Den ikke-finansielle rapporteringspris 2006 - Børsen

Børsen, 12. oktober 2006
Den ikke-finansielle rapporteringspris 2006
Formanden for bedømmelsespanelet for Børsens og FSRs Ikke-
Ved partner og stats-
autoriseret revisor
Preben J Sørensen, finansielle regnskabspris, Preben J Sørensen, illustrerer med et
Deloitte. aktuelt udgangspunkt i BP´s risikoledelse vigtigheden af at rap-
portere ikke-finansiel information. Han redegør for bedømmelses-
panelets overoverdnede reflektioner,
og begrunder herefter valget af
diplom-vindere og vinderen af årets pris.
BP
blev
i 2005
udpeget
som
nr.
1 på listen ov- Midt i blæsten fik BP undsætning fra
uventet
ere
vil tage
ved lære og gøre deres rap-
er verdens 100 største selskaber i en Accoun- front. En amerikansk NGO, The Oregon
portering om sustainability endnu mere
tability
rating, som måler selskabers
ledelse
af
League
of Conservation
Voters, skrev et langt relevant og præcis. Det
er evolutionen af
Corporate Responsibility. Selskabets CEO, indlæg i Financial Times, hvor de fremhævede ikke-finansiel rapportering i en nøddeskal.
Lord John Browne, er blevet kaldt det nær- BPs bedrifter på miljø og bæredygtigheds-
meste erhvervslivet kommer på en global pop- området, og herunder især topledelsens comMed
sine 35.000 kunder og 150 medarbejstar.
Han har tidligt offentligt taget klar posi- mitment og lederskab. dere i et afgrænset geografisk område er
tion på alvorligheden af klimaændringer, lang Middelfart Sparekasse et andet eksempel på,
tid før flere toneangivende regeringsledere Hvad kan vi lære af det? at systematisk ikke-finansiel rapportering er et
meldte ud.
instrument i dialogen med stakeholdere og til
• For det første
betyder en god årsrappor- at forbedre forretningen.
Men noget gik galt. En voldsom eksplosion i tering ikke nødvendigvis at man
også har
marts 2005 på BPs raffinaderi i Texas City en god præstation. Mange bedømte
kva-
Sparekassen siger selv om formålet med det
dræbte
15 og
sårede
500 på arbejdspladsen.
liteten af BPs sustainability rapportering til socialt-etiske regnskab:
I sensommeren 2006 måtte BP lukke Prudhoe at være helt i top, men alligevel
gik helt
Bay-olieforsyningen
i Alaska på grund af kor- banale ting stadig galt. “Finansielle regnskaber er ikke retvisende,
rosion af olie-pipelines. Ydermere er BP ankla- fordi de kun indeholder opgørelse af værdier,
get for uetiske salgsmetoder i deres ameri- • For det andet, skal der ofte en
ordentlig der kan opgøres i penge. Et socialt-etisk regnkanske
gasforretning. krise til før ledelser vågner op og reagerer skab giver et mere komplet billede, fordi det
mod risici, herunder også risici vedr. miljø, også inddrager bløde værdier, som fx værdien
Eksplosionen gav anledning til revurdering af sikkerhed, konkurrenceregler og omdøm- af tilfredse kunder og medarbejdere og gode
operationel
risikoledelse
hos
ledelsen
i mange
me. Læs
bare historiebogen
for f.eks.
relationer
til
lokalsamfundet.
Men det socialt-
internationale selskaber, i hvert fald i olie og Shell, BASF og Novo Nordisk.
etiske regnskab har kun sin berettigelse, hvis
kemikalie branchen, ud fra spørgsmålet: “Kan
der kommer resultater ud af indsatsen.”
det ske for os?”. Kritikken haglede ned over • Nu vil nogle nok hovere med “den
der
BP og dets ledelse for at forsømme risiko- lever stille lever godt”. Men det kan man Nu har Middelfart Sparekasse lavet etiske
ledelsen. De amerikanske myndigheder har ikke uden videre konkludere. Undsæt- regnskaber siden 1993 og det blev udvidet til
taget fat med heftige krav til opstramning af ningen fra NGOen var en tillidserklæring til social-etiske regnskaber i 2003. Vi taler ikke
procedurer og tilsyn, ligesom der er faldet BP, høstet på basis af BPs trods alt massive om hvem som helst for i 2005 blev Sparekas-
markante bøder og erstatningskrav er på indsats og transparens på bæredygtigheds- sen kåret som Danmarks bedste arbejdsplads
vej. Selskabets 20 største investorer har
for området gennem en årrække. Stort set – og der kan jo være en
sammenhæng.
få uger siden indkaldt selskabets bestyrelse ingen internationale energi og kemi sel-
til
møde.
Investorerne er bekymrede for, at skaber lever længere stille. Det er
almin-
Men den
stærkt
begrænsede udbredelse af
der er tale om systemiske risici, da aktien, delig praksis, at de har dialog og udgiver sådanne rapporter i den danske finansielle
angiveligt på grund af disse forhold, er faldet sustainability rapporter. 90 af Europas top- sektor peger på, at det, der virker for Mid-
over 10 procent gennem de seneste to
100 selskaber udgiver deres egen stand- delfart Sparekasse, ikke nødvendigvis virker
måneder.
alone sustainability rapport, og næsten til- for de andre. Sådanne rapporter skulle da
svarende gælder for London Stock Ex- også se helt anderledes detaljerede ud for
BPs ledelse har blank erkendt mangler i risiko- change FTSE-100. Nej, tredje lærestreg er branchens større spillere, som måske snarere
ledelsen og iværksat gennemgribende globale efter min opfattelse, at rapporteringsprak- kan hente sin inspiration internationalt, eller
tiltag for at sikre operational excellence. Disse sis forbedres. BPs stakeholdere, fra med- for eksempel i den årlige globale “Sustainable
tiltag hævdes at være ligeså fundamentale arbejdere, NGOer til aktionærer vil givet Banking Award”. Pointen er at man system-
som de tiltag, Exxon måtte gennemføre for- forvente, at BP fremover giver en tilstræk- atisk følger op på ting, og åbent redegør for
anlediget af den store oliekatastrofen “Exxon kelig præcis redegørelse for, hvordan det mål og resultater.
Valdez” ud for Alaskas kyst i 1989, og som går med at følge op på de nye mål for en
senere bragte Exxon i top med sikkerhed og højere grad af sikkerhed, som man har sat
operational excellence.
sig for. Andre selskaber og deres stakehold-

International udvikling
var der 9 principper. Det tiende princip om Her er der stadig plads til forbedring og mere
Vi har grund til at være begejstrede for de at modarbejde korruption kom til i 2005, klarhed i praksis.
bedste danske sustainability rapporter. De er og vi kan se, at mange virksomheder har
flotte og kan sagtens måle sig med de bedste
udfordringer med at rapportere, hvordan
internationalt. Men ligesom sidste år må vi man lever op til princippet.
Bedømmelsespanelet har ingen facitliste for,
om det er bedst at lave integrerede eller separate
rapporter. Som vi uddybede sidste år er
også konstatere, at det beskedne antal dan-
der fordele og ulemper ved begge måder. Det
ske rapporter vidner om, at dansk erhvervsliv Korruption er en uhyre vanskelig problem- er dog stadig en udfordring flere steder for
fortsat
er skeptisk
overfor
om åbenhed
og stilling hvor forskellige kulturelle og jurapportering
kan bidrage til at skabe øget ridiske normer mødes. Vi ser flere og flere
troværdighed og bedre forretning. selskaber lave “code of conducts” som
logik og stil at få forenet IFRS regnskabsrapportering
med den blødere rapportering efter
GRI.
mere eksplicit end tidligere søger at sætte
Globalt er over 900 virksomheder nu begyndt
regler for ansvarlig adfærd. Men
hvordan Lad mig kort konkludere, at vi taler om ikke-
at rapportere med reference til Sustainability de rent praktisk implementeres – og hvad finansiel
rapportering som kan give vigtige
Reporting Guidelines udgivet af GRI (Global konsekvenserne er – er svært at
få ud
over
fingerpeg
om
væsentlige
effekter, som først
Reporting Initiative). Det er knap 30% flere rampen i rapporterne. Det gælder også for senere figurerer i virksomheders resultatop-
end sidste år. GRI har netop i sidste uge lan-
temaet
om
Oil
for
Food
programmet
i Irak, gørelse og cashflow. Vi taler om både risici og
ceret den tredje udgave af retningslinjerne, hvor FN har anklaget flere selskaber
for muligheder. Vi taler om information som le-
som i øvrigt er klart bedre end forgængeren.
ikke
at have
handlet
ansvarligt efter delsen bruger til at lede virksomheden. Meget
GRI er “the only game in town” når man kig- reglerne. Vi kan konstatere, at der er noget af den information er ikke efter dagens prakger
globalt efter sådanne retningslinier.
“uld i mund” i flere selskabers rap- sis nødvendig for årsrapportens opnåelse af
porterede respons på den problemstil- det lovkrævede retvisende billede. Men den
Vi skønner at under 10 rapporter i
Danmark ling, og her er plads til forbedring i susta- kan være relevant for økonomiske stakehold-
i 2006 har refereret til GRI. Der er tyndt Dan- nability rapporterne. ere, ligeså vel som den er relevant for andre
mark – ikke meget foregangsland her. stakeholdere.
3. Tredje refleksion er, at det efterhånden
er
Årets overordnede refleksioner
blevet nødvendigt og almindelig praksis at Formålet med prisen
Lad mig give et par overordnede refleksioner henvise fra Sustainability-rapporteringen
til
fra bedømmelsespanelets gennemgang af selskabets webside. Det gælder
navnlig,
Om prisen
årets
rapporter:
når
den
er indarbejdet
i årsrapporten. Her I dag skal vi uddele en pris for den bed-
er det væsentlighedsprincippet der
råder ste rapport, og tre diplomer i kategori-
1. Flere selskaber er blevet bedre til at for cut-off punktet, og det er forskelligt for erne miljørapport, bæredygtighedsrap-
præsentere relevant information, så de finansiel information, hvor princippet er port og bedste rapport fra en mindre
kan vurderes på innovation og fremtidens veldefineret, og i ikke-finansiel information,
eller mellemstor virksomhed. Formålet
indtægtsskabere hvor princippet stadig er i barnesko. Over- med prisen er at fremme god praksis
• Grundfos sætter den europæiske standard skuelighed er en vigtig begrænsende fak- for ikke finansiel rapportering.
for energieffektive miljørigtige pumper
som tor. Det er godt, at der eksperimenteres
behandler fremtidens knappe ressource:
med samspillet
mellem
årsrapportering og Vi lægger vægt på, at rapporteringen
vand
web-information, men man må huske, at på en overskuelig måde opfylder sit
• Danisco udvikler efterspørgselsdrevne
det er et samspil mellem en rapporterings- for-mål, er rettet mod rapportens
bæredygtige
forsyningskæder
for vanille disciplin og en informationsdisciplin,
også
målgruppe
og gerne fremstår som
råvarer og er med i udvikling af bio-ethanol selv om sustainability rapporten udgives på nyskabende. Kvalitets- og minimumsk-
til brændstof. web-siden. rav kan ses på FSRs webside.
• Novozymes udvikler farmaceutiske pro-
teiner og står også på spring på bio- a. Årsrapporteringen skal kunne stå alene og Rapporteringsniveauet er efterhånden
ethanol området. give tilstrækkelig, relevant og fuldstændig blevet så højt, at næsten kun de gar-
• KMD viser et strategisk regnskab, hvor der information givet de valgte kriterier. Den vede “rapportører” er med i opløbet
illustrativt følges op på strategiske målsæt- skal guides af kontinuitet og forudseelig- til prisen og diplomer. Vi vil derfor de
ninger
overfor kunder og medarbejdere.
hed.
kommende år give diplom for bedste
førstegangsrapport.
2. Næste refleksion er, at nu over 2.500 sel- b. Man kan ikke henskyde information til
skaber globalt – og heraf 28 danske
websiden, som efter væsentlighedskriteriet Bedømmelsespanelet
– markerer nu et ønske om at fremstå som er væsentlig for rapportens formål og mål- Bedømmelsespanelet tæller 10 med-
ansvarlige virksomheder ved at tilslutte sig gruppe.
lemmer; Charlotte Støvring, GCI Man-
FNs Global Compacts, 10 universielle prin-
now; Carsten Ingerslev, Erhvervs- og
cipper for menneskerettigheder, arbejds- c. Årsrapporteringen er et selskabsdokument. Selskabsstyrelsen, Nina Movin, Nordea
tagerrettigheder, miljøbeskyttelse og kor- Det er her ledelsen står til regnskab, og re- Markets; Steen Vallentin, Handelshøjs-
ruption. Tilsluttede virksomheder skal
visor erklærer sig. Det er et beslutnings- kolen i København; Ulla Ringbæk,
bakke op om principperne, og årligt rede- grundlag og derfor bør sustainability-rap- Miljøstyrelsen; Claus Berner Møller,
gøre for, hvordan de lever med dem. FNs porteringen også kunne genfindes i sin op- ATP; Tina Sternest, Dansk Industri; Heidi
generalsekretær, Kofi Annan, lancerede rindelige form efter 5 år, selvom det selv- Schütt Larsen, Dansk Handel og Service;
Global Compact bl.a. sammen med 30
globale virksomheder i år 2000. Dengang
følgelig stadig er frivilligt.
Jens Frederiksen, KPMG; og jeg selv.

– nu til diplomerne
Diplom for bedste miljørapport
– Aalborg Portland
Aalborg Portlands miljørapport har gode ud-
meldinger fra administrerende direktør og
miljøchef om overordnede målsætninger og
retningslinjer, og der er klar fokus på CO 2
udfordringerne. Rapporten er omfattende og
gennemarbejdet, præget af systematik og
troværdighed. Den giver læseren et præcist
indblik i årets væsentlige miljøbegivenheder
og tal og viser fx.
– en klar formulering af politikken
– en god og overskuelig oversigt med mål
og realiseret 2005 med smileys, som an-
giver målopfyldelse, mål 2006 og
– en god forklaring af væsentlighedskriterier.
Rapportens nøgletalsoversigt viser værditilvækst
– og miljøomkostninger og -investe-
ringer oplyses særskilt.
Man kunne dog ønske sig en mere klar prio-
ritering af de oplyste mål og forklaring af
sammenhæng mellem selskabets miljøprofil
og værdiskabelse. Rapporten kunne vinde ved
at inkludere eksterne benchmarks, fx indu-
strital. Det er godt, at rapporten oplyser, at
den ikke dækker hele koncernen. Men det
ville være bedre, hvis rapporten fremover kun-
ne dække hele den virksomhed, som ledelsen
har ansvaret for.
Rapportens systematiske fremstilling giver
brugeren god fornemmelse af ledelsens per-
spektiv på de centrale temaer.
Diplom for bedste MMV rapport
– Ældre Sagen
Ældre Sagen giver en rigtig god beskrivelse af
organisationens fem arbejdsområder, også
kaldet value propositions, både over for medlemmer
og i relation til samfundet. I rapporten
bruger Ældre Sagen en simpel figur, som viser,
hvordan organisationen giver fordele til individet
og mulighed for at støtte en god sag.
Man får ligefrem lyst til at blive medlem.
Rapporteringen er en del af årsrapporten og
fremstår som ledelsens årsberetning. Under
redegørelsen for de fem arbejdsområder ind-
ledes hvert kapital med en kort beskrivelse af
den værdi, som Ældre Sagen skaber på det
pågældende område.
Under gennemgangen af aktiviteter har hvert
kapitel en boks med kort beskrivelse af nye
initiativer. Modellen for varetagelse af
interesser illustrerer, hvordan organisationens
”produktionsapparat” fungerer.
Rapporten indeholder få kvantitative indikatorer
og ingen kvantitative målsætninger. Det
er derfor vanskeligt at danne sig et overblik
over målopfyldelse.
Den primære nøgletalsoversigt har ni finansielle
indikatorer og tre ikke finansielle. Det
ville være spændende, hvis nøgletalsoversigten
fremover i højere grad fokuserede på
opfyldelsen af mål i forhold til Ældre Sagens
arbejdsområder. Ældre Sagen er en almennyttig
organisation. Man kan ligefrem sige, at
organisationens udgifter er medlemmernes
udkomme.
Ældre Sagens rapport opnår et klart fokus på
værdiskabelse for medlemmerne.
Diplom for bedste bæredygtigheds-
rapport – SAS
Med nogle få eksterne benchmarks i årsbe-
retningen demonstrerer SAS, at man er en
endda betydelig international spiller. Sustain-
ability-rapporteringen er fortsat en separat
sektion bagerst i årsrapporten. Den er fyldig,
detaljeret og stram i konceptet. Den er udvidet
på temaerne organisering af bæredygtighedsarbejdet,
stakeholder-dialog og finansiel
ansvarlighed. Temaerne er godt bakket op
af tal, men i flere tilfælde mangler dog fortsat
oplysninger om mål.
Det nye afsnit for financial ansvarlighed op-
regner en række omkostningsarter på bære-
dygtighedsområdet. Sammenhæng mellem
ressourcebesparelser og miljø-forbedringer
vises. Det bliver spændende at følge en videre
udvikling heraf, fx opgørelse af økonomiske
fordele og potentiale ved at reducere syge-
fravær.
SAS udledte 6.182.000 ton CO 2 i atmosfæren
i 2005. Uden sammenligning i øvrigt
er Danmarks udledning på omkring 50 mio.
ton. SAS kommenterer på vigtige rammevilkår
for branchen, og gør fortsat sin holdning klar
– som er for involvering af luftfartsindustrien
i international handel med CO 2 kvoter. CO 2
udledning er et miljømæssigt hovedtal for
SAS. Vi ser i rapporten, hvordan CO 2 udledningen
over årene stiger med den stigende
aktivitet trods indførelse af bedre teknologi
og operationer. Vi ser også, at CO 2 udledning
falder pr. passager kilometer i Scandinavian
Airline Business. Det, der måske kunne være
Børsen, 12. oktober 2006
et strategisk dilemma i flyforretningen, nemlig
bæredygtigheden af det stadigt øgede antal
passagerer til de stadigt lavere indtjeningsmarginer,
berøres dog ikke særligt i rappor-
ten. Her skal man måske på plus siden – i
hvert fald samfundsmæssigt – medregne kundens
nytte- eller oplevelsesværdi af flyrejsen,
i tillæg til købsprisen, for at modvægte CO 2
udslippets minus side.
SAS viser tal kundetilfredshed, jobtilfredshed
og imageudvikling. Det er flot at vise centrale
udfordringer, og man kunne ønske sig et lidt
mere samlet overblik og lidt mere ledelseskommentering.
Sustainability rapporteres ikke blot i den sær-
skilte sektion, men igennem hele årsrappor-
ten. Årsrapporten fylder 118 sider, og den
er teksttung med mange operationelle data
– for en meget kompleks virksomhed. Når
den læses i sammenhæng finder man, at de
samme forhold nævnes ganske mange steder,
men det til trods, bærer rapporten præg af
meget høj kvalitet, også på det redaktionelle
område. Vi har igen i år set flot rapportering
fra SAS.

Prisen – Novo Nordisk
Bekæmpelse af epidemier. Bedre adgang til sundhed. Ansvarlig globalisering. Ingen kan være uenig i det.
Men Novo Nordisk har gjort verdens agenda til sin agenda. De har flyttet agendaen ind i årsrapporten,
ind i direktionslokalet, og ind i rapportlæserens dagligstue.
Det handler om virksomhedens indtægtsside.
Fremtidige forretningsmuligheder. Et udsyn
på den fremtidige virkelighed, hvor selskabet
placerer sig i en strategisk position til høj
vækst. Vækst der gavner verdensagendaen og
selskabets mange stakeholdere. Nu kan man
indvende, at Novo Nordisk har en taknemmelig
story telling. Det forekommer måske lidt
mindre sexet at sælge cement, transport, rug-
brød eller byggematerialer. Man kan også
indvende, at man har en helt anden stil. Men
indholdet. Alle kan tegne konturerne, eller
scenarier, der sætter milepæle for fremtidens
marked. Alle kan relatere sin vision, mål og
kompetence til makrobilledet. Novo Nordisk
gør det i årsrapporten.
Er det så også interessant for aktiemarkedet?
Det må man spørge markedet om. Det perfekte
marked finder som teoretisk hævdet al-
tid den rigtige pris baseret på den tilgænge-
lige information, og de er jo dygtige til at fin-
de den relevante information. Novo Nordisk
sætter selv agendaen for hvad det er, man
skal kigge efter. Og i hvert fald det velrenommerede
Dow Jones Sustainaility Index har kvit-
teret selskabets præstation og information
med at atter en gang at placere selskabet som
global sustainability leader i sin industri.
Alt i alt viser Novo Nordisk vejen for, hvordan
man demonstrerer, at ikke-finansielle forhold
har relevans for både aktionærer og andre
stakeholdere, og hvordan man demonstrerer,
at man tager bæredygtighedsagendaen alvor-
ligt og at man er en del af løsningen, ikke
problemet.
Novo Nordisk har valgt at komprimere årsrapporteringen
i en samlet 114 siders årsrapport
og der er omfattende online rapportering. I
årsrapporten er væsentlighedsprincippet på
arbejde, og der er skåret hårdt. For eksempel
nævner selskabet at man har seks miljøstra-
tegier, men kun en af dem – nemlig energi-
og CO 2 strategien – er fundet vigtig nok til
at blive omtalt i rapporten. Vi får heller ikke
oplysning om tal for diversitet i ledelsesgruppen,
og selskabets tidligere fremragende mål-
oversigt er udeladt i dette års rapport. Selve
taldelen fra driften er i orden, men ikke meget
over gennemsnitspraksis.
Novo Nordisk når alt i alt godt i mål med inte-
greringen af Sustainability-rapportering i års-
rapporten. Det fungerer godt, selv om der må
flere tilløb til for at forklare integreringen.
Andre virksomheder vil mene at deres sustainability
“historie” bedre bliver fortalt i en
separat rapportering. At der bliver skåret for
meget ned, hvis rapporteringen skulle presses
sammen som et element i årsrapporten. Det
er forståeligt. Og udenlandske selskaber i
for eksempel England, Tyskland og USA, vil
formentlig yderligere sige, at den legalistiske
form for årsrapportering ikke tolererer Sustainability-rapportens
fokus på værdiskabelse,
forretningens dybere formål, vision, strategi
og kompetence. Men de vil dog mindst lave
et sammendrag af Sustainability-rapporten til
årsrapporten.
Novo Nordisk er med Årsrapporten 2005 igen
en inspirator for andre. De har fortjent årets
pris.