Forskernes arbejdsliv

1. Indledning
Problemstillingen for dette speciale er blevet til på baggrund af et samarbejde med DJØF 1 , som i
2003 foretog en stressundersøgelse 2 blandt sine medlemmer. Denne undersøgelse påviste, at særligt
de kvindelige medlemmer ansat inden for forskning og undervisning oplevede sig selv som markant
mere stressede og belastede af stressen end både deres mandlige kolleger og i det hele taget i
forhold til DJØF’s øvrige medlemmer. Konklusionen var, at 53% af de kvindelige DJØF-forskere
og undervisere oplevede sig selv som generet af arbejdsrelateret stress, hvor imod der iblandt deres
mandlige kollegaer kun var tale om 21%. (DJØF 2004: 13) Men da forskerne udgør en forholdsvis
lille delgruppe 3 af den samlede population er det ikke muligt for DJØF på baggrund af
undersøgelsen at nuancere og komme med mere tilbundsgående forklaringer på forskellene og
omfanget af stress.
Med dette speciale vil jeg videreudvikle forklaringsmodellen i DJØF’s undersøgelse både teoretisk
og metodisk i bestræbelserne på at kompensere for ovennævnte mangler. DJØF tager udgangspunkt
i arbejdsrelaterede faktorer, der kan have en negativ indvirkning på den enkeltes stressoplevelse.
Dette relationelle fokus ønsker jeg at udbygge teoretisk i form af en kritisk arbejdssociologisk
tilgang, der belyser og problematiserer forholdet mellem individet og arbejdet ind i en social og
historisk samfundsmæssig kontekst.
Det betyder umiddelbart, at stress skal belyses i en meget bred sociologisk kontekst. Den gængse
forståelse af stress som en individuel tilstand er karakteriseret ved en række emotionelle og
fysiologiske træk. Dette finder jeg ikke fuldt ud dækkende til en sociologisk analyse, da de
fysiologiske træk historisk set dækker en medicinsk forståelse af stress, som er kendetegnet ved en
øget produktion af binyremarvhormonerne adrenalin og noradrenalin samt øget produktion af
stresshormonet kortisol. De emotionelle træk karakteriseres derimod ved en oplevelse af bl.a. ulyst
og anspændthed. (Netterstrøm 1997: 11-25; Nielsen 2003: 5) Det er disse selvoplevede emotionelle
træk, som vil være fokus for dette sociologiske speciale. Men da dette afgrænsede fokus ikke i sig
selv skaber et grundlag for en forståelse af kompleksiteten i arbejdslivet, ønsker jeg at arbejde ud
fra begrebet psykosociale belastninger i arbejdslivet, som dækker flere af de elementer og
1 Danmarks Jurist- og Økonomforbund - DJØF - er et forbund med over 45.000 medlemmer bestående af
samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske studerende og kandidater. DJØF repræsenterer størstedelen af de
samfundsvidenskabelige kandidater i Danmark, herunder også flertallet af de samfundsvidenskabelige forskere og
undervisere, for nærmere herom se: www.djoef.dk
2 DJØF undersøgelsen er baseret på besvarelser fra ca. 1200 medlemmer, hvilket i stikprøven giver en svarprocent på
60. Af disse 1200 medlemmer var 104 ansat indenfor forskning og undervisning.
3 I betragtning af det begrænsede antal forskere og undervisere i stikprøven, må der forventes en stor usikkerhed på de
angivne stress mål, hvormed forskellene måske ikke er signifikante ved et 95% niveau. Det har desværre ikke været
muligt at få adgang til hele datasættet, ej heller få opgivet f.eks. sikkerhedsintervaller.
4