PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

ast.dk

PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

Hvis der er tale om en indgribende afgørelse følger det af praksis, jf. Social Meddelelse F-8-01, at

parten har et krav på en skriftlig afgørelse.

Eksempel 41: I klagen til et nævn over afslag på dækning af merudgifter i form af bl.a. ribbe,

kondicykel, kørsel til fritidsaktiviteter, ekstra tøj var det anført, at der tillige var behov for

aflastning og at ansøger gerne ville have en fast løbende ydelse således at ansøger selv kunne

disponere over pengene. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag men undlod at

kommentere bemærkningerne i klagen.

Normalt vil en utilstrækkelig begrundelse ikke medføre afgørelsens ugyldighed men vil alene

medføre forlængelse af en eventuel klagefrist, indtil der er givet en fyldestgørende begrundelse.

Kommunernes afgørelser var i de fleste sager bevillinger, hvor der ikke stilles krav om begrundelse.

Der skal i den forbindelse henvises til det i afsnit 5.1 anførte, hvorefter Ankestyrelsen ved

vurderingen af sagerne, som udgangspunkt, har lagt til grund, at ansøgerne har fået medhold,

såfremt den vurderede afgørelse indebar en forlængelse af den tidligere udmålte ydelse.

I nogle sager var der dog givet et delvist afslag og i andre sager kunne Ankestyrelsen ikke vurdere,

hvorvidt afgørelsen gav ansøger fuldt medhold. I de fleste af disse tilfælde var de angivne

begrundelser utilstrækkelige.

Eksempel 42: En kommune havde, efter ansøgning, truffet afgørelse om bevilling af flere typer

merudgifter. I forhold til det i ansøgningen oplyste, indebar afgørelsen imidlertid et delvist afslag,

idet der ikke var bevilget en ansøgt lamineringsmaskine og et ekstra skraldestativ. Den skriftligt

meddelte afgørelse indeholdt ingen oplysninger om afslaget og derfor ej heller en tilstrækkelig

begrundelse herfor.

I de fleste af de kommunesager, hvor der var truffet afgørelse om bevilling af hjælp til merudgifter,

var de enkelte udgiftsposter specificeret i en særskilt oversigt, hvor der samtidig var foretaget en

udregning af den samlede ydelse i et eller flere standardbeløb. I flere af disse afgørelser, hvor der

ikke i alle situationer forelå en detaljeret ansøgning fra ansøger med angivelse af de konkret ansøgte

beløb, var der imidlertid ikke givet en begrundelse for hvordan kommunen var kommet frem til

størrelsen af de enkelte beløb.

Eksempel 43: En kommune havde truffet afgørelse om bevilling af bl.a. hjælp til dækning af

udgifter til ridning, film, fritidskørsel, benzin, behandlingskørsel, bleer, vask, klude. Afgørelsen

indeholdt ingen begrundelse for hvordan udgifterne var fastsat.

Nævnenes afgørelser gav, bortset fra det oven for anførte, generelt ikke anledning til særlige

bemærkninger, idet den langt overvejende del af disse afgørelser syntes at være velbegrundede.

7.1.5 Partshøring

Det følger af forvaltningslovens § 19, at kan en part ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og

givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder, når oplysningerne er til

ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

36

More magazines by this user
Similar magazines