Danmarks Deltagelse i Det internationale uDviklingssamarbejDe 2010

um.dk

Danmarks Deltagelse i Det internationale uDviklingssamarbejDe 2010

Danmarks Deltagelse i Det

internationale uDviklingssamarbejDe

2010


istandskronen 2010, Mio. kr. *

bistand i alt: 16.124 mio. kr.

2

bilateral bistand

71 % – 11.413 mio. kr.

multilateral bistand

29 % – 4.711 mio. kr.

aFrika

29 %

4.612 mio. kr.

asien

16 %

2.603 mio. kr.

latinamerika

4 %

688 mio. kr.

bemærk: Procent angiver andel af den totale bistand.

euroPa

1 %

129 mio. kr.

anden multilateral

bistand

4 %

691 mio. kr.

* bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2010 rapporteres til oeCd/daC som danmarks

officielle udviklingsbistand (oda). bilateral bistand 2010 inkluderer endvidere udbetalinger til multilateral

regional- og genopbygningsbistand § 06.38.01 og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed § 06.38.02.

** kun oda-midler. midler tilbageført fra den europæiske investeringsbank (eib) er ikke medregnet.

eu**

9 %

1.418 mio. kr.

ikke landeFordelt

bilateral bistand

8 %

1.303 mio. kr.

regionale

udViklingsbanker

2 %

271 mio. kr.

bilateral gældslettelse

2 %

257 mio. kr.

VerdensbankgruPPen

5 %

733 mio. kr.

Fn

10 %

1.598 mio. kr.

uden For § 06.3 og § 06.11.19

11 %

1.822 mio. kr.


fororD

”Frihed fra Fattigdom – Frihed til Forandring”.

sådan lyder titlen på danmarks nye

strategi for udviklingssamarbejdet fra maj

2010. strategien, der er den første af sin art

i 10 år, nytænker og videreudvikler dansk

udviklingspolitik. Hvorfor? Fordi verden er

i stadig forandring, og fordi vi hele tiden

lærer nyt om, hvad der virker – og hvad der

ikke gør. men ikke mindst fordi vi har brug

for et klart værdimæssigt udgangspunkt i

mødet med verden omkring os. strategien

gør forsvaret for og stræben efter menneskelig

frihed til omdrejningspunkt for

dansk udviklingspolitik. Frihedsbegrebet

og den enestående påstand, at alle mennesker

er født frie og lige med umistelige

rettigheder, er, som jeg ser det, kernen i

det, vi kan og vil opnå med bistanden.

dansk udviklingspolitik skal bekæmpe fattigdom.

Fattigdom er, når det enkelte menneske

ikke evner eller har mulighed for at

påvirke sin egen skæbne. udviklingsbistand

skal hjælpe det enkelte menneske til

at tage skæbnen i egen hånd. Væk fra globalt,

socialt underhold og hen til rammer

for fri menneskelig udfoldelse og vækst.

bistanden skal støtte demokrati og opbygning

af retsstater, der kan stå vagt om

borgerrettighederne. bistanden skal støtte

udvikling af produktion og innovation, der

skaber arbejdspladser og privatsektordrevet

økonomisk vækst. og bistanden skal

sikre pigers og kvinders lige muligheder

for at uddanne sig og deltage i samfundsli-

vet. Problemer som konflikt og ustabilitet,

miljø- og klimaudfordringer skal bistanden

også bidrage til at løse.

den nye strategi cementerer, at udviklingspolitikken

er en integreret del af danmarks

samlede globale engagement. en af de vigtigste

erfaringer, vi har gjort os i skrøbelige

stater som afghanistan, er, at de udenrigspolitiske,

sikkerhedspolitiske, udviklingspolitiske

og humanitære instrumenter skal

tænkes sammen for at gøre en forskel.

danske soldaters indsats og bistanden til

at forbedre levevilkårene i afghanistans

landområder hænger sammen. Vi kan ikke

lykkes med det ene uden det andet.

som årsberetningen viser, ligger dansk

udviklingsbistand i top både i kroner og

øre og i kvalitet. og det er ikke noget, vi

bare siger. med en bistand på 15,2 mia.

kr. svarende til 0,9 pct. af bruttonationalindkomsten

– eller bni – i udviklingsbistand

i 2010 er vi et af kun fem lande i

verden, der lever op til Fn’s målsætning

om at yde 0,7 pct. af bni i udviklingsbistand.

samtidig fremhæver internationale

analyser og senest oeCd’s udviklingskomité

den enestående høje kvalitet af vores

indsats. et udgangspunkt, vi i 2010 har

brugt til at sikre, at den nye strategis ord

omsættes til handling.

Vi har fravalgt indsatsområder og fokuseret

bistanden på færre udviklingslande for at

opnå større gennemslagskraft og endnu

bedre resultater i de lande, hvor vi er og

samtidig skabe plads til nye tiltag. Jeg har

lanceret en ny Frihedspulje, der skal bekæmpe

radikalisering og fremme frihed og menneskets

ukrænkelighed. et nyt internationalt

forskningsprogram skal forske i, hvad der

virker i bistanden – hvordan flytter vi et helt

samfund fremad mod vækst og udvikling?

arbejdet med at virkeliggøre afrikakommissionens

anbefalinger om at skabe nye

arbejdspladser er for alvor sat i gang. det

betyder blandt andet, at små og mellemstore

virksomheder i afrika får lettere adgang til

livsvigtige banklån, og at unge iværksættere

i kenya, uganda og tanzania får hjælp til at

gøre deres idéer til virkelighed.

På den internationale scene ledte danmark

sammen med senegal forhandlingerne

op til Fn-topmødet om 2015 målene

i new York i september 2010. topmødet

endte med entydig opbakning til de otte

udviklingsmål, men også med en løftet

pegefinger om at accelerere indsatsen,

så målene kan nås i 2015. Årsberetningen

2010 viser, at danmark gør sit.

udviklingsminister

søren Pind

3


4

inDholD

1. Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde 6

2. Frihed, demokrati og menneskerettigheder 16

3. Vækst og beskæftigelse 32

4. Ligestilling 56

5. Stabilitet og skrøbelighed 70

6. Miljø og klima 84

7. 2015 Målene og FN’s topmøde - med fokus på de danske indsatser 102

Danmarks partnerlande 110

afghanistan 112

bangladesh 113

benin 114

bhutan 115

bolivia 116

burkina Faso 117

burma 118

Cambodja 119

de besatte palæstinensiske områder 120

etiopien 121

ghana 122

indonesien 123

kenya 124

mali 125

mozambique 126

nepal 127

nicaragua 128

niger 129

Pakistan 130

somalia 131

sudan 132

tanzania 133

uganda 134

Vietnam 135

Zambia 136

Zimbabwe 137


Danmarks udviklingssamarbejde i tal 138

bistandskronen 138

danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier 140

danmarks udviklingsbistand i procent af bni 141

danmarks bilaterale bistand 142

danmarks bilaterale bistand til afrika 142

danmarks bilaterale bistand til asien 143

danmarks bilaterale bistand til latinamerika 143

danmarks bilaterale bistand til europa 144

sektorfordeling af bilateral bistand 145

danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer 147

Humanitær bistand fordelt på organisationer 149

Humanitær bistand fordelt på lande og regioner 150

udbetalinger til danske ngo’ers udviklingsaktiviteter 151

danske ngo’ers selvfinansiering 152

danske ngo’ers udviklingsaktiviteter geografisk fordelt 152

udviklingsforskning 153

leverandører af konsulentopgaver 153

udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte oeCd-lande 154

gældseftergivelse 154

tilfredsstillende opfyldelse af fastsatte mål 155

omfanget af svindel med dansk bistand 157

Styrelsen 160

Forskningsudvalget 160

Udvalget for Blandede Kreditter 160

Rådet 161

Oplysningsudvalget 162

Ordforklaring til forskellige typer bistand 164

Året der gik 166

Danmarks bilaterale bistand 2010 fordelt på lande, mio. kr. 169

5


6

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

1

6.

Forsiden af Danmarks udviklingspolitiske strategi viser en

pige, der hopper over et vandløb i slumkvarteret

Kyebando i Uganda. Foto: Mikkel Østergaard

Den nye strategi

for Danmarks

uDviklingssamarbejDe

I 2010 fik Danmark en ny strategi for udviklingssamarbejdet, som fokuserer

indsatsen på fem politiske prioritetsområder og markerer en nyorientering

af udviklingspolitikken i retning af fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem

fremme af frihed og vækst.


Ny strategi for Danmarks

udviklingssamarbejde

”Frihed fra Fattigdom, Frihed til Forandring”.

sådan lyder titlen på danmarks

nye strategi for udviklingssamarbejdet fra

maj 2010. strategien, der er den første af

sin art i 10 år, nytænker og videreudvikler

dansk udviklingspolitik. Side 8

Resultater og kvalitet i højsædet

danmark fik i 2010 topkarakterer i eksterne

vurderinger af bistanden og fortsatte

arbejdet med at blive endnu bedre til at

dokumentere resultater af udviklingssamarbejdet.

Side 12

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

Stærkere engagement i færre lande

resultater og gennemslagskraft kræver et

stærkere engagement i færre lande.

Side 10

Resultaterne af den danske bistand

skal fortælles

i 2010 satte danida fart på formidlingen

af resultaterne af udviklingssamarbejdet

med blandt andet Verdens bedste nyheder.

Side 14

Styrket risikovillighed i det danske

udviklingssamarbejde

i 2010 påbegyndte danmark arbejdet med

at udvikle redskaber til bedre og mere

systematisk at håndtere risici i udviklingssamarbejdet.

Side 11

Kommentar: Bidrager

udviklingssamarbejdet til

vækst og udvikling?

Finn tarp, professor i økonomi og

direktør for unu-Wider i Helsinki,

om resultater i bistanden. Side 15

7


8

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

ny strategi for Danmarks

uDviklingssamarbejDe

Danmarks nye udviklingspolitiske strategi sætter bl.a. fokus på

udviklingssamarbejdet med Afrika. Her besøger udviklingsministeren

Zimbabwe i februar 2010. Foto: Danida

I 2010 fik Danmark en ny strategi for

udviklingssamarbejdet. Strategien

markerer en nyorientering af udviklingspolitikken

i retning af fokus på fattigdomsbekæmpelse

gennem fremme

af frihed og vækst.

strategien ”Frihed fra Fattigdom – Frihed

til Forandring” blev præsenteret i Folketinget

fredag den 28. maj 2010. det markerede

afslutningen på et lille års tids med offentlige

debatter, dialog og høringsbidrag

fra organisationer og privatpersoner. en

række af disse bidrag er afspejlet i strategien,

som udstikker kursen for danmarks

udviklingssamarbejde i de kommende år.

Helt centralt i den nye strategi er arbejdet

for at fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder.

som titlen antyder, skal

indsatsen sikre både frihed fra og frihed

til. Frihed fra fattigdom, frygt og fornedrelse,

fra afmagt og overgreb. Frihed til at

tage hånd om egen skæbne og ansvar for

eget liv. Frihed til at udnytte sine ressourcer

til fulde – til eget og fællesskabets

bedste.

målet med udvikling er at skabe forandring

til det bedre. Forandring må først og

fremmest komme indefra, og hvert enkelt

samfund bærer ansvar for egen udvikling.

men i verdens mest fattige og skrøbelige

samfund er udfordringerne så store, at de

enkelte lande ikke kan klare dem alene –

selv når de har viljen til at løfte ansvaret.

samfundets og borgernes kapacitet er ofte

svag, og rammebetin gelser – handelsbarrierer,

klimaforan dringer, international

økonomisk krise og finansielle udsving

– sætter begræns ninger for mulighederne

for forandring. Her vil og kan danmark

støtte landene i at løfte udfordringerne.

Vi vil samar bejde med partnere, der vil og

kan skabe forandring.


udviklingspolitikken er en central del af

den aktive danske udenrigs- og sikkerhedspolitik,

der varetager danske interesser

over en bred kam. den er et ligeværdigt

og selv stændigt element i danmarks

samlede globale engagement. udviklingspolitik

og bistand alene er ikke tilstrækkeligt

til at bekæmpe fattigdom og fremme

social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig

udvikling, da udviklingsbistanden

kun udgør en del af de samlede aktiviteter

og indsatser i udviklingslandene. en

styrket dansk indsats handler derfor ikke

alene om bedre udviklingsbistand, men i

høj grad om at styrke det samlede engagement

i udviklingslandene.

Fem politiske prioriteter

danmark vil i sit udviklingspolitiske

engagement fokusere på fem politiske

prioriteter, som skal sikre, at danmark er

aktiv der, hvor vi i særlig grad kan gøre en

forskel.

· Frihed, demokrati og menneskerettigheder

· Vækst og beskæftigelse

· ligestilling

· stabilitet og skrøbelighed

· miljø og klima

Prioriteterne er gensidigt forbundne og er

alle væsentlige for at bekæmpe fattigdom

og opnå 2015 målene. respekt for menneskerettighederne,

demokratisk deltagelse

i samfundet og god regeringsførelse er

afgørende for både social og økonomisk

fremgang og for langsigtet stabilitet og

sam menhængskraft i samfundet.

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

Økonomisk vækst og beskæftigelse spiller

en hovedrolle i udryddelsen af fattigdom

og sult, og for at udviklingslandene på sigt

selv kan finansiere udvikling. ligestilling

og respekt for kvinders rettigheder er et

mål i sig selv og et essentielt middel til

vækst og fat tigdomsbekæmpelse og til

at bremse den høje befolkningstilvækst.

mange steder er vedvarende konflikt og

ustabilitet en forhin dring for at bekæmpe

fattigdom og skabe udvikling. andre steder

truer klimaforan dringer, miljøproblemer

og naturkatastrofer med at ødelægge

en spirende udvikling.

de fem prioriteter skal sikre størst mulig

dansk gennemslagskraft og understøtte

danmarks bidrag til den fælles internationale

indsats for at nå Fn’s 2015 mål.

konkret indebærer strategien også:

· stærkere engagement i færre lande:

danmark skal ikke sprede sit engagement

på for mange lande. resultater og

gen nemslagskraft kræver fokusering i

form af et større engagement i et mindre

antal lande. dette giver også rum til

nye indsatser.

· større risikovillighed: risici er et grundvilkår

i engagementet i partnerlandene,

ikke mindst i skrøbelige stater. danmark

vil være villig til at tage velovervejede

risici for at skabe den nødvendige

forandring i landene.

· resultaterne skal dokumenteres: der

sættes klare mål for fremskridt i partnerlandene,

og målingen af resultater

skal styrkes.

· resultater skal kommunikeres: der

gøres en øget indsats for at styrke kommunikationen

om bistandens resultater.

arbejdet med at sætte handling bag

ordene er i gang på alle områder af danmarks

udviklingssamarbejde. et udpluk

af de konkrete resultater af arbejdet i

2010 fremgår af de efterfølgende kapitler i

årsberetningen.

9


10

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

stærkere engagement i

færre lanDe

Danmark skal fortsat have et globalt

udviklingspolitisk engagement, men

resultater og gen nemslagskraft kræver

fokusering i form af et større engagement

i et mindre antal lande.

Fokusering er nødvendigt for at skabe

resultater. derfor betyder den nye strategi

også en styrkelse af engagementet i færre

partnerlande. der er ikke tale om en straffeaktion

mod landene, hvor der udfases.

det er et spørgsmål om at gøre det endnu

bedre i de lande, hvor vi bliver.

Hovedparten af det danske engagement er

koncentreret i partnerlandene, men vi skal

også have fleksibilitet til at kunne yde en

hurtig indsats i enkelte andre lande. det

kan være for at reagere på en pludselig

opstået eller truende konflikt, en katastrofe

eller en aktuel mulighed for at understøtte

en forandringsproces. i skrøbelige

En kvinde i Bolivia sælger grøntsager på markedet. Bolivia

er i hastig økonomisk udvikling, og Danmark udfaser gradvist

bistanden frem til 2013. Foto: Mike Kollöffel

stater er behovet for fleksible indsatser

særlig stort samtidig med, at der er behov

for en langsigtet indsats, så landene kan

blive mere robuste og tage vare på egen

udvikling.

udviklingen i nordafrika, hvor folkelige

protester og krav om frihed og demokrati

har væltet enevældige regimer, viser med

al tydelighed behovet for en hurtig reaktionsevne,

der kan hjælpe befolkninger i

overgangen mod demokrati.

gennem den yderligere fokusering af den

bilaterale bistand skabes der større gennemslagskraft

i partnerlandene, ligesom

der sikres tilstrækkelige midler til prioriterede

indsatser inden for hovedområder af

den nye udviklingspolitiske strategi.

kort fortalt betyder koncentrationen af

udviklingsengagementet følgende:

· danmark vil over de kommende år

reducere antallet af partnerlande fra de

nuværende 26 til 15.

· i nicaragua og bolivia begyndte udfasningen

i 2010. udviklingssamarbejdet i

nicaragua udfases helt i 2011. i bolivia

udfases bistanden gradvist til 2013.

· ligeledes er udfasningen af udviklingssamarbejdet

allerede påbegyndt i

Vietnam og bhutan.

· udfasningen af samarbejdet i Zambia,

benin og Cambodja iværksættes i 2011.

engagementet med Zambia og benin

udfases gradvist over tre år, mens det

for så vidt angår Cambodja vil ske over

to år.

Flere lande i god gænge

når det giver mening at neddrosle engagementet

i netop disse lande, skyldes

det bl.a., at flere af landene er inde i en

positiv udvikling. eksempelvis er Zambia

kommet langt i forhold til at sikre uddannelse

til alle børn (92 pct.), ligesom landet

efterhånden i vid udstrækning er i stand

til at stå for fattigdomsbekæmpelsen for

egne midler.

i benin har danmark med landbrugsprogrammerne

været med til at sikre job,

mikrokreditter og mere effektive produktionsmetoder

til landbefolkningen. i Cambodja

er andelen af fattige i befolkningen

faldet fra 35 pct. i 2004 til 26 pct. i 2010,

og landets indtægter ventes at stige, når

der kommer gang i olieindvindingen langs

landets kyster. i bolivia er den økonomiske

udvikling gået stærkt de seneste år.

landet er ikke længere blandt de fattigste

lande, men er blevet et mellemindkomstland.


1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

styrket risikovilligheD i Det Danske

uDviklingssamarbejDe

Udviklingsarbejde er ikke risikofrit.

Arbejdet i verdens fattigste og mest

skrøbelige lande indebærer både finansielle

og politiske risici. I 2010 påbegyndte

Danmark derfor arbejdet med at

udvikle nye redskaber, der skal gøre os

i stand til bedre og mere systematisk at

håndtere risici i udviklingssamarbejdet.

danmark når ikke sine ambitiøse målsætninger

uden at tænke nyt. en målrettet og

vedholdende udviklingsindsats kræver risikovillighed,

hvis den skal give resultater.

risici vil forekomme i nye såvel som etablerede

partnerskaber og i skrøbelige såvel

som stabile og demokratiske lande. den

nye strategi for danmarks udviklingssam-

arbejde gør det dermed klart, at vi er villige

til at acceptere disse risici, fordi det er

nødvendigt for at nå vores målsætninger.

Risikobarometer som nyt værktøj

at acceptere risici er dog ikke det samme

som at acceptere, at der ikke kan gøres

noget i forhold til at imødegå og minimere

risici. danmark accepterer for eksempel

ikke korruption, men danmark accepterer,

at der i mange udviklingslande er en høj

risiko for, at korruption forekommer. det

er nødvendigt med mere præcis kommunikation

om risici, og hvordan de løbende

søges minimeret.

Danmark arbejder for at udvikle nye redskaber for bedre og

mere systematisk at håndtere korruption og andre risici i

udviklingssamarbejdet. Foto (Kenya): Jørgen Schytte

til det formål igangsatte danida i 2010

arbejdet med at udvikle et såkaldt

”risikobarometer” som et redskab til at

vurdere risikoen for hvert udviklingsengagement

eller program. risikobarometret vil

blive taget i brug på forsøgsbasis i 2011.

sideløbende med arbejdet med det nye risikobarometer

vil danmark arbejde for en

international standard for risikovurdering i

udviklingssammenhæng.

ideen til risikobarometret og en fælles

måde at vurdere risici på blev drøftet

på den internationale konference om

risikohåndtering, som danmark var vært

for i københavn den 25. og 26. november

2010. Her var en lang række eksperter fra

oeCd-lande, Fn-organisationer og ngo’er

samlet for at diskutere de iboende risici

forbundet med udviklingsarbejde i skrøbelige

stater. konferencen mundede ud i

en lang række konkrete konklusioner og

anbefalinger. blandt andet:

· det er nødvendigt at acceptere risiko i

alt udviklingsarbejde.

· det er vigtigt at kommunikere disse risici

til offentligheden, så forventninger

afstemmes.

· risiko imødegås bedst ved en vedvarende

tilstedeværelse i de pågældende

lande – og ved at påvirke den politiske

beslutningsproces.

· sæt realistiske mål, så forventningerne

afstemmes. sæt delmål, hvis det egentlige

mål ligger mange år ude i fremtiden.

· sørg for at forebygge risici, hvor det er

muligt. det koster mindre at forebygge

end at rydde op, når skaden er sket.

· arbejd for at finde en ensartet, fælles

måde at vurdere risici.

11


12

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

resultater og kvalitet i højsæDet

Igen i 2010 fik Danmark topkarakterer

i undersøgelser af OECD-landes

udviklingsarbejde. Danmark fortsatte

ligeledes arbejdet med at blive endnu

bedre til at dokumentere effektivitet og

resultater af udviklingssamarbejdet.

Den nye strategi har betydet øget fokus

på dokumentation og kommunikation

af resultaterne.

i en international bedømmelse foretaget

af den uafhængige organisation, development

assistance research associates

(dara), blev danmark kåret som verdens

bedste humanitære donor. donorlandene

blev bl.a. vurderet på deres evne til at

tilpasse den humanitære bistand til den

ramte befolknings behov, evnen til at

opbygge lokal kompetence til at undgå

lignende kriser i fremtiden og donorlandets

evne til at respektere internationale

humanitære retningslinjer.

Danmark blev kåret som verdens bedste humanitære donor

i 2010. Her fordeles nødhjælp blandt somaliske flygtninge i

Kenya. Foto: Jørgen Schytte

Andenplads i hjælp til fattige nationer

i en lignende international bedømmelse af

de rige landes samlede indsats i forhold

til at hjælpe fattige nationer endte danmark

på en andenplads – kun overgået af

sverige.

indekset er udarbejdet af den uafhængige

tænketank, Center for global development,

og både landenes bistandsbudget,

indsatsen i forhold til at fremme investeringer

i udviklingslande og arbejdet for at

fjerne handelsbarrierer er vurderet.


Øget fokus på resultater

som et væsentligt element i den nye strategi

skal målingen af resultater i partnerlandene

styrkes.

derfor lancerede udviklingsministeren

i november 2010 et internationalt

forskningsprogram, der yderligere skal

afdække hvilke indsatser, der har været

succesfulde i bistanden, og kommunikere

denne viden til den brede offentlighed.

Programmet bliver 3-årigt og vil fokusere

på at afdække hvilke former for indsatser,

der virker særligt godt inden for de fem

prioritetsområder i den nye strategi for

danmarks udviklingssamarbejde. inden

for hvert af prioritetsområderne igangsættes

udredninger hos en lang række individuelle

forskere og institutioner, både i

nord og syd. Programmet koordineres af

Fn-universitetets forskningsinstitut unu-

Wider i Helsinki.

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

der er mange komplicerede årsagssammenhænge

bag udviklingsprocesserne og

fattigdommen i de danske partnerlande.

det gør det vanskeligt at vurdere den

direkte sammenhæng mellem indsats

og resultat. resultaterne findes på flere

niveauer fra vandforsyning, hvor det er

relativt nemt at måle, hvad der direkte

kommer ud af indsatsen, til mere procesorienterede

indsatser som f.eks. træning i

bekæmpelse af korruption. Hertil kommer,

at nogle af resultaterne er målelige efter

kort tid, mens de fulde resultater af andre

indsatser først ses efter nogle år.

hvorDan måler vi resultaterne?

i 2010 blev der sat øget fokus på at skabe

en mere systematisk metode til resultatstyring

af det danske udviklingssamarbejde,

der bl.a. indebærer, at de forskellige

resultater bliver bedre dokumenteret. Formålet

er at skabe operative og praktiske

rammer for at sikre, at resultaterne står

i fokus fra begyndelsen af en indsats og

indtil dens afslutning. ligeledes skal det

opgøres, hvorvidt de ønskede resultater

blev opnået, og hvilke erfaringer man har

gjort sig på baggrund af indsatsen.

Læs mere

dara Humanitarian response index 2010.

Commitment to development index 2010.

kommentaren ”bidrager udviklingssamarbejdet

til vækst og udvikling?” senere i

dette kapitel.

Formålet med danidas mål- og resultatstyring er at vurdere, om de dansk-støttede

aktiviteter forløber efter hensigten, eller om der er brug for justeringer for at nå

målene.

For de aktiviteter danida støtter i partnerlandene, er det et krav, at der skal være en

klar tilgang til, hvordan fremskridt i målopfyldelsen måles og vurderes. For at sikre

ejerskab er det de partnere, der gennemfører aktiviteterne, der ligeledes har ansvaret

for at måle fremskridtene, men den enkelte danske ambassade er dybt involveret

i beslutningsprocessen om, hvad fremskridtsrapporterne betyder for eventuelle

justeringer af aktiviteterne.

der bliver sat ambitiøse mål, og målopfyldelsen i den danske bistand er generelt

høj. i 2010 opfyldte de store programmer (på over 33 mio. kr.) deres målsætninger

for året i 88 pct. af tilfældene.

13


14

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

resultaterne af Den Danske

bistanD skal fortælles

Danida har et stærkt brand i offentligheden,

og den position skal fastholdes

og udbygges ved at styrke kommunikationen

af resultaterne af den danske

udviklingsbistand. I 2010 blev der som

et led i den nye strategi for udviklingssamarbejdet

sat fart på kommunikationsindsatsen

med en række initiativer.

det har længe været et paradoks, at

danskerne på den ene side massivt støtter

op om den danske udviklingsindsats,

men på den anden side er skeptiske, i

forhold til hvorvidt indsatsen virker. derfor

prioriterer den nye strategi for danmarks

udviklingssamarbejde en øget indsats for

at kommunikere bistandens resultater.

den fortsatte brede folkelige og politiske

opbakning er nemlig afgørende for danmarks

udviklingspolitiske engagement.

Verdens Bedste Nyheder

den 10. september 2010 blev mange danskere

mødt i morgentrafikken af frivillige,

der delte morgenbrød og chokolade ud.

På brødposerne var trykt Verdens bedste

Danskerne vågnede op til Verdens Bedste Nyheder om

morgenen den 10. september 2010.

Foto: Louise Dyring/Red Barnet

nyheder. eventen var startskuddet til kampagnen

af samme navn – en kampagne,

der er blevet til på basis af et banebrydende

samarbejde mellem danske udviklingsorganisationer,

Fn, danida og store dele

af dansk erhvervsliv.

Formålet med kampagnen var at sætte fokus

på 2015 målene og de mange positive

resultater, som udviklingssamarbejdet har

bidraget til. konkret blev der udvalgt seks

gode nyheder, som blev kommunikeret til

offentligheden:

· 58 millioner flere fattige børn får nok

mad til, at de kan overleve.

· 1,6 milliarder flere mennesker har

adgang til rent drikkevand.

· børn i afrika modtager livsnødvendig

mæslingevaccine.

· over 90 pct. af u-landenes børn har nu

adgang til at gå i skole.

· i år 2010 undgår 170.000 børn at få hiv

fra fødslen.

· 400 millioner færre fattige.

ud over aktiv deltagelse i bl.a. kampagnens

styregruppe bidrog danida med

4 mio. kr. til kampagnen fra danidas

oplysningsbevilling. resultaterne var

imponerende:

· 80 ngo’er bidrog til kampagnen sammen

med 58 virksomheder.

· 17 pct. af danskerne havde ifølge epinion

hørt om kampagnen.

· danskernes kendskab til 2015 målene

blev fordoblet fra 12 pct. i 2009 til 21

pct. i 2010.

· 69 pct. af de adspurgte vurderede

kampagnen som troværdig.

det er planen, at kampagnen skal gentages

i de kommende år.

Dialog Døgnet og gymnasieturné

i 2010 lanceredes også det såkaldte

dialog døgn. Her blev landets førende

kommunikatører på udviklingsområdet inviteret

til debat, networking og dialog om

kommunikationsudfordringer i bistandsarbejdet.

dialog døgnets tema var ”2015

målene”. det blev afholdt med deltagelse

af 120 kommunikatører og med oplæg fra

blandt andre tidligere chef i Verdensbanken,

robert Calderisi, forfatter til bogen

”the trouble with africa – why foreign aid

isn’t working”.

et andet initiativ, der gav omtale i lokale

medier, var udviklingsministerens besøg

på knap 40 af landets gymnasier i efteråret

2010. På turnéen fortalte ministeren

om udviklingssamarbejdet og danmarks

strategi for indsatsen.


Finn Tarp, direktør, UNU-WIDER

fakta om forsknings-

programmet

· Programmet blev lanceret af

udviklingsministeren ved et

seminar den 24. november 2010.

· det er et 3-årigt forskningsprogram

med start i 2011.

· Programmet vil have et årligt

budget på 10 mio. kr. dertil støtter

sverige med et lignende beløb.

· Fn-organisationen unu-Wider

vil koordinere programmet, der

gennemføres sammen med en

række forskningsinstitutioner,

herunder dansk institut for

internationale studier (diis) og

forskere i udviklingslandene.

1. den nYe strategi For danmarks udViklingssamarbeJde

kommentar: biDrager

uDviklingssamarbejDet

til vækst og uDvikling?

Finn Tarp, professor i økonomi og

direktør for UNU-WIDER i Helsinki,

som koordinerer det internationale

forskningsprogram om resultater i

bistanden.

”det er de senere år blevet populært at

postulere, at udviklingsbistanden i bedste

fald er virkningsløs og i værste fald direkte

skadelig for udviklingslandene. ikke

mindst den zambianske forfatter dambisa

moyos bog ”dead aid: Why aid is not

Working and How there is a better Way For

africa” har fået massiv omtale.

der er ingen tvivl om, at udviklingsbistand

kan have negative konsekvenser. det er

sket, at bistanden er kommet i vejen for

nødvendige politiske reformer, og bistanden

kan også have den sideeffekt, at modtagerlandets

valuta bliver overvurderet og

dermed lægger en dæmper på væksten i

den private sektor.

men de forskellige risici til trods, så ændrer

det ikke på, at bistandshjælp på langt

sigt bidrager til modtagerlandets vækst og

fremgang. Forskning, som jeg har gennemført

sammen med andre forskere, viser,

at over de seneste 40 år har en bistand

per år på ca. 10 pct. af udviklingslandenes

bruttonationalprodukt i gennemsnit

understøttet 1,3 pct. mere vækst om

året i modtagerlandets økonomi. Vel at

mærke vækst, der entydigt ikke ville have

fundet sted uden bistanden. men vi skal

blive bedre til at besvare spørgsmål som:

Hvorfor virker nogle former for udviklingsbistand

bedre end andre? Hvorfor virker

bistanden forskelligt i forskellige lande?

det er spørgsmål som disse, som det

internationale forskningsprogram over

de næste tre år skal forsøge at give svar

på. unu-Wider vil sammen med en lang

række samarbejdspartnere, herunder

dansk institut for internationale studier,

gennemføre en bred vifte af analyser. disse

analyser vil bl.a. se på afrikanske lande

for at forsøge at indkredse de faktorer,

der får nogle samfund til at bevæge sig

fremad, mens andre står mere i stampe.

det internationale forskningsprogram

har allerede igangsat næsten 100 studier

af bistandens effekter. studier, der skal

kvalificere det grundlag, som danmarks

udviklingssamarbejde hviler på.

Læs mere

artiklen ”resultater og kvalitet i

højsædet” i dette kapitel.

15


16

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

2

6.

En ansat ved FN’s højkommissariat for menneskerettigheder

overvåger en demonstration under et tidligere valg i Nepal.

Det lykkedes i 2010 at få missionens mandat forlænget et år

bl.a. takket være en dansk indsats. Foto: FN/Mukunda Bogati

friheD, Demokrati og

menneskerettigheDer

Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde placerer arbejdet for frihed,

demokrati og menneskerettigheder helt centralt i udviklingspolitikken. Støtte

til at sikre respekt for minoriteters menneskerettigheder, gennemførelse af

frie valg og bedre arbejdsbetingelser for journalister indgik i indsatsen i 2010.

Danida gennemførte også en lang række andre indsatser for blandt andet at

opbygge uafhængige retssystemer og velfungerende offentlige forvaltninger uden

korruption. Ligeså vigtig som de konkrete projekter var holdningspåvirkningen i

internationale fora som eksempelvis FN.


Arbejde for demokrati og menneskerettigheder,

der giver genlyd

danidas menneskerettighedsarbejde

foregår både i partnerlandene og i

internationale fora som Fn. i 2010 var

fokus bl.a. på uganda og nepal. Side 18

Øget fokus på at måle

civilsamfundsindsatsen

Hvordan måler man, om civilsamfundet

har fået gavn af den danske indsats? i

2010 tog danida et nyt redskab i brug for

at dokumentere resultaterne på de ”bløde

områder”. Side 24

Konkrete resultater af arbejdet for

demokrati og menneskerettigheder

det danske arbejde for demokrati og menneskerettigheder

gav konkrete resultater

i 2010, bl.a. i form af et nyt institut for

flerpartisamarbejde, genetablering af

demokrati i niger og uddannelse af politi i

menneskerettighedsspørgsmål. Side 20

CASE: Kamp for menneskerettigheder

i Uganda

adrian Jjuuko fra uganda står i spidsen

for en koalition, der under svære vilkår

kæmper for blandt andet homoseksuelles

rettigheder. Side 26

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

Kampen for menneskerettigheder

under vanskelige forhold

danida skaber resultater på trods af svære

vilkår i lande som burma og Pakistan.

Side 22

CASE: Danmark klæder

provinsdomstole i Zimbabwe på

danmark har som et af de første lande

kastet sig helhjertet ind i arbejdet med

at forbedre retssektoren i Zimbabwe.

Side 27

CASE: Danmark hjalp med at sætte

korruption på dagsordenen i Vietnam

det lykkedes danmark at sætte korruption

på den politiske dagsorden i

Vietnam i 2010. Side 29

17


18

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

arbejDe for Demokrati og

menneskerettigheDer, Der giver genlyD

Danida arbejder for at fremme frihed,

menneskerettigheder, demokrati og

god regeringsførelse. For at få størst

mulig effekt af indsatsen foregår

udviklingssamarbejdet naturligvis i

partnerlandene – men ligeså vigtig er

holdningspåvirkningen i internationale

fora, som eksempelvis FN.

i skrøbelige stater kan det være undergravende

for en bæredygtig fredsproces, hvis

gerningsmændene bag alvorlige forbrydelser

fortsat går rundt i samfundet uden at

blive stillet til ansvar for deres handlinger.

i 2010 fortsatte danmark sit arbejde med

at støtte opbygningen af uafhængige

og kompetente retsinstanser. et særligt

fokusområde fra dansk side har været

at forbedre nationale domstoles evne til

selv at kunne retsforfølge de alvorligste

forbrydelser som krigsforbrydelser, forbrydelser

mod menneskeheden og folkedrab.

den internationale straffedomstol (iCC)

kan alene håndtere retsforfølgelse af de

personer, der er mest ansvarlige for alvorlige

forbrydelser begået under konflikter.

derfor taler man om såkaldt ”positiv

komplementaritet”, når man taler om at

styrke de nationale domstoles evne til at

retsforfølge de alvorligste forbrydelser.

Kvindelig dommer ved Ghanas højesteret i Accra.

Foto: Jørgen Schytte

Danmark og Sydafrika i førersædet

danmark satte i 2010 sammen med

sydafrika skub i arbejdet med at gøre

udviklingslandene i stand til at retsforfølge

de alvorligste forbrydelser. På den

såkaldte gennemgangskonference i

kampala i uganda om straffedomstolens

statut fik danmark sammen med sydafrika

vedtaget en resolution om dette aktuelle

emne. danmark høstede stor anerkendelse

for arbejdet. danmark og sydafrika

er efterfølgende blevet anmodet om at

fortsætte arbejdet med at få resolutionen

gennemført.


Homofobi frem i lyset

at minoritetsbeskyttelse også indbefatter

homoseksuelle blev et af årets store

værdikampe. både i multilaterale fora og

bilateralt var homoseksuelles rettigheder

og beskyttelse på dagsordenen. På den

internationale bane opnåede danmark

og de øvrige nordiske lande en stor sejr

ved Fn’s generalforsamling i december

2010 ved at få fastholdt henvisningen til

seksuel orientering i en resolution om

summariske og vilkårlige henrettelser.

Hermed blev det slået fast, at der ikke

må diskrimineres på baggrund af seksuel

orientering.

i uganda blev det menige parlamentsmedlem

david bahati’s lovforslag rettet

mod homoseksuelle et stort debatemne,

og debatten blev også international.

lovforslaget var en stramning i forhold til

gældende lov og inkluderede dødsstraf for

sex mellem homoseksuelle, hvis den ene

part er mindreårig, er smittet med hiv eller

er forælder eller værge for den anden part.

Danskstøttede organisationer sagde fra

den efterfølgende debat afslørede den

udbredte homofobi i uganda og gjorde

aktivister på området mere udsatte.

sagen viste dog også, at holdningerne til

homoseksuelle i et vist omfang er i skred,

og at det nytter at støtte civilsamfundets

arbejde for menneskerettigheder.

eksempelvis kritiserede den ugandiske

menneskerettighedskommission, som

danmark har støttet i en årrække, forslaget

skarpt. ligeledes gik en række lokale

ngo’er sammen i en koalition (Coalition

for Constitutional law), der vil kæmpe

for basale menneskerettigheder. stærke

stemmer i det ugandiske samfund – herunder

fra kirken og regeringen – tog også

afstand fra lovforslaget. disse stemmer er

vigtige byggesten i fremtidens kamp for

minoritetsrettigheder og – beskyttelse i

uganda.

Nepal: Fredsproces med dansk fokus på

menneskerettigheder

i 2010 var der reel risiko for, at den

nepalesiske regering ville lukke Fn’s

højkommissariat for menneskerettigheder

(oHCHr) i nepal. det lykkedes med dansk

indsats at få missionens mandat forlænget

med foreløbig et år. siden afslutningen

på konflikten mellem maoistiske oprørere

og regeringsstyrkerne i 2005 har oHCHr

overvåget menneskerettighedssituationen

fakta om forslaget til ”anti-homoseksualitetslov”

i uganDa

· Fremsat i oktober 2009 af politiker og parlamentsmedlem david bahati.

· efter massivt internationalt pres og bred ugandisk debat anbefalede præsident

Yoweri museveni at lade en kommission undersøge lovforslaget.

· danmark støtter en række af de organisationer, der er gået sammen i

en koalition for at fremme menneskerettigheder med særlig henblik på

homoseksuelle.

· den ugandiske menneskerettighedskommission modtager dansk støtte.

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

freDsarbejDet i nepal i

kroner og øre

der blev i 2010 bevilget i alt 70 mio.

kr. til arbejde med fredsprocessen

frem til 2013.

· 30 mio. kr. til nepal Peace

trust Fund

· 10 mio. kr. til un Peace Fund

for nepal

· 15 mio. kr. i støtte til nepals politi

· 5 mio. kr. til civilsamfundsaktiviteter

· 6,5 mio. kr. til at styrke

lokalsamfundene i fredsprocessen.

i landet, hvor 20.000 oprørere og internt

fordrevne stadig opholder sig i midlertidige

lejre.

selvom nepals egen nationale menneskerettighedskommission

gradvist bliver

bedre til at håndtere opgaven med at

overvåge menneskerettighedssituationen,

vil der i en rum tid endnu være brug for

oHCHr’s kompetence. Ved at kæmpe for

et forlænget mandat til oHCHr sikrede

danida, at der også fremover bliver sammenhæng

mellem de danske indsatser

og Fn’s arbejde for menneskerettigheder

i nepal.

Læs mere

Casen ”kamp for menneskerettigheder i

uganda” i dette kapitel.

19


20

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

konkrete resultater af arbejDet for

Demokrati og menneskerettigheDer

Et nyt institut for flerpartisamarbejde,

genetablering af demokrati i Niger og

uddannelse af politi i menneskerettighedsspørgsmål.

Det danske arbejde for

demokrati og menneskerettigheder har

i 2010 givet flere konkrete resultater.

sunde demokratier fordrer demokratiske

processer, spilleregler og ikke mindst levende

politiske partier. det var en af pointerne

i de strategiske prioriteter for dansk

støtte til demokratisering og menneskerettigheder

i udviklingsbistanden fra 2009.

Folketinget vedtog den 26. maj 2010 loven

om etablering af institut for Flerpartisamarbejde

med bredt flertal og gav dermed

startskuddet til en ny indsats på dette

område. instituttet skal i de kommende år

arbejde på at styrke demokratisk kultur og

flerpartisystemer i udviklingslande.

Et barn får en helbredsundersøgelse af en sundheds-

plejerske i sundhedscenter i Niger. Foto: Jørgen Schytte

instituttet skal fokusere på støtte mellem

politiske partier på tværs af landegrænser

og supplere den øvrige danske støtte

til demokratiopbygning. instituttet skal

gennemføre både tværpolitiske projekter

og projekter med karakter af søsterpartistøtte,

dvs. samarbejde mellem enkelte

politiske partier i danmark og ét eller

flere politiske partier i udviklingslandene.

instituttet er en selvejende og uafhængig

institution inden for den offentlige forvaltning,

der ledes af en bestyrelse.


Institut som fødselshjælper

de danske politiske partier kommer til

at spille en central rolle i forhold til at

planlægge og gennemføre samarbejdet

med politikere, partier og organisationer

i udviklingslande. instituttets sekretariat

skal hjælpe med at vurdere de indkomne

projektansøgninger fra de danske partier

og etablere kontakt til andre internationale

aktører på området, så den danske

indsats tilrettelægges ud fra de nyeste

erfaringer.

Tilbage til demokratiet i Niger

det danske arbejde for at fremme demokratiet

tog dog også mange andre former

i 2010. i niger afsatte militæret præsident

mamadou tandja ved et kup i februar.

Præsidenten havde forbrudt sig mod

landets forfatning ved at give sig selv en

ny mandatperiode. danmark og en lang

række andre lande arbejdede på højtryk

for at få demokratiet genetableret i det

vestafrikanske land, både gennem politisk

dialog og gennem støtte til konkrete

aktiviteter.

i en proces, der skulle munde ud i et præsidentvalg

i marts 2011, skulle borgerne

først stemme om en revideret forfatning

og siden hen vælge nyt parlament. da

præsidentvalget blev afholdt i marts 2011,

blev det af internationale valgobservatører

betegnet som godt gennemført.

konkret har danmark ydet støtte til

overgangsregeringens arbejde gennem to

kanaler:

· Fælles valgdonorfond (5 mio. kr.).

Fonden administreres af undP og har

blandt andet støttet etableringen af

valglister samt hjulpet med at gennemføre

lokal-, regional-, parlaments- og

præsidentvalg.

· Valgobservatører og kvinders valgdeltagelse

(5 mio. kr.). gennem det amerikanske

demokratiinstitut (national

democratic institute) gennemførtes en

række indsatser for at give den bedst

mulige valgproces. blandt andet et oplysningsarbejde

for at fremme kvinders

valgdeltagelse, men også rekruttering

af frivillige valgobservatører.

Politiet og Den Nationale Garde

arbejder med menneskerettigheder

danida har også ydet støtte til det danske

institut for menneskerettigheders arbejde

med at undervise politi og garden i niger

i menneskerettigheder. i en proces, hvor

højtstående medlemmer fra politiet og

garden i samarbejde med repræsentanter

fra civilsamfundet har udarbejdet

retningslinjer om menneskerettigheder, er

det lykkedes at skabe en unik model, der

giver genlyd internationalt.

Politikadetterne på politiskolen gennemgår

eksempelvis et modul om menneskerettigheder

på 36 timer under uddannelsen,

og for nylig er menneskerettigheder

blevet indarbejdet i andre relevante kurser

– som eksempelvis i faget om magtanvendelse.

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

i 2010 stod politiet selv for at undervise

deres folk i politiets rolle i forbindelse

med valgene i niger. derudover har tilgangen

også resulteret i, at repræsentanter

fra nigers politi og garde, der har været

med til at udarbejde disse retningslinjer,

er blevet kontaktpersoner for menneskerettigheder

i fredsbevarende missioner

på Haiti og i den demokratiske republik

Congo.

fakta om institut for

flerpartisamarbejDe

· lov nr. 530 om etablering af

institut for Flerpartisamarbejde

blev vedtaget d. 26. maj 2010.

· instituttet er uafhængigt og har et

budget på 75 mio. kr. over tre år.

· Cirka halvdelen af

tilskudsmidlerne skal gå til

tværpolitiske projekter,

mens resten bruges til projekter

med karakter af søsterpartistøtte.

21


22

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

kampen for menneskerettigheDer

unDer vanskelige forholD

I lande som eksempelvis Burma må

Danida arbejde uden om regeringen

for at understøtte de demokratiske

strømninger i landet. I Pakistan har de

frie medier svære vilkår, men et projekt

med dansk støtte forsøger at klæde

journalisterne på til at manøvrere i en

risikofyldt hverdag.

en stor del af burmas befolkning lever i

ekstrem fattigdom, og landet er sammen

med Østtimor det land i sydøstasien, der

er længst fra at leve op til Fn’s 2015 mål.

samtidig modtager indbyggerne på grund

af militærregimet kun en brøkdel af den

udviklingsbistand, som andre sammenlignelige

lande gør.

NGO’en PACT International har med støtte fra Danida

etableret lånefonde i 131 landsbyer i Burma. Støtten gives til

lokale kvindegrupper, som formidler lånene videre til

gruppens medlemmer. Størstedelen af lånene bliver brugt

til indkomstgenerende aktiviteter og udgifter til sundhed

og skolegang.

At arbejde uden om juntaen

danida er nødt til at kanalisere støtten

uden om militærstyret. i 2010 gennemførte

danmark på den måde indsatser til

fremme af demokrati, menneskerettigheder

og levevilkår i landet for i alt 45 mio.

kr.


det skete ved at fokusere indsatsen på

burmesiske græsrodsorganisationer og

styrke civilsamfundet.

Hjælp til svageste befolkningsgrupper

Fra dansk side har en stor del af bistanden

rettet sig mod de afsidesliggende

provinser Chin, shan og rakhine, hvis

etniske befolkningsgrupper ofte ignoreres

af centralregeringen.

Her arbejder danmark via sine internationale

og lokale partnere på at forbedre

levevilkårene for de fattigste og mest

udsatte grupper ved bl.a. at forbedre

produktionsmetoderne i landbruget og

give bedre adgang til vand, sanitet samt

mikrokreditter. i den forbindelse bliver

lokalsamfundet inddraget i planlægningen

og stifter gennem beslutningsprocessen

bekendtskab med grundlæggende demokratiske

processer.

Journalister i skudlinjen i Pakistan

det kan være med livet som indsats, når

pakistanske journalister går på arbejde.

der er pressefrihed i Pakistan, men det er

særdeles farligt at færdes i de konfliktramte

områder, og en række sensitive emner

underlægges selvcensur i lyset af truslen

fra radikale islamister.

det forhold skal et nyt medieudviklingsprojekt

i Pakistan være med til at råde bod

på. bag projektet står international media

support (ims) i samarbejde med pakistanske

partnere. den internationale ngo, der

har sit kontor i københavn, fik i 2010 12

mio. kr. fra det danske og norske udenrigsministerium

til det 3-årige projekt.

konkret består projektet af tre dele:

· sikkerhed for pakistanske journalister.

ims gennemførte i 2010 de første to i

en række af kurser med fokus på sikkerhed

og konfliktfølsom journalistik

for journalister. samtidig skal en sikkerhedsfond

hjælpe mediehusene med

at købe det nødvendige sikkerhedsudstyr

til journalisterne.

· uddannelse af journalister og udvidelse

af senderadius hos fire Fm-radioer.

de fire Fm-radioer befinder sig i de

konfliktplagede stammeområder.

· udvekslingsprogram for pakistanske og

afghanske journalister. Journalisterne

skal sammen producere historier, der

går på tværs af de to lande.

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

samarbejDspartnere i

burma inDen for friheD,

Demokrati og

menneskerettigheDer

danmark samarbejder både med

internationale og lokale partnere.

af centrale partnere bør nævnes:

· undP

· uniCeF

· gret (research and technological

exchange group)

· solidarités international

· PaCt institute

· action contre la Faim

· Population services international

· Vahu institute

· democratic Voice of burma

23


24

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

øget fokus på at måle

civilsamfunDsinDsatsen

Hvordan måler man, om civilsamfundet

har fået gavn af den danske indsats?

Kan man måle, hvordan det går med at

få burundiske flygtninge integreret i

Tanzania? Det er ikke altid nemt at måle

effekten af indsatserne på de ”bløde

områder”, men Danmark har i 2010

taget nye redskaber i brug.

Civilsamfundet spiller en væsentlig rolle

for danmarks udviklingspolitik. Fra den

danske foreningskultur kender vi betydningen

og nytten af et stærkt og levende

civilsamfund. det er en vigtig ingrediens

i netop de stærke demokratier, som vi

ønsker at fremme.

danmarks strategi for støtten til civilsamfund

i udviklingslandene er formuleret i

”Civilsamfundsstrategien” fra 2008. som

noget nyt stillede man i strategien krav

om, at det skulle være muligt at måle

gennemførelsen af strategiens målsætninger

på et overordnet plan. det betyder,

at det ikke er nok at få en fornemmelse

Burundiske flygtninge vender hjem fra Tanzania.

FN’s Flygtningehøjkommissariat støtter flygtninges

hjemvenden, og det arbejde evaluerede Danmark i 2010.

Foto: FN/Mario Rizzolio

af fremdriften i de enkelte programmer,

men at det skal være muligt at sige noget

sammenfattende om hele den danske

civilsamfundsindsats.

Nyt værktøj testet i 2010

For at kunne dokumentere resultaterne af

indsatsen indførte udenrigsministeriet i

2010 på testbasis et nyt afrapporteringsværktøj

til alle de danske organisationer,

der arbejder med fremme af civilsamfundet

i udviklingslandene.

organisationerne skal fremover kort fortalt

rapportere om, hvordan deres arbejde

har bidraget til udviklingen af et stærkt,


uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund.

organisationerne bliver bedt om at

komme med eksempler på arbejdet med

civilsamfundet, og disse eksempler bruges

så både til at vurdere den generelle

fremdrift i arbejdet og til erfaringsudveksling

mellem organisationerne.

den første test af værktøjet gav gode resultater.

ud af alle adspurgte organisationer

svarede 99 pct., og afrapporteringen

fortsætter i 2011 med bistandseffektivitet

som et særligt tema.

overordnet viste afrapporteringen gode

fremskridt i arbejdet med civilsamfundet.

af konkrete resultater kan nævnes:

· mange danske organisationer har fokus

på at styrke udsatte gruppers bevidsthed

om egne rettigheder og gøre dem i

stand til at udøve disse.

· det er ikke altid muligt at få de lokale

partnere til at tage ejerskab til indsatsen.

Partnerne kan eksempelvis være

underlagt svære rammevilkår eller

vanskelige politiske forhold.

· danske organisationer er gode til at

trække på eksempelvis paraplyorganisationer,

netværk og alliancer for at

give indsatsen legitimitet og politisk

gennemslagskraft.

· de danske organisationer bruger i vid

udstrækning kurser og anden træning

af de lokale partnere for at opbygge

deres kapacitet.

Integration af flygtninge fra

Burundi i Tanzania

danmark yder hvert år 130 mio. kr.

i såkaldt uøremærket støtte til Fn’s

Flygtningehøjkommissariat (unHCr), der

arbejder på at hjælpe flygtninge og internt

fordrevne overalt i verden. i tanzania har

unHCr siden 2006 hjulpet med at finde

en varig løsning for de 160.000 flygtninge,

der flygtede fra burundi i forbindelse med

konflikten i 1972. se tekstboks.

tanzania har tilbudt statsborgerskab til

de flygtninge, der måtte ønske det, mens

andre har ønsket at vende tilbage. i den

forbindelse bad unHCr i 2010 danmark

om at evaluere processen med at løse den

fastlåste situation for flygtningene, der i

dag tæller 220.000.

Ros til Burundi og Tanzania

evalueringen viser i det store og hele, at

meget er lykkedes i forhold til at finde en

varig løsning på problemet:

· mere end 53.000 flygtninge er vendt

hjem til burundi.

· 162.000 har fået bevilget statsborgerskab

i tanzania.

· der er ros til burundis regering for at

hjemtage de mange flygtninge og til

tanzanias regering for at tilbyde de

resterende statsborgerskab.

· unHCr får ros for at have spillet rollen

som en effektiv og dynamisk katalysator.

De burunDiske flygtninge

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

der er dog stadig udfordringer i forhold til

at få flygtningene integreret succesfuldt

i deres nye lokalsamfund i både burundi

og tanzania. evalueringen påpeger, at

hvis disse problemer ikke løses, risikerer

begge grupper at ende som en slags

internt fordrevne.

· burundi blev i 1972 kastet ud i en blodig borgerkrig, der sendte tusinder på flugt

til bl.a. tanzania.

· i 2008 lancerede Fn’s Højkommissær et nyt initiativ for at fremskynde holdbare

løsninger på langvarige flygtningesituationer.

· På det tidspunkt havde mere end 5,2 millioner mennesker været flygtninge i mere

end fem år.

· initiativet fokuserede blandt andet på de burundiske flygtninge i tanzania, der

siden 1972 havde levet i tre store bosættelser i den vestlige del af tanzania.

25


26

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

Jjuuko Adrian, Uganda.

Hvilket af koalitionens resultater fra 2010

vil du fremhæve som det mest betydningsfulde?

- Koalitionens absolut største bedrift i

2010 var uden tvivl, at vi med succes førte

sagen for aktivisterne Kasha Jacqueline,

David Kato og Patience Onziema mod avisen

The Rolling Stone. Retten sagde klart,

at det var i strid med de grundlæggende

rettigheder, da avisen med opfordringen

”Hæng dem!” offentliggjorde billeder og

navne på 100 personer, som avisen mente

var homoseksuelle.

Dommeren sagde, at han udstrakte de

forfatningsmæssige rettigheder til alle

borgere. Det var os i koalitionen, der

tog sagen op og anlagde den for de tre

sagsøgere. Sejren var så overraskende, at

vi så den som en kærkommen nytårsgave.

Glæden varede dog kort, for umiddelbart

efter afgørelsen blev en af de tre sagsøgere

brutalt myrdet.

Hvad er de største udfordringer i forhold

til at beskytte homoseksuelles rettigheder

i Uganda?

- Homofobien i landet er overvældende og

en kolossal udfordring. Alle undersøgelser

har indtil videre vist, at 90 pct. af befolkningen

er imod homoseksualitet. Det

betyder, at hvis du er homoseksuel, bliver

du mobbet på arbejde, truet og chikaneret.

Selv nogle af menneskerettighedsfor-

case: kamp for

menneskerettigheDer

i uganDa

Adrian Jjuuko fra Uganda står i spidsen for en koalition af 33 organisationer,

der kæmper for menneskerettigheder. Den ophedede debat om homoseksuelle

i 2010 satte koalitionen på en alvorlig prøve, men Adrian og de øvrige medlemmer

stod distancen og vandt en historisk sejr ved domstolene.

kæmperne vover sig ikke ind på det her

område, fordi det er tabu.

Derudover er befolkningens generelle

uvidenhed om homoseksualitet en stor

udfordring i vores daglige arbejde.

Mange borgere i Uganda forbinder kun

homoseksualitet med den seksuelle del

af relationen. Det er for det meste nytteløst

at forsøge at forklare, at det handler

om individer, der har en anden seksuel

orientering.

Det bliver ikke bedre af, at mange har den

opfattelse, at hvis man kæmper for homoseksuelles

rettigheder, så ”reklamerer”

man også for homoseksualitet. Mange

tror, at man kan ”rekruttere” børn til at

blive homoseksuelle.

fakta om koalitionen

Hvordan opfatter du jeres samarbejde

med det internationale samfund – herunder

Danmark? Hvad kan et land som Danmark

gøre gennem dets tilstedeværelse i

Uganda for at støtte jeres arbejde?

- Vi får både moralsk og anden støtte fra

det internationale samfund, og det var

først og fremmest takket være pres fra det

internationale samfund, at den såkaldte

”Anti-homoseksualitetslov” blev skrinlagt.

Danmark og andre lande med en tilstedeværelse

i Uganda kan desuden spille

en afgørende rolle i forhold til konstant

at minde regeringen om behovet for at

beskytte alle borgeres rettigheder – ikke

mindst gennem positiv særbehandling af

marginaliserede grupper som seksuelle

mindretal. Den moralske støtte og den

løbende rådgivning er også vigtig.

· koalitionen har navnet the Civil society Coalition on Human rights and

Constitutional law – uganda (CsCHrCl).

· koalitionen blev stiftet i 2009 og talte indledningsvis kun otte organisationer,

men voksede hurtigt til i alt 33 medlemsorganisationer.

· danmark støtter koalitionens daglige arbejde både økonomisk og med

rådgivning.


2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

case: Danmark klæDer provinsDomstole

i Zimbabwe på

Computere, arkivskabe, lovbøger og

biler. Provinsdomstolene i Zimbabwe

mangler nærmest alt, men Danmark har

som et af de første lande kastet sig helhjertet

ind i arbejdet med at forbedre

retssektoren i Zimbabwe.

det er en balanceakt at udføre udviklingsarbejde

i Zimbabwe. På trods af to år med

relativ politisk stabilitet under koalitionsregeringen

og økonomisk vækst er der

stadig store problemer på det politiske felt

med udbredt magtmisbrug og korruption.

derfor går danmarks arbejde for demokrati

og menneskerettigheder uden om

regeringen og mange offentlige instanser.

det er også derfor, at danmark har

besluttet sig for at hjælpe med at bygge

provinsdomstolenes kapacitet op. modsat

højere oppe i retssystemet er den politiske

indblanding nemlig begrænset her.

Lederen af retten i Murewa på sit kontor, Zimbabwe.

Foto: Ketil Carlsen

Voldtægtssager droppes på grund

af pladsmangel

der er nok at tage fat på. de fleste

af landets provinsdomstole samt de

to domstole i byerne bulawaya og

Harare er nedslidte. dårlig indretning

og pladsmangel besværliggør

retshandlingerne – i særligt grelle tilfælde

er eksempelvis voldtægtssager blevet

droppet, fordi det ganske enkelt ikke var

muligt at adskille gerningsmand og offer.

derudover har det juridiske personale

heller ikke adgang til de mest basale

opslagsværker og kan eksempelvis ikke se

tidligere retskendelser.

27


28

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

retssystemet i Zimbabwe

· retssystemet er opdelt i henholdsvis en Højesteret, en landsret (High Court) og

endelig af provinsdomstolene.

· dommere i Højesteret og landsretten er fra tid til anden blevet udpeget af

præsidenten.

· dommere har i flere tilfælde taget imod gårde og jord gennem det berygtede

”resettlement scheme” (på dansk ”genbosætningsprogram”).

· efter urolighederne i forbindelse med valget i 2008 er i hvert fald 176 sager om

overgreb endnu ikke blevet taget op af domstolene.

Dansk hjælp med udstyr og strategi

derfor har danmark iværksat et projekt,

der skal løfte niveauet i provinsdomstolenes

arbejde. i første fase af projektet er

der bevilget tre mio. kr., der skal bruges

på en række initiativer:

· udstyr til domstolene: de otte provinsdomstole

plus de to i bulawayo og

Harare skal have basalt udstyr. det vil

blandt andet sige computere, arkivskabe,

lovbøger og tiltrængte bygningsforbedringer.

· støtte til udvikling af strategi: den

ansvarlige myndighed for domstolene

(Judicial service Commission) arbejder

for at skabe et retsvæsen, som ikke er

under politisk kontrol. danmark støtter

kommissionen i at udfærdige en strategi,

der peger i retning af et uafhængigt

retssystem.

Et projekt med risiko

danmark arbejder systematisk med vurdering

af risici og potentielle gevinster på de

enkelte projekter. netop denne systematiske

tilgang til risici er tydelig i projektet i

Zimbabwe. Projektet er ambitiøst, og i den

skrøbelige situation, som Zimbabwe befinder

sig i, er der meget, der kan gå galt.

Provinsdomstolene, hvor lønningerne er

lave, har ry for at være korrupte, og der er

risiko for politisk indblanding. til gengæld

vil en stærkere og gradvist mere uafhængig

retssektor, som Zimbabwes borgere

har tillid til, være afgørende for at sikre en

positiv demokratisk udvikling i landet.


2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

case: Danmark hjalp meD at sætte

korruption på DagsorDenen i vietnam

Med en unik undersøgelse lykkedes

det Danmark at sætte korruption på

den politiske dagsorden i Vietnam.

Opskriften var blandt andet at komme

med konstruktive løsninger og undgå at

pege fingre.

danmark har brugt et nyt studie til offensivt

at sætte korruption og nødvendigheden

af reformer på dagsordenen i dialogen

med de vietnamesiske myndigheder.

studiet har da også vakt opmærksomhed

langt ind i de politiske rækker. da det vietnamesiske

kommunistparti i slutningen af

2010 afholdt partikongres i Hanoi, indgik

studiet som en del af baggrundsmaterialet

til kongresdeltagerne. at det er lykkedes

at skabe så stor opmærksomhed om studiet

er bemærkelsesværdigt i lyset af, hvor

følsomt et emne studiet berører.

Vietnamesiske dong fra salg af snegle og muslingeskaller på

stranden i Ben Tre i den sydlige provins tæt på Ho Chi Minh

City. Foto: Klaus Holsting

Komplicerede regler giver risiko for

korruption

studiet er blevet til som et samarbejde

mellem den danske og svenske ambassade

i Vietnam samt Verdensbankens

lokale kontor. studiet afdækker en lang

række potentielle kilder til korruption i

den måde, som rettigheder til jord og byggetilladelser

fordeles på i Vietnam.

29


30

2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

af kilder til korruption, som undersøgelsen

peger på, kan nævnes:

· reglerne for at søge om tilladelse til at

bruge eller bebygge et areal er komplicerede

og ufuldstændige, hvilket får

folk til at ty til mellemmænd eller til at

betale embedsmænd for at få hjælp.

· ansøgningsproceduren er så langvarig,

at ansøgeren kan blive fristet til at

bestikke embedsmænd for at sikre en

hurtig sagsbehandling.

· myndigheder baserer ofte deres byplanlægning

på konkrete kommercielle

forslag fra investorer. dermed stiger

investorernes incitament til at bestikke

embedsmænd til at godkende projekter.

studiet nøjedes ikke med at pege på problemer,

men anviste tillige en lang række

tiltag, der kan hjælpe med at fjerne de systemfejl,

der øger risikoen for korruption:

· gennemsigtighed i forvaltningen, så

der er fri adgang til lokalplaner, kort og

byplaner.

· simplificering af procedurerne i forhold

til tildeling af rettigheder til brug af

jorden.

· Høringsprocedurer i forbindelse med

tildeling af rettigheder til brug af jorden.

· overvågningsmekanismer i forhold

til myndighederne, der i dag har vide

beføjelser i forhold til at administrere

efter forgodtbefindende.

Læs mere

undersøgelsen ”recognizing and reducing

Corruption risks in land management

in Vietnam”.

vietnams eftertragteDe jorD

i det seneste årti er det gået stærkt med at inddrage jord til forskellige

formål i Vietnam:

· Fra 2001-2010 er næsten 1 mio. hektar landbrugsjord blevet omdannet til

eksempelvis by- eller industriområder.

· mere end 5 mio. hektar ubenyttet jord er blevet taget i brug til forskellige formål

(det er 62 pct. af den mængde jord, der lå ubenyttet hen i 2000).

· en tredjedel af alle virksomheder og ca. 85 pct. af alle husstande mener, at der er

korruption i forbindelse med registrering af jordskøder.

· sammenlignet med andre administrative serviceydelser som f.eks. registrering af

en ny virksomhed og skattebetaling opfattes registrering af jordskøder som den

ydelse, der er omfattet af mest korruption.

hårD Dansk kurs moD korruption

i den nye strategi for danmarks udviklingssamarbejde ”Frihed fra Fattigdom – Frihed

til Forandring” er partnerskaberne med en række udvalgte udviklingslande ligesom

tidligere centrale i danmarks udviklingssamarbejde. det betyder forpligtelser for

begge parter – herunder at korruption vil få konsekvenser:

· danmark vil gøre det klart for alle partnere, at korruption ikke accepteres.

· mistanker om korruption vil blive forfulgt, og de involverede stillet til ansvar.

· danmark vil stille krav om indsatser, der kommer korruption til livs.

du kan følge danmarks indsats mod korruption på udenrigsministeriets side om

svindel og korruption.


2. FriHed, demokrati og menneskerettigHeder

31


32

3. Vækst og beskæFtigelse

3

6.

vækst og

beskæftigelse

Den aggressive vandhyacint breder sig i Viktoriasøen til skade for søens liv og

mennesker langs dens bredder. En gruppe kenyanske kvinder bruger vandhyacintens

stilk til at lave møbler, kurve og tæpper. Her viser en sælger et gulvtæppe

frem for kunder. Danida støtter projektet. Foto: Mikkel Østergaard

Danida sætter særligt fokus på at fremme markedsbaseret økonomisk vækst

og beskæftigelse, bl.a. gennem en markant styrkelse af indsatsen for udvikling

af den private sektor i udviklingslandene. Indsatserne bygger ikke mindst på

Afrikakommissionens anbefalinger. I 2010 blev der taget vigtige skridt i retning

af at gøre kommissionens anbefalinger til virkelighed. Samtidig blev en række

eksisterende programmer omlagt.


Afrikakommissionens anbefalinger

omsættes til handling

et år efter afrikakommissionen

præsenterede sine anbefalinger, er flere

initiativer godt i gang. Side 34

B2B Programmet bringer med succes

virksomheder sammen i Mozambique

i 2010 blev der set nærmere på resultaterne

af det danske b2b Program i mozambique.

Side 42

Iværksætteri, vækst og

beskæftigelse til debat

et åbent debatarrangement og konsultationer

med eksperter og interessenter

gav mange gode bidrag til at skabe bedre

betingelser for iværksætteri, vækst og

beskæftigelse i udviklingslande. Side 38

Indledende skridt til at styrke

privatsektorudvikling i skrøbelige

stater.

Side 43

MDG-topmøde satte fokus på

virksomheders ansvarlighed i

udviklingsindsatsen.

Side 44

Beretning fra Udvalget for

Blandede Kreditter.

Side 46

3. Vækst og beskæFtigelse

Reform skal styrke landbrugsforskning

til gavn for udviklingslandene

det internationale netværk for landbrugsforskning

har i 2010 gennemgået

en reform, der skal gøre det i stand til at

levere løsninger tættere på landmændene

i udviklingslandene. Side 40

CASE: Stabil elforsyning til virksomheder

og borgere i Mozambique

Side 48

CASE: Mirakelafgrøde hjælper

højlandsbønder

Side 50

CASE: Søfartsnation lærer

Bangladesh skibsbyggeri

Side 52

CASE: Danske virksomheder sætter

skub i fiskeriet i Ghana

Side 54

33


34

3. Vækst og beskæFtigelse

afrikakommissionens anbefalinger

omsættes til hanDling

Et år efter Afrikakommissionen præsenterede

sine anbefalinger, er flere

initiativer godt i gang. Det viste den

første statusrapport i 2010. Målet med

anbefalingerne er, at kontinentet bliver

bedre til at udnytte ungdommens og

særligt kvindernes potentiale til at

skabe vækst og beskæftigelse.

det kan være svært for små og mellemstore

virksomheder i afrika at optage lån.

bankerne betragter ofte virksomhederne

som risikable og administrativt besværlige,

men i 2010 rykkede en løsning på

det problem nærmere i takt med, at den

afrikanske garantifond blev gjort til virkelighed.

Fonden er på dansk initiativ snart

klar til at garantere afrikanske bankers

lån til små og mellemstore virksomheder

(smV’er).

Fabrikken Kenya Dry Foods i Mombasa tørrer små fisk fra

Viktoriasøen, som bl.a. sælges til samarbejdspartneren

Ekko Fisk i Esbjerg. Danida støtter projektet gennem B2B

Programmet. Foto: Mikkel Østergaard

garantifonden er blot et af de konkrete initiativer,

som afrikakommissionen i 2010

satte i søen. garantifonden er ved at blive

oprettet som en selvstændig afrikansk institution

med et første kapitalindskud på i

alt 50 mio. dollars (svarende til knap 300

mio. kr.) fra den afrikanske udviklingsbank

(afdb), danmark og spanien.


Bæredygtig energi får et skub med fond

ligesom garantifonden skal afrikas Vedvarende

energifond (sustainable energy

Fund for africa eller seFa) sætte skub i

væksten og beskæftigelsen hos smV’erne,

især i landområder som kun har sparsom

adgang til energi. Fonden skal sætte

gang i mellemstore og store projekter,

der fremmer produktionen af bæredygtig

energi. Finansieringen skal komme fra

både offentlige og private midler. Fonden

skal administreres af den afrikanske

udviklingsbank, og danmark bevilligede i

december 2010 et bidrag på 300 mio. kr.

til fonden.

Øget fokus på afrikansk

konkurrenceevne

For at gøre afrikanske politikere og

erhvervsledere opmærksomme på barriererne

for at fremme privatsektordrevet

vækst anbefalede afrikakommissionen, at

der gøres et arbejde for at måle konkurrenceevnen.

med en bevilling fra danmark i ryggen gik

World economic Forum i gang med at få

flere lande inkluderet i forummets globale

indeks for konkurrenceevne. indekset giver

landene et klart billede af udfordringer

og hindringer for konkurrenceevnen, hvor

der kan sættes ind med initiativer.

indtil videre er det lykkedes at få yderligere

syv afrikanske lande inkluderet i

indekset, så i alt 38 lande nu er dækket.

desuden blev der i 2010 afholdt tre workshops

med fokus på at forbedre konkurrenceevnen

i henholdsvis tanzania, kenya

og nigeria.

Initiativ for unge iværksættere

i januar 2010 fik unge iværksættere i tanzania,

kenya og uganda en ny mulighed

for at gøre deres projekter til virkelighed.

initiativet gennemføres af international labour

organization (ilo), der med en dansk

bevilling på 30 mio. kr. over to år vil sætte

skub i iværksætteri:

· i uganda blev der lavet

undervisningsmateriale til en

iværksætteruddannelse på

gymnasieniveau.

· i tanzania modtog man over 1.000

ansøgninger fra unge mænd og

kvinder, der gerne vil i lære som

erhvervskonsulenter. 56 er blevet

udvalgt og er godt i gang med

træningen.

· i kenya fik 6.000 unge studerende

mulighed for at dyste om, hvem

der kunne præsentere den bedste

forretningsplan.

3. Vækst og beskæFtigelse

10.000 virksomheDer vil

få gavn af Den afrikanske

garantifonD

· garantifonden påtager sig risikoen

for halvdelen af lånet til en

afrikansk virksomhed. en bank

påtager sig risikoen for den anden

halvdel af lånet.

· det skønnes, at godt 10.000 små

og mellemstore virksomheder vil

kunne få lån som følge af fonden.

· det er i første omgang kun

virksomheder i en række udvalgte

afrikanske lande, der kan få glæde

af fonden. disse lande er ghana,

mali, Cameroun, kenya, tanzania,

uganda, mozambique og Zambia.

35


36

3. Vækst og beskæFtigelse

fakta om

afrikakommissionen

· blev nedsat i april 2008 under

daværende statsminister anders

Fogh rasmussen.

· kommissionen blev sammensat af

18 højt profilerede kommissærer –

primært fra afrika.

· kommissionen afholdt fem

temakonferencer i afrika med

fokus på unge og kvinders

potentiale.

· mere end 1.000 repræsentanter

fra afrikansk og dansk erhvervsliv,

faglige organisationer og

myndigheder kom med indspark.

· i maj 2009 præsenterede

afrikakommissionen sin rapport

med dertil knyttede anbefalinger.

i september 2010 blev en fremskridtsrapport

lanceret ved et debatarrangement

i københavn (se efterfølgende

artikel) samt to uger senere under en

side event på mdg-topmødet i new

York. læs mere i årsberetningens kapitel

7 i artiklen ”opbakning til 2015

målene med fem år igen”.

Dyst om at løfte landbrugsforskningen

Hvordan får vi løftet niveauet i afrikansk

landbrug? Hvordan får vi uddannet flere

kvinder til at øge deres produktion af

landbrugsvarer? Hvordan sikrer vi et

bedre samspil mellem universiteterne,

landbrugsforskningsinstitutioner og den

private sektor? de spørgsmål forsøger initiativet

unibrain (universities, business

and research in agricultural innovation)

at give svar på. unibrain er blevet til på

dansk initiativ og administreres af Forum

for agricultural research in africa (Fara).

målet med initiativet er at finde og støtte

de bedste samarbejdsprojekter, der kan

fremme innovationen inden for landbruget

i afrika og forbedre landbrugsuddannelserne.

der var stor interesse for initiativet

i 2010:

· 49 kvalificerede ansøgninger blev

indsendt.

· Projekterne kom fra en bred vifte af afrikanske

lande: kenya, uganda, Zambia,

mozambique, ghana, mali og burkina

Faso.

· et udvalg med repræsentanter fra bl.a.

rwanda, nigeria og sydafrika valgte 12

samarbejdsprojekter, der gik videre i

konkurrencen.

· i juli 2011 udvælges de seks samarbejdsprojekter,

der skal virkeliggøres

de kommende år.

danmark har indtil videre bevilget 30 mio.

kr. til unibrain.

Nye jobs og øget vækst i Kenya

i 2010 blev en ny fase af erhvervssektorprogrammet

i kenya designet med fokus på at

skabe nye jobs til unge kvinder og mænd i

små og mellemstore virksomheder.

kenya står i det næste årti over for store

udfordringer. befolkningen ventes at

vokse fra 40 til 50 millioner indbyggere,

og det risikerer at øge den i forvejen høje

ungdomsarbejdsløshed, der nævnes som

en af de udløsende faktorer bag volden i

forbindelse med valget i 2007.

det er derfor afgørende, at der arbejdes

målrettet på at skabe arbejdspladser, og

det er den opgave, den nye fase af danmarks

erhvervssektorprogram i kenya vil

hjælpe med at løfte fra 2011. Planlægning

og design af programmet fandt sted i løbet

af 2010 og afspejler de nye prioriteter og

indsatsområder til fremme af vækst og

beskæftigelse, som er at finde i danidas

nye strategiske ramme, der blev lanceret i

februar 2011.


Fokus på små og mellemstore

virksomheder

den nye fase af kenyas erhvervssektorprogram

bygger videre på det tidligere programs

erfaringer og vil især fokusere på at

give smV’ere de optimale betingelser for

at drive en bæredygtig forretning. ud af

alle nye arbejdspladser, der blev skabt i

kenya i 2006, stod smV’ere for 87 pct., så

potentialet for at skabe vækst og nye jobs

til de mange unge arbejdsløse kenyanere

er enormt.

konkret kommer programmet i kenya fra

2011 til at bestå af tre hovedindsatser:

· Forbedring af erhvervslivets rammevilkår

(110 mio. kr.). gennem støtte til

erhvervslivets organisationer skal der

presses på for, at det bliver lettere at

etablere, drive og udvide virksomheder.

· styrke smV’eres konkurrenceevne

(90 mio. kr.). med denne indsats får

smV’ere i landbrugssektoren bedre adgang

til finansiering gennem såkaldte

mikrofinansieringsinstitutioner.

· opbygning af iværksættermiljø omkring

grøn energi (100 mio. kr.). den ene del

af denne indsats skal give iværksættere

den nødvendige kapital og assistance

til at virkeliggøre ideer inden for grøn

energi. den anden skal sørge for at

levere vedvarende energiteknologi til

kenyas landbefolkning.

den nye fase af erhvervssektorprogrammet

i kenya løber frem til 2015.

3. Vækst og beskæFtigelse

afrikakommissionens anbefalinger og initiativer

kommissionens mest centrale anbefaling er, at den internationale udviklingsdagsorden

skal påvirkes, så den i langt højere grad fokuserer på privatsektordrevet vækst

og jobskabelse. derudover anbefaler kommissionen fem konkrete initiativer:

· den afrikanske konkurrenceevne skal kunne måles og sammenlignes på tværs af

lande.

· smV’ere skal have bedre adgang til investeringer og finansiering.

· den afrikanske iværksætterånd skal stimuleres.

· bedre adgang til bæredygtig energi.

· styrkelse af de faglige uddannelser og af forskning.

Læs mere

afrikakommissionens rapport fra 2009.

afrikakommissionens progress report

2010.

37


38

3. Vækst og beskæFtigelse

iværksætteri, vækst og beskæftigelse

til Debat

Hvordan kan Danida bedst muligt

bidrage til iværksætteri, vækst og

beskæftigelse i udviklingslande? Hvilke

indsatser og værktøjer skal i spil?

Danidas prioritetsområde vækst og

beskæftigelse blev debatteret i flere

fora i løbet af efteråret 2010 som led i

udarbejdelsen af en strategisk ramme

for området. Resultatet blev et væld af

anbefalinger til udviklingsministeren.

infrastrukturen skal forbedres, der skal

sikres bedre adgang til lån, uddannelserne

skal forbedres, og der skal udarbejdes

målrettede træningsforløb. der kom

mange forslag til, hvordan man skaber

vækst og forbedrede muligheder for iværksættere

ved et åbent debatarrangement

og en tilhørende international workshop

på Cbs – Copenhagen business school - i

københavn den 7. september 2010.

Grace Mueni Nyaa, Managing Director for Kyome Fresh Ltd.,

deler ud af sine erfaringer som kenyansk iværksætter.

Foto: ConsensusOnline

de 200 forskere, repræsentanter fra

erhvervsorganisationer, virksomheder og

studerende bød ind med forslag til handlinger

og spørgsmål til udviklingsministeren

og en kvindelig kenyansk iværksætter,

der delte ud af sine erfaringer som driftig

erhvervskvinde i afrika. deltagerne og

de internationale forskere diskuterede

hindringerne for iværksættere i afrika og

gav bud på mulige løsninger til at fremme

iværksætteri og skabe jobs for de store

ungdomsårgange.


det åbne debatarrangement på Cbs førte

til konkrete anbefalinger, men der blev

også gennemført målrettede konsultationer

i efteråret med repræsentanter fra

den danske ressourcebase fra forskning,

fagbevægelsen, erhvervsorganisationer

og ngo’er. målet var at indhente en bred

vifte af synspunkter og anbefalinger til

vægtning af indsatsområder i den strategiske

ramme for vækst og beskæftigelse.

Anbefalinger fra workshoppen

udover den offentlige debat drøftede en

gruppe forskere og eksperter, hovedsageligt

fra uddannelsesinstitutioner og organisationer

i afrika, hvordan arbejdsløshed

kan reduceres, hvilken rolle staten skal

spille, og hvordan donorer kan hjælpe

iværksættere i udviklingslande. det førte

til følgende anbefalinger til danida:

· skab de rigtige rammer. der eksisterer

barrierer for iværksætteri på grund af

utilstrækkelig lovgivning i udviklingslandene.

ligeledes bør det undersøges

nærmere, hvilken betydning de

internationale handelsbarrierer har for

væksten i udviklingslandene.

· løft uddannelserne. både på grundskoleniveau,

på erhvervsskolerne og i det

højere uddannelsessystem.

· Få infrastrukturen på plads – styrk

pålidelig energiforsyning, udbyg vejnet

m.m.

· overfør viden og teknologi. afrikanske

iværksættere vil gerne trække på

erfaringer og innovative forslag fra bl.a.

dansk erhvervsliv.

debatten såvel som workshoppens

anbefalinger mundede ud i en opsamlende

rapport, der efterfølgende indgik i

arbejdet med udarbejdelse af danidas nye

strategiske ramme for vækst og beskæftigelse.

den ramme bærer afrikakommissionens

anbefalinger videre.

Læs mere

strategisk ramme for danidas arbejde

med vækst og beskæftigelse.

rapporten ”entrepreneurship, growth and

employment interactivity report”.

konsultationer meD ressourcebasen

3. Vækst og beskæFtigelse

ressourcebasen er en fælles betegnelse for personer med en særlig interesse for

eller indsigt i de problemstillinger, som udviklingslandene står med. den omfatter

forskere, fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og ngo’er.

i løbet af 2. halvår 2010 blev der gennemført en konsultationsproces med den danske

ressourcebase som led i arbejdet med at formulere den strategiske ramme for

vækst og beskæftigelse, der udstikker retning og værktøjer for, hvordan danidas nye

strategi på området omsættes til praksis.

den strategiske ramme for vækst og beskæftigelse erstatter dermed tidligere handlingsplaner.

mange interessenter har peget på behovet for, at danida bør styrke de indsatser, der

kan bidrage til udvikling af værdikæder i agro-business, altså landbrug og erhverv

knyttet til landbruget. en øget kommercialisering kan skabe vækst i landbruget, og

det kan føre til øgede eksportmuligheder og også bidrage til fødevaresikkerheden

lokalt.

39


40

3. Vækst og beskæFtigelse

reform skal styrke lanDbrugsforskning

til gavn for uDviklingslanDene

I over fire årtier har den konsultative

gruppe for international landbrugsforskning

(CGIAR) hjulpet udviklingslandene

med at finde løsninger på

væsentlige problemer som sult, fattigdom

og bæredygtighed. Nu har CGIAR

gennemgået en reform, der skal gøre

den i stand til at levere løsninger tættere

på bønderne. Udfordringerne fra

klimaforandringer er et af de områder,

hvor landmænd i udviklingslandene har

behov for løsninger.

når 2,1 milliarder mennesker lever for

mindre end to dollars om dagen, og tre

fjerdedele af disse bor på landet, kan dårligere

vækstbetingelser for afgrøderne få

store negative konsekvenser. ikke mindst i

afrika syd for sahara og i sydøstasien vurderer

forskere, at stigende temperaturer

og skiftende mængder af nedbør vil sætte

fødevareproduktionen under et stort pres.

det er for at kunne levere løsninger på

denne type globale udfordringer, at Cgiarsystemet

er blevet reformeret – med

opbakning fra danida. reformen sigter

mod, at de 15 Cgiar-forskningscentre kan

Lokale småbønder behøver ikke at forestille sig en varmere

verden – den er her allerede. Den lille majskolbe viser

konsekvenserne af en varmere verden. Fra CGIAR-projekt.

Foto: P. Casier

tage fat på tværgående forskningsprogrammer

– og ikke som tidligere, hvor der

blev fokuseret på problematikker knyttet

til enkelte afgrøder.

Frit tilgængelige forskningsresultater

siden 1970’erne har Cgiar-centrene

bidraget til øget landbrugsproduktion i udviklingslandene

ved at forske i emner, der

ikke varetages af hverken nationale forskningssystemer

eller den private sektor.

den internationale forskning er imidlertid

i forandring. blandt andre brasilien, kina

og indien opbygger hastigt deres egen

forskningskapacitet.


Cgiar-systemet har stadig sin berettigelse,

fordi centrene gør deres forskningsresultater

frit tilgængelige for alle, hvilket

har en stor betydning i eksempelvis

afrika. derudover tager Cgiar-centrene

sig også af forvaltning af plantegenetiske

ressourcer til brug for forædling og sortsarbejde.

Klimaprogram med dansk bidrag

i 2010 godkendte danidas styrelse den

første danske støtte til et forskningsprogram

under det reformerede Cgiarsystem.

Projektet er ambitiøst. det skal

finde nye metoder og ny teknologi til at

imødegå klimaforandringernes påvirkning

af fødevareproduktionen i den fattigste

del af verden. Programmet har også det

mål at levere det nødvendige analytiske

grundlag for global og national landbrugspolitik

relateret til klimaforandringer.

Programmet forventer at opnå følgende

resultater:

· at landbrugs- og fødevarestrategierne

inden for 5-10 år i mindst 20 lande er

blevet tilpasset til de forudsete klimaforandringer.

· at tilsvarende strategier er blevet indarbejdet

i nationale politikker i mindst 20

lande.

· at egnet genetisk materiale er blevet

bragt i anvendelse i udviklingen af

afgrøder tilpasset til klimaforandringerne

– til gavn for fattige landmænd.

Forskningsprogrammet blev etableret i

2009 med sekretariat i københavn ved

ku-liFe.

3. Vækst og beskæFtigelse

Læs mere

Cgiar’s hjemmeside på www.cgiar.org.

artiklen ”innovativ forskning til små-

bønder” i årsberetningens kapitel 6.

fakta om cgiar

· et globalt partnerskab

med i alt 15 internationale

landbrugsforskningscentre.

· Forskningen gennemføres af

Cgiar-centrene i samarbejde med

hundredvis af partnerinstitutioner i

hele verden.

· der er Cgiar-centre i bl.a. kenya,

Peru, Columbia, syrien, indien, sri

lanka, usa og malaysia.

donorerne omfatter regeringer i både

rige lande og udviklingslande, fonde

og organisationer.

41


42

3. Vækst og beskæFtigelse

b2b programmet bringer meD succes

virksomheDer sammen i moZambique

Danidas business-to-business-program

(B2B Programmet) har til formål at

hjælpe med at etablere partnerskaber

mellem danske virksomheder og

virksomheder i Danidas partnerlande.

Gennem de seneste år er reviews gennemført

for at måle på udviklingseffekten

af B2B Programmet, og i 2010 var

det Mozambiques tur.

syv b2b-projekter blev evalueret som led

i reviewet i 2010 med særligt fokus på,

om partnerskaberne havde bidraget til

jobskabelse og værditilvækst, som ikke

ville være opnået uden danidas støtte.

reviewet viste flere positive udviklingseffekter:

Under B2B-reviewet i Mozambique var et af de syv projekter, som blev

besøgt og vurderet, inden for design af brugskunst og tekstilvarer. De

udvalgte B2B-projekter dækkede derudover en vifte af andre sektorer

som bl.a. fiskeri, landbrug og skibsbygning. Foto: Henrik Madsen

· Forbedret konkurrenceevne hos de

lokale virksomheder.

· Flere Csr-tiltag (dvs. tiltag inden for

ansvarlig virksomhedsdrift) til gavn for

de lokale medarbejdere.

· Forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladser.

· konkrete indsatser på virksomheder i

forhold til hiv/aids.

· Øget videns- og kompetenceniveau i

virksomhederne som følge af uddannelse

og teknologioverførsel.

endvidere pegede reviewet på, at b2b

Programmet i mozambique med fordel kan

skabe endnu større synergi med danidas

sektorprogrammer i landet, herunder

det kommende privatsektorprogram, for

derigennem bl.a. at forbedre rammevilkå-

moDernisering af b2b, ipD

og blanDeDe kreDitter

i 2011 bliver b2b og innovative

Partnership for development (iPd)programmerne

sammenlagt, moderniseret

og genopstår som det nye program

danida business Partnerships.

blandede kreditter gennemgår også

en modernisering og bliver til danida

business Finance.

rene for de lokale virksomheder og styrke

udviklingen af det store landbrugspotentiale

i mozambique mv.

ligeledes blev det konkluderet, at trods

forbedret arbejdsmiljø på de lokale

arbejdspladser, er der stadig plads til forbedringer,

når det kommer til bl.a. arbejde

med forældet udstyr og bedre sikkerhed i

nogle produktioner.

i 2010 ydede danmark 22,6 mio. kr. til

udvikling af virksomhedssamarbejder

gennem b2b Programmet i mozambique.


3. Vækst og beskæFtigelse

inDleDenDe skriDt til at styrke privatsektoruDvikling

i skrøbelige stater

Danmark har beskeden erfaring med at

støtte privatsektorudvikling i skrøbelige

stater. Derfor har Danida indgået

et strategisk partnerskab med IFC, der

skal bidrage til at udvikle virksomheder

og sunde finansielle markeder i skrøbelige

stater i Afrika.

international Finance Corporation (iFC)

er en institution under Verdensbanken,

der har mange års erfaring med at støtte

den private sektor i udviklingslandene.

i oktober 2010 indgik iFC et strategisk

partnerskab med danida. det indebærer,

at iFC og danida vil samarbejde inden for

en række tematiske områder: Privatsektorudvikling

i afrika syd for sahara og særligt

i skrøbelige stater, miljø og klima samt

ligestilling.

som et første konkret initiativ under

partnerskabet har danida i 2010 givet et

flerårigt tilsagn på 25 mio. kr., der skal

styrke iFC’s aktiviteter i sudan, somalia og

Zimbabwe, herunder:

· Forbedring af erhvervsklima og jobmuligheder.

· styrkelse af små og mellemstore virksomheder.

· opbygning af de finansielle markeder.

· sikring af den private sektors deltagelse

i genopbygningen, herunder af

infrastruktur.

Herudover støttes iFC’s konkrete aktiviteter

inden for ligestilling med fokus på

kapacitetsopbygning og mikroforsikringer

til kvindelige iværksættere.

En ny aftale om strategisk partnerskab mellem Danida og

International Finance Corporation under Verdensbanken

blev underskrevet i Washington 10. oktober 2010.

i 2010 har iFC blandt de nævnte skrøbelige

stater haft fokus på aktiviteter i sudan.

Læs mere

danidas arbejde i skrøbelige stater er nærmere

omtalt i årsberetningens kapitel 5.

fakta om ifc

· international Finance Corporation

(iFC) blev stiftet i 1956 som en del

af Verdensbanken.

· iFC arbejder på at fremme

bæredygtige investeringer i den

private sektor i udviklingslandene.

· iFC har 182 medlemslande.

· iFC står både for direkte

investeringer og for rådgivning.

43


44

3. Vækst og beskæFtigelse

mDg-topmøDe satte fokus på

virksomheDers ansvarligheD

i uDviklingsinDsatsen

Erhvervslivet er afgørende for at

bringe mennesker ud af fattigdom. Det

budskab stod Danmark i spidsen for

på det stort anlagte FN-topmøde i New

York om 2015 Målene. I alt 11 lande

forpligtede sig til at øge inddragelsen

af erhvervslivet i udviklingsindsatser.

Danida bidrager til opbygning af lokale

netværk, der kan fremme de internationalt

anerkendte principper for ansvarlig

virksomhedsdrift kendt som FN’s

Global Compact.

det var lande som Japan, storbritannien,

sverige, tyskland og usa, der støttede op

om en fælles donorerklæring, som danmark

præsenterede ved et Private sector

Forum under Fn-topmødet i new York.

erklæringen sætter fokus på behovet

for at fremme privatsektordrevet vækst i

udviklingslande, og erklæringen er i tråd

med retningen og de konkrete indsatser,

som danida har udstukket for prioritetsområdet

vækst og beskæftigelse i den nye

strategi for danmarks udviklingssamarbejde.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler ved Private Sector

Forum under FN-topmødet i New York, september 2010.

Foto: UN Global Compact/Michael Dames

Mere plads til erhvervslivet i

udviklingssamarbejdet

den fælles donorerklæring understregede

blandt andet:

· at erhvervslivet bør inddrages mere i

udviklingsarbejdet.

· at den private sektor spiller en central

rolle i forhold til at nå 2015 målene.

regeringer og donorer skal skabe

rammebetingelser, der sikrer ansvarlig

vækst.

· at regeringer og donorer kan give virksomheder

økonomiske incitamenter


til at tage sociale eller miljømæssige

tiltag.

· at private virksomheder gennem

innovation kan hjælpe med at løse

globale udfordringer som eksempelvis

at skaffe rent drikkevand til fattige eller

at bekæmpe børnearbejde.

statsministeren deltog som medvært for

Private sector Forum og understregede

behovet for øget koordinering mellem

donorlande i forhold til at inddrage den

private sektor i udviklingsindsatser.

Udbredelse af anstændig

virksomhedsdrift på markeder i vækst

i takt med, at det lykkes at skabe nye virksomheder

og arbejdspladser i udviklingslandene,

risikerer både sociale hensyn

og hensyn til miljøet at blive udfordret.

derfor bidrager danida i de kommende år

til opbygning af lokale netværk i udviklingslandene

for at fremme de internationalt

anerkendte principper for ansvarlig

virksomhedsdrift kendt som Fn’s global

Compact.

Disse lanDe støtter

Donorerklæringen om

erhvervslivets inDDragelse

i at nå 2015 målene

· danmark, Finland, Japan,

nederlandene, norge,

storbritannien, sverige, schweiz,

tyskland, usa og Østrig.

· siden topmødet i september

2010 har flere lande tilsluttet sig

erklæringen.

danida støtter indsatser i kenya, ghana

og bangladesh for at opbygge lokale

global Compact-netværk bestående af

virksomheder og ngo’er, der kan sætte

ansvarlighed på dagsordenen. dansk industri

og det nordiske kontor for undP er

partnere i indsatsen og har både hjulpet

de afrikanske partnere med den daglige

sparring og med at udarbejde en strategi

for rekruttering af nye medlemmer.

fakta om global compact

3. Vækst og beskæFtigelse

i kenya, hvor indsatsen har været i gang i

længst tid, har det lokale netværk:

· rekrutteret nye medlemmer.

· afholdt ni seminarer – blandt andet

med fokus på bekæmpelse af korruption.

· sikret fuld opbakning fra bestyrelse

og ledelse i lokale erhvervsorganisationer,

således at arbejdet med global

Compact indgår som strategisk prioritet.

i 2010 gav danida en bevilling på 2,7

mio. kr. til opbygning af de lokale global

Compact-netværk i kenya, ghana og

bangladesh.

Læs mere

Årsberetningens kapitel 7 indeholder

mere information om Fn-topmødet.

global Compact er 10 principper for bæredygtig og ansvarlig virksomhedsledelse,

som blev vedtaget af Fn i 2000. Virksomheder, der tiltræder global Compact, forpligter

sig bl.a. til:

· at støtte og respektere menneskerettighederne.

· at respektere arbejdernes ret til at organisere sig og til at forhandle kollektivt.

· at afstå fra at bruge børnearbejde.

· at iværksætte tiltag, der fremmer ansvarlighed på miljøområdet.

· at bekæmpe alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Her kan du se alle global Compact’s 10 principper:

www.unglobalcompact.org/aboutthegc/thetenprinciples/index.html

45


46

3. Vækst og beskæFtigelse

beretning fra uDvalget for

blanDeDe kreDitter

Med den strategiske ramme for vækst

og beskæftigelse følger Danida op på

Afrikakommissionens anbefalinger og

understreger målsætningerne om at

skabe udvikling gennem markedsdrevet

vækst og beskæftigelse. Det betyder

blandt andet et øget fokus på erhvervslivets

rammebetingelser i form af investeringer

i infrastruktur og energi.

ordningen for blandede kreditter udgør et

vigtigt instrument til at sikre finansiering

af større infrastrukturprojekter, som ikke

vil kunne finansieres på markedsvilkår.

det gøres ved at tilbyde rentefrie lån med

10 års løbetid, hvor renter, eksportkreditpræmie

og andre finansielle omkostninger

finansieres med bistandsmidler. Ved at

fremme adgangen til langfristet finansiering

gennem inddragelse af kommercielle

partnere kan ordningen muliggøre betydelige

investeringer i vigtig infrastruktur og

dermed skabe bedre rammer for vækst og

beskæftigelse.

gennem de senere år er der med ordningen

kommet et skærpet fokus på finansiering

af infrastrukturprojekter, herunder

udbygning af energiforsyning. Finansiering

af klimavenlig og renere teknologi er

en prioritet, der fremover vil blive yderligere

styrket.

den 219 km lange hovedvej mellem

byerne iyovi og mafinga i tanzania er

mere end 40 år gammel, og en gennemgribende

renovering er stærkt påkrævet.

det hjælper danida med via en blandet

kredit. renoveringen af de første 150 km

af hovedvejen ventes at være færdig i

løbet af 2011.

Udbetalinger satte rekord i 2010

der er fortsat stor efterspørgsel efter

ordningen. de 350 mio. kr., der var afsat

på finansloven til ordningen i 2010, blev

udnyttet fuldt ud. i alt udbetalte danida

dog en bruttorentestøtte på 509 mio.

kr., hvilket blev muliggjort, fordi ordningen

i løbet af året havde fået tilbageført

rentestøtte, som skyldtes, at det faktiske

renteniveau blev lavere end forventet, da

støtten kom til udbetaling.

hvaD er blanDeDe kreDitter?

Udbetalt rentestøtte mv. 2004-2010

År Rentestøtte, mv. (brutto)

Beløb i mio. kr.

2004 243,7

2005 308

2006 377,1

2007 404,4

2008 388,7

2009 378,2

2010 509

med en blandet kredit kan danida støtte udviklingsprojekter, der ikke kan finansieres

på markedsvilkår.

· navnet ”blandet kredit” kommer af, at man blander bistand og kommercielt

banklån.

· en blandet kredit er en almindelig, rentebærende eksportkredit, hvor

eksportkreditpræmie og andre finansielle omkostninger betales af danida.

· ofte suppleres den finansielle støtte med teknisk assistance – eksempelvis med

at udfærdige udbudsmateriale.

· som udgangspunkt er det kun danske firmaer, der deltager i udbuddene.


Bedre vilkår for erhvervslivet i fokus

i 2010 gav danida tilsagn om støtte til

seks nye projekter med en samlet kontraktsum

på 1.838 mio. kr. Heraf dækkede

danida renteudgifter samt udgifter til

teknisk assistance og genererede derved

udstyrsleverancer til en kontraktsum på

mere end det dobbelte af den udbetalte

støtte. af disse seks nye projekter er to i

ghana, et i kina, et i mongoliet, et i mozambique

og et i tanzania.

de seks nye projekter afspejler danidas

skærpede indsats for at forbedre rammevilkårene

for erhvervslivet i partnerlandene

og derved bidrage til vækst og

beskæftigelse. i 2010 gik to tredjedele af

de bevilgede midler til elektrificeringsprojekter

og projekter inden for anden energi,

mens nye projekter inden for transportområdet

stod for den sidste tredjedel.

Læs mere

se efterfølgende case om elforsyning i

mozambique finansieret med blandede

kreditter

Nye projekter i 2010

3. Vækst og beskæFtigelse

Projekttitel Land Bevilling i alt Kontrakt

reinforcement and extension of the national power

transmission grid

mozambique 569.000 781.000

road bridges in northern ghana ghana 178.720 377.900

shangri-la district Heating Project, Yunnan kina 76.550 163.500

darkhan-selenge electricity distribution network

Project

mongoliet 90.300 191.650

rehabilitation of tanZam Highway, Phase 2 tanzania 194.520 304.600

Production of Plastic Cards Project ghana 9.070 19.820

moDernisering af b2b,

ipD og blanDeDe kreDitter

i 2011 bliver b2b og iPd-programmerne

sammenlagt, moderniseret og genopstår

som det nye program danida

business Partnerships. blandede

kreditter gennemgår også en modernisering

og bliver til danida business

Finance.

støttekronerne skal

skabe investeringer

Alle beløb i 1.000 kr.

Årets gearingsrate for blandede

kreditter var på 2,03. det betyder, at

hver udbetalt bistandskrone i 2010

har genereret danske leverancer for

2,03 kr. raten vedrører udelukkende

projekter, som konkret er kommet til

udbetaling i 2010. i 2009 lå gearingsraten

på 2,00.

47


48

3. Vækst og beskæFtigelse

case: stabil elforsyning til virksom-

heDer og borgere i moZambique

Det er mere end svært at drive en

virksomhed i Mozambique. Ikke mindst

den dårlige elektricitetsforsyning og de

mange strømafbrydelser er en bremseklods

for væksten i det fattige sydøstafrikanske

land. Det er et stort projekt

med dansk støtte ved at lave om på.

indbyggerne i de to sydlige provinser gaza

og inhambane ved efterhånden, at uvejr

er lig med langvarige strømafbrydelser.

de to provinser får elektricitet via en

højspændingsledning fra 1983, og den

er ikke beskyttet mod lynnedslag. Hvad

værre er, så har ledningen ikke tilstrækkelig

kapacitet til at dække områdets

energibehov, hvilket gør den til en effektiv

bremseklods for væksten af ikke mindst

landbrugssektoren. der er produktion af

tomater, cashewnødder, citrusfrugter og

kokosnødder i området.

Transformatorstation i Mozambiques hovedstad Maputo.

Der bliver installeret otte nye transformatorstationer i Mozambique

som led i projektet, som Danida støtter gennem

ordningen for blandede kreditter. Foto: Ernst Tobisch

udfordringerne bliver ikke mindre af, at

der ikke er reserver for transformerstationerne

i hverken den nordlige del af landet

eller i hovedstaden maputo. For hovedtransformerstationen

i maputo betyder

det eksempelvis, at op mod halvdelen af

forsyningen falder bort ved et sammenbrud

og ikke kan genoptages, før fejlen er

fundet og udbedret, hvilket kan tage 1-2 år

ved alvorlige fejl.


Flaskehals for industrien

elforsyningen lægger en solid dæmper på

mozambiques muligheder for at skabe

vækst og arbejdspladser. det ser man

tydeligt illustreret i beloluane industrial

Park, der ligger syd for hovedstaden

maputo. Her har det statslige elselskab,

edm, fået forespørgsler fra industrier, der

ønsker at få tilsluttet fabriksanlæg svarende

til 300 mVa (megavoltampere). den

nuværende forsyning kan levere 20 mVa.

derfor har området brug for en helt ny

forsyning.

hvaD er blanDeDe kreDitter?

Nye linjer og transformerstationer

gennem ordningen for blandede kreditter

yder danida støtte til et stort projekt, som

elselskabet edm står for at gennemføre.

danida skyder 569 mio. kr. i projektet,

der blandt andet kommer til at indeholde

følgende komponenter:

· installation af næsten 350 km elledninger

på mellem 33kV og 275 kV.

Forbindelserne skal bl.a. løse nogle af

problemerne med ustabil forsyning i

provinserne gaza og inhambane.

· installation af otte nye transformerstationer

på mellem 35 og 400 mVa. de

nye transformerstationer skal løse problemerne

med manglende reserver for

stationerne i maputo og i den nordlige

del af landet.

· Forsyningsproblemerne i beloluane

industrial Park bliver løst med to nye

stationer.

arbejdet påbegyndes i 2012 og forventes

at være færdigt i 2018.

med en blandet kredit kan danmark støtte udviklingsprojekter, der ikke kan finansieres

på markedsvilkår.

· navnet ”blandet kredit” kommer af, at man blander bistand og kommercielt

banklån.

· en blandet kredit er en almindelig, rentebærende eksportkredit, hvor

eksportkreditpræmie og andre finansielle omkostninger betales af danida.

· ofte suppleres den finansielle støtte med teknisk assistance – eksempelvis med

at udfærdige udbudsmateriale.

· som udgangspunkt er det kun danske firmaer, der deltager i udbuddene.

3. Vækst og beskæFtigelse

Læs mere

beretning fra udvalget for blandede

kreditter i dette kapitel af årsberetningen.

49


50

3. Vækst og beskæFtigelse

case: mirakelafgrøDe hjælper

højlanDsbønDer

Quinoa-frøet er på kort tid blevet en populær

spise i hele verden, og den globale

efterspørgsel er steget eksplosivt.

Det giver både muligheder og udfordringer

for Quinoa-bønderne i Bolivia,

der står for over 40 pct. af den samlede

Quinoa-produktion i verden. Et danskstøttet

projekt i det bolivianske højland

har hjulpet højlandsbønderne med at få

mere ud af deres anstrengelser.

umiddelbart skulle man tro, at Quinoabønderne

i det bolivianske højland havde

al mulig grund til at glæde sig. siden 2006

er prisen på Quinoa tredoblet, og Fn’s

fødevareorganisation, Fao, har udråbt

Quinoa til at være den afgrøde, der skal

sikre forsyningen af fødevarer i det 21.

århundrede på grund af Quinoaens høje

næringsindhold.

Fødevarefabrikken Irupana i Bolivia forarbejder økologisk

Quinoa-korn, som også eksporteres. Her er en ansat i færd

med at finsortere og kontrollere kornet. Foto: Mike Kollöffel

Den krævende Quinoa

For landbefolkningen i det bolivianske

højland er det ikke så ligetil at øge produktionen

af Quinoa. afgrøden dyrkes i

4000 meters højde, hvor lyset og saltindholdet

i jorden er optimalt, og der er ikke

mange andre planter, der kan klare sig

under disse forblæste og kolde vilkår.


Quinoaen dyrkes ofte på ganske små

brug, hvor bonden råder over mellem en

og fire hektar jord og primært passer og

høster afgrøderne manuelt. bønderne har

ofte ikke råd til at kunstvande og er derfor

helt afhængige af nedbør.

samtidig er det svært for bønderne at øge

produktionen ved at bruge kommercielle

dyrkningsmetoder, da intensiv dyrkning

og brug af mekanisk udstyr erfaringsmæssigt

udpiner den følsomme jord. den tørrer

ud og eroderer på grund af den kraftige

blæst, og det forringer frugtbarheden.

Systematisk arbejde med værdikæder

For at forbedre bøndernes udbytte af

dyrkningen yder danida hjælp gennem

sit landbrugsprogram i bolivia. Her

arbejdes der systematisk med udvikling

af værdikæder, hvor der ses på, hvordan

både dyrkningsmetoder, forarbejdning og

siden salg og adgangen til markedet kan

forbedres.

i bolivia har danida i første led af kæden

støttet introduktionen af nye teknologier

for derved at øge produktionen. i andet

led har landbrugsprogrammet hjulpet

iværksættere på landet med at få adgang

til finansiering og teknisk assistance. i

tredje led er støtten gået til virksomhedsudvekslinger,

så de forskellige bolivianske

virksomheder fra landet og byerne har

kunnet lære af hinanden og derved også

få adgang til nye markeder.

Uudnyttet potentiale

arbejdet med værdikæderne har vist stort

potentiale - ikke kun i forhold til dyrkning

af Quinoa. i den videre proces, hvor afgrøden

opkøbes, vaskes og klargøres til salg,

er der også muligheder. ikke mindst fordi

Quinoaen først og fremmest sælges som

hele gryn, er der potentiale for at udvikle

nye produkter med Quinoa til verdensmarkedet.

derudover er der i bolivia generelt mangel

på viden om mulighederne på de internationale

markeder. manglende kendskab til

toldreglerne kan også være en forhindring

for at komme ind på de lukrative europæiske

og amerikanske markeder.

Danskstøttede projekter

en række danskstøttede projekter har

over en årrække arbejdet med at indfri

quinoaens uudnyttede potentiale, så

de bolivianske bønder kan tjene på den

stigende efterspørgsel og derved forbedre

deres livsbetingelser.

inden for Quinoa-værdikæden har danida

gennem landbrugssektorprogrammet

blandt andet støttet følgende indsatser:

· støtte til fremme af økologisk produktion

af Quinoa.

· støtte til intern kvalitetskontrol.

· støtte til bedre og mere optimal udnyttelse

af jorden herunder overvandingsanlæg.

· simpel forarbejdning af Quinoaprodukter

for at tilføre dem mere værdi

gennem medfinansiering af maskiner

og infrastruktur, medfinansiering af

uddannelse i at lede små virksomheder

og medfinansiering af ansættelse af

eksperter, der skal fremme kommercialisering

af biprodukter.

· Forbedret adgang til markeder. Her har

projekterne blandt andet omhandlet

formidling af kontakter mellem virksomheder,

eksempelvis mellem små

virksomheder, der forarbejder Quinoa,

og større virksomheder, der bruger

disse produkter i deres produktion.

3. Vækst og beskæFtigelse

Ikke kun Quinoa

danidas landbrugsprogram i bolivia

arbejder ikke udelukkende med Quinoas

værdikæder, men med de forskellige led

i mange landbrugsprodukters værdikæder,

herunder geder, mælk, frugt, ærter,

hvidløg, chili og oregano. danida har i alt

i 2010 ydet ca. 57 mio. kr. i støtte gennem

landsbrugsprogrammet, hvoraf en stor

del er gået til arbejdet med udvikling af

værdikæder ”fra jord til bord”.

af konkrete resultater i 2010 kan nævnes:

· Ca. 7.500 landbrugsfamilier har opnået

indkomststigning på 21 pct. gennem

støtten til forbedret produktivitet og

øget markedsadgang.

· efterspørgslen efter nye finansielle instrumenter

fra småbønder var dobbelt

så stor som forventet.

· der er i alt 54 virksomheder i landområder,

som er blevet rådgivet og støttet

organisatorisk, hvorved de har forbedret

deres produktion.

· 600 ledere fra landbrugsorganisationer

er blevet trænet i forvaltning af deres

organisationer.

rammen for det danske landbrugssektorprogram

er på 170 mio. kr. for perioden

2011-2013.

51


52

3. Vækst og beskæFtigelse

case: søfartsnation lærer

banglaDesh skibsbyggeri

På få år er det lykkedes B2B Programmet

i Bangladesh at skabe stærke partnerskaber

og arbejdspladser i landet.

Ikke mindst inden for skibsbyggeriet er

det gået stærkt, og i foråret 2010 kunne

udviklingsministeren ved selvsyn se

de konkrete resultater af den danske

indsats.

Helt frem til 2008 blev kun mindre skibe

til lokale kunder bygget i bangladesh.

det ændrede det danske b2b-program. i

2005 bragte den danske ambassade en

dansk skibsarkitekt i kontakt med et værft

i bangladesh, hvilket førte til et b2bsamarbejde

og oprettelse af et designhus.

samarbejdet indebar blandt andet, at

unge skibsbyggere fra bangladesh kom

på efteruddannelse i danmark. kort tid

derefter placerede den første internatio-

Skibsværft i Chittagong, Bangladesh.

Foto: Jan Møller Hansen/Danida

nale kunde (et dansk rederi) en ordre i

bangladesh.

den internationale satsning betalte sig,

og i april 2010, hvor udviklingsministeren

gæstede et af de værfter, som har været

med i samarbejdet, var mere end 2.100

personer beskæftiget med internationalt

skibsbyggeri på dette ene værft alene.

Værftet har desuden planer om etablering

af yderligere to større værfter.


En mulig fremtid som

skibsbyggernation

b2b Programmets overførsel af træning

og viden til den lokale skibsindustri har

bidraget til, at hele industrien har fået et

løft, og der findes i dag to større internationale

skibsværfter i bangladesh. de

to har på få år haft held til at sikre mere

end 40 internationale ordrer på skibe, og

stadig flere internationale virksomheder

viser interesse for at etablere skibsværfter

i bangladesh uden støtte.

Effektive og miljøvenlige net til den

Bengalske Bugt

det er ikke kun inden for skibsbyggeri, at

danmarks ekspertise som søfartsnation

har kunnet bruges til at skabe vækst og

beskæftigelse i bangladesh. Fiskerne i

landet bruger ineffektive og forældede

fangstteknikker, der både mindsker fangsterne

og medfører store negative effekter

for miljøet og den langsigtede bæredygtighed

i fiskeriet. dette er et samarbejde

mellem en dansk ekspert i fiskeudstyr og

en bengalsk partner ved at lave om på.

i 2009 arbejdede de to virksomheder

i fællesskab på at udvikle et trawl, der

passer til de særlige bundforhold i den

bengalske bugt. Flere forskellige typer

trawl blev afprøvet, og i 2010 indgik de to

firmaer et joint venture, der vil tilbyde en

lang række tilpassede trawl til fiskerne i

bangladesh.

danmark har støttet udviklingen af dette

samarbejde med 4 mio. kr.

3. Vækst og beskæFtigelse

b2b i banglaDesh

b2b Programmet blev introduceret i

bangladesh i 1999 og har i den periode

støttet i nærheden af 90 projekter.

Ca. 1/3 af b2b-projekterne har været

inden for it, og netop den danske

b2b-støtte har bidraget til, at denne

sektor er ved at udvikle sig til en af de

mest lovende sektorer i bangladesh.

nogle af de største it-virksomheder i

landet er i dag dansk-bengalske jointventure

virksomheder.

53


54

3. Vækst og beskæFtigelse

case: Danske virksomheDer sætter

skub i fiskeriet i ghana

På tre intensive dage i Accra i efteråret

2010 fik danske og ghanesiske virksomheder

udvekslet ideer til samarbejde

om alt fra moderne kølehuse og

fiskefartøjer til forbedrede uddannelser

inden for fiskerisektoren. En såkaldt

”match making event” satte rammerne

for et styrket samarbejde om at skabe

vækst og arbejdspladser inden for

fiskerisektoren i Ghana.

Fiskerisektoren i ghana spiller en stor

rolle for det vestafrikanske lands økonomi.

10 pct. af befolkningen er direkte eller

indirekte afhængige af indtjeningen fra

erhvervet, og 4,5 pct. af bruttonationalproduktet

stammer fra fiskeriet. Fisk er også

en fast bestanddel af den ghanesiske

kost og dækker 60 pct. af indbyggernes

proteinbehov.

Fiskemarkedet i fiskerihavnen i Tema nær Ghanas hovestad

Accra. Ved en ”match making event” i oktober 2010 mødtes

repræsentanter for danske og ghanesiske virksomheder for

at tale om samarbejdsmuligheder. Foto: Klaus Holsting

Fangstmetoder og håndtering af fiskene

lever dog ikke altid op til moderne

standarder, og der er stort potentiale for

jobskabelse og vækst inden for sektoren.

derfor drog repræsentanter fra 12 danske

virksomheder i oktober 2010 til hovedstaden

accra med henblik på at møde

potentielle ghanesiske partnere.


Fra skaldyr til glasfiberbåde

eventen, der blev åbnet af Hans kongelige

Højhed Prins Joachim, blev arrangeret af

den danske ambassade i ghana. repræsentanter

fra 40 ghanesiske virksomheder

deltog. de danske og ghanesiske virksomheder

holdt møder for at diskutere

mulighederne for fremtidigt samarbejde,

og de danske virksomheder blev positivt

overraskede over interessen, behovet og

mulighederne ved at starte et virksomhedssamarbejde

i ghana.

Ved afslutningen på de tre dage tegnede

der sig en lang række lovende samarbejdsmuligheder

og behov for overførsel

af teknologi og viden. eksempelvis viste

der sig behov for:

· Færdige materialer til køle- og frysehuse.

· udvikling af glasfiberfartøjer til fiskerisektoren.

· opdræt af skaldyr med henblik på

eksport.

· erhvervsuddannelser inden for fiskerisektoren.

udvikling af samarbejder, eventuelt med

støtte fra b2b Programmet, vil kunne

bidrage til en bæredygtig vækst i fiskerisektoren

og derigennem jobskabelse for

ghanesere.

hvaD er b2b programmet?

3. Vækst og beskæFtigelse

· Programmet har som mål at skabe bæredygtige og langsigtede partnerskaber

mellem lokale virksomheder i danidas partnerlande og danske virksomheder.

· i 2010 var rammen for b2b Programmet på 200 mio. kr.

· to tredjedele af midlerne gik til partnerskaber i afrika.

· i 2010 blev der indgået 29 nye langsigtede projektsamarbejder.

moDernisering af b2b, ipD og blanDeDe kreDitter

i 2011 bliver b2b og iPd-programmerne sammenlagt, moderniseret og genopstår

som det nye program danida business Partnerships. blandede kreditter gennemgår

også en modernisering og bliver til danida business Finance.

55


56

4. ligestilling

4

6.

Ung kvinde venter på veninde i det centrale handelskvarter

foran reklame for universitetet i Nairobi, Kenya.

Foto: Mikkel Østergaard

ligestilling

Ligestilling mellem kønnene er afgørende for udvikling, og den manglende

ligestilling betyder et enormt uudnyttet økonomisk potentiale. Arbejdet for at

fremme ligestilling er en prioritet i dansk udviklingspolitik, og i 2010 blev der

taget en række nye initiativer for at sikre kvinder bedre muligheder for at udnytte

deres ressourcer.


150 fakler på vejen mod ligestilling

i alt 150 fakler er uddelt siden danmarks

kampagne blev sat i gang for at skabe

opmærksomhed om Fn målet for 2015

om ligestilling. nu skal resultaterne

dokumenteres. Side 58

Verdensbanken sætter fokus på

ligestilling

i 2010 lykkedes det blandt andet takket

være en stor indsats fra dansk side at få

gjort ligestillingsindsatsen til et prioritetsområde

for den internationale udviklingssammenslutning,

ida. Side 64

Kønnenes ligestilling er også

fornuftig økonomi

Vejen til øget velstand i udviklingslandene

går gennem kvinderne. Her giver udviklingssamarbejdet

de bedste resultater.

Side 60

Kvinder risikerer at gå glip af

gevinsterne ved værdikæder

kommer det overhovedet kvinderne til

gode, når der i udviklingsarbejdet fokuseres

på de såkaldte værdikæder? det satte

et dansk evalueringsstudie i 2010 fokus

på. Side 66

4. ligestilling

Kvinderne med nøglen til fred

kvinder bør inddrages aktivt, når det kommer

til at løse konflikter i udviklingslandene.

Side 62

CASE: Afghanske kvinder får hjælp i

retssalen og i stemmeboksen

to afghanske organisationer arbejder

med støtte fra danida på at forbedre

kvindernes adgang til både retssystemet

og deltagelse i det politiske liv.

Side 68

CASE: Atukis kamp mod brudepriser

i Uganda

mød en af modtagerne af mdg3-faklerne,

som arbejder for at komme systemet

med brudepriser i uganda til livs.

Side 69

57


58

4. ligestilling

150 fakler på vejen moD ligestilling

I alt 150 fakler er uddelt, siden Danmarks

kampagne blev sat i gang for at

skabe opmærksomhed om FN Målet for

2015 om ligestilling. Den sidste fakkel

blev givet i 2010 til den nyudnævnte

chef for UN-Women, Michelle Bachelet.

Nu skal de konkrete resultater af kampagnen

dokumenteres.

michelle obama har fået den, Fn’s generalsekretær

ban ki-moon har fået den, og

det samme har Hillary Clinton, madeleine

albright og tanzanias præsident, Jakaya

kikwete, og mange andre politikere, beslutningstagere,

organisationer, virksomheder

og ngo’er – den danske fakkel. Ved

modtagelsen af faklen har de forpligtet sig

til at gøre en ekstra indsats for ligestilling

og kvinders muligheder.

Formålet med den danske kampagne

”mdg3 global Call to action” med uddeling

af fakler har været at sikre øget

politisk fokus på det tredje af Fn’s mål for

2015, det såkaldte millennium development

goal eller mdg 3, der handler om

øget ligestilling og kvinders rettigheder.

USA’s tidligere udenrigsminister og FN-ambassadør Madeleine

Albright var blandt modtagerne af en fakkel som del af

kampagnen ”MDG3 Global Call to Action” i 2010.

Foto: Danida

Nyt samlet FN-organ for kvinder og

ligestilling

i september 2010 overrakte udviklingsminister

søren Pind den sidste af de

150 fakler til den nyudnævnte chef for

un-Women, michelle bachelet, der indtil

for nylig var Chiles præsident. det skete i

forbindelse med Fn’s mdg-topmøde i new

York.

michelle bachelet blev udnævnt til

vicegeneralsekretær og chef for den nye

Fn-enhed for ligestilling. un-Women skal

netop have hovedfokus på at sikre øget

opmærksomhed om Fn’s 2015 mål nr. 3

om ligestilling. danmark har i Fn arbejdet

aktivt for etableringen af un-Women. etableringen

er et resultat af flere års hårde

forhandlinger mellem Fn’s medlemslande.


Ligestilling et vigtigt spor i den nye

danske udviklingsstrategi

den danske kampagne ”mdg3 global Call

to action” er helt i tråd med den nye strategi

for danmarks udviklingssamarbejde,

der prioriterer ligestilling som et af de fem

politiske prioritetsområder. i forbindelse

med lanceringen af un-Women i 2010

lovede regeringen bl.a. at fordoble sit

finansielle bidrag til 20 mio. kr.

det grundlæggende rationale bag den

danske kampagne og for prioriteringen af

ligestilling i det danske udviklingsarbejde

er, at kvinder er et uudnyttet potentiale

for udvikling. effektive og vedvarende

udviklingsresultater kræver, at kvinder

inddrages som ligeværdige partnere på

alle niveauer.

i strategien er der fokus på værdier og på

at ændre på reaktionære og undertrykkende

normer for kvinders roller i samfundet.

kvinder skal have lige rettigheder, lige adgang

til ressourcer og lige muligheder for

indflydelse, både økonomisk, politisk og

socialt. lige rettigheder for kvinder er et

mål i sig selv, men det skal også ses som

et middel til at opnå de øvrige syv mål,

som Fn har sat sig for at opnå i 2015.

Det videre arbejde for at nå MDG3

selv om den danske kampagne med uddeling

af fakler er slut, vil danmark frem til

2015 fastholde sit fokus på at nå målene

for mdg3 om ligestilling.

i forlængelse heraf har tanzanias præsident,

kikwete, lovet at forny en række love

om ægteskabspagter, arverettigheder og

retten til at eje jord, der skal styrke kvinders

muligheder for at tjene penge.

en statusrapport fra ultimo 2009 viste, at

fakkelmodtagerne sætter handling bag

ordene. en række forpligtelser er allerede

indfriet, andre er undervejs. danmark

har fået anerkendelse for sin indsats fra

Verdensbankens præsident og Fn’s generalsekretær.

en konkret anerkendelse for danmarks

engagement og indsats kom i maj 2010,

da Fn’s generalsekretær udnævnte daværende

direktør i erhvervslivet, stine bosse,

til en af 20 globale ”mdg advocates”, der

sammen med Fn’s generalsekretær fremmer

2015 målene.

Et handlingsorienteret slutdokument

Ved Fn’s topmøde i september 2010 om

2015 målene deltog både stine bosse og

udviklingsminister søren Pind. På topmødet

skulle det klarlægges, hvilke mål og

lande der kræver en særlig indsats i de

kommende fem år, inden tidsfristen for at

nå 2015 målene udløber.

fn’s 2015 mål

4. ligestilling

Fra dansk side var fokus på at gøre slutdokumentet

på topmødet så handlingsorienteret

som muligt. danmark lagde

vægt på, at der kommer særligt fokus på

skrøbelige stater og på afrika, især syd for

sahara, hvor man er længst fra opnåelsen

af målene, men også øget vækst og

beskæftigelse, ligestilling og kvinders

økonomiske rettigheder er centrale, hvis

målene skal nås.

Læs mere

Fn’s topmøde om 2015 målene i årsberetningens

kapitel 7.

Fn’s egen hjemmeside om topmødet på

www.un.org/en/mdg/summit2010.

i 2015 målet om ligestilling understreges det, at hver eneste af de otte mål er

direkte relateret til kvinders rettigheder. de lande, hvor kvinderne ikke har lige

rettigheder med mændene, vil aldrig kunne opnå en bæredygtig udvikling.

samlet er Fn’s 2015 mål:

1. Halvere fattigdom og sult

2. grundskoleuddannelse til alle

3. Øge ligestillingen og styrke kvinders rettigheder

4. mindske børnedødeligheden med to tredjedele

5. mindske mødredødeligheden med to tredjedele

6. bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

7. sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø

8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse.

59


60

4. ligestilling

kønnenes ligestilling er også

fornuftig økonomi

Vejen til øget velstand i udviklingslandene

går gennem kvinderne. Det viser

de seneste års forskning i og viden

om, hvor der er de bedste resultater at

hente i bistandspolitikken.

det er kvinderne, der skal løfte væksten

i udviklingslandene. Hvis man kigger

ned over de otte millennium development

goals (mdg) for 2015, som Fn har

vedtaget, er der særligt et af målene, der

går på tværs af de øvrige tiltag. det er mål

nummer tre om ligestilling mellem kønnene

og fokus på kvinders rettigheder og

muligheder.

Bangladeshs minister for kvinder og børn, Shirin Sharmin

Chaudhury, og Kandeh K. Yumkella, generaldirektør for FN’s

Industrielle Udviklingsfond UNIDO, diskuterer ligestilling

og økonomi i København.

målet er medtaget, fordi kvinders ligestilling

er en menneskeret, men kvinders

ligestilling har også vist sig at være et

middel til at opnå udvikling og vækst i

udviklingslandene.

det punkt udgør derfor en af hjørnestenene

i den danske strategi for udviklingsarbejdet,

bl.a. gennem kampagnen ”mdg3

global Call to action”, som blev indledt i

2008 og afsluttet i 2010.


Fem klare anbefalinger fra København

til FN-topmøde

som led i afrundingen af kampagnen

afholdt udenrigsministeriet den 25. marts

2010 en højniveaukonference i københavn

om kvinders beskæftigelse og økonomiske

muligheder (såkaldt empowerment).

blandt hovedtalerne var præsidenten for

Verdensbanken, robert b. Zoellick, vicegeneralsekretær

i Fn asha-rose migiro,

chefen for undP, Helen Clark, direktør i

unFPa, thoraya obaid samt bangladeshs

minister for kvinder og børn, shirin sharmin

Chaudhury.

konferencen mundende ud i fem klare

anbefalinger, der fungerede som indspil

til mdg-topmødet i new York i september

2010:

1. Økonomisk styrkelse af kvinder, som

skal ses både som et rettighedsspørgsmål

og som fornuftig økonomi.

2. Forbedre kvinders muligheder for at

blive iværksættere.

3. Øge mulighederne for at løse sociale

og kulturelle barrierer.

4. Prioritering af kvinders sundhed, inkl.

seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder.

5. kvinder skal være aktive deltagere i det

politiske liv.

Ligestillingen halter på det

økonomiske område

baggrunden for de fem anbefalinger fra

konferencen i københavn er en erkendelse

af, at det især er på det økonomiske

område, at ligestillingen halter. det viser

global gender gap report fra forrige år.

den konkluderer, at der er en sammenhæng

mellem uligheden mellem kønnene

og den nationale konkurrenceevne.

budskabet i global gender gap report er

klart: ligestilling skal integreres i nationale

prioriteter, hvis lande ønsker at

maksimere deres udviklingspotentiale.

samtidig skal kvinder have de samme

muligheder som mænd f.eks. for at få et

arbejde, starte egen virksomhed, låne

penge og arve.

4. ligestilling

Slutdokument med stærk fokus på

ligestilling

Ved mdg-topmødet i new York i september

2010 fik ligestillingen en stærk placering

i det endelige slutdokument. især

kom der fokus på kvinders muligheder for

at få en uddannelse, hvorimod kvinders

muligheder for at deltage i det økonomiske

liv ikke fik så stærk en placering, som

danmark ønskede.

Læs mere

Fn’s topmøde om 2015 målene i årsberetningens

kapitel 7.

Fn’s egen hjemmeside om topmødet på

www.un.org/en/mdg/summit2010.

61


62

4. ligestilling

kvinDerne meD nøglen til freD

Tidligere har man fokuseret på, hvordan

man bedst beskytter kvinder og børn i

forbindelse med konflikter. Nu fokuseres

der i lige så høj grad på, hvordan

kvinder kan inddrages aktivt, når det

kommer til at løse konflikter i udviklingslandene.

at inddrage kvinder aktivt i konfliktløsninger

i verdens brændpunkter starter med,

at internationale forhandlere og væbnede

styrker selv bliver bedre til at tænke ligestillingshensyn

med i deres operationer.

det gælder både konkret i antallet af kvindelige

fredsmæglere, soldater og officerer,

men også i hele tænkningen om, hvem der

er modparter og aktører i konflikterne.

Kvindelige medicinstuderende undervises på Ghazanfar

Instituttet for Sundhedsstudier i Kabul, Afghanistan.

Foto: UNAMA/Fardin Waezi

i afghanistan vil den typiske militære

logik hos isaF-styrkerne sige, at det er

de mandlige klanledere, man skal sidde

overfor, når der skal forhandles. men hvad

med kvinderne og deres rolle?


10-året for FN-resolution om kvinder,

fred og sikkerhed

det var temaet for to-dages konferencen i

københavn i oktober 2010 om ”kvinders

rolle i global sikkerhed”, en konference arrangeret

af den amerikanske ambassade

og danida i fællesskab.

baggrunden var 10-året for vedtagelsen

af Fn-resolution 1325, der handler om

kvinder, fred og sikkerhed. med vedtagelsen

af resolutionen for 10 år siden var det

første gang, man fik fokus på, at kvinder

spiller en rolle i sikkerhedspolitikken.

i de første år efter vedtagelsen har det

især handlet om, at kvinder sammen med

børn er de mest udsatte i konflikter, og af

den grund blev især beskyttelsen af dem

prioriteret højt. i dag koncentrerer indsatsen

sig i lige så høj grad om at trække på

de ressourcer, kvinder har til at forebygge

og løse konflikter.

det var det primære fokus for konferencen

i københavn, hvor politikere, embedsmænd

og praktikere deltog: Fra nato’s

generalsekretær anders Fogh rasmussen

til den kvindelige danske soldat,

anne-Cathrine riebnitzsky, der har været

i afghanistan i kamptropperne og som

udsendt af udenrigsministeriet.

Barrierer og muligheder for kvinders

inddragelse

konferencen mundede ud i en række anbefalinger,

hvor der både var fokus på de

gode eksempler og barriererne.

en vigtig barriere for kvinders inddragelse

i konfliktløsningen er de kulturelle

og normmæssige barrierer inden for de

væbnede styrker. man overser ofte, at

kvinderne kan inddrages i fredsforhandlingerne.

i stedet koncentrerer indsatsen

sig alene om oprørsorganisationer og

lignende. det er dem, der kommer med til

forhandlingsbordet, og så går man glip af

civilsamfundets perspektiv på konflikt og

løsning. tanken er, at de troppestyrker,

der selv har tænkt kønshensyn ind, er

mere tilbøjelige til at inddrage civilbefolkningen,

når der skal løses konflikter.

Kvindelige rollemodeller

erfaringerne fra irak og afghanistan er,

at kvindelige soldater og politifolk kan

komme i bedre og tættere dialog med

kvinderne i lokalsamfundene, og at de

kan virke som rollemodeller for de lokale

kvinder. derfor er man nu i gang med at

få kvinder med i de væbnede styrker og i

politiet i de to lande.

samtidig er fokus også på at få aktiveret

kvinderne i det lokale politiske og økonomiske

liv. Ved parlamentsvalget i afghanistan

i september 2010 støttede danmark

bl.a. kvindenetværket ”afghan Women’s

network” (aWn) i en kampagne for at

ligestillingsinDsatsen i afghanistan

4. ligestilling

styrke kvindelige vælgeres deltagelse i

valget. aWn repræsenterer 65 afghanske

kvindeorganisationer.

Læs mere

besøg tema-site om danmarks indsats i

afghanistan på www.dkiafghanistan.dk.

i nato-styrkernes hovedkvarter i afghanistan arbejder ligestillingskonsulenter nu

for at sikre, at alle officerer tager kvindernes perspektiv med i deres overvejelser,

når de udarbejder deres operationelle strategier.

· de første 29 kvindelige afghanske officerer blev færdiguddannet i september

2010.

· der er mellem 3 og 18 pct. kvinder i nato-landenes væbnede styrker.

· gennem en målrettet rekrutteringskampagne har det danske forsvar øget

antallet af kvinder i forsvaret med 20 pct.

· antallet af kvindelige soldater udsendt fra danmark til afghanistan er øget fra

14 i 2006 til 68 i 2010.

· det amerikanske forsvar har etableret en kvindelig faldskærmsenhed, der

opererer i det sydlige afghanistan.

63


64

4. ligestilling

verDensbanken sætter

fokus på ligestilling

Den Internationale Udviklingssammenslutning

(IDA) er en af verdens største

kilder til udviklingsbistand. I 2010

lykkedes det blandt andet takket være

en stor indsats fra dansk side at få gjort

ligestillingsindsatsen til et prioritetsområde

for IDA i de kommende tre år.

da Verdensbankens præsident, robert b.

Zoelick, i december 2010 præsenterede

den aftale, der fastsætter det nye treårige

budget for udviklingsfonden, ida, var der

set med danske briller ekstra grund til at

glæde sig.

Kvinder bygger glasfiberbåde i Mombasa, Kenya.

Virksomhedssamarbejdet får støtte gennem B2B Programmet.

Foto: Mikkel Østergaard

Helt centralt i aftalen var nemlig et løfte

om at styrke indsatsen for ligestilling i de

79 af verdens fattigste lande, hvor fonden

yder bistand. dermed får et centralt prioritetsområde

i den danske udviklingsbistand

glæde af en af verdens største kilder

til udviklingsbistand. donorerne sørgede i

2010 for, at fonden har hele 49,3 mia. dollars

at gøre godt med fra 2011 til 2014.


Ligestilling tænkes ind overalt

aftalen betyder, at der vil blive sat konkrete

mål for Verdensbankens indsats for

ligestilling, når det handler om projekter

inden for sundhed, uddannelse, landbrug

og økonomisk udvikling.

konkret betyder det øgede fokus blandt

andet:

· at alle Verdensbankens regioner skal

udarbejde handlingsplaner for ligestilling.

· at den såkaldte handlingsplan for

reproduktiv sundhed sættes i værk med

særligt fokus på 52 fattige lande med

høj mødredødelighed.

· at der gennemføres et særligt program

til fremme af ligestilling i uddannelsessektoren

i særligt udvalgte lande.

· at redskaberne til at måle resultater af

ligestillingsindsatsen forbedres.

IDA arbejder allerede med ligestilling

ida spiller en vigtig rolle i forhold til at

nå 2015 målene, og Verdensbanken har

allerede i en årrække arbejdet med at

forbedre kvinders vilkår i verdens fattigste

lande.

konkret arbejder ida med ligestilling på

følgende områder:

· uddannelse. Fonden har støttet en lang

række programmer, der har haft som

mål at øge pigers deltagelse i grundskole

og gymnasiale uddannelser.

· sundhed. i afrika har fonden støttet

projekter, der har forsøgt at forebygge

hiv/aids og hjælpe kvinder med sygdommen

– bl.a. gennem bedre adgang

til prævention.

· landbrug. ida har bl.a. arbejdet for at

give kvinder samme adgang og rettigheder

til jorden som mænd.

· adgang til arbejdsmarkedet. ida har

længe været i dialog med regeringer i

modtagerlande om muligheder for at

øge kvinders adgang til arbejdsmarkedet.

· Privatsektorudvikling. ida’s investeringer

forbedrer kvinders adgang til

låntagning og kredit.

· infrastruktur. investeringer i basal

infrastruktur i både fattige by- og landområder

kommer i særlig grad kvinder

til gode på grund af kønsrollerne i

hjemmet.

hvaD er iDa?

4. ligestilling

Læs mere

ligestillingsside hos international

development association på

www.worldbank.org/ida/theme-gender.

html.

ida står for international development association og er en fond under Verdensbanken

med den opgave at hjælpe verdens fattigste lande.

· ida yder støtte til sundhed, uddannelse, infrastruktur og landbrug i 79 af verdens

fattigste lande.

· Fonden finansieres ved såkaldte ”genopfyldninger” hvert tredje år, hvor

donorerne enes om støttens størrelse og prioritetsområderne for de næste tre år.

· seneste ”genopfyldning” var den 16. af sin slags, hvor der blev afgivet løfte om i

alt ca. 250 mia. kr. (49,3 mia. dollars) for perioden 2011-2014.

65


66

4. ligestilling

kvinDer risikerer at gå glip af

gevinsterne veD værDikæDer

Kommer det overhovedet kvinderne til

gode, når der i udviklingsarbejdet fokuseres

på de såkaldte værdikæder? Det

satte et dansk evalueringsstudie i 2010

fokus på. Rapporten peger på muligheder

for forbedringer, og anbefalingerne

kan betyde et generelt løft til indsatsen

for ligestilling i udviklingslande.

danmark har siden 1970’erne støttet udviklingen

af fiskeriet og akvakultur i bangladesh,

der med sin placering midt i et

enormt floddelta er dybt afhængig af fisk

som både føde- og indtægtskilde. Frem til

2006 støttede danida tre større dambrugsprojekter

i regionerne mymensingh,

noakhali og Patuakhali. en evaluering af

indsatserne fra 2009 viste, at støtten kom

cirka 200.000 husstande til gavn.

men udover en stabil indkomst og

arbejdspladser, havde projekterne så

nogen positiv effekt for ligestillingen i de

berørte samfund? Hvilke effekter giver det

for kvinderne at lave udviklingsprojekter,

der fokuserer på de såkaldte værdikæder?

det kastede et stort evalueringsstudie fra

danida lys over i 2010.

Der handles på det lokale marked i Solola, Guatemala.

Foto: Heine Pedersen


Et blandet billede

det danske evalueringsstudie kortlagde

resultater fra en række evalueringer og

forskning i effekterne af værdikædeprojekter

– fra kaffedyrkning i guatemala

over dambrug i bangladesh til dyrkning af

økologiske ananas i uganda. Formålet var

at se, i hvilket omfang projekterne havde

direkte eller indirekte effekter på ligestillingen

i de berørte samfund.

i tilfældet med dambrugene i bangladesh

viste erfaringerne, at kvinderne på den

ene side havde fået øget selvtillid ved at

deltage i møder og have fået adgang til

låntagning. især havde det haft betydning,

at der var blevet valgt kvindelige undervisere

til træningskurserne, hvilket tiltrak

mange deltagere. På den anden side viste

evalueringen, at mange kvinder havde

mere end svært ved at få lov til at bruge

deres nye færdigheder i det mandsdominerede

samfund.

Ligestilling skal tænkes med i

indsatsen

det danske evalueringsstudie viser ikke

overraskende, at der er størst effekter af

de værdikædeprojekter, hvor ligestilling er

blevet tænkt aktivt ind fra starten. i mange

mere generelle værdikædeprojekter har

kvinderne faktisk oplevet en forbedring

som følge af det løft, som projekterne har

givet lokalsamfundet.

det er dog forhastet at antage, at blot ved

at gennemføre et værdikædeprojekt vil

kvinderne automatisk få gavn af det. eksempler

fra dyrkning af Fairtrade-bananer

i Peru viser, at kvindernes økonomiske

bidrag til husholdning faktisk er faldet, i

takt med at mændenes indkomst er steget.

det er derfor centralt at tænke disse

forhold ind fra begyndelsen i alle indsatser,

herunder i forhold til fremme af vækst

og beskæftigelse og miljøindsatser.

af øvrige konklusioner fra studiet kan

fremhæves:

· Foranalyse med fokus på køn. Forud

for nye værdikædeprojekter bør der

laves en grundig analyse, der bl.a. ser

på kønsspørgsmål. den analyse kan

bidrage til, at der sættes ind det rette

sted i værdikæden og i forhold til den

rette målgruppe.

· generelle værdikædeprojekter kan

have gavnlige effekter for ligestillingen,

men risikerer også at have negative

effekter.

· kvinder har dårlig adgang til markedet

og til de øvrige aktører i værdikæden,

og det er en alvorlig hindring for, at de

kan nyde godt af bistandsindsatsen.

· det er ikke nødvendigvis et tegn på

øget ligestilling, at flere kvinder bliver

beskæftiget som følge af værdikædeprojektet.

uden specifikke tiltag risikerer

kvinder at strande i de dårligste job.

hvaD er en værDikæDe?

4. ligestilling

Læs mere

undersøgelsen ”gender and Value Chain

development ”.

Casen ”grønne værdikæder fra supermarkedet

til mayaindianerne” i kapitel 6.

begrebet ”værdikæde” beskriver alle de aktiviteter, som virksomheder, landbrug

og arbejdere gør for at bringe et givent produkt fra dets skabelse til enden på dets

levetid – eller populært sagt ”fra jord til bord”. det indebærer blandt andet:

· design

· Produktion

· markedsføring

· distribution

· rådgivning til slutbrugeren.

67


68

4. ligestilling

case: afghanske kvinDer

får hjælp i retssalen og i

stemmeboksen

Det afghanske retssystem burde i

princippet behandle mænd og kvinder

lige, men det er langt fra altid tilfældet.

Samtidig er kvindernes valgdeltagelse

og deltagelse i det politiske liv stærkt

begrænset. Det arbejder to afghanske

organisationer på at ændre med støtte

fra Danida.

med plakater og tegneserier forsøger

forsvarsadvokaterne fra organisationen

da Qanoon ghushtonky (dQg) at forklare

kvinderne om deres rettigheder i

retssystemet efter den nye forfatning.

advokaterne er en del af organisationens

såkaldte ”mobile juridiske klinikker”, der

turnerer rundt til landets fjerntliggende

områder for at oplyse om rettigheder og

yde retshjælp. derudover har dQg faste

kontorer i fem provinser.

Afghansk kvinde har netop afgivet sin stemme til valget af

repræsentanter til underhuset i Parlamentet, Afghanistan,

september 2010. Foto: Jawad Jalali/UNAMA

danida er organisationens eneste kernedonor

og har støttet organisationen

siden 2006 med i alt ca. 23 mio. kr.,

hvoraf de 5 mio. kr. er til organisationens

arbejde i 2011.

Gratis retshjælp og forsvarsadvokater

selvom den afghanske lovgivning i teorien

også omfatter kvinder, er det i store dele

af landet stadig talibans opfattelse af lov

og orden, der gælder. der er derfor et stort

arbejde med at få forbedret adgangen til

retshjælp – ikke mindst for kvinder.

derfor arbejder dQg med en række indsatser

fra sine fem kontorer i henholdsvis

kabul, Herat, kandahar, balkh og nangarhar:

· gratis retshjælp og beskikkede advokater.

dQg har 32 forsvarsadvokater, der

repræsenterer anklagede, der ikke har

andre muligheder for retshjælp.

· oplysningsmateriale. dQg har bl.a. udarbejdet

foldere til brug af politi, anklagere

og dommere. dette oplysningsmateriale

medvirker til at mindske brugen

af afgørelser baseret på sædvane og

skikke (ba’ad).

· database. dQg sørger for at registrere

alle dens sager, så retssystemets effektivitet

kan vurderes.

· uddannelse. dQg afholder med mellemrum

workshops for forsvarsadvokater.

i maj 2010 mødtes advokater fra

fem provinser for at drøfte behovet for

at etablere den internationale Forbryderdomstol

(iCC) i afghanistan.

· mobile juridiske klinikker. klinikkerne

står for at gennemføre retsundervisning

for indbyggere i afsidesliggende egne.

På nuværende tidspunkt har dQg’s advokater

håndteret over 12.000 sager.

Parlamentsvalget i Afghanistan

lørdag den 18. september 2010 gik afghanerne

til stemmeurnerne for at vælge,

hvem der skulle have de 249 pladser i

parlamentet (Wolesi Jirga). ud af i alt 2.513

kandidater var 397 kvinder, der var sikret

minimum 68 af pladserne i parlamentet.

Forud for valget havde organisationen

afghan Women’s network (aWn) gennemført

en række oplysningsinitiativer for at

få afghanske kvinder til at stemme. der

var bl.a. blevet lavet spots til både radio

og tv, ligesom der blev holdt møder og sat

plakater op, der rettede sig mod kvinder.


indsatsen, som modtog 1,5 mio. kr. i

støtte fra danida og derudover finansiering

fra norge og Finland, rummede også

andre elementer:

· borgerworkshops. aWn afholdt møder

for at oplyse borgerne om deres rettigheder

og pligter og vigtigheden af

deltagelse i det politiske liv.

· borgeruddannelse. aWn identificerede

vigtige netværk som eksempelvis shura’er

(råd), udvalg og lærerforeninger

og ministerielt ansatte, der kunne stå

for oplysning af borgerne om vigtigheden

af at stemme.

· uddannelse af provinsrepræsentanter.

For at styrke det nationale parlaments

handlekraft blev repræsentanter fra 29

afghanske provinser uddannet.

· uddannelse af kvindelige parlamentsmedlemmer.

i forlængelse af valget

tilbydes de nye kvindelige parlamentsmedlemmer

et seks måneders kursus

i jobbet som parlamentariker og om

menneskerettigheder.

På selve valgdagen trodsede omkring 4,2

millioner afghanere truslerne om vold og

afgav deres stemme.

Læs mere

besøg tema-site om danmarks indsats i

afghanistan på www.dkiafghanistan.dk.

Det afghanske parlamentsvalg

· blev afholdt 18. september 2010.

· 397 kvinder stillede op.

4. ligestilling

· 68 pladser var på forhånd reserveret til kvinder, og 69 kvinder blev valgt ind i

parlamentet.

· omkring 4,2 millioner afghanere stemte ved valget.

· der er cirka 10 millioner stemmeberettigede i afghanistan.

case: atukis kamp moD

bruDepriser i uganDa

atuki turner er stifter af kvindekrisecenteret mifumi i uganda. Hun er en af modtagerne

af mdg3-faklerne i den danske kampagne ”mdg3 global Call to action” og

arbejder for at komme systemet med brudepriser til livs.

På udenrigsministeriets hjemmeside kan man se en film, som viser, hvordan

turner og andre kvinder både aktivt hjælper kvinder og børn, der dagligt henvender

sig i centret, og samtidig forsøger at påvirke lovgivningen i uganda for at få

forbudt systemet med brudepriser, som bl.a. fører til øget vold mod kvinder.

se filmen på danidas hjemmeside.

69


70

5. stabilitet og skrØbeligHed

5

6.

stabelitet og

skrøbeligheD

Som en del af fredsprocessen i Nepal og i samarbejde med

FN bor flere tusinde maoistiske soldater i lejre rundt om i

landet. Danida støtter fredsprocessen i Nepal.

Foto: Danida/Bo Simonsen

Danmark øger indsatsen i skrøbelige stater. Derfor har 2010 budt på en ny

politik for Danmarks arbejde i skrøbelige stater, flere midler til arbejdet og en

beslutning om at fokusere indsatsen på færre lande og regioner. Afghanistan,

Pakistan, Somalia og Sudan er blandt de otte lande, som er udpeget til nye

danske partnerlande i 2010. Samtidig gav Danmark humanitær hjælp til en række

katastrofer i 2010. Ikke mindst ved oversvømmelserne i Pakistan i sensommeren

og efteråret 2010 kom dansk humanitær hjælp til at spille en vigtig rolle.


Ny politik skal styrke Danmarks indsats

i skrøbelige stater

i 2010 øgede danmark sit fokus på skrøbelige

stater. en ny politik skal sætte rammen

om de kommende års arbejde i lande

præget af ekstrem fattigdom, konflikt og

ustabilitet. Side 72

Ny Somaliapolitik

danida arbejdede i 2010 med at udvikle

en ny somaliapolitik, som bygger på

principperne i danmarks nye politik for

indsatsen i skrøbelige stater. Side 78

Ny struktur skal sikre samtænkning i

skrøbelige stater

en ny måde at arbejde sammen på mellem

ministerierne i danmark – samtænkningsstrukturen

– skal sikre en bedre planlægning

og gennemførelse af indsatser i

skrøbelige stater. Side 74

Case: Fra oprørssoldat til

almindelig borger

siden 2010 har danmark støttet et

reintegrationsprogram i afghanistan,

der vil få oprørskrigere til at lægge deres

våben. Side 79

5. stabilitet og skrØbeligHed

Det internationale samfund er nødt

til at løbe en risiko

Verdens lande mødtes i københavn i

november 2010 for at finde nye svar på,

hvordan man håndterer risici i udviklingsarbejdet.

det er særligt aktuelt i de

skrøbelige stater. Side 77

Case: Akut dansk nødhjælp

til Pakistan

danida bevilgede pengene, og beredskabsstyrelsen

drog af sted med tre

mobile felthospitaler. resultatet blev,

at mere end 2.000 pakistanske ofre

for oversvømmelser dagligt fik lægebehandling.

Side 81

Case: Dansk bistand til

genopbygning i Pakistan

oversvømmelserne i Pakistan betød, at

danmark fremrykkede udviklingshjælp

for 40 mio. kr. til genopbygning af infrastruktur

og levevilkår. Side 83

71


72

5. stabilitet og skrØbeligHed

ny politik skal styrke Danmarks inDsats

i skrøbelige stater

600 millioner mennesker lever i

verdens 43 skrøbelige stater. Ekstrem

fattigdom, væbnede konflikter, systematisk

undertrykkelse og lovløshed er

dagligdag. Behovet for bistand er massivt.

I 2010 øgede Danmark sit fokus på

skrøbelige stater.

skrøbelige stater er de sværeste udfordringer

for udviklingsbistanden.

andre udviklingslande kan gradvist bevæge

sig frem i deres udvikling. i skrøbelige

stater sætter usikkerhed, krig og konflikt

en bremse på udviklingen – eller slår den

mange år tilbage, når konflikter bryder ud

i lys lue og ødelægger mange års arbejde.

Danmark fører an i international trend

internationalt er der stigende erkendelse

af den særlige udfordring fra skrøbelige

stater, og med den udviklingspolitiske

strategi fra 2010 har danmark valgt at

gøre stabilitet og skrøbelighed til et af fem

prioritetsområder.

Afghanske børn i en flygtningelejr. Flygtninge og internt

fordrevne lider, når skrøbelige stater ikke kan opretholde

sikkerheden. Foto: Franz-Michael Skjold Mellbin/Danida

det blev cementeret i september 2010,

hvor udviklingsministeren og udenrigsministeren

i fællesskab lancerede danmarks

nye politik for indsatser i skrøbelige

stater.

Politikken er udarbejdet i samarbejde med

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet

samt en ekstern referencegruppe med

ressourcepersoner fra forskningsverdenen

og ngo’er.


Flere midler allokeret

den nye politik blev fulgt op med finansloven

for 2011, hvor den danske indsats

i skrøbelige stater er væsentligt opprioriteret.

otte skrøbelige stater blev udpeget

som nye danske partnerlande fra 2011:

· afghanistan

· Pakistan

· Zimbabwe

· somalia

· sudan

· etiopien

· de besatte palæstinensiske områder

· burma.

den bilaterale bistand til de otte lande

vil i 2011 være på 1,6 mia. kr. Pengene

skal bl.a. gå til at fremme fred, frihed og

demokrati og til at afhjælpe humanitære

behov i landene.

den nye politik blev fulgt op i begyndelsen

af 2011 med en ny samlet dansk somaliapolitik.

medregner man indsatser for at fremme

stabilitet i lande som nepal, uganda og

kenya, der ikke er skrøbelige stater, men

som dog er præget af betydelig usikkerhed,

kommer man op på næsten to

mia. kr. i bilateral bistand. Hertil kommer

danske bidrag via internationale organisationer.

Fokus på få stater

selv om man kan tælle antallet af skrøbelige

stater til 43, så er den danske støtte

fokuseret på godt en håndfuld. netop

fokusering på færre lande og færre indsatsområder

er et af de vigtige principper i

den nye politik.

danmark vil samtidig være vedholdende

for at sikre resultater på de valgte områder.

Politikken for skrøbelige stater lægger

op til, at en indsats ofte vil have en horisont

på mindst fem-ti år. i modsætning

hertil er humanitære indsatser typisk af

kortere varighed.

Tilpasning til den enkelte stat

til gengæld for øget fokus skal der være

rum for at gennemføre en målrettet

indsats i de stater, danmark fokuserer på.

det er et hovedprincip i den nye politik, at

standardløsninger ikke duer i skrøbelige

stater. danmark vil lægge afgørende vægt

på at tilpasse indsatsen til den konkrete

situation i landet.

5. stabilitet og skrØbeligHed

hvorDan stabiliserer man en skrøbelig stat?

Herudover prioriteres to andre principper

i politikken, nemlig samtænkning og

risikovillighed.

Læs mere

den nye politik ”Fred og stabilisering –

danmarks politik for indsatser i skrøbelige

stater”.

artiklen ”ny somaliapolitik” i dette kapitel

af årsberetningen.

læs om samtænkning og risikovillighed i

de følgende artikler.

den danske politik udpeger fem prioritetsområder, hvor det er særligt nødvendigt at

gøre en indsats i en skrøbelig stat:

· sikkerhedsstabilisering f.eks. en militær fredsoperation for at standse en væbnet

konflikt eller bevare en indgået fred.

· Fremme af levevilkår og økonomiske muligheder f.eks. levere basale

serviceydelser som rent vand, sundhed og grunduddannelse og skabe rammer for

private iværksættere.

· demokratisk udvikling, god regeringsførelse og menneskerettigheder f.eks.

bekæmpe korruption og opbygge kapacitet til at levere sociale ydelser.

· konfliktforebyggelse f.eks. opbygge viden om konfliktfaktorer med henblik på

at fremme regional og lokal iværksættelse af politiske processer for at løse

problemer, før de fører til væbnet konflikt.

· regional konflikthåndtering f.eks. styrke den afrikanske unions evne til at

forebygge og håndtere konflikter på det afrikanske kontinent.

73


74

5. stabilitet og skrØbeligHed

ny struktur skal sikre samtænkning

i skrøbelige stater

Sammenhængen mellem Danmarks

civile og militære indsatser vil blive

yderligere styrket. Den nye struktur

omfatter en række danske myndigheder.

Det skal bruges i planlægningen

af indsatser i skrøbelige stater som

Afghanistan og Somalia.

indsatser i skrøbelige stater kræver brug

af mange forskellige værktøjer på samme

tid: Humanitær hjælp, fredsskabelse og

fredsbevarelse, udviklingshjælp og støtte

til statens institutioner.

det er en erkendelse, som er blevet mere

udbredt i det internationale samfund.

tidligere har man mere tænkt de enkelte

instrumenter som perler på en snor:

Først humanitær hjælp til befolkningen,

så fredsbevarelse og til sidst langsigtet

udvikling.

Soldater fra det danske flådefartøj Absalon, der deltager i

indsatsen mod pirater i Adenbugten. Foto: Forsvarets mediecenter


med de flerstrengede indsatser følger

imidlertid også et nyt behov, nemlig for

samtænkning af værktøjerne. det er netop

et af de fire grundlæggende principper i

danmarks nye politik for indsatsen i skrøbelige

stater.

Mål og midler

et af de områder, som skal tænkes bedre

sammen, er de civile og de militære indsatser.

Her tog danmark endnu et skridt

frem i 2010 med oprettelsen af en ny såkaldt

”samtænkningsstruktur”. strukturen

skal sikre:

· Fælles forståelse på det politiske niveau

af mål og midler med en indsats.

· Fælles forståelse i felten, når en indsats

gennemføres.

samtænkningen skal ske, inden en opgave

går i gang – ikke først, når man står

midt i den.

den nye struktur samler repræsentanter

fra statsministeriet, udenrigsministeriet,

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet

– og andre ministerier, når behovet viser

sig – i en interministeriel styregruppe. styregruppen

skal mødes mindst fire gange

årligt, men i praksis har det været oftere i

opstartsfasen i 2010.

styregruppen bliver serviceret af et

tværministerielt sekretariat. Her sidder

embedsmænd fra udenrigsministeriet og

Forsvarsministeriet sammen og skriver

på fælles oplæg til styregruppen. det skal

sikre, at indsatserne tænkes sammen

allerede fra de første faser af planlægningen.

sekretariatet har til huse i udenrigsministeriet.

Globalramme på 150 millioner om året

Ved forsvarsforliget i 2009 blev der afsat

150 mio. kr. årligt til brug ved civil/militær

samtænkning i praksis. det er den såkaldte

globalramme, der både råder over

udviklingsbistand og ikke-udviklingsbistand.

globalrammen muliggør en styrket

indsats i krydsfeltet mellem sikkerhed og

udvikling. med disse midler har danmark

fået en særlig platform for sammen med

andre lande at arbejde for mere samtænkte

og effektive internationale stabiliseringsindsatser.

Hovedparten af de 150 mio. kr. i 2010

er gået til tre regioner (se tekstboks

nedenfor). en af årets store indsatser er

i Østafrika og på afrikas Horn. Pengene

er anvendt til at skabe større stabilitet

og udvikling ved at styrke og reformere

sikkerhedssystemerne og retsvæsenet

i udvalgte lande, ikke mindst i somalia.

blandt de konkrete indsatser er:

globalrammen i 2010

5. stabilitet og skrØbeligHed

· stabilisering af somalia gennem støtte

til den afrikanske union, der har en

fredsstøttende mission i landet. støtten

går til forsvarsmateriel, der ikke er

dødbringende, og til lægebehandling af

militære styrker.

· kapacitetsopbygning af somalisk politi

og renovering af et fængsel i regionen

Puntland.

· Pirateriforebyggelse gennem bidrag

til den juridiske arbejdsgruppe under

den internationale kontaktgruppe for

pirateri ud for somalias kyst og opbygning

af kystvagtskapaciteter i Yemen og

djibouti.

· antipirateriprogram på seychellerne,

hvor pirater skal retsforfølges.

· terrorismeforebyggelse gennem støtte

til opbygning af et østafrikansk terrorbekæmpelsesnetværk

og bekæmpelse

af terrorismefinansiering i form af

hvidvask af penge. bagmandspolitiet

indgår i projektimplementeringen.

globalrammen på 150 mio. kr. er i 2010 fordelt primært på følgende tre indsatser:

· afghanistan, Pakistan og andre lande i regionen (50 mio. kr.)

· Østafrika, afrikas Horn og Yemen (49 mio. kr.)

· det vestlige balkan, rusland, ukraine og georgien.

de tre indsatser forventes også at blive de primære i 2011. indsatserne har ikke fokus

på det rent militære, for eksempel patruljering mod pirater eller fredsbevarende

missioner, men derimod på at styrke landenes egne systemer.

75


76

5. stabilitet og skrØbeligHed

Projekterne blev påbegyndt i 2010 og var

fortsat i opstartsfase ved årets udgang.

resultaterne for de første projekter vil vise

sig i løbet af 2011. desuden er et større

regionalt program for Østafrika og afrikas

Horn for 2011 til 2014 under udarbejdelse.

globalrammen bliver fordelt i fællesskab

af udenrigsministeren, udviklingsministeren

og forsvarsministeren.

regeringens Definition på

samtænkning

”regeringen forstår samtænkning

som en integreret tilgang, hvor alle

myndigheder eller dele af en organisation

(f.eks. Fn), der bidrager

med indsatser i en given skrøbelig

situation, arbejder i fællesskab mod

et fælles defineret mål. dette omfatter

samarbejde om planlægning, gennemførelse

og erfaringsopsamling

i forbindelse med politiske, udviklingsmæssige,

sikkerhedspolitiske og

humanitære indsatser.”

– Fra ”Fred og stabilisering. danmarks

politik for indsatser i skrøbelige stater

2010-2015”. side 6.

milepæle i civil/militær samtænkning

2004: Forsvarsforlig indfører samtænkning som koncept og opretter civil-militær

embedsmandsgruppe under ledelse af udenrigsministeriet.

2008: afghanistan task Force oprettes, hvor en række ministerier og myndigheder

mødes på ugentlig basis og koordinerer indsatsen i afghanistan.

2009: Forsvarsforliget 2010-2014 opretter globalrammen på 150 mio. kr. årligt til

samtænkte civile og militære indsatser.

2010: Færdiggørelse af politik for skrøbelige stater.

2010: etablering af tværministeriel samtænkningsstruktur med udenrigsministeriet,

Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og statsministeriet.


5. stabilitet og skrØbeligHed

Det internationale samfunD er nøDt

til at løbe en risiko

En international konference i København

i november 2010 gjorde det klart,

at det internationale samfund er nødt

til at acceptere risici, når man arbejder i

udviklingslande, herunder i skrøbelige

stater og med humanitær bistand.

ingen resultater uden risici. det er virkeligheden

for arbejdet i udviklingslande – og

særligt i skrøbelige stater. det internationale

samfund har derfor fået større fokus

på vurdering og håndtering af risici. ofte

løber det internationale samfund en større

risiko ved at trække sig helt ud af f.eks.

skrøbelige stater og overlade dem til deres

egen skæbne som uregulerede hvide

pletter på verdenskortet.

derfor er risikovillighed et af de fire

grundlæggende principper i danmarks nye

politik for arbejdet i skrøbelige stater.

Større risikovillighed blandt

bistandsdonorerne

den danske tilgang til risiko i skrøbelige

stater er i overensstemmelse med den

fremvoksende holdning blandt de internationale

donorer og ngo’er. det stod klart

på en international konference om emnet,

som danmark var vært for i november

2010.

Figur fra manualen ”Transition Financing”, som Danmark har

støttet. De forskellige faser i udviklingsarbejdet er ikke klart

adskilte. Stabilisering er et skridt på vejen mod udvikling.

For danmark er det vigtigt, at risikovillighed

ikke kun gør sig gældende i dansk

bistand, men at der er vilje i det internationale

donorsamfund til at løbe risici i

fællesskab for at hjælpe de skrøbelige

stater.

danmark har støttet arbejdet i oeCd’s bistandsorganisation

daC med at udvikle en

ny manual for arbejdet i skrøbelige stater.

Læs mere

artiklen ”styrket risikovillighed i det

danske udviklingssamarbejde” i kapitel 1 i

årsberetningen.

manualen ”transition Financing” fra

oeCd/daC.

77


78

5. stabilitet og skrØbeligHed

ny somaliapolitik

Danida arbejdede i 2010 med at udvikle

en ny Somaliapolitik, som lå klar i

februar 2011. Den tager udgangspunkt

i strategien for Danmarks udviklingssamarbejde

”Frihed fra fattigdom,

Frihed til forandring” og i principperne

i den nye politik for Danmarks indsats i

skrøbelige stater.

det sker både ved at samtænke de forskellige

indsatsområder, ved at inddrage

risikovillighed og samtidig tage afsæt i at

tilpasse strategien til de særlige forhold,

der gør sig gældende i somalia.

Samlet strategisk ramme

Politikken sætter danmarks politiske og

bistandsmæssige engagement i somalia

ind i en samlet strategisk ramme med fem

indsatsområder:

1. aktivt diplomati

2. sikkerhed, herunder pirateri

3. regeringsførelse

4. Vækst og beskæftigelse

5. Forbedrede levevilkår.

Politikken inddrager både udenrigspolitiske

og sikkerhedspolitiske tiltag sammen

med mere traditionelle bistandsindsatser.

den danske indsats vil blive tilpasset

situationen i de enkelte regioner og er

tænkt på tværs inden for områderne fred

og stabilisering, humanitær støtte på kort

og langt sigt samt langsigtet opbygning af

institutioner og udvikling af økonomien.

Indsatsen mod pirater

et eksempel er indsatsen imod pirateri.

Her anvender danmark flere midler for at

nå målet. På kort sigt bekæmpes pirateriet

gennem:

Somaliske kvinder henter vand. Foto fra forsiden af den

danske Somaliapolitik, som blev udarbejdet i 2010.

Foto: Jesper Guhle Mogensen for Dansk Flytningehjælp

· en international juridisk indsats for at

sikre retsforfølgelse af piraterne kombineret

med støtte til at bygge fængsler.

· støtte til sikring af retsstatslige principper,

herunder støtte til politiet.

· Forsvarets indsats mod pirater til

vands.

På lang sigt skal løsningen på pirateriet

findes på land, hvor danmark bl.a. søger

at opbygge alternative indtægtsmuligheder

til piraterne. uden fred, stabilitet og

udvikling i somalia, vil verden ikke se en

ende på pirateriet ud for somalias kyst.

Læs mere

artiklen ”ny struktur skal sikre samtænkning

i skrøbelige stater” i dette kapitel.


case: fra oprørssolDat til

alminDelig borger

Siden 2010 har Danmark støttet et

reintegrationsprogram i Afghanistan,

der arbejder på at få oprørskrigere til

at lægge deres våben og tage aktivt del

i genopbygningen af deres lokalsamfund.

Hverdagen for den afghanske befolkning

er fortsat præget af usikkerhed i lokalsamfundene

bl.a. på grund af oprørsgrupper

som taliban og konflikter mellem forskellige

stammer.

afghanistan Peace and reintegration

Program (aPrP) har siden 2010 med

dansk støtte arbejdet for at fremme fred

og stabilitet i landet.

Formålet med programmet er at skabe

incitamenter, så oprørere frivilligt nedlægger

deres våben og igen bliver en del af

lokalsamfundet. det gør integrationsprogrammet

gennem en udstrakt hånd

til oprørssoldater med et tilbud om en

normal levevej.

Økonomi vigtigere end ideologi

i sit første leveår har programmet været i

kontakt med flere hundrede oprørssoldater,

som har fået chancen for en normal

tilværelse. det fortæller viceminister for

Fællessekretariatet i aPrP, mr. Farhadullah

Farhad.

ifølge ham tilslutter ca. 70 pct. af alle

fodsoldater sig oprørsgrupperne af økonomiske

grunde – simpelthen for at kunne

5. stabilitet og skrØbeligHed

Oprørssoldater får taget deres biometriske kendetegn ved indledningen

til ”The Afghanistan Peace and Reintegration Program”.

Foto: Farhadullah Farhad

forsørge sig selv og deres familier. det er

således de færreste, der tilslutter sig af

ideologiske grunde eller af frygt for repressalier

fra oprørsgrupper såsom taliban.

Hvis krigere skal bryde med oprørsgrupperne,

er det derfor helt afgørende, at den

afghanske regering kan sikre basale sociale

ydelser som sikkerhed, uddannelse,

sundhed og økonomisk levegrundlag.

For at få oprørssoldaterne til at tage afsked

med deres oprørsgrupper og volden,

arbejder aPrP for at skabe incitamenter,

der er mere attraktive for de tidligere

oprørssoldater, deres familier og de lokalsamfund,

de kommer fra og skal tilbage

til.

79


80

5. stabilitet og skrØbeligHed

Farhadullah Farhad fortæller, at man på

den måde vil kunne isolere de såkaldte

ideologiske krigere og sætte oprørsgrupperne

under pres.

Stor gavn for lokalsamfundene

aPrP’s aktiviteter retter sig ikke kun imod

de tidligere oprørssoldater. Familierne og

landsbyerne, som de tidligere oprørere

reintegreres i, skal også drage nytte af

projektet, fordi der gøres en ekstra stor

indsats for at forbedre deres levevilkår.

Programmet er opdelt i tre faser. der indledes

allerførst en dialog med oprørerne,

næste skridt er at få dem til at nedlægge

deres våben, og i den sidste del inkluderes

lokalsamfundene.

de lokale udviklingsprojekter kan være

etablering af en brønd eller renovering og

genåbning af en lokal skole. Programmet

fakta om the afghanistan peace

anD reintegration program

skal på sigt også tilbyde efteruddannelses-

og arbejdsprogrammer. det er også

hensigten, at kvinderne i de berørte lokalsamfund

skal være med til at bestemme

over og drage fordel af midlerne. kvinder

og børns levevilkår skal også forbedres

samtidigt gennem programmets aktiviteter.

Farhadullah Farhad er overbevist om, at

aPrP kan gøre en stor forskel for stabiliseringen

af afghanistan. Han lægger vægt

på, at de ikke kun søger fred, men også

en ’retfærdig og bæredygtig’ fred, der kan

skabe fundamentet for en fredelig fremtid.

i den forbindelse mener han, at det er helt

afgørende, at programmet har fokus på

lokalsamfundene og ikke kun de enkelte

oprørere.

· afghanistan Peace and reintegration Program (aPrP) er et afghansk ledet

program og gennemføres af et fælles sekretariat (Joint secretariat) under politisk

vejledning af det Høje Fredsråd (High Peace Council). det Høje Fredsråd er

nedsat af afghanistans præsident Hamid karzai for at håndtere selve freds- og

forsoningsprocessen og består af 70 medlemmer.

· aPrP støttes med ca. 83 mio. dollars (ca. 415 mio. kr.) af det internationale

samfund herunder isaF (international security assistance Force), undP (Fn’s

udviklingsprogram) og donorlande som usa, Japan, tyskland, uk og danmark.

· danmark har foreløbig givet tilsagn om at støtte programmet med 30 mio. kr.,

og har i 2010 udbetalt 15 mio.kr.

· aPrP skal på sigt udrulles bredt i hele afghanistan. Programmet er på nuværende

tidspunkt udrullet i bl.a. badghis, baghlan og kunduz.


5. stabilitet og skrØbeligHed

case: akut Dansk nøDhjælp til pakistan

Danida bevilgede pengene, hvorefter

Beredskabsstyrelsen drog af sted med

tre mobile felthospitaler. Resultatet

blev, at mere end 2000 pakistanske

ofre for oversvømmelserne dagligt fik

lægebehandling.

130 millioner kroner. det lød danmarks

bidrag på, da vandmasserne ramte Pakistan

og rev alt med sig. katastrofen fik et

enormt omfang:

Beredskabsstyrelsens nødhospital i funktion i Pakistan med

Danidastøtte. De tre danske nødhospitaler nåede at behandle

mere end 150.000 pakistanere. Foto: Beredskabsstyrelsen

· et område på størrelse med storbritannien

blev oversvømmet.

· mere end 20 millioner mennesker blev

påvirket af katastrofen.

· en millioner huse blev ødelagt, og

landbrug og drikkevand blev hårdt

ramt.

81


82

5. stabilitet og skrØbeligHed

Danmark femtestørste bidragyder

danmark reagerede hurtigt på katastrofen.

allerede efter to døgn var den danske

hjælp bevilget.

danmark reagerede også massivt på katastrofen.

danmark blev den femtestørste

bidragyder i akut humanitær hjælp og den

suverænt største målt i forhold til landets

størrelse.

de danske bidrag gik bl.a. til danske og

internationale ngo’er og til en række Fnorganisationer.

Dansk bistanD efter

jorDskælvet i haiti

allerede dagen efter jordskælvet i

Haiti d. 12. januar 2010 gav danmark

en første humanitær bevilling på 10

mio. kr. til Fn’s nødhjælpsindsats

og var dermed en af de donorer, der

reagerede hurtigst.

i de følgende uger blev denne bevilling

fulgt op med yderligere bidrag

på 122 mio. kr. til danske og internationale

nødhjælpsorganisationer.

midlerne er gået til akutte nødhjælpsindsatser

såsom genhusning

og beskyttelse af sårbare kvinder og

børn, uddeling af mad, vand, medicin

og telte samt opbygning af en lejr for

flere hundrede nødhjælpsarbejdere.

danmarks partnere i denne omfattende

indsats var dansk røde kors,

Folkekirkens nødhjælp, red barnet og

beredskabsstyrelsen samt uniCeF og

Fn’s befolkningsfond.

150.000 behandlet på nødhospitaler

et af de meget væsentlige bidrag fra

danmark var tre nødhospitaler, som

beredskabsstyrelsen sendte til det sydlige

Pakistan. det skete den 6. september

2010 takket være en humanitær bevilling

på 17 mio. kr. ud af de i alt 130 mio. kr. fra

danmark.

Dansk bistanD til pakistan

Hospitalerne blev brugt til at bekæmpe

infektioner, luftvejssygdomme og diarré,

som spredte sig voldsomt i de uhygiejniske

forhold, der opstod, når de store

vandmasser trængte frem og ødelagde

drikkevandet.

· Hospitalerne var i stand til at behandle

mere end 2000 lokale pakistanere om

dagen.

· Fordi hospitalerne var mobile, kunne

de flyttes efter, hvor behovene i befolkningen

var størst.

· Hospitalerne blev bemandet af lokalt

sygeplejepersonale sammen med en

lille dansk stab, der bl.a. bestod af

læger med pakistansk baggrund.

som del af danmarks engagement i Pakistan blev et treårigt bistandsprogram på 130

mio. kr. sat i gang i 2010.

bistanden til Pakistan er et eksempel på målrettet brug af udviklingsbistand i tillæg

til en humanitær indsats i globale brændpunkter. Formålet med den danske bistand

er dermed - på en og samme tid - at yde konkret nødhjælp og at bidrage til civil genopbygning

og stabilisering i Pakistan, særligt i grænseområderne til afghanistan.

i Pakistan tænker danmark udviklingssamarbejdet sammen med de øvrige aktiviteter.

det omfatter stabiliseringsindsatser under den såkaldte globalramme, humanitær

bistand og nærområdebistand.


case: Dansk bistanD til

genopbygning i pakistan

Oversvømmelserne i Pakistan betød,

at Danmark fremrykkede bistand for 40

mio. kr.

når katastrofen rammer, som det skete

med oversvømmelserne i Pakisten i 2010,

er det ikke kun akut humanitær hjælp, der

er brug for. så snart vandet fra de massive

oversvømmelser er væk, skal genopbygningen

i gang.

derfor besluttede danmark i 2010 – som

reaktion på oversvømmelseskatastrofen

i Pakistan – at fremrykke udviklingshjælp

for i alt 40 mio. kr. Pengene ligger ud

over de 130 mio. kr., som danmark gav i

akut nødhjælp og skulle ellers have været

udbetalt frem til 2012.

Pengene går til genopbygning af infrastruktur

og levevilkår i den nordvestlige

grænseprovins (khyber Paktunkwa),

stammeområderne (Fata) og balochistan.

sidstnævnte er den provins, der grænser

op til blandt andet Helmand-provinsen i

afghanistan.

Pengene administreres af Verdensbankens

fond for stabilitet og genopbygning i

grænseområderne til afghanistan.

Genopbygning efter Taliban og

oversvømmelser

oversvømmelseskatastrofen ramte hårdest

i den sydlige del af Pakistan. trods

det er indsatsen for at genopbygge den

nordvestlige del af landet en vigtig brik i

den danske indsats for fred og stabilitet

i hele regionen. Her kom oversvømmelserne

oven i de eksisterende problemer,

som flygtningestrømme fra afghanistan og

talibans terror har skabt.

situationen i Pakistan, særligt i den pashtunsk

dominerede nordvestlige del, har

direkte indflydelse på muligheden for at

skabe fred og stabilitet i afghanistan. der

er store fattigdomsproblemer i grænseområderne.

På længere sigt er bæredygtig udvikling

og demokrati den eneste vej til at sikre et

stabilt og sikkert Pakistan. derfor støtter

danmark også gennem uniCeF genopbygning

af skoler i de områder, som taleban

har ødelagt, og danmark støtter demokrati,

frie medier og menneskerettigheder.

danmark har endvidere engageret sig som

medlem af en gruppe af lande, ”Friends of

democratic Pakistan”, der efter overgangen

fra militærstyre har søgt at hjælpe udviklingen

i Pakistan i demokratisk retning.

5. stabilitet og skrØbeligHed

færre humanitære

prioritetslanDe i 2011

danmark udpeger hvert år ca. ti prioritetslande

for det humanitære arbejde.

Pakistan er et af disse lande. i 2010

drejede det sig om følgende lande:

· afrikas Horn (etiopien og somalia)

· sudan

· afghanistan

· Pakistan

· gaza/Vestbredden

· burma/thailand

· den demokratiske republik Congo

· Zimbabwe

· sri lanka.

i 2011 er antallet af humanitære

prioritetslande skåret ned til de seks

øverste lande og landepar på listen.

83


84

6. milJØ og klima

6

6.

Lossepladsen Coastal Park Landfill Site i Sydafrika er på

mere end 600.000 kvadratmeter. Ansatte har til opgave at

finde materialer, der er egnet til genbrug.

Foto: Jørgen Schytte

miljø og klima

En bæredygtig global udvikling kræver, at vi er i stand til at forene beskyttelse

af miljø, klima og natur med økonomisk vækst, reduktion af fattigdom og social

udvikling. I 2010 har Danmark støttet en lang række initiativer og organisationer,

der fremmer miljø, klima og energi i udviklingslandene og fremmer omstillingen

til en grøn økonomi.


Hurtige klimaindsatser

i 2010 har danmark taget en række nye

initiativer på klima- og miljøområdet.

Side 86

10 sekunders katastrofe kan ødelægge

20 års udvikling

danmark sætter fokus på at afbøde

virkningerne af klimakatastrofer i mozambique

og maldiverne. Side 92

Cancun høstede frugterne fra

København og satte fokus på

udviklingslandenes behov

resultatet af CoP16 bygger videre på de

vigtigste beslutninger fra klimatopmødet

i københavn og sætter fokus på flere

punkter, udviklingslandene har efterlyst.

Side 88

Evaluering: Danmark har fremmet

miljødagsordenen i Afrika, men bør

være mere pragmatisk

dansk miljøbistand til afrika har bidraget

væsentligt til at sætte miljø på dagsordenen.

det er dog en udfordring at sikre

partnerlandenes ejerskab til de ambitiøse

programmer. Side 94

6. milJØ og klima

Bæredygtig energi til verdens fattige

danida satte yderligere fart på udbygning

af bæredygtig energi i udviklingslande i

afrika og asien. Side 90

Case: Innovativ forskning skal hjælpe

småbønder

ny, innovativ og brugerinddragende

forskning skal hjælpe småbønder med

at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne.

Side 96

Case: Grøn energi til verdens tag

gennem 12 år har et danskstøttet

program sikret grøn energi til en million

nepalesere. Side 98

Case: Grønne værdikæder fra

supermarkedet til mayaindianerne

siden 2006 har danmarks miljøprogram

i mellemamerika vist, hvordan en grøn

økonomi kan se ud i praksis. Side 100

85


86

6. milJØ og klima

hurtige klimainDsatser

Hurtige klimaindsatser i særligt sårbare

udviklingslande. Bidrag til den globale

miljøfacilitet GEF. Det var nogle af de

væsentligste nye initiativer på klima-

og miljøområdet i 2010.

københavnsaftalen fra CoP15 slår fast,

at udviklingslandene har brug for en

hurtig indsats for at tilpasse sig klimaforandringerne.

danmark lagde allerede

under CoP15 1,2 mia. kr. fra den såkaldte

klimapulje på bordet frem til 2012. de

første 308 mio. kr. blev fordelt i 2010 i

samarbejde mellem udenrigsministeriet

og klima- og energiministeriet.

kenya, indonesien og maldiverne får

støtte til klimatilpasset landbrug, genetablering

af skov og kystsikring.

Klimapuljen i 2010 går bl.a. til skovrehabilitering på Sumatra

i Indonesien. Billedet her er fra byen Yende i den østlige

del af landet. Foto: Claus Topp

1200 containere

til kampala

i ugandas hovedstad kampala er

affaldsmængderne steget 65 pct.

på ti år. danidas b2b-program støtter

et partnerskab mellem en dansk og

en lokal virksomhed, der vil opstille

1200 nye containere og oprette en

genbrugsenhed. udviklingen af partnerskabet

støttes med op til 4,1 mio.

kr. over tre år.


som lavtliggende øgruppe har maldiverne

særlige udfordringer. Her kan selv mindre

uvejr medføre voldsomme oversvømmelser.

en del af danmarks indsats på 5 mio.

kr. går til katastrofeforebyggelse gennem

kystsikring og opbygning af et katastrofeberedskab.

danida har i 2010 også støttet internationale

organisationers arbejde med bæredygtig

skovforvaltning, klimatilpasning i

de mindst udviklede lande og fremme af

vedvarende energi gennem bevillingen.

Klimatilpasning der virker

i november 2010 afholdt danida en

workshop om klimatilpasning sammen

med samarbejdspartnere fra de danske

partnerlande. det foregik i københavn.

Workshoppen formulerede en række

hovedbudskaber om, hvad der virker, og

hvad der er udfordringerne ved klimatilpasning.

der bliver blandt andet peget på,

at klimatilpasning skal tænkes sammen

med andre udviklingsaktiviteter.

24 milliarDer til Den globale miljøfacilitet (gef)

efter mere end et års forhandlinger blev 34 lande i maj 2010 enige om at genopfylde

den globale miljøfacilitet (geF) med 24 milliarder kr. for de næste 4 år.

danmark giver 400 mio. kr. Pengene ligger ud over klimapuljen. midlerne i geF vil

gå til:

· klima (32 pct.) med fokus på reduktionsindsatser bl.a. ved hjælp af overførsel

af grøn teknologi

· biodiversitet (28 pct.)

· bæredygtig udnyttelse af havenes ressourcer (10 pct.)

· Håndtering af farligt kemisk affald (10 pct.)

· Ørkenbekæmpelse (9,5 pct.).

de resterende 10,5 pct. går til øvrige tværgående projekter og administration.

et særligt forhold ved denne genopfyldning af geF er, at store Co2-udledende

udviklingslande som kina, indien, brasilien og mexico denne gang også bidrager

til fonden og derved er med til at betale for at mindske udledningen af drivhusgasser

i udviklingslandene.

6. milJØ og klima

87


88

6. milJØ og klima

cancun høsteDe frugterne fra

københavn og satte fokus på

uDviklingslanDenes behov

Styrket fokus på klimafinansiering, klimatilpasning

og teknologi. Ved COP16 i

Cancun blev verdens lande enige om en

delaftale, der bygger videre på de vigtigste

beslutninger fra klimatopmødet

i København, og som sætter fokus på

flere af de punkter, udviklingslandene

har efterlyst.

der er fortsat lang vej til en ny klimaaftale,

og langt fra alle spørgsmål blev løst, men

klimatopmødet CoP16 i Cancun må efter

omstændighederne betegnes som en

succes.

det lykkedes at nå til enighed om en samlet

aftaletekst, der bekræfter og bygger

videre på principperne i københavnsaftalen

fra CoP15. samtidig blev der sat fokus

på elementer af central betydning for

udviklingslandene.

Cancun-aftalen kom dermed i hus ved på

flere væsentlige punkter enten at lade

forhandlingsemner stå åbne eller skubbe

gennemførelsen til 2011.

Samlet tilfredshed med resultatet

det var vigtigt, at CoP16 fik et vellykket

udfald. Var det ikke lykkedes, ville hele

Fn-processen om en ny global klimaaftale

være blevet bragt i fare. samtidig ønsker

danmark en større international klimafinansiering,

en effektiv forvaltning af

midlerne til det formål og fokus på udviklingslandenes

behov for klimatilpasning

og teknologi. Her har Cancun givet vigtige

bidrag.

de vigtigste elementer er:

· Vedtagelse af målet om, at de globale

temperaturstigninger skal holdes under

2 grader celsius.

· oprettelse af en grøn klimafond.

· etablering af en klimatilpasningskomi-

Under COP16 var der fri adgang til The Climate Change

Village for NGO’er, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Foto: Det mexicanske udenrigsministerium

té og en teknologimekanisme, der skal

fremme gennemførelse af klimatilpasningsplaner-

og aktiviteter i udviklingslandene

samt overførsel af teknologi.

Garanti for økonomiske tilsagn

industrilandenes tilsagn om 30 mia. dollars

(svarende til ca. 150 mia. danske kr.)

til hurtigt at indlede vigtige klimaindsatser

i udviklingslandene fra 2010 til 2012 blev

bekræftet.

det samme gjorde løftet om, at industrilandene

tilsammen vil mobilisere 100 mia.

dollars (ca. 500 mia. kr.) årligt inden 2020

til reduktionsindsatser i udviklingslandene.

danmark har under hele forhandlingsforløbet

igennem eu arbejdet for et ambitiøst

resultat, der på den ene side sikrer

finansiering af klimaindsatser til reduktioner

og tilpasning i udviklingslandene, og


som på den anden side forpligter både de

industrialiserede lande og de store mellemindkomstlande

som kina, indien og

brasilien til at begrænse deres udledninger

af drivhusgasser.

Tilpasningskomite opfylder ønske fra

udviklingslande

beslutningen om at oprette en

klimatilpasningskomité skal sikre fokus

på tilpasning til klimaforandringerne. det

var især et ønske fra udviklingslandene

under forhandlingerne i Cancun. Her

frygter udviklingslandene, at den

fremtidige klimafinansiering i alt for

høj grad bliver fokuseret på at reducere

udledningen af drivhusgasser.

mange udviklingslande er sårbare, både

over for klimarelaterede katastrofer og

over for den gradvise ændring af livsgrundlaget

på grund af ændringer i nedbør

og temperaturer. derfor står tilpasning til

klimaforandringerne højt på udviklingslandenes

dagsorden.

Grøn klimafond tager form

den grønne klimafond, som også var et

af resultaterne fra CoP15, forudses bl.a.

at få del i de ca. 500 mia. kr. fra 2020,

som skal komme fra offentlige og private

midler. selvom der også her er uafklarede

spørgsmål, tog landene i Cancun en række

beslutninger om fondens indretning:

· der nedsættes en ”overgangskomité”

(transitional Committee) med repræsentation

fra de forskellige regioner

til at udarbejde et forslag til, hvordan

fonden skal fungere.

· Fonden får sin egen ledelse, som

beslutter, hvordan fondens midler skal

anvendes.

· Fonden får en bestyrelse på 24 medlemmer

med ligelig repræsentation fra

udviklingslande og de udviklede lande.

· Verdensbanken er blevet inviteret til at

varetage opgaven som fondsforvalter,

foreløbig i en prøveperiode på tre år.

· udviklingslandene får i nogle tilfælde

adgang til direkte støtte fra fonden. i

andre tilfælde vil en multilateral donor

som f.eks. Verdensbanken eller en

Fn-organisation være med til at styre

projektet.

Visse uenigheder løst – andre består

For udviklingslandene var det et væsentligt

ønske at få direkte adgang til fondsmidler

uden at være nødt til at gå igennem

en af de multilaterale organisationer som

Verdensbanken og Fn. det ønske bliver

opfyldt for de udviklingslande, som har

kapacitet til at administrere midlerne.

det var et af de resultater, danmark og eu

arbejdede for.

udviklingslandene ønskede en repræsentation

i fondsbestyrelsen baseret på

regioner. det giver udviklingslandene et

flertal. de udviklede lande ønskede en

ligelig repræsentation. kompromisset

blev en regional repræsentation i ”overgangskomitéen”

og ligelig repræsentation

i fondsbestyrelsen. For danmark er det

vigtigt, at der bliver en fondskonstruktion,

som både har tillid fra donorlandene

og udviklingslandene, som fonden skal

betjene.

hurtig klimafinansiering kom i gang

6. milJØ og klima

udestår fortsat vigtige spørgsmål om fonden,

herunder ikke mindst hvor pengene

skal komme fra, og hvorledes byrdefordelingen

mellem de industrialiserede lande

skal være. disse spørgsmål vil blive diskuteret

på de kommende klimatopmøder,

når de organisatoriske rammer for fonden

er mere afklaret.

andre vigtige emner udestår også. det

gælder f.eks. byrdefordelingen mellem

landene. den skal fastslå, hvor meget

verdens lande hver især skal reducere

deres udledninger af drivhusgasser for at

opfylde målsætningen om begrænsning

af temperaturstigningen. de reduktionstilsagn,

som indtil videre er indmeldt til Fn,

er ikke tilstrækkelige til at opfylde målet

om 2 grader.

der er heller ikke opnået enighed om,

hvornår udledningerne af drivhusgasser

skal have nået maksimum. spørgsmålet

om en ny aftales juridisk forpligtende

karakter er heller ikke løst.

den hurtige klimaindsats i udviklingslandene, som var med i københavnsaftalen og

blev besluttet i Cancun, kom i gang i 2010.

På hjemmesiden www.faststartfinance.org kan landene indrapportere deres bidrag

til fonden. i 2010 kom størstedelen fra eu-landene, der bidrog med knap 18 mia. kr.

danmark lagde allerede under CoP15 1,2 mia. kr. til hurtige klimaindsatser i udviklingslandene.

Finansieringen kommer fra regeringens klimapulje, som siden 2008 er

vokset med 100 mio. kr. årligt. den vil i 2012 udgøre 500 mio. kr. læs mere i artiklen

”Hurtige klimaindsatser” i dette kapitel.

89


90

6. milJØ og klima

bæreDygtig energi til verDens fattige

Danida satte yderligere fart på udbygning

af bæredygtig energi i udviklingslandene

blandt andet gennem en ny

fond for vedvarende energi i Afrika.

Danmark gav samtidig nye bidrag til en

række centrale internationale organisationer,

der arbejder for grøn energi i

udviklingslandene.

adgang til energi er en kritisk forudsætning

for langsigtet bæredygtig vækst. det

er en nøgletanke i den danske udviklingsstrategi.

det er samtidig ideen bag den

nye fond afrikas Vedvarende energifond

(sustainable energy Fund for africa eller

seFa), der skal øge adgangen til bæredygtig

energi i afrika.

i 2010 bevilgede danida 300 mio. kr. til

oprettelse af fonden i samarbejde med

den afrikanske udviklingsbank. seFa

er et af fem initiativer, der er søsat som

opfølgning på afrikakommissionens

anbefalinger.

Mikrovandværket Chhahare Khola nordvest for hovedstaden

Kathmandu i Nepal. Værket har en kapacitet på 25 kW.

den nye fond skal hjælpe potentielle

energiproducenter i afrika med både at

modne og forberede nye projekter inden

for vedvarende energi samt at medfinansiere

disse med risikovillig kapital. På den

måde kan den danske investering på 300

mio. kr. være med til at rejse flere midler

fra andre offentlige og private investorer.

selv om afrika råder over store mængder

fossile og vedvarende energiressourcer,

har mere end 75 pct. af befolkningerne

i afrika syd for sahara ikke adgang til

elektricitet. med vedvarende energikilder

er det muligt at nå ud til fjerntliggende

egne, som ikke får strøm fra det nationale


elnet. seFa skal bidrage til udbredelse af

vedvarende energi til gavn for både lokale

beboere og virksomheder.

Støtte til grøn energi i Asien og Afrika

danmark har støttet befolkningers og virksomheders

adgang til vedvarende energi i

flere udviklingslande.

i 2010 har danmark bevilget 570 mio. kr.

til et projekt i mozambique for at udbygge

landets energiforsyning og udvide

adgangen til stabil energi. en vigtig effekt

af projektet vil være energibesparelser på

grund af mindre tab af energi i distributionssystemet.

Projektet finansieres gennem

programmet for blandede kreditter

og inddrager dansk erhvervsliv. læs mere

i årsberetningens kapitel 3 om vækst og

beskæftigelse.

danmark har allerede positive erfaringer

med at støtte udbygning af bæredygtig

energi i fattige lande. to af indsatserne

blev undersøgt i 2010:

· i nepal har en million mennesker i isolerede

landområder med dansk støtte

fået adgang til vedvarende energi, og et

review konkluderede i 2010, at resultaterne

er imponerende.

· i indonesien støtter danmark vedvarende

miljø og energi herunder mikrovandværker

i landsbyer i otte provinser, og

Verdensbanken vurderede fremskridtene

som tilfredsstillende i 2010.

Danmark bidrager til globale

nøglespillere

1,4 milliarder mennesker i verden lever

uden adgang til elektricitet. 2,7 milliarder

mennesker er afhængige af brænde og

andre primitive energikilder til den daglige

madlavning. udfordringen med at skaffe

bæredygtig energi til verdens fattige er

enorm og skal løses globalt.

med det for øje gav danmark nye bidrag til

tre centrale internationale organisationer,

der arbejder for grøn energi i udviklingslandene.

· gennem Fn’s miljøprogram, uneP, støtter

danmark risø-centeret, som yder

energirådgivning til udviklingslandene.

risø-centeret har formået at etablere

sig som en central global aktør inden

for energirådgivning. danmark bidrog

med 32 mio. kr. yderligere til centeret i

2010.

· Verdensbankens energiprogram,

esmaP, har modtaget betydelige

danske bidrag. esmaP arbejder for forbedring

af energieffektiviteten i udviklingslandene

og for at skaffe adgang til

bæredygtig energi til de fattige befolkningsgrupper

blandt andet via støtte til

opbygning af lokal viden og kapacitet

og udvikling af politik, strategier og

rammebetingelser i udviklingslandene.

i 2010 gav danmark yderligere 45 mio.

kr. til esmaP.

· scaling up renewable energy (sreP)

er et nyt program, der skal fremme

anvendelsen af vedvarende energi.

Programmet har fået tilsagn om bidrag

på ca. 300 mio. dollars (ca. 1,5 mia.

kr.). danmark støttede med 61 mio. kr. i

2010. Programmet er en del af de multilaterale

udviklingsbankers klimafonde

(CiF).

6. milJØ og klima

Læs mere

Casen ”grøn energi til verdens tag” i dette

kapitel.

Casen ”stabil elforsyning til virksomheder

og borgere i mozambique” i årsberetningens

kapitel 3.

91


92

6. milJØ og klima

10 sekunDers katastrofe kan øDelægge

20 års uDvikling

Naturkatastroferne kommer hyppigere i

takt med klimaforandringerne. Danmark

sætter nu fokus på at afbøde virkningerne

i Mozambique og Maldiverne.

En undersøgelse blandt alle danske

partnerlande skal finde muligheder for

at styrke katastrofeforebyggelsen.

naturkatastrofer kan ikke forhindres.

Jordskælv, oversvømmelser og storme er

naturkræfter, som overgår mennesket.

til gengæld kan man forberede sig på

naturkatastroferne, så de humanitære

konsekvenser bliver færre. det er et mål i

danmarks udviklingspolitiske strategi.

Katastrofeforebyggelse er allerede

nødvendigt

i 2010 igangsatte danida en undersøgelse

blandt alle partnerlande. undersøgelsen

skal finde muligheder for at styrke katastrofeforebyggelsen

som del af den danske

udviklingsbistand. det kan både være

i danmarks samarbejde med partnerlande

og i det internationale samarbejde.

Kystsikring ved strand nord for Mombassa, Kenya. Træpæle

i strandsandet sikrer kysten mod erodering.

Foto: Jørgen Schytte

Foreløbige resultater tyder på, at risikoen

for katastrofer allerede spiller en rolle i

mange bistandsprojekter. i et land som

lavtliggende bangladesh, som er meget

udsat for oversvømmelser på grund af

stigende vandstand og hyppigere storme,

tager bistandsarbejdet hensyn til at

beskytte mod de ødelæggende konsekvenser,

når den uundgåelige katastrofe

rammer. i forlængelse af dette har planlægningsministeren

i bangladesh udtalt,

at al udviklingsbistand skal klima- og

katastrofesikres.


Varsling og beredskab i Mozambique

katastrofeforebyggelse kommer til at

fylde mere i de danske bistandssamarbejder.

det er allerede tilfældet med et nyt

miljøprogram i mozambique, som blev

godkendt i 2010 med en bevilling på 235

mio. kr.

mozambique med en befolkning på 22

millioner er sårbart over for klimaforandringer

og miljøbelastning, og myndighederne

i landet er svagt rustet til de store

miljøudfordringer:

· med næsten 3000 km kyst og gennemløb

af nogle af afrikas største floder

kan øget nedbør og hyppigere storme

få alvorlige følger – det samme kan

tørke og erosion længere inde i landet.

· landbrug og fiskeri er baseret på traditionelle

metoder og sårbart over for

selv mindre klimaforandringer.

· den voksende tilvandring til byerne og

økonomisk aktivitet har skabt stigende

forureningsproblemer.

· store udenlandske virksomheder har

investeret i energi- og minesektoren,

ikke altid med langsigtet bæredygtighed

for øje.

danmark har støttet miljøsektoren i

mozambique siden 1996. Formålet med

det nye program er at forbedre miljøforvaltningen

med et selvstændigt fokus på

at forebygge og tilpasse til klimaforandringer.

dansk støtte har tidligere gjort en stor

forskel i mozambique. således støttede

danmark det nationale institut for katastrofeberedskab

med udvikling af scenarier

for klimaændringer i mozambique,

der fik regeringen til at prioritere klimatilpasning

i deres femårsplan. et eksempel

er, da det lykkedes de mozambiquiske

myndigheder at begrænse virkningerne af

en oversvømmelse i 2007 og 2008.

danmark vil derfor også fremadrettet

støtte det nationale institut for katastrofeberedskab

i mozambique på en række

områder med fokus på:

· national varsling og beredskab

· kystbeskyttelse

· beredskab i byer.

Frekvensen og styrken af cykloner og oversvømmelser

i landet er steget mærkbart.

Havne, jernbaner, elforsyning og telekommunikation

er fra kolonitiden og er i fare

for at blive ødelagt – med betydelige tab

til følge.

under programmet finansieres også

miljøaktiviteter i 13 byer under et donorsamarbejde

med schweiz og Østrig. der

ydes også støtte til civilsamfundsorgani-

omkostningsfylDt forebyggelse betaler sig

6. milJØ og klima

sationers oplysnings- og fortalerarbejde

om miljø under programmet.

miljøbistanden til mozambique er bygget

på principperne om god bistand, som

donorlandene i oeCd/daC står bag. ud

over donorsamarbejdet, som følger oeCd/

daC’s anbefalinger, arbejder danida og

mozambique hen imod at gå over til fuld

sektorbudgetstøtte til de nationale myndigheder

i programperioden.

danmark støtter også katastrofeforebyggelse

gennem kystsikring og opbygning

af et katastrofeberedskab i maldiverne

som del af en samlet indsats på 5 mio. kr.,

der blev bevilget i 2010 som en del af den

såkaldte klimapulje.

· et internationalt forum under Fn anbefalede i 2010 at allokere mindst en procent

af udviklingsbistanden og mindst 30 procent af midlerne til klimatilpasning til at

forebygge risici ved katastrofer. læs mere på

www.preventionweb.net/globalplatform.

· danmarks udviklingsbistand til klimaindsatser har været støt voksende siden

2005, både gennem klimasikring af den eksisterende bistand og gennem nye

initiativer, herunder ikke mindst til klimatilpasning og katastrofeforebyggelse.

· england, sverige og norge er andre lande, som har forpligtet sig til at følge Fn’s

anbefaling.

· Verdensbanken har beregnet, at det koster syv gange mere at udbedre skaderne

efter en katastrofe end at forebygge skaderne.

· de største tab ved katastrofer - økonomisk og menneskeligt - over de sidste

ti år skyldes jordskælv og tsunamier. til gengæld har en meget stor del af alle

katastrofer forbindelse til klimaændringer f.eks. på grund af tørke, storme og

oversvømmelser fra smeltevand. læs mere på www.gfdrr.org/gfdrr/nHud-home.

93


94

6. milJØ og klima

evaluering: Danmark har fremmet

miljøDagsorDenen i afrika,

men bør være mere pragmatisk

Dansk miljøbistand til Afrika har bidraget

væsentligt til at sætte miljø på

dagsordenen, men Danmarks partnerlande

mangler i nogle tilfælde kapacitet

og politisk vilje til at tage ejerskab

til de ambitiøse programmer, konkluderer

en ekstern evaluering gennemført af

et dansk og et britisk konsulentfirma i

2010.

Fra 1996 til 2009 har seks afrikanske

lande modtaget 1,8 mia. kr. i dansk

miljøbistand. det har sikret større politisk

bevågenhed på miljøet i landene. det har

også placeret danida blandt de toneangivende

donorer på miljøområdet i afrika.

Danske rådgivere og lokale embedsfolk

side om side

danmark får ros i evalueringen for at have

skiftet fokus fra enkeltstående miljøprojekter

til sammenhængende og mere

ambitiøse sektorprogrammer på miljøområdet.

Tæt trafik i centrum af Nairobi. Danmarks miljøbistand til

Kenya og andre afrikanske lande blev evalueret i 2010.

Foto: Jørgen Schytte

selvstændige danske projektkontorer er

nedlagt. i stedet er miljørådgivere flyttet

ind i de ministerier og institutioner i

partnerlandene, som forvalter landets

miljølovgivning.

rådgivningen har øget det lokale ejerskab

til programmerne og har vist sig at være

en effektiv måde at overdrage viden og

metoder.


evalueringen har en række andre positive

konklusioner:

· både miljølovgivningen og kapa-

citeten til at administrere den er i modtagerlandene

styrket som følge af den

danske støtte.

· danmark har været god til at sikre sammenhængen

mellem udvikling af politik

og strategi på nationalt plan med de

konkrete aktiviteter ude i landet.

Store ambitioner

evalueringen var også kritisk på en række

punkter:

· miljøindsatsen har været spredt ud

over for mange og for forskelligartede

aktiviteter.

· danmark har forsøgt at styrke det nationale

ejerskab til programmerne, men i

mange tilfælde har modtagerlandene

ikke kapacitet eller vilje til at påtage sig

det nødvendige ejerskab til programmerne.

· de ambitiøse sektorprogrammer bliver

begrænset af, at miljøministerierne

i mange afrikanske lande er svage,

fordi de er lavt prioriteret politisk. der

er derfor behov for at satse på andre

forandringsagenter.

· monitorering og evaluering bør styrkes

i forhold til definition af mål og efterfølgende

målingsmetoder og opfølgning.

trods udfordringerne anbefaler evalueringen,

at danmark fastholder programtilgangen

på miljøområdet. de høje ambitioner

bør imidlertid afstemmes med virkeligheden

i de forskellige afrikanske lande.

en del af løsningen kan være, at danida

koncentrerer støtten mere snævert inden

for en enkelt undersektor.

Forandringsagenter skal spille med

gode miljølove er ikke nok. en af evalueringens

anbefalinger er at involvere den

private sektor og civilsamfundet i højere

grad i dialog og konsultationer for at sikre

bred politisk opbakning i landene.

i nyere miljøprogrammer forsøger

danmark at inddrage netop den type

forandringsagenter for at sikre den brede

opbakning og mobilisere flere kræfter til

at gennemføre de konkrete miljøforbedringer.

resultater af Dansk miljøbistanD i afrika

6. milJØ og klima

Læs mere

evalueringen ”evaluation of Programmatic

approaches to support for the environment

in africa 1996-2009”.

danmark har givet miljøbistand til 12 forskellige lande i afrika siden 1996. evalueringen

omfatter bistand til seks afrikanske lande (egypten, kenya, mozambique,

sydafrika, tanzania og Zambia) for i alt 1,8 mia. kr. blandt resultaterne er:

· i lusaka i Zambia får mellem 500.000 og 600.000 indbyggere nu indsamlet deres

affald, efter indsamlingen er blevet udliciteret til private entreprenører og lokale

brugergrupper.

· egyptens miljøstyrelse er blevet opbygget fra en spæd start i 1994 til nu at være

en stabil og stærk organisation.

· i tanzania er lokale brugergrupper engageret i affaldsindsamling i flere byer, og

der er skabt bedre rammer for lokal forvaltning af landets skovressourcer.

95


96

6. milJØ og klima

case: innovativ forskning skal

hjælpe småbønDer

Ny, innovativ og brugerinddragende

forskning skal hjælpe småbønder med

at forebygge og tilpasse sig de tiltagende

klimaændringer og ekstreme

vejrforhold.

Hvad kan fattige småbønder i udviklingslandene

gøre for at forebygge og tilpasse

sig klimaforandringerne? det skal et nyt

10-årigt forskningsprogram (CCaFs) med

base på københavns universitet og med

økonomisk støtte fra danida fra og med

2010 forsøge at svare på.

Her går man utraditionelt til værks. som

et af de første initiativer i det nye program

har forskere spurgt mere end 5000 familier

fra 300 landsbyer i ti forskellige lande

om, hvordan de opfatter problemerne ved

klimaændringer i deres hverdag.

undersøgelsen viser, at:

· 60 pct. af familierne i de fattige

landsbyer har mobiltelefoner, men at

de aldrig har brugt dem til at modtage

vejrudsigter.

· den vigtigste kilde til alle former for

klimarelateret information er radio.

· omkring 83 pct. af husholdningerne

modtager information om ekstreme

vejrforhold. ud af disse modtager

dobbelt så mange kvinder som mænd

denne information.

Kvinder arbejder i marken ved Ngurumo Village, Kenya.

Foto: P. Casier

Nye redskaber baseret på bøndernes

egne erfaringer

ideen med forskningsprogrammet er at

inddrage de lokale (mandlige og kvindelige)

bønders viden og erfaringer om nærområdets

udfordringer og klimaændringer

i forskningsarbejdet. samtidig giver det

bønderne mulighed for at få indflydelse og

være inddraget i forskningsprojektet.

ud fra bøndernes erfaringer vil forskere

fra hele verden udvikle nye redskaber og

metoder, der kan hjælpe både dem og

politikere med at håndtere klimaændringernes

udfordringer og konsekvenser for

små landbrug i udviklingslandene.


Projektets ambition er at arbejde målrettet

mod at skabe en stabil landbrugsudvikling

og fødevareforsyning i regioner, hvor

over halvdelen af befolkningen lever i

landdistrikterne.

En hverdag med klimaændringer

Forskerne har allerede været på feltarbejde

blandt andet i ghana og kenya, hvor

klimaændringerne i dag har mærkbare

konsekvenser for småbønder. det fortæller

de og de lokale beboere om i filmene

’two degrees up’ fra ghana og kenya. Her

fortæller en af de lokale bønder:

”We used to get huge harvest of maize,

millet and groundnut, but now we don’t

get anything. our soil is poor and the rains

are also low. the temperature is never

coming down. as a matter of fact it’s been

going up. that’s why our crops don’t do

well anymore.”

Danmark støtter uDDannelse i miljø og klima

Samler forskere og ph.d.-studerende

fra hele verden

en anden af CCaFs’ aktiviteter er forskningsnetværket

CliFF (the Climate Food

and Farming research network), som

koordineres af københavns universitet.

det skal skabe videndeling mellem forskere

fra hele verden, som arbejder med

klimaændringer, landbrug og fattigdom i

udviklingslande.

”det gør vi ved at støtte ph.d.-studerendes

feltarbejde og sætte ph.d.-studerende

sammen med førende eksperter på

området,” fortæller myles oelofse, der er

postdoc og koordinator for netværket.

det fremgår af den udviklingspolitiske strategi, at danmark vil støtte kapacitetsopbygning

af nationale og regionale institutioner, som har ansvaret for miljø- og

klimaindsatserne. en del af denne indsats er at styrke det uddannelsesmæssige

samarbejde. det er i 2010 sket på to måder:

· Forskning udført i partnerskaber mellem forskningsinstitutioner i danmark og

i udviklingslandene som f.eks. forskningsprogrammet CCaFs. danmark har

bevilget ca. 52 mio. kr. til nye forskningsprojekter i 2010.

· støtte til danske civilsamfundsorganisationers projektindsatser på miljø-, klima-

og energiområdet. danske ngo’er har fået ca. 143 mio. kr. til dette arbejde i 2010.

6. milJØ og klima

Læs mere

Cgiar’s hjemmeside på www.cgiar.org.

Filmene ”two degrees up” på Youtube.

artiklen ”reform skal styrke landbrugsforskning

til gavn for udviklingslandene” i

årsberetningens kapitel 3.

Det nye forsknings-

program ccafs

det nye internationale forskningsprogram,

CCaFs – ‘the Cgiar research

Program on Climate Change, agriculture

and Food security’ - har sekretariat

på det biovidenskabelige Fakultet

liFe ved københavns universitet og

ledes af Ciat - the international Centre

for tropical agriculture.

CCaFs blev officielt åbnet d. 30.

oktober 2009 på liFe – det biovidenskabelige

Fakultet ved københavns

universitet. danmark støtter

forskningsprogrammet for perioden

2010-2014 med 2,8 mio. kr. og har

øget bevillingen med yderligere 30

mio. kr. i 2011.

CCaFs har fokus på tre indsatsregioner

– indus-ganges sletten i sydasien

og Vest- og Østafrika. bruce Campbell,

direktør for forskningsprogrammet,

fortæller, at man i 2012 planlægger

at udvide til otte regioner.

97


98

6. milJØ og klima

case: grøn energi til verDens tag

Gennem 12 år har et danskstøttet

program sikret grøn energi til en

million nepalesere.

gryden står og simrer i hjørnet af hytten.

Fra bålet under gryden stritter brændende

kviste ud på gulvet. Væggen bag er sodet.

energi i nepal er en primitiv affære. de

små bålsteder, som mange nepalesere

tilbereder deres aftensmad på, er dårlige

både for energiudnyttelsen og for helbredet.

Nye komfurer sparer både brændsel og tid. Projektet har

fået støtte gennem det danske energiprogram i Nepal.

siden 1999 er det imidlertid lykkedes –

med dansk bistand - at installere mere

end 400.000 nye komfurer i nepalesiske

husholdninger.

Energiforbruget halveret

det har apsara karki nydt godt af. Hun er

skolelærer, og derfor har hun ikke tid til

at samle sit eget brændsel. med det nye

komfur sparer hun både på den brændsel,

hun køber, og hun sparer tid til madlavningen.


de nye komfurer har mange fordele:

· de kræver kun den halve mængde

brændsel.

· der kommer næsten ingen røg ud i rummet

og dermed i lungerne og øjnene,

fordi komfurerne har skorsten.

· der bruges mindre tid i køkkenet på

grund af kortere tilberedningstid som

følge af mere effektivt design.

· man behøver ikke sidde på gulvet og

dermed belaste ryggen.

· de er sikrere for børn, der ikke brænder

sig på den åbne ild eller vælter varm

mad ud over sig.

selv om midlerne er enkle og teknologien

primitiv, er de praktiske konsekvenser for

nepaleserne enorme. som led i programmet

er der installeret solceller og minivandkraftværker

og dermed sikret adgang

til el mange steder. nu kan butikkerne

holde længere åbent, landsbyerne kan

installere elektriske kornmøller, børnene

kan læse lektier om aftenen ved de elektriske

lamper – livet er i det hele taget blevet

nemmere.

Ren energi til en million

en million mennesker i nogle af nepals

isolerede landområder har fået adgang til

vedvarende energi gennem det danskstøttede

program.

arbejdet er blevet udført af lokale installatører.

det har givet entreprenante nepalesere

mulighed for at opbygge en sund

forretning, som samtidig er til gavn for det

lokale samfund.

imponerenDe resultater

6. milJØ og klima

Tilfredshed og flere partnere

regeringen i nepal er meget tilfreds med

resultatet. det samme er andre donororganisationer.

antallet af partnere i programmet

vokser.

i 2007 gik den norske udviklingsorganisation

norad med, og senest er også de

britiske og hollandske pendanter dFid og

snV og den tyske udviklingsbank kfW gået

med.

et review i slutningen af 2010 kaldte resultaterne af danidas energiprogram

”imponerende”. resultaterne er:

· 404.000 husholdninger har fået installeret nye komfurer til madlavning.

· 265.000 husholdninger har fået strøm gennem solceller.

· 103.000 husholdninger har fået strøm gennem minivandkraftværker.

derudover er der arbejdet med en sammenhængende energipolitik for nepals

landområder og udvikling af nepals nationale alternative energy Promotion Centre

(aePC). det har imidlertid været vanskeligt at gennemføre på grund af den ustabile

politiske situation i nepal. der er dog fortsat lagt op til en styrkelse af aePC i de kommende

år som en del af det fortsatte program.

99


100

6. milJØ og klima

case: grønne værDikæDer fra

supermarkeDet til mayainDianerne

Siden 2006 har Danmarks miljøprogram

i Mellemamerika vist, hvordan en

grøn økonomi kan se ud i praksis.

både i Honduras og guatemala er det

lykkedes at skabe en grøn værdikæde, der

har bragt fattige bønder blandt mayaindianerne

ud på verdensmarkedet med certificerede

bæredygtige produkter. det viser et

review af miljøprogrammet PremaCa, som

blev gennemført i 2010. et af projektets

fire komponenter er et konkret eksempel

på, hvordan et land i praksis kan arbejde

med at omstille til en grøn økonomi.

Økologiske kaffedyrkere og andre virksomheder i

Guatemala har fået støtte gennem det danske miljøprogram.

Foto: AGEXPORT

det har skabt et marked for et kooperativ

af mayakvinder i guatemala, der producerer

kaffe. det er noget af et særsyn, både

fordi kaffeproduktion i mellemamerika er

stærkt mandsdomineret, og fordi mayakvinder

generelt er en meget marginaliseret

og diskrimineret gruppe.


kvinderne er ikke alene kommet ud på

verdensmarkedet. de har også vundet en

national eksportpris, Café mujer, for deres

kaffe certificeret under navnet sello Café

de mujer.

Grønne værdikæder

nyskabende i det danske program har

været, at danida ikke er begyndt med

producenterne. da programmet blev

tilrettelagt i 2004 og 2005, blev det aftalt

med de nationale samarbejdspartnere,

som støtter erhvervsudvikling, at de først

skulle tage fat i de eksisterende eksportører

i Honduras og guatemala og de danske

supermarkeder, der fører bæredygtige og

Fairtrade-produkter.

da det var blevet sikret, at kæden fra producenter

til aftagerne på verdensmarkedet

var på plads, begyndte samarbejdspartnerne

at kontakte producenter, der havde

potentialet til at opbygge en bæredygtig

produktion.

Programmet har skabt udvikling på en

række parametre:

· bedre miljø og bæredygtighed, hvilket

en række certificeringer dokumenterer.

· Øget beskæftigelse og indkomst i fattige

landsbyer.

· bedre sociale forhold i landsbyerne.

mange bønder har brugt den øgede

indkomst til at investere i f.eks. skoler i

lokalsamfundet.

· bedre forhold for kvinder og deres

adgang til at deltage i den økonomiske

udvikling.

Læs mere

Programmets hjemmeside på spansk

www.premaca.org.

artiklen ”kvinder risikerer at gå glip af

gevinsterne ved værdikæder” i årsberetningens

kapitel 4.

hvaD er en værDikæDe?

6. milJØ og klima

begrebet ”værdikæde” beskriver alle de aktiviteter, som virksomheder, landbrug og

arbejdere gør for at bringe et givent produkt fra dets skabelse til enden på dets levetid

– eller populært sagt ”fra jord til bord”. det indebærer blandt andet:

· design

· Produktion

· markedsføring

· distribution

· rådgivning til slutbrugeren.

101


102

Grundskole for alle er et af 2015 Målene. Jenifa Ubisimgali, 10 år,

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

og Eustella Ubisimgali, 12 år, fra Tanzania reder hår og tager tøj

på, inden de skal i skole. Foto: Mikkel Østergaard

7

6.

2015 målene og fn’s

topmøDe – meD fokus

på De Danske inDsatser

FN’s 2015 Mål er rettesnor for dansk udviklingspolitik, og i 2010 gjorde

verdenssamfundet status over arbejdet med at mindske den globale fattigdom.

Det skete ved FN’s topmøde i New York i september, hvor Danmark spillede

en nøglerolle ved forhandlingerne. Topmødet mundede ud i en fortsat stærk

opbakning til udviklingsmålene og en bevidsthed om, at indsatsen på en række

områder skal styrkes markant, hvis målene skal nås i 2015.


Opbakning til 2015 Målene med

fem år igen

Fn-topmødet i new York i september 2010

var afgørende for den fortsatte fremdrift

i forhold til at indfri verdenssamfundets

udviklingsmål, 2015 målene. topmødet

bekræftede den overvældende opbakning

til målene. samtidig var der støtte til danske

mærkesager. Side 104

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

Dansk nøglerolle ved succesfuldt

FN-topmøde

den danske Fn-ambassadør spillede en

vigtig rolle, da han sammen med sin senegalesiske

kollega var leder af forhandlingerne

om topmødeerklæringen. Side 108

103


104

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

opbakning til 2015 målene meD

fem år igen

På trods af store fremskridt i forhold til

at nå FN’s udviklingsmål, 2015 Målene,

er der på mange områder stadig langt

igen. FN-topmødet i New York i september

2010 var derfor afgørende for den

fortsatte fremdrift i forhold til at indfri

løfterne. Topmødet bekræftede den

overvældende opbakning til målene.

Samtidig var der støtte til danske mærkesager.

i år 2000 enedes 189 af verdens statsledere

om otte mål for at sikre en værdig

og bæredygtig fremtid for hele verdens

befolkning - Fn’s millenniumerklæring.

målene er tidsbestemte til år 2015.

Fn-topmødet i new York i september 2010

var en god mulighed for verdens stats-

og regeringsledere til at gøre status og

bekræfte den gensidige forpligtelse til at

nå målene.

FN-topmødet i New York i september 2010 var afgørende for fremdrift

imod 2015 Målene og tiltrak sig global opmærksomhed. Her hilser

den engelske musiker Bob Geldof, manden bag Live Aid,

på generalsekretær Ban Ki-moon. Foto: FN/Eskinder Debebe

På ret kurs trods kriser

det er Fn’s udviklingsprogram, undP, der

løbende overvåger fremskridtene i forhold

til 2015 målene. Forud for topmødet udgav

undP sin årlige status, der overordnet

viste, at på trods af både den økonomiske

krise og de stigende fødevarepriser gøres

der gode fremskridt på flere af målene.


· andelen af mennesker, der lever for

mindre end 1 dollar om dagen, falder

fortsat. Verden som helhed er på ret

kurs i forhold til at nå målet om en

halvering i antallet af fattige i 2015.

· der er gjort store fremskridt i forhold

til at få børn i skole. ikke mindst i de

fattigste lande – herunder landene syd

for sahara.

· store fremskridt i behandlingen og

forebyggelsen af bl.a. malaria, diare og

lungebetændelse har gjort, at børnedødeligheden

er faldet fra 12,5 millioner i

1990 til 8,1 millioner i 2009.

· behandlingen af hiv-smittede steg fra

2003 til 2008 fra 400.000 til 4 millioner

– eller hvad der svarer til lidt under

halvdelen af dem, der har brug for

behandling.

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

Fremskridtene er dog ujævnt fordelt på

kloden, og der er stadig en lang række

områder, hvor fremskridtene i bedste fald

foregår i adstadigt tempo:

· klimaforandringerne kan i stigende

grad mærkes og rammer især sårbare

befolkningsgrupper.

· Væbnede konflikter i skrøbelige stater

risikerer at sætte den gode udvikling

over styr.

· mange lever som flygtninge i lejre uden

reelle muligheder for at forbedre deres

liv (42 millioner i 2009).

· andelen af underernærede fortsætter

med at stige, og i nogle områder

går det endog meget langsomt med at

bekæmpe sult.

· et ud af fire børn er undervægtigt – for

det meste på grund af mangel på mad

og fejlernæring.

· 1,4 milliarder mennesker levede i 2005

stadig i ekstrem fattigdom – finanskrisen

ventes at forværre fattigdomsraten.

· både i forhold til uddannelse og politisk

indflydelse er der lang vej i forhold

til at få givet verdens kvinder lige

muligheder.

· mødredødelighed er ikke formindsket

nævneværdigt siden målenes vedtagelse.

105


106

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

Ny fremdrift og forpligtelse på

FN-topmøde

sidst verdens ledere mødtes for at gøre

status over 2015 målene var i 2005, og

topmødet i new York var så at sige sidste

chance for at tilpasse kursen eller iværksætte

nye tiltag før fristen i 2015.

topmødet mundede overordnet ud i en

overvældende støtte til det fortsatte arbejde

med 2015 målene. samtidig udtrykte

stats- og regeringslederne bekymring over

langsommeligheden i forhold til at nå

målene og vedtog at øge indsatsen for at

nå resultaterne til tiden.

konkret indebar topmødet en styrket

indsats for at nedbringe mødre- og børnedødeligheden

under det såkaldte ”every

mother, every child”-initiativ. initiativet

betyder indsatser for sammenlagt ca. 200

mia. kr. (40 mia. dollars) over de næste

fem år.

af øvrige løfter kan nævnes:

· donorernes bistandsforpligtelser skal

overholdes.

· ligestilling skal fremmes og kvinders

levevilkår forbedres.

· Økonomisk vækst skal tilgodese

befolkningen bredt, og beskæftigelsesfremme

skal udgøre et grundlæggende

element i denne tilgang.

· det globale partnerskab for at bekæmpe

fattigdom skal inddrage en bred

kreds af forskellige aktører.

Det Danske uDviklingssamarbejDe og 2015 målene

2015 målene har været et afgørende pejlemærke for det danske udviklingssamarbejde

i en årrække, og målene er fortsat centrale i den nye strategi fra 2010. de enkelte

mål og fattigdomsbekæmpelsen afspejles således i de fem politiske prioriteter:

· Frihed, demokrati og menneskerettigheder: respekt for menne skerettighederne,

demokratisk deltagelse i samfundet og god regeringsførelse er afgørende

for både social og økonomisk fremgang og for langsigtet stabilitet og sammenhængskraft

i samfundet.

· Vækst og beskæftigelse: Økonomisk vækst og beskæftigelse er afgørende for at

udrydde fattigdom og sult, og for at udviklingslandene på sigt selv kan finansiere

udvikling.

· Ligestilling: ligestilling og respekt for kvinders rettigheder er et mål i sig selv og

et afgørende middel til vækst og fat tigdomsbekæmpelse og til at bremse den høje

befolkningstilvækst.

· Stabilitet og skrøbelighed: mange steder er vedvarende konflikt og ustabilitet en

forhin dring for at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling.

· Miljø og klima: andre steder truer klimaforan dringer, miljøproblemer og

naturkatastrofer med at ødelægge en spirende udvikling.

Yderligere blev et konkret resultat af topmødet

et redskabsdokument, så der kan

arbejdes mere målrettet med at nå 2015

målene.

Opbakning til danske mærkesager

ikke mindst det internationale samfunds

opbakning til vækst og beskæftigelse som

et effektivt værktøj i forhold til at bekæmpe

fattigdom var en klar dansk sejr.

det samme er tilfældet med indsatsen i

forhold til ligestilling, som danmark har

arbejdet hårdt for at få sat yderligere fokus

på.

hvorfor er 2015 målene

eneståenDe?

opbakningen til 2015 målene er enestående

på tre punkter:

1. de otte mål er klart formulerede.

2. der er fastsat en deadline.

3. der er aftalt løbende overvågning

af, hvordan opfyldelsen skrider

frem.

desuden er løfterne vedtaget af

alle Fn’s medlemslande, hele Fn

systemet, Verdensbanken og den

internationale Valutafond.


Fra dansk side deltog blandt andre

statsministeren og udviklingsministeren,

og i forbindelse med topmødet afholdt

danmark to arrangementer, der skulle

understøtte topmødets konkrete anbefalinger

til indsatser.

statsministeren var sammen med liberias

præsident og tanzanias premierminister

vært for et møde, der i forlængelse af

afrikakommissionens anbefalinger understregede

den afgørende rolle, vækst og

beskæftigelse spiller som katalysatorer for

opfyldelsen af 2015 målene i afrika.

desuden var udviklingsministeren sammen

med uniFem’s eksekutivdirektør inés

alberdi og senegals ligestillingsminister

awa ndiaye vært for et møde om den

betydning, kvinders sociale, politiske og

økonomiske ligestilling har for opnåelsen

af 2015 målene.

Læs mere

Fn’s egen hjemmeside om topmødet på

www.un.org/en/mdg/summit2010.

artiklen ”mdg-topmødet satte fokus

på virksomheders ansvarlighed i udviklingsindsatsen”

i årsberetningens

kapitel 3.

artiklen ”kønnenes ligestilling er også

fornuftig økonomi” i årsberetningens

kapitel 4.

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

107


108

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

Dansk nøglerolle veD succesfulDt

fn-topmøDe

Det vanskelige FN-topmøde i september

2010 om 2015 Målene endte med

overvældende fortsat opbakning til

udviklingsmålene. Den danske FNambassadør

spillede en vigtig rolle som

leder af forhandlingerne om topmødeerklæringen

sammen med sin senegalesiske

kollega.

der blev forhandlet i Fn-bygningen i new

York til mellem klokken 2 og 4 om natten i

ugerne sidst i august og først i september.

målet var en topmødeerklæring, der ville

sikre og forny fremdriften i processen med

at nå Fn’s 2015 mål.

Den danske FN-ambassadør Carsten Staur spillede en vigtig rolle

som leder af forhandlingerne om topmødeerklæringen.

Foto: FN/Marco Castro

efter flere måneders intense forhandlinger

kunne topmødet vedtage en erklæring,

der forpligtede alle lande på fortsat at

arbejde målrettet på et realisere Fn’s 2015

mål. en erklæring, der havde opbakning

hele vejen rundt – selv fra lande som iran,

Venezuela og Cuba.


i hele forhandlingsforløbet var det især

følgende spørgsmål, der gav anledning til

uenigheder:

· opfyldelsen af internationale bistandsforpligtelser,

herunder Fnmålsætningen

på 0,7 pct. af bnP, hvor

donorlandene ikke ønskede at forpligte

sig yderligere.

· omfanget af aktører i det globale partnerskab

for udvikling, hvor udviklingslandene

bl.a. ikke ønskede at inkludere

det private erhvervsliv og private fonde.

· sammenhængen mellem sikkerhed og

udvikling, som en række udviklingslande

afviste som irrelevant for opfyldelsen

af 2015 målene.

· anerkendelsen af et gensidigt ansvar

for udviklingsindsatser, hvor udviklingslandene

var afvisende over for at

give donorlande adgang til at monitorere

nationale indsatser.

Læs mere

topmødeerklæringen ”keeping the promise:

united to achieve the millennium

development goals”.

7. 2015 mÅlene og Fn’s toPmØde – med Fokus PÅ de danske indsatser

langt forhanDlingsforløb bag topmøDe

Forud for topmødet i new York var gået flere måneders arbejde og svære

forhandlinger.

· efterår 2009: den danske Fn-ambassadør leder de indledende forhandlinger om

rammerne for topmødet sammen med sin senegalesiske kollega.

· Januar 2010: Fn-ambassadøren genudpeges sammen med sin senegalesiske

kollega som forhandlingsledere for topmødeerklæringen.

· Forår 2010: Flere tematiske briefinger afholdes og statusrapporter om 2015

målene udkommer – heriblandt undP’s.

· 31. maj: Første udkast til topmødeerklæring fremlægges.

· Juni: Første gennemgang af udkastet. medlemslandene udarbejder samtidig

forslag til ændringer.

· 6. juli: udkast fremlægges igen, denne gang med alle medlemslandenes

ændringsforslag indarbejdet (138 sider).

· Juli: anden gennemgang af udkastet.

· 28. juli: nyt revideret udkast til topmødeerklæring præsenteres.

· august: Forhandlinger fortsætter, samtidig med at medlemslandene igen

udarbejder deres ændringsforslag.

· 25. august: revideret udkast fremlægges igen, med medlemslandenes forslag

indarbejdet.

· 3. september: Forhandlingslederne fremlægger en samlet pakke med forslag til

kompromisser vedr. alle udestående problemer.

· 8. september: der opnås enighed om forhandlingsledernes bud på

topmødeerklæring.

· 13. september: generalforsamlingen vedtager enstemmigt at oversende

erklæringen til topmødet.

· 22. september: topmødeerklæringen vedtages af stats- og regeringslederne.

109


danmarks

partnerlande

Hovedparten af Danmarks bilaterale udviklingsbistand

er koncentreret i Danidas 26 partnerlande.

Partnerlande er de lande, hvor Danmark er til stede

med et langsigtet perspektiv og med politisk og finansiel

tyngde. For størstedelen af partnerlandene

er et langsigtet udviklingssamarbejde med landets

regering udgangspunktet for Danmarks engagement.

I andre lande (f.eks. Burma og Sudan) er

samarbejdet bygget på partnerskaber med ikkestatslige

eller internationale aktører i landet, der

kan fremme frihed, demokrati og bedre levevilkår.

For hvert partnerland gives på de følgende sider

et oprids af landets økonomiske og politiske

situation, de væsentlige begivenheder i 2010,

udviklingssamarbejdet med de vigtigste bilaterale

programmer og et par ord om fremtidsperspektiverne

for landet og udviklingssamarbejdet.

Data og sociale indikatorer

I landebeskrivelserne indgår basale data om areal,

befolkningstilvækst og BNI. Disse tal er opgjort af

Verdensbanken (www.worldbank.org). Der indgår

også en række sociale indikatorer: forventet

levealder, børnedødelighed, andel af børn i grundskole

og andelen af befolkningen, der har adgang

til rent drikkevand. De tre sidstnævnte indikatorer

er officielle 2015 Mål-indikatorer. Se hjemmesiden

for FN’s 2015 Mål (mdgs.un.org).

For de sociale indikatorer er der angivet et

historisk tal og det nyest tilgængelige tal. Dermed

er det muligt at få en idé om landets fremskridt

mod 2015 Målene. Så vidt muligt er årstallet 1990

anvendt som sammenligningsgrundlag, da året

1990 er udgangspunkt for at vurdere opfyldelsen

af 2015 Målene. Hvor det ikke har været muligt at

fremskaffe tal for 1990, er det nærmeste tilgængelige

tal benyttet for at illustrere udviklingen.

Disse historiske tal er baseret på data opgjort af

Verdensbanken, juni 2011 (www.worldbank.org).

111


afghanistan

Areal 652.200 km 2

Befolkning 29,8 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,7 %

BNI pr. indbygger 310 US $ (2008)

Udenlandsk bistand pr. indbygger 204 US $

Forventet levealder 44 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 250/199

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 28(1993)/n.a.

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 3(1995)/48

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 432

Danske bilaterale programmer 2010

· Kapacitetsopbygning af afghanske

sikkerhedsstyrker

· Statsopbygning

· Uddannelse og forbedringer af levevilkår

turkmenistan

iran

112

uzbekistan

Herat

Kandahar

tajikistan

Kabul

pakistan

kina

Parlamentsvalget i september var en vigtig begivenhed på vejen til et demokratisk

Afghanistan. Valget blev dog skæmmet af en efterfølgende magtkamp, som ikke

levede op til et ellers relativt demokratisk valg. 2010 var også et år med mange

vigtige konferencer både i London og Kabul, som bl.a. udstak retningslinjerne for

de kommende års indsats for udvikling og regeringsførelse.

Det traditionelle grundlag for Afghanistans økonomi

er landbrug og handel. Mineralforekomster

spiller en stadig større rolle, og potentialet er stort.

Dog er Afghanistan i øjeblikket helt afhængigt af

udviklingsbistand. Den betydelige internationale

tilstedeværelse, ikke mindst den militære, er med

til at skabe vækst, men kun på kort sigt.

Der var vækst i økonomien på ca. 8 pct. i 2010.

Statens indtægter via skatter og afgifter er øget

med næsten 30 pct. i forhold til 2009. Sikkerhedssituationen

sætter dog store begrænsninger for

væksten.

Fortsat massiv fattigdom

Afghanistan er fortsat blandt verdens fattigste

lande, og der er lange udsigter til en løsning. Ca.

halvdelen af alle børn er uden for skolesystemet.

Trods store fremskridt de senere år er mange

afghanere fortsat analfabeter. Det gælder især

blandt kvinderne.

Børnedødeligheden er blandt verdens højeste, og

sundhedssektoren kan ikke levere selv den mest

basale service. Flygtningeproblemer, fødevaremangel

og mangel på vand og energi præger store

dele af landet.

Præsident med svag opbakning

Selv om præsident Karzai blev genvalgt i 2009, har

resultaterne af parlamentsvalget i 2010 vist, at det

kan blive svært for præsidenten at vinde opbakning

i parlamentet. Den afghanske regering og stat

mangler legitimitet i befolkningen.

Det internationale samfund investerer betydelige

ressourcer i valgprocessen og forventer, at den

demokratiske udvikling kan holdes på ret køl.

Udviklingssamarbejdet

Grundlaget for partnerskabet mellem det internationale

samfund og Afghanistan er Afghanistan

Compact, som igen er udmøntet i en national

udviklingsstrategi.

Omfattende korruption og svage offentlige

strukturer gør, at der fortsat er lang vej til egentlig

budgetstøtte. Der gøres dog en særdeles stor indsats

for at kapacitetsopbygge administrationen på

alle niveauer og sikre korrekt og nyttig anvendelse

af bistandsmidler.

Danmark blandt de største donorer

Danmark er i forhold til sin størrelse en betydningsfuld

donor i Afghanistan. I absolutte tal ligger

Danmark i middelgruppen sammen med andre

europæiske lande. Under Afghanistan-strategien

2008-2012 afsættes et årligt beløb på ca. 400 mio.

kroner. Hertil kommer humanitære indsatser.

Danmark er en meget aktiv donor og investerer

store ressourcer i koordinerings- og dialogarbejdet.

F.eks. er Danmark ledende donor i uddannelsessektoren

og en vigtig partner i stabiliseringsindsatsen

i Helmand.

Danmark fokuserer på tre hovedindsatsområder.

Inden for god regeringsførelse og statsopbygning

støtter Danmark opbygning af institutionel kapacitet,

menneskerettigheder, civilsamfundsorganisationer,

retssystemet og transparente og frie valg.

Inden for uddannelse går støtten til aktiviteter i

den nationale uddannelsesstrategi og til uddannelsesbudgettet.

Endelig arbejder Danmark for at

forbedre levevilkårene ved at støtte generel økonomisk

udvikling i landområder. Det indebærer bl.a.

at fremme alternativer til opiumsproduktionen og

støtte etablering af en mikrofinanssektor.

Fremtiden

Den internationale støtte forventes gradvist at

ville ændre sig fra en militær overvægt til en civil

overvægt. Bistandsmidlerne vil i stadig højere grad

blive allokeret via Afghanistans egne institutioner

som direkte støtte til de nationale udviklingsstrategier.

Danmark prioriterer fortsat de tre fokusområder,

som er nævnt ovenfor, og Danmark vil give yderligere

støtte til realistiske og målbare nationale strategier

og planer og til jobskabende aktiviteter. Der

vil også fremover være fokus på den civile indsats

i Helmand i takt med den gradvise overdragelse af

sikkerhedsansvaret til de afghanske sikkerhedsstyrker.


Bangladesh indgik i 2010 nye samarbejds- og låneaftaler med de to store naboer

Indien og Kina med henblik på at styrke handelssamarbejde, energiforsyning og

infrastruktur. Dialog og samarbejde mellem de to store partier Awami League og

Bangladesh Nationalist Party er fortsat anstrengt, og det præger udviklingen i

landet. Korruption er fortsat et alvorligt problem.

Tekstilindustrien står for ca. tre fjerdedele af eksporten.

Den voksende industrisektor og landbruget

tegner sig tilsammen for ca. halvdelen af BNP, og

servicesektoren udgør den anden halvdel. Dertil

kommer ca. 12 milliarder dollars årligt i indtægter

fra pengeoverførsler, som bangladeshere sender

hjem fra udlandet, især Mellemøsten.

Bangladesh er inde i en positiv økonomisk

udvikling. Den årlige vækst var på ca. 6 pct. i 2010

først og fremmest takket være tekstilindustrien og

pengeoverførslerne fra udlandet. Den bangladeshiske

regering står over for store udfordringer med

at forbedre økonomien, herunder få gennemført

en stram finanspolitik, tiltrukket udenlandske

investeringer og kontrolleret inflationen og fødevarepriserne.

60 millioner under fattigdomsgrænsen

Bangladesh er et af de tættest befolkede områder

i verden med 1.100 mennesker per kvadratkilometer.

Befolkningstætheden og klimaforandringer

lægger et stort pres på økonomien og naturressourcerne.

Bangladesh oplever en relativt god social og økonomisk

udvikling på trods af udbredt fattigdom.

Bangladesh er på vej til at indfri flere af 2015

Målene, blandt andet for reduktion af spædbørnsog

børnedødelighed og for lige adgang for piger og

drenge i folkeskolen.

60 millioner mennesker –omkring 38 pct. af

befolkningen - lever dog fortsat under fattigdomsgrænsen.

Forskellen mellem rig og fattig vokser, og

der er stadig store forskelle i levevilkår og udviklingsmuligheder

mellem kvinder og mænd.

Store udfordringer til regeringen

Bangladesh er et sekulært land, hvor hovedparten

af befolkningen er muslimer og med hinduistiske,

buddhistiske og kristne mindretal. Den nuværende

regering under ledelse af partiet Awami League har

været ved magten i lidt mere end to år. Regeringen

står over for store udfordringer med at indfri tidligere

valgløfter. Den skal skabe bedre levevilkår for

de fattige, bringe de stigende fødevarepriser under

kontrol og bekæmpe den omfattende korruption.

Sikkerhedssituationen i landet er generelt god

trods stigende social ulighed og tilstedeværelsen

af radikale religiøse organisationer.

Udviklingssamarbejdet

De internationale donorer, herunder Danmark,

støtter regeringens nationale fattigdomsstrategi,

som lægger vægt på økonomisk og social udvikling

af infrastruktur, energi, landbrug, vandressourcer,

uddannelse, miljø og klima, menneskerettigheder

og god regeringsførelse samt støtte til erhvervslivet

gennem B2B Programmet.

Den danske bilaterale bistand var på 471 mio. kr.

i 2010 medregnet et stort blandet kredit-projekt,

B2B Programmet og klimatilpasning, svarende til

ca. 1 pct. af den samlede bistand til Bangladesh.

Danmark giver støtte til sektorprogrammer inden

for landbrug, vandforsyning og sanitet. Derudover

støttes menneskerettigheder og god regeringsførelse

med fokus på bl.a. bedre offentlig forvaltning,

anti-korruption, ligestilling og oprindelige

folks rettigheder.

Fælles indsats for at forbedre

bistandens effektivitet

Regeringen og 18 donorer, herunder Danmark,

udarbejdede i 2010 en fælles strategi for udviklingsbistanden

til Bangladesh. Målet er at forbedre

bistandseffektiviteten og sikre et tættere og mere

veldefineret samarbejde mellem donorerne og

regeringen.

Fremtiden

Bangladesh har et stort potentiale for økonomisk

og social udvikling. Regeringens ambition er, at

landet skal være et mellemindkomstland i 2021.

Niveauet for bistanden forventes fastholdt i de

kommende år. Inden for sektorprogrammerne

forventes øget fokus på vækst og beskæftigelse.

bangladesh

Areal 144.000 km 2

Befolkning 162,2 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,4 %

BNI pr. indbygger 580 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 10 US $

Forventet levealder 67 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 148/52

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 64(1990)/90(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 78(1990)/80

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 471

Danske bilaterale programmer 2010

· Vand og sanitet

· Landbrug

· God regeringsførelse og menneskerettigheder

indien

Dinajpur

indien

Raishahi dhaka

Barisal

Khulna

Jamajpur

Mymensingh

Noakhali

Chittagong

indiske ocean burma

113


enin

Areal 112.620 km 2

Befolkning 8,9 mio.

Årlig befolkningstilvækst 3,1 %

BNI pr. indbygger 750 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 76 US $

Forventet levealder 62 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 184/118

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 41(1990)/95(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 56(1990)/75

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 220

Danske bilaterale programmer 2010

· Uddannelse

· Vand og sanitet

· Transport

· Landbrug

· God regeringsførelse og budgetstøtte

· Menneskerettigheder og demokratisering

114

Natitingou

TOGO

BURKINA

FASO

Savalou

Abomey

Kandi

Parakou

NIGER

NIGERIA

Cotonou

PORTO NOVO

Benin er et demokratisk land, men er præget af begrænset økonomisk vækst.

En tredjedel af befolkningen lever stadig under fattigdomsgrænsen. I 2010

blev landet negativt påvirket af den internationale økonomiske krise og

naturkatastrofer. Danmark besluttede i 2010 at udfase bistanden til Benin.

De foreløbige tal peger på en økonomisk vækst

i 2010 på 2,5 pct. Dette er kun lige tilstrækkeligt

til at følge med befolkningstilvæksten. Hovedårsagerne

til den lave vækst er den internationale

økonomiske krise og oversvømmelserne. Oversvømmelserne

i 2010 ramte bl.a. produktionen

af bomuld, som med 12,5 pct. af den samlede

eksport er Benins vigtigste eksportvare.

Fortsat fattigdom og børnedødelighed

En tredjedel af befolkningen i Benin lever under

fattigdomsgrænsen. Benin har opnået fremskridt i

de sociale sektorer som sundhed og uddannelse.

En fjerdedel af alle børn kommer dog fortsat ikke

i skole, og mere end hvert tiende barn dør, inden

det fylder fem år.

Politisk uro op til præsidentvalg

Benin er et relativt stabilt demokrati i en urolig

region. Politisk har 2010 været præget af forberedelserne

til præsidentvalget i marts 2011, hvor

især et elektronisk vælgerregister har skabt splid

mellem regeringen og oppositionen. Oppositionen

har anført, at tusindvis af beninere ikke figurerer i

registret, og at dette vil underminere de forestående

valgs legitimitet.

Benin blev et demokrati i 1990. Siden har landet

formået at skabe en positiv demokratisk udvikling

med fredelig overdragelse af præsidentembedet

fra den afgående til den valgte præsident.

Udviklingssamarbejdet

Benins fattigdomsstrategi prioriterer de sociale

sektorer højt, men også den private sektor skal

bidrage væsentligt til at bekæmpe fattigdommen i

byerne og på landet. En lang række donorer støtter

desuden god regeringsførelse.

Danmark er med en andel på 8 pct. af den samlede

bistand til Benin den tredjestørste donor i landet.

Gode resultater inden for vand,

uddannelse og transport

Danmark var i 2010 aktiv i programmer inden for

uddannelse, transport, god regeringsførelse og

demokrati samt vand og sanitet og landbrug.

Målopfyldelsen i den danske indsats er blandet.

Der er opnået gode resultater inden for adgang til

rent drikkevand, uddannelse og transport. Der er

vedtaget en ny decentraliseringslov, hvilket også

er positivt og har skabt den nødvendige ramme for

øget overførsel af ansvar og ressourcer til Benins

kommuner.

Danmark suspenderede den generelle budgetstøtte

til Benin i 2010 på grund af manglende

fremskridt med fattigdomsbekæmpelsen, dårlig

budgetdisciplin og udestående statsregnskaber.

I 2008 gav otte donorer budgetstøtte til Benin. I

2010 er tallet faldet til fire donorer.

Benin står fortsat over for betydelige udfordringer

med forbedring af bistandseffektiviteten. En nylig

undersøgelse af gennemførelsen af Paris-deklarationen

peger på en negativ tendens på stort set alle

indikatorer siden 2005. Danmark har i 2010 styrket

sit bidrag til koordination og bistandseffektivisering

i Benin.

Fremtiden

Danmark har besluttet at udfase udviklingsbistanden

til Benin med udgangen af 2013. Det sker som

led i bestræbelserne på at fokusere den danske

bistand på færre partnerlande og med større vægt i

det enkelte land.

Danmark vil i 2011 udfase landbrugsprogrammet

og støtten til vand og sanitet. Støtten til god

regeringsførelse afsluttes med udgangen af 2012.

Programmerne for uddannelse og transport afsluttes

i 2013.

Danmark arbejder for, at andre donorer træder

i stedet for Danmark, når den danske bistand

udfases.


Bhutan er på vej til at blive et mellemindkomstland, og væksten i økonomien er

stabil. Den demokratiske udvikling er fortsat i en positiv retning. En kendelse i den

første forfatningssag styrker parlamentets rolle. Danmark har besluttet gradvist at

udfase den danske bistand.

Bhutan er et landbrugsland i udvikling. Endnu

bor de fleste på landet, men især hovedstaden

Thimphu vokser hurtigt. Fattigdommen er faldet,

og regeringens mål er at bringe den under 15 pct.

i 2013.

Bhutan er på vej til at blive et mellemindkomstland.

Væksten i økonomien er stabil med 6-7

pct. om året. Serviceydelser udgør nu 40 pct. af

økonomien. Der bygges flere vandkraftværker, som

i 2020 kan gøre landet uafhængigt af bistand.

Vandkraft til Indien

Bhutans voksende økonomi er tæt forbundet

med Indiens. Salg af vandkraftbaseret elektricitet

til Indien udgør over 40 pct. af eksporten og 60

pct. af statens indtægter. Vandkraften er blevet

udbygget gennem store investeringer baseret på

lån fra Indien. Landet investerer også i it, turisme

og uddannelse.

Bhutan indførte parlamentarisk demokrati i 2008,

og der skal efter planen afholdes kommunalvalg

i 2011. Regeringspartiet DPT (Druk Phuensum

Tshogpa eller ’Lyksalighedspartiet’) har prioriteret

at bygge veje til alle kommuner, adgang til skoler

og rent drikkevand og elektricitet til alle, inden der

skal afholdes parlamentsvalg i 2013.

Udviklingssamarbejdet

Bistanden dækker 35 pct. af udgifterne for Bhutans

regering. Indien yder 80 pct. af bistanden. Med en

bistand på ca. 70 mio. kr. i 2010 er Danmark den

næststørste donor efter Indien og tegner sig for

8,2 pct. af Bhutans samlede bistand. Danmark,

Japan, Østrig, FN, Verdensbanken og den Asiatiske

Udviklingsbank støtter kapacitetsudvikling, miljø,

god regeringsførelse og sociale sektorer. Indien og

Nederlandene yder generel budgetstøtte. Danmark

giver sektorbudgetstøtte til sociale sektorer og

regional udvikling.

Betydelige fremskridt i sundhed og uddannelse

Danmark støtter sundhed og uddannelse gennem

socialsektorprogrammet. De sociale fremskridt er

betydelige. Der er fri adgang til alle sundhedsydelser

i Bhutan. Medicin er gratis. Gennemsnitslevealderen

er på 25 år steget fra 47 til 67 år.

Der er lige mange drenge og piger i grundskolen.

Danmark yder teknisk støtte til de faglige uddannelser.

En høj ungdomsarbejdsløshed er en af

Bhutans væsentligste udfordringer.

Første NGO’er godkendt

Danmark støtter ligeledes god regeringsførelse.

Støtten går til retsvæsenet, den nationale jordkommission,

et fælles kommunalstøtteprogram og til

opbygning af civilsamfundet. I 2010 blev de første

NGO’er i Bhutan godkendt med dansk støtte.

Et nyt fælles miljøprogram med støtte fra Danmark

og UNDP/UNEP blev godkendt i 2009. Programmet

skal støtte kapacitetsudvikling både nationalt og

lokalt.

Velfungerende administration

Al donorkoordinering udføres af Bruttonationallykke-Kommissionen.

Alle danske programmer forvaltes

gennem bhutanesiske strukturer, procedurer

og systemer.

Samarbejdet med regeringen er generelt velfungerende.

Administrationen er effektiv, og Bhutans

rigsrevision er af høj kvalitet.

Fremtiden

Den væsentligste støtte kommer fra Indien, Japan,

Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank og

FN. Den vil givetvis fortsætte. Derimod overvejer en

række mindre bilaterale donorer som Nederlandene,

Østrig og Schweiz at foretage ændringer

efter 2013.

Danmark har besluttet gradvist at udfase bistanden.

Danmark er ved at forberede et udfasningsstøtteprogram

for årene 2011 til 2014.

bhutan

Areal 38.400 km 2

Befolkning 1 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,5 %

BNI pr. indbygger 2.020 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 180 US $

Forventet levealder 67 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 148/79

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 55(1998)/88(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 91(2000)/92

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 73

Danske bilaterale programmer 2010

· Bæredygtigt miljø

· Social sektorer (sundhed og uddannelse)

· God regeringsførelse

115


olivia

Areal 1.098.000 km 2

Befolkning 9,9 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,7 %

BNI pr. indbygger 1.630 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 74 US $

Forventet levealder 66 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 122/51

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 96(1998)/92(2008)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 70(1990)/86

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 228

Danske bilaterale programmer 2010

· Miljø

· Uddannelse

· Landbrug og produktiv sektor

· Oprindelige folk

· Reformer af offentlig sektor

· Adgang til retssektoren

116

Præsident Evo Morales indledte sin anden regeringsperiode i 2010. Med stort

flertal i parlamentet har Morales gennemført nye love bl.a. for decentralisering,

retsvæsen og uddannelse, men der udestår et stort lovgivningsarbejde. Det

danske udviklingssamarbejde med Bolivia udfases i 2013.

Råvarer, især naturgas og mineraler, udgør 80 pct.

af Bolivias eksport og spiller en afgørende rolle for

landets skatteindtægter. Den uformelle økonomi,

bl.a. landbrug, bidrager med 80 pct. af beskæftigelsen.

Den økonomiske vækst i Bolivia nåede i

2010 op på ca. 4,7 pct. drevet af høje råvarepriser.

Økonomien har været stærk, men fremtidsudsigterne

er mindre gunstige, fordi afhængigheden af

råvarer er stor og de private og offentlige produktive

investeringer meget lave – og for lave til at

sikre fortsat vækst.

Fattigdom rammer den oprindelige befolkning

Bolivia er et af verdens mest ulige samfund. Mere

end halvdelen af befolkningen, særligt de oprindelige

folk, lever i fattigdom.

Klimaforandringerne giver store udfordringer. Svingende

nedbør og afsmeltning af gletsjere rammer

landbrugsproduktion og vandforsyning i mange

områder, og Bolivias rige biodiversitet er truet.

Utilfredshed med regeringen ulmer

De mange forskellige befolkningsgrupper vil se

konkrete resultater, men regeringen har svært ved

at indfri de store forventninger, den har skabt.

Der var i 2010 et stigende antal protester mod

manglende investeringer, mod regeringens forsøg

på afvikling af subsidier på benzin og for højere

lønstigninger.

Udviklingssamarbejdet

Det internationale udviklingssamarbejde er rettet

mod infrastruktur, produktive sektorer, uddannelse,

vand, miljø og god regeringsførelse og menneskerettigheder.

Danmark er blandt de ti største

donorer med en bistand i 2010 på mere end 220

mio. kr.

Landbrugsbistanden har bl.a. bidraget til at øge

produktivitet og indtægter for små landbrug,

styrket deres organisationer og bidraget med

politikudvikling, herunder instrumenter, der kan

fremme produktion og beskæftigelse i landbrug og

forarbejdning af landbrugsvarer.

Støtten til uddannelse bidrager til at øge skolegang

og forbedre kvaliteten af undervisningen. Det

gavner bl.a. piger og tosproglig og interkulturel

undervisning for de oprindelige folk.

Reformprogrammet i den offentlige sektor har

bidraget til infrastrukturprojekter i kommunerne til

fremme af den produktive sektor, ligesom der er

igangsat tiltag til effektivisering af den offentlige

administration.

Støtten til retsvæsenet fremmer bedre adgang

til retssystemet, særligt for de fattige og kvinder.

Danmark bidrog i 2010 til styrkelse af offentlige

forsvarere, Ombudsmanden og til arbejdet med

at fremme oprindelige folks rettigheder gennem

lovgivning og oplysning.

Samarbejdet i miljøsektoren bidrog i 2010 bl.a.

til reduceret forurening fra mere end 50 industrivirksomheder

og miner og til bedre forvaltning af

naturparker til fordel for miljøet og de oprindelige

folk i parkerne.

Fremtiden

Hovedudfordringen for Bolivia er at øge de produktive

investeringer, så grundlaget skabes for

fortsat reduktion af fattigdommen. I øjeblikket er

investeringerne for lave til at sikre fortsat fremgang

og fattigdomsreduktion. Der er tegn på øget samarbejde

mellem regeringen og den private sektor for

at sikre et tillidsfuldt forhold og bedre betingelser

for investeringer. Nye love forventes på dette

område i 2011. Manglende fremgang vil kunne øge

omfanget af protester fra de folkelige organisationer

i Bolivia.

Udviklingssamarbejdet med Bolivia udfases i 2013.

I den afsluttende fase vil der være fokus på at sikre

konkrete resultater, og at indsatserne er bæredygtige

og vil bidrage til at skabe udvikling efter 2013.

Det sker ved at sikre forankring af indsatserne i

samarbejde med de bolivianske myndigheder og

andre donorer. Danmark prioriterer ligestilling og

oprindelige folks rettigheder i alle indsatser.


Præsident Compaoré, som har siddet ved magten siden 1987, blev genvalgt med

80,2 pct. af de afgivne stemmer ved præsidentvalget i november 2010. En ny

fattigdomsstrategi, der lægger stor vægt på vækst, trådte i kraft i januar 2011.

Traditionelt har grundpillerne i Burkina Fasos økonomi

været landbrug, især bomuldsproduktion.

Inden for de seneste tre år er eksporten af guld

forøget væsentligt, og indtægterne herfra forventes

at stige yderligere i de kommende år.

Når guldet slipper op

De økonomiske fremtidsudsigter er positive på

kort sigt, især på grund af indtægterne fra guld. På

længere sigt tegner der sig et billede, hvor Burkina

Faso er nødt til at satse på en bredere række af

afgrøder i landbrugssektoren og opbygning af den

private sektor.

43,2 pct. af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen.

Væksten var på 7,9 pct. i 2010

mod 3,2 pct. i 2009. Økonomien og eksporten er

sårbar, fordi den fortsat hviler på ganske få varer.

Burkina Faso får en stor del af sin elektricitet fra Elfenbenskysten,

hvor den politiske situation i 2010

har været meget ustabil på grund af den siddende

præsident Laurent Gbagbos manglende accept af

sit valgnederlag.

Burkina Faso har ambitiøse vækstvisioner. De

bliver først til virkelighed, hvis der sker væsentlige

fremskridt i landbrugssektoren og i den private

sektor i øvrigt.

Afgørende præsidentvalg i 2015

Regeringspartiet har luftet muligheden for at

ændre grundloven, så præsident Compaoré får

mulighed for at stille op til det næste præsidentvalg

i 2015.

Forslaget har været genstand for megen debat

i 2010. Oppositionen modsætter sig en forfatningsændring.

Det samme gør en meget stor del

af civilsamfundet. Konkret handling og resultater

bør derfor stå højt på regeringens dagsorden for

at sikre, at reformer vil bane vejen for yderligere

forankring af landets demokratiske udvikling mod

det næste præsidentvalg i 2015.

Udviklingssamarbejdet

Burkina Faso modtog knap 5 mia. kroner i udviklingsbistand

i 2010. Knap en tredjedel var generel

budgetstøtte fra ni udviklingspartnere, heriblandt

Danmark. Den offentlige administration på alle

niveauer bliver stadig bedre rustet til at klare sine

opgaver.

Den danske udviklingsbistand var 187 mio. kroner

i 2010, hvilket gjorde Danmark til den fjerdestørste

bilaterale donor. Den generelle budgetstøtte og

støtten til vandsektoren og landbrugssektoren

tegner sig for de største beløb.

Landbrugsprojekter krævede opstramning

Der er bevilget penge til en række mikroprojekter

inden for landbrugssektoren. Mikroprojektfinansiering

er bl.a. givet til private landmænd, f.eks. til

etablering af stalde og indkøb af udstyr. Derudover

har Danmark blandt andet givet støtte til, at små

landkommuner har kunnet etablere vaccinationsstationer

til kvæg. Der er også givet penge til etablering

af lokale markedspladser for landbrugsprodukter

som en del af landbrugssektorprogrammet.

Der var imidlertid behov for at stramme op om forberedelsen

og opfølgningen på disse bevillinger.

Dette blev påpeget i en gennemgang af programmet

i midten af 2010. Derfor har Danmarks arbejde

i anden halvdel af 2010 været helliget revision af

udvælgelseskriterier, manualer mv. frem for indgåelse

af nye mikroprojekter. Udbetalingerne i landbrugssektoren

blev derfor mindre end forventet.

Den øvrige del af landeprogrammet er godt på vej

mod de forventede resultater.

Fremtiden

Den internationale støtte forventes at forsætte på

nogenlunde samme niveau. Den vil blive centreret

om gennemførelsen af den nye fattigdoms- og

vækststrategi.

Danmark udfaser gradvist støtten til uddannelsessektoren,

men fastholder støtten til vand- og

landbrugssektorerne. Der vil fra dansk side være

stigende opmærksomhed på grøn vækst i vand og

landbrug og på udviklingen af den private sektor.

Sikkerhedssituationen i Sahara/Sahel-regionen

betyder også øget fokus på sikkerhedspolitik i

fremtiden.

burkina faso

Areal 274.200 km 2

Befolkning 15,8 mio.

Årlig befolkningstilvækst 3,4 %

BNI pr. indbygger 510 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 69 US $

Forventet levealder 53 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 201/166

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 27(1991)/64(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 41(1990)/76

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 187

Danske bilaterale programmer 2010

· Uddannelse

· Landbrug

· God regeringsførelse og menneskerettigheder

· Makroøkonomiske reformer

· Hiv/aids

· Vand og sanitet

· Generel budgetstøtte

117


urma

Areal 676.600 km 2

Befolkning 50 mio.

Årlig befolkningstilvækst 0,9 %

BNI pr. indbygger n.a.

Udenlandsk bistand pr. indbygger 7 US $

Forventet levealder 62 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 118/71

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole n.a.

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 57(1990)/71

Dansk bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 61

Indsatser gennemført via FN og

internationale, lokale og danske NGO’er 2010

· Levevilkår, sundhed og uddannelse

· Menneskerettigheder og demokrati

118

BANGLADESH

INDIEN

Mandalay

KINA

LAOS

BENGALBUGTEN

YANGON Pegu

Bassein Moulmein

ANDAMANHAVET

THAILAND

Burma afholdt i 2010 landets første valg i 20 år. Regimepartiet USDP erklærede

sig som vinder, men valget blev kritiseret for ikke at være frit og retfærdigt.

Umiddelbart efter valget blev lederen af det største oppositionsparti –

nobelprisvinder Aung San Suu Kyi – løsladt fra sin mangeårige husarrest.

Størstedelen af Burmas eksport udgøres af naturgas,

værdifulde træsorter, mineraler og tekstiler.

Eksporten går hovedsageligt til Thailand, Indien og

Kina. Økonomien er i høj grad baseret på landbrug,

skovbrug og fiskeri.

Burmas økonomiske situation er uigennemsigtig

på grund af manglende adgang til pålidelige

økonomiske data, men landets årlige økonomiske

vækst vurderes at være ca. 3 pct. – og ikke de af

regeringen oplyste 10 pct.

Naturkatastrofer og dårlig forvaltning

Trods betydelige naturressourcer er Burma et af

verdens fattigste lande. Det skyldes uansvarlig forvaltning

af landets økonomi og udbredt korruption.

Konsekvensen er et dårligt investeringsklima og

høj inflation. De vestlige landes samhandel med

Burma er begrænset bl.a. på grund af sanktioner.

Burma er også hårdt ramt af naturkatastrofer. Især

cyklonen Nargis i maj 2008 havde store omkostninger,

men også cyklonen Giri ramte befolkningen

hårdt og medførte store ødelæggelser og tab af

menneskeliv i oktober 2010. Ca. 260.000 mennesker

menes stadig at være påvirket af Giri og dens

følgevirkninger.

Befolkningens adgang til sundhed, uddannelse og

andre basale ydelser er begrænset. Kun ca. 1 pct.

af nationalbudgettet går til sundhed og uddannelse.

Hiv/aids, malaria, tuberkulose og fejlernæring

er udbredt, og spædbarnsdødeligheden er en af

verdens højeste.

Kritik af valget

7. november afholdt Burma det første valg i 20

år. Regimepartiet USDP erklærede sig som vinder

med over 80 pct. af stemmerne. Valget markerede

samtidig overgangen fra militært til civilt styre.

Gennemførelsen af valget var fredelig, men blev

kritiseret internationalt og fra oppositionen for

ikke at være frit og retfærdigt. Umiddelbart efter

valget blev Aung San Suu Kyi, der leder det største

oppositionsparti, løsladt efter mange års husarrest.

Udviklingssamarbejdet

Den politiske situation i Burma gør, at kun relativt

få af de traditionelle bilaterale donorer har

aktiviteter i landet. Den internationale bistand

kanaliseres i høj grad via multidonorfonde inden

for sundhed, uddannelse og levevilkår.

Ifølge OECD udgjorde den samlede internationale

bistand til Burma i 2009 ca. 1,8 mia. kr. Danmarks

bidrag samme år var ca. 50 mio. kr., hvilket steg til

ca. 61 mio. kr. i 2010.

Dansk bidrag til multidonorfonde

Målet med den danske bistand til Burma er at

bidrage til fremskridt mod demokrati og national

forsoning, men målet er også at afbøde virkningerne

af regimets politik for civilbefolkningen. Derfor

kanaliseres den danske udviklingsbistand ikke via

de statslige myndigheder. Den danske bistand er

rettet mod vigtige sektorer som sundhed, uddannelse,

menneskerettigheder og demokrati og mod

basale levevilkår.

Danmark bidrager til multidonorfondene Three

Diseases Fund inden for sundhed og Multi Donor

Education Fund inden for uddannelse. Dertil kommer

støtte til en række bilaterale projekter inden

for menneskerettigheder og demokrati og basale

levevilkår samt humanitær bistand til burmesiske

flygtninge i Thailand og til internt fordrevne.

Den danske bistand til Burma ydes inden for rammerne

af EU’s fælles holdning om bl.a. sanktioner

over for militærregimet.

Fremtiden

Danmark planlægger at øge sit bistandsengagement

i Burma over de kommende år. Det vil ske

inden for sundhed, uddannelse, menneskerettigheder

og demokrati samt basale levevilkår.


I 2010 fik flere medlemmer af oppositionspartiet deres parlamentariske immunitet

ophævet, heriblandt oppositionspartilederen Sam Rainsy, som nu befinder sig

i selvvalgt eksil. En grænsestrid med Thailand blussede atter op. Den danske

bistand udfases i løbet af 2012.

Tekstilindustrien udgør en væsentlig del af landets

økonomi. Den står for 75 pct. af eksporten og

skaber mange arbejdspladser. Turismen i landet

er stigende og udgør omkring 15 pct. af BNP. Landbrugsproduktionen

udgør godt 28 pct. af BNP.

Cambodja har i flere år haft en vækst på knap 10

pct. Den globale finanskrise ramte særligt tekstilindustrien,

byggeriet og turismen hårdt og resulterede

i stor tilbagegang. I 2010 blev tilbagegangen

vendt til en vækst på 4,5 pct.

Færre fattige i Cambodja

Andelen af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen,

er faldet fra 35 pct. i 2004 til 26

pct. i 2010. Forbedringerne er størst i byerne.

Udviklingen i landet er lovende, ikke mindst set i

lyset af den økonomiske vækst og et stort potentiale

i landets naturressourcer. Olieforekomsterne

vurderes at være betydelige. Cambodja investerer

i vandkraft, minedrift og i fremme af turisme. Eksporten

af ris til Kina forventes at bidrage betydeligt

til økonomien fremover. Dog vurderes det høje

korruptionsniveau og den svage retshåndhævelse

at udgøre forhindringer for, at investeringer fra

navnlig de rige vestlige lande kan nå et omfang

som i nabolandene Thailand og Vietnam.

Grænsestrid og oppositionsleder i eksil

Cambodja har de seneste år haft politisk ro. I

2010 blussede en grænsestrid med nabolandet

Thailand imidlertid op. I løbet af året fik medlemmer

af oppositionspartiet desuden ophævet deres

parlamentariske immunitet. Oppositionslederen

flygtede i eksil og efterlod en svækket opposition.

Udviklingssamarbejdet

De internationale donorer har prioriteret sundhed

og infrastruktur sammen med demokratisering,

menneskerettigheder og indsatsen mod korruption.

Den generelle budgetstøtte udgør ca. 55 mio.

kroner, hvilket udgør 1,2 pct. af den samlede donorstøtte.

Danmark giver ikke budgetstøtte.

Danida største donor i skov- og fiskerisektoren

Den danske støtte til Cambodja udgjorde i 2010

knap 1,5 pct. af den samlede donorstøtte til

Cambodja. Danmark sidder som formand i tre ud

af 19 tekniske arbejdsgrupper på vegne af samtlige

donorer i landet.

I skov- og fiskerisektorerne er Danmark den største

donor. Danmark støtter lokal forvaltning af naturressourcer

gennem støtte til decentraliseringsprocesser

i 12 provinser og til reformprocesser på

skov- og fiskeriområdet.

Støtten til god regeringsførelse og menneskerettigheder

bliver blandt andet brugt til at forbedre

rettergangen ved fire provinsdomstole og støtte

til rigsrevisionen. Derudover støtter Danmark

civilsamfundet for at imødekomme det stigende

behov for at give retshjælp og bistand til ofre for

menneskerettighedskrænkelser.

Tæt donorkoordination

De internationale donorer koordinerer deres

indsats i Cambodja. Det sker bl.a. i de sektororienterede

tekniske arbejdsgrupper og ved halvårlige

koordineringsmøder. Desuden arbejder EU-landene

tæt sammen om at fordele indsatsen mellem

de enkelte sektorer. Vigtige aktører som Kina og

Sydkorea deltager imidlertid ikke i koordineringsarbejdet.

Fremtiden

Den fremtidige internationale støtte vil fokusere på

at skabe økonomisk vækst og styrke den private

sektor. Støtten vil også gå til at styrke rammebetingelserne

for fortsat økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse

herunder gennemførelse af

retslige reformer og administrative reformer inden

for den offentlige sektor, forbedring af forvaltningen

af offentlige midler samt korruptionsbekæmpelse.

Den danske bistand til Cambodja udfases i løbet af

2012. Det danske repræsentationskontor vil blive

lukket i midten af 2013. Danske erhvervsinteresser

i landet vil forsat blive varetaget fra den danske

ambassade i Bangkok.

cambodja

Areal 181.000 km 2

Befolkning 14,8 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,7 %

BNI pr. indbygger 650 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 49 US $

Forventet levealder 62 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 117/88

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 81(1997)/89(2008)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 35(1990)/61

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 101

Danske bilaterale programmer 2010

· Miljø

· Naturressourceforvaltning, skov og fiskeri

· Demokratisering og menneskerettigheder

· Privatsektorudvikling

THAILAND

SIAMBUGTEN

Pouthisat

PHNOM PENH

LAOS

VIETNAM

119


de besatte palæstinensiske områder

Areal 5.800 km 2 *

Befolkning 4 mio. (2009)

Årlig befolkningstilvækst n.a.

BNI pr. indbygger 1.290 US $ (2008)

Udenlandsk bistand pr. indbygger 650 US $

Forventet levealder n.a.

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 n.a.

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole n.a.

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

n.a.

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 158

Danske bistandsindsatser 2010

· Lokaludvikling og effektivisering af

kommunalstyret

· Støtte til palæstinensiske flygtninge

gennem UNRWA

· Menneskerettigheder

* Selvstyreområdet udgør formelt ca. 1/3.

ISRAEL

120

Bethlehem

Hebron

Nablus

JORDAN

I 2010 har den palæstinensiske myndighed (PA) gjort store fremskridt for

at opbygge et bæredygtigt statsapparat. Resultatet er blevet mødt med stor

tilfredshed i det internationale samfund.

De seneste års vækst i den palæstinensiske

økonomi er primært drevet af omfattende udviklingsstøtte.

Den palæstinensiske myndighed (PA)

er dybt afhængig af budgetstøtte og udviklingsbistand

for at levere serviceydelser til den palæstinensiske

befolkning.

I 2010 var den økonomiske vækst på anslået 9 procent.

Det skal ses i forhold til en drastisk nedgang i

den palæstinensiske økonomi som resultat af den

anden intifada i løbet af 00’erne.

Konflikt hæmmer udviklingen

Hver femte palæstinenser vurderes at leve under

fattigdomsgrænsen. Der er stor forskel mellem

Vestbredden og Gaza. Ifølge FN er ca. 80 procent af

befolkningen i Gaza afhængig af fødevarehjælp.

Udviklingspotentialet i de palæstinensiske

områder er meget stort, men kan kun realiseres,

hvis der findes en løsning på den politiske konflikt

mellem israelerne og palæstinenserne.

Det seneste årti har ikke medført de forventede

resultater med hensyn til en fredsproces. Der har

været adskillige konflikter mellem parterne og

tilbagevendende terroranslag fra palæstinensisk

side med militære gengældelsesaktioner fra

israelsk side.

Antallet af bosættelser og israelske foranstaltninger,

der begrænser palæstinensisk adgang til jord

og vand samt bevægelsesfrihed, er steget kraftigt

siden år 2000. Disse forhold understøtter den israelske

militære besættelse af de palæstinensiske

områder og udgør den væsentligste hindring for

udvikling i de palæstinensiske områder.

Udviklingssamarbejdet

Den internationale donorindsats i de palæstinensiske

områder har som overordnet formål at

understøtte realiseringen af en fredelig to-statsløsning

på konflikten. Udviklingssamarbejdet med de

palæstinensiske områder er underlagt de politiske

betingelser og begrænsninger, som er et resultat

af konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Den politiske splittelse mellem PA/Fatah i Ramallah

og den islamiske organisation Hamas i Gaza

har yderligere vanskeliggjort realiseringen af en

to-statsløsning.

Danmark er, relativt betragtet, en anseelig donor

til de palæstinensiske områder og udbetalte i 2010

ca. 158 mio. kr. i samlet bilateral bistand. Dette

niveau har været mere eller mindre konstant i løbet

af de seneste år.

Dansk støtte til statsopbygning

Det primære fokusområde for den danske bistand

er udvikling af den lokale og kommunale sektor.

Det danske engagement er i tråd med PA’s eget

fokus på stærkere statsinstitutioner som vejen

til opbygning af en palæstinensisk stat. Danmark

er sammen med kommunaludviklingsministeriet

ansvarlig for den brede donorkoordination på

kommunaludviklingsområdet.

Danmark er blandt andet engageret i det omfattende

”Municipal Development Program”, der fokuserer

på systemudvikling, kapacitetsopbygning

og forbedrede serviceydelser til borgere og kommunalforvaltning.

Danmark har støttet programmet

med 40 mio. kr. i 2010.

Generelt arbejder Danmark aktivt for øget donorkoordinering,

og den danske bistand kanaliseres i

vid udstrækning gennem donorkonsortier. I samarbejde

med Sverige, Schweiz og Nederlandene har

Danmark medvirket til at opbygge en fælles mekanisme

inden for menneskerettighedsområdet.

Denne mekanisme gør det muligt at yde en mere

strategisk og koordineret støtte til de palæstinensiske

og israelske civilsamfundsorganisationer.

Fremtiden

Indtil en to-statsløsning bliver til virkelighed, må

det internationale donorsamfund forventes at være

engageret på et højt niveau i Palæstina. Det er dog

langtfra sikkert, at en to-statsløsning kan opnås på

kort sigt, og det kan ikke udelukkes, at situationen

vil forværres på kort og mellemlangt sigt.

Ovenstående rammebetingelser for implementeringen

af den danske bistand indebærer en række

risici herunder eskalering af vold, intensivering

af besættelsesregimet og forskydning af den

politiske magt, og de nødvendiggør også et stadigt

behov for fleksibilitet med henblik på løbende

tilpasning af indsatsen i takt med udviklingen.


Etiopien havde valg i foråret 2010, hvor den siddende koalitionsregering sikrede

sig en overvældende sejr med ca. 98 pct. af stemmerne. I efteråret 2010 lancerede

regeringen sin nye femårige økonomiske plan, der skal bane vejen for, at Etiopien

bliver et mellemindkomstland inden 2025.

Landbruget er den vigtigste sektor i Etiopiens

økonomi. Landbrugssektoren står for 45 pct. af

BNP, 80 pct. af eksportindtægterne og 85 pct. af

beskæftigelsen.

Grundpillerne i eksporten er blomster og kaffe –

sidstnævnte står for 35 pct. af eksportindtægterne.

Landet eksporterer også oliefrø, lædervarer og det

lettere euforiserende stof ”khat”. Etiopien vil på

sigt kunne blive en vigtig producent og eksportør

af vedvarende energi i form af vandkraftsbaseret

elektricitet.

Mangel på fødevarer

Etiopien er et af verdens fattigste lande. Hver

tredje etiopier har mindre end én dollar om dagen

at leve for. Kun hver tredje har adgang til rent drikkevand.

Gennemsnitsalderen er lav, og børnedødeligheden

er høj.

Etiopien producerer for få fødevarer til at brødføde

sin egen befolkning. Problemet bliver jævnligt

forværret af tørke og uforudsigelig nedbør. Over 5

mio. etiopiere er afhængige af fødevarehjælp.

Væksten er truet

Den økonomiske vækst over det seneste årti har

været blandt Afrikas højeste med årlige vækstrater

på op mod 10 pct. Bag fremgangen ligger en

række reformtiltag, investeringer i infrastruktur og

favorable forhold for landbruget. Udenlandske investeringer

er støt stigende. Dog er kun en mindre

del af den produktive sektor privatiseret.

De høje vækstrater bliver dog presset jævnligt

af uforudsigelige nedbørsmønstre, der rammer

landbruget, af politisk ustabilitet i regionen og af

stigende priser på olie og fødevarer.

Inflationen ligger på under 10 pct., men regeringens

vækstplan frygtes at føre til inflationspres.

Jordskredssejr til regeringskoalitionen

Etiopien er sammensat af mange etniske og religiøse

grupperinger. Forfatningen fra 1995 definerer

et etnisk føderalt system med en inddeling af

landet i 10 relativt selvstændige regioner. Det har

i en vis grad lagt en dæmper på konflikterne i landet.

Bl.a. Ogaden-regionen op mod den somaliske

grænse oplever dog fortsat uroligheder.

Valget i maj 2010 forløb generelt fredeligt. Den

siddende regeringskoalition, EPRDF, genvandt

magten og konsoliderede sin magt. Regeringen

forsøger fortsat at kontrollere det politiske system

og udøver kontrol med civilsamfundet.

Udviklingssamarbejdet

Etiopien modtager omfattende udviklingsbistand

fra en lang række internationale donorer.

Grundpillerne i den internationale donorindsats er

humanitære programmer, fødevareprogrammer og

programmer inden for sociale sektorer som uddannelse

og sundhed. Hertil kommer støtte til fremme

af demokrati og god regeringsførelse.

Bistandskoordination i Etiopien er forankret i DAGgruppen

(Development Assistance Group), som

Danmark er fast medlem af.

Danmark støtter fødevareprogram

Danmark spiller en mindre rolle i donorbilledet.

Det eneste program, der i 2010 modtog større

dansk støtte, er fødevareprogrammet ”Productive

Safety Net Programme” (PSNP), hvor Danmark

i 2010 bidrog med 25 mio. kroner. Målet med

programmet er at gavne fattige husholdninger gennem

bl.a. skabelse af arbejdspladser og indkomst

i lokalområderne.

Til trods for en række positive resultater i PSNPprogrammets

første fase lykkedes det ikke at indfri

målet for programmet, nemlig at 5 mio. husholdninger

blev løftet ud af fattigdom. Det er kun

lykkedes for ca. 280.000 husholdninger. Derfor er

programmet nu blevet omformuleret.

Fremtiden

Det internationale udviklingssamarbejde for

Etiopien forventes som udgangspunkt at fortsætte

i det nuværende spor, men det forventes tilpasset

til at understøtte målene i den nye udviklingsplan.

Etiopien blev fremtidigt dansk partnerland i begyndelsen

af 2011. Et nyt program er derfor ved at blive

formuleret og vil have fokus på opnåelse af fælles,

strategiske målsætninger og privatsektorudvikling,

ligesom støtten til PSNP ventes fastholdt.

etiopien

Areal 1.104.300 km 2

Befolkning 82,8 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,6 %

BNI pr. indbygger 330 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 46 US $

Forventet levealder 56 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 210/104

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 21(1994)/84(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 17(1990)/38

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 43

Danske bilaterale indsatser 2010

· Fødevareprogram (PSNP)

· Demokrati og god regeringsførelse

· Langsigtet strategisk humanitær indsats

SUDAN

ERITREA

Gonder

DJIBOUTI

Dese

Bahir Dar

ADDIS ABABA

Dire Dawa

Harar

Jima

Nazret

Werder

Awasa

SOMALIA

KENYA

Dolo Odo

121


ghana

Areal 238.500 km 2

Befolkning 23,8 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,1 %

BNI pr. indbygger 1.190 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 66 US $

Forventet levealder 57 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 120/69

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 60(1999)/76(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 54(1990)/82

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 569

Danske bilaterale programmer 2010

· Erhverv

· Sundhed

· God regeringsførelse og menneskerettigheder

· Generel budgetstøtte

· Decentralisering

122

Ghana oplever en stabil politisk udvikling. I 2010 startede en revision af

grundloven med 80.000 bidrag fra borgere i Ghana. Man begyndte at udvinde

olie, og en ny national udviklingsstrategi blev vedtaget. På længere sigt forventes

det dansk-ghanesiske forhold i højere grad at blive præget af samarbejde om

politik, handel, investering, forskning og kultur.

Ghanas økonomi hviler på produktion af guld,

kakao, tømmer, aluminium og diamanter. Dertil

kommer en voksende servicesektor og pengeoverførsler

fra ghanesere i udlandet.

Økonomien vokser. Efter indførelsen af en ny beregningsmodel

for BNP er Ghana nu at regne for et

mellemindkomstland, om end i den laveste ende

af gruppen. Væksten var 5,7 pct. i 2010 ifølge IMF.

Oliefund bidrager til væksten

Andelen af fattige og meget fattige er faldende,

men der er fortsat store forskelle på indkomst og

levestandard mellem det rigere syd og det fattigere

nord. Ghana forventes at nå det første 2015 Mål

om halvering af fattigdommen, men mange ghanesere

er uden arbejde.

Der er fundet olie i Ghana, så landet kan se frem til

investeringer i infrastruktur, specielt transport og

energiforsyning, der vil muliggøre yderligere økonomisk

vækst og bedre beskæftigelsesmuligheder.

Ghana fører en stabil finanspolitik, og inflationen

er mindsket. Denne udvikling forventes at

fortsætte.

Stabilt demokrati i Ghana

Ghana er blandt de mest stabile og demokratiske

lande i Afrika, men landet har stadig behov for at

styrke de demokratiske institutioner. Det gælder

bl.a. de institutioner, der fungerer som vagthunde

i forhold til statsmagten: Parlamentet, pressen og

civilsamfundet.

Udviklingssamarbejdet

Grundpillen i udviklingssamarbejdet i Ghana er

landets udviklingsstrategi. Regeringen, udviklingspartnerne

og repræsentanter for civilsamfundet

indgår i arbejdsgrupper, som er organiseret med

udgangspunkt i de forskellige sektorer, eksempelvis

sundhedssektoren. Det muliggør en styrket

dialog.

Positive resultater af dansk støtte

Danmark er Ghanas fjerdestørste bilaterale

udviklingspartner. Udviklingssamarbejdet med

Danmark tegnede sig for mere end 500 mio. kr.

i 2010 og forløber generelt godt. Et decentraliseringsprogram

styrker lokale serviceydelser og

lokal administration. Sundhedsprogrammet støtter

arbejdet med både private religiøse og offentlige

sundhedsinstitutioner.

Danmark støtter udviklingen af den private sektor

og jobskabelse med et erhvervssektorprogram. Det

sker i forlængelse af den ghanesiske regerings nye

privatsektorstrategi og Afrikakommissionens anbefalinger.

Programmet for menneskerettigheder og

god regeringsførelse styrker domstolene og den

uafhængige institution til beskyttelse af menneskerettigheder

og bekæmpelse of korruption.

Danmark støtter endvidere implementeringen af

udviklingsstrategien gennem generel budgetstøtte,

som dog blev reduceret i 2010, da Ghana ikke

nåede alle aftalte mål.

Ny fælles strategi med dansk støtte

Regeringen og de internationale udviklingspartnere

i Ghana koordinerer udviklingsindsatserne.

Støtten går til gennemførelse af den ghanesiske

stats egen udviklingspolitik for at sikre ghanesisk

ejerskab til udviklingssamarbejdet.

Danmark medvirker aktivt til udviklingen af en

ny fælles strategi for udviklingspartnernes støtte

til Ghanas udvikling. Strategien vil blandt andet

tage hensyn til behovet for arbejdsdeling mellem

partnerlandene.

Fremtiden

Ghana har fået en del nye partnerlande, bl.a.

Kina, Indien og Brasilien. Der er ikke entydige

meldinger fra Ghanas partnere om, hvordan de vil

prioritere deres fremtidige støtte. Regeringen og

udviklingspartnerne er enige om, at det traditionelle

udviklingssamarbejde vil kunne udfases over

en 5-10-årig periode i takt med landets stigende

velstand. I takt med Ghanas positive økonomiske

udvikling vil Danmark i de kommende år gradvis

fokusere mere på udvikling af handelsrelationer,

politisk samarbejde og forskningssamarbejde.


Indonesien oplevede høj vækst i 2010. Til trods for det er fattigdommen fortsat

omfattende. Miljø og naturressourcer er under pres. Demokratiet har slået rod,

men behøver fortsat støtte.

Olie og gas er grundpillerne i Indonesiens industrisektor,

der samlet udgør knap halvdelen af

økonomien. Landbruget tegner sig for knap en

femtedel af økonomien.

Indonesiens økonomi er forankret i hjemmemarkedet,

hvilket er en af grundene til, at landet kom

relativt godt igennem finanskrisen.

I 2010 var væksten på 6,1 pct.. Det skyldes især

indenlandsk efterspørgsel og private investeringer.

Trods pæn økonomisk vækst lever ca. 14 pct. af befolkningen

stadig under den nationale fattigdomsgrænse.

Væksten lægger samtidig et betydeligt

pres på landets miljø og naturressourcer.

Stigende radikalisering

Den overordnede politiske situation er stabil, og

demokratiet har slået rod i Indonesien, der ledes

af præsident Yudhoyono. Til trods for det er radikaliseringen

stigende, og der er jævnligt religiøse

konflikter.

Dertil kommer regionale konflikter bl.a. i provinserne

Papua, ø-gruppen Molukkerne, hvor en del

af befolkningen ønsker selvstændighed, og i Aceh

på det nordlige Sumatra, hvor der fortsat er politisk

uenighed i forbindelse med fredsprocessen.

Udviklingssamarbejdet

Den internationale donorstøtte er på mere end 5

mia. kroner om året. Klima og miljø er et centralt

område for mange internationale donorer, men

også god regeringsførelse, støtte til civilsamfundet

og anti-terror har høj prioritet.

Danmarks støtte udgør ca. 70 mio. kr. årligt, ligeledes

med stort fokus på klima og miljø. Danmark

bidrager med 220 mio. kr. over 5 år til miljøforvaltning,

energieffektivitet og decentral grøn naturressourceforvaltning.

Programmet har en meget stærk

klimaprofil. Formålet er bl.a. at bidrage til gennemførelsen

af Indonesiens fattigdomsstrategi,

hvor bæredygtig anvendelse af naturressourcer er

et væsentligt element.

Derudover giver Danmark 50 mio. kr. i støtte til

fremme af menneskerettigheder og demokrati,

antikorruption og terrorbekæmpelse over 4 år.

Programmet søger bl.a. at styrke menneskerettigheder

gennem religiøse institutioner og politiet og

at styrke anti-terrorindsatsen gennem polititræningscenteret

JCLEC.

Danmark ydede desuden nødhjælp i forbindelse

med Mt. Merapi-vulkanudbruddet på Java i november

2010.

Lokalt ejerskab

Danmark har sammen med Indonesiens regering

og øvrige donorlande underskrevet ’Jakarta

Commitments’, der med afsæt i Paris-erklæringen

skal sikre en effektiv bistandsindsats gennem tæt

samarbejde mellem donorerne og regeringen.

Danmark arbejder generelt for lokalt ejerskab i

udviklingssamarbejdet. Hovedbestanddelen af det

danskstøttede miljøprogram gennemføres således

af den indonesiske regering. Danmark støtter tre

multidonorfonde og arbejder sammen med EUpartnere

om at koordinere bilaterale indsatser og

udveksle erfaringer.

Fremtiden

Der vil fortsat være omfattende international støtte

til miljø- og klimaprogrammer i Indonesien. Fokus

vil i stigende grad være på den private sektor. På

trods af den indonesiske vækst er der stadig behov

for donorstøtte især til kapacitetsopbygning i

regeringen og den private sektor.

Danmark planlægger at forlænge de nuværende

miljø- og klimaprogrammer med endnu en fase. I

2011 er der planlagt nye klimatiltag for 50 mio. kr.

under den internationale ’fast start’-pulje, som

blev annonceret ved klimatopmødet i København

i 2009. Der er også planlagt tiltag mod radikalisering

under den nye danske ’frihedspulje’ i 2011.

indonesien

Areal 1.904.600 km 2

Befolkning 230 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,1 %

BNI pr. indbygger 2.050 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 5 US $

Forventet levealder 71 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 86/39

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 98(1990)/98(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 71(1990)/80

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 70

Danske bilaterale programmer 2010

· Demokrati, god regeringsførelse og

terrorbekæmpelse

· Miljø- og naturressourceforvaltning

MALAYSIA

JAKARTA

INDISKE OCEAN

NORDLIGE

STILLEHAV

ØSTTIMOR

PAPUA

NY GUINEA

123


kenya

Areal 580.400 km 2

Befolkning 39,8 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,6 %

BNI pr. indbygger 760 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 45 US $

Forventet levealder 55 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 99/84

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 57(1998)/84(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 43(1990)/59

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 359

Danske bilaterale programmer 2010

· Erhverv

· Miljø og klima

· Sundhed

· Vand og sanitet

· Landbrug

· God regeringsførelse og

menneskerettigheder

124

Kenya fik i 2010 en ny grundlov, som forventes at få stor betydning for den

politiske stabilitet og udviklingssamarbejdet fremover. Grundloven omfatter

bl.a. decentralisering, fordeling af jordressourcer, menneskerettigheder,

bekæmpelse af korruption og reform af valgsystemet og retsvæsenet. Et nyt dansk

erhvervssektorprogram skal styrke kenyanske virksomheder.

Kenyas økonomi er domineret af landbrug, handel,

produktionsvirksomhed og turisme. Økonomien

blev hårdt ramt af etniske uroligheder efter valget i

2007, den globale finanskrise og tørke, men den er

nu i bedring. Væksten i 2010 var på 5,1 pct.

Kenya er et meget ulige land. Knap halvdelen af

befolkningen vurderes at leve under fattigdomsgrænsen.

Uroligheder spøger stadig

Kenyas koalitionsregering er i stigende grad præget

af splittelse – også internt i regeringspartierne.

Partier og politikere har længe haft travlt med at

positionere sig frem mod valget i 2012. Erfaringerne

fra de voldsomme uroligheder i forbindelse

med valget i 2007 spøger stadig.

I kølvandet på urolighederne har den Internationale

Straffedomstol i Haag indkaldt seks højtstående

kenyanere, heriblandt to ministre og chefen for

offentlige anliggender, hvilket kan udfordre den

politiske stabilitet i landet.

Udviklingssamarbejdet

Den internationale donorindsats er baseret på

den fælles landestrategi fra 2007, som støtter

regeringen i dens arbejde for at opfylde FN’s 2015

Mål og gennemføre Kenyas udviklingsstrategi frem

mod 2030.

Den politiske situation og problemer med korruption

gør, at der ikke ydes budgetstøtte fra Kenyas

udviklingspartnere.

Information om sundhed og prævention

Danmark er den sjette største donor i Kenya med

en samlet støtte på mere end 350 mio. kr. i 2010.

Den danske støtte fokuserer på sundhed, miljø og

klima, erhvervsfremme og god regeringsførelse.

Sundhedssektorprogrammet bidrager bl.a. til

sundhedsinformation, moderne prævention og

generelle sundhedsydelser med særligt fokus på

landområderne.

Naturressourceprogrammet bidrager til forbedrede

indkomstforhold, øget fødevaresikkerhed,

forebyggelse af naturbetingede kriser, forbedret

vandforsyning og forbedrede produktionsmetoder

i landbruget.

Gennem et nyt erhvervssektorprogram fra 2010

støtter Danmark virksomhedernes konkurrenceevne,

et bedre erhvervsklima og Kenyas deltagelse

i Det Østafrikanske Fællesskab – et østafrikansk

modstykke til EU’s indre marked.

Støtten til regeringsførelse går først og fremmest til

reform af valgsystemet, korruptionsbekæmpelse,

offentlig udgiftsstyring og styrkelse af respekten

for menneskerettigheder i landet.

Danmark er aktiv i koordineringen af udviklingssamarbejdet

mellem regeringen og donorerne.

Danmark arbejder på yderligere at effektivisere

den danske støtte og på at tilpasse aktiviteterne til

Kenyas nationale planer og procedurer.

Fremtiden

Reformprocessen skrider frem, og der er forsigtig

optimisme blandt donorerne. Valget i 2012 bliver

imidlertid afgørende for det fremtidige udviklingssamarbejde,

herunder muligheden for at yde budgetstøtte.

Kenyas regering og donorerne forventer

at vedtage en revideret fælles landestrategi i første

halvår af 2011.

Det nye danskstøttede erhvervssektorprogram

bliver iværksat i januar 2011. Et nyt femårigt

sundhedssektorprogram er planlagt for perioden

2011 til 2015.


I 2010 fejrede Mali 50-års jubilæum som selvstændig nation. Et forslag til revision

af forfatningen blev fremlagt. Den danske udviklingsbistand er stort set tilpasset

nationale systemer og procedurer.

Malis økonomi er domineret af selvforsynende

landbrug. Bomuld og guld er de største eksportvarer.

På kort sigt forventes der vækst i landbrugssektoren,

nye investeringer i guldsektoren og

stabile markedspriser på bomuld. Mali står i de

kommende år over for store udfordringer med at

diversificere økonomien og øge væksten i den

private sektor.

I 2010 var væksten 4,5 pct. Fattigdommen er faldet

med 9 procentpoints inden for de seneste 10 år,

men er meget ulige fordelt blandt Malis regioner.

Mali når sandsynligvis ikke 2015 Målene. Det

skyldes bl.a. en høj befolkningstilvækst.

Menneskerettigheder og sikkerhed

Konsensus er et særkende for Mali. Det præger alle

politiske processer og betyder, at Malis demokrati

er velkonsolideret, men det gør også reformtempoet

langsomt.

I 2010 blev der udarbejdet et omfattende forslag

til revision af forfatningen fra 1991. Ændringerne

omfatter oprettelse af et senat, en revisionsret,

en uafhængig instans til at regulere medierne og

modernisering af valgsystemet. De nye organer

skal sikre, at de offentlige institutioner i højere

grad står til ansvar over for befolkningen.

Grundlæggende menneskerettigheder nyder i vid

udstrækning respekt i Mali. Dog er der væsentlige

undtagelser i form af krænkelser af kvinder, især i

forbindelse med omskæring og tidlige ægteskaber.

De nordlige regioner fungerer som fristed for terrorceller,

som er knyttet til Al-Qaeda. Her er det

nødvendigt at integrere udviklingssamarbejdet

og sikkerhedsindsatsen, hvilket Malis regering,

Danmark og de øvrige internationale partnere

prioriterer.

Udviklingssamarbejdet

Økonomisk vækst står centralt i udviklingssamarbejdet.

En fjerdedel af den samlede internationale

bistand til Mali går til infrastruktur og produktive

sektorer som industri og landbrug. Ca. 30 pct.

bidrager til udvikling af sociale sektorer som

uddannelse og sundhed, mens støtte til reformer

og god regeringsførelse udgør ca. 20 pct. af den

internationale bistand.

Den samlede generelle budgetstøtte fra internationale

donorer udgjorde ca. 1 mia. kroner i 2010. Det

svarer til ca. 7 pct. af Malis nationale budget. Den

danske budgetstøtte udgjorde 34 mio. kroner.

42 km vej hjælper landmænd

Den danske udviklingsbistand til Mali består

primært af tre sektorprogrammer for vand, erhverv

og landbrug, generel budgetstøtte og indsatser til

fremme af god regeringsførelse.

Den danske udviklingsbistand giver generelt gode

resultater. Et eksempel er genopretning af 42 km

vej i et landbrugsområde. Det har forbedret adgangen

til markeder for mange landbrug. 110 kvindelige

iværksættere har fået støtte til forretningsudvikling,

og i 29 kommuner har embedsmænd fået

træning i deltagerorienteret planlægning.

Fremdriften i de danske sektorprogrammer er dog

langsommere end forventet. Støtten via sektorprogrammerne

udgjorde i 2010 i alt 105 mio. kroner,

budgetstøtten udgjorde 34 mio. kroner og god

regeringsførelse 17,8 mio. kroner.

Danmark er bannerfører for

bistandseffektivitet i Mali

Det danske landeprogram er helt i overensstemmelse

med Malis egne prioriteter og stort set

tilpasset de nationale systemer og procedurer. Det

nationale ejerskab er udtalt. OECD/DAC udråbte i

2010 Danmark til ”champion” for bistandseffektivitet

i Mali.

Fremtiden

Den samlede danske bistand til Mali forventes at

stige gradvist i de kommende år. Der vil være øget

fokus på at integrere støtte til landbrug og det

øvrige erhvervsliv i ét program med fokus på vækst

og beskæftigelse.

mali

Areal 1.240.200 km 2

Befolkning 13 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,4 %

BNI pr. indbygger 680 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 76 US $

Forventet levealder 49 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 250/191

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 45(1999)/77(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 29(1990)/56

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 172

Danske bilaterale programmer 2010

· Erhverv

· Vand og sanitet

· Landbrug

· God regeringsførelse

· Generel budgetstøtte

GUINEA

MAURETANIEN

Kayes

BAMAKO

Taoudenni

Tombouctou

Mopti

ALGERIET

Gao

BURKINA FASO

Kidal

NIGER

125


mozambique

Areal 799.400 km 2

Befolkning 22,9 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,3 %

BNI pr. indbygger 440 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 88 US $

Forventet levealder 48 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 232/142

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 44(1990)/91(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 36(1990)/47

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 480

Danske bilaterale programmer 2010

· Energi

· Miljø

· Uddannelse

· Sundhed

· Landbrug og privatsektor

· Retssektor

· Offentlig sektor-reformer

· Generel budgetstøtte

126

2010 bød på optøjer i hovedstaden Maputo på grund af stigende priser

på brændstof og mad, og en fattigdomsundersøgelse viste overraskende,

at fattigdommen i landet ikke er reduceret de seneste fem år. Det danske

landeprogram blev yderligere fokuseret i 2010.

Landbruget er den vigtigste sektor, da den står for

knap en tredjedel af økonomien og beskæftiger fire

ud af fem. Detailhandel, fremstillings- og serviceerhverv

er også betydningsfulde sektorer.

Den økonomiske vækst var på 6,5 pct. om året.

Den var i vid udstrækning drevet af udenlandske

investeringer i bl.a. olie og gas, som dog har haft

begrænset beskæftigelseseffekt, samt infrastruktur

og turisme.

Godt halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Det viste en fattigdomsundersøgelse,

som blev offentliggjort i 2010. Andelen, som

lever for under 4 kr. om dagen, er uændret siden

2003.

I samme periode har myndighederne dog formået

at øge udbuddet af offentlige ydelser som adgang

til sundhedsklinikker og uddannelse. Mozambique

har i 2010 bremset stigningen i hiv-smittede,

om end antallet af smittede fortsat er på et højt

niveau. Der er fortsat meget alvorlige problemer

med kronisk underernæring, der svækker befolkningens

generelle sundhedstilstand og børnenes

indlæringsevne.

Stigende fødevarepriser gav uro

I begyndelsen af 2010 tiltrådte en ny FRELIMOregering.

Uroligheder i befolkningen i september

2010 betød sammen med de dårlige resultater

af fattigdomsundersøgelsen, at regeringen erkendte

behovet for nytænkning i forbindelse med

udviklingen af en ny femårig fattigdomsstrategi.

Risikoen for fornyede civile uroligheder vurderes

fortsat at være høj.

Udviklingssamarbejdet

Donorerne støtter især sundhed, herunder bekæmpelse

af hiv/aids, uddannelse og opbygning af

infrastruktur. Den samlede donorbistand udgør ca.

15 pct. af BNP. Den generelle budgetstøtte udgør

ca. 5 pct. af BNP svarende til ca. 2,3 mia. kr. Der er

19 budgetstøttedonorer i Mozambique.

Danmark ligger blandt de otte største donorer.

Danmark ydede i 2010 også budgetstøtte til

Mozambique.

Fremskridt i danskstøttede programmer

De væsentligste programmer, som får dansk støtte,

er inden for områderne sundhed inklusiv ernæring,

hiv/aids, miljø, landbrug og privatsektorudvikling

og god regeringsførelse, støtte til retssektoren og

reform af den offentlige sektor.

Der er generelt fremskridt i alle programmerne.

Dog lider landbrugsprogrammet under manglen

på en klar strategi for sektoren. Landbrug og

privatsektorudvikling modtog i 2010 tilsammen 87

mio. kr.

Støtten til sundhedssektoren og bekæmpelse af

hiv/aids er fortsat med et årligt bidrag på 62 mio.

kr. til de nationale strategier. Danmark har støttet

den nationale plan for forebyggelse og behandling

af kronisk underernæring. I provinsen Tete har

Danmark støttet renovering af provinshospitalet, et

træningscenter og et antal sundhedscentre.

Flere og flere børn kommer i skole i Mozambique.

Danmark har bidraget til undervisningssektoren

for at fremme kvalitet i undervisningen og en

bæredygtig udvikling inden for skolebyggeri og

læreruddannelse.

Som en del af de danske effektiviseringsbestræbelser

og fokusering af udviklingsbistanden er

landeprogrammet i Mozambique lagt betydeligt

om i 2010. Dansk støtte til energisektoren er

udfaset. Støtten til undervisningssektoren bliver

udfaset i 2011.

Fremtiden

Mozambiques regering arbejder på en ny femårig

fattigdomsstrategi med fokus på landbrugets

produktivitet, flere små og mellemstore virksomheder

og job til de mere end 300.000 unge, der

hvert år træder ind på arbejdsmarkedet. En anden

vigtig målsætning er fortsat udvikling af de sociale

sektorer.

Som led i fokuseringen af den danske bistand

fokuseres fremover på fire områder udover den

generelle budgetstøtte. Det er privatsektorudvikling

herunder støtte til værdikæder i landbruget,

sundhed, miljø, og endelig god regeringsførelse

med særligt fokus på skatteforvaltning og retssektoren.


Nepal var i 2010 præget af politiske magtkampe, en uafsluttet fredsproces og

forsinkelse i arbejdet med en ny forfatning. Det lykkedes ikke de politiske partier

at finde flertal for en ny regering inden udgangen af 2010. Det eneste konkrete

fremskridt i fredsprocessen var hjemsendelse og startende rehabilitering af

omkring 4.000 mindreårige eller sent rekrutterede maoistiske soldater.

Landbruget er det vigtigste erhverv i landet. Det

står for en tredjedel af BNP og beskæftiger 80 pct.

af befolkningen. Eksporten er beskeden og består

af bl.a. tekstilvarer.

Nepal er blandt de fattigste lande i Asien, og der

er tegn på, at uligheden vokser. Omkring 25 pct. af

befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Den økonomiske vækst er ca. 3. pct. Udviklingsbistand

og stigende remitter – penge, som nepalesere

i udlandet sender hjem - har sikret landet en

relativt stabil økonomisk situation. På langt sigt er

enorme vandkraftressourcer Nepals vigtigste kilde

til vækst.

Der er behov for store investeringer i landets

økonomiske infrastruktur for at forbedre de basale

rammebetingelser for vækst og produktion, og

den politiske ustabilitet hæmmer den økonomiske

udvikling.

Fredsprocessen skrider langsomt frem

Fremskridtene i fredsprocessen lader vente på

sig. De maoistiske soldater skal integreres enten

i sikkerhedsstyrkerne eller rehabiliteres til civile

erhverv. Der er endnu ikke opnået enighed på

centrale områder i den nye forfatning. Det drejer

sig bl.a. om regeringsform, valgsystemet og den

føderale inddeling af Nepal. Der er desuden behov

for styrket håndhævelse af lov og orden.

Udviklingssamarbejdet

Det internationale samfund støtter bl.a. uddannelse,

sundhed, landbrug, lokal regeringsførelse,

klimaforandringer og infrastruktur. Der gives også

støtte til fredsprocessen og til humanitær bistand i

form af fødevarehjælp til over 2 mio. mennesker.

Danmark er blandt de 10 største donorer til Nepal.

Danmarks støtte til Nepal er baseret på landets

fattigdomsstrategi for at sikre lokalt ejerskab.

Danmark kombinerer den langsigtede udviklingsbistand

med mere kortsigtet bistand til fredsprocessen.

Støtte til uddannelse, energi og demokratiet

Danmarks sektorprogramstøtte til uddannelse går

til et reformprogram i skolesektoren, som har ført

til gode resultater. 92 pct. af børnene går i grundskole

med en ligelig fordeling af drenge og piger.

Danmark støtter udbredelse af vedvarende

energiteknologier til landområderne, ligesom der

gives støtte til det nationale center for vedvarende

energi, der forvalter den direkte støtte til

solpaneler, mindre vandkraftværker og forbedrede

brændekomfurer.

Danmark har støttet menneskerettigheder og

god regeringsførelse i Nepal siden starten af

1990’erne og har derudover også haft fokus på

demokrati. Der er f.eks. ydet støtte til strategiske

partnerskaber med udvalgte NGO’er, til opbygning

af kapacitet i den nationale menneskerettighedskommission

og til indførelse af et elektronisk

vælgerregister.

Gennem fredsstøtteprogrammet gav Danmark i

2010 bidrag til nationale og internationale NGO’er

og FN med henblik på at gøre den igangværende

forfatningsproces så bred og demokratisk som

mulig.

Lokalt ejerskab til udviklingsindsatsen

Nepals lederskab over udviklingsbistanden har

været svækket af den ustabile politiske situation.

Niveauet for donorkoordinationen og det lokale

ejerskab til udviklingsindsatsen varierer meget fra

sektor til sektor.

Fremtiden

Nepal tilhører gruppen af mindst udviklede lande,

der forventes fortsat at tiltrække betydelig udviklingsbistand.

Nepals post-konflikttilstand medfører

endvidere, at landet fortsat nyder betydelig

international opmærksomhed. Flere bilaterale

donorer har planer om at øge bistanden til Nepal

meget betydeligt.

Fortsat engagement fra international, herunder

dansk, side er vigtigt for at holde den politiske

proces på sporet.

nepal

Areal 147.200 km 2

Befolkning 29,3 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,8 %

BNI pr. indbygger 440 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 29 US $

Forventet levealder 67 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 142/48

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 67(1999)/92(2010)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 76(1990)/88

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 214

Danske bilaterale programmer 2010

· Uddannelse

· Energi

· God regeringsførelse og

menneskerettigheder

· Fredsproces og konfliktforebyggelse

127


nicaragua

Areal 130.400 km 2

Befolkning 5,7 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,3 %

BNI pr. indbygger 1.000 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 135 US $

Forventet levealder 73 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 68/26

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 68(1990)/93(2008)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 74(1990)/85

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 166

Danske bilaterale programmer 2010

· Landbrug

· Transport

· Miljø

· Uddannelse

· Offentlig sektor og god regeringsførelse

· Demokratisering og menneskerettigheder

128

Efter en omdiskuteret højesteretsdom kan den nuværende præsident Ortega

genopstille til præsidentvalget i 2011. Økonomien har klaret sig bedre end

forventet i 2010, men Nicaragua er fortsat det fattigste land i Mellemamerika.

Udfasningen af den danske bistand til Nicaragua blev fremskyndet i 2010 og vil

være gennemført i 2011.

Nicaraguas økonomi er traditionelt set båret af

landbruget, der vurderes at beskæftige næsten

hver tredje i arbejdsstyrken. Eksporten af bl.a.

kaffe, kød og sukker driver den økonomiske vækst.

Servicesektoren står for halvdelen af BNP.

Nicaragua er det fattigste land i Mellemamerika

og det næstfattigste i hele Latinamerika. Ifølge

regeringen lever ca. 40 procent af befolkningen i

fattigdom og ca. 15 procent i ekstrem fattigdom.

Nicaragua er afhængig af udviklingsbistand og lån.

Økonomien har dog klaret sig bedre end forventet

i 2010, og på kort sigt forventes det, at den økonomiske

situation vil være stabil med stigende udenlandske

investeringer. Efter en negativ vækstrate i

2009 var væksten 4,5 pct. i 2010.

Med en omdiskuteret dom i 2010 godkendte

højesteret ændringer af forfatningen, som betyder,

at den nuværende præsident Ortega genopstiller

til det kommende præsidentvalg.

Udviklingssamarbejdet

De bilaterale donorer har suspenderet budgetstøtten

til Nicaragua, fordi regeringen ikke overholder

principperne for god regeringsførelse. Danmark er

blandt de fem største af de traditionelle donorer.

I 2010 var den danske støtte på i alt 166 mio. kr.,

heraf 11,1 mio.kr til B2B-programmet.

Støtte til skoler og lærebøger

I 2010 er den danske støtte bl.a. gået til renovering

af skoler og produktion af materiale til flersproglig

undervisning i to autonome regioner på Nicaraguas

atlanterhavskyst. Derudover har Danmark

støttet civilsamfundet i Nicaragua for at fremme

den folkelige deltagelse og organisationers

fortalervirksomhed. Støtten er også gået til bedre

retssikkerhed for kvinder, unge og børn.

Danmark støttede også transportsektoren, decentralisering,

investeringer og kapacitetsopbygning

i en række kommuner i de tre fattigste regioner,

ligesom en del af den danske støtte er gået til

Nicaraguas to største beskyttede naturområder.

Manglende vilje til kritisk dialog

Danmark koordinerer udviklingsbistanden med

de øvrige udviklingspartnere, hvor de primære er

Tyskland, Nederlandene, Finland, Luxembourg, EUkommissionen,

USA, FN, og Verdensbanken. Koordination,

harmonisering og tilpasning er vanskelig

på grund af store forsinkelser i formuleringen af en

national udviklingsplan og sektorstrategier. Dertil

kommer manglende vilje hos regeringen til en

egentlig kritisk dialog, der inkluderer civilsamfundet.

Fremtiden

Flere af de europæiske donorer udfaser deres

bistand til Nicaragua i disse år. Samtidig ses der et

stigende engagement fra donorer som Venezuela,

Rusland og Libyen.

Danmark fremskynder udfasningen af sin bistand

til Nicaragua. Dette blev besluttet efter længere

tids forgæves drøftelser vedrørende en aftale om

dansk bistand til civilsamfundet, hvor Nicaraguas

regering ville bestemme, hvilke civilsamfundsorganisationer

Danmark kunne støtte. De sidste udbetalinger

til Nicaragua vil ske i 2011, og aktiviteterne

vil blive afsluttet snarest muligt herefter.


I forlængelse af et militærkup i foråret fik Niger en revideret forfatning efter en

folkeafstemning i efteråret 2010. En køreplan med parlamentsvalg og valg af en

ny præsident i begyndelsen af 2011 blev etableret. Niger oplevede en af landets

værste tørkeperioder i 2009 og 2010. Mere end halvdelen af befolkningen blev

ramt af undernæring. Især børn under fem år var hårdt ramt.

Nigers økonomi er først og fremmest baseret på

selvforsynende landbrug. Landbruget udgør 40

pct. af BNP og skaber samtidig levegrundlaget for

80 pct. af befolkningen.

Niger har store forekomster af uran og har de

seneste år fundet mindre olie- og gasreserver, som

fremover kan bidrage til en mere stabil og vedvarende

økonomisk udvikling.

Tørkeperioder er et tilbagevendende fænomen i

Niger. Med en befolkning, som vokser med godt 3

pct. om året og en begrænset vækst inden for landbrugssektoren,

vil tørken ramme stadig hårdere,

medmindre landbruget bliver effektiviseret.

Demokratiske institutioner styrket

Tidligere præsident Tandja forsøgte i 2009 at ændre

landets forfatning og fortsætte som præsident

efter sine to mandatperioder, men blev afsat ved

et militærkup 18. februar 2010. De militære magthavere

udarbejdede umiddelbart efter kuppet en

plan for genetablering af demokratiet i landet. Der

blev efterfølgende holdt lokalvalg og parlamentsog

præsidentvalg i begyndelsen af 2011.

En nyvalgt præsident, et nyvalgt parlament og

nyvalgte kommunalråd giver mulighed for politisk

stabilitet i de kommende år. Den demokratiske

udvikling er forbedret, efter at de demokratiske institutioner

blev styrket med en revideret forfatning

godkendt ved en folkeafstemning i efteråret 2010.

De igangværende økonomiske reformer skal have

høj prioritet, hvis der skal skabes større effektivitet

og transparens i de offentlige finanser.

Udviklingssamarbejdet

Den internationale donorindsats retter sig primært

mod landbrug, infrastruktur, vækst og beskæftigelse,

demokrati og humanitær bistand. Godt en

tredjedel af de offentlige finanser er finansieret af

donorer. En fjerdedel af udviklingsbistanden gives

som budgetstøtte.

Støtte nedjusteret efter politisk uro

Danmark er blandt de tre største bilaterale donorer

i Niger. I 2010 udbetalte Danmark dog kun 40 mio.

kr. fra landeprogrammet på grund af den politiske

situation. Yderligere 10 mio. kr. gik til valghandlinger

i forbindelse med genetablering af demokratiet.

Endelig blev der i 2010 givet en særlig

humanitær støtte på 10 mio. kr. til Nigers alvorlige

fødevarekrise. Med det nye demokratiske styre er

samarbejdet under normalisering.

Danmarks udviklingssamarbejde har fokus på

landbrugsudvikling, rent drikkevand og sanitet.

Derudover støtter Danmark menneskerettigheder

og demokratiudvikling, især på kommunalt niveau.

De danske aktiviteter er primært orienteret mod

regionerne Zinder og Diffa i det sydlige og østlige

Niger.

Arbejder for styrket koordinering

Danmark arbejder for en styrket donorkoordinering

og har især inden for vandsektoren været med til

at sikre en forbedret national forvaltning af drikkevandsforsyningen.

Den danske bistand søger

også aktivt at fremme en koordineret donortilgang

inden for landbrugsudvikling.

Fremtiden

Nigers fattigdomsstrategi står over for en revidering.

Det bliver afgørende, at landbrugsudviklingen

går fra det nuværende selvforsynende landbrug

til en mere moderniseret produktion. Ellers vil

Niger ikke være i stand til at brødføde sig selv, og

tilbagevendende tørker vil forværre fattigdomssituationen

i landet. Indtægterne fra uran, olie og gas

skal investeres i de sociale sektorer som sundhed

og uddannelse.

Det danske udviklingssamarbejde vil fortsat

have som mål at sikre en bæredygtig økonomisk

udvikling. Fremadrettet vil der være særligt fokus

på øget vækst og beskæftigelse.

niger

Areal 1.267.000 km 2

Befolkning 15,3 mio.

Årlig befolkningstilvækst 3,9 %

BNI pr. indbygger 340 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 31 US $

Forventet levealder 52 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 305/160

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 23(1990)/54(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 35(1990)/48

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 72

Danske bilaterale programmer 2010

· Landbrug

· Vand og sanitet

· God regeringsførelse

Arlit

MALI

Tillia

Tchighozerine

Agadez

Tanout

NIAMEY Tahoua

Zinder

BURKINA FASO Dosso

NIGERIA

Dia

BENIN

ALGERIET

LIBYEN

129

TCHAD


pakistan

Areal 796.100 km 2

Befolkning 169,7 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,1 %

BNI pr. indbygger 1.000 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 16 US $

Forventet levealder 67 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 130/87

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 57(2001)/66(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 86(1990)/90

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 168

Danske bilaterale indsatser 2010

· Uddannelse

· Demokrati, frie medier og

menneskerettigheder

· Genopbygning

IRAN

Gwadar

Peshawar

ISLAMABAD

AFGANISTAN Rawalpindi

Sargodha

Sialkot

Lahore

Zhob Faisalabad

Nok Kundi

Multan

Quetta

Bahawalpur

INDIEN

DET ARABISKE HAV

130

Karachi

Hyderabad

Gilgit

KINA

Pakistan blev ramt af voldsomme oversvømmelser i sommeren 2010. 20

millioner mennesker blev berørt. Oversvømmelserne forværrede problemerne

med fattigdom og skabte mange internt fordrevne. Pakistan har i forvejen store

problemer med terrorisme, lavt uddannelsesniveau, inflation samt lav økonomisk

vækst og høj befolkningsvækst.

Uligheden i Pakistan er stor, og der er betydelige

fattigdomsproblemer. Ca. to tredjedele af befolkningen

lever for under 2 dollars om dagen, og underernæring

er et reelt problem. Den økonomiske

vækst har de seneste år kun ligget på to til tre procent

om året. Op mod halvdelen af befolkningen er

analfabeter, og det officielle uddannelsessystem

er meget mangelfuldt. Det har givet spillerum for

private koranskoler, hvoraf en del er fundamentalistisk

inspireret.

Sikkerhedssituationen i grænseområderne til

Afghanistan er – på trods af flere store militære

offensiver mod Taliban – meget dårlig. Med base

i disse områder gennemfører Taliban også mange

angreb i de øvrige dele af Pakistan.

Økonomiske reformer udestår

Efter mange års militærstyre fik Pakistan i 2008

en demokratisk valgt civil regering. Den har

imidlertid ikke formået at gennemføre økonomiske

reformer eller at øge beskatningsgrundlaget, der

kun udgør ca. 9 pct. af BNP. Regeringen har heller

ikke formået effektivt at bekæmpe korruptionen i

den offentlige sektor. Udgifter til militæret lægger

beslag på ca. 30 pct. af statens udgifter.

Udviklingssamarbejdet

Fortsat demokratisk og økonomisk udvikling er

den eneste vej frem, som på længere sigt kan sikre

stabilitet i Pakistan og resten af regionen. Det var

en væsentlig del af begrundelsen for, at Danmark i

2010 gav 130 mio. kr. over tre år til Pakistan.

Udviklingssamarbejdet har i høj grad et sikkerhedspolitisk

perspektiv. De forskellige danskstøttede

projekter skal samlet set bidrage til et mere

sikkert Pakistan og dermed til øget stabilitet i

regionen.

Danmark støtter en demokratisk udvikling

Danmark støtter grunduddannelser, menneskerettigheder

og civil genopbygning og stabilisering,

særligt i grænseområderne op til Afghanistan.

Formålet er at støtte civilsamfundet og de kræfter i

Pakistan, der ønsker en demokratisk og stabil udvikling

i landet, at fremme respekt for menneskerettighederne

og at modvirke radikalisering.

Danmark støtter konkret UNICEF med 50 mio.

kr. som bidrag til genopbygning af skoler, der er

ødelagt af Taliban eller oversvømmelserne. Målet

er at få alle børn tilbage i skolerne, når de vender

hjem fra de lejre for internt fordrevne, hvor mange

familier holder til i dag.

Danmark bidrager desuden med 40 mio. kr. til

Verdensbankens donorfond, som bl.a. støtter genopbygning

af infrastruktur og helt basale serviceydelser.

Målet er at genskabe økonomisk aktivitet

og udvikling. Hertil kommer støtte til demokrati og

menneskerettigheder, herunder frie medier.

Gennem Globalrammen støtter Danmark FN’s

UNODC’s landeprogram for grænsekontrol mellem

Pakistan og Afghanistan. Det omfatter bekæmpelse

af narkotika- og menneskesmugling og forbedring

af retsvæsenet med vægt på mere effektiv

grænsekontrol.

Danmark gav desuden tilsagn om 130 mio. kr.

i humanitær bistand efter oversvømmelserne i

august 2010.

Fremtiden

Den nuværende sikkerhedssituation i Pakistan gør

udviklingssamarbejdet vanskeligt, men også mere

relevant. Den fremadrettede indsats i Pakistan vil

følge det nuværende spor med det overordnede

sikkerhedspolitiske sigte at imødegå radikalisering

og bekæmpe terror gennem støtte til demokratisk

og økonomisk udvikling. Der træffes først beslutning

om den fortsatte danske bistand efter 2012 i

løbet af 2011 eller 2012.


Somalia befinder sig i en vanskelig politisk og humanitær krise, som forværres

af en vanskelig sikkerhedssituation forårsaget af angreb fra den radikale

islamistiske organisation Al Shabab, som kontrollerer store dele af det sydlige og

centrale Somalia. Situationen er mere stabil i Somaliland, som afholdt et fredeligt

præsidentvalg i juni 2010, der førte til et magtskifte. Tilsvarende gælder Puntland,

hvor tilstedeværelsen af pirater fortsat udgør en alvorlig trussel for sikkerheden

og udviklingen af regionen.

Grundpillerne i Somalias økonomi er husdyrhold,

fiskeri og landbrug samt lokale investeringer og

overførsler af midler til private fra somaliere i

udlandet. Ifølge FN lever fire ud af ti somaliere for

under 1 dollar om dagen.

Somalia er en skrøbelig stat med store udfordringer.

Det er resultat af 20 år uden en central,

effektiv regering og konstante interne stridigheder.

Det har øget fattigdommen og medført en alvorlig

humanitær situation i det sydlige og centrale

Somalia. Konflikten har en destabiliserende effekt

på hele Afrikas Horn. Negative følgevirkninger som

radikalisering og pirateri mærkes også i Europa og

Danmark.

I Somaliland gør økonomien fremskridt, ikke

mindst på grund af en stigende eksport fra husdyrhold.

Denne udvikling mærkes, omend mere

begrænset, ligeledes i Puntland. I det centrale og

sydlige Somalia er der fortsat ustabilitet og tørke,

som gør det svært for økonomien at udvikle sig.

Udviklingssamarbejdet

Den internationale indsats sigter på at forbedre

sikkerheden bl.a. gennem støtte til statsopbygning

og indsatser mod pirateri. På linje med EU, FN og

Verdensbanken går den danske indsats på to ben

og støtter både den centrale regering i Mogadishu

og de regionale regeringer, primært Somaliland

og lokale initiativer, hvor der bygges stabilitet og

udvikling op nedefra. Samarbejdet har fokus på

demokratiseringsprocessen, god regeringsførelse

og velfungerende institutioner, forbedring af basale

levevilkår samt vækst og beskæftigelse.

Danmark støtter demokrati og statsopbygning

I 2010 var Danmark i top 10 af internationale

donorer.

Danmark arbejder for at fremme fred og demokrati

på nationalt plan og opbygge den somaliske stat

på lokalt og nationalt niveau. Danmark bidrog til

det fredelige præsidentvalg i Somaliland i juni

2010 og støtter også de lokale bestræbelser på at

styrke vækst, beskæftigelse og eksport. Danmark

støtter endvidere via globalrammen kapacitetsopbygningsindsatser

med henblik på en mere

langsigtet bekæmpelse af pirateriet.

Endelig fokuserer nærområdeindsatsen på at beskytte

og forbedre levevilkår for internt fordrevne

i Somalia og for somaliske flygtninge og deres

værtsbefolkning i Somalias nabolande.

Danmark er en aktiv deltager i den internationale

donorkoordination.

Fremtiden

Den danske indsats i Somalia vil følge to spor og

være tilpasset situationen i de forskellige områder.

Den vil bestå i støtte dels til overgangsregeringen

og dels til regionerne, som primært er Somaliland,

men også Puntland i den udstrækning, det er

muligt.

I det sydlige og centrale Somalia vil indsatsen være

koncentreret om at fremme den politiske proces

og få skabt stabilitet. Den humanitære bistand vil

endvidere fortsætte. I Somaliland fortsættes støtten

til fred og sikkerhed, den demokratiske proces

og til beskyttelse af internt fordrevne.

I såvel Somaliland som Puntland vil man støtte alternative

beskæftigelses- og indkomstmuligheder

for flere små og mellemstore virksomheder samt

indsatser, der sigter på at begrænse og bekæmpe

pirateri.

Danmark er i gang med at styrke sit engagement i

Somalia baseret på den nye Somaliapolitik, som

indeholder en samlet strategisk ramme for det politiske

og bistandsmæssige engagement i landet.

Målsætningen er at bidrage til stabilt Somalia, der

kan tage vare på egen sikkerhed og fremme økonomisk

og social udvikling. Et nyt bistandsprogram

for perioden 2011 – 2014 er under forberedelse.

Programmet vil omfatte udviklingssamarbejdet og

de humanitære indsatser.

somalia

Areal 637.700 km 2

Befolkning 9,1 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,3 %

BNI pr. indbygger n.a.

Udenlandsk bistand pr. indbygger 72 US $

Forventet levealder 50 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 180/180

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole n.a.

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 21(1990)/30

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 98

Danske bistandsindsatser 2010

· Nærområdeindsatsen

· Demokrati og statsopbygning

KENYA

DJIBOUTI

Hargeysa

ETIOPIEN

Beledweyne

Kismaayo

ADENBUGTEN

Berbera

Garoowe

Gaalkacyo

MOGADISHU

Merca

DET INDISKE OCEAN

131


sudan

Areal 2.505.800 km 2

Befolkning 42,3 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,2 %

BNI pr. indbygger 1.220 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 54 US $

Forventet levealder 58 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 124/108

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole n.a.

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 63(1990)/57

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 202

Danske bistandsindsatser 2010

· Nærområdebistand

· Grundskoleuddannelse

· Konflikthåndtering

· Kapacitetsopbygning

132

LIBYEN

EGYPTEN

Nimule

KENYA

UGANDA

DET RØDE HAV

Port Sudan

Suakin

TCHAD

Umm Durman ERITREA

Gedaref

El Obeid Kosti

Nyala

DEN CENTRAL-

AFRIKANSKE

REPUBLIK

Wau

Juba

ETIOPIEN

KHARTOUM

Al Fashir Wad Medani

Malakal

DEN

DEMOKRATISKE

REPUBLIK

CONGO

Wadi Halfa

Atbara

En fredsaftale mellem Nordsudan og Sydsudan indebar, at der blev afholdt valg

i 2010. Det banede vej for en folkeafstemning om Sydsudans uafhængighed i

januar 2011. Konflikten i Darfur fortsætter med få tegn på en politisk løsning i

sigte. Danmarks indsats vil blive fokuseret på det uafhængige Sydsudan.

Eksport af olie tegner sig for 60 pct. af statens indtægter.

Olieindtægterne sikrer en høj økonomisk

vækst, men udsving i olieprisen påvirker økonomien

kraftigt. Det gælder ikke mindst i Sydsudan,

som lever af en kombination af olieindtægter og

humanitær- og udviklingsbistand.

Sydsudans afhængighed af olieindtægter er

bekymrende, især fordi reserverne er begrænsede.

I nord suppleres olieindtægterne af en relativt

veludviklet landbrugsøkonomi.

Sudan har et stort vækstpotentiale takket være

mineralressourcer og gode muligheder for at drive

landbrug. Ikke mindst Sydsudan har et stort landbrugspotentiale,

men her lægger en meget ringe

infrastruktur en bremse på vækstmulighederne.

Hvad angår fattigdomssituationen ligger Sudan nr.

154 ud af 169 lande i UNDP’s Human Development

Index.

Stadig bekymrende udvikling i Darfur

Den politiske situation i 2010 blev domineret af

fredsaftalen mellem Nordsudan og Sydsudan og

valgene i foråret 2010.

Udviklingen i Darfur er fortsat bekymrende. Internt

fordrevne vendte i stort tal tilbage til Sydsudan

frem mod folkeafstemningen om uafhængighed i

januar 2011. Det bidrog til at forværre den i forvejen

alvorlige humanitære situation.

Udviklingssamarbejdet

Det internationale samfund støtter primært Sudan

gennem internationale organisationer som FN og

Verdensbanken og gennem NGO’er. Den direkte

budgetstøtte er yderst begrænset.

Dette skyldes for Nordsudans vedkommende det

internationale samfunds forhold til regeringen og

præsident Bashir, der er tiltalt ved den internationale

straffedomstol i Haag.

I Sydsudan er forklaringen et svagt statsapparat.

Manglende afklaring af Sydsudans fremtidige

status har hidtil resulteret i begrænset støtte til

etablering af bæredygtige nationale og lokale

regeringsstrukturer og -institutioner.

Betydelig humanitær støtte

Den danske støtte til Sudan beløb sig til ca. 200

mio. kroner i 2010. Halvdelen var udviklingsbistand,

og den anden halvdel var nærområdebistand

til flygtninge og internt fordrevne. Oven i

dette kommer en betydelig humanitær bistand.

Dette placerer Danmark blandt de væsentlige

internationale bidragydere til Sudan efter lande

som USA, Storbritannien og Norge.

De primære danske bistandsindsatser er grundskoleuddannelse,

konflikthåndtering, kapacitetsopbygning

og beskyttelse og integrering af

hjemvendte flygtninge. Nærområdebistanden

og den humanitære bistand går primært gennem

danske NGO’er og humanitære fonde. I Sydsudan

har Danmark udover humanitær bistand ydet betydelig

støtte til bl.a. gennemførelse af fredsaftalen.

I Nordsudan har Danmarks humanitære bistand

fokuseret på Darfur.

Danmark er medlem af Joint Donor Office sammen

med en række ligesindede donorlande. Det er et

konsortium, der har til hensigt at sikre effektiv

donorkoordinering, hvilket er en stor udfordring i

Sudan.

Fremtiden

Det internationale samfund forventes fortsat at

yde støtte til navnlig Darfur og til det kommende

uafhængige Sydsudan, der forventeligt kan se frem

til en betydelig stigning i udviklingsbistanden fra

et øget antal donorer.

Danmark fortsætter sin humanitære støtte til

Darfur. Herudover forventes det, at den fremtidige

danske støtte vil være fokuseret på at sikre fred

og stabilitet og på opbygning af fungerende regeringsstrukturer

og -institutioner nationalt og lokalt

i Sydsudan. Herudover er der et stort behov for

støtte til fremme af vækst og beskæftigelse og for

indsatser, der styrker kvinders rettigheder og rolle

i samfundet, herunder politisk.


Lokalvalg, præsidentvalg og parlamentsvalg i efteråret blev den altoverskyggende

begivenhed i 2010. På Zanzibar, som har delvist selvstyre, skete et

markant fremskridt i freds- og forsoningsprocessen, da der blev dannet en

samlingsregering bestående af regeringspartiet CCM og oppositionspartiet CUF.

Tanzania er et af verdens fattigste lande. Grundpillerne

i økonomien er landbrug og tjenesteydelser,

herunder turisme.

Økonomien er i fremgang. Væksten var ca. syv pct.

i 2010. Den primære årsag er en positiv udvikling

inden for telekommunikation, byggeri, finanssektoren,

turisme og andre tjenesteydelser.

Væksten bliver dog hæmmet af, at infrastrukturen

på energi- og transportområdet er mangelfuld.

Væksten i arbejdskraftintensive erhverv som landbruget

har været langsommere, og landet får derfor

vanskeligt ved at nå målsætningen om at halvere

fattigdommen inden 2015.

Fredeligt valg på Zanzibar

Tanzania er et relativt stabilt land. Valgene i efteråret

2010 forløb fredeligt. Den siddende præsident

Jakaya Kikwete blev genvalgt, om end med lavere

tilslutning end ved seneste valg i 2005, og oppositionen

fik således en betydelig fremgang.

På Zanzibar forløb valgene i 2010 også fredeligt

modsat tidligere valg.

Udviklingssamarbejdet

De internationale donorer støtter landets fattigdomsstrategi

via generel budgetstøtte og støtte til

en række sektorer, herunder infrastruktur, energi,

landbrug, sundhed, vand og uddannelse.

Budgetstøtten til Tanzania udgjorde godt 2,7 mia.

kr. i finansåret 2010/11. De største donorer er Storbritannien,

Verdensbanken, EU og den Afrikanske

Udviklingsbank.

Danmark er blandt de 10 største donorer i Tanzania

og ligger på linje med andre nordiske lande. I

2010 udbetalte Danmark 100 mio. kr. i generel

budgetstøtte.

Bedre adgang til sundhedsydelser

Det største danske program er et sundhedsprogram

på ca. 180 mio. kr. årligt. Det skal bidrage til

en mere lige adgang til sundhedsydelser, særligt

med vægt på kvinder og børn. Erhvervssektorprogrammet

skal forbedre rammevilkårene for

Tanzanias erhvervsliv og bidrage til, at virksom-

hederne kommer mere ud på de internationale

markeder. Danida støtter også samarbejde mellem

tanzaniske og danske virksomheder gennem B2B

Programmet.

Miljøsektorprogrammet har fokus på klimatilpasning

og bæredygtig forvaltning af Tanzanias

naturressourcer og miljø, herunder bymiljø. Det

danske vejsektorprogram bidrager til forbedring af

Tanzanias transportinfrastruktur som grundlag for

en bred social og økonomisk udvikling.

Endvidere ydes der støtte til demokrati og god

regeringsførelse, herunder støtte til den offentlige

forvaltning.

Den danske bistand leveres i samarbejde med

andre donorer og med den tanzaniske regering.

Det sker inden for rammerne af Tanzanias ”Joint

Assistance Strategy for Tanzania”.

Fremtiden

Den brede internationale støtte til Tanzania forventes

opretholdt i fremtiden.

Dansk bistand planlægges fokuseret på tre ho-

vedområder: fremme af et dynamisk erhvervsliv,

bedre almen sundhedstilstand og en bæredygtig

forvaltning af Tanzanias naturressourcer. Indsatsen

på disse områder understøttes af generel budgetstøtte

og støtte til forbedring af regeringsførelsen.

tanzania

Areal 947.300 km 2

Befolkning 43,7 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,9 %

BNI pr. indbygger 500 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 67 US $

Forventet levealder 56 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 162/108

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 51(1990)/97(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 55(1990)/54

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 727

Danske bilaterale programmer 2010

· Sundhed

· Transport

· Miljø

· Erhverv

· God regeringsførelse, demokrati og

menneskerettigheder

· Budgetstøtte og institutionelle reformer

133


uganda

Areal 241.000 km 2

Befolkning 32,7 mio.

Årlig befolkningstilvækst 3,3 %

BNI pr. indbygger 460 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 55 US $

Forventet levealder 53 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 184/128

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 92(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 43(1990)/67

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 433

Danske bilaterale programmer 2010

· U-Growth (landbrug, transport og

agro-business)

· Sundhed

· Vand og sanitet

· Demokratisering, menneskerettigheder og

konfliktforebyggelse

· Reformer af offentlig sektor

· Hiv/aids

134

I marts præsenterede Ugandas regering sin 5-årsudviklingsplan. Regeringens

ambition er at bekæmpe fattigdommen og gøre Uganda til et mellemindkomstland

inden for de næste 30 år.

Grundpillen i Ugandas økonomi er landbrug, der

står for 23 pct. af BNP. Kaffe, fisk og te er de største

eksportvarer.

Uganda havde en økonomisk vækst på ca. 7 pct i

2010. Den globale finansielle krise påvirkede den

ugandiske økonomi i mindre omfang. I østafrikansk

sammenhæng er Uganda blandt de lande,

som tiltrækker flest udenlandske investeringer.

Fattigdommen falder

Fattigdommen er faldet fra ca. 56 pct. af befolkningen

i 1992 til 24,5 pct. i 2010. Der er dog store

geografiske forskelle, da fattigdommen fortsat er

langt større i det nordlige Uganda. Væksten skal

kunne følge med en høj befolkningstilvækst på

mere end 3 pct. om året, og Uganda lider samtidig

under manglende beskæftigelsesmuligheder.

Der er fundet olie i Uganda, og det kan på sigt

ændre landets økonomi.

Svag opposition og populært regeringsparti

Uganda er et ungt demokrati, og solide demokratiske

principper er endnu ikke dybt rodfæstet.

Regeringspartiet National Resistance Movement

(NRM) har siddet tungt på magten siden 1986 og er

populær i store dele af befolkningen. Samtidig har

oppositionen begrænsede ressourcer i forhold til

at føre valgkamp.

Udviklingssamarbejdet

Den internationale donorindsats retter sig mod

støtte til landbrug, infrastruktur og sociale sektorer

kombineret med demokratisering, menneskerettigheder

og kamp mod korruption. Der er også stigende

opmærksomhed på udvikling af den private

sektor, ikke mindst inden for landbrugsproduktion

og udvikling af bæredygtige værdikæder.

Donorerne finansierede i 2010 ca. 30 pct. af det

offentlige budget. Budgetstøtten til Uganda på

ca. 1,5 mia. kr. udgør ca. 35 pct. af den samlede

donorstøtte.

Bistand med tre formål

Danmark er den tredjestørste bilaterale donor

i Uganda. Danmark yder sektorbudgetstøtte til

vand og sanitet, til genopbygning af distriktsveje

i de fattigste distrikter i det nordlige Uganda og til

regeringens freds- og genopbygningsplan for det

nordlige Uganda.

Danmark støtter vækst og beskæftigelse inden

for vækstprogrammet, der har til formål at støtte

den ugandiske regering i at videreudvikle en

bæredygtig eksportdrevet økonomi. Støtten går

bl.a. til landbrugssektoren, til landbrugsrelateret

erhvervsudvikling og til genetablering af distriktsveje.

35.000 landmænd og små- og mellemstore

virksomheder har modtaget lån under programmet.

Gennem landbrugsrelaterede aktiviteter støttes

også økonomisk aktivitet og beskæftigelse i

Norduganda, hvor fattigdommen er dobbelt så stor

som i andre dele af landet. Den danske indsats for

god regeringsførelse fokuserer på at udvikle demokratiet,

sikre menneskerettigheder og forebygge

væbnet konflikt. Danmarks indsats har i 2010

bidraget til, at flere end fire millioner ugandere har

modtaget oplysning om deres menneskerettigheder

og deres demokratiske rettigheder. Endvidere

er der fokus på reformer i den offentlige sektor og

på bekæmpelse af korruption.

Endelig ydes støtte til social udvikling, dvs. støtte

til forebyggelse af hiv/aids og til vand og sanitet.

Fremtiden

Det danske engagement i Uganda forventes at

fortsætte i de kommende år. Den vil basere sig på

prioriteterne i den ugandiske udviklingsplan og

den danske strategi for udviklingssamarbejdet og

have fokus på vækst og beskæftigelse, demokrati

og god regeringsførelse, vigtige serviceydelser, reproduktiv

sundhed og genopbygning og udvikling i

det skrøbelige Norduganda.


Vietnam har gjort betydelige fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen og viste

sig i 2010 som en begyndende regional spiller gennem et succesfuldt

formandskab for ASEAN. En ny social og økonomisk udviklingsstrategi udstikker

retningen for det næste årti. Danmark vil gradvist udfase det traditionelle

sektorprogramsamarbejde.

Grundpillerne i Vietnams økonomi er ris, kaffe, peber

samt industrivarer som tekstil, fodtøj, møbler

og forarbejdede landbrugsvarer.

Landet er blandt verdens hurtigst voksende økonomier.

Væksten var i 2010 oppe på 6,8 pct. efter et

mindre fald til 5,3 pct. i 2009. I 2010 trådte landet

ind i gruppen af mellemindkomstlande, dog klassificeret

som et lavere mellemindkomstland.

Fattigdommen er reduceret fra 58 pct. i 1993 til 10

pct. i 2010 og er mere udbredt på landet og blandt

etniske minoriteter.

Fortsat behov for reformer

Vietnam er politisk stabilt. Kommunistpartiet har

monopol på den politiske proces og tillader ikke

direkte udfordring af sin autoritet.

Behovet for forbedringer af uddannelse og infrastruktur

er udtalt. Der er også behov for økonomiske

reformer, liberalisering af de statsejede

virksomheder, bedre miljø og energieffektivitet og

bedre regeringsførelse.

Udviklingssamarbejdet

Japan, Verdensbanken og Den Asiatiske udviklingsbank

tegner sig for to tredjedele af udviklingsbistanden

til Vietnam, primært i form af kreditter.

De store udviklingspartnere fokuserer primært

på økonomisk infrastruktur, men en bred vifte

af andre udviklingspartnere er aktive inden for

sundhed, uddannelse, privatsektorstøtte, støtte til

landområder, god regeringsførelse og antikorruption.

Budgetstøtten udgør ca. 20 pct. af den samlede

bistand.

Resultater inden for vækst, udvikling og sundhed

Danmark er Vietnams syvende største udviklingspartner

med ca. 380 mio. kr. i bilateral bistand

i 2010. Danmark giver generel budgetstøtte til

Vietnams fattigdoms- og vækststrategi og støtter

desuden en række større programmer.

Resultaterne af mange års dansk bistand til

Vietnam har været betydelige. Eksempelvis har

ca. 500.000 landbrugsfamilier fået øget deres

indkomst væsentligt gennem støtte til udviklingen

af landbruget.

Det nationale vand- og sanitetsprogram, som får

dansk sektorbudgetstøtte, leverer rent drikkevand

i landdistrikter i alle landets provinser og har medført

lokal opprioritering af sanitet. Mere end en

million fattige har fået adgang til rent drikkevand

og bedre sanitet.

Danmark støtter et nationalt program for klimatilpasning,

begrænsning af klimaforandringer og

energieffektivitet, og et miljøprogram med fokus

på bymiljø, luftforurening, renere teknologi og en

stærkere forvaltning i miljøministeriet.

Endelig støtter Danmark god regeringsførelse og

civilsamfundet, reform af den juridiske sektor og

erhvervs- og fiskerisektorerne. Værdien af den

vietnamesiske eksport af fiskeprodukter er steget

fra 2,5 mia. kr. i 1995 til 25 mia. kr. i 2010, bl.a.

som resultat af den danske støtte.

Donorharmonisering er vanskelig

Den vietnamesiske regering har et stærkt ejerskab

til udviklingssamarbejde. Regeringens interesse

i at benytte egne systemer og sikre donorsamarbejde

synes imidlertid mere begrænset. Samtidig

er en række europæiske donorer i gang med at

udfase bistanden til Vietnam, hvilket vanskeliggør

donorharmonisering.

Fremtiden

En række af Vietnams traditionelle bilaterale

udviklingspartnere udfaser udviklingsbistanden

i takt med landets økonomiske og sociale fremskridt.

Regionale udviklingspartnere, multilaterale

partnere og forskellige former for kredit forventes

at spille en større rolle i de kommende år.

Danmark vil gradvist udfase det traditionelle

sektorprogramsamarbejde de kommende år og i

stigende grad fokusere på kommercielle partnerskaber.

Danmark vil frem til 2015 have fokus i udviklingssamarbejdet

på indfrielse af 2015 Målene

for Vietnam, god regeringsførelse og imødegåelse

af klimaforandringer og sikring af socialt ansvarlig

og grøn vækst.

vietnam

Areal 331.200 km 2

Befolkning 87,3 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,2 %

BNI pr. indbygger 1.000 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 43 US $

Forventet levealder 75 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 55/24

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 96(1999)/95(2001)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 58(1990)/94

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 384

Danske bilaterale programmer 2010

· Landbrug

· Vand og sanitet

· Fiskeri

· Erhverv

· Miljø

· God regeringsførelse og

administrative reformer

· Generel budgetstøtte

· Retssystemreformer

CAMBODJA

135


zambia

Areal 752.600 km 2

Befolkning 12,9 mio.

Årlig befolkningstilvækst 2,5 %

BNI pr. indbygger 960 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 98 US $

Forventet levealder 46 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 179/141

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 77(1994)/92(2009)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 49(1990)/60

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 141

Danske bilaterale programmer 2010

· Transport

· Vand og sanitet

· Uddannelse

· God regeringsførelse og demokratisering

· Hiv/aids

· Miljø

136

Selv om Zambia er et fattigt land, har høje kobberpriser og rekordhøst bragt den

økonomiske vækst op blandt verdens ti højeste. Det giver god mulighed for at

bekæmpe fattigdommen og reducere afhængigheden af donorbistand. Korruption

er en stor udfordring. Danmark udfaser bistanden til Zambia med udgangen af

2013.

70 pct. af Zambias eksportindtægter kommer fra

kobber. Der er et stort uudnyttet potentiale for

udvinding af andre mineraler, herunder uran, og

også energiområdet har potentiale, men det går

langsomt med at opdyrke de nye sektorer.

Zambia er kommet godt igennem de senere års

globale økonomiske krise. Det skyldes bl.a. meget

høje priser på kobber, rekordhøst og omfattende

aktiviteter i byggesektoren. Væksten var i 2010

7,6 pct., hvilket placerer landet i den internationale

top ti for økonomisk fremgang.

Fortsat omfattende fattigdom

Generelt er Zambia godt på vej ind på markederne

i nabolandene i regionen, hvilket lover godt for

fremtiden. Det samme gør markant stigende

investeringer i Zambia fra nye vækstlande som

Kina og Sydafrika. Svigtende energiforsyninger og

mangelfuld vedligeholdelse af veje og jernbaner

bremser dog udviklingen.

Fattigdommen er imidlertid stadig omfattende,

især i landområderne, og den økonomiske vækst

har ikke formået at ændre afgørende på det billede.

En analyse fra 2010 viser således, at 60 pct.

af befolkningen lever for under 1 dollar om dagen.

Det hænger bl.a. sammen med manglende politisk

vilje til at gennemføre reformer af bl.a. beskatning

og decentralisering. Den økonomiske ulighed mellem

land og by er større end i de fleste lande på

samme økonomiske udviklingsniveau som Zambia.

Langstrakt valgkamp

Generelt set går det fremad med både at opbygge

og forankre demokratiet i Zambia. Der skal være

præsident- og parlamentsvalg i 2011, og 2010

stod i høj grad i valgkampens tegn med stigende

spændinger mellem de konkurrerende partier og

en aggressiv og personfikseret tone. Selvom der er

en rimeligt fri presse, beskyldes præsident Bandas

parti for at benytte de statslige medier som talerør.

Udviklingssamarbejdet

Der er stigende interesse blandt donorerne for

at fremme den private sektor, skabe økonomisk

vækst og flere jobs og fremme det kommercielle

samarbejde. Det internationale samfund har

traditionelt støttet landbrug, infrastruktur, sociale

sektorer, menneskerettigheder og offentlige reformer,

herunder bekæmpelse af korruption.

Den danske bistand er koncentreret om at forbedre

grunduddannelser, veje, vandforsyning, sanitet,

miljø og klima, bekæmpe hiv/aids og fremme god

regeringsførelse.

Misbrug og langsommelighed på zambisk side

Den danske bistand udgør under 3 pct. af den samlede

udviklingsbistand. Der var planlagt udbetalinger

på 260 mio. kr. i 2010, men kun ca. 140 mio.

kr. kom til udbetaling. Det skyldtes langsommelighed,

mangel på en national investeringsplan og

misbrug fra zambisk side, især i vejsektoren, som

dog ikke direkte berørte danske bistandsmidler.

I slutningen af 2010 fik Danmark og de øvrige donorer

efter kritisk dialog med regeringen udvirket

så fundamentale ændringer i administrationen, at

samarbejdet kunne genoptages efter længere tids

afbrydelse. Generelt bevæger programmerne sig

dog kun langsomt fremad.

Fremtiden

I forbindelse med den danske regerings beslutning

om at nedbringe antallet af partnerlande for at

skabe øget fokus og gennemslagskraft i de danske

udviklingsindsatser er det besluttet at udfase

den bilaterale bistand til Zambia med udgangen

af 2013. Udgangspunktet er, at allerede indgåede

tilsagn vil blive opfyldt. Zambia ønsker at gøre sig

mindre afhængig af donorbistand og har udtrykt

forståelse for beslutningen.

Den positive økonomiske udvikling og de gode

vækstpotentialer samt de styrkede relationer

med nye partnere som fx Kina er – sammen

med de gode resultater af bistanden på vigtige

områder som menneskerettigheder, ligestilling og

demokratisering – med til at ruste Zambia til større

bistandsmæssig uafhængighed fremover.


Samlingsregeringen i Zimbabwe holdt sammen i 2010, men ikke uden

vanskeligheder. Den økonomiske udvikling var gunstig, og på den politiske scene

blev der taget hul på vigtige reformtiltag. Et egentligt demokratisk gennembrud

udestår dog stadig.

Landbrugssektoren spiller fortsat en nøglerolle

for Zimbabwes økonomi, men der er vækst bl.a. i

tobaksindustri og minedrift.

Zimbabwes økonomi var presset helt i bund og

tæt på kollaps i 2008. Siden overgangsregeringen

trådte til i februar 2009, er økonomien kommet på

fode igen. Regeringen har indført dollarøkonomi,

og det har bragt inflationen under kontrol. På den

baggrund accelererede væksten til 9 pct. i 2010.

Uklar lovgivning og generel politisk usikkerhed

hæmmer dog fortsat investeringslysten.

Små fremskridt, fortsat store problemer

En stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen,

og arbejdsløsheden er enorm. Zimbabwe

er langt fra at opfylde mange af 2015 Målene. Der

er dog enkelte fremskridt. F.eks. er andelen af

voksne, som er smittet med hiv/aids, faldet fra

omkring en fjerdedel af befolkningen i 2000 til ca.

14 pct. i dag.

Statens indtægter er steget markant i de seneste

par år, hvorfor det har været muligt at genetablere

basale sociale ydelser.

Samlingsregeringen knagede, men holdt

Med en stabil politisk udvikling har Zimbabwe

gode muligheder for hurtig udvikling. Den politiske

situation var dog særdeles skrøbelig ved udgangen

af 2010. Et politisk klima præget af konfrontation

og spekulationer om et forestående valg skaber

stor ustabilitet og truer samlingsregeringen.

De demokratiske reformer har stået mere eller

mindre i stampe i 2010. Dog har der været en

landsdækkende proces frem mod en revision af

forfatningen, og der er nedsat uafhængige demokratiske

kommissioner bl.a. vedrørende menneskerettigheder

og medier.

Udviklingssamarbejdet

Donorernes indsats har gennem 2010 bevæget

sig væk fra kortsigtede humanitære aktiviteter og

yderligere i retning af mere sammenhængende

udviklingsbistand med et længere perspektiv.

Den såkaldte ZIM-fond blev etableret for at støtte

infrastrukturindsatser. Fonden er et flagskib i

bestræbelserne på et mere sammenhængende

udviklingssamarbejde.

Der ydes ikke direkte støtte til statslige aktører,

men bistanden koordineres i stigende grad med

regeringens egen nationale planlægning.

Markant dansk profil

Danmark var ved udgangen af 2010 den fjerdestørste

bilaterale donor med en ramme på 300 mio. kr.

for 2010-2012. Siden overgangsregeringen trådte

til i 2009 har Danmark aktivt støttet reformer med

en høj international profil. I 2010 betød det bl.a.,

at både udviklingsministeren og Folketingets

Udenrigspolitiske Nævn aflagde besøg i Zimbabwe,

og København fik besøg af finansminister

Tendai Biti. Desuden var Danmark i december 2010

vært for et møde for den samlede donorkreds.

Danmark støtter privatsektorudvikling i landbrugssektoren,

god regeringsførelse, demokrati og

menneskerettigheder og multilaterale fonde, som

bl.a. støtter genopbygning af fysisk infrastruktur til

forsyning med el og vand.

Donorkoordinationen er tæt og god. Den finder

sted i tematiske arbejdsgrupper og i den såkaldte

Fishmonger-kreds, hvor de største bilaterale

donorer samles og drøfter overordnede politiske

forhold. Der er løbende dialog mellem donorer og

lokale partnere for at fremme det lokale ejerskab

til udviklingssamarbejdet.

Fremtiden

Der ventes en fortsat bevægelse væk fra den

kortsigtede humanitære hjælp og i retning af en

normalisering af udviklingsbistanden, men den

ustabile politiske situation kan betyde tilbageskridt.

zimbabwe

Areal 390.800 km 2

Befolkning 12,5 mio.

Årlig befolkningstilvækst 0,5 %

BNI pr. indbygger 360 US $

Udenlandsk bistand pr. indbygger 59 US $

Forventet levealder 45 år

Børnedødelighed under fem år

pr. 1.000 (1990/2009) 81/90

Procentdel børn, der er

indskrevet i grundskole 84(1999)/91(2006)

Procentdel af befolkningen,

der har adgang til rent drikkevand

(nyeste tal er 2008) 78(1990)/82

Dansk bilateral bistand 2010

i mio. kr. (udbetalinger) 151

Dansk overgangsprogram 2010-2012

· Privatsektordrevet genopretning af

landbrugsproduktionen

· Forbedring af infrastruktur og politikudvikling

i den offentlige sektor

gennem multidonorfonde

· God regeringsførelse, demokrati og

menneskerettigheder.

ZAMBIA

BOTSWANA

Hwange

Bulawayo

Kariba

Chinhoyi

Gweru

SYDAFRIKA

HARARE

MOZAMBIQUE

Mutare

Masvingo

137


istandskronen 2010, Mio. kr. *

bistand i alt: 16.124 mio. kr.

138

bilateral bistand

71 % – 11.413 mio. kr.

multilateral bistand

29 % – 4.711 mio. kr.

aFrika

29 %

4.612 mio. kr.

asien

16 %

2.603 mio. kr.

latinamerika

4 %

688 mio. kr.

bemærk: Procent angiver andel af den totale bistand.

euroPa

1 %

129 mio. kr.

anden multilateral

bistand

4 %

691 mio. kr.

* bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2010 rapporteres til oeCd/daC som danmarks

officielle udviklingsbistand (oda). bilateral bistand 2010 inkluderer endvidere udbetalinger til multilateral

regional- og genopbygningsbistand § 06.38.01 og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed § 06.38.02.

** kun oda-midler. midler tilbageført fra den europæiske investeringsbank (eib) er ikke medregnet.

eu**

9 %

1.418 mio. kr.

ikke landeFordelt

bilateral bistand

8 %

1.303 mio. kr.

regionale

udViklingsbanker

2 %

271 mio. kr.

bilateral gældslettelse

2 %

257 mio. kr.

VerdensbankgruPPen

5 %

733 mio. kr.

Fn

10 %

1.598 mio. kr.

uden For § 06.3 og § 06.11.19

11 %

1.822 mio. kr.


danmarks

udviklingssamarbejde

i tal

På de følgende sider gennemgås Danmarks ulandsbistand

i tabelform.

På siderne 140 til 144 gennemgås Danmarks

bistand fordelt på kategorier efterfulgt af bistand

fordelt på lande og regioner.

På siderne 145 til 146 følger sektorfordelingen af

den bilaterale bistand (f.eks. uddannelse,

sundhed, transport mv.). Siden følger tabeller for

Danmarks multilaterale bistand til internationale

organisationer, humanitær bistand, udbetalinger

til danske NGO’ers udviklingsaktiviteter,

udviklingsforskning, konsulentopgaver og bistanden

fra udvalgte OECD-lande (bistandsprocenten).

Efter tabellerne følger et afsnit om svindel med

dansk bistand samt et afsnit om, hvorvidt den

danske bistand opnår de mål, der sættes.

Efter disse to afsnit gives en oversigt over navnene

på de personer, der har sæde i Danidas råd,

styrelse og udvalg.

Det sidste afsnit afklarer begreber for forskellige

typer af udviklingsbistand, bi- og multilateral

bistand, budgetstøtte, tværgående indsatser mv.

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

139


danmarks

officielle

bistand til

udviklingslandene

fordelt

på hovedkategorier

2009-2010

140

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Mio. kr. 2009 2010

Bilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19

Program og projektbistand Afrika 2.784,6 2.866,4

Program og projektbistand Asien 1.140,1 1.225,5

Program og projektbistand Latinamerika 329,0 392,7

Personelbistand 355,7 372,9

B2B-Programmet (Privat Sektor) 211,3 218,8

Blandede kreditter 349,7 349,7

Lånebistand, gældslettelse 22,8 257,2

Bistand til regional- og nærområder 135,4 37,6

Menneskerettigheder og demokratisering 480,4 635,1

Naboskabsprogrammet (inden for § 06.3) 48,2 96,8

Naboskabsprogrammet (§ 06.11.19) 93,3 60,0

Bistand genem NGO'er 1.032,1 1.109,2

Særlig miljøbistand til udviklingslandene 611,9 718,0

Forskningsvirksomhed 115,2 122,5

Oplysningsvirksomhed 35,7 32,7

Anden bilateral bistand 94,1 87,8

Ekstraordinære hum. bidrag og IHB 872,9 1.008,4

Andet -5,4 0

Bilateral bistand § 06.3 og § 06.11.19 i alt 8.707,1 9.591,2

Multilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19

Int. Udviklingsforskning 45,6 47,1

FN's udviklingsprogram (UNDP) 361,9 370,4

FN's børnefond (UNICEF) 209,0 182,5

HIV/AIDS, befolknings og sundhedsprogrammer 652,0 698,9

FN's Landbrugs- og fødevareprogram 100,0 55,0

Globale miljøprogrammer 240,1 246,4

FN's øvrige bistandsprogrammer 96,9 114,0

Verdensbankgruppen 584,4 622,4

Regionale banker 31,3 107,9

Regionale og øvrige udviklingsfonde 339,9 290,2

Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 317,7 444,2

Internationale menneskerettighedsorganisationer 17,7 14,0

Multilateral humanitær bistand 425,0 460,0

Andet -31,7 -23,8

Multilateral bistand § 06.3 og 06.11.19 i alt 3.390,1 3.629,3

Samlet statslig bistand under § 06.3 og § 06.11.19 12.097,2 13.220,6

Fortsætter


Fortsat fra foregående side

danmarks

officielle

bistand til

udviklingslandene

fordelt

på hovedkategorier

2009-2010

danmarks

udviklings-

bistand i

procent af

bni

Mio. kr. 2009 2010

Statslig bistand uden for § 06.3 og § 06.11.19

Administration af udviklingsbistanden mv. 803,8 797,0

DCISM (Ulandsforskning § 06.11.13) 21,0 20,9

Afdrag på statslån -69,2 -70,2

Forsvarets og politiets internationale operationer 56,3 61,6

Udgifter til modtagelse af flygtninge 467,1 838,1

IFU/IØ/IFV aktieindskud 24,5 160,1

Andel af Tips- og lottomidlerne 10,8 11,0

Kurstab på gældslettelse Nigeria 166,0 3,0

Bilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19 1.480,4 1.821,5

Fællesskabsfinansieret EU-bistand 1.149,5 995,6

Bidrag til UNFCCC (COP15) 229,5 0,0

Pålignede bidrag til FN's fredsbevarende operationer 13,7 15,5

Pålignede bidrag IAEA 5,9 27,9

Bidrag til internationale organisationer 45,7 42,6

Multilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19 1.444,3 1.081,6

SaMlet DanSk BiStanD opgjort til oeCD/DaC 15.021,9 16.123,7

BNI *) 1.705.684,0 1.778.824,0

Bistandsprocent 0,88 0,91

Bilateral bistand i alt opgjort til oeCD/DaC 10.187,5 11.412,8

Multilateral bistand i alt opgjort til oeCD/DaC 4.834,4 4.710,9

*) Danmarks Statistik, juni 2011.

År Bistandsprocent

1990 0,94

2002 0,96

2003 0,84

2004 0,85

2005 0,81

2006 0,80

2007 0,81

2008 0,82

2009 0,88

2010 0,91

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

141


danmarks bilaterale bistand 2010

Beløb i mio. kr.

(udbetalinger)

Land

Projekt- og

programbistand

1

NGO-bistand 2 Forskning og

projekter

i Danmark 3

Særlig miljø-

bistand 4

Humanitære

bidrag og

IHB 5

Naboskabs-

programmet 6

I alt % af

landefordelt

bilateral

bistand 7

Afrika 3.426,9 644,4 31,0 196,0 313,8 0,0 4.612,2 57,4

Asien 1.737,9 247,8 15,7 212,9 367,5 21,0 2.602,8 32,4

Latinamerika 420,5 131,1 2,8 1,4 132,0 0,0 687,7 8,6

Europa 1,3 1,1 0,6 0,0 0,0 125,8 128,8 1,6

i alt landefordelt,

ekskl. gældslettelse

5.586,6 1.024,5 50,1 410,2 813,3 146,8 8.031,4 100,0

Ikke landefordelt 8) 512,0 84,7 192,9 307,8 195,1 9,9 1.302,6

Bilateral gældslettelse 257,2

Udenfor FL § 06.3 og

06.11.19

1.821,5

i alt 11.412,8

danmarks bilaterale bistand

til afrika 2010

142

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Beløb i mio. kr.

(udbetalinger)

Land

partnerlande

Projekt- og

programbistand

1

NGObistand

2

Forskning

og

projekter

i Danmark

mv. 3

Særlig

miljøbistand

4

Humanitære

bidrag og

IHB 5

Naboskabsprogrammet

6

Benin 218,8 0,7 0,3 219,8

Burkina Faso 186,8 0,3 0,3 187,4

Etiopien 10,4 29,8 3,2 43,4

Ghana 501,8 63,8 0,5 3,0 569,1

Kenya 261,7 28,8 27,2 40,9 358,5

Mali 157,8 4,3 9,9 172,0

Mozambique 381,5 49,8 48,4 479,6

Niger 38,1 17,8 15,8 71,6

Somalia 32,4 4,9 60,9 98,3

Sudan 67,4 16,7 0,7 117,5 202,3

Tanzania 662,6 34,1 3,4 27,1 727,3

Uganda 299,7 112,4 0,0 5,1 16,2 433,4

Zambia 117,5 22,0 0,8 1,1 141,4

Zimbabwe 118,4 27,0 0,0 5,7 151,1

i alt 3.054,9 411,7 6,2 121,7 260,7 3.855,2

Øvrige lande 372,0 232,8 24,8 74,3 53,1 0,0 757,0

i alt 3.426,9 644,4 31,0 196,0 313,8 0,0 4.612,2

1) Ekskl. gældslettelse. Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet,

blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt demokrati- og menneskerettigheder. 06.32.11 Naboskabsprogrammet opgøres sammen med

06.11.19 i kolonnen Naboskabsprogrammet.

2) Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.

3) Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer,

kurser, konferencer.

4) Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand. 06.34.01.50 UNEP, 06.34.01.60 GEF samt 06.34.01.80. Øvrige miljøbidrag medregnes som

multilateral bistand

5) Omfatter FL-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindsatser.

6) Naboskabsprogrammet § 06.11.19 og 06.32.11. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.

7) Ekskl. gældslettelse.

8) Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.

I alt


danmarks bilaterale bistand

til asien 2010

danmarks bilaterale bistand

til latinamerika 2010

Beløb i mio. kr.

(udbetalinger)

Land/region

partnerlande

Beløb i mio. kr.

(udbetalinger)

Land

partnerlande

Projekt-

og

programbistand

1

Projekt-

og

programbistand

1

NGObistand

2

NGObistand

2

Forskning

og

projekter

i Danmark

mv. 3

Forskning

og

projekter

i Danmark

mv. 3

Særlig

miljøbistand

4

Særlig

miljøbistand

4

Humanitære

bidrag og

IHB 5

Humanitære

bidrag og

IHB 5

Naboskabsprogrammet

6

Afghanistan 314,7 8,4 0,7 108,3 432,1

Bangladesh 442,1 20,2 9,1 0,0 471,4

Bhutan 71,7 1,3 0,0 0,3 73,3

Burma

(Myanmar)

40,8 5,3 0,1 15,1 61,3

Cambodia 32,9 20,5 48,0 101,4

Gaza/

Vestbredden

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

120,4 12,0 0,2 25,2 157,8

Indonesien 14,6 4,8 50,5 0,2 70,1

Nepal 171,5 36,1 4,9 1,6 -0,1 214,0

Pakistan 49,8 3,7 114,9 168,4

Vietnam 292,7 30,7 7,9 53,1 384,4

i alt 1.551,2 141,6 15,2 162,4 263,9 2.134,3

Øvrige lande 186,7 106,2 0,5 50,5 103,6 21,0 468,5

i alt 1.737,9 247,8 15,7 212,9 367,5 21,0 2.602,8

Naboskabsprogrammet

6

Bolivia 213,0 15,5 -0,8 227,7

Nicaragua 149,3 14,8 1,6 165,8

i alt 362,4 30,4 0,8 0,0 393,5

Øvrige lande 58,2 100,6 2,0 1,4 132,0 0,0 294,2

i alt 420,5 131,0 2,8 1,4 132,0 0,0 687,7

1) Ekskl. gældslettelse. Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet,

blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt demokrati- og menneskerettigheder. 06.32.11 Naboskabsprogrammet opgøres sammen med

06.11.19 i kolonnen Naboskabsprogrammet.

2) Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.

3) Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer,

kurser, konferencer.

4) Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand. 06.34.01.50 UNEP, 06.34.01.60 GEF samt 06.34.01.80. Øvrige miljøbidrag medregnes som

multilateral bistand

5) Omfatter FL-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindsatser.

6) Naboskabsprogrammet § 06.11.19 og 06.32.11. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.

I alt

I alt

143


danmarks bilaterale bistand

til europa 2010

144

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Beløb i mio. kr.

(udbetalinger)

Land

Projekt-

og

programbistand

1

NGObistand

2

Forskning

og

projekter

i Danmark

mv. 3

Særlig

miljøbistand

4

Humanitære

bidrag og

IHB 5

Naboskabsprogrammet

6

Albanien 0,1 8,2 8,4

Balkan 14,0 14,0

Belarus 0,0 11,9 11,9

Bosnien-

Herzegovina

0,0 7,4 7,4

Kosovo 0,1 26,6 26,7

Kroatien 2,9 2,9

Makedonien 0,1 0,1

Moldova 0,5 1,0 0,0 13,6 15,1

Montenegro 4,0 4,0

NAB

programlande

I alt

0,6 12,1 12,7

Serbien 0,0 2,0 2,1

Serbien-

Montenegro

0,2 0,2

Tyrkiet 0,0 5,6 5,6

Ukraine 0,2 0,2 17,3 17,7

i alt 1,3 1,1 0,6 0,0 0,0 125,8 128,8

1) Ekskl. gældslettelse. Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet,

blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt demokrati- og menneskerettigheder. Naboskabsprogrammet opgøres sammen med 06.11.19 i

kolonnen Naboskabsprogrammet.

2) Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.

3) Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer,

kurser, konferencer.

4) Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand. 06.34.01.50 UNEP, 06.34.01.60 GEF samt 06.34.01.80. Øvrige miljøbidrag medregnes som

multilateral bistand

5) Omfatter FL-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindsatser.

6) Naboskabsprogrammet § 06.11.19 og 06.32.11. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.


sektorfordeling

af bilateral

bistand

2009 og 2010*

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

2009

mio. kr.

2010

mio. kr.

2009

%

2010

%

Social infrastruktur 4.218,4 4.454,8 48,4 46,4

Uddannelse, total 669,1 622,0 7,7 6,5

Uddannelse, generelt 424,1 475,4 4,9 5,0

Primær uddannelse 115,8 58,9 1,3 0,6

Sekundær uddannelse 69,0 50,7 0,8 0,5

Universitets- og anden tertiær uddannelse 60,2 37,0 0,7 0,4

Sundhed, total 564,7 582,0 6,5 6,1

Sundhed, generelt 283,1 307,6 3,3 3,2

Primær sundhed 281,6 274,4 3,2 2,9

reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer 228,9 211,5 2,6 2,2

Drikkevand og sanitet 612,0 680,2 7,0 7,1

offentlig administration og civilsamfund 1.766,5 1.859,8 20,3 19,4

konfliktforebyggelse og -løsning, fred og sikkerhed 149,6 306,4 1,7 3,2

Øvrig social infrastruktur 227,5 193,0 2,6 2,0

Beskæftigelsespolitik 41,9 68,0 0,5 0,7

Øvrig social infrastruktur 185,6 125,0 2,1 1,3

Økonomisk infrastruktur 1.023,2 814,1 11,8 8,5

transport, total 547,7 410,6 6,3 4,3

Vejanlæg, vejtransport mv. 479,1 419,3 5,5 4,4

Sø- og luftfart 68,2 -8,7 0,8 -0,1

kommunikation 86,8 11,4 1,0 0,1

energi, total 145,7 153,9 1,7 1,6

Elektrificeringsprojekter 119,7 126,0 1,4 1,3

Nye og vedvarende energikilder 24,2 23,7 0,3 0,2

Anden bistand til energisektoren 1,7 4,1 0,0 0,0

Banker og finansielle ydelser 35,5 9,6 0,4 0,1

anden social infrastruktur 207,6 228,7 2,4 2,4

Fortsætter

145


DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Fortsat fra foregående side

sektorfordeling

af bilateral

bistand

2009 og 2010*

146

2009

mio. kr.

2010

mio. kr.

2009

%

2010

%

Produktive sektorer 850,4 1.062,2 9,8 11,1

landbrug 477,6 669,3 5,5 7,0

Skovbrug 18,5 18,6 0,2 0,2

Fiskeri 59,2 70,4 0,7 0,7

industri 269,2 257,6 3,1 2,7

Mineralske ressourcer 5,9 6,9 0,1 0,1

Handel 18,7 35,6 0,2 0,4

turisme 1,3 3,7 0,0 0,0

Multisektor, integrerede udviklingsprojekter 913,7 1.173,8 10,5 12,2

Miljø 616,1 742,8 7,1 7,7

Øvrige integrerede udviklingsprojekter 297,6 431,0 3,4 4,5

Program- og fødevarebistand 442,6 385,9 5,1 4,0

Gældslettelse 22,8 257,2 0,3 2,7

Nødhjælp og flygtninge i nærområder 697,5 870,0 8,0 9,1

anden ikke-kategoriserbar bistand 538,4 573,0 6,2 6,0

Bilateral BiStanD i alt 8.707,1 9.591,2 100 100

*) Opgjort efter udbetalinger. Omfatter bilaterale udbetalinger under § 06.3 og § 06.11.19. Fordelingen er foretaget på baggrund af den primære formålskode.


danmarks

multilaterale

bidrag til

internationale

organisationer

2009-2010

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Organisation 2009

mio. kr.

2010

mio. kr.

EDF European Development Fund 549,2 596,1

IDA International Development Association 467,0 522,7

UNDP United Nations Development Programme 331,1 388,1

UNFPA United Nations Population Fund 230,0 205,0

UNICEF 200,0 202,5

Verdensbanken 191,6 195,2

WFP World Food Programme 194,9 185,0

Globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria 175,0 175,0

UNHCR United Nations Office of the United Nations High Commissioner for

Refugees

130,0 151,5

AFDF African Development Fund 123,3 132,7

Global Environment Facility GEF 77,5 100,0

UNRWA United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the

Near East

70,0 70,0

United Nations Office of Co-ordination of Humanitarian Affairs OCHA 60,0 70,0

Asian Development Bank 0,0 66,9

IPPF International Planned Parenthood Federation 40,0 61,0

UNAIDS Joint United Nations Programme on HIV/AIDS 40,0 60,4

UNEP United Nations Environment Programme 40,3 57,1

WHO World Health Organisation 40,0 50,0

African Development Bank 30,8 41,0

GAVI Global Alliance for Vaccines and Immunization 50,0 35,0

International Monetary Fund - Poverty Reduction and Growth Facility Trust 0,0 30,0

IFAD International Fund for Agricultural Development 20,0 28,0

Asian Development Fund 25,0 25,0

Nordic Development Fund 142,6 20,3

International Union for the Conservation of Nature 20,0 20,0

International Committee of the Red Cross 20,0 20,0

International Labour Organisation 26,7 20,0

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation 20,0 20,0

International Work Group for Indigenous Affairs 15,0 15,3

International Finance Corporation 14,0 15,0

United Nations Mine Action Service 15,0 15,0

United Nations Development Fund for Women 10,0 13,8

Internationale Forskningsinstitutioner 0,0 13,5

World Trade Organisation - International Trade Centre 13,0 11,7

World AgroForestry Centre 7,0 10,1

Oxfam GB 10,0 10,0

International HIV/AIDS Alliance 10,0 10,0

International Partnership for Microbicides 10,0 10,0

Columbia University 8,0 8,0

International Centre of Insect Physiology and Ecology 6,0 6,0

Fortsætter

147


Fortsat fra foregående side

danmarks

multilaterale

bidrag til

internationale

organisationer

2009-2010

148

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Organisation 2009

mio. kr.

Inter-American Development Bank, Inter-American Investment Corporation and

Multilateral Investment Fund

2010

mio. kr.

0,0 5,4

United Nations Office on Drugs and Crime 5,0 4,9

International Livestock Research Institute 6,2 4,5

World Trade Organisation 5,3 3,0

Population Council 12,0 0,0

United Nations High Commissioner for Human Rights (extrabudgetary

contributions only)

13,3 0,0

EIB European Investment Bank -229,5 -150,0

Øvrige multilaterale bidrag 179,7 98,5

Andet -34,9 - 23,8

MUltilateral BiStanD UnDer § 06.3 3.390,1 3.629,3

Anden multilateral bistand uden for § 06.3

Fællesskabsfinansieret EU-bistand 1.149,5 995,6

Bidrag til UNFCCC (COP15) 229,5 0,0

Pålignede bidrag UNDPKO (7%) 13,7 15,5

Pålignede bidrag IAEA (33%) 5,9 27,9

Generelle bidrag til internationale organisationer 45,7 42,6

MUltilateral BiStanD i alt rapporteret til oeCD/DaC 4.834,4 4.710,9


humanitær

bistand

fordelt på

organisationer

2010

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Organisation mio. kr.

United Nations Office of the United Nations High Commissioner for Refugees 267,5

World Food Programme 169,9

Dansk Røde Kors 144,8

United Nations Office of Co-ordination of Humanitarian Affairs 131,2

Dansk Flygtningehjælp 117,8

United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East 85,5

Folkekirkens Nødhjælp 83,7

United Nations Children's Fund 76,2

Red Barnet 44,1

Beredskabsstyrelsen 38,7

International Committee of the Red Cross 36,9

NIRAS - Consulting Engineers & Planners A/S 28,6

Læger Uden Grænser i Danmark 28,3

Danish De-mining Group 22,0

Ministry of Rural Rehabilitation and Development 20,0

Adventist Development and Relief Agency 19,7

Danish Committee for Aid to Afghan Refugees 18,0

Norwegian Refugee Council 17,5

Mission Øst 17,0

United Nations Mine Action Service 15,0

Ministry of Finance, Planning and Economic Development 14,3

Dansk Afghanistan Komite 12,8

Caritas Danmark 12,0

Terra Nuova 5,4

Ibis 5,1

United Nations Population Fund 5,0

Mellemfolkeligt Samvirke 4,0

International Aid Services Danmark 3,7

International Organisation for Migration 3,2

Øvrige*) 20,6

i alt 1.468,4

*) Mindste grænse er 3 mio. kr. Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral

(finansloven § 06.39.02), og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).

149


DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

humanitær bistand fordelt

på lande og regioner 2010

Land/region mio. kr.

Sudan 117,5

Somalia 60,9

Kenya 40,9

Congo, Den Demokratiske Republik (DRC) 23,5

Uganda 16,2

Niger 15,8

Burundi 10,3

Zimbabwe 5,7

Øvrige Afrika 23,0

Haiti 132,0

Øvrige Latinamerika 0,0

Pakistan 114,9

Afghanistan 113,3

Gaza/Vestbredden 95,2

Syrien 27,3

Sri Lanka 21,1

Burma (Myanmar) 15,1

Irak 12,7

Øvrige Asien 47,9

Balkan 0,0

Ikke landefordelt 575,1

150


udbetalinger til danske ngo’ers

udviklingsaktiviteter 2010

Organisation 1.000 kr.

Mellemfolkeligt Samvirke 178.793

Folkekirkens Nødhjælp 128.089

Ibis 120.217

Projektrådgivningen 84.821

Dansk Røde Kors 76.131

Ulandssekretariatet 66.372

CARE Danmark 58.003

Red Barnet 51.497

Adventist Development and Relief Agency 48.303

Caritas Danmark 40.521

Danske Handicaporganisationer 19.766

3F - Fagligt Fælles Forbund 18.455

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 18.228

Verdensnaturfonden 16.780

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 15.479

Dansk Blindesamfund 13.204

Nepenthes 11.095

Danmarks Jægerforbund 9.475

Danmission 9.458

Dansk Ungdoms Fællesråd 8.917

Skovdyrkerforeningen 8.250

Danish Committee for Aid to Afghan Refugees 8.000

Organisationen for Vedvarende Energi 7.791

Agricultural Development Denmark Asia 7.406

International Børnesolidaritet 6.429

Dansk Flygtningehjælp 6.000

Foreningen Sex og Samfund 5.833

Dansk Handicapforbund 5.499

Mission Øst 5.103

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Organisation 1.000 kr.

Dansk Ethioper Mission 5.000

Fagligt Internationalt Center for Uddannelse 4.914

International Medical Cooperation Committee 4.085

Dialogos i Danmark 2.955

Spedalskhedsmissionen i Danmark 2.800

Dansk-Mongolsk Selskab 2.665

Den danske EU-NGO platform 2.500

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 2.500

Landsforeningen LEV i Danmark 2.400

AC International Børnehjælp 2.376

Baptistkirken i Danmark 2.361

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening 2.351

Frelsens Hær 2.224

Den Danske Burma Komité 2.182

Dansk Vietnamesisk Forening 2.054

Friluftsrådet 2.000

Indiengruppen på Fyn 1.270

Dansk Epilepsiforening 1.255

Afrika-Kontakt 1.137

Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere 1.130

Folkehøjskolernes Forening 1.080

Dansk Ornitologisk Forening 974

Axis 900

Brødremenighedens Danske Mission 700

Mulumbo Early Childhood Care and Development Foundation 502

Dansk Afghanistan Komite 361

Moving the Goal Posts 296

Katosi Women Development Trust 242

Womens Action Group of Presby 27

i alt 1.109.155

151


DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

danske ngo’ers

selvfinansiering

Private tilskud

2007 mio. kr.

Private tilskud

2007 i pct.

af totale

indtægter

Private tilskud

2008 mio. kr.

danske ngo’ers

udviklingsaktiviteter

geografisk fordelt 2010

Private

tilskud 2008

i pct. af totale

indtægter

Private tilskud

2009 mio. kr.

Private

tilskud 2009

i pct. af totale

indtægter

Private tilskud

2010 mio.kr.

Private tilskud

2010 i pct.

af totale

indtægter

Red Barnet 51,3 28,2 60,6 30,8 74,5 34,5 92,2 36,3

Mellemfolkeligt

Samvirke

8,6 4,1 9,1 3,9 10,6 4,7 17,9 7,5

CARE 17,1 19,2 21,2 19,4 25,3 23,7 26,3 22,2

Dansk Røde Kors 120,0 28,9 134,6 30,8 118,0 28,5 173,0 35,5

Folkekirkens Nødhjælp 141,8 33,5 141,9 34,0 163,9 33,0 168,5 31,5

Ibis 9,7 5,8 11,6 5,5 12,2 5,6 14,6 7,0

mio. kr.

Afrika 644,4

Asien 247,8

Latinamerika 131,1

Europa mv. 1,1

Ikke landefordelt 84,7

152


udviklingsforskning

2010

leverandører

af konsulentopgaver

2010

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Det samlede tilskud til forskning som led i dansk udviklingsbistand mio. kr.

Konkurrenceudsatte midler, herunder projekter under

Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) og pilotprojekter

Støtte til projekter i Danmark herunder til forberedelse af Danske Universiteters 4

platforme

Udredninger 7

International landbrugsforskning 35

Anden international udviklingsforskning 25

total 200

Top-20-liste for leverandører af konsulentopgaver (kort- og langtidsopgaver), 2010

totalbeløb pr. firma for nye kontrakter og addenda indgået af Danida

nr. Firma antal

lange

kontrakter

1 NIRAS A/S 6

Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 74,5 pct. af det samlede kontraktbeløb på 322,3 mio. DKK

*) JV (Joint Ventures)

antal

korte

kontrakter

130

3

Samlet

kontrakt-

beløb mio.

kr.

13 65,6

2 COWI A/S 6 35 52,1

3 Metropolitan University 1 0 22,3

4 Nordic Consulting Group 0 39 15,7

5 Hydroconseil i JV Rambøll *) 2 0 11,2

6 Canadian Bar Association 1 0 9,4

7 PEMconsult A/S 0 27 8,1

8 Global Justice Solutions 1 0 8,0

9 Grontmij Carl Bro A/S 1 15 7,5

10 Nordeco 0 12 6,0

11 Københavns Universitet 1 0 5,1

12 Skadkaer Consult Aps 0 13 4,5

13 HN Consultants ApS 0 13 4,2

14 Dansk Energi Management A/S 1 0 3,6

15 Development Associates A/S 0 9 3,4

16 RDC ApS 0 8 3,4

17 Dege Consult Aps 0 9 2,8

18 HERA 0 3 2,7

19 Oxford Policy Management 0 6 2,5

20 Linddal Consulting ApS 0 9 2,2

i alt 20 211 240,3

153


DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

udviklingsbistanden

for udvalgte

oecd-lande

gældseftergivelse

154

Udviklingen i udviklingsbistanden udvalgte OECD-lande.

Udbetalinger (netto) mio. US$ 1) andel i % af Bni

2009 2010 *) 2009 2010 *)

Australien 2.762 3.849 0,29% 0,32%

Belgien 2.610 3.000 0,55% 0,64%

Canada 4.000 5.132 0,30% 0,33%

Danmark 2.810 2.867 0,88% 0,90%

Finland 1.290 1.335 0,54% 0,55%

Frankrig 12.600 12.916 0,47% 0,50%

Grækenland 607 500 0,19% 0,17%

Holland 6.426 6.351 0,82% 0,81%

Irland 1.006 895 0,54% 0,53%

Italien 3.297 3.111 0,16% 0,15%

Japan 9.457 11.045 0,18% 0,20%

Luxemborg 415 399 1,04% 0,90%

New Zealand 309 353 0,28% 0,26%

Norge 4.086 4.582 1,06% 1,10%

Portugal 513 648 0,23% 0,29%

Schweitz 2.310 2.295 0,45% 0,41%

Spanien 6.584 5.917 0,46% 0,43%

Storbritanien 11.283 13.763 0,51% 0,56%

Sverige 4.548 4.527 1,12% 0,97%

Sydkorea 816 1.168 0,10% 0,20%

Tyskland 12.079 12.723 0,35% 0,38%

USA 28.831 30.154 0,21% 0,21%

Østrig 1.142 1.199 0,30% 0,32%

oeCD-lanDene i alt 119.781 128.728 0,31% 0,32%

- heraf EU-lande 67.210 70.150 0,44% 0,46%

1) Beløb er angivet i løbende priser.

*) Foreløbige opgørelser.

År Andel af ODA*

2006 5,1%

2007 4,8%

2008 3,1%

2009 0,2%

2010 1,6%

*) ODA = Official Development Assistance: Den samlede danske udviklingsbistand som rapporteret til OECD/DAC.


tilfredsstillende opfyldelse

af fastsatte mål

Bidrager den danske bistand på tilfredsstillende

vis til at opnå de mål, der blev opsat fra starten?

For at få svaret på det indførte Danida i 2002

et relativt simpelt målesystem, der løbende er

videreudviklet. For hver komponent i sektorprogrammerne

i programsamarbejdslandene samt for

hvert projekt over 33 mio. kr. i øvrigt, udvælges et

delmål. I et vejprogram kan det f.eks. være, hvor

mange km vej, der er anlagt eller vedligeholdt.

Giver Danmark generel budgetstøtte, kan delmålet

være en af de indikatorer, der er opstillet i modtagerlandets

nationale fattigdomsplan.

I alt var der i 2010 opstillet 315 delmål for den

bilaterale bistand i alle lande hvor Danida arbejder.

Mål opfyldelsen er beskrevet i den øverste

tabel. Målopfyldelsen i 2010 er alt i alt ganske

tilfredsstillende: 88 pct. opfyldt på enten et meget

tilfredsstillende eller et tilfredsstillende niveau.

Niveauet er vedvarende højt og har ligget mellem

79 og 88 procent. Det tilsvarende tal var 81 pct. i

2004, 83 pct. i 2005, 82 pct. i 2006, 79 pct. i 2007,

82 pct. i 2008 og 80 pct i 2009.

Grundene til, at enkelte delmål ikke levede op til

ambitionerne, varierer og er ofte knyttet til forhold

i den enkelte sektor. Det kan f.eks. skyldes, at en

forventet lov i modtagerlandet alligevel ikke blev

vedtaget, problemer med at rekruttere en rådgiver,

eller at partneren ikke kan stille folk eller faciliteter

til rådighed for programmets gennemførelse i

henhold til tidsplanen.

Generelt anses en målopfyldelse i bilateral

udviklingsbistand på omkring 80 pct. at være

tilstrækkelig. Det er ikke et mål i sig selv at nå en

målopfyldelse på 100 pct., for det kan lige så godt

være udtryk for, at ambitionerne på forhånd er sat

for lavt, som på at bistanden er lykkedes.

Langt størstedelen af den bilaterale bistand

gennemføres i programsamarbejdslandene, og

nedenstående tabel viser, hvorledes resultaterne

fordeler sig i forhold til disse. For mere information

angående målopfyldelse, blandt andet med analyser

af forskellige sektorer, se Udenrigsministeriets

hjemmeside vedrørende bistandens resultater.

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

155


DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

tilfredsstillende opfyldelse

af fastsatte mål

A: meget tilfredsstillende (mindst 96 % opfyldt) 213 delmål 68 % af delmålene

B: tilfredsstillende (61-95 % opfyldt) 63 delmål 20 % af delmålene

C: mindre tilfredsstillende (41-60 % opfyldt) 13 delmål 4 % af delmålene

D: ikke tilfredsstillende (0-40 % opfyldt) 26 delmål 8 % af delmålene

land opfyldelse a B C D n/a total

Afghanistan 100,0% 3 3

Bangladesh 100,0% 4 7 11

Benin 77,8 % 8 6 3 1 18

Bhutan 92,3 % 10 2 1 13

Bolivia 81,3 % 8 5 1 2 16

Burkina Faso 86,7 % 8 5 1 1 15

Cambodia 100,0 % 5 1 6

Ghana 100,0 % 15 3 18

Indonesien 80,0% 4 1 1 6

Kenya 72,7 % 13 3 2 4 2 24

Mali 61,5 % 5 3 2 3 2 15

Mozambique 90,9 % 15 5 2 1 23

Nicaragua 100,0 % 9 7 16

Niger 0,0 % 2 2

Somalia 0,0 % 1 1

Tanzania 92,3 % 17 7 1 1 2 28

Vietnam 83,9 % 25 1 2 3 1 32

Zambia 73,7 % 10 4 5 19

Zimbabwe 80,0% 4 1 5

Gaza/Vestbredden 0,0 % 2 2

Pakistan 0,0 % 1 1

Sudan 100,0 % 3 3

Hovedtotal 85,6 % 166 59 13 25 14 277

156


omfanget af svindel med dansk

bistand – status for afsluttede

sager i 2010

Nedenstående oversigt viser alle sager,

hvor efterforskningen af en mistanke om

svindel er blevet afsluttet i 2010.

At en sag er afsluttet, vil sige, at mistanken om

misbrug enten viste sig at være

ubegrundet, eller – hvor mistanken var

velbegrundet – at de misbrugte penge

enten er helt eller delvist tilbagebetalt,

eller at pengene er konstateret tabt. De

igangværende sager er ikke medtaget.

Det skyldes, at disse stadig er under

efterforskning. Efterhånden som sagerne

afsluttes, vil de blive tilføjet listen, der

løbende opdateres. Rigsrevisionen orienteres

løbende om hver enkelt sag og er

således bekendt med alle såvel afsluttede

som igangværende sager.

Afsluttet

(måned og år)

Land eller

organisation

December 2010 Tanzania Selvejende fond

PASS

Partner Formål med aktiviteten Totalt mistænkt

beløb kr.

Privatsektorudvikling for små

og mellemstore virksomheder

November 2010 Interregional Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale med

Folkekirkens Nødhjælp I

Malawi

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Afslutning på sagen

48.000 Pengene tilbagebetalt

72.618 Pengene tilbagebetalt

November 2010 Algeriet Online Avisen Maghreb Online Avisen Maghreb 330.000 Mistanken annulleret,

sag afsluttet

November 2010 Uganda Dansk Røde Kors Rammeaftale med Dansk Røde

Kors

November 2010 Niger Ministry of Hydraulic in Niger Landsbyvandforsyning,

hygiejne og sanitet i Zinder og

Diffa regionerne

November 2010 Nicaragua 3F (Fagligt Fælles Forbund) Fattigdomsbekæmpelse

og demokratiudvikling i

Mellemamerika og Caribien

November 2010 Guatemala Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale med

Folkekirkens Nødhjælp

Oktober 2010 Cambodia Folkekirkens Nødhjælp Cambodia Protection

Rights Women and Children

(CPRWCA)

Oktober 2010 Burkina Faso Vand- og Landbrugsministeriet Privatsektorkomponenten

CASPEA

Oktober 2010 Etiopien AC International Børnehjælp

og Women and Children

Development Organisation

(WCDO)

Listen udarbejdes som opfølgning på

Danidas antikorruptionshandlingsplan,

samt Paris-erklæringens principper om

gensidig ansvarlighed og transparens i

administration af udviklingsbistanden.

En oversigt over alle afsluttede sager

findes på Danidas hjemmeside, hvor der

også er yderligere information om, hvad

beløbene dækker, hvad udfordringerne

er omkring misbrug, og hvad der gøres

fra dansk side for at bekæmpe svindel

og korruption. For yderligere oplysninger

henvises til Udenrigsministeriets kontor

for kvalitetssikring af udviklingsbistanden

(kva@um.dk).

Grib fremtiden – Empoverment

for børns ret til uddannelse,

sundhed, deltagelse og

beskyttelse

Læs mere på www.um.dk

3.000 Pengene tilbagebetalt

440.957 Pengene tilbagebetalt

21.600 Pengene tabt

270.000 Mistanken annulleret for

260.000 kr. Tilbagebetalt

10.000 kr.

29.640 Pengene tabt

309.000 Mistanken annulleret for

304.200 kr., 4.800 kr.

tilbagebetalt

162.307 Mistanken annulleret for

139.027 kr., 23.280 kr. tabt.

157


Afsluttet

(måned og år)

Land eller

organisation

August 2010 Sydafrika/Pretoria African Capacity Building

Foundation (ACBF)

August 2010 Ghana HJ Møbler A/S og

Woodhouse Ltd.

August 2010 Tanzania Brødremenighedens Danske

Mission (BDM)

Juli 2010 Uganda Uganda Parents of Children

with Learning Disabilities

(UPACLED)

Juli 2010 Cambodia Provensial Advocacy Network

(NAND)

Juli 2010 Uganda Sudan Human Rights

Association (SHRA)

Partner Formål med aktiviteten Totalt mistænkt

beløb kr.

African Capacity Building

Foundation (ACBF)

Opgradering og

standardisering af

møbelproduktion

Rammeaftale med

Mellemfolkeligt Samvirke

Udviklingshæmmede børn –

Landsforeningens LEVs project

“Vision in Action”

Rammeaftale med

Folkekirkens Nødhjælp

Rammeaftale med

Mellemfolkeligt Samvirke

Juli 2010 Mozambique FONGA Rammeaftale med

Mellemfolkeligt Samvirke

Juli 2010 Mozambique FECIV Rammeaftale med

Mellemfolkeligt Samvirke

Juli 2010 Mali NIRAS Støtte til vanddel af national

sektorprogram

Juli 2010 Internationalt International Community of

Women Living with HIV/AIDS

Internationa community of

women living with HIV/AIDS

Juli 2010 Zambia COWI Vand og sanitet I byområder

(Peri Urban)

Afslutning på sagen

n/a Mistanken annulleret,

sag afsluttet

100.000 Pengene tilbagebetalt

37.000 Pengene tabt

42.000 Pengene tilbagebetalt

1.100 Pengene tilbagebetalt

13.500 Pengene tabt

6.400 Pengene tilbagebetalt

25.250 Pengene tabt

35.000 Pengene tilbagebetalt

n/a Sag afsluttet uden tab af

midler

700.000 Mistanken annulleret,

sag afsluttet

Juni 2010 Mali BeskæftigelsesMinisteriet Erhvervsstøtteaktiviteter 7.730 Pengene tilbagebetalt

Juni 2010 Bolivia Caritas Videnshuse – bedre adgang til

skoleuddannelse for indianske

børn i landområdet

Juni 2010 Bangladesh Fiskeri- og

husdyrbrugministeriet

Juni 2010 Kroatien European Education Forum Dansk EUforberedelsesprogram

Juni 2010 Bangladesh Landbrugsministeriet Decentraliseret Fiskeri- og

Husdyrbrugudvikling

Juni 2010 Kenya MS Kenya Støtte til lokal demokrati vedr.

brug af offentlige midler: MS

Kenya

420.000 Pengene tilbagebetalt

Undervisningsaktiviteter 87.000 14.000 tilbagebetalt,

73.000 tabt

59.000 Pengene tilbagebetalt

14.000 Pengene tabt

8.412 Pengene tabt

Maj 2010 Nicaragua Radio Mujer Informationsaktiviteter 186.437 Pengene tabt

Maj 2010 Nicaragua IT firma Etablering af

telefonvirksomhed

Maj 2010 Vietnam Global Competitivness Facility Fremme af global

konkurrenceevne

1.062.000 Mistanken annulleret,

sag afsluttet

0 Danske penge ikke berørt,

sag afsluttet

Maj 2010 Tanzania CRDB banken Støtte til CRDB 0 Danske penge ikke berørt,

sag afsluttet

Maj 2010 Nepal Nepals undervisningsministerium

158

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Grundskole for alle, 2004-09 0 Indkøbsprocedurer bragt i

orden og ansvar placeret


Afsluttet

(måned og år)

Land eller

organisation

Maj 2010 Ghana Ministry of Local Government,

Rural Development and

Environment

Partner Formål med aktiviteten Totalt mistænkt

beløb kr.

April 2010 Bolivia Landbrugsministeriet Institutionel støtte til

Landbrugsministeriet

April 2010 Somalia Dansk Flygtningehjælp Genopbygning af bæredygtige

levevilkår og beskyttelse af

konfliktramtes rettigheder i

Somalia

Marts 2010 Zimbabwe Røde Kors Sydafrika Humanitær bistand til

Zimbabwe

Marts 2010 Niger CARE Danmark Retfærdig ressourceforvaltning

og civilsamfundsstyrkelse

Afslutning på sagen

Decentralisering til distrikter 91.000 Pengene tilbagebetalt

53.735 Pengene tilbagebetalt

26.000 Mistanken annulleret

1.250 Mistanken annulleret

100.000 Mistanke annulleret for 94.706

kr. og 5.294 kr. tilbagebetalt

Marts 2010 Mozambique Mellemfolkeligt Samvirke Bistand til Mozambique 127.553 78.300 tilbagebetalt og

49.253 tabt

Marts 2010 Niger Udd.Ministeriet Fremme af hygiejne og sanitet

i skoler

Marts 2010 Uganda WWF Verdensnaturfonden

(WWF DK)

Deltagerorienteret

miljøforvaltning

n/a Danske penge ikke involveret.

Penge tilhørende andre

donorer i samme sektor

tilbagebetalt.

138.600 Pengene tilbagebetalt

Marts 2010 Sudan Red Barnet Humanitære indsatser i Darfur 2.982.661 Mistanken annulleret

Marts 2010 Liberia Dansk Flygtningehjælp Humanitære indsatser i Liberia 95.000 Pengene tilbagebetalt

Marts 2010 Indien IWGIA (International Work

Group for Indigenous Affairs)

Projekt om undersøgelse af

lovgivning

Marts 2010 Tanzania BEST fonden Støtter erhvervsorganisationer

i Tanzania

55.297 Mistanken annulleret

5.080 Pengene tilbagebetalt

Februar 2010 Afghanistan DFID Forbedrede Levevilkår n/a Danske midler ikke involveret

Februar 2010 Uganda Dansk Flygtningehjælp Støtte til nærområde-indsats

i Uganda

Februar 2010 Uganda Flere regionale institutioner i

Uganda

Common Wealth Heads of

Government møde

303.472 Pengene tilbagebetalt

n/a Danske midler ikke involveret.

Dialog om løsning af sagen

forløber tilfredsstillende

Februar 2010 Bangladesh NGO: Taungya Adgang til retsvæsenet 34.534 Pengene tilbagebetalt

Februar 2010 Sri Lanka National Water Supply Genopbygningsbistand

inden for vandsektoren efter

tsunamien

Januar 2010 Bolivia Universidad Antonomia

Gabriel Rene Moreno

Januar 2010 Afghanistan Mission Øst Multisektor bistand til

afsidesliggende landområder i

det nordøstlige Afghanistan

antal sager 2010 51 sager

tabt beløb i alt (Dkk) 2010 711.372 kr.

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

n/a Mistanken annulleret

Forskning i skovbrug i Bolivia 34.100 27.636 kr. tilbagebetalt.

Mistanken vedr. 6.464 er

annulleret.

230.000 Pengene tabt pga. røveri

159


styrelsen

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Styrelsen) rådgiver udviklingsministeren om det danske udviklingssamarbejde. Styrelsen drøfter

forslag til bilaterale og multilaterale programmer og oplæg til Danidas strategier og handlingsplaner. Styrelsens ni medlemmer og ene observatør udpeges af

udviklingsministeren for tre år. Styrelsen mødes 10 gange årligt. Gennem videokonference har Styrelsen under møderne dialog med de danske repræsentationer i

lande, hvor projekter og programmer gennemføres.

klaus Bustrup (formand)

Marie-louise knuppert

(næstformand)

LO-sekretær,

Landsorganisationen i

Danmark

Henrik Secher Marcussen

Professor,

Roskilde Universitet

Institut for Samfund og

Globalisering

Internationale

Udviklingsstudier

anders ladekarl

Generalsekretær,

Dansk Røde Kors

lars B. goldschmidt

Direktør, Dansk Industri

Michael Stevns

Direktør,

Landbrug & Fødevarer

Marie Visti Hansen

Chefkonsulent,

Dansk Erhverv

forsknings-

udvalget

Det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning

(eller blot Forskningsudvalget) skal sikre en

strategisk anvendelse af midlerne til udviklingsforskning.

De otte medlemmer af Forskningsudvalget,

udpeges af udviklingsministeren for tre år.

Følgende FFU-medlemmer er udpeget fra Styrelsen

for Internationalt Udviklingssamarbejde:

Professor

Henrik Secher Marcussen

Roskilde Universitet,

Formand

Lektor, ph.d.

anne Mette kjær

Aarhus Universitet

Direktør, MSc.

lisbeth Valentin Hansen

Dansk Hydraulisk Institut

De øvrige udpegede medlemmer

af FFU udgøres af:

Professor, dr. scient.

anette M. reenberg

Københavns Universitet,

Næstformand

160

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Professor, dr. med.

peter Skinhøj

Rigshospitalet

Centerdirektør, dr. agro.

niels elers koch

Københavns Universitet

Institutleder, ph.d.

jens kovsted

Copenhagen Business

School

Kontorchef,

john nielsen

Udenrigsministeriet

anne Mette kjær

Lektor, ph.d.,

Aarhus Universitet

Institut for Statskundskab

Mimi jakobsen

Generalsekretær

Red Barnet

niels thuesen

Adm. Direktør

ACTN

Medlemmer og suppleanter

(i parentes)

Formand

Direktør

lise Friis

Finansrådet:

Juridisk konsulent

Bo køhler Christensen

(Juridisk konsulent Kristina

Breyen)

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd:

Specialkonsulent

Signe Hansen

(Økonom Frithiof Hagen)

Suppleanter

For Mimi Jakobsen:

Frans Mikael jansen

Generalsekretær,

Mellemfolkeligt Samvirke

For Marie-Louise Knuppert:

Heidi rønne Møller

Konsulent,

Landsorganisationen i

Danmark

Økonomi- og

Erhvervsministeriet:

Senior underwriter

karina Clausen, ekF

(Vicedirektør Jan Vassard,

EKF)

LO:

International konsulent

jens erik ohrt

(International konsulent

Anette Berentzen)

Dansk Industri:

Direktør

Henning roslev Bukh

Cimbria Unigrain A/S

(Konsulent Marie Gad)

For Henrik Secher

Marcussen:

lisbeth Valentin Hansen

Direktør,

DHI

For Anders Ladekarl:

lisa Henry

Katastrofechef,

Folkekirkens Nødhjælp

For Lars B. Goldschmidt:

Marie gad

Konsulent,

Dansk Industri

udvalget for blandede

kreditter

erhvervsrepræsentanter:

Afdelingsleder

Ulla M. konnerup

Atkins

Direktør

john k. lassen

For Michael Stevns:

jens kvorning

Afdelingschef,

Håndværksrådet

For Niels Thuesen:

Vagn Bertelsen

Generalsekretær,

IBIS

For Anne Mette Kjær:

Michael W. Hansen

Lektor,ph.d., Copenhagen

Business School

Udvalget for Blandede Kreditter fordeler en årlig ramme for rentetilskud. Under ordningen finansieres

udstyrsleverancer og tilhørende tjenesteydelser i udviklingslande med rentefrie lån.

De ni medlemmer af Udvalget for Blandede Kreditter udpeges af udviklingsministeren. Rådet har

repræsentanter fra relevante ministerier, fagbevægelsen og erhvervslivet.


ådet

Holger Bernt Hansen

(formand)

Professor, dr. phil.

Center for Afrikastudier

Københavns Universitet

Christian Friis Bach

Direktør

ib Bygbjerg

Professor

Afdeling for International

Sundhed

Institut for Folkesundhedsvidenskab

Center for Sundhed og

Samfund

Københavns Universitet

Viggo Fischer

Formand

Den Danske Afghanistan

Komité

ebba Holme Hansen

Professor

Danmarks Farmaceutiske

Universitet

nanna Hvidt

Direktør

Dansk Institut for Internationale

Studier

peter Damgaard jensen

Adm. direktør

PKA A/S

elisabeth Møller jensen

Direktør

KVINFO

anders jerichow

Journalist

Steen lau jørgensen

Director

World Bank Headquarters

elsebeth krogh

Direktør

Copenhagen Consultants

Susanne larsen

Formand

Frivilligrådet

grethe pedersen

Konsulent

Marie Stopes International

kristian Schmidt

Principal Advisor

European Commission

trine Sick

Kommunikationsrådgiver

jakob Simonsen

Nordisk direktør

UNDP Danmark & Nordic

Office

Steffen Stenberg

Direktør

ECHO

Finn tarp

Professor

Økonomisk Institut

Københavns Universitet

johannes Østergaard

Chefkonsulent

Landbrugsrådet

tore asmussen

International sekretær

Danmarks Lærerforening

Bjarne B. Christensen

Generalsekretær

Foreningen Sex og

Samfund

troels Dam Christensen

Koordinator

92-gruppen

Hans peter Dejgaard

Akademiingeniør

Ingeniørforeningen i

Danmark

Susanne Dolberg

Underdirektør

Finansrådet

lars engberg-pedersen

Seniorforsker

Dansk Institut for Internationale

Studier

jørgen estrup

Landsformand

FN-forbundet

janice goodson Førde

Forkvinde

Kvindernes U-landsudvalg

Marie gad

Konsulent

Dansk Industri

Sif Holst

Organisationskonsulent

Danske Handicap-

organisationer

Hanna line jakobsen

Formand for IU

Dansk Røde Kors

Frans Mikael jansen

Generalsekretær

Mellemfolkeligt Samvirke

anna de klaumann

Teamleader

Landbrug & Fødevarer

elisabeth kiørboe

Senior program-

koordinator

Verdensnaturfonden WWF

kristoffer klebak

Chefkonsulent

Dansk Erhverv

julie koch

International programchef

Dansk Ungdoms Fællesråd

Ulla M. konnerup

Afdelingsleder

Sekretariatet for Blandede

Kreditter

Mette Müller kristensen

Forkvinde

IBIS

jens kvorning

Afdelingschef

Håndværksrådet

judith kyst

Generalsekretær

Max Havelaar

lone Bildsøe lassen

Koordinator

Dansk Flygtningehjælp

Hans laugesen

International sekretær

Gymnasieskolernes

Lærerforening

Henriette laursen

Direktør

Aids-Fondet

karin elizabeth lind

Sekretariatschef

Verdens Skove

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I TAL

Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Rådet) følger arbejdet i Styrelsen og kommer med råd og henstillinger. Rådets temaer fastlægges af

formanden i samarbejde med Udenrigsministeriet. Rådet har cirka 50 medlemmer, der udpeges af udviklingsministeren for tre år. Rådets medlemmer er repræsentanter

for myndigheder, institutioner og organisationer eller enkeltpersoner med særlig sagkundskab. Rådet behandler dansk udviklingspolitik eller aktuelle

internationale spørgsmål.

personlige medlemmer

organisationsrepræsentanter

annette lüdeking

Direktør

Børnefonden

Mads Bugge Madsen

Ulandssekretariatet

Sekretariatsleder

Heidi rønne Møller