Klik for at se document.

Recommendations

Info

Dette er et indscannet dokument vedr. Brænde Ovne Ved anskaffelse af en brændeovn skal det undersøges, om den er godkendt af myndighederne (DS-godkendt). Herved sikres det, at ovnen lever op til krav om forbrændingseffektivitet og minimal forurening. Jernovne Jernovne giver hurtigt varme og bliver hurtigt kolde igen. Overfladen på ovnen bliver under brug meget varm, og varmen afgives ved nogle ovntyper som ren strålevarme, mens andre typer kombinerer varmestråling med konvektion via dobbeltplader på ovnens ydersider, hvorimellem luften bevæger sig og opvarmes. Man kan tydeligt mærke forskel. Ovne, der udelukkende afgiver strålevarme, afgiver så megen varme, at de fleste i dag fravælger denne type. Ovne baseret på strålingsvarme virker generelt hurtigere, men konvektionsovne giver en bedre varmefordeling i rummet p.g.a. luftbevægelser. Der er delte meninger om, hvilken kombination af stråling og konvektion der er bedst, og smag og behag kan være afgørende for valget. En mellemting mellem jernbrændeovne og masseovne er kakkelovne, hvor ovnen udvendig er beklædt med fedtsten eller kakler. Ovne kan også bygges som en let udgave af en masseovn, evt. med en færdiglavet pejseindsats af jern. Disse ovntyper egner sig til opvarmning af større rum end brændeovnene. Der kan fås brændeovne med indbygget vandtank til opvarmning af brugsvand. Konstruktionen kan laves, så vandet i varmtvandsbeholderen også kan opvarmes af solvarme. Herved undgås fyring om sommeren. Op mod 50% af brændeovnens varrneproduktion kan udnyttes til vandopvarmning. 22 Masseovne Masseovne er store ovne bygget af tunge materialer, f eks. kampesten eller tegl. Masseovnen betragtes af kendere som den ultimative ovn til biobrændsel. Den har en effektiv forbrænding, kræver kun minimal pasning, fungerer uden brug avanceret teknologi, er dekorativ og er rummets naturlige samlingssted. Den store stenmasse fungerer som varmelager, der afleverer varmen til rummet ligeligt fordelt mellem strålevarme og konvektionsvarme (varm luft). Størrelsen af stenmassen bestemmes af det varmebehov, der er i huset. Varmefordelingen sker bedst i huse med åbne planer, men i huse med mange små rum kan varmen fordeles ved små ventilatorer i væggene mellem rummene. Ovnens overfladetemperatur er lav, op til 50'-6O'C, hvilket giver mulighed for at møblere tæt på ovnen, og børnene brænder sig ikke på ovnen. Fyring i ovnen sker typisk 1-2 gange i døgnet. Ovnen opvarmes i løbet af 1-2 timer ved et kraftigt bål. Herefter afgiver den'træge'stenmasse varmen til rummet over lang tid. Forbruget af brænde kan forventes at ligge på 7-14 rummeter alt efter husets isoleringsstandard og størrelse. Man bør ikke bare fyre løs den første dag i fyringssæsonen. Der skal startes med en indfyringsfase med en mindre brændemængde, der forøges, indtil man når op på den mængde brænde, der passer til husets størrelse og isoleringsstandard. Er man væk fra huset nogle dage, og ovnen derved bliver kold, skal indfyringsprocessen startes forfra. Masseovne består i princippet af et muret brændkammer, et hulrum, som den varme røggas kan bevæge sig i, samt en skalmur til varmelagring.og varmeafgivelse. Ovnen kan evt. suppleres med en vandtank til opvarmning af brugsvand, og der kan indbygges en bageovn Brændekedel Ønsker man at basere hele opvarmningsbehovet på biobrændsel i et hus med centralvarmeanlæg og radiatorer, er løsningen en brændekedel, hvor der fyres med træpiller, flis eller brænde. Nye kedler kan anskaffes med tilskud fra staten, og disse kedler er ofte automatiserede og kræver kun et minimum af pasning. Ved træpillefyr kan man nøjes med påfyldning af træpiller en til to gange pr. uge og tømme for aske en gang ugentligt eller sjældnere. Ved de helt store varmebehov er et halmfyr et alternativ. Statstilskud til installation af biobrændselsfyr med centralvarmeanlæg kan søges hos Energistyrelsen.
Biobrændsel Biobrændsel er brænde, træflis, træpiller og halm. Biobrændsel er en miljøvenlig energiform til produktion af varme og varmt vand. Den er næsten C02-neutral og giver ved god forbrænding kun en mindre forurening af omgivelserne. En omhyggelig fyringsteknik er altafgørende for at holde forureningen nede på et minimum og samtidlig få en høj virkningsgrad Dansk standard(DS) - for brændeovne På alle brændeovne, der er DS-godkendte, findes et typeskilt, som fortæller om hvilket brændsel ovnen er godkendt med, ydelse i kW og sikkerhedsafstanden til brændbart matriale ved siden af og bag brændeovnen. Disse afstandskrav skal følges i forbindelse med opstillingen. For ikke DS-godkendte brændovne er disse afstandskrav mere restriktive. For at en brændovn kan blive DS-godkent skal den have min. 70% virkningsgrad, samtidlig skal de kunne klare nogle sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav. Skorstensfejeren skal godkende enhver opsætningen. Forbrænding Når træ afbrændes i en brændeovn, sker der følgende: I. Først tørres og opvarmes brændestykket. Hvis træet er vådt kommer der bobler ud af endefladerne som fordamper. I fordampningszonen, kommer temperaturen ikke over 100 grader. Først når træet er tørt og temperturen er 150-200 grader begynder brændets omdannelse til brændbare gasarter og trækul. 2. Forgasningsprocessen, hvorved brændet omdannes til brændbare stoffer, kræver en indledende varmetilførsel for at gå i gang. Derefter vedligeholder de brændende gasser forgasningen. Ca. 80% af træets vægt omdannes til brændbare gasser, mens kun ca. 20% bliver tilbage som trækul. De 80% gasser og de 20% trækul afgiver ca. den samme varme. Litteraturliste og adresser : Brænde og Varme, Dansks Skovforening, Amalievej 20 1875 Frederiksbjerg C 23 Forgasning Den store gasmængde og forgasningens hastighed forklarer hvorfor man skal skrue kraftigt op for luften, når der er lagt et nyt stykke brænde i ovnen og efter en periode skrue ned for luften, mens trækullene langsommerer brænder ud. Er bålet levende, betyder det at forgasningen er i fuld gang. Formindskes lufttilførelsen, vil flammerne kvæles, men det standser ikke brændets omdannelse til gas. Den udviklede gas strømmer uforbrændt ud i skorstenen med spild, udendørs gener og løbesod til følge. Når der kun er trækul tilbage, kan man derimod skrue ned for luften. Trækul brænder i en direkte omsætning med luftens ilt, og skruer man ned for luften, vil trækullene blot brænde langsommere og holde længere. Forbrændingstempratur Antændingstemperaturen på de vigtigste gasser brint, methan og kulilte er ca. 400-600 grader. Målinger har vist , at flammetemperaturer på mindst 1050 grader er nødvendig for at få en fuldstændig forbrænding af alle brændbare gasser Allerede ved 850 grader er kulilteandelen uacceptabel stor, hvilket er et sikkert tegn på en dårlig forbrænding. Det er derfor vigtigt, at forbrændingsrummet er godt isoleret, så forbrændingstemperaturen kan komme så tæt på 1050 grader som muligt, og tabet af de brændbare gasser mindskes. Fornuftig brændefyring 1. Brændet skal være så tørt som muligt. Tag gerne brændet ind i stuetempratur nogle dage inden det skal anvendes. Brændets vandindhold må ikke være højre end maksimalt 18-20%. Fyring med vådt træ kan give løbesod og i værste fald skorstensbrand. 2. Ved optænding skal ovnen varmes hurtigt op. Brug rigeligt med krøllede aviser, tørt pindebrænde eller kvas. Fyld ikke forbrændingsrummet i brændeovnen mere end 50% 3. Klatfyring er bedst. Lidt - men tit lægges for mange brændestykker i en glødende ovn, vil den tilførte luft ikke slå til, og brændbare gasser forsvinder ud gennem skorstenen. 4. Brug ikke for store stykker brænde. Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Til de fleste ovne bør brændet ikke være mere end 28-32 cm og helst ikke tykkere end 6-8 cm. Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf. 35373636 e-mail: kmek@sek.dk www.sek.dk/kmek/kmek.htm udgivet med støtte fra Den Grønne Fond Det følgende indscannede dokument indeholder generelle oplysninger om projektet
Page 1 and 2: Det økologiske kolonihavehus De ø
Page 3 and 4: Træ Dette er et indscannet dokumen
Page 5 and 6: Dette er et indscannet dokument ved
Page 7 and 8: Græstag Dette er et indscannet dok
Page 9 and 10: Ler-vægge Dette er et indscannet d
Page 11 and 12: Varmeisolering Isolering Isolering
Page 15 and 16: Oliemaling Dette er et indscannet d
Page 19 and 20: Passiv Solvarme Den simpleste form
Page 21: Dette er et indscannet dokument ved
Page 25 and 26: Komposttoilet på Kløvermarken »
Page 27 and 28: Koldkompostering Koldkompostering k
Page 29 and 30: Kløvermarken På Kløvermarken lø
Page 31 and 32: Når du sorterer dit affald, er du
Page 33: Opsamling og havevanding Regnvandsb

Klik for at se document.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?