- Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
- Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord.........
- Page 9 and 10: Forord I Norden er vi gode til bær
- Page 11 and 12: Sammenfatning Indledning Formålet
- Page 13 and 14: Danmark I Danmark omfatter sektoren
- Page 15 and 16: som enhver anden form for innovatio
- Page 17 and 18: strategi vil være så meget mere m
- Page 19 and 20: Rapporten vurderer antallet af virk
- Page 21 and 22: Tilskudsmidler Tilskudsmidler er ve
- Page 23 and 24: løse opgaverne. Det siges i erhver
- Page 25 and 26: Sverige er det land i Norden, som h
- Page 27 and 28: leve med dette i konkurrencen med a
- Page 29 and 30: når der et ny klima/energiforlig p
- Page 31 and 32: 1. Indledning I løsningen af milj
- Page 33 and 34: meget internationalt orienterede, v
- Page 35 and 36: OECD har udarbejdet en analyse af E
- Page 37 and 38: meget positive udmeldinger, der ikk
- Page 39 and 40: gang af, hvad de nordiske lande har
- Page 41 and 42: nationale nordiske midler. Der er t
- Page 43 and 44: nologi. Grøn vækst trækker på m
- Page 45 and 46: Udbudssiden, dvs. teknologistøtte
- Page 47 and 48: Denne spørgeskemaundersøgelse vil
- Page 49: Denne rapport må siges at være me
- Page 52 and 53:
er sig i flere kategorier. Virksomh
- Page 54 and 55:
I maj 2011 er Energierhvervsanalyse
- Page 56 and 57:
stri (DI). Der var dog betydelig f
- Page 58 and 59:
144 mio. DKK til et nyt strategisk
- Page 60 and 61:
som eksempler på, hvad man vil gø
- Page 62 and 63:
De 4 partnerskaber inden for energi
- Page 64 and 65:
E) Målrettet fremme af miljøeffek
- Page 66 and 67:
I) Sundhedstruende forurening Der e
- Page 68 and 69:
for vindmøller og anden vedvarende
- Page 70 and 71:
øges igen. Naturligvis bliver den
- Page 72 and 73:
Mere effektiv og miljøvenlig produ
- Page 74 and 75:
kommer fra de danske producenter No
- Page 76 and 77:
Herudover støttes projekter med in
- Page 78 and 79:
Evaluering af EUDP’s aktiviteter
- Page 80 and 81:
Der er naturligvis langt flere deta
- Page 82 and 83:
telse til landbruget og tilskudsmid
- Page 84 and 85:
GUDP støttede projekter i 2010 GUD
- Page 86 and 87:
Fornyelsesfonden Som en opfølgning
- Page 88 and 89:
transportsektoren i forhold til den
- Page 90 and 91:
Regeringen nævner flere forhold i
- Page 92 and 93:
Publikationen fra Brøndum & Fliess
- Page 94 and 95:
ge at genskabe et mere sikkert fund
- Page 96 and 97:
Et andet meget større tal på clea
- Page 98 and 99:
Finlands tekniske forskningscenter,
- Page 100 and 101:
3.2.1 Sitras Miljøprogram 2004-07,
- Page 102 and 103:
For at have den størst mulige effe
- Page 104 and 105:
Målet er at forøge kommercialiser
- Page 106 and 107:
Man fandt også, at der var en bety
- Page 108 and 109:
I det hele taget kan denne strategi
- Page 110 and 111:
fremtidige Finland skal være et ku
- Page 112 and 113:
Programmets arbejde med de praktisk
- Page 114 and 115:
de allerede i 2007 leveret 170 syst
- Page 116 and 117:
3.5 Konklusioner på Finlands aktiv
- Page 119 and 120:
4. Islands indsats for miljøteknol
- Page 121 and 122:
synspunktet fremkommer også i en n
- Page 123 and 124:
virksomheder, og fonden kan investe
- Page 125 and 126:
lev vedtaget i 2002 og er gyldig in
- Page 127 and 128:
men denne omfatter naturligvis kun
- Page 129 and 130:
1. Projektbevillinger Generelle til
- Page 131 and 132:
skattefradrag betales direkte til v
- Page 133 and 134:
4.4 Islandske eksempler med interna
- Page 135 and 136:
datterselskabet GeoThermHydro i Chi
- Page 137 and 138:
uddannelsen af nye eksperter i milj
- Page 139 and 140:
indsats. På trods af dette eller m
- Page 141:
Vigtigst af alt er, at de islandske
- Page 144 and 145:
5.1.1 Eksport af norsk miljøteknol
- Page 146 and 147:
olle i fremme af bæredygtig innova
- Page 148 and 149:
Som en del af afslutningen på milj
- Page 150 and 151:
Generelt findes der mange forskelli
- Page 152 and 153:
Kundedrevet teknologiudvikling er b
- Page 154 and 155:
Flere af landene har fremhævet dem
- Page 156 and 157:
Netværk og samarbejde Miljøregul
- Page 158 and 159:
energiproduktion på havet og carbo
- Page 160 and 161:
Det er regeringens vurdering, at de
- Page 162 and 163:
5.4 Den norske regerings program fo
- Page 164 and 165:
skal kunne realisere en investering
- Page 166 and 167:
Enova er blevet oprettet i 2002 af
- Page 168 and 169:
nalt. Dette er også ved at ske ind
- Page 170 and 171:
ge. En statslig aktør bør tilslut
- Page 173 and 174:
6. Sveriges indsats for miljøtekni
- Page 175 and 176:
6.1.1 Eksport af svensk miljøtekni
- Page 177 and 178:
Betænkningen foreslår følgende o
- Page 179 and 180:
Nogle af hovedkonklusionerne er fø
- Page 181 and 182:
Ad 1) Politisk styring Indrette et
- Page 183 and 184:
for virksomhederne i Sverige. Den a
- Page 185 and 186:
Den svenske regering har gjort udvi
- Page 187 and 188:
Projektet har resulteret i udgivels
- Page 189 and 190:
Rapportens hovedkonklusioner er: B
- Page 191 and 192:
At fremme forskning og innovation i
- Page 193 and 194:
port om et så vigtigt tema. Normal
- Page 195 and 196:
For nylig har man i Sverige udgivet
- Page 197:
Swentec’s eksempel fra affaldsbra
- Page 200 and 201:
Norden: Benefits of Green Public Pr
- Page 202 and 203:
Miljøstyrelsen: Redegørelse for r
- Page 204 and 205:
SYKE: Increasing eco-efficiency - a
- Page 206 and 207:
Øyvind Lone: Norsk miljøteknologi
- Page 209 and 210:
8. Summary 8.1 Introduction The pur
- Page 211 and 212:
Denmark In Denmark the sector of ec
- Page 213 and 214:
continuous mapping of the area ever
- Page 215 and 216:
dred companies. This can probably b
- Page 217 and 218:
all new products that have become v
- Page 219 and 220:
gies: Towards Green Growth? Here an
- Page 221 and 222:
availability of sufficient manpower
- Page 223 and 224:
must choose between products that a
- Page 225 and 226:
although there are many indications
- Page 227 and 228:
Denmark Denmark should, like the ot
- Page 229:
Ved Stranden 18 DK-1061 København