N Y H E D S B R E V

dtz.com

N Y H E D S B R E V

2

4

6

N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME

HANDLES IGEN

HVILKE INVESTORTYPER ER I

ØJEBLIKKET AKTIVE?

NYBYGGEDE EJERLEJLIGHEDER

SÆLGES SOM UDLEJNINGSEJEN-

DOMME

JANUAR 2010

?

WWW.DTZ.COM/DK


N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

Boligudlejningsejendomme handles igen

JANUAR 2010

Bunden er nået ifølge seneste undersøgelse fra DTZ Research. Nu mødes købere og

sælgere igen og handlen med boligudlejningsejendomme er stigende.

Ifølge en helt ny undersøgelse fra DTZ Research,

er det københavnske marked for handel med

boligudlejningsejendomme endelig ved at tø op.

Der blev i 2009 foretaget en række handler, som

indikerer et nyt prisniveau, og som formentlig er ved

at være accepteret af en række potentielle investorer

som markedsprisen.

”Bytteklubben”

Efter JyllandsPostens afsløring i sommeren 2007

af ”pantebrevskarrusellen”, ”overbelåningerne”,

”Det store Ejendomsspil” eller ”bytteklubben”,

som flere dagblade efterfølgende har døbt det, der

foregik frem til medio 2007, stoppede handlen med

boligudlejningsejendommen næsten totalt, særligt i

det københavnske marked. Det må i dag nærmest

anses som dokumenteret, at en kreds af personer,

formentlig mellem 40 og 50 personer/selskaber,

internt mellem hinanden foretog et meget stort antal

handler med de samme ejendomme. Hver gang

til højere og højere priser, og hver gang med nye

”skægpantebreve” bagest i prioritetsordenen. Fordi

der var tale om så mange deltagere i ”bytteklubben”

og fordi antallet af handler var så stort, gik der lang

tid, før det blev opdaget, hvad der foregik. Antallet

af handler blev til sidst flere hundrede om året,

og alene disse 40-50 personer/selskaber kunne

derfor holde markedet i gang. Alle tal, såvel som

fornemmelsen hos landets långivere, viste stigende

priser og ingen undrede sig for alvor før sommeren

2007, hvor så godt som alle andre investorer var

stået af markedet og kun de 40-50 personer/

selskaber fortsat handlede.

Historisk prisfald

Ejendommene blev derefter i en periode på over to

år ramt af et hidtil uset voldsomt prisfald på 40-50%,

som startede fra et historisk højt niveau med priser

2

på omkring 25-30.000 kr/m 2 . for selv middelmådige

ejendomme, mens liebhaverejendomme kunne

runde et niveau på 50.000 kr/ m 2 eller mere, hvis

særlige forhold gjorde sig gældende.

Bunden nået

Der findes ikke i Danmark offentligt tilgængelige

statistikker, hvor udviklingen i handelspriser på

specifikt boligudlejningsejendomme i udvalgte

geografiske områder kan ses. DTZ har dog som

en betalt opgave rekvireret et handelsprisindeks på

boligudlejningsejendomme for Region Hovedstaden

inklusiv Frederiksberg Kommune hos Danmarks

Statistik. Heraf fremgår det, at handelspriserne

eksploderede i 3. kvartal 2007, for derefter at falde

kontinuerlig frem til 1. kvartal 2009, med undtagelse

af en kortvarig stigning i 2. kvartal 2008. I 2. kvartal

2009 begyndte priserne igen at stige i takt med, at

handlen igen begyndte at vokse.

140

130

120

110

100

90

80

70

2006.1

2006.2

2006.3

2006.4

2007.1

2007.2

Kilde: Danmarks Statistik

2007.3

2007.4

2008.1

2008.2

2008.3

2008.4

2009.1

2009.2

Handelsprisindeks boligudlejningsejendomme

DTZ Research har klarlagt en stor del af markedet

ved undersøgelse af handlerne foretaget i perioden

1. januar 2009 til 30. september 2009, i det omfang

det har været muligt at fremskaffe oplysninger om

handelsvilkårene. I 1. halvår 2006 blev 405 handler

med boligudlejningsejendomme gennemført.

Antallet faldt derefter støt frem til 1. halvår 2009,

hvor der er handlet 81 ejendomme.


450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2006.1

2006.2

2007.1

2007.2

2008.1

2008.2

2009.1

Antal handler med boligudlejningsejendomme

2006.1

Kilde: Danmarks Statistik

2009.2

Afkast og kvadratmeterpriser

Det viser sig, at handlerne i perioden næsten

alle blev foretaget til priser i niveauet 15.000-

16.000 kr./m 2 . Billedet er lidt mindre klart, når det

kommer til afkastniveauer. Dette skyldes bl.a. at

der særligt på boligudlejningsejendomme er mange

forbedringsmuligheder, og at ejendommene derfor

ofte ikke handles på det aktuelle afkast, men på

det mulige fremtidige afkast. Det generelle billede

er dog afkast i niveauet 4-4,5% for ejendommen

som helhed. Fordeles afkastet på hhv. boligdelen

og erhvervsdelen, har kun få sælgere opgjort dette,

men disse har til gengæld en ret klar opfattelse af

niveauet: 3-3,50% for boligdelen og 5,5-6,5% for

erhvervsdelen.

Næsten alle adspurgte har svaret, at der i de første

tre kvartaler af 2009 var flere handler end i de sidste

tre kvartaler af 2008, og de fleste indikerer tilmed,

at de forventer endnu flere handler i det kommende

halvår.

Aktuel markedspris

Ved tidligere undersøgelser blandt investorer og

potentielle nye investorer har DTZ Research kunnet

sammenstykke en opfattelse i markedet af, at

markedsprisen på boligudlejningsejendomme ville

stabilisere sig på et niveau omkring 12-14.000 kr./

m 2 , men den nye undersøgelse fra DTZ Research

viser meget tydeligt, at handlerne blev foretaget

N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

3

JANUAR 2010

på et højere niveau. Næsten alle handler skete i

prisniveauet 14-16.000 kr/m 2 og hovedparten mellem

kr. 15.000 og kr. 16.000 pr. m 2 , hvilket må siges at

indikere, at dette er det nye markedsniveau.

Til forklaringen hører, at alle adspurgte har fortalt,

at næsten alle handler blev foretaget med 90%

finansiering eller mere fra sælger. I et fastfrosset

lånemarked, som det nuværende, må det dermed

konstateres, at det er af afgørende betydning,

at der i handlen sikres den fornødne finansiering.

I modsat fald sker der ingen handel. Dette viser

med stor tydelighed den nuværende tendens, hvor

investorerne retter deres opmærksomhed mod

de sikre investeringer og handler uden risiko. Kun

ganske få private investorer kommer med en høj

egenfinansiering. Derfor handles i øjeblikket næsten

kun de ejendomme, hvor en høj finansieringsgrad

kan sikres (modsat den del af markedet, hvor

de institutionelle investorer dominerer – her sker

handlerne typisk kontant og i enkelte tilfælde med

finansiering på op til 60% involveret efterfølgende).

Det sker typisk, når sælger er i økonomiske

problemer – eller har overdraget nøglen til långiver

– og långiver derfor undtagelsesvis kan give højere

finansieringsgrad for at sikre at ejendommen overgår

til en ny, økonomisk stærkere køber og dermed ikke

skal forvaltes af långiver, for hvem det er en både

økonomisk og ressourcemæssig belastning at

overtage forvaltningen af et antal ejendomme.

Den langsigtede investering

DTZ ser i øjeblikket et antal købere i markedet, som

gør gode handler. Hvis man kan købe op, når priserne

ligger omkring bundniveauet og det samtidig er muligt

at købe til en pris, hvor ejendommens drift ikke er en

likviditetsmæssig belastning, kan man næsten ikke

undgå at gøre en god forretning på den lange bane.

Næsten alle typer af boligudlejningsejendomme

har meget lav tomgangsrisiko. Når den danske

lejelovgivning derudover sikrer, at lejeindtægten

minimum følger prisudviklingen i samfundet, vil en

boligudlejningsejendom med stor sandsynlighed

generere både et likviditetsoverskud på sigt og en

rigtigt god pensionsopsparing på den lange bane.


N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

Hvilke investortyper er i øjeblikket aktive?

4

JANUAR 2010

I forbindelse med markedsanalysen omkring handler med boligudlejningsejendomme, har

DTZ Research kortlagt, hvilke investortyper der i øjeblikket opkøber i samme segment.

Ved kortlægning af størstedelen af de i 2009

foretagne handler med boligudlejningsejendomme,

viser det sig samtidig, hvem der i det nuværende

marked er tidligst ude med troen på at markedet

har stabiliseret sig og er begyndt at købe op.

Tiden inden sammenbruddet

Undersøgelsen fra DTZ Research viser, at der i

perioden op til markedets sammenbrud i sommeren

2007 var stor aktivitet blandt spekulanter, der alene

købte op i troen på fortsatte hurtige prisstigninger.

I den sidste periode inden markedets kollaps, var

nærmest kun ”bytteklubben” aktive købere. Disse

handler bør udtages af undersøgelsen, idet de

havde andre bevæggrunde end det øvrige marked.

Perioden inden da – det man måske kunne kalde

”den sidste del af den sande højkonjunktur for

boligudlejningsejendommene”, har DTZ i sin

undersøgelse defineret som perioden 1. januar

2006 – 31. december 2006 1 . I denne periode

troede mange stadig på fortsatte prisstigninger og

købte uden at fokusere på ejendommenes drift.

Mange ejendomme blev således købt til priser,

hvor driften end ikke kunne betale

forrentningen af lånene, men

dette var af mindre betydning,

når mankoen typisk lå omkring

1-2% af ejendomsværdien årligt

og prisstigningerne samtidig

lå på 10-20% årligt. Mange

ejendomme blev opkøbt af

1 Det er naturligvis alene en fornemmelsessag, hvornår

markedet ændrede sig fra sande prisstigninger til stor dominans

af ”bytteklubbens” handler og grænsen kan næppe defineres

ved eksakte datoer. DTZ oplevede imidlertid, som flere kolleger i

branchen, at omkring årsskiftet 2006-2007 faldt en stor del af de

ellers kendte investorer til boligudlejningsejendomme fra som følge

af manglende tiltro til, at prisstigningerne kunne fortsætte. Det var

også omkring dette tidspunkt, at flere af de institutionelle investorer

og andre solgte deres porteføljer af boligudlejningsejendomme.

førstegangsinvestorer, der ikke havde det fornødne

kendskab til den meget komplicerede lejelovgivning,

der er baggrunden for både størrelsen af den lovlige

leje og dermed også for prisdannelsen.

Investorer i dagens marked

Spekulanterne, der alene købte i troen på hurtige

prisstigninger, er ude af markedet i dag. En stor

del af dem er enten gået konkurs eller er under

betalingsstandsning og deres ejendomme er enten

allerede afhændet - i fri handel eller på tvangsauktion

– eller ligger i konkursboer, som endnu ikke har nået

at afhænde ejendommene.

Køberne er nu i stedet typisk erfarne

markedsdeltagere. Undersøgelsen fra DTZ

Research viser at kun få ejendomme er solgt til

uerfarne investorer, mens langt de fleste er blevet

opkøbt af investorer, der stod af markedet i tide

inden sammenbruddet.

Der er næsten udelukkende tale om privatpersoner,

dog ofte via et selskab. For 1-1½ år siden meldte

flere kendte investorer sig på banen og var klar

til opkøb af større porteføljer, hvis priserne var

tilstrækkeligt lave. Disse havde/har typisk en kreds

af passive pengemænd bag sig mens en kendt

ejendomsmand står i spidsen. Ingen af disse har,

så vidt DTZ Research har kunnet konstatere, købt

boligudlejningsejendomme. I det hele taget har

opkøbene hos næsten alle været yderst beskedne i

de forløbne 1-1½ år.

Fællestræk hos de aktive investorer, der har opkøbt

boligudlejningsejendomme, er fokus på at optimere

ejendommens drift og udvikle dens muligheder for

på denne måde at sikre en langsigtet værdiudvikling.

Ingen påregner hurtigt salg af de opkøbte

ejendomme, hvorimod alle betegner ejendommene


som en anlægsinvestering og ofte også som en

langsigtet pensionsopsparing.

Interessant er det også at konstatere, at adskillige af

køberne vil agere upåvirket af et eventuelt yderligere

fald i ejendomspriserne og at de samstemmende

mener, at de alligevel vil have gjort en god handel.

Den generelle holdning er, at en ejendomsinvestering

altid vil være en god investering, når blot den ses

på langt sigt, f.eks. 20 års sigt. Flere fortæller om

ejendomme, de købte for 20 år siden eller mere,

og som i dag har en værdi på ti eller tyve gange

købsprisen eller mere. I dette lys må man naturligvis

bekræfte, at det er uden betydning om man køber

til en pris der er f.eks. 10% over markedets bund.

Institutionelle investorer tøver

En anden interessant konklusion af undersøgelsen

fra DTZ Research er, at de institutionelle købere

(eksempelvis pensionskasserne), ikke er tilbage

i markedet som købere. Svarerne indikerer at

dette heller ikke kommer til at ske foreløbig. Ikke

så meget ud fra en afkastmæssig betragtning,

men ud fra en betragtning om, at direkte ejerskab

af boligudlejningsejendomme giver for meget uro

blandt pensionskassens medlemmer, der ofte

ikke kan acceptere, at deres egen pensionskasse

kræver årlige lejestigninger og at den nuværende

lejelovgivning nærmest straffer ejere, der

vedligeholder ejendommene godt eller forbedrer

dem. For at undgå polemik blandt medlemmerne,

ønsker langt de fleste af landets pensionskasser

derfor ikke at investere i boligudlejningsejendomme.

Flere har dog indirekte investeringer i ejendomstypen

– en investeringsform, der spreder sig over alle

kontinenter i øjeblikket og formentlig vil blive endnu

mere udbredt i de kommende år.

N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

5

JANUAR 2010


N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

JANUAR 2010

Nybyggede ejerlejligheder sælges som udlejningsejendomme

I løbet af 2009 er der færdiggjort en del boligbyggerier i Storkøbenhavn, som typisk er

udstykket i ejerlejligheder. DTZ Researchs undersøgelse viser dog en tydelig tendens

til, at disse ejendomme gennem det seneste ½-1 år har været udbudt til salg som

boligudlejningsejendomme.

Ændringerne på boligmarkedet

Ligesom i de foregående år er der i løbet af 2009

færdiggjort en del boligbyggerier i Storkøbenhavn.

Ejendommene er typisk udstykket i ejerlejligheder,

så godt som alle med det formål at sælge dem

enkeltvis til slutbrugeren – forbrugeren, der skal bo

i lejligheden.

Som følge af det svigtende boligmarked, hvor både

stort udbud, lille efterspørgsel samt prisfald har

været nøgleord, står en stor del af ejerlejlighederne

dog stadig usolgte. Undersøgelsen viser ikke hvor

stor en andel af ejerlejlighederne, der er solgt til

slutbrugeren. Dog viser den en tydelig tendens til, at

ejendommene gennem det seneste ½-1 år har været

udbudt til salg som boligudlejningsejendomme,

dvs. at f.eks. hele blokke/komplekser med alt fra

10-200 lejligheder er solgt til samme investor. Dette

har nærmest været uset i markedet tidligere, idet

værdien som boligudlejningsejendomme har været

betydeligt lavere end værdien som enkeltstående

ejerlejligheder. I takt med prisfaldet på boligmarkedet

er prisspændet dog blevet indsnævret.

I den periode, hvor priserne på ejerlejligheder var

på sit højeste, blev nogle få projekter også solgt

”en gros” i hele blokke/komplekser. På daværende

tidspunkt var der tale om projekter, der endnu ikke

var opført, og hvor developeren ønskede at undgå

risikoen for ”detailsalget” til den enkelte forbruger.

Årsagen kunne eksempelvis være adgang til

bedre finansiering, såfremt developeren allerede

på tidspunktet for ansøgning om byggelån kunne

dokumentere, at alle lejligheder var solgt. Der blev

så givet en rabat i forhold til detailprisen, som følge

af købers overtagelse af risikoen for salgsfasen.

Typisk var der tale om købere, som ønskede at

videresælge de enkelte ejerlejligheder og måske

selv besad ekspertise på dette område.

6

En investering med ekstra potentiale

Nu er der derimod tale om, at investor erhverver

en blok/et kompleks for at drive ejendommen

som boligudlejningsejendom og at investor

dermed forlanger et markedsmæssigt afkast af sin

investering.

Derudover har investor muligheden for at opnå en

gevinst, når/hvis ejerlejligheder på et senere tidspunkt

igen stiger i værdi. At lejlighederne udlejes medfører

nemlig ikke, at investor fortaber muligheden for

senere at frasælge dem enkeltvis som ejerlejligheder

til forbrugere, der ønsker at bebo dem selv. Dette

vil oftest ske i en senere successiv process, hvor

den enkelte lejlighed sælges i forbindelse med at

lejer alligevel fraflytter, såfremt fraflytningen sker på

et opportunt tidspunkt, dvs. når markedsprisen på

ejerlejligheder er høj. Man kan dermed sige, at en

investor, der erhverver en boligudlejningsejendom,

som er udstykket i ejerlejligheder, får adgang til

en ekstra potentiel gevinst, som investoren af en

ejendom i den ældre boligmasse ikke har adgang

til (dog med enkelte undtagelser, f.eks. for fredede

ejendomme og de såkaldte ”80/20-ejendomme”).

Afkast

Potentialet for en senere lejeforhøjelse består i

nybyggede ejendomme alene af, at lejen på langt

sigt typisk bør følge nettoprisudviklingen, hvorved

investeringen er inflationssikret. Ejendomme

tilhørende den ældre boligmasse tilbyder oftest

muligheder for en noget bedre lejeudvikling,

f.eks. gennem §5 stk.2-moderniseringer, aftalte

forbedringer eller stigende boligprocent – alt

sammen indtjeningsmuligheder, der ikke eksisterer i

nybyggede ejendomme.

Den aktuelt betalte leje er næsten altid højere i

nybyggede ejendomme end i den gamle boligmasse,

når der måles på leje pr. m 2 . I den gamle boligmasse


ligger lejen i storbyerne typisk fra kr. 400 – 1.100 pr.

m 2 p.a., mens nybyggede lejligheder typisk udlejes i

niveauet kr. 1.050 – 1.700 pr. m 2 p.a. Det medfører

en risiko for, at denne højere leje måske i fremtiden

ikke kan opnås – altså en større risiko i den nye

ejendom, end i den gamle. Nogle vil mene, at

risikoen er teoretisk, hvis ejendommen er attraktivt

beliggende. Hvis der er tale om en ejendom, hvor

lejen er ”helt i top”, kan det dog ikke afvises, at man

kunne komme i en situation, hvor der senere vil opstå

tomgang eller behov for lejereduktion, helt enkelt

fordi udbuddet kan blive større end efterspørgslen.

Disse ovennævnte forhold afspejles naturligvis i

det afkast, markedet sætter. Det betyder, at mens

ejendomme i den ældre boligmasse (og med lav

husleje) i dag typisk handles til afkast omkring

3-3,5% for boligdelen, handles de nybyggede og

udlejede ejerlejlighedsejendomme til noget højere

afkast – ifølge DTZ’s undersøgelse typisk i niveauet

5-6%. Dette afhænger dog meget af beliggenhed,

lejeniveau og størrelsen af det ovennævnte potentiale

ved et senere frasalg af enkelte ejerlejligheder. Hvis

kvadratmeterprisen på den udbudte ejendom er

tilstrækkeligt langt under kvadratmeterprisen på en

tilsvarende ejerlejlighed, accepterer køber typisk et

lidt lavere afkast, eftersom der senere kan udløses

et større potentiale.

Udlejning

De nybyggede lejligheder bliver i det nuværende

marked typisk først udlejet, eventuelt er en mindre

andel leveret med en lejegaranti fra sælger, og

derefter solgt. Investor opnår derved, at ejendommen

er indtægtsskabende og likviditetsneutral fra første

dag.

Ved udlejning er lejlighederne omfattet

af lejelovgivningen, men ikke af samme

restriktive krav til lejens størrelse som de ældre

boligudlejningsejendomme. I nybyggede

ejendomme er huslejefastsættelsen fri, dvs.

begrebet ”markedsleje” finder anvendelse. Ifølge

DTZ’s undersøgelse medfører dette i øjeblikket en

leje i størrelsesordenen, indikeret ovenfor. Der er

dog stor forskel, alt efter standard, beliggenhed i

byggeriet, udsigt osv.

N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

7

JANUAR 2010

Ørestad kr. 1.050-1.150/m 2 p.a.

Sluseholmen kr. 1.050-1.200/m 2 p.a.

Havneholmen kr. 1.500-1.750/m 2 p.a.

Islands Brygge kr. 1.200-1.350/m 2 p.a.

Frihavnen kr. 1.300-1.500/m 2 p.a.

Tuborg Havn kr. 1.300-1.600/m 2 p.a.

Et nyt marked?

”Restejerlejligheder” har eksisteret som begreb siden

Ejerlejlighedsloven blev vedtaget for efterhånden

44 år siden i 1966. Der har dog altid været tale

om at (udlejede) ejerlejligheder blev opkøbt alene

med henblik på et salg, typisk ved lejers senere

fraflytning. Det direkte afkast på restejerlejligheder

har typisk ligget langt under det afkast, en investor

ellers ville betinge sig i markedet – i perioder helt

nede på 0,5-1% – og betydeligt under afkastet på

andre boligudlejningsejendomme.

I den nuværende situation på ejendomsmarkedet

er der helt unikt tale om, at investor kan

opkøbe til et højere afkast end andre typer

af boligudlejningsejendomme og samtidig få

muligheden for en gevinst, når ejendomsmarkedet

igen viser stigende priser.

Det er således ikke overraskende, at flere investorer

har vendt blikket mod opkøb af nybyggede

ejerlejligheder. Det er måske mere overraskende, at

ikke flere investorer har gjort det. Forklaringen skal

formentlig søges i to forhold: Det ene er, at nogle

investorer mener, at der er en reel risiko for et senere

fald i lejeniveauet. Den anden er, at der indtil nu kun

har været udbudt få projekter i det aktuelle marked,

hvor sælger har været realistisk i sin prisopfattelse.

Flere ejendomme har været udbudt, men med

en prisforventning i størrelsesordenen 4%. DTZ

forventer, at der i løbet af det næste halve års tid

vil blive udbudt flere sådanne ejendomme, hvilket

formentlig vil være med til at udbrede kendskabet til

den aktuelle markedspris og samtidig også give et

større antal potentielle investorer lyst til at satse på

ejendomstypen.


DTZ står for Debenham (England), Thouard (Frankrig)

og Zadelhoff (Holland/Tyskland), og disse 3 firmaer

grundlagde i 1992 sammenslutningen DTZ, som

idag er en af verdens førende ejendomsrådgivere.

Mere end 10.000 medarbejdere repræsenterer og

rådgiver nogle af de mest ansete multinationale

virksomheder, finansielle institutioner, regeringer,

entreprenører og investorer i over 43 lande rundt om

i verden. Med 200 kontorer i 148 byer, tilbyder DTZ

rådgivning inden for salg, investering, vurdering,

lejerådgivning (Occupier Services), research og

markedsanalyser, projektudvikling og strategi,

Corporate Real Estate Services (CRES) samt

Corporate Finance.

EGESKOV & LINDQUIST A/S – etableret i

København i 1991 – blev allerede i 2000 udnævnt

til at repræsentere DTZ i Danmark og firmaet

etablerede i 2005 kontor i Århus. Firmaet er statsaut.

ejendomsmæglere, valuarer og Chartered Surveyors

med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme.

Medlem af Dansk

Ejendomsmæglerforening

www.oline.dk

DTZ Egeskov & Lindquist A/S

Nørre Farigmagsgade 15

DK-1364 København K

Tel. +45 33 14 50 70

Fax. +45 33 14 50 73

DTZ Egeskov & Lindquist A/S

Banegårdspladsen 20 A

DK-8000 Århus C

Tel. +45 87 31 50 70

Fax. +45 87 31 50 73

N Y H E D S B R E V

Boligudlejningsejendomme

8

Få mere information:

JANUAR 2010

Huset

Huset udkommer ti gange om året og sendes

til samtlige medlemmer af Ejendomsforeningen

Danmark. Magasinet indeholder artikler om den

nyeste udvikling på ejendomsmarkedet:







Nye politiske initiativer

Ny lovgivning

Ny administrativ praksis

Udviklingen hos branchens virksomheder

Tendenser i ejendomsadministration

Arkitektur og byggeteknik

DTZ Residential Reviews

DTZ Research International udgiver forskellige

kvartalsmæssige rapporter, som dækker

udviklingen på boligmarkederne i eksempelvis

det centrale London, Irland, Kina m.m., og som

primært er rettet imod ejendomsinvestorer.

Alle rapporter kan rekvireres via vores hjemmeside

www.dtz.com/dk, ved at kontakte vores kontorer

i Århus eller København eller ved at kontakte PR

& marketingkoordinator Mette Meng på tlf.: 33

73 45 03 eller Mette.Meng@dtz.com

More magazines by this user
Similar magazines