Unge i dialog med kunstmuseerne? - Statens Museum for Kunst

Unge i dialog
med kunstmuseerne?
Om kunstmuseers kommunikation med 20-29-årige på nettet
En undersøgelse af, hvordan danske kunstmuseer kan kommunikere med målgruppen 20-29 år
gennem brug af strategisk webkommunikation og sociale medier
Kandidatafhandling af Johanne Floris Christensen
International Virksomhedskommunikation med specialisering i dansk
Syddansk Universitet, Odense
Vejleder: Flemming Smedegaard
Specialet udgør: 99, 7 ns. à 2100 enheder (i alt 209.281 tegn)
17. marts 2010
johanne.floris@gmail.com
1

Abstract
Within the last couple of years, many social media, such as the social networking site facebook,
have gained great popularity in Denmark. Art museums and the Ministry of Cultural Affairs are
well aware of this social movement, and as a result, are calling for a better understanding of the
young people utilizing these sites. The reason for this is because not only are these young people the
most frequent users of facebook, but they are also the most difficult to attract as museum visitors.
This has led to my research question, whereby the aim of my thesis is to identify ‘How can Danish
state-subsidised art museums communicate with their young target group between the age of 20-29
via strategic web communication and social media?’ In order to answer this question, I carried out
two quantitative surveys to the 37 state-subsidised art museums and to 200 young people within the
target group. I also carried out two focus groups to gain a greater insight into young people’s experiences
and use of art museums, social media and more specific their view on the National Gallery,
Statens Museum for Kunst’s, use of social media. The examination is based on hermeneutics as my
theory of science, which affects the results of my examination because my preconceptions are included
in the interpretation.
Today, there is no discourse between art museums and the target group on the Internet. 57 % of the
surveyed art museums use facebook, 25% YouTube, while MySpace, Flickr and Twitter are hardly
used. In turn, 97% of the young people use facebook, 75% use YouTube, 20% MySpace and 10 %
Flickr and Twitter. While the art museums use social media for marketing and information about
their activities, the young people use them to keep updated about current events. This indicates that
none of them use the media in the right terms of media; to dialogue. The art museums communicate
to young people through posters at universities, whereas young people are seeking information via
their real life and online networks. They wish for free concerts and exhibitions about the present,
whereas the museums offer them special guided tours. There’s a gap between the form and content
of what the art museums offer and what the users wish for, and this shows us that the art museums
should take a greater part in the cultural economic experience. Furthermore, it is evident that strategic
web communication is not a prioritized work field among art museums. This is proven in the
fact that 75% of art museums don’t have a web strategy, which is accredited primarily to a lack of
resources and a ‘wait-and-see’ attitude to web and social media. My case analysis of the National
Gallery pointed out the same tendencies: that an integrated web strategy for social media is needed
in order to communicate with their users.
My conclusion is that the art museums should shift from being exhibition-centred to incorporating a
visitor/user-centred paradigm, focusing on networking and two-way communication, one in which
sees the online museum as an extension of the museum itself. Any web strategy employed should
be holistic and integrated in the overall strategy to create connection and recognition of the museum’s
identity. The potential to communicate with young people is there, but the art museums
need to initiate the conversation, listen, and communicate via strategic communication.
2

Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING ................................................................................................................................ 6
Problemformulering ................................................................................................................................................... 8
Afgrænsning ............................................................................................................................................................... 8
Begrebsafklaring ......................................................................................................................................................... 9
2. METODE ...................................................................................................................................... 10
Videnskabsteoretisk ramme ......................................................................................................................................10
Et dialogisk medie- og kommunikationssyn ...............................................................................................................14
Undersøgelsesdesign .................................................................................................................................................16
Kvantitativ undersøgelse: kunstmuseerne .................................................................................................................19
Kvantitativ undersøgelse: de 20-29-årige ..................................................................................................................21
Kvalitativ undersøgelse: fokusgrupper ......................................................................................................................23
Kvalitativ undersøgelse: case om Statens Museum for Kunst ....................................................................................26
Undersøgelsens validitet ...........................................................................................................................................27
3. TEORI ........................................................................................................................................... 31
Ny museologi .............................................................................................................................................................31
Corporate communication .........................................................................................................................................34
Museerne i oplevelsesøkonomien .............................................................................................................................39
Refleksion over teorivalg ...........................................................................................................................................43
4. ANALYSE: HVAD SIGER KUNSTMUSEERNE?.................................................................. 45
Museets målgrupper .................................................................................................................................................45
Museets kommunikation til unge ..............................................................................................................................46
Tiltag til unge onsite: særomvisninger .......................................................................................................................47
Brug af medier: Internettet, dagblade og tryksager ...................................................................................................47
Facebook til information og markedsføring ...............................................................................................................48
Webstrategi under overvejelse ..................................................................................................................................49
Delkonklusion ............................................................................................................................................................50
5. ANALYSE: HVAD SIGER DE UNGE? .................................................................................... 52
Besøgshyppighed hvert 2.-5. år .................................................................................................................................53
Hvorfor går de ikke på kunstmuseum? ......................................................................................................................54
Skal man vokse op med museumsbesøg? ..................................................................................................................54
Anledning til besøg: særudstillinger om nutiden .......................................................................................................55
Er museer cool? .........................................................................................................................................................56
Louisiana og loyaliteten .............................................................................................................................................57
Ønsker: gratis entre, koncerter & mere synlighed .....................................................................................................58
Events, events, events ...............................................................................................................................................59
- og det virker, specielt på SMK .................................................................................................................................60
Anbefalinger gennem netværk ..................................................................................................................................61
Brug af sociale medier ...............................................................................................................................................62
Facebook som kalender .............................................................................................................................................63
3

Fan, nej tak – eller? ...................................................................................................................................................64
Kommunikation med kunstmuseerne? ......................................................................................................................66
YouTube: musik, fuck ups og brugsvejledninger ........................................................................................................67
Delkonklusion ............................................................................................................................................................68
6. CASE: STATENS MUSEUM FOR KUNST ............................................................................. 70
Om SMK og SMK digital .............................................................................................................................................70
De unges kendskab til museet/museets synlighed ....................................................................................................71
SMK’s website ...........................................................................................................................................................72
Flickr forvirrer ............................................................................................................................................................73
En uinspirerende YouTube kanal ...............................................................................................................................74
Facebook – plads til forbedring? ................................................................................................................................76
Delkonklusion ............................................................................................................................................................78
7. OTTE KOMMUNIKATIVE HANDLEANVISNINGER FOR KUNSTMUSEERNE ......... 80
1. Tid til paradigmeskift .............................................................................................................................................80
2. Nyt syn på kommunikation ....................................................................................................................................81
3. Kompetenceudvikling og generationsskifte ...........................................................................................................82
4. Fokus på strategi....................................................................................................................................................82
5. Integration af kommunikation på nettet ...............................................................................................................84
6. Skabelse af netværkskommunikation ....................................................................................................................85
7. Kend, lyt til og snak med brugerne ........................................................................................................................86
8. Inspiration fra andre kunstmuseer .........................................................................................................................87
8. DISKUSSION MUSEET ONSITE VS. ONLINE ..................................................................... 91
Integration af museet onsite og online ......................................................................................................................92
9. KONKLUSION ............................................................................................................................ 94
LITTERATURLISTE ..................................................................................................................... 97
4

Bilagsliste
Bilag 1: Liste over statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark fra Kulturarvsstyrelsen
Bilag 2: Spørgeguide til kunstmuseerne
Bilag 3: Resultater af kunstmuseernes besvarelser af online surveyet
Bilag 4: Spørgeguide til de 20-29-årige
Bilag 5: Resultater af de 20-29-åriges besvarelser af surveyet
Bilag 6: Spørgeguide til fokusgrupper
Bilag 7: Transskribering af fokusgruppe 1
Bilag 8: Transskribering af fokusgruppe 2
Bilag 9: Om social software, sociale medier og web 2.0
Bilag 10: Mailkorrespondance med SMK
5

1. Indledning
“All museums, regardless of size, need to consider the strategic advantage of on-line technologies
now – the age of engagement is upon us, and the train is departing.” (Rentschler og Hede 2007:21).
Sådan kan det siges. Det er nu, at museerne skal hoppe med på online-vognen for at inddrage bru-
gerne via strategisk kommunikation på nettet. I dag shopper, dater, netværker, netbanker, kommu-
nikerer vi og lader os underholde på nettet. At være til stede på Internettet som kulturorganisation
kan derfor siges at være et imperativ, hvis den vil lære brugerne at kende, inddrage dem og kom-
munikere med dem. Men hvordan kommunikerer kunstmuseerne på nettet – og er deres rolle rele-
vant for den tid, vi lever i? Og er brugerne interesserede i en gensidig kommunikation med kunst-
museerne?
Mange kunstmuseer er i dag opmærksomme på vigtigheden af at være til stede online, hvilket bl.a.
ses ud fra den brede vifte af seminarer og temadage, som kunstmuseerne, ODM og Kulturarvssty-
relsen (KUAS) tilbyder. Der er et fokus på og en positiv indstilling til digital kunstformidling og
dialog med brugerne - men samtidig også en manglende viden om brugerne og de nye medier. Der-
for efterspørger KUAS og Kulturministeriet (KUM) mere viden og forskning inden for området. Fx
i antologien ’Digital Museumsformidling – i brugerperspektiv’, hvor Phd. og museumsforsker Anne
Sophie Warberg Løssing skriver: ”Vi står overfor et relativt nyt og ukendt felt, hvor mange museer
er i gang med at gore deres første erfaringer. Det er derfor vigtigt, at der bedrives forskning i feltet
(KUAS2: 2009: 16). I Reach Out-rapporten om brugerinddragelse skriver KUM, at udfordringerne
for de danske kulturinstitutioner er at tiltrække nye brugergrupper, udnytte oplevelsesøkonomisk
potentiale og udvikle kvaliteten af kunsten (KUM3: 2008: 10). Interessen for brugerne - men den på
samme tid manglende viden om brugerne - vakte min nysgerrighed overfor dette underbelyste og
efterspurgte emne. For som KUM skriver: ”Brugerinddragelse og systematisk vidensindsamling om
brugerne kan være et middel for kulturinstitutionerne til at komme på forkant med udviklingen og
tænke innovativt – for at gøre kulturtilbuddene relevante og fremtidssikrede eller for at tiltrække
nye brugergrupper.” (KUM3: 2008: 10).
Ud af kunstmuseernes forskellige mål- og brugergrupper faldt mit valg på unge i målgruppen 20-29
år. Det er nutidens, men også fremtidens museumsbrugere, der senere i livet kan give kunstinteres-
6

sen videre til deres børn (KUAS 2009: 34). Men mange museer føler, at denne målgruppe kan være
svær at tiltrække: “However, many museums still feel that this is a difficult audience to attract and
engage young people [...] But if young people are ignored until they are adults museums may lose
them as an audience altogether.” (Bellamy og Oppenheim 2009: 103). Derfor efterlyser de mere
viden om unges teknologiske vaner: ”Det er således frugtbart at få input om den museale anvendel-
se af digital teknologi fra de teknologivante unge, som man gerne vil have til at bruge museerne”
(KUAS2 2009: 104). Ifølge KUM’s kulturvaneundersøgelse fra 2004 har 21 % af danske unge mel-
lem 20-29 år ikke har besøgt et kunstmuseum, 45 % har besøgt et kunstmuseum for mere end et år
siden, mens 33 % har besøgt et kunstmuseum for mindre end et år siden, og 1 % ikke ved det
(KUM5 2004:212). Undersøgelsen giver ikke et nærmere billede af brugerne og deres anledning til
besøg/ikke besøg frem for andre fritidsaktiviteter, og det motiverede mig til at vælge de unge som
målgruppe i undersøgelsen.
I dag har ni ud af ti danskere adgang til nettet, hvoraf 42 %, eller halvanden million, mellem 16-74
år er tilknyttet en social netværkstjeneste. Efter search og portaler bruger danskerne mest tid på so-
ciale medier; mere tid end fx på dagbladenes og tv-stationernes websites. Facebook det mest ud-
bredte medie, da 95 % har oprettet en profil herigennem (DS 2009: 23-24). Alder er den faktor, der
viser den største forskel i forhold til tidsforbrug på sociale medier, mens regionale og indkomst-
mæssige forskelle ikke spiller nogen rolle. De unge mellem 15-25 år er digitale indfødte og bruger
mest tid på sociale medier, efterfulgt af den midterste aldersgruppe på 26-44 år (FDIM 2009: 36-
39). At unge mennesker er flittige brugere af sociale medier, er museerne også opmærksomme på:
”Given that young people are increasingly abandoning traditional entertainment and networking,
museums will be obliged to invest heavily in their online presence, and will need to become increa-
singly sophisticated in their use of technology (Bellamy og Oppenheim 2009: 23).
Heri så jeg et potentiale for de danske kunstmuseer, og det har jeg ønsket at belyse gennem en un-
dersøgelse, der satte skarpt fokus på unge mellem 20-29-års forhold til de fysiske kunstmuseer, til
kunstmuseerne online samt deres brug af sociale medier. Formålet med specialet er dels at få et
nærmere kendskab til de unge brugere, og hvor ’de er’, dels at undersøge hvordan danske kunstmu-
seer kommunikerer med de unge for at finde frem til, hvordan de gennem strategisk webkommuni-
kation og brug af sociale medier kan skabe dialog med de 20-29-årige.
7

Problemformulering
Hvordan kan danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark kommunikere med
unge i målgruppen mellem 20-29 år gennem strategisk webkommunikation og brug af sociale
medier?
Afgrænsning
Min undersøgelse af kunstmuseerne afgrænser sig til en undersøgelse af de 37 statslige og statsan-
erkendte kunstmuseer i Danmark (se bilag 1), der til sammen har ansvaret for Danmarks
kunst(historie) og som er underlagt museumsloven (www.kulturarv.dk). De tre statslige kunstmuse-
er 1 er støttet af Kulturministeriet og har bevillinger på Finansloven, mens de statsanerkendte kunst-
museer får tilskud fra kommunerne og staten efter faglig bedømmelse af Kulturarvsstyrelsen (Skot-
Hansen 2008: 24-27). Kunsthaller, gallerier og ikke statsanerkendte kunstmuseer er ikke med i un-
dersøgelsen, og heller ikke naturhistoriske og kulturhistoriske museer, da det ville blive en for om-
fattende og bred undersøgelse. Jeg baserer min undersøgelse på kunstmuseernes digitale formidling
og kommunikation med de unge og går ikke i dybden med eventuelle organisatoriske, økonomiske
og politiske aspekter, der kan spille ind i den forbindelse, da det kan variere fra museum til muse-
um.
Undersøgelsen af de 20-29-årige er en målgruppe- og brugeranalyse, der tager udgangspunkt i to
demografiske segmenteringskriterier: alder og geografi. Målgruppen er fortrinsvis bosat i Køben-
havn, da halvdelen af respondenterne blev rekrutteret på Københavns Hovedbanegård samt gennem
mit og mine venners netværk via facebook (se kapitel 2). Beskæftigelse, social- og uddannelses-
mæssig baggrund kan derfor variere, da unge mellem 20-29 år kan befinde sig vidt forskellige ste-
der i livet og have forskellige erfaringer med i bagagen. Min motivation for at vælge de unge, er at
de unge er en brugergruppe, som museerne efterspørger viden om. Derudover har jeg en forforståel-
se om, at en dialog mellem kunstmuseerne og de unge via sociale medier kan øge de unges kunstin-
teresse og få dem til at møde op på det fysiske kunstmuseum og kommunikere med museet online.
1 Statens Museum for Kunst som er Danmarks hovedmuseum for kunstmuseer samt Den Hirschsprungske Samling og
Orddrupgaard
8

Af sociale medier undersøger jeg kunstmuseernes og de unges brug af henholdsvis facebook, You-
Tube, MySpace, Flickr og Twitter, som så dagens mellem 2003-2006 (www. jcmc.indiana.edu) Min
analyse fokuserer primært på facebook og YouTube, da min undersøgelse viste, at disse to sites er
de mest benyttede (se kapitel 4 og 5).
Begrebsafklaring
I specialet vil jeg benytte forskellige termer for målgruppen afhængig af, hvilken kontekst der refe-
reres til. Gennemgående vil jeg henvise til målgruppen 20-29 år ved at kalde dem ’de unge’. Jeg er
bevidst omkring problematikken i at kalde dem ’de unge’, da ’unge’ kan henvise til en mere bred
målgruppe, der fx også kan indebære teenagere. I specialet skal termen derfor forstås i sammen-
hæng med undersøgelsens aktører: folk i tyve-års alderen. Ved besøg på det fysiske kunstmuseum
henviser jeg til målgruppen gennem brug af termen museumsgæster eller besøgende. Når det drejer
sig om de unge som en del af kunstmuseernes målgrupper, henviser jeg til målgruppen, og når det
omhandler besøgende på kunstmuseers online profiler, henviser jeg til brugerne. Kunstmuseet onli-
ne henviser til museet på nettet og dets digitale kunstformidling, mens kunstmuseet onsite henviser
til det fysiske museum. Endvidere vil jeg benytte mig at forkortelsen sites for websites (hjemmesi-
der) samt SMK for Statens Museum for Kunst. Når jeg skriver kommunikation med, henviser jeg til
min forståelse af kommunikation som dialog, hvilket uddybes i kapitel 2 om medie- og kommuni-
kationssyn. Facebook skrives bevidst med lille begyndelsesbogstav, da det staves sådan på sitet
(www.facebook.dk).
9

2. Metode
Metodeafsnittet indledes med mit videnskabsteoretiske ståsted: hermeneutikken og fænomenologi-
en, hvilket danner rammen om specialet i forhold til, hvordan jeg som forsker metodisk undersøger
og fortolker virkeligheden. Herefter følger afsnittet om medie- og kommunikationssyn, der i tråd
med videnskabsteorien, bygger på en dialogisk tilgang mellem afsender og modtager. I undersøgel-
sesdesignet – de to kvantitative undersøgelser (surveys), den kvalitative undersøgelse (fokusgrup-
perne) samt i caseudvælgelsen af SMK – redegør jeg for og reflekterer over mine metodiske valg.
Afslutningsvis diskuterer jeg undersøgelsens validitet.
Videnskabsteoretisk ramme
Undersøgelsen tager sit afsæt i hermeneutikken (gr. hermeneuein, fortolke) – en dialektisk, proces-
suel tilgang, hvor der i fortolkningen konstant veksles mellem delene og helheden, også kaldet den
hermeneutiske cirkel (Nygaard 2005: 75). Hermeneutikken rummer forskellige bidrag og ’skoler’
siden sin oprindelse i 1500-tallet. For at præcisere mit ståsted vil jeg tage udgangspunkt i den tyske
filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), som videreudviklede den hermeneutiske tradition med
inspiration fra Martin Heidegger til at gøre op med den tanke, at subjektet var adskilt fra objektet i
den hermeneutiske cirkel. Derimod mente Gadamer, at subjektet ikke kan forholde sig neutral til en
tekst (bredt forstået som empiriske fænomener), da subjektets fordomme indgår som en naturlig del
af fortolkningsprocessen (Nygaard 2005: 75-77).
Dette afsnit vil omhandle de hermeneutiske begreber forforståelse, situation, horisont, og horisont-
sammensmeltning (Nygaard 2005: 82-99), som jeg sammenkæder med undersøgelsens fokus for at
begrunde, hvorledes hermeneutikken vil udmønte sig i opgaven.
Forforståelser, eller fordomme henviser til, at mennesker på forhånd har en given viden/holdning
om en sag – men disse er foranderlige i forståelsesprocessen, da forforståelse og forståelsen er gen-
sidigt afhængige af hinanden i et cirkulært forhold (Birkler 2005: 98). I forhold til problemfeltet er
min forforståelse som følger: De unge mellem 20-29 år er aktive på Internettet, specielt på sociale
medier som facebook og YouTube, hvilke jeg kender til gennem undersøgelser og artikler – og for-
di jeg selv befinder mig i samme målgruppe, hvor mine venner og jeg benytter sociale medier til at
10

kommunikere og holde os opdaterede om arrangementer med. Samtidig har jeg både en teori og
viden om, at det kun er en del af de unge, der kommer på kunstmuseer. Derfor kan der være et po-
tentiale for kunstmuseerne i at befinde sig der, hvor de unge ’er’, hvis de ønsker at tiltrække og
kommunikere med unge museumsgæster. Hertil kommer, at jeg selv er vokset op med mange mu-
seumsbesøg, og dermed rummer min forforståelse, at unge ved at stifte bekendtskab med kunstmu-
seer i en tidlig alder får museumsoplevelser med i deres kulturelle bagage, hvilken de senere hen
bringer med sig til venner, familie, netværk og deres egne børn.
Situationen er den kontekst, vi er indlejret i. Ifølge Gadamer er den udgangspunktet for vores for-
ståelse, og her spiller historien en vigtig rolle, da vi er påvirket af denne (Nygaard 2005: 79). For
forskerens (subjektets) undersøgelse betyder det, at aktørernes opfattelser og handlinger skal fortol-
kes i sammenhæng med en fortolkning af konteksten. I undersøgelsen forsøger jeg derfor ikke blot
at fortolke aktørernes (kunstmuseernes og målgruppens) holdninger - men fortolke dem ud fra en
kontekstorienteret forståelse, da faktorer som alder, opdragelse og uddannelse blandt de unge, samt
ressourcer blandt kunstmuseerne, kan have en indflydelse på undersøgelsens resultater.
Forståelseshorisonten er den vidde, som forskerens udsyn har. Den undergår konstant forandring,
da forforståelsen sættes på prøve (Nygaard 2005: 80). Forskeren skal bestræbe sig på at have en så
bred horisont som muligt, da en snæver horisont kan betyde, at undersøgelsens nuancer ikke kom-
mer ’frem i lyset’. Som forsker vil jeg være åben overfor aktørernes holdninger i både de kvantitati-
ve og kvalitative undersøgelser, hvilket kan medføre en revurdering af min forforståelse omkring
emnet. Jeg er opmærksom på, at der ikke eksisterer et rigtigt eller forkert svar blandt aktørerne, men
at der i stedet er tale om forskellige holdninger til emnet. Teorien medvirker til at åbne min forståel-
seshorisont, således at min teoretiske og empiriske horisont kan mødes, og der kan opstå en ny for-
ståelseshorisont og dermed ny viden (Nygaard 2005: 88) (se kapitel 3).
Horisontsammensmeltning opstår, når to horisonter skaber et fælles rum, hvor forståelse er muligt
(Nygaard 2005: 80). Det vil ifølge Gadamer sige, at jeg som forsker sætter mig i ’den andens’: de
20-29-åriges og kunstmuseernes sted, hvor jeg medbringer min forforståelse. Dette kommer til ud-
tryk i fortolkningen af undersøgelsens empiri, hvor jeg altså ikke ’blindt’ underordner mig og re-
producerer aktørernes holdninger, men i stedet medbringer min egen forforståelse, så forståelsen
nærmere bliver en produktiv – og ikke reproduktiv proces (Nygaard 2005: 81). Ifølge Gadamer er
11

åbenhed fundamental for hermeneutisk viden, hvor vi kun kan erfare ved at stille spørgsmål og gå i
dialog med det/dem, vi stiller spørgsmål til (Nygaard 2005: 91). Dialog er derfor en vigtig del af
hermeneutikken, da denne form for kommunikation skaber ’vejen til ny viden’. Den giver både for-
skeren og aktørerne lov til at forstå hinanden ved at stille spørgsmål, så en ny forståelse kan begyn-
de og udvide forståelseshorisonten og samtidig give plads til, at forforståelsen bliver revurderet
(Birkler 2005: 102) (Se Et dialogisk medie- og kommunikationssyn).
Som forsker søger jeg ikke én sandhed (som i den positivistiske tankegang), men er derimod bevidst
om, at forståelse og tolkning af en sag er en uendelig proces (Nygaard 2005: 81). Dog vil jeg, for at
den hermeneutiske fortolkning kan blive til videnskabelig viden, benytte forskeren Steinar Kvales
’treenighed’ (se Undersøgelsens validitet).
Fænomenologi
Hvor hermeneutikken er rettet mod forståelse og tolkning, ser dens søsterdisciplin, fænomenologi-
en, nærmere på forståelsens genstand, og de bevidsthedsfænomener, som opleves af mennesker
(Birkler 2005: 103). Den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) udarbejdede som den første
ideerne til denne måde at filosofere på, hvor man skulle gå til selve sagen og undersøge bevidst-
hedsfænomenerne, som de fremtræder for mennesket (Birkler 2005: 103). Fænomenologien er siden
hen blevet udviklet og præget af tænkere som bl.a. Martin Heidegger og den danske teolog K.E.
Løgstrup.
Målet med en fænomenologisk tilgang er gennem en beskrivelse at få en forståelse for og indsigt i
aktørernes virkelighed, og her er den kvalitative interviewmetode den mest anvendte og hensigts-
mæssige (Nygaard 2005: 160). En fænomenologisk undersøgelse foregår på to niveauer, hvor for-
skeren skal: 1. forstå aktørerne og deres virkelighed gennem dialog og interview. 2. reflektere over
forståelsen og sættes den i perspektiv, så der foregår en dobbeltfortolkning og fremkommer ny vi-
den (Nygaard 2005: 156-159). Første niveau gør sig gældende i undersøgelsens kvalitative del med
fokusgrupperne og caseanalysen om SMK, mens andet niveau gør sig gældende i analysen samt i
diskussionsafsnittet. I fokusgrupperne vil objektet (kunstmuseerne, de sociale medier og SMK) ikke
være fokus, men i stedet vil undersøgelsen bygge på aktørernes oplevelse – og deres relationelle
forhold til objektet. Fokusgrupperne er en måde at få adgang til de unges umiddelbart oplevede
livsverden, som kan være forskellig for hver enkelt. Der vil derfor være tale om en relativistisk on-
12

tologi og en subjektiv epistemologi 2 , hvor virkeligheden er subjektiv og afhængig af, hvordan aktø-
rerne oplever verden, og jeg som forsker forsøger at finde frem til meningsindholdet blandt aktører-
nes bevidsthedsfænomener (Nygaard 2005: 168).
Det centrale, fænomenologiske metodiske begreb ’epoché’ betyder ifølge Husserl, at forskeren i sin
undersøgelse skal være neutral, holde sig tilbage og sætte ’en parentes’ om sine forudfattede me-
ninger. Heidegger har imidlertid kritiseret dette, da han mener, at idealet er svært at virkeliggøre
som andet end et metodisk ideal. Dvs. at epochéen og den fænomenologiske beskrivelse er indlejret
i en større hermeneutisk kontekst, hvor man nødvendigvis lever med sin forforståelse. Han hævder
altså, at ens forforståelse er en del af undersøgelsen (Birkler 2005: 109-110). Det er netop baggrun-
den for, hvorfor jeg kombinerer hermeneutikken med fænomenologien, således at forforståelsen
bliver et vigtigt begreb i undersøgelsen.
Sagt i mere almene vendinger betyder epoché-begrebet, at forskeren skal være åben og udfordre sin
forforståelse af undersøgelsens fænomener, gøre sig modtagelig for aktørernes virkelighed for her-
efter at reflektere og perspektivere over fortolkningen (Nygaard 2005: 160-161). Konkret vil det
sige, at jeg medbringer min forforståelse omkring emnet i min kvalitative undersøgelse, men at jeg
på samme tid er kontinuerligt åben overfor nye perspektiver og forståelser ved at stille spørgsmåls-
tegn ved, og ved at beskrive, hvordan de 20-29-årige og kunstmuseerne oplever fænomenerne. Her-
efter vil jeg i analysen finde mønstre og reducere de mange oplevelser og sætte disse i relation til
teori omkring emnet.
2 Dette kan ses i modsætning til fx positivismen, hvor ontologien (læren om det værende som værende) opfattes som
realistisk, og hvor epistemologien (læren om viden) er objektiv og altså ikke subjektiv som i fænomenologien og hermeneutikken
(Nygaard 2005: 11-25).
13

Et dialogisk medie- og kommunikationssyn
Medie- og kommunikationssynet i specialet baseres på et dialogisk syn, hvor både afsender og mod-
tager bliver vurderet lige højt. Skabelsen af dialog mellem afsender og modtager er idealet, hvor
begge parter udveksler ytringer, responderer på ytringerne og involverer sig i hinanden (Andersen
og Smedegaard 2009: 10-11). Dialogen eller interaktionen mellem parterne er således i fokus, hvil-
ket kun kan lade sig gøre, hvis både afsender og modtager deltager i kommunikationen. Det dialogi-
ske aspekt kan ses i tråd med hermeneutikken, hvor dialog i en kommunikationssituation opfattes
som ’vejen til ny viden’ (se Den videnskabsteoretiske ramme). I stedet for den lineære opfattelse og
planlægning af kommunikation, som tidligere kommunikationsmodeller gør brug af, fordrer det
dialogiske kommunikationssyn en cirkulær proces, hvilket også gør sig gældende i hermeneutikken.
Her vender forskeren tilbage til delene flere gange, indtil den samlede undersøgelse og planlægnin-
gen af kommunikation fremgår sammenhængende, modsigelsesfri og anvendelig (Andersen og
Smedegaard 2009: 14). I kommunikationen mellem afsender og modtager, initierer afsender inter-
aktionen. Det vil sige, at afsender har indflydelse på, hvad kommunikationen skal fokusere på,
hvorefter modtager bestemmer, hvorvidt afsenders forsøg på kommunikation lykkes (Andersen og
Smedegaard 2009: 168). Først når ytringen giver respons hos modtageren, er der tale om kommuni-
kation. De to kommunikationsforskere Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard for-
klarer, at kommunikationen fungerer bedst, når parterne indleder en samtale med hinanden i stedet
for at udveksle informationer:
”Sandsynligheden for, at kommunikationen bliver udbytterig, øges gevaldigt, hvis de involverede
parter ikke bare meddeler og modtager meddelelser, men indleder en gensidig udveksling i form af
en egentlig samtale med hinanden, responderer på hinandens ytringer og altså involverer sig i hin-
anden.” (Andersen og Smedegaard 2009: 10-11).
Med det dialogiske syn skal begge parter altså respekteres i en kommunikationssituation, hvilket
betyder, at afsender skal planlægge en måde at kommunikere på, som er interessant for modtager –
men på samme tid er tro mod afsender, for at denne kan bevare sin troværdighed (Andersen og
Smedegaard 2009: 10). Dette gør op med tidligere kommunikationssyn, hvor fokus enten har været
på afsender eller modtager. Nogle af de tidligste kommunikationsplanlægningsmodeller anskuer
kommunikation som en måde at påvirke en forsvarsløs modtager efter afsenders ønske. Shannon og
14

Weavers matematiske kommunikationsprocesmodel fra 1949 er et af de mest kendte eksempler på
den lineære kommunikationsmodel 3 . Laswells model fra 1948 (Hvem siger hvad i hvilken kanal til
hvem og med hvilken effekt?) er ligeledes procesorienteret, men har mere fokus på kommunikati-
onskanalen og på, hvordan budskabet påvirker modtageren. Den nyere markedsføringsmodel AIDA
(Attention, Interest, Desire, Action) indeholder samme afsenderorienterede kommunikationssyn.
Nævnte modeller indeholder lineære faser og fokuserer ikke på, hvordan afsender og modtager ska-
ber betydninger (Andersen og Smedegaard 2009: 160-165; Helder 2009: 65-73). Hvad angår det
modtagerorienterede kommunikationssyn, også kaldet receptionsteori, er modtager et fortolkende
subjekt, der selekterer, hvorvidt han/hun vil indgå i relation med teksten, som afsender sender af
sted, et syn som bl.a. kommunikationsforsker Preben Sepstrup er fortaler for 4 .
Det dialogiske kommunikationssyn kommer til udtryk i specialet ved at have et tvedelt fokus på
afsender og modtager. Undersøgelsen indeholder både en analyse af kunstmuseerne, afsenderne af
kommunikationen, og af de unge mellem 20-29 år, modtagerne af kommunikationen – og undersø-
ger hvorvidt der foregår en dialog mellem de to parter på nettet. Internettet er et medie, hvis formål
er dialog og relation mellem de forbundne partnere. Social software er computer-teknologien, der
understøtter social interaktion og brugerdrevent indhold, så folk kan skabe relationer og videndele.
Et website der gør brug af social software kaldes for en social netværkstjeneste eller et sociale me-
die. Her kan brugerne oprette en profil for derigennem at skabe et netværk af forbindelser med an-
dre brugere. Det teknologiske koncept web 2.0 indeholder software-applikationer til hjemmesider,
så brugere i dag kan dele og kommentere på hinandens indlæg gennem fx blogs, wikis, virtual
communities, tags og fil-deling (Deans 2009: 6-7). Brugerne kan således sige at være kommet på
banen i skiftet fra det ’statiske’ Web 1.0 til det ’dialogiske’ Web 2.0. Derfor er det relevant at un-
dersøge, hvorvidt kunstmuseerne som afsender benytter mediet på mediets præmisser (se bilag 9,
hvor jeg uddyber social software, sociale medier og web 2.0).
3 Modellen indeholder en informationskilde, der udvælger et budskab, der herefter omformes til et signal til modtager,
der rekonstruerer budskabet til en destination. Processen kan forstyrres af signaltransmissionen ’støj’ (Frandsen, Johansen
og Nielsen 2002: 35).
4 Receptionsteorien og uses & gratifications tankegangen sætter modtageren i fokus som en agerende og behovsstyret
modtager. Det er et funktionalistisk perspektiv, der handler om at forstå mediernes og kommunikationsprodukternes
virkning med udgangspunkt i, hvordan og hvorfor folk bruger medierne og deres indhold (Sepstrup 2006: 43 og 77-81).
15

Undersøgelsesdesign
I dette afsnit præsenteres og diskuteres de metodiske, teoretiske og praktiske overvejelser omkring
undersøgelsen. Indledningsvis præsenterer jeg de overordnede metodiske valg ved undersøgelsesde-
signet for herefter at gå i dybden med min undersøgelse, der bygger på både kvantitativ og kvalita-
tiv empiri. Den kvantitative del bygger på to online surveys til henholdsvis kunstmuseerne og mål-
gruppen 20-29-årige, mens den kvalitative del bygger på to fokusgrupper med de 20-29-årige samt
en caseanalyse af SMK. Afsnittet afrundes med en diskussion af undersøgelsens validitet ud fra den
videnskabsteoretiske forståelsesramme.
En induktiv, rejsende tilgang
Empirien bygger på en eksplorativ tilgang, hvor hensigten er at undersøge og frembringe tendenser
vedrørende et mangelfuldt belyst emne; hvordan kunstmuseer kan kommunikere med 20-29-årige
gennem brug af sociale medier. Den eksplorative undersøgelse har en problemløsende karakter, der
munder ud i en række anvisninger på baggrund af undersøgelsens konklusioner (Andersen 2006:
21-23) (se kapitel 7). Den eksplorative forundersøgelse bygger på min forforståelse, som bliver
gjort til genstand for afprøvning i undersøgelsen. Der er derfor ikke tale om et sæt eksplicitte hypo-
teser, da undersøgelsen i stedet er bygget op omkring et antal overordnede forskningsspørgsmål ud
fra min forforståelse af emnet. Udgangspunktet for at besvare problemstillingen er en induktiv
fremgangsmåde, eller et såkaldt ´buttom-up’-undersøgelsesdesign, hvor jeg som forsker forsøger at
finde tendenser gennem erfaring med min selvproducerende empiri, som vil være opgavens primæ-
re data (Neergaard 2003: 17-18). Det betyder, at jeg går mere teoriløst til værks i modsætning til det
teoriafprøvende ’top-down’-design. Teorien benytter jeg til at uddybe og danne en ramme omkring
empiriens analysedel. I tråd med den hermeneutiske tankegang søger jeg ikke én sandhed gennem
empirien, men er opmærksom på, at undersøgelsen kan videreudvikles og nuanceres yderligere.
Derfor giver resultaterne mere et øjebliksbillede af problemstillingen frem for én endegyldig kon-
klusion.
Min tilgang som forsker er en ’rejsende’ tilgang, hvor dialogen er det bærende element for ny for-
ståelse, da intervieweren og interviewpersonerne skaber en fortælling sammen – og hvor forskeren
16

indgår i produktionen af data (Kvale 2006: 18). Rejsemetaforen henviser til, hvordan vidensdannel-
se, ofte indenfor humaniora og kunst, skabes og giver anledning til en reflektionsproces, så der
fremkommer nye former for selvforståelse (Kvale 2006: 18-19). Det stemmer overens med mit vi-
denskabsteoretiske ståsted, hvor jeg medbringer min forforståelse, der i dialog og åbenhed med ak-
tørerne ændres til en ny forståelseshorisont 5 (Nygaard 2005: 91-92).
Ved at benytte begrebet ’dataproduktion’ i stedet for ’dataindsamling’, henviser jeg til min overord-
nede forståelsesramme, hvor data ikke indsamles, men i stedet produceres mellem mennesker, og
hvor jeg som forsker ikke er adskilt fra undersøgelsesobjektet. Begrebet ’dataindsamling’ henviser
til den positivistiske tilgang, hvor data er noget ’derude’, og som er uafhængigt af forskeren (Halki-
er 2006: 28). I stedet inddrager jeg mig selv som forsker med min forforståelse af emnet (jf. herme-
neutikken) og søger viden omkring deltagernes oplevelser og erfaringer med fænomenerne ’kunst-
museum’, ’sociale medier’ og ’SMK’ (jf. fænomenologien).
Metodetriangulering
Empirien består af en kombination af kvantitative og kvalitative data. Denne form for såkaldt meto-
detriangulering foretages med formålet at undersøge emnet bredt for herefter at opfølge tendenser-
ne fra den kvantitative undersøgelse gennem den kvalitative del, hvor fænomenerne bliver under-
søgt nærmere blandt målgruppen. Ved at benytte en kombination af disse metoder kompenserer de
for hinandens svagheder med det mål at producere en mere valid undersøgelse, hvilket øger reliabi-
liteten (Halkier 2006: 18-23; Harboe 2006: 117). Undersøgelsen består af følgende:
Den kvantitative undersøgelse:
• Spørgeskemaundersøgelse blandt 187 respondenter i målgruppen mellem 20-29 år.
• Spørgeskemaundersøgelse blandt de 37 statslige og statsanerkendte kunstmuseer.
5 Minearbejder-metaforen er ifølge Kvale modsætningen til rejse-metaforen, hvor forskeren opfatter viden som objektive
kendsgerninger, der kan kvantificeres som noget ’givet’ (Kvale 1997: 17-19). Da min undersøgelse bygger på både
kvantitativ og kvalitativ empiri, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om den i stedet tilhører ’minearbejderen’. Mit gennemgående
fokus på dialog ophæver imidlertid dette, da min forståelsesramme som forsker bygger på en bevidst subjektiv
forståelse og fortolkning af virkeligheden frem én objektiv sandhed.
17

Den kvalitative undersøgelse:
• To fokusgrupper med målgruppen 20-29-årige.
• Caseanalyse af SMK.
De to kvantitative undersøgelser (spørgeskemaer udarbejdet som online surveys) giver mulighed for
at give et repræsentativt øjebliksbillede af forskellige fænomeners udbredelse blandt to store under-
søgelsesenheder; de statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark og de 20-29-årige (Halkier
2006: 7). Samtidig muliggør studiet også at finde frem til årsagssammenhænge om, hvorfor unge
går ofte/sjældent på kunstmuseum, hvordan de benytter sociale medier, og om kunstmuseers tilste-
deværelse på sociale medieplatforme kan medføre en større opmærksomhed og besøgshyppighed.
Årsagssammenhængene i målgruppen bliver studeret nærmere i fokusgrupperne, hvor deltagerne
interagerer med hinanden og udveksler erfaringer, handlinger og holdninger til kunstmuseer og so-
ciale medier. Hermed åbner den kvalitative metode op for at verificere/falsificere og uddybe de
kvantitative data og gå i dybden med de bagvedliggende bevæggrunde og forklaringssammenhæn-
ge, der motiverer respondenternes svar. Foruden at forøge reliabiliteten åbner metodetriangulerin-
gen samtidig op for eventuelle modsætningsfulde data (Harboe 2006: 118). Såfremt analysen vil
indeholde dette, vil det fremstå eksplicit.
Undervejs i specialeforløbet har jeg foretaget deltagerobservation i fire seminarer om (kunst)museer
og digital kommunikation. Share it – når brugere og kulturinstitutioner deler blev afholdt den 1.
oktober 2009 af Kulturarvsstyrelsen på SMK, mens ODM afholdt Brug Brugerne samt seminaret
Den Digitale Udfordring (fordelt over henholdsvis seks og fire seminardage i perioden oktober
2009-januar 2010). Ligeledes afholdt Nationalmuseet en konference om Digitalisering og digital
formidling den 4. november 2009. Seminarerne viser en interesse blandt museerne for digital for-
midling og brugerinddragelse. De har givet mig et indblik i den aktuelle debat i museumsverdenen
omkring dette felt, hvilket jeg vil referere til i opgaven. Herudover vil jeg løbende sammenholde
empirien med aktuelle artikler vedrørende museer, web og unge samt publikationer fra Kulturarvs-
styrelsen og Kulturministeriet for at sætte problemfeltet i relation til den aktuelle debat.
18

De to kvantitative undersøgelser
De to surveys til henholdsvis kunstmuseerne og de 20-29-årige er udformet som online surveys
gennem software fra Survey-Xact (www.survey-xact.dk). Fordelene ved web-baserede spørgeske-
maer er, at det er en billig, hurtig og direkte vej mellem afsender og modtager, samtidig med at ana-
lysearbejdet kan påbegyndes, når dele af besvarelserne er indløbet (Andersen 2006: 180-181). Re-
sultaterne af begge surveys er bearbejdet i form af statistik (se bilag 3 og 5). Med hermeneutikken
som videnskabsteoretisk ramme fordrer det, at jeg som forsker gør mig bevidst om spørgsmålenes
struktur for derigennem at kunne påvirke min horisont. Måden hvorpå jeg formulerer spørgsmål i
mine undersøgelser, bestemmer retningen for vejen til viden, og relationen mellem spørgsmål og
svar er derfor kernen i hermeneutisk fortolkning, hvor dialogen med teksten skaber fortolkningen
(Nygaard 2005: 91). I følgende to afsnit om spørgeguiden til kunstmuseerne og de 20-29-årige vil
jeg derfor eksplicit forklare, hvad der ligger til grund for strukturen i de to spørgeguides.
Kvantitativ undersøgelse: kunstmuseerne
For at have den nyeste viden om hvilke statslige og statsanerkendte kunstmuseer, der findes i Dan-
mark, tog jeg kontakt til Kulturarvsstyrelsen (KUAS) via mail (den 25/8 2009), der herefter sendte
mig en liste over disse 6 (se bilag 1). I begyndelsen af specialefasen henvendte jeg mig til Organisa-
tionen Danske Museer 7 med formålet at etablere et samarbejde. ODM indvilligede i dette og i egen-
skab af samlet institution for de danske museer udsendte de spørgeskemaet via mail ud fra KUAS
liste. At benytte ODM som afsender var med formålet at øge svarprocenten, da størstedelen (34 ud
af de 37) af kunstmuseerne i forvejen er medlemmer, og derfor kender til organisationen som en
troværdig afsender (Andersen 2006: 179). De tre museer (Arken, Louisiana og Aros), der ikke var
medlem af ODM, kontaktede jeg via mail for også at inkludere dem i undersøgelsen i håbet om at få
6 Tak til Ulla Rønberg fra Kulturarvsstyrelsen.
7 Tak til ODM. Organisationen Danske Museer (ODM) er en interesseorganisation for museer i Danmark og forum for
museumspolitiske anliggender. Organisationen arbejder for museumsverdenens interesser og tilbyder efteruddannelser,
kurser, politiske netværk og rådgivning. Der er 180 medlemmer, dvs. at ODM dækker 96 % af de statslige og statsanerkendte
museer. ODM styres af formand Nils M. Jensen (www.dkmuseer.dk).
19

et så bredt billede af kunstmuseers webkommunikation som muligt. Surveyet blev inden udsendel-
sen afprøvet af undervisningschef i ODM, Hans Henrik Appel, som udfyldte det, testede det for fejl
og mangler og kom med konstruktive kommentarer ud fra hans fagspecifikke viden om museums-
verdenen. Herefter udsendte organisationen det via mail til kunstmuseerne (den 26/6 2009), og for
yderligere at øge svarprocenten udsendte ODM en måned senere en ’rykkerskrivelse’ med anmod-
ning om at besvare surveyet (Andersen 2006: 179). At ODM stod for udsendelsen af spørgeskemaet
har medvirket til en meget høj svarprocent blandt kunstmuseerne; 32 ud af 37 kunstmuseer har del-
taget i undersøgelsen.
Konstruktion af spørgeguide
Spørgeguiden til kunstmuseerne indeholder i alt 22 nummererede spørgsmål (se bilag 2). Den ind-
ledende tekst i surveyet giver en kort præsentation af formålet med undersøgelsen samt forklarer, at
tidsforbruget på besvarelsen vil være anonym og tage ca. fem minutter. Overordnet er spørgeguiden
stramt konstrueret ud fra et præcist sprog med korte ikke-ledende spørgsmål og dobbelte negationer
(Andersen 2006: 174-175). Hans Henrik Appel fra ODM, der testede spørgeguiden, var med til at
sikre, at terminologien var i overensstemmelse med den museale brug af faglige begreber.
Spørgsmålene er lukkede (foruden spørgsmål 1, 2 og 22) med forskellige svarkategorier. Men for at
være udtømmende indeholder hvert lukket spørgsmål en åben svarmulighed ’andet’, hvor kunstmu-
seerne har mulighed for at komme med yderligere kommentarer (Andersen 2006: 176). Ser man
nærmere på spørgsmålsrækkefølgen (bilag 2) er spørgsmålene temaopdelt. 1 og 2 er indledende
’nemme’ upersonlige spørgsmål om kunstmuseets navn og respondentens stillingsbetegnelse.
Spørgsmål 3-7 omhandler ’museets målgrupper’, hvorefter spørgsmål 8-10 bliver mere specifikke
om ’unge og museet’. 11-13 er om kunstmuseernes ’mediebrug’, som indkredses i 14-16 om deres
brug af ’sociale netværkstjenester’. For at undgå forvirring omkring begrebet ’sociale netværkstje-
nester’ forklarer jeg i spørgsmål 14, at der menes sociale medier på Internettet. I spørgsmål 17-22
om ’webstrategi og webkommunikation’ fokuseres der på museernes webstrategi for at undersøge,
hvor udbredt strategisk webkommunikation er blandt museerne, samt i hvor høj grad webkommuni-
kation vægtes.
Der er indarbejdet en række filterspørgsmål ved spørgsmålene med to svarmuligheder (spørgsmål 5,
9, 14, 17 og 20), hvor respondenterne dirigeres videre til nye uddybende spørgsmål, afhængig af
20

hvad de svarede på sidste spørgsmål (Andersen 2006: 175). Filterspørgsmålene er ikke synlige for
respondenterne, og herved undgår respondenterne at møde irrelevante spørgsmål, som kan lede til
frafald i undersøgelsen. Derfor svarer ikke alle respondenter på alle spørgsmål. Spørgsmål 6, 14 og
15 er krydsspørgsmål, hvorefter man i efterbehandlingen af data kan se, om der er overensstemmel-
se mellem respondenternes svar (Harboe 2006: 99).
Som nævnt giver størstedelen af spørgsmålene mulighed for flere svarmuligheder (3, 6, 7, 10, 11,
12, 14, 15, 16, 18, 19, 21), mens resten gradbøjes (4, 8, 13). De mange svarmuligheder giver mulig-
hed for at måle, i hvor høj grad kunstmuseerne mener det ene eller det andet (Andersen 2006: 176).
Grunden til, at størstedelen af spørgsmålene indeholder flere svarmuligheder, hænger sammen med
min forforståelse. Jeg forestiller mig, at kunstmuseerne ikke udelukkende kommunikerer via ek-
sempelvis deres hjemmeside, men at de kommunikerer gennem forskellige kanaler, medier og sites.
Kvantitativ undersøgelse: de 20-29-årige
Mit mål for den kvantitative undersøgelse af de 20-29-årige var 200 respondenter 8 , som jeg skaffe-
de på to måder: 100 respondenter blev rekrutteret gennem facebook (som online survey), og 100 af
respondenterne rekrutterede jeg på gaden (printet spørgeguide).
Facebook-rekrutteringen udførte jeg med formålet om at ’nå’ respondenterne via ét de sociale me-
dier, som undersøgelsen omhandler. Derfor oprettede jeg en gruppe kaldet ’Unge, web og kunstmu-
seer’ 9 , hvori jeg kort præsenterede formålet med undersøgelsen og linkede til online surveyet. Her-
efter sendte jeg linket ud via min egen facebook profil. Da aldersfaktoren for respondenterne var
den primære udvælgelsesfaktor, opfordrede jeg derfor specifikt unge mellem 20-29 år til at svare på
spørgeskemaet samt sende det videre til deres venner. Dette var en løs og tilfældig udvælgelse, da
jeg umiddelbart ikke kunne ’styre’, hvorledes mine venner opfordrede deres netværk til at deltage i
undersøgelsen. Men for at undgå at personer udenfor målgruppen deltog i undersøgelsen, tydelig-
8 På grund af internt frafald i besvarelserne af nogle af de printede spørgeskemaer, endte jeg på 187 respondenter.
9 http://www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=108939423477&ref=ts
21

gjorde jeg derfor i selve gruppen og i introduktionsteksten til selve surveyet, at der var tale om en
undersøgelse blandt 20-29-årige. Inden for en periode på ca. to uger tilmeldte 35 personer sig grup-
pen 10 . De resterende 65 svarede på spørgeskemaet efterfølgende gennem venner af venner, som
havde sendt opfordringen om at deltage i undersøgelsen videre i deres netværk. Disse tilmeldte sig
ikke selve gruppen, men trykkede i stedet direkte på linket til spørgeskemaet.
Med et online survey gennem facebook var jeg bevidst om, at det primært ville resultere i besvarel-
ser fra mine venner og deres netværk. Det kunne medføre, at resultaterne blev af forholdsvis ens
karakter, da der var sandsynlighed for, at mine venner og deres omgangskreds deler samme værdier
og har forholdsvis samme interesse i kunstmuseer og sociale medier. For at få et mere nuanceret
billede af unge rekrutterede jeg derfor 100 af respondenterne på Københavns Hovedbanegård. Dette
foregik over to eftermiddage i juli måned 2009, hvor jeg med hjælp fra to veninder opsøgte 100
unge, som var mellem 20-30 år, og bad dem om at deltage i undersøgelsen.
Konstruktion af spørgeguide
Spørgeguiden til de 20-29-årige indeholder i alt 19 nummererede spørgsmål samt et spørgsmål om
kontakt til evt. deltagelse i en fokusgruppe (se bilag 4). Den indledende tekst i surveyet giver en
kort præsentation af formålet med undersøgelsen. Spørgeguiden er baseret ud fra min forforståelse
omkring emnet og er ligesom som ved spørgeguiden til kunstmuseerne konstrueret ud fra et præcist
sprog med korte spørgsmål (Andersen 2006: 174-175). Inden udsendelsen af surveyet fik jeg 10
testpersoner fra målgruppen 20-29 år til at afprøve og kommentere på spørgeskemaet. Det var dels
for at åbne min horisont i forhold til, om spørgsmålene evt. skulle omformuleres, så de matchede de
unges daglige sprogbrug og selvforståelse, dels for at undersøge om de blev forstået korrekt. Spør-
geskemaerne til henholdsvis facebook-respondenterne og respondenterne på gaden var ens for at
undgå eventuelle problemer ved udarbejdelsen af resultaterne.
18 ud af de 19 spørgsmål i spørgeguiden er lukkede, og heraf består størstedelen af spørgsmålene af
to svarmuligheder (1, 2, 3, 4, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 19), mens de resterende giver mulighed for
flere svarmuligheder samt yderligere kommentarer i ’andet’-feltet (5, 6, 7, 8, 9, 12) (se bilag 4).
10 Heraf var 30 mine facebook-venner og 5 ’ukendte’ facebook-brugere.
22

Spørgsmål 13 (Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om
inden for det sidste halve år – hvis ja hvilke(t)?) er et åbent spørgsmål, fordi et lukket spørgsmål vil
kræve et indgående kendskab til respondenternes svarmuligheder på forhånd.. Ligesom ved spørge-
guiden til kunstmuseerne, er spørgeguiden til de 20-29-årige temaopdelt: Spørgsmål 1-8 omhandler
de unges forhold, holdning til samt besøgshyppighed af ’kunstmuseet onsite’. Spørgsmål 9-15 om-
handler ’dit mediebrug’, i forhold til hvilke sociale medier målgruppen bruger, hvor ofte de bruger
dem, samt hvad de specifikt bruger facebook til. 16-19 omhandler ’dig og din situation lige nu’ med
demografiske spørgsmål om respondenternes alder, køn, sidst afsluttede uddannelse samt nuværen-
de beskæftigelse.
Kvalitativ undersøgelse: fokusgrupper
Den kvalitative del af undersøgelsen bygger på to fokusgrupper med de 20-29-årige. Fokusgrupper
tager udgangspunkt i forskerens forforståelse, hvorfra forskeren producerer spørgsmål til det givne
emne. Deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en del af interaktionen,
og denne kombination af gruppeinteraktion og emnefokus gør fokusgrupper som metode særligt
velegnede til at producere empiriske data om betydningsdannelser i grupper (Halkier 2006: 12).
Fokusgrupperne er eksplorative i den forstand, at jeg som forsker søger at opdage nye dimensioner
af opgavens undersøgte fænomener (Kvale 2006: 107). De nye dimensioner bliver en del af mine
nye erfaringer, der er med til at danne ny forforståelse omkring emnet. Disse forståelser kan som
delforståelser virke tilbage på helhedsforståelsen af emnet jf. den hermeneutiske tankegang (Birkler
2005: 98). Formålet med fokusgrupperne var gennem dialog med deltagerne at producere en viden
om og forståelse af de unges erfaringer, oplevelser, vaner og holdninger til fænomenerne kunstmu-
seum, sociale medier og SMK.
Rekruttering af deltagere til fokusgrupperne
Udvælgelsen af hvem, der skal deltage i fokusgrupperne, beror på en kombination af to udvælgel-
seskriterier: homogenitet og maksimum variation (Neergaard 2003: 24-29). Deltagerne blev udvalgt
og sammensat i homogene grupper ud fra, hvor ofte de gik på kunstmuseum og sammensat ud fra
bred variation i forhold til deres alder (mellem 20-29 år), køn (ligeligt fordelt) og livssituation (stu-
23

derende, fuldtidsarbejdende mv.). Som hovedregel gælder det, at fokusgrupper hverken må være for
homogene eller for heterogene, da det kan skabe enten for lidt eller for megen (konfliktfuld) ud-
veksling mellem deltagerne (Halkier 2006: 31). Udgangspunktet var gruppens homogenitet, så de
havde fælles interesse, motivation og referenceramme omkring emnet. Det førte til to fokusgrupper;
én hvor de unge gik ofte på kunstmuseum (min. to gange årligt), og én hvor de sjældent (max. en
gang årligt eller sjældnere/aldrig) gik på kunstmuseum. Formålet var at undersøge gruppeforskelle-
ne omkring emnet og undgå en eventuel polarisering mellem deltagerne, da der kunne opstå en risi-
ko for, at kunstgængerne ville dominere samtalen, idet de har en naturlig større interesse og viden
om emnet. Interaktionen kunne således føre til en ’hvem ved mest om emnet’-debat på trods af, at
fokus var på deltagernes erfaringer med fænomenerne, og ikke deres viden om fænomenerne. Del-
tagerne i fokusgrupperne blev fordelt således:
• Fokusgruppe 1: Deltagere, der ofte går på kunstmuseum. Otte deltagere. Heraf fire mænd
(tre 27-årige og en 21-årig) og fire kvinder (en 20-årig, en 25-årig, en 27-årig og en 29-årig)
• Fokusgruppe 2: Deltagere, der sjældent går på kunstmuseum. Fem deltagere 11 . Heraf to
mænd (en 20-årig og en 25-årig) og tre kvinder (26-årig, 28-årig og en 29-årig)
Deltagerne blev rekrutteret ud fra, hvorvidt de forinden havde krydset ’ja’ i surveyet til at deltage 12 .
Der var derfor tale om deltagere, der på forhånd kendte til emnet og som havde tilkendegivet en
interesse i deltagelsen. Heraf var flertallet unge, der ofte gik på kunstmuseer, hvilket medførte en let
rekrutteringsproces til fokusgruppe 1. I denne gruppe kendte hver deltager mindst én (max to) af de
andre deltagere, hvilket skabte god stemning, dynamik og interaktion. Til fokusgruppe 2 var rekrut-
teringen sværere, da interessen for emnet var mindre end blandt fokusgruppe 1. For at få et passen-
de antal deltagere rekrutterede jeg derfor to af deltagerne via det yderste af mit sociale netværk.
Ingen af deltagerne i fokusgruppe 2 kendte hinanden, men det var imidlertid ikke til hinder for in-
teraktionen, da der med det samme opstod en nysgerrighed blandt deltagerne, hvor de spurgte ind til
hinandens erfaringer med kunstmuseer. Begge fokusgrupper blev optaget via en digital mikrofon og
11 Den sjette mandlige deltager måtte aflyse kort forinden fokusgruppen grundet et familieanliggende.
12 I alt havde 41 respondenter fra den kvantitative undersøgelse sagt ja til at blive kontaktet til fokusgrupperne.
24

handlingen gennemført i mit hjem, da jeg ønskede en tryg og afslappet stemning, hvilket også vir-
kede efter hensigten (Halkier 2006: 42).
Konstruktion af spørgeguide
Spørgeguiden er opdelt i tre temaer, der går fra det generelle til det mere specifikke (se bilag 6) og
kan sammenkædes med den kvantitative empiri og uddybe nogle tendenser blandt de 20-29-årige.
Temaerne er som følger:
• Tema 1: Besøg på kunstmuseum (erfaringer og oplevelser med besøg på kunstmuseer).
• Tema 2: Mediebrug (information om kunstmuseer, hvilke medier bruges, og hvad bruges
de til?).
• Tema 3: Statens Museum for Kunst (erfaringer og holdninger til museet onsite og online
via eksempler på SMK’s brug af sociale medier).
Spørgeguiden blev forinden testet af Katrine Damkjær, cand.it. i Digital Design og Kommunikation,
der har skrevet speciale om kunstmuseers brug af facebook. Hun kunne derfor stille relevante og
kritiske spørgsmål. Ved begge fokusgrupper fungerede jeg som moderator 13 . Struktureringen af
fokusgrupperne foregik efter ’tragtmodellen’ med åbne brede spørgsmål i starten for at slutte mere
struktureret (Halkier 2006: 43) (se bilag 6). Denne struktur giver deltagerne plads til at udveksle
perspektiver og interagere med hinanden, mens forskeren får belyst sine forskningsinteresser (Hal-
kier 2006: 45). Ordlyd, spørgsmål og rækkefølge i de to spørgeguides var standardiserede, så der
kunne foregå en sammenligning af data i fortolkningen (Kvale 2006: 104). Første spørgsmål var en
øvelse, hvor deltagerne skulle skrive ned, hvad der faldt dem ind ved tanken om et ’kunstmuseum’.
Det var for at udløse spontane tanker og erfaringer og for at løsne op for stemningen, så alle kom til
orde fra begyndelsen 14 . Herefter stillede jeg spørgsmål om deres anledning til besøg på kunstmuse-
um og besøgshyppighed. Andet tema fokuserede på deltagernes brug af sociale medier og andre
medier, hvor de fortalte og interagerede med hinanden. Ved tredje tema om SMK’s webkommuni-
13 I fokusgruppe 1 deltog cand.ling.merc.com Gitte Maj Nielsen som observatør. Da denne gruppe bestod af otte deltagere,
var hun med for at observere deltagernes interaktion.
14 Samme øvelse foregik med SMK under interviewets tredje tema, hvor deltagerne individuelt fortalte hinanden om,
hvad de forbandt med kunstmuseet, inden de blev influeret af hinanden, hvorefter de kunne spørge ind til hinanden.
25

kation blev interviewet strammere struktureret, da jeg viste dem konkrete eksempler på SMK’s
website og profiler via forskellige sociale medier (se bilag 6).
Bearbejdelsen af empirien og analysemetoden har jeg foretaget ud fra en kombination af en hel-
heds- og delforståelse (Andersen 2006:202). Analysen er en meningskondensering, der ud fra den
empiriske fænomenologiske analyse bygger på fem trin (Kvale 1997: 192-193). Først hørte jeg lyd-
optagelserne igennem, transskriberede dem og læste teksten igennem for at danne mig et helheds-
indtryk. Dernæst så jeg efter ’naturlige betydningsenheder’ blandt deltagernes udsagn, som jeg her-
efter reducerede til centrale temaer ud fra deres synspunkt (se bilag 7). På det fjerde trin stillede jeg
spørgsmål til betydningsenhederne i forhold til undersøgelsens formål (de tre temaer), og ud fra
disse stillede jeg spørgsmål til betydningsenhedernes temaer (Hvad siger fx deltager J’s udsagn mig
om hans brug af sociale medier?). På det femte trin knyttes de væsentligste temaer sammen til et
deskriptivt udsagn, hvilket vil fremgå af min analyse af de 20-29-årige (kapitel 5) underbygget med
citater fra deltagerne.
Kvalitativ undersøgelse: case om Statens Museum for Kunst
Caseanalysen om SMK’s webkommunikation er en kritisk case, da den har strategisk betydning i
forhold til min overordnede problemstilling. Formålet med casen er at udforske eksisterende ten-
denser, der fremkommer i surveyet samt undersøge, hvordan målgruppen opfatter SMK’s kommu-
nikation på nettet. Der er tale om valg af en enkelt case, som vil fungere som udgangspunkt og in-
spiration til specialets overordnede konklusioner. Forfatter og underviser Helle Neergaard siger om
udvælgelse af en enkelt case: ”Det er specielt vigtigt at finde en kritisk case, hvis ressourcerne be-
grænser en til at vælge en enkelt case.” (Neergaard 2003: 26). En anden mulighed kunne være at
vælge en ekstrem case som enkelt case. Ud fra survey-studiet og mine egne undersøgelser om
kunstmuseers brug af sociale medier, kunne en ekstrem case være Louisiana. Museet fremstår som
det mest populære museum blandt de unge, og er desuden det kunstmuseum i Danmark med flest
fans på facebook. Louisiana har 12.906 fans, mens SMK har 1.308 fans 15 . SMK er i sammenligning
15 Information er hentet fra de to kunstmuseers facebook fansider den 4. januar 2010.
26

med Louisiana en mere generaliserbar case i forhold til at videreføre caseresultaterne til Danmarks
andre kunstmuseer. Foruden Louisiana nævnes SMK oftest i surveyet blandt de 20-29-årige - speci-
elt i forhold til museets events. Nedenstående udvælgelsesfaktorer gør sig gældende for mit valg af
SMK som case:
• nævnt oftest i survey-studiet (sammen med Louisiana)
• kendt museum i målgruppen
• webudvikling i gang (SMK Digital) og derfor fokus på strategisk webkommunikation
• til stede på henholdsvis facebook, YouTube og Flickr (ikke Twitter og MySpace)
På baggrund af ovenstående vurderer jeg det som relevant at undersøge SMK’s profiler via sociale
medier. Værd at nævne er, at SMK som Danmarks nationalgalleri har flere ressourcer end mange af
de andre danske kunstmuseer (projektet SMK digital er eksempelvis sponsoreret af Nordea Fon-
den). Casen giver derfor et billede af, hvordan et museum med ressourcer på dette felt vælger at
kommunikere. Da SMK digital stadig er under udvikling, tager jeg forbehold for eventuelle pro-
blemstillinger, jeg fremhæver, som museet har taget stilling til - eller som er under planlægning.
Undersøgelsens validitet
I dette afsnit vil jeg diskutere og reflektere over undersøgelsens validitet. Det vil jeg gøre på bag-
grund af forsker Steinar Kvales definition af begreberne generaliserbarhed, reliabilitet og validitet;
også kaldet den ’hellige treenighed (Kvale 1997: 225). Da min forståelsesramme bygger på herme-
neutikken, vil jeg diskutere begreberne ud fra denne optik.
Generaliserbarhed handler i traditionel forstand om at udsige noget generelt om et fænomen. Ifølge
Kvale kan man diskutere fortolkningens omsættelighed til andre situationer, hvor generaliseringens
holdbarhed afhænger af, hvor detaljerede beskrivelserne er af sagen (Kvale 1997: 229). I metodeaf-
snittet har jeg gennemgående forsøgt eksplicit at redegøre for, hvilke metodiske valg, der ligger bag
undersøgelsen (se kapitel 2).
De statistiske resultater fra mit survey til kunstmuseerne kan man overføre til danske museer gene-
relt (kultur- og naturhistoriske) i forhold til, hvordan museer kommunikerer med unge på nettet. Der
27

ville ikke fremkomme præcis de samme resultater ved sådan en undersøgelse, men på baggrund af
bl.a. Kulturministeriets rapporter (KUM 1-6) vurderer jeg, at den danske museumsverden anno
2010 står over for samme udfordringer vedr. sociale medier og dialog med brugerne. Mit survey til
de 20-29-årige kan overføres til at sige noget generelt om unges holdning til kunstmuseer onsite og
online samt deres brug af medier. Havde jeg i stedet udført undersøgelsen udelukkende gennem mit
netværk, kunne resultaterne have været af mere ens karakter. For bedre at kunne generalisere ud fra
de i alt 187 respondenter udvalgte jeg 100 respondenter tilfældigt på gaden.
Caseanalysen om SMK siger noget specifikt om ét kunstmuseums webkommunikation, hvorfra jeg
udsiger noget generelt om kunstmuseers webkommunikation. Jeg er vidende om, at SMK som
Danmarks nationalgalleri har flere ressourcer end mange andre af landets kunstmuseer, og derfor
påpeger jeg kun overordnede tendenser frem for endegyldige, indiskutable resultater. Gennem de
hermeneutiske briller kan man ifølge Gadamer ikke forstå et fænomen uafhængig af konteksten,
hvor man ’sætter sig i den andens sted’ (Nygaard 2005: 97). Ud fra dette kan man diskutere rele-
vansen af at overføre undersøgelsen til andre situationer, da konteksten i hermeneutikken er afgø-
rende for aktørernes virkelighed.
Reliabilitet handler om forskningsresultaternes konsistens i forhold til interview, transskription og
analyse (Kvale 1997: 231). I min undersøgelse forsøgte jeg at undgå ledende spørgsmål, der kunne
præge respondenterne i en bestemt retning. Spørgsmålene var standardiserede til alle respondenter
og udarbejdet ud fra min forforståelse om emnet. Desuden blev de testet forinden af forskellige per-
soner for at sikre, at form og indhold var tydeligt og forståeligt. I den indledende tekst om formålet
med de to surveys, anfører jeg, at det er ’for at tiltrække’ 20-29-årige (se bilag 2 og 4) i stedet at
’kommunikere med unge’, som det lyder i specialets problemformulering. Det vil jeg gerne tage
forbehold for. Jeg er af den opfattelse, at det ikke spiller en afgørende rolle på undersøgelsens resul-
tater, da specialets overordnede tema om kunstmuseers strategiske webkommunikation og brug af
sociale medier i forhold til 20-29-årige står i teksten. ’At kommunikere med’ handler om dialog,
men gennem dialog kan kunstmuseerne fx tiltrække de unge til museet online eller onsite. Endvide-
re er det tvivlsomt, at ordlyden har ændret ved respondenternes besvarelser.
I mit arbejde med transskriptionen har jeg forsøgt at afbillede gruppeinteraktionen ved at nedskrive
alt, hvad deltagerne sagde, når de lo, og når der var enighed i gruppen i form af medgivende kom-
28

mentarer som fx ’mm’. Ud fra den metodiske måde at gribe analysen an på, har jeg ligeledes forsøgt
at skabe reliabilitet. Da specialet bygger på hermeneutikken, har jeg som forsker været en del af
fortolkningsprocessen. Derfor kan hverken jeg eller en anden forsker udføre undersøgelsen med
præcis samme resultat (Nygaard 2005: 95). Men gennem mit eksplicit metodiske arbejde har jeg
forsøgt at skabe reliabilitet i undersøgelsen, så specialet kan anses som pålidelig forskning.
Validitet refererer til et udsagns sandhed, og om hvorvidt en metode undersøger det, den har til
formål at undersøge (Kvale 1997: 233). I dette afsnit gennemgår jeg Kvales syv stadier af valide-
ring: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, validering og rapportering (Kvale
1997: 232) for til slut at inddrage de to kvalitetskrav til hermeneutisk fortolkning. Tematisering
omhandler, hvor sikre undersøgelsens teoretiske forudsætninger er i slutningen fra teori til forsk-
ningsspørgsmål (Kvale 1997: 232). Min undersøgelse bygger på en induktiv tilgang med fokus på
dataproduktionen, men de tre hovedteorier (se kapitel 3) har været med til at rammen for emnet,
hvorfra jeg kunne stille spørgsmål til kunstmuseerne og de unge, for dernæst at kunne bruge teorien
i analysen og i de kommunikative handleanvisninger (se kapitel 4-7). Konkrete planlægningsteorier
om danske kulturinstitutioners kommunikation er en mangelvare, men jeg har for så vidt muligt
forsøgt at applicere den (overvejende amerikanske) teori til emnet.
Designet af min undersøgelse bygger på metodiske valg (se kapitel 3), som jeg vurderede som hen-
sigtsmæssige i forhold til både aktørerne og formålet. Havde jeg fx foretaget en ren kvantitativ un-
dersøgelse, havde denne ikke givet mig indblik i de unges livsverden, hvor deltagerne spørger ind
til hinanden ud fra deres kontekstuelle forforståelser - mens en ren kvalitativ undersøgelse ikke
havde givet mulighed for at undersøge alle de statslige og statsanerkendte museers webkommunika-
tion. Yderligere fordrer designet, at produktionen af viden ikke har skadelige konsekvenser for del-
tagerne (Kvale 1997: 232). Jeg har gennemgående forsøgt at arbejde med undersøgelsen ud fra et
etisk perspektiv - både før og under undersøgelsen samt i behandlingen af data. Derfor har jeg for-
søgt at undgå spørgsmål, der fx kunne opfattes som grænseoverskridende for respondenterne, lige-
som jeg i undersøgelsen har understreget over for respondenterne, at de vil fremstå anonyme i ana-
lysen, så alle kunne tale ’frit fra leveren’.
29

De tre næste stadier omhandler troværdigheden og kvaliteten af henholdsvis interview, transskribe-
ring og analyse (Kvale 1997: 232). Mit metodeafsnit ekspliciterer min fremgangsmåde i tre disse
stadier.
Validering er en reflekteret vurdering af, hvilke valideringsformer der er relevante for undersøgel-
sen og rapportering vedrører, hvorvidt rapporten er en gyldig redegørelse af hovedresultaterne
(Kvale 1997: 232). Valideringen af specialet bør ses i sammenhæng med de to kvalitetskrav, der
hører til hermeneutisk tolkning: 1. at forskeren ekspliciterer sin forforståelse og dermed synliggør
det subjekt, forskeren er. Formålet er at give læseren mulighed for at vurdere, hvordan forskerens
forståelse har påvirket forskningsprocessen. 2. at forskeren i fremstillingen af forskningsprocessen
redegør metodisk og argumenterer for hvert skridt i forskningsprocessen (Nygaard 2005: 95-97).
Jeg har gennemgående forsøgt at redegøre for min metodiske fremgangsmåde ud fra min for-
forståelse omkring emnet, samt hvordan jeg som forsker ikke er adskilt fra undersøgelsen og rap-
porteringen. Udarbejdelsen af specialet har været en cirkulær proces, hvor delene har givet mig for-
ståelse for helheden, som igen har ført mig videre til delene i specialet. Overordnet vurderer jeg, at
min undersøgelse kan vurderes som en valid empirisk undersøgelse.
30

3. Teori
I dette afsnit vil jeg præsentere og redegøre for hovedlinjerne i de vigtigste teorier, jeg vil anvende i
specialet. Første afsnit om ny museologi omhandler museumsverdenens interne perspektiv; skiftet
fra fokus på samlingerne til brugerne. Her inddrager jeg museumsteoretikerne Peter Vergo, Gail
Anderson samt Renschler & Hede for at sætte problemstillingen ind i en moderne museal kontekst.
I andet afsnit skifter perspektivet fra museumsverdenen til et kommunikationsteoretisk perspektiv
om corporate communication. På baggrund af kommunikationsteoretikeren Joep Cornelissen samt
de to kommunikationsforskere Lars Thøger Christensen og Mette Morsings arbejde om integratio-
nen af organisationers interne og eksterne kommunikation, vil jeg se nærmere på, hvordan kunst-
museerne kan tænke og handle strategisk ud fra en integreret kommunikationsindsats. I det tredje
afsnit fokuserer jeg på et samfunds- og virksomhedsmæssigt perspektiv på oplevelsesøkonomien.
Teoretikerne Gilmore og Pines bog om oplevelsesøkonomi danner rammen om begrebet, hvorefter
jeg med kultursociolog Dorte Skot-Hansens rapport vil fokusere på de danske museers relation til
oplevelsesøkonomien ud fra en dansk kulturpolitisk kontekst. De tre teoretiske afsnit vil tilsammen
danne den kontekst, hvori den empiriske undersøgelse skal forstås.
Ny museologi
Fagfeltet museologi er studiet af museer, deres historie og underliggende filosofi. Inden for de sene-
ste to årtier er der sket et internt paradigmeskift i museumsverdenen fra den traditionelle museologi
til ’ny museologi’. Denne ny måde at tænke på fokuserer på brugerne frem for genstandene. Her er
det relevant at se på museet ud fra et historisk perspektiv for at definere, hvad et museum egentlig
er, samt hvilken rolle det spiller i samfundet. Derefter vil jeg forklare, hvad paradigmeskiftet bety-
der for museerne i forhold til, hvilke udfordringer de står over for i dag.
Museets rolle i samfundet
Som institution er museet kun få hundrede år gammelt. Det opstod som institution i slutningen af
1800-tallet, men går oprindeligt tilbage til de klassiske tider, hvor de private kongelige samlinger
blev transformeret til offentlige tilgængelige samlinger. Intentionen med opførelsen af museer var,
at artefakterne skulle fjernes fra deres øjeblikkelige kontekst af ejerskab og brug og indsættes i et
31

nyt miljø, som kunne give dem ny mening (Vergo 1989: 6). Åbning af kunstmuseerne for offentlig-
heden foregik først i 1800-tallet i takt med, at de nye nationalstater søgte at skabe national identitet.
Formålet med kunstmuseerne var at uddanne og oplyse borgerne, hvilket hænger sammen med dan-
nelsesbegrebet fra oplysningstiden (Duncan 1995: 41).
ICOM (International Council Of Museums), en komité under UNESCO, er den samlede internatio-
nale NGO for museer og museumsfolk i verden. Organisationen definerer et museum således:
A museum is a non-profit, permanent institution in the service of society and its development, open
to the public, which acquires, conserves, researches, communicates and exhibits the tangible and
intangible heritage of humanity and its environment for the purposes of education, study and en-
joyment 16 .
Ifølge denne definition er et museum en non-profit permanent institution, der virker for samfundet
og dets udvikling, som er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler
og udstiller materielle og immaterielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, ud-
dannelses- og fornøjelsesøjemed. Dette giver en bred forståelse af, hvad er museum er, men da de-
finitionen rummer både museer, zoo’s, gallerier og forlystelsesparker, kan den danske museumslov
give et nærmere billede af, hvad de 124 danske statslige og statsanerkendte museer under Kulturmi-
nisteriet arbejder efter:
§ 1. Lovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre
Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden om-
kring os 17 .
Virksomheden skal ifølge § 2 foregå gennem museets fem ’søjler’: indsamling, registrering, beva-
ring, forskning og formidling for at sikre Danmarks kultur- og naturarv ved bl.a. at gøre samlinger
og dokumentation tilgængelig for offentligheden. For kunstmuseerne lyder det, at deres rolle er at
”belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige di-
16 http://icom.museum/definition.html (hentet 14. november 2009)
17 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802#K1 (hentet den 14. november 2009)
32

mensioner” (§ 6). Der er i dag 3 statslige og 34 statsanerkendte kunstmuseer i Danmark ifølge Kul-
turarvsstyrelsen (se bilag 1).
Fra museologi til ny museologi
I 1989 udkom den engelske professor Peter Vergos antologi The New Museology, hvori han gjorde
op med den traditionelle museologi og hævdede, at museerne i stedet for som tidligere at vende
blikket indad mod samlingerne og museet, nu skulle vende blikket udad mod publikum og samfun-
det (Vergo 1989:1-5). Ifølge Vergo fokuserer det traditionelle museum for meget på metoder og for
lidt på formålene med museerne: som en teoretisk eller humanistisk disciplin:
“the ’old’ museology is that it is too much about museum methods, and too little about the purposes
of museums; that museology has in the past only infrenquently been seen, if is has been seen at all,
as a theoretical or humanistic discipline (Vergo 1989: 3).
Museologi skal også anskues som en teoretisk eller humanistisk disciplin, mener Vergo. Han er af
den opfattelse, at humanistiske discipliner kan undersøge samlingernes og museernes rolle i sam-
fundet med udgangspunkt i museerne selv, hvilket kan bidrage til den selvrefleksion, som han efter-
lyser hos museerne og i museologien som disciplin. Endvidere mener han, at spørgsmålet om, hvor-
dan man arbejder på museet, skal udskiftes til, eller udvides med et hvorfor, man fx arrangerer ud-
stillinger (Ingemann og Larsen 2005:9).
Museumskonsulent Gail Anderson taler i sin antologi Reinventing the Museum fra 2004 også om et
paradigmeskift i museumsverdenen. Hun mener, at museets rolle har ændret sig fra det traditionelle
museum til det ’genopfundne’ museum, hvortil hun knytter fire overordnede fokuspunkter: ledelse,
institutionelle prioriteter, ledelsesstrategier og kommunikation (Andersen 2004: 2). Museet skal
bl.a. gå fra at have fokus på samlingerne til fokus på dets gæster, være lydhør over for gæstens be-
hov og søge viden om publikum - i stedet for som tidligere at gøre sig forestillinger om publikum.
Endvidere skal museet arbejde ud fra ideen om den lærende organisation og have en holistisk tan-
kegang med fælles værdier og mål. Anderson er fortaler for, at det nye museum bliver ledet strate-
gisk, har en klar identitet og profil og er i stand til at implementere passende strategier til institutio-
nen (Anderson 2004: 6).
33

Når det kommer til kommunikation er der sket, eller bør der ske, et skift fra envejs-kommunikation
til tovejs-kommunikation, hvor dialog og videndeling er i højsædet:
”The traditional communication ideology is as a communicator has been to see the museum as the
holder of knowledge and truth with a responsibility to exercise one-way communication to the pub-
lic is exemplified by a mutually respectful relationship; the ideology of two-way communication
with the public creates a more responsive interchange of ideas, supplanting the older approach
(Anderson 2004: 6).
Ligeså taler Rentschler og Hede om skiftet i museumsverdenen i de seneste år, hvor museets rolle er
skiftet fra det funktionelle objekt-baserede museum, der indsamler, bevarer, kommunikerer og ud-
stiller kunst til det målrettede ’menneske-baserede’ museum, hvor museet er til for, at mennesker
kan nyde og lære af udstillingerne, som museet forvalter for samfundet (Rentschler og Hede, 2007:
13). Skiftet fra den tidligere traditionelle måde at tænke museologi på betyder, at museerne i dag
bør tænke ’udad’ frem for ’indad’, altså være rettet mod gæsterne frem for samlingerne, søge viden
om gæsterne og kommunikere dialogisk. Endvidere skal institutionen ledes ud fra en holistisk, stra-
tegisk tankegang, hvilket jeg vil uddybe i nedenstående afsnit om corporate communication.
Corporate communication
I dette afsnit vil jeg indledningsvis præsentere begrebet ’corporate communication’ samt den defini-
tion af disciplinen, jeg anvender. Herefter vil jeg kigge nærmere på, hvorledes kunstmuseer som
institution kan integrere deres kommunikation ud fra et strategisk perspektiv. Formålet med dette er
at undersøge og bygge fundamentet for, hvordan museerne kan udarbejde og integrere deres web-
kommunikation i sammenhæng med deres overordnede strategi og organisation.
Ordet ’corporate’ udspringer fra det latinske corpus, som betyder krop eller legeme, mens det en-
gelske ’corporation’ betyder selskab eller virksomhed. I sin mest overordnede form henviser begre-
bet ’corporate communication’ til forestillingen om, at en virksomhed eller en organisation agerer
og kommunikerer som én samlet ’krop’; den ’organisatoriske krop’ (Christensen og Morsing 2005:
7-8). De første eksempler på corporate communication (CC) går over hundrede år tilbage til første
halvdel af det 20. århundrede. Her forsøgte bl.a. det amerikanske teleselskab AT&T og bilprodu-
centen General Motors at lave nogle af de første CC-kampagner, hvor målet var at integrere organi-
34

sationens interne og eksterne kommunikation. Disciplinen er inspireret af organisationskommunika-
tion, der fokuserer på intern kommunikation, og marketing, der typisk fokuserer på ekstern kommu-
nikation. Som eksplicit organiseringsideal er CC imidlertid et forholdsvis nyt fænomen. Det nye
består i, at det strategiske aspekt i dag spiller en afgørende rolle i måden at anvende disciplinen på.
CC bliver derfor et ledelsesanliggende, hvor lederen skal samle, koordinere og integrere kommuni-
kationen og skabe sammenhæng i organisationen kommunikationsstrategi (Christensen og Morsing
2005: 20-25 og 78). Siden 1990’erne og frem til i dag er der udgivet adskillige bøger om discipli-
nen. Her varierer holdningerne i forhold til, i hvor høj grad den integrerede kommunikation skal
udspille sig i organisationer, hvor fx Christensen og Morsing er blandt de mere kritiske forfattere i
forhold til fx Jesper Kunde, hvor bogens titel taler for sig selv: ’Corporate Religion’.
Definition af Corporate Communication
Mange teoretikere har givet deres bud på en definition af CC, men jeg vil tage udgangspunkt i den
hollandske teoretiker Dr. Joep Cornelissens bog Corporate Communications – theory and practice,
da denne præsenterer og giver retningslinjer for, hvordan CC kan bruges og blive ledet på strategisk
vis. Ifølge Cornelissen handler CC om, hvordan organisationen bliver præsenteret som helhed til
alle dens interessenter, interne såvel som eksterne. Dette kræver, at ledelsen opfatter kommunikati-
onen ud fra en integreret og holistisk tankegang og tænker kommunikationsstrategien ind i organi-
sationens overordnede strategi og mål (Cornelissen 2004: 21-23). Cornelissen definerer CC således:
Corporate communications is a management function that offers a framework and vocabulary for
the effective coordination of all means of communications with the overall purpose of establishing
and maintaining favourable reputations with stakeholder groups upon which the organization is
dependent (Cornelissen 2004:23).
Denne definition lægger vægt på CC som et ledelsesværktøj, der danner rammerne for, at kommu-
nikation kan koordineres på en effektiv måde ud fra det overordnede mål at etablere og vedligehol-
de et godt omdømme af organisationen blandt dens interessenter, som den er afhængig af. Et godt
omdømme er det, der kendetegner og går under betegnelsen corporate brand, hvilket corporate
communication hjælper til med at etablere (Helder m.fl. 2009: 251). Overfører man Cornelissens
definitionen til problemstillingen, kan museerne ud fra en integreret kommunikationsindsats skabe
og vedligeholde et godt omdømme blandt deres interessenter, i dette tilfælde de unge brugere.
35

Integration af kommunikation
Integration spiller en væsentlig rolle i CC. Integration skal forstås som koordinering af al kommu-
nikation, så organisationens identitet bliver kommunikeret til både interne og eksterne interessenter
på en effektiv og konsistent måde. I den forbindelse er det værd at nævne tre begreber; nemlig or-
ganisationens identitet, image og omdømme. Organisationens identitet er den profil og de værdier,
som den ønsker at projicere til sine interessenter. Målet med dette er at differentiere sig som organi-
sation og skabe et konsistent og fordelagtigt billede af organisationens image og omdømme blandt
interessenterne. Imaget er den umiddelbare meningsdannelse, der skabes på et givent tidspunkt, når
en person møder et sæt tegn fra eller om organisationen. Omdømmet skabes derimod over tid gen-
nem en persons tidligere ’images’, eller opfattelser af og erfaringer med organisationen (Cornelis-
sen 2004: 24-26). For at opfylde dette bliver organisationen i en vis udstrækning nødt til at integrere
sin kommunikation fra bl.a. brochurer til hjemmesider i både tone, temaer, grafik og logo for at sik-
re, at interessenterne opfatter den på en favorabel og konsistent måde. Konsistens, eller sammen-
hæng, bliver også skabt gennem ens budskaber i alle former for kommunikation, hvor budskaber i
forskellige medier kan komplettere hinanden og samlet give et større resultat af kommunikations-
indsatsen. Det har fået flere organisationer til at kigge på deres valg af medier i en meget bredere
udstrækning, hvor det bedst egnede medie for et givent kommunikationsmål bliver valgt frem for et
mere traditionsbundet valg (Cornelissen 2004: 45-46).
Fremkomsten af digitale kommunikationsmedier har understreget betydningen af integration, da der
opstår der et fornyet krav om sammenhæng og konsistens, i alt det virksomheden siger og gør. Dette
krav kan medføre, at organisationer jævnligt skal gentænke samtlige kommunikationsflader og kon-
taktpunkter til dens omverden (Christensen og Morsing 2005: 38). Overført til museerne betyder
det, at de skal tænke i konsistente kommunikationsformer med et sammenhængende udtryk og ens
budskab for at skabe et godt omdømme og genkendelighed blandt interessenterne (de unge bruge-
re). De skal endvidere differentiere sig fra andre museer og eventuelt andre kulturtilbud, og tænke i
dét eller de medier, der er bedst egnede til den givne kommunikation. Det betyder, at de regelmæs-
sigt skal tænke i nye medier. I forbindelse med medier på nettet er bl.a. Rentschler og Hede fortale-
re for, at museerne bør arbejde ud fra en integreret og holistisk tilgang:
36

”It is imperative that the ’on-line’ approach be holistic and integrated with all marketing, educa-
tional and programming strategies to maximize profits.” (Rentschler og Hede, 2007: 23).
Den integrerede kommunikationsstrategi
Gennem de sidste 30 år er der opstået en massiv interesse for strategi inden for forsknings- og le-
derverdenen. Dette fokus på strategitænkning reflekterer det komplekse i at lede nutidige organisa-
tioner, hvilket tvinger ledere i at tænke i strategiske handlebaner for deres organisation i interaktion
med markedet, offentligheden og interessenterne (Cornelissen 2004: 96). Ifølge Cornelissen bliver
organisationer ‘nødt til’ ud fra et strategisk perspektiv at forstå, hvordan integreret kommunikation
bedst kan fungere, så det kan bruges til at opfylde organisationens mål. CC-strategien, eller den
integrerede kommunikationsstrategi, kan ikke adskilles fra organisationens øvrige strategier som fx
forretningsstrategien. Den skal i stedet sammentænkes, så den kan bidrage til og spille en reel stra-
tegisk rolle for organisationen (Cornelissen 2004: 22 og 99). Hvorledes en organisation planlægger
en strategi, kan variere. Cornelissen påpeger fire faser i sin model for strategisk kommunikation,
som en organisation kan arbejde med:
Strategisk analyse - strategisk hensigt - strategisk handling - evaluering
Selvom faserne er sat op som en ’trin-model’, skal den ikke opfattes som en lineær tilgang til plan-
lægningen, men i stedet som en fleksibel og cirkulær model, hvor organisationen kan tænke sine
strategiske udfordringer igennem og gå frem og tilbage gennem faserne for at sikre gennemførlig-
hed og konsistens (Cornelissen 2004: 103-104). I følgende beskrivelse af de fire faser går jeg ikke i
dybden og forklarer de nævnte modeller i hver fase. I stedet opridser jeg de overordnede tanker bag
– og ideer til – hvordan organisationer kan benytte de fire faser i deres strategiske kommunikations-
arbejde for at applicere dem til kunstmuseernes strategiske webkommunikation.
Strategisk analyse går ud på at analysere organisationens nuværende position i forhold til interes-
senterne og omverdenen. For at få en forståelse af dette kan organisationen fx lave en SWOT-
analyse for at se hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler, den selv og omverdenen byder på.
Markedsanalyser kan bidrage til at identificere trends og data om kunderne (brugerne), om deres
forbrugsvaner, og om brugerne værdsætter produktet og servicen såvel som organisationens identi-
tet. Interessentanalyser identificerer og hjælper med at forstå relationen med organisationens inte-
37

essenter, gennem bl.a. stakeholder-mapping og omdømmeundersøgelser, kvantitative såvel som
kvalitative (Cornelissen 2004: 105-107). I specialet foretager jeg en målgruppeanalyse af en af
kunstmuseernes målgrupper; unge mennesker mellem 20-29 år, ud fra henholdsvis en kvalitativ og
kvantitativ undersøgelse. Disse vil bidrage med viden om målgruppen og identificere trends i for-
hold til deres opfattelse af og holdninger til kunstmuseerne, samt hvordan de bruger sociale medier.
Strategisk hensigt går fra analysen til formulering af den strategiske vision, hvor organisationen
formulerer mulige handlinger, evaluerer dem og eventuelt vælger dem. Den strategiske hensigt er
fasen, hvor den generelle ’vej’ vælges. Her vælger organisationen, hvilke mål, der skal opnås med
kommunikationsstrategien og definerer hvilke mønstre af handlinger, der skal tages for at opnå må-
lene (Cornelissen 2004: 110). I specialet er den strategiske hensigt for kunstmuseerne at kommuni-
kere med målgruppen på nettet. Det kan tiltrække dem som gæster på det fysiske museum, men
også til museets online sociale profiler og skabe et godt omdømme af kunstmuseerne blandt de 20-
29-årige.
Strategisk handling er implementering af strategien. I denne fase specificerer og definerer organi-
sationen dens kommunikationsmål, budskab, målgruppe og kommunikationskanal - samt hvilken
type respons, den ønsker, at budskabet skal frembringe blandt målgruppen. Budskabet skal være i
tråd med organisationens værdier, og kommunikationskanalen skal vælges ud fra det overordnede
mål at kommunikere med målgruppen på mest effektive vis ud fra budgettet. Budskabet skal inte-
greres i medierne, så de kan komplettere hinanden (Cornelissen 2004: 113-115). På baggrund af
specialets analyse vil specialet munde ud i kommunikative handleanvisninger med udfordringer og
muligheder for kunstmuseerne, som de står over for, når de skal kommunikere med målgruppen på
nettet. Handleanvisning 4. Fokus på strategi og 5. Integration af kommunikation på nettet vil tage
udgangspunkt i nærværende teori om corporate communication (se kapitel 7).
Evaluering foretages som måling af resultaterne i forhold til hvorvidt, og i hvilket omfang, kom-
munikationsstrategien har opfyldt målene. Her kigger organisationen på, om der er brug for juste-
ringer i forhold til nuværende eller en eventuel efterfølgende strategi, om der var kriser undervejs,
hvordan de blev håndteret – og hvad organisationen kan lære af arbejdet og udførelsen af strategien
(Cornelissen 2004: 115-116). Evaluering vil ikke være et aktuelt punkt i specialet, da dette vil kræ-
ve, at en webkommunikationsstrategi er sat i værk af kunstmuseerne. De fire faser kan samlet ses
38

som en måde, hvor museerne kan planlægge deres kommunikationsstrategi ud fra et integreret per-
spektiv. Det vil sige, at museerne kan sammentænke budskab i de bedst egnede medier for at kom-
munikere optimalt med målgruppen. Specialet omhandler de tre første faser i strategien.
Museerne i oplevelsesøkonomien
I afsnittet om oplevelsesøkonomi vil jeg først præcisere, hvad begrebet ’oplevelsesøkonomi’ inde-
bærer ud fra de to amerikanske forskere Joseph Pine og James Gilmores banebrydende bog The
Experience Economy fra 1999. Den grundlæggende teori om oplevelsesøkonomi applicerer jeg til
museumsverdenen, hvorefter jeg indkredser emnet til en dansk kulturpolitisk kontekst ud fra Dorte
Skot-Hansens rapport om de danske museer i oplevelsesøkonomien.
Hvad vil oplevelsesøkonomi sige?
Pine og Gilmore var de første til at beskrive og definere oplevelsesøkonomi. Ifølge teoretikerne er
oplevelser et økonomisk produkt, på samme tid som de er mindeværdige og personlige (Pine og
Gilmore 2009: 28-30). Oplevelser er et økonomisk produkt, når en virksomhed bevidst bruger ser-
viceydelser som scenen for - og varer som rekvisitter til at engagere et individ. Det vil sige, at en
virksomhed direkte eller indirekte sælger oplevelser for at skabe økonomisk merværdi til varen,
servicen og virksomheden. Mens råvarer er ombyttelige, varer konkrete, og serviceydelser uhånd-
gribelige, er oplevelser mindeværdige, da oplevelsen varer ved i hukommelsen hos individet, der er
blevet berørt af begivenheden. De er også personlige, fordi de finder sted i et individ, der bliver
engageret på et følelsesmæssigt, fysisk, intellektuelt eller åndeligt niveau (Pine og Gilmore 2009:
29).
Iscenesættelsen af oplevelser handler om at engagere og inddrage kunderne frem for at underholde
dem. Købere af oplevelser værdsætter at blive engageret af det, som virksomheden afslører og lader
komme til udfoldelse over et tidsforløb (Pine og Gilmore 2009: 49). I forbindelse med æstetiske
oplevelser som fx kunstoplevelser lader individer sig opsluge af et værk, en begivenhed eller det
omgivende miljø. Individet har kun har en lille eller ingen effekt på miljøet – og miljøet (men ikke
individet) forbliver uberørt. Med kunstbesøg er der således tale som en passiv, men opslugt delta-
gelse (Pine og Gilmore 2009: 56). På nettet derimod kan værdien af oplevelsen være en aktiv delta-
39

gelse, der også medfører opslugthed. Den aktive deltagelse skyldes skabelsen af forbindelser, sam-
talen og dannelsen af netværk, der foregår (Pine og Gilmore 2009: 51-55). Overført til specialets
problemstilling ses en forskel på individets deltagelse, i forhold til om oplevelsen forekommer på
museet onsite eller online. En oplevelse på et kunstmuseum kan ofte være af passiv karakter for
museumsgæsten, da gæsten kigger på værkerne, mens en oplevelse med et kunstmuseum på nettet
kan være som aktiv oplevelse, da brugeren foretager bevidste valg om, hvilke sites, han/hun vil be-
søge. Men det forudsætter dog, at der foregår en dialog med museet. Skal det fysiske museumsbe-
søg medføre en aktiv deltagelse for gæsten kræver det, at oplevelsen på museet giver gæsten mulig-
hed for at engagere sig og samtale med museet fx ved foredrag eller omvisning samt i butik eller
cafe.
Et centralt begreb i forbindelse med oplevelsesøkonomi er kundeafsavn. Ønsker en virksomhed at
tilpasse deres produkter til kundernes individuelle behov, skal de ikke blot måle kundernes opfattel-
se af det givne produkt – men i stedet forstå kundeafsavnet. Gilmore og Pine siger om kundeafsavn:
”kundeafsavn er kløften mellem, hvad en kunde stiller sig tilfreds med, og det, han nøjagtigt ønsker”
(Pine og Gilmore 2009: 111). For at finde ud af dette kan virksomheden benytte traditionelle under-
søgelsesteknikker som fokusgrupper og spørgeundersøgelser. Her skal de søge efter afvigelser i
svarene, som peger på afsavn. Ofte er det gennem respondenter, der opfattes som ’afvigere’, da
’gennemsnitlige’ kunder kan have svært ved at give udtryk for deres kundeafsavn (Pine og Gilmore
2009: 117). For virkelig at adskille sig fra sine konkurrenter må virksomheder først og fremmest
fokusere på at øge kundetilfredsheden, dernæst på at eliminere kundeafsavnet og endelig på at over-
raske kunderne (Pine og Gilmore 2009: 139). I en museal kontekst kan undersøgelser om både bru-
gerne og ikke-brugerne producere viden om deres tilfredshed med museet, hvilket kan give museer-
ne mulighed for at reducere de(t) givne kundeafsavn.
Oplevelsesøkonomi optræder ikke kun i virksomhedsøkonomisk sammenhæng, men også i fx tu-
risme, arkitektur, kultur og kunst. Nedenstående afsnit vil præcisere, hvordan oplevelsesøkonomien
fremtræder i den danske museale verden, samt diskutere hvilken effekt den har på kunstmuseernes
kulturelle tilbud og formidling.
40

Events og oplevelsesøkonomi på danske museer
At de danske museer er en del af oplevelsesøkonomien er for så vidt ingen nyhed. For over tyve år
siden var der i en publikation fra Statens Museumsnævn en diskussion om, at museerne i begiven-
heds-(event)kulturen ikke skulle ske på bekostning af museets basale funktioner (Skot-Hansen
2008: 63). Mange steder opfinder museerne selv nye events og begivenheder og bruger oplevelses-
økonomien mere eller mindre bevidst som strategi fx i relation til cafe, (net)- butikker og særarran-
gementer. En diskussion, der stadig er relevant i 2010, for hvor langt vil de danske museer gå i kon-
kurrencen om publikum?
Der ses i dag en tendens til markedsorientering, når museerne konkurrerer om brugerne med andre
kultur- og underholdningstilbud og oplevelsesattraktioner som fx gallerier, zoologiske haver, forly-
stelsesparker mv. Det kaster museerne ud i en fri konkurrence, hvor de i stigende grad bliver vurde-
ret på samme måde som kommercielle underholdningstilbud – og det stiller krav til museets formid-
ling (Ingemann og Larsen 2005:268). Udfordringen for museerne er dels selve formidlingsformen
og dels, hvordan de håndterer deres åbenhed uden at give afkald på fagligheden og deres stemme
(KUM2 2009: 15). I den forbindelse regulerer museumslovens fem søjler: indsamling, registrering,
bevaring, forskning og formidling museernes arbejde og sikrer, at de bevarer deres faglighed - og
ikke bliver rene oplevelsesattraktioner uden fx forskning. Værd at nævne er, at hver søjle kan væg-
tes forskelligt internt i museerne, dvs. at nogle museer kan have mere fokus på fx forskningen end
andre (Skot-Hansen 2008:132).
SMK’s fokus på events og ”lette” udstillinger er et eksempel på, at museerne kan vægte de fem søj-
ler forskelligt. Museet er nemlig blevet kritiseret for sin begivenhedskulturelle strategi, på trods af
at de afholdte events skaber synlighed og tiltrækker publikum (Skot-Hansen 2008: 52). Events er en
del af oplevelsesøkonomien, men der ses altså forskellige holdninger blandt museerne i forhold til,
hvor meget de skal fylde. Ifølge Skot-Hansen findes der ingen undersøgelser af, hvorvidt SMK’s
publikum er blevet bredere efter deres fokus på events og fornyelse af formidlingsstrategien (Skot-
Hansen 2008: 53). Forsker Jan Nielsen definerer i bogen ”Events i den danske oplevelsesøkonomi”
en event således:
”En event er en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed, der er planlagt og gen-
nemført individuelt med henblik på overværelse og/eller deltagelse af en målgruppe og med et for-
41

mål ved hjælp af symbolske udtryk og handlinger og under kollektiv brusen at bibringe denne mål-
gruppe en målrettet oplevelse af ny indsigt, bekræftelse og transformation.” (Nielsen 2008: 77).
Der er forskel på, hvor mange – og hvilke slags events – museerne afholder, og om de mener, at det
er vejen at gå for at tiltrække publikum onsite. Men man kan i forbindelse med oplevelsesøkonomi-
en tale om, at der er sket et skift fra det klassiske museale dannelsesprojekt til et nyt dannelsespro-
jekt, som bl.a. events er med til at skabe. Hvor formålet med museet tidligere var at oplyse borger-
ne, skal museerne i dag engagere brugerne i et nyt dannelsesprojekt, hvor de er aktive med- og
modspillere i museumsformidlingen. De tilbyder således både oplysning og oplevelser. Herigennem
kan kunstmuseerne differentiere sig fra andre oplevelsestilbud, fordi de kan tilbyde en læringsorien-
teret oplevelse, hvor der er rum for fordybelse, samtidig med at de har det originale værk (Skot-
Hansen 2008: 64-66).
Et fokus på oplevelsesøkonomi og et nyt dannelsesbegreb ses bl.a. i Kulturministeriets publikatio-
ner. "Reach out!" om brugerinddragelse i kulturen fra 2008 siger, at museerne skal arbejde med
brugerinddragelse for bl.a. at imødekomme oplevelsesøkonomiens udfordringer for at skabe auten-
tiske oplevelser, der kan tiltrække et bredt publikum (KUM3 2008: 8). I Udredning om museernes
formidling fra 2006 opererer Kulturministeriet med et nyt dannelsesbegreb, der i relation til det om-
talte dannelsesprojekt skal gøre op med det klassiske dannelsesbegreb i forhold til udelukkelse af
visse målgrupper, der før har været afskåret i at indgå i et fællesskab med museet – til i stedet at
forskyde vægten til dialogbaseret formidling, så museerne bliver tilgængelige for alle. En konse-
kvens af skiftet er bl.a. fokus på Internettet som formidlingsform, da det sætter nye normer for vi-
denstilegnelse og oplevelser (KUM4 2006: 11). Men giver det sig udslag i, at der allokeres midler
til dette område? Her spiller Kulturarvsstyrelsen en afgørende rolle, da den fordeler pengene på
museerne (se kapitel 8).
Der ses en tendens blandt de danske museer, til at de går i samspil med oplevelsesøkonomien i ud-
viklingen af nye formidlingsformer med oplevelse som omdrejningspunkt (Skot-Hansen 2008: 14).
Oplevelser foregår både onsite og online på museerne, men ifølge Dorte Skot-Hansen halter muse-
erne bagud, når det gælder tidssvarende formidling, ikke mindst i forhold til de mediekompetente
og oplevelsesvante børn og unge (Skot-Hansen 2008:133). Og samtidig har museerne en udfordring
i forhold til at formidle dialogisk med brugerne:
42

”Ikke mindst det nye web 2.0 stiller museernes webbaseret formidling over for nye udfordringer.
Hvor det før handlede om kulturformidling som ”ekspertformidling”, handler det nu om den sub-
jektive og lyttende formidling og dialog” (Skot-Hansen 2008: 15).
Den ny internetbaserede formidling ophæver og ændrer forholdet mellem den klassiske modsætning
mellem oplevelse og vidensdeling (Skot-Hansen 2008:130). Og selvom museerne har været en del
af oplevelsesøkonomien i mange år, er der forskellige holdninger til, hvor meget onsite og online
oplevelser skal være en del af museet. Analysen af de danske kunstmuseers kommunikation på net-
tet vil bl.a. vise, om museerne har en bevidst strategi og målrettet indsats på området.
Refleksion over teorivalg
Mit teorivalg af tre hovedteorier danner tilsammen rammen for problemstillingen i specialet. Ud fra
forsker Vibeke Ankerborgs bog om kildekritik bygger kildekritik på centrale begreber som bud-
skab, genre, målgruppe, ophavsperson, ophavssituation og kontekst (Ankersborg 2007: 75-108). Ser
man på teoriens kontekst, som er den overordnede sammenhæng, kilderne fremgår i (Ankersborg
2007: 85), stammer min hovedteori om corporate communication og oplevelsesøkonomi fra USA,
hvor erfaringsverdenen bygger på eksempler fra amerikanske private virksomheder. De er derfor
ikke designet til danske kunstmuseer, hvor virkeligheden ser anderledes ud i forhold til ressourcer
(økonomiske og faglige) og interesse/kendskab til teorierne. Ophavspersonerne bag teorierne er
anerkendte forskere, der kommunikerer til en bred målgruppe (virksomheder, organisationer, stude-
rende m.fl.). På baggrund af processen med specialet, vurderer jeg, at der mangler konkret teori
inden for feltet. Der findes i dag adskillige how-to bøger skrevet af (primært) amerikanske praktike-
re, hvoraf nogle også sætter fokus på museers kommunikative udfordringer på fx nettet. Af naturli-
ge årsager teoretiserer bøgerne ikke, hvordan danske kunstmuseer kan planlægge deres kommunika-
tion og skabe sammenhæng mellem organisationen og fagligheden. Jeg benytter derfor teorien med
dét in mente, at den teoretiserer nogle overordnede emner, men at konteksten ikke er tilpasset de
danske kunstmuseers.
Det største forbehold i forhold til mit teorivalg skal rettes mod corporate communication. At arbejde
holistisk med integreret kommunikation er et ideal, der ikke er nemt at udleve i praksis. Kommuni-
43

kationsforskerne Christensen og Morsing sætter fokus på dette og spørger, hvorfor en organisation
skal være enstemmig, og hvad konsekvenserne er af dette. CC bygger på en forestilling om, at le-
delsen kan styre virksomhedens kommunikation som helhed (Christensen og Morsing 2006: 26).
Overfører man dette til kunstmuseerne, kan man tvivle på, om det gør sig gældende på de danske
kunstmuseer i dag, for i hvor høj grad vægter ledelsen kommunikation? Og inddrages kommunika-
tionsmedarbejderne i de strategiske beslutninger på kunstmuseet? Størstedelen af de 37 kunstmuse-
er har ikke mange kommunikationsmedarbejdere, og ofte fungerer de som ’informationsmedarbej-
dere’, der envejs-kommunikerer om museets aktiviteter frem for at deltage i museets strategiarbej-
de. Jeg er derfor opmærksom på problematikken i at benytte Cornelissens teori om integreret kom-
munikation. Teorien bør ses som en inspiration til, hvordan kunstmuseerne kan arbejde med strate-
gisk planlægning, der kombinerer museets interne og eksterne kommunikation og integrerer kom-
munikationen via museets kommunikationsplatforme.
44

4. Analyse: Hvad siger kunstmuseerne?
I dette afsnit vil jeg analysere kunstmuseernes besvarelser af surveyet for at finde frem til, hvordan
de kommunikerer med de 20-29-årige, samt hvordan de arbejder med strategisk webkommunikation
og kommunikerer via sociale medier. Svarene skal ses som et øjebliksbillede, da nogle forhold evt.
kan have ændret sig siden udførelsen af undersøgelsen. Analysen viser derfor overordnede tenden-
ser inden for museumsverdenen sommeren anno 2009.
Ud af de 37 statslige og statsanerkendte kunstmuseer fra Kulturarvsstyrelsens liste (se bilag 1) har
32 kunstmuseer deltaget i surveyet 18 , hvilket svarer til en meget høj besvarelsesprocent på 86 %.
Næsten halvdelen af respondenterne (14 i alt) er beskæftiget inden for fagfeltet kommunikation, PR
og marketing med titler som kommunikations- eller pressechef, kommunikations- eller informati-
onsmedarbejder samt en marketingsansvarlig og en webredaktør, hvorefter museumsledere, muse-
umsdirektører og inspektører figurerer blandt de næst hyppigste respondenter (10 i alt). Der fore-
kommer desuden tre administrationschefer blandt respondenterne, en kunstformidler, en kustode
samt en omviser, en sekretær og en studentermedhjælper. Det kan diskuteres, hvorvidt en sekretær
eller studentermedhjælper har et lige så stort indblik i museets kommunikationsaktiviteter som fx en
museumsleder eller kommunikationsmedarbejder, men da over 2/3 af respondenterne er ansat enten
i en lederstilling eller inden for kommunikation, er overvægten ansatte, der dagligt beskæftiger sig
med eller kender til undersøgelsens temaer. Kunstmuseerne vil fremstå anonyme i analysen, men vil
fremstå ved navn i besvarelsen vedrørende deres brug af sociale medier, da dette er en almen offent-
lig tilgængelig information.
Museets målgrupper
66 % af kunstmuseerne vægter alle målgrupper som lige vigtige (se bilag 3 for statistik). Herefter
figurerer skoleklasser, efterfulgt af pensionister, turister og børnefamilier som museernes vigtigste
målgrupper. Foruden specialister er unge den målgruppe, som kunstmuseerne vægter lavest, da kun
18 Kunstindustrimuseet, Aros, Museet for fotokunst, Nivaagaards Malerisamling, Vestsjællands Kunstmuseum og
Vendsyssel Kunstmuseum har ikke deltaget i undersøgelsen. Se bilag 1 for liste over respondenter.
45

tre kunstmuseer ud af de 32 mener, at unge mennesker er den vigtigste målgruppe. Tre museer
kommenterer under kommentarfeltet ’Andet’, at voksne er deres vigtigste målgruppe, mens tre an-
dre kunstmuseer kommenterer: alm. besøgende, 50+ samt kvinder ml. 30 og 50. I spørgsmål 4 19 om,
i hvor høj grad de vurderer målgruppen 20-29 år som værende vigtig i forhold til museernes andre
målgrupper, svarer 58 % i ’nogen grad’, hvorefter 23 % mener i ’mindre grad’. Fem, eller 16 % af
museerne, mener ’i høj grad’, mens et museum ’slet ikke’ vurderer målgruppen 20-29 år som vigti-
ge museumsgæster. Unge i alderen 20-29-år kan derfor siges at være en af kunstmuseerne mindst
foretrukne og prioriterede målgrupper.
Museets kommunikation til unge
65 % af kunstmuseerne målretter deres kommunikation til deres forskellige målgrupper. Ud af disse
20 kunstmuseer, målretter otte af dem (40 %) deres kommunikation til målgruppen 20-29 gennem
plakater på universiteter og uddannelsesinstitutioner, seks gennem facebook (30 %), mens to næv-
ner særlige webbannere (10 %). Et kunstmuseum skriver i kommentarfeltet, at ”denne gruppe er et
udviklingspunkt for museet”.
Museerne, som ikke målretter deres kommunikation til de forskellige målgrupper, giver den primæ-
re grund ’Vi har ikke ressourcer til det’, hvorefter seks museer ’kommunikerer ens og bredt til alle
målgrupper’. Fire museer kommenterer: 1: De (de unge) er svære af fange. 2: Vi arbejder med det.
3: Hvis en udstilling er særlig relevant for specifikke målgrupper, målretter vi vores kommunikation
til denne gruppe i nogen grad. Dog altid med hensyntagen til, at vores mest trofaste gæster er 60+-
gruppen. 4: Vi bruger forskellige platforme til kommunikationen, men ikke nødvendigvis forskellig
ordlyd.
Størstedelen af kunstmuseerne kommunikerer til unge gennem primært trykte envejs-medier som
plakater, efterfulgt af det dialogiske site facebook. 1/3 af kunstmuseerne målretter ikke deres kom-
19 Ved spørgsmål 4 opstår der et internt frafald blandt respondenterne, hvor 31 kunstmuseer svarer på dette spørgsmål.
Ved spørgsmål 8 opstår endnu et internt frafald, hvorefter 30 kunstmuseer fuldfører undersøgelsen.
46

munikation til deres målgrupper, hvilket skyldes mangel på ressourcer. Der ses desuden en holdning
blandt museerne om, at målgruppen 20-29 år er et ’udviklingspunkt’, og at ’de er svære at fange’.
Tiltag til unge onsite: særomvisninger
57 % af kunstmuseerne medtænker de unge i deres permanente tilbud og udstillinger ’i nogen grad’,
mens 27 % medtænker dem ’i mindre grad’, 13 % i ’høj grad’ og 3 % (et museum) ’slet ikke’ gør.
Næsten 2/3 af museerne laver særlige tilbud og arrangementer til unge, mens 1/3 ikke gør. Af tiltag
er særomvisninger det primære, hvilke 1/3 af museerne tilbyder de unge. Herefter tilbyder tre muse-
er kunstworkshops, to tilbyder koncerter, og et museum arrangerer foredrag til unge. Et museum
nævner Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, mens et andet nævner et regionalt udstillings-
projekt med unge. Billedskole, billeddialog og omvisninger og koncerter nævnes også i kommentar-
feltet.
Brug af medier: Internettet, dagblade og tryksager
Internettet og dagblade er de to foretrukne medier, når kunstmuseerne kommunikerer bredt om de-
res arrangementer og udstillinger. 29 ud af 30 museer (97 %) kommunikerer via Internettet, mens
28 museer (93 %) kommunikerer gennem dagblade. Herefter kommunikerer mellem 80-83 % af
museerne gennem tryksager som plakater, brochurer og foldere samt kunst- og kulturmagasiner. 1/3
del af museerne kommunikerer gennem TV og radio, mens otte museer (27 %) er fysisk ’til stede’
på andre museer med forskelligt kommunikationsmateriale. Museerne kommenterer desuden: Out-
door marketing, nyhedsbreve, Museumsmagasin, infoskærme, presseomtale, cykeltaxa og lysavis på
Rådhuspladsen.
På nettet kommunikerer alle museerne gennem deres egen hjemmeside, men også websitet kun-
sten.nu. figurerer højt, da 64 % kommunikerer her. Halvdelen af museerne benytter Ibyen.dk, mens
47 % kommunikerer via kunstavisen.dk og facebook.com. 1/3 er til stede på kunstonline.dk, efter-
fulgt af 30 %, der kommunikerer via aok.dk og gør brug af bannerannoncering. 7 % bruger Google
Ad Words. Af kommentarerne fremgår det, at tre museer desuden er til stede på kulturnaut.dk, mens
47

også kopenhagen.dk, aos.dk, kirku.dk, kulturfokus.dk, nordjyske.dk, mik.dk, youtube.com og ny-
hedsbreve nævnes. 27, eller 90 % af museerne, vurderer ’i høj grad’ vigtigheden af at være til stede
på Internettet, mens tre museer vurderer det ’i nogen grad’.
Da kunstmuseerne kommunikerer primært gennem Internettet (deres egen hjemmeside og
kunsten.dk) og dagblade, kunne det være relevant i en videre undersøgelse at sammenligne, hvor
mange ressoucer de bruger på kommunikationen gennem de to medier.
Facebook til information og markedsføring
Ser man nærmere på museernes brug af sociale medier, er facebook.com det primære medie, hvor
17 (57 %) af museerne har en profil. 13 (43 %) af museerne kommunikerer derfor ikke via sociale
medier, hvoraf et museum kommenterer: Vi er ikke klar endnu, men vi går efter facebook, you tube
og måske twitter. Foruden facebook benytter syv museer (23 %) YouTube som
kommunikationskanal, tre museer (10 %) er på Flickr, mens et museum er på henholdsvis MySpace
og Twitter. Ud af de 17 museer, der benytter sociale medier, siger 15 (83 %) af disse, at grunden til
dette er ’for at informere om udstillinger og arrangementer’, samt for at ’markedsføre museet
online’. Otte museer (44 %) benytter medierne for at ’skabe dialog med brugerne’, mens syv
museer (39 %) gør det ’for at være til stede på flest mulige platforme’ og ’for at kommunikere med
primært unge mennesker’ 20 , mens fire museer gør det ’for at følge med tiden’. Et museum
kommenterer: Når vi er klar vil det være for at kommunikere smalt til målrettede grupper samt
bredt til alle kunstinteresseret.
Ud af de 43 %, der ikke kommunikerer gennem sociale medier 21 , siger 73 %, at det er på grund af
’mangel på ressourcer’, hvilket er en økonomisk årsag. Tre museer (27 %) ’kender ikke nok til
20 Ved tidligere spørgsmål (sp. 12) om, hvordan museerne kommunikerer med unge, svarede seks via facebook, mens
det ved dette spørgsmål (sp. 14) er syv museer. Dette krydsspørgsmål viser inkonsistens i en af respondenternes besvarelser.
21 Ved spørgsmål 14 benyttede 12 + 1 (se kommentar: andet) respondenter ikke sociale medier. Ved spørgsmål 14 om,
hvorfor de ikke benytter sociale medier svarer 11 respondenter. Det vidner om, at to respondenter ikke har svaret på sp.
14, hvilket jeg tager forbehold for.
48

sociale medier’, mens to museer ’ikke mener, at det er nødvendigt’, hvilket kan skyldes mangel på
kompetencer. To museer ’har ikke overvejet det’, hvilket vidner om mangel på interesse for sociale
medier. Blandt kommentarerne ses det, at tre museer overvejer at benytte sociale medier: er
planlagt, kommer snart. facebook er under overvejelse. Vi følger udviklingen, og overvejer om det
er noget vi vil gøre i fremtiden.
Facebook er det mest benyttede sociale medie blandt kunstmuseerne, hvor information om
museernes aktivtiter samt markedsføring af museet er de mest udbredte grunde til at være til stede
her. Derudover ses en afventende indstilling til sociale medier og manglende ressourcer blandt de
43 %, der ikke kommunikerer via sociale medier.
Webstrategi under overvejelse
2/3 af museerne har ikke en webstrategi, men over halvdelen giver udtryk for, at den er under
overvejelse, da de har afkrydset ’Vi har ikke en på nuværende tidspunkt, men overvejer at lave en i
fremtiden’. Seks museer (30%) har ’ikke ressourcer til det’, tre museer (15 %) ’har ikke overvejet
det’, mens yderligere tre kommenterer: 1. Vi er midt i flytning og har ikke haft tid til at gøre den
færdig. 2. Vi arbejder på en omlægning af en tidligere udviklet strategi, der pt kun delvis fastholdes.
3. Vores hjemmeside er 'under construction', men opbygningen af hjemmesiden og den løbende op-
datering af den vil følge en nøje strategi. Af de 10 museer, som har en webstrategi, indeholder
halvdelen af museernes strategi ’målsætninger for web (fx antal årlige brugere at hjemmesiden)’,
herefter ’målgruppeanalyse’ og ’kortlægning over kommunikationsplatforme’. Et museum kom-
menterer: hvordan samspillet skal være mellem web og museumsbesøget, altså om museet online vs.
onsite.
26 (87 %) af museerne, har en webansvarlig, hvis primære rolle er ’opdatering af hjemmeside’, ’ud-
sendelse af nyhedsmail’ og ’billed- og grafik redigering’. 10 webansvarlige (39 %) har også ar-
bejdsopgaven ’opdatering af museets profil/gruppe på sociale medier’. Men da 17 kunstmuseer er
på facebook, er der derfor syv profiler, hvor en anden ansat end den webansvarlige opdaterer profi-
lerne. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvem den ansvarlige er? I kommentarerne giver to
museer udtryk for, at videreudvikling også er et punkt for den webansvarlige: Ansvar for udvikling
49

af ny hjemmeside. Videreudvikling af digitale tjenester, mens et museum kommenterer: Indgår i
kommunikationsafdelingens samlede arbejde. Når det kommer til ugentlige antal arbejdstimer for
den webansvarlige, benytter næsten 1/3 af disse 2-4 timer om ugen i denne funktion. 22 Tre weban-
svarlige bruger henholdsvis 5-9 og 10-14 timer om ugen, mens to kunstmuseer har en webansvarlig
på fuldtid, og et museum en webansvarlig, der arbejder 15-19 timer om ugen med web. Seks museer
’ved ikke / ønsker ikke at oplyse’, hvor mange timer, de bruger på web om ugen.
Delkonklusion
Unge mennesker mellem 20-29 år er ikke kunstmuseernes foretrukne målgruppe. I stedet vægter
størstedelen af museerne alle deres målgrupper lige højt, og mener, at deres unge målgruppe er vig-
tig i ’nogen grad’. 2/3 af kunstmuseerne målretter deres kommunikation til deres forskellige mål-
grupper, og når de kommunikerer til de unge, er det primært gennem trykte medier som brochurer
og plakater. Nogle museer mener, at de unge er svære at fange, men har det som et udviklingspunkt.
På kunstmuseerne onsite medtænkes de unge ’i nogen grad’ i forhold til de permanente udstillinger.
2/3 tilbyder særomvisninger til målgruppen. Kunstmuseerne er alle af den opfattelse, at Internettet
er en meget vigtig kommunikationskanal, men dagblade er en lige så udbredt kommunikationska-
nal. Foruden deres egen hjemmeside, kommunikerer de primært via kunsten.nu, Ibyen.dk, Kunst-
avisen.dk og facebook.com. Trykte medier som dagblade, brochurer og plakater spiller en tydelig
rolle i kunstmuseernes kommunikation, både når de kommunikerer bredt, og når de kommunikerer
til unge. 40 % henvender sig unge via plakater på uddannelsesinstitutioner.
Facebook det mest benyttede sociale medie, da 57 % af kunstmuseerne er på facebook, heraf kom-
menterer 30 % af dem, at det er for at kommunikere med unge i alderen 20-29 år. ¼ benytter You-
Tube, mens nyere websites som Twitter og Flickr endnu ikke er udbredt blandt museerne. Selvom
de er enige om, at det er vigtigt at være aktivt til stede på Internettet, er det i henhold til deres
hjemmeside og andre websites om kunst og kultur. Det stemmer overens med, hvordan de benytter
22 Ved spørgsmålet omkring antal ugentlige arbejdstimer for den webansvarlige opstår der internt frafald, hvor 25 i
stedet for 26 respondenter svarer på spørgsmålet.
50

facebook som medie. Dialog med brugerne er ikke det primære formål, men derimod at informere
om museets aktiviteter samt for at markedsføre museet. Her tænker museerne i envejs-
kommunikation frem for tovejs-kommunikation, hvor hjemmesiden og museets tilstedeværelse på
andre websites, heriblandt på sociale medier, bliver en forlængelse af det trykte katalog, hvor muse-
et som afsender kommunikerer information til deres modtagere.
Ressourcemangel og en afventende holdning til udviklingen på nettet er de primære grunde til, at
kunstmuseerne ikke kommunikerer via sociale medier. Samme grund gør sig gældende i forhold til
en webstrategi, da kun 1/3 har en webstrategi. Intentionerne er der dog, da 1/3 har det som et udvik-
lingspunkt. Det er alment for kunstmuseerne at have en webansvarlig, hvor størstedelen heraf be-
nytter 2-4 arbejdstimer om ugen i denne position. At timeantallet ikke er større kan skyldes mangel
på ressourcer eller, at web er et underprioriteret arbejdsområde på museerne. Ud af de 87 % af mu-
seerne, der har en webansvarlig, har 10 af disse bl.a. arbejdsopgaven at opdatere museets profiler i
sociale medier.
51

5. Analyse: Hvad siger de unge?
Christina tjekker sin Twitterprofil gennem sitet Netvibes på sin mobil. Her kan hun se sin Hotmail-
konto, Gmail, Flickr-, facebook- og Twitter-profil samt forskellige nyhedsmediers RRS-feeds, hun
selv har valgt. Et musikblads ’tweet’ fanger hendes interesse på Twitter: SMK udstiller Bob Dylans
værker. Hun kopierer linket videre og poster det på sin facebook-profil, hvor hun har 382 venner.
Tre af hendes venner kommenterer på det, og fem siger ’I like’.
Med dette tænkte eksempel indledes analysen af de 20-29-årige for at skabe et billede af, hvordan
netværkskommunikation og dialog kan foregå på nettet. I dette afsnit vil jeg analysere målgruppens
besvarelser ud fra en kombination af resultaterne fra surveyet samt fokusgrupperne (se kapitel 4.
samt bilag 4-8). Svarene behandles samlet, hvor hvert afsnit indledes med resultaterne fra surveyet,
hvorefter jeg uddyber med resultater og kommentarer fra fokusgrupperne. Såfremt der forekommer
uoverensstemmelser mellem de kvantitative og kvalitative data, fremhæver jeg dette. Analysen er
opdelt i 15 underafsnit: I afsnit 1-9 fokuserer jeg på målgruppens holdninger og ønsker til museerne
onsite, mens afsnit 10-15 omhandler de unges brug af medier og deres syn på kunstmuseerne onli-
ne. Analysen skal ses som et øjebliksbillede, der viser nogle overordnede tendenser for unge i 20-
års alderen og deres forhold til kunstmuseer og sociale medier.
De i alt 187 respondenter af surveyet er bredt repræsenteret i forhold til aldersfordelingen, da hvert
af de 10 alderstrin er repræsenteret af mellem 7 % og 12 % af respondenterne. Et alderstrin skiller
sig ud; de 26-årige, som repræsenterer 19 % af respondenterne. Det skyldes rent tilfælde ved rekrut-
teringen på gaden samt, at facebook-rekrutteringen startede gennem mit netværk, hvor en del er af
samme alder som mig. Der er derfor mulighed for, at disse respondenter befinder sig samme sted i
livet og kan have fælles værdier og interesser. Det vejes op af de 100 respondenter, der blev rekrut-
teret på gaden, hvis baggrund var mig ukendt. Kønsfordelingen er 60 % kvindelige og 40 % mand-
lige respondenter, hvilket kan afspejle, at de kvindelige respondenter muligvis har større interesse i
emnet og er mere villige til at bruge tid på at besvare spørgeskemaet. 52 % af respondenterne er
studerende og 15 % og 14 % henholdsvis faglærte arbejdere eller funktionærer. Et fåtal af respon-
denterne er enten ikke faglærte arbejdere, ledige eller selvstændige. At flertallet af respondenterne
og fokusgruppedeltagerne er under uddannelse, er ikke den store overraskelse, da unge i denne alder
52

ofte befinder sig der i livet. Flertallet har derfor sidst afsluttet gymnasiet eller en mellemlang- eller
lang videregående uddannelse.
Besøgshyppighed hvert 2.-5. år
89 % af respondenterne har besøgt et kunstmuseum i Danmark (se bilag 5), hvoraf størstedelen,
knap en fjerdedel, har besøgt et kunstmuseum for 2-5 år siden. Herefter besøgte 20 % sidst et
kunstmuseum for et år siden, mens 13 % besøgte et kunstmuseum for tre måneder siden. 11 % var
der for henholdsvis et halvt år eller en måned siden, og 9 % for mere end fem år siden. Det stemmer
overens med målgruppens besøgshyppighed, da lidt over en fjerdedel besøger et kunstmuseum
hvert 2.-5. år. 22 % besøger et kunstmuseum årligt, og henholdsvis 13 % og 14 % besøger et
kunstmuseum en gang i kvartalet, hvert halve år eller sjældnere end hvert 2.-5-.år. 9 % besøger et
kunstmuseum om måneden, mens 1 % en gang om ugen. Når det kommer til, hvor målgruppen of-
test går hen, er kunstmuseerne de oftest besøgte, da 69 % besøger disse frem for gallerier med 21 %
og kunsthaller med 9 % 23 . Blandt de typiske kommentarer i online surveyet ses: Fordi jeg skal (sko-
leudflugt og ferie med forældre), Fordi jeg selv maler, er selv kunstner, inspiration og interesse,
man kan lige kigge ind hvis man kommer forbi. De er tit gratis. Flere skriver desuden i forbindelse
med skoleudflugter og uddannelse. At gå på kunstmuseum er for begge fokusgrupper en social be-
givenhed. Det er en oplevelse, man snakker med andre om bagefter. Deltagerne fortæller, at muse-
umsbesøget ofte gøres til en begivenhed i weekenden, som indbefatter brunch og kaffe i museums-
cafeen.
S: Forslaget [om et besøg på kunstmuseum] - og så at der er nogle andre, der tager med, som man
kender, så det er en oplevelse, man kan gå og snakke om. Det betyder også meget altså. Jeg ved
ikke, hvor mange andre af jer, der går på museum alene?
Alle: Nej
23 Da det kan være vanskeligt at skelne mellem kunstmuseer, kunsthaller og gallerier, forsøgte jeg derfor i udformningen
af spørgsmål 1 og 4 at give eksempler på, at et kunstmuseum fx kunne være SMK og en kunsthal fx Charlottenborg.
53

Hvorfor går de ikke på kunstmuseum?
De 11 % af respondenterne i surveyet, der ikke har besøgt et kunstmuseum, giver to primære grun-
de: ’Tanken har ikke faldet mig ind’ og ’kunst interesserer mig ikke’. Det er således mangel på inte-
resse for kunst, eller også eksisterer muligheden for et kunstmuseumsbesøg ikke i deres bevidsthed.
I fokusgruppe 2, der sjældent besøger et kunstmuseum, er manglende tid og højere prioritering af
andre fritidsaktiviteter som en tur i biografen, grundene til, at de ikke går på museum. Samtidig har
en af deltagerne en forestilling om, at kunstmuseer er for ældre folk - og ikke unge mennesker:
G: Jeg sad nemlig også og tænkte over, at man ikke har tid, og det føler jeg heller ikke, at jeg har,
men så kunne man jo prioritere anderledes, et eller andet sted, ik?
M3: Man kunne jo sagtens prioritere det i stedet for en aften hjemme, hvor man ser fjernsyn eller
tager i biografen.
Deltagerne i fokusgruppe 2 mener, at de skal ’trækkes’ med på museum, de vælger det altså ikke
aktivt selv, men skal tages med – som ved skolebesøgene. En deltager er af den opfattelse, at man
stadig kan forbinde kunstmuseumsbesøg med skolebesøg som syvårig, hvor det var kedeligt, og
opfattelsen derfor kan sidde fast. Der opstår desuden en konsensus om, at de føler, at de egentlig
’burde’ tage på kunstmuseum, da deres venner og familie nogle gange omtaler kunstmuseer, hvor
de ikke kan deltage i samtalen.
Skal man vokse op med museumsbesøg?
I begge fokusgrupper rejste deltagerne selv spørgsmålet om, hvorvidt man skal vokse op med mu-
seumsbesøg. Deltagerne var enige om, at man for at besøge kunstmuseer som voksen afhang af,
hvorvidt man var vokset op med museumsbesøg som barn og havde det ’med i bagagen’ som en del
af opvæksten. Hvor fokusgruppe 1, de regelmæssige museumsgæster, var opvokset med museums-
besøg, gjorde det modsatte sig gældende for fokusgruppe 2, der sjældent går på kunstmuseum:
54

Fra fokusgruppe 1:
M1: God gammeldags dannelse, det er vel det, der ligger til grund for det. Jeg tror altså, at alle
andre her rundt ved bordet, kunne jeg forestille mig uden at have alt for mange fordomme, er blevet
trukket med til det her, og sikkert også syntes at det var røvkedeligt, men de har lært at værdsætte
det.
Alle: Ja (foruden T).
Fra fokusgruppe 2:
L:Hvis det havde været naturligt i min barndom, at en gang om året, så var vi på kunstmuseum […]
så havde jeg et forhold til det, og det synes jeg ikke, jeg har.
G:Jeg har ikke en ballast hjemmefra, hvor vi har siddet og diskuteret kunst over middagsbordet.
Ud fra ovenstående kan det være relevant at stille spørgsmålstegn ved, om interessen for kunst kun
kommer gennem ’dannelse’ fra forældrene – og om det kan frembringes blandt unge, som ikke har
det med i bagagen. Jeg vil ikke gå nærmere ind i denne diskussion, men pointere, at ’T’ ikke er vok-
set op med museumsbesøg, men i stedet er begyndt at gå på kunstmuseum, efter hun er flyttet fra
provinsen til København. Andre faktorer som fx geografi kan derfor også spille en rolle. T er et
eksempel på, at man ikke nødvendigvis skal vokse op med museumsbesøg, men man igennem egen
interesse senere i livet kan vælge at besøge museer. I fokusgruppe 2 er ingen vokset op med muse-
umsbesøg som en naturlig del af familiens fritidsaktiviteter, og det mener de, er en af den primære
grund til, hvorfor de ikke går på kunstmuseum i dag.
Anledning til besøg: særudstillinger om nutiden
Af respondenterne i surveyet, der har besøgt et kunstmuseum, går ¾ på kunstmuseum for at se sær-
udstillinger, men permanente udstillinger og særarrangementer figurerer også højt sammen med
besøg for at se selve museet eller høre koncerter. Derimod er ferniseringer, foredrag, og fordi ’mu-
seet lå tæt på’, knap så udbredte grunde til museumsbesøg. Lidt under halvdelen besøger kunstmu-
seer i forbindelse med gruppeudflugter, dvs. som en social begivenhed. I fokusgrupperne blev dette
55

uddybet, og her var særudstillinger med relevans for nutiden et populært emne, som de ønskede sig
mere af, så de kunne relatere udstillingerne til deres eget liv og snakke med deres venner om dem.
B: Det skal bare måske være nogle lidt aktuelle emner, [så] det er noget, man har at forholde sig til
- at det ikke alt sammen handler om noget, der sådan skete, mens ens forældre var unge.
M4: Jeg tænker […] om man i højere grad på et kunstmuseum kunne sælge et billede på, hvorfor
det har relevans nu – hvorfor er det fedt at se denne her udstilling? Det kunne være fordi, den altså
kaster nogle ting op, som provokerer. Jeg kan ikke selv skabe en motivation, hvis det ikke er noget,
som jeg enten føler mig provokeret af eller har en holdning til.
De relevante særudstillinger fremkommer som et ønske blandt begge fokusgrupper, men hos dem,
der går sjældent på kunstmuseum, ses endnu et ønske, nemlig mere information og historie om vær-
kerne, kunstnerne og deres livsverden. En deltager føler fx, at det er svært at fortolke en skulptur
uden at vide mere om den, og i gruppen er der generel enighed om ’flere historier’.
G: Jeg savner virkelig også den der historie, hvor jeg godt kunne bruge noget mere forklaring […]
så man kan få det der indblik i kunstnernes verdensbillede, så er det meget mere interessant.
Hvor fokusgruppe 2 ønsker sig mere information og historie om kunsten, diskuterer fokusgruppe 1,
hvor meget kunsten skal hives ’ned på jorden’. Nogle foreslår at gøre museet mere ’åbent’ for alle
grupper i samfundet, mens andre gerne vil have lov til at føle sig elitære og er imod, at kunstmuseer
bliver ’for folkelige a la tv-programmet X Factor’.
Er museer cool?
I begge fokusgrupper opstår der en diskussion af, hvorvidt museer kan være cool. Fokusgruppe 2
forestiller sig, at det for nogle unge kan være en del af deres image at tage på kunstmuseum og der-
igennem bruge det som en form for ’branding’ for at vise omverdenen, at man er en del af den kul-
turelle og kreative klasse.
56

M4: Så tror jeg også, at for nogle andre typer, så kunne det også handle om image – at det er fedt
at sige, at man har været på et museum. Det tror jeg godt kunne lokke nogle til, at det bliver sådan
en del af det cool miljø, at man går på kunstmuseum.
Fokusgruppe 1, der ofte besøger kunstmuseer, mener derimod ikke, at det er cool at tage på muse-
um – mere ’universitetsagtigt’. Det skal være mere undergrund’, som en fernisering på Vesterbro,
for at kategoriseres som ’cool’. Det kan sammenkædes med tidligere afsnit (særudstillinger om nu-
tiden), hvor samme gruppe ikke mener, at det må blive for ’poppet’. Der eksisterer således en be-
vidsthed i gruppen om, at ’småt er godt’, og her hører et kunstmuseum som institution ikke hjemme.
M1: Altså, hvis noget skulle være cool, så er det jo at kende en galleriejer nede på et eller andet
galleri nede på Vesterbro […] Det kan godt være, det viser overskud at gå på kunstmuseum, og
man er intellektuel og universitetsagtig, men cool, det ord vil jeg nok aldrig bruge.
Louisiana og loyaliteten
To kunstmuseer skiller sig ud i både de kvantitative og kvalitative undersøgelser, SMK og Louisia-
na, som er de mest populære blandt de unge. Hvor SMK nævnes i forbindelse med musik-events,
nævnes Louisiana i forbindelse med særudstillinger og arrangementer. Dette på trods af, at museet
ligger et stykke fra København og er en tidskrævende og bekostelig tur for målgruppen. Responden-
terne i surveyet kommenterer bl.a:. Især Louisiana for at se anmelderroste udstillinger, Louisiana
er bare nice. I fokusgrupperne er det traditionen ved at besøge museet med familien, museets syn-
lighed, arrangementerne, weekendturen dertil og rammerne omkring museet; haven, cafeen og loka-
lerne, der trækker dem til Humlebæk.
J: Altså, jeg er meget sådan Louisiana-mand (grin). Altså, min familie er næsten altid kun kommet
på Louisiana som kunstmuseum, og så har de rigtig mange arrangementer, der tiltaler mig.
K: Jeg tror for mig, der er det en kombination af, at jeg synes faktisk, de lavet nogle meget cool
arrangementer, men også at de er så synlige.
57

I fokusgruppe 1 er de enige om deres ’loyalitet’ overfor Louisiana, hvilket frembringer en joke om
ikke at være ’utro’ over for museet. Seks ud af otte deltagere har sidst besøgt SMK 24 og to Louisia-
na, mens Louisiana og Arken er de oftest besøgte museer blandt fokusgruppe 2. To af deltagerne
besøgte sidst Arken, hvor de havde gode oplevelser i forbindelse med særudstillingen om Kina 25 .
Arken er derimod ikke populær blandt fokusgruppe 1, hvor én kommenterer: M1: Hvem fanden
tager til Ishøj for at gå på kunstmuseum? Her ses igen tendensen med, at nogle museer ikke er cool,
og at den geografiske placering af museet også kan spille ind som en faktor som fx Vestegnen vs.
Nordsjælland.
Men hvad med de andre kunstmuseer i Danmark? Ved dette spørgsmål nævner fokusgruppe 1 Glyp-
toteket, Fotomuseet på Diamanten og Aros, og en kommenterer: L: Det er faktisk ikke så længe si-
den, at jeg har været på den Hirschsprungske Samling, men jeg turde ikke sige det, fordi det var
sådan lidt kikset (grin). Deltagerne besøger altså også andre kunstmuseer, men de skal mindes om
det, hvilket kan skyldes, at andre museer ikke ligger så langt fremme i deres bevidsthed som Louisi-
ana og SMK. Citatet fremstår nærmest som en indrømmelse, men også som en bevidst handling om
ikke at snakke højt om andre museer. Her kan gruppedynamikken spille ind, da Louisiana og SMK
er italesat som de mest populære museer, så selvom museer ikke er cool i forhold til andre kulturar-
rangementer, er nogle museer mere cool end andre blandt de unge.
Ønsker: gratis entre, koncerter & mere synlighed
Som svar på spørgsmålet om, hvad der kan få de 20-29-årige til at gå oftere på kunstmuseum, efter-
spørger 60 % gratis entre på museerne. I dag er SMK det eneste kunstmuseum, hvor der er gratis
entre. Størstedelen af de unge mellem 20-29 år befinder sig på et tidspunkt i livet, hvor de er i gang
med en uddannelse og derfor ikke har mange økonomiske ressourcer. I fokusgrupperne er gratis
entre på museerne også et ønske. Økonomi kan altså spille en væsentlig rolle for nogle i forhold til,
om de vælger at tage på kunstmuseum frem for fx et gratis arrangement. Dog er det interessant at
24 Heraf fem i forbindelse med et arrangement på SMK.
25 Særudstillingen Kinamani på Arken fra den 27. juni 2009 – 3. januar 2010.
58

Louisiana, som tager entre, er det mest populære museum. Koncerter er efterspurgt blandt de unge,
da 39 % ønsker dette i forbindelse med et museumsbesøg (uddybes i afsnittet om events). Desuden
ønsker respondenterne sig lettere tilgængelig information om kunstmuseerne og mere synlighed på
nettet. 40 % ville gå oftere på kunstmuseum, hvis det ’var nemmere at holde sig opdateret om ud-
stillinger og arrangementer’, efterfulgt af 38 %, der ønsker, at ’kunstmuseerne var mere synlige på
Internettet’. Respondenterne i surveyet ønsker, at museerne er der ’hvor de selv er’:
Kombination af kunstarter - f.eks. dans og teater til at "fortolke" malerierne. Og synlighed! Hvem
kan nævne et museum, de har set reklame for indenfor de sidste 10 år?
Mere markedsføring fra kunstmuseerne, så jeg ville blive gjort opmærksom på, hvad der lige netop
er spændende at se lige nu. Jeg ser generelt ikke ret meget markedsføring fra kunstmuseerne og
derfor tænker jeg ikke over, at de er en mulighed, da de ikke er synlige nok, der hvor jeg er.
Kunstmuseernes manglende synlighed diskuteres også i fokusgrupperne. Hvor fokusgruppe 1 har
delte holdninger til, hvor meget de hører ’fra’ museerne, efterspørger fokusgruppe 2 mere informa-
tion og synlighed omkring museernes udstillinger og arrangementer.
Events, events, events
Som nævnt mener 40 % af de unge, at koncerter kan få dem til at gå oftere på kunstmuseum. Kom-
binationen af et museumsbesøg med andre oplevelser er et ønske blandt respondenterne: Hvis flere
museer gav muligheden for at kombinere et besøg med andre oplevelser, hvor det kunne blive et
helt aftensarrangement, som et godt alternativ til teater, biograf eller en tur i byen/cafe.
I fokusgruppe 1 besøgte fem ud af otte deltagere sidst et kunstmuseum i forbindelse med en event,
mens det fra fokusgruppe 2 var en ud af fem deltagere. De unges fokus på events understøtter teori-
en om oplevelsesøkonomi, hvor museerne er en del af oplevelsesøkonomien, uanset om de vil det
eller ej (se kapitel 4). I fokusgruppe 1 diskuterede de, at de som generation er event-orienterede og
vant til at shoppe rundt mellem arrangementer. Alle tilbuddene og mulighederne gør det ligefrem til
et overflødighedshorn, hvor kulturinstitutionerne konkurrerer med hinanden, og hvor de unge kan
vælge mellem alle tilbuddene, som findes i København.
59

M: Folk er blevet ekstremt event-orienteret […]- eller vores generation i hvert fald, at vi har en
tendens til at shoppe rundt efter de her arrangementer […] Om det så er særudstillinger, men end-
nu mere når der sker et eller anden musik, eller en eller anden event.
J: Nu er det blevet et overflødighedshorn, så man begynder at shoppe rundt mellem museernes mu-
sikarrangementer. Så altså, museerne konkurrerer, og spillestederne konkurrerer, og klubberne
konkurrerer.
- og det virker, specielt på SMK
Musikevents er populære blandt de unge, og her nævnes SMK oftest i både de kvantitative og kvali-
tative data. Ved spørgsmålet ”Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du
har hørt om inden for det sidste halve år? (Gennem facebook, andre medier, venner mv.)”, svarer
næsten 1/3 af respondenterne ’ja’. Her nævner 14 respondenter SMK, hvoraf fem nævner koncerten
med Throbbing Gristle. Også Stella Polaris-arrangementer og Wilhelm Freddie-koncerten nævnes.
Ni respondenter nævner Louisiana (primært udstillingen Grøn Fremtid og Max Ernst udstillingen),
mens arrangementer på Kunsthallen Nikolaj, Charlottenborg, Arken og Aros også forekommer
blandt svarene.
I fokusgrupperne falder snakken også på SMK, da størstedelen har været til – eller hørt om museets
events. Deltagerne fra fokusgruppe 1 mener, at der er potentiale i at afholde musikevents, da de kan
åbne de unges bevidsthed om museerne, så de også ser udstillingerne. Derigennem kan museet skaf-
fe nye museumsbesøgende, der først kommer for selve eventen, men som senere kan blive potenti-
elle museumsgæster. Hvis eventen tilmed er gratis, er dette et plus for de unge:
B: I fredags fx, det arrangement [Golden Days] der var ude på SMK dér, det formåede virkelig at
tage en bred skare af mennesker ind. Altså, jeg var derinde med en gruppe mennesker ude fra mit
studie, der sikkert aldrig tog på kunstmuseum normalt, ik.
M2: Jeg tror altså også, at det virker, det der med at holde musikarrangementer og få folk til at
komme derind (Folk: Mm), for hvis man så har været derinde og høre musik tre gange, så kan det
60

være, man bare en dag også finder på at se, hvad der er af kunst. Jeg tror, der er en ide i at blande
det sammen med noget andet.
B: Det virker jo som om, at vi alle tager ind på SMK på grund af de events, de laver, og de udstil-
linger de laver, jeg ved ikke om de kommer til at overskygge sig selv lidt.
Overordnet er begge fokusgrupper enige om, at events tiltaler dem, og at det kan få dem til at møde
hyppigere op på et kunstmuseum. En deltager (B) sætter sig i museets sted og siger, at SMK skal
’passe på’ med at lade arrangementerne overskygge museets udstillinger. Han forstår altså den pro-
blematik, det kan være for museerne, når de skal vurdere, hvorvidt de skal hoppe med på bølgen af
oplevelsesøkonomi med mange events. Problematikken er selvsagt svær at svare på, men ud fra
undersøgelsens resultater blandt de unge, er netop events og oplevelser det, der skærper deres inte-
resse. I bogen ’Museerne i den danske oplevelsesøkonomi’ efterlyser Skot-Hansen mere viden om,
hvorvidt SMK’s fokus på events har tiltrukket et bredere publikum (Skot-Hansen 2008: 53) (se Ka-
pitel 4.). Når det drejer sig om at tiltrække unge mennesker til SMK’s events, viser undersøgelsen,
at museets strategi er lykkedes.
Anbefalinger gennem netværk
Ved spørgsmålet ”Hvordan søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuse-
erne?” topper anbefalinger fra familie og venner med 52 % blandt respondenterne. Internettet er den
næstmest udbredte måde, da 43 % af de unge søger information om kunstmuseer gennem dette me-
die. Herefter søger 35 % af de unge informationer gennem trykte medier som dagblade og plakater,
mens en 1/5 får informationer gennem Tv og radio. Omkring 5 % søger information på andre muse-
er eller i kunstblade, mens 13 % ikke søger information om kunstmuseer. En respondent kommente-
rer: Information skal komme gennem de medier jeg naturligt bruger.
På Internettet topper Politikens site Ibyen.dk som det mest brugte website til informationssøgning,
efterfulgt af Berlingske Tidendes site Aok.dk. Museernes egne hjemmesider figurerer som tredje
mest udbredte site, hvorefter de unge benytter facebook.com til informationer om kunstmuseerne.
Det er således sites med en anmelderfunktion, en ’where to go’-funktion og med mulighed for bru-
gerkommentarer, der er de mest populære. Ibyen.dk med anmelderfunktionen (stjernerne fra 1-6)
61

kan sammenkædes med de personlige anbefalinger fra venner og familie, som de unge vægter højt.
Et kunstmuseum eller en udstilling skal altså blåstemples fra enten familie og venner eller via dia-
logiske sites med anmelderfunktion, før det skaber interesse.
M1: Jeg tror primært, at jeg husker det, fra dét folk siger. Dét og facebook, tror jeg. Men primært
hvad folk siger på en eller anden måde. Måske anbefalinger, men også føromtale på en eller anden
måde. Folk snakker om, at det dér bliver fedt eller det dér ser interessant ud, skal vi ikke tage der-
ned.
J: Det er nok det eneste, der kan afgøre det som én enkelt ting. Hvis din ven siger: Her er rigtig
fedt, lad os gå herind.
I fokusgruppe 1 opstår en diskussion om, hvorfor de foretrækker Ibyen.dk frem for Aok.dk, og her
er deltagerne enige om, at Ibyen.dk er lettere at overskue og finde rundt på end Aok.dk, hvor de
ikke føler, at et tilstrækkeligt antal museer er repræsenterede. En PR-indsats fra kunstmuseerne kan
skabe omtale på begge sites, men på Aok.dk kan kunstmuseerne også selv oprette begivenheder ved
at have en brugerprofil (www.aok.dk).
Brug af sociale medier
97 % af målgruppen har en profil på facebook.com, hvilket stemmer overens med de nyeste tal om
danskernes brug af sociale medier. Næsten ¾ benytter YouTube og knap 1/5 MySpace, mens Flickr
og Twitter benyttes af ca. hver tiende ung. 39 % benytter sociale medier flere gange om dagen, ef-
terfulgt af 34 % der benytter medierne en gang dagligt. Mellem 1-5 % af respondenterne gør sjæl-
dent brug af sociale medier; fra en gang ugentligt til sjældnere end en gang om måneden. De sociale
medier, med facebook som topscoreren, er derfor udbredte blandt de unge, som de benytter flere
gange dagligt. Nedenstående afsnit vil fokusere på de unges to mest brugte sociale medier; face-
book og YouTube 26 for at finde ud af, hvordan de bruger de to medier.
26
Brugerne kan hurtigt rykke videre til andre sites, så afsnittet om facebook og YouTube er et øjebliksbillede af, hvordan
de unge bruger medierne og med hvilket formål. Et eksempel på hvor hurtigt brugere kan rykke sig, er MySpace,
der fra november 2007 til januar 2009 faldt med 34 % brugere, mens facebook i samme periode voksede med 47 %
(FDIM 2009: 16).
62

Facebook som kalender
Respondenterne bruger facebook til at holde sig opdaterede om begivenheder og arrangementer,
hvor 78 % holder sig orienterede om koncerter, 70 % om private arrangementer og 66 % om fester i
nattelivet. Ca. 1/3 holder sig orienterede om teaterforestillinger og ca. 1/5 om kunstudstillinger og
ferniseringer. 77 % af respondenterne har tidligere tilmeldt sig et arrangement via facebook og ef-
terfølgende mødt op til det, hvilket vidner om, at eventene ikke blot skaber opmærksomhed online,
men også får de unge til at møde fysisk op til eventen. Fokusgruppedeltagerne uddyber, at facebook
fungerer som en ’kalender’, hvor de kan se, hvilke events de har tilmeldt sig og følger med i, hvad
der sker i byen. Det sker gennem de grupper og fansider, de har tilmeldt sig, samt hvad deres net-
værk opfordrer dem til at deltage i:
M1: Jeg er på hele tiden og tjekker det hele tiden. Og så bruger jeg det enormt meget til at holde
mig orienteret om, hvad der foregår i byen. Og det er stedet for det, og der er så også nogle af de
der kunstarrangementer, der dukker op nogle gange – de her events.
M2: Det er sådan en meget god kalender egentlig (Folk: mm). For så melder man sig til, og så står
det ude i siden, at man skal huske at tage til det der. Mange af sådan nogle kunst-events, dem finder
jeg også på facebook, fordi så har jeg meldt mig ind i alle mulige mærkelige grupper, og så får man
information om alle de ting, der sker.
Igen ses en tendens, hvor anbefalinger fra venner betyder meget, denne gang online, hvor de sender
links til arrangementer videre til hinanden. En deltager (M1) kommenterer, at uden facebook ville
han ”simpelthen ikke vide, hvordan jeg ville orientere mig!”. Det er et eksempel på, hvor stor be-
tydning netværkskommunikation har i de unges liv, da de på facebook tilmelder de sig forskellige
fansider og grupper, hvorfra de modtager information om events. De sammensætter deres egen in-
formationsmængde- og indhold og modtager på samme tid information gennem deres facebook-
venner, som de også har ’valgt’ at blive venner med. De to kommunikationsrådgivere Anna Ebbe-
sen og Astrid Haug skriver om netværkskommunikation:
”Med et godt netværk kan man nogle dage nøjes med at få sine nyheder fra andre […] Det foregår i
samspil med folk, vi stoler på, hvad enten det er rigtige venner, virtuelle bekendtskaber eller blog-
gere.” (Ebbesen og Haug 2009: 15).
63

Denne form for selektiv information er udbredt blandt fokusgruppedeltagerne, hvilket dette citat
illustrerer:
B: Jeg er sgu glad for, at det kun er sådan rimelige subjektive nyheder fra, hvad jeg nu har tilmeldt
mig, og hvad folk i mit netværk synes er interessant, og synes jeg skal blandes ind i.
To af deltagerne mener, at der er for meget ’støj’ i deres profil, da har tilmeldt sig så mange fansider
og grupper, så de ikke kan sortere i informationsmængden. Derfor har en deltager bevidst tilmeldt
sig få grupper, da han ikke ønsker at bruge for meget tid på facebook, mens den anden selekterer ud
fra forudgående kendskab til dem, der afholder eventen. En tredje savner anmelderfunktionen på
facebook, da han primært lægger mærke til udstillinger og arrangementer, der får gode anmeldelser.
Deltagerne bruger altså facebook forskelligt, men alle er de enige om, at sitet fungerer godt til at
holde sig orienteret om events.
Fan, nej tak – eller?
Ved spørgsmålet om hvorvidt respondenterne har ’tilmeldt sig et kunstmuseums-arrangement, -
gruppe eller er fan af et kunstmuseum på facebook’, svarer over halvdelen ’nej’. 14 % siger ja,
hvoraf størstedelen er fans af Louisianas på facebook. Derefter forekommer arrangementer på SMK
samt Kunsthallen Nikolajs facebook-profil som de mest udbredte. Næsten 1/3 ’godt kunne finde på’
at blive fan eller medlem af et kunstmuseum på facebook. Der ses altså en positiv indstilling blandt
næsten halvdelen af de unge i forhold til kunstmuseer på facebook. I fokusgrupperne forekommer
samme indstilling, men i begge grupper opstår en diskussion om termen ’fan’, da de ikke bryder sig
om at blive ’fan’ af et museum:
M1: Jeg er meget kritisk med, hvem jeg er fan er. Jeg er fan af Marlon Brando, jeg er ikke fan af
Statens Museum for Kunst.
L: Ja, rent ordmæssigt, så jeg kan godt give dig ret i det med fan, at det efterhånden er ret få ting,
jeg har’ takket af’ som fan af. For fan, det er jeg da ikke.
Ifølge Den Danske Ordbog henviser termen fan til en ”person som nærer stor interesse el. beun-
dring for en bestemt kunstner, et bestemt sportshold, en bestemt musikalsk genre e.l.; en beundrer,
64

tilhænger” (www.ordnet.dk). Det er en barriere for de unge at blive fan af et kunstmuseum frem for
at blive medlem i en gruppe. I en facebook gruppe er brugerne derimod medlem - og så at sige på
lige fod med museet og med i et fællesskab omkring museet. Det kan derudover handle om image
blandt de unge – om hvordan ’det tager sig ud’ at blive fan at et museum frem for fx Marlon Bran-
do, som fokusgruppedeltager M1 nævner. At unge hellere vil være med i en gruppe frem for at være
fan af et kunstmuseum, kan derfor afholde dem fra at få information om museets aktiviteter, da stør-
stedelen af de 17 kunstmuseer på facebook har en fanside, hvor informationerne ligger. Når de unge
vælger at bliver ”venner” med et kunstmuseum fortæller de omverdenen noget om, hvad de godt
kan lide, og ikke mindst hvordan de gerne vil fremstå. Denne form for digital branding bygger på, at
brugerne aktivt vælger produktet til og således gør produktet til en del af deres identitet. (Ebbesen
og Haug 2009:19). Og at være fan at et kunstmuseum er ikke cool nok. Som en af deltagerne siger
(J): ”Det er jo en datingprofil, bare for venner”.
I fokusgruppe 1 mente størstedelen, at gallerier er mere synlige end kunstmuseer på facebook, da de
ofte lægger mærke til invitationer til ferniseringer. Ved fokusgruppe 2 var tendensen, at ’grupperne
skal komme til mig’, altså de søger ikke aktivt grupper selv, men i stedet forventer, at grupperne
tilføjer dem:
E: Jeg har ikke fået fra noget kunstmuseum endnu, og hvis jeg fik det, så ville jeg trykke ja tak. Jeg
savner, at hvis nu det var et museum, der kontaktede mig med, at man kunne få et eller andet med,
hvad der skete det næste halve år, så ville jeg helt sikkert sige ja (folk: mm).
Det kan diskuteres, hvorvidt det er en etisk (og lovlig) måde at rekruttere gruppemedlemmer eller
’fans’ på; at kunstmuseerne aktivt tilføjer de unge på facebook. En mulighed for kunstmuseerne
kunne i stedet være at opfordre deres eksisterende fans, medlemmer eller venner om at sende linket
til museets profil videre til deres venner. Da målgruppen anbefalinger gennem familie og venner
højest, når de søger information om kunstmuseer, kunne et øget fokus på netværkskommunikation
skabe mere synlighed om kunstmuseernes profil på facebook. Potentialet er der nemlig, da 1/3 godt
kunne finde på at blive fan eller medlem af et kunstmuseum på facebook. Deltagerne i fokusgruppe
1 mente dog, at museerne kun skal være på facebook, hvis de har en strategi med det og jævnligt
opdaterer siden:
65

K: Jeg synes kun, at de skal være der, hvis de har en strategi med det, som de bruger. Ellers giver
det ikke nogen mening. Det kan også virke negativt, hvis man kommer ind på en facebook-side, og
der bare ikke sker noget overhovedet.
Kommunikation med kunstmuseerne?
Formålet med sociale medier er til dialog mellem brugerne (se bilag 9), men er de unge interessere-
de i at kommunikere med kunstmuseerne på nettet? Fokusgrupperne synes, at det er ’mærkeligt’, og
ingen mener, at de kan finde på at kommentere på et givent link eller statusopdatering på et kunst-
museums profil eller uopfordret skrive på museets ’væg’. De kan derfor ikke se sig selv kommuni-
kere med kunstmuseerne. Som nedenstående citat viser, forekommer der også en fordom om, at
kunstmuseerne ikke svarer tilbage, og det i stedet blot er en opslagstavle for museerne:
M2:Jeg synes [det] er for mærkeligt at snakke med en institution på cyberspace.
B: Det virker jo som beskrivelsen om at sætte en besked op på deres opslagstavle inde på Statens
Museum for Kunst og håbe, at der kommer en kurator forbi og svarer på det.
Denne indstilling til kommunikation på nettet kan sammenkædes med brugereksperten Jakob Niel-
sens 90-9-1 analyse om brugerdeltagelse på nettet, hvor 90 % er ’lurere’ og ikke kommenterer på
nettet, 9 %, nogle gange kommenterer, mens 1 % er reelle og meget aktive bidragydere
(www.useit.com). Det er også tilfældet i min undersøgelse. Den generelt positive indstilling i mål-
gruppen til at blive medlem eller venner med kunstmuseerne gælder information om museernes
events, men ikke kommunikation med museerne. Ved en event foregår der også en form for dialog,
da målgruppen tager stilling til afsenders arrangement ved at sige enten ja, nej eller måske til invita-
tionen – eller ignorer event, men en egentlig dialog mellem afsender og modtager er det næppe (se
Medie- og kommunikationssyn).
Endnu en grund til de unges manglende interesse for kommunikation med kunstmuseerne på nettet,
er, at de ikke er tilmeldt museets profil og ikke kender til muligheden for at kommunikere med dem.
Der kan derfor være tale om, at de unge skal blive opmærksomme på muligheden for at kommuni-
kere med institutioner - og ikke blot deres netværk på nettet. I den forbindelse har kunstmuseerne
66

ansvaret for at initiere dialogen og ikke lade brugernes kommentarer gå ubemærket hen, men i ste-
det konsekvent svare tilbage, så brugerne oplever en kommunikation med institutionen. Det drejer
sig derfor om, hvordan kunstmuseerne vælger at kommunikere på facebook. Analysen af kunstmu-
seernes besvarelser viste (kapitel 4), at størstedelen af dem bruger mediet til information og mar-
kedsføring, og herigennem bekræftes de unges fordom om ’opslagstavlen’ med envejs-
kommunikation.
YouTube: musik, fuck ups og brugsvejledninger
Næsten 3/4 dele af respondenterne af surveyet benytter YouTube, en tendens der også viser sig
blandt fokusgrupperne, da kun en ud af de 13 deltagere ikke benytter mediet. To fokusgruppedelta-
gere har oprettet en profil på YouTube for at bekræfte, at de kan se videoklip, hvor man skal være
over 18 år. Musik og sjove videoer er de to overordnede grunde til, at de bruger YouTube, dvs. un-
derholdningsværdien vægtes højt. Samtidig bruger nogle af deltagerne også mediet til at se ’how
to’-videoer; brugsvejledninger online, hvordan man fx reparerer sin cykel samt produktanmeldelser
for et givent produkt, hvor produktet samtidig bliver demonstreret. En deltager omtaler mediet som
”ledt”, da bommerter i fx politiske taler ikke bliver slettet, men lagt ud af brugerne, og samtidig
nævner en, at der ”foregår meget”, hvilket vidner om en bevidsthed om, at mediet indeholder alver-
dens forskellige videoemner.
E: Meget sange. Hvis man har hørt en fed sang, så kan man gå derind og se den og gamle koncert-
optagelser tilbage i 70’erne. Jeg bruger det også, hvis jeg skal lave min cykel, og der er noget, jeg
ikke kan finde ud af.
M4: Jeg brugte det meget til præsident kampagnen […] og der syntes jeg YouTube var vildt god, til
at alt der blev sagt, altså fuck ups, der syntes jeg virkelig, der var nogle skægge ting, og der er
YouTube bare virkelig led, ik’.
67

I begge fokusgrupper faldt snakken på Visit Denmark-videoen 27 - et eksempel på hvor hurtigt en
video kan spredes via netværk. En deltager fortalte, at hun læste en artikel om videoen, hvori der
var et link til videoen, hvilket vækkede hendes opmærksomhed. Hun klikkede på linket og kom ind
på YouTube, hvilket viser, at medier som integreres, eller konvergerer, i hinanden kan skabe inte-
resse for fx en film på YouTube. Ingen af fokusgrupperne bruger YouTube til at se videoer om
kunstmuseer, men som eksemplet med Visit Denmark-videoen viste, kan det være hensigtsmæssigt
at integrere YouTube-videoer i andre medier..
Delkonklusion
Surveyet viste, at en fjerdedel af målgruppen 20-29 år besøger et kunstmuseum hvert 2.-5. år, mens
1/5 besøger et kunstmuseum en gang om året. Det er en social begivenhed at tage museum, ofte
som en weekendtur, der inkluderer brunch eller kaffe i museets cafe. De unge, som besøger et
kunstmuseum minimum en gang om året (fokusgruppe 1), er vokset op med museumsbesøg, mens
de unge som sjældent/aldrig besøger kunstmuseer (fokusgruppe 2), ikke har det med i bagagen.
Hvor et museumsbesøg er en naturlig del af fokusgruppe 1’s fritidsaktiviteter, prioriterer fokus-
gruppe 2 fx en biograftur højere.
Både respondenterne i surveyet samt fokusgruppedeltagerne har et ønske om gratis entre og koncer-
ter på museerne og efterspørger desuden, at museerne er mere synlige og til stede, ’der hvor de selv
er’; altså benytter de medier, som de selv benytter. Samtidig ønsker de sig aktuelle særudstillinger
om nutiden, hvor de kan relatere til temaet og herefter snakke med deres venner om det. To kunst-
museer skiller sig ud i begge undersøgelser: Louisiana og SMK. Hvor de unge tager på Louisiana
på grund af ’hele’ museet med dets udstillinger, arrangementer og omgivelser – og er loyale over
for museet, besøger de SMK primært på grund af museet events. Nogle museer er mere populære
end andre, men museer er ikke cool blandt de unge.
27 Videoen om en ung dansk kvinde, der efterlyser faren til sin søn, blev over fire dage i september vist 770.000 gange
på YouTube. Formålet var at tiltrække flere turister til Danmark, men Visit Denmark fjernede kort tid efter videoen pga.
meget kritik i medierne (www.nyhederne-dyn.tv2.dk/article/25029383/).
68

At tage til events på kunstmuseer er ikke blot noget, de unge efterspørger, men også noget de ofte
gør. I fokusgruppe 1 besøgte fem ud af otte deltagere sidst et kunstmuseum i forbindelse med en
event – alle på SMK. SMK som event-arrangør figurerede også højest blandt respondenterne i sur-
veyet. Kombinationen af en musikoplevelse sat sammen med en særudstilling får dem til at møde
op, og så skal det helst være et gratis aftenarrangement.
Anbefalinger gennem netværk er alfa og omega for målgruppen, når de skal træffe et valg om at
besøget et kunstmuseum. De unge vægter anbefalinger fra familie og venner i den virkelige verden
højest, men de får også anbefalinger via facebook fra deres virtuelle venner, der linker til en given
event i netværket. Af samme grund er de to dialogiske sites med anmelderfunktion ibyen.dk og
aok.dk populære, da de kan se, hvor mange stjerner en udstilling har fået, eller se mest læ-
ste/anbefalede artikel.
Sociale medier er hyppigt brugt blandt de unge, og her er facebook topscoreren. 97 % af responden-
terne har en profil på facebook, mens ¾ benytter YouTube og knap 1/5 MySpace. Flickr og Twitter
benyttes af ca. hver tiende unge. De benytter sociale medier flere gange om dagen eller en gang
dagligt. Hvor YouTube er til sjove videoer, musik og brugsvejledninger, benytter de unge facebook
til at holde sig opdaterede i hinandens liv samt som kalender, hvor de følger med i events som kon-
certer, fester i nattelivet og private arrangementer. 1/5 holder sig orienterede om kunstudstillinger,
og næsten halvdelen af de unge er positivt stemte overfor kunstmuseer på facebook og kunne godt
finde på at blive medlem af museets fanside/gruppe eller tilmelde sig et kunstmuseums event. Fo-
kusgrupperne er ikke glade for ordet ’fan’, hvilket kan afholde dem fra at modtage information om
og kommunikere med kunstmuseer.
Til gengæld er de positivt stemte over for at blive medlem af et kunstmuseums gruppe. De kan ikke
se sig selv kommunikere med kunstmuseerne på nettet i form af kommentarer på eksempelvis mu-
seets facebook profil. Her ses en forforståelse om, at museets kommunikation på nettet er som en
’opslagstavle’, hvor de ikke responderer på brugernes kommentarer og indlæg. Endvidere mener de
ikke, at kunstmuseerne skal være på facebook for ’bare at være der’, men at de i stedet bør benytte
mediet strategisk og aktivt, så siden er opdateret med seneste nyt.
69

6. Case: Statens Museum for Kunst
Formålet med casestudiet er at undersøge, hvordan Danmarks Nationalgalleri (SMK), et kunstmu-
seum med markant fokus på digital kunstformidling, kommunikerer via sociale medier. Det dialogi-
ske kommunikationssyn anvendes i analysen således, at brugernes opfattelse af SMK’s webkom-
munikation sammenholdes med SMK’s egne svar. Hvert afsnit rummer resultaterne fra fokusgrup-
perne, hvorefter jeg reflekterer over museets webkommunikation i praksis.
Casestudiet af SMK er udført på baggrund af oplysninger fra fokusgrupperne (se bilag 6, 7 og 8),
SMK’s besvarelse af online surveyet samt supplerende mailkorrespondance med tre af museets
medarbejdere inden for web, film og SMK digital i perioden februar-marts 2010. Analysen er et
øjebliksbillede af SMK’s webkommunikation efteråret/vinter 2009-2010, derfor tager jeg forbehold
for ændringer og nye projekter, der er igangsat efter undersøgelsens periode.
Om SMK og SMK digital
Som Danmarks statslige hovedmuseum for kunst er SMK underlagt museumsloven og har dets egen
paragraf heri. Kunstmuseet har til opgave at belyse den danske og udenlandske billedkunst, for-
trinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300, synliggøre og perspektivere samlingerne ved del-
tagelse i internationalt samarbejde samt danne grundlag for forskning og museets alment oplysende
virksomhed (www.retsinformation.dk). I 2008 havde museet lidt over 300.000 besøgende, hvilket i
sammenligning med året før svarer til en nedgang på 26 %, eller 112.000 færre besøgende. Nedgan-
gen af besøgende kan hænge sammen med, at SMK i 2006 og 2007 oplevede en ekstraordinær stor
fremgang i besøgstallet efter indførelse af gratis adgang. Efter nogen tid præget af nyhedens interes-
se kan man formode, at besøgstallet derefter er gået ned og evt. har stabiliseret sig (www.dst.dk).
I 2008 så SMK digital dagens lys; et fem-årigt digitalt udviklingsprojekt med støtte fra Nordea Fon-
den. Formålet med projektet er at nytænke digital kunstformidling onsite og online, hvor visionen
lyder: ”SMK digital udvikler digital museumspraksis, skaber rum for nye dimensioner i brugernes
oplevelser og viser nye perspektiver i formidling af kunst” (www.smk.dk/digital). De fire delmål i
strategien omhandler: 1. tilgængelighed - at gøre kunsten tilgængelig for alle, 2. fuld integreret digi-
70

tal kommunikation, 3. brugerinvolvering samt 4. høj kvalitet (www.smk.dk/digital). SMK fortæller
om sin digitale formidling (se bilag 10):
”Vi er ved at revidere målgruppe-arbejdet samt udarbejde en ny webstrategi som følge af lancering
af nyt website i foråret 2010. Den nye strategi vil rumme en strategi for de sociale medier. M.a.o. vi
er bevidste om den manglende strategi, som primært er forårsaget af ressourceforhold” (Helene
Brøndholdt, programleder for SMK digital og Anne Skovbo Nielsen, webansvarlig. 9. marts 2010)
Endvidere beretter Helene Brøndholdt og Anne Skovbo Nielsen, at de p.t. er ved at definere og pri-
oritere SMK’s målgrupper, og at unge mellem 20-29 år er en interessant målgruppe for museet. I
dag kommunikerer de ikke strategisk via deres sociale medier, og deres hidtidige arbejde med so-
ciale medier kan derfor summeres som ’forsøgsvis’, da det er initieret af forskellige fagpersoner,
som ikke alle fortsat er på museet (se bilag 10).
De unges kendskab til museet/museets synlighed
Af de i alt 13 fokusgruppedeltagere har 12 besøgt SMK. Heraf besøgte seks deltagere sidst museet i
forbindelse med en event, hvilket vidner om, at museet som en del af oplevelsesøkonomien tiltræk-
ker de unge til museet. Hvor alle i fokusgruppe 1 har besøgt museet inden for det seneste halve år,
og besøger det ca. to gange årligt, varierer det blandt deltagerne i fokusgruppe 2 fra: for fem dage
siden, et år siden, 10 år siden - til aldrig. Flertallet forbinder SMK med positive oplevelser/tanker
som: musikoplevelser, god beliggenhed, weekendture, hygge, arkitekturen med foreningen af den
nye og gamle bygning, lys, skoleudflugt og musikarrangementet Stella Polaris 28 .
Begge fokusgrupper mener imidlertid, at SMK ikke er synlig nok for dem. I fokusgruppe 1, der ofte
besøger museet, er én deltager fan af SMK på facebook og får derigennem informationer om muse-
ets aktiviteter, mens de resterende mener, at det er svært at finde information på nettet - også efter
28 Stella Polaris er en non profit event finansieret af sponsorer, der årligt afholder ’Danmarks største chill out event’ i
Østre Anlæg i august. Siden 2006 har Stella Polaris sammen med SMK og PROACTOR to gange årligt afholdt den
gratis musikevent Night Music Gallery på SMK, som hver gang har tiltrukket mellem 4000-5000 mennesker. Formålet
med eventen er at kombinere kunst og musikoplevelser (www.stella-polaris.dk).
71

de har set en udstilling på museet. Måden hvorpå de hører om aktiviteterne er gennem deres venner
og netværk. Deltagerne i fokusgruppe 2 søger ikke aktivt information om SMK, men hvis de skulle,
ville de søge på google.dk for herefter at gå ind på museets hjemmeside eller benytte aok.dk og
ibyen.dk. Deltageren, der aldrig har besøgt museet, bliver nysgerrig, da hun hører om museets mu-
sikarrangementer og spørger i gruppen, hvordan de finder information om dette. Hertil svarer en
deltager, at det er gennem familie og venner, som har læst det på ibyen.dk. Flere af deltagerne
kommenterer, at de ’ikke har lagt mærke til museet’ eksempelvis i aok.dks nyhedsmails. Selvom
deltagerne, især i fokusgruppe 1, har et højt kendskab til SMK, ses en tendens til, at de efterspørger
lettere tilgængelig information om museet på nettet.
M1: Når man så efterfølgende går ud og prøver at lave noget […] så kan det være vildt frustreren-
de, hvis det ikke er muligt at få mere information på nettet (J: Ja!). Og det har jeg tit været ude for,
når jeg har været på Statens Museum faktisk.
M4: Jeg hører aldrig rigtig om det, om udstillinger eller arrangementer eller, det er simpelthen
fordi det ikke er synligt hverken i mit netværk eller kampagnemæssigt.
Citaterne viser, at SMK ikke opleves som et sted, der gør kunsten mere tilgængelig for alle, da de
ikke oplever museet som synligt, og at det kan være svært at finde information om fx en given
kunstner efter et besøg. Sammenholder man dette med SMK’s strategiske delmål 1 og 2, synes de
ikke at være opfyldt endnu.
SMK’s website
I dette afsnit præsenteres målgruppens umiddelbare holdning til SMK’s website www.smk.dk. Mu-
seet lancerer et nyt site i foråret 2010 29 , og derfor er formålet med afsnittet at vise nogle overordne-
de tendenser i forhold til, hvad de unge vægter på et website - frem for en dybdegående brugerana-
lyse. Fokusgruppens umiddelbare holdning til sitet er, at det er et ’sagligt’, ’for mørkt’ site ’uden så
meget lir’ – netop som de ville forvente af et kunstmuseum. Alle deltagerne kan lide samme funkti-
29 http://www.smk.dk/smk.nsf/docs/38d5b26e8e5ee6b8c12575ed004d4302
72

oner på forsiden; kalenderen med aktuelle aktiviteter, åbningstiderne, billederne af de forskellige
kunstneres værker og ’rammerne’, der inddeler indholdet i forskellige temaer. Disse funktioner ska-
ber overblik for målgruppen, så de som brugere nemt og hurtigt kan finde frem til de elementære
informationer om museet. Dog mener de, at sitet er for tungt i højre side, og menupunkterne i ven-
stre side dermed bliver usynlige, samt at menulinjen foroven med links til ’Boghandel’, ’SMK digi-
tal’ og fire andre undersider er ’rodet’ og skaber forvirring. I fokusgruppe 1 opstod desuden en dis-
kussion om forkortelsen SMK, da det var første gang, de stødte på navnet. De mente, at det var en
meget intern term, og troede, det var for at gøre det ”smart og fresh ligesom MOMA”, dog forven-
tede de, at de godt kan vænne sig til det nye navn.
På SMK’s website forekommer der ingen links til SMK’s profiler på facebook, YouTube eller
Flickr, dvs. de integrerer ikke deres brug af sociale medier i smk.dk. Ønsker brugeren at finde mu-
seets profiler på de sociale medier, skal han/hun selv aktivt gå ind på det ønskede site og søge efter
SMK. Dette er et eksempel på, at museets delmål om ’fuld integreret kommunikation’ ikke er op-
fyldt.
Flickr forvirrer
To af deltagerne i fokusgruppe 1 har en profil på billeddelingssitet Flickr, men ingen fokusgruppe-
deltagere viser interesse ved visning af SMK’s gruppe på Flickr 30 . Gruppen har tre members og i alt
oploadede 30 items eller billeder, hvilket tyder på, at profilen sjældent benyttes af museet og/eller
brugerne. Som profilbillede figurerer SMK’s gamle logo, hvor de i stedet kunne have valgt museets
nye logo for at skabe genkendelighed og større samhørighed til museets profiler på andre sociale
sites 31 . Størstedelen af fokusgruppedeltagerne forstår ikke formålet med Flickr og spørger, hvad
man skal bruge sitet til. De tror, at billederne linker til en udstilling, hvis man klikker på dem, og
kan hverken se sig selv, søge på billeder af SMK eller oploade billeder af museet for herefter at
30 SMK’s gruppe på Flickr: http://www.Flickr.com/groups/1195790@N23/
31 Efter gennemførelsen af fokusgruppeundersøgelsen er profilbilledet ændret til SMK’s nuværende logo.
73

live member af SMK og tagge dem i museets photostream. Ord som ”plat” og ”det giver slet ingen
mening” er blandt kommentarerne.
I fokusgruppe 1 påpeger deltagerne, at der ikke foregår kommunikation mellem museet og brugerne
på Flickr. Skulle de kommunikere med museet - og oploade billeder i gruppen – ønsker de at få
’noget tilbage’ fra museet i form af respons. Ser man nærmere på museets profil gør den manglende
kommunikation med brugerne sig også gældende på Flickr, da der ikke forekommer en eneste bru-
gerkommentar i gruppen. SMK er imidlertid bevidst om den manglende brugerdialog, og har det
som udviklingspunkt, da de ser det som en måde at kommunikere med specielt deres yngre mål-
gruppe:
”I dag vægter vi ikke dialogen med brugerne højt, men det regner vi med at komme til. Desuden ved
vi, at vi har mange online besøg fra den yngre målgruppe, som i mindre udstrækning kommer på
museet. Så der er absolut et potentiale i at udbygge og pleje dialogen” (Helene Brøndholdt, pro-
gramleder for SMK digital og Anne Skovbo Nielsen, webansvarlig).
I den forbindelse skal det nævnes, at SMK digital har oprettet et virtuelt brugerpanel, hvor de
”gerne vil høre din mening om, hvad god digital kunstformidling er” (www.smk.dk).
En uinspirerende YouTube kanal
På SMK’s YouTube kanal 32 eksisterer to videoer, som museet den 8. og 9. januar 2008 har oploadet
om henholdsvis værket ’Færgebåden’ af Jacob Jordaens samt om Christen Købkes Østerbro-
motiver. To konservatorer og en kurator fortæller om Færgebåden, mens kunsthistoriker Kasper
Monrad fortæller om Christen Købke. YouTube kanalen blev oprettet i forbindelse med nogle sko-
leopgaver i 2008, og sidst museet var logget på som bruger er over et år siden. SMK gør i dag ikke
brug af kanalen, men er opmærksomme på kanalens eksistens 33 . Kanalen er stadig tilgængelig onli-
32 SMK’s kanal på YouTube: http://www.youtube.com/user/StatensMuseumfKunst
33
Inden udførelsen af fokusgrupperne den 16. og 17. september 2009 havde jeg ikke fået bekræftet af SMK, om kanalen
stadig var i brug. Jeg forestillede mig, at kanalen ikke længere var i brug, men valgte på trods af dette at bruge kanalen
i caseanalysen. Dels fordi kanalen stadig var online – og derfor synlig for potentielle brugere – og dels for at under-
74

ne, hvis brugere fx søger på SMK og YouTube. Derfor er formålet med dette afsnit at undersøge,
hvad 20-29-årige ønsker af videoer i form og indhold. Foruden videoerne på kanalen blev deltager-
ne præsenteret for en brugers private video fra en Stella Polaris-event 34 for at vise en anden form for
video; en brugers håndholdte produktion frem for museets mere ’gennemførte’ produktion.
YouTube kanalen skabte ikke interesse i fokusgrupperne. Ved visningen af museets to videoer var
begge fokusgrupper enige om, at de var ’kedelige’ og ’ikke virkede’. De syntes, at den seks minut-
ter lange film var for lang og burde have andre fortællere end de nuværende, som alle er medarbej-
dere på SMK. I stedet ønskede de ’medievante’ folk, som kan formidle på nettet, så det passer til
mediet. Ydermere opfattede de ikke sig selv som målgruppen for videoerne, men at de i stedet hen-
vendte sig til ældre mennesker. Skulle videoen henvende sig til dem, ønskede de, at unge også var
med i filmen, så de lettere kunne relatere til det givne emne.
L2: Forsætter den i lang tid? […] hvis det er unge, de vil have fat i, så er det måske også ung-taler-
-til-ung på et kunstmuseum.
Filmen om Stella Polaris skabte større interesse i fokusgrupperne, men ingen af deltagerne ville
aktivt søge efter en sådan film på YouTube. Flere kommenterede dog, at hvis en ven linkede til vi-
deoen, kunne de godt finde på at se klippet, eller hvis SMK selve lagde det ind på en af deres socia-
le profiler på nettet.
G: Hvis de havde lagt det ind på en af deres profiler, så jo. For de får et mere ungt image, det gør
det. Det ser lidt mere levende ud, end ham den tørre, der står og snakker.
Videoeksemplerne viser, at de 20-29-årige ønsker sig korte gennemførte produktioner med enten
unge eller medievante folk. Samtidig viste eksemplet med Stella Polaris, at de ville sende sådan en
søge, hvilket indtryk brugerne (her 20-29-årige) fik af profilen og videoerne for gennem eksempler at undersøge, hvad
de 20-29-årige ønsker af videoer på YouTube. At SMK ikke benytter deres kanal længere, blev bekræftet via mailkorrespondance
den 22. februar 2010 med Mathilde Schytz Juul, leder af Digitale Produktioner på SMK.
34 http://www.youtube.com/watch?v=K1Mm_bx7Kso&feature=PlayList&p=2E9F6534504596D2&index=0&playnext=
1
75

video videre i deres netværk, hvis SMK selv havde integreret det i deres webkommunikation og delt
det med brugerne.
SMK’s kanal er som nævnt stadig tilgængelig online, og da en uopdateret kanal kan virke mere
skadelig på museets image end slet ingen kanal, kunne det derfor være relevant enten at opdatere
eller deaktivere den. Profilbilledet forestiller et par hænder - samme billede som videoen om Fær-
gebåden- og ligesom med museets Flickr profil bruges logoet ikke. Der skabes således ikke konsi-
stens mellem museets profiler og museets identitet. SMK har i sammenligning med landets andre
kunstmuseer flere ressourcer til webformidling og videoproduktion, og har bl.a. en leder af digital
produktion og en praktikant for web tv (www.smk.dk). På SMK’s website forekommer der fine og
innovative videoproduktioner om værkerne, kunstnerne og udstillingerne, og derfor kan det undre,
hvorfor disse ikke oploades på YouTube kanalen og derigennem integreres i medierne. For nogle af
filmene er det et spørgsmål om copyright, men søger man videre på YouTube, fremkommer fx den
animerede film om udstillingen Nature Strikes Back 35 . Filmen er oploadet af brugeren SharkDK1
med link til museets hjemmeside, muligvis en af museets medarbejdere. Men hvorfor figurerer fil-
men ikke også på museets egen YouTube kanal? En måde, hvorpå SMK kunne inddrage brugerne i
deres kommunikation med videoer, kunne være at integrere brugeres egne videoer om museet i ka-
nalen ved fx at oprette favorites på kanalen, der linker til andre film om museet. Det kunne give en
oplevelse af, hvordan brugere oplever museet, hvilket atter kan skabe interesse for andre brugere.
Facebook – plads til forbedring?
Blandt fokusgruppedeltagerne hersker der forskellige holdninger til SMK’s fanside på facebook.
Deltagerne i fokusgruppe 1 er overordnet positivt stemte over for kunstmuseer på facebook – så-
fremt det ikke er fansider, men i stedet en gruppe eller en venneprofil. En deltager er fan af SMK på
facebook, og synes, at det er en smart måde at følge med i museets aktiviteter på:
35 http://www.youtube.com/watch?v=9WOHQRPsFxk
76

M2: I starten der syntes jeg, det var lidt kikset, at de der museer skulle have en profil, men jeg synes
egentlig, at det er super smart nu. Fordi hvis man gider melde sig ind i gruppen, så får man jo net-
op at vide, at i aften er der gratis koncert.
I fokusgruppe 2 vil deltagerne hellere søge informationer om SMK på hjemmesiden frem for face-
book. Der ses desuden en forskel blandt de to grupper i forhold til deres brug af sociale medier, da
fokusgruppe 1 benytter facebook oftere end fokusgruppe 2 og derfor er mere vant til at finde infor-
mationer gennem sociale medier end fokusgruppe 2, som søger information ad den ’traditionelle’
vej, gennem museets hjemmeside. Dog kunne deltagerne godt finde på at læse om museet på face-
book, såfremt deres netværk linkede til siden eller eventen.
M3: Men hvis folk de linker til det der fra facebook, og jeg så klikker, så kan jeg da godt finde på at
læse om det dér, og hvis jeg så synes, at det var interessant, så ville jeg så gå til deres hjemmeside.
Jeg tror ikke jeg kunne finde på at gå ind på deres profil og sådan sidde og kigge.
På facebook har SMK 1450 fans 36 . Fansiden har museets logo som profilbillede og indeholder des-
uden praktiske informationer i infofeltet som åbningstider og adresse. Dog er der ingen information
om museets aktuelle særudstillinger. Museet har oprettet fire fotoalbums med billeder af museet og
udstillingerne, som interesserede fans kan kigge på. Måden hvorpå de benytter facebook er som en
kalender, hvor de ved hver post skriver en kort intro-tekst, som linker til et givent arrangement (en
event), som folk kan tilmelde sig. Det skaber ingen brugerkommentarer på siden, da SMK ikke hen-
vender sig direkte til brugerne og lægger op til dialog. Seneste eksempel på en brugerkommentar er
den 7. december 2009 37 , hvor en bruger spørger: Er jeg fan af Statens Museum for Kunst? Jeg vil da
gerne være det. SMK svarer ikke brugeren, om hun allerede er fan af museet eller, hvordan hun i
givet fald bliver det. Der hersker således ikke en dialog mellem museet og dets fans, og det synes
svært at fornemme en ’stemme bag’ profilen. I stedet giver fansiden indtryk af at være det, den er:
en institution der poster envejs-kommunikation ud om sine aktiviteter. Denne måde at bruge sociale
medier på lægger sig op ad undersøgelsens resultater blandt kunstmuseerne, der benytter facebook
for primært at informere om museets udstillinger og arrangementer samt for at markedsføre museet
36 Den 21. januar 2010.
37 Analysen af SMK’s fanside på facebook er foretaget den 21-22. januar 2010, altså halvanden måned efter.
77

online. SMK kan derfor siges at benytte mediet ud fra samme præmisser som størstedelen af landets
andre kunstmuseer. SMK er dog et af de kunstmuseer, der er opmærksomme på at et skifte i kom-
munikationssynet er nødvendigt:
”Vi kan kun tale for os selv. Min vurdering er at vi bevæger os i en retning, hvor vores viden i høj
grad kommer i spil i dialogisk form. Dvs at vi ikke kan tilrettelægge, producere og publicere web-
indhold baseret på vores viden. Men i højere grad kommer til at tage afsæt i den dialog / interesse,
som vores brugere giver udtryk for ” (Helene Brøndholdt, programleder for SMK digital og Anne
Skovbo Nielsen, webansvarlig) (se bilag 9).
SMK har også oprettet en venneprofil på facebook; man kan blive venner med Wilhelm Freddie 38 .
Kunstneren har kun 12 venner, og profilen var sidst opdateret den 18. september 2009 om Abild-
gaard udstillingen. Særudstillingen om Wilhelm Freddie varede fra den 28. februar – 1. juni 2009
(www.smk.dk), og i denne periode blev profilen oprettet. Første post er den 13. januar 2009, som
omhandler gipsafstøbning på museet, og herefter er det først den 29. juli 2009, at profilen igen sen-
der et link ud (om børneudstillingen Bien og Blomsten). De i alt fire statusopdateringer omhandler
på intet tidspunkt Wilhelm Freddie. Profilen virker mere som en sjov uovervejet ide frem for en
profil, der følger en strategi og har et formål. Havde profilen derimod kommunikeret om Wilhelm
Freddie, kunne den have skabt interesse og relevans omkring udstillingen. Samtidig kunne den hav-
de givet Wilhelm Freddie en personlig ’stemme’ ved at poste fx tidligere citater fra kunstneren – og
ikke kun linke til museets andre udstillinger og arrangementer. Som profilbillede benyttes SMK’s
logo, men det kan diskuteres, hvorvidt profilen stadig bør eksistere, da konsekvensen af en uopdate-
ret profil nærmere kan virke som en død ven, som i dette tilfælde repræsenterer museet.
Delkonklusion
Caseanalysen af SMK har vist, at der er plads til forbedringer i museets digitale formidling. Fokus-
grupperne efterspørger større synlighed på nettet og lettere tilgængelige informationer om kunsten
på nettet. Fokusgruppe 1 skaffer information om museet gennem netværk, mens fokusgruppe 2 sø-
38 http://www.facebook.com/profile.php?id=646853664&ref=ts#/profile.php?id=1626655868&ref=ts
78

ger information via smk.dk. SMK’s website er, hvad de unge forventer af et kunstmuseum: mørkt
med en masse information. Kalenderfunktionen og praktiske informationer faldt i god jord.
Hvad angår de sociale medier skabte Flickr forvirring, fordi de unge ikke kendte sitet, og derudover
ikke kunne se formålet ved at oploade billeder af museet. Flick profilen er hverken flittigt brug af
museet eller deres brugere, og der foregik ingen brugerdialog. YouTube kanalen var heller ikke
populær blandt fokusgrupperne. De to videoer fra 2008, der var på kanalen, var for lange og fange-
de dem ikke. De efterlyste korte videoer, der var fortalt af enten medievante mennesker eller unge
frem for museets kuratorer. Kanalen er ikke længere i brug, og derfor bør museet enten slette den -
eller opdatere den og integrere videoerne fra smk.dk i kanalen. Endnu en mulighed kunne være at
oprette favorites på kanalen, så SMK kunne linke til brugernes egne videoer om museet og herigen-
nem vise interesse for brugernes film og samtidig vise museet gennem brugernes øjne. På facebook
anvender SMK sin fanside som størstedelen af landets kunstmuseer: envejs-kommunikation om
events og udstillinger. Fokusgrupperne var positivt indstillede overfor SMK på facebook, men de
vil hellere være medlem af en gruppe frem for fan. Museets venneprofil om Wilhelm Freddie er en
uopdateret profil med få venner. Profilen burde benyttes professionelt eller deaktiveres.
SMK’s tilstedeværelse på Flickr, YouTube og facebook er eksempler, der understreger vigtigheden
af, at en webstrategi også indeholder en strategi for sociale medier. Profilerne linker ikke til hinan-
den, og generelt mangler der formål, konsistens og kontinuitet i museets opdateringer samt en ’per-
sonlig stemme’ bag profilerne. SMK integrerer ikke deres interne kommunikation med den ekster-
ne, men de er bevidste om inkonsistensen i webkommunikationen og den manglende brugerdialog.
To år inde i projektet SMK digital kan man derfor konstatere, at delmål 1, 2 og 3 endnu ikke er op-
fyldt. Museet kan med fordel skabe dialog med brugerne via de sociale medier og integrere medier-
ne i hinanden ved at linke fra et medie til et andet og derigennem skabe trafik og sammenhørighed
mellem profilerne og museets identitet. Delmål 2 om fuld integreret kommunikation kan relateres til
teorien om corporate communication (kapitel 3), der hviler på en holistisk tankegang, hvor målet er
at etablere et godt omdømme blandt interessenterne. I forhold til målgruppen 20-29-årige er dette
endnu ikke opfyldt. Samlet set er der er udviklingspunkter for SMK, såfremt SMK digitals vision
og delmål skal opfyldes. Set i relation til undersøgelsens overordnede problemstilling er det især
delmål 3 om brugerinvolvering, der henviser til dialog med brugerne, der kræver en yderligere ind-
sats. Bevidsthed og viljen er imidlertid til stede hos SMK.
79

7. Otte kommunikative handleanvisninger for kunstmuseerne
Fra at have analyseret hvordan danske kunstmuseer kommunikerer på nettet (kapitel 4), har jeg kig-
get nærmere på målgruppens brug af sociale medier (kapitel 5) samt analyseret SMKs webkommu-
nikation (kapitel 6). I nærværende afsnit vil jeg på denne baggrund præsentere otte kommunikative
handleanvisninger for kunstmuseerne i Danmark, som de med fordel kan medtænke i en strategisk
webkommunikation.
1. Tid til paradigmeskift
I snart tyve år har der været tale om et paradigmeskift i museumsverdenen (jf. ny museologi); om at
flytte fokus fra værkerne/genstandene til museumsgæsterne. Museerne er opmærksomme på skiftet
og afholder derfor seminarer og temadage om digital kunstformidling, brugerinddragelse og sociale
medier. Kulturministeriet efterlyser og opfordrer til selv samme skift, så hvorfor er det ikke sket
endnu?
Min undersøgelse af danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer viser, at 90 % af museerne
anser Internettet for en vigtig kommunikationskanal ’i høj grad’. De har alle en hjemmeside, men
når det drejer sig om tovejs-kommunikation, halter de fleste museer bagefter. 57 % af kunstmuseer-
ne har en profil på facebook, hvoraf under halvdelen benytter mediet til brugerdialog. Sociale medi-
er handler netop om dialog, men størstedelen bruger medierne til information og markedsføring;
som en forlængelse af trykte medier.
Fokus på brugerne kan bl.a. skabes via sociale medier, der kan hjælpe paradigmeskiftet på vej. Hvis
medierne benyttes til det, de er skabt til, kan kunstmuseerne lære noget om og af brugerne og få
udvidet deres forståelseshorisont i forhold til, hvad og hvordan brugerne ønsker museerne online og
onsite. Skiftet fra det gamle museum til det nye museum er undervejs, og her er det ledelsens ansvar
at udstikke retningslinjer, kommunikere og facilitere skiftet 39 . Selvsagt sker det ikke over en nat,
men er en proces, som museets medarbejdere - fra kurator til direktion - skal tage del i, således at
39 At ledelsen har ansvaret for at skabe dialog med medarbejderne og kommunikere ændringer i organisationen, er bl.a.
forfatteren Leif Pjetursson fortaler for i sin bog Når ledelse er kommunikation (2007).
80

indstillingen kan ændre sig, hvis brugerne skal vægtes højere end genstandene. Man kan diskutere,
hvorvidt museumsgæster skal vægtes højere end værkerne, da der er en fare for, at museet mister
sin faglige betydning, hvis der ikke er fokus på forskning og værker. Omvendt er det afgørende, at
museet er bevidst om sin rolle i samfundet og den relevans, institutionen har i forhold til brugerne.
Overordnet mener jeg dog, at paradigmeskiftet er relevant, så brugerne og kunstmuseerne gensidigt
kan kommunikere.
2. Nyt syn på kommunikation
Sammen med paradigmeskiftet hører et nyt kommunikationssyn. Såfremt kunstmuseerne ønsker et
øget fokus på brugerne, er den dialogiske kommunikationsform svær at undgå. For mange museer
kræver det en ændret tilgang fra fokus på de gamle envejs-kommunikationsformer til de nye tovejs-
kommunikationsformer. Således skal der ske et skift fra at opfatte kommunikationsmedarbejderen
som en informationsmedarbejder til en medarbejder, der kommunikerer tovejs. Som undersøgelsen
viser, vurderer kunstmuseerne traditionelle envejs-medier som dagblade på samme niveau som In-
ternettet, mens de unge har Internettet som number one medium. Information og markedsføring af
museet forsvinder ikke, fordi man vælger at kommunikere med i stedet for til brugerne på nettet.
Snarere tværtimod, de integreres i dialogen.
For at sikre et dialogisk perspektiv både internt og eksternt bør kommunikationsmedarbejderne ind-
drages i de strategiske beslutninger. Det angår museets overordnede strategier, men også de mere
specifikke vedrørende fx udstillinger og events. Kommunikationsmedarbejderne kan bidrage med at
stille spørgsmål, som både omhandler museet onsite og online: Hvad vil vi med udstillingen? Hvem
er de primære målgrupper, og hvordan ønsker vi at kommunikere med dem? Størstedelen af landets
kunstmuseer har ikke en kommunikationschef i direktionen, og det kan indebære, at kommunikation
ikke er i højsædet i forhold til fx forskning og bevaring, hvilket kan gøre skiftet i kommunikations-
synet til en længere proces.
Digital museumsformidling bør dreje sig om at udnytte Internettet og de sociale mediers muligheder
for brugerdialog i store åbne netværk. At skifte til et dialogisk kommunikationssyn medfører også et
skift fra lukkethed til åbenhed, idet museet afgiver kontrollen, bliver transparente og åbner op for
brugerkritik, og det kræver både tillid og mod fra museets side. Eventuelle kritiske brugerkommen-
81

tarer kan bruges konstruktivt, hvis museet afsætter ressourcer til dette område. I tovejs-
kommunikationen opstår en videndeling imellem brugere og museet.
3. Kompetenceudvikling og generationsskifte
I overgangen til et dialogisk kommunikationssyn kan det være relevant med et generationsskifte
eller kompetenceudvikling af medarbejderne for at sikre, at de rette kompetencer er til stede. Socia-
le medier forsvinder ikke, men udvikles ligesom alle andre medier, og brugerne kan selvsagt flytte
fra et socialt site eller medie til et andet. At kommunikere via sociale medier kræver en forståelse af
medierne, en interesse for at bruge medierne på deres præmisser og en viden om, hvilke sites, der er
oppe i tiden blandt målgrupperne. Her kan unge kommunikationsmedarbejdere med erfaring inden
for webkommunikation komme med input, da de i forvejen er flittige brugere af de sociale medier
og dermed kender til kommunikationsformerne.
Ifølge undersøgelsen bruger 1/3 af kunstmuseernes webansvarlige 2-4 arbejdstimer om ugen på
webkommunikation. Det er således et underprioriteret arbejdsområde, hvilket bl.a. kan stamme fra
ledelsens og organisationens vurdering af webkommunikation som strategisk virkemiddel. Største-
delen af museerne angiver mangel på ressourcer som grunden, men kniber det med ressourcerne,
kan museet ansætte en studentermedhjælp eller en praktikant i kommunikationsafdelingen. Denne
kan supplere med ny viden og er samtidig en billig arbejdskraft. Selvsagt kan der opstå et dilemma i
forhold til, hvorvidt en studerende/ praktikant alene bør have ansvar for et museums webkommuni-
kation. Personen kan opdatere museets profiler på sociale medier og fungere som den personlige
’stemme’. Men der er en risiko for, at museets webkommunikation mister kontinuiteten, da sådanne
medarbejdere er ansat i en forholdsvis kort periode. Overordnet set bør kunstmuseerne derfor have
kompetenceudvikling og evt. generationsskifte og rekruttering på dagsordenen.
4. Fokus på strategi
For at kommunikere strategisk på Internettet bør kunstmuseerne udarbejde en webstrategi. 2/3 dele
af Danmarks kunstmuseer har ikke en webstrategi, så her ses et udviklingspunkt for størstedelen.
Webstrategien bør følge museets overordnede strategi, så den passer til museets identitet og forret-
ningsstrategi og forankres i organisationen med klare procesbeskrivelser i forhold til opgaveforde-
ling. Kunstmuseerne kan fx lade sig inspirere af teoretikeren J. Cornelissen, der anbefaler en
82

(web)strategi med følgende fire punkter: strategisk analyse – strategisk hensigt - strategisk hand-
ling – evaluering (se kapitel 3). Disse punkter kan danne rammen for strategien og ændres løbende.
I samarbejde med museets ledelse kan webredaktørerne og kommunikationsmedarbejderne i udar-
bejdelsen af webstrategien stille spørgsmål som: Hvorfor og hvordan skal vi være til stede på net-
tet? Og hvad er formålet ved at have profiler på sociale medier? Hvilke målgrupper og sociale me-
dier vil vi koncentrere os om? Hvordan stemmer webstrategien overens med museets overordnede
strategi? Webredaktøren bør desuden stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ser jeg mig selv som
webperson? Som en der publicerer eller skaber viden og nye relationer sammen med andre? Strate-
gien bør også definere måder, hvorpå museerne ønsker at evaluere på kommunikationsindsatsen.
Brugerundersøgelser er i den forbindelse relevante, da de giver information om museets målgrup-
per.
Parallelt med strategien bør museerne udarbejde en mere praktisk manual med overvejelser som fx,
hvem der skal stå for opdateringen af museets profiler, hvilken ordlyd profilerne skal have, samt
hvor meget ugentlig arbejdstid der skal bruges på opdateringer og kommunikation med brugerne.
Der findes desuden guides på nettet, specifikt rettet mod museer - guides der trin for trin fortæller,
hvordan museet bedst kan opstarte profiler på sociale medier, og hvorledes de integrerer det i deres
webstrategi 40 .
Som analysen af de unge viste, er der potentiale for kunstmuseerne i at være til stede på de sociale
medier – men de skal ikke være til stede for blot at være til stede. Her er en opgave for kunstmuse-
erne, da de jævnligt skal opdatere profilerne. Sker dette ikke, skal profilerne deaktiveres, m.a.o
”live or let die”. Præmissen for sociale medier er dialog (at være social), og derfor skal udgangs-
punktet for kunstmuseernes tilstedeværelse være det samme; at opfatte Internettet som platform for
dialog frem for en en-vejs kommunikationskanal.
40 http://komfo.com/nyhedsstroem/news-feed-optimization-bliver-mere-maalbart http://ow.ly/YahZ
83

5. Integration af kommunikation på nettet
Foruden den dialogiske og strategiske tilgang til webkommunikation, kan museerne, som J. Corne-
lissen foreslår, udvikle webstrategien med udgangspunkt i corporate communication planlægning
En integreret strategi tager udgangspunkt i en holistisk tanke omkring kommunikationen, dvs. at der
er sammenhæng mellem, hvad museerne siger og gør. Er der ikke det, vil museerne blive opfattet
som utroværdige blandt brugerne. Derfor bør museerne i deres overordnede strategi formulere den
identitet, som de ønsker afspejlet som image og omdømme blandt deres interessenter såvel onsite
og online. Museumsteoretikeren J. Anderson er ligeledes fortaler for et holistisk og integreret per-
spektiv af museumsstrategier 41 :
”Management strategies are just – strategic – and grounded in an understanding of the potential of
museums in today’s complex world. With [...] a long-term plan, management strategies should be
holistic as well integrated.” (Anderson 2004: 5)
En holistisk tilgang til kommunikation kræver en klar og genkendelig profil, som passer til museets
overordnede identitet. På nettet betyder det, at museets logo bør være det samme på hver profil, og
at museet kommunikerer i overensstemmelse med museets identitet. Endvidere bør museet linke fra
et site videre til et andet, så de sociale medier integreres i museets øvrige kommunikation fra hjem-
meside til fx nyhedsbreve og pressemeddelelser. Og dette kan gøres både billigt og let. Ofte handler
det blot om at linke fra fx en pressemeddelelse til museets YouTube profil, eller linke fra hjemme-
siden til facebook. Museet kan også benytte sig af gratis eller billige komponenter som fx Share this
(www.sharethis.com) eller Add this (www.addthis.com), hvor brugerne kan tilknytte et givent link
til fx deres Twitter eller facebook profil og dele med hinanden. Herved opstår effekten af netværks-
kommunikation, da brugeren via sin profil sender linket videre til sine online venner, og på den må-
de anbefaler museet til sine venner. Kunstmuseernes kommunikationsindsats som helhed bør derfor
planlægges og udføres som en integreret helhed.
41 Citatet omhandler ledelsesstrategier, men kan i denne sammenhæng kædes sammen med forfatterens overordnede syn
på udarbejdelsen af en strategi, der bør tage udgangspunkt i et holistisk og integreret perspektiv.
84

6. Skabelse af netværkskommunikation
I dag befinder vi os i et netværksbaseret videnssamfund, hvor alle punkter er forbundet med et hvil-
ket som helst andet (Walther 2005: 45). Undersøgelsen af de unge viste, at netop anbefalinger fra
venner og netværk er hovedårsagen til, at de vælger at besøge et kunstmuseum. Det foregår gennem
dialog med andre mennesker, og heri ses potentialet for kunstmuseerne, hvis kan de få brugerne til
at snakke indbyrdes om museets udstillinger og events. Netværkskommunikation på nettet er i den
forbindelse vigtig for kunstmuseerne, da links fra en bruger til en anden forekommer som en anbe-
faling, og her har museerne en opgave. Skaber de en god relation med brugerne, kan det give dem
lyst til at dele linket med andre. Ifølge forfatteren S. Schultz er tiden inde til at fokusere på et net-
værk af websites i organisationers webstrategi - frem for kun at tage udgangspunkt i hjemmesiden:
Når virksomheder kommunikerer på Internettet og udvikler sin online kommunikationsstrategi, er
udgangspunktet stort set altid deres hjemmeside. Tiden er inde til at indføre en eksploderet bran-
dingstrategi, hvor det handler om at sprede sine aktiviteter. Internetstrategien bør ikke have ét cen-
trum – hjemmesiden – men et netværk (Schultz 2006: 38).
Kunstmuseerne kan være til stede på forskellige sites ved at lade medierne konvergere med
hinanden. At linke fra fx hjemmesiden til YouTube, fra en pressemeddelelse til Twitter giver
brugerne mulighed for at blive opmærksomme på museets forskellige profiler og måder at
kommunikere på. Ligeså kan museet opfordre sit netværk i de sociale medier til at sprede links om
musets aktiviteter og fx lave en konkurrence om, hvem der i netværket kan skaffe flest antal
venner/fans/followers til museets profiler. Events kan have samme effekt, da brugerne af fx
facebook kan se på deres wall, når en i netværket tilmelder sig et givent arrangement og dermed
blive inspireret. Netværkskommunikation kan således være en billig form for marketing for kunst-
museerne - og en måde hvorpå brugerne kan udvælge og viderekommunikere information om mu-
seet i deres netværk. Det kan øge muligheden for at bl.a. unge lægger mærke til museet og sender
eventen/linket videre. Fokuserer museet kun på sin egen hjemmeside, kan det miste potentielle
brugere og dermed også fysiske museumsgæster.
85

7. Kend, lyt til og snak med brugerne
Tilstedeværelsen på sociale medier handler som nævnt om dialog med brugerne. Undersøgelserne
viste, at der i dag ikke foregår kommunikation mellem kunstmuseerne og målgruppen 20-29 år. De
unge mener, at kunstmuseerne ikke er synlige nok på nettet og kan ikke se sig selv kommunikere
med et museum online, mens museerne mener, at de unge er ’svære at fange’. Ønsker
kunstmuseerne at skabe dialogen, skal de kende, lytte til og snakke med deres brugere. Hvis
brugerne oplever, at museet lytter og responderer, vil de med større sandsynlighed også ændre
indstilling til, at kommunikation med et museum rent faktisk kan lade sig gøre. Men hvordan det?
Museerne kan lave forskellige tiltag for at lære brugerne at kende. Onsite og online kan de foretage
brugerundersøgelser af både kvantitativ og kvalitativ karakter. Det kan fx være:
• spørgeskemaundersøgelser, som museumsgæsterne får udleveret i døren
• tilbud om deltagelse i fokusgrupper
• online undersøgelser gennem museets hjemmeside eller profiler på sociale medier
• oprettelse af et brugerpanel
Et eksempel på at lære brugerne at kende er SMK’s online brugerpanel,, hvor medlemmerne giver
deres mening til kende om museets film, podcasts, spil, designelementer eller webtekster, og hver
undersøgelse er frivillig og foregår online (www.smk.dk). Det er dog værd at nævne, at medlemmer
af et brugerpanel oftest er brugere frem for ikke-brugere af et museum. Vil museet have et nærmere
kendskab til ikke-brugerne, skal de gå andre veje end kontakt gennem det fysiske eller online
museum, fx på gaden.
Museet bør i deres strategiske arbejde definere, hvilke målgrupper de vil tiltrække og kommunikere
med på museet onsite og online. Samtidig bør museet afklare, hvor mange ressourcer de vil bruge
på at lære ikke-brugerne at kende. Spørgsmålet er, om museet i stedet skal vælge (at starte med) at
fokusere på kernebrugerne og lære dem at kende, for herefter at koncentere sig om ikke-brugere.
Besøgsstatistik og brugerpaneler kan i den forbindelse give en indikation af museets kernebrugere.
Via de sociale medier er det også muligt at lytte til og kommunikere med brugerne: Hvad snakker
brugerne om på facebook? Hvilke twitter topics er udbredte på Twitter? Hvilke videoer fra
86

YouTube cirkulerer rundt mellem brugerne? Museet kan herigennem se, hvilke temaer der er
populære blandt brugerne, og denne viden kan de bruge til at relatere til emnet i fx deres
statusopdateringer, videoer, eller twitter feeds. Det viser, at museet følger med i brugernes
virkelighed. Et kendskab til brugerne medfører, at museet ved, hvilken form og indhold brugerne
foretrækker. Og det kan gøre kunstmuseet nærværende, relevant og levende for brugerne. Det er
imidlertid vigtigt, at kunstmuseerne initierer dialogen med brugerne og også altid konsekvent svarer
dem.
8. Inspiration fra andre kunstmuseer
Når det drejer sig om aktiv brug af sociale medier og strategisk webkommunikation, kan
kunstmuseerne lade sig inspirere af hinanden. I den forbindelse er det værd at nævne tre
kunstmuseer, der kommunikerer ud fra et strategisk integreret perspektiv via sociale medier: Arken
Museum for Moderne Kunst, Moderne Museet Malmö samt Brookyn Museum i USA. Derudover
kan museerne bl.a. finde inspiration og videndele via sites som Formidlingsnet.dk, Museum-
Next.org og MuseWeb.org.
Arken er et dansk eksempel på, hvordan et kunstmuseum kan arbejde strategisk med webkommuni-
kation ud fra et integreret perspektiv. På www.arken.dk opfordrer museet deres besøgende til at
blive ven med dem på facebook samt se film på YouTube kanalen 42 . Museet bruger kanalen aktivt
og integrerer filmene fra deres hjemmeside til YouTube kanalen. Som profilbillede på facebook og
YouTube benytter museet sit logo, hvilket skaber sammenhæng til museets andre profiler og museet
generelt. På facebook har Arken som det eneste kunstmuseum i Danmark oprettet en venneprofil i
stedet for en fanside. På denne måde er museet på niveau med brugerne. Museet har 2458 venner 43 ,
og på profilen kan man bl.a. læse om aktuelle udstillinger, se billeder og en video om Kinamani-
udstillingen. Under fanen notes, hvor museet oploader pressemeddelelser, står der, at profilen admi-
nistreres af museets kommunikationsafdeling, specifikt af Martin Enoch Hansen med henvisning til
42 Arkens YouTube kanal: http://www.youtube.com/user/ARKENmuseum. Jeg besøgte Arkens YouTube kanal den 20.
januar 2010. I april 2009 oprettede Arken kanalen, som i dag indeholder 17 oploadede videoer.
43 Den 21. januar 2010. Den 25. januar 2010 er antallet af venner oppe på 2523, altså næsten 100 flere venner på fire
dage. Det vidner om en, at Arkens profil på facebook er i vækst. Analysen af Arkens venneprofil er foretaget i perioden
den 21-26. januar 2010.
87

hans e-mail adresse. At en enkelperson står bag profilen kommer ikke som en overraskelse, da der
hersker en personlig ’stemme’ bag opdateringerne. Frem for kun at udsende links til events, er Ar-
kens statusopdateringer primært citater fra kunstnere og museets ’tanker’ om alt fra kunst til musik
og vejret. Denne personlige form synes at give brugere lyst til at kommentere på opdateringerne 44 ,
da de kan relatere til museet. Arken svarer sine brugere, som fx: Vi glæder os til at se jer, og vise
jer vores flotte udstilling! 45 . Brugerne kommenterer også på eget initiativ, fx den 24. januar 2010 på
Arkens wall: Atter en stor oplevelse med Miró – og hvor er det en fornøjelse med udstillingen i
Kunstaksen, jeg bliver så glad! Brugerkommentarerne fungerer som en anerkendelse – og anbefa-
ling - af museet brugerne imellem. Arken får ca. 30 nye venner dagligt, hvis navne på profilens wall
hurtigt fylder frem for statusopdateringerne, som rykkes længere ned på siden.
Et andet eksempel på strategisk webkommunikation ses hos Moderna Museet Malmö. Museet
åbnede dørene for offentligheden den 26. december 2009, men havde otte måneder forinden (den
16. april 2009) oprettet en fanside på facebook. Siden oprettelsen er antallet af fans vokset støt; i
dag har siden 3623 fans, og har fx på en måned fået 500 fans 46 . At oprette en fanside inden
åbningen synes at være en strategisk overvejelse for at skabe opmærksomhed og interesse for
museet, hvor brugerne kunne følge tilblivelsen af museet gennem artikekttegninger af bygningen og
af selve bygningsarbejdet 47 . Når nye medarbejdere starter på museet, står det også i
statusopdateringerne, fx: Moderna Museet Malmö: looking forward to the afternoon coffee today
with our new colleagues! (den 3. december 2009). Dette er en måde, hvorpå museet integrerer deres
interne kommunikation (blandt medarbejderne) med den eksterne kommunikation (blandt
brugerne), og heringennem fremstår museet som en arbejdsplads, der værdsætter sine medarbejdere.
Statusopdateringerne forekommer på engelsk, da mange fans kommer fra udlandet, men hvis en
44 Fx skriver Arken den 21. januar 2010 et citat fra Miró: Jeg betragter mit atelier som en køkkenhave. Her er der artiskokker.
Derovre kartofler. Bladene må fjernes, så grøntsagerne kan vokse. På et givent tidspunkt skal man beskære.
Jeg arbejder som en gartner eller en vinbonde. Joan Miró, 1959. Citatet medfører 14 brugere, der siger ’i like’ og fire
brugerkommentarer, der handler om, at de glæder sig til at se udstillingen.
45 Den 20. januar 2010, hvor tre brugere skriver, at de glæder sig til at komme forbi og se museet og udstillingerne.
46 Den 9. januar 2010 havde Moderne Museet Malmø 3147 fans, mens museet den 11. februar var oppe på 3623 fans.
Museets profil kan findes her: http://www.facebook.com/#!/ModernaMuseetMalmo?v=wall&ref=ts
47 I maj og september 2009.
88

svensker kommenterer, svarer museet tilbage på svensk. Der ses en stemme ’bag’ fansiden, og en
vilje til at kommunikere med brugerne, da museet konsekvent svarer brugerne, også når de fx
kritiserer museets orangefarvede entré (den 28. januar 2010).
Brooklyn Museum er et af de kunstmuseer i verden, der har mest fokus på sociale medier, og som
tænker i nye tiltag, der indebærer dialog og demokrati til bl.a. unge. Udover at have sin egen blog,
er museet til stede på facebook, Twitter, MySpace, Flickr, YouTube samt på fjernsynssitet blip.tv.
På facebook har fansiden 11.563 fans 48 , som linker videre til museets andre profiler. Derudover kan
man se museets seneste links, det har gemt i del.icio.us. kontoen. På facebook applikationen
ArtShare, som linker til museets hjemmeside, opfordres brugerne til at oprette en posse profil, så de
kan tagge (give relaterede navne til) museets værker og spille tag spil (www.brooklynmuseum.org).
Dette er en åben tilgang til kunsten online, hvor brugerne bliver involverede og medskabere af vær-
kers mening. Bag fansiden på facebook står fire medarbejdere, som efter hver kommentar skriver
deres navne. Ligesom hos Arken kan brugerne kontakte de ansvarlige, her gennem de fire medar-
bejderes private facebook profiler. Kommunikation med brugerne er i højsædet, hvilket brugerne
værdsætter 49 . På Twitter har museet et højt antal followers: 36.945. Profilen synes populær blandt
brugerne, for på fire dage er antallet af followers steget med 1500 50 . Brooklyn Museum benytter
funktionen Twitter feed (www.twitterfeed.com) for at integrere opdateringerne i de forskellige pro-
filer med hinanden, hvilket gør arbejdet lettere for museets ansvarlige. Bag resten af museets tweets,
står Shelly – samme medarbejder, der også opdaterer facebook fansiden. Også på MySpace har mu-
seet et højt antal venner: 12.016. Her ses seneste blogindlæg, musik, billeder og videoer. På You-
Tube kanalen 51 har museet oploadet 66 videoer, med i alt 115.000 visninger. Museet tilbyder yder-
48 http://www.facebook.com/#!/brooklynmuseum?v=wall&ref=ts den 11. februar 2010.
49 Bruger: “is it true that, as Amazon, MOMA keeps track of user’s collections [...]? Is this something that the Brooklyn
museum have considered? (sorry but nobody gets back to me at MOMA!)” Brooklyn Museum: I have no idea about
MoMa, bus as far as the Brooklyn Museum, you should check out BrooklynMuse [...] Bruger: “I am already familiar
with Posse but had no idea about the muse. thanks so much for this info. YOU ARE AMAZING at responding to your
audience! congrats!!!” den 8. februar 2010.
50 Den 11. februar havde Brooklyn Museum 35.418 followers på Twitter, mens antallet den 15. februar 2010 var steget
til 36.945. followers et store antal followers på Twitter kan skyldes populariteten af Twitter i USA.
(www.twitter.com/brooklynmuseum).
51 Brooklyn Museums YouTube kanal: http://www.youtube.com/brooklynmuseum den 15. februar 2010.
89

ligere deres brugere at blive 1stfans 52 via deres hjemmeside, hvilket er et ”social networked muse-
um membership”. I det online medlemskab skaber museet relation med brugerne og tilbyder dem
bl.a. et månedligt onsite arrangement og nyheder via sociale medier.
Danske kunstmuseer kan med fordel følge med i andre museers webkommunikation for at lade sig
inspirere til, hvordan de kan kommunikere strategisk på nettet. Dette forudsætter dog, at der er inte-
resse, tid og kompetencer til stede.
52 http://www.brooklynmuseum.org/join/1stfans/
90

8. Diskussion museet onsite vs. online
I den museale verden rumsterer spørgsmålet: Hvornår er et museumsbesøg et museumsbesøg? For
gælder et online besøg som et fysisk besøg? Hidtil har det været gældende, at et museumsbesøg
først tæller, når en gæst træder ind ad døren på museet bygget af mursten. Regeringens digitalise-
ringsstrategi 2007-2010 omhandler øget digital kommunikation i den offentlige sektor
(www.itst.dk), men indeholder ikke konkrete forslag fra regeringens side om, hvorvidt det online
museumsbesøg bør vægtes ligeså højt som det fysiske besøg. Et øget fokus på digital formidling og
brug af nye medier ses senest i den kulturpolitiske strategi ”Kultur for Alle” fra december 2009.
Heri står, at Kulturministeriet vil ”pålægge de statslige kulturinstitutioner at fremme brugen af nye
teknologier i deres formidling undervejs” og at ”formidling af kulturtilbud på Internettet og på an-
dre digitale medier må og skal følge den teknologiske udvikling (Kultur for alle 2009:32). De tre
danske statslige kunstmuseer bliver i dag vurderet ud fra bl.a. antallet af besøgende på deres hjem-
meside i deres resultatkontrakt, mens de statsanerkendte kunstmuseer kvalitetsvurderes ud fra deres
digitale formidling på nettet, og her indgår de online besøgstal ikke i vurderingen. Der ses således
en kulturpolitisk interesse for digital formidling på nettet, men der er i praksis forskel på i hvor høj
grad, et online museumsbesøg vægtes.
”Vi laver kvalitetsvurderinger af de statslige museers hjemmesider i forhold til, hvordan de formid-
ler på nettet, men besøgstallene på museernes hjemmesider er ikke et parameter i kvalitetsvurderin-
gen.”, udtaler Ulla Rønberg, konsulent i Kulturarvsstyrelsen (telefoninterview den 22. februar
2010).
Skal den digitale kunstformidling styrkes i fremtiden, er der flere centrale spørgsmål: Er der sam-
menhæng mellem den politiske bevågenhed/strategi og de økonomiske ressourcer hos museerne?
Og har muserne strategisk interesse og faglige kompetencer inden for digital formidling? Størstede-
len af landets kunstmuseer har umiddelbart ikke de fornødne økonomiske, arbejds- og tidsmæssige
ressourcer til rådighed. Skal museerne fokusere på den digitale oplevelse af kunst, skal der være
overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver. Indstillingen til at åbne op for kunsten og gøre
den tilgængelig for alle online skal også komme fra museerne selv. I dag er det muligt i Kunstin-
deks Danmark og Danske Museer Onlines registre at søge på kunstværker og kunstnere på de dan-
ske museer (www.kulturarv.dk/-kid/Forside.do) (www.dmol.dk), men disse sites synes ikke formid-
91

lende, og man kan tvivle på, hvor udbredte de er blandt private brugere. Det er også muligt at ople-
ve udvalgte værker på de fleste museers hjemmesider, formentlig med det formål at tiltrække fysi-
ske besøgende.
Integration af museet onsite og online
SMK er et af de kunstmuseer i Danmark, der arbejder ud fra et ønske om at integrere museet online
og onsite:
”Det handler om at se på, hvor brugerne er i forvejen og anspore brugernes lyst til kunst. Vi muse-
er har en masse indhold, men vi er bare ikke altid så gode til at formidle det derhen, hvor brugerne
er. Museet onsite skal integreres med museet online, der er altså ikke tale om en modsætning mel-
lem museet og det digitale univers – men om at skabe synergi og forlænge museet.” Citat: Mathilde
Schytz Juul, leder af Digitale Produktioner på SMK til konferencen Digitalisering og Digital For-
midling på Nationalmuseet den 4. november 2009.
Integration af museets aktiviteter onsite og online kan skabe sammenhæng mellem aktiviteterne og
komplettere hinanden. Der eksisterer både ligheder og forskelle ved online og onsite besøg. Begge
steder har brugeren/museumsgæsten fx mulighed for fordybelse. Onsite kan gæsten opnå en følelse
af autenticitet ved at stå over for værket, samtidig med at det sociale aspekt i at tage på museum
bliver opfyldt; man kan se og blive set. Online surfer brugeren ofte alene og bliver ledt videre fra et
site til et andet, hvilket kan skabe interesse for brugeren til at besøge det fysiske museum, hvorefter
han/hun kan finde yderligere informationer om et specifikt værk eller kunstner på nettet. Museet
online kan desuden opbygge forhold til og kommunikere med brugerne:
”On-line, a museum can provide programs, market to and educate audiences – possibly generate
revenue – all while communicating and building relationships with those audiences, the essence of
audience development.” (Rentschler og Hede, 2007: 21).
Udgangspunktet for museernes eksistens er samlingerne med den dertil knyttede forskning og for-
midling. Intet museum uden samling. Den traditionelle opfattelse af de fysiske samlinger som mu-
seets kerne holder muligvis museumsfolk fast i, at museet onsite er mere autentisk end museet onli-
92

ne. Et nyere synspunkt er, at brugeren har rykket sig fra at være betragtende til at være medskaben-
de, hvilket nye sociale medier styrker:
”I dag er man selv med i værket, og her spiller nye medier en rolle. Engang betragtede vi med ken-
dermine et statisk værk i en ramme på et museum. I dag er værk blevet til net-værk.” (Walther 2005:
46-47).
I dagens samfund kan man efter min mening opfatte Internettet og de mange tilbud om tilgængelig-
gørelse og dialogisk aktivitet som en ny og anderledes autenticitet. Webbaseret formidling eller
nettet i sig selv opleves af mange som ægte eller pålideligt. Kunstoplevelser er individuelle, og
dermed kan man stille spørgsmålstegn ved, om en kunstoplevelse på nettet ikke også kan opfattes
som autentisk. Nettet kan, som museums- og marketingsforskerne Sandell og James siger, sløre
grænserne for, hvad der er autentisk, og hvad der er virkeligt:
"The virtuality of experiences offered increasingly through the Internet is blurring the distinctions
between what is authentic and what is real.” (Sandell og James 2007: 52).
I stedet for at mene, at museerne står ved en skillevej i spørgsmålet om, hvorvidt det online eller
onsite museum bør vægtes højere end det andet, mener jeg, at man må arbejde ud fra en helhedsbe-
tragtning, hvor de to verdener i stedet opfattes som et gensidigt supplement til hinanden. Museet
online kan ses som en forlængelse af det fysiske museum, der kan byde på nærhed, evt. taktile ople-
velser, nye mødesteder og viden, der præsenteres af levende mennesker, som man kan gå i dialog
med onsite. Men også online kan museet formidle viden og gå i dialog med brugerne. En helheds-
opfattelse af kunstmuseet onsite og online er derfor nødvendig. Det er ikke et enten-eller, men et
både-og.
93

9. Konklusion
Min undersøgelse har vist, at mange af landets kunstmuseer forsøger at hoppe med på online-
vognen, men de står faktisk stadig på perronen, hvad angår strategisk kommunikation med unge på
nettet. Specialet tager udgangspunkt i tre empiriske undersøgelser: en kvantitativ undersøgelse (on-
line survey) af de 37 danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer, en kvantitativ undersøgelse
af 200 respondenter i alderen 20-29 år (online survey og rekruttering på gaden) samt en kvalitativ
undersøgelse (to fokusgrupper) af målgruppen. På baggrund af de to fokusgrupper udførte jeg en
caseanalyse af SMK’s webkommunikation og brug af sociale medier sammenholdt med SMK’s
egne besvarelser.
De empiriske undersøgelser er udført med det formål at producere ny viden om undersøgelsens fæ-
nomener; kunstmuseer og unge. De opfattes begge som er aktører, hvilket bunder i et dialogisk syn
på kommunikation og sociale medier. Med hermeneutikken og fænomenologien som den viden-
skabsteoretiske ramme indgik jeg som forsker i undersøgelsen, hvor min subjektive forforståelse og
forståelseshorisont blev udvidet gennem dialog med aktørerne i en vekslen fra del til helhed i for-
tolkningsprocessen. Undersøgelsens resultater er et øjebliksbillede af kunstmuseernes og de unges
brug af sociale medier frem for én endegyldig sandhed. Dels fordi jeg som forsker indgår i fortolk-
ningen af data, dels fordi nogle forhold kan have ændret sig siden udførelsen af undersøgelsen.
At kommunikere med unge mellem 20-29 år kræver en ændring i kunstmuseernes form og indhold:
kommunikationen online og deres tilbud på museet onsite. Er museets onsite tilbud ikke af interesse
blandt de unge, lægger de ikke mærke til kommunikationen. Onsite tilbyder kunstmuseerne primært
særomvisninger til de unge, mens de unge ønsker sig gratis events, fortrinsvis koncerter og særud-
stillinger, som de kan relatere til deres eget liv. Der ses derfor en uoverensstemmelse mellem, hvad
kunstmuseerne tilbyder, og hvad de unge ønsker. Tre fjerdedele af de unge besøger et kunstmuseum
for at se særudstillinger, men de unge er ikke hyppige gæster, medmindre de er opvokset med mu-
seumsbesøg. Når de tager på kunstmuseum, er det ofte i weekenden og da som en social oplevelse
med brunch i museets cafe. De føler, at de vader i kulturelle tilbud, men efterspørger selvsamme, da
de ”er ekstremt event-orienterede” som generation. Her bør museerne tage del i oplevelsesøkono-
mien, hvis de ønsker unge museumsgæster. Indholdsmæssigt kan kunstmuseerne lade sig inspirere
af Louisiana og SMK, der afholder populære events og laver særudstillinger, der tiltrækker unge
94

mennesker. Formmæssigt kan de lade sig inspirere af Arken for den personlige ’stemme’ på face-
book, Moderna Museet Malmö for integration af intern og ekstern kommunikation og Brooklyn
Museum for dialog med brugerne og professionel tilgang til sociale medier.
Internettet og dagblade er de foretrukne medier, når kunstmuseerne kommunikerer bredt om deres
aktiviteter. To tredjedele målretter deres kommunikation, og til målgruppen 20-29 år kommunikerer
de via brochurer og plakater på uddannelsesinstitutioner. 90 % vægter i høj grad at være til stede på
nettet, hvilket primært er på deres egen hjemmeside og kunstwebsites. I målgruppen er Internettet
det foretrukne medium, når de søger informationer om kunstmuseer, men de vurderer anbefalinger
fra netværk højere. Anbefalingerne foregår i real life, på facebook samt via de to dialogiske websi-
tes Ibyen.dk eller Aok.dk med anmelderfunktion. Kunstmuseerne kommunikerer til de unge gen-
nem trykte envejs-medier, men bør have fokus på netværkskommunikation, da de unge søger in-
formationer i dialog med deres real life og online netværk. 38 % af de unge ønsker, at kunstmuseer-
ne er mere synlige på nettet og til stede, ’hvor de selv er’.
De unge er digitale indfødte og flittige brugere af sociale medier, hvor de tjekker deres profiler flere
gange dagligt. 97 % har en profil på facebook, mens ¾ benytter YouTube og knap 1/5 MySpace.
Flickr og Twitter benyttes af ca. hver tiende. 12 % holder sig orienterede om kunstudstillinger via
facebook, og halvdelen af de unge kunne godt finde på at blive det - såfremt kunstmuseerne kom-
mer til dem. I fokusgrupperne ville deltagerne ikke være fan af et kunstmuseum, men i stedet være
på ’lige fod’ med museet som ven/medlem. Det kan derfor afholde dem fra at kommunikere med
kunstmuseerne, da størstedelen af dem netop har en fanside.
57 % af kunstmuseerne har en profil på facebook, 27 % kommunikerer via YouTube, mens tre
museer benytter Flickr og et museum MySpace og Twitter. De kommunikerer derfor via samme
sociale medier som de unge, men ikke i samme omfang. Caseanalysen af SMK gav et øjebliksbille-
de af, at Danmarks nationalgalleri med fordel kan kommunikere mere strategisk. På facebook fansi-
den kommunikerer SMK ligesom størstedelen af landets kunstmuseer: som en ’brochure’ med links
til events. Museets YouTube kanal har ikke har været brugt siden 2008, hvilket viser vigtigheden i,
at en profil enten skal ’live or let die’. De unge ønskede sig underholdende videoer med unge me-
dievante. På Flickr forsøgte museet at skabe dialog brugerne ved at opfordre dem til at oploade bil-
leder, men fokusgrupperne kunne ikke se formålet med det. Museet gør endnu ikke konsekvent brug
95

af sine egne strategiske delmål, hvor brugerinvolvering og fuld integreret kommunikation skal ud-
vikles.
Der foregår ikke en dialog på nettet mellem kunstmuseerne og de 20-29-årige i dag. Det kan hænge
sammen med, at sociale medier og museers tilstedeværelse herpå er et nyt fænomen. Parterne bru-
ger sociale medier på samme måde: envejskommunikation til at afsende og modtage selekteret in-
formation. Begge parter benytter facebook som en brochure/kalender, hvor museerne informerer om
deres aktiviteter og markedsfører museet, mens de unge holder sig opdaterede om events. For at der
kan foregå en dialog på nettet, skal begge parter vænne sig til mediet, og her har kunstmuseerne en
udfordring, da de som afsender skal initiere dialogen. Skal dette ske, indebærer det et paradigme-
skift i organisationen fra fokus på museets værker til brugerne samtidig med, at et dialogisk kom-
munikationssyn sættes i højsædet. De 20-29-årige har en fordom om kunstmuseers webkommunika-
tion som en ’opslagstavle’, hvor museerne ikke responderer på brugerkommentarerne, hvilket un-
dersøgelsen af kunstmuseerne har bekræftet.
Strategisk webkommunikation er et underprioriteret arbejdsområde, da ¾ af landets kunstmuseer
ikke har en webstrategi. Dog overvejer 1/3 at lave en webstrategi, mens 2/3 har en webredaktør.
Kunstmuseerne mener, at nettet er en vigtig kommunikationskanal, men her ses en uoverensstem-
melse mellem hvad de siger, og hvad de gør, da webredaktøren oftest kun bruger 2-4 timer ugentligt
i stillingen. Ressourcemangel er den primære grund til dette, men også manglende kompetencer og
en afventede indstilling til sociale medier spiller ind. Kompetenceudvikling eller et generationsskif-
te i kommunikationsafdelingen kan være relevant, ligesom kunstmuseerne bør udarbejde en web-
strategi og en manual, som formulerer museets mål, formål, ordlyd (museets ’stemme’) samt valg af
medier, de ønsker at kommunikere gennem.
En integreret, holistisk kommunikativ tilgang kan skabe sammenhæng og genkendelighed af muse-
ets overordnede identitet gennem bl.a. ens logobrug på profilerne og en troværdig, konsistent kom-
munikation med brugerne. Kunstmuseet online bør være en forlængelse af det fysiske museum onsi-
te, hvor en integration af museets aktiviteter online og onsite kan skabe sammenhæng mellem mu-
seets identitet og aktiviteter. For at kommunikere med målgruppen 20-29 år på nettet, skal
kunstmuseerne foretage et strategisk skifte af fokus fra information til kommunikation. Potentialet
er til stede, men brugerdialog kommer ikke af sig selv.
96

Litteraturliste
Andersen, Ib (2006) Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenska-
berne. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udgave
Andersen Hestbæk Thomas og Smedegaard Flemming (2009): Kommunikationsplanlægning. Sam-
fundslitteratur. 1.udgave
Anderson, Gail: (2004): Reinventing the Museum, Altamira Press
Bellamy Kate & Oppenheim, Carey (2009): Learning to live – museums, young people and educa-
tion. Institute for public Policy Research and National Museum Directors Conference
Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori. Munksgaard. 1. udgave
Bolter Jay David & Grusin Richard (2000): Remediation, Understanding new Media. MIT Press
Cornelissen, Joep (2004): Corporate Communications – theory and practice. Sage
Deans, P. Candace (2009): Social software and web 2.0 technology trends. Information Science
Reference, New York
Duncan, Carol (1995): Civilizing Rituals – inside public art museums. Routledge
Frandsen, Finn, Johansen Winni og Nielsen, Anne Ellerup: International markedskommunikation i
en postmoderne verden. Forlaget Systime 1. udgave
Gillmor, Dan (2004): We the media - Grassroots journalism by the people, for the people. O’Reilly
Media, Inc.
Gilmore og Pine (2009): Oplevelsesøkonomi. Forlaget Klim 1. udgave
Halkier, Bente (2006): Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur 1. udgave
Hansen, Søren Schultz (2006): Fra massekommunikation til samtale – otte essays om strategi og
kommunikation i netværkssamfundet. Forlaget Markedsføring 1. udgave
97

Harboe, Thomas (2006): Indføring i samfundsvidenskabelig metode. Forlaget Samfundslitteratur 4.
udgave
Haug, Astrid og Ebbesen, Anna (2009): Lyt til elefanterne – digital kommunikation i praksis. Gyl-
dendal Business 1. udgave
Helder, Jørn, Bredenlöw, Torbjörn og Jens Lautrup Nørgaard (2009): Kommunikationsteori – en
grundbog. Hans Reitzels Forlag 1. udgave
Ingemann Bruno og Larsen, Ane Hejlskov (2005): Ny Dansk Museologi. Aarhus Universitetsforlag
1. udgave
Kvale, Steinar (1997): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans
Reitzels Forlag 1. udgave, 13. oplag
Morsing, Mette og Christensen, Lars Thøger: Bagom Corporate Communication. Forlaget Sam-
fundslitteratur 2. oplag
Neergaard, Helle (2003): Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Forlaget Samfundslittera-
tur 1. udgave
Nilsen, Jens (2008): Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen. Forlaget Sam-
fundslitteratur 1. udgave
Nygaard, Claus (2005): Samfundsvidenskabelige analysemetoder. Forlaget Samfundslitteratur 1.
udgave
Rentschler, Ruth og Hede, Anne-Marie (2007) Museum Marketing – Competing in the Global Mar-
ketplace. Elsevier
Sandell, Richard og Janes Robert R (2007): Museum Management and Marketing. Routledge
Sepstrup, Preben (2006): Tilrettelæggelse af information 2006. Academica 1. oplag 3. udgave
98

Skot-Hansen, Dorte (2008): Museerne i den danske oplevelsesøkonomi. Forlaget Samfundslitteratur
1. udgave
Pjetursson, Leif (2007): Når ledelse er kommunikation, Børsens Forlag 1. udgave
Vergo, Peter (1989): The New Museology. Reaktion Books, London: MLA Citation
Walther, Kampmann, Bo (2005): Konvergens og nye medier. Academica 1. udgave.
Artikler
Allen, Christopher (2004): Tracing the evolution of social software
http://www.lifewithalacrity.com/2004/10/tracing_the_evo.html
Boyd, H. Danah (2004): Social Network Sites: Definition, History and Scolarship
http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html
Coates, Tom (2003): My working definition of social software:
http://www.plasticbag.org/archives/2003/05/my_working_definition_of_social_software/
DR Forskning af Carsten Andreasen (2009): Det sociale internet vokser markant. Medieudviklingen
2008-2009.
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/FFE14242-5133-4DFA-AACE-
D6900D384C85/1131883/DR_medieforskningen_skaerm.pdf
Gaudin, Sharon (2009): “Twitter” – årets mest brugte ord, bragt i Computerworld
http://epn.dk/teknologi2/computer/article1906149.ece?partner=pol
Nielsen, Jacob (2006): Participation Inequality: Encouraging More Users to Contribute:
http://www.useit.com/alertbox/participation_inequality.html
Shirky (2003): Social Software and the Politic of Groups fra the "Networks, Economics, and Cul-
ture.
http://www.shirky.com/writings/group_politics.html
99

Rapporter og publikationer
Danmarks Statistik (2009): Befolkningens brug af internet
http://www.dst.dk/it
Danmarks Statistik (2009): Uændret antal besøgende på museer – rettet
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR151_1.pdf
FDIM rapport (2008): Danskernes brug af Internettet
http://www.fdim.dk/?pageid=53&messageid=936
Kulturministeriet (2010): Kultur for Alle
http://www.kum.dk/graphics/kum/Netpub/Kultur_for_alle__kultur_i_hele_landet/pdf/Kultur_for_A
lle.pdf (KUM1)
Kulturarvsstyrelsen (2009): Digital museumsformidling – i brugerperspektiv
http://www.kulturarv.dk/publikationer/publikation/artikel/digital-museumsformidling/ (KUAS2)
Kulturministeriet (2008): Reach Out!
http://www.kum.dk/sw75913.asp (KUM3)
Kulturministeriet (2006): Udredning om museernes formidling
http://www.kum.dk/sw42125.asp (KUM4)
Kulturministeriet (2004): Kulturvaneundersøgelsen
http://www.kum.dk/sw224.asp (KUM5)
Kulturministeriet – Børnekulturens Netværk (2009): Ungekultur i nye rammer. Projektmodning
omkring kunst og kultur for, med og af unge
http://www.boernogkultur.dk/fileadmin/user_upload/billeder_og_pdf/Publikationer/Final_Ungerapp
ort_med_omslag_25.01.10.pdf (KUM6)
Regeringens, KL og Danske Regioners digitaliseringsstrategi (2007): Mod bedre digital service,
øget effektivisering og stærkere samarbejde
100

http://modernisering.dk/fileadmin/user_upload/documents/Vision_og_Strategi/Strategi_for_digital_
forvaltning/Strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig.pdf
Statens Museum for Kunst (2008): Strategi for SMK digital
http://www.smk.dk/smk.nsf/docs/8593b4cd715339c3c125762c00352730
Hjemmesider
Add This: http://www.addthis.com
Arken Museum for Moderne Kunst: http://www.arken.dk
Brooklyn Museum: http://www.brooklynmuseum.org
Danske Museer Online: http://www.dmol.dk/
Den Danske Ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fan
Facebook: http://www.facebook.com
Flickr: http://www.Flickr.com
IT- og Telestyrelsen: http://www.itst.dk
Kulturarvsstyrelsen: http://www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-danmark/
Kunstindeks Danmark: http://www.kulturarv.dk/kid/Forside.do
Moderna Museet Malmö: http://www.modernamuseet.se/
Museumsloven: http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802#K1
Myspace: http://www.myspace.com
Organisationen Danske Museer: http://www.dkmuseer.dk
101

Share this: http://www.sharethis.com
Statens Museum for Kunst: http://www.smk.dk
Stella Polaris: http://www.stella-polaris.dk/stella.htm
Survey-Xact: https://www.survey-xact.dk
Twitter: http://www.twitter.com
Twitterfeed: http://twitterfeed.com/
YouTube: http://www.youtube.com
102

Bilag 1: Kulturarvsstyrelsens liste over statslige og statsanerkendte kunstmuseer
Oversigt den 15. august 2009
Statslige kunstmuseer:
Statens Museum for Kunst
Den Hirschprunske Samling
Ordrupgaard
Statsanerkendte kunstmuseer:
Ny Carlsberg Glyptotek
Det Danske Kunstindustrimuseum
Thorvaldsens Museum
Storm P.-Museet
Arken, Museum for moderne kunst
Kastrupgaardsamlingen
Louisiana, Museum for moderne kunst
Nivaagaards Malerisamling
Bornholms Kunstmuseum
Kunstmuseet Køge Skitsesamling (KØS)
Museet for Samtidskunst
Vestsjællands Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum
Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst
Museet for Fotokunst
Esbjerg Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum
Vejen Kunstmuseum
Trapholt
Vejle Kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum
Herning Kunstmuseum
103

Holstebro Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum
Silkeborg Kunstmuseum
Aros, Aarhus Kunstmuseum
Skovgaard Museet
Vendsyssel Kunstmuseum
Skagen Kunstmuseum
Kunsten – Nordjyllands Kunstmuseum
Odense Bys Museer: Fyns Kunstmuseum
Musem Salling: Skive Kunstmuseum
Museum Sønderjylland med afdelingerne: Kunstmuseet Brundlund Slot og Sønderjyllands Kunst-
museum
104

Bilag 2: Spørgeguide til kunstmuseerne
ODM er i gang med en undersøgelse om danske kunstmuseers brug af strategisk webkommunikation
(herunder sociale netværkstjenester) for at tiltrække målgruppen 20-29 årige. Svarene vil
fremgå anonymt i undersøgelsen.
Spørgeskemaet tager ca. 5 minutter at udfylde. Tak for jeres hjælp.
1. Kunstmuseets navn?
____________________
2. Din stillingsbetegnelse?
____________________
Museets målgrupper
3. Hvilke målgrupper vurderer I som vigtigste for museet?
(Vælg max tre svar)
(1) Børnefamilier
(7) Skoleklasser
(3) Unge
(2) Specialister
(4) Pensionister
(6) Turister
(8) Alle målgrupper er lige vigtige
(5) Andre __________
4. I hvilken grad vurderer I 20-29 årige som vigtige museumsgæster i forhold til museets andre målgrupper?
(1) I høj grad
(2) I nogen grad
(3) I mindre grad
(4) Slet ikke
(5) Ved ikke
5. Målretter I jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper (museumsgæster):
(1) Ja
(2) Nej
6. (Hvis ja) Hvordan kommunikerer I til unge mellem 20-29 år?
(1) Særlige foldere og plakater
(6) Plakater på universiteter og udd.institutioner
(2) Særlig portal på vores hjemmeside til unge
(3) Gennem Facebook.com
(4) Særlige webbannere/webannoncering
(5) Andet __________
7. (Hvis nej): Hvorfor målretter I ikke jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper?
(1) Vi kommunikerer ens og bredt til alle vores målgrupper
(2) Vi mener ikke, at det er nødvendigt
(5) Vi har ikke ressourcer til det
(4) Andet __________
105

Unge og museet
8. I hvilken udstrækning medtænker I unge i jeres permanente tilbud?
(1) I høj grad
(2) I nogen grad
(3) I mindre grad
(4) Slet ikke
9. Laver I særlige tiltag til unge mennesker på museet?
(1) Nej
(2) Ja
10. Hvilke særlige tiltag laver I til unge?
(1) Særomvisninger
(2) Kunstworkshops
(3) Foredrag
(4) Koncerter
(5) Særlige ferniseringer
(6) Andet __________
Mediebrug
11. Hvordan informerer/kommunikerer I om museets udstillinger og arrangementer?
(Vælg max fem svar)
(1) Dagblade
(3) Tv & radio
(8) Internettet
(2) Kunst- og kulturmagasiner
(6) Plakater
(7) Foldere & brochurer
(4) På andre museer
(9) Andet __________
12. Hvor på Internettet kommunikerer I om kunstmuseet? (Vælg max fem svar)
(1) På museets egen hjemmeside
(2) Bannerannoncering
(3) Google ad words
(4) Kunsten.nu
(5) Kunstonline.dk
(6) Kunstavisen.dk
(7) Aok.dk
(8) Ibyen.dk
(9) Facebook.com
(10) Twitter.com
(11) Andet __________
13. I hvor høj grad vurderer I vigtigheden af at være til stede på Internettet?
(1) I høj grad
(2) I nogen grad
(3) I mindre grad
(4) Slet ikke
(5) Ved ikke
106

14. Sociale netværkstjenester
Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale medier) på Internettet benytter I aktivt?
(1) Facebook
(7) My Spcae
(2) Twitter
(3) You Tube
(4) Flickr
(6) Vi benytter ikke sociale medier
(5) Andre: __________
15. Hvorfor benytter I sociale medier? (Vælg max tre svar)
(1) For at markedsføre museet online
(2) For at kommunikere med primært unge mennesker
(3) For at skabe dialog med brugerne
(7) For at informere om udstillinger og arrangementer
(6) For at være til stede på flest mulige platforme
(4) For at følge med tiden
(5) Andet __________
16. Hvorfor benytter I ikke sociale medier? (Vælg max tre svar)
(1) Vi har ikke overvejet det
(2) Vi mener ikke, at det er nødvendigt
(3) Vi har ikke ressourcer til det
(5) Vi kender ikke nok til sociale medier
(4) Andet __________
17. Webstrategi og webkommunikation
Har I en webstrategi for museet?
(1) Ja
(2) Nej
18.(Hvis ja): Hvad indeholder webstrategien?
(1) Målgruppeanalyse
(2) Kortlægning over kommunikationsplatforme
(3) Målsætninger for web (fx antal årlige brugere at hjemmesiden)
(4) Andet __________
19. (Hvis nej) Hvorfor har I ikke en webstrategi? (Vælg max tre svar)
(1) Vi har ikke ressourcer til det
(2) Vi mener ikke, at det er nødvendigt
(3) Vi har ikke overvejet det
(4) Vi har ikke en på nuværende tidspunkt, men overvejer at lave en i fremtiden
(5) Andet __________
107

20. Har I en webansvarlig?
(1) Ja
(2) Nej
21. Hvad indebærer stillingen som webansvarlig? (Vælg max tre svar)
(1) Opdatering af hjemmeside
(2) Udsendelse af nyhedsmail
(3) Billed- og grafik redigering
(5) Opdatering af museets profil/gruppe på sociale medier
(4) Andet __________
22. Hvor mange arbejdstimer beregnes der ugentligt til den webansvarlige?
(1) 0
(2) 1
(3) 2-4
(4) 5-9
(5) 10-14
(6) 15-19
(7) 20-24
(8) 25-29
(9) 30-34
(10) 35-39
(13) Ved ikke / ønsker ikke at oplyse
108

Bilag 3: Resultater af kunstmuseernes besvarelser af online surveyet
1. Kunstmuseets navn?
Den Hirschsprungske Samling
Ny Carlsberg Glyptotek
Museet for Samtidskunst
Skive Kunstmuseum
Silkeborg Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum
ARKEN Museum for Moderne Kunst
Fyns Kunstmuseum
HEART
J.F. Willumsens Museum
Bornholms Kunstmuseum
KØS Museum for kunst i det offentlige rum
Randers Kunstmuseum
Louisiana
Ribe Kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum
Statens Museum for Kunst
Kastrupgårdsamlingen
Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder
Vejle Kunstmuseum
Esbjerg Kunstmuseum
Vejen Kunstmuseum
KUNSTEN Museum of modern Art Aalborg
Thorvaldsens Museum
Museum Sønderjylland - Kunstmuseet Brundlund Slot
Esbjerg Kunstmuseum
Faaborg Museum
Skagens Museum
Storm P. –Museet
Fuglsang Kunstmuseum
Trapholt
Ordrupgaard
2. Din stillingsbetegnelse?
Studentermedarbejder
109

IT Manager & Market Communications
Museumsinspektør
Sekretær
Sekretær, omviser
Kunstformidler
Kommunikationsmedarbejder
Markertingchef
Kommunikationschef
Inspektør
Adm. chef
PR koordinator
Museumsinspektør
Kommunikationschef
Museumsleder
Informationsmedarbejder
Webredaktør
Museumsleder
Kustode
Informationsmedarbejder
Direktør
Adm.ansvarlig
Kommunikationsmedarbejder
Informationsmedarbejder
Museumsinspektør
Museumsinspektør
Museumsleder
Administrationschef
Museumsinspektør
PR- og sponsormedarbejder
Pressechef
Marketingsansvarlig
110

Respondenter Procent Hvilke målgrupper vurderer I som vigtigste for museet? (Vælg max tre svar) Museets målgrupper 3. Hvilke målgrupper vurderer I som vigtigste for museet? (Vælg max tre svar) Museets målgrupper 3. Hvilke målgrupper vurderer I som vigtigste for museet? (Vælg max tre svar) Museets målgrupper 3. Hvilke målgrupper vurderer I som vigtigste for museet? (Vælg max tre svar) 3. målgrupper Museets
Børnefamilier 5 15,6%
Skoleklasser 12 37,5%
Unge 3 9,4%
Specialister 2 6,2%
Pensionister 6 18,8%
Turister 5 15,6%
Alle målgrupper er lige vigtige 21 65,6%
Andre 6 18,8%
I alt 32 100,0%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
3
Børnefamilier
Skoleklasser
Unge
Specialister
Pensionister
Turister
Alle målgrupper er lige vigtige
Museets målgrupper 3. Hvilke målgrupper vurderer I som vigtigste for museet?(Vælg max tre svar) - Andet
Voksne
Voksne
Voksne
alm. besøgende
+50
kvinder ml. 30 og 50
Andre
111

Respondenter Procent
I høj grad 5 16,1%
I nogen grad 18 58,1%
I mindre grad 7 22,6%
Slet ikke 1 3,2%
Ved ikke 0 0,0%
I alt 31 100,0%
I hvilken grad vurderer I 20 4. I hvilken grad vurderer I 20 4. I hvilken grad vurderer I 20 4. I hvilken grad vurderer I 20-29 årige som vigtige museumsgæster i forhold til museets andre målgrupper? 29 årige som vigtige museumsgæster i forhold til museets andre målgrupper? 29 årige som vigtige museumsgæster i forhold til museets andre målgrupper? 29 årige som vigtige museumsgæster i forhold til museets andre målgrupper? 4.
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
4.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Respondenter Procent jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper (museumsgæster): 5. Målretter I jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper (museumsgæster): 5. Målretter I jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper (museumsgæster): 5. Målretter I jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper (museumsgæster): I Målretter 5.
Ja 20 64,5%
Nej 11 35,5%
I alt 31 100,0%
Slet ikke
Ved ikke
112

70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
(Hvis ja) Hvordan kommunikerer I til unge mellem 20 6. (Hvis ja) Hvordan kommunikerer I til unge mellem 20 6. (Hvis ja) Hvordan kommunikerer I til unge mellem 20 6. (Hvis ja) Hvordan kommunikerer I til unge mellem 20-29 år? 29 år? 29 år? 29 år? 6.
0,00%
5.
Ja
Nej
Respondenter Procent
Særlige foldere og plakater 0 0,0%
Plakater på universiteter og udd.institutioner 8 40,0%
Særlig portal på vores hjemmeside til unge 0 0,0%
Gennem Facebook.com 6 30,0%
Særlige webbannere/webannoncering 2 10,0%
Andet 4 20,0%
I alt 20 100,0%
45,00%
40,00%
35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
6.
Særlige foldere og plakater
Plakater på universiteter og
udd.institutioner
Særlig portal på vores
hjemmeside til unge
Gennem Facebook.com
Særlige
webbannere/webannoncering
Andet
113

6. (Hvis ja) Hvordan kommunikerer I til unge mellem 20-29 år? – Andet
Facebook og annoncering i ungdomsmagasiner
i omvisning
Facebook, plakater og annoncering på udd. instituioner. Til tider gennem web-banner
Denne gruppe er et udviklingspunkt for museet
Respondenter Procent Hvorfor målretter I ikke jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper? 7. (Hvis nej): Hvorfor målretter I ikke jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper? 7. (Hvis nej): Hvorfor målretter I ikke jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper? 7. (Hvis nej): Hvorfor målretter I ikke jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper? nej): (Hvis 7.
Vi kommunikerer ens og bredt til alle vores målgrupper 6 54,5%
Vi mener ikke, at det er nødvendigt 0 0,0%
Vi har ikke ressourcer til det 8 72,7%
Andet 4 36,4%
I alt 11 100,0%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
7.
Vi kommunikerer ens og bredt
til alle vores målgrupper
Vi mener ikke, at det er
nødvendigt
Vi har ikke ressourcer til det
7. (Hvis nej): Hvorfor målretter I ikke jeres kommunikation til museets forskellige målgrupper? - Andet
De er svære af fange
Vi arbejder med det
Hvis en udstilling er særlig relevant for specifikke målgrupper, målretter vi vores kommunikation til denne gruppe i
nogen grad. Dog altid med hensyntagen til, at vores mest trofaste gæster er 60+-gruppen.
Andet
114

vi bruger forskellige platforme til kommunikationen, men ike nødvendigvis forskellig ordlyd
Respondenter Procent 8. I hvilken udstrækning medtænker I unge i jeres permanente tilbud? Unge og museet: 8. I hvilken udstrækning medtænker I unge i jeres permanente tilbud? Unge og museet: 8. I hvilken udstrækning medtænker I unge i jeres permanente tilbud? Unge og museet: 8. I hvilken udstrækning medtænker I unge i jeres permanente tilbud? museet: og Unge
I høj grad 4 13,3%
I nogen grad 17 56,7%
I mindre grad 8 26,7%
Slet ikke 1 3,3%
I alt 30 100,0%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
Laver I særlige tiltag til unge mennesker på museet? 9. Laver I særlige tiltag til unge mennesker på museet? 9. Laver I særlige tiltag til unge mennesker på museet? 9. Laver I særlige tiltag til unge mennesker på museet? 9.
0,00%
8.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Respondenter Procent
Nej 11 36,7%
Ja 19 63,3%
I alt 30 100,0%
115

70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
Hvilke særlige tiltag laver I til unge? 10. Hvilke særlige tiltag laver I til unge? 10. Hvilke særlige tiltag laver I til unge? 10. Hvilke særlige tiltag laver I til unge? 10.
9
Nej
Ja
Respondenter Procent
Særomvisninger 6 33,3%
Kunstworkshops 3 16,7%
Foredrag 1 5,6%
Koncerter 2 11,1%
Særlige ferniseringer 0 0,0%
Andet 6 33,3%
I alt 18 100,0%
35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
10.
Særomvisninger
Kunstworkshops
Foredrag
Koncerter
Særlige ferniseringer
Andet
116

10. Hvilke særlige tiltag laver I til unge? – Andet
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
Er involveret i regionalt udstillingsprojet (Vand) med fokus på unge. Desuden ivolveret i IntrFace-projektet i samarbej-
de med Tørring Gymnasium
Navnlig de 4 øverste
omvisninger og koncerter
Billedskole
Forskellige særarrangementer fx Tranzart, billeddialoger og workshops
Respondenter Procent
Dagblade 28 93,3%
Tv & radio 10 33,3%
Internettet 29 96,7%
Kunst- og kulturmagasiner 24 80,0%
Plakater 25 83,3%
11. Hvordan informerer/kommunikerer I om museets udstillinger og arrangementer? (Vælg max Mediebrug 11. Hvordan informerer/kommunikerer I om museets udstillinger og arrangementer? (Vælg max Mediebrug 11. Hvordan informerer/kommunikerer I om museets udstillinger og arrangementer? (Vælg max Mediebrug 11. Hvordan informerer/kommunikerer I om museets udstillinger og arrangementer? (Vælg max fem svar) fem svar) fem svar) fem svar) Mediebrug
Foldere & brochurer 25 83,3%
På andre museer 8 26,7%
Andet 7 23,3%
I alt 30 100,0%
120,00%
100,00%
80,00%
60,00%
40,00%
20,00%
0,00%
11.
Dagblade
Tv & radio
Internettet
Kunst- og kulturmagasiner
Plakater
Foldere & brochurer
På andre museer
Andet
117

Mediebrug 11. Hvordan informerer/kommunikerer I om museets udstillinger og arrangementer? (Vælg max fem svar) –
Andet
cykeltaxa, lysavis på Rådhuspladsen
Presseomtale
Infoskærme
Museumsmagasin
Alle felter
Nyhedsbreve
outdoor marketing
Respondenter Procent 12. Hvor på 12. Hvor på 12. Hvor på Internettet kommunikerer I om kunstmuseet? (Vælg max fem svar) kommunikerer I om kunstmuseet? (Vælg max fem svar) kommunikerer I om kunstmuseet? (Vælg max fem svar) kommunikerer I om kunstmuseet? (Vælg max fem svar) på Hvor 12.
På museets egen hjemmeside 30 100,0%
Bannerannoncering 9 30,0%
Google ad words 2 6,7%
Kunsten.nu 19 63,3%
Kunstonline.dk 10 33,3%
Kunstavisen.dk 14 46,7%
Aok.dk 9 30,0%
Ibyen.dk 15 50,0%
Facebook.com 14 46,7%
Twitter.com 0 0,0%
Andet 7 23,3%
I alt 30 100,0%
118

120,00%
100,00%
80,00%
60,00%
40,00%
20,00%
0,00%
12.
På museets egen hjemmeside
Bannerannoncering
Google ad words
Kunsten.nu
Kunstonline.dk
Kunstavisen.dk
Aok.dk
Ibyen.dk
Facebook.com
Twitter.com
12. Hvor på Internettet kommunikerer I om kunstmuseet?(Vælg max fem svar) – Andet
kopenhagen.dk, MIK.dk,
Youtube
Nyhedsbreve
Nordjyske.dk
kultunaut.dk og kulturfokus.dk m.fl.
AoS, Kopenhagen, Kultunaut og Kirku
Kultunaut
I hvor høj grad vurderer I vigtigheden af at være t 13. I hvor høj grad vurderer I vigtigheden af at være t 13. I hvor høj grad vurderer I vigtigheden af at være t 13. I hvor høj grad vurderer I vigtigheden af at være til stede på il stede på il stede på il stede på Internettet 13.
Andet
Respondenter Procent Internettet?
I høj grad 27 90,0%
I nogen grad 3 10,0%
I mindre grad 0 0,0%
Slet ikke 0 0,0%
Ved ikke 0 0,0%
I alt 30 100,0%
119

100,00%
90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
13.
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Sociale netværkstjenester: Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale 14. Sociale netværkstjenester: Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale 14. Sociale netværkstjenester: Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale 14. Sociale netværkstjenester: Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale medier) på medier) på medier) på medier) på Internettet benytter I aktivt? benytter I aktivt? benytter I aktivt? benytter I aktivt? 14.
Slet ikke
Ved ikke
Respondenter Procent
Facebook 17 56,7%
My Spcae 1 3,3%
Twitter 1 3,3%
You Tube 7 23,3%
Flickr 3 10,0%
Vi benytter ikke sociale medier 12 40,0%
Andre: 1 3,3%
I alt 30 100,0%
120

60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
14.
Facebook
My Spcae
Twitter
You Tube
FlickR
Vi benytter ikke sociale medier
14. Sociale netværkstjenester. Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale medier) på Internettet benytter I
aktivt? - Andre:
Vi er ikke klar endnu, men vi gå efter facebook, you tube og måske twitter
Hvorfor benytter I sociale medier? (Vælg max tre svar) 15. Hvorfor benytter I sociale medier? (Vælg max tre svar) 15. Hvorfor benytter I sociale medier? (Vælg max tre svar) 15. Hvorfor benytter I sociale medier? (Vælg max tre svar) 15.
Andre:
Respondenter Procent
For at markedsføre museet online 15 83,3%
For at kommunikere med primært unge mennesker 7 38,9%
For at skabe dialog med brugerne 8 44,4%
For at informere om udstillinger og arrangementer 15 83,3%
For at være til stede på flest mulige platforme 7 38,9%
For at følge med tiden 4 22,2%
Andet 1 5,6%
I alt 18 100,0%
121

90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
15. Hvorfor benytter I sociale medier?(Vælg max tre svar) – Andet
15.
For at markedsføre museet
online
For at kommunikere med
primært unge mennesker
For at skabe dialog med
brugerne
For at informere om udstillinger
og arrangementer
For at være til stede på flest
mulige platforme
For at følge med tiden
Når vi er klar vil det være for at kommunikere smalt til målrettede grupper samt bredt til alle kunstinteresseret
Hvorfor benytter I ikke sociale medier? 16. Hvorfor benytter I ikke sociale medier? 16. Hvorfor benytter I ikke sociale medier? 16. Hvorfor benytter I ikke sociale medier? (Vælg max tre svar) (Vælg max tre svar) (Vælg max tre svar) (Vælg max tre svar) 16.
Andet
Respondenter Procent
Vi har ikke overvejet det 2 18,2%
Vi mener ikke, at det er nødvendigt 2 18,2%
Vi har ikke ressourcer til det 8 72,7%
Vi kender ikke nok til sociale medier 3 27,3%
Andet 2 18,2%
I alt 11 100,0%
122

80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
16. Hvorfor benytter I ikke sociale medier?(Vælg max tre svar) - Andet
er planlagt, kommer snart
facebook er under overvejelse
Vi følger udviklingen, og overvejer om det er noget vi vil gøre i fremtiden.
16.
Vi har ikke overvejet det
Vi mener ikke, at det er
nødvendigt
Vi har ikke ressourcer til det
Vi kender ikke nok til sociale
medier
Respondenter Procent webkommunikation: Har I en webstrategi for museet? 17. Webstrategi og webkommunikation: Har I en webstrategi for museet? 17. Webstrategi og webkommunikation: Har I en webstrategi for museet? 17. Webstrategi og webkommunikation: Har I en webstrategi for museet? og Webstrategi 17.
Ja 10 33,3%
Nej 20 66,7%
I alt 30 100,0%
Andet
123

80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
ja): Hvad indeholder webstrategien? 18.(Hvis ja): Hvad indeholder webstrategien? 18.(Hvis ja): Hvad indeholder webstrategien? 18.(Hvis ja): Hvad indeholder webstrategien? 18.(Hvis
17.
Ja
Nej
Respondenter Procent
Målgruppeanalyse 4 40,0%
Kortlægning over kommunikationsplatforme 3 30,0%
Målsætninger for web (fx antal årlige brugere at hjemmesiden) 5 50,0%
Andet 1 10,0%
I alt 10 100,0%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
18.
Målgruppeanalyse
Kortlægning over
kommunikationsplatforme
Målsætninger for web (fx antal
årlige brugere at hjemmesiden)
Andet
124

18.(Hvis ja): Hvad indeholder webstrategien? – Andet
hvordan samspillet skal være mellem web og museumsbesøget
(Hvis nej) Hvorfor har I ikke en webstrategi? (Vælg max tre svar) 19. (Hvis nej) Hvorfor har I ikke en webstrategi? (Vælg max tre svar) 19. (Hvis nej) Hvorfor har I ikke en webstrategi? (Vælg max tre svar) 19. (Hvis nej) Hvorfor har I ikke en webstrategi? (Vælg max tre svar) 19.
Respondenter Procent
Vi har ikke ressourcer til det 6 30,0%
Vi mener ikke, at det er nødvendigt 0 0,0%
Vi har ikke overvejet det 3 15,0%
Vi har ikke en på nuværende tidspunkt, men overvejer at lave en i fremtiden 11 55,0%
Andet 3 15,0%
I alt 20 100,0%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
19. (Hvis nej) Hvorfor har I ikke en webstrategi?(Vælg max tre svar) - Andet
Vi er midt i flytning og har ikke haft tid til at gøre den færdig
19.
Vi har ikke ressourcer til det
Vi mener ikke, at det er
nødvendigt
Vi har ikke overvejet det
Vi arbejder på en omlægning af en tidliegere udviklet strategi, der pt kun delvis fastholdes
Vi har ikke en på nuværende
tidspunkt, men overvejer at lave
en i fremtiden
Vores hjemmeside er 'under construction', men opbygningen af hjemmesiden og den løbende opdatering af den vil følge
en nøje strategi
Andet
125

Har I en webansvarlig? 20. Har I en webansvarlig? 20. Har I en webansvarlig? 20. Har I en webansvarlig? 20.
Respondenter Procent
Ja 26 86,7%
Nej 4 13,3%
I alt 30 100,0%
100,00%
90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
Hvad indebærer stillingen som webansvarlig? (Vælg max tre svar) 21. Hvad indebærer stillingen som webansvarlig? (Vælg max tre svar) 21. Hvad indebærer stillingen som webansvarlig? (Vælg max tre svar) 21. Hvad indebærer stillingen som webansvarlig? (Vælg max tre svar) 21.
20.
Ja
Nej
Respondenter Procent
Opdatering af hjemmeside 24 92,3%
Udsendelse af nyhedsmail 15 57,7%
Billed- og grafik redigering 14 53,8%
Opdatering af museets profil/gruppe på sociale medier 10 38,5%
Andet 4 15,4%
I alt 26 100,0%
126

100,00%
90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
21. Hvad indebærer stillingen som webansvarlig?(Vælg max tre svar) - Andet
Indgår i kommunikationsafdelingens samlede arbejde
Tilser opdatering
Videreudvikling af digitale tjenester
ansvar for udvikling af ny hjemmeside.
21.
Opdatering af hjemmeside
Udsendelse af nyhedsmail
Billed- og grafik redigering
Opdatering af museets
profil/gruppe på sociale medier
Respondenter Procent arbejdstimer beregnes der ugentligt til den webansvarlige? 22. Hvor mange arbejdstimer beregnes der ugentligt til den webansvarlige? 22. Hvor mange arbejdstimer beregnes der ugentligt til den webansvarlige? 22. Hvor mange arbejdstimer beregnes der ugentligt til den webansvarlige? mange Hvor 22.
0 0 0,0%
1 2 8,0%
2-4 8 32,0%
5-9 3 12,0%
10-14 3 12,0%
15-19 1 4,0%
20-24 0 0,0%
25-29 0 0,0%
30-34 0 0,0%
35-39 2 8,0%
Ved ikke / ønsker ikke at oplyse 6 24,0%
I alt 25 100,0%
Andet
127

35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
22.
2
0
1
2-4
5-9
10-14
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
Ved ikke / ønsker ikke at
oplyse
128

Bilag 4: Spørgeguide til de 20-29-årige
Dette spørgeskema handler om danske kunstmuseer. Spørgeskemaet er et led i mit specia-
le. Formålet med specialet er at finde ud af, hvordan danske kunstmuseer kan tiltrække 20-
29-årige gennem strategisk webkommunikation. Spørgeskemaet tager ca. 5 minutter at
udfylde.
1. Har du besøgt et kunstmuseum i Danmark?
(Kunstmuseum som fx Statens Museum For Kunst, ikke gallerier og kunsthaller)
(1) Ja
(2) Nej
2. Hvornår besøgte du sidst et kunstmuseum?
(1) i denne uge
(2) i sidste uge
(3) en måned siden
(4) tre måneder siden
(8) et halvt år siden
(5) et år siden
(6) 2-5 år siden
(7) længere tid siden
3. Hvor ofte går du på kunstmuseum i Danmark?
(2) ugentligt
(3) månedligt
(4) kvartalsvis
(8) hvert halve år
(5) en gang om året
(6) hvert 2-5. år
(7) sjældnere
4. Hvilket af følgende besøger du oftest:
(1) Kunstmuseum
(2) Galleri
(3) Kunsthal (fx Charlottenborg)
129

(4) Hvorfor __________
5. Hvis du ikke har besøgt et kunstmuseum:
(1) Kunst interesserer mig ikke
(2) Tanken har ikke faldet mig ind
(3) Det er kedeligt at gå på museum
(4) Jeg går kun på (kunst)museeer i udlandet
(17) Andet __________
6. Hvorfor går du på kunstmuseum? - for at se: (Vælg max fem svar)
(1) Selve museet
(2) Særudstillinger
(3) Permanente udstillinger
(10) Ferniseringer
(6) Særarrangementer
(5) Foredrag
(4) Koncerter
(7) Gruppeudflugt (familie, venner)
(8) Museet lå tæt på
(9) Andet __________
7. Hvad skal der til, for at du ville gå oftere på kunstmuseum? (Vælg max fem svar)
(1) Museerne havde længere åbnet
(2) Gratis entre
(4) Foredrag
(5) Ferniseringer
(6) Koncerter
(7) Danseforestillinger
(10) Det var nemmere at holde sig opdateret om udstillinger og arrangementer
(11) Kunstmuseerne var mere synlige på Internettet
(8) Andre særudstillinger, hvilke: __________
(9) Andet __________
130

131

8. Hvordan søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuseerne? (Vælg
max fem svar)
(1) I avisen
(2) Kunstblade
(3) På andre museer
(4) Tv & radio
(5) Anbefalinger fra venner og familie
(6) Plakater
(7) Foldere & brochurer (fx Kunstkalenderen)
(8) Internettet:
(9) På kunstmuseernes hjemmeside
(17) Kunsten.nu
(10) Kunstonline.dk
(11) Kunstavisen.dk
(12) Aok.dk
(13) Ibyen.dk
(14) Facebook.com
(15) Twitter.com
(18) Jeg søger ikke oplysninger om kunstmuseer
(16) Andet __________
9. De næste spørgsmål handler om dit mediebrug.
Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale medier) på Internettet benytter du:
(1) Facebook
(7) My Space
(2) Twitter
(3) You Tube
(4) Flickr
(8) Ingen af disse
(6) Andre __________
132

10. Hvor ofte besøger du disse websites?
(1) En gang dagligt
(2) Flere gange dagligt
(3) Hver anden dag
(4) En gang om ugen
(5) Hver anden uge
(6) En gang om måneden
(7) Sjældnere
11. Bruger du Facebook til at holde dig informeret om begivenheder/arrangementer?
(1) Ja
(2) Nej
12. Hvilke begivenheder/arrangementer holder du dig orienteret om? (Vælg max fem svar)
(1) Koncerter
(9) Teaterforestillinger
(8) Kunstudstillinger
(3) Ferniseringer
(10) Modeshows og outlets
(2) Demonstrationer
(6) Politiske begivenheder
(4) Fester i nattelivet
(5) Private arrangementer
(7) Andet __________
13. Har du tidligere tilmeldt dig et arrangement på Facebook og efterfølgende mødt op til
det?
(1) Ja, hvilke(t) __________
(2) Nej
14. Har du tilmeldt dig et kunstmuseums-arrangement, -gruppe eller blevet 'fan' af et
kunstmuseum på Facebook?
(1) Ja, hvilke: __________
(2) Nej
(3) Nej, jeg men kunne godt finde på det.
133

13. Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om inden
for det sidste halve år? (Gennem Facebook, andre medier, venner mv.)
(1) Ja, hvilke(t) __________
(2) Nej
14. De sidste spørgsmål handler om dig og din situation lige nu.
Din alder?
(1) 20 år
(2) 21 år
(3) 22 år
(4) 23 år
(5) 24 år
(6) 25 år
(7) 26 år
(8) 27 år
(9) 28 år
(10) 29 år
15. Du er?
(1) Mand
(2) Kvinde
16. Hvilken uddannelse har du sidst afsluttet?
(1) Folkeskole
(2) Gymnasium/HF/HTX
(3) Erhvervsuddannelse/faglig uddannelse (fx social og sundhedsassistent, elektriker)
(4) Kort videregående uddannelse (fx laborant, markedsføringsøkonom)
(5) Mellemlang videregående uddannelse (fx sygeplejerske, diplomingeniør)
(6) Lang videregående uddannelse (fx læge, gymnasielærer)
134

17. Hvilken beskæftigelse har du?
(1) Studerende
(2) Ikke faglært arbejder
(3) Faglært arbejder
(4) Funktionær
(5) Selvstændig
(7) Ledig
(9) Andet __________
Må jeg kontakte dig i forbindelse med et fokusgruppeinterview (varighed ca. en time): fokusgruppe til Kontakt fokusgruppe til Kontakt fokusgruppe til Kontakt fokusgruppe til Kontakt
(1) Ja
(2) Nej
(3) Hvis ja: Navn ___________ ________e-mail ___________
________telefonnummer____________________
135

Bilag 5: Resultater af de 20-29-åriges besvarelser af surveyet
Respondenter Procent
Ja 167 89,3%
Nej 20 10,7%
I alt 187 100,0%
Har du besøgt et kunstmuseum i Danmark?(Kuns 1. Har du besøgt et kunstmuseum i Danmark?(Kuns 1. Har du besøgt et kunstmuseum i Danmark?(Kuns 1. Har du besøgt et kunstmuseum i Danmark?(Kunstmuseum som fx Statens Museum For Kunst, ikke gall tmuseum som fx Statens Museum For Kunst, ikke gall tmuseum som fx Statens Museum For Kunst, ikke gall tmuseum som fx Statens Museum For Kunst, ikke galleerier og kunsthaller) rier og kunsthaller) rier og kunsthaller) rier og kunsthaller) 1.
100,00%
90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
Hvornår besøgte du sidst et kunstmuseum? 2. Hvornår besøgte du sidst et kunstmuseum? 2. Hvornår besøgte du sidst et kunstmuseum? 2. Hvornår besøgte du sidst et kunstmuseum? 2.
1.
Ja
Nej
Respondenter Procent
i denne uge 10 5,8%
i sidste uge 9 5,2%
en måned siden 20 11,6%
tre måneder siden 23 13,4%
et halvt år siden 20 11,6%
et år siden 34 19,8%
2-5 år siden 41 23,8%
længere tid siden 15 8,7%
I alt 172 100,0%
136

25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
Hvor ofte går du på kunstmuseum i Danmark? 3. Hvor ofte går du på kunstmuseum i Danmark? 3. Hvor ofte går du på kunstmuseum i Danmark? 3. Hvor ofte går du på kunstmuseum i Danmark? 3.
2.
i denne uge
i sidste uge
en måned siden
tre måneder siden
et halvt år siden
et år siden
2-5 år siden
længere tid siden
Respondenter Procent
Ugentligt 2 1,2%
Månedligt 15 9,0%
Kvartalsvis 22 13,2%
hvert halve år 24 14,4%
en gang om året 36 21,6%
hvert 2-5. år 45 26,9%
Sjældnere 23 13,8%
I alt 167 100,0%
137

30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
Hvilket af følgende besøger du oftest: 4. Hvilket af følgende besøger du oftest: 4. Hvilket af følgende besøger du oftest: 4. Hvilket af følgende besøger du oftest: 4.
3.
ugentligt
månedligt
kvartalsvis
hvert halve år
en gang om året
hvert 2-5. år
sjældnere
Respondenter Procent
Kunstmuseum 107 68,6%
Galleri 32 20,5%
Kunsthal (fx Charlottenborg) 14 9,0%
Hvorfor 3 1,9%
I alt 156 100,0%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
4.
Kunstmuseum
Galleri
Kunsthal (fx Charlottenborg)
Hvorfor
138

4. Hvilket af følgende besøger du oftest: - Hvorfor
ved faktisk ikke hvorfor det lige er kunstmusseumer jeg besøger oftest. den bedste begrundelse jeg kan give er fordi det
er det jeg har besøgt med skolen og forældre og sådan...
Fordi jeg skal (skoleudflugt og ferie med forældre)
Især Louisiana for at se anmelderroste udstillinger
Man ved, de er der. Der var interessante særudstillinger.
ture med uddannelse
Fordi de tit er i nærheden når man støver rundt
den nyeste kunst
Louisiana er bare nice
Der er flest forskellige former for kunst
Det er forskelligt, men det er gode ved kunsthaller er, at der som oftest er særudstillinger. Når jeg går på kunstmusem er
det som oftest noget specielt, jeg går efter.
man kan lige kigge ind hvis man kommer forbi. de er tit gratis
Tilfældighed
Jeg kan godt lide de store udstillinger.
Fordi jeg selv maler
i firbindelse med undervisning
fordi det er gratis
måske fordi det er noget som altid er der?
I forbindelse med mit studie som folkeskolelærer
Oftest grundet geografien, og muligheden for at gøre et kup
Jeg besøger alle de tre nævnte museumstyper rimelig ofte, ikke én af dem mere end den anden.
Det er mindre tidskrævende, det koster ofte ikke noget, og så sker det oftets at jeg lige går forbi på gaden og beslutter
mig for at kigge ind.
Jeg kan godt lide at tage til Louisiana (Humlebæk). Det er tæt på hjem og har gode udstillinger.
Får desværre gjort det for lidt. Gør det mest i udlandet.
Ingen speciel grund, lidt kultur skal man vel se...
Store, kendte udstillinger
særudstillinger, kulturarv
Skolerelateret
med skole
Det er inspirerende :)
Er selv kunstner
det jeg kender
Skolerelateret
Inspiration og interesse
Nysgerrighed
139

Respondenter Procent
Kunst interesserer mig ikke 7 33,3%
Tanken har ikke faldet mig ind 11 52,4%
Det er kedeligt at gå på museum 4 19,0%
Jeg går kun på (kunst)museer i udlandet 3 14,3%
Andet 2 9,5%
Hvis du ikke har besøgt et kunstmuseum: 5. Hvis du ikke har besøgt et kunstmuseum: 5. Hvis du ikke har besøgt et kunstmuseum: 5. Hvis du ikke har besøgt et kunstmuseum: - Hvorfor har du ikke besøgt et kunstmuseum? (vælg max tre Hvorfor har du ikke besøgt et kunstmuseum? (vælg max tre Hvorfor har du ikke besøgt et kunstmuseum? (vælg max tre Hvorfor har du ikke besøgt et kunstmuseum? (vælg max tre svar) 5.
I alt 21 100,0%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
5.
Kunst interesserer mig ikke
Tanken har ikke faldet mig ind
Det er kedeligt at gå på
museum
Jeg går kun på (kunst)museeer i
udlandet
5. Hvis du ikke har besøgt et kunstmuseum: - Hvorfor har du ikke besøgt et kunstmuseum?(vælg max tre svar) – Andet
Det skal være historisk, før jeg gider - Glyptoteket eller Nationalmuseet, f.eks.
Andet
140

Respondenter går du på kunstmuseum? 6. Hvorfor går du på kunstmuseum? 6. Hvorfor går du på kunstmuseum? 6. Hvorfor går du på kunstmuseum? - for at se: (Vælg max fem svar) for at se: (Vælg max fem svar) for at se: (Vælg max fem svar) for at se: (Vælg max fem svar) Hvorfor 6.
Procent
Selve museet 45 28,0%
Særudstillinger 122 75,8%
Permanente udstillinger 59 36,6%
Ferniseringer 31 19,3%
Særarrangementer 55 34,2%
Foredrag 17 10,6%
Koncerter 43 26,7%
Gruppeudflugt (familie, venner) 72 44,7%
Museet lå tæt på 8 5,0%
Andet 4 2,5%
I alt 161 100,0%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
6. Hvorfor går du på kunstmuseum? - for at se:(Vælg max fem svar) – Andet
Jeg går kun på kunstmuseer i udlandet
Jeg går mest på kunstmuseer i udlandet
Hygge. Ligesom at gå en tur bare med noget fint at kigge på.
Inspiration
6.
Selve museet
Særudstillinger
Permanente udstillinger
Ferniseringer
Særarrangementer
Foredrag
Koncerter
Gruppeudflugt (familie, venner)
Museet lå tæt på
Andet
141

Respondenter Procent der til, for at du ville gå oftere på kunstmuseum? (Vælg max fem svar) 7. Hvad skal der til, for at du ville gå oftere på kunstmuseum? (Vælg max fem svar) 7. Hvad skal der til, for at du ville gå oftere på kunstmuseum? (Vælg max fem svar) 7. Hvad skal der til, for at du ville gå oftere på kunstmuseum? (Vælg max fem svar) skal Hvad 7.
Museerne havde længere åbnet 39 21,5%
Gratis entre 109 60,2%
Foredrag 28 15,5%
Ferniseringer 21 11,6%
Koncerter 70 38,7%
Danseforestillinger 30 16,6%
Det var nemmere at holde sig opdateret om udstillinger og arrangementer 73 40,3%
Kunstmuseerne var mere synlige på Internettet 68 37,6%
Andre særudstillinger, hvilke: 4 2,2%
Andet 15 8,3%
I alt 181 100,0%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
7.
Museerne havde længere åbnet
Gratis entre
Foredrag
Ferniseringer
Koncerter
Danseforestillinger
Det var nemmere at holde sig
opdateret om udstillinger og
arrangementer
Kunstmuseerne var mere
synlige på internettet
7. Hvad skal der til, for at du ville gå oftere på kunstmuseum?(Vælg max fem svar) – Andet
Hvis det er mere relevant
mere fest+øl+kunst+happening relaterede events
Dk
Nye kunstnere
Jeg kan godt lide arkitektur
Etniske
142

ligger tæt på/personlig smag
med middag oveni :)
Mere tid/overskud i min hverdag.
Kunsten skulle nok være mere nærværende for mig.
Kombination af kunstarter - f.eks. dans og teater til at "fortolke" malerierne. Og synlighed! Hvem kan nævne et muse-
um, de har set reklame for indenfor de sidste 10 år?
At især mindre museer og gallerier var mere synlige
Brugerinput
Prioritering
interesserer mig ikke
Flottere kunst
Respondenter Procent
I avisen 64 35,6%
Kunstblade 9 5,0%
På andre museer 8 4,4%
Tv & radio 36 20,0%
Anbefalinger fra venner og familie 103 57,2%
Plakater 63 35,0%
Hvordan 8. Hvordan 8. Hvordan 8. Hvordan søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuseerne?(Vælg max fem svar) søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuseerne?(Vælg max fem svar) søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuseerne?(Vælg max fem svar) søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuseerne?(Vælg max fem svar) 8.
Foldere & brochurer (fx Kunstkalenderen) 27 15,0%
Internettet: 78 43,3%
På kunstmuseernes hjemmeside 33 18,3%
Kunsten.nu 4 2,2%
Kunstonline.dk 3 1,7%
Kunstavisen.dk 2 1,1%
Aok.dk 39 21,7%
Ibyen.dk 44 24,4%
Facebook.com 29 16,1%
Twitter.com 3 1,7%
Jeg søger ikke oplysninger om kunstmuseer 24 13,3%
Andet 5 2,8%
I alt 180 100,0%
143

70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
8.
I avisen
Kunstblade
På andre museer
Tv & radio
Anbefalinger fra venner og
familie
Plakater
Foldere & brochurer (fx
Kunstkalenderen)
Internettet:
På kunstmuseernes
hjemmeside
Kunsten.nu
Kunstonline.dk
Kunstavisen.dk
8. Hvordan søger du oplysninger om udstillinger og arrangementer på kunstmuseerne? (Vælg max fem svar) - Andet
jeg er dog ikke så opsøgende omkring det så det er oftest når venner og bekendte siger der er en god udstilling der. og
sådan noget.
Har egentligt aldrig søgt
Information skal komme gennem de medier jeg naturligt bruger
kunsten.nu
det gør jeg så ikke - ikke interesseret
jeg søger ikke om udstillinger...
Google
Tilfældigt
søger ikke
Jeg googler det
Respondenter Procent
Facebook 173 96,6%
My Space 32 17,9%
Twitter 18 10,1%
You Tube 130 72,6%
Flickr 16 8,9%
De næste spørgsmål handler om dit mediebrug. Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale 9. De næste spørgsmål handler om dit mediebrug. Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale 9. De næste spørgsmål handler om dit mediebrug. Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale 9. De næste spørgsmål handler om dit mediebrug. Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale medier) på dier) på dier) på dier) på Internettet benytter du: benytter du: benytter du: benytter du: 9.
Ingen af disse 2 1,1%
144

Andre 11 6,1%
I alt 179 100,0%
120,00%
100,00%
80,00%
60,00%
40,00%
20,00%
0,00%
9.
Facebook
My Space
Twitter
You Tube
FlickR
Ingen af disse
9. De næste spørgsmål handler om dit mediebrug. Hvilke af følgende sociale netværkstjenester (sociale medier) på
Internettet benytter du: - Andre
men meget sjældent
MSN
Dkbn.dk
LinkedIn
Messenger
Linkedin
Stumble Upon
K-Forum
Wordpress
Dating
MSN
MSN
Andre
145

Hvor ofte besøger du disse websites? 10. Hvor ofte besøger du disse websites? 10. Hvor ofte besøger du disse websites? 10. Hvor ofte besøger du disse websites? 10.
Respondenter Procent
En gang dagligt 56 33,7%
Flere gange dagligt 65 39,2%
Hver anden dag 27 16,3%
En gang om ugen 9 5,4%
Hver anden uge 3 1,8%
En gang om måneden 4 2,4%
Sjældnere 2 1,2%
I alt 166 100,0%
45,00%
40,00%
35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
10.
En gang dagligt
Flere gange dagligt
Hver anden dag
En gang om ugen
Hver anden uge
En gang om måneden
Sjældnere
Respondenter Procent Facebook til at holde dig informeret om begivenheder/arrangementer? 11. Bruger du Facebook til at holde dig informeret om begivenheder/arrangementer? 11. Bruger du Facebook til at holde dig informeret om begivenheder/arrangementer? 11. Bruger du Facebook til at holde dig informeret om begivenheder/arrangementer? du Bruger 11.
Ja 137 77,4%
Nej 40 22,6%
I alt 177 100,0%
146

90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
Respondenter Procent holder du dig orienteret om? (Vælg max fem svar) 12. Hvilke begivenheder/arrangementer holder du dig orienteret om? (Vælg max fem svar) 12. Hvilke begivenheder/arrangementer holder du dig orienteret om? (Vælg max fem svar) 12. Hvilke begivenheder/arrangementer holder du dig orienteret om? (Vælg max fem svar) begivenheder/arrangementer Hvilke 12.
Koncerter 101 78,3%
Teaterforestillinger 41 31,8%
Kunstudstillinger 29 22,5%
Ferniseringer 22 17,1%
Modeshows og outlets 34 26,4%
Demonstrationer 22 17,1%
Politiske begivenheder 35 27,1%
Fester i nattelivet 85 65,9%
Private arrangementer 90 69,8%
Andet 1 0,8%
I alt 129 100,0%
11.
Ja
Nej
147

90,00%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
12.
Koncerter
Teaterforestillinger
Kunstudstillinger
Ferniseringer
Modeshows og outlets
Demonstrationer
Politiske begivenheder
Fester i nattelivet
Private arrangementer
12. Hvilke begivenheder/arrangementer holder du dig orienteret om?(Vælg max fem svar) – Andet
Mest når mine venner gør mig opmærksom på en begivenhed
Dans/teater/kunst. Alt med dansk og drama
Respondenter Procent tidligere tilmeldt dig et arrangement på Facebook og efterfølgende mødt op til det? 13. Har du tidligere tilmeldt dig et arrangement på Facebook og efterfølgende mødt op til det? 13. Har du tidligere tilmeldt dig et arrangement på Facebook og efterfølgende mødt op til det? 13. Har du tidligere tilmeldt dig et arrangement på Facebook og efterfølgende mødt op til det? du Har 13.
Ja, hvilke(t) 119 66,9%
Nej 59 33,1%
I alt 178 100,0%
80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
13.
Andet
Ja, hvilke(t)
Nej
148

13. Har du tidligere tilmeldt dig et arrangement på Facebook og efterfølgende mødt op til det? - Ja, hvilke(t)
Soundvenue fester
Klasse fest/skolefest
reception, fester, fødselsdag, rundvisning på museeum
Diskoteksfester og private fester
private fester, arrangementer, koncerter osv.
tri-city fundraiser for play 31
Div. koncerter, privat fester, roskilde festival osv.
Julefrokost
Roskilde festival
Privatfester og fest på arbejdet, EP-valget.
En fest
private arrangementer
Spejder
koncerter, fester
Grøn Koncert, Private arrangementer, Britney koncert mm.
Koncerter
Fester, demonstrationer, film mm.
private arrangementer
house warming
Fester
Mange! Mest fester og private arrangementer
Fest, komsammen
Privat
Ngo'en Papaye Danmark, der holdt koncert
Alle ovenstående.
Fester
Koncerter
Forestilling på Nørrebro teater
Koncerter og arrangementer
Privatfest
Reunion
Fødselsdage
Privatfest
Mange! (ex Polka, koncerter på Vega og Jolene, etc.)
Privat arrangement og Teaterforestilling
ferniseringer på kunsthallen nikolaj
fester, koncerter
149

Privat fester
UngKom gåhjemmøder
private og offentlige fester m.m.
Model
Privatfester, en enkelt udstilling
Biografforestilling
Privatarrangementer og.lign.
Distortion, Den dér havefest (Kgs. Have)
Koncert
Fester
Det forekommer mest i forbindelse med private fester og fester i nattelivet.
Uddrag af "The Wall" på Odense Havn d. 30. maj. Og planlægger bestemt at deltage i Sea Challenge Fyn til juli.
Private
private begivenheder, koncerter, fester etc.
Private arrangementer/fester, festival, en fest på en natclub i kbh.
Alt ovenstående
privat arrangement
Flere, fx Ungdomshus-demoer
Privat
mange, mange, mange
Fest
Fernisering på et galleri og foredrag afholdt af organisationer
MANGE
Party
Fisketur
Koncert
Fester
Feriniseringer og politikse arrangementer
Club Deep i Malmø
privat arrangementer
private + politiske
politiske møder
Tiësto
Litteratur- og musikarrangementer
private arrangementer
Jo mest når man kender dem der arrangerer
private arrangementer og i forbindelse med studie-arrangementer
Cph:dox på SMK
Fodbold
Koncert
150

ferniseringer og private fester
SICEF
Housewarming
Koncerter, ferniseringer, stand up
Fester, koncerter
Mega Fernisering, SMK, Golden Days' historiske festival
Ferniseringer
Gammel elevdag
privat fest
Koncert, fest
Koncerter
Fødselsdage
Koncerter
Privat fester
kulturfestival på bolsjefabrikken
privat fest Har du tilmeldt dig et 14. Har du tilmeldt dig et 14. Har du tilmeldt dig et 14. Har du tilmeldt dig et kunstmuseums kunstmuseums-arrangement, arrangement, -gruppe eller blevet 'fan' af et kunstmuseum på gruppe eller blevet 'fan' af et kunstmuseum på gruppe eller blevet 'fan' af et kunstmuseum på gruppe eller blevet 'fan' af et kunstmuseum på 14.
Facebook?
Respondenter Procent
Ja, hvilke: 24 13,5%
Nej 100 56,2%
Nej, jeg men kunne godt finde på det. 55 30,9%
I alt 178 100,0%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
14.
Ja, hvilke:
Nej
Nej, jeg men kunne godt finde
på det.
151

14. Har du tilmeldt dig et kunstmuseums-arrangement, -gruppe eller blevet 'fan' af et kunstmuseum på Facebook?
- Ja, hvilke:
Gl. Strand
Netfilmmakers
José Gonzalez på SMK i efteråret '08
Statens museum for kunst, gl strand, nikolaj
¨Koncert på Statens Museum for kunst
Smk
flere f.eks. More Monye
Louisiana
Louisiana
Staten, WAS, Overgaden og en række arrangementet fra dem
Galleri Fedt
Kunstindustrimuseet
hva som helst, artur, kill your telly, flux, etc
kan ikke huske
Mega Fernisering, SMK
PS1
Den frie
Louisisana
kunsthallen nikolaj
Louisiana
Respondenter Procent
Ja, hvilke(t) 52 29,4%
Nej 125 70,6%
I alt 177 100,0%
Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om inden for det sidste 15. Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om inden for det sidste 15. Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om inden for det sidste 15. Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om inden for det sidste halve år?(Gennem Facebook, andre medier, venner mv.) halve år?(Gennem Facebook, andre medier, venner mv.) halve år?(Gennem Facebook, andre medier, venner mv.) halve år?(Gennem Facebook, andre medier, venner mv.) 15.
152

80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
15.
Ja, hvilke(t)
15. Kan du nævne en eller flere begivenheder på et kunstmuseum, som du har hørt om inden for det sidste halve
år?(Gennem Facebook, andre medier, venner mv.) - Ja, hvilke(t)
udstilling Exit, DAC udstillinger eller DDC
Bodies?
Værker der virker på charlottenborg, Max Ernst louisiana,Wilhelm Freddy på museum for moderne kunst, Enter Action
på aros, Anthony McCall på utzon center,
Lousiana live, Wilhelm Freddie på Statens Museum for Kunst
Begivenhed eller særudstilling? Særudstillingen Enter på aRos.
artisktalk hos netfilmmakers
Musikarrangement med Kenneth Bager på Louisianna gennem venner og Facebook. Stella Polaris, hvis det gælder? Jose
Gonzales m.fl. på Statens Museum for Kunst,
Udstilling på Charlottenborg der blev evalueret i programmet smagsdommerne på DR2
Statens Museum for Kunst har genrelt mange arrangementer løbende, bl.a. har de haft med Stella Polaris
Ferniseringer, koncerter
Forårsudstillingen på Charlottenborg
Koncert med Throbbing Gristle på Statens Museum for Kunst
Odense-udstilling, ka ikke huske præcis navn
utopia – arken
Throbbing Gristle-koncert på Statens Museum for Kunst, Sonic Youth-udstilling i Malmö Konsthal
Amano, KBhr gennem venner
Louisiana Max Ernst
Rigtigt mange! F.eks Lost and found
det seneste var no Throbbing gristle på SMK
Arken: Monet, Renoir...
josé gonzales på statens, debatter på nikolaj
koncert på SMK i efteråret
Kan ikke huske
Exit 09
Nej
153

Til Vægs
Tror det bar "Bodies"
Lousiana og Manga-udstillingen
udstilling på glyptoteket
Throbbing Gristle på Statens Museum For Kunst
har fået invitation til flere
DOX arrangementer på Staten, koncerter på Staten, WAS ferniseringer, foredrag på Overgaden, Throbbing Gristtle på
Staten...
Wilhelm Freddie på Statens og Per Kirby på Louisiana
Fernisering på udstilling på Kunsthallen Nikolaj, "Rød" projekt med Henrik Vibskov på Kunstindustrimuseet
Graffiti
aros, charlottenborg
Clement Krass på Nivaagaard
Særudstilling på Gl. Strand med Yang Fudong
fremtidens arkitektur på Lusiana
SMK, cph:dox
U-Turn, Kopenhagen Contemporary
særudstilling på Louisiana, Kærlighed
Charlottenborg
Mega Fernisering, SMK, artist talks i Kunsthallen Nikolaj, Perfomance i Kunsthallen Nikolaj
ISSP / Lousiana
Foredrag og særudstillinger på Louisiana - fx den med Jacob Holdt.
artisttalks på nikolaj, ferniseringer, debatarrengementer
Udstillingen om 'Grøn Fremtid' på Louisiana
balletforestilling, fernisering, foredrag, omvisning, koncert, værkstedsaktivitet De sidste spørgsmål handler om dig og din situatio 16. De sidste spørgsmål handler om dig og din situatio 16. De sidste spørgsmål handler om dig og din situatio 16. De sidste spørgsmål handler om dig og din situation lige nu. Din alder? n lige nu. Din alder? n lige nu. Din alder? 16.
Respondenter Procent Din alder? nu. lige n
20 år 17 9,5%
21 år 13 7,3%
22 år 14 7,8%
23 år 13 7,3%
24 år 18 10,1%
25 år 18 10,1%
26 år 34 19,0%
27 år 21 11,7%
28 år 19 10,6%
29 år 12 6,7%
I alt 179 100,0%
154

Du er? 17. Du er? 17. Du er? 17. Du er? 17.
20,00%
18,00%
16,00%
14,00%
12,00%
10,00%
8,00%
6,00%
4,00%
2,00%
0,00%
16.
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
26 år
27 år
28 år
29 år
Respondenter Procent
Mand 71 39,7%
Kvinde 108 60,3%
I alt 179 100,0%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
17.
Mand
Kvinde
155

Hvilken uddannelse har du sidst afsluttet? 18. Hvilken uddannelse har du sidst afsluttet? 18. Hvilken uddannelse har du sidst afsluttet? 18. Hvilken uddannelse har du sidst afsluttet? 18.
Respondenter Procent
Folkeskole 7 3,9%
Gymnasium/HF/HTX 79 44,1%
Erhvervsuddannelse/faglig uddannelse (fx social og sundhedsassistent, elektriker) 10 5,6%
Kort videregående uddannelse (fx laborant, markedsføringsøkonom) 12 6,7%
Mellemlang videregående uddannelse (fx sygeplejerske, diplomingeniør) 35 19,6%
Lang videregående uddannelse (fx læge, gymnasielærer) 36 20,1%
I alt 179 100,0%
50,00%
45,00%
40,00%
35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
19 19. Hvilken beskæftigelse har du? . Hvilken beskæftigelse har du? . Hvilken beskæftigelse har du? . Hvilken beskæftigelse har du? 19
18.
Folkeskole
Gymnasium/HF/HTX
Erhvervsuddannelse/faglig
uddannelse (fx social og
sundhedsassistent, elektriker)
Kort videregående uddannelse
(fx laborant,
markedsføringsøkonom)
Mellemlang videregående
uddannelse (fx sygeplejerske,
diplomingeniør)
Lang videregående uddannelse
(fx læge, gymnasielærer)
Respondenter Procent
Studerende 93 52,0%
Ikke faglært arbejder 15 8,4%
Faglært arbejder 26 14,5%
Funktionær 25 14,0%
Selvstændig 4 2,2%
Ledig 10 5,6%
Andet 6 3,4%
I alt 179 100,0%
156

60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
19. Hvilken beskæftigelse har du? - Andet
Ergoterapeut
Soldat
Folkeskolelærer
Soldat
Studiejob inden for kommunikation
Er akurat færdig med at studere
Kontorelev
19.
Studerende
Ikke faglært arbejder
Faglært arbejder
Funktionær
Selvstændig
til fokusgruppe: Må jeg kontakte dig i forbindelse med et fokusgruppeinterview (varighed ca. en Kontakt til fokusgruppe: Må jeg kontakte dig i forbindelse med et fokusgruppeinterview (varighed ca. en Kontakt til fokusgruppe: Må jeg kontakte dig i forbindelse med et fokusgruppeinterview (varighed ca. en Kontakt til fokusgruppe: Må jeg kontakte dig i forbindelse med et fokusgruppeinterview (varighed ca. en time): Kontakt
Ledig
Andet
Respondenter Procent
Ja 27 15,1%
Nej 133 74,3%
Hvis ja: Navn, e-mail og telefonnummer 19 10,6%
I alt 179 100,0%
157

80,00%
70,00%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
10,00%
0,00%
20.
Ja
Nej
Hvis ja: Navn, e-mail og
telefonnummer
158

Bilag 6: Spørgeguide til fokusgrupper
Fokusgrupper onsdag den 16. og torsdag den 17. kl. 17-18. OFTE/IKKE OFTE
Præsentation:
Hej, og tak fordi I vil være med til denne fokusgruppe, som nok vil tage ca. en times tid. Jeg hed-
der, som I nok ved, Johanne, og er i gang med mit speciale. Emnet for vores – ellers jeres snak - i
dag vil være:
tema 1: besøg på kunstmuseum (erfaringer, oplevelser, hvorfor/hvorfor ikke besøg på kunstmuse-
er)
tema 2: mediebrug (information om kunstarrangementer, hvad bruges medierne til?)
tema 3: Statens Museum for Kunst og eksempler på dets digitale kommunikation (sociale me-
dier) (hvad synes de unge om eksemplerne? Hvad forbinder de med SMK?)
Her på bordet ligger der en mikrofon, som optager, hvad I siger. Men det er kun mig, min vejleder
og censor som hører optagelserne. I selve specialet vil I alle optræde anonymt. Normalt stiller inter-
vieweren en masse spørgsmål til deltagerne, men i dag er det mest jer, der skal snakke. Jeg har nog-
le emner, som vi går i gennem – og I kører bare diskussionen. Her er det vigtigt at huske, at der ikke
er nogle rigtige eller forkerte svar – men at alle jeres erfaringer og oplevelser er lige vigtige. I kører
selv diskussionen, og hvis nogle er tavse og nogle snakker mere end andre, er I velkomne til at bry-
de ind. Hvis I løber tør for ting at snakke om, så kommer jeg med spørgsmål, så I kan komme vide-
re i snakken.
Forskningsspørgsmål Tema Temaspørgsmål Formål
Intro Præsentation Vi starter med en præsentationsrunde.
Så hvis I vil
sige jeres navn, alder,
beskæftigelse og hvor I
Øvelse 1:
Hvad forbinder interviewpersonerne
med
begrebet ’kunstmuseum’
tema 1 – besøg på
kunstmuseum
bor henne.
Vi starter med en kort
øvelse. Prøv at skriv ned
det allerførste, der falder
jer ind, når I tænker på
ordet/begrebet ’kunstmuseum’?
en tanke, ord, op-
For at interviewpersonerne
præsenteres
for hinanden – og jeg
kan genkende dem på
optagelserne
Denne øvelse skal
foregå i starten, inden
personerne har udvekslet
holdninger og
erfaringer, så de ikke
er ’influeret’ af hin-
159

Grund til besøg på et
kunstmuseum
Besøgshyppighed og
grund hertil
Tiltrækningsfaktorer
der kan spille ind
levelse.
Herefter kan I kort forklare
hvad – og hvorfor I
tænkte på lige præcis det,
I gjorde , til hinanden. I
må gerne kommentere på
hinanden.
Prøv at fortæl lidt om jeres
sidste besøg på et
kunstmuseum (hvad der
trak jer derhen og hvor det
var henne, og om det var
en god eller dårlig oplevelse,
om det var sammen
med andre – og hvor I
havde hørt om udstillingen
eller arrangementet
fra).
Hvor ofte går I på kunstmuseum?
Hvorfor så ofte/
sjældent? (Hvad optager
jer i stedet for kunst? Vil
det altid være sådan, eller
tror I, jeres interesse vil
vokse med årene?)
Når I har været på kunstmuseum,
har det så været
de samme? – eller forskel-
lige? Hvilket?
Hvad skal der til for at I
ville gå oftere på kunstmuseum?
Hvis I skulle nævne et
kunstmuseum eller arrangement
I gerne ville besøge,
hvad skulle det så være?
Og hvorfor?
anden.
Øvelsen kan vise,
hvad unge umiddelbart
forbinder med
kunstmuseer (cool,
kedeligt, snobbet
osv.)
Åbningsspørgsmål
(Kvale s. 137) som
personerne får mulighed
for at fortælle
detaljeret, hvordan de
oplevede deres sidste
besøg på et kunstmuseum.
Vil sige noget
om deres erfaringer
med fænomenet
kunstmuseum.
Finde frem til årsagen
til at de går ofte/sjældent
på kunstmuseum
og høre, om
noget i givet fald
kunne trække dem
derhen oftere.
Finde ud af, om personerne
kunne forestille
sig at besøge et
museum, hvis deres
egne eventuelle præferencer
var mulige.
Koncerter figurerer
højt i den kvantitative
– gør det også her?
Betydningen af anbe- Har I nogen sinde anbefa- Anbefalinger fra ven-
160

falinger fra venner og
familie
Opfatter målgruppen
nogle kunstmuseer for
’unge’ og mere ’cool’
end andre museer?
Målgruppens brug af
sociale medier og
grund hertil
Information om
kunstmuseer gennem
brug af sociale medier
(og andre kommunikations-kanaler)
tema 2: mediebrug
let et kunstmuseum, en
specifik udstilling eller
kunst-arrangement til nogen?
Hvorfor?
Hvad skulle der til, for at I
gjorde det?
Hvor meget betyder anbefalinger
fra venner og
familier?
Er der nogen kunstmuseer,
der er mere for unge,
end andre? Hvilke?
Er der nogle (af de samme)
kunstmuseer, der er
mere prestigefyldte og
’cool’ end andre? Hvordan
kan det være? Er
SMK cool?
Prøv at nævn, hvilke sociale
medier I bruger?
Hvorfor, hvad giver de
jer?
(Hvis de ikke kommer ind
på det selv: Med få ord,
hvad bruger I Facebook
til? Hvor ofte benytter I
det?
Hvad bruger I You Tube
til? Musik, stand-up, opskrifter,
kunstformidling?
Flickr? MySpace? Twit-
ter? Andre?)
Bruger I sociale medier til
at holde jer opdateret om
kunstmuseers arrangementer?
Hvorfor/hvorfor
ikke?
Hvordan holder I jer (ellers)
opdateret om kunstmuseer
og deres udstillinger
og arrangementer?
Får de jer til at møde op?
Sender I det videre til
ner og familie vægtes
højst i den kvantitative
undersøgelse. Her
mulighed for uddybning
af dette punkt
Louisiana og SMK
figurerer højt i den
kvantitative undersøgelse,
hvor de nævner
særarrangementer de
har været til. Finde ud
af, hvorfor – hvad gør
et museum interessant
og cool for målgrup-
pen
Finde frem til hvorfor
– og hvilke – sociale
medier, målgruppen
bruger. Hvor på Internettet
er de ’til stede’
henne?
Undersøgeunges brug
af sociale medier i
forhold til kunstmuseer
samt hvorvidt sociale
medier spiller
ind på de unges interesse
og eventuelle
fysiske besøg på
kunstmuseer.
161

Tænke-højt-test. Kan
målgruppen nævne et
kunstmuseum, der
benytter sig af sociale
medier?
Målgruppens vurdering
af vigtigheden af,
at kunstmuseerne benytter
sociale medier.
Øvelse 2. Hvad forbinderinterviewpersonerne
med Statens
Museum for Kunst?
Anledning til besøg
samt besøgshyppighed
tema 3: Case:
SMK
venner?
Kan I nævne nogen
kunstmuseer, der har en
profil på forskellige sociale
medieplatforme? Hvorfra
har I hørt om dem?
Hvor vigtigt synes I, det
er, at kunstmuseer er aktive
på sociale medier?
Kunne I finde på at kommentere
på indlæg på disse
sites, hvis I fx ville
kommentere en udstilling?
Eller er det kun for at blive
informeret om arrangementerne?
Vi starter med den samme
øvelse, som vi lavede tidligere
– nu med Statens Museum
for Kunst. Prøv at
skriv ned, det første, der
falder jer ind?
Herefter kan I kort forklare
hvad – og hvorfor I tænkte
på lige præcis det, I gjorde ,
til hinanden. I må gerne
kommentere på hinanden.
Har I været på SMK? Hvis
Ja: Prøv at fortæl lidt om
sidst I var der. (Hvornår?
hvilken forbindelse? Hvorfra
havde I hørt om udstillingen/arrangementet?)
Hvis nej: Hvorfor har I aldrig
været på SMK? Nogen
speciel grund?
Undersøge om de
uhjulpet kender til
nogle kunstmuseer på
fx Facebook .
Målgruppens vurdering
af vigtigheden af,
at kunstmuseerne benytter
sociale medier
samt undersøge, hvor
højt de vægter brugerdialog
på nettet.
Finde frem til hvad
de forbinder med
SMK. Er der nogen
tendenser blandt de
unge?
Høre om sidste anledning
til besøg på
SMK. Finde frem til
årsagen til, hvorfor de
sjældent går på SMK
og høre, om noget i
givet fald kunne
trække dem derhen
oftere.
Information om SMK
Hvor ofte går I på SMK?
Hvorfor? Hvad trækker jer
derhen?
Hvordan finder I informati- Information om SMK
162

samt tænke-højt-test
om SMK’s brug af
sociale medier
Målgruppens kendskab
og umiddelbare
holdning til SMK’s
website
Målgruppens kendskab
og holdning til
SMK’s brug af sociale
medier.
Visning af SMK’s
profiler på hhv.
Flickr, You Tube og
Facebook til målgruppen
oner om SMK’s arrangementer?
(Hvis ikke: hvis I skulle
lede efter noget om SMK,
hvor ville I gøre det henne?)
Kan I nævne nogen sociale
medier, hvor SMK har en
profil?
Kender I til deres website?
Hvor ofte bruger I det og
hvorfor?
Hvad er det første, der falder
jer ind? Hvorfor?
Flickr: SMK har en Flickrprofil,
kender I til den?
Hvorfor/hvorfor ikke?
You Tube profilen: Hvad
mener I umiddelbart om
sådanne klip? Fanger de
jeres interesse, hvorfor/hvorfor
ikke? Kan du få
jer til at møde op på SMK?
Anbefale dem til venner?
You Tube/ arrangementer:
Intro til SMK Stella Polaris
David Lynch Foredrag
SMK på Facebook
Vidste I, at SMK har en
profil på facebook? Hvorfra?
Er I ’fans’ af profilen?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Afslutning
Har I nogen kommentarer/forslag
til, hvordan
kunstmuseerne kan få sådanne
nogle som jer til at
komme oftere? Hvad skulle
samt finde ud af, om
interviewpersonerne
uhjulpet kan nævne
SMK på nogle sociale
medier.
Målgruppens kendskab
og umiddelbare
holdning til SMK’s
website
Interviewpersonerne
vises SMK’s profiler
på hhv. FlockR, You
Tube og Facebook.
For at de kan kommentere
og diskutere
deres holdninger hertil.
Interviewpersonerne
kan komme med
kommentarer, hvis de
har mere at sige.
163

de gøre?
Ellers nogen ting her til
sidst?
164

Bilag 7: Transskribering af fokusgruppe 1 onsdag den 16. september 2009
(Intro, se spørgeguide bilag 6)
Øvelse 1: Ord deltagerne forbinder med ’kunstmuseum’:
L: Stilhed, ro, fridag, smukke ting, hygge– noget man gør, hvor man har en firdag og skal hygge, og
så er det dejligt at gå rundt derinde, så man kan gå og kigge
M2: Rum, ro og refleksion Jeg har skrevet det, fordi rummet er ret vigtigt i sig selv, bygningen, det
at komme ind i selve museet
M1: rammer for fordybelse og refleksion hvide vægge og ovenlyset
B: Jeg har taget den negative version kold, upersonlig institution
M2: Nå,den er hård, hehe
J: Jeg har skrevet Louisiana, som det første ord. Det har noget at gøre med hyggelige omgivelser.
Ellers har det meget med at man er ude at rejse, synes jeg. Så jeg t
T: Kunst, musik, hygge og rejse. Ja, jeg forbinder det også med at gå på kunstmuseum med at rejse,
få et indblik. Hygge fordi jeg går aldrig på kunstmuseum alene, det er altid i forbindelse med et
samvær.
K: Udstilling, malerier og musik Jeg har lige været på Louisiana for at se en udstilling om bæredygtigt
design, hvor jeg ville ikke være taget derud, hvis jeg ikke ville være tager derud, hvis jeg ikke
skulle se den udstilling. Og malerier fordi det er tit, det er jeg., når jeg er på kunstmuseum ellers. Og
musik, i sær på SMK, så er det tit det jeg kommer for dig for.
S: Jeg har skrevet udstilling, oplevelse, kunst, tomt rum, stilhed. Det var bare mine associationer, og
hvad jeg forbandt med et kunstmuseum
M2: jeg kommer lige fra museet (SMK nb.), men jeg har været på arbejde, så jeg ved ikke, om det
gælder.
M1: hvor har du været før det?
M2: Jeg tror, det har været på Nicolai sidst.
B: Vi snakker kunst kunstmuseer og ikke gallerier? Fordi jeg bruger meget gallerier på samme måde,
som jeg bruger kunstmuseer. Jeg går derhen for at kigge på udstillede værker, og ikke købe
værker. Det er overhovedet ikke meningen med refleksioner, når jeg går på et privatgalleri.
M1: men er det ikke sådan en anderledes oplevelse at gå på galleri, det tager jo fx ingen tid at gå på
et galleri fx? Du skal mindst have fra fem for at bruge en efter B: Jo
165

M2: Jeg tænker også, at det er en meget følelsesmæssig forskel på at gå på et galleri og et kunstmuseum,
hvor et kunstmuseum tit gør meget ud af at være meget imødekommende i deres sådan…at
være ikke så kolde, at være behagelige at komme ind på, hvor gallerier kan være sådan meget
angstprovokerende at komme ind på, fordi der sidder sådan en disk nede i enden med en eller anden
pige klædt i sort tøj og (alle griner) og så tør man ikke altså…og der er meget stille, men på museer
er der jo tit børn, der render rundt og leger og sådan, det er jo en helt anden oplevelse.
L: Jeg synes, at gallerier er meget sådan at de…at de er meget mere personlige på en eller anden
måde, fordi at det tit er sådan, at der måske står på, der har arbejdet på denne her udstilling (folk:
ja), og så vil de gerne snakke om det, og så går de og sådan hyggesnakker i mens, hvor af store museer
de øhm har gjort meget for at provomere for, at der bare skal komme en masse mennesker på
en eller anden måde.
M2: Jah.
Johanne: Kan I huske hvornår I sidst var på et kunstmuseum?
J: Det er meget sjovt, fordi at jeg skrev rejser før med de der tre ord, og sidste gang jeg var på museum,
det var da jeg var ude at rejse for en måneds tid siden i Amsterdam, hvor jeg var på sådan et
fotomuseum, øhm..og det er også typisk jeg tror, når man kommer ud og rejse, så har man ofte tid
til det, at sætte en eftermiddag af, det har man måske også lørdag eller søndag eftermiddag, men det
virker meget oplagt der, øhm, og det havde jeg faktisk ikke tænkt over, da jeg skrev det, men det
stemte overens, det var meget sjovt.
M1: Men det kan ikke kun være et spørgsmål om tid, fordi altså, jeg mener, jeg kunne have afsat en
masse anden tid, hvis jeg lod være med at tage i byen eller et eller ande, for så ville jeg have hele
lørdag eller søndag til at tage på kunstmuseum, men der er et eller andet, jeg er meget enig i, at når
man tager ud og rejser, så skal man nærmest på kunstmuseum (folk: ja), det er del af den der livsstil,
det har man ikke rigtig derhjemme, også selvom det bare er den faste udstilling og ser på kunst herhjemme
rigtigt.
B: Men jeg har det meget sådan, altså, jeg ved ikke om det også er de der websider og de der rejsebøger,
der ligesom guider en i den retning (folk: ja). Altså det er ligesom om, at det med museer, det
er jo altså en femtedel af enhver rejsebog, ik (folk: ja) Øh, det er meget skægt, det er også fordi man
sådan, at man er aktivt blevet vænnet til at kigge efter det, når man tager ud (Folk: mm)
T: Ja, man er meget søgende.
M2: Men der tror jeg også, at museumsbygninger ofte er ret fantastiske (folk: mm). Jeg har lige
været på Guggenheim i New York, og det var egentlig mest igen for at se byggeriet og komme ind
og opleve rummet, og ikke så meget for at..men så er man der, og så kan man jo også lige se de der
store hovedværker, man ved, hænger der.
K: Jeg tror også, at det er derfor, jeg forbinder ordet udstilling med museer, i hvert fald herhjemme,
fordi at jeg ville heller aldrig gå ind og se den faste sådan samling, men netop som fx jeg sagde, jeg
har lige været på Louisiana og se den der udstilling om bæredygtigt design, og altså, det er en lang
166

tur derud og ellers ville jeg aldrig have taget derud, men det var et emne, som jeg interesserer mig
rigtig meget for, så det ville jeg gerne ud og se, hvad det havde at byde på.
Johanne: Så det er også noget med særudstillinger
K: Ja, det er det for mit vedkommende i hvert fald.
L: Jeg synes næsten, at fx Louisiana, der kan jeg bare rigtig godt lide at være, det er et dejligt sted
(K: det er det også). Der kan jeg bare gå rundt deroppe og se den faste udstilling, eller så er jeg næsten
ligeglad med, hvad det er der er der (K: Ja), og så bare gå ude i haven og hygge og.
M1: Men tager du derop så også, når du ikke har en eller anden fast, eller hvad hedder det, en temaudstilling
på programmet?
L: Altså sidst jeg var deroppe, der var det faktisk, der var det bare fordi, jeg godt kunne tænke mig
at komme derop, altså, og så så jeg selvfølgelig den udstilling der var, men øhm, også bare gå ude i
haven og spise frokost deroppe, det synes jeg, er vildt hyggeligt. Men okay, der også ret langt derop
så, hihi, det er ikke sådan lige i tide og utide.
K: Jeg tror bare netop, at fordi der er så langt derop, og det er også dyrt at tage derop, og det er dyrt
at komme ind og sådan noget, så vil jeg gerne have noget ekstra ud af det (L: ja), end det der bare er
der altid, fordi det får man jo med oveni hatten, når det er, når man skal se de der særudstillinger.
B: Det kan også være, at det er at ligesom, når man er ude at rejse, at man har kun den her chance
for at gøre det (folk: mm), så bliver man nødt til at presse at: så skal det jo være nu, så kan man ikke
bare vente til næste måned.
K: Det tror jeg, du har ret i.
Johanne: Hvor ofte går i på kunstmuseer, i Danmark, vel at mærke?
J: En eller to gange om året, hehe.
T: Altså hvis det gælder med musikarrangementer på museer også, så næsten en gang om måneden.
Johanne: Hvordan kan det være det er en gang om måneden, hvad trækker dig derhen?
T: Ehm, sidst jeg var der, var i forbindelse med jazz-festivalen ehm ja, altså, det var måske tilfældigt
at det lige var der, at det var på et kunstmuseum, jeg kom egentlig for at høre det band, der nu
var, og det spillede så det, det var ret tilfældigt.
B: Hvor var det?
T: Statens Museum
B: Det er skægt, at I (T og K) nævnte musik som.., ja for det er bare overhovedet ikke en ting jeg
har forbundet med det, men de sidste sådan to år, eller det kan godt være de har gjort det længere,
167

men det er bare sådan, det virker som om, at det virkelig er Statens Museum for Kunst, der sådan
virkelig har baldret op for denne her…
T: Ja, det har brugt museet, både det gamle og det nye, og man sidder der på skrænten…
K: Ja, og man kan sådan se ud over, og der er glas.
S: Jeg tror sidste gang, at jeg var på Statens, det var også der bare i forbindelse med noget Strøm-festival,
hvor B havde et grønt jakkesæt på, kan jeg huske (alle griner)
M2: Men jeg tror også, at de profilerer sig ret meget på det i øjeblikket, Statens Museum for Kunst,
for ligesom at trække de unge, smart, eller bare de unge.
B: Det virker jo åbenbart også altså.
M2: Det gør det ja.
M1: Der har jo altid været det der klassiske musik, eller altid, det kan jeg da huske, lidt kedeligt
musik skulle jeg til at sige (grin), som man også hører på Louisiana, og nu står jeg selv og spiller
derinde, når der er et eller andet. så der er sket noget, ik.
M2: Jo.
Johanne: Så det virker, eller?
S: Jeg tror også bare, at det er arrangementer, der trækker. Jeg kan huske, at jeg var inde, og så gik
jeg bare ind på en udstilling, men det var ikke særlig, og så ja, så gik jeg hurtigt igen. Det var ligesom
om, at jeg var ikke kommet for det, så jeg tror ikke, at det hjalp på min fordybelse i det overhovedet,
jeg tror bare, at det var fordi, jeg bare alligevel var der, at jeg så det så.
M2: Men det kan jo være, det hjælper til også at åbne stedet op, så du sådan en anden gang, har det
okay
S: Det er rigtigt
M2: - med at gå derind, ik, så det var en god oplevelse
S: Ja ja, altså jeg har været derinde før. Det er jo ikke fordi, jeg er bange for det (grin)
M2: Nå nej, men altså med andre af de ting, altså med de folk, som ikke lige ved, hvad de skal lave
derinde, hvis man så har været derinde og haft det rart, så man så kommer igen.
S: Ja, det er rigtigt.
B: Jeg tror det faktisk med Strøm-festivalen, der gik jeg ind og se den midlertidige udstilling, der
var, bagefter, ik altså. Det kan godt være, jeg havde brugt længere tid, hvis jeg ellers, men jeg tror,
168

jeg gik igennem den på en halv time eller sådan noget, men den var heller ikke vildt stor, og havde
faktisk nogle rigtig gode, rigtig gode oplevelser.
S: Ja.
M1: Men jeg vil godt fortsætte, det du sagde M2, jeg tror, det er rigtig vigtigt med at få lokket folk
ind, altså måske kan det være, at der ikke er nogen sammenhæng, det skal jeg ikke kunne sige, for
hvis folk fx kommer for musikken, og så ser de aldrig udstillingerne, så er det sådan set lidt lige
meget, men hvis man kan koble de ting, men det bringer også bare museet længere frem i ens bevidsthed
på en eller anden måde, hvad skal jeg i dag, ah ja der eksisterer jo også den mulighed.
M2: Men man kan sige, at når det også er lige præcis Statens Museum for Kunst, der sådan er casen,
de har jo også sådan en public service-ting, de skal opfylde, at de skal have udbredt deres segment
for hvert år, der skriver de de der resultatkontrakter, altså for at få støtte fra staten, der skal de
have fat i en vis bredere og bredere skare, og det er også, altså de har jo en ret vild internetside, som
jeg også tror er sådan et forsøg på at få de helt unge med, folkeskolealder hvor de kan komme ind
og lave alle mulige profiler og sites og alt muligt, så jeg tror altså, at det er en meget bevidst ting og
kunne sige, altså udvide segmentet hele tiden.
Johanne: Kan I andre huske, hvornår I sidst var på kunstmuseum? Det kan også være i forbindelse
med fx en koncert eller noget andet.
B: Jamen vi (M1 og B) har så været derinde i fredags på Statens Museum for Kunst til det der Golden
Days arrangement.
Johanne: Ja, og hvad træk dig så derhen?
B: Det trak mig derhen, at jeg kendte en af arrangørerne, og hun skrev en mail til mig, om at det var
der, og det lød fedt. Ehm vi snakkede lidt om det, eller inden, om at vi alle sammen alle ligesom
havde rendt lidt rundt og ventet, fordi der var for mange til at komme ind, til hver af de ting, som
der var, og der var ikke rigtig udstillet noget, det var så en række events, der var sat ind, og så var
der ikke rigtig noget andet udstilling, og der var der rigtig mange sådan, at det kunne være fedt, hvis
der så var noget, man kunne gå og se på af kunsten, der var åbnet op til, men det var der bare ikke.
M1: Men der var da rundvisninger derinde til den eksisterende, eller hvad hedder det, den faste udstilling.
B: Nå, okay.
M2: Også i særudstillingen, tror jeg.
M1: Også i særudstllingen.
B: Men så må man kunne melde sig til så?
M1: Ja
169

M2: Offentligt, hvor man skulle hente en billet og så.
B: Okay.
M2: Det er jo ikke til at vide (grin).
B: Fire brochurer og så en avis (grin)
Johanne: Er det ofte de samme kunstmuseer, I går på, eller skifter det?
J: Altså, jeg er meget sådan Louisiana-mand (grin). Det kommer meget an på, altså min familie er
næsten altid kun kommet på Louisiana som kunstmuseum, og så har de rigtig mange arrangementer,
der tiltaler mig, ikke fordi jeg har noget i mod Statens Museum for Kunst, der kommer jeg næsten
aldrig, øh og det eneste jeg virkelig har lagt mærke til, der har været der, det var Stella Polaris ude
foran ik
M2: Mm
J: Og så var der Jason Was, eller hvad han hedder, var det ikke også på Statens Museum?
M2: Det kan godt være.
J: Okay. I hvert fald, det var ikke lige noget af det, der tiltaler mig normalt, men jeg havde alligevel
hørt om det, så jeg var godt klar over det, men jeg valgte det ikke, jeg valgte at gå på Lousiana i
stedet for. Ehm, jeg synes altså bare, at man er meget bevidst om, hvad der er. Jeg kan også huske
fra Distortion på Charlottenborg, og det var jeg også til, og det var også rigtig fedt. Men jeg synes,
man er meget bevidst om, hvad der sker de forskellige steder, men jeg vælger i hvert fald også meget
grovt. Det er ikke bare, at fordi der er et musik-arrangement, så søger jeg derhen.
M1: Vi har talt meget om inden for klub-miljøet, jeg ved ikke, om der er en parallel til det, men folk
bare er blevet ekstremt event-orienteret. Nu lukker Vega ned for deres faste natklub fx, folk går til
events i stedet for. Jeg ved ikke, om det er det samme med kunstmuseerne, og folk - eller vores generation
i hvert fald, nu er vi jo samme alder, at vi har en tendens til at shoppe rundt efter de her
arrangementer på en eller anden måde. Om det så er særudstillinger, men endnu mere når der sker et
eller anden musik, eller en eller anden event.
S: Det tror jeg, du har ret i. Specielt i København i hvert fald.
Alle: Mmm.
J: Men det er også, nu er det blevet et overflødighedshorn, så man begynder at shoppe rundt mellem
museernes musikarrangementer.
M2: Mm.
J: Så altså, museerne konkurrerer, og spillestederne konkurrerer, og klubberne konkurrerer. Det
bliver helt, og der sker rigtig meget. Det er også fedt, men det går også ud over noget, fx Vega.
170

M2: Men jeg synes alligevel, at når der er så mange tilbud, altså der er virkelig mange tilbud, hvis
man både snakker gallerier og kunsthaller og museer, så popper det jo op over det hele. Og det kan
være ret svært sådan at følge med i, hvor tingene er, og hvad der sker, så har jeg alligevel mine faste
ting, hvor jeg ved sådan, dér der er altid godt at gå hen. Jeg har sådan tre-fire steder, som jeg ved
sådan.
Johanne: Hvad er det så for nogle?
(grin)
M2: Jamen det er så fx Kunsthallen Nicolai har fx altid gode udstillinger og Overgaden ude på
Christianshavn har også nogle rigtig fede udstillinger, og så ja Louisiana er altid god om sommeren,
så ved man sådan. Altså jeg er alligevel sådan lidt loyal, når det kommer til de der ’søndageftermiddag’,
eller jeg går mig lige en tur og ser hvad der der.
M1: Er der nogen af jeg andre, der gør det? Altså går lige en tur og ser, hvad der er om søndage, for
jeg gør det ikke.
S: Nej
L: Altså, jeg synes, jeg synes ikke så meget, jeg ser de arrangementer rundt omkring, jeg lægger
ikke så meget mærke til at, det kan godt være at jeg sådan ikke lige er eksponeret for det, jeg ved
ikke, men sidst jeg var ude, det var på Statens Museum for Kunst. Og der havde jeg faktisk bare
været ude og spise brunch, og så gik vi tur, og så tænkte vi: Ej så går vi lige ind og kigger. Og så
endte det med at blive sådan en lang runde derinde og bare gå og hygge og snakke og sådan noget,
men jeg synes, det er sjældent, at jeg sådan lægger mærke til, at der lige er et event eller noget specielt
arrangement faktisk.
B: Skal vi have brunch på museerne?
L: Ja (grin), helt klart. Mad kan altid tiltrække.
M1: Men jeg synes, det er en god inspiration, når man fx planlægger en tur til Louisiana, måske er
det måden, jeg planlægger min tid på. Det hele ligger bare fast, så der er ikke plads til pludselig at
blive inspireret til det der på en eller anden måde. Så planlægger jeg en tur til Louisiana.
Johanne: Hvad med jer andre, er det de samme kunstmuseer, I går på ofte eller er det forskellige?
J: Det samme
K: Ja, jeg synes tit, det er det samme. Men jeg ville ikke sådan, hvis jeg nu så, at der skete et eller
andet fedt på et sted, jeg ikke kendte, så ville jeg ikke sådan tænke: Nej, jeg er kun Statens Museum
for Kunst (grin).
Li: Og føle man er utro.
M2: Ja (grin).
171

K: Men jeg kommer nok mest på Statens Museum for Kunst. Men det er fordi, jeg kommer der tit
med min mor, og så mødes vi der. Så jeg tænkte faktisk også på mad, fordi vi plejer jo altid at spise
derhenne. Så bliver det netop, så er det nærmest sådan nogle rammer, hvor vi ligesom er og øh netop
så hører nogle musikarrangementer.
Johanne: Men hvorfor lige Statens Museum for Kunst?
K: Jamen det er sådan mere, det er ikke så meget på grund af det sted og indholdet, det er mere fordi,
det er praktisk i forhold til alle de der ting, der nu er med min mor.
Johanne: Hvis nu I skulle gå oftere på kunstmuseum i Danmark, hvad skulle der så til?
M2: Altså jeg tror bare for mange er det også et spørgsmål om tid, fordi det er sådan en, altså mange
har det lidt som en luksus-ting, man gør, når man har overskud, og det har man bare ikke særlig tit.
Så jeg tror, at, for mig ville det være, hvis jeg havde mere tid, og de alle samme var gratis.
L: Ja
M1: Jeg vil altså også sige, at hvis der var nogle flere spændende udstillinger, så vil jeg måske nok
gå mere, altså jeg havde en stor krise over Museet for Samtidskunst, der var helt elendigt, og så var
jeg på i Peers One i New York, og det var så godt, alt det der var, og så tænkte jeg: altså hvorfor
fanden ser man ikke sådan noget her i Danmark? Og det tror jeg altså også, jeg synes hurtigt, at jeg
kan danne mig et overblik, hvis jeg ser en beskrivelse af en udstilling – at have en ide om, hvorvidt
jeg synes, det kunne være interessant eller ej. Og jeg synes bare ikke, at der er nok at det, jeg synes
er interessant. Det er fint; Max Ernst er interessant, men så spændende synes jeg heller ikke, at det
er. (M2: Nej) Altså have noget, der er lige et skridt længere, lidt mere eksperimenterende, før jeg
skulle gide at afsætte tid til, vælge at afsætte min tid til det.
M2: Men det er måske fordi, der mangler nogle eksperimenterende, som stadig væk er statslige.
M1: Ja.
M2: Louisiana er jo også en gammel mand, og det er Statens Museum for Kunst også. Det er jo
dem, der skal have alle hattedamerne ind.
B: Det er ikke fordi, det behøver at være så eksperimenterende, det skal bare være altså god kvalitet
og nogle interessante emner. Det man sådan meget hurtigt blive til at, det skal være eksperimenterende
for de trækker de unge til (M2: Ja) , og det tror jeg ikke nødvendigvis. Det skal bare måske
være nogle lidt aktuelle emner, som det er noget, man har at forholde sig til, at det ikke alt sammen
handler om noget, der sådan skete, mens ens forældre var unge. Eller de sådan..
Alle: Grin
M1: 69-udstilling – igen.
172

B: Ja. Men det var faktisk lidt skægt, også det der med mad, altså jeg tror først, der var sådan her for
fjorten dage siden, at det gik op mig for, at der var en restaurant inde på Louisiana, næh på Statens
Museum for Kunst. Det er ikke sådan noget, jeg overhovedet har forbundet med museer.
K: Okay. Louisiana kan man også få god mad faktisk.
B: Hvis man har penge til det.
Alle: Ja, grin.
M1: Deres buffet er rigtig god altså.
Johanne: Har I nogensinde anbefalet et kunstmuseum, eller en specifik udstilling eller et arrangement
til nogle andre?
M2: Mm.
Alle: Ja.
Johanne: Hvad var det og hvorfor var det, I gjorde det?
J: Altså må det også godt være sådan en, for Louisiana har det, der hedder Louisiana Live, hvor der
kommer en masse mennesker. Det er jo sådan en event-ting, det er ikke en udstilling. Det har jeg
anbefalet til mange, fordi det er sådan lidt overset. Det er meget sådan, jeg studerer litteraturvidenskab
og interesserer mig meget for litteratur, så jeg ser tit noget af det, de har – og det har næsten
altid noget at gøre med litteratur. Og det er sådan, der er mange, der interesserer sig for litteratur,
der ved, der ligger noget ude på Nørrebro, og der ligger også sådan noget andre steder herinde i
København, hvor der sker en masse litteratur-ting. Men på Louisiana der er virkelig sådan, det er
virkelig sådan Vega i forhold til Stengade eller et eller andet. Det er virkelig store stjerner, der
kommer der – og alt andet det er meget sådan undergrunds. Og alligevel er det omvendt: folk kender
kun undergrundsstederne, men de er gået sådan helt forbi med at Louisiana har alle de der store
stjerner. Hvis I forstår, hvad jeg mener, hehe?
M1l: Ja.
J: Det er meget. Men det er fordi, man sidder der, som den eneste, der er under 30 – og alle de andre
er 50 og har læst om det i Politiken, ik. Og så, der er masser af mennesker, men der er ikke nogen
på ens egen alder, de sidder på alle undergrundsstederne, men de vil egentlig gerne høre de store
også, er min teori.
M1: Der er også langt derop, ik?
J: Jo, hehe.
Johanne: Og dem fortæller du videre til?
173

J: Så siger jeg: der kommer faktisk Søren Ulrik Thomsen deroppe og sådan, folk siger: Jamen jeg
hører sådan noget, der har solgt 50 eksemplarer ude på, hvad hedder den, Møllegade ude på Nørrebro
– og der er masser af unge mennesker, der drikker øl og har det fedt, men det er bare kun én, der
sælger 50 eller har udgivet noget på sit eget forlag, altså.
Johanne: Hvad med jer andre, hvad har I sådan?
M2: Jeg har tit anbefalet noget på Overgaden, fordi de har nogle ret sådan, altså netop fordi, jeg
synes tit, at så kan det andre steder godt blive netop eksperimenterende for at være eksperimenterende
kunst og blæses op til noget, der altså hvor man bliver skuffet, men Overgaden har tit sådan
nogle lidt stilfærdige udstillinger, hvor man bliver sådan positivt overrasket, og de er tit sådan meget
litterære i det, eller intellektuelle på en eller anden måde ja. Men der er ikke så mange, der kender
Overgaden heller, så der kommer ikke så mange. Man er næsten altid alene.
M1: Jeg har aldrig hørt om det.
De andre: Det har jeg heller ikke (grin).
M2: Det har I nu så – godt sted.
T: Er det dét ude på Christianshavn?
M2: Ja på Overgaden oven i Vandet, tror jeg det hedder, og det er gratis.
J: Uh.
Johanne: Hvor meget betyder anbefalingerne så? Er det sådan noget, der får jer til at møde op eller?
B: Jeg glemmer dem lidt, hvis jeg får anbefalet et eller andet. Altså netop også, fordi jeg sådan et
presset program tit, så det handler om: Okay, hvornår har jeg et hul – og så kigger jeg efter, nå
okay, hvad sker der ude i byen denne her dag, ik. Og så kan det være, jeg kigger i Politikens ibyensider,
og jeg kigger på aok.dk, ik, men så Louisiana skriver ikke lige om sine ting inde på aok, og så
får jeg ikke lige tænkt over at, altså jeg har været deroppe nogle gange, altså jeg var deroppe til den
der øh Animé-udstilling, der var deroppe øhm. Og det var virkelig også sådan, okay så havde jeg
lavet en aftale med en kammerat om at vi skal lave et eller andet denne her lørdag, og så tog vi derop.
Det er lidt mere, hvor der er et tidsrum, man skal lave noget i, og så får jeg fundet ud af, hvor er
det, jeg har lyst til at tage hen.
S: Jeg skal også tit slæbes med altså, hvis der fx er nogen, der har en bil, så kan det godt være, at
M1: Statens Museum, hehe
S: Nej, hehe. Louisiana. Men altså også andre museer i det hele taget. Jeg er virkelig dårlig til selv
sådan at gøre det, jeg gider heller ikke gøre det alene, vel, så.
Johanne: Men så er det også anbefalingerne, der gør, at du måske?
174

S: Ja, det kan man godt sige at anbefalingerne.
M2: Eller tvang.
S: Ja, ej du ved, forslaget og så at der er nogle andre, der tager med, som man kender, så det er en
oplevelse, man kan gå og snakke om. Det betyder også meget altså. Jeg ved ikke, hvor mange andre
af jer, der går på museum alene?
Alle: Nej, mumlen, det tror jeg ikke, nej.
M2: Jeg gør, hehe. (grin)
M1: Ja, det er rigtigt. Det er meget socialt. Det er en social begivenhed at gå på museum.
M2: Ja, jeg ville heller ikke gide at tage på Louisiana alene. Der er det også sådan køreturen og kaffen.
S: Ja, og også bare det at gå og tale om, altså i kraft af at der tit er så stille, så er det rart at bryde det
lidt og tale om ens oplevelser, om det man oplever. Det synes jeg, har betydning.
M1: Ja.
B: Mennesket skal ikke eksponeres for meget i den der stilhed, hehe.
M1: Jeg tror primært, at jeg husker det, fra dét folk siger. Dét og facebook, tror jeg. Men primært
hvad folk siger på en eller anden måde. Måske anbefalinger, men også føromtale på en eller anden
måde. Folk snakker om, at det dér bliver fedt eller det dér ser interessant ud, skal vi ikke tage derned.
L: Jeg synes ikke, man ser så meget på facebook egentlig. Så skal det være, der sådan anbefaler det
og skriver det til en på facebook, men jeg synes ikke, at jeg lægger så meget – jeg ved ikke om de
har nogen sider, Statens eller Louisiana eller. Men jeg synes ikke, at jeg får noget den vej fra.
M1: Måske ikke så meget museer, som det er gallerier.
L: Ja gallerier.
B: Ja. jeg tror også, at de fleste steder skal du jo tilmelde dig og være sådan en fan af dem, før at de
L og K: Ja – det er rigtigt.
M2: Ja i gruppen.
L: Jeg synes meget, at der er selv, at jeg selv går ind og opsøger det på en eller anden måde.
T: Eller hvis man bare lige ser, hvis man cykler i byen
175

L: Ja og ser en plakat eller et eller andet. Det er også sådan meget tilfældigt – at man lige holder for
rødt.
grin
B: Den der Bodies-udstilling, den kan jeg huske, altså der lagde jeg rigtig meget mærke til de plakater,
der var rundt omkring.
L: Ja
M2: De var bare også overalt!
B: Men alligevel. Jeg ville faktisk rigtig gerne ind og se den, men jeg nåede ikke aldrig derind.
L: Den var også i GodAften Danmark eller et eller andet.
T: Den var også ud over HT-busserne. Den var ud over det hele.
M1: Det gik aldrig op for mig, at det var en udstilling, altså for alvor. Jeg kan godt huske den der
plakat, men jeg tror aldrig, jeg tænkte over, hvad det var egentlig rigtigt. Endnu et kulturarrangement,
jeg nåede dertil.
B: Jeg synes egentlig, det spændende ved den, var egentlig det der med at de havde henrettet en
masse kinesere (Alle: ja hehe) for at bruge (grin) – og det var lidt svært at se inde i udstillingen,
man skulle. Der var bare sådan noget med, at man ikke rigtig vidste, hvor de havde de der kroppe
fra, og så mente man, at det var nogle fangefolk.
Johanne: Jeg synes, I nævner meget Louisiana og Statens Museum for Kunst. Er det noget med, at
der er nogle museer, der er mere for unge mennesker? Er der nogle museer, der er mere cool, er det
derfor, eller hvordan kan det være, at det lige er de to?
T: Jeg har faktisk aldrig været på Louisiana. Jeg tror også, at det er meget nyt for mig at gå på
kunstmuseum, fordi det er noget, der er kommet, efter jeg er flyttet til byen for et år siden, ik. For
jeg har aldrig med mine forældre gået på kunstmuseum. Det er ligesom noget, jeg selv har opsøgt
og derfor ikke noget hele vejen rundt endnu. Det kommer sådan lidt.
K: Jeg tror for mig, der er det en kombination af, at jeg synes faktisk, de lavet nogle meget cool arrangementer,
også fx den der Manga-udstilling. Den var også rigtig spændende, men også at de er
så synlige, hvor jeg aldrig havde hørt om det, du omtale (M2 om Ovengaden), og så skal man virkelig
opsøge det og undersøge, hvad er det for nogle små, anderledes museer, der findes i København.
Og det får jeg bare ikke rigtig gjort. Så at de bliver omtalt på ibyen fx
Johanne: Det gør, at du lægger mærke til dem?
K: Ja
176

M1: Altså hvis noget skulle være cool så er det jo at kende en galleriejer nede på et eller andet galleri
nede på Vesterbro og så blive inviteret til ferniseringen sådan. Altså dét er cool. Det er ikke cool
på ´den måde, det kan gode være, det viser overskud eller sådan noget at gå på kunstmuseum, og
man er intellektuel og universitetsagtig, og nogle typer vil også være, altså nogle piger ville også
synes, at det var yndigt at blive hevet med på date på et museum, ik, men cool, det ord vil jeg nok
aldrig bruge.
M2: Louisiana, det er jo der, man tager mormor med hen, ik – på den måde.
M1: Ej, jeg synes, de rammer ret bredt. Jeg føler, de rammer ret bredt, jeg føler mig ikke sådan
malplaceret. Ikke den der oplevelse, som du havde (J), som at sidde sammen med en masse +50’ere
og så være den eneste unge. Jeg føler mig meget velkommen, og det har jeg gjort lige siden – altid.
M2: Jaja, jeg mener det også på en positiv måde
M1: Okay
M2: At det er sådan et, ja - det er ikke sådan et smart sted, men et er et rart sted.
Johanne: Hvad med Statens Museum for Kunst i forhold til?
B: Det virker jo som om, at vi alle tager ind på Statens Museum for Kunst på grund af de events, de
laver, og de udstillinger de laver, jeg ved ikke om de kommer til at overskygge sig selv lidt.
M: Jeg tror sådan grundlæggende, jeg har en følelse af at, at de er lidt mere altmodisch, altså bare
navnet i sig selv også – det hele er sådan lidt mere gammeldags, selvom de måske også har lidt mere
ungdommelige arrangementer, plus jeg faktisk heller ikke kan huske nogle særudstillinger, der
har været moderne. Men det er fordi, jeg ikke har lagt mærke til det måske, jeg kan ikke huske nogle.
M2: Altså der var sådan moderne?
M1: Ja moderne kunst eller samtidskunst
M2: Der har lige været Wilhelm Freddie
M1: Der kan de se, jeg kan ikke huske det (grin). Jeg tænker bare, at det kun er sådan nogle gamle
guldalder-malerier, der hænger derinde. Ej, jeg har set Kronhammer-værket derinde, kan jeg huske,
men det er det eneste.
B: Jeg kom også til at tænke på, at det kan være, at det kun er lige de der to, vi nævner nu, og så har
jeg været inde på Charlottenborgs forårsudstilling et par gange dér, ik, men jeg er også sådan lidt:
hvad er der? Hvad er der af andre museer i København? Altså det er virkelig. Jo, og så er der kunsthallen
Nicolai, som jeg faktisk aldrig har været inde i, ehm, jo Gammel Strand, der har jeg så først
været en gang lige for nyligt, men er det ikke et galleri?
M2: Nej, det er en kunsthal.
177

S: Hvor er det, det ligger henne?
M2: Gammel Strand, grin, der var vi inde Stefan, grin, det var dér vi så Exit
S: Nå ja, det er rigtigt. Så har jeg været der, okay.
M2: grin, det var en stor oplevelse.
S: Ej, det var heller ikke så godt.
M2: Ej, det var det ikke. Det var noget lort.
S: Ja det var det faktisk (grin)
Johanne: Altså der er jo også Arken og den Hirschprungske Samling og Ordrupgård og.
L: Det er faktisk ikke så længe siden, at jeg har været på den H.Samling, men jeg turde ikke sige
det, fordi, det var sådan lidt kikset (alle griner) Ej.
Johanne: Hvorfor tog de derhen så?
L: Jamen, det var bare sådan en søndagstur med min mor, så. Jeg ville nok ikke være taget derhen
med nogle veninder, tror jeg, men vi var derude af, og så gik vi derind, det var ikke sådan planlagt.
M2: Var det godt?
L: Det var meget fint, sådan meget gammeldags, også meget gamle malerier og sådan, synes jeg.
M1: Ja, hvad er der ellers? Så er der Glyptoteket (folk: mm)
M2: Ja, og så er der Fotomuseet på Diamanten.
S: Nå ja.
M1: På Diamanten?
M2: Det Nationale Fotomuseum, nede i kælderen.
M1: På Diamanten? Har det ligget der altid?
M2: Land tid, tror jeg, hehe.
B: Og så er der, hver gang men er i Århus, så skal man jo ind og se til Boy (J og M2: ja).
J: Men det er sjovt med det der Aros, det var vildt meget oppe i medierne, lige da de åbnede, og alle
skulle ind og se den dér dreng, og det var sådan helt – der var så mange, der besøgte det, og så læste
178

jeg her forleden dag, at var i helt vildt underskud og sådan noget, og så tænker jeg: Altså går folk
kun på kunstmuseer, fordi de for meget omtale? Altså, det er jo underligt, fordi med dét så stoppede
folk så åbenbart med at komme der. Jeg ved ikke, om der er nogen der er sådan inde i det, men Statens
Museum for Kunst og Louisiana bliver folk ved med at komme til, selvom de har eksisteret i
mange år. Det er måske fordi, de er gode til at genopleve sig selv hele tiden.
B: Man kan jo godt have store besøgstal, selvom man har et stort underskud.
M2: Ja.
J: Jeg har bare ikke
B: Jeg ved ikke, hvordan de der tal er, men har jeg bare et indtryk af, at der stadigvæk kommer sådan
relativt mange mennesker og
M2: På Aros?
B: Ja.
M2: Jeg tror også, at de bare køber for meget.
B: Ja, de køber vildt mange værker, og de har jo de hotteste navne.
M2: Olafur Eliasson skal lave hele taget.
B: Ja, det er også sådan rimelig stort navn at få til bare..og dyrt.
Alle: Ja
M2: Jeg tror bare, de har storhedsvanvid
M1: Er der nogen af jer, der har været på Arken inden for altså mange år? Jeg var der, altså lige
omkring åbningen måske et par gange med mine forældre, tror jeg.
M2: Der var vi sidste sommer
M1: Hvem fanden tager til Ishøj for at gå på kunstmuseum?
S: Ja, hvorfor gjorde vi det hehe?
M2: Det var fordi, vi godt ville ud at køre i bilen.
grin
M2: Og drikke kaffe på tanken og sådan noget.
179

S: Ja, det var også hyggeligt.
grin
B: Meget højkulturelt.
grin
S: Se, jeg kan ikke engang huske – kan du huske, hvad der var derude?
M2: Jamen der var en nordisk, nordisk fotografi.
S: Det er rigtigt.
B: Kan du heller ikke huske det, hehe?
S: Det har ikke gjort det store indtryk.
Johanne: Så det var mere turen måske, der?
S: Ja, altså det var ikke specielt på grund af udstillingen, tror jeg
M2: Nej. Jeg tror, at grunden til, at vi tog derop dengang, det var fordi, Anes veninde var med på
udstillingen, og så ville vi godt ud at køre i bilen.
S: Nå ja, det er rigtigt
M2: Jeg tror mest, der var det der med bilen ja, hehe.
S: Det var faktisk meget sjovt, for der tog vi på de der gallerier bagefter.
M2: Ja, det er rigtigt. Til ferniseringer.
S: Ja
M2: Og drak os fulde.
S: Det var måske mest det, hehe.
B: Jeg har været der for fem år siden, eller sådan noget, hvor at jeg foreslog mine forældre, om vi
ikke skulle tage ud på et eller andet museum et eller andet sted, og så blev vi enige om at tage derud.
Der var det faktisk ikke, det er nok fire år siden, der var det ikke et museum, jeg havde hørt om
før.
Tema 2: Brug af medier
180

Johanne: Hvis vi nu skifter emne og går over til jeres brug af medier. Prøv at nævn de sociale medier,
I benytter. Hvor har I nogle profiler henne?
L: Facebook
Johanne: Er I alle sammen til stede på facebook?
T: Jeg er ikke
M1: Det kræver lidt uddybning dét der. hehe.
T: Ja, jeg er jo den eneste. Jeg har aldrig benyttet mig af medier på Internettet. Det dér med at skabe
en profil – jeg har aldrig gjort det. Jeg tror, jeg er rimelig gammeldags på det område egentlig. Jeg
foretrækker at ringe og skrive mails og beskeder. Jeg bruger det ikke faktisk overhovedet.
Johanne: Men du bruger e-mails?
T: Ja ja.
Johanne: Bruger du nettet til andre ting, eller?
T: Ja, altså information og så videre. Praktiske ting, man skal.
Johanne: Foruden facebook, hvad ellers, er der noget andet?
B: Det kommer også an på, hvor bredt du definerer sociale medier.
Johanne: You Tube fx, er det noget, I bruger?
B: Jeg bruger det ikke til kunst-ting.
Johanne: Hvad bruger du det til overordnet?
M1: Sjove videoer
B: Jeg bruger ikke You Tube.
J: Jeg har en profil
M1: Det har jeg også
J: Men det er fordi, at nogle videoer – og det er altså ikke pornofilm (M1: jo jo - grin), men film
man ikke kan se, med mindre man er over 18 år, og så skal man have en profil. Sådan noget hvis de
er voldelig eller et eller andet, og så får man en eller anden, hvad hedder det, hvor man skal ’confirme’
at man er 18 år, og så skal man have en profil. Men jeg bruger det virkelig ikke til andet end
til at se musikvideoer, og så folk der falder – det er altid sjovt.
181

grin.
M1: Der er meget, der foregår på You Tube, ik? Har I ikke set den der film med hende der, den dér
Visit Denmark film.
Folk: Jo, ja.
M1: Den kom jo også på You Tube, hvor man kunne se den der.
K: Jeg bruger den til, altså jeg har en facebook profil, og så har jeg sådan en profil på Kommunikationsforum,
da jeg var jobsøgende.
L: Ja, det har jeg også.
K: Men altså, jeg bruger ikke nogen af delene mere næsten. Jeg logger kun på facebook måske hver
tredje dag og bruger det egentlig ikke rigtig så meget mere.
Johanne: Hvad med jer andre, hvordan bruger I facebook?
M1: Altså jeg synes, jeg er ret meget på facebook. Jeg er på hele tiden og tjekker det hele tiden,
både beskeder og sådan noget – må jeg nok indrømme. Og så bruger jeg det enormt meget, primært
til klubkultur, men til at holde mig orienteret om, hvad der foregår i byen. Det er jo så også halvt et
job på en eller anden måde, og halvt for min fornøjelses skyld. Og det er stedét for det , og der er så
også nogle af de der kunstarrangementer, der dukker op nogle gange – de her events.
M2: Jeg synes også, at der er meget ferniseringer og sådan, der bliver puttet op på facebook, og det
er sådan en meget god kalender egentlig (Folk: mm). For så melder man sig til, og så står det ude i
siden, at man skal huske at tage til det der (Stefan: Ja), for ellers så glemmer man det tit. Ja, men
mange af sådan nogle kunst-fester og kunst-events, dem finder jeg også på facebook, fordi så har
jeg meldt mig ind i alle mulige mærkelige grupper, og så får man information om alle de ting, der
sker.
B: Men det er ikke dine venner, der sender dig invitationer fra ferniseringer, de er blevet inviteret
til, det er fra de der?
M2: Det kan det også godt være.
B: Men det er sådan om kunsten jeg får, jeg har ikke tilmeldt mig noget som helst.
M1: Så der er simpelthen folk, der videresender det til dig?
B: Ja
M1: Det synes jeg er interessant.
S: Det oplever jeg også tit.
182

M2: Ja.
L: Det synes jeg ikke, jeg oplevet så meget. Altså så tænker jeg måske: nu går jeg lige ind og kigger,
men så ender det med, at jeg sidder og skriver med nogle, og så får jeg aldrig set, hvad der sker.
K: Jeg blev faktisk inviteret til det der, hvad der skete på Golden Days via facebook, men jeg kom
så ikke til det.
Johanne: Var det så?
K: Det var en af mine venner, der havde inviteret mig.
M1: Jeg ville simpelthen ikke vide, hvordan jeg ville orientere mig! Måske fordi på kunstmuseer er
det lidt noget andet, men stor set alt andet kunst og kulturevents uden facebook, altså. Jeg synes, at
det har revolutioneret måden vi tænker kulturevents på – også forbrugmønstret. Det er sådan min
egen private hypotese omkring det. Det kan godt være at lige omkring Louisiana, at det er noget
andet. For det er altid min mor, der skriver til mig.
Johanne: Er det så fordi du er medlem af grupper, eller er det gennem venner?
M1: Når du siger, at folk sender det til min mail. Det kan faktisk godt være at folk gør det. Jeg kigger
udelukkende på de der events. Jeg har aldrig rigtig lagt mærke til, hvem der sender det til mig,
så jeg. Måske, jeg ved det ikke.
M2: Jeg synes også, når man selv skal lave reklame for et eller andet kultur-kunst-agtigt, så er facebook
jo også genial, fordi at folk netop kan sende det videre til deres andre venner, invitere folk til
at melde sig ind i gruppen – og så spreder det sig sådan ret hurtigt egentlig.
J: Men det er sjovt, for den ting, der mangler ved facebook, synes jeg. Jo, man hører om det fra sine
venners venner og det spreder sig fuldstændig, men det er aldrig det dér, hvor man slår op i avisen
og siger: hov, det har fået seks ud af seks den film eller den udstilling eller sådan et eller andet, så
jeg synes, det mangler lidt på en måde.
M2: Altså anmelderiet?
J: Ikke bare det, at det er anmelder, men fx hvis du siger: Okay, den nye udstilling på Louisiana,
den får hele forsiden af kultursektionen, ik. Så tænker man: woow, altså når noget får topkarakter,
så bliver man interesseret i det automatisk lige meget, hvad det er. (grin). Så tænker man: hvad fanden
er det der er så godt, ik? Altså, og det synes jeg ikke man får på facebook. Det kan godt være,
man bliver inviteret til noget, der har fået gode anmeldelser, men det er en tilfældighed.
B: Men det er jo også, fordi tiden er løbet fra det der objektive nyheder, hvor alle på facebook kan
være interesserede i eller alle i Danmark eller et eller andet. Jeg er sgu glad for, at det kun er sådan
rimelige subjektive nyheder fra, hvad jeg nu har tilmeldt mig, og hvad folk i mit netværk synes er
interessant, og synes jeg skal blandes ind i. Så har jeg, altså når du slår op i en avis, så den er jo
også stadigvæk totalt, den er jo rammet ind efter din målgruppe
183

J: Men alligevel så synes jeg godt nok, at jeg kan blive overrasket nogen gange, og det kan jeg
egentlig meget godt lide.
B: Jamen det er fint nok, at man godt kan blive overrasket, men jeg tror bare ikke, man kan overføre
det til facebook.
J: Nej. det er også det. Jeg tror, det er to forskellige måder at udvide sin horisont på. Et det er, at der
sidder en eller anden gammel anmelder og siger, at det er fedt, noget andet er at ens venner er anmelderne
på en eller anden måde, i og med at de sender videre til en.
M1: Men jeg synes, der er vildt meget støj i min profil, fordi jeg får måske, der går en dag, og så er
der 20 nye arrangementer (M2: mm). Der er så meget støj, jeg kan ikke sortere i det. De er jo samme
størrelse, som I siger. Der er ikke en stor forside, det står på samme måde hele vejen ned, og det
er ikke til at se ud af de her små ikoner, om det er fedt eller ej. Og så bruger jeg nogle andre redskaber
til at sortere i det. Så bliver det meget sådan: Jamen det her kendte jeg, fordi de har lavet noget
før, måske så er det sådan, så den baggrundsinformation for arrangementer, den mangler fuldstændig.
Den finder jeg selv på.
Johanne: Hvordan finder du så den?
M1: Jamen det er bare på erfaringer på en eller anden måde, at være til arrangementerne, at have en
ide om hvem der arrangerer det, hvilket regi det foregår i eller. Jeg ved sgu ikke, det kræver nok en
større proces for helt at afdække, hvad der foregår.
Johanne: Bruger du nogle andre medier så til at gå i dybden med det?
M1: Mm, ja nogen gange. Men jeg synes faktisk primært, at det er facebook, der leverer mest information.
Jeg kan også spørge gruppen her: Er der nogen af jer, der har prøvet det der kunsten.nu?
Eller kender det eller bruger det, fordi jeg har aldrig rigtig hooket mig på det?
M2: Altså jeg bruger det. Det er jo reportager og anmeldelser og enkelte interviews. For det er jo
netop det man ikke får gennem facebook, man får ikke noget objektivitet overhovedet, vel? det er jo
folk selv, der skriver, hvad det er. Men kunsten.nu er meget godt egentlig, fordi det er overskuelige
anmeldelser, der sådan max fylder ja en A4-side-skrift eller mindre. Det er jo bare en netavis.
M1: Mm
Johanne: Hvordan ellers holder I jeg opdateret om kunstmuseers udstillinger og arrangementer?
L: Jeg gør det meget på aok eller ibyen.
Johanne: Hvad giver lige de to sites dig?
L: Ibyen der synes jeg, der kan man godt se, hvad der er nu, men på aok, der synes jeg, der skal man
også ind og lede efter det, eller også så har de jo anbefalinger. Så kommer det op sådan med, at der
er fem cool steder at gå hen, eller nogle andre hvis man søger på kunst og så kommer der noget op,
men jeg sybes, man skal lede lidt efter det.
184

B: Jeg synes, den er så dårlig aok. Altså, jeg er så træt af, at jeg ikke har fundet et andet medie, der
gør det bedre.
Folk: Mm.
B: Fordi jeg synes, den giver sig ud for at være lidt objektiv og sådan tage det hele med, og så den
bare alligevel et mega lille udvalg af, hvad det er, der sker rundt omkring, og hvad for nogen institutioner,
der er repræsenterede. Det er sådan nogle halvdårlige, halvkorte anmeldelser, der ikke rigtig
siger noget. En af mine veninder præsenterede mig på et eller andet tidspunkt for en eller anden
side, der præsenterede alt, hvad der skete af kunst og ferniseringer og gallerier i København.
M1: Er det den der actionhygge?
S: Actionhygge?
M2: Kopenhagen?
B: Ja, præcis. Men jeg har aldrig været inde på den
grin
Johanne: Hvad med jer andre, hvordan finder I informationer?
T: Jeg tror ikke, jeg decideret søger det selv. Jeg tror, det er meget tilfældigt, mund til mund, plakater
og hvad man nu ser. Jeg søger det ikke decideret.
K: Jeg vil sige, jeg går heller ikke målrettet efter sådan: nu skal jeg finde en udstilling. Det er mere,
hvis der er en eller anden omtale på ibyen, eller noget jeg stødet på. Så meget går jeg altså heller
ikke på kunstmuseum, så jeg sådan opsøger det direkte.
M1: Altså jeg får det der nyhedsbrev fra ibyen, fordi jeg abonnerer på Politiken, som har et nyhedsbrev
de sender ud. Og så hvis der er noget, så går jeg ind på Politikens hjemmeside, ik.
Johanne: Får det jer til at møde op, når I læser om de her arrangementer?
S: I aviser eller?
Johanne: Ja, sådan generelt.
S: det kommer an på, hvad der står.
M2: Ja, hehe.
grin.
B: Lorteudstilling, grin
185

Johanne: Så det er anmeldelserne, de betyder meget så?
J: Jeg har faktisk et eksempel med Wilhelm Freddie dér. Jeg havde læst meget om, at det skulle
være fedt, men jeg kendte ham overhovedet ikke og vidste knap nok, hvor det var, og så i kombination
med at min onkel sagde, at det var fedt, så endte jeg med at komme derind. Så det er en kombination
af mange ting, det er ikke bare, fordi jeg sidder derhjemme og læser en anmeldelse, og så går
jeg ud og går derhen. Det kunne være, at hvis jeg havde hørt om det på facebook, en af mine venner
havde sagt, at det var fedt, jeg havde læst, at det var godt, så.
M2: Der skal mange ting til alligevel.
J: Jeg tror også, det virkelig. Selvfølgelig ens venners udsagn de vægter også rigtig højt, men altså,
det er nok det eneste, der kan afgøre det som én enkelt ting. Hvis din ven siger: Her er rigtig fedt,
lade os gå herind. Det kan måske afgøre det, men hvis du læser det på facebook og en anmeldelse,
så skal der alligevel meget mere til.
M2: Jeg synes godt, at en anmeldelse som er rigtig, rigtig vildt fed, den kan godt få mig til alene,
altså en anmeldelse fra en avis. Men det tænkte jeg også på, at det er meget sjovt, fordi jeg kan godt
lide at gå på museer alene, det har jeg altid haft det fint nok med, men jeg ville aldrig gå til sådan
noget facebook et eller andet alene, for så skal man, så ser man lige om der er nogle, man kender,
der kommer. Og så vil man godt med, men det ville jeg ikke sådan troppe op til alene. Der er det
meget mere socialt præget på facebook.
Johanne: Også selvom det er det samme arrangement?
B: Ja, for det er jo ikke en facebook-event.
M2: Nå nej, men mange af de ting, jeg ser på facebook, ved jeg jo ikke andet om, end det der står på
facebook, og så kan jeg se, hvem der er med, hvem der har meldt sig til, som man kender.
M1: Så hvis de er cool, så.
grin
M2: Jamen dem, som plejer at gå til de ting, jeg godt kan lide, så tænker jeg: Jamen, det kan jeg da
godt prøve, men det ville jeg ikke gøre, hvis der ikke var nogen, jeg kendte. Det er rigtigt.
Johanne: Kan I nævne nogle kunstmuseer, der har en profil på nogle af de medier, vi har snakket
om?
M2: Altså Statens Museum for Kunst har, og Kunsthallen Nicolai
M1: Louisiana har også.
M2: Ja, Louisiana
B: Jeg tror da også, at de der store, de har da helt sikkert også profiler på aok.
186

M2: de små steder eller hvad?
B: de store kunstmuseer
Johanne: Hvorfra har du hørt, at de var til stede på facebook?
M2: Det ved jeg ikke, fra dem selv, tror jeg.
M1: Har du søgt på dem, eller hvad?
M2: Nej, jeg tror, jeg er blevet inviteret.
Johanne: Af nogen venner eller?
M2: Ja, eller dem der har lavet dem. Nogen gange synes jeg også bare, at man automatisk er proppet
ind i en eller anden gruppe. Så får man bare de der ting.
M1: Det er du ikke.
B: Du har trykket på ja.
Johanne: Er der nogen af jer andre, der er medlem eller ’fans’ af kunstmuseers profiler?
M1: Jeg har lagt mærke til, at folk er fans er Louisiana, jeg ved ikke, om nogen er fans af Statens
Museum, eller det der nok nogen, der er.
M2: Det tror jeg faktisk jeg er.
M1: Nej, men det er meget skægt, når du siger det der. For det virker som om, at Louisiana er meget
sådan et sted, som folk er meget mere tilbøjelige til at sige, at jeg er ’fan’ af Louisiana. Jeg ved ikke,
om det er helt ved siden af.
M2: Det tror jeg er rigtigt nok. Det er også fordi, jeg arbejder der. Jeg skal være fan.
B: Kommer det ikke nu med alle de her musikarrangementer?
M1: Der er mere grund til det nu.
B: Altså, jeg synes, at det er lykkes for Statens Museum for Kunst virkelig at brande sig som ung og
trendy her over sommeren. Jeg synes eddermaneme, de har haft gang i mange event og musikarrangementer
og alt muligt blandet.
K: Jeg er fan af Stella Polaris fx, men det er ikke helt det samme.
Johanne: Hvorfor blev du fan af Stella Polaris?
187

K: Det var, jeg kan egentlig ikke huske det, jeg har været det siden måske sidste år igen. Men jeg
synes bare, at det er et fedt arrangement, og så ville jeg gerne have beskeder, når de sender ud om et
eller andet. Men jeg ville aldrig opsøge Statens Museum for Kunsts profil på facebook og blive fan.
Det kan jeg ikke lige forestille mig.
Johanne: Og hvorfor det?
K: Det er ikke sådan noget, jeg sidder og gør og opsøger og bliver fan. Det er mere sådan, hvis jeg
kan se, at andre er blevet det.
Johanne: Så den der funktion med at andre har tilmeldt sig noget (Karoline: Ja). Er det også noget
for jer andre, I kender til?
M1: Du (T) – er helt udenfor, grin.
J: Altså, jeg tror, jeg har tænkt lidt over det. Faktisk ville jeg også gerne vide noget om, hvad der
skete på Louisiana. Og jeg ved godt, at man ved at blive fan af et museum eller et spillested får meget
at vide om, hvad der sker. Men jeg endte alligevel med aldrig at blive fan at Louisiana, men kun
gå ind og tjekke deres hjemmeside. Det synes jeg er vildt underligt, når jeg godt ved, at jeg kan få
informationerne nemmere.
M1: Er det ikke fordi, du ikke vil være fan? Altså, du kan godt lide det, men du er ikke rigtig fan, er
det det?
J: Det kan godt være. Altså, jeg er jo også sådan meget. Jeg sorterer rigtig meget i, hvad jeg er fan
af.
M1: Jeg har det på samme måde.
J: Det er jo en datingprofil bare for venner. Man gider jo ikke være fan af Coca Cola fx, det er der
måske nogen der gider. Men der er nogen ting, der er seje at være fan af, og der er nogen ting, der
ikke er seje at være fan af. Og Louisiana synes jeg umiddelbart er sejt at være fan af, men der har
måske været et eller andet.
B: Jeg prøver sådan set at være fan af så lidt som muligt, ikke på grund af datingpotentialet i mine
venner, men fordi, jeg synes simpelthen jeg i forvejen bliver bombarderet med så mange ting, at jeg
vil meget hellere gå ud og søge den information aktivt, når jeg har brug for den. For ellers så farer
jeg vild, hver gang jeg kommer ind på facebook, og så bruger jeg alt for meget tid derinde på, hvad
jeg har lyst til.
L: Der er også bare et eller andet hyggeligt i at have fundet det selv end at bare få det smækket op i
skærmen.
Johanne: Altså fundet det selv hvordan?
L: Uden for facebook, altså måske i avisen eller man har set det et eller andet sted på en plakat. Men
altså uden for facebook i hvert fald.
188

B: Den der retro-følelse af, at man har været uden for facebook.
grin
J: Det synes jeg er rigtig sjovt, det der med at finde det uden for facebook, fordi der er jo mange, der
så ender med at sige: så opret det på facebok. Hvis man fandt Stella Polaris uden for facebook, så
lavede man en gruppe, der hedder: Os der skal til Stella Polaris. Altså det er der jo også mange, der
gør. Og så ender det at blandes ind i hinanden.
Johanne: Det lyder lidt som om, at det er svært at undgå facebook?
J: Det er et monster (grin)
Johanne: Hvor vigtigt synes I det er, at kunstmuseerne er til stede på de her medier?
K: Jeg synes lidt, der er en tendens til nu, at alle forskellige slags organisationer, der laver alle mulige
forskellige tiltag, skal være på facebook bare for at være det. Jeg synes kun, at de skal være der,
hvis de har en strategi med det, som de bruger. Ellers giver det ikke nogen mening.
L: Og det virker lidt som om nu, at alle bare skal være der. Det skal man bare, men jeg ved ikke,
hvor meget de får ud af at være der.
K: Det kan også virke negativt, hvis man kommer ind på en facebook-side, og der bare ikke sker
noget overhovedet.
B: Jeg tror, at derfor jeg bruger den, og hvor folk bruger den, det er jo til begivenheder. Det er ikke
til de her permanente lange udstillinger eller til at vide, at en institution er der, og den bliver sikkert
liggende de næste fem år. Jeg har det sådan, at hvis det er én dag, okay så kan jeg se, hvem der
kommer, og jeg kan blive inviteret til det af mine venner, og så kan vi tage sammen derhen som en
social begivenhed.
L: det kan også bare hurtigt virke som om, at det er uopdateret.
B: Ja!
L: Så skal de hele tiden lægge noget ind, hvis det skal være fedt. Det kan ikke bare være sådan: Nå,
nu har vi kørt det her i en måned. Og så er der ikke sket noget på siden, og så kommer den jo heller
ikke op på deres news feed.
M1: Det ville komme meget højere op på min radar, hvis jeg gad melde mig ind i en gruppe og altså
fik de her informationer på stedet, fx nu kører vi de næste to uger en special udstilling med et eller
andet med en foromtale. Men jeg ved ikke, om jeg gad melde mig ind i en gruppe, der hed Statens
Museum for Kunst. Jeg ved det ikke, men hvis jeg var, ville det komme meget højere op på min
bevidsthed i hvert fald.
M2: Jeg tror også, altså i starten der syntes jeg, det var lidt kikset at de der museer skulle have en
profil, men jeg synes egentlig, at det er super smart nu. Fordi hvis man gider melde sig ind i grup-
189

pen, så man jo netop at vide, at i aften er der gratis koncert med det og det og det, og der er en danseforestilling
eller et eller andet, der kan jo ske alle mulige mærkelige ting og netop også minde en
om, at nu kommer der en ny udstilling, fordi så husker man det måske. Jeg synes, at det er smart, at
de gør det. Jeg kan godt forstå, at de bruger facebook, fordi det er bare det letteste pr, tror jeg.
B: Men hvor meget får du? Jeg er bare bange for at blive spammet helt vildt.
M2: Ikke vildt meget, synes jeg. Det synes jeg faktisk ikke er så vildt. Der er mange andre ting,
hvor jeg får meget mere spam-lort fra.
Johanne: Det lyder som om, at det er meget for at få informationerne om udstillingerne og særudstillingerne
og arrangementerne (M2: Ja). Men kunne du finde på også at kommentere på noget,
bruge det som en form for dialog med museet?
M2: Ej, det tror jeg alligevel ikke.
M1: Hvis de har tagget dig i et billede?
M2: Hvis museet har? Ej, det tror jeg ikke. Det tror jeg synes er for mærkeligt at snakke med en
institution på cyberspace.
Johanne: Hvad med jer andre, kunne I finde på det?
Mumlen, nej.
B: Det virker jo som beskrivelsen om at sætte en besked om på deres opslagstavle inde på Statens
Museum for Kunst og håbe at der kommer en kurator forbi og svarer på det
Tema 3: Statens Museum for kunst
Johanne: Lad os gå videre til det sidste, som handler om Statens Museum for Kunst. Vi har været
lidt inde på det, men hvis I vil lave samme øvelse, som I startede med, og skrive ned hvad I forbinder
med SMK.
Øvelse 2
T: Jeg har skrevet musik, det var lidt det vi kom fra før også. Fordi jeg har været der, og det er det
jeg husker det for. Og så smukke omgivelser, jeg kan godt lide den måde, de har forenet det gamle
og det nye på og rum – plads.
J: Jeg har skrevet Stella Polaris, helt specifikt. Og så har jeg også skrevet tilbygning, og der mener
jeg også, at foreningen af det nye og gamle. Af en eller anden grund, tænker jeg altid på, og så den
der vejtromle, der hænger ude foran
M1: Damtromle, selv om der ikke er noget damp i den. Kører den rundt nogen gange?
190

M2: Ja om onsdagen kl 11
M1: Der hopper den rundt (grin)
B: Jeg har skrevet musik, og så har jeg skrevet gratis onsdage. Og de der gratis museumsonsdage,
M1: er det ikke blevet til hele ugen?
M2;: Jo, grin, det er det
B: Okay, men tidligere var det vist sådan, at der var gratisonsdage overalt på museer i København,
eller var det kun deroppe?
M1: Statens Museum? Nej, statsmuseer
B: Men af en eller anden grund, jeg har altid tænkt på de der gratisonsdage som om, at det var Statens
Museum for Kunst. Det var lige som om, det er dem, der har lykkes at brande det mest i min
bevidsthed i hvert fald. Så er det så ikke lykkes dem at brande, at det er gratis hele tiden (grin)
Stefan: Jeg har skrevet, at der er mange trapper, det er der. Så har jeg skrevet skulpturer, og så har
jeg selvfølgelig også skrevet musik. Der er hvidt og lyst og sådan, hyggelige ting.
Karoline: Jeg har faktisk også skrevet lys. I sær fordi jeg forbinder det der område med at høre musik,
og lyset der kommer ind. Og så har jeg også skrevet grønt område, fordi jeg synes, der er så flot
der på Østre Anlæg, når man kommer. Og musik og mødested, fordi det er det, jeg bruger det til.
M2: Jeg har skrevet bygningen, historien og samlingen. Det tror jeg er fordi, altså bygningen er af
samme grund som alle andre, den er ret flot, ret fantastisk, og man tænker netop på mødet mellem
den gamle og den nye arkitektur. Men historien og samlingen, det er fordi jeg har været inde med
skolen og få rundvisning i guldalderkunsten eller sådan noget, at skulle gå rundt i samlingen og
vælge et billede og arbejde med det. Det er sådan et typisk skoleudflugssted, hvor man
M1: Det har jeg også skrevet på min. Skoleudflugt og madpakke.
M2: Lige præcis, det er også sådan hvor man skal ind og arbejde og bruge det som dannelse, så det
er lidt tungt også. Det har lidt tunge associationer.
B: Var det i folkeskolen?
M2: Og gymnasiet.
B: Jeg tror ikke, jeg har været der i hverken folkeskole eller gymnasium
M1: Det eneste jeg har at tilføje, det er Brian M1sen, fordi det var ham der var så vild efter at indføre
de der gratis adgang. Så af en eller anden grund kom han frem i min bevisdthed, og det er ikke
behageligt.
191

M2: Nå, var det det? der har han forstået brande sig selv.
grin.
M1: Ja, det er det. Og det er lidt ærgerligt.
B: Så har han lieg udvidet sit image som den store fodboldminister til den store kunstneriske..
L: Jeg har skrevet smukt og fredfyldt. Men det er også meget denne her store bygning, og man kan
se ud af de her kæmpe vinduer og kigge ud til det grønne, ja, dejligt sted.
M1: Jeg synes, det er meget sjovt, at nogen af jer nævner Stella Polaris i forbindelse med Statens
Museum for Kunst. For mig bekendt har det ingenting med hinanden at gøre overhovedet.
J: Nej, det ligger bare i parken.
M1: Ja i parken ved siden af, ik. Det er meget skægt at det er blevet blandet sammen, hvorfor det
kan være. Måske fordi de også har elektronisk musik indenfor engang imellem, så hænger det ligesom
sammen.
B: Ej, det har jo ligesom lavet de der elektroniske tirsdage, ik. Lige indenfor på den anden side af
glasset, de har jo virkelig tænkt
M1: Ja, brugt parken
B: Ja, de har jo virkelig tænkt i den connection, som folk laver, ik.
M2: Men jeg tror da også, at parken og museet hænger lidt sammen, gør de ikke det? At man samarbejder.
J: Hvad hedder parken?
M2: Østre Anlæg
B: Den hedder Parken for Statens Museum for Kunst
grin
M1: Det kan da godt være.
M2: Jeg ved det faktisk ikke.
Jn: Hvor ofte tager I hen på Statens Museum for Kunst?
L: Det er meget forskelligt, men jeg synes tit, at det er det, det ender med. Så er det lige som det,
der er nærmest, når man tænker kunstmuseer, synes jeg. Så er det det første, der kommer op.
192

Johanne: Er det beliggenheden?
L: Ja, helt sikkert.
Johanne: Hvad med jer andre? Er det sådan en året eller månedligt eller?
T: To gange om året cirka
Folk: Ja, det passer meget godt.
J: Men det er meget sjovt, som vi også snakkede om. Det er Louisiana og Statens Museum for
Kunst, man tænker på, synes jeg lige umiddelbart.
Folk: mm
Johanne: Hvad er det så, der trækker jeg derhen, hvis det er de der to gange om året?
J: Beliggenhed, altså det er virkelig lækkert, at det ligger midt i København, især hvis man ikke har
bil. Altså det er ikke så nemt at parkere der, er det? Altså, hvis man bor i København og skal noget i
København, så er det fedt. Louisiana er nok nemmere, hvis man har bil.
B: Jeg tror ikke, at jeg er særlig tro mod de der museer. Jeg ville egentlig, jeg har det egentlig sådan,
at hvis jeg skal hen og se en udstilling, så ville jeg egentlig hellere tage på et museum eller et galleri,
jeg aldrig har været på. Sådan har jeg det virkelig, når jeg skal steder hen. Men jeg kan godt se,
når jeg kigger tilbage, at jeg har været mange flere gange på Louisiana end jeg har været på alle
mulige andre steder. Men det tror jeg mere handler om, hvad de har reklameret for, og hvad det er
for nogle særudstillinger eller arrangementer. Eller hvad de andre steder ikke har fået gjort af reklame
nok mere.
M2: Ja.
Folk: mm.
Johanne: Så det er dem, der fremstår tydeligt?
B: Ja, dem der fremstår tydeligt med de arrangementer, der også har interesse for mig.
Johanne: Vi har lidt været inde på det med sociale medier, hvor SMK har en profil. Der nævnte I
facebook. Kender I til nogle andre?
M2: Hvad hører med under sociale medier?
Johanne: Det er Twitter, Flickr og YouTube og MySpace.
Folk: Nej.
193

Johanne: Lad os lige se på, det bliver meget hurtigt, men det her er deres hjemmeside. Vi skal ikke
gå nærmere ind på undersider og så videre, men hvad tænker I, når I ser denne hjemmeside? Og
kender I til den overhovedet?
M1: Nej.
Folk: Nej.
M1: Jeg tænker, hvor hedder de SMK?
B: Ja, det tænker jeg også.
J: Det tænkte jeg også på.
M2: Hvorfor?
grin
M1: Ja, Statens Museum for Kunst, det har jeg regnet ud.
grin
M1: Men hvorfor kalder de det ikke Statens Museum for Kunst? Det er da et nyt tiltag, tror jeg.
Karoline: Det virker meget internt at kalde det det. Med mindre det er noget nyt, at de.
M1: Måske er det for at gøre det lidt mere fresh, ik?
M2: Ja, gøre det smart – ligesom MOMA.
Johanne: Virker det så?
J: Ja, MOMA virker vildt godt. Men det her, det er bare sådan…
M1: Men tror I ikke, man kan vende sig til det lynhurtigt?
M2: Jeg har vænnet mig til det.
J: Lige nu, der skal jeg virkelig have det at vide og kigge lidt på det.
M1: Den ser rimelig saglig ud den der hjemmeside, det passer meget godt til museet.
M2: Den er meget sådan, jeg tænker super informativ og faktuel umiddelbart. Ikke så meget lir.
L: Det er meget godt, at man ikke skal lede så meget med den der kalender. Det virker meget godt.
194

M1: Den er fyldt med billeder, det er altid dejligt.
B: Og der er ikke for mange forstyrrende reklamer, det synes jeg er godt.
M1: Og så er jeg helt vild med at der står åbningstider, kan jeg lige se. For det er fandme aldrig nogensinde
til at finde på alle mulige andre sider altså.
Folk: Nej!
M2: Står der egentlig kontakt også? Ja, for det er altid svært at finde frem til, hvad for et telefonnummer.
Men jeg synes, hvis man må gå lidt mere ind i den, så er den altså virkelig forvirrende, når
man først går i gang. Fordi der er så mange undermenuer, der leder hen til andre undermenuer –
prøv lige at se, man skal tre hak hen.
M1: Tre niveauer
Johanne: Nå, men lad os gå videre. De har en Flickr-profil, I har ikke nævnt den selv, men SMK har
en Flickr, hvor brugere kan oploade billeder og dele dem med hinanden.
B: Er der nogen af jer, der bruger Flickr overhovedet?
Folk: Nej.
M1: Jo, jeg ser ting på Flickr, ik?
J: Det er faktisk meget godt, hvis man søgt på Googles billedmaskine, så nogen gange har de det på
Flickr i stedet (M1: mm)
Johanne: Så går du ind på Flickr og søger, eller hvordan?
J: Ja, eller skriver Flickr plus et eller andet.
M2: Det er ret sjældent, at man bruger Flickr, er det ikke det?
J: Jeg har bare fundet ud af, at jeg synes nogen gange, at den er god til nogen ting, når man ikke kan
finde billeder inde på Googles. Altså på Google der bliver den vildt hurtig dårlig og små, de der
billeder, ik.
M2: jo.
J: Men Flickr, der er det altid vildt god kvalitet og rimelig store.
M1: Men hvorfor skulle man gå ind og søge på Statens Museum for Kunst? Der er jo ikke nogen af
os, der sidder og mangler et billede af Statens Museum for Kunst.
195

Johanne: Man kan sige, de har også lavet det omvendte, Statens, hvor her på forsiden af deres
hjemmeside, der opfordrer de til denne nuværende udstilling (om kroppen), at brugerne kan oploade
billeder gennem deres Flickr profil og tagge dem med fx bodybuilding. Las os det, Kroppen i stykker.
B: Men det er sgu da ikke interessant en eller andens venner på siden.
M1: Jeg synes nu, det ser meget interessant ud.
M2: Er det fra udstillingerne?
M1: Ja, hvad fanden er det?
Johanne: Det er så folk, der selv har tagget deres billeder gennem Flickr, som er kommet op ik.
J: Hvad har de tagget dem med?
M1: Er det dem selv, eller er det billeder fra?
B: De har vel bare taget billeder af de udstillede værker, ik?
M2 og andre: Nej, nej. Det der er ikke noget, der er på Statens.
M1: Det dér, det er jo en babe, det dér.
Johanne: Hun har så tagget billedet med bodybuilding
J: Men er der ikke mange, der har det?
Johanne: Jeg har været inde på den forskellige gange, det er billeder, der skifter.
J: Det er jo meget nemt at finde billeder med bodybuilding.
M2: Nå, det er ikke hende, der aktivt har været inde og tænkt, at de her skal vises på Statens Museum
for Kunst.
Stefan: Nej, det er bare noget, hun har oploadet.
Stefan: Det synes jeg er fuldstændig lige gyldigt, det forstår jeg overhovedet ikke, hvorfor man gør.
M2: nej, det forstår jeg heller ikke.
B: De der billeder, det er ikke folk, der har været inde på Statens Museum for Kunst, det er bare
billeder, der er tagget med bodybuilding?
M2: Det er lidt plat.
196

Stefan: Det giver slet ingen mening, synes jeg.
M1: Ideen i, at det er jo klart at man kan skabe, jeg kender ikke fagudtrykket, men større samhørighed
til brandet, ved at få folk til at integrere sig i det – ved at kommunikere på en eller anden måde.
Men der skal jo ligesom være noget, man får tilbage, hvis man gider at gøre det.
M2: Jamen det der er jo heller ingen kommunikation
M1: Nej, men hvis det var. Forestil dig, at du lavede en model, hvor det var, at folk der havde været
derinde, mens de bodybildede og oploadede dem. Det ville folk højst sandsynlig ikke gøre. Fordi
hvorfor skulle de gøre det, ud over de havde en god griner ud af det, altså komme på nettet. Der
mangler måske et eller andet.
M2: Ja, noget lidt mere dialog måske.
B: Det bliver lidt sådan underlig facebook-ting. Okay: Nu tager jeg billede af mig selv, mens jeg
læser en bog, så jeg er højkulturel. Men det er der jo ingen der gør, fordi det mangler den der halvironiske
distance til alting inde på facebook, ik
M1: Mm
Johanne: Skal vi lige gå videre til deres YouTube her. SMK har også en profil på YouTube, hvor
der ligger de her klip bl.a. Hvad tænker I, når I ser denne profil.
grin
T: Det skifter lige dér (klip af en konservator, der fortæller)
Karoline: Kedeligt. Det taler ikke rigtig til en yngre målgruppe.
Johanne: Kunne I finde på at søge efter Statens Museum for Kunst inde på YouTube?
Folk: Nej
J: Og det er der vist heller ikke særlig mange andre, der har gjort.
grin
M2: Hvor mange har kigget på den?
M1: 500
M1: Men det er jo heller ikke et sted, man tænker, der er god video i altså.
L: Altså dem der er målgruppen til der dér, dem tror jeg ikke går på YouTube overhovedet.
197

M2: Pinligt.
J: Det er faktisk sjovt, fordi jeg læste engang et interview, men der ligger sådan en stor, stor skulptur
nede i det nye. Hvad hedder den? Der er en eller anden gammel dansk. Og jeg tænkte: Wow, det
lyder fandme sejt, det dér, og hun lød også sej, og så ville jeg finde mere information om det. Og så
fandt jeg et klip. Det ligger ikke inde på den profil, tror jeg, men som Statens Museum for Kunst har
lavet om det dér. Og når man var inde i det var det vildt informativt og rart, men hvis man kommer
til sådan lige (til profilen): og så wuaah, i 1650 der lavede de dét her. Altså hvis man er åben i forvejen,
så er der sikkert vild meget information at hente.
Folk: Mm
B: Men det er jo også, det virker jo heller ikke det dér. Du har jo sat folk til at fortælle om, altså du
har sat kuratorer til at fortælle til nogle museumsbesøgende på samme måde, som de ville fortælle
til de museumsbesøgende i stedet for at sætte nogle folk, der er medievante til at fortælle det, til de
folk, der skal se det på mediet.
Folk: Mm.
M2: Men jeg tror faktisk, at der til den der særudstilling nu, Abildgaard, der er lavet sådan nogle
små film, hvor de har fået en skuespiller til at fortælle det i stedet for. Jeg ved ikke, om de er lagt ud
på profilen også?
Johanne: Nej
M1: Jeg synes, det er en rigtig interessant betragtning det der med at starte med at sige: det er kedeligt,
det er også rigtigt. Det er jo ikke noget man søger på. Det er jo ikke en viral markedsføring,
hvor det er super interessant ala kan Statens Museum virkelig flyve eller sådan et eller andet, men
det er da rigtigt, at når man så efterfølgende går ud og prøver at lave noget research, når der er noget
man er stødt på, man synes er enormt spændende – så kan det være vildt frustrerende, hvis det ikke
er muligt at få mere information på nettet (J: Ja!). Og det har jeg tit været ude for, når jeg har været
på Statens Museum faktisk. At jeg er blevet interesseret i en bestemt kunstner og så ikke haft mulighed
for at finde mere information om det. Så der ligger måske et potentiale der.
M2: Men de skal jo kunne lidt af hvert, når det er national – museet. De skal jo kunne noget for alle,
og de skal også kunne noget for nørderne, der gerne vil finde noget helt specifikt om koncerveringen
af et eller andet gammelt værk.
Johanne: Der ligger jo også videoer inde på sitet, kan man sige. På deres egen hjemmeside (M2: ja,
okay), hvor de så bare ikke figurerer under profilen.
J: Er det ikke lidt underligt?
M2: Jeg tror ikke helt, jeg forstår at de har så mange profiler?
Johanne: Det er, at de opretter sig, ligesom du opretter dig på facebook, og så dér poster videoer.
198

M2: Okay
Stefan: Jeg synes, det er en meget interessant måde at lave det på, at skabe mystik omkring det hele
(en video på YouTube lavet af en bruger) med nærbillederne. Men det er måske ikke noget, de har
lavet?
M2: Jo, det tror jeg.
M1: Men hvorfor er den ikke inde på, jeg vil gå ud fra, at deres kanal, eller hvad det hedder, indeholder
vel alt? Det bør den da gøre, men det gør den ikke sådan umiddelbart.
M1: Er det her ikke en YouTube-video, der bare er embedded? Jeg tror, det fungerer bedre, når det
ligger inde selve på hjemmesiden. Hvis jeg sådan logisk skulle finde noget information om et eller
anden, så ville jeg gå den vej.
Johanne: Du ville gå hjemmesiden først?
M1: Mm
Johanne: Ville I andre også det?
Alle: Ja
M2: Men jeg tænker også: bruger man ikke også bare Flickr og YouTube til at kunne hente ting hen
til hjemmesiden lettere? Altså som en praktisk løsning, og ikke så meget for at folk skal søge efter..
Stefan: Vel for at folk kan falde over det, ikke nødvendigvis søge på det
M2: Nå, ja.
M1: Der er også nogle få, der bruger det som primær kommunikationskilde, men det er jo sådan
videoblogs eller et eller andet, ik
B: Der er også, der sker også noget uheldig markedsføring engang i mellem. Ovre på vores højskole
engang, der var de helt i panik over, at nu skulle de lave en YouTube-profil, fordi der var en eller
anden, der havde lagt noget perker-rap ud, eller han havde kaldt den perker-rap, og det var det dårligste
forsøg på at lave noget kunst – ever, og der var nogen der havde sagt, at de næsten ikke var
kommet på højskolen på grund af, at de havde set den der YouTube-video på forhånd. For man kan
jo ikke styre, hvad det er tingene bliver…Hvis man søger Statens Museum for Kunst, så kan der
sagtens være alle mulige andre, der har lagt et eller andet op, der hedder Statens Museum for Kunst
og mig.
Johanne: Meget apropos, så er der nogle andre brugere, der har lagt denne her op, som så er om
Stella Polaris. Er det noget, der fanger jeg mere?
Stefan: Den var vildt fed
199

grin
M1: Som professionel filmmand, så vil du gerne sige at
Stefan: At den ser god ud
grin
M1: Nej, det er rimelig elendigt, det er klip. Men der da er billeder af Stella Polaris, nej sludder,
Statens Museum for Kunst, så vi får da koblet totalt gang i den house-musik og Statens Museum for
Kunst.
Folk: Ja
M2: Hvis man kender det i forvejen.
M1: Den panorerede lige over. Til alle dem, der kommer, de ved, det hænger sammen
M2: Dernede i Østre Anlæg.
Johanne: Sidste, det er Statens på facebook. Det her, det er deres profil, som man kan blive fan af.
Stefan: Hvad har de? 1000 – det er da okay.
Johanne: - hvor de så poster forskellige arrangementer ud. Var det noget, I kunne forestille jer?
M1: Jeg har det lidt sådan, at jeg vil ikke være fan af Statens Museum for Kunst, har de ikke en
gruppe også?
M2: Men er det fordi det ikke er smart?
M1: Ja. Jamen jeg er meget kritisk med, hvem jeg er fan er. Jeg er fan af Marlon Brando og sådan,
jeg er ikke fan af Statens Museum for Kunst.
Johanne: Så det er ordet fan, der gør det?
M1: Ja, jeg synes, det er en stor barriere
grin
M2: Det er også sådan lidt at kalde sig selv fan.
B: Men hvis de havde et grupperum, så
M1: Så kunne jeg sagtens finde på det, tror jeg.
200

Johanne: Hvad med jer andre?
L: Jeg vil også sige hellere gruppe.
J: Ja. Fordi fan og gruppe, jeg opfatter det virkeligt forskelligt. Men nogen gange tror jeg, det er
nemmere at lave det til en fanside for dem, der har det. Det er derfor alle folk gør det.
Folk: Ja
B: Det er sværere at oprette en fangruppeside, der skal du have en logon ting, men der er også nogle
andre ting, der er mulige med dem – og det gør, at alle institutionerne hellere vil have fan-sider.
Folk: Ja.
B: Men jeg står også lige nu med det arrangement, jeg er ved at lave, om vi skal have det ene eller
det andet (Stefan: Lav en gruppe). Det var også det, jeg ville lave til at starte med, men så er der
nogen andre, der siger, jeg skal lave en fanside.
M2: Jeg troede faktisk, at det var det samme egentlig.
Karoline: Der er noget med, at man ikke kan sende beskeder ud til alle dem, der har meldt sig til –
med en af funktionerne i hvert fald, så der er nogen begrænsninger.
Johanne: Ellers andre kommentarer?
Stefan: Jeg synes, at det der SMK, nu skal det være ungt og fedt.
M2: Ja.
M1: Men det er det jo også
grin
L: Det er bare fordi, jeg kender ikke det der logo. Så tænker jeg, så forbinder jeg det ikke med dem.
T: Nej
M1: Jeg tror altså hurtigt, jeg kunne vænne mig til det. Det er da helt klart
L: Det er et meget godt logo
Johanne: Så der er noget visuelt over det, som egentlig er ret okay?
Alle: Mm
201

M2: Hvad er den der firkant, hvad betyder det? det forstår jeg ikke. Den der firkant nede under
SMK
B: Det er tilbygningen
grin
M2: Ja, det er den nye modernistiske tilbygning.
M1: Jeg tror da også helt klart, at det er en billedramme. Det er rigtig godt set.
M2: Nej, det er da The White Cube, sådan ubehageligt, koldt og kedeligt
B: Der har du jo faktisk de der reklamer, du eftersøgte, ude i højre side af facebook-profilen.
J: Øh, reklamer?
M1: For M1 Kessler?
B: Du snakkede om, at du fik ikke proppet de der ting op i hovedet.
J: Nå ja, det kan godt være, at jeg ubevidst lægger mærke til dem. De der ude i siden, jeg fatter ikke,
hvem der laver reklamer der altså. Det er sådan nogle underlige ting altid.
Folk: Mm
M2: Der tror jeg, den går ind og ser, hvad du går ind på
grin
Stefan: Du er gammel Kessler-fan (til Johanne)
M2: Du er luret!
grin
Johanne: Ellers er vi ved at være ved vejs ende. Har I nogen sidste kommentarer til, hvad der kan få
unge mennesker til at møde op på kunstmuseerne?
M1: Uddannelse
M2: Dannelse, grin
M1: Men seriøst, ik
M2: God, gammeldags dannelse
202

M1: God gammeldags dannelse, det er ved det, der ligger til grund for det. Jeg kan ikke huske,
hvem der ikke sagde, de ikke havde været på kunstmuseum som børn,
T: det har jeg ikke
M1: Det har du ikke, men jeg tror altså at alle andre her rundt ved bordet, kunne jeg forestille mig
uden at have alt for mange fordomme, er blevet trukket med til det her, og sikkert også syntes at det
var røvkedeligt, men de har lært at værdsætte det. Men det er mere interessant, hvorfor du (T) går
T: Jeg tror også, at når man flytter til byen, for der hvor jeg boede tidligere, det er jo ikke i nærheden
af noget sådan særlig interessant sådan kunstmæssigt, i Nykøbing Sjælland, så jeg tror bare at
det er det med at flytte til byen. Og så kan det godt være, at jeg ikke er blevet trukket med til det
som barn, men det betyder ikke, at jeg ikke har den interesse. Men nu hvor jeg lige pludselig er så
tæt på, så kan jeg selv vælge det, og det gør jeg da. Men jeg kan godt forstå at mange, der bliver
hevet med som børn, at de har et andet forhold til det. Men jeg tager det bare sådan lidt, at det jeg
gerne vil se, det ser jeg, og der er også måske derfor jeg søger det selv. Det er ligesom sådan jeg har
lært det på, det er måden jeg er kommet ind til det på ik. Jeg har ikke været vant til, at det kom fra
nogen andre i hvert fald. Så det er når jeg hører det gennem nogen hist og pist, ser det i en avis –
også gennem rejser. Hvis man ser noget fedt på en rejse, så inspirerer det vel også en til at se noget,
når man kommer hjem, tænker jeg på.
Johanne: Er I andre vokset op med det?
Alle: Ja
T: Jeg føler mig meget udenfor
grin
M1: Det er godt, du er med i gruppen, ellers så havde vi slet ikke fået nogen andres perspektiv på
det
B: Prøvede du ikke at få fat på folk, der gik mindst på kunstmuseum hvert halve år?
Johanne: Jo, dem der er samlet her i dag, det er dem der har interesse
B: Så der er i forvejen
Johanne: Ja, I er rimelig homogene ud fra det. Altså i morgen, der bliver det et andet fokus, der er
det dem, der går sjældent.
M2: Men jeg tror, at det også er vigtigt for et kunstmuseum, hvis de vil tiltrække andet end den her
dannede gruppe, at det er at hive det ned på jorden, som de også er i gang med med at lave musikarrangementer
og lave hoppeborge for børn og sådan noget. Men tage det ned fra det der højkulturelle,
elitære, og bygge museerne anderledes i fremtiden. Det er sådan lidt autoritært at skulle gå ind på
Statens Museum for Kunst (Folk: Mm). Man skal op ad denne her store trappe med de neoklassisisiske
søjler og sådan. Altså at man skal føle sig lille i en kæmpe bygning, ik. Der tror jeg, at det er
203

godt at sådan arkitekturmæssigt, på alle formidlingsmæssige måder at hive kunsten mere ned på
jorden for at gøre det åbent for alle grupper i samfundet.
M1: Jeg vil gerne sige, at hvis det bliver hevet for meget ned, så kommer jeg altså ikke. Jeg skal
have lov at føle mig lidt elitær.
M2: Men det kommer an på, hvad de vil. Så kan du jo så søge andre steder hen fx, men hvis Statens
Museum for Kunst skal favne endnu bredere så.
J: Men det er jo også det dér med, at. Jeg kan godt lide at komme på et museum, hvor de virkelig er
inde i deres ting, og de har en meget høj faglighed, i stedet for at det bare bliver X-Factor. Man kan
også få nogle X-Factor deltagere til at synge inde på Statens Museum for Kunst, men så er der også
mange, der ikke kommer derind.
M2: Ja, ja, det er klart.
J: Det er jo det med, hvor folkeligt, det skal være.
M2: Det er jo enten eller – om det skal være helt folkeligt, eller om det stadig skal være…
J: Så ender det altid, folk vil meget gerne kombinere det, men det ende meget med at blive enten
eller
M2: Men denne her gruppe er jo meget ens
J: Der kommer folk på grund af, at det er en høj faglighed, de har derinde. Altså, det ved jeg ikke.
Det kan også være, at man kan være pisse god til at formidle på museet samtidig med, at – så kan
der være en lille tekst nogen kan læse, og en lang tekst nogen kan jeg.
M2: Jeg tror ikke, det behøver at være tekst-mæssigt, jeg tror også det er meget stemningsmæssigt
(Folk: Mm). Altså lige fra man kigger på bygningen første gang, og hvad man føler.
M1: Jeg synes bare det er interessant, nu ved jeg ikke om jeg opsummerer på jeres vegne, men det
var noget af det, vi fremhævede til at starte med de her rum og den her form for ekskluvisitet, eller
hvad fanden man nu skal kalde det
Folk: Mm
M2: Men vi er også en meget ens gruppe her.
M1: Ja, men det er bare interessant, fordi det vi godt kan lide, så risikerer man jo at skubbe os et
andet sted hen, ik
Folk: Ja
M2: Men det er det, som mange kunstmuseer går i mod nu, altså at åbne det mere op og hive det
mere ned på jorden.
204

J: Så ender det med, at det er Blachmann, der skal fortælle en om det, altså
M2: Ja, det ville jo være trist
M1: Blachmann er sgu da sej
grin
B: I fredags fx, det arrangement der var ude på Statens Museum for Kunst der, det formåede virkelig
at tage en bred skare af mennesker ind. Altså jeg var derinde med en gruppe mennesker ude fra
mit studie, og de. Vi tog af sted sådan 8-9 mennesker sammen, og der var helt sikkert en række af
dem, der sikkert aldrig tog på kunstmuseum normalt, ik. De blev så heller ikke så skide længe, og
de rendte ret hurtigt videre over i baren, og så rendte de videre til en anden bar udenfor museet, men
det var alligevel et arrangement, der formåede at lokke nogle folk til, som. Men så var det så, at det
var delt så meget op i nogle tidspunkter, at hvis man ikke lige fik overholdt de tidspunkter og ikke
lige havde lyst til at stene en time mere, så gik folk igen lidt hurtigt. Men det syntes jeg faktisk, de
formåede. Men udstillingen hed også, hvad hed den Kroppens Præsentationer. Okay, det lyder ikke
som om, at okay nu skal jeg ud og se Hammershøj. Okay, det kan godt være, jeg kan få lov til at se
lidt moderne kød her, og der kan være lidt sport her, og der kan være lidt andet, ik. Det kan ramme
lidt bredt, ik. Det synes jeg faktisk, de gjorde godt.
M2: Men var der så det, de ting som du håbede på?
M1: Der var gode DJ’s
B: Jamen, der var musik, sport og kroppe, det var der sgu.
grin
Johanne: Så arrangementer, det er noget, eller hvad?
B: Det kommer jo så an på. Som brandingstrategi synes jeg, at det virker, men man skal også bare
passe på, at folk ikke kun kommer til arrangementerne
M1: Mm
M2: Ja, at det også skal være noget fordybelse, ik
B: Ja, og man ligesom får lavet en eller anden bro mellem, at okay, nu kommer der en masse mennesker
til arrangementerne – og så få dem lokket videre.
M2: Men der var ingen af jer, der var inde i særudstillingen i fredags, vel?
M1: Nej
M2: Som hedder kroppen i oprør, og som hører med i Golden Days arrangementet. Det har de alligevel
ikke formået at fortælle.
205

B: Jeg kunne ikke finde ud af, jeg synes der var sådan tre rum, hvor der var events på den liste, jeg
havde fået med tidspunkter, og så syntes jeg ikke, at der stod, at der var mere.
M1: Det er vel en kerneopgave, hvis man kan sige det sådan, for kunstmuseerne at formidle. Når vi
nu taler kunstmuseum, er det jo netop stationær kunst på en eller anden måde, man kan måske også
kalde det for videokunst, der er vel også noget interaktion efterhånden, men det er nok rigtigt, man
kan ikke lokke folk ind under falske forudsætninger, for det er stadigvæk det, som kunstmuseer
handler om – eller det er de her udstillinger, hvor man går rundt og glugger og gør, og så går man
ud igen. Det er jo ikke en fest, men det er også det, der er det fede ved det.
M2: Det går jo heller ikke, hvis der er en fest midt inde i 300 år gammel kunst. Den er jo lidt umulig
at
M1: Så man kan godt brande sig og snakke med en masse unge mennesker og lokke dem ind, og
2500 unge mennesker igennem dørene i fredags, det er mange mennesker, men som du siger, der er
sikkert mange af mennesker, der alligevel ikke kommer på museet igen. Nu ved de, hvor det ligger,
nu har de prøvet at være derinde og ved, at det kan man godt uden af dø-agtigt. Men der er stadigvæk
rigtig langt til, at de faktisk nyder at se en kunstudstilling.
Johanne: Ellers noget?
B: Jeg synes, at det var sådan lidt, at de havde sat computerspil derind, sponsoreret også. Det synes
jeg var ærgerligt, at de havde taget de mest populistiske…de havde sådan virkelig taget de største
brands af computerspil, hvor de måske godt kunne have fundet nogle spil , der var mere interessante
for folk, der kom der ind. Men det var lige som om, at okay, nu skal vi have noget nyt og frisk ind,
og så var der også lige lidt penge i det. De fik det ikke rigtig tænkt det ind i sådan hele kunsttanken,
synes jeg. det blev lidt den nemme løsning.
M2: Hvad var det, var der computerspil?
B: de havde sådan nogle Nintendo Wii-maskiner, så man kunne spille tennis
Johanne: Det lyder lidt som om, du synes at det også kan blive for mainstream, eller for poppet?
B: Ja, for jeg syntes ikke, at det var sat ind i en kunstsammenhæng, når de havde fået ti unge damer
i Nintendo damer i tennis t-shirts, der var fra Nintendo til at komme og introducere folk til spillene,
for så blev det lige som om, at det blev et rum man kunne lege i, hvis man ikke gad være inde til
museet (M2: ja), og så blev det bare ikke integreret ind, så kom det ikke til at handle om kunst eller
kroppen, så kom det til at handle om underholdning, ik.
Johanne: Har I ellers nogle forslag eller kommentarer til hvad kunstmuseerne kunne gøre?
M2: I forhold til sociale medier eller i det hele taget?
Johanne: Bl.a. og hvordan de skal kommunikere om deres udstillinger og dem selv.
206

M2: Jeg tror det der den hårfine balance med, at det ikke skal blive alt for poppet, og der stadig skal
være sådan noget lidt tilbagetrukkent over det.
K: Men omvendt virker det også til, at de har fat i et eller andet, der fungerer med at lave denne her
slags arrangementer, det er bare stadig sådan med at finde ud af, hvordan man fanger den der balance.
M2: Jeg tror altså også, at det virker, det der med at holde musikarrangementer og få folk til at
komme derind (Folk: Mm), for hvis man så har været derinde og høre musik tre gange, så kan det
være, man bare en dag også finder på at se, hvad der er af kunst. Jeg tror, der er en ide i at blande
det sammen med noget andet.
K: Det tror jeg altså også. Især hvis det så også er gratis som på Statens Museum for Kunst, for de
der folk der netop ikke har været der før, hvis de finder ud af at okay, man kan faktisk kommer derind
gratis – ikke bare om onsdagen. Så kunne det godt være de lige ville overveje det.
Johanne: Så pris kan også betyde noget.
K: Ja, det tror jeg.
Johanne: Hvad med sådan noget som åbningstider?
M1: Hvornår lukker det?
M2: Kl. fem til hverdag, og så tror jeg klokken 20 eller 22 om onsdagen.
M1: Så kan jeg jo ikke nå det
B: Jeg synes også, det er lidt sådan at have åbent i alle dagtimerne, men så lukke klokken fem. Det
betyder bare, at det kun er pensionisterne, der kan komme derind
M2: Og skolebørnene
B: Det kunne også være, at man to dage om ugen kunne lave, så der var åbent til skolebørnene. Jeg
synes det virker som lidt overkill af ressourcer at have åbent i dagtimerne, og så ikke have åbent i
de der sen-eftermiddag, aftener, når folk får fri fra arbejde.
M2: Men jeg tror, at et overraskende stort antal af de besøgende på Statens Museum for Kunst er
skolebørn, for der kommer virkelig mange (folk: Mm), og så turister. De har jo tid om dagen (Folk:
Mm, Nå ja).
Johanne: Men hvad med jer selv, hvornår tager I så på kunstmuseum?
Stefan: Søndagen
Folk: Ja
207

M2: Eller de der lange åbningstider. De fleste steder har jo en dag om ugen, hvor de har længe
åbent.
M1: Jeg synes, de skulle lave en cocktail bar på Statens Museum for Kunst, hvor man kunne gå ned,
efter man havde været på arbejde. Seriøst! De ville virke rigtig godt for dem.
M2: Ja.
M1: Man kunne få en dry Martini, og man kunne drikke den og dingle lidt rundt. Det synes jeg,
vkille være rigtig perfekt.
Johanne: Var det også noget for jer andre?
K: Ja, det lyder meget godt.
B: Ja, for ferniseringer lokker mig tit på gallerier i hvert fald.
M2: Men jeg synes også, det der med, jeg ved ikke om det virker med at lokke folk til, men bare det
der med at der er en rigtig rar cafe et sted (Folk: Mm), hvor man godt må sidde og hænge ud i et par
timer og kigge ud af vinduet. Det synes jeg er dejligt.
Johanne: Ja, med mindre der er andet, så vil jeg gerne sige mange tak. Det har været rigtig spændende
at høre.
208

Bilag 8: Transskribering af fokusgruppe 2 torsdag den 17. september 2009
Intro (se bilag 6 for spørgeguide)
Johanne: Hvis vi starter med en kort øvelse, hvor I kan skrive ned, det første der falder jeg ind, når I
tænker på begrebet kunstmuseum. Det kan være nogle ord, en oplevelse, ordet er fuldstændigt frit.
Øvelse 1
M4: jeg har ikke noget i mod at starte. Det første jeg tænkte på var skoleekskursioner, og det er måske
lidt kedeligt, men det var det første der lige kom frem i hovedet på mig. Og så var det familietur,
hvor det har været hyggeligt mere end det har været viden, og så tænkte jeg på, hvad der var,
altså skulpturer od den slags ting og sager. Og så viden i al almindelighed, hvad man kan lære af at
gå på et kunstmuseum, altså jeg synes man kan få en del viden omkring historien har været fra de
forskellige kunstnere og den side af sagen, og så kunstners syn på verden som det sidste, som man
nogen gange kan forstå ud fra deres skulpturer og billeder, men det er ikke altid så nemt.
G: Jeg tænkte meget på, jeg vil give dig ret i det med ture med familien, det er også noget jeg tænker
meget på, men det er meget hele den der følelse, man får af renhed og fordybelse og sanselighed,
hvilket egentlig er helt fantastisk, synes jeg, selvom jeg ikke så tit går på museum, men det er
nok primært den, altså et meget venligt miljø, fridage, ture med familien osv. Også horisontudvidelse
også i kraft at, hvis man kan forstå kunstnernes verdensbillede osv., samtid osv.
L: Jeg ser faktisk ikke så meget positivt i det, det ligger langt tilbage. Jeg ser for mig, at det er abstrakte
billeder, det er koldt og det er hvidt, og der er måske tyve meter mellem hver ting, så det er
et koldt sted at være. Og så savner jeg måske netop, eller det jeg går og tror jeg savner, for jeg
kommer der jo ikke, men det er ligesom historierne, hvor der er et billede af en skulptur, som jeg
ikke ved hvad ligner, og så har jeg måske nok svært ved at skulle stå og kigge og tolke på, hvad der
nu er tænkt med det. Jeg synes det er svært at forstå. Jeg kan sådan umiddelbart kun huske, at jeg
har været på, jeg tror ikke engang det var et kunstmuseum, jeg tror bare det var en kunstudstilling
med Matisse, eller hvad det hedder, og det var også en skoleekskursion, man skulle på. Så mit problem
er måden man forstår kunst på, og så da I nævnte familieture, der tænkte jeg: dem har jeg aldrig
været på, så det er måske deri det bunder, at man ikke har haft det med i bagagen.
E: Det som jeg har haft, det første jeg skrev det var mor (grin), det er en af mine første…jeg var i
Paris med min mor og far og se et museum, det er min første oplevelse af kunstmuseer, og så har
jeg skrevet weekend og hygge og ferie, hvor man har tid. Og så noget med at forklare historien
igennem de perioder, altså måske er jeg for ung til det, men jeg havde det sådan at ej, det er for kedeligt,
skal vi ikke over og se noget nyt, men så jo ældre man blev, er jeg glad for at jeg har haft det
med i bagagen, for det, altså jeg tror kun at grunden til at jeg ikke går nok på museer, er på grund af
tid. Og det er kun når min mor eller far siger om vi ikke skal lave noget sammen i weekenden, så er
det jo en god ting.
G: Jeg sad nemlig også og tænkte over, at man ikke har tid, og det føler jeg heller ikke, at jeg har,
men så kunne man jo prioritere anderledes, et eller andet sted, ik?
209

M3: Præcis
M4: Man kunne jo sagtens prioritere det i stedet for en aften hjemme, hvor man ser fjernsyn eller
tager i biografen, men så har det jo også noget at gøre med åbningstider.
E: Men det har også meget at gøre med, hvor man bor henne. For ja, så er det i København, eller
hvor ligger Arken henne? (Johanne: I Ishøj) – Ja, det er ligesom et stykke væk, ik. Så det er en ting
man skal planlægge, for det tager jo noget tid at køre derind, men når man er et ungt menneske, så
tænker man, hvad går der i biffen, eller skal vi ikke gå ud og drikke nogle øl, ik.
M3: Men det er sjovt, for jeg tænker det som en meget individuel oplevelse, jeg har også skrevet
søndagstur ligesom mange af jer, men så er det faktisk nogle ret positive ting jeg ellers skriver. Jeg
har skrevet nytænkning, men det mener jeg både kunstnernes syn på forskellige ting på verden og
livet, men jeg synes også tit, at det får mig til at reflektere og tænke nogle nye tanker, og jeg synes
også der er en ro og en inspiration, men alligevel har jeg skrevet, at det er noget, jeg skal tage mig
sammen til. Det er som om, at det er sådan en: Nå, kunstmuseer… (Folk: Mm). Og det er egentlig
lidt sjovt, når jeg har skrevet nogle ret positive ord, men så har jeg samtidig også skrevet, at jeg gør
det for sjældent, fordi jeg godt ved, at der er en eller anden form for, altså at der er noget positivt i
det. Men jeg synes faktisk, du ramte ret godt med det i, at jeg måske mangler en historie. Det kan
egentlig godt være. Med film og med bøger føler jeg ligesom, at der er et univers, jeg lever mig
mere ind i, hvor det nogle gang kan blive lidt for, altså jeg bliver lidt utålmodig, når jeg er på
kunstmuseum (M4: Mm, hehe). Jeg føler jeg skal stå og se, at alt muligt bare åbner sig. når jeg kigger
på et billede, og tit synes jeg, de hyggeligste museumsture er, når man går i gennem og hyggeligt
og så skal vi have en kop kaffe (folk: ja, hehe) – og så er det dét, ik. Så synes jeg også, at det er
hyggeligt, men jeg behøver ikke den der kæmpe analyse (1-2).
M4: Hvor mange har prøvet at være af sted med guide på og sådan nogle ting?
G: Kun i udlandet, tror jeg.
M4: jeg tænker bare, at hvis folk har sat sig ind i det, så er det lidt mere interessant.
M3: Tit så synes jeg bare ikke, at man lytter så længe, vel. Sådan har jeg det med en guide.
M4: Det kommer også an på, man kan både være heldig og uheldig.
M3: Ja
G: Altså, jeg savner virkelig også den der historie, når jeg kommer ind, og så er der måske meget
lidt om det, og så suger jeg det sådan til mig (M3: Ja!), hvor jeg godt kunne bruge noget mere forklaring,
men jeg synes samtidig – for så kan man altid gå ind i den der diskussion med – om det så
bliver for folkeligt-agtigt, men det synes jeg ikke. Altså man kan hive det helt ned på det allerlaveste
niveau ved at, på mange forskellige måder måske, men jeg synes samtidig, at hvis man giver
noget mere forklaring og giver nogle flere historier osv., så man kan få det der indblik i kunstnernes
verdensbillede, så er det meget mere interessant.
210

E: jeg synes også, at jeg får skudt alle mulige ting i hovedet sådan om, hvad der sker på Vega, men
man hører sgu ikke så meget om fra kunstmuseer eller fra udstillinger, for hvis man ny faldt over
det, og det løs interessant, for der er nogle vilde ting – helt sikkert – men det synes jeg bare ikke
rigtig hører om.
L: Hvis nu du hører om det, hvad ville så tricke dig. For hvis jeg læste om en kunstudstilling, så
havde jeg nok læst hurtigt videre alligevel. Så hvad er det så?
E: Det kan være, hvis jeg har rejst i Kina, og der var en kinesisk kunstner. Jeg kan ikke huske hvor,
men der var en kinesisk kunstner, som havde sat nogle togvogne op
G: Det var Arken – ja, det var rigtig godt.
E: Ja, det var det sidste jeg var på. Det syntes jeg var skide spændende, men der havde jeg også hørt
om det. Så hvis du har en interesse for Kina, så tænker du: Årh, det skal jeg sgu se. Der var noget
kinesisk historie med i.
M3: Men det er jo også, når vi snakker kunstmuseer, for det er jo ekstremt bredt (folk; ja). For mig,
det jeg bedst kan lide, det er særudstillinger og især med fotografier fx, det synes jeg er fedt at se,
for der kommer nok noget historie mere med, synes jeg. Så kunstmuseum, det er også bredt, hvad
der ligger i det, ik, om det er skulpturer, malerier, fotografier.
Johanne: Så det afhænger af, hvilke udstillinger, der er, der fænger dig?
M3: Ja, altså ikke permanente udstillinger på Glyptoteket fx, hehe.
E: Men synes du, at du får det stukket op i hovedet, altså?
M3: Nej.
E: Sådan har jeg det også.
M4: Så er det kun, hvis man går på cafe eller sådan noget, og så læser man om, at nu kommer denne
her koncert og sådan ting og sager, men der er ikke sådan. Det er sjældent, at jeg har set en folder
om udstillinger, og hvad der kommer forskellige steder – de står ikke på cafeerne. Eller det kan godt
være, at jeg så har overset det, det skal jeg ikke kunne sige.
E: Jeg føler også, at det lidt er en lukket verden. Det meget sådan, at der er nemmere, hvis man har
fået det ind med modermælken eller noget i den stil. Altså jeg har nogle venner, som altså ikke kunne
drømme om at det, så måske er der brug for, at de ser det.
Johanne: Tror du, at det ville hjælpe så?
E: Det tror jeg, bestemt. Fordi hvis de kunne finde noget, som hvis de fx havde rejst, så selvfølgelig
ville det hjælpe, hvis du fik oplyst dem, hvis du ikke har hørt noget om det, så har man ingen chance
for at tage initiativ til at tage derind.
211

L: Spørgsmålet er om de ikke har et slags filter, når den slags kommer, ik. Så er det måske mere, at
de bliver hevet med. Det tænker jeg nemlig, hvis det havde været naturligt i min barndom at en
gang om året, så var vi på kunstmuseum, og så var det dét vi gjorde, jamen, så havde jeg et forhold
til det, og det synes jeg ikke jeg har. På samme måde som hvis ens nærmeste veninder eller venner,
de sagde: nu skal du sgu se denne her kunstudstilling over et tema, så kunne det godt være, jeg gav
det en chance.
E: Det er lidt det samme som at tage i teatret, ik? Det er også noget, de har gjort med mor og far
(folk: mm).
M3: Men tror I ikke, at der ligesom ligger en sky over det, at det netop er skoleekskursion og dannelse
på den kedelige måde? Ellers synes I ligesom, det har jeg tænkt lidt på, om det er det der hænger
fast ved mig, men det synes jeg nogen ting er, men nu skal vi snakke om SMK senere, men jeg
synes umiddelbart ikke, at det er så meget det hos mig. Eller det har jeg bare tænkt over.
M4: Det tror jeg da helt sikkert, at det er, at nogle folk sidder fast i den der: at det var det kedelige
vi gjorde med skolen. Men nogen gange har det det altså sådan, at det ikke er det fedeste, når man
er 7 år gammel (L: nej!) og man er en lille spirrevip, og man så skal komme af sted og høre i tre
kvarter eller jeg ved ikke hvor lang tid og se på forskellige fotografier eller billeder, det kan man jo
ikke, det virker jo ikke. Så hvis man stadig har den følelse inde i kroppen, så kan jeg da godt forstå,
man ikke gider at tage af sted. Men det er et godt spørgsmål, for sådan synes jeg ikke selv jeg har
det, men alligevel tager jeg ikke af sted på kunstmuseum (M3: Nej)
M3: Det er bare, hvad der gør det?
M4: Det er et godt spørgsmål, for det er svært at sætte finger på
Folk: Ja, mm
L: Jeg har også sådan lidt et billede af, at det er akademikernes sted, de går hen. Jeg ser mig ikke
selv sådan, jeg har altid set mig som lidt uden for akademikerverdenen, selvom det er det, jeg selv
er i gang med. Jeg forestiller mig, at det er dér de tager hen og ligesom er kulturelle på den fine måde.
Jeg har et eller andet billede af, at sådan er jeg jo ikke.
Johanne: Du forbinder det med akademikerverdenen?
L: Ja, altså jeg ser ikke så mange. Jeg forestiller mig ikke, at det er alle mulig andre.
Johanne: Du snakkede lidt om at det var en lukket verden, hvordan?
L: Det tror jeg ikke var mig, men det er jeg enig i. Det var egentlig også det jeg tænkte på, at det er
måske mere toppen af poppen, jeg kan ikke huske, hvem der sagde det.
Johanne: Er det noget, I andre også føler, at det er et lukket univers?
E: Jeg ved ikke, om det var mig, der sagde det. Men det er noget med, at man måske bliver opdraget
med det, det er måske ikke noget, som man bare – altså selvfølgelig tager man på ekskursioner med
212

sin skole, men det er ikke noget, som man rigtigt. Altså, jeg tror, at det er i familien, at du lærer dine
børn det kulturelle.
Johanne: Så det er noget, der skal komme ind med modermælken?
E: Det tror jeg, det er med mange. Jeg siger ikke, at det er noget, der skal. Sådan har jeg det for mit
vedkommende i hvert fald.
L: Er det en naturlig ting for dig at tage på kunstmuseum?
E: Jeg har ikke, jeg har også sådan en sky over, at det er ikke godt nok (grin)
M3: Det er sjovt,
E: Ja, det er mærkeligt, fordi man måske er blevet opdraget med, at det er noget, man skal gøre,
fordi ellers så er man ikke med. Jeg kan blive så irriteret over, hvis jeg har nogle kammerater, der
har været nogle steder henne og de sidder og svarer, at de skulle du se, og altså siger noget klogt
(grin).
M3: Det er underligt, for jeg kan faktisk huske i Deadline for et års tid siden, jeg ved ikke om det
var SMK, eller hvem det var, som var inde og fortælle om en udstilling med en der hedder Zeus,
sådan en street kunstner, som malede omkring hjemløse, der lå os sov på gaden, malede omkring
dem med kridt, sådan så nå de vågnede næste morgen og var væk, så mindede det folk om dagen,
om dem der var der om natten, som ikke har noget sted at bo. Og han er sådan en kunstner, som
ingen har set ham. Han dokumenterer noget af virkeligheden, og så forsvinder han igen, og det var
virkelig fedt, og det fangede mig helt vildt, men alligevel tog jeg ikke derind og så det. Og der synes
jeg netop, at de prøvede at bryde med det var en bestemt norm eller en bestem dannelsestype, som
jeg syntes var mega fedt, men stadig gik jeg ikke ind.
G: Det var ikke ham, som lavede det med plakaterne i New York?
M3: Jo også der, præcis! En kritik af kapitalismen, meget spændende.
Johanne: Hvis vi går lidt videre. Hvis I prøver at fortælle om sidste besøg, hvor I var på et kunstmuseum
i Danmark, hvis I kan huske det? Hvad der trak jer derhen, og hvordan oplevelsen var?
G: Jeg var på Arken med min far og min mor. Jeg havde lige afleveret speciale, og så skulle vi rigtig
hygge os, og så tog vi på Arken, og så så vi den der Utopia, og det var faktisk rigtig godt og
spændende. Og ja, jeg ville rigtig gerne gå mere på museum, men jeg prioriterer anderledes, må jeg
sige.
E: Det er det samme, vi tog også på Arken, fordi vi skulle have en dag, hvor vi skulle hygge os. Jeg
syntes også det var rigtig spændende, jeg syntes, det var vildt fedt.
Johanne: Har det været begge jeres forældre, der tog initiativet, eller hvordan?
G: Nej, det var faktisk mig.
213

E: Det var mine forældre, der tog initiativet.
L: Hvad er det der Utopia, jeg ved ikke, hvad det er?
G: Det er sådan hele den kinesiske fortid. Der kørte sådan en film på den der sporvogn, man så bare
E: Der var sådan nogle projekter, så sad de i en gammel kinesisk togvogn, så man en film fra vinduet
G: Kinas blodige historie
M4: Sidst jeg var af sted, det var i fredags på SMK, hvor vi var inde og se noget ballet var det faktisk
og noget forskellig snak dans, det var Golden Days, hvad hed temaet?
Johanne: Kroppens præstationer
M4: Det var faktisk meget fedt, men det var mest levende mennesker, man kiggede på, det var ikke
så meget malerier og den slags.
Johanne: Forinden da, hvornår var du så sidst?
M4: Det sad jeg og tænkte på, det kan jeg faktisk ikke huske i Danmark.
Johanne: Så det er flere år siden?
M4: Ja, halvandet, to år, vil jeg gætte på.
M3: jeg tror sidst, jeg var det, var to år siden på SMK med min kærestes mor, som havde taget initativet
til det. Jeg lod som om, at det var spændende, men det var faktisk ikke så spændende. Men
sidst jeg tog initiativet til det, der var det med Louisiana, der synes jeg, de har nogle gode fotoudstillinger.
Johanne: hvordan var det så?
M3: Det tror jeg også, var to tre år siden? Men det er også fordi, jeg godt kan lide stedet.
Johanne: Hvad er der lige ved Louisiana?
M3: Det er oppe i Nordsjælland, hvor mine forældre bor, så jeg forbinder det lidt med noget hyggeligt
og familie, og så synes jeg, det ligger fantastisk. Jeg kan godt lide lokalerne og cafeen, hehe.
L: Sidst jeg var, det var ikke et kunstmuseum, måske Nationalmuseet som havde en særudstilling
om Matisse, og det var med skolen, så jeg husker det ikke som værende det vildeste, så det har været
i slutningen af 1990’erne, og før det var det på Æglagret i Holbæk, der har jeg altså også været
en gang.
214

Johanne: Hvor ofte går I på kunstmuseum i Danmark?
E: Med et par års mellemrum.
Alle: Ja.
Johanne: Og hvorfor er det så sjældent, er det nogle andre ting I laver, og hvad er det for nogle ting,
som optager jer i stedet?
M4: For mig at se, så er det sådan: Nu har jeg en friaften, hvad har jeg lyst til at lave? Så ville jeg
aldrig nogen sinde tænke på. Så tænker jeg: Skal vi tage i biografen? Det har jeg måske ikke lyst til,
eller også så har man, eller kommer der noget i fjernsynet eller skulle man leje en videofilm. Og så
med de tre ting, så plejer man at have fundet en ting, og så for mit eget vedkommende kommer jeg
også nogle gange til at spille computer, og så er det lige som om, at så får man lige som aldrig overvejet
den sidste mulighed. Man skal ligesom have det ind i sin normale tankegang med, at det er
også en ting, man kan gøre.
M3: Så det er slet ikke en af de muligheder du tænker på P Det er ikke fordi du afviser den, den er
der bare ikke?
M4: Den er der bare ikke. På en eller anden måde skal jeg gøres opmærksom på, at man kan også
gøre det.
E: Jeg tror ikke, at det er noget i mit sociale vennelag, at det ligger til os. Hvis vi ikke skal noget en
fredag aften, så tager jeg i byen og drikker mig fuld.
M4: Nu tænkte jeg ikke en fredag aften, nu tænkte jeg en hverdagsaften
E: Jeg ser på det, at det kun har noget med weekenden at gøre. Hvis jeg ikke skal spille bold, så
ligger jeg og har tømmermænd, eller også er vi de og spille fodbold med drengene, altså vi laver i
den stil. Så det er i hvert fald ikke noget vi i min kreds sidder og snakke om: ej, skal vi ikke lige..det
gør vi sgu ikke. Vi har heller ikke så mange penge jo.
L: Altså koster det noget på SMK?
Johanne: Nej, men særudstillingerne gør
L: Jeg tror egentlig, at hidtil så er det heller ikke noget, jeg har snakket med mine nære veninder
om, men jeg synes godt, at jeg kan mærke nu, at vi er ved at nå en alder, hvor begynder at interessere
os for andre ting, altså: Ej, skal vi tage på museum i dag. Jeg tror godt, det kan komme med tiden,
at man lige som prøver at åbne nye horisonter, så skal vi ikke prøve noget anderledes. For mig
kommer fasen senere måske end for mange andre, at det i min verden ikke har været et alternativ,
jeg har overvejet.
Johanne: Er det det med dig også (G), at du ikke tager på museum så ofte, at det ikke eksisterer i
dine tanker som en mulighed, eller?
215

G: Jeg bruger bare min tid på noget helt andet. Når jeg har fri, så træner jeg eller laver noget helt
andet. Det kommer lidt langsomt, for jeg ville rigtig gerne, og jeg ærgrer mig også over, at jeg ikke
gør det noget mere. Men jeg synes også lidt, at også i min vennekreds, der synes jeg heller ikke, at
der er særlig mange. Det bliver heller aldrig foreslået.
Johanne: Det lyder ikke som om, at der er særlig mange, der har venner, der interesserer sig for
kunstudstillinger, eller hvordan?
L: Nej. Så er det i hvert fald ikke noget de siger!
M3: Jeg har nogle. Men tit, så synes jeg vi mødes, hvis der er arrangementer i forhold til debat. Fx
Information har tit nogle debatarrangementer som noget politisk, og så synes jeg tit vi mødes og
tager til sådan noget, men så tager vi kunstmuseerne for sig, og så vælger jeg noget andet, når det er
koncerter eller.
Johanne: Så det er nogle andre arrangementer?
M3: Ja, også som man ville kalde kulturelle, men ikke som sådan
E: Men folk på kunstmuseerne, er det ikke folk i fyrrene, halvtreds-tredserne? Altså, er de ikke lidt
ældre end de unge mennesker? Jeg tager da også til kulturelle, altså koncerter eller teater, det er
sådan det, jeg ser.
Johanne: Der er også unge, som kommer og som selv opsøger det, dem snakkede jeg lidt med i går,
og det var også ret interessant at høre hvorfor, men det er jo også en interesse for kunst, kan man
sige, der gør, at de tager dertil. Men jeg tænker, hvad skulle der så til, for at I ville gå oftere på
kunstmuseum? Er det sådan noget med arrangementer eller hvordan?
E: Ja, altså mere information om det, tror jeg for mit vedkommende.
M4: Men det kan også være, at det bare er ens egen skyld, at man ikke har været opsøgende omkring
det, for så sidder jeg og tænker på, at man skal være opsøgende omkring, hvad der sker på de
forskellige kunstmuseer, men det gør man jo også i og for sig for biografens vedkommende, eller
for alle mulige andre ting, som man går rundt og laver (Folk: mm), men det er det der med, at det
ikke er inde i min tankegang, det er det for mit vedkommende.
E: Måske skal man trækkes.
M4: Ja, at der er nogle, der spørger en om det. Jo flere gange, der er nogle der er folk der spørger en
om det, så tror jeg netop, at det så kommer ind i ens tankegang. Men før end det er sket, så tror jeg
næsten, at det er ligegyldigt, hvad der sker. Så skal man virkelig, så er det lige før man åbner avisen,
eller der er en eller anden, der slå en handske i hovedet på en og siger: Her! Altså der skal virkelig
meget til.
L: Jeg tænker også, at hvis jeg fx så en annonce, altså jeg føler mig lidt fremmed i forhold til det.
Føler mig som om, jeg ikke helt hører til, hvis jeg kom på et kunstmuseum i frygt for, at jeg sgu
ikke forstår, hvad han har villet med den der sten eller. Og igen så ser jeg også et kunstmuseum som
216

illeder og skulpturer, hvor egentlig nævner I jo ting, som lyder noget mere interessante, hvor det
billede har jeg slet ikke, for jeg har ikke oplevet det, jeg har aldrig snakket med folk, der ligesom er
kommet med det syn på det og fortalt, hvad det også kan være.
M3: Jeg tænker, om det også lidt kan være en mulighed i forskellige udstillinger, altså jeg synes
ikke, der skal være en forklaring af et billede, som vi snakkede om tidligere, eller vi snakkede om
den der historie, men om man i højere grad på et kunstmuseum kunne sælge et billede på, hvorfor
det har relevans nu – hvorfor er det fedt at se denne her udstilling? Det kunne være fordi, den altså
kaste nogle ting op, som provokerer i en tid, hvor vi er individualiserede og egocentriske, så viser
den her dét her, eller det er vigtigt, at vi har fokus på middelalderen, fordi der var de her ting, som
gør at det er fedt at gå ind og se i dag. Jeg føler lidt, at jeg mangler en form for – jeg kan ikke selv
skabe en motivation, hvis det ikke er noget, der som sådan, som jeg enten føler mig provokeret af
eller har en holdning til. Det ved jeg ikke, om man måske i højere grad kunne gøre, altså levere det
på en måde uden at det ødelægger den subjektive fortolkning af en udstilling. Det tror jeg måske
godt kunne få mig til at tænke: nårh, . Så er det også noget man kan bruge, når man snakker bagefter.
M4: Mm
G: Det tror jeg også, men samtidig tror jeg, at der stadigvæk vil være rigtig mange, der ikke. Ikke
fordi, for det er et rigtig godt forslag, men jeg tror ikke, det ville løse alt (M3: Nej). Det kan godt
være, at sådan en som dig og mig måske vil blive mere tændte ved det, men jeg tror ikke, at det er
hovedsagen – men rigtig spændende ja.
M3: Så tror jeg også, at for nogle andre typer, så kunne det også handle om image – at det er fedt at
sige, at man har været på et museum. Det tror jeg godt kunne lokke nogle til, at det bliver sådan en
del at det cool miljø, at man går på kunstmuseum.
M4: Helt sikkert.
G: Er det ikke det?
M3: Jo, det er det måske.
G: Det er da sådan meget elitært, hehe.
E: Det kommer an på, hvad man går ind og ser, gør det ikke? Altså jeg tror det er meget vigtigt, at
folk der ikke har nogen relation til et kunstmuseum, at det er vigtigt, at de bliver taget i hånden og:
prøv at se her. Eller gå ned og få gratis øl, hehe, altså noget der virkelig kan få folk derned. For hvis
der er nogle, som står der nogle og siger: Åh, hvor er det flot, det der. Og så får man sådan en yesoplevelse.
Jeg tror måske lidt det er det.
L: Det er nok rigtig nok, ja.
E: Ja helt sikkert får sådan en som dig, fordi der er så mange tilbud.
M3: Ja! Lidt.
217

E: ViI havde noget om Bodies – alle var jo inde og se den, fordi det grotesk, og sådan: åh, så er han
død og sådan noget, selvfølgelig er det også meget mainstream, men det var jo også vildt jo!
M3: Ja.
L: Var det det der var ved Tivoli?
E: Ja
L: Den overvejede vi, men vi nåede bare ikke derind.
Johanne: Og hvorfor overvejede du så den?
L: Men det var vel også, den fik jo så massiv medieomtale, der kunne jeg jo nærmest ikke sortere
den fra, tror jeg. Og så var det jo lige pludselig noget meget konkret også.
E: Var der ikke også mange af dine venner, der var inde og se den?
L: Jo. Jeg kendte nogle, der skulle ind og se det faktisk også, og tanken om at man kunne se muskler
og sener og alt det der, det var meget konkret, det kunne jeg forholde mig til. Og så er det jo at
udforske, min egen krop kunne det være og hvad er der egentlig inde bag ved.
E: Jeg var jo i København med min storebror og min mor, så gik vi rundt og drak noget kaffe og
sådan, og så sagde vi, skal vi ikke gå over og se den der udstilling, men så var der bare så lang kø,
og så tænkte vi, aj det gider vi kraftædme ikke, og så gik vi igen, for det var ikke noget vi havde sat
os op til, men det var sådan en ting, som mange snakkede om, det var da meget spændende, så det
var måske mere spontant, fordi det var så hyped.
G: Jeg synes faktisk, at det var et rigtig godt forslag med, at museerne skal kommunikere noget mere,
hvad det er, man kan bruge kunst til (M3: mm). Det synes jeg var et rigtig godt forslag, og så
samtidig, så synes jeg også, at der skal bare være noget mere information, fordi jeg hungrer efter
information, når jeg kommer ind sådan nogle steder, fordi jeg er måske ikke god nok, jeg har ikke
en ballast hjemmefra, hvor vi har siddet og diskuteret kunst over middagsbordet, så jeg har ikke den
der generelle kunstinteresserede ballast, men samtidig er jeg rigtig interesseret. Så synes jeg bare, at
jeg mangler information, og jeg synes det er super spændende. Jeg er ikke så informationssøgende,
jeg kan bedre lide, at man får noget ind og sætter det i relief osv., ik. Så jeg synes en kombination af
det du sagde om, hvad man kan bruge kunst til, og så synes jeg, der skal være noget mere information
om kunstnernes samtid osv. Det ville interessere mig meget mere.
Johanne: Det er så inde på kunstmuseet, du tænker (G: ja). Hvad så udadtil, er det informationer der
skal komme til dig, skal de smides i hoved på dig, eller hvordan skal det gøres?
G: Det ved jeg ikke. Hvis man læser avis, så synes jeg, så kommer det til mig i kraft af, jeg læser
avis, ik. Men jo, jeg ved bare ikke, hvordan man skulle gøre.
M3: Man kunne måske godt netop have en appel til unge fx, i stedet for kun at sælge en udstilling
på udstillingens præmisser - og sige, at det her sindssygt stort det her med en kunstner, man aldrig
218

har hørt navnet på, udstiller her med nogle billeder, som man ikke rigtig føler, man kan tolke, at
man netop måske prøver at, ikke fordi det skal blive for poppet (G: Nej, ikke for corny), men det
kan jo godt siges sådan: det der er sindssygt fedt ved det her – på en eller anden måde prøve noget,
der gør, at man tænker: nå okay, det kunne jeg faktisk godt tænke mig
M4: Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvad det er du
M3: Da jeg foreslog det, kom jeg til at tænke på, at det var en bog jeg læste, af en der hedder Siri
Hustved, hvor det er et kunstnermiljø i Net York, og der handler det meget om de udstillinger, de
har, men i bogen får man netop også noget at vide om kunstnerne og deres personlighed, og hvad
det er, de er indigneret over i samfundet, eller hvad det er der gør, at de laver denne her udstilling
(G: Ja), hvor det bl.a. handler om, at alle skal være på den samme måde, sådan normaliseres, og
dem der ikke er, som man gerne vil have, bliver ekspederet fra samfundet, og det er meget det, som
udstillingen går ind og provokerer, og det fik mig bare til at tænke, at ej det lyder virkelig fedt, jeg
vil også være en del af kunstnermiljøet i New York, hehe, ik. Der tænkte jeg bare på, om man på en
eller anden måde kunne..ja
Johanne: Det er det med relevansen, lyder det som?
M3: Ja, lidt.
Johanne: Har I andre det også sådan?
M4: Ja. Jeg vil sige, at der er forskellige situationer, hvor man tager på kunstmuseum, for man kan
godt gøre det som en forældre-hygge-tur om søndagen, eller hvornår det er, og så kan man gøre det,
fordi der er noget, man vil ind og se, og de to ting behøver ikke nødvendigvis at hænge samen. Men
det er mindre vigtigt, hvad det er, når man er på den der hyggetur, end når det er noget, man vil ind
os se selvfølgelig. Så det er to forskellige måde at tage derind på (Folk: ja).
Johanne: Når I har været på et kunstmuseum, har det så ofte været det samme, altså har der været
nogle gengangere?
M4 og G og E: Louisiana og Arken
L: Jeg har været så lidt, så det er ikke de samme
M3: Louisiana også.
Johanne: Har I nogensinde anbefalet et kunstmuseum eller en udstilling til nogle andre?
E: Jeg har snakket lidt med en af mine kammerater, om den udstilling jeg var inde og se med mine
forældre, så det gør man, når man har været inde og se noget, og man synes det er fedt. Så hvis du
vil kalde det en anbefaling, så ja, det har jeg (grin).
M4: Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper på et tidspunkt, og der anbefalede jeg at tage på
Louisiana med børnene, fordi jeg havde været derinde, og så havde jeg set alle de her børn, der
rendte rundt og tegnede på tegneblokke, og det så ud som om, at de hyggede sig rigtigt, gevaldigt
219

meget, og så tænkte jeg, at det kunne da være en fed tur at tage på med børnene, men ellers har jeg
ikke rigtig.
M3: Jeg har anbefalet nogle fotoudstillinger, der synes jeg, der har været nogle gode, de der world
press photo, tror jeg de hedder.
Johanne: Hvor meget betyder anbefalinger, får det jer til at møde op?
E: Ja, meget. Hvis jeg får at vide af nogle kammerater, at det er super fedt.
M4: Det kommer an på anbefalingen jo. Hvis det er sådan: det var okay (grin), så tager man ikke
derhen, men hvis de siger, at det var super fedt, så gør man.
E: Det handler om, at det er noget, man snakker om. Jeg tror også, at det gør meget ved en, og man
får det op på et plan, som gør det cool.
L: Det er rigtigt. En accept er det også.
M4: Der er det faktisk rigtigt, at hvis det er noget, man kan relatere til noget, så er det også noget,
der bliver snakket om blandt venner, og så vil det hurtigere være, at så kommer der flere derind, det
er helt sikkert.
Johanne: Når I tænker på kunstmuseer, er der så noget, der er mere for unge? Nogle der popper op i
jeres tanker, nogle steder der er mere cool at gå hen?
G: Jeg ved ikke med cool, men der er nogle museer, der er mere moderne end andre, ik. Sådan lige
dres image, det ved jeg ikke. Hvor jeg synes, at sådan et som Arken, der er rimelig nytænkende i
forholdt til nogle af dem, der ligger inde i København, herinde, det er sådan lidt mere, måske Glyptoteket,
det er sådan meget gammelt og lidt mere tungt i det.
M4: Det tror jeg ikke, jeg vil give dig ret i. Det er i hvert fald ikke den følelse, jeg har. Jeg tror ikke
rigtig, der er nogen forskel, men det er rigtigt, at der er nogle, der er mere moderne i selve bygningsstilen,
men når man er derinde ved selve kunsten, har man alligevel den samme følelse indeni,
men måske det bare er mig, som oplever det sådan.
Johanne: Så det er det samme, tænker du?
M4: Om du tager på Glyptoteket eller Arken, der er kæmpe stor forskel, det er slet ikke det, men jeg
får den samme behagelige følelse, når jeg har været derinde om det så er Arken, på Glyptoteket
eller SMK.
Johanne: Tænker I på de samme, eller?
E: Det kan jeg ikke svare på.
M3: Nej.
220

L: Altså uden jeg har været der, så er det første jeg tænker på Louisiana, hvis det skulle være, men
det er også igen, fordi man tit hører om det, hører nævnt, og så er det faktisk et sted jeg tænker, at
der burde vi også tage op en dag, selvom det ikke er konkret, men der er altid et eller andet folk
snakker om, noget der popper hurtigt op.
Tema 2: Brug af medier
Johanne: Hvis vi går videre til jeres brug af medier…(se spørgeguide). Har I en profil på nogle af de
her medier?
E: Hvad er det der Twitter for noget? (L: Statusopdateringer). Jeg har på facebook, det er det eneste.
L: Jeg er meget flittig bruger af facebook, og så har jeg en på twitter, som jeg ikke bruger så tit, og
oprindeligt havde jeg også, eller det har jeg ved stadig, på Myspace, men bruger den ikke.
G: Det er også LinkedIn, der har jeg. Jeg burde bruge den meget mere egentlig, hehe, når jeg er
arbejdsløs. Men facebook og twitter er jeg også lige kommet på, og så er der også det der Second
Life. Der var der en der prøvede at få mig på her den anden dag, jeg har faktisk oprettet en bare for
at være der, grin, jeg bruger det ikke.
E: Jaja (grin)
G: Ej, jeg kan ikke finde ud af det, hehe
M3: facebook, det er det eneste.
M4: Facebook, men jeg er på ca en gang om måneden, når min kæreste siger, at nu skal du lige logge
på
Johanne: Hvad bruger I facebook til?
M3: Snage! Griner
G: Ja, lidt. (grin)
M3: Jeg bliver jo nødt til at sige det jo.
L: Jeg synes det giver et hurtigt indblik i, hvad der sker i venners liv. Man har sådan hele tiden en
føling med, ja, hvor er folk i deres liv, hvad små og store ting går de og sysler med
E: Jeg er begyndt at være med inde på min facebook profil, for jeg har oplevet et par gange, hvor
jeg har snakket med nogle gutter, og så har de så sagt hey, skal du ikke med Jespers fødselsdag eller
sådan noget, og så har jeg sagt: Hvad? Jeg har overhovedet ikke hørt noget, og så er man så inviteret
over facebook, så man er nødt til at gå ind og tjekke nu, for det er der, invitationerne kommer. Så
221

det tror jeg også ville være smart for kunstmuseer, for det er i hvert fald noget som jeg, jeg er vel
ikke blevet afhængig af det endnu, men.
L: Jeg vil så til gengæld sige, at jeg bruger det også dagligt, men jeg er meget hurtigt til at skimme
ned. I starten prøvede jeg alt muligt og slå ting til, men nu er er bare et hurtigt tjek af statusopdateringer,
er der nogle der har lagt spændende billeder op fra deres et eller andet, men der skal meget
til, før jeg fx klikker på et YouTube klip, det er ikke noget jeg bare gør. Det skal virkelig være noget,
jeg tænker at det kunne være sjovt eller interessant.
M3: Altså, jeg bruger det ret meget til arrangementer. Jeg synes, at det er ret fedt, at sådan forskellige.
Nu var jeg til Fair Festival, og det ville jeg aldrig have hørt om, hvis ikke nogle af mine venner
havde opfordret mig til at se på det gennem facebook, og så bruger jeg det også meget faktisk at
skrive sådan bagved, i indboxen som sådan korte beskeder til folk.
Johanne: Så arrangementer, lyder det som. Bruger du det også til det?
G: Ikke så meget, næ det er mest for at kunne følge med i folks liv (grin), men har lidt nogle man
ikke gider at snakke med fra folkeskolen, ik (grin), men så kan man lige vide, hvad de laver, og
hvor langt er nået i ders liv (grin)
M3: Er hun gravid, eller kassedame, grin. Og hvis man så tilfældigvis møder dem i Netto, så Nå
hvad render du rundt og laver griner og man ved bare alt.
Johanne: Hvad så med YouTube? Går I nogensinde ind og ser nogle klip?
Alle: ja.
Johanne: Hvad er det så for nogle klip, I går ind og ser?
E: Meget sange. Hvis man har hørt en fed sang, så kan man gå derind og se den og gamle koncertoptagelser
tilbage i 70’erne.
Johanne: I andre nikker?
Alle: Ja.
L: Jeg gør ikke. Jeg er på Youtube, fordi jeg leder efter noget helt specifikt, så hvis jeg ikke er blevet
linket ind til det, så jeg bruger det ikke til søge på løst og fast.
E: Jeg bruger det også, hvis jeg skal lave min cykel, og der er noget jeg ikke kan finde ud af.
M4: Det er skide smart! (grin)
E: Eller hvis jeg vil vide noget specifik om et mærke, så står der, så skal du trykke der.
L: How to go to christmas sale.
222

M3: How to analyse a picture
G: Faktisk også produktanmeldelser, kom jeg i tanke om, det har jeg også brugt det til. Da jeg skulle
finde et pulsur fx, der var jeg meget inde og tjekke det ud og fik det demonstreret.
L: Vidste du at det lå der, eller tænkte du bare, nu prøver jeg?
G: Næ
E: Der ligger det hele derinde, det hele.
G: Jeg prøvede det bare, jeg tror jeg googlede det, og så kom det frem.
M3: Jeg brugte det meget til præsident kampagnen. Min kæreste var i USA på det tidspunkt, og der
syntes jeg YouTube var vildt god, til at ingen ting, altså alt der blev sagt, altså fuck ups og alle de
der ting, der blev sagt i talerne, fx Sarah Palin, der syntes jeg virkelig, der var nogle skægge ting, og
der er YouTube bare virkelig led, ik? (grin) For de kan jo ikke bare spole tilbage, for det er bare ude
på nettet med det samme, og der synes jeg det er meget sjovt at se, også fra taler og sådan.
M4: Det er sundt, at det er sådan.
M3: Jaja!
M4: I stedet for nu optager vi en tale, og så klipper vi det fra. Hvad fan, undskyld, hvad søren er det
for noget? (M3: Ja!).
L: Apropos, så kom jeg lige til at tænke på den der er lavet om Visit Denmark for nyligt, som I måske
har hørt om (grin), og den der så jeg en artikel, hvor de ligesom havde det inde i, så det var der
jeg kom ind åp YouTube for at se, da jeg ligesom læste en nyhed om det. Så i stedet for at der var et
billede af det, så kunne jeg ligesom klikke på det og se det med det samme.
Johanne: Hvad med sådan noget som Flickr?
Folk: Nej.
E og M4: Jeg ved ikke hvad det er.
L: Jeg ved den er der, men jeg tror ikke, jeg har fundet ideen i det. Jeg kan ikke huske rigtigt, hvad
den går ud på.
Johanne: Og Myspace?
E: Det har jeg også brugt lidt. Hvis man hører et band, og det kommer på Roskilde, så kan man
tjekke det der. Det er cirka det.
Johanne: Det er ikke sådan, at du har en profil og bruger den?
223

E: Nej, jeg kigger på min storebrors profil gennem den. Men er det ikke mest, hvis man selv er musiker?
L: Jeg tror det lidt er blevet det. I starten var det vel, at man havde en profil, hvor man kunne skrive,
hvad man godt kunne lide af film. I starten var det vel egentlig lidt facebook-agtigt, at man skrev,
hvad man lige havde i tankerne.
Johanne: Du nævnte Twitter også, det bruger du?
L: Ja, men ikke særlig meget. Mest fordi jeg var lidt nysgerrig efter, hvad det var. Men så netop
fordi jeg synes, at funktionen ligger på facebook, når man skriver, hvad man har gang i lige nu. Men
så vil jeg sige, at hvis man vælger alt andet fra, så er twitter jo fint nok, men der er bare så mange
andre, der også er på facebook, og kan man lige så godt være begge steder og så ryger lidt af ideen,
så
G: Det der twitter skulle være for folk, der virkelig har noget på hjertet, ik. Så sidder de lige og fabulerer
over et eller andet, og på facebook, så er det sådan: jeg går en tur med bamse, ik (grin)
M3: Det er så irriterende! Er træt.. (grin)
E: Og synes godt om det, så behøver man ikke skrive noget til billedet, så klikker man bare, det
synes jg er fedt, du behøver ikke skrive noget.
G: Ja.
L: Men så får man samtlige mails fra alle andre, der har kommenteret det.
E: Jeg har slået det fra
Johanne: Bruger I nogle af de her medier til at holde jer opdateret om kunstmuseerne?
E: Det er sjovt, for jeg har lige fået en ting, hvad hedder det nu, om medlem i en gruppe om Elværket
(musiksted), det er jo ikke et kunstmuseum, men det er jo for at høre musikken og se hvad der
sker, men jeg har ikke fået fra noget kunstmuseum endnu, og hvis jeg fik det, så ville jeg trykke ja
tak.
Johanne: Så hvis de kontaktede dig om at blive medlem af deres gruppe, så ville du sige ja?
E: Bestemt. Men det er også fordi jeg savner, jeg savner at hvis nu det var et museum, Louisiana fx,
der kontaktede mig med, at man kunne få et eller andet med, hvad der skete det næste halve år, så
ville jeg helt sikkert sige ja (folk: mm).
Johanne: Hvordan ville I andre have det med det?
Johanne: Men du ville ikke gå ud og opsøge det selv for at se om de havde en gruppe eller profil fx
på på facebook?
224

E: Hvis jeg faldt over det, så ville jeg, tror jeg. Men den periode, som jeg er i lige nu, så tror jeg, jeg
skal hives ind i, eller i hvert fald noget som ikke er andet end man med sin musefinger, man kan
trykke på.
L: Jeg søger ikke grupper på facebook, de skal komme til mig. Ud over at jeg tror ikke jeg ville takke
ja til kunstmuseer, men jeg har vist sagt ja til Elværket, for det har jeg et forholdt til, og der kan
jeg godt lide at komme. Men jeg skal først have været der, tror jeg, og tænke, okay det kan godt
være jeg kan komme igen her, og så giver det mening, at jeg får sådan en update.
G: Der er også lidt det med at være fan af noget, det er sådan lidt en barriere for mig også (M3: Ja),
jeg er blevet fan af en tøjbutik, det er også sådan lidt. Det er lidt blevet lidt med fan, men det er vel
facebook terminologien i stedet for man var interesseret i et eller andet, så var det noget andet.
L: Ja, rent ordmæssigt, så har twitter followers, nærmest sådan follow the leader, det er også sådan
et ord hvor jeg måske lige. Så jeg kan godt give dig ret i det med fan, at det efterhånden er ret få
ting, jeg har takket af som fan af. For fan, det er jeg da ikke.
M3: Det har jeg måske ikke tænkt så meget over, eller det har jeg måske egentlig, for det er måske
grunden til at jeg ikke er fan af så meget, for det lyder lidt sært.
E: men man kan blive medlem af noget
M3: En gruppe, ja. Men nogen gange har de ikke en gruppe, og så er du bare ligesom fan og bliver
en del af det.
G: Men en gruppe, det er noget, andre brugere laver, ik?
M3: Jo, det er rigtigt.,
G: Når du bliver fan af noget, så er det institutionen.
Johanne: Kan I nævne nogle kunstmuseer, som har en profil på de her medier?
G: Jeg har set et, jeg tror det var Statens Museum. Jeg så faktisk, at du var blevet medlem af en hel
masse en dag, så jeg ved, at der er nogle, der har.
Johanne: Men det var ikke noget, der fik dig til at gå ind og klikke nærmere på det?
G: Nej, ikke lige. Men på den anden side, så så jeg Sluk lyset, eller hvad det hedder, og der så jeg,
at du var blevet medlem, så jeg tror, det virker lidt, når man ser ens venner gør det, så går man også
ind nogle gange. Men det kommer også an på omstændighederne igen, ik.
Johanne: Så igen med venner?
G: Ja.
225

M3: Ja, fordi det er afgrænset, fordi nu er man selvfølgelig venner med nogle, som ikke er ens venner
(grin), men så kigger man måske heller ikke så meget på deres status, man skulle lige op på 200
(grin), men
L: Man kan købe, så man kommer op på 1000, altså købe pakker af venner.
M4: Hvad?
M3: Men jeg synes, at det er fedt at have et netværk, som faktisk deler meget af ens interesser, og
de ting, der popper op, er ting, som jeg synes jeg kunne være interesseret i, og der synes jeg faktisk,
at facebook har en ret god motiverende (G: Ja, M4: Mm). Også meget politik fx med de irakiske
flygtninge, der var jo mange, og man får virkelig motiveret mange holdninger, som jeg syntes, var
en rar ændring i facebook, fordi det netop var gået over i den der lidt navlepillende ligegyldige, og
der lagde jeg mærke til, at det faktisk blev brugt til at opfordre folk til at skrive eller ikke at underskrive,
altså der var ligesom en debat derinde.
G: Men jeg tror også i relation til det med, om kunstmuseerne skal være mere udfarende og kontakte
brugerne, det ved jeg ikke, om jeg er enig i, for i forvejen så synes jeg bare, at man får så meget,
altså. Og jeg slukker lidt på det, når jeg får 100 mails omkring et eller andet, så det kunne jeg måske
godt slukke lidt på, hvis de begyndte at kontakte mig.
Johanne: Så det skulle hellere være en ven, der?
G: Ja
Johanne: Synes I andre også det?
L: Ja, helt klart. Igen det med at de ligesom skal hive en i gang, eller hvis man ikke har ballasten i
forvejen, og man ikke lige havde syntes, at det var spændende.
Johanne: Men hvor vigtigt synes I det er, at kunstmuseerne er til stede på de her sociale medier?
E: Meget.
M3: Ja.
E: Fordi, der var på tidspunkt noget teater, hvor de gjorde sådan, at nu skulle det være helt fedt at gå
i teatret, og så kom der ligesom nogle reklamer, kampagner for det, altså med at gå i teatret, og jeg
tror sgu det hjalp, det var i hvert fald noget, jeg overvejede og sagde til mine kammerater, om vi
ikke sammen skulle tage ned og se den der forestilling, så det tror jeg er meget vigtigt at melde sig
på banen.
G: Men det skal være en del af en strategi, og ikke bare, så er vi her lige. Det skal være en målrettet
strategi, at nu bruger vi de her sociale medier til noget i stedet for, hvis de bare er der og sådan lidt,
og så skriver de noget en sjælden gang, så kan det være lige meget.
226

L: Ja, og også noget evaluering på det. Altså, det er fint nok, at de har nogle grupper, men hvor
mange bruger, jeg ved ikke, om man kan se, hvor tit – det kan godt være, at folk er medlem, men
klikker de ind på det? Og bliver det sent?
Johanne: Hvad med jer, hvor vigtigt synes I, at de bruger facebook og?
M4: Jeg må være helt ærlig, for jeg bruger det så lidt, så jeg kan nærmest ikke engang være med på
den samtale omkring de der medier der, for det er virkelig, virkelig lidt, jeg bruger det.
L: Du burde være glad, du er slet ikke afhængig.
M4: Det tror jeg aldrig, jeg bliver, så jeg kan desværre ikke være med på den samtale.
M3: Men jeg synes, det viser en åbenhed, at de er der. I forhold til at det ikke er den der lidt tilbagetrukne
stereotype museumsholdning med, at kom til os fordi det er eksklusivt, så jeg synes, at det er
et godt signal at sende sådan, at: vi er ude, hvor I er, og vi vil rigtig gerne have, at I kommer og ser
nogle udstillinger. Så på den måde, altså jeg kan godt se, at der skal være noget struktur over det,
men jeg synes, at det er et godt signal at sende for at gøre det mindre ekskluderende og elitært.
Johanne: Kunne du, eller I, finde på at kommentere på nogle af deres indlæg, hvis de har skrevet
noget inde på deres profil?
G: Nej, det kunne jeg ikke.
L: Jeg tror, jeg ville tænke, at jeg skulle have været der før, at jeg kan. Altså, jeg ville ikke rigtig
føle, at jeg havde noget at sige, hvis jeg ikke kendte dem lidt bedre, tror jeg.
Tema 3: Statens Museum for Kunst
Johanne: Hvis vi nu går videre til tredje tema, som er SMK. Hvis vi starter med samme øvelse som
vi lavede her i starten, hvor I skriver ned, hvad I forbinder med SMK, når I hører det.
Johanne: Er der nogle, der vil lægge for?
L: Det kan jeg godt, jeg har ikke så meget at sige. Det jeg tænker, er, det er i København, og jeg
forestiller mig, at det er en af de store vi har i Danmark, og så forbinder jeg det bare med min egen
uvidenhed, altså jeg kender navnet, men så ved jeg bare ikke mere. Jeg kan ikke nævne en udstilling,
jeg har hørt om eller noget som helst.
G: Jeg tænker på smukke omgivelser, det ligger jo flot og det er en flot bygning, kan man jo sige,
og jeg kan dårligt huske sidst, det må være mange år siden. Men jeg synes ikke, jeg hører så meget
til det, jeg glemmer det i hvert fald hurtigt igen.
M4: Jeg skrev musikoplevelser, sjældenhed, billedkiggen og så skrev jeg hygge, men kan kan putte
alle de punkter på, som der var fra før. Og grunden til at jeg skrev musik på, det var faktisk, at de
227

sidste to gange, hvor jeg havde været derinde, der den ene gang, der skulle jeg ind for at høre et
band, og den anden gang, der var det fore at se det der dans, hvor der selvfølgelig også var musik
dertil. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har været derinde for at se på billederne derinde. Jo, en kort gang
inden vi skulle ind og høre noget, men der har det måske været 20 minutter, hvor vi har gået rundt
og kigget på billederne, men ellers ikke.
M3: Jeg har også skrevet hyggeligt beliggenhed, fordi jeg forbinder det med en sommerdag, hvor
folk sad ude foran og drak øl og hørte musik. Det er flot. Og så tror jeg, jeg engang har været der til
en Matisse udstilling, og så har jeg skrevet, at jeg er der meget sjældent.
Johanne: Det var lidt mit næste spørgsmål, for har I været på SMK?
L: Jeg har ikke
G: Jeg har
Johanne: Og hvornår var I der sidst?
M3: Jeg var der for ca. to år siden, og i alt jeg har måske været der tre gange
M4: Jeg var der i fredags, og jeg tror faktisk at det jeg var til sidst på et kunstmuseum, det må også
have været derinde, men det er måske et års tid eller halvandet.
G: Det er mange år siden med mig, måske 10 år.
Johanne: Er der nogen speciel grund til, at I ikke går der så ofte?
M3: Jeg hører aldrig rigtig om det, om udstillinger eller arrangementer eller, det er simpelthen fordi
det ikke er synligt hverken i mit netværk eller kampagnemæssigt.
L: Jeg har heller ikke forhold til det.
Johanne: Hører du noget til dem eller om dem?
G: Ikke så meget synes jeg. Jo, der var nogle reklamer jeg så en eller anden gang på Kgs. Nytorv,
det var en eller anden særudstilling, jeg har ikke huske, hvad det var, men ellers så nej, så synes jeg
ikke, jeg hører noget til dem overhovedet.
Johanne: Hvis I nu skulle lede efter SMK, hvor ville I så gøre det henne?
M4: Så ville jeg nok prøve Google, og så prøve deres hjemmeside
M3: Ja
L: Ja
228

G: Ja, jeg tror også.
M4: Det er den vej, man nok ville gå.
Fok: Ja.
M4: Problemet er bare, at jeg ikke er så god til at huske sådan noget. Det kunne være, man skulle gå
ind på Alt om København (Folk: Ja.)
L: Eller bare søge på kunstmuseer.
M3: Jeg holder Politiken i weekenden, og Ibyen kan have nogle meget gode bud på, hvad der sker,
ik. Og også AOK, der får jeg også deres nyhedsmails, og det kunne godt være en kilde til det. Men
hvis der har været noget, og det har der jo sikkert, så har jeg alligevel ikke lagt mærke til det.
M4: For mig er det stadig det der med tankegangen, jeg lægger ikke særlig meget mærke til det, og
det er ikke noget, jeg tænker på, at det er ting, man kan gøre.
L: Hvordan har du fundet det om musikarrangementerne?
M4: Det har været igennem familie og venner, men jeg var faktisk ikke, hvor de har fundet ud af
det. Jeg tror måske, at de har læst det i Ibyen (M3, L og G: ja).
L: Hvad type musik, altså jeg vidste ikke, at der var musikarrangementer fx Og Jeg tænker om det
så er noget lidt anderledes, abstrakt musik eller?
M4: Det var jazz, noget jazzmusik. Jeg kan faktisk ikke rigtig huske mere end det, men jeg syntes,
det var en fed oplevelse (L: Ja).
Johanne: Kan I nævne nogle sociale medier, hvor SMK har en profil?
på facebook.
Johanne: Kender I til deres hjemmeside? Når I så umiddelbart ser den, hvad tænker I så?
G: Det her synes jeg er rigtig fint sådan med noget ramme rundt, og jeg går ud fra, at det er den
særudstilling, der er lige nu. Men det her oppe, synes jeg er meget rodet. Men adresser, det ved jeg
ikke, det kunne man måske have puttet under noget andet, altså Om SMK. Men det her op virker for
rodet, det forstyrrer ligesom min opfattelse af det.
L: Det hænger ligesom ud i luften.
M4: Forstår jeg det rigtigt, at med kalenderen ude til venstre, at så kan man klikke på de forskellige
bokse og gå hen til? Jo, det kunne man. Det synes jeg er lidt smart.
G: Det synes jeg også.
229

Johanne: Ellers nogle tanker?
M4: Jeg synes, det er fedt, at der er alle de der billeder, så man ligesom har en ide om, hvad det er.
For nævn et navn, og jeg er fuldstændig lost, så det er godt, at man kan se nogle billeder, inden man
tager derhen.
M3: Ja. Det er rigtigt.
L: Jeg tror, jeg havde forestillet mig at kunstmuseer have en meget mere harmonisk, mere enkel og
stilfuld hjemmeside. Ikke nødvendigvis at det skal være der, jeg ved ikke hvordan jeg har det med
det, men det var nok det jeg forestillede mig.
M3: Jeg synes, at den er for mørk umiddelbart. Jeg kan godt lide de der kasser også, men jeg synes,
der er for meget tekst. Men jeg synes også, der kunne være lidt mere power på.
L: Den er tung i den ene side.
M4: Men det er mere billedernes skyld, kan man sige
M3: Men jeg synes, den virker lidt tung generelt og lidt mørk.
Johanne: De har også en Flickr-profil, hvad siger I om den?
M3: Den kan jeg godt lide.
G: Jeg ville slet ikke vide, hvad jeg skulle..
L: Næ, det er jo bare sådan et billedgalleri
G: Ja.
M3: Jeg kan godt lide billeder.
G: Men hvad skal man bruge dem til altså?
L: Linker de så til en udstilling, eller hvad, hvis man klikker på nogle af dem?
Johanne: Det er brugere, der har oploadet dem.
L: Jeg troede ligesom, at man kunne gå ind til hver enkel udstilling, og så var det ligesom det.
M3: Men hvad er intentionen med det, hvad er meningen med det?
Johanne: Hvis vi lige kigger på deres YouTube, så har de også en profil her, fx (viser klip)
230

G: Jeg synes det starter godt, sådan rent stilmæssigt, men når ham der kommer på og begynder og
snakke, så tror jeg, der er mange, der tabes lidt.
L: Forsætter den i lang tid? Der ville jeg faktisk tro, at et kunstmuseum var mere innovativt og lavede
det på en mere kreativ måde. Her der ser jeg bare for mig, at det er en medarbejder, der fortæller,
at sådan gør vi her. Det er måske ikke det, jeg forbinder med det.
Johanne: Er det noget,, der fanger jeres interesse?
M4: Man skal være ret opsøgende for at gå ind og kigge på det. Det er sådan min tankegang. Grunden
til at jeg siger det sådan, det er, at det er ret langt, der er alligevel seks minutter, og det er alligevel
lang tid man skal sidde og kigge, hvis det ikke er noget, man er opsøgende omkring. Så på
den måde ville det ikke fange mig. Altså, de kunne godt have fundet en lidt mere karismatisk person,
ik.
L: Plus at hvis det er unge, de vil have fat i, så er det måske også ung taler til ung på et kunstmuseum
G: Ja.
M3: Jeg synes også, hvilken viden søger man, når man ser det klip? Hvad får du ud af at se de seks
minutter?
L: Jeg tænker at det er for turister.
M4: Ej, det synes jeg nu virker meget godt. Jeg kan godt se, at der ikke står nogle steder, hvor man
får noget af vide om det, men man får måske lidt at vide om museet, og hvordan det foregår derinde.
Og det kan jo være interessant nok, men så skal der i hvert fald stå der, men det gør der måske
også.
G: Man skaber ikke en interesse med den der, men man kan måske vedligeholde en interesse, hvis
der er nogen som opsøger det – det er helt sikkert.
M3: Ja.
Johanne: Hvis man søger på SMK på YouTube også, så er der jo andre, der lægger videoer op, der
er fx sådan et klip som sådan et (viser klip)
M4: Og der kan man så sige, at det er lidt mere reklamevenligt, ik – alt efter hvad man er til selvfølgelig.
L: Jeg tror, at hvis jeg skulle se den, så var det fordi en ven havde sagt, at det her var jeg med til.
Jeg tror stadig ikke, at jeg ville gå ind og søge det aktivt
Johanne: Så anbefalingen?
L: Mm.
231

G: Det er måske også lidt svært at linke til SMK. Det kommer lidt an på, hvad man skal bruge det
til, men umiddelbart, tror jeg ikke, at folk linker de to ting.
Johanne: Men ville det fange dig, hvis du sådan et klip med noget musik?
G: Jo. hvis de havde lagt det ind på en af deres profiler, så jo. For de får et mere ungt image, det gør
det. Det ser lidt mere levende ud, end ham den tørre, der står og snakker.
L: Men så har jeg lige et spørgsmål. De her arrangementer, kommer der mange unge mennesker til
dem, og går folk også ind på museet?
Johanne: Mange af arrangementerne foregår indenfor. Såsom det her er udenfor, men fx det i fredags,
det var indenfor, hvor det var danseforestillinger indenfor på museet.
L: Ja. Gik folk så rundt på museet?
Johanne: Man kan godt gå rundt, det er meget individuelt. Altså nu har jeg jo ikke observeret, om
folk går rundt og ser udstillingen, men ville du gøre det, hvis du?
L: Det kommer meget an på, om man automatisk kommer igennem nogle udstillinger, når man skal
hen til det der arrangement
M4: Eller hvis man farer vild.
L: Ja, hehe. Men grunden til jeg spurgte var, hvis de ligeosm har unge, der kommer til særarrangenterne,
men det er det indenfor, de gerne vil have, at folk kommer til, så er sådan et klip jo, at det
bare er flere folk, der kommer til sådan et arrangement.
Johanne: Ville du møde op til et arrangement?
L: Igen så er det meget det der med, at jeg skulle opfordres til det at venner, familie og bekendte,
men særligt noget musik, noget jeg aktivt var en del af, så ville jeg nok.
Johanne: Så lige den sidste her, hvor SMK også er til stede på, det er facebook. Det er deres profil,
hvor de så poster forskellige nyheder ud. Når I ser den, hvad tænker I så?
M4: Altså mig som person, der meget sjældent bruger det der facebook, så ville jeg hellere gå ind
på deres hjemmeside, fordi det så meget mere overskueligt ud. Men det kan også være fordi, jeg er
en dør til det der facebook.
L: Jeg tror, hvis jeg skulle søge informationer om SMK, så ville jeg også tage den direkte hjemmeside.
M4: Men hvis folk de linker til det der fra facebook, og jeg så klikker, så kan jeg da godt finde på at
læse om det dér, og hvis jeg så syntes, at det var interessant, så ville jeg så gå til deres hjemmeside.
Jeg tror ikke jeg kunne finde på at gå ind på deres profil og sådan sidde og kigge.
232

Johanne: Du ryster på hovedet?
L: Det sagde jeg også før, at jeg går ikke sådan ind på de der grupper, heller ikke engang, jeg selv er
blevet fan af, så der skal meget til, så skal de have sendt mig noget, jeg synes er relevant, så kan det
være, at jeg lige klikker for at se, om nogle har kommenteret på det.
Johanne: Hvad tænker du?
M3: Jeg tænker, at det først var svært at se, hvornår arrangementer var, Men så kan jeg se, at man
kan se lidt længere nede, men jeg synes ikke, det er så let som på hjemmeside, hvor man kunne se,
at det var i den periode, og det synes jeg er meget det, det kommer an på ik., hvordan det passer ind.
L: Du kan tage derhen om onsdagen, der har de åbent til otte.
Johanne. Det var I også lidt inde på før om åbningstider, er det en faktor, der spiller ind?
M4: Ja, fordi hvis det er en friaften, man har, så er det da meget rart at vide, men lige så snart man
får tænkt på det, så er det jo bare at gå ind på deres hjemmeside og se, hvornår de lukker og åbner
(M3: Mm), så ja. Et eller andet sted så skulle de komme som et alternativ til at gå i biografen (G og
L: ja), men det er det måske allerede, det er måske bare ikke noget, jeg er klar over. Jeg ved ikke
rigtig, hvordan man kunne gøre folk opmærksom på det.
M3: Ville rabat hjælpe, kom jeg til at tænke på? Det er jeg ikke rigtig sikker på, at det var noget, der
ville virke for mig, sådan vække interesse hos mig. Har de ikke kørt sådan noget?
M4: Det er gratis
M3: Men hvad med særudstillingerne?
Johanne: De koster 70 kr.
M4: Men er der ikke studierabat?
M3: Var det Glyptoteket, der holdt i en uge, hvor der var gratis for alle? Nu kan jeg ikke huske det.
L: Hvordan oplever de sådan noget som den der Kulturnat, kommer der mange derud egentlig? For
jeg tænker, at det er dagen, hvor man måske netop for set noget, man ikke plejer at se. Så jeg tlnker,
at hvis man nu gjorde noget for at se, at det ikke bare er…
Johanne: Men vi er ved at nærme os afslutningen, så med mindre I har andre kommentere, til hvad
der kan få sådan nogle som jer til at gå oftere på museum? (Nej). Men mange tak for det, det har
været rigtig spændende, synes jeg.
M3: Held og lykke med det.
233

Bilag 9: Om social software, sociale medier og Web 2.0
Social software, sociale medier og Web 2.0. Tre hypede buzzword de fleste kender til. Men der op-
står tit forvirring omkring begreberne, for hvad betyder de egentlig? I dette bilag vil jeg forklare
disse tre begrebers betydning mere indgående.
Social software er computer-teknologi, der understøtter processen af social interaktion og bruger-
drevent indhold, så folk kan skabe relationer og videndele (Deans 2009: 3). Begrebet social soft-
ware blev alment kendt i 2002, men ideen bag går tilbage til 1945 med artiklen om memexen, som
de første tanker om den personlige computer. Målet med opfindelsen var at gemme menneskers
individuelle dokumenter og forbinde mennesker med hinanden, så de kunne dele viden
(www.lifewithalacrity.com). Først i 1962 blev det en realitet at forbinde computere med hinanden.
ARPANET var et militært forskningsprojekt for USA’s forsvarsministerium, hvor formålet var at
forbinde mennesker online, så de ikke skulle være samlet samme sted for at kommunikere. Det blev
siden hen overtaget af forskere og udviklet til Internettet, hvorefter The World Wide Web blev ud-
viklet; et hypertekstsystem der forbinder computere på Internettet (Deans 2009: 5).
Siden da har der været forskellige begreber for, hvad der forbinder computerne, så de kan samar-
bejde. I 1970’erne var begrebet ’office augmentation’ dominerende, i 1980’erne ’groupware’, hvor-
efter termen ’social software’ dukkede op i 1990’erne (www.lifewithalacrity.com). I 2002 definere-
de den amerikanske konsulent Clay Shirky social software som: "...software that supports group
communications..." (Shirky 2003: 1). Altså software, der understøtter social interaktion. Social
software findes unikt på Internettet og dækker over alt fra CC-funktionen i en e-mail til 3D-spil til
chatrooms og wikis, hvor mennesker kan kommunikere med hinanden (www.shirky.com). Andre
’web-guruer’ som Tom Coates og Danah Boyd har siden hen udbygget og kritiseret definitionen for
at fokusere på teknologien frem for på den sociale interaktion mellem brugerne, når de genererer
indhold ved fx at kommentere, tagge og linke til hinanden i sociale miljøer
(www.lifewithalacrity.com og www.plasticbag.org). Danah Boyd definerer, hvad hun forstår ved et
website, der gør brug af social software:
[...] social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or
semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they
234

share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others
within the system. The nature and nomenclature of these connections may vary from site to site
(www.jcmc.indiana.edu).
Boyd kalder disse sites for sociale netværkstjenester, hvor brugerne kan oprette en offentlig profil
indenfor et system for derigennem at oprette forbindelser med andre brugere i systemet og skabe et
netværk af forbindelser. Ofte kommunikerer brugerne med folk, som allerede er en del af deres ud-
byggede sociale netværk (www.jcmc.indiana.edu). Eksempler på sådanne sites, hvor brugere danner
relation med hinanden er fx MySpace, Facebook, LinkedIn, Twitter, You Tube og Flickr 53 .
Web 2.0. er efterhånden en velkendt term inden for social software. I 2004 præsenterede medieeks-
perten Tim O’Reilly den nye internetgeneration som ’Web 2.0’, hvor Internettet skal ses som en
platform i stedet for det tidligere statiske net. Web 2.0. er udbygning Web 1.0, der rekombinerer
eksisterende teknologier, hvor brugerne får mere indflydelse (Deans 2009: 4-5). Der findes ikke en
fast definition tilknyttet begrebet, men overordnet kan Web 2.0 siges at være et teknologisk koncept
med særlige kendetegn, som websites kan benytte. Det er fx RSS-feeds, blogs, wikis, virtual com-
munities, tags, fil-deling og open source (Deans 2009: 6-7). Ideen med Web 2.0 er at gøre brugen af
software-applikationer og hjemmesider hurtigere, nemmere og mere intuitive for brugerne, så de
kan dele, skabe og kommentere på hinandens og andres indlæg. Brugerne kan således sige at være
kommet på banen, da der fra Web 1.0 til Web 2.0 er sket et skift fra envejs-kommunikation til to-
vejs-kommunikation på Internettet.
53 Disse sociale medier så dagens mellem 2003-2006 med Twitter som nyeste site (kilde: http://www. jcmc.indiana.edu
hentet 24. november 2009)
235

Bilag 10: Spørgsmål til Statens Museum for Kunst
Mailkorrespondance med SMK: Helene Brøndholt, programleder SMK digital og Anne Skovbo,
webansvarlig. Mail med spørgsmål afsendt den 7. februar 2009, svar modtaget den 9. marts 2010.
10 spørgsmål til Statens Museum for Kunst
• Har SMK defineret en mål- eller brugergruppe mellem 20-29 år?
• I hvor høj grad vægtes denne målgruppe sammenlignet med museets andre målgrupper?
Svar: Museet er pt. ved at definere og prioritere museets målgrupper. Unge i den nævnte aldersgruppe
er klart en interessant målgruppe for museet.
• Arbejder I strategisk med kommunikation til målgruppen 20-29 år? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvordan?
Svar: Vi kommer fremover i højere grad til at arbejde strategisk med kommunikation. Ved systematisk
at opstille fælles tværgående mål for museets formidlingsarbejde, måle på indsatsen og dele
denne viden på tværs af museet, så vi løbende lærer af vores erfaringer.
Vi gør det til en vis grad i dag, men kan blive bedre til det.
• På hvilke websites (facebook o. lign.) kommunikerer I med målgruppen? Hvorfor disse sites?
Svar: SMK har oprettet en profil på forskellige sociale websites. I dag anvendes de ikke strategisk.
Igen, vi er ved at revidere målgruppe-arbejdet samt udarbejde en ny webstrategi som følge af lancering
af nyt website i foråret 2010. Den nye strategi vil rumme en strategi for de sociale medier. Tilstedeværelsen
på de sociale medier i dag kan kort sagt summeres op som forsøgsvis – og initieret af
forskellige fagpersoner, som ikke alle fortsat er på museet – og derfor heller ikke har båret dem.
M.a.o. vi er bevidste om den manglende strategi, som primært er forårsaget af ressourceforhold.
• Hvordan ser I fremtiden for SMK’s kommunikation på nettet med unge brugere?
Svar: Vi har i dag u.l.k. der er i gang med en relancering. Ulk vil fortsat være indgangen for unge
brugere. Derudover arbejder vi med et koncept for ”Mit SMK”, som er en personaliserbar del af
sitet, hvor man fx kan vise sine ting, liste til andre mv. Pt er målgruppen for disse aktiviteter ikke
afklaret.
236

• I hvor høj grad vægter I dialog med brugerne på nettet? Hvordan skabes dialogen?
Svar: I dag vægter vi ikke dialogen med brugerne højt, men det regner vi med at komme til. Desuden
ved vi, at vi har mange online besøg fra den yngre målgruppe, som i mindre udstrækning kommer
på museet. Så der er absolut et potentiale i at udbygge og pleje dialogen.
• Hvad er jeres hidtidige erfaring med brugerpanelet tilknyttet SMK digital?
Svar: Det er et meget åbent spørgsmål. Rent undersøgelsesmetodisk er det en god idé og har fungeret
godt for os. Det kræver vedligeholdelse på mange planer.
• I hvilken retning bevæger kunstmuseerne sig på nettet?
Svar: Vi kan kun tale for os selv. Min vurdering er at vi bevæger os i en retning, hvor vores viden i
høj grad kommer i spil i dialogisk form. Dvs at vi ikke kan tilrettelægge, producere og publicere
webindhold baseret på vores viden. Men i højere grad kommer til at tage afsæt i den dialog / interesse,
som vores brugere giver udtryk for. Vi kommer også til at se, at vores indhold bliver brugt på
flere forskellige platforme i tilrettet form.
• Hvilke udfordringer står kunstmuseerne over for, når de kommunikerer på nettet?
Svar: Mange udfordringer, fx hvem fra museet kommunikerer; Er det kun web-teamet? Vi skal
kunne tale med i de relevante fora, fx tweete eller bruge Facebook optimalt på en vedkommende
måde. Det er noget der skal tillæres. Hele organisationen skal opbygge en forståelse af, hvad museet
får ud af at bruge disse nye formidlingskanaler. Ligesom der skal være ressourcer tilstede for at
kunne gennemføre arbejdet, en bevidsthed som der også skal være til stede politisk. Jf. Kgl. Bibliotek,
som vil lade google digitalisere deres samling, det samme er problematikken for kunstmuseer.
• Hvordan opfatter I kunstmuseet onsite vs. kunstmuseet online?
Svar: Der er en afgørende forskel og det er at kunsten i dag findes onsite. Det betyder at online oplevelsen
handler om andre ting end at stå over for værket. Digital formidling onsite skal tilpasses
det, at værket er i centrum. Derudover er et besøg onsite en social helhedsoplevelse, mens besøget
online i dag ofte har karakter af informationssøgning. Man kan forestille sig, at vi i fremtiden i højere
grad kan etablere en social oplevelse online.
237