PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

ast.dk

PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

Hvis der findes en almindelig betegnelse for loven, som er kendt af parten, vil det normalt være

tilstrækkeligt at henvise til loven ved dennes betegnelse, f.eks. serviceloven. I andre tilfælde bør

lovens eller lovbekendtgørelsens nr. og dato samt lovens rigtige betegnelse anføres.

Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at henvise til hele loven. Der skal være en præcis

henvisning til den bestemmelse og det eller de stk., der er anvendt.

I langt de fleste af de skriftlige kommunale afgørelser var der henvist til servicelovens § 28 eller §

29. Der var typisk ikke angivet stk. I en del af disse sager hvor der var tale om hjælp efter

servicelovens § 28 var der tillige vedlagt en standardbeskrivelse af reglerne i § 28 om

standardydelser m.v.

Nævnsafgørelserne gav ikke anledning til særlige bemærkninger i forhold til angivelse af det

relevante retsgrundlag. Det bemærkes i den forbindelse at der i næsten alle nævnsafgørelser var

vedlagt uddrag af de anvendte regler.

En begrundelse skal endvidere efter forvaltningslovens § 24, stk. 2 om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

Dette er relevant i situationer, hvor partens kendskab til myndighedens beslutningsgrundlag er

usikkert, og hvor der måske foreligger modstridende sagkyndige erklæringer. Myndigheden skal da

angive, hvilken erklæring, der er lagt vægt på ved afgørelsen og hvorfor.

Den væsentligste årsag til, at afgørelser skal begrundes, er, at den, der er part i en forvaltningssag,

bør få fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har.

Begrundelser antages herudover at give en øget garanti for afgørelsernes rigtighed, herunder at

afgørelsesgrundlaget er sagligt og fyldestgørende.

Eksempel 40: Et nævn havde i en afgørelse tiltrådt kommunens afgørelse, hvorefter barnet ikke

fandtes at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 29. Nævnet havde i begrundelsen

anført, at nævnet ikke, på baggrund af de lægelige oplysninger, fandt at barnet havde en betydelig

og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig

lidelse.

Ankestyrelsen finder ikke at en sådan begrundelse er tilstrækkelig.

En god begrundelse giver endelig ansøgeren bedre mulighed for at overveje, om der er grundlag for

at anmode om genoptagelse eller for at klage over afgørelsen.

Der er i forvaltningsloven ingen almindelig regel om, at en afgørelse skal være skriftlig og efter lov

om retssikkerhed og administration følger alene, at Ankestyrelsens og de sociale nævns afgørelser

skal være skriftlige.

I Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven står imidlertid, at det følger af god

forvaltningsskik, at den der er part i en sag, hvori der træffes afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, i almindelighed har krav på at få afgørelsen meddelt skriftligt.

35

More magazines by this user
Similar magazines