UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 - DI

di.dk

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK – VÆKSTUDReDNING 2010 - DI

Udviklingshjælp

til Danmark

Vækstudredning 2010


Udgivet af DI

Redaktion: Kent Damsgaard m.fl.

Tryk: Kailow Graphic A/S

ISBN 978-87-7353-870-8

2000.9.10


SIDe 1

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er nutidens afgørende spørgsmål.

I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående

lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med

øget købekraft år efter år, samt en god offentlig service med børnepasning, ældrepleje

og sundhedsvæsen i verdensklasse. Men alt dette kan dog kun lade sig gøre,

hvis vi skaber attraktive private arbejdspladser.

I årene frem til krisen havde Danmark lavere velstandsmæssig vækst end andre

sammenlignelige lande og fremadrettet vil vi være et af de lande, hvis velstand

vokser mindst. Samtidig har vi på bagkant af krisen store underskud på de offentlige

finanser.

På den baggrund har Vækstforum netop fremlagt 10 konkrete udfordringer, der

skal løses, for at skabe ny fremgang i Danmark. Og de skal løses.

Nærværende vækstudredning illustrerer med udgangspunkt i Danmarks aktuelle

udfordringer, hvilke veje vi skal betræde for at skabe ny fremgang og udvikling.

Det drejer sig om at skabe et fundament med sund økonomi, at have dygtige

medarbejdere, at kunne tiltrække investeringer og udvikle viden. Og så om at

gribe de muligheder, som verden byder.

Vækstudredningen er suppleret med et inspirationskatalog med 100 konkrete og

gennemførbare politiske forslag, der baner vejen for et Danmark i ny vækst.

Danmark skal være et land i konstant udvikling, hvor vi gennem nytænkning,

vilje og kreativitet skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Og erhvervslivet skal

være større, hvis velfærden ikke må blive mindre.

September 2010

DI Organisation for Erhvervslivet

foRoRD


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 2

INDHoLD

VEjE tIl Ny VækSt Og attraktIVE

arbEjDSPlaDSEr

Indledning 5

DI’s vækstmodel 5

Uden vækst ingen velstandsløft 7

Den gode cirkel 7

Mere eller smartere? 8

Virksomhedernes fokus 13

UDfOrDrINgEN

Indledning 19

Krisen 19

Før krisen 21

Efter krisen 28

SUND økONOMI SOM fUNDaMENtEt fOr VækSt

Indledning 35

Sunde offentlige finanser 35

Den offentlige sektor finansieres af den private 37

Lindring af krisen ikke ensbetydende med vækst 38

Lavere offentlige udgifter gennem OPS 41

Behov for økonomisk konsolidering i hele EU 46

StOr Og kOMPEtENt arbEjDSStyrkE

Indledning 49

Arbejdsmarkedspolitiske veje til vækst 49

Skattepolitiske veje til vækst 60

Uddannelsespolitiske veje til vækst 62

INVEStErINgEr

Indledning 77

Investeringer og vækst 77

En konkurrencedygtig selskabsskat 78

Digitale investeringer 82

Investeringer i infrastruktur 83

Planlovens rammer for investeringer 86

Klima-, energi- og miljøinvesteringer 87


SIDe 3

VIDEN Og INNOVatION

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

Indledning 91

Den innovationspolitiske vej til vækst 91

Det offentlige innovationssystem 98

Forskning og udvikling 99

Patentrettigheder 102

INNOVatIV Og PrODUktIV aNVENDElSE

af rESSOUrcErNE

Indledning 105

Produktivitetsvækst driver samfundsudviklingen 105

Ledelse påvirker produktiviteten 108

Innovation og produktivitet: Hvad gør virksomhederne? 110

Inddragelse af ekstern viden påvirker produktiviteten 111

Administrative bindinger for vækst 113

Styrket iværksætteri 114

glObalE UDfOrDrINgEr Og MUlIgHEDEr

Indledning 117

Slidt konkurrenceevne og høje omkostninger 117

Fremtidens vækstmarkeder 121

Danske muligheder i globale udfordringer 126

Klimapolitiske udfordringer 127

Energipolitiske udfordringer 129

Miljøpolitiske udfordringer 131

Fødevarepolitiske udfordringer 133

Velfærdspolitiske muligheder 134


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 4

5 INDLeDNING

5 DI'S VÆKSTMoDeL

7 UDeN VÆKST INGeN VeLSTANDSLØfT

7 DeN GoDe CIRKeL

8 MeRe eLLeR SMARTeRe?

13 VIRKSoMHeDeRNeS foKUS


SIDe 5

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

VeJe TIL NY VÆKST oG ATTRAKTIVe

ARbeJDSPLADSeR

INDlEDNINg

I Danmark lever vi over evne. alene i 2009, 2010

og 2011 har vi et samlet offentligt underskud på

over 200 mia. kr. svarende til næsten 80.000 kr.

pr. husstand. Denne gældsætning kan naturligvis

ikke fortsætte. Ikke desto mindre viser finansministeriets

seneste fremskrivning, at med undtagelse

af 2015, så vil Danmark have underskud på

de offentlige finanser de næste 70 år.

for mange kan dette synes uvirkeligt, da Danmark

i årene frem til krisen havde meget store

overskud på de offentlige finanser især skabt gennem

en række midlertidige indtægter fra bl.a.

Nordsøen. Samtidig var ledigheden meget lav og

løn-, aktie- og boligprisstigningerne meget høje.

Derfor fik vi et indtryk af, at vi ville ende med at

eje hele verden.

Men vores økonomi var grundlæggende ikke

sund. konkurrenceevnen blev år for år kraftigt

forværret. Vores produktivitetsstigninger stod

ikke mål med lønstigningerne. trods højkonjunktur

var den økonomiske vækst beskeden,

både når der sammenlignes med tidligere højkonjunkturer

og med væksten i andre lande. arbejdskraftmanglen

var fatal og voksende og kostede

tabte ordrer for tocifrede milliardbeløb. Uddannelsesniveauet

voksede mindre end i andre lande.

Og de offentlige udgifter var og er ude af kontrol

med massive budget overskridelser i kommunerne,

uden at hverken borgere eller de offentligt ansatte

synes at have oplevet et serviceløft.

forhåbentlig har krisen fået os til at vågne op. I

hvert fald har krisen skærpet mange af de udfordringer,

vi havde allerede inden krisen. Den internationale

priskonkurrence er blevet skærpet,

og der er nu mange lande i verden, der kan levere

højkvalitetsprodukter som os.

Det kræver derfor en ganske betydelig indsats,

hvis Danmark igen skal blive et land i vækst og

udvikling. kravet er kort og godt, at vi som virk-

somheder, borgere og samfund skal gøre os i

stand til at kunne levere fremtidens produkter til

markeder, der stadigt hastigere efterspørger nyt

og bedre og til en lavere pris. Og vi har ingen anden

udvej.

Hvis ikke erhvervslivet bliver større, bliver velfærden

mindre. Eller sagt direkte: Hvis ikke den

private sektor skal betale for den offentlige sektor

hvem skal så?

Danmark har derfor et grundlæggende valg mellem

udvikling og vækst på den ene side eller afvikling

på den anden side. afviklingen kan ske af

sig selv det kan udviklingen og vækst ikke.

Men Danmark kan, hvis Danmark vil.

I det følgende præsenterer vi DI’s vækstmodel og

anviser mulige veje til ny vækst og udvikling. Målet

er klart: Danmark som udviklingsland.

DI’S VækStMODEl

Et samfunds velstandsniveau defineres af dets

evne til at producere. Populært sagt, skal velstanden

skabes før den kan fordeles.

landets samlede produktion og dermed velstand

bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende

kapital samt den viden og de forskningsresultater,

som samfundet har kendskab til.

En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer

giver den højest mulige produktion og velstand.

Kapitel 2 viser, at Danmark frem til krisen, under

krisen og også fremover vil have en langt lavere

vækst end sammenlignelige lande. Det skyldes

dels, at Danmark ikke har nok af de nødvendige

ressourcer, dels at udnyttelsen af ressourcerne

ikke er god nok.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 6

Ny vækst i Danmark forudsætter derfor, at vi får

gennemført reformer, der øger udbuddet af kvalificeret

arbejdskraft, tiltrækker investeringer og

styrker den erhvervsrettede forskning. Derudover

skal vi styrke vores konkurrencekraft ved at

få mere ud af ressourcerne gennem en produktiv

og innovativ anvendelse.

Målet for denne publikation er at vise vejene til

dette.

DI’s Vækstmodel

Økonomisk vækst

Globale udfordringer og muligheder

Innovativ og produktiv anvendelse

af ressourcerne

Stor og

kompetent

arbejdsstyrke

Investeringer

Viden og

innovation

Sunde og stabile økonomiske rammer

DI’s vækstmodel tager udgangspunkt i de grundlæggende

økonomiske ressourcer og den optimale

anvendelse af disse.

funDAmentet

fundamentet for succesfuldt at kunne drive virksomhed

er, at der er sunde og stabile økonomiske

rammebetingelser.

Usikkerhed om regler og om det økonomiske klima

gør det svært for virksomhederne at planlægge,

gør det svært at foretage de rette investeringer

og gør det vanskeligt at tiltrække samarbejdspartnere

og finansiering.

Kapitel 3 viser derfor, hvorfor sunde og stabile

økonomiske rammer er det nødvendige fundament

for, at Danmark også i fremtiden ”har noget

at leve af”.

De tre ressourcer

Uden tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer,

kan der ikke produceres konkurrencedygtigt.

Derfor er det afgørende med et effektivt

uddannelsessystem fra folkeskole til forskeruddannelse,

og det er afgørende med en arbejdsstyrke,

der ikke skrumper. Kapitel 4 viser, hvordan

udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er en nødvendig

ressource for fremtidens vækst.

En anden vigtig ressource er gennemførelsen af

investeringer såvel private som offentlige. Uden

midler til investeringer internt i virksomhederne

til den nyeste teknologi og det nyeste udstyr, kan

der ikke produceres konkurrencedygtigt og uden

en velfungerende offentlig infrastruktur, vil mange

typer virksomhed ligeledes heller ikke kunne

eksistere succesfuldt. Det er temaet for kapitel 5.

for et højomkostningsland er det vigtigt at have

adgang og overblik over den nyeste teknologi og

kunnen og samtidig ligge i front med hensyn til

fortsat udvikling. Det gælder med andre ord om

at have det størst mulige udbud af viden til rådighed

og være bedst til innovation. Det er temaet for

kapitel 6.

AnvenDelsen Af ressourcerne

Udbuddet af ressourcer i økonomien er afgørende

for, på hvilket niveau, der kan produceres og skabes

velstand. ligeså afgørende er det dog, at de tilstedeværende

ressourcer udnyttes bedst muligt.

Den danske produktivitetsudvikling har siden

midten af 1990’erne ligget i den internationale

bund. ligeledes er Danmarks innovationsvækst

den ringeste i Europa. fortsat velstandsudbygning

er derfor afhængig af, at vi fremadrettet bliver

mere produktive gennem udvikling af produkter

og processer med høj værditilvækst, og det

kræver, at vi som samfund bliver langt stærkere

til at være nytænkende og innovative. Innovativ

og produktiv anvendelse af ressourcerne er derfor

temaet for kapitel 7.


SIDe 7 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

De asiatiske økonomier har også gennem krisen

vist høje vækstrater, og fremtiden byder på store

afsætningsmuligheder i disse lande for danske

virksomheder. Men omvendt har mange nye

økonomier en særdeles konkurrencedygtig produktion

også af mere komplicerede produkter,

og det vil lægge et stadigt højere pres på danske

virksomheder.

Men også på de nære områder kan Danmark få

mere ud af eksportmulighederne. Dertil kommer

en række globale udfordringer indenfor bl.a.

velfærd, miljø og klima, hvor Danmark ved at udnytte

sine styrkepositioner kan vinde ny eksportfremgang.

Kapitel 8 diskuterer, om rammevilkårerne i Danmark

er tilstrækkeligt understøttende til, at danske

virksomheder for alvor kan byde ind med løsninger

på de globale udfordringer.

UDEN VækSt INgEN

VElStaNDSløft

I den danske økonomiske debat er der ofte et betydeligt

fokus på, hvordan goderne fordeles og

hvad velstanden skal anvendes til. Der er derimod

ikke så meget fokus på, hvordan velstanden skabes

og hvor meget velstand, der samlet set er til

rådighed. Der er et behov for at fokusere mere på,

hvordan vi kan få skabt mere vækst og velstand.

Værditilvækst og realløn

Bruttoværditilvækst i faste priser

Indeks, 2000=100

120

100

80

60

40

1975

1980

1985

1990

1995

2000

DI ANALYSe

Indirekte er der et betydeligt fokus på vækst, idet

de fleste lønmodtagere har klare forventninger

om stigende reallønninger. Det er dog kun muligt

at have stigende reallønninger, hvis der er vækst i

produktiviteten og i samfundet generelt. På kort

sigt varierer reallønnen ikke meget, men på blot

lidt længere sigt er der en ret nøje sammenhæng

mellem reallønnen og de samlede indkomster i

samfundet.

Uden vækst i økonomien bliver der ingen stigninger

i den gennemsnitlige realløn, hvorfor der ikke

bliver muligheder for at øge hverken det private

eller det offentlige forbrug.

DEN gODE cIrkEl

Der er en tæt gensidig afhængighed mellem den

private og offentlige sektor, som kan illustreres

med ”den gode cirkel”.

Den gode cirkel er, når erhvervslivet skaber attraktive

arbejdspladser og dermed privat velstand.

Denne velstand danner grundlaget for at

finansiere den offentlige sektor, som til gengæld

uddanner kvalificerede medarbejdere, tiltrækker

kvalificerede udlændinge, udbygger infrastrukturen

til analog og digital transport og øger erhvervsfrekvensen

gennem børnepasning, ældrepleje,

jobcentre, sundhedsvæsen mv.

2005

2010

<

Realløn

Bruttoværditilvækst

Kilde : Danmarks Statistik


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 8

Arbejde mere

og bedre i

global verden

Privat erhvervsliv

alle politiske forslag skal kunne vejes på den gode

cirkel. Hvis et forslag bidrager positivt, gør det

cirklen større. Det private vil vokse, så velstanden

og skattegrundlaget øges. Hvis et forslag bidrager

negativt, bliver det private mindre, og til sidst kan

størrelsesforholdet blive så skævt, at den gode

cirkel bliver en ond spiral, som selvforstærkende

trækker landet ned ved gældsætning.

Vores fælles opgave er at styrke den gode cirkel.

Hvis det skulle lykkes Danmark at hæve den gennemsnitlige

vækstrate frem til 2025 fra OEcD’s

vurdering på en pct. op til tre pct. i gennemsnit,

vil det betyde over 100.000 kr. mere til privat forbrug

for en gennemsnitlig dansk husstand og

det vel at mærke om året og efter skat.

Samtidig vil der kunne være over 100 mia. kr.

mere til offentlig service til sygehuse, folkeskole,

børnepasning og ældrepleje.

velstand

Indtægtsgrundlag

Kvalificeret arbejdskraft

uddannelse, forskning, infrastruktur mv.

Børnepasning, sygepleje mv.

offentlig sektor

MErE EllEr SMartErE?

Helt overordnet er der tre veje til vækst : Vi kan

få flere i beskæftigelse, vi kan få de beskæftigede

til at arbejde noget mere og vi kan arbejde mere

produktivt.

Vækstregnskab

Årlig gennemsnitlig vækst fra 1993 2009

Sund økonomi

med OPS og

holdbare finanser

BNP 1,8

heraf indirekte skatter 0,1

Bruttoværditilvækst 1,7

heraf beskæftigelse 0,7

heraf timer pr. beskæftiget 0,0

heraf produktivitet 1,0

≤ note : Perioden er valgt fordi 2009 er et meget atypisk år med

et betydeligt tilbageslag. Det anses derfor mest retvisende også

at medtage et år i den anden ende med en betydelig fremgang,

hvilket der var tale om i 1994.

Det største vækstbidrag har vi altid fået via stigende

produktivitet og innovation. Derudover har vi

i perioden siden 1993 haft held med at nedbringe

især ledigheden og antallet af personer på efterløn.

Dette har bidraget positivt til væksten. antal

arbejdstimer per beskæftiget var nærmest uændret

fra 1993 til 2009, så arbejdstimerne bidrog

ikke til væksten.

fremadrettet er der ikke udsigt til, at beskæftigelsen

vil være stigende. ledigheden har ikke tilnærmelsesvist

samme omfang som i 1993 og fremadrettet

bliver der færre danskere i de arbejdsaktive


SIDe 9 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

aldersgrupper. Uden betydelige reformer er der

dermed ikke udsigt til stigende beskæftigelse,

hvorfor produktivitetsstigningerne bliver helt afgørende

for væksten og udviklingen i reallønnen.

Når tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft

anføres som en begrænsning for væksten, så tales

der om væksten i den danske økonomi. arbejdskraftsbegrænsningen

gør sig ikke på samme måde

gældende for en internationalt orienteret virksomhed.

Hvis der mangler kvalificeret arbejdskraft

i Danmark, kan virksomheden blot lægge

(dele af) produktionen i andre lande, hvor det er

nemmere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det

er således kun egentlige hjemmemarkedsvirksomheder

(hvor produktionen ikke kan foregå et

andet sted), der bliver ramt af den hårde form for

begrænsning på grund af mangel på arbejdskraft

i Danmark. for virksomheder med produktion

flere forskellige steder i verden kan mangel på

dansk arbejdskraft næppe blive et større problem

for virksomheden. Men det kan det i høj grad for

Danmark.

væKst I ProDuKtIvItet AfgørenDe

Væksten i produktiviteten varierer betydeligt

mellem forskellige erhverv. Sammenlignes med

andre lande har der dog generelt været tale om

en skuffende udvikling i produktiviteten, hvilket

er baggrunden for, at væksten i velstandsniveauet

har haltet langt efter udviklingen i de fleste andre

lande.

Udviklingen i produktiviteten har i særlig grad

været skuffende inden for byggeriet, forretningsservice

1 , detailhandel og diverse tjenesteydelser.

Samlet set er produktiviteten inden for disse områder

direkte faldet i de seneste 16 år. Udviklingen

står i skarp kontrast til udviklingen i USa, hvor

især handel og erhvervsservice har vist pæn fremgang

i produktiviteten de seneste årtier.

1 Der kan være særlige problemer med at opgøre udviklingen i produktiviteten inden for forretningsservice.

DI ANALYSe

Der foreligger ikke systematiske mål for produktiviteten

for offentlige tjenesteydelser, idet der ikke

findes et mål for, hvor meget service, der produceres

i offentlig regi. Vi ved kun hvor mange ressourcer,

der anvendes på at producere offentlige

serviceydelser. Når der alligevel optræder tal for

væksten i produktiviteten i det offentlige, kan dette

alene henføres til stigende uddannelsesniveau

og køb af ydelser hos private.

Produktivitetsvækst

Årlig vækst i BVT pr. præsteret time, kædede værdier

1993 2009

Landbrug og fiskeri 1,8

Råstofudvinding 3,4

Fremstillingsvirksomhed 2,5

Energi- og vandforsyning 0,2

Bygge- og anlægsvirksomhed -0,4

Engros- og agenturhandel undt. m. biler 1,8

Detailhandel, hotel- og restauration mv. 0,0

Transportvirksomhed, post og telekommunikation 2,9

Finansieringsvirksomhed mv. 1,4

Forretningsservice mv. -1,1

Offentlige tjenesteydelser 0,5

Diverse tjenesteydelser -0,9

Hele økonomien 1,0

Private erhverv 1,1

≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 10

uDDAnnelse og ProDuKtIvItet

Også de beskæftigedes uddannelsesbaggrund er

afgørende for produktiviteten. jo bedre uddannede

de beskæftigede er, jo højere vil produktiviteten

normalt være.

Uddannelsesniveauet er generelt stigende for

alle erhverv med undtagelse af detailhandel, der

anvender stadig flere ufaglærte, hvilket kan være

med til at forklare den svage udvikling i produktiviteten

for detailhandel.

Der er en klar sammenhæng mellem produktivitetsniveauet

og uddannelsesbaggrunden for de

beskæftigede. Sammenhængen mellem vækst i

produktiviteten og vækst i uddannelsesniveauet

er dog umiddelbart lidt vanskelig at fastslå ved at

se på udviklingen i de forskellige brancher. Dette

skyldes især, at forretningsservice og diverse

tjenesteydelser har et højt og kraftigt stigende

uddannelsesniveau for de beskæftigede. Men

produktiviteten er trods dette faldende for forretningsservice

og diverse tjenesteydelser. Hvis

man estimerer bidraget fra uddannelse på et mere

detaljeret niveau, kan det dog vises, at et øget uddannelsesniveau

har løftet produktiviteten med

omkring 0,2 pct. om året i de sidste omkring 20 år.

Uddannelsesniveau for de beskæftigede

Andele af alle beskæftigede og gns. årlig ændring, 1993 2009

I de kommende år vil de årgange, der trækker sig

ud af arbejdsstyrken, være langt bedre uddannet

end de tidligere pensionistårgange. Dette vil føre

til, at bedre uddannelse i fremtiden vil bidrage

mindre til væksten end hidtil, medmindre det

lykkes at hæve de unges uddannelsesniveau væsentligt.

AutomAtIserIng gennem InvesterInger

En stor del af fremgangen i produktiviteten drives

af, at en række arbejdsprocesser automatiseres.

Væksten er dermed helt afhængig af, at der er et

godt investeringsklima, hvor virksomhederne har

god tilskyndelse til at investere i fysisk kapital.

Der er imidlertid meget store forskelle på, hvor

meget kapital, der anvendes i forskellige sektorer,

ligesom der er stor variation i udviklingen for kapitalanvendelsen.

Detailhandel, forretningsservice og diverse tjenesteydelser

udmærker sig ved at bruge stadig mindre

kapital per beskæftiget, hvilket også kan være

med til at forklare den faldende produktivitet.

generelt er produktivitetsstigningerne størst på

områder, hvor der anvendes meget og et stigende

omfang af kapital per beskæftiget.

faglært og kort videregående længere videregående

niveau ændring niveau ændring

Landbrug og fiskeri 43,4 1,04 5,3 0,14

Råstofudvinding 48,9 0,63 19,1 0,22

Fremstillingsvirksomhed 50,0 0,35 12,1 0,32

Energi- og vandforsyning 55,1 0,24 29,0 0,68

Bygge- og anlægsvirksomhed 62,4 0,19 4,6 0,01

Engros- og agenturhandel undt. m. biler 53,8 0,11 10,8 0,18

Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 37,4 -0,31 3,0 0,06

Transportvirksomhed, post og telekommunikation 41,9 0,29 8,6 0,15

Finansieringsvirksomhed mv. 55,5 -0,14 16,2 0,45

Forretningsservice mv. 36,2 0,01 30,2 0,40

Offentlige tjenesteydelser 46,7 -0,01 30,5 0,74

Diverse tjenesteydelser 31,2 0,22 41,2 0,41

≤ Kilde : Danmarks Statistik


SIDe 11 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Kapitalapparatet per beskæftiget

Niveau 2009 og årlig ændring fra 1993 2009

vIDen og væKst

Produktiviteten kan øges ved at øge vidensindholdet

i produkterne og produktionsprocesserne.

forskning og udvikling er således klart med til at

drive væksten i produktiviteten.

1.000 kr.

600

500

400

300

200

100

0

FoU Aktive

Innovation, ej FoU

DI ANALYSe

Det er vanskeligt at bedømme betydningen af

forskning og udvikling ved at se på, hvilke brancher,

der har mest forskning og udvikling. Her

er det især vigtigt at være opmærksom på, at erhvervsservice

udfører forskning og udvikling som

Produktivitet fordelt på virksomhedernes forsknings-, udviklings-

og innovationsaktivitet

Gennemsnitlig værditilvækst per medarbejder

Ej Innovative

mio. kr.

<

gennemsnitlig årlig

ændring (pct.)

Landbrug og fiskeri 3,1 2,30

Råstofudvinding 25,8 3,31

Fremstillingsvirksomhed 1,0 2,82

Energi- og vandforsyning 14,1 1,38

Bygge- og anlægsvirksomhed 0,3 1,21

Engros- og agenturhandel undt. m. biler 0,6 0,69

Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 0,4 -0,76

Transportvirksomhed, post og telekommunikation 3,0 3,28

Finansieringsvirksomhed mv. 19,2 0,21

Forretningsservice mv. 0,3 -0,48

Offentlige tjenesteydelser 0,4 -0,96

Diverse tjenesteydelser 3,4 -0,79

≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger

Kilde : CFA særkørsel på data

fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne

1997 2005,

innovationsstatistikkerne 2000,

2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne

1998 2006 fra

Danmarks Statistik.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 12

en serviceopgave, hvor forskningsresultaterne

imidlertid ikke anvendes af erhvervsservice, men

af bestilleren.

Udgifter til forskning og

udvikling

Mia. kr. 2008

Industri 15,4

Bygge og anlæg 0,1

Handel 2,4

Transport 0,2

Hotel, restauration 0,1

Information og kommunikation 5,1

Finansiering og forskning 2,4

Erhvervsservice 8,6

Øvrige brancher 0,7

≤ Kilde : Danmarks Statistik

alle undersøgelser peger dog klart i retning af, at

forskning og udvikling er med til at øge produktiviteten

i virksomhederne, og der er tegn på betydelige

afkast af forsknings- og udviklingsaktiviteter.

InnovAtIon og leDelse

En stor del af væksten i produktiviteten kan ikke

umiddelbart henføres til forhold, som kan kvantificeres

på samme måde som kapital, de beskæftigedes

kvalifikationer eller udgifter til forskning

og udvikling. Men en række øvrige faktorer som

eksempelvis effektiv arbejdstilrettelæggelse og løbende

innovation er helt afgørende for udviklingen

i produktiviteten.

Innovation er således afgørende for virksomhedens

evne til at forny sig selv og følge med eller

endnu bedre : Sætte dagordenen for efterspørgslen

på det globale marked.

Enhver virksomhed, der over tid ikke fornyer sig

selv og de produkter eller ydelser, den sælger, vil

tabe konkurrencekraft og dermed omsætning og

indtjening. Der findes ikke mange eksempler på

konkurrenceudsatte virksomheder, der har overlevet

ved at sælge de samme produkter på den

samme måde over længere tid.

Vi er gode, men hvor længe ?

Innovations performance Innovationsvækst

Schweiz Rumænien

Sverige Bulgarien

Finland Cypern

Tyskland Malta

Storbritannien Estland

Danmark Tyrkiet

Østrig Grækenland

Luxembourg Portugal

Belgien Letland

Irland Tjekkiet

Frankrig Slovenien

Holland Slovakiet

Estland Schweiz

Island Litauen

Cypern Polen

EU27 Island

Slovenien Tyskland

Tjekkiet Finland

Portugal Ungarn

Norge Kroatien

Spanien EU27

Grækenland Belgien

Italien Irland

Malta Østrig

Slovakiet Spanien

Ungarn Luxembourg

Polen Holland

Litauen Italien

Rumænien Frankrig

Kroatien Norge

Letland Sverige

Bulgarien Storbritannien

Tyrkiet Danmark

≤ Kilde: European Innovation Scoreboard 2009.

EU-kommisionen 2010.


SIDe 13 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Danmark taber desværre tempo på innovationsområdet.

Vi står stille, mens de fleste af vores

konkurrenter bliver bedre. Derfor er der både behov

for, at flere danske virksomheder får fokus på

at innovere, men også at Danmark får en ny innovationspolitisk

forståelse og tilgang, der skaber

bedre rammer for virksomhedernes innovation.

Seneste European Innovation Scoreboard viser,

at vi er gode til innovation, men at det går ned

ad bakke. Vi skal op i et noget højere innovationsgear,

hvis vi fremadrettet skal skabe vækst og

sikre velstand.

nøDvenDIgt foKus På eKsPort

Når samfundets velstand stiger, anvendes en væsentlig

del af den øgede velstand til at købe importvarer.

Hvis vedvarende betalingsbalanceproblemer

skal undgås, er det derfor nødvendigt,

at eksporten øges i samme takt som importen.

Et holdbart opsving kræver således sunde eksporterhverv.

Erfaringsmæssigt stiger importen

ca. dobbelt så hurtigt som fremgangen i produktionen

og i indkomsterne. Eksporten skal derfor

stige omkring dobbelt så meget som bNP, hvis

balancen i forhold til udlandet skal opretholdes.

eksportandele og vækst i produktivitet

Pct.

eksportandel

2005

DI ANALYSe

Eksporten bidrager dog også væsentligt til væksten.

Produktivitetsstigningerne er typisk væsentligt

større i eksporterhvervene end i hjemmemarkedserhvervene.

VIrkSOMHEDErNES fOkUS

Danske virksomheder har som virksomheder

overalt i verden trimmet omkostningerne ganske

voldsomt gennem krisen. Men fokus har ikke alene

været på omkostningstrimning, men i høj grad

også på en meget aktiv indsats for at erobre det

tabte tilbage.

Uanset om man er kommet hurtigt eller sent ud

af krisen, så svarer virksomhederne i DI’s Virksomhedspanel,

at de er meget aktive medio 2010

med hensyn til at opsøge nye markeder, introducere

nye produkter og til i det hele taget at optimere

produktsammensætningen. Samtidig er der

meget stor aktivitet med hensyn til at indgå nye

samarbejder.

Når det gælder de rigtigt omkostningstunge aktiviteter

som investeringer i ny teknologi og opstart

eller flytning af aktiviteter, så er strategierne mere

gennemsnitlig

årlig ændring

1993 2009

Råstofudvinding 81,6 4,0

Fremstilling 70,4 2,2

Landbrug mv. 67,5 1,1

Transport, post og telekommunikation 66,4 2,5

Engros- og agenturhandel undt. biler 58,7 2,3

Forretningsservice 42,5 -1,3

Energi og vandforsyning 32,8 1,5

Bygge og anlæg 19,3 -0,9

Finansieringsvirksomhed mv. 12,9 0,7

Handel, hotel og restaurationsvirks. mv. 11,1 -0,5

≤ Anmærkning : Inden for offentlige og private tjenesteydelser er det ikke muligt at lave en meningsfuld opgørelse af produktiviteten

Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 14

Virksomhedernes planer for at gennemføre strategiske ændringer

i det kommende halve år

Gå ind på nye markeder

Introducere nye produkter på markedet

Ændre i produktsammensætning

Opstart af nye aktiviteter i Danmark

Mindre

Øget

Opstart af nye aktiviteter i udlandet

Outsourcing til udlandet

Indgå nye samarbejder

Investeringer i ny teknologi

omfang

omfang

-30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Nettotal

delte. Virksomheder med fornyet fremgang eller

forventninger om snarlig fremgang er i overvejende

grad også meget aktive på disse felter, mens

virksomheder, der forventer fortsat tilbagegang

er tilbageholdende.

Sidstnævnte kan der være flere årsager til. Hvis

man i virksomheden f.eks. har forventninger om

fortsat betydelig overkapacitet i et tidssvarende

produktionsanlæg, er det næppe rentabelt med

nyinvesteringer. ligeledes kan en presset økonomi

nødvendiggøre, at omkostningstunge aktiviteter

droppes eller udskydes. Og endelig kan

det være vanskeligt at skaffe den nødvendige finansiering

eller medinvestorer til selv meget rentable

projekter, hvis der endnu ikke er tegn på ny

fremgang.

I første del af krisen stod dagsordenen for mange

virksomheder på krisestyring med fokus på likviditet,

cashflow og omkostningsminimering. Herefter

er fokus i stigende grad kommet på styring

ud af krisen og at få øget indtjeningen igen.

<

Forventning om negativ

vækst i omsætningen

Forventning om positiv

vækst i omsætningen

Anmærkning : Figuren viser

nettotal (øget omfang mindre

omfang).

Kilde : DI’s Virksomhedspanel.

Survey blandt 508 medlemsvirksomheder,

afsluttet primo

april 2010

fIre foKusområDer for At Komme styrKet

uD Af KrIsen

1. første trin har for mange virksomheder været

et gennemsyn af forretningskonceptet. Præcis

hvor er det, at virksomheden har værditilvæksten,

og hvordan sikres den fremover ?

2. Når forretningskonceptet er klart, foreligger

grundlaget for yderligere omkostningstrimning

på de områder, hvor der ikke er direkte

afkast til de aktiviteter, der giver værditilvæksten.

Samtidig er der skabt grundlag for at

prioritere netop de investeringer, der kan øge

mulighederne for øget værditilvækst fremadrettet.

3. Innovation og evnen til at kunne differentiere

sine produkter fra konkurrenternes har været

en vigtig del af de økonomiske lærebøger i

snart et århundrede og en vigtig del af al godt

købmandskab gennem menneskets historie.

Men måske er denne evne vigtigere i dag end

nogen sinde før for de danske virksomheder.

Danmark er et af verdens dyreste produktionslande,

hvorfor slutproduktet ofte vil være

dyrere end konkurrenternes, med mindre vi

er særligt innovative og produktive i fremstillingsprocessen.

Et dyrere slutprodukt kræver særlige karakteristika

enten i form af objektiv konstaterbar

forskel i egenskaberne og/eller i form af oplevet

forskel hos slutbrugerne.


SIDe 15 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

4. Skal Danmark være i toppen fremadrettet

kræver det derfor et stærkt fokus på innovation

og udvikling i virksomhederne. Og særligt

evnen til at forny sig hele tiden og i et stadigt

hurtigere tempo.

Det ved virksomhederne godt.

blandt de innovative virksomheder mener

68 pct., at innovation har stor eller afgørende

betydning for virksomhedens overlevelse i

fremtiden. blandt eksportvirksomhederne er

andelen endnu større.

yderligere viste DI’s innovationsundersøgelse

i januar 2010 blandt mindre og mellemstore

virksomheder, at der selv i krisen er flere virksomheder,

der skruer op for innovationsinvesteringerne,

end der er virksomheder, der

skruer ned.

Samlet set investerer danske virksomheder

cirka 50 mia. kr. om året i innovation.

Virksomhedernes innovationsaktivitet

Slovenien

Finland

Schweiz

Sverige

Tyskland

Grækenland

Slovakiet

Irland

Cypern

Tjekkiet

Norge

Litauen

Østrig

Italien

Spanien

Frankrig

EU27

Danmark

Polen

Nederlandene

Storbritannien

Rumænien

Portugal

Malta

Letland

Estland

Luxembourg

Belgien

Bulgarien

Ungarn

0 20 40 60 80 100

Pct.

2 Innobarometer 2009. EU-kommissionen 2009.

DI ANALYSe

Danmark er det land i Europa, hvor andelen

af virksomhedsledere, der er villige til at investere

mere end fem pct. af omsætningen i innovation

er tredje højest 2 .

Desværre tyder det på, at resultaterne ikke

helt kan følge med indsatsen. Danmark er

blot nummer 17 i EU, når vi måler på andelen

af virksomheder, der har introduceret nye innovationer

og vi ligger under gennemsnittet

for EU.

Værre er det, at også en gruppe af især mindre

og mellemstore virksomheder slet ikke er

kommet i gang med konkrete innovationsaktiviteter,

der kan sikre udvikling og fornyelse

af produkter, services og forretningsgange. De

risikerer om få år at blive overhalet af engagerede

og ambitiøse virksomheder i for eksempel

asien.

Hastighed bliver stadig vigtigere, da den internationale

konkurrence bliver stadig stærkere.

<

Har innoveret

Har ikke innoveret

Kilde : Innobarometer 2009,

EU-kommissionen 2009


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 16

Innovationens betydning for vækst i virksomheden

Pct. af respondender

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Ingen

betydning

Nogen

betydning

Stor

betydning

Der er hele tiden flere og flere konkurrenter,

der melder sig på banen. Med nye produktvarianter

til nye priser. Det giver flere og bedre

produkter og øget velstand for borgerne og

rummer tillige mange muligheder for danske

virksomheder i form af underleverancer. Men

det stiller også krav til hele tiden at udvikle og

forny sig for at være konkurrencedygtig.

Helst afgørende

betydning

Ved ikke

<

Kilde : DI’s virksomhedspanel

2010

Den globale konkurrence stiller således stærke

krav til danske virksomheder om at kunne levere

nye og bedre produkter i et stadigt højere tempo

til en lavere pris.

Den mission kan kun lykkes med stærke rammevilkår.


SIDe 17 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

DI ANALYSe


19 INDLeDNING

19 KRISeN

21 fØR KRISeN

28 efTeR KRISeN


SIDe 19

UDfoRDRINGeN

INDlEDNINg

I dette kapitel viser vi, gennem en række centrale

økonomiske begreber, hvor store udfordringer

Danmark egentlig havde inden krisen, under krisen

og også vil have langt ud i fremtiden, hvis ikke

vi styrker rammerne for vækst.

krISEN

krisen fra efteråret 2008 var så voldsom, at den

trak den samlede bNP-vækst i 2008 ned til et fald

på 0,9 pct. Og i 2009 fortsatte nedgangen med

et fald i bNP på 4,7 pct. På ganske kort tid tabte

Danmark således næsten seks pct. af den samlede

velstand. krisen har på en lang række områder

ændret den danske økonomi og dansk erhvervsliv.

Det værste er dog nu overstået, og bunden er for

langt de fleste virksomheder nået. Det vil dog tage

lang tid at erobre det tabte tilbage. Det internatio-

Pct. af BNP

2

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

Danmarks offentlige finanser er markant forværret

Forværring af de offentlige finanser i pct., 2008 2010

Finland Danmark Norge Stor- Holland Sverige Japan Tyskland USA

britannien

nale tilbageslag har været historisk voldsomt og

har på kraftig vis ramt en lille åben økonomi som

Danmark.

fAlD I De offentlIge fInAnser På 160 mIA. Kr.

I årene frem til krisen havde Danmark markante

overskud på de offentlige finanser på 70 80 mia.

kr. årligt. Disse overskud skyldtes især gunstige

konjunkturer og en lang række midlertidige indtægter

fra blandt andet Nordsøen samt højt skatteprovenu

fra ekstraordinært store aktiekursstigninger.

Men med krisen forsvandt de store midlertidige

indtægter og det samme gjorde en række mere

stabile indtægter pga. det voldsomme fald i beskæftigelsen

og aktiviteten.

Én gennemsnitlig arbejdstime i den private sektor

genererer et finansieringsbidrag til den offentlige

sektor på 145 kr. som følge af indkomstskatter,

OECD Euroområdet

<

2008 2009

2009 2010

Samlet 2008 2010

Kilde : OECD og DI-beregninger


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 20

afgifter, moms og virksomhedsrettede skatter.

Med et markant fald i beskæftigelsen på 173.000

personer alene i 2009 forværrer det selvsagt de

offentlige finanser voldsomt. Dertil er fulgt store

udgifter til bl.a. stigende overførselsindkomster

og til finansiering af de massive finanspolitiske

lempelser, der især gennem 2009 blev iværksat for

at begrænse tilbageslaget.

Med de seneste tal for de offentlige finanser er der

udsigt til et underskud på omkring 80 mia. kr. eller

omkring fem pct. af bNP i både 2010 og 2011.

Store underskud på de offentlige finanser er en

udfordring i hele den vestlige verden, men forværringen

siden 2007 på over 160 mia. kr. eller op

mod ni pct. af bNP er blandt de mest markante i

verden og dobbelt så voldsom som situationen i

USa, Euroland eller det samlede OEcD-område.

200.000 ArBejDsPlADser er forsvunDet

Den økonomiske krise vurderes samlet set at

komme til at koste op omkring 200.000 private

arbejdspladser i Danmark. alene gennem 2009

forsvandt 173.000 private arbejdspladser.

Det har ramt den enkelte i form af mistet job og

indtægt, og det har ramt samfundet i form af mindre

velstandsskabelse, færre skatteindtægter og

øgede udgifter til overførselsindkomster.

eKsPorten er fAlDet meD 200 mIA. Kr.

Den samlede eksport af varer og tjenester nåede

inden krisen op i underkanten af 1.000 mia. kr. på

årsbasis.

Men især fra 4. kvartal 2008 og de følgende kvartaler

styrtdykkede den danske eksport ligesom i

stort set alle andre lande og endte med et fald på

over 20 pct., inden bunden blev nået i første halvår

2009. faldet var på over 200 mia. kr.

Det er et historisk voldsomt tilbagefald, som ikke

er set magen til i nyere tid. konsekvenserne har

været alvorlige. Dansk økonomi er nemlig stærkt

afhængig af eksporten, og 730.000 danskere var

inden krisen beskæftiget som følge af dansk eksport.

Det bratte fald i eksporten har derfor betydet

lavere produktion, færre arbejdspladser,

lavere skatteindtægter og lavere indtjening på betalingsbalancen.

InDustrIProDuKtIonen et årtIs fremgAng

forsvAnDt

trods nogle magre år i begyndelsen af årtusindet

lykkedes det at få løftet den samlede danske industriproduktion

med over 10 pct. i 2008 sammenlignet

med 2000. Men på få måneder blev hele

fremgangen vekslet til et tilsvarende fald og mere

end 20 pct. af den samlede produktionsværdi fra

2008 er nu forsvundet.

konsekvenserne er ganske betydelige. Mange

virksomheder er gået konkurs, mens andre har

skåret voldsomt ned.

Produktionsvirksomhederne er spredt bredt ud

over det danske land, og derfor har den bratte

nedgang i høj grad også ramt yderområderne i

Danmark.

Det højeste AntAl KonKurser nogensInDe

finanskrisen afledte en ren eksplosion i antallet

af konkurser, der på ganske få måneder steg til det

højeste niveau nogensinde. Omkring 500 virksomheder

har hver eneste måned måtte lade livet.

I begyndelsen var der især tale om små, nystartede

virksomheder, som ikke havde nået at polstre

sig inden krisen, men hurtigt optrådte også ældre

og lidt større virksomheder i den triste statistik.

langt de fleste konkurser er sket blandt virksomheder

med under 10 ansatte.

alle brancher og alle egne af landet har været

ramt af konkursbølgen. I samme periode har

antallet af nystartede virksomheder ligget meget

lavt. Samlet set er der her efter krisen derfor færre

virksomheder, end før krisen satte ind.


SIDe 21 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Historisk højt antal konkurser

Sæsonkorrigeret antal

Antal

600

500

400

300

200

100

0

1980

1985

1990

1995

før krISEN

Danmark havde også problemer med væksten i

mange år op til krisen. faktisk ramte nedgangen

Danmark, før den ramte mange andre lande. allerede

i 2007 gik væksten i stå i Danmark som følge

af mangel på arbejdskraft, mens der fortsat var

fuld gang i de lande, som vi normalt sammenligner

os med.

2000

2005

Dansk højkonjunktur med relativ lav vækst

Realvækst i BNP (pct.)

2010

<

note : Metodeændring

medfører databrud i

januar 2009.

Kilde : Danmarks Statistik,

sidste observation juli 2010

DI ANALYSe

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Tyskland 3,2 1,2 0,0 -0,2 1,2 0,8 3,2 2,5 1,3 -4,9

Sverige 4,5 1,3 2,5 2,3 4,2 3,2 4,3 3,3 -0,4 -5,1

Storbritannien 3,9 2,5 2,1 2,8 3,0 2,2 2,9 2,6 0,5 -4,9

Norge 3,3 2,0 1,5 1,0 3,9 2,7 2,3 2,7 1,8 -1,6

USA 4,1 1,1 1,8 2,5 3,6 3,1 2,7 1,9 0,0 -2,6

Holland 3,9 1,9 0,1 0,3 2,2 2,0 3,4 3,6 2,0 -4,0

Frankrig 3,9 1,9 1,0 1,1 2,5 1,9 2,2 2,4 0,2 -2,6

Italien 3,7 1,8 0,5 0,0 1,5 0,7 2,0 1,5 -1,3 -5,0

Spanien 5,0 3,6 2,7 3,1 3,3 3,6 4,0 3,6 0,9 -3,6

Finland 5,3 2,3 1,8 2,0 4,1 2,9 4,4 5,3 0,9 -8,0

Simpelt gennemsnit af de

10 største eksportmarkeder

4,1 2,0 1,4 1,5 2,9 2,3 3,1 2,9 0,6 -4,3

Danmark 3,5 0,7 0,5 0,4 2,3 2,4 3,4 1,7 -0,9 -4,9

≤ Kilde : OECD, BEA og DI

Dansk bNP kunne i årene 2000 2008 have vokset

med yderligere 7,5 pct., hvis den danske vækst

havde været på niveau med væksten på vores 10

største eksportmarkeder, altså de lande, som vi

har størst økonomisk fællesskab med.

Det er dog ikke kun, når der sammenlignes med

andre lande, at den danske vækst var lav gennem


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 22

den seneste højkonjunktur. Også når der sammenlignes

med tidligere højkonjunkturer i Danmark,

fremgår det med al tydelighed, at væksten

i årene frem til krisen ikke var nævneværdig høj.

Økonomisk vækst i Danmark

i udvalgte højkonjunkturer

Periode længde gns. årlig vækst

1966 1973 7 år 4,3 pct.

1981 1986 5 år 3,3 pct.

1993 2000 7 år 3,9 pct.

2003 2007 4 år 2,5 pct.

≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger

Danmark tabte i årene op til krisen derfor lige så

meget i mulig velstandsudvikling, som vi tabte i

absolut velstand gennem krisen.

Med andre ord satte vækstkrisen ind længe før

den økonomiske krise.

Mia. kr.

200

150

100

50

0

DAnsK ProDuKtIvItetsvæKst I Den

InternAtIonAle BunD

Den lave danske vækst frem til krisen skyldtes i

høj grad en svag vækst i produktiviteten.

I midten af 1990’erne gik den dengang høje danske

produktivitet groft sagt i stå og er siden slutningen

af 1990’erne kun vokset meget langsomt.

Siden slutningen af 1990’erne er det alene Italien

og Spanien, der har haft en lavere produktivitetsvækst

end Danmark. fra 2000 til 2008 voksede

den danske produktivitet i gennemsnit kun

med 0,7 pct. om året, mens det tilsvarende tal for

f.eks. Sverige er 1,9 pct.

Hvis vi i Danmark havde haft samme produktivitetsvækst

som i Sverige fra 2000 og frem til krisen,

så ville Danmarks bNP have været 165 mia. kr.

større i 2008.

Danmark er således gået glip af en markant velstandsfremgang

svarende til 33.000 kr. efter skat

til forbrug for en gennemsnitlig dansk husstand,

og samtidig over 40 mia. kr. mere til offentlig service

som skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen ;

forudsat at det offentlige forbrug skulle udgøre

samme andel af bNP som i dag.

Velstandstab i 2008 som følge af svag dansk produktivitet

OECD

Tyskland

USA

Sverige

Eurolandene

<

Anmærkning : Søjlerne angiver

det potentielle løft i BNP i 2008,

hvis Danmark havde haft samme

produktivitetsudvikling som henholdsvis

OECD, Tyskland, USA,

Sverige og eurolandene i perioden

2000 2008.

Kilde : OECD og DI-beregninger


SIDe 23 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

tABte orDrer for 30 mIA. Kr.

I årene frem til krisen steg beskæftigelsen til det

højeste niveau nogensinde. Mange personer på

kanten af arbejdsmarkedet fik fodfæste i faste

jobs, og f.eks. tyskere og svenskere begyndte for

alvor at pendle til Danmark.

tilgangen af udenlandsk arbejdskraft virkede

som en effektiv ventil på et glohedt dansk arbejdsmarked

med udbredt mangel på arbejdskraft.

Men trods de mange udenlandske arbejdstagere

led mange virksomheder fortsat af mangel på

arbejdskraft og især tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft.

DI’s analyser igennem 2006 viste, at

danske virksomheder, som følge af mangel på arbejdskraft,

sagde nej til ordrer i størrelsesordenen

30 mia. kr.

Dette ordretab har betydet, at der forud for krisen

blev skabt langt mindre velstand, end der var potentiale

til, og der var således også mindre at stå

imod med, da krisen satte ind. tabet af ordrer vil

derfor have en skadelig effekt på dansk økonomi

langt ud i fremtiden.

gennem krisen led dansk eksport af underrepræsentation

på de nye vækstmarkeder. Men eftersom

virksomhederne havde for lidt arbejdskraft

til blot at tilfredsstille de nuværende kunder på

nærmarkederne, var det naturligvis vanskeligt

at løsrive arbejdskraft til at opsøge nye og fjerne

markeder.

Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager

Markedsmæssig økonomi i alt

Gennemsnitlig årlig vækst i pct.

5

4

3

2

1

0

1966 1979

1980 1993

1994 2007

DI ANALYSe

Endelig har manglen på arbejdskraft betydet, at

internationale virksomheder har været mere tilbøjelige

til at lægge nye investeringer i andre geografiske

filialer end de danske for at være sikker

på at have hænder og hoveder nok til at betjene

investeringen. Udsigt til igen at kunne få massiv

mangel på kvalificeret arbejdskraft vil også være

en alvorlig hæmsko for at tiltrække store investeringer

efter krisen.

10 år meD for få InvesterInger I DAnsKe

vIrKsomheDer

Produktion af høj kvalitet kræver moderne udstyr.

Hvis ikke udstyret er i den internationale top, så

vil hverken produktivitet eller kvalitet være det.

Som et af verdens dyreste produktionslande er

det derfor alarmerende, at det investerede antal

kroner pr. arbejdstime ikke ændrede sig nævneværdigt

fra midten af 1990’erme og 10 år frem.

Netop fra midten af 1990’erne og frem bidrager

investeringer i udstyr ikke længere til produktivitetsvæksten,

når der ses bort fra investeringer

indenfor it-, tele- og kommunikationsudstyr. tidligere

bidrog investeringer i udstyr ganske betydeligt

til væksten i produktiviteten.

at der ikke investeres optimalt i Danmark er dog

ikke sammenfaldende med, at danske virksomheder

ikke investerer optimalt.

1966 2007

<

Totalfaktorproduktivitet

Arbejdskraftkvalitet

Anden kapitalintensitet

It-kapitalintensitet

Kilde : Danmarks Statistik


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 24

Direkte investeringer ind og ud af Danmark

Beholdning som andel af BNP

Pct.

60

50

40

30

20

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

hIstorIsK InvesterIngsgAB uD Af DAnmArK

Danske virksomheder er aktive i både Danmark

og gennem det seneste årti også markant i udlandet.

Danske virksomheder har i dag omkring

12.000 udenlandske datterselskaber med omkring

1,5 mio. ansatte svarende til et omfang på ¾ af de

omkring to mio. privatansatte, der er i Danmark.

ligeledes er der mange udenlandske virksomheder

i Danmark med mange udenlandske arbejdspladser

til følge.

Denne stærke internationalisering af virksomhederne

betyder, at der mellem landene er en stadig

stærkere konkurrence om at kunne tiltrække og

fastholde virksomhedernes investeringer i indenlandske

filialer for at få mest mulig værdiskabelse

inden for landets egne grænser.

I takt med den stigende internationalisering skete

der i 1980’erne og 1990’erne en betydelig stigning

i Danmarks udgående såvel som indgående investeringer.

I 2000’erne er stigningerne fortsat, men

de udgående investeringer viste en noget højere

stigningstakt end de indgående. År for år går der

således flere investeringer ud af Danmark, end

der kommer ind, og alene inden for de seneste

fire år er beholdningsforskellen på de ind- og udgående

investeringer øget med over 100 mia. kr.

2006

2007

2008

2009

<

Udgående

Indgående

Anmærkning : 2009 er fremskrevet

på baggrund af flowstatistikken.

Kilde : Danmarks Nationalbank

og DI-beregninger

Et tilsvarende gab i 2000’erne er ikke at finde i EU,

Sverige, USa eller andre lande, som vi normalt

sammenligner os med. Danmark synes således at

blive valgt fra som investeringsland, idet virksomhederne

i høj grad hellere placerer investeringer i

andre lande.

hver fjerDe vIrKsomheD oPretter

ArBejDsPlADser I uDlAnDet

globaliseringen giver i høj grad mulighed for, at

et lille åbent højomkostningsland som Danmark

kan fastholde og tiltrække videnstunge opgaver,

mens opgaver med mange ufaglærte arbejdspladser

flyttes til udlandet.

Skal Danmark fremadrettet høste gevinsterne ved

den internationale arbejdsdeling kræver det, at vi

har kompetencerne til det. En DI-undersøgelse

fra 2008 viser, at også forskning og udviklingsaktiviteter

i stigende grad sker i udlandet ; særligt

blandt de virksomheder, der er meget videnstunge.

ligeledes svarer en stor del af virksomhederne i

en nylig DI-undersøgelse, at netop bedre adgang

til kvalificeret arbejdskraft er blandt årsagerne til

og gevinsterne ved oprettelse af arbejdspladser


SIDe 25 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

oprettelsen af arbejdspladser i udlandet fortsætter i stor stil

Virksomhedens primære produktion

af varer og services

Støttefunktion: Distribution og logistik

Støttefunktion: IT, help desk og call centre

Støttefunktion: Forskning og udvikling

Støttefunktion: HR, marketing og øvrig

administration

Støttefunktion: Andre

i udlandet. Omkring hver fjerde virksomhed oplever

at have bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

i udlandet.

I årene frem til krisen oprettede hver fjerde DIvirksomhed

arbejdspladser i udlandet. for fremstillingsvirksomhederne

var det hver anden. Og

fremadrettet er der stort set ingen, der har planer

om at trække arbejdspladser fra udlandet tilbage

til Danmark, men en meget stor del af virksomhederne

har planer om yderligere at oprette arbejdspladser

i udlandet.

0 20 40 60 80 100

Pct.

DI ANALYSe

I hvilket omfang forventer din virksomhed, at virksomheden opretter arbejdspladser i udlandet i perioden 2010 2015?

Relative enhedsomkostninger fremstilling

Indeks, 2000 = 100

Pct.

130

120

110

100

90

80

70

60

50

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

<

Øge aktiviteten

Uændret aktivitet

Trække aktiviteter til

Danmark

Ingen planer/ved ikke

Kilde : Danmarks Statistik

omKostnIngerne er løBet I vejret

Hvert år siden 2005 har DI udgivet en årlig globaliseringsredegørelse,

hvor Danmark og de øvrige

OEcD-lande benchmarkes på en række forskellige

parametre med betydning for konkurrenceevnen.

Parametrene er grupperet i seks hovedkategorier,

inden for hvilke Danmark har oplevet

svag fremgang i nogle og svag tilbagegang i andre.

Dog med undtagelse af kategorien omkostninger

og skat. Her har Danmark alle seks år indtaget

en sidsteplads nr. 29 ud af 29. Danmark er med

andre ord et af verdens absolut dyreste produktionslande.

2008

2009

<

Danmark

Tyskland

Storbritannien

Sverige

USA

Kilde : OECD, Danmarks Nationalbank

og DI-beregninger, sidste

obs. 4. kvt. 2009


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 26

Siden 2000 er vi blevet forholdsmæssigt endnu

dyrere end mange af vores konkurrenter. År efter

år har de danske lønstigningstakter været højere

end udlandets. Da den danske produktivitetsudvikling

samtidig har ligget væsentligt lavere end

udlandets, er danske varer blevet væsentligt fordyret.

Hvis en dansk virksomhed i 2000 kunne producere

en enhed til samme pris som en tysk, en britisk,

en svensk og en amerikansk konkurrent og

dermed kunne konkurrere på lige fod, så er den

dansk producerede enhed i dag langt dyrere end

den tilsvarende enhed i de øvrige lande.

eksportmarkedsandele

Industriproduktion, faste priser

Indeks, 1992=100

110

105

100

95

90

85

80

75

’92 ’93 ’94 ’95 ’96 ’97 ’98 ’99 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11

Pct.

140

120

100

80

60

40

20

0

Indien

Kina

UK

Tyskland

Verden

USA

Sverige

Japan

Danmark

Norge

<

Kilde : Danmarks Statistik

og DI-beregninger

Andre lande har vundet meget af eksporttabet under krisen tilbage

Andel af tabet i vareeksporten under krisen, der er genvundet

25 Pct. Af mArKeDet er Blevet tABt På 10 år

Den væsentligt forringede danske konkurrenceevne

har sat sine spor primært inden for industriproduktionen.

Her er op mod ¼ af eksportmarkedsandelene

sat over styr gennem de seneste 10

år.

Høj vækst på eksportmarkederne har dog kompenseret

herfor, så den danske eksport i kroner og

øre trods tab af markedsandele fortsat udviklede

sig pænt i årene frem mod krisen.

Nu er væksten på eksportmarkederne imidlertid

ophørt, og de næste mange år frem ser vækstud-

<

1. kvartal 2010

2. kvartal 2010

Anmærkning : Eksporttabet under

krisen er beregnet som ændringer

i vareeksporten fra toppunktet i

2008, til eksporten nåede bunden

målt på kvartaler. Siden marts

2010 har Danmarks eksport

på månedsbasis været meget

svingende.

Kilde : ECOWIN og DI-beregninger


SIDe 27 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

sigterne for Danmarks primære eksportmarkeder

i Europa meget moderate ud. faldende markedsandele

i markeder, der ikke vokser, gør langt mere

ondt end faldende markedsandele i markeder, der

vokser.

Danske virksomheder har dog frem til krisen med

stor succes kunnet kompensere for de faldende

markedsandele ved at vælge produkter med gunstig

prisudvikling. Virksomhederne har haft stor

vægt på produkter, der år efter år er steget i pris,

frem for produkter, der er faldet i pris som f.eks.

elektronikprodukter. Derved har eksporten,

når den opgøres i løbende priser og ikke i solgte

mængder, udviklet sig langt mere gunstigt.

Det store spørgsmål er dog, om denne tendens

kan fortsætte i fremtiden. Siden foråret 2009, hvor

verdensøkonomien nåede bunden, har dansk

produktion og eksport i høj grad været hægtet af

det internationale opsving.

uPmArKet-ProDuKter : en mAngeårIg

styrKePosItIon unDer Pres

Med et højt omkostningsniveau kan danske virksomheder

meget sjældent konkurrere på prisen

alene. kvalitet er derfor den primære konkurrenceparameter

for danske virksomheder.

kvalitet kan være mange ting fra en objektiv

konstaterbar forskel i produktegenskaber over et

Kvalitetsspredningen i eU15-landenes vareeksport

Samlet vareeksport fordelt på up-, middle- og down-market produkter, 2009

Irland

Frankrig

Luxembourg

Østrig

Belgien

Danmark

Tyskland

Sverige

Storbritannien

Finland

Italien

Nederlandene

Grækenland

Portugal

Spanien

0 20 40 60 80 100

Pct.

DI ANALYSe

anderledes design til en anden indpakning eller

en særlig service.

Danmark har i mange år ligget i den europæiske

top hvad angår produktion og eksport af højkvalitetsprodukter,

også kaldet up-market produkter.

Et produkt defineres som up-market, når eksportøren

er i stand til at opnå en pris, der er mindst

15 pct. højere end den pris, konkurrenterne kan

opnå for samme produkt.

I 2008 var det kun Irland, der havde en højere andel

af up-marketprodukter end Danmark. Dette

er dog ikke længere tilfældet. Nye beregninger

på baggrund af internationale handelstal for 2009

viser, at Danmark er faldet ned i det europæiske

midterfelt.

EftEr krISEN

krisen har sat dansk produktion og velstand voldsomt

tilbage, og det vil tage år, før vi er tilbage på

niveauet inden krisen. Men hvor hurtigt kommer

vi tilbage og måske endnu vigtigere hvad så

derefter ? Hvad skal Danmark leve af i fremtiden ?

Mange af de udfordringer, som dansk økonomi

står over for, fandtes også inden krisen. krisen

har givet nye udfordringer, men har ikke fjernet

de allerede kendte.

<

Up-market

Middle-market

Down-market

Kilde : Kilde: Eurostat (Comext)

og DI-beregninger


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 28

Krisen kan forværre arbejdsstyrkeproblemet

Arbejdsstyrke-fremskrivning baseret på DI's prognose samt DREAM-modellen, 17 64 år

1.000 personer

2.980

2.960

2.940

2.920

2.900

2.880

2.860

2.840

2.820

2.800

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

130.000 Personer forsvInDer uD Af

ArBejDsstyrKen

Et længe kendt hovedproblem for dansk økonomi

er, at arbejdsstyrken skrumper. Den faldende

arbejdsstyrke vil føre til lavere beskæftigelse og

dermed dæmpe den økonomiske vækst. Hvis de

danske produktivitetsstigninger samtidig fortsætter

med at være lige så lave som i de forløbne 10 år,

vil dette føre til noget nær nulvækst.

Demografisk modvind de kommende år betyder,

at arbejdsstyrken i 2018 med uændrede erhvervsfrekvenser

vil være formindsket med omkring

85.000 personer i forhold til 2008.

faldet skyldes hovedsageligt, at flere ældre træder

ud af arbejdsmarkedet, end der kommer unge

ind. Men der bliver også færre i kernearbejdsstyrken

mellem 35 og 54 år. Denne gruppe lægger

typisk flere timer på arbejdsmarkedet end de øvrige

aldersgrupper, hvilket forstærker problemet.

Demografisk modvind de kommende mange år er

således med til at holde væksten på et meget lavt

niveau.

Dertil kommer, at krisen har forværret problemet

med en fald i arbejdsstyrken på yderligere omkring

50.000 personer.

forklaringen skal findes i forskellen mellem antallet

af forsvundne job og det øgede antal ledige.

gennem 2009 forsvandt 173.000 job, mens der

skete en, i den sammenhæng, relativt beskeden

stigning i antal ledige på omkring 80.000 perso-

2017

2018

2019

2020

<

Uden krisen

Med krisen

Kilde : Danmarks Statistik,

DREAM-modellen og

DI-beregninger

ner. Denne stigning udgøres af en stigning på lidt

over 60.000 i den registrerede ledighed og en stigning

på små 20.000 i ledige uden ret til dagpenge

eller kontanthjælp. Dertil kommer, at flere nu tager

en uddannelse.

tilbage står, at knap 60.000 personer har valgt

at forlade det private arbejdsmarked i Danmark.

langt de fleste af disse personer vil være svære at

rekruttere for de private virksomheder, når der

igen bliver brug for at øge beskæftigelsen.

I 2020 vIl DAnmArK mAngle 100.000 Personer

meD vIDeregåenDe uDDAnnelse

Den danske opbygning af viden stagnerer. De

yngste generationer på arbejdsmarkedet har ikke

længere markant højere uddannelsesniveau end

de midaldrende. Samtidig satser andre lande

hårdt på uddannelse og haler år efter år ind på

Danmark.

Endvidere stiller arbejdsmarkedet stadigt skrappere

krav til viden og kompetencer. Især for et

højomkostningsland som Danmark kræver ny

vækst et stærkt fokus på viden og innovation.

År for år sker der derfor et skift i virksomhedernes

efterspørgsel væk fra ufaglært arbejdskraft

over mod kvalificeret arbejdskraft. En tendens,

der forstærkes af danske virksomheders aktive

deltagelse i den internationale arbejdsdeling.

frem til krisen skabte danske virksomheder mange

ufaglærte arbejdspladser i udlandet og relativt


SIDe 29 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Videregående uddannelse for to generationer, 2008

Forskellen mellem andelen af 25 34-årige og 45 54-årige, der har afsluttet en videregående

uddannelse i pct. point

Sydkorea

Frankrig

Polen

Irland

Spanien

Norge

Belgien

Portugal

Sverige

Japan

Canada

Danmark

New Zealand

Holland

Storbritannien

Australien

Italien

Ungarn

Schweiz

Grækenland

Tyrkiet

Mexico

Slovakiet

Tjekkiet

Island

USA

Finland

Østrig

Tyskland

Rusland

OECD

Eurozone

-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40

Vi vinder arbejdspladser med højt kvalifikationsniveau

Pct.

30

25

20

15

10

5

0

Ufaglærte

Faglærte

Administrativt

personale

Højtuddannede

Ledere

<

DI ANALYSe

Anmærkning : Disse tal kan

fravige rent danske tal, da de er

korrigeret af OECD af hensyn til

international sammenlignelighed.

Kilde : OECD, Education at a

Glance, 2010

Andelen af virksomheder hvor oprettelse af arbejdspladser i udlandet har givet enten jobtab- eller skabelse i Danmark

<

Jobtab

Jobskabelse

Kilde : DI’s Virksomhedspanel.

Survey blandt 508 medlemsvirksomheder,

afsluttet ultimo

april 2010


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 30

ofte med positivt afkast til de indenlandske aktiviteter

i form af flere højtlønnede arbejdspladser

i Danmark. Men hvis ikke Danmark kan tilbyde

nok uddannede personer, må disse attraktive arbejdspladser

i fremtiden i stigende grad frygtes at

gå uden om Danmark.

unDersKuD På De offentlIge fInAnser

De næste 70 år

forværringen i de offentlige finanser siden 2007

på 160 mia. kr. eller op mod ni pct. af bNP er

blandt de voldsomste i verden. Og desværre har

Danmark ikke udsigt til igen at få store indtægter,

der kan nedbringe den igangværende gældsætning.

Med regeringens konvergensprogram sigtes

der ganske vist efter balance på de offentlige budgetter

i 2015, men allerede året efter vil der være

underskud igen.

finansministeriets seneste beregninger viser, at

Danmark ikke kan forvente overskud på de offentlige

finanser igen før omkring år 2050. På det

tidspunkt vil renteudgifterne være steget betyde-

Pct. af BNP

6

4

2

0

-2

-4

-6

ligt, og der ventes derfor at gå yderligere mindst

nogle årtier, før de offentlige overskud vil kunne

dække disse.

alene underskuddet i 2010 på omkring 80 mia. kr.

medfører permanente årlige merrenteudgifter på

tre til fire mia. kr., indtil mergælden er betalt af

igen om tidligst et halvt århundrede.

Et underskud på 80 mia. kr. svarer til, at det offentlige

på blot et enkelt år gældsætter hver eneste

husstand i Danmark med godt 30.000 kr.

De næste mange årtier, skal der således reserveres

et stigende milliardbeløb fra andre formål år efter

år til finansiering af de stigende renteudgifter. alternativt

skal der ske forhøjelser af verdens i forvejen

højeste skattetryk.

Det er ikke en holdbar udvikling. Især ikke, hvis

der skal være råd til de nødvendige offentlige investeringer

i bl.a. uddannelse, forskning, energi

og infrastruktur, der skal sikre, at vi igen kan øge

velstandsniveauet.

Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af bNP

Offentlig saldo med og uden renteudgifter samt offentlig nettogæld

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

2055

2060

60

40

20

0

-20

-40

-60

<

Offentlig saldo

Primær saldo (saldo

eksklusive renteudgifter)

Nettogæld (højre akse)

Kilde : Finansministeriet


SIDe 31 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

KAn vI I fremtIDen sKAffe fInAnsIerIng tIl

Den DAnsKe ImPort ?

betalingsbalancen var et kendt begreb for enhver

dansker i 1980’erne. Store underskud nødvendiggjorde

kartoffelkur og opstramning i danskernes

forbrugsmuligheder. Men mange år med store

danske overskud på betalingsbalancens løbende

poster har helt fjernet opmærksomheden fra betydningen

af en betalingsbalance i netop balance.

Eksporten har udviklet sig pænt på grund af meget

høj udenlandsk vækst, og der har været store

konteringer som følge af skibsfart og oliesalg fra

Nordsøen. Men hvis eksporten mere permanent

kommer til at lide under den forringede konkurrenceevne

og manglende produktionskapacitet

i Danmark, samtidig med at oliereserverne svinder

ind, så kan der igen opstå problemer med at

finansiere danskernes import af biler, elektronik,

tøj osv.

Dansk velstand taber terræn

Underliggende vækst i BNP, 2012 2025

Tyrkiet

Australien

Norge

Irland

Luxembourg

Slovakiet

Korea

New Zealand

USA

Mexico

Østrig

Tjekkiet

Finland

Spanien

Schweiz

Storbritannien

Ungarn

Island

Polen

Belgien

Canada

Sverige

Frankrig

Italien

Holland

Grækenland

Portugal

Tyskland

Danmark

Japan

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

Pct.

DI ANALYSe

DAnmArK vIl I fremtIDen IKKe være et

velståenDe lAnD

OEcD fremlagde i forsommeren 2010 en rapport

med vækstfremskrivninger frem til og med 2025.

Med undtagelse af japan er Danmark det land

blandt samtlige 31 OEcD-lande, der har udsigt til

den laveste stigning i det potentielle velstandsniveau

de næste 15 år.

Den årlige økonomiske vækst ventes at blive blot

1,0 pct. og dermed langt lavere end i nogen anden

periode, så længe man har målt økonomisk

vækst.

for årtier tilbage var Danmark blandt verdens

seks rigeste lande. Nu er vi nummer 14, og ifølge

DI’s beregninger vil vi frem mod 2020 i fravær af

vækstfremmende reformer glide yderligere ned

som nummer 17, overhalet af lande som korea og

taiwan.

<

Kilde : OECD Economic Outlook,

nr. 87


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 32

Danmark rasler ned af

velstandslisten

BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder,

1.000 USD.

2010 2020

ændring i

placering

1 Luxembourg 79,4 1 Luxembourg 109,9 > -

2 Norge 53,0 2 Singapore 85,6 ≤ +1

3 Singapore 52,8 3 Hong Kong 72,0 ≤ +2

4 USA 47,7 4 Norge 70,6 ≥ -2

5 Hong Kong 44,8 5 USA 66,0 ≥ -1

6 Schweiz 43,9 6 Schweiz 61,2 > -

7 Holland 40,6 7 Taiwan 59,3 ≤ +13

8 Australien 39,8 8 Australien 58,4 > -

9 Østrig 39,6 9 Østrig 55,4 > -

10 Canada 39,0 10 Holland 55,2 ≥ -3

11 Irland 39,0 11 Island 54,7 ≤ +1

12 Island 36,8 12 Irland 54,6 ≥ -1

13 Sverige 36,5 13 Canada 53,1 ≥ -3

14 Danmark 36,3 14 Sverige 52,8 ≥ -1

15 Belgien 35,8 15 Korea 49,9 ≤ +9

16 UK 35,1 16 UK 49,5 > -

17 Tyskland 34,9 17 Danmark 49,5 ≥ -3

18 Frankrig 34,2 18 Tyskland 49,2 ≥ -1

19 Finland 34,0 19 Belgien 48,5 ≥ -4

20 Taiwan 33,8 20 Japan 47,6 ≤ +1

Anmærkning : Ikke-OECD lande markeret med kursiv. Hong Kong

er ikke et selvstændigt land, men en speciel administrativ region

i Kina. I de statistiske opgørelser skelnes imidlertid altid mellem

Hong Kong og Kina.

≤ Kilde : IMF, EU-kommisionen, Consensus Economics, FN og

DI-beregninger.


SIDe 33 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

DI ANALYSe


35 INDLeDNING

35 SUNDe offeNTLIGe fINANSeR

37 DeN offeNTLIGe SeKToR fINANSIeReS Af DeN PRIVATe

38 LINDRING Af KRISeN IKKe eNSbeTYDeNDe MeD VÆKST

41 LAVeRe offeNTLIGe UDGIfTeR GeNNeM oPS

46 beHoV foR ØKoNoMISK KoNSoLIDeRING I HeLe eU


SIDe 35

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

SUND ØKoNoMI SoM fUNDAMeNTeT

foR VÆKST

INDlEDNINg

Det er afgørende både for borgernes tillid til at

kunne forbruge jævnt over tid og for virksomhedernes

evne til at skabe vækst og arbejdspladser,

at der er en stabil økonomisk udvikling med balance

på budgetterne.

Et godt investeringsklima for virksomhederne

kræver nemlig sunde, stabile og troværdige offentlige

finanser. Desuden skal de offentlige udgifter

sikre grundlaget for fremtidig vækst især ved

at sikre et højt uddannelsesniveau, et højt niveau

for forskning og en fremtidssikret infrastruktur.

Men hverken Danmark eller andre lande i Europa

har balance på budgetterne. Det skaber usikkerhed

og mindsker manøvrerummet til at foretage

de nødvendige investeringer i fremtidens vækst.

Det er udgangspunktet for dette kapitel.

kapitlet illustrerer endvidere, hvordan holdbar

vækst alene kan skabes af virksomhederne gennem

konkurrencedygtige rammebetingelser og

ikke af politikere gennem vedvarende stimulanser

og hjælpepakker.

Pct. af BNP

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

2000

Den offentlige sektor beskæftiger omkring hver

tredje på det danske arbejdsmarked og tegner sig

for en femtedel af al produktion i Danmark. Det

er derfor helt afgørende for den samlede økonomiske

udvikling, hvordan den offentlige sektor

udvikler sig. Også inden for det offentlige skal der

fokuseres på at gøre tingene så smart som muligt.

Her er øget brug af offentligt og privat samarbejde

nødvendigt.

SUNDE OffENtlIgE fINaNSEr

Sunde offentlige finanser betyder, at de offentlige

udgifter skal være finansieret, også på længere

sigt. Hvis det offentlige skubber en betydelig

gældsbyrde over på fremtidige generationer, er

der udsigt til fremtidige skatteforhøjelser og lavere

fremtidig vækst. I en sådan situation vil erhvervslivet

naturligt være tilbageholdende med at

gennemføre langsigtede investeringer.

I de seneste år har der været massive underskud

på de offentlige finanser, og der er udsigt til, at

disse underskud vil fortsætte i de næste mange

årtier.

Ikke udsigt til overskud i den offentlige økonomi i årtier fremover

Strukturel offentlig saldo med og uden renteudgifter

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

2055

2060

<

Offentlig saldo

ekskl. renteudgifter

(primær saldo)

Offentlig saldo

Kilde : Finansministeriet


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 36

regeringens genopretningsplan går ud på at få

fjernet de nuværende underskud frem til 2015.

Men allerede året efter og de næste mange årtier

frem er der underskud. Der er derfor behov for

yderligere tiltag for at rette op på de offentlige finanser.

KonsolIDerIng Kræver neDBrIngelse Af

hIstorIsK højt offentlIgt forBrug

Det offentlige forbrug har aldrig været større end

nu. I 2009 udgjorde det offentlige forbrug således

30 pct. af bNP. Og den planlagte realvækst i det

offentlige forbrug er overskredet hvert eneste år

siden 2001 og er samlet set endt med at blive omkring

dobbelt så stor som planlagt.

alligevel tales der i befolkningen om nedskæringer

og forringelser i servicen. Årsagen til dette

mismatch skal blandt andet findes i manglende

prioritering og ringe økonomistyring i kommunerne.

Selv med den planlagte begrænsede vækst i det

offentlige forbrug de næste tre år i genopretningsaftalen,

vil det offentlige forbrug i 2015 udgøre

knap 27,5 pct. af bNP. Det svarer til niveauet

offentligt forbrug på historisk højt niveau selv med

Genopretningsaftalen

Offentligt forbrug som andel af konjunkturrenset BNP

Pct. af BNP

29

28

27

26

25

24

’80 ’82

’84

’86

’88

’90

’92

’94

’96

’98

’00

’02

’04

’06

i 2008 og er klart højere end planlagt i den oprindelige

2015-plan fra 2007.

begrænsningen af væksten i det offentlige forbrug

i 2011 13 i genopretningsaftalen sikrer således

blot, at det ekstraordinært store løft i det offentlige

forbrug i 2009 neutraliseres frem mod 2015.

Niveauet for det offentlige forbrug i 2015 med

genopretningsaftalen er det samme, som i et forløb

med samme realvækst i 2009 15, som i den

oprindelige 2015-plan.

Det er derfor helt nødvendigt at bremse den offentlige

udgiftsvækst. blot tre år mere med

samme realvækst i det offentlige forbrug som i

perioden 2001 09 vil koste stort set det samme,

som kan hentes ved at gennemføre samtlige af arbejdsmarkedskommissionens

forslag, inklusive

en afskaffelse af efterlønnen.

en effeKtIv offentlIg seKtor

finansieringen af de offentlige udgifter skaber

altid forvridninger i økonomien. Især høje marginalskatter

og beskatning af kapitalafkast skaber

betydelige forvridninger.

’08

’10

’12

’14

<

Uden Genopretningsaftale

Med Genopretningsaftale

Kilde : Danmarks Statistik, Finansministeriet

og DI-beregninger


SIDe 37 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Høje marginalskatter får folk til at vælge mere

fritid frem for at arbejde, skaber incitamenter til

sort arbejde og får mange til at vælge at udføre en

række gøremål selv, frem for at lade professionelle

udføre arbejdet. Endelig reducerer høje marginalskatter

afkastet af uddannelse og flid og fører

dermed til et lavere uddannelsesniveau og mindre

flid. alt dette reducerer den samlede velstand.

beskatning af kapitalafkast mindsker investeringerne

og reducerer dermed produktiviteten og

velstanden.

Nationale afgifter på produktionen kan ligeledes

være særdeles forvridende. Sådanne afgifter kan

ændre på beslutningerne om, hvor det er mest

hensigtsmæssigt at lægge den afgiftsbelagte produktion.

jo større den offentlige sektor bliver, jo vanskeligere

bliver det at finansiere de offentlige udgifter

uden, at det fører til betydelige forvridninger. Og

jo større samlede skatter, der skal inddrives, des

mindre attraktivt bliver det for især højtuddannede

at opholde sig i Danmark.

Det er derfor helt afgørende, at den offentlige sektor

drives så effektivt som muligt.

Effektivitet i den offentlige serviceproduktion

handler om at sikre, at produktion mv. foregår

smidigt og omkostningseffektivt. Mulighederne

ligger først og fremmest i :

— Nye styringsformer

— Udnyttelse af stordriftsfordele

— Udnyttelse af ny teknologi

— regelforenkling

— konkurrenceudsættelse

— bedre økonomiske incitamenter

Nye styringsformer handler i høj grad om institutionelle

ændringer med større budgetansvar til

de offentlige produktionsenheder, så politikerne

ikke kan blande sig i produktionen, men alene

stille krav til resultatet af produktionen (resultatkontrakter

mv.). I dag har man en offentlig sektor

med 840.000 ansatte, uden at man har et egentlig

DI ANALYSe

mål for eller overblik over, hvad der kommer ud af

de mange arbejdstimer.

Igennem mange år er der sket en uhensigtsmæssig

sammenblanding af politiske beslutninger om

at finansiere og stille serviceydelser til rådighed

med det offentliges rolle som producent af disse

serviceydelser. Det er vigtigt at få adskilt rollen

som producent af serviceydelser fra beslutninger

om serviceniveau og finansiering.

Der skal derfor udvikles resultatmål for den offentlige

service. I store dele af den offentlige sektor

er der i dag alt for lidt fokus på produktionsresultatet,

hvorfor man stort set er ude af stand til

at måle omkostningseffektivitet. bedre måling af

og fokusering på produktionsresultatet frem for

måling af input er også en forudsætning for konkurrenceudsættelse,

resultataflønning og andre

klassiske effektiviseringsværktøjer.

DEN OffENtlIgE SEktOr

fINaNSIErES af DEN PrIVatE

Den private sektor leverer den produktion, der

finansierer offentlig og privat forbrug. Som illustreret

med den gode cirkel i kapitel 1, så går en

stor del af det offentlige forbrug til funktioner,

der understøtter den private produktion enten

direkte eller indirekte gennem f.eks. uddannelse,

sundhed, infrastruktur mv.

Er disse offentlige funktioner i top, er det en klar

styrke for de private produktionsmuligheder.

Men samtidig betyder ethvert finansieringspres

på den private sektor en dyrere produktion og

forringet konkurrencekraft. Det er derfor vigtigt

med en stor privat sektor, så den offentlige finansiering

deles ud over flest mulige.

for at sikre holdbare offentlige finanser, også på

sigt med stadigt flere ældre, er det derfor en nøgleudfordring

at øge den private beskæftigelse. Derfor

er det vigtigt, at det offentlige understøtter det

private erhvervsliv og fremmer betingelserne for

at drive virksomhed i Danmark. Dette vil styrke

det fremtidige skattegrundlag i Danmark.

Vigtigheden kan bl.a. illustreres ved at se på, hvor

stor en skatte- og afgiftsbetaling, der følger af en

gennemsnitlig privat arbejdstime. Sammenreg-


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 38

Skatter og afgifter fra det private erhvervsliv

nes både personskatter, afgifter af privat forbrug

som følge af privat beskæftigelse samt selskabsskatter

og lønsumsafgifter ses det, at hver privat

arbejdstime medfører et bidrag til den offentlige

finansiering på over 145 kr. i 2008.

I tabellen er der set bort fra skatter på pensionsafkast,

bidrag til sociale ordninger, skat af formue/

ejendom, samt de mange afgifter der betales af

virksomhederne (energi-, sukker- og tobaksafgifter

mv.). Det skyldes en ganske betydelig usikkerhed

i indregningen af disse tal, da de enten

varierer meget år for år eller er meget vanskelige

at fordele på hvem, der bærer skattebyrden. til

gengæld indeholder ovenstående heller ikke subsidier

og andre overførsler til virksomheder og

privatansatte.

afgifter og subsidier går dog stort set lige op med

hinanden. De private erhvervsbetalinger af afgifter

på specielle varer (tobak, sukker mv.) samt

skat af pensionsafkast har således nogenlunde

samme niveau som summen af den samlede bolig-,

transport- og erhvervsstøtte samt børneydelser

til privatansatte. Således viser opgørelsen med

disse mere usikre størrelser indregnet, at hver

præsteret arbejdstime i 2008 udløste ca. 150 kr. til

de offentlige kasser.

2004 2005 2006 2007 2008

Aflønning af privatansatte (mio. kr.) 524.223 556.260 593.179 647.646 685.294

Skatter fra privatansatte (mio. kr.) 229.610 246.423 267.524 297.270 318.662

Moms og afgifter fra privatansatte (mio. kr.)

Selskabsskat, lønsumsafgift, bilafgifter og arbejdsmarkedsbi-

72.180 75.910 79.786 85.842 89.825

drag fra arbejdsgivere (mio. kr.) 55.816 70.080 81.153 75.148 70.757

Private skatte- og afgiftsbetalinger (mio. kr.) 357.606 392.413 428.462 458.260 479.244

Private skatte- og afgiftsbetalinger

(kr. pr. præsteret privat arbejdstime) 118,0 128,4 136,6 141,7 145,4

≤ Kilde : Danmarks Statistik, Skatteministeriet og DI-beregninger

lINDrINg af krISEN Er IkkE

ENSbEtyDENDE MED VækSt

gennem krisen har det været et stort politisk debattema,

hvor meget finanspolitikken har skullet

lempes gennem vækstpakker med skattelettelser,

støtteordninger, fremrykning af offentlige investeringer

og øget offentligt forbrug.

trods debatten om, hvorvidt man fra dansk side

har skullet lempe endnu mere, er det dog et faktum,

at Danmark er det land i EU, der i 2009 og

2010 samlet set har lempet finanspolitikken mest.

En række europæiske lande som f.eks. Irland har

ligefrem strammet finanspolitikken og endda meget

voldsomt trods konjunkturtilbageslaget, da

det har været nødvendigt for at undgå et kollaps

af de offentlige finanser, som det skete i grækenland.

EU-landenes vidt forskellige muligheder for at

lindre krisen gennem aktiv finanspolitik understreger

betydningen af solide offentlige finanser,

hvor der i gode tider lægges til side til dårlige tider.

finanspolitiske lempelser er i sig selv ikke vækstskabende

på trods af, at de ofte lanceres som

vækstpakker. Derimod har finanspolitiske lempelser

den effekt, at de fremrykker en aktivitet,

der ellers ville være kommet på et lidt senere tidspunkt.


SIDe 39 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Danmark fører den mest lempelige finanspolitik i eU

Aktiv finanspolitisk stramning (+) eller lempelse (-) målt ved direkte provenuvirkning

Danmark

Tyskland

Finland

Luxembourg

Sverige

Østrig

Holland

Frankrig

Spanien

Storbritannien

Tjekkiet

Slovenien

Belgien

Italien

Polen

Portugal

Malta

Slovakiet

Bulgarien

Ungarn

Rumænien

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Estland

-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 14

Derved kan følgerne af et økonomisk tilbageslag

lindres, og væksten bliver lidt større (mindre negativ)

på kort sigt for til gengæld at blive mindre

på lidt længere sigt.

Vækstpolitik og vækstfremmende initiativer skal

således ses uafhængigt af spørgsmålet om, hvor

aktiv den førte finanspolitik bør være, og hvor

meget der i et enkelt år bør strammes eller lempes.

Vækstpolitik handler derfor ikke om udjævning

af væksten over årene men om at skabe et generelt

højere niveau for væksten og velstandsskabelsen.

Pct.

<

2009

2010

Kilde : Finansministeriet

og DI-beregninger

DI ANALYSe

Danmarks vækstmæssige udfordringer kan således

ikke hverken her og nu eller på lidt længere

sigt henføres til fine-tuning af finanspolitikken.

for mens Danmark er i EU’s top mht. finanspolitiske

lempelser i 2009 og 2010, så er Danmark i

EU’s bund mht. grundlæggende vækst frem til

krisen og også efter krisen.

Målet med denne publikation er derfor at illustrere

veje til, at Danmark i fremtiden kan rykke frem

på listen over lande med vækst i velstandsniveau

og i skabelsen af attraktive arbejdspladser.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 40

eksempel

offentlige investeringer i forløb med henholdsvis

neutral og aktiv finanspolitik med fremrykning i

2009 11.

Formålet med en aktiv finanspolitik er at udjævne

væksten over årene i forhold til, hvis der blot år for år

blev ført en neutral finanspolitik. Det kan være særdeles

hensigtsmæssigt både for at lindre de negative følger

af krisen som øget ledighed og flere konkurser og

Mia. kr.

50

40

30

20

10

0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Men samlet

set skabes der ikke nødvendigvis øget vækst. Velstandsniveauet

i 2015 er således i princippet uændret.

I det konkrete eksempel med offentlige investeringer,

vil der i 2015 være gennemført lige mange offentlige

investeringer i de to forløb med og uden aktiv finanspolitik.

offentlige investeringer i forløb med henholdsvis neutral og aktiv

finanspolitik med fremrykning i 2009 11

<

Faktiske og planlagte

offentlige investeringer

Alternativt forløb uden

fremrykning

Kilde : Danmarks Statistik,

Regeringens Konvergensprogram

2009 samt DI-beregninger


SIDe 41 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Dansk lavvækst også inden krisen

Den samlede økonomiske vækst 2000 2008

Litauen

Letland

Estland

Rumænien

Slovenien

Bulgarien

Irland

Slovakiet

Tjekkiet

Polen

Grækenland

Luxembourg

Ungarn

Spanien

Finland

Sverige

Storbritannien

Østrig

Holland

Malta

Belgien

Frankrig

Danmark

Tyskland

Portugal

Italien

0 10 20 30 40 50 60 70 80

laVErE OffENtlIgE

UDgIftEr gENNEM OPS

Med udsigt til vedvarende offentlige underskud

og et historisk højt offentligt forbrug er det væsentligt,

at der kommer et stærkere offentlig-privat

samarbejde omkring løsningen af de offentlige

velfærdsopgaver.

I 2009 blev omkring en fjerdedel af den offentlige

sektors opgaver varetaget af private leverandører,

men potentialet er langt større.

En holdningsundersøgelse, som DI har gennemført,

viser, at befolkningen ikke er specielt optaget

af, om det er den offentlige sektor eller en privat

virksomhed, som leverer de offentlige velfærdsydelser.

Det væsentlige er, at kvaliteten af de offentlige

velfærdsydelser er i top. befolkningen har

imidlertid størst tiltro til, at private virksomheder

kan sikre effektivitet og kvalitet i varetagelsen af

offentlige opgaver.

Pct.

<

Kilde : IMF

DI ANALYSe

Kvalitet vigtigere end hvem der

leverer ydelsen

Helt eller

overvejende uenig

6,1 pct.

Hverken/eller

7,5 pct.

Ved ikke

1,7 pct.

≤ Kilde : Megafonundersøgelse på vegne af DI

Helt eller

overvejende enig

84,7 pct.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 42

offentligt forbrug som andel af bNP i 2007, opgjort efter diverse

udgiftsområder

Danmark

Sverige

Holland

Frankrig

Belgien

Finland

Storbritannien

Portugal

Italien

Spanien

Østrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Luxembourg

0 5 10 15 20 25 30

Pct.

Danmark har den største offentlige sektor målt

som andel af bNP sammenlignet med EU15landene.

Udgifterne er omtrent ligeligt fordelt

mellem posterne sundhed, uddannelse, social

beskyttelse (børnepasning, ældrepleje mv.) og øvrige

poster.

Sverige og Holland har indrettet opgavevaretagelsen

og finansieringen i samfundet meget lig den

danske model. begge lande har offentlige serviceudgifter

på over 25 pct. af bNP.

frankrig, tyskland og østrig er lande, der har en

mindre offentlig sektor end Danmark. Dette afspejler,

at man i disse lande har valgt at fokusere

på private løsninger af en række opgaver, som så

finansieres via forsikringsordninger.

rollerne er unDer forAnDrIng

Sat på spidsen, så har den offentlige og den private

sektor traditionelt haft to vidt forskellige roller.

Den offentlige sektor har været ansvarlig for

at stille velfærdsydelser til rådighed for borgerne,

mens den private sektor har haft ansvaret for at

tilvejebringe vækst og eksport gennem sin produktion.

Sådan hænger det stadig sammen dog

med den tilføjelse, at der ikke (længere) er vandtætte

skodder og gensidig uafhængighed mellem

<

Kilde : OECD

Sundhed

Uddannelse

Social sikring

Øvrige

de to. Det, der foregår i den offentlige sektor, har

stor indflydelse på erhvervslivets muligheder for

at genere fornyelse og vækst.

Derfor giver det både muligheder og udfordringer,

at den offentlige sektor i Danmark i dag udgør

en så relativt stor andel af den samlede økonomi.

Udfordringen er at sikre, at der hele tiden findes

nye veje mod at sikre en mere effektiv udnyttelse

af de ressourcer, som bliver brugt i den offentlige

sektor. Her kan øget offentlig-privat samarbejde

være indgangen til at sikre, at vi får taget hånd om

udfordringerne. øget inddragelse af private virksomheder

i varetagelsen af offentlige opgaver kan

nemlig være med til at effektivisere og forny opgavevaretagelsen

i den offentlige sektor.

beregninger på baggrund af kommunernes egne

erfaringer med at konkurrenceudsætte opgaver

viser, at der i snit spares mellem 15 20 pct. ved

at sende opgaverne i fri konkurrence. Effekten

afhænger af, om man alene medtager de cases,

hvor der er opgjort besparelser, eller om man også

medtager de cases, hvor der er opgjort øgede udgifter.

ligeledes afhænger resultatet af, om man

medtager udgifter til gennemførelse af selve udbuddet

(hhv. brutto- og nettoeffekter).


SIDe 43 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

besparelser ved

konkurrenceudsættelse

Alene cases med

besparelser

Både cases med besparelser

og øgede udgifter

Bruttoeffekt

(pct.)

20,1

antal = 33

18,0

antal = 36

nettoeffekt

(pct.)

18,5

antal = 33

16,4

antal = 36

≤ Kilde : Udbudsportalen og DI-beregninger

note : Der er anvendt et simpelt gennemsnit ved beregningen.

Anvendes et vægtet gennemsnit er spændet 14,9 17,3 pct.

En række andre analyser 3 peger ligeledes på, at

konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver og

inddragelse af private virksomheder i varetagelsen

af opgaverne kan være med til at effektivisere

opgavevaretagelsen med mellem 15 20 pct. uden,

at det går ud over serviceniveau, brugertilfredshed

eller medarbejdertilfredshed.

Samtidig kan øget offentlig-privat samarbejde

også være indgangen til at høste det fulde udbytte

af de muligheder, der ligger i, at vi har en stor offentlig

sektor i Danmark. Offentlig-privat samarbejde

kan frembringe nye løsninger og indsigter

ved, at medarbejdere med forskellige baggrunde

og forskellige kompetencer sættes sammen. Det

skaber innovation og ny dynamik, der kan løfte

løsningen af de offentlige opgaver, og som kan anvendes

forretningsmæssigt.

Videnopbygningen hos virksomhederne sker i

høj grad gennem konkret løsning af opgaver. De

er derfor afhængige af at blive lukket ind i de offentlige

”videncirkler” og dermed få opbygget nye

kompetencer. Det skaber ikke kun nye og bedre

velfærdsydelser til gavn for os alle, men kan også

skabe øget eksport af velfærdsteknologier og -løsninger.

Danmark er eksempelvis langt fremme

med hensyn til at implementere anvendt borgernær

teknologi (abt-teknologi), f.eks. robottekno-

3 En rapport fra Udbudsrådet viser, at der er effektivitetsgevinster på mellem 15 og 20 pct. ved at udbyde pleje- og omsorgsopgaver

i kommunerne (Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet

2009). I en anden rapport fra Udbudsrådet gennemgås 114 undersøgelser og konkrete sager, hvor der er skabt konkurrence

om offentlige opgaver. Rapporten viser, at 73 ud af de 114 undersøgelser og konkrete sager dokumenterer positive

økonomiske effekter ved offentlig konkurrence fire tilfælde viser negative effekter. I de resterende tilfælde er effekterne

både positive og negative eller også er effekten ikke opgjort eller dokumenteret (Erfaringer med konkurrence om offentlige

opgaver, Udbudsrådet 2010). En EU-undersøgelse i EU25-landene viser, at der er en besparelse på mellem 10 og 20 pct.

at hente, når mellem 5 og 25 virksomheder byder på en opgave, der er sendt i EU-udbud. (Konkurrenceredegørelsen 2009,

Konkurrencestyrelsen).

DI ANALYSe

logi. Det velfærdsforspring kan kommercialiseres

og udnyttes til at skabe nye eksportmuligheder

til lande, hvor der er voksende efterspørgsel efter

den type af velfærdsydelser, som vi i dag har taget

til os.

stADIg stort PotentIAle for offentlIg-

PrIvAt sAmArBejDe

Inddragelsen af private virksomheder er inde i en

positiv udvikling. I 2009 konkurrenceudsatte den

offentlige sektor omkring 24 pct. af den samlede

opgavemængde.

Konkurrenceudsættelse i 2009

Konkurrenceudsat

Køb af

services Potentiale

Kommunerne 25,0 pct. 57 mia. kr. 229 mia. kr.

Regionerne 19,1 pct. 16 mia. kr. 84 mia. kr.

Staten 25,9 pct. 20 mia. kr. 78 mia. kr.

≤ Kilde : Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet

og DI-beregnigner

regeringen har aftalt med kommunerne, at de

i 2010 skal konkurrenceudsætte 26,5 pct. af deres

opgaver. for nærværende ser det ikke ud til,

at målet bliver realiseret i 2010. Det er imidlertid

væsentligt at bemærke, at målet har haft en meget

positiv indvirkning på kommunernes konkurrenceudsættelse.

Der er ikke tilsvarende mål for

staten og regionernes konkurrenceudsættelse.

Sådanne mål kunne ellers være med til at sætte

gang i konkurrenceudsættelsen i hele den offentlige

sektor.

regeringen har foreslået et nyt mål på 31,5 pct. for

kommunernes konkurrenceudsættelse i 2015. Det

svarer til en stigning på en procentpoint pr. år i

perioden. Målet skal drøftes mellem regeringen

og kl i løbet af efteråret 2010.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 44

besparelsespotentiale

Målet er imidlertid ikke ambitiøst nok. I de 10

kommuner, som øgede deres konkurrenceudsættelse

mest fra 2008 til 2009, steg konkurrenceudsættelsen

i gennemsnit med tre procentpoint. Det

tilsvarende tal for 2007 til 2008 var 4,7 procentpoint.

Et både ambitiøst og realistisk mål for kommunernes

konkurrenceudsættelse kunne være 36,5

pct. i 2015. Det svarer til en årlig stigning i konkurrenceudsættelsen

på to procentpoint. Det bør

være muligt med tanke på det niveau for konkurrenceudsættelse,

man allerede har set i de kommuner,

som aktivt gør en indsats for at øge inddragelsen

af private leverandører. tilsvarende

målsætninger bør gælde for staten og regionerne.

En stigning i den offentlige sektors konkurrenceudsættelse

til 36,5 pct. i 2015 svarer til, at den samlede

konkurrenceudsættelse øges med 49,2 mia.

kr. frem mod 2015 i forhold til 2009-niveauet. Hvis

man antager, at den offentlige sektor kan effektivisere

sin opgavevaretagelse med mellem 15 20

pct. ved at konkurrenceudsætte opgaverne, så vil

man kunne opnå en varig effektiviseringsgevinst

på mellem 8,7 mia. kr. og 12,3 mia. kr. ved at øge

konkurrenceudsættelsen til 36,5 pct. i 2015.

gevinsten kommer ved, at den offentlige sektor

selv vil skulle bruge godt 60 mia. kr. på at producere

den velfærd, som den ved at konkurrenceudsætte

opgaverne kan få løst for knap 50 mia. kr.

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Konkurrenceudsættelse (pct.) 26,5 28,5 30,5 32,5 34,5 36,5

Øget konkurrenceudsættelse i forhold til 2009 (mia. kr.) 10,0 1 7,9 25,7 33,5 41,4 49,2

Velfærdsgevinst (mia. kr.) 2,1 3,8 5,5 7,1 8,8 10,4

≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger

note : Tallene for 2010 angiver værdien af, at kommuner, regioner og stat løfter sig fra det faktiske 2009-niveau til en samlet konkurrenceudsættelse

på 26,5 pct. Fremskrivning af potentialet for øget konkurrenceudsættelse og de deraf afledte velfærdsgevinster bygger på 2009-tal. Ved

beregning af velfærdsgevinster er anvendt et effektiviseringspotentiale på 17,5 pct.

mAnge forDele veD øget offentlIg-PrIvAt

sAmArBejDe …

Effektivisering og fornyelse gennem konkurrenceudsættelse

kommer bl.a., fordi man i forbindelse

med et udbud får ”skåret” opgaven til, så

der kommer fokus på det, der i sidste ende skaber

værdi for borgerne. Den øgede effektivitet kommer

også ved at opgaver, der udsættes for konkurrence,

naturligt bliver løst mere effektivt end

tidligere. Det skyldes bl.a., at man får nye bud

på, hvordan opgaven kan løses billigere, bedre og

mere innovativt.

Den offentlige sektor løser i dag en bred og vidtforgrenet

palet af opgaver, og potentialet for at

øge inddragelsen af private virksomheder i løsningen

af disse opgaver er fortsat stort. Det kan

være nærliggende at opdele den offentlige sektors

velfærdsydelser i kerneopgaver og randopgaver.

kerneopgaver associeres ofte med pleje, omsorg,

undervisning mv., mens der med randopgaver

ofte tænkes på mere teknisk betonede opgaver,

servicefunktioner mv.

… BåDe På rAnDoPgAver …

Specielt i forhold til randopgaverne vil det være

oplagt for den offentlige sektor at øge inddragelsen

af private leverandører, som har disse opgaver

som deres kerneydelser. Der kan være tale om

en bred palet af opgaver, eksempelvis pasning af

grønne områder, evalueringer, vedligeholdelse af


SIDe 45 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

veje, rengøring, lean og procesoptimering, arbejdsmiljørådgivning,

implementering af ny teknologi,

digitalisering, Hr og ledelsesudvikling,

kommunikation og design.

Der er flere fordele ved mere systematisk at gennemføre

en sådan arbejdsdeling. Det offentlige

kan få flere ressourcer til at løse kerneopgaverne.

Samtidig får det offentlige adgang til den viden,

det private har på ellers perifere områder, og der

kommer tilstrækkelig kritisk masse i opgaveløsningen.

De offentlige randydelser er således kerneydelser

for de private virksomheder, der har

stor viden og ikke mindst tilstrækkeligt store faglige

miljøer til løbende at holde sig opdateret på

den nyeste viden.

Samtidig bringer de private virksomheder erfaringer

fra varetagelse af lignende udfordringer

andre steder med ind i opgaveløsningen, hvilket

sikrer, at de metoder, der anvendes, allerede er

afprøvede.

… og På KerneyDelser

Men også på de områder, som traditionelt opfattes

som den offentlige sektors kerneydelser, kan

der være meget at hente ved at inddrage private

virksomheder. I november 2009 offentliggjorde

Udbudsrådet den hidtil mest omfattende analyse

af erfaringerne med konkurrenceudsættelse af

pleje- og omsorgsopgaver på ældreområdet.

analysen viste bl.a., at kommunerne er tilbageholdende

med at konkurrenceudsætte denne type

opgaver, fordi der efter deres opfattelse mangler

leverandører, og man frygter for forsyningssikkerheden,

hvis en leverandør skulle gå konkurs.

Desuden er der en generel opfattelse af, at private

leverandører ikke kan gøre det billigere og bedre

end kommunerne selv.

alle disse tilbagemeldinger bliver gennemgået i

Udbudsrådets rapport. Og konklusionen er, at de

kommuner, som rent faktisk har konkurrenceudsat

området, ikke har oplevet disse problemer

snarere tværtimod. De fire danske kommuner,

som i årene 2004 til 2009 har udbudt driften af ple-

Kommunale kerneydelser

udgør hovedparten af

driftsudgifterne

Administration

14,1 pct.

Sociale opgaver

54,5 pct.

DI ANALYSe

Byudvikling

3,4 pct. Forsyning

6,8 pct.

Transport og

infrastruktur

4,6 pct.

≤ Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger

Undervisning

og kultur

14 pct.

Sundhed

2,6 pct.

jecentre, har alle haft positive erfaringer. Dels var

der et bredt udvalg af leverandører at vælge imellem

i forbindelse med selve udbudsprocessen (19

i alt). Dels har det vist sig, at der ikke er nogen dokumenteret

forskel i service-, kvalitet og brugertilfredshed

mellem de kommunale og de private

plejecentre. til gengæld er de private plejecentre

omkring 15 20 pct. billigere i drift.

kerneydelserne er et væsentligt offentligt udgiftsområde.

Ser man alene på de kommunale driftsudgifter,

så står de borgernære udgiftsområder

såsom undervisning, sundhed og sociale opgaver

for omkring 70 pct. af de samlede udgifter.

Det er samtidig på disse områder, der fortsat er

meget at hente i forhold til at konkurrenceudsætte

opgaver. I 2009 var kommunernes konkurrenceudsættelse

på de borgernære områder blot

på 21 pct., mens der på de mere teknisk betonede

områder så som byudvikling, forsyning, transport

og infrastruktur blev konkurrenceudsat 46 pct.

øget brug af OPS er således et afgørende værktøj

i forhold til at skabe mere stabile offentlige udgifter.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 46

Den europæiske gældsudfordring

Offentlig gæld som andel af BNP, 2009

Italien

Grækenland

Belgien

Ungarn

Frankrig

Portugal

Tyskland

Malta

Storbritannien

Østrig

Irland

Holland

Cypern

Spanien

Polen

Finland

Sverige

Danmark

Letland

Slovenien

Slovakiet

Tjekkiet

Litauen

Rumænien

Bulgarien

Luxembourg

Estland

0 20 40 60 80 100 120

Pct.

bEHOV fOr økONOMISk

kONSOlIDErINg I HElE EU

Danmark bliver aldrig en vindernation, hvis vi

bor i en taberregion. Dansk økonomi afhænger

ikke alene af sunde offentlige finanser i Danmark,

men af sunde finanser i hele EU. cirka 70 pct. af

dansk eksport går til det indre marked. Så når EU

rammes af krise, rammer det øjeblikkeligt dansk

eksport og danske arbejdspladser. Og dermed

også indtægtskilden til vores velfærdssamfund.

Sagt anderledes er dansk vækst og beskæftigelse

dybt afhængig af at have en stærk europæisk økonomi

i ryggen.

Euroen er fundamentet for stabile finansielle

markeder og en stærk europæisk økonomi. Euroen

har været en succes, siden den blev indført i

1999. Den har stabiliseret de europæiske pengemarkeder,

idet det med ét ikke længere var muligt

at spekulere mod enkelte valutaer inden for eurozonen.

Den voksende mistillid til de europæiske økonomier

under krisen satte imidlertid euroen under

massivt pres og resulterede i starten af maj 2010 i

<

Den høje offentlige gæld i EU har

skabt mistillid til de europæiske

økonomier og spekulationerne

mod EU’s finansielle markeder

Kilde : eurostat

en decideret monetær krise, hvor euroen var i reel

fare for at kollapse. kun en effektiv krisehåndtering

af EU’s finansministre, herunder beslutningen

om at komme grækenland til undsætning og

i den forbindelse nedsætte en europæisk stabiliseringsfond

på 740 mia. euro, afblæste i ellevte

time stormen.

I forsøget på at kick-starte den europæiske økonomi

blev ekspansive finanspolitikker det generelle

billede i hele EU. Som følge af den ekspansive

finanspolitiske krisehåndtering blev EU’s

gældsproblem, der allerede på dette tidspunkt var

alvorligt, endnu større.

EU’s gældsproblem samt anerkendelsen af, at

et monetært samarbejde ikke kan fungere uden

budgetdisciplin i medlemsstaterne, er baggrunden

for, at EU’s stats- og regeringsledere har besluttet

at øge det finanspolitiske samarbejde i EU.

EU’s økonomiske og monetære samarbejde er finanspolitisk

forankret i Vækst- og Stabilitetspagten.

Det primære fokus bør nu rettes mod at sikre,

at Vækst- og Stabilitetspagtens konvergenskri-


SIDe 47 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

terier fremadrettet bliver overholdt af alle medlemslande.

En forudsætning for at gennemføre

nødvendige stramninger af Vækst- og Stabilitetspagten,

og dermed forbedre grundlaget for vækst

i EU, er imidlertid, at EU’s stats- og regeringschefer

står sammen. Den økonomiske konsolidering

skal således finde sted inden for Eurozonen såvel

som i resten af EU. kun med en fælles indsats vil

den samlede gæld i EU blive reduceret tilstrækkeligt

til, at tilliden til EU’s økonomi og forventning

om vækst bliver genoprettet.

Dette skal bl.a. gøres ved at styrke de mekanismer,

der skal sikre, at medlemslandene overholder

Vækst- og Stabilitetspagtens øvre grænser for

budgetunderskud på tre pct. af bNP og offentlig

gæld på 60 pct. af bNP. til det formål indføres et

”Europæisk Semester”, der styrker den forbyg-

DI ANALYSe

gende del af Vækst- og Stabilitetspagten ved at

give EU-kommissionen og de øvrige medlemslande

adgang til at drøfte medlemslandenes budgetter

forud for vedtagelse i de nationale parlamenter.

Endvidere forbedres Eurostats adgang til

økonomiske data og anden form for statistik fra

medlemslandene. De forebyggende tiltag er imidlertid

ikke nok til at sikre den nødvendige budgetmæssige

disciplin.

Hårdere sanktioner for budgetovertrædelser vil

motivere medlemslandene til at holde sig på den

rigtige side af Vækst- og Stabilitetspagtens budgetregler.

Medlemslande, der ikke overholder

konvergenskriterierne, bør fratages adgangen til

EU’s strukturfonde og bør også i visse tilfælde

kunne få suspenderet stemmeretten i rådet.


49 INDLeDNING

49 ARbeJDSMARKeDSPoLITISKe VeJe TIL VÆKST

60 SKATTePoLITISKe VeJe TIL VÆKST

62 UDDANNeLSeSPoLITISKe VeJe TIL VÆKST


SIDe 49

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

SToR oG KoMPeTeNT ARbeJDSSTYRKe

INDlEDNINg

En af de største trusler for den danske vækst og

derved fremtidens velstand og velfærd er ganske

enkelt, at der bliver for få hjerner og hænder på

fremtidens arbejdsmarked. Det er med andre ord

svært at skabe vækst, hvis der ikke er nogen til at

skabe den.

Derfor er der behov for betydelige arbejdsmarkedspolitiske

tiltag, der kan sikre virksomhederne

den nødvendige arbejdskraft også i fremtiden.

ligeledes er der behov for at fremme tilskyndelsen

til at arbejde gennem et skattesystem, der i

hvert fald ikke straffer, men gerne belønner en

ekstra indsats.

Og så er der behov for et uddannelsessystem, der

fra folkeskole til universitet giver gode rammer

for, at hver enkelt elev når sit fulde potentiale.

Dette kapitel illustrerer de arbejdsmarkedspolitiske,

de skattepolitiske og de uddannelsespolitiske

håndtag, der skal i brug for at skabe en større og

mere kompetent arbejdsstyrke.

Arbejdsstyrken falder med 130.000

2008 2020

arbEjDSMarkEDSPOlItISkE

VEjE tIl VækSt

Danmark har i mange år nydt godt af et stigende

antal mennesker på arbejdsmarkedet, som har

skabt vækst og velstand, men det er slut nu. I de

næste år frem mod 2020 vil antallet af personer,

der er på arbejdsmarkedet, falde uden yderligere

politiske tiltag.

fra 2008 til 2020 forventes arbejdsstyrken at falde

med 130.000 personer eller knap fem pct. Problemstillingen

har været kendt længe, men vi kan

så småt begynde at se konsekvenserne, og samtidig

har krisen forværret situationen.

Omkring 50.000 personer har forladt arbejdsmarkedet

som følge af krisen uden umiddelbar udsigt

til at komme tilbage, og dette vil præge det danske

arbejdsmarked i mange år frem.

Den demografiske udvikling betyder samtidig, at

der bliver flere ældre, og mange flere vil i fremtiden

stå uden for arbejdsmarkedet. Det vil medføre

et øget pres for flere offentligt ansatte inden for

eksempelvis sundhed og ældrepleje, hvis vi ikke

indretter os på en anden måde. Dette intensiverer

behovet for reformer.

<

Uden for arbejdsstyrken

(efterlønnere, pensionister,

udsatte grupper og førtidspensionister)

Arbejdsstyrken

Anmærkning : Der ses kun på

personer ældre end 16 år.

Kilde : DREAM-gruppen


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 50

mulIgheDerne er mAnge

arbejdsstyrken kan øges enten ved, at flere personer

deltager på arbejdsmarkedet, eller ved, at der

arbejdes flere timer.

Danskerne er overordnet set et af de folkefærd,

hvor flest deltager på arbejdsmarkedet kun overgået

af Island. Men i den anden retning trækker,

at danskerne arbejder væsentlig færre timer sammenlignet

med de øvrige OEcD-lande. Det medfører,

at det samlede danske arbejdsudbud kun

ligger i midterfeltet af OEcD-landene, blandt andet

overgået af Portugal, Sverige og Polen.

Ud over den lave arbejdstid er der en række områder,

hvor Danmark klarer sig relativt dårligt sammenlignet

med andre lande. Efterlønsordningen

dræner arbejdsmarkedet for 60 64-årige, og erhvervsdeltagelsen

for denne aldersgruppe er derfor

en af de laveste blandt OEcD-landene. Danmark

klarer sig også dårligt, når det handler om at

få de unge hurtigt gennem uddannelsessystemet.

På integrationsområdet er der sket en kraftig forbedring,

men 40 pct. af indvandrere og efterkommere

står stadig uden for arbejdsmarkedet. Sidst

Mange danskere deltager på

arbejdsmarkedet

Erhvervsfrekvens, 15 64 år, 2009

Island

Danmark

Norge

Sverige

Holland

Canada

New Zealand

UK

Tyskland

Australien

Østrig

Finland

USA

Spanien

Japan

Portugal

Irland

OECD

Frankrig

Tjekkiet

Luxembourg

Slovakiet

Grækenland

Belgien

Polen

Mexico

Italien

Ungarn

≤ Kilde : OECD

0 20 40 60 80 100

Pct.

Men vi arbejder få timer

Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009

Grækenland

Ungarn

Polen

Tjekkiet

Mexico

Italien

USA

Gns. OECD

New Zealand

Portugal

Island

Japan

Canada

Slavakiet

Australien

Spanien

Finland

Storbritannien

Østrig

Sverige

Luxembourg

Danmark

Frankrig

Belgien

Irland

Norge

Tyskland

Holland

≤ Kilde : OECD

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500

Det giver et samlet arbejdsudbud

på det jævne

Arbejdsudbud (erhvervsfrekvens × arbejdstimer pr.

beskæftiget) pr. 15 64-årig, 2009

Island

Grækenland

Tjekkiet

New Zealand

Canada

USA

Australien

Polen

Sverige

Japan

Portugal

UK

Danmark

Finland

OECD

Ungarn

Spanien

Østrig

Mexico

Slovakiet

Norge

Italien

Irland

Luxembourg

Frankrig

Holland

Tyskland

Belgien

≤ Kilde : OECD og DI-beregninger

Timer

0 300 600 900 1.200 1.500

Timer


SIDe 51 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

men ikke mindst klarer Danmark sig dårligt i den

internationale konkurrence om at tiltrække højtuddannet

udenlandsk arbejdskraft, som kan bidrage

til dansk vækst og velstand.

DAnsKerne ArBejDer mInDre og mInDre

arbejdstiden er i dag væsentligt lavere end den

var for 50 år siden. I 1955 var den aftalte arbejdstid

2.284 timer om året på Da/lO-området, og i 2009

var den faldet til 1.635 timer. Et fald på 650 timer

svarende til godt 25 pct.

Den faldende aftalte arbejdstid medfører, at den

gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er meget lav

sammenlignet med de øvrige OEcD-lande. Hvor

danskerne i gennemsnit arbejdede 1.560 timer

i 2009, så arbejdede man i gennemsnit 175 timer

mere i OEcD-landene, svarende til 11 pct.

En stigning i den årlige arbejdstid op til OEcDniveau

vil have meget stor betydning for den effektive

arbejdsstyrke. Det synes dog yderst vanskeligt

at opnå, da det historisk er gået den stik

modsatte vej. Hvis danskerne arbejdede 175 timer

mere årligt, svarende til knap 3,5 time pr. uge, ville

det svare til, at der var godt 300.000 personer flere

i arbejdsstyrken. Det ville også have en særdeles

gavnlig effekt på de offentlige finanser.

Danskerne arbejder mindre og mindre

Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området

Timer

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2009

<

Kilde : DA

DI ANALYSe

Den positive effekt på de offentlige finanser mindskes

dog, hvis forøgelsen af arbejdstiden i den offentlige

sektor ikke omsættes i færre offentligt

ansatte. Endelig afhænger effekten af, om der er

afsmittende virkning på satsreguleringen af overførselsindkomsterne.

På kort sigt har det også betydning,

om der ydes lønkompensation.

tIDlIg tIlBAgetræKnIng Koster Dyrt

På trods af den generelt høje erhvervsfrekvens

står mange danskere i den arbejdsduelige alder

uden for arbejdsmarkedet. Især drejer det sig om

personer, der førtidigt er trukket ud af arbejdsmarkedet,

dvs. på førtidspension eller på efterløn.

antallet af personer på førtidspension er steget

de sidste mange år, og der er nu mere end 300.000

personer på førtidspension, fleksjob eller på ledighedsydelse.

førtidspensionen alene koster

hvert år det offentlige knap 40 mia. kr.

Udover førtidspensionisterne har 130.000 personer

valgt at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet

på efterløn. Årligt koster efterlønsordningen

knap 18 mia. kr.

Samlet giver det 430.000 personer, der af forskellige

årsager er trukket førtidigt tilbage fra arbejdsmarkedet,

og det udløser offentlige udgifter på 58

mia. kr.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 52

Restlevetiden stiger for både mænd og kvinder

Restlevetid for 60-årige

Antal år

24

23

22

21

20

19

18

17

16

År

24

22

20

18

16

14

12

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2024 2030 2035 2040 2045 2050

<

Kvinder

Mænd

Kilde : Danmarks Statistik

Perioden som tilbagetrukket er meget højere end før efterlønnen

blev indført også med Velfærdsaftalen

Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder

efterløn og tIDlIg PensIon

Det danske velfærdssystem indebærer, at mange

vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet før

de bliver 65 år. Efterlønsordningen giver mange

mulighed for allerede at trække sig tilbage som

60-årige. Den fortsat meget tidlige tilbagetrækning

er paradoksal i lyset af, at danskerne er blevet

sundere og lever længere. Siden efterlønnens

indførelse i 1979 har der været en markant stigning

i restlevetiden for 60-årige. I dag lever en 60årig

mand godt tre år længere end dengang, mens

det er knap to år for kvinderne.

Den stigende restlevetid har i en årrække givet

danskerne flere år som tilbagetrukket fra arbejds-

<

Anmærkning : For 1975 er regnet

med en folkepensionsalder på 67

år. I denne periode var pensionsalderen

for enlige kvinder 62 år, så

for disse personer var pensionsperioden

reelt længere.

Kilde : DREAM og DI-beregninger

markedet, hvilket giver et øget pres på de offentlige

finanser. De kommende år vil mange store

efterkrigsgenerationer trække sig ud af arbejdsmarkedet,

og i takt med, at vi lever længere, øges

denne udfordring.

Velfærdsaftalen sætter en stopper for, at vi bruger

flere og flere år af livet som tilbagetrukket, da der

indføres en regulering af aldersgrænserne for efterløn

og pension i takt med stigningen i levetid.

Men velfærdsaftalen ændrer ikke ved, at det også

fremover vil være muligt at bruge mere end fem år

længere som tilbagetrukket, end før efterlønnen

blev indført.


SIDe 53 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Danskerne trækker sig tidligt ud af arbejdsmarkedet

Andel af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, 2009

Pct.

100

80

60

40

20

0

Efterlønnen er den væsentligste årsag til, at erhvervsdeltagelsen

for de 60 64-årige er 25 pct.

point lavere i Danmark end blandt de tre bedste

OEcD-lande. Og for de 65 69-årige er der 30 pct.

point op til de bedste. Det er især paradoksalt, når

erhvervsfrekvensen for de 55 59-årige i Danmark

er blandt de tre højeste.

Hvis erhvervsdeltagelsen for de 60 69-årige i

Danmark var i top tre, ville der være godt 175.000

flere på arbejdsmarkedet i Danmark.

61 pct. af de 60-årige er på arbejdsmarkedet, mens

det er 79 pct. af de 59-årige. for begge årgange er

Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Befolkningen mellem 59 og 69 år fordelt på arbejdsmarkedsstatus, 2009

Pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

15 19 25 29 35 39 45 49 55 59 65 69

20 24 30 34 40 44 50 54 60 64 70 74

Alder

59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69

Alder

<

<

Top 3 i OECD (gns.)

Danmark

Gns. top tre OECD

Øvrige udenfor

arbejdsstyrken

Folkepension

Efterløn

Førtidspension

Ledige

Beskæftigede

Kilde : Danmarks Statistik

DI ANALYSe

Anmærkning : Top 3 i OECD

varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe.

Kilde : OECD

omkring 15 pct. på førtidspension, og forskellen

er hovedsageligt, at knap 20 pct. af de 60-årige er

på efterløn. andelen af efterlønsmodtagere stiger

frem mod 64-års-alderen, hvor halvdelen er

på efterløn, og blot tre ud af 10 er til rådighed for

arbejdsmarkedet. Herefter er det folkepensionen,

der fylder meget, og blandt de 69-årige er 86 pct.

på folkepension, mens resten er i beskæftigelse.

Efterlønnen medfører i særlig grad en lavere beskæftigelse

i Danmark. Således kom 84 pct. af

dem, der gik på efterløn i 2009, direkte fra beskæftigelse,

mens blot 12 pct. kom fra ledighed og tre

pct. fra sygedagpenge.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 54

Andelen af tilkendelser til førtidspension på baggrund af psykiske

diagnoser er steget

Andel af kommunale nytilkendelser af førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser

Pct.

60

50

40

30

20

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

førtIDsPensIon

førtidspensionsordningen er dyr for samfundet,

og tilkendes man først førtidspension, så er man

som regel udelukket fra arbejdsmarkedet resten

af sit liv. Det viser sig ved, at der i 2009 kun var 11

ud af 250.000 førtidspensionister, der fik frakendt

deres førtidspension og fik en ny chance på arbejdsmarkedet.

antallet af unge, der tilkendes førtidspension, har

været støt stigende i en årrække. I 1998 blev 664

personer mellem 20 og 29 år tilkendt førtidspension,

men det tal var stort set fordoblet i 2009, hvor

det udgjorde 1.246 personer.

Psykiske diagnoser udgør en større og større

andel af den samlede tilgang til førtidspension.

tilbage i 1998 udgjorde de kommunale nytilkendelser

af førtidspension på baggrund af psykiske

lidelser omkring en fjerdedel. I 2009 er det over

halvdelen af nytilkendelserne, der gives på baggrund

af psykiske lidelser.

Det er især for unge, at andelen med psykiske

diagnoser er steget. blandt de 20 til 29-årige var 82

pct. af tilkendelserne på baggrund af en psykisk

lidelse i 2009.

2006

2007

2008

2009

<

Kilde : Ankestyrelsen

Mange førtidspensionister oplever en forbedring

i arbejdsevnen. Således oplevede en tredjedel

af dem, som modtog førtidspension i 1995, at

de havde en forbedret funktionsevne i 2008. Syv

pct. havde endog den oplevelse, at de ingen funktionsnedsættelser

havde i 2008, jf. arbejdsmarkedskommissionen.

Det er især personer med

adfærdsproblemer, som oplever en forbedring 10

år efter.

I 2009 fik 17.000 personer tilkendt førtidspension,

men der er stor forskel på, hvor stor en andel af

befolkningen, der i de enkelte kommuner tilkendes

førtidspension.

Der er således stor forskel på kommunernes tilkendelsespraksis,

og en fjerdedel af alle sagerne

tilkendes uden egentlige arbejdsmarkedsforanstaltninger

forud for tilkendelsen. Mens 6,4 ud af

1.000 borgere i Århus blev tilkendt førtidspension

i 2009, så var det kun ca. 2,4 ud af 1.000 borgere

i københavn. I Århus bliver der således tilkendt

førtidspension til 2,5 gang flere af borgerne end i

københavn på trods af, at rammevilkårene i de to

kommuner er nogenlunde ens.


SIDe 55 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Stor forskel på kommunernes praksis for tilkendelse

af førtidspension

Tilkendelser til førtidspension pr. 1.000 personer i alderen 18 64 år, 2009

uDenlAnDsK ArBejDsKrAft er Den glemte

væKstmotor

tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er en potentiel

væsentlig kilde til, at Danmark fremover

kan opnå en større og mere kvalificeret arbejdsstyrke.

Vi har de seneste år oplevet en stigning i antallet

af højtuddannede udenlandske medarbejdere i

Danmark, ikke mindst fra lande uden for EU, idet

reglerne for beskæftigelsesmotiveret indrejse fra

disse lande er blevet lempet gennem 00’erne. Det

skal ses i lyset af, at manglen på arbejdskraft frem

til den økonomiske krise var et omfattende pro-

<

Mindre end 3 promille

3 5,5 promille

5,5 7 promille

Mere end 7 promille

DI ANALYSe

Kilde : Ankestyrelsen, Danmarks

Statistik og DI-beregninger

blem. resten af Europa vil i de næste 10 år stå i

samme demografiske situation som Danmark. Så

for at kunne finde den nødvendige arbejdskraft

og skabe vækst i Danmark er det derfor helt afgørende,

at blikket rettes ud over Europas grænser.

Selvom Danmark de seneste år er blevet bedre

til at tiltrække udenlandske hjerner, klarer vi os

stadig kun middelmådigt i sammenligning med

andre lande. til sammenligning er seks pct. af

”svenskerne” med en videregående uddannelse

fra lande uden for Europa, hvorimod det i Danmark

kun er 3,5 pct. Skulle Danmark op på samme

niveau som Sverige, skulle der tiltrækkes og


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 56

Stigende antal højtuddannede fra lande udenfor eU

arbejder i Danmark

Antal personer på jobkortordning, specialistordning, greencardordning og beløbsordning

Personer

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

jan ’08

apr. ’08

jul. ’08

okt. ’08

jan ’09

apr. ’09

jul. ’09

fastholdes knap 25.000 flere højtuddannede fra

lande uden for Europa, f.eks. fra USa, Indien og

kina.

Højtuddannede, der kommer til Danmark, vil enten

skulle betale skat under de normale danske

skattevilkår eller under bruttoskatteordningen

for forskere og nøglemedarbejdere også kaldet

forskerskatteordningen.

Personer på forskerskatteordningen kan vælge

mellem en treårig ordning på 25 pct. bruttoskat

og en femårig ordning på 33 pct. bruttoskat (begge

ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Det er muligt at

skifte mellem de to ordninger, men man skal i så

okt. ’09

jan ’10

apr. ’10

Danmark klarer sig dog fortsat kun middelmådigt

Andel, pct.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Slovakiet

Sverige

Irland Danmark Grækenland Tjekkiet

Spanien Norge

Østrig Finland

Ungarn

<

Kilde : Jobindsats.dk

fald efterbeskattes af forskellen mellem de to ordninger.

Den femårige ordning blev indført i 2008,

men er ikke særlig populær. kun omkring to til

tre pct. af personerne på forskerskatteordningen

er tilmeldt den femårige ordning, hvilket sandsynligvis

skal ses i sammenhæng med, at man

skal have en betydelig indkomst (i omegnen af 1,2

mio. kr. om året eller højere), før den fem-årige

ordning kan konkurrere økonomisk med den treårige

ordning suppleret med to år som almindelig

skattepligtig.

De facto er bruttoskatteordningen således begrænset

til tre år, hvorefter man møder en skattemur

enten i form af almindelig indkomstskat eller

Andelen af personer med videregående uddannelse, der stammer fra lande udenfor Europa, 2000

<

Kilde : OECD Stat, Database on

Immigrants in OECD


SIDe 57 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

efterbeskatning ved skifte til den femårige ordning.

Den korte periode gør ordningen mindre attraktiv

for både lønmodtagere og virksomheder.

Manglende internationale skolepladser til de

udenlandske eksperters børn har vist sig at være

en væsentlig barriere for, at de ønsker at bosætte

sig i Danmark. 25 pct. af danske virksomheder

svarer, at de har oplevet problemer med at rekruttere

internationale eksperter pga. manglende

pladser i internationale skoler. Manglerne skyldes

både, at der ikke findes internationale skoler

i området, men også at der er for få pladser i dem.

Den udenlandske arbejdskraft har ikke kun betydning

i forhold til vækst og skatteindtægter,

men kan også være med til at skabe flere jobs.

En undersøgelse i DI’s virksomhedspanel viser,

at knap hver femte af de virksomheder, som i

perioden 2005 til 2008 har oprettet arbejdspladser

i udlandet, begrunder dette med mangel på

kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Med andre

ord kunne vi have skabt og fastholdt flere jobs i

Danmark, hvis der havde været mere kvalificeret

arbejdskraft til stede.

yderligere har et studie fra københavns Universitet

vist, at fremstillingsvirksomheder, der ansætter

udenlandske eksperter, opnår forbedringer af

produktivitet på 15 pct. i forhold til de virksomheder,

der ikke ansætter udenlandske eksperter 4 .

Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden

Reduktion af arbejdsomkostninger

Reduktion af andre omkostninger

For at følge med konkurrenterne

Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent

arbejdskraft i Danmark

Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark

For at få adgang til specialiseret viden og teknologi

Skatteforhold

Andet

Forbedring af kvaliteten og introduktion

af nye produkter

Handels- og toldbarrierer gør det

svært at eksportere fra Danmark

0 10 20 30 40 50 60 70 Pct.

Mangel på pladser på de

internationale skoler

Nej/Ved ikke

Ja, for der findes ikke

en der er god nok

Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet

Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008

4 N. Malchow-Møller, J. R. Skaksen og J. R. Munch, Do Foreign Experts Increase Total Factor Productivity?,2009.

<

DI ANALYSe

Ja, for der findes

ikke en i området

Ja, for der er ikke

pladser nok

≤ Er det i dag et problem at få pladser til internationale medarbejderes

børn på de internationale skoler eller i dansk skole med

international afdeling?

Kilde : DI undersøgelse 2009: Virksomhederne efterspørger flere

pladser på de internationale skoler

Kilde : DI’s virksomhedspanel.

Survey blandt 508 medlemmer.

Afsluttet ultimo april 2010


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 58

Markant stigning i antallet af indvandrere i job

Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Pct.

60

50

40

30

20

10

0

1997

1998

IntegrAtIonen er forBeDret men Der er

stADIg et stort PotentIAle

Udover personer, der kommer hertil for at arbejde,

kommer der også grupper hertil af andre

grunde. for eksempel flygtninge og personer,

som familiesammenføres med en ægtefælle.

Island

Tjekkiet

Grækenland

Portugal

Schweiz

Ungarn

Italien

Polen

Estland

Storbritannien

Danmark

Norge

Østrig

Letland

Spanien

Irland

Holland

Slovenien

Luxembourg

Litauen

Tyskland

Finland

Sverige

Frankrig

Belgien

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Pct.

<

Kilde : Danmarks Statistik

Danmark har de seneste 10 år haft den mest positive

udvikling blandt en række europæiske lande,

når det drejer sig om at få flere af disse indvandrere

i beskæftigelse. Uden indvandring ville den

danske arbejdsstyrke i dag være 65.000 personer

mindre, hvilket ville have lagt et yderligere pres på

Danmark klarer sig pænt, men der er et stykke til toppen

Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere, der ikke stammer fra EU

<

Kilde : Eurostat


SIDe 59 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

den i forvejen lave økonomiske vækst. Danmark

er det land i Europa, der har formindsket beskæftigelsesgabet

mellem personer med indenlandsk

oprindelse og indvandrere mest siden midten af

1990’erne.

På trods af en markant stigende beskæftigelse er

knap 40 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

dog stadig uden for arbejdsstyrken.

til sammenligning gælder det kun for omkring

20 pct. af de personer, der har dansk baggrund. I

europæisk sammenhæng placerer Danmark sig

pænt i forhold til andelen af indvandrere, der er

i beskæftigelse, men der er stadig et stykke vej til

toppen.

Indvandrerne uden for arbejdsstyrken repræsenterer

et betydeligt uudnyttet arbejdskraftpotentiale.

Hvis dette potentiale kan bringes i spil, vil

det kunne give et stort bidrag til den danske vækst

og samfundsøkonomi.

unge hurtIgere gennem

uDDAnnelsessystemet

Danske unge er for længe om at gennemføre deres

uddannelse. Det betyder, at samfundet og de selv

ikke har så mange år, hvor de kan få afkast af investeringen

i deres uddannelse.

I gennemsnit bruger de unge knap fire år længere

på at komme gennem uddannelsessystemet end

den hurtigste vej fra 9. klasse. Hvis de unge gik

ekstra tidsforbrug på at opnå kompetencegivende uddannelse

i 2008

År

5

4

3

2

1

0

Erhvervsuddannelse

KVU

Professionsbachelor

Universitetsbachelor

5 Arbejdsmarkedskommissions rapport: Velfærd kræver arbejde, 2009 s. 233.

Kandidatuddannelser

Gennemsnit

<

Studieskift

Dobbeltungdomsuddannelse

Uddannelsespause

10. klasse

Rest

Kilde : Uni-C og analyse,

profilmodel 2008

DI ANALYSe

den lige vej gennem uddannelsessystemet, ville

det svare til en forøgelse af arbejdsstyrken på omkring

90.000 fuldtidspersoner 5 .

Den højere gennemsnitlige færdiggørelsesalder

skyldes både senere skolestart i Danmark, men

også unødvendig brug af 10. klasse, uddannelsespause,

dobbelte ungdomsuddannelser, studieskift

mm.

Der er i de senere år gennemført mange initiativer

for at få de unge til at starte hurtigere og gennemføre

deres uddannelse hurtigere. f.eks. at unge,

der starter hurtigt på en videregående uddannelse,

kan gange deres adgangsgivende gennemsnit

med 1,08, så de har nemmere ved at komme ind

på de attraktive uddannelser. Desuden får langt

de fleste uddannelsesinstitutioner en bonus, når

de studerende færdiggør uddannelserne.

Det er vigtigt at holde fast i disse initiativer, men

også overveje, om der ikke bør iværksættes endnu

flere. bl.a. mangler der initiativer, der giver universitetsstuderende

et incitament til at færdiggøre

uddannelsen hurtigt, for eksempel begrænsning

af SU til normeret tid på de videregående uddannelser.

arbejdsmarkedskommissionen har beregnet, at

bare ½ års reduktion i gennemførelsestiden vil

øge den højtuddannede arbejdsstyrke med 8.000

personer og styrke de offentlige finanser med 2,5

mia. kr.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 60

SkattEPOlItISkE VEjE tIl

VækSt

Den enkeltes arbejdsudbud vil altid være afgjort

af, hvorvidt han eller hun er villig til at bytte fritid

med arbejde, og her spiller skatten en afgørende

rolle. gevinsten ved at arbejde frem for at holde

fri er i høj grad bestemt af, hvor meget, der skal

betales i skat af den ekstra lønindkomst. ønsker

vi at øge arbejdsudbuddet i Danmark, er lavere

skat et helt centralt værktøj.

Det danske skattetryk er blandt verdens højeste.

Særligt er den højeste marginalskat på lønindkomst

til trods for sidste års skattereform stadig

blandt verdens højeste. Inkluderes de indirekte

skatter, er marginalskatten for højtlønnede

i Danmark den fjerde højeste i OEcD i 2010 vel

at mærke efter skattereformens skattelettelser er

indregnet 6 . Hertil skal lægges, at den øverste marginalskat

sætter ind ved en relativ lav indkomst i

Danmark. Sammenlignet med andre lande er det

effektiv marginalskat for højerelønnede, 2009

Sverige

Belgien

Danmark

Ungarn

Danmark 2010

Italien

Finland

Frankrig

Norge

Luxembourg

Irland

Portugal

Grækenland

Holland

Tjekkiet

Storbritannien

Tyskland

Østrig

Slovakiet

Polen

Spanien

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Pct.

6 I 2014 hæves grænsen for betaling af topskat til 409.100 kr. (efter AM-bidrag), men da højtlønnede i figuren er defineret som

167 pct. af en gennemsnitlig industriarbejders løn svarende til omkring 600.000 kr. har denne ændring ingen betydning.

Skattereformens afgiftsstigninger er ikke medregnet.

altså en større andel af de beskæftigede i Danmark,

der betaler den højeste marginalskat.

Den høje marginalskat for højtlønnede medarbejdere

betyder, at gevinsten ved at yde en ekstra

indsats er begrænset for disse medarbejdere.

Dette er yderst uhensigtsmæssigt. Hvis vi kan få

medarbejderne til at yde en ekstra indsats, er det

en gevinst for virksomhederne og for samfundet.

En ekstra indsats er i denne forbindelse forstået

meget bredt. I helt snæver forstand begrænses lysten

til at arbejde et par timer ekstra eller få feriedagene

udbetalt som løn ganske betragteligt af, at

der for hver en krone ekstra i lønningsposen, skal

betales godt 56 øre alene i indkomstskat. Samtidig

er incitamentet til at gøre en ekstra indsats i

det daglige for at opnå en bedre stilling med mere

ansvar og dermed højere løn også hæmmet af, at

størstedelen af den økonomiske belønning skal

betales i skat.

<

Direkte marginalskat

Indirekte marginalskat

Anmærkning : Direkte og indirekte

marginalskat for 167 pct. af en gns.

industriarbejderløn (inkl. sociale

bidrag). Den indirekte skattebelastning

er for 2007. Danmark 2010

er beregnet på baggrund af den

direkte marginalskat i 2010 og den

indirekte skat i 2007.

Kilde : Skatteministeriet og

DI-beregninger


SIDe 61 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

sKAtten mInDsKer IncItAmentet tIl

uDDAnnelse

Ud over flid er uddannelse den mest oplagte vej

til et bedre job, men igen betyder de høje marginalskatter,

at gevinsten ved at tage en uddannelse

begrænses. Danmark er et af de lande i OEcD,

hvor det umiddelbare privatøkonomiske afkast

af at tage en lang videregående uddannelse er lavest

7 . Heri er dog ikke indregnet, at uddannelse er

offentligt finansieret i Danmark, og da man som

studerende tilmed modtager offentlig forsørgelse

i studietiden, er indkomsttabet under uddannelse

lavere i Danmark end i andre lande.

generelt er den privatøkonomiske gevinst ved at

uddanne sig klart lavere end den samfundsøkonomiske.

Og afstanden er stigende med længden

af uddannelsen, samt alt efter hvor erhvervsrettet

den er. Der er derfor god grund til, at man fra offentlig

side øger tilskyndelsen til uddannelse gennem

betalte studier.

Ved at sænke skatten øges det individuelle afkast

af at uddanne sig. Derved tilskyndes de unge til

at vælge en længere og mere erhvervsrettet uddannelse

hvilket i begge tilfælde øger værdien

af hver enkelt arbejdstime, de leverer herefter.

Økonomisk afkast

af uddannelse

Mio. kr.

10

8

6

4

2

0

Erhvervsuddannelse

Kort videregående

7 OECD Education at a Glance, 2006.

Mellemlang

videregående

Lang

videregående

Individuelt afkast

Samfundsøkonomisk afkast

≤ Kilde : ”Lavere skat på arbejde”, Skattekommissionen 2009

DI ANALYSe

Samtidig styrkes tilskyndelsen til at blive hurtig

færdig med at tage uddannelsen og trække sig tilbage

senere.

lavere marginalskat er den mest direkte måde at

øge den enkeltes økonomiske gevinst ved at tage

en lang, erhvervsrettet uddannelse. Skattekommissionen

beregnede, at kommissionens eget udspil

til en skattereform som bl.a. sænkede den

øverste marginalskat til 54,7 pct. ville øge den

økonomiske gevinst ved at tage en lang videregående

uddannelse med ca. 7,5 pct. i gennemsnit

og med 9 9,5 pct. for samfunds- og sundhedsvidenskabelige

uddannelser. Der er ikke foretaget

tilsvarende beregninger på den endelige skattereform,

men effekterne må forventes at være en

smule lavere, da marginalskatten ikke blev sat

helt så meget ned som i kommissionens forslag.

sKAtten hæmmer Den nAturlIge

ArBejDsDelIng

arbejdsdeling er én af de mest fundamentale kilder

til vækst og velstand. at vi hver især i videst

mulig omfang gør det, vi er bedst til, og efterfølgende

bytter frugten af vores anstrengelser med

andre, der har gjort det samme. Vi kender det

mest grundlæggende fra produktionen af varer,

hvor de fleste af os ikke behøver at tænke på at sy

vores eget tøj og fange vores egen mad. Man kan

gå ubekymret på arbejde i forvisning om, at både

tøj og mad er noget man kan købe for sine lønkroner

på vej hjem fra arbejde, fordi andre har brugt

deres dag på at fremstille disse varer og bringe

dem ud til butikker nær os.

Den samfundsøkonomiske gevinst ved denne

arbejdsdeling er enorm. Den er faktisk så stor, at

staten kan pålægge både indkomstskat på vores

arbejdsindsats og moms og afgifter på varerne,

uden at det i nævneværdig grad får os til at droppe

vores job for at kaste os over subsistenslandbrug,

syning osv. Og hvis vi gjorde, er der næppe nogen,

der ville være i tvivl om, at deres levestandard ville

falde mærkbart.

Desværre gør det tilsvarende sig ikke gældende,

når det gælder tjenesteydelser, f.eks. en hånd-


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 62

værkstime eller en times rengøring. Her betyder

den samlede skattebetaling først indkomstskat

af vores arbejdsindsats, så moms, og endelig indkomstskat

af det arbejde, der bliver udført at

tjenesteydelsen bliver så dyr, at det for de fleste

bedre kan betale sig at udføre arbejdet selv. Det

gælder også, selv om vi er både dårligere og langsommere,

end en professionel ville være.

et regneeksempel

Familien Hansen skal have udført et stykke rimelig

elementært håndværk. Hr. Hansen kan i princippet

godt gøre det, men som højere funktionær

er håndværk ikke lige hans stærke side. At få en

professionel til at gøre det vil koste en timepris på

typisk 350 kr. inkl. moms. Eftersom hr. Hansen er

topskatteyder, vil det kræve en lønindtægt på ca.

800 kr. at kunne betale håndværkeren 350 kr. per

time, hvoraf de 70 kr. er moms, og de resterende

280 kr. er indkomstskattepligtig for håndværkeren.

Er håndværkeren topskatteyder, er der kun ca. 120

kr. tilbage efter skat. Er håndværkeren ikke topskatteyder,

er beløbet ca. 160 kr.

Under alle omstændigheder står vi tilbage med et

beløb (hos håndværkeren), der er mellem fem og

syv gange mindre end det oprindelige beløb, hr.

Hansen skulle tjene for at kunne betale for ydelsen.

Med mindre hr. Hansen er meget vellønnet, vil

det altså bedre kunne betale sig for ham at løse

opgaven selv.

høj sKAt tIlsKynDer tIl sort ArBejDe

En ny analyse fra rockwool fondens forskningsenhed

8 har netop dokumenteret, at sort arbejde

fortsat er meget udbredt i Danmark. Omkring

hver fjerde dansker arbejder sort dog kun ca.

hver tiende mod kontant betaling. Den gennemsnitlige

sorte arbejdstid for de, der arbejder sort,

er ca. 3½ time om ugen, svarende til at hver eneste

dansker arbejder sort ca. 45 timer om året.

En væsentlig forklaring på udbredelsen af sort

arbejde er det økonomiske incitament, der eksisterer

til at få løst opgaverne uden om skattesystemet.

Når et stykke arbejde udføres sort, ”spares”

der ud over momsen én indkomstskattebetaling,

nemlig hos den, der udfører arbejdet.

8 ”Danskerne og det sorte arbejde”, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2010.

9 DI’s virksomhedspanel, april 2010.

analysen fra rockwool fondens forskningsenhed

viser samtidig, at alternativet til sort arbejde

ikke er hvidt, men gør-det-selv arbejde. adspurgt,

hvad alternativet ville være, hvis ikke en given

opgave blev udført sort, svarer knap halvdelen,

at opgaven ville være udført som gør-det-selv arbejde.

kun knap hver tredje svarer, at opgaven

ville være blevet udført hvidt. Det kan for mange

ganske enkelt ikke betale sig at få opgaverne løst

af en professionel, når alle skatter og afgifter skal

betales.

Hvis mængden af sort arbejde skal ned og

mængden af hvidt arbejde op er det derfor nødvendigt

at reducere prisforskellen på de to.

Sidste års skattereform er et skridt på vejen. for

en topskatteyder er gevinsten ved at arbejde sort

faldet med næsten 10 pct. for de skatteydere, der,

takket være den højere topskattegrænse, nu helt

slipper for topskatten, er gevinsten ved sort arbejde

reduceret med cirka en fjerdedel.

UDDaNNElSESPOlItISkE VEjE

tIl VækSt

Det er altafgørende, at Danmark har uddannelser

af høj kvalitet, der tilfører arbejdsmarkedet de

bedst mulige kvalifikationer. Dette er væsentligt

for at øge væksten og produktiviteten i Danmark.

Medarbejdernes kvalifikationer afgør, om virksomheder

i Danmark er konkurrencedygtige i forhold

til udenlandske virksomheder på trods af det

høje omkostningsniveau i Danmark, og om virksomhederne

ønsker at have væksten i de danske

filialer. En veluddannet arbejdsstyrke er desuden

en forudsætning for, at Danmark kan tiltrække

flere højinnovative udenlandske virksomheder.

Mange andre lande investerer i dag massivt i uddannelsessystemet.

Det gælder ikke kun de vestlige

lande, men også lande som kina, korea og

Indien. Danmark er derfor ikke længere førende

i adgangen til kompetent arbejdskraft.

Hver fjerde af de danske virksomheder, der vælger

at lægge opgaver i udlandet, angiver, at bedre

adgang til kompetent arbejdskraft i udlandet er

en af fordelene ved udflytning fra Danmark 9 .


SIDe 63 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Danmark bør derfor have et uddannelsessystem,

der på alle niveauer udfordrer de unge til toppen

af deres potentiale. Uddannelsessystemet skal

give de studerende de kompetencer, der efterspørges

af virksomhederne og den offentlige sektor.

kun på den måde kan uddannelsessystemet

være med til at skabe den nødvendige vækstdynamik

i Danmark.

Undersøgelser dokumenterer, at uddannelse er

en meget vigtig faktor, når der skal skabes vækst

i samfundet. f.eks. viser en undersøgelse fra

OEcD 10 , at der er en stærk sammenhæng mellem

et lands vækst i bNP og udviklingen i uddannelsesniveauet

i perioden 1960 2000.

jo højere uddannelse den enkelte får, jo højere bliver

værdiskabelsen for den enkelte og for samfundet.

Professor jan rose Skaksen har således for

DEa udarbejdet en analyse, der viser, at én højtuddannet

er lige så produktiv som to uden uddannelse,

og at et procentpoint flere højtuddannede

blandt de beskæftigede øger bNP med en pct. 11

Danmark kommer i fremtiden til at mangle både

højtuddannede og faglærte, mens der bliver overskud

af personer uden en kompetencegivende

uddannelse. Det viser alle prognoser, eksempelvis

analyserne til globaliseringsrådets arbejde og

aE-rådets løbende analyser på området.

Den seneste analyse udarbejdet af aE-rådet viser,

at der kan komme til at mangle 100.000 højtuddannede

og næsten 50.000 faglærte om 10 år 12 . Det

er en stor udfordring, især fordi de højtuddannede

som nævnt er de mest produktive. aE-rådet

har lavet beregninger, der illustrerer, at tabet for

samfundet ved disse ubalancer i form af mistet

velstand (bNP) om 10 år kan være på op til 30 mia.

kr.

baggrunden for ubalancen mellem behovet for

kompetencer og de unges uddannelsesmønster

er, at der også i fremtiden vil være alt for mange

unge især drenge, der ikke får en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

DI ANALYSe

Ændringer i udbud og

efterspørgsel efter arbejdskraft

i 2009 2019

1.000 personer

udbud

efterspørgsel

ubalance

Ufaglært -102 -189 88

Gymnasial 46 12 34

Erhvervsuddannelse -52 -7 -45

Kort videregående

uddannelse 0 39 -40

Mellemlang og

lang videregående

uddannelse 102 167 -65

I alt -7 22 -

≤ Kilde : AE-rådet, 2010

10

OECD 2010: The High Cost of Low Educational Performance the long-run economic impact of improving PISA outcomes.

11

DEA, Produktivitet og videregående uddannelse, 2010.

12

AE: ”Store ubalancer på fremtidens arbejdsmarked. Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder”, juli 2010.

Andel der forventes at få en

erhvervskompetencegivende

uddannelse

Folkeskolens afgangsklasse årgang 2008 efter 25 år

Pct.

100

80

60

40

20

0

Piger

Drenge

Uden kompetencegivende uddannelse

Studiekompetence (gymnasial uddannelse)

Erhvervskompetence (erhvervsuddannelser

og videregående uddannelser)

≤ Kilde : Undervisningsministeriets prognosemodel

Alle


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 64

for at få den arbejdskraft, der svarer til fremtidens

behov, skal uddannelsesniveauet hæves generelt.

Så den ufaglærte i stedet bliver faglært, og

den dygtige faglærte f.eks. bliver ingeniør. for at

få en kompetent arbejdskraft, der kan leve op til

fremtidens udfordringer, er det vigtigt, at :

— alle skal have de basale kvalifikationer med

fra folkeskolen

— flere bør have minimum en ungdomsuddannelse

— Erhvervsuddannelsernes kvalitet og niveau

skal forbedres

— 60 pct. skal have en videregående uddannelse

— Vi skal have rettet op på det skæve uddannelsesvalg,

så flere vælger de tekniske uddannelser

og øvrige uddannelser, der i højere grad

understøtter vækst

— kvalitet, studieintensitet og innovationskultur

skal forbedres på universitetsuddannelserne

— De studerende skal forberedes bedre til et globaliseret

arbejdsmarked

— Institutionsstrukturerne skal fremme vækst

— Der skal øget fokus på kvalitet i hele uddannelsessystemet

— Vi skal have voksen- og efteruddannelse i top

Danmark er langt fra den internationale top

Test resultat

600

550

500

450

400

350

300

Naturvidenskab

Matematik

13 OECD 2010: The High Cost of Low Educational Performance the long-run economic impact of improving PISA outcomes.

Alle sKAl hAve De BAsAle KvAlIfIKAtIoner

meD frA folKesKolen og flere Bør hAve

mInImum en ungDomsuDDAnnelse

En god folkeskole er forudsætningen for den videre

læring i uddannelsessystemet. Men Danmark

ligger under OEcD-gennemsnittet i Pisa-undersøgelserne

i både læsning og naturvidenskab og

langt under det førende land, finland.

En undersøgelse fra OEcD 13 viser, at et forbedret

Pisa-resultatet vil øge væksten betydeligt.

regeringens mål er, at 95 pct. af en ungdomsårgang

gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.

Men selvom ca. 97 pct. af en ungdomsårgang i dag

påbegynder en ungdomsuddannelse, er det kun

godt fire ud af fem, der gennemfører den. En stor

del falder fra, fordi de ikke har de nødvendige faglige,

personlige og sociale kompetencer til at gennemføre

en uddannelse.

Samtidig viser en nylig undersøgelse fra DI, at

30 pct. af virksomhederne mener, at det faglige

niveau hos de ufaglærte medarbejdere, der kommer

direkte fra folkeskolen, ikke lever op til virksomhedens

behov. tilsvarende vurderer 40 pct. af

virksomhederne, at de faglige kompetencer hos

lærlingene er blevet ringere. grundlæggende er

der altså en stor andel, der ikke er blevet godt nok

rustet i folkeskolen.

Læsning

<

Finland

Danmark

OECD

Kilde : PISA 2006


SIDe 65 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Andelen af 15-årige der

forventes at få en ungdomsuddannelse

i løbet af 25 år

Pct.

100

95

90

85

80

75

70

65

60

2000

2007

≤ Kilde : Undervisningsministeriets online prognosemodel

(udtræk for årgang 2000, 2007 og 2008).

2008

Elevernes faglige kompetencer og deres evne til

at gennemføre en ungdomsuddannelse må derfor

forbedres. Et centralt element bør være en reform

af udskolingen i folkeskolen, der udfordrer eleverne

bedre i forhold til forskellige ungdomsuddannelser.

Også af hensyn til at sikre, at der i fremtiden skal

være nok tekniske og naturvidenskabelige kandidater,

er der behov for at forbedre fødekæden til

disse uddannelser, dvs. undervisningen i folkeskolen

og gymnasiet.

Linjefagsdækning i folkeskole

Pct.

100

80

60

40

20

0

Fysik/kemi

Biologi

Matematik

14 Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) 2007.

Geografi

DI ANALYSe

De danske folkeskoleelever er desværre langt fra

den internationale top i naturfag i folkeskolen.

Danmark har en stor andel med manglende naturfaglige

kompetencer samt en mindre andel

elever på et højt fagligt niveau. Samtidig ligger

danske elever i bunden mht. interessen for naturfagene.

Og både i folkeskolen og i gymnasierne er

der mangel på kompetente undervisere i matematik

og de naturvidenskabelige fag.

elevernes naturfaglige

kompetencer i 4. klasse

Gennemsnitlig score i naturfag

Singapore Danmark TIMSS-gennemsnit

587 519 500

≤ Kilde : Trends in International Mathematics and Science Study

(TIMSS) 2007.

læreren er den enkeltfaktor i skolesystemet, der

har størst betydning for, hvad eleverne lærer. Elever,

der bliver undervist af linjefagsuddannede

lærere, klarer sig bedre, end hvis læreren ikke

er linjefagsuddannet 14 . Der skal derfor gøres en

særlig indsats for at styrke både grund- og efteruddannelsen

af lærere for at styrke lærernes kompetencer.

Natur/teknik

<

Ikke-linjefagsuddannet

Komp. svarende til linjefag

Linjefagsuddannet

Kilde : Undervisningsministeriet

2009: Undersøgelse af linjefagsdækningen

i folkeskolen


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 66

Mangel på kandidater i matematik, kemi og fysik

Antal

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

2008

2015

2020

På gymnasierne er der også mangel på undervisere

i matematik, fysik og kemi de fag, der er en

forudsætning for at få kompetencer og interesse

blandt unge til efterfølgende at læse til bl.a. læge,

ingeniør og it-specialist. I dag mangler der 200 matematik-

og fysiklærere alene i gymnasierne 15 . En

prognose udarbejdet for DI viser, at der til både

gymnasierne, universiteterne, private virksomheder

mm. kommer til at mangle 1.600 kandidater i

matematik, kemi og fysik i 2030 16 .

fødekæden til de tekniske uddannelser er derfor

for alvor truet. Der er stor fare for, at vi går ind i en

negativ spiral ved ikke at have nok kvalificerede

undervisere til at vække interessen for disse fag

hos kommende generationer.

Samtidig er der behov for en bedre prioritering

af ressourcerne i folkeskolen. En analyse fra Mckinsey

17 fra 2007 viser, at de lande, hvor der er den

største fremgang på skoleområdet, er karakteriseret

ved at foretage en klar og tydelig prioritering.

analysen peger således på, at der naturligvis skal

være de nødvendige midler til rådighed, men det

afgørende er, at man anvender ressourcerne målrettet

på problemområderne.

I dag modtager en ud af syv børn i alderen 6 16 år

specialundervisning i skoleforløbet. Udgifterne

til specialundervisning er steget med hele 18 pct.

2025

15

Rektorforeningen: Gymnaiselærer udbud og efterspørgsel i udvalgte fag nu og fremover, 2010.

16

Undersøgelse udarbejdet af TrendEduc for DI.

17

McKinsey 2007: How the world’s best performing school systems come out on top.

2030

<

Kemi

Fysik

Matematik

Kilde : Undersøgelse udarbejdet

af TrendEduc for DI.

fra 2007 til 2009, mens udgifterne til den almindelige

undervisning i folkeskolen er faldet med

knap 1,5 pct. Specialundervisning udgør derfor i

dag samlet set ca. 30 pct. af udgifterne på folkeskoleområdet.

Desværre er der ikke noget sikkert

forskningsmæssigt belæg for, at effekterne svarer

til udgifterne.

for hver elev i specialklasse, som skolen formår at

flytte til den almindelig specialundervisning, vil

skolerne kunne bruge ca. 100.000 kr. mere på at

forbedre den almindelige special- eller klasseundervisning.

Mindre brug af specialundervisning

var også en af anbefalingerne fra folkeskolens rejsehold.

enhedsudgift per elev

Skoleåret 2008 2009, kr.

Alm. folkeskole 50.047

Alm. specialundervisning i skolen 83.973

Specialklasser 184.540

Specialskoler 283.008

≤ Kilde : Finansministeriet ”Specialundervisning i folkeskolen

veje til en bedre organisering og styring”, juni 2010


SIDe 67 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Uddannelsesbaggrund i den private og den offentlige sektor

Andel af beskæftigede, 2008

Pct.

100

80

60

40

20

0

Offentlig sektor

erhvervsuDDAnnelsernes KvAlItet og

nIveAu sKAl forBeDres

På det faglærte område er der to hovedudfordringer,

der skal løses, hvis faglærte fremover skal

spille en væsentlig rolle for en dansk vækststrategi.

Det drejer sig dels om at hæve niveauet i erhvervsuddannelserne,

og dels om at kunne rekruttere

flere dygtige unge til disse uddannelser.

faglærte udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken

i de private virksomheder. Omkring 40 pct.

af medarbejderne har en sådan uddannelsesbaggrund.

Samtidig spiller de faglærte en vigtig rolle som

platform for iværksætteri og virksomhedsledelse.

knap 40 pct. af globale iværksættere har en faglært

baggrund, og op mod halvdelen af virksomhedsledere

har en faglig uddannelse som baggrund

18 .

Selv om personer med højere uddannelse i fremtiden

må forventes at komme til at fylde mere i

de globale virksomheder, er der behov for at fastholde

det gode udgangspunkt for vækst, som de

faglige uddannelser repræsenterer.

Privat sektor

18 FORA (2010): ”Erhvervsklynger, jobfunktioner og uddannelse en prognosemodel for fremtidens erhvervsrettede uddannelser”.

DI ANALYSe

En forøgelse af virksomhedernes produktivitet og

væksten i samfundet afhænger af, om de faglærte

har de kompetencer, der skal til for at bidrage

optimalt til udvikling af produktion og services i

virksomhederne.

Den globale konkurrence betyder, at kravene til

den faglærte medarbejder vil vokse, og at den fag-

betydningen af dygtige

faglærte medarbejdere

Hvilken betydning har adgangen til dygtige faglærte for

din virksomheds fremtidige vækst?

Pct.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Meget stor

betydning

Stor

betydning

<

Mindre

betydning

Lang videregående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Kort videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Gymnasial

Grundskole

Kilde : Danmarks Statistik og

DA-beregninger

Ingen

betydning

Ved ikke

≤ Kilde : DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder,

september 2008


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 68

lærte skal bevæge sig op i værdikæden gennem

højere kompetencer.

Der er med andre ord behov for, at de faglige uddannelser

bevæger sig op i niveau og kvalitet.

Den faglærte arbejdsstyrke vil falde betydeligt i de

kommende årtier. Det lægger pres på den fremtidige

forsyning af faglært arbejdskraft. Der er derfor

behov for at styrke rekrutteringen af faglært

arbejdskraft.

Højere kvalitet kræver, at erhvervsuddannelserne

gøres bedre og mere attraktive, end tilfældet er i

dag. Det er også en forudsætning for, at der efter

krisen vil kunne leveres flere praktikpladser.

Der er behov for en indsats, der rækker ud over de

spæde initiativer, som er gennemført som opfølgning

på globaliseringsarbejdet. Et øget fokus på at

give egnede tilbud til kernen og eliten blandt de

unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse,

er nødvendigt.

tilsvarende er det nødvendigt at skabe yderligere

tilbud til den gruppe af unge, som ikke umiddelbart

efter folkeskolen er parat til en ungdomsuddannelse.

Status for forventet opfyldelse af 50 pct. målsætningen

Prognose for 9. klasses elever efter 25 år

Pct.

60

55

50

45

40

35

30

2000

2001

2002

19

AE, 2010.

20

Rapport udarbejdet af TrendEduc for DI.

2003

2004

2005

2006

for at sætte skub på udviklingen med at etablere

uddannelsestilbud, som kan udfordre de stærke

elever, har DI med støtte fra Industriens fond og i

et samarbejde med en række erhvervsskoler taget

initiativ til et projekt om centres of Excellence.

Projektet skal bidrage både til udvikling af de erhvervsrettede

uddannelser og til at inspirere til

bedre rammevilkår for at udvikle kernen og eliten

i erhvervsuddannelserne.

60 Pct. sKAl hAve en vIDeregåenDe

uDDAnnelse

regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af

en årgang skal have en videregående uddannelse.

Men det er næppe tilstrækkeligt. for prognoser

om fremtidens behov for arbejdskraft viser, at

50 pct. målsætningen ikke er tilstrækkelig til at

dække efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft.

19

Mange andre lande er mere ambitiøse. allerede i

dag ligger canada, Sydkorea og japan over 50 pct.

målsætningen ligesom der i lande som Indien og

kina sker en uddannelseseksplosion for tekniske

kandidater 20 . Danmark bør derfor satse højere og

arbejde mod et mål om, at 60 pct. af en årgang skal

have en videregående uddannelse.

50 pct. målsætning

2007

2008

<

Piger

I alt

Drenge

Anmærkning : Da grunddata

ændres løbende også tilbage i tid,

bliver alle historiske tal genberegnet

hvert år og vil derfor afvige fra

sidste års analyse.

Kilde : Uvm.dk (2000 2004),

UNI-C statistik og analyse

(2005 2008)


SIDe 69 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Men alene 50 pct. målsætningen betyder et voksende

behov for studiepladser på videregående

uddannelsesinstitutioner. Dette behov forstærkes

af, at der i de kommende fem år er udsigt til

kraftigt stigende årgange af 19 23-årige, der skal i

gang med en videregående uddannelse.

Desværre har vi i Danmark i dag det problem, at

antallet af uddannelsespladser ikke udvides i takt

med behovet for flere studiepladser. Således blev

der i sommeren 2010 afvist 15.000 unge ansøgere

til videregående uddannelser, hvor mange var

fuldt kvalificerede.

Tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser

giver højere vækst

Effekt på BNP af ét procentpoint flere med en lang videregående uddannelse.

Pct.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct.

20

15

10

5

0

1980

Humaniora

1985

1990

1995

2000

DI ANALYSe

Det er meget uheldigt, når prognoser viser, at vi

fortsat mangler over tre procentpoint i bare at

kunne opfylde 50 pct. målsætningen.

Der sKAl rettes oP På Det sKæve

uDDAnnelsesvAlg

Der er også behov for øget fokus på, om de unge

tager de uddannelser, der er efterspørgsel efter

i erhvervslivet. Vi har i dag en overproduktion

af visse typer af kandidater. kandidater, der

efterfølgende bliver ledige eller finder en beskæftigelse,

hvor deres akademiske kvalifikationer

en grundskoleårgang fordelt på de lange videregående uddannelser

Prognose efter 25 år

Samfundsvidenskabelige

Tekniske

2004

2009

<

<

Fremstilling

Privatservice

Anmærkning: Aggregeret effekt

målt på TFP

Kilde : DEA, Produktivitet og

videregående uddannelse, 2010

Samfundsvidenskab

Humaniora

Natur/veterinær

Sundhed

Teknik (civilingeniører)

Kilde : UNI-C Statistik- og Analyse,

specialkørsel, bearbejdet af Trend-

Educ. 2009-tal er TrendEducs kvalificerede

skøn udarbejdet for DI


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 70

ikke eller kun i begrænset omfang kan anvendes,

bidrager ikke tilstrækkeligt til væksten. Samtidig

er der prognoser, der viser mangel på andre typer

kandidater som f.eks. ingeniører og økonomiske

kandidater. Under højkonjunkturen manglede

der f.eks. ca. 3.000 ingeniører i Danmark. Det

giver Danmark et markant væksttab.

En undersøgelse fra 2010 har vist, at de samfundsvidenskabelig

og de teknisk uddannede har størst

effekt på produktiviteten i de danske virksomheder,

mens de humanistisk uddannede, har betydelig

mindre effekt på produktiviteten 21 .

Desværre forventes uddannelsesvæksten de kommende

år især at ske på de humanistiske og blødere

samfundsundsvidenskabelige uddannelser

og næsten ikke på de tekniske og økonomiske

uddannelser.

Der er derfor behov for initiativer, der retter op på

det skæve uddannelsesmønster. Danmark bruger

i dag over syv pct. af bNP på uddannelse 22 , og

samfundet skal have et større udbytte af denne

kæmpe investering for at kunne løfte væksten og

velstandsskabelsen.

KvAlItet, stuDIeIntensItet, InnovAtIons-

Kultur og Det InternAtIo nAle foKus sKAl

forBeDres På unIversI teterne

Spørgsmålet er også, om uddannelseskvaliteten

på alle universitetsuddannelser i Danmark er

konkurrencedygtig med uddannelser i udlandet ?

De studerendes tid anvendt på undervisning og forberedelse pr. uge

Timer/uge

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Gennemsnit

21

Kilde: DEA, Produktivitet og videregående uddannelse, 2010.

22

Education at a Glance 2010.

23

Landsdækkende DI-undersøgelse 2007 gennemført af Capacent.

24

Aarhus Universitet, Studiemiljø 2007, 2009 samt DI-undersøgelse 2007 foretaget af Capacent.

Der er indikatorer på for ringe kvalitet af de danske

uddannelser. antallet af undervisningstimer

på de fleste samfundsvidenskabelige og humanistiske

uddannelser er på omkring 10 timer om

ugen. Og en DI-undersøgelse har vist, at de studerende

når den samlede tid anvendt på undervisning,

forberedelse mm. regnes sammen ikke

bruger fuld tid på deres uddannelse 23 . Mange humanister

mangler reelt det, der svarer til næsten

to års studie, for at være berettiget til titlen som

cand.mag 24 .

Én forklaring på de lave timetal er underfinansiering

af universitetsuddannelser. I Danmark er

finansieringen af de videregående uddannelser

indrettet, så der til mange uddannelser bruges

flere penge på forsørgelse af de studerende under

uddannelsen, end der investeres i deres uddannelse.

Desuden har vi ikke i Danmark, som i en

lang række andre lande, privat medfinansiering i

form af brugerbetaling, der kan forøge bevillingen

til uddannelserne.

kvaliteten af uddannelserne sættes dog også under

pres af den danske universitetstradition, der

sætter forskning højere end uddannelse. Desuden

er der nogle steder stærke monofaglige miljøer og

kun begrænset interaktion med erhvervslivet og

andre aftagere. Dermed bliver de studerende ikke

i tilstrækkeligt omfang opøvet i at skabe innovative

helhedsløsninger til gavn for erhvervslivet og

den offentlige sektor. Derfor tager det også længere

tid for de studerende uden studierelevant arbejde

at få det første job.

ECTS krav

<

Forberedelse

Undervisning

Kilde : Aarhus Universitet, studiemiljø

2007 og DI-beregninger


SIDe 71 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Virksomheders problemer som følge af manglende sproglige

kompetencer blandt medarbejdere

Pct.

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Tabt ordrer

Oplevet vanskeligheder

i forhandlinger

Afstået fra et

markedsfremstød

andre kvalitetsmangler skyldes, at kandidaterne

ikke er tilstrækkeligt klædt på til at klare sig på

et globaliseret arbejdsmarked. Der er for få studerende,

der læser og er i praktik i udlandet, og

de studerende har ikke tilstrækkelige sprogkompetencer.

Det betyder, at danske virksomheder taber

ordrer og ikke er godt nok klædt på til at være

aktive på eksportmarkeder.

Der er således massive krav til de kommende kandidater,

hvis de skal leve op til fremtidens krav.

Selvom uddannelserne forbedres, og nye elementer

lægges ind, er det dog ikke tilstrækkeligt til,

at de i resten af deres arbejdsliv vil have de nødvendige

kompetencer, for udviklingshastigheden

accelerer. Derfor er et veludbygget efter- og videreuddannelsessystem

af stor betydning for, at de

højtuddannede medarbejderes kompetencer er i

top hele arbejdslivet.

InstItutIonsstruKturen sKAl

fremme væKst

forudsætningen for vækst i Danmark er tilstedeværelse

af tekniske kompetencer på alle niveauer.

Danmark er sammenlignet med de fleste andre

lande stærkt orienteret mod verdensmarkedet.

Handelskompetencer er derfor tilsvarende vigtige,

hvis afsætning og vækst skal sikres.

I mange tilfælde er der tilsvarende behov for, at de

tekniske og merkantile kompetencer bliver koblede.

Et teknisk-merkantilt fokus i uddannelserne

er derfor en væsentlig driver for vækst.

Har ikke oplevet

nogle af delene

<

Kilde : DI-undersøgelse,

Mere end sprog, 2007

DI ANALYSe

Men Danmark mangler uddannelsesinstitutioner

med et stærkt fokus på netop disse felter.

På visse områder er tænkningen om uddannelsesinstitutioner

i Danmark meget præget af en

national dagsorden, og fokus på den private sektors

behov er utilstrækkeligt.

Det gælder i særdeleshed på de korte og mellemlange

uddannelser, hvor den politiske tænkning

primært handler om at skabe flerfaglige institutioner

gennem fusion af institutioner for velfærdsuddannelser/pædagogiske

uddannelser og

de teknisk-merkantile institutioner. ønsket er via

institutionsstrukturen og uddannelserne at skabe

mere synergi mellem det offentlige og det private

arbejdsmarked og modvirke det kønsopdelte arbejdsmarked.

Der kan være synergier i sådanne fusioner, men

der er også en klar risiko for, at fokus på det teknisk-merkantile

område bliver for lille, især fordi

der er betydeligt større studentervolumen på velfærdsuddannelserne,

som lærer, pædagog og sygeplejerske.

Hvis uddannelsesinstitutionerne skal have en

tydeligere rolle i at skabe fremtidens vækst og

velstand, er det nødvendigt at fastholde et tydeligt

fokus på erhvervslivets behov. Derfor skal der

satses på de umiddelbare synergier mellem tekniske

og merkantile erhvervsskoler, erhvervsakademier,

ingeniørhøjskoler og relevante miljøer i universitetssektoren

og disse institutioners samspil

med virksomhederne.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 72

øget foKus På KvAlItet I hele

uDDAnnelsessystemet

Udfordringen på uddannelsesområdet er, at flere

skal uddannes i en situation, hvor investeringsniveauet

ikke vil kunne følge med, og hvor adgangen

til lærerressourcer vil blive begrænset på

grund af den demografiske udvikling.

Samtidig er der behov for, at kvaliteten øges over

alt.

Vi skal derfor sikre, at investeringer foretages

præcist, at produktiviteten i uddannelsessystemet

forøges, og at anvendelse af nye løsninger

sættes i værk.

Der er tre områder, hvor en øget fokusering bør

fremmes :

For det første er der behov for mere fokus på kerneydelserne.

Der er som led i en række politiske

forlig afsat puljer til forskellige typer af indsats for

at fremme bestemte mål.

Det drejer sig f.eks. om praktikpladsopsøgende

virksomhed, virksomhedsopsøgende arbejde på

voksen-/efteruddannelsesområdet, etablering af

VEU-centre mv. De statslige bevillinger og projekter

bliver ofte fulgt af regionale investeringer.

resultatet er en projektoverflod, hvor alle har

vanskeligt ved skabe sig overblik.

beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede

Pct.

100

95

90

85

80

75

70

65

60

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

formålene med projekterne er ofte i orden, men

det er tvivlsomt, om resultaterne står mål med investeringerne.

Der er samlet investeret over 1 mia.

kr. til sådanne formål. Det bør vurderes, hvad der

er bæredygtigt og effektivt og overvejes, om en del

af midlerne kan anvendes til en forøgelse af kvaliteten

af kerneopgaverne. Nemlig at levere kvalificeret

undervisning til unge og medarbejdere, som

deltager i grund- eller efteruddannelse.

For det andet er der brug for, at udviklingen af

uddannelser sker i et tæt samspil mellem virksomheder

og uddannelsesinstitutioner. Videngrundlaget

for udvikling af uddannelser er ofte for

spinkelt og sker med utilstrækkelig kontakt med

aftagerne. resultatet er, at overgangen fra uddannelse

til beskæftigelse bliver dårlig. Det gælder

ikke mindst på det videregående uddannelsesområde.

For det tredje er der brug for en forbedring af

det løbende samspil mellem ressourcepersoner i

virksomhederne og lærerne på uddannelsesinstitutionerne.

Det gælder i forhold til varetagelse af

undervisning på uddannelserne og kompetenceudviklingen

i virksomhederne, men også i udviklingen

af uddannelserne, jf. ovenfor.

Endelig er der brug for at finde nye veje til at få

øget fokus på kerneydelsen, blandt andet gennem

arbejdstidens anvendelse.

2007

2008

<

Erhvervsfaglig

Korte videregående

Mellemlange videregående

Lange videregående

Anmærkning : Nyuddannede dækker

de personer, som har fået deres

højeste fuldførte uddannelse inden

for de seneste 12 måneder.

Kilde : UNI-C Statistik & Analys


SIDe 73 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

voKsen- og efteruDDAnnelse I toP

Den tid er ovre, hvor en grunduddannelse i de

unge år er tilstrækkelig til at kunne bidrage til

produktivitet og vækst gennem et helt arbejdsliv.

ændringer i teknologi, arbejdsorganisering og i

den globale arbejdsdeling forudsætter løbende

Virksomheder betaler størstedelen af VeU-udgifterne

offentligt reguleret

veu

Privat udbudt

veu

Komptencefonde

I alt

Mia. kr. Pct.

Stat 3,6 0 0 3,6 34

Virksomheder 2,2 4,4 * 0,3 7,0 * 66

Heraf offentlige virksomheder 0,6 - * 0 0,6 * 6

Heraf private virksomheder 1,6 4,4 0,3 6,3 60

I alt 5,9 4,4 * 0,3 10,6 * 100

DI ANALYSe

vedligeholdelse, fornyelse og forøgelse af arbejdsstyrkens

kompetencer. Det gælder alle typer af

medarbejdere.

faglærte og ufaglærte udgør op mod 80 pct. af arbejdsstyrken

i den private sektor. Samtidig er det

den del af arbejdsstyrken, som hyppigst skifter

≤ Kilde : Finanslov 2009, Statsregnskaber 2009 og Catinét-IFKA 2010

Anmærkning : Virksomheder dækker både over private og offentlige virksomheder. Idet op mod 94 pct. af deltagerbetalingen er afholdt af

arbejdsgivere (Trepartsrapport, 2006: 122), bliver deltagerbetaling erlagt af deltager ikke behandlet særskilt.

*De offentlige virksomheders udgifter til privat udbudt VEU er ikke kendt.

Jobrelateret efteruddannelse

Andel af 25 64-årige, der angiver at have deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger, 2008

Danmark

Schweiz

Island

Finland

Storbritannien

Norge

Holland

Slovenien

Østrig

EU15

Spanien

Estland

EU27

Cypern

Luxembourg

Tyskland

Tjekkiet

Frankrig

Irland

Belgien

Letland

Italien

Malta

Portugal

Litauen

Polen

Slovakiet

Ungarn

Grækenland

0 5 10 15 20 25 30 35

Pct.

<

Kilde : Eurostat, Labour Force

Survey


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 74

virksomhed og jobfunktion. Og de vil også i de

kommende år udgøre en markant del af arbejdsstyrken.

for de ufaglærte er målet at øge kompetencerne

gennem voksen-/efteruddannelse, herunder gerne

løfte en del af gruppen til et faglært niveau. for

de faglærte handler det om at udbygge kvalifikationer

og kompetencer på højere niveauer og skabe

grobund for, at flere faglærte kan komme i gang

med en videregående uddannelse.

En del af den nødvendige kompetenceudvikling

finder sted i tilknytning til medarbejdernes mange

skift i virksomhederne mht. jobindhold og

mellem virksomheder. Men der er også behov for

rammevilkår i uddannelsessystemet, som kan understøtte

og formalisere kompetenceudviklingen.

Danmark har et godt udgangspunkt. Der investeres

årligt omkring 15 mia. kr. i kompetenceudvikling

i tilknytning til jobbet. Omkring 2/3 heraf

finansieres af virksomhederne selv, mens det offentlige

bidrager med 1/3.

Der er behov for at fastholde denne indsats, men

også for at gøre det klogere og dermed billigere

at løfte denne opgave. Det kan bl.a. ske gennem

bedre udnyttelse af de muligheder, som ligger i de

nye teknologier, samt ved i højere grad at basere

kompetenceudviklingen på de kvalifikationer,

som den enkelte i forvejen har erhvervet i eller

uden for uddannelsessystemet.


SIDe 75 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

DI ANALYSe


77 INDLeDNING

77 INVeSTeRINGeR oG VÆKST

78 eN KoNKURReNCeDYGTIG SeLSKAbSSKAT

82 DIGITALe INVeSTeRINGeR

83 INVeSTeRINGeR I INfRASTRUKTUR

86 PLANLoVeNS RAMMeR foR INVeSTeRINGeR

87 KLIMA-, eNeRGI- oG MILJØINVeSTeRINGeR


SIDe 77

INVeSTeRINGeR

INDlEDNINg

Enhver økonomi har brug for investeringer for

at vokse. Danmark er i stærk konkurrence med

andre lande om at tiltrække investeringer en

konkurrence, som det er afgørende, at vi klarer os

godt i. Investeringer har stor betydning for produktiviteten

og effektiviteten i et samfund. Det

gælder investeringer i både offentligt og privat

regi. Virksomhederne i dag er internationale. De

har datterselskaber og produktion i mange forskellige

lande. Det er derfor vigtigt, at vi skaber

nogle rammebetingelser, der tilskynder virksomhederne

til at investere i Danmark frem for i udlandet.

Samtidig skal de offentlige investeringer udformes,

så de understøtter samfundets værdiskabel-

faste bruttoinvesteringer

Ekskl. boliginvesteringer, gns. 2005 2008

Letland

Estland

Slovakiet

Slovenien

Litauen

Portugal

Tjekkiet

Spanien

Luxembourg

Ungarn

Polen

Østrig

Italien

Sverige

Danmark

Frankrig

Finland

Grækenland

Holland

Storbritannien

Irland

Tyskland

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

0 5 10 15 20 25 30

Andel af BNP

se bedst muligt. jo mere effektiv og velfungerende

den offentligt finansierede danske infrastruktur

er, jo mere attraktivt er det at drive virksomhed

i og ud fra Danmark. Det er derfor afgørende, at

den danske infrastruktur er konkurrencedygtig,

og at vi udnytter de muligheder, som digitalisering

og ny teknologi giver.

INVEStErINgEr Og VækSt

Investeringsniveauet i Danmark ligger nogenlunde

på niveau med gennemsnittet for sammenlignelige

europæiske lande. De nye østeuropæiske

lande har helt naturligt et højere investeringsniveau,

da kapitalapparatet i disse lande generelt er

mindre og af dårligere kvalitet. Den økonomiske

<

Kilde : Eurostat


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 78

Investeringernes bidrag til produktivitetsudviklingen

Markedsmæssig økonomi i alt, gennemsnitlig årlig vækst

Pct.

4

3

2

1

0

-1

-2

1970

1975

1980

1985

1990

udvikling i disse lande består derfor i høj grad af

en indhentningsproces, hvor de lærer af mere udviklede

lande og investerer i stor stil.

for et højomkostningsland som Danmark er det

vigtigt at investere for at kunne skabe nyt og blive

stadig mere produktiv og bedre til at producere.

Hvis vi vil opretholde vores høje levestandard, er

det derfor afgørende, at der investeres, ellers bliver

andre lande hurtigt både dygtigere og mere

produktive end os.

Investeringer er en vigtig kilde til produktivitetsforbedringer.

Historisk har vi set, at investeringer

i maskiner, bygninger, transportmidler o.l.

kapitaludstyr har været en væsentlig drivkraft

bag produktivitetsstigninger. Siden midten af

1990’erne er investeringsomfanget dog ikke fulgt

med beskæftigelsesudviklingen. Mængden af kapital

per medarbejder er i perioder faldet, hvilket

har haft en betydelig negativ effekt på produktivitetsudviklingen.

Det er vigtigt, at vi i Danmark er i stand til at tiltrække

de dele af virksomhederne med den højeste

værdiskabelse.

En analyse fra øresundsinstituttet 25 har for nylig

vist, at to ud af tre internationale virksomheder

har valgt at placere deres nordiske hovedkontorer

i Sverige, mens det kun er godt hver fjerde, der har

nordisk hovedkontor i Danmark. københavn har

til trods for en fordelagtig geografisk placering,

Nordens største regionale befolkningsgrundlag

25 Øresundsinstituttet, The Location of Nordic and Global Headquarters 2010, 2010.

1995

2000

2005

<

It-kapital

Anden kapital (maskiner,

bygninger og transportmidler)

Kilde : Danmarks Statistik

og Nordens største lufthavn, ikke formået at udnytte

potentialet for tiltrækning af hovedkontorer.

tilstedeværelsen af et eller flere hovedkontorer

har stor betydning for økonomien og erhvervslivets

udvikling i et område. Et hovedkontor beskæftiger

i sig selv en større gruppe af særligt højt

kvalificerede medarbejdere. Men lige så vigtigt er

det, at der samtidig opstår en lang række af typisk

serviceprægede arbejdspladser i relation til hovedkontoret

og dets medarbejdere.

EN kONkUrrENcEDygtIg

SElSkabSSkat

Selskabsskatten spiller en vigtig rolle for tilskyndelsen

til at investere i et givent land. Selskabsskat

opkræves af virksomhedernes profit, før den

kan udbetales til ejerne, og driver på den måde en

kile ind mellem det afkast, virksomheden præsterer,

og det afkast den enkelte aktionær kan hente

hjem.

I et land hvor selskabsskatten som i Danmark

er 25 pct., kan et selskab, der i realiteten skaber

en profit på 16 pct. af en nyinvestering, reelt kun

levere sine investorer et afkast på 12 pct. En tilsvarende

virksomhed i nabolandet, der kun opkræver

20 pct. i selskabsskat, kan levere det samme

afkast til investorerne med en profit på blot 15 pct.

for investorerne er der altså umiddelbart ingen

forskel på at investere i de to lande, selvom den

ene virksomhed leverer et højere afkast før skat.


SIDe 79 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

selsKABssKAt er sKAt På ArBejDe

Via sin effekt på virksomhedernes incitament til

at placere investeringer er selskabsskat indirekte

en skat på arbejde ; blot skjult som lavere realløn.

Når der investeres mindre i et land, har det en negativ

effekt på reallønnen, fordi medarbejderne

bliver mindre produktive.

Dette bekræftes af en større empirisk undersøgelse

foretaget blandt 50.000 virksomheder fordelt

på ni europæiske lande 26 . Undersøgelsen viser, at

en stigning i selskabsskatten med én krone generelt

reducerer lønnen med 92 øre på langt sigt. I

dansk kontekst har Det økonomiske råd 27 beregnet,

at en lavere selskabsskat på sigt medfører højere

realløn som følge af et større kapitalapparat.

Når der investeres mere, øges skattegrundlaget.

Dette er en af forklaringerne på, at det samlede

provenutab ved lavere selskabsskat er betydeligt

lavere end det umiddelbare provenutab. En anden

forklaring er, at en stor del af de penge, der

anvendes på at sænke selskabsskatten finder vej

til statskassen igen via andre skatter og afgifter. På

den helt korte bane vil en reduktion af selskabsskatten

primært slå igennem på aktiekurserne

og de afledte skatteindtægter herfra. På længere

sigt vil højere realløn øge statens provenu fra både

indkomstskatter og forbrugsskatter. Det umiddelbare

provenutab fra lavere selskabsskat modvirkes

altså af øget økonomisk aktivitet.

Omvendt vil statens udgifter til overførselsindkomster

alt andet lige stige, når reallønnen for

de beskæftigede stiger. Satsreguleringen af over-

40 års dansk selskabsbeskatning

Selskabsskattene ekskl. kulbrinteskatterne

Andel af BFI Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

’70 ’72 ’74 ’76 ’78 ’80 ’82 ’84 ’86 ’88 ’90 ’92 ’94 ’96 ’98 ’00 ’02 ’04 ’06 ’08

26 Arulampalam, W.; Devereux, M. and Maffini, G. (2007). The Incidence of Corporate Income Tax on Wages,

Oxford University Centre for Business Taxation Working Papers, 07/07.

27 DØR, Efterår 2008.

60

55

50

45

40

35

30

25

20

<

DI ANALYSe

førselsindkomsterne sikrer, at højere indkomster

hos personer i beskæftigelse også kommer personer

uden for arbejdsmarkedet til gode.

Provenuet fra selskabsskatten er de seneste årtier

steget nogenlunde i takt med, at selskabsskattesatsen

er sat ned og skattebasen udvidet via

stramninger i reglerne om koncerninterne lån,

sambeskatning, transfer pricing mm. Den danske

selskabsskattebase er i dag blandt de bredeste i

Europa.

DAnmArK hAlter efter uDlAnDet

Danmark er en lille, åben økonomi. Det er derfor

meningsløst at betragte den danske selskabsskat

uafhængig af udlandets. Med nutidens globale kapitalmarkeder

er det først og fremmest den danske

selskabsskattesats set i forhold til satserne i

udlandet, der er bestemmende for danske virksomheders

evne til at tiltrække kapital. Og her

kunne det se bedre ud.

gennem sidste halvdel af 1990’erne fulgte den

danske selskabsskat udviklingen i de øvrige små

og mellemstore lande med adgang til EU’s indre

marked. Efter årtusindskiftet er den gennemsnitlige

selskabsskat i de øvrige små og mellemstore

lande dog reduceret mere end den danske selskabsskattesats.

Det er relevant især at fokusere på de små og

mellemstore lande, altså at udelukke tyskland,

frankrig, Italien, Storbritannien og Spanien fra

sammenligningen, da de store lande kan tilbyde

Provenu

Selskabsskattesats (højre)

Kilde : Skatteministeriet og

Danmarks Statistik


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 80

europæiske selskabskatter

Pct.

38

36

34

32

30

28

26

24

22

20

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

et større hjemmemarked og derved har lettere

ved at tiltrække investeringer og derfor kan have

en højere selskabsskat. generelt har de udnyttet

denne mulighed, hvorfor det samlede gennemsnit

for samtlige lande i det indre marked er et

par procentpoint højere end gennemsnittet for de

små og mellemstore lande.

at Danmark efter årtusindskiftet ikke er fulgt

med gennemsnittet i de øvrige små og mellemstore

lande har to forklaringer. Dels stod udviklingen

i Danmark stille i årene efter regeringsskiftet

i 2001 ; dels blev EU’s Indre marked i 2004

udvidet med indlemmelsen af en række øst- og

centraleuropæiske lande. Siden har regeringen

af to omgange sænket selskabsskattesatsen. Men

satsen er fortsat knap to procentpoint højere end

gennemsnittet i det indre marked og ca. 3,5 procentpoint

højere end gennemsnittet for de små og

mellemstore lande.

Det er især EU’s udvidelse mod øst, der har øget

konkurrencen om virksomhedernes investeringer.

De første år efter udvidelsen blev de øst- og

centraleuropæiske lande givetvis betragtet som

usikre investeringslande og da de samtidig havde

et meget stort investeringsbehov, valgte man at

lokke investeringer til via en meget lav selskabsbeskatning.

Usikkerheden om investeringer i

disse lande bliver dog stadig mindre. De nye EUmedlemmer

kan tilbyde præcis samme adgang

til det indre marked, som de gamle flere af dem

<

Danmark

EUs indre marked

EUs indre marked

(ekskl. de fem store lande)

Anmærkning : EUs indre marked

udgøres af medlemmer af den

europæiske union i det givne år

samt EFTA medlemmerne (dog

ekskl Liechtenstein). De fem store

lande er: Tyskland, Frankrig, Storbritannien,

Italien og Spanien.

Kilde : Eurostat, ”Taxation trends

in the European Union”, 2010

fra en bedre geografisk placering end Danmark.

flere af dem er allerede medlem af Euroen og

de resterende bliver det i takt med at de opfylder

kriterierne. Og alle landene har bibeholdt en selskabsskat,

der ligger markant under den danske.

anskuet fra bestyrelseslokalet i New york, tokyo

eller beijing kan det derfor umiddelbart være

svært at se, hvorfor den næste investering, skal

placeres i Danmark, når lande som Slovakiet og

Slovenien kan tilbyde en økonomi i rivende udvikling,

euromedlemskab og en selskabsskat på

henholdsvis 19 pct. og 20 pct.

Danmark halter efterhånden så langt bagefter, at

også de store EU-lande er begyndt at blive en reel

trussel. I efteråret 2009 offentliggjorde den nytiltrådte

tyske regering en ambition om at afskaffe

den kommunale selskabsskat, hvilket hvis det

lykkes vil halvere den tyske selskabsskat til blot

15 pct. kun fem af landene i det indre marked har

i dag en sats, der kan matche dét. Endnu mangler

den tyske regering at fremlægge en plan for, hvordan

man påtænker at nå målet ; men at forslaget

er en del af regeringsgrundlaget, har allerede nu

betydning, når investorer og virksomheder skal

foretage langsigtede strategiske beslutninger. Historien

vil bevidne, at tyskland er villig til at foretage

endog ret dramatiske satsreguleringer, hvis

det vurderes at være nødvendigt. Således blev

satsen i 2008 reduceret med ni procentpoint på et

enkelt år.


SIDe 81 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Måske er de tyske ambitioner én af årsagerne

til, at den nyvalgte britiske regering som led i sin

økonomiske genopretningsplan har besluttet

gradvist at sænke den britiske selskabsskat fra 28

pct. til 24 pct. over de næste fire år (for de mindste

virksomheder reduceres satsen fra 21 til 20 pct.).

beslutningen kommer blot ét år efter, at den tidligere

labour-regering valgte at sænke satsen fra

30 pct. til 28 pct., og med finansminister george

Osbornes egne ord sker det, fordi ”selskabsskattesatser

sammenlignes jorden rundt, og lave satser fungerer

som reklamer for de lande, der indfører dem”.

Og Osborne vil have ”et skilt over den britiske økonomi,

der siger ’Open for Business’ ”.

Om under fire år kan Danmark altså se frem til,

at Storbritannien med et hjemmemarked på ca.

62 mio. mennesker og et sprog, der tales af stort

set alle kan tilbyde virksomheder og investorer

bedre skattemæssige forhold end Danmark. Og

hvem ved, hvor langt tyskland er med sine planer

til den tid ? Og hvad andre lande har taget af

skridt som reaktion herpå ? Der er en konkurrence

i gang, som Danmark ikke har råd til at tabe.

Nominelle og faktiske selskabsskattesatser

EU’s indre marked, 2008

Frankrig

Belgien

Italien

Storbritannien

Spanien

Tyskland

Luxembourg

Norge

Sverige

Portugal

Finland

Holland

Danmark

Østrig

Grækenland

Slovenien

Schweiz

Ungarn

Estland

Tjekkiet

Polen

Slovakiet

Rumænien

Island

Litauen

Letland

Irland

Cypern

Bulgarien

0 5 10 15 20 25 30 35

Pct.

<

Faktisk selskabsskat

Nominel selskabsskat

DI ANALYSe

Når det gælder selskabsskatten, så viser historien

tydeligt, at hvis man står stille, så svarer det til at

rykke bagud.

En analyse fra Pricewaterhousecoopers og Verdensbanken

viser tilmed, at den faktisk betalte

selskabsskat i de fleste europæiske lande er langt

under den nominelle sats. forskellen skyldes primært,

at skattebasen defineres forskelligt landene

imellem. I Danmark er selskabsskattebasen så

bred, at forskellen på den faktiske og nominelle

skattesats kun er tre point. Ser vi på den beregnede,

faktiske skattesats, er Danmark blandt de

lande i EU's indre marked, der beskatter virksomheder

hårdest.

Og Danmark har udfordringer med at kunne fastholde

investeringer også mere end andre lande.

Som illustreret i kapitel 1, så er der de senere år

investeret 100 mia. kr. mere ud af landet end ind i

landet. tidligere har udviklingen i de ud- og indgående

investeringer ellers fulgtes ad, og det er

fortsat tendensen i de lande, som vi normalt sammenligner

os med.

note : ”Faktisk selskabsskat er baseret

på en PwC-modelberegning

(A/S eller ApS med 60 ansatte og

uden internationale aktiviteter)

EU's indre Marked består af EU- og

EFTA-landene. Malta og Lichtenstein

er ikke med i PwC-analysen.

Kilde : Eurostat samt

PricewaterhouseCoopers og

Verdensbanken ”Paying Taxes 2010

The global picture”


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 82

Behov for et PosItIvt og foruDsIgelIgt

InvesterIngsmIljø

De seneste seks år har budt på betydelige regelstramninger

i forhold til koncerninterne lån, sambeskatningsregler,

transfer pricing mm., ligesom

skattereformen i 2009 i væsentligt omfang blev

finansieret gennem højere omkostninger på erhvervslivet

omkostninger, der fra politisk side

ofte plæderes for, bør være endnu højere. Dette

bidrager alt sammen til at skabe usikkerhed om

investeringsmiljøet i Danmark, hvilket er meget

uheldigt, når det er det stik modsatte signal, der

er behov for at sende.

rIsIKovIllIg KAPItAl og InnovAtIv væKst

Den økonomiske krise har medført, at det private

marked for nye risikovillige investeringer er reduceret

dramatisk. Det er netop i nedgangskonjunkturer,

at det i særlig grad er nødvendigt, at offentlige

aktører omkring kapital til iværksættere

og kommercialisering er aktive og understøtter

flere nye virksomheder, spin-outs fra eksisterende

virksomheder samt yder støtte til kommercielt

perspektivrige projekter.

Når Vækstfonden fattes penge til investeringer,

rammer det markedet hårdt og det gør det i særlig

grad, når det sker i perioder, hvor det private

marked også fattes penge. Derfor er der behov for

at se på, hvordan Vækstfonden kan arbejde efter

en konjunkturbaseret investeringsmodel, der

sikrer, at der er et marked for risikovillig kapital i

Danmark uanset konjunkturerne.

DIgItalE INVEStErINgEr

Digitalisering er et vigtigt redskab i værktøjskassen,

når vi skal håndtere flere af samfundets

centrale udfordringer. Det gælder blandt andet

den lave produktivitetsvækst, samt den offentlige

sektors mangel på arbejdskraft og stigende efterspørgsel

efter flere og bedre offentlige serviceydelser.

for at kunne høste gevinsterne ved digitalisering

kræver det både investeringer i en digital infrastruktur,

samt at vi bliver bedre til at udnytte de

muligheder, som teknologien giver.

En digital infrastruktur kan gøre kommunikation

mellem personer og systemer nemmere. Vi kan

her drage store fordele af at udnytte muligheden

for at få systemerne til at gøre ting automatisk,

så der kan frigøres arbejdskraft til andre opgaver.

Det kan f.eks. være et produktionsapparat, som

automatisk overvåges eller et software program,

der automatisk sender de rette informationer videre.

Danmark har i dag en høj udbredelse af højhastighedsforbindelser,

ligesom Danmark ligger højt

i internationale benchmarks over anvendelse af

informations-, kommunikations- og teleteknologier

(Ikt). Men på mange områder kunne udbredelsen

blive bedre, hvis vi var hurtigere til at

investere i ny teknologi og bedre til at gøre brug

af den teknologi, som vi allerede har investeret i.

øget fokus på de teknologiske muligheder og anvendelse,

herunder opkvalificering af medarbejderstaben,

vil kunne fremme en bedre udnyttelse

af Ikt-teknologierne.

Digitale løsninger kan i mange henseender medvirke

til en bedre, mere effektiv og mere fleksibel

løsning af mange opgaver. Eksempelvis kan

vi via internettet tilgå information og avanceret

kommunikation over lange afstande. Muligheder

som hjemmearbejdspladser, videokonferencer, elæringstilbud,

telemedicin, streaming af video og

nyheder, underholdning osv. er med til at mindske

betydningen af afstand yderligere. Internettet

giver os som medarbejder, borger, patient og forbruger

mulighed for at trække på en lang række

af informationer og forbrugsgoder uden at skulle

møde op fysisk alt sammen med en lettere og

mere fleksibel hverdag til følge.

for den offentlige sektor handler det om at udbrede

brugen af teknologi. f.eks. bør digitale løsninger

ikke udelukkende anvendes til administrative

opgaver. Vi skal også til at anvende digitale løsninger

på de store, udgiftstunge serviceområder som

f.eks. ældrepleje, socialområdet, sundhedsområdet

og undervisningsområdet, hvor der er store

potentialer.

Ved at investere i it i undervisningssektoren kan

det f.eks. blive muligt, at gøre undervisningsforløbet

mere individuelt, hvilket kan fremme indlæringen

(f.eks. læsehastighed). Samtidig øger det

motivationen blandt eleverne til at bruge it.

På sundhedsområdet handler det om udbredelse

af telemedicin, hvor patienter i højere grad be-


SIDe 83 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

handles i eget hjem frem for at vente i en hospitalsseng.

Understøttende teknologi til behandling

i eget hjem øger ansvaret for egen behandling og

giver øget egenomsorg. Mange af de medicinske

patienter kan udskrives til ”udlæggelse i hjemmet”

efter første døgn, hvor de udredes og behandles.

Også på det sociale område vil investeringer i ny

teknologi kunne styrke både service og produktivitet.

I ældreplejen kan videokonferencer skabe

tryghed og øge kontakten med sundhedspersonalet.

gPS-teknologi kan gøre det lettere for personale

at have døren stående åben på plejehjem,

hvor der også bor demente. robotter, der kan

hjælpe med personlig hygiejne i ældreplejen, kan

medvirke til øget egenomsorg.

INVEStErINgEr

I INfraStrUktUr

Den trafikale infrastruktur udgør en helt afgørende

del af rammevilkårene for vækst og udvikling.

DI ANALYSe

transport indgår i alle dele af en velsmurt vækstkæde,

hvor medarbejdere, underleverandører og

slutbrugere på nære eller fjerne markeder alle er

afhængige af en velfungerende infrastruktur.

I internationale sammenligninger vurderes den

danske infrastruktur fortsat at være relativ god,

men i de senere år er svaghederne begyndt at dukke

op. I World Economic forums årlige sammenligning

af landenes konkurrenceevne, herunder

også kvaliteten af infrastrukturen, har Danmark

gennem flere år været placeret i top 10, men i løbet

af meget få år er vi rykket fem pladser ned af listen

og er i 2010 nummer 12.

Hvis Danmark skal være et attraktivt land at drive

virksomhed i og ud fra, skal de trafikale forbindelser

fungere på alle niveauer, både lokalt, mellem

byer, nationalt og globalt. alle rejser starter lokalt

uanset om destinationen er brande, bremen eller

beijing. Det er vigtigt for erhvervslivets udvikling

og vækst, at der er gode muligheder for både varer

og personer til og fra markeder både i og uden for

Europa.

Danmark har en stærk infrastruktur men vi overhales af andre

Vurdering af infrastrukturkvalitet

Placering 2008 2009 2010

1 Tyskland Tyskland Tyskland

2 Frankrig Frankrig Hongkong

3 Singapore Schweiz Frankrig

4 Schweiz Singapore Singapore

5 Hongkong Hongkong Schweiz

6 USA Canada Forenede Arabiske Emirater

7 Danmark USA Canada

8 Canada Danmark USA

9 Japan Finland Østrig

10 Finland Østrig Finland

11 Holland Japan Island

12 Sverige Holland Danmark

≤ Anmærkning: Rangeringen er dannet på baggrund af vurderinger af forskellige infrastrukturer. Den trafikale infrastruktur udgør fem af i alt

syv specifikke kategorier. Herudover er der en enkelt generel kategori.

Kilde : World Economic Forum. ”The Global Competitiveness Report” 07/08, 08/09 og 09/10


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 84

Danmark placeret i udkanten af europa

Antal mennesker, der kan nås med tog indenfor en given tidsramme

geogrAfIsK PlAcerIng I KAnten Af euroPAs

ProDuKtIonsKerne

Danmark er ikke centralt placeret i Europas produktionskerne.

Vi har længere til kunder, underleverandører,

samarbejdspartnere og potentielle

medarbejdere end virksomheder i flere andre

dele af Europa. Det gælder både, når transporten

foregår ad vej og bane.

gode transportforbindelser kan kompensere for

den geografiske placering. Det er derfor vigtigt, at

det danske transportsystem fungerer bedst muligt

og bliver en naturlig del af et velfungerende

europæisk transportsystem.

Indeks, 2010 =100

250

200

150

100

London

Paris

Amsterdam

Hamborg

Madrid

København

Stockholm

2010

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Stigende trængsel på de danske veje

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

stIgenDe trængsel

trafikale flaskehalse præger allerede i dag det

danske vækstpotentiale. trængslen på de danske

veje udgør et stadig stigende problem særligt i

området omkring københavn og i trekantsområdet.

I dag spilder erhvervslivet årligt ca. 75.000 arbejdstimer

pr. dag på grund af trængsel. Med 228

arbejdsdage i 2010 svarer det til ca. 16 mio. arbejdstimer

spildt på landevejene. De tabte timer

afspejler ikke de samlede arbejdstimer, der bliver

brugt på landevejene, men kun ekstratimer som

følge af trængsel. trængselseffekterne svarer til,

2018

2019

2020

Mio.

<

<

4 timer

2 timer

Kilde : www.rejseplanen.dk,

www.destatis.de, www.scb.se

og DI-beregninger

Årlig trafikvækst på 3,0 pct.

Årlig trafikvækst på 2,2 pct.

Årlig trafikvækst på 1,5 pct.

Årlig trafikvækst på 1 pct.

Kilde : Infrastrukturkommissionen,

Vejdirektoratet og DI beregninger


SIDe 85 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

at 10.000 fuldtidsbeskæftigede sidder fast i trafikken.

28

Hvis spildtimerne i trafikken kunne veksles til effektive

arbejdstimer, ville produktivitetsniveauet

i den markedsmæssige økonomi kunne hæves

med 0,5 pct. frem mod 2020 forventes det, at

trængslen kan blive mere end fordoblet i takt med

øget økonomisk aktivitet. Således forventes problemerne

med trængsel at medføre, at erhvervslivet

i 2020 spilder lønnet arbejdstid svarende til

20.000 25.000 fuldtidsbeskæftigede i trafikken.

foruden erhvervslivets direkte tab af arbejdstimer

har problemerne med trængsel yderligere

uheldige konsekvenser. Danskerne oplever også

trængselsproblemerne, både når de skal til og fra

arbejde, samt når der skal handles ind eller køres

til fritidsaktiviteter. Den private spildtid i trafikken

giver et velfærdstab, da den tabte tid kunne

være blevet brugt på andre nyttige gøremål, herunder

f.eks. øget arbejdstid. På længere sigt vil

øget trængsel hæmme arbejdsudbuddet, idet

medarbejdernes mobilitet begrænses. En reduktion

af det geografiske arbejdsmarked mindsker

sandsynlighederne for det rette match mellem

lønmodtagernes kvalifikationer og virksomhedernes

behov, hvilket vil have en negativ effekt på

produktivitetsudviklingen.

Trafik- og økonomisk vækst

Pct.

8

6

4

2

0

-2

-4

-6

1983 1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

28

Under forudsætning af at trængselstid er fuld spildtid. Dette er dog et overkantskøn, idet det er muligt f.eks. at udføre

telefonopkald mv. under transporten.

29

OECD Economic Surveys. Denmark, november 2009.

30

Ikke alle OECD’s effekter vedrører infrastruktur i form af veje og jernbaner, men også elforsyning, internet, telefon mv.

<

BNP

Trafikmængden

note : Trafikmængden dækker

al trafik af danske køretøjer på

danske veje.

Kilde : Danmarks Statistik

og Vejdirektoratet

DI ANALYSe

I praksis vil det næppe være muligt at afskaffe al

spildtid i trafikken, men med den rette planlægning

og investeringer kan vi komme et godt stykke

af vejen.

En del af løsningen på fremtidens trafikale udfordringer

er at udbrede brugen af intelligente transportsystemer

(ItS). Ved at udnytte mulighederne

i systemer, der integrerer informations- og kommunikationsteknologier

i transportinfrastruktur

og køretøjer er det muligt, at opnå en bedre og

mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen.

InfrAstruKtur og væKst

Historisk har vi haft en meget nær sammenhæng

mellem økonomisk vækst og stigningen i trafikmængden.

Denne sammenhæng må vi også forvente

at se fremadrettet og sandsynligvis i forstærket

form, idet pendlingen til og fra arbejde

foregår over stadig længere afstande, eksport og

import foregår med stadig fjernere markeder og

konkurrencen om tilgængelighed skærpes.

OEcD 29 har for nylig påpeget at investeringer i

infrastruktur ofte øger den økonomiske vækst

mere end den direkte investeringsaktivitet giver

anledning til 30 . Ud over de direkte effekter i form

af mindre trængsel og øget mobilitet bidrager et


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 86

velfungerende transportsystem til vækst ad en

række øvrige kanaler. I Storbritannien har man

beskrevet disse effekter i det omfattende Eddington

transport Study 31 , hvor det konkluderes, at

de afledte positive effekter ved et velfungerende

transportsystem tæller :

— tiltrækning af nye investeringer og stordriftsfordele

f.eks. i forhold til logistik- og lagerfunktioner

— Nye muligheder for klyngedannelser og videndeling

f.eks. mellem forsknings- og udviklingsmiljøer

samt mellem virksomheder

på tværs af brancher.

— øget konkurrence f.eks. fordi udbuddet af

underleverandører og dermed konkurrencen

mellem disse øges.

— øget mulighed for specialisering og arbejdsdeling,

der kan styrke konkurrenceevnen globalt.

— øget tiltrækning og fastholdelse af udenlandske

virksomheder.

PlaNlOVENS raMMEr fOr

INVEStErINgEr

Den fysiske planlægning er helt central for at

skabe gode rammer for vækst. Planlægningen er

selve de fysiske rammer for udviklingen og for

hvilke investeringer, der kan gøres. I planlægningen

fastlægges, hvad de enkelte arealer kan og må

anvendes til.

Der er ingen tvivl om, at i de kommende årtier vil

spørgsmålet om anvendelse af de danske arealer

til stadighed få mere relevans. Hvor meget skal

bruges til erhvervsarealer, fødevareproduktion,

boligområder og ikke mindst naturområder ? En

moderne planlov skal kunne angive retning for,

hvordan den mest hensigtsmæssige fordeling

samfundsøkonomisk såvel som miljømæssigt af

de danske arealer kan opnås.

Der er behov for en planlægning, som understøtter

og fremmer vækst og velfærd i samfundet.

31 HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Main report: Transport’s role in sustainingthe UK’s productivity

and competitiveness.

griber man det rigtigt an, kan planlægningen understøtte

vækst og innovation ved på forhånd at

afklare en række stedbundne forhold, som ellers

kunne vanskeliggøre en udvikling på det givne

sted.

Dertil kommer, at det ofte overses, at planlægning

af et areal samtidig har betydning for, hvad

naboarealer kan og må anvendes til. Udlæg af et

område til boliger udelukker for eksempel, at naboarealer

anvendes til støjende aktiviteter. Udlæg

til motorvej gør, at naboarealer bliver attraktive

for eksempelvis transportvirksomheder.

Siden den nuværende planlov blev indført, er der

sket en lang række forandringer i den danske erhvervsstruktur.

Disse udviklingstendenser betyder,

at planloven i dag har behov for et gennemsyn

og en modernisering. I en sådan modernisering er

der flere udfordringer, som bør adresseres :

> Realistisk planlægning

for at få en hensigtsmæssig anvendelse af arealer

er det nødvendigt at have en realistisk planlægning.

Mange planer bliver i dag aldrig til noget,

fordi de ikke tog udgangspunkt i reelle behov og

ønsker i samfundet. Sådanne planer kan tværtimod

blokere for en fornuftig udvikling af området.

Det er derfor nødvendigt med en planlov, der

udviser en vis fleksibilitet med hensyn til mulighederne

for udnyttelse af arealerne.

> Processen er en bremse på vækst

for at et areal kan udvikles, skal det først planlægges

til den ønskede anvendelse. Planlægning

er en langsommelig og omstændelig proces. I

praksis kan planlægningsprocessen således være

en bremse for vækst og udvikling, som fører til, at

investeringer lægges i andre lande med hurtigere

systemer. Der er således behov for en planlov,

der giver en vis mulighed for standardiserede og

simplere ansøgningsprocedurer.

> Behov for innovative erhvervs-

og bolig områder

traditionelt har man af hensyn til forhold, som

eksempelvis støj, lugt og luftkvalitet, ønsket at adskille

erhverv fra andre byfunktioner.


SIDe 87 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Imidlertid har det vist sig, at blandede byfunktioner

ofte giver attraktive bymiljøer. Den teknologiske

udvikling har betydet, at mange typer erhvervsvirksomheder

i dag kan placeres sammen

med f.eks. institutioner, etageboliger m.v. uden,

at der opstår konflikter i anvendelsen af arealerne.En

moderne planlov skal således understøtte

mangfoldige bymiljøer, der samtidig understøtter

innovative virksomheder.

> Virksomheder med særlige behov

fremover vil der fortsat være en gruppe virksomheder

med behov for at være placeret i byområder,

men som har produktionsvilkår, som er svært

forenelige med almindelige boligområder. Det er

væsentligt at sikre disse virksomheders fortsatte

vækst og udvikling ved at give optimale rammer

gennem omhyggelig planlægning.

klIMa-, ENErgI- Og

MIljøINVEStErINgEr

Investeringer i klima, energi og miljø har to formål.

gennem investeringerne er det et centralt

mål at fremme bedre klima- og miljømæssige løsninger

og højere energieffektivitet. Dette skal ske

samtidig med, at der opnås det højest mulige afkast

af investeringerne gennem nye produkter og

løsninger, der kan afsættes internationalt.

Investeringernes overordnede mål bør være at

forbedre danske virksomheders konkurrenceevne

og innovationskraft og dermed styrke grundlaget

for en bred dansk vækst. Hvis ikke vi har

virksomhedernes konkurrenceevne og innovationsrammer

for øje, mister vi fundamentet for at

skabe nye og bedre løsninger.

Nye smarte produkter og løsninger opstår sjældent

ud af ingenting. Virksomheder, der bruger

meget energi, og virksomheder, der har miljømæssige

udfordringer, er omdrejningspunktet

som aftagere og samarbejdspartnere for de forsknings-

og udviklingsmiljøer, der leverer nye grønne

løsninger. En dansk strategi for investeringer

inden for klima, energi og miljø bør derfor tage af-

DI ANALYSe

sæt i såvel aftagernes mulighed for at efterspørge

innovative løsninger, som leverandørernes mulighed

for at udvikle og markedsmodne løsningerne.

De mere traditionelle industrier fungerer som

både underleverandører og kunder hos de såkaldt

”grønne” virksomheder. Det er gennem et solidt

hjemmemarked for de grønne virksomheder, at

der skabes et fundament for succes på eksportmarkederne.

gennem udvikling af synergierne og

samspillet mellem de traditionelle og de grønne

teknologi- og løsningsvirksomheder er det muligt

at skabe fundamentet for bred, langsigtet og bæredygtig

vækst.

store InvesterInger I energIeffeKtIvItet

Energiintensitet og energieffektivitet er ikke

modsætninger. Danske energiintensive virksomheder

er globale foregangsvirksomheder i forhold

til energieffektivitet. Det er resultatet af mange

års investeringer i energieffektiviseringer, -ledelse

og -styring.

De traditionelle virksomheder har i forbindelse

med deres drifts- og investeringsbeslutninger et

stort potentiale for løbende at aftage den grønnere

og mere effektive teknologi, så der skabes

mulighed for at effektivisere ressourceforbruget.

yderligere investeringer i mere energieffektive

løsninger i fremstillingsvirksomhederne og

i energieffektiviseringer i energiproduktionen

kan styrke konkurrenceevnen og sikre et fortsat

grundlag for fremstillingsindustrien i Danmark.

regulering af energiforbruget er en balancegang,

hvor der fra politisk side skal ageres med forsigtighed.

Det er derfor vigtigt, at der i alle henseender

tages højde for de dynamiske og internationale

vilkår, som danske virksomheder er underlagt,

når der reguleres. for at virksomhederne kan

opretholde et markedsdrivende investeringsniveau,

er det afgørende, at de ikke udsættes for et

afgifts- og skattetryk, der stiller dem markeds- og

konkurrencemæssigt dårligere end deres globale

modspillere.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 88

energiintensitet for industrien i europa 2007

Bulgarien

Finland

Rumænien

Slovakiet

Letland

Luxembourg

Polen

Tyrkiet

Tjekkiet

Cypern

Estland

Portugal

Belgien

Kroatien

Slovenien

Sverige

Litauen

Grækenland

Spanien

Ungarn

Holland

Østrig

EU 27

Frankrig

Italien

EU 15

Storbritannien

Tyskland

Danmark

Norge

Irland

Schweiz

Malta

0 5 10 15 20 25 30

TJ pr. mio. Euro

offentlIge forsynIngsvIrKsomheDer

forsyningssektorerne er et væsentligt markedssegment

for de energi-, klima- og miljøteknologiske

virksomheder.

Offentlige investeringer bør tilstræbe at sætte nye

internationale standarder. I mange klima-, energi-

og miljøsammenhænge vil kvaliteten af mange offentlige

tiltag gradvist stige i de kommende år. Et

godt eksempel er bygningsreglementet, hvor der

allerede nu foreligger planlagte, løbende skærpelser

af bygningernes energieffektivitet.

Offentlige aftageres dispositioner har afgørende

indflydelse på, hvordan markedet folder sig ud.

Passive indkøbere får et statisk marked og ingen

ny produktudvikling, mens proaktive aftagere

indgår i en kvalificeret og udviklende dialog med

leverandørerne. Der skal derfor sættes nye standarder

for offentlig-privat innovation. fokus på

udviklingsaktiviteter er et vigtigt element i at sikre

omkostningseffektiv drift af forsyningerne og kan

ikke ses som en tilknyttet og uafhængig aktivitet.

<

Kilde : Eurostat

De offentlige energi-, vand- og trafiksystemer er

alle funderet på en infrastruktur og teknologiske

muligheder, der blev fastlagt for flere årtier siden.

for alle disse systemer er det muligt at investere

i intelligente systemer. En hurtig og konsekvent

implementering af intelligente systemer vil skabe

nye og unikke muligheder for vækst, bedre løsninger

og mere effektiv drift.

gennem stabile investeringsvilkår, offentlig regulering

for privat decentral energiproduktion

og muligheder for kombinerede energiløsninger

skal rammerne for udbredelsen af det intelligente

energisystem sikres, så potentialet i varierende

energipriser udnyttes. Det er samtidig afgørende

at have fokus på den internationale energiinfrastruktur,

idet det vurderes, at denne er helt afgørende

for en omkostningseffektiv udbygning med

vedvarende energi, hvor energiproduktionen er

fluktuerende.

Inden for alle offentlige forsyningssystemer er der

brug for såvel intelligente systemer som en øget


SIDe 89 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

markedsgørelse, så nye anvendelser kan udvikles

og implementeres på markedet.

Med vedtagelsen af vandsektorloven er der skabt

nye rammevilkår for vandselskaberne, som tilsiger

øget omkostningsfokus. Samtidig skal selskaberne

leve op til de statslige og kommunale miljømål.

Selskaberne skal således i de kommende

DI ANALYSe

år kunne levere miljømæssigt fremtidssikrede og

omkostningseffektive løsninger.

tilsvarende er en markedsgørelse af affaldsområdet

i gang. I affaldssektoren skal det sikres, at forskellige

elementer i affald udnyttes bedst muligt,

enten gennem genanvendelse eller forbrænding.


91 INDLeDNING

91 DeN INNoVATIoNSPoLITISKe VeJ TIL VÆKST

98 DeT offeNTLIGe INNoVATIoNSSYSTeM

99 foRSKNING oG UDVIKLING

102 PATeNTReTTIGHeDeR


SIDe 91

VIDeN oG INNoVATIoN

INDlEDNINg

Som højomkostningsland skal Danmark leve af

viden og nyskabelse når de andre er billigere,

skal vi være bedre og smartere. Innovation er

danske virksomheders vej til ny succes på de globale

markeder.

Dette kapitel beskriver derfor, hvordan Danmark

igen kan få øget vækst og velstand gennem en helt

ny måde at tænke og arbejde politisk med innovation.

Innovation er ikke en særskilt aktivitet, der skal

foregå i en udviklingsafdeling i virksomheden,

eller politisk alene skal varetages gennem nogle

snævre innovationsaktiviteter i Videnskabsministeriet.

fremtidens innovation er altfavnende og

skal være gennemsyret i alt, hvad vi gør.

Virksomhedernes innovationskraft bliver mere

og mere vigtig for, at virksomheden kan klare sig

i den globale konkurrence. Således mener knap

70 pct. af virksomhederne, at innovation har stor

eller afgørende betydning for virksomhedens

vækst 32 . Helt nye tal fra forsknings- og Innovationsstyrelsen

bekræfter dette, idet 49 pct. af

virksomhederne mener, at kravene til hele tiden

at udvikle nye produkter og processer, vil vokse

fremover. 33

Et innovativt Danmark kræver, at vi er i front

med erhvervsrelevant forskning i offentligt regi,

og at der samtidig er rammebetingelser, der understøtter

en stor privat forskningsindsats.

ligeledes er det afgørende, at det offentlige innovationssystem

giver afkast, og at vi i Danmark er i

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

32

DI’s Virksomhedspanel, juni 2010

33

Forsknings- og innovationsstyrelsen: Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010.

front mht. at udvikle og implementere den nyeste

viden og teknologi.

Men uden et internationalt effektivt patentsystem

falder det hele til jorden. Uden ordentlig sikring

af rettighederne begrænses tilskyndelsen til

at investere i forskning, udvikling og innovation.

Med disse temaer sætter vi i dette kapitel fokus

på, hvordan vi sikrer Danmark til i fremtiden at

være et førende vidensland.

DEN INNOVatIONSPOlItISkE

VEj tIl VækSt

Visionen er, at Danmark skal være verdens bedste

land at bedrive innovation og vækstvirksomhed i.

Det realiseres ved, at alle relevante aktører, private

som offentlige, arbejder proaktivt for at skabe

de bedste rammer og betingelser for, at virksomhederne

kan innovere og være på forkant med

den globale konkurrence.

Danmark har brug for en egentlig innovationspolitik,

der går på tværs af hele det offentlige system.

Vi har behov for en samlet national innovationspolitik,

hvor vi tager stilling til, hvad vi vil med

innovationen, hvordan Danmark skal placere sig

internationalt, hvilken rolle det offentlige skal

spille og ikke mindst hvordan, det skal gøres. Det

sidste er svært, for ud over de konkrete virkemidler

kræver det stillingtagen til spørgsmål som intellektuelle

rettigheder, statsstøtte, potentiel konkurrenceforvridning,

målgrupper og meget mere.

Men det er nødvendigt !


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 92

fremtidens nationale innovationspolitik kræver

både en langsigtet mentalitetsændring og en

række konkrete handlinger her og nu med afsæt i

nedenstående værdier :

1. Danmark offentlig som privat sektor skal

opdyrke og udvikle et meget stærkere innovativt

mindset, der skaber lyst og mod til forandring

og fornyelse.

2. Vi skal have flyttet innovation fra at være et

business-fænomen i erhvervslivet, der i befolkningen

er meget fjernt og oftest associeres

med varm luft, til en ”livsnødvendig” kompetence

i skoler, videninstitutioner, offentlig administration

og erhvervsliv.

3. Enhver ansat på arbejdsmarkedet skal være vidende

om og opsøgende over for de muligheder,

der må opstå for at forbedre erhvervslivets

betingelser for at skabe innovation.

4. I alle erhvervsrelevante love og regler samt

etablerede praksisser i den offentlige sektors

samspil med erhvervslivet skal der gennemføres

et 360 graders eftersyn med innovationsbriller.

Et 360 graders innovationseftersyn

skal vurdere, hvordan love, regler og praksisser

i højere grad kan fremme betingelserne for

mere og bedre innovation i erhvervslivet.

Innovationens byggeklodser

Dygtigere medarbejdere

Lavere skat

Mere og bedre viden til rådighed

Bedre ledelse

Øget adgang til kapital

Systematisk gennemgang af love og regler

så de fremmer og ikke hæmmer innovation

Øget mangfoldighed

Den offentlige sektor som mere kompetent

samarbejdspartner

Lettere adgang til markeder over hele verden

0 10 20 30 40 50 60 70

Pct.

Der er behov for at tænke innovationspolitik i

bred forstand frem for i den traditionelle snævre

forstand. I en nylig DI-undersøgelse, angiver DI’s

medlemmer ”dygtige medarbejdere” som det område,

der skal prioriteres højest, hvis innovationsniveauet

i Danmark skal løftes. Derefter følger lavere

skat, mere og bedre viden til rådighed, bedre

ledelse og øget adgang til kapital. kun otte pct. angiver,

at flere offentlige investeringer i innovation

bør prioriteres højest.

Innovationens begreber

og definitioner

Innovation og innovationsprocesser : Innovation

er nye eller forbedrede produkter, services,

processer eller koncepter, der, via en succesfuld

innovationsproces fra ide over udvikling til salg, kan

kommercialiseres.

Innovationspolitik : Innovationspolitik handler ikke

om at udføre innovation, men om at skabe bedre

vilkår og betingelser for virksomhedernes innovationsaktiviteter.

Hvilke områder, mener du, skal prioriteres højest for at løfte innovationsniveauet i det danske samfund?

<

Kilde : DI’s virksomhedspanel.

Survey blandt 395 medlemsvirksomheder,

juni 2010


SIDe 93 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

360 grADers InnovAtIonseftersyn

Vi bør i Danmark begynde på et 360 graders innovationseftersyn

af vores regulering, lovgivning og

regler med henblik på at ændre på eksisterende

lovgivning, så den fremmer virksomhedernes innovation.

Ethvert politikområde påvirker virksomheders

innovationsmuligheder, fordi offentlige aktiviteter

regulerer adfærd. Det gælder også virksomhedernes

innovative adfærd, hvad enten det er i

retning af mere innovation eller mindre.

lovgivning og regler har således helt afgørende

betydning for virksomhedernes innovationsevne

og er typisk udarbejdet i de forskellige ressortministerier.

Det betyder, at lovgivningen ikke

altid gennemtænkes i forhold til afledte hensyn

som f.eks. innovation. Miljøpolitikken beskytter

således miljøet i samspil med de forskellige

interessenter, men er næppe sjældent evalueret i

forhold til det formål at fremme innovation. Det

skal heller ikke være hovedmålet, men når netop

innovation og udvikling er en afgørende kilde til

ny vækst, hvorfor så ikke tænke det ind i regler og

love mv. ?

De virksomhedsinterne innovationsfaktorer som

kompetenceniveau, viden, tid, økonomi og ledelse

påvirkes af en lang række af de politisk bestemte

rammebetingelser som eksempelvis :

— konkurrencelovgivning

— Intellektuelle ejendomsrettigheder (IP)

— Miljø

— Energi og klima

— Uddannelse

— arbejdsmarked

— Integration

— It og tele

— kultur

— afsætning

— Statsstøtteregler

— Offentligt-Privat samspil

— Udbudsregler

— Offentlig indkøbspolitik

— regional erhvervsudvikling

— Sundhedspolitik

— Erhvervsuddannelser

— Infrastruktur

— Skattelovgivning

DI ANALYSe

Styrkelse af rammevilkårene for innovation

handler således ikke alene om snævre innovationsfremmende

foranstaltninger, men om at indtænke

innovation bredt i politikformuleringen

inden for alle erhvervsrelevante ressortområder.

rAmmerne for fremtIDens

InnovAtIonsPolItIK

Opgaven med fremtidens innovationspolitik bør

forankres i et nyt Nationalt rundbord for Innovation.

Det skal være et uafhængigt og uvildigt forum

bestående af ledere fra erhvervslivet, politikere

og eksperter, der kan se visioner, muligheder

og behov for dansk innovationspolitik på en ny og

anden måde, end vi kender det i dag.

Det Nationale rundbord for Innovation skal

have retningsgivende kompetence i forhold til

de offentlige innovationsaktiviteter og -programmer

på tværs af ministerier, have mulighed for at

prioritere indsatser i forhold til hinanden samt

rådgive folketinget om innovation. I forhold til

det eksisterende system er det åbenbart, at det

som minimum omfatter rådet for teknologi og

Innovation, Danmarks Vækstråd, de regionale

vækstfora, fornyelsesfonden samt sektorspecifikke

programmer, men kan og bør dække langt

bredere. Det Nationale rundbord for Innovation

bør tage stilling til, hvordan innovationssystemet

bør se ud og udvikle sig i fremtiden.

regeringens nye strategioplæg med 37 initiativer,

der skal styrke rammerne for virksomhedernes

innovationsaktiviteter, bygger videre på det offentlige

innovationssystemet. Oplægget indeholder

en række lovende tiltag. Særligt positivt er

det, at strategien etablerer en samlet indgang til

alle relevante offentlige innovationstilbud. regeringen

vil desuden tilbyde virksomheder et udvidet

innovationstjek, der blandt andet kan foretages

af private rådgivere. Det er en spændende

nyskabelse i det danske innovationssystem, at

de private rådgivere inddrages så direkte. Som


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 94

en videreudvikling af oplægget bør det endvidere

drøftes, hvordan Danmark som det første land i

verden systematisk gennemarbejder regler, love

og politikker på erhvervsrelevante områder med

det formål at skabe bedre betingelser for øget innovation

i den private sektor.

hurtIgere, BeDre og smArtere

Særligt når der er tale om innovationspolitik, er vi

forpligtede til at sørge for, at politikken i sig selv

er innovativ. Den globale innovationskamp er en

kamp om at gøre det hurtigere, bedre og smartere

end de andre. Det er et vilkår for at drive virksomhed

og derfor er det også et vilkår for at drive

innovationspolitik.

I dansk forstand betyder det, at gøre det bedre

end de andre, at vi forenklet sagt skal leve af

såkaldte up-market produkter. Det er produkter,

der kan sælges til en pris mindst 15 pct. højere end

tilsvarende hos konkurrenterne. Det kan ofte kun

lade sig gøre, hvis produktet har et videnindhold

i form af teknologi, design eller oplevelser, der er

unikt.

Hurtigere betyder, at konkurrencen skærpes, og

de andre bliver dygtigere og dygtigere. Derfor er

det ikke nok at levere det bedste det skal også

ske først. Der er ikke længere tid til at rulle nye

produkter ud over et halvt til et helt år. Produktet

vil, før vi aner det, være kopieret og overhalet inden

om. Derfor kan vi godt begynde at indstille os

på, at tEMPO, i endnu højere grad end vi er vant

til, bliver et mantra i erhvervslivet i de kommende

år. Det kommer de fleste på det private arbejdsmarked

til at mærke. for innovationspolitikkens

vedkommende kræver det en hurtig offentlig forvaltning.

at gøre tingene på en smartere måde er nok det

sværeste at få et fast greb om, men differentiering

og kreativitet er nøgleord og det er sandsynligt,

at den såkaldte oplevelsesøkonomi får større forretningsmæssig

betydning, end vi lige nu forestiller

os. at gøre tingene forretningsmæssigt smartere

vil ske som et output af kombinationer af

variable fra en række dimensioner :

— En dimension, der handler om faglig viden

med forskning, uddannelse, kompetencer og

læring som omdrejningspunkter.

— En dimension, der handler om kreativitet

med teknologi, design, konceptudvikling og

markedsføring som omdrejningspunkter.

— En dimension, der handler om metode (åben

eller lukket) med brugere, kunder, leverandører,

’lead users’ og medarbejdere som omdrejningspunkt.

— Og en dimension, der handler om forretningsudvikling

med strategi, proces, kerneværdikæder,

eksterne partnerskaber, positionering

og fokusering som omdrejningspunkter.

En national innovationspolitik bør formå at levere

rammer og ideer til dette, så virksomhedernes

mulighed for at kombinere alle variable og dimensioner

styrkes.

yderligere er de virkemidler og aktiviteter, vi i dag

bruger i Danmark, stort set de samme, som de

bruger i andre lande. Vi er derfor nødt til at se på,

om vi kan finde på helt nye måder at understøtte

innovationen på.

oecD’s InnovAtIonsstrAtegI 2010

Der kan hentes meget inspiration i OEcD’s nye

innovationsstrategi til tænkningen af fremtidens

innovationspolitik.

I OEcD’s nye og meget ambitiøse innovationsstrategi

fastslås det, at innovation i sidste ende

og i stadig højere grad er afgørende for at kunne

skabe vækst, sikre nye arbejdspladser og bedre

levevilkår.

OEcD anbefaler, at den offentlige sektor er en aktiv

medspiller i udviklingen af rammerne og betingelserne

for innovation i det private erhvervsliv.

for at styrke innovationen anbefaler OEcD

blandt andet, at landene :


SIDe 95 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

— Udvikler innovationsfremmende standarder

og smart regulering.

— reducerer adgangsbarrierer for iværksættere

til markedet ved at forenkle og begrænse opstartsregulativer

og administrative byrder.

— gennemfører strukturpolitiske reformer for

eksempel ved at bortskaffe de regler og love,

der står i vejen for innovation og iværksætteri

eller ved at foretage vækstorienterede skattereformer.

— bliver bedre til at anvende offentligt indkøb

som innovationsdriver.

— fremmer udbredelsen af viden ved at åbne

arbejdsmarkedet op for udenlandsk arbejdskraft.

— Sikrer at skattesystemet ikke straffer mobil

kompetent arbejdskraft.

— Sikrer at migrationssystemet for højtuddannede

er gennemsigtigt og enkelt.

— genopretter et sundt finansieringssystem, der

giver plads til risikovillig kapital, langsigtede

investeringer og iværksætteri.

— Sikrer at de immaterielle rettigheder kan beskyttes

og håndhæves.

— anerkender universiteternes betydning for

innovationen og arbejder på at sikre deres uafhængighed,

indbyrdes konkurrence, kvalitet,

iværksætterkultur og fleksibilitet.

— forbedrer værktøjerne til måling af innovation,

så det bliver muligt at evaluere i hvor høj

grad enkelte politiske tiltag reelt har haft en

effekt på innovationen.

Det er en afgørende pointe i OEcD’s innovationsstrategi,

at politiske tiltag for mere innovation

ikke behøver at kræve store offentlige investeringer.

I mange tilfælde kan strukturpolitiske ændringer

alene være med til at forbedre de overordnede

rammer for innovation. f.eks. illustreres det

i kapitel 8, hvordan en kompetent og krævende

offentlig indkøbspolitik kan styrke mulighederne

for eksport af velfærdsløsninger, ligesom det i kapitel

4 illustreres, hvordan et tæt offentlig-privat

samarbejde kan styrke både effektivitet og kvalitet

i ydelserne.

DI ANALYSe

euroPA 2020 BeDre rAmmer for InnovAtIon

EU-kommissionen har i foråret 2010 lanceret en

ny vækststrategi med titlen ”Europa 2020”. bedre

rammer for innovation er et væsentligt element i

strategien, og innovation er udpeget som et særligt

flagskibsinitiativ.

formålet med ”innovation i EU” er at fokusere

f&U og innovationspolitik på de udfordringer,

vores samfund står overfor, f.eks. klimaforandringer,

energi og ressourceeffektivitet, sundhed og

demografiske ændringer.

På EU-niveau vil Kommissionen arbejde for :

— at videreudvikle det europæiske forskningsrum

og udvikle en strategisk forskningsdagsorden

med fokus på udfordringer som f.eks.

energi, sikkerhed, transport, klimaforandringer

og ressourceeffektivitet, sundhed og

aldring, miljøvenlige produktionsmetoder og

arealforvaltning og styrke fælles programmer

med medlemsstater og regioner.

— at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets

innovationsmuligheder (dvs. indføre et

fælles EU-patent og en særlig patentdomstol,

modernisere rammerne for ophavsret og varemærker,

forbedre de mindre og mellemstore

virksomheders (MMV) adgang til beskyttelse

af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremskynde

indførelsen af interoperable standarder,

forbedre adgangen til kapital og fuldt ud

udnytte efterspørgselspolitikker, f.eks. gennem

offentlige indkøb og intelligent lovgivning.

— at iværksætte ”europæiske innovationspartnerskaber”

mellem EU og nationale niveauer

for at fremskynde udviklingen og udbredelsen

af de teknologier, der er nødvendige for at klare

de identificerede udfordringer.

— at styrke og videreudvikle EU-instrumenters

rolle, så de kan støtte innovation (f.eks. strukturfonde,

midler til udvikling af landdistrikter,

f&U-rammeprogram), herunder gennem

et tættere samarbejde med EIb, og strømline

administrative procedurer for at lette adgangen

til finansiering, navnlig for MMV, og indføre

mekanismer, der stimulerer innovation i

tilknytning til cO2-markedet.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 96

— at fremme videnpartnerskaber og styrke forbindelserne

mellem uddannelse, erhvervsliv,

forskning og innovation og fremme iværksættervirksomhed.

På nationalt plan skal medlemsstaterne :

— reformere de nationale (og regionale) f&U-

og innovationssystemer for at skabe fremragende

præstationer og intelligent specialisering,

styrke samarbejdet mellem universiteter,

forskning og erhvervsliv, gennemføre fælles

programmering og fremme tværnationalt

samarbejde på områder med EU-merværdi og

tilpasse de nationale finansieringsprocedurer

tilsvarende for at sikre spredning af teknologi

på hele EU's område.

— Sikre et tilstrækkeligt udbud af uddannede inden

for naturvidenskab, matematik og teknik

og fokusere skolernes pensum på kreativitet,

innovation og iværksættervirksomhed.

— Prioritere udgifter på videnområdet, herunder

ved at bruge skattelettelser og andre finansielle

instrumenter for at fremme større

private f&U-investeringer.

Det øKonomIsKe rAtIonAle for InnovAtIon

fornyet vækst i dansk økonomi kræver, at danske

virksomheder kan tilbyde verdensmarkedet nye

konkurrencedygtige produkter og serviceydelser.

Der er nu hårdere krav til kvalitet og nyhedsværdi,

samtidig med en hårdere priskonkurrence.

Derfor er det bydende nødvendigt for virksomhederne,

at øge deres evne til at udvikle og markedsføre

nye produkter og serviceydelser.

Dansk velstand er afhængig af, at danske virksomheder

er konkurrencedygtige og dermed kan

udbetale en globalt set meget høj løn til sine medarbejdere.

Det betyder, at de arbejdsprocesser der

kan foregå i Danmark, kun er dem, som enten er

nødt til at være lokaliseret her, eksempelvis rengøring

og boligbyggeri og dem, der giver en høj

værditilvækst til produkterne.

Høj værditilvækst skabes først og fremmest gennem

tilførsel af ny viden, og ved at dygtige medarbejdere

bruger deres viden i arbejdet. Det kræver,

at arbejdet enten er fagligt vanskeligt at udføre,

eller at det er arbejdsprocesser med så højt et forandringstempo,

at der konstant kræves og bruges

ny viden. Det kræver et konstant fokus på innovation

i virksomhederne. Innovation, forstået som

fornyelse, nytænkning, kreativitet og forandring.

Selvom virksomheder i Danmark langt hen ad vejen

er gode til innovation, skal mange virksomheder

blive endnu bedre. behovet og interessen er

der, men samlet set flytter vi os ikke hurtigt nok.

Det stærkt faldende bidrag til væksten fra innovation,

organisering og ledelse (totalfaktorproduktiviteten)

illustrerer, at Danmark har behov for en

styrket indsats på innovationsområdet.

men PræcIst hvAD er InnovAtIon ?

Innovation kan vedrøre en hvilken som helst af

virksomhedens forretningsprocesser eller ydelser

og har til formål at bidrage til at adskille virksomhedens

arbejdsprocesser, serviceydelser eller

produkter positivt og radikalt fra sammenlignelige

processer eller ydelser i andre virksomheder.

Mulighederne for at gøre noget nyt eller gøre det

samme på en ny måde kan der være mange kilder

til. I innovationslitteraturen tales der ofte om tre

afgørende parametre : Ny viden, nye kundebehov

og konkurrencepres.

Dette kan også beskrives ved, at tre betingelser

skal være til stede for at skabe innovation :

1. Der skal være et markeds- og forretningsmæssigt

behov.

2. Der skal være en økonomisk nødvendighed

for den enkelte virksomhed.

3. Der skal eksistere en videnmæssig eller teknologisk

mulighed.

Uden behov, nødvendighed og mulighed ingen

innovation hvis én af de tre ikke er til stede, er

betingelserne for innovation fraværende.


SIDe 97 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Innovationens

betingelsesformel

I = Δm × ΔB × Δn

I : Innovation

m : Mulighed

B : Behov

n : Nødvendighed.

Hvis M,B eller N er nul => ingen innovation.

krisen har medført, at der nu er rigtig mange

virksomheder, der mærker nødvendigheden af at

være innovativ. Dette kombineret med det faldende

bidrag fra totalfaktorproduktiviteten viser, at

Danmark har behov for en ny innovationspolitik,

der er baseret på erhvervslivets behov og muligheder.

InnovAtIon er for vIDereKomne ?

Innovation i praksis er svært. Det er en kompleks

proces, der forudsætter et unikt samspil mellem

en lang række kompetencer for at lykkes. for den

enkelte virksomhed skal detaljeret viden om virksomhedens

produkter, kunder og forretningsmodeller,

kombineres med input af ny viden om

eksempelvis materialer, produktionsteknologier,

salgskanaler og forudsigelser om fremtidens markeder.

alle ingredienser skal ledes igennem en kompliceret

proces og beslutningsrække. Det er indlysende,

at det er svært og at det kræver kompetente

og kreative medarbejdere. til det kan vi

lægge, at der først kan tales om egentlig innovation,

når det er kommercialiserbart og kan ses på

virksomhedens økonomiske performance.

Der er ofte uoverskueligt mange innovationsknapper

at dreje på. En engelsk undersøgelse har

kortlagt 241 faktorer, der kan være afgørende for

virksomheders innovationsproces 34 . Mere overskueligt

kan en typisk innovationsproces illustreres

som vist i følgende figur.

34 Innovation Measure Project Report, Tim Mocroft, 2007.

Innovationsmodel

støtte

teknologi

politik

kompetence

og viden

salg

idé

tid

koncept

lancering

kapital

Marked

Innovation

Forretningsmæssig succes

smart regulering

parterne

produktion

prototype

love og regler

udvikling

ledelse

organisation

kultur og

DI ANALYSe

Rammebetingelser

Innovationsfaktorer der både kan være interne og eksterne

Innovationsprocessen

Den klassiske innovationsproces i en virksomhed

illustreres ofte ved en faseopdelt udviklingsproces.

fasens elementer som eksempelvis ide,

udvikling eller salg kan også i sig selv være faseopdelte

udviklingsprocesser. Det er figurens inderste

ring.

Innovationsprocessen og processens processer

vil undervejs påvirkes af en lang række virksomhedsinterne

og eksterne faktorer. Disse er vist

i figurens midterste ring i hovedkategorier som

eksempelvis teknologi, viden, kompetencer. De

er generiske værdier og kompetencer, som både

er til stede i virksomheden og findes uden for organisationen.

Uanset om de i en given situation

er interne eller eksterne, påvirker de potentielt

innovationsprocessen og er derfor de mest afgørende

parametre for, hvordan man med en innovationspolitik

kan påvirke innovation i virksomhederne.

Innovationspolitikkens væsentlige

elementer er vist i den yderste ring. Dette er innovationens

rammebetingelser, som kan styrkes

eller svækkes gennem politiske initiativer.

mega trends


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 98

Innovationstesten

Innovationens betingelser (potentiale og relevans)

1 mulighed : Er der en videnmæssig eller teknologisk mulighed tilgængelig?

2 nødvendighed : Er der en økonomisk nødvendighed pga. konkurrencepres fra omverdenen?

3 Behov : Er der dokumenteret et markeds- eller forretningsmæssigt behov?

Ressourcer

4 Kompetencer : Er der adgang til de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven?

5 Kapital : Er der adgang til den nødvendige kapital for at udvikle og realisere ideen?

6 Profit : Er der rimelige muligheder for at kapitalisere sine investeringer?

Timing

7 Bøvl : I hvilket omfang vil evt. kontakt med den off. sektor (myndigheder mv.) for at gennemføre

forslag være ubureaukratisk, byrdeløs, uden bøvl og præget af samarbejde?

8 tidsforbrug og omkostninger : I hvilket omfang kan ideen realiseres på kort tid og uden

betydelige omkostninger?

9 åbent vindue : I hvilket omfang er det muligt at ramme markedet på det tidspunkt, hvor

ideen reelt kan give en konkurrencefordel?

Testen er gennemført på de innovationsfremmende forslag i inspirationskataloget. Hvert forslag er vurderet på en

skala fra et til fem på samtlige ni parametre. Forslag med mindre end 30 point er forkastet på grund af manglende

innovationshøjde.

test for InnovAtIonshøjDe og

erhvervsrelevAns

På baggrund af betingelserne for innovation,

virksomheders innovationsproces, innovationsfaktorer,

rammebetingelser for innovation, litteraturens

innovationsmodeller og undersøgelser i

erhvervslivet har DI udviklet en metode innovationstesten

til at vurdere innovationspotentialet

i politiske forslag og ideer. Innovationstesten er

illustreret ovenfor.

DI’s konkrete forslag til at forbedre betingelserne

for virksomhedernes innovation i inspirationskataloget

er alle vurderet via innovationstesten.

DEt OffENtlIgE

INNOVatIONSSyStEM

Danmark har et innovationssystem bestående af

en række institutioner, ordninger og programmer,

hvis formål er at understøtte øget innovation i er-

35

En arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet har i 2008 skabt et samlet overblik over innovationssystemet. Det findes på:

http://www.fi.dk/innovation/vejviser-til-privat-forskning-og-innovation/vejviser-til-innovationstilbud.

36

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010.

hvervslivet. Indsatsen spænder vidt fra vejledning

om forskellige innovationsmuligheder over støtte

til innovationstiltag til samarbejde med danske

vidensinstitutioner. En række af tilbuddene i innovationssystemet

er særligt målrettet de mindre

og mellemstore virksomheder (MMV’erne) 35 .

Den nuværende økonomiske situation indebærer

en betydelig stigning i andelen af virksomheder,

som efterspørger de offentlige tilbud inden for

forskning, udvikling og innovation. I 2009 tilkendegav

11 pct. af virksomhederne, at de benyttede

sig af det offentlige innovationssystem. I 2010 er

den andel 32 pct. af samtlige virksomheder 36 .

Det stiller store krav til innovationssystemets

evne til at ”levere varen” og være med til at hjælpe

virksomhederne til at forny sig og styrke deres

konkurrenceevne.

En af de største barrierer for virksomhedernes

brug af de offentlige tilbud har tidligere været, at


SIDe 99 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

systemet har været uoverskueligt og bureaukratisk.

Men de senere år er systemet blevet mere

strømlinet med henblik på at reducere antallet af

ordninger og sikre overskueligheden i systemet.

Og det er nu politisk blevet besluttet at etablere

én indgang til alle innovationssystemets tilbud,

således at det er nemmere for den enkelte virksomhed

at orientere sig og finde det rigtige tilbud.

Det danske innovationssystem er dog stadig udfordret.

Der er derfor især behov for en kritisk

gennemgang af det regionale innovationsfremmesystem

for at sikre, at systemet er hensigtsmæssigt

organiseret og giver de ønskede effekter for

virksomhederne. ligeledes er det samlede statslige

innovationssystem på tværs af de forskellige

ressortministerier stadig fragmenteret og

usammenhængende, ikke mindst i forhold til effekterne

af det samlede system. Der er behov for,

at man på tværs af ministerierne arbejder på at få

bedre dokumentation for hvor meget innovation,

der kommer ud af ordningerne.

fOrSkNINg Og UDVIklINg

Investeringer i forskning og udvikling (f&U)

spiller en helt central rolle for at skabe et stærkt

fundament for innovation og vækst i det danske

samfund på såvel mellemlangt som på langt sigt.

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

DI ANALYSe

Det gælder både en markant offentlig forskningsindsats,

og naturligvis den forskning og udvikling

virksomhederne selv står for.

Ses der på de økonomiske analyser af effekten af

investeringer i forskning peger de ”stort set enstemmigt

på, at viden og læring skabt gennem investeringer

i F&U har været den drivende kraft for væksten

og udviklingen i de fleste lande igennem historien.

Forskning og ny viden øger den økonomiske vækst i

samfundet og arbejdskraftens produktivitet. Investeringer

i forskning og udvikling er derfor en væsentlig

forudsætning for at sikre velfærd og velstand i fremtiden”

37 .

både virksomhedernes egen forskning og udvikling

samt adgangen til den nyeste viden fra universiteterne

er med til at sikre, at virksomhedens

produkter, services og processer er af ekstraordinær

høj værdi. Det har særlig stor betydning i

lande som Danmark, hvor virksomhederne har et

relativt højt omkostningsniveau. Skal virksomhederne

kunne klare sig i den globale konkurrence,

skal produkter og services derfor ofte adskille sig

markant fra konkurrenterne f.eks. i forhold til

kvalitet, performance, forsyningssikkerhed mv.

Der har de seneste år været en positiv udvikling i

såvel de private som de offentlige investeringer i

forskning og udvikling.

Privat og offentlig forskning og udvikling som andel af bNP

1998

1999

2000

2001

2002

2003

37 Forskningskommissions betænkning, bind 2, september 2001.

2004

2005

2006

2007

2008

<

Private sektor

Offentlige sektor

Kilde : Danmarks Statistik


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 100

Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af bNP, 2008

Sverige

Finland

Japan

Sydkorea

Schweiz

Danmark

USA

Østrig

Island

Tyskland

OECD

Frankrig

Belgien

Canada

Storbritannien

Holland

Slovenien

Luxembourg

Norge

Portugal

Tjekkiet

Irland

Spanien

Italien

Ungarn

Tyrkiet

Polen

Slovakiet

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5

Når det gælder den offentlige indsats for f&U, har

man politisk været drevet af målsætningen om, at

den offentlige forskning i 2010 skal udgøre en pct.

af bNP. Dette er en del af den såkaldte barcelonamålsætning,

hvor målet samtidig er private investeringer

i forskning og udvikling svarende til to

pct. af bNP i 2010.

nyt mål for InvesterInger I forsKnIng og

uDvIKlIng

På trods af massive besparelser på de offentlige

udgifter, vælger en række lande, at gå videre end

barcelona-målsætningen i forhold til investeringer

i forskning og udvikling.

EU’s uafhængige rådgivende panel på forskningspolitik

Erab (European research area board),

anbefaler en ny EU-målsætning gående på, at de

samlede investeringer i forskning og udvikling i

EU i 2030 udgør fem pct. af bNP heraf 2/3 i den

private sektor 38 .

Også i det lys bør Danmark udarbejde en ny langsigtet

og ambitiøs målsætning for udviklingen i de

offentlige investeringer i forskning og udvikling i

sammenhæng med en konkret investeringsplan.

Pct. af BNP

38

Preparing Europe for a New Renaissance A Strategic View of the European Research Area, First Report of the European

Research Area Board, 2009.

39

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010, Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 64 pct. af virksomhederne

i spørgeskemaundersøgelsen er gengangere fra 2009-undersøgelsen.

<

Kilde : OECD, Main Science

and Technology Indicators, R&D

(GERD as a percentage of the

GDP)

PrIvAte forsKnIngs- og

uDvIKlIngsAKtIvIteter I DAnmArK ?

behovet for en mere vidtgående ny dansk målsætning

understreges af, at virksomhederne selv

under den økonomiske krise øger deres investeringer

i forskning og udvikling.

En ny analyse fra forsknings- og Innovationsstyrelsen

viser, at forsknings- og udviklingsinvesteringerne

i virksomheder i 2009 er steget med mellem

4,5 og 6,5 pct., hvilket er bemærkelsesværdigt

i lyset af det historiske fald i bNP på knap fem pct.

i 2009 39 .

Det er gode nyheder, at krisen ikke har betydet

en reduktion i virksomhedernes investeringer i

viden og fornyelse. Men det er ikke givet, at investeringerne

vil blive placeret i Danmark. fra et

samfundsmæssigt perspektiv er det afgørende, at

Danmark kan levere de rammebetingelser, som

kan være med til at fastholde virksomhedernes

investeringer i Danmark og gerne tiltrække yderligere

investeringer fra udlandet.

En DI-undersøgelse fra 2008 viser, at knap 50

pct. af virksomhederne med forsknings- og udviklingsaktiviteter

forventer, at forskning og


SIDe 101 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

udvikling i udlandet vil udgøre en større del af

deres forsknings- og udviklingsaktiviteter over

de kommende fem år. Det er i høj grad de store,

forskningstunge virksomheder, der rykker videnarbejdspladser

til udlandet.

Der er flere årsager til, at virksomhederne placerer

deres forsknings- og udviklingsaktiviteter

i udlandet. Markedsnærhed, pris og nærhed til

produktion spiller alle en rolle, men også adgangen

til kvalificeret arbejdskraft og stærke offentlige

forskningsmiljøer er vigtige for virksomhedens

placering af forsknings- og udviklingsaktiviteter 40 .

Offentlig forskning af høj kvalitet og på fagområder

der er interessante for virksomhederne er en

central faktor for fastholdelse og tiltrækning af

private investeringer i forskning og udvikling.

blandt de 50 mest forsknings- og udviklingstunge

virksomheder i DI’s undersøgelse, angiver mere

end 80 pct. af virksomhederne, at mere relevant

offentlig forskning det vil sige særligt teknisk videnskab,

natur- og sundhedsvidenskab samt organisation

og ledelse ville få dem til at investere

mere i forskning og udvikling i Danmark.

Virksomhedernes prioritering

af hovedområderne

Samfundsvidenskab

13 pct.

Jordbrug og veterinærvidenskab

7 pct.

Sundhedsvidenskab

9 pct.

Humaniora 1 pct.

Naturvidenskab

23 pct.

Teknisk videnskab

47 pct.

≤ Kilde : DI's spørgepanel. Survey blandt 300 medlemsvirksomheder,

2008

40

Danmark tilbage på vidensporet, DI 2008.

41

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 2010, Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

DI ANALYSe

PrIorIterIng meD væKst for øje

fremadrettet bør offentlige forskningsinvesteringer

have et klart fokus og investeres i en række

forskningsflagskibe med generering af vækst og

gearing af private investeringer for øje.

Prioriterede investeringer i offentlig forskning

bør ske ud fra tre overordnede kriterier :

— at der er en klar samfundsmæssig udfordring

at imødekomme og/eller samfundsmæssig gevinst

at opnå ved at satse massivt forskningsmæssigt

på fagområdet.

— at der er et klart erhvervsmæssigt potentiale,

således at resultaterne kan medvirke til

at styrke forskning, udvikling, innovation og

vækst i erhvervslivet i Danmark.

— at der er forskningsmæssig basis for den massive

oprustning på et eller flere af de danske

universiteter.

Der er et behov for at understøtte samspillet mellem

virksomheder og vidensinstitutionerne med

mere relevant forskning. Dette understreges af, at

samspil med vidensinstitutionerne ikke mindst

universiteterne har en positiv effekt på virksomhedens

produktivitet.

De forsknings- og udviklingsaktive virksomheder,

der samarbejder med offentlige vidensinstitutioner

(universiteter, sygehuse, forskningsinstitutioner),

har gennemsnitlig 15 pct. højere

produktivitet per medarbejder end øvrige f&Uaktive

virksomheder 41 .

I dag er det 14 pct. af de innovative virksomheder,

der har samarbejde med offentlige videninstitutioner.

Der ligger således et betydeligt potentiale i

at styrke samspillet mellem virksomheder og universiteter.

Men man kan vanskeligt samarbejde,

hvis der ikke er noget at samarbejde om. Et af

redskaberne til større offentlig-privat forskningssamarbejde

er derfor mere offentlig forskning af

international klasse inden for de hovedområder,

hvor virksomhederne har størst interesse.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 102

PatENtrEttIgHEDEr

En effektiv regulering af beskyttelsen af virksomhedernes

intellektuelle ejendomsrettigheder

(IP) som især patenter, varemærker, designs og

ophavsrettigheder er en helt afgørende forudsætning

for danske virksomheders investeringer i

forsknings- og udviklingsaktiviteter. Et moderne

og tidssvarende IP-system er med til at sikre, at

virksomhedernes innovation udmøntes i produkter

og services på markedet og bidrager dermed

væsentligt til et konkurrencedygtigt og dynamisk

dansk erhvervsliv, der skaber langsigtet vækst og

arbejdspladser med høj værditilvækst.

IP er grundlæggende vigtig for samfundsøkonomien,

da virksomhederne ved at opnå eneret i en

begrænset årrække får øget incitament til at investere

mere i forskning og udvikling, brand-navne,

designs mv., når disse kan søges, opnås og håndhæves

billigt og effektivt.

både regeringen og EU-kommissionen anerkender

betydningen af IP for økonomien og samfundet.

Virksomheder, brancher og industrier

der i høj grad beror på IP-beskyttelse, udgør en

væsentlig del af arbejdspladser, skatteindtægter,

produktion og konkurrenceevne i EU.

Det er vigtigt, at holde sig for øje, at virksomhederne

i forskellige kontekster og på forskellige

udviklingstrin kan have vidt forskellige beskyttelsesbehov.

Det er derfor helt centralt, at der findes

smidige, individuelle og fleksible løsninger for

virksomhederne mht. beskyttelse af deres IP i

Danmark og/eller internationalt.

Opnåelse af IP skal være så nemt, billigt og effektivt

som muligt samtidig med, at kvaliteten af de

registrerede rettigheder opretholdes. Desuden er

det afgørende med en effektiv myndighedshåndhævelse

af de immaterielle rettigheder både i

Danmark og i EU og resten af verden.

Det euroPæIsKe PAtentsystem

Især på patentområdet er der store potentialer for

besparelser. Det har igennem mange år været et

stort ønske blandt europæiske virksomheder at få

et effektivt, billigt og konkurrencedygtigt europæisk

patentsystem. Således har undersøgelser vist,

at det i dag er ca. fem gange så dyrt at udtage et

patent i Europa i forhold til USa og japan. Denne

forskel skyldes primært, at en patentansøgning i

Europa skal oversættes til alle nationale sprog for

at opnå en samlet europæisk patentbeskyttelse.

Disse ekstraomkostninger har stor betydning

for de europæiske virksomheders internationale

konkurrenceevne og betyder samtidig, at mange,

særlig mindre og mellemstore virksomheder, helt

undlader at ansøge om europæiske patenter.

Herudover har det i stigende grad været et problem

for europæiske virksomheder, at der ikke

findes en samlet europæisk domstol, som kan

håndhæve patentrettigheder i alle de europæiske

lande. Som systemet er i dag, skal en virksomhed,

der får sine patentrettigheder krænket, således

anlægge retssag i hvert enkelt af de europæiske

lande, hvor krænkelsen foregår.

Det nuværende system forringer europæisk innovationslyst

og er derfor en hæmsko for europæiske

virksomheder. Det bør derfor have høj prioritet,

at finde en samlet EU-løsning, ved at gøre

det muligt at udtage et fælles EU-patent, etablere

en europæisk patentdomstol, så det gøres lettere

at håndhæve patentrettighederne, og reducere

antallet af processprog i patentsystemet til maksimalt

tre sprog, hvorved virksomhedernes omkostninger

til at søge og håndhæve patentrettigheder

holdes nede.

Muligheden for at udtage et fælles EU-patent,

som automatisk gælder i hele EU, vil virkelig være

et banebrydende tiltag, der kan måles. Det vil give

erhvervslivet bedre muligheder for at udnytte

forskningsresultater og derigennem fremme innovation

og kreativitet.

Et velfungerende EU-patentsystem sender desuden

et markant signal om, at EU har den politiske

vilje til at skabe et velfungerende indre marked

for viden.

PIrAtKoPIerIng og vAremærKeforfAlsKnIng

I forbindelse med beskyttelse af virksomhedernes

intellektuelle ejendomsrettigheder er det

centralt at dæmme op for den voksende globale

piratkopiering og varemærkeforfalskning. OEcD

har anslået, at handlen med piratkopierede og

varemærkeforfalskede produkter tegner sig for

fem til syv pct. af verdenshandlen et tal, der er

stadigt stigende. ligeledes viser en undersøgelse


SIDe 103 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

fra Patent- og Varemærkestyrelsen, at hver anden

af de adspurgte danske virksomheder angribes af

piratkopister.

traditionelt har den ulovlige kopiering været

koncentreret om dyre mærkevarer som f.eks. ure

og tasker. Der er imidlertid sket en markant udvidelse

af området for produkter, der kopieres. Således

kopieres i dag alle typer industriprodukter,

herunder almindelige dagligdagsprodukter som

medicin, vaskepulver, legetøj mv.

DI ANALYSe

Der er behov for en forstærket indsats over for piratkopiering

af produkter. Derfor opfordres der til

løbende politisk pres i EU samt effektive bekæmpelsesmekanismer

ved EU’s toldmure, således at,

problemet med piratkopiering kan imødegås effektivt,

inden varerne kommer ind på det indre

marked.


105 INDLeDNING

105 PRoDUKTIVITeTSVÆKST DRIVeR SAMfUNDS UDVIKLINGeN

108 LeDeLSe PÅVIRKeR PRoDUKTIVITeTeN

110 INNoVATIoN oG PRoDUKTIVITeT : HVAD GØR VIRKSoMHeDeRNe ?

111 INDDRAGeLSe Af eKSTeRN VIDeN PÅVIRKeR PRoDUKTIVITeTeN

113 ADMINISTRATIVe bINDINGeR foR VÆKST

114 STYRKeT IVÆRKSÆTTeRI


SIDe 105

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

INNoVATIV oG PRoDUKTIV

ANVeNDeLSe Af ReSSoURCeRNe

INDlEDNINg

De forudgående kapitler har illustreret betydningen

af rammevilkår, der stiller de nødvendige

ressourcer til rådighed for vækst : kompetent arbejdskraft,

offentlige og private investeringer

samt forskning og omsætning heraf til innovation

i virksomhederne.

Her i kapitel 7 ser vi nærmere på veje til en samlet

mere innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne.

Produktivitet og innovation i praksis handler dog

ofte om at lade sig inspirere af andre og søge det

bedste. kapitlet gennemgår derfor virksomhedernes

aktuelle ledelsesfokus, virksomhedernes

arbejde med produktivitet og innovation samt betydningen

af en god rådgivningsindsats.

Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag

Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct.

Pct.

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

1974 1979

1988 1993

2001 2003

1967 2009

19671973

1980 1987

1994 2000

2004 2009

PrODUktIVItEtSVækSt

DrIVEr SaMfUNDS-

UDVIklINgEN

Det er alene via øget produktivitet, at de seneste

mere end 40 års økonomiske vækst er fremkommet.

Produktiviteten er i gennemsnit vokset med

2,4 pct. om året, mens der i 2009 ikke blev arbejdet

flere timer end i 1966.

Siden 1966 er beskæftigelsen steget med næsten

515.000 personer, men samtidig er den årlige arbejdstid

blevet reduceret. antallet af præsterede

arbejdstimer var i 2009 knap syv pct. lavere end i

1966. forskellen på velfærdssamfundet anno 2010

og anno 1966 skyldes således alene forskellen i

produktiviteten.

De største produktivitetsfremgange fandt sted i

starten af perioden, men har ellers været konstant

aftagende gennem hele perioden.

<

Præsterede timer

Produktivitet

Kilde : Danmarks Statistik


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 106

Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager

Markedsmæssig økonomi i alt

Gennemsnitlig årlig vækst i pct.

5

4

3

2

1

0

1966 1979

1980 1993

1994 2007

flere veje tIl ProDuKtIvItetsvæKst

fra 1967 til 2007 er arbejdsproduktiviteten i den

markedsmæssige del af økonomien i gennemsnit

vokset med 2,8 pct. om året. Halvdelen af væksten

i produktiviteten fra 1966 til 2007 kan forklares

med totalfaktorproduktiviteten.

totalfaktorproduktiviteten (tfP) vedrører innovation

(udvikling af nyere og smartere produkter),

tekniske fremskridt samt en bedre tilrettelæggelse

af arbejdet (ledelse).

Vækstbidraget fra innovation, teknologi og organisering

af arbejdet mv. har været aftagende i løbet

af perioden, og i løbet af de sidste 10 år har det

været forholdsvis begrænset.

1966 2007

Innovation, teknologiske fremskridt og organisering

bidrager mindre til produktivitetsvæksten

Årlig vækst (pct.), 5 års glidende gennemsnit

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

’71 ’73

’75

’77

’79

’81

’83

’85

’87

’89

’91

’93

’95

’97

’99

’01

’03

’05

’07

<

Totalfaktorproduktivitet

Arbejdskraftkvalitet

Anden kapitalintensitet

It-kapitalintensitet

Kilde : Danmarks Statistik

tfP vedrører ikke de fysiske produktionsfaktorer

som maskiner, It og arbejdskraft. øget kapitalindsats

og bedre uddannelse af arbejdsstyrken

kan forklare den anden halvdel af produktivitetsfremgangen.

Udvidelsen og forbedringen af kapitalapparatet

har siden 1966 bidraget med at øge produktiviteten

med 1,3 pct. i gennemsnit pr. år.

I begyndelsen af perioden var det primært investeringer

i maskiner, transportmidler, bygninger

mv., der gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet.

Men fra 1994 til 2007 har investeringerne

i nye maskiner, transportmidler og bygninger

slet ikke bidraget til, at løfte de danske virksom-

<

Anmærkning : Kun produktivitetsvækst

for den markedsmæssige

del af økonomien.

Kilde : Danmarks Statistik


SIDe 107 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Årlig produktivitetsvækst som følge af øgede investeringer

i IT-kapital

Pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

ʼ67 ʼ69 ʼ71 ʼ73 ʼ75 ʼ77 ʼ79 ʼ81 ʼ83 ʼ85 ʼ87 ʼ89 ʼ91 ʼ93 ʼ95 ʼ97 ʼ99 ʼ01 ʼ03 ʼ05 ʼ07

heders produktivitet, hvilket indikerer, at der er

blevet investeret for lidt.

It-investeringer i form af ny software samt informations-

og kommunikationsudstyr, har siden

midten af 1970’erne år-for-år bidraget væsentligt

til væksten i arbejdsproduktiviteten.

Siden 1980 har It-kapitalintensiteten bidraget

mere til produktivitetsvæksten, end investeringer

i det øvrige kapitalapparat (maskiner, transportmidler

mv.).

arbejdskraftkvaliteten (de beskæftigedes uddannelsesniveau)

har bidraget til en årlig gennemsnitlig

stigning i produktiviteten på 0,2 procentpoint.

Effekten har dog været størst i starten af

perioden, og aftagende mod næsten ubetydelige

bidrag i de seneste år.

Alle BrAncher sKAl øge ProDuKtIvIteten

Danmark har fra 1998 til 2008 haft en meget svag

produktivitetsvækst, ikke bare i et historisk perspektiv,

men også i en international sammenligning

(som illustreret i kapitel 1). I løbet af de seneste

10 år er det kun Spanien og Italien, der har haft

en svagere produktivitetsvækst end i Danmark.

<

Anmærkning : Kun den markedsmæssige

del af økonomien.

Kilde : Danmarks Statistik

DI ANALYSe

Den lave produktivitetsvækst er bredt funderet. I

næsten alle dele af erhvervslivet, har den danske

produktivitetsudvikling haltet efter produktivitetsudviklingen

i udlandet de seneste 10 15 år.

I perioden fra 1995 til 2005 var den danske produktivitetsfremgang

blot halv så stor som i udlandet.

Nogle brancher har en højere produktivitetsudvikling

end andre både i Danmark og udlandet.

Men selv om nogle brancher er mere produktive

end andre, er det kun 15 pct. af produktivitetsforskellen

i forhold til udlandet, der kan forklares

ved forskelle i branchestrukturerne.

forestillede man sig, at udlandet havde den samme

branchesammensætning som i Danmark,

ville den danske produktivitetsudvikling fortsat

ligge helt i bund.

kun i ganske få brancher har danske virksomheder

været i stand til at hæve produktiviteten i

samme tempo som i udlandet. kun i tre brancher

råstofudvinding, træindustri, kemisk industri

(medicinalindustri) og søtransport har produktivitetsudviklingen

være større end i udlandet.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 108

Produktivitetsudvikling fordelt på brancher

Gennemtsnitlig årlig ændring, 1995 2005

Fremstilling af elektrisk og optisk udstyr

Energi-, gas- og vandforsyning

Transportmiddelindustri

Transport, port og tele

Tekstil- og læderindustri

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Glas- og betonindustri

Maskinindustri

Træindustri

Kemisk-, medicinal- og plastindustri

Detail- og engroshandel

Papirindustri og trykkerier

Anden fremstillingsindustri

Metalindustri

Føde-, drikke- og tobaksindustri

Offentlige og personlige tjenester

Hoteller og restauranter

Finansiering, forsikring og erhvervsservice

Bygge og anlæg

Råstofudvinding

alle brancher skal således have fokus på øget produktivitet

gennem :

— Optimal anvendelse af kompetent arbejdskraft

(jf. kapitel 4)

— rentable investeringer i det nyeste udstyr

(jf. kapitel 5)

— Udnyttelse af ny eller tilstedeværende viden

og teknologi (jf. kapitel 6)

— samt en stærk ledelse med fokus på innovation

og udvikling.

lEDElSE PÅVIrkEr

PrODUktIVItEtEN

Danske virksomheder og den offentlige sektor

har som ledelsesudfordring at sikre, at deres organisation

drives så effektivt som muligt med henblik

på at nå strategiske og forretningsmæssige

mål. for private virksomheders vedkommende

-4 -2 0 2 4 6 8 10

Pct.

<

Udland

Danmark

Anmærkning : Udlandet er samvejet

i forhold til landets vægt i

den effektive kronekurs.

Kilde : EU-Klems, Danmarks

Nationalbank og DI-beregninger

drejer det sig om ledelsesmæssigt at anvende

de kompetencer, der er nødvendige for at skabe

overskud på bundlinjen på en så effektiv måde

som overhovedet muligt. Og for de offentlige institutioners

vedkommende handler det om at anvende

kompetencerne på en så effektiv måde, at

der leveres mere og bedre service til borgerne for

færrest mulige midler for herved at holde det offentlige

udgiftsniveau nede.

leDelsens leDelsesrum

Hvad skal der til for at anvende eksisterende kompetencer

og den mangfoldighed af kompetencer,

der er nødvendig for, at danske virksomheder

skaber vækst, og der leveres mere for pengene i

den offentlige sektor ?

Set med ledelsesbriller er der behov for i højere

grad, virksomhed som offentlig institution, at påvirke,

udfordre og udnytte de handlemuligheder,

som ligger i ledelsesrummet.


SIDe 109 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

ledelsesrummet er som udgangspunkt defineret

dels ved ledelsesretten og -pligten 42 , og dels ved

en række rammer inden for hvilke, ledere kan

udøve ledelse i jobbet. De formelle rammer og en

række lokale forhold, som f.eks. den enkelte virksomhed/institutions

værdier, normer og rutiner

angiver grænserne for ledelsens muligheder for

at udøve ledelse. Det kan lidt forenklet illustreres

således :

Ledelsesrummet med angivelse

af udvalgte rammevilkår

International og

national lovgivning og

kommunale politikker

og styringsprincipper

Lokale og individuelle

aftaler

Kollektive overenskomster

og kollektive

aftaler såsom Hovedaftalen

og Samarbejdsaftalen

Lokale værdier,

normer og rutiner

og tendenser i

samfundet

rammerne er lidt forskellige i henholdsvis det

private og det offentlige, men fælles er, at der i

begge sektorer er mulighed for at påvirke rammerne

f.eks. ved at debattere valgte styringsprincippers

effekt på effektiviteten og udnyttelse af

ressourcerne. Og tilsvarende vil ledelsen altid

have mulighed for at udfordre rammerne ved

f.eks. at udvikle nye innovative løsninger, som

udkonkurrerer mindre effektive opgaveløsninger,

procedurer, systemer, arbejdsgange og rutiner.

I de kommende år vil ledelser både i det offentlige

og private skulle have fokus på at udfylde ledelsesrummet

på nye måder, når de eksisterende og

de fremtidige knappe kompetencer skal anvendes

mere effektivt og innovativt.

42 I sin klassiske form defineres ledelsesretten ved princippet om arbejdsgiverens ret til at bestemme hvem, som skal udføre

hvad, samt hvor, hvordan og hvornår. Retten slås allerede fast i Hovedaftalen mellem DA og LO, og med retten til at lede

følger også en pligt til at tage ledelsesansvaret alvorligt og fylde rollen ud.

DI ANALYSe

KAmPen om ArBejDsKrAft

Virksomheder og offentlige institutioner vil i de

kommende år opleve en demografisk udfordring i

form af et lavere arbejdsudbud på grund af de store

årgange, der går på pension og de små årgange,

der træder ind på arbejdsmarkedet, jf. kapitel 4.

Der er derfor behov for, at private virksomheder

og offentlige institutioner bereder sig på den øgede

konkurrence om kvalificeret arbejdskraft, som

vil tage til inden for få år.

ledelsesmæssigt skal der ikke bare satses på at

tiltrække og rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

De kompetencer, der er til stede blandt de nuværende

og kommende medarbejdere, skal også anvendes

og ledes så effektivt og motiverende som

muligt.

frA homogenItet tIl mAngfolDIgheD

Virksomheder og offentlige institutioner skal

i fremtiden have en mangfoldig medarbejdergruppe.

både fordi forskellighed i kompetencer

skaber grobund for at skabe ny viden og udvikle

nye ideer. Og fordi forskellige medarbejdere giver

adgang til nye og forskellige netværk og markeder,

som igen åbner op for ny viden og eventuelt markedsandele.

Mangfoldighed må med andre ord afløse de homogene

arbejdspladser, som let resulterer i vanetænkning

og snævre selvforståelser, der ikke åbner

op for den viden og de kompetencer, som er

nødvendige for at være attraktiv for de dygtigste

og for at overleve i en situation med knaphed på

kompetencer.

for ikke at mangle arbejdskraft skal virksomhederne

kunne rumme mange forskellige grupper ;

de unge, de ældre som har været på arbejdspladsen

i mange år, danskere med anden kulturel baggrund,

udenlandske medarbejdere og forskellige

grupper i skånestillinger.

Det er ledelsens opgave at tænke bredt og være

inkluderende i sin ledelsestilgang. Dels ved at se

alle kompetencer som en ressource, som er betydningsfuld

for de opgaver, der skal løses. Og dels

ved at skabe rammerne for innovative teammiljøer,

hvor alles kompetencer kommer i spil. Her-


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 110

ved skal ledelsen kunne udfordre ledelsesrummet

med hensyn til de værdier og normer, der er for

samarbejde og anvendelse af kompetencer.

frA hIerArKI tIl netværK

Hierarkier fylder fortsat godt op i både den offentlige

og private sektor. Den traditionelle topdown

styring, som egnede sig til den tid, hvor der

var fuldt overblik over alle indsatser og sektorer,

der løste forskellige typer af opgaver, er afløst af et

landskab med mange aktører fra forskellige sektorer

og brancher, der i fællesskab har ansvaret for

at udføre bestemte dele af en fælles indsats.

Samtidig skal opgaver både i det offentlige og det

private løses under stigende pres i form af højere

hastighed, øget kompleksitet og stigende konkurrencepres.

ledelser skal kunne skabe fleksible organisationer

med interne og eksterne netværksbaserede

opgaveløsninger inden for rammerne af

de eksisterende pyramideorganisationer.

ledelser skal derfor både kunne skabe dynamik

og smidighed og samtidig skabe stabilitet i form af

klare rammer og retningslinjer og fastholde nogle

velkendte rutiner, idet det skaber en nødvendig

tryghed. Netværksledelse vil derfor i de kommende

år skulle udfordre nogle af de systemer og

procedurer, som der over tid har fulgt med pyramideorganiseringen

og som har skabt ineffektivitet

og manglende anvendelse af alle kompetencer.

INNOVatION Og

PrODUktIVItEt : HVaD gør

VIrkSOMHEDErNE ?

Indsatsen for øget innovation starter i de fleste

virksomheder med, at ledelsen gør innovation til

en del af sin strategi.

De fleste virksomheder der arbejder med innovation

erfarer, at det som regel er blandt deres medarbejdere,

de får de fleste af de ideer, der ender

som nye produkter. Derfor er ledelsens indsats

for at fremme innovation meget væsentlig, ikke

mindst når det gælder om at fremme videndeling

om kundernes behov.

ProDuKtIvItet gIver frIheD og råstyrKe

Undersøgelser fra DI viser, at stort set alle virksomheder

arbejder på at få en bedre produktivitet,

og at forbedringer af produktivitet regnes som

et strategisk indsatsområde.

Når produktiviteten øges i en virksomhed bliver

det muligt, at udføre flere opgaver med de samme

ressourcer. Strategisk giver det virksomheden

bedre kort på hånden, fordi den har mere frihed

til at stille sine ressourcer op og rykke rundt på

dem, som den vil. for eksempel ved at bruge dem

til at styrke fremdriften i forretningen eller til at

styrke sin markedsposition.

Det er en hovedtendens i virksomhedernes arbejde

med produktivitet, at i arbejdet for at løfte

produktiviteten stræber man efter at frigive ressourcer

til at forbedre virksomhedens evne til udvikling

og til at tilpasse sig ændringer på markedet.

På den måde kan de blive endnu bedre til at

reagere på det, kunderne efterspørger.

stort PotentIAle for BeDre

ProDuKtIvItetsvæKst

Der er stort potentiale for forbedring af produktiviteten

i en lang række virksomheder. Det indikerer

tal for de forbedringer, virksomheder har

opnået i deres enhedsomkostninger.

DI’s produktivitetsundersøgelse 2009 viste, at hovedparten

af de virksomheder, der begyndte at

arbejde med lean, opnåede bedre produktivitet.

De bedste formåede at sænke deres enhedsomkostninger

med mere end 25 pct., mens flertallet

har fem pct. forbedring eller mindre. Det peger

på, at virksomhederne kan få langt bedre resultater,

end de gør i dag.

leAn er en foretruKKen metoDe

lean er en måde, danske virksomheder styrker

deres produktivitet på.

Virksomheder der arbejder med lean, er mere

produktive end dem, der ikke gør. Et kendt resultat

er, at lean gør virksomheden i stand til at levere

sine varer og ydelser til kunderne hurtigere,

uden at det går udover kvaliteten.


SIDe 111 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Lean eller Taylor !

Forskellig tilgang til produktivitetsforbedringer

lean kortest mulig tid uden lager

I Lean fokuserer virksomheden på at opfylde

kundernes behov på kortest mulig tid, uden at

have ressourcer bundet i lagre. I Lean forbedres

den samlede produktivitet ved, at der fjernes spild,

der sinker frembringelsen af varen eller ydelsen.

Arbejdsprocesser der ikke tilfører ydelsen eller produktet

værdi (herunder lager, transport og ventetid

mellem processer)reduceres eller fjernes helt.

henry ford & taylor færrest mulige

omkostninger for den enkelte proces

Moderne produktion bygger på den antagelse, at

en ydelse bliver billigst mulig, hvis optimering sker

i hver enkelt arbejdsproces. Det er nødvendigt

med en afvejning af, hvor optimale betingelser

den enkelte arbejdsproces kan få ud af en samlet

vurdering af de totale omkostninger. En række

omkostninger betragtes som faste med begrænset

mulighed for ændring, uden at det påvirker virksomhedens

evne til at levere.

DI har undersøgt betydningen af lean for virksomhedens

driftsøkonomi i gentagne undersøgelser.

resultaterne er klare : Der er højere vækst i

produktiviteten, når man arbejder med lean, end

Lean hhv. ikke-Lean virksomheders

vækst i produktivitet

Pct.

100

80

60

40

20

0

Ikke Lean

≤ Over 10 pct.

Under 10 pct.

Kilde : DI’s produktivitetsundersøgelse 2010

Lean

DI ANALYSe

når man ikke gør. Dobbelt så mange leanvirksomheder

har over 10 pct. vækst i produktiviteten

ift. ikke-lean virksomheder.

Det er et vigtigt resultat. trods de generelt vanskelige

rammevilkår for at skabe produktivitet,

er der gennem lean mulighed for god produktivitetsudvikling

i den enkelte virksomhed.

Udover højere produktivitet viser DI-undersøgelser,

at lean-virksomhederne har bedre likviditetsudvikling.

leDelsesInDsAtsen er AfgørenDe

for leAn succes

Danske virksomheder overlader det ikke til tilfældigheder,

når de skal indføre lean. for en række

virksomheder har især topledelsens indsats vist

sig at have stor betydning for at få succes med

lean.

Det er vigtigt, at topledelsen har skabt en forståelse

for vigtigheden af lean for at kunne opnå de

fordele, der følger af at implementere lean. Samtidig

bearbejdes mentale barrierer og kultur som

modvirker lean, og man anerkender de forbedringer,

der bliver opnået. Det er vigtigt, at topledelsen

følger processen med at indføre lean tæt,

og kommunikerer om fremdriften med lean til

resten af virksomheden.

Udover topledelsens direkte indsats gør virksomhederne

en stor indsats for at inddrage medarbejdere,

uddanne og informere dem. Virksomhedernes

arbejde med at skaffe sig produktivitet

gennem lean er omfattende, men giver markante

resultater, der kan mærkes på bundlinjen.

INDDragElSE af

EkStErN VIDEN PÅVIrkEr

PrODUktIVItEtEN

Viden er vejen til øget produktivitet og vækst.

Vel og mærke, når viden kommer ud og bliver

anvendt i praksis i virksomhederne eller i det offentlige.

Det kan bl.a. ske gennem investeringer i it og

bedre brug heraf, tekniske fremskridt, mere innovation

og viden i vores produkter, processer og

services samt bedre organisering af arbejdet.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 112

Mange virksomheder nedsætter arbejdsgrupper

mv., der søger at frembringe ny viden og nye løsninger,

men her kan både private virksomheder

og det offentlige ofte drage nytte af, at trække ressourcer

ind i form af eksterne rådgivere og konsulenter,

der har kompetencer på områder, som

virksomhederne og det offentlige ikke selv råder

over.

Brugen Af eKsterne råDgIvere

hAr PosItIve effeKter

for både private virksomheder og offentlige institutioner

gælder det, at brugen af eksterne rådgivere

gør, at man kan fokusere på sine kerneydelser

og lade eksterne professionelle bidrage til videreudvikling

der, hvor man selv mangler kompetencerne.

f.eks. når det gælder det videre arbejde med innovation

og udvikling af produkter, kan inddragelse

af eksterne rådgivere være en vigtig kilde

til at indhente ny viden og bidrage til at omsætte

denne viden, så virksomhederne kan anvende

den i praksis.

DI’s seneste undersøgelse af de mindre og mellemstore

virksomheders (MMV) innovationsbehov

43 viser, at virksomhedernes største udfordringer

for øget innovation er mangel på gode ideer,

tid, kapital og kompetencer. Her kan inddragelse

af eksterne rådgivere med lignende erfaringer fra

tilsvarende projekter bidrage til at bringe virksomheden

videre i innovationsprocessen.

Værdien af rådgivning til iværksættere og mindre

virksomheder er bl.a. dokumenteret i en omfattende

analyse af 1.200 iværksættere, som Erhvervs-

og byggestyrelsen står bag 44 . Heri fremgår

det, at rådgivning fra private rådgivere signifikant

øger overlevelsesraten for nye virksomheder, ligesom

det påvises, at virksomheder der har fået rådgivning,

skaber flere job og har højere omsætning

end virksomheder, der ikke har modtaget rådgivning

før eller kort efter deres opstart. Der kan derfor

være store fordele i at indtænke eksterne rådgivere

i den offentlige rådgivningsindsats for både

iværksættere og mere etablerede virksomheder.

43

DI Indsigt, MMV’erne skal øge innovationen, januar 2010.

44

AKF, Evaluating the Effect of Soft Business Support to Entrepreneurs in North Jutland, december 2009.

45

MCA, The Value of Consulting. An analysis of the tangible benefits of using management consultancy, March 2010.

at rådgivning kan være en ganske rentabel investering

er dokumenteret i udenlandske undersøgelser.

f.eks. dokumenterer en engelsk

undersøgelse 45 , der omhandler over 1.800 konsulentprojekter,

at kunderne i gennemsnit får seks

gange værdien igen af deres omkostninger til eksterne

konsulenter.

Den offentlige sektor bør også, på en helt anden

måde end hidtil, indtænke muligheden for at

inddrage eksterne rådgivere i at nytænke den offentlige

opgaveløsning. Private videnrådgivere

kan f.eks. medvirke til bedre opgaveløsning gennem

rådgivning om, hvordan procedurer og den

offentlige service kan effektiviseres og forbedres.

Det kan bl.a. ske gennem erfaringer fra private

virksomheder eller andre offentlige institutioner

med f.eks. lean, digitalisering, velfærdsteknologiske

løsninger, energieffektiviseringer, nedsættelse

af sygefravær mv.

Mest sundhed for pengene ved

nyt sygehusbyggeri

Ved bygning af nye hospitaler er det afgørende, at

byggeri, ny teknologi og sygehusdrift sammentænkes,

så man får mest sundhed for pengene. Det var

ledetråden for det nye sygehus, der planlægges i

Drammen, Norge. Her har konsulentvirksomheden

COWI i samarbejde med over 40 forskellige grupper

af personale, læger og patienter skabt nye sammenhænge

mellem sygehusbyggeri og teknologi.

Det er lykkedes at designe et effektivt og moderne

sygehusbyggeri på 30 pct. færre m 2, en besparelse

på 40 pct. af investeringsomkostningerne og en

reduktion af de årlige driftsomkostninger på 11 pct.

Planlægningen bygger på robotteknologi, automatiske

transportsystemer, elektronisk nytænkning og

energirigtige løsninger.

Sammentænkning af teknologi og byggeri betyder,

at det nye sygehus i Drammen kan tage 16 pct. flere

patienter end det nuværende sygehus med 15 pct.

færre medarbejdere.


SIDe 113 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

aDMINIStratIVE bINDINgEr

fOr VækSt

I 2009 brugte erhvervslivet tid svarende til 24 mia.

kr. på lovpligtige indberetninger til danske offentlige

myndigheder eller EU. De mange lovpligtige

indberetninger tvinger virksomhederne til, at

bruge produktiv arbejdstid på at udfylde blanketter

og formularer.

Mere end hver fjerde af DI’s mindre eller mellemstore

medlemsvirksomheder bruger mere end 10

pct. af deres tid på at leve op til krav om lovpligtig

indberetning.

Virksomhederne bruger tid på

indberetninger

Andel af virksomheder, pct.

35

30

25

20

15

10

5

0

20 pct.

6 10 pct. 16 20 pct.

Ved ikke

≤ note : Hvor meget af din og dine medarbejderes samlede

arbejdstid vil du vurdere bliver brugt på opgaver som følge af

lovpligtig indberetning til offentlige myndigheder?

Kilde : DI’s MMV-panel 2010. Survey blandt 210 medlemsvirksomheder

reduktion af erhvervslivets administrative byrder

udgør således et stort potentiale for at frigøre

ressourcer i erhvervslivet til en mere produktiv

anvendelse af arbejdstiden og fremmelse af den

danske konkurrenceevne. for hver krone de administrative

byrder reduceres, forbedres den danske

konkurrenceevne tilsvarende.

en to-strenget strAtegI

regeringen har siden 2001 foreløbig reduceret

de administrative byrder med 20 pct. fra 30 mia.

kr. til 24 mia kr. På trods af dette oplever mange

virksomheder stadig, at de ikke kan mærke reduktionen

i byrderne. arbejdet med at reducere

de lovpligtige indberetninger skal derfor fortsæt-

DI ANALYSe

tes gennem en ny ambitiøs målsætning frem mod

2020. Målsætningen skal ligesom tidligere tage sit

afsæt i kvantitative målinger af den samlede tid,

virksomheder bruger på at leve op til lovpligtige

indberetninger.

Målingerne er ikke kun nødvendige for, at byrderne

kan opgøres og dermed reduceres. De har

også en disciplinerende effekt overfor politikere

og embedsmænd i forhold til de administrative

konsekvenser for virksomhederne, den kommende

lovgivning måtte have. Hertil kommer, at de

kvantitative målinger gør det muligt at sammenligne

indsatsen for regelforenkling på tværs af

myndigheder og lande, samt at målbar nedbringelse

af administrative byrder kan sætte fokus på

at frigøre ressourcer i de offentlige myndigheder,

som forvalter og administrerer lovgivningen.

En rent kvantitativ reduktion af byrderne er ikke

nødvendigvis lig med, at virksomhedernes frustrationer

over byrderne bliver reduceret tilsvarende.

Der er derfor behov for, at den kvantitative

målsætning suppleres med en indsats mod de

byrder, som virksomhederne oplever som særlig

frustrerende. Dette arbejde skal fortsættes gennem

regeringens såkaldte byrdejægerprojekter.

byrdejægerne er embedsmænd, som besøger

virksomheder for at få en direkte oplevelse af de

administrative forpligtigelser hos virksomhederne.

Udover at fjerne deciderede irritationsbyrder,

kan byrdejægerne identificere uhensigtsmæssige

arbejdsgange, som de kvantitative målinger ikke

fanger. Det kan for eksempel være omkring kontrol

af virksomhederne, hvor der er behov for en

ændring i hele kulturen fra kontrol og mistænkeliggørelse

til samarbejde og service.

Endelig kan det nævnes, at den hidtidige indsats

er gået helt udenom kommunerne. Det vil derfor

være naturligt fremadrettet også at se på, hvordan

kommunerne kan bidrage med at lette de administrative

byrder for virksomhederne.

lovpligtige indberetninger fra en offentlig institution

til en anden bør ligeledes ses efter, da disse

kan medføre unødige byrder internt i den offentlige

sektor som i sidste ende, leder til tab af produktiv

arbejdskraft og øgede finansieringsudgifter

for den private sektor.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 114

StyrkEt IVærkSættErI

En væsentlig kilde til Danmarks fremtidige vækst

og velstand skal findes i underskoven af nyetablerede

virksomheder. Det er derfor vigtigt, at vi

har en stærk underskov af iværksættere, der hele

tiden prøver nye idéer og muligheder af.

Iværksættere bidrager til nye arbejdspladser, innovation

og øget produktivitet, ligesom de med

deres virkelyst er med til at skabe øget innovation

og produktivitet hos de allerede etablerede virksomheder.

Nyetablerede virksomheder (0 3 årige) skabte i

gennemsnit 62.000 arbejdspladser om året i perioden

1995 til 2006, og de har dermed været en

vigtig kilde til beskæftigelsen.

I forhold til antallet af nystartede virksomheder

ligger Danmark i den europæiske elite. Men ser

man på antallet af iværksættere, som kommer ind

i et vækstforløb, så falder Danmark ned i midterfeltet

internationalt set.

Vækstiværksættere har ifølge økonomi- og Erhvervsministeriet

en produktivitet, der er 30 40

pct. højere end gennemsnittet. Det betyder, at

en fordobling af antallet af vækstiværksættere

vil medføre, at vi kan hæve værditilvæksten med

godt 10 mia. kr. svarende til knap 0,5 pct. af bNP.

De seneste par år har iværksætteri fået en stigende

politisk opmærksomhed ikke kun i Danmark,

men i flere OEcD-lande.

Der er behov for en tostrenget strategi i Danmark,

hvor vi både styrker indsatsen overfor iværksætteri

generelt, og samtidig styrker indsatsen overfor

vækstiværksætterne.

Og på en lang række felter kan Danmark forbedre

vilkårene for både iværksættere og vækstiværksættere

markant.

Der er f.eks. behov for at styrke indsatsen i forhold

til bl.a. universiteternes technology transferaktiviteter

for at styrke iværksætternes adgang til

viden, ligesom der er behov for i undervisningssystemet

at styrke undervisernes kompetencer,

46 Familien ejer mindst 50 pct. af virksomheden, og et familiemedlem er direktør.

så de i højere grad kan integrere iværksætteri og

innovation i den eksisterende undervisning bl.a.

ved brug af problemorienteret undervisning.

Ifølge OEcD og regeringens eget Iværksætterindeks

er den væsentligste barriere for vækstiværksættere

i Danmark det høje skattetryk. Særligt de

høje marginalskatter mindsker incitamentet til at

løbe en risiko og gøre en ekstra indsats.

Men også den såkaldte iværksætterskat, der blev

indført med skattereformen ”forårspakke 2.0”,

er problematisk for vækstiværksætterne. Skatten

medfører, at alle investorer der i selskabsform

ejer aktier i en virksomhed, bliver skattepligtig af

fortjenester, hvis ejerandelen af virksomheden er

under 10 pct. Denne nye skat rammer formentlig

utilsigtet iværksættervirksomheder, der er afhængige

af kapital fra bl.a. business angels.

ejersKIfte som vejen tIl ”nye”

væKstvIrKsomheDer

Danmark står overfor et betydeligt antal ejerskifter

i de kommende år. Hvis vi alene ser på generationsskifte

inden for familieejede virksomheder 46 ,

står 21.000 virksomheder overfor et ejerskifte i de

kommende 10 år. Det er bl.a. blandt disse virksomheder,

at vi skal finde fremtidens vækstvirksomheder.

Erfaringerne viser, at iværksættere

ved at overtage en eksisterende virksomhed kan

skyde genvej til vækst og succes.

En østrigsk analyse på baggrund af over 4.000

generationsskiftede virksomheder viser, at disse

virksomheder har større chance for at overleve

end nystartede virksomheder :

— 4 pct. af de generationsskiftede virksomheder

eksisterede ikke fem år efter generationsskiftet.

— 25 pct. af de nystartede virksomheder eksisterede

ikke fem år efter etableringen inden for

samme periode.

Den østrigske undersøgelse tyder på, at personer

der overtager en eksisterende virksomhed, har

større chance for succes end iværksættere, som


SIDe 115 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

starter egen virksomhed. Derfor er det også vigtigt,

at inddrage generationsskifteproblematikken

og virksomhedsoverdragelser i debatten om,

hvorledes vi får flere vækstiværksættere i Danmark.

beregninger fra økonomi- og Erhvervsministeriet

viser, at en styrket indsats alene overfor de

familieejede virksomheder hvor generationsskiftet

sker internt i familien, vil kunne øge væksten

marginalt med knap 100 mio. kr. om året.

Der er en række relativt konkrete muligheder

for at styrke ejerskifterne i Danmark. f.eks. er

DI ANALYSe

en væsentlig udfordring i forbindelse med ejerskifte,

at sælgeren kommer for sent i gang med

forberedelserne af ejerskiftet. Der er derfor behov

for, at styrke informationsindsatsen overfor

ejerlederne, så de tænker ejerskifte ind tidligt i

deres forretningsstrategi. ligeledes kan det i dag

være svært for ejerlederne at overskue hele ejerskifteprocessen

herunder, hvor de kan få adgang

til den nødvendige specialiserede rådgivning. Den

offentlige erhvervsservice skal i den forbindelse

blive bedre til at vejlede og henvise ejerlederne til

rådgivere på området.


117 INDLeDNING

117 SLIDT KoNKURReNCeeVNe oG HØJe oMKoSTNINGeR

121 fReMTIDeNS VÆKSTMARKeDeR

126 DANSKe MULIGHeDeR I GLobALe UDfoRDRINGeR

127 KLIMAPoLITISKe MULIGHeDeR

129 eNeRGIPoLITISKe MULIGHeDeR

131 MILJØPoLITISKe MULIGHeDeR

133 fØDeVARePoLITISKe MULIGHeDeR

134 VeLfÆRDSPoLITISKe MULIGHeDeR


SIDe 117

UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010 DI ANALYSe

GLobALe UDfoRDRINGeR oG MULIGHeDeR

INDlEDNINg

Danmark henter store fordele af den internationale

arbejdsdeling. Op til krisen var 730.000

danskere beskæftiget som følge af en stor dansk

eksport, og samtidig muliggør den store danske

eksport, at danske forbrugere kan importere de

mange udenlandske forbrugsgoder, der er med til

at definere vores velfærdssamfund.

Verden står i dag overfor store udfordringer inden

for klima-, energi-, miljø- og fødevareområdet,

ligesom aldring i den vestlige verden, stor fattigdom

i andre dele af verden og en fortsat urbanisering

stiller store krav til indretningen af vores

samfund.

Men alle disse udfordringer rummer også store

muligheder for Danmark og danske virksomheder,

fordi vi inden for mange af disse felter har

stor viden og erfaring, der kan omsættes til eksportvækst

mange år frem i tiden, hvis vi formår at

udnytte mulighederne. Det handler dette kapitel

om.

Tabt konkurrenceevne 1995 2009

Stigning i arbejdsomkostninger, fremstillingsvirksomheder

Pct.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Udgangspunktet er dog en status på den danske

konkurrenceevne, for enhver markedserobring

skal ske under den præmis, at Danmark er et af

verdens dyreste produktionslande.

SlIDt kONkUrrENcEEVNE Og

HøjE OMkOStNINgEr

Danske virksomheder har de sidste mange år haft

en højere vækst i arbejdsomkostningerne end

gennemsnittet i eurolandene. resultatet er, at

danske virksomheders arbejdsomkostninger fra

1995 til 2009 er øget med 26 procentpoint mere

end arbejdsomkostningerne i eurolandene. Stigningstakten

i de danske arbejdsomkostninger er

dog blevet mere afdæmpet i løbet af krisen, og

der er udsigt til, at stigningen i de danske arbejdsomkostninger

i 2010 kan komme ned på omkring

gennemsnittet for eurolandene. Hermed tegner

der sig for første gang siden 1995 en fastholdelse

eller en lille forbedring af danske virksomheders

lønkonkurrenceevne.

2007


26


2009

<

Danmark

Eurolandene

Kilde : Dansk Arbejdsgiverforenings

Internationale

Lønstatistik


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 118

Stigning i arbejdsomkostninger 1995 2009

Fremstillingsvirksomheder

Norge

Storbritannien

Danmark

Sverige

Finland

Holland

Italien

Belgien

Frankrig

USA

Euro-lande

Tyskland

Japan

Især tyskland, der er Danmarks største samhandelspartner,

har haft en meget afdæmpet udvikling

i arbejdsomkostningerne. I perioden fra 1995

til 2009 er de tyske arbejdsomkostninger steget

med 39 pct. I den samme periode steg arbejdsomkostningerne

for danske fremstillingsvirksomheder

med 73 pct. Den lavere tyske arbejdsomkostningsudvikling

skal ses i lyset af, at tyskland i

Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008

Norge

Danmark

Belgien

Østrig

Sverige

Finland

Holland

Schweiz

Tyskland

Irland

Frankrig

Italien

Storbritannien

USA

Spanien

Japan

Korea

Tjekkiet

Portugal

Polen

Ungarn

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110

Pct.

0 5 10 15 20 25 30 35

Euro pr. time

<

Kilde : Dansk Arbejdsgiverforenings

Internationale Lønstatistik

perioden har haft en meget svag økonomisk udvikling

og høj arbejdsløshed.

Den kraftige stigning i de danske arbejdsomkostninger

har medført, at omkostningsniveauet er

rekordhøjt sammenlignet med andre lande. kun

Norge har højere arbejdsomkostninger pr. time.

<

Kilde : US Bureau of Labor

Statistics


SIDe 119 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Konkurrenceevneudvikling

Udvikling i udlandets arbejdsomkostninger i forhold til danske arbejdsomkostninger, fremstillingsvirksomhed

Indeks 1995 =100

110

105

100

95

90

85

80

1995

1997

1999

2001

2003

Den samlede lønkonkurrenceevne inkl. udviklingen

i kronekursen er ligeledes konstant blevet

forværret gennem de seneste 10 år. forværringen

af lønkonkurrenceevnen i 2008 og 2009 skyldes

især, at kronekursen er steget som en konsekvens

af faldende kurser på dollar, pund, svenske kr.

m.fl.

foruden højere lønstigninger end i udlandet, har

Danmark i løbet af de seneste 10 år oplevet en meget

svagere produktivitetsudvikling i forhold til

udlandet.

Udviklingen i løn og produktivitet betyder, at det

gennem en årrække gradvist er blevet dyrere at

producere i Danmark sammenlignet med andre

lande. Således er de danske enhedslønomkost-

enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed

Årlig ændring i pct.

8

6

4

2

0

-2

-4

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2005

2006

2007

2007

2009

2008

<

Inklusiv valutakursændringer

Eksklusiv valutakursændringer

Kilde : Dansk Arbejdsgiverforening,

International

Lønstatistik og DI-beregninger

<

Danmark

Samlet udland

Euroområdet

DI ANALYSe

ninger i perioden fra 2000 til 2008 i gennemsnit

steget med 2,6 pct. pr. år. Det samlede udland har

derimod i den samme periode kunnet notere et

fald i enhedslønomkostningerne på 0,3 pct. i gennemsnit

pr. år.

Udviklingen i enhedslønomkostningerne betyder

med andre ord, at produktivitetsudviklingen

i Danmark slet ikke har kunnet begrunde den

højere danske lønudvikling. tværtimod har forringelsen

af danske virksomheders konkurrenceevne

været endnu kraftigere, når der også tages

højde for produktivitetsudviklingen i Danmark

sammenlignet med det samlede udland.

Virksomhederne fra Danmarks væsentligste samhandelspartnere,

Sverige, Storbritannien, USa

Kilde : Treparts-Statistikudvalget


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 120

Stigende danske enhedslønomkostninger

Udvikling i enhedslønomkostninger inden for fremstilling siden 2000

New Zealand

Italien

Luxembourg

Spanien

Slovakiet

Norge

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Grækenland

Holland

Frankrig

Finland

Slovakiet

Tyskland

Storbritannien

Sverige

Mexico

Korea

USA

Polen

Japan

-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Pct.

og tyskland, har været meget bedre til at få øget

produktivitet for lønkronerne og har således haft

en mere gunstig udvikling i enhedslønomkostningerne.

forbrugerpriserne i Danmark er i løbet af de sidste

fem år steget mindre end i eurolandene. Sammenholdes

den lavere prisudvikling med den

højere lønstigningstakt, fremgår det tydeligt, at

reallønnen er steget hurtigere i Danmark end i

udlandet.

Den danske realløn er siden 2000 vokset med 1,9

pct. om året. I euroområdet har den tilsvarende

stigning været på 0,8 pct. årligt. ”Prisen” for denne

store danske reallønsfremgang har været en

markant forringelse af lønkonkurrenceevnen.

Danske medarbejdere har i de sidste mange år opnået

betydeligt højere reallønsstigninger, end der

kan begrundes ved produktivitetsstigninger. Siden

2000 er arbejdskraftens produktivitet i Danmark

således steget med gennemsnitligt 0,5 pct.

pr. år, hvilket er markant lavere end de nævnte reallønsstigninger.

Produktiviteten har udviklet sig

<

Kilde : OECD

Reallønsudvikling inden for

fremstilling

Gennemsnitlig årlig vækst 2000 2008

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Danmark

Euroområdet

≤ Kilde : Treparts-Statistikudvalget

Samlet udland

usædvanlig ringe i 2007, 2008 og 2009 med direkte

tilbagegang, men selv hvis man ser bort fra dette,

er produktiviteten steget omkring 0,5 procentpoint

pr. år mindre end reallønningerne. Det bør

dog nævnes, at danske virksomheder har oplevet


SIDe 121 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

en gunstig prisudvikling i de senere år, hvilket betyder,

at produktiviteten målt i løbende priser har

udviklet sig lidt bedre.

På trods af status som et højomkostningsland har

danske virksomheder været i stand til at sælge

deres produkter på eksportmarkederne. gennem

forskning, udvikling og innovation har de

været i stand til, at udvikle unikke produkter, der

har kunnet sælges på trods af højere priser. Men

forringelserne af konkurrenceevnen har svækket

de danske eksportmuligheder. Efter krisen

har vi endnu ikke genvundet den tabte eksport,

bl.a. fordi de dyrere danske varianter nu i stigende

grad fravælges.

frEMtIDENS

VækStMarkEDEr

Det europæiske marked er ubetinget det største

og vigtigste mål for dansk eksport. Og det vil

det også være i mange år fremover. I Europa har

virksomhederne adgang til mange velhavende

forbrugere med nogenlunde de samme forbrugermæssige

præferencer som i Danmark. Derfor

vil Europa også fremadrettet være et stort marked

med mange muligheder.

europas betydning i verdensøkonomien svinder ind

Andel af verdens BNP i købekraftskorrigerede enheder

Pct.

30

25

20

15

10

5

0

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

<

EU

USA

Kina

DI ANALYSe

Men europæisk økonomi taber terræn til blandt

andet kina og USa. Indenfor de næste 10 år forventes

Europa at gå fra at være verdens største

økonomi til den tredjestørste.

næsten Alle eKsPorterer tIl

nærmArKeDerne

generelt har eksporten større og større betydning

for de danske virksomheder - små såvel som

store. Omkring 15 pct. af de mindre og mellemstore

virksomheders (MMV) omsætning findes

på eksportmarkederne. for de større virksomheder

udgør eksporten hele 34 pct. af omsætningen.

Mange af MMV’erne fungerer dog også som underleverandører

til de større, og bidrager dermed

også indirekte til eksporten.

Danske virksomheder eksporterer primært til

kunder i Norden og Vesteuropa. Det gælder især

MMV’erne. Det er fint med eksport til Europa, så

længe der er vækst og efterspørgsel på disse markeder.

Men i disse år oplever stort set alle de europæiske

lande vigende efterspørgsel og stagnerende

vækst. Derfor er der god grund til at forsøge at

supplere eksporten til de traditionelle markeder

ved at kigge efter nye markedsmuligheder på de

internationale markeder.

Anmærkning : Frem til 2014

anvendes tal fra IMF. Udviklingen

efter 2014 er skønsmæssigt

fremskrevet ud fra realvæksten i

BNP. Der antages således ingen

forskydninger som følge af forskellig

udvikling i priserne mellem

landene.

Kilde : IMF, Europakommissionen,

Consensus Economics, FN og

DI-beregninger.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 122

Virksomhedernes eksportmarkeder

Andel af eksportvirksomheder, der eksporterer til udvalgte markeder

Pct.

100

80

60

40

20

0

Norden/Vesteuropa

Østeuropa

Nye vækstmarkeder

uden for Europa

Danmark har historisk været meget afhængig af

enkelte store eksportlande. for halvtreds år siden

afsatte de danske virksomheder mere end en fjerdedel

af eksporten i Storbritannien, og alene eksporten

af bacon til det engelske marked udgjorde

mere end 10 pct. af den samlede danske eksport.

eksport af varer til udvalgte markeder

Som andel af samlet vareeksport i pct.

1993

Udviklingslande

<

Mindre og mellemstore

virksomheder (MMV)

Store virksomheder

Kilde : DI’s Virksomhedspanel,

november 2009

De seneste årtier har der dog været tendens til en

større geografisk spredning i eksporten. Storbritannien

er blevet erstattet af tyskland som det

største eksportmarked, og samtidig er nye lande i

blandt andet asien og rusland på fremmarch.

nye eu-lande BrIK-landene

emerging Asien

(ekskl. Kina og Indien)

Danmark 2,5 1,5 2,9

EU15 2,8 2,9 4,2

USA 0,6 4,4 14,8

2000

Danmark 3,5 2,3 3,0

EU15 4,9 3,0 3,7

USA 0,4 4,8 14,6

2008

Danmark 6,1 4,7 3,1

EU15 7,7 6,1 3,1

USA 0,9 10,2 11,5

≤ Kilde : OECD


SIDe 123 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Danske virksomheder har dog ikke været nær så

gode som virksomhederne i de øvrige europæiske

lande til at udnytte eksportmulighederne på de

nye markeder. Det gælder især i brIk-landene og

til dels i de nye EU-lande i central- og østeuropa.

størst væKst I BrIK-lAnDene

I brIk-landene (brasilien, rusland, Indien og

kina) er væksten, trods krisen, stadig langt større

end på Danmarks nærmarkeder. I nogle tilfælde

er den dobbelt så stor i andre er den helt op til

ni gange så stor. både i 2010 og på længere sigt vil

disse lande opleve vækstrater, der er langt højere

end på de danske nærmarkeder.

forventet bNP vækst i 2010

Pct.

12

10

8

6

4

2

0

Euroområdet

Brasilien

Rusland

Indien

≤ Kilde : Consensus Economics, august 2010

Pct.

Tyskland

Kina

(30) (19) (13)

USA

(6)

DI ANALYSe

Det bliver derfor svært at ignorere brIk-landene

i fremtiden specielt landene i asien. I fremtiden

vil en stor del af verdens købedygtige forbrugere

komme fra asien. Det betyder, at nye produkter i

fremtiden skal kunne møde de behov, som findes

på disse markeder. Vi vil i langt højere grad se, at

asien bliver trendsættende for de teknologier og

produkter, som efterspørges og udvikles globalt.

Potentialet på de nye markeder er stort. brIklandene

kan i 2030 aftage 14 pct. af den danske

vareeksport mod fem pct. i dag. både kina og

rusland kan være blandt de 10 største eksportmarkeder

ifølge beregninger foretaget på DI’s

eksportmodel.

Eksporten til kina kan alene i 2030 udgøre knap

ni pct. af den danske eksport mod blot to pct. i

dag. kun Sverige og tyskland vil være større markeder

for dansk eksport på det tidspunkt. Samtidig

kan rusland blive det niende største eksportmarked

for danske varer i 2030.

Den almindelige kineser vil fortsat have væsentlig

lavere indkomst end i de fleste vestlige lande.

Men da velstanden er så ulige fordelt og befolkningsgrundlaget

så stort, vil der alligevel være

mange kinesere med stor købekraft.

bRIK-landene og især Kina bliver stadig vigtigere for dansk eksport

Andel af dansk vareeksport

30

25

20

15

10

5

0

1993

Tyskland Tyskland

2000

2008

Sverige

2020

Sverige

2030

(3)

<

Største samhandelspartner

BRIK-landene

Kina

Anmærkning : tal i parentes over

søjle angiver Kinas placering.

Kilde : Danmarks Statistik,

EU-Kommissionen, Consensus

Economics, FN og DI-beregninger


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 124

Danmarks 10 største eksportmarkeder og udvalgte lande

Andel af dansk vareeksport i pct.

1993 2008 2030

1 Tyskland 25,3 1 Tyskland 18,0 1 Sverige 13,6

2 Sverige 10,2 2 Sverige 14,9 2 Tyskland 12,2

3 UK 9,6 3 UK 8,3 3 Kina 8,7

4 Norge 6,8 4 Norge 6,3 4 UK 7,5

5 Frankrig 5,4 5 USA 5,8 5 USA 6,2

6 USA 5,0 6 Holland 4,7 6 Norge 5,0

7 Holland 4,6 7 Frankrig 4,5 7 Frankrig 3,8

8 Italien 3,9 8 Italien 3,2 8 Holland 3,6

9 Japan 3,9 9 Spanien 2,7 9 Rusland 3,1

10 Belgien 2,0 10 Finland 2,6 10 Spanien 2,5

17 Rusland 0,8 13 Kina 2,0

30 Kina 0,4 14 Rusland 1,9

38 Indien 0,3 29 Indien 0,5 15 Indien 1,6

39 Brasilien 0,2 30 Brasilien 0,5 24 Brasilien 0,8

BRIK-landene 1,6 BRIK-landene 4,9 BRIK-landene 14,2

Anmærkning : Eksport som andel af den danske vareeksport til 170 udvalgte lande, for hvilke det er muligt at fremskrive til 2030. I 2008 udgjorde

disse 170 lande 97,5 pct. af den samlede danske vareeksport.

≤ Kilde : Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN og DI-beregninger

I 2030 kan 140 mio. kinesere således, groft anslået,

have et velstandsniveau svarende til tre fjerdedele

af det gennemsnitlige velstandsniveau i USa, og

højere end niveauet i eksempelvis tyskland, Spanien,

grækenland og Italien. Der vil derfor være

et stort marked for de danske up-market produkter.

Der vil fortsat være rigtig gode afsætningsmuligheder

på Danmarks traditionelle eksportmarke-

der, men de nye vækstøkonomier får altså stadig

større betydning.

Derfor er det helt afgørende, at dansk erhvervsliv

styrker sin position på vækstmarkederne. fokus

alene på de traditionelle eksportmarkeder sikrer

ikke Danmark en global vinderposition i fremtiden.


SIDe 125 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

De 10 pct. rigeste kinesere kan

have rigtig stor købekraft i 2030

BNP per indbygger i 2030 målt i USD

1.000 USD

80

70

60

50

40

30

20

10

0

USA

De 10 pct.

rigeste

kinesere

Tyskland

Italien

Grækenland

Spanien

≤ Anmærkning : Skøn på baggrund af fremskrivninger af BNP per

capita i USD og indkomstfordelingen i Kina ifølge OECD

Kilde : IMF, Europakommissionen, Consensus Economics, FN,

OECD og DI-beregninger

høje hAnDelsBArrIerer På

væKstmArKeDerne

Desværre er vækstmarkederne i dag karakteriseret

ved høje handelsbarrierer i modsætning til

Danmarks traditionelle eksportmarkeder, der er

let tilgængelige.

Danske eksportører møder toldsatser på et niveau,

der er ca. fire gange højere på brIk-markederne

end den gennemsnitlige toldsats for varer,

der importeres til EU.

Dertil kommer, at vækstmarkederne er karakteriseret

ved et væld af handelsbarrierer i form af

administrative byrder, tekniske handelshindringer

o.l.

Erfaringerne viser, at sådanne barrierer ofte

rammer MMV’erne hårdere end de store virksomheder.

Danmark har en erhvervsstruktur,

der i udpræget grad er karakteriseret ved mange

MMV’er. barriererne rammer derfor dansk erhvervsliv

særlig hårdt, hvilket alt for ofte holder

danske virksomheder væk fra ellers særdeles attraktive

markeder.

DI ANALYSe

goDe rAmmevIlKår I DAnmArK og

InternAtIonAle hAnDelslIBerAlIserInger

er vejen frem

for at sikre Danmark en global vinderposition på

eksportmarkederne kræver det en politisk indsats

både nationalt og internationalt.

Udfordringen nationalt er at sikre, at virksomhederne

i Danmark kan drive forretning på vilkår,

der kan matche rammevilkårene i sammenlignelige

lande, så virksomhederne fortsat er konkurrencedygtige.

Udover konkurrencedygtige vilkår i Danmark er

det også bydende nødvendigt, at Danmark sikres

bedre markedsadgang på vækstmarkederne.

Handelspolitikken er det værktøj, der skal sikre

danske virksomheder en bedre markedsadgang.

International vækst har en positiv afsmitning på

dansk økonomisk vækst. Derfor skal toldbarrierer

og andre handelshindringer fjernes globalt.

øget frihandel, gennem yderligere liberaliseringer

af verdenshandlen, er til gavn for dansk økonomi,

udviklingslandene og verdensøkonomien

som helhed.

Handelsliberaliseringer skal skabes via to spor.

Det multilaterale handelssystem i WtO og EU’s

bilaterale frihandelsaftaler. WtO udgør den bedste

platform for at fremme fri og retfærdig verdenshandel.

Men EU’s bilaterale regionale frihandelsaftaler

udgør et vigtigt supplement hertil.

Det internationale handelssystem står over for en

række udfordringer de kommende år. Mens indgåelsen

af en ny global WtO-aftale fortsat trækker

ud, har der de seneste år vist sig en kraftig

stigning i antallet af nye bilaterale og regionale

frihandelsaftaler.

Der er i de senere år kommet øget global fokus

på bilaterale og regionale frihandelsaftaler. Det er

ikke mindst de asiatiske lande med kina, Indien,

japan, Sydkorea og aSEaN-landene i spidsen,

som har gjort indgåelsen af nye bilaterale aftaler

til en topprioritet. WtO forventer, at man i 2010

vil runde mere end 400 aftaler globalt.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 126

I lyset af den vanskelige forhandlingssituation

i WtO, og som modsvar på andre landes øgede

fokusering på indgåelse af nye bilaterale handelsaftaler,

har EU de seneste år også været aktive på

denne front.

forhandlingerne er nået længst med Sydkorea.

aftalen afventer alene endelig godkendelse af

medlemslandene og Europaparlamentet.

frihandelsaftalen med Sydkorea er den mest omfattende

aftale, som EU nogensinde har forhandlet.

allerede ved aftalens ikrafttrædelse vil der

blive fjernet importtold på europæiske varer for

omkring otte mia. kr. Efter syv år vil importtolden

være fjernet på 98 pct. af alle industrivarer. aftalen

fører ligeledes til bedre markedsadgang for investeringer

og serviceydelser. Endelig fjerner aftalen

en lang række tekniske handelsbarrierer for

europæisk eksport. I alt skønnes aftalen at føre

til en stigning i europæisk eksport til Sydkorea på

mere end 140 mia. kr.

Der føres andre vigtige forhandlinger og endnu

flere forhandlinger vil blive påbegyndt. Det er vigtigt,

at disse forhandlinger får topprioritet. Det

drejer sig om følgende lande hhv. handelsblokke :

— Ukraine

— Indien

— Singapore

— aVS-landene

(78 stater i afrika, Vestindien og Stillehavsområdet)

— andean

(bolivia, colombia, Ecuador og Peru)

— centralamerikanske lande

(costa rica, El Salvador, guatemala,

Honduras, Nicaragua og Panama)

— golflandene

(bahrain, Saudi arabien, Oman, kuwait,

Qatar og forenede arabiske Emirater)

— Mercosur

(argentina, brasilien, Paraguay og Uruguay)

En transatlantisk markedsplads, der omfatter en

frihandelsaftale mellem EU og USa, vil samtidig

styrke eksportmulighederne på det store amerikanske

marked.

DaNSkE MUlIgHEDEr I

glObalE UDfOrDrINgEr

Verden står overfor en lang række store ændringer,

som påvirker os alle. for det første bliver vi

flere og flere om at dele den samme klode. I dag

er vi omkring seks mia. mennesker på jorden, et

antal, der i løbet af de kommende årtier forventes

at stige til ni mia. Ikke alene skal vi løse de trængselsproblemer,

som flere mennesker og fortsat urbanisering

giver anledning til, men samtidig skal

vi finde ud af at udnytte ressourcerne bedre, så

der fortsat er nok til alle. Samtidig styrkes udfordringen

af, at mængden af visse ressourcer slipper

op eller begrænses af klimaændringer.

I en lang række særligt vestlige lande er det i

højere grad befolkningens alderssammensætning

og vores livsstil, der skaber udfordringerne. I takt

med, at en stadig stigende andel af befolkningen

når pensionsalderen, vil der blive behov for en

lang række løsninger til at imødegå de udfordringer,

som en mere skæv befolkningssammensætning

giver. Hertil skal lægges, at vores livsstil giver

anledning til en lang række negative følger i form

af fedme, livsstilssygdomme og lignende, som vi

også er tvunget til at håndtere.

De store globale dagsordener, som klimaforandringerne,

befolkningstilvæksten og den ændrede

alderssammensætning, finanskrisen osv., er alle

dagsordener, der udfordrer verden som vi kender

den idag og den globale markedsudvikling. Det

sker i retninger, der alle stiller krav om forandring

og nyskabelse, men repræsenterer på samme tid

en lang række muligheder for erhvervslivet.

Mange danske virksomheder har produkter der

kan bidrage til, at løse nogle af de globale udfordringer.

Det gælder f.eks. inden for velfærdsprodukter

og -ydelser. Danmark har en styrkeposition

indenfor dette felt, som i fremtiden kan give

store eksportmuligheder. Men det gælder også

inden for f.eks. klima, energi, miljø og fødevarer.

De danske spidskompetencer indenfor miljø,

energi, klima og fødevarer er en vigtig del af Danmarks

fremtidige vækstgrundlag. Men for at kunne

udnytte dette potentiale må der stilles krav til

afgiftsstrukturen, organisering af forsyningsområdet

samt incitamentsstrukturen til udvikling,

anvendelse og udbredelse af miljø-, ressource- og

energieffektive teknologier.


SIDe 127 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

for erhvervslivet er det ikke nyt at have fokus på,

at der skal skabes en økonomisk vækst, der er

miljø- og klimavenlig. Over de seneste årtier har

virksomhederne tilpasset deres aktiviteter, så der

tages hensyn til såvel miljø og natur som til medarbejdernes

og kundernes sundhed og sikkerhed.

resultatet er, at dansk erhvervsliv succesfuldt

har udviklet nye brancher og sektorer, der aktivt

bidrager til at nedbringe eller helt fjerne nogle af

de miljø- og klimaproblemer, som Danmark og

den øvrige verden står overfor. Den bæredygtige

vækst er skabt gennem nye teknologier og innovation

i både produkter, services, arbejdsprocesser,

og forretningsmodeller, der er klima- og

miljøvenlige. Indvinding, brug og genbrug af ressourcer

i produktion og produkter er en stadig

mere presserende global udfordring. fN anslår, at

hvis vi fortsætter som hidtil, vil vi i 2050 få behov

for 3,5 gange flere materialer og andre ressourcer,

end der findes på hele jordkloden. Det er ikke bæredygtigt,

hverken økonomisk eller miljømæssigt.

klIMaPOlItISkE

MUlIgHEDEr

Samlet set er erhvervslivet interesseret i, at klimaindsatsen

forankres globalt i forpligtigelser, som

ligestiller landene og understøtter grøn vækst.

Spørgsmålet er, hvordan dansk økonomi kan

sikre vækst, konkurrencekraft og forsyningssikkerhed

i en fremtid, hvor olien slipper op, energipriserne

stiger, og udledningen af drivhusgasser

skal reduceres drastisk.

Selvom cOP15 ikke resulterede i en juridisk forpligtigende

klimaaftale, har EU allerede besluttet

sig for at sænke udledningen af drivhusgasser efter

kyoto-protokollens udløb i 2012. I 2013 2020

vil EU sænke udledningen med 20 pct. i forhold

til 1990 og 30 pct., såfremt der kommer en klimaaftale.

Målene er juridisk fastsat i den fælles EU

klima- og energipolitik for 2013 2020.

EU’s centrale klimainstrument er det fælles kvotehandelssystem

(EU Emission trading System,

EU EtS). EtS sætter et loft på cO2 udledningen

i energisektoren og de største virksomheder indenfor

fremstillingsindustrien. Virksomhederne

tilrettelægger selv deres tilpasning til kvotesyste-

DI ANALYSe

met og det forudbestemte faldende antal kvoter

over tid.

kvotehandelssystemet ændres betydeligt i den

kommende periode 2013 20, og rammebetingelserne

for energisektoren og den kvoteomfattede

industri påvirkes betragteligt. fremover bliver

det et fuldstændigt fælles system for virksomhederne,

uanset om de er beliggende i Danmark eller

andre EU lande. Energisektoren skal købe alle

de kvoter, de har brug for allerede fra 2013, mens

gratistildelingen af kvoter gradvist udfases for de

øvrige sektorer. I 2013 gives der 80 pct. gratiskvoter,

mens der i 2020 gives 30 pct.

for EU-sektorer som er særligt konkurrenceudsatte,

gives der 100 pct. gratiskvoter i hele perioden.

Endelig bliver gratiskvoterne tildelt ud fra

benchmarks frem for i dag, hvor kvotetildelingen

er baseret på historisk udledning.

Som noget nyt omfatter EU’s klimapolitik fra

2013 2020 direkte reduktionsmålsætninger for

sektorerne udenfor kvotesystemet. Danmark har

et krav om at reducere cO2 udledningen i transportsektoren,

boligsektoren, landbrugssektoren,

affaldssektoren og anden industri med 20 pct. i

forhold til 2005. Det danske krav er det højeste i

EU, hvor gennemsnittet er 10 pct. Danmark skal

dermed fastsætte nationale initiativer for at leve

op til dette krav. Det står Danmark frit for at vælge

mellem afgifter, kvoter eller andre former for regulering.

hvIlKe væKstvIlKår gIves Af

KlImAPolItIKKen ?

kernen i sikring af fremtidige vækstvilkår i et klimaperspektiv

i Danmark er at tænke det internationale

og EU ind i den hjemlige politikudformning.

Især for vækstvilkårene i de ikke-kvotebelagte

sektorer bliver udfordringen kompliceret af, at

det relativt høje danske reduktionskrav skal indfries

gennem national regulering. Det er her vigtigt,

at konkurrenceudsatte sektorer sikres konkurrencevilkår,

der matcher sektorerne i EU’s

kvotesystem.

Den reale markedspris på olie og andre brændsler

ventes at stige markant de næste 20 30 år.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 128

Det stiller de enkelte virksomheder overfor omkostningsmæssige

udfordringer, men så længe

at der er tale om internationale markedspriser,

vil det ikke forringe de relative konkurrenceforhold.

Derimod vil energieffektive virksomheder,

herunder også de effektive men mere energiforbrugende

produktionsenheder, opleve en konkurrencefordel.

Modsat vil de afledte stigninger i

energi- og brændselspriserne, som skyldes isolerede

nationale afgifter og ikke den egentlige markedspris,

være skævvridende for konkurrencen

og dermed hæmmende for dansk erhvervsliv.

kvoteprisen udgør et direkte incitament for energiselskaberne

til at gøre cO2-venlige løsninger

forholdsvis mere rentable. Prisen er også medvirkende

til at gøre energieffektiviseringer i fremstillingsvirksomhederne

mere rentable eller manglende

energieffektiviseringer mere bekostelige.

Et kvotesystem for hele EU er omkostningseffektivt

sammenlignet med den indsats, som gøres

udelukkende på nationalt plan. kvoteprisen er

både konjunkturafhængig og politisk fastsat gennem

reduktionsforpligtigelsen. gratiskvoterne

ændrer ikke på selve kvoteprisen, men de seneste

par års alvorlige økonomiske krise har sænket

energiefterspørgslen og dermed udledningerne

mere end forventet, og dermed som en helt logisk

konsekvens også sænket kvoteprisen.

kvoteprisen har historisk fulgt olieprisudviklingen.

I juni 2008 var niveauet over 25 euro pr. ton

cO2 og i januar 2009 var den dykket til ca. 10 euro.

Prisen er i øjeblikket ca. 15 euro.

Scenarie for olieprisens udvikling (2008 priser)

USD per tønde

140

120

100

80

60

40

20

0

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Den nuværende europæiske cO2 målsætning på

20 pct. reduktion i 2020 skønnes at give en kvotepris

på 15 30 euro. øges målsætningen vil kvoteprisen

stige. En målsætning om 30 pct. reduktion

skønnes at øge prisen til 30 55 euro.

forventet kvoteprisudvikling

Euro/t, CO2

60

50

40

30

20

10

2025

EU 20 pct.

2030

EU 25 pct.

≤ Kilde : Point Carbon, 2010

<

EU 30 pct.

Kilde : www.ela.doe.gov

ETS linking,

EU 30 pct.

Såfremt der etableres kvotemarkeder andre steder

end i EU, vil det have betydning for de samlede

globale klimaomkostninger. I figuren er det

vurderet, at kvoteprisen vil falde, såfremt et amerikansk

system kædes sammen med EU’s kvotehandelssystem.

Det skyldes, at der forventes

en lavere kvotepris i et kommende amerikansk

kvotesystem. Og en europæisk virksomhed vil

derved få adgang til billigere kvoter end i et iso-


SIDe 129 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

leret europæisk kvotemarked. Det er den samme

effekt, som fN’s klimakreditter har i dag, hvor

europæiske virksomheder har haft adgang til kreditter

fra projekter i østeuropa (jI) og ulandene

(cDM).

De internationale klimaforhandlinger og EU’s

egen klimapolitik har derfor stor indflydelse på

dansk erhvervslivs vækstvilkår. både i form af

omkostningsniveauet for energiforbrugende virksomheder

samt for rentabiliteten og markedspotentialet

for de brancher som leverer klimaløsninger.

I fraværet af en global klimaaftale med

forpligtigelser i de lande EU kan sammenlignes

med, vil det være helt nødvendigt med foranstaltninger

for at beskytte konkurrenceudsatte energiforbrugende

sektorer.

ENErgIPOlItISkE

MUlIgHEDEr

Dansk erhvervsliv er i særklasse, når det kommer

til energieffektivitet. Værdiskabelsen i virksomhederne

sker med mindst muligt spild af energi,

og vi ligger langt foran virksomhederne i Europa

og resten af verden. Priserne på danske varer rammes

derfor ikke nær så hårdt ved store internationale

prisstigninger på energi. Det er en samling af

kompetencer, teknologier og løsninger, der er helt

unikke, og som andre lande har brug for.

Omverden ser til os, når det kommer til energiinfrastruktur.

Vi har et energisystem, hvor det er

lykkedes at kombinere fjernvarme og elprodukti-

eksport af energiteknologi og -udstyr

Indeks, 2000 =100

260

240

220

200

180

160

140

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

DI ANALYSe

on, at udbygge med meget vedvarende energi, at

sørge for en stor lokal energiproduktion og at udnytte

energiressourcer på den bedst mulige måde.

Samtidig er den økonomiske vækst afkoblet fra

energiforbruget, og vi har en høj forsyningssikkerhed.

eKsPort Af energIteKnologI

Dansk eksport af energiteknologi klarer sig ekstraordinært

godt og har bidraget til, at energiteknologi

er blevet en af Danmarks vigtigste eksportartikler.

Eksport af energiteknologi er og bliver en

stadig vigtigere del af den samlede danske eksport

og udgør i dag ca. 12 pct. af vareeksporten.

Det handler om fortsat at udnytte styrkepositioner

og udforme en smart regulering, som tager

afsæt i og supplerer de rammer, der gives af markedskræfterne

og EU’s fælles energipolitik. Vejen

til grøn vækst er lagt med en høj forsyningssikkerhed,

bred innovationsindsats, det smarte energisystem

og en endnu bedre energieffektivitet.

forsynIngssIKKerheD

Den danske forsyningssikkerhed er meget høj set

i et internationalt perspektiv. Udfordringen er at

fastholde denne, og samtidig transformere økonomien

til en low carbon økonomi med tilgængelig

energi til konkurrencedygtige priser og mulighed

for fortsat økonomisk vækst og udvikling.

På kort og mellemlangt sigt er der ingen alvorlige

risici for Danmarks energiforsyning. Dog består

2008

2009

<

Eksport af energiteknologi

og -udstyr

Samlet vareeksport ekskl.

energiteknologi og -udstyr

Kilde : Eurostat (Comext)


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 130

en stor udfordring i at optimere energiværdikæden

og forbedre rammebetingelserne, så erhvervslivet

og den økonomiske vækst understøttes

af en fremtidssikret energiforsyning.

Energi handles på tværs af grænser og den danske

forsyningssikkerhed afhænger af en række internationale

aftaler samt effektiv energiinfrastruktur

i Danmark og til og fra nabolande.

Derfor skal der presses på for, at EU afsætter flere

ressourcer til investeringer i energiinfrastruktur

samt liberaliserer EU’s energimarkeder.

En af de helt store udfordringer i forhold til sikring

af en sikker fremtidig energiforsyning, er harmoniserede

standarder på tværs af landegrænser.

Der kommer ingen større international eksport af

udstyr, hvis vi ikke er sikre på, at det virker, når

det tilsluttes. Internationale standarder er derfor

grundlæggende for satsningen på det smarte

energisystem på vejen til grøn vækst.

Dertil kræves en strømlining af investeringsvilkårene

for transmissionsforbindelser på tværs af

landegrænser. Stabile langsigtede rammer er en

forudsætning for investeringerne i energisystemet.

styrKet InnovAtIon

En manglende satsning på klima- og energiteknologier

har store negative konsekvenser for hele

økonomien. Innovationen skal understøttes i

virksomhederne, og der er i den sammenhæng

behov for at kombinere forskellige typer reguleringer

for at fremme innovation, hvoraf de tre helt

centrale er :

1. Pris på cO2

2. Et markedsdrevet VE-støttesystem

3. Offentlige midler til forskning, Udvikling,

Demonstration og Markedsmodning (fUDM)

Prisen på at udlede cO2 driver i sig selv innovation

og giver incitament til omstilling til vedvarende

energi. Det kræver dog sikkerhed om

rammerne for kvotemarkedet. Men bidraget fra

kvotesystemet til energiprisen (elpris) må nødvendigvis

reflekteres ind i et støttesystem for

vedvarende energiteknologier, således at bl.a.

dobbeltstøtte undgås. Det vil sige, at støttesystemerne

på hensigtsmæssig vis bør samordnes med

cO2-kvotesystemet.

Et fremtidigt system for støtte til vedvarende

energi kan eksempelvis koble udviklingsstøtte

til demonstration og markedsmodning sammen,

bl.a. for at sikre, at der tages højde for teknologiernes

forskellige udviklingsstader. Mulighederne

for et markedsbaseret fælles EU-støttesystem på

lang sigt bør også undersøges, da de naturgivende

forhold til produktion af vedvarende energi ikke

nødvendigvis er lokaliseret, hvor forbruget finder

sted. Målet er at udnytte ressourcerne optimalt og

omkostningseffektivt.

offentlIge mIDler tIl forsKnIng, uDvIKlIng,

DemonstrAtIon og mArKeDsmoDnIng (fuDm)

cO2-kvotesystemet og VE-støtten bør støtte teknologiernes

vej gennem innovationskæden fra

forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning.

Hvis Danmark skal rigtigt ind på det

grønne vækstspor, er det nødvendigt generelt at

opprioritere de offentlige midler til forskning,

udvikling demonstration og markedsmodning.

Disse midler bør opbygges fra en mia. kr. i 2010 til

fire mia. kr. årligt i 2020.

Det handler om at afveje omkostninger og miljømæssige

gevinster og i takt med, at teknologierne

bliver mere konkurrencedygtige, skal støtten udfases.

Men det handler også om optimal timing,

hastighed og den rette kombination af instrumenter

for at tune den grønne innovationsmaskine.

fremtIDens smArte energIsystem

fokus på udviklingen og opbygningen af det

smarte energisystem vil gøre det langt billigere at

sikre bæredygtig omstilling.

Det smarte energisystem har fleksible elforbrugere,

der lægger elforbrug på de rigtige tidspunkter,

og som fokuserer på de energieffektiviseringer,

der sparer flest penge. Dermed vil der komme

en bedre udnyttelse af infrastrukturen ved bedre

styring af nettet, og en stor decentral og skiftende

elproduktion kan indpasses. Derudover kan bl.a.

fjernvarmesystemet integreres ved varmepumper

eller elpatroner.


SIDe 131 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

sKærPet energIeffeKtIvItet

Energieffektivitet er et af de vigtigste indsatsområder

i bestræbelserne på at indfri den internationalt

forpligtende målsætning for Danmark om 20

pct. reduktion af cO2 i de sektorer, som ikke er

kvoteomfattede. Samtidig har den danske regering

opstillet nationale mål om at reducere energiforbruget

med to pct. i 2011 og fire pct. i 2020 i

forhold til forbruget i 2006.

Danske virksomheder er mere energi- og ressourceeffektive

end sammenlignelige virksomheder

i andre lande, hvilket er med til at styrke deres

konkurrenceevne. Samtidig er Danmark et af de

mest effektive lande i verden i udnyttelsen af kul,

og denne teknologi skal eksporteres til de dele af

verden, der i mange år fremover vil være afhængige

af kul. Dansk teknologi vil her hjælpe disse

lande med at reduceres deres kulforbrug og deres

cO2-udslip, selvom de netop bruger kul.

Der er dog et stort behov for en mere nuanceret

tilgang til, hvordan målet om energibesparelser

og effektiviseringer opnås.

Nationale afgifter på produktionsprocesser får

den meget uheldige konsekvens, at virksomhedernes

fremtidige investeringer i stigende grad

rettes mod udlandet. Dette er som nævnt uheldigt

set i et vækst- og beskæftigelsesmæssigt perspektiv,

og i et globalt perspektiv indebærer en sådan

udvikling nødvendigvis ikke et mindre udslip af

klimagasser tværtimod.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at anvendelse

af grønne afgifter skal stå i et fornuftigt forhold til

hensynet til virksomhedernes konkurrencekraft.

Den såkaldte aftalemodel, hvor virksomheder

kan få afgiftsreduktion ved at gennemføre identificerede

rentable investeringer i energispareprojekter,

har tidligere vist gode resultater for øget

energieffektiviseringer. faktisk har evalueringer

af hele energispareindsatsen i Danmark vist, at

netop aftalemodellen samfundsøkonomisk set er

den mest optimale måde at opnå energibesparelser

på.

I Danmark er energiselskaberne forpligtet til at

finde rentable energibesparelser. Samtidig følger

det af energiselskabernes aftale om energispareindsatsen,

at der kan ske en øget inddragelse af

eksterne aktører til at bistå med at opnå besparel-

DI ANALYSe

serne. Dette vurderes ligeledes at være en meget

hensigtsmæssig måde at opnå energibesparelser

på.

De eksterne aktører der kan bidrage hertil, er

mange. Men netop Energiservicevirksomheder

(EScO) er specialiserede i at effektivisere energiforbrug

i bygninger og processer. Den danske

EScO-industri rummer et stort vækstpotentiale.

MIljøPOlItISkE MUlIgHEDEr

fremtiden vil i høj grad bringe et øget fokus på

bæredygtighed, knappe ressourcer og det fodaftryk,

der sættes på eksisterende ressourcer. Den

globale vækst vil betyde større konkurrence om

ressourcerne samtidig med, at tilgængeligheden

af andre ressourcer reduceres uden markante investeringer

i udvindingsteknologi og innovation

inden for genanvendelse. I takt med, at de nye

miljøudfordringer stiger, vil kravene til nye løsninger

øges.

Stigningen i den globale efterspørgsel, og dermed

ressourceforbruget, påvirker både virksomhedernes

udgifter ved køb af ressourcer og de krav,

der stilles til virksomhederne. Samtidig kan udviklingen

også være en mulighed for udvikling af

produktionen af nye teknologier for minimering

af ressourceforbrug, for affaldsbehandling samt

for anvendelsen af alternative ressourcer. Der er

potentiale for nye markeder og dermed potentiale

for dansk vækst.

Hvor udviklingen af energiteknologi efterhånden

har slået rod i Danmark, har den danske

miljøteknologiske sektor ligeledes potentiale til

at bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i

Danmark. Miljøteknologi spreder sig vidt og omhandler

blandt andet teknologi, som kan løse de

samfundsmæssige udfordringer på områder som

vand, luft, jord, affald og kemikalier. Udviklingen

er især drevet af de globale miljøudfordringer,

men stiller samtidig krav om et velfungerende nationalt

eller europæisk marked.

Dansk eksport af miljøteknologi er gennem de

sidste 10 år vokset hurtigere end den øvrige eksport

og udgør i dag ca. syv pct. af den samlede

eksport.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 132

Danmark har i øjeblikket en særlig styrkeposition,

når det drejer sig om miljøteknologiske løsninger

og muligheder. En position der imidlertid

er under pres. Presset kommer fra mange fronter.

Der er eksempelvis stigende konkurrence fra øget

uddannelsesniveau og specialisering i lande, vi

ikke tidligere konkurrerede med. Men også den

danske organisering af affalds- og vandområdet

hindrer en yderligere udvikling.

På affaldsområdet er den offentlige organisering

af affaldsbehandlingen en barriere for udvikling

af nye teknologier og optagelse af nye markeder.

kommunalt ejede behandlingsanlæg og kommunal

anvisningsret hindrer innovation og udvikling

af nye metoder, og er desuden en barriere

for etablering af et europæisk affaldsmarked med

fri bevægelighed af ressourcer på tværs af landegrænserne.

konsekvensen er, at den avancerede

ressource- og affaldshåndtering flytter til udlandet.

Hvis man i stedet inddrager private kompetencer

og i stigende grad konkurrenceudsætter

affaldshåndtering, vil det give bedre mulighed for

at bevare udviklingsaktiviteter på dette felt i Danmark.

eksport af miljøteknologi

Indeks, 1999 =100

220

200

180

160

140

120

100

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

adgang til rent drikkevand, klimatilpasning og

håndtering af spildevand får også mere og mere

vægt på den globale miljødagsorden. Ikke blot i

de asiatiske og afrikanske lande, men også i sydeuropæiske

lande.

I Danmark skal der i de kommende år investeres

betydelige midler i såvel opgradering af et nedslidt

kloaknet, dels implementering af omkostningskrævende

vandplaner og dels klimatilpasning

af hele vandsystemet til håndtering af øgede

mængder regnvand.

Som ved affaldsområdet går omstillingen på drikke-

og spildevandsområdet til et mere markedsbaseret

forsyningssystem uhyre langsomt, og der

skabes derfor ingen avanceret efterspørgsel efter

nye, innovative løsninger. De danske leverandører

har derfor et svagt udgangspunkt, når der skal

udvikles, afprøves og fremvises nye vandteknologier,

der også kan eksporteres til et stadig større

marked for vandteknologier i og med, at vand

er én af de miljøproblemstillinger, som opleves

overalt i verden, hvad enten der er tale om for lidt

vand, for meget vand eller forkert vand.

2007

2008

<

EU27 miljøteknologi

Danmark miljøteknologi

EU27 samlet vareeksport

Danmark samlet vareeksport

note : Varekodegrundlaget for miljøteknologi

er baseret på OECDs

afgrænsning af miljøvarer i 1999.

Det har her været nødvendigt, at

tage højde for de tekniske ændringer,

der er sket i nomenklaturen i

perioden siden 1999.

Kilde : Grøn vækst analyse af

dansk cleantech, Regeringen 2010


SIDe 133 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Indenfor områder som bio- og nanoteknologi har

danske virksomheder også potentielle styrkepositioner.

for at kunne udnytte disse er det dog afgørende,

at reguleringen ikke opstiller barrierer

for disse virksomheder, men i stedet understøtter

og fremmer branchens innovative udvikling. Det

gælder også for de kemiske virksomheder, der

også kan bidrage med nye løsninger til de miljøudfordringer,

som vi står over for i de kommende

år.

Der er behov for en modernisering af den europæiske

og danske miljø- og planlovgivning, så den

ikke skaber barrierer og unødigt administrativt

bøvl, men i stedet understøtter virksomhedernes

innovationsproces.

En væsentlig udfordring for europæisk og især

dansk lovgivning på området er hastighed. Udviklingen

og innovationen er på nogle områder så

hurtig, at en normal dansk procedure for miljøgodkendelse

eller VVM vurdering ikke kan følge

med.

Der skal være kvalitet i miljøadministrationen, så

arbejdet kan understøtte miljøarbejdet og udviklingen

i virksomhederne. Myndighedssystemet

skal agere hurtigt og kompetent, så virksomhederne

har klare rammer at udvikle sig inden for.

Der er behov for at nyttiggøre virksomhedernes

frivillige miljøarbejde i det lovkrævede miljøarbejde.

Et eksempel er øget brug af certificerede

miljøledelsessystemer i forbindelse med miljøtilsynet.

føDEVarEPOlItISkE

MUlIgHEDEr

fødevarebranchen har i et historisk perspektiv

været en betydelig bidragsyder til skabelse af

vækst og velstand i Danmark gennem en markant

eksportorientering og tilstedeværelse på vigtige

udenlandske markeder. branchen har således altid

taget aktiv del i globaliseringen og internationaliseringen.

branchen eksporterede for 54 mia.

kr. i 2009

En forudsætning for at branchen kan fastholde

sin position er, at de nuværende udfordringer

håndteres. Stigende internationalisering af rå-

DI ANALYSe

vareleverancer, afsætningskanaler, investeringer

og ejerskab udfordrer branchen. Udfordringerne

rummer på den anden side også en række fremtidige

vækstmuligheder.

føDevAreBrAnchens uDforDrInger

Den primære udfordring for fødevarebranchen

knytter sig i øjeblikket til fremtidssikring af erhvervets

konkurrenceevne.

Den danske fødevarebranche er bredt anerkendt

globalt for en unik måde at kombinere produktivitet

og effektivitet med bæredygtighed i produktionen.

Men branchen er udfordret af høje krav til

miljø, klima, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og

det generelt høje lønomkostningsniveau i Danmark.

Hertil kommer særlige danske afgifter, der

svækker de danske fødevarevirksomheders konkurrenceevne.

Det høje reguleringstryk og den

generelle forvaltning af lovgivningen i Danmark

er en betydelig udfordring for branchen og opretholdelsen

af branchens konkurrencekraft.

Dansk fødevareeksport er kendetegnet ved en relativ

høj andel af up-market produkter i kraft af

en høj leveringssikkerhed, fødevaresikkerhed og

homogen kvalitet. Det er afgørende, at fødevarebranchen

også formår at differentiere sig på andre

parametre fremover.

Den danske fødevarebranche vil også i fremtiden

være tæt integreret i et globalt netværk af råvareleverancer,

afsætningskanaler, investering og ejerskab.

Dette indebærer, at udviklingen i branchen

skal ses i dette perspektiv, frem for i en traditionel

kædebetragtning baseret på indenlandsk produktion

og afsætning.

føDevAreBrAnchens mulIgheDer

Den globale befolkningsudvikling, kombineret

med den forventede velstandsstigning i en række

store økonomier som kina og Indien, giver anledning

til en stigende efterspørgsel efter fødevarer.

faO har beregnet, at der er behov for en stigning

i verdens fødevareproduktion på op mod 70 pct.

frem mod 2050, hvis klodens forventede ni mia.

mennesker skal kunne brødfødes. Der vil samtidig

være efterspørgsel til en fordobling af kødproduktionen

globalt.


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 134

tager man det globale perspektiv i betragtning,

ligger der et meget stort markedspotentiale i takt

med, at de nye vækstøkonomier vokser sig stærkere

og bringer velstanden op på et højere niveau.

Der ligger derfor meget store markedsmuligheder

for den danske fødevarebranche på den lidt længere

bane. for at få del i dette potentiale er det afgørende,

at fødevarebranchen er til stede og styrker

positionen på vækstmarkederne.

globalt set er der behov for en betydelig fremgang

i produktiviteten i fremstillingen af fødevarer,

hvis den fremtidige efterspørgsel efter mad

skal kunne imødekommes. fødevareproduktionen

i Danmark er allerede ressourceeffektiv,

men gennem udvikling, anvendelse og accept af

nye teknologier og viden er der potentiale til, at

effektiviteten kan øges yderligere. Danmark og

danske virksomheder kan herigennem udnytte

de betydelige muligheder, der ligger i den fremtidige

efterspørgsel. Med fortsat styrkelse af teknologiudvikling

og -applikation vil det blive muligt

at producere renere produkter med et højt videnindhold

og høj merværdi.

Hertil kommer, at en stadig voksende del af klodens

befolkning rammes af livsstilssygdomme,

som ofte er knyttet til en forkert sammensat kost

eller for lidt motion. Efterspørgslen efter ernæringsrigtige

og sundhedsfremmende produkter

vil vokse i tak med, at folkerige nationer oplever

en stigende velstand og større middelklasse, ligesom

at efterspørgslen vil stige i de vestlige økonomier

i takt med stigningen i livsstilsbetingede

sygdomme som eksempelvis fedme.

Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er

vokset betydeligt gennem de senere år, og frem

mod 2013 skønnes markedet for sundhedsfremmende

fødevarer at vokse med ca. fem pct. i

Europa og med seks pct. årligt i USa en vækst,

der er to til tre gange så høj som det samlede føde-

og drikkevaremarked 47 . Det globale marked for

sundhedsfremmende fødevarer, forventes at vokse

til mindst 500 mia. kr. frem mod 2013.

47 DI Indsigt: Stærkt vækstpotentiale i sundhedsfremmende fødevarer. Marts 2010.

Med den stigende efterspørgsel efter sundhedsfremmende

fødevarer følger også en stigende

efterspørgsel efter fødevareingredienser. Det

vurderes, at det globale marked for fødevareingredienser

vil vokse til over 200 mia. kr. i 2013. Danmark

og danske virksomheder er i dag en global

spiller, når det gælder produktion af ingredienser,

enzymer og kulturer mv., som indgår i sundhedsfremmende

produkter. ligeledes er der opbygget

betydelige kompetencer på det bioteknologiske

forskningsområde. Det kræver dog en vedholdende

satsning på ny viden, nye teknologier og

nye produkter at bevare denne position og få del

i det betydelige vækstpotentiale inden for dette

område.

VElfærDSPOlItISkE

MUlIgHEDEr

foruden at sikre nytænkning og øget effektivitet,

så skaber offentlig-privat samarbejde også afsæt

for øget kommercialisering og eksport. Danske

virksomheder får vigtige erfaringer og referencecases

ved at løse opgaver for den offentlige sektor,

hvilket ofte er afgørende for at vinde opgaver

i udlandet.

Derfor spiller den offentlige sektor en vigtig rolle

for Danmarks globaliseringsevne. Ved at den offentlige

sektor i højere grad inddrager private

virksomheder i løsningen af de offentlige opgaver,

sikres det, at de kompetencer og erfaringer, der

opbygges i forbindelse med løsningen af opgaven,

kan bruges til at styrke dansk eksport. Samtidig

skabes der grobund for, at den viden som findes

hos offentligt ansatte, kan omsættes til vækstskabende

forretningsinitiativer og eksport.

Ved at anlægge et totaløkonomisk syn på sin indkøbspolitik

kan den offentlige sektor endvidere

sikre en højere kvalitet samt bedre økonomi i det

lange løb og samtidig understøtte nytænkning og

innovation i erhvervslivet.


SIDe 135 UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

Den offentlige sektor kan, hvis den formår at agere

som en krævende og kompetent indkøber samt

samarbejdspartner sætte en konstruktiv innovationsdagsorden

i private virksomheder.

Den offentlige indkøber, der stiller de saglige og

kompetente, men også hårde krav, får simpelthen

et bedre produkt i forhold til behovene. Hvis der i

indkøbspolitikken fokuseres på, hvad vi gerne vil

kunne i dag og fremadrettet i sammenhæng med

prisen, kan det bidrage til at markedsmodne nye

teknologier til glæde for dansk konkurrenceevne

og eksport og for samfundet som helhed.

Når danske virksomheder løser opgaver i udlandet,

kan de efterfølgende hjemtage erfaringer og

ny viden til Danmark, der kan bidrage til at løse

udfordringer i Danmark. Offentlig-privat samarbejde

kan dermed være med til at starte en positiv

videnspiral, der er til gavn både for danske virksomheder

og det danske samfund 48 .

Det globale potentiale for danske velfærdsløsninger

og -teknologier er stort. Inden for de næste

10 år vil landene i EU samlet set have behov for

at øge udgifterne til sundhed og ældrepleje med

i størrelsesordenen 400 mia. kr. (2009-priser) for,

at kunne håndtere den aldrende befolkning. Det

svarer til et løft på ca. seks pct. i de kommende

10 år.

Pct.

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Case : brobygning

48 Udbud af opgaver giver naturligvis også muligheder for at drage fordel af smarte løsninger udviklet af udenlandske virksomheder.

DI ANALYSe

Dansk brobygning er et klassisk eksempel på, at det

offentlige ved at inddrage private aktører har medvirket

til at udvikle stærke kompetencer hos private

leverandører. Det har ført til, at danske rådgivende

ingeniørvirksomheder er blandt verdens førende

inden for brobygning.

Indtil 1930’erne havde De Danske Statsbaner i

praksis monopol på byggeri af store broer, men i

slutningen af 1930’erne i forbindelse med planlægningen

af broen over Limfjorden ved Aggersund

blev det besluttet at inddrage rådgivende ingeniørvirksomheder

til projektering mv. Inddragelse af private

virksomheder til at bygge broer blev for alvor

udviklet i forbindelse med byggeriet af den nye

Lillebæltsbro i 1970 og Farøbroen i 1984, hvor rådgivende

ingeniørvirksomheder bidrog med blandt

andet projektering, bygherrerådgivning og tilsyn.

Danske rådgivende ingeniører har herigennem fået

opbygget kompetencer og referencer, som bruges

som afsæt til at vinde opgaver i det meste af verden.

Eksempelvis har COWI A/S vundet opgaven

med at designe broforbindelsen mellem Bahrain

og Qatar, som vil blive verdens længste bro, og

Rambøll A/S har designet og lavet de geologiske

forundersøgelser til Fedafjord-broen i Norge.

Det estimeres, at brobyggeri med tilhørende anlæg,

blandt andet tunneler, globalt skaber en omsætning

på i gennemsnit ca. en mia. kr. årligt i danske

rådgivende ingeniørvirksomheder.

Dansk sundhedsrelateret eksport taber markedsandele i europa

Danmarks andel af EU's samlede import af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og -løsninger

(9)

(10)

Lægemidler

(9)

Hjælpemidler

(9) (9) (8)

Medicoteknisk

udstyr

(10)

(13)

Automatisering

og tele

(9)

I alt

(10)

<

2000

2009

Anmærkning : Tal i parantes over

søjlerne angiver Danmarks placering

blandt EU15-landene.

Kilde : Eurostat (comext)

og DI-beregninger


DI ANALYSe UDVIKLINGSHJÆLP TIL DANMARK VÆKSTUDReDNING 2010

SIDe 136

Danmark sakker imidlertid bagud på dette område.

I 2000 kom 2,2 pct. af EU’s samlede import

af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier og

-løsninger fra Danmark, men i 2009 var andelen

faldet til knap 1,5 pct. Havde Danmark blot været

i stand til at fastholde markedsandelen fra 2000,

ville eksporten af sundhedsrelaterede velfærdsteknologier

og -løsninger til EU-27 have været

omkring 15 mia. kr. større i 2009.


DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK

DI Organisation for erhvervslivet

DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er

færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer

ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. Kom og vær med!

Klik ind på di.dk/dengodecirkel

Udviklingshjælp til danmark Vækstudredning 2010