PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

ast.dk

PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

forholdsvis få oplysninger om barnets lidelse, nødvendigheden af en ansøgt merudgift, herunder

størrelsen heraf m.v.

Ankestyrelsen finder derfor, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre kommuner og

nævn opmærksomme på nødvendigheden af et fyldestgørende oplysningsgrundlag og herunder

bestemmelsen i offentlighedslovens § 6 om notatpligt.

I sager, hvor der løbende har været ydet hjælp efter servicelovens §§ 28 og/eller 29, er det

således nødvendigt, at myndigheden sikrer sig, at der ikke er sket ændringer af betydning for

afgørelsen i de sociale eller helbredsmæssige forhold, før der træffes en ny afgørelse.

Ankestyrelsen finder, at kommunen i disse tilfælde kunne overveje, hvorvidt det i forbindelse

med en ansøgers første henvendelse til kommunen ville være hensigtsmæssigt at udarbejde et

standardiseret skema, hvor der redegøres for de forhold, - herunder oplysninger om helbred,

sociale forhold og beregning af merudgifternes størrelse, som er relevante for vurderingen efter

servicelovens § 28 og 29. I forbindelse med en fornyet vurdering af en ansøgning om fx

forlængelse af en løbende merudgiftsydelse, vil kommunen herefter kunne tage udgangspunkt i

det tidligere udarbejdede skema inklusive eventuelle senere anførte bemærkninger, herunder

henvisninger til indhentede oplysninger og henvise hertil i den nye afgørelse.

• Fastsættelse af merudgifter

I flere sager er der eksempler på at kommunerne i mange tilfælde yder hjælp til merudgifter

efter servicelovens § 28 i form af enkeltydelser, som udbetales efter regning. Ankestyrelsen

finder imidlertid, at det er væsentligt, at såvel kommuner som nævn er opmærksomme på at

princippet bag servicelovens § 28 er, at merudgiftsydelsen skal ydes som et fleksibelt

standardiseret tillæg, som udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte og/eller

dokumenterede merudgifter. Udbetaling af enkeltydelser efter regning bør således ikke være

udgangspunktet for hjælp efter § 28.

• Afviklingsperiode

Ankestyrelsen fandt i nogle sager grundlag for at være i tvivl om, hvorvidt kommuner og nævn

havde været opmærksom på § 13 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998

om merudgiftsydelse og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste om afvikling af hjælp efter

servicelovens § 29. Ankestyrelsen finder derfor, at nærværende undersøgelse giver anledning til

at gøre kommuner og nævn opmærksomme på reglerne herom.

• Skriftlighed

Den overvejende del af de modtagne afgørelser var skriftlige. Efter Ankestyrelsens opfattelse

kan det imidlertid anbefales, at alle afgørelser meddeles i skriftlig form af hensyn til

dokumentation og retssikkerhed - også selvom der er tale om en positiv afgørelse set fra

borgerens synspunkt.

I forhold til servicelovens § 29 fandt Ankestyrelsen i undersøgelsen flere eksempler på, at

kommunerne ikke havde udarbejdet en skriftlig afgørelse vedrørende udbetalingens størrelse i

forbindelse med hjælp til tabt arbejdsfortjeneste. Størrelsen af den bevilgede udbetaling var

7

More magazines by this user
Similar magazines