Kinas kunst & arkitektur - Mangaard Travel Group

mangaard.travel.dk

Kinas kunst & arkitektur - Mangaard Travel Group

Kinas kunst & arkitektur

Unik rejse til Beijing og Shanghai 21. til 29. okt. 2011

I samarbejde med:

Inkl. foredrag på ARoS den 1. sept.

m/journalist & Kina-ekspert

Christina Boutrup

Begrænset plads. Tilmelding nødvendig!

Bird’s Nest, Beijing

798 Art District, Beijing


Pudong, Shanghai

Op gennem historien har kunst og

poesi haft betydning i det kinesiske

samfund. På det punkt adskiller det

moderne Kina sig ikke. I dag giver de

store private formuer i Kina mulighed

for indkøb af kunst fra hele verden,

og store kunstsamlinger er på

få år blevet skabt i landet. Det sker

imidlertid også meget på den lokale

kinesiske kunstfront. Kunsten har

fået friere betingelser og udvikler

sig på særdeles spændende vis.

På denne rejse drager vi til Beijing

og Shanghai og besøger dels nogle

klassiske højdepunkter, men især

de kendte og spændende kunstnere

og kunstområder i de to byer

Undervejs forkæles deltagerne med

det bedste fra de kinesiske køkkener.

På rejsen ledsages vi af kunstekspert

og museumsinspektør

Birgit Pedersen, der har sit daglige

virke på Kunstmuseum ARoS, Birgit

vil give sin professionelle vurdering

af den kunst vi oplever undervejs.

Teknisk rejseleder er Peter Lisbygd,

der har boet og arbejdet 3

år i Shanghai og har et indgående

kendskab til Kina. Desuden deltager

arkitekt og direktør for Det

Danske Kulturinstitut i Beijing, Erik

Messerschmidt, de første to dage i

Beijing.

21. oktober: København – Beijing

Afrejse fra Danmark midt på dagen

med Finnair til Beijing via Helsinki.

22. oktober: Ankomst Beijing. Møde

med Eric Messerschmidt. Beijings

arkitektur.

Efter ankomst i Beijing kører vi til

vores hotel. Her møder vi direktør for

Det Danske Kulturinstitut i Beiijing, Eric

Messerschmidt, som ledsager os de

kommende to dage. Eric Messerschmidt

har i sagens natur fingeren på pulsen af

kunstscenen i Beijing.

Sammen drager vi til Urban Exhibition

Center, der er et fremrangende mo-

Mogashan Art District, Shanghai

derne udstillingscenter, hvor vi får en

brugbar forståelse for den gigantiske by

Beijings arkitektur før, nu og fremover.

Herfra fortsætter vi til kinesiske ikonbyggeri

i hutongerne Ju’er og Houhai’er,

der er de bedste eksempler på Beijings

særegne, traditionelle boligform anlagt

Yuan dynastiet under Ghengis og Kublai

Khan allerede i det 13. århundrede efter

et mongolsk hestebåsprincip.

Vi runder dagen af med at spise middag

i en af hutongerne.

23. oktober: Himlens Tempel. 798

International Art District. Caochangdi

Art District.

Vi begynder dagen ved et meget betydende

byggeri fra det 15. århundrede,

nemlig Himlens Tempel, der er

Beijings vartegn og i al sin enkelhed

Kinas smukkeste tempelanlæg og frem

for alt universets centrum i klassisk kinesisk

tankegang. Hver morgen dyrker

tusinder af pekingesere taiqi, kungfu

og fællessang eller danser tango og


Kunstfaglig guide:

Birgit Pedersen (1966) er cand. mag

i Kunsthistorie og Film- og Tv Kundskab,

uddannet på Aarhus Universitet.

Hun har gennem årene arbejdet

med kunst og visuel kommunikation

på flere niveauer, f.eks. som reklametegner,

leder af Herning Kunstmuseum,

kurator samt gymnasielærer. I

de sidste ni år har hun arbejdet som

museumsinspektør på ARoS Aarhus

Kunstmuseum med ansvar for

formidling af kunst. Ved siden af de

mange formidlingsprojekter og aktiviteter

på ARoS skriver hun artikler

om kunst og film, laver børnebøger

om kunst, laver webdesigns og er

del af forskellige kreative udviklingsteams,

der arbejder med kunst

og kultur på tværs.

rock ’n roll i et bevægende poetisk virvar.

Fra noget af det ypperste i Kina i det

15. århundrede tager vi et spring frem til

nutidens intense kunstscene i Beijing og

kører til 798 International Art District.

Her finder vi Kinas største kunstområde

med 100-vis af gallerier indrettet på alle

tænkelige måder i tidligere fabrikshaller.

798 har siden starten i 2002 udviklet sig

til et af verdens mest indflydelsestunge

centre for samtidskunst. Med sit lokalkendskab

til kunsten holder Erik Messerschmidt

indlæg undervejs.

Vi spiser frokost i 798-området, inden

vi bevæger os videre til Caochangdi

ArtDistrict, der er hjemstedet

for Beijings mest vibrerende samtidskunst

og som udgøres af fem klynger

med mellem 10 og 15 gallerier hver,

der er spredt i en landsby i byens udkant.

Alle er tegnet af Ai Weiwei, som

også har sit atelier her.

Om aftenen tager vi til National Center

for Performing Arts, som er ét af

Beijings arkitektoniske fyrtårne, verdens

største scenehus indviet i 2008

efter tegninger af Paul Andreu. NCPA

Arkitekt & direktør i Det Danske

Kulturinstitut Eric Messerschmidt:

Bosat i Beijing siden 2003, gift og

med to børn. Direktør for Det Danske

Kulturinstitut i Kina siden dets

oprettelse i 2005. Han er arkitekt fra

Det Kongelige Danske Kunstakademi

og har bifag i teologi fra Københavns

Universitet. Han har altid arbejdet

med formidling af arkitektur, bl.a.

som readktør for tidsskriftet Arktekten.

Før han bosatte sig i Kina var

han kommunikationschef for Dansk

Arkitektur Center, 1997-2001, sideløbende

med at han var formand for

Nykredits Arkitekturpris, 1997-2001.

Derefter var han fra 2003 til 2005

HCA Fondens koordinator for de kinesiske

aktiviteter ifm. HCA-2005.

har endvidere en betydelig kunstsamling.

Vi forsøger at få billetter til Tamas

Vasary Piano Recital eller Murray Perahia

Piano Recital.

24. oktober: Beijings klassiske

hjerte – nu og før.

Tian’anmen, Den himmelske freds

plads, er det moderne Kinas centrum

og verdens største byrum – 67 gange

Rådhuspladsen i København. Vi går

over pladsen og bevæger os gennem

Den Forbudte By, der er Kinas centrum

i klassisk kinesisk tankegang.

Den Forbudte By var gennem næsten

600 år residens for kejsere under Ming

og Qing dynastierne. Det er et imponerende

paladsanlæg og ramme om

9999 bygninger under tag foruden

voldanlæg og parker.

Aftenens middag er blandt andet den

berømte ret ”Peking And”.

25. oktober: Den Kinesiske Mur. Arkitektur

og kunst på hotel Commune.

Nattog til Shanghai.

Den Kinesiske Mur ved Mutianyu er

smuk i morgensolen, og vi tager tidligt

derud, så vi kan opleve det monumentale

bygningsværk.

Ved Shuiguan delen af muren er der

opført et unikt hotel, The Commune

by The Great Wall. Hotellet er opført af

SOHO China, der er en af Kina største

bygherrer, og regnes for et af firmaets

mest kreative projekter. 12 asiatiske

arkitekter har hver tegnet en villa, der

ligger i en 8 km² stort område. Vi besøger

en eller to villaer og får også en

fantastisk samling asiatisk nutidskunst

at se. The Commune vandt international

anerkendelse på Biennalen i Venedig.

Vi spiser frokost på The Communes

dejlige restaurant inden vi kører tilbage

mod Beijing. På vejen tilbage passerer

vi det olympiske stadion, Fuglereden,

som blev tegnet af hertzog & De Meuron

efter oplæg fra Ai Weiwei.

Der bliver nogle timer på egen hånd

i Sanlitun SOHO og Sanlitun Village

North & South. Det er de nyeste skud

på Beijings ambitiøse plan om at blive

et af verdens kultur- og modecentre.

Sanlitun området emmer af design og

er raffineret af de hotteste japanske og

kinesiske arkitekter.

Vi tager nattoget til Shanghai. Vi overnatter

i 1. klasses 4-køjes kupéer.

26. oktober: Ankomst Shanghai.

Den franske bydel. Taikang Road

Art Street.

Efter ankomst og check-in i Shanghai

fortsætter vi til den franske bydel, der

opstod i 1930’erne, da franskmændene

byggede deres egen ”by i byen”. Mange

af de flotte bygninger er godt bevarede

og huser i dag restauranter, caféer, butikker

og private boliger. Et dyrt og meget

populært boligområde.

Teknisk rejseleder:

Peter Lisbygd stiftede specialrejsebureauet

China Experience, mens han

boede i Shanghai og arbejdede over

hele Kina gennem 3 år med Shanghai

som base. Han har rejst meget i landet,

har en stor kontaktflade og en

dyb indsigt i det moderne Kina. Han

er samtidig en erfaren Kina rejseleder.


Det Danske Kulturinstitut i Kina

Det Danske Kulturinstitut er en selvejende institution, som modtager en årlig

statsbevilling via Kulturministeriet. Afdelingen i Beijing er oprettet i 2005.

Instituttets opgave er at igangsætte, udvikle og gennemføre samarbejdsprojekter

mellem danske og kinesiske institutioner og personer inden for kunst,

kultur og uddannelse. Ved siden af at servicere den løbende kulturudveksling

mellem Danmark er indsatsen koncentreret om aktiviteter, der kan formidle

billedet af Danmark som en innovativ, cutting-edge nation, hvis forskellige erhvervsmæssige

og kulturelle aktører er i stand til at berige hverandre både

økonomisk og indholdsmæssigt. Nøgleord er udveksling, dialog og gensidig

inspiration. Instituttet bestræber sig i videst muligt omfang på at lave arrangementer,

der fører til skabelse af varige forbindelser og netværk.

Gennem fire års virke har Instituttet gennemført flere end 600 udvekslingsprojekter

i Kina, som dansk kunst- og kulturliv har nydt godt af:

• Koncertturneer med danske solister og ensembler

• Kunstudstillinger og oplysende udstillinger om samfundsrelaterede emner,

f.eks. planlægning og byudvikling, uddannelse og sociale forhold

• Præsentation af film og danske teater- og danseforestillinger ved festivaler

• Konferencer og seminarer om kulturelle eller samfundsfaglige emner

• Udvekslingsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner (kunst, arkitektur,

musik)

HKH Kronprinsesse Mary er protektor for Det Danske Kulturinstitut.

På det verdensberømt ”The Bund” traver

vi en tur lige der, hvor det gamle

og det nye Shanghai mødes. Vi slapper

af på en sejltur på floden Hunagpu,

hvorfra vi oplever en del af Shanghais

profil. Vi drager i fællesskab til Taikang

Road Art Street, hvor vi bevæger os

rundt på egen hånd. Taikang Road Art

Street er en del af den franske bydel,

de små snævre gader dér er lavet om til

et kreativt område med mange hyggelige

butikker med kunst og brugskunst

og gallerier med fotokunst. Mange gode

caféer og restauranter. (Middag på egen

hånd)

27. oktober: Det gamle Shanghai.

World Financial Center. Mogashan

Art Zone.

På en travetur gennem det gamle

Shanghai får vi et unikt indblik i livet i

Shanghai gamle gader hvor alt foregår

på gaden. Denne gamle og fascinerende

del af Shanghai forsvinder helt

i 2012 til fordel for nyt højt byggeri i

glas og stål. Herefter tager vi til World

Financial Center. WFC er Shanghais

højeste bygning og den femte højeste

i verden. Det er et arkitektonisk

mesterværk og symbolet på det nye

Shanghai. Bygningen huser blandt anden

Shanghais diamantbørs. (En ny

og større bygninger er naturligvis allerede

under opførelse.) Vi tager op på

etage 94F, der er udsigtsplatformen i

bygningen.

Til frokost skal vi i dag smage de

klassiske Shanghai dumplings, når de

er bedst. Efter frokost er der mulighed

for at besøge Yu Yuan Haven , der er

Shanghais smukke, ikoniske have fra

1577, og som også rummer en række

klassiske kinesiske bygninger.

Herefter tager vi til Moganshan Art

Zone, der også er kendt som M50 Art

Community. Det er et område med

gamle produktions- og lagerbygninger,

der er omdannet til et af Shanghai bedste

kunstområder med mange forskellige

udstillinger og work shops.

Vi runder dagen af i Xintiandi, et nyt

og eksklusivt forlystelsesområde bygget

op omkring gamle arbejderboliger.

28. oktober: Til fri disposition. Afslutningsmiddag.

Dagen er åben til flere kunstbesøg,

sigthseeing eller shopping. Rejselederne

giver en række muligheder for dage.

Muligheder på Shanghai Art Festival

bliver også inddraget, når programmet

foreligger.

Vi mødes sidst på dagen til afslutningsmiddag

på restaurant ”Lost Heaven”

og slutter aftenen af med at nyde

byens oplyste skyline fra på The Bund.

29. oktober: Hjemrejse.

Tidlig afrejse fra Shanghai via Helsinki

til København. Ankomst sidst på eftermiddagen.

Afrejse og priser:

21. - 29. oktober 2011

Pris pr. person: kr. 19.700

Tillæg:

Enkeltværelse kr. 1.960

Prisen inkluderer:

• Flyrejse København – Beijing/

Shanghai – København med Finnair

• Lufthavnsskatter og afgifter

• 6 nætter i dblværelse på 4-stjer

nede hoteller i Beijing og Shanghai

• Daglig morgenmad

• 5 x frokost

• 4 x middag

• 1 nat på tog fra Beijing til Shanghai

• Kunst og arkitekturbesøg som

beskrevet i programmet

• Entréer til seværdigheder som

beskrevet i programmet

• Museumsinspektør Birgit Pedersen

som kunstfaglig guide

• Kinaekspert Peter Lisbygd som

tekniske rejseleder

• Arkitekt & direkør Eric Messerschmidt

som faglig ekspert den 22. og 23.

oktober

• Gebyr til Rejsegarantifonden samt

EU-afgift

Prisen inkluderer ikke:

• Sygeafbestillingsforsikring med

Europæiske, 6% af rejsens pris

• Rejseforsikring

• Drikkevarer

• Måltider ud over de nævnte

• Drikkepenge

Bestilling og betaling:

Rejsen bestilles gennem Mangaard

Travel Group. Ved bestilling betales

et depsotium på kr. 3000. Restbeløbet

betales 15. september.

Deltagerantal:

Min. 15 og maks. 28 deltagere.

Ved for få tilmeldinger aflyses turen

senest 15. september.

Visum:

Der kræves visum til Kina for danske

statsborgere. Passet skal være gyldigt

min. 6 mdr. efter indrejse i Kina.

OBS! Mangaard Travel gør opmærksom

på, at alt i programmet vil være inkluderet

i turen, men oplevelserne kommer

muligvis i anden rækkefølge end

beskrevet i programmet.

Valhal Vej 1, 8230 Åbyhøj • Tlf. 86 75 48 40

www.mangaard-travel.dk • team@mangaard-travel.dk

More magazines by this user
Similar magazines