Nr. 6 - Dansk Ethioper Mission

dem.dk.dk

Nr. 6 - Dansk Ethioper Mission

DEM

Kirken kæmper

Opgaverne er mange

Bladet

Et levende vidne

nr. 6

December • 2009

EtiopiEn

LibEria

botswana

DANSK ETHIOPER MISSION

DANSK ETHIOPER MISSION


INDHOlD

INDHOlD

INDHOlD

Vi har fået nyt mod ................................................... 3

Kirken kæmper ........................................................4-5

Gensyn med barndommens land .......................6-7

Andagt og notitser .................................................... 8

Fra mørket ud i lyset ................................................. 9

Filmaften i Shamanne ...................................... 10-11

Opgaverne er mange ...................................... 12-13

Et levende vidne ............................................... 14-15

Indkaldelse til årsmøde 2010 ..............................16

DEM-bladet

Redaktion:

Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.),

e-mail: sune@dem-dk.dk

Redaktionssekretær Marianne Bach,

e-mail: marianne@dem-dk.dk

DEM-Bladet sendes seks gange om året gratis til

alle interesserede i Danmark og Færøerne og til

DEMs medlemmer uanset bopæl. Artikler i DEM-

Bladet kan frit anvendes med kildeangivelse.

Tidligere numre findes på www.dem-dk.dk.

Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til

DEM, tlf. 7456 2233 eller mail: info@dem-dk.dk

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet

andet er anført.

Forsidefoto: Lise Petersen Worm og Agnella i

Botswana.

Fotograf: Jakob Worm.

Layout: Orla F. Møller, Ydre Missions Hus

Tryk: Handy-Print A/S, Skive

Formand:

Hans Peter Nohns, København, tlf. 3583 4052

Generalsekretær:

Sune Skarshom, privat tlf. 6596 0307

Missionssekretær:

Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, tlf. 2056 1489

Adresse:

Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld

Telefon: 7456 2233 • Telefax: 7456 1334

E-mail: info@dem-dk.dk

Hjemmeside: www.dem-dk.dk

Giro: 607 1104

Nordea bank: 2207 0062262753

ISSN 0903-6156

lEDER

lEDER

lEDER

En sang fra de lidt for

varme lande

Når verdens politiske ledere samles til klimatopmøde

i København om få dage, skal

de ikke drøfte en mulig risiko som verden

står overfor engang i en fjern fremtid.

Klimaforandringerne er allerede en meget

mærkbar virkelighed og dagligdag for millioner

af mennesker. Også i Etiopien.

Ifølge FN er ti millioner mennesker alvorligt

berørt af tørken som truer Etiopien og hele

Afrikas Horn. Tørken skyldes ændringer i

klimaet, og ifølge prognoser vil ændringerne betyde

at Etiopien fremover kommer til at lide under tørke i

tre ud af fire år.

Etiopien og resten af Afrikas Horn ligger i et område

der gennem mange årtier har været berørt af svingninger

i vejret. Klimaændringerne har kun forværret

situationen og har givet voldsommere udsving. Regnen

falder meget mere uregelmæssigt med dramatiske

ændringer i folks levevilkår til følge. Meget tyder

på at vi oplever et forvarsel på de markante klimaændringer

vi vil se i fremtiden.

Folk fra Mekane Yesus Kirken fortæller at halvdelen

af befolkningen ikke kan brødeføde sig selv i områder

i Etiopien der indtil for få år siden var meget frugtbare

og kendt som land der flød med (gede)mælk og

honning.

også dit ansvar

På topmødet har politikerne ansvaret for at træffe

beslutninger for de store linjer om nedskæringer

i CO2 udslippet og bistand til de fattige landes

erhvervs- og energiudvikling. Hvis udviklingen skal

ændres, skal der radikale skridt til i vores livsform i

Vesten. Men vi behøver ikke at være eksperter for at

se hvor der her og nu kan gøres en forskel. Tag cyklen

til bageren efter morgenbrød, drop tørretumbleren

og hæng vasketøjet op, lav to kødløse dage om

ugen, sluk for et eller andet i huset lige nu …

Banalt? Ja, måske. Men du og jeg har et personligt

ansvar som forvaltere af Guds vidunderlige og

elskede skaberværk og de medmennesker som bebor

denne skønne klode. Millioner af dem er allerede personligt

berørt af klimaforandringerne.

Sune Skarsholm

generalsekretær

De 14 deltagere evaluerede kurset ved

at sætte blade på træet. Jo grønnere

blade, jo større tilfredshed. Indsatsen

fra de danske undervisere, som DEM

havde sendt til Botswana, fik fine

grønne blade.

Vi har fået nyt mod

Kursus har styrket unge præster i kaldet til at

tjene kirken i Botswana

Af Niels Sørensen, missionær i Botswana 1992-2001

- Det har virkelig været et godt kursus, og det

kom lige på det rette tidspunkt fordi vores kirke er

plaget af problemer og krise. Nogle af os har overvejet

at søge andre græsgange, men kurset gjorde

os stærkere i kaldet til at tjene kirken. Mange af os

er unge i kirken, og vi fik en masse tips til hvordan

vi kan klare de udfordringer vi løber ind i. Undervisningen

var meget inspirerende. Især timerne om

Nehemias og hans arbejde med at genopbygge.

Kurset har givet mig nyt mod og et nyt syn på

tingene, siger Onalenna Kaartze som er præst i

hovedstaden Gaborone.

- Dette kursus har været til stor hjælp for mig, for

jeg var fyldt med en masse spørgsmål og ingen

svar – især i min situation som ung præst. I løbet

af dagene er jeg blevet opmuntret og åndeligt

inspireret, især gennem bibelundervisningen, men

også gennem lovsangene. Jeg føler mig åndeligt i

live og kan gå tilbage til menigheden og gøre mit

arbejde med et nyt syn på tingene. Der er sket

noget med mig, både som leder og i forhold til

min tro. Jeg er blevet styrket i at det er Gud der

har kaldet mig, lyder det fra Hendrick Manyoro fra

Kokotsha i Kalahariområdet.

Fri for brokkeri

Både Onalenna og Hendrick har deltaget i andre

kurser for præster siden deres ordination. Når de

sammenligner med dette kursus, peger de på at

det ikke har været præget af negativt brokkeri

over kirkens problemer.

- Her er vi blevet styrket med ideer og ressourcer,

og samtidig har der været en åndelig atmosfære

med plads til sjælesorg. Vi ved selvfølgelig ikke

hvor længe det varer, men det har virkelig fornyet

os, lyder det samstemmende fra de to unge præster.

Hendrick Manyoro er blevet

styrket i at Gud har kaldet

ham.

Onalenna Kaartze har fået

nyt mod og et nyt syn på

tingene.

3

DEM • DECEMBER 2009


4

DEM • DECEMBER 2009

Kirken kæmper

Kirken i Botswana kæmper med store udfordringer,

men de unge vil en anden vej

Af generalsekretær Sune Skarsholm

Jeg spurgte egentlig bare: Hvor ser I udfordringerne

for Den evangeliske lutherske Kirke i Botswana

i dag? Og så kan det ellers nok være at folk tog

bladet fra munden!

Et par eksempler: Kommunikationen i kirken er

dårlig. Der mangler tillid mellem folk. Medlemmerne

præges af stammemodsætninger. Folk kan ikke

gennemskue hvad kirkens ledelse gør. Kirken lider

af åndelig tørke. Der er for lidt teamwork mellem

de ansatte, og ledelsen kommer ikke med opmuntringer.

Løn og ansættelsesforhold er elendige.

Huller i kirkens mure

Jeg underviser på et kursus for unge præster og

diakoner på Woodpecker i Botswana. 14 deltagere

er samlet til fem dages intens undervisning og

erfaringsudveksling, bøn og lovsang.

Min undervisning handler om bibelsk lederskab.

Jeg tager udgangspunkt i den fantastiske beretning

om Nehemias der vender tilbage til Jerusalem

for at genopbygge byens mure og genrejse Israels

folk moralsk, psykisk og åndeligt. Det hele ligger

i ruiner.

Min bekymring om de kunne se relevansen i

bibelteksten, viser sig heldigvis at være ubegrundet.

”Der er kæmpe huller i vores egen kirkes mure,

og vi har brug for et visionært åndeligt lederskab

Der er kæmpe huller i

vores kirkes mure, siger

Stephen Takobong.

for at bygge dem op igen”, siger Stephen Takobong,

en ung karismatisk præst. Han tilføjer:

”Mødet med Nehemias og den øvrige undervisning

har givet mig nye visioner og redskaber som

leder”.

En anden deltager siger at hun følte sig helt

åndeligt udtørret da hun kom til kurset, men at

undervisningen og samtalerne har givet hende ny

frimodighed.

Jeg glæder mig, for så er formålet med vores besøg

i Botswana lykkedes. Nemlig at give kirkens folk ny

inspiration og frimodighed.

rundbordssamtale banede vejen

De sidste DEM-missionærer forlod Botswana i

2005. Siden har DEM kun støttet kirken i Botswana

i meget begrænset omfang.

Den drastiske nedskæring af engagementet skyldtes

dels den alvorlige økonomiske situation som

DEM selv befandt sig i, og dels en bekymring for

kirkens forvaltning af sin økonomi og manglende

tillid til den nyvalgte biskop Cosmos Moengas

evner og integritet som leder.

Det var ikke en let afgørelse, og spørgsmålet om

hvor længe og hvordan vi skulle fortsætte partnerskabet

med kirken, har hele tiden været en

kilde til uro og overvejelse. For at få en afklaring,

holdt vi i september 2008 en rundbordssamtale

med ansatte, bestyrelse og tidligere Botswanamissionærer.

Her blev det foreslået at DEM ikke slipper partnerskabet,

men overvejer hvordan vi kan støtte

kirkens liv og vækst uden nødvendigvis at placere

missionærer i landet. DEMs hidtidige engagement i

uddannelse af kirkens præster og diakoner førte til

forslag om at tilbyde et kursus for alle forholdsvis

nyuddannede præster og diakoner.

Kirkens ledelse tog godt imod DEMs henvendelse

og forslag, og kurset blev holdt i september

med Niels Sørensen, tidligere DEM-missionær i

Botswana, og Jacob og Lise Petersen Worm som

undervisere. Jeg deltog selv, og turen gav mig

samtidig en kærkommen lejlighed til at danne mig

et personligt indtryk af kirkens situation.

En kirke i kaos

Forud for vores besøg havde kirken holdt synode

i Maun. Synoden mødes hvert andet år og er kirkens

øverste myndighed. Desværre var den præget

af fraktionsdannelse og højrøstede diskussioner.

Resultatet blev et mistillidsvotum til kirkens

ledelse og indkaldelse af en ekstraordinær synode

i april 2010 med ét punkt på dagsordenen: Valg

af ny biskop, generalsekretær, provster og andre

medlemmer af kirkens ledende råd.

Det er svært at gennemskue kritikkens forskellige

aspekter. Mange har svært ved at tage stilling

fordi de er langt væk fra kirkens hovedkontor og

ikke føler sig informeret af andet end rygter. Kirkens

økonomiske problemer gennem de seneste

år, hvor præster er blevet opfordret til at søge

andet job eller arbejde frivilligt fordi menighederne

nu selv skal rejse løn til dem, har også

skabt utilfredshed og mistillid blandt præster og

diakoner. Der efterlyses åndeligt lederskab, klar

og fyldig kommunikation, gennemskuelig forvaltning

og beslutninger hvor procedurerne følges og

medarbejderne inddrages. Det har biskop Moenga

og ledelsen ikke levet op til.

Situationen er svær at gennemskue for de lokale –

og umulig for os udefra. Helt sikkert er det dog at

den vil lamme kirkens handlekraft op til den ekstra-

ordinære synode, og at mange ressourcer vil blive

spildt på kirkepolitik, rygter og valgkampagner.

En kirke med håb

Mødet med kirken gav først en deprimerende

følelse af en forkrampet kirkelig situation, men

efterhånden fik vi øje på flere lyspunkter. Mange

af de medarbejdere vi talte med, erkender og reagerer

imod at kirkepolitikken føres med verdslige

midler, og man længes efter åndeligt indhold og

lederskab. Det var også opmuntrende at se at de

unge fra teamtræning og ungdomsarbejde i Maun

nu er vokset til modne og ansvarlige medarbejdere

i kirken. Og samværet med de yngre præster og

diakoner på kurset bekræftede os i at der trods

alt er folk at bygge kirke på i fremtiden. De unge

vil en anden vej.

Det forsatte partnerskab

DEM er fortsat ønsket og har en opgave at udføre

i partnerskabet med kirken i Botswana. Vi har

tidligere satset på uddannelse og udrustning i

forbindelse med kirkens åndelige liv og vækst. Det

bliver også fokusområdet i den umiddelbare fremtid

fordi kirken har et behov på det område, og

fordi DEM kan bidrage med sin teologiske profil

og indstilling.

Det er uhensigtsmæssigt at indgå langsigtede

aftaler nu hvor et lederskab er under afvikling.

Alligevel kan vi opmuntre og støtte kirkens åndelige

liv og vækst, f.eks. som arrangør, medarrangør

eller katalysator for kurser om lederskab, sjælesorg,

evangelisation, menighedsopbygning og

karismatisk lutherdom.

Besøget i Botswana gjorde det helt klart at kirken

har brug for forbøn – især i tiden op til og under

den ekstraordinære synode i april 2010. Opfordringen

er hermed givet videre!

Sune Skarsholm

underviser præster og

diakoner i Botswana.

5

DEM • DECEMBER 2009


6

DEM • DECEMBER 2009

Gensyn med

barndommens barndommens land

Lise og Jacob Worm er lovsangsledere i Danmark,

men i september fik de mulighed for at bruge deres

evner i Botswana. Her underviste de i lovsang på

DEMs kursus for yngre præster og diakoner

Af Niels Sørensen

- Det var en oplevelse som jeg også kunne unde

resten af familien at få, siger Lise Worm der voksede

op som missionærbarn i Botswana.

Hverken hendes forældre eller hendes fire søskende

har sat foden på Woodpeckers røde jord eller

betragtet Notwane-flodens grumsede overflade

siden familiens afrejse i 1994. For Lise er det imidlertid

anden gang hun genser sit barndomsland,

idet hun var tilbage på Woodpecker som volontør

hos familien Lomborg i 2004.

- I begyndelsen var det lidt vemodigt at se hvordan

det Lutherske Teologiske Seminarium Woodpecker

har forandret sig de seneste år. Bushen

er fjernet, og i stedet er der kommet bar jord og

grøntsagsmarker. Stedet trænger til renovering,

og ikke mindst savnede jeg det velkendte pulserende

liv fordi der kun er få medarbejdere for tiden

og ikke nogen studenter. På den måde var stedet

meget anderledes end jeg husker det fra min

barndom. Til gengæld rummede gensynet også så

mange positive oplevelser at det langt overskyggede

det hele, fortæller Lise.

Hun nævner at det især var specielt at se sin gamle

skole igen og at spise mad og slik som hun havde

glemt eksisterede.

- Ikke mindst var det dejligt at se menneskene

igen. De har en speciel måde at være på, er enormt

lattermilde og spontane og har på godt og ondt

en utrolig afslappet måde at tage tingene på, forklarer

Lise. Hun nød muligheden for at vise Jacob

de omgivelser hun voksede op i.

- Jeg blev overrasket over at opleve hvor mange

der kunne huske mine forældre, og som nu spurgte

til ’MmaPetersen’ eller ’RraDinoyane’. Flere fortalte

meget konkret hvad de havde lært gennem

min far og mor. Det var ret rørende hvordan de

husker folk der tager derned for at gøre et stykke

arbejde.

Lovsang med hele kroppen

Lises mand, Jacob, var i Botswana for første gang,

men kender det sydlige Afrika fra sin barndom

hvor han boede et stykke tid i Lesotho. Han og

Lise havde til opgave at lære de botswanske præster

og diakoner nye sange og give dem input i

forbindelse med lovsang. Det blev en undervisning

der gik i begge retninger, for samtidig med at

kursets deltagere tog godt imod de nye sange, fik

lovsangslederne også selv meget ud af det.

- Det var dejligt at opleve hvordan folk hernede

generelt er enormt levende når de synger. Det

gælder også de unge præster og diakoner på

kurset. De havde et meget spontant forhold til

lovsang og var gode til bare at bryde ud i flerstemmig

sang uden at det behøvede at være skemasat.

De var umiddelbart mest glade for nogle af de

rytmiske sange som jeg kender fra min egen teenagetid

i Damark, som f.eks. ”Soon and very soon”.

Men de tog også godt imod de mere nutidige

lovsange. Især var det nyt for dem med nogle af de

mere meditative og stille sange som vi lærte dem

– f.eks. Taizé-sange. Det er en side af lovsangen

som de ellers ikke bruger så meget. Det er min

fornemmelse at de løftes meget op af fællesskabet

i sangen, og at deres fokus derfor mest er på glade

ting. Derfor var det fint at dele med dem at lovsangen

også kan rumme de stille, dybe og måske mere

mørke sider af livet, fortæller Jacob Worm.

Sammen med Lise er Jacob ivrigt engageret som

lovsangsleder i Danmark, og noget af det han

oplevede i samværet med de kristne fra Botswana,

kunne han godt tænke sig var mere udbredt herhjemme.

Lise og Jakob Worm.

- Når de synger, bryder de tit ud i spontan dans,

og de har hele deres krop med i det. De er meget

frimodige og gør hvad der falder dem ind, som

f.eks. at banke takten i bordet, knipse med fingrene

eller sætte flere stemmer til melodien. At

lovsynge på den måde med hele kroppen kunne vi

godt tage ved lære af og blive beriget af – og så

er det for øvrigt meget bibelsk.

lovsangen løfter

lovsangen lovsangen løfter løfter


ANDAgT

ANDAgT

ANDAgT

For intet!

Af Lotte Carlsen, Børkop

8

DEM • DECEMBER 2009

Lotte Carlsen er lærer på

Børkop Højskole. Hun

var missionær i Etiopien i

2003-2006 og er nu medlem

af DEMs bestyrelse.

Kom! Den, der tørster, skal komme, og den,

der vil, skal få livets vand for intet.

(Åb 22,17)

Jeg ved det godt: Jeg er frelst af nåde. Jeg

skal ikke præstere noget for at komme i

Himmelen, bare tage imod. Det ligger på

rygraden i mig. Men noget andet der ligger

dybt i mig, er et underligt præstationsbehov.

Jeg vil så gerne gøre tingene godt og rigtigt.

For så kan jeg nok accepteres, respekteres

og måske endda elskes.

For en uges tid siden sad jeg i kirken og

tænkte helt ærligt på alt andet end Gud. Jeg

tænkte på hvordan jeg nu skulle gøre noget

bedst og mest rigtigt. Så standser vores uortodokse

præst op et par sekunder. Lige nok

til at jeg ser op igen. Så står han og peger på

mig. Helt bogstaveligt. Det var som om jeg

sad alene i kirken. Så siger han: ”Gud elsker

dig!”. Jeg fik en klump i halsen og tænkte på

alle de ting jeg jo gerne skulle have gjort helt

rigtigt. Så rungede hans ord i hovedet på mig

igen. ”Gud elsker dig!” Vores præst er ikke

tankelæser, så han kunne ikke vide hvad jeg

sad og tænkte på. Alligevel blev ordene sagt

til mig netop da.

Gud giver mig sin kærlighed for absolut intet.

Uden hensyn til mine gode eller dårlige præstationer.

Hvilken lettelse. Jeg skal ikke spare

sammen til hans kærlighed!

Din mening tæller

Vi vil vældigt gerne høre din mening om DEM-Bladet

- både om indholdet og den måde det bliver præsenteret.

Så vi håber at du vil bruge nogle få minutter

på at svare på de spørgsmål som du finder på

www.dem-dk.dk/nyheder/feedback.

Dugfriske nyheder

Få DEMs nyhedsmails og fællesmails fra de udsendte

medarbejdere direkte hjem på din e-mail adresse.

Bestil dem på www.dem-dk.dk - det er ganske gratis.

Fradrag

for gaver

Du kan fradrage op til 14.500 kr. på din selvangivelse

for 2009 hvis du giver mindst 15.000 til

DEM og andre organisationer som er godkendt

efter Ligningslovens § 8A. De første 500 kr. er

nemlig ikke fradragsberettiget.

Husk at:

• Du skal give en organisation mindst 500 kr.

i 2009 før gaven kan tælle med som fradrag.

• Du får kun fradrag for dine gaver til DEM

hvis vi har dit cpr.nummer og din tilladelse

til at indberette dem til SKAT.

• DEM skal have modtaget din indbetaling

senest den 30. december hvis den skal tælle

med på din gaveopgørelse for 2009.

Tak for gaver

Mange tak for gaver til DEMs arbejde på i alt 881.546

kr. i september og oktober.

DEM vil gerne øge sit tilskud til kirkerne i Afrika væsentligt

i 2010. Det forudsætter at vi kommer godt ud af

2009, og ifølge budgettet har DEM brug for at få 1,95

mio. kr. i gaver i november og december. Tak for din

hjælp til at det må lykkes.

Fra mørket ud i lyset

Bibeloversættelse og læseundervisning giver sidamafolk

i Etiopien adgang til Guds ord

Af missionssekretær Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

I begyndelsen af oktober var der feststemning i det fyldte

lokale på Summer Institute of Linguistic (SIL) i Addis Ababa.

Mange bibeloversættere og folk fra arbejdet med læse- og

skriveundervisning var mødt frem, og snakken gik lystigt på

både engelsk, tysk, amharisk, dansk og norsk. Anledningen var

at Det gamle Testamente nu er færdigoversat til sidama. En

enorm præstation som nok kunne fortjene en fest!

roser til bodil

Der var naturligvis stor glæde over at endnu en sprogstamme

har adgang til en stor del af Bibelen på deres eget sprog. Stor

taknemlighed til Gud som har ladet arbejdet lykkes.

Men SIL tør også fejre mennesker der har gjort en særlig indsats.

DEMs udsendte, Bodil Lanting, som gennem de sidste

mange år har arbejdet med oversættelsen sammen med sine

etiopiske kolleger, fik stor og velfortjent opmærksomhed.

Stemningen bar præg af dyb anerkendelse af en dygtig og

ihærdig medarbejder med en høj arbejdsmoral. Bodil fik mange

gode og opmuntrende ord med på vejen. Og en stor buket med

66 roser – en for hver bog i Bibelen.

Guds ord til alle folk

I sin egen tale nævnte Bodil at hun og hendes mand, Peter,

som er engageret i læseundervisning for voksne, havde mødt

hinanden ved et SIL-kursus i sin tid. Det var ønsket om at

bringe Guds ord til alle folk der bragte dem sammen. Siden har

det samme ønske været fælles for deres arbejdsopgaver. Bodil

oversætter Bibelen til sidama, og Peter lærer sidamatalende at

læse.

Jeg kom til at tænke på den dag vi havde besøgt landsbyen

Haro hvor Peter har læseundervisning. Fem elever var samlet

i et dunkelt lokale. En af kvinderne, som netop havde siddet

bøjet over et hæfte med Salmernes Bog og stavet sig igennem

salme 113, fik nu ordet. Hun bad mig om at tage en hilsen med

hjem til DEM og sige tak. Tak for at hun og de andre elever i

klassen havde fået lært at læse så de nu kunne læse Det gamle

Testamente på deres eget sprog. ”Det har”, sagde hun alvorligt,

”bragt os fra mørket ud i lyset”.

revidere ny testamente

Det etiopiske bibelselskab er i gang med forberedelserne til en

revision af Ny Testamente - et arbejde som Bodil Lanting også

skal være koordinator på. Først når Ny Testamente er revideret,

vil man trykke en hel bibel på sidama. Og så må der vist

være lagt op til fest igen.

9

DEM • DECEMBER 2009


Folk fra omegnen

inviteres til

filmaften

10

DEM • DECEMBER 2009

Filmaften i Shamanne

Fire etiopiere, to hollændere, en dansker, en

generator, en dunk benzin og en filmfremviser.

Bilen er fyldt, og ovenpå ligger et stort lærred og

to sorte æsker med filmruller. Det er lørdag sidst

på dagen, og vi er på vej til Shamanne hvor vi skal

vise Jesusfilmen i aften

Af redaktionssekretær Marianne Bach

Lørdag klokken 16 etiopisk tid – med dansk forsinkelse

er det nærmere hen omkring halv fem –

møder missionær Peter Lanting, Chris fra Holland

og jeg op hos The Great Commission i Hawassa for

at hente to af deres medarbejdere og filmudstyret.

Vi pakker bilen og ser op. Ude i horisonten trækker

mørke skyer truende sammen på den ellers blå

himmel. Det må bare ikke regne i aften!

- Det skal nok gå, vi skal slet ikke den vej, siger

Peter som i søndags opfordrede deltagerne ved

den engelske gudstjeneste til at bede for filmarrangementet

i Shamanne og om tørvejr lørdag

aften.

Næste stop er udkanten af byen hvor vi skal møde

Melese og to af hans venner. Det er Melese der

har bedt Peter om at vise Jesusfilmen i Shamanne

som ligger oppe i bjergene en times kørsel fra

Hawassa. Han er en ung kristen som går i skole i

Hawassa. Når han er hjemme hos familien i Jara,

går han ofte den lange vej til nabolandsbyerne for

at evangelisere sammen med sine venner. Nu vil de

styrke indsatsen i Shamanne ved at vise Jesusfilmen

ved den lokale Mekane Yesus kirke.

De tre står og venter ved vejen som aftalt, og

Meleses venner springer ind i bilen. Selv kan han

ikke komme med, for han skal til eksamen i næste

uge, og i dag er der introduktion til det på skolen.

Nu beder Melese en bøn og lægger aftenens

arrangement frem for Gud. Så er vi klar og humper

af sted på den snørklede og stenede jordvej op i

bjergene ved Hawassa søen.

Øv, det regner

Efter en halv times tid passerer vi Jara, og nu

begynder det at regne. Inden længe øser det ned,

og ned går også stemningen i bilen.

- Har I prøvet at vise filmen indendørs?, spørger

Peter filmfolkene. Han vil helst ikke vise den inde

i kirken, men foretrækker at det sker udenfor. Det

er nemmere at få folk til at komme når det sker på

neutral grund.

- Vi kan godt gøre det i kirken, men lad os nu se

hvordan vejret er når vi kommer frem, lyder det

optimistiske svar fra bagsædet.

Jeg begynder stille at bede om tørvejr mens Peter

forsigtigt kører forbi en kløft som skærer sig dybt

ned i klippen tæt på min side af bilen. I Peters side

haster en gruppe mennesker forbi os, de er pjaskvåde

og har travlt med at komme hjem.

Vi inviterer folk til film

Endelig er vi på den plørede markedsplads i

Shamanne, og godt hjulpet af de to unge fyre i

bilen finder Peter frem til kirken. I silende regn

tager mændene udstyret fra bilen og stiller det

op. Generatoren inde i kirken, fremviseren under

halvtaget udenfor og lærredet på græsset foran

kirken.

Straks generatoren er tændt, begynder en af

mændene via højtaler at invitere Shamannes borgere

til film i aften. Det er ved sekstiden, lyset

begynder at falme, og regnen er knap så voldsom.

Folk begynder så småt at komme ind på pladsen

foran kirken, det er mest børn, men også nogle få

voksne.

Peter er i tvivl: Kan højtaleren mon høres nede

ved markedspladsen hvor folk er? Han kalder de

to unge fyre, Chris og mig ind i bilen og kører os

mod pladsen midt i byen. Langsomt går det på de

smalle veje fyldt med folk og æselkærrer med varer

på vej hjem fra marked. Men det er fint nok, for så

kan vi nemt snakke med folk gennem de nedrullede

sideruder og invitere dem til forestillingen. ”Vi” er

nu så meget sagt, for vi er i sidamaland, og det

foregår selvfølgelig på sidama, så jeg er mest med

for oplevelsens skyld – og glæder mig over at det

næsten ikke regner mere.

Jesus på lærredet

Tilbage til kirken hvor flere og flere folk strømmer

til. Over 200 børn og voksne står tålmodigt foran

lærredet og venter på at filmen skal begynde. Det

gør den ved syvtiden da det næsten er mørkt – og

tørvejr!

Det er en kold aften, og jeg tripper rundt mellem

publikum i et forsøg på at holde varmen og for

at opleve stemningen. Udover filmens lyd med

tale på sidama er der helt stille. Folk ser og lytter

opmærksomt i mørket. Dog går et gysende gisp

gennem forsamlingen da en stor slange fylder det

meste af lærredet. Det er Djævelen der frister

Jesus i ørkenen.

Flere mennesker slutter sig lige så stille til, så vi

nu er omkring 300 i flokken foran lærredet. Der

skal skiftes filmrulle tre gange, og mens det sker,

taler et af filmfolkene, og tilskuerne svarer i kor.

Jeg fanger ordene halleluja og Exhabier (Gud).

Da filmen viser Jesus der hænger på korset, bliver

billedet frosset fast, og over højtaleren lyder en

opfordring til at overgive sig til ham, Guds søn

der døde for at vi kan blive frelst. Der hvor jeg

nu sidder, kan jeg ikke se hvordan folk reagerer

på opfordringen, men min sidemand fortæller at

nogle få rækker hånden i vejret. Filmen kører nu

videre og slutter ved nitiden.

Hjem i varmen

Små lysprikker bevæger sig langsomt i forskellige

retninger væk fra kirken. Det er tændte lommelygter

der hjælper folk med at finde hjem. Vi piller

udstyret ned, pakker bilen og kører glade og

taknemmelige gennem mørket ned at bjerget til

Hawassa hvor Bodil Lanting venter os med varm

suppe. En perfekt afslutning på en kold, men dejlig

aften.

I morgen skal vi til gudstjeneste i Shamanne hvor

pastor Shiferaw skal prædike som opfølgning på

filmen i aften. Sammen med Melese håber vi at

weekendens arrangement må føre til at flere i Shamanne

får et personligt møde med Jesus.

Opmærksomhed i mørket

Opmærksomhed Opmærksomhed i mørket i mørket

11

DEM • DECEMBER 2009


”Forkynd den gode

nyhed til alle folk”,

står der på væg-

tæppet på pastor

Yonas’ kontor.

12

DEM • DECEMBER 2009

Opgaverne er mange

- Vi er nødt til at tage et skridt af gangen, men vi

er begyndt at gå i den rigtige retning, siger Yonas

Yigezu

Af redaktionssekretær Marianne Bach

- Mekane Yesus Kirken er som en fugl. Fuglen kan

ikke flyve hvis den kun har én vinge, og kirken

må også have to vinger hvis den skal opfylde sin

opgave og tjeneste. Den ene vinge er forkyndelse,

oplæring og mission, og den anden er udvikling og

diakoni, siger pastor Yonas Yigezu.

Han har det overordnede ansvar for kirkens ene

vinge, nemlig arbejdet med mission, kristen oplæring

og teologi i hele Etiopien. Vi mødes på hans

kontor i kirkens centraladministration i Addis

Ababa til en snak om de aktuelle udfordringer i

hans arbejde.

Mission handler om trofasthed

- Mission er vores helt store udfordring lige nu.

Vores kirke er meget aktiv i missionsarbejde forskellige

steder i landet, også på tværs af forskellige

kulturer. Der er stadig 36 sproggrupper i Etiopien

som ikke er nået med evangeliet. Dem er vi i gang

med at evangelisere, og næste skridt bliver at

oversætte Bibelen til de forskellige sprog, fortæller

Yonas.

På spørgsmålet om hvor mange mennesker der er

i disse sproggrupper, forklarer han at kriteriet for

at blive talt med som gruppe i denne sammenhæng

er mindst 200.000 mennesker.

- Nu er vi klar til også at gå uden for Etiopiens

grænser. Det er det rigtige tidspunkt nu, også selv

om kirken er fattig og vi bor i et fattigt land. Vi kan

ikke sidde og vente på at vi bliver rige. Det er Guds

mission, og han har kaldet os til at være trofaste i

tjenesten. Kaldet lyder ikke at vi skal have succes,

men at vi skal være trofaste. Vi må bruge de ressourcer

vi har, og som vi har fået for at bruge dem

i Guds mission. Mission handler om trofasthed,

ikke om evner, understreger han og tilføjer at mission

også hører med til det at være en del af Kristi

globale legeme.

Det er baggrunden for at Mekane Yesus Kirken har

dannet et missionsselskab. Det er en selvstændig

organisation der ejes af kirken, og alle døbte

kan blive medlemmer. Planen er at man i 2010

vil udsende missionærer til fire lande hvor islam

vokser hurtigt i disse år. Det sker i samarbejde

med kirker og missionsselskaber fra andre lande.

Missionærerne skal til Sudan, Pakistan, Chad og

Somalia. Men hvorfor lige de lande? Det spørgsmål

besvarer Yonas således:

- En presbyteriansk kirke i USA har haft et hospital

i Dafur regionen i Sudan. Det har de bedt om vores

hjælp til at genåbne, og vi har fundet to læger som

også skal evangelisere og styrke de lokale kristne.

I Chad arbejder vi sammen med Den evangelisk

lutherske Kirke i Amerika, og målet er at styrke

kirken i et land hvor der ikke findes en stærk kri-

sten bevægelse. I Pakistan lytter mange mennesker

til evangeliet, og der er brug for flere forkyndere.

Samtidig er der stor modvilje mod amerikanere og

andre vesterlændinge i Pakistan, så folk vil have

nemmere ved at acceptere etiopiske missionærer.

I Somalia arbejder vi sammen med Norsk Luthersk

Mission.

Karismatisk udfordring

En anden af Mekane Yesus Kirken store aktuelle

udfordringer er karismatikken.

- Mekane Yesus har altid været en karismatisk

kirke, men siden midten af 70-erne har en usund

karismatik vundet så meget frem at det skaber vanskeligheder

nu. Kirken har mistet sin ægthed, der

opstår kaos, og fremgangsteologien begynder at

stikke hovedet frem. Der er fare for at enkeltpersoner

bliver vildledt og gør de forkerte ting. Især

de unge tiltrækkes af den karismatiske bevægelse

med dens mere levende og højrøstede udtryk,

siger Yonas.

- Jeg vil dog langt hellere have en larmende kirke

end en kirke der sover! Vi vil blive ved med at være

en luthersk kirke, men vi vil være en god, karismatisk,

luthersk kirke. Og nu arbejder vi på at føre

forkyndelsen tilbage på ret spor, blandt andet ved

at holde en konference for præster og andre forkyndere

hvor der bliver fokus på luthersk lære.

teologiske spørgsmål

Yonas fortæller at to store teologiske spørgsmål

fylder en del i Mekane Yesus Kirken lige nu.

For det første har man formuleret det teologiske

grundlag for kirkens syn på ægteskabet og præsters

ordination. Det er især blevet aktuelt efter

at nogle af kirkens udenlandske partnerkirker har

Støtte til kurser

Fra 2010 støtter DEM kirkens treårige kursusforløb

for karismatiske forkyndere med mindst

150.000 kr. om året.

indført kirkelig velsignelse af homoseksuelle par

og ordinerer præster der lever i homoseksuelle

forhold.

- Vi ønsker at være ærlige over for Bibelen, lytte

til Gud og være tro mod arbejdet. Det betyder at

vi tager klart afstand fra ægteskab mellem to personer

af samme køn, og at vi er imod ordination

af praktiserende homoseksuelle præster. Samtidig

ønsker vi at blive i partnerskabet selv om vi er

uenige med nogle af partnerne, siger Yonas.

Det andet teologiske spørgsmål arbejder kirken

med lige nu. Det drejer sig om skilsmisse og indgåelse

af nyt ægteskab.

- Som vi læser Bibelen, er skilsmisse overhovedet

ikke tilladt. Selv utroskab bør tilgives. Men virkelighedens

verden ændrer sig, og så må kirken også

tage stilling til hvordan den skal reagere. I nogle

kirker bliver man ekskommunikeret hvis man gifter

sig igen efter en skilsmisse, og så kan man spørge

om hvor nåden har sin rette plads, siger Yonas.

- Kirken må omstille sig for at kunne forkynde

evangeliet i det 21. århundrede. Opgaverne er

mange, men vi er nødt til at tage et skridt af gangen

– og vi er begyndt at gå i den rigtige retning.

13

DEM • DECEMBER 2009


- Jeg vil vise tsemai-

stammen vejen til

Kristus, siger

Yonas Bayla.

14

DEM • DECEMBER 2009

Et levende vidne

- Alene det at jeg stadig er i live, vil være et enormt

vidnesbyrd for folk i min stamme, siger Yonas som

har overlevet flere drabsforsøg

Af redaktionssekretær Marianne Bach

- Mit folk bor i et meget tilbagestående område,

de er nomader og har ingen uddannelse. Folk

dyrker traditionel religion og tror på forfædrenes

ånder, fortæller Yonas Bayla stille over en kop

kaffe i cafeen på Mekane Yesus Seminary i Addis

Ababa.

Yonas tilhører tsemaifolket, en lille stamme på

25-30.000 mennesker som er delt op i syv forskellige

klaner. Stammen har hjemme i området

ved Jinka i det sydvestlige hjørne af Etiopien. Den

høje, mørke og meget tynde unge mand bor dog

i Etiopiens hovedstad sammen med sin kone og

deres lille datter. Han er kristen og læser teologi

på bacheloruddannelsen på præsteseminariet. Han

er den første fra tsemaifolket der har gået i skole,

men nu går nummer to, en ung dreng, på kirkens

gymnasium i Hawassa.

Frygt og forbandelser

Yonas fortæller at han ikke har haft kontakt med

sin far siden han blev en kristen i 1996. Hans mor

døde i 1997, og han har ingen søskende.

- Mine forældre fik en søn før mig. Han fik sine

første tænder i overmunden, og det opfatter min

stamme som et tegn på åndernes forbandelse.

Når det sker, skal forældrene sætte barnet ud til

hyænerne, ellers risikerer de at nedkalde åndernes

vrede over sig selv og deres klan. Det skal være

som om barnet aldrig blev født, siger Yonas.

Nu falder jeg ud af rollen som nøgtern interviewer.

Pludselig blev en viden som bekvemt var forlagt i

en mørk skuffe på mit mentale fjernlager, klasket

frem for øjnene af mig. Over for mig sidder en ung

mand, og den grusomhed og frygt er en del af ham,

af hans families historie og virkelighed.

Yonas taler roligt videre. Han forklarer at tsemaistammen

har forskellige traditionelle ceremonier

med et religiøst indhold som alle skal deltage i. Vil

man ikke det, bliver man udstødt af stammen. En

af ceremonierne gælder overgangen fra dreng til

mand. For at blive accepteret som mand og fuldgyldigt

medlem af samfundet, skal drengen dræbe

en bavian, flå den og bære dens skind og hoved

om halsen i nogle dage. En anden ceremoni finder

sted fem år efter et dødsfald. På det tidspunkt har

afdødes ånd sluttet sig til forfædrenes ånder, og

så har man en ceremoni hvor man holder et festmåltid

og graver vedkommendes knogler op for at

placerer dem i familiens hjem.

Far og søn

- Jeg har aldrig haft et godt forhold til min far, og

han har flere gange forsøgt at slå mig ihjel, siger

Yonas og forklarer at det hænger sammen med

noget der skete før han selv blev født.

Før en tsemaikvinde må blive gravid igen, skal

hun ved fire menstruationer i træk lave en ceremoni

hvor hun smører sine arme med komøg. Men

Yonas’ mor nåede kun at gøre det tre gange inden

hun blev gravid, og dermed havde hun nedkaldt en

forbandelse. Hvad forbandelsen bestod i, viste sig

da Yonas blev født.

- I min klan er det sådan at hvis et par får en søn

først, så tror man at far og søn bliver fjender resten

af livet. Og da jeg samtidig er født med en lille tot

gråt i mit pandehår, så blev det tolket som et tegn

på at jeg skulle blive den eneste overlevende mens

resten af klanen vil uddø. Det gjorde alt sammen

at far følte sig truet af mig, og derfor har han altid

været efter mig, forklarer Yonas.

- Far er heksedoktor, og da jeg blev kristen, gav

han ånderne tilladelse til at dræbe mig. Tre gange

forsøgte han at skyde mig, og til sidst udstødte

han mig af familien og jog mig væk.

Yonas’ stilfærdige og udramatiske måde at sige

det på står i skærende kontrast til det han fortæller

– og til det oprør som hans ord skaber i mit

indre. For ham er det selvoplevede kendsgerninger.

For mig vidner det om mørke magters tyranni

over uvidende mennesker, ikke dengang i middelalderen,

men i vore dage. Jo, behovet for mission

er kæmpestort også i dag!

Yonas flygtede til Gisma i Woito hvor han fik

arbejde som køkkenhjælp hos en missionær der

hjalp ham til at komme i skole. I 2007 afsluttede

han tiende klasse og begyndte på præsteseminariet.

Vil vidne for sit folk

Yonas har et stort ønske om at vende tilbage for

at arbejde med evangelisation i tsemaistammen

hvor der er en enkelt menighed med højst 80

kristne.

- Jeg vil leve blandt mit folk, vise dem kærlighed og

være en kristen rollemodel med mit liv. Jeg vil vidne

og vise dem at Gud er stærkere end ånderne. Jeg

vil vise dem vejen til Kristus og hvad Gud har gjort

for at frelse os. Og alene det at jeg stadig er i live,

vil være et enormt vidnesbyrd om Guds magt, siger

Yonas som har en vision om en dag at være med til

at oversætte Bibelen til tsemaifolkets sprog.

Yonas har betalt en stor pris for sin kristentro,

og nu brænder han for at dele den med det folk

som har udstødt ham. Inden han går tilbage til sin

eksamenslæsning, ønsker jeg ham held og lykke

med eksamen og Guds velsignelse over hans fremtidige

virke. - I mit stille sind håber jeg samtidig at

Yonas ikke bliver endnu en af de mange etiopiere

med en uddannelse som ikke vil arbejde ude på

bøhlandet når det kommer til stykket.

15

DEM • DECEMBER 2009


Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

styrk kirken i botswana

o Andet

6-09

Kroner Øre

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

8 7

Årsmødeforhandlingerne med dagsorden efter

Vedtægter for Dansk Ethioper Mission foregår om

formiddagen. Der skal vælges fem medlemmer til

DEMs bestyrelse, og mindst tre af dem skal vælges

blandt nye kandidater.

Valgbar til bestyrelsen er erthvert medlem af

DEM. Kandidater til bestyrelsesvalget anmeldes

KVITTERING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

607 1104

Dansk Ethioper Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Betalingsdato eller Betales nu

Gebyr for indbetaling betales kontant

Kroner Øre

. . , . . ,

Afs: ID NR. 12470

Dansk Etioper Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

+6071104<

Dag Måned År Sæt X

4030S (01.01) BG 209-18487

Indkaldelse til årsmøde 2010

Hermed indkaldes til Dansk Ethioper Missions

årsmøde lørdag den 10. april 2010 i Skjern Kulturcenter.

607 1104

Dansk Ethioper Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank

modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med

terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er

bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

til sekretariatet af mindst ti stemmeberettigede

medlemmer senest den 10. februar 2010. Medlem

er enhver som i 2009 har støttet DEM med

mindst 200 kr. Opstillingsliste og vedtægter fås

på sekretariatet.

Forslag til behandling på årsmødet skal sendes

skriftligt til sekretariatet senest den 10. februar

2010. Program med dagsorden for årsmødeforhandlingerne

sendes direkte til alle medlemmer.

Hans Peter Nohns Sune Skarsholm

formand generalsekretær

Er du kandidat?

Bestyrelsen spørger efter mennesker som

• har syn, hjerte og interesse for international

mission

• er kvinde og/eller under 30 år

• har kulturforståelse og/eller teologisk kompetence

• har fingeren på pulsen i kristent ungdomsarbejde

• har erfaring fra udviklingsarbejde eller som

missionær

More magazines by this user
Similar magazines