PDF - Esa

esamultimedia.esa.int

PDF - Esa

Unit 1.1 2 – – Introduction Opbygning – af What Den Internationale is the International Rumstation Space Station

Astronauter på rumvandring.

Indtil videre er Den Internationale Rumstation verdens højest beliggende arbejdsplads.

Men hvordan bygger man egentlig noget 400 kilometer over Jorden, som er i kredsløb

med omkring 28.000 km i timen? Svaret er: Meget forsigtigt og – én del ad gangen.

"Canadarm2".

Når Rumstationen er færdigbygget, vil den og

dens indhold veje i alt cirka 455 tons. Den

amerikanske rumfærge, som står for størstedelen

af transporten, kan medtage maksimum 16 tons

ad gangen op til Rumstationens kredsløb. Selv

den store russiske protonløfteraket, som i 1998

løftede Rumstationens første last, kan kun løfte

cirka 20 tons. Derfor opbygges Rumstationen ved

at kombinere dele og moduler, som efterhånden

samles som et puslespil.

Der skal i alt cirka 50 opsendelser til, før alle

Rumstationens dele er bragt i kredsløb – i nøjagtig

rækkefølge, selvfølgelig. Hver ny sektion skal

passe præcist til de allerede opsendte sektioner.

Hvert modul har en slags sammenkoblingsadapter,

så den passer præcist til et andet modul

eller til en node. I starten blev størstedelen af

arbejdet udført ved hjælp af en robotarm, der var

monteret på rumfærgen. I dag benytter man

Rumstationens integrerede robotarm, Canadarm2.

Det er en større og mere avanceret robotarm, som

er til stor hjælp.

22


2 – Opbygning af Den Internationale Rumstation

ATV

Opbygning af Den

Internationale Rumstation

– websted:

www.esa.int/buildiss

Columbus

Det er ikke alt, som kan klares med en robot – der behøves stadig hænder.

Astronauterne skal sikre, at sammenkoblingerne holder ved at stramme bolte og låse

alle sammenhørende dele solidt sammen.

Rumstationens dele omfatter:

ESA's bidrag til Den Internationale Rumstation.

• Servicemoduler (som indeholder kontrol- og kommunikationsudstyr, og som kan

bruges til indkvartering af astronauterne).

• Videnskabsmoduler (hvor det meste af forskningen på Rumstationen udføres).

• Noder ("korridorforbindelser", som gør det muligt for astronauterne at bevæge sig fra

et rumstationsmodul eller "rum" til et andet og til at koble moduler sammen. Nogle

af disse har endvidere dockingporte til besøgende rumskibe).

• Rækker af solfangere (kæmpe vingeagtige paneler, som fanger solens stråler og

omdanner dem til elektricitet).

Det har taget videnskabsfolk og ingeniører i mere end tyve nationer mange år at designe

og bygge alle disse elementer samt at finde den

mest effektive måde at sætte dem sammen på.

Der ligger en enorm mængde international

teknologi bag, når de mænd og kvinder, som

arbejder på ISS, samler den utrolige konstruktion,

der er i kredsløb omkring Jorden. Men når dagens

arbejde er udført, er der stadig to ting som

det 21. århundredes astronauter har til fælles

med bygningshåndværkere på Jorden, lige fra

bygning af pyramiderne og til nu: De sveder

og deres muskler smerter.

23

ERA

Cupola

Nodes II & III


2.1 – Sådan kommer man til og fra Den Internationale Rumstation

Rumstationens forskellige dele opsendes enten med

raketter eller løfteraketter, som de ofte kaldes. Der

benyttes to forskellige løfteraketter til at bringe

astronauterne op til Rumstationen, enten den russiske

"Soyuz" eller den amerikanske rumfærge. Rumfærgen,

Soyuz og fremtidens fartøjer til transport af besætningen

vil kunne bringe astronauterne tilbage til jorden.

Den europæiske løfteraket, ESAs Ariane 5, vil blive brugt

til at opsende ATV-fartøjet til Rumstationen. Der vil blive

bygget mange ATV-fartøjer, som hver vil kunne bringe op

til ni tons last til Rumstationen. Lasten vil indeholde

brændstof, videnskabelige forsøg og udstyr, samt mad,

vand og ilt.

Raketter er såkaldte "reaktionsmaskiner". De fungerer

efter Sir Isaac Newtons tredje lov om bevægelse – efter

princippet om, at "til hver aktion findes en tilsvarende og

en modsat reaktion".

Den europæiske løfteraket, Ariane 5. Dette princip er et af de tre principper,

den engelske videnskabsmand, Sir Isaac

Newton definerede i det, som kaldes "de tre love om bevægelse".

Newton undersøgte emnet og prøvede at forklare, hvad der får ting til

at flytte sig.

Når brændstoffet i en raket brænder, omdanner varmen brændstoffet til

gas. Den ophedede gas presses ud af dyserne i bunden af raketten – det

er aktionen. Reaktionen på dette er, at raketten skubbes opad i den

modsatte retning.

Det samme princip kan illustreres med en ballon. Hvis du fylder den med luft og derefter

giver slip, bevæger den sig. Luften skubbes ud i én retning (aktion), og på grund af dette

skubbes ballonen i den modsatte retning (reaktion).

ATV-fartøjet er ubemandet,

men udstyret med et

sensorsystem, der ligner to

øjne, og et navigationssystem,

så fartøjet

automatisk kan kobles

sammen med Rumstationen.

Efter at det har været

koblet til Rumstationen i

seks måneder, vil det være

lastet med op til 6,5 tons

affald. Når ATV-fartøjet

forlader Rumstationen, vil

det brænde op, når det

kommer ind i Jordens

atmosfære.

24

Sir Isaac Newton,

1642-1727

ATV-fartøjet på vej mod Rumstationen.


2.1 – Sådan kommer man til og fra Den Internationale Rumstation

Lav en ballonraket

Påkrævet udstyr:

• En ballon (hellere lang end rund),

• en clips,

• et sugerør,

• en 9 meter lang tråd, enten sytråd eller nylontråd,

• tape og

• saks.

Trin 1

Læs forsøgsbeskrivelsen herunder, og forestil dig, hvad der vil ske.

Beskriv det, før du udfører forsøget rigtigt.

Trin 2

Udfør forsøget, iagttag og beskriv, hvad der sker.

1. Pust ballonen op, og luk med papirclipsen, så luften ikke slipper ud.

2. Klip sugerøret i to dele, og sæt dem fast på ballonen med

tape (se illustrationen).

3. Før tråden gennem begge sugerør, og hold tråden stramt (lad

en person holde i hver ende).

4. Skub ballonraketten til den ene ende, og luk luften ud af

ballonen.

5. Iagttag ballonens bevægelse.

Trin 3

Forklar og analyser det, der sker.

• Sammenlign det, du troede ville ske med det, som virkelig

skete – er der en forskel?

• Hvad får ballonen til at bevæge sig?

• Hvad får ballonen til at stoppe?

• Hvordan kan du få ballonen til at flyve længere?

• Hvordan ville en ballon med en anden form reagere?

• Hvad tror du, der sker, hvis du evt. klistrer noget på ballonen og dermed forøger dens vægt?

Newtons anden lov om bevægelse siger, at

hastighedsændringen afhænger af genstandens

masse, og hvor stor en kraft der påføres

genstanden. Det er denne lov, der gør sig

gældende, når man tænker på den kraft, der

skal bruges til at sikre løfterakettens start og

mulighed for at komme i kredsløb.

For at komme væk fra Jordens tiltrækningskraft, skal en løfteraket opnå det, man kalder

undvigelseshastigheden. Denne hastighed er på 11,2 km/sek. Jo større masse, der skal

flyttes, desto mere brændstof behøves for at opnå undvigelseshastigheden. Mere

brændstof betyder større brændstoftanke som igen betyder en højere vægt. Den rette

balance mellem vægt og brændstof er således meget vigtig, hvis raketten skal nå

kredsløbsbanen.

Derfor har man udviklet de såkaldte to- og tretrins raketter. De fleste løfteraketter i

dag er tretrins raketter. Princippet i den slags raketter er, at når et trin har opfyldt sin

25

Prøv selv!

Skub en let og en tung kugle af sted i samme

retning og med samme kraft. Hvilken kugle

kommer længst? Hvis begge kugler skal nå

lige langt, hvad skal du så gøre?

Ordliste


2.1 – Sådan kommer man til og fra Den Internationale Rumstation

mission, falder det af. Rakettens samlede vægt

bliver således reduceret, hvilket betyder, at der

herefter kræves mindre brændstof til resten af

turen. En ettrins raket bruger mere brændstof,

fordi den skal løfte hele rumfartøjet på hele

flyveturen. En to- eller tretrins raket er derfor

mere effektiv og billigere.

For at gøre løfteraketter endnu mere effektive,

benyttes meget lette materialer for at reducere

den samlede vægt. Materialerne skal ikke bare

være meget lette, men også utrolig stærke og

modstandsdygtige. Under opsendelsen skal

raketten modstå meget kraftige vibrationer, så de

skal være både smidige og stærke. Når raketten

er kommet ud i rummet, skal materialerne på

ydersiden beskytte raketten mod højenergistråler

og små partikler samt beskytte mod ekstreme

varme og kolde temperaturer. I rummet kan

temperaturen blive op til 200° C i direkte sol og

helt ned til –180° C i skyggen.

Atmosfæren består af gasser og beskytter Jorden

mod højenergistråler fra Solen og andre kilder i

universet. Når en genstand rammer atmosfæren

ved dens genindtrængen i atmosfæren, vil der

opstå friktion, fordi genstandens molekyler

gnider mod luftens molekyler. Temperaturen stiger i tilfælde af friktion. Når en genstand

Friktion opstår, når to flader gnides

mod hinanden. Det medfører en

ophedning af de to punkter, som

rører hinanden.

rammer atmosfæren med en vinkel på f.eks. 90

grader, vil temperaturen blive så høj, at genstanden

brænder op. Hvis vinklen er mindre (spids vinkel),

forårsager det mindre friktion, og dermed vil

temperaturen være lavere.

26

Ariane-5 starter.

Når rumskibet vender

tilbage til Jorden, er

temperaturen omkring

det stadig meget høj,

når det kommer ind i

Jordens atmosfære, på

trods af den spidse

vinkel. For at undgå at

Prøv selv!

Gnid hænderne på lårene, og

mærk den tiltagende varme,

som er forårsaget af friktionen.


2.1 – Sådan kommer man til og fra Den Internationale Rumstation

rumskibet brænder op og for at beskytte besætningen, anvendes et materiale, som ikke

smelter ved disse høje temperaturer, på fartøjets yderside. Carbon er det ideelle

materiale til dette formål, fordi dets smeltepunkt ligger på 3.500° C.

Find smeltepunktet

De ting, der omgiver os, er fremstillet af stoffer. Under forskellige forhold ændres stoffernes tilstand.

De tre almindelige tilstande, et stof kan indtage, er følgende: Fast- flydende- og luftformigt.

Diskuter følgende spørgsmål:

• Hvad er hverdagsbetegnelserne for fast H2O, flydende H2O og luftformigt H2O?

• Ved hvilken temperatur smelter H2O i fast form?

• Ved hvilken temperatur omdannes flydende H2O til luftformigt

H2O?

Find smeltepunktet for chokolade:

Påkrævet udstyr:

• En varmekilde

• En varmebestandig beholder

• Et stykke chokolade

• Et par varmebestandige handsker

• En tang

• Et termometer (der kan måle høje temperaturer).

1. Læg chokoladen i den varmebestandige beholder, og opvarm den

over varmekilden.

2. Tag handskerne på, og brug tangen til at holde termometeret.

Find ud af, ved hvilken temperatur chokoladen smelter.

Ekstra:

• Find smeltepunktet eller kogepunktet for andre prøver, f.eks. saltvand,

juice, mælk, flødeis, smør og ost.

• Find ud af, om der er andre forhold end temperaturen, der har

indflydelse på smelte- eller kogepunktet.

• Find ud af, hvad der sker med mængden, når stoffets tilstand ændres.

Opsummering af Newtons tre love om bevægelse

1. Et legeme, der ikke er påvirket af nogen resulterende kraft, vil forblive i hvile, indtil det påvirkes af

en kraft. Når legemet påvirkes med en kraft, vil det bevæge sig, indtil en anden kraft påvirker det.

2. Accelerationen afhænger af den kraft, et legeme påvirkes med, og af legemets masse, F=ma.

Accelerationen er proportional med den påførte kraft.

3. Når et legeme påvirker et andet legeme med en kraft (aktion), bliver det selv påvirket med en lige

så stor og modsat rettet kraft (reaktion).

Læs mere om to- og tretrins raketter og om løfteraketten Ariane-5 på ESAs interaktive webside, Launchers

Interactive Story, http://www.esa.int/export/esaLA/

27


Når nye dele ankommer til Rumstationen med en

løfteraket, skal løfteraketten forbindes til

Rumstationen. Nogle dele tilkobles automatisk, og

andre føres på plads ved hjælp af en robotarm. Til

tider bliver disse tilkoblinger udført manuelt – det

er et job for astronauter.

Ofte skal arbejdet udføres på ydersiden af

Rumstationen. I disse tilfælde udfører

astronauterne det, man kalder "EVA” (Extra

Vehicular Activity) eller "rumvandring".

Rummet er et barskt miljø. I det lufttomme rum

er det umuligt for mennesker at ånde, og

temperaturforholdene er ekstreme. Højenergistråler

fra Solen og små partikler kan også være farlige for

astronauterne. Derfor har de brug for meget

specielt udstyr til at beskytte sig.

Rumdragter er designet til at beskytte astronauterne

mod disse farer. De er lufttætte og beskytter hele

kroppen i flere lag. De indre lag er beregnet til at

styre temperaturen, og de ydre lag beskytter

astronauterne mod strålingen. Der er fastgjort flasker

på ryggen af rumdragterne med ilt nok til flere timer.

En rumdragt er stor og uhåndterlig, hvilket gør den

svær at bevæge. Samtidig gør vægtløsheden det

svært for astronauterne at kontrollere deres

bevægelser. Det at

færdes i rummet er

meget anderledes end at færdes på Jorden. For at

være sikker på, at alt kommer til at forløbe, som det

skal, gennemgår astronauterne masser af træning på

Jorden, længe inden en eventuel rumvandring.

Typisk bliver rumvandring trænet i store tanke med

vand – det bedste sted til at simulere og opleve

følelsen af at være i vægtløs tilstand.

Træning af rumvandring i swimmingpoolen.

2.2 – Rumvandringer

I rummet skal astronauterne være meget påpasselige

med at fastgøre sig til Rumstationen for ikke at svæve

væk. De fastgør sig til stænger på rumskibets yderside.

Det værktøj, som astronauterne benytter, er

naturligvis også hele tiden sikkert fastgjort. Værktøjet

ligner meget de elektriske skruetrækkere og elektriske

skruenøgler, du kan købe i et gør-det-selv marked på

Jorden, og som bruges til at spænde bolte og låse

Rumstationens dele sammen.

28

En kunstners forestilling af astronauter, der

arbejder på Rumstationens yderside.

Den tyske ESA-astronaut, Thomas Reiter,

under en rumvandringsøvelse.

Ordliste


2.2 – Rumvandringer

Arbejde i rummet – et spil

En astronaut, som havde været på en reparationsmission på et rumfartøj, sagde engang halvt i spøg i et

interview, at det at arbejde i vægtløs tilstand var som at skifte en lille sikring på en bil, iført skihandsker og

rulleskøjter...

Spillets formål:

Det umiddelbare formål med spillet er – på en legende måde – at give en fornemmelse af de besværligheder,

vi møder, når vi arbejder i andre miljøer end dem, vi er vant til og naturligt udstyret til. For at understrege

opdeles spillerne i to hold. Det ene hold spiller under de vanskelige forhold, som vægtløshed medfører, dvs.

med maske, tykke handsker og på rulleskøjter, og det andet hold under helt normale jordnære forhold.

Grundlæggende skal spillet lede til en diskussion om, hvor vigtigt det er at samarbejde, om

kommunikationsproblemer (i rummet, men også i det almindelige liv) "astronautholdets" følelser før, under og

efter at have arbejdet i "rummet" og opfattelse af, hvordan menneskets organisme er tilvænnet livet på Jorden.

Der kan skrives en stil om, hvordan menneskets krop ville kunne have udviklet sig, hvis der ikke havde været

tyngdekraft på Jorden.

Beskrivelse af spillet:

To hold, med fire spillere på hvert hold, spiller mod hinanden. Det hold, der først skruer fire skruer fast i en

bræt, der er placeret et godt stykke over spillernes hovedhøjde, men stadig inden for rækkevidde, vinder.

Begge hold skal løse opgaven færdig, også selvom det andet hold allerede er færdigt.

Hvert hold består af fire spillere:

Spiller 1 repræsenterer "kontrolcentret" – og giver spiller 3 og 4 instruktioner om, hvad de skal gøre.

Eksempel: Spiller 4 – Giv Spiller 3 en skrue! Spiller 3 – Sæt skruen i osv. Bliv enige om, hvilket sprog I vil

bruge. Astronauterne er højst sandsynligt ikke af samme nationalitet!

Spiller 2 noterer den tid, arbejdsopgaven varer.

Spiller 3 udfører arbejdsopgaven (strammer skruerne).

Spiller 4 støtter og assisterer Spiller 3. Astronauter arbejder aldrig alene på en rumvandring. I starten af spillet

skal Spiller 4 holde al værktøjet og derefter række det til Spiller 3 i henhold til Spiller 1s instruktioner.

En dommer (f.eks. læreren) informerer Spiller 1 og Spiller 2 om det arbejde, der skal udføres. Spiller 3 og

Spiller 4 må ikke vide præcist, hvad de skal gøre. Det er Spiller 1s opgave at fortælle dem det. Når alle

spillere er på plads, starter dommeren spillet.

Påkrævet udstyr:

Hold A og B

• Et stopur

• Fire små skruer

• En lille skruetrækker

• Et bræt, et stykke træ, hvor skruerne kan skrues fast.

Marker de fire huller. Placer brættet, så spillerne skal

strække sig for nå skruehullerne.

Hold A

Påkrævet rumdragtsudstyr til Spiller 3 og 4:

• Et par rulleskøjter, inliners eller et skateboard.

• To dykkermasker med snorkel (og/eller en hjelm)

• Et par kæmpe skihandsker.

For at gøre det endnu mere udfordrende kunne man endvidere bruge et værktøjsbælte, som værktøjet hægtes

på, eller for eksempel en wire, der bindes mellem Spiller 3 og Spiller 4 osv.

29


Den Internationale Rumstation har adskillige

robotarme. Hovedformålet med disse arme er at

reducere antallet af rumvandringer. Selvom

de rumdragter, der bruges til rumvandringerne,

beskytter mod de fleste farer i rummet, er der

stadig en høj risiko forbundet med at foretage

rumvandringer, f.eks. på grund af højenergistråler.

Her ud over er rumvandring tidskrævende, de

kræver meget tid til træning og er dyre.

Den Europæiske Robotarm (ERA) er en af

robotarmene om bord på Rumstationen. Den vil

blive brugt til at installere og udskifte solfangere

på Rumstationen, undersøge og samle moduler

samt hjælpe astronauterne under en rumvandring.

Selvom den Europæiske Robotarm er mindre end

Canadas Canadarm2, er det en stor robot i

sammenligning med almindelige standarder. Den

er cirka 11,3 meter lang og vejer 630 kg. Den

kan løfte op til 8.000 kg. Armen er næsten som en menneskearm, dvs. leddelt, i stand

til at gribe, holde og vride, men den fungerer med kabler og motorer, og den er

symmetrisk. På hver side af dens "albue" har den:

• To "lemmer"

• To "håndled" og

• To slutapparater, hvor enderne fungerer

som "hænder" for robotten eller som en

base, armen kan bevæge sig ud fra.

Robotarmen kan enten styres inde fra Rumstationen ved hjælp af to computere eller

udefra via et kontrolpanel og en computer. Der er fastgjort kameraer til armen, så

astronauterne kan overvåge og kontrollere armens bevægelser.

Rumstationen får et specielt

kontrolrum til robotaktiviteter. Den

kuppelagtige udbygning bliver kaldt

Kuplen, og de syv vinduer gør det

let for astronauterne at se alle

robotarmens bevægelser. Kuplen er

et af de europæiske bidrag til

Rumstationen og vil, ud over at

være kontrolcenter, fungere som

observatorium, hvor astronauterne

kan nyde panoramaudsigten.

2.3 Robotics

Kuplen med det runde topvindue og seks trapezformede vinduer.

30

Ordliste


2.3 Robotics

Design din egen robotarm

En robot er en maskine eller en anordning, som arbejder fuldautomatisk eller via en

fjernstyring. Den kan bruges til at udføre menneskelige opgaver eller imitere ting, et

menneske kan gøre. Specielt i industrien anvendes robotter til at udføre monotone og

kedelige opgaver. De bruges også til at udføre opgaver, som er svære eller for farlige

for mennesket. I populærlitteraturen og i science fiction-film er robotter ofte anvendt

som menneskeagtige væsener. Den første moderne robot blev opfundet i 1940’erne.

Påkrævet udstyr:

• Små pinde (ispinde)

• Et lille håndbor

• Papirclips

• Elastik

Anvend ovenstående materialer, og tegn og byg en robotarm,

som kan bruges til at løfte ting.

Ekstra:

Forlæng robotarmen. Monter f.eks. ekstra ting for enderne

for at udvide grebet. Brug f.eks. en gummifinger, der

anvendes til optælling af pengesedler.

Giv eksempler på forskellige typer robotter, og hvordan de benyttes. Tænk også på robotter, der

bruges i dagligdagen.

31

Ordet "robot"

er af tjekkisk

oprindelse

og betyder

"obligatorisk

arbejde".


Unit 1.1 3 – Introduction Livet om bord – What på Den is Internationale the International Rumstation Space Station

ESA-astronauten Umberto Guidoni.

I øjeblikket bor tre astronauter på Den Internationale Rumstation

(ISS), og de er om bord i op til seks måneder ad gangen. De får

jævnligt besøg af andre astronauter, som flyver til ISS om bord på

den amerikanske rumfærge eller den russiske Soyuz-raket.

ESA-astronauten Umberto Guidoni var den første europæer, som

besøgte ISS, og er allerede en veteran med to rumfærgemissioner.

Han beskriver livet i rummet på følgende måde:

"For det første skal man være et virkeligt ordensmenneske. Man kan

ikke bare "lægge" tingene, fordi der ikke er noget, der er "nedad". Alt,

der er løst, svæver simpelthen væk. Engang var jeg lige ved at miste

en vigtig computerdiskette på den måde. Alt skal sættes fast, normalt

med ledningstape eller velcro – ikke specielt højteknologisk, men to

af de vigtigste opfindelser, der anvendes i rummet!"

Hvordan føles det at være i vægtløs tilstand?

"I begyndelsen føler man, at man svæver. Det er lige som at være i

vandet – før min første mission var dét min foreløbige oplevelse af

rummet – men deroppe er der ikke noget vand, hvis du forstår, hvad jeg

mener. Der er alle mulige underlige følelser. Du føler det som om,

kroppen på en eller anden måde ikke er på det rigtige sted, og når man

drejer hovedet, drejer man det for langt. Man tilpasser sig hurtigt, selvom

det tager ca. 24 timer at komme sig over svimmelhed og "rumsyge".

Herefter er den vægtløse tilstand sjov. Alligevel varer det mellem et par

dage og en uge, før man føler, at man kan gøre tingene effektivt.

Man mister let sin stedsans. Jeg husker en gang, jeg arbejdede på en af Rumstationens

noder. Uden at jeg var klar over det, drejede jeg midt i luften, mens jeg arbejdede. Pludselig

vidste jeg ikke længere, i hvilken retning jeg skulle vende.

Når du kommer om bord på Rumstationen fra rumfærgen, er det som at bevæge sig fra

en etværelses lejlighed til et stort hus. I øjeblikket er ISS faktisk et langt rør med

tunneller, der forbinder de forskellige moduler. Man siger til sig selv, at det kunne være

sjovt at flyve langs med den. Astronauter, der er på korte missioner som jeg, finder sig

aldrig rigtig til rette her. Men de besætninger, som bliver her længe, er gode til det: De

kan bevæge sig fra den ene ende til den anden uden at røre noget. De kan rigtig vise sig!"

ESA-astronauten Roberto Vittori træder ind i ISS

for første gang.

Hvordan foregår hverdagen?

At spise, sove og så videre?

"Det er vanskeligt at spise. For det meste spiser

man maden forsigtigt med en ske fra en

plastikpose! En pludselig bevægelse vil få maden

til at flyve op af posen og væk, til den rammer en

væg. Men spisning kan stadig være en social

oplevelse. Rumstationens russiske Zvezda-modul

indeholder faktisk et bord, og det giver også et

indtryk af, hvad der er "opad", og hvad der er

"nedad". Man er nødt til at holde fødderne fast i

stropper på "gulvet" for ikke at blive ført væk.

32

Noder er

"korridorforbindelser", der

giver astronauterne

mulighed for at gå fra et

af Rumstationens moduler

eller "rum" til et andet, og

som forbinder modulerne

med hinanden. Nogle af

noderne har også dockingporte

til rumfartøj, der

kommer på besøg.


3 – Livet om bord på Den Internationale Rumstation

ESA-astronaut Frank de Winne (til højre) og resten af holdet under Odissea Missionen.

Når man skal sove, skal

man blot fastgøre sin

sovepose et sted og

kravle ned i den. Da der

kan være meget larm om

bord, sover mange

astronauter med høreværn."

Støjen stammer hovedsageligt

fra ventilatorerne,

der er vigtige for at skabe

luftcirkulation hele tiden.

På Jorden sørger

konvektionsstrømme for

hele tiden at holde

luften i bevægelse. Men

konvektionsstrømme

arbejder ikke i vægtløs

tilstand, hvor intet er tungere eller lettere end noget andet. Uden

ventilatorernes hjælp ville den kultveilte, som en sovende astronaut

udånder, ikke bevæge sig. Gassen ville forblive i en boble omkring

astronautens hoved.

Guidoni tilføjer:

"Ventilationssystemet fanger også de fleste tabte genstande, som før eller

siden driver mod et af ventilatorgitrene. Det var for resten det, som skete, da

jeg tabte min diskette."

33

En konvektionsstrøm

dannes, når varm

luft, som er lettere

end kold luft,

stiger op, og den

kolde og tungere

luft ynker ned.

Umberto Guidoni træder ind i ISS' Zarya-modul.


3 – Livet om bord på Den Internationale Rumstation

Hvordan går man på toilettet?

"Alle stiller det spørgsmål. Rumtoiletter

bruger en luftpumpe til at suge affaldet væk;

det støjer, men er effektivt. Man er naturligvis

nødt til at spænde sig fast. Desværre er der

intet brusebad om bord på Rumstationen, så

vi bruger vådservietter og tager bad med

svampe for at holde os rene, men der er

ingen boblebade."

Vand om bord på ISS genbruges så vidt

muligt og trækkes ud af Rumstationens luft.

Dette skal under alle omstændigheder gøres

for at forhindre, at der dannes vanddråber på

uheldige steder. Drikkevand, mad og den luft,

vi indånder, samt udstyr skal bringes herop fra

Jorden.

Mange af de videnskabelige forsøg, der

udføres om bord på ISS, har relation til,

hvordan den menneskelige krop reagerer på

lange perioder i vægtløs tilstand. Når der

ikke er nogen tyngdekraft, der skal arbejdes

mod, bliver muskler og knogler svagere, og

uden tyngdekraften til at trække kroppens

væsker nedad, bevæger de sig "opad" i

kroppen, så ansigter bliver oppustede, og benene bliver tynde. Derfor bruger ISSastronauter

omkring en time hver dag i en fitnessmaskine. Det er ikke den perfekte

løsning, men det hjælper. Når astronauterne vender tilbage til Jorden efter et par

måneders arbejde, har de brug for flere ugers medicinsk pleje, før de igen har vænnet sig

til de vægtbyrder, som vi andre er vant til.

Det lyder ubekvemt. Så hvorfor blive astronaut og ofte bruge mange år

på at træne nede på Jorden for en enkelt flyvetur ud i rummet?

"De fleste astronauter bliver forbløffede over

dette spørgsmål. Hvem har lyst til at være

noget andet? Oplevelsen af vægtløs tilstand,

glæden ved at udføre et vanskeligt job, som

kun få mennesker nogensinde vil få mulighed

for, er nok i sig selv. Og så for udsigtens skyld,

naturligvis. At se ud af kontrolvinduerne er en

yndlingsbeskæftigelse, når en travlt optaget

astronaut ellers har fri. Men vi ser ikke ofte ud

i rummet. Det er Jorden, vi ser på, mindst ni ud

af ti gange. Den ændrer sig hele tiden, den er

altid interessant og altid imponerende."

34

Guidoni bundet til "cyklen" om bord på Rumstationen.

Claudie Haigneré observerer Jorden fra et

kontrolvindue på ISS.


3.1 – Hvordan tilbringer en astronaut sin dag?

Hvordan tilbringer en astronaut sin dag?

Hvordan forløber din dag?

1. Skriv en liste og se, hvordan du tilbringer din dag, og

hvor meget tid du bruger på dine forskellige gøremål.

2. Diskuter, hvordan vi mennesker tilbringer vores dage

og årsagerne til, at vi tilbringer vores tid forskelligt.

3. Sammenlign, hvordan du tilbringer din dag med, hvordan

astronauterne tilbringer deres dag om bord på ISS.

4. Kunne du udføre dine daglige aktiviteter om bord på

ISS, eller ville du være nødt til at ændre noget?

Fordi ISS bevæger sig en gang

rundt om Jorden på 90 minutter,

er der ingen 24-timers rytme med

dag og nat, som vi kender her fra

Jorden. Under et kredsløb er ISS i

sollyset i 45 minutter og derefter

i Jordens skygge i 45 minutter i

løbet af et enkelt kredsløb. På

trods heraf prøver astronauterne

at holde en kunstig 24-timers

rytme, der så vidt muligt ligner

det, de er vant til på Jorden. Ved at bruge GMT som reference prøver de at få otte

timers søvn i løbet af "natten" og at arbejde otte timer i løbet af ugens dage. Resten af

dagen bruger de på at spise, træne, slappe af og på adspredelser.

Astronauten Philippe Perrin svæver i nærheden af mikrogravitetskassen i

laboratoriet Destiny på ISS.

Skriv en

checkliste til

din mission

1. Skriv en checkliste

over det, du skal have

med for at overleve

en 10-dages mission

til ISS.

2. Hvis du fik lov til at

tage én ting med om

bord på ISS til brug i

din fritid, hvad ville du

så tage med?

35

Om lørdagen arbejder

astronauterne normalt i

fire timer, og om

søndagen holder de helt

fri. Nogle gange skal

forsøgene kontrolleres,

og der skal udføres

vedligeholdelsesarbejde.

Ordliste


3.1 – Hvordan tilbringer en astronaut sin dag?

Jorden – set fra ISS.

I fritiden lytter astronauterne til musik

eller ser en video. Nogle tager billeder

og tilbringer mange timer foran et

vindue og ser på planeten Jorden. Når

det er dagslys, kan man se

menneskebyggede konstruktioner,

såsom storbyer og motorveje. Når det er

nat på Jorden, stråler de oplyste byer

som diamanter og motorvejene, der

forbinder byerne, ligner oplyste strenge.

Man kan også se søer, bjerge og

skyformationer. Når det er mørkt, kan

astronauterne se aktive vulkaner og

lynnedslag i tordenvejr.

En dag om bord på ISS

1. Forestil dig, at du tilbringer en dag om bord på ISS.

Skriv om det i din astronautdagbog.

2. Skriv et interview, du selv finder på, med en astronaut om

astronautens dag om bord på ISS. Skriv både spørgsmål og svar.

3. Vælg et tidsskrift eller en avis, du gerne vil skrive for. Skriv en

artikel om en dag om bord på ISS. Tænk på læserne, når du

skriver artiklen.

4. Find på en tegneserie, der viser en dag om bord på ISS.

36

I omkring halvdelen af den tid, der

er afsat til arbejde, arbejder

astronauterne på videnskabelige

forsøg. Resten af tiden kontrollerer

de, at Rumstationen fungerer, som

den skal, ved at udføre forskellige

typer vedligeholdelse samt

kontrolaktiviteter på Rumstationen.

Da ISS stadig er under opbygning,

bruges der meget tid på at forbinde

moduler og anbringe udstyr på de

rigtige pladser. Denne type arbejde

omfatter rumvandringer. Alle

aktiviteter om bord registreres i en

dagbog.

ESA-astronauten Wubbo

Ockels gør sig klar til at sove.


3.1 – Hvordan tilbringer en astronaut sin dag?

Få mere at vide…

…om de europæiske astronauter, om hvordan det er at opholde sig i rummet, eller om at blive

astronaut, ved at besøge webstedet http://www.esa.int/export/esaHS/astronauts.html

Fra denne webside kan du gå til "Europæiske astronauter" og læse et interview med ESA-astronauten

Claudie Haigneré, læse hendes træningsdagbog og missionsdagbog, følge træningsdagbogen til

missionen "Odissea" og få mere at vide om kommende missioner.

Europa set fra rummet

Afmærk på billedet:

a) De europæiske landes navne.

b) Hovedstæderne og de andre storbyer i Europa.

c) Navnene på de verdenshave, du kan se på billedet.

Ekstra: Marker landegrænser og navnene på de største søer, øer, floder og bjerge.

37


3.2 – Personlig hygiejne om bord på Den Internationale Rumstation

Hygiejne er naturligvis lige så vigtigt om bord på ISS som på Jorden. Til deres personlige

hygiejne har alle astronauter et lille kit, der indeholder alle de nødvendige ting: En kam,

en saks, en tandbørste, tandpasta, sæbe, shampoo, håndklæder og lommetørklæder.

Mændene har også en barbermaskine, barberskum og aftershave, mens kvinder kan have

makeup med. Kittet er udstyret med et velcro-bånd, så astronauterne kan hænge det op

på væggen, for at det ikke svæver væk, mens de f.eks. børster tænder!

En af de største forskelle, når det gælder hygiejne om bord på ISS sammenlignet med på

Jorden, er den måde vand opfører sig på i vægtløs tilstand.

Vand og tyngdekraften

Påkrævet udstyr:

• Vand,

• en pipette og

• en skål.

1. Hæld vand i skålen. Beskriv vandets form og forklar, hvorfor vandet har denne form.

2. Sug lidt vand op med pipetten. Pump forsigtigt én dråbe vand ud. Prøv at undgå, at dråben

falder. Beskriv vanddråbens form.

3. Iagttag formen på en dråbe i frit fald. – Kan du se forskel?

Vand i vægtløs

tilstand

I vægtløs tilstand drypper

vand ikke på "gulvet", men

svæver frit omkring i dråber.

Der findes en kraft kaldet

overfladespænding, som

virker mellem molekylerne

i vandet, og som trækker

Vand tager form som kugler i vægtløs tilstand. molekylerne på overfladen

indad. Det får vandet til at

reagere som om, det havde en kappe, og det forklarer, hvorfor

insekter kan gå på vand, og hvorfor vand tager form som kugler

i vægtløs tilstand. Alle væsker opbevares derfor i tillukkede

beholdere, selv appelsinjuicen til morgenmad.

Vand tager form som kugler

Du kan se, hvordan væsker tager form som

kugler, ved at lade et par farvede vanddråber

falde ned i en beholder med olie (brug f.eks.

olivenolie, og bland madkulør med vand. På

denne måde er det lettere at se vandet, når

det falder ned i olien).

38

Forestil dig:

ESA-astronauten Claudie Haigneré

drikker kaffe.

• At tage brusebad om bord på ISS

• At hælde vand i en vask på bord på ISS

• At drikke fra en kop om bord på ISS

Tegn eller forklar med ord, hvad du tror, der sker.


3.2 – Personlig hygiejne om bord på Den Internationale Rumstation

Brusebad

Der er endnu ingen bruser om bord på ISS. Selv om der

er udsugningsrør, som opsamler vandet i poser, er det

altid vanskeligt at sikre sig, at ingen vanddråber falder

ved siden af. Vand har også en tendens til at klæbe til

overflader, og når det svæver rundt, kommer det ind

alle steder, selv i astronauternes ører og næse!

Vandet ville ikke falde ned over dig på samme måde, som når du tager et brusebad på

Jorden. De fleste astronauter synes derfor ikke, det er lige så afslappende at tage et

brusebad i vægtløs tilstand som på Jorden. Om bord på ISS er et godt alternativ at bruge

vaskeklude, der er vædet med sæbe, som ikke skal skylles væk, eller bruge

renseservietter, der er behandlet med en speciel desinficerende lotion. Det sparer også

på vandet.

Børste tænder

Når astronauterne børster tænder, bruger de almindelig

tandpasta. De får vand fra en vandbeholder, men der er

ingen vask, de kan spytte ud i. De spytter i stedet for i et

lommetørklæde og smider det væk. Astronauterne kan

også bruge spiselig tandpasta. Denne type tandpasta er

specielt udviklet for at spare på vandet.

Sugeslange, der bruges til at opsamle

overskydende hår.

Vaske hår

Astronauter bruger en speciel type

shampoo til at vaske hår. Den

bruges lige som normal shampoo,

men tørres af med et håndklæde.

Der skal ikke bruges vand til at

skylle shampooen ud med.

Shampooerne kan købes

forskellige steder på Jorden, og de er nyttige, når man

er på tur og har begrænset adgang til vand.

Barbere sig

Det er muligt at barbere sig med en elektrisk

barbermaskine om bord på ISS, men det skal

gøres ved siden af en sugeslange for at undgå,

at hårene svæver rundt. At barbere sig med

vand om bord på ISS kan blive noget af en

udfordring, fordi der ikke er nogen vask, og

vandet og barberskummet har tendens til at

klæbe fast til ansigtet. Barberskummet og

skægstubbene skal tørres af barberbladene

med en renseserviet og omhyggeligt smides

ud, idet de bittesmå og stikkende hår ikke må

slippe væk.

39


3.2 – Personlig hygiejne om bord på Den Internationale Rumstation

Toilet

Når astronauter går på toilettet, begynder de med at spænde sig fast til toilettet, for

ellers ville de svæve væk.

I stedet for at bruge vand har toilettet en sugeslange, der fører

affaldet væk i en luftstrøm ned i et sugehul. Fast affald bliver herefter

komprimeret og opbevaret til senere bortskaffelse, mens urinen

opsamles i særskilte beholdere og vandet derfra genvindes. Den

rensede urin behandles og bruges blandt andet til at fremstille

indåndingsluft til besætningen.

Design et badeværelse til Rumstationen

Design et personligt hygiejnekit og et opbevaringssystem til badeværelset på

Rumstationen.

Hygiejnekittet skal være kompakt i størrelse og så let som muligt. Opbevaringssystemet

skal sikre, at kittet og alle enheder ikke svæver væk. Find forskellige materialer, der kan

bruges til at dække de behov, som opstår i vægtløs tilstand. Du kan f.eks. finde velegnede produkter

til hygiejnekittet hos den lokale købmand.

40


3.3 Genbrug af vand om bord på Den Internationale Rumstation

Limited access to water

Vand er en begrænset og dyr ressource om bord på ISS. Årsagen hertil er, at der er

begrænset opbevaringsplads til vand, og der er ingen kontinuerlig vandforsyning.

Vandet skal bringes op til Rumstationen fra Jorden. Det kan transporteres med forskellige

løfteraketter, eller det kan leveres fra rumfærgen, hvor der produceres vand, når

brændselsceller om bord på rumfærgen kombinerer oxygen (ilt) og hydrogen (brint) for

at fremstille elektricitet.

2 H2 + O2 →2 H2O + energi

Life support-systemet

om bord på Rumstationen

er designet til at genvinde så meget vand

som muligt, selv urin og fugt i kabinens luft. For at

minimere vandforbruget skal det anvendes så

effektivt som muligt. Et brusebad på Jorden bruger

ca. 50 liter vand, mens en astronaut ville bruge

mindre end fire liter vand til personlig hygiejne og

ikke mere end 10 liter vand i alt pr. dag.

Svedende astronauter

En astronaut bruger ca. 2,7 liter vand pr. dag til at spise og drikke. Det meste af det vand,

astronauterne indtager, forlader deres krop igen, enten i flydende tilstand (i form af

urin eller sved) eller som damp (gennem hudporerne eller via åndedrættet). Hvis

vanddampen, der forlader kroppene, ikke fjernes fra luften, ville Rumstationen hurtigt

føles som en sauna, og astronauterne ville have problemer med at trække vejret.

Life support-systemet på Rumstationen har flere funktioner. Det holder kabineluften ren

(filtrerer luften for partikler og mikroorganismer), sikrer det rigtige niveau af luftarter, det

optimale lufttryk og den rigtige temperatur. Som beskrevet i forrige afsnit styres

fugtigheden også. Hvis fugtighedsniveauet er for højt, sikrer life support-systemet, at den

overskydende vanddamp i luften indsamles.

Forestil dig en kold dag og en person med briller, der kommer ind i et varmt og fugtigt

lokale, hvor brillerne med det samme begynder at dugge. Denne "damp" er et lag af

bittesmå vanddråber på brillerne. Princippet med genvinding af vand om bord på

Rumstationen svarer hertil: Den varme fugtige luft blæses hen over en kold overflade,

hvor der dannes bittesmå vanddråber (kondensation). Om bord på Rumstationen er der

vægtløs tilstand, og det betyder, at vanddråberne

ikke er tungere end luften og derfor ikke løber ned

ad en overflade, så de kan samles op for neden. En

løsning på dette problem er at rotere

overfladen. Rotationen vil føre dråberne til

ydersiden af overfladen, hvor de kan indsamles.

Overflader med vandbindende overfladebehandlinger

sammen med bittesmå huller med

sugeslanger bag på kan også bruges. De

vandbindende overfladebehandlinger bruges til at

få vandet til at klæbe til overfladen, og vandet

suges væk fra overfladen gennem de bittesmå

huller.

41

Ordliste


3.3 Genbrug af vand om bord på Den Internationale Rumstation

Når det kondenserede vand er indsamlet, skal vandet renses ved at fjerne bakterier og

uønskede ioner og molekyler. Dette er nødvendigt af hensyn til besætningens helbred. Den

enhed, der udfører denne opgave, kaldes vandprocessoren, og den renser vandet i flere trin:

1. Når spildevandet kommer ind i vandprocessoren, fjerner

væskeudskilleren gasboblerne fra væsken. Gas og vand kan

herefter behandles særskilt, og det betyder, at det krævede

udstyr og processerne til de følgende trin bliver enklere.

2. Når gassen er fjernet, filteres vandet ligesom kaffe i et

kaffefilter. Alle partikler med en diameter på mere end 0,5

mikron fanges i filteret, ligesom den malede kaffe i kaffefilteret.

Til sammenligning: Gennemsnitstykkelsen på et menneskehår

er ca. 10 mikron.

3. Efter dette trin tvinges vandet gennem en flade, der indeholder

sorbent og ion-udvekslingsmateriale. I dette trin fjernes de

fleste forurenende stoffer fra vandet.

4. Herefter er der kun nogle bittesmå molekyler tilbage, og de

skal fjernes, før astronauterne kan genbruge vandet.

Molekylerne fjernes ved at opvarme vandet til mere end

100º C, mens det løber henover en katalysator.

Hvis der stadig er partikler tilbage, når vandet har været gennem

denne filtreringsproces, afkøles vandet, før det igen filtreres. Når

vandet kommer ud af vandprocessoren om bord på Rumstationen,

er det renere end det vand, de fleste af os drikker på

Jorden!

42

Ordliste

Sorbentmateriale absorberer de

molekyler, vi vil fjerne (lige som

en svamp).

Ionudvekslingsmateriale

tiltrækker uønskede ioner (på

samme måde som en magnet

tiltrækker metal) og frigiver de

ønskede ioner.

En katalysator er et kemikalie,

der fremmer visse kemiske

reaktioner på en måde, så der

kræves mindre energi til at opnå

den ønskede reaktion.

Hvis der anvendes en katalysator,

kan den opdele en kemisk

reaktion i to delreaktioner, som

kræver mindre aktiveringsenergi. I

andre forbindelser opstår der kun

reaktioner, hvis der anvendes en

katalysator. Et almindeligt

eksempel på dette er

katalysatoren i moderne biler.

Den reducerer mængden af

udstødningsgas ved at bryde

brændstofresterne ned til vand og

kuldioxid.


3.3 Genbrug af vand om bord på Den Internationale Rumstation

Undersøg og filtrer det lokale ferskvand

Påkrævet udstyr:

• Lakmuspapir til at måle pH-værdien

• Vandprøve (se herunder)

• Gennemsigtig beholder til vandprøven

• Filtreringssystem

o Kaffefilter: Kaffefilter, tragt og gennemsigtig beholder eller

o Sandfilter: Plastikflaske (1 1 /2 - 2 l), bandage, elastik, skyllet sand,

skyllet groft sand, skyllede småsten og en gennemsigtig beholder.

Vandprøve:

Find en ferskvandskilde, f.eks. en flod eller en sø, tæt på, og tag vandprøven

med tilbage til skolen i en gennemsigtig beholder. Se på forholdene omkring

kilden, mens du er der. Beskriv området, og se specielt efter affald og anden

forurening.

• Beskriv vandprøvens udseende og lugt.

• Mål vandprøvens pH-værdi.

Du kan også bruge en prøve af spildevand til de andre opgaver herunder, f.eks. ved at blande hanevand med

jord, kaffegrums, mælk, sæbe eller hvad du nu har ved hånden.

Sandfilter:

Der findes forskellige metoder til at rense vand, og mange metoder anvendes ofte i en bestemt rækkefølge,

før vandet er rent nok til at blive genbrugt. Filtrering er én metode. Der findes forskellige typer filtre. Hvis der

er større elementer i vandet, f.eks. plastikposer eller andet affald, kan der anvendes et filter med større net til

at fjerne de uønskede elementer. En masse uønskede partikler ville stadigvæk være tilbage i vandet. Det filter,

der bruges om bord på Rumstationen, lader ikke særligt store partikler gå gennem filteret. Du kan fremstille et

filtreringssystem ved hjælp af et kaffefilter i en tragt, der holdes over en gennemsigtig beholder, til opsamling

af vandet. Du kan også prøve et sandfilter:

• Tag hætten og skær bunden af en plastikflaske (1 1 /2 - 2 liter, gennemsigtig).

• Læg et stykke gaze rundt om åbningen, hvor hætten var. Fastgør det ved at binde en elastik rundt om

flaskehalsen.

• Stil flasken på hovedet over en beholder, der kan opsamle vandet under filtreringen.

• Fyld flasken ca. 1 /4 op med et lag fint sand (skyl det først med vand).

• Læg endnu et lag (samme mængde) groft sand (også skyllet).

• Tilsæt derefter det sidste lag af små, skyllede småsten.

Filtrering:

Filtrer vandet ved at hælde det i en flaske, der står på hovedet, gennem sandfilteret. Iagttag vandet under og

efter filtreringen. Hvad sker der? Er der nogen ændringer i udseende, lugt eller pH-værdi?

Diskuter følgende spørgsmål:

• Hvad kan du fjerne ved hjælp af dette filter? Hvad bliver i vandet?

• Ville det gøre en forskel, hvis du udelod et lag eller ændrede lagenes rækkefølge?

• Ville du drikke vandet nu? – Hvorfor – eller hvorfor ikke?

Yderligere undersøgelser:

• Find ud af, hvad den normale pH-værdi er, og om der er noget unormalt i vandprøven. Hvad kan gøres,

hvis pH-værdien er for høj eller for lav?

• Find ud af, om prøven bør sendes til de lokale myndigheder til yderligere analyse på baggrund af

beskrivelsen af vandprøvens udseende og lugt.

• Find ud af, hvor det lokale drikkevand kommer fra, og hvilke metoder der skal anvendes til at rense

vandet, så det kan drikkes.

• I nogle områder er sur regn et problem. Find ud af, hvad der forårsager sur regn, og hvad konsekvenserne er.

43


3.3 Genbrug af vand om bord på Den Internationale Rumstation

Det magiske vand…

1. Hvor meget vand har du brug for?

a. Beskriv, hvad du bruger vand til (skriv en liste).

b. Find ud af, hvor meget vand du bruger pr. dag.

Når du f.eks. børster tænder, kan du opsamle

det vand, du bruger, i vasken og markere vandniveauet

med en blyant. Når du har tømt

vasken, skal du fylde den op igen til din markering

med et litermål, og på denne måde kan du

finde ud af, trin for trin, hvor meget vand du

bruger, når du børster tænder. Husk, at du bruger vand til at drikke, lave mad, vaske dig, vaske

op og vaske tøj, skylle toilettet og en masse andre ting.

c. Find ud af, hvor meget vand du skal bruge til et 6-måneders ophold på Rumstationen.

d. Find på forslag til, hvordan man kan reducere vandforbruget på Rumstationen.

e. Find ud af, hvor meget mindre vand, du skulle bruge til et 6-måneders ophold på

Rumstationen, hvis dine forslag blev fulgt.

2. Undersøg, hvordan mennesker bruger vand.

a. Lav en undersøgelse om menneskers forhold til vand, f.eks. hvor meget vand, de bruger, hvor

ofte de tager brusebad og hvad de mener om at spare på vandet. Find på spørgsmål til

undersøgelsen, og udvælg de personer, der skal deltage i undersøgelsen.

b. Opstil resultaterne på en velegnet måde.

c. Analyser og diskuter resultaterne. Et interessant spørgsmål kunne være, om der er store

forskelle på svarene fra undersøgelsens deltagere.

d. Giv eksempler på, hvordan vand bruges forskelligt i forskellige kulturer.

e. I flere områder af verden er der begrænset adgang til ferskvand. Hvad er årsagerne til det?

Hvilke konsekvenser kan dette have på menneskernes liv i de pågældende områder? Hvad

kunne der gøres for at forbedre forholdene?

44

More magazines by this user
Similar magazines