10. oktober 2008 - 4. januar 2009 - ARoS Aarhus Kunstmuseum

10. oktober 2008 - 4. januar 2009
En retrospektiv udstilling er en udstilling,
hvor den besøgende kan opleve
værker, der repræsenterer en kunstners
udvikling gennem tiden.
Undervisningsningsmateriale fra ARoS
målgruppe: 1.-10. klasse, gymnasium og hf
det dobbelte rum er
titlen på den aktuelle særudstilling på ARoS fra
10. oktober 2008 – 4. januar 2009.
det dobbelte rum er en retrospektiv udstilling
af værker fra den nulevende danske kunstner
Erik A. Frandsen. Han arbejder ikke blot med
maleri og grafik, men udfordrer også materialer
såsom fotografi, neonlys, stålrelieffer og mosaikker.
Det dobbelte rum er tænkt som en total
installation. Alle Frandsens værker er udstillet
i en række rum med hvert deres tema og hver
deres høje oplevelsesværdi.
Hovedsporet i undervisningsmaterialet tager
udgangspunkt i udvalgte teknikker og er en
attraktiv partner i forståelsen af Frandsens
kunst. De to mindre spor rummer citater, vækeksempler
og perspektiverende oplysninger til
oplevelsen af udstillingen såvel som inspiration
til arbejdsspørgsmål.
God fornøjelse!
Erik A. Frandsen født i 1957.
Han er vokset op i Randers og
er søn af en ostehandler.
A’et i Erik A Frandsens kunstnernavn
står for August.
Erik A. Frandsen har ikke gået
på nogen kunstskole og har
ikke nogen teoretisk eller akademisk
uddannelse.
Frandsen er det, man kalder
”autodidakt”. En autodidakt
kunstner er en selvlært kunstner.
Frandsen er medstifter af Værkstedet
Værst i 1981.

Boris Fyldstof, 1983
!
Udstillingen det dobbelte
rum er den hidtil største
præsentation af Erik A.
Frandsens kunstneriske
indsats gennem 25 år. De
ældste værker går tilbage
til 1980’ernes begyndelse,
mens de seneste er skabt
specielt til udstillingen på
ARoS.
Jalta serien, 1981
!
Frandsen arbejder meget
med serier. Med afsæt i
en mere eller mindre fast
skabelon gentager et motiv
flere gange. En kunstnerisk
beskæftigelse med et
gentagende motiv er ikke
et kunsthistorisk nyt fænomen.
Et godt eksempel
i den forbindelse er den
amerikanske kunstner
Andy Warhol og hans
portrætter af blandt andre
Marilyn Monroe. At gentage
det samme igen og
igen kan på den ene side
opfattes som en spændetrøje,
men kan samtidig
være med til at skabe en
kreativ strøm, der langsomt
genererer nye perspektiver
på det udvalgte motiv.
Malerierne
I starten af 1980’erne begyndte en gruppe
unge danske kunstner at male på en ny måde
- deriblandt også Erik A Frandsen. Malerne
kiggede tilbage i tiden og lod sig inspirere af
ekspressionisterne fra starten af 1900 tallet.
Deres penselstrøg var aggressive, og de kasserede
den realistiske malemåde til fordel for
at skildre personlige følelser og øjeblikkelige
indskydelser.
De vilde malerier var et brud med 1970’ernes
politiske kunst, og de unge kunstnere gjorde
decideret en dyd ud af, at der ikke var et politisk
indhold i deres malerier. Som en afspejling
af den tid, hvor de store politiske ideologier
var på tilbagetog, hyldede Frandsen og de
andre unge vilde kunstnere i særlig grad nu’et
i deres malerier. Billederne fra denne periode
har referencer til eksempelvis Hollywood film.
Det formsprog, der her benyttes, er umiddelbart
let genkendeligt for os i den vestlige kultur.
Fransens værk ”Den typografiske pyjamas” er et
godt eksempel på et sådant udtryk, idet værket
består af en seriel og tegneserielignende produktion
af små tegninger fra udvalgte western
scener.
De gule piger
Frandsen har over længere tid arbejdet med
motiver, der kredser omkring kvindeskikkelsen.
I disse værker benytter han sig af en ekspressiv
stilart, som blandt andet også kan opleves
hos den norske maler Edward Munch (1863-
1944). I Munchs berømte maleri Skriget får
motivet af den bange person i billedet det til at
isne på beskueren. Frandsens gule piger kryber
ligesom også ind under huden på os, idet den
ekspressive malestil, han her benytter synes
at overføre de følelser, pigerne besidder. Figurerne
synes fastlåst på maleriets baggrund og
deres sørgmodige udtryk vækker medfølelse
hos beskueren. På den ene side inviteres vi til
at forestille os, hvordan pigerne har det. På den
anden side blokeres vores øjne af den kraftige
og kølige gule farve – en farvetone, der stemmer
overens med det, der kaldes en særlig
nordisk palet.
Blokaderne
Da Erik A Frandsen begyndte at eksperimentere
med maleriet, valgte han at inddrage
elementer fra hverdagen. Han brugte eksempelvis
bildæk, ståltråd og plastikbakker. Disse
elementer skulle bidrage til at bryde med overskueligheden
i værkerne. For Frandsen er den
uoverskuelighed, han indarbejder i sine værker,
en pointe. Den afslører, hvordan mennesket
sanser verden: at vi sorterer materiale fra for at
kunne opfatte verden mere klart.
”
Jeg staver som en brækket
arm, og jeg er fuldstændig
tonedøv. Sprog er
en mærkelig ting for mig,
og jeg er slet ikke narrativ.
Der var altså kun billedkunsten
tilbage
Jeg er ikke ligesom gået
tilbage til maleriet, men
jeg er gået hen til maleriet
på en helt ny facon
?
Frandsen har ikke ønsket
at gengive sit motiv detaljeret
og nøjagtigt. Hvad
tror du, han har fokuseret
på i stedet for?
Hvad berettiger betegnelsen
”De vilde år” i forbindelsen
med Frandsens
værker?
Hvilke associationer vækker
billederne fra de vilde
år?
!
Ekspressionisme er en
stilart der fokuserer på
udtryk af det indre. En
ekspressiv kunstner
arbejder derfor meget
med det spontane og
følelsesbetonede ligesom
der fokuseres på farver og
farvesymbolik.
”
I kunstens rum kan man
erkende alt det, man ikke
kan tale om!
?
Hvordan og med hvilke
midler skaber Frandsen
energier i sine værker?
! Frandsens værktitler
har ikke nødvendigvis
noget med indholdet at
gøre – men skal opfattes
som en mulig ramme for
værket.

Tunnel, 1991
Heartbeat/ Body drawing
Rød,
Laika og Sikker, 1998
Det er denne frasortering, han blokerer for.
Frandsens inddragelse af noget så ikke-kunstnerisk
som plasticbakker er placeret i malerierne
for at eksperimentere med beskuerens
forventning til kunst. Ståltrådens forløb skal
lede vores blik henover lærredet og fungere
som en vejviser for synet. På den måde tydeliggør
Frandsen vores visuelle møde med værket
på en meget fysisk og direkte måde.
Fotografierne
I ”Home”-serien, tager Frandsen afsæt i fotografier
af forskellige hverdagsscener hentet fra
sine egne familiealbums. Ud fra dette forlæg
har han malet motivet op i oliemaling eller
alkyd. Hvert værk udgøres af et maleri sammensat
med et negativ trykt på papir. Generelt
har fotografier den egenskab, at de gengive
præcise gengivelser af virkeligheden - mens
maleriet i højere grad opfattes som gengivelser
af kunstnerens fantasiverden. Frandsens
sammenstilling af disse medier i et samme
værk skal ses som et forsøg på at belyse det
rum, der ligger imellem de to medier. På denne
måde indskriver Frandsen sig i den kunstneriske
tradition, der stiller spørgsmålstegn ved fotografiets
reelle evne til at vise os verden, som
den rent faktisk ser ud. I Frandsens ”Home”
værker er fotografiapparatets linse ikke stillet
skarpt, og fotografierne er alle vendt om til
negativ. Fotografiet fremstår nærmest lige så
abstrakt som maleriet. Sammenlagt overlader
det dem, der ser fotografierne, med en fornemmelse
af usikkerhed.
Familiebillederne
I flere af sine værker perspektiverer Erik A.
Frandsen den måde familier defineres på og
i det hele taget lever sammen som familie.
Frandsen har i den forbindelse malet sin egen
familie i forskellige hverdagssituationer. Den
ene del af Frandsens ”Home”-serie består af
familiebilleder. Hans hensigt med disse familiescener
er, at få os til at tænke over, hvad en
familie er. Familien er ikke en fast størrelse.
Familiemønstre forandrer sig hele tiden, og
familier i dag ligner ikke familier i eksempelvis
1950’erne. Alligevel er diverse film og andre
fortælleformer med til at fastholde et ret gammeldags
idealbillede af kernefamilien, der ligger
langt fra den måde, vi lever på i dag. Som
et modbillede til populærkulturens faste fortællinger
har Frandsen gjort det hjemlige lidt mere
uhyggeligt og til tider nærmest skræmmende
– en form der ikke rummer fasttømrede svar,
men i stedet fremstår åbne for fortolkning.
Alkyd er et populært navn for
kunstharpiks. De to grundbestanddele
er alkohol (glycerol)
og fedtsyre (carboxylsyre), og
ordet alkyd er opstået som en
sammentrækning af de engelske
ord alcohol og acid. Alkyd
har den fordel, at det hærder
relativt hurtigt.
Det drejer sig ikke om at skjule
fotoet og det drejer sig heller
ikke om at vise fotoet. Det
drejer sig om at få twistet den
der virkelighed, som fotoet
repræsenterer. Det giver en vis
form for stivhed, men samtidig
en realisme, som er et interessant
sprog for mig.
Hvilken tidlighed ligger der i brugen
af foto i forhold til maleriet?
Hvordan virker det, at nogle af
fotografierne vendes på højkant?
De mennesker, der optræder, er
langt fra levende. Min brug af
det underliggende foto på lærredet,
gør, at de bliver stive på
en naturalistisk facon.
Når kunst er abstrakt har den
bevæget sig væk fra at ligne
noget. I stedet fokuseres på
at lade former og farver træde
frem i deres egen ret.
I begyndelsen af det 20.
århundrede blev betegnelsen
brugt mere bredt: om den
kunst, som abstraherede fra
detaljer i virkeligheden eller
forvrængede den, fx kubismen.
Hvilke familiescener kan du
genkende – og hvad er det, der
gør, at de alligevel virker fremmede?
Man kan sige, at fotoet har splitsekundets
fastfrysning, men så
snart, at man begynder at male,
så strækker man tiden på en
helt anden måde. Et maleri har
en anden tid.

Bulmeurt i Svend Hammershøj Vase
med sovjetiskflag
”
Personerne i disse billeder er
gestalter – eller spøgelser - fordi
jeg anvender farvenegativer
som udgangspunkt
Neon Lampe, 2007
!
Neonrøret er opfundet i 1910 af
den franske ingenør Georg Claude.
10 år senere var det vidt udbredt
som lysreklamer overalt i verdens
monopoler.
Uden titel, 1998
Stålblomst, 2006
Blomsterbillederne
Den anden del af Frandsens ”Home”-værker er
serien af blomsterbilleder. Blomster som motiver
rækker langt tilbage i kunsthistorien og forbindes
særligt med 1600-tallets Holland, hvor
blomstermotiver indgik i forskellige former for
stilleben. I kraft af deres relativt korte levetid,
var blomster et godt symbol på den forgængelighed,
som disse stilleben malere ønskede at
pege på.
Blomsterbillederne fremstår forskudte og flade
og sætter spørgsmålstegn ved det hjemlige og
dekorative aspekt, som blomsterne normalt
refererer til.
Neonlysene
Frandsens store neonlampe er en af de mest
iøjefaldende værker i udstillingen det dobbelte
rum. Med sine farverige neonlys og overdimensionerede
størrelse overrumples den besøgende
ved entreen til udstillingssalen. Lampens mangeartede
neonrør er spor efter en kærlighedsakt.
Forsynet med lysdioder på deres håndled
har Frandsen og hans hustru Annette kærtegnet
hinanden foran et kamera med lang lukketid.
De spor, der opstod i denne sammenhæng
er således blevet indfanget fotografisk og efterfølgende
omsat til neon. De neonstrukturer,
der altså ved første øjekast måske forekommer
som mere eller mindre tilfældige krusedullerforløb
er altså et specifikt ekko fra en fysisk og
intim kontakt mellem to mennesker.
Neonlys som blokader
I Frandsens værker er neon reliefferne med til
at udtrykke sensualitetens tomhed. Hans idé
med brugen af denne form for blokade er at
gøre os opmærksom på vores måde at opfatte
værket på – og dermed også verden. Vores
ideal billede af vores oplevelse af verden er at
alt er synligt og blotlagt, men Frandsens blokader
stiller spørgsmålstegn ved denne synlighed
– såvel som vores nysgerrighed. I Frandsens
værker er alt ikke synligt. Tværtimod blokerer
neonlysene for indsigten i de bagvedliggende
scener, og det er dermed umuligt at få totalt
overblik og indsigt.
Stålet
I Frandsens serie af stålblomster møder beskueren
sit eget spejlbillede – og vi er alle sammen
med. De spejlinger der opstår ved konfrontationen
med det blanke stål i rotunden er med til
at skabe en form for dobbelt rum. Her opleves
sammenstødet mellem vores fysiske verden
og spejlbilledets drømmende univers ligesom
stålets kolde hårdhed støder sammen med
blomsternes organiske volumen.
?
Hvad symboliserer blomster?
Er der forskel på blomsterne
og hvad de symboliserer?
”
(….) når de to ting mødes,
så sker der altså et eller
andet. Jeg ved ikke helt
hvad det er, men det gør
et eller andet til malerierne,
at de bliver bragt ud
af den sfære, hvor man
står og kigger på dem
som klassiske malerier;
pludselig er det et rum.
De farvede neon-lys associerer
man til farverne
i malerierne, men det er
ikke kun det; det er også
noget andet.
?
Hvilken effekt har neonlyset
på motivet.
Hvilken stemning bidrager
lyset med?
Hvor i dine omgivelser
møder du ellers neon?
Hvordan havde det virket,
hvis lyset f.eks. havde været
i en rød tone?
Hvordan havde det virket,
hvis lyskilden i billedet
havde været stearinlys i
stedet?
”
Neon-lyset er hængt op,
så de blokerer for malerierne,
så man ikke får et
view af billeder og rum;
det bliver splittet op. Der
er noget sol over det.
?
Hvordan forholder Frandsen
sig til liv og død?
Hvordan symboliserer
han hhv. liv og død i sine
værker?
”
Brugen af de store formater
gør, at man bliver
hegnet ind og det kommer
til at virke som en skov.
Værkerne går fra gulv til
loft, og de kommer til at
virke som porte ind til
noget andet. Hvis du kan
overskue dem, så går der
noget fra. Så ender vi mere
over i det der life-style accessories,
og det er absolut
ikke sjovt. Så ender det
bare i forbrugerisme, og
så er det pisse ligegyldigt.

Stålblomst, 2006
Mosaikkunsten er kendt tilbage til den
græske antik. Den fik imidlertid størst
udbredelse under romerriget og indenfor
den byzantinske kirke.
Frandsens mosaikker vejer ca. 250 kg.
hver og består af ikke mindre end 28.000
forskellige farvernuancer.
Boksehandsker, 2007
Omvisninger
Bestil en særlig tilrettelagt omvisning
Pris: 475,- (1 time) på hverdage inden kl. 17
Værkstedspakke
Giv oplevelsen af udstillingen en kreativ
dimension
Pris: 600,- (inkl. materialer)
Yderlige information
Har du spørgsmål til materialet – eller
ønsker råd og vejledning om brug af udstillingen
i undervisningssammenhæng, er du
naturligvis velkommen til at kontakte os:
Sine Sloth Harving, Jakob Vengberg Sevel,
Niels Jensen og Anne Mette Høncke
– Formidlingsafdelingen på ARoS.
ARoS Kunstmuseum
Aros Allé 2 | DK-8000 Århus C
Tlf: 8730 6644 / 645
Mail: vol@aros.dk
Værkernes store formater har en effekt af at
være store porte ind til en anden verden, og
den besøgende føler sig hegnet ind i dette stålkolde
univers.
Samlet vækkes minder om barndommens
eventyrfortællinger som eksempelvis ”Isdronningen”
og ”Alice i eventyrland”, hvor hovedpersonerne
rejser ind i en eventyrlig og underfundig
verden.
Blokeringer i stålet
Ridset ind i det blanke stål optræder en serie
velkendte planter og eksotiske blomster
i Frandsens stålbilleder. Her fremstår de som
smukke isblomster i en drømmende fantasiverden,
hvor selv afskårne blomster får tildelt
evigt liv i det hårde stål.
Blomsterne synes helt at være flyttet ind i spejlene,
hvor de fungerer som blokeringer for beskuerens
egen spejling og blik. Derved bliver
vi mindet om stålets overflade og om, at det vi
ser, blot er en spejling af den fysiske verden.
Mosaikkerne
Erik A. Frandsen finder hele tiden nye udtryksformer.
Det nyeste skud på stammen er en
serie store mosaikker. Motiverne har karakter
af feriebilleder, som vi kender dem fra ethvert
familiealbum ligesom mange af billederne rummer
velkendte ikoner fra vores moderne omgivelser
og forbrugsvaner.
Mosaikkerne har en serie forskellige fotografier
som forlag. Disse fotografier indgår i den
fotografiske collagebog: ”Erik A. Frandsen,
The frozen moment desert”.
Fotografierne til mosaikkerne
Med afsæt i en række snapshots indfanget på
en rundrejse foretaget i hhv. Europa og USA
er mosaikkerne på denne udstilling udført i
venetianske mosaiksten af specialuddannede
håndværkere i den italienske by Pietra Santra.
Selve mosaikarbejdet blev udført efter Frandsens
præcise forlæg og nøje anvisninger.
Opholder man sig tæt på disse mosaikker,
fremstår motiverne som abstrakte flader af
små farvede felter. Set fra en større distance
samler disse felter sig til et motiv med fotografisk
præcision.
I mosaikkernes sammenkobling af fotografi og
mosaik ligger der en særlig sammenkobling af
tidslighed: det hurtige snapshot omsat til den
meget tidskrævende mosaikform.
Mosaikkerne er på samme tid en slags evighedssnapshots,
der kombinerer mosaikteknikken
som et traditionelt håndværk med moderne
historier i et moderne og fotografisk betonet
formsprog.
Hvor møder vi spejle i vores
omgivelser, og hvilken funktion
har de dér?
Hvad symboliserer spejle?
Hvad gør et stort format ved
vores måde at opleve et kunstværk
på?
Blomster er de eneste kønsorganer,
vi sætter frem på
spisebordet.
Hvad hentyder udstillingstitlen
”det dobbelte rum” til?
(…) det handler om at fastfryse
tiden og skabe et parallelunivers.
Kunsthistoriens særlige
rum uden for tid og sted optager
mig vildt meget og at lave
’connections’ mellem dette rum
og den almindelige virkelighed
er uhyre fascinerende. I dette
rum erkender man alt det, man
ikke kan tale om. Det er også
spændende, at disse værker er
så holdbare – der skal nærmest
en atombombe eller brændende
lava til, før de kan smelte!
De er skabt til evigheden.
Hvad mener Frandsen, når han
siger om sine mosaikker, at de
er ”en transport af lys”?
Selv betegner Frandsen sine
mosaikker som ”maleriske”.
Hvad mener han med det?
Hvordan er koblingen af
Frandsens mosaikker med de
franske impressionister og
pointillister?
Opskrift på en mosaik:
Gør som Frandsen: Tag et
snapshot af din familie - brug
rigelig blitz. Mal motivet og
beton de rene former, der gør
motivet lidt mere abstrakt. Fotografer
malrierne og brug disse
fotos som forlæg for en mosaik.