Højtidskalenderen 2013 - Foreningen Nydansker

foreningen.nydansker.dk

Højtidskalenderen 2013 - Foreningen Nydansker

2013

Højtidskalenderen


JANUAR

Helligtrekonger


6. januar – Kristendom

Helligtrekonger fejres til minde om de tre vise mænd,

der ifølge Bibelen fulgte ledestjernen og på denne dag

nåede frem til Bethlehem, hvor de tilbad den nyfødte

Jesus i krybben. Oprindeligt markerede helligtrekonger

julehøjtidens afslutning, og i gamle dage var der

tradition for, at man tændte ”helligtrekongerslys” på

denne aften. Nogle steder i Danmark klæder man i dag

børn ud som små konger, hvorefter de går optog efter

en stjernebærer, der bærer julestjernen på en stang.

Makara Sankranti


14. januar – Hinduisme

Den største højtid i hinduismen, der markerer, at solen bevæger

sig ind i stjernetegnet stenbukken. Helligdagen fejres forskelligt

forskellige steder. I det vestlige Indien er Makara Sankranti en

helligdag, der fejrer det nye og det gamle. I Punjab i det nordlige

Indien kaldes helligdagen Lohri. Da december og januar er de

koldeste måneder i året i Punjab, tændes store bål om aftenen,

hvor familie og venner kan samles. I Utter Pradesh kaldes højtiden

Kicheri, og folk i disse egne betragter det som vigtigt at gå i

bad på denne dag. Af denne grund samles mange mennesker i

Sangam, hvor floderne Ganga, Jamuna og Saraswathi krydses,

for at bade. Blandt hinduer i det sydlige Indien og på Sri Lanka

kaldes højtiden for Pongal og er en form for høstfest, hvor solguden

tilbedes.

Maloud an-Nabi (Profeten

Muhammads fødselsdag)


23. januar – Islam

Til minde om profeten Muhammads fødsel afholdes der

koranlæsning og bøn i moskéerne. Nogle steder tænder

man levende lys i moskéerne, og i nogle sufi-inspirerede

menigheder fortælles og synges der om profetens liv

og levned. Dagen bliver nogle steder også fejret med

fyrværkeri. Andre steder, bl.a. i Saudi-Arabien, fejres

højtiden slet ikke.

Mahayana nytår


27. januar – Buddhisme

Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige

buddhistiske regioner. Mahayana-buddhister fejrer

nytår i januar, og her udgør årsskiftet en fornyelses- og

renselsesfest, hvor der gøres grundigt rent i hjemmene.

Ved store boligblokke ryddes der kollektivt op

på fællesarealer. Derudover brændes det overståede

års amuletter (omamori) og spådomsorakler (omikuji)

købt ved templer og helligdomme, da de siges at have

opsuget årets uheld og sygdom. Nye, rene amuletter

og spådomsorakler købes til det nye år.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


fEBRUAR

Karneval


8. - 12. februar

Det var portugiserne, som bragte karnevalstraditionen til

Brasilien i slutningen af 1800-tallet. Karnevalet i Brasilien

består af mange lokale traditioner, men mest kendt er

karnevalet i Rio de Janeiro, hvor der er musik, fest og

glæde, og gaderne fyldes med mennesker, der er klædt

ud og bærer masker.

Fastelavn


10. februar – Kristendom

Fastelavn er en gammel tradition, som tidligere markerede

begyndelsen på den kristne faste. I gamle dage gik

fastelavnsfesten ofte vildt for sig. Der blev spist, drukket

og festet for at markere, at det var sidste chance inden

påske for at få noget godt at spise. Samtidig markerede

højtiden bekæmpelsen af det onde: Man klædte sig ud

for at skræmme det onde væk, og slog katten af tønden

med levende katte, da dette dyr symboliserede ondskab.

I dag er fastelavn først og fremmest børnenes fest. Alle

børn klæder sig ud og slår katten af tønden, men i dag

er der kun slik og ikke katte i tønderne.

Purim


24. februar – Jødedom

Purim er en folkelig og karnevalsagtig fest. Børnene

klæder sig ud og genfortæller på dramatisk vis historien

om den jødiske pige Esther, som reddede det jødiske

folk ved at gifte sig med perserkongen. Man fejrer dagen

med rigelig mad og drikke. Der skåles, leges særlige

purim-lege, og man går i optog med masker på.

Kinesisk nytår


10. februar

Det kinesiske nytår kaldes også månenytår eller forårsfestival og

er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Festlighederne

starter ved nymåne og strækker sig over 15 dage, således

at nytåret afsluttes, når det er fuldmåne. I det kinesiske samfund

er nytår årets største begivenhed og markeres ved, at familier

samles til middag, og venner besøger hinanden. Markeder summer

af aktivitet og er prydet med mange smukke ornamenter i

ugerne op til festivalen. Det kinesiske nytår er en officiel helligdag

i mange lande, herunder Singapore, Malaysia, Hong Kong og

Indonesien.

Parinirvana Dag


15. februar – Buddhisme

En Mahayana-buddhistisk helligdag, som markerer

Buddhas død. Buddha døde som 80-årig efter at

have undervist i 40 år efter sin oplysning. Buddhister

fejrer parinirvana-dagen ved at meditere eller besøge

templer eller klostre. I klostre bliver dagen opfattet

som en social begivenhed: Mad tilberedes, og der

medbringes typisk gaver i form af penge, madvarer

eller tøj. Ideen om at alt er flygtigt, er central i den

buddhistiske lære, og dagen benyttes også til at

reflektere over ens egen fremtidige død og over de

pårørende, der for nyligt er gået bort. Nogle buddhister

fejrer parinirvana den 8. februar.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


MARTs

Kvindernes Internationale Kampdag


8. marts – fN dage

Dette er en mærkedag for kvinders stilling i verden.

Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det

en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag

blev indstiftet i 1910, og i 1977 anbefalede FNs

generalforsamling medlemsstaterne at fejre Kvindernes

Internationale Kampdag. I mange lande fejres dagen

ved at give kvinder blomster.

FNs dag for bekæmpelse af

racediskrimination


21. marts – fN dage

Den 21. marts 1960 dræbte det sydafrikanske politi 69

mennesker i byen Sharpeville ved en fredelig demonstration

mod apartheid-lovene. Det er baggrunden for,

at FN i 1966 valgte denne dag til at sætte fokus på racediskrimination

og opfordre medlemsstaterne til at styrke

indsatsen for at bekæmpe racisme.

Pesach


26. marts – Jødedom

Den jødiske påske fejres til minde om, dengang jøderne

blev frigivet fra at være Faraos slaver i Egypten. Påskefesten

kaldes også for “de usyrede brøds fest”. I det

vigtigste rituelle måltid (seder), der indtages på festens

første aften, er det usyrede brød den vigtigste af de

mange retter. Huset renses for alt syreholdigt, og alle

tallerkener, glas, knive, gafler og skeer, der har rørt ved

syreholdige madvarer, skiftes ud med særligt pesachservice.

De første to og de sidste to dage af pesach

regnes for helligdage.

Påskedag


31. marts – Kristendom

Kirkeårets vigtigste helligdag. På denne dag genopstod Jesus fra

de døde. For de kristne er det en glædens og sejrens dag, hvor

Jesus overvandt døden, og hvor lyset overvandt mørket. Påsken

fejres i Danmark ved, at man mødes til påskefrokost med familie

og venner.

Maha Shivratri


10. marts – Hinduisme

En fest til ære for guden Shiva, der varer én nat. Ifølge fortællinger var det

denne nat, Shiva blev gift med gudinden Parvati. De fleste faster hele natten,

og man mødes i templet for at tilbede Shiva-lingam - en sten eller en figur, der

symboliserer den kraft og energi, som de mandlige og kvindelige kønsorganer

tilsammen repræsenterer. Shiva Lingam repræsenterer både seksuel energi og

energi udviklet ved seksuel afholdenhed. Tilbedelsen sker ved, at man hælder

en blanding af mælk, yoghurt, honning og rosenvand ud over Shiva-lingam.

Traditionen foreskriver, at den, der siger Shivas navn i fuld koncentration og

tilbedelse under hele festen, vil blive fri for dårlig karma. Når solen står op,

kommer man mandler i den mælkeblanding, der blev hældt ud over Shivalingam,

og drikken bliver delt ud til deltagerne.

Palmesøndag


24. marts – Kristendom

Palmesøndag indtræffer altid præcis en uge før påskedag.

Navnet stammer fra Matthæusevangeliets beretning om Jesu

indtog i Jerusalem søndagen før den jødiske påske (pesach).

Han red på et æsel og de, der havde hørt om ham, hyldede

ham som en konge ved at vifte med palmeblade og lægge

palmegrene foran ham på vejen til Jerusalem.

Skærtorsdag


28. marts – Kristendom

Påskens første helligdag. Bibelen fortæller, at Jesus på denne

dag tilberedte et traditionelt jødisk påskemåltid, som han spiste

sammen med sine disciple – et måltid, der senere er blevet kendt

som ”den sidste nadver”. Jesus vidste, at én af hans disciple

havde forrådt ham, og at hans dage derfor var talte. Den sidste

nadver genfindes i dag i det kristne ritual ’nadveren’, hvor præsten

deler vin og brød ud til kirkegængerne, idet han fortæller dem, at

det er Jesu blod og legeme, de indtager.

No-rooz


20. marts

No-rooz er markeringen af det nye år og

har sine rødder helt tilbage til zoroastrianismen,

en af de allerførste monoteistiske

religioner. Dagen fejres i dag i flere lande,

særligt i Iran, der har beholdt fejringen,

selvom den ikke er muslimsk. No-rooz

fejres ved at tænde bål og spise festmåltider

med familie og venner.

Langfredag


29. marts – Kristendom

Til minde om Jesu lidelse på korset. Navnet ”langfredag” vidner

om, at det var den længste dag for Jesus, nemlig dagen, hvor

han måtte lide døden på korset. I kirkerne er langfredag sorgens

dag, og gudstjenesten bærer præg af Kristi lidelse og død. Mange

steder flages der på halvt langfredag.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30 31

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Holi


27. marts – Hinduisme

En af de mest populære hindufester. Den kaldes også

for “farvernes fest”, og fejringerne varer i op til fire dage.

Man omfavner hinanden, driller og kaster med farvepulver.

Der bliver tændt bål på gaden, og man brænder en

dukke, der ligner dæmonkvinden Holika. Om hende fortælles

det, at hun ville brænde sin nevø, fordi han tilbad

guden Vishnu. Vishnu kom nevøen til undsætning, og

det endte med, at Holika selv blev brændt. Holi-festen

bliver normalt ikke fejret af tamiler, men af andre hinduer.

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


APRIL

2. Påskedag


1. april – Kristendom

Sidste helligdag i påsken.

Hana Matsuri


8. april – Buddhisme

Blomsterfestivalen Hana Matsuri er en vigtig højtid for buddhisterne

i Japan, da dette er dagen, de japanske buddhister

fejrer som Buddhas fødselsdag. Børnene har blomster

i håret til ære for Buddha, men også for at fejre forårets

komme. Buddhisterne besøger templet, hvor de hælder

duftende te ud over en statue, der forestiller Buddha som

baby. Dette gør de til minde om Buddhas første bad, da

guderne åbnede himlen og lod to strømme af duftende

vand vaske barnet.

Hanuman Jayanti


25. april – Hinduisme

Fejringen af abeguden Hanumans fødselsdag. Hanuman var halvt

abe, halvt menneske og guden Ramas loyale følgesvend. Han er

symbolet på styrke og energi. Før helligdagen er der en fasteperiode.

På selve dagen bedes og ofres, og man læser Hanuman

Chalia, som er en samling af bønner, der beskriver Hanumans liv.

På denne dag er der store, farverige gadefester i Indien, hvor folk

bærer figurer af Hanuman, og nogle klæder sig ud for at imitere

abeguden. Tamilerne fejrer ikke denne højtid, da de ikke anser

Hanuman for at være en gud.

Pesach


2. april – Jødedom

Ottende og sidste dag i jødernes påske.

Tamilsk nytår


14. april – Hinduisme

Man bruger dagen til at besøge familie og venner.

Mange går i templet for at få gudernes og

gudindernes velsignelse til at påbegynde det nye

år, og der bliver lavet særlige pujai og andre arrangementer

i templet. Det er en tradition at give

nyt tøj og penge til familiemedlemmer - især børn

forkæles ofte med nye ting i anledning af nytåret.

Yom Hashoah


7. april – Jødedom

Mindedag for de jøder, der omkom under Holocaust. I

Jerusalem tændes seks flammer til minde om de seks

millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland, og over

hele Israel læses ofrenes navne op.

Rama Navami


20. april – Hinduisme

Guden Ramas fødselsdag. Maden denne dag skal ligne

det, en nyfødt spiser, og derfor spiser man ikke salt, gryn

eller grøntsager. Yoghurt med sukker er en af de foretrukne

retter. Det er almindeligt, at man læser fra ”Ramayana” -

et hinduistisk heltedigt fra år 400-200 før vor tidsregning.

Ramayana kredser om Ramas heltegerninger og rummer

desuden moralske love, hvorfor den af mange hinduer regnes

for at være et helligt skrift.

Store Bededag


26. april – Kristendom

Afholdes fjerde fredag efter påske. En helligdag, der

kun fejres i Danmark, og som er et levn fra de utallige

bede- og bodsdage, man havde i middelalderen.

Traditionen er, at man spiser varme hveder på bededagsaften.

Dette kommer sig af, at heller ikke bagerne

måtte arbejde på Store Bededag, og derfor solgte de

aftenen før tvebakker lavet af hvede, som folk kunne

tage med sig hjem og varme dagen efter.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30

Theravada nytår


25. april – Buddhisme

Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige

buddhistiske regioner. Theravada buddhister

fejrer nytåret i tre dage fra første fuldmåne i

april, mens nytåret i andre buddhistiske lande

finder sted i januar eller februar (se Mahayana

nytår). Når nytåret fejres i april markerer det

overgangen fra den tørre tid til regntiden. Man

bader Buddha-figurer og sprøjter vand på

munke og lærde – et ritual der ærer de højtagtede,

men som også udgør en ofring, der skal

sikre regn og frugtbarhed fremover.

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


MAJ

Kristi Himmelfartsdag


9. maj – Kristendom

Bibelen fortæller, at Jesus gik på Jorden sammen med

sine disciple i 40 dage efter sin genopstandelse fra de

døde påskemorgen. Men på Kristi himmelfartsdag steg

han til himmels og blev genforenet med sin fader, den

almægtige Gud. Denne dag gav Jesus sine disciple

besked på at gå ud i verden og forkynde det kristne

budskab.

Pinsedag


19. maj – Kristendom

Årets tredjestørste kristne højtid er pinsen, der fejres 50

dage efter påske. Pinsen fejres til minde om, at Helligånden

(den tredje person i den kristne treenighed) kom

til Jorden og blev indgydt i Jesu disciple således, at de

kunne tale alle sprog og forkynde budskabet.

FNs dag for kulturel diversitet, dialog

og udvikling


21. maj – fN dage

FNs dag for kulturel diversitet, dialog og udvikling

blev indstiftet i 2001 med det formål at sætte fokus

på værdien af kulturel diversitet, bekæmpe polarisering

og forbedre vilkårene for fredelig sameksistens

verden over.

Shavuot


15. maj – Jødedom

Shavuot betyder ”uger” og højtiden falder altid syv uger efter

Pesach. Jødedommen er baseret på Torahen, som består af de

fem Mosesbøger fra Det Gamle Testamente, og på denne højtid

pyntes synagogerne med blomster og grene, fordi Sinai-ørkenen

efter sigende begyndte at blomstre, da jøderne modtog Torahen.

Når det i gamle dage var shavuot, var det tid til at høste

hvede, og bagefter valfartede man til templet i Jerusalem for at

ofre noget af høsten til guden. I dag bruger troende jøder gerne

natten på shavuot til at studere Torahen og Talmud.

2. Pinsedag


20. maj – Kristendom

Helligdag der afslutter pinsen.

Vesak


25. maj – Buddhisme

Ved fuldmåne i løbet af maj eller juni fejres Vesak, hvor mange

buddhister mindes og fejrer tre forskellige begivenheder på en

gang: Buddhas fødsel i Lumbini (i dag beliggende i Nepal), Buddhas

oplysning, da han mediterede under ”erkendelsens træ”,

(bodhi- eller bo-træet) og nåede frem til erkendelsen af livet og

hele universets sammenhæng, og Buddhas død - parinirvana.

Ved Vesak smykkes templer og boliger med blomsterranker og

lys i form af små og store lanterner, og man mediterer.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26

27 28 29 30 31

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker


JUNI

Grundlovsdag


5. juni

Dagen markerer indførelsen af den første danske

grundlov den 5. juni 1849. På grundlovsdag fejres

det danske demokrati med politiske taler rundt

om i landet.

FNs flygtningedag


20. juni – fN dage

FNs dag for flygtninge blev indstiftet i

2001 i forbindelse med markeringen af

Flygtningekonventionens 50 års jubilæum.

Datoen er valgt, fordi der allerede fandtes

en afrikansk flygtningedag, som markeredes

den 20. juni.

Sankt Hans aften


23. juni

Sankt Hans aften er et levn fra en hedensk skik, der

fejrede årets længste dag, sommersolhverv. Tidligere

var det opfattelsen, at Sankt Hans aften var ladet med

naturkræfter - både gode og onde. Derfor tændte man

på denne aften bål for at skræmme hekse og onde

ånder væk. Som et levn fra denne tid brænder man

i dag ofte en figur af en heks af på Sankt Hans bålet.

Derudover er det en tradition, at der holdes båltaler, og

man synger Midsommervisen, når bålet tændes.

man tir ons tor fre lør søn

1 2

3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16

17 18 19 20 21 22 23

24 25 26 27 28 29 30

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


JULI

Ramadan (faste)


9. juli – 8. august – Islam

Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad

fik sin første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen

Gabriel. I ramadanen må muslimer fra pubertetsalderen

hverken spise eller indtage væske fra daggry til solnedgang.

Derudover må de heller ikke ryge, have sex,

bande eller skændes. Man bryder traditionelt fasten

ved solnedgang med et par dadler og et glas vand,

hvorefter man indtager et måltid. Hvis man er gravid,

har menstruation, er syg, gammel eller på rejse, bør

man faste på et senere tidspunkt eller bespise en fattig

i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange

lande minder den om julemåneden, som den kendes

af folk i Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler,

det vil sige en af de fem forskrifter, som muslimer bør

følge.

Asalha Puja


22. juli – Buddhisme

Buddhister mindes, at Buddha holdt den første offentlige tale

for sine elever i Benares ved Ganges-flodens bredder. Han talte

her om den såkaldte ”gyldne middelvej”, som betegner balancen

mellem den fuldstændige askese og et liv i overdådighed.

Buddhistister stræber efter at leve i en sådan balance.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker


AUgUsT

Lailat-ul-qadr (skæbnenatten)


5. august – Islam

Man mener, at den 27. nat i ramadanen var den

nat, hvor Profeten Muhammad modtog den allerførste

åbenbaring. Natten markeres med koranlæsning

og bøn.

Obon


13.-15. august – Buddhisme

En fest for de døde. Ofringer bliver givet til afdøde forfædre

og til ”de sultne ånder”, der inviteres inden for

i templet. Man ofrer blandt andet te og vand. Dagen

efter udføres et ritual, hvor man skriver navnene på sine

afdøde venner og slægtninge på siderne af lanterner.

Disse lanterner tændes og står under højtideligheden

ved alteret med ofringer til de døde. Når det er blevet

mørkt, sendes de ud i en flod eller en sø, og der bliver

taget afsked med ”ånderne” indtil næste år. Fejres af

nogle buddhister i juli i stedet for august.

Ramadan (faste)


9. juli – 8. august – Islam

Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad

fik sin første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen

Gabriel. I ramadanen må muslimer fra pubertetsalderen

hverken spise eller indtage væske fra daggry til solnedgang.

Derudover må de heller ikke ryge, have sex,

bande eller skændes. Man bryder traditionelt fasten

ved solnedgang med et par dadler og et glas vand,

hvorefter man indtager et måltid. Hvis man er gravid,

har menstruation, er syg, gammel eller på rejse, bør

man faste på et senere tidspunkt eller bespise en fattig

i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange

lande minder den om julemåneden, som den kendes

af folk i Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler,

det vil sige en af de fem forskrifter, som muslimer bør

følge.

Raksha Bandhan


21. august – Hinduisme

En fest der fejrer kærligheden mellem brødre og

søstre. Helligdagen finder sted ved fuldmåne i måneden

Shravana (juli-august). Raksha betyder beskyttelse

og Bandhan betyder både ’at binde’ og ’et forhold’.

Festen fejres af både børn og voksne. Der indgår en

særlig ceremoni, hvor en s øster binder en Rakhi (et

slags armbånd) om sin brors håndled. Festen kaldes

også søstrenes beskyttelsesritual og er mere en kulturel

tradition end en egentlig religiøs højtid.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3 4

5 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 18

19 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Eid-ul-fitr (fastebrydningsfest)


8. august – Islam

Denne højtid markerer fastemånedens afslutning.

Nogle steder kaldes den også den lille fest (eid

al-saghir). Den fejres ved, at man om formiddagen

samles til fællesbøn (salat-ul-eid) i moskéen, hvorefter

familierne samles til fælles spisning og samvær

med venner og bekendte. Det er en meget social

begivenhed, hvor børnene er i centrum.

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


sEPTEMBER

Rosh Hashana (Nytår)


5. september – Jødedom

Det jødiske nytår fejres i to dage. Det er såvel en festlig

som en højtidelig begivenhed, hvor man moralsk,

sjæleligt og religiøst gør regnskabet op for det år, der

er gået, inden man træder ind i et nyt år. Man skal søge

tilgivelse hos mennesker, inden man kan søge tilgivelse

hos Gud. Ofte fejres nytåret ved at servere honningkager

og æbler dyppet i honning for at symbolisere, at

man ønsker, at det nye år bliver sødt.

Sukkot


19. september – Jødedom

Sukkot kaldes også ’løvhyttefesten’ og fejres som en

efterårsfest i september eller oktober. Sukkot er en

glædesfest, hvor man både fejrer høsten og mindet

om jødernes 40 år lange vandring i Sinaiørkenen. Ved

Sukkot mindes man, hvordan Gud dengang beskyttede

jøderne og deres primitive løvhytter i den ufrugtbare

ørken, inden de blev lukket ind i det forjættede land.

Der er tradition for, at hver familie opfører deres egen lille

løvhytte, en ”sukkah”, i forbindelse med boligen.

Ganesh Chaturthi


9. september – Hinduisme

Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn.

Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne

er han guden, der symboliserer visdom og lykke. Mange har et

billede af den venlige gud hængende i hjemmet.

FNs internationale fredsdag


21. september – fN dage

FN blev grundlagt med det formål at løse internationale

konflikter og bidrage aktivt til at skabe fred i verden.

FNs internationale fredsdag er dedikeret til dette mål,

og hvert år vælges et nyt tema, der sætter fokus på

organisationens idealer om fred og hylder personer og

aktører, der arbejder for at fremme fred i verden.

Yom Kippur


14. september – Jødedom

Dette er ”forsoningsdagen”, og den helligste højtid i

det jødiske år. Dagen bruges til en personlig og åndelig

renselsesproces, hvor man kan bilægge gammelt fjendskab

og bede om tilgivelse, angre sine synder og gøre

bod gennem bøn og faste.

Simchat Torah


27. september – Jødedom

Torahens glædesfest, der fejres som afslutning på

Sukkot. I synagogerne fejres, at årets oplæsning af

hele Torahen (de fem mosebøger) nu er gennemført

og afsluttet. Man kan så atter begynde forfra, da hver

dag har sin særlige tekst. Ved denne lejlighed tages

de kostbare og hellige Torah-ruller ud af Torahskabet,

og de bæres festligt rundt i synagogen.

Glædesfesten understreges af, at børnene denne

dag har flag med, og at der deles godter ud efter

gudstjenesten.

man tir ons tor fre lør søn

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet

1


oKToBER

Navratri-Dassehra


5. oktober – Hinduisme

En af de største højtider i hinduismen.

Navratri-Dassehra løber over ti dage. Nogle

steder kaldes de første otte dage for Navaratri,

den niende dag Durga Pujai, mens den

tiende dag kaldes Dassehra. Andre steder

kaldes hele perioden for Dassehra. Under

festen fejrer man de tre gudinder Durga,

Lakshmi og Sarasvati. Durga står for styrke,

Lakshimi for den materielle rigdom og Sarasvati

for viden og visdom. Festen bliver nogle

steder også holdt til minde om helten Ramas

sejr over dæmonen Ravana, og dermed over

ondskaben.

Hajj (pilgrimsrejsen)


13. – 15. oktober – Islam

Det er obligatorisk for alle praktiserende muslimer at tage

på pilgrimsrejse til Mekka mindst én gang i livet. Ritualerne

foregår i og omkring denne gamle by i Saudi-Arabien.

De vigtigste ritualer er bl.a.: gang omkring Ka’baen, der er

midtpunkt i den store moské i Mekka, og bøn ved Barmhjertighedens

Bjerg, hvor profeten Muhammad holdt sin

kendte afskedsprædiken kort før sin død.

Eid-ul-adha (offerfest)


15. oktober – Islam

Denne højtid afholdes to måneder og ti dage efter eid-ulfitr.

Højtiden markerer afslutningen på pilgrimsfærden og

afholdes til minde om, at Gud befalede Abraham at ofre

sin førstefødte søn, Ismael. Gud udskiftede imidlertid i

sidste øjeblik sønnen med et får. Derfor er det almindeligt

blandt muslimer at slagte et dyr denne dag. Man samles

til fællesbøn og samvær.

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


NovEMBER

Diwali


3. november – Hinduisme

Diwali eller ”lysets festival” varer fem dage og er mest udbredt

i det sydlige asien, men fejres også af sikher. Højtiden fejrer det

godes sejr over det onde, lysets sejr over mørket og indsigtens

sejr over uvidenheden. Den markeres med mange lys, fyrværkeri

og søde sager, hvilket gør den til en populær helligdag blandt

børn. Man afslutter gamle regnskaber og mener, at det bringer

held at lave nye investeringer netop i disse dage. Ifølge myten

blev gudinden Lakshmi og guden Vishnu gift på dette tidspunkt,

og derfor er det en særlig god tid for bryllupper. I det sydlige Indien

og på Sri Lanka fejrer Diwali, at den onde Asuran blev dræbt

af guden Murugan.

Ashoura


13. november – Islam

På profeten Muhammads tid fastede jøderne i Medina

denne dag for at mindes, at Farao gav Moses og

Israels folk lov til at forlade Egypten efter mange års

liv i trældom. Fordi Moses også er en kendt skikkelse i

Koranen, opfordrede profeten Muhammad muslimerne

til ligeledes at faste denne dag.

Allehelgensdag


3. november – Kristendom

Den første søndag i november fejres allehelgensdag.

Det er en kirkelig festdag til ære for alle

afdøde. Tidligere fik hver helgen tildelt sin egen

personlige mindedag, men da der ikke var dage

nok i året, løste pave Bonifacius IV problemet i år

610 ved at indføre en fælles mindedag, ”allehelgensdag”.

I de senere år er det blevet en almindelig

skik at mindes de døde ved på denne dag

at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses

navnene på årets afdøde i sognet.

FNs dag for tolerance


16. november – fN dage

I kølvandet på FNs år for tolerance i 1995 opfordrede

FN sine medlemsstater til at markere den internationale

tolerancedag den 16. november og opfordre til dialog,

samarbejde og respekt på tværs af nationale, etniske

og kulturelle skel.

Al-hijrah, nytår 1435


4. november – Islam

Den islamiske tidsregning tager sit udgangspunkt

i profeten Muhammad og de første muslimers

udvandring fra Mekka til Medina i år 622. Begivenheden

kaldes ”al-hijrah”, der også er betegnelsen

for det islamiske nytår. De første ti dage i årets

første måned, muharram, har speciel betydning

for shia-muslimer, der i denne periode mindes

imam Hussains martyrdød på Kerbela-sletten i år

680. Dette gøres bl.a. ved, at man går i sørgetog

gennem gaderne.

Chanukah


28. november – Jødedom

Højtiden skal minde folk om et mirakel, der skete,

da præsterne rensede templet i år 164. Her fandt

de lidt olie, der lige var nok til, at den “evige

lampe” kunne brænde én dag. Den lille mængde

olie holdt dog i de otte dage det tog at skaffe ny

olie. Festen fejres ved, at man hver aften i otte

dage tænder lys i en ottearmet lysestage.

man tir ons tor fre lør søn

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet


DEcEMBER

Bodhi dag (Rohatsu)


8. december – Buddhisme

På denne dag fejres Buddhas oplysning.

I december fejrer mahayana-buddhisterne dagen

for den historiske Buddha, Siddhartha Gautama’s

opnåelse af den endelige og fuldkomne oplysning

under Bodhi- eller Bo-træet i Bodh Gaya i Nordindien.

Zenbuddhister mediterer i en hel uge op til

denne højtid.

Sankta Lucia


13. december – Kristendom

En nyere folkelig tradition i Danmark, der markeres

med optog af syngende og hvidklædte luciabrude, der

bærer lys. Lystraditionen er hentet i Sverige, men

legenden om helgeninden Lucia stammer oprindeligt

fra Sicilien i Italien.

Juleaften


24. december – Kristendom

Julen fejres i Danmark den 24. december

om aftenen. Denne kristne højtid fejrer Jesu

fødsel, men i dag holder mange jul, selvom

de ikke er troende kristne. Man spiser

and eller flæskesteg, danser om et pyntet

grantræ og synger salmer. Herefter uddeles

gaver. Oprindeligt var julen en hedensk

fest, hvor man fejrede, at man atter gik mod

lysere tider.

FNs menneskerettighedsdag


10. december – fN dage

FNs menneskerettighedsdag markerer vedtagelsen af FNs menneskerettighedskonvention

den 10. december 1948, som forbliver

en af FNs største bedrifter. Dagen markeres internationalt med

politiske møder og konferencer på højeste niveau. Siden 1990 er

Nobels fredspris hvert år blevet uddelt på denne dag.

FNs dag for migranter


18. december – fN dage

FNs dag for migranter markerer vedtagelsen af FNs

konvention til beskyttelse af migranters rettigheder

den 18. december 1990. Dagen sætter fokus på, at

transnational migration er et voksende fænomen, der

kan bidrage til udvikling og vækst verden over, hvis

det internationale samfund står sammen om at sikre

migranters rettigheder.

Juledag


25. december – Kristendom

I gamle dage blev juledag betragtet som

hjemmets store kirke- og hviledag. I dag er

der i juledagene tradition for julefrokoster,

hvor familie og venner mødes.

2. juledag


26. december – Kristendom

Julens sidste helligdag.

man tir ons tor fre lør søn

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30 31

Højtidskalenderen 2013

af Foreningen Nydansker

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet

1


foreningen Nydansker ønsker at takke

følgende personer for deres bidrag

til kalenderens indhold:

Aminah Tønnsen

Denko John Mortensen

Sharmilla Santhirasegaram

Udnytter I mangfoldigheden?

Jeres medarbejdere og kunder er mangfoldige.

Deres mangfoldighed betyder, at de ligger inde

med forskellig viden. Den viden kan være guld

værd for jeres virksomhed.

Foreningen Nydansker har udviklet et forløb for

virksomheder, som vil lære, hvordan de kan skabe

vækst gennem mangfoldighed. Vi kalder forløbet

M+, for ’mangfoldighed plus’.

Vi ved, at en forudsætning for succes er at

kunne dokumentere effekten af jeres initiativer.

Derfor tager M+ forløbet udgangspunkt i en

rating af mangfoldigheden i jeres virksomhed.

På den baggrund udarbejder vi skræddersyede

anbefalinger, der peger på konkrete vækstpotentialer

– og vi guider jer i, hvordan de kan komme til at

bære frugt.

Ring til mig på 33 38 62 05 og

hør mere.

Human shojaee,

faglig leder i Foreningen

Nydansker, M+

mangfoldighed og vækst

More magazines by this user
Similar magazines