COWIfeature nr. 4 2001 DK.pdf

Internationalt kundemagasin fra COWI nr. 4 december 2001 

Jyllands 

undergrund 

vibrerer 

Strøm med 

ståltråd 

Han arbejder med alternativt eldesign

COWI er en uafhængig, fagligt 

førende rådgivningsvirksomhed. 

Sundhed, sikkerhed, sociale 

forhol d og miljø indgår naturligt 

i vores rådgivning, der fi nder 

sted over hele verden. COWI er 

en fondsejet, forretningsmæssig 

sund virksomhed med base i 

Danmark. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 038 

 

 

 

 

 

 

 

Stærkstrømsingeniør i COWI Kim B. Larsen. 

Foto: Morten Larsen 

KOLOFON 

Udgiver 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 4597 2211 

Fax. 4597 2212 

www.cowi.dk 

COWIfeature er et magasin, som bli ver sendt til 

kunder og samarbejds partnere. Det udkommer 

tre gange årligt på dansk og engelsk. 

Redaktion 

John Jørgensen ansvh. jhj@cowi.dk 

Christina Tækker red. cht@cowi.dk 

Susanne Grum Junge sgn@cowi.dk 

Jette Kingod 

Grafi sk tilrettelægning 

Saloprint a/s 

Design & layout 

Josina W. Bergsøe 

Patrick Andresén 

Jytte Dowell 

Oplag 

7.000 

Redaktionen sluttet 

26.10.2001 

Eftertryk 

Tilladt med kildeangivelse 

ISSN 1600-6186 

17 

INDHOLD 

4 22 13 

31 

4 Hun arbejder med farligt affald 

7 Skat på biler regulerer CO2-udslip 

9 Broen løftes, mens bilerne kører 

12 COWI vinder speciel opgave i olieby 

13 Jylland vibrerer 

17 Globalt miljøproblem løses i fællesskab 

18 Nyt ø-rige 

20 Bro på madpapir 

22 Brobyggere på arbejde over hele verden 

24 Mellemøsten som hjemmebane 

25 Strøm med ståltråd 

28 S-tog til Roskilde 

30 Varme til armenere 

31 Pionerarbejde i Øst 

34 Tusind kilometer naturgasledning 

36 Rent vand til isolerede landsbyer 

25 20 

18 

9

Af Christina Tækker 

Kan vi producere bilbatterier uden bly, undgå at bruge 

miljøgifte som PCB i transformatorer og dyrke vores 

afgrøder uden pesticider? Det er emner, der optager 

den 35-årige ingeniør i COWI Joan Maj Niel sen, som 

er en af de få kvinder, der arbejder med farligt affald 

herhjem me. 

I takt med at vi tillader langt mindre forurening fra 

affaldsfor brændingsanlæg end tidligere, ofrer vi nemlig 

fl ere og fl ere penge på at forbedre forbrændingsan- 

4 

læggene. Men tiden er inde til at fi nde nye muligheder 

til at genanvende det farlige affald i stedet for traditiohold 

til ADR (Europæisk konvention om international 

transport af farligt gods ad vej). Senest har hun for 

5 

nelt at brænde det af. Det vil gavne både miljø og Miljøstyrelsen været med til at undersøge, hvordan 

sundhed, mener Joan Maj Nielsen. 

man kan øge genanvendelsen af farligt affald. 

Alene i Danmark bliver ca. 110.000 tons farligt af- »Det er måske ikke noget traditionelt kvindejob, 

fald kørt til Kommunekemi. Det gælder olie- og kemi- jeg har valgt. Men jeg har ikke noget imod at få skidt 

kalieaffald, reaktivt affald samt affald, der indeholder under neglene. Mine venner synes, det er helt i orden. 

kviksølv, så som batterier og lyskilder samt medicinaf- De er mere forundrede over, at jeg rejser næsten 80 

fald. Men også pesticider, som er størstedelen af dage om året,« siger Joan Maj Nielsen. 

Hun arbejder med 

farligt affald 

Tiden er inde til at fi nde nye muligheder for at genanvende 

det farlige affald, mener ingeniør Joan Maj Nielsen 

Ingeniør i COWI Joan Maj Nielsen 

tror ikke på, at det er muligt at 

halvere mængden af farligt affald . 

Derfor bliver vi nødt til at blive 

bedre til at genanvende affaldet 

og fi nde løsninger til at destru ere 

det på en miljøvenlig måde. 

Foto: Tao Lytzen 

POP’erne (Persistent Organic Pollutants). 

Ændre strømmen af affald 

»Jeg tror ikke, at vi kan halvere mængden af farligt affald. 

Derfor bliver vi nødt til at blive bedre til at genanvende 

det og fi nde løsninger til at destruere det på en 

miljøvenlig måde. Miljøstyrelsen undersøger også muligheden 

for at indføre en afgift på farligt affald. Det 

vil måske kunne ændre på nogle af de store strømme 

af affaldet,« mener Joan Maj Nielsen. 

Hendes job går ud på at fi nde ud af, hvordan vi kan 

håndtere det farlige affald bedst muligt, hvordan vi 

bør indsamle affaldet forsvarligt og, hvordan vi kan 

komme af med det igen. Med et stort ønske om at 

hjælpe andre folkeslag, har Joan Maj Nielsen ofte 

rejst til Afrika, hvor hun har oparbejdet en stor erfaring 

ved at håndtere farligt affald i Mozambique. 

I dag underviser hun for Trafi kministeriet bl.a. letterne 

i, hvordan de skal transportere farligt gods i hen- 

Fjerner fl uorid fra drikkevand 

Interessen for kemi har hun haft så længe, hun kan 

huske. Men det var først efter hun blev uddannet som 

bygningsingeniør, at hun valgte at gå den kemiske vej 

med fokus på, hvordan man behandler drikkevandet i 

udviklingslande. Studierne til hendes ph.d. foregik i 

Øst afrika, hvor hun undersøgte de mineralogiske forskelle, 

forureningsgraden og muligheden for at rense 

det fl uoridforurenede madsalt trona. Fluori d en stam- 

Foto: Tao Lytzen

mer fra mineralerne i de tidligere vulkaner, og det er 

påvist, at fl uorid skader både tænder og knogler ved 

for store indtagelser. 

Selv er hun yderst miljøbevidst. Hun er opmærksom 

på ikke at smide batterier i skraldespanden, at 

sende sin gamle bil til skrot, afl evere tømte malerbøtter 

i den særlige container for farligt affald på genbrugsstationen 

og ikke lade vandet løbe unødigt. 

Forbedre det globale miljø 

»Efter min mening er danskerne generelt gode til at 

6 

tage vare på det farlige affald, og vi er langt fremme 

med at forsøge at genanvende det. Det er helt andre 

syn, der møder en, når man tager til Afrika, hvor man 

ikke har de samme ressourcer til at tage hånd om miljøproblemer,« 

siger Joan Maj Nielsen. 

På sine ture til Afrika har hun oplevet nogle af de 

7 

værste miljøkatastrofer, hun nogensinde har set. I forbindelse 

med oversvømmelsen i Mozambique i 2000 

Danmark kan opnå en betydelig 

reduktion i det gennemsnitlige 

CO2-udslip fra nye biler, blot 

så hun store mængder pesticider drive rundt i vandet. 

ved at omlægge bilafgifterne så 

Et andet sted i landet var store mængder farligt affald 

de i højere grad afspejler CO2udledningerne. 

spredt ud på en losseplads for husholdningsaffald. 

Det er sådanne syn, der får det til at gøre ondt i maven 

på hende. 

»Mit mål er at forbedre det globale miljø. Problemerne 

stopper ikke ved grænsen til Tyskland – også 

naboernes problemer påvirker os. Vi har alle et fælles 

ansvar,« siger Joan Maj Nielsen. 

Foto: David Trood/BAM 

Alene i Danmark bliver ca. 110.000 tons 

farligt affald kørt til Kommunekemi. Det 

gælder bl.a. olie- og kemikalieaffald, 

reaktivt affald samt affald, der indeholder 

kviksølv. 

Foto: Tao Lytzen 

@ 

Ingeniør Joan Maj Nielsen, jmn@cowi.dk 

FAKTA OM SIKKERHEDSRÅDGIVERE 

COWI uddanner letter til at blive sikkerhedsrådgivere. 

Ifølge et EU-direktiv skal alle fi rmaer, der transporterer 

eller afsender farligt gods med jernbane, ad vej eller 

vandveje, udpege en eller fl ere sikkerhedsrådgivere. 

Det gælder også fi rmaer, der udfylder transportdokumenter 

eller klassifi cerer, mærker eller emballerer 

farligt gods og læsser eller afl æsser farligt gods. 

Sikker hedsrådgiveren skal være med til at mindske 

risic i i forbindelse med transport af farligt gods. 

For at blive sikkerhedsrådgiver skal man bestå en 

eksamen, der viser, at man har opnået et kendskab inden 

for generel forebyggelses- og sikkerhedsforanstaltninger 

og et kendskab til reglerne for transport af 

farligt gods i national lovgivning, EF-normer, internationale 

konventioner og aftaler. 

COWI har derfor assisteret Trafi kministeriet i Letland 

med at udarbejde det lovmæssige grundlag for at 

indføre EU-direktivet. Derudover har COWI uddannet 

et hold letter som sikkerhedsrådgivere, og undervisning 

en har været en succes. Således bestod ti ud af 

12 letter den efterfølgende eksamen. 

Skat på biler regulerer 

CO2-udslip 

Af John Jørgensen 

En ny EU-rapport gennemhuller myten om, at man ikke kan mindske 

bilernes CO2-udslip uden samtidig at sætte registreringsafgiften op 

eller at indføre en afgift i de lande, der ikke allerede har en. 

»Det er faktisk muligt, at mindske CO2-udslippet fra nye biler alene 

ved en omlægning af skatterne, og uden i nævneværdig grad at 

mindske folks livskvalitet – dvs. uden at man behøver at købe mindre 

biler og uden at skatteindtægten fra bilerne ændres,« siger miljøøkonom 

Malene Sand Jespersen. Hun er projektleder på studiet, som 

COWI har udarbejdet for EU’s miljødirektorat. 

Danmark kan f.eks. opnå en betydelig reduktion i det gennemsnitlige 

udslip fra nye biler, blot ved at omlægge bilafgifterne så 

de i højere grad afspejler CO2-udledningerne. 

»I Danmarks tilfælde vil omlægninger af den grønne ejerafgift kun 

i ringe grad medføre ændringer i CO2-udslippet fra nye biler. Dette 

skyldes den meget store og ikke særlig CO2-afhængige registreringsafgift,« 

påpeger Malene Sand Jespersen. 

EU-rapporten er baseret på en unik økonomisk model, som i detaljer 

kan beregne, hvordan forbrugerne vil reagere på de forskellige 

former for bil- og brændstofafgifter, når de skal købe bil. Modellen indeholder 

en kortlægning af de forskellige typer af bilkøbere. Modellen 

er så detaljeret, at den kan sandsynliggøre, hvordan en enlig mor 

i Danmark, og en højindkomstfamilie i Italien hver især vil reagere 

helt ned i valg af bilmærke, motorstørrelse og antal døre. 

Studiet har analyseret forskellige skattemodeller i ni EU-lande, 

heriblandt Danmark. Alt imens rapporten dokumenterer, at der er et 

klart potentiale for CO2-reduktion, så viser den også, at potentialet 

er forskelligt i de ni lande. Eksempelvis kan Danmark og Sverige 

opnå relativt store reduktioner ved at lægge skatterne om. 

EU’s ministerråd har vedtaget et mål for den gennemsnitlige CO2udledning 

fra nye passagerbiler, der skal bringes ned fra 186 g/km/ 

bil i 1995 til 120 g inden 2005 – og senest i 2010. Bilindustrien har 

forpligtet sig til at sørge for at nedbringe udledningen til 140 g senest 

i 2008/9 hovedsagelig ved at producere nye, og mindre forurenende 

bilmodeller. EU bad COWI undersøge, hvordan man kan lukke hullet 

fra 140 g til 120 g ved at nytænke skatter og afgifter på biler. Målet 

om de 120 g er alene defi neret for EU under et. 

Den økonomiske model, der er udviklet af COWI, er også taget i 

brug af miljøministerierne i Holland og Sverige. 

@ 

Projektleder Malene Sand Jespersen, msp@cowi.dk 

http://europa.eu.int/comm/environment

Intelligente systemer halverer energiforbrug 

Erhvervsbygningers energiforbrug kan halveres ved at styre 

lys, varme, ventilation og solaf skærmning efter medarbejdernes 

behov, mener seniorfagleder i COWI Villy Falk. Men ikke 

nok med det. Styresystemet, Intelligente Bygnings 

Installationer (IBI), sikrer også det rette klima i kontorer, møderum 

og produktionsområder. 

»Vore erfaringer viser, at med IBI bliver bygningerne mere 

lønsomme, fl eksible og attraktive og giver medarbejderne bedre 

komfort og miljø. Dermed er der skabt grobund for en højere 

Broen løftes, mens 

bilerne kører 

Frihøjden på fem broer på Hillerødmotor vejen 

8 

effektivitet, der berettiger en større indtjening,« siger Villy 

Falk. 

Systemet bliver anvendt i bl.a. Unibanks nye hovedsæde og 

COWIs hovedkontor i Lyngby. Og fl ere intelligente bygninger er 

på tegnebrættet. Det gælder Rigsarkivet, Danmarks Radio og 

Københavns Universitets humanistiske fakultet, hvor COWI arbejder 

med IBI, der kan styres centralt eller via medarbejdernes 

egen pc. 

bliver de næste to år øget så lastbiler og busser 

kan køre mere sikkert 

9 

@ 

Seniorfagleder Villy Falk, vf@cowi.dk 

Foto: Jan Djenner/BAM 

Rene farver på Avedøre Holme 

I en tid hvor forbrugerne bliver mere kvalitetsbevidste 

erstattes stadigt fl ere farvestoffer i maden 

med naturlige farvestoffer. For at opnå optimal 

drift har fi rmaet Chr. Hansen A/S derfor samlet en 

stor del af sin produktion af farveløsninger i en 

stærkt udvidet fabrik på Avedøre Holme syd for 

København og lukket fabrikker i Frankrig og Irland. 

Chr. Hansen fremstiller naturlige farvestoffer 

til fødevareindustrien, og den nye fabrik producerer 

farvestofferne fra bl.a. drueskaller og hyldebær, 

men også fra mere eksotiske produkter som 

sorte gulerødder, lus fra kaktusblade og afrikanske 

plantefrø. De naturlige farver kan de kvalitetsbevidste 

forbrugere ikke smage, men glæde 

sig over i f.eks. is og yoghurt. 

COWI stod for konceptudviklingen og udarbejdelse 

af udbudsdokumenter på rekordtid. Procesudstyret 

blev fl yttet fra de to udenlandske farvefabrikker 

og smeltet sammen til én fabrik i 

Danmark. 

Produktionen af de naturlige farvestoffer er 

nu i fuld gang. »Det giver store fordele at samle 

produktionen et sted. Ud over at optimere den 

samlede produktion er det også meget lettere at 

leve op til de strikse sundheds- og kvalitetskrav 

på én adresse fremfor tre,« siger Stig Pedersen 

fra Chr. Hansen. 

@ 

Afdelingschef John Jansson, jxj@cowi.dk 

Energirigtigt slagteri 

Danish Crown opfører Europas største og verdens 

mest energirigtige slagteri i Horsens. Det 

planlagte storslagteri har fået status af demonstrationsprojekt 

under Energistyrelsens program 

for energibevidst projektering. Med et tilskud på 

mere end en mio. kr. gransker eksperter nu mulighederne 

for at spare energi fra stald til pakkeri. 

Projektet kører frem til begyndelsen af 

2003, men viser allerede nu, at investeringen i 

energibevidst rådgivning er tilbagebetalt inden 

for et år. 

»Det energibevidste projekt tæller tre dele. For 

det første udfører vi en kortlægning af proceskrav 

herunder energi- og vandbehov. I forløbet 

stiller vi sunde »energispørgsmål« til de behov, 

Danish Crown har defi neret til det nye byggeri. 

For det andet konkretiserer vi udviklingsmuligheder, 

f.eks. en ny fl amberingsovn til sværbehandling 

og sterilisering af grisene med en skønnet 

energigevinst på mindst 25 procent. For det tredje 

undersøger vi, hvorvidt syv vejledninger om energibevidst 

projektering fra Foreningen af Rådgivende 

Ingeniører (F.R.I) fungerer i praksis,« fortæller 

energiekspert Henrik Dalsgård fra COWI, 

der er rådgivere for det nye slagteri. 

@ 

Projektleder Henrik Dalsgård, hda@cowi.dk 

Foto: Lars Wahl 

Brodæk bliver løftet 

Eksisterende bropiller 

Donkrafte 

Der er opstillet stilladser omkring de 15 søjler ved motorvejsbroen for 

Ring 3, hvorfra hydrauliske donkrafte løfter det 1.700 tons tunge brodæk. 

Baseret på et måleprogram koordineres løftet, der foregår samlet og inden 

for snævre geometriske tolerancer. Der anvendes en speciel teknik til at 

forlænge søjlerne. Mellem søjletoppen og brodækket placeres således 

rustfri stålcylindre, der udstøbes med speciel beton, hvorpå brodækket 

sættes på plads i den nye højde.


18 donkrafte løftede i fl ok, da den ene halvdel af motorvejsbroen på 

1.700 tons over Ring 3 i Storkøben havn blev hævet en halv meter i efteråret. 

Dermed er broen godt på vej til at nå den gældende standardhøjde 

for motorveje på 4,56 meter. Den store koordinationsopgave 

blev udført samtidig med, at morgentrafi kken gled langsomt forbi på 

broen og den underliggende motorvej. Kravet fra Vejdirektoratet var 

nemlig, at trafi kken skulle fungere optimalt, mens broen blev hævet. 

»Der er tidligere blevet hævet broer i Danmark, men det er første 

gang, at det sker på en trafi keret vej som Ring 3, samtidig med at der 

passerer 30.000 biler i døgnet. Det har krævet stor præcision og ko- 

ordinering at få trafi kken til at glide uændret, mens vi arbejdede, men 

10 

opgaven blev løst med stor tilfredsstillelse,« fortæller designleder Ib 

Blom Andersen og projektleder Erik Stoklund Larsen fra COWI. 

De rådgivende ingeniører, som har udarbejdet projekt og udbudsmateriale 

for Vejdirektoratet, løste opgaven ved først at løfte broens 

nordlige halvdel og derefter den sydlige. Broen er nemlig så bred, at 

det kan lade sig gøre at samle biltrafi kken mellem Herlev og Gladsaxe 

på den brodel, der ikke bliver løftet. 

11 

Fokus på trafi ksikkerhed 

Men Ring 3-broen er ikke den eneste danske bro, der bliver hævet. I 

løbet af de næste to år skal Vejdirektoratet øge højden under fem broer 

på Hillerødmotorvejen. Det sker som et led i Vejdirektoratets samlede 

plan for at sikre, at høje lastbiler og busser kan køre mere sikkert 

på motorvejene. 

De sidste år har der været stor fokus på trafi ksikkerheden under 

landets broer. Senest på grund af en svensk dobbeltdækkerbus, der 

fi k revet taget af under Knippelsbro i februar 2001. En rapport fra Vejdirektoratet, 

der udkom i slutningen af juni, viste desuden, at langt 

fl ere broer er blevet påkørt end politiets rapporter viser. Det hænger 

måske sammen med, at lastbiler i dag må være op til fi re meter høje. 

Endelig opstår der også det problem, at lastbilchauffører med højt 

læs ofte bremser hårdt op, før de kører under broerne, da de er i tvivl 

om, hvorvidt de overhovedet kan komme under. 

Tre etaper 

Arbejdet på Hillerødmotorvejen er delt i tre etaper. Fra midten af september 

til begyndelsen af december 2001 bliver Ring 3-broen hævet. 

Derefter følger broerne ved Vadstrupvej og Mørkhøjvej og endelig 

Motorringvejsbroen og Ring 4. Frihøjden, hvor den laveste er ca. 4,0 

meter, bliver alle hævet til international standard. Mens Ring 3-broen 

og broen ved Vadstrupvej bliver løftet, har man valgt at sænke de resterende 

veje under broerne. Det sker på grund af forholdene omkring 

broerne. 

»Det kan på fl ere måder betale sig at udføre et broløft i stedet for 

en vejsænkning. Broløftet er anlægsmæssigt billigere og påvirker trafi 

kken mindre. Men det er til enhver tid forholdene omkring broen, 

der afgør, om man udfører et broløft eller en vejsænkning. Hvis broerne 

ligger på en bakketop, kan det ud fra en ren anlægsøkonomisk 

synsvinkel være hensigtsmæssigt at sænke vejen,« konstaterer Ib 

Blom Andersen. 

@ 

Designleder Ib Blom Andersen, iba@cowi.dk 

Det var en stor koordinerings opgave, da den 

ene halvdel af motorvejsbroen over Ring 3 i 

Gladsaxe skulle løftes en halv mete r, mens 

morgentrafi kken gled langsomt forbi. 

Foto: Stig Stasig

COWI vinder speciel 

opgave i olieby 

Surgut i Rusland betaler for et dansk studie. Det 

åbner for nye perspektiver på det russiske marked 

Jylland vibrerer 

12 13 


I den russiske by Surgut på den anden side af Uralbjergene er danske 

rådgivere kommet på en atypisk opgave. Byen, som er center for 

en række olie- og naturgasselskaber, der indvinder olie og gas i hele 

Sibirien, fi nansierer nu selv et sektorstudie inden for vand, spildevand 

og fjernvarme. 

Til at fi nansiere den fysiske del af projektet låner European Development 

and Reconstruction Bank (EBRD) Surgut 40 mio. euro, mens 

byen selv betaler de restende 30 mio. euro. Traditionelt ville EBRD 

også fi nansiere studiet, som COWI udfører. Men da olie- og naturgasselskaberne 

giver Surgut City Administration en relativ god indkomst, 

har byen besluttet at betale 400.000 euro for at få udført det indledende 

studie. Det åbner op for helt nye perspektiver. 

»Det er meget usædvanligt i dagens Rusland. Ud over at byen 

selv betaler for studiet, får vi udbetalt pengene i rubler. Uden vores 

datterselskab i Moskva, som vi arbejder tæt sammen med på dette 

projekt, havde dette ikke været attraktivt for os. Men nu har vi mulighed 

for at få datterselskabet til at vokse på de lokale forholds præmisser,« 

siger afdelingschef Vagn Rehøj fra COWI. 

COWIs Moskva kontor har i løbet af det sidste år bl.a. arbejdet 

med en række projekter inden for miljøøkonomi, kommunale vandog 

spildevandsopgaver. 

Vagn Rehøj vurderer, at rådgiverbranchen i fremtiden vil se langt fl ere 

af den slags kontrakter i takt med, at det russiske samfund får en 

bedre økonomi. Derved kan man styrke det russiske marked. 

Styrke lokalt 

»Skal man på lang sigt arbejde i den del af verden, skal man styrke 

sine lokale kontorer og i langt højere grad bruge lokale ressourcer. 

Det vil være en naturlig udvikling,« siger Vagn Rehøj. 

Sektorstudiet i Surgut kræver, at COWI skal vurdere den nuværende 

situation inden for spildevand og fjernvarme samt vurdere mulige 

løsninger for fremtiden. Byen er præget af nedslidte fjernvarmesystemer, 

desuden er der brug for at renovere vandforsyningen og 

spildevandsanlæggene. 

Surgut er den største by i Khanty-Mansi regionen og har omkring 

275.000 indbyggere. Surgut blev etableret i 1965 med det formål at 

udvikle olie og gasindustrien. I dag er byen det største industrielle 

center i Vestsibirien og huser fl ere end 7.000 virksomheder og 

organisatione r. 

@ 

Afdelingschef Vagn Rehøj, vr@cowi.dk 

Den russiske by Surgut er 

center for en række olie- 

og naturgasselskaber, der 

indvinder olie og gas i 

Sibirien . Nu vil byen selv 

fi nans iere et dansk sektorstudie 

inden for vand, spildevand 

og fjernvarme. 

Foto: Scanpix Nordfoto/ 

Corbis 

COWIs store, mobile vibrator kortlægger 

grundvands magasinerne i den jyske undergrund 

i detaljer. Uden at gøre skade på 

jord eller bygninger 

En syv tons tung lastbil sender 

med hjælp fra en vibratorplade 

lydbølger gennem under grun den 

i Vorbasse i Jylland. Dermed kan 

den kortlægge dybtliggende 

grundvands ma ga si ner i detaljer. 

Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus


Mulden dirrer under Ribe Amt, da den syv tons tunge lastbil med sin 

halvanden meter store vibratorplade sender lydbølger dybere end en 

halv kilometer ned under Vorbasse. Vibratoren er nemlig sat på en 

opgave, som kun få kan løse. 

Den skal kortlægge de dybtliggende jyske grundvandsmagasiner 

14 

i detaljer uden at gøre skade på jord eller bygninger. Opgaven er kun 

en i rækken af danske kortlægningsopgaver, som vibratoren udfører i 

gravede udfyldninger fra istidens smeltevandsdale, da de kan indeholde 

store vandressourcer af god kvalitet, når de er dækket af et be- 

dobbelt så stor mængde energi samt fl ere detaljer i de helt terrænnære afl ejringer. Slæbeseismik er 

primært udviklet til undersøgelser på asfalterede veje eller grusveje. Undersøgelserne kan dog også 

15 

løbet af det næste stykke tid. I forbindelse med at amtskommunerne 

skyttende lerlag. Og endelig er der næsten ingen beskyttende lerlag i udføres på marker og enge med en nogenlunde plan overfl ade, idet geofonerne er gyroskopisk op- 

er gået i gang med at beskytte grundvandet, bliver alle Danmarks vig- 

de øverste afl ejringer i Vestjylland. Det betyder, at vibratoren kan hængte, dvs. at de altid er orienteret på den optimale måde. Hvis vandløb, hegn eller andet hindrer untige 

grundvandsmagasiner nu kortlagt. Den danske undergrund er 

komme til at kortlægge dybereliggende geologiske lag, som ikke er dersøgelser med slæbeseismik, gennemfører COWI seismiske undersøgelser med vibrator og manu- 

nemlig fl ere steder truet af forurening med nitrat, pesticider og klore- 

berørt af forurening. 

elt udlagte kabler med traditionelle geofoner. 

rede opløsningsmidler, og det betyder, at man mange steder må gå 

Med de danske kortlægningsopgaver er Danmark parat til at leve Grundstammen i COWIs seismiske koncept er et distribueret system med op til 240 kanaler. Ved 

dybere og dybere for at sikre det rene drikkevand. 

op til de kommende direktiver fra EU, der inden længe vil stille krav grundvandsundersøgelser vil der normalt være 96 kanaler i brug. Udstyret tilbagelægger 1,5-2 kilo- 

»Uden vores nye udstyr, der er det mest avancerede af sin art i 

om, at alle lande skal sikre deres grundvandsressourcer. 

meter om dagen. Det kræver to til tre mænd at betjene udstyret, hvilket gør metoden rentabel. 

Europa, kunne vi ikke løse opgaverne. Fordelen ved den såkaldte vi- 

»Danmark er det land i Europa, hvor vi er længst fremme med at De resultater, som fremkommer ved seismiske undersøgelser, er lodrette snitbilleder (seismobroseismik 

er, at man kan styre vibrationerne i jorden. Det kan man 

sikre vores drikkevandsressourcer. Vi håber dermed, at vores erfaringrammer) af undergrunden, hvor grænserne mellem geologiske lag af forskellig sammensætning af- 

ikke, når man arbejder med sprængstof eller skud med riffellignende 

ger kan komme de andre europæiske lande til gode,« siger Carsten tegnes som streger i seismogrammet. 

enheder, som man tidligere brugte til seismiske undersøgelser,« siger 

Ploug. 

COWI afprøvede vibroseismikken på Vestamager i september. I efteråret kom vibratoren på sin 

Carsten Ploug, der er udviklingschef i COWI. 

Fleksibelt udstyr 

Udstyret fungerer på den måde, at vibratoren, som sidder under last- 

Udviklingschef Carsten Ploug, cpl@cowi.dk 

@ 

Til at registrere lydbølgerne, som vibratoren udsender i 

undergrunden, benytter COWI geofoner (mikrofoner), 

første opgave i Ribe Amt, hvor amtskommunen er i gang med at kortlægge grundvandsressourcerne 

i området omkring Vorbasse. 

bilen, sender lydbølger gennem jorden. Lydbølgerne bliver registreret 

der kan dreje frit omkring i en olievæske. På den måde 

af mikrofoner, såkaldte geofoner, der måler rystelserne i jorden. 

står geofonerne altid i den bedst mulige stilling i forhold 

til lydbølgerne. 

Vibra toren udsender en stor mængde energi, der samtidig er højfrekvent. 

Det giver et godt udgangspunkt til både at udføre detaljerede 

jordbundsundersøgelser i tynde jordlag og helt ned i tre kilometers 

dybde. 

På den måde kan det seismiske udstyr ikke alene kortlægge 

grundvandsressourcer. Det kan også efterforske olie, gas og geotermisk 

energi og udføre geofysiske undersøgelser i forbindelse med 

store bygge- og anlægsopgaver. En del af udstyret skal bl.a. skaffe 

geotekniske oplysninger om jordbundsforholdene i Bahrain og Qatar i 

Mellemøsten, hvor COWI er i gang med forstudierne til verdens længste 

faste forbindelse på 45 kilometer. Det sker for at opnå en optimal 

fundering for forbindelsen. 

»Med udstyret har vi udviklet et fl eksibelt system, der tilgodeser 

kundernes ønsker om skræddersyede undersøgelser lige der, hvor 

behovet er størst,« fastslår Carsten Ploug. 

Foto: Niels Åge Skovbo//Fokus 

COWIs fl eksible seismiske udstyr udfører 

bl.a. slæbeseismik, hvor geo fonkablet 

slæbes efter vibratoren. Her 

lægger geolog i COWI Henrik Olsen 

geofoner ud på jorden. 

Foto: Niels Åge Skovbo//Fokus 

Den danske undergrund 

For at kortlægge grundvandsressourcerne herhjemme vil vibratoren 

da også stå over for mange forskellige opgaver. På Sjælland skal 

man normalt 30 meter under jordoverfl aden for at fi nde rent vand. 

Det skyldes, at den sjællandske undergrund mest består af kalk, som 

mange steder ligger under et beskyttende lag af ler. Her kan vibratoren 

kortlægge sprækkezoner i kalken, hvor der kan være risiko for 

saltvand. 

I Østjylland er man i stigende grad interesseret i at kortlægge be- 

FAKTA OM COWIS SEISMISKE UDSTYR 

Det fl eksible udstyr arbejder med en vibrator, der er den kraftigste i Danmark inden for terrænnære 

seismiske undersøgelser. Den kan både udføre slæbeseismik, hvor geofonkablet (mikrofonkabel) slæbes 

efter vibratoren i takt med, at vibratoren bevæger sig, og seismiske undersøgelser med manuelt 

udlagte geofonkabler. 

COWI har videreudviklet det slæbeseismiske koncept, så man i forhold til tidligere kan opnå en

Broer til katastrofeområder 

Den selvlærte brobygger Toni Rüttimann begejstrede 

den etablerede ingeniørverden, da han besøgte 

COWI i september 2001 for at fortælle om 

sit utraditionelle arbejde. 

Den 33-årige schweizer har i løbet af de sidste 

14 år bygget 159 fodgængerbroer af skrot 

sammen med de lokale i Latinamerika. Dermed 

har han været med til at forbedre leveforholdene 

for en halv million indbyggere. 

Som noget nyt præfabrikerer han nu også 

16 

bro er, der står parate i Mexico til at blive fl øjet til 

17 

katastrofeområder med kort varsel. Foto: Privat 

Kampagne mod miljøgifte 

I efteråret satte Miljøstyrelsen fokus på bromerede 

fl ammehæmmere, der bl.a. forhindrer fjernsyn, 

computere og husholdningsapparater i at bryde 

i brand. 

Kampagnens mål var at gøre hovedsageligt 

detailhandelen opmærksom på, at kemikalierne 

kan være en trussel mod sundhed og miljø, og at 

der fi ndes mindre miljøskadelige alternativer. Bag 

kampagnen stod COWI i samarbejde med Valør & 

Tinge. 

»Vi er i disse år i gang med at opbygge vores 

kompetence på formidlingsområdet. Vi tror på, 

at kombinationen af miljøfaglig spidskompetence 

Kampagnebillede 

og fl air for formidling giver en fordel i forhold til 

de aktører på markedet, der kun behersker ét af 

disse elementer,« siger projektlederne i COWI 

Anne Abildgaard og Jakob Maag, der har udarbejdet 

det faglige baggrundsmateriale og stået for 

den overordnede projektledelse. 

Til at løse opgaven trækker COWI på sin erfaring 

fra udarbejdelsen af en national massestrøms 

analyse for bromerede fl amme hæmmere 

og en screening af alternativer til kemikalier ne. 

@ 

Projektleder Jakob Maag, jam@cowi.dk 

Dansk-estisk samarbejde 

Trafi kministerierne i Danmark og Estland har netop 

afsluttet et øststøtteprojekt, der giver Estland 

mulighed for at styrke inddragelsen af miljøhensyn 

i transportpolitikken. Projektet har resulteret 

i, at esterne nu har en platform, der sætter dem i 

stand til at vurdere trafi kkens eksterne omkostninger 

i form af støj, luftforurening og trafi kulykker. 

I projektet har man trukket på danske erfarin 

ger. 

Trafi kkens eksterne omkostninger er væsentlige 

at få med, når man skal prioritere investeringer 

i infrastrukturen. Eksterne omkostninger er 

også et helt centralt element, når man skal afgøre, 

hvor meget trafi kanterne skal betale for at 

bruge infrastrukturen. Projektets resultater er 

der for aktuelle i forhold til EU-kommissionens 

netop udsendte hvidbog om en fælles transportpolitik. 

Den fremhæver, at trafi kanternes betaling 

for brug af infrastrukturen skal afspejle de 

samlede omkostninger for samfundet, inklusiv 

miljøomkostningerne. 

Selve udviklingen af de nødvendige værktøjer 

er således udført af COWI og Tallinns Tekniske 

Universitet. Værktøjerne består af en række modeller, 

som bruges ved beregning af trafi kkens 

eksterne omkostninger. 

@ 

Projektleder Niels Buus Kristensen, 

nbu@cowi.dk 

Russerne står i dag med 

et stort miljøproblem. Miljøgiften 

PCB er blevet en 

global trussel for både 

sundhed og miljø. 

Foto: Scanpix/AP 

Globalt miljøproblem 

løses i fællesskab 

Nordiske lande hjælper russerne med at afskaffe 

store mængder svært nedbrydelig PCB 


For at undgå at store industrielle transformatorer i Rusland skulle forårsage 

voldsomme ildebrande, har russerne som så mange andre i 

årtier brugt en olie, der inderholder det organiske stof PCB (polyklorerede 

bifenyler). Samtidig med at olien ikke kan brænde, er den nemlig 

et effektivt kølemiddel. 

Imidlertid står russerne i dag med et stort miljøproblem. PCB, 

som er en af de værste miljøgifte, tilhører gruppen af POP’er (Persistent 

Organic Pollutants). PCB er kendt for at ophobe sig i fødekæden 

og påvirke nervesystemet og reproduktionen hos især sæler og 

isbjørne i Arktis selv om PCB bruges i industrisamfundet. Dermed er 

stoffet blevet en global trussel for både sundhed og miljø. 

På trods af at Rusland ikke længere fremstiller PCB, bliver miljøgiften 

liggende i transformatorerne i op til 30 år. I dag skønnes det, at af 

den oprindelige produktion på 180.000 tons PCB i Rusland, er der 

stadigt ca. 20.000-30.000 tons tilbage i transformatore r. 

Nedbringe mængden af PCB 

Hvis Rusland skal kunne underskrive POP-konventionen fra Stockholm, 

må landet have metoder til at slippe af med PCB-problemet inden for 

de næste 25 år. Derfor har de nordiske lande gennem NEFCO 

(Nordic Environment Finance Corporation) fi nansieret et projekt, der 

sigter mod at afskaffe PCB i transformatorer i den nordvestlige region 

i Rusland. 

»Målet er at etablere et anlæg i Sankt Petersborg, hvor russiske 

virksomheder kan afl evere, tømme og rense deres transformatorer 

og få tilintetgjort miljøgiften. Det forventes, at anlægget får en årlig 

kapacitet på 250 tons. I løbet af de næste 25 år vil russerne dermed 

kunne nedbringe mængden af PCB markant,« siger projektleder i 

COWI, Finn Hirslund. 

I sommer undersøgte og afprøvede COWI tre russiske metoder til 

at rense og tømme transformatorer for PCB, og destruere stoffet 

uden at danne dioxiner. NEFCO skal nu gennem udbud vælge, hvilken 

metode, de vil benytte. 

»Den mest effektive destruktionsmetode, er den såkaldte cyklonforbrænding, 

hvor PCB bliver omdannet til et tørt pulver af køkkensalt. 

De undersøgte alternativer er en plasma-nedbrydning samt 

en metode, hvor miljøgiften bliver brændt af under stort tryk i en raketmotor 

– oprindeligt udviklet som styreraket til det russiske rumprogram,« 

siger Finn Hirslund. 

@ 

Projektleder Finn Hirslund, fh@cowi.dk

Nyt ø-rige 

Små kunstige øer skyder op som paddehatte 

i Mellemøsten de kommende år. Opgaven er 

en i rækken af internationale kyst- og bølgebryderprojekter, 

som COWI er involveret i 

18 19 

Jazirat Hawar 

I løbet af de næste år vil op mod 

70 kunstige øer på 1.000 til 

250.000 kvadratmeter skyde op 

som paddehatte i Mellemøsten. 

Øerne skal ligge ud for kysten 

vest for Hawarøerne, Bahrain. 

5000m 2 

3000m 2 

Eksisterende mole 

Mulig placering af marina 

Hawar Resort Hotel 

Eksisterende 

kystlinie 


Havet ud for Bahrain i Mellemøsten er ved at udvikle sig til et sandt 

ferieparadis for rigmænd. I løbet af de næste år vil op til 70 kunstige 

øer på 1.000 til 250.000 kvadratmeter skyde op som paddehatte i 

det azurblå vand. Og fl ere er måske på vej. 

Øerne, som skal ligge ud for kysten vest for Hawarøerne, Bahrain, 

skal sælges til private. Visionen er at skabe små, eksklusive øer, hvor 

Mellemøstens jetset og andre rigmænd kan slippe væk fra storbyernes 

larm og forurening og dyrke dere s fritidsinteresser eller tage på 

rekreation. 

Til at løse det såkaldte Danat al-Howar-projekt udfører COWI detaljerede 

computerberegninger af bølgernes højde og styrke, og ligeledes 

af strømmen mellem øerne. Det har betydning for, hvor høje 

øerne skal være og hvilken kystbeskyttelse, de skal have. 

Stor forsigtighed 

»Projektet kræver stor forsigtighed. Dels skal vi tage højde for bølgerne 

i området, og dels skal vi være opmærksomme på ikke at blokere 

vandet i at strømme mellem øerne. Det kan skade miljøet og være 

skyld i, at vandkvaliteten bliver forringet,« siger afdelingschef Ole 

Juul Jensen fra COWI. 

Mens arkitekter og ingeniører på hovedkontoret i Danmark er i 

gang med matematiske modelberegninger og design af kystbeskyttelse 

m.m., udfører datterselskabet COWI Almoayed Gulf (CAG) i 

Bahrain masterplanen for Bahrain´s Southern Area Development 

Company (SDC). Men opgaven er kun en i rækken af fl ere udviklingsprojekter 

med kunstige øer. 

Interessant region 

COWI er sammen med COWI Almoayed Gulf, som også har kontorer i 

Dubai og Oman, førende inden for marinevandbygning. I Oman arbejder 

COWI bl.a. med projektering af konstruktioner til kystbeskyttelse 

for sultanens gæstepalads. Ud for Bahrains østkyst er danskerne i 

gang med at computerberegne et andet landvindingsprojekt. Her 

skal der udføres fem kunstige øer på op til to kilometers længde. 

Derudover skal der bygges en ny marina og en 40 kilometer lang 

kystlinje med hoteller og individuelle grunde til bygning af villaer, der 

får udsigt over vandet. På øen Halul, der hører under Qatar og ligger 

midt i Golfen, arbejder COWI med at udvide havnen for at få en base 

for forsyningsskibe for olie- og gasaktiviteter i Golfen. 

»Mellemøsten vil fortsætte med at være en interessant region. 

Som i resten af verden har de lokale her et stort ønske om at komme 

ud til kysterne, hvor der er renere luft og bedre miljø. Det betyder, at 

vi vil se fl ere projekter inden for turisme i kystzonen,« siger Ole Juul 

Jensen. 

Til at løse opgaverne trækker COWI på mange års erfaring fra lignende 

kyst- og bølgebryderprojekter i Danmark og udlandet. I dag er 

COWI i gang med at kystsikre Irlands østkyst, og senest har COWI 

udført detailprojektering af en ny mole i Rio Grande i Ildlandet, Argentina, 

og har været construction managers på en ny marina og havnepromenade 

i Libanon. 

@ 

Hawar 

Islands 

SAUDI 

ARABIA 

BAHRAIN 

Manama 

IRAN 

Doha 

QATAR 

Persian Gulf OMAN 

Abu Dhabi 

UNITED ARAB 

EMIRATES 

OMAN 

Afdelingschef Ole Juul Jensen, ojj@cowi.dk

Bro på madpapir 

20 21 

Afdelingschef Peter Reinholdt og senior fagleder Ib 

Blom Andersen fra COWI holder de indledende møder 

med arkitekt Poul Ove Jensen fra Dissing+Weitling på 

deres husbåd i Christianshavn. Herfra bliver de første 

tegninger skitseret på fl ere meter pergamentpapir. 

Foto: Ernst Tobisch 

Efter fl ere års parløb har COWI og arkitekten 

Dissing+Weitling fundet en facon, hvor æstetik, 

økonomi og teknik går op i en højere enhed 


Der skulle fl ere meter madpapir, en tyk, blød blyant og fi re måneders 

tekniske beregninger til, før Botniabanen i Sverige var en realitet. 

Men så havde COWI og arkitektfi rmaet Dissing+Weitling også skruet 

et så godt brodesign sammen, at de vandt den konkurrence, som 

Botniabanan AB udskrev i 2000 om en ny brotype for en jernbanestrækning 

i det nordlige Sverige fra Umeå og 190 kilometer mod syd. 

Efter fl ere års parløb har COWI og Dissing+Weitling nemlig fundet 

en facon, hvor teknik, æstetik og økonomi går op i en højere enhed, 

når de sætter sig til rette på arkitekternes husbåd i Christianshavn. 

For et par år siden vandt og gennemførte teamet bl.a. et projekt 

for en jernbanebro ved Helsingborg, og i øjeblikket har de et andet 

forslag til en bro i Jönköping under bedømmelse. 

»Vi har fundet en samarbejdsform, som er inspirerende og relativ 

hurtig og effektiv. Hvis ikke vi fi nder en løsning i løbet af kort tid, er 

der noget galt. Men det sker sjældent,« siger afdelingschef Peter 

Reinholdt, COWI. 

Hyrede fotograf 

I konkurrencen om udformningen af Botniabanens broer med korte 

spænd og længder mellem 15 og 350 meter, var det bygherrens klare 

ønske at udvikle et system af broer, der havde et slægtskab og en 

høj æstetik, der ville passe ind i den svenske natur. Desuden skulle 

broerne være økonomiske og lette at vedligeholde. 

»Den største udfordring var at designe den bro, der med et 

spænd på 60 meter skulle krydse en elv. Her måtte vi udvikle en hel 

anden brotype end den traditionelle, men således at den stadig 

havde et tydeligt slægtskab med standardløsningen,« siger Peter 

Reinholdt. 

Under løsningen af opgaven hyrede projektteamet en lokal fotograf 

til at tage billeder fra udvalgte steder langs den kommende jernbanestrækning. 

På den måde kunne teamet skyde sig ind på, hvad 

bygherren ønskede og vurdere sofi stikerede midler mod økonomi og 

sund fornuft. Desuden studerede teamet også, hvem der sad i evalueringskomiteen 

for at fi nde ud af, hvad dommerne gik efter. 

Enkel konstruktion 

Til det indledende møde med arkitekterne mødte COWI op med de 

første tekniske løsninger, geometriske krav og beregninger af tværsnit 

og længdesnit. Herefter fulgte den kreative proces. Efter fl ere 

meter pergamentpapir, der blev lagt oven på skitserne, fulgte mange 

timers livlig diskussion og talrige tegninger, før parterne skiltes med 

de to bedste forslag. Adskillige møder og beregninger senere, blev 

teamet enige. 

Vinderprojektet er baseret på et princip, der betyder, at man ved 

brug af ganske få komponenter kan tilpasse broerne til en lang række 

landskabelige og bymæssige forhold. Konstruktionen er enkel 

med en smal central betondrager på slanke piller. Broernes store, 

svagt buede udkragninger er udformet med bløde forsænkninger i undersiden, 

som er med til at give broerne en fælles identitet. 

»Med simple virkemidler har broerne fået et udseende, der ikke 

ligner andre. De udstråler funktionalitet, minimalisme og man kan tydeligt 

se, at de er i familie med hinanden,« siger Peter Reinholdt. 

@ 

Afdelingschef Peter Reinholdt, ptr@cowi.dk

Brobyggere på arbejde over hele verden 

Hongkong, Sydafrika, Mellemøsten, Chile, Indien og 

Sverige er blot nogle af de steder, hvor COWI senest 

har vundet store broprojekter 

22 23 


Den faste forbindelse mellem Qatar-Bahrain sætter endnu engang 

COWI på verdenskortet inden for store broprojekter, som rådgiverne 

har vundet i konkurrence blandt verdens største ingeniørfi rmaer inden 

for den seneste tid. 

COWI er også sammen med Ove Arup og Partners gået i gang 

med at detailprojektere Stonecutters bro i Hongkong. Broen får et frit 

spænd på 1018 meter og bliver dermed verdens største skråstagsbro. 

I Sydafrika projekterer COWI Nelson Mandela broen i Johannesborg, 

og samtidig er COWI rådgiver på Chacao broen i Chile, Naini 

broen i Indie n og broerne til Botniabanen i Sverige. COWI trækker 

bl.a. på erfarin g fra Storebæltsforbindelsen og erfaringen med at bygge 

bro mellem to lande fra Øresundsforbindelsen og forundersøgelserne 

til Femer Bælt. 

Markerer sig 

Grunden til, at COWI markerer sig, skyldes fl ere ting, mener divisionsdirektør 

i COWI Anton Petersen. COWI er i stand til at løse opgaverne 

i en multidisciplinær organisation, hvor fl ere faglige discipliner spiller 

sammen på tværs af organisationen. Derudover har COWI en række 

gode medarbejdere, der arbejder fl eksibelt. 

»I forhold til andre rådgivere har vi erfarne medarbejdere på de 

fagområder, som markedet efterspørger. Vi har de rigtige profi ler, og 

så har vi nogle af de bedste referencer i verden. Derudover er vi blevet 

gode til at præsentere kunderne for et godt tilbud, hvor vi tilfører 

hans projekt værdi i højere grad end vores konkurrenter. Endelig er vi 

blevet yderst konkurrencedygtige på pris, dels på grund af en høj dollarkurs, 

og dels fordi vi kan gøre tingene effektivt,« siger Anton Petersen. 

Han vurderer, at den største udfordring i fremtiden bliver at fastholde 

den positive udviklin g. 

»Vi skal være indstillet på en fortsat skærpet priskonkurrence og 

en fortsat konsolidering af rådgiverbranchen internationalt. Vi skal 

vokse organisk, men også gennem opkøb så vi fortsat er en fi nansiel 

stærk spiller på det internationale bromarked.« 

@ 

Divisionsdirektør Anton Petersen, ape@cowi.dk 

Modeloto: COWI Modeloto: Dissing+Weitling Modeloto: COWI Modeloto: Dissing+Weitling 

Med et frit spænd på 1018 meter får Stonecutters bro i Hongkong 

det største frie spænd i verden for en skråstagsbro. COWI skal sammen 

med Ove Arup og Partners i Hongkong detailprojektere broen. 

Broen vil stå færdig i slutningen af 2007. 

Modelfoto: Ove Arup og Partners 

Fra venstre: 

COWI-Icuatro udfører forstudier og forbereder udbudsmateriale for 

Chacao broen i Chile. Broen bliver den første af sin slags med to 

sammenhængende broer med et tårn på midten af den lille klippeø 

Roca Remolinos syd for Santiago. Broen forventes færdig i 2007. 

Sammen med arkitektfi rmaet Dissing+Weitling står COWI for forprojektet 

af en ny brotype for en ny jernbanestrækning i det nordlige 

Sverige fra Umeå og 190 km mod syd – Botniabanen. Botniabanen 

forventes at stå færdig i 2006. 

COWI har udviklet og projekteret Naini broen i Indien og fører tilsyn 

og står i spidsen for byggeledelsen under udførelsesperioden. Naini 

broen er en skråstagsbro med et spænd på 260 meter. Den bliver 

den største skråstagsbro i beton i Indien. Broen forventes færdig i 

2004. 

COWI projekterer i samarbejde med BKS Nelson Mandela broen i Johannesborg, 

Sydafrika. Den 284 meter lange skråstagsbro vil stå 

færdig i marts 2003. Arkitekt: Dissing+Weitling.

24 

Qatar-Bahrain forbindelsen i Mellemøsten forventes at bestå af en række 

broer kombineret med veje på dæmninger. Forbindelsen bliver 45 kilometer 

lang og dermed verdens længste. Den vil stå færdig i 2006. 

Modelfoto: Dissing+Weitling. 

Mellemøsten som hjemmeban e 

COWI er gået i gang med studierne til 

verdens længste faste forbindelse 


Når verdens længste faste forbindelse på 45 kilometer 

mellem Qatar og Bahrain i Mellemøsten står færdig 

om fem år, bliver det endnu engang med dansk 

ekspertise. COWI, som i efteråret underskrev en kontrakt 

for første fase af projektet med Ministry of 

Municipal Affairs and Agriculture i Qatar, er blandt de 

internationale rådgivere, der har opført fl est vandbygningsopgaver 

i området. COWI har ikke alene arbejdet 

fagligt bredt i Mellemøsten i mere end 30 år, danskerne 

har også kontorer i Bahrain, Dubai og Oman, 

og endelig har COWI en projektleder med et stort lokalt 

kendskab. 

Ingeniør Mogens A. Hviid fra COWI, der står i spidsen 

for den kommende forbindelse, har således 17 

års erfaring fra Mellemøsten, hvor han hovedsageligt 

har beskæftiget sig med vandbygningspro jekter. Senest 

var han med til at genopbygge Libanons hoved- 

stad, hvor COWI var construction managers på en ny 

marina og havne promenade. 

»For at kunne klare sig som rådgiver i Mellemøsten, 

må man have lokalkendskab. Men man skal 

også forstå og acceptere den lokale kultur og levemåde 

og fi nde ud af, hvilke forventninger klienten har 

til projektet,« siger Mogens A. Hviid, der bor i Qatar. 

Lokalt projektkontor 

Til at løse opgaven i Mellemøsten har COWI oprettet 

et projektkontor i Doha i Qatar med plads til 15 medarbejdere, 

hvoraf ti er fra Danmark. Det er herfra, at 

man gennemfører de første studier til den faste forbindelse 

i samarbejde med Sund & Bælt, DHI – Institut 

for Vand og Miljø, Dissing+Weitling arkitektfi rma og 

Dar Al Handasah’s lokale kontor i Doha. 

Broforbindelsen vil strække sig fra Qatars vestkyst i 

området nær fæstningen ved Zubarah til Bahrains 

østkys t syd for hovedstaden Manamah. 

Forbindelsen forventes at bestå af en række broer 

kombi neret med veje på dæmninger og bliver en naturlig 

forlængel se af King Fahd Causeway, der forbinder 

Bahrai n med Saudi Arabien. Dermed bliver hele 

regionen forbundet. 

Forundersøgelserne omfatter miljø- og ingeniørmæssige 

studier til at defi nere den endelige linjeføring. 

Desuden skal projektteamet udarbejde et forprojekt 

for den faste forbindelse, der foruden broer og 

dæmninger skal inkludere vejtilslutninger på begge kyster 

samt betalingsanlæg, told- og immigrations faciliteter 

samt rastepladser. 

@ 

Ingeniør Mogens A. Hviid, mah@cowi.dk 

Strøm med 

ståltråd 

Enkle og robuste teknologier er nødven dige, 

når man arbejder i den tredje verden, mener 

ingeniør Kim B. Larsen 

Foto: Morten Larsen


»Fattige områder har ofte ikke brug for en mercedesmodel for at dække 

elbehovet. Normalt vil en folkevognsløsning eller mindre kunne 

klare det,« siger stærkstrømsingeniør Kim B. Larsen fra COWI. 

I dag har han fast base nord for Købehavn, hvor han bor sammen 

med sin kæreste, deres femårige søn og en lille ny i vente. Men sådan 

har det ikke altid været. De sidste 17 år har han rejst over det 

meste af verden og været med til at forbedre levevilkårene for en 

lang række mennesker. Han har arbejdet i det ørkenagtige område i 

det nordvestlige Kina med at opføre en vindmøllefarm. Han har sør ge t 

for elforsyningen til vandforsyningsanlæg i fem større byer i Bhutan, 

hvor vandet er så beskidt, at man ikke kan drikke det. Han har været 

26 

med til at renovere det største mejeri i Kampala, så lokale nu producerer 

langtidsholdbar mælk, og han har designet spildevands anlæg i 

Phnom Penh, så kloakvandet ikke fl yder i gaderne. 

Gennem rejser i Europa, Afrika og Østen har den 40-årige ingeniør 

opbygget en stor international erfaring som elingeniør. Han har 

designet og ført tilsyn med et betydeligt antal vandforsyningsprojekter, 

dieselgeneratoranlæg samt siloer til forarbejdning og opbevaring 

af korn. Herudover har han arbejdet med fabrikker til at forarbejde 

fi sk samt computersystemer til renseanlæg og pumpestationer. 

Men rejserne har også givet Kim B. Larsen et godt indblik i de 

lokales behov. Ved fl ere lejligheder har han konstateret, at nogle projekter 

i den tredje verden ikke fungerer efter hensigten, fordi de bygger 

på vestlig tankegang. 

»Man skal være opmærksom, når man overfører nye tekniske metoder 

til udviklingslande. De normer, vi bygger efter i vores del af verden, 

er ikke tilpasset de lokales krav og deres omgivelser. Derfor er 

27 

de ofte ikke til nogen nytte i udviklingslande,« siger Kim B. Larsen. 

Han mener, at man i stedet skal skrue tiden tilbage og forestille sig, 

hvilke behov vi havde for 100 år siden. 

Alternative metoder 

Det gælder også inden for elektricitetsområdet, hvor det er vanskeligt 

at gennemføre fi nansielt bæredygtige opgaver i fattige landområder i 

ulande, da priser og betalingsevne hæmmer tilslutningen af nye forbrugere. 

I efteråret holdt COWI og AAB A/S således et seminar for 

deltagere fra Danida, United Nations Offi ce For Project Services 

(UNOPS), danske elselskaber, entreprenører og rådgivere, hvor Kim 

B. Larsen var med til at fremlægge idéer til, hvordan man opnår billigere 

løsninger til at elektrifi cere landområder i ulande. 

Siden begyndelsen af 90erne har COWI gennemført interne studier, 

som viser, at det er muligt at spare op til 50 procent i forhold til 

traditionelt design, hvis man anvender alternative metoder. Metoderne 

er afprøvet i Vietnam, Benin og er nu på vej til Burkina Faso, hvor 

man gennem de seneste år har arbejdet med alternativt eldesign. 

»Populært sagt har vi fundet nogle koncepter frem, som passer 

godt til et lavt strømforbrug i ulande, hvor et årligt elforbrug per husstand 

svarer til et lavenergikøleskab. Det er blandt andet varianter af 

koncepter, som blev brugt i Danmark i 40erne,« siger Kim B. Larsen. 

Det koncept, der giver den største fi nansielle fordel, hedder 

SWER, Single Wire Earth Return og bliver bl.a. anvendt i Sydafrika til 

forsyning af farme, der ligger langt fra forsyningsstedet. I stedet for 

det traditionelle anlæg med tre eller fi re ledere, trækker man kun en 

leder, mens jorden bruges som den anden. Som ledermateriale kan 

man anvende ståltråd i stedet for aluminium. Det betyder, at man 

kan placere elmasterne med meget større afstand, hvilket formindsker 

udgifterne betydeligt. Forude ligger nu en stor opgave i at introducere 

tankegangen for de lokale elselskaber, der tror, at systemerne 

er dårligere og ustabile. 

»Selv om løsningerne teknisk set ikke er på et højt niveau, er de gode 

nok. Vi udfører systemerne, så de kan klare den belastning, der er i 

området og sikre dem, så de også i fremtiden kan klare stigningen i 

behovet. Til gengæld får elselskaberne mere for pengene og kan forsyne 

fl ere mennesker med strøm,« siger Kim B. Larsen. 

Løft til at bekæmpe fattigdom 

Udsigten til at isolerede landsbyer nu får strøm, åbner op for helt nye 

perspektiver. Med strømmen får indbyggerne nemlig el til at drive 

små motorer eller pumper til at overrisle marker, male mel eller automatisere 

høvlebænke. Dermed åbner strømmen op for små selvstændige 

erhvervsdrivende, der kan sætte skub i beskæftigelsen og udviklingen 

i lokalområdet. Desuden kan elektriciteten være med til at forbedre 

hygiejnen ved at give de lokale mulighed for at opbevare deres 

fødevarer køligt. 

»Adgangen til elektricitet giver et løft til at bekæmpe fattigdommen i 

ulandene og forbedre livskvaliteten for den enkelte. Men den hjælper 

også med at forhindre, at beboerne i landsbyerne søger ind til de større 

byer, der i dag står med store problemer med infrastrukturen. Folk 

vandrer i stigende grad ind til byerne i håb om at fi nde arbejde. Men 

sandheden er, at fattigdommen er langt større i byerne,« siger Kim B. 

Larsen. 

Alternative eldesign kan således være med til at kickstarte en udvikling 

for småindustrien i de fattige egne, mener Kim B. Larsen. 

Men den egentlige nøgle til, at vestlige projekter bliver en succes, ligger 

et helt andet sted. 

»Det handler om dialog. Vi skal drage indbyggerne med ind i beslutningerne 

og lytte til dem i stedet for at komme med forudindtagede 

holdninger. Videndeling går jo begge veje,« siger Kim B. Larsen. 

@ 

Ingeniør Kim B. Larsen, kbl@cowi.dk 

Det er vanskeligt at gennemføre 

fi nansielt bæredygtige 

opgaver i fattige 

landområder i ulande, da 

priser og beta ling sevne 

hæmmer tilslutningen af 

nye forbrugere. COWI har 

nu fundet et alternativt 

eldesig n. 

Foto: Tomas Bertelsen/ 

BAM

28 29 

S-tog til Roskilde 

S-tog mellem København og Roskilde skal 

forbedre hverdagen for mange pendlere 

Af Jette Kingod 

I et forsøg på at forbedre pendlertrafi kken mellem 

København og Roskilde, som er Danmarks mest trafi - 

kerede strækning, arbejder man på at forbedre 

S-togsbetjeningen mellem de to byer. 

For at skabe grundlag for den endelige beslutning 

undersøger Banestyrelsen de trafi kale, tekniske, miljømæssige 

og økonomiske konsekvenser samt udarbejder 

en teknisk miljøredegørelse. Opgaven bliver 

løst af Banestyrelsen, der er bygherrer på projektet 

sammen med Atkins Danmark, der er hovedrådgiver. 

Efter de indledende undersøgelser, følger en høringsfase, 

der varer indtil december, hvor borgere og 

togpassagerer kan kommentere planerne. De endelige 

planer bliver fremlagt som forslag til anlægslov i 

forsommeren 2002, hvorefter Folketinget træffer den 

endelige beslutning. 

Kan køre fl ere tog 

Der er i dag ledig plads på S-togssporene mellem 

København og Høje-Taastrup og på fjernbanesporene 

mellem Høje-Taastrup og Roskilde. Der kan således 

køre fl ere tog mellem København og Roskilde, hvis de 

samme tog kan køre på både S-togs- og fjernbanespor. 

Dette er ikke teknisk muligt med de nuværende 

tog, da togene på fjernbanen kører med vekselstrøm 

og med jævnstrøm på S-banen. 

Håbet er, at den fremtidige trafi k på strækningen 

mellem Roskilde og København bliver en kombination 

af togsystemer, der består af Intercitytog, regionaltog 

og nye S-tog, som både kører på fjernbanenet og Stogsnet. 

Det skal gøre det muligt at øge antallet af tog 

med et beskedent indgreb på de eksisterende anlæg 

og formindske rejsetiden for togpassagerne. Anlægsarbejdet 

skal skabe forbindelse mellem de nuværende 

S-togsspor og fjernbanespor ved Høje-Taastrup. Dette 

nødvendiggør bygning af niveaufri skæringer for S- 

togene over de fi re fjernbanespor i både Høje-Taa strup 

og Roskilde. 

Generer driften minimalt 

»Teknisk set er opgaven ikke vanskelig, men den kompliceres 

af trafi ktætheden på strækningen. Udfor dringen 

er, at vælge de tekniske løsninger, som muliggør 

et arbejdsprogram, der generer driften minimalt,« fortæller 

Per B. Fagerholt, som er projektleder for COWIs 

bidrag til projektet. COWI er underråd giver til Atkins 

Danmark, og har siden marts 2001 bistået med at undersøge 

en række konstruktionsløsninger på projektet. 

For at skabe grundlag for den endelige 

beslutning om S-togsbetjening fra 

Roskild e til København, undersøger 

Banesty relsen de trafi kale, tekniske, 

miljømæssige og økonomiske konsekvenser 

samt udarbejder en teknisk 

miljøredegørelse. 

Arkitekter: KHR AS 

Roskilde Syd 

Roskilde 

Trekroner 

Hedehusene 

Høje Tåstrup 

Tåstrup 

Albertslund 

Glostrup 

Brønbyøster 

Rødovre 

Hvidovre 

Danshøj 

Valby 

Enghave 

Dybbølsbro 

København 

Vesterport 

Nørreport 

Ørestad 

Østerport 

Tårnby 

Kastrup 

D 

B+ 

Ny Ellebjerg 

S-tog hvert 20. minut - hele dagen 

S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer 

Regionaltog hver time - hele dagen 

I første omgang undersøger Banestyrelsen udbygningen 

af S-togsforbindelsen mellem København og 

Roskilde. Dernæst undersøger man muligheden for 

en S-togsforbindelse fra Vestegnen til Københavns 

Lufthavn. Denne kræver et udfl etningsanlæg til Øresundsbanen 

i Hvidovre Fjern, der er transportknudepunktet, 

hvor udfl etningen til Københavns H og 

Kastrup Lufthavn Station sker. 

Projektet giver nye perspektiver til S-togstrafi kken 

i hele Danmark. Når man kan kombinere forskellige 

togtyper og tekniske løsninger, er der gode muligheder 

for at udnytte eksisterende plads på sporene, 

B 

Banestyrelsen undersøger i 

første omgang udbygningen 

af S-togsforbindelsen mellem 

København og Roskilde. 

f.eks. Holte 

f.eks. Holte 

så jernbanedriften kan udbygges uden store indgreb. 

Denne teknik er bl.a. afprøvet i Frankrig og Tyskland 

på højhastighedsbaner og bybaner og bliver også 

brugt på Øresundsforbindelsen. 

Projektchef Per B. Fagerholt, pbf@cowi.dk 

@ 

www.banestyrelsen.dk

Varme til armenere 

Nyskabende varmeforsyningsprojekt i Armenien kan måske 

overføres til andre lande med lave indkomster 

Pionerarbejde i Øst 

30 


31 

Den tidligere Sovjetrepublik Armenien er præget af 

stor fattigdom. Husene er ofte dårligt isolerede, fælles 

indgangspartier er åbne, og vinduer er gået itu. Det 

gør det svært for armenerne at holde på varmen i vintermånederne, 

hvor temperaturen når under frysepunktet. 

Problemet er nu så stort, at man har lukket det 

meste af varmeforsyningen. For at holde varmen må 

indbyggerne enten købe dyr elektricitet eller bruge træ 

og husholdningsaffald til at fyre op i hjemme lavede 

træfyr, hvilket er en kortsigtet strategi. I dag er der 

ikke mange træbænke tilbage i hovedstaden, og huse 

med indgangspartier af træ står tilbage med rå mur- 

Som nyuddannet 

økonom følte Peter 

Christensen, at han 

kunne gøre en forskel. 

I ti år har han 

nu rejst i Øst europa 

som specialist i 

sten. I et forsøg på at hjælpe armenerne vurderer 

COWI for Armenian Ministry of Finance derfor bæredygtige 

metoder, som kan være med til at ændre varmeforsyningen. 

»Vi arbejder med nogle lavprisløsninger, der kan 

ændre varmeforsyningen, så armenerne får mulighed 

for at kontrollere forsyningen af varme og formindske 

forbruget. I dag kan armenerne nemlig ikke skrue op el- 

transportøkonomi 

ler ned for varmen,« siger projektleder Peter Johanvat entreprenør. Dermed ligger man ansvaret over på 

Husene i Armenien er ofte dårligt 

sen, COWI. 

beboerne, der selv skal organisere sig og sørge for at 

isolerede. Derfor kan det være 

svært at holde varmen i de kolde 

alle i huset får varme. Hvis beboerne ikke betaler, bli- 

vintermåneder. COWI arbejder nu 

Giver beboerne ansvar 

Til vinter 2002 vil COWI assistere med at implemenver 

der lukket for varmen. Det skal få dem til at vedligeholde 

deres egne anlæg og sørge for, at ingen stjæ- 

med lavprisløsninger, der kan ændre 

varmeforsyningen. 

Foto: Torben J. Christensen/ 

tere et antal pilotprojekter, hvor man eksperimenterer ler varmen fra hinanden. Peter Johansen forestiller 

Scanpix Nordfoto 

med afregningsformer, organisationsformer og for- sig, at man fjerner statsstøtten til fjernvarmeforsyninskellige 

tekniske løsninger, hvor armenerne selv kan gen og i stedet støtter de allerfattigste, så de også 

regulere varmen. Hvis modellen lykkes, kan den eks- kan betale deres del af varmeregningen. Projektet 

porteres til en lang række samfund i det tidligere kræver dog et holdningsskifte. 

Sovjet med samme problemer. 

»Fra barnsben har armenerne fået demonstreret 

Tanken er, at beboerne i de enkelte boligkarréer at samarbejde er skidt. Det eneste, de har lært at sto- 

skal organiseres i en slags beboersammenslutning, 

som udpeger en bestyrelse. Bestyrelsen tegner en 

le på, er deres familie,« siger Peter Johansen. 

kontrakt med et varmeforsyningsselskab eller en pri- 

Projektleder Peter Johansen, pjo@cowi.dk 

@ 

Da Peter Christensen kom til COWI for ti år siden, var det hans eget ønske 

at være med til at præge udviklingen i Øst. På sin første rejse til Østeuropa 

blev han grebet af en euforisk stemning. 

Foto: Tao Lytzen


»Alting var meget anderledes i Østeuropa i begyndelsen af 90erne. 

Der var mange steder, som var triste og grå. Præcis, som man forestiller 

sig betonkommunismen, når den er værst,« siger Peter 

Christensen. 

Den 34-årige jyde har mærket det østeuropæiske liv på nært 

hold. Han har ofte rejst til Polen for at besøge sin belgiske kone, der 

var udstationeret i landet i halvandet år, og da han kom til COWI som 

32 

færdiguddannet økonom for ti år siden, var det hans eget ønske at 

være med til at præge udviklingen i Øst. På sin første rejse til Øst- 

For at leve op til EU’s krav skal de østeuropæiske lande bl.a. 

stramme op på miljøområdet. Det gælder både inden for renseanlæg 

33 

europa blev han grebet af en euforisk stemning. 

og lossepladser. Men også infrastrukturen står over for gevaldige ud- 

Fotos: Tao Lytzen 

»Jeg mærkede denne her fantastiske pionerstemning i hele Østeuropa. 

Nu var chancen der for, at landene kunne komme sammen 

med os andre i den europæiske union. Og jeg følte, at jeg selv som 

ung og nyuddannet kunne gøre en forskel i Øst,« siger Peter Christensen, 

der i dag bor i København sammen med sin kone og deres to 

børn. 

Økonomiske studier 

Gennem sine utallige korttidsophold i Østeuropa og Baltikum har 

Peter Christensen hovedsageligt beskæftiget sig med økonomiske 

studier og markedsundersøgelser inden for transportområdet. Han 

har oparbejdet en stor erfaring som projektleder og stået i spidsen 

for fl ere EU-rammekontrakter. Bl.a. var han udstationeret i Belgien i 

to år for at styre Phare-transportrammekontrakten, som fokuserer på 

at styrke infrastrukturen i Østeuropa. En kontrakt med en omsætning 

på omkring 300 mio. kr. 

Peter Christensen har desuden været involveret i et større trafi kstudie 

i Riga, hvor man sammenlignede en broløsning med en tunnelløsning. 

Her var han med til at undersøge de økonomiske forhold og 

udføre detaljerede trafi kanalyser, hvor 6.000 bilister blev interviewet. 

I Ungarn var han med til at opstille økonomiske analyser af jernbanelinjerne 

i en af de lokale regioner med henblik på at fi nde ud af, 

hvilke linjer, der skulle lukke og hvilke, der fortsat skulle være åbne. 

Arbejdet foregik i tæt samarbejde med datterselskabet COWI Ungarn 

og har siden banet vej for andre succesfulde projekter i området. 

Men det er kun et lille udpluk af de mange opgaver, som COWI er i 

gang med i Østeuropa. 

COWI assisterer østeuropæerne 

I takt med at ti af landene i Østeuropa søger om optagelse i EU, er 

østeuropæerne inde i en rivende proces, hvor de skal adoptere EUlovgivningen 

og alle dens fortolkninger. 

fordringer. Siden murens fald er der kommet fl ere biler og lastbiler på 

gaderne. Det betyder, at man i højer e grad undersøger de politiske 

forhold omkring infrastrukturen og forbedrer internationale korridorer 

som motorveje og jernbanelinjer. Et område, hvor COWI står stærkt. 

»Inden for transportområdet er COWI markedsleder blandt internationale 

konsulenter. Og her assiste rer vi østeuropæerne på fl ere 

områder. Vi er med til at planlægge projekterne og sørge for, at entreprenøren 

opfører sig ordentligt ved udbudsforretninger og licitationer. 

I takt med at markedet bliver mere og mere åbnet, kommer der mange 

internationale entreprenører, der ofte agerer på et benhårdt marked. 

Det er østeuropæerne slet ikke vant til,« siger Peter Christensen. 

Finansiel støtte 

I en region, hvor økonomien udgør en brøkdel af den tyske økonomi, 

er der også brug for fi nansiel støtte. De fl este projekter bliver ført ud i 

livet gennem lån fra Den Europæiske Investeringsbank, (EIB) og 

European Bank of Reconstruction and Development (EBRD) samt 

støttepenge fra EU. Pengene stammer hovedsageligt fra de to støtteprogrammer 

Phare og ISPA (Instrument for Structural Policies for 

Pre-Accession) samt fra bilaterale midler såsom Dancee, der alle 

giver teknisk assistance og investerer i landenes infrastruktur. Også 

her bistår COWI østeuropæerne, der ikke tidligere har haft tradition 

for at retfærdiggøre deres projekter økonomisk og miljømæssigt. 

Man skal dog ikke tage fejl af Østlandene. Nok er de fattige, men det 

er industrialiserede lande med teknisk dygtige mennesker. 

»Man kan simpelthen mærke, at østeuropæerne er indstillet på at 

suge til sig af viden. Hvor de før stod for dataindsamling og åbnede 

døre til ministerier, løser de nu fagligt kompetent projektdele og bevæger 

sig over i økonomi, planlægning og miljø,« siger Peter Christense n. 

Undgå korruption 

Men der er også en bagside, når økonomien gror hurtigt. Østlandene 

mangler sociale sikkerhedsnet, og lovgivningen har ikke altid taget 

højde for at behandle de etniske mindretal ordentligt, mener Peter 

Christensen. Desuden er der hele problematikken med korruption, 

der er et stort emne i Østeuropa. 

»Uden at lyde hellig skal man gøre op med sig selv, om man vil 

vinde projekterne uden korruption,« siger Peter Christensen, der kun 

har oplevet korruptionen perifert. COWIs holdning er dog klar, og det 

tiltaler Peter Christensen. »F.eks. er en af grundene til, at vi bliver sat 

til at kigge på licitationer, netop for at undgå korruption.« 

@ 

Økonom Peter Christensen, pch@cowi.dk 

»Uden at lyde hellig skal man gøre 

op med sig selv, om man vil vinde 

projekterne uden korruption,« siger 

Peter Christensen 

Foto: Tao Lytzen

Tusind kilometer 

naturgasledning 

34 35 

FAKTA OM PROJEKTET 

Forprojekteringen af en naturgasledning mellem 

Göteborg og Stockholm er netop indledt 

Af Jette Kingod 

De svenske planer om at lukke atomkraftværker øger behovet for alternative 

energiformer. Svenskerne har hidtil kun brugt naturgas i begrænset 

omfang. Svensk Naturgas AB arbejder på at få en koncession 

fra den svenske stat. Svensk Naturgas skal dermed forsyne et 

potentielt marked på tre mia. kubikmeter naturgas om året – ca. tre 

gange så meget som danske HNG sælger. Men det skal bevises, at 

projektet kan hænge sammen økonomisk. Derfor er Svensk Naturgas 

i fuld gang med at undersøge anlægsudgifter, forsyningsmuligheder 

og ikke mindst gaspriser. Planen er at etablere en over tusind kilometer 

lang naturgasledning. Den skal løbe mellem Göteborg og 

Stockholm og videre rundt i Stockholm-regionen. 

Det er PROFGAS – et samarbejde mellem det svenske FB Engineering 

AB, COWI og fi nske Finnmap Infra OY – der står for forprojekteringen. 

PROFGAS har i 12 år samarbejdet om projekter på det svenske 

marked og har bl.a. erfaringer fra en netop afsluttet projektering 

af en naturgasledning til Småland og en igangværende projektering af 

naturgasforsyning til industrien i Stenungsund 50 kilometer nord for 

Göteborg. 

Flyfoto over Sverige 

Det var derfor naturligt for Svensk Naturgas at vælge PROFGAS til forprojektering 

af 670 kilometer af gasledningen, mens andre rådgivere 

arbejder på ledningsnettet i Stockholm, og atter andre vurderer forsyningsmuligheder 

og priser. 

»For at Svensk Naturgas kan få koncessionen skal alle forhold undersøges 

til bunds,« fortæller projektleder Mogens Winkler, COWI. 

»Arbejdet er startet, og i første fase kigger vi på mulige korridorer for 

gasledningen fra Göteborg til Stockholm.« 

»Vi foretager fl yfotografering af korridoren til brug for en mere detaljeret 

kortlægning. Indhenter og opdaterer eksisterende information 

fra amter og kommu ner. Vurderer kommuneplaner og anden 

baggrunds information fra f.eks. lokale myndigheder og interes- 

Oslo 

Göteborg 

Vännern 

SWEDEN 

Vättern 

Västeras 

Region A 

Linköping 

Stockholm 

Baltic Sea 

seorganisationer, der kan have betydning for planlægningen af korridoren. 

Indsamler og vurderer oplysninger fra Skovstyrelsen. Foretager 

arkæologiske, kulturhistoriske og biologiske undersøgelser. Informerer 

grundejere langs strækningen bl.a. via kommunernes hjemmesider.« 

Korridor viger for historien 

Anden del af forundersøgelsen foregår i marken. Der er tale om et 

tværfagligt projekt, hvor biologer registrerer fl ora og fauna, så man 

undgår særlige følsom me områder. Geologer foretager undersøgelser 

af jordbundsforholdene. Arkæologer vurderer de historiske bindinger, 

som der er mange af på strækningen. 

»Området er arkæologisk interessant og dermed følsomt. I visse 

tilfælde kan problemet klares ved at bore under de arkæologiske lag, 

men i andre tilfælde må den planlagte korridor vige for historien, og 

vi må fi nde andre veje,« siger Mogens Winkler. 

Svensk Naturgas planlægger at forsyne 

et marked på tre mia. kubikmeter naturgas 

om året. Områdets lodsejere vil blive 

berørt, hvor naturgasledningen skal 

slynge sig gennem landskabet. 

Foto: Tomas Samuelsson 

Svenskerne har ikke selv naturgas. Den skal derfor føres ind i landet. 

Tre muligheder undersøges: 

Statoil lægger søledning tværs over Kattegat fra de norske gasfelter 

til Göteborg 

Tilkobling til det danske system i Göteborg 

Russisk gas over Finland med tilslutning ved Gävle 

Information til områdets lodsejere er en væsentlig del af projektet. 

Undervejs vil de blive indkaldt til møder, hvor man fortæller om projektet 

og forbereder dem på, at deres jord vil blive betrådt af en række 

fagfolk. 

»Vi ønsker naturligvis, at samarbejdet med lodsejerne er gnidningsfrit, 

og vi har erfaring for, at når vi gennem konstruktiv dialog tager 

hensyn til lodsejernes ønsker, tager de det stille og roligt,« siger 

Mogens Winkler. 

I projektets tredje fase foretages en fi npudsning og den endelige 

placering af gasledningen bliver fastlagt med en nøjagtighed på +/- 

20 meter. 

En solid platform 

1. november 2003 skal al dokumentation, herunder også forprojektering 

af terminaler og andre anlæg på land, være nedfældet i en rapport 

til kunden. 

Da projektet foregår i Sverige, er den svenske partner i PROF- 

GAS, FB Engineering AB, hovedaktør i projektet, men COWI forestår 

25-30 procent af det. 

»Det er et godt, langvarigt projekt, som kan give PROFGAS en 

fortsat solid platform i Sverige. Vi håber, at have udført arbejdet så 

godt, at vi kommer i betragtning med detailprojekteringen, hvis 

Svensk Naturgas får koncession af den svenske regering. I så fald bliver 

der tale om et projekt i milliardklassen, som skal munde ud i levering 

af naturgas fra år 2007 til primært svensk industri, men også 

mange svenske husstande får glæde af naturgassen.« 

@ 

Projektleder Mogens Winkler, mwi@cowi.dk

36 

Rent vand til isolerede 

landsbyer 


Dårlig drikkevandskvalitet og ringe hygiejne i Bhutan er skyld i, at 

mange mennesker bukker under på grund af diarre. I fl ere isolerede 

landsbysamfund er mindre vandløb nemlig ofte den eneste måde, at 

lokale bliver forsynet med vand. Men da vandløbene ofte løber tørre i 

sommerhalvåret, må mange landsbybeboere gå langt for at hente 

vand hjem i krukker og plasticdunke. Desuden er de sanitære forhold 

i de små isolerede landsbysamfund langt under en acceptabel standard. 

Derfor er det nu den lokale regerings mål at reducere antallet 

af dødsfald. 

De næste fi re år assisterer COWI det bhutanesiske Sundhedsministerium 

med at forbedre drikkevand, sanitet og sundhedssituationen 

i omkring 200-300 mindre landsbysamfund. Byerne er spredt 

fra de nordligste distrikter med deres hjorder af yakokser og semipolarklima 

til de sydlige områder, der grænser op til Indien, hvor man 

befi nder sig i en tropisk zone med en frodig fauna og rigt dyreliv. I alt 

forventer man at forbedre forholdene for omkring 80 procent af 

landsbybefolkningen. 

»Ved at bygge simple vandindtag ved fl oder og bække og lede 

vandet i rør til de isolerede landsbyer giver vi beboerne lettere ad- 

gang til vand. Men der er også et stort behov for at oplyse om den 

almene hygiejne- og sundhedstilstand. Derfor bruger vi også tid på at 

undervise de lokale,« siger afdelingschef i COWI Vagn Rehøj . 

Udstationeret på skift 

Til at løse opgaven, der er fi nansieret af Danida, er fem til seks medarbejdere 

fra COWI udstationeret på skift i det lille fjerntliggende kongedømme. 

COWI er bl.a. med til at formulere en lokal vandpolitik, der 

skal munde ud i en lovgivning, som sikrer de fattigste vand samt acceptable 

sanitære forhold. Rådgiverne skal desuden analysere og 

vælge de bedst egnede og økonomisk fordelagtige tekniske løsninger 

og udvikle metoder til at involvere de lokale, så de selv en dag kan 

drive og vedligeholde de tekniske installationer. Endelig foretager 

COWI også en vurdering af de institutionelle forhold, gennemfører 

træning af personale på centralt niveau samt ude i det lokale miljø, 

og vurderer muligheden for at involvere den private sektor i forbindelse 

med drift og vedligehold af installationer. 

@ 

Afdelingschef Vagn Rehøj, vr@cowi.dk 

Vandløb løber ofte tørre i sommerhalvåret 

i Bhutan, og de 

sanitære forhold er langt under 

en acceptabel standard. Nu er 

COWI og det bhutanesiske 

Sundhedsministerium med til at 

forbedre forholdene. 

Foto: Mark Edwards/BAM

COWIfeature nr. 4 2001 DK.pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?