Levende mangfoLdighed - Region Midtjylland

regionmidtjylland.dk

Levende mangfoLdighed - Region Midtjylland

højtidskalenderen 2011

Levende mangfoLdighed

Knowledge

through diversity

-Styrelsen for International Uddannelse

UDDANNELSESCENTRET

F O R K O L L E K T I V T R A F I K A / S

design af kalenderen

baron-company.dk

– vi elsker at kommunikere mangfoldighed


januar 2011 = A

6. januar = Kristendom HelligtreKonger

Helligtrekonger fejres til minde om de tre vismænd, der ifølge

Bibelen fulgte ledestjernen og på denne dag nåede frem

til Bethlehem, hvor de tilbad den nyfødte Jesus i krybben.

Oprindeligt markerede helligtrekonger julehøjtidens afslutning,

og i gamle dage var der tradition for, at man tændte

”helligtrekongerslys” på denne aften. Nogle steder i Danmark

klæder man i dag børn ud som små konger, hvorefter de

går optog efter en stjernebærer, der bærer julestjernen på

en stang.

14. januar Hinduisme maKara sanKranti

Den største højtid i hinduismen, der markerer, at solen bevæger

sig ind i stjernetegnet Stenbukken, fejres forskelligt forskellige

steder. Blandt hinduer i det sydlige Indien varer højtiden fire

dage og markerer også afslutningen på høsten. Første dag

brænder man gammelt tøj og ubrugelige husholdningsartikler

for at markere begyndelsen af et nyt liv. Anden dag koger man

ris i frisk mælk. Når risen koger over, så annonceres det, at

året er velsignet med gode nyheder. Den tredje dag er afsat til

at velsigne og hylde kvæg, fordi de hjælper til med pløjning af

landbruget. Bl.a. dekorerer man køer med maling og klokker

og tilbeder dem. På den fjerde og sidste dag mødes familiemedlemmer

og går på udflugt sammen.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2

3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16

17 18 19 20 21 22 23

24 25 26 27 28 29 30

31

Letsmeetin.dk

På letsmeetin.dk kan danskere og udlændinge

bosiddende i Danmark finde sammen i

sociale og professionelle relationer. Letsmeetin.dk

er et værktøj til dem, der gerne vil yde en personlig

indsats for mangfoldigheden.

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk Lærdansk sprogcenter, sprogcenter, McDonald`s, McDonald`s, Transportministeriet, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport Dansk og Logistik, Transport Fag og Arbejde, Logistik, Danfoss, Fag og Vopium, Arbejde, Danfoss,

Uddannelsescentret for for Kollektiv Trafik, Trafik, Styrelsen Styrelsen for International for Internationale Uddannelse, Uddannelser, Bland dig i Kontoret byen - Beskæftigelses for Integrationsservice og Integrationsforvaltningen - Københavns - Kommune, Københavns Q8 Kommune, – Kuwait Q8 Petroleum, – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice, Udlændingeservice Vopium


Februar 2011 = A

3. februar KinesisK nytår

Det kinesiske nytår er den vigtigste kinesiske helligdag, og er også

kendt som forårsfestivallen. Det nye år begynder ved 2. nymåne efter

vintersolhvervet, som ligger 21. december.

8. februar BuddHisme Parinirvana dag

En Mahayana-buddhistisk helligdag, som markerer Buddhas død. Buddha

døde som 80-årig efter at have undervist i 40 år ovenpå sin første

åbenbaring. Han opnåede det fuldstændige nirvana, som betegner frigørelsen

fra cyklussen af død og genfødsel. Buddhister fejrer parinirvanadagen

ved at meditere eller besøge templer eller klostre. I klostre bliver

dagen opfattet som en social begivenhed; mad tilberedes, og der medbringes

typisk gaver i form af penge, madvarer eller tøj. Ideen, om at alt

er flygtigt, er central i den buddhistiske lære, og dagen benyttes også til

at reflektere over ens egen fremtidige død og over de pårørende, der for

nyligt er gået bort. Nogle buddhister fejrer Parinirvana den 15. februar.

15. februar islam mawlud an-naBi (Profeten muHammads

fødselsdag)

Til minde om Profeten Muhammads fødsel afholdes der koranlæsning

og bøn i moskéerne. Nogle steder tænder man levende lys i moskéerne,

og i nogle sufi-inspirerede menigheder fortælles og synges der

om profetens liv og levned. Dagen bliver nogle steder også fejret med

fyrværkeri. Andre steder, bl.a. i Saudi-Arabien, fejres denne højtid ikke.

Shiamuslimer fejrer denne højtid fem dage senere, den 20. februar.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


Marts 2011 = A

3. marts Hinduisme maHa sHivratri

En fest til ære for guden Shiva, der varer én nat. Ifølge fortællinger

var det denne nat, Shiva blev gift med gudinden Parvati.

De fleste faster hele natten, og man mødes i templet for at

tilbede Shiva-lingam - en sten eller en figur, der symboliserer

det mandlige kønsorgan. Shiva repræsenterer både seksuel

energi og energi udviklet ved seksuel afholdenhed. Tilbedelsen

sker ved, at man hælder en blanding af mælk, yoghurt,

honning og rosenvand ud over Shiva-lingam. Traditionen foreskriver,

at den, der siger Shivas navn i fuld koncentration og

tilbedelse under hele festen, vil blive fri for sin dårlige karma.

Når solen står op, kommer man mandler i den mælkeblanding,

der blev hældt ud over Shiva-lingam, og drikken bliver delt ud

til deltagerne.

6. marts = Kristendom fastelavn

Oprindeligt en fejring af begyndelsen på den 40 dage lange

faste op til Påsken. Fastelavnssøndag ligger altid 7 uger før

påskedag. Oprindeligt startede fastelavn som en enkelt aften

med lidt god mad inden den lange periode med faste, men

udviklede sig senere til et regulært gilde.

Idag bliver fastelavn fejret ved at børn og barnlige sjæle klæder

sig ud og konkurrerer om at slå en tønde fuld af slik i stykker.

Når tønden er slået i stykker udnævnes en kattekonge

og en kattedronning.

19. marts Hinduisme Holi

En af de mest populære hindufester. Den kaldes også for

“farvernes fest” og fejringerne varer i op til fire dage. Man omfavner

hinanden, driller og kaster med farvepulver. Der bliver

tændt bål på gaden, og man brænder en dukke, der ligner

dæmonkvinden Holika. Om hende fortælles det, at hun ville

brænde sin nevø, fordi han tilbad guden Vishnu. Vishnu kom

nevøen til undsætning, og det endte med, at Holika selv blev

brændt. Holi-festen bliver normalt ikke fejret af tamiler, men

af andre hinduer i Danmark.

20. marts A Jødedom Purim

Purim er en folkelig og karnevalsagtig fest. Børnene klæder

sig ud og genfortæller på dramatisk vis historien om den jødiske

pige Esther, som reddede det jødiske folk ved at gifte

sig med perserkongen. Man fejrer dagen med rigelig mad og

drikke. Der skåles, leges særlige purim-lege, og man går i

optog med masker på.

21. marts new-rooz

New-rooz er markeringen af det nye år, som har sine rødder

helt tilbage til zoroastrianismen, en af de allerførsre monoteistiske

religioner. Den fejres i dag i flere lande, særligt i Iran,

der har beholdt fejringen, selvom den ikke er muslimsk. Newrooz

fejres ved at tænde bål og holde festmåltider.

21. marts fns dag for BeKæmPelsen af

racedisKrimination

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


aPril 2011 = A

4. april Hinduisme HinduistisK nytår

Det hinduistiske nytår relaterer sig til legenden om hindukongen

Vikramaditya, som voksede op blandt dyrene i skoven,

men som voksen overvandt Saka-folket og erobrede

provinsen Ujjain. For at fejre denne begivenhed indstiftede

man en ny tidsperiode i kongens navn, Vikram Samvat.

Datoen for den hinduistiske nytårsfejring varierer fra region

til region.

8. april BuddHisme Hana matsuri

Blomsterfestivalen. Hana Matsuri er en vigtig højtid for buddhisterne.

Dette er dagen, de japanske buddhister fejrer

som Buddhas fødselsdag. Børnene har blomster i håret til

ære for Buddha, men også for at fejre forårets komme.

Buddhisterne besøger templet, hvor de hælder duftende te

ud over en statue, der forestiller Buddha som baby. Dette

gøres til minde om Buddhas første bad, da guderne åbnede

himlen og lod to strømme af duftende vand vaske barnet.

12. april Hinduisme rama navami

Guden Ramas fødselsdag. Maden denne dag skal ligne det,

en nyfødt spiser, og derfor spiser man ikke salt, gryn eller

grøntsager. Yoghurt med sukker er en af de foretrukne retter.

Festen varer én dag, og det er almindeligt, at man læser

fra ”Ramayana” - et hinduistisk heltedigt fra år 400-200 før

vor tidsregning. Ramayana kredser om Ramas heltegerninger

og rummer desuden moralske love, hvorfor den af

mange hinduer regnes for at være en hellig bog.

17. april = Kristendom Palmesøndag

Indtræffer altid præcis en uge før påskedag. Navnet stammer

fra Matthæusevangeliets beretning om Jesu indtog i

Jerusalem søndagen før den jødiske påske (Pesach). Han

red på et æsel og de, der havde hørt om ham, hyldede ham

som en konge ved at vifte med palmeblade og lægge palmegrene

foran ham på vejen til Jerusalem.

18. april-21. april BuddHisme tHeravada nytår

Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige buddhistiske

regioner. Theravada buddhister fejrer nytåret i tre

dage fra første fuldmåne i april, mens nytåret i andre buddhistiske

lande finder sted i januar eller februar. Når nytåret

fejres i april markerer samtidigt overgangen fra den tørke

til regntid. Man bader Buddha-figurer og sprøjter vand på

munke og lærde – et ritual der ærer de højtagtede, men

som også udgør en ofring, der skal sikre regn og frugtbarhed

fremover.

18. april Hinduisme Hanuman Jayanti

Fejringen af abeguden Hanumans fødselsdag. Hanuman

var guden Ramas loyale følgesvend og hjalp Rama med

at genfinde sin kone Sita. Han er symbolet på styrke og

energi. På denne dag fastes, bedes og ofres, og man læser

Hanuman Chalia, som er en samling af bønner, der beskriver

Hanumans liv.

19. april-26. april A Jødedom PesacH

Den jødiske påske fejres til minde om, dengang jøderne

blev frigivet fra at være Faraos slaver i Egypten. Påskefesten

kaldes også for “De usyrede brøds fest”. I det vigtigste

rituelle måltid (seder), der indtages på festens første aften,

er det usyrede brød den vigtigste af de mange retter. Huset

renses for alt syreholdigt, og alle tallerkener, glas, knive,

gafler og skeer, der har rørt ved syreholdige madvarer,

skiftes ud med særligt pesach-service. De første to og de

sidste to dage af pesach regnes for helligdage.

21. april = Kristendom sKærtorsdag

Bibelen fortæller, at Jesus på denne dag tilberedte et traditionelt

jødisk påskemåltid, som han spiste sammen med

sine disciple – et måltid der senere er blevet kendt som

”Den sidste nadver”. Jesus vidste, at én af hans disciple

havde forrådt ham, og at hans dage derfor var talte.

Den sidste nadver genfindes i dag i det kristne ritual nadveren,

hvor præsten deler vin og brød ud til kirkegængerne,

idet han fortæller dem, at det er Jesu blod og legeme, de

indtager.

22. april = Kristendom langfredag

Til minde om Jesu lidelse på korset. Navnet ”langfredag”

henviser til denne længste dag i Jusus’ liv, hvor han måtte

bære korset til Golgata og dernæst lide døden. I kirkerne

er langfredag sorgens dag, og gudstjenesten bærer præg

af Kristi lidelse og død. Mange steder flages der på halvt

langfredag.

24. april = Kristendom PåsKedag

Kirkeårets vigtigste helligdag. På denne dag genopstod

Jesus fra de døde. For de kristne er det en glædens og

sejrens dag, hvor Jesus overvandt døden, og hvor lyset

overvandt mørket. Påsken fejres i Danmark ved, at man

mødes til påskefrokost med familie og venner.

25. april = Kristendom 2. PåsKedag

Sidste helligdag i påsken.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


Maj 2011 = A

1.Maj A Jødedom yom HasHoaH

Mindedag for de jøder, der omkom under Holocaust. I Jerusalem

tændes seks flammer til minde om de seks millioner

jøder, der omkom i Nazi-Tyskland, og over hele Israel læses

ofrenes navne op.

17. maj BuddHisme vesaK

Ved fuldmåne i løbet af maj eller juni fejres Vesak, hvor

mange buddhister mindes og fejrer følgende tre forskellige

begivenheder på en gang: Buddhas fødsel i Lumbini

(i dag beliggende i Nepal). Buddhas oplysning til minde om

den begivenhed, hvor han mediterede under ”Erkendelsens

træ”, bodhi- eller bo-træet, i Bodh Gaya og nåede frem

til erkendelsen af livet og hele universets sammenhæng.

20. maj = Kristendom store Bededag

Afholdes fjerde fredag efter påske. En helligdag, der kun

fejres i Danmark, og er et levn fra middelalderen og de

utallige bede- og bodsdage, man havde der. Traditionelt

spises varme hveder på Bededagsaften. Dette kommer sig

af, at heller ikke bagerne måtte arbejde på Store Bededag,

og derfor solgte de aftenen før tvebakker lavet af hvede,

som folk kunne tage med sig hjem og varme dagen efter.

21. maj fns dag for Kulturel diversitet,

dialog og udviKling

Dakuonline.dk

Dakuonline.dk har fokus på dansk

arbejdspladskultur. Hjemmesiden

giver en række bud på, hvordan

arbejdspladser og nydanskere kan

forberede sig på mødet med hinanden.

”I Udlændingeservice er omkring

15% af vores medarbejdere af

anden etnisk herkomst end

dansk, vi har medarbejdere med

vidt forskellig baggrund, vi har alt

fra håndværkere til én der har

læst teatervidenskab ansat, og

vores aldersspredning er også

stor – det er alt sammen med til

at bidrage til mangfoldighed, og

vi ved, at mangfoldighed er en

styrke.”

Lene Linnea Vejrum

– HR chef, Udlændingeservice

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30 31

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice

1


juni 2011 A =

2. juni = Kristendom Kristi Himmelfart

40 dage efter påskedag. Bibelen fortæller, at Jesus gik på

Jorden sammen med sine disciple i 40 dage efter sin genopstandelse

fra de døde påskemorgen. Men på Kristi Himmelfartsdag

steg han til himmels for at genforenes med Gud.

Denne dag gav Jesus sine disciple besked på at gå ud i verden

og forkynde det kristne budskab.

8.–9. juni A Jødedom sHavuot

En ugefest, som er en af de såkaldte ”valfartsfester”. Jødedommen

er baseret på Torahen, som består af de fem Mosesbøger

fra Det Gamle Testamente, og på denne højtid pyntes

synagogerne med blomster og grene, fordi Sinai-ørkenen efter

sigende begyndte at blomstre, da jøderne modtog Torahen.

Når det i gamle dage var shavuot, var det tid til at høste hvede,

og bagefter valfartede man til templet i Jerusalem for at ofre

noget af høsten. I dag bruger troende jøder gerne natten på

shavuot til at studere Torahen og Talmud.

Knowledge

through diversity

12. juni = Kristendom Pinsedag

Årets tredjestørste højtid er pinsen, der fejres 50 dage efter

påske. Pinsen fejres til minde om, at Helligånden (den tredje

del af den kristne Treenighed) kom til Jorden og blev indgydt i

Jesu disciple således, at de kunne tale alle sprog og forkynde

budskabet.

13. juni = Kristendom 2. Pinsedag

Helligdag, der afslutter pinsen.

20. juni fns dag for flygtninge

24. juni = Kristendom sanKt Hans aften

Sankt Hans Aften er en mindeaften for Johannes Døberen, der

ifølge Biblen er 6 måneder ældre end Jesus og derfor bliver

fejret 24. juni. Udover mindet om Johannes Døberen, markerer

Sankt Hans Aften også, at årets længste dag er overstået og

at dagene begynder at bliver kortere. På Sankt Aften har man

tradition for at samles om store bål, synge sange og holde taler.

-Styrelsen for International Uddannelse

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26

27 28 29 30

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


juli 2011 A =

15. juli BuddHisme asalHa PuJa

Buddhister mindes, at Buddha holdt den første

offentlige tale for sine elever i Benares

ved Ganges-flodens bredder. Han talte her

om den såkaldte ”gyldne middelvej”, som betegner

balancen mellem den fuldstændige

askese og et liv i overdådighed. Buddhistister

stræber efter at leve i en sådan balance.

Mangfoldighedsværktøj

Et værktøj der via dialog kan tegne

et billede af, hvordan det går med

mangfoldighed på arbejdspladsen.

Den giver desuden idéer og gode

råd til hvordan man kommer videre.

Se www.foreningen-nydansker.dk

”Mangfoldighed er med til at skabe værdi og

vækst for det danske samfund. International

rekruttering er en vigtig brik heri. Derfor har

Udlændingeservice fokus på at understøtte de

danske virksomheders behov for en hurtig og

smidig sagsbehandling, når de vil have udenlandsk

arbejdskraft til Danmark. Vi har elektroniske

ansøgningsskemaer, en kontaktpersonordning

og en tæt dialog med virksomhederne.”

Henrik Grunnet – direktør, Udlændingeservice

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30 31

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


august 2011 A =

1. august-30. august islam ramadan (faste)

Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad fik

sin første åbenbaring fra Gud. I ramadanen må muslimer fra

pubertetsalderen hverken spise eller indtage væske fra daggry til

solnedgang. Derudover må de heller ikke ryge, have sex, bande

eller skændes. Man bryder traditionelt fasten ved solnedgang

med et par dadler og et glas vand, hvorefter man indtager et

let måltid. Hvis man er gravid, har menstruation, er syg, gammel

eller på rejse, bør man faste på et senere tidspunkt eller bespise

en fattig i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange

lande minder den om julemåneden, som den kendes af folk i

Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler, d.v.s. en af de

fem forskrifter, som muslimer bør følge.

9. august A Jødedom tisHaH Beav

Dette er en mindedag for de tragedier, det jødiske folk har været

udsat for. Oprindeligt er dagen til at mindes de jøder der gik til

ved ødelæggelsen af templet i Jerusalem, men bliver i dag også

brugt til at mindes ofrene i 1. Verdenskrig og holocaust.

13.-15. august BuddHisme oBon

En fest for de døde. Ofringer bliver givet til afdøde forfædre og

til ”de sultne ånder”, der inviteres inden for i templet. Man ofrer

blandt andet te og vand. Dagen efter udføres et ritual, hvor man

skriver navnene på sine afdøde venner og slægtninge på siderne

af lanterner. Disse lanterner tændes og står under højtideligheden

ved alteret med ofringer til de døde. De bliver derefter, når

det er blevet mørkt, sendt ud i en flod eller en sø, og der bliver

taget afsked med ånderne indtil næste år. Fejres af nogle

buddhister 13.-15. juli i stedet for august.

13. august Hinduisme raKsHa BandHan

En fest for brødre og søstre. Raksha betyder beskyttelse og

Bandhan betyder at binde. Festen fejres af både børn og voksne,

og der indgår en særlig ceremoni, hvor en søster binder en Rakhi

(en slags armbånd) om sin brors håndled. Festen kaldes også

søstrenes beskyttelsesritual.

27. august islam lailat-ul-qadr (sKæBnens nat)

Man mener, at den 27. nat i ramadanen var den nat, hvor Profeten

Muhammad modtog den allerførste åbenbaring. Natten fejres

med koranlæsning og bøn.

30. august islam eid-ul-fitr (fasteBrydningsfest)

Denne højtid markerer fastemånedens afslutning. Nogle steder

kaldes den også den lille fest (eid al-saghir). Den fejres ved, at

man om formiddagen samles til fællesbøn (salat-ul-eid) i moskéen,

hvorefter familierne samles til fælles spisning og samvær med

venner og bekendte. Det er en meget social begivenhed, hvor

børnene er i centrum.

Guide til mentorforløb

Guide med råd og værktøjer til den,

der skal til at tage fat på opgaven som

mentor. Brug den til at strukturere

og målrette et mentorforløb og styrk

udbyttet for både mentee, mentor og

virksomhed.

Se www.foreningen-nydansker.dk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 27 28 29 30 31

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


sePteMber 2011 = A

1. september Hinduisme ganesH cHaturtHi

Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn.

Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne

er han guden, der kan fjerne forhindringer og gøre livet

lettere. Mange har et billede af den venlige gud hængende i

hjemmet.

12. september cHuseoK (KoreansK Høstfest)

Chuesok er en af de vigtigste højtider i Korea. Det er en mærkedag,

hvor høsten fejres og ens forfædre æres. Man spiser

god mad og besøger forfædres gravsteder. En særlig populær

ret til Chuseok er songpyeon, en lille riskage med forskellige

slags fyld som f.eks. sesam, bønner og honning.

21. September fns internationale fredsdag

Expatindenmark.com

På expatindenmark.com

kan herboende udlændinge

danne netværk

med hinanden og deltage

i sociale arrangementer.

28. september Hinduisme navratri-dasseHra

Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn.

Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne

er han guden, der kan fjerne forhindringer og gøre livet

lettere. Mange har et billede af den venlige gud hængende i

hjemmet.

29. september A Jødedom rosH HasHana (nytår)

Det jødiske nytår fejres i to dage. Det er såvel en festlig som

en højtidelig begivenhed, hvor man moralsk, sjæleligt og religiøst

gør regnskabet op for det år, der er gået, inden man

træder ind i et nyt år. Man skal søge tilgivelse hos mennesker,

inden man kan søge tilgivelse hos Gud. Ofte fejres nytåret

ved at servere honningkager og æbler dyppet i honning for at

symbolisere, at man ønsker, at det nye år bliver sødt.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4

5 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 18

19 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


OktOber 2011 = A

8. oktober A Jødedom yom KiPPur

Dette er ”Forsoningsdagen”, og den helligste højtid i det jødiske

år. Dagen bruges til en personlig, åndelig renselsesproces, hvor

man kan bilægge gammelt fjendskab og bede om tilgivelse, angre

sine synder og gøre bod gennem bøn og faste.

13. oktober A Jødedom suKKot

Sukkot kaldes også løvhyttefesten og fejres som en efterårsfest

i september eller oktober. Sukkot er en glædesfest, hvor man

både fejrer høsten og mindet om jødernes 40 år lange vandring i

Sinaiørkenen. Ved Sukkot mindes man, hvordan Gud dengang

beskyttede jøderne og deres primitive løvhytter i den ufrugtbare

ørken, inden de blev lukket ind i det forjættede land. Der er tradition

for, at hver familie opfører deres egen lille løvhytte ”en sukkah”.

21. oktober A Jødedom simcHat toraH

Torahens glædesfest, der fejres som afslutning på Sukkot.

I synagogerne fejres, at årets oplæsning af hele Torahen (de

fem mosebøger) nu er gennemført og afsluttet. Man kan så atter

begynde forfra, da hver dag har sin særlige tekst. Ved denne lejlighed

tages de kostbare og hellige Toraher ud af Torah-skabet, og

de bæres festligt rundt i synagogen. Glædesfesten understreges

af, at børnene denne dag har flag med, og at der deles godter ud

efter gudstjenesten.

26. oktober Hinduisme diwali

Diwali – lysets festival- er mest udbredt i det sydlige asien og

fejres desuden også af bl.a. sikher. Højtiden fejrer det godes sejr

over det onde, lysets sejr over mørket og indsigtens sejr over

uvidenheden. Den fejres ved at tænde mange lys, fyrværkeri og

søde sager. Man afslutter gamle regnskaber og mener, at det

bringer held at lave nye investeringer netop på denne dag. Ifølge

myten blev gudinden Lakshmi og guden Vishnu gift på dette tidspunkt,

og derfor er det en særlig god dag for bryllupper.

Knowledge

through diversity

-Styrelsen for International Uddannelse

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2

3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16

17 18 19 20 21 22 23

24 25 26 27 28 29 30

31

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


nOveMber 2011 = A

1. november = Kristendom alleHelgensdag

På allehelgens dag mindes man dem, der er døde i løbet af det

foregående år. Aftenen inden allehelgensdag kaldes allehelgens

aften og fejres af nogle med uhyggelige udklædninger. Den første

søndag i november fejres allehelgensdag i kirkerne, hvor der

holdes særlige gudstjenester for at mindes afdøde. I mange kirker

oplæser man også navnene på de afdøde i sognet. I de senere år

er det blevet en almindelig skik, at mindes de døde ved på denne

dag at tænde lys på gravene.

4.-6. november islam HaJJ (PilgrimsreJsen)

Det er obligatorisk for alle praktiserende muslimer at tage på pilgrimsrejse

til Mekka mindst en gang i livet. Ritualerne foregår i og

omkring denne gamle by i Saudi-Arabien. De vigtigste ritualer er

bl.a.: Gang omkring ka’baen, der er midtpunkt i den store moské

i Mekka, og bøn ved Barmhjertighedens Bjerg, hvor Profeten

Muhammad holdt sin kendte afskedsprædiken kort før sin død.

6. november islam eid-ul-adHa (offerfest)

Denne højtid afholdes 2 måneder og 10 dage efter eid-ul-fitr.

Højtiden markerer afslutningen på pilgrimsfærden og afholdes

til minde om, at Gud befalede Abraham at ofre sin førstefødte

søn, Ismael. Abraham adlyder sin Gud, men lige inden han skal

ofre sin søn, giver Gud ham lov til at ofre et lam istedet. Derfor er

det almindeligt blandt muslimer at slagte et dyr denne dag. Man

samles til fællesbøn og samvær.

16. November fns dag for tolerance

26. november islam al-HiJra

Den islamiske tidsregning begynder da Profeten Muhammad

og de første muslimer udvandrer fra Mekka til Medina i år 622.

Begivenheden kaldes ”al-hijra”, der også er betegnelsen for det

islamiske nytår. Al-hijra 2011 markerer begyndelsen på år 1433

ifølge den islamiske tidsregning.

Knowledge

through diversity

-Styrelsen for International Uddannelse

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


deceMber 2011 A =

5. december islam asHura

På Profeten Muhammads tid fastede jøderne i Medina denne

dag for at mindes, at Farao gav Moses og Israels folk lov til

at forlade Egypten efter mange års liv i trældom. Fordi Moses

også er en af Islams profeter, opfordrede Profeten Muhammad

muslimerne til ligeledes at faste denne dag.

Shiamuslimer bruger desuden denne dag samt de ti forudgående

dage til at mindes Profetens dattersøn, imam Hussein,

der døde som martyr på Karbela-sletten i det nuværende

Irak i år 680. Dagen markeres bl.a. ved sørgeoptog gennem

gaderne.

8. december BuddHisme BodHi dag (roHatsu)

Buddhas oplysning. I december fejrer mahayana-buddhisterne

dagen for den historiske Buddha, Gautama Sakyamunis

opnåelse af den endelige og fuldkomne oplysning under

Bodhi- eller Bo-træet i Bodh Gaya i Nordindien. Zenbuddhister

mediterer en hel uge op til denne højtid.

10. December fns mennesKerettigHedsdag

13. december = Kristendom sanKta lucia

En nyere folkelig tradition i Danmark, der markeres med

optog af syngende og hvidklædte luciabrude, der bærer lys.

Lystraditionen er hentet i Sverige, men legenden om helgeninden

Lucia stammer oprindeligt fra Sicilien i Italien.

Jobsamtalen.dk

Hjemmeside med råd til job-

søgende, der gerne vil være

bedre til at håndtere jobsamtalen.

18. December fns dag for migranter

21. december A Jødedom HanuKKaH

Denne højtid er til minde om et mirakel, der skete i templet.

Præsterne i templet havde brug for lys, men havde kun olie

nok til én dag. Den lille smule olie holdt dog i hele otte dage,

så den ”evige lampe” kunne blive ved med at lyse. Festen

fejres ved, at man hver aften i otte dage tænder lys i en

ottearmet lysestage.

24. december = Kristendom Juleaften

Julen fejres i Danmark d. 24. december om aftenen. Denne

kristne højtid fejrer Jesu fødsel, men i dag holder mange

jul, selvom de ikke er troende kristne. Man spiser and eller

flæskesteg, danser om et pyntet grantræ og synger salmer.

Herefter uddeles gaver. Oprindeligt var julen en hedensk fest,

hvor man fejrede, at man atter gik mod lysere tider.

25. december = Kristendom Juledag

I gamle dage blev juledag betragtes som hjemmets store

kirke- og hviledag. I dag er der i juledagene tradition for julefrokoster,

hvor familie og venner mødes.

26. december = Kristendom 2. Juledag

Julens sidste helligdag.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4

5 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 18

19 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk sprogcenter, McDonald`s, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport og Logistik, Fag og Arbejde, Danfoss, Vopium,

Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik, Styrelsen for International Uddannelse, Bland dig i byen - Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen - Københavns Kommune, Q8 – Kuwait Petroleum, Udlændingeservice


Papir og trykkeri: Højtidskalenderen 2011 er trykt på miljøvenligt papir af npctryk, som er svanemærket og FSC certificeret. Idé og design: BARON & COMPANY reklamebureau

Udgiver: Foreningen Nydansker som tager tager forbehold for mindre forskydninger i datoer samt variationer i højtidernes fejring hos forskellige religiøse foreninger

More magazines by this user
Similar magazines