Spejdersport - De Gule Spejdere
Spejdersport - De Gule Spejdere
Spejdersport - De Gule Spejdere
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Wagdugoløbet 2010 – lokationer<br />
Wagadugo løbet 2010 startede på<br />
Amalienborg Slotsplads. I løbet af<br />
weekenden besøgte spejderne mange<br />
historiske lokaoner i København.<br />
<strong>De</strong> besøgte bl.a. Holmen, Fregaen<br />
Peder Skram, B&W Været på Refshaleøen,<br />
Søfort Trekroner.<br />
Her er en kort beskrivelse af nogle af<br />
de særlige elementer fra årets Wagadugo<br />
løb.<br />
U-båden<br />
<strong>De</strong>n helt enestående afslutning på<br />
Wagadugoløbet blev gennemført med<br />
verdens største privatbyggede U-båd<br />
UC3-Naulus. <strong>De</strong>n blev ført af Peter<br />
Madsen, der dligere har forestået<br />
bygning af 2 mindre u-både. Naulus<br />
blev søsat sidste år og er ca. halv<br />
størrelse, halv længde, halv bredde af<br />
søværnets ubåds type Tumleren. <strong>De</strong>n<br />
kan dykke l ca. 100 meter med en<br />
besætning på 8 mand. Kollapsdybden<br />
er godt 400 meter. <strong>De</strong>n blev bygget<br />
over en 3 årig periode og kostede 1.5<br />
million kroner, da der var en hel del<br />
sponsorstøe. Skroget er l eksempelvis<br />
en del af en vindmølle. Fra et<br />
avanceret kontroltårn kan den sejles<br />
af én mand alene ved hjælp af hydrofoner,<br />
sensorer og fem kameraer,<br />
U-båden har både elektro- og dieselmotor.<br />
<strong>De</strong>nne kan den sejle neddykket<br />
med i 8 minuer ved at udnye<br />
luen i rummet.<br />
Max speed 6 knob, Længde ca. 18<br />
meter, bredde 2 meter, vægt 40 tons.<br />
Peter kender i måske fra ernsynet,<br />
hvor han bl.a. optræder i Nørd. Han er<br />
18<br />
i øjeblikket ved at fremslle en raket,<br />
så han kan blive det første menneske<br />
der sendes i rummet med hjemmebygget<br />
raket. Følg Peters fantasske<br />
eventyr på www.copenhagensuborbitals.com<br />
Bussen<br />
Bussen som bragte patruljerne fra<br />
Refshaleøen l Søværnets Nyholmen<br />
var ikke en hvilken som helst bus. <strong>De</strong>t<br />
bar bussen der kørte med fodboldspillerne<br />
l Rådhuspladsen i København,<br />
da de kom l Danmark eer<br />
EM-sejren i 1992. Faksk havde vi<br />
selv samme chauffør som dengang –<br />
ulveassistent Klaus Lohmann fra Grib<br />
Skov Trop<br />
Søfort Trekroner<br />
Fortet som vi blev landsat på lørdag<br />
morgen, ligger i indsejlingen l Københavns<br />
Havn. <strong>De</strong>t blev byget fra<br />
1786. Under slaget på Rheden den 2.<br />
april 1801 var fortet langt fra færdigt,<br />
men i hast blev det bestykket med 66<br />
kanoner og 660 mand, der hindrede<br />
at Admiral Nelson kunne sejle sin<br />
flåde helt l København. Fortet blev<br />
siden forstærket og havde under 1.<br />
Verdenskrig 750 soldater. Fortet blev<br />
nedlagt i 1932, men under 2. Verdenskrig<br />
blev det brugt l indkvartering<br />
for besæelsesmagten. Et vægmaleri<br />
af det Stortyske rige vidner om denne<br />
del af historien.<br />
Nedenfor ses tegning af søfortet.<br />
B&W<br />
Området med de to kæmpe haller vi<br />
holdt l i hedder Refshaleøen. En stor<br />
tak l Refshaleøens Ejendomsselskab<br />
REDA, der sllede lokaler l rådighed<br />
for løbet.<br />
Området var hjemsted for Burmeister<br />
& Wain Skibsværet fra 1873-1996.<br />
På B&W er der bygget utallige dieseldrevne<br />
skibe, og det voksede l<br />
Danmarks største arbejdsplads med<br />
8000 ansae. Oprindeligt var det C.F.<br />
Tietgen, der i 1872 deltog i selsen<br />
af akeselskabet,<br />
der samme år opførte skibsværet.<br />
Her byggedes 1879-80 det danske<br />
kongeskib Dannebrog, og<br />
1912 l ØK det første store dieselmotorskib,<br />
Selandia. Selskabet byggede i<br />
1897 en ny maskinfabrik på grunden<br />
på Chrisanshavn.<br />
Selskabet måe rekonstrueres med<br />
regeringsindgreb i 1932 og blev opdelt<br />
i et fortsæende drisselskab<br />
og et afviklingsselskab. Senere kunne<br />
kreditorerne alle lbagebetales.<br />
I 1971 var selskabet i krise og deltes i<br />
en værsdel og en motor- og maskinfabrik,<br />
B&W Motor.<br />
Jan Bonde Nielsen fik i 1974 kontrollen<br />
med selskabet og tog posten som<br />
bestyrelsesformand. Ideen var at satse<br />
på produkon af ens bulkcarriers.<br />
B&W Motor købtes delvis lbage i en<br />
holdingselskabskonstrukon.<br />
Fra 1978 var Jan Bonde Nielsen genstand<br />
for betydelig medieomtale, og