lærervejledning [PDF] - E-museum

More documents

Recommendations

Info

J.F. Willumsen: Selvportræt. 1885. Olie på lærred. 41 x 34 cm I Willumsens to selvportrætter, det ene malet, da han var ung i 1890’erne, det andet malet, da han var blevet ældre, kan man fornemme, hvordan begreberne om det objektive og det subjektive altid er aktuel at diskutere, når man ser på Willumsens kunst. J.F. Willumsen: Selvportræt. 1932. Olie på lærred. 92 x 73 cm Ungdomsportrættet er malet i en naturalistisk stil, hvor Willumsen har bestræbt sig efter at kopiere den sete virkelighed så nøjagtigt som muligt. Med andre ord: Han har forsøgt at male så objektivt som muligt. Denne måde at male på, havde han lært på Kunstakademiet i København, hvor han havde fået sin uddannelse til maler. Det senere portræt er malet i en ekspressionistisk stil. Når vi ser billedet, får vi en klar fornemmelse af, hvordan Willumsen så ud i 1932, men portrættet ligger alligevel langt fra det, man kunne kalde for “fotografisk”, som meget ofte bruges til at beskrive naturalismens “objektive” billeder. Vi opfatter portrættet som malet. De store ensfarvede farveflader og den sorte konturstreg om Willumsens hvide hår og øjne, og de kulsorte skygger i ansigtet er noget, som Willumsen selv har lagt til portrættet. Han så ikke sådan ud i virkeligheden. I portrættet har Willumsen forenklet virkeligheden til sorte konturer, ensfarvede flader og kulsorte skygger. Forenkling af virkeligheden er Willumsens subjektive, dvs. helt personlige og følelsesfulde fortolkning af sit eget portræt. Måske minder portrættet dig om en tegneserie. Det er oplagt at diskutere begreberne objektiv og subjektiv. Er det muligt at male objektivt? Og kan man male et objektivt selvportræt? Eller et objektivt portræt af en anden person? Er et subjektivt selvportræt mere ærligt end et objektivt selvportræt? Og kan et subjektivt selvportræt sige mere end et objektivt selvportræt? Selvportrættet som gåde J.F. Willumsen: Himmelgåden. Skitse. 1936. Olie på lærred. 54 x 65 cm I 1930’erne arbejdede Willumsen på tre store, malede selvportrætter, som skulle hænge side om side. Han var da midt i 70’erne. Serien kaldte han “Tizian døende”, og i tre selvportrætter, som har en symbolsk karakter, forholdt Willumsen sig til sin død: Om hans jordiske liv som kunstner, der afløses af døden, hvor han svæver i universets rum som et overjordisk væsen som halvt menneske, halv tiger. Tizian er navnet på en af de store italienske kunstnere i renæssancen (ca. 1350-1550). Han levede fra ca. 1480- 8
1576, og han var en af de kunstnere, som Willumsen beundrede rigtig meget. Serien Tizian døende hænger i Meditationsrummet. Inden Willumsen malede de tre store billeder, gennemarbejdede han først motiverne og deres komposition i en række tegnede og malede skitser. Han arbejdede også med selvportrætterne, særligt ansigterne, som skulle indgå i serien. J.F. Willumsen: Tizians hoved. Studie efter naturen. 1935. Olie på lærred J.F. Willumsen: Selvportræt. Hoved set forfra. Grisaille. Studie til Himmelgåden. 1936. Olie på lærred I skitsen til Himmelgåden kan du se, hvordan Willumsen giver et hurtigt bud på, hvordan han med maleriet kan illustrere sig selv som død. Han svæver på himlen, over skyerne, og som baggrund har han mælkevejen, et stjerneskud og stjernetegnet Karlsvognen øverst oppe til højre i billedet. Hans ansigt, arme og hænder samt tigerkroppen er malet med hurtige og brede penselstrøg. Alligevel kan vi godt genkende hans portræt; det lange hvide hår, de store øjenbryn, den lange lige læse, overskægget, fipskægget og den særegne skægkrave, han havde under hagen. J.F. Willumsen: Himmelgåden. 1938. Olie på lærred. 220 x 300 cm I den færdige version af Himmelgåden kan man se, at Willumsen har malet sine arme og hænder som om, han var ved at male. Han holder dem som i de to malerier Maleren og hans familie fra 1912 og Selvportræt i malerbluse fra 1933. Men han har hverken pensel eller palet i hænderne. Om Tizian døende sagde Willumsen, at beskueren måtte læse billederne. Han ville altså ikke selv sætte ord på, hvordan de skulle fortolkes. 9
Page 1 and 2: Intro til Willumsens portrætter: E
Page 3 and 4: Et øje, der ser Da Willumsen begyn
Page 5 and 6: J.F. Willumsen: Selvportræt på se
Page 7: J.F. Willumsen: Selvportræt i male
Page 11 and 12: At iagttage sig selv - og blive set
Page 13 and 14: Thorvaldsen var et stort forbillede
Page 15 and 16: imod hans kunst, svarede han: “Je
Page 17 and 18: Portrætter af Edith J.F. Willumsen
Page 19 and 20: efter naturen”. Dermed fortæller
Page 21 and 22: En kunstner, der malede i den natur
Page 23: at se billedet udelukkende som et l

lærervejledning [PDF] - E-museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?