Jerslev gennem 100 år - Familien Svendsen byder velkommen

svendsenjerslev.dk

Jerslev gennem 100 år - Familien Svendsen byder velkommen

KFUM-spejderne

I slutningen af 1967 henvendte to fædre i Jerslev sig til lærer Birte Nielsen i Klæstrup for at

opfordre hende til at sætte et spejderarbejde i gang. Birte Nielsen tog opfordringen op. Det

lykkedes hende at finde fire andre voksne, der ville være med i et spejderarbejde. Den 21.

februar 1968 kunne det første møde med 13 drenge holdes i et lokale på Jerslev gamle skole.

Det var ikke ideelt at dele lokale med en skoleklasse, da alt skulle ryddes væk efter hvert

møde.

Spejderne fik tilladelse til at benytte et rum i skolens kælder. Glæden over at få eget rum var

stor, men glæden varede kort: en dag var kælderen totalt oversvømmet.

Heldigvis for spejderne var kommunekontoret på Boulevarden 15 blevet tomt. De fik lov til

at benytte et par rum i kælderen. De nye lokaler gav mulighed for troparbejde, så ulveungerne

ikke mere behøvede at tage til Brønderslev, hvis de ville videre i spejderarbejdet.

Men spejderne fik endnu bedre forhold, idet der blev stiftet en ny forening.

Forældreforeningen

Denne forening blev stiftet i 1972 og fik en flyvende start.

Den 20. januar blev forældreforeningen stiftet og en bestyrelse blev valgt. Bestyrelsen blev

pålagt at få en spejderhytte opført.

Spejdere fra Jerslev. Ca. 1975.

Jerslev gennem 100 år

133

Similar magazines