toulouse-lautrec - Statens Museum for Kunst
toulouse-lautrec - Statens Museum for Kunst
toulouse-lautrec - Statens Museum for Kunst
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Toulouse-lauTrec<br />
– Den Menneskelige koMeDie<br />
Et uafhængigt undervisningsmateriale til udstillingen<br />
Den Menneskelige Komedie på <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong><br />
Fra d. 17. september 2011 til d. 2. februar 2012<br />
Kira Mynster og Anders Thrue Djurslev<br />
Studerende ved Københavns Universitet<br />
Henri de Toulouse-Lautrec klædt ud som Pjerrot (1896)
Toulouse-lauTrec<br />
– Den Menneskelige koMeDie<br />
Henri de Toulouse-Lautrec<br />
inDholD:<br />
Paris<br />
– en moderne storby 3<br />
<strong>Kunst</strong> og reklame 4<br />
Historien i billedet 5<br />
Karikatur og rene farver 6<br />
Anmeld udstillingen 7<br />
Litteraturliste 8<br />
Redaktion: ANDERS THRUE DJURSLEV<br />
OG KIRA MYNSTER<br />
Layout: GITTE THRANE<br />
KÆre uNDerVIser<br />
2 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie<br />
<strong>Kunst</strong>neren Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901) var en markant skikkelse i slutningen<br />
af 1800-tallets Paris, hvor han med sine 152 cm gik gennem boheme-miljøet på Montmartre<br />
og fremstillede sine omgivelser på plakater og malerier. Paris var i voldsom udvikling, og<br />
den moderne storby vi kender i dag, med sine brede boulevarder, parker og banegårde,<br />
var ved at opstå.<br />
Underholdningsindustrien blomstrede, med teatret Moulin’ Rouge i spidsen, som Toulouse-<br />
Lautrecs første plakat var en reklame <strong>for</strong>. Kulturen nåede ud til folkemasserne, og med<br />
sine plakater og malerier, der både hang på byens gader og museernes vægge, udviskede<br />
Toulouse-Lautrec skellet mellem høj- og lavkultur.<br />
Mange af hans værker er reklamer <strong>for</strong> underholdende shows i Montmartre-distriktet, men<br />
Lautrec fokuserede ikke kun på den glamourøse overflade. Han karikerede sine omgivelser<br />
og undlod ikke at fremstille de prostituerede og andre skæve eksistenser, som han også<br />
brugte i sin kunst, der på provokerende vis revolutionerede <strong>for</strong>estillingen om, hvad kunst<br />
var og måtte.<br />
oM MaTerIaleT<br />
Dette materiale er henvendt til folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne og til<br />
1.g i gymnasiet. Materialets <strong>for</strong>mål er at give eleverne en bred introduktion til Toulouse-<br />
Lautrec som kunstner og til Paris som metropol i slutningen af det 19. århundrede. Det<br />
kan bruges før, under og efter eleverne har set udstillingen Toulouse Lautrec – Den Menneskelige<br />
Komedie på <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong>. Materialet kan bruges i fagene dansk,<br />
billedkunst og historie, og er oplagt til tværfaglige <strong>for</strong>løb.<br />
Rigtig god <strong>for</strong>nøjelse!<br />
Toulouse Lautrec – Den Menneskelige<br />
Komedie på <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong><br />
Sølvgade 48-50, 1307 København K<br />
ÅbningStidEr:<br />
tirsdag-søndag kl. 10-17<br />
Onsdag kl. 10-20<br />
Mandag lukket<br />
Entré<br />
Voksen: 95 kr.<br />
Pensionist: 75 kr.<br />
Studerende og unge u. 25 år: 65 kr.<br />
børn u. 18: gratis<br />
<strong>Museum</strong>sklub: gratis<br />
Dette undervisningsmateriale er produceret<br />
af Litteraturvidenskabsstuderende på<br />
Københavns Universitet i <strong>for</strong>bindelse med<br />
et <strong>for</strong>midlingsprojekt om Toulouse-Lautrecudstillingen.<br />
Materialet er således ikke<br />
en del af <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong>s egen<br />
<strong>for</strong>midling af udstillingen.
FAG: HIsTorIe<br />
ParIs<br />
– en MoDerne storby<br />
la Belle ÉPoque<br />
La Belle Époque betyder ’den smukke periode’ og kendetegner<br />
perioden fra slutningen af 1800-tallet til 1.<br />
verdenskrigs begyndelse i 1914. Det var i denne periode,<br />
Toulouse-Lautrec levede og arbejdede. Perioden blev set<br />
som en slags guldalder <strong>for</strong> franskmændene, der længtes<br />
efter bedre tider efter at have set 1. verdenskrigs rædsler.<br />
La Belle Époque blev husket som en æra, hvor Paris var<br />
kulturens absolutte centrum i verden.<br />
GeorGes euGèNe HaussMaNN (1809-91)<br />
oG HaUssManniseringen<br />
Paris – en moderne storby<br />
Haussmann var en fransk byplanlægger og manden bag<br />
den mest omfattende renovation af Paris nogensinde.<br />
Hans mål var at lave byen til en moderne storby. Brede<br />
boulevarder og banegårde, pladser og parker var med<br />
til at gøre Paris til den metropol, som Toulouse-Lautrec<br />
bevægede sig rundt i, og som vi kender i dag. Haussmann<br />
var ansat af Napoleon den 3., og mange har spekuleret i,<br />
om de brede boulevarder skulle besværliggøre eventuelle<br />
revolutioner mod statsmagten, som Paris har en lang<br />
tradition <strong>for</strong> siden Den franske revolution i 1789.<br />
Det var ikke alle, der syntes at Haussmanniseringen var<br />
den rette vej at gå <strong>for</strong> Paris. Bl.a. skrev den berømte digter<br />
Charles Baudelaire, at Paris mistede sin sjæl med de store<br />
omvæltninger i digtet Svanen.<br />
3 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie<br />
Vakte<br />
pludselig<br />
minder<br />
til live på ny, /<br />
Just som jeg<br />
gik over den<br />
enorme Carrousel./ Det gamle Paris<br />
er <strong>for</strong>svundet her/ (en by Kan skifte<br />
<strong>for</strong>m så hurtigt, at den mister sin<br />
sjæl);”<br />
Charles baudelaire: Svanen. 2. strofe.<br />
Fra digtsamlingen Helvedesblomsterne (1861),<br />
oversat af Peter Poulsen<br />
oPGaVer:<br />
· Diskutér, hvor<strong>for</strong> en krig kan medføre en glorificering<br />
af og længsel efter <strong>for</strong>tiden?<br />
· Kan I genkende Paris’ brede boulevarder og den mo-<br />
derne storby i udstillingen med Toulouse-Lautrecs<br />
billeder?<br />
· Diskutér, hvordan udvikling kan få genstande til at<br />
miste sin ’sjæl’. Find eksempler fra jeres egen tid: Har<br />
noget moderne mindre sjæl en noget gammelt? Tænk<br />
<strong>for</strong> eksempel på, hvad jeres <strong>for</strong>ældre siger om<br />
moderne fænomener. Er internettet f.eks. sjælløst?<br />
· Hvad er denne frygt <strong>for</strong> udvikling og modernisering<br />
udtryk <strong>for</strong>?
FAG: DaNsK<br />
KuNsT og reklaMe<br />
Toulouse-Lautrec skelnede<br />
ikke mellem sine<br />
plakater, som hang<br />
overalt i Paris som reklamer<br />
<strong>for</strong> Moulin Rouge, og de malerier,<br />
der blev udstillet på museernes<br />
vægge. Han var den<br />
første, der masseproducerede<br />
sin kunstværker og ikke bekymrede<br />
sig om, at de også var<br />
Henri de Toulouse-Lautrec<br />
kommercielle reklamer.<br />
Hans publikum var den brede masse, og Toulouse-<br />
Lautrec var ikke bleg <strong>for</strong> at provokere dem, med billeder<br />
af letpåklædte dansende kvinder og prostituerede. Hans<br />
fremstilling af de berømte skuespillere og skuespillerinder<br />
fra Montmartre var stærkt karikerende og ikke altid lige<br />
flatterende <strong>for</strong> personen, der figurerede i hans kunst. F.eks.<br />
blev skuespillerinden Yvette Guilbert dybt <strong>for</strong>nærmet<br />
over hans karikatur af hende og gik endda så vidt, at hun<br />
sagsøgte ham. Lautrec måtte revidere sin fremstilling af<br />
hende <strong>for</strong> at skabe tilfredshed.<br />
Det var ikke kun i hans kunst, at Lautrec var provokerende.<br />
I offentligheden var han kendt som en mærkelig,<br />
dværgagtig alkoholiker af adelig afstamning – med stort<br />
talent. Han brækkede begge sin ben som teenager, hvilket<br />
gjorde, at han aldrig blev mere end omkring halvanden<br />
meter høj. Derudover var han berygtet <strong>for</strong> sin overdrevne<br />
brug af stærk alkohol, rusmidler og letlevende kvinder.<br />
Det er meget sigende, at han opfandt sin egen drink,<br />
Tremblement de Terre (på dansk Jordskælvet), som bestod<br />
af lige dele cognac og absinth. Hans hårde livsstil førte<br />
til en tidlig død som 36-årig, syg af alkoholisme og kønssygdommen<br />
syfilis.<br />
Provokationen står altså centralt <strong>for</strong> Lautrec i hans liv og<br />
i hans værk, og både hans person og kunst var et pirrende<br />
element <strong>for</strong> befolkningen, der strømmede til underholdningstilbuddene<br />
på Montmartre, som han reklamerede <strong>for</strong>.<br />
INsPIraTIoN:<br />
Se Baz Luhrmanns film Moulin Rouge fra 2001 med Nicole<br />
Kidman og Ewan McGregor, hvor Toulouse-Lautrec optræder<br />
som karakter, spillet af John Leguizamo.<br />
4 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie<br />
oPGaVer:<br />
· Plakaten Moulin Rouge – La Goulue fra 1891 var Lautrecs<br />
debut som plakattegner. Hvori består de pirrende<br />
og provokerende elementer? Minder den jer om nogen<br />
nutidige reklamer?<br />
· Find tre reklamer, der indeholder pirrende og provokerende<br />
elementer, og diskutér, hvordan man som <strong>for</strong><br />
bruger bliver påvirket af det.<br />
· En anden kendt kunstner, der blandede reklamer og<br />
kunst med stor succes, var amerikaneren Andy Warhol<br />
(1928-78). Et af hans kendte værker, er dåsen med<br />
tomatsuppe fra Campbell’s. Hvad er pointen med at<br />
bruge genkendelige, kommercielle produkter og kalde<br />
det kunst? Hvor mener I, at grænsen går?<br />
· Hvordan bliver Toulouse-Lautrec fremstillet i filmen<br />
Moulin Rouge?<br />
Henri de Toulouse-Lautrec: Moulin<br />
Rouge - La Goulue (1891)<br />
© Det danske <strong>Kunst</strong>industrimuseum<br />
Andy Warhol: Campbell’s Soup (1964)
FAG: DaNsK<br />
historien i BIlleDeT<br />
Toulouse-Lautrec viser som regel et øjebliksbillede i sine værker. På den måde, gemmer der sig en historie i billederne,<br />
om det så <strong>for</strong>estiller en fest med dans, eller en prostitueret siddende i sin seng. Beskueren får mulighed<br />
<strong>for</strong> selv at digte videre på det øjeblik, som Toulouse-Lautrec fremstiller.<br />
Henri de Toulouse-<br />
Lautrec:<br />
La Clownesse<br />
siddende,<br />
Mademoiselle<br />
Cha-U-Kao (1896)<br />
© Det danske<br />
<strong>Kunst</strong>industrimuseum<br />
Henri de Toulouse-<br />
Lautrec: Englænderen<br />
på Moulin<br />
Rouge (1892)<br />
© Det danske<br />
<strong>Kunst</strong>industrimuseum<br />
5 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie<br />
Henri de Toulouse-Lautrec: Glædens dronning (1892)<br />
© Det danske <strong>Kunst</strong>industrimuseum<br />
oPGaVe:<br />
· Skriv en historie på 1-2 sider med udgangspunkt i<br />
et af de tre billeder . Brug gerne elementer<br />
fra det, du har diskuteret og læst om det moderne<br />
Paris og Toulouse-Lautrec som person. Du kan f.eks.<br />
inddrage bydelen Montmartre, teatret Moulin<br />
Rouge og miljøet omkring Toulouse-Lautrec.
FAG: BIlleDKuNsT<br />
KarIKaTur og rene farver<br />
Toulouse-Lautrec lavede både plakater, tegninger<br />
og malerier. Karaktererne er altdominerende på<br />
hans billeder, og rummet omkring dem fylder ikke<br />
meget. Figurerne er stærkt karikerede; deres træk er<br />
overdrevne og de er som regel morsomme at se på. Rummet<br />
de befinder sig i betyder sjældent særlig meget hos<br />
Toulouse-Lautrec. Det består i stedet af klare flader med<br />
rene farver og er indhegnet af en enkel streg. Ved at bruge<br />
disse simple greb, gjorde Toulouse-Lautrec op med den<br />
kunst, der ville afbilde alt nærmest fotografisk. Hans billeder<br />
var iscenesatte og sceniske, og karaktererne overdrevne<br />
og groteske.<br />
lIToGrafI<br />
Litografi er den klassiske <strong>for</strong>m <strong>for</strong> plantryk. Lithos<br />
betyder sten og litografi at skrive eller at tegne på sten.<br />
Det blev opfundet i 1798 i München af Alois Senefelder.<br />
Han fandt frem til litografiet under eksperimenter med at<br />
opfinde en billig bogtrykmetode, som kunne anvendes til<br />
udgivelse af egne ting.<br />
Det fundamentalt nye ved litografiet var ikke anvendelsen<br />
af sten, der tidligere havde været anvendt til såvel<br />
højtryk som dybtryk. Senefelder tog da også sit udgangspunkt<br />
i <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>søg med at ætse i sten med den slags<br />
tryk <strong>for</strong> øje. Det principielt nye i hans opdagelse bestod i<br />
det kemiske fladtryk, hvis grundlag er det kemiske fænomen,<br />
at fedt skyr vand.<br />
Fra: visible.dk<br />
6 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie<br />
BIlleDaNalyse<br />
FAKTA Hvad er billedets titel? Hvornår er det fra?<br />
MoTIV Hvad <strong>for</strong>estiller billedet?<br />
TEKNIK Hvordan er billedet lavet? Er det en plakat,<br />
et maleri eller en tegning?<br />
FIGURERNE Hvordan opfører karaktererne sig? Er de i<br />
bevægelse? Hvor på billedet befinder de sig?<br />
Centralt eller yderligt?<br />
KARIKATUR Hvordan er deres træk fremhævet?<br />
FARVER Hvordan er farverne blevet brugt? Er blandede<br />
eller klare? Hvordan er karaktererne<br />
farvelagt?<br />
PERSPEKTIV Hvorfra ses motivet?<br />
PLACERING Hvad er placeret i <strong>for</strong>grunden, mellemgrunden<br />
og baggrunden?<br />
ILLUSIoN Er billedet virkelighedstro eller stiliseret?<br />
TEKST Er der tekst på billedet? Hvilket <strong>for</strong>mål har<br />
det? Hvor er det placeret?<br />
FoRMåL Hvad er billedets <strong>for</strong>mål? Er det en reklame<br />
– eller et kunstværk? Hvordan kommer det<br />
til udtryk?<br />
oPGaVer:<br />
· Analysér et valgfrit billede fra udstillingen med fokus<br />
på motiv (karakteren), perspektiv, lys/skygge, farve-<br />
sammensætning og brugen af tekst. Brug gerne spørgsmålene<br />
oven<strong>for</strong>.<br />
· Diskutér, hvordan det virker, at udstillingen på <strong>Statens</strong><br />
<strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong> er bygget op, som den er. Er det<br />
smart, at indrette en udstilling efter temaer? Føler du,<br />
at du bevæger dig i et byrum på <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong><br />
<strong>Kunst</strong>? Ville du have gjort noget anderledes – hvad?
FAG: DaNsK<br />
aNMelD uDstillingen<br />
»<strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong><br />
er plakatfuld med<br />
mestertegner«<br />
Af Peter Michael Hornung i Politiken, d. 1. oktober 2011<br />
lINK:<br />
http://ibyen.dk/kunst/anmeldelser/ECE1409742/<br />
statens-museum-er-plakatfuld-med-mestertegner/<br />
sKrIV eN aNMelDelse<br />
Udstillingen Toulouse-Lautrec på <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong><br />
<strong>Kunst</strong> er blevet rigtig godt anmeldt af landets store aviser.<br />
Men hvad synes du om <strong>for</strong>estillingen?<br />
Læs Politikens og Berlingskes anmeldelser på deres hjemmesider,<br />
og diskutér, hvordan anmelderne er enige og<br />
uenige. Skriv ned, hvordan anmeldelserne er bygget op;<br />
Hvordan starter de? Hvad er deres fokus – udstillingen<br />
eller kunstneren? Fortæller de om kunstneren? - eller<br />
bruger de mest tid på at <strong>for</strong>tælle om deres egen mening<br />
om udstillingen? Er sproget kompliceret eller enkelt? Er<br />
tonen alvorlig eller underholdende?<br />
Når du har læst anmeldelserne, er du klar til selv at anmelde<br />
udstillingen. Vælg på <strong>for</strong>hånd, hvordan din opbygning,<br />
dit fokus, dit sprog og din tone skal være. Anmeldelsen skal<br />
være omkring en side lang. Husk overskrift og manchet,<br />
så den er klar til at blive trykt i avisen!<br />
7 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie<br />
»I storbyens favn«<br />
Af Torben Weirup i Berlingske d. 16. september 2011<br />
lINK:<br />
http://www.b.dk/kunst/i-storbyens-favn<br />
Henri de Toulouse-Lautrec: Jane Avril dansende (1893)<br />
© Det danske <strong>Kunst</strong>industrimuseum
lITTeraTurlIsTe:<br />
Charles Baudelaire: ”Svanen” fra Helvedesblomsterne (1861), oversat af Peter Poulsen, Nansensgade Antikvariat, 1997<br />
Moulin Rouge, instrueret af Baz Luhrmann (2001)<br />
Andy Warhol: Campbell’s Soup (1964)<br />
Viden om Litografi hos Visible.dk – Hvad er Litografi?, visible.dk<br />
Kilde: http://www.visible.dk/videnom/Litografi.php<br />
Andy Warhol: Campbell’s Soup (1964) http://jssgallery.org/other_artists<br />
”<strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> er plakatfuld med mestertegner”, af Peter Michael Hornung i Politiken, d. 1. oktober 2011<br />
Kilde: http://ibyen.dk/kunst/anmeldelser/ECE1409742/statens-museum-er-plakatfuld-med-mestertegner/<br />
”I storbyens favn”, af Torben Weirup i Berlingske d. 16. september 2011<br />
Kilde: http://www.b.dk/kunst/i-storbyens-favn<br />
Alle billederne af Henri de Toulouse-Lautrec er gengivet i samtykke med <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong> og Det danske <strong>Kunst</strong>industrimuseum.<br />
8 n Undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie
Change language