PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

ast.dk

PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

Det skal bemærkes, at mundtlige oplysninger ofte kan udgøre en væsentlig del af

oplysningsgrundlaget i en sag, og at notatpligten derfor ud fra såvel forvaltningens som borgerens

synspunkt er væsentlig dokumentation for, hvad der er sagt og hørt.

Som tidligere nævnt fandt Ankestyrelsen, at oplysningsgrundlaget i en del af sagerne var noget

spinkelt. En af årsagerne hertil kan være, at forvaltningen havde et forudgående kendskab til

ansøgerens forhold enten på grund af den personlige kontakt og/eller på grundlag af lægelige

oplysninger, som ikke fremgik af de fremsendte akter i forbindelse med den konkrete afgørelse.

Ankestyrelsen skal her gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen i forbindelse med nærværende

undersøgelse alene havde anmodet om at få sagsakter i forhold til en konkret afgørelse.

Ankestyrelsen har derfor – grundet de af Ankestyrelsen foretagne begrænsninger i det indkaldte

materiale - ikke i alle sager sagsakter tilbage fra tidspunktet for den første kontakt mellem ansøger

og kommune.

Det forholdsvis spinkle oplysningsgrundlag giver imidlertid, efter Ankestyrelsens vurdering, et

problem i forhold til legalitetsprincippet eller princippet om lovmæssig forvaltning, som kan

sammenfattes således: forvaltningen skal have hjemmel i loven og dens handlinger må ikke stride

mod loven.

Eksempel 21: En kommune havde bevilget hjælp til dækning af merudgifter i form af blandt andet

transport og ridefysioterapi. Der forelå ingen lægelige oplysninger og/eller beskrivelser af barnets

funktionsevne. Det fremgik således alene af kommunens journalnotat, at der var tale om en dreng

med en øjenlidelse, og at han på et tidspunkt havde deltaget i et kursus for svagtsynede. Der forelå

endvidere ingen nærmere beskrivelse af den bevilgede ridefysioterapi.

Ankestyrelsen kunne ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger vurdere hvorvidt drengen var

omfattet af personkredsen i servicelovens § 28, og hvorvidt der i givet fald var grundlag for at

bevilge hjælp til ridefysioterapi eller om der var tale om behandling, som ikke kan bevilges efter

serviceloven.

Eksempel 22: En kommune havde bevilget hjælp til dækning af udgifter til at bedsteforældrene til et

døvt barn kunne deltage i et tegnesprog kursus. I kommunens journalark var der henvist til en

ansøgning, som dog ikke fandtes i den sag Ankestyrelsen havde modtaget. Det fremgik endvidere af

kommunens journalnotater, at moder og det døve barn fik megen støtte fra bedsteforældrene,

hvorfor det var vigtigt at de lærte tegnesprog og derved fik mulighed for at kommunikere med

barnet. Der forelå ingen mere præcise oplysninger om omfanget af barnets kontakt med

bedsteforældrene.

Ankestyrelsen kunne ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger vurdere, hvorvidt

kursusudgiften var en nødvendig merudgift. Ankestyrelsen har tidligere i afgørelsen refereret i

Social Meddelelse O-54-96 fastslået, at der kan ydes støtte til andre end medlemmer af husstanden,

når samværet med det døve barn har en sådan karakter at udgiften må betragtes som af væsentlig

betydning for dets fortsatte udvikling.

Eksempel 23: En kommune havde bl.a. bevilget et beløb til betaling af ekstra fodtøj til en autistisk

dreng. Der forelå ingen oplysninger om baggrund for og omfang af behovet for ekstra fodtøj.

28

More magazines by this user
Similar magazines