Marts 2011 - Retten til liv

rettentilliv.dk

Marts 2011 - Retten til liv

14. åRgang nR. 1

MaRts 2011

Liv

Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

AbortsAgen - en kAmp værd?!

side 6 afskaffeLse af aboRtLoven - ReaListisk?

side 8 hviLken pLads haR kaMpen i kiRkens hveRdag?

side 10 inspiRation fRa aboRtfRi euRopæeRe

side 12 invitation tiL åRsMøde i Retten tiL Liv

ISSN 1902-4967

1


2

retten til Liv vil:

forsvare det ufødte menneskes enestående

værdi og ukrænkelige ret til livet.

kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader

drab på ufødte.

arbejde for bedre støtte til den uplanlagt

gravide, der står i en sårbar situation.

hjælpe kvinder, som lider efter en abort.

Retten tiL Liv

Sekretariatet

Cedervej 1, Stjær

8464 Galten

MedLeMsskab

Årskontingent:

Enlige .............................................. kr. 125,-

Ægtepar .......................................... kr. 200,-

Unge under 18 år

og studerende .................................. kr. 50,-

Giro: ...............................................923-8417

Netbank: Handelsbanken 7625 1359220

Redaktion

Anders Sune Hansen, Anders Rønn, Kerstin

Hoffmann og Ellen Højlund Wibe (redaktør)

Layout: Graphic Care

Tryk: Øko-Tryk

Oplag: 2.000 stk.

ISSN: 1902-4967

vi gør det ved at:

undervise: Der er brug for viden om

fosterets udvikling, det kristne menneskesyn

og etiske problemstillinger i forbindelse

med abort. Vi tilbyder derfor

undervisning og foredrag og producerer

relevante materialer.

skabe debat: Abortsagen må ikke blive

glemt. Alle opfordes til at tage aktivt

del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi

arrangerer høringer og konferencer og

deltager aktivt og målrettet i debatten i

dagspressen og på internettet.

sekRetaRiatet

Landssekretær

Ellen Højlund Wibe

Cedervej 1, Stjær,

8464 Galten

Tlf. 47 52 44 84

jegvilleve@rettentilliv.dk

aboRtLinien

Telefonrådgivning: 48 39 48 48

åben hver dag mellem kl. 18 og 23.

Brevkasse: www. www.abortlinien.dk/brevkasse

Mailrådgivning: post@abortlinien.dk

www.abortlinien.dk

Leder af Abortlinien

Psyko- og familieterapeut

Bente Holmgaard

Gartnervænget 10,

Nr. Søby

5792 Årslev

Tlf. 22 98 44 66

terapibenteholmgaard@mail.dk

www.rettentilliv.dk

demonstrere: Når ord ikke rækker længere,

må man gå på gaden. Vi ønsker

med symbolske handlinger og billeder at

vække vort folk til at se abortens barske

virkelighed i øjnene og tage ansvar for

det ufødte barn.

rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem

barn eller abort. Derfor driver foreningen

Abortlinien, hvor der hver aften

er mulighed for anonym telefonrådgivning

samt tilbud om at knytte kontakt til

netværk for den sårbare gravide/mor.

økonoMi

Regnskabsfører

Bodil Kousgaard Fomsgaard

Oldagerparken 32

6900 Skjern

Tlf. 97 35 44 43

bodilfomsgaard@gmail.com

web

Webredaktør

Kerstin Hoffmann

Ørslevklostervej 76

7840 Højslev

Tlf. 97 52 04 94

web@rettentilliv.dk

bestyReLse

Formand: Roland Knudsen, læge tlf. 66 14 90 13

Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn,

lærer-studerende tlf. 26 36 98 20

Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf. 86 72 00 76

Marianne Karlsmose, gymnasielærer tlf. 79 37 26 72

Ketty Dahl, efterskolelærer, tlf. 97 87 22 76

Edel Holst Nielsen, lærer, tlf. 66 19 48 06


Misvisende undersøgelse

om abortens psykiske eftervirkninger

”Aborter gør ikke kvinder mere psykisk

syge, end de var i forvejen”. Det er påstanden

fra en nyligt offentliggjort under-

søgelse fra Center for Registerforskning

ved Aarhus Universitet, som har høstet

stor anerkendelse. Påstanden går stik

imod, hvad andre anerkendte undersøgelser

indenfor de senere år har vist både

på vore egne breddegrader og i andre

dele af verden.

The Elliot Institute, som er en amerikansk

organisation, der særligt kigger

på abortens indvirkning på kvinder,

har et par interessante kommentarer til

undersøgelsen. For det første gør de opmærksom

på en del alvorlige begrænsninger

og fejlkonklusioner, som giver et

fejlagtigt billede. En af de mere alvorlige

mangler er, at man kun forholder sig til

kvinden op til ét år efter aborten. Mange

andre undersøgelser, bl.a. den norske

læge Anne Nordahl Broens afhandling

om emnet i 2006, påpeger, at de psykiske

problemer efter en abort ofte først for

alvor træder frem efter et eller flere år.

Og mange andre veldokumenterede undersøgelser

viser som nævnt, at de psykiske

problemer hos kvinder er markant

højere efter en abort.

Desuden er det også for snævert kun

at basere sine undersøgelser på de kvinder,

der kommer i kontakt med det psykiatriske

system. Hvis man går udenom

de lettere psykiske reaktioner, som måske

ikke kræver akut behandling, ja, så

bliver billedet også her skævvredet.

Endelig påpeges det, at konklusionen

egentlig modsiger dele af undersøgelsen.

Den påpeger en generelt forhøjet kontakt

til det psykiatriske system efter en

abort, men påstår samtidig, at det ikke

Betaling af det årlige medlemskontingent

– bedre sent end aldrig!

Mon ikke de fleste af os kender til, at det,

jeg lige skal huske, bliver lagt hen i en

bunke…og dér forsvinder det så lige så

stille. F.eks. påmindelsen om at betale

det årlige medlemsbidrag til Retten til

Liv! Vi mangler ganske enkelt for mange

indbetalinger, som egentlig skulle falde

i januar, men det gamle mundheld gælder,

at ”bedre sent end aldrig”. Der er

budgetteret med pengene, så derfor bliver

det til et underligt hul i regnskabet,

LedeR

er aborten, der er skyld i det. En påstand

der, som nævnt, bygger på et tyndt

grundlag.

Det er nærliggende at mistænke folkene

bag undersøgelsen for at have en

politisk dagsorden. En dagsorden der

vil fastholde den fri abort som et gode i

vores samfund. Fra det virkelige liv, bl.a.

fra mange af dem der ringer til Abortlinien,

ved vi, at abort har store psykiske

omkostninger for et utal af kvinder. En

undersøgelse som denne giver blot kvinder

endnu en byrde - at deres sorg ikke

er relevant, velkommen eller vigtig.

Ellen Højlund Wibe,

landssekretær

når de mangler. Tusind tak, hvis I, der

har glemt det, vil få bragt orden i det!

Og måske var der også en og anden, der

skulle korrigere sit medlemsbidrag, så

det er i overensstemmelse med de faktiske

forhold. For nogen ophører vel f.eks.

studierne en dag! Så hedder det ikke

længere 50 kr., men henholdsvis 125 kr.

for enlige og 200 kr. for ægtepar.

-ehw

3


RETTIGHEDER

e

å-

’bører,

er

g desekteelnthjælp,

r. Er man

U, der kan

iduelle situa-

dt kontakt til

lejersken på jævn-

, så man ikke står

nlige mødre under

EN SVÆR BESLUTNING

dgang til en sagsbehandler på komvis

man har brug for råd og vejledning.

er også, når man er uventet gravid.

En abort kan ikke gøres om, derfor bør beslutningen

overvejes nøje.

erordnet, om man er i arbejde, studerende eller

. Sagsbehandleren vil lytte til de overvejelser, man

ske stille uddybende spørgsmål og efterfølgende

den økonomiske hjælp det offentlige stiller til rådre

modtager børnefamilieydelse fra staten - ’børn’

- indtil barnet er 18 år. Er man enlig forsørger, er

ttiget til at modtage et særligt børnetilskud, og desdtager

alle børnetilskud fra faderen, enten direkte elt

kommunen inddriver det. Er man på kontanthjælp,

enne, når man bliver mor og dermed forsørger. Er man

nde, får man ret til 12 måneders ekstra SU, der kan

s på forskellige måder.

ge regler tager udgangspunkt i den individuelle situaan

der også være ekstra tilskud at få.

R BESLUTNING

abort kan ikke gøres om, derfor bør beslutningen

overvejes nøje.

Det er vigtigt at give sig tilstrækkelig tid og ro til at overveje

beslutningen. Den pludselige ændring af livssituationen, tidspresset

og et evt. pres fra omgivelserne er store udfordringer

at håndtere. Mange oplever allerede tidligt i graviditeten humørsvingninger,

utilpashed og træthed, og disse faktorer kan

også præge overvejelserne.

kt netværk, kan man søge

støtte og vejledning, man

uddannelse. Se mere infor-

.

- ’børrsørger,

er

ilskud, og desn,

enten direkte elman

på kontanthjælp,

dermed forsørger. Er man

måneders ekstra SU, der kan

er.

punkt i den individuelle situaud

at få.

Det er vigtigt at give sig tilstrækkelig tid og ro til at overveje

beslutningen. Den pludselige ændring af livssituationen, tidspresset

og et evt. pres fra omgivelserne er store udfordringer

at håndtere. Mange oplever allerede tidligt i graviditeten humørsvingninger,

utilpashed og træthed, og disse faktorer kan

også præge overvejelserne.

Det er af afgørende betydning at være ærlig

overfor sig selv både på det følelsesmæssige

og det samvittighedsmæssige plan.

Hvis man er i tvivl om beslutningen, er der større sandsynlighed

for efterfølgende psykiske komplikationer.

Det er vigtigt at blive afklaret

man har født, bliver man tilbudt kontakt til

undhedsplejerske.

man ønsker det, kommer sundhedsplejersken på jævnbesøg

og giver støtte og vejledning, så man ikke står

e i den ny hverdag med et lille barn.

r findes botilbud til unge enlige mødre under

dannelse.

man meget ung og uden et stærkt netværk, kan man søge

d på et kollegie, der tilbyder den støtte og vejledning, man

r brug for som ung mor under uddannelse. Se mere inforation

på alexandrakollegiet.dk.

Det er af afgørende betydning at være ærlig

overfor sig selv både på det følelsesmæssige

og det samvittighedsmæssige plan.

Hvis man er i tvivl om beslutningen, er der større sandsynlighed

for efterfølgende psykiske komplikationer.

kontakt til

jævntår

DET HANDLER OM ET VALG

4

nyt fra foreningen

lEdErSkIftE på ABortlINIEN

Thorkil Lundberg, der har været leder på Abortlinien siden 1.

februar 2007 forlader posten den 1. marts 2011 efter godt 4 års

tro tjeneste.

Fra abortrådgiveres side er det ord som omsorgsfuld og samvittighedsfuld,

der hæftes på ham. Den årlige inspirationsdag,

hvor han lagde mange kræfter i at gøre det så godt og inspirerende

som muligt, var netop kendetegnede for hans omsorgsfuldhed

overfor rådgiverne. Thorkil har desuden også påtaget

sig mange ekstra aftenvagter, når der var ’hul’ i kalenderen.

EN SVÆR BESLUTNING

Føler du dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af

det?

Ring til Abortlinien 48 39 48 48

- åben hver dag mellem kl. 18 og kl. 23

Skriv til post@abortlinien.dk

ABORTLINIEN

ønsker at hjælpe enhver, der har behov for

- at give luft for sin tvivl

- at blive taget alvorligt i sit ønske om at bevare sit ufødte

barns liv

- at blive støttet i dette ønske

- gennem samtale selv at sætte ord på samvittighed og følelser

- konkret rådgivning .

Abortlinien ønsker også at hjælpe enhver, der efter en provokeret

abort har skyldproblemer, og som af denne grund har

brug for hjælp.

Besøg www.abortlinien.dk

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv

Det kan være en hjælp til afklaring at tale med andre om

både følelser og fakta. Det kan være personer fra det nære

netværk, egen læge eller måske en sagsbehandler fra kommunen.

Denne pjece er også ment som en hjælp til viden og

afklaring.

’Abortlinien’ kan være en hjælp til afklaring.

Det kan være en hjælp at tale med nogen, der står helt udenfor.

’Abortlinien’ er en anonym telefon- og internetrådgivning.

Uanset hvilken livssituation du befinder dig i, vil en graviditet

være en stor omvæltning. Men 9 måneder er lang tid, og

mange praktiske og følelsesmæssige ting kan nå at falde på

plads i løbet af den tid.

Det er vigtigt at blive afklaret

Det kan være en hjælp til afklaring at tale med andre om

både følelser og fakta. Det kan være personer fra det nære

netværk, egen læge eller måske en sagsbehandler fra kommunen.

Denne pjece er også ment som en hjælp til viden og

afklaring.

DET HANDLER OM ET VALG

En abort kan ikke gøres om, derfor bør beslutningen

overvejes nøje.

Det er vigtigt at give sig tilstrækkelig tid og ro til at overveje

beslutningen. Den pludselige ændring af livssituationen, tidspresset

og et evt. pres fra omgivelserne er store udfordringer

at håndtere. Mange oplever allerede tidligt i graviditeten humørsvingninger,

utilpashed og træthed, og disse faktorer kan

også præge overvejelserne.

Føler du dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af

det?

Ring til Abortlinien 48 39 48 48

- åben hver dag mellem kl. 18 og kl. 23

Skriv til post@abortlinien.dk

Det er af afgørende betydning at være ærlig

overfor sig selv både på det følelsesmæssige

og det samvittighedsmæssige plan.

ABORTLINIEN

Hvis man er i tvivl om beslutningen, er der større sandsynlighed

for efterfølgende psykiske komplikationer.

Det er vigtigt at blive afklaret

ønsker at hjælpe enhver, der har behov for

- at give luft for sin tvivl

Det kan være en hjælp til afklaring at tale med andre om

både følelser og fakta. Det kan være personer fra det nære

netværk, egen læge eller måske en sagsbehandler fra kommunen.

Denne pjece er også ment som en hjælp til viden og

afklaring.

’Abortlinien’ kan være en hjælp til afklaring.

Det kan være en hjælp at tale med nogen, der står helt udenfor.

’Abortlinien’ er en anonym telefon- og internetrådgivning.

Uanset hvilken livssituation du befinder dig i, vil en graviditet

være en stor omvæltning. Men 9 måneder er lang tid, og

mange praktiske og følelsesmæssige ting kan nå at falde på

plads i løbet af den tid.

’Abortlinien’ kan være en hjælp til afklaring.

Det kan være en hjælp at tale med nogen, der står helt udenfor.

’Abortlinien’ er en anonym telefon- og internetrådgivning.

Uanset hvilken livssituation du befinder dig i, vil en gravidiære

en stor omvæltning. Men 9 måneder er lang tid, og

raktiske og følelsesmæssige ting kan nå at falde på

t af den tid.

DET HANDLER OM ET VALG

Føler du dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af

det?

Ring til Abortlinien 48 39 48 48

- åben hver dag mellem kl. 18 og kl. 23

Skriv til post@abortlinien.dk

ABORTLINIEN

ønsker at hjælpe enhver, der har behov for

- at give luft for sin tvivl

- at blive taget alvorligt i sit ønske om at bevare sit ufødte

barns liv

- at blive støttet i dette ønske

- gennem samtale selv at sætte ord på samvittighed og følelser

- konkret rådgivning .

Abortlinien ønsker også at hjælpe enhver, der efter en provo-

- at blive taget alvorligt i sit ønske om at bevare sit ufødte

barns liv

- at blive støttet i dette ønske

- gennem samtale selv at sætte ord på samvittighed og følelser

- konkret rådgivning .

Abortlinien ønsker også at hjælpe enhver, der efter en provokeret

abort har skyldproblemer, og som af denne grund har

brug for hjælp.

Besøg www.abortlinien.dk

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv

PÅ VEJ

MOD ABORT?

PÅ VEJ

MOD ABORT?

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk

Menstruationen er udeblevet, og graviditetstesten er positiv:

Du er uventet gravid

keret abort har skyldproblemer, og som af denne grund har

brug for hjælp.

Besøg www.abortlinien.dk

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv

Denne folder er tænkt som en hjælp til at få klarhed over

dine tanker og muligheder.

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk

Menstruationen er udeblevet, og graviditetstesten er positiv:

Du er uventet gravid

Denne folder er tænkt som en hjælp til at få klarhed over

dine tanker og muligheder.

PÅ VEJ

MOD ABORT?

Menstruationen er udeblevet, og graviditetstesten er positiv:

Du er uventet gravid

Denne folder er tænkt som en hjælp til at få klarhed over

dine tanker og muligheder.

Der skal fra bestyrelsens side lyde en hjertelig tak for indsatsen

igennem de sidste 4 år og ønske om Guds fortsatte velsignelse

over arbejdet som sognepræst i Struer.

Der er fundet en afløser for Thorkil Lundberg. Den 1. marts tiltræder

psyko- og familieterapeut Bente Holmgaard stillingen

som leder af Abortlinien. I næste nummer af LIV vil hun blive

nærmere præsenteret.

-ehw

Et sted at starte:

ABortpjEcEr MålrEttEt dE uNgE

Aborttallet blandt unge stiger i disse år. Undersøgelser viser,

at mange af dem får abort mere end en gang og går ind i voksenlivet

med tunge erfaringer i den personlige bagage. Hvordan

når vi alle disse unge og hjælper dem, før de gør sig selv

og deres børn fortræd? Den udfordring kan forekomme helt

uoverkommelig.

Men det gælder om at starte et sted, og her er en måde at

gøre det på: Målrettet uddeling af Abortliniens pjece der, hvor

de unge bor!

Find ud af, hvilke kollegier eller ungdomsboliger, der er i

dit område. Er der et studiested, vil der sikkert også være et

botilbud til unge. Find ud af, hvor mange lejligheder der ca. er

og skriv til sekretariatet og bestil et passende antal pjecer for

Abortlinien. Hvis der er en opslagstavle på stedet, kan du også

bestille en plakat fra Abortlinien til at hænge op. Tag din bede-

eller cellegruppe under armen og brug en eftermiddag som

’postbud’. Gentag uddelingen hvert halve år – og bed så om, at

pjecerne må blive fundet af dem, der har brug for dem.

Pjecer og plakat bestilles

ved hendelse til sekretariatet.


Det er af afgørende betydning at være ærlig

overfor sig selv både på det følelsesmæssige

og det samvittighedsmæssige plan.

Hvis man er i tvivl om beslutningen, er der større sandsynlighed

for efterfølgende psykiske komplikationer.

Det er vigtigt at blive afklaret

Det kan være en hjælp til afklaring at tale med andre om

både følelser og fakta. Det kan være personer fra det nære

netværk, egen læge eller måske en sagsbehandler fra kommunen.

Denne pjece er også ment som en hjælp til viden og

afklaring.

dRyp fRa hveRdagen

- at blive støttet i dette ønske

Historier fra Abortlinien

’Abortlinien’ kan være en hjælp til afklaring.

Det kan være en hjælp at tale med nogen, der står helt udenfor.

’Abortlinien’ er en anonym telefon- og internetrådgivning.

Uanset hvilken livssituation du befinder dig i, vil en graviditet

være en stor omvæltning. Men 9 måneder er lang tid, og

mange praktiske og følelsesmæssige ting kan nå at falde på

plads i løbet af den tid.

Føler du dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af

det?

Ring til Abortlinien 48 39 48 48

- åben hver dag mellem kl. 18 og kl. 23

Skriv til post@abortlinien.dk

ABORTLINIEN

ønsker at hjælpe enhver, der har behov for

- at give luft for sin tvivl

- at blive taget alvorligt i sit ønske om at bevare sit ufødte

barns liv

Hver aften fra kl. 18 – 23 sidder en telefonrådgiver

klar.

enkelte aftener er der ingen opkald, andre aftener

kan der være op til fire opkald.

men klar skal man være – til vidt forskellige samtaler.

PÅ VEJ

MOD ABORT?

- gennem samtale selv at sætte ord på samvittighed og følelser

- konkret rådgivning .

Abortlinien ønsker også at hjælpe enhver, der efter en provokeret

abort har skyldproblemer, og som af denne grund har

• Et par, som af alle - familie og ’hele systemet’ - er unbrug

for hjælp.

der voldsomt pres for abort pga. kvindens handicap,

Besøg www.abortlinien.dk

kommer hjem til mig efter første samtale for at tale det

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv

hele igennem. De er Menstruationen desperate er ved udeblevet, truslen og graviditetstesten om, at bar- er positiv:

net vil blive fjernet Du lige er efter uventet fødslen gravid og håber, jeg kan

hindre fjernelsen, hvilket jeg ikke kan, men jeg for-

Denne folder er tænkt som en hjælp til at få klarhed over

sikrer, at vi vil kæmpe med dem og støtte på alle må-

dine tanker og muligheder.

der. For dem er abort det værste af alt - men truslen

om fjernelse får dem i sidste ende til at vælge abort!

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk

fra abortlinien

• En kvinde ringer og fortæller, at hun er blevet mere og

mere fortvivlet pga. en abort for et år siden. Hun har

talt med både læge og terapeut, men finder ingen ro,

og omgangskredsen orker ikke høre mere om det. Det

lyder, som om hun tager imod mit tilbud om samtale

med en af de tre præster/terapeuter, som jeg henviser til.

• 65 minutters samtale med en kvinde med to børn, som

er blevet uventet gravid lige efter at være flyttet til en anden

by. Som udgangspunkt er hun imod abort. Hendes

kæreste insisterer på abort, alle i hendes omgangskreds

råder til abort, selv er hun i tvivl. Hendes overvejelser:

Er det for barsk for kæresten? Kan hendes ’nye liv’ bære

endnu et barn? I løbet af samtalen kommer hun frem til,

at alt det praktiske egentlig ikke er nogen hindring, og

hendes ældste barn ønsker sig brændende en lillesøster

eller bror, men hun tvivler på, om hun kan stå imod presset

fra aborttilhængerne! Til sidst giver jeg hende lov til

at ringe til mig igen i tilfælde af, at hun får brug for mere

opbakning. To dage senere ringer hun for at fortælle, at

hun efter samtalen blev overbevist om, at hun ville gennemføre

graviditeten, og nu glæder hun sig meget!

Som anonym rådgiver er det kun sjældent, man får respons

på en samtale, men når det som i det sidstnævnte tilfælde

sker, er det en stor opmuntring.

Gud velsigne alle vore rådgivere!

Abortlinierådgiver og bestyrelsesmedlem Edel Holst Nielsen

5


6

artikel

er det realistisk at arbejde for

AfSkAffElSE Af ABortlovEN?

Ved Henrik Højlund,

sognepræst og formand for Evangelisk

Luthersk Netværk

Jeg mener, at der er den rigtige pointe

i synspunktet, at det danske samfund i

realiteten er et post-kristent samfund.

Det giver ikke rigtig mening længere at

appellere til en fælles kristelig samfundsbasis

med deraf følgende forpligtelse på

grundlæggende kristne værdier og moraltænkning.

Dét kort spilles ganske vist ret tit i disse

år af politikerne, ofte op imod islamisme

og anden form for religiøs fanatisme

(herunder af og til god gammeldags normal-kristendom,

som jævnligt stemples

som ”fanatisk”!). Men det forekommer

stort set meget utroværdigt, fordi alt

kan tælles med i det kort. Eksempelvis

kan det at være ligefrem glad for synet

af nøgne damer i det offentlige rum fungere

som signal for den grundkristne

værdi frihed. At tolerere synet af et bart

bryst kan bruges som test på, at man er

en rigtig fri- og kristeligsindet dansker.

Jeg tror med andre ord ikke meget

“Ser et kristent menneske et med-

menneske lide nød, også medmennesket

i morens mave, så

kan den kristne ikke forholde sig

passivt.”

man kan af og til støde på det synspunkt, at abort-sagen er tabt, og

at vi derfor skal fokusere på det egentlige - evangeliets forkyndelse,

åndelig vækst, vores positive anliggende - og ikke spilde kræfterne på

at forandre et samfund, som er blevet gennemført pluralistisk og sekulariseret.

mere på appellen til Danmark som ”kristen

nation”.

Men skulle det så lukke kampen mod

provokeret abort endegyldigt? Det har

jeg meget svært ved at se. Ligeså lidt som

jeg forstår henvisningen til evangeliets

forkyndelse og åndelig opbyggelse som

noget, der omtrent tilsidesætter kampen

for barnets ret til at leve.

Abortkamp er at tage budet om

næstekærlighed alvorligt

Hvordan kan man spille evangeliets forkyndelse

ud mod kamp for retten til liv?

Går de to ikke tværtimod hånd i hånd?

Ville man nogensinde kunne finde på

at spille evangeliets forkyndelse ud mod

praktisk næstekærlighed? Selvfølgelig

ikke. Ethvert normalt kristent menneske

ser det tværtimod som to stykker af

samme alen. Åndelig opbyggelse består

i allerhøjeste grad også i et konkret liv

overfor næsten. Drejer det sig kun om

indvortes opbyggelse har det meget lidt

med nytestamentlig, endsige luthersk

kristendom at gøre.

Ser et kristent menneske et medmenneske

lide nød, også medmennesket i

morens mave, så kan den kristne ikke

forholde sig passivt.

kristendom påvirker samfundet

og kulturen

Også i et samfund med alt andet end kristelig

basis, vil kirke og kristendom altid

i et eller andet omfang være samfundspåvirkende,

kulturpåvirkende. Andet

lader sig ikke gøre. Med mindre kirken

er tvunget til at leve næsten skjult under

stor trængsel. Men det er en anden historie.

I 1930’ernes Tyskland begyndte de fleste

at ane, hvor det bar hen med synet

på jøder og den slags. Det var selvsagt en

udfordring for troende kristne. Til at begynde

med var der ret stor samling imod

den tiltagende jødeforfølgelse. Men da

grebet efterhånden strammedes, blev

den kristne protest svagere og svagere.

Mange fromme tyskere lagde deres mønt

i den skål, der hed ’evangeliets forkyndelse

er hovedsagen, som alt andet må

underordnes’. Og derved fandt man et

helle for samvittigheden, hvad jødesagen

angik. Eftertidens dom er ikke positiv.

Gad vide, om vi vil få samme dom af

en senere eftertid. Fromt satsede vi alt på

positiv forkyndelse af evangeliet, alt mens

de små døde.


tier vi om uretten,

er vi utroværdige som kristne

Kan man være kristen i noget som helst

samfund uden at forsøge at redde lidende

og døende mennesker udenfor sin

dør? Ville det ikke være et komplet svigt

af evangeliets sandhed?

Om ikke andet, så drejer fastholdelsen

af arbejdet for afskaffelsen af abortloven

sig om at bevare os selv intakt som

kristne. Det er helt enkelt et spørgsmål

om vores kristne integritet. Tier vi om

drabene på de tusinder små, dør troen,

håbet og kærligheden i os.

Derfor spørger en kristen aldrig om

”realismen”, når det drejer sig om at

hjælpe et medmenneske i nød eller om

at påtale blodig uret i et samfund. Den

kristne handler og taler uanset realisme,

uanset om det aldrig så meget er en tabersag.

realistiske delmål – uden at

sløre fokus på det endelige mål

Når det er sagt, hører det selvfølgelig

med, at det kan være helt på sin plads

at operere med delmål undervejs mod

det endelige mål. I visse sammenhænge

er det efter min mening den helt rigtige

måde at arbejde på. Jeg tænker især på

politiske sammenhænge.

Det ville efter min mening være dumt,

hvis Kristendemokraterne hele tiden og

så igen fremsatte lovforslag om afskaffelse

af abortloven. Jeg tror ikke, det ville

fremme sagen, men måske tværtimod

sløve den lydhørhed for den, som man

“tør vi bede, som om gud kan

forandre alt? det skulle vi tage

og gøre.”

snarere kan skaffe ved at gå målbevidst

efter konkrete, realistiske forbedringer.

Det forhindrer ikke et sådant parti i stadigvæk

at være helt tydelig på, at det ønskede

mål er fuldt stop for provokerede

aborter, når det ikke står liv mod liv.

politisk parti som en profetisk

tegnhandling?

Der var nogle, der for få år siden barslede

en smule med tanken om et parti,

der skulle have ét punkt på dagsordenen:

Stop borgerkrigen mod tusinder af umælende

borgere i vores land. Partiet skulle

ved hver eneste forhandling i Folketinget

lægge ét krav på bordet som en forudsætning

for at deltage i forhandlingerne:

Afskaf abortloven. Og når resten af

Tinget så rutinemæssigt afviste kra-vet,

skulle man udvandre fra forhandlingerne.

Et politisk parti som en profetisk tegnhandling.

Jeg troede ikke på idéen, men

havde let ved at forstå motivet og lidenskaben

bag. Idéen må gerne holde os fast

på proportionerne i denne sag, så ingen

af os, heller ikke noget politisk parti, ender

med at stille os tilfreds med opnåelse

af bittesmå forbedringer. Det er en

krig, der føres mod medborgere i dette

land. Intet mindre. Der dræbes dagligt

i underkant af to skoleklasser hver dag

i Danmark. Det sker lige udenfor vores

dør. Vi kan ikke tie om det.

den, der tier, samtykker

Ligeså lidt som man skulle have kunnet

tie om det i Nazi-Tyskland og omegn, da

drabene fandt sted i KZ-lejrene. Uanset

om man intet havde kunnet stille op med

at få bestialiteten afskaffet, burde man

have sagt fra om det. Indrømmet: Let

nok at sige, alt for let, når enhver ytring

om det i offentligheden formodentlig

ville have betydet en kugle for panden.

Men det skal så måles mod kuglerne for

millioners pande.

Eller ligeledes i Sydafrika under Apartheid-styret,

hvor der også var beskæmmende

tavshed fra store dele af kirken

dernede om uretfærdighederne.

bøn – det stærkeste redskab til

forandring

Er det så overhovedet realistisk at afskaffe

abortloven? Jeg ved det virkelig ikke.

Menneskelig vurderet ser jeg det langt

fra lige om hjørnet. Det skal som sagt

også være underordnet for vores ageren

i denne sag.

Men i spørgsmålet om realisme må

man aldrig overse Gud. Aldrig. Det gør

jeg alt for let selv. Men det jo for dumt.

Derfor knytter der sig også én helt afgørende

ting til det hele: bøn. Tør vi bede,

som om Gud kan forandre alt? Det skulle

vi tage og gøre.

Jeg var i Indien i efteråret. Der lærte

vi noget om bøn af en kirkeleder. Mange

af de indiske kristne kom ind i en hård

tid, da hindu-fascister kom til magten i

1999. En regulær martyrtid indtrådte.

Den indiske kirkeleder fortalte, at de var

nogen, der helt enkelt begyndte at bede

til Gud om et regeringsskifte. Imod alle

realistiske beregninger. Regeringsskiftet

kom i 2004. Det forandrede ikke alt til

det bedre, men det skabte dog generelt

set en helt anden situation for de kristne.

Vi skal ikke bede småt. Gad vide, om

der var nogle kristne i Danmark, som

kunne få lagt det helt særligt på deres

hjerte at bede for et nationalt mentalitetsskifte

i abort-sagen?

7


8

interview

Hvilken plads har kampen for det ufødte barn i kirkens hverdag?

Bladet LIV har henvendt sig til en række

kirkeledere, der hver på sin post repræsenterer

foreningens bagland. Formålet

er at undersøge, hvilken plads kampen for

de ufødte har i kirkens hverdag.

Tak til alle, der har meldt positivt tilbage

på vores forespørgsel!

?

vi har stillet følgende

spørgsmål:

børge HAAHr Andersen

rektor på dbI, københavn

gunnI bjørsted, præst i

missionsforbundet, Amager

keLd dAHLmAnn

valgmenighedspræst, Århus

HenrIk nymAnn erIksen

Forstander på LmH, Hillerød

Anne mIe skAk joHAnsen

Landsleder dansk oase

Det er opmuntrende at konstatere, at der

er bred enighed om, at kampen for de

ufødte også er kirkens kamp. Hvordan

denne kamp integreres i kirkens hverdag,

er der til gengæld mange forskellige bud

på, og dermed afspejler undersøgelsen

den store udfordring, denne sag er for os

I kirken er der enighed om, at vi må

kæmpe for de svageste. gælder forpligtelsen

i dine øjne også det ufødte barn, der er

truet af abort?

svar

den kristnes grunderfaring er, at gud kommer

den hjælpeløse til undsætning. det skal motivere

os til at gøre det samme.

ja, sammen med alle andre gode kræfter har

vi den forpligtelse. Samtidig må jeg sige, at jeg

svarer sådan med bæven og rådvildhed, for i

praksis har vi ikke ret meget fokus på det.

alle – også for os som forening.

Undersøgelsen er tænkt som en inspirator

for enhver, der ønsker at bringe kampen

for de ufødte ind i kirkens daglige liv. Det

starter ved den enkelte af os - vær med til

at præge din kirke!

-kh

I hvilken grad er dette integreret i din kirkelige sammenhæng?

Ingen i vores kultur er så hjælpeløse som ofrene for den seksuelle

frigørelse, de ufødte børn. ofte fortrænger jeg denne

brutale bagside ved vores kultur, men i klare øjeblikke forsøger

jeg ud fra den platform, gud har givet mig, gennem bøn,

forkyndelse og undervisning at tænke de ufødte børn med.

Ærligt talt er det et tema, der ikke har stor opmærksomhed.

dog dukker det ofte op, når vi har etik-undervisning i vores

teenage- og ungdomsmiljøer. Men vi har nok ladet os trænge

mentalt i defensiven af frygt for at virke fordømmende.

ja vi har i vort menighedsråd drøftet sagen og er enige om, at

livet begynder med undfangelsen og som sådan har krav på

beskyttelse, som fN’s oprindelige børnekonvention fastholder

dette.

vi vil både i vor forkyndelse og sjælesorg tage dette udgangspunkt.

ja, der er ingen, som er svagere end de ufødte

børn. de er skabt og villet af gud, og vi har en

særlig forpligtelse til at passe på dem.

ja, kampen for de svage gælder også det ufødte

barn, også når det barn er truet af abort - ligesom

det gælder det ufødte barns mor og far,

og de mennesker som er omkring det ufødte

barn.

I skolens undervisning i etik kommer vi ind på vores forpligtelse

overfor de ufødte. At vi er skabt af gud fra undfangelsen

spiller også en rolle, når vi skal hjælpe unge med et lavt

selvværd.

ja, jeg synes respekten for menneskelivet generelt - også

for det ufødte lille menneske - er rimelig integreret i min

kirkelige sammenhæng. det er ikke en respekt, som starter

eller ender ved det ufødte barn, men en generel respekt for

det, som gud har skabt. det er ikke nødvendigvis respekten

eller værdien eller forpligtigelsen overfor det ufødte barn

der mangler, men en livsstil blandt unge og voksne uden

tilstrækkelig ramme, retning og sandhed, der giver vanskeligheder.


CzesLAw kozon

biskop i den katolske kirke

jens Lomborg

valgmenighedspræst, skjern

Anders møberg

Landsleder, Indre missions

ungdom

kArsten nIssen

biskop over viborg stift

IngoLF HenoCH pedersen

Landssekretær i evangelisk

Luthersk netværk

jACob vIFtrup

præst i Apostolsk kirke,

kolding

At kæmpe for de svageste indbefatter også forsvaret

for det ufødte liv og for livet i dets sidste

fase. Engagementet for det ufødte liv skal først

og fremmest bestå i at gøre alle bevidste om

dette livs værdi. dernæst i at tilbyde støtte til

dem, der konkret står for at skulle tage imod

et barn, der er på vej, og opmuntre dem dertil.

denne hjælp skal især ydes de kvinder, der

føler sig usikre, m.h.t. om de skal gennemføre

graviditeten, men også faderen og andre nærtstående,

således at abort bliver undgået.

fri abort er en national katastrofe. Hvem kan

overskue den byrde af skyld og skam, afmagt

og lidelse, vold og kynisme, der følger deraf?

Ja. I mine øjne finder livets begyndelse sted

ved undfangelsen. Min datter, ved navn liv,

var også min datter, før hun kom ud af moders

mave. Hun var sprællevende, underfuld skabt,

eventyrlig dejlig og min allerede i min kones

mave. Sådan tænker jeg også om ruben, vicki

og vores fjerde, som vi venter til marts. og sådan

tænker jeg også, om de to børn vi aldrig fik

at se i live, men som vi var begyndt at vente

på. kun en forført og åndelig fortabt kultur slår

børn ihjel.

ja, kampen for de svageste gælder også det

ufødte barn, især fordi det ufødte barn ikke

selv har nogen røst eller indflydelse.

I Evangelisk luthersk Netværk (ElN) mener vi,

at kirken har en klar forpligtelse til at kæmpe

for det ufødte barns liv, som er truet af abort.

vi mener, at abortlovgivningen i vort land er et

af de mest alvorlige udtryk for afkristningen af

vores folk, når vores samfund ikke vil værne

om det ufødte liv. det er udtryk for en hedensk

indflydelse og praksis.

ja, vi må kæmpe for de svageste, og det gælder

også det ufødte barn.

denne holdning er en integreret del af forkyndelsen og danner

grundlag for al anden respekt, der skal vises mennesker

fra undfangelse til naturlig død.

I samtale og sjælesorg. I bønnen, hvor vi beder om guds kraft

til at værne hinanden mod uret og vold. I håbet om guds riges

fuldendelse ved jesu genkomst.

jeg kender meget få i Indre Mission, som er for provokeret

abort. Mange takker f.eks. også nej til ”downs syndrom/

mongolisme”-scanningen i uge 12, eller også har de på forhånd

valgt, at de til hver en tid vil beholde barnet. generelt

møder jeg en forkyndelse i Indre Mission, som forstår ethvert

liv som en gave fra gud. Set med mit temperament burde vi

dog være mere aktivistiske ift. kampen for det ufødte liv.

det er vigtigt, at der for den enkelte kvinde er alternativer

til abort. dette forudsætter god og saglig oplysning og rådgivning.

det er vigtigt, at der til stadighed sker en bevidstgørelse om

dette også ind i kirken, og at det tages med i forkyndelsen.

jeg har indtryk af, at det også sker i en vis udstrækning i

sammenhænge med tilknytning til ElN. Selv har jeg det med

i kirkebønnen: vi beder for de ufødte børn, om at det liv, som

er skabt, må blive bevaret.

det er ikke noget, vi hverken skriver eller taler om ret ofte

og har ikke nogen skriftligt statement om det. det er heller

ikke noget, vi taler om fra talerstolen i kirkebyen. I det daglige

er det faktisk barnløshed, som fylder mere og mere. I

personlige og pastorale samtaler med mennesker og i håndteringen

af spørgsmålet om abort vil vi dog altid holde fast

i, at abort er en ubibelsk og uetisk løsning, som vi anbefaler

mennesker at undgå.

9


10

artikel

Inspirationen fra abortfri europæere

Torben Riis

redaktør af Respekt for Menneskelivs

blad (RFM-nyt)

Europa er nok det mest sekulariserede

kontinent i verden, og bruger man abortlovgivningen

som målestok, giver et blik

på Europakortet da heller ikke anledning

til at drage denne vurdering i tvivl.

Faktisk er der kun tre lande tilbage,

som fastholder et forbud mod abort: Polen,

Irland og Malta. Fælles for dem er

for det første, at den katolske kirke står

stærkt i befolkningen, og at kristne holdninger

derfor også præger det politiske

liv, og dernæst, at der i alle tre lande er

bestemte, men meget forskellige historiske

forudsætninger til stede for, at de har

kunnet stå fast, hvor andre lidt efter lidt

har givet efter for presset både indefra og

udefra.

polen

Polakkerne har i det meste af deres historie

været en truet nation både fra

Rusland i øst og Tyskland i vest. Under 2.

verdenskrig blev de brutalt undertrykt af

Nazityskland og måtte efter krigen lide

under et lige så undertrykkende kommunistisk

diktatur i 44 år. I al den tid var

kirken et samlingspunkt for polakkerne,

en åndelig oase, og da landet i 1989 i forbindelse

med kommunismens fald og østblokkens

sammenbrud endelig opnåede

frihed, var man ikke sen til at fjerne alt,

hvad der kunne minde om det forhadte

diktatur og dets afstumpede menneskesyn

fra lovgivningen, herunder den fri

abort. Det skete i 1993.

Irland

Irerne har ligeledes haft en omtumlet historie

domineret af den århundredlange

kamp mod det engelske herredømme,

som først i 1948 blev bragt til endelig

afslutning. Også her er irernes katolske

identitet uløseligt knyttet til landets frihedskamp.

malta

Malta, klippeøen i Middelhavet, har en

mindst lige så omtumlet og interessant

historie, som af pladshensyn ikke skal

gengives her. Men nævnes skal det, at

øens kristne rødder går helt tilbage til

Paulus, der som bekendt led skibbrud på

Malta, da han for ca. 1950 år siden var

på vej mod Rom som fange. Som man

kan læse i Apostlenes Gerninger (kap.

28), opholdt Paulus sig på øen i tre måneder,

hvor han helbredte syge, og hvor

han ifølge traditionen forkyndte evangeliet

for befolkningen i en underjordisk

grotte. Maltas befolkning på lidt under

en halv million består i dag af 95 % katolikker.

Faktisk er Malta den sidste konsekvent

katolske bastion i Europa, som

både opretholder et forbud mod skilsmisse

og abort. Der er i alt 835 præster

og over 1.000 ordenssøstre på øen, og tilgangen

til præste- og ordenskald ligger

milevidt over, hvad kirken i det øvrige

Europa kan præstere.

10 år efter at den fri abort var

blevet afskaffet, kunne man påvise,

at udviklingen på samtlige

disse områder var gået i stik

modsat retning.

Fordommene

holder ikke stik

Kan vi i dagens Danmark bruge erfaringerne

fra de tre abortfri områder i Europa

til noget? Det har vi allerede kunnet

længe. Tag f.eks. erfaringerne fra Polen,

som er det eneste eksempel på et land,

som har taget skridtet fra fri abort til et

næsten totalt forbud. Under den forudgående

debat skortede det ikke på dystre

forudsigelser fra både den lokale og den

internationale abortlobby: et forbud ville

bevirke, at der kom flere barnedrab, flere

dødsfald blandt efterladte børn, flere

kvinder med underlivsskader efter illegale

aborter, flere teenagemødre, flere

kvinder i social nød, fordi de ikke kunne

få abort…osv. osv. Og hvad skete der så?

10 år efter at den fri abort var blevet afskaffet,

kunne man påvise, at udviklingen

på samtlige disse områder var gået

i stik modsat retning. Vi har med andre

ord polakkerne at takke for, at vi i dag

kan afvise den slags argumenter med

henvisning til nagelfaste kendsgerninger,

og for alle tre lande gælder det, at de

er et levende bevis på, at der er et alternativ

til den skæbnesvangre vej, de fleste

europæiske lande er slået ind på.


ung og Retten til Liv

Ved Ketty Dahl, efterskolelærer og medlem af

Retten til Livs bestyrelse

retten til liv udskrev i efteråret skrivekonkurrencen

HjErtEBØrN, som især

rettede sig mod de ældste klasser på

efterskoler, folke- og friskoler samt de

gymnasielle uddannelser. oplægget

var, at man kunne skrive en novelle

ERTEBØRN”?

Skrivekonkurrence

eller et essay, som behandlede abort-

problematikken.

retten til liv ønskede at sætte tanker

i gang og bevidstgøre om, hvad abort

er, hvad et menneske er, og hvad livet

er værd. Hvorfor er nogle mennesker

tilsyneladende mere værd end andre,

så nogle vælges til, mens andre sorteres

fra? Sidste år blev der foretaget

mere end 16.ooo provokerede aborter

i danmark. Et betragteligt antal af disse

aborter udførtes på teenagepiger.

det er derfor et aktuelt og vedkommende

emne for de unge.

der kom mange stile ind fra mange forskellige

skoler. Niveauet var generelt

højt og vidnede om, at de unge havde

taget temaet til sig. de havde mange,

særdeles tankevækkende indlæg om

dette tabuemne. Efter en del drøftelse

frem og tilbage mellem dommerne* –

hvor for øvrigt de indsendtes identitet

var skjult for dem – fandt man frem til

vinderne.

tillykke til vinderne og tak til de mange,

der deltog! vindernes bidrag kan

læses på hjemmesiden.

*foruden ketty dahl var følgende med

i bedømmelsesudvalget: lærerstuderende

Anders rønn, cand.mag. Anders

Sune Hansen og oversætter og forfatter

Helge Hoffmann.


præmien på 2000 kr. gik til novellen:

”MAVEN” skrevet af Sara Mølgaard

Christensen, der går i 10. klasse på Søndbjerg

Efterskole. Novellen omhandler en

lille piges skildring af, hvordan hun oplever

det, at moderen får en abort. Alt

er set fra barnehøjde. Dommerpanelet

udtalte: En historie, der virkelig rører.

Højt abstraktionsniveau, original fortællervinkel,

som virker. Meget stille og rolig

beskrivelse af, hvordan abort belaster alle

familiens medlemmer og ender med at opløse

en familie. Selve plottet holder og har

fin symbolik mellem dukken og det ufødte

barn. Næsten minimalistisk i sin skriveform,

velkomponeret og vedkommende.


præmien på 1000 kr. gik til novellen:

MIN DJÆVEL – DIN ENGEL skrevet af

Julie Mørup, der går på HF på Holbæk

VUC. Novellen omhandler en voldtægt,

hvor offeret bliver gravid, men vælger en

bortadoption frem for en abort på trods

af alt. Dommerpanelet udtalte: Ualmindelig

velskrevet. Troværdig skildring af en

vanskelig situation med en løsning, der

generelt er for lidt fokus på, nemlig adoption.

Det overfladiske, hurtige, ureflekterede

liv gengives med en fantastisk energi

i sproget og handlingens fremdrift. Gode

genretræk. En stærk novelle, der gør stort

indtryk.

Blandt de øvrige noveller og essays

fandt man, at hele 3 tekster havde fortjent

en præmiering, og derfor blev præmiepuljen

udvidet, så de alle tre delte

tredjepladsen og får 500 kr. hver.

Hjertebørn? Tja... hjertet er

kærlighedens symbol, men

hvorfor er alle børn så ikke

elskede og velkomne? Hvorfor

er nogle så uvelkomne,

at de kasseres, før de får en

chance?

Skriv en tankevækkende novelle eller et essay,

som handler om abort og etiske overvejelser om,


hvad liv er, og hvad livet er værd.


ung og Retten til Liv

Hjertebørn

- Retten til Livs

skrivekonkurrence

præmien på 500 kr. gik derfor til

novellen: ”HAN SKAL HEDDE SEBA-

STIAN”, skrevet af Vicky Mølsted Ibsen,

der går i 1.g på Det Kristne Gymnasium

i Ringkøbing. Novellen skildrer en teenagepiges

situation med en uønsket graviditet

og med mange odds imod sig. Hun

har et forkvaklet billede af moderskab

fra sin egen alkoholiserede mor, men

får støtte fra faderen. Dommerpanelet

udtalte: En realistisk og særdeles rørende

fortælling. Meget velskrevet. Novellen har

en forfriskende autencitet og fin suspense.

præmien på 500 kr. gik desuden til

essayet: ”DET FEJLFRI LAND” skrevet

af Michael Ahle Stadsbjerg, der går i 10.

klasse på Søndbjerg Efterskole. Dommerpanelet

udtaler: Et skarpt og gennemtænkt

essay, der fungerer godt i kraft af sin

modstilling mellem det banale, som samfundet

tager alvorligt og så det negligerede

barn i maven, som ikke tages alvorligt. En

tankestrøm for fuld udblæsning, som har

en klar ironisk tilgang til emnet.

præmien på 500 kr. gik endelig til

novellen ”REGLEN” skrevet af Kristoffer

Dahl, der går i 1. g. på Det Kristne Gymnasium

i Ringkøbing. Novellen handler

om en lejemorder. Hans bestialske job

sættes op overfor det at få en abort. Dommerpanelet

udtalte: En vanvittig fortælling

med en særdeles overraskende og skæv

tilgang til emnet. Interessant idé. Novellen

har næsten Svend Åge Madsen’ske træk.

Skribenten har potentiale. Råt for usødet

i sin proklamation: at når man slår ihjel,

er man morder uanset offerets alder. Man

sidder tilbage med en vrede over, at bl.a.

læger gemmer sig bag deres professionelle

og distancerede tilgang til deres job. Original

novelle, man ikke lige glemmer.



11


12

Afsender

Retten til Liv

Sekretariatet

Cedervej 1, Stjær

8464 Galten

Årsmøde i retten til Liv

Lørdag den 9. april 2011 i Løsning kirkecenter, vestergade 42A

Et menneskesyn der mister sin menneskelighed! det er

en af de skæbnesvangre konsekvenser af en abortlov,

der nu i årevis har tilladt, at små menneskeliv slås ihjel.

og hvem kan sige sig fri for den forførende påvirkning?

En påvirkning der gør os sløve for guds klare tale om

uretten. vi har til stadighed brug for at besinde os på

den bibelske sandhed. vi har brug for at besinde os på et

menneskeligt menneskesyn.

og så har vi fortsat brug for at klæde os på i abortkampen

med argumenter, der holder – også når abortspørgsmålene

bliver svære.

deltag i årsmødet og vær med i en kamp, vi aldrig må

tøve med at kæmpe.

deltagelse koster 50 kr. inklusiv frokost og kaffe. tilmelding

senest den 6. april ved henvendelse til sekretariatet

pr. telefon eller mail/brev.

de unge og årsmødet

Evalueringen af årsmødet i fjor afslørede et stærkt ønske

fra de unge om igen at komme ud og markere modstanden

mod fri abort mere synligt i forbindelse med

årsmødet. det bliver der derfor også mulighed for i år.

årsmødet tyvstartes dagen inden, hvor der laves et særligt

arrangement for de unge med base i løsning Missionshus.

I skrivende stund er det endnu i støbeskeen,

men hold i nærmeste fremtid øje med facebookgruppen

retten til liv ungdom og hjemmesiden, hvor du vil kunne

finde et mere udførligt program.

støt Retten

tiL Liv på giRo

923-8417

program:

10.00 Ankomst, kaffe, the, rundstykker

10.30 foreningens årsmøde

dAgsorden:

• valg af dirigent

• Beretning om foreningens virke siden sidste

årsmøde

• forelæggelse af det reviderede regnskab

• fastlæggelse af medlemskontingent

• valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 7

• valg af medlemmer til repræsentantskabet,

jf. § 9

• valg af revisor

• Indkomne forslag

• Eventuelt

12.00 frokost

13.00 foredrag: ”gud, hvorfor sover vi? Et menneskesyns

dødsstød” ved leif Andersen, lektor på

Menighedsfakultetet og rejsepræst.

14.30 kaffepause

15.00 ”klædt på til abortkamp. Når det er svært at

svare”. oplæg og samtale i mindre grupper.

opsamling i plenum.

16.00 Bøn for de ufødte.

liturgisk handling ved sognepræst Henrik Højlund

Husk At meLde FLytnIng. det sparer os for en masse tid og arbejde og sikrer dig

fortsatte informationer fra os. tAk!

More magazines by this user
Similar magazines