PsykiatriNyt nr. 2, december 2003 - Dansk Psykiatrisk Selskab

Psykiatri NYT 

Faglig debat 

Vaklende lægerolle? 

PsykiatriNYT · November 2003 · Nr. 2 · Årg. 1 

Artikel: 

Stadig mere dokumentation af nyt, billigt og bivirkningsfrit lægmiddel 

mod depression 

Uenighed om tvangsbehandling af sindslidende i eget hjem 

Årsmøde i DPS - program og tilmelding 

Generalforsamlinger 

FYP om det fælles værdiggrundlag for den samlede offentlige indsats 

forvoksne med sindslidelse i Danmark 

DK BUP 

BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK SELSKAB DPS 

DANSK PSYKIATRISK SELSKAB

Psykiatri NYT 

November 2003 · Nr. 2 · Årg. 1 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør 

Overlæge Ole Mors 

Institut for Psykiatrisk demografi 

Psykiatrisk Hospital i Århus 

Skovagervej 2 

8240 Risskov 

Mail: om@psykiatri.aaa.dk 

Overlæge Poul Videbech 

Afdeling for Biologisk Psykiatri 

Psykiatrisk Hospital i Århus 

Skovagervej 2 

8240 Risskov 

Mail: pvi@psykiatri.aaa.dk 

BUP-repræsentanter 

Overlæge Jørgen Dyrborg 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Afdeling M 

Psykiatrisk Sygehus i Hillerød 

Helsevej 2 

3400 Hillerød 

Mail: jody@fa.dk 

Overlæge Birgitte Vange 

Augustenborg Sygehus. 

Mail: wisbech.vange@dadlnet.dk 

FYP-repræsentant 

Torsten B. Jacobsen 

Frederiksberg Hospital 

Psykiatrisk afdeling D 

Nordre Fasanvej 57-59 

2000 Frederiksberg 

tbj@dadlnet.dk 

Sidste frist for indlæg 

i PsykiatriNYT 

Deadline: 23. januar 2004 

Udkommer: uge 8 2004 

Lay-out & Tryk 

Næstved Tidende’s Bogtrykkeri 

Telefon 55 72 35 11 

Indhold 

Leder 

side 3 

Stadig mere dokumentation af nyt, billigt og 

bivirkningsfrit lægemiddel mod depression 

side 4 

Uenighed om tvangsbehandling af 

sindslidende i eget hjem 

side 6 

Debat: Vaklende lægerolle 

side 9 

Nyt fra DPS 

side 10 

Nyt fra BUP-DK 

side 18 

Nyt fra FYP 

side 24 

Interessegrupper 

side 26 

Kalender 

side 30 

Forsidefoto: 

Unik samling af internationale kunstværker: Art Against Stigma 

Kunstsamlingen Art Against Stigma sætter fokus på fordomme mod mennesker 

med psykiatriske lidelser. Kunstværkerne er udarbejdet af mennesker med psykiatriske 

lidelser og professionelle kunstnere, heriblandt danskeren Tal R. 

Samlingen kunne opleves på Statens Museum for Kunst i København fra den 24. 

oktober til den 2. november. 

Art Against Stigma består af 62 kunstværker. 10 af værkerne er produceret af 

professionelle kunstnere. De øvrige 52, der er udvalgt blandt mere end 500 

kunstværker fra hele verden, er skabt af mennesker med psykiatriske lidelser. 

Umiddelbart efter opholdet i København fortsætter Art Against Stigma på en to 

år lang rejse rundt i verden. 

" Engagement i kunstnerisk arbejde hjælper mange af de mennesker, der har en 

psykiatrisk lidelse, med at udtrykke følelser og tanker, som de ellers har svært 

ved at give til kende. Dette er en hjælp i helingsprocessen og i behandlingen af 

psykiatriske lidelser. Demonstrationen af at mennesker kan producere værdifuld 

kunst trods en psykiatrisk lidelse, kan også være med til at mindske den stigmatisering, 

som er forbundet med psykiatriske lidelser og de mennesker, der har 

dem, fortæller professor, dr. Norman Sartorius, formand for styrekomiteen for 

Art Against Stigma." 

For yderligere oplysninger se www.artagainststigma.org, hvor turplanen kan følges. 

I 2004 besøger Art Against Stigma bl.a. Oslo, Dublin, London og Warszawa. 

I 2005 besøges yderligere 7 - 8 lande i Europa, hvorefter kunstværkerne sendes 

til andre kontinenter, bl.a. Asien, Australien og Nordamerika. 

Art Against Stigma er startet og sponsoreret af H. Lundbeck A/S og støttes af 

World Psychiatric Associations "Global Programme against Stigma and 

Discrimination because of Schizophrenia". 

Forsidebilledet denne gang er Villy Fyhns ”Crying for Water”. 

Villy Fyhn har sagt følgende om sit maleri - Crying for Water: 

Maleriet handler om håb! Midt i lidelsen skriger sjælen efter hjælp, kærlighed og 

noget at tro på - som den tørstende hjort skriger efter vand! men så sker det - 

himlen åbnes, der er vand til den tørstende; der er sol og svar på vej. 

Villy Fyhn har desuden en hjemmeside: http://www.villy-fyhn.dk

Leder 

Psykiatrien i det nye Danmark 

Regeringens strukturkommission skal inden årets udgang komme 

med anbefalinger til den fremtidige struktur og opgavefordeling i 

den offentlige sektor, herunder også psykiatriområdet. Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets og Socialministeriets sektoranalyse vedrørende 

sundheds- og socialsektorens opgaver overfor mennesker med 

sindslidelser peger på, at ansvaret for behandlingspsykiatrien (alle 

sundhedsmæssige ydelser til sindslidende, herunder distriktspsykiatriske 

tilbud) skal følge ansvaret for det øvrige sundhedsvæsen. 

I den debat, der allerede har stået på længe, er der blevet lanceret 

planer og idéer, som vil placere psykiatrien helt eller delvis i 

kommunalt regi. DPS vil gerne argumentere stærkt for, at psykiatrien 

(behandlingspsykiatrien = senge- og distriktspsykiatri) i sin helhed 

organisatorisk følger den fremtidige organisering af sygehusvæsenet. 

Det skyldes at: 

• Psykiatri og somatik har brug for et tæt samarbejde i udredningen 

og behandlingen af patienter, og hvis man skal sikre en fortsat 

faglig udvikling med forskning og kvalitetsudvikling, er det nødvendigt 

for psykiatrien med et tæt samarbejde til det øvrige sundhedsvæsen. 

• Psykiatri og somatik har en omfattende fælles opgave med at 

uddanne sundhedspersonale. Psykiatrien har i dag rekrutteringsvanskeligheder 

i forhold til læger og sygeplejersker. Der er grund til 

at forudse en markant forværring af disse problemer, hvis psykiatrien 

fjernes fra somatikken. 

• DPS er enig i Sundhedsstyrelsens skøn om, at det optimale 

befolkningsgrundlag for psykiatrien udvikler sig i opadgående retning. 

DPS er enig i, at befolkningsgrundlaget for en funktionsbærende 

psykiatrienhed i dag skønnes at være større end tidligere 

vurderet. Når det gælder retspsykiatrien, spiseforstyrrelser, de 

ikke-psykotiske tilstande, oligofrenipsykiatri og enheder for udredning 

af demens bør befolkningsgrundlaget være 400.000- 

700.000 indbyggere. Når det gælder akutte beredskaber afhænger 

det af en række faktorer herunder geografiske forhold og sygeligheden, 

men skønsmæssigt 150.000 – 300.000 indbyggere. 

DPS finder det centralt for den faglige udvikling, rekruttering og 

kvaliteten i den psykiatriske indsats, at behandlingspsykiatrien dvs. 

senge- og distriktspsykiatrien forbliver i den samme organisatoriske 

Psykiatri NYT 

enhed. Såfremt man ønsker 

at samle hele psykiatrien 

(sengepsykiatri, distriktspsykiatri 

og den specielle socialpsykiatri) 

i en organisatorisk 

enhed, vil vi stærkt anbefale, 

at det sker i regioner sammen 

med det øvrige sundhedsvæsen. 

En mindre gruppe 

psykiatriske patienter har 

brug for særlige sociale tilbud 

som f.eks. boformer. 

Psykiatriens organisatoriske 

forhold bør sikre, at også 

disse borgere oplever en 

naturlig sammenhæng i de 

offentlige servicetilbud. 

At placere den samlede psykiatri 

i kommuner på 30.000 

–100.000 indbyggere vil give 

små behandlingsmiljøer uden 

mulighed for faglig udvikling og 

sikring af kvalitet i behandlingen 

samtidig med, at det vil forværre 

rekrutteringen til området 

drastisk. 

Strukturkommissionens Sektoranalyse 

af psykiatrien understreger 

da også at ”kvalitet 

vægter højere end nærhed”. 

DPS håber som for det øvrige 

sygehusvæsen, at en model 

med færre og større regionale 

enheder vil bidrage til at 

øge den faglige bæredygtighed 

og dermed sikre en høj 

faglig kvalitet i psykiatrien. 

Søren Bredkjær 

3

4 

Stadig mere dokumentation 

af nyt, billigt og bivirkningsfrit 

lægemiddel mod depression 

Et nyt meget konkurrencedygtigt lægemiddel mod depression, et middel, 

der både er billigt, bivirkningsfrit og har positive sideeffekter, blev for nylig 

præsenteret for medlemmer af Dansk Psykiatrisk Selskab af forskeren, 

læge dr.med. Henning Kirk ved et møde på Frederiksberg Hospital 

Vidundermidlets navn: Motion. Den livlige debat mellem deltagerne og 

Henning Kirk både under og efter foredraget understregede behovet for 

mere viden på området. 

Resultater af konditionstræning 

At motion virker mod depression viser bl.a. en undersøgelse af 156 patienter 

i alderen 50- 77 år. De havde alle en ubehandlet depression og blev 

herefter inddelt i tre grupper. Èn fik konditionstræning, én fik SSRI-behandling, 

og én fik en kombination af konditionstræning og SSRI-behandling. 

Resultaterne viste, da forsøget efter 16 uger blev opgjort, at 2/3 af patienterne 

var kommet sig og at der ikke var nogen forskel på de tre grupper. 

Der var en halvering af HAM-D og BDI-score både for mild, middelsvær og 

svær depression. Motionen bestod af 3 x 30 minutters rask gang eller jogging 

pr. uge. Undersøgelsen blev udført af Blumenthal et al. I USA. 

Det er ét af eksemplerne på, at det i stigende grad bliver dokumenteret, at 

motion påvirker på en lang række sygdomme, herunder også depression, 

endog rigtig godt. 

Henning Kirk orienterede i sit både tankevækkende og inspirerende indlæg 

om ”Motion som antidepressivum – nye perspektiver i forebyggelse og 

behandling”, bl.a. om dokumentationen for motion som første behandling 

ved depression. 

Henning Kirk er også er kendt for sin indsats for gerontologien, herunder 

sin indædte modstand mod den næsten selvfølgelige sygelig- og ynkeliggørelse, 

der fra samfundets side sker af gamle. 

I dag er han formand for Forum for Motion. Det er det første statslige initiativ 

til en tænketank, der udelukkende arbejder med, hvordan motion i højere 

grad kan implementeres på alle niveauer i samfundet. 

Ét af ”Forum for Motions” første og slagkraftige ideer er ”Motion på 

Recept”, som via praktiserende læger og fysioterapeuter forventes at være 

implementeret over det meste af landet i løbet af det kommende år. 

Citat: Henning Kirk 

• Menneskets opmærksomhed skærpes, når det er fysisk aktivt og indlæringen 

forbedres. Motion stabiliserer alle organismens systemer. 

• Stadig flere forskningsresultater tyder på en tæt sammenhæng mellem 

krop og psyke. Et fysisk forløb med en hvilken som helst sygdom virker afledende. 

Vi vil gerne tættere på klinikken, 

sagde Henning Kirk, som efterlyste 

samarbejdspartnere. 

• Fysisk inaktivitet har overhalet rygning som risikofaktor ved hjerte-karsygdom 

og mændene haler ind på kvinderne, når det angår osteoporose, 

en livsstilssygdom, som skyldes inaktivitet. 

• Rask gang er lige så effektiv som fx jogging. 

• Hent mere viden om motion som dokumenteret medicin i den fremragende 

håndborg fra Sundhedsstyrelsen ” Håndbog om forebyggelse og 

behandling” (2203). Kan hentes på www.sst.dk

Seminar 

Styrketræning virker også 

Et andet forskningsprojekt beskæftiger sig med styrketræning mod klinisk 

depression. Det er udført af Singh et al. i USA i 2001. I dette deltog 32 

patienter i alderen 60- 84 år med ubehandlet depression. De blev randomiseret 

til to grupper, hvoraf den ene deltog 45 min. tre gange ugentligt i 

styrketræning i træningsmaskiner med instruktør. Den anden gruppe deltog 

i foredrag om bl.a. motion. Forløbet varede 10 uger. Resultaterne viste 

- efter yderligere 10 uger - at træningsgruppen havde fået reduceret 

depression med 73%, mens foredragsgruppens depression var formindsket 

med 36%. 

Virkningsmekanismerne 

Men hvad en egentlig virkningsmekanismerne i motion? 

- Motionen indvirker på forskellige områder: dels det psykosociale, patienterne 

udfører motionen sammen, således at de får et gruppesamvær, hvor 

de kan få nye kontakter. Dels sker der en psykodynamisk påvirkning, dvs. 

en kropsrelateret, hvor der umiddelbart er en effekt i form af subjektivt velvære 

og efterfølgende kommer så langtidseffekten. Dels påvirker motion en 

række biologiske processer, således produktionen af monoaminer, steroider 

og endorfiner stiger, sagde Henning Kirk. 

Han foreslog motion som første behandling mod let depression og oplyste 

at ”Forum for Motion” er meget interesseret i at komme i kontakt med ressourcepersoner 

og ildsjæle, som har lyst til at igangsætte motionsprojekter 

indenfor psykiatrien, ligesom han måske kan give ideer til, hvordan der 

kan skaffes penge hertil. - Vi vil gerne tættere på klinikken, understregede 

han. 

Af journalist Marianne Scheele, DPS 

Seminar med prof. R. Bentall 

Seminar med professor i klinisk psykologi Richard 

Bentall, Manchester. 

Emne: Psykologiske modeller for psykopatologi og udviklinger i 

psykologisk behandling af psykoser. 

Tid: 16 januar 2004 fra kl. 10-16 

Sted: Dansk Psykologforening, Stockholmsgade 27. Kbh. 

Arrangør: Selskabet for psykologisk psykiatri 

Målgruppe: Psykologer og læger. 

Tilmeldning foregår ved at betale kursuspris: 

6oo kr. til Susanne Bærentzen. Exnersvej 11 A 

2930 Klampenborg - giro: 1-659-5535 

Psykiatri NYT 

5

6 

Nye medlemmer 

DPS 

Jens Pohlmann 

Rantzausgade 10,4.tv. 

2200 København N 

Lisbeth Nüchel Petersen 

Hammelstrupvej 8, 3.tv 

2450 Kbh SV 

Janaki Hyldahl 

Tjørnegårdsvej 9 

2820 Gentofte 

Ole Birkov, 

Frederiksborgvej 45 

3450 Allerød 

Anne Roalsø 

Lægehuset 

Rådhusvej 12 

4180 Sorø 

Martin kelkelund 

Biggekrogen 5 

2950 Vedbæk 

Birthe Tadebæk Hansen 

Vesteralle 20, 3 th 

8000 Århus C 

Søren E. Mau 

Holsteinsgade 9, 4.th 

2100 København Ø 

BUP 

Lotte Loland 

Højdevej 26A 

2830 Virum 

Jan Kristensen 

Koltvej 35 

8361 Hasselager 

Anne Filskov 

Skelagervej 283 

8200 Århus N 

Søren Mikkelsen 

Harald Selmersvej 40 

8240 Riskov 

Udmeldelse 

DPS 

Ina Årseth 

Uenighed om tvangsbehandling 

af sindslidende 

i eget hjem 

Vi har kun et formål med vores arbejde: at gøre patienterne 

så raske som mulige med så få bivirkninger som muligt”. 

Så enkelt er det, og så er det skrapt, at vi fx i dagbladet 

Politiken nærmest bliver beskyldt for at være torturbødler”. 

Sådan siger speciallæge i psykiatri, ph.d. Morten Ekstrøm 

(ME), KAS Gentofte. Han tog til genmæle i Politiken og foreslog, 

at de virkelig dårlige patienter også skal kunne tvangsbehandles 

hjemme, hvilket psykiatriloven ikke giver mulighed 

for i dag. Formålet hermed ville være at forebygge bl.a. hyppige 

tvangsindlæggelser. 

Det er ikke et synspunkt, som næstformanden i DPS, overlæge 

Dorte Sestoft (DS), Frederiksberg Hospital, er enig i. 

Tværtimod udtalte hun for tid siden i ”Helse”, at sindslidende 

er borgere som alle andre, og at de derfor ikke skal 

kunne tvangsbehandles i deres eget hjem. Det er helt vitalt 

af hensynet til tillidsforholdet mellem patient og læge, fremhæver 

hun. PsykiatriNyt inviterede de to til en samtale om 

deres synspunkter. Under samtalen blev de bl.a. enige om 

et nyt kompromis som arbejdsgrundlag. 

DS: - Jeg forstår udmærket Mortens synspunkt. Men jeg er ikke enig. 

Helt fundamentalt tror jeg, at man kan opnå en bedre behandlingsalliance 

med patienten, hvis der ikke er mulighed for tvangsbehandling uden for hospitalet. 

Vores patienter bør efter min mening have fuldstændig samme rettighed 

som alle andre borgere, når de er udskrevet. Jeg har talt med nogle 

af mine patienter om deres holdning til tvangshandling i hjemmet. De 

mener at det ville betyde, at de mistede de rettigheder, som man ellers 

har som almindelig borger, men uden at have gjort noget kriminelt. Blot tanken 

om tvangsbehandling, hvor de kunne blive bliver hentet hjemme hos sig 

og så kommer ind til tvangsbehandling, hvis de ikke ville tage i mod behandlingen 

hjemme, ville give dem en øget følelse af at være stigmatiserede som 

psykiatriske patienter. 

ME: - Jeg kan sagtens forstå, hvad Dorte mener. Og det er da muligt, at 

det ville påvirke læge-patientforholdet negativt. Det er en antagelse, for vi 

ved det ikke. I forvejen er det jo os, der har ansvaret for alle de tvangsforanstaltninger, 

der foregår under indlæggelse. Personligt tror jeg ikke, at det 

vil skade læge-patient forholdet, hvis behandlingsbeføjelserne bliver udvidet, 

således at der i særlige udvalgte tilfælde også var mulighed for at fortsætte 

en tvangsbehandling en periode efter udskrivelsen. 

De patienter, som gennem en årrække har været svært psykotiske, forpinte 

af deres sygdom og helt uden sygdomsindsigt, og som tvangsindlægges 

igen og igen, ville efter min mening i mange tilfælde være godt tjent med, 

at psykiaterne overtager ansvaret, således at tvangsbehandlingen også 

fortsætter efter udskrivelsen.

Prøv med det gode selv om 

det er surt og slidsomt 

DS: - Jeg mener at det er en udfordring hele tiden at få fat i de patienter, 

som er så vanskelige at behandling og opbygge et godt tillidsforhold til 

dem. Jeg tror, at disse patienter vil være bedre tjent med, at man bruger 

de ressourcer, der skal til for at få det tydeliggjort for dem, at de har gavn 

af behandlingen. Det er min erfaring med patienter, der gennem nogle år 

bliver tvangsindlagt mange gange, at det hver gang bliver nemmere for patienten, 

fordi patienten tit ikke er ked af tvangsindlæggelsen, tværtimod. 

Eksempelvis mødte jeg en patient i Frederiksberg Have. Da han ser mig, 

siger han: ” Jeg er nok lige på kanten, kan du ikke bestille plads til mig på 

den lukkede, så kommer jeg i morgen tidlig”. . 

Jeg synes man skal blive ved med at prøve og man kunne frygte, at man 

stoppede for tidligt og ikke satsede nok på behandlingsalliancen, hvis man 

havde muligheden for at tvangsbehandle. Det gode kan være langt, surt 

og slidsomt, men det ender det ofte med, at patienterne frivilligt accepterer 

behandlingen. 

ME: - Vi taler i dag om kindling-fænomenet ikke kun indenfor misbrug men 

også de store psykiatriske sygdomme, altså jo flere gange patienterne får 

deres psykotiske gennembrud, desto mere kronisk syge bliver de og desto 

sværere bliver det at behandle dem effektivt. Hvis vi havde muligheden for 

i særlige tilfælde at tage over for patienten med en mere langsigtet medicinsk 

behandling, tror jeg, at vi kan forebygge udviklingen af en del svært 

behandlelige kronisk skizofrene tilstande og en del suicidier. 

DS.: - Jeg siger også til patienterne, at det er usundt at være psykotisk, 

men det er ikke så velunderbygget. Vi ved det kun ved depressionerne. Jeg 

mener, at det er bedre for patienterne at fortælle dem, at deres udsigter 

bliver dårligere, hvis de ikke tager imod behandlingen. Det er et valg, de 

som myndige personer er med i, hvor de selv kan bestemme over deres liv. 

Spørgsmålet om tvangsbehandling i hjemmet foregår på det helt basale 

plan om individers ret til at vælge. Jeg tror vi står os bedre som behandlere, 

hvis vi oplyser og vejleder og er en slags konsulenter i patientens liv. 

- Noget helt andet er, at man alt for tit er for hurtig til at udskrive patienter. 

Man må hellere tvangstilbageholde dem i længere tid for at være sikre 

på, at behandlingen virker godt, og så efterfølgende brug koordinationsplaner 

og udskrivningsaftaler. Det gør man langtfra i tilstrækkeligt omfang i 

dag. Disse giver bl.a. en strategi for, hvordan omverdenen skal forholde sig 

til patienten, hvis han eller hun holder op med at tage medicinen, så man 

sikrer hurtig hjælp, således at patienten undgår at blive så psykotisk. 

En naturlig konsekvens af 

psykiatriens udvikling 

ME: - Jeg argumenter ikke for, at vi ikke skal prøve så vidt som overhoveder 

muligt at få en behandlingsalliance med patienterne. Det er naturligvis 

det optimale, og det skal vi gå meget langt for. Og det er rigtigt, at får man 

lovgivningsmæssigt nye muligheden, så er der altid en risiko for, at det skrider. 

Her er det så vigtigt, at der bliver sat et system op, ligesom vi også 

har med andre tvangsforanstaltninger, så det juridiske apparat sikrer borgernes 

rettigheder. 

- Men jeg ser dette forslag som en naturlig forlængelse af hele den udvikling, 

psykiatrien har taget de seneste 20 år. Her er alt gået i retning at, at 

psykisk syge skal ud i samfundet og bo hjemme hos sig selv. Antallet af 

sengepladser er kraftigt nedskåret, så der er også politisk lagt op til, at der 

Psykiatri NYT 

- Spørgsmålet om tvangsbehandling 

i hjemmet foregår på et det 

helt basale plan om individers ret 

til at vælge, siger Dorte Sestoft. 

skal foregå stadig mindre på de 

psykiatriske afdelinger. Så meget 

som muligt skal foregå i distriktspsykiatrien 

og i folks hjem. Derfor 

synes jeg, det kunne være naturligt 

at have denne ekstra behandlingsmæssige 

mulighed at kunne 

fortsætte tvangsbehandling efter 

udskrivelsen. Det kunne foregå 

under permission, således som 

jeg mener at det sker i Sverige. 

Her er patienterne reelt stadig er 

indlagt og er så på langvarig 

hjemmeorlov. Dér behandles ca. 

400 patienter på denne måde, så 

vidt jeg ved. 

Enig om ny 

model 

DS: - Det er så noget andet at 

de så at sige er tvangsindlagt 

hjemme hos sig selv. Det kan 

være en måde at få folk tilbage i 

samfundet på igen, fx hvis perioden 

for tvangsbehandling hjemme 

er på max. et halvt år. Det kan 

man anskue som en samlet tidsbestemt 

”pakke” i forbindelse med 

en indlæggelse. Det kunne faktisk 

være vældig fornuftigt, så patienten 

kunne vænne sig til, hvordan 

det er at blive behandlet udenfor 

afdelingen og hermed kunne for- 

7

8 

holde sig til, om han eller hun vil have at fx distriktssygeplejersken kommer 

én gang ugentlig og giver ham depotmedicin eller ej. 

ME: - Ja, det kunne være en ny model, at man udvidede mulighederne for 

at have orlov fra den lukkede afdeling og blev tvangsbehandlet hjemme. 

DS: - Vi skal hele tiden huske, at patienterne har ret til at sige nej til 

behandling. Det gælder alle patienter. Tænk blot på lungepatienten, der bliver 

ved med at ryge, selv om de ved, at de dør af det. Hvorfor skal vi ikke 

tvangsbehandle dem derhjemme? I øjeblikket foregår der et form for paradigmeskift, 

hvor vi i psykiatrien håber på, at vores patienter vil kunne fungere 

på trods af deres psykiske lidelse eller med den sårbarhed og skrøbelighed, 

sygdommen giver. Det er utroligt væsentligt at vi betragter patienterne 

som ligeværdige medborgere, som er blevet ramt af psykisk sygdom. 

Derfor vil det også være interessant at høre, hvad patientorganisationerne 

- og patienterne - synes. 

ME: - Det kunne være interessant at vide lidt mere om de konkrete erfaringer, 

man har gjort sig i Norge og Sverige. Indførsel af nye behandlingsmuligheder 

skal helst bygge på faktuel viden. Jeg har et års praktiske erfaringer 

som psykiater i Sverige. Her kan jeg tydeligt huske to patienter, som 

var netop i denne form for tvangsbehandling. Jeg var med hjemme hos dem 

flere gange, hos den ene, en svært skizofren mand, seks-syv gange i løbet 

af et år. De seks gange gik det fint. Så var der én gang, hvor han måtte 

bringes til afdelingen og få injektionen med tvang der. Også den anden skizofrene 

patient havde undgået indlæggelser mere end ét år. Personalet, 

som havde kendt disse patienter i en lang årrække sagde, at de aldrig havde 

set dem så velfungerende og stabile som efter tvangsbehandlingen hjemme, 

samtidig med, at de begge havde kunnet udgå tvangsindlæggelser. 

Hos de aller dårligste 

må vi overtage ansvaret 

DS: - Jeg er en ukuelig optimist og tror snarere på behandlingsalliancen. 

Vi har en yngre skizofren patient, som er enorm ambivalent overfor behandlingen. 

Men han er da alligevel nået så langt, at han nu ringer til den lukkede 

afdeling, når han begynder at blive dårlig, et signal om, at han vil 

tvangsindlægges. Og om et par år vil vi sikkert få en behandlingsalliance. 

ME: - I nogle tilfælde tror jeg det er rigtigt, at vil skal give det tid. Man 

kan ikke udtale sig (så) kategorisk om psykisk syge. Vi skal lytte og vurdere 

og herigennem finde ud af, hvad vi tror, der er bedst for patienterne. Men 

jeg mener, at når vi kan tage over på afdelingen, og udøve tvang, så kan de 

iværksatte foranstaltninger udmærket godt fortsætte også efter patienterne 

har forladt afdelingen. Her taler jeg kun om de virkelig dårlige skizofrene 

patienter. Jeg synes ikke de skal igennem en periode på flere år, hvor 

deres tilstand svinger frem og tilbage med gentagne tvangsforanstaltninger, 

før man opnår en alliance. Det synes jeg er urimeligt. Overfor de aller 

dårligste må vi som behandlere tage over, ligesom vi gør på afdelingerne og 

påtage os det ansvar, vi har overfor vores mest psykisk syge medborgere. 

Og som al anden tvang er der en risiko forbundet med det, fordi vi som 

psykiatere bevæger os i et etisk meget svært område og har nogle beføjelser 

som ingen andre har udover ordensmagten. 

DS: - Der er meget delte meninger om spørgsmålet , derfor er det så vigtigt 

at få det debatteret i vores egen kreds og medpatienter og pårørende. 

Af journalist Marianne Scheele, DPS 

- Overfor de aller dårligste må vi 

som behandlere tage over, ligesom 

vi gør på, siger Morten 

Ekstrøm.

Debat: 

v. Torben Isager 

Der huserer en kulturkamp i børne- og ungdomspsykiatrien i disse år. Unge 

uddannelseslæger har svært ved at finde deres rolle som læge i afdelingerne. 

Det er ikke kun på operationsstuerne, de kan føle sig mobbede af 

sygeplejerskerne. Det følgende er tænkt som en hjælp – og et debatoplæg. 

Børne- og ungdomspsykiatri er et lægevidenskabeligt speciale. 

Lærebøgerne i faget præges af børne- og ungdomspsykiatere. Afdelingerne 

ledes af børne- og ungdomspsykiatere. Vi har fat i den lange ende. Hvorfor 

er det da så svært at finde sine ben? 

Specialets faglige indhold er et konglomerat af bl.a. socialpsykologi, udviklingspsykologi, 

udviklings-psykopatologi, pædagogik, familie- og systemteori, 

neuropsykologi, neurobiologi, genetik og (psyko)farmakologi. 

Hvis de nævnte områder, der mest er udviklede af andre faggrupper end 

børne- og ungdomspsykiatere, blev fjernet fra specialet, var der ikke meget 

tilbage. Det kan blive lidt hult at slå på noget særlig "lægefagligt", hvis man 

ser i øjnene, at den lægelige grunduddannelse indeholder ret lidt stof, som 

er relevant for børne- og ungdomspsykiatri. Af den grund foretrækker jeg 

specialefaglig fremfor lægefaglig. 

Børne- og ungdomspsykiatrien har traditionelt en stærkere psykosocial 

prægning end voksenpsykiatrien. Udviklingspsykologien har altid fyldt meget. 

Behandlingen var i mange år domineret af psykoterapi og pædagogik. 

Børne- og ungdomspsykiatri er vel det mest alsidige lægevidenskabelige 

speciale. Kun almen medicin og geriatri kan gøre os rangen stridig, når det 

gælder mangfoldighed. De bedst kvalificerede børne- og ungdomspsykiatere 

er dem, der er bio-psyko-sociale polyhistorer…….i al beskedenhed. Jeg 

tror, vores ret begrænsede rekrutteringsproblemer i disse år hænger sammen 

med denne interessante og krævende mangfoldighed. 

Der er grund til ydmyghed overfor andre faggruppers bidrag til specialet. 

Psykologien har præget vores speciale mere end fx voksenpsykiatrien og 

neuromedicinen har. I den aktuelle internationale bibel (Rutter & Taylor 

2002) er 25 af 105 forfattere psykologer, ca. 5 er voksenpsykiatere. Ved 

den nylige Nordiske Autisme-forskningskongres stod psykologer som Uta 

Frith, Cathy Lord (ADOS’ moder) og Patricia Howlin for nogle af de mest 

interessante indlæg om bl.a. forholdet mellem krop og sjæl. 

I den kliniske dagligdag har specialet altid i usædvanlig grad været præget 

af tværfaglighed. Nogle har talt om et firehovedet uhyre af læge, psykolog, 

socialrådgiver og miljøterapeut. 

Godt tværfagligt samarbejde kræver 

• Stærk faglighed, eksempelvis psykofarmakologi (lægen), neuropsykologi 

(psykologen), sociallovgivning (socialrådgiveren) og struktureret, visualiseret 

pædagogik (miljøterapeuten) 

• Indsigt i og respekt for "de andres" specifikke faglighed, så fx miljøterapi 

kan være et fællesfagligt område 

• Respekt for, at der findes fællesfaglige områder, hvor flere faggrupper 

kan have lige gode forudsætninger, fx familieterapi og supervision af miljøterapi. 

En socialrådgiver kan endog være bedre til familieterapi eller til 

at lede et netværksmøde end mangen en speciallæge. Det kan være lidt 

hårdt for nogen læger at se i øjnene. 

Psykiatri NYT 

Vaklende lægerolle? 

Om specialefaglighed og samarbejde 

i børne- og ungdomspsykiatri 

Børne- og ungdomspsykiateren er 

ret handikappet uden "de andre". 

Hvis ikke hun oplever tværfagligt 

samarbejde som en berigelse, 

har hun forvildet sig ind i det forkerte 

speciale. Tværfagligheden 

er specialets salt. Her er 1+1 > 

2. Stereoskopisk syn giver nu en 

gang en særlig dybde. 

Yngre uddannelseslæger skal 

både indføres i vores specialefaglige 

områder som diagnostik og 

psykofarmakologi og tidligt bringes 

til at fornemme og værdsætte 

specialets tværfaglige sjæl og det 

store fællesfaglige felt. Det er en 

hårfin balancegang. 

Speciallægen har, som faglig 

frontløber og overordnet ansvarlig, 

en særlig forpligtelse til at 

møde de andre faggrupper, så de 

bidrager til opfyldelse af afdelingens 

og specialets mål, heriblandt 

stimulere dem til stadig uddannelse 

i den retning, patienterne 

og specialet har brug for. Når det 

meldes klart ud, giver det paradoksalt 

nok chance for at rekruttere 

de bedste psykologer osv. 

I speciallægeuddannelsen er 

"samarbejder" en af syv mål-kompetencer. 

Ved siden af " medicinsk 

ekspert" – altså specialefaglig 

ekspert - anser jeg den for 

vores vigtigste kompetence. 

Udvikling af samarbejdsevne 

internt i afdelingen er jo også en 

forudsætning for at blive god til at 

samarbejde med forældre og eksterne 

samarbejdspartnere. 

Kun ved at demonstrere de nævnte 

kompetencer bliver lægen 

berettiget til en særlig status. 

Som hun så udnytter til at få det 

bedste frem i det tværfaglige 

team. 

9

10 

Dansk 

Psykiatrisk 

Selskab 

BESTYRELSEN 

Formand 

Lægelig direktør Søren Bredkjær, 

Sct. Hans Hospital, 4000 Roskilde, 

telefon 46 33 41 33 

telefax 46 33 49 99 

e-mail: soeren.bredkjaer@shh.hosp.dk 

Næstformand 

Overlæge Dorte Sestoft, 

Distriktspsykiatrisk Center Øst, 

Frederiksberg Hospital, Ndr. Fasanvej 

57-59, 2000 Frederiksberg, 

telefon 38 16 44 55, 

e-mail: dorte.sestoft@fh.hosp.dk 

Kasserer 

Overlæge Poul Videbech, Afdeling for 

Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Hospital 

i Århus, 8240 Risskov, 

e-mail: videbech@dadlnet.dk, 

telefon 77 89 35 14 

Sekretær 

Henrik Kirsmeier, H:S Hvidovre 

Hospital, Psykiatrisk afdeling Kettegård 

Alle 30, 2650 Hvidovre, 

mail: kirsmeier.preskou@dadlnet.dk 

Redaktør 

Overlæge Ole Mors, Institut for psykiatrisk 

demografi, Psykiatrisk Hospital i 

Århus, Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

tlf. 77 89 28 06, 

e-mail arb.: om@psykiatri.aaa.dk 

e-mail pri.: olemors@dadlnet.dk 

Adm. overlæge Ole Bjørn Skausig, 

Psykiatrihospitalet i Dianalund, 

Dr. Sellsvej 35A,4293 Dianalund, 

telefon 58 26 42 00, 

e-mail: kfolsk@vestamt.dk 

Psykiatrioverlæge i H:S Direktionen 

Kristen Kistrup, H:S direktionen, 

Bredgade 34, 1260 København K, 

telefon 33 48 37 53, 

e-mail: kki@hsd.hosp.dk, 

e-mail: pri.: undvall.kistrup@dadlnet.dk 

Overlæge Runa Sturlason, Psykiatrisk 

Hospital, Afd. Nord, Skovagervej 2, 

8240 Risskov, telefon 77 89 24 42, 

e-mail: stu@psykiatri.aaa.dk 

Suppleant: 

Speciallæge i psykiatri Mogens 

Brødsgaard, Rosenkrantzgade 2, 8000 

Århus C, telefon 86 13 55 85, 

telefax 86 13 55 85, 

e-mail: broedsgaard@dadlnet.dk 

Nyt fra DPS 

Dansk Psykiatrisk Selskab 

Orientering fra 

bestyrelsen 

i DPS 

Gavner satspuljen 2003 - 2006 

psykiatrien? 

I oktober 2002 indgik Regeringen som led i udmøntningen af satspuljen en 4- 

årig aftale om fordelingen af 1 mia. kr. (600 mio. kr. på sundhedsområdet og 

400 mio. kr. på socialområdet) til forankring og fortsat udbygning af tilbuddene 

til mennesker med sindslidelser. 

Bestyrelsen finder det positivt, at der var enighed om at flytte fokus fra den hidtidige 

altovervejende prioritering af de fysiske rammer til at målrette midlerne 

mod indholdet i psykiatrien. Det kan styrke den faglige udvikling for faget til gavn 

for patienterne og forhåbentlig give en større rekruttering til specialet. 

Men ingen roser uden torne, og tornene bliver stadig større og flere. For her 

et år efter er pengene på sundhedsområdet endnu ikke uddelt. Det betyder, at 

mange har ventet unødigt længe med at igangsætte deres projekter. 

Bestyrelsen er ligeledes bekymret for, at der er så mange prioriteringsområder 

til så relativt få penge, når der samtidig sker en nedskæring inden for psykiatrien 

i Danmark i 2003. Det kan betyde, at pengene bliver brugt til lappeløsninger, 

eller at der kommer en masse små projekter inden for forskellige områder, 

uden at det vil føre til et kvalitetsløft i psykiatrien. Psykiatrien har et efterslæb 

i forhold til somatikken og har i høj grad brug for 1 mia. kr. eller mere til 

at forbedre indholdet i psykiatrien. Det er selvsagt for tidligt at vurdere, hvor 

meget satspuljen 2003-2006 gavner psykiatrien, men den langsomme start 

er et dårligt tegn. Vi efterlyser en national psykiatriplan, der kan prioritere indsatsen 

i forhold til den fremtidige udvikling i psykiatrien. 

Det nationale kvalitetsprojekt om tvang 

Anvendelsen af tvang i psykiatrien er sat højt på den politiske dagsorden. 

Psykiatrien er ved flere lejligheder blevet kritiseret for regionale forskelle og for 

lille viden om god praksis samt unødvendig brug af tvang. 

DPS foreslog i foråret 2003 at etablere et nationalt projekt om anvendelsen 

af tvang, med det formål at minimere behovet for tvang og dermed anvendelsen 

af tvang og forbedre kvaliteten i forløbene, når der anvendes tvang. 

På et møde i Amtsrådsforeningen den 11-06-03 blev Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og 

ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, Dansk Sygeplejeråd, H:S og 

Amtsrådsforeningen enige om at arbejde for iværksættelse af et nationalt kvalitetsprojekt 

om brug af tvang. 

Der er nedsat en styregruppe, hvor bl.a. DPS og patient- og pårørendeforeninger 

er repræsenteret. Styregruppen vil i november 2003 vælge, hvilken 

organisation / virksomhed, der skal etablere det nationale projektsekretariat

Kursus/Efteruddannelse 

og stå for gennemførelsen af projektet. Projektet forventes lanceret inden 

årets udgang, og planen er, at det skal begynde i foråret 2004. Psykiatriske 

afdelinger i alle amter og H:S forventes at deltage. 

Det nationalt kvalitetsprojekt om tvang har til formål at forbedre praksis og 

sikre best practice på et højt niveau og derved bl.a. 

• forbedre den patientoplevede kvalitet af tvang 

• udvikle den faglige og organisatoriske kvalitet af tvang 

• og herigennem også minimere behovet for og dermed anvendelsen af 

tvang. 

Den nye speciallægeuddannelse 

Bestyrelsen har ligesom andre speciallægeselskaber og de centrale sund- 

hedsmyndigheder desværre fortsat ikke noget klart billede af, hvordan den 

nye speciallægeuddannelse vil udmønte sig. Således ved vi endnu ikke hvornår, 

hvordan og om forskeruddannelsen bliver til noget. Udmøntningen af 

speciallægeuddannelsen ligger i det Nationale Råd for lægers videreuddannelse 

og i de 3 regionale råd. I Region Nord og Region Øst er der et regionalt 

specialeråd for psykiatri, medens det i Region Syd er organiseret i større 

blokke af specialer. Bestyrelsen er opmærksom på, at den regionale 

udmøntning af speciallægeuddannelsen i psykiatri kan blive forskellig, og at 

det er vigtigt at sikre et højt fagligt niveau uanset regionsmodel. 

Bestyrelsen har derfor prioriteret arbejdet i Videreuddannelsesudvalget 

højt, og ny formand for Videreuddannelsesudvalget er Runa Sturlason. 

Videreuddannelsesudvalget vil, i det omfang det er nødvendigt, trække på 

de uddannelsesansvarlige overlæger og vil snarest indkalde formændene 

for de regionale råd og de kliniske lektorer til et koordinerende møde. 

Psykiatriens kerneopgaver og udfordringer i 

fremtiden 

Organiseringen af psykiatrien er ligesom resten af sundhedsvæsenet nu til 

diskussion i forbindelse med Strukturkommissionens oplæg til en fremtidig 

organisering af den offentlige forvaltning. DPS har på møder fremsat sine 

Psykiatrisk Forskningsfond af 1967 har mulighed for en gang årligt at uddele 

50.000 kr. til deling mellem to-tre yngre forskere. 

Der er ingen formelle bindinger på, hvad midlerne kan bruges til. 

Ansøgninger skal sendes til sekretær Birgitte Nørskov, Sct. Hans Hospital, 

Boserupvej 2, 4000 Roskilde, eller på e-mail: birgitte.noerskov@shh.hosp.dk. 

Psykiatri NYT 

synspunkter overfor Strukturkommissionen, 

Amtsrådsforeningen, 

Kommunernes Landsforening; Lægeforeningen, 

§71-udvalget og patient- 

og pårørendeforeninger. 

DPS ønsker at bidrage til denne 

diskussion om prioritering af ressourcerne 

og organisering af psykiatrien 

ved at udarbejde en 

Hvidbog om psykiatriens kerneopgaver 

og udfordringer i fremtiden. 

En arbejdsgruppe under DPS vil 

fremlægge Hvidbogens foreløbige 

anbefalinger til diskussion på 

næste medlemsmøde den 

1.december i Århus. Hvidbogen 

vil efterfølgende blive sendt i 

høring blandt medlemmerne og vil 

blive fremlagt til drøftelse på 

Generalforsamlingen 12. marts 

2004 inden den offentliggøres i 

foråret 2004. 

Vi håber, at Hvidbogen vil være til 

inspiration og nytte for sundhedspersonalet 

i psykiatrien, administratorerne 

og de politiske beslutningstagere, 

og at den bil blive 

brugt i den fremtidige planlægning 

af psykiatriens opgaver. 


Psykiatrisk Forskningsfond af 1967 

Ansøgningsfrist den 5. december 2003 

11 

Ansøgningen skal vedlægges en kort projektbeskrivelse (ca. 3 sider) og 

skal påføres ansøgerens adresse, cpr.nummer eller SE-nummer for institution, 

som en evt. forskningsfond tilhører. Det skal angives hvor evt. bevilling 

skal indsættes (registrerings- og kontonummer). 

Søren Bredkjær

12 

Årsmøde 

Hermed et foreløbigt udkast for det videnskabelige program for DPS Årsmøde 2004. 

Igen i år er der mange væsentlige og interessante symposier, workshops og kurser. Der er ikke rum til flere sessioner 

– og derfor har bestyrelsens videnskabelige komité desværre måttet afvise enkelte spændende bidrag. 

Posters 

Den videnskabelige komité opfordrer via denne genindkaldelse til tilmelding af posters. Igen i år uddeles der 

en posterpris i form af et klækkeligt beløb. 

Deadline for postertilmelding forlænges til mandag, den 8. december 2003. Tilmeldingen sker ved at e-mail`e 

abstract (word-fil) til Kristen Kistrup (kki@hsd.hosp.dk) 

Videnskabeligt program for DPS Årsmødet 2004 

11. marts 2004 

kl. 10.30 - 12.00 

Velkomst 


The psychobiology and psychopharmacology of PTSD 

Professor Arieh Y. Shalev 

Birgit Kijne (mødeleder) 

Frokost 

Kl. 13.00 - 15.00 Kl. 13.00 - 15.00 Kl. 13.00 - 15.00 Kl. 13.00 – 15.00 

Minisymposium 1 Minisymposium 2 Minisymposium 3 Minisymposium 4 

Storulykker og andre Korttidsterapi Skizotypisk sindslidelse: Oplysning er grundlaget 

psykotraumatiske Koncept, psykopatologi for forebyggelse og 

hændelser – intervention og diagnostik tidlig intervention: 

i den akutte fase og Hvorledes får vi i 

beredskabet hertil psykiatrien en optimal 

information til befolkningen? 

Birgit Kijne, Matilde Lajer, Jørgen Thalbitzer, Jes Gerlach, 

Psykotraumotologisk Psykoterapiudvalget Interessegruppe for PsykiatriFonden 

Interessegruppe Fænomenologisk 

Psykopatologi 

Kaffe, the og vand 

Kl. 15.30 - 18.00 Kl. 15.30 - 18.00 Kl. 15.30 - 18.00 Kl. 15.30 - 18.00 


Referenceprogram Kognitiv adfærdsterapi Panic disorder – eksisterer Ambulant tvang – for 

vedr. skizofreni det? Er vi løbet med en og imod 

forkert model? Workshop 

Merete Nordentoft Marianne Breds Geoffroy Workshop v. Peder Dorte Sestoft og 

Interessegruppe for Terpager Rasmussen Kristen Kistrup 

Kognitiv Adfærdsterapi 

Kl. 19.00 

Middag og underholdning

DPS Årsmøde 2004 

12. marts 2004 

Kl. 9.00 - 12.00 Kl. 9.00 - 12.00 Kl. 9.00 - 12.00 Kl. 9.00 - 12.00 


How to set op and DRG i psykiatrien Den hemmelige psykiatri Liaisonpsykiatri 

evaluate a community 

mental health service for 

the severely mentally ill 

(CME course, AEP 

Programme, max 100 

deltagere) 

– er det muligt? 

Graham Thornicroft & Søren Bredkjær og Steen Thimmer & Per Fink, Interesse- 

Michelle Tansella Ole Mors Povl Munk-Jørgensen gruppe for Liaisonpsykitri 

Frokost 

Kl. 14.00 - 15.00 

Strömgren forelæsning 

Psychiatric Genetics 

Professor Peter McGuffin 

Ole Mors (mødeleder) 

Kl. 15.30 - 18.30 

Generalforsamling 

Kl. 19.30 

Festmiddag 

13. marts 2003 

Kl. 9.00 - 12.00 

Præsentation af videnskabelige afhandlinger fra Dansk psykiatri 2004 

Henrik Lublin (Mødeleder) 

Uddeling af årets posterpris 

Kl. 12.00 

Frokost 

Psykiatri NYT 

13

14 

Tilmeldingsblanket 

til årsmøde 2004 

Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde 2004 

den 11.- 13. marts 

på Hotel Nyborg Strand 

Arrangement Pris kr. Sæt kryds 

Torsdag til lørdag inkl. 2 overnatninger i enkeltværelse 2500* 

Torsdag til lørdag inkl. 2 overnatninger i dobbeltværelse 2000* 

Torsdag til lørdag uden overnatning 1500* 

Fredag til lørdag inkl. 1 overnatning i enkeltværelse 2000* 

Fredag til lørdag inkl. 1 overnatning i dobbeltværelse 1500* 

Fredag til lørdag uden overnatning 1000* 

*For ikke-speciallæger er pris for alle kombinationer kr. 500 - 

kryds her for ikke-speciallæge – HUSK også kryds i kombination 500 

Alle arrangementer er inkl. helpension og festmiddag. 

Tilmeldingsfrist 31. januar 2004. 

REGISTRERING GÆLDER FØRST, NÅR BÅDE BETALING OG TILMELDINGS- 

BLANKET ER MODTAGET. 

Betaling foretages til DPS’ konto: Ved bankoverførsel indsættes på reg.nr 

9173 kontonr. 0666483, ved giroindbetaling benyttes posthusets blanke 

giroblanketter og girokontonr. 0666483. Betalinger skal mærkes med 

navn, adr. (samme som benyttes på tilm.blanketten), og ”årsmøde 2004”. 

Der er reserveret 225 værelser på Hotel Nyborg Strand. Reservationen 

ophører primo februar, hvorfor 31. januar 2004 er sidste tilmeldingsmulighed, 

hvis man vil overnatte. 

Navn: 

Stilling: 

Adresse: 

(fuld adresse, hvortil post kan sendes) 

Tilmelding (blanket eller email) sendes til Birgitte Nørskov, Sct. Hans Hospital, 

Boserupvej 2, 4000 Roskilde – email birgitte.noerskov@shh.hosp.dk

Indkaldelse til 

Generalforsamling 

Psykiatri NYT 

Der afholdes ordinær generalforsamling fredag den 12. marts 2003 kl.15.30-18.30 på Hotel Nyborg Strand. 

Bestyrelsen opfordrer hermed selskabets medlemmer til at komme med forslag til dagsordenspunkter til generalforsamlingen 

og forslag til opstilling af kandidater til bestyrelsen. Forslag om opstilling af et medlem til bestyrelsesvalg 

kan fremsættes af ethvert medlem. Medlemmer kan indtil 2 måneder forud for den ordinære generalforsamling 

afholdelse fremsende forslag til dagsordenspunkter til generalforsamlingen. 

Den ordinære generalforsamling har foreløbigt følgende dagsordenspunkter 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning ved formanden for DPS 

3. Beretning ved formanden for FYP 

4. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse 

5. Forslag til lovændring for Dansk Psykiatrisk Selskab 

Bestyrelsen vil foreslå at §5 stk.2 ændres til: 

Formanden vælges særskilt på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Formanden kan genvælges én 

gang som formand, og kan efter en samlet formandsperiode på fire år herefter ikke umiddelbart genvælges 

som formand. 

Bestyrelsen begrunder det med, at en samlet formandsperiode på fire år bedre kan skabe kontinuitet i selskabets 

arbejde og i samarbejdet med andre parter. 

6. Indkomne forslag 

7. Drøftelse af udkast til hvidbog om Psykiatriens kerneopgaver og udfordringer i fremtiden 

8. Valg af formand 

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 

10. Valg af revisor og kollegial revisor 

11. Fastsættelse af kontingent for indeværende år 

12. Eventuelt 

Valg til bestyrelsen 

Ved generalforsamlingen er der valg til bestyrelsen. 

Formand: 

Søren Bredkjær afgår efter tur, 

Bestyrelse: 

Dorte Sestoft afgår efter tur, kan genvælges 

Ole Mors afgår efter tur, ønsker ikke genvalg 

Henrik Kirsmeier afgår efter tur, ønsker ikke genvalg 

Ole Bjørn Skausig ikke på valg 

Kristen Kistrup ikke på valg 

Runa Sturlason ikke på valg 

Poul Videbech ikke på valg 

Suppleant: 

Mogens Brødsgaard 

Der efterlyses kandidater til bestyrelsen og til formandsposten. Kandidater skal meldes til bestyrelsen så snart 

som muligt. For at kandidaturet kan omtales i Psykiatri-Nyt skal bestyrelsen senest den 16. januar have kandidaturet 

og et kort curriculum vitae. Det er muligt at opstille til bestyrelse og formandspost helt frem til generalforsamlingen. 


15

16 

Medlemsmøder - DPS 

Fælles værdigrundlag 

for den samlede 

offentlige indsats for 

voksne med sindslidelse 

i Danmark 

Tid og sted: 

Debat med oplæg fra professor, dr. 

med. Raben Rosenberg, klinikchef 

Anne Lindhardt og professor Peter 

Gundelach, Københavns Universitet 

Mandag, den 26. januar 2004 kl. 17 i Rigshospitalets psykiatriske kliniks 

auditorium (opgang 61). Der bydes efterfølgende på en bid brød. 

Psykiatriens kerneopgaver 

og udfordringer 

i fremtiden 

Medlemsmøde den 1. december 2003 

kl. 16-18 i Gammel Festsal, Psykiatrisk 

Hospital i Århus 

Organiseringen af psykiatrien er ligesom resten af sundhedsvæsenet nu til 

diskussion i forbindelse med Strukturkommissionens oplæg til en fremtidig 

organisering af den offentlige forvaltning. DPS ønsker at bidrage til denne 

diskussion om prioritering af ressourcerne og organisering af psykiatrien 

ved at udarbejde en hvidbog om psykiatriens kerneopgaver og udfordringer 

i fremtiden. 

Arbejdsgruppen vil på medlemsmødet fremlægge sine anbefalinger til diskussion. 

Mødeleder Søren Bredkjær 

• Psykiatriens udviklingsmuligheder ved professor dr.med. Lars Kessing 

• Fagudvikling og forskning ved cheflæge dr.med. Per Jørgensen 

• Psykiaterens kerneopgaver i fremtiden ved overlæge Sonja Rasmussen 

• Psykiatriens organisering i fremtiden ved overlæge ph.d. Dorte Sestoft 

Selskabet vil være vært for en mindre traktement efterfølgende.


Emne: 

Intoduktionskursus i psykiatri / syd 2004 

Tid: 

Der afholdes 13 kursusdage fordelt over månederne marts- juni og 

august- februar. 

Målgruppe: 

Yngre læger i Introduktionsuddannelse indenfor specialerne psykiatri 

og børne- ungdomspsykiatri samt andre med interesse for faget. 

Indhold: 

Introduktion til psykiateruddannelsen og psykoterapiuddannelsen. 

Psykopatologi. Gennemgang af psykiatriske sygdomme. Børne-ungdomspsykiatri. 

Retspsykiatri. Gerontopsykiatri. Misbrug. 

Transkulturel psykiatri. Distriktspsykiatri. Biologiske og psykoterapeutiske 

behandlingsmetoder. 

Formål: 

Formålet med kurset er at give en basal teoretisk undervisning, 

som kan øge udbyttet af det kliniske arbejde på afdelingerne. 

Kursusledelse: 

Overlæge Sonja Rasmussen og overlæge Britt Juul 

Program: 

Program udsendes til kursusdeltagerne. Kursusmateriale fremsendes 

løbende. 

Psykiatri NYT 

Introduktion i Psykiatri 

For yngre læger i introduktionsstilling 

Indenfor specialerne psykiatri og 

børne-og ungdomspsykiatri 

DANSK PSYKIATRISK SELSKAB 

17 

Gebyr: 

6000 kr. Vi anbefaler kursisterne at søge kursusafgifterne dækket 

helt eller delvist af de pågældende afdelingers administration. 

Yderlige oplysninger: 

Kursussekretær Britt Juul, Psykiatrisk afd. Svendborg Sygehus, 

tlf.: 62 62 41 47 eller kursusleder Sonja Rasmussen, 

Psykiatrisk afd. O.U.H., tlf.: 66 12 30 10. 

Tilmelding: 

Skriftlig ansøgning bedes senest d. 15 januar 2004 sendt til: 

Overlæge Britt Juul 

Psykiatrisk afd. 

Svendborg Sygehus 

5700 Svendborg. 

I ansøgningen bedes oplyst: 

Navn, adresse, tlf. nr., ansættelsessted, stillingskategori ( I-stilling?) 

Kursusleder: 

Sonja Rasmussen, overlæge, Psykiatrisk afd. P 

Odense Universitetshospital, 5000 Odense C, tlf. 66 12 30 10 

Kursussekretær: 

Britt B. Juul, overlæge, Psykiatrisk afd. P 

Svendborg Sygehus, 5700 Svendborg, tlf. 63 20 23 21

18 

BESTYRELSEN 

Formand 

Ledende overlæge Jens Buchhave, 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Hospital, Harald Selmers Vej 66, 

8240 Risskov, telefon 77 89 43 50, 

telefax 77 89 41 99, 

E-mail: bup.dk@dadlnet.dk 

Næstformand 

Prof., dr. med., ovl. Per Hove 

Thomsen, Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk Hospital, Harald 

Selmers Vej 66, 8240 Risskov, 

telefon 77 89 41 50, 

telefax 77 89 41 99, 

E-mail: pht@buh.aaa.dk 

Kasserer 

Ovl. Anne Marie Christensen, Børneog 

ungdomspsykiatrisk afd. F, H:S 

Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 

23, 2400 København NV, 

telefon 35 31 61 26, 

E-mail: amc01@bbh.hosp.dk 

Sekretær 

Ovl. Jørgen Dyrborg, Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk afd. M, Psykiatrisk 

Sygehus i Hillerød 

Helsevej 2, 3400 Hillerød, 

telefon 48 29 34 35, E-mail: jody@fa.dk 

Ovl. Bent Kawa, Ungdomspsykiatrisk 

afd. QU, Amtssygehuset i Glostrup, 

Ndr. Ringvej 69 

2600 Glostrup, telefon 43 23 37 20, 

telefax 43 23 39 81, 

E-mail: bkaw@glostruphosp.kbhamt.dk 

Nyt fra BUP-DK 

Børne- og 

UngdomsPsykiatrisk 

Selskab i Danmark 

1. Speciallægeuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 

Hoveduddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri er nu ved at blive fastlagt 

lokalt i de 3 videreuddannelsesregioner. 

Der sidder alle 3 steder arbejdsgrupper, som har ansvaret for at komme med 

oplæg til de enkelte Regionale Videreuddannelses Råd, som herefter har kompetencen 

til at fastlægge det konkrete indhold i den pågældende region. 

Udgangspunktet er alle steder den nye Målbeskrivelse i børne- og ungdomspsykiatri. 

Men hvordan de enkelte kompetencer heri opnås, det kan 

der være forskel på i de 3 regioner. 

Vedr. målbeskrivelsen så ligger det nu fast, at hoveduddannelsens længde 

bliver på i alt 48 måneder – heri indberegnet både forskningsmoduler og 

tid til evt. ”fokuserede ophold” på andre afdelinger el. andet. 

Det er fortsat uafklaret, hvad den samlede varighed bliver af de teoretiske 

videreuddannelseskurser. Det er planen, at alle stillinger, som bliver annonceret 

ledige senest den 31.12.2003, skal følge den nuværende målbeskrivelse 

og de nuværende regler for speciallægeuddannelsen. 

Stillinger opslået fra og med den 1.1.2004 skal følge den nye 

Målbeskrivelse og de nye regler for speciallægeuddannelsen. 

2. BupBasen 

Der har nu – snart – været afholdt introduktionsmøder af BupBasens 

sekretariat på alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, og indtastningerne 

er så småt startet. 

Det er aftalt, at der på alle afdelinger skal ske fuld indtastning vedr. ALLE 

patienter fra og med den 1. januar 2004, således at BupBasen kan få en 

pålidelig registrering af de ønskede data for hele kalenderåret 2004. 

3. NIP-skizofreni for de under 18-årige patienter 

Pia Jeppesen og Anne Marie Christensen har for bestyrelsen lavet en litteraturgennemgang 

vedr. spørgsmålet om relevante indikatorer og standarder 

indenfor skizofreni hos de under 18-årige patienter. 

Denne gennemgang har været diskuteret i bestyrelsen, og vil efter en mindre 

redigering blive udsendt til alle de led. overlæger på de børne- og ungdomspsykiatriske 

afdelinger m.h.p. at muliggøre en lokal diskussion af 

udkastet. Udgangspunktet er fortsat de i voksenpsykiatrien aftalte 8 indikatorer 

og de dertilhørende standarder. Der er dog flere forslag til justeringer 

og mindre tilføjelser mm. p. gr. a. forholdene indenfor børne- og 

ungdomspsykiatri. I januar 2004 vil der blive afholdt et selskabsmøde med 

denne litteraturgennemgang på programmet, for at bestyrelsen efterfølgende 

kan afklare, hvilke konkrete ændringsforslag vi skal forslå til NIPsekretariatet 

indenfor NIP-skizofreni for de under 18-årige patienter. 

4. Børnepsykiatrien – som speciale fylder 50 år 

Ved årsmødet i november 2003 vil det udarbejdede Festskrift blive udleveret 

til alle deltagerne. Alle de øvrige medlemmer af selskabet vil modtage 

et eksemplar med posten. Hele Festskriftet vil i øvrigt være tilgængeligt på 

selskabets hjemmeside: Se www.BUPnet.dk 

5. Generalforsamling BUP-DK – 2004 

Næste års generalforsamling holdes den 12. marts 2004, kl. 13-15 på 

Hotel Nyborg Strand. Den afholdes samme sted som DPS’s årsmøde i 

2004 for på den måde at støtte de medlemmer, som måtte ønske at deltage 

i dette årsmøde.

Ledige pladser – BUP-DK 

6. Selskabsmøder i BUP-DK 

1. Fredag den 16.1.2004, kl. 10.00 – 15.00. 

Program: ”a. Oplæg og diskussion vedr. litteraturgennemgang vedr. indikatorer 

og standarder i forhold til NIP-skizofreni for patienter under 18 

år ved Pia Jeppesen og Anne Marie Christensen, 

b. Neurobiologisk forskning i dansk børne- og ungdomspsykiatri - vil vi 

det? Erfaringer og resultater fra et neurobiologisk børne- og ungdomspsykiatrisk 

ph.d. projekt ved Katrine Pagsberg”. 

Se hjemmesiden for oplysning om sted, tilmelding og pris mm. – 

www.BUPnet.dk - kalender. 

2. Fredag den 12.3.2004 på Hotel Nyborg Strand, kl. 9-12. 

Emnet er: "Poster/Foredrags-session: Status indenfor dansk 

børne- og ungdomspsykiatrisk Forskning". 

Ansvarlig for selskabsmødet: Niels Bilenberg og Dorthe Pedersen, 

Odense. Se mere udførlig omtale og indkaldelse af posters, pris mm. 

på hjemmesiden: www.BUPnet.dk – nyheder. 

7. DRG – og børne- og ungdomspsykiatri 

Der arbejdes fortsat i den fælles arbejdsgruppe mellem BUP-DK og DPS. 

Repræsentanter fra arbejdsgruppen deltog bl.a. i en konference, som 

Århus amt og Sundhedsstyrelsens DRG-enhed afholdt i Århus den 23.-24. 

oktober 2003. Derudover arbejdes der på et møde med repræsentanter 

for den svenske Socialstyrelse, hvor der i længere tid har været et tilsvarende 

arbejde i gang. 

8. ”En sammenligning af amternes/H:S’ 

aktiviteter på psykiatriområdet” 

Amtsrådsforeningen udgav i august måned denne publikation, hvori også 

børne- og ungdomspsykiatrien er omtalt. 

Se hele publikationen på hjemmesiden: www.BUPnet.dk – nyheder 

9. Nyt medlemsblad- ”PsykiatriNYT” 

– Hva' synes I? 

Lad os få Jeres reaktioner – og lidt mere faglig og anden debat internt. 

Redaktionsmedlemmer fra BUP-DK er Jørgen Dyrborg fra bestyrelsen og 

Birgitte Vange. 

10. ”I den sorte gryde” – kronik i Politiken 

af Torben Isager 

Den 21.8.2003 bragte Politiken denne kronik, som på en nuanceret måde 

beskriver de forskelle, der kan være på baggrunden for behovet for specialundervisning 

til visse af vore patientgrupper. 

Se hele kronikken via hjemmesiden: www.BUPnet.dk – nyheder. 

11. ”Forekomsten af børnepsykiatriske sygdomme 

hos danske 8-9-årige børn”, af 

Dorthe Janne Petersen & Niels Bilenberg 

Formålet med dette studie var at bestemme den samlede prævalens af 

psykopatologi i et repræsentativt udsnit af 8-9-årige børn i Danmark. 

Forekomsten af børnepsykiatriske sygdomme i Danmark var indtil dette studie 

ukendt. Børnepsykiatriske cases blev defineret som børn, der opfyldte 

kriterierne for en eller flere DSM-IV-diagnoser og havde en samtidig C-GASscore 

på ≤ 70. En C-GAS-score på ≤ 70 betyder en væsentlig påvirkning af 

funktionsevnen. En samlet prævalens af børnepsykiatriske cases på 11,8 

% (95 % CI = 8,8;14,8) blev fundet. 

1. ”Videreuddannelsesudvalget for børne- og ungdomspsykiatri 

1 plads – et medlem fra Region SYD, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 

vil blive foretrukket”. 

2. ”BupBasen – Faglige udvalg 

1 plads – en speciallæge ansat på ikke-universitetssygehus vil blive foretrukket”. 

Psykiatri NYT 

Artiklen blev bragt i Ugeskrift for 

Læger den 29.9.2003, nr. 40., 

p. 3822-3824. Hele artiklen kan 

ses i pdf-format på selskabets 

hjemmeside: www.BUPnet.dk – 

nyheder. 

12. Nationalt projekt 

vedr. anvendelsen 

af tvang i 

psykiatrien 

Der er nu nedsat en Styregruppe, 

hvori Amtsrådsforeningen har formandskab 

og varetager sekretariatsforpligtigelse. 

BUP-DK er 

repræsenteret ved formanden i 

denne styregruppe. 

Sigtet er, at der i løbet af 2004 

skal starte et nationalt projekt, 

som også kommer til at omfatte 

flere børne- og ungdomspsykiatriske 

afdelinger. Projektet forventes 

at få støtte fra Psykiatripuljemidlerne 

for perioden 2003-2006. 

Nærmere orientering følger senere. 

13. Brug hjemmesiden 

www.BUPnet.dk 

Abonnement: Ved at abonnere på 

diverse nyheder på hjemmesiden, 

så kan du tidligere end via det 

skrevne PsykiatriNYT få relevante 

oplysninger. Bl.a. om kurser, 

nyheder og andre publikationer el. 

lign. fra både BUP-DK og DPS. 

Ligesom du hér kan få supplerende 

oplysninger i forhold til det i 

PsykiatriNYT omtalte. 

Så klik ind og opret din personlige 

profil. 

Det er – rimelig – nemt. Kun 4 klik 

– så er du fremme: 

1. www.BUPnet.dk 

2. ”Hvem er vi?” 

3. ”For medlemmer” 

4. ”Personlig profil” 

Hvis du i øvrigt har forslag til forbedringer, 

ændringer og/eller tilføjelser 

til hjemmesiden – så modtages 

de gerne. 

Go’ fornøjelse ! 

JENS BUCHHAVE 

Formand for BUP-DK 

30.10.2003 

19 

3. ”§ 4 - tilforordnet i Sundhedsstyrelsen 

1 plads – en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ansat i ”Vest- 

Danmark/Fyn & Jylland vil blive foretrukket””. 

Interesserede i disse poster skal senest den fredag den 28. november 

2003 fremsende en kort motiveret ansøgning – helst pr. mail – til BUP- 

DK ’s formand JENS BUCHHAVE via e-post: bup.dk@dadlnet.dk.

20 

”Medlemmer til bedømmelsesudvalg 

ved ansøgninger til overlægestillinger 

- § 14-vurdering. 

I forlængelse af Sundhedsstyrelsens nye Vejledning om faglig bedømmelse 

af ansøgere til overlægestillinger af 1.5.2003, så skal Børne- og 

UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK) indsende en liste med 

navne på medlemmer, som findes kvalificerede til at indgå i disse bedømmelsesudvalg. 

Det er vigtigt, at der er medlemmer fra alle 3 videreuddannelsesregioner, 

da det er et krav, at der i det enkelte udvalg er 1 medlem 

fra en anden region end den, hvor ansættelser skal ske i. 

Der henvises til ”Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” 

– Vejledning nr. 36 af 1. maj 2003, kap. 3. Se vejledningen på 

selskabets hjemmeside – www.BUPnet.dk – Uddannelse - § 14 Vurdering. 

Interesserede overlæger på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger skal 

senest den fredag den 28. november 2003 fremsende en kort motiveret 

ansøgning – helst pr. mail – til BUP-DK ’s formand JENS BUCHHAVE via 

e-post: bup.dk@dadlnet.dk. 

”Børne- og UngdomsPsykiatrisk 

Selskab i Danmark (BUP-DK) 

afholder selskabsmøder 

Tidspunkt: 16. januar 2004, kl. 10-15. 

Sted: Se hjemmesiden – www.BUPnet.dk – kalender 

Emne: a. Oplæg og diskussion vedr. litteraturgennemgang vedr. 

indikatorer og standarder i forhold til NIP-skizofreni for 

patienter under 18 år 

ved Pia Jeppesen og Anne Marie Christensen, 

b. Neurobiologisk forskning i dansk børne- og ungdomspsykiatri 

- vil vi det? 

Erfaringer og resultater fra et neurobiologisk børne- og 

ungdomspsykiatrisk ph.d. projekt ved Katrine Pagsberg. 

Tilmelding: Se www.BUPnet.dk – kalender 

Pris: Se www.BUPnet.dk – kalender 

Tidspunkt: 12. marts 2004 

Sted: Hotel Nyborg Strand 

Emne: "Poster/Foredrags-session: Status indenfor dansk 

børne- og ungdomspsykiatrisk Forskning". 

Arrangør: Niels Bilenberg og Dorthe Petersen, Odense for BUP-DK. 

Tilmelding: Se www.BUPnet.dk – kalender 

Pris: Se www.BUPnet.dk – kalender 

Se mere udførlig omtale og indkaldelse af posters på hjemmesiden: 

www.BUPnet.dk – nyheder og kalender”. 

Generalforsamling 2004 

”Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK) afholder generalforsamling 

2004 den 12. marts 2004 på Hotel Nyborg Strand, kl. 13-15. 

Bestyrelsen skal opfordre medlemmer til at komme med forslag til dagsordenen. 

Evt. dagsordensforslag skal sendes til formanden og være bestyrelsen 

i hænde senest den 11. januar 2004. 

Indkaldelse til generalforsamlingen – samt endelig dagsorden – udsendes 

senest 3 uger før generalforsamlingen”.


Tid: 

Den 28 November 2003, fra kl. 14-18 med efterfølgende buffet. 

Sted: 

Medicinsk-historisk Museum. 

Symposiet sætter fokus på behandling af ikke psykotiske lidelser og 

den nyeste danske forskning på området. 

Arrangør: 

Nordic Association for Psychiatric Epidemiology (NAPE) ved 1. 

reservelæge, ph.d. Henrik Day Poulsen og 1. reservelæge, ph.d. 

Lene Falgaard Eplov. 

Program: 

14.00-14.30: Ankomst og sandwichs 

NAPE Minisymposium: 

Psychiatria Minor- revisted 

Old traditions in new perspectives 

14.30-15.00: ”Dansk psykiatrisk selskabs rapport om 

Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk 

karakter”. Ledende overlæge, dr. med. Pia 

Rubin, Bispebjerg Hospital. 

15.00-15.30: ”Depressions relation til thyroideasygdomme”. 1. 

Reservelæge, ph.d.-studerende Anders Frøkjær 

Thomsen, Rigshospitalet. 

15.30-16.00: ”Ambulant, evidens-baseret behandling af 

angstlidelser”. Afdelingslæge Elsebeth Steno 

Hansen, Angstklinikken, Rigshospitalet. 

16.00-16.30: Pause med kaffe, te, kage 

Psykiatri NYT 

16.30-17.00: ”Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser. 

Metodologiske og epidemiologiske 

undersøgelser blandt danske kvinder”. 

Afdelingslæge, ph.d. Mette Waaddegaard, 

Psykoterapeutisk Center Stolpegården. 

17.00-17.30: ”Danske mænd med høj og lav risiko for udvikling 

af alkoholisme. Kliniske resultater ved 40 

års opfølgning”. Overlæge Joachim Knop. 

Institut for Sygdomsforebyggelse, 

Kommunehospitalet. 

17.30-18.00: ”Hvorledes kan vi organisere behandlingen af 

de ikke-psykotiske sygdomme?”. 

Klinikchef Anne Lindhardt, Rigshospitalet. 

Efter symposiet er Wyeth Lederle vært ved en buffet i Medicinsk 

Historisk Museum. 

Tilmelding senest den 21/11 til 

Falgaard@dadlnet.dk 

21

22 

Børne og Ungdoms- 

Psykiatrisk Selskab i 

Danmark afholder 

Selskabsmøder 

Poster / Foredragssession: 

Status indenfor 

dansk børne- og ungdomspsykiatrisk 

forskning 

- Indkaldelse af abstracts 

Der afholdes Generalforsamling i BUP-DK d.12.marts 2004 på Hotel 

Nyborg Strand. 

I denne forbindelse, vil der i tidsrummet kl.9.00 - 12.00, blive afholdt et 

Selskabsmøde med en forskningsorienteret poster / foredrags-session. 

Her vil danske børne- og ungdomspsykiatriske læger, det være sig både 

forskningsaktive - men også alment forskningsinteresserede børne- og ungdomspsykiatere, 

få mulighed for at præsentere eller blive præsenteret for 

danske børne- og ungdomspsykiatriske forskningsprojekter. 

Baggrundene for dette initiativ er mange! 

Dels vil vi gerne prøve at medvirke til at skabe et overblik over den aktuelle 

børne- og ungdomspsykiatriske forskning i Danmark og dels synes vi, at der 

er behov for et forum, hvor danske børne- og ungdomspsykiatriske forskere 

og forskningsinteresserede kan mødes og udveksle erfaringer og e-mail 

adresser mhp.eventuelle fremtidige samarbejder! 

Vi vil derfor gerne opfordre til at interesserede personer tilmelder og evt. 

præsenterer projekter på alle stadier i forskningsprocessen. Både projekter 

i planlægningsfasen samt projekter i alle faser af den videre forskningsproces 

kan præsenteres. 

Der vil blive mulighed for at få konstruktiv feedback fra erfarne forskere 

samt en almen drøftelse med de øvrige tilstedeværende. 

Alle interesserede børne- og ungdomspsyki 

atriske læger opfordres dog til at møde op! 

Af hensyn til den videre planlægning af dagens program, bedes interesserede 

forskere indsende et struktureret abstract inden fredag d.19.december 

2003 til èen af nedenstående arrangører. Ved tilmeldelsen bedes man 

oplyse om, hvorvidt man ønsker at præsentere sit projekt som et kortere 

foredrag eller som en poster. 

Hurtigst muligt herefter vil der blive lagt et program for dagen, som vil blive 

fremsendt sammen med yderligere information. 

Skulle der være spørgsmål til Poster / Foredrags-sessionen, kan èen af 

nedenstående arrangører kontaktes for yderligere information. 

Vi håber på at rigtigt mange har lyst til at deltage både aktivt og lidt mere 

passivt i dette Selskabsmøde. 

mvh 

Niels Bilenberg, overlæge, ph.d., forskningsleder Dorthe Petersen, læge, 

ph.d.studerende niels.bilenberg@ouh.fyns-amt.dk eller 

dorthe.petersen@ouh.fyns-amt.dk 

Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus – Odense Universitetshospital 

5000 Odense C.


Hermed udbydes et efteruddannelseskursus for psykologer (cand. 

psych.’er og cand. pæd. psych.’er) samt psykiatere og evt. også 

praktiserende læger, som ønsker en efteruddannelse rettet mod 

den kliniske praksis omkring børn, unge og familier. Formålet med 

uddannelsen er via ny teori at udvikle metoder i forhold til egen praksis, 

således at efteruddannelsen er relevant i forhold til det daglige 

arbejde. 

Vi tager udgangspunkt i den systemiske tilgang til terapi, som er 

grundlagt af ”Milanoskolen”, Mara Selvini Palazzoli, Luigi Boscolo, 

Gianfranco Cechhin og Guiliana Prata i begyndelsen af 70’erne. De 

var alle primært psykoanalytisk funderede, men blev inspireret af 

Batesons system- og kommunikationsteori, men efterfølgende også 

af Heinz von Foersters idéer om anden ordens kybernetik og 

Maturanas idéer om selvreference og autopoiese, den norske psykiater 

Tom Andersen. 

Derudover er vi optagede af idéerne fra narrativ terapi og eksternaliserende 

samtaler, som er udviklet af David Epston fra New 

Zealand og Michael White fra Australien. 

Formidlingen af teori vil foregå på baggrund af oplæg fra undervisere 

og gæstelærere samt ud fra diskussion af relevant litteratur, 

hvorfor der må regnes tid til dette. Det er desuden væsentligt, at 

teorien og dens metoder bliver omsat i konkret klinisk praksis. 

Uddannelsen er bygget op 

således: 

- Teori, en dags undervisning om måneden i 10 måneder = 70 

timer. 

- Supervision i gruppe på max. seks deltagere, en aften hver 

14. dage, i alt 4 x 10 timer = 40 timer. Gruppen vil blive 

superviseret af en af underviserne. Der vil være mulighed for 

”live” supervision. 

- Studiegruppe, en aften hver 14. dag, hvor gruppen i fællesskab 

diskuterer den læste og udleverede relevante litteratur. 

I alt 40 timer. 

Psykiatri NYT 

Etårig efteruddannelse i systemisk 

og narrativ terapi 

fra september 2004 

Undervisere 

23 

- Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, overlæge ved 

Roskilde Amtssygehus Susanne Kjøller 

- Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Praksis for 

Psykologi og Psykiatri, Staffan Røijen 

- cand. psych., specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi, 

Praksis for Psykologi og Psykiatri, Jytte Gandløse 

- Samt eksterne udenlandske undervisere. 

Uddannelsen starter september 2004 og finder sted i Praksis 

for Psykologi og Psykiatri. 

Ikke bindende tilmelding og yderligere information, henvendelse til 

ovenstående. 

Praksis for Psykologi og Psykiatri 

Vesterbrogade 20, 2 tv., 1620 København V. 

Tlf. 33 25 0013 - Fax 33 25 90 54 

staffan@praksis.net - jytte@praksis.net 

Staffan Røijen 

speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 

Jytte Gandløse 

cand. psych., autoriseret af Psykolognævnet 

godkendt specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi 

godkendt supervisor i psykoterapi og børneneuropsykologi på 

efteruddannelsesniveau

24 

FYP’s ledelsesgruppe: 

Torsten Bjørn Jacobsen 

Formand for FYP kontaktperson 

for DPBO, 

Sandkasserne, EFPT og 

WPA 

Frederiksberg Hospital, Psykiatrisk Afdeling D 

2000 Frederiksberg 

Mobil 21 64 17 99 

E-mail: tbj@dadlnet.dk 

Pernille Højsgaard 

kasserer 

RAS neurologisk afdeling 

Køgevej 7-13, 4000 Roskilde 

Mobil 20 97 71 76 

E-mail: phvang@hotmail.com 

Jeanett Bauer 

naestformand, underviser 

I-kursus syd og øst 

Rigshospitalet, Psykiatrisk afdeling O 

2100 Kbh. Ø. 

E-mail: jeanett.bauer@mail.dk 

Lene Kistrup Henriksen 

sekretær 

Opsøgende Psykose Team Falster 

Poul Martin Møllers vej 16, 4800 

Nykøbing Falster 

Telefon 54 84 65 60 

E-mail: lene_kistrup@post.cybercity.dk 

Marianne Kryger Hansen 

EFPT 

Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling 

Kolding Sygehus 

E-mail: m.k.hansen@dadlnet.dk 

Henrik Kirsmeier 

bestyrelsesmedlem 

i DPS 

Hvidovre psykiatrisk afdeling 

Hvidovre Hospital 

E-mail: kirsmeier@dadlnet.dk 

Ea Bøhm Jepsen 

underviser I-kursus Vest, 

u-kursusrepræsentant 

Lokalpsykiatri Syd, 

Viby Torv, 8260 Viby J. 

Telefon 86 77 06 77 

E-mail: eabj@dadlnet.dk 

FYP 

Fraktionen af 

Yngre Psykiatere 

FYP mener 

Om ”Det fælles værdigrundlag for den samlede offentlige indsats for voksne 

med sindslidelse i Danmark”. 

Under denne overskrift har tre ministerier - social-, sundheds- og indenrigsministeriet 

– formuleret et kommissorium der skal initiere en debat. Det 

første debatoplæg har været på gaden et stykke tid. Sigtet med debatoplægget 

er at fremme forståelsen mellem medarbejderne i behandlingspsykiatrien 

og i den sociale indsats, samt at inspirere amter, kommuner og det 

faglige personale i den fortsatte planlægning og udvikling af indsatsen. I 

debatoplægget defineres offentlig indsats bredt som ikke blot amtskommunal 

indsats men også uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren. 

Som et centralt led i processen mod et fælles værdigrundlag har de tre 

ministerier nedsat en følgegruppe og to ”faglige tovholdere”. Indledningsvis 

blev der holdt to debatmøder – her kaldt formøder – under ledelse af de to 

tovholdere. Inviterede interessenter fik til opgave at udpege værdier, som 

de syntes skulle være gældende. FYP deltog som interessent i et af disse 

formøder. Møderne skulle være inspiration for udarbejdelsen af det nævnte 

debatoplæg, der igen skal yderligere debatteres ved nogle debatmøder 

– eftermøder - rundt i landet. Ministerierne ønsker hermed at få alle tilgængelige 

vinkler på det fremtidige værdigrundlag og at fremme en demokratisk 

proces. 

Debatoplægget søger bl.a. at gøre op med den paternalistiske behandlingskultur. 

Begreber som rettigheder og integration betones. Anvendelse 

af brugerbegrebet begrundes med den enkeltes mulighed for uafhængigt at 

vælge. Begreberne patient og klient forklares som passive afhængige størrelser. 

Iflg. debatoplægget er forskellige professionsværdier, som det betegnes, 

en væsentlig hindring for et godt samarbejde. Jo mere ens vi tænker, 

des bedre samarbejde. Herefter konstateres det at langt de fleste sindslidende 

kun anvender den ene del af psykiatrien. De bliver alle raske og har 

ikke brug for den anden. Kun en lille del – de svært syge - har brug for den 

samlede indsats. 

Oplægget roser behandlingspsykiatrien for i dag at have ”gode behandlingsformer 

overfor alle psykiske sygdomme”. 

I slutningen af oplægget kommer en opremsning af eksempler på værdier. 

Der er også givet uddybende kommentarer. Umiddelbart er værdier, som 

navnet antyder, særdeles positive ord. Der tales om afstigmatisering, 

ansvarlighed, håb, omsorg, respekt og åbenhed. Et af værdieksemplerne er 

faglighed. Faglighed i relation til behandling og social indsats omfatter: 

Udbredelse og opdatering af viden; dokumentation; målopstilling, planlæg-

ning, evaluering; inddragelse af sindslidende og pårørende ved udvikling af 

nye behandlingstiltag og høj personlig kompetence i at agere med andre. 

Efter FYPs overbevisning er det altid godt, når psykiatrien får bevågenhed 

og plads i det offentlige rum. Alene det, at hele tre ministerier er involveret, 

må betegnes som et gode i sig selv. Det er også vigtigt at inddrage 

lægfolk, pårørende og de sindslidende selv, når man fra centralt hold planlægger 

den offentlige indsats. 

Alligevel er der på indeværende tidspunkt nogle ting der bekymrer os. Det 

er naturligvis ikke til at vide om det andet formøde, hvor FYP ikke deltog, 

havde et andet indhold end det møde, hvor vi var inviteret. Det kan også 

være at tovholderne mere har anset formøderne som inspiration. I hvert 

fald er nogle af de ting som FYP lægger vægt på blevet nedtonet i det fremlagte 

debatoplæg. 

Et af de ord som fylder en del i FYPs bevidsthed er faglighed. Den form for 

faglighed, som debatoplægget præsenterer, er mere en anden måde at 

beskrive kvalitetskontrol. FYP har naturligvis ikke noget mod kvalitetskontrol. 

Kontrol af kvalitet er dog ikke noget værd uden en forestilling om 

begrebet kvalitet. Men debatoplægget diskuterer ikke den væsentlige del af 

fagligheden, som vedrører forskning i årsagerne til sindslidelse. 

Psykiatriens behov for at afklare ætiologi og patogenese – gode lægevidenskabelige 

begreber - er således beklageligvis ikke berørt. Det er FYPs overbevisning, 

at der ikke nogen bedre måde at tilskynde til afstigmatisering af 

sindslidende, end ved at få mere viden om årsager til sindslidelse. 

Forskning og erhvervelse af ny viden er i vores øjne også nært knyttet til 

begrebet håb. Eksempelvis bør sindslidende med en arvelig sygdom være 

berettiget til at have forestillingen om helbredelse – hvis ikke for sig selv så 

for fremtidige generationer. Det er i vores øjne ikke godt nok at gøre en 

halvgod behandling mere tilgængelig. Vi mener simpelthen ikke at vi kan nå 

nogle af de andre mål uden en stærk forskningsindsats. Vi vil derfor meget 

gerne udtrykke vores bekymring over at debatoplægget betragter behandlingspsykiatien 

som en statisk størrelse, hvor alt potentiale er udnyttet. Fra 

debatoplæggets bemærkning om, at der er ”gode behandlingsformer overfor 

alle psykiske sygdomme” kan man meget let få den tanke. 

Man må naturligvis respektere en demokratisk proces. En bred demokratisk 

proces er dog ikke nødvendigvis den mest velegnede måde at fremavle 

kvalitet i det offentlige tilbud til sindslidende. Polemisk kan man frygte at 

værdigrundlaget bliver værdiløst. 

FYPs ledelsesgruppe 

Psykiatri NYT 

25

26 

Interessegrupper 

Retspsykiatrisk Interessegruppe 

afholder møde 

Mødets emne er: 

27. november 2003, kl. 16.00-18.00 

Tvang i psykiatrien 

Mødet afholdes på Bispebjerg Hospital, auditoriet, opgang 

20D (hovedbygningen, 2. sal) 

Mødeleder: Kjeld Reinert 

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har udarbejdet en: ”Sammenfatning 

af næv-nets praksis vedrørende psykiatriske ankesager 1997-2002”. 

Sammenfatningen kan findes på Sundhedsvæsenets Patientsklagenævns 

hjemmeside: www.pkn.dk. 

Indledere: 

Fuldmægtig Sven Erik Bukholt, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 

Patientklagenævnets arbejdsgange og praksis 

Overlæge Lykke Petersen, Bispebjerg Hospital, psykiatrisk afdeling E 

Gennemgang af patientklagenævnets sammenfatning vedrørende psykiatriske 

anke-sager 

Diskussion 

Pause 

Der har gennem de seneste år været fokus på anvendelsen af tvang i psykiatrien, 

herunder f.eks. regionale forskelle, torturkomiteens rapport, 

Amtsrådsforeningens planlagte projekt om nedsættelse af tvang mv. 

Hele denne debat resumeres af 

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, lægelig direktør Søren Bredkjær 

Tvangsanvendelse i psykiatrien – status og visioner 

Mødet er åbent for alle interesserede. 

Efter mødet er der socialt samvær i form af spisning på en nærliggende restaurant 

for deltagernes egen regning. Tilmelding til spisning senest den 

25. no-vember til overassistent Charlotte Oehlenschlæger, tlf. 3536 0366, 

fax. 3536 1388 eller e-mail co@retspsykiatriskklinik.dk. 

NB. Bemærk hvor mødet afholdes. 

Bestyrelsen i Retspsykiatrisk Interessegruppe

Interessegruppe for 

Liaisonpsykiatri og Psykosomatik 

Generalforsamling 2004 

torsdag den 11. marts umiddelbart efter afslutning af det ordinære program 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Årsberetning 

3. Fremlæggelse af regnskab 

4. Indkomne forslag 

5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver 

6. Nedsættelse af udvalg 

7. Valg til bestyrelse (alle medlemmer er på valg) og revisor 

8. Fastsættelse af kontingent 

9. Eventuelt 

Evt. forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen 

Morten Birket-Smith, formand 

Liaisonpsykiatrisk Enhed 

Bispebjerg Hospital 

Interessegruppen for 

Kognitiv Adfærdsterapi 

- en interessegruppe under Dansk Psykiatrisk Selskab - 

Supervision – feed-back på egen 

stil ’weekend’. 

Har du lyst til at mødes med andre kognitive adfærdsterapeuter og savner 

du at få feed-back på dine terapisessioner? Vi arrangerer supervision ad 

modum Young & Beck, Kognitiv Terapi Skala, hvor vi rater hinandens medbragte 

videobånd. Det faglige foregår på Sankt Hans Hospital afd. M, lørdag 

d. 28 februar kl. 11 – 17 og søndag d. 29 feb. kl. 9 – 12. Middag og 

overnatning er på det smukt beliggende vandrehjem ved Roskilde Fjord og 

Vikingeskibsmuseet. 

Både voksen og B+U psykiatere er velkomne. Alle bedes medbringe mindst 

5 videofilmede terapisessioner. Betaling: Et mindre beløb vil blive opkrævet 

for kaffe/frugt. Mad i øvrigt og overnatning for egen regning. 

Tilmelding til Interessegruppen senest den 15 december. Yderligere oplysninger: 

Kontaktperson: 

Afdelingslæge Marianne Breds Geoffroy 

Sankt Hans Hospital, afd. M 

Tlf.: 46334725 

E-mail: geoffroy@dadlnet.dk 

Psykiatri NYT 

27

28 

Referat fra symposium 

i Geronto-psykiatrisk 

interessegruppe 

den 12.-13.09.03 på hotel 

Scandic i København 

Ved mødet blev drøftet, hvad bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger 

betød i gerontopsykiatrien. Der var enighed om, at den tildelte tid til 

uddannelse i gerontopsykiatri (3 mdr.) er meget lille, og at der vil være betydelige 

problemer med at nå uddannelsen i den givne tid, specielt set i lyset 

af, at antallet af gerontopsykiatere er beskedent og arbejdsopgaverne store 

i forholdet til antallet, specielt når han tager de disponible arbejdsdage i 

betragtning. 

Det blev besluttet at foretage en spørgeskemaundersøgelse mhp. belysning 

af uddannelsesmulighederne i de gerontopsykiatriske afdelinger. 

Til gruppen blev valgt Marcus Fink, Peder Højbjerg Christensen, Torsten 

Damquist, Kirsten Abelskov. 

Forholdet til Lægemiddelstyrelsen blev drøftet mhp. forestående møde om 

demensbehandling, præparater og tilskud. Der var i gruppen konsensus om 

hvilke meldinger Peder Højbjerg Christensen på Dansk Psykiatrisk Selskabs 

vegne skulle give til mødet. 

Derefter blev redegjort for bestyrelsens holdning til valg ved generalforsamlingen 

i maj. Det blev oplyst, at Kirsten Abelskov vil slutte i bestyrelsen 

efter 12 år som forkvinde. Endvidere, at Peder Højbjerg Christensen er på 

valg. 

Bestyrelsen har til opgave at sørge for, at der er tilstrækkeligt antal kandidater 

til valget, og opfordrede de tilstedeværende DPS medlemmer til at 

stille op til bestyrelsen. Medlemmer fra andre specialeselskaber er velkomne 

til deltagelse og medlemskab, men desværre ikke til valg iht. DPS’ 

love. Derudover: 

Vi vil fremover både holde møder i øst og vest for at mødes og drøfte 

arbejdsforhold og andre faglige emner. Derudover vil vi som tidl. fortsætte 

med fælles møder for alle medlemmer. Vi beder medlemmerne komme 

med forslag til fremtidige møde. 

Bestyrelsen fik tilslutning til at Kirsten Abelskov efter fratræden som forkvinde, 

fortsætter i ”Associeret Past President funktion”, for at kunne skaffe 

og vedligeholde de gode internationale kontakter, som interessegruppen 

har haft så megen glæde af. 

Der blev endvidere oplyst at det gerontopsykiatriske kursus nu udvides til 

obligatorisk af 3 dages varighed. Annette Lolk vil sende forespørgsel til

medlemmerne om forslag til fremtidig kursus og fremtidige undervisere. 

Herefter gennemgik Kirsten Abelskov Van Goghs sygehistorie med følgende 

referencer: 

Am J. Psychiatry 2002;159:519-526. D. Blumer: The Illness of Van Gogh. 

Derefter blev kliniske problemer drøftet ud fra spændende videooptagelser 

af patienter. Der udspandt sig nyttig og lærerig diskussion, specielt mhp. 

neurologiske symptomer, ECT, depression, eksekutive dysfunktioner, den ny 

servicelov og dens implikationer. 

Dagen efter gennemgik Annette Lolk nyoversættelsen af Camdex og 

CamCog, som nu kan købes via Dansk Psykologisk Forlag. Der blev derefter 

vist videofilm mhp. rating sv.t CamCog skemaet. Det var tydeligt, at 

CamCog er et værdifuldt værktøj ved lettere demens. 

Professor Brian Lawlor fra Trinity collage, Dublin gennemgik BPSD-definition, 

impact and treatment og mødet afsluttedes med opdatering om Ebixa. 

Lundbeck Pharma havde sponsoreret det vellykkede møde. 

Ole Bjørn Skausig 

overlæge 

Psykiatrihospitalet i Dianalund 

Psykiatri NYT 

29

30 

2003Kalender 

19. nov 03 

19. nov 03 

21. nov 03 

21. nov 03 

27. nov 03 

27. nov 03 

28. nov 03 

28. nov 03 

1. dec 03 

1. dec 03 

3. dec 03 

3. dec 03 

4. dec 03 

4. dec 03 

5. dec 03 

5. dec 03 

Ekspertuddannelse i Retspsykiatri 

50 års jubilæumsfestmøde 

Årsmøde 2003 BUP-DK 

Tvang i psykiatrien 

NAPE Minisymposium: 

Psychiatria Minor- revisted Old traditions in new perspectives 

Psykiatriens kerneopgaver og udfordringer 

i fremtiden 

Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelse 

- en skemata fokuseret tilgang 

Normativity and Pathology 

Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelse 

- en skemata fokuseret tilgang 

For yderligere information om 

de enkelte punkter henviser vi 

til vores hjemmeside: 

WWW.DPSNET.DK

2004 

1. jan 04 

1. jan 04 

16. jan 04 

16. jan 04 

26. jan 04 

26. jan 04 

27. jan 04 

27. jan 04 

1. feb 04 

1. feb 04 

2. feb 04 

2. feb 04 

28. feb 04 

28. feb 04 

11. mar 04 

11. mar 04 

12. mar 04 

12. mar 04 

23. mar 04 

23. mar 04 

14. apr 04 

14. apr 04 

1. sep 04 

1. sep 04 

10. nov 04 

10. nov 04 

Uddannelse i psykoanalytisk 

Psykoterapi med børn og unge 

nyt hold starter i januar 2004 

Videreuddannelse i 

Gruppeanalytisk Psykoterapi 

Seminar med Prof. R. Bentall 

Basis Sexologi 20 point 2004- 

2005 

Fælles værdigrundlag for den 

samlede offentlige indsats for 

voksne med sindslidelse i 

Danmark 

1 årig uddannelse i kognitiv 

terapi for læger og psykologer 

3 årig systematisk uddannelse i 

psykoanalytisk psykoterapi 

Temadag om autismespektrumtilstande 

hos voksne 

Supervision 

– feed-back på egen stil ’weekend’ 

Generalforsamling 2004 DPS 

Generalforsamling 2004 BUP-DK 

DPS Årsmøde 2004 

Medlemsmøde 

First International Conference 

on Psychiatry, Law and Ethics 

12th EAEP Congress 

Etårig efteruddannelse i systemisk 

og narrativ terapi 

fra september 2004 

Treatments in Psychiatry: 

an update 

Selskabernes hjemmeside 

Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og 

UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark 

(BUP-DK) har en fælles hjemmeside med 2 

adresser www.dpsnet.dk og 

www.BUPnet.dk. 

Nordic Journal of 

Psychiatry 

Medlemskab af DPS og BUP indebærer 

samtidig, at man modtager Nordic Journal 

of Psychiatry, der udkommer 6 gange 

årligt. Hvis et medlem ikke modtager 

Nordic Journal of Psychiatry bedes henvendelse 

rettet direkte til: Taylor & Francis, 

Customer Service, Rankine road, 

Basingstoke RG 24 8PR, United Kingdom 

Indmeldelse i 

DPS og BUP-DK 

sker ved skriftlig henvendelse til sekretær 

Birgitte Nørskov, Sct. Hans Hospital, 

Boserupvej 2, 4000 Roskilde e-mail: birgitte.noerskov@shh.hosp.dk 

eller ved anvendelse 

af hjemmesidens kontaktmulighed 

Adresseændring 

bedes meddelt til Lægeforeningens 

Registreringsafdeling og Nordic Journal of 

Psychiatry (se ovenfor). 

Sidste frist for indlæg til 

PsykiatriNYT 

Deadline: 23. januar 2004 

Udkommer: uge 8 2004 

Indlæg sendes til: 

sekretær Birgitte Nørskov med kopi til 

redaktør, overlæge Ole Mors, Institut for 

psykiatrisk demografi, Psykiatrisk Hospital i 

Århus, Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

Annoncering: 

Annoncering i DPS-nyt er vederlagsfrit for 

bestyrelsen, udvalgene og interessegrupperne 

og selskaber opført i 

Lægeforeningens vejviser under videnskabelige 

selskaber. For alle derudover vil 

annoncering kunne foregå til kostpris, dvs 

1000 kr pr. side, 500 kr. pr. 1/2 side, 

250 kr. pr. 1/4 side. Betaling sker ved 

forudbetaling til: giro konto 5 32 57 57 

Dansk Psykiatrisk Selskab, sekretær 

Birgitte Nørskov, Sct. Hans Hospital, 

Boserupvej 2, 4000 Roskilde 

Retningslinier 

31 

for skrivning til bladet: Det er en stor fordel, 

hvis indlæggene skrives i og vedhæftes 

e-mail som wordfil. Teksten bedes skrevet 

som ‘råtekst’ dvs. uden formatering. 

Annoncer må max. fylde 1 side.

Postbesørget blad 

NR. 59 137 

(8245 ARC)

PsykiatriNyt nr. 2, december 2003 - Dansk Psykiatrisk Selskab

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?