PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

ast.dk

PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

mulighed for at yde forældrene aflastning og ikke en mulighed for at yde hjælp til, at forældrene

kan passe barnet. Sidstnævnte må vurderes efter den specielle bestemmelse i servicelovens § 29.

Eksempel 3: I den anden sag havde kommunen bevilget hjælp til betaling af fysioterapi efter

servicelovens § 28.

Det fremgår af pkt. 85 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og

unge med handicap, at der ikke kan ydes støtte til behandling efter servicelovens § 28. Det i

vejledningen anførte er tillige fastslået i flere af Ankestyrelsens principielle afgørelser, hvor

Ankestyrelsen blandt andet har henvist til sektoransvarlighedsprincippet, hvorefter

behandlingsudgifter henhører under sundhedsvæsenet. Der henvises eksempelvis til Social

Meddelelse C-17-02 om tatovering af øjenbryn og øjenvipper, som dog først er offentliggjort efter

den af kommunen trufne afgørelse.

Ankestyrelsen finder på denne baggrund, at kommunens afgørelse er i strid med servicelovens § 28

og dertil hørende praksis.

I de fleste af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om legaliteten, har tvivlen beroet på, at

Ankestyrelsen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet vurdere, om der var tale om en

nødvendig merudgift grundet funktionsnedsættelsen.

Eksempel 4: I en sag havde en kommune bevilget hjælp til pasning af et 4-årigt barn, som havde

haft spædbarns epilepsi. Det var oplyst at moderen var overgået til dagarbejde, og at der derfor

alene var tale om pasning, når moderen i forbindelse med sit arbejde skulle på kursus. Der var

indhentet en status-attest, hvoraf det fremgik, at der var planlagt udtrapning af medicin, hvorfor det

var nødvendigt, at drengen blev observeret grundigt med henblik på nye anfaldsfænomener. Det var

i forlængelse heraf oplyst, at drengen burde passes af en voksen ansvarsbevist person.

Ankestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at Ankestyrelsen ikke på det foreliggende grundlag

kunne vurdere, om barnet var omfattet af personkredsen. I forhold til den bevilgede pasning finder

Ankestyrelsen imidlertid, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det ansøgte pasningsbehov

går ud over, hvad forældre til raske børn kan have, når forældrene er udearbejdende og i nogle

tilfælde arbejder uden for institutionernes åbningstid. Det forhold at der fra sygehusets side stilles

krav om, at drengen passes af en voksen ansvarsbevist person adskiller sig formodentlig ikke fra de

behov raske børn på samme alder vil have.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kunne Ankestyrelsen ikke vurdere, om der reelt har

været tale om en merudgift på grund af barnets lidelse.

Eksempel 5: I en sag bevilgede kommunen som led i hjælp til pasning i hjemmet et aktivitetsbeløb

på 150 kr. månedlig. Der forelå ingen oplysninger om hvorfor der var grundlag for at bevilge et

sådant aktivitetsbeløb og hvad beløbet mere præcist skulle anvendes til.

Ankestyrelsen kunne ikke på det foreliggende grundlag vurdere om der var tale om en nødvendig

merudgift som følge af barnets funktionsnedsættelse.

Eksempel 6: I en sag havde kommunen bevilget hjælp til betaling af diætkost til en barn med

insulinkrævende diabetes. Omfanget af diætkosten var opgjort på baggrund af et KJ-tal

17

More magazines by this user
Similar magazines