Grundbegreber om økologi og landbrug - Økologi i skolen

Økologi er flere ting:
Grundbegreber om økologiske landbrug
Dette modul fortæller om de begreber og principper,
der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark.
Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Du kan læse om følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
Økologiske kredsløb på gården
Kunstgødning og sprøjtegifte må ikke bruges
Principper i økologisk landbrug
Kløveren skaffer kvælstof
Sædskifte
Bekæmpelse af ukrudt på den økologiske gård
Bekæmpelse af ukrudt på den konventionelle
gård
Husdyr på den økologiske gård
I Danmark skal økologiske landbrug følge en særlig
lov. Landbrug og virksomheder, der har økologiske
fødevarer, har bedt staten om at kontrollere,
at de alle overholder loven. Det er vigtigt, for at
forbrugerne kan være sikre på, hvad der er økologisk
mad. Du kan se mere om regler for økologisk
produktion på Plantedirektoratets hjemmeside
www.pdir.dk
Økologiske kredsløb på gården
De økologiske kredsløb af gødningsstoffer og
vand er vigtige dele af det økologiske landbrug. 1
Det skyldes, at økologisk landbrug forsøger at
efterligne naturen. Det kan også gøre dyrene mere
sunde, så de trives bedre, og der ikke skal bruges
ret mange penge på dyrlægen.
Man prøver at gøre planterne så stærke, at de selv
kan klare sig mod sygdomme og skadedyr. I det
økologiske landbrug er det derfor vigtigt, at der
hverken er for lidt eller for meget af gødningsstoffer
som kvælstof, fosfor og kalium. Det giver de
sundeste planter, der bedst kan modstå angreb.
I det hele taget tænker den økologiske landmand
på, hvordan der kan blive balance på gården mel-
Materialet er udarbejdet for Økologisk Landsforening af Søren Breiting i samarbejde med Dorte Ruge. Illustration: Morten Telling 01.08.08
lem de stoffer, som planterne skal bruge på marken,
og de stoffer som kommer ud på marken som
gødning.
Hvis der for eksempel mangler gødning med
kvælstof i jorden, vokser planterne ikke så meget,
og de bliver ikke så gode til at forsvare sig overfor
sygdomme. Hvis der er for meget kvælstof i jorden,
vokser planterne for kraftigt, og så bliver de
også mere følsomme for sygdomme og skadedyr.
Derfor søger landmanden at finde den rette ’balance’
for gødningen i forhold til planternes trivsel.
Den samme måde at tænke på gælder for husdyr
på den økologiske gård.
Der er en række gødningsstoffer, der skal være til
stede samtidig, for at en plante kan vokse bedst
muligt. Det stof, der er for lidt af, begrænser
udnyttelsen af alle de andre. Dyr skal også have
nogle bestemte stoffer for at kunne trives bedst
muligt. Tænk blot på, hvor meget vitaminer kan
betyde for os mennesker.
Både planter og dyr skal også have vand for at
kunne leve. Mangel på godt vand hæmmer både
dyr og planters vækst.
I 2006 blev der anvendt 3.212.000 kilo sprøjtegifte
på de danske marker hos de konventionelle
landbrug
Modul 4 Side 1

Det økologiske landbrug må ikke skaffe sig kunstigt
fremstillede gødningsstoffer. Derfor må den
økologiske landmand sørge ekstra godt for, at de
gødningsstoffer, der allerede er i jorden, kommer
til at indgå i et godt kredsløb. Det er for eksempel
vigtigt, at der ikke spildes gødningsstoffer ved at
de udvaskes til grundvandet.
På en økologisk gård med dyr giver marken foder
til dyrene, og dyrene giver både gødning til markerne
og fødevarer til salg. Det kræver meget
planlægning af den økologiske landmand. Fordelen
er, at gården nærmest bliver et økosystem i sig
selv.
Kunstgødning og sprøjtegifte må ikke bruges
På mange ikke-økologiske gårde er det almindeligt,
at en stor del af markens afgrøder sælges,
fordi de ikke bruges som foder på gården. Foder
til grise eller køer importeres i stedet fra USA
og Argentina. Gødningen fra grise og køer spredes
på markene ligesom på den økologiske gård.
Men for at få et ekstra stort udbytte af planterne
tilfører den ikke-økologiske landmand ekstra
næringsstoffer i form af kvælstof (N), fosfor (P)
og kalium (K). Denne kunstgødning forkortes til
NPK. De ikke-økologiske landmænd kaldes også
for konventionelle landmænd. I år 2006 indkøbte
de konventionelle landbrug i alt 257.000.000 kilo
kvælstof, fosfor og kalium til markerne i form af
NPK gødning. 2
Kvælstof i kunstgødningen laves på fabrikker, der
indvinder luftens kvælstof under stort forbrug af
energi fra olie og andet brændstof. Fosfor udvindes
ved minedrift i fx Afrika eller Kina og fragtes
til fabrikker, der laver kunstgødning.
Når planterne optager ekstra mange næringsstoffer,
vokser de på en måde, der gør dem mere modtagelige
overfor sygdomme og skadedyr. Derfor
Materialet er udarbejdet for Økologisk Landsforening af Søren Breiting i samarbejde med Dorte Ruge. Illustration: Morten Telling 01.08.08
får den konventionelle landmand et større behov
for at sprøjte med kemiske sprøjtegifte end den
økologiske landmand. Den økologiske landmand
vil stræbe efter en sund balance for planter og dyr.
Desuden vil den økologiske landmand være tvunget
til at leve med, at nogle sygdomme og skadedyr
gør udbyttet mindre.
I 2006 blev der anvendt 3.212.000 kilo sprøjtegifte
på de danske marker hos de konventionelle landbrug
3 .
Det konventionelle landbrug har økonomiske
fordele ved at give ekstra kunstgødning og sprøjte
med gift bagefter, fordi planterne derved giver et
højere udbytte. Det ligger 10-50% procent over
den økologiske landmands udbytte.
Men der er ulemper ved sprøjtningen for mennesker,
natur og miljø på grund af forurening.
Sprøjtegiftene bliver ikke der, hvor de sprøjtes
ud i første omgang. De nedbrydes ganske vist,
Modul 4 Side 2

Sædskifte betyder, at man på den samme mark skifter fra år til år med at dyrke forskellige afgrøder.
nogle meget hurtigt, andre ret langsomt. Men også
nogle af de stoffer, de nedbrydes til, er ikke gode i
naturen.
Giftene kan føres med vand og plantedele rundt i
naturens kredsløb. Derfor finder forskerne rester
af sprøjtegifte i vilde dyr, i grundvand og i overfladevand,
i mad og i mennesker. Sprøjtegiftene virker
ind på den balance, der ellers findes i naturen
og dens økosystemer.
I Danmark er 5,6 % af landbrugsarealet økologisk.
Det udgør 150.815 hektar. Der er i Danmark 2607
økologiske gårde i forhold til 43.897 konventionelle
gårde.
Se mere statistik om økologisk landbrug på
www.pdir.dk
Principper for økologisk landbrug
Man kan undre sig over, hvordan den økologiske
landmand får gødningsstoffer nok til at dyrke
planterne, når der ikke må købes kunstgødning til
Materialet er udarbejdet for Økologisk Landsforening af Søren Breiting i samarbejde med Dorte Ruge. Illustration: Morten Telling 01.08.08
gården. Desuden går der gødningsstoffer fra gården,
når kød, mælk, æg, korn og andet sælges væk
fra gården. Svaret på det spørgsmål er selve ideen
i økologisk landbrug og de principper, som gælder
for den økologiske produktion.
Kløveren skaffer kvælstof
Den økologiske landmand udnytter kløver og
andre bælgplanter, der på naturlig vis kan skaffe
kvælstof til jorden. På bælgplanters rødder lever
der bakterier, der kan omdanne kvælstof på luftform
(N 2 ) til nitrat, et gødningssalt (-NO 3 ), som
planter kan optage. Disse knold-bakterier giver
kvælstof videre til bælgplanten til gengæld for
at få sukker-energi fra plantens fotosyntese til sit
eget liv.
Disse bakterier findes i så stor mængde i jorden,
at en græsmark med kløver kan samle rigeligt
med kvælstof til græsset det samme år. Næste år
har jorden et lager af kvælstof, som er nok til den
afgrøde af korn eller andet, der følger året efter.
Modul 4 Side 3

Derfor er bælgplanter nødvendige for økologisk
produktion 4 . De bælgplanter, som den økologiske
landmand især har glæde af, er forskellige sorter
af kløver, lucerne og hestebønner. I nogle tilfælde
vil landmanden dyrke lupiner et år på jorden for
senere at pløje dem ned og udnytte kvælstofgødningen
i jorden næste år.
I øvrigt må landmanden købe staldgødning fra
andre økologiske landbrug for at sikre sig nok
gødningsstoffer, men kun i en begrænset mængde.
Sædskifte
Sædskifte betyder, at man på den samme mark
skifter fra år til år med at dyrke forskellige afgrøder.
(Sæd betyder såsæd = frø). Ved at skifte hvert
år mellem planter, der samler kvælstof, og planter,
der skal have kvælstof, kan det økologiske landbrug
sikre balance i mængden af gødningsstoffer
på gården. Sædskifte har været almindeligt i de
sidste hundrede år, fordi bønderne tidligt opdagede
en række fordele ved at skifte mellem afgrøderne.
Sædskifte betyder også, at den økologiske mark
ikke tiltrækker så store mængder af skadedyr til
den enkelte afgrøde 5 . Hvis en landmand for eksempel
i stedet dyrker gulerødder på den samme
mark flere år i træk, bliver der flere og flere sygdomme
og flere og flere af de dyr, der lever af
gulerødder. I stedet for at skulle sprøjte en alt for
stor mængde af skadedyr væk med kemiske sprøjtegifte,
lever den økologiske landmand med en
lille mængde af disse insekter. Da marken næste
år måske er en kornmark, bliver de enkelte arter af
skadedyr normalt ikke til noget stort problem for
landmanden.
Bekæmpelse af ukrudt på den økologiske gård
Ukrudt betyder planter, som man ikke ønsker
der, hvor man dyrker jorden. Der kommer frø fra
ukrudt til alle områder med bar jord, og fra år til
Materialet er udarbejdet for Økologisk Landsforening af Søren Breiting i samarbejde med Dorte Ruge. Illustration: Morten Telling 01.08.08
år vil der også være frø fra ukrudt og deres rødder
i jorden. Den økologiske landmand er derfor nødt
til at bekæmpe uønskede planter, for at de ikke
tager for meget lys, vand og gødningsstoffer fra de
ønskede dyrkede planter.
Da den økologiske landmand ikke må sprøjte med
gift mod ukrudt, må der andre metoder til. På en
mark er det for dyrt at fjerne ukrudt med håndkraft,
sådan som man gjorde i gamle dage.
Der er nu udviklet redskaber til at bekæmpe
ukrudt, der kan spændes efter en traktor. De kan
enten brænde ukrudtet væk eller rive det sammen.
Desuden er det smart at tilrettelægge sædskiftet,
så der ikke bliver megen plads til ukrudt. Det kan
for eksempel være ved at korn, græs og kløver
bliver sået på samme tid i marken om foråret. Når
kornets aks bliver høstet i juli måned, står græs
og kløver klar til at vokse nedenunder og holder
jorden dækket uden ukrudt. Næste år til maj er der
en fin kløver-græsmark, som køer kan græsse på.
Bekæmpelse af ukrudt på
den konventionelle gård
I det konventionelle landbrug bruger man sprøjtegifte
mod ukrudt, de såkaldte ukrudtsmidler
eller herbicider. Markerne bliver normalt sprøjtet
flere gange i løbet af sæsonen for helt at slippe for
forskellige typer ukrudt.
I de senere år har der været stor interesse for
gensplejsede planter, der giver mulighed for en ny
form for ukrudtsbekæmpelse. Det drejer sig om
gensplejsede afgrøder, der kan tåle at blive sprøjtet
med giften Round-up. Denne gift virker ved,
at slå alle normale grønne planter ihjel. Derfor er
den almindeligt anvendt herhjemme til at slå alle
planter ihjel på en hel mark efter høst for at undgå
problemer med uønskede planter året efter. Salget
af Round-up var rekordstort i 2006 og rundede
1000 tons af det aktive stof Glyphosat. Det svarer
til 32 % af det samlede pesticidsalg og 42 % af
Modul 4 Side 4

salget af herbicider. Det var en stigning på 168
tons (eller næsten 20 %) i forhold til 2005.
Imidlertid kan de nye gensplejsede planter tåle
Round-up, og det betyder, at giften kun fjerner de
planter i marken, der ikke er gensplejsede. I USA,
hvor gensplejset soja og raps dyrkes i stor stil, er
der begyndt at opstå problemer med denne metode.
Nogle ukrudtsplanter er blevet modstandsdygtige
overfor Round-Up, og de klarer sig rigtig godt
i disse marker nu.
Endvidere har spredning af de gensplejsede planters
frø gjort, at økologiske landbrug ikke længere
kan dyrke soja, fordi gensplejsede afgrøder ikke
må indgå i økologisk landbrug og produktion af
fødevare. Det skyldes, at økologerne mener, at de
sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser
ved at anvende gensplejsede planter ikke er
tilstrækkeligt belyst endnu. Flere fordringsforsøg,
der har været udført med dyr, har givet anledning
til stor bekymring for, om påvirkningen vil være
den samme over for mennesker 6 .
Husdyr på den økologiske gård
På en måde er det unaturligt at holde dyr og bestemme
over dem. Men det er noget, mennesker
har gjort i tusindvis af år: Folk har tæmmet vildt
kvæg, vildsvin, geder, heste og fugle for at få
mad og klæder. De økologiske landbrug forsøger
at efterligne de forhold, som husdyrene ville leve
under, hvis de levede frit i naturen. Dog bliver de
beskyttet mod rovdyr og andre farer – det er landmandens
pligt.
Den økologiske landmand ønsker, at husdyrene
skal have et godt liv i ’menneskets tjeneste’. Derfor
er der regler for, at de økologiske køer, søer,
høns, får og geder skal på græs mindst 150 dage
om året. Resten af året skal alle dyr have adgang
til løbegårde med plads til at bevæge sig på og
frisk luft under åben himmel.
Materialet er udarbejdet for Økologisk Landsforening af Søren Breiting i samarbejde med Dorte Ruge. Illustration: Morten Telling 01.08.08
I Danmark produceres 20 millioner svin hvert
år – de fleste fra konventionelle landbrug, der
nærmest ligner fabrikker. Kun 70.000 slagtesvin
stammer fra økologiske landbrug.
Baggrunden for denne regel er, at det siden midten
af 1980’erne er blevet det mest almindelige i
dansk landbrug, at høns, grise og køer ikke kommer
på græs eller har adgang til frisk luft under
åben himmel.
I Danmark produceres 20 millioner svin hvert år –
de fleste fra konventionelle landbrug, der nærmest
ligner fabrikker. Kun 70.000 slagtesvin stammer
fra økologiske landbrug. 7
De økologiske landmænd mener, at et helt liv
under forhold med meget lidt plads strider imod
dyrenes naturlige behov og er med til at gøre dem
mindre sunde – og at det skaber et unødvendigt
forbrug af medicin. Det kan fx være penicillin, der
modvirker infektioner.
Fordi så mange dyr har fået penicillin mod sygdomme
med bakterier, er nogle typer bakterier
blevet modstandsdygtige over for medicinen.
Derfor virker medicinen dårligere på de syge dyr.
Der begynder nu at være tegn på, at denne resistens
føres med svinekødet rundt i det økosystem,
som mennesket er en del af. Det viser sig ved,
at nogen former for penicillin ikke længere kan
anvendes over for sygdomme, som det før virkede
Modul 4 Side 5

på hos mennesker. Derfor mener de økologiske
landmænd, at det er bedre at undgå sygdomme
hos dyrene end at blive tvunget til at skulle bruge
medicin for at helbrede syge dyr.
Noter
1 Se mere om det i modul 3.
2 http://www.dansklandbrug.dk/Publikationer/
DansklandbrugiTal/DL_i_tal_2007.htm
3 Bekæmpelsesmiddelstatistik, Miljøstyrelsen.
4 Se mere om bælgplanter og kvælstof på
http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni03/nstof.html
5 Se mere om levesteder i modul 3.
6 Se mere om genmodificerede organismer på
www.gmwatch.org
7 Se mere om forskelle på økologisk og konventionel
produktion på www.okologi.dk/undervisning
Materialet er udarbejdet for Økologisk Landsforening af Søren Breiting i samarbejde med Dorte Ruge. Illustration: Morten Telling 01.08.08
Modul 4 Side 6