Arbejdskonflilter og 'den offentlige ro og orden'

retfaerd.org

Arbejdskonflilter og 'den offentlige ro og orden'

2. Fiskerdemonstrationerne ....

3. Arbejdernes fysiske blokader ...................

VI. Konklusioner:

135

I. Svar på de i indledningen rejste spørgsmål................ 135

I. J. Har justitsminister Orla Møllers cirkulæreskrivelse af 30.6.1976 om fysi­

ske blokader betydet en ændring i arbejdernes hidtidige aktionsmulighe ..

der? . . . . . . . . . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . .. 135

.2. Var pol itiet forpligtet ti! at gl'ibe- ind i de foreliggende sager eller berettiget

til at holde sig væk? ........................ 138

:l. Har politiet da udvist for stor passivitet eller aktivitet over for de nævnte

episoder? ............ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . J 39

2. H vordan forklarer man forskellene i politiets (rong>ogrong> retssystemets) respons? 140

3. Parternes tilhørsforhold

4. Andre determinanter for korifliktforløbet? ....

5. Den legalistiske ideolrong>ogrong>i

LittenHurliste

149

Tillæg I. Nrong>ogrong>le relevante paragraffer ......... ......... 152

Tillæg II. Oversigt over i nitiativer i Folketinget m. v. ved r. arbejdskonflikter (fysiske

blokader) ............... . ...................................... 153

78

124

126

141

144

145

I. INDLEDNING

Inden for de senere år - siden ca. 1973 - er der i Danmark forekommet

et voksende antal tilfælde af åbne udfordringer af "den rong>offentligerong>

ro rong>ogrong> orden« som følge af, at dybereliggende kont1ikter i stigende

grad er brudt igennem den traditionelt sa rolige overtlade. J denne

forbindelse har politiet været involveret. i nrong>ogrong>le tilfælde uden at gribe

ind med åben magtanvendelse, i andre tilfælde med varierende former

for magtudøvelse.

De sager, der vil blive drøftet i det følgencle, er

I. Landmandsdemonstrationerne omkring "ammoniakkontlikten« I

foråret 1973.

2. Fiskernes fysiske blokader af skibe i havnene, clels

1. l. af affalc1sdumping-skibet »Grindal« i juni-juli 1973. dels

2.2. af fiskerihavnene i Jylland i forbindelse med fiskeriets krise i

november 1975.

3. En række aktioner fra arbejderside i forbindelse med arbejdskonflikter.

hvorunder demonstrationer har indebåret såkaldte »fysiske

blokader« eller besættelser af kont1iktramte virksomheder, nem I ig

3.1. HOPE-COMPUTER (januar 1973)

3.2. UNIPRINT (januar-februar 1975)

3.3. HT-strejken (juni 1975)

3.4. Bækkelund Papirværk (september 1975)

3.5. Fotofirmaet INFO (oktober 1975)

3.6. Skjold Burnes vinfirma (april 1976)

Pladshensyn tillader ikke en detaljeret beskrivelse af de enkelte

kont1ikter, der i et vist omfang forudsættes (endnu) at være alment

bekendt. I afsnit Il er drong>ogrong> givet en summarisk fremstilling af konflikternes

forløb med særlig vægt på deres retlige behandling. Ilitteraturlisten

omtales en række publikationer, hvor de enkelte konflikter er

nærmere beskrevet l . De punkter, der er af særlig relevans for nærværende

analyse, vil blive særskilt omtalt.

Politiets indgriben - eller mangel på samme - artede sig forskelligt i

de nævnte sager: i nrong>ogrong>le sager rejstes der tiltale, i anclre ikke. To af

sagerne kom senere frem til afgørelse ved de alrrtinclelige domstole,

nemlig HOPE-sagen. hvori en række fagforeningsledere blev tiltalt

for ulovlig frihedsberøvelse, men frifundet ved Vestre Landsrets

dorn af26.2.1974', rong>ogrong> landmandsdemonstrationerne, som førte til, at

nrong>ogrong>le landmænd ved retten i Horsens, hvis afgørelse blev stadfæstet

ved Vestre Landsrets dom af 18.3.1974. blev idømt bøder p§ 100 kr.

I. Se om litteratur til de enkelte sager henvisningerne under afsnit II.

1. VfR, 1974. s. 591ff.

79


- var samtidig miljøminister rong>ogrong> »ordnede" i stedet en affaldsdumping

i Atlanten, som reddede det danske »nærmiljø«.

IV. MULIGE DETERMINANTER FOR KONFLIKT­

LØSNING

1. Retten rong>ogrong> klasserne

I afsnit V nedenfor skal vi se nærmere på den klassemæssige karakter

af de konflikter, som her gennemgås. Men hvordan med retssystemrepræsentanternes

eget klassetilhørsforhold ?

Her skal ikke præsenteres en regelret marxistisk bestemmelse af

politiets rong>ogrong> retsrepræsentanternes klassemæssige stilling 6 ', men blot

gives et forsøg på at problematisere den forenklede opfattelse af

retten rong>ogrong> politiet som »magthavernes« eller »kapitalens forlængede

arm" - en formulering, som er så bred, at den næsten er intetsigende.

Det skal endvidere ikke bestrides, at politiet rong>ogrong> retssystemet i sidste

instans fungerer kapitalaffirmativt, rong>ogrong> at politifolk i sidste instans er

et af statsmagtens væsentlige våben i opretholdelsen af staten rong>ogrong> det

politisk-økonomiske system: det privat- rong>ogrong> monopolkapitalistiske.

Ejheller følger nrong>ogrong>en analyse af de højere juridisl(e embedsmænds

integration i borgerskabet rong>ogrong> deres heraf følgende ideolrong>ogrong>iske rong>ogrong>

handlingsmæssige tilhørsforhold til kapitalistklassen.

Derimod kunne man spørge, om politiet rong>ogrong> retssystemet i den daglige

praksis undtagelsesfrit fungerer på kapitalens præmisser.

Ser man blot på den sociale oprindelse, er det i hvert fald umiddelbart

påfaldende, at de underordnede politifolk i overvejende grad

rekrutteres fra arbejderklassen, småproducenterne rong>ogrong> småborgerskabet

rong>ogrong> i mindre grad fra (stor)borgerskabet. En vis overrepræsentation

af folk med militær fortid præger yderligere korpset, om ikke

længere i så udpræget grad som almindeligvis antaget 66

Ser man på juridisk uddannede politifolk rong>ogrong> dommere m. fl., er

rekrutteringen klart socialt skæv i retning af overrepræsentation af de

højere statuslag, men med et betydeligt islæt netop af andre jurister

rong>ogrong> embedsmænd blandt forældrene - altså en oprindelse i mellemlagene.

Politiets handlingsdisposition er efter den hidtidige praksis at

dømme dobbelttydig:

65. Se herom nærmere Ekllllld, (1974 rong>ogrong> 1975) rong>ogrong> JI/risten rong>ogrong> samfundet (]973) samt Borg,

GOi11st-Njelsen rong>ogrong> Koch.

66. Borg, GWlIst-Nid.H'1I rong>ogrong> Koch. (1974).

106

I tidligere tiders arbejdskampe har politiet med effekt været brugt

til at hugge ind på arbejderne (slaget på Fælleden), til at beskytte

skruebrækkere (Samfundshjælpen i Randers rong>ogrong> Esbjerg) rong>ogrong> til at

splitte arbejderbevægelsen (politidirektørens bestikkelse af Pio). Det

skal heller ikke glemmes, at i alle de konfrontationer, der er omtalt i

nærværende analyse, er politiet til sidst - d. v. s. da forhandlingsmulighederne

var udtømt rong>ogrong>/eller konflikten yderligere tilspidset - blevet

sat ind over for arbejderne med den ønskede effekt: en stor

styrke med hunde "befriede« de indespærrede på HOPE-COMPU­

TER, politiet fjernede arbejderne fra UNIPRINT, politiet fjernede

strejkende HT-chauffører, efter disses opfattelse endrong>ogrong> brutalt (»Aktuelt«

4.6. 1975). Bækkelund-blokaden blev afbrudt, da blokadevagterne

spærrede for firmavrong>ogrong>nens udkørsel, efter at fabrikkens ansatte

'først usanktionerei havde brudt deres del af aftalen med pol itiet, idet

politiet fjernede de blokerende; rong>ogrong> politiet fjemede arbejderne uden

for INFO, efter at fabrikkens ejere havde givet den fornødne provokation.

For så vidt levnes der ikke megen tvivl: politiet var rong>ogrong> er i

sidste instans på kapitalens side imod arbejderne - med eller mod de

enkelte politimestres rong>ogrong> menige politifolks gode vilje. Neutralitetsideolrong>ogrong>ien

rong>ogrong> praksis harmonerer kun, indtil konflikten skærpes til-

strækkeligt.

Efter afklaringen af den politiske konnikt i folketinget rong>ogrong> efter

LO's udtalelse om, at man var imod fysiske blokader, samt efter

statsminister Anker Jørgensens forsikring om, at folks fri adgang til

deres arbejdsplads skulle respekteres 67 , blev politiet mere direkte rong>ogrong>

åbenlys i sine handlinger: Skjold BlIrne-blokaden blev (den

27.4.1976) brudt hårdt rong>ogrong> effektivt uden fors('g på at træffe aftaler

eller forholde sig neutralt.

Ved enkelte tidligere lejligheder har der været tilløb til, at politifolk

har været delt i deres loyalitet mellem på den ene side demonstranter

_ f. eks. arbejdere, Vietnam-demonstranter 'eller andre - rong>ogrong> på den

anden side de overordnedes krav om opretholdelse af ro rong>ogrong> orden

»for enhver pris«. l forbindelse med Generalstrejken i tilslutning til

Påskekrisen skal Københavns politidirektør således have haft soldater

i baghånden for det tilfælde, at politifolkene ikke skulle udvise

den fornødne loyalitet (hvad der åbenbart var frygtet). Under Menstad-konflikten

i Norge i 1931 sattes til sidst soldater ind mod de

strejkende, fordi de lokale politifolk ikke ville skride hårdt nok ind

imod de arbejdere, de ellers stod på venskabelig fod med".

At politiet således i skærpede situationer er parat til indgriben over

67. Se i det hele nærmere fremstilling i »Blokade .. «, herunder referatet af Anker'hJrgenscns

svar til Poul Schl[lter den 15.10.1975 (ani'. st. s. 99).

68. ]oht1llsen, P.-O., jfr. ovL note 58.

107


for arbejderklassen rong>ogrong> vil tendere til at handle på systemets præmisser

kan næppe betvivles; men det mere interessante er, i hvilket

omfang der kan være tale om, at man er rede til at udvise en mere

neutral adfærd, selvom denne måtte vise sig at stride imod en formel

tolkning af loven. Dette kan ikke udledes af nrong>ogrong>en abstrakt politisk-økonomisk

bestemmelse af politiets klassetilhørsforhold, men

vil i de enkelte situationer afhænge dels af nrong>ogrong>le strukturelle forhold,

herunder såvel organisationsformen som indflydelser på den enkelte

politimand fra hans overordnecle rong>ogrong> pres udefra på politiet som helhed,

dels på situationelle forhold rong>ogrong> endelig på bevidsthedsmæssige

forhold, herunder den enkelte politimands (retlige) ideolrong>ogrong>i (forstået

som hans normative virkelighedsopfattelse) rong>ogrong> hans definition af den'

konkrete situation.

Frem for at gå ind på en yderligere materialistisk analyse af politi

rong>ogrong> retsrepræsentanters klassetilhørsforhold vil jeg se nærmere på

deres ideolrong>ogrong>i, som efter min opfattelse bedst beskrives som en neutralitetsideolrong>ogrong>i,

som retssystemets repræsentanter deler med mellemlagenes

store skare af borgerligt orienterede statsfunktionærer.

Det er efter min mening det springende punkt, i hvilket omfang denne

ideolrong>ogrong>i kan påvirke politiets (retssystemets) adfærd i konfliktsituationer,

rong>ogrong> hvilken funktion ideolrong>ogrong>ien har med hensyn til at tjene som

legitimering for tilpasning til den til enhver tid foreliggende situation,

herunder dens evne til at tilsløre denne situations eventuelle klassemæssige

konfliktkarakter.

2. Den juridiske ideolrong>ogrong>i

I dette afsnit vil jeg koncentrere mig om at behandle politiets rong>ogrong>

retsrepræsentanternes normative opfattelser af samfundet rong>ogrong> deres

egen placering heri, herunder af retssystemets forhold til klasserne

rong>ogrong> til disses konflikter. I af",it 4 nedenfor skal der Ses på de legitimeringer.

som disse instanser mere eller mindre bevidst iklæder deres

afgørelser, sammenfattet under betegnelsen »legalitet rong>ogrong> opportunitet«.

Endelig indeholder af,nit 3 en gennemgang af nrong>ogrong>le af de teknikker,

som retssystemet anvender over for sociale konflikter med

det overgribende formål at bevare "den rong>offentligerong> ro rong>ogrong> orden«. Afsnit

4 er således rong>ogrong>så udtryk for »ideolrong>ogrong>i« i en bredere betydning af

ordet: en normativt forvrænget virkelighedsopfattelse, medens afsnit

3 behandler denne ideolrong>ogrong>is manipulative karakter.

»Ideolrong>ogrong>i« for jurister (rong>ogrong> andre retsrepræsentanter) findes ikke

blot i den juridiske litteratur, men rong>ogrong>så i afgørelsesbegrundelser, rong>offentligerong>

ytringer fra retssystemets repræsentanter rong>ogrong> andre udtryk for

disses egen holdning, bevidsthed rong>ogrong> selvopfattelse _ herunder i ver-

108

I

!

\

I

I

bale respons på interviewspørgsmål.

Denne selvopfattelse bygger på et samfunds- rong>ogrong> menneskesyn af

en art, der bedst beskrives med ordet »harmonimodek (jfr. Israel, J;

1973, s. 63ff): en fornægtelse af grundlæggende interessemodsætninger

i samfundet, kombineret mel! en teknokratisk evolutionsoptimisme.,

der ser retten rong>ogrong> dens repræsentanter som neutrale formidlere

af udviklingen, konfliktløsere som »olie i samfundets maskineri«.

Som retshåndhæver oplever man ikke en klassedeling i samfundet,

rong>ogrong> man oplever ikke sig selv som medlem af eller redskab for en

klasse, der undertrykker en anden, men som det legitime flertals

selvforsvar over for dem, der bevidst (revolutionære) eller ubevidst

'(kriminelle) vil omstyrte den bestående orden. Konfliktl(osning findes

at kunne ske på tilfredsstillende måde uden større sociale forandringer.

Det privatkapitalistiske system opleves Som alment accepteret

rong>ogrong> (omend ikke ufejlbarlig, så drong>ogrong>) at foretrække for andre systemer;

konflikter mellem arbejdstagere rong>ogrong> arbejds»givere« opleves som løsbare

indenfor det bestående konfliktløsningssystem, navnlig det fagretlige

sy stem.

Politi rong>ogrong> anklagemyndighed opfatter sig selv som neutrale i denne

kamp. De håndhæver den af parlamentet vedtagne lovgivning uden

social skelnen. Hverken vagabonden eller millionæren må sove i parken,

begå indbmd i Brugsen eller udsætte andre for voldelige krænkelser.

Det formelle lighedsbegreb håndhæves med et betydeligt

emotionelt engagement: den, der heroverfor taler om »strukturel

vold« eller peger på den personskade, der daglig påføres arbejdstagere

af arbejdsgivere i produktionens rong>ogrong> profittens interesse, udhænges

som revolutionær, romantiker eller blot som en, der ikke har forstået

nrong>ogrong>et af det hele.

Blandt politifolk er neutralitetsideolrong>ogrong>ien særlig fremherskende,

såvel i den uddannelse, som politiskoleeleverne får, som i politiets

forsøg på imagepleje, indadtil som udadtil.

Som eksempel på denne ideolrong>ogrong>i kan citeres fra den lærebrong>ogrong>, der

bruges på politisko1en ("Politikundskab 1«, s. 38-39, om »tjenesteforhold,,):

),Politi rong>ogrong> politik er ord af samme oprindelse. Politimanden rong>ogrong> politikeren beskæf ..

tiger sig med rong>offentligerong> anliggender, men ud fra fai'skellige udgangspunkter.

Politiet som sådant befatter sig ikke med politik, tjener den lovllge regering lH.len

hensyn til politisk farve, men tjener den kLIn på lovens grund, rong>ogrong> loven giver ikke

hjemmel til at anvende politiet mod regeringens ptllitiske modstandere,. 51\ længe

de ikke benytter ulovlige metoder. Medens politiet således er upartisk. kan den

enkelte politimand som privatmand beskæftige sig med politik ganske som enhver

anden borger ... Som rettesnor for den politiserende politimand gælder kun, at

ham ytringsfrihed er begrænset af hans tavshedspligt som tjenestemand. ."

109


3. Den oplevede centralitet af den foreliggende udfordring af systemet.

4. Mulige omkostninger (rong>ogrong> gevinster) ved henholdsvis et konfronterende

rong>ogrong> et absorberende respons, herunder f. eks. størrelsen af

den magtudøvelse, der skal til i forhold til kombattanternes fysiske

styrke. .

5. Kombattanternes stilling i den rong>offentligerong> bevidsthed, herunder deres

opbakning i massemedierne.

6. Konfliktens visibilitet, herunder atter massemdiedækningen, rong>ogrong>

synligheden af anvendte teknikker rong>ogrong> taktikker.

7. Beslutningstagerens muligheder for juridisk rong>ogrong> psykolrong>ogrong>isk at legitimere

sine handlinger over for sine omgivelser (overordnede

instanser, otlentligheden, fagkyndige rong>ogrong> kolleger) rong>ogrong> over for sig

selv.

Hvilket udfald, samvirket af disse faktorer indbyrdes vil få i det

enkelte tilfælde, kan ikke forudsiges med sikkerhed. Nedenfor skal

hypotesen rong>ogrong> de nævnte faktorers virke søges belyst kasuistisk ved

en vurdering afforløbene i de indledningsvis nævnte konfrontationer.

Men forst nrong>ogrong>le ord om forholdet mellem begreberne konfrontation-absorption

rong>ogrong> de juridiske kategorier legalitet rong>ogrong> opportunitet.

4, Legalitet rong>ogrong> opportunitet

I det foregående er der talt om faktorer, der kan influere på politiets

rong>ogrong> retssystemets valg af reaktion ud fra en realistisk anskuelse af

systemets/aktiske adfærd. Der er netop givet udtryk for, at systemet

har et valg, rong>ogrong> at der ved udøvelsen af dette kan komme en række

faktorer i betragtning, herunder politiske rong>ogrong> magtmæssige, som ligger

ud over en formel juridisk betragtning.

Jurister rong>ogrong> politifolk ved meget vel, at en sådan valgfrihed eksisterer,

rong>ogrong> på visse områder er betydelig 73 , ikke blot når det gælder

ordensopretholdelsen (§ 108), men rong>ogrong>så når det gælder strafforfølgningen.

Den juridiske ideolrong>ogrong>i - forstået her som den normative præsentation

af juraen i virkel ighedstilhyllende termer - har imidlertid

måder, hvorpå man kan legitimere de fleste af disse valg over for sig

selv rong>ogrong> omverdenen. Herved gives der udtryk for, nærmest som

nrong>ogrong>et selvfølgeligt, at nrong>ogrong>et er »gældende ret« rong>ogrong> altså stort set juridisk

ubestrideligt rong>ogrong> forpligtende for alle, samt at der heri aldeles

ikke indgår pol itiske hensigtsmæssighedsbetragtninger , endsige klassemæssige

synspunkter. Man sondrer netop mellem jura rong>ogrong> politik

(jfr. citatet foran s. 109). Som det skal belyses i det følgende, må det

73. Se f. eks. Bra/holm (197 f) rong>ogrong> samme: PågripeIse rong>ogrong> varetæktsfengsling (Oslo J958).

114

t

i

I

t

,

Q(

imidlertid betragtes som en form for ideolrong>ogrong>isk vildledning, når disse

afgørelser præsenteres som udtryk for en slags ubesmittet juridisk

undfangelse.

Jurister har flere måder at tilhylle deres politisering på. Den ene

måde er at give udtryk for, at en afgørelse er udtryk for »Iegalitet«,

d .. v. s. at der ikke gives nrong>ogrong>et valg: Afgørelsen er »objektiv«, fremtvunget

af lovgivning rong>ogrong> retspraksis uden for den agerendes egen

afgørelseshorisont. For det andet kan sagen fremstilles således, at

det udpvede (politiske) skon fremstilles som udtryk for generelle

objektive principper - opportunitet, modsat opportul/isme. »objektiverede

faktorer«, modsat subjektivisme rong>ogrong> politik.

I denne artikel genfindes denne dobbelthed: På den ene side fremsættes

nrong>ogrong>le påstande om, at den ene eller den anden adfærd må

betegnes som »juridisk korrekt« eller "forkert« - hvilket er gængs i

juridisk litteratur - på den anden side må trufne ikke-appellerende

afgørelser - uanset deres mulige »ukorrekthed" anskues som »gældende

rel«: HOPE-dommen er en del af gældende ret (selvom man

med Alf Ross finder dommen juridisk ukorrekt'4), Og endelig kan det

fastslås, at der på en lang række af disse områder er tale om

»flydende« situationer, som kan los es efter vidt forskellige anskuelser,

der i væsentlig grad er politisk bestemte.

I retssystemets (herunder politiets) hidtidige udvikling har man

gennem de senere år kunnet iagttage en udvikling fia le/?alisme -

tilbøjelighed til at bestemme mest muligt i lovform rong>ogrong> søge at binde

retsanvenderne til formelt-Iegalistiske handlemåder uden megen mulighed

for at udøve et (socialt eller retspolitisk) skøn - henimod/leksibilitet:

udvidelse af »opportunitetsprincippet" rong>ogrong> større skønsmyndighed

til det lokale plan, f. eks. i sociale sager. Med det stadig mere

komplicerede rong>ogrong> teknificerede samfund, kan styring ikke foregå gennem

detaljerede, centralt fastsatte retningslinjer. Fleksibilitet er i stigende

grad anset for en nødvendighed. Dette har været gældende både

for anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet (opportunitetsprincippet)

rong>ogrong> ved politiets opretholdelse af ro rong>ogrong> orden (ifr. justitsministrenes

afvisning af indblanding).

Udviklingen 1973-76 viser en reaktion over for denne tendens: Fra

landmandssagerne rong>ogrong> fiskeriblokadernes absorberende opportunitet

via HOPE-sagens zig-zag-kurs rong>ogrong> de sidste krampagtige forsøg på at

blæse rong>ogrong> have mel i munden i Bækkelund til den usminkede konfronterende

legalitet omkring UNIPRTNT, HT, INFO rong>ogrong> SKJOLD BUR­

NE-sagerne.

Men var der da ikke en juridisk forskel mellem disse sager - er der

74. Ross (1976).

115


skal jeg vende tilbage til. Her skal blot slås fast, at politiet har haft et

l!;Sf Nlderiiifl for at vælge mellem absorption rong>ogrong> konfrontation - et

råclerum, som blev formindsket med justitsministerens cirkulære af

30.6.1976. Hv,icl clerer »gældende ret« til enhver tid, erikke nrong>ogrong>et, der

kan udledes af »objektive retskilder" - som mange synes at have givet

indtryk af.

Også pådomstolsplanet foreligger der visse - omend mindre synlige,

mindre anerkendte rong>ogrong> doktrinært mere tilhyllede - muligheder for

at vælge absorption frem for konfrontation uden at komme i åbenlys

strid med kravet om legalitet. Et af domstolenes vigtigste midler i så

henseende er den fri bevisvurdering. Der ligger en vis kontrol mulighed

i adgangen til anke, men inden for et vist spillerum har domstolen

mulighed for at finde ting "bevist« rong>ogrong> ikke-bevist. Også den retlige

henførelse under clen »rette« paragraf - subsumptionen - indeholder

en skønsmulighed, rong>ogrong> endelig er der et vist råderurh ved sanktionsfastsættelsen

, hvor skærpende rong>ogrong> formildende omstændigheder kan inddrages.

Valget konfrontation/absorption er rong>ogrong>så mulig i justitsministeriet

ved udstedelse af generelle forskrifter samt på lovgivningsplanet. Når

Orla Møller - tilskyndet affolketinget - valgte at udsende et cirkulære

til politimestrene, frem for en ændring afnormalpolitivedtægten, rong>ogrong> i

det hele holdt sig på politivedtægtsplanet frem for at gå ind for en

ændring af straffeloven, er det et udtryk for "den mindste modstands

vej«. En kun let ændret taktisk situation i folketinget kunne have ført

til en afgørelse, der indebar et mere konfronterende respons. Om selve

accepten af c1et borgerlige pres ved overhovedet at acceptere en »tydeliggørelse«

var nødvendig, er et andet spørgsmål".

5. Det retlige diplomatis begrænsninger

Domstolenes aftagende betydning som konfliktløsningsmekanisme i

det moderne samfund har i de senere år været påpeget med stigende

styrke af retssociolrong>ogrong>er, bl. a. af Aubert, Eckhoff rong>ogrong> Christie 83 , En

række komplicerede afgørelser egner sig ikke til den formaliserede

domstolsbehandling, hvor en række relevante hensyn udelukkes som

"ikke juridisk relevante«. Voldgiftsformen 84 rong>ogrong> henlæggelse af stadig

flere afgørelser til administrationen eller til administrative tribunaler

82. Ifolge »Information« havde ministeren tidligere tilbudt oppositionen at »ordne sagen«

administrativt gennem et cirkulære - hvilket oppositionen i første omgang afslrong>ogrong>. Men

cirkulæret- der i vidt omfang er baseret på straffelovrådets udtalelse, "lå' klart i skuffen«

(»information« den 8.6.1976).

83. Se litteraturlisten.

84. B1egl'ad m.fl. (1973).

120

er indikatorer på denne udvikling. Afgørelser henlægges til mere fleksible

organer.

Også ud over konflikter mellem private har det juridiske system -

herunder politi rong>ogrong> anklagemyndighed i deres traditionelle form - vist

sig utilstrækkelige til at klare det voksende sociale konfliktstof: Det

traditionelle politi- rong>ogrong> anklagesystem er utilstrækkeligt over for moderne

økonomisk kriminalitet rong>ogrong> bagmandsvirksomhed; der må skabes

særlige korps til bekæmpelse heraf rong>ogrong> særlige enheder til bekæmpelse

af terrorvirksomhed. - Der sker en »modernisering«.

Mere relevant for analysen her er det imidlertid, at åbenlyse udfordringer

af den rong>offentligerong> ro rong>ogrong> orden forekommer i stigende omfang

som følge af, at sociale spændinger, herunder utilstrækkeligt varetagne

mindretalsinteresser, ikke kan døses« ad sædvanlige kanaler.

Konflikter får et mere dramatisk forløb, fordi det juridisk »rigtige«

svar er - eller opleves som - socialt uretfærdigt rong>ogrong> utilstrækkeligt -

afgørelsesmulighederne (præmisserne) bliver foi' snævre, Dette gælder

arbejdsrettens afgørelser, det fagretlige system rong>ogrong> arbejderbeskyttelseslovgivningen.

Det gælder rong>ogrong>så for utilti'edshedsytringer fra

dissentierende mindretal: Vietnam-demonstranter, ambassadedemonstranter

rong>ogrong> Christiania"beboere. Fælles for deres protest er, at

den ikke acceptere eller ikke tilstrækkeligt imødegås - gennem reformer

eller gennem f. eks. en mere radikal udenrigspolitik - hvorfor

udfordringen af den rong>offentligerong> ro rong>ogrong> orden bliver en mere eller mindre

uartikuleret - men til tider ganske effektiv - demonstrations- rong>ogrong> aktionsform.

Her kommer politi rong>ogrong> anklagemyndighed i klemme på grund af

konflikten meilem den konserverende samfunds- rong>ogrong> magtstruktll1' rong>ogrong>

de mere radikale, men beslutningsmæssigt underprivilegerede grupper.

Strukturel vold rong>ogrong> udbytning kan man ikke kæmpe direl"e imod.

Men man kan kæmpe imod undertrykkernes repræsentanter: politiet.

Med eller mod deres vilje bliver politifolkene prligelknaben, rong>ogrong> i

slagsmålet med politiet glemmer begge parter, hvad det egentlig er,

man slås om.

Medens klassekampen i en årrække har været ført i clet stille rong>ogrong>

uden åbne konfrontationer omkring arbejdskampen, har kapitalismens

krise i de senere år ført til en skærpelse, hvor konflikterne er

kommet ud på gaden. Ikke blot arbejderne, rong>ogrong>så landmænd rong>ogrong> fiskere

har mærket krisen eller dens forvarsler. Småproducenterne er kommet

i konflikt med storkapitalen, rong>ogrong> politiet har måttet ind i forreste

linje: landmandsdemonstrationerne i 1973 rong>ogrong> Grindal-blokaden samme

år.

De fysiske protester - vejdemonstrationer , havneblokader rong>ogrong> virk-

121


somhedsblokader - var alle betydelige udfordringer af den rong>offentligerong>

ro rong>ogrong> orden, der skyldtes sociale konflikter, som det juridiske system

ikke havde adækvate løsninger på.

Hvad gør retssystemet så over for sådallne Ild fordringer? Dansk

mentalitet tilsiger refleks-svaret: "Så lidt som muligt.« Vi er ikke

tilhængere af vold, heller ikke når det drejer sig om myndighedsvold,

Derfor vil der være en tendens til at anvende det blidest muligt respons

for at få tingene »til at. gJide«,

Eksempler herpft:

I. at politimester !-Iarne, Hadsund, forsøgte længst muligt at få en

forhandling i stand mellem HOPE-COMPUTER;direktøren rong>ogrong> de

blokerende arbejdere, holdt sig selv rong>ogrong> politiet på stilfærdig afstand

rong>ogrong> forsrong>ogrong>te at få »begivenhederne« defineret som ikke-lovovertrædelser.

o al de fleste pol itimestre undlod at rejse tiltale imodlandmandsdemonstranterne

i sommeren 1973,

3. at politimester Bagger, Viborg, forhandlede med blokerende arbejdere

rong>ogrong> Bækkelund-direktøren om en fredelig afvikling af blokaden

rong>ogrong> først greb ind, da han ikke følte at have nrong>ogrong>et valg.

4. at politiet på Frederiksberg i et vist omfang forsøgte en lignende

taktik.

5. ol politiet stort set holdt sig væk fra fiskernes blokade af »giftskibet«

»Orindal« rong>ogrong> først greb ind over for havneblokaden i 1975, da

man følte sig tvunget i aktion, rong>ogrong> da kun et enkelt sted.

I praksis virkede d isse udslag af absorptionsteknikken forbløffende

godt. Ikke alene undgik man massive - rong>ogrong> potentielt blodige - opgør

mellem demonstranter rong>ogrong> politi, men man fik inddraget parterne i et

samspil på en sådan måde, at de stort set accepterede politiets adfærd.

Politiet fremstod en tid lang i overensstemmelse med sin egen

neutralitetsideolrong>ogrong>i rong>ogrong> undgik at blive identificeret med »magthaverne«.

Men kun indtil der "gik politik« i sagerne, rong>ogrong> diplomatiet ikke

længere kunne udfoldes disl


om landmændenes advokat bl. a. henviste til, at der var tale om ulighed

for loven. Anklagemyndigheden svarede, at landmændene jo

selv indrømmede, at de havde overtrådt loven. »Det er ikke millimeterretfærdighed,

vi administrerer". Rigsadvokaten frafaldt derimod

tiltale over for både bilisten rong>ogrong> landmændene på Lillebæltsbroen.

K/assemæssigt var det her små producenterne, der på grund af

overenskomstkonflikten mellem LO rong>ogrong> DA kom i klemme i kampen

mellem kapital rong>ogrong> arbejde; staten nægtede her at gribe ind i overenskomstforhandlingerne

på kapitalens rong>ogrong> småproducenternes side.

Der var ikke tale om en klar klassemæssig konflikt i forbindelse med

selve demonstrationerne.

Kun et enkelt sted reagerede politiet med konti'ontation over for

småproducenterne, rong>ogrong> selv da i meget mild form. Det dominerende

respons var absorption, selvom der var tale om en omfattende krænkelse

af den rong>offentligerong> ro rong>ogrong> orden, som der kunne have været reageret

hårdere på.

2. Fiskerdemonstrationerne

2.l. Grindal-sagen (se ovf. afsnit 11.2.1. om forløbet)

Fiskernes blokering af havnen var formelt en overtrædelse af havnereglementet,

der i princippet kan medføre politisag rong>ogrong> bøde. Retssystemet

valgte imidlertid absorption, idet man simpelt hen foretrak at

definere sagen som et mellemværende mellem fiskerne rong>ogrong> Grindstedværket.

Grindstedværket undlod drong>ogrong> at foretage sig nrong>ogrong>et retligt

skridt, herunder såvel erstatningssøgsmål som politianmeldelse. Man

srong>ogrong>te først at nå en løsning ved forhandling, derpå prøvede man at

trække sagen i langdrag i håb om, at fiskerne skulle opgive. Til sidst

blev situationen drong>ogrong> så kritisk for fabrikken, at man lejede et større

skib rong>ogrong> i stedet dumpede affaldet i Atlanterhavet. Først da ophævede

fiskerne blokaden.

Politiet holdt sig væk bortset fra, at en enkelt betjent ved en enkelt

lejlighed - til fiskernes store vrede - opnoterede numrene på de blokerende

kuttere.

Situationen forløb efter det første døgn udramatisk. Kutternes antal

udtyndedes efterhånden, byens befolkning lagde søndagsturen om

ad havnen, der var nærmest skovtursstemning. Men potentialet for

voldelig handling var klart til stede. Blokaden var den første dag

stærk, rong>ogrong> fiskerne truede med kraftige aktioner om' nødvendigt for at

hindre skibets afsejling eller eventuelt stoppe det undervejs. Svitsers

lokale repræsentant, direktør Claus Sørensen, udtalte, at han ikke

ville lægge skib til en eventuel forhaling af de blokerende kuttere.

l

124

,

Med andre ord skulle der have været en større marinestyrke i aktion,

rong>ogrong> en alvorlig fysisk konfrontation måtte forudses, dersom man ville

have håndhævet loven strengt legalistisk.

Domstolene kom aldrig i aktion - der blev intet erstatningskrav

fremsat. Centraladministrationen var deltager i forhandlingerne gennem

miljøministeren.

Linjen var altså gennem alle rong>offentligerong> instanser klart absorberende.

K/assemæssigt forelå her en konflikt mellem storkapitalens dumping-interesser

rong>ogrong> småproducenternes - fiskernes - producentintefesser.

Grindstedværket prøvede i en periode - med et vist held - at

inddrage arbejderne på fabrikkens side imodfiskerne med henvisning

til risikoen for beskæftigelsen. Konflikten løstes drong>ogrong>, lige inden den

blev akut rong>ogrong> alvorlig.

2.2. Havneblokaderne 1975 (se ovf. afsnit 11.2.2. om forløbet)

Også her forholdt retssystemet sig så vidt muligt absorberende. Kun

et enkelt sted, i Frederikshavn, sattes politifolk hårdt ind imod fiskerne.

Det lykkedes med en stor styrke med hunde at få fiskerne

fjernet fra kajen; men fiskeindustriarbejderne nægtede da - presset af

fiskerne - at behandle den fisk, der var landet under politibeskyttelse.

Blokaden blev sluttelig ophævet i kraft af løfter fra fiskeriministeren

om at overveje yderligere økonomisk støtte rong>ogrong> at protestere på

Danmarks vegne imod de fiskekvoter, der var lagt op til i NEAFC,

ligesom man ved en teknisk omlægning af kvoteberegningen nåede

frem til at give mulighed for at fortsætte det danske overfiskeri lidt

endnu.

Også her mangler ell klar klassemæssig determinant.

Denne konflikt var udtryk for de »klemte« småproducenters reaktion

på industrialiseringens følgevirkninger sammenholdt med de begrænsede

ressourcer.

I situationer af denne art, hvor der ikke er nrong>ogrong>enjuridisk løsning på

småproducenternes problem, rong>ogrong> hvor småproducenternes egen liberalistiske

ideolrong>ogrong>i er på vej væk fra et absolut krav om selvstyre rong>ogrong>

ikke-intervention til et nødråb på statsintervention for at beskytte

imod industrialiseringens konsekvenser, bliver udfordringen af "den

. rong>offentligerong> ro rong>ogrong> orden« til en slags uartikuleret protest uden nrong>ogrong>en

klar adresse rong>ogrong> uden nrong>ogrong>en analyse af problemernes virkelige årsag.

Politiet rong>ogrong> det øvrige retssystem kommer her uforskyldt i klemme

rong>ogrong> reagerer så langt som muligt med absorption. Kun i et enkelt

tilfælde kommer en konfrontation, dels fordi udfordringen af den

125


Men TV-udsendelsen fra HOPE-natten førte til en forespørgsel i

folketinget rong>ogrong> krav fra fhv. justitsminister Thestrup om efterforskning

rong>ogrong> retshåndhævelsesmæssig indgriben ud fra en legalitetsideolrong>ogrong>i. *

Se Tillæg Il. Direktøren havde i nattens løb fået tilbudt hjælp fra et

privat vagtkorps med hunde, men havde afvist. Thestrup kritiserede

politiet i Hadsund for ved sin efterladenhed at give anledning til, at

netop sådanne private korps kunne komme ind i billedet i situationer

af denne art. Også en række andre borgerlige politikere rong>ogrong> jurister

ytrede sig offentligt til fordel for en tiltale med efterfølgende retssag.

Fagforeningernes påstand om, at dette ville være klassejustits rong>ogrong> et

indgreb i deres velerhvervede rettigheder, afviste de med, at en tiltale

jo aldrig kunne være en krænkelse - var der ikke tale om nrong>ogrong>et

ulovligt, ville de jo selv være tjent med en frifindelse.

Også statsadvokat Skouby, Ålborg, var tilhænger af dette synspunkt

rong>ogrong> gav derfor politimesteren ordre til omgående at starte efterforskning

i sagen. Rigspolitiet blev sendt til assistance, rong>ogrong> efter afhøring

af mange vidner samt gennemsyn af TV-filmen (som man fik

udleveret ved et øjebliks ubetænksomhed fra TV-juristernes side)

rejstes der tiltale ved retten i Hadsund mod to menige demonstranter,

der tiltaltes efter strll. § 261" for frihedsberøvelse, bl. a. ved anvendelse

af vold, rong>ogrong> i mod i alt 9 fagforeningsledere, der tiltaltes for deltagelse

i ulovlig frihedsberqvelse.

Tiltalen rejste en protests torm i fagbevægelse rong>ogrong> offentlighed -

konfrontationen udløste konfrontation. Efter konference med rigsadvokaten.

reducerede statsadvokaten tiltalen ganske let; men sagen blev

derefter f Nt ved retten i Hadsund. På retssagens første dag demonstrerede

tusindvis af arbejdere med faner i Hadsunds gader, rong>ogrong> store

politistyrker udkommanderedes for at holde retssagen under observation,

ligesom politiet foretrong>ogrong> fotrong>ogrong>rafering af demonstranterne i bedste

CIA-stil.

Der udspillede sig under sagen en voldsom e1ebat i pressen med

indlæg for henholdsvis et legalistisk rong>ogrong> et opportunitetsmæssigt respons.

Eller rettere: begge parter hævdede legalistisk at have retten på

deres side. De borgerlige hævdede, at sagen burde forfølges til doms,

medens fagbevægelsen rong>ogrong> dens støtter hævdede, at der var tale om

indgreb i velerhvervede rettigheder, rong>ogrong> at sagen aldrig burde have

været rejst. Der truedes endvidere med aktioner, dersom de tiltalte

fagforeningsledere blev domfældt.

Under sagen brød statsadvokatens bevisførelse rong>ogrong> kampmod delvis

sammen. Underretten endte med at frifinde de to menige demonstranter

for voldstiltalen samt alle fagforeningslederne med undtagelse af

86. Se teksten i tillægget.

*lSe tillæg II.

128

f

f

l

I

r

en, den lokale leder af DASFs afdeling i Hadsund. Om dommen

henvises til den brong>ogrong>, forsvareren har udgivet, samt til forskellige andre

rong>offentligerong> kommentarer".

Min egen personlige vurdering, baseret på aktgennemgang, interviews

rong>ogrong> observation af retssagens forlob, var den, at den lokale

dommer valgte sin afgørelse - suppleret med rosende skulderklap til

fagforeningen i domspræmisserne - som den mildeste afgørelse, der

overhovedet kunne træffes, dersom man ikke skulle frifinde totalt. Og

total frifindelse var der ud fra denne dommers legalistiske betragtningsmåde

ikke basis for.

Afgørelsen udløste ikke desto mindre strejker, der kostede arbejdsgiverne

millionbeløb. De tiltalte ankede omgående til landsretten, rong>ogrong>

der blev truet med generalstrejke, dersom landsretten domfældte nrong>ogrong>en

affagforeningslederne. På landsretssagens 1',lrste dag demonstrerede

over IS.OOO arbejdere fra hele landet med rode flag i Ålborg.

Frifindelsen fulgte efter et aktorat, der var en mat afglans af statsadvokaturens

oprindeligt så fremfarende procedure: man havde nærmest

indtryk af. at statsadvokaten til sidst var lettet over frifindelsen. Han

trøstede sig samtidig med, at præmisserne gav ham ret i, at der havde

foreligget "frihedsberovelse«.

Dette sidste standpunkt er senere indirekte tiltrådt i Straffelov rådets

omtale afsagen". Det er imidlertid imødegået afuniversitetslektor'Bent

Unmack Larsen", der betragter denne tolkning som udtryk

for manglende forståelse for dommen. Landsretsdommens uklare

præmisser - som har givet anledning til betydelig diskussion rong>ogrong> forskellige

tolkninger fra landets skarpeste juridiske hoveder - er efter

min opfattelse med sin dobbelttydighed netop udtryk for den absorberende

funktion, retssystemet kan ud\1ve ved nedtrapning rong>ogrong> uklarhed,

hvor en klarere linje ville have medført u behagelige konfrontationer rong>ogrong>

en afsløring af de virkelige magtforhold. Dommen er et mesterstykke i

diplomati rong>ogrong> blev da rong>ogrong>så omgående hilst af såvel arbejderside som

arbejdsgiverside som »rigtig« - omend med forskellige hegrundelser:

arbejderne fordi de mente, deres rettigheder var anerkendt. arbejdsgiverne

fordi afgørelsen var konkret begrundet: bevisvanskeligheder rong>ogrong>

. politiets passivitet legitimerede frifindelsen, samtidig med at dommen

indeholdt en i præmisserne gemt formaning til begge sider: til arbejderne

om at en domfældelse kunne blive aktuel i en ny sag, rong>ogrong> til

politiet om at være på pletten »næste gang«.

Det vil føre for vidt her at dokumentere, hvorledes dommen kan

87. Se litteraturlisten.

88. Bettl'nkning nr. 759.

89. B. Ultlnuck-[arscll, 1976 (/).

129


kampskridt.

Indtil cjrkulæret kunne arbejderne med et vist grundlag, hvis styrke

var vokset igennem de senere år, tale om »hævdvundne rettigheder«

til at bruge et vist mål affysisk obstruktion overfor arbejdsgivere, der

vægrede sig ved at indgå overenskomst eller ved at opfylde overenskomsternes

krav,

Formelt set var fysiske kampskridt af denne art indtil Arbejdsrettens

dom i INFO-sagen delvis ulovbestemte, bortset fra motivudtalelserne

til stil, § 260, der udtrykkeligt tilsagde en vis aktionsret i forbindelse

med arbejdskonflikter, For overenskomstdækkede områder har

den formelle regel til stadighed været, at arbejderne gennem deres

organisationer måtte gå gennem det arbejdsretlige system; men uden

for dette område har der traditionelt været et vist spillerum for strejker

rong>ogrong> lignende aktionsformer. Først efter ændringen afarbejdsretsloven i

1973 fik Arbejdsretten formel mulighed for at tage stilling til »Iovligheden«

af kampskridt rong>ogrong>så i situationer, hvor der ikke forelå overenskomster,

d, v, s, situationer som Bækkelund- rong>ogrong> INFO-sagerne.

Arbejdsretten stiftede således med sin dom af21.4. 1976 ny ret, hvad

da rong>ogrong>så indiceredes af civildommer C. Ove Christensens udtalelse om,

at man ikke havde erfaringer fra tidligere sager, der kunne være

vejledende ved afgørelsen. Den traditionelle tilsnigelse med hensyn til

at betegne overenskomststridige kampskridt som »ulovlige« (hvad der

formelt set er forkert) overførte Arbejdsretten med INFO-afgørelsen

til et område uden for dens hidtidige overenskomstmæssige arbejdsområde,

idet retten betegnede den »fysiske blokade« som »ulovlige

kampskridt«, Sprrong>ogrong>ligt ligger heri den tilsnigelse, at de- i hvert fald for

den læge læser - hermed rong>ogrong>sa kommer til at fremstå som strafbare.

Nrong>ogrong>et sådant ligger imidlertid ikke i Arbejdsrettens afgørelse, idet

dette spørgsmål klart falder uden for rettens kompetence. Men med

dommen bidrrong>ogrong> Arbejdsretten altså til bestræbelserne på at afholde

arbejdersiden fra at foretage kampskridt, man mente at have vundet

hævd på.

Både i HOPE-sagen rong>ogrong> i Bækkelund-sagen kunne politiets adfærd

give arbejderne det indtryk. at man rong>ogrong>så fra myndighedernes side

accepterede en vis magtudøvelse fra arbejderside imod en modvillig

arbejdsgiver. Det er senere blevet hævdet, at der netop her forelå

tjenesteforsømmelse fra de pågældende politimestres side, rong>ogrong> cirkulæret

af 30.6.1976 præciserer nu, at dette i fremtiden klart vil være

tilfældet, dersom politiet ikke skrider ind overfor »fysiske blokader


medført »tycleliggørende« cirkulærer vedrørende havnereglementernes

overholdelse.

Juridisk ser kan fleksibiliteten i dette respons legitimeres ved en

elastisk ideolrong>ogrong>i, der accepterer et politimæssigt skøn. Men hvordan

kan den faktiske ulighed i respons/orklares?

2. Hvordan forklarer man forskellene

i politiets (rong>ogrong> retssystemets ) respons?

Der er ovenfor redegjort dels for kOI1j7iktparternes opfattelse (arbejderne:

"urimelige politiindgreb over for hævdvundne rettigheder«,

arbejdsgiverne: »uhjemlet passivitet over for arbejdernes aktioner(,

fiskerne: »vore aktioner er ulovlige, men det er vi ligeglade med;

politiet skal holde sig væk, ellers kan de bare vente sig«, landmændene:

»vor aktionsform var ulovlig, rong>ogrong> vi vil ikke gøre det igen - men der

burde have været lighed for loven«) - dels for det juridiske grundlag

(man kunne reagere eller lade være - begge dele legalt). Men hvad

sigsr politiet /rctssystemet selv'

I debatten omkring de nævnte aktioner har der fra retssystemets

repræsentanter gennemgående været givet udtryk for, at alt hvad man

gjorde var helt legitimt, rong>ogrong> at der herskede en betydelig klarhed. Man

har søgt at konstruere retssystemets respons som helt uproblematisk,

næsten som om det hele kunne læses direkte ud afloven. Desuden har

man kraftigt fremhævet retssystemets rong>ogrong> navnlig politiets neutralitet:

man var ikke rong>ogrong> ønskede ikke at være »på arbejdsgivernes patii« el1er

»på arbejdernes side«,

Man har derfor i nrong>ogrong>en grad søgt at legitimere de forskellige respons

i de forskellige situationer ved for det første at finde juridiske karakteristika

ved situationerne, som kunne begrunde henholdsvis indskriden

eller ikke-indskriden: Landmandsaktionerne var »utypiske« rong>ogrong> indebar

ikke nrong>ogrong>en væsentlig trussel mod den rong>offentligerong> sikkerhed rong>ogrong>

orden,»Orindal«-sagen var en sag mellem fiskerne rong>ogrong> fabrikken, havneblokaderne

i 1975 gik kun ud over fiskerne selv, HOPE-blokaden

var ikke frihedsberøvelse, eller i hvert fald ikke strafbar (bl. a. af

bevismæssige grunde; i Bækkelund var politiet involveret i en række

aftaler for at sikre en freclelig afvikling af demonstrationerne, rong>ogrong> først

ved overtrædelse af spillereglerne greb man ind, i INFO-sagen blev

det »efterhånden« klart, at der var tale om overtrædelser afpolitivedtægten

o. s. v. Man påstår altså at have handlet juridisk korrekt efter

den til enhver tid foreliggende situation.

Man har rong>ogrong>så i nrong>ogrong>en grad fremført polititaktiske overvejelser.

I landmandssagen var færdselsregulering tilstrækkelig til at sikre

140

orden, rong>ogrong> retsforfølgelse ville kræve en for stor indsats, i Orindal-sagen

var der ikke tale om nrong>ogrong>en massiv udfordring af roen på havnen,

men en legalistisk optræden ville kræve meget store styrker, i fiskerikrisen

var situationen ikke så akut, at den krævede indgriben, man

kunne rong>ogrong> burde vente på en forhandlingsløsning ... I HOPE-sagen var

der først på aftenen risiko for, at politiet ville blive "den lille«, hvis

man søgte at sprede demonstranterne, i Bækkelund gjorde man, hvad

man kunne, for at opretholde ro rong>ogrong> orden ved fredelige midler, på

Frederiksberg var demonstranterne til sidst til ulempe for færdslen rong>ogrong>

andre, medens der i BT-, UNIPRINT- rong>ogrong> Skjold Surne-tilfældene var

tale om henvendelser fra retmæssige virksomhedsledere om at bringe

ulovlige forhold til ophør, hvortil man uden vanskelighed kunne anvende

den fornødne magt, når først henvendelsen var fremsat.

Endelig har man fremført mere tydeligt retspolitiske rong>ogrong> almenpolitiske

begrundelser: Landmandssagerne: "Vi administrerer ikke millimeterretfærdighed«,

fiskerikonflikterne: "Staten skal ikke blande sig,

medmindre der foreligger en meget væsentlig konflikt, hvor man meget

direkte tvinges til at tage parti«. I-10PE- rong>ogrong> Bækkelund-sagen:

"Politiet bør ikke stå som arbejdsgivernes forlængede arnl« (medmindre

man bliver tvunget til at agere på grund af situationens udvikling

eller pres udefra), HT, UNIPRINT rong>ogrong> Skjold Burne: "Man kan

ikke tolerere omfattende rong>ogrong> drastiske fysiske kampskridt, der vil

introducere »franske tilstande·« i Danmark«, INFO: »,Situationen var

politisk set under stærk observation, rong>ogrong> arbejdernes egne faglige organisationer

trong>ogrong> afstand fra de anvendte kampskridt«.

De juridiske, polititaktiske rong>ogrong> (rets)politiske argumenter opfattes

muligvis - ja sandsynligvis - helt alvorligt af retssystemets repræsentanter,

der kan forene både formelt juridiske synsmåder om, at det

hele er et spørgsmål om »gældende ret«. taktisk-strategi ske synspunkter

om fleksibilitet rong>ogrong> (rets)politiske synspunkter 0111 bevarelse af

skinnet af legitimitet for enhver pris, samtidig med at man accepterer

den til enhver tid foreliggende politiske situation, Ait dette opleves

som "juridisk korrekt«, rong>ogrong> man forbavses ved udenforståendes påstande

om, at politi rong>ogrong> retsvæsen skulle være kapitalens redskaber,

endsige om, at poiitiet skulle tage hensyn til faktiske magtforhold rong>ogrong>

klassetiJhørsforhold.

3. Parternes tilhørsforhold

Ser man på det faktiske forløb af konflikterne, bliver del imidlertid

åbenbart, at parternes klassel1uessige tilhørsforhold, sammenholdt

med den foreliggende politiske situation, giver en bedre indgang til

forståelsen af retssystemets reaktionssæt rong>ogrong> variationerne heri.

141


Politiets (rong>ogrong> retssystemets i øvrigt) selvforståelse rong>ogrong> ideolrong>ogrong>i er en

neutralitetsideolrong>ogrong>i. Handlingsmæssigt kan denne ideolrong>ogrong>i bære et

stykke hen ad vejen, således at politiet forholder sig passivt over for

arbejderaktionerne "for ikke at komme til at stå som arbejdsgivernes

forlængede arm«. Hensynet til at bevare sikkerheden rong>ogrong> freden (frem

for elen ydre orden) sættes foran, uanset klassetilhørsforhold. Alle

samfundsgrupper - landmænd, fiskere rong>ogrong> arbejdere - har en vis mulighed

for at aktionere rong>ogrong>så ud over en strengt formel fortolkning af

loven. For de menige politifolk, der selv er rekrutteret fra arbejderklassen

rong>ogrong> småborgerskabet, er der således overensstemmelse mellem

ideolrong>ogrong>i. handlinger rong>ogrong> sympatier. Også et stykke ind i de overordnede

retsrepræsentanters rækker udstrækkes sympatien over for arbejdernes

sag, rong>ogrong> handlingsmønstret viser en vis eftergivenhed, så langt

ideolrong>ogrong>ien kan holde.

(Dette gælder for både overordnede politifolk rong>ogrong> dommere samt

justitsministerielle embedsmænd. men i mindre grad for anklagemyndighedens

repræsentanter).

Men når krisen strammer til, rong>ogrong> konflikten bliver politisk ladet rong>ogrong>

dermed synlig rong>ogrong>så for udenforstående, indskrænkes retsrepræsentanternes

råderum, ligesom grænsernefor deres eftergivenhed dukker

op. Ideolrong>ogrong>iens begrænsninger viser sig: »Hertil rong>ogrong> ikke længere".

Den rong>offentligerong> orden bliver atter vigtigt. .

Retssystemets funktion i det borgerlige samfund træder klarere

frem: I HOPE-sagen må den venlige politimester til sidst skride ind, da

arbejderne ikke har held til at fremtvinge en afgørelse på konflikten; i

Bække/lind (jerner politiet arbejderne, da disse reagerer på et afpolitiet

usanktioneret aftalebrud fra arbejdsgiversiden ved at optrappe

deres del af kampen, rong>ogrong> på Frederiksberg »afblæser" politiet IN­

FO-blokaden. da virksomhedens advokat fremtvinger en konfrontation.

Med andre ord er politiets tvetydige funktion som »neutralt" mellemlag

slut. Konfliktens synlighed rong>ogrong> politikernes tilstedeværelse i

den givne parlamentariske situation udelukker muligheden for »neutral«

absorption. Politiet er arbejdsgivernes forlængede arm. Den

arbejdervenlige passivitet, der har været udvist i nrong>ogrong>le sager, viser sig

at have været lokalt rong>ogrong> tidsmæssigt betingede variationer, der ikke

runlInes plads for i en mere anspændt situation.

KOl1fliktparternes klassetilhørs/orhold viser i hvert fald en klar

sammenhæng med konflikternes udfald rong>ogrong> retssystemets respons: I

landmandssagerne var der tale om, at den »klemte klasse« - småproducenterne

- nu kom i klemme mellem arbejderklassen rong>ogrong> kapitalistklassen

i overenskomstfornyelseskonflikten. Landmændene reagere-

142

-,--.--

de næsten desperat ved at søge at påkalde statens intervention til at

løse konflikten gennem en aktionsform, der ikke hidtil var tradition for

i Danmark, rong>ogrong> som man rong>ogrong>så fra retssystemets side betragtede som en

undtagelsesvis rong>ogrong> utypisk panikhandling. Bortset fra Horsens-sagerne

holdt man sig hos politi rong>ogrong> anklagemyndighed til de forebyggende

trafikregulerende indgreb. Og selveler, hvor tiltale blev rejst, var

reaktionen meget mild, både hos anklagemyndighed rong>ogrong> dommere.

I Grindal-sagen var der tale om en konflikt, hvor andre småproducenter

- fiskerne - kom i klemme mellem storindustriens ekspansioninteresser

- manifesteret i affaldsdumpingbehovet - rong>ogrong> den overgribende

samfundsmæssige (rong>ogrong> erhvervsmæssige) interesse i at sikre

fiskenes overlevelse rong>ogrong> havenes renhed.

Også herfremkom den åbne konflikt som en slags panikreaktion, da

andre veje syntes lukkede. Selvom fiskerne både tidligere rong>ogrong> senere

har givet udtryk for viljen til stærke ulovlige aktioner, holdt politiet sig

afventende, til konflikten var løst ad anden vej. Det samme gjaldtbortset

fra en enkelt episode i Frederikshavn politikreds - for fiskernes

havneblokader i 1975. Her var der ingen klar modpart. idet reaktionen

var rettet imod staten, som man ønskede skulle intervenere til

støtte for danske fiskere overfor udlandet. Det politiindgreb , der fandt

sted i Frederikshavn, skyldtes et ønske hos konsumfiskeindustrien om

a!"få varer til oparbejdelse; men da arbejderne nægtede at arbejde med

varer losset under politibeskyttelse, bortfaldt delte problem påny.

Alls,t Konfliktskridt med åben udfordring af "den rong>offentligerong> ro rong>ogrong>

orden« fra de klemte småprodllcel1ters side mødtes i altovervejende

grad med opportunistisk absorption.

I samtlige de øvrige nævnte sager - dem hvor a,.bcidemc søgte af

varetage deres klassemæssige interesser over for kapitalen - greb

politiet ind rong>ogrong> splittede arbejderne med magt, dersom disse ikke på

forhånd accepterede at give op, stillet over for kravet om at standse

deres aktion. Det gjaldt tilkaldelsen af "region Ålborg" til HOPE

COMPUTER, fjernelsen af de arbejdere, der havde besat UNI­

PRINT, det gjaldt de strejkende HT-chaufførers blokade, INFO-demonstranterne

rong>ogrong> blokaden af Skjold Burne. Og det gjaldt rong>ogrong>så - da

maskerne var faldet, rong>ogrong> det viste sig, at arbejdsgiveren stod fast rong>ogrong>

havde uorganiserede arbejdere på sin side - politiets indsats over for

arbejderne i Bækkelund.

Ud fra en enkel klassemæssig rubricering fremstår retshåndhævelsen

altså, i hvert fald på poliliplan, som kia,:! klassemæssig bestemt.

På anklageplan blev tiltale rejst imod arbejderne i HOPE-sagen, men

undladt i de andre tilfælde. Tiltale mod fiskerne er ikke forekommet,

rong>ogrong> kun et enkelt sted imod nrong>ogrong>le landmænd.

143


For de sager, der nåede frem til domstolsbehandling, skete der

frifindelse ved landsretten i HOPE-sagen, medens landmændene blev

idømt symbolske bøder for deres - erkendt ulovlige - landevejsdemonstrationer.

Derimod skete der domfældelse af en fagforeningsleder

ved IIl1derrretten i HOPE-sagen, rong>ogrong> fotrong>ogrong>rafernes fysiske blokade

mod INFO blev af Arbejdsretten erklæret for et ulovligt kampskridt.

Domfældelsen i arbejdsretssagen kan ikke undre rong>ogrong> stemmer med

den fremsatte klassehypothese, Dommene i landmandssagerne var

uundgåelige, da sagerne først blev rejst, rong>ogrong> de tiltalte erkendte at have

overtrådt loven. Men hvordan forklare frifindelsen iVestre Landsrets

afgørelse i HOPE-sagen? Må denne ikke føre til en forkastelse af

synspunktet om retten som en klassedomstol?

JlIridisk kan frifindelsen ses begrundet i bevistvivi, sammenholdt

med en spidsfindig juridisk argumentation, der centrerer om definitionen

af begrebet "frihedsberøvelse« rong>ogrong> om politiets passivitet,jfr. de

foran omtalte kommentarer til dommen 97

Politisk kan man derimod se dommen som en fortsættelse af den

absorptionslinje, som retssystemet i øvrigt har udvist, enten når forholdet

har været tilstrækkelig lidt synligt (jfr. afsnit III.3. ovenfor),

eller når risikoen ved en konfrontation har været 'for stor. Det' er

tankevækkende, at de tilfælde, hvor konfliktparten (fiskerne rong>ogrong>fagbevægeisen)

har mobiliseret kraftigt rong>ogrong> truet med de alvorligste udfordringer

af den rong>offentligerong> ro rong>ogrong> orden, har reaktionen fra retssystemet

været den blødeste. Meget kan tyde på, at Alf Rass har ret i sin

konklusion om, at retten er påvirkelig afmagtforholdene. Spørgsmålet

bliver da: Hvornår rong>ogrong> hvordan kan det sikres, at arbejdersidens manifestation

bliver tilstrækkelig kraftig til, at kravene slår igennem den

juridiske ideolrong>ogrong>is tågeslør rong>ogrong> de formelle overvejelser om legalitet?

Dette er ikke et spørgsmål om ret, men om magt rong>ogrong> om klassemæssig

sol idaritet.

4. Andre determinanter for konfliktforløbet?

Politiet rong>ogrong> retssystemet har altså i sidste instans vist sig som arbejdsgivernes

instrument i klassekampen rong>ogrong> respekterer kun en ekstrem

magtudfoldelse eller trussel herom, som viser, at en klasse anfægter

systemets grundlæggende legitimitet. De omtalte eksempler viser en

udvikling fra absorption til konfrontation, som kan anskues på flere

måder:

Udviklingen indebærerjor det første, at man må konstatere, at der

altså i mindre kritiske perioder er rum for arsorption - juridisk, ideolrong>ogrong>isk

rong>ogrong> handlimgsmæssigt. For det andet er dette råderum størst, jo

97. UII!na!'k.-lAlrsen rong>ogrong> Russ saml - tildels -lngersfev.

144

mindre synlig konflikten er, d. v. s. jo længere massemedierne rong>ogrong>

politikerne holder sig væk. For det tredje må den skærpede konfrontation

efter Bækkelund ses som et resultat af borgerlige politikeres

direkte indblanding i politiets udøvelse af sit virke, herunder af dets

skønsbeføjelser. Havde Jens Møller, Glensgaard rong>ogrong> de andre ikke

været til stede ved Bækkelund rong>ogrong> INFO, havde man holdt sig til den

sædvanlige legalitetskontrol med forvaltningen (domstole, ombudsmand,

lokalnævn), ville konfrontationen næppe have taget en så konsekvensrig

vending.

Højrepolitikernes indblanding på arbejdsgivernes side rong>ogrong> de heraf

følgende krav til politiet rong>ogrong> retssystemet indebærer et tilbagesving i

udviklingen legalitet-fleksibilitet tilbage til legalitet.

Samtidig har politikernes indblanding på udførelsesniveauet (personlig

overvågning af politiets arbejde) rong>ogrong> på niveauet »udformning af

generelle administrative instrukser« indsnævret administrationens

råderum, På kort sigt kan dette give en »gevinst« til de borgerlige.

Men samtidig mindskes råderummet for en taktisk-absorberende respons,

som meget vel kan have virket i arbejdsgiversidens langsigtede

interesse. Konfrontationernes tid er kommet nærmere, rong>ogrong> kun så

'Iænge de borgerlige er sikre på at kunne vinde konfrontationerne, er

dette i deres interesse,

I hvilket omfang konfrontationerne virkelig kommer, hvor omfattende

de vil blive, rong>ogrong> hvem der kan vinde dem, er et kompliceret

spørgsmål. Dets besvarelse vil hænge sammen med spørgsmålet om

arbejdersidens styrke rong>ogrong> dens ideolrong>ogrong>i rong>ogrong> bevidsthed.

5. Den legalistiske ideolrong>ogrong>i

Som ovenfor nævllt har arbejderklassens sejre - som i dag hyldes fra

alle sider - i vidt omfang været vundet på tværs af de legale system rong>ogrong>

først efter kampe imod politiet rong>ogrong> retssystemet. Socialdemokraternes

deltagelse i regeringsmagten rong>ogrong> det fagretlige system har siden da gjort

arbejderbevægelsen legitim, ja ligefrem salonHihig, rong>ogrong> legalitetsorienteret.

Det er foran omtalt, at den etablerede del af fagbevægelsen i vidt

omfang har accepteret politiets rong>ogrong> retssystemets neutralitetsideolrong>ogrong>i.

Ikke blot sådan, at man har accepteret retsrepræsentanternes egne

udsagn om, at de anså sig for neutrale i deres håndhævelse af ret rong>ogrong>

orden, men rong>ogrong>så sådan, at det legalistiske ligefrem har været en del af

den traditionelle fagbevægelses egen ideolrong>ogrong>i. Kamparenaen er skiftet

fra den traditionelle fysiske front til retssalene, såvel Arbejdsrettens

højtidelige lokaler med søjler i to etager (men med ramme mindelser

om arbejdertilknytningen i de skumle sidelokaler, hvor sagens direkte

145


samme: Om arbejdskonflikter, fagforeningsdiplomati rong>ogrong> klassekamp. (i Sociale for-o

andringer i Vest-jylland. Sydjysk Universitets Forlag, Esbjerg, 1976).

Juristen rong>ogrong> Samfundet (forfatterko!lektiv). (Århus, 1974).

Johansen Per-Ole: Menstadkonflikten 1931. Et nærstudie i klassekamp, rettsbevissthet

rong>ogrong> myndighetskontroll. Foredrag v. NSfK's kriminolrong>ogrong>iseminar J975{under udgivelse

som brong>ogrong>).

Koch, Henning: Den historiske udvikling i politiet - organisation rong>ogrong> beføjelser.

(Mentalhygiejne, nr. 6-7,1975, s. 163-170) (med henvisninger).

samme: Ordenspolitiets sociale kontrol. (Mentalhyg. 1975, nr. 6+7, s. 174-182) (med

henvisninger),

Mentalhygiejne, nr. 6-7 1975: Temanummer om politiet.

Moe, Mrong>ogrong>ens: Straffesystemet (Kbh. (976).

Møller, Torgny: Den tavse fattigdom. (Borgen, Kbh. 1974) (indeholder i kap. ! en

kritisk kommentar til Hope-sagen rong>ogrong> en gennemgang af dens baggrund).

Pofitikl/ndskah I (lærebrong>ogrong> for Politiskolen).

Ross, Alf: En uberettiget kritik af straffelovrådet. (Juristen 1976, s. 137-25) (ad B,.

Unmack-Larsen - se neM.).

Schultz-Lorentzen, Jan: Hvad må politiet? (Kbh. 19n).

Sjoholm, Erik: Om politimakten och dess begransningar. (1964).

samme: Nar och hul' får palisen inngripa? Polisrattens almanna grunder. (Stockh.

1971).

Stud. Samf. nI'. 3, 1975: Blokader (temanummer).

Støkken, Anne-Marie m. fl.: Politiet i det norske samfunn. (Oslo, 1974).

Tværfag O. - Fagkritisk Front: Kapitalens krise. Arbejdernes kamp. (Fagtryk. Århus

1975).

Ule, Carl Hermann: Streik und Polizei. (Carl Heumanns Verlag K. G., Kbln [974).

Madsen, Carl: Proces mod politiet. (Kbh. [969).

Unmad-Larsen, Bent: Om udøvelsen af offentlig anklagemyndighed. (Juristen [974,

s. 467-479). (1974).

samme: Kritik af straffelovrådets udtalelser om visse strafferetlige bestemmelser i

forbindelse med arbejdskonflikter. (Juristen, 1976, s. 185-197) (1976-1),

samme: Svar til foranstående bemærkninger vedr. Hope-sagen (Juristen, 1976, s.

125-131) (til Alf Ross. jfr. foran) (1976-2).

UNIPRINT-Information: nr. I, 2 rong>ogrong> 3. Udgivet af UNIPRINTarbejderne (Kbh.

1975).

UNIPRINT-hrong>ogrong>en: l Jag Uniprint - i morgen dig. Uniprintarbejderne, (Glostrup

1975).

UNIPRINT-!ilmell.

Verdensballkbrong>ogrong>en.

Wanscher, Torben: Tendenser i nyere marxistisk retsteori. (Kurasje, nr. 12, s.

126-158) (Nov. 1975).

Tidsskrifter (iøvrigt):

F.T. (Folketingstidende) 1975/76 (hvor intet andet er angivet. henviser referencerne

til I 975/76-samlingen (fortryk)).

Politibladet, [964, s. 368ff: Strejkeuro (sign. -a).

Politibladet, 1969, s. 86ff: Politiets stilling rong>ogrong> dispositioner under en strejkesituatian.

Dansk Politi, Tidsskrift for, nr. 8, maj 1973, s. 153-154: Politi rong>ogrong> arbejdskamp (leder).

Dallsk Politi, Tidsskrift for, [973, s. 406ff: Politi rong>ogrong> arbejdskamp (af Frank Madsen).

UfR. (Ugeskrift for Retsvæsen):

1974, s. 59 1 ff. (Hope-dommen)

1974, s. 604ff. (iandmandsdemonstrationerne)

Aviser (forkortelser): Inf. (Information), Vestk. (Vestkysten)

Årh. Stift. (Aarhuus Stiftstidende), Ålb. Stift. (Ålborg Stiftstidende), Berl. Tid.

(Berlingske Tidende), Pol. (Politiken), Akt. (Aktuelt), min. (Minavisen), lyL (Jyl­

. lands-posten).

150 li 151


1/41976: Udtalelse til pressen fra Per Gudme (RV) om, at han har indtryk af, at der iretsudva

Iget er flertal for stramning af politivedtægten. men ikke af straffeloven.

Imødegås delvis af andre udvalgsmedlemmer. Trods Venstres løfte om at trække sit

forslag 0111 ændr. af straffeloven tilbage, dersom justitsministeren udsender »tydeliggørende«

ændring af politivedtægten, kommer der ikke under samrådet med

retsudvalget 1. april nrong>ogrong>et ud af dette. (Først d. 4/6 kommer straffelovforslaget til3.

beh., men forkastes til fordel for V.s dagsordenforslag).

2114 1976: Justitsmin. Orla Møller besvarer spm. nr. 428 fra Hagen Hagensen (KF):

Hvorfor efterkommes demonstranters ønsker i så vid udstrækning, at det skaber

urimelige gener for den pvrige befolkning? (ad Christiania-demonstration) (sp.

R56J-68).

5/5 1976; Arbejdsmin. Erling Dinesen besvarer spm. III'. 464 fra Kurt Hansen til

justitsministeren om, med hvilken hjemmel politiet har grebet ind over for 24

HK-funktionærers blokade over for Skjold Burne d. 27/4 (sp. 9342-48).

19151976: Justitsmin. Orla Møller besv. spm. nr. 492 fra Ole Danner (FP): »Hvad

agter ministeren at foretage sig for at sikre politibetjente imod overfald i Christiania'?«

7/71976: Spprgsmålllr. 646 fra Jytte Røge til justitsministeren (sp. 11590-91, besv. 8/7

1976), nr. 647 fra BurgdO!-f (KF) til samme - begge vedr. tiltale/straffekrav over for

"Solvrong>ogrong>nens« Rebild-demonstration rong>ogrong>spm. 648 (Burgdorf, KF) rong>ogrong>649 (Wamberg,

Fr) begge til kulturmin. om fratagelse af statstilskud til ,)Solvrong>ogrong>nen« (sp. 11592-96,

besv. 8/7).

156

CHRISTIANIA OG RETTEN

Ole Krarup

I. Selve emnet fristaden Christiania (CA) betragtet politisk, sociolrong>ogrong>isk

rong>ogrong> retligt kan naturligvis ikke afhandles i sin helhed inden for en

tidsskriftartikds rammer. Hvad det følgende drejer sig om er et enkelt

aspekt af den problematik fristadens udvikling stiller os overfor,

nemlig de retlige opgør som for tiden finder sted i de danske retssale

mellem CA rong>ogrong> på den anden side den danske stat rong>ogrong> Københavns

kommune om mul ighederne for CAs fortsatte beståen. Sammen med

lrs. Carl Madsen repræsenterer jeg CA, rong>ogrong> forelobig har vi ved

landsrettens kendelse af 19. marts 1976 fået medhold i, at den af CA

anlagte retssag med påstand om at regering (rong>ogrong> folketing) er uberettiget

til at kræve CA afviklet pr. 1/4 1976 (som folketinget havde vedtaget)

ikke kan kræves afvist, SOri1 regeringen havde påstået. Desuden

har frong>ogrong>edretten i København ved kendelse af Il. juni 1976

nægtet at tage regeringens begæring om udsættelse af CAs beboere til

følge,

Den af fristaden anlagte landsretssag behandles stadig; for en

nærmere dokumentation af retssagens indhold henviser jeg til den af

mig udarbejdede stævning som er udkommet i brong>ogrong>form (Chr. Erichsens

forlag 1976). Uanset hvad udfaldet af landsretssagen bliver må

sagen ventes appelleret til Højesteret.

2. Udgangspunktet for mit engagement i sagen er en overbevisning

om, at CA er et revolutionært fænomen. Ikke just som en voldelig

omvæltning i traditionel betydning, men som et praktiseret opgør

med flere af de grundlæggende mekanismer, der behersker det borgerlige

samfund. I hvilken udstrækning dette er tilfældet kræver en

nærmere analyse. Naturligvis er der en lang række tendenser i

CA-samfundet, som afspejler det herskende procluktionssystems karakteristika.

Men på meget væsentlige punkter repræsenterer CA -

på god dialektisk vis - på een gang et symptom på basale svagheder

rong>ogrong> fordrejninger i det kapitalistiske samfund rong>ogrong> samtidig et a/temativ

som modsætning til disse svagheder rong>ogrong> fordrejninger. Fprst rong>ogrong> vigtigst

(omend ikke mest iøjnefaldende) i en marxistisk-juridisk sammenhæng;

l) Man nægter at sælge sin arbejdskraft på de betingelser

køberne tilbyder rong>ogrong> baserer følgelig sin tilværelse på egen.produktion

(som i sig har en række dialektiske træk); 2) (i tilslutning hertil) en

157

More magazines by this user
Similar magazines