BERETNING 2003

netpublikationer.dk

BERETNING 2003

KØBENHAVNS KOMMUNE

KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN

BERETNING 2003


2

ÅRSBERETNING FOR

Kultur- og Fritidsforvaltningen 2003

Produceret af Information, Kultur- og Fritidsforvaltningen februar 2004

Redaktion: Carsten Johnsen

Fotos: Forside: Islands Brygge Havnebad , Jens Dresling/polfoto. Side 5: Martin Geertsen og Carsten Haurum, Henrik Lindenborg.

Side 8: Amager Kulturpunkt fra forestillingen af Baal og Fredericia Teater, Pressefoto. Side 9: Teatret HMF Brændende Kærlighed fra

forestillingen Golddiggers, Pressefoto. Side 10: Thorvaldsens Plads , Henrik Lindenborg. Side 12: Copenhagen International Film Festival

2003 , Henrik Lindenborg. Side 13 Københavns Kommunes Udstillingsbygning Nikolaj fra Kutlug Ataman udstillingen, Pressefoto. Side

14: Livreddere ved Islands Brygges Havnebad , Henrik Lindenborg. Side 15: Gadefodbold, Henrik Lindenborg. Side 16: Skateboarder,

Henrik Lindenborg. Side 17: Skihop i havnen fra Havnedagene 2003, Henrik Lindenborg. Side 21: Selvbetjeningsautomaterne på biblio-

teket i Lyrskovsgade, Henrik Lindenborg. Side 22: Plakaten fra bibliotek.kk.dk kampagnen. Side 24 Flæsketorvet 68, Henrik Lindenborg.

Design og produktion: Boje og Mobeck

Oplag: 1.200

Yderligere eksemplarer af årsberetningen kan bestilles hos:

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Information

Flæsketorvet 68,

Postboks 217

1501 København V

Tlf. 3366 3970

info@kff.kk.dk

3 VISIONER

4 FORORD

6 ADMINISTRATIVE INDSATSOMRÅDER

8 KUNST OG KULTUR

14 FRITID OG IDRÆT

20 BIBLIOTEKERNE

23 EJENDOMSDRIFT

25 ØVRIGE SERVICEOPGAVER

26 REGNSKAB


.

.

.

VISION

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil give københavnerne kultur- og

fritidsoplevelser, der aktiverer, glæder og udfordrer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder for at gøre København til

en by for københavnere, at styrke byen som landets hovedstad og

som international by, der udvikler og tilbyder kultur- og fritidsoplevelser

inden for byens unikke rammer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen udvikler og gør tilbud synlige og

arbejder for til stadighed at løse opgaverne bedre, mere

tidssvarende og effektivt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen 2003

3

VISION


FORORD

Tag en gratis bycykel, kør en tur rundt til byens smukke

torve med alsidig kunst, nyd café- og bylivet, spil bold på

pladser og i parker, snup en svalende dukkert i havnen –

eller nyd en romantisk skøjtetur. Er du ikke blevet mæt af

dagens oplevelser, så tag trygt ud i aftenens pulserende

kulturliv og hør musik eller se eksperimenterende teater

på byens mange listige og professionelle scener. Det er

virkeligheden for københavnerne og de, der gæster byen.

København byder på store internationale fi lm-, musikog

dansefestivaler, vi har både kultur og fritid i byens

åbne rum foruden det rige udbud inden for teater, koncertliv

og bildende kunst. Dertil kommer en stor mængde

lokalkulturelle tiltag samt en veludviklet børne- og ungdomskultur.

Og der er både stor opmærksomhed på og

vilje til at sætte København i front, når det gælder initiativer

og nytænkende løsninger på idrætsområdet. Alle dele

er med til at give vitalitet til byen.

Måske var det en af årsagerne til, at man i 2003 i The

New York Times kunne læse, at København er ”en af de

mest sofi stikerede hovedstæder i Europa, fyldt med kulturarv

og samtidig hip”.

Og mens andre nordiske storbyer oplever afmatning i forhold

til virksomheder, der etablerer afdelinger uden for

hjemlandet, stiger antallet af nye virksomheder i København.

Også på antallet af turister mærkes i København en

stigning i forhold til de andre nordiske storbyer.

Hvis vi skal fastholde denne gunstige udvikling og det positive

billede af København, skal vi som kommune fortsætte

med initiativer, der kan glæde og aktivere både borgere

og turister. Og her spiller kultur- og fritidstilbudene en afgørende

rolle.

2003 var i det lys et rigtig godt år for København. Politisk

nytænkning og samarbejdsvilje skabte forudsætningerne


for, at Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning

kunne tilbyde et aktivt og levende kultur- og fritidsliv.

Mens byens rum summede af fi lmfestivaler, musikfestivaler,

kunst i gaderne og leben på pladserne åbnede endnu

et havnebad, ”Copencabana” bag ved Fisketorvet. Her blev

Bryggens tidligere havnebad anlagt, og på Bryggen blev

der færdigbygget en permanent badeanstalt. Begge var

sommerens store tilløbsstykker, og Københavns havneområde

blev også fl ittigt brugt, da Kulturhavn festivalen blev

holdt for tredje år i træk.

På bibliotekerne indledtes året med at udvide servicen, og

byens borgere har derfor nu yderligere fi re biblioteker, der

har åbent om søndagen. Samtidig styrkede bibliotekerne

lånernes selvbetjening både fysisk og virtuelt, således at

det nu er muligt fuldt ud at betjene sig selv. Et andet af

Kultur- og Fritidsforvaltningens store driftsområder,

Ejendomsdrift, lagde sidste hånd på en længere proces

hen mod fuld kontraktstyring. En meget klar og sikker

driftsstyring skaber således særdeles gode forudsætninger

for den spændende opgave med at etablere den fælleskommunale

ejendomsenhed.

At kunne møde alle disse udfordringer kræver en forvaltning,

der er parat til at omstille sig og fl ytte resurserne til

nye indsatsområder. Derfor har Kultur- og Fritidsforvaltningens

organisation i 2003 været genstand for en række

forandringer. Samtidig har vi styrket de indre rammer ved

at fl ytte fem administrative enheder sammen på Flæsketorvet.

Disse justeringer af organisationen og nye IT- og

målsætningsværktøjer kræver fl eksible medarbejdere, og vi

vil gerne takke alle for den fælles indsats i 2003 – en indsats

som er med til at gøre os parate til at møde borgerne

og borgernes livformsmønstre på moderne præmisser.

Martin Geertsen, Kultur- og Fritidsborgmester

Carsten Haurum, administrerende direktør,

Kultur- og Fritidsforvaltningen

5

FORORD


ADMINISTRATIVE INDSATSOMRÅDER


Organisationsændring og ledelsesgrundlag

I foråret 2003 fi k Kultur- og Fritidsforvaltningen styrket

sine kerneområder, da forvaltningens organisationsændring

faldt endeligt på plads med en ny, enklere struktur.

Som konsekvens af beslutningen ophørte Folkeoplysningssekretariatet,

Idrætssekretariatet, Sekretariatet for

kultur- og medborgerhuse samt Kulturudvikling som

selvstændige organisatoriske størrelser. Den nuværende

organisering fremgår af organisationsdiagrammet. Organisationsændringen

betød blandt andet ansættelse af en

kulturchef pr. 1. maj, og en fritidschef den 1. oktober

2003.

Cheferne for de fi re driftsområder, Kunst & Kultur, Fritid

& Idræt, Bibliotekerne og Ejendomsdrift udgør nu, sammen

med direktionen, Kultur- og Fritidsforvaltningens

ledelsesgruppe. Samtidig med afslutningen af organisationsændringen,

udarbejdede forvaltningen et fælles ledelsesgrundlag,

der præciserer rammerne for ledelsesesværdierne

i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Genbesættelsesprincip

I sommeren 2003 indførte Kultur- og Fritidsforvaltningen

et princip om genbesættelser ved ledige stillinger.

Princippet skal være med til at forebygge afskedigelser og

øge mobiliteten i forvaltningens samlede medarbejderstab.

Princippet betyder, at en ledig stilling i enhver afdeling

skal vurderes med henblik på genbesættelse og om

der kan rekrutteres medarbejdere fra andet sted i forvaltningen.

Målet er at øge muligheden for at tilpasse personaleresurserne

i forhold til indsatsområderne.

Balanced Scorecard indføres i hele forvaltningen

Balanced Scorecard blev i anden halvdel af året sat i værk

som styringssværktøj i hele Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Et stort arbejde blev udført med at indramme strategiske

indsatsområder og succeskriterier på alle niveauer i

forvaltningen, der således er klar til målopfølgelse i samtlige

enheder.

KKnet2

I 2003 arbejdede Københavns Kommunes

forvaltninger videre med opbygning af et nyere

og mere tidssvarende intranet, det såkaldte

KKnet2. Kommunens nye intranet

skal i større grad end det nuværende være

medarbejdernes mulighed for videndeling

samt give øget gennemsigtighed

i kommunens arbejdsprocesser. I december

var der lagt an til at sende

Københavns Kommunes nye intranet

i luften. Som det ofte er med

komplekse it-systemer, måtte indvielsen

af det nye KKnet2 dog rykkes

til den anden side af nytår 2003.

Ejendomsdrift

ESDH tager stort skridt

Det store projektarbejde om indførelse af ESDH materialiserede

sig for alvor i 2003, da der blev underskrevet kontrakt

med Fujitsu om levering af den tekniske platform.

Seks af kommunens syv forvaltninger tilsluttede sig dermed

fællesprojektet om ESDH. Det elektroniske sagshåndteringssystem

har navnet e-doc, og skal implementeres

over fl ere faser. Første ibrugtagningsfase indledes

maj 2004.

Administrationen samles på Flæsketorvet

Et stort skridt blev taget, da det blev besluttet at fl ytte de

fl este af Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative

enheder sammen på Flæsketorvet med effekt fra starten af

2004. Fra efteråret blev der arbejdet for at tilpasse lokalerne

i Den hvide Kødby til de muligheder, der forventes

at gavne udviklingskraft og samarbejdsrelationer internt i

forvaltningen. Sammenfl ytningen betyder at administrationen

af Kultur & Kunst, Fritid & Idræt, Personale & Organsisation,

Økonomi & IT samt Informationsafdelingen

nu deler samme adresse mod tidligere fem.

Miljøledelse

Kultur- og Fritidsforvaltningen satte for alvor fokus på

miljøarbejdet, da der fra juni 2003 blev ansat en miljørådgiver.

Miljørådgiverens opgave er blandt andet at kortlægge

forvaltningens miljøpåvirkninger, og der blev sat

gang i pilotprojekter i Ejendomsvedligeholdelse og

Hovedbiblioteket. Formålet med pilotprojekterne er at

indføre miljøledelse efter den internationale standard

ISO 14001. Det langsigtede mål med miljøprojekterne

er at indføre miljøledelse i hele forvaltningen.

Økonomi & IT

Olga Brüniche-Olsen

Personale &

Organisation

Pernille Bahnson

Direktion

Adm. dir. Carsten Haunum

Vicedirektør Olga Brüniche-Olsen

Fritid & Idræt

Mads Kamp Hansen

KI

Knud Langberg

Sekretariat

Preben Rohde

Kunst & Kultur

Merete Evers

Biblioteker

Jan Ø. Bertelsen

7

ADMINISTRATIVE INDSATSOMRÅDER


KUNST & KULTUR


Puljer på kunst og kultuurområdet

I 2003 administrerede Kunnst

& Kultur ti puljer eller

støtteordninger. Det samle ede budget for puljer og støtteordninger

var 13, 1 mio. kr., k heraf 8,8 mio. kr. til pul-

jerne og 4,3 mio. kr. til honorarstøtteordningen.

4 puljer blev til én

For at lette overskueligheden

på puljeområdet overfor

borgerne og samtidig opnåå

administrative lettelser blev

det i 2003 besluttet at sammmenlægge

midlerne fra Lokal-

kulturpuljen, Ungepuljen, Børnekulturstedspuljen og

Byens Børns centrale i en pulje. p Den nye pulje hedder

Puljen til lokale kulturelle aktiviteter.

Musik – tilskud til 82 musikprojekter

I 2003 fi k Musikudvalget 82 8 ansøgninger til udvalgets

projektmidler, hvoraf de 633

fi k tilsagn, mens 19 fi k afslag.

Udvalgets budget er 467.000

kr. og udvalget uddelte i

gennemsnit 7.400 kr. pr. arrangement.

a

Honorarstøtte til 46 ryttmiske

spillesteder

Kultur- og Fritidsudvalget afsatte 3,8 mio. kr. til honorarstøtte

i 2003. I 2003 afssattes

ekstra 500.000 kr. til

honorarstøtten, for at kommpensere

for en besparelse, som

Statens Musikråd gennemfførte

overfor de rytmiske

spillesteder. Musikudvalgett

fordelte de 4,3 mio. kr. til

46 rytmiske spillesteder i tilskud

på 94.000 kr. i gennemsnit.

Kontraktforlængelse til de regionale spillesteder

Kontrakterne med de regioonale

spillesteder blev forlænget

til og med 2004. Oprindelligt

skulle aftalerne løbe indtil

2003, men staten ønskede en forlængelse. VEGA, Copenhagen

JazzHouse og Stengaade

30 får således et årligt drift-

stilskud i perioden 2000-2004,

mens Loppen har drifts -

Golddiggers hed forestillingen, som Teatret HMF Brændende

Kærlighed d opførte i Kongens Have og seks andre steder i

København. Projektet var et af mange, der modtog tilskud fra

Puljen for Kunst- og Kulturprojekter, og som var med til at

sætte gang i kulturlivet i byens åbne rum.

Besøgstal på de regionale spillesteder 2003

Copenhagen Jazz House 30.613

Pumpehuset (anslået) 50.000

VEGA 82.665

Stengade 30 18.302

Loppen 20.558

TILSAGN

PULJER ANSØG- OM

2003 NINGER TILSKUD

Puljen for

Kunst- og Kulturprojekter 138 23

Kulturfonden 258 141

Musikudvalget 82 63

Billedkunstudvalget 72 28

Lokalkulturpuljen * 89 59

Ungepuljen * 41 19

Børnekulturstedspuljen * 17 16

Byens Børn centralt * 75 40

Byens Børn lokalt 55 55

I alt 827 444

* Hører fremover under Puljen til lokale kulturelle aktiviteter.

9

KUNST OG KULTUR


10

tilskud fra 2001-2004. Kultur- og Fritidsudvalget har

afsat i alt 5 mio. kr. til de fi re regionale spillesteder. Kunst

& Kultur og de fi re regionale spillesteder gennemførte

den årlige publikumsundersøgelse i slutningen af 2003.

Undersøgelsen giver både forvaltningen og spillestederne

værdifulde oplysninger om publikums opfattelse af spillestederne

og deres koncerter.

Jazz Festival med 800 koncerter

For 25. år i træk genlød Københavns gader, spillesteder,

museer og åbne byrum af jazzens både glade og ”blå”

toner. Under Copenhagen Jazz Festival 2003 blev der afholdt

ca. 800 koncerter med i alt ca. 200.000 besøgende.

Københavns Kommune støttede festivalen direkte med

900.000 kr. i 2003. I de 800 arrangementer ligger desuden

en stor portion honorarstøtte.

Teater 2003

Københavns Kommune yder tilskud til tolv små storbyteatre

og aftalerne løber fra 2001-2004. I 2003 fremlagde

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab forslag til

en ny struktur for hovedstadens store scener. Kulturministeren

fremlagde en teaterplan med krav og forventninger

til fremtidens teaterliv. Derfor besluttede Kultur-

og Fritidsudvalget at søge at forlænge de nuværende aftaler

med et år, således at valget af nye teatre kan tage

afsæt i et samlet perspektiv for det københavnske teaterliv.

ANTALLET AF SOLGTE BILLETTER

PÅ DE SMÅ STORBYTEATRE

Anemone Teatret 30.875

Det Lille Teater 21.664

Zangenbergs Teater 11.542

Teatret Zeppelin 8.316

Dansescenen 9.310

Kanonhallen 27.601

Kaleidoskop 18.816

Café Teatret 10.338

Husets Teater 6.805

Teatret ved Sorte Hest 6.233

Grønnegårds Teatret 39.815

I alt 191.315

Marionetteatret opgøres ikke, da det er gratis udendørsforestillinger.

Det skønnes at 50.000 årligt overværer disse.

En evaluering af de nuværende teateraftaler viste i øvrigt,

at Københavns Kommunes målsætninger om mangfoldighed,

bredde og stort udbud af teater for børn og unge var

opfyldt, dog havde teatrene ikke som ønsket fået bedre

økonomiske vilkår. Samlet set havde teatrene opfyldt

kravene i aftalerne, og en række teatre havde produceret

væsentlig mere end forudsat.

Kraftig vækst i besøgstal hos Stadsarkivet

4.942 lagde vejen om Stadsarkivets læsesal, hvilket svarede

til en stigning i besøgatallet på 12%. Siden arkivets læsesal

blev moderniseret for 2 år siden, er besøgstallet således

steget med i alt 43%. I 2003 blev Stadsarkivets bestræbelser

på at få leveret ældre arkivalier fra forvaltningerne

imødekommet ved levering af 1400 hyldemeter arkivalier.

Bymuseet satte fokus på den kolde krig i

København

Bymuseets store særudstilling “Mellem uskyld og A-bomber”

satte i 2003 fokus på koldkrigstidens massive kulturpåvirkning

af københavnerne fra både amerikansk og

sovjetisk side.

Museets Skoletjeneste havde stor succes med udstillingen

“Mennesker fester - jul, chanukka, ramadan”, hvor børn

blev inviteret til at diskutere festtraditioner i kristne, jødiske

og muslimske hjem. I tre rekonstruerede stuer pyntet

til religiøs fest kunne skolebørn lære hinandens kulturer

bedre at kende.

Nikolaj Udstillingsbygning

Udstillingsbygningen Nikolaj Kirke mærkede i 2003 en

markant publikumsfremgang. Udstillingsbygningen fi k

renoveret sandstenselementerne på facaderne for 4 mio. kr.


Thorvaldsens Museum

kombinerer kunst og kultur

Udover tre store særudstillinger med titlerne Grækenland

i det tidlige fotografi , VERSUS S og J.C. Dahl i Danmark,

kunne Thorvaldsens Museum også i 2003 byde på en

lang række nytænkende initiativer, der ved hjælp af kombinerede

virkemidler har været med til at trække folk til

det verdensberømte museum.

Thorvaldsens Museum gentog i 2003 den meget populære

arrangementsrække med jazz og brunch gennem fi re

lørdage i november. Den store publikumsinteresse viste,

at denne kombination af kunstarter virker appettitvækkende

på folk. Også tegnekurser, lerværksted samt modelleringskursus

var populære.

I sensommeren blev der arrangeret markedsdage på

Thorvaldsens Plads med italienske produkter – alt fra

mad, vin og delikatesser til stuk, tøj, sko, kunsthåndværk

og havemøbler. Og på Kulturnatten blev Thorvaldsens

Museum forvandlet til et Skyggernes Museum med skulpturer

skyggedansende hen over vægge og lofter.

Brønshøj museum

Brønshøj museum åbnede i begyndelsen af året ”Udstilling

af 100 lokalhistoriske malerier”. Udstillingen varede

året ud, og samtidig blev en bog med farvegengivelser af

ca. halvdelen af malerierne udgivet. Bogen blev præmieret

i lokalområdet.

I maj måned blev der, traditionen tro, afholdt veteranløb

- det såkaldte Brønshøjløb. Ved dette års veteranløb for

køretøjer fra før 1935 kunne over 80 køretøjer fremvises,

hvilket er rekord i forhold til de otte år, løbet har været

afviklet.

Besøgende på museer

(Antal tusinde personer)

200

150

100

50

0

2002

2003

Besøgende på museer 2003

Bymuseet 39.225

Thorvaldsens 69.255

Nikolaj 72.566

Brønshøj Museum 5.028

Besøgende på museer 2002

Bymuseet 36.210

Thorvaldsens 63.453

Nikolaj 29.078

Brønshøj Museum 5.510

11

KUNST OG KULTUR


KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

STØTTEDE FILMKULTUREN

Natfi lmfestivalen 150.000 kr.

Copenhagen International Film Festival 2.500.000 kr.

Buster Børnefi lmfestival

Copenhagen Gay & Lesbian

300.000 kr.

Film Festival 150.000 kr.

Kortfi lmfestival

Danske Døves

10.000 kr. (underskudsgaranti)

Filmfestival 2003 20.000 kr. (underskudsgaranti)

Jødisk Filmfestival

Cosmic Zoom

20.000 kr. (underskudsgaranti)

(tegnefi lmfestival) 10.000 kr. (underskudsgaranti)

Cph:dox 10.000 kr. (underskudsgaranti)

København som international fi lmby

København havde rullet den røde løber ud, da byen fra

den 13. til den 20. august lagde rammer til den første

Copenhagen International Film Festival 2003 (CIFF), og

Københavns Kommune støttede festivalen med i alt 2.5

mio. kr. Ved festivalen blev der vist godt 150 fi lm i ni

biografer – og sommerheden til trods trak festivalen

16-17.000 besøgende.

Festivalen skal bidrage til at gøre danske og europæiske

fi lm kendte både herhjemme og i udlandet og kan skabe

mulighed for at gøre København til et vigtigt centrum for

europæiske fi lm. I budgetforliget for 2004 blev der afsat

2 mio. kr. til festivalen i 2004.

Kulturhuses profi ler styrkes

I efteråret udarbejdede hovedparten af kultur- og medborgerhusene

nye kulturelle profi ler, der blandt andet

omfattede kulturelle mål og målsætninger – både på kortere

og længere sigt. Et af sigterne med at formulere nye

kulturelle profi ler er at styrke det enkelte hus’ rolle lokalt

samt tilpasse profi len til befolkningssammensætningen i

lokalområdet.

I 2003 var 1 mio. kr. øremærket til en udviklingspulje

for kultur- og medborgerhusene. Der blev i tildelingen

af midlerne lagt særligt vægt på nye og nyskabende kulturelle

projekter. Blandt andet blev der ydet støtte til et stort

kræmmer- og gøglermarked med masser af boder, underholdning

og aktiviteter for københavnerne ved Kulturhuset

Islands Brygge. Amager Kulturpunkt fi k støtte fra

puljen til at sætte en rockopera op, og der var udsolgt til

næsten samtlige forestillinger. Basement i kælderen under

Vesterbro Kulturhus dannede rammen om en subkulturel

festival, der også fi k støtte fra puljen. Med støtte fra udviklingspuljen

arbejdede Christianshavns Beboerhus og

Kulturhuset Islandsbrygge tæt sammen om en række

udstillinger, koncerter m.m. til Nordlysfestivalen.

Sjællandsgade Bad fortsætter som

vandkulturtilbud

Borgerrepræsentationen besluttede i 2002 at overføre

Sjællandsgade Bad fra den selvejende institution Københavns

Idrætsanlæg (KI) til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Samtidigt blev det besluttet, at badet skulle videreføres

i 2003. I forbindelse med budgetforliget for 2004 blev

der afsat 2,6 mio. kr. årligt til at sikre opretholdelsen af

Sjællandsgade Bad.

Mødecentret Suhmsgade lukket

I forbindelse med opfyldelse af sparekrav for 2004 har

Kultur- og fritidsudvalget besluttet at nedlægge mødecentret

i Suhmsgade med udgangen af 2003.

Kulturbro stopper

I foråret besluttede bestyrelsen for Kulturbro at nedlægge

Fonden Kulturbro som følge af, at Region Skåne fjernede


Foreningen af Danske Kunstkritikere tildelte ved en prisoverrækkelse i maj 2003 Danske Kunstkritikeres Pris 2002 til Nikolaj Udstillings-

bygning. Nikolaj Udstillingsbygning er Københavns Kommunes kunsthal for samtidskunst i Københavns centrum.

tilskuddet til Kulturbro 2004. Sekretariatet for Kulturbro

ophørte derfor fra 1. maj 2003. Kulturbro blev skabt i

kølvandet på Kulturby 1996 som en dansk-svensk kulturbiennale

og havde til formål at skabe store kunstneriske

begivenheder, som skulle trække publikum fra begge sider

af sundet. De resterende penge, der var afsat til Kulturbro

vil overgå til andre projekter.

Klargøring af bunkers til kultur

I 2003 har Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejdet på at

sætte i alt fem bunkeranlæg i stand. De tre af anlæggene

ligger i Fælledparken og skal bruges til øvelokaleforening

for musikere, én ligger i Lersøparken og skal bruges af en

frisbee-klub, og én bunker ligger i Nørrebroparken og

skal bruges af en spejderforening. Bunkerne forventes at

stå færdige den 1. marts 2004.

FAKTA OM KUNST & KULTUR

Personale

Kultur- og medborgerhuse 160

Museer 74

Krudttønden og Kraftwerket 9

Administration inkl. Use It og UI 25

13

KUNST OG KULTUR


FRITID & IDRÆT

Arkitekttegnet havnebad indviet

på Islands Brygge

Et fem meter højt udspringstårn opbygget som en stor

trætrappe, et 75 meter langt motionsbassin, småbørnsbassin

samt et separat bassin for større børn. Det er nogle

af de nye faciliteter, københavnerne fi k glæde af, da landets

første arkitekttegnede havnebad åbnede på Islands

Brygge den 15. juni.

Det splinternye, permanente havnebad blev udformet af

Tegnestuen PLOT, og rent fysisk spiller havnebadet sammen

med de øvrige aktiviteter på havnefronten på en ny

og hidtil uprøvet måde. Havnebadet har en vanddybde på

7-10 meter, dog undtaget børnebassinerne, hvor der er

konstrueret fast bund. Det nye havnebad har en kapacitet

på op til 600 badende gæster ad gangen og har kostet 5,3

mio. kr. at anlægge.

Havnebadet ved Fisketorvet

Den 24. maj blev Københavns andet havnebad, Copencabana,

indviet ved Fisketorvet. Det nye havnebad består

af det mobile badeanlæg, som i 2002 lå udfor Islands

Brygge. Bade anlægget fremstår nu i en ny og mere ekso-


tisk udgave forsynet med sand strand, palmer og en

strandcafé, der sælger sandwich, is og læskedrikke.

Havnebadet havde hele sommeren åbent, og efter en svalende

dukkert kunne besøgende nyde solen på sandstranden

eller spille petanque, beach volley og strandhåndbold.

Det er Københavns Idrætsanlæg, der har anlagt og driver

havnebadene.

Kulturhavn 2003

I den sidste weekend af skolernes sommerferie, i dagene

fra 31. juli - 3. august, fandt Kulturhavn 2003 sted. Der

var fi re dages gratis oplevelser for børn og voksne, da vidt

forskellige grene af det københavnske foreningsliv rykkede

deres aktiviteter ud på havnekajen ved Islands

Brygge, Fisketorvet, Havneholmen og Kalvebod Brygge

i Københavns Havn. I år var 87 foreninger tilmeldt det

alsidige program, og dermed blev Kulturhavn 2003 den

hidtil største af sin slags.

Ved sin mangfoldighed, alsidighed og popularitet er Kulturhavn

en af de begivenheder, der er med til at synliggøre

kultur- og idrætstilbuddene i vores by.

Triathlon i København

Kulturhavn kunne også byde på Københavns første

triathlon nogensinde, da Kulturhavn Triathlon 2003 den

31. juli blev afviklet for både amatører og professionelle.

Kulturhavn arrangerede løbet sammen med Danmarks

Idrætsforbund og KTK86 (Københavns Triathlon klub

af 1986). Løbet blev afviklet med distancerne 380 m

svømning, 18 km cykling og 4,2 km løb, og som svarer

til en tiendedel af den internationale triathlondistance

Iron Man.

FAKTA

Fritid & Idræt koordinerer og udvikler fritids- og idrætsområdet

i samarbejde med bl.a. Københavns Idrætsanlæg og de

folkeoplysende foreninger. Administrationen beskæftiger 32

medarbejdere.

Københavns Idrætsanlæg (KI) er en selvejende institution,

der ledes af bestyrelse og repræsentantskab (fra idrætsverden).

Københavns Idrætsanlæg har i alt 365 med arbejdere.

15

FRITID OG IDRÆT


16

FAKTA

Nye anlæg i 2003

Havnebadet på Islands Brygge (ny konstruktion)

Copencabana, Havnebad ved Vesterbro

(fl yttet fra Islands Brygge)

Copenhagen Skaterpark på Enghavevej

Tingbjerg stadion, nye tilskuerfaciliteter

Valby Idrætspark, stadion, udvidede tilskuerfaciliteter,

nyt lysanlæg, resultattavle m.v.

Multihal i Nørrebro renoveret

Renovering af håndboldhallen i Ryparken

Omklædning/klub faciliteter i Hekla Park

ATK’s tennishal ved Bellahøj Friluftsbad

Skøjtebanen på Trianglen

Rapport om københavnske børns

idrætsvaner afdækker positive tal

I samarbejde med Institut for Forskning i Idræt og Folkelig

Oplysning (IFO) udarbejdede Kultur- og Fritidsforvaltningen

i december en rapport om børns idrætsdeltagelse

i København. Undersøgelsen omfatter analyse af

ca. 7.000 elever på 5. og 9. klassetrin. En af hovedkonklusionerne

i rapporten er, at næsten samtlige børn i 5. og

9. klasse deltager i en eller anden form for idræt eller selvorganiseret

idrætsaktivitet. Rapporten viser også, at man

skal satse på at styrke idrætsindsatsen på Bispebjerg og

Ydre Nørrebro samt blandt piger og etniske minoriteter.

Konkurrence om Idræts- og kulturhus

på Indre Nørrebro vundet

Indre Nørrebro er en af de bydele i København, der har

færrest fritidsfaciliteter pr. indbygger, og der var derfor

ekstra glæde, da man kunne præsentere vinder projektet

af det nye idræts- og kulturhus på Indre Nørrebro nær

Blågårds Plads. Projektet blev vundet af BBP Arkitekter,

Rådgivende Ingeniører Lemming & Eriksen og entrepenørfi

rmaet Hoffmann A/S. Det er budgetteret til 59 mio.

kr. og forventes færdig i slutningen af august 2005.

Stærkt partnerskab om maritimt

ungdomshus på Amager

Surfi ng, sejlads, lystfi skeri, roning, kajak, vandski og

dykning. Det er nogle af de muligheder, Østamagers

ungdom bliver beriget med, når Københavns Kommune i

foråret slår dørene op for en ren arkitektonisk perle

af et maritimt ungdomshus. Skoler, klubber og fritidshjem

vil kunne benytte huset til maritimt baserede

fritidsakti viteter, ligesom ungdomsarbejdet i Sundby

Sejlforening og Amager Strand Sejlklub vil blive betragteligt

opgraderet.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem Københavns

Kommune, Lokale- og Anlægsfonden, Kvarterløft Holmbladsgade

og Sundby Sejlforening for at styrke de kulturelle

og idrætslige udfoldelsesmuligheder for de unge i

kvarteret.


Besøgstal svømmehaller 2002 og 2003 17

(Antal tusinde personer)

1000

800

600

400

200

0

2002

2003

Besøgstal svømmehaller 2002

Emdrup Svømmebad 130.421

Frankrigsgade Svømmehal 165.683

Hillerødgade Svømmebad 102.593

Sundby Svømmebad 120.643

Vesterbro Svømmehal 36.663

Fælledbadet 83.326

Øbro-Hallen 67.322

Besøgstal ialt 706.651

Heraf klubsvømmere 142.775

Besøgstal svømmehaller 2003

Emdrup Svømmebad 92.033

Frankrigsgade Svømmehal 176.275

Hillerødgade Svømmebad 83.926

Sundby Svømmebad 116.020

Vesterbro Svømmehal 95.480

Fælledbadet 82.286

Øbro-Hallen 163.591

Besøgstal ialt 809.611

Heraf klubsvømmere 134.371


18

Sommerdans

Københavns Kommune tilbød også i 2003 gratis danseundervisning

fem dage ugentligt i hele juli måned under

åben himmel i Fælledparken. Sammen med levende fakler

og funklende lyskæder dannede et stort dansegulv ramme

om danseoplevelser i de lune sommeraftener.

Team Copenhagen-oprettelse

I november 2003 blev Team Copenhagen oprettet som

led i Københavns Kommunes ønske om at forbedre

mulighederne for eliteidrætten i byen. Team Copenhagen

er en selvejende institution med deltagere fra det københavnske

erhvervsliv og idrætsliv. Team Copenhagen støttes

af Københavns Kommune med 5 mio. kr. årligt.

Copenhagen Skatepark, Enghavevej

I maj måned blev Copenhagen Skatepark indviet. Det

indendørs skatercenter er på 1.800 m 2 og er indrettet i to

sammenbyggede tidligere sporvejsremiser i nærheden af

Enghave Station. Skatercenteret er det første af sin art i landet

og er fi nansieret af Københavns Kommune. De meget

fi ne ramper er udført af Royal Copenhagen Skate, og

ramperne er fra Scandinavian Open Championship 2001 i

Forum. Det har kostet 5,6 mio. kr. at etablere Skatercentret.

Aftenskolernes interessenter og identitet

Gennem de senere år er aftenskolernes vilkår ændret væsentligt.

På den baggrund er bevilget 389.000 kr. til at gennemføre

et projekt, der kan afdække og udvikle aftensskolernes

vilkår. Sigtet er at fi nde aftenskolernes kerneværdier

og udvikle et evalueringsværktøj, der kan hjælpe den enkelte

aftenskole med at udvikle og forbedre sine tilbud.

København – hvor skal vi hen?

I august 2003 blev der bevilget 1 mio. kr. til et udviklingsprojekt,

der skal inddrage Københavns borgere i at formulere

oplæg til politikerne om Københavns udvikling. Projektet

fi k ikke den forventede volumen på grund af den

(Antal tusinde personer)

120

100

80

60

40

20

0

2002

2003

Besøgstal friluftsbade 2002

Amager Helgoland 25.990

Bavnehøj Friluftsbad 20.405

Bellahøj Friluftsbad 41.832

Besøgstal ialt 88.227

Besøgstal friluftsbade 2003

Amager Helgoland 18.364

Bavnehøj Friluftsbad 20.539

Bellahøj Friluftsbad 68.808

Besøgstal ialt 107.711


korte tidsramme, der var til rådighed inden årets afslutning,

og i november blev der bevilget penge til at fortsætte projektet

i 2004. Samtidig blev projektets formål defi neret til

at handle særligt om folkeoplysningens rolle i København.

Revideret folkeoplysningslov

1. januar 2003 trådte en revideret folkeoplysningslov

i kraft. Tilskudsloftet til almen undervisning m.v. blev

halveret fra maksimalt to tredjedele til maksimalt én

tredjedel af lønudgiften. Tilsvarende blev tilskudsloftet

til handicapundervisning sænket fra maksimalt otte

niendedele til syv niendedele af lønudgiften.

(Antal tusinde personer)

50

40

30

20

10

0

Besøgstal Østerbro skøjtehal 2002 og 2003

2002

2003

Besøgstal Østerbro skøjtehal 2002

Offentligt skøjteløb 8.526

Klubaktivitet 27.170

Besøgstal ialt 35.696

Besøgstal Østerbro skøjtehal 2003

Offentligt skøjteløb 10.553

Klubaktivitet 33.472

Besøgstal ialt 44.025

Og den 19. december 2003 vedtog Folketinget endnu et

par ændringer i Folkeoplysningsloven, som træder i kraft

fra den 1. januar 2004. Efter den sidste revision er det nu

frivilligt for den enkelte Kommunalbestyrelse, om man vil

have et Folkeoplysningsudvalg eller ej. Derudover hæves

tilskudsloftet til handicapundervisning til de tidligere

maksimalt otte niendedele af lønudgiften.

Revision af udviklingspuljerne

Retningslinierne for udviklingspuljerne under folkeoplysningen

blev revideret i 2003. Der blev udmøntet en pulje,

der kan søges til generelle udviklingsprojekter og en temapulje.

Under temapuljen blev det besluttet, at Folkeoplysningsudvalget

kan rekvirere projekter på særlige indsatsområder.

Temaerne for 2004 er Øresundsprojekter og

Samarbejde på tværs mellem forskellige interessenter.

NØGLETAL OM VOKSENUNDERVISNING

Antal støttemodtagende foreninger 106

Bevilling til løn 35.011.926

Bevilling til debatskabende aktiviteter 3.511.810

Bevilling til særlige grupper 11.023.999

Bevilling til handicapbetingede udgifter 1.037.960

Bevilling til lokaletilskud 5.457.583

Idrætsskolen for udviklingshæmmede 599.040

Omfordeling 2.797.648

NØGLETAL OM BØRN & UNGE

I 2003 var der 55.129 børn og unge medlemmer under 25 år i

de folkeoplysende foreninger. De var fordelt på 460 foreninger.

Foreninger 460

Børn og unge i foreninger 55.129

19

FRITID OG IDRÆT


BIBLIOTEKERNE

Udlånstal

Det har været et forrygende år for de københavnske biblioteker.

Udlånstallet nåede en rekord på 7,5 mio. enheder,

en stigning på 7%. Besøgstallet var på i alt 4,6 mio. over

året, heraf 1,2 mio. besøgende på Hovedbiblioteket. Det

gør bibliotekerne til de bedst besøgte kulturinstitutioner i

København.

Fuldt udbygget selvbetjening

I foråret 2003 blev muligheden for selvbetjening på de

københavnske biblioteker udvidet til at omfatte selvbetjening

på alle Københavns biblioteker. Selvbetjeningen indebærer,

at brugere kan låne og afl evere materiale selv, og

har til hensigt at servicere brugere bedre og hurtigere. Til

formålet blev 76 nye selvbetjeningsautomater opstillet.

I efteråret åbnede Hovedbiblioteket en fuldautomatiseret

afl everings- og sorteringsmaskine, som ikke alene modtager

det afl everede materiale, men også grovsorterer det til

de forskellige afdelinger. Med et årligt udlån på omkring

1,8 mio. enheder er der tale om en meget stor manuel opgave,

som nu til gavn for produktionsfl ow og arbejdsmiljø

er automatiseret. Sorteringsmaskinen er leveret af Århus-

fi rmaet Crissplant til en pris af 8 mio. kr. Hovedbibliotekerne

i København og i Århus er de hidtil eneste biblioteker

i landet, som har indført en så omfattende automatisk

sortering.

Forbedrede åbningstider

Den 1. oktober udvidede Brønshøj Bibliotek åbningstiden

med fi re timer, og Hovedbiblioteket forlængede

deres åbningstider om lørdagen med to timer i vinterhalvåret.

Derudover blev der, i vinterhalvåret, søndagsåbent

på Vanløse, Vesterbro, Nørrebro og Sundbyvester

biblioteker, så der nu i alt er otte biblioteker, der har

søndagsåbent i vinterhalvåret.

Til- og ombygning af Valby Bibliotek

Valby Bibliotek har gennemgået en større til – og ombygning,

der betyder at biblioteket nu har ny læsesal,

bedre plads til Internet samt publikumsadgang til nærmagasiner.

Ydermere kan Valby Bibliotek tilbyde brugere

at slutte deres egne bærbare hjemme pc’ere til bibliotekets

netværk, og dermed få adgang til de databaser, biblioteket

abonnerer på.


Amager fi k nyt bibliotek

Et nyt bibliotekshus blev 12.maj indviet på Rhodosvej

4 på Amager. Biblioteket på Rhodosvej adskiller sig fra

andre ved at være det første bibliotek i København, som

fl ytter ind i bygninger specielt bygget til formålet. Biblioteket

har IT-værksted, og der er taget særligt hensyn til

handicappede brugere.

Nye byggerier

Byggeri af yderligere to biblioteker er sat i gang. Et bibliotek

og kulturhus i Vanløse og et bibliotek i Vigerslev, som

samtidig kommer til at rumme skolebibliotek for Kirsebærhavens

Skole.

Nyt Hovedbibliotek

Arbejdet med at planlægge opførelsen af et nyt Hovedbibliotek

fortsatte i 2003. I marts måned behandlede

Kultur- og Fritidsudvalget et oplæg til et nyt Hovedbibliotek

med en række forslag til lokalisering, økonomisk

gennemgang, pladsbehov mv. Det blev besluttet at gå

videre med en grundig undersøgelse af Vandværksgrunden

ved Axeltorv og en mulig placering på Israels Plads.

Dette arbejde resulterede i ”Byens Hus. En foranalyse til

Nyt Hovedbibliotek i København 2008”. I foranalysen

gennemgås også nøje et nyt Hovedbiblioteks faglige indhold,

pladsbehov mv. I forbindelse med budgetdebatten i

efteråret blev der afsat et beløb til en arkitektkonkurrence

i 2004.

Internationale databaser, musik og

e-bøger – altsammen online

I årets løb er der åbnet for, at publikum kan låne digitaliseret

musik og tekster direkte fra hjemmecomputeren.

Denne nye form for udlån er de københavnske biblioteker

blandt de første i landet til at tilbyde fra hjemmesiden:

bibliotek.kk.dk. Musiktilbuddet, som skjuler sig

under projektnavnet Netmuss startede allerede november

2002, og er i sit første hele år nået op på et antal brugere

på 3.000, med udlån af 12.200 tracks.

I november 2003 åbnede bibliotekerne, under navnet

Fjernadgang, g online adgang til en række væsentlige inter-

nationale databaser såsom: Oxford Reference Online,

Worlds Magazine Bank - Ebsco, New Grove Dictionary

of Music & Musicians m.fl . Og på samme tidspunkt

åbnede e-bogsprojektet, Downlaan, for digitaliseret udlån

21

BIBLIOTEKERNE


22

af en mindre række titler, først og fremmest fra IT-forlag.

Endnu er tallene spæde, men der er ingen tvivl om, at de

københavnske biblioteker her betræder en udviklingslinje,

som har store fordele for brugere og bibliotek. Men samtidig

en udviklingslinje, som rummer store udfordringer

for forlag og musikproducenter, såvel som bibliotekerne.

Markedsføring af bibliotek.kk.dk

Besøgstallet på Københavns bibliotekers hjemmeside

bibliotek.kk.dk voksede i 2003 fra 1,3 mio. til 1,7 mio

besøgende. I en fi re-ugers periode blev storskærme rundt

om i metrostationerne brugt i en storstilet reklamekampagne

for at sprede budskabet om den 24 timers fri adgang

til bibliotekerne via bibliotek.kk.dk. Der blev delt

gratis postkort ud til byens caféer, og bibliotekerne udleverede

bogmærker, postkort og plakater for at gøre opmærksom

på de voksende virtuelle tilbud.

Temaarrangementer på Hovedbiblioteket

Hovedbiblioteket lancerede i 2003 en ny arrangementspolitik

med større temaer pakket ind i et nyt grafi sk

designprogram: Først blev verdenssituationen og tidsånden

sat under lup med Månedens Bog og Fokusbøger

og forfattermøder. Der var lyrikfestival i maj med en daglig

dosis poesi.

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

1,3

2002

1,7

2003

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

4,4

2002

Mad og livsnydelse blev tematiseret og Kulturnatten var

et særdeles velbesøgt tema i sig selv med stressshow, en

mangfoldighed af trommer og Master Fatman. Månedens

Bog arrangementerne har haft op til 200 del tagende med

aktuelle topnavne.

Boggave til børn på Nørrebro

Nørrebro Bibliotek uddelte en bogfødselsdagsgave i form

af Halfdans Rasmussens ABC til alle, der fyldte fi re år i

løbet af 2003. Halfdans Rasmussens ABC anses som et

godt hjælpemiddel til sprogudvikling, og målgruppen for

boggaven var særligt børn på Nørrebro med anden etnisk

baggrund. Nørrebro Bibliotek samarbejdede med børnehaver

på ydre Nørrebro og Forlaget Carlsen.

80 arrangementer i musikugen

I november afviklede bibliotekerne en musikuge, som

satte fokus på ligestillingen mellem bibliotekets traditionelle

medier og de musikalske medier. Der blev afholdt

mere end 80 arrangementer i løbet af musikugen i form af

koncerter, foredrag, sang, børnerytmik m.m. Startskuddet

til musikugen var to koncerter, som blev holdt i Rådhushallen.

Besøg på bibliotek.kk.dk Besøgende på bibliotekerne Udlånte enheder

4,6

2003

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

7,0

2002

7,5

2003


EJENDOMSDRIFT

Forbedrede forhold for handicappede på Rådhuset

2003 var internationalt handicapår, og én af de første

markeringer i Københavns Kommune var indvielsen af en

ny elevator og en udendørs rampe for gangbesværede og

kørestolsbrugere på Rådhuset.

På Københavns Rådhus har man prioriteret det højt at

forbedre adgangsforholdene til Rådhuset, og handicapelevatoren

samt udendørsrampen er en vigtig del af en omfattende

istandsættelse. Istandsættelsen blev initieret allerede

i 1994 og i 2000 bevilgede Borgerrepræsentationen

10 mio.kr. til formålene.

Restaurering af Rådhusets klenodier

I hvert af årene 2001 til Rådhusets 100 års jubilæum i

2005 er der afsat 1 mio.kr. til etapeopdelte restaureringsarbejder

på Rådhuset. Således blev kalkmalerierne ved

Borgertrappen i Københavns Rådhus restaureret i sidste

halvår af 2003, ligesom Borgersalen fi k fornyet sit tæppe

med det samme mønster som det tidligere, fremstillet i

Belgien.

Samlet ejendomsenhed

Efter lang tids tilløb besluttede Borgerrepræsentationen i

december at danne en fælles ejendomsenhed i Københavns

Kommune. Den fælles kommunale ejendomsenhed

sættes i gang i 2004 som en kontraktstyret virksomhed,

der skal omfatte store dele af kommunens ejendomsopgaver.

Den kommende ejendomsenhed forventes at starte

egentlig drift i 2006, hvor forvaltningernes ejendomme

m.v. overføres til enheden. I forbindelse med planerne om

at oprette en fælleskommunal ejendomsenhed har Kulturog

Fritidsforvaltningen i 2003 gennemført et projekt om

kontraktledelse for Ejendomsdrifts område.

Ejendomsdrift fuldt omfattet af kontraktledelse

1. april blev der indgået delkontrakter mellem Ejendomsdrifts

ledelse og Drift Kødbyen og Rengøringsservice.

Disse kontrakter blev den 1. oktober fulgt op af fi re kontrakter

for Ejendomsadministration, Ejendomsvedligeholdelse,

Betjentservice og Kantinedrift. Endelig blev der

indgået en såkaldt hovedkontrakt mellem Kultur- og Fritidsforvaltningens

administrerende direktør og Ejendoms-

23

EJENDOMSDRIFT


24

EJENDOMSDRIFT

drifts ledelse, der træder i kraft den 1. januar 2004.

Dermed er Ejendomsdrift fuldt ud omfattet af kontraktledelse.

Nyhedsbreve til Ejendomsdrifts ansatte

Ejendomsdrift udgav i løbet af 2003 syv nyhedsbreve for

at holde Ejendomsdrifts ansatte orienterede i processen

om den fælles ejendomsenhed og om kontraktledelse.

Desuden blev der udgivet to pixi-udgaver af de først indgåede

virksomhedskontrakter til de ansatte inden for de

enkelte kontraktområder. I 2004 er der udgivet pixi-bøger

for de resterende fi re områder.

Formålet har været at Ejendomsdrifts ansatte skal være

godt rustet til at møde de udfordringer og krav, som etableringen

af og arbejdet i den fælles ejendomsenhed stiller.

Flytning til Flæsketorvet

Kultur- og Fritidsforvaltningen besluttede at samle størstedelen

af de administrative enheder på Flæsketorvet i

Den hvide kødby. Kontorlokalerne var tidligere beboet af

Miljøkontrollen, som frafl yttede bygningerne på grund af

klimagener, bl.a. forårsaget af svamp. Ejendomsdrift har

stået for svamperenoveringen og ombygningsprojektet,

der har gjort lokalerne til attraktivt og tidssvarende domicil

for forvaltningens administration. Videre har Ejendomsdrift

stået for etablering af stedets kantine, rengøring

og postgange - og i det hele taget bidraget med praktisk

bistand før, under og efter fl ytningen af de ca. 110 administrative

medarbejdere.


Kultur- og Fritidsforvaltningen forvaltningen varetager sekretariatsfunk-

se

tioner for forskellige nævn næ samt øvrighedsopgaver som vielser,

registrereret partners erskab, navneændringer, legatansøgninger,

næringsbreve, alkoholbevillin

koholbevillinger m.v.

Taxinævnet

I 2003 udarbejdede og godkendte Taxinævnet sammen

med taxierhvervet en fælles handlingsplan for erhvervets

udvikling. Effektivisering og serviceudvikling skal fortsætte,

og der skal være mere konkurrence mellem taxicentralerne

til gavn for kunder, vognmænd og chauffører.

Taxierhvervet omsatte for ca. 1,9 mia. kr. i Storkøbenhavn.

Der var 1.438 vognmænd, 2.307 taxier, 10 taxi-centraler

og 9.034 chauffører ved årets udgang.

Udstedte næringsbreve som

restauratør og hotelvært

500

400

300

200

100

0

Antal restaurationer med

alkoholbevilling

2000

1500

1000

500

ØVRIGE

SERVICEOPGAVER

0

470 474 461

2001 2002

2003

1570 1551 1566

2001 2002

2003

Antal restaurationer uden

alkoholbevilling

Huslejen enævnet

Afgjort jorte sager i 2003:

Antal borgerlige vielser

og registreringer i København

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

1000

800

600

400

200

0

2734 2664 2760

2001 2002

903

969

2001 2002

Huslejenævnet 1.850 .8

Ankenævnet for de

københavnske huslejenævn 469

Beboerklagenævnet 302

Byfornyelsesnævnet 47

2003

928

2003

Antal navneændringer

500

400

300

200

100

0

440

428

2001 2002

413

2003

Antal uddelte legater

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

3500 3500

2001 2002

3200

2003

25

ØVRIGE ØØ SERVICEOPGAVER


REGNSKAB

KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGENS REGNSKAB FOR 2003

1.000 kr. Udgift Indtægt Netto

Drift

Kultur 160.124 58.080 102.044

Biblioteker 219.667 30.903 188.764

Ejendomme 110.701 129.305 -18.604

Idræt 152.181 152.181

Kultur-og medborgerhuse 93.020 44.904 48.116

Vandrerhjem 247 247

Folkeoplysning 135.567 10.457 125.110

Administration 119.224 14.778 104.446

Drift i alt 990.731 288.427 702.304

Anlæg

Ejendomme 26.657 26.657

Idræt 36.142 4.144 31.998

Kultur- og medborgerhuse 500 500

Biblioteker 25.956 25.956

Kultur 3.975 240 3.735

Anlæg i alt 93.230 4.384 88.846

TOTAL 1.083.961 292.811 791.150

Kultur- og Fritidsforvaltningen beskæftigede i alt 1328 fuldtidsansatte i 2003. Hertil kommer Københavns Idrætsanlægs 365

medarbejdere,


Kultur- og Fritidsudvalget

Borgmester Martin Geertsen (V)

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Rådhus

1599 København V

Klaus Hansen (A)

LLO

Reventlowsgade 14, 4.

1651 København V

Bjarne Fey (F)

Sofi enhøjvej 14, 2. th.

2300 København S

Klaus Bondam (B)

Adelgade 6-8, 4. tv.

1304 København K

Finn Rudaizky (A)

Overgaden neden Vandet 29, 5.

1414 København K

Hellen Hedemann (F)

Vesterbrogade 56, 3.

1620 København V

Leslie Arentoft (V)

Elmegade 2, st. tv.

2200 København N

Karin Storgaard (O)

Berggreensgade 18

2100 København Ø

Jens Kjær Christensen (Ø)

Valby Langgade 7 A, 1.

2500 Valby

Mona Heiberg (A)

Serridslevvej 12, 5.

2100 København Ø

Helle Sjelle (C)

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

27


KØBENHAVNS KOMMUNE

KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN

Kultur- og Fritidsforvaltningens adresser

Borgmester, direktion

og sekretariat

Københavns Rådhus

1599 København V

Tlf. 3366 2322

sek@kff.kk.dk

Økonomi & IT

Flæsketorvet 68

Postbox 217

1501 København V

Tlf. 3366 3930

oko@kff.kk.dk

it@kff.kk.dk

Personale & Organisation

Flæsketorvet 68

Postbox 217

1501 København V

Tlf. 3366 3929

pers@kff.kk.dk

Kunst & Kultur

Flæsketorvet 68

Postbox 217

1501 København V

Tlf. 3366 3800

kult@kff.kk.dk

Information

Flæsketorvet 68

Postbox 217

1501 København V

Tlf. 3366 3970

info@kff.kk.dk

Ejendomsdrift

Rådhuset

1599 København V

Tlf. 3366 2391

ejd@kff.kk.dk

Biblioteker

Islands Brygge 37, 4

2300 København S

Tlf. 3366 4662

bibliotek@bibliotek.kk.dk

Københavns Idrætsanlæg

P.H. Lings Allé 2

2100 København Ø

Tlf. 3542 6860

ki@ki-kbh.dk

More magazines by this user
Similar magazines