lærervejledning [PDF] - E-museum

More documents

Recommendations

Info

Willumsens fotograferede selvportrætter Willumsen lavede rigtig mange selvportrætter. Da han var ung, var det for det ofte fotografiet, han brugte, når han skabte sine selvportrætter. I 1893 var han i Chicago, hvor han købte sit første fotografiapparat, og i løbet af 1890’erne fotograferede han sig selv utallige gange. Når Willumsen fotograferede sig selv, var det en langsommelig proces – og slet ikke som vores tids hurtige og spontane snapshots med mobiltelefonen, som mms’es til en ven eller veninde. Willumsens selvportrætter blev taget med et fotografiapparat på stativ, og fotografiapparatet havde en lang eksponeringstid. Derfor måtte han sidde stille, mens fotografiet blev taget. – Ellers ville fotografiet blive sløret. Til fotografiapparatet havde Willumsen en fjernudløser med ledning, så han selv kunne udløse optagelsen. Hans portrætter var også altid nøje iscenesat. Han havde overvejet, hvordan baggrunden skulle se ud, og hvordan han skulle stå eller sidde på fotografiet. J.F. Willumsen: Selvportræt i lejligheden i Børsgade. 1899 Fotografi. 17 x 12 cm I Willumsens fotograferede selvportræt fra 1899 ser vi ham i fuld gang med arbejdet. Han står i profil, iført arbejdstøj, ved en kavalet og dekorerer en vase. Der er ingen tvivl om, at Willumsen nøje har planlagt, hvordan han skulle stå på fotografiet, og hvordan baggrunden skulle se ud. Han har stillet sig ved kavaletten præcis sådan, at hans hoved var ud for et portræthoved, som faktisk er hans eget selvportræt, Refleksion, fra 1896. Og på det høje chatol til højre står en selvportrætstatuette af hans store forbillede, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). I fotografiet ser vi altså tre selvportrætter, to af Willumsen og et af Thorvaldsen, som Willumsen har ladet stå som et trekløver rundt om den vase, han er i gang med at dekorere. Fotografiet, som måske i første øjekast virker som et tilfældigt snapshot, viser sig dermed at være en nøje planlagt komposition. Iscenesættelse I nogle af Willumsens fotograferede selvportrætter er det meget tydeligt, at de ikke er tilfældige øjebliksbilleder. De virker derimod meget iscenesatte. I ordet iscenesættelse ligger der, at billederne er bevidst konstrueret af kunstneren, så billederne får en bestemt komposition med et særligt udtryk. Når vi ser en film, forventer vi, at filmen er iscenesat af en instruktør og spilles af en række skuespillere, der følger et manuskript. Helt den samme forventning har man ikke altid til billedkunst – og slet ikke fotografi – da billedkunsten i første omgang måske præsenterer sig som et “spejl af virkeligheden”, altså en tro kopi af virkeligheden. Men sådan er det næsten aldrig: Kunstneren har som regel en bestemt hensigt eller et budskab med sine værker – og benytter sig derfor af iscenesættelse for at udtrykke netop dette for beskueren. 4
J.F. Willumsen: Selvportræt på sengen i lejligheden i Børsgade. 1899/1900. Aftryk af glasplade. 13 x 17,3 cm I Willumsens selvportræt, hvor han ligger nøgen på sengen i sin lejlighed, er det tydeligt, at der ikke er tale om et hurtigt snapshot, men om en stram iscenesættelse komponeret af Willumsen. Fotografiapparatet hænger et stykke over ham, og fjernudløserens ledning ses som en tynd sort streg på hans højre underarm. At Willumsen ligger splitter nøgen i det hvide sengetøj er også med til at give indtrykket af, at fotografiet er iscenesat. Da Willumsen tog selvportrættet boede han alene. Han var gået fra sin kone Juliette (1863-1949) og sine to sønner, Jan og Bode, og han havde forelsket sig i en anden kvinde Edith Wessel (1875-1963). Edith var i efteråret 1899 rejst til USA, fordi det var svært at have et forhold til Willumsen, som stadig formelt var gift med Juliette. Ved siden af Willumsen på sengen ligger et lille fotografi af en nøgen kvinde, som ligner Edith, og Willumsens selvportræt var måske tænkt som en kærlig hilsen til hende. Willumsens malede og modellerede selvportrætter I 1890’erne brugte Willumsen hovedsageligt fotografiet til sine selvportrætter, og først senere kom hans malede og modellerede selvportrætter til at fylde meget i hans kunst. I 1893 under et besøg på en bar i Chicago fik Willumsen ideen til at skabe et stort relief, der skulle dekorere en væg i baren. Willumsens tanke med relieffet var, at det skulle give barens gæster et billede af, at ethvert menneske er nødt til at gennemgå en “Sögen og Tvivlsperiode” for at ende som et menneske “med klare Tanker i klare fremlagte Former”. J.F. Willumsen: Det Store Relief. 1893-1928. Flerfarvet marmor og andre stenarter samt forgyldt bronze. 440 x 645 cm. Deponeret på J.F. Willumsens Museum af Statens Museum for Kunst (Reliefsalen) Først i 1928 stod relieffet færdigt. 35 år var der gået fra Willumsens idé til det færdige kunstværk. Oprindeligt havde han planlagt, at relieffet skulle udføres i keramik og andre materialer som træ, bronze og marmor, men i det færdige værk var stort set alle figurer hugget i marmor af forskellig farve. Kun et enkelt figurpar endte med at stå i forgyldt bronze. 5
Page 1 and 2: Intro til Willumsens portrætter: E
Page 3: Et øje, der ser Da Willumsen begyn
Page 7 and 8: J.F. Willumsen: Selvportræt i male
Page 9 and 10: 1576, og han var en af de kunstnere
Page 11 and 12: At iagttage sig selv - og blive set
Page 13 and 14: Thorvaldsen var et stort forbillede
Page 15 and 16: imod hans kunst, svarede han: “Je
Page 17 and 18: Portrætter af Edith J.F. Willumsen
Page 19 and 20: efter naturen”. Dermed fortæller
Page 21 and 22: En kunstner, der malede i den natur
Page 23: at se billedet udelukkende som et l

lærervejledning [PDF] - E-museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?