It og læsning i videnssamfundet (Acrobat Reader-dokument) - Jeppe ...

jeppe.bundsgaard.net

It og læsning i videnssamfundet (Acrobat Reader-dokument) - Jeppe ...

Munkebjergkonferencen

18. november 2010

Læsning i videnssamfundet

Søgning på nettet – en sag

for læseundervisningen

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet


Hvordan læser vi en

hjemmeside?


• Tidligere:

• Lineær læsning

Læsning

• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som

omfatter oplevelseslæsning, skimming og

nærlæsning, og

• Informationssøgning

• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,

prisoversigter m.m. som omfatter læsning af

indholdsfortegnelse og stikordsregister,

overblikslæsning, punktlæsning og

fokuslæsning.


Hvordan læser man en hjemmeside?

• Se på disse tre sider – og bemærk… hvad

I bemærker.


www.tv2.dk


Hvad så I?


www.dr.dk/skum


Hvad så I?


Hvad så I?


Hvordan orienterer vi os?

• Hvad husker vi?

• Hvor kigger vi først?


www.tv2.dk


Orienteringslæsestrategier

Centrallæsning Hvor opmærksomheden

orienteres mod midten af

skærmen

Periferilæsing Hvor opmærksomheden

orienteres mod skærmens

periferi

Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det

øverste venstre hjørne mod

nederste højre


VISUEL GRAMMATIK

Grammatik

Genkommende træk ved en given modalitet

som en kultur har produceret (skrift, billede,

gestik osv.)

Betydende elementer

Placering på fladen (top, bund, venstre, højre,

midt)

Placering i forhold til andre elementer (inden

for, uden for, over, under osv.)

Afstande

Farver, skrifttype og –størrelse osv.


Hvad er forskellen på bogen og

skærmens tekster?

• Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede.

• Man kan skimme og nærlæse.

• Fra øverst til venstre til nederst til højre.

• Man kan læse lange tekster

• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.

• Skærmens tekster er centralt orienterede

• Man kan ofte ’gøre noget’ med dem

• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra

• Man skal ofte vælge tekster fra

• Osv.


Læseaspekter, surfing

• At kunne skimme for at læse korte tekster,

ikoner, og andre grafiske elementer.

• At kunne danne sig hurtigt overblik over

multimodale tekster

• Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver,

placering af elementer (struktur), ikoner etc.

• At kunne forestille sig et ”rum bag et link”

• dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise

sig


Fokuslæsning

Overblikslæsning

Nærlæsning

Skimning

Surfing

Indholdslæsestrategier

Hvor læseren læser strategisk efter det

hun søger

Hvor læseren danner sig et overblik

over teksten foran sig

Hvor læseren læser teksten

Hvor læseren læser teksten for at

fornemme hvad den handler om

Hvor læseren flyder med teksten og

lader producenten bestemme ruten

eller følger den vej hun fanges af i

øjeblikket.


Surfesøgning

– er læsning


• Eks.

Surferens udfordringer

• Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så

langt som fra Afrika til Danmark

• Jeg vil gerne vide mere om trækfugle.

• Jeg kigger på www.fugle-net.dk og

www.fugleognatur.dk


Fugle-net.dk


Fugleognatur.dk


Forberedelse og navigation

• Vide noget for at få noget at vide

• Analysere hvordan en side er bygget op

• Kunne gennemskue struktur og

navigationsmetode


Fra abstrakt til konkret

og omvendt

• Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke

kategorier er det en del af?

• Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete

spørgsmål en del af det?

• Dette er internetsurferens altomfattende

spørgsmål…

• Og det er skolens altomfattende opgave!


Struktur


Sitemap

• Mål: At kunne forestille sig sitets struktur

• For at kunne tage stilling til om det giver mening at

surfe videre

• Et sitemap er producentens konception af sitets

emne

• Derfor er det både en læseopgave og en faglig

opgave

• Metode:

• Tegne sitemaps af andres hjemmesider

• Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge

dem.


Navigation

• Hvad sker der hvis jeg klikker hér?

• Hvor er jeg nu henne?

• Hvordan kommer jeg tilbage?

• Er der områder jeg ikke har fundet, men som

jeg kunne have glæde af?

• Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg

kan bruge?


Navigation – i undervisningen

• Hvem finder først…?

• Hvordan gjorde vi?

• Hvad gjorde vi galt?

• Hvordan er denne hjemmeside bygget op?


• Tredje klasse skal på tur til

Børnekulturhuset Fyrtøjet

i Odense.

• Eleverne er selv med til at

planlægge turen.

• Sofie, Janne og Søren har

hørt at man kan blive

ansigtsmalet på Fyrtøjet.

Eksempel

• Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud

af hvor og hvornår det kan ske.

• De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com)


• Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.

• Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over

bøgerne til venstre, de vokser en for en når

musen er ovenover dem) Hop, hop, hop…

• Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en

bog med teksten til og højtlæsning af H.C.

Andersens Tommelise).

• Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).

• Janne: Hvad skal vi så?

• Sofie: Skal vi prøve nyheder?

• Janne: Ja, det kan vi godt.

• Søren: Det skulle jo stå der på sedlen.

Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter

en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for

meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.


Surfesøgning fordrer at man…

1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal

gøre sig klart

a. hvad man vil eller skal finde, og

b. hvordan man forestiller sig at en given side som

man har et link til, kan bidrage til denne opgave.


• Læreren kommer gruppen til hjælp:

• Er der andre ord for ansigtsmaling?

• Efter lidt diskussion når eleverne frem til

sminke.

• Hvornår bruger man ansigtsmaling eller

sminke?

• Eleverne foreslår: Når man leger, når der

er fest, når man spiller teater...

• Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge

efter på hjemmesiden?

• Eleverne kigger igen på siden…


Surfesøgning fordrer at man…

2. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det

abstrakte til det konkrete, dvs. kan

a. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et

konkret spørgsmål kunne falde ind under,

b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en

given kategori, et givent link) dækker over og

c. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.


• Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).

• Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et

billede af en pige der er sminket til skuespil).

• Søren: SÅ! Nu har vi fundet det!

• Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi

kommer ind på Fyrtøjet?

• Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det.

Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De

er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en emailadresse og et

telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre

på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om

priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller.

Endelig er de ved vejs ende!


Surfesøgning fordrer at man…

3. Kan gennemgå en række links

(menupunkter, kategorier i søgeregister

osv.)

a. ved at prøve sig frem, og/eller

b. ved at vurdere om den forestilling man gør sig,

kan omfatte det fænomen man er på udkig efter.

Herunder

• vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det

søgte falde ind herunder,

• vurdere den nære kontekst til et link.


At læse – og at lade være!

• Surfesøgning fordrer at man kan:

• Vurdere hvad der er bag et link

• Fravælge tekster – så hurtigt som muligt!

• Danne sig et hurtigt overblik over en side

• Hvor er den information jeg forventede at finde?

• Var det alligevel ikke her?

• Vurdere informationen

• Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært?

• Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?


At læse (indtil videre…)

• Læs med formål

• Hvad er mit formål?

• Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit

læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal

bruge – og så videre

• Læs foreløbigt


• Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision,

kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det

alligevel ikke her?)


Hvad er læsning?

Læseforståelse =

(Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning)

x

Ordforståelse x Tekstforståelse x

Scenarieforståelse x Kontekst x

Læseform x Eget projekt


• VØL:

Metoder til at læse og lade være

• Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg

lært

• Forberedelse

• Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale

• Mindmap og trædiagram

• Skriv ned hvad du vil vide

• Hvad skal du bruge det til?

• Hvor tror du, du kan finde det?


• Proces

Undervejs

• Skriv ned hvor du har været (af gode steder)

og hvilke typer tekster der var tale om

• Leksikon

• Fagtekst

• Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?)

• Spørgsmål/svar

• Diskussion

• Personlig oplevelse/tilgang

• Reklame/omtale af vare

• Hvad du har lært

• Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål

undervejs)


Forstår du hvad jeg siger?

• Forståelse

• Er der ord du ikke forstår?

• Er der sætninger du ikke forstår?

• Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår!

• Spørg dine kammerater – og din lærer!

• Lav en ordbank

• Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser

• Forklar en kammerat hvad du har læst/lært

• Learning by teaching

• Opdager huller i forståelsen


Referencer

• Hvor kommer din viden fra?

• At kopiere/plagiere er at stjæle

• At referere er at give – også til dig selv

• Kan du stole på dine kilder?


Og helt almindelig faglig læsning


Faglig læsning – en ny opgave

• Læsning i alle fag – faglig læsning

• Udvikling af læsestrategier

• Vurdering af en teksts egnethed

• Forberedelse til læsning

• Støtte under læsning

• Faglig læsning – en ny opgave

• For børn!


Fuldtekstsøgning

– er oglæsning


Find noget om emuen…

• Lad os gå på og finde ud af

• hvad spiser emu-fuglen?

• hvor hurtigt kan emu-fuglen løbe?


• Google

Google: Fuldtekstsøgning

• I princippet en kopi af hele internettet

• Finder de sider søgeordene optræder på

• Læsning af potentiel tekst

• Søg med nøgleord, ikke emneord


Nøgleord Emneord

• Er karakteristiske ord i

teksten

• Særegne og

betydningsfulde for

netop denne tekst

Fx:

brændehugger,

brødkrummer, heks,

pandekagehus, Hans,

Grethe..

• Kategoriserer teksten

• Sætter i register

• Inddeler efter

emne/genre/slags

Fx:

De gule sider: vvs,

læger, speciallæger –

madvarer, rejsemål,

eventyr, navne


Søgeoperatorer i Google

• -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder.

• stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord

og staveord.

• ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i

den rækkefølge

• ”bliver * år” * repræsenterer hvilket som helst ord,

så Google finder: bliver i år, bliver et

godt år, bliver 50 år

• 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet

1450 til 1470 findes

• site:url Finder alle sider på hjemmesiden med

adressen url

• +/AND … behøves ikke i Google, for det er

underforstået


Fragmentlæsning


Googles Gyldne Trekant


En fragmentlæser…


• Intertekstuel genreviden

For eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være:

● En forside

– som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere?

● En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt

efter?

● En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel

– som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret?

● En kommerciel side,

– fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen?

● En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene

● En personlig hjemmeside

– som fx er under udarbejdelse


• Tekstuel viden om sværhedsgrad og

stil

Fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at

være:

– For informelt sprog til at emnet behandles

seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå,

– For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med

emnet, eller for fortællende til at være præcist

– For personligt til at være relevant

– osv.


At vælge fra og måske til

• Fragmentoverblikslæsning

• for at vælge fra

• for at finde nye søgeord

• Fragmentlæsning

• for at vælge til

• ved at vurdere en potentiel tekst


Var det det jeg søgte?

• Overblikslæsning

• Fokuslæsning

• Skimning

• Nærlæsning

• Læsning af layout, design, struktur,

professionalisme

• Kritisk læsning


Overblikslæsning


Overblikslæsning


Overblikslæsning


Overblikslæsning


Vurderingsprocessen

• En overblikslæsningsfase

• hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og

evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene

på det grundlag.

• En nærmere undersøgelse

• hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være

grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på

opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier:

• Omfang,

• æstetisk fremtrædelse,

• tekstens fokus,

• overskuelighed, og

• tilgængelighed.


Læseaspekter, fuldtekstsøgning

• Læse en potentiel tekst

• Fragmentoverblikslæsning

• Fragmentlæsning

• Overblikslæsning

• Fokuslæsning

• Kritisk læsning


Tak for nu

www.jeppe.bundsgaard.net

jebu@dpu.dk

Spørgsmål og kommentarer?

More magazines by this user
Similar magazines