Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

ede udviklingslande. Som sådan er OECD’s arbejde meget mere direkte end EU’s langsigtede vækststrategi, men naturligvis kun vejledende i sin form. OECD fortsætter sit arbejde med grøn vækst. Man bør også lige nævne UNEP’s arbejde om et grønt økonomisk initiativ, som startede i oktober 2008. UNEP har i februar 2011 udgivet sin rapport om Grøn Økonomi. 28 UNEP’s arbejde er i overvejende grad rettet mod udviklingslandene. 1.1.7 Rapportens indhold Med afsæt i en afdækning af de nordiske landes indsats for at fremme miljøeffektiv teknologi, vil indsatsen i de enkelte nordiske lande blive gennemgået i rapporten. De enkelte nordiske landes arbejde med miljøeffektiv teknologi belyses for så vidt angår organisation, forskellige fonde, ressourcer i form af mandskab og tilskudsmidler, indsatsområder, miljøvinkel, analyser, succeser og om muligt fiaskoer. Herved etableres en mulighed for sammenligning af, hvad der sker i de enkelte nordiske lande, om end forudsætninger i de forskellige nordiske lande varierer betydeligt. Som en parallel til en sådan gennemgang kan nævnes analyser af det nordiske samarbejde om økonomiske styringsmidler, hvor statusbeskrivelser skildrer de enkelte landes indsats, og hvor der sker påvirkning mellem de enkelte landes indsats. Koordinering af nordisk samarbejde om miljøstøtte til Østeuropa kan også nævnes som en parallel, hvor der var eksempler på en dynamisk arbejdsdeling på flere områder. Kerneanalysen går ud på at gennemgå de enkelte nordiske landes indsats for miljøeffektiv teknologi med særlig vægt på udvalgte parametre. For hvert af de nordiske lande: Danmark, Finland, Norge og Sverige gennemgås denne indsats. EU's handlingsplan ETAP med start i 2004 har de fleste europæiske lande med, og der er udarbejdet landeprofiler, om end disse er delvist forældede. Island kobles på, selv om man ikke deltager i ETAP, men viden kan tilvejebringes, hvis Island selv gør en ekstra indsats for at hjælpe med at tilvejebringe viden. De parametre, som der lægges særlig vægt på er: Organisation Antallet af ansatte, som arbejder med miljøeffektiv teknologi, som en særlig indsats Tilskudsmidler, som er afsat fra statslig side, og forskellige fondskonstruktioner Indsatsområder ────────────────────────── 28 UNEP: Towards a Green Economy: Pathways to sustainable development and poverty eradication, februar 2011, 626 sider, samt Summary of conclusions og Sunthesis for policy makers. 42 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Udbudssiden, dvs. teknologistøtte Efterspørgselssiden, dvs. regler mv. Særlige miljøvinkler og miljøvægtning Særlige teknologiområder Særlige analyser Succeser udpeget af landene Evt. fiaskoer udpeget af landene Eksport som en parameter i indsatsen Aktiviteter, som iværksættes af andre (f.eks. organisationer, kommuner eller virksomheder) end den pågældende regering Indholdet vil være en konkret gennemgang af de enkelte landes aktiviteter for at fremme miljøeffektiv teknologi med særlig vægt på miljøaspekterne. Af denne gennemgang kan der drages en række konklusioner om, hvad der virker bedst og hvor, der er satset fremtidsorienteret. Det vil udelukkende være et internt studie af de nordiske nationale aktiviteter, mens internationale aktiviteter kun berøres marginalt. Dog medtages eksportparameteren, fordi den ser ud til at være vigtig for at fremme forståelsen af aktiviteterne i hjemlandet. Projektet vil arbejde med en præmis om, at der er et meget stort potentiale i en systematisk udnyttelse af forskellige håndtag som tilskud, afgifter, regulering til at fremme miljømæssige løsninger i form af miljøeffektiv teknologi. Præmissen bygger på erfaring fra mange konkrete eksempler på miljøeffektiv teknologi. Dette givet, vil det være en interessant opgave i sig selv at undersøge de nordiske landes indsats på feltet ved at gå i dybden i forhold til mere formelle udmeldinger og stille en række dybdeborende spørgsmål. Hvordan skabes løsninger?, hvordan overkommes barrierer?, hvad er strategien i enkelte tiltag?, politikernes rolle? etc. Det konkrete vil naturligvis også beskæftige sig med enkelte indsatsområder. Det mest oplagte område eller eksempel at nævne er klima- og energiteknologi, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed i de seneste år på grund af klimakrisen. Mange lande satser på forskellige former for vedvarende energi, f.eks. vind, geotermi, sol, vandkraft, biomasse etc. Især målsætninger om at reducere udslippet af klimagasser kraftigt har givet gode vilkår for fremme af klima- og energiteknologi. Man kan også nævne teknologier til rensning af vand og luft, som er 2 betydelige miljøteknologiske områder. Og man kan nævne produkt- og affaldsområdet, hvor reduceringen af forbruget af ressourcer er af stor vigtighed. Der er dog mange eksempler, som kan nævnes, og der må nødvendigvis ske en udvælgelse. Efterspørgselssiden beskrives sådan som udbudssiden. Efterspørgselssiden vil blive tillagt en betydelig vægt, fordi dette sjældent gøres i studier af miljøeffektiv teknologi. Det er meget vigtigt at belyse, hvad der gøres for at styrke efterspørgslen, i og med at det ikke er velbeskrevet, hvad der præcist gøres i de enkelte situationer. Igen er det naturligvis afhængig af, hvad de enkelte lande egentlig gør og ønsker at oplyse. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 43
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?