UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 - DI
Udviklingshjælp
til Danmark
Vækstudredning 2010
Udgivet af DI
Redaktion: Kent Damsgaard m.fl.
Tryk: Kailow Graphic A/S
ISBN 978-87-7353-870-8
2000.9.10
SIDe 1
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er nutidens afgørende spørgsmål.
I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående
lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med
øget købekraft år efter år, samt en god offentlig service med børnepasning, ældrepleje
og sundhedsvæsen i verdensklasse. Men alt dette kan dog kun lade sig gøre,
hvis vi skaber attraktive private arbejdspladser.
I årene frem til krisen havde Danmark lavere velstandsmæssig vækst end andre
sammenlignelige lande og fremadrettet vil vi være et af de lande, hvis velstand
vokser mindst. Samtidig har vi på bagkant af krisen store underskud på de offentlige
finanser.
På den baggrund har Vækstforum netop fremlagt 10 konkrete udfordringer, der
skal løses, for at skabe ny fremgang i Danmark. Og de skal løses.
Nærværende vækstudredning illustrerer med udgangspunkt i Danmarks aktuelle
udfordringer, hvilke veje vi skal betræde for at skabe ny fremgang og udvikling.
Det drejer sig om at skabe et fundament med sund økonomi, at have dygtige
medarbejdere, at kunne tiltrække investeringer og udvikle viden. Og så om at
gribe de muligheder, som verden byder.
Vækstudredningen er suppleret med et inspirationskatalog med 100 konkrete og
gennemførbare politiske forslag, der baner vejen for et Danmark i ny vækst.
Danmark skal være et land i konstant udvikling, hvor vi gennem nytænkning,
vilje og kreativitet skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Og erhvervslivet skal
være større, hvis velfærden ikke må blive mindre.
September 2010
DI – Organisation for Erhvervslivet
foRoRD
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 2
INDHoLD
VEjE tIl Ny VækSt Og attraktIVE
arbEjDSPlaDSEr
Indledning 5
DI’s vækstmodel 5
Uden vækst ingen velstandsløft 7
Den gode cirkel 7
Mere – eller smartere? 8
Virksomhedernes fokus 13
UDfOrDrINgEN
Indledning 19
Krisen 19
Før krisen 21
Efter krisen 28
SUND økONOMI SOM fUNDaMENtEt fOr VækSt
Indledning 35
Sunde offentlige finanser 35
Den offentlige sektor finansieres af den private 37
Lindring af krisen ikke ensbetydende med vækst 38
Lavere offentlige udgifter gennem OPS 41
Behov for økonomisk konsolidering i hele EU 46
StOr Og kOMPEtENt arbEjDSStyrkE
Indledning 49
Arbejdsmarkedspolitiske veje til vækst 49
Skattepolitiske veje til vækst 60
Uddannelsespolitiske veje til vækst 62
INVEStErINgEr
Indledning 77
Investeringer og vækst 77
En konkurrencedygtig selskabsskat 78
Digitale investeringer 82
Investeringer i infrastruktur 83
Planlovens rammer for investeringer 86
Klima-, energi- og miljøinvesteringer 87
SIDe 3
VIDEN Og INNOVatION
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
Indledning 91
Den innovationspolitiske vej til vækst 91
Det offentlige innovationssystem 98
Forskning og udvikling 99
Patentrettigheder 102
INNOVatIV Og PrODUktIV aNVENDElSE
af rESSOUrcErNE
Indledning 105
Produktivitetsvækst driver samfundsudviklingen 105
Ledelse påvirker produktiviteten 108
Innovation og produktivitet: Hvad gør virksomhederne? 110
Inddragelse af ekstern viden påvirker produktiviteten 111
Administrative bindinger for vækst 113
Styrket iværksætteri 114
glObalE UDfOrDrINgEr Og MUlIgHEDEr
Indledning 117
Slidt konkurrenceevne og høje omkostninger 117
Fremtidens vækstmarkeder 121
Danske muligheder i globale udfordringer 126
Klimapolitiske udfordringer 127
Energipolitiske udfordringer 129
Miljøpolitiske udfordringer 131
Fødevarepolitiske udfordringer 133
Velfærdspolitiske muligheder 134
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 4
5 INDLeDNING
5 DI'S VÆKSTMoDeL
7 UDeN VÆKST INGeN VeLSTANDSLØfT
7 DeN GoDe CIRKeL
8 MeRe – eLLeR SMARTeRe?
13 VIRKSoMHeDeRNeS foKUS
SIDe 5
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
VeJe TIL NY VÆKST oG ATTRAKTIVe
ARbeJDSPLADSeR
INDlEDNINg
I Danmark lever vi over evne. alene i 2009, 2010
og 2011 har vi et samlet offentligt underskud på
over 200 mia. kr. svarende til næsten 80.000 kr.
pr. husstand. Denne gældsætning kan naturligvis
ikke fortsætte. Ikke desto mindre viser finansministeriets
seneste fremskrivning, at med undtagelse
af 2015, så vil Danmark have underskud på
de offentlige finanser de næste 70 år.
for mange kan dette synes uvirkeligt, da Danmark
i årene frem til krisen havde meget store
overskud på de offentlige finanser især skabt gennem
en række midlertidige indtægter fra bl.a.
Nordsøen. Samtidig var ledigheden meget lav og
løn-, aktie- og boligprisstigningerne meget høje.
Derfor fik vi et indtryk af, at vi ville ende med at
eje hele verden.
Men vores økonomi var grundlæggende ikke
sund. konkurrenceevnen blev år for år kraftigt
forværret. Vores produktivitetsstigninger stod
ikke mål med lønstigningerne. trods højkonjunktur
var den økonomiske vækst beskeden,
både når der sammenlignes med tidligere højkonjunkturer
og med væksten i andre lande. arbejdskraftmanglen
var fatal og voksende og kostede
tabte ordrer for tocifrede milliardbeløb. Uddannelsesniveauet
voksede mindre end i andre lande.
Og de offentlige udgifter var og er ude af kontrol
med massive budget overskridelser i kommunerne,
uden at hverken borgere eller de offentligt ansatte
synes at have oplevet et serviceløft.
forhåbentlig har krisen fået os til at vågne op. I
hvert fald har krisen skærpet mange af de udfordringer,
vi havde allerede inden krisen. Den internationale
priskonkurrence er blevet skærpet,
og der er nu mange lande i verden, der kan levere
højkvalitetsprodukter som os.
Det kræver derfor en ganske betydelig indsats,
hvis Danmark igen skal blive et land i vækst og
udvikling. kravet er kort og godt, at vi som virk-
somheder, borgere og samfund skal gøre os i
stand til at kunne levere fremtidens produkter til
markeder, der stadigt hastigere efterspørger nyt
og bedre – og til en lavere pris. Og vi har ingen anden
udvej.
Hvis ikke erhvervslivet bliver større, bliver velfærden
mindre. Eller sagt direkte: Hvis ikke den
private sektor skal betale for den offentlige sektor
– hvem skal så?
Danmark har derfor et grundlæggende valg mellem
udvikling og vækst på den ene side – eller afvikling
på den anden side. afviklingen kan ske af
sig selv – det kan udviklingen og vækst ikke.
Men Danmark kan, hvis Danmark vil.
I det følgende præsenterer vi DI’s vækstmodel og
anviser mulige veje til ny vækst og udvikling. Målet
er klart: Danmark som udviklingsland.
DI’S VækStMODEl
Et samfunds velstandsniveau defineres af dets
evne til at producere. Populært sagt, skal velstanden
skabes før den kan fordeles.
landets samlede produktion og dermed velstand
bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende
kapital samt den viden og de forskningsresultater,
som samfundet har kendskab til.
En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer
giver den højest mulige produktion og velstand.
Kapitel 2 viser, at Danmark frem til krisen, under
krisen og også fremover vil have en langt lavere
vækst end sammenlignelige lande. Det skyldes
dels, at Danmark ikke har nok af de nødvendige
ressourcer, dels at udnyttelsen af ressourcerne
ikke er god nok.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 6
Ny vækst i Danmark forudsætter derfor, at vi får
gennemført reformer, der øger udbuddet af kvalificeret
arbejdskraft, tiltrækker investeringer og
styrker den erhvervsrettede forskning. Derudover
skal vi styrke vores konkurrencekraft ved at
få mere ud af ressourcerne gennem en produktiv
og innovativ anvendelse.
Målet for denne publikation er at vise vejene til
dette.
DI’s Vækstmodel
Økonomisk vækst
Globale udfordringer og muligheder
Innovativ og produktiv anvendelse
af ressourcerne
Stor og
kompetent
arbejdsstyrke
Investeringer
Viden og
innovation
Sunde og stabile økonomiske rammer
DI’s vækstmodel tager udgangspunkt i de grundlæggende
økonomiske ressourcer og den optimale
anvendelse af disse.
funDAmentet
fundamentet for succesfuldt at kunne drive virksomhed
er, at der er sunde og stabile økonomiske
rammebetingelser.
Usikkerhed om regler og om det økonomiske klima
gør det svært for virksomhederne at planlægge,
gør det svært at foretage de rette investeringer
og gør det vanskeligt at tiltrække samarbejdspartnere
og finansiering.
Kapitel 3 viser derfor, hvorfor sunde og stabile
økonomiske rammer er det nødvendige fundament
for, at Danmark også i fremtiden ”har noget
at leve af”.
De tre ressourcer
Uden tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer,
kan der ikke produceres konkurrencedygtigt.
Derfor er det afgørende med et effektivt
uddannelsessystem fra folkeskole til forskeruddannelse,
og det er afgørende med en arbejdsstyrke,
der ikke skrumper. Kapitel 4 viser, hvordan
udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er en nødvendig
ressource for fremtidens vækst.
En anden vigtig ressource er gennemførelsen af
investeringer såvel private som offentlige. Uden
midler til investeringer internt i virksomhederne
til den nyeste teknologi og det nyeste udstyr, kan
der ikke produceres konkurrencedygtigt og uden
en velfungerende offentlig infrastruktur, vil mange
typer virksomhed ligeledes heller ikke kunne
eksistere succesfuldt. Det er temaet for kapitel 5.
for et højomkostningsland er det vigtigt at have
adgang og overblik over den nyeste teknologi og
kunnen og samtidig ligge i front med hensyn til
fortsat udvikling. Det gælder med andre ord om
at have det størst mulige udbud af viden til rådighed
og være bedst til innovation. Det er temaet for
kapitel 6.
AnvenDelsen Af ressourcerne
Udbuddet af ressourcer i økonomien er afgørende
for, på hvilket niveau, der kan produceres og skabes
velstand. ligeså afgørende er det dog, at de tilstedeværende
ressourcer udnyttes bedst muligt.
Den danske produktivitetsudvikling har siden
midten af 1990’erne ligget i den internationale
bund. ligeledes er Danmarks innovationsvækst
den ringeste i Europa. fortsat velstandsudbygning
er derfor afhængig af, at vi fremadrettet bliver
mere produktive gennem udvikling af produkter
og processer med høj værditilvækst, og det
kræver, at vi som samfund bliver langt stærkere
til at være nytænkende og innovative. Innovativ
og produktiv anvendelse af ressourcerne er derfor
temaet for kapitel 7.
SIDe 7 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
De asiatiske økonomier har også gennem krisen
vist høje vækstrater, og fremtiden byder på store
afsætningsmuligheder i disse lande for danske
virksomheder. Men omvendt har mange nye
økonomier en særdeles konkurrencedygtig produktion
også af mere komplicerede produkter,
og det vil lægge et stadigt højere pres på danske
virksomheder.
Men også på de nære områder kan Danmark få
mere ud af eksportmulighederne. Dertil kommer
en række globale udfordringer indenfor bl.a.
velfærd, miljø og klima, hvor Danmark ved at udnytte
sine styrkepositioner kan vinde ny eksportfremgang.
Kapitel 8 diskuterer, om rammevilkårerne i Danmark
er tilstrækkeligt understøttende til, at danske
virksomheder for alvor kan byde ind med løsninger
på de globale udfordringer.
UDEN VækSt INgEN
VElStaNDSløft
I den danske økonomiske debat er der ofte et betydeligt
fokus på, hvordan goderne fordeles og
hvad velstanden skal anvendes til. Der er derimod
ikke så meget fokus på, hvordan velstanden skabes
og hvor meget velstand, der samlet set er til
rådighed. Der er et behov for at fokusere mere på,
hvordan vi kan få skabt mere vækst og velstand.
Værditilvækst og realløn
Bruttoværditilvækst i faste priser
Indeks, 2000=100
120
100
80
60
40
1975
1980
1985
1990
1995
2000
DI ANALYSe
Indirekte er der et betydeligt fokus på vækst, idet
de fleste lønmodtagere har klare forventninger
om stigende reallønninger. Det er dog kun muligt
at have stigende reallønninger, hvis der er vækst i
produktiviteten og i samfundet generelt. På kort
sigt varierer reallønnen ikke meget, men på blot
lidt længere sigt er der en ret nøje sammenhæng
mellem reallønnen og de samlede indkomster i
samfundet.
Uden vækst i økonomien bliver der ingen stigninger
i den gennemsnitlige realløn, hvorfor der ikke
bliver muligheder for at øge hverken det private
eller det offentlige forbrug.
DEN gODE cIrkEl
Der er en tæt gensidig afhængighed mellem den
private og offentlige sektor, som kan illustreres
med ”den gode cirkel”.
Den gode cirkel er, når erhvervslivet skaber attraktive
arbejdspladser og dermed privat velstand.
Denne velstand danner grundlaget for at
finansiere den offentlige sektor, som til gengæld
uddanner kvalificerede medarbejdere, tiltrækker
kvalificerede udlændinge, udbygger infrastrukturen
til analog og digital transport og øger erhvervsfrekvensen
gennem børnepasning, ældrepleje,
jobcentre, sundhedsvæsen mv.
2005
2010
<
Realløn
Bruttoværditilvækst
Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 8
Arbejde mere
og bedre i
global verden
Privat erhvervsliv
alle politiske forslag skal kunne vejes på den gode
cirkel. Hvis et forslag bidrager positivt, gør det
cirklen større. Det private vil vokse, så velstanden
og skattegrundlaget øges. Hvis et forslag bidrager
negativt, bliver det private mindre, og til sidst kan
størrelsesforholdet blive så skævt, at den gode
cirkel bliver en ond spiral, som selvforstærkende
trækker landet ned ved gældsætning.
Vores fælles opgave er at styrke den gode cirkel.
Hvis det skulle lykkes Danmark at hæve den gennemsnitlige
vækstrate frem til 2025 fra OEcD’s
vurdering på en pct. op til tre pct. i gennemsnit,
vil det betyde over 100.000 kr. mere til privat forbrug
for en gennemsnitlig dansk husstand – og
det vel at mærke om året og efter skat.
Samtidig vil der kunne være over 100 mia. kr.
mere til offentlig service – til sygehuse, folkeskole,
børnepasning og ældrepleje.
velstand
Indtægtsgrundlag
Kvalificeret arbejdskraft
uddannelse, forskning, infrastruktur mv.
Børnepasning, sygepleje mv.
offentlig sektor
MErE – EllEr SMartErE?
Helt overordnet er der tre veje til vækst : Vi kan
få flere i beskæftigelse, vi kan få de beskæftigede
til at arbejde noget mere og vi kan arbejde mere
produktivt.
Vækstregnskab
Årlig gennemsnitlig vækst fra 1993 – 2009
Sund økonomi
med OPS og
holdbare finanser
BNP 1,8
– heraf indirekte skatter 0,1
Bruttoværditilvækst 1,7
– heraf beskæftigelse 0,7
– heraf timer pr. beskæftiget 0,0
– heraf produktivitet 1,0
≤ note : Perioden er valgt fordi 2009 er et meget atypisk år med
et betydeligt tilbageslag. Det anses derfor mest retvisende også
at medtage et år i den anden ende med en betydelig fremgang,
hvilket der var tale om i 1994.
Det største vækstbidrag har vi altid fået via stigende
produktivitet og innovation. Derudover har vi
i perioden siden 1993 haft held med at nedbringe
især ledigheden og antallet af personer på efterløn.
Dette har bidraget positivt til væksten. antal
arbejdstimer per beskæftiget var nærmest uændret
fra 1993 til 2009, så arbejdstimerne bidrog
ikke til væksten.
fremadrettet er der ikke udsigt til, at beskæftigelsen
vil være stigende. ledigheden har ikke tilnærmelsesvist
samme omfang som i 1993 og fremadrettet
bliver der færre danskere i de arbejdsaktive
SIDe 9 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
aldersgrupper. Uden betydelige reformer er der
dermed ikke udsigt til stigende beskæftigelse,
hvorfor produktivitetsstigningerne bliver helt afgørende
for væksten og udviklingen i reallønnen.
Når tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft
anføres som en begrænsning for væksten, så tales
der om væksten i den danske økonomi. arbejdskraftsbegrænsningen
gør sig ikke på samme måde
gældende for en internationalt orienteret virksomhed.
Hvis der mangler kvalificeret arbejdskraft
i Danmark, kan virksomheden blot lægge
(dele af) produktionen i andre lande, hvor det er
nemmere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det
er således kun egentlige hjemmemarkedsvirksomheder
(hvor produktionen ikke kan foregå et
andet sted), der bliver ramt af den hårde form for
begrænsning på grund af mangel på arbejdskraft
i Danmark. for virksomheder med produktion
flere forskellige steder i verden kan mangel på
dansk arbejdskraft næppe blive et større problem
for virksomheden. Men det kan det i høj grad for
Danmark.
væKst I ProDuKtIvItet AfgørenDe
Væksten i produktiviteten varierer betydeligt
mellem forskellige erhverv. Sammenlignes med
andre lande har der dog generelt været tale om
en skuffende udvikling i produktiviteten, hvilket
er baggrunden for, at væksten i velstandsniveauet
har haltet langt efter udviklingen i de fleste andre
lande.
Udviklingen i produktiviteten har i særlig grad
været skuffende inden for byggeriet, forretningsservice
1 , detailhandel og diverse tjenesteydelser.
Samlet set er produktiviteten inden for disse områder
direkte faldet i de seneste 16 år. Udviklingen
står i skarp kontrast til udviklingen i USa, hvor
især handel og erhvervsservice har vist pæn fremgang
i produktiviteten de seneste årtier.
1 Der kan være særlige problemer med at opgøre udviklingen i produktiviteten inden for forretningsservice.
DI ANALYSe
Der foreligger ikke systematiske mål for produktiviteten
for offentlige tjenesteydelser, idet der ikke
findes et mål for, hvor meget service, der produceres
i offentlig regi. Vi ved kun hvor mange ressourcer,
der anvendes på at producere offentlige
serviceydelser. Når der alligevel optræder tal for
væksten i produktiviteten i det offentlige, kan dette
alene henføres til stigende uddannelsesniveau
og køb af ydelser hos private.
Produktivitetsvækst
Årlig vækst i BVT pr. præsteret time, kædede værdier
1993 – 2009
Landbrug og fiskeri 1,8
Råstofudvinding 3,4
Fremstillingsvirksomhed 2,5
Energi- og vandforsyning 0,2
Bygge- og anlægsvirksomhed -0,4
Engros- og agenturhandel undt. m. biler 1,8
Detailhandel, hotel- og restauration mv. 0,0
Transportvirksomhed, post og telekommunikation 2,9
Finansieringsvirksomhed mv. 1,4
Forretningsservice mv. -1,1
Offentlige tjenesteydelser 0,5
Diverse tjenesteydelser -0,9
Hele økonomien 1,0
Private erhverv 1,1
≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 10
uDDAnnelse og ProDuKtIvItet
Også de beskæftigedes uddannelsesbaggrund er
afgørende for produktiviteten. jo bedre uddannede
de beskæftigede er, jo højere vil produktiviteten
normalt være.
Uddannelsesniveauet er generelt stigende for
alle erhverv med undtagelse af detailhandel, der
anvender stadig flere ufaglærte, hvilket kan være
med til at forklare den svage udvikling i produktiviteten
for detailhandel.
Der er en klar sammenhæng mellem produktivitetsniveauet
og uddannelsesbaggrunden for de
beskæftigede. Sammenhængen mellem vækst i
produktiviteten og vækst i uddannelsesniveauet
er dog umiddelbart lidt vanskelig at fastslå ved at
se på udviklingen i de forskellige brancher. Dette
skyldes især, at forretningsservice og diverse
tjenesteydelser har et højt og kraftigt stigende
uddannelsesniveau for de beskæftigede. Men
produktiviteten er trods dette faldende for forretningsservice
og diverse tjenesteydelser. Hvis
man estimerer bidraget fra uddannelse på et mere
detaljeret niveau, kan det dog vises, at et øget uddannelsesniveau
har løftet produktiviteten med
omkring 0,2 pct. om året i de sidste omkring 20 år.
Uddannelsesniveau for de beskæftigede
Andele af alle beskæftigede og gns. årlig ændring, 1993 – 2009
I de kommende år vil de årgange, der trækker sig
ud af arbejdsstyrken, være langt bedre uddannet
end de tidligere pensionistårgange. Dette vil føre
til, at bedre uddannelse i fremtiden vil bidrage
mindre til væksten end hidtil, medmindre det
lykkes at hæve de unges uddannelsesniveau væsentligt.
AutomAtIserIng gennem InvesterInger
En stor del af fremgangen i produktiviteten drives
af, at en række arbejdsprocesser automatiseres.
Væksten er dermed helt afhængig af, at der er et
godt investeringsklima, hvor virksomhederne har
god tilskyndelse til at investere i fysisk kapital.
Der er imidlertid meget store forskelle på, hvor
meget kapital, der anvendes i forskellige sektorer,
ligesom der er stor variation i udviklingen for kapitalanvendelsen.
Detailhandel, forretningsservice og diverse tjenesteydelser
udmærker sig ved at bruge stadig mindre
kapital per beskæftiget, hvilket også kan være
med til at forklare den faldende produktivitet.
generelt er produktivitetsstigningerne størst på
områder, hvor der anvendes meget og et stigende
omfang af kapital per beskæftiget.
faglært og kort videregående længere videregående
niveau ændring niveau ændring
Landbrug og fiskeri 43,4 1,04 5,3 0,14
Råstofudvinding 48,9 0,63 19,1 0,22
Fremstillingsvirksomhed 50,0 0,35 12,1 0,32
Energi- og vandforsyning 55,1 0,24 29,0 0,68
Bygge- og anlægsvirksomhed 62,4 0,19 4,6 0,01
Engros- og agenturhandel undt. m. biler 53,8 0,11 10,8 0,18
Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 37,4 -0,31 3,0 0,06
Transportvirksomhed, post og telekommunikation 41,9 0,29 8,6 0,15
Finansieringsvirksomhed mv. 55,5 -0,14 16,2 0,45
Forretningsservice mv. 36,2 0,01 30,2 0,40
Offentlige tjenesteydelser 46,7 -0,01 30,5 0,74
Diverse tjenesteydelser 31,2 0,22 41,2 0,41
≤ Kilde : Danmarks Statistik
SIDe 11 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Kapitalapparatet per beskæftiget
Niveau 2009 og årlig ændring fra 1993 – 2009
vIDen og væKst
Produktiviteten kan øges ved at øge vidensindholdet
i produkterne og produktionsprocesserne.
forskning og udvikling er således klart med til at
drive væksten i produktiviteten.
1.000 kr.
600
500
400
300
200
100
0
FoU – Aktive
Innovation, ej FoU
DI ANALYSe
Det er vanskeligt at bedømme betydningen af
forskning og udvikling ved at se på, hvilke brancher,
der har mest forskning og udvikling. Her
er det især vigtigt at være opmærksom på, at erhvervsservice
udfører forskning og udvikling som
Produktivitet fordelt på virksomhedernes forsknings-, udviklings-
og innovationsaktivitet
Gennemsnitlig værditilvækst per medarbejder
Ej Innovative
mio. kr.
<
gennemsnitlig årlig
ændring (pct.)
Landbrug og fiskeri 3,1 2,30
Råstofudvinding 25,8 3,31
Fremstillingsvirksomhed 1,0 2,82
Energi- og vandforsyning 14,1 1,38
Bygge- og anlægsvirksomhed 0,3 1,21
Engros- og agenturhandel undt. m. biler 0,6 0,69
Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 0,4 -0,76
Transportvirksomhed, post og telekommunikation 3,0 3,28
Finansieringsvirksomhed mv. 19,2 0,21
Forretningsservice mv. 0,3 -0,48
Offentlige tjenesteydelser 0,4 -0,96
Diverse tjenesteydelser 3,4 -0,79
≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger
Kilde : CFA særkørsel på data
fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne
1997 – 2005,
innovationsstatistikkerne 2000,
2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne
1998 – 2006 fra
Danmarks Statistik.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 12
en serviceopgave, hvor forskningsresultaterne
imidlertid ikke anvendes af erhvervsservice, men
af bestilleren.
Udgifter til forskning og
udvikling
Mia. kr. 2008
Industri 15,4
Bygge og anlæg 0,1
Handel 2,4
Transport 0,2
Hotel, restauration 0,1
Information og kommunikation 5,1
Finansiering og forskning 2,4
Erhvervsservice 8,6
Øvrige brancher 0,7
≤ Kilde : Danmarks Statistik
alle undersøgelser peger dog klart i retning af, at
forskning og udvikling er med til at øge produktiviteten
i virksomhederne, og der er tegn på betydelige
afkast af forsknings- og udviklingsaktiviteter.
InnovAtIon og leDelse
En stor del af væksten i produktiviteten kan ikke
umiddelbart henføres til forhold, som kan kvantificeres
på samme måde som kapital, de beskæftigedes
kvalifikationer eller udgifter til forskning
og udvikling. Men en række øvrige faktorer som
eksempelvis effektiv arbejdstilrettelæggelse og løbende
innovation er helt afgørende for udviklingen
i produktiviteten.
Innovation er således afgørende for virksomhedens
evne til at forny sig selv og følge med – eller
endnu bedre : Sætte dagordenen for efterspørgslen
på det globale marked.
Enhver virksomhed, der over tid ikke fornyer sig
selv og de produkter eller ydelser, den sælger, vil
tabe konkurrencekraft og dermed omsætning og
indtjening. Der findes ikke mange eksempler på
konkurrenceudsatte virksomheder, der har overlevet
ved at sælge de samme produkter på den
samme måde over længere tid.
Vi er gode, men hvor længe ?
Innovations performance Innovationsvækst
Schweiz Rumænien
Sverige Bulgarien
Finland Cypern
Tyskland Malta
Storbritannien Estland
Danmark Tyrkiet
Østrig Grækenland
Luxembourg Portugal
Belgien Letland
Irland Tjekkiet
Frankrig Slovenien
Holland Slovakiet
Estland Schweiz
Island Litauen
Cypern Polen
EU27 Island
Slovenien Tyskland
Tjekkiet Finland
Portugal Ungarn
Norge Kroatien
Spanien EU27
Grækenland Belgien
Italien Irland
Malta Østrig
Slovakiet Spanien
Ungarn Luxembourg
Polen Holland
Litauen Italien
Rumænien Frankrig
Kroatien Norge
Letland Sverige
Bulgarien Storbritannien
Tyrkiet Danmark
≤ Kilde: European Innovation Scoreboard 2009.
EU-kommisionen 2010.
SIDe 13 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Danmark taber desværre tempo på innovationsområdet.
Vi står stille, mens de fleste af vores
konkurrenter bliver bedre. Derfor er der både behov
for, at flere danske virksomheder får fokus på
at innovere, men også at Danmark får en ny innovationspolitisk
forståelse og tilgang, der skaber
bedre rammer for virksomhedernes innovation.
Seneste European Innovation Scoreboard viser,
at vi er gode til innovation, men at det går ned
ad bakke. Vi skal op i et noget højere innovationsgear,
hvis vi fremadrettet skal skabe vækst og
sikre velstand.
nøDvenDIgt foKus På eKsPort
Når samfundets velstand stiger, anvendes en væsentlig
del af den øgede velstand til at købe importvarer.
Hvis vedvarende betalingsbalanceproblemer
skal undgås, er det derfor nødvendigt,
at eksporten øges i samme takt som importen.
Et holdbart opsving kræver således sunde eksporterhverv.
Erfaringsmæssigt stiger importen
ca. dobbelt så hurtigt som fremgangen i produktionen
og i indkomsterne. Eksporten skal derfor
stige omkring dobbelt så meget som bNP, hvis
balancen i forhold til udlandet skal opretholdes.
eksportandele og vækst i produktivitet
Pct.
eksportandel
2005
DI ANALYSe
Eksporten bidrager dog også væsentligt til væksten.
Produktivitetsstigningerne er typisk væsentligt
større i eksporterhvervene end i hjemmemarkedserhvervene.
VIrkSOMHEDErNES fOkUS
Danske virksomheder har som virksomheder
overalt i verden trimmet omkostningerne ganske
voldsomt gennem krisen. Men fokus har ikke alene
været på omkostningstrimning, men i høj grad
også på en meget aktiv indsats for at erobre det
tabte tilbage.
Uanset om man er kommet hurtigt eller sent ud
af krisen, så svarer virksomhederne i DI’s Virksomhedspanel,
at de er meget aktive medio 2010
med hensyn til at opsøge nye markeder, introducere
nye produkter og til i det hele taget at optimere
produktsammensætningen. Samtidig er der
meget stor aktivitet med hensyn til at indgå nye
samarbejder.
Når det gælder de rigtigt omkostningstunge aktiviteter
som investeringer i ny teknologi og opstart
eller flytning af aktiviteter, så er strategierne mere
gennemsnitlig
årlig ændring
1993 – 2009
Råstofudvinding 81,6 4,0
Fremstilling 70,4 2,2
Landbrug mv. 67,5 1,1
Transport, post og telekommunikation 66,4 2,5
Engros- og agenturhandel undt. biler 58,7 2,3
Forretningsservice 42,5 -1,3
Energi og vandforsyning 32,8 1,5
Bygge og anlæg 19,3 -0,9
Finansieringsvirksomhed mv. 12,9 0,7
Handel, hotel og restaurationsvirks. mv. 11,1 -0,5
≤ Anmærkning : Inden for offentlige og private tjenesteydelser er det ikke muligt at lave en meningsfuld opgørelse af produktiviteten
Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 14
Virksomhedernes planer for at gennemføre strategiske ændringer
i det kommende halve år
Gå ind på nye markeder
Introducere nye produkter på markedet
Ændre i produktsammensætning
Opstart af nye aktiviteter i Danmark
Mindre
Øget
Opstart af nye aktiviteter i udlandet
Outsourcing til udlandet
Indgå nye samarbejder
Investeringer i ny teknologi
omfang
omfang
-30 -20 -10 0 10 20 30 40 50
Nettotal
delte. Virksomheder med fornyet fremgang eller
forventninger om snarlig fremgang er i overvejende
grad også meget aktive på disse felter, mens
virksomheder, der forventer fortsat tilbagegang
er tilbageholdende.
Sidstnævnte kan der være flere årsager til. Hvis
man i virksomheden f.eks. har forventninger om
fortsat betydelig overkapacitet i et tidssvarende
produktionsanlæg, er det næppe rentabelt med
nyinvesteringer. ligeledes kan en presset økonomi
nødvendiggøre, at omkostningstunge aktiviteter
droppes eller udskydes. Og endelig kan
det være vanskeligt at skaffe den nødvendige finansiering
eller medinvestorer til selv meget rentable
projekter, hvis der endnu ikke er tegn på ny
fremgang.
I første del af krisen stod dagsordenen for mange
virksomheder på krisestyring med fokus på likviditet,
cashflow og omkostningsminimering. Herefter
er fokus i stigende grad kommet på styring
ud af krisen og at få øget indtjeningen igen.
<
Forventning om negativ
vækst i omsætningen
Forventning om positiv
vækst i omsætningen
Anmærkning : Figuren viser
nettotal (øget omfang – mindre
omfang).
Kilde : DI’s Virksomhedspanel.
Survey blandt 508 medlemsvirksomheder,
afsluttet primo
april 2010
fIre foKusområDer for At Komme styrKet
uD Af KrIsen
1. første trin har for mange virksomheder været
et gennemsyn af forretningskonceptet. Præcis
hvor er det, at virksomheden har værditilvæksten,
og hvordan sikres den fremover ?
2. Når forretningskonceptet er klart, foreligger
grundlaget for yderligere omkostningstrimning
på de områder, hvor der ikke er direkte
afkast til de aktiviteter, der giver værditilvæksten.
Samtidig er der skabt grundlag for at
prioritere netop de investeringer, der kan øge
mulighederne for øget værditilvækst fremadrettet.
3. Innovation og evnen til at kunne differentiere
sine produkter fra konkurrenternes har været
en vigtig del af de økonomiske lærebøger i
snart et århundrede og en vigtig del af al godt
købmandskab gennem menneskets historie.
Men måske er denne evne vigtigere i dag end
nogen sinde før for de danske virksomheder.
Danmark er et af verdens dyreste produktionslande,
hvorfor slutproduktet ofte vil være
dyrere end konkurrenternes, med mindre vi
er særligt innovative og produktive i fremstillingsprocessen.
Et dyrere slutprodukt kræver særlige karakteristika
enten i form af objektiv konstaterbar
forskel i egenskaberne og/eller i form af oplevet
forskel hos slutbrugerne.
SIDe 15 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
4. Skal Danmark være i toppen fremadrettet
kræver det derfor et stærkt fokus på innovation
og udvikling i virksomhederne. Og særligt
evnen til at forny sig hele tiden og i et stadigt
hurtigere tempo.
Det ved virksomhederne godt.
blandt de innovative virksomheder mener
68 pct., at innovation har stor eller afgørende
betydning for virksomhedens overlevelse i
fremtiden. blandt eksportvirksomhederne er
andelen endnu større.
yderligere viste DI’s innovationsundersøgelse
i januar 2010 blandt mindre og mellemstore
virksomheder, at der selv i krisen er flere virksomheder,
der skruer op for innovationsinvesteringerne,
end der er virksomheder, der
skruer ned.
Samlet set investerer danske virksomheder
cirka 50 mia. kr. om året i innovation.
Virksomhedernes innovationsaktivitet
Slovenien
Finland
Schweiz
Sverige
Tyskland
Grækenland
Slovakiet
Irland
Cypern
Tjekkiet
Norge
Litauen
Østrig
Italien
Spanien
Frankrig
EU27
Danmark
Polen
Nederlandene
Storbritannien
Rumænien
Portugal
Malta
Letland
Estland
Luxembourg
Belgien
Bulgarien
Ungarn
0 20 40 60 80 100
Pct.
2 Innobarometer 2009. EU-kommissionen 2009.
DI ANALYSe
Danmark er det land i Europa, hvor andelen
af virksomhedsledere, der er villige til at investere
mere end fem pct. af omsætningen i innovation
er tredje højest 2 .
Desværre tyder det på, at resultaterne ikke
helt kan følge med indsatsen. Danmark er
blot nummer 17 i EU, når vi måler på andelen
af virksomheder, der har introduceret nye innovationer
– og vi ligger under gennemsnittet
for EU.
Værre er det, at også en gruppe af især mindre
og mellemstore virksomheder slet ikke er
kommet i gang med konkrete innovationsaktiviteter,
der kan sikre udvikling og fornyelse
af produkter, services og forretningsgange. De
risikerer om få år at blive overhalet af engagerede
og ambitiøse virksomheder i for eksempel
asien.
Hastighed bliver stadig vigtigere, da den internationale
konkurrence bliver stadig stærkere.
<
Har innoveret
Har ikke innoveret
Kilde : Innobarometer 2009,
EU-kommissionen 2009
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 16
Innovationens betydning for vækst i virksomheden
Pct. af respondender
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Ingen
betydning
Nogen
betydning
Stor
betydning
Der er hele tiden flere og flere konkurrenter,
der melder sig på banen. Med nye produktvarianter
til nye priser. Det giver flere og bedre
produkter og øget velstand for borgerne og
rummer tillige mange muligheder for danske
virksomheder i form af underleverancer. Men
det stiller også krav til hele tiden at udvikle og
forny sig for at være konkurrencedygtig.
Helst afgørende
betydning
Ved ikke
<
Kilde : DI’s virksomhedspanel
2010
Den globale konkurrence stiller således stærke
krav til danske virksomheder om at kunne levere
nye og bedre produkter i et stadigt højere tempo
til en lavere pris.
Den mission kan kun lykkes med stærke rammevilkår.
SIDe 17 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
DI ANALYSe
19 INDLeDNING
19 KRISeN
21 fØR KRISeN
28 efTeR KRISeN
SIDe 19
UDfoRDRINGeN
INDlEDNINg
I dette kapitel viser vi, gennem en række centrale
økonomiske begreber, hvor store udfordringer
Danmark egentlig havde inden krisen, under krisen
og også vil have langt ud i fremtiden, hvis ikke
vi styrker rammerne for vækst.
krISEN
krisen fra efteråret 2008 var så voldsom, at den
trak den samlede bNP-vækst i 2008 ned til et fald
på 0,9 pct. Og i 2009 fortsatte nedgangen med
et fald i bNP på 4,7 pct. På ganske kort tid tabte
Danmark således næsten seks pct. af den samlede
velstand. krisen har på en lang række områder
ændret den danske økonomi og dansk erhvervsliv.
Det værste er dog nu overstået, og bunden er for
langt de fleste virksomheder nået. Det vil dog tage
lang tid at erobre det tabte tilbage. Det internatio-
Pct. af BNP
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
Danmarks offentlige finanser er markant forværret
Forværring af de offentlige finanser i pct., 2008 – 2010
Finland Danmark Norge Stor- Holland Sverige Japan Tyskland USA
britannien
nale tilbageslag har været historisk voldsomt og
har på kraftig vis ramt en lille åben økonomi som
Danmark.
fAlD I De offentlIge fInAnser På 160 mIA. Kr.
I årene frem til krisen havde Danmark markante
overskud på de offentlige finanser på 70 – 80 mia.
kr. årligt. Disse overskud skyldtes især gunstige
konjunkturer og en lang række midlertidige indtægter
fra blandt andet Nordsøen samt højt skatteprovenu
fra ekstraordinært store aktiekursstigninger.
Men med krisen forsvandt de store midlertidige
indtægter og det samme gjorde en række mere
stabile indtægter pga. det voldsomme fald i beskæftigelsen
og aktiviteten.
Én gennemsnitlig arbejdstime i den private sektor
genererer et finansieringsbidrag til den offentlige
sektor på 145 kr. som følge af indkomstskatter,
OECD Euroområdet
<
2008 – 2009
2009 – 2010
Samlet 2008 – 2010
Kilde : OECD og DI-beregninger
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 20
afgifter, moms og virksomhedsrettede skatter.
Med et markant fald i beskæftigelsen på 173.000
personer alene i 2009 forværrer det selvsagt de
offentlige finanser voldsomt. Dertil er fulgt store
udgifter til bl.a. stigende overførselsindkomster
og til finansiering af de massive finanspolitiske
lempelser, der især gennem 2009 blev iværksat for
at begrænse tilbageslaget.
Med de seneste tal for de offentlige finanser er der
udsigt til et underskud på omkring 80 mia. kr. eller
omkring fem pct. af bNP i både 2010 og 2011.
Store underskud på de offentlige finanser er en
udfordring i hele den vestlige verden, men forværringen
siden 2007 på over 160 mia. kr. eller op
mod ni pct. af bNP er blandt de mest markante i
verden og dobbelt så voldsom som situationen i
USa, Euroland eller det samlede OEcD-område.
200.000 ArBejDsPlADser er forsvunDet
Den økonomiske krise vurderes samlet set at
komme til at koste op omkring 200.000 private
arbejdspladser i Danmark. alene gennem 2009
forsvandt 173.000 private arbejdspladser.
Det har ramt den enkelte i form af mistet job og
indtægt, og det har ramt samfundet i form af mindre
velstandsskabelse, færre skatteindtægter og
øgede udgifter til overførselsindkomster.
eKsPorten er fAlDet meD 200 mIA. Kr.
Den samlede eksport af varer og tjenester nåede
inden krisen op i underkanten af 1.000 mia. kr. på
årsbasis.
Men især fra 4. kvartal 2008 og de følgende kvartaler
styrtdykkede den danske eksport ligesom i
stort set alle andre lande og endte med et fald på
over 20 pct., inden bunden blev nået i første halvår
2009. faldet var på over 200 mia. kr.
Det er et historisk voldsomt tilbagefald, som ikke
er set magen til i nyere tid. konsekvenserne har
været alvorlige. Dansk økonomi er nemlig stærkt
afhængig af eksporten, og 730.000 danskere var
inden krisen beskæftiget som følge af dansk eksport.
Det bratte fald i eksporten har derfor betydet
lavere produktion, færre arbejdspladser,
lavere skatteindtægter og lavere indtjening på betalingsbalancen.
InDustrIProDuKtIonen – et årtIs fremgAng
forsvAnDt
trods nogle magre år i begyndelsen af årtusindet
lykkedes det at få løftet den samlede danske industriproduktion
med over 10 pct. i 2008 sammenlignet
med 2000. Men på få måneder blev hele
fremgangen vekslet til et tilsvarende fald og mere
end 20 pct. af den samlede produktionsværdi fra
2008 er nu forsvundet.
konsekvenserne er ganske betydelige. Mange
virksomheder er gået konkurs, mens andre har
skåret voldsomt ned.
Produktionsvirksomhederne er spredt bredt ud
over det danske land, og derfor har den bratte
nedgang i høj grad også ramt yderområderne i
Danmark.
Det højeste AntAl KonKurser nogensInDe
finanskrisen afledte en ren eksplosion i antallet
af konkurser, der på ganske få måneder steg til det
højeste niveau nogensinde. Omkring 500 virksomheder
har hver eneste måned måtte lade livet.
I begyndelsen var der især tale om små, nystartede
virksomheder, som ikke havde nået at polstre
sig inden krisen, men hurtigt optrådte også ældre
og lidt større virksomheder i den triste statistik.
langt de fleste konkurser er sket blandt virksomheder
med under 10 ansatte.
alle brancher og alle egne af landet har været
ramt af konkursbølgen. I samme periode har
antallet af nystartede virksomheder ligget meget
lavt. Samlet set er der her efter krisen derfor færre
virksomheder, end før krisen satte ind.
SIDe 21 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Historisk højt antal konkurser
Sæsonkorrigeret antal
Antal
600
500
400
300
200
100
0
1980
1985
1990
1995
før krISEN
Danmark havde også problemer med væksten i
mange år op til krisen. faktisk ramte nedgangen
Danmark, før den ramte mange andre lande. allerede
i 2007 gik væksten i stå i Danmark som følge
af mangel på arbejdskraft, mens der fortsat var
fuld gang i de lande, som vi normalt sammenligner
os med.
2000
2005
Dansk højkonjunktur med relativ lav vækst
Realvækst i BNP (pct.)
2010
<
note : Metodeændring
medfører databrud i
januar 2009.
Kilde : Danmarks Statistik,
sidste observation juli 2010
DI ANALYSe
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Tyskland 3,2 1,2 0,0 -0,2 1,2 0,8 3,2 2,5 1,3 -4,9
Sverige 4,5 1,3 2,5 2,3 4,2 3,2 4,3 3,3 -0,4 -5,1
Storbritannien 3,9 2,5 2,1 2,8 3,0 2,2 2,9 2,6 0,5 -4,9
Norge 3,3 2,0 1,5 1,0 3,9 2,7 2,3 2,7 1,8 -1,6
USA 4,1 1,1 1,8 2,5 3,6 3,1 2,7 1,9 0,0 -2,6
Holland 3,9 1,9 0,1 0,3 2,2 2,0 3,4 3,6 2,0 -4,0
Frankrig 3,9 1,9 1,0 1,1 2,5 1,9 2,2 2,4 0,2 -2,6
Italien 3,7 1,8 0,5 0,0 1,5 0,7 2,0 1,5 -1,3 -5,0
Spanien 5,0 3,6 2,7 3,1 3,3 3,6 4,0 3,6 0,9 -3,6
Finland 5,3 2,3 1,8 2,0 4,1 2,9 4,4 5,3 0,9 -8,0
Simpelt gennemsnit af de
10 største eksportmarkeder
4,1 2,0 1,4 1,5 2,9 2,3 3,1 2,9 0,6 -4,3
Danmark 3,5 0,7 0,5 0,4 2,3 2,4 3,4 1,7 -0,9 -4,9
≤ Kilde : OECD, BEA og DI
Dansk bNP kunne i årene 2000 – 2008 have vokset
med yderligere 7,5 pct., hvis den danske vækst
havde været på niveau med væksten på vores 10
største eksportmarkeder, altså de lande, som vi
har størst økonomisk fællesskab med.
Det er dog ikke kun, når der sammenlignes med
andre lande, at den danske vækst var lav gennem
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 22
den seneste højkonjunktur. Også når der sammenlignes
med tidligere højkonjunkturer i Danmark,
fremgår det med al tydelighed, at væksten
i årene frem til krisen ikke var nævneværdig høj.
Økonomisk vækst i Danmark
i udvalgte højkonjunkturer
Periode længde gns. årlig vækst
1966 – 1973 7 år 4,3 pct.
1981 – 1986 5 år 3,3 pct.
1993 – 2000 7 år 3,9 pct.
2003 – 2007 4 år 2,5 pct.
≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger
Danmark tabte i årene op til krisen derfor lige så
meget i mulig velstandsudvikling, som vi tabte i
absolut velstand gennem krisen.
Med andre ord satte vækstkrisen ind længe før
den økonomiske krise.
Mia. kr.
200
150
100
50
0
DAnsK ProDuKtIvItetsvæKst I Den
InternAtIonAle BunD
Den lave danske vækst frem til krisen skyldtes i
høj grad en svag vækst i produktiviteten.
I midten af 1990’erne gik den dengang høje danske
produktivitet groft sagt i stå og er siden slutningen
af 1990’erne kun vokset meget langsomt.
Siden slutningen af 1990’erne er det alene Italien
og Spanien, der har haft en lavere produktivitetsvækst
end Danmark. fra 2000 til 2008 voksede
den danske produktivitet i gennemsnit kun
med 0,7 pct. om året, mens det tilsvarende tal for
f.eks. Sverige er 1,9 pct.
Hvis vi i Danmark havde haft samme produktivitetsvækst
som i Sverige fra 2000 og frem til krisen,
så ville Danmarks bNP have været 165 mia. kr.
større i 2008.
Danmark er således gået glip af en markant velstandsfremgang
svarende til 33.000 kr. efter skat
til forbrug for en gennemsnitlig dansk husstand,
og samtidig over 40 mia. kr. mere til offentlig service
som skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen ;
forudsat at det offentlige forbrug skulle udgøre
samme andel af bNP som i dag.
Velstandstab i 2008 som følge af svag dansk produktivitet
OECD
Tyskland
USA
Sverige
Eurolandene
<
Anmærkning : Søjlerne angiver
det potentielle løft i BNP i 2008,
hvis Danmark havde haft samme
produktivitetsudvikling som henholdsvis
OECD, Tyskland, USA,
Sverige og eurolandene i perioden
2000 – 2008.
Kilde : OECD og DI-beregninger
SIDe 23 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
tABte orDrer for 30 mIA. Kr.
I årene frem til krisen steg beskæftigelsen til det
højeste niveau nogensinde. Mange personer på
kanten af arbejdsmarkedet fik fodfæste i faste
jobs, og f.eks. tyskere og svenskere begyndte for
alvor at pendle til Danmark.
tilgangen af udenlandsk arbejdskraft virkede
som en effektiv ventil på et glohedt dansk arbejdsmarked
med udbredt mangel på arbejdskraft.
Men trods de mange udenlandske arbejdstagere
led mange virksomheder fortsat af mangel på
arbejdskraft og især tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft.
DI’s analyser igennem 2006 viste, at
danske virksomheder, som følge af mangel på arbejdskraft,
sagde nej til ordrer i størrelsesordenen
30 mia. kr.
Dette ordretab har betydet, at der forud for krisen
blev skabt langt mindre velstand, end der var potentiale
til, og der var således også mindre at stå
imod med, da krisen satte ind. tabet af ordrer vil
derfor have en skadelig effekt på dansk økonomi
langt ud i fremtiden.
gennem krisen led dansk eksport af underrepræsentation
på de nye vækstmarkeder. Men eftersom
virksomhederne havde for lidt arbejdskraft
til blot at tilfredsstille de nuværende kunder på
nærmarkederne, var det naturligvis vanskeligt
at løsrive arbejdskraft til at opsøge nye og fjerne
markeder.
Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager
Markedsmæssig økonomi i alt
Gennemsnitlig årlig vækst i pct.
5
4
3
2
1
0
1966 –1979
1980 –1993
1994 –2007
DI ANALYSe
Endelig har manglen på arbejdskraft betydet, at
internationale virksomheder har været mere tilbøjelige
til at lægge nye investeringer i andre geografiske
filialer end de danske for at være sikker
på at have hænder og hoveder nok til at betjene
investeringen. Udsigt til igen at kunne få massiv
mangel på kvalificeret arbejdskraft vil også være
en alvorlig hæmsko for at tiltrække store investeringer
efter krisen.
10 år meD for få InvesterInger I DAnsKe
vIrKsomheDer
Produktion af høj kvalitet kræver moderne udstyr.
Hvis ikke udstyret er i den internationale top, så
vil hverken produktivitet eller kvalitet være det.
Som et af verdens dyreste produktionslande er
det derfor alarmerende, at det investerede antal
kroner pr. arbejdstime ikke ændrede sig nævneværdigt
fra midten af 1990’erme og 10 år frem.
Netop fra midten af 1990’erne og frem bidrager
investeringer i udstyr ikke længere til produktivitetsvæksten,
når der ses bort fra investeringer
indenfor it-, tele- og kommunikationsudstyr. tidligere
bidrog investeringer i udstyr ganske betydeligt
til væksten i produktiviteten.
at der ikke investeres optimalt i Danmark er dog
ikke sammenfaldende med, at danske virksomheder
ikke investerer optimalt.
1966 –2007
<
Totalfaktorproduktivitet
Arbejdskraftkvalitet
Anden kapitalintensitet
It-kapitalintensitet
Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 24
Direkte investeringer ind og ud af Danmark
Beholdning som andel af BNP
Pct.
60
50
40
30
20
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
hIstorIsK InvesterIngsgAB uD Af DAnmArK
Danske virksomheder er aktive i både Danmark
og gennem det seneste årti også markant i udlandet.
Danske virksomheder har i dag omkring
12.000 udenlandske datterselskaber med omkring
1,5 mio. ansatte svarende til et omfang på ¾ af de
omkring to mio. privatansatte, der er i Danmark.
ligeledes er der mange udenlandske virksomheder
i Danmark med mange udenlandske arbejdspladser
til følge.
Denne stærke internationalisering af virksomhederne
betyder, at der mellem landene er en stadig
stærkere konkurrence om at kunne tiltrække og
fastholde virksomhedernes investeringer i indenlandske
filialer for at få mest mulig værdiskabelse
inden for landets egne grænser.
I takt med den stigende internationalisering skete
der i 1980’erne og 1990’erne en betydelig stigning
i Danmarks udgående såvel som indgående investeringer.
I 2000’erne er stigningerne fortsat, men
de udgående investeringer viste en noget højere
stigningstakt end de indgående. År for år går der
således flere investeringer ud af Danmark, end
der kommer ind, og alene inden for de seneste
fire år er beholdningsforskellen på de ind- og udgående
investeringer øget med over 100 mia. kr.
2006
2007
2008
2009
<
Udgående
Indgående
Anmærkning : 2009 er fremskrevet
på baggrund af flowstatistikken.
Kilde : Danmarks Nationalbank
og DI-beregninger
Et tilsvarende gab i 2000’erne er ikke at finde i EU,
Sverige, USa eller andre lande, som vi normalt
sammenligner os med. Danmark synes således at
blive valgt fra som investeringsland, idet virksomhederne
i høj grad hellere placerer investeringer i
andre lande.
hver fjerDe vIrKsomheD oPretter
ArBejDsPlADser I uDlAnDet
globaliseringen giver i høj grad mulighed for, at
et lille åbent højomkostningsland som Danmark
kan fastholde og tiltrække videnstunge opgaver,
mens opgaver med mange ufaglærte arbejdspladser
flyttes til udlandet.
Skal Danmark fremadrettet høste gevinsterne ved
den internationale arbejdsdeling kræver det, at vi
har kompetencerne til det. En DI-undersøgelse
fra 2008 viser, at også forskning og udviklingsaktiviteter
i stigende grad sker i udlandet ; særligt
blandt de virksomheder, der er meget videnstunge.
ligeledes svarer en stor del af virksomhederne i
en nylig DI-undersøgelse, at netop bedre adgang
til kvalificeret arbejdskraft er blandt årsagerne til
– og gevinsterne ved – oprettelse af arbejdspladser
SIDe 25 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
oprettelsen af arbejdspladser i udlandet fortsætter i stor stil
Virksomhedens primære produktion
af varer og services
Støttefunktion: Distribution og logistik
Støttefunktion: IT, help desk og call centre
Støttefunktion: Forskning og udvikling
Støttefunktion: HR, marketing og øvrig
administration
Støttefunktion: Andre
i udlandet. Omkring hver fjerde virksomhed oplever
at have bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft
i udlandet.
I årene frem til krisen oprettede hver fjerde DIvirksomhed
arbejdspladser i udlandet. for fremstillingsvirksomhederne
var det hver anden. Og
fremadrettet er der stort set ingen, der har planer
om at trække arbejdspladser fra udlandet tilbage
til Danmark, men en meget stor del af virksomhederne
har planer om yderligere at oprette arbejdspladser
i udlandet.
0 20 40 60 80 100
Pct.
DI ANALYSe
I hvilket omfang forventer din virksomhed, at virksomheden opretter arbejdspladser i udlandet i perioden 2010 – 2015?
Relative enhedsomkostninger – fremstilling
Indeks, 2000 = 100
Pct.
130
120
110
100
90
80
70
60
50
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
<
Øge aktiviteten
Uændret aktivitet
Trække aktiviteter til
Danmark
Ingen planer/ved ikke
Kilde : Danmarks Statistik
omKostnIngerne er løBet I vejret
Hvert år siden 2005 har DI udgivet en årlig globaliseringsredegørelse,
hvor Danmark og de øvrige
OEcD-lande benchmarkes på en række forskellige
parametre med betydning for konkurrenceevnen.
Parametrene er grupperet i seks hovedkategorier,
inden for hvilke Danmark har oplevet
svag fremgang i nogle og svag tilbagegang i andre.
Dog med undtagelse af kategorien omkostninger
og skat. Her har Danmark alle seks år indtaget
en sidsteplads – nr. 29 ud af 29. Danmark er med
andre ord et af verdens absolut dyreste produktionslande.
2008
2009
<
Danmark
Tyskland
Storbritannien
Sverige
USA
Kilde : OECD, Danmarks Nationalbank
og DI-beregninger, sidste
obs. 4. kvt. 2009
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 26
Siden 2000 er vi blevet forholdsmæssigt endnu
dyrere end mange af vores konkurrenter. År efter
år har de danske lønstigningstakter været højere
end udlandets. Da den danske produktivitetsudvikling
samtidig har ligget væsentligt lavere end
udlandets, er danske varer blevet væsentligt fordyret.
Hvis en dansk virksomhed i 2000 kunne producere
en enhed til samme pris som en tysk, en britisk,
en svensk og en amerikansk konkurrent og
dermed kunne konkurrere på lige fod, så er den
dansk producerede enhed i dag langt dyrere end
den tilsvarende enhed i de øvrige lande.
eksportmarkedsandele
Industriproduktion, faste priser
Indeks, 1992=100
110
105
100
95
90
85
80
75
’92 ’93 ’94 ’95 ’96 ’97 ’98 ’99 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11
Pct.
140
120
100
80
60
40
20
0
Indien
Kina
UK
Tyskland
Verden
USA
Sverige
Japan
Danmark
Norge
<
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger
Andre lande har vundet meget af eksporttabet under krisen tilbage
Andel af tabet i vareeksporten under krisen, der er genvundet
25 Pct. Af mArKeDet er Blevet tABt På 10 år
Den væsentligt forringede danske konkurrenceevne
har sat sine spor primært inden for industriproduktionen.
Her er op mod ¼ af eksportmarkedsandelene
sat over styr gennem de seneste 10
år.
Høj vækst på eksportmarkederne har dog kompenseret
herfor, så den danske eksport i kroner og
øre trods tab af markedsandele fortsat udviklede
sig pænt i årene frem mod krisen.
Nu er væksten på eksportmarkederne imidlertid
ophørt, og de næste mange år frem ser vækstud-
<
1. kvartal 2010
2. kvartal 2010
Anmærkning : Eksporttabet under
krisen er beregnet som ændringer
i vareeksporten fra toppunktet i
2008, til eksporten nåede bunden
målt på kvartaler. Siden marts
2010 har Danmarks eksport
på månedsbasis været meget
svingende.
Kilde : ECOWIN og DI-beregninger
SIDe 27 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
sigterne for Danmarks primære eksportmarkeder
i Europa meget moderate ud. faldende markedsandele
i markeder, der ikke vokser, gør langt mere
ondt end faldende markedsandele i markeder, der
vokser.
Danske virksomheder har dog frem til krisen med
stor succes kunnet kompensere for de faldende
markedsandele ved at vælge produkter med gunstig
prisudvikling. Virksomhederne har haft stor
vægt på produkter, der år efter år er steget i pris,
frem for produkter, der er faldet i pris – som f.eks.
elektronikprodukter. Derved har eksporten,
når den opgøres i løbende priser og ikke i solgte
mængder, udviklet sig langt mere gunstigt.
Det store spørgsmål er dog, om denne tendens
kan fortsætte i fremtiden. Siden foråret 2009, hvor
verdensøkonomien nåede bunden, har dansk
produktion og eksport i høj grad været hægtet af
det internationale opsving.
uPmArKet-ProDuKter : en mAngeårIg
styrKePosItIon unDer Pres
Med et højt omkostningsniveau kan danske virksomheder
meget sjældent konkurrere på prisen
alene. kvalitet er derfor den primære konkurrenceparameter
for danske virksomheder.
kvalitet kan være mange ting – fra en objektiv
konstaterbar forskel i produktegenskaber over et
Kvalitetsspredningen i eU15-landenes vareeksport
Samlet vareeksport fordelt på up-, middle- og down-market produkter, 2009
Irland
Frankrig
Luxembourg
Østrig
Belgien
Danmark
Tyskland
Sverige
Storbritannien
Finland
Italien
Nederlandene
Grækenland
Portugal
Spanien
0 20 40 60 80 100
Pct.
DI ANALYSe
anderledes design til en anden indpakning eller
en særlig service.
Danmark har i mange år ligget i den europæiske
top hvad angår produktion og eksport af højkvalitetsprodukter,
også kaldet up-market produkter.
Et produkt defineres som up-market, når eksportøren
er i stand til at opnå en pris, der er mindst
15 pct. højere end den pris, konkurrenterne kan
opnå for samme produkt.
I 2008 var det kun Irland, der havde en højere andel
af up-marketprodukter end Danmark. Dette
er dog ikke længere tilfældet. Nye beregninger
på baggrund af internationale handelstal for 2009
viser, at Danmark er faldet ned i det europæiske
midterfelt.
EftEr krISEN
krisen har sat dansk produktion og velstand voldsomt
tilbage, og det vil tage år, før vi er tilbage på
niveauet inden krisen. Men hvor hurtigt kommer
vi tilbage – og måske endnu vigtigere – hvad så
derefter ? Hvad skal Danmark leve af i fremtiden ?
Mange af de udfordringer, som dansk økonomi
står over for, fandtes også inden krisen. krisen
har givet nye udfordringer, men har ikke fjernet
de allerede kendte.
<
Up-market
Middle-market
Down-market
Kilde : Kilde: Eurostat (Comext)
og DI-beregninger
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 28
Krisen kan forværre arbejdsstyrkeproblemet
Arbejdsstyrke-fremskrivning baseret på DI's prognose samt DREAM-modellen, 17 – 64 år
1.000 personer
2.980
2.960
2.940
2.920
2.900
2.880
2.860
2.840
2.820
2.800
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
130.000 Personer forsvInDer uD Af
ArBejDsstyrKen
Et længe kendt hovedproblem for dansk økonomi
er, at arbejdsstyrken skrumper. Den faldende
arbejdsstyrke vil føre til lavere beskæftigelse og
dermed dæmpe den økonomiske vækst. Hvis de
danske produktivitetsstigninger samtidig fortsætter
med at være lige så lave som i de forløbne 10 år,
vil dette føre til noget nær nulvækst.
Demografisk modvind de kommende år betyder,
at arbejdsstyrken i 2018 med uændrede erhvervsfrekvenser
vil være formindsket med omkring
85.000 personer i forhold til 2008.
faldet skyldes hovedsageligt, at flere ældre træder
ud af arbejdsmarkedet, end der kommer unge
ind. Men der bliver også færre i kernearbejdsstyrken
mellem 35 og 54 år. Denne gruppe lægger
typisk flere timer på arbejdsmarkedet end de øvrige
aldersgrupper, hvilket forstærker problemet.
Demografisk modvind de kommende mange år er
således med til at holde væksten på et meget lavt
niveau.
Dertil kommer, at krisen har forværret problemet
med en fald i arbejdsstyrken på yderligere omkring
50.000 personer.
forklaringen skal findes i forskellen mellem antallet
af forsvundne job og det øgede antal ledige.
gennem 2009 forsvandt 173.000 job, mens der
skete en, i den sammenhæng, relativt beskeden
stigning i antal ledige på omkring 80.000 perso-
2017
2018
2019
2020
<
Uden krisen
Med krisen
Kilde : Danmarks Statistik,
DREAM-modellen og
DI-beregninger
ner. Denne stigning udgøres af en stigning på lidt
over 60.000 i den registrerede ledighed og en stigning
på små 20.000 i ledige uden ret til dagpenge
eller kontanthjælp. Dertil kommer, at flere nu tager
en uddannelse.
tilbage står, at knap 60.000 personer har valgt
at forlade det private arbejdsmarked i Danmark.
langt de fleste af disse personer vil være svære at
rekruttere for de private virksomheder, når der
igen bliver brug for at øge beskæftigelsen.
I 2020 vIl DAnmArK mAngle 100.000 Personer
meD vIDeregåenDe uDDAnnelse
Den danske opbygning af viden stagnerer. De
yngste generationer på arbejdsmarkedet har ikke
længere markant højere uddannelsesniveau end
de midaldrende. Samtidig satser andre lande
hårdt på uddannelse og haler år efter år ind på
Danmark.
Endvidere stiller arbejdsmarkedet stadigt skrappere
krav til viden og kompetencer. Især for et
højomkostningsland som Danmark kræver ny
vækst et stærkt fokus på viden og innovation.
År for år sker der derfor et skift i virksomhedernes
efterspørgsel væk fra ufaglært arbejdskraft
over mod kvalificeret arbejdskraft. En tendens,
der forstærkes af danske virksomheders aktive
deltagelse i den internationale arbejdsdeling.
frem til krisen skabte danske virksomheder mange
ufaglærte arbejdspladser i udlandet og relativt
SIDe 29 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Videregående uddannelse for to generationer, 2008
Forskellen mellem andelen af 25 –34-årige og 45 –54-årige, der har afsluttet en videregående
uddannelse i pct. point
Sydkorea
Frankrig
Polen
Irland
Spanien
Norge
Belgien
Portugal
Sverige
Japan
Canada
Danmark
New Zealand
Holland
Storbritannien
Australien
Italien
Ungarn
Schweiz
Grækenland
Tyrkiet
Mexico
Slovakiet
Tjekkiet
Island
USA
Finland
Østrig
Tyskland
Rusland
OECD
Eurozone
-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40
Vi vinder arbejdspladser med højt kvalifikationsniveau
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Ufaglærte
Faglærte
Administrativt
personale
Højtuddannede
Ledere
<
DI ANALYSe
Anmærkning : Disse tal kan
fravige rent danske tal, da de er
korrigeret af OECD af hensyn til
international sammenlignelighed.
Kilde : OECD, Education at a
Glance, 2010
Andelen af virksomheder hvor oprettelse af arbejdspladser i udlandet har givet enten jobtab- eller skabelse i Danmark
<
Jobtab
Jobskabelse
Kilde : DI’s Virksomhedspanel.
Survey blandt 508 medlemsvirksomheder,
afsluttet ultimo
april 2010
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 30
ofte med positivt afkast til de indenlandske aktiviteter
i form af flere højtlønnede arbejdspladser
i Danmark. Men hvis ikke Danmark kan tilbyde
nok uddannede personer, må disse attraktive arbejdspladser
i fremtiden i stigende grad frygtes at
gå uden om Danmark.
unDersKuD På De offentlIge fInAnser
De næste 70 år
forværringen i de offentlige finanser siden 2007
på 160 mia. kr. eller op mod ni pct. af bNP er
blandt de voldsomste i verden. Og desværre har
Danmark ikke udsigt til igen at få store indtægter,
der kan nedbringe den igangværende gældsætning.
Med regeringens konvergensprogram sigtes
der ganske vist efter balance på de offentlige budgetter
i 2015, men allerede året efter vil der være
underskud igen.
finansministeriets seneste beregninger viser, at
Danmark ikke kan forvente overskud på de offentlige
finanser igen før omkring år 2050. På det
tidspunkt vil renteudgifterne være steget betyde-
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
ligt, og der ventes derfor at gå yderligere mindst
nogle årtier, før de offentlige overskud vil kunne
dække disse.
alene underskuddet i 2010 på omkring 80 mia. kr.
medfører permanente årlige merrenteudgifter på
tre til fire mia. kr., indtil mergælden er betalt af
igen om tidligst et halvt århundrede.
Et underskud på 80 mia. kr. svarer til, at det offentlige
på blot et enkelt år gældsætter hver eneste
husstand i Danmark med godt 30.000 kr.
De næste mange årtier, skal der således reserveres
et stigende milliardbeløb fra andre formål år efter
år til finansiering af de stigende renteudgifter. alternativt
skal der ske forhøjelser af verdens i forvejen
højeste skattetryk.
Det er ikke en holdbar udvikling. Især ikke, hvis
der skal være råd til de nødvendige offentlige investeringer
i bl.a. uddannelse, forskning, energi
og infrastruktur, der skal sikre, at vi igen kan øge
velstandsniveauet.
Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af bNP
Offentlig saldo med og uden renteudgifter samt offentlig nettogæld
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
60
40
20
0
-20
-40
-60
<
Offentlig saldo
Primær saldo (saldo
eksklusive renteudgifter)
Nettogæld (højre akse)
Kilde : Finansministeriet
SIDe 31 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
KAn vI I fremtIDen sKAffe fInAnsIerIng tIl
Den DAnsKe ImPort ?
betalingsbalancen var et kendt begreb for enhver
dansker i 1980’erne. Store underskud nødvendiggjorde
kartoffelkur og opstramning i danskernes
forbrugsmuligheder. Men mange år med store
danske overskud på betalingsbalancens løbende
poster har helt fjernet opmærksomheden fra betydningen
af en betalingsbalance i netop balance.
Eksporten har udviklet sig pænt på grund af meget
høj udenlandsk vækst, og der har været store
konteringer som følge af skibsfart og oliesalg fra
Nordsøen. Men hvis eksporten mere permanent
kommer til at lide under den forringede konkurrenceevne
og manglende produktionskapacitet
i Danmark, samtidig med at oliereserverne svinder
ind, så kan der igen opstå problemer med at
finansiere danskernes import af biler, elektronik,
tøj osv.
Dansk velstand taber terræn
Underliggende vækst i BNP, 2012 – 2025
Tyrkiet
Australien
Norge
Irland
Luxembourg
Slovakiet
Korea
New Zealand
USA
Mexico
Østrig
Tjekkiet
Finland
Spanien
Schweiz
Storbritannien
Ungarn
Island
Polen
Belgien
Canada
Sverige
Frankrig
Italien
Holland
Grækenland
Portugal
Tyskland
Danmark
Japan
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5
Pct.
DI ANALYSe
DAnmArK vIl I fremtIDen IKKe være et
velståenDe lAnD
OEcD fremlagde i forsommeren 2010 en rapport
med vækstfremskrivninger frem til og med 2025.
Med undtagelse af japan er Danmark det land
blandt samtlige 31 OEcD-lande, der har udsigt til
den laveste stigning i det potentielle velstandsniveau
de næste 15 år.
Den årlige økonomiske vækst ventes at blive blot
1,0 pct. og dermed langt lavere end i nogen anden
periode, så længe man har målt økonomisk
vækst.
for årtier tilbage var Danmark blandt verdens
seks rigeste lande. Nu er vi nummer 14, og ifølge
DI’s beregninger vil vi frem mod 2020 – i fravær af
vækstfremmende reformer – glide yderligere ned
som nummer 17, overhalet af lande som korea og
taiwan.
<
Kilde : OECD Economic Outlook,
nr. 87
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 32
Danmark rasler ned af
velstandslisten
BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder,
1.000 USD.
2010 2020
ændring i
placering
1 Luxembourg 79,4 1 Luxembourg 109,9 > -
2 Norge 53,0 2 Singapore 85,6 ≤ +1
3 Singapore 52,8 3 Hong Kong 72,0 ≤ +2
4 USA 47,7 4 Norge 70,6 ≥ -2
5 Hong Kong 44,8 5 USA 66,0 ≥ -1
6 Schweiz 43,9 6 Schweiz 61,2 > -
7 Holland 40,6 7 Taiwan 59,3 ≤ +13
8 Australien 39,8 8 Australien 58,4 > -
9 Østrig 39,6 9 Østrig 55,4 > -
10 Canada 39,0 10 Holland 55,2 ≥ -3
11 Irland 39,0 11 Island 54,7 ≤ +1
12 Island 36,8 12 Irland 54,6 ≥ -1
13 Sverige 36,5 13 Canada 53,1 ≥ -3
14 Danmark 36,3 14 Sverige 52,8 ≥ -1
15 Belgien 35,8 15 Korea 49,9 ≤ +9
16 UK 35,1 16 UK 49,5 > -
17 Tyskland 34,9 17 Danmark 49,5 ≥ -3
18 Frankrig 34,2 18 Tyskland 49,2 ≥ -1
19 Finland 34,0 19 Belgien 48,5 ≥ -4
20 Taiwan 33,8 20 Japan 47,6 ≤ +1
Anmærkning : Ikke-OECD lande markeret med kursiv. Hong Kong
er ikke et selvstændigt land, men en speciel administrativ region
i Kina. I de statistiske opgørelser skelnes imidlertid altid mellem
Hong Kong og Kina.
≤ Kilde : IMF, EU-kommisionen, Consensus Economics, FN og
DI-beregninger.
SIDe 33 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
DI ANALYSe
35 INDLeDNING
35 SUNDe offeNTLIGe fINANSeR
37 DeN offeNTLIGe SeKToR fINANSIeReS Af DeN PRIVATe
38 LINDRING Af KRISeN IKKe eNSbeTYDeNDe MeD VÆKST
41 LAVeRe offeNTLIGe UDGIfTeR GeNNeM oPS
46 beHoV foR ØKoNoMISK KoNSoLIDeRING I HeLe eU
SIDe 35
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
SUND ØKoNoMI SoM fUNDAMeNTeT
foR VÆKST
INDlEDNINg
Det er afgørende både for borgernes tillid til at
kunne forbruge jævnt over tid og for virksomhedernes
evne til at skabe vækst og arbejdspladser,
at der er en stabil økonomisk udvikling med balance
på budgetterne.
Et godt investeringsklima for virksomhederne
kræver nemlig sunde, stabile og troværdige offentlige
finanser. Desuden skal de offentlige udgifter
sikre grundlaget for fremtidig vækst især ved
at sikre et højt uddannelsesniveau, et højt niveau
for forskning og en fremtidssikret infrastruktur.
Men hverken Danmark eller andre lande i Europa
har balance på budgetterne. Det skaber usikkerhed
og mindsker manøvrerummet til at foretage
de nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Det er udgangspunktet for dette kapitel.
kapitlet illustrerer endvidere, hvordan holdbar
vækst alene kan skabes af virksomhederne gennem
konkurrencedygtige rammebetingelser og
ikke af politikere gennem vedvarende stimulanser
og hjælpepakker.
Pct. af BNP
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2000
Den offentlige sektor beskæftiger omkring hver
tredje på det danske arbejdsmarked og tegner sig
for en femtedel af al produktion i Danmark. Det
er derfor helt afgørende for den samlede økonomiske
udvikling, hvordan den offentlige sektor
udvikler sig. Også inden for det offentlige skal der
fokuseres på at gøre tingene så smart som muligt.
Her er øget brug af offentligt og privat samarbejde
nødvendigt.
SUNDE OffENtlIgE fINaNSEr
Sunde offentlige finanser betyder, at de offentlige
udgifter skal være finansieret, også på længere
sigt. Hvis det offentlige skubber en betydelig
gældsbyrde over på fremtidige generationer, er
der udsigt til fremtidige skatteforhøjelser og lavere
fremtidig vækst. I en sådan situation vil erhvervslivet
naturligt være tilbageholdende med at
gennemføre langsigtede investeringer.
I de seneste år har der været massive underskud
på de offentlige finanser, og der er udsigt til, at
disse underskud vil fortsætte i de næste mange
årtier.
Ikke udsigt til overskud i den offentlige økonomi i årtier fremover
Strukturel offentlig saldo med og uden renteudgifter
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
<
Offentlig saldo
ekskl. renteudgifter
(primær saldo)
Offentlig saldo
Kilde : Finansministeriet
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 36
regeringens genopretningsplan går ud på at få
fjernet de nuværende underskud frem til 2015.
Men allerede året efter og de næste mange årtier
frem er der underskud. Der er derfor behov for
yderligere tiltag for at rette op på de offentlige finanser.
KonsolIDerIng Kræver neDBrIngelse Af
hIstorIsK højt offentlIgt forBrug
Det offentlige forbrug har aldrig været større end
nu. I 2009 udgjorde det offentlige forbrug således
30 pct. af bNP. Og den planlagte realvækst i det
offentlige forbrug er overskredet hvert eneste år
siden 2001 og er samlet set endt med at blive omkring
dobbelt så stor som planlagt.
alligevel tales der i befolkningen om nedskæringer
og forringelser i servicen. Årsagen til dette
mismatch skal blandt andet findes i manglende
prioritering og ringe økonomistyring i kommunerne.
Selv med den planlagte begrænsede vækst i det
offentlige forbrug de næste tre år i genopretningsaftalen,
vil det offentlige forbrug i 2015 udgøre
knap 27,5 pct. af bNP. Det svarer til niveauet
offentligt forbrug på historisk højt niveau selv med
Genopretningsaftalen
Offentligt forbrug som andel af konjunkturrenset BNP
Pct. af BNP
29
28
27
26
25
24
’80 ’82
’84
’86
’88
’90
’92
’94
’96
’98
’00
’02
’04
’06
i 2008 og er klart højere end planlagt i den oprindelige
2015-plan fra 2007.
begrænsningen af væksten i det offentlige forbrug
i 2011 – 13 i genopretningsaftalen sikrer således
blot, at det ekstraordinært store løft i det offentlige
forbrug i 2009 neutraliseres frem mod 2015.
Niveauet for det offentlige forbrug i 2015 med
genopretningsaftalen er det samme, som i et forløb
med samme realvækst i 2009 – 15, som i den
oprindelige 2015-plan.
Det er derfor helt nødvendigt at bremse den offentlige
udgiftsvækst. blot tre år mere med
samme realvækst i det offentlige forbrug som i
perioden 2001 – 09 vil koste stort set det samme,
som kan hentes ved at gennemføre samtlige af arbejdsmarkedskommissionens
forslag, inklusive
en afskaffelse af efterlønnen.
en effeKtIv offentlIg seKtor
finansieringen af de offentlige udgifter skaber
altid forvridninger i økonomien. Især høje marginalskatter
og beskatning af kapitalafkast skaber
betydelige forvridninger.
’08
’10
’12
’14
<
Uden Genopretningsaftale
Med Genopretningsaftale
Kilde : Danmarks Statistik, Finansministeriet
og DI-beregninger
SIDe 37 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Høje marginalskatter får folk til at vælge mere
fritid frem for at arbejde, skaber incitamenter til
sort arbejde og får mange til at vælge at udføre en
række gøremål selv, frem for at lade professionelle
udføre arbejdet. Endelig reducerer høje marginalskatter
afkastet af uddannelse og flid og fører
dermed til et lavere uddannelsesniveau og mindre
flid. alt dette reducerer den samlede velstand.
beskatning af kapitalafkast mindsker investeringerne
og reducerer dermed produktiviteten og
velstanden.
Nationale afgifter på produktionen kan ligeledes
være særdeles forvridende. Sådanne afgifter kan
ændre på beslutningerne om, hvor det er mest
hensigtsmæssigt at lægge den afgiftsbelagte produktion.
jo større den offentlige sektor bliver, jo vanskeligere
bliver det at finansiere de offentlige udgifter
uden, at det fører til betydelige forvridninger. Og
jo større samlede skatter, der skal inddrives, des
mindre attraktivt bliver det for især højtuddannede
at opholde sig i Danmark.
Det er derfor helt afgørende, at den offentlige sektor
drives så effektivt som muligt.
Effektivitet i den offentlige serviceproduktion
handler om at sikre, at produktion mv. foregår
smidigt og omkostningseffektivt. Mulighederne
ligger først og fremmest i :
— Nye styringsformer
— Udnyttelse af stordriftsfordele
— Udnyttelse af ny teknologi
— regelforenkling
— konkurrenceudsættelse
— bedre økonomiske incitamenter
Nye styringsformer handler i høj grad om institutionelle
ændringer med større budgetansvar til
de offentlige produktionsenheder, så politikerne
ikke kan blande sig i produktionen, men alene
stille krav til resultatet af produktionen (resultatkontrakter
mv.). I dag har man en offentlig sektor
med 840.000 ansatte, uden at man har et egentlig
DI ANALYSe
mål for eller overblik over, hvad der kommer ud af
de mange arbejdstimer.
Igennem mange år er der sket en uhensigtsmæssig
sammenblanding af politiske beslutninger om
at finansiere og stille serviceydelser til rådighed
med det offentliges rolle som producent af disse
serviceydelser. Det er vigtigt at få adskilt rollen
som producent af serviceydelser fra beslutninger
om serviceniveau og finansiering.
Der skal derfor udvikles resultatmål for den offentlige
service. I store dele af den offentlige sektor
er der i dag alt for lidt fokus på produktionsresultatet,
hvorfor man stort set er ude af stand til
at måle omkostningseffektivitet. bedre måling af
og fokusering på produktionsresultatet frem for
måling af input er også en forudsætning for konkurrenceudsættelse,
resultataflønning og andre
klassiske effektiviseringsværktøjer.
DEN OffENtlIgE SEktOr
fINaNSIErES af DEN PrIVatE
Den private sektor leverer den produktion, der
finansierer offentlig og privat forbrug. Som illustreret
med den gode cirkel i kapitel 1, så går en
stor del af det offentlige forbrug til funktioner,
der understøtter den private produktion enten
direkte eller indirekte gennem f.eks. uddannelse,
sundhed, infrastruktur mv.
Er disse offentlige funktioner i top, er det en klar
styrke for de private produktionsmuligheder.
Men samtidig betyder ethvert finansieringspres
på den private sektor en dyrere produktion og
forringet konkurrencekraft. Det er derfor vigtigt
med en stor privat sektor, så den offentlige finansiering
deles ud over flest mulige.
for at sikre holdbare offentlige finanser, også på
sigt med stadigt flere ældre, er det derfor en nøgleudfordring
at øge den private beskæftigelse. Derfor
er det vigtigt, at det offentlige understøtter det
private erhvervsliv og fremmer betingelserne for
at drive virksomhed i Danmark. Dette vil styrke
det fremtidige skattegrundlag i Danmark.
Vigtigheden kan bl.a. illustreres ved at se på, hvor
stor en skatte- og afgiftsbetaling, der følger af en
gennemsnitlig privat arbejdstime. Sammenreg-
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 38
Skatter og afgifter fra det private erhvervsliv
nes både personskatter, afgifter af privat forbrug
som følge af privat beskæftigelse samt selskabsskatter
og lønsumsafgifter ses det, at hver privat
arbejdstime medfører et bidrag til den offentlige
finansiering på over 145 kr. i 2008.
I tabellen er der set bort fra skatter på pensionsafkast,
bidrag til sociale ordninger, skat af formue/
ejendom, samt de mange afgifter der betales af
virksomhederne (energi-, sukker- og tobaksafgifter
mv.). Det skyldes en ganske betydelig usikkerhed
i indregningen af disse tal, da de enten
varierer meget år for år eller er meget vanskelige
at fordele på hvem, der bærer skattebyrden. til
gengæld indeholder ovenstående heller ikke subsidier
og andre overførsler til virksomheder og
privatansatte.
afgifter og subsidier går dog stort set lige op med
hinanden. De private erhvervsbetalinger af afgifter
på specielle varer (tobak, sukker mv.) samt
skat af pensionsafkast har således nogenlunde
samme niveau som summen af den samlede bolig-,
transport- og erhvervsstøtte samt børneydelser
til privatansatte. Således viser opgørelsen med
disse mere usikre størrelser indregnet, at hver
præsteret arbejdstime i 2008 udløste ca. 150 kr. til
de offentlige kasser.
2004 2005 2006 2007 2008
Aflønning af privatansatte (mio. kr.) 524.223 556.260 593.179 647.646 685.294
Skatter fra privatansatte (mio. kr.) 229.610 246.423 267.524 297.270 318.662
Moms og afgifter fra privatansatte (mio. kr.)
Selskabsskat, lønsumsafgift, bilafgifter og arbejdsmarkedsbi-
72.180 75.910 79.786 85.842 89.825
drag fra arbejdsgivere (mio. kr.) 55.816 70.080 81.153 75.148 70.757
Private skatte- og afgiftsbetalinger (mio. kr.) 357.606 392.413 428.462 458.260 479.244
Private skatte- og afgiftsbetalinger
(kr. pr. præsteret privat arbejdstime) 118,0 128,4 136,6 141,7 145,4
≤ Kilde : Danmarks Statistik, Skatteministeriet og DI-beregninger
lINDrINg af krISEN Er IkkE
ENSbEtyDENDE MED VækSt
gennem krisen har det været et stort politisk debattema,
hvor meget finanspolitikken har skullet
lempes gennem vækstpakker med skattelettelser,
støtteordninger, fremrykning af offentlige investeringer
og øget offentligt forbrug.
trods debatten om, hvorvidt man fra dansk side
har skullet lempe endnu mere, er det dog et faktum,
at Danmark er det land i EU, der i 2009 og
2010 samlet set har lempet finanspolitikken mest.
En række europæiske lande som f.eks. Irland har
ligefrem strammet finanspolitikken og endda meget
voldsomt trods konjunkturtilbageslaget, da
det har været nødvendigt for at undgå et kollaps
af de offentlige finanser, som det skete i grækenland.
EU-landenes vidt forskellige muligheder for at
lindre krisen gennem aktiv finanspolitik understreger
betydningen af solide offentlige finanser,
hvor der i gode tider lægges til side til dårlige tider.
finanspolitiske lempelser er i sig selv ikke vækstskabende
på trods af, at de ofte lanceres som
vækstpakker. Derimod har finanspolitiske lempelser
den effekt, at de fremrykker en aktivitet,
der ellers ville være kommet på et lidt senere tidspunkt.
SIDe 39 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Danmark fører den mest lempelige finanspolitik i eU
Aktiv finanspolitisk stramning (+) eller lempelse (-) målt ved direkte provenuvirkning
Danmark
Tyskland
Finland
Luxembourg
Sverige
Østrig
Holland
Frankrig
Spanien
Storbritannien
Tjekkiet
Slovenien
Belgien
Italien
Polen
Portugal
Malta
Slovakiet
Bulgarien
Ungarn
Rumænien
Grækenland
Irland
Letland
Litauen
Estland
-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 14
Derved kan følgerne af et økonomisk tilbageslag
lindres, og væksten bliver lidt større (mindre negativ)
på kort sigt for til gengæld at blive mindre
på lidt længere sigt.
Vækstpolitik og vækstfremmende initiativer skal
således ses uafhængigt af spørgsmålet om, hvor
aktiv den førte finanspolitik bør være, og hvor
meget der i et enkelt år bør strammes eller lempes.
Vækstpolitik handler derfor ikke om udjævning
af væksten over årene men om at skabe et generelt
højere niveau for væksten og velstandsskabelsen.
Pct.
<
2009
2010
Kilde : Finansministeriet
og DI-beregninger
DI ANALYSe
Danmarks vækstmæssige udfordringer kan således
ikke – hverken her og nu eller på lidt længere
sigt – henføres til fine-tuning af finanspolitikken.
for mens Danmark er i EU’s top mht. finanspolitiske
lempelser i 2009 og 2010, så er Danmark i
EU’s bund mht. grundlæggende vækst frem til
krisen og også efter krisen.
Målet med denne publikation er derfor at illustrere
veje til, at Danmark i fremtiden kan rykke frem
på listen over lande med vækst i velstandsniveau
og i skabelsen af attraktive arbejdspladser.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 40
eksempel
offentlige investeringer i forløb med henholdsvis
neutral og aktiv finanspolitik med fremrykning i
2009 – 11.
Formålet med en aktiv finanspolitik er at udjævne
væksten over årene i forhold til, hvis der blot år for år
blev ført en neutral finanspolitik. Det kan være særdeles
hensigtsmæssigt både for at lindre de negative følger
af krisen som øget ledighed og flere konkurser og
Mia. kr.
50
40
30
20
10
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Men samlet
set skabes der ikke nødvendigvis øget vækst. Velstandsniveauet
i 2015 er således i princippet uændret.
I det konkrete eksempel med offentlige investeringer,
vil der i 2015 være gennemført lige mange offentlige
investeringer i de to forløb med og uden aktiv finanspolitik.
offentlige investeringer i forløb med henholdsvis neutral og aktiv
finanspolitik med fremrykning i 2009 – 11
<
Faktiske og planlagte
offentlige investeringer
Alternativt forløb uden
fremrykning
Kilde : Danmarks Statistik,
Regeringens Konvergensprogram
2009 samt DI-beregninger
SIDe 41 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Dansk lavvækst også inden krisen
Den samlede økonomiske vækst 2000 – 2008
Litauen
Letland
Estland
Rumænien
Slovenien
Bulgarien
Irland
Slovakiet
Tjekkiet
Polen
Grækenland
Luxembourg
Ungarn
Spanien
Finland
Sverige
Storbritannien
Østrig
Holland
Malta
Belgien
Frankrig
Danmark
Tyskland
Portugal
Italien
0 10 20 30 40 50 60 70 80
laVErE OffENtlIgE
UDgIftEr gENNEM OPS
Med udsigt til vedvarende offentlige underskud
og et historisk højt offentligt forbrug er det væsentligt,
at der kommer et stærkere offentlig-privat
samarbejde omkring løsningen af de offentlige
velfærdsopgaver.
I 2009 blev omkring en fjerdedel af den offentlige
sektors opgaver varetaget af private leverandører,
men potentialet er langt større.
En holdningsundersøgelse, som DI har gennemført,
viser, at befolkningen ikke er specielt optaget
af, om det er den offentlige sektor eller en privat
virksomhed, som leverer de offentlige velfærdsydelser.
Det væsentlige er, at kvaliteten af de offentlige
velfærdsydelser er i top. befolkningen har
imidlertid størst tiltro til, at private virksomheder
kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af
offentlige opgaver.
Pct.
<
Kilde : IMF
DI ANALYSe
Kvalitet vigtigere end hvem der
leverer ydelsen
Helt eller
overvejende uenig
6,1 pct.
Hverken/eller
7,5 pct.
Ved ikke
1,7 pct.
≤ Kilde : Megafonundersøgelse på vegne af DI
Helt eller
overvejende enig
84,7 pct.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 42
offentligt forbrug som andel af bNP i 2007, opgjort efter diverse
udgiftsområder
Danmark
Sverige
Holland
Frankrig
Belgien
Finland
Storbritannien
Portugal
Italien
Spanien
Østrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Luxembourg
0 5 10 15 20 25 30
Pct.
Danmark har den største offentlige sektor målt
som andel af bNP sammenlignet med EU15landene.
Udgifterne er omtrent ligeligt fordelt
mellem posterne sundhed, uddannelse, social
beskyttelse (børnepasning, ældrepleje mv.) og øvrige
poster.
Sverige og Holland har indrettet opgavevaretagelsen
og finansieringen i samfundet meget lig den
danske model. begge lande har offentlige serviceudgifter
på over 25 pct. af bNP.
frankrig, tyskland og østrig er lande, der har en
mindre offentlig sektor end Danmark. Dette afspejler,
at man i disse lande har valgt at fokusere
på private løsninger af en række opgaver, som så
finansieres via forsikringsordninger.
rollerne er unDer forAnDrIng
Sat på spidsen, så har den offentlige og den private
sektor traditionelt haft to vidt forskellige roller.
Den offentlige sektor har været ansvarlig for
at stille velfærdsydelser til rådighed for borgerne,
mens den private sektor har haft ansvaret for at
tilvejebringe vækst og eksport gennem sin produktion.
Sådan hænger det stadig sammen – dog
med den tilføjelse, at der ikke (længere) er vandtætte
skodder og gensidig uafhængighed mellem
<
Kilde : OECD
Sundhed
Uddannelse
Social sikring
Øvrige
de to. Det, der foregår i den offentlige sektor, har
stor indflydelse på erhvervslivets muligheder for
at genere fornyelse og vækst.
Derfor giver det både muligheder og udfordringer,
at den offentlige sektor i Danmark i dag udgør
en så relativt stor andel af den samlede økonomi.
Udfordringen er at sikre, at der hele tiden findes
nye veje mod at sikre en mere effektiv udnyttelse
af de ressourcer, som bliver brugt i den offentlige
sektor. Her kan øget offentlig-privat samarbejde
være indgangen til at sikre, at vi får taget hånd om
udfordringerne. øget inddragelse af private virksomheder
i varetagelsen af offentlige opgaver kan
nemlig være med til at effektivisere og forny opgavevaretagelsen
i den offentlige sektor.
beregninger på baggrund af kommunernes egne
erfaringer med at konkurrenceudsætte opgaver
viser, at der i snit spares mellem 15 – 20 pct. ved
at sende opgaverne i fri konkurrence. Effekten
afhænger af, om man alene medtager de cases,
hvor der er opgjort besparelser, eller om man også
medtager de cases, hvor der er opgjort øgede udgifter.
ligeledes afhænger resultatet af, om man
medtager udgifter til gennemførelse af selve udbuddet
(hhv. brutto- og nettoeffekter).
SIDe 43 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
besparelser ved
konkurrenceudsættelse
Alene cases med
besparelser
Både cases med besparelser
og øgede udgifter
Bruttoeffekt
(pct.)
20,1
antal = 33
18,0
antal = 36
nettoeffekt
(pct.)
18,5
antal = 33
16,4
antal = 36
≤ Kilde : Udbudsportalen og DI-beregninger
note : Der er anvendt et simpelt gennemsnit ved beregningen.
Anvendes et vægtet gennemsnit er spændet 14,9 – 17,3 pct.
En række andre analyser 3 peger ligeledes på, at
konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver og
inddragelse af private virksomheder i varetagelsen
af opgaverne kan være med til at effektivisere
opgavevaretagelsen med mellem 15 – 20 pct. uden,
at det går ud over serviceniveau, brugertilfredshed
eller medarbejdertilfredshed.
Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde
også være indgangen til at høste det fulde udbytte
af de muligheder, der ligger i, at vi har en stor offentlig
sektor i Danmark. Offentlig-privat samarbejde
kan frembringe nye løsninger og indsigter
ved, at medarbejdere med forskellige baggrunde
og forskellige kompetencer sættes sammen. Det
skaber innovation og ny dynamik, der kan løfte
løsningen af de offentlige opgaver, og som kan anvendes
forretningsmæssigt.
Videnopbygningen hos virksomhederne sker i
høj grad gennem konkret løsning af opgaver. De
er derfor afhængige af at blive lukket ind i de offentlige
”videncirkler” og dermed få opbygget nye
kompetencer. Det skaber ikke kun nye og bedre
velfærdsydelser til gavn for os alle, men kan også
skabe øget eksport af velfærdsteknologier og -løsninger.
Danmark er eksempelvis langt fremme
med hensyn til at implementere anvendt borgernær
teknologi (abt-teknologi), f.eks. robottekno-
3 En rapport fra Udbudsrådet viser, at der er effektivitetsgevinster på mellem 15 og 20 pct. ved at udbyde pleje- og omsorgsopgaver
i kommunerne (Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet
2009). I en anden rapport fra Udbudsrådet gennemgås 114 undersøgelser og konkrete sager, hvor der er skabt konkurrence
om offentlige opgaver. Rapporten viser, at 73 ud af de 114 undersøgelser og konkrete sager dokumenterer positive
økonomiske effekter ved offentlig konkurrence – fire tilfælde viser negative effekter. I de resterende tilfælde er effekterne
både positive og negative eller også er effekten ikke opgjort eller dokumenteret (Erfaringer med konkurrence om offentlige
opgaver, Udbudsrådet 2010). En EU-undersøgelse i EU25-landene viser, at der er en besparelse på mellem 10 og 20 pct.
at hente, når mellem 5 og 25 virksomheder byder på en opgave, der er sendt i EU-udbud. (Konkurrenceredegørelsen 2009,
Konkurrencestyrelsen).
DI ANALYSe
logi. Det velfærdsforspring kan kommercialiseres
og udnyttes til at skabe nye eksportmuligheder
til lande, hvor der er voksende efterspørgsel efter
den type af velfærdsydelser, som vi i dag har taget
til os.
stADIg stort PotentIAle for offentlIg-
PrIvAt sAmArBejDe
Inddragelsen af private virksomheder er inde i en
positiv udvikling. I 2009 konkurrenceudsatte den
offentlige sektor omkring 24 pct. af den samlede
opgavemængde.
Konkurrenceudsættelse i 2009
Konkurrenceudsat
Køb af
services Potentiale
Kommunerne 25,0 pct. 57 mia. kr. 229 mia. kr.
Regionerne 19,1 pct. 16 mia. kr. 84 mia. kr.
Staten 25,9 pct. 20 mia. kr. 78 mia. kr.
≤ Kilde : Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet
og DI-beregnigner
regeringen har aftalt med kommunerne, at de
i 2010 skal konkurrenceudsætte 26,5 pct. af deres
opgaver. for nærværende ser det ikke ud til,
at målet bliver realiseret i 2010. Det er imidlertid
væsentligt at bemærke, at målet har haft en meget
positiv indvirkning på kommunernes konkurrenceudsættelse.
Der er ikke tilsvarende mål for
staten og regionernes konkurrenceudsættelse.
Sådanne mål kunne ellers være med til at sætte
gang i konkurrenceudsættelsen i hele den offentlige
sektor.
regeringen har foreslået et nyt mål på 31,5 pct. for
kommunernes konkurrenceudsættelse i 2015. Det
svarer til en stigning på en procentpoint pr. år i
perioden. Målet skal drøftes mellem regeringen
og kl i løbet af efteråret 2010.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 44
besparelsespotentiale
Målet er imidlertid ikke ambitiøst nok. I de 10
kommuner, som øgede deres konkurrenceudsættelse
mest fra 2008 til 2009, steg konkurrenceudsættelsen
i gennemsnit med tre procentpoint. Det
tilsvarende tal for 2007 til 2008 var 4,7 procentpoint.
Et både ambitiøst og realistisk mål for kommunernes
konkurrenceudsættelse kunne være 36,5
pct. i 2015. Det svarer til en årlig stigning i konkurrenceudsættelsen
på to procentpoint. Det bør
være muligt med tanke på det niveau for konkurrenceudsættelse,
man allerede har set i de kommuner,
som aktivt gør en indsats for at øge inddragelsen
af private leverandører. tilsvarende
målsætninger bør gælde for staten og regionerne.
En stigning i den offentlige sektors konkurrenceudsættelse
til 36,5 pct. i 2015 svarer til, at den samlede
konkurrenceudsættelse øges med 49,2 mia.
kr. frem mod 2015 i forhold til 2009-niveauet. Hvis
man antager, at den offentlige sektor kan effektivisere
sin opgavevaretagelse med mellem 15 – 20
pct. ved at konkurrenceudsætte opgaverne, så vil
man kunne opnå en varig effektiviseringsgevinst
på mellem 8,7 mia. kr. og 12,3 mia. kr. ved at øge
konkurrenceudsættelsen til 36,5 pct. i 2015.
gevinsten kommer ved, at den offentlige sektor
selv vil skulle bruge godt 60 mia. kr. på at producere
den velfærd, som den ved at konkurrenceudsætte
opgaverne kan få løst for knap 50 mia. kr.
2010 2011 2012 2013 2014 2015
Konkurrenceudsættelse (pct.) 26,5 28,5 30,5 32,5 34,5 36,5
Øget konkurrenceudsættelse i forhold til 2009 (mia. kr.) 10,0 1 7,9 25,7 33,5 41,4 49,2
Velfærdsgevinst (mia. kr.) 2,1 3,8 5,5 7,1 8,8 10,4
≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger
note : Tallene for 2010 angiver værdien af, at kommuner, regioner og stat løfter sig fra det faktiske 2009-niveau til en samlet konkurrenceudsættelse
på 26,5 pct. Fremskrivning af potentialet for øget konkurrenceudsættelse og de deraf afledte velfærdsgevinster bygger på 2009-tal. Ved
beregning af velfærdsgevinster er anvendt et effektiviseringspotentiale på 17,5 pct.
mAnge forDele veD øget offentlIg-PrIvAt
sAmArBejDe …
Effektivisering og fornyelse gennem konkurrenceudsættelse
kommer bl.a., fordi man i forbindelse
med et udbud får ”skåret” opgaven til, så
der kommer fokus på det, der i sidste ende skaber
værdi for borgerne. Den øgede effektivitet kommer
også ved at opgaver, der udsættes for konkurrence,
naturligt bliver løst mere effektivt end
tidligere. Det skyldes bl.a., at man får nye bud
på, hvordan opgaven kan løses billigere, bedre og
mere innovativt.
Den offentlige sektor løser i dag en bred og vidtforgrenet
palet af opgaver, og potentialet for at
øge inddragelsen af private virksomheder i løsningen
af disse opgaver er fortsat stort. Det kan
være nærliggende at opdele den offentlige sektors
velfærdsydelser i kerneopgaver og randopgaver.
kerneopgaver associeres ofte med pleje, omsorg,
undervisning mv., mens der med randopgaver
ofte tænkes på mere teknisk betonede opgaver,
servicefunktioner mv.
… BåDe På rAnDoPgAver …
Specielt i forhold til randopgaverne vil det være
oplagt for den offentlige sektor at øge inddragelsen
af private leverandører, som har disse opgaver
som deres kerneydelser. Der kan være tale om
en bred palet af opgaver, eksempelvis pasning af
grønne områder, evalueringer, vedligeholdelse af
SIDe 45 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
veje, rengøring, lean og procesoptimering, arbejdsmiljørådgivning,
implementering af ny teknologi,
digitalisering, Hr og ledelsesudvikling,
kommunikation og design.
Der er flere fordele ved mere systematisk at gennemføre
en sådan arbejdsdeling. Det offentlige
kan få flere ressourcer til at løse kerneopgaverne.
Samtidig får det offentlige adgang til den viden,
det private har på ellers perifere områder, og der
kommer tilstrækkelig kritisk masse i opgaveløsningen.
De offentlige randydelser er således kerneydelser
for de private virksomheder, der har
stor viden og ikke mindst tilstrækkeligt store faglige
miljøer til løbende at holde sig opdateret på
den nyeste viden.
Samtidig bringer de private virksomheder erfaringer
fra varetagelse af lignende udfordringer
andre steder med ind i opgaveløsningen, hvilket
sikrer, at de metoder, der anvendes, allerede er
afprøvede.
… og På KerneyDelser
Men også på de områder, som traditionelt opfattes
som den offentlige sektors kerneydelser, kan
der være meget at hente ved at inddrage private
virksomheder. I november 2009 offentliggjorde
Udbudsrådet den hidtil mest omfattende analyse
af erfaringerne med konkurrenceudsættelse af
pleje- og omsorgsopgaver på ældreområdet.
analysen viste bl.a., at kommunerne er tilbageholdende
med at konkurrenceudsætte denne type
opgaver, fordi der efter deres opfattelse mangler
leverandører, og man frygter for forsyningssikkerheden,
hvis en leverandør skulle gå konkurs.
Desuden er der en generel opfattelse af, at private
leverandører ikke kan gøre det billigere og bedre
end kommunerne selv.
alle disse tilbagemeldinger bliver gennemgået i
Udbudsrådets rapport. Og konklusionen er, at de
kommuner, som rent faktisk har konkurrenceudsat
området, ikke har oplevet disse problemer
– snarere tværtimod. De fire danske kommuner,
som i årene 2004 til 2009 har udbudt driften af ple-
Kommunale kerneydelser
udgør hovedparten af
driftsudgifterne
Administration
14,1 pct.
Sociale opgaver
54,5 pct.
DI ANALYSe
Byudvikling
3,4 pct. Forsyning
6,8 pct.
Transport og
infrastruktur
4,6 pct.
≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger
Undervisning
og kultur
14 pct.
Sundhed
2,6 pct.
jecentre, har alle haft positive erfaringer. Dels var
der et bredt udvalg af leverandører at vælge imellem
i forbindelse med selve udbudsprocessen (19
i alt). Dels har det vist sig, at der ikke er nogen dokumenteret
forskel i service-, kvalitet og brugertilfredshed
mellem de kommunale og de private
plejecentre. til gengæld er de private plejecentre
omkring 15 – 20 pct. billigere i drift.
kerneydelserne er et væsentligt offentligt udgiftsområde.
Ser man alene på de kommunale driftsudgifter,
så står de borgernære udgiftsområder
såsom undervisning, sundhed og sociale opgaver
for omkring 70 pct. af de samlede udgifter.
Det er samtidig på disse områder, der fortsat er
meget at hente i forhold til at konkurrenceudsætte
opgaver. I 2009 var kommunernes konkurrenceudsættelse
på de borgernære områder blot
på 21 pct., mens der på de mere teknisk betonede
områder så som byudvikling, forsyning, transport
og infrastruktur blev konkurrenceudsat 46 pct.
øget brug af OPS er således et afgørende værktøj
i forhold til at skabe mere stabile offentlige udgifter.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 46
Den europæiske gældsudfordring
Offentlig gæld som andel af BNP, 2009
Italien
Grækenland
Belgien
Ungarn
Frankrig
Portugal
Tyskland
Malta
Storbritannien
Østrig
Irland
Holland
Cypern
Spanien
Polen
Finland
Sverige
Danmark
Letland
Slovenien
Slovakiet
Tjekkiet
Litauen
Rumænien
Bulgarien
Luxembourg
Estland
0 20 40 60 80 100 120
Pct.
bEHOV fOr økONOMISk
kONSOlIDErINg I HElE EU
Danmark bliver aldrig en vindernation, hvis vi
bor i en taberregion. Dansk økonomi afhænger
ikke alene af sunde offentlige finanser i Danmark,
men af sunde finanser i hele EU. cirka 70 pct. af
dansk eksport går til det indre marked. Så når EU
rammes af krise, rammer det øjeblikkeligt dansk
eksport og danske arbejdspladser. Og dermed
også indtægtskilden til vores velfærdssamfund.
Sagt anderledes er dansk vækst og beskæftigelse
dybt afhængig af at have en stærk europæisk økonomi
i ryggen.
Euroen er fundamentet for stabile finansielle
markeder og en stærk europæisk økonomi. Euroen
har været en succes, siden den blev indført i
1999. Den har stabiliseret de europæiske pengemarkeder,
idet det med ét ikke længere var muligt
at spekulere mod enkelte valutaer inden for eurozonen.
Den voksende mistillid til de europæiske økonomier
under krisen satte imidlertid euroen under
massivt pres og resulterede i starten af maj 2010 i
<
Den høje offentlige gæld i EU har
skabt mistillid til de europæiske
økonomier og spekulationerne
mod EU’s finansielle markeder
Kilde : eurostat
en decideret monetær krise, hvor euroen var i reel
fare for at kollapse. kun en effektiv krisehåndtering
af EU’s finansministre, herunder beslutningen
om at komme grækenland til undsætning og
i den forbindelse nedsætte en europæisk stabiliseringsfond
på 740 mia. euro, afblæste i ellevte
time stormen.
I forsøget på at kick-starte den europæiske økonomi
blev ekspansive finanspolitikker det generelle
billede i hele EU. Som følge af den ekspansive
finanspolitiske krisehåndtering blev EU’s
gældsproblem, der allerede på dette tidspunkt var
alvorligt, endnu større.
EU’s gældsproblem samt anerkendelsen af, at
et monetært samarbejde ikke kan fungere uden
budgetdisciplin i medlemsstaterne, er baggrunden
for, at EU’s stats- og regeringsledere har besluttet
at øge det finanspolitiske samarbejde i EU.
EU’s økonomiske og monetære samarbejde er finanspolitisk
forankret i Vækst- og Stabilitetspagten.
Det primære fokus bør nu rettes mod at sikre,
at Vækst- og Stabilitetspagtens konvergenskri-
SIDe 47 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
terier fremadrettet bliver overholdt af alle medlemslande.
En forudsætning for at gennemføre
nødvendige stramninger af Vækst- og Stabilitetspagten,
og dermed forbedre grundlaget for vækst
i EU, er imidlertid, at EU’s stats- og regeringschefer
står sammen. Den økonomiske konsolidering
skal således finde sted inden for Eurozonen såvel
som i resten af EU. kun med en fælles indsats vil
den samlede gæld i EU blive reduceret tilstrækkeligt
til, at tilliden til EU’s økonomi og forventning
om vækst bliver genoprettet.
Dette skal bl.a. gøres ved at styrke de mekanismer,
der skal sikre, at medlemslandene overholder
Vækst- og Stabilitetspagtens øvre grænser for
budgetunderskud på tre pct. af bNP og offentlig
gæld på 60 pct. af bNP. til det formål indføres et
”Europæisk Semester”, der styrker den forbyg-
DI ANALYSe
gende del af Vækst- og Stabilitetspagten ved at
give EU-kommissionen og de øvrige medlemslande
adgang til at drøfte medlemslandenes budgetter
forud for vedtagelse i de nationale parlamenter.
Endvidere forbedres Eurostats adgang til
økonomiske data og anden form for statistik fra
medlemslandene. De forebyggende tiltag er imidlertid
ikke nok til at sikre den nødvendige budgetmæssige
disciplin.
Hårdere sanktioner for budgetovertrædelser vil
motivere medlemslandene til at holde sig på den
rigtige side af Vækst- og Stabilitetspagtens budgetregler.
Medlemslande, der ikke overholder
konvergenskriterierne, bør fratages adgangen til
EU’s strukturfonde og bør også i visse tilfælde
kunne få suspenderet stemmeretten i rådet.
49 INDLeDNING
49 ARbeJDSMARKeDSPoLITISKe VeJe TIL VÆKST
60 SKATTePoLITISKe VeJe TIL VÆKST
62 UDDANNeLSeSPoLITISKe VeJe TIL VÆKST
SIDe 49
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
SToR oG KoMPeTeNT ARbeJDSSTYRKe
INDlEDNINg
En af de største trusler for den danske vækst og
derved fremtidens velstand og velfærd er ganske
enkelt, at der bliver for få hjerner og hænder på
fremtidens arbejdsmarked. Det er med andre ord
svært at skabe vækst, hvis der ikke er nogen til at
skabe den.
Derfor er der behov for betydelige arbejdsmarkedspolitiske
tiltag, der kan sikre virksomhederne
den nødvendige arbejdskraft også i fremtiden.
ligeledes er der behov for at fremme tilskyndelsen
til at arbejde gennem et skattesystem, der i
hvert fald ikke straffer, men gerne belønner en
ekstra indsats.
Og så er der behov for et uddannelsessystem, der
fra folkeskole til universitet giver gode rammer
for, at hver enkelt elev når sit fulde potentiale.
Dette kapitel illustrerer de arbejdsmarkedspolitiske,
de skattepolitiske og de uddannelsespolitiske
håndtag, der skal i brug for at skabe en større og
mere kompetent arbejdsstyrke.
Arbejdsstyrken falder med 130.000
2008 2020
arbEjDSMarkEDSPOlItISkE
VEjE tIl VækSt
Danmark har i mange år nydt godt af et stigende
antal mennesker på arbejdsmarkedet, som har
skabt vækst og velstand, men det er slut nu. I de
næste år frem mod 2020 vil antallet af personer,
der er på arbejdsmarkedet, falde uden yderligere
politiske tiltag.
fra 2008 til 2020 forventes arbejdsstyrken at falde
med 130.000 personer eller knap fem pct. Problemstillingen
har været kendt længe, men vi kan
så småt begynde at se konsekvenserne, og samtidig
har krisen forværret situationen.
Omkring 50.000 personer har forladt arbejdsmarkedet
som følge af krisen uden umiddelbar udsigt
til at komme tilbage, og dette vil præge det danske
arbejdsmarked i mange år frem.
Den demografiske udvikling betyder samtidig, at
der bliver flere ældre, og mange flere vil i fremtiden
stå uden for arbejdsmarkedet. Det vil medføre
et øget pres for flere offentligt ansatte inden for
eksempelvis sundhed og ældrepleje, hvis vi ikke
indretter os på en anden måde. Dette intensiverer
behovet for reformer.
<
Uden for arbejdsstyrken
(efterlønnere, pensionister,
udsatte grupper og førtidspensionister)
Arbejdsstyrken
Anmærkning : Der ses kun på
personer ældre end 16 år.
Kilde : DREAM-gruppen
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 50
mulIgheDerne er mAnge
arbejdsstyrken kan øges enten ved, at flere personer
deltager på arbejdsmarkedet, eller ved, at der
arbejdes flere timer.
Danskerne er overordnet set et af de folkefærd,
hvor flest deltager på arbejdsmarkedet kun overgået
af Island. Men i den anden retning trækker,
at danskerne arbejder væsentlig færre timer sammenlignet
med de øvrige OEcD-lande. Det medfører,
at det samlede danske arbejdsudbud kun
ligger i midterfeltet af OEcD-landene, blandt andet
overgået af Portugal, Sverige og Polen.
Ud over den lave arbejdstid er der en række områder,
hvor Danmark klarer sig relativt dårligt sammenlignet
med andre lande. Efterlønsordningen
dræner arbejdsmarkedet for 60 – 64-årige, og erhvervsdeltagelsen
for denne aldersgruppe er derfor
en af de laveste blandt OEcD-landene. Danmark
klarer sig også dårligt, når det handler om at
få de unge hurtigt gennem uddannelsessystemet.
På integrationsområdet er der sket en kraftig forbedring,
men 40 pct. af indvandrere og efterkommere
står stadig uden for arbejdsmarkedet. Sidst
Mange danskere deltager på
arbejdsmarkedet
Erhvervsfrekvens, 15 – 64 år, 2009
Island
Danmark
Norge
Sverige
Holland
Canada
New Zealand
UK
Tyskland
Australien
Østrig
Finland
USA
Spanien
Japan
Portugal
Irland
OECD
Frankrig
Tjekkiet
Luxembourg
Slovakiet
Grækenland
Belgien
Polen
Mexico
Italien
Ungarn
≤ Kilde : OECD
0 20 40 60 80 100
Pct.
Men vi arbejder få timer
Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009
Grækenland
Ungarn
Polen
Tjekkiet
Mexico
Italien
USA
Gns. OECD
New Zealand
Portugal
Island
Japan
Canada
Slavakiet
Australien
Spanien
Finland
Storbritannien
Østrig
Sverige
Luxembourg
Danmark
Frankrig
Belgien
Irland
Norge
Tyskland
Holland
≤ Kilde : OECD
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500
Det giver et samlet arbejdsudbud
på det jævne
Arbejdsudbud (erhvervsfrekvens × arbejdstimer pr.
beskæftiget) pr. 15 – 64-årig, 2009
Island
Grækenland
Tjekkiet
New Zealand
Canada
USA
Australien
Polen
Sverige
Japan
Portugal
UK
Danmark
Finland
OECD
Ungarn
Spanien
Østrig
Mexico
Slovakiet
Norge
Italien
Irland
Luxembourg
Frankrig
Holland
Tyskland
Belgien
≤ Kilde : OECD og DI-beregninger
Timer
0 300 600 900 1.200 1.500
Timer
SIDe 51 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
men ikke mindst klarer Danmark sig dårligt i den
internationale konkurrence om at tiltrække højtuddannet
udenlandsk arbejdskraft, som kan bidrage
til dansk vækst og velstand.
DAnsKerne ArBejDer mInDre og mInDre
arbejdstiden er i dag væsentligt lavere end den
var for 50 år siden. I 1955 var den aftalte arbejdstid
2.284 timer om året på Da/lO-området, og i 2009
var den faldet til 1.635 timer. Et fald på 650 timer
svarende til godt 25 pct.
Den faldende aftalte arbejdstid medfører, at den
gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er meget lav
sammenlignet med de øvrige OEcD-lande. Hvor
danskerne i gennemsnit arbejdede 1.560 timer
i 2009, så arbejdede man i gennemsnit 175 timer
mere i OEcD-landene, svarende til 11 pct.
En stigning i den årlige arbejdstid op til OEcDniveau
vil have meget stor betydning for den effektive
arbejdsstyrke. Det synes dog yderst vanskeligt
at opnå, da det historisk er gået den stik
modsatte vej. Hvis danskerne arbejdede 175 timer
mere årligt, svarende til knap 3,5 time pr. uge, ville
det svare til, at der var godt 300.000 personer flere
i arbejdsstyrken. Det ville også have en særdeles
gavnlig effekt på de offentlige finanser.
Danskerne arbejder mindre og mindre
Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området
Timer
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2009
<
Kilde : DA
DI ANALYSe
Den positive effekt på de offentlige finanser mindskes
dog, hvis forøgelsen af arbejdstiden i den offentlige
sektor ikke omsættes i færre offentligt
ansatte. Endelig afhænger effekten af, om der er
afsmittende virkning på satsreguleringen af overførselsindkomsterne.
På kort sigt har det også betydning,
om der ydes lønkompensation.
tIDlIg tIlBAgetræKnIng Koster Dyrt
På trods af den generelt høje erhvervsfrekvens
står mange danskere i den arbejdsduelige alder
uden for arbejdsmarkedet. Især drejer det sig om
personer, der førtidigt er trukket ud af arbejdsmarkedet,
dvs. på førtidspension eller på efterløn.
antallet af personer på førtidspension er steget
de sidste mange år, og der er nu mere end 300.000
personer på førtidspension, fleksjob eller på ledighedsydelse.
førtidspensionen alene koster
hvert år det offentlige knap 40 mia. kr.
Udover førtidspensionisterne har 130.000 personer
valgt at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet
på efterløn. Årligt koster efterlønsordningen
knap 18 mia. kr.
Samlet giver det 430.000 personer, der af forskellige
årsager er trukket førtidigt tilbage fra arbejdsmarkedet,
og det udløser offentlige udgifter på 58
mia. kr.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 52
Restlevetiden stiger for både mænd og kvinder
Restlevetid for 60-årige
Antal år
24
23
22
21
20
19
18
17
16
År
24
22
20
18
16
14
12
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2024 2030 2035 2040 2045 2050
<
Kvinder
Mænd
Kilde : Danmarks Statistik
Perioden som tilbagetrukket er meget højere end før efterlønnen
blev indført – også med Velfærdsaftalen
Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder
efterløn og tIDlIg PensIon
Det danske velfærdssystem indebærer, at mange
vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet før
de bliver 65 år. Efterlønsordningen giver mange
mulighed for allerede at trække sig tilbage som
60-årige. Den fortsat meget tidlige tilbagetrækning
er paradoksal i lyset af, at danskerne er blevet
sundere og lever længere. Siden efterlønnens
indførelse i 1979 har der været en markant stigning
i restlevetiden for 60-årige. I dag lever en 60årig
mand godt tre år længere end dengang, mens
det er knap to år for kvinderne.
Den stigende restlevetid har i en årrække givet
danskerne flere år som tilbagetrukket fra arbejds-
<
Anmærkning : For 1975 er regnet
med en folkepensionsalder på 67
år. I denne periode var pensionsalderen
for enlige kvinder 62 år, så
for disse personer var pensionsperioden
reelt længere.
Kilde : DREAM og DI-beregninger
markedet, hvilket giver et øget pres på de offentlige
finanser. De kommende år vil mange store
efterkrigsgenerationer trække sig ud af arbejdsmarkedet,
og i takt med, at vi lever længere, øges
denne udfordring.
Velfærdsaftalen sætter en stopper for, at vi bruger
flere og flere år af livet som tilbagetrukket, da der
indføres en regulering af aldersgrænserne for efterløn
og pension i takt med stigningen i levetid.
Men velfærdsaftalen ændrer ikke ved, at det også
fremover vil være muligt at bruge mere end fem år
længere som tilbagetrukket, end før efterlønnen
blev indført.
SIDe 53 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Danskerne trækker sig tidligt ud af arbejdsmarkedet
Andel af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, 2009
Pct.
100
80
60
40
20
0
Efterlønnen er den væsentligste årsag til, at erhvervsdeltagelsen
for de 60 – 64-årige er 25 pct.
point lavere i Danmark end blandt de tre bedste
OEcD-lande. Og for de 65 – 69-årige er der 30 pct.
point op til de bedste. Det er især paradoksalt, når
erhvervsfrekvensen for de 55 – 59-årige i Danmark
er blandt de tre højeste.
Hvis erhvervsdeltagelsen for de 60 – 69-årige i
Danmark var i top tre, ville der være godt 175.000
flere på arbejdsmarkedet i Danmark.
61 pct. af de 60-årige er på arbejdsmarkedet, mens
det er 79 pct. af de 59-årige. for begge årgange er
Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
Befolkningen mellem 59 og 69 år fordelt på arbejdsmarkedsstatus, 2009
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
15 –19 25 –29 35 –39 45 –49 55 –59 65 –69
20 –24 30 –34 40 –44 50 –54 60 –64 70 – 74
Alder
59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69
Alder
<
<
Top 3 i OECD (gns.)
Danmark
Gns. top tre OECD
Øvrige udenfor
arbejdsstyrken
Folkepension
Efterløn
Førtidspension
Ledige
Beskæftigede
Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSe
Anmærkning : Top 3 i OECD
varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe.
Kilde : OECD
omkring 15 pct. på førtidspension, og forskellen
er hovedsageligt, at knap 20 pct. af de 60-årige er
på efterløn. andelen af efterlønsmodtagere stiger
frem mod 64-års-alderen, hvor halvdelen er
på efterløn, og blot tre ud af 10 er til rådighed for
arbejdsmarkedet. Herefter er det folkepensionen,
der fylder meget, og blandt de 69-årige er 86 pct.
på folkepension, mens resten er i beskæftigelse.
Efterlønnen medfører i særlig grad en lavere beskæftigelse
i Danmark. Således kom 84 pct. af
dem, der gik på efterløn i 2009, direkte fra beskæftigelse,
mens blot 12 pct. kom fra ledighed og tre
pct. fra sygedagpenge.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 54
Andelen af tilkendelser til førtidspension på baggrund af psykiske
diagnoser er steget
Andel af kommunale nytilkendelser af førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser
Pct.
60
50
40
30
20
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
førtIDsPensIon
førtidspensionsordningen er dyr for samfundet,
og tilkendes man først førtidspension, så er man
som regel udelukket fra arbejdsmarkedet resten
af sit liv. Det viser sig ved, at der i 2009 kun var 11
ud af 250.000 førtidspensionister, der fik frakendt
deres førtidspension og fik en ny chance på arbejdsmarkedet.
antallet af unge, der tilkendes førtidspension, har
været støt stigende i en årrække. I 1998 blev 664
personer mellem 20 og 29 år tilkendt førtidspension,
men det tal var stort set fordoblet i 2009, hvor
det udgjorde 1.246 personer.
Psykiske diagnoser udgør en større og større
andel af den samlede tilgang til førtidspension.
tilbage i 1998 udgjorde de kommunale nytilkendelser
af førtidspension på baggrund af psykiske
lidelser omkring en fjerdedel. I 2009 er det over
halvdelen af nytilkendelserne, der gives på baggrund
af psykiske lidelser.
Det er især for unge, at andelen med psykiske
diagnoser er steget. blandt de 20 til 29-årige var 82
pct. af tilkendelserne på baggrund af en psykisk
lidelse i 2009.
2006
2007
2008
2009
<
Kilde : Ankestyrelsen
Mange førtidspensionister oplever en forbedring
i arbejdsevnen. Således oplevede en tredjedel
af dem, som modtog førtidspension i 1995, at
de havde en forbedret funktionsevne i 2008. Syv
pct. havde endog den oplevelse, at de ingen funktionsnedsættelser
havde i 2008, jf. arbejdsmarkedskommissionen.
Det er især personer med
adfærdsproblemer, som oplever en forbedring 10
år efter.
I 2009 fik 17.000 personer tilkendt førtidspension,
men der er stor forskel på, hvor stor en andel af
befolkningen, der i de enkelte kommuner tilkendes
førtidspension.
Der er således stor forskel på kommunernes tilkendelsespraksis,
og en fjerdedel af alle sagerne
tilkendes uden egentlige arbejdsmarkedsforanstaltninger
forud for tilkendelsen. Mens 6,4 ud af
1.000 borgere i Århus blev tilkendt førtidspension
i 2009, så var det kun ca. 2,4 ud af 1.000 borgere
i københavn. I Århus bliver der således tilkendt
førtidspension til 2,5 gang flere af borgerne end i
københavn på trods af, at rammevilkårene i de to
kommuner er nogenlunde ens.
SIDe 55 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Stor forskel på kommunernes praksis for tilkendelse
af førtidspension
Tilkendelser til førtidspension pr. 1.000 personer i alderen 18 – 64 år, 2009
uDenlAnDsK ArBejDsKrAft er Den glemte
væKstmotor
tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er en potentiel
væsentlig kilde til, at Danmark fremover
kan opnå en større og mere kvalificeret arbejdsstyrke.
Vi har de seneste år oplevet en stigning i antallet
af højtuddannede udenlandske medarbejdere i
Danmark, ikke mindst fra lande uden for EU, idet
reglerne for beskæftigelsesmotiveret indrejse fra
disse lande er blevet lempet gennem 00’erne. Det
skal ses i lyset af, at manglen på arbejdskraft frem
til den økonomiske krise var et omfattende pro-
<
Mindre end 3 promille
3 – 5,5 promille
5,5 – 7 promille
Mere end 7 promille
DI ANALYSe
Kilde : Ankestyrelsen, Danmarks
Statistik og DI-beregninger
blem. resten af Europa vil i de næste 10 år stå i
samme demografiske situation som Danmark. Så
for at kunne finde den nødvendige arbejdskraft
og skabe vækst i Danmark er det derfor helt afgørende,
at blikket rettes ud over Europas grænser.
Selvom Danmark de seneste år er blevet bedre
til at tiltrække udenlandske hjerner, klarer vi os
stadig kun middelmådigt i sammenligning med
andre lande. til sammenligning er seks pct. af
”svenskerne” med en videregående uddannelse
fra lande uden for Europa, hvorimod det i Danmark
kun er 3,5 pct. Skulle Danmark op på samme
niveau som Sverige, skulle der tiltrækkes og
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 56
Stigende antal højtuddannede fra lande udenfor eU
arbejder i Danmark
Antal personer på jobkortordning, specialistordning, greencardordning og beløbsordning
Personer
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
jan ’08
apr. ’08
jul. ’08
okt. ’08
jan ’09
apr. ’09
jul. ’09
fastholdes knap 25.000 flere højtuddannede fra
lande uden for Europa, f.eks. fra USa, Indien og
kina.
Højtuddannede, der kommer til Danmark, vil enten
skulle betale skat under de normale danske
skattevilkår eller under bruttoskatteordningen
for forskere og nøglemedarbejdere – også kaldet
forskerskatteordningen.
Personer på forskerskatteordningen kan vælge
mellem en treårig ordning på 25 pct. bruttoskat
og en femårig ordning på 33 pct. bruttoskat (begge
ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Det er muligt at
skifte mellem de to ordninger, men man skal i så
okt. ’09
jan ’10
apr. ’10
Danmark klarer sig dog fortsat kun middelmådigt
Andel, pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Slovakiet
Sverige
Irland Danmark Grækenland Tjekkiet
Spanien Norge
Østrig Finland
Ungarn
<
Kilde : Jobindsats.dk
fald efterbeskattes af forskellen mellem de to ordninger.
Den femårige ordning blev indført i 2008,
men er ikke særlig populær. kun omkring to til
tre pct. af personerne på forskerskatteordningen
er tilmeldt den femårige ordning, hvilket sandsynligvis
skal ses i sammenhæng med, at man
skal have en betydelig indkomst (i omegnen af 1,2
mio. kr. om året eller højere), før den fem-årige
ordning kan konkurrere økonomisk med den treårige
ordning suppleret med to år som almindelig
skattepligtig.
De facto er bruttoskatteordningen således begrænset
til tre år, hvorefter man møder en skattemur
enten i form af almindelig indkomstskat eller
Andelen af personer med videregående uddannelse, der stammer fra lande udenfor Europa, 2000
<
Kilde : OECD Stat, Database on
Immigrants in OECD
SIDe 57 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
efterbeskatning ved skifte til den femårige ordning.
Den korte periode gør ordningen mindre attraktiv
for både lønmodtagere og virksomheder.
Manglende internationale skolepladser til de
udenlandske eksperters børn har vist sig at være
en væsentlig barriere for, at de ønsker at bosætte
sig i Danmark. 25 pct. af danske virksomheder
svarer, at de har oplevet problemer med at rekruttere
internationale eksperter pga. manglende
pladser i internationale skoler. Manglerne skyldes
både, at der ikke findes internationale skoler
i området, men også at der er for få pladser i dem.
Den udenlandske arbejdskraft har ikke kun betydning
i forhold til vækst og skatteindtægter,
men kan også være med til at skabe flere jobs.
En undersøgelse i DI’s virksomhedspanel viser,
at knap hver femte af de virksomheder, som i
perioden 2005 til 2008 har oprettet arbejdspladser
i udlandet, begrunder dette med mangel på
kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Med andre
ord kunne vi have skabt og fastholdt flere jobs i
Danmark, hvis der havde været mere kvalificeret
arbejdskraft til stede.
yderligere har et studie fra københavns Universitet
vist, at fremstillingsvirksomheder, der ansætter
udenlandske eksperter, opnår forbedringer af
produktivitet på 15 pct. i forhold til de virksomheder,
der ikke ansætter udenlandske eksperter 4 .
Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden
Reduktion af arbejdsomkostninger
Reduktion af andre omkostninger
For at følge med konkurrenterne
Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent
arbejdskraft i Danmark
Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark
For at få adgang til specialiseret viden og teknologi
Skatteforhold
Andet
Forbedring af kvaliteten og introduktion
af nye produkter
Handels- og toldbarrierer gør det
svært at eksportere fra Danmark
0 10 20 30 40 50 60 70 Pct.
Mangel på pladser på de
internationale skoler
Nej/Ved ikke
Ja, for der findes ikke
en der er god nok
Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet
Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008
4 N. Malchow-Møller, J. R. Skaksen og J. R. Munch, Do Foreign Experts Increase Total Factor Productivity?,2009.
<
DI ANALYSe
Ja, for der findes
ikke en i området
Ja, for der er ikke
pladser nok
≤ Er det i dag et problem at få pladser til internationale medarbejderes
børn på de internationale skoler eller i dansk skole med
international afdeling?
Kilde : DI undersøgelse 2009: Virksomhederne efterspørger flere
pladser på de internationale skoler
Kilde : DI’s virksomhedspanel.
Survey blandt 508 medlemmer.
Afsluttet ultimo april 2010
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 58
Markant stigning i antallet af indvandrere i job
Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
1997
1998
IntegrAtIonen er forBeDret men Der er
stADIg et stort PotentIAle
Udover personer, der kommer hertil for at arbejde,
kommer der også grupper hertil af andre
grunde. for eksempel flygtninge og personer,
som familiesammenføres med en ægtefælle.
Island
Tjekkiet
Grækenland
Portugal
Schweiz
Ungarn
Italien
Polen
Estland
Storbritannien
Danmark
Norge
Østrig
Letland
Spanien
Irland
Holland
Slovenien
Luxembourg
Litauen
Tyskland
Finland
Sverige
Frankrig
Belgien
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Pct.
<
Kilde : Danmarks Statistik
Danmark har de seneste 10 år haft den mest positive
udvikling blandt en række europæiske lande,
når det drejer sig om at få flere af disse indvandrere
i beskæftigelse. Uden indvandring ville den
danske arbejdsstyrke i dag være 65.000 personer
mindre, hvilket ville have lagt et yderligere pres på
Danmark klarer sig pænt, men der er et stykke til toppen
Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere, der ikke stammer fra EU
<
Kilde : Eurostat
SIDe 59 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
den i forvejen lave økonomiske vækst. Danmark
er det land i Europa, der har formindsket beskæftigelsesgabet
mellem personer med indenlandsk
oprindelse og indvandrere mest siden midten af
1990’erne.
På trods af en markant stigende beskæftigelse er
knap 40 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
dog stadig uden for arbejdsstyrken.
til sammenligning gælder det kun for omkring
20 pct. af de personer, der har dansk baggrund. I
europæisk sammenhæng placerer Danmark sig
pænt i forhold til andelen af indvandrere, der er
i beskæftigelse, men der er stadig et stykke vej til
toppen.
Indvandrerne uden for arbejdsstyrken repræsenterer
et betydeligt uudnyttet arbejdskraftpotentiale.
Hvis dette potentiale kan bringes i spil, vil
det kunne give et stort bidrag til den danske vækst
og samfundsøkonomi.
unge hurtIgere gennem
uDDAnnelsessystemet
Danske unge er for længe om at gennemføre deres
uddannelse. Det betyder, at samfundet og de selv
ikke har så mange år, hvor de kan få afkast af investeringen
i deres uddannelse.
I gennemsnit bruger de unge knap fire år længere
på at komme gennem uddannelsessystemet end
den hurtigste vej fra 9. klasse. Hvis de unge gik
ekstra tidsforbrug på at opnå kompetencegivende uddannelse
i 2008
År
5
4
3
2
1
0
Erhvervsuddannelse
KVU
Professionsbachelor
Universitetsbachelor
5 Arbejdsmarkedskommissions rapport: Velfærd kræver arbejde, 2009 s. 233.
Kandidatuddannelser
Gennemsnit
<
Studieskift
Dobbeltungdomsuddannelse
Uddannelsespause
10. klasse
Rest
Kilde : Uni-C og analyse,
profilmodel 2008
DI ANALYSe
den lige vej gennem uddannelsessystemet, ville
det svare til en forøgelse af arbejdsstyrken på omkring
90.000 fuldtidspersoner 5 .
Den højere gennemsnitlige færdiggørelsesalder
skyldes både senere skolestart i Danmark, men
også unødvendig brug af 10. klasse, uddannelsespause,
dobbelte ungdomsuddannelser, studieskift
mm.
Der er i de senere år gennemført mange initiativer
for at få de unge til at starte hurtigere og gennemføre
deres uddannelse hurtigere. f.eks. at unge,
der starter hurtigt på en videregående uddannelse,
kan gange deres adgangsgivende gennemsnit
med 1,08, så de har nemmere ved at komme ind
på de attraktive uddannelser. Desuden får langt
de fleste uddannelsesinstitutioner en bonus, når
de studerende færdiggør uddannelserne.
Det er vigtigt at holde fast i disse initiativer, men
også overveje, om der ikke bør iværksættes endnu
flere. bl.a. mangler der initiativer, der giver universitetsstuderende
et incitament til at færdiggøre
uddannelsen hurtigt, for eksempel begrænsning
af SU til normeret tid på de videregående uddannelser.
arbejdsmarkedskommissionen har beregnet, at
bare ½ års reduktion i gennemførelsestiden vil
øge den højtuddannede arbejdsstyrke med 8.000
personer og styrke de offentlige finanser med 2,5
mia. kr.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 60
SkattEPOlItISkE VEjE tIl
VækSt
Den enkeltes arbejdsudbud vil altid være afgjort
af, hvorvidt han eller hun er villig til at bytte fritid
med arbejde, og her spiller skatten en afgørende
rolle. gevinsten ved at arbejde frem for at holde
fri er i høj grad bestemt af, hvor meget, der skal
betales i skat af den ekstra lønindkomst. ønsker
vi at øge arbejdsudbuddet i Danmark, er lavere
skat et helt centralt værktøj.
Det danske skattetryk er blandt verdens højeste.
Særligt er den højeste marginalskat på lønindkomst
– til trods for sidste års skattereform – stadig
blandt verdens højeste. Inkluderes de indirekte
skatter, er marginalskatten for højtlønnede
i Danmark den fjerde højeste i OEcD i 2010 – vel
at mærke efter skattereformens skattelettelser er
indregnet 6 . Hertil skal lægges, at den øverste marginalskat
sætter ind ved en relativ lav indkomst i
Danmark. Sammenlignet med andre lande er det
effektiv marginalskat for højerelønnede, 2009
Sverige
Belgien
Danmark
Ungarn
Danmark 2010
Italien
Finland
Frankrig
Norge
Luxembourg
Irland
Portugal
Grækenland
Holland
Tjekkiet
Storbritannien
Tyskland
Østrig
Slovakiet
Polen
Spanien
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Pct.
6 I 2014 hæves grænsen for betaling af topskat til 409.100 kr. (efter AM-bidrag), men da højtlønnede i figuren er defineret som
167 pct. af en gennemsnitlig industriarbejders løn – svarende til omkring 600.000 kr. – har denne ændring ingen betydning.
Skattereformens afgiftsstigninger er ikke medregnet.
altså en større andel af de beskæftigede i Danmark,
der betaler den højeste marginalskat.
Den høje marginalskat for højtlønnede medarbejdere
betyder, at gevinsten ved at yde en ekstra
indsats er begrænset for disse medarbejdere.
Dette er yderst uhensigtsmæssigt. Hvis vi kan få
medarbejderne til at yde en ekstra indsats, er det
en gevinst for virksomhederne og for samfundet.
En ekstra indsats er i denne forbindelse forstået
meget bredt. I helt snæver forstand begrænses lysten
til at arbejde et par timer ekstra eller få feriedagene
udbetalt som løn ganske betragteligt af, at
der for hver en krone ekstra i lønningsposen, skal
betales godt 56 øre alene i indkomstskat. Samtidig
er incitamentet til at gøre en ekstra indsats i
det daglige for at opnå en bedre stilling med mere
ansvar og dermed højere løn også hæmmet af, at
størstedelen af den økonomiske belønning skal
betales i skat.
<
Direkte marginalskat
Indirekte marginalskat
Anmærkning : Direkte og indirekte
marginalskat for 167 pct. af en gns.
industriarbejderløn (inkl. sociale
bidrag). Den indirekte skattebelastning
er for 2007. Danmark 2010
er beregnet på baggrund af den
direkte marginalskat i 2010 og den
indirekte skat i 2007.
Kilde : Skatteministeriet og
DI-beregninger
SIDe 61 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
sKAtten mInDsKer IncItAmentet tIl
uDDAnnelse
Ud over flid er uddannelse den mest oplagte vej
til et bedre job, men igen betyder de høje marginalskatter,
at gevinsten ved at tage en uddannelse
begrænses. Danmark er et af de lande i OEcD,
hvor det umiddelbare privatøkonomiske afkast
af at tage en lang videregående uddannelse er lavest
7 . Heri er dog ikke indregnet, at uddannelse er
offentligt finansieret i Danmark, og da man som
studerende tilmed modtager offentlig forsørgelse
i studietiden, er indkomsttabet under uddannelse
lavere i Danmark end i andre lande.
generelt er den privatøkonomiske gevinst ved at
uddanne sig klart lavere end den samfundsøkonomiske.
Og afstanden er stigende med længden
af uddannelsen, samt alt efter hvor erhvervsrettet
den er. Der er derfor god grund til, at man fra offentlig
side øger tilskyndelsen til uddannelse gennem
betalte studier.
Ved at sænke skatten øges det individuelle afkast
af at uddanne sig. Derved tilskyndes de unge til
at vælge en længere og mere erhvervsrettet uddannelse
– hvilket i begge tilfælde øger værdien
af hver enkelt arbejdstime, de leverer herefter.
Økonomisk afkast
af uddannelse
Mio. kr.
10
8
6
4
2
0
Erhvervsuddannelse
Kort videregående
7 OECD Education at a Glance, 2006.
Mellemlang
videregående
Lang
videregående
Individuelt afkast
Samfundsøkonomisk afkast
≤ Kilde : ”Lavere skat på arbejde”, Skattekommissionen 2009
DI ANALYSe
Samtidig styrkes tilskyndelsen til at blive hurtig
færdig med at tage uddannelsen og trække sig tilbage
senere.
lavere marginalskat er den mest direkte måde at
øge den enkeltes økonomiske gevinst ved at tage
en lang, erhvervsrettet uddannelse. Skattekommissionen
beregnede, at kommissionens eget udspil
til en skattereform – som bl.a. sænkede den
øverste marginalskat til 54,7 pct. – ville øge den
økonomiske gevinst ved at tage en lang videregående
uddannelse med ca. 7,5 pct. i gennemsnit
– og med 9 – 9,5 pct. for samfunds- og sundhedsvidenskabelige
uddannelser. Der er ikke foretaget
tilsvarende beregninger på den endelige skattereform,
men effekterne må forventes at være en
smule lavere, da marginalskatten ikke blev sat
helt så meget ned som i kommissionens forslag.
sKAtten hæmmer Den nAturlIge
ArBejDsDelIng
arbejdsdeling er én af de mest fundamentale kilder
til vækst og velstand. at vi hver især i videst
mulig omfang gør det, vi er bedst til, og efterfølgende
bytter frugten af vores anstrengelser med
andre, der har gjort det samme. Vi kender det
mest grundlæggende fra produktionen af varer,
hvor de fleste af os ikke behøver at tænke på at sy
vores eget tøj og fange vores egen mad. Man kan
gå ubekymret på arbejde i forvisning om, at både
tøj og mad er noget man kan købe for sine lønkroner
på vej hjem fra arbejde, fordi andre har brugt
deres dag på at fremstille disse varer og bringe
dem ud til butikker nær os.
Den samfundsøkonomiske gevinst ved denne
arbejdsdeling er enorm. Den er faktisk så stor, at
staten kan pålægge både indkomstskat på vores
arbejdsindsats og moms og afgifter på varerne,
uden at det i nævneværdig grad får os til at droppe
vores job for at kaste os over subsistenslandbrug,
syning osv. Og hvis vi gjorde, er der næppe nogen,
der ville være i tvivl om, at deres levestandard ville
falde mærkbart.
Desværre gør det tilsvarende sig ikke gældende,
når det gælder tjenesteydelser, f.eks. en hånd-
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 62
værkstime eller en times rengøring. Her betyder
den samlede skattebetaling – først indkomstskat
af vores arbejdsindsats, så moms, og endelig indkomstskat
af det arbejde, der bliver udført – at
tjenesteydelsen bliver så dyr, at det for de fleste
bedre kan betale sig at udføre arbejdet selv. Det
gælder også, selv om vi er både dårligere og langsommere,
end en professionel ville være.
et regneeksempel
Familien Hansen skal have udført et stykke rimelig
elementært håndværk. Hr. Hansen kan i princippet
godt gøre det, men som højere funktionær
er håndværk ikke lige hans stærke side. At få en
professionel til at gøre det vil koste en timepris på
typisk 350 kr. inkl. moms. Eftersom hr. Hansen er
topskatteyder, vil det kræve en lønindtægt på ca.
800 kr. at kunne betale håndværkeren 350 kr. per
time, hvoraf de 70 kr. er moms, og de resterende
280 kr. er indkomstskattepligtig for håndværkeren.
Er håndværkeren topskatteyder, er der kun ca. 120
kr. tilbage efter skat. Er håndværkeren ikke topskatteyder,
er beløbet ca. 160 kr.
Under alle omstændigheder står vi tilbage med et
beløb (hos håndværkeren), der er mellem fem og
syv gange mindre end det oprindelige beløb, hr.
Hansen skulle tjene for at kunne betale for ydelsen.
Med mindre hr. Hansen er meget vellønnet, vil
det altså bedre kunne betale sig for ham at løse
opgaven selv.
høj sKAt tIlsKynDer tIl sort ArBejDe
En ny analyse fra rockwool fondens forskningsenhed
8 har netop dokumenteret, at sort arbejde
fortsat er meget udbredt i Danmark. Omkring
hver fjerde dansker arbejder sort – dog kun ca.
hver tiende mod kontant betaling. Den gennemsnitlige
sorte arbejdstid for de, der arbejder sort,
er ca. 3½ time om ugen, svarende til at hver eneste
dansker arbejder sort ca. 45 timer om året.
En væsentlig forklaring på udbredelsen af sort
arbejde er det økonomiske incitament, der eksisterer
til at få løst opgaverne uden om skattesystemet.
Når et stykke arbejde udføres sort, ”spares”
der – ud over momsen – én indkomstskattebetaling,
nemlig hos den, der udfører arbejdet.
8 ”Danskerne og det sorte arbejde”, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2010.
9 DI’s virksomhedspanel, april 2010.
analysen fra rockwool fondens forskningsenhed
viser samtidig, at alternativet til sort arbejde
ikke er hvidt, men gør-det-selv arbejde. adspurgt,
hvad alternativet ville være, hvis ikke en given
opgave blev udført sort, svarer knap halvdelen,
at opgaven ville være udført som gør-det-selv arbejde.
kun knap hver tredje svarer, at opgaven
ville være blevet udført hvidt. Det kan for mange
ganske enkelt ikke betale sig at få opgaverne løst
af en professionel, når alle skatter og afgifter skal
betales.
Hvis mængden af sort arbejde skal ned – og
mængden af hvidt arbejde op – er det derfor nødvendigt
at reducere prisforskellen på de to.
Sidste års skattereform er et skridt på vejen. for
en topskatteyder er gevinsten ved at arbejde sort
faldet med næsten 10 pct. for de skatteydere, der,
takket være den højere topskattegrænse, nu helt
slipper for topskatten, er gevinsten ved sort arbejde
reduceret med cirka en fjerdedel.
UDDaNNElSESPOlItISkE VEjE
tIl VækSt
Det er altafgørende, at Danmark har uddannelser
af høj kvalitet, der tilfører arbejdsmarkedet de
bedst mulige kvalifikationer. Dette er væsentligt
for at øge væksten og produktiviteten i Danmark.
Medarbejdernes kvalifikationer afgør, om virksomheder
i Danmark er konkurrencedygtige i forhold
til udenlandske virksomheder på trods af det
høje omkostningsniveau i Danmark, og om virksomhederne
ønsker at have væksten i de danske
filialer. En veluddannet arbejdsstyrke er desuden
en forudsætning for, at Danmark kan tiltrække
flere højinnovative udenlandske virksomheder.
Mange andre lande investerer i dag massivt i uddannelsessystemet.
Det gælder ikke kun de vestlige
lande, men også lande som kina, korea og
Indien. Danmark er derfor ikke længere førende
i adgangen til kompetent arbejdskraft.
Hver fjerde af de danske virksomheder, der vælger
at lægge opgaver i udlandet, angiver, at bedre
adgang til kompetent arbejdskraft i udlandet er
en af fordelene ved udflytning fra Danmark 9 .
SIDe 63 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Danmark bør derfor have et uddannelsessystem,
der på alle niveauer udfordrer de unge til toppen
af deres potentiale. Uddannelsessystemet skal
give de studerende de kompetencer, der efterspørges
af virksomhederne og den offentlige sektor.
kun på den måde kan uddannelsessystemet
være med til at skabe den nødvendige vækstdynamik
i Danmark.
Undersøgelser dokumenterer, at uddannelse er
en meget vigtig faktor, når der skal skabes vækst
i samfundet. f.eks. viser en undersøgelse fra
OEcD 10 , at der er en stærk sammenhæng mellem
et lands vækst i bNP og udviklingen i uddannelsesniveauet
i perioden 1960 – 2000.
jo højere uddannelse den enkelte får, jo højere bliver
værdiskabelsen for den enkelte og for samfundet.
Professor jan rose Skaksen har således for
DEa udarbejdet en analyse, der viser, at én højtuddannet
er lige så produktiv som to uden uddannelse,
og at et procentpoint flere højtuddannede
blandt de beskæftigede øger bNP med en pct. 11
Danmark kommer i fremtiden til at mangle både
højtuddannede og faglærte, mens der bliver overskud
af personer uden en kompetencegivende
uddannelse. Det viser alle prognoser, eksempelvis
analyserne til globaliseringsrådets arbejde og
aE-rådets løbende analyser på området.
Den seneste analyse udarbejdet af aE-rådet viser,
at der kan komme til at mangle 100.000 højtuddannede
og næsten 50.000 faglærte om 10 år 12 . Det
er en stor udfordring, især fordi de højtuddannede
som nævnt er de mest produktive. aE-rådet
har lavet beregninger, der illustrerer, at tabet for
samfundet ved disse ubalancer i form af mistet
velstand (bNP) om 10 år kan være på op til 30 mia.
kr.
baggrunden for ubalancen mellem behovet for
kompetencer og de unges uddannelsesmønster
er, at der også i fremtiden vil være alt for mange
unge – især drenge, der ikke får en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
DI ANALYSe
Ændringer i udbud og
efterspørgsel efter arbejdskraft
i 2009 – 2019
1.000 personer
udbud
efterspørgsel
ubalance
Ufaglært -102 -189 88
Gymnasial 46 12 34
Erhvervsuddannelse -52 -7 -45
Kort videregående
uddannelse 0 39 -40
Mellemlang og
lang videregående
uddannelse 102 167 -65
I alt -7 22 -
≤ Kilde : AE-rådet, 2010
10
OECD 2010: The High Cost of Low Educational Performance – the long-run economic impact of improving PISA outcomes.
11
DEA, Produktivitet og videregående uddannelse, 2010.
12
AE: ”Store ubalancer på fremtidens arbejdsmarked. Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder”, juli 2010.
Andel der forventes at få en
erhvervskompetencegivende
uddannelse
Folkeskolens afgangsklasse årgang 2008 efter 25 år
Pct.
100
80
60
40
20
0
Piger
Drenge
Uden kompetencegivende uddannelse
Studiekompetence (gymnasial uddannelse)
Erhvervskompetence (erhvervsuddannelser
og videregående uddannelser)
≤ Kilde : Undervisningsministeriets prognosemodel
Alle
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 64
for at få den arbejdskraft, der svarer til fremtidens
behov, skal uddannelsesniveauet hæves generelt.
Så den ufaglærte i stedet bliver faglært, og
den dygtige faglærte f.eks. bliver ingeniør. for at
få en kompetent arbejdskraft, der kan leve op til
fremtidens udfordringer, er det vigtigt, at :
— alle skal have de basale kvalifikationer med
fra folkeskolen
— flere bør have minimum en ungdomsuddannelse
— Erhvervsuddannelsernes kvalitet og niveau
skal forbedres
— 60 pct. skal have en videregående uddannelse
— Vi skal have rettet op på det skæve uddannelsesvalg,
så flere vælger de tekniske uddannelser
og øvrige uddannelser, der i højere grad
understøtter vækst
— kvalitet, studieintensitet og innovationskultur
skal forbedres på universitetsuddannelserne
— De studerende skal forberedes bedre til et globaliseret
arbejdsmarked
— Institutionsstrukturerne skal fremme vækst
— Der skal øget fokus på kvalitet i hele uddannelsessystemet
— Vi skal have voksen- og efteruddannelse i top
Danmark er langt fra den internationale top
Test resultat
600
550
500
450
400
350
300
Naturvidenskab
Matematik
13 OECD 2010: The High Cost of Low Educational Performance – the long-run economic impact of improving PISA outcomes.
Alle sKAl hAve De BAsAle KvAlIfIKAtIoner
meD frA folKesKolen og flere Bør hAve
mInImum en ungDomsuDDAnnelse
En god folkeskole er forudsætningen for den videre
læring i uddannelsessystemet. Men Danmark
ligger under OEcD-gennemsnittet i Pisa-undersøgelserne
i både læsning og naturvidenskab og
langt under det førende land, finland.
En undersøgelse fra OEcD 13 viser, at et forbedret
Pisa-resultatet vil øge væksten betydeligt.
regeringens mål er, at 95 pct. af en ungdomsårgang
gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.
Men selvom ca. 97 pct. af en ungdomsårgang i dag
påbegynder en ungdomsuddannelse, er det kun
godt fire ud af fem, der gennemfører den. En stor
del falder fra, fordi de ikke har de nødvendige faglige,
personlige og sociale kompetencer til at gennemføre
en uddannelse.
Samtidig viser en nylig undersøgelse fra DI, at
30 pct. af virksomhederne mener, at det faglige
niveau hos de ufaglærte medarbejdere, der kommer
direkte fra folkeskolen, ikke lever op til virksomhedens
behov. tilsvarende vurderer 40 pct. af
virksomhederne, at de faglige kompetencer hos
lærlingene er blevet ringere. grundlæggende er
der altså en stor andel, der ikke er blevet godt nok
rustet i folkeskolen.
Læsning
<
Finland
Danmark
OECD
Kilde : PISA 2006
SIDe 65 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Andelen af 15-årige der
forventes at få en ungdomsuddannelse
i løbet af 25 år
Pct.
100
95
90
85
80
75
70
65
60
2000
2007
≤ Kilde : Undervisningsministeriets online prognosemodel
(udtræk for årgang 2000, 2007 og 2008).
2008
Elevernes faglige kompetencer og deres evne til
at gennemføre en ungdomsuddannelse må derfor
forbedres. Et centralt element bør være en reform
af udskolingen i folkeskolen, der udfordrer eleverne
bedre i forhold til forskellige ungdomsuddannelser.
Også af hensyn til at sikre, at der i fremtiden skal
være nok tekniske og naturvidenskabelige kandidater,
er der behov for at forbedre fødekæden til
disse uddannelser, dvs. undervisningen i folkeskolen
og gymnasiet.
Linjefagsdækning i folkeskole
Pct.
100
80
60
40
20
0
Fysik/kemi
Biologi
Matematik
14 Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) 2007.
Geografi
DI ANALYSe
De danske folkeskoleelever er desværre langt fra
den internationale top i naturfag i folkeskolen.
Danmark har en stor andel med manglende naturfaglige
kompetencer samt en mindre andel
elever på et højt fagligt niveau. Samtidig ligger
danske elever i bunden mht. interessen for naturfagene.
Og både i folkeskolen og i gymnasierne er
der mangel på kompetente undervisere i matematik
og de naturvidenskabelige fag.
elevernes naturfaglige
kompetencer i 4. klasse
Gennemsnitlig score i naturfag
Singapore Danmark TIMSS-gennemsnit
587 519 500
≤ Kilde : Trends in International Mathematics and Science Study
(TIMSS) 2007.
læreren er den enkeltfaktor i skolesystemet, der
har størst betydning for, hvad eleverne lærer. Elever,
der bliver undervist af linjefagsuddannede
lærere, klarer sig bedre, end hvis læreren ikke
er linjefagsuddannet 14 . Der skal derfor gøres en
særlig indsats for at styrke både grund- og efteruddannelsen
af lærere for at styrke lærernes kompetencer.
Natur/teknik
<
Ikke-linjefagsuddannet
Komp. svarende til linjefag
Linjefagsuddannet
Kilde : Undervisningsministeriet
2009: Undersøgelse af linjefagsdækningen
i folkeskolen
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 66
Mangel på kandidater i matematik, kemi og fysik
Antal
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2008
2015
2020
På gymnasierne er der også mangel på undervisere
i matematik, fysik og kemi – de fag, der er en
forudsætning for at få kompetencer og interesse
blandt unge til efterfølgende at læse til bl.a. læge,
ingeniør og it-specialist. I dag mangler der 200 matematik-
og fysiklærere alene i gymnasierne 15 . En
prognose udarbejdet for DI viser, at der til både
gymnasierne, universiteterne, private virksomheder
mm. kommer til at mangle 1.600 kandidater i
matematik, kemi og fysik i 2030 16 .
fødekæden til de tekniske uddannelser er derfor
for alvor truet. Der er stor fare for, at vi går ind i en
negativ spiral ved ikke at have nok kvalificerede
undervisere til at vække interessen for disse fag
hos kommende generationer.
Samtidig er der behov for en bedre prioritering
af ressourcerne i folkeskolen. En analyse fra Mckinsey
17 fra 2007 viser, at de lande, hvor der er den
største fremgang på skoleområdet, er karakteriseret
ved at foretage en klar og tydelig prioritering.
analysen peger således på, at der naturligvis skal
være de nødvendige midler til rådighed, men det
afgørende er, at man anvender ressourcerne målrettet
på problemområderne.
I dag modtager en ud af syv børn i alderen 6 – 16 år
specialundervisning i skoleforløbet. Udgifterne
til specialundervisning er steget med hele 18 pct.
2025
15
Rektorforeningen: Gymnaiselærer – udbud og efterspørgsel i udvalgte fag nu og fremover, 2010.
16
Undersøgelse udarbejdet af TrendEduc for DI.
17
McKinsey 2007: How the world’s best performing school systems come out on top.
2030
<
Kemi
Fysik
Matematik
Kilde : Undersøgelse udarbejdet
af TrendEduc for DI.
fra 2007 til 2009, mens udgifterne til den almindelige
undervisning i folkeskolen er faldet med
knap 1,5 pct. Specialundervisning udgør derfor i
dag samlet set ca. 30 pct. af udgifterne på folkeskoleområdet.
Desværre er der ikke noget sikkert
forskningsmæssigt belæg for, at effekterne svarer
til udgifterne.
for hver elev i specialklasse, som skolen formår at
flytte til den almindelig specialundervisning, vil
skolerne kunne bruge ca. 100.000 kr. mere på at
forbedre den almindelige special- eller klasseundervisning.
Mindre brug af specialundervisning
var også en af anbefalingerne fra folkeskolens rejsehold.
enhedsudgift per elev
Skoleåret 2008 – 2009, kr.
Alm. folkeskole 50.047
Alm. specialundervisning i skolen 83.973
Specialklasser 184.540
Specialskoler 283.008
≤ Kilde : Finansministeriet ”Specialundervisning i folkeskolen
– veje til en bedre organisering og styring”, juni 2010
SIDe 67 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Uddannelsesbaggrund i den private og den offentlige sektor
Andel af beskæftigede, 2008
Pct.
100
80
60
40
20
0
Offentlig sektor
erhvervsuDDAnnelsernes KvAlItet og
nIveAu sKAl forBeDres
På det faglærte område er der to hovedudfordringer,
der skal løses, hvis faglærte fremover skal
spille en væsentlig rolle for en dansk vækststrategi.
Det drejer sig dels om at hæve niveauet i erhvervsuddannelserne,
og dels om at kunne rekruttere
flere dygtige unge til disse uddannelser.
faglærte udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken
i de private virksomheder. Omkring 40 pct.
af medarbejderne har en sådan uddannelsesbaggrund.
Samtidig spiller de faglærte en vigtig rolle som
platform for iværksætteri og virksomhedsledelse.
knap 40 pct. af globale iværksættere har en faglært
baggrund, og op mod halvdelen af virksomhedsledere
har en faglig uddannelse som baggrund
18 .
Selv om personer med højere uddannelse i fremtiden
må forventes at komme til at fylde mere i
de globale virksomheder, er der behov for at fastholde
det gode udgangspunkt for vækst, som de
faglige uddannelser repræsenterer.
Privat sektor
18 FORA (2010): ”Erhvervsklynger, jobfunktioner og uddannelse – en prognosemodel for fremtidens erhvervsrettede uddannelser”.
DI ANALYSe
En forøgelse af virksomhedernes produktivitet og
væksten i samfundet afhænger af, om de faglærte
har de kompetencer, der skal til for at bidrage
optimalt til udvikling af produktion og services i
virksomhederne.
Den globale konkurrence betyder, at kravene til
den faglærte medarbejder vil vokse, og at den fag-
betydningen af dygtige
faglærte medarbejdere
Hvilken betydning har adgangen til dygtige faglærte for
din virksomheds fremtidige vækst?
Pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Meget stor
betydning
Stor
betydning
<
Mindre
betydning
Lang videregående
uddannelse
Mellemlang videregående
uddannelse
Kort videregående uddannelse
Erhvervsuddannelse
Gymnasial
Grundskole
Kilde : Danmarks Statistik og
DA-beregninger
Ingen
betydning
Ved ikke
≤ Kilde : DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder,
september 2008
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 68
lærte skal bevæge sig op i værdikæden gennem
højere kompetencer.
Der er med andre ord behov for, at de faglige uddannelser
bevæger sig op i niveau og kvalitet.
Den faglærte arbejdsstyrke vil falde betydeligt i de
kommende årtier. Det lægger pres på den fremtidige
forsyning af faglært arbejdskraft. Der er derfor
behov for at styrke rekrutteringen af faglært
arbejdskraft.
Højere kvalitet kræver, at erhvervsuddannelserne
gøres bedre og mere attraktive, end tilfældet er i
dag. Det er også en forudsætning for, at der efter
krisen vil kunne leveres flere praktikpladser.
Der er behov for en indsats, der rækker ud over de
spæde initiativer, som er gennemført som opfølgning
på globaliseringsarbejdet. Et øget fokus på at
give egnede tilbud til kernen og eliten blandt de
unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse,
er nødvendigt.
tilsvarende er det nødvendigt at skabe yderligere
tilbud til den gruppe af unge, som ikke umiddelbart
efter folkeskolen er parat til en ungdomsuddannelse.
Status for forventet opfyldelse af 50 pct. målsætningen
Prognose for 9. klasses elever efter 25 år
Pct.
60
55
50
45
40
35
30
2000
2001
2002
19
AE, 2010.
20
Rapport udarbejdet af TrendEduc for DI.
2003
2004
2005
2006
for at sætte skub på udviklingen med at etablere
uddannelsestilbud, som kan udfordre de stærke
elever, har DI med støtte fra Industriens fond og i
et samarbejde med en række erhvervsskoler taget
initiativ til et projekt om centres of Excellence.
Projektet skal bidrage både til udvikling af de erhvervsrettede
uddannelser og til at inspirere til
bedre rammevilkår for at udvikle kernen og eliten
i erhvervsuddannelserne.
60 Pct. sKAl hAve en vIDeregåenDe
uDDAnnelse
regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af
en årgang skal have en videregående uddannelse.
Men det er næppe tilstrækkeligt. for prognoser
om fremtidens behov for arbejdskraft viser, at
50 pct. målsætningen ikke er tilstrækkelig til at
dække efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft.
19
Mange andre lande er mere ambitiøse. allerede i
dag ligger canada, Sydkorea og japan over 50 pct.
målsætningen – ligesom der i lande som Indien og
kina sker en uddannelseseksplosion for tekniske
kandidater 20 . Danmark bør derfor satse højere og
arbejde mod et mål om, at 60 pct. af en årgang skal
have en videregående uddannelse.
50 pct. målsætning
2007
2008
<
Piger
I alt
Drenge
Anmærkning : Da grunddata
ændres løbende også tilbage i tid,
bliver alle historiske tal genberegnet
hvert år og vil derfor afvige fra
sidste års analyse.
Kilde : Uvm.dk (2000 – 2004),
UNI-C statistik og analyse
(2005 – 2008)
SIDe 69 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Men alene 50 pct. målsætningen betyder et voksende
behov for studiepladser på videregående
uddannelsesinstitutioner. Dette behov forstærkes
af, at der i de kommende fem år er udsigt til
kraftigt stigende årgange af 19 – 23-årige, der skal i
gang med en videregående uddannelse.
Desværre har vi i Danmark i dag det problem, at
antallet af uddannelsespladser ikke udvides i takt
med behovet for flere studiepladser. Således blev
der i sommeren 2010 afvist 15.000 unge ansøgere
til videregående uddannelser, hvor mange var
fuldt kvalificerede.
Tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser
giver højere vækst
Effekt på BNP af ét procentpoint flere med en lang videregående uddannelse.
Pct.
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Pct.
20
15
10
5
0
1980
Humaniora
1985
1990
1995
2000
DI ANALYSe
Det er meget uheldigt, når prognoser viser, at vi
fortsat mangler over tre procentpoint i bare at
kunne opfylde 50 pct. målsætningen.
Der sKAl rettes oP På Det sKæve
uDDAnnelsesvAlg
Der er også behov for øget fokus på, om de unge
tager de uddannelser, der er efterspørgsel efter
i erhvervslivet. Vi har i dag en overproduktion
af visse typer af kandidater. kandidater, der
efterfølgende bliver ledige eller finder en beskæftigelse,
hvor deres akademiske kvalifikationer
en grundskoleårgang fordelt på de lange videregående uddannelser
Prognose efter 25 år
Samfundsvidenskabelige
Tekniske
2004
2009
<
<
Fremstilling
Privatservice
Anmærkning: Aggregeret effekt
målt på TFP
Kilde : DEA, Produktivitet og
videregående uddannelse, 2010
Samfundsvidenskab
Humaniora
Natur/veterinær
Sundhed
Teknik (civilingeniører)
Kilde : UNI-C Statistik- og Analyse,
specialkørsel, bearbejdet af Trend-
Educ. 2009-tal er TrendEducs kvalificerede
skøn udarbejdet for DI
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 70
ikke eller kun i begrænset omfang kan anvendes,
bidrager ikke tilstrækkeligt til væksten. Samtidig
er der prognoser, der viser mangel på andre typer
kandidater – som f.eks. ingeniører og økonomiske
kandidater. Under højkonjunkturen manglede
der f.eks. ca. 3.000 ingeniører i Danmark. Det
giver Danmark et markant væksttab.
En undersøgelse fra 2010 har vist, at de samfundsvidenskabelig
og de teknisk uddannede har størst
effekt på produktiviteten i de danske virksomheder,
mens de humanistisk uddannede, har betydelig
mindre effekt på produktiviteten 21 .
Desværre forventes uddannelsesvæksten de kommende
år især at ske på de humanistiske og blødere
samfundsundsvidenskabelige uddannelser
– og næsten ikke på de tekniske og økonomiske
uddannelser.
Der er derfor behov for initiativer, der retter op på
det skæve uddannelsesmønster. Danmark bruger
i dag over syv pct. af bNP på uddannelse 22 , og
samfundet skal have et større udbytte af denne
kæmpe investering for at kunne løfte væksten og
velstandsskabelsen.
KvAlItet, stuDIeIntensItet, InnovAtIons-
Kultur og Det InternAtIo nAle foKus sKAl
forBeDres På unIversI teterne
Spørgsmålet er også, om uddannelseskvaliteten
på alle universitetsuddannelser i Danmark er
konkurrencedygtig med uddannelser i udlandet ?
De studerendes tid anvendt på undervisning og forberedelse pr. uge
Timer/uge
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Naturvidenskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Gennemsnit
21
Kilde: DEA, Produktivitet og videregående uddannelse, 2010.
22
Education at a Glance 2010.
23
Landsdækkende DI-undersøgelse 2007 gennemført af Capacent.
24
Aarhus Universitet, Studiemiljø 2007, 2009 samt DI-undersøgelse 2007 foretaget af Capacent.
Der er indikatorer på for ringe kvalitet af de danske
uddannelser. antallet af undervisningstimer
på de fleste samfundsvidenskabelige og humanistiske
uddannelser er på omkring 10 timer om
ugen. Og en DI-undersøgelse har vist, at de studerende
– når den samlede tid anvendt på undervisning,
forberedelse mm. regnes sammen – ikke
bruger fuld tid på deres uddannelse 23 . Mange humanister
mangler reelt det, der svarer til næsten
to års studie, for at være berettiget til titlen som
cand.mag 24 .
Én forklaring på de lave timetal er underfinansiering
af universitetsuddannelser. I Danmark er
finansieringen af de videregående uddannelser
indrettet, så der til mange uddannelser bruges
flere penge på forsørgelse af de studerende under
uddannelsen, end der investeres i deres uddannelse.
Desuden har vi ikke i Danmark, som i en
lang række andre lande, privat medfinansiering i
form af brugerbetaling, der kan forøge bevillingen
til uddannelserne.
kvaliteten af uddannelserne sættes dog også under
pres af den danske universitetstradition, der
sætter forskning højere end uddannelse. Desuden
er der nogle steder stærke monofaglige miljøer og
kun begrænset interaktion med erhvervslivet og
andre aftagere. Dermed bliver de studerende ikke
i tilstrækkeligt omfang opøvet i at skabe innovative
helhedsløsninger til gavn for erhvervslivet og
den offentlige sektor. Derfor tager det også længere
tid for de studerende uden studierelevant arbejde
at få det første job.
ECTS krav
<
Forberedelse
Undervisning
Kilde : Aarhus Universitet, studiemiljø
2007 og DI-beregninger
SIDe 71 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Virksomheders problemer som følge af manglende sproglige
kompetencer blandt medarbejdere
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tabt ordrer
Oplevet vanskeligheder
i forhandlinger
Afstået fra et
markedsfremstød
andre kvalitetsmangler skyldes, at kandidaterne
ikke er tilstrækkeligt klædt på til at klare sig på
et globaliseret arbejdsmarked. Der er for få studerende,
der læser og er i praktik i udlandet, og
de studerende har ikke tilstrækkelige sprogkompetencer.
Det betyder, at danske virksomheder taber
ordrer og ikke er godt nok klædt på til at være
aktive på eksportmarkeder.
Der er således massive krav til de kommende kandidater,
hvis de skal leve op til fremtidens krav.
Selvom uddannelserne forbedres, og nye elementer
lægges ind, er det dog ikke tilstrækkeligt til,
at de i resten af deres arbejdsliv vil have de nødvendige
kompetencer, for udviklingshastigheden
accelerer. Derfor er et veludbygget efter- og videreuddannelsessystem
af stor betydning for, at de
højtuddannede medarbejderes kompetencer er i
top hele arbejdslivet.
InstItutIonsstruKturen sKAl
fremme væKst
forudsætningen for vækst i Danmark er tilstedeværelse
af tekniske kompetencer på alle niveauer.
Danmark er sammenlignet med de fleste andre
lande stærkt orienteret mod verdensmarkedet.
Handelskompetencer er derfor tilsvarende vigtige,
hvis afsætning og vækst skal sikres.
I mange tilfælde er der tilsvarende behov for, at de
tekniske og merkantile kompetencer bliver koblede.
Et teknisk-merkantilt fokus i uddannelserne
er derfor en væsentlig driver for vækst.
Har ikke oplevet
nogle af delene
<
Kilde : DI-undersøgelse,
Mere end sprog, 2007
DI ANALYSe
Men Danmark mangler uddannelsesinstitutioner
med et stærkt fokus på netop disse felter.
På visse områder er tænkningen om uddannelsesinstitutioner
i Danmark meget præget af en
national dagsorden, og fokus på den private sektors
behov er utilstrækkeligt.
Det gælder i særdeleshed på de korte og mellemlange
uddannelser, hvor den politiske tænkning
primært handler om at skabe flerfaglige institutioner
gennem fusion af institutioner for velfærdsuddannelser/pædagogiske
uddannelser og
de teknisk-merkantile institutioner. ønsket er via
institutionsstrukturen og uddannelserne at skabe
mere synergi mellem det offentlige og det private
arbejdsmarked og modvirke det kønsopdelte arbejdsmarked.
Der kan være synergier i sådanne fusioner, men
der er også en klar risiko for, at fokus på det teknisk-merkantile
område bliver for lille, især fordi
der er betydeligt større studentervolumen på velfærdsuddannelserne,
som lærer, pædagog og sygeplejerske.
Hvis uddannelsesinstitutionerne skal have en
tydeligere rolle i at skabe fremtidens vækst og
velstand, er det nødvendigt at fastholde et tydeligt
fokus på erhvervslivets behov. Derfor skal der
satses på de umiddelbare synergier mellem tekniske
og merkantile erhvervsskoler, erhvervsakademier,
ingeniørhøjskoler og relevante miljøer i universitetssektoren
og disse institutioners samspil
med virksomhederne.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 72
øget foKus På KvAlItet I hele
uDDAnnelsessystemet
Udfordringen på uddannelsesområdet er, at flere
skal uddannes i en situation, hvor investeringsniveauet
ikke vil kunne følge med, og hvor adgangen
til lærerressourcer vil blive begrænset på
grund af den demografiske udvikling.
Samtidig er der behov for, at kvaliteten øges over
alt.
Vi skal derfor sikre, at investeringer foretages
præcist, at produktiviteten i uddannelsessystemet
forøges, og at anvendelse af nye løsninger
sættes i værk.
Der er tre områder, hvor en øget fokusering bør
fremmes :
For det første er der behov for mere fokus på kerneydelserne.
Der er som led i en række politiske
forlig afsat puljer til forskellige typer af indsats for
at fremme bestemte mål.
Det drejer sig f.eks. om praktikpladsopsøgende
virksomhed, virksomhedsopsøgende arbejde på
voksen-/efteruddannelsesområdet, etablering af
VEU-centre mv. De statslige bevillinger og projekter
bliver ofte fulgt af regionale investeringer.
resultatet er en projektoverflod, hvor alle har
vanskeligt ved skabe sig overblik.
beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede
Pct.
100
95
90
85
80
75
70
65
60
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
formålene med projekterne er ofte i orden, men
det er tvivlsomt, om resultaterne står mål med investeringerne.
Der er samlet investeret over 1 mia.
kr. til sådanne formål. Det bør vurderes, hvad der
er bæredygtigt og effektivt og overvejes, om en del
af midlerne kan anvendes til en forøgelse af kvaliteten
af kerneopgaverne. Nemlig at levere kvalificeret
undervisning til unge og medarbejdere, som
deltager i grund- eller efteruddannelse.
For det andet er der brug for, at udviklingen af
uddannelser sker i et tæt samspil mellem virksomheder
og uddannelsesinstitutioner. Videngrundlaget
for udvikling af uddannelser er ofte for
spinkelt og sker med utilstrækkelig kontakt med
aftagerne. resultatet er, at overgangen fra uddannelse
til beskæftigelse bliver dårlig. Det gælder
ikke mindst på det videregående uddannelsesområde.
For det tredje er der brug for en forbedring af
det løbende samspil mellem ressourcepersoner i
virksomhederne og lærerne på uddannelsesinstitutionerne.
Det gælder i forhold til varetagelse af
undervisning på uddannelserne og kompetenceudviklingen
i virksomhederne, men også i udviklingen
af uddannelserne, jf. ovenfor.
Endelig er der brug for at finde nye veje til at få
øget fokus på kerneydelsen, blandt andet gennem
arbejdstidens anvendelse.
2007
2008
<
Erhvervsfaglig
Korte videregående
Mellemlange videregående
Lange videregående
Anmærkning : Nyuddannede dækker
de personer, som har fået deres
højeste fuldførte uddannelse inden
for de seneste 12 måneder.
Kilde : UNI-C Statistik & Analys
SIDe 73 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
voKsen- og efteruDDAnnelse I toP
Den tid er ovre, hvor en grunduddannelse i de
unge år er tilstrækkelig til at kunne bidrage til
produktivitet og vækst gennem et helt arbejdsliv.
ændringer i teknologi, arbejdsorganisering og i
den globale arbejdsdeling forudsætter løbende
Virksomheder betaler størstedelen af VeU-udgifterne
offentligt reguleret
veu
Privat udbudt
veu
Komptencefonde
I alt
Mia. kr. Pct.
Stat 3,6 0 0 3,6 34
Virksomheder 2,2 4,4 * 0,3 7,0 * 66
Heraf offentlige virksomheder 0,6 - * 0 0,6 * 6
Heraf private virksomheder 1,6 4,4 0,3 6,3 60
I alt 5,9 4,4 * 0,3 10,6 * 100
DI ANALYSe
vedligeholdelse, fornyelse og forøgelse af arbejdsstyrkens
kompetencer. Det gælder alle typer af
medarbejdere.
faglærte og ufaglærte udgør op mod 80 pct. af arbejdsstyrken
i den private sektor. Samtidig er det
den del af arbejdsstyrken, som hyppigst skifter
≤ Kilde : Finanslov 2009, Statsregnskaber 2009 og Catinét-IFKA 2010
Anmærkning : Virksomheder dækker både over private og offentlige virksomheder. Idet op mod 94 pct. af deltagerbetalingen er afholdt af
arbejdsgivere (Trepartsrapport, 2006: 122), bliver deltagerbetaling erlagt af deltager ikke behandlet særskilt.
*De offentlige virksomheders udgifter til privat udbudt VEU er ikke kendt.
Jobrelateret efteruddannelse
Andel af 25 – 64-årige, der angiver at have deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger, 2008
Danmark
Schweiz
Island
Finland
Storbritannien
Norge
Holland
Slovenien
Østrig
EU15
Spanien
Estland
EU27
Cypern
Luxembourg
Tyskland
Tjekkiet
Frankrig
Irland
Belgien
Letland
Italien
Malta
Portugal
Litauen
Polen
Slovakiet
Ungarn
Grækenland
0 5 10 15 20 25 30 35
Pct.
<
Kilde : Eurostat, Labour Force
Survey
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 74
virksomhed og jobfunktion. Og de vil også i de
kommende år udgøre en markant del af arbejdsstyrken.
for de ufaglærte er målet at øge kompetencerne
gennem voksen-/efteruddannelse, herunder gerne
løfte en del af gruppen til et faglært niveau. for
de faglærte handler det om at udbygge kvalifikationer
og kompetencer på højere niveauer og skabe
grobund for, at flere faglærte kan komme i gang
med en videregående uddannelse.
En del af den nødvendige kompetenceudvikling
finder sted i tilknytning til medarbejdernes mange
skift i virksomhederne mht. jobindhold og
mellem virksomheder. Men der er også behov for
rammevilkår i uddannelsessystemet, som kan understøtte
og formalisere kompetenceudviklingen.
Danmark har et godt udgangspunkt. Der investeres
årligt omkring 15 mia. kr. i kompetenceudvikling
i tilknytning til jobbet. Omkring 2/3 heraf
finansieres af virksomhederne selv, mens det offentlige
bidrager med 1/3.
Der er behov for at fastholde denne indsats, men
også for at gøre det klogere og dermed billigere
at løfte denne opgave. Det kan bl.a. ske gennem
bedre udnyttelse af de muligheder, som ligger i de
nye teknologier, samt ved i højere grad at basere
kompetenceudviklingen på de kvalifikationer,
som den enkelte i forvejen har erhvervet i eller
uden for uddannelsessystemet.
SIDe 75 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
DI ANALYSe
77 INDLeDNING
77 INVeSTeRINGeR oG VÆKST
78 eN KoNKURReNCeDYGTIG SeLSKAbSSKAT
82 DIGITALe INVeSTeRINGeR
83 INVeSTeRINGeR I INfRASTRUKTUR
86 PLANLoVeNS RAMMeR foR INVeSTeRINGeR
87 KLIMA-, eNeRGI- oG MILJØINVeSTeRINGeR
SIDe 77
INVeSTeRINGeR
INDlEDNINg
Enhver økonomi har brug for investeringer for
at vokse. Danmark er i stærk konkurrence med
andre lande om at tiltrække investeringer – en
konkurrence, som det er afgørende, at vi klarer os
godt i. Investeringer har stor betydning for produktiviteten
og effektiviteten i et samfund. Det
gælder investeringer i både offentligt og privat
regi. Virksomhederne i dag er internationale. De
har datterselskaber og produktion i mange forskellige
lande. Det er derfor vigtigt, at vi skaber
nogle rammebetingelser, der tilskynder virksomhederne
til at investere i Danmark frem for i udlandet.
Samtidig skal de offentlige investeringer udformes,
så de understøtter samfundets værdiskabel-
faste bruttoinvesteringer
Ekskl. boliginvesteringer, gns. 2005 – 2008
Letland
Estland
Slovakiet
Slovenien
Litauen
Portugal
Tjekkiet
Spanien
Luxembourg
Ungarn
Polen
Østrig
Italien
Sverige
Danmark
Frankrig
Finland
Grækenland
Holland
Storbritannien
Irland
Tyskland
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
0 5 10 15 20 25 30
Andel af BNP
se bedst muligt. jo mere effektiv og velfungerende
den offentligt finansierede danske infrastruktur
er, jo mere attraktivt er det at drive virksomhed
i og ud fra Danmark. Det er derfor afgørende, at
den danske infrastruktur er konkurrencedygtig,
og at vi udnytter de muligheder, som digitalisering
og ny teknologi giver.
INVEStErINgEr Og VækSt
Investeringsniveauet i Danmark ligger nogenlunde
på niveau med gennemsnittet for sammenlignelige
europæiske lande. De nye østeuropæiske
lande har helt naturligt et højere investeringsniveau,
da kapitalapparatet i disse lande generelt er
mindre og af dårligere kvalitet. Den økonomiske
<
Kilde : Eurostat
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 78
Investeringernes bidrag til produktivitetsudviklingen
Markedsmæssig økonomi i alt, gennemsnitlig årlig vækst
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
1970
1975
1980
1985
1990
udvikling i disse lande består derfor i høj grad af
en indhentningsproces, hvor de lærer af mere udviklede
lande og investerer i stor stil.
for et højomkostningsland som Danmark er det
vigtigt at investere for at kunne skabe nyt og blive
stadig mere produktiv og bedre til at producere.
Hvis vi vil opretholde vores høje levestandard, er
det derfor afgørende, at der investeres, ellers bliver
andre lande hurtigt både dygtigere og mere
produktive end os.
Investeringer er en vigtig kilde til produktivitetsforbedringer.
Historisk har vi set, at investeringer
i maskiner, bygninger, transportmidler o.l.
kapitaludstyr har været en væsentlig drivkraft
bag produktivitetsstigninger. Siden midten af
1990’erne er investeringsomfanget dog ikke fulgt
med beskæftigelsesudviklingen. Mængden af kapital
per medarbejder er i perioder faldet, hvilket
har haft en betydelig negativ effekt på produktivitetsudviklingen.
Det er vigtigt, at vi i Danmark er i stand til at tiltrække
de dele af virksomhederne med den højeste
værdiskabelse.
En analyse fra øresundsinstituttet 25 har for nylig
vist, at to ud af tre internationale virksomheder
har valgt at placere deres nordiske hovedkontorer
i Sverige, mens det kun er godt hver fjerde, der har
nordisk hovedkontor i Danmark. københavn har
til trods for en fordelagtig geografisk placering,
Nordens største regionale befolkningsgrundlag
25 Øresundsinstituttet, The Location of Nordic and Global Headquarters 2010, 2010.
1995
2000
2005
<
It-kapital
Anden kapital (maskiner,
bygninger og transportmidler)
Kilde : Danmarks Statistik
og Nordens største lufthavn, ikke formået at udnytte
potentialet for tiltrækning af hovedkontorer.
tilstedeværelsen af et eller flere hovedkontorer
har stor betydning for økonomien og erhvervslivets
udvikling i et område. Et hovedkontor beskæftiger
i sig selv en større gruppe af særligt højt
kvalificerede medarbejdere. Men lige så vigtigt er
det, at der samtidig opstår en lang række af typisk
serviceprægede arbejdspladser i relation til hovedkontoret
og dets medarbejdere.
EN kONkUrrENcEDygtIg
SElSkabSSkat
Selskabsskatten spiller en vigtig rolle for tilskyndelsen
til at investere i et givent land. Selskabsskat
opkræves af virksomhedernes profit, før den
kan udbetales til ejerne, og driver på den måde en
kile ind mellem det afkast, virksomheden præsterer,
og det afkast den enkelte aktionær kan hente
hjem.
I et land hvor selskabsskatten – som i Danmark
– er 25 pct., kan et selskab, der i realiteten skaber
en profit på 16 pct. af en nyinvestering, reelt kun
levere sine investorer et afkast på 12 pct. En tilsvarende
virksomhed i nabolandet, der kun opkræver
20 pct. i selskabsskat, kan levere det samme
afkast til investorerne med en profit på blot 15 pct.
for investorerne er der altså umiddelbart ingen
forskel på at investere i de to lande, selvom den
ene virksomhed leverer et højere afkast før skat.
SIDe 79 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
selsKABssKAt er sKAt På ArBejDe
Via sin effekt på virksomhedernes incitament til
at placere investeringer er selskabsskat indirekte
en skat på arbejde ; blot skjult som lavere realløn.
Når der investeres mindre i et land, har det en negativ
effekt på reallønnen, fordi medarbejderne
bliver mindre produktive.
Dette bekræftes af en større empirisk undersøgelse
foretaget blandt 50.000 virksomheder fordelt
på ni europæiske lande 26 . Undersøgelsen viser, at
en stigning i selskabsskatten med én krone generelt
reducerer lønnen med 92 øre på langt sigt. I
dansk kontekst har Det økonomiske råd 27 beregnet,
at en lavere selskabsskat på sigt medfører højere
realløn som følge af et større kapitalapparat.
Når der investeres mere, øges skattegrundlaget.
Dette er en af forklaringerne på, at det samlede
provenutab ved lavere selskabsskat er betydeligt
lavere end det umiddelbare provenutab. En anden
forklaring er, at en stor del af de penge, der
anvendes på at sænke selskabsskatten finder vej
til statskassen igen via andre skatter og afgifter. På
den helt korte bane vil en reduktion af selskabsskatten
primært slå igennem på aktiekurserne
og de afledte skatteindtægter herfra. På længere
sigt vil højere realløn øge statens provenu fra både
indkomstskatter og forbrugsskatter. Det umiddelbare
provenutab fra lavere selskabsskat modvirkes
altså af øget økonomisk aktivitet.
Omvendt vil statens udgifter til overførselsindkomster
alt andet lige stige, når reallønnen for
de beskæftigede stiger. Satsreguleringen af over-
40 års dansk selskabsbeskatning
Selskabsskattene ekskl. kulbrinteskatterne
Andel af BFI Pct.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
’70 ’72 ’74 ’76 ’78 ’80 ’82 ’84 ’86 ’88 ’90 ’92 ’94 ’96 ’98 ’00 ’02 ’04 ’06 ’08
26 Arulampalam, W.; Devereux, M. and Maffini, G. (2007). The Incidence of Corporate Income Tax on Wages,
Oxford University Centre for Business Taxation Working Papers, 07/07.
27 DØR, Efterår 2008.
60
55
50
45
40
35
30
25
20
<
DI ANALYSe
førselsindkomsterne sikrer, at højere indkomster
hos personer i beskæftigelse også kommer personer
uden for arbejdsmarkedet til gode.
Provenuet fra selskabsskatten er de seneste årtier
steget nogenlunde i takt med, at selskabsskattesatsen
er sat ned og skattebasen udvidet via
stramninger i reglerne om koncerninterne lån,
sambeskatning, transfer pricing mm. Den danske
selskabsskattebase er i dag blandt de bredeste i
Europa.
DAnmArK hAlter efter uDlAnDet
Danmark er en lille, åben økonomi. Det er derfor
meningsløst at betragte den danske selskabsskat
uafhængig af udlandets. Med nutidens globale kapitalmarkeder
er det først og fremmest den danske
selskabsskattesats set i forhold til satserne i
udlandet, der er bestemmende for danske virksomheders
evne til at tiltrække kapital. Og her
kunne det se bedre ud.
gennem sidste halvdel af 1990’erne fulgte den
danske selskabsskat udviklingen i de øvrige små
og mellemstore lande med adgang til EU’s indre
marked. Efter årtusindskiftet er den gennemsnitlige
selskabsskat i de øvrige små og mellemstore
lande dog reduceret mere end den danske selskabsskattesats.
Det er relevant især at fokusere på de små og
mellemstore lande, altså at udelukke tyskland,
frankrig, Italien, Storbritannien og Spanien fra
sammenligningen, da de store lande kan tilbyde
Provenu
Selskabsskattesats (højre)
Kilde : Skatteministeriet og
Danmarks Statistik
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 80
europæiske selskabskatter
Pct.
38
36
34
32
30
28
26
24
22
20
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
et større hjemmemarked og derved har lettere
ved at tiltrække investeringer – og derfor kan have
en højere selskabsskat. generelt har de udnyttet
denne mulighed, hvorfor det samlede gennemsnit
for samtlige lande i det indre marked er et
par procentpoint højere end gennemsnittet for de
små og mellemstore lande.
at Danmark efter årtusindskiftet ikke er fulgt
med gennemsnittet i de øvrige små og mellemstore
lande har to forklaringer. Dels stod udviklingen
i Danmark stille i årene efter regeringsskiftet
i 2001 ; dels blev EU’s Indre marked i 2004
udvidet med indlemmelsen af en række øst- og
centraleuropæiske lande. Siden har regeringen
af to omgange sænket selskabsskattesatsen. Men
satsen er fortsat knap to procentpoint højere end
gennemsnittet i det indre marked – og ca. 3,5 procentpoint
højere end gennemsnittet for de små og
mellemstore lande.
Det er især EU’s udvidelse mod øst, der har øget
konkurrencen om virksomhedernes investeringer.
De første år efter udvidelsen blev de øst- og
centraleuropæiske lande givetvis betragtet som
usikre investeringslande og da de samtidig havde
et meget stort investeringsbehov, valgte man at
lokke investeringer til via en meget lav selskabsbeskatning.
Usikkerheden om investeringer i
disse lande bliver dog stadig mindre. De nye EUmedlemmer
kan tilbyde præcis samme adgang
til det indre marked, som de gamle – flere af dem
<
Danmark
EUs indre marked
EUs indre marked
(ekskl. de fem store lande)
Anmærkning : EUs indre marked
udgøres af medlemmer af den
europæiske union i det givne år
samt EFTA medlemmerne (dog
ekskl Liechtenstein). De fem store
lande er: Tyskland, Frankrig, Storbritannien,
Italien og Spanien.
Kilde : Eurostat, ”Taxation trends
in the European Union”, 2010
fra en bedre geografisk placering end Danmark.
flere af dem er allerede medlem af Euroen – og
de resterende bliver det i takt med at de opfylder
kriterierne. Og alle landene har bibeholdt en selskabsskat,
der ligger markant under den danske.
anskuet fra bestyrelseslokalet i New york, tokyo
eller beijing kan det derfor umiddelbart være
svært at se, hvorfor den næste investering, skal
placeres i Danmark, når lande som Slovakiet og
Slovenien kan tilbyde en økonomi i rivende udvikling,
euromedlemskab og en selskabsskat på
henholdsvis 19 pct. og 20 pct.
Danmark halter efterhånden så langt bagefter, at
også de store EU-lande er begyndt at blive en reel
trussel. I efteråret 2009 offentliggjorde den nytiltrådte
tyske regering en ambition om at afskaffe
den kommunale selskabsskat, hvilket – hvis det
lykkes – vil halvere den tyske selskabsskat til blot
15 pct. kun fem af landene i det indre marked har
i dag en sats, der kan matche dét. Endnu mangler
den tyske regering at fremlægge en plan for, hvordan
man påtænker at nå målet ; men at forslaget
er en del af regeringsgrundlaget, har allerede nu
betydning, når investorer og virksomheder skal
foretage langsigtede strategiske beslutninger. Historien
vil bevidne, at tyskland er villig til at foretage
endog ret dramatiske satsreguleringer, hvis
det vurderes at være nødvendigt. Således blev
satsen i 2008 reduceret med ni procentpoint på et
enkelt år.
SIDe 81 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Måske er de tyske ambitioner én af årsagerne
til, at den nyvalgte britiske regering som led i sin
økonomiske genopretningsplan har besluttet
gradvist at sænke den britiske selskabsskat fra 28
pct. til 24 pct. over de næste fire år (for de mindste
virksomheder reduceres satsen fra 21 til 20 pct.).
beslutningen kommer blot ét år efter, at den tidligere
labour-regering valgte at sænke satsen fra
30 pct. til 28 pct., og med finansminister george
Osbornes egne ord sker det, fordi ”selskabsskattesatser
sammenlignes jorden rundt, og lave satser fungerer
som reklamer for de lande, der indfører dem”.
Og Osborne vil have ”et skilt over den britiske økonomi,
der siger ’Open for Business’ ”.
Om under fire år kan Danmark altså se frem til,
at Storbritannien – med et hjemmemarked på ca.
62 mio. mennesker og et sprog, der tales af stort
set alle – kan tilbyde virksomheder og investorer
bedre skattemæssige forhold end Danmark. Og
hvem ved, hvor langt tyskland er med sine planer
til den tid ? Og hvad andre lande har taget af
skridt som reaktion herpå ? Der er en konkurrence
i gang, som Danmark ikke har råd til at tabe.
Nominelle og faktiske selskabsskattesatser
EU’s indre marked, 2008
Frankrig
Belgien
Italien
Storbritannien
Spanien
Tyskland
Luxembourg
Norge
Sverige
Portugal
Finland
Holland
Danmark
Østrig
Grækenland
Slovenien
Schweiz
Ungarn
Estland
Tjekkiet
Polen
Slovakiet
Rumænien
Island
Litauen
Letland
Irland
Cypern
Bulgarien
0 5 10 15 20 25 30 35
Pct.
<
Faktisk selskabsskat
Nominel selskabsskat
DI ANALYSe
Når det gælder selskabsskatten, så viser historien
tydeligt, at hvis man står stille, så svarer det til at
rykke bagud.
En analyse fra Pricewaterhousecoopers og Verdensbanken
viser tilmed, at den faktisk betalte
selskabsskat i de fleste europæiske lande er langt
under den nominelle sats. forskellen skyldes primært,
at skattebasen defineres forskelligt landene
imellem. I Danmark er selskabsskattebasen så
bred, at forskellen på den faktiske og nominelle
skattesats kun er tre point. Ser vi på den beregnede,
faktiske skattesats, er Danmark blandt de
lande i EU's indre marked, der beskatter virksomheder
hårdest.
Og Danmark har udfordringer med at kunne fastholde
investeringer – også mere end andre lande.
Som illustreret i kapitel 1, så er der de senere år
investeret 100 mia. kr. mere ud af landet end ind i
landet. tidligere har udviklingen i de ud- og indgående
investeringer ellers fulgtes ad, og det er
fortsat tendensen i de lande, som vi normalt sammenligner
os med.
note : ”Faktisk selskabsskat er baseret
på en PwC-modelberegning
(A/S eller ApS med 60 ansatte og
uden internationale aktiviteter)
EU's indre Marked består af EU- og
EFTA-landene. Malta og Lichtenstein
er ikke med i PwC-analysen.
Kilde : Eurostat samt
PricewaterhouseCoopers og
Verdensbanken ”Paying Taxes 2010
– The global picture”
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 82
Behov for et PosItIvt og foruDsIgelIgt
InvesterIngsmIljø
De seneste seks år har budt på betydelige regelstramninger
i forhold til koncerninterne lån, sambeskatningsregler,
transfer pricing mm., ligesom
skattereformen i 2009 i væsentligt omfang blev
finansieret gennem højere omkostninger på erhvervslivet
– omkostninger, der fra politisk side
ofte plæderes for, bør være endnu højere. Dette
bidrager alt sammen til at skabe usikkerhed om
investeringsmiljøet i Danmark, hvilket er meget
uheldigt, når det er det stik modsatte signal, der
er behov for at sende.
rIsIKovIllIg KAPItAl og InnovAtIv væKst
Den økonomiske krise har medført, at det private
marked for nye risikovillige investeringer er reduceret
dramatisk. Det er netop i nedgangskonjunkturer,
at det i særlig grad er nødvendigt, at offentlige
aktører omkring kapital til iværksættere
og kommercialisering er aktive og understøtter
flere nye virksomheder, spin-outs fra eksisterende
virksomheder samt yder støtte til kommercielt
perspektivrige projekter.
Når Vækstfonden fattes penge til investeringer,
rammer det markedet hårdt – og det gør det i særlig
grad, når det sker i perioder, hvor det private
marked også fattes penge. Derfor er der behov for
at se på, hvordan Vækstfonden kan arbejde efter
en konjunkturbaseret investeringsmodel, der
sikrer, at der er et marked for risikovillig kapital i
Danmark uanset konjunkturerne.
DIgItalE INVEStErINgEr
Digitalisering er et vigtigt redskab i værktøjskassen,
når vi skal håndtere flere af samfundets
centrale udfordringer. Det gælder blandt andet
den lave produktivitetsvækst, samt den offentlige
sektors mangel på arbejdskraft og stigende efterspørgsel
efter flere og bedre offentlige serviceydelser.
for at kunne høste gevinsterne ved digitalisering
kræver det både investeringer i en digital infrastruktur,
samt at vi bliver bedre til at udnytte de
muligheder, som teknologien giver.
En digital infrastruktur kan gøre kommunikation
mellem personer og systemer nemmere. Vi kan
her drage store fordele af at udnytte muligheden
for at få systemerne til at gøre ting automatisk,
så der kan frigøres arbejdskraft til andre opgaver.
Det kan f.eks. være et produktionsapparat, som
automatisk overvåges eller et software program,
der automatisk sender de rette informationer videre.
Danmark har i dag en høj udbredelse af højhastighedsforbindelser,
ligesom Danmark ligger højt
i internationale benchmarks over anvendelse af
informations-, kommunikations- og teleteknologier
(Ikt). Men på mange områder kunne udbredelsen
blive bedre, hvis vi var hurtigere til at
investere i ny teknologi og bedre til at gøre brug
af den teknologi, som vi allerede har investeret i.
øget fokus på de teknologiske muligheder og anvendelse,
herunder opkvalificering af medarbejderstaben,
vil kunne fremme en bedre udnyttelse
af Ikt-teknologierne.
Digitale løsninger kan i mange henseender medvirke
til en bedre, mere effektiv og mere fleksibel
løsning af mange opgaver. Eksempelvis kan
vi via internettet tilgå information og avanceret
kommunikation over lange afstande. Muligheder
som hjemmearbejdspladser, videokonferencer, elæringstilbud,
telemedicin, streaming af video og
nyheder, underholdning osv. er med til at mindske
betydningen af afstand yderligere. Internettet
giver os som medarbejder, borger, patient og forbruger
mulighed for at trække på en lang række
af informationer og forbrugsgoder uden at skulle
møde op fysisk – alt sammen med en lettere og
mere fleksibel hverdag til følge.
for den offentlige sektor handler det om at udbrede
brugen af teknologi. f.eks. bør digitale løsninger
ikke udelukkende anvendes til administrative
opgaver. Vi skal også til at anvende digitale løsninger
på de store, udgiftstunge serviceområder som
f.eks. ældrepleje, socialområdet, sundhedsområdet
og undervisningsområdet, hvor der er store
potentialer.
Ved at investere i it i undervisningssektoren kan
det f.eks. blive muligt, at gøre undervisningsforløbet
mere individuelt, hvilket kan fremme indlæringen
(f.eks. læsehastighed). Samtidig øger det
motivationen blandt eleverne til at bruge it.
På sundhedsområdet handler det om udbredelse
af telemedicin, hvor patienter i højere grad be-
SIDe 83 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
handles i eget hjem frem for at vente i en hospitalsseng.
Understøttende teknologi til behandling
i eget hjem øger ansvaret for egen behandling og
giver øget egenomsorg. Mange af de medicinske
patienter kan udskrives til ”udlæggelse i hjemmet”
efter første døgn, hvor de udredes og behandles.
Også på det sociale område vil investeringer i ny
teknologi kunne styrke både service og produktivitet.
I ældreplejen kan videokonferencer skabe
tryghed og øge kontakten med sundhedspersonalet.
gPS-teknologi kan gøre det lettere for personale
at have døren stående åben på plejehjem,
hvor der også bor demente. robotter, der kan
hjælpe med personlig hygiejne i ældreplejen, kan
medvirke til øget egenomsorg.
INVEStErINgEr
I INfraStrUktUr
Den trafikale infrastruktur udgør en helt afgørende
del af rammevilkårene for vækst og udvikling.
DI ANALYSe
transport indgår i alle dele af en velsmurt vækstkæde,
hvor medarbejdere, underleverandører og
slutbrugere på nære eller fjerne markeder alle er
afhængige af en velfungerende infrastruktur.
I internationale sammenligninger vurderes den
danske infrastruktur fortsat at være relativ god,
men i de senere år er svaghederne begyndt at dukke
op. I World Economic forums årlige sammenligning
af landenes konkurrenceevne, herunder
også kvaliteten af infrastrukturen, har Danmark
gennem flere år været placeret i top 10, men i løbet
af meget få år er vi rykket fem pladser ned af listen
og er i 2010 nummer 12.
Hvis Danmark skal være et attraktivt land at drive
virksomhed i og ud fra, skal de trafikale forbindelser
fungere på alle niveauer, både lokalt, mellem
byer, nationalt og globalt. alle rejser starter lokalt
uanset om destinationen er brande, bremen eller
beijing. Det er vigtigt for erhvervslivets udvikling
og vækst, at der er gode muligheder for både varer
og personer til og fra markeder både i og uden for
Europa.
Danmark har en stærk infrastruktur – men vi overhales af andre
Vurdering af infrastrukturkvalitet
Placering 2008 2009 2010
1 Tyskland Tyskland Tyskland
2 Frankrig Frankrig Hongkong
3 Singapore Schweiz Frankrig
4 Schweiz Singapore Singapore
5 Hongkong Hongkong Schweiz
6 USA Canada Forenede Arabiske Emirater
7 Danmark USA Canada
8 Canada Danmark USA
9 Japan Finland Østrig
10 Finland Østrig Finland
11 Holland Japan Island
12 Sverige Holland Danmark
≤ Anmærkning: Rangeringen er dannet på baggrund af vurderinger af forskellige infrastrukturer. Den trafikale infrastruktur udgør fem af i alt
syv specifikke kategorier. Herudover er der en enkelt generel kategori.
Kilde : World Economic Forum. ”The Global Competitiveness Report” 07/08, 08/09 og 09/10
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 84
Danmark placeret i udkanten af europa
Antal mennesker, der kan nås med tog indenfor en given tidsramme
geogrAfIsK PlAcerIng I KAnten Af euroPAs
ProDuKtIonsKerne
Danmark er ikke centralt placeret i Europas produktionskerne.
Vi har længere til kunder, underleverandører,
samarbejdspartnere og potentielle
medarbejdere end virksomheder i flere andre
dele af Europa. Det gælder både, når transporten
foregår ad vej og bane.
gode transportforbindelser kan kompensere for
den geografiske placering. Det er derfor vigtigt, at
det danske transportsystem fungerer bedst muligt
og bliver en naturlig del af et velfungerende
europæisk transportsystem.
Indeks, 2010 =100
250
200
150
100
London
Paris
Amsterdam
Hamborg
Madrid
København
Stockholm
2010
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Stigende trængsel på de danske veje
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
stIgenDe trængsel
trafikale flaskehalse præger allerede i dag det
danske vækstpotentiale. trængslen på de danske
veje udgør et stadig stigende problem – særligt i
området omkring københavn og i trekantsområdet.
I dag spilder erhvervslivet årligt ca. 75.000 arbejdstimer
pr. dag på grund af trængsel. Med 228
arbejdsdage i 2010 svarer det til ca. 16 mio. arbejdstimer
spildt på landevejene. De tabte timer
afspejler ikke de samlede arbejdstimer, der bliver
brugt på landevejene, men kun ekstratimer som
følge af trængsel. trængselseffekterne svarer til,
2018
2019
2020
Mio.
<
<
4 timer
2 timer
Kilde : www.rejseplanen.dk,
www.destatis.de, www.scb.se
og DI-beregninger
Årlig trafikvækst på 3,0 pct.
Årlig trafikvækst på 2,2 pct.
Årlig trafikvækst på 1,5 pct.
Årlig trafikvækst på 1 pct.
Kilde : Infrastrukturkommissionen,
Vejdirektoratet og DI beregninger
SIDe 85 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
at 10.000 fuldtidsbeskæftigede sidder fast i trafikken.
28
Hvis spildtimerne i trafikken kunne veksles til effektive
arbejdstimer, ville produktivitetsniveauet
i den markedsmæssige økonomi kunne hæves
med 0,5 pct. frem mod 2020 forventes det, at
trængslen kan blive mere end fordoblet i takt med
øget økonomisk aktivitet. Således forventes problemerne
med trængsel at medføre, at erhvervslivet
i 2020 spilder lønnet arbejdstid svarende til
20.000 – 25.000 fuldtidsbeskæftigede i trafikken.
foruden erhvervslivets direkte tab af arbejdstimer
har problemerne med trængsel yderligere
uheldige konsekvenser. Danskerne oplever også
trængselsproblemerne, både når de skal til og fra
arbejde, samt når der skal handles ind eller køres
til fritidsaktiviteter. Den private spildtid i trafikken
giver et velfærdstab, da den tabte tid kunne
være blevet brugt på andre nyttige gøremål, herunder
f.eks. øget arbejdstid. På længere sigt vil
øget trængsel hæmme arbejdsudbuddet, idet
medarbejdernes mobilitet begrænses. En reduktion
af det geografiske arbejdsmarked mindsker
sandsynlighederne for det rette match mellem
lønmodtagernes kvalifikationer og virksomhedernes
behov, hvilket vil have en negativ effekt på
produktivitetsudviklingen.
Trafik- og økonomisk vækst
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
1983 1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
28
Under forudsætning af at trængselstid er fuld spildtid. Dette er dog et overkantskøn, idet det er muligt f.eks. at udføre
telefonopkald mv. under transporten.
29
OECD Economic Surveys. Denmark, november 2009.
30
Ikke alle OECD’s effekter vedrører infrastruktur i form af veje og jernbaner, men også elforsyning, internet, telefon mv.
<
BNP
Trafikmængden
note : Trafikmængden dækker
al trafik af danske køretøjer på
danske veje.
Kilde : Danmarks Statistik
og Vejdirektoratet
DI ANALYSe
I praksis vil det næppe være muligt at afskaffe al
spildtid i trafikken, men med den rette planlægning
og investeringer kan vi komme et godt stykke
af vejen.
En del af løsningen på fremtidens trafikale udfordringer
er at udbrede brugen af intelligente transportsystemer
(ItS). Ved at udnytte mulighederne
i systemer, der integrerer informations- og kommunikationsteknologier
i transportinfrastruktur
og køretøjer er det muligt, at opnå en bedre og
mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen.
InfrAstruKtur og væKst
Historisk har vi haft en meget nær sammenhæng
mellem økonomisk vækst og stigningen i trafikmængden.
Denne sammenhæng må vi også forvente
at se fremadrettet – og sandsynligvis i forstærket
form, idet pendlingen til og fra arbejde
foregår over stadig længere afstande, eksport og
import foregår med stadig fjernere markeder og
konkurrencen om tilgængelighed skærpes.
OEcD 29 har for nylig påpeget at investeringer i
infrastruktur ofte øger den økonomiske vækst
mere end den direkte investeringsaktivitet giver
anledning til 30 . Ud over de direkte effekter i form
af mindre trængsel og øget mobilitet bidrager et
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 86
velfungerende transportsystem til vækst ad en
række øvrige kanaler. I Storbritannien har man
beskrevet disse effekter i det omfattende Eddington
transport Study 31 , hvor det konkluderes, at
de afledte positive effekter ved et velfungerende
transportsystem tæller :
— tiltrækning af nye investeringer og stordriftsfordele
– f.eks. i forhold til logistik- og lagerfunktioner
— Nye muligheder for klyngedannelser og videndeling
– f.eks. mellem forsknings- og udviklingsmiljøer
samt mellem virksomheder
på tværs af brancher.
— øget konkurrence – f.eks. fordi udbuddet af
underleverandører og dermed konkurrencen
mellem disse øges.
— øget mulighed for specialisering og arbejdsdeling,
der kan styrke konkurrenceevnen globalt.
— øget tiltrækning og fastholdelse af udenlandske
virksomheder.
PlaNlOVENS raMMEr fOr
INVEStErINgEr
Den fysiske planlægning er helt central for at
skabe gode rammer for vækst. Planlægningen er
selve de fysiske rammer for udviklingen og for
hvilke investeringer, der kan gøres. I planlægningen
fastlægges, hvad de enkelte arealer kan og må
anvendes til.
Der er ingen tvivl om, at i de kommende årtier vil
spørgsmålet om anvendelse af de danske arealer
til stadighed få mere relevans. Hvor meget skal
bruges til erhvervsarealer, fødevareproduktion,
boligområder og ikke mindst naturområder ? En
moderne planlov skal kunne angive retning for,
hvordan den mest hensigtsmæssige fordeling –
samfundsøkonomisk såvel som miljømæssigt – af
de danske arealer kan opnås.
Der er behov for en planlægning, som understøtter
og fremmer vækst og velfærd i samfundet.
31 HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Main report: Transport’s role in sustainingthe UK’s productivity
and competitiveness.
griber man det rigtigt an, kan planlægningen understøtte
vækst og innovation ved på forhånd at
afklare en række stedbundne forhold, som ellers
kunne vanskeliggøre en udvikling på det givne
sted.
Dertil kommer, at det ofte overses, at planlægning
af et areal samtidig har betydning for, hvad
naboarealer kan og må anvendes til. Udlæg af et
område til boliger udelukker for eksempel, at naboarealer
anvendes til støjende aktiviteter. Udlæg
til motorvej gør, at naboarealer bliver attraktive
for eksempelvis transportvirksomheder.
Siden den nuværende planlov blev indført, er der
sket en lang række forandringer i den danske erhvervsstruktur.
Disse udviklingstendenser betyder,
at planloven i dag har behov for et gennemsyn
og en modernisering. I en sådan modernisering er
der flere udfordringer, som bør adresseres :
> Realistisk planlægning
for at få en hensigtsmæssig anvendelse af arealer
er det nødvendigt at have en realistisk planlægning.
Mange planer bliver i dag aldrig til noget,
fordi de ikke tog udgangspunkt i reelle behov og
ønsker i samfundet. Sådanne planer kan tværtimod
blokere for en fornuftig udvikling af området.
Det er derfor nødvendigt med en planlov, der
udviser en vis fleksibilitet med hensyn til mulighederne
for udnyttelse af arealerne.
> Processen er en bremse på vækst
for at et areal kan udvikles, skal det først planlægges
til den ønskede anvendelse. Planlægning
er en langsommelig og omstændelig proces. I
praksis kan planlægningsprocessen således være
en bremse for vækst og udvikling, som fører til, at
investeringer lægges i andre lande med hurtigere
systemer. Der er således behov for en planlov,
der giver en vis mulighed for standardiserede og
simplere ansøgningsprocedurer.
> Behov for innovative erhvervs-
og bolig områder
traditionelt har man af hensyn til forhold, som
eksempelvis støj, lugt og luftkvalitet, ønsket at adskille
erhverv fra andre byfunktioner.
SIDe 87 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Imidlertid har det vist sig, at blandede byfunktioner
ofte giver attraktive bymiljøer. Den teknologiske
udvikling har betydet, at mange typer erhvervsvirksomheder
i dag kan placeres sammen
med f.eks. institutioner, etageboliger m.v. uden,
at der opstår konflikter i anvendelsen af arealerne.En
moderne planlov skal således understøtte
mangfoldige bymiljøer, der samtidig understøtter
innovative virksomheder.
> Virksomheder med særlige behov
fremover vil der fortsat være en gruppe virksomheder
med behov for at være placeret i byområder,
men som har produktionsvilkår, som er svært
forenelige med almindelige boligområder. Det er
væsentligt at sikre disse virksomheders fortsatte
vækst og udvikling ved at give optimale rammer
gennem omhyggelig planlægning.
klIMa-, ENErgI- Og
MIljøINVEStErINgEr
Investeringer i klima, energi og miljø har to formål.
gennem investeringerne er det et centralt
mål at fremme bedre klima- og miljømæssige løsninger
og højere energieffektivitet. Dette skal ske
samtidig med, at der opnås det højest mulige afkast
af investeringerne gennem nye produkter og
løsninger, der kan afsættes internationalt.
Investeringernes overordnede mål bør være at
forbedre danske virksomheders konkurrenceevne
og innovationskraft og dermed styrke grundlaget
for en bred dansk vækst. Hvis ikke vi har
virksomhedernes konkurrenceevne og innovationsrammer
for øje, mister vi fundamentet for at
skabe nye og bedre løsninger.
Nye smarte produkter og løsninger opstår sjældent
ud af ingenting. Virksomheder, der bruger
meget energi, og virksomheder, der har miljømæssige
udfordringer, er omdrejningspunktet
som aftagere og samarbejdspartnere for de forsknings-
og udviklingsmiljøer, der leverer nye grønne
løsninger. En dansk strategi for investeringer
inden for klima, energi og miljø bør derfor tage af-
DI ANALYSe
sæt i såvel aftagernes mulighed for at efterspørge
innovative løsninger, som leverandørernes mulighed
for at udvikle og markedsmodne løsningerne.
De mere traditionelle industrier fungerer som
både underleverandører og kunder hos de såkaldt
”grønne” virksomheder. Det er gennem et solidt
hjemmemarked for de grønne virksomheder, at
der skabes et fundament for succes på eksportmarkederne.
gennem udvikling af synergierne og
samspillet mellem de traditionelle og de grønne
teknologi- og løsningsvirksomheder er det muligt
at skabe fundamentet for bred, langsigtet og bæredygtig
vækst.
store InvesterInger I energIeffeKtIvItet
Energiintensitet og energieffektivitet er ikke
modsætninger. Danske energiintensive virksomheder
er globale foregangsvirksomheder i forhold
til energieffektivitet. Det er resultatet af mange
års investeringer i energieffektiviseringer, -ledelse
og -styring.
De traditionelle virksomheder har i forbindelse
med deres drifts- og investeringsbeslutninger et
stort potentiale for løbende at aftage den grønnere
og mere effektive teknologi, så der skabes
mulighed for at effektivisere ressourceforbruget.
yderligere investeringer i mere energieffektive
løsninger i fremstillingsvirksomhederne og
i energieffektiviseringer i energiproduktionen
kan styrke konkurrenceevnen og sikre et fortsat
grundlag for fremstillingsindustrien i Danmark.
regulering af energiforbruget er en balancegang,
hvor der fra politisk side skal ageres med forsigtighed.
Det er derfor vigtigt, at der i alle henseender
tages højde for de dynamiske og internationale
vilkår, som danske virksomheder er underlagt,
når der reguleres. for at virksomhederne kan
opretholde et markedsdrivende investeringsniveau,
er det afgørende, at de ikke udsættes for et
afgifts- og skattetryk, der stiller dem markeds- og
konkurrencemæssigt dårligere end deres globale
modspillere.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 88
energiintensitet for industrien i europa 2007
Bulgarien
Finland
Rumænien
Slovakiet
Letland
Luxembourg
Polen
Tyrkiet
Tjekkiet
Cypern
Estland
Portugal
Belgien
Kroatien
Slovenien
Sverige
Litauen
Grækenland
Spanien
Ungarn
Holland
Østrig
EU 27
Frankrig
Italien
EU 15
Storbritannien
Tyskland
Danmark
Norge
Irland
Schweiz
Malta
0 5 10 15 20 25 30
TJ pr. mio. Euro
offentlIge forsynIngsvIrKsomheDer
forsyningssektorerne er et væsentligt markedssegment
for de energi-, klima- og miljøteknologiske
virksomheder.
Offentlige investeringer bør tilstræbe at sætte nye
internationale standarder. I mange klima-, energi-
og miljøsammenhænge vil kvaliteten af mange offentlige
tiltag gradvist stige i de kommende år. Et
godt eksempel er bygningsreglementet, hvor der
allerede nu foreligger planlagte, løbende skærpelser
af bygningernes energieffektivitet.
Offentlige aftageres dispositioner har afgørende
indflydelse på, hvordan markedet folder sig ud.
Passive indkøbere får et statisk marked og ingen
ny produktudvikling, mens proaktive aftagere
indgår i en kvalificeret og udviklende dialog med
leverandørerne. Der skal derfor sættes nye standarder
for offentlig-privat innovation. fokus på
udviklingsaktiviteter er et vigtigt element i at sikre
omkostningseffektiv drift af forsyningerne og kan
ikke ses som en tilknyttet og uafhængig aktivitet.
<
Kilde : Eurostat
De offentlige energi-, vand- og trafiksystemer er
alle funderet på en infrastruktur og teknologiske
muligheder, der blev fastlagt for flere årtier siden.
for alle disse systemer er det muligt at investere
i intelligente systemer. En hurtig og konsekvent
implementering af intelligente systemer vil skabe
nye og unikke muligheder for vækst, bedre løsninger
og mere effektiv drift.
gennem stabile investeringsvilkår, offentlig regulering
for privat decentral energiproduktion
og muligheder for kombinerede energiløsninger
skal rammerne for udbredelsen af det intelligente
energisystem sikres, så potentialet i varierende
energipriser udnyttes. Det er samtidig afgørende
at have fokus på den internationale energiinfrastruktur,
idet det vurderes, at denne er helt afgørende
for en omkostningseffektiv udbygning med
vedvarende energi, hvor energiproduktionen er
fluktuerende.
Inden for alle offentlige forsyningssystemer er der
brug for såvel intelligente systemer som en øget
SIDe 89 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
markedsgørelse, så nye anvendelser kan udvikles
og implementeres på markedet.
Med vedtagelsen af vandsektorloven er der skabt
nye rammevilkår for vandselskaberne, som tilsiger
øget omkostningsfokus. Samtidig skal selskaberne
leve op til de statslige og kommunale miljømål.
Selskaberne skal således i de kommende
DI ANALYSe
år kunne levere miljømæssigt fremtidssikrede og
omkostningseffektive løsninger.
tilsvarende er en markedsgørelse af affaldsområdet
i gang. I affaldssektoren skal det sikres, at forskellige
elementer i affald udnyttes bedst muligt,
enten gennem genanvendelse eller forbrænding.
91 INDLeDNING
91 DeN INNoVATIoNSPoLITISKe VeJ TIL VÆKST
98 DeT offeNTLIGe INNoVATIoNSSYSTeM
99 foRSKNING oG UDVIKLING
102 PATeNTReTTIGHeDeR
SIDe 91
VIDeN oG INNoVATIoN
INDlEDNINg
Som højomkostningsland skal Danmark leve af
viden og nyskabelse – når de andre er billigere,
skal vi være bedre og smartere. Innovation er
danske virksomheders vej til ny succes på de globale
markeder.
Dette kapitel beskriver derfor, hvordan Danmark
igen kan få øget vækst og velstand gennem en helt
ny måde at tænke og arbejde politisk med innovation.
Innovation er ikke en særskilt aktivitet, der skal
foregå i en udviklingsafdeling i virksomheden,
eller politisk alene skal varetages gennem nogle
snævre innovationsaktiviteter i Videnskabsministeriet.
fremtidens innovation er altfavnende og
skal være gennemsyret i alt, hvad vi gør.
Virksomhedernes innovationskraft bliver mere
og mere vigtig for, at virksomheden kan klare sig
i den globale konkurrence. Således mener knap
70 pct. af virksomhederne, at innovation har stor
eller afgørende betydning for virksomhedens
vækst 32 . Helt nye tal fra forsknings- og Innovationsstyrelsen
bekræfter dette, idet 49 pct. af
virksomhederne mener, at kravene til hele tiden
at udvikle nye produkter og processer, vil vokse
fremover. 33
Et innovativt Danmark kræver, at vi er i front
med erhvervsrelevant forskning i offentligt regi,
og at der samtidig er rammebetingelser, der understøtter
en stor privat forskningsindsats.
ligeledes er det afgørende, at det offentlige innovationssystem
giver afkast, og at vi i Danmark er i
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
32
DI’s Virksomhedspanel, juni 2010
33
Forsknings- og innovationsstyrelsen: Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010.
front mht. at udvikle og implementere den nyeste
viden og teknologi.
Men uden et internationalt effektivt patentsystem
falder det hele til jorden. Uden ordentlig sikring
af rettighederne begrænses tilskyndelsen til
at investere i forskning, udvikling og innovation.
Med disse temaer sætter vi i dette kapitel fokus
på, hvordan vi sikrer Danmark til i fremtiden at
være et førende vidensland.
DEN INNOVatIONSPOlItISkE
VEj tIl VækSt
Visionen er, at Danmark skal være verdens bedste
land at bedrive innovation og vækstvirksomhed i.
Det realiseres ved, at alle relevante aktører, private
som offentlige, arbejder proaktivt for at skabe
de bedste rammer og betingelser for, at virksomhederne
kan innovere og være på forkant med
den globale konkurrence.
Danmark har brug for en egentlig innovationspolitik,
der går på tværs af hele det offentlige system.
Vi har behov for en samlet national innovationspolitik,
hvor vi tager stilling til, hvad vi vil med
innovationen, hvordan Danmark skal placere sig
internationalt, hvilken rolle det offentlige skal
spille og ikke mindst hvordan, det skal gøres. Det
sidste er svært, for ud over de konkrete virkemidler
kræver det stillingtagen til spørgsmål som intellektuelle
rettigheder, statsstøtte, potentiel konkurrenceforvridning,
målgrupper og meget mere.
Men det er nødvendigt !
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 92
fremtidens nationale innovationspolitik kræver
både en langsigtet mentalitetsændring og en
række konkrete handlinger her og nu med afsæt i
nedenstående værdier :
1. Danmark – offentlig som privat sektor – skal
opdyrke og udvikle et meget stærkere innovativt
mindset, der skaber lyst og mod til forandring
og fornyelse.
2. Vi skal have flyttet innovation fra at være et
business-fænomen i erhvervslivet, der i befolkningen
er meget fjernt og oftest associeres
med varm luft, til en ”livsnødvendig” kompetence
i skoler, videninstitutioner, offentlig administration
og erhvervsliv.
3. Enhver ansat på arbejdsmarkedet skal være vidende
om og opsøgende over for de muligheder,
der må opstå for at forbedre erhvervslivets
betingelser for at skabe innovation.
4. I alle erhvervsrelevante love og regler samt
etablerede praksisser i den offentlige sektors
samspil med erhvervslivet skal der gennemføres
et 360 graders eftersyn med innovationsbriller.
Et 360 graders innovationseftersyn
skal vurdere, hvordan love, regler og praksisser
i højere grad kan fremme betingelserne for
mere og bedre innovation i erhvervslivet.
Innovationens byggeklodser
Dygtigere medarbejdere
Lavere skat
Mere og bedre viden til rådighed
Bedre ledelse
Øget adgang til kapital
Systematisk gennemgang af love og regler
så de fremmer og ikke hæmmer innovation
Øget mangfoldighed
Den offentlige sektor som mere kompetent
samarbejdspartner
Lettere adgang til markeder over hele verden
0 10 20 30 40 50 60 70
Pct.
Der er behov for at tænke innovationspolitik i
bred forstand frem for i den traditionelle snævre
forstand. I en nylig DI-undersøgelse, angiver DI’s
medlemmer ”dygtige medarbejdere” som det område,
der skal prioriteres højest, hvis innovationsniveauet
i Danmark skal løftes. Derefter følger lavere
skat, mere og bedre viden til rådighed, bedre
ledelse og øget adgang til kapital. kun otte pct. angiver,
at flere offentlige investeringer i innovation
bør prioriteres højest.
Innovationens begreber
og definitioner
Innovation og innovationsprocesser : Innovation
er nye eller forbedrede produkter, services,
processer eller koncepter, der, via en succesfuld
innovationsproces fra ide over udvikling til salg, kan
kommercialiseres.
Innovationspolitik : Innovationspolitik handler ikke
om at udføre innovation, men om at skabe bedre
vilkår og betingelser for virksomhedernes innovationsaktiviteter.
Hvilke områder, mener du, skal prioriteres højest for at løfte innovationsniveauet i det danske samfund?
<
Kilde : DI’s virksomhedspanel.
Survey blandt 395 medlemsvirksomheder,
juni 2010
SIDe 93 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
360 grADers InnovAtIonseftersyn
Vi bør i Danmark begynde på et 360 graders innovationseftersyn
af vores regulering, lovgivning og
regler med henblik på at ændre på eksisterende
lovgivning, så den fremmer virksomhedernes innovation.
Ethvert politikområde påvirker virksomheders
innovationsmuligheder, fordi offentlige aktiviteter
regulerer adfærd. Det gælder også virksomhedernes
innovative adfærd, hvad enten det er i
retning af mere innovation eller mindre.
lovgivning og regler har således helt afgørende
betydning for virksomhedernes innovationsevne
og er typisk udarbejdet i de forskellige ressortministerier.
Det betyder, at lovgivningen ikke
altid gennemtænkes i forhold til afledte hensyn
som f.eks. innovation. Miljøpolitikken beskytter
således miljøet i samspil med de forskellige
interessenter, men er næppe sjældent evalueret i
forhold til det formål at fremme innovation. Det
skal heller ikke være hovedmålet, men når netop
innovation og udvikling er en afgørende kilde til
ny vækst, hvorfor så ikke tænke det ind i regler og
love mv. ?
De virksomhedsinterne innovationsfaktorer som
kompetenceniveau, viden, tid, økonomi og ledelse
påvirkes af en lang række af de politisk bestemte
rammebetingelser som eksempelvis :
— konkurrencelovgivning
— Intellektuelle ejendomsrettigheder (IP)
— Miljø
— Energi og klima
— Uddannelse
— arbejdsmarked
— Integration
— It og tele
— kultur
— afsætning
— Statsstøtteregler
— Offentligt-Privat samspil
— Udbudsregler
— Offentlig indkøbspolitik
— regional erhvervsudvikling
— Sundhedspolitik
— Erhvervsuddannelser
— Infrastruktur
— Skattelovgivning
DI ANALYSe
Styrkelse af rammevilkårene for innovation
handler således ikke alene om snævre innovationsfremmende
foranstaltninger, men om at indtænke
innovation bredt i politikformuleringen
inden for alle erhvervsrelevante ressortområder.
rAmmerne for fremtIDens
InnovAtIonsPolItIK
Opgaven med fremtidens innovationspolitik bør
forankres i et nyt Nationalt rundbord for Innovation.
Det skal være et uafhængigt og uvildigt forum
bestående af ledere fra erhvervslivet, politikere
og eksperter, der kan se visioner, muligheder
og behov for dansk innovationspolitik på en ny og
anden måde, end vi kender det i dag.
Det Nationale rundbord for Innovation skal
have retningsgivende kompetence i forhold til
de offentlige innovationsaktiviteter og -programmer
på tværs af ministerier, have mulighed for at
prioritere indsatser i forhold til hinanden samt
rådgive folketinget om innovation. I forhold til
det eksisterende system er det åbenbart, at det
som minimum omfatter rådet for teknologi og
Innovation, Danmarks Vækstråd, de regionale
vækstfora, fornyelsesfonden samt sektorspecifikke
programmer, men kan og bør dække langt
bredere. Det Nationale rundbord for Innovation
bør tage stilling til, hvordan innovationssystemet
bør se ud og udvikle sig i fremtiden.
regeringens nye strategioplæg med 37 initiativer,
der skal styrke rammerne for virksomhedernes
innovationsaktiviteter, bygger videre på det offentlige
innovationssystemet. Oplægget indeholder
en række lovende tiltag. Særligt positivt er
det, at strategien etablerer en samlet indgang til
alle relevante offentlige innovationstilbud. regeringen
vil desuden tilbyde virksomheder et udvidet
innovationstjek, der blandt andet kan foretages
af private rådgivere. Det er en spændende
nyskabelse i det danske innovationssystem, at
de private rådgivere inddrages så direkte. Som
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 94
en videreudvikling af oplægget bør det endvidere
drøftes, hvordan Danmark som det første land i
verden systematisk gennemarbejder regler, love
og politikker på erhvervsrelevante områder med
det formål at skabe bedre betingelser for øget innovation
i den private sektor.
hurtIgere, BeDre og smArtere
Særligt når der er tale om innovationspolitik, er vi
forpligtede til at sørge for, at politikken i sig selv
er innovativ. Den globale innovationskamp er en
kamp om at gøre det hurtigere, bedre og smartere
end de andre. Det er et vilkår for at drive virksomhed
– og derfor er det også et vilkår for at drive
innovationspolitik.
I dansk forstand betyder det, at gøre det bedre
end de andre, at vi – forenklet sagt – skal leve af
såkaldte up-market produkter. Det er produkter,
der kan sælges til en pris mindst 15 pct. højere end
tilsvarende hos konkurrenterne. Det kan ofte kun
lade sig gøre, hvis produktet har et videnindhold
i form af teknologi, design eller oplevelser, der er
unikt.
Hurtigere betyder, at konkurrencen skærpes, og
de andre bliver dygtigere og dygtigere. Derfor er
det ikke nok at levere det bedste – det skal også
ske først. Der er ikke længere tid til at rulle nye
produkter ud over et halvt til et helt år. Produktet
vil, før vi aner det, være kopieret og overhalet inden
om. Derfor kan vi godt begynde at indstille os
på, at tEMPO, i endnu højere grad end vi er vant
til, bliver et mantra i erhvervslivet i de kommende
år. Det kommer de fleste på det private arbejdsmarked
til at mærke. for innovationspolitikkens
vedkommende kræver det en hurtig offentlig forvaltning.
at gøre tingene på en smartere måde er nok det
sværeste at få et fast greb om, men differentiering
og kreativitet er nøgleord – og det er sandsynligt,
at den såkaldte oplevelsesøkonomi får større forretningsmæssig
betydning, end vi lige nu forestiller
os. at gøre tingene forretningsmæssigt smartere
vil ske som et output af kombinationer af
variable fra en række dimensioner :
— En dimension, der handler om faglig viden
med forskning, uddannelse, kompetencer og
læring som omdrejningspunkter.
— En dimension, der handler om kreativitet
med teknologi, design, konceptudvikling og
markedsføring som omdrejningspunkter.
— En dimension, der handler om metode (åben
eller lukket) med brugere, kunder, leverandører,
’lead users’ og medarbejdere som omdrejningspunkt.
— Og en dimension, der handler om forretningsudvikling
med strategi, proces, kerneværdikæder,
eksterne partnerskaber, positionering
og fokusering som omdrejningspunkter.
En national innovationspolitik bør formå at levere
rammer og ideer til dette, så virksomhedernes
mulighed for at kombinere alle variable og dimensioner
styrkes.
yderligere er de virkemidler og aktiviteter, vi i dag
bruger i Danmark, stort set de samme, som de
bruger i andre lande. Vi er derfor nødt til at se på,
om vi kan finde på helt nye måder at understøtte
innovationen på.
oecD’s InnovAtIonsstrAtegI 2010
Der kan hentes meget inspiration i OEcD’s nye
innovationsstrategi til tænkningen af fremtidens
innovationspolitik.
I OEcD’s nye og meget ambitiøse innovationsstrategi
fastslås det, at innovation i sidste ende –
og i stadig højere grad – er afgørende for at kunne
skabe vækst, sikre nye arbejdspladser og bedre
levevilkår.
OEcD anbefaler, at den offentlige sektor er en aktiv
medspiller i udviklingen af rammerne og betingelserne
for innovation i det private erhvervsliv.
for at styrke innovationen anbefaler OEcD
blandt andet, at landene :
SIDe 95 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
— Udvikler innovationsfremmende standarder
og smart regulering.
— reducerer adgangsbarrierer for iværksættere
til markedet ved at forenkle og begrænse opstartsregulativer
og administrative byrder.
— gennemfører strukturpolitiske reformer – for
eksempel ved at bortskaffe de regler og love,
der står i vejen for innovation og iværksætteri
eller ved at foretage vækstorienterede skattereformer.
— bliver bedre til at anvende offentligt indkøb
som innovationsdriver.
— fremmer udbredelsen af viden ved at åbne
arbejdsmarkedet op for udenlandsk arbejdskraft.
— Sikrer at skattesystemet ikke straffer mobil
kompetent arbejdskraft.
— Sikrer at migrationssystemet for højtuddannede
er gennemsigtigt og enkelt.
— genopretter et sundt finansieringssystem, der
giver plads til risikovillig kapital, langsigtede
investeringer og iværksætteri.
— Sikrer at de immaterielle rettigheder kan beskyttes
og håndhæves.
— anerkender universiteternes betydning for
innovationen og arbejder på at sikre deres uafhængighed,
indbyrdes konkurrence, kvalitet,
iværksætterkultur og fleksibilitet.
— forbedrer værktøjerne til måling af innovation,
så det bliver muligt at evaluere i hvor høj
grad enkelte politiske tiltag reelt har haft en
effekt på innovationen.
Det er en afgørende pointe i OEcD’s innovationsstrategi,
at politiske tiltag for mere innovation
ikke behøver at kræve store offentlige investeringer.
I mange tilfælde kan strukturpolitiske ændringer
alene være med til at forbedre de overordnede
rammer for innovation. f.eks. illustreres det
i kapitel 8, hvordan en kompetent og krævende
offentlig indkøbspolitik kan styrke mulighederne
for eksport af velfærdsløsninger, ligesom det i kapitel
4 illustreres, hvordan et tæt offentlig-privat
samarbejde kan styrke både effektivitet og kvalitet
i ydelserne.
DI ANALYSe
euroPA 2020 – BeDre rAmmer for InnovAtIon
EU-kommissionen har i foråret 2010 lanceret en
ny vækststrategi med titlen ”Europa 2020”. bedre
rammer for innovation er et væsentligt element i
strategien, og innovation er udpeget som et særligt
flagskibsinitiativ.
formålet med ”innovation i EU” er at fokusere
f&U og innovationspolitik på de udfordringer,
vores samfund står overfor, f.eks. klimaforandringer,
energi og ressourceeffektivitet, sundhed og
demografiske ændringer.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde for :
— at videreudvikle det europæiske forskningsrum
og udvikle en strategisk forskningsdagsorden
med fokus på udfordringer som f.eks.
energi, sikkerhed, transport, klimaforandringer
og ressourceeffektivitet, sundhed og
aldring, miljøvenlige produktionsmetoder og
arealforvaltning og styrke fælles programmer
med medlemsstater og regioner.
— at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets
innovationsmuligheder (dvs. indføre et
fælles EU-patent og en særlig patentdomstol,
modernisere rammerne for ophavsret og varemærker,
forbedre de mindre og mellemstore
virksomheders (MMV) adgang til beskyttelse
af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremskynde
indførelsen af interoperable standarder,
forbedre adgangen til kapital og fuldt ud
udnytte efterspørgselspolitikker, f.eks. gennem
offentlige indkøb og intelligent lovgivning.
— at iværksætte ”europæiske innovationspartnerskaber”
mellem EU og nationale niveauer
for at fremskynde udviklingen og udbredelsen
af de teknologier, der er nødvendige for at klare
de identificerede udfordringer.
— at styrke og videreudvikle EU-instrumenters
rolle, så de kan støtte innovation (f.eks. strukturfonde,
midler til udvikling af landdistrikter,
f&U-rammeprogram), herunder gennem
et tættere samarbejde med EIb, og strømline
administrative procedurer for at lette adgangen
til finansiering, navnlig for MMV, og indføre
mekanismer, der stimulerer innovation i
tilknytning til cO2-markedet.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 96
— at fremme videnpartnerskaber og styrke forbindelserne
mellem uddannelse, erhvervsliv,
forskning og innovation og fremme iværksættervirksomhed.
På nationalt plan skal medlemsstaterne :
— reformere de nationale (og regionale) f&U-
og innovationssystemer for at skabe fremragende
præstationer og intelligent specialisering,
styrke samarbejdet mellem universiteter,
forskning og erhvervsliv, gennemføre fælles
programmering og fremme tværnationalt
samarbejde på områder med EU-merværdi og
tilpasse de nationale finansieringsprocedurer
tilsvarende for at sikre spredning af teknologi
på hele EU's område.
— Sikre et tilstrækkeligt udbud af uddannede inden
for naturvidenskab, matematik og teknik
og fokusere skolernes pensum på kreativitet,
innovation og iværksættervirksomhed.
— Prioritere udgifter på videnområdet, herunder
ved at bruge skattelettelser og andre finansielle
instrumenter for at fremme større
private f&U-investeringer.
Det øKonomIsKe rAtIonAle for InnovAtIon
fornyet vækst i dansk økonomi kræver, at danske
virksomheder kan tilbyde verdensmarkedet nye
konkurrencedygtige produkter og serviceydelser.
Der er nu hårdere krav til kvalitet og nyhedsværdi,
samtidig med en hårdere priskonkurrence.
Derfor er det bydende nødvendigt for virksomhederne,
at øge deres evne til at udvikle og markedsføre
nye produkter og serviceydelser.
Dansk velstand er afhængig af, at danske virksomheder
er konkurrencedygtige og dermed kan
udbetale en globalt set meget høj løn til sine medarbejdere.
Det betyder, at de arbejdsprocesser der
kan foregå i Danmark, kun er dem, som enten er
nødt til at være lokaliseret her, eksempelvis rengøring
og boligbyggeri og dem, der giver en høj
værditilvækst til produkterne.
Høj værditilvækst skabes først og fremmest gennem
tilførsel af ny viden, og ved at dygtige medarbejdere
bruger deres viden i arbejdet. Det kræver,
at arbejdet enten er fagligt vanskeligt at udføre,
eller at det er arbejdsprocesser med så højt et forandringstempo,
at der konstant kræves og bruges
ny viden. Det kræver et konstant fokus på innovation
i virksomhederne. Innovation, forstået som
fornyelse, nytænkning, kreativitet og forandring.
Selvom virksomheder i Danmark langt hen ad vejen
er gode til innovation, skal mange virksomheder
blive endnu bedre. behovet og interessen er
der, men samlet set flytter vi os ikke hurtigt nok.
Det stærkt faldende bidrag til væksten fra innovation,
organisering og ledelse (totalfaktorproduktiviteten)
illustrerer, at Danmark har behov for en
styrket indsats på innovationsområdet.
men PræcIst – hvAD er InnovAtIon ?
Innovation kan vedrøre en hvilken som helst af
virksomhedens forretningsprocesser eller ydelser
og har til formål at bidrage til at adskille virksomhedens
arbejdsprocesser, serviceydelser eller
produkter positivt og radikalt fra sammenlignelige
processer eller ydelser i andre virksomheder.
Mulighederne for at gøre noget nyt eller gøre det
samme på en ny måde kan der være mange kilder
til. I innovationslitteraturen tales der ofte om tre
afgørende parametre : Ny viden, nye kundebehov
og konkurrencepres.
Dette kan også beskrives ved, at tre betingelser
skal være til stede for at skabe innovation :
1. Der skal være et markeds- og forretningsmæssigt
behov.
2. Der skal være en økonomisk nødvendighed
for den enkelte virksomhed.
3. Der skal eksistere en videnmæssig eller teknologisk
mulighed.
Uden behov, nødvendighed og mulighed ingen
innovation – hvis én af de tre ikke er til stede, er
betingelserne for innovation fraværende.
SIDe 97 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Innovationens
betingelsesformel
I = Δm × ΔB × Δn
I : Innovation
m : Mulighed
B : Behov
n : Nødvendighed.
Hvis M,B eller N er nul => ingen innovation.
krisen har medført, at der nu er rigtig mange
virksomheder, der mærker nødvendigheden af at
være innovativ. Dette kombineret med det faldende
bidrag fra totalfaktorproduktiviteten viser, at
Danmark har behov for en ny innovationspolitik,
der er baseret på erhvervslivets behov og muligheder.
InnovAtIon er for vIDereKomne ?
Innovation i praksis er svært. Det er en kompleks
proces, der forudsætter et unikt samspil mellem
en lang række kompetencer for at lykkes. for den
enkelte virksomhed skal detaljeret viden om virksomhedens
produkter, kunder og forretningsmodeller,
kombineres med input af ny viden om
eksempelvis materialer, produktionsteknologier,
salgskanaler og forudsigelser om fremtidens markeder.
alle ingredienser skal ledes igennem en kompliceret
proces og beslutningsrække. Det er indlysende,
at det er svært – og at det kræver kompetente
og kreative medarbejdere. til det kan vi
lægge, at der først kan tales om egentlig innovation,
når det er kommercialiserbart og kan ses på
virksomhedens økonomiske performance.
Der er ofte uoverskueligt mange innovationsknapper
at dreje på. En engelsk undersøgelse har
kortlagt 241 faktorer, der kan være afgørende for
virksomheders innovationsproces 34 . Mere overskueligt
kan en typisk innovationsproces illustreres
som vist i følgende figur.
34 Innovation Measure Project Report, Tim Mocroft, 2007.
Innovationsmodel
støtte
teknologi
politik
kompetence
og viden
salg
idé
tid
koncept
lancering
kapital
Marked
Innovation
Forretningsmæssig succes
smart regulering
parterne
produktion
prototype
love og regler
udvikling
ledelse
organisation
kultur og
DI ANALYSe
Rammebetingelser
Innovationsfaktorer der både kan være interne og eksterne
Innovationsprocessen
Den klassiske innovationsproces i en virksomhed
illustreres ofte ved en faseopdelt udviklingsproces.
fasens elementer som eksempelvis ide,
udvikling eller salg kan også i sig selv være faseopdelte
udviklingsprocesser. Det er figurens inderste
ring.
Innovationsprocessen og processens processer
vil undervejs påvirkes af en lang række virksomhedsinterne
og eksterne faktorer. Disse er vist
i figurens midterste ring i hovedkategorier som
eksempelvis teknologi, viden, kompetencer. De
er generiske værdier og kompetencer, som både
er til stede i virksomheden og findes uden for organisationen.
Uanset om de i en given situation
er interne eller eksterne, påvirker de potentielt
innovationsprocessen og er derfor de mest afgørende
parametre for, hvordan man med en innovationspolitik
kan påvirke innovation i virksomhederne.
Innovationspolitikkens væsentlige
elementer er vist i den yderste ring. Dette er innovationens
rammebetingelser, som kan styrkes
eller svækkes gennem politiske initiativer.
mega trends
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 98
Innovationstesten
Innovationens betingelser (potentiale og relevans)
1 mulighed : Er der en videnmæssig eller teknologisk mulighed tilgængelig?
2 nødvendighed : Er der en økonomisk nødvendighed pga. konkurrencepres fra omverdenen?
3 Behov : Er der dokumenteret et markeds- eller forretningsmæssigt behov?
Ressourcer
4 Kompetencer : Er der adgang til de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven?
5 Kapital : Er der adgang til den nødvendige kapital for at udvikle og realisere ideen?
6 Profit : Er der rimelige muligheder for at kapitalisere sine investeringer?
Timing
7 Bøvl : I hvilket omfang vil evt. kontakt med den off. sektor (myndigheder mv.) for at gennemføre
forslag være ubureaukratisk, byrdeløs, uden bøvl og præget af samarbejde?
8 tidsforbrug og omkostninger : I hvilket omfang kan ideen realiseres på kort tid og uden
betydelige omkostninger?
9 åbent vindue : I hvilket omfang er det muligt at ramme markedet på det tidspunkt, hvor
ideen reelt kan give en konkurrencefordel?
Testen er gennemført på de innovationsfremmende forslag i inspirationskataloget. Hvert forslag er vurderet på en
skala fra et til fem på samtlige ni parametre. Forslag med mindre end 30 point er forkastet på grund af manglende
innovationshøjde.
test for InnovAtIonshøjDe og
erhvervsrelevAns
På baggrund af betingelserne for innovation,
virksomheders innovationsproces, innovationsfaktorer,
rammebetingelser for innovation, litteraturens
innovationsmodeller og undersøgelser i
erhvervslivet har DI udviklet en metode – innovationstesten
– til at vurdere innovationspotentialet
i politiske forslag og ideer. Innovationstesten er
illustreret ovenfor.
DI’s konkrete forslag til at forbedre betingelserne
for virksomhedernes innovation i inspirationskataloget
er alle vurderet via innovationstesten.
DEt OffENtlIgE
INNOVatIONSSyStEM
Danmark har et innovationssystem bestående af
en række institutioner, ordninger og programmer,
hvis formål er at understøtte øget innovation i er-
35
En arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet har i 2008 skabt et samlet overblik over innovationssystemet. Det findes på:
http://www.fi.dk/innovation/vejviser-til-privat-forskning-og-innovation/vejviser-til-innovationstilbud.
36
Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010.
hvervslivet. Indsatsen spænder vidt fra vejledning
om forskellige innovationsmuligheder over støtte
til innovationstiltag til samarbejde med danske
vidensinstitutioner. En række af tilbuddene i innovationssystemet
er særligt målrettet de mindre
og mellemstore virksomheder (MMV’erne) 35 .
Den nuværende økonomiske situation indebærer
en betydelig stigning i andelen af virksomheder,
som efterspørger de offentlige tilbud inden for
forskning, udvikling og innovation. I 2009 tilkendegav
11 pct. af virksomhederne, at de benyttede
sig af det offentlige innovationssystem. I 2010 er
den andel 32 pct. af samtlige virksomheder 36 .
Det stiller store krav til innovationssystemets
evne til at ”levere varen” og være med til at hjælpe
virksomhederne til at forny sig og styrke deres
konkurrenceevne.
En af de største barrierer for virksomhedernes
brug af de offentlige tilbud har tidligere været, at
SIDe 99 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
systemet har været uoverskueligt og bureaukratisk.
Men de senere år er systemet blevet mere
strømlinet med henblik på at reducere antallet af
ordninger og sikre overskueligheden i systemet.
Og det er nu politisk blevet besluttet at etablere
én indgang til alle innovationssystemets tilbud,
således at det er nemmere for den enkelte virksomhed
at orientere sig og finde det rigtige tilbud.
Det danske innovationssystem er dog stadig udfordret.
Der er derfor især behov for en kritisk
gennemgang af det regionale innovationsfremmesystem
for at sikre, at systemet er hensigtsmæssigt
organiseret og giver de ønskede effekter for
virksomhederne. ligeledes er det samlede statslige
innovationssystem – på tværs af de forskellige
ressortministerier – stadig fragmenteret og
usammenhængende, ikke mindst i forhold til effekterne
af det samlede system. Der er behov for,
at man på tværs af ministerierne arbejder på at få
bedre dokumentation for hvor meget innovation,
der kommer ud af ordningerne.
fOrSkNINg Og UDVIklINg
Investeringer i forskning og udvikling (f&U)
spiller en helt central rolle for at skabe et stærkt
fundament for innovation og vækst i det danske
samfund på såvel mellemlangt som på langt sigt.
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
DI ANALYSe
Det gælder både en markant offentlig forskningsindsats,
og naturligvis den forskning og udvikling
virksomhederne selv står for.
Ses der på de økonomiske analyser af effekten af
investeringer i forskning peger de ”stort set enstemmigt
på, at viden og læring skabt gennem investeringer
i F&U har været den drivende kraft for væksten
og udviklingen i de fleste lande igennem historien.
Forskning og ny viden øger den økonomiske vækst i
samfundet og arbejdskraftens produktivitet. Investeringer
i forskning og udvikling er derfor en væsentlig
forudsætning for at sikre velfærd og velstand i fremtiden”
37 .
både virksomhedernes egen forskning og udvikling
samt adgangen til den nyeste viden fra universiteterne
er med til at sikre, at virksomhedens
produkter, services og processer er af ekstraordinær
høj værdi. Det har særlig stor betydning i
lande som Danmark, hvor virksomhederne har et
relativt højt omkostningsniveau. Skal virksomhederne
kunne klare sig i den globale konkurrence,
skal produkter og services derfor ofte adskille sig
markant fra konkurrenterne f.eks. i forhold til
kvalitet, performance, forsyningssikkerhed mv.
Der har de seneste år været en positiv udvikling i
såvel de private som de offentlige investeringer i
forskning og udvikling.
Privat og offentlig forskning og udvikling som andel af bNP
1998
1999
2000
2001
2002
2003
37 Forskningskommissions betænkning, bind 2, september 2001.
2004
2005
2006
2007
2008
<
Private sektor
Offentlige sektor
Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 100
Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af bNP, 2008
Sverige
Finland
Japan
Sydkorea
Schweiz
Danmark
USA
Østrig
Island
Tyskland
OECD
Frankrig
Belgien
Canada
Storbritannien
Holland
Slovenien
Luxembourg
Norge
Portugal
Tjekkiet
Irland
Spanien
Italien
Ungarn
Tyrkiet
Polen
Slovakiet
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5
Når det gælder den offentlige indsats for f&U, har
man politisk været drevet af målsætningen om, at
den offentlige forskning i 2010 skal udgøre en pct.
af bNP. Dette er en del af den såkaldte barcelonamålsætning,
hvor målet samtidig er private investeringer
i forskning og udvikling svarende til to
pct. af bNP i 2010.
nyt mål for InvesterInger I forsKnIng og
uDvIKlIng
På trods af massive besparelser på de offentlige
udgifter, vælger en række lande, at gå videre end
barcelona-målsætningen i forhold til investeringer
i forskning og udvikling.
EU’s uafhængige rådgivende panel på forskningspolitik
Erab (European research area board),
anbefaler en ny EU-målsætning gående på, at de
samlede investeringer i forskning og udvikling i
EU i 2030 udgør fem pct. af bNP – heraf 2/3 i den
private sektor 38 .
Også i det lys bør Danmark udarbejde en ny langsigtet
og ambitiøs målsætning for udviklingen i de
offentlige investeringer i forskning og udvikling i
sammenhæng med en konkret investeringsplan.
Pct. af BNP
38
Preparing Europe for a New Renaissance – A Strategic View of the European Research Area, First Report of the European
Research Area Board, 2009.
39
Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010, Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 64 pct. af virksomhederne
i spørgeskemaundersøgelsen er gengangere fra 2009-undersøgelsen.
<
Kilde : OECD, Main Science
and Technology Indicators, R&D
(GERD as a percentage of the
GDP)
PrIvAte forsKnIngs- og
uDvIKlIngsAKtIvIteter I DAnmArK ?
behovet for en mere vidtgående ny dansk målsætning
understreges af, at virksomhederne – selv
under den økonomiske krise – øger deres investeringer
i forskning og udvikling.
En ny analyse fra forsknings- og Innovationsstyrelsen
viser, at forsknings- og udviklingsinvesteringerne
i virksomheder i 2009 er steget med mellem
4,5 og 6,5 pct., hvilket er bemærkelsesværdigt
i lyset af det historiske fald i bNP på knap fem pct.
i 2009 39 .
Det er gode nyheder, at krisen ikke har betydet
en reduktion i virksomhedernes investeringer i
viden og fornyelse. Men det er ikke givet, at investeringerne
vil blive placeret i Danmark. fra et
samfundsmæssigt perspektiv er det afgørende, at
Danmark kan levere de rammebetingelser, som
kan være med til at fastholde virksomhedernes
investeringer i Danmark og gerne tiltrække yderligere
investeringer fra udlandet.
En DI-undersøgelse fra 2008 viser, at knap 50
pct. af virksomhederne med forsknings- og udviklingsaktiviteter
forventer, at forskning og
SIDe 101 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
udvikling i udlandet vil udgøre en større del af
deres forsknings- og udviklingsaktiviteter over
de kommende fem år. Det er i høj grad de store,
forskningstunge virksomheder, der rykker videnarbejdspladser
til udlandet.
Der er flere årsager til, at virksomhederne placerer
deres forsknings- og udviklingsaktiviteter
i udlandet. Markedsnærhed, pris og nærhed til
produktion spiller alle en rolle, men også adgangen
til kvalificeret arbejdskraft og stærke offentlige
forskningsmiljøer er vigtige for virksomhedens
placering af forsknings- og udviklingsaktiviteter 40 .
Offentlig forskning af høj kvalitet og på fagområder
der er interessante for virksomhederne er en
central faktor for fastholdelse og tiltrækning af
private investeringer i forskning og udvikling.
blandt de 50 mest forsknings- og udviklingstunge
virksomheder i DI’s undersøgelse, angiver mere
end 80 pct. af virksomhederne, at mere relevant
offentlig forskning – det vil sige særligt teknisk videnskab,
natur- og sundhedsvidenskab samt organisation
og ledelse – ville få dem til at investere
mere i forskning og udvikling i Danmark.
Virksomhedernes prioritering
af hovedområderne
Samfundsvidenskab
13 pct.
Jordbrug og veterinærvidenskab
7 pct.
Sundhedsvidenskab
9 pct.
Humaniora 1 pct.
Naturvidenskab
23 pct.
Teknisk videnskab
47 pct.
≤ Kilde : DI's spørgepanel. Survey blandt 300 medlemsvirksomheder,
2008
40
Danmark tilbage på vidensporet, DI 2008.
41
Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 2010, Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
DI ANALYSe
PrIorIterIng meD væKst for øje
fremadrettet bør offentlige forskningsinvesteringer
have et klart fokus og investeres i en række
forskningsflagskibe med generering af vækst og
gearing af private investeringer for øje.
Prioriterede investeringer i offentlig forskning
bør ske ud fra tre overordnede kriterier :
— at der er en klar samfundsmæssig udfordring
at imødekomme og/eller samfundsmæssig gevinst
at opnå ved at satse massivt forskningsmæssigt
på fagområdet.
— at der er et klart erhvervsmæssigt potentiale,
således at resultaterne kan medvirke til
at styrke forskning, udvikling, innovation og
vækst i erhvervslivet i Danmark.
— at der er forskningsmæssig basis for den massive
oprustning på et eller flere af de danske
universiteter.
Der er et behov for at understøtte samspillet mellem
virksomheder og vidensinstitutionerne med
mere relevant forskning. Dette understreges af, at
samspil med vidensinstitutionerne – ikke mindst
universiteterne – har en positiv effekt på virksomhedens
produktivitet.
De forsknings- og udviklingsaktive virksomheder,
der samarbejder med offentlige vidensinstitutioner
(universiteter, sygehuse, forskningsinstitutioner),
har gennemsnitlig 15 pct. højere
produktivitet per medarbejder end øvrige f&Uaktive
virksomheder 41 .
I dag er det 14 pct. af de innovative virksomheder,
der har samarbejde med offentlige videninstitutioner.
Der ligger således et betydeligt potentiale i
at styrke samspillet mellem virksomheder og universiteter.
Men man kan vanskeligt samarbejde,
hvis der ikke er noget at samarbejde om. Et af
redskaberne til større offentlig-privat forskningssamarbejde
er derfor mere offentlig forskning af
international klasse inden for de hovedområder,
hvor virksomhederne har størst interesse.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 102
PatENtrEttIgHEDEr
En effektiv regulering af beskyttelsen af virksomhedernes
intellektuelle ejendomsrettigheder
(IP) som især patenter, varemærker, designs og
ophavsrettigheder er en helt afgørende forudsætning
for danske virksomheders investeringer i
forsknings- og udviklingsaktiviteter. Et moderne
og tidssvarende IP-system er med til at sikre, at
virksomhedernes innovation udmøntes i produkter
og services på markedet – og bidrager dermed
væsentligt til et konkurrencedygtigt og dynamisk
dansk erhvervsliv, der skaber langsigtet vækst og
arbejdspladser med høj værditilvækst.
IP er grundlæggende vigtig for samfundsøkonomien,
da virksomhederne ved at opnå eneret i en
begrænset årrække får øget incitament til at investere
mere i forskning og udvikling, brand-navne,
designs mv., når disse kan søges, opnås og håndhæves
billigt og effektivt.
både regeringen og EU-kommissionen anerkender
betydningen af IP for økonomien og samfundet.
Virksomheder, brancher og industrier
der i høj grad beror på IP-beskyttelse, udgør en
væsentlig del af arbejdspladser, skatteindtægter,
produktion og konkurrenceevne i EU.
Det er vigtigt, at holde sig for øje, at virksomhederne
i forskellige kontekster og på forskellige
udviklingstrin kan have vidt forskellige beskyttelsesbehov.
Det er derfor helt centralt, at der findes
smidige, individuelle og fleksible løsninger for
virksomhederne mht. beskyttelse af deres IP – i
Danmark og/eller internationalt.
Opnåelse af IP skal være så nemt, billigt og effektivt
som muligt samtidig med, at kvaliteten af de
registrerede rettigheder opretholdes. Desuden er
det afgørende med en effektiv myndighedshåndhævelse
af de immaterielle rettigheder – både i
Danmark og i EU og resten af verden.
Det euroPæIsKe PAtentsystem
Især på patentområdet er der store potentialer for
besparelser. Det har igennem mange år været et
stort ønske blandt europæiske virksomheder at få
et effektivt, billigt og konkurrencedygtigt europæisk
patentsystem. Således har undersøgelser vist,
at det i dag er ca. fem gange så dyrt at udtage et
patent i Europa i forhold til USa og japan. Denne
forskel skyldes primært, at en patentansøgning i
Europa skal oversættes til alle nationale sprog for
at opnå en samlet europæisk patentbeskyttelse.
Disse ekstraomkostninger har stor betydning
for de europæiske virksomheders internationale
konkurrenceevne og betyder samtidig, at mange,
særlig mindre og mellemstore virksomheder, helt
undlader at ansøge om europæiske patenter.
Herudover har det i stigende grad været et problem
for europæiske virksomheder, at der ikke
findes en samlet europæisk domstol, som kan
håndhæve patentrettigheder i alle de europæiske
lande. Som systemet er i dag, skal en virksomhed,
der får sine patentrettigheder krænket, således
anlægge retssag i hvert enkelt af de europæiske
lande, hvor krænkelsen foregår.
Det nuværende system forringer europæisk innovationslyst
og er derfor en hæmsko for europæiske
virksomheder. Det bør derfor have høj prioritet,
at finde en samlet EU-løsning, ved at gøre
det muligt at udtage et fælles EU-patent, etablere
en europæisk patentdomstol, så det gøres lettere
at håndhæve patentrettighederne, og reducere
antallet af processprog i patentsystemet til maksimalt
tre sprog, hvorved virksomhedernes omkostninger
til at søge og håndhæve patentrettigheder
holdes nede.
Muligheden for at udtage et fælles EU-patent,
som automatisk gælder i hele EU, vil virkelig være
et banebrydende tiltag, der kan måles. Det vil give
erhvervslivet bedre muligheder for at udnytte
forskningsresultater og derigennem fremme innovation
og kreativitet.
Et velfungerende EU-patentsystem sender desuden
et markant signal om, at EU har den politiske
vilje til at skabe et velfungerende indre marked
for viden.
PIrAtKoPIerIng og vAremærKeforfAlsKnIng
I forbindelse med beskyttelse af virksomhedernes
intellektuelle ejendomsrettigheder er det
centralt at dæmme op for den voksende globale
piratkopiering og varemærkeforfalskning. OEcD
har anslået, at handlen med piratkopierede og
varemærkeforfalskede produkter tegner sig for
fem til syv pct. af verdenshandlen – et tal, der er
stadigt stigende. ligeledes viser en undersøgelse
SIDe 103 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
fra Patent- og Varemærkestyrelsen, at hver anden
af de adspurgte danske virksomheder angribes af
piratkopister.
traditionelt har den ulovlige kopiering været
koncentreret om dyre mærkevarer som f.eks. ure
og tasker. Der er imidlertid sket en markant udvidelse
af området for produkter, der kopieres. Således
kopieres i dag alle typer industriprodukter,
herunder almindelige dagligdagsprodukter som
medicin, vaskepulver, legetøj mv.
DI ANALYSe
Der er behov for en forstærket indsats over for piratkopiering
af produkter. Derfor opfordres der til
løbende politisk pres i EU samt effektive bekæmpelsesmekanismer
ved EU’s toldmure, således at,
problemet med piratkopiering kan imødegås effektivt,
inden varerne kommer ind på det indre
marked.
105 INDLeDNING
105 PRoDUKTIVITeTSVÆKST DRIVeR SAMfUNDS UDVIKLINGeN
108 LeDeLSe PÅVIRKeR PRoDUKTIVITeTeN
110 INNoVATIoN oG PRoDUKTIVITeT : HVAD GØR VIRKSoMHeDeRNe ?
111 INDDRAGeLSe Af eKSTeRN VIDeN PÅVIRKeR PRoDUKTIVITeTeN
113 ADMINISTRATIVe bINDINGeR foR VÆKST
114 STYRKeT IVÆRKSÆTTeRI
SIDe 105
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
INNoVATIV oG PRoDUKTIV
ANVeNDeLSe Af ReSSoURCeRNe
INDlEDNINg
De forudgående kapitler har illustreret betydningen
af rammevilkår, der stiller de nødvendige
ressourcer til rådighed for vækst : kompetent arbejdskraft,
offentlige og private investeringer
samt forskning og omsætning heraf til innovation
i virksomhederne.
Her i kapitel 7 ser vi nærmere på veje til en samlet
mere innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne.
Produktivitet og innovation i praksis handler dog
ofte om at lade sig inspirere af andre og søge det
bedste. kapitlet gennemgår derfor virksomhedernes
aktuelle ledelsesfokus, virksomhedernes
arbejde med produktivitet og innovation samt betydningen
af en god rådgivningsindsats.
Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag
Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct.
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
1974 –1979
1988 –1993
2001 –2003
1967 –2009
1967–1973
1980 –1987
1994 –2000
2004 –2009
PrODUktIVItEtSVækSt
DrIVEr SaMfUNDS-
UDVIklINgEN
Det er alene via øget produktivitet, at de seneste
mere end 40 års økonomiske vækst er fremkommet.
Produktiviteten er i gennemsnit vokset med
2,4 pct. om året, mens der i 2009 ikke blev arbejdet
flere timer end i 1966.
Siden 1966 er beskæftigelsen steget med næsten
515.000 personer, men samtidig er den årlige arbejdstid
blevet reduceret. antallet af præsterede
arbejdstimer var i 2009 knap syv pct. lavere end i
1966. forskellen på velfærdssamfundet anno 2010
og anno 1966 skyldes således alene forskellen i
produktiviteten.
De største produktivitetsfremgange fandt sted i
starten af perioden, men har ellers været konstant
aftagende gennem hele perioden.
<
Præsterede timer
Produktivitet
Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 106
Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager
Markedsmæssig økonomi i alt
Gennemsnitlig årlig vækst i pct.
5
4
3
2
1
0
1966 – 1979
1980 – 1993
1994 – 2007
flere veje tIl ProDuKtIvItetsvæKst
fra 1967 til 2007 er arbejdsproduktiviteten i den
markedsmæssige del af økonomien i gennemsnit
vokset med 2,8 pct. om året. Halvdelen af væksten
i produktiviteten fra 1966 til 2007 kan forklares
med totalfaktorproduktiviteten.
totalfaktorproduktiviteten (tfP) vedrører innovation
(udvikling af nyere og smartere produkter),
tekniske fremskridt samt en bedre tilrettelæggelse
af arbejdet (ledelse).
Vækstbidraget fra innovation, teknologi og organisering
af arbejdet mv. har været aftagende i løbet
af perioden, og i løbet af de sidste 10 år har det
været forholdsvis begrænset.
1966 – 2007
Innovation, teknologiske fremskridt og organisering
bidrager mindre til produktivitetsvæksten
Årlig vækst (pct.), 5 års glidende gennemsnit
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
’71 ’73
’75
’77
’79
’81
’83
’85
’87
’89
’91
’93
’95
’97
’99
’01
’03
’05
’07
<
Totalfaktorproduktivitet
Arbejdskraftkvalitet
Anden kapitalintensitet
It-kapitalintensitet
Kilde : Danmarks Statistik
tfP vedrører ikke de fysiske produktionsfaktorer
som maskiner, It og arbejdskraft. øget kapitalindsats
og bedre uddannelse af arbejdsstyrken
kan forklare den anden halvdel af produktivitetsfremgangen.
Udvidelsen og forbedringen af kapitalapparatet
har siden 1966 bidraget med at øge produktiviteten
med 1,3 pct. i gennemsnit pr. år.
I begyndelsen af perioden var det primært investeringer
i maskiner, transportmidler, bygninger
mv., der gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet.
Men fra 1994 til 2007 har investeringerne
i nye maskiner, transportmidler og bygninger
slet ikke bidraget til, at løfte de danske virksom-
<
Anmærkning : Kun produktivitetsvækst
for den markedsmæssige
del af økonomien.
Kilde : Danmarks Statistik
SIDe 107 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Årlig produktivitetsvækst som følge af øgede investeringer
i IT-kapital
Pct.
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
ʼ67 ʼ69 ʼ71 ʼ73 ʼ75 ʼ77 ʼ79 ʼ81 ʼ83 ʼ85 ʼ87 ʼ89 ʼ91 ʼ93 ʼ95 ʼ97 ʼ99 ʼ01 ʼ03 ʼ05 ʼ07
heders produktivitet, hvilket indikerer, at der er
blevet investeret for lidt.
It-investeringer i form af ny software samt informations-
og kommunikationsudstyr, har siden
midten af 1970’erne år-for-år bidraget væsentligt
til væksten i arbejdsproduktiviteten.
Siden 1980 har It-kapitalintensiteten bidraget
mere til produktivitetsvæksten, end investeringer
i det øvrige kapitalapparat (maskiner, transportmidler
mv.).
arbejdskraftkvaliteten (de beskæftigedes uddannelsesniveau)
har bidraget til en årlig gennemsnitlig
stigning i produktiviteten på 0,2 procentpoint.
Effekten har dog været størst i starten af
perioden, og aftagende mod næsten ubetydelige
bidrag i de seneste år.
Alle BrAncher sKAl øge ProDuKtIvIteten
Danmark har fra 1998 til 2008 haft en meget svag
produktivitetsvækst, ikke bare i et historisk perspektiv,
men også i en international sammenligning
(som illustreret i kapitel 1). I løbet af de seneste
10 år er det kun Spanien og Italien, der har haft
en svagere produktivitetsvækst end i Danmark.
<
Anmærkning : Kun den markedsmæssige
del af økonomien.
Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSe
Den lave produktivitetsvækst er bredt funderet. I
næsten alle dele af erhvervslivet, har den danske
produktivitetsudvikling haltet efter produktivitetsudviklingen
i udlandet de seneste 10 – 15 år.
I perioden fra 1995 til 2005 var den danske produktivitetsfremgang
blot halv så stor som i udlandet.
Nogle brancher har en højere produktivitetsudvikling
end andre – både i Danmark og udlandet.
Men selv om nogle brancher er mere produktive
end andre, er det kun 15 pct. af produktivitetsforskellen
i forhold til udlandet, der kan forklares
ved forskelle i branchestrukturerne.
forestillede man sig, at udlandet havde den samme
branchesammensætning som i Danmark,
ville den danske produktivitetsudvikling fortsat
ligge helt i bund.
kun i ganske få brancher har danske virksomheder
været i stand til at hæve produktiviteten i
samme tempo som i udlandet. kun i tre brancher
– råstofudvinding, træindustri, kemisk industri
(medicinalindustri) og søtransport – har produktivitetsudviklingen
være større end i udlandet.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 108
Produktivitetsudvikling fordelt på brancher
Gennemtsnitlig årlig ændring, 1995 – 2005
Fremstilling af elektrisk og optisk udstyr
Energi-, gas- og vandforsyning
Transportmiddelindustri
Transport, port og tele
Tekstil- og læderindustri
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Glas- og betonindustri
Maskinindustri
Træindustri
Kemisk-, medicinal- og plastindustri
Detail- og engroshandel
Papirindustri og trykkerier
Anden fremstillingsindustri
Metalindustri
Føde-, drikke- og tobaksindustri
Offentlige og personlige tjenester
Hoteller og restauranter
Finansiering, forsikring og erhvervsservice
Bygge og anlæg
Råstofudvinding
alle brancher skal således have fokus på øget produktivitet
gennem :
— Optimal anvendelse af kompetent arbejdskraft
(jf. kapitel 4)
— rentable investeringer i det nyeste udstyr
(jf. kapitel 5)
— Udnyttelse af ny eller tilstedeværende viden
og teknologi (jf. kapitel 6)
— samt en stærk ledelse med fokus på innovation
og udvikling.
lEDElSE PÅVIrkEr
PrODUktIVItEtEN
Danske virksomheder og den offentlige sektor
har som ledelsesudfordring at sikre, at deres organisation
drives så effektivt som muligt med henblik
på at nå strategiske og forretningsmæssige
mål. for private virksomheders vedkommende
-4 -2 0 2 4 6 8 10
Pct.
<
Udland
Danmark
Anmærkning : Udlandet er samvejet
i forhold til landets vægt i
den effektive kronekurs.
Kilde : EU-Klems, Danmarks
Nationalbank og DI-beregninger
drejer det sig om ledelsesmæssigt at anvende
de kompetencer, der er nødvendige for at skabe
overskud på bundlinjen på en så effektiv måde
som overhovedet muligt. Og for de offentlige institutioners
vedkommende handler det om at anvende
kompetencerne på en så effektiv måde, at
der leveres mere og bedre service til borgerne for
færrest mulige midler for herved at holde det offentlige
udgiftsniveau nede.
leDelsens leDelsesrum
Hvad skal der til for at anvende eksisterende kompetencer
og den mangfoldighed af kompetencer,
der er nødvendig for, at danske virksomheder
skaber vækst, og der leveres mere for pengene i
den offentlige sektor ?
Set med ledelsesbriller er der behov for i højere
grad, virksomhed som offentlig institution, at påvirke,
udfordre og udnytte de handlemuligheder,
som ligger i ledelsesrummet.
SIDe 109 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
ledelsesrummet er som udgangspunkt defineret
dels ved ledelsesretten og -pligten 42 , og dels ved
en række rammer inden for hvilke, ledere kan
udøve ledelse i jobbet. De formelle rammer og en
række lokale forhold, som f.eks. den enkelte virksomhed/institutions
værdier, normer og rutiner
angiver grænserne for ledelsens muligheder for
at udøve ledelse. Det kan lidt forenklet illustreres
således :
Ledelsesrummet med angivelse
af udvalgte rammevilkår
International og
national lovgivning og
kommunale politikker
og styringsprincipper
Lokale og individuelle
aftaler
Kollektive overenskomster
og kollektive
aftaler såsom Hovedaftalen
og Samarbejdsaftalen
Lokale værdier,
normer og rutiner
og tendenser i
samfundet
rammerne er lidt forskellige i henholdsvis det
private og det offentlige, men fælles er, at der i
begge sektorer er mulighed for at påvirke rammerne
f.eks. ved at debattere valgte styringsprincippers
effekt på effektiviteten og udnyttelse af
ressourcerne. Og tilsvarende vil ledelsen altid
have mulighed for at udfordre rammerne ved
f.eks. at udvikle nye innovative løsninger, som
udkonkurrerer mindre effektive opgaveløsninger,
procedurer, systemer, arbejdsgange og rutiner.
I de kommende år vil ledelser både i det offentlige
og private skulle have fokus på at udfylde ledelsesrummet
på nye måder, når de eksisterende og
de fremtidige knappe kompetencer skal anvendes
mere effektivt og innovativt.
42 I sin klassiske form defineres ledelsesretten ved princippet om arbejdsgiverens ret til at bestemme hvem, som skal udføre
hvad, samt hvor, hvordan og hvornår. Retten slås allerede fast i Hovedaftalen mellem DA og LO, og med retten til at lede
følger også en pligt til at tage ledelsesansvaret alvorligt og fylde rollen ud.
DI ANALYSe
KAmPen om ArBejDsKrAft
Virksomheder og offentlige institutioner vil i de
kommende år opleve en demografisk udfordring i
form af et lavere arbejdsudbud på grund af de store
årgange, der går på pension og de små årgange,
der træder ind på arbejdsmarkedet, jf. kapitel 4.
Der er derfor behov for, at private virksomheder
og offentlige institutioner bereder sig på den øgede
konkurrence om kvalificeret arbejdskraft, som
vil tage til inden for få år.
ledelsesmæssigt skal der ikke bare satses på at
tiltrække og rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
De kompetencer, der er til stede blandt de nuværende
og kommende medarbejdere, skal også anvendes
og ledes så effektivt og motiverende som
muligt.
frA homogenItet tIl mAngfolDIgheD
Virksomheder og offentlige institutioner skal
i fremtiden have en mangfoldig medarbejdergruppe.
både fordi forskellighed i kompetencer
skaber grobund for at skabe ny viden og udvikle
nye ideer. Og fordi forskellige medarbejdere giver
adgang til nye og forskellige netværk og markeder,
som igen åbner op for ny viden og eventuelt markedsandele.
Mangfoldighed må med andre ord afløse de homogene
arbejdspladser, som let resulterer i vanetænkning
og snævre selvforståelser, der ikke åbner
op for den viden og de kompetencer, som er
nødvendige for at være attraktiv for de dygtigste
og for at overleve i en situation med knaphed på
kompetencer.
for ikke at mangle arbejdskraft skal virksomhederne
kunne rumme mange forskellige grupper ;
de unge, de ældre som har været på arbejdspladsen
i mange år, danskere med anden kulturel baggrund,
udenlandske medarbejdere og forskellige
grupper i skånestillinger.
Det er ledelsens opgave at tænke bredt og være
inkluderende i sin ledelsestilgang. Dels ved at se
alle kompetencer som en ressource, som er betydningsfuld
for de opgaver, der skal løses. Og dels
ved at skabe rammerne for innovative teammiljøer,
hvor alles kompetencer kommer i spil. Her-
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 110
ved skal ledelsen kunne udfordre ledelsesrummet
med hensyn til de værdier og normer, der er for
samarbejde og anvendelse af kompetencer.
frA hIerArKI tIl netværK
Hierarkier fylder fortsat godt op i både den offentlige
og private sektor. Den traditionelle topdown
styring, som egnede sig til den tid, hvor der
var fuldt overblik over alle indsatser og sektorer,
der løste forskellige typer af opgaver, er afløst af et
landskab med mange aktører fra forskellige sektorer
og brancher, der i fællesskab har ansvaret for
at udføre bestemte dele af en fælles indsats.
Samtidig skal opgaver både i det offentlige og det
private løses under stigende pres i form af højere
hastighed, øget kompleksitet og stigende konkurrencepres.
ledelser skal kunne skabe fleksible organisationer
med interne og eksterne netværksbaserede
opgaveløsninger inden for rammerne af
de eksisterende pyramideorganisationer.
ledelser skal derfor både kunne skabe dynamik
og smidighed og samtidig skabe stabilitet i form af
klare rammer og retningslinjer og fastholde nogle
velkendte rutiner, idet det skaber en nødvendig
tryghed. Netværksledelse vil derfor i de kommende
år skulle udfordre nogle af de systemer og
procedurer, som der over tid har fulgt med pyramideorganiseringen
og som har skabt ineffektivitet
og manglende anvendelse af alle kompetencer.
INNOVatION Og
PrODUktIVItEt : HVaD gør
VIrkSOMHEDErNE ?
Indsatsen for øget innovation starter i de fleste
virksomheder med, at ledelsen gør innovation til
en del af sin strategi.
De fleste virksomheder der arbejder med innovation
erfarer, at det som regel er blandt deres medarbejdere,
de får de fleste af de ideer, der ender
som nye produkter. Derfor er ledelsens indsats
for at fremme innovation meget væsentlig, ikke
mindst når det gælder om at fremme videndeling
om kundernes behov.
ProDuKtIvItet gIver frIheD og råstyrKe
Undersøgelser fra DI viser, at stort set alle virksomheder
arbejder på at få en bedre produktivitet,
og at forbedringer af produktivitet regnes som
et strategisk indsatsområde.
Når produktiviteten øges i en virksomhed bliver
det muligt, at udføre flere opgaver med de samme
ressourcer. Strategisk giver det virksomheden
bedre kort på hånden, fordi den har mere frihed
til at stille sine ressourcer op og rykke rundt på
dem, som den vil. for eksempel ved at bruge dem
til at styrke fremdriften i forretningen eller til at
styrke sin markedsposition.
Det er en hovedtendens i virksomhedernes arbejde
med produktivitet, at i arbejdet for at løfte
produktiviteten stræber man efter at frigive ressourcer
til at forbedre virksomhedens evne til udvikling
og til at tilpasse sig ændringer på markedet.
På den måde kan de blive endnu bedre til at
reagere på det, kunderne efterspørger.
stort PotentIAle for BeDre
ProDuKtIvItetsvæKst
Der er stort potentiale for forbedring af produktiviteten
i en lang række virksomheder. Det indikerer
tal for de forbedringer, virksomheder har
opnået i deres enhedsomkostninger.
DI’s produktivitetsundersøgelse 2009 viste, at hovedparten
af de virksomheder, der begyndte at
arbejde med lean, opnåede bedre produktivitet.
De bedste formåede at sænke deres enhedsomkostninger
med mere end 25 pct., mens flertallet
har fem pct. forbedring eller mindre. Det peger
på, at virksomhederne kan få langt bedre resultater,
end de gør i dag.
leAn er en foretruKKen metoDe
lean er en måde, danske virksomheder styrker
deres produktivitet på.
Virksomheder der arbejder med lean, er mere
produktive end dem, der ikke gør. Et kendt resultat
er, at lean gør virksomheden i stand til at levere
sine varer og ydelser til kunderne hurtigere,
uden at det går udover kvaliteten.
SIDe 111 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Lean eller Taylor !
Forskellig tilgang til produktivitetsforbedringer
lean – kortest mulig tid uden lager
I Lean fokuserer virksomheden på at opfylde
kundernes behov på kortest mulig tid, uden at
have ressourcer bundet i lagre. I Lean forbedres
den samlede produktivitet ved, at der fjernes spild,
der sinker frembringelsen af varen eller ydelsen.
Arbejdsprocesser der ikke tilfører ydelsen eller produktet
værdi (herunder lager, transport og ventetid
mellem processer)reduceres eller fjernes helt.
henry ford & taylor – færrest mulige
omkostninger for den enkelte proces
Moderne produktion bygger på den antagelse, at
en ydelse bliver billigst mulig, hvis optimering sker
i hver enkelt arbejdsproces. Det er nødvendigt
med en afvejning af, hvor optimale betingelser
den enkelte arbejdsproces kan få ud af en samlet
vurdering af de totale omkostninger. En række
omkostninger betragtes som faste med begrænset
mulighed for ændring, uden at det påvirker virksomhedens
evne til at levere.
DI har undersøgt betydningen af lean for virksomhedens
driftsøkonomi i gentagne undersøgelser.
resultaterne er klare : Der er højere vækst i
produktiviteten, når man arbejder med lean, end
Lean hhv. ikke-Lean virksomheders
vækst i produktivitet
Pct.
100
80
60
40
20
0
Ikke Lean
≤ Over 10 pct.
Under 10 pct.
Kilde : DI’s produktivitetsundersøgelse 2010
Lean
DI ANALYSe
når man ikke gør. Dobbelt så mange leanvirksomheder
har over 10 pct. vækst i produktiviteten
ift. ikke-lean virksomheder.
Det er et vigtigt resultat. trods de generelt vanskelige
rammevilkår for at skabe produktivitet,
er der gennem lean mulighed for god produktivitetsudvikling
i den enkelte virksomhed.
Udover højere produktivitet viser DI-undersøgelser,
at lean-virksomhederne har bedre likviditetsudvikling.
leDelsesInDsAtsen er AfgørenDe
for leAn succes
Danske virksomheder overlader det ikke til tilfældigheder,
når de skal indføre lean. for en række
virksomheder har især topledelsens indsats vist
sig at have stor betydning for at få succes med
lean.
Det er vigtigt, at topledelsen har skabt en forståelse
for vigtigheden af lean for at kunne opnå de
fordele, der følger af at implementere lean. Samtidig
bearbejdes mentale barrierer og kultur som
modvirker lean, og man anerkender de forbedringer,
der bliver opnået. Det er vigtigt, at topledelsen
følger processen med at indføre lean tæt,
og kommunikerer om fremdriften med lean til
resten af virksomheden.
Udover topledelsens direkte indsats gør virksomhederne
en stor indsats for at inddrage medarbejdere,
uddanne og informere dem. Virksomhedernes
arbejde med at skaffe sig produktivitet
gennem lean er omfattende, men giver markante
resultater, der kan mærkes på bundlinjen.
INDDragElSE af
EkStErN VIDEN PÅVIrkEr
PrODUktIVItEtEN
Viden er vejen til øget produktivitet og vækst.
Vel og mærke, når viden kommer ud og bliver
anvendt i praksis i virksomhederne eller i det offentlige.
Det kan bl.a. ske gennem investeringer i it og
bedre brug heraf, tekniske fremskridt, mere innovation
og viden i vores produkter, processer og
services samt bedre organisering af arbejdet.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 112
Mange virksomheder nedsætter arbejdsgrupper
mv., der søger at frembringe ny viden og nye løsninger,
men her kan både private virksomheder
og det offentlige ofte drage nytte af, at trække ressourcer
ind i form af eksterne rådgivere og konsulenter,
der har kompetencer på områder, som
virksomhederne og det offentlige ikke selv råder
over.
Brugen Af eKsterne råDgIvere
hAr PosItIve effeKter
for både private virksomheder og offentlige institutioner
gælder det, at brugen af eksterne rådgivere
gør, at man kan fokusere på sine kerneydelser
og lade eksterne professionelle bidrage til videreudvikling
der, hvor man selv mangler kompetencerne.
f.eks. når det gælder det videre arbejde med innovation
og udvikling af produkter, kan inddragelse
af eksterne rådgivere være en vigtig kilde
til at indhente ny viden og bidrage til at omsætte
denne viden, så virksomhederne kan anvende
den i praksis.
DI’s seneste undersøgelse af de mindre og mellemstore
virksomheders (MMV) innovationsbehov
43 viser, at virksomhedernes største udfordringer
for øget innovation er mangel på gode ideer,
tid, kapital og kompetencer. Her kan inddragelse
af eksterne rådgivere med lignende erfaringer fra
tilsvarende projekter bidrage til at bringe virksomheden
videre i innovationsprocessen.
Værdien af rådgivning til iværksættere og mindre
virksomheder er bl.a. dokumenteret i en omfattende
analyse af 1.200 iværksættere, som Erhvervs-
og byggestyrelsen står bag 44 . Heri fremgår
det, at rådgivning fra private rådgivere signifikant
øger overlevelsesraten for nye virksomheder, ligesom
det påvises, at virksomheder der har fået rådgivning,
skaber flere job og har højere omsætning
end virksomheder, der ikke har modtaget rådgivning
før eller kort efter deres opstart. Der kan derfor
være store fordele i at indtænke eksterne rådgivere
i den offentlige rådgivningsindsats for både
iværksættere og mere etablerede virksomheder.
43
DI Indsigt, MMV’erne skal øge innovationen, januar 2010.
44
AKF, Evaluating the Effect of Soft Business Support to Entrepreneurs in North Jutland, december 2009.
45
MCA, The Value of Consulting. An analysis of the tangible benefits of using management consultancy, March 2010.
at rådgivning kan være en ganske rentabel investering
er dokumenteret i udenlandske undersøgelser.
f.eks. dokumenterer en engelsk
undersøgelse 45 , der omhandler over 1.800 konsulentprojekter,
at kunderne i gennemsnit får seks
gange værdien igen af deres omkostninger til eksterne
konsulenter.
Den offentlige sektor bør også, på en helt anden
måde end hidtil, indtænke muligheden for at
inddrage eksterne rådgivere i at nytænke den offentlige
opgaveløsning. Private videnrådgivere
kan f.eks. medvirke til bedre opgaveløsning gennem
rådgivning om, hvordan procedurer og den
offentlige service kan effektiviseres og forbedres.
Det kan bl.a. ske gennem erfaringer fra private
virksomheder eller andre offentlige institutioner
med f.eks. lean, digitalisering, velfærdsteknologiske
løsninger, energieffektiviseringer, nedsættelse
af sygefravær mv.
Mest sundhed for pengene ved
nyt sygehusbyggeri
Ved bygning af nye hospitaler er det afgørende, at
byggeri, ny teknologi og sygehusdrift sammentænkes,
så man får mest sundhed for pengene. Det var
ledetråden for det nye sygehus, der planlægges i
Drammen, Norge. Her har konsulentvirksomheden
COWI i samarbejde med over 40 forskellige grupper
af personale, læger og patienter skabt nye sammenhænge
mellem sygehusbyggeri og teknologi.
Det er lykkedes at designe et effektivt og moderne
sygehusbyggeri på 30 pct. færre m 2, en besparelse
på 40 pct. af investeringsomkostningerne og en
reduktion af de årlige driftsomkostninger på 11 pct.
Planlægningen bygger på robotteknologi, automatiske
transportsystemer, elektronisk nytænkning og
energirigtige løsninger.
Sammentænkning af teknologi og byggeri betyder,
at det nye sygehus i Drammen kan tage 16 pct. flere
patienter end det nuværende sygehus med 15 pct.
færre medarbejdere.
SIDe 113 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
aDMINIStratIVE bINDINgEr
fOr VækSt
I 2009 brugte erhvervslivet tid svarende til 24 mia.
kr. på lovpligtige indberetninger til danske offentlige
myndigheder eller EU. De mange lovpligtige
indberetninger tvinger virksomhederne til, at
bruge produktiv arbejdstid på at udfylde blanketter
og formularer.
Mere end hver fjerde af DI’s mindre eller mellemstore
medlemsvirksomheder bruger mere end 10
pct. af deres tid på at leve op til krav om lovpligtig
indberetning.
Virksomhederne bruger tid på
indberetninger
Andel af virksomheder, pct.
35
30
25
20
15
10
5
0
20 pct.
6 –10 pct. 16 –20 pct.
Ved ikke
≤ note : Hvor meget af din og dine medarbejderes samlede
arbejdstid vil du vurdere bliver brugt på opgaver som følge af
lovpligtig indberetning til offentlige myndigheder?
Kilde : DI’s MMV-panel 2010. Survey blandt 210 medlemsvirksomheder
reduktion af erhvervslivets administrative byrder
udgør således et stort potentiale for at frigøre
ressourcer i erhvervslivet til en mere produktiv
anvendelse af arbejdstiden og fremmelse af den
danske konkurrenceevne. for hver krone de administrative
byrder reduceres, forbedres den danske
konkurrenceevne tilsvarende.
en to-strenget strAtegI
regeringen har siden 2001 foreløbig reduceret
de administrative byrder med 20 pct. fra 30 mia.
kr. til 24 mia kr. På trods af dette oplever mange
virksomheder stadig, at de ikke kan mærke reduktionen
i byrderne. arbejdet med at reducere
de lovpligtige indberetninger skal derfor fortsæt-
DI ANALYSe
tes gennem en ny ambitiøs målsætning frem mod
2020. Målsætningen skal ligesom tidligere tage sit
afsæt i kvantitative målinger af den samlede tid,
virksomheder bruger på at leve op til lovpligtige
indberetninger.
Målingerne er ikke kun nødvendige for, at byrderne
kan opgøres og dermed reduceres. De har
også en disciplinerende effekt overfor politikere
og embedsmænd i forhold til de administrative
konsekvenser for virksomhederne, den kommende
lovgivning måtte have. Hertil kommer, at de
kvantitative målinger gør det muligt at sammenligne
indsatsen for regelforenkling på tværs af
myndigheder og lande, samt at målbar nedbringelse
af administrative byrder kan sætte fokus på
at frigøre ressourcer i de offentlige myndigheder,
som forvalter og administrerer lovgivningen.
En rent kvantitativ reduktion af byrderne er ikke
nødvendigvis lig med, at virksomhedernes frustrationer
over byrderne bliver reduceret tilsvarende.
Der er derfor behov for, at den kvantitative
målsætning suppleres med en indsats mod de
byrder, som virksomhederne oplever som særlig
frustrerende. Dette arbejde skal fortsættes gennem
regeringens såkaldte byrdejægerprojekter.
byrdejægerne er embedsmænd, som besøger
virksomheder for at få en direkte oplevelse af de
administrative forpligtigelser hos virksomhederne.
Udover at fjerne deciderede irritationsbyrder,
kan byrdejægerne identificere uhensigtsmæssige
arbejdsgange, som de kvantitative målinger ikke
fanger. Det kan for eksempel være omkring kontrol
af virksomhederne, hvor der er behov for en
ændring i hele kulturen – fra kontrol og mistænkeliggørelse
til samarbejde og service.
Endelig kan det nævnes, at den hidtidige indsats
er gået helt udenom kommunerne. Det vil derfor
være naturligt fremadrettet også at se på, hvordan
kommunerne kan bidrage med at lette de administrative
byrder for virksomhederne.
lovpligtige indberetninger fra en offentlig institution
til en anden bør ligeledes ses efter, da disse
kan medføre unødige byrder internt i den offentlige
sektor – som i sidste ende, leder til tab af produktiv
arbejdskraft og øgede finansieringsudgifter
for den private sektor.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 114
StyrkEt IVærkSættErI
En væsentlig kilde til Danmarks fremtidige vækst
og velstand skal findes i underskoven af nyetablerede
virksomheder. Det er derfor vigtigt, at vi
har en stærk underskov af iværksættere, der hele
tiden prøver nye idéer og muligheder af.
Iværksættere bidrager til nye arbejdspladser, innovation
og øget produktivitet, ligesom de med
deres virkelyst er med til at skabe øget innovation
og produktivitet hos de allerede etablerede virksomheder.
Nyetablerede virksomheder (0 – 3 årige) skabte i
gennemsnit 62.000 arbejdspladser om året i perioden
1995 til 2006, og de har dermed været en
vigtig kilde til beskæftigelsen.
I forhold til antallet af nystartede virksomheder
ligger Danmark i den europæiske elite. Men ser
man på antallet af iværksættere, som kommer ind
i et vækstforløb, så falder Danmark ned i midterfeltet
internationalt set.
Vækstiværksættere har ifølge økonomi- og Erhvervsministeriet
en produktivitet, der er 30 – 40
pct. højere end gennemsnittet. Det betyder, at
en fordobling af antallet af vækstiværksættere
vil medføre, at vi kan hæve værditilvæksten med
godt 10 mia. kr. – svarende til knap 0,5 pct. af bNP.
De seneste par år har iværksætteri fået en stigende
politisk opmærksomhed ikke kun i Danmark,
men i flere OEcD-lande.
Der er behov for en tostrenget strategi i Danmark,
hvor vi både styrker indsatsen overfor iværksætteri
generelt, og samtidig styrker indsatsen overfor
vækstiværksætterne.
Og på en lang række felter kan Danmark forbedre
vilkårene for både iværksættere og vækstiværksættere
markant.
Der er f.eks. behov for at styrke indsatsen i forhold
til bl.a. universiteternes technology transferaktiviteter
for at styrke iværksætternes adgang til
viden, ligesom der er behov for i undervisningssystemet
at styrke undervisernes kompetencer,
46 Familien ejer mindst 50 pct. af virksomheden, og et familiemedlem er direktør.
så de i højere grad kan integrere iværksætteri og
innovation i den eksisterende undervisning bl.a.
ved brug af problemorienteret undervisning.
Ifølge OEcD og regeringens eget Iværksætterindeks
er den væsentligste barriere for vækstiværksættere
i Danmark det høje skattetryk. Særligt de
høje marginalskatter mindsker incitamentet til at
løbe en risiko og gøre en ekstra indsats.
Men også den såkaldte iværksætterskat, der blev
indført med skattereformen ”forårspakke 2.0”,
er problematisk for vækstiværksætterne. Skatten
medfører, at alle investorer der i selskabsform
ejer aktier i en virksomhed, bliver skattepligtig af
fortjenester, hvis ejerandelen af virksomheden er
under 10 pct. Denne nye skat rammer formentlig
utilsigtet iværksættervirksomheder, der er afhængige
af kapital fra bl.a. business angels.
ejersKIfte som vejen tIl ”nye”
væKstvIrKsomheDer
Danmark står overfor et betydeligt antal ejerskifter
i de kommende år. Hvis vi alene ser på generationsskifte
inden for familieejede virksomheder 46 ,
står 21.000 virksomheder overfor et ejerskifte i de
kommende 10 år. Det er bl.a. blandt disse virksomheder,
at vi skal finde fremtidens vækstvirksomheder.
Erfaringerne viser, at iværksættere
ved at overtage en eksisterende virksomhed kan
skyde genvej til vækst og succes.
En østrigsk analyse på baggrund af over 4.000
generationsskiftede virksomheder viser, at disse
virksomheder har større chance for at overleve
end nystartede virksomheder :
— 4 pct. af de generationsskiftede virksomheder
eksisterede ikke fem år efter generationsskiftet.
— 25 pct. af de nystartede virksomheder eksisterede
ikke fem år efter etableringen inden for
samme periode.
Den østrigske undersøgelse tyder på, at personer
der overtager en eksisterende virksomhed, har
større chance for succes end iværksættere, som
SIDe 115 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
starter egen virksomhed. Derfor er det også vigtigt,
at inddrage generationsskifteproblematikken
og virksomhedsoverdragelser i debatten om,
hvorledes vi får flere vækstiværksættere i Danmark.
beregninger fra økonomi- og Erhvervsministeriet
viser, at en styrket indsats alene overfor de
familieejede virksomheder hvor generationsskiftet
sker internt i familien, vil kunne øge væksten
marginalt med knap 100 mio. kr. om året.
Der er en række relativt konkrete muligheder
for at styrke ejerskifterne i Danmark. f.eks. er
DI ANALYSe
en væsentlig udfordring i forbindelse med ejerskifte,
at sælgeren kommer for sent i gang med
forberedelserne af ejerskiftet. Der er derfor behov
for, at styrke informationsindsatsen overfor
ejerlederne, så de tænker ejerskifte ind tidligt i
deres forretningsstrategi. ligeledes kan det i dag
være svært for ejerlederne at overskue hele ejerskifteprocessen
herunder, hvor de kan få adgang
til den nødvendige specialiserede rådgivning. Den
offentlige erhvervsservice skal i den forbindelse
blive bedre til at vejlede og henvise ejerlederne til
rådgivere på området.
117 INDLeDNING
117 SLIDT KoNKURReNCeeVNe oG HØJe oMKoSTNINGeR
121 fReMTIDeNS VÆKSTMARKeDeR
126 DANSKe MULIGHeDeR I GLobALe UDfoRDRINGeR
127 KLIMAPoLITISKe MULIGHeDeR
129 eNeRGIPoLITISKe MULIGHeDeR
131 MILJØPoLITISKe MULIGHeDeR
133 fØDeVARePoLITISKe MULIGHeDeR
134 VeLfÆRDSPoLITISKe MULIGHeDeR
SIDe 117
UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe
GLobALe UDfoRDRINGeR oG MULIGHeDeR
INDlEDNINg
Danmark henter store fordele af den internationale
arbejdsdeling. Op til krisen var 730.000
danskere beskæftiget som følge af en stor dansk
eksport, og samtidig muliggør den store danske
eksport, at danske forbrugere kan importere de
mange udenlandske forbrugsgoder, der er med til
at definere vores velfærdssamfund.
Verden står i dag overfor store udfordringer inden
for klima-, energi-, miljø- og fødevareområdet,
ligesom aldring i den vestlige verden, stor fattigdom
i andre dele af verden og en fortsat urbanisering
stiller store krav til indretningen af vores
samfund.
Men alle disse udfordringer rummer også store
muligheder for Danmark og danske virksomheder,
fordi vi inden for mange af disse felter har
stor viden og erfaring, der kan omsættes til eksportvækst
mange år frem i tiden, hvis vi formår at
udnytte mulighederne. Det handler dette kapitel
om.
Tabt konkurrenceevne 1995 – 2009
Stigning i arbejdsomkostninger, fremstillingsvirksomheder
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Udgangspunktet er dog en status på den danske
konkurrenceevne, for enhver markedserobring
skal ske under den præmis, at Danmark er et af
verdens dyreste produktionslande.
SlIDt kONkUrrENcEEVNE Og
HøjE OMkOStNINgEr
Danske virksomheder har de sidste mange år haft
en højere vækst i arbejdsomkostningerne end
gennemsnittet i eurolandene. resultatet er, at
danske virksomheders arbejdsomkostninger fra
1995 til 2009 er øget med 26 procentpoint mere
end arbejdsomkostningerne i eurolandene. Stigningstakten
i de danske arbejdsomkostninger er
dog blevet mere afdæmpet i løbet af krisen, og
der er udsigt til, at stigningen i de danske arbejdsomkostninger
i 2010 kan komme ned på omkring
gennemsnittet for eurolandene. Hermed tegner
der sig for første gang siden 1995 en fastholdelse
eller en lille forbedring af danske virksomheders
lønkonkurrenceevne.
2007
≤
26
≥
2009
<
Danmark
Eurolandene
Kilde : Dansk Arbejdsgiverforenings
Internationale
Lønstatistik
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 118
Stigning i arbejdsomkostninger 1995 – 2009
Fremstillingsvirksomheder
Norge
Storbritannien
Danmark
Sverige
Finland
Holland
Italien
Belgien
Frankrig
USA
Euro-lande
Tyskland
Japan
Især tyskland, der er Danmarks største samhandelspartner,
har haft en meget afdæmpet udvikling
i arbejdsomkostningerne. I perioden fra 1995
til 2009 er de tyske arbejdsomkostninger steget
med 39 pct. I den samme periode steg arbejdsomkostningerne
for danske fremstillingsvirksomheder
med 73 pct. Den lavere tyske arbejdsomkostningsudvikling
skal ses i lyset af, at tyskland i
Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008
Norge
Danmark
Belgien
Østrig
Sverige
Finland
Holland
Schweiz
Tyskland
Irland
Frankrig
Italien
Storbritannien
USA
Spanien
Japan
Korea
Tjekkiet
Portugal
Polen
Ungarn
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110
Pct.
0 5 10 15 20 25 30 35
Euro pr. time
<
Kilde : Dansk Arbejdsgiverforenings
Internationale Lønstatistik
perioden har haft en meget svag økonomisk udvikling
og høj arbejdsløshed.
Den kraftige stigning i de danske arbejdsomkostninger
har medført, at omkostningsniveauet er
rekordhøjt sammenlignet med andre lande. kun
Norge har højere arbejdsomkostninger pr. time.
<
Kilde : US Bureau of Labor
Statistics
SIDe 119 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Konkurrenceevneudvikling
Udvikling i udlandets arbejdsomkostninger i forhold til danske arbejdsomkostninger, fremstillingsvirksomhed
Indeks 1995 =100
110
105
100
95
90
85
80
1995
1997
1999
2001
2003
Den samlede lønkonkurrenceevne inkl. udviklingen
i kronekursen er ligeledes konstant blevet
forværret gennem de seneste 10 år. forværringen
af lønkonkurrenceevnen i 2008 og 2009 skyldes
især, at kronekursen er steget som en konsekvens
af faldende kurser på dollar, pund, svenske kr.
m.fl.
foruden højere lønstigninger end i udlandet, har
Danmark i løbet af de seneste 10 år oplevet en meget
svagere produktivitetsudvikling i forhold til
udlandet.
Udviklingen i løn og produktivitet betyder, at det
gennem en årrække gradvist er blevet dyrere at
producere i Danmark sammenlignet med andre
lande. Således er de danske enhedslønomkost-
enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed
Årlig ændring i pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2005
2006
2007
2007
2009
2008
<
Inklusiv valutakursændringer
Eksklusiv valutakursændringer
Kilde : Dansk Arbejdsgiverforening,
International
Lønstatistik og DI-beregninger
<
Danmark
Samlet udland
Euroområdet
DI ANALYSe
ninger i perioden fra 2000 til 2008 i gennemsnit
steget med 2,6 pct. pr. år. Det samlede udland har
derimod i den samme periode kunnet notere et
fald i enhedslønomkostningerne på 0,3 pct. i gennemsnit
pr. år.
Udviklingen i enhedslønomkostningerne betyder
med andre ord, at produktivitetsudviklingen
i Danmark slet ikke har kunnet begrunde den
højere danske lønudvikling. tværtimod har forringelsen
af danske virksomheders konkurrenceevne
været endnu kraftigere, når der også tages
højde for produktivitetsudviklingen i Danmark
sammenlignet med det samlede udland.
Virksomhederne fra Danmarks væsentligste samhandelspartnere,
Sverige, Storbritannien, USa
Kilde : Treparts-Statistikudvalget
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 120
Stigende danske enhedslønomkostninger
Udvikling i enhedslønomkostninger inden for fremstilling siden 2000
New Zealand
Italien
Luxembourg
Spanien
Slovakiet
Norge
Tjekkiet
Danmark
Ungarn
Grækenland
Holland
Frankrig
Finland
Slovakiet
Tyskland
Storbritannien
Sverige
Mexico
Korea
USA
Polen
Japan
-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50
Pct.
og tyskland, har været meget bedre til at få øget
produktivitet for lønkronerne og har således haft
en mere gunstig udvikling i enhedslønomkostningerne.
forbrugerpriserne i Danmark er i løbet af de sidste
fem år steget mindre end i eurolandene. Sammenholdes
den lavere prisudvikling med den
højere lønstigningstakt, fremgår det tydeligt, at
reallønnen er steget hurtigere i Danmark end i
udlandet.
Den danske realløn er siden 2000 vokset med 1,9
pct. om året. I euroområdet har den tilsvarende
stigning været på 0,8 pct. årligt. ”Prisen” for denne
store danske reallønsfremgang har været en
markant forringelse af lønkonkurrenceevnen.
Danske medarbejdere har i de sidste mange år opnået
betydeligt højere reallønsstigninger, end der
kan begrundes ved produktivitetsstigninger. Siden
2000 er arbejdskraftens produktivitet i Danmark
således steget med gennemsnitligt 0,5 pct.
pr. år, hvilket er markant lavere end de nævnte reallønsstigninger.
Produktiviteten har udviklet sig
<
Kilde : OECD
Reallønsudvikling inden for
fremstilling
Gennemsnitlig årlig vækst 2000 – 2008
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Danmark
Euroområdet
≤ Kilde : Treparts-Statistikudvalget
Samlet udland
usædvanlig ringe i 2007, 2008 og 2009 med direkte
tilbagegang, men selv hvis man ser bort fra dette,
er produktiviteten steget omkring 0,5 procentpoint
pr. år mindre end reallønningerne. Det bør
dog nævnes, at danske virksomheder har oplevet
SIDe 121 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
en gunstig prisudvikling i de senere år, hvilket betyder,
at produktiviteten målt i løbende priser har
udviklet sig lidt bedre.
På trods af status som et højomkostningsland har
danske virksomheder været i stand til at sælge
deres produkter på eksportmarkederne. gennem
forskning, udvikling og innovation har de
været i stand til, at udvikle unikke produkter, der
har kunnet sælges på trods af højere priser. Men
forringelserne af konkurrenceevnen har svækket
de danske eksportmuligheder. Efter krisen
har vi endnu ikke genvundet den tabte eksport,
bl.a. fordi de dyrere danske varianter nu i stigende
grad fravælges.
frEMtIDENS
VækStMarkEDEr
Det europæiske marked er ubetinget det største
og vigtigste mål for dansk eksport. Og det vil
det også være i mange år fremover. I Europa har
virksomhederne adgang til mange velhavende
forbrugere med nogenlunde de samme forbrugermæssige
præferencer som i Danmark. Derfor
vil Europa også fremadrettet være et stort marked
med mange muligheder.
europas betydning i verdensøkonomien svinder ind
Andel af verdens BNP i købekraftskorrigerede enheder
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
<
EU
USA
Kina
DI ANALYSe
Men europæisk økonomi taber terræn til blandt
andet kina og USa. Indenfor de næste 10 år forventes
Europa at gå fra at være verdens største
økonomi til den tredjestørste.
næsten Alle eKsPorterer tIl
nærmArKeDerne
generelt har eksporten større og større betydning
for de danske virksomheder - små såvel som
store. Omkring 15 pct. af de mindre og mellemstore
virksomheders (MMV) omsætning findes
på eksportmarkederne. for de større virksomheder
udgør eksporten hele 34 pct. af omsætningen.
Mange af MMV’erne fungerer dog også som underleverandører
til de større, og bidrager dermed
også indirekte til eksporten.
Danske virksomheder eksporterer primært til
kunder i Norden og Vesteuropa. Det gælder især
MMV’erne. Det er fint med eksport til Europa, så
længe der er vækst og efterspørgsel på disse markeder.
Men i disse år oplever stort set alle de europæiske
lande vigende efterspørgsel og stagnerende
vækst. Derfor er der god grund til at forsøge at
supplere eksporten til de traditionelle markeder
ved at kigge efter nye markedsmuligheder på de
internationale markeder.
Anmærkning : Frem til 2014
anvendes tal fra IMF. Udviklingen
efter 2014 er skønsmæssigt
fremskrevet ud fra realvæksten i
BNP. Der antages således ingen
forskydninger som følge af forskellig
udvikling i priserne mellem
landene.
Kilde : IMF, Europakommissionen,
Consensus Economics, FN og
DI-beregninger.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 122
Virksomhedernes eksportmarkeder
Andel af eksportvirksomheder, der eksporterer til udvalgte markeder
Pct.
100
80
60
40
20
0
Norden/Vesteuropa
Østeuropa
Nye vækstmarkeder
uden for Europa
Danmark har historisk været meget afhængig af
enkelte store eksportlande. for halvtreds år siden
afsatte de danske virksomheder mere end en fjerdedel
af eksporten i Storbritannien, og alene eksporten
af bacon til det engelske marked udgjorde
mere end 10 pct. af den samlede danske eksport.
eksport af varer til udvalgte markeder
Som andel af samlet vareeksport i pct.
1993
Udviklingslande
<
Mindre og mellemstore
virksomheder (MMV)
Store virksomheder
Kilde : DI’s Virksomhedspanel,
november 2009
De seneste årtier har der dog været tendens til en
større geografisk spredning i eksporten. Storbritannien
er blevet erstattet af tyskland som det
største eksportmarked, og samtidig er nye lande i
blandt andet asien og rusland på fremmarch.
nye eu-lande BrIK-landene
emerging Asien
(ekskl. Kina og Indien)
Danmark 2,5 1,5 2,9
EU15 2,8 2,9 4,2
USA 0,6 4,4 14,8
2000
Danmark 3,5 2,3 3,0
EU15 4,9 3,0 3,7
USA 0,4 4,8 14,6
2008
Danmark 6,1 4,7 3,1
EU15 7,7 6,1 3,1
USA 0,9 10,2 11,5
≤ Kilde : OECD
SIDe 123 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Danske virksomheder har dog ikke været nær så
gode som virksomhederne i de øvrige europæiske
lande til at udnytte eksportmulighederne på de
nye markeder. Det gælder især i brIk-landene og
til dels i de nye EU-lande i central- og østeuropa.
størst væKst I BrIK-lAnDene
I brIk-landene (brasilien, rusland, Indien og
kina) er væksten, trods krisen, stadig langt større
end på Danmarks nærmarkeder. I nogle tilfælde
er den dobbelt så stor – i andre er den helt op til
ni gange så stor. både i 2010 og på længere sigt vil
disse lande opleve vækstrater, der er langt højere
end på de danske nærmarkeder.
forventet bNP vækst i 2010
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
Euroområdet
Brasilien
Rusland
Indien
≤ Kilde : Consensus Economics, august 2010
Pct.
Tyskland
Kina
(30) (19) (13)
USA
(6)
DI ANALYSe
Det bliver derfor svært at ignorere brIk-landene
i fremtiden – specielt landene i asien. I fremtiden
vil en stor del af verdens købedygtige forbrugere
komme fra asien. Det betyder, at nye produkter i
fremtiden skal kunne møde de behov, som findes
på disse markeder. Vi vil i langt højere grad se, at
asien bliver trendsættende for de teknologier og
produkter, som efterspørges og udvikles globalt.
Potentialet på de nye markeder er stort. brIklandene
kan i 2030 aftage 14 pct. af den danske
vareeksport mod fem pct. i dag. både kina og
rusland kan være blandt de 10 største eksportmarkeder
ifølge beregninger foretaget på DI’s
eksportmodel.
Eksporten til kina kan alene i 2030 udgøre knap
ni pct. af den danske eksport mod blot to pct. i
dag. kun Sverige og tyskland vil være større markeder
for dansk eksport på det tidspunkt. Samtidig
kan rusland blive det niende største eksportmarked
for danske varer i 2030.
Den almindelige kineser vil fortsat have væsentlig
lavere indkomst end i de fleste vestlige lande.
Men da velstanden er så ulige fordelt og befolkningsgrundlaget
så stort, vil der alligevel være
mange kinesere med stor købekraft.
bRIK-landene og især Kina bliver stadig vigtigere for dansk eksport
Andel af dansk vareeksport
30
25
20
15
10
5
0
1993
Tyskland Tyskland
2000
2008
Sverige
2020
Sverige
2030
(3)
<
Største samhandelspartner
BRIK-landene
Kina
Anmærkning : tal i parentes over
søjle angiver Kinas placering.
Kilde : Danmarks Statistik,
EU-Kommissionen, Consensus
Economics, FN og DI-beregninger
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 124
Danmarks 10 største eksportmarkeder og udvalgte lande
Andel af dansk vareeksport i pct.
1993 2008 2030
1 Tyskland 25,3 1 Tyskland 18,0 1 Sverige 13,6
2 Sverige 10,2 2 Sverige 14,9 2 Tyskland 12,2
3 UK 9,6 3 UK 8,3 3 Kina 8,7
4 Norge 6,8 4 Norge 6,3 4 UK 7,5
5 Frankrig 5,4 5 USA 5,8 5 USA 6,2
6 USA 5,0 6 Holland 4,7 6 Norge 5,0
7 Holland 4,6 7 Frankrig 4,5 7 Frankrig 3,8
8 Italien 3,9 8 Italien 3,2 8 Holland 3,6
9 Japan 3,9 9 Spanien 2,7 9 Rusland 3,1
10 Belgien 2,0 10 Finland 2,6 10 Spanien 2,5
17 Rusland 0,8 13 Kina 2,0
30 Kina 0,4 14 Rusland 1,9
38 Indien 0,3 29 Indien 0,5 15 Indien 1,6
39 Brasilien 0,2 30 Brasilien 0,5 24 Brasilien 0,8
BRIK-landene 1,6 BRIK-landene 4,9 BRIK-landene 14,2
Anmærkning : Eksport som andel af den danske vareeksport til 170 udvalgte lande, for hvilke det er muligt at fremskrive til 2030. I 2008 udgjorde
disse 170 lande 97,5 pct. af den samlede danske vareeksport.
≤ Kilde : Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN og DI-beregninger
I 2030 kan 140 mio. kinesere således, groft anslået,
have et velstandsniveau svarende til tre fjerdedele
af det gennemsnitlige velstandsniveau i USa, og
højere end niveauet i eksempelvis tyskland, Spanien,
grækenland og Italien. Der vil derfor være
et stort marked for de danske up-market produkter.
Der vil fortsat være rigtig gode afsætningsmuligheder
på Danmarks traditionelle eksportmarke-
der, men de nye vækstøkonomier får altså stadig
større betydning.
Derfor er det helt afgørende, at dansk erhvervsliv
styrker sin position på vækstmarkederne. fokus
alene på de traditionelle eksportmarkeder sikrer
ikke Danmark en global vinderposition i fremtiden.
SIDe 125 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
De 10 pct. rigeste kinesere kan
have rigtig stor købekraft i 2030
BNP per indbygger i 2030 målt i USD
1.000 USD
80
70
60
50
40
30
20
10
0
USA
De 10 pct.
rigeste
kinesere
Tyskland
Italien
Grækenland
Spanien
≤ Anmærkning : Skøn på baggrund af fremskrivninger af BNP per
capita i USD og indkomstfordelingen i Kina ifølge OECD
Kilde : IMF, Europakommissionen, Consensus Economics, FN,
OECD og DI-beregninger
høje hAnDelsBArrIerer På
væKstmArKeDerne
Desværre er vækstmarkederne i dag karakteriseret
ved høje handelsbarrierer i modsætning til
Danmarks traditionelle eksportmarkeder, der er
let tilgængelige.
Danske eksportører møder toldsatser på et niveau,
der er ca. fire gange højere på brIk-markederne
end den gennemsnitlige toldsats for varer,
der importeres til EU.
Dertil kommer, at vækstmarkederne er karakteriseret
ved et væld af handelsbarrierer i form af
administrative byrder, tekniske handelshindringer
o.l.
Erfaringerne viser, at sådanne barrierer ofte
rammer MMV’erne hårdere end de store virksomheder.
Danmark har en erhvervsstruktur,
der i udpræget grad er karakteriseret ved mange
MMV’er. barriererne rammer derfor dansk erhvervsliv
særlig hårdt, hvilket alt for ofte holder
danske virksomheder væk fra ellers særdeles attraktive
markeder.
DI ANALYSe
goDe rAmmevIlKår I DAnmArK – og
InternAtIonAle hAnDelslIBerAlIserInger
– er vejen frem
for at sikre Danmark en global vinderposition på
eksportmarkederne kræver det en politisk indsats
både nationalt og internationalt.
Udfordringen nationalt er at sikre, at virksomhederne
i Danmark kan drive forretning på vilkår,
der kan matche rammevilkårene i sammenlignelige
lande, så virksomhederne fortsat er konkurrencedygtige.
Udover konkurrencedygtige vilkår i Danmark er
det også bydende nødvendigt, at Danmark sikres
bedre markedsadgang på vækstmarkederne.
Handelspolitikken er det værktøj, der skal sikre
danske virksomheder en bedre markedsadgang.
International vækst har en positiv afsmitning på
dansk økonomisk vækst. Derfor skal toldbarrierer
og andre handelshindringer fjernes globalt.
øget frihandel, gennem yderligere liberaliseringer
af verdenshandlen, er til gavn for dansk økonomi,
udviklingslandene og verdensøkonomien
som helhed.
Handelsliberaliseringer skal skabes via to spor.
Det multilaterale handelssystem i WtO og EU’s
bilaterale frihandelsaftaler. WtO udgør den bedste
platform for at fremme fri og retfærdig verdenshandel.
Men EU’s bilaterale regionale frihandelsaftaler
udgør et vigtigt supplement hertil.
Det internationale handelssystem står over for en
række udfordringer de kommende år. Mens indgåelsen
af en ny global WtO-aftale fortsat trækker
ud, har der de seneste år vist sig en kraftig
stigning i antallet af nye bilaterale og regionale
frihandelsaftaler.
Der er i de senere år kommet øget global fokus
på bilaterale og regionale frihandelsaftaler. Det er
ikke mindst de asiatiske lande med kina, Indien,
japan, Sydkorea og aSEaN-landene i spidsen,
som har gjort indgåelsen af nye bilaterale aftaler
til en topprioritet. WtO forventer, at man i 2010
vil runde mere end 400 aftaler globalt.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 126
I lyset af den vanskelige forhandlingssituation
i WtO, og som modsvar på andre landes øgede
fokusering på indgåelse af nye bilaterale handelsaftaler,
har EU de seneste år også været aktive på
denne front.
forhandlingerne er nået længst med Sydkorea.
aftalen afventer alene endelig godkendelse af
medlemslandene og Europaparlamentet.
frihandelsaftalen med Sydkorea er den mest omfattende
aftale, som EU nogensinde har forhandlet.
allerede ved aftalens ikrafttrædelse vil der
blive fjernet importtold på europæiske varer for
omkring otte mia. kr. Efter syv år vil importtolden
være fjernet på 98 pct. af alle industrivarer. aftalen
fører ligeledes til bedre markedsadgang for investeringer
og serviceydelser. Endelig fjerner aftalen
en lang række tekniske handelsbarrierer for
europæisk eksport. I alt skønnes aftalen at føre
til en stigning i europæisk eksport til Sydkorea på
mere end 140 mia. kr.
Der føres andre vigtige forhandlinger – og endnu
flere forhandlinger vil blive påbegyndt. Det er vigtigt,
at disse forhandlinger får topprioritet. Det
drejer sig om følgende lande hhv. handelsblokke :
— Ukraine
— Indien
— Singapore
— aVS-landene
(78 stater i afrika, Vestindien og Stillehavsområdet)
— andean
(bolivia, colombia, Ecuador og Peru)
— centralamerikanske lande
(costa rica, El Salvador, guatemala,
Honduras, Nicaragua og Panama)
— golflandene
(bahrain, Saudi arabien, Oman, kuwait,
Qatar og forenede arabiske Emirater)
— Mercosur
(argentina, brasilien, Paraguay og Uruguay)
En transatlantisk markedsplads, der omfatter en
frihandelsaftale mellem EU og USa, vil samtidig
styrke eksportmulighederne på det store amerikanske
marked.
DaNSkE MUlIgHEDEr I
glObalE UDfOrDrINgEr
Verden står overfor en lang række store ændringer,
som påvirker os alle. for det første bliver vi
flere og flere om at dele den samme klode. I dag
er vi omkring seks mia. mennesker på jorden, et
antal, der i løbet af de kommende årtier forventes
at stige til ni mia. Ikke alene skal vi løse de trængselsproblemer,
som flere mennesker og fortsat urbanisering
giver anledning til, men samtidig skal
vi finde ud af at udnytte ressourcerne bedre, så
der fortsat er nok til alle. Samtidig styrkes udfordringen
af, at mængden af visse ressourcer slipper
op eller begrænses af klimaændringer.
I en lang række – særligt vestlige – lande er det i
højere grad befolkningens alderssammensætning
og vores livsstil, der skaber udfordringerne. I takt
med, at en stadig stigende andel af befolkningen
når pensionsalderen, vil der blive behov for en
lang række løsninger til at imødegå de udfordringer,
som en mere skæv befolkningssammensætning
giver. Hertil skal lægges, at vores livsstil giver
anledning til en lang række negative følger i form
af fedme, livsstilssygdomme og lignende, som vi
også er tvunget til at håndtere.
De store globale dagsordener, som klimaforandringerne,
befolkningstilvæksten og den ændrede
alderssammensætning, finanskrisen osv., er alle
dagsordener, der udfordrer verden som vi kender
den idag og den globale markedsudvikling. Det
sker i retninger, der alle stiller krav om forandring
og nyskabelse, men repræsenterer på samme tid
en lang række muligheder for erhvervslivet.
Mange danske virksomheder har produkter der
kan bidrage til, at løse nogle af de globale udfordringer.
Det gælder f.eks. inden for velfærdsprodukter
og -ydelser. Danmark har en styrkeposition
indenfor dette felt, som i fremtiden kan give
store eksportmuligheder. Men det gælder også
inden for f.eks. klima, energi, miljø og fødevarer.
De danske spidskompetencer indenfor miljø,
energi, klima og fødevarer er en vigtig del af Danmarks
fremtidige vækstgrundlag. Men for at kunne
udnytte dette potentiale må der stilles krav til
afgiftsstrukturen, organisering af forsyningsområdet
samt incitamentsstrukturen til udvikling,
anvendelse og udbredelse af miljø-, ressource- og
energieffektive teknologier.
SIDe 127 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
for erhvervslivet er det ikke nyt at have fokus på,
at der skal skabes en økonomisk vækst, der er
miljø- og klimavenlig. Over de seneste årtier har
virksomhederne tilpasset deres aktiviteter, så der
tages hensyn til såvel miljø og natur som til medarbejdernes
og kundernes sundhed og sikkerhed.
resultatet er, at dansk erhvervsliv succesfuldt
har udviklet nye brancher og sektorer, der aktivt
bidrager til at nedbringe eller helt fjerne nogle af
de miljø- og klimaproblemer, som Danmark og
den øvrige verden står overfor. Den bæredygtige
vækst er skabt gennem nye teknologier og innovation
i både produkter, services, arbejdsprocesser,
og forretningsmodeller, der er klima- og
miljøvenlige. Indvinding, brug og genbrug af ressourcer
i produktion og produkter er en stadig
mere presserende global udfordring. fN anslår, at
hvis vi fortsætter som hidtil, vil vi i 2050 få behov
for 3,5 gange flere materialer og andre ressourcer,
end der findes på hele jordkloden. Det er ikke bæredygtigt,
hverken økonomisk eller miljømæssigt.
klIMaPOlItISkE
MUlIgHEDEr
Samlet set er erhvervslivet interesseret i, at klimaindsatsen
forankres globalt i forpligtigelser, som
ligestiller landene og understøtter grøn vækst.
Spørgsmålet er, hvordan dansk økonomi kan
sikre vækst, konkurrencekraft og forsyningssikkerhed
i en fremtid, hvor olien slipper op, energipriserne
stiger, og udledningen af drivhusgasser
skal reduceres drastisk.
Selvom cOP15 ikke resulterede i en juridisk forpligtigende
klimaaftale, har EU allerede besluttet
sig for at sænke udledningen af drivhusgasser efter
kyoto-protokollens udløb i 2012. I 2013 – 2020
vil EU sænke udledningen med 20 pct. i forhold
til 1990 og 30 pct., såfremt der kommer en klimaaftale.
Målene er juridisk fastsat i den fælles EU
klima- og energipolitik for 2013 – 2020.
EU’s centrale klimainstrument er det fælles kvotehandelssystem
(EU Emission trading System,
EU EtS). EtS sætter et loft på cO2 udledningen
i energisektoren og de største virksomheder indenfor
fremstillingsindustrien. Virksomhederne
tilrettelægger selv deres tilpasning til kvotesyste-
DI ANALYSe
met og det forudbestemte faldende antal kvoter
over tid.
kvotehandelssystemet ændres betydeligt i den
kommende periode 2013 – 20, og rammebetingelserne
for energisektoren og den kvoteomfattede
industri påvirkes betragteligt. fremover bliver
det et fuldstændigt fælles system for virksomhederne,
uanset om de er beliggende i Danmark eller
andre EU lande. Energisektoren skal købe alle
de kvoter, de har brug for allerede fra 2013, mens
gratistildelingen af kvoter gradvist udfases for de
øvrige sektorer. I 2013 gives der 80 pct. gratiskvoter,
mens der i 2020 gives 30 pct.
for EU-sektorer som er særligt konkurrenceudsatte,
gives der 100 pct. gratiskvoter i hele perioden.
Endelig bliver gratiskvoterne tildelt ud fra
benchmarks frem for i dag, hvor kvotetildelingen
er baseret på historisk udledning.
Som noget nyt omfatter EU’s klimapolitik fra
2013 – 2020 direkte reduktionsmålsætninger for
sektorerne udenfor kvotesystemet. Danmark har
et krav om at reducere cO2 udledningen i transportsektoren,
boligsektoren, landbrugssektoren,
affaldssektoren og anden industri med 20 pct. i
forhold til 2005. Det danske krav er det højeste i
EU, hvor gennemsnittet er 10 pct. Danmark skal
dermed fastsætte nationale initiativer for at leve
op til dette krav. Det står Danmark frit for at vælge
mellem afgifter, kvoter eller andre former for regulering.
hvIlKe væKstvIlKår gIves Af
KlImAPolItIKKen ?
kernen i sikring af fremtidige vækstvilkår i et klimaperspektiv
i Danmark er at tænke det internationale
og EU ind i den hjemlige politikudformning.
Især for vækstvilkårene i de ikke-kvotebelagte
sektorer bliver udfordringen kompliceret af, at
det relativt høje danske reduktionskrav skal indfries
gennem national regulering. Det er her vigtigt,
at konkurrenceudsatte sektorer sikres konkurrencevilkår,
der matcher sektorerne i EU’s
kvotesystem.
Den reale markedspris på olie og andre brændsler
ventes at stige markant de næste 20 – 30 år.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 128
Det stiller de enkelte virksomheder overfor omkostningsmæssige
udfordringer, men så længe
at der er tale om internationale markedspriser,
vil det ikke forringe de relative konkurrenceforhold.
Derimod vil energieffektive virksomheder,
herunder også de effektive men mere energiforbrugende
produktionsenheder, opleve en konkurrencefordel.
Modsat vil de afledte stigninger i
energi- og brændselspriserne, som skyldes isolerede
nationale afgifter og ikke den egentlige markedspris,
være skævvridende for konkurrencen
og dermed hæmmende for dansk erhvervsliv.
kvoteprisen udgør et direkte incitament for energiselskaberne
til at gøre cO2-venlige løsninger
forholdsvis mere rentable. Prisen er også medvirkende
til at gøre energieffektiviseringer i fremstillingsvirksomhederne
mere rentable – eller manglende
energieffektiviseringer mere bekostelige.
Et kvotesystem for hele EU er omkostningseffektivt
sammenlignet med den indsats, som gøres
udelukkende på nationalt plan. kvoteprisen er
både konjunkturafhængig og politisk fastsat gennem
reduktionsforpligtigelsen. gratiskvoterne
ændrer ikke på selve kvoteprisen, men de seneste
par års alvorlige økonomiske krise har sænket
energiefterspørgslen og dermed udledningerne
mere end forventet, og dermed som en helt logisk
konsekvens også sænket kvoteprisen.
kvoteprisen har historisk fulgt olieprisudviklingen.
I juni 2008 var niveauet over 25 euro pr. ton
cO2 og i januar 2009 var den dykket til ca. 10 euro.
Prisen er i øjeblikket ca. 15 euro.
Scenarie for olieprisens udvikling (2008 – priser)
USD per tønde
140
120
100
80
60
40
20
0
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Den nuværende europæiske cO2 målsætning på
20 pct. reduktion i 2020 skønnes at give en kvotepris
på 15 – 30 euro. øges målsætningen vil kvoteprisen
stige. En målsætning om 30 pct. reduktion
skønnes at øge prisen til 30 – 55 euro.
forventet kvoteprisudvikling
Euro/t, CO2
60
50
40
30
20
10
2025
EU 20 pct.
2030
EU 25 pct.
≤ Kilde : Point Carbon, 2010
<
EU 30 pct.
Kilde : www.ela.doe.gov
ETS linking,
EU 30 pct.
Såfremt der etableres kvotemarkeder andre steder
end i EU, vil det have betydning for de samlede
globale klimaomkostninger. I figuren er det
vurderet, at kvoteprisen vil falde, såfremt et amerikansk
system kædes sammen med EU’s kvotehandelssystem.
Det skyldes, at der forventes
en lavere kvotepris i et kommende amerikansk
kvotesystem. Og en europæisk virksomhed vil
derved få adgang til billigere kvoter end i et iso-
SIDe 129 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
leret europæisk kvotemarked. Det er den samme
effekt, som fN’s klimakreditter har i dag, hvor
europæiske virksomheder har haft adgang til kreditter
fra projekter i østeuropa (jI) og ulandene
(cDM).
De internationale klimaforhandlinger og EU’s
egen klimapolitik har derfor stor indflydelse på
dansk erhvervslivs vækstvilkår. både i form af
omkostningsniveauet for energiforbrugende virksomheder
samt for rentabiliteten og markedspotentialet
for de brancher som leverer klimaløsninger.
I fraværet af en global klimaaftale med
forpligtigelser i de lande EU kan sammenlignes
med, vil det være helt nødvendigt med foranstaltninger
for at beskytte konkurrenceudsatte energiforbrugende
sektorer.
ENErgIPOlItISkE
MUlIgHEDEr
Dansk erhvervsliv er i særklasse, når det kommer
til energieffektivitet. Værdiskabelsen i virksomhederne
sker med mindst muligt spild af energi,
og vi ligger langt foran virksomhederne i Europa
og resten af verden. Priserne på danske varer rammes
derfor ikke nær så hårdt ved store internationale
prisstigninger på energi. Det er en samling af
kompetencer, teknologier og løsninger, der er helt
unikke, og som andre lande har brug for.
Omverden ser til os, når det kommer til energiinfrastruktur.
Vi har et energisystem, hvor det er
lykkedes at kombinere fjernvarme og elprodukti-
eksport af energiteknologi og -udstyr
Indeks, 2000 =100
260
240
220
200
180
160
140
120
100
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
DI ANALYSe
on, at udbygge med meget vedvarende energi, at
sørge for en stor lokal energiproduktion og at udnytte
energiressourcer på den bedst mulige måde.
Samtidig er den økonomiske vækst afkoblet fra
energiforbruget, og vi har en høj forsyningssikkerhed.
eKsPort Af energIteKnologI
Dansk eksport af energiteknologi klarer sig ekstraordinært
godt og har bidraget til, at energiteknologi
er blevet en af Danmarks vigtigste eksportartikler.
Eksport af energiteknologi er og bliver en
stadig vigtigere del af den samlede danske eksport
og udgør i dag ca. 12 pct. af vareeksporten.
Det handler om fortsat at udnytte styrkepositioner
og udforme en smart regulering, som tager
afsæt i og supplerer de rammer, der gives af markedskræfterne
og EU’s fælles energipolitik. Vejen
til grøn vækst er lagt med en høj forsyningssikkerhed,
bred innovationsindsats, det smarte energisystem
og en endnu bedre energieffektivitet.
forsynIngssIKKerheD
Den danske forsyningssikkerhed er meget høj set
i et internationalt perspektiv. Udfordringen er at
fastholde denne, og samtidig transformere økonomien
til en low carbon økonomi med tilgængelig
energi til konkurrencedygtige priser og mulighed
for fortsat økonomisk vækst og udvikling.
På kort og mellemlangt sigt er der ingen alvorlige
risici for Danmarks energiforsyning. Dog består
2008
2009
<
Eksport af energiteknologi
og -udstyr
Samlet vareeksport ekskl.
energiteknologi og -udstyr
Kilde : Eurostat (Comext)
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 130
en stor udfordring i at optimere energiværdikæden
og forbedre rammebetingelserne, så erhvervslivet
og den økonomiske vækst understøttes
af en fremtidssikret energiforsyning.
Energi handles på tværs af grænser og den danske
forsyningssikkerhed afhænger af en række internationale
aftaler samt effektiv energiinfrastruktur
i Danmark og til og fra nabolande.
Derfor skal der presses på for, at EU afsætter flere
ressourcer til investeringer i energiinfrastruktur
samt liberaliserer EU’s energimarkeder.
En af de helt store udfordringer i forhold til sikring
af en sikker fremtidig energiforsyning, er harmoniserede
standarder på tværs af landegrænser.
Der kommer ingen større international eksport af
udstyr, hvis vi ikke er sikre på, at det virker, når
det tilsluttes. Internationale standarder er derfor
grundlæggende for satsningen på det smarte
energisystem på vejen til grøn vækst.
Dertil kræves en strømlining af investeringsvilkårene
for transmissionsforbindelser på tværs af
landegrænser. Stabile langsigtede rammer er en
forudsætning for investeringerne i energisystemet.
styrKet InnovAtIon
En manglende satsning på klima- og energiteknologier
har store negative konsekvenser for hele
økonomien. Innovationen skal understøttes i
virksomhederne, og der er i den sammenhæng
behov for at kombinere forskellige typer reguleringer
for at fremme innovation, hvoraf de tre helt
centrale er :
1. Pris på cO2
2. Et markedsdrevet VE-støttesystem
3. Offentlige midler til forskning, Udvikling,
Demonstration og Markedsmodning (fUDM)
Prisen på at udlede cO2 driver i sig selv innovation
og giver incitament til omstilling til vedvarende
energi. Det kræver dog sikkerhed om
rammerne for kvotemarkedet. Men bidraget fra
kvotesystemet til energiprisen (elpris) må nødvendigvis
reflekteres ind i et støttesystem for
vedvarende energiteknologier, således at bl.a.
dobbeltstøtte undgås. Det vil sige, at støttesystemerne
på hensigtsmæssig vis bør samordnes med
cO2-kvotesystemet.
Et fremtidigt system for støtte til vedvarende
energi kan eksempelvis koble udviklingsstøtte
til demonstration og markedsmodning sammen,
bl.a. for at sikre, at der tages højde for teknologiernes
forskellige udviklingsstader. Mulighederne
for et markedsbaseret fælles EU-støttesystem på
lang sigt bør også undersøges, da de naturgivende
forhold til produktion af vedvarende energi ikke
nødvendigvis er lokaliseret, hvor forbruget finder
sted. Målet er at udnytte ressourcerne optimalt og
omkostningseffektivt.
offentlIge mIDler tIl forsKnIng, uDvIKlIng,
DemonstrAtIon og mArKeDsmoDnIng (fuDm)
cO2-kvotesystemet og VE-støtten bør støtte teknologiernes
vej gennem innovationskæden fra
forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning.
Hvis Danmark skal rigtigt ind på det
grønne vækstspor, er det nødvendigt generelt at
opprioritere de offentlige midler til forskning,
udvikling demonstration og markedsmodning.
Disse midler bør opbygges fra en mia. kr. i 2010 til
fire mia. kr. årligt i 2020.
Det handler om at afveje omkostninger og miljømæssige
gevinster og i takt med, at teknologierne
bliver mere konkurrencedygtige, skal støtten udfases.
Men det handler også om optimal timing,
hastighed og den rette kombination af instrumenter
for at tune den grønne innovationsmaskine.
fremtIDens smArte energIsystem
fokus på udviklingen og opbygningen af det
smarte energisystem vil gøre det langt billigere at
sikre bæredygtig omstilling.
Det smarte energisystem har fleksible elforbrugere,
der lægger elforbrug på de rigtige tidspunkter,
og som fokuserer på de energieffektiviseringer,
der sparer flest penge. Dermed vil der komme
en bedre udnyttelse af infrastrukturen ved bedre
styring af nettet, og en stor decentral og skiftende
elproduktion kan indpasses. Derudover kan bl.a.
fjernvarmesystemet integreres ved varmepumper
eller elpatroner.
SIDe 131 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
sKærPet energIeffeKtIvItet
Energieffektivitet er et af de vigtigste indsatsområder
i bestræbelserne på at indfri den internationalt
forpligtende målsætning for Danmark om 20
pct. reduktion af cO2 i de sektorer, som ikke er
kvoteomfattede. Samtidig har den danske regering
opstillet nationale mål om at reducere energiforbruget
med to pct. i 2011 og fire pct. i 2020 i
forhold til forbruget i 2006.
Danske virksomheder er mere energi- og ressourceeffektive
end sammenlignelige virksomheder
i andre lande, hvilket er med til at styrke deres
konkurrenceevne. Samtidig er Danmark et af de
mest effektive lande i verden i udnyttelsen af kul,
og denne teknologi skal eksporteres til de dele af
verden, der i mange år fremover vil være afhængige
af kul. Dansk teknologi vil her hjælpe disse
lande med at reduceres deres kulforbrug og deres
cO2-udslip, selvom de netop bruger kul.
Der er dog et stort behov for en mere nuanceret
tilgang til, hvordan målet om energibesparelser
og effektiviseringer opnås.
Nationale afgifter på produktionsprocesser får
den meget uheldige konsekvens, at virksomhedernes
fremtidige investeringer i stigende grad
rettes mod udlandet. Dette er som nævnt uheldigt
set i et vækst- og beskæftigelsesmæssigt perspektiv,
og i et globalt perspektiv indebærer en sådan
udvikling nødvendigvis ikke et mindre udslip af
klimagasser – tværtimod.
Det er væsentligt at holde sig for øje, at anvendelse
af grønne afgifter skal stå i et fornuftigt forhold til
hensynet til virksomhedernes konkurrencekraft.
Den såkaldte aftalemodel, hvor virksomheder
kan få afgiftsreduktion ved at gennemføre identificerede
rentable investeringer i energispareprojekter,
har tidligere vist gode resultater for øget
energieffektiviseringer. faktisk har evalueringer
af hele energispareindsatsen i Danmark vist, at
netop aftalemodellen samfundsøkonomisk set er
den mest optimale måde at opnå energibesparelser
på.
I Danmark er energiselskaberne forpligtet til at
finde rentable energibesparelser. Samtidig følger
det af energiselskabernes aftale om energispareindsatsen,
at der kan ske en øget inddragelse af
eksterne aktører til at bistå med at opnå besparel-
DI ANALYSe
serne. Dette vurderes ligeledes at være en meget
hensigtsmæssig måde at opnå energibesparelser
på.
De eksterne aktører der kan bidrage hertil, er
mange. Men netop Energiservicevirksomheder
(EScO) er specialiserede i at effektivisere energiforbrug
i bygninger og processer. Den danske
EScO-industri rummer et stort vækstpotentiale.
MIljøPOlItISkE MUlIgHEDEr
fremtiden vil i høj grad bringe et øget fokus på
bæredygtighed, knappe ressourcer og det fodaftryk,
der sættes på eksisterende ressourcer. Den
globale vækst vil betyde større konkurrence om
ressourcerne samtidig med, at tilgængeligheden
af andre ressourcer reduceres uden markante investeringer
i udvindingsteknologi og innovation
inden for genanvendelse. I takt med, at de nye
miljøudfordringer stiger, vil kravene til nye løsninger
øges.
Stigningen i den globale efterspørgsel, og dermed
ressourceforbruget, påvirker både virksomhedernes
udgifter ved køb af ressourcer og de krav,
der stilles til virksomhederne. Samtidig kan udviklingen
også være en mulighed for udvikling af
produktionen af nye teknologier for minimering
af ressourceforbrug, for affaldsbehandling samt
for anvendelsen af alternative ressourcer. Der er
potentiale for nye markeder og dermed potentiale
for dansk vækst.
Hvor udviklingen af energiteknologi efterhånden
har slået rod i Danmark, har den danske
miljøteknologiske sektor ligeledes potentiale til
at bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i
Danmark. Miljøteknologi spreder sig vidt og omhandler
blandt andet teknologi, som kan løse de
samfundsmæssige udfordringer på områder som
vand, luft, jord, affald og kemikalier. Udviklingen
er især drevet af de globale miljøudfordringer,
men stiller samtidig krav om et velfungerende nationalt
eller europæisk marked.
Dansk eksport af miljøteknologi er gennem de
sidste 10 år vokset hurtigere end den øvrige eksport
og udgør i dag ca. syv pct. af den samlede
eksport.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 132
Danmark har i øjeblikket en særlig styrkeposition,
når det drejer sig om miljøteknologiske løsninger
og muligheder. En position der imidlertid
er under pres. Presset kommer fra mange fronter.
Der er eksempelvis stigende konkurrence fra øget
uddannelsesniveau og specialisering i lande, vi
ikke tidligere konkurrerede med. Men også den
danske organisering af affalds- og vandområdet
hindrer en yderligere udvikling.
På affaldsområdet er den offentlige organisering
af affaldsbehandlingen en barriere for udvikling
af nye teknologier og optagelse af nye markeder.
kommunalt ejede behandlingsanlæg og kommunal
anvisningsret hindrer innovation og udvikling
af nye metoder, og er desuden en barriere
for etablering af et europæisk affaldsmarked med
fri bevægelighed af ressourcer på tværs af landegrænserne.
konsekvensen er, at den avancerede
ressource- og affaldshåndtering flytter til udlandet.
Hvis man i stedet inddrager private kompetencer
og i stigende grad konkurrenceudsætter
affaldshåndtering, vil det give bedre mulighed for
at bevare udviklingsaktiviteter på dette felt i Danmark.
eksport af miljøteknologi
Indeks, 1999 =100
220
200
180
160
140
120
100
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
adgang til rent drikkevand, klimatilpasning og
håndtering af spildevand får også mere og mere
vægt på den globale miljødagsorden. Ikke blot i
de asiatiske og afrikanske lande, men også i sydeuropæiske
lande.
I Danmark skal der i de kommende år investeres
betydelige midler i såvel opgradering af et nedslidt
kloaknet, dels implementering af omkostningskrævende
vandplaner og dels klimatilpasning
af hele vandsystemet til håndtering af øgede
mængder regnvand.
Som ved affaldsområdet går omstillingen på drikke-
og spildevandsområdet til et mere markedsbaseret
forsyningssystem uhyre langsomt, og der
skabes derfor ingen avanceret efterspørgsel efter
nye, innovative løsninger. De danske leverandører
har derfor et svagt udgangspunkt, når der skal
udvikles, afprøves og fremvises nye vandteknologier,
der også kan eksporteres til et stadig større
marked for vandteknologier i og med, at vand
er én af de miljøproblemstillinger, som opleves
overalt i verden, hvad enten der er tale om for lidt
vand, for meget vand eller forkert vand.
2007
2008
<
EU27 miljøteknologi
Danmark miljøteknologi
EU27 samlet vareeksport
Danmark samlet vareeksport
note : Varekodegrundlaget for miljøteknologi
er baseret på OECDs
afgrænsning af miljøvarer i 1999.
Det har her været nødvendigt, at
tage højde for de tekniske ændringer,
der er sket i nomenklaturen i
perioden siden 1999.
Kilde : Grøn vækst – analyse af
dansk cleantech, Regeringen 2010
SIDe 133 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Indenfor områder som bio- og nanoteknologi har
danske virksomheder også potentielle styrkepositioner.
for at kunne udnytte disse er det dog afgørende,
at reguleringen ikke opstiller barrierer
for disse virksomheder, men i stedet understøtter
og fremmer branchens innovative udvikling. Det
gælder også for de kemiske virksomheder, der
også kan bidrage med nye løsninger til de miljøudfordringer,
som vi står over for i de kommende
år.
Der er behov for en modernisering af den europæiske
og danske miljø- og planlovgivning, så den
ikke skaber barrierer og unødigt administrativt
bøvl, men i stedet understøtter virksomhedernes
innovationsproces.
En væsentlig udfordring for europæisk og især
dansk lovgivning på området er hastighed. Udviklingen
og innovationen er på nogle områder så
hurtig, at en normal dansk procedure for miljøgodkendelse
eller VVM vurdering ikke kan følge
med.
Der skal være kvalitet i miljøadministrationen, så
arbejdet kan understøtte miljøarbejdet og udviklingen
i virksomhederne. Myndighedssystemet
skal agere hurtigt og kompetent, så virksomhederne
har klare rammer at udvikle sig inden for.
Der er behov for at nyttiggøre virksomhedernes
frivillige miljøarbejde i det lovkrævede miljøarbejde.
Et eksempel er øget brug af certificerede
miljøledelsessystemer i forbindelse med miljøtilsynet.
føDEVarEPOlItISkE
MUlIgHEDEr
fødevarebranchen har i et historisk perspektiv
været en betydelig bidragsyder til skabelse af
vækst og velstand i Danmark gennem en markant
eksportorientering og tilstedeværelse på vigtige
udenlandske markeder. branchen har således altid
taget aktiv del i globaliseringen og internationaliseringen.
branchen eksporterede for 54 mia.
kr. i 2009
En forudsætning for at branchen kan fastholde
sin position er, at de nuværende udfordringer
håndteres. Stigende internationalisering af rå-
DI ANALYSe
vareleverancer, afsætningskanaler, investeringer
og ejerskab udfordrer branchen. Udfordringerne
rummer på den anden side også en række fremtidige
vækstmuligheder.
føDevAreBrAnchens uDforDrInger
Den primære udfordring for fødevarebranchen
knytter sig i øjeblikket til fremtidssikring af erhvervets
konkurrenceevne.
Den danske fødevarebranche er bredt anerkendt
globalt for en unik måde at kombinere produktivitet
og effektivitet med bæredygtighed i produktionen.
Men branchen er udfordret af høje krav til
miljø, klima, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og
det generelt høje lønomkostningsniveau i Danmark.
Hertil kommer særlige danske afgifter, der
svækker de danske fødevarevirksomheders konkurrenceevne.
Det høje reguleringstryk og den
generelle forvaltning af lovgivningen i Danmark
er en betydelig udfordring for branchen og opretholdelsen
af branchens konkurrencekraft.
Dansk fødevareeksport er kendetegnet ved en relativ
høj andel af up-market produkter i kraft af
en høj leveringssikkerhed, fødevaresikkerhed og
homogen kvalitet. Det er afgørende, at fødevarebranchen
også formår at differentiere sig på andre
parametre fremover.
Den danske fødevarebranche vil også i fremtiden
være tæt integreret i et globalt netværk af råvareleverancer,
afsætningskanaler, investering og ejerskab.
Dette indebærer, at udviklingen i branchen
skal ses i dette perspektiv, frem for i en traditionel
kædebetragtning baseret på indenlandsk produktion
og afsætning.
føDevAreBrAnchens mulIgheDer
Den globale befolkningsudvikling, kombineret
med den forventede velstandsstigning i en række
store økonomier som kina og Indien, giver anledning
til en stigende efterspørgsel efter fødevarer.
faO har beregnet, at der er behov for en stigning
i verdens fødevareproduktion på op mod 70 pct.
frem mod 2050, hvis klodens forventede ni mia.
mennesker skal kunne brødfødes. Der vil samtidig
være efterspørgsel til en fordobling af kødproduktionen
globalt.
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 134
tager man det globale perspektiv i betragtning,
ligger der et meget stort markedspotentiale i takt
med, at de nye vækstøkonomier vokser sig stærkere
og bringer velstanden op på et højere niveau.
Der ligger derfor meget store markedsmuligheder
for den danske fødevarebranche på den lidt længere
bane. for at få del i dette potentiale er det afgørende,
at fødevarebranchen er til stede og styrker
positionen på vækstmarkederne.
globalt set er der behov for en betydelig fremgang
i produktiviteten i fremstillingen af fødevarer,
hvis den fremtidige efterspørgsel efter mad
skal kunne imødekommes. fødevareproduktionen
i Danmark er allerede ressourceeffektiv,
men gennem udvikling, anvendelse og accept af
nye teknologier og viden er der potentiale til, at
effektiviteten kan øges yderligere. Danmark og
danske virksomheder kan herigennem udnytte
de betydelige muligheder, der ligger i den fremtidige
efterspørgsel. Med fortsat styrkelse af teknologiudvikling
og -applikation vil det blive muligt
at producere renere produkter med et højt videnindhold
og høj merværdi.
Hertil kommer, at en stadig voksende del af klodens
befolkning rammes af livsstilssygdomme,
som ofte er knyttet til en forkert sammensat kost
eller for lidt motion. Efterspørgslen efter ernæringsrigtige
og sundhedsfremmende produkter
vil vokse i tak med, at folkerige nationer oplever
en stigende velstand og større middelklasse, ligesom
at efterspørgslen vil stige i de vestlige økonomier
i takt med stigningen i livsstilsbetingede
sygdomme som eksempelvis fedme.
Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er
vokset betydeligt gennem de senere år, og frem
mod 2013 skønnes markedet for sundhedsfremmende
fødevarer at vokse med ca. fem pct. i
Europa og med seks pct. årligt i USa – en vækst,
der er to til tre gange så høj som det samlede føde-
og drikkevaremarked 47 . Det globale marked for
sundhedsfremmende fødevarer, forventes at vokse
til mindst 500 mia. kr. frem mod 2013.
47 DI Indsigt: Stærkt vækstpotentiale i sundhedsfremmende fødevarer. Marts 2010.
Med den stigende efterspørgsel efter sundhedsfremmende
fødevarer følger også en stigende
efterspørgsel efter fødevareingredienser. Det
vurderes, at det globale marked for fødevareingredienser
vil vokse til over 200 mia. kr. i 2013. Danmark
og danske virksomheder er i dag en global
spiller, når det gælder produktion af ingredienser,
enzymer og kulturer mv., som indgår i sundhedsfremmende
produkter. ligeledes er der opbygget
betydelige kompetencer på det bioteknologiske
forskningsområde. Det kræver dog en vedholdende
satsning på ny viden, nye teknologier og
nye produkter at bevare denne position og få del
i det betydelige vækstpotentiale inden for dette
område.
VElfærDSPOlItISkE
MUlIgHEDEr
foruden at sikre nytænkning og øget effektivitet,
så skaber offentlig-privat samarbejde også afsæt
for øget kommercialisering og eksport. Danske
virksomheder får vigtige erfaringer og referencecases
ved at løse opgaver for den offentlige sektor,
hvilket ofte er afgørende for at vinde opgaver
i udlandet.
Derfor spiller den offentlige sektor en vigtig rolle
for Danmarks globaliseringsevne. Ved at den offentlige
sektor i højere grad inddrager private
virksomheder i løsningen af de offentlige opgaver,
sikres det, at de kompetencer og erfaringer, der
opbygges i forbindelse med løsningen af opgaven,
kan bruges til at styrke dansk eksport. Samtidig
skabes der grobund for, at den viden som findes
hos offentligt ansatte, kan omsættes til vækstskabende
forretningsinitiativer og eksport.
Ved at anlægge et totaløkonomisk syn på sin indkøbspolitik
kan den offentlige sektor endvidere
sikre en højere kvalitet samt bedre økonomi i det
lange løb og samtidig understøtte nytænkning og
innovation i erhvervslivet.
SIDe 135 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
Den offentlige sektor kan, hvis den formår at agere
som en krævende og kompetent indkøber samt
samarbejdspartner sætte en konstruktiv innovationsdagsorden
i private virksomheder.
Den offentlige indkøber, der stiller de saglige og
kompetente, men også hårde krav, får simpelthen
et bedre produkt i forhold til behovene. Hvis der i
indkøbspolitikken fokuseres på, hvad vi gerne vil
kunne i dag og fremadrettet i sammenhæng med
prisen, kan det bidrage til at markedsmodne nye
teknologier til glæde for dansk konkurrenceevne
og eksport og for samfundet som helhed.
Når danske virksomheder løser opgaver i udlandet,
kan de efterfølgende hjemtage erfaringer og
ny viden til Danmark, der kan bidrage til at løse
udfordringer i Danmark. Offentlig-privat samarbejde
kan dermed være med til at starte en positiv
videnspiral, der er til gavn både for danske virksomheder
og det danske samfund 48 .
Det globale potentiale for danske velfærdsløsninger
og -teknologier er stort. Inden for de næste
10 år vil landene i EU samlet set have behov for
at øge udgifterne til sundhed og ældrepleje med
i størrelsesordenen 400 mia. kr. (2009-priser) for,
at kunne håndtere den aldrende befolkning. Det
svarer til et løft på ca. seks pct. i de kommende
10 år.
Pct.
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Case : brobygning
48 Udbud af opgaver giver naturligvis også muligheder for at drage fordel af smarte løsninger udviklet af udenlandske virksomheder.
DI ANALYSe
Dansk brobygning er et klassisk eksempel på, at det
offentlige ved at inddrage private aktører har medvirket
til at udvikle stærke kompetencer hos private
leverandører. Det har ført til, at danske rådgivende
ingeniørvirksomheder er blandt verdens førende
inden for brobygning.
Indtil 1930’erne havde De Danske Statsbaner i
praksis monopol på byggeri af store broer, men i
slutningen af 1930’erne i forbindelse med planlægningen
af broen over Limfjorden ved Aggersund
blev det besluttet at inddrage rådgivende ingeniørvirksomheder
til projektering mv. Inddragelse af private
virksomheder til at bygge broer blev for alvor
udviklet i forbindelse med byggeriet af den nye
Lillebæltsbro i 1970 og Farøbroen i 1984, hvor rådgivende
ingeniørvirksomheder bidrog med blandt
andet projektering, bygherrerådgivning og tilsyn.
Danske rådgivende ingeniører har herigennem fået
opbygget kompetencer og referencer, som bruges
som afsæt til at vinde opgaver i det meste af verden.
Eksempelvis har COWI A/S vundet opgaven
med at designe broforbindelsen mellem Bahrain
og Qatar, som vil blive verdens længste bro, og
Rambøll A/S har designet og lavet de geologiske
forundersøgelser til Fedafjord-broen i Norge.
Det estimeres, at brobyggeri med tilhørende anlæg,
blandt andet tunneler, globalt skaber en omsætning
på i gennemsnit ca. en mia. kr. årligt i danske
rådgivende ingeniørvirksomheder.
Dansk sundhedsrelateret eksport taber markedsandele i europa
Danmarks andel af EU's samlede import af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og -løsninger
(9)
(10)
Lægemidler
(9)
Hjælpemidler
(9) (9) (8)
Medicoteknisk
udstyr
(10)
(13)
Automatisering
og tele
(9)
I alt
(10)
<
2000
2009
Anmærkning : Tal i parantes over
søjlerne angiver Danmarks placering
blandt EU15-landene.
Kilde : Eurostat (comext)
og DI-beregninger
DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010
SIDe 136
Danmark sakker imidlertid bagud på dette område.
I 2000 kom 2,2 pct. af EU’s samlede import
af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og
-løsninger fra Danmark, men i 2009 var andelen
faldet til knap 1,5 pct. Havde Danmark blot været
i stand til at fastholde markedsandelen fra 2000,
ville eksporten af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier
og -løsninger til EU-27 have været
omkring 15 mia. kr. større i 2009.
DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK
DI – Organisation for erhvervslivet
DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er
færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer
ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. Kom og vær med!
Klik ind på di.dk/dengodecirkel
Udviklingshjælp til danmark Vækstudredning 2010