ÅRSBERETNING 2006 - Bevaringscenter Nordjylland

ÅRSBERETNING 2006 

Nordjyllands Amts 

Konserveringsværksted

INDHOLDSFORTEGNELSE 

RESUME AF BERETNING 2006 ……. ................................................................................................. 1 

FORKORTELSER ANVENDT I BERETNINGEN ………………………………………………….... 2 

ORGANISATION ................................................................................................................................... 3 

PERSONALE .......................................................................................................................................... 4 

MEDLEMSKAB AF ORGANISATIONER ........................................................................................... 5 

ØKONOMI ............................................................................................................................................... 6 

ARBEJDET PÅ VÆRKSTEDET ............................................................................................................. 7 

MØDER ................................................................................................................................................... 13 

KURSER .................................................................................................................................................. 13 

FOREDRAG OG UNDERVISNING ...................................................................................................... 14 

ANDET .................................................................................................................................................... 14 

AFSLUTNING …………………………………………………………………………………………. 15 

FRA DYR TIL DEKORATION ………….. .……………....................................................................... 16 

REFORMER I HÆSUM BY OG SOGN ……………………………………………………………….. 18 

OG SÅ VAR DER EN SPAND ………………………………………………………………………... 20 

2

Resume af beretning for 2006 

Generelt 

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) 

er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver 

og rådgivning i bevaringsspørgsmål 

for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt. 

Det faste personale består af 4 fagkonservatorer, en 

konserveringsassistent og en sekretær på deltid. 

Desuden har der i årets løb været flere midlertidigt 

ansatte fagkonservatorer og andet personale. 

Arbejde for museerne 

På grund af sygdom var der i 2005 ikke blevet udført 

det forventede antal konserveringstimer på 

kvoten. I 2006 blev der, af overskuddet fra rekvirerede 

opgaver gennem flere år, afsat midler til 

ekstraansættelser med det formål at få indhentet det 

manglende. Dette mål blev stort set nået. Dog viste 

det sig umuligt at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret 

arbejdskraft, således at en mindre del af de 

manglende timer først vil kunne udføres i 2007. 

Flere og flere opgaver udføres ude på museerne. 

Genstandene spares for flytning, og vi får en god 

kontakt med brugerne, men det betyder også flere 

timer på landevejen. 

Rekvireret arbejde 

Det rekvirerede arbejde gav igen i 2006 et pænt 

tilskud til driften af NAK. Overskuddet blev bl.a. 

brugt til delvis finansiering af hjemmeside, køb af 

fotokopimaskine, ionbytteanlæg og andet udstyr, 

reparation af udstyr, den sædvanlige udvidelse af 

det ugentlige timetal for NAK’s sekretær samt 

underskudsdækning i forhold til ordinært budget. 

Kakkelbord. Vendsyssel Historiske Museum. Højre side afrenset. 

3 

Rådgivning 

NAK var på i alt 5 ordinære konsulentbesøg på de 

statsanerkendte og associerede museer. Desuden 

blev de 10 statsanerkendte kulturhistoriske museers 

magasiner gennemgået i forbindelse med en landsdækkende 

magasinundersøgelse. Undersøgelsen 

blev iværksat af ODM med det formål at få beskrevet 

området og få sat tal på problemerne. 

Økonomi 

NAK's ordinære drift finansieres først og fremmest 

via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte 

kulturhistoriske museer i amtet. I 2006 

var udgifterne en smule højere end indtægterne 

trods et godt bidrag fra det rekvirerede arbejde. 

Underskuddet dækkes af overskud fra rekvirerede 

opgaver i 2005. 

Fremtidig organisation 

Som en del af arbejdet for at bringe NAK sikkert 

gennem kommunalreformen blev der i et samarbejde 

mellem bestyrelsen og Amtets Undervisningsog 

Kulturforvaltning udarbejdet vedtægter for den 

institution, som formelt afløser NAK ved årsskiftet 

2006-07. 

Den nye institution får navnet Bevaringscenter 

Nordjylland. Lejemålet i bygningerne i Hammer 

Bakker fortsætter med Aalborg Kommune som ny 

udlejer. Institutionen skal fortsat være selvejende og 

ledes af en bestyrelse med politisk repræsentation 

og brugerepræsentation.

Forkortelser anvendt i beretningen 

ODM 

Organisationen Danske Museer 

NKF 

Nordisk Konservatorforbund 

KEP 

Konservatorernes Efteruddannelsespulje 

MRN 

Museumsrådet for Nordjyllands amt 

Glasmosaik, Budolfi Kirke 

4 

LANA 

Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt 

SLA 

Sammenslutningen af Lokalarkiver 

ENB 

Enestående National Betydning 

KUAS 

Kulturarvsstyrelsen

Organisation 

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) 

er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver 

og rådgivning i bevaringsspørgsmål 

for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt. 

NAK's ordinære drift finansieres først og fremmest 

via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte 

kulturhistoriske museer i amtet. Derudover 

kan NAK opnå en mindre indtægt ved arbejde 

for associerede medlemmer af Museumsrådet for 

Nordjyllands Amt og for kunder udenfor museumsverdenen, 

f.eks. lokalhistoriske arkiver, kirker og 

private. 

NAK ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i 

Vodskov. Bygningen ejes af Nordjyllands Amt og 

udlejes til Konserveringsværkstedet. 

Bestyrelse 

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted ledes af 

en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges 

af Amtsrådet blandt medlemmerne af Undervisnings- 

og Kulturudvalget. 2 medlemmer udpeges 

af Museumsrådet for Nordjyllands Amt, således 

at 1 medlem udpeges blandt de fagligt uddannede 

og 1 medlem blandt museernes bestyrelsesmedlemmer. 

Bestyrelsen vælges for den kommunale 

valgperiode. (Museumsrådets repræsentanter 

dog forskudt 3 måneder frem i henhold til museumslovens 

bestemmelser om museumsrådenes valgperioder.) 

Siden valget til Amtsrådet i slutningen af 2001 har 

der været en del udskiftninger i NAK's bestyrelse. I 

2006 bestod bestyrelsen af: 

Årsberetning 2006 

Poul Hofmeister-relief. Hjørring Gymnasium 

5 

• Amtsrådsmedlem Gunhild Bach Nielsen 

(formand) 

• Amtsrådsmedlem Karlo Jensen 

• Amtsrådsmedlem Brian Kjær (indtil 08.08.) 

• Amtsrådsmedlem Karin Miltersen (fra 08.08) 

• Museumsinspektør Annemette Løkke Berg 

• Bestyrelsesmedlem Ole Loell (indtil juni) 

• Museumsleder Mogens Thøgersen (fra oktober) 

Bestyrelsens valgperiode er som en overgangsordning 

i forbindelse med kommunalreformen forlænget 

frem til udgangen af 2006. NAK's daglige 

leder fungerer som sekretær for bestyrelsen. I 2006 

blev der afholdt 8 møder i NAK's bestyrelse. Mødernes 

emner var ansættelser af fast personale samt 

institutionens fremtid. 

Fremtidig organisation 

Som en del af arbejdet for at bringe NAK sikkert 

gennem kommunalreformen blev der i et samarbejde 

mellem bestyrelsen og Amtets Kulturforvaltning 

udarbejdet vedtægter for den institution, som 

formelt afløser NAK ved årsskiftet 2006-07. 

Den nye institution får navnet Bevaringscenter 

Nordjylland. Lejemålet i bygningerne i Hammer 

Bakker fortsætter med Aalborg Kommune som ny 

udlejer. Institutionen skal fortsat være selvejende og 

ledes af en bestyrelse med politisk repræsentation 

og brugerepræsentation. 

Der skal i 2007 udarbejdes nye samarbejdsaftaler 

mellem BCN og de tilknyttede brugere. Det forventes, 

at den hidtidige kreds af museer vil fortsætte 

samarbejdet

Personale 

Efter mange års ansættelse valgte både Tina Kramer 

Moltke Jensen og Anders Kramer Moltke Jensen 

først på året at forlade NAK for at starte for sig selv. 

Vi var selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til to 

værdsatte kollegaer, og så endda på én gang. Heldigvis 

lykkedes det at finde to meget kvalificerede 

afløsere til de ledige stillinger. 

I forbindelse med besættelsen af stillingerne blev 

det besluttet, at den stilling, som tekstilkonservator 

Tina Kramer Moltke Jensen havde haft, skulle 

omdannes til en stilling for en grafisk konservator. 

Stillingen blev besat med grafisk konserveringstekniker 

Lisbeth Præstegaard Jensen. Lisbeth vil 

være kendt af mange allerede, idet hun gennem 

mere end 10 år ofte har været ansat på NAK i 

midlertidige stillinger. Som afløser for Anders 

ansatte vi Pascal Faudot. Pascal er uddannet 

møbelsnedker i Frankrig. Han har mange års erfaring 

med møbelkonservering og har bl.a. tidligere 

arbejdet på Nationalmuseet. 

Ledende konservator Marianne Thorling Hadsund 

var i 2006 sygemeldt frem til den 28. februar. 

Konservator Tina Kramer Moltke Jensen var i 

perioden konstitueret som leder. 

Sekretær Ane Hvorslev var i 2006 ansat 15 timer 

om ugen i stedet for de 10 timer, som er afsat i normeringen. 

De ekstra timer blev betalt af overheadet 

fra det rekvirerede arbejde i 2005. 

Nanna Færgemann var ansat som møbelsnedkerlærling 

frem til den 1. september, hvor hun bestod 

sin svendeprøve med ros! Nannas uddannelse 

indgik i et revalideringsforløb, og lønnen blev derfor 

betalt udefra. 

Nanna viser sit svendestykke frem 

Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl var ansat 

fra den 1. januar til den 31. marts og igen fra den 

1. juli til den 31. december. Lones ansættelse var 

betalt af indtægter fra rekvireret arbejde samt sygedagpengerefusion. 

6 

Konserveringstekniker Lisbeth P. Jensen var ansat i 

perioden fra den 20. februar til den 23. juni (30 

timer om ugen). Fra den 1. august blev hun som 

tidligere omtalt fastansat i en fuldtidsstilling. 

Malerikonservator Cecil Krarup Andersen var ansat 

i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. januar 

2007 (først 29 timer ugentligt, siden 20 timer). Hun 

forlod NAK for at tiltræde en fast stilling 

andetsteds. Cecils ansættelse blev betalt af indtægter 

fra rekvireret arbejde. 

Grafisk Konserveringstekniker Tenna Kirkeby Pedersen 

var ansat fra den 18. september til den 8. 

december (31 timer ugentligt). Tenna var ansat til 

en større samlet opgave med montering af et 

enestående jernaldertekstil. Opgaven blev betalt af 

Kulturministeriets pulje til bevaring af genstande af 

Enestående National Betydning (ENB). 

Maja Forsom Sandahl var ansat som studentermedhjælp 

fra den 14. august til den 25. august. 

Maja er studerende ved Konservatorskolens grafiske 

linje og deltog i det forefaldende arbejde i den 

grafiske konserveringsafdeling under vejledning af 

Lisbeth P. Jensen 

Christine Slottved Reelsbo var ansat som studentermedhjælp 

i 45 timer. Christine er studerende ved 

Konservatorskolens kunstlinje og deltog i arbejdet i 

malerikonserveringsafdelingen under vejledning af 

Cecil Krarup Andersen 

Johanne Velling var ansat som studentermedhjælp i 

38 timer. Johanne er studerende ved Konservatorskolens 

kunstlinje og deltog i arbejdet i malerikonserveringsafdelingen 

under vejledning af Cecil 

Krarup Andersen 

Fastansatte personale: 

• Marianne T. Hadsund, konservator 

• Hanne Billeschou Juhl, konserveringstekniker 

• Lisbeth Præstegaard Jensen 

konserveringstekniker (tiltrådt 1. august) 

• Pascal Faudot, møbelsnedker 

(tiltrådt 1. august) 

• Tina Kramer Moltke Jensen, konservator 

(fratrådt 30. april) 

• Anders Moltke Jensen, møbelsnedker 

(fratrådt 31. maj) 

• Ane Hvorslev, sekretær 

deltid 15 timer om ugen 

• Karsten Ø. Andersen, konserveringsassistent 

deltid 32 timer om ugen 

• Dorte Nørgaard, rengøring 

deltid 7 timer om ugen

Løstansatte personale: 

• Nanna Færgemann, møbelsnedkerlærling 

fratrådt 01.09. 

• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker, 

01.01.-31.03. samt 01.07-31.12. 

• Lisbeth P. Jensen, konserveringstekniker, 

20.02.-23.06. 

• Cecil Krarup Andersen, konservator, 

01.08.-31.12. 

• Tenna Kirkeby Pedersen 

Konserveringstekniker, 18.09.-18.12. 

Æskefremstilling 

7 

Studentermedhjælpere fra 

Konservatorskolen: 

• Maja Forsom Sandahl, studerende, 

14.08.-25.08. 

• Christine Slottved Reelsbo, studerende, 

45 timer 

• Johanne Velling, studerende, 38 timer 

Medlemskab af organisationer 

Lone pudser sølv på Vendsyssel Historiske Museum 

• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren 

• Dansk Husflidsselskab 

• Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP) 

Lisbeth Jensen er medlem af KEP's bestyrelse. 

• Nordisk Konservatorforbund (NKF) 

Tina Kramer Moltke Jensen er forbundsrådsformand i NKF 

Værkstedets personale deltager i arbejdsgrupperne for tekstil og papir 

• Organisationen Danske Museer (ODM) 

Marianne Hadsund er aktiv i følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt 

netværk for museernes samlinger, hvor hun er medlem af styregruppen. 

• Dansk Tekstilhistorisk Forening 

• International Council of Museums 

• The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works 

• Museumstjenesten 

• Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund 

• The Institute of Paper Conservation 

• Jysk Arkæologisk Selskab 

NAK deltager desuden i Museumsrådets møder.

Økonomi 

Værkstedets ordinære drift er først og fremmest 

baseret på tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de 

statsanerkendte kulturhistoriske museer i Nordjylland. 

Løn- og prisudviklingen er fortsat større end 

fremskrivningen af driftstilskuddet fra Amt og museer. 

Samtidig stiger lønudgifterne også på grund af 

overenskomstmæssige forbedringer. Desuden er der 

siden grundbudgetter og bevillinger blev fastsat ved 

institutionens etablering i 1990 tilkommet faste udgiftsposter 

til f.eks. arbejdssikkerhed og IT, som 

ikke var medtaget i de oprindelige budgetter. Indtægten 

fra det rekvirerede arbejde har derfor fået 

stigende betydning for driften af konserveringsværkstedet. 

I 2006 var udgifterne en smule højere 

end indtægterne, trods et godt bidrag fra det rekvi- 

Dukketeater. Vendsyssel Historiske Museum 

8 

rerede arbejde. Underskuddet blev dækket af overskud 

fra rekvirerede opgaver i 2005. 

I 2006 var det samlede overskud på det rekvirerede 

arbejde ca. 200.000 kr. Overskuddet blev bl.a. brugt 

til delvis finansiering af hjemmeside, køb af fotokopimaskine, 

ionbytteanlæg og andet udstyr, reparation 

af udstyr, udvidelse af det ugentlige timetal for 

NAK’s sekretær samt underskudsdækning i forhold 

til ordinært budget. 

I 2006 modtog vi også et ekstraordinært tilskud fra 

Nordjyllands Amt på 50.000 kr. til etablering af en 

hjemmeside.

Arbejdet på værkstedet 

Lokaler 

På grund af travlhed og stram økonomi blev det 

ikke til de store forandringer eller forbedringer af 

lokalerne. Lidt skete der dog. Den stationære rundsav 

måtte udskiftes p.g.a. slid. Den blev i sin tid 

købt brugt og har været på arbejde i mange år. Den 

nye sav er både sikkerhedsmæssigt og arbejdsmæssigt 

en stor gevinst. På IT-området anskaffede vi en 

ekstern harddisk til digitale billeder og en til backup. 

Desuden måtte en printer udskiftes. Til det digitale 

kamera fik vi en kortlæser samt memory-card 

til alle. Sidst på året købte vi en reol til opbevaring 

af store, flade genstande f.eks. papir og maleri. Reolen 

giver både bedre orden og overblik over genstandene, 

og beskytter dem samtidig mod uheld 

under opbevaringen. Med nedlæggelsen af Museumsrådet 

og Kulturmiljørådet i forbindelse med 

kommunalreformen måtte NAK overtage den fælles 

kopimaskine ved at købe de øvrige ud. 

En ting fik vi dog helt gratis. Vores møbelsnedkerlæring, 

Nanna, byggede som elevarbejde et nyt 

spisebord til vores frokoststue. Bordet er både 

smukt og fleksibelt, og vi glæder os dagligt over 

det. 

Arbejde for museerne 

P.g.a. sygdom var der i 2005 ikke blevet udført det 

forventede antal konserveringstimer på kvoten. I 

2006 blev der, af overskuddet fra rekvirerede opgaver 

gennem flere år, afsat midler til ekstraansættelser 

med det formål at få indhentet det 

manglende. Dette mål blev stort set nået. Dog viste 

det sig umuligt at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret 

arbejdskraft i 2006, således at en mindre del 

af de manglende timer først vil kunne udføres i 

2007. 

I den kulturhistoriske afdeling var 2006 ”keramikkens 

år”. Bl.a. var der flere meget velbevarede 

bronzealder-urner med knogler fra mennesker og 

mange forskellige dyr. Fra Nordjyllands Historiske 

Museum kom en mængde jernalderkeramik fra flere 

udgravninger ved Vadum. Blandt fundene var nogle 

usædvanlige, pyramideformede vævevægte. Desuden 

indkom en stor mængde keramik fra bronzealder 

og stenalder, som vil blive færdiggjort i 2007. 

Det er ikke alle opgaver, som kan udføres på NAK. 

Vi har et voksende antal opgaver ude på museerne. 

Det kan være praktiske opgaver som udstillingsopsætning, 

rengøring af museumsgenstande og ompakning 

på magasiner. Andre gange kan det være 

formidlingsopgaver, hvor vi, i samarbejde med 

museet i forbindelse med arrangementer eller 

udstillinger, fortæller om bevarings- og konserveringsopgaver. 

Ved arbejde på museerne spares gen- 

9 

standene for flytning, og vi får en god kontakt med 

brugerne, men det betyder også flere timer på 

landevejen. 

Udover de faglige ”arbejdsbesøg” på museerne deltog 

personalet i 3 publikumsarrangementer i løbet af 

året. I løbet af 14 dages vinterferie blev der på 

Nordjyllands Historiske Museum udgravet 3 skeletgrave, 

som tidligere var optaget i præparat. Udgravningen 

og behandlingen af de fundne genstande 

kunne følges af publikum, og en del af tiden gik da 

også med at forklare og fortælle. På Museumscenter 

Aars blev der i efterårsferien afholdt et arrangement, 

”Åbent Konserveringsværksted”, hvor publikum 

kunne se og høre om konservering og restaurering 

af især sølv og arkæologiske genstande. Senere på 

efteråret afholdt Try Museum et weekendarrangement, 

hvor man kunne få indblik i papirkonservering 

og få gode råd om at passe på sine egne 

gamle fotos og arkivalier. 

Et helt andet område er dokumentationen af arbejdet. 

Her er fotos en vigtig del af materialet, og 

disse fotos skal bevares lige så vel som selve 

genstanden. Såvel i museumsverdenen som i konserveringsverdenen 

vinder digitale billeder frem, og 

et indsatsområde er derfor at udvikle gode strategier 

for bevaring af digitale billeder. Dette arbejde er vi 

heldigvis ikke alene om. Der arbejdes med problemstillingen 

i mange sammenhænge, og vi håber efterhånden 

at få opbygget en viden på området, som 

også kan komme brugerne til gode. 

Nedenfor vises en samlet oversigt over de konserveringsopgaver, 

som blev afsluttet i 2006. 

Konserveringsopgaver afsluttet i 2006: 

Bangsbo Museum og Arkiv 

• Toiletmøbel 

• Havfundet bronzekanon 

• 10 havfundne genstande 

• 4 store plancher i akvarel 

• Læreklud 

Frysedesinfektion 

• 8 rokke, 3 garnvinder, 3 eventyr-relieffer 

• 7 fiskekasser 

• 3 kister 

• Tørfisk 

Andet 

• Gennemgang af udstillingen med særligt 

henblik på malerier

Limfjordsmuseet 

• Ulden kasket 


• Gevær 

Andet 

• Fremstilling af to bittesmå montrer til 

fiskeriudstilling 

Læsø Museum 

• 2 religiøse billeder 

• Rejsekuffert med 2 læsødragter 

Andet 

• Tekstilregistreringer 

Skagen By- og Egnsmuseum 

• Gæstebog fra Brøndums Hotel 

• 5 billeder og fotos i rammer 

Andet 

• Fremstilling af læderfedt 

Sydhimmerlands Museum 

• Ompakning af en del af arkitekt Skødt’s 

tegninger 

• Messehagel og kjortel 

• Cirkusdragt 

• Toreadordragt med metalbroderi og pailletter 

• Fremstilling af specialmontre til 

toreadordragten og montering af dragten 

Rejsetaske. Sæby Museum 

Sæby Museum 

• Maleri af Chr. Zacho, olie på lærred 

• Glaskande med tinlåg 

• Rejsetaske af læder med broderede sider 

• Sølvbæger 

• Undervisningskasse fra Århus Oliefabrik A/S 

Andet 

• Montering af glasgenstande til udstilling 

• Gennemgang af malerier på Sæbygaard og 

vurdering af opbevaringsforhold. Forslag til 

afhjælpning af klimaproblemerne 

10 

Try Museum 

• 4 stk. emaljerede reklameskilte 

• Tapetprøvebog fra købmandsbutik 

• 4 spisebordsstole fra pastor Laier 

• Pastor Laiers lænestol 

• Pastor Laiers dragkiste 

• Dukke 

• Jordfundet kniv 

• Enægget sværd fra ældre jernalder, jordfund 

• Spydspids fra ældre jernalder, jordfund 

• Nyere brudekjole 

• Restaurering af reklameskilte fra Janums 

Købmandshandel 

Andet 

• Rengøring og let istandsættelse af ”Janums 

Købmandshandel, Stagsted”. (Del af udstilling) 

• Publikumsarrangement på museet om bevaring 

af arkivalier 

Dukke, Try Museum 

Vendsyssel Historiske Museum 

• Maleri på lærred, udsigt over Hjørring By 

• Maleri på lærred, Hjørring By 

• 4 tryk 

• Broderi i ramme 

• 2 aviser 

• Hårbroderi på silke 

• Trykpresse 

• Rengøring og pakning af fane 

• 3 indrammede fotografier; rammer restaureret, 

ommontering 

• Gipsfigur forstillende redaktør Vilhelm Carlsen 

• Sygekasseskilt 

• 6 flinteøkser 

• Sort/hvid fotografi 

• Kammerpotte 

• Bemalet, blyindfattet glas 

• Portrættegning forestillende Marie Becker

• Dukketeater 

• Analyse og montering af kittætning fra barkkar 

(jordfund) 

Andet 

• Rengøring af genstande i Provstegården, vurdering 

af konserveringsbehov, instruktion af rengøringspersonale 

i rengøring af museumsgenstande 

• Kalibrering af termohygrograf 

• Løbende udskiftning af silicagel i museets 

klimaskabe 

Vesthimmerlands Museum 

• Materialeidentifikation, Stenildhøjbakke, 

bronzealder 

• Brændt, humant knoglemateriale, 

Stenildhøjbakke, bronzealder 

• Knopsegl af bronze med rester af tekstil, 

Borremose, ældre bronzealder 

• Stor dobbeltkonisk urne med låg og kitring med 

indhold af brændt, humant knoglemateriale, 


• Ubearbejdet rav, Gatten, stenalder 

• Lerkar i præparat, Bavnehøj, stenalder 

• 8 stk. pile af bambus og flint 

• Rensning af rekonstrueret portræt af stormand 

fra Petra, udført i gips 

• Del af keramikskål 

• 2 urner med brændt, humant knoglemateriale, 

den ene desuden indeholdende en stor 

ornamenteret bronzenitte, bronzealder 

• Småreparationer i arkæologisk udstilling 

• Restaurering af kopi af Skarpsallingkarret 

• Konisk ravperle 

• Udtagning af prøvemateriale fra to skebor af 

jern 

• 3 stk. bearbejdet træ fra moseaflejring, 

(frysetørres på Viborg Amts Konserveringsværksted) 

• Sort brudekjole, rengjort og pakket 

Andet 

• Vurdering af mugangreb på magasin, forslag til 

afhjælpning 

• Vejledning i brug af silicagel, tørrekasser og 

tørreskabe til jordfundet metal 

• Opdatering af museets mappe med metodeblade 

• Publikumsarrangement på museet i efterårsferien; 

åbent konserveringsværksted, konservering 

af arkæologiske genstande og rådgivning 

om sølv 

• Kurértjeneste i forbindelse med udlån af genstande 

til udstilling 

• Opsætning af særudstilling 

• Kalibrering af termohygrograf og elektronisk 

fugtmåler 

• Vurdering af klima i udstilling i forbindelse 

med lån af Gundestrupkarret 

11 

• Bistand ved fosfatanalyser 

Nordjyllands Historiske Museum, 

Hadsund 

• Kisteplade 

• Glas fra glasværksted, 11 numre, Glargårde, 

middelalder 

• Glas og keramik fra glasværksted, 6 numre, 

Glargårde, middelalder 

• Bistand ved opstilling af særudstilling 

Nordjyllands Historiske Museum, 

Aalborg 

• 5 raderinger monteret i samme ramme 

• 1 radering 

• Empirestol 

• Låge fra mahogniskab 

• Ørebalje med låg 

• Armstol 

• Ildpåvirket vævevægt 

• 2 præparater med skårmateriale fra snoreornamenteret 

keramik 

• Keramikskår og brændte knogler 

• Laugspokal og laugskrus af tin 

• Skafferstok 

• Pengebøsse af blik 

• Laugslade fra snedkernes liglaug 

• Konservering og opsætning af genstande til 

udstilling, 101 numre 

• Stregornamenteret tenvægt af ubrændt ler 

• Kuglekar med indstik, Lindholm Høje, 

vikingetid 

• Støbeform, Glargårde, middelalder 

• Afmontering og pakning af 10 fagforeningsfaner 

• Forrådskar og mindre keramikkar 

• Skår fra mindst 9-10 kar bl.a. 3 store forrådskar. 

Hald-Tolstrup Fattiggård, ældre jernalder 

• To små, fine lerkar, det ene med stregornamentik, 

Nr. Trandersgård, romersk jernalder 

• Pulverseparator renset og gjort brugsklar, så 

man kan spise det, der kommer ud af den. 

• 33 jerngenstande fra grave, Hedegård, yngre 

romersk jernalder 

• Stavbygget tønde fundet ved byudgravning, 

afrenset og sendt til frysetørring i Skive 

• 5 knive samt segl af jern, boplads, Lindholm 

Høje, germansk jernalder/vikingetid 

• Brandplet med knoglemateriale og trækul i 

præparat, Lindholm Høje, yngre jernalder 

• 7 jerngenstande, bygravning, Boulevarden, 

middelalder 

• Ommontering af en samling billeder og broderier, 

75 numre 

• 33 jerngenstande fra byhøj og grav; Nr. Hedegård, 

ældre romersk jernalder 

• Hestesko fra middelalder 

• Kniv og nål af jern fra præparat, ÅHM 5052 x8, 

x15

• Blyantstegning forestillende Frederik Christian 

Obel 


• Arbejdsbukser og jakke fra Kemira 

• Kasse med tekstiler 

Andet 

• Deltagelse i museets publikumsarrangement 

”Gravene fortæller”. Udgravning af 3 velbevarede 

skeletter i løbet af 14 dages vinterferie. 

• Nedtagning og pakning af udstilling 

• Regenerering af silicagel 

• Afhentning af maleri i Århus 

Aalborg Stadsarkiv 

• Klimamålinger i nitratmagasin 

• Tørring og rensning af fugt- og mugskadede 

protokoller. Bestilling af individuelle bogæsker 

til fremtidig opbevaring. Rengøring af opbevaringsmøbler 

efter skaden 

Rekvireret arbejde 

Som nævnt i afsnittet om økonomi er det rekvirerede 

arbejde fortsat en fordel for NAK, idet vi 

hvert år kan supplere de faste tilskud med et større 

eller mindre overskud herfra. Det rekvirerede arbejde 

gav i 2006 et pænt tilskud til driften af NAK. 

Overskuddet blev bl.a. brugt til delvis finansiering 

af hjemmeside, køb af fotokopimaskine, ionbytteanlæg 

og andet udstyr, reparation af udstyr, udvidelse 

af det ugentlige timetal for NAK’s sekretær 

samt underskudsdækning i forhold til ordinært 

budget. 

Reklameskilt fra Janums Købmandshandel. Try Museum 

12 

Det er fortsat vigtigt at kunne tiltrække eksterne 

kunder. I 2006 fik vi oprettet en hjemmeside, som vi 

håber vil gøre det lettere for potentielle kunder at 

finde frem til netop dette værksted. Hjemmesiden er 

dog også tænkt som et middel til information og 

kommunikation med de faste brugere, som får deres 

egne områder på hjemmesiden. Hjemmesiden blev 

støttet af Nordjyllands Amt med et ekstraordinært 

tilskud på 50.000 kr. 

Størsteparten af det rekvirerede arbejde kommer 

dog stadig fra museer og arkiver i Nordjylland, som 

i forbindelse med f.eks. arkæologiske udgravninger 

eller andre opgaver kan skaffe ekstra midler til konservering. 

Rekvirerede opgaver afsluttet i 2006 

Nordjyllands Historiske Museum 

• Montering af tekstil fra jernalder. Fremstilling 

af opbevaringssystem egnet til udstilling, 

undersøgelse og magasin. ENB-opgave 

• Bopladskeramik, 21 numre; Vadskjær/Torpet, 

ældre romersk jernalder 

• Tenkrog, korsformet fibula med tekstil, 

jernkniv, nål af bronze; Sdr. Tranders, ældre 

germansk jernalder 

• Ornamenteret blygenstand, korsformet fibula af 

bronze med velbevaret tekstil, to nåle, to 

maller, en lille kniv og en tenkrog, alt af jern, 

kamnitter af jern med organisk materiale 

bevaret; Sdr. Tranders, ældre germansk 

jernalder 

• Perler af glas, bronze og rav, 3 korsformede 

fibler, tenvægt af sten, bronzenål og jernkniv; 

Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder 

• Sølvmalle, nåle og knive af jern, fragmenter af 

jernspænde; Sdr. Tranders, ældre germansk 

jernalder 

• Stort rundt bæltespænde af jern, 2 jernknive 

med bevaret tekstil og træ, jerngenstand; Sdr. 

Tranders, ældre germansk jernalder 

• 25 genstande af jern, bronze og knogle; 

Boulevarden, middelalder 

• Læderaffald fra skotilvirkning, 8 numre samt 

rav; Boulevarden, middelalder 

• 3 korsformede fibler, de to med dyrehoved og 

tekstil, 3 hægtespænder af bronze med rombeformede 

hoveder, knivsblad; Sdr. Tranders, 

ældre germansk jernalder 

• Jernkniv samt lås af jern og kobber; 

Boulevarden, middelalder 

• Værktøj og redskaber af jern, 398 numre; 

Sebbersund, vikingetid. ENB-opgave 

• 8 jerngenstande, Bredegade 

• Jerngenstand fra middelalder 

• 8 kasser med keramik fra boplads, Korengen, 

Vadum, ældre romersk jernalder 

• Urne med jernkniv samt 13 kasser med keramik, 

Vadum Torp, ældre romersk jernalder

Vesthimmerlands Museum 

• Velbevaret urne med kitring, indholdende 

knoglemateriale overvejende fra svin, fugle og 

mindre dyr. Lille bronzering og bronzefragment 

fra en anden urne. Stenildhøjbakke, 

bronzealder. Desuden stor ravperle fra 

Stenalder 

• Ragekniv af bronze og syl af bronze med benhåndtag, 

samt ubearbejdet rav fra urne. 


• Sammenkrøllet, enægget sværd fra brandgrav, 

Stenildhøjbakke, romersk jernalder 

• Jern, trækul og knoglemateriale fra brandgrav 

• Tyndvægget urne med jernkniv, meget fragmenteret 

knoglemateriale og mere end 20 

intakte astragaler fra får, brandgrav, jernalder 

• Træhammer og tilspidset trægenstand, jordfund 

(frysetørres på Viborg Amts Konserveringsværksted) 

Nordjyllands Kunstmuseum 

• Udpakning og skadesvurdering af 4 Asger Jorn- 

malerier 

Herregårdsmuseet Hessel 

• Rensebørste til mælkejunger 

Michael og Anna Anchers Hus 

• Udpakning og skadesregistrering af malerier i 

forbindelse med transport og udlån 

• Overslag på behandling af 168 Helga Ancher- 

malerier 

• Ind- og udpakning af 4 malerier 

• Fotografering/tegninger 

• Foto og registrering af Helga Ancher-værker 

Godthåb Hammerværk 

• Billede 

St. Brøndum Kirke 

• Fremstilling af montre 

Aaby Kirke 

• Frederik V’s Bibel 

Skals Kirke 

• Antependium 

Budolfi Kirke 

• Restaurering af 2 glasmosaikvinduer 

LANA 

Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

• Konsulentbesøg 

LANA 

Lokalhistorisk Arkivforening for 

Tversted, Uggerby og Sørig Sogne 

13 

• Besigtigelse af nye lokaler 

Støvring Kommunes Lokalhistoriske 

Arkiv 

• Restaurering af kort 

Vraa og Omegns Lokalhistoriske Arkiv 

• Rengøring af arkivalier 

Rigsarkivet 

• Rengøring af protokoller 

Hjørring Gymnasium 

• 3 malerier 

• Relief 

Dronninglund Gymnasium 

• Bronzebuste af Christian Lemmerz 

”Moder Jord”. Thingbæk Kalkminer 

Thingbæk Kalkminer 

• Gipsskulptur 

Frederikshavns Havn A/S 

• Maleri 

Vrå Bibliotek 

• Prydramme 

Det Grønlandske Hus, Aalborg 

• Fedtstensfigurer 

• Indfedtning af kajak

Hærens Materielkommando, Hjørring 

• Malerier 

Frimurerlogen Cimbria 

• Vurdering og nedtagning af faner 

• Maleri 

Rengøringskonsortiet 

• Førstehjælp til vandskadede genstande samt 

tilbud 

Polygon 

• Tilbud på sodskadede genstande 

Rådgivning 

NAK var på i alt 5 ordinære konsulentbesøg på de 

statsanerkendte og associerede museer. Konsulentbesøgene 

følges op af en rapport, som også indeholder 

anvisninger på, hvordan de observerede problemer 

kan løses. For museerne giver besøgene og 

rapporterne mulighed for at vurdere, hvor det er 

mest påkrævet at sætte ind med bevaringstiltag. For 

NAK er overblikket vigtigt ved planlægning af nye 

initiativer, anskaffelser og midlertidige ansættelser 

Derudover blev de 10 statsanerkendte kulturhisto- 

Chr. Zacho-maleri. Sæby Museum 

14 

Private 

• Daguerreotypi 

• Maleri 

• 4 malerier 

• Porcelænsfad 

• 2 vaser 

• Træsnit 

• Maleri 

• Maleri 

• Maleri 

• Overslag 

• Portræt 

• Frysedesinfektion af 2 rammer 

riske museers magasiner gennemgået i forbindelse 

med en landsdækkende magasinundersøgelse. 

Kunstmuseernes magasiner blev dog gennemgået af 

Kunstmuseernes Fælleskonservering. Undersøgelsen 

var iværksat af ODM på initiativ af Samlingsnetværkets 

Bygningsgruppe med det formål at få 

beskrevet de danske museers magasinforhold og få 

sat tal på problemerne. Resultaterne fra Nordjylland 

udkom som en selvstændig rapport og indgik desuden 

i den landsdækkende rapport.

Møder 

Udover møderne i NAK's bestyrelse og værkstedets 

egne personalemøder har værkstedets personale deltaget 

i følgende møder: 

Marianne T. Hadsund 

07.03. Udviklingsseminar , ”Oplevelser i 

tematiske netværk”. Del af EU-projekt. 

13.03. Arbejdsgruppen til drøftelse af 

NAK’s fremtid 

30.03. Museumsrådets visionsseminar 

07.04. Fællesmøde for styregrupperne for 

ODM’s Samlingsnetværk og Bevaringsnetværk 



11.05. Museumsledermøde 

17.05. ODM’s bevaringsnetværk 

24.05. KUAS’s arbejdsudvalg for udarbejdelse 

af retningslinjer for bevaring 

og håndtering af kulturarvsgenstande 

29.05. Museumsrådets ordinære forårsmøde 

23.06. Museumsledermøde 

Kurser 

Marianne T. Hadsund 

10.05. Skadedyrsbekæmpelse 

Arr.: KEP 

18.08.- 20.08. Møde og kursus, Nordisk Museumsleder 

netværk, i Trondheim 

Arr.: Museumshøjskolen 

11.09. Hjemmesidekursus 

Arr.: Ziteman 

08.11.-10.11. Danmarks folkelige broderier 

Arr.: Konservatorskolen 

Anders Moltke Jensen 

10.05. Skadedyrsbekæmpelse 

Arr.: KEP 


11.09. Hjemmesidekursus 

Arr.: Ziteman 

15 

21.09. Møde mellem ODM og amtskonserveringsværkstederne 

28.09. ODM’s samlingsnetværks årsmøde 

24.10. ODM’s bevaringsnetværk 

21.11. Museumsrådets ordinære efterårsmøde 

Tina Kramer Moltke Jensen 



18.01. NKF’s tekstilgruppe 

19.01. Web-gruppen, NKF-Norden 

02.02. Møde mellem Amtet, Museumsrådet 

og NAK om fremtiden for museerne 

og NAK 





30.03. Museumsrådets visionsseminar 


25.04. Bestyrelsesmøde i KEP 

29.05. NKF’s papirgruppe 

Hanne Billeschou Juhl 

08.05.-19.05. Polarisationsmikroskopi, 2. dels 

kursus 


18.09.-23.09. Videnskabelig forsøgsopsætning, 2. 

dels kursus 


23.10.-28.10. Udvidet skadedyrsmanagement, 2. 

dels kursus 


11.12.-16.12. Farvekemi og maling, 2. dels kursus 


Hannes kurser indgår i et 2. dels studie på Konservatorskolen. 

En del af den medgåede tid er derfor 

ferie og afspadsering.

Foredrag og Undervisning 


22.11. Foredrag på den svenske konser- 

vatorskole i Göteborg om arkæ- 

ologisk konservering 

Andet 

NAK deltog i ”Antik og Design Messe” i Aalborg 

Kultur & Kongres Center den 6.-8.oktober med en 

arbejdende stand. Standen var bemandet med 3-4 

personer ad gangen, så der var nok at kigge på for 

de besøgende. Der var meget stor interesse fra 

messegæsterne, og mange blev stående og kiggede 

og snakkede i lang tid. Vi synes, at det var en god 

oplevelse, hvor vi fik kontakt med mange mennesker 

og fik fortalt om vores arbejde. Det krævede 

dog en stor indsats fra personalet og vil ikke blive 

en årlig begivenhed, da det er svært at afse den 

nødvendige tid. 

I tidsskriftet ”Antik og Auktion” nr. 5, 2006, som 

tilfældigvis udkom samtidig med messen, var der en 

stor artikel om NAK, så forhåbentligt blev det slået 

fast for antikfolket, at der er hjælp at hente i Vod- 

16 

skov. Udover omtalen i ”Antik og Auktion” var der 

i årets løb flere gange omtale af NAK i Nordjyske 

Stiftstidende, bl.a. i forbindelse med personalets 

deltagelse i arrangementer rundt om på museerne. 

Ligesom tidligere år var der også i 2006 en række 

rundvisninger på værkstederne. De besøgende er 

typisk foreninger, arbejdspladser og studerende. 

Bl.a. havde vi besøg af en gruppe studerende og 

lærere fra Göteborgs Konservatorskole, hvorfra vi 

jævnligt har modtaget praktikstuderende. 

NAK’s sommertur gik i år til Den gamle By i 

Århus, hvor vi besøgte konserveringsværkstederne 

og blev vist rundt af vore kollegaer. Vi besøgte også 

Møntmestergården, hvor man kan få et indtryk af 

den igangværende restaurering.

Afslutning 

2006 var et år med mange ændringer og megen 

diskussion om yderligere kommende ændringer. 

Trods al uroen var det dog også et godt arbejdsår. 

Fokus var hele året på behandling af genstande, men 

der blev også tid til at arbejde med f.eks. fremtidsplaner 

og hjemmeside. 

NAK’s stand på Antik- og Designmessen 

17 

Den nye personalegruppe er faldet fint i hak, og 

både nye og gamle medarbejdere bidrager med 

faglighed, initiativ og arbejdsglæde. Der er derfor al 

mulig grund til at se positivt på fremtiden trods 

forandringer og nye udfordringer.

Fra dyr til dekoration 

Pascal Faudot 

I december måned afleverede Aalborg Historiske 

Museum et lille fint skrin til konservering. Det var 

næsten som at få en julegave i utide; skrinet var 

nemlig dekoreret med skildpadde, et spændende 

materiale, som jeg har arbejdet med i mange år. 

Skrinets egen historie var usædvanlig og meget 

veldokumenteret. 

Ifølge museets registrering har skrinet tidligere 

tilhørt Frederik VI’s søster hertuginde Louise 

Augusta, som brugte det til opbevaring af sine 

juvelsmykker. Skrinet blev ved slotsbranden i 1794 

reddet ud fra Christiansborg af skovridder Jenssen 

ved Vallø Kloster. Som erindring fik han skrinet 

som gave til sin hustru. Skrinet er gået i arv i 

familien fra mor til datter i flere generationer. 

Skrinet blev givet til museet i 1889 af Adolf G.F. 

Jenssen fra Christiania (Oslo). Giveren havde 

slægtninge i Aalborg og kom ofte på besøg i byen. 

Han fulgte gennem årene med interesse byens 

bestræbelser for at bevare historiske genstande og 

gav derfor skrinet til museet til opbevarelse. Efter 

mere end hundrede år i museets magasiner trængte 

skrinet til restaurering og rensning. 

Brugen af skildpadde til dekoration og mindre 

genstande har været kendt gennem århundreder 

over store dele af verden. Den græske forfatter 

Lukian fra 2. århundrede e.Kr. omtaler f.eks., at 

Mercur har opfundet en lyre fremstillet af 

skildpadde. En stor del af befolkningen i Polynesien 

brugte skildpadde til smykker og som magtsymbol. 

I Asien havde man også et stort forbrug til bl.a. 

dekoration af skrin og spadserestokke. Den kinesiske 

provins Canton blev i det 8. århundrede 

centrum for produktion af genstande fremstillet af 

skildpadde. Det første japanske værksted, som udnyttede 

materialet fandtes i Nagasaki i slutningen af 

det 16. århundrede. Materialet blev introduceret i 

Europa af portugisiske søfolk i det 16. århundrede. 

Barokken i Europa var et højdepunkt med en stor 

produktion af smukke og kunstfærdige møbler 

dekoreret med skildpadde. Senere var det overvejende 

mindre ting som briller, kamme, hårpynt og 

cigaretrør, som blev fremstillet i dette materiale. I 

dag ses ofte efterligninger i plast men sjældnere den 

ægte vare. Flere arter af skildpadder, hvis skjold var 

særligt eftertragtet, var truet af udryddelse og er i 

dag fredet. Det kan derfor være svært at skaffe 

materialet, også til restaureringsformål. Det materiale, 

som kan skaffes, stammer fra ulovligt handlede 

dyr, som er blevet konfiskeret af myndighederne. 

Den del af dyret, som kan bruges, er rygskjoldet. 

Skjoldet er en del af skildpaddens skelet. Det består 

først og fremmest af knoglemateriale. Alleryderst 

ligger tynde plader af et hornagtigt materiale. 

18 

Pladerne ligger taglagt med en lille smule 

overlapning og er kun ca. 1-6 mm tykke. Tykkelsen 

afhænger både af arten og af placering på dyret. 

Materialet er fra naturens hånd delvist transparent 

og flammet i mørkt brune til varmt honningfarvede 

partier. 

Materialet løsnes og fjernes fra skjoldet 

For at få adskilt pladerne fra resten af skjoldet, skal 

det lægges i 70ºC varmt saltvand i ca. 1½ døgn. 

Pladerne bliver herved blødgjort, så de forsigtigt 

kan løftes af med en spartel. Mens de endnu er 

bløde, presses de mellem to plader, indtil de er helt 

tørre. Når pladerne skal bruges, blødgøres de igen i 

varmt saltvand. Nu kan de høvles til den ønskede 

tykkelse. 

Det løsnede materiale klar til brug 

Hvis pladerne skal bruges til beklædning af f.eks. et 

møbel benyttes følgende fremgangsmåde: De tynde 

plader limes op på papir med en blanding af dyrelim 

og pigment. På denne måde kan man opnå forskellige 

farvevariationer. De færdige plader skæres i 

facon og limes på det ønskede sted med dyrelim.

Hvis overfladen er buet, kan pladen blødgøres midlertidigt 

med varme. I dag ville man benytte en varmeblæser. 

Skildpadde kan også bruges til fremstilling af hele 

genstande som f.eks. kamme eller spænder. Her er 

det som regel nødvendigt at laminere flere lag for at 

opnå tilstrækkelig materialetykkelse. 

Louise Augustas juvelskrin er fremstillet af træ. Det 

måler 28,5 x 21 x 12,5 cm og har buet låg. Udvendigt 

er det beklædt med skildpadde, indvendigt med 

papir (uoriginalt). Der er forgyldte bronzebeslag på 

alle 8 hjørner og som nøgleskilt. Låget er dekoreret 

med en profileret ramme i massivt skildpadde. I 

rammen er anbragt et ovalt bronzebeslag. Beslagene 

er støbt og har fine relieffer, som forestiller fugle, 

blomster og blade. Skrinets bund er udvendigt 

beklædt med sort stof. Der har oprindeligt været 4 

små ben, som nu er forsvundet. De har sikkert været 

af forgyldt bronze. 

Det største problem var, at skildpaddebelægningen 

havde løsnet sig rigtig mange steder og var meget 

snavset og mat. Forsiden og den ene side af skrinet 

er lysskadet, så overfladen fremstår med et mælket 

slør, især i de mørke partier. Skrinets hængsler er 

ikke originale. De havde løsnet sig, og den indvendige 

beklædning med papir var snavset og havde 

løsnet sig ved kanterne. Afstandsbåndene, som skulle 

holde låget, når det var åbent, havde ligeledes 

løsnet sig. Selve træskrinet hang også dårligt sammen, 

fordi træet var udtørret og havde trukket sig 

sammen. Bronzebeslagene var snavsede men ellers i 

god stand. 

Allerførst blev skrinet adskilt. Både bronzebeslagene 

og låget blev afmonteret. Beslagene var 

fæstnet med små stifter, som fint fulgte med, når 

man løsnede beslagene. Stifterne i lågets hængsler 

var derimod bøjet på bagsiden, så de måtte først 

rettes ud. Derefter skulle alle de løse områder af 

skildpaddebelægningen findes og fastlægges. Stykkerne 

kunne løftes forsigtigt ved kanterne med en 

lille flad spartel, så man kunne tilføre kold fiskelim 

med en kanylesprøjte. Overskydende lim blev trykket 

ud og tørret væk ved kanterne. Limningerne 

skulle nu tørre i pres. Det vanskelige her var at ska- 

Skrin efter konservering 

19 

be et ensartet pres på der buede låg, men ved hjælp 

af små sandsække kunne der opbygges både en 

indvendig og en udvendig form svarende til lågets 

bue. Skildpadden blev rengjort med et renseprodukt 

bestående først og fremmest af paraffinolie og et 

fint slibemiddel. Låget blev igen monteret. De små 

messingstifter til hængslerne blev slået i fra ydersiden 

og bøjet om på indersiden. Afstandsbåndene 

blev sømmet fast med små messingstifter. Bronzebeslagene 

blev renset med en børste og sæbevand, 

skyllet grundigt og tørret med en varmeblæser for 

ikke at korrodere. Til sidst blev de poleret med en 

polerbørste og monteret med små messingstifter. 

Papiret på indersiden af skrinet og stoffet i bunden 

blev rengjort med en latexsvamp og fastlagt med en 

papirlim. 

Fastliming af løst skildpaddemateriale 

Ved modtagelsen kunne juvelskrinet ikke lukkes 

helt. Palen i låsen var skæv og kunne ikke smutte på 

plads. Det var heldigt nok, for nøglen var blevet 

væk. Da låsen var blevet repareret, var det altså 

nødvendigt at fremstille en nøgle, så skrinet kunne 

åbnes igen. Nøglen passer ikke til skrinet i stil og er 

ikke en del af genstanden, men den tjener sit formål. 

Efter restaureringen kan man virkelig se, at der er 

tale om et kongeligt juvelskrin. Giverens familie 

kan sove roligt; deres gave har det godt på museet, 

og hertuginde Louisa Augusta kan, måske en smule 

forundret, more sig over, at hendes erindringsgave 

efter så mange år stadig er genstand for så stor en 

opmærksomhed.

Reformer i Hæsum By og Sogn 

Et udskiftningskort fra 1796 

Lisbeth Jensen 

”Hæsum-kortet” 

Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv kom i 

2006 i besiddelse af et meget betydningsfuldt udkiftningskort 

fra Hæsum By og Jorder, optegnet 

1796. Det var meget medtaget, så arkivets daærende 

leder Poul Christensen fik ved stor personlig 

indsats iværksat en redningsaktion til restaureringen 

af det unikke kort. 

Samfund og reform 

Hvis der er nogen, der sukker lidt over strukturreformen 

og det arbejde og den ommøblering, den 

medfører, så skulle de såmænd sende en tanke til 

landbefolkningen i begyndelsen af 1800-tallet. I forbindelse 

med landbrugsreformen i århundredet forinden 

skete der store forandringer i landsbyernes 

struktur og landbefolkningens vilkår. Der kom 

fokus på social retfærdighed, og muligheder og uddannelse 

til alle. Landvindinger indenfor udvikling 

af dyrkningsmetoder forstærkede behovet for forandring 

af det ældgamle dyrkningsfællesskab. En 

konsekvens heraf var en landsdækkende opmåling 

og udskiftning. 

Landsbyer bestod indtil da af gårde, som lå samlet i 

en lille landsby. Hver gård havde et antal jordlodder 

spredt rundt om i landskabet, fordelt på både god og 

dårlig jord. 

Denne fordeling af jorden krævede kollektiv dyrkning 

og fælles tilrettelæggelse og udførelse af 

årstidens opgaver. Systemet med dyrkningsfællesskabet 

var tungt, og med store sociale problemer til 

følge for bl.a. de jordløse fæstbønder. Med den store 

20 

Udskiftningslov af 23. april 1781 gik omfordelingen 

af jorden for alvor i gang. Landskabet blev 

opmålt, jorden omfordeltes, og den enkelte gård 

flyttede ud i landskabet med jorden samlet omkring 

sig. Nye skel og veje blev tegnet til det landskab, vi 

kender i dag. 

Landinspektør 

Alle i landsbyen skulle tage del i aflønning af autoriseret 

landinspektør og uvildige taksatorer. Landskabet 

og ejerskab blev tegnet op som det var, og 

derefter blev det fremtidige udseende med nye 

markskel, vejforløb og ejerforhold opstreget. Alle 

skulle nå til enighed, så landinspektørerne havde en 

vigtig, mæglende rolle, når flere gerne ville have 

netop dén bedste jord. Lodsejerne kunne i nogle 

tilfælde selv fordele jorden til sine fæstere ved at 

tegne udskiftningerne for sin jord ud på kortet. 

Andre gange måtte man simpelthen trække lod. Alle 

var dog interesserede i at udskiftningen gik så retfærdigt 

til som muligt, så også udflyttere og husmænd 

fik en chance for at kunne leve af deres tildelte 

brug. 

Kortene 

Udskiftningskortene er omhyggeligt optegnede på 

papir af høj kvalitet. De er meget detaljerede med 

smukke signaturer for markens art, detaljer med 

gravhøje, åleruser i åløb, broer og møller, tørvestabler 

ved tørveskær o.s.v. Kortene fortæller derfor 

meget om samfundets infrastruktur og generelle 

ressourcer. Jordens nytteværdi, boniteten, ses som 

små røde tal i lodderne. Der var forskellige klassificeringer. 

Gårde er ofte detaljeret indtegnet med 

to, tre eller fire længer og udhuse. Bygningers størrelse 

har ikke haft den store betydning for selve 

udskiftningen, men deres nøjagtige optegning har 

været uhyre vigtig for at cementere landinspektørens 

troværdighed i rollen som autoritet og 

mægler. Bønderne kendte nok deres bygninger, og 

var de rigtigt tegnet ind, så passede resten nok også. 

Når udskiftningen var færdig, blev der lavet en kopi 

af kortet til Rentekammeret. (Disse bliver nu opbevaret 

i Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv). Originalen 

blev overdraget den største lodsejer i ejerlavet 

til varetægt. Det er disse kort fra privat varetægt, 

som stadigvæk kan dukke op rundt om i 

gemmer og på lofter til stor glæde for arkiverne.

Restaureringen 

Hæsum-kortet havde tilbragt mange år upåagtet på 

et loft, inden det blev fundet og overdraget til 

arkivet i 2006. Det var i meget dårlig stand. Papiret 

var så revnet og krøllet sammen, at det faktisk ikke 

kunne lade sig gøre at se hvor meget af højre 

halvdel, der egentlig var bevaret. Det var mørkt og 

plettet af mug og snavs. 

Kortet over Hæsum By og Jorder 1796 (ca. 105 x 62 

cm) er håndtegnet og -koloreret i traditionelle signaturfarver. 

Den grønne farve viste sig at være opløselig 

i vand, så det var ikke muligt at vådbehandle 

kortet. Vådbehandling kunne have fjernet 

noget af misfarvningen og den syre, som med tiden 

har dannet sig i papiret, og som er medvirkende til 

at nedbrydningen kan fortsætte. 

Kortet var klæbet op på papir, men den gamle 

klister var så ødelagt, at det var let at skille kortet 

fra bagklædningen. Da kortet var taget af, blev alt 

løst snavs fjernet, og de enkelte dele blev presset ud, 

så man kunne få overblik over, hvor meget der 

manglede. 

Det viste sig, at store dele af kortets højre kant var 

væk. Nyt håndlavet papir fra en svensk papirfabrik 

”Lessebo” blev indfarvet til en neutral tone. På 

lysbord blev hullerne tegnet over på udfyldningspapiret, 

og herefter skåret ud og passet til, så de 

enkelte lapper passede helt nøjagtigt. Til sidst kunne 

kortet samles. 

21 

Opbevaring 

Kortet opbevares nu i læg til tegningsskuffe på 

Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og kan 

trygt tages frem, så Hæsums oprindelige udseende 

kan studeres uden papirflapper falder af, eller kortet 

på anden måde skades. 

Kilder: 

Christensen, Poul, artikel i ”Hanen”, Støvring 

Kommunes Lokalhistoriske Arkiv’s medlemsblad, 

oktober 2006. 

www.stoevringlokalarkiv.dk 

Korsgaard, Peter ”Kort som Kilde”, Kbh 2006, 

ISBN 87-7423-100-6 

Møller, Per Grau ”Udskiftningskort og Original Ikort”, 

Perspektiv nr. 5, 2004 

www.geoforum.dk/files/filer/perspektiv_5_udskiftni 

ngskort.pdf 

Links: 

www.hiskis.net 

Historisk-kartografisk Informationssystem. 

For forskere og interesserede, som arbejder aktivt 

med historiske kort.

- Og så var der også en spand 


I 1987 fik en gruppe amatørarkæologer fra Jysk 

Arkæologisk Selskab, under vejledning af Aalborg 

Historiske Museum, til opgave at udgrave et arkæologisk 

felt i Vokslev ved Nibe. Der var tale om en 

bebyggelse fra jernalderen, hvor nogle hustomter 

skulle udgraves. Under udgravningen dukkede en 

stor mængde metalfragmenter op, og man blev 

efterhånden klar over, at der i vikingetiden var 

gravlagt en person oven på jernalderbebyggelsen. 

Metalfragmenterne måtte være beslag fra et skrin. 

Man finder sjældent skrin fra vikingetiden, og de 

optræder kun i kvindegrave, hvor den gravlagte har 

haft en høj social status. Man var derfor klar over, at 

fundet var noget ganske særligt. 

Aalborg Historiske Museum overtog herefter udgravningen 

under ledelse af Peter Birkedal, og skrinet 

blev taget op i flere præparater. Røntgenbilleder 

af præparaterne afslørede et fornemt skrin 

med sølv- og bronzebeslag og låsemekanisme med 

en skrinhaspe, hvis afslutning var formet som et 

dyrehoved. Ved hjælp af en tenvægt, som den døde 

havde fået med i graven, kunne arkæologerne datere 

graven til omkring 900 e.Kr, altså vikingetid. 

Skrinet var blevet forstyrret i jorden af muldvarpe 

og andre dyr, og det var derfor ikke muligt ud fra 

røntgenbillederne at fastslå, hvorledes skrinet havde 

set ud. Fundet var meget dårligt bevaret og meget 

fragmenteret. Fragmenternes overflade var dækket 

af et tykt lag jordblandet korrosion. Museet kunne 

se, at det forestående arbejde med udgravning og 

analysering af de enkelte fragmenter var omfattende, 

men også at der i materialet lå værdifulde oplysninger. 

Der var samtidig fare for, at oplysningerne 

ville gå tabt, hvis ikke skrinfragmenterne blev 

konserveret. Der skulle gennemføres en udredning 

af konstruktionen for at forstå, hvad man havde 

fundet. 

Der skulle gå 20 år, før museet fik skaffet midler til 

konservering og bearbejdning af skrinet. I 2006 blev 

der bevilget ENB-midler til opgaven, og arbejdet på 

NAK kunne gå i gang. 

Det stod klart fra begyndelsen, at det på grund af 

bevaringstilstanden ikke var muligt at samle og 

montere skrinet til en helhed. Men man håbede at 

kunne afdække skrinets konstruktion, dets materialesammensætning 

samt hvorledes, det havde været 

22 

udsmykket. Målet var at få flest mulige oplysninger 

ud af materialet og at kunne placere skrinet i forhold 

til andre skrin fra vikingetiden. 

Rekonstruktion af skrinet 

Arbejdet blev udført af en konservator og ikke af en 

arkæolog. Dette skyldes, at konservatoren er vant til 

at se på små detaljer og sammenhænge og samtidig 

har stort kendskab til materialer og fremstillingsteknikker. 

Desuden har man på NAK adgang og 

kendskab til forskelligt apparatur og analyseredskaber 

så som mikroskoper og spottest. 

Under gennemgangen af materialet viste det sig, at 

der blandt fragmenterne også var dele fra en fornem 

metalbeslået træspand. Sådanne er ligeledes sjældne, 

og glæden var stor. Den blev endnu større, da 

man på et senere tidspunkt blev klar over, at alle 

spandens metaldele var bevaret, så man kunne give 

et temmelig præcist billede af den. 

På mange af fragmenterne var der på bagsiden bevaret 

træ. Træets fiberretning kombineret med røntgenbilleder, 

fremstillingsteknik og studier af tidligere 

fundne skrin og spande blev ledetråde i arbejdet. 

Efter mange ugers gennemgang af fragmenter, 

afdækning af detaljer ved afrensning og limning af 

sammenhørende fragmenter tegnede der sig et billede 

af skrin og spand.

Skrinet 

Skrinet har været fint dekoreret. Størrelsen er usikker, 

da fragmenterne var forstyrrede i jorden, men i 

bunden af graven lå der en række symmetrisk anbragte 

nitter i et veldefineret område på 33 x 20 cm. 

Nitternes placering viser at skrinet har haft rette 

sider. Vinklen på skrinhaspen og hængslerne er ca. 

45°, hvilket antyder, at låget kan have været buet. 

Skrinkassen har været af træ og har sandsynligvis 

været dekoreret med udskæringer, men der er kun 

belæg for dekoration af låget. 

Låsemekanisme 

Skrinet har været dekoreret med forskellige beslag. 

På alle skrinets hjørner og kanter har siddet jernlister 

med indlagte stykker stempelornamenteret 

sølvfolie. En mindre liste af samme type har siddet 

langs skrinets øverste bag- og forkant. Centralt på 

låget har siddet en u-formet hank af fortinnet jern. 

Dekorationen på låget udgøres af sølvbelagte jernbeslag, 

der er dekoreret med gennembrudte kors i 

felter. Beslagene er monteret diagonalt, udgående 

fra et rombeformet, tinbelagt bronzebeslag under 

hanken. 

Hank med rombeformet beslag 

På bagsiden af skrinet har der siddet to hængsler 

hver bestående af to sammenhængende, rektangulære 

plader. Hængslernes overside er dækket af 

sølvfolie, som er stempelornamenteret med et rudemønster 

udfyldt af prikker. Det samme mønster går 

igen på skrinets andre beslag. 

23 

Låsepladen er dekoreret med stempelornamenterede 

sølvbånd. Haspen afsluttes med et dyrehoved med 

ansats til opretstående ører og opretstående, afrundet 

snude. 

Slåens placering viser, at skrinet har været låst, da 

det blev anbragt i graven. 

På røntgenbillederne aftegnede der sig en nøgle, 

som var indkapslet i tekstil. Det har derfor ikke 

været muligt at fremdrage den uden at ødelægge 

tekstilet. Kun dele af nøglen er bevaret, men ud fra 

den bevarede del kan hele nøglen rekonstrueres. 

Nøglens omrids fremstod meget lyst på røntgenbilledet, 

hvilket kan indikere, at nøglen har været 

fortinnet. 

Nøglens bredde passer til nøglespalten i skrinlåsen, 

og vi må formode, at nøglen hører til skrinet. 

Metalbeslået træspand 

Spanden har været 18 cm høj og 20 cm bred og har 

kunnet rumme ca. 2 ½ liter. Den har været stavbygget, 

dvs. sammensat af lodrette træstave. Stavene 

er samlet med to vandrette jernringe på midten 

og to bredere fortinnede jernbånd i bunden og 

toppen. De smalle og bredde bånd er fastgjort til 

spanden dels med jernnitter, dels med brede, 

lodrette, fortinnede jernbånd, som er nittet fast. 

Under det øverste vandretgående jernbånd og imellem 

de lodretgående jernbånd er der med nitter 

påsat buede, fortinnede jernbånd. Denne dekoration 

med buede bånd er unik, og der findes ingen 

paralleller. 

Spanden kan have været retvægget eller konisk. Det 

har ikke har været muligt at afgøre, men vi ved, at 

flertallet af vikingetidens spande var koniske. Den 

snoede jernhank er fæstnet til spanden i to attacher. 

Et fladt stykke i midten udgør håndtaget. 

Rekonstruktionstegning af den metalbeslåede træspand

Den gravlagtes klædedragt 

Små tekstilfragmenter af den gravlagtes klædedragt 

var bevaret. Tekstilet var bevaret af metaldelene og 

kunne ikke fjernes herfra. Til trods for deres størrelse 

har tekstilstykkerne kunnet fortælle interessante 

detaljer om den gravlagtes dragt. En analyse 

af stykkerne blev foretaget af Marianne Hadsund. 

Det viste sig, at der er tale om et fint, lærredsvævet 

stof, formenligt hør. Hovedparten af fragmenterne 

er glatte eller meget små, og alle bevarede dele er af 

samme stoftype. Tekstilet ligger nogle steder i op til 

4-5 lag. Det største stykke, som sad på nøglen, er 

meget fint plisseret. Dragten kan have været den 

”klassiske” selekjole med en underkjole af plisseret 

hør. Det kan dog undre, at de dertil hørende 

skålspænder ikke blev fundet, så måske er der tale 

om en dragttype uden fibler. 

Undersøgelsen af fundet har givet os et godt billede 

af den gravlagte kvindes sociale status. Der er under 

arbejdet fremkommet flere oplysninger, end vi havde 

kunnet håbe. At kvinden også havde fået en me- 

Næroptagelse af plisseret tekstil 

Udskåret træ fra skrinkassen 

. 

Næroptagelse af plisseret tekstil 

Metaldele til spand 

24 

talbeslået træspand med, og at vi ud fra de små tekstilfragmenter 

kunne få en idé om hendes klædedragt, 

var en overraskelse. Skrinet, spanden og det 

plisserede tekstil optræder sjældent i danske fund, 

og det gennemarbejdede materiale danner et godt 

grundlag for sammenlignende studier med andre 

skrin, spande og tekstiler fra vikingetiden. 

Genstandene er på grund af deres bevaringstilstand 

ikke udstillingsegnede. De er meget fragmenterede 

og skrøbelige og er derfor svære at formidle overfor 

museumsgæsten. Optegninger og rekonstruktionstegninger, 

som er blevet lavet, er dog så komplette, 

at museet overvejer at få fremstillet en kopi af 

spanden og skrinet, som kan udstilles i stedet for 

eller sammen med det originale materiale. 

Materialet er nu konserveret og pakket i magasinkasser. 

Fragmenterne er placeret i grupper som f. 

eks. lås, beslag og udskåret træ, således at de forskellige 

elementer i konstruktionerne er mere tilgængelige 

for fremtidige studier. 

Udskåret træ fra skrinkasse

ÅRSBERETNING 2006 - Bevaringscenter Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?