Jødisk Orientering december 2012 - Det Mosaiske Troessamfund

mosaiske.dk

Jødisk Orientering december 2012 - Det Mosaiske Troessamfund

4 | AnMEldElsE

yid-salsa i Krystalgade

Årets nytårskoncert bød på usædvanlig musik i en

usædvanlig konstellation i et usædvanligt rum.

Det blev værdsat af et nysgerrigt publikum.

AF MARTIN E.O. GRUNz

Det var en propfyldt synagoge, der lagde

lokaler til årets jødiske nytårskoncert.

Ikke underligt, for en bebudet blanding

af klezmer og salsa bør kildre manges

nysgerrighed.

At også Cuba har en jødisk historie og tradition,

er ikke, hvad man oftest hører om fra

den caribiske ø – men som gammel spansk

besiddelse er det ved nærmere eftertanke

ikke overraskende. Denne aften var det

dog ikke traditionelle, men derimod de

særdeles opfindsomme musikalske toner,

der blev slået an.

Som caribisk stat har Cubas musik mange

rødder og udtryk. I Europa er vi bedst

bekendt med salsaen, sådan som den

blev fremført af bigbands fra 1920’erne til

50’erne.

Den store eksilcubanske befolkning i

USA har bragt den musikalske arv videre

til mainstreammusikken, og ved stort set

enhver jazz- eller verdensmusikfestival er

det muligt at høre orkestre med et cubansk

touch.

Alligevel står Roberto Rodriguez alene

med fusionen af salsa og klezmer. Undertegnede

har i hvert fald ikke kendskab

til, at andre har forsøgt sig. Rodriguez’

udgivelser bevidner, at det sagtens kan

lade sig gøre – med et flot resultat. Ikke

desto mindre gælder det for begge genrer,

at udgivelser er én ting, men fremførelser

live en anden. Temposkift, soloer, synkoper

og improvisationer skal fungere godt, for at

musikkens energi får den rigtige drejning.

Til nytårskoncerten havde Rodriguez

sammensat et repertoire, der gik på tværs

af hans udgivelser – og passende nok

optrådte orkestret under navnet Cuban

Jewish All Stars. Med en instrumentering,

der foruden Rodriguez’ egen imponerende

percussion-opstilling bestod af bas, guitar,

violin, klarinet, harmonika, piano og congas,

var der givet lige dele til Østeuropa

og Caribien. At tværfløjten også havde

fundet vej, hævede forventningerne. Dette

egentlig symfoniske instrument lever en

stedmoderlig tilværelse både i folkemusikken

og i jazz/bandkonstellationer. Men den

rette fløjtenist kan absolut løfte fremførelsen

med den lyse træblæsers svævende

Anmeldelse af nytårskoncert med

Roberto Rodriguez Cuban Jewish All

Stars, 18. oktober 2012

klang. At Itai Kriss er en sådan fløjtenist,

demonstrerede han fornemt.

Det var usædvanlig dygtige musikere, der

gav koncert, og alene deres individuelle

spil var billetprisen værd. Lykkedes så projektet

med at fusionere salsa og klezmer?

Det må afhænge af ørerne, der hører.

Første sæt var præget af Rodriguez’ mere

rolige kompositioner, som uanset det sublime

spil ikke fik taget til at løfte sig. Mange

steder fremstod det, som om orkestret gik

fra en klezmer- til en salsapassage. Det

ændrede sig imidlertid ved andet sæt, hvor

tempoet blev skruet betydeligt i vejret. Her

virkede fusionen mindre komponeret og

mere kropslig. Publikum kvitterede ved at

danse og istemme rytmerne. At yid-salsa

uptempo er yderst dansabelt, blev demonstreret

hinsides enhver tvivl!

Har denne genreblanding en fremtid uden

Rodriguez og idéens overraskelse? Det

må komme an på, om andre musikere føler

sig kaldet til at føre den i andre retninger.

For både salsa og klezmer gælder det, at

de som musiske genrer har overlevet ved

konstant at blive fremført i nye variationer.

Rodriguez’ projekter betræder i høj grad

jomfrueligt land – og den modige nytænkning,

underfundigheden og inderligheden

er så afgjort smittende. Men andre musikeres

afsøgning er nok nødvendig, før det

står klart, hvor meget nyvundet jord der er

tale om.

More magazines by this user
Similar magazines