Forskernes arbejdsliv

5.3 Statistisk tilgang
Til gennemførslen af analyserne er anvendt statistik programmet SPSS 12.0., med tilhørende
dokumentation. Desuden er der i forbindelse med arbejdet med SPSS’s syntax, opsætning af data,
datarensning, analyse mv., hentet væsentlig inspiration og dokumentation fra Agresti (1997), de
Vaus (2002), Kreiner (1999) samt Nielsen og Kreiner (2003).
I de statistiske analyser og tests er der hovedsageligt benyttet Chi²-, Gamma- og Pearsons
korrelationstest. Ved de to sidstnævnte korrelationstests findes koefficienter på 0-0,1 tilfældige eller
ubetydelige, de følgende intervaller op til 1,0, beskrives derimod som henholdsvis lav, moderat,
betydningsfuld/væsentlig og stærk eller kraftig jf. de Vaus (2002: 259). Endvidere har jeg gentagne
gange forsøgt at opbygge binære logistiske regressionsmodeller som pr. definition ikke kræver
specifikke fordelingsmæssige forudsætninger. I denne modeltype kan de uafhængige variabler både
være kontinuerte og kategoriske (Kreiner 1999: 412).
Idet nærværende undersøgelse er en ’saturation survey’, som dækker hele populationen af
samfundsvidenskabelige forskere ved AAU, er undersøgelsen ikke udsat for de almindelige
samplingsproblemer (Sarantakos 1998: 139ff). Det væsentligste usikkerhedselement i
undersøgelsen, såfremt operationaliseringen og spørgsmålsformuleringerne ellers både er pålidelige
og gyldige, er frafaldet. Derfor har det følgende afsnit om populationen og frafald en meget
signifikant betydning i forhold til, hvad der kan konkluderes ud fra den gennemførte survey.
Endvidere er det væsentligt i alle analyserne at være opmærksom på antallet af respondenter, som
har svaret på det givne spørgsmål. Såfremt frafaldet er påfaldende højt, bemærkes det i analysen.
I forhold til de statistiske analyser og tests, har det i praksis vist sig, at populationen, og dermed
antallet af svar (n), er for lille i forhold til de mange differentierede svarmuligheder ved
spørgsmålene. En løsning på dette problem er rekodninger indtil et mindre differentieret niveau med
sammenlægning af svarkategorier. En anden løsning kommer til udtryk ved, at der ikke konsekvent
arbejdes med f.eks. et 5% signifikans niveau som indikator på sammenhænge mellem variabler,
men der ses også på andre faktorer som f.eks. procentmæssige sammenhænge mellem enkelte
kategorier indenfor variablerne. Denne lidt atypiske tilgang vurderes ikke at være problematisk, idet
hele populationen indgår i undersøgelsen og ikke som almindeligvis en stikprøve, hvor de
statistiske tests signifikansmål er et udtryk for et sammenhængsmål i forhold til normalfordelingen.
Usikkerhederne i denne undersøgelse vedrører således ikke stikprøveusikkerhed, men derimod kun
frafald og modelusikkerhed i forhold til de sammenhænge som undersøges. Modelusikkerhederne er
minimeret ved primært at undersøge sammenhænge ud fra teorier og tidligere påviste
sammenhænge mv. Afslutningsvis vil jeg bemærke, at som et led i minimeringen af usikkerhederne,
er der foretaget en datarensning med henblik på at undgå besvarelser, der er inkonsistente.
59