lærervejledning [PDF] - E-museum

More documents

Recommendations

Info

en solid vandrepind, holdt fast af højre hånd ved brystet, mens den venstre hånd finder hvile på hoften. Hovedets vinkling giver os en fornemmelse af, at Willumsen har fastfrosset et øjeblik, hvor Edith lader sit blik løbe helt ud, helt derud til det fjerneste punkt på bjergenes tinder. Solen skinner skarpt på hendes ansigt og bryst, og hendes øjne er netop i skygge under hatten. J.F. Willumsen: En bjergbestigerske. Kompositionskitse. 1913. Kul og sortkridt på papir På årets første dag i 1903 blev Willumsen gift med Edith. Han havde allerede i portrætterne af hende forud for brylluppet givet udtryk for sin store betagelse af hende. Da de kom til at bo sammen, fortsatte Willumsen ufortrødent sit arbejde med at “fange” hende i en lang række fotograferede, tegnede, malede og modellerede portrætter. I et brev til vennen og maleren Johan Rohde skrev Willumsen i februar 1903: Som De maaske ved, har jeg giftet mig igjen. Det blev med den Pige, der var mine Ønskers Maal i de lange sidste Aar, at komme til at leve Livet sammen med, og for hvem jeg har ofret saa meget. Jeg er glad ved at kunne sige at hun er alle Ofrene og Kampen værd, at hun opfylder alle de Forhaabninger jeg havde sat til hende. … Jeg føler mig for første Gang i mit Liv, lykkelig sammen med en Kvinde. – Og har jeg i de sidste Aar gjort store Fremskridt i mit Sjæleliv, hvad jeg véd jeg har, og som følge deraf ogsaa i min Kunst, da skyldes det udelukkende hendes gode Paavirkning. J.F. Willumsen: Portræt af Edith Willumsen. 1919 Relief i gips Der var noget med Ediths profil, som fascinerede Willumsen. I den lange rækker af portrætter af sin hustru, viser Willumsen hende meget ofte i profil. I relieffet er det tydeligt, at Ediths profil var helt speciel. Ved vise Edith i profil, understregede Willumsens hendes karakteristiske ansigt, hvor en buet form gentages i næse, hage, øje, øjenbryn og i hårets forskellige slyngninger. Det er faktisk som om, at hendes ansigt er opbygget af ene buede linjer. Portrætter, der vises i profil, virker ofte også mere ophøjede og ærefulde. Det er som om, at den portrætterede befinder sig i en helt anden verden end vores. Men samtidig giver profilen ikke den portrætterede mulighed for at kigge tilbage på beskueren, der har fri bane til at indtage profilens detaljer. Og fordi vi som beskuer frit kan kigge på Ediths ansigt, dets linjer og de karakteristiske detaljer, kommer vi helt automatisk til at vurdere hendes skønhed. Hun bliver mere et objekt end en person. J.F. Willumsen: Portræt af fru Edith Willumsen. Studie efter naturen. 1922. Olie på lærred Portrættet af Edith Willumsen fra 1922 har en anden karakter end de andre portrætter af Edith i udstillingen. Billedet er ganske lille og titlen røber, at det er et “studie 18
efter naturen”. Dermed fortæller Willumsen os, at han har malet portrættet, mens Edith sad model foran ham – og altså ikke bearbejdet i atelieret efterfølgende. Ediths ansigt er malet med brede, flygtige penselstrøg. Det er som om vi ser Ediths “rene” ansigt uden nogen form for detaljer. Hun har rettet blikket nedad, og det er som om, at hun er helt optaget af sine egne tanker. Det er oplagt at diskutere, hvordan nogle portrætter kan virke idealiserede, mens andre virker realistiske eller virkelighedstro. Kunstnerens blik på modellen røber sig også i portrætterne. Man kan altså ofte i portrættet læse, hvad kunstneren tænker og føler om modellen. Michelle Bourret J.F. Willumsen: Portræt af Michelle Bourret. 1930. Olie på lærred I 1930 flyttede Willumsen sammen med den unge, franske danser og maler Michelle Bourret (1900-1989). Hans kone Edith havde forladt ham i 1928, og Michelle blev nu kvinden i hans liv og dermed også et vigtigt motiv i hans kunst. Willumsen malede adskillige portrætter af Michelle, hvor han eksperimenterede med farver og iscenesættelse. Bl.a. malede han en lang række dansebilleder, hvor Michelle i forskellige kostumer danser forskellige danse. Bl.a. vals og ballet i Harlekinkostume. I portrættet af Michelle ser vi, hvordan Willumsen har eksperimenteret med at give den grønne farve en central rolle i billedet. Den grønne baggrund forlænges som grønne skygger ind over Michelles ansigt. Det er tydeligt, at Willumsen har lagt den grønne farve til Michelles ansigt. Han har dermed fortolket sit indtryk af Michelle i stedet for at male en fotografisk, objektiv “kopi” af Michelle. Man kan derfor sige, at portrættet hører til Willumsens ekspressive værker. J.F. Willumsen: Portræt af Michelle. Profil mod venstre. 1945. Tusch og guache på hvidt papir J.F. Willumsen: Dame leger med en sort kat. 1945. Olie på lærred 19
Page 1 and 2: Intro til Willumsens portrætter: E
Page 3 and 4: Et øje, der ser Da Willumsen begyn
Page 5 and 6: J.F. Willumsen: Selvportræt på se
Page 7 and 8: J.F. Willumsen: Selvportræt i male
Page 9 and 10: 1576, og han var en af de kunstnere
Page 11 and 12: At iagttage sig selv - og blive set
Page 13 and 14: Thorvaldsen var et stort forbillede
Page 15 and 16: imod hans kunst, svarede han: “Je
Page 17: Portrætter af Edith J.F. Willumsen
Page 21 and 22: En kunstner, der malede i den natur
Page 23: at se billedet udelukkende som et l

lærervejledning [PDF] - E-museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?