fokus på Børn
fokus på Børn fokus på Børn
Kunst som redsKab Af Anne Sofie Allermann Jeg har ikke selv nogen spiseforstyrrelse, men kender til det, at have en indre smerte så stor, at man føler man går i stykker. Min far var alkoholiker og begik selvmord da jeg var 8 år. Kort efter mødte min mor sin nye mand og alt sorgarbejde blev ignoreret. Heldigvis havde jeg mit indre kreative rum, som jeg brugte som tilflugtssted. Derinde blev verden smukkere og mere overskuelig på trods af angst, grimhed og sorg. Mit mål med kurserne har været at lære kursisterne at finde vejen til deres eget personlige kreative rum. Mange undervisere på kunstkurser underviser i teknikker i at tegne og male, så det ligner. Men det skaber ofte en oplevelse af ikke at være god nok, når man opstiller regler for resultatet. Anne Sofie Allermann lms har i foråret 2010 afholdt to kurser i brugen af kunst som udtryksform. Anne sofie Allermann, der er uddannet arkitekt og hele sit liv har arbejdet med kunsten, har stået for undervisningen. ifølge hende kan man bruge kreativitet som en frigørelse af indre spændinger. der ligger et stort potentiale i at få følelser ud på papiret, idet man derved får mulighed for at se dem udefra. følelserne bliver nemmere at håndtere, når de får en konkret form. Det er et meget svært håndværk, at lære at tegne, så det ligner. Det er en vej fyldt med oplevelser af at fejle, og egentlig er det slet ikke der, vejen til det kreative rum ligger. KunStDAgbog Opgaverne jeg har stillet kursisterne har i stedet været rettet mod oplevelsen af processen. Det vil sige: vi maler ikke et billede af blomsten, men en oplevelse af blomsten. Oplevelsen er altid subjektiv. Vi ser alle verden ud fra vores egen ståsted, og det er vigtigt at blive glad for sin egen udsigt, og lære at anerkende sine egne oplevelser som gyldige og sande. Dermed bliver den kreative proces en oplevelse af, at lære sig selv bedre at kende. Det kræver mod og tryghed at gå ind i det kreative rum, så jeg har gjort meget ud af at skabe en tryg stemning på kurserne. Kursisterne har arbejdet med skitsebøger, som fungerer som en slags kunstdagbog. Derved tegner og maler de kun til sig selv, og skal ikke stå til regnskab for resultatet hos andre. Jeg har også forsøgt ikke at vurdere kursisternes arbejde, men har i stedet spurgt ind til, hvordan det var for dem at lave det. Selvom det er muligt at analysere alle billeder, ser jeg ikke altid en grund til at gøre det. nogle gange skal tingene bare ud. Så har man fået afløb, og det var det. Man skal videre. Måske til næste billede. Eller bare videre i sit liv. tiL MiniMeRing AF tRAngen tiL et æDeFLip Blandt de 16 tilmeldte deltog også Lisbeth Olsen på 27 år på kunstkurset. Hun bor i København og er til daglig lærer på en specialskole for børn med forskellige psykosociale vanskeligheder. Lisbeth oplevede de første tegn på sin spiseforstyrrelse meget tidligt, men spiseforstyrrelsen brød for alvor igennem, da hun fik konstateret type 1-diabetes som 12-årig. Hun kan stadig ikke sige sig 100 procent fri af spiseforstyrrelsen. ”Men det er svært at sige, hvornår man er det. tankerne er der nogle gange stadig, men jeg kan for det meste styre dem. Jeg er rigtig godt på vej”, fortæller Lisbeth. Lisbeth har været medlem af LMS i omkring 2,5 år og har brugt stedet en del. ”Her er en rigtig god stemning. Jeg synes foreningen har nogle rigtig gode tilbud til knald billige priser! Det er en lille forening, og der er ikke så langt fra øverst til nederst, så man kommer hurtigt i øjenhøjde. Det er meget det psykiske, der er fokus på.” Lisbeth valgte at tage på kurset, fordi hendes terapeut havde anbefalet hende at arbejde med kreative ting: "Jeg fandt ud af, at det var et rigtig godt redskab til at finde ro og til at komme væk fra trangen til et ædeflip". Hvis jeg er helt oppe at køre og ikke kan falde til ro, så er det rigtig godt for mig at bruge hænderne, fx at gøre noget fysisk, som at klippe en collage, være beskæftiget og få kroppen i gang. Det kan være mange forskellige ting, men kreativitet generelt er rigtig godt. Jeg falder til ro i sådan nogle stille sysler, som det her. Det kan virkelig fylde hullet ud og nære mig.” ”Jeg meldte mig på et tidspunkt til et AOFkursus, og der var jeg to gange, og så stak jeg halen mellem benene og løb min vej. Det var det her med, at det virkede som om at det skulle være perfekt og ”rigtigt”. Det var teknik og det var detaljer og sådan noget. Det løb helt af med mig. Det kunne jeg slet ikke være i. Jeg tænkte: det dér, det skal jeg ikke.” Forventningen om, at kurset hos LMS netop ikke var præstationsorienteret, tiltalte Lisbeth. ”Jeg havde derudover også en forventning om, at få nogle teknikker med mig hjem, hvor jeg selv kunne finde på et eller andet sjovt. Det synes jeg, jeg har fået indfriet. ” Da Lisbeth bliver spurgt om kunstdagbogen stadig er i gang derhjemme efter kursets afslutning, svarer hun: ”Jeg har gang i andre sysler med de samme ideer. Det er bare ikke lige i bogen. Men jeg har ikke tænkt mig at lægge den væk. Bogen ligger i min taske nu. Jeg kan rigtig godt lide konceptet med, at det er en bog: at det ikke nødvendigvis skal op og hænge - så ryger den der præstationsdel også lidt væk. Det bliver som en slags dagbog - så er det et helt andet formål. Det synes jeg er meget godt.” KunSt og iKKe SpiSe- FoRStyRReLSen i FoKuS Overordnet set har langt de fleste deltagere vurderet kurset som til 5 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget godt. En enkelt bedømmer kurset som godt. Flere af deltagerne udtrykker at de ”helt sikkert” og ”bestemt” kan bruge det de har lært fremover. En deltager siger: ”Det har været et kunstkursus, og ikke så meget et kunstterapikursus. Lysten til at være kreativ håber jeg, at jeg får mere adgang til nu”. En anden siger: ”Det har faktisk været rigtig, rigtig godt at læreren ikke er terapeut. Det har været fedt, at det fælles fokus har været kunsten og ikke spiseforstyrrelsen”. Deltagerne på kurset har ikke blot fået et kreativt redskab med i bagagen. De har også skabt et netværk og et fællesskab omkring brugen af kunstdagbøgerne, som de vil vedligeholde gennem månedlige "fyraftens-kunstmøder". Deltagerne har været af meget forskellige baggrunde og der var en stor aldersspredning på holdet. Ligesom de har været meget forskellige steder i deres proces, fra at have erkendt sygdommen for kort tid siden til at være helt ude på den anden side. HviS Du SeLv viL i gAng Den materialepakke, som holdene har arbejdet med, indeholder lidt af hvert i et overskueligt format, så man på en nem måde kan have sit værktøj lige ved hånden. Det skal være sådan, at du ikke skal have indrettet et helt rum i dit hjem eller have en campingvogn med dig på tur, for at kunne være kreativ. Det er meningen, at du skal kunne have adgangen til dit indre kreative rum inden for rækkevidde, uanset hvor du er. Den skal kunne være i din håndtaske eller ligge på sofabordet eller lignende. Så hvis du bliver trist derhjemme, så er der direkte adgang til forløsning igennem tegnebogen, eller hvis du er ude, og har en stærk oplevelse, der næsten ikke er plads til inden dig, så er det bare at fatte pennen og finde ind til roen i dit kreative rum. MAteRiALepAKKen: skitsebog lille akvarelæske pensel str. 12 5-10 vandopløselige farvekridt 1 blyant 1 tusch 1 limstift 1 saks AFpRøv SeLv en AF øveLSeRne Mal først en spontan abstrakt akvarel i 1 minut. Mens den tørrer, klipper du 5 figurer ud af et blad. Lim udklippene fast på akvarellen, så du laver en komposition, hvor farve og figurer taler sammen. Mal ovenpå med farvekridt. Med bogstaver fra blade limes ord ind i billedet. Skriv spontant om billedet i 2 minutter. Læs mere om Anne Sofie Allermann og se hendes egne billeder på www.allermann.dk. 14 15
- Page 1 and 2: lmsnyt om spiseforstyrrelser, selvs
- Page 4: Fotograf Lars Svankjær. benedikte
- Page 8: temA: når mor hAr en spiseforstyrr
- Page 12: nyt pårørendeforum åbnede i juni
- Page 18: ehandling af børn, unge og voksne
- Page 22: du kan godt Blive fri Line var 14
Kunst som redsKab<br />
Af Anne Sofie Allermann<br />
Jeg har ikke selv nogen spiseforstyrrelse,<br />
men kender til det, at have en indre smerte<br />
så stor, at man føler man går i stykker. Min<br />
far var alkoholiker og begik selvmord da<br />
jeg var 8 år. Kort efter mødte min mor sin<br />
nye mand og alt sorgarbejde blev ignoreret.<br />
Heldigvis havde jeg mit indre kreative rum,<br />
som jeg brugte som tilflugtssted. Derinde<br />
blev verden smukkere og mere overskuelig<br />
<strong>på</strong> trods af angst, grimhed og sorg.<br />
Mit mål med kurserne har været at lære<br />
kursisterne at finde vejen til deres eget<br />
personlige kreative rum. Mange undervisere<br />
<strong>på</strong> kunstkurser underviser i teknikker<br />
i at tegne og male, så det ligner. Men det<br />
skaber ofte en oplevelse af ikke at være god<br />
nok, når man opstiller regler for resultatet.<br />
Anne Sofie Allermann<br />
lms har i foråret 2010 afholdt to kurser i brugen af kunst<br />
som udtryksform. Anne sofie Allermann, der er uddannet<br />
arkitekt og hele sit liv har arbejdet med kunsten, har stået for<br />
undervisningen. ifølge hende kan man bruge kreativitet som en<br />
frigørelse af indre spændinger. der ligger et stort<br />
potentiale i at få følelser ud <strong>på</strong> papiret, idet man derved får<br />
mulighed for at se dem udefra. følelserne bliver nemmere at<br />
håndtere, når de får en konkret form.<br />
Det er et meget svært håndværk, at lære at<br />
tegne, så det ligner. Det er en vej fyldt med<br />
oplevelser af at fejle, og egentlig er det slet<br />
ikke der, vejen til det kreative rum ligger.<br />
KunStDAgbog<br />
Opgaverne jeg har stillet kursisterne har<br />
i stedet været rettet mod oplevelsen af<br />
processen. Det vil sige: vi maler ikke et<br />
billede af blomsten, men en oplevelse af<br />
blomsten. Oplevelsen er altid subjektiv.<br />
Vi ser alle verden ud fra vores egen ståsted,<br />
og det er vigtigt at blive glad for sin egen<br />
udsigt, og lære at anerkende sine egne<br />
oplevelser som gyldige og sande. Dermed<br />
bliver den kreative proces en oplevelse af,<br />
at lære sig selv bedre at kende.<br />
Det kræver mod og tryghed at gå ind i det<br />
kreative rum, så jeg har gjort meget ud<br />
af at skabe en tryg stemning <strong>på</strong> kurserne.<br />
Kursisterne har arbejdet med skitsebøger,<br />
som fungerer som en slags kunstdagbog.<br />
Derved tegner og maler de kun til sig selv,<br />
og skal ikke stå til regnskab for resultatet<br />
hos andre. Jeg har også forsøgt ikke at<br />
vurdere kursisternes arbejde, men har i<br />
stedet spurgt ind til, hvordan det var for<br />
dem at lave det. Selvom det er muligt at<br />
analysere alle billeder, ser jeg ikke altid<br />
en grund til at gøre det. nogle gange skal<br />
tingene bare ud. Så har man fået afløb, og<br />
det var det. Man skal videre. Måske til næste<br />
billede. Eller bare videre i sit liv.<br />
tiL MiniMeRing AF<br />
tRAngen tiL et æDeFLip<br />
Blandt de 16 tilmeldte deltog også Lisbeth<br />
Olsen <strong>på</strong> 27 år <strong>på</strong> kunstkurset. Hun bor<br />
i København og er til daglig lærer <strong>på</strong> en<br />
specialskole for børn med forskellige<br />
psykosociale vanskeligheder.<br />
Lisbeth oplevede de første tegn <strong>på</strong> sin<br />
spiseforstyrrelse meget tidligt, men<br />
spiseforstyrrelsen brød for alvor igennem,<br />
da hun fik konstateret type 1-diabetes som<br />
12-årig. Hun kan stadig ikke sige sig 100<br />
procent fri af spiseforstyrrelsen. ”Men det er<br />
svært at sige, hvornår man er det. tankerne<br />
er der nogle gange stadig, men jeg kan for<br />
det meste styre dem. Jeg er rigtig godt <strong>på</strong><br />
vej”, fortæller Lisbeth.<br />
Lisbeth har været medlem af LMS i omkring<br />
2,5 år og har brugt stedet en del. ”Her er<br />
en rigtig god stemning. Jeg synes foreningen<br />
har nogle rigtig gode tilbud til knald billige<br />
priser! Det er en lille forening, og der er<br />
ikke så langt fra øverst til nederst, så man<br />
kommer hurtigt i øjenhøjde. Det er meget<br />
det psykiske, der er <strong>fokus</strong> <strong>på</strong>.”<br />
Lisbeth valgte at tage <strong>på</strong> kurset, fordi<br />
hendes terapeut havde anbefalet hende<br />
at arbejde med kreative ting: "Jeg fandt<br />
ud af, at det var et rigtig godt redskab til at<br />
finde ro og til at komme væk fra trangen til<br />
et ædeflip". Hvis jeg er helt oppe at køre<br />
og ikke kan falde til ro, så er det rigtig godt<br />
for mig at bruge hænderne, fx at gøre<br />
noget fysisk, som at klippe en collage, være<br />
beskæftiget og få kroppen i gang. Det kan<br />
være mange forskellige ting, men kreativitet<br />
generelt er rigtig godt. Jeg falder til ro i<br />
sådan nogle stille sysler, som det her. Det<br />
kan virkelig fylde hullet ud og nære mig.”<br />
”Jeg meldte mig <strong>på</strong> et tidspunkt til et AOFkursus,<br />
og der var jeg to gange, og så stak<br />
jeg halen mellem benene og løb min vej.<br />
Det var det her med, at det virkede som<br />
om at det skulle være perfekt og ”rigtigt”.<br />
Det var teknik og det var detaljer og sådan<br />
noget. Det løb helt af med mig. Det kunne<br />
jeg slet ikke være i. Jeg tænkte: det dér, det<br />
skal jeg ikke.”<br />
Forventningen om, at kurset hos LMS<br />
netop ikke var præstationsorienteret, tiltalte<br />
Lisbeth. ”Jeg havde derudover også en<br />
forventning om, at få nogle teknikker med<br />
mig hjem, hvor jeg selv kunne finde <strong>på</strong> et<br />
eller andet sjovt. Det synes jeg, jeg har fået<br />
indfriet. ”<br />
Da Lisbeth bliver spurgt om kunstdagbogen<br />
stadig er i gang derhjemme efter kursets<br />
afslutning, svarer hun: ”Jeg har gang i andre<br />
sysler med de samme ideer. Det er bare<br />
ikke lige i bogen. Men jeg har ikke tænkt mig<br />
at lægge den væk. Bogen ligger i min taske<br />
nu. Jeg kan rigtig godt lide konceptet med,<br />
at det er en bog: at det ikke nødvendigvis<br />
skal op og hænge - så ryger den der<br />
præstationsdel også lidt væk. Det bliver som<br />
en slags dagbog - så er det et helt andet<br />
formål. Det synes jeg er meget godt.”<br />
KunSt og iKKe SpiSe-<br />
FoRStyRReLSen i FoKuS<br />
Overordnet set har langt de fleste deltagere<br />
vurderet kurset som til 5 <strong>på</strong> en skala fra<br />
1-5, hvor 5 er meget godt. En enkelt<br />
bedømmer kurset som godt. Flere af<br />
deltagerne udtrykker at de ”helt sikkert”<br />
og ”bestemt” kan bruge det de har lært<br />
fremover. En deltager siger: ”Det har<br />
været et kunstkursus, og ikke så meget et<br />
kunstterapikursus. Lysten til at være kreativ<br />
håber jeg, at jeg får mere adgang til nu”. En<br />
anden siger: ”Det har faktisk været rigtig,<br />
rigtig godt at læreren ikke er terapeut. Det<br />
har været fedt, at det fælles <strong>fokus</strong> har været<br />
kunsten og ikke spiseforstyrrelsen”.<br />
Deltagerne <strong>på</strong> kurset har ikke blot fået et kreativt<br />
redskab med i bagagen. De har også skabt et<br />
netværk og et fællesskab omkring brugen af<br />
kunstdagbøgerne, som de vil vedligeholde gennem<br />
månedlige "fyraftens-kunstmøder".<br />
Deltagerne har været af meget forskellige<br />
baggrunde og der var en stor aldersspredning<br />
<strong>på</strong> holdet. Ligesom de har været<br />
meget forskellige steder i deres proces, fra<br />
at have erkendt sygdommen for kort tid<br />
siden til at være helt ude <strong>på</strong> den anden side.<br />
HviS Du SeLv viL i gAng<br />
Den materialepakke, som holdene har<br />
arbejdet med, indeholder lidt af hvert i et<br />
overskueligt format, så man <strong>på</strong> en nem<br />
måde kan have sit værktøj lige ved hånden.<br />
Det skal være sådan, at du ikke skal have<br />
indrettet et helt rum i dit hjem eller have en<br />
campingvogn med dig <strong>på</strong> tur, for at kunne<br />
være kreativ. Det er meningen, at du skal<br />
kunne have adgangen til dit indre kreative<br />
rum inden for rækkevidde, uanset hvor du<br />
er. Den skal kunne være i din håndtaske<br />
eller ligge <strong>på</strong> sofabordet eller lignende.<br />
Så hvis du bliver trist derhjemme, så er<br />
der direkte adgang til forløsning igennem<br />
tegnebogen, eller hvis du er ude, og har en<br />
stærk oplevelse, der næsten ikke er plads til<br />
inden dig, så er det bare at fatte pennen og<br />
finde ind til roen i dit kreative rum.<br />
MAteRiALepAKKen:<br />
skitsebog<br />
lille akvarelæske<br />
pensel str. 12<br />
5-10 vandopløselige farvekridt<br />
1 blyant<br />
1 tusch<br />
1 limstift<br />
1 saks<br />
AFpRøv SeLv en AF<br />
øveLSeRne<br />
Mal først en spontan abstrakt akvarel i<br />
1 minut. Mens den tørrer, klipper du 5<br />
figurer ud af et blad. Lim udklippene fast <strong>på</strong><br />
akvarellen, så du laver en komposition, hvor<br />
farve og figurer taler sammen. Mal oven<strong>på</strong><br />
med farvekridt. Med bogstaver fra blade<br />
limes ord ind i billedet. Skriv spontant om<br />
billedet i 2 minutter.<br />
Læs mere om Anne Sofie Allermann og se<br />
hendes egne billeder <strong>på</strong> www.allermann.dk.<br />
14 15
Change language