ÅRSBERETNING 2006 - Bevaringscenter Nordjylland

bcnord.dk

ÅRSBERETNING 2006 - Bevaringscenter Nordjylland

ÅRSBERETNING 2006

Nordjyllands Amts

Konserveringsværksted


INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUME AF BERETNING 2006 ……. ................................................................................................. 1

FORKORTELSER ANVENDT I BERETNINGEN ………………………………………………….... 2

ORGANISATION ................................................................................................................................... 3

PERSONALE .......................................................................................................................................... 4

MEDLEMSKAB AF ORGANISATIONER ........................................................................................... 5

ØKONOMI ............................................................................................................................................... 6

ARBEJDET PÅ VÆRKSTEDET ............................................................................................................. 7

MØDER ................................................................................................................................................... 13

KURSER .................................................................................................................................................. 13

FOREDRAG OG UNDERVISNING ...................................................................................................... 14

ANDET .................................................................................................................................................... 14

AFSLUTNING …………………………………………………………………………………………. 15

FRA DYR TIL DEKORATION ………….. .……………....................................................................... 16

REFORMER I HÆSUM BY OG SOGN ……………………………………………………………….. 18

OG SÅ VAR DER EN SPAND ………………………………………………………………………... 20

2


Resume af beretning for 2006

Generelt

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK)

er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver

og rådgivning i bevaringsspørgsmål

for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt.

Det faste personale består af 4 fagkonservatorer, en

konserveringsassistent og en sekretær på deltid.

Desuden har der i årets løb været flere midlertidigt

ansatte fagkonservatorer og andet personale.

Arbejde for museerne

På grund af sygdom var der i 2005 ikke blevet udført

det forventede antal konserveringstimer på

kvoten. I 2006 blev der, af overskuddet fra rekvirerede

opgaver gennem flere år, afsat midler til

ekstraansættelser med det formål at få indhentet det

manglende. Dette mål blev stort set nået. Dog viste

det sig umuligt at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret

arbejdskraft, således at en mindre del af de

manglende timer først vil kunne udføres i 2007.

Flere og flere opgaver udføres ude på museerne.

Genstandene spares for flytning, og vi får en god

kontakt med brugerne, men det betyder også flere

timer på landevejen.

Rekvireret arbejde

Det rekvirerede arbejde gav igen i 2006 et pænt

tilskud til driften af NAK. Overskuddet blev bl.a.

brugt til delvis finansiering af hjemmeside, køb af

fotokopimaskine, ionbytteanlæg og andet udstyr,

reparation af udstyr, den sædvanlige udvidelse af

det ugentlige timetal for NAK’s sekretær samt

underskudsdækning i forhold til ordinært budget.

Kakkelbord. Vendsyssel Historiske Museum. Højre side afrenset.

3

Rådgivning

NAK var på i alt 5 ordinære konsulentbesøg på de

statsanerkendte og associerede museer. Desuden

blev de 10 statsanerkendte kulturhistoriske museers

magasiner gennemgået i forbindelse med en landsdækkende

magasinundersøgelse. Undersøgelsen

blev iværksat af ODM med det formål at få beskrevet

området og få sat tal på problemerne.

Økonomi

NAK's ordinære drift finansieres først og fremmest

via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte

kulturhistoriske museer i amtet. I 2006

var udgifterne en smule højere end indtægterne

trods et godt bidrag fra det rekvirerede arbejde.

Underskuddet dækkes af overskud fra rekvirerede

opgaver i 2005.

Fremtidig organisation

Som en del af arbejdet for at bringe NAK sikkert

gennem kommunalreformen blev der i et samarbejde

mellem bestyrelsen og Amtets Undervisningsog

Kulturforvaltning udarbejdet vedtægter for den

institution, som formelt afløser NAK ved årsskiftet

2006-07.

Den nye institution får navnet Bevaringscenter

Nordjylland. Lejemålet i bygningerne i Hammer

Bakker fortsætter med Aalborg Kommune som ny

udlejer. Institutionen skal fortsat være selvejende og

ledes af en bestyrelse med politisk repræsentation

og brugerepræsentation.


Forkortelser anvendt i beretningen

ODM

Organisationen Danske Museer

NKF

Nordisk Konservatorforbund

KEP

Konservatorernes Efteruddannelsespulje

MRN

Museumsrådet for Nordjyllands amt

Glasmosaik, Budolfi Kirke

4

LANA

Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt

SLA

Sammenslutningen af Lokalarkiver

ENB

Enestående National Betydning

KUAS

Kulturarvsstyrelsen


Organisation

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK)

er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver

og rådgivning i bevaringsspørgsmål

for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt.

NAK's ordinære drift finansieres først og fremmest

via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte

kulturhistoriske museer i amtet. Derudover

kan NAK opnå en mindre indtægt ved arbejde

for associerede medlemmer af Museumsrådet for

Nordjyllands Amt og for kunder udenfor museumsverdenen,

f.eks. lokalhistoriske arkiver, kirker og

private.

NAK ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i

Vodskov. Bygningen ejes af Nordjyllands Amt og

udlejes til Konserveringsværkstedet.

Bestyrelse

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted ledes af

en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges

af Amtsrådet blandt medlemmerne af Undervisnings-

og Kulturudvalget. 2 medlemmer udpeges

af Museumsrådet for Nordjyllands Amt, således

at 1 medlem udpeges blandt de fagligt uddannede

og 1 medlem blandt museernes bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen vælges for den kommunale

valgperiode. (Museumsrådets repræsentanter

dog forskudt 3 måneder frem i henhold til museumslovens

bestemmelser om museumsrådenes valgperioder.)

Siden valget til Amtsrådet i slutningen af 2001 har

der været en del udskiftninger i NAK's bestyrelse. I

2006 bestod bestyrelsen af:

Årsberetning 2006

Poul Hofmeister-relief. Hjørring Gymnasium

5

• Amtsrådsmedlem Gunhild Bach Nielsen

(formand)

• Amtsrådsmedlem Karlo Jensen

• Amtsrådsmedlem Brian Kjær (indtil 08.08.)

• Amtsrådsmedlem Karin Miltersen (fra 08.08)

• Museumsinspektør Annemette Løkke Berg

• Bestyrelsesmedlem Ole Loell (indtil juni)

• Museumsleder Mogens Thøgersen (fra oktober)

Bestyrelsens valgperiode er som en overgangsordning

i forbindelse med kommunalreformen forlænget

frem til udgangen af 2006. NAK's daglige

leder fungerer som sekretær for bestyrelsen. I 2006

blev der afholdt 8 møder i NAK's bestyrelse. Mødernes

emner var ansættelser af fast personale samt

institutionens fremtid.

Fremtidig organisation

Som en del af arbejdet for at bringe NAK sikkert

gennem kommunalreformen blev der i et samarbejde

mellem bestyrelsen og Amtets Kulturforvaltning

udarbejdet vedtægter for den institution, som

formelt afløser NAK ved årsskiftet 2006-07.

Den nye institution får navnet Bevaringscenter

Nordjylland. Lejemålet i bygningerne i Hammer

Bakker fortsætter med Aalborg Kommune som ny

udlejer. Institutionen skal fortsat være selvejende og

ledes af en bestyrelse med politisk repræsentation

og brugerepræsentation.

Der skal i 2007 udarbejdes nye samarbejdsaftaler

mellem BCN og de tilknyttede brugere. Det forventes,

at den hidtidige kreds af museer vil fortsætte

samarbejdet


Personale

Efter mange års ansættelse valgte både Tina Kramer

Moltke Jensen og Anders Kramer Moltke Jensen

først på året at forlade NAK for at starte for sig selv.

Vi var selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til to

værdsatte kollegaer, og så endda på én gang. Heldigvis

lykkedes det at finde to meget kvalificerede

afløsere til de ledige stillinger.

I forbindelse med besættelsen af stillingerne blev

det besluttet, at den stilling, som tekstilkonservator

Tina Kramer Moltke Jensen havde haft, skulle

omdannes til en stilling for en grafisk konservator.

Stillingen blev besat med grafisk konserveringstekniker

Lisbeth Præstegaard Jensen. Lisbeth vil

være kendt af mange allerede, idet hun gennem

mere end 10 år ofte har været ansat på NAK i

midlertidige stillinger. Som afløser for Anders

ansatte vi Pascal Faudot. Pascal er uddannet

møbelsnedker i Frankrig. Han har mange års erfaring

med møbelkonservering og har bl.a. tidligere

arbejdet på Nationalmuseet.

Ledende konservator Marianne Thorling Hadsund

var i 2006 sygemeldt frem til den 28. februar.

Konservator Tina Kramer Moltke Jensen var i

perioden konstitueret som leder.

Sekretær Ane Hvorslev var i 2006 ansat 15 timer

om ugen i stedet for de 10 timer, som er afsat i normeringen.

De ekstra timer blev betalt af overheadet

fra det rekvirerede arbejde i 2005.

Nanna Færgemann var ansat som møbelsnedkerlærling

frem til den 1. september, hvor hun bestod

sin svendeprøve med ros! Nannas uddannelse

indgik i et revalideringsforløb, og lønnen blev derfor

betalt udefra.

Nanna viser sit svendestykke frem

Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl var ansat

fra den 1. januar til den 31. marts og igen fra den

1. juli til den 31. december. Lones ansættelse var

betalt af indtægter fra rekvireret arbejde samt sygedagpengerefusion.

6

Konserveringstekniker Lisbeth P. Jensen var ansat i

perioden fra den 20. februar til den 23. juni (30

timer om ugen). Fra den 1. august blev hun som

tidligere omtalt fastansat i en fuldtidsstilling.

Malerikonservator Cecil Krarup Andersen var ansat

i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. januar

2007 (først 29 timer ugentligt, siden 20 timer). Hun

forlod NAK for at tiltræde en fast stilling

andetsteds. Cecils ansættelse blev betalt af indtægter

fra rekvireret arbejde.

Grafisk Konserveringstekniker Tenna Kirkeby Pedersen

var ansat fra den 18. september til den 8.

december (31 timer ugentligt). Tenna var ansat til

en større samlet opgave med montering af et

enestående jernaldertekstil. Opgaven blev betalt af

Kulturministeriets pulje til bevaring af genstande af

Enestående National Betydning (ENB).

Maja Forsom Sandahl var ansat som studentermedhjælp

fra den 14. august til den 25. august.

Maja er studerende ved Konservatorskolens grafiske

linje og deltog i det forefaldende arbejde i den

grafiske konserveringsafdeling under vejledning af

Lisbeth P. Jensen

Christine Slottved Reelsbo var ansat som studentermedhjælp

i 45 timer. Christine er studerende ved

Konservatorskolens kunstlinje og deltog i arbejdet i

malerikonserveringsafdelingen under vejledning af

Cecil Krarup Andersen

Johanne Velling var ansat som studentermedhjælp i

38 timer. Johanne er studerende ved Konservatorskolens

kunstlinje og deltog i arbejdet i malerikonserveringsafdelingen

under vejledning af Cecil

Krarup Andersen

Fastansatte personale:

• Marianne T. Hadsund, konservator

• Hanne Billeschou Juhl, konserveringstekniker

• Lisbeth Præstegaard Jensen

konserveringstekniker (tiltrådt 1. august)

• Pascal Faudot, møbelsnedker

(tiltrådt 1. august)

• Tina Kramer Moltke Jensen, konservator

(fratrådt 30. april)

• Anders Moltke Jensen, møbelsnedker

(fratrådt 31. maj)

• Ane Hvorslev, sekretær

deltid 15 timer om ugen

• Karsten Ø. Andersen, konserveringsassistent

deltid 32 timer om ugen

• Dorte Nørgaard, rengøring

deltid 7 timer om ugen


Løstansatte personale:

• Nanna Færgemann, møbelsnedkerlærling

fratrådt 01.09.

• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker,

01.01.-31.03. samt 01.07-31.12.

• Lisbeth P. Jensen, konserveringstekniker,

20.02.-23.06.

• Cecil Krarup Andersen, konservator,

01.08.-31.12.

• Tenna Kirkeby Pedersen

Konserveringstekniker, 18.09.-18.12.

Æskefremstilling

7

Studentermedhjælpere fra

Konservatorskolen:

• Maja Forsom Sandahl, studerende,

14.08.-25.08.

• Christine Slottved Reelsbo, studerende,

45 timer

• Johanne Velling, studerende, 38 timer

Medlemskab af organisationer

Lone pudser sølv på Vendsyssel Historiske Museum

• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren

• Dansk Husflidsselskab

• Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP)

Lisbeth Jensen er medlem af KEP's bestyrelse.

• Nordisk Konservatorforbund (NKF)

Tina Kramer Moltke Jensen er forbundsrådsformand i NKF

Værkstedets personale deltager i arbejdsgrupperne for tekstil og papir

• Organisationen Danske Museer (ODM)

Marianne Hadsund er aktiv i følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt

netværk for museernes samlinger, hvor hun er medlem af styregruppen.

• Dansk Tekstilhistorisk Forening

• International Council of Museums

• The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works

• Museumstjenesten

• Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund

• The Institute of Paper Conservation

• Jysk Arkæologisk Selskab

NAK deltager desuden i Museumsrådets møder.


Økonomi

Værkstedets ordinære drift er først og fremmest

baseret på tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de

statsanerkendte kulturhistoriske museer i Nordjylland.

Løn- og prisudviklingen er fortsat større end

fremskrivningen af driftstilskuddet fra Amt og museer.

Samtidig stiger lønudgifterne også på grund af

overenskomstmæssige forbedringer. Desuden er der

siden grundbudgetter og bevillinger blev fastsat ved

institutionens etablering i 1990 tilkommet faste udgiftsposter

til f.eks. arbejdssikkerhed og IT, som

ikke var medtaget i de oprindelige budgetter. Indtægten

fra det rekvirerede arbejde har derfor fået

stigende betydning for driften af konserveringsværkstedet.

I 2006 var udgifterne en smule højere

end indtægterne, trods et godt bidrag fra det rekvi-

Dukketeater. Vendsyssel Historiske Museum

8

rerede arbejde. Underskuddet blev dækket af overskud

fra rekvirerede opgaver i 2005.

I 2006 var det samlede overskud på det rekvirerede

arbejde ca. 200.000 kr. Overskuddet blev bl.a. brugt

til delvis finansiering af hjemmeside, køb af fotokopimaskine,

ionbytteanlæg og andet udstyr, reparation

af udstyr, udvidelse af det ugentlige timetal for

NAK’s sekretær samt underskudsdækning i forhold

til ordinært budget.

I 2006 modtog vi også et ekstraordinært tilskud fra

Nordjyllands Amt på 50.000 kr. til etablering af en

hjemmeside.


Arbejdet på værkstedet

Lokaler

På grund af travlhed og stram økonomi blev det

ikke til de store forandringer eller forbedringer af

lokalerne. Lidt skete der dog. Den stationære rundsav

måtte udskiftes p.g.a. slid. Den blev i sin tid

købt brugt og har været på arbejde i mange år. Den

nye sav er både sikkerhedsmæssigt og arbejdsmæssigt

en stor gevinst. På IT-området anskaffede vi en

ekstern harddisk til digitale billeder og en til backup.

Desuden måtte en printer udskiftes. Til det digitale

kamera fik vi en kortlæser samt memory-card

til alle. Sidst på året købte vi en reol til opbevaring

af store, flade genstande f.eks. papir og maleri. Reolen

giver både bedre orden og overblik over genstandene,

og beskytter dem samtidig mod uheld

under opbevaringen. Med nedlæggelsen af Museumsrådet

og Kulturmiljørådet i forbindelse med

kommunalreformen måtte NAK overtage den fælles

kopimaskine ved at købe de øvrige ud.

En ting fik vi dog helt gratis. Vores møbelsnedkerlæring,

Nanna, byggede som elevarbejde et nyt

spisebord til vores frokoststue. Bordet er både

smukt og fleksibelt, og vi glæder os dagligt over

det.

Arbejde for museerne

P.g.a. sygdom var der i 2005 ikke blevet udført det

forventede antal konserveringstimer på kvoten. I

2006 blev der, af overskuddet fra rekvirerede opgaver

gennem flere år, afsat midler til ekstraansættelser

med det formål at få indhentet det

manglende. Dette mål blev stort set nået. Dog viste

det sig umuligt at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret

arbejdskraft i 2006, således at en mindre del

af de manglende timer først vil kunne udføres i

2007.

I den kulturhistoriske afdeling var 2006 ”keramikkens

år”. Bl.a. var der flere meget velbevarede

bronzealder-urner med knogler fra mennesker og

mange forskellige dyr. Fra Nordjyllands Historiske

Museum kom en mængde jernalderkeramik fra flere

udgravninger ved Vadum. Blandt fundene var nogle

usædvanlige, pyramideformede vævevægte. Desuden

indkom en stor mængde keramik fra bronzealder

og stenalder, som vil blive færdiggjort i 2007.

Det er ikke alle opgaver, som kan udføres på NAK.

Vi har et voksende antal opgaver ude på museerne.

Det kan være praktiske opgaver som udstillingsopsætning,

rengøring af museumsgenstande og ompakning

på magasiner. Andre gange kan det være

formidlingsopgaver, hvor vi, i samarbejde med

museet i forbindelse med arrangementer eller

udstillinger, fortæller om bevarings- og konserveringsopgaver.

Ved arbejde på museerne spares gen-

9

standene for flytning, og vi får en god kontakt med

brugerne, men det betyder også flere timer på

landevejen.

Udover de faglige ”arbejdsbesøg” på museerne deltog

personalet i 3 publikumsarrangementer i løbet af

året. I løbet af 14 dages vinterferie blev der på

Nordjyllands Historiske Museum udgravet 3 skeletgrave,

som tidligere var optaget i præparat. Udgravningen

og behandlingen af de fundne genstande

kunne følges af publikum, og en del af tiden gik da

også med at forklare og fortælle. På Museumscenter

Aars blev der i efterårsferien afholdt et arrangement,

”Åbent Konserveringsværksted”, hvor publikum

kunne se og høre om konservering og restaurering

af især sølv og arkæologiske genstande. Senere på

efteråret afholdt Try Museum et weekendarrangement,

hvor man kunne få indblik i papirkonservering

og få gode råd om at passe på sine egne

gamle fotos og arkivalier.

Et helt andet område er dokumentationen af arbejdet.

Her er fotos en vigtig del af materialet, og

disse fotos skal bevares lige så vel som selve

genstanden. Såvel i museumsverdenen som i konserveringsverdenen

vinder digitale billeder frem, og

et indsatsområde er derfor at udvikle gode strategier

for bevaring af digitale billeder. Dette arbejde er vi

heldigvis ikke alene om. Der arbejdes med problemstillingen

i mange sammenhænge, og vi håber efterhånden

at få opbygget en viden på området, som

også kan komme brugerne til gode.

Nedenfor vises en samlet oversigt over de konserveringsopgaver,

som blev afsluttet i 2006.

Konserveringsopgaver afsluttet i 2006:

Bangsbo Museum og Arkiv

• Toiletmøbel

• Havfundet bronzekanon

• 10 havfundne genstande

• 4 store plancher i akvarel

• Læreklud

Frysedesinfektion

• 8 rokke, 3 garnvinder, 3 eventyr-relieffer

• 7 fiskekasser

• 3 kister

• Tørfisk

Andet

• Gennemgang af udstillingen med særligt

henblik på malerier


Limfjordsmuseet

• Ulden kasket

Frysedesinfektion

• Gevær

Andet

• Fremstilling af to bittesmå montrer til

fiskeriudstilling

Læsø Museum

• 2 religiøse billeder

• Rejsekuffert med 2 læsødragter

Andet

• Tekstilregistreringer

Skagen By- og Egnsmuseum

• Gæstebog fra Brøndums Hotel

• 5 billeder og fotos i rammer

Andet

• Fremstilling af læderfedt

Sydhimmerlands Museum

• Ompakning af en del af arkitekt Skødt’s

tegninger

• Messehagel og kjortel

• Cirkusdragt

• Toreadordragt med metalbroderi og pailletter

• Fremstilling af specialmontre til

toreadordragten og montering af dragten

Rejsetaske. Sæby Museum

Sæby Museum

• Maleri af Chr. Zacho, olie på lærred

• Glaskande med tinlåg

• Rejsetaske af læder med broderede sider

• Sølvbæger

• Undervisningskasse fra Århus Oliefabrik A/S

Andet

• Montering af glasgenstande til udstilling

• Gennemgang af malerier på Sæbygaard og

vurdering af opbevaringsforhold. Forslag til

afhjælpning af klimaproblemerne

10

Try Museum

• 4 stk. emaljerede reklameskilte

• Tapetprøvebog fra købmandsbutik

• 4 spisebordsstole fra pastor Laier

• Pastor Laiers lænestol

• Pastor Laiers dragkiste

• Dukke

• Jordfundet kniv

• Enægget sværd fra ældre jernalder, jordfund

• Spydspids fra ældre jernalder, jordfund

• Nyere brudekjole

• Restaurering af reklameskilte fra Janums

Købmandshandel

Andet

• Rengøring og let istandsættelse af ”Janums

Købmandshandel, Stagsted”. (Del af udstilling)

• Publikumsarrangement på museet om bevaring

af arkivalier

Dukke, Try Museum

Vendsyssel Historiske Museum

• Maleri på lærred, udsigt over Hjørring By

• Maleri på lærred, Hjørring By

• 4 tryk

• Broderi i ramme

• 2 aviser

• Hårbroderi på silke

• Trykpresse

• Rengøring og pakning af fane

• 3 indrammede fotografier; rammer restaureret,

ommontering

• Gipsfigur forstillende redaktør Vilhelm Carlsen

• Sygekasseskilt

• 6 flinteøkser

• Sort/hvid fotografi

• Kammerpotte

• Bemalet, blyindfattet glas

• Portrættegning forestillende Marie Becker


• Dukketeater

• Analyse og montering af kittætning fra barkkar

(jordfund)

Andet

• Rengøring af genstande i Provstegården, vurdering

af konserveringsbehov, instruktion af rengøringspersonale

i rengøring af museumsgenstande

• Kalibrering af termohygrograf

• Løbende udskiftning af silicagel i museets

klimaskabe

Vesthimmerlands Museum

• Materialeidentifikation, Stenildhøjbakke,

bronzealder

• Brændt, humant knoglemateriale,

Stenildhøjbakke, bronzealder

• Knopsegl af bronze med rester af tekstil,

Borremose, ældre bronzealder

• Stor dobbeltkonisk urne med låg og kitring med

indhold af brændt, humant knoglemateriale,

Stenildhøjbakke, bronzealder

• Ubearbejdet rav, Gatten, stenalder

• Lerkar i præparat, Bavnehøj, stenalder

• 8 stk. pile af bambus og flint

• Rensning af rekonstrueret portræt af stormand

fra Petra, udført i gips

• Del af keramikskål

• 2 urner med brændt, humant knoglemateriale,

den ene desuden indeholdende en stor

ornamenteret bronzenitte, bronzealder

• Småreparationer i arkæologisk udstilling

• Restaurering af kopi af Skarpsallingkarret

• Konisk ravperle

• Udtagning af prøvemateriale fra to skebor af

jern

• 3 stk. bearbejdet træ fra moseaflejring,

(frysetørres på Viborg Amts Konserveringsværksted)

• Sort brudekjole, rengjort og pakket

Andet

• Vurdering af mugangreb på magasin, forslag til

afhjælpning

• Vejledning i brug af silicagel, tørrekasser og

tørreskabe til jordfundet metal

• Opdatering af museets mappe med metodeblade

• Publikumsarrangement på museet i efterårsferien;

åbent konserveringsværksted, konservering

af arkæologiske genstande og rådgivning

om sølv

• Kurértjeneste i forbindelse med udlån af genstande

til udstilling

• Opsætning af særudstilling

• Kalibrering af termohygrograf og elektronisk

fugtmåler

• Vurdering af klima i udstilling i forbindelse

med lån af Gundestrupkarret

11

• Bistand ved fosfatanalyser

Nordjyllands Historiske Museum,

Hadsund

• Kisteplade

• Glas fra glasværksted, 11 numre, Glargårde,

middelalder

• Glas og keramik fra glasværksted, 6 numre,

Glargårde, middelalder

• Bistand ved opstilling af særudstilling

Nordjyllands Historiske Museum,

Aalborg

• 5 raderinger monteret i samme ramme

• 1 radering

• Empirestol

• Låge fra mahogniskab

• Ørebalje med låg

• Armstol

• Ildpåvirket vævevægt

• 2 præparater med skårmateriale fra snoreornamenteret

keramik

• Keramikskår og brændte knogler

• Laugspokal og laugskrus af tin

• Skafferstok

• Pengebøsse af blik

• Laugslade fra snedkernes liglaug

• Konservering og opsætning af genstande til

udstilling, 101 numre

• Stregornamenteret tenvægt af ubrændt ler

• Kuglekar med indstik, Lindholm Høje,

vikingetid

• Støbeform, Glargårde, middelalder

• Afmontering og pakning af 10 fagforeningsfaner

• Forrådskar og mindre keramikkar

• Skår fra mindst 9-10 kar bl.a. 3 store forrådskar.

Hald-Tolstrup Fattiggård, ældre jernalder

• To små, fine lerkar, det ene med stregornamentik,

Nr. Trandersgård, romersk jernalder

• Pulverseparator renset og gjort brugsklar, så

man kan spise det, der kommer ud af den.

• 33 jerngenstande fra grave, Hedegård, yngre

romersk jernalder

• Stavbygget tønde fundet ved byudgravning,

afrenset og sendt til frysetørring i Skive

• 5 knive samt segl af jern, boplads, Lindholm

Høje, germansk jernalder/vikingetid

• Brandplet med knoglemateriale og trækul i

præparat, Lindholm Høje, yngre jernalder

• 7 jerngenstande, bygravning, Boulevarden,

middelalder

• Ommontering af en samling billeder og broderier,

75 numre

• 33 jerngenstande fra byhøj og grav; Nr. Hedegård,

ældre romersk jernalder

• Hestesko fra middelalder

• Kniv og nål af jern fra præparat, ÅHM 5052 x8,

x15


• Blyantstegning forestillende Frederik Christian

Obel

Frysedesinfektion

• Arbejdsbukser og jakke fra Kemira

• Kasse med tekstiler

Andet

• Deltagelse i museets publikumsarrangement

”Gravene fortæller”. Udgravning af 3 velbevarede

skeletter i løbet af 14 dages vinterferie.

• Nedtagning og pakning af udstilling

• Regenerering af silicagel

• Afhentning af maleri i Århus

Aalborg Stadsarkiv

• Klimamålinger i nitratmagasin

• Tørring og rensning af fugt- og mugskadede

protokoller. Bestilling af individuelle bogæsker

til fremtidig opbevaring. Rengøring af opbevaringsmøbler

efter skaden

Rekvireret arbejde

Som nævnt i afsnittet om økonomi er det rekvirerede

arbejde fortsat en fordel for NAK, idet vi

hvert år kan supplere de faste tilskud med et større

eller mindre overskud herfra. Det rekvirerede arbejde

gav i 2006 et pænt tilskud til driften af NAK.

Overskuddet blev bl.a. brugt til delvis finansiering

af hjemmeside, køb af fotokopimaskine, ionbytteanlæg

og andet udstyr, reparation af udstyr, udvidelse

af det ugentlige timetal for NAK’s sekretær

samt underskudsdækning i forhold til ordinært

budget.

Reklameskilt fra Janums Købmandshandel. Try Museum

12

Det er fortsat vigtigt at kunne tiltrække eksterne

kunder. I 2006 fik vi oprettet en hjemmeside, som vi

håber vil gøre det lettere for potentielle kunder at

finde frem til netop dette værksted. Hjemmesiden er

dog også tænkt som et middel til information og

kommunikation med de faste brugere, som får deres

egne områder på hjemmesiden. Hjemmesiden blev

støttet af Nordjyllands Amt med et ekstraordinært

tilskud på 50.000 kr.

Størsteparten af det rekvirerede arbejde kommer

dog stadig fra museer og arkiver i Nordjylland, som

i forbindelse med f.eks. arkæologiske udgravninger

eller andre opgaver kan skaffe ekstra midler til konservering.

Rekvirerede opgaver afsluttet i 2006

Nordjyllands Historiske Museum

• Montering af tekstil fra jernalder. Fremstilling

af opbevaringssystem egnet til udstilling,

undersøgelse og magasin. ENB-opgave

• Bopladskeramik, 21 numre; Vadskjær/Torpet,

ældre romersk jernalder

• Tenkrog, korsformet fibula med tekstil,

jernkniv, nål af bronze; Sdr. Tranders, ældre

germansk jernalder

• Ornamenteret blygenstand, korsformet fibula af

bronze med velbevaret tekstil, to nåle, to

maller, en lille kniv og en tenkrog, alt af jern,

kamnitter af jern med organisk materiale

bevaret; Sdr. Tranders, ældre germansk

jernalder

• Perler af glas, bronze og rav, 3 korsformede

fibler, tenvægt af sten, bronzenål og jernkniv;

Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder

• Sølvmalle, nåle og knive af jern, fragmenter af

jernspænde; Sdr. Tranders, ældre germansk

jernalder

• Stort rundt bæltespænde af jern, 2 jernknive

med bevaret tekstil og træ, jerngenstand; Sdr.

Tranders, ældre germansk jernalder

• 25 genstande af jern, bronze og knogle;

Boulevarden, middelalder

• Læderaffald fra skotilvirkning, 8 numre samt

rav; Boulevarden, middelalder

• 3 korsformede fibler, de to med dyrehoved og

tekstil, 3 hægtespænder af bronze med rombeformede

hoveder, knivsblad; Sdr. Tranders,

ældre germansk jernalder

• Jernkniv samt lås af jern og kobber;

Boulevarden, middelalder

• Værktøj og redskaber af jern, 398 numre;

Sebbersund, vikingetid. ENB-opgave

• 8 jerngenstande, Bredegade

• Jerngenstand fra middelalder

• 8 kasser med keramik fra boplads, Korengen,

Vadum, ældre romersk jernalder

• Urne med jernkniv samt 13 kasser med keramik,

Vadum Torp, ældre romersk jernalder


Vesthimmerlands Museum

• Velbevaret urne med kitring, indholdende

knoglemateriale overvejende fra svin, fugle og

mindre dyr. Lille bronzering og bronzefragment

fra en anden urne. Stenildhøjbakke,

bronzealder. Desuden stor ravperle fra

Stenalder

• Ragekniv af bronze og syl af bronze med benhåndtag,

samt ubearbejdet rav fra urne.

Stenildhøjbakke, bronzealder

• Sammenkrøllet, enægget sværd fra brandgrav,

Stenildhøjbakke, romersk jernalder

• Jern, trækul og knoglemateriale fra brandgrav

• Tyndvægget urne med jernkniv, meget fragmenteret

knoglemateriale og mere end 20

intakte astragaler fra får, brandgrav, jernalder

• Træhammer og tilspidset trægenstand, jordfund

(frysetørres på Viborg Amts Konserveringsværksted)

Nordjyllands Kunstmuseum

• Udpakning og skadesvurdering af 4 Asger Jorn-

malerier

Herregårdsmuseet Hessel

• Rensebørste til mælkejunger

Michael og Anna Anchers Hus

• Udpakning og skadesregistrering af malerier i

forbindelse med transport og udlån

• Overslag på behandling af 168 Helga Ancher-

malerier

• Ind- og udpakning af 4 malerier

• Fotografering/tegninger

• Foto og registrering af Helga Ancher-værker

Godthåb Hammerværk

• Billede

St. Brøndum Kirke

• Fremstilling af montre

Aaby Kirke

• Frederik V’s Bibel

Skals Kirke

• Antependium

Budolfi Kirke

• Restaurering af 2 glasmosaikvinduer

LANA

Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

• Konsulentbesøg

LANA

Lokalhistorisk Arkivforening for

Tversted, Uggerby og Sørig Sogne

13

• Besigtigelse af nye lokaler

Støvring Kommunes Lokalhistoriske

Arkiv

• Restaurering af kort

Vraa og Omegns Lokalhistoriske Arkiv

• Rengøring af arkivalier

Rigsarkivet

• Rengøring af protokoller

Hjørring Gymnasium

• 3 malerier

• Relief

Dronninglund Gymnasium

• Bronzebuste af Christian Lemmerz

”Moder Jord”. Thingbæk Kalkminer

Thingbæk Kalkminer

• Gipsskulptur

Frederikshavns Havn A/S

• Maleri

Vrå Bibliotek

• Prydramme

Det Grønlandske Hus, Aalborg

• Fedtstensfigurer

• Indfedtning af kajak


Hærens Materielkommando, Hjørring

• Malerier

Frimurerlogen Cimbria

• Vurdering og nedtagning af faner

• Maleri

Rengøringskonsortiet

• Førstehjælp til vandskadede genstande samt

tilbud

Polygon

• Tilbud på sodskadede genstande

Rådgivning

NAK var på i alt 5 ordinære konsulentbesøg på de

statsanerkendte og associerede museer. Konsulentbesøgene

følges op af en rapport, som også indeholder

anvisninger på, hvordan de observerede problemer

kan løses. For museerne giver besøgene og

rapporterne mulighed for at vurdere, hvor det er

mest påkrævet at sætte ind med bevaringstiltag. For

NAK er overblikket vigtigt ved planlægning af nye

initiativer, anskaffelser og midlertidige ansættelser

Derudover blev de 10 statsanerkendte kulturhisto-

Chr. Zacho-maleri. Sæby Museum

14

Private

• Daguerreotypi

• Maleri

• 4 malerier

• Porcelænsfad

• 2 vaser

• Træsnit

• Maleri

• Maleri

• Maleri

• Overslag

• Portræt

• Frysedesinfektion af 2 rammer

riske museers magasiner gennemgået i forbindelse

med en landsdækkende magasinundersøgelse.

Kunstmuseernes magasiner blev dog gennemgået af

Kunstmuseernes Fælleskonservering. Undersøgelsen

var iværksat af ODM på initiativ af Samlingsnetværkets

Bygningsgruppe med det formål at få

beskrevet de danske museers magasinforhold og få

sat tal på problemerne. Resultaterne fra Nordjylland

udkom som en selvstændig rapport og indgik desuden

i den landsdækkende rapport.


Møder

Udover møderne i NAK's bestyrelse og værkstedets

egne personalemøder har værkstedets personale deltaget

i følgende møder:

Marianne T. Hadsund

07.03. Udviklingsseminar , ”Oplevelser i

tematiske netværk”. Del af EU-projekt.

13.03. Arbejdsgruppen til drøftelse af

NAK’s fremtid

30.03. Museumsrådets visionsseminar

07.04. Fællesmøde for styregrupperne for

ODM’s Samlingsnetværk og Bevaringsnetværk

20.04. Arbejdsgruppen til drøftelse af

NAK’s fremtid

11.05. Museumsledermøde

17.05. ODM’s bevaringsnetværk

24.05. KUAS’s arbejdsudvalg for udarbejdelse

af retningslinjer for bevaring

og håndtering af kulturarvsgenstande

29.05. Museumsrådets ordinære forårsmøde

23.06. Museumsledermøde

Kurser

Marianne T. Hadsund

10.05. Skadedyrsbekæmpelse

Arr.: KEP

18.08.- 20.08. Møde og kursus, Nordisk Museumsleder

netværk, i Trondheim

Arr.: Museumshøjskolen

11.09. Hjemmesidekursus

Arr.: Ziteman

08.11.-10.11. Danmarks folkelige broderier

Arr.: Konservatorskolen

Anders Moltke Jensen

10.05. Skadedyrsbekæmpelse

Arr.: KEP

Lisbeth P. Jensen

11.09. Hjemmesidekursus

Arr.: Ziteman

15

21.09. Møde mellem ODM og amtskonserveringsværkstederne

28.09. ODM’s samlingsnetværks årsmøde

24.10. ODM’s bevaringsnetværk

21.11. Museumsrådets ordinære efterårsmøde

Tina Kramer Moltke Jensen

13.01. Arbejdsgruppen til drøftelse af

NAK’s fremtid

18.01. NKF’s tekstilgruppe

19.01. Web-gruppen, NKF-Norden

02.02. Møde mellem Amtet, Museumsrådet

og NAK om fremtiden for museerne

og NAK

15.02. Arbejdsgruppen til drøftelse af

NAK’s fremtid

13.03. Arbejdsgruppen til drøftelse af

NAK’s fremtid

30.03. Museumsrådets visionsseminar

Lisbeth P. Jensen

25.04. Bestyrelsesmøde i KEP

29.05. NKF’s papirgruppe

Hanne Billeschou Juhl

08.05.-19.05. Polarisationsmikroskopi, 2. dels

kursus

Arr.: Konservatorskolen

18.09.-23.09. Videnskabelig forsøgsopsætning, 2.

dels kursus

Arr.: Konservatorskolen

23.10.-28.10. Udvidet skadedyrsmanagement, 2.

dels kursus

Arr.: Konservatorskolen

11.12.-16.12. Farvekemi og maling, 2. dels kursus

Arr.: Konservatorskolen

Hannes kurser indgår i et 2. dels studie på Konservatorskolen.

En del af den medgåede tid er derfor

ferie og afspadsering.


Foredrag og Undervisning

Hanne Billeschou Juhl

22.11. Foredrag på den svenske konser-

vatorskole i Göteborg om arkæ-

ologisk konservering

Andet

NAK deltog i ”Antik og Design Messe” i Aalborg

Kultur & Kongres Center den 6.-8.oktober med en

arbejdende stand. Standen var bemandet med 3-4

personer ad gangen, så der var nok at kigge på for

de besøgende. Der var meget stor interesse fra

messegæsterne, og mange blev stående og kiggede

og snakkede i lang tid. Vi synes, at det var en god

oplevelse, hvor vi fik kontakt med mange mennesker

og fik fortalt om vores arbejde. Det krævede

dog en stor indsats fra personalet og vil ikke blive

en årlig begivenhed, da det er svært at afse den

nødvendige tid.

I tidsskriftet ”Antik og Auktion” nr. 5, 2006, som

tilfældigvis udkom samtidig med messen, var der en

stor artikel om NAK, så forhåbentligt blev det slået

fast for antikfolket, at der er hjælp at hente i Vod-

16

skov. Udover omtalen i ”Antik og Auktion” var der

i årets løb flere gange omtale af NAK i Nordjyske

Stiftstidende, bl.a. i forbindelse med personalets

deltagelse i arrangementer rundt om på museerne.

Ligesom tidligere år var der også i 2006 en række

rundvisninger på værkstederne. De besøgende er

typisk foreninger, arbejdspladser og studerende.

Bl.a. havde vi besøg af en gruppe studerende og

lærere fra Göteborgs Konservatorskole, hvorfra vi

jævnligt har modtaget praktikstuderende.

NAK’s sommertur gik i år til Den gamle By i

Århus, hvor vi besøgte konserveringsværkstederne

og blev vist rundt af vore kollegaer. Vi besøgte også

Møntmestergården, hvor man kan få et indtryk af

den igangværende restaurering.


Afslutning

2006 var et år med mange ændringer og megen

diskussion om yderligere kommende ændringer.

Trods al uroen var det dog også et godt arbejdsår.

Fokus var hele året på behandling af genstande, men

der blev også tid til at arbejde med f.eks. fremtidsplaner

og hjemmeside.

NAK’s stand på Antik- og Designmessen

17

Den nye personalegruppe er faldet fint i hak, og

både nye og gamle medarbejdere bidrager med

faglighed, initiativ og arbejdsglæde. Der er derfor al

mulig grund til at se positivt på fremtiden trods

forandringer og nye udfordringer.


Fra dyr til dekoration

Pascal Faudot

I december måned afleverede Aalborg Historiske

Museum et lille fint skrin til konservering. Det var

næsten som at få en julegave i utide; skrinet var

nemlig dekoreret med skildpadde, et spændende

materiale, som jeg har arbejdet med i mange år.

Skrinets egen historie var usædvanlig og meget

veldokumenteret.

Ifølge museets registrering har skrinet tidligere

tilhørt Frederik VI’s søster hertuginde Louise

Augusta, som brugte det til opbevaring af sine

juvelsmykker. Skrinet blev ved slotsbranden i 1794

reddet ud fra Christiansborg af skovridder Jenssen

ved Vallø Kloster. Som erindring fik han skrinet

som gave til sin hustru. Skrinet er gået i arv i

familien fra mor til datter i flere generationer.

Skrinet blev givet til museet i 1889 af Adolf G.F.

Jenssen fra Christiania (Oslo). Giveren havde

slægtninge i Aalborg og kom ofte på besøg i byen.

Han fulgte gennem årene med interesse byens

bestræbelser for at bevare historiske genstande og

gav derfor skrinet til museet til opbevarelse. Efter

mere end hundrede år i museets magasiner trængte

skrinet til restaurering og rensning.

Brugen af skildpadde til dekoration og mindre

genstande har været kendt gennem århundreder

over store dele af verden. Den græske forfatter

Lukian fra 2. århundrede e.Kr. omtaler f.eks., at

Mercur har opfundet en lyre fremstillet af

skildpadde. En stor del af befolkningen i Polynesien

brugte skildpadde til smykker og som magtsymbol.

I Asien havde man også et stort forbrug til bl.a.

dekoration af skrin og spadserestokke. Den kinesiske

provins Canton blev i det 8. århundrede

centrum for produktion af genstande fremstillet af

skildpadde. Det første japanske værksted, som udnyttede

materialet fandtes i Nagasaki i slutningen af

det 16. århundrede. Materialet blev introduceret i

Europa af portugisiske søfolk i det 16. århundrede.

Barokken i Europa var et højdepunkt med en stor

produktion af smukke og kunstfærdige møbler

dekoreret med skildpadde. Senere var det overvejende

mindre ting som briller, kamme, hårpynt og

cigaretrør, som blev fremstillet i dette materiale. I

dag ses ofte efterligninger i plast men sjældnere den

ægte vare. Flere arter af skildpadder, hvis skjold var

særligt eftertragtet, var truet af udryddelse og er i

dag fredet. Det kan derfor være svært at skaffe

materialet, også til restaureringsformål. Det materiale,

som kan skaffes, stammer fra ulovligt handlede

dyr, som er blevet konfiskeret af myndighederne.

Den del af dyret, som kan bruges, er rygskjoldet.

Skjoldet er en del af skildpaddens skelet. Det består

først og fremmest af knoglemateriale. Alleryderst

ligger tynde plader af et hornagtigt materiale.

18

Pladerne ligger taglagt med en lille smule

overlapning og er kun ca. 1-6 mm tykke. Tykkelsen

afhænger både af arten og af placering på dyret.

Materialet er fra naturens hånd delvist transparent

og flammet i mørkt brune til varmt honningfarvede

partier.

Materialet løsnes og fjernes fra skjoldet

For at få adskilt pladerne fra resten af skjoldet, skal

det lægges i 70ºC varmt saltvand i ca. 1½ døgn.

Pladerne bliver herved blødgjort, så de forsigtigt

kan løftes af med en spartel. Mens de endnu er

bløde, presses de mellem to plader, indtil de er helt

tørre. Når pladerne skal bruges, blødgøres de igen i

varmt saltvand. Nu kan de høvles til den ønskede

tykkelse.

Det løsnede materiale klar til brug

Hvis pladerne skal bruges til beklædning af f.eks. et

møbel benyttes følgende fremgangsmåde: De tynde

plader limes op på papir med en blanding af dyrelim

og pigment. På denne måde kan man opnå forskellige

farvevariationer. De færdige plader skæres i

facon og limes på det ønskede sted med dyrelim.


Hvis overfladen er buet, kan pladen blødgøres midlertidigt

med varme. I dag ville man benytte en varmeblæser.

Skildpadde kan også bruges til fremstilling af hele

genstande som f.eks. kamme eller spænder. Her er

det som regel nødvendigt at laminere flere lag for at

opnå tilstrækkelig materialetykkelse.

Louise Augustas juvelskrin er fremstillet af træ. Det

måler 28,5 x 21 x 12,5 cm og har buet låg. Udvendigt

er det beklædt med skildpadde, indvendigt med

papir (uoriginalt). Der er forgyldte bronzebeslag på

alle 8 hjørner og som nøgleskilt. Låget er dekoreret

med en profileret ramme i massivt skildpadde. I

rammen er anbragt et ovalt bronzebeslag. Beslagene

er støbt og har fine relieffer, som forestiller fugle,

blomster og blade. Skrinets bund er udvendigt

beklædt med sort stof. Der har oprindeligt været 4

små ben, som nu er forsvundet. De har sikkert været

af forgyldt bronze.

Det største problem var, at skildpaddebelægningen

havde løsnet sig rigtig mange steder og var meget

snavset og mat. Forsiden og den ene side af skrinet

er lysskadet, så overfladen fremstår med et mælket

slør, især i de mørke partier. Skrinets hængsler er

ikke originale. De havde løsnet sig, og den indvendige

beklædning med papir var snavset og havde

løsnet sig ved kanterne. Afstandsbåndene, som skulle

holde låget, når det var åbent, havde ligeledes

løsnet sig. Selve træskrinet hang også dårligt sammen,

fordi træet var udtørret og havde trukket sig

sammen. Bronzebeslagene var snavsede men ellers i

god stand.

Allerførst blev skrinet adskilt. Både bronzebeslagene

og låget blev afmonteret. Beslagene var

fæstnet med små stifter, som fint fulgte med, når

man løsnede beslagene. Stifterne i lågets hængsler

var derimod bøjet på bagsiden, så de måtte først

rettes ud. Derefter skulle alle de løse områder af

skildpaddebelægningen findes og fastlægges. Stykkerne

kunne løftes forsigtigt ved kanterne med en

lille flad spartel, så man kunne tilføre kold fiskelim

med en kanylesprøjte. Overskydende lim blev trykket

ud og tørret væk ved kanterne. Limningerne

skulle nu tørre i pres. Det vanskelige her var at ska-

Skrin efter konservering

19

be et ensartet pres på der buede låg, men ved hjælp

af små sandsække kunne der opbygges både en

indvendig og en udvendig form svarende til lågets

bue. Skildpadden blev rengjort med et renseprodukt

bestående først og fremmest af paraffinolie og et

fint slibemiddel. Låget blev igen monteret. De små

messingstifter til hængslerne blev slået i fra ydersiden

og bøjet om på indersiden. Afstandsbåndene

blev sømmet fast med små messingstifter. Bronzebeslagene

blev renset med en børste og sæbevand,

skyllet grundigt og tørret med en varmeblæser for

ikke at korrodere. Til sidst blev de poleret med en

polerbørste og monteret med små messingstifter.

Papiret på indersiden af skrinet og stoffet i bunden

blev rengjort med en latexsvamp og fastlagt med en

papirlim.

Fastliming af løst skildpaddemateriale

Ved modtagelsen kunne juvelskrinet ikke lukkes

helt. Palen i låsen var skæv og kunne ikke smutte på

plads. Det var heldigt nok, for nøglen var blevet

væk. Da låsen var blevet repareret, var det altså

nødvendigt at fremstille en nøgle, så skrinet kunne

åbnes igen. Nøglen passer ikke til skrinet i stil og er

ikke en del af genstanden, men den tjener sit formål.

Efter restaureringen kan man virkelig se, at der er

tale om et kongeligt juvelskrin. Giverens familie

kan sove roligt; deres gave har det godt på museet,

og hertuginde Louisa Augusta kan, måske en smule

forundret, more sig over, at hendes erindringsgave

efter så mange år stadig er genstand for så stor en

opmærksomhed.


Reformer i Hæsum By og Sogn

Et udskiftningskort fra 1796

Lisbeth Jensen

”Hæsum-kortet”

Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv kom i

2006 i besiddelse af et meget betydningsfuldt udkiftningskort

fra Hæsum By og Jorder, optegnet

1796. Det var meget medtaget, så arkivets daærende

leder Poul Christensen fik ved stor personlig

indsats iværksat en redningsaktion til restaureringen

af det unikke kort.

Samfund og reform

Hvis der er nogen, der sukker lidt over strukturreformen

og det arbejde og den ommøblering, den

medfører, så skulle de såmænd sende en tanke til

landbefolkningen i begyndelsen af 1800-tallet. I forbindelse

med landbrugsreformen i århundredet forinden

skete der store forandringer i landsbyernes

struktur og landbefolkningens vilkår. Der kom

fokus på social retfærdighed, og muligheder og uddannelse

til alle. Landvindinger indenfor udvikling

af dyrkningsmetoder forstærkede behovet for forandring

af det ældgamle dyrkningsfællesskab. En

konsekvens heraf var en landsdækkende opmåling

og udskiftning.

Landsbyer bestod indtil da af gårde, som lå samlet i

en lille landsby. Hver gård havde et antal jordlodder

spredt rundt om i landskabet, fordelt på både god og

dårlig jord.

Denne fordeling af jorden krævede kollektiv dyrkning

og fælles tilrettelæggelse og udførelse af

årstidens opgaver. Systemet med dyrkningsfællesskabet

var tungt, og med store sociale problemer til

følge for bl.a. de jordløse fæstbønder. Med den store

20

Udskiftningslov af 23. april 1781 gik omfordelingen

af jorden for alvor i gang. Landskabet blev

opmålt, jorden omfordeltes, og den enkelte gård

flyttede ud i landskabet med jorden samlet omkring

sig. Nye skel og veje blev tegnet til det landskab, vi

kender i dag.

Landinspektør

Alle i landsbyen skulle tage del i aflønning af autoriseret

landinspektør og uvildige taksatorer. Landskabet

og ejerskab blev tegnet op som det var, og

derefter blev det fremtidige udseende med nye

markskel, vejforløb og ejerforhold opstreget. Alle

skulle nå til enighed, så landinspektørerne havde en

vigtig, mæglende rolle, når flere gerne ville have

netop dén bedste jord. Lodsejerne kunne i nogle

tilfælde selv fordele jorden til sine fæstere ved at

tegne udskiftningerne for sin jord ud på kortet.

Andre gange måtte man simpelthen trække lod. Alle

var dog interesserede i at udskiftningen gik så retfærdigt

til som muligt, så også udflyttere og husmænd

fik en chance for at kunne leve af deres tildelte

brug.

Kortene

Udskiftningskortene er omhyggeligt optegnede på

papir af høj kvalitet. De er meget detaljerede med

smukke signaturer for markens art, detaljer med

gravhøje, åleruser i åløb, broer og møller, tørvestabler

ved tørveskær o.s.v. Kortene fortæller derfor

meget om samfundets infrastruktur og generelle

ressourcer. Jordens nytteværdi, boniteten, ses som

små røde tal i lodderne. Der var forskellige klassificeringer.

Gårde er ofte detaljeret indtegnet med

to, tre eller fire længer og udhuse. Bygningers størrelse

har ikke haft den store betydning for selve

udskiftningen, men deres nøjagtige optegning har

været uhyre vigtig for at cementere landinspektørens

troværdighed i rollen som autoritet og

mægler. Bønderne kendte nok deres bygninger, og

var de rigtigt tegnet ind, så passede resten nok også.

Når udskiftningen var færdig, blev der lavet en kopi

af kortet til Rentekammeret. (Disse bliver nu opbevaret

i Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv). Originalen

blev overdraget den største lodsejer i ejerlavet

til varetægt. Det er disse kort fra privat varetægt,

som stadigvæk kan dukke op rundt om i

gemmer og på lofter til stor glæde for arkiverne.


Restaureringen

Hæsum-kortet havde tilbragt mange år upåagtet på

et loft, inden det blev fundet og overdraget til

arkivet i 2006. Det var i meget dårlig stand. Papiret

var så revnet og krøllet sammen, at det faktisk ikke

kunne lade sig gøre at se hvor meget af højre

halvdel, der egentlig var bevaret. Det var mørkt og

plettet af mug og snavs.

Kortet over Hæsum By og Jorder 1796 (ca. 105 x 62

cm) er håndtegnet og -koloreret i traditionelle signaturfarver.

Den grønne farve viste sig at være opløselig

i vand, så det var ikke muligt at vådbehandle

kortet. Vådbehandling kunne have fjernet

noget af misfarvningen og den syre, som med tiden

har dannet sig i papiret, og som er medvirkende til

at nedbrydningen kan fortsætte.

Kortet var klæbet op på papir, men den gamle

klister var så ødelagt, at det var let at skille kortet

fra bagklædningen. Da kortet var taget af, blev alt

løst snavs fjernet, og de enkelte dele blev presset ud,

så man kunne få overblik over, hvor meget der

manglede.

Det viste sig, at store dele af kortets højre kant var

væk. Nyt håndlavet papir fra en svensk papirfabrik

”Lessebo” blev indfarvet til en neutral tone. På

lysbord blev hullerne tegnet over på udfyldningspapiret,

og herefter skåret ud og passet til, så de

enkelte lapper passede helt nøjagtigt. Til sidst kunne

kortet samles.

21

Opbevaring

Kortet opbevares nu i læg til tegningsskuffe på

Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og kan

trygt tages frem, så Hæsums oprindelige udseende

kan studeres uden papirflapper falder af, eller kortet

på anden måde skades.

Kilder:

Christensen, Poul, artikel i ”Hanen”, Støvring

Kommunes Lokalhistoriske Arkiv’s medlemsblad,

oktober 2006.

www.stoevringlokalarkiv.dk

Korsgaard, Peter ”Kort som Kilde”, Kbh 2006,

ISBN 87-7423-100-6

Møller, Per Grau ”Udskiftningskort og Original Ikort”,

Perspektiv nr. 5, 2004

www.geoforum.dk/files/filer/perspektiv_5_udskiftni

ngskort.pdf

Links:

www.hiskis.net

Historisk-kartografisk Informationssystem.

For forskere og interesserede, som arbejder aktivt

med historiske kort.


- Og så var der også en spand

Hanne Billeschou Juhl

I 1987 fik en gruppe amatørarkæologer fra Jysk

Arkæologisk Selskab, under vejledning af Aalborg

Historiske Museum, til opgave at udgrave et arkæologisk

felt i Vokslev ved Nibe. Der var tale om en

bebyggelse fra jernalderen, hvor nogle hustomter

skulle udgraves. Under udgravningen dukkede en

stor mængde metalfragmenter op, og man blev

efterhånden klar over, at der i vikingetiden var

gravlagt en person oven på jernalderbebyggelsen.

Metalfragmenterne måtte være beslag fra et skrin.

Man finder sjældent skrin fra vikingetiden, og de

optræder kun i kvindegrave, hvor den gravlagte har

haft en høj social status. Man var derfor klar over, at

fundet var noget ganske særligt.

Aalborg Historiske Museum overtog herefter udgravningen

under ledelse af Peter Birkedal, og skrinet

blev taget op i flere præparater. Røntgenbilleder

af præparaterne afslørede et fornemt skrin

med sølv- og bronzebeslag og låsemekanisme med

en skrinhaspe, hvis afslutning var formet som et

dyrehoved. Ved hjælp af en tenvægt, som den døde

havde fået med i graven, kunne arkæologerne datere

graven til omkring 900 e.Kr, altså vikingetid.

Skrinet var blevet forstyrret i jorden af muldvarpe

og andre dyr, og det var derfor ikke muligt ud fra

røntgenbillederne at fastslå, hvorledes skrinet havde

set ud. Fundet var meget dårligt bevaret og meget

fragmenteret. Fragmenternes overflade var dækket

af et tykt lag jordblandet korrosion. Museet kunne

se, at det forestående arbejde med udgravning og

analysering af de enkelte fragmenter var omfattende,

men også at der i materialet lå værdifulde oplysninger.

Der var samtidig fare for, at oplysningerne

ville gå tabt, hvis ikke skrinfragmenterne blev

konserveret. Der skulle gennemføres en udredning

af konstruktionen for at forstå, hvad man havde

fundet.

Der skulle gå 20 år, før museet fik skaffet midler til

konservering og bearbejdning af skrinet. I 2006 blev

der bevilget ENB-midler til opgaven, og arbejdet på

NAK kunne gå i gang.

Det stod klart fra begyndelsen, at det på grund af

bevaringstilstanden ikke var muligt at samle og

montere skrinet til en helhed. Men man håbede at

kunne afdække skrinets konstruktion, dets materialesammensætning

samt hvorledes, det havde været

22

udsmykket. Målet var at få flest mulige oplysninger

ud af materialet og at kunne placere skrinet i forhold

til andre skrin fra vikingetiden.

Rekonstruktion af skrinet

Arbejdet blev udført af en konservator og ikke af en

arkæolog. Dette skyldes, at konservatoren er vant til

at se på små detaljer og sammenhænge og samtidig

har stort kendskab til materialer og fremstillingsteknikker.

Desuden har man på NAK adgang og

kendskab til forskelligt apparatur og analyseredskaber

så som mikroskoper og spottest.

Under gennemgangen af materialet viste det sig, at

der blandt fragmenterne også var dele fra en fornem

metalbeslået træspand. Sådanne er ligeledes sjældne,

og glæden var stor. Den blev endnu større, da

man på et senere tidspunkt blev klar over, at alle

spandens metaldele var bevaret, så man kunne give

et temmelig præcist billede af den.

På mange af fragmenterne var der på bagsiden bevaret

træ. Træets fiberretning kombineret med røntgenbilleder,

fremstillingsteknik og studier af tidligere

fundne skrin og spande blev ledetråde i arbejdet.

Efter mange ugers gennemgang af fragmenter,

afdækning af detaljer ved afrensning og limning af

sammenhørende fragmenter tegnede der sig et billede

af skrin og spand.


Skrinet

Skrinet har været fint dekoreret. Størrelsen er usikker,

da fragmenterne var forstyrrede i jorden, men i

bunden af graven lå der en række symmetrisk anbragte

nitter i et veldefineret område på 33 x 20 cm.

Nitternes placering viser at skrinet har haft rette

sider. Vinklen på skrinhaspen og hængslerne er ca.

45°, hvilket antyder, at låget kan have været buet.

Skrinkassen har været af træ og har sandsynligvis

været dekoreret med udskæringer, men der er kun

belæg for dekoration af låget.

Låsemekanisme

Skrinet har været dekoreret med forskellige beslag.

På alle skrinets hjørner og kanter har siddet jernlister

med indlagte stykker stempelornamenteret

sølvfolie. En mindre liste af samme type har siddet

langs skrinets øverste bag- og forkant. Centralt på

låget har siddet en u-formet hank af fortinnet jern.

Dekorationen på låget udgøres af sølvbelagte jernbeslag,

der er dekoreret med gennembrudte kors i

felter. Beslagene er monteret diagonalt, udgående

fra et rombeformet, tinbelagt bronzebeslag under

hanken.

Hank med rombeformet beslag

På bagsiden af skrinet har der siddet to hængsler

hver bestående af to sammenhængende, rektangulære

plader. Hængslernes overside er dækket af

sølvfolie, som er stempelornamenteret med et rudemønster

udfyldt af prikker. Det samme mønster går

igen på skrinets andre beslag.

23

Låsepladen er dekoreret med stempelornamenterede

sølvbånd. Haspen afsluttes med et dyrehoved med

ansats til opretstående ører og opretstående, afrundet

snude.

Slåens placering viser, at skrinet har været låst, da

det blev anbragt i graven.

På røntgenbillederne aftegnede der sig en nøgle,

som var indkapslet i tekstil. Det har derfor ikke

været muligt at fremdrage den uden at ødelægge

tekstilet. Kun dele af nøglen er bevaret, men ud fra

den bevarede del kan hele nøglen rekonstrueres.

Nøglens omrids fremstod meget lyst på røntgenbilledet,

hvilket kan indikere, at nøglen har været

fortinnet.

Nøglens bredde passer til nøglespalten i skrinlåsen,

og vi må formode, at nøglen hører til skrinet.

Metalbeslået træspand

Spanden har været 18 cm høj og 20 cm bred og har

kunnet rumme ca. 2 ½ liter. Den har været stavbygget,

dvs. sammensat af lodrette træstave. Stavene

er samlet med to vandrette jernringe på midten

og to bredere fortinnede jernbånd i bunden og

toppen. De smalle og bredde bånd er fastgjort til

spanden dels med jernnitter, dels med brede,

lodrette, fortinnede jernbånd, som er nittet fast.

Under det øverste vandretgående jernbånd og imellem

de lodretgående jernbånd er der med nitter

påsat buede, fortinnede jernbånd. Denne dekoration

med buede bånd er unik, og der findes ingen

paralleller.

Spanden kan have været retvægget eller konisk. Det

har ikke har været muligt at afgøre, men vi ved, at

flertallet af vikingetidens spande var koniske. Den

snoede jernhank er fæstnet til spanden i to attacher.

Et fladt stykke i midten udgør håndtaget.

Rekonstruktionstegning af den metalbeslåede træspand


Den gravlagtes klædedragt

Små tekstilfragmenter af den gravlagtes klædedragt

var bevaret. Tekstilet var bevaret af metaldelene og

kunne ikke fjernes herfra. Til trods for deres størrelse

har tekstilstykkerne kunnet fortælle interessante

detaljer om den gravlagtes dragt. En analyse

af stykkerne blev foretaget af Marianne Hadsund.

Det viste sig, at der er tale om et fint, lærredsvævet

stof, formenligt hør. Hovedparten af fragmenterne

er glatte eller meget små, og alle bevarede dele er af

samme stoftype. Tekstilet ligger nogle steder i op til

4-5 lag. Det største stykke, som sad på nøglen, er

meget fint plisseret. Dragten kan have været den

”klassiske” selekjole med en underkjole af plisseret

hør. Det kan dog undre, at de dertil hørende

skålspænder ikke blev fundet, så måske er der tale

om en dragttype uden fibler.

Undersøgelsen af fundet har givet os et godt billede

af den gravlagte kvindes sociale status. Der er under

arbejdet fremkommet flere oplysninger, end vi havde

kunnet håbe. At kvinden også havde fået en me-

Næroptagelse af plisseret tekstil

Udskåret træ fra skrinkassen

.

Næroptagelse af plisseret tekstil

Metaldele til spand

24

talbeslået træspand med, og at vi ud fra de små tekstilfragmenter

kunne få en idé om hendes klædedragt,

var en overraskelse. Skrinet, spanden og det

plisserede tekstil optræder sjældent i danske fund,

og det gennemarbejdede materiale danner et godt

grundlag for sammenlignende studier med andre

skrin, spande og tekstiler fra vikingetiden.

Genstandene er på grund af deres bevaringstilstand

ikke udstillingsegnede. De er meget fragmenterede

og skrøbelige og er derfor svære at formidle overfor

museumsgæsten. Optegninger og rekonstruktionstegninger,

som er blevet lavet, er dog så komplette,

at museet overvejer at få fremstillet en kopi af

spanden og skrinet, som kan udstilles i stedet for

eller sammen med det originale materiale.

Materialet er nu konserveret og pakket i magasinkasser.

Fragmenterne er placeret i grupper som f.

eks. lås, beslag og udskåret træ, således at de forskellige

elementer i konstruktionerne er mere tilgængelige

for fremtidige studier.

Udskåret træ fra skrinkasse

More magazines by this user
Similar magazines