VVM-redegørelse

NOVEMBER 2012 

RENO DJURS I/S 

UDVIDELSE AF 

DEPONERINGSANLÆGGET 

VED GLATVED STRAND 

VVM-REDEGØRELSE - FORSLAG

NOVEMBER 2012 

RENO DJURS I/S 

UDVIDELSE AF 

DEPONERINGSANLÆGGET 

VED GLATVED STRAND 

VVM-REDEGØRELSE - FORSLAG 

PROJEKTNR. A024744 

DOKUMENTNR. A024744-05 

VERSION 02 

UDGIVELSESDATO 9.november 2012 

UDARBEJDET SNS 

KONTROLLERET 

GODKENDT SNS 

ADRESSE COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Danmark 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW COWI.DK

INDHOLD 

UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 

1 Ikke-teknisk resumé 7 

2 Indledning 15 

3 Beskrivelse af det påtænkte anlæg 19 

3.1 Anlæggets lokalisering 19 

3.2 Anlæggets indretning 21 

3.3 Visualiseringer 25 

3.4 Anlæggets drift 25 

3.5 Udledninger 32 

4 Undersøgte alternativer 34 

5 Miljøvurdering 35 

5.1 Befolkning og afledte socioøkonomiske 

konsekvenser 35 

5.2 Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv 42 

5.3 Plante- og dyreliv 53 

5.4 Overfladevand 72 

5.5 Grundvand 77 

5.6 Materielle goder 80 

5.7 Luft og klima 83 

5.8 Støj og vibrationer 85 

5.9 Omfang af transport 86 

6 Forebyggende foranstaltninger 88 

6.1 Landskab 88 

6.2 Plante- og dyreliv 88 

6.3 Overfladevand og grundvand 88 

6.4 Materielle goder 88 

6.5 Jordforurening 89 

F:\My documents 9-5-12\Glatved etape II\Etape 3\VVM-SMV-MGK\WWM Vers 01\VVM redegørelse Forslag Okt 2012 Ver 02-03.docx 

5

6 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 

6.6 Luft og klima 89 

6.7 Støj og vibrationer 89 

7 Evt. mangler ved oplysningerne og vurdering af 

miljøpåvirkningerne 90 

8 Referenceliste 91 

BILAG 

Bilag A Indretningsplan 92 

Bilag B Landskabsplan 93 

Bilag C Beregning af belastning på kystvandet 106 

Bilag D Biomonitering ved Glatved Strand 2011 107 

Bilag E Artslister fra feltundersøgelser 108 

Bilag F Naboretlige forhold - udredning 120 

F:\My documents 9-5-12\Glatved etape II\Etape 3\VVM-SMV-MGK\WWM Vers 01\VVM redegørelse Forslag Okt 2012 Ver 02-03.docx


1 Ikke-teknisk resumé 

På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at 

der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper 

indenfor en kortere årrække. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget 

for herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejerkommunerne. 

Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig 

større grad vil opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande 

end i dag. 

Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i 

forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan 

for området. 

Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: 

› Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. 

› Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg 

› Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) 

› Perkolattank (til oplagring af perkolat inden afledning til f.eks. renseanlæg) 

› Garage 

› Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat 

› Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat 

› Adgangsvej 

Projektet omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald og er således 

omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 1, pkt. 9. Der skal derfor, ifølge 

VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, gennemføres en vurdering af projektets indvirkninger 

på miljøet (VVM). Der skal endvidere meddeles miljøgodkendelse for 

udvidelsen, jf. VVM-bekendtgørelsens § 9, stk. 3. Endelig forudsætter projektet, at 


7


Befolkning og afledte 

socioøkonomiske 

konsekvenser 

Naboretlig tålegrænse 

Menneskers sundhed 

Landskab, jordbund, 

kulturarv og friluftsliv 

der på grund af ændringer i fyldhøjden på deponeringsanlægget og den dermed 

forbundne ændring af indvirkningerne på de landskabelige forhold udarbejdes en 

ny lokalplan. Lokalplanen og det til VVM-redegørelsen knyttede kommuneplantillæg 

er omfattet af reglerne for gennemførelse af en miljøvurdering af planer 

(SMV). Kommuneplantillægget, der udarbejdes i forbindelse med VVM-processen, 

er omfattet af krav om en miljøvurdering i medfør af lovens § 3, stk. 1. Lokalplanen 

er omfattet af et krav om screening af indvirkningerne på miljøet forud for en 

stillingtagen til, hvorvidt en miljøvurdering er påkrævet, jf. bilag 3 i lov om miljøvurdering 

af planer og programmer. Da den ændrede landskabsplan udgør en af 

projektets dominerende indvirkninger er det antaget, at en miljøvurdering er påkrævet. 

Ved etablering og drift af udvidelsen af deponeringsanlægget er der potentielt mulighed 

for miljømæssige konsekvenser heraf for mennesker i omgivelserne. 

Generelt vurderes etableringen af udvidelsen ikke at have nogen væsentlig miljøeffekt, 

som kan påvirke de socioøkonomiske forhold. 

Etablering af anlægget forudsætter, at der inddrages et areal på ca. 12 ha, som i dag 

er landbrugsjord, der vurderes at være af lav bonitet. Konsekvensen er vurderet 

ikke at være væsentlig, da arealet ikke er en del af et større jordbrugsområde og 

samtidig kun udgør en begrænset del af den samlede landbrugsjord på Djurs. 

Der vurderes, at anlæggets drift ikke vil give anledning til ændring i det nuværende 

niveau for støj eller luftpåvirkninger, som får konsekvenser for befolkning og erhverv 

i området. Der forventes heller ingen visuel påvirkninger af socioøkonomiske 

betydning. Trafikmønstrene ændres også kun minimalt og vurderes ikke at få 

socioøkonomisk betydning. 

Det vurderes, at der med gennemførelsen af den påtænkte ændring i landskabsplanen 

i området og herunder de forhøjede terrænkoter for det retablerede terræn, ikke 

i forhold til den nuværende landskabsplan (lokalplan 116) sker væsentlige ændringer 

i udsigt mv. fra naboejendomme og at ændringerne er indenfor den naboretlige 

tålegrænse. Der vurderes således ikke at være grundlag for økonomisk kompensation 

for tab af udsigt eller for skyggevirkninger. 

På baggrund af nedenstående vurderinger af miljøpåvirkningerne fra den ændrede 

landskabsplan og den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget vurderes det, at 

realiseringen heraf ikke vil påvirke menneskers sundhed negativt. 

Det danske landskab, jordbunden, kulturarven og friluftslivet er beskyttet gennem 

en række planmæssige og beskyttelsesmæssige bindinger, som har betydning, når 

et nyt teknisk anlæg skal placeres. Udvidelsen af deponeringsanlægget ligger som 

det eksisterende anlæg i kystnærhedszonen, men ikke indenfor strandbeskyttelseslinjen. 

Projektområdet ligger ikke inden for et i kommuneplanen udpeget arkæologisk 

interesseområde, og der er ikke registreret bevaringsværdig bebyggelse indenfor 

området 

Landskabet ved og omkring det eksisterende deponeringsanlæg og udvidelsen og 

helt ud til kystlinjen er stærkt præget af råstofudvindingsaktiviteter for kalk, sten 



og grus. Aktiviteterne har pågået siden 1800-tallet og der er udgravet til 18-20 m 

under det oprindelige terræn. Udvindingsaktiviteterne er ophørt i 2009, hvorefter 

en mindre del er blevet retableret og er overgået landbrugsdrift efter gældende lokalplan. 

På et område mod vest omkring ankomsten ved administrationsbygningerne 

er den tidligere Etape I af deponeringsanlægget nedlukket og efterbehandlet til 

skovområde og mod øst ud mod havet er DONGs askedeponier ligeledes nedlukkede 

og slutafdækkede til naturområde 

Set samlet er kun relativt små arealer retableret, og man regner med at området 

først vil være færdig retableret om ca. 100 år. 

En vigtig faktor for området i dag er muligheden for at transportere affald, grus og 

sten, både på land og til vands, blandt andet fra Glatved Strand Industrihavn ved 

kysten øst for området. 

Mellem projektområdet og kystlinjen ligger et deponi for restprodukter fra energiproduktion. 

Deponiet er nedlukket og retableret, idet den sidste del af retableringen 

blev gennemført i 2009-10. Deponiet er markant i landskabet idet det rejser sig op 

til 25 m over havets overflade. 

Skovarealerne nord og syd for området er udpeget af Norddjurs som landskaber af 

særlig interesse, ligesom der umiddelbart syd for Reno Djurs I/S nuværende anlæg 

er udpeget et større område som værende af særlig geologisk interesse. 

Der er ingen muligheder for friluftsaktiviteter hverken i selve projektområdet eller 

det område, hvor det eksisterende deponeringsanlæg ligger. De mest betydningsfulde 

rekreative områder og faciliteter ligger udenfor Reno Djurs I/S' områder i 

forbindelse med kysten og havet, samt i forbindelse med de beskyttede skov og 

overdrevsområder udenfor områderne. 

Aktiviteterne i projektområdet med deponering og aktiviteterne i naboområderne 

med fortsat råstofudnyttelse, samt transport og udskibning vil fortsætte mod en 

meget lang tidshorisont. Ligeledes skal deponiet - også efter endelig nedlukning og 

slutafdækning - drives videre med håndtering af perkolat og evt. deponigas, samt 

monitering i en længere årrække. Det er derfor målet med landskabsplanen, at der 

etableres en helhedsplan for området, som også på meget langt sigt kan tage højde 

for og indeholde de forandringer, som aktiviteterne i området medfører. 

Planen er udarbejdet med henblik på en reetablering med vægten lagt på naturbeskyttelse 

og etablering af nye naturværdier. 

Planen tager også sit udgangspunkt i områdets typografi og historie. Historien om 

at der tages og lægges til, om indvinding og deponering, oppe og nede. Elementer 

der forhåbentlig vil sikre, at også de kommende generationer vil kunne læse ’historien 

i landskabet’. 

Konsekvenser 

Ved realiseringen af landskabsplanen i forlængelse af opfyldningen og nedlukning, 

samt retablering af deponeringsområderne både på det eksisterende anlæg og på 

udvidelsen, vil der ske en ændring af landskabet i forhold til den nuværende situa- 


9


tion. Det nuværende kulturlandskab, der er et resultat af råstofudvindingen, vil forsvinde 

og blive erstattet af et andet kulturlandskab, der vil afspejle netop de historiske 

kvaliteter i form af råstofudgravning og deponering. 

Det sikres med landskabsplanen og med den fremtidige slutafdækning, at det nye 

landskab fortsat understøtter og udvider landskabets overdrevskvaliteter. Landskaberne 

med særlig interesse nord og syd for området og området syd for af særlig 

geologisk interesse vil ikke blive berørt af landskabsplan eller af projektet. På baggrund 

af en landskabsanalyse og de udførte visualiseringer vurderes det videre, at 

den ændrede landskabsplan ikke vil have negative påvirkninger på de rekreative 

værdier i nationalparken Mols Bjerge umiddelbart sy og sydøst for lokalplanområdet. 

Realisering af projektet vil ikke påvirke kulturarven, da der ikke indenfor projektområdet 

er registreret fortidsfund eller bevaringsværdige bygninger. 

Det vurderes, at realiseringen af landskabsplanen med tiden vil udvide mulighederne 

for rekreative aktiviteter i områderne op til og inde på områderne - sidstnævnte 

når områderne er opfyldte og slutafdækkede. 

Da der i anlægsfasen skal flyttes store mængder jord indenfor projektområdet vil 

der være en potentiel mulighed for, at der visuelt og ved støj, støv og luftforurening 

kan ske en mindre påvirkning på friluftslivet udenfor projektområdet. Imidlertid vil 

hovedparten af anlægsarbejderne foregå i et niveau væsentligt under det omgivende 

terræn og bag det eksisterende deponi med restprodukter. På grund af den kystnære 

beliggenhed forventes det endvidere, at vil ske en god opblanding af evt. emissioner 

til luften. Der forventes således kun at være en marginal indflydelse i de omkringliggende 

områder og dermed på friluftslivet i disse områder. 

I driftsfasen vil langt hovedparten af aktiviteterne foregå i et niveau under det omgivende 

terræn og bag strategisk placerede læhegn langs kanterne af deponiet. Påvirkningerne 

fra driften vil ikke forøges i forhold til den nuværende situation 

Samlet forventes det således, at der hverken i anlægs- eller driftsfasen vil ske en 

væsentlig påvirkning af friluftslivet i omgivelserne. 

Plante- og dyreliv Det område, som berøres ved den ændrede landskabsplan og ved udvidelsen af 

deponeringsanlægget er kortlagt for værdier for plante- og dyreliv. Kortlægningen 

er lavet ved at beskrive de naturmæssige værdier, der findes i området opdelt på 

lokaliteter, og ved at lave artslister for lokaliteterne. De arter der er registreret er 

dels planter og dels en række dyrearter, som der er gennemført specifikke eftersøgninger 

efter. I forbindelse med artseftersøgningen har der været fokus på særligt 

beskyttede arter (såkaldte bilag IV-arter). 

Hele området hvor udvidelsen placeres - bortset fra et ca. 12 ha opdyrket landbrugsareal 

- har overdrevskvaliteter, som er beskyttede efter Miljøbeskyttelseslovens 

§3. Det er således en forudsætning for projekts gennemførelse, at Norddjurs 

Kommune meddeler dispensation for §3 beskyttelsen af de berørte arealer. Projektet 

omfatter tiltag til at sikre arealerne på kort og langt sigt som overdrevsarealer. 


Natura 2000 

Overfladevand og 

grundvand 


På arealerne er ligeledes registreret markfirben, som er Bilag-IV beskyttet dyreart, 

og rødrygget tornskade, som er en bilag-I beskyttet fugleart. Begge arter er forholdsvis 

almindeligt forekommende. 

Projektet omfatter gennemførelse af afværgetiltag som følger: 

› Slutafdækning af de opfyldte deponeringsenheder foretages med næringsfattig 

mineraljord og stærkt kalkholdig overjord fra området, hvorved nye overdrevsområder 

etableres efterhånden som deponeringen afsluttes 

› Overjorden fra overdrevsarealer genudlægges hurtigst muligt og at langvarige 

oplag i store bunker undgås så vidt dette er muligt. 

› Forud for anlægsarbejdernes påbegyndelse etableres supplerende leve- og opholdssteder 

for firben i form af egnede jordbunker af løst sand og grus langs 

Glatved Strandvej. 

› Under den etapevise etablering af udvidelsen over de næste 20-30 år sikres 

kontinuert sammenhæng mellem overdrevsområderne udenfor projektområdet 

og henliggende arealer indenfor området, samt til slutafdækkede arealer. Herved 

sikres, at yngle- og levesteder for markfirben og andre overdrevsarter bevares 

under anlæggets etapevis drift, og retableres efter driften er afsluttet 

Det vurderes, at hvis ovennævnte anbefalinger vedrørende planlægning og udførelse 

af anlægsarbejder og håndtering af overjord følges, vil man dels bevare overdrevsvegetationen 

på stedet for eftertiden og dels sikre at bestanden af markfirben 

og rødrygget tornskade har samme yngle- og levesteder på lokaliteten som nu. 

Desuagtet skal der af hensyn til bevarelsen af bestanden af markfirben opnås tilladelse 

fra Naturstyrelsen til at foretage de ændringer i området som projektet fordrer. 

I forbindelse med miljøvurderingen er det undersøgt om det er nødvendigt at udføre 

en Natura 2000-konsekvensvurdering. En sådan vurdering skal gennemføres, 

hvis det ikke kan udelukkes, at projektet kan medføre væsentlige konsekvenser for 

arter eller naturtyper i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Screeningen har 

vist, at det kan udelukkes, at udvidelsen af deponeringsanlægget kan have væsentlige 

konsekvenser for et eller flere Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov 

for at gennemføre en egentlig Natura2000-konsekvensvurdering. 

Begrebet overfladevand dækker over vandløb, søer og kystvande, mens grundvand 

dækker over de terrænnære såvel som de dybere vandførende lag. 

Mod syd grænser Reno Djurs I/S´ deponeringsanlæg op til beskyttelseszonen omkring 

Hoed Å. Det vurderes på baggrund af potentiale forholdene i området, at Hoed 

Å ikke kan påvirkes af udvidelsen. 

Der vurderes herudover ikke at være åer eller søer, der kan blive påvirket af projektet. 


11


Der er foretaget beregninger af den potentielle belastning på Kattegat som følge af 

etableringen af udvidelsen. Beregningerne indikerer, at udvidelsen ikke vil give 

uacceptable påvirkninger i recipienten. 

Der er ikke planlagt gennemført grundvandspumpning i området andet end midlertidigt 

og meget lokalt i forbindelse med etablering af et måle- og reguleringsbygværk 

centralt i projektområdet. Projektet vurderes derfor ikke at medføre sænket 

grundvandspejl med påvirkning af overfladevand og vådområder til følge. 

Der foretages ikke udvinding af grundvand til drikkevand i eller nedstrøms for projektområdet. 

En enkelt privat indvindingsboring er placeret relativt tæt på projektområdet, 

men vurderes ikke at ville kunne påvirkes fra driften af deponeringsanlægget. 

Det kan overvejes, at boringen erstattes af kommunal vandforsyning. 

Materielle goder Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store 

infrastrukturanlæg til små offentlige faciliteter, landbrugsområder og råstofforekomster, 

samt fraværet af forureninger i jorden. 

Der er ikke registreret forurenet jord inden for det område, hvor der påtænkes 

etableret nye deponeringsenheder. Langs en del af periferien af det nye anlæg, vil 

anlægget blive etableret op ad eksisterende nu nedlukkede deponier - herunder 

DONGs deponi til TASP (restprodukter fra el-produktion). Etablering og drift af et 

deponeringsanlæg kan potentielt medføre jordforurening, men med den beskrevne 

opbygning af projektet og de indeholdte afværgeforanstaltninger vurderes risikoen 

for en jordforurening i underbunden under anlægget dog at være uvæsentlig. 

Når deponeringsanlægget en gang i fremtiden overgår til passiv drift - dvs. at oppumpning 

og behandling af perkolat og evt. deponigas kan stoppes - da vil arealet 

skulle registreres som en forurenet grund under Regionens ansvarsområde. Dette er 

imidlertid ikke en ændring i forhold til gældende lokalplan, idet området allerede er 

udlagt som deponeringsområde. 

Ved etablering af udvidelsen af deponeringsanlægget inddrages et ca. 12 ha stort 

område, som for nærværende dyrkes og som i øvrigt er udpeget som muligt råstofområde 

for sten og grus. 

De dyrkede arealer er af lav bonitet, og der er i Norddjurs og Syddjurs kommuner 

generelt mange lignende jordbrugsområder. Konsekvensen af inddragelsen vurderes 

derfor ikke at være væsentlig. Den tidligere råstofudvinding på lokaliteten er 

imidlertid stoppet inden disse områder blev inddraget, idet råstofferne anses for at 

være af tvivlsom kvalitet, og i øvrigt kun udgør en meget lille del af råstofforekomsterne 

i kommunen. Konsekvensen af inddragelsen vurderes derfor ikke at være 

væsentlig. 

I anlægsfasen imødegås jordforurening ved at undgå spild af olie, brændstof og 

andre forurenende stoffer o. lign. Alle deponeringsenheder etableres med membran- 

og perkolatopsamlingssystemer med efterfølgende transport i tætte systemer, 

hvorved utilsigtet udslip i driftsfasen af perkolat til jordmiljøet forhindres. 



Luft og klima I anlægsfasen skal der flyttes store jordmængder indenfor projektområdet, ligesom 

der skal tilkøres ler- og grusmaterialer udefra, hvilket i nogen grad - men i en midlertidig 

periode - kan påvirke luftkvaliteten. 

Den potentielt største påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes at være 

støv fra opgravning og anden håndtering af materialer, samt fra kørsel på ikke befæstet 

vej. Herudover vil der være nogen ekstra emission fra lastbiler og entreprenørmaskiner. 

Påvirkningerne vurderes at kunne minimeres ved brug af de rette afværgeforanstaltninger 

for støvbegrænsning, samt ved at stille krav til emissionen fra transport- 

og entreprenørmateriel. Det vurderes således, at påvirkningen ikke vil være væsentlig 

set i forhold til den belastning, der har været i forbindelse med råstofudvindingen 

på området - ej heller hvad angår dyre- og planteliv udenfor området. 

Selv om etableringen af udvidelsen vil omfatte flytning af en større mængde jordmaterialer 

indenfor Reno Djurs I/S' samlede anlæg vurderes det, at virkningen heraf 

på det globale klima vil være negligeabelt og der er derfor ikke regnet detaljeret 

herpå. 

Den primære påvirkning af luftkvalitet i driftsfasen vil være emission af støj og 

støv, samt luftforurening i form af forbrændingsgasser fra kørende materiel og lugt 

fra affaldet. Dette vil være af samme størrelsesorden som driften af det nuværende 

anlæg, og vil i øvrigt være reguleret ved vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Det 

vurderes på denne baggrund, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænsede. 

Driften af det udvidede deponeringsanlæg vil - i forhold til det nuværende anlæg - 

lede til en let forhøjelse af klimabelastningen fra det samlede anlæg hovedsageligt 

på grund af et øget energiforbrug til belysning og pumper. Det vurderes, at forhøjelsen 

af klimabelastningen er uvæsentlig. 

Støj og vibrationer Der er i forbindelse med VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for deponeringsanlæggets 

Etape II, A foretaget en beregning af støjbelastningen. Beregningen viste, 

at støjbelastningen i de nærmeste boliger ikke ville overskride Miljøstyrelsens 

krav. Der er i forbindelse med driften af den pågældende etape ikke modtaget klager 

over støj. 

Der er ikke foretaget en fornyet beregning for udvidelsen med Etape III. På baggrund 

af erfaringerne fra etablering og drift af Etape II vurderes det, at driften af 

den nye Etape II ikke vil medføre overskridelser ved de nærmeste boliger omkring 

Reno Djurs I/S. 

Der forventes ingen overskridelse af grænseværdier for vibrationer. 

Omfang af transport I anlægsfasen vil tilkørsel af materialer til arbejderne - hovedsageligt ler og grus - 

give en midlertidigt forøgelse af antallet at transporter på Nymandsvej, Glatved 

Strandvej og tilkørselsvejene hertil. På baggrund af de pågående aktiviteter med 

råstofudgravning vest for Reno Djurs I/S' område langs Nymandsvej og de heraf 

følgende transporter, vurderes det, at transporter i anlægsfasen til projektområdet 

kun vil medføre en marginal forhøjelse heraf. 


13


I driftsfasen vil antallet af transporter til og fra anlægget ikke ændres på grund af 

driften af udvidelsen, idet der som udgangspunkt skal modtages de samme affaldstyper 

og mængder til anlægget i sin helhed som hidtil. 



2 Indledning 

På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at 

der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper 

indenfor en kortere årrække. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget 

for herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejer 

kommunerne. Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig 

større grad vil opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande 

end i dag. 

Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i 

forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan 

LP 116 for området. 

Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: 

› Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. 

› Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg 

› Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) 

› Perkolattank (til oplagring af perkolat inden afledning til f.eks. renseanlæg) 

› Garage 

› Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat 

› Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat 

› Adgangsvej 

De eksisterende faciliteter på Reno Djurs I/S' anlæg i form af administrationsbygninger, 

brovægte, anlæg til sorterings- og oplagsfaciliteter ændres ikke, og vil indgå 

i driften af udvidelsen som de hidtil har gjort det for driften af deponeringsanlægget. 


15


VVM Da projektet dels udgør en væsentlig udvidelse af det eksisterende 

deponeringsanlæg og dels omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald 

(shredderaffald) skal der gennemføres en vurdering af projektets virkning på 

miljøet (VVM). Med det formål, at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig 

debat og for den endelige beslutning om tilladelse til gennemførelse af projektet 

skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som skal: 

Miljøvurdering af 

planer 

Parallel myndighedsbehandling 

› Gøre rede for, hvilke foranstaltninger, der skal tages for at modvirke eller 

nedbringe uønskede virkninger af projektet på miljøet. 

› Undersøge, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på 

mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle 

goder og kulturarv, samt samspillet mellem ovennævnte faktorer. 

› Indeholde en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger til at undgå, mindske 

eller kompensere for eventuelle negative påvirkninger. 

VVM-reglerne er nærmere beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 

15. december 2010. 

Norddjurs Kommune er planmyndighed og forestår dermed gennemførelsen af 

VVM-proceduren, og giver på baggrund heraf den nødvendige VVM-tilladelse. 

Det er en forudsætning for at der kan gives en VVM-tilladelse, at der forinden er 

vedtaget en ændret lokalplan 116 med en ændret landskabsplan og ændret arealanvendelse 

for lokalområdet. 

Der er i den gældende lokalplan for området - omfattende både det eksisterende 

deponeringsanlæg og den planlagte udvidelse - fastlagt bestemmelser om det fremtidige 

landskab. Reno Djurs I/S har i forbindelse med projektet fremlagt forslag til 

ændring af dette landskab. En gennemførelse af disse ændringer kræver, at der tages 

stilling hertil og vedtages en ny lokalplan i overensstemmelse hermed. 

Norddjurs Kommune skal således som planmyndighed udarbejde kommuneplantillæg 

og lokalplan for den planlagte udvidelse af Reno Djurs I/S’ deponeringsanlæg 

før udvidelsen kan realiseres. Forslagene til disse skal miljøvurderes i henhold til 

loven om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriets lovbekendtgørelse 

nr. 936 af 24. september 2009), og resultaterne heraf afrapporteres i en miljørapport. 

Der er en stor grad af overlap i kravene til VVM-redegørelsen for deponeringsanlæggets 

udvidelse og den strategiske miljøvurdering af forslagene til kommuneplantillæg 

og lokalplan. Derfor har Norddjurs Kommune besluttet at gennemføre 

de administrative processer parallelt og rapportere resultaterne i en rapport, der opfylder 

såvel kravene til en VVM-redegørelse og kravene til en miljørapport. 

Nærværende VVM-redegørelse opfylder disse krav. 

Miljøgodkendelse Etablering af nye deponeringsanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg er 

godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Reno Djurs I/S skal derfor 


Andre godkendelser, 

dispensationer, mv. 


udarbejde og fremsende det nødvendige ansøgningsmateriale til Norddjurs Kommune, 

som er den godkendende miljømyndighed. Dette ansøgningsmateriale er 

ikke i sin helhed indeholdt i nærværende redegørelse, idet dog væsentlige dele af 

redegørelsen også vil være medtaget i ansøgningsmaterialet. 

Der er i gældende lovgivning krav om parallelitet mellem den planlovsmæssige og 

den miljømæssige myndighedsbehandling således, at det endelige forslag til VVMtilladelse 

og til miljøgodkendelse med tilhørende vilkår offentliggøres samtidigt. 

Det er derfor ligeledes aftalt med Norddjurs Kommune, at kommunen foretager 

den nødvendige miljøsagsbehandling parallelt med VVM-proceduren og miljøvurderingen 

af kommuneplantillæg og af ændringerne i lokalplanen. 

I det omfang at gennemførelsen af projektet vil berøre områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§3 skal der indhentes de nødvendige tilladelser og/eller dispensationer 

fra Norddjurs Kommune. 

Det skal undersøges om projektet kan påvirke såkaldte Bilag IV-arter. Tilladelse til 

projektet kan alene gives såfremt projektet ikke ødelægger yngle- eller rastepladser 

for sådanne arter. For mere almindelige arter - som f.eks. markfirben - er der dog 

mulighed for dispensation, hvis projektet kan gennemføres således at bestanden 

samlet set har samme eller bedre levevilkår end før projektets realisering. En dispensation 

skal i givet fald søges hos Naturstyrelsen. 

Hvis projektet vil berøre områder indenfor strand-, skov- eller åbeskyttelseslinjerne 

skal der indhentes de nødvendige tilladelser og/eller dispensationer hos Naturstyrelsen. 

Ved gennemførelsen af projektet vil områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§3 blive berørt og der skal derfor indhentes dispensation hos Norddjurs Kommune 

før projektet kan realiseres. 

Der er konstateret markfirben på det område, hvor de nye deponeringsenheder påtænkes 

etableret, og i de omgivende områder. Der skal således søges tilladelse hos 

Naturstyrelsen til at gennemføre projektet. 

Gennemførelsen af projektet vil ikke berøre områder indenfor beskyttelseslinjer for 

strandbeskyttelse, å- eller skovbeskyttelse, hvorfor der ikke skal indhentes tilladelser 

eller dispensationer indenfor disse områder. 

Etablering af nedsivningsanlæg kræver en tilladelse fra Norddjurs Kommune hertil 

efter Miljøbeskyttelseslovens §19. Afledning af perkolat fra deponiet til det offentlige 

spildevandssystem kræver en tilladelse fra Norddjurs Kommune i henhold til 

Miljøbeskyttelseslovens §28. 

Hvor den nye Etape III skal etableres op ad skråningerne på det nedlukkede deponi 

til restprodukter, samt hvor det måtte være nødvendigt at flytte affald, som allerede 

er deponeret i samme, skal der indhentes tilladelser fra tilsynsmyndigheden for det 

nedlukkede deponi. 


17


Der skal ikke i forbindelse med projektets realisering udvindes råstoffer og der skal 

således ej heller indhentes tilladelse til råstofudvinding. I forbindelse med anlægsarbejderne 

skal der foretages udgravning og flytning af relativt store råjordsmængder. 

Al råjord, der udgraves i forbindelse med projektet, genanvendes som fyldjord 

enten ved den nødvendige profilering af anlæggets bund og sider henholdsvis terræn 

regulering, eller til slutafdækning af enheder, der er/bliver fyldt op. 



3 Beskrivelse af det påtænkte anlæg 

3.1 Anlæggets lokalisering 

Reno Djurs I/S deponeringsanlæg ved Glatved er beliggende på adressen: 

Nymandsvej 11 

8444 Balle 

Til- og frakørsel til 

Reno Djurs I/S 

Figur 3-1: Beliggenhed af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved 

Deponeringsanlæg v. 

Glatved - Etape II 

Nedlukket deponi 

Etape I 

Ansøgt Etape III, A 

Evt. fremtidig 

udvidelse 


19


Deponeringsanlæggets placering og den planlagte udvidelse fremgår af ovenstående 

figur 3-1, samt oversigtsplanen, Bilag A. 

Deponeringsanlæggets nedlukkede Etape I og igangværende Etape II, A er beliggende 

på matr. nr. 11 d, Glatved By, Hoed, som ejes af Reno Djurs I/S. 

Udvidelsesprojektet omfatter etablering af nye deponeringsenheder i en Etape III, 

A på matr. nr. 2k, Glatved by, Hoed, som ejes af Reno Djurs I/S. Matriklens samlede 

areal er ca. 27 ha, mens det område - hvorpå der etableres deponeringsanlæg - 

udgør ca. 18 ha. 

Der er endvidere mulighed for en fremtidig yderligere deponeringskapacitet på et 

ca. 17 ha stort tilstødende areal på matr. nr. 2b. Dette areal ejes af Nymølle Stenindustrier 

A/S. 

11 f 

11 f 

2 a 

3 a 

1 y 

Figur 3-2 Oversigt over matrikel skel 

Etape III, A - Projektområdet 

Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet 

Den planlagte Etape III ligger mellem 0,3 km og 1,3 km fra kysten til Kattegat og 

er dermed i kystnærhedszonen, men udenfor strandbeskyttelseslinjen. 

Udvidelsen bliver etableret over den øverste vandstandslinje på kysten mod Kattegat 

med en bundkote beliggende i kote ca. 2,2 - 5,8 m over DNN og der påregnes 

etableret rand- og skelvolde omkring de enkelte deponeringsenheder på 1,5 m over 

dette niveau. Terrænet omkring deponeringsanlægget ligger generelt 10-15 m højere 

end anlæggets bund. Ved den østlige adgangsvej mellem deponiet og stranden er 

det laveste punkt dog beliggende i kote knap +3,5 m DNN. 

Den beregnede højvandsstatistik (100 års vandstand) ved Grenå Havn viser, at den 

maksimale vandstand ved Grenå Havn ikke vil overstige ca. 178 cm over DNN 


1 c 

2 a 

11 d 

11 b 

2 k 

2 b 

5 c 5 m 

5 e


(Kystinspektoratet, 1997). Der anses derfor ikke at være risiko for oversvømmelse 

på udvidelsen ved det nuværende havniveau. Havniveauet kan - f.eks. som følge af 

klimaændringer - stige op til 1,5 m før der ved en 100 års vandstandssituation er 

risiko for at havvand kan strømme ind i deponeret affald. 

Deponeringsanlægget og hovedparten af den planlagte udvidelse er beliggende i en 

tidligere råstofgrav, hvor der er foretaget udgravninger i indtil 18-20 m under det 

omkringliggende terræn. Dog er ca. en tredjedel af den samlede Etape III placeret 

på et område, som ikke tidligere har været udgravet. 

Underbunden under udvidelsen består af glaciale aflejringer af grus, sten, sand og 

kalk og vurderes som udgangspunkt ikke at ville give anledning til sætninger af en 

størrelsesorden, der kan være kritisk for integriteten eller funktionen af membran- 

eller perkolatopsamlingssystemerne. Imidlertid er der ved de tidligere råstofudvindingsaktiviteter 

etableret såkaldte skylle-huller, som er udgravet til et niveau ned til 

6-7 m under det nuværende terræn. Der er i disse skyllehuller sedimenterede aflejringer 

af sand og silt fra skylleaktiviteterne, som ikke har været is-belastede, og 

derfor kan give anledning til sætninger. Placeringen og udstrækningen er kendt og 

på baggrund af detailundersøgelserne for den videre projektering vil der blive taget 

stilling til hvorledes sådanne sætninger kan undgås. F.eks. ved komprimering eller 

udskiftning af de sætningsgivende aflejringer. 

Ved anlægsarbejderne for udvidelsen vil der langs Etape III, A's nordlige og nordøstlige 

afgrænsning blive foretaget udgravninger i ind til ca. 12 m under det eksisterende 

terræn. Udgravnings skråninger bliver reguleret til en hældning 1:3. Det 

vurderes, at der dermed ikke vil være risiko for jordskred på anlægget. 

Det nedlukkede deponi med restprodukter fra energiproduktionen er etableret uden 

membransystem eller tæt overdækning. De vestvendte, slutafdækkede skrænter af 

deponiet står med hældninger mellem 1: 3 til 1:5. Udvidelsen med Etape III, A vil 

alene berøre dette deponi i etapens sydøstligste hjørne, hvor udvidelsen skal etableres 

op ad disse skråninger. Den østlige afgrænsning af en fremtidig udvidelse med 

Etape III, B skal etableres primært op ad disse skråninger. 

Ved etableringen af udvidelsen foretages afretning af det nu nedlukkede deponi 

ved påfyldning af ren jord fra udgravningsarbejderne. Der vil således ikke være 

tale om egentlige afretningsarbejder i det deponerede affald. I det sydøstligste hjørne 

af Etape III, B ligger der dog en mindre mængde restprodukter i et op til ca. 4 m 

højt, slutafdækket deponi. Dette affald vil ved anlægsarbejderne for en fremtidig 

udvidelse med Etape III, B blive flyttet og indbygget i skråningerne af det nedlukkede 

deponi og afdækket igen. 

3.2 Anlæggets indretning 

Den overordnede indretning af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg inklusive udvidelsen 

er skitseret på nedenstående Figur 3-3. 


21


Figur 3-3 Overordnet indretning af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg: 

Administration og vejebod 

Nedlukket Etape I 

Igangværende deponeringsenheder - Etape II, A 

Ikke-etableret Etape II, B (RGS90 jordbehandlingsanlæg) 

Sorteringshal og oplagsområder 

Disponibelt område m. perkolattank, vaskeanlæg, brovægt og 

nedsivningsanlæg 

Udvidelsens Etape III, A 


De eksisterende faciliteter på deponeringsanlægget bibeholdes, idet udvidelsen alene 

omfatter etablering og drift af nye deponeringsenheder til erstatning for enheder, 

der fyldes op og skal nedlukkes. 

De nye deponeringsområder indrettes med membran- og perkolatopsamlingssystemer, 

måle- og reguleringsbygværk, pumpebrønde til transport af perkolat til bortledning, 

rensning eller nedsivning, perkolattanke og nedsivningsanlæg til overfladevand 

og perkolat, samt evt. anlæg til recirkulation af perkolat over enhederne. 

Endvidere indrettes området med de nødvendige adgangs- og serviceveje. 

Deponeringsenhederne etableres over en årrække efterhånden som der er behov og 

der etableres standplads/garage for kørende materiel på området. På en del af området 

etableres et komposteringsanlæg til erstatning for komposteringsanlægget på 

Etape II, A. 

Det disponible område indeholder for nærværende nedsivningsanlæg til overfladevand 

og perkolat fra Etape II, A og fra sorteringsområdet, perkolattank og pumpestation 

for bortledning af perkolat, samt et vaskeanlæg og en intern brovægt. På 

området kan det tænkes, at der fremtidigt etableres supplerende rensningsmulighe- 


Ny perkolattank til 

re-cirkulation 

Måle- og reguleringsbygværk 

m. 

pumpebrønde 

Evt. Ny 

perkolattank 

Nyt nedsivningsanlæg 

til overfladevand 

og perkolat 

Eksisterende perkolattank 

m. pumpestation 

til afledning 

til Aquadjurs 


der for perkolat, faciliteter for forbehandling af affald forud for deponering, forsøgsområder, 

mv. 

På nedenstående Figur 3-4 er skitseret opdelingen af projektområdet i deponeringsenheder 

med system for opsamling og håndtering af perkolat. Det viste lay-out af 

udvidelsen kan i forbindelse med projekteringen blive ændret indenfor projektområdet. 

Figur 3-4 Indretning af udvidelsen - Etape III, A 

Adgangsvej fra sorteringsområdet 

Intern servicevej 

Intern adgangsvej - midlertidig 

Forventet afgrænsning af komposteringsanlægget 

Afgrænsning af nedlukket TASP depot 

Nedlukket depot m. flyveaske 

Nedlukket depot m. Grenå aske 

Nedlukket forsøgsdepot u. grundvandsspejlet 

Nedlukket depot m. kød- og benmelsaske 

Ved etableringen reguleres råjordsplanum under deponeringsenhederne til et ensidigt 

fald på ca. 5-10 ‰ ind mod måle- og reguleringsbygværket. Der etableres ca. 

1,5 m høje skelvolde som adskillelse mellem de enkelte deponeringsenheder. 


23 

Slutafdækket 

TASP deponi


Membransystem 

og perkolathåndtering 

På deponeringsenhedernes bund og op ad udgravningsskråningerne henholdsvis op 

ad skråningerne af restprodukt deponiet etableres membransystemer med geologisk 

barriere og plastmembran efter gældende bestemmelser i DS/Inf 466. Der etableres 

på alle membran flader et dræn- og beskyttelseslag af sand og grus. På bunden af 

de enkelte enheder etableres et perkolatopsamlingssystem med drænrør i stenfaskiner, 

der leder til en samle- og rensebrønd i det dybeste punkt i den enkelte enhed. 

Drænledningerne vil blive forlænget med en tæt ledning op ad de afgrænsende 

skråninger til et niveau svarende til det fremtidige terræn. Der skabes således mulighed 

for at drænledningerne også efter at den enkelte deponeringsenhed er fyldt 

op kan vedligeholdes ved trykspuling og kan tv-inspiceres. 

For de enheder, der ikke er placeret helt ude ved deponeringsanlæggets afgrænsende 

skråninger, etableres lignende tætte ledninger op af opfyldningsfronten på naboenhederne, 

hvorved der også for disse skabes muligheder for vedligeholdelse. Efterhånden 

som enhederne bliver fyldt op, vil samle- og rensebrøndene blive dækket 

af affald og det vil ikke længere være muligt at tilgå drænledningerne fra disse. 

Etableringen af de skrå renseledninger vil sikre, at drænledningerne fortsat kan renses 

også efter at den enkelte enhed er fyldt op og slutafdækket. 

Fra samle- og rensebrøndene etableres tætte ledninger under membransystemet i de 

øvrige enheder og frem til måle- og reguleringsbygværket. Umiddelbart før måle- 

og reguleringsbygværket etableres rensebrønde på den enkelte ledning således, at 

transportledningerne kan vedligeholdes herfra. 

I måle- og reguleringsbygværket kan der udtages perkolatprøver fra den enkelte 

enhed ligesom perkolatmængden kan måles. Det er endvidere muligt med et ventilsystem 

i bygværket, at lede perkolatet til én af tre pumpestationer etableret umiddelbart 

op til bygværket. Herfra kan perkolatet pumpes enten videre til en ny perkolattank, 

til et nedsivningsanlæg ved udvidelsen eller til bortledning til rensning 

på Aquadjurs' Renseanlæg i Grenå. Sidstnævnte vil ske via den eksisterende pumpestation 

og trykledning på det disponible område, som er tilsluttet det offentlige 

spildevandssystem. 

Reno Djurs I/S ønsker at have muligheder for at recirkulere perkolatet over det deponerede 

affald. Der etableres derfor en trykledning fra den nye perkolattank op til 

en højt beliggende ny perkolattank i Etape III, A's nordvestlige hjørne. Der tænkes 

etableret en tæt ledning herfra til ventilbrønde placeret langs servicevejen ud for de 

enkelte enheder. Fra disse ventilbrønde kan perkolatet recirkuleres over affaldet på 

enhederne ved sprinkling eller ved nedsivningsanlæg udlagt i eller over affaldet. 

For nærværende har Reno Djurs I/S på Etape II, A tilladelse til at nedsive perkolat 

fra enheder med asbest og med forurenet jord i det omfang, at perkolatet overholder 

fastsatte grænseværdier. Reno Durs I/S agter på tilsvarende vis og under tilsvarende 

forhold, at nedsive dele af perkolatet fra udvidelsen. Den endelige placering 

af ét eller flere nedsivningsanlæg til dette formål er ikke fastlagt endnu, men forventes 

placeret nedstrøms for Etape III, A eller på det disponible område. 

Reno Djurs I/S forventer fremadrettet, at der skal undersøges muligheder for at 

rense perkolatet til nedsivnings- eller udledningskriterier lokalt på anlægget. 



3.3 Visualiseringer 

I lokalplanforslaget er vist visualiseringer af landskabet efter opfyldning og nedlukning 

af Etape III. Der henvises til afsnit 5.2 og bilag A. 

3.4 Anlæggets drift 

Udvidelsen af deponeringsområdet vil ikke medføre ændringer i driften af det eksisterede 

deponeringsanlæg i øvrigt - hverken hvad angår modtage- og kontrolprocedurer, 

sortering eller perkolathåndtering på det eksisterende anlæg eller driften af 

de enkelte deponeringsenheder. Dette fremgår af og er reguleret ved den gældende 

miljøgodkendelse for anlægget. I det efterfølgende er derfor alene beskrevet driften 

af udvidelsen. 

3.4.1 Affaldstyper og -mængder 

På deponeringsanlægget modtages affald fra de 2 interessentkommuner i Reno 

Djurs I/S, samt fra kommuner, som Reno Djurs I/S har indgået samarbejdsaftaler 

med. 

Tilført affald 

Tilført affald omfatter: 

› Deponeringsegnet affald til deponering. 

› Have- og parkaffald til kompostering, der fraføres efter endt behandling. 

› Genanvendeligt affald og forbrændingsegnet affald, der fraføres efter evt. oplagring. 

I 2011 blev der tilført 99.422 tons affald til Reno Djurs I/S´ anlæg i Glatved fordelt 

på 12.059 vejninger (lastbiler). De samlede affaldsmængder tilført Reno Djurs I/S 

er steget med ca. 6,5 % i forhold til 2010. 

Fraført affald 

Der blev i 2011 fraført 12.287 tons til genanvendelse og forbrænding fordelt på 

1.763 vejninger (lastbiler). 

Reno Djurs I/S sikrer forbrændingskapacitet ved indgåelse af aftaler herom med 

forskellige forbrændingsanlæg. I 2011 blev forbrændingsegnet affald fra interessentkommunerne 

i Reno Djurs I/S således tilført forbrændingsanlæg i Aarhus og 

Grenaa. Rent træaffald frasorteres og leveres til Novopan træindustri i Pindstrup, 

hvor det indgår i spånpladeproduktion. 

Langt størstedelen af det forbrændingsegnede affald tilføres direkte til forbrændingsanlæggene 

fra affaldsproducenterne, herunder dagrenovation og letfordærveligt 

affald. Mellemdepoterne for brændbart affald i Glatved fungerer dels som modtagefacilitet 

for affaldsproducenterne og dels som bufferlager. Herudover modtages 

og neddeles stort brændbart affald inden det sendes til forbrænding. 


25


3.4.2 Samlede affaldsmængder til deponering 

De indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser fremgår af nedenstående 

tabel. 

Oversigt over tilført deponeringsegnet affald i 2011. 

Affaldsklasse Affaldstyper Indvejet mængde (ton) 

Farligt Shredderaffald og affald fra skibsophug 39.477 

Mineralsk Asbest 7.732 

Mineralsk affald 2.160 

Blandet Blandet affald 27.940 

Forurenet jord 256 

Modtaget på Etape II, A i alt 2011 77.565 

Tabel 3-1 Tilført affald til deponering på Etape II, A - 2011 

Jomfruelige råstoffer, vand samt neddelt byggeaffald benyttet som driftsmidler 

fremgår af nedenstående tabel. 

Enhed med: Sand, sten og 

grus 

Oversigt over tilførte driftsmidler i 2011 (ton) 

Ren jord Byggematerialer 

til anlæg 


Vand 

Shredderaffald 2.036 66 24 10.000 

Asbest 3.139 0 0 119 

Forurenet jord 51 0 0 0 

Inert 0 0 0 0 

Mineralsk 6 0 0 0 

Blandet 1.397 52 772 152 

Haveaffald 0 0 381 0 

Etape II, A i alt 2011 6.629 118 1.177 10.271 

Tabel 3-2 Tilførte driftsmidler - Etape II, A - 2011 

Den relativt store mængde grusmaterialer i enheder med shredderaffald og asbestaffald, 

der er anvendt for at sikre mod støv og flyveaffald, søges løbende minimeret. 

Vand er tilført enheder med shredderaffald i forbindelse indbygningen for at 

sikre en maksimal og homogen opfugtning af affaldet. 

Ved den fremtidige drift af forventes den årligt tilførte mængde af sand, sten og 

grus, samt ren jord at være af samme størrelsesorden som hidtil, idet dette stort set 

alene afhænger af de deponerede affaldsmængder. 

I forbindelse med etablering af slutafdækning af de enkelte enheder, efterhånden 

som de når færdig fyldhøjde, skal der bruges store mængder af råjord samt kalkholdig 

overjord. Disse mængder forventes taget fra overskudsjorden fra etablering 

af anlægget, og vil således ikke medføre tilførsel af råmaterialer udefra. Ligeledes 

forventes det, at en del af de fremtidige jordmængder til afdækning mv. også kan 

tages fra nævnte overskudsmængder fra anlægsarbejderne, hvorfor mængden af 

tilført jord til anlægget formodentligt kan reduceres.

Mængder i ton 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

40.632 


Udvikling i affaldsmængder 

De seneste 10 års udvikling af mængder til deponering fra kommunerne i Reno 

Djurs I/S fremgår af nedenstående oversigt. Ren jord, der anvendes som driftsmiddel, 

er ikke medtaget i denne opgørelse. 

21.572 

Udvikling i mængder til deponering fra kommuner 

i Reno Djurs I/S 

55.961 

Figur 3-5 Udviklingen i mængder til deponering 

Affaldsmængden til deponering er i 2011 steget med ca. 42 %, som primært skyldes 

en levering af farligt affald stammende fra neddeling af metalaffald. 

På udvidelsen vil Reno Djurs I/S modtage de samme affaldstyper, som der hidtil er 

modtaget på Etape II, A. På det nuværende grundlag, forventes årlige mængder af 

samme størrelsesorden som modtaget hidtil. 

3.4.3 Håndtering af affald 

Modtagelse 

19.471 

39.359 

21.075 

Kunderne har pligt til at oplyse om affaldets art og oprindelse samt for affald til 

deponering at deklarere affaldet efter særlig procedurer. 

Personalet ved vægten foretager følgende procedure: 

Besigtiger læsset via kamera. 

44.028 

33.829 

47.141 

38.504 

49.356 

36.417 


81.829 

59.291 

55.301 

48.171 

41.357 

40.559 

57.588 

57.455 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Inkl. forurenet jord Ekskl. forurenet jord 

27


Træffer afgørelse om affaldet kan modtages på grundlag af deklaration (i tvivlsfælde 

foretages proceduren i samråd med teknikere). 

Anviser, hvor affaldet skal aflæsses. 

Tilkalder ved usikkerhed om læssets indhold maskinfører, der besigtiger ved aflæsning. 

Tilkalder ved modtagelse af jord og deponiaffald altid maskinfører, der besigtiger 

ved aflæsning. 

Indvejer og registrerer affaldet på edb-system. 

Personalet på pladsen udfører følgende: 

Kontrollerer affald ved aflæsning. 

Meddeler til vejebod om eventuelle fejlsorteringer. 

Meddeler godkendelse/ikke godkendelse til vejebod om deponiaffald. 

Vejleder kunderne. 

Der følges for affald til deponering særlige procedurer i overensstemmelse med 

bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Dette indebærer bl.a., at alt affald til deponering 

skal følges af en deklaration for affaldet udfyldt af affaldsproducenten. Ligeledes 

skal affaldet visuelt kontrolleres både ved indvejning og aflæsning. 

Stikprøvekontrol 

Der udtages rutinemæssigt stikprøvekontroller af deponeringsegnet, blandet affald 

til udvidet kontrol. Den udvidede kontrol foretages i sorteringshallen og læsset finsorteres 

i affaldsklasserne: Inert, mineralsk, blandet og farligt. 

3.4.4 Indbygning af affaldet 

Mineralsk affald 

Mineralsk affald er ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, mineralsk 

materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 50 g per kg 

tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere 

kemisk med vand. 

Asbest er mineralsk affald og deponeres i særskilt enhed til mineralsk affald. Der 

deponeres ikke-støvende asbest og emballeret støvende asbest. Affaldet dækkes 

løbende med sand for at mindske risikoen for emission af asbestfibre. Der foretages 

i forbindelse med indbygningen ikke kompaktering af asbestaffaldet og transport 

over allerede deponerede materialer begrænses mest muligt, jf. de særskilte regler 

for deponering af asbest affald i Deponeringsbekendtgørelsen. 

Andre mineralske affaldstyper deponeres i øvrige deponeringsenheder. Disse affaldstyper 

vil typisk være aske stammende fra bio-kraftvarmeværker, gartnerier 

m.v. Der foretages i forbindelse med indbygningen af øvrigt mineralsk affald ikke 

særlige tiltag som f.eks. kompaktering. 

PCB-holdigt, ikke-farligt mineralsk affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 

50mg/kg TS og med TOC < 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald 

(EAK: 17 09 04). Affaldet deponeres i overensstemmelse med retningslinjerne 

i bekendtgørelse om deponeringsanlæg samt Miljøstyrelsens Orientering om 



håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald af 5. juli 2011. Dette indebærer, 

at på Etape III, A vil dette affald blive deponeret på en særskilt celle på en enhed til 

mineralsk affald. 

Blandet affald 

Blandet affald er ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk og uorganisk 

materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere 

per kg tør prøve. 

Affaldet aflæsses på tippen, hvor kompaktoren udlægger affaldet i maksimalt 

30 cm tykke lag, der overkøres gentagne gange for at sikre effektiv neddeling og 

komprimering. 

PCB-holdigt, ikke-farligt blandet affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 

50mg/kg TS og med TOC > 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald 

(EAK: 17 09 04). Affaldet vil blive deponeret på en særskilt celle på Etape 

III, A på en enhed til blandet affald. 

Ren jord og forurenet jord modtages på særskilte enheder til blandet affald. Administrationen 

skal godkende analyseresultater og den kommunale anvisning inden 

jorden modtages. 

Ren jord anvendes til anlægsarbejder og afdækning/slutafdækning på deponierne i 

det omfang det er egnet hertil. 

Forurenet jord, som ikke er karakteriseret som farligt affald, deponeres på afgiftsfritaget 

specialdepot og må ikke indeholde fremmedlegemer - f.eks. mursten, betonrør 

mm. Jorden kontrolleres ved aflæsning. 

Farligt affald 

Shredderaffald er klassificeret som farligt affald. 

Shredderaffald modtages som udgangspunkt kun fra én leverandør. I 2011 blev der 

dog ekstraordinært modtaget affald fra en oprydning på en erhvervsgrund i Grenaa, 

hvor affaldet blev klassificeret som farligt affald og havde karakter af shredderaffald. 

I forbindelse med indbygningen af affald tilsættes rent vand og/eller - efter særlig 

tilladelse - perkolat. Affaldet spredes ud ved tipfronten og vandes grundigt, hvorefter 

det med kompaktoren bygges ind i tipfronten med adskillige overkørsler. Der 

sikres med denne fremgangsmåde en stor grad af homogenitet, et maksimalt vandindhold 

og en høj komprimeringsgrad. 

Sorteringsegnet affald 

Blandet affald, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er udsorteret farligt, genanvendeligt 

og/eller forbrændingsegnet affald, kan ikke modtages til deponering. Reno 

Djurs I/S modtager i stedet dette til sortering. Sorteringen foretages i sorteringshallen 

i sorterings- og oplagsområdet med gravemaskine med sorteringsudstyr. Der 

foretages kun maskinel sortering. 


29


Affaldstyper der er forbrændingsegnede, genanvendelige (evt. efter videre oparbejdning) 

eller farlige udsorteres og fraføres anlægget. Restfraktionen af deponeringsegnet 

affald føres til deponi. 

3.4.5 Gasindvindingsanlæg, indretning og drift 

Der vil kun blive deponeret affaldsfraktioner med meget begrænset indhold af bionedbrydeligt 

affald på udvidelserne. Det forventes derfor kun at give anledning til 

en særdeles ringe produktion af metangas herfra. 

I forbindelse med den fremtidige drift af deponeringsenhederne på etape III, A og 

III, B gennemfører Reno Djurs I/S moniteringer af metanproduktionen. I det omfang, 

metangasproduktionen overstiger den fremtidige slutafdæknings omsætningskapacitet, 

vil Reno Djurs I/S etablere den nødvendige opsamling og behandling 

af gassen Behandlingen kan være udnyttelse til energiproduktion, affakling 

eller omsætning i kompostbede eller lignende. 

3.4.6 Afhjælpning af gener fra lugt, støv, skadedyr etc. 

Deponeringsanlægget modtager slam eller slamlignende affaldstyper, der potentielt 

kan give anledning til lugtgener. Ved modtagelse af sådanne lugtende affaldstyper 

dækkes disse umiddelbart efter deponering for at mindske udbredelsen af lugt mest 

muligt. 

I tørre perioder kan der forekomme støvgener fra deponeringsanlægget. Støvgener 

begrænses gennem følgende tiltag: 

› Særligt støvende affald udlægges straks efter modtagelse og overdækkes med 

jord eller andet ikke støvende affald. 

› Støvende affald som asbest, aske m.v. leveres og deponeres emballeret eller 

befugtet. Ikke-støvende cementbundet asbest dækkes løbende med sand for at 

undgå støvdannelse. 

› Arealer og interimsveje befæstet med stabilt grus vandes i tørre perioder for at 

binde støvet. 

Skadedyr som f.eks. rotter kan tiltrækkes af deponeret affald såfremt dette kan fungere 

som føde. Gennem kontrol af affaldet og effektiv kompaktering mindskes tilgængeligheden 

af mulige fødeemner. 

Personalet er ligeledes opmærksomt på tilstedeværelsen af skadedyr. Konstateres 

der skadedyr, kontaktes Norddjurs Kommunes skadedyrsekspert således, at en effektiv 

bekæmpelse kan iværksættes. 

Papir, plast og andre lette materialer vil kunne give anledning til affaldsflugt i forbindelse 

med blæsevejr. Affaldsflugt bekæmpes ved løbende kompaktering og afdækning 

af det modtagne affald samt ved anvendelse af mobile hegn, der opstilles i 

umiddelbar nærhed af affaldstippen. 



Desuden foretages der løbende renholdelse af anlægget. Arealer udenfor anlægget 

kontrolleres jævnligt for affald og rengøres herfor om nødvendigt. 

3.4.7 Forbrug af råvarer 

Forbrug af tilførte driftsmidler af jord er beskrevet under afsnit 3.4.2 ovenfor. 

Ved driften af deponeringsanlægget er der et forbrug af brændstof til maskinparken 

og et el-forbug til administrationsbygninger, pumper, mv. 

I 2011 var forbruget af diesel på ca. 49.000 l. Der forventes ikke et forøget dieselforbrug 

i forbindelse med driften af udvidelsen, da driften på deponeringsenhederne 

på Etape II, A lukkes efterhånden som nye enheder på Etape III, A tages i brug. 

El-forbruget fordelte sig som følger: 

Samlet elforbrug (kWh) 273.577 

Heraf: 

Varme og ventilation i administrationsbygninger 105.117 

Vaskeanlæg 19.054 

Pumper inkl. pladsbelysning 64.580 

Øvrigt (opvarmning af maskinhal, køling server- rum, 

it-udstyr, bomme etc.) 

Tabel 3-3 Elforbrug ved drift af deponeringsanlægget efter udvidelse 

84.826 

Ved idriftsættelsen af udvidelsen af deponeringsanlægget forventes det, at elforbruget 

til pumpning af perkolat vil stige - hovedsageligt fordi der vil være væsentligt 

større perkolatmængder, der skal håndteres i forhold til den nuværende situation. 

Det vurderes på denne baggrund, at el-forbruget hertil vil stige til det dobbelte 

og dermed at det samlede el-forbrug vil stige til ca. 340.000 kWh/år. 

3.4.8 Drift og vedligehold 

Der foreligger drifts- og vedligeholdelsesinstrukser for alle Reno Djurs I/S aktiviteter 

på anlægget. Disse instrukser fastlægger alle aktiviteterne med det formål, at 

› Sikre at alle aktiviteter udføres i overensstemmelse med gældende miljøgodkendelse. 

› Sikre korrekt udførelse af aktiviteterne. 

› Minimere risiko for uheld og påvirkninger på medarbejderne og på miljøet. 

Der vil tillige være regelmæssig kontrol og eftersyn af brønde, pumper, dræn, befæstelser, 

samt kontrol af maskiner og udstyr således, at nedbrud, funktionsstop og 

uheld kan forebygges og evt. uheld kan opdages i tide og konsekvenserne minimeres. 


31


Alle dræn- og transportledninger til perkolat etableres således, at det er muligt at 

foretage spuling og eftersyn, både under driften og efter den enkelte deponeringsenhed 

er nedlukket. 

3.4.9 Nedlukning og efterbehandling 

Opfyldte deponeringsenheder slutafdækkes, når færdig fyldhøjde er nået, hvorved 

der sikres kontrol med indsivning af overfladevand til affaldet og dermed med perkolatdannelsen. 

Slutafdækningen har en samlet lagtykkelse på ca. 1,0 m og består af: 

› Nederst: min. 0,8 m mineraljord 

› Øverst: min. 0,2 m stærkt kalkholdigt jord 

3.5 Udledninger 

3.5.1 Overfladevand 

Overfladevand der fremkommer ved afstrømning fra interne køreveje med asfaltbelægning 

nedsives direkte langs kørevejene, idet det forventes, at der kan opnås nedsivningstilladelse 

hertil i lighed med håndteringen af overfladevandet fra belagte 

arealer på den eksisterende del af deponeringsanlægget. 

Overfladevand opsamlet i deponeringsenheder, der endnu ikke er taget i brug, føres 

via enhedens perkolatopsamlingssystem og samlebrønden til nedsivning umiddelbart 

udenfor enhedens areal. 

3.5.2 Perkolat 

Jf. ovenstående beskrivelse af systemerne til håndtering af perkolat fra udvidelsens 

deponeringsenheder, vil perkolatet blive opsamlet og recirkuleret eller sendt til 

rensning på Grenaa Renseanlæg. I det omfang at der kan opnås nedsivningstilladelse 

hertil forventes det, at dele af perkolatstrømmene kan nedsives direkte på eller 

ved arealerne. 

3.5.3 Støj 

I forbindelse med driften af udvidelsen med Etape III er der følgende kilder, som 

kan give et støjbidrag til omgivelserne 

› Lastbiltrafik til og fra anlægget 

› Kørsel med kompaktor på deponeringsenhederne 

› Intern kørsel med gummihjulslæsser og gravemaskiner. 



I forhold til den nuværende drift af det eksisterende anlæg vil der ikke ske en forøgelse 

af den samlede støjemission fra deponeringsanlægget. Dog vil aktiviteterne 

med de ovennævnte maskiner flytte fra Etape II, A til de nye etaper. Herved vil støj 

emissionen flytte væk fra boliger og skovarealerne syd for Etape II, A (hvor de 3 

nærmeste boliger ligger 75-150 m fra kanten af deponiet) og op mod beboelsesejendommene 

langs Glatved Strandvej. Disse bygninger vil komme til at ligge i en 

tilsvarende afstand fra udvidelsens afgrænsninger mod nord og mod nordøst. 

Det bemærkes, at der ikke hidtil er modtaget klager over støj fra anlægget. Indtil 

opfyldningen af deponeringsenhederne når en niveau med det omgivende terræn - 

svarende til en opfyldningshøjde på ca. 12-15 m - vil alle støjende aktiviteter foregå 

afskærmet i forhold til omgivelserne. Ved opfyldning op over det omgivende 

terræn vil Reno Djurs I/S holde opfyldningen langs deponiets kant højere end tipfronten, 

således at der fortsat sker en afskærmning i forhold til omgivelserne. 

Andre støjende aktiviteter på deponeringsanlægget vil ikke blive ændret ved etablering 

og drift af udvidelsen. 

Tidligere støjberegninger i forbindelse med myndighedsbehandlingen af Etape II, a 

har vist, at gældende støjgrænser i skel og omgivelser ikke ville blive overskredet. 


33


4 Undersøgte alternativer 

Der er i forbindelse med ændringen af landskabsplanen og udvidelsen af deponeringsanlægget 

ikke undersøgt andre alternativer. 

O-alternativ 

Ved 0-alternativet vil landskabsplanen ikke blive ændret, og deponeringsanlægget 

vil ikke blive udvidet med den planlagte etape. 

Den samlede kapacitet af det nuværende deponeringsanlægs Etape II, A forventes 

opbrugt indenfor ca. 10-15 år, idet deponeringsenhederne til visse affaldstyper dog 

forventes fyldt op væsentligt hurtigere. Det vil således være nødvendigt, indenfor 

en kort årrække, at påbegynde etableringen af nye enheder på den endnu ikke etablerede 

Etape II, B - hvilket vil kunne strække deponeringskapaciteten yderligere 

15-20 år. Dette vil igen medføre, at RGS90' anlæg til behandling af forurenet jord 

skal flyttes fra Reno Djurs I/S' område indenfor en ganske kort årrække. 

Når anlæggets Etape II, B herefter er fyldt op skal der findes ny deponeringskapacitet. 



5 Miljøvurdering 

5.1 Befolkning og afledte socioøkonomiske 

konsekvenser 

I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på befolkningen i undersøgelsesområdet, 

samt direkte og afledte socioøkonomiske effekter af den ændrede landskabsplan og 

af udvidelsen af deponeringsanlægget, og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper 

og erhvervsliv. 

5.1.1 Metode 

Vurderingen er baseret på en kvalitativ gennemgang af de direkte og indirekte konsekvenser, 

som projektets miljøforhold kan have for mennesker, som er recipient 

for miljøpåvirkninger og for større relevante grupper, samt en vurdering af afledte 

konsekvenser for disse. I analysen skelnes mellem anlægsfase og efterfølgende 

driftsfase. 

I følge VVM-bekendtgørelsen 1 , skal redegørelsen påvise, beskrive og vurdere et 

anlægs direkte og indirekte virkninger på… mennesker . Ud fra denne betragtning 

vurderes først de direkte konsekvenser for mennesket, herunder påvirkninger af 

livskvalitet, levevilkår samt sundhed. Mennesker indbefatter “Befolkningen, det vil 

sige enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets 

miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således 

omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige 

ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer.” 

Dernæst vurderes de afledte påvirkninger på erhvervs- eller samfundsgrupper, der 

kan have socio-økonomiske konsekvenser. Dette tager afsæt i Bilag 4 i VVM bekendtgørelsen 

hvor det uddybes, hvilke beskrivelser der skal foretages. Her fremgår 

det, at en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte 

socioøkonomiske forhold skal indgå i VVM-redegørelsen. 

1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125635 


35


I forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er tale om en meget overordnet 

fremstilling uden detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske 

analyser. 

Analysen beskriver forholdene i området inden realisering af lokalplansændringen 

og af udvidelsen af anlægget - de eksisterende forhold - samt de forventede miljømæssige 

påvirkninger heraf, det vil sige forskellen mellem referencesituation og 

projektet. 

De direkte (miljø)påvirkninger for befolkningen er behandlet under følgende emner: 

Trafikale konsekvenser, friluftsliv, støj og vibrationer, luftforurening, overfladevand 

og grundvand, samt arealanvendelse. 

Det vurderes desuden, om nogle af de beskrevne miljøpåvirkninger fra projektet 

kan medføre afledte socio-økonomiske effekter for erhvervs- eller samfundsgrupper. 

De miljøpåvirkninger, der kan få betydning, omfatter primært arealinddragelse, 

barrierevirkninger, støj og luftpåvirkning, samt visuel påvirkning. 

Datagrundlag 

De øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og projektgrundlaget danner grundlaget 

for analysen. 

Den primære kilde er VVM-redegørelsens relevante kapitler. Derfor fremstår dette 

kapitel som en opsummering af alle forhold herfra, som kan påvirke menneskers 

livskvalitet og sundhed eller væsentlige socio-økonomiske forhold. En del af beskrivelsen 

af eksisterende forhold er lavet på baggrund af eksisterende kortmateriale, 

bl.a. fra Danmarks Miljøportal. 

Afgrænsning 

I denne VVM-redegørelse er lokalområdet afgrænset til de parter, der må antages 

at blive direkte eller indirekte berørt af miljøkonsekvenser. Det drejer sig om borgere 

eller erhverv, der kan opleve ovennævnte miljømæssige påvirkninger, samt 

besøgende. 

5.1.2 Eksisterende forhold 

Beskrivelse af området Placeringen af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg og den udvidelse heraf som er 

omfattet af projektet er gengivet i nedenstående figur, sammen med en afmærkning 

af beboelse og erhverv i området. 



Figur 5-1Placering af beboelse og erhverv i projektets umiddelbare nærhed: 

Beboelse - helårs eller sommerboliger 

Landbrugsejendom 

Erhverv 

Udvidelsens Etape III, A 


I området findes landbrugsejendommene Nymandsgård (1) og Glatved Nygård (2), 

beboelsesejendommene langs Nymandsvej (3 og 4) og Glatved Strandvej (5, 6 og 

7), samt kystanlæggene Glatved Strand Industrihavn og Glatved Strand Ladeplads 

(8). 

Ejendom 

(hus) 

1 

Afstand til Etape III, A 

(periferi) 

Afstand til mulig fremtidig deponeringskapacitet 

(periferi) 

1 800 m 860 m 

2 330 m 720 m 

3 275 m 800 m 

4 580 m 590 m 

5 610 m 630 m 

6 150 m 380 m 

7 270 - 420 m 170 - 250 m 

8 560 m 260 m 

Tabel 5-1 Afstand til nabo-beboelser 

2 

3 

5 

4 


6 

8 

7 

37


De primære rekreative områder findes langs med kysten og i de beskyttede områder 

syd vest og syd for Nymandsvej, samt kyst- og skovområder nord og nordøst 

for Nymandsvej. 

Planmæssige forhold 

Området er for nærværende reguleret ved lokalplan L116. I nedenstående Figur 5-2 

er lokalplanens bestemmelser hvad angår arealanvendelsen beskrevet. 

Figur 5-2 Arealanvendelse i henhold til gældende lokalplan L 116 

I lokalplanen er endvidere indeholdt en landskabsplan med tilhørende terrænkoter 

og beplantningsplan for lokalområdet, som angiver terræn- og beplantningsforhold 

for området når råstofudgravning og deponering er afsluttet. I nedenstående Figur 

5-3 er gengivet terrænforholdene således som de fremgår af lokalplanen. 

Udsigtsforhold - naboer 

Den nugældende lokalplan LP116 med de heri angivne retableringskoter er gengivet 

i nedenstående figur. Det fremgår, at det retablerede område vil have topkote i 

kote ca. 25 m over havets overflade - svarende stort set til toppen af DONGs nu 

nedlukkede deponi. 


2 

1 


3 

Figur 5-3 Retableringsplan i henhold til gældende lokalplan LP 116 

Terrænniveau ved nærmeste naboer 

Teoretisk "vindue" mod havet 

Terræn ved de nærmestliggende ejendomme kan kort resumeres som følger: 

Adresse: Markering nr. Terræn ved adressen 

(m DNN) 

Glatved Strandvej nr. 10 1 26 m 




Tabel 5-2 Terrænforhold ved nærmeste naboejendomme 

4 

Terræn ved de nærmeste naboer er umiddelbart under eller stort set i det samme 

niveau som toppen af det retablerede område henholdsvis toppen af det allerede 

slutafdækkede DONG depot. Udsigten fra nævnte ejendomme over havet vil således 

være begrænset af udbredelsen af det retablerede område henholdsvis af bevoksning 

i læbælter mv. Allerede i dag skærmer bevoksningen i læbælter, mv. så 

meget, at det selv ved de teoretisk åbne vinduer mod havet er vanskelligt at se dets 

overflade fra naboejendommene. Der henvises til kortbilag 6 i lokalplanforslaget, 

hvor den nuværende udsigt fra Glatved Strandvej nr. 23 mod havet i sydøstlig retning 

er vist. 


39


Figur 5-4 Nuværende udsigt mod sydøst fra Glatved Strandvej 23 

5.1.3 Vurdering af projektets virkninger 

Anlægsfasen 

Etableringen af udvidelsens Etape III, A vil ske over en årrække, hvor der med 5-8 

års mellemrum kan forventes etableret nye deponeringsenheder på arealet. Indledningsvis 

vil der skulle foretages udgravning og reguleringer i udvidelsens område 

med en forventet anlægsfase på ca. 9 mdr. Efterfølgende anlægsperioder forventes 

at være at være 6-9 mdr. Det vurderes, at der ikke vil forekomme nogen større påvirkninger 

af befolkningen eller socioøkonomi i anlægsfasen. 

Der forventes ingen luftgener for beboelse i anlægsfasen, da anlægsaktiviteterne 

hovedsageligt foregår i niveauer under det omgivende terræn og i et meget åbent 

område med en stor opblanding på grund af den kystnære beliggenhed. Der kan 

være kortvarig påvirkning af trafikanter på grund af kørsel på Nymandsvej og Glatved 

Strandvej ned fra Balle og til anlægsområdet - specielt i forbindelse med tilkørsel 

af lermaterialer og grusmaterialer. Støjgener vil være på samme niveau, som 

når anlægget er i drift i dag. Der er ikke identificeret væsentlige visuelle påvirkninger 

og ændringer i friluftsmulighederne i anlægsfasen, jævnfør kapitel 5.2. 

Driftsfasen 

Etablering af udvidelsen af deponeringsanlægget indebærer, at deponeringsaktiviteterne 

fra Etape II, A successivt flyttes til området for udvidelsen. Overordnet 

set er der ingen ændringer i påvirkningerne på befolkningen i driftsfasen set i 

forhold til den påvirkning, som sker fra det nuværende anlæg. Enkelte beboere og 

besøgende, der enten bor tæt på projektområdet eller færdes i området, kan blive 

påvirket i mindre grad, men som helhed vil aktiviteterne på anlægget ligesom indtil 

nu være afskærmede mod omgivelserne. 

Driften af udvidelsen forventes ikke at ændre trafik volumen. Der vil derfor ikke i 

driftsfasen være trafikale konsekvenser for området og dermed heller ikke for befolkningen 

i området mere generelt. Det samme forhold gør sig gældende i forhold 

til trafiksikkerhed på både Nymandsvej og Glatved Strandvej. 



Udvidelsen af deponeringsanlægget får samme vilkår for støj, som de nuværende 

deponeringsenheder, ligesom de ansøgte aktiviteter svarer til nuværende. Der forventes 

derfor ikke en ændring i støj fra virksomheden. 

Der er ingen påvirkninger af vandindvinding eller drikkevandskvalitet, jævnfør 

kapitel 5.4 om overfladevand og grundvand. 

I forbindelse med deponeringsaktiviteterne vil disse enten ske i et niveau lavere 

end det omgivende terræn eller bag afskærmende volde og evt. beplantninger. Der 

vil derfor ikke være indsigt fra naboarealerne ind til deponeringsaktiviteterne. Ændringerne 

i landskabet vil blive synlige efterhånden som deponeringen kommer 

over niveauet af det omgivende terræn. De visuelle påvirkninger er beskrevet i kapitel 

5.2 med tilhørende bilag. 

Efter nedlukning 

I forhold til friluftsliv, landskab mv. forventes den ændrede landskabsplan på sigt - 

dvs. når deponeringsanlægget er nedlukket og arealerne åbnes for offentligheden - 

at få positive konsekvenser for mennesker. Dels fordi området i højere grad vil afspejle 

de aktiviteter, som har frembragt det, og dels fordi landskabet med sine markante 

højder og stejle skråninger vil fungere som et oplevelseslandskab med muligheder 

for udfordrende vandreture og udsigter. Dette vurderes at kunne få en positiv 

betydning for befolkningens sundhed og livskvalitet. 

Såfremt den nye landskabsplan realiseres, vil der ske en ændring af udsigten mod 

havet fra enkelte naboejendomme. Denne påvirkning er beskrevet i lokalplanforslagets 

visualiseringer - jf. også nedenstående afsnit 5.2 samt Bilag B. 

Det vurderes, at realiseringen af landskabsplanen ikke vil medføre væsentligt forringet 

udsigt fra naboejendommene set hverken i forhold til den nuværende situation 

eller når anlægget til sin tid er slutafdækket og terrænet retableret. 

Menneskers sundhed 

På baggrund af de ovenfor angivne vurderinger af påvirkningerne i anlægs-, drifts- 

og efterbehandlingsfaserne vurderes det, at der ved realisering af lokalplansændring 

henholdsvis den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget ikke vil ske en 

negativ påvirkning af menneskers sundhed. 

Socioøkonomiske konsekvenser 

Driften af udvidelsen og den ændrede landskabsplan vurderes ikke at have nogen 

væsentlig miljøeffekt, øget støj- eller luftpåvirkning eller visuel påvirkning, der 

giver socioøkonomiske konsekvenser for erhverv på lokaliteten eller andre steder. 

Udvidelsen giver ingen direkte påvirkninger i beskæftigelsen eller ændringer af 

trafikmønstrene i området med sådanne konsekvenser 

Der inddrages et areal på 12 ha landbrugsjord til udvidelsen. Konsekvensen vurderes 

ikke at være væsentlig, da arealet ikke er en del af et større jordbrugsområde, 

jævnfør kapitel 5.6 om materielle goder. Samtidig udgør 12 ha en meget begrænset 

del af den samlede landbrugsjord i Norddjurs Kommune. 


41


På sigt - når deponeringsanlægget er fyldt op og slutafdækket - vil det ikke længere 

være muligt, at føre transporter mellem råstofudvindingsområderne vest for Reno 

Djurs I/S' områder og ned til Glatved Strand Industrihavn og Ladeplads, således 

som det er muligt i dag. Dette tidspunkt ligger dog meget langt ude i fremtiden. 

På baggrund af forespørgsler under for-offentlighedsfasen er udarbejdet et kort afsnit 

vedrørende retlige forhold i forbindelse med økonomisk kompensation overfor 

naboejendommene til deponeringsanlægget. I Bilag F er vedlagt en principiel gennemgang 

af det retlige grundlag for udløsning af sådan økonomisk kompensation. 

Det fremgår af udredningen, at 

› Som hovedregel er vedtagelsen af planer udtryk for erstatningsfri regulering af 

arealanvendelse - jf. offentligretlig regulering.. 

› Ulemper i form af udsigtstab og/eller skyggevirkning - som overskrider naboretlig 

tålegrænse - kan udløse kompensation - jf. naboretlig regulering. 

› Udbetaling af erstatning for ulemper forvoldt efter naboretten vil typisk ske på 

det tidspunkt hvor ulempens tilstedeværelse kan konstateres. 

Med reference til at ændringen af udsigten for de nærmest beliggende ejendomme 

vil blive ændret væsentligt - jf. visualiseringerne i lokalplanforslaget - vurderes det, 

at der ikke er grundlag for økonomisk kompensation til naboer til anlægget. Uanset 

dette vil en evt. kompensation ikke skulle betales før ulempen - dvs. tabet af udsigt 

- er konstateret og kan vurderes. 

5.2 Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv 

5.2.1 Metode 

Det danske landskab, jordbunden, kulturarven og friluftslivet er beskyttet gennem 

en række planmæssige og beskyttelsesmæssige bindinger, som har betydning, når 

et nyt teknisk anlæg skal placeres. Der er derfor indhentet oplysninger om de plan- 

og beskyttelsesforhold, der har relevans i forhold hertil inden for lokalplanområdet. 

Kulturarven i og omkring projektområdet beskrives. Når man vurderer kulturarv og 

arkæologiske interesser, ser man på både synlige og umiddelbart ikke-synlige enkeltelementer, 

strukturer og helheder i landskabet. Kulturarven afspejler menneskets 

brug og påvirkning af landskabet fra historisk tid og frem til vores tid. Kulturarven 

omfatter fredede fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger, 

beskyttede sten- og jorddiger, læhegn, værdifulde kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser 

samt kulturarvsarealer og arkæologiske fundsteder. 

Afslutningsvis beskrives de rekreative muligheder og faciliteter i området, som kan 

blive direkte eller indirekte påvirket af projektet, f.eks. fra trafik, støj, luftforurening 

og lys. Friluftsliv dækker over en bred vifte af udendørsaktiviteter og - 



faciliteter, som benyttes, opleves og dyrkes i fritiden og i forbindelse med besøg og 

ferier. Målet kan være såvel rekreation som motion. 

Oplysninger til kapitlet er bl.a. indhentet fra: 

› Topografiske kort 

› Geomorfologiske kort 

› Jordartskort 

› 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort 

› Flyfotos, ortofotos 

› Data fra Danmarks Miljøportal med arealinformationer 

› Kommune- og fredningsplanlægning 


På nedenstående figurer er gengivet de planmæssige bindinger og udpegninger, der 

har relevans for hhv. landskab, jordbund og friluftsliv samt kulturarv. 

Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen og er udpeget til de anførte formål i 

Kommuneplan for Norddjurs Kommune 2009. I forbindelse med kommuneplanen 

er arealanvendelsen i lokalplanområdet blevet vurderet og godkendt. Med nærværende 

lokalplan bliver der ikke inddraget nye arealer i kystnærhedszonen. 

For lokalplanlægning i kystnærhedszonen gælder jævnfør planlovens §16 stk. 3, at 

der skal redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved 

bygningshøjder over 8,5 meter anføres en begrundelse for den større højde. 

Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige 

for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser. 


43


Figur 5-5 Beskyttelseslinjer ved projektområdet 

Projektområdet - Etape III, A 


Det fremgår, at både projektområdet og området, hvor der er mulighed for fremtidig 

deponeringskapacitet, ligger uden for beskyttelseslinjer for å og skov, samt ikke 

berører strandbeskyttelseszonen. 


Landskabets dannelse 

og historie 


Figur 5-6 Beskyttede fortidsminder, stendiger mv. 



Der er adskillige fortidsminderegistreringer i lokalområdet, men kun 3 er fredede. 

Disse er placeret nordøst for projektområdet. Der er herudover flere fredede stendiger 

i området syd for Reno Djurs I/S' nuværende deponeringsanlæg, og et enkelt i 

skovområdet nord for projektområdet. 

Der er ikke i projektområdet eller i området, hvor der er mulighed for fremtidig 

deponeringskapacitet, registreret arkæologiske fundsteder, fortidsminder eller udpeget 

arealer af arkæologisk interesse. Ligeledes findes der ej heller beskyttede 

stendiger indenfor områderne. 

Landskab og jordbund 

I forbindelse med forarbejderne til forslaget til ny lokalplan er udarbejdet en landskabsanalyse. 

Mols er et af landets flotteste eksempel på ’den glaciale landskabsserie’. Det omfattende 

bl.a. Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft Halvø og dele af Tirstrup Hedeslette. 

Området viser en glacial landskabsserie i tydelige, og efter danske forhold, meget 

storslåede terrænformer. 


45


Landskabet er et morænelandskab med overvejende sandbund samt hedesletter. 

Her skabtes under sidste istid et storslået landskab hvor afsmeltningen fra isen foregik 

mod nord og øst, hvorved den flade Tirstrup Hedeslette blev dannet. Ved 

Glatved findes store aflejringer af marint sand og kridt, da en del af områdets sydøstlige 

del består af hævet havbund fra stenalderen. 

De mest markante terrænformer langs kystlinjen kystlinjen er ”Jernhatten”, skrænten 

ved Stenled Sønderskov og de stejle kystskråninger ved Katholm Skov. 

Nord og syd for området er der to vandløb, der fremhæver projektområdet som en 

mindre bakkeø. 

Bevoksning Området ved Glatved er generelt opdyrket landbrugsland med store marker og 

levende læhegn i skel og langs veje. Større tilplantninger er Strandplantagen syd 

for Glatved samt den gamle Katholm Skov nord for området. 

Kulturhistoriske 

elementer 

Rekreative interesser 

Områder med særlig 

landskabelig interesse 

Både nord og syd for området er der gamle stendiger og store allétræer, som stammer 

fra de gamle herregårde. Råstofindvinding har også sat sine tydelige spor i området. 

Store ’kratere’ efter endt indvinding står tilbage som sår i landskab. 

Nationalpark Mols Bjerge er udpeget og blev igangsat i foråret 2008. Forud er gået 

fem år, siden pilotprojektet blev startet. Området er først og fremmest kendetegnet 

ved et unikt istidslandskab og en rig mangfoldighed i flora og fauna. Oprettelsen af 

nationalparker er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur og 

landskab med kulturhistorisk værdi og en bedre mulighed for at komme ud og opleve 

naturen. 

Projektområdet ligger tæt ved nationalparkens nordlige grænse, men bliver ikke en 

del af den fremtidige nationalpark. 

I Norddjurs Kommuneplan er udpeget større sammenhængende områder umiddelbart 

nord og syd for projektområdet henholdsvis det eksisterende deponeringsanlæg, 

jf. nedenstående Figur 5-7. 



Figur 5-7: Områder udpeget som områder med særlig landskabelig interesse. 



I henhold til Norddjurs kommunes kommuneplan består områder af særlig landskabelig 

interesse af særprægede eller sjældne landskaber, særligt varierede landskaber 

eller landskaber, der bryder et ellers monotont område, landskaber hvor der 

er samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer og kystlandskaber, der visuelt har 

en sammenhæng med havet. Det fremgår videre af kommuneplanen, at områderne 

skal beskyttes og bevares. 

Retningslinjerne for disse områder angiver, at 

1 Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt 

undgås. Inden for områder af særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn 

tillægges særlig stor vægt 

2 I områder af særlig landskabelig interesse skal byggeri, større veje og større 

tekniske anlæg så vidt muligt undgås 

3 Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse 

i områder af særlig landskabelig interesse skal vurderes med udgangspunkt 

i landskabets særkende. Evt. byggeri og anlæg skal placeres og 

udformes under særlig hensyntagen til landskabet 


47


Områder af særlig 

geologisk interesse 

Det fremgår af ovenstående figur, at projektområdet og området, hvor der er mulighed 

for fremtidig deponeringskapacitet, ikke som sådan er placeret indenfor et af 

disse områder med særlige landskabsinteresser. Dog støder projektområdet i det 

nordøstlige hjørne op til et sådant område, måske endog med et mindre overlap. 

Det pågældende område fremstår i dag som et overdrevsområde og er ligeledes 

registreret af Norddjurs Kommune som overdrevsområde, der er § 3 beskyttet - jf. 

nedenstående afsnit om flora og fauna. 

Norddjurs Kommune har endeligt udpeget et større sammenhængende område syd 

og sydvest for det eksisterende deponeringsanlæg til et område med særlig geologisk 

interesse, jf. nedenstående figur. 

Figur 5-8 Områder af særlig geologisk interesse 



Det fremgår af figuren, at hverken projektområdet eller området, hvor der er mulighed 

for fremtidig deponeringskapacitet, berører udpegede områder af særlig geologisk, 

mens det eksisterende deponeringsanlæg støder direkte op til et sådant langs 

den sydlige afgrænsning. 

Kulturarv 

Området er i høj grad præget af at være og have været et område, hvor der i historisk 

tid og fortsat foretages udvinding af råstoffer. 


0-alternativet 


Der er indenfor området eller i dets umiddelbare nærhed ikke arkæologiske fundsteder 

og området er ikke udpeget til som arkæologisk interesseområde. 

Friluftsliv 

De mest betydningsfulde rekreative områder og faciliteter ligger i forbindelse med 

kysten, samt skovområderne syd for deponeringsanlægget samt nord for Glatved 

Strandvej. Indenfor det eksisterende deponeringsanlægs rammer og området for 

udvidelsen heraf er der for nærværende ingen muligheder for friluftsaktiviteter. 

5.2.3 Vurdering af anlæggets virkninger 

Projektområdet er i den nugældende lokalplan udlagt til deponering af affald efter 

råstofgravningens ophør. 

Ved 0-alternativet - hvor ændringen af landskabsplanen ikke gennemføres - vil der 

fortsat efter planens retningslinjer kunne etableres et deponeringsanlæg på projektområdet 

og det tilstødende område umiddelbart syd herfor. Den samlede deponeringskapacitet 

vil dog være væsentligt mindre end det forslaget til ny landskabsplan 

vil kunne give muligheder for. Landskabsplanens nuværende udformning og retningslinjer 

for beplantning mv. vil være medvirkende til, at området vil springe i 

skov, hvorved der ikke skabes erstatningsarealer for den overdrevsnatur, der i dag 

findes på store dele af arealerne. 

Såfremt udvidelsen af deponeringsanlægget ikke realiseres vil den nuværende lokalplans 

retningslinjer ikke blive efterlevet. Retablering af arealet til det i lokalplanen 

fastsatte terræn vil enten ikke ske eller skal ske ved opfyldning med ren jord 

over en formodentligt meget lang årrække. 

Realiseres hverken landskabsplanen eller udvidelsen af deponeringsanlægget, vil 

mulighederne for friluftsliv og betydningen af kulturarv og landskabet være stort 

set som i dag. Dog vil arealerne på sigt - når deponeringsanlæggets Etaper II, A og 

II, B er fyldt op og slutafdækket - blive åbnet for offentligheden og vil således 

kunne benyttes til friluftsaktiviteter. 

Vurdering af virkninger i anlægsfasen 

I forhold til 0-alternativet er der ved projektet i anlægsfasen kun få negative konsekvenser 

for landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv. Anlægsfasens varighed er 

ca. 9 måneder. I forbindelse med etablering af de næste faser i den samlede udbygning 

af Etape III, A vil der tilsvarende være anlægsfaser - forventeligt af tilsvarende 

eller lidt kortere varigheder - med 5-10 års intervaller. 

Beskrivelse af landskabsplanen og dens effekter 

Reno Djurs I/S har i samarbejde med Norddjurs kommune fået udarbejdet en ny 

landskabsplan for området, som er indeholdt i lokalplanforslaget. Landskabsplanen 

og dens konsekvenser for området er beskrevet i kortbilagene til lokalplanforslaget 

- indeholdt i nærværende redegørelse i bilag B. 

I nedenstående figur er vist det retablerede terræn på det samlede deponeringsområde, 

således som det vil være udformet i henhold til landskabsplanen. 


49


Figur 5-9 Retableret terræn på Reno Djurs I/S deponeringsanlæg 

Hensigten med landskabsplanen er på sigt, at skabe et oplevelsesrigt landskab, der 

er tilpasset omgivelserne og som kan fortælle lokalitetens historie som råstofgrav, 

sorteringsanlæg og deponi. 

Landskabsplanen viser blandt andet, hvordan det nye landskab skal formes som en 

bakkeformation, der harmonerer med de øvrige terrænformer langs kystlinjen, herunder 

”Jernhatten”, skrænten ved Stenled Sønderskov og de stejle kystskråninger 

ved Katholm Skov. 

Mod naboområderne og kystlandskabet bliver det nye landskab formet med et 

blødt og naturligt formet terræn. Den eksisterende transportvej ned gennem anlægget 

bliver omdannet til en dyb slugt med markante voldagtige skråninger, og på 

bakkedragets top bliver der etableret en præcis kegleformet udsigtshøj, hvor topkoten 

er cirka 50 meter over normal vandstand. Udsigtshøjen og slugten skal med 

sine præcise former fremstå som markante kulturelle elementer i landskabet. 

Landskabsplanen omfatter desuden principper for hvordan lokalplanområdet skal 

beplantes efter retablering. Beplantningsplanen er gengivet på lokalplanforslagets 

kortbilag nr. 4. 

Beplantningen skal i stor grad ske ved en naturlig indvandring. 


Påvirkningen af det 

kystnære terræn 

Visuel påvirkning af 

landskabet 

Kulturhistorie 

Rekreative værdier 


I forbindelse med lokalplanforslaget er det undersøgt med visualiseringer, hvordan 

det nye landskab ved Glatved Strand vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet. Visualiseringerne 

er vist på forslagets kortbilag nr. 6-12. 

På baggrund af en besigtigelse af området ved Glatved Strand og visualiseringer af 

det fremtidige terræn er det vurderet, at det nye landskab primært kan påvirke oplevelsen 

af de kystnære terrænformer. Det er derfor undersøgt med visualiseringer, 

om man kan se det nye landskab i projektområdet fra lokaliteter ved henholdsvis 

Glatved Strand, Glatved Strandvej, Ruggårdsstrand og Kattegat. På baggrund af 

visualiseringerne er det vurderet, at det nye landskab ikke vil påvirke oplevelsen af 

de kystnære terrænformer i væsentlig grad. 

Fra Glatved Strandvej, hvor afstanden til toppunktet i det nye landskab er cirka 900 

meter, er det vurderet, at det nye landskab vil fremstå som et markant og karakteristisk 

morænelandskab. 

Det vurderes videre, at den eksisterende bevoksning i stor grad vil reducere den 

visuelle påvirkning af landskabet og at det dermed generelt alene er fra højtliggende 

lokaliteter og/eller fra åbne områder at man kan se det nye landskab i projektområdet. 

I den forbindelse er det undersøgt med visualiseringer om man kan se det 

nye landskab fra lokaliteter på Bakkegårdsvej, Nyballevej ved Hoed Å og Nyballevej 

øst for Rosmus. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at det nye 

landskab generelt vil være skjult bag den eksisterende bevoksning. 

Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor 

det er vurderet, at oplevelsen af markante kulturhistoriske elementer kan blive visuelt 

forstyrret af det nye landskab i projektområdet. 

Ligeledes vurderes det, at det nye landskab i projektområdet ikke vil medføre nogen 

negativ påvirkning af de rekreative værdier i den fremtidige nationalpark Mols 

Bjerge. 

På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at det nye landskab fremstår harmonisk 

i forhold til de øvrige landskabselementer i kystnærhedszonen. Det er samtidig 

vurderet, at det nye landskab vil forstærke de natur- og friluftsmæssige interesser 

i området. Lokalplanen vurderes derfor ikke at være i strid med planlovens 

kapitel 2a om planlægning i kystområderne. 


51


Udsigt fra naboejendomme 

Hvad angår udsigten fra naboejendomme er i lokalplanforslaget vist nedenstående 

visualisering til illustration af ændringen af samme. 

Figur 5-10 Visualisering af udsigt mod sydøst fra Glatved Strandvej 23. 

Det fremgår, at der ikke vil ske væsentlige ændringer i udsigtsforholdene fra naboejendommene. 

Vurdering af påvirkning af jordbund, kulturarv og friluftsliv 

I forhold til 0-alternativet vurderes, at realiseringen af landskabsplanen henholdsvis 

den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget ikke vil påvirke jordbund, kulturarv 

eller friluftsliv negativt. For så vidt angår friluftsliv vil gennemførelsen af landskabsplan 

og projekt på sigt give forbedrede muligheder for at området i sin helhed 

indgår som rekreativt område sammen med de nærliggende udpegede henholdsvis 

beskyttede områder med overdrev, skov og strand. 

5.2.4 Kumulative effekter 

Der vil ikke være kumulative effekter ved realiseringen af landskabsplanen eller 

deponeringsanlægget hvad angår jordbund, kulturarv eller friluftsliv. 



5.3 Plante- og dyreliv 

5.3.1 Metode 

Kortlægning - indsamling af eksisterende oplysninger 

De anvendte kilder til eksisterende data om plante- og dyreliv er databaserne Miljøportalen 

(Miljøministeriet, 2010), DOF-Basen (Dansk Ornitologisk Forening, 

2011), Danmarks svampeatlas (Foreningen til svampekundskabens fremme, 2010), 

Bugbase (Lepidopterologisk Forening, 2010) og fugleognatur.dk (Thomas Eske 

Holm, 2010). Herudover er der indhentet oplysninger fra Atlas Flora Danica 

(Botanisk Forening, 2009), Dansk Pattedyratlas (H. Baagøe & T.S. Jensen, 2007), 

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (B. Søgaard & T. Asferg 

(red), 2007), Norddjurs Kommunes registrering af Bilag IV arter og forskellige 

andre håndbøger. 

Kortlægning - feltarbejde med nye registreringer 

Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet omfatter tre delområder, således som det fremgår af figuren 

nedenfor. 

Bortset fra den nordligste del af området, som fortsat er opdyrket, har hele undersøgelsesområdet 

været opgravet i forbindelse med råstofudvinding af kalk, grus og 

sten. 


53


To feltbesøg 

Delområde 

1 

Delområde 

2 

Figur 5-11 Kort over området med inddeling i de tre del-områder, samt beskyttede naturtyper 



1. Reno Djurs I/S' nu nedlukkede Etape 1, de aktive deponeringsenheder og 

sorteringsområdet, samt et område med RGS 90 A/S' jordbehandlingsanlæg. 

2. Projektområdet for Etape III, A og område med mulighed for fremtidig deponeringskvalitet. 

Området omfatter et mindre opdyrket område. Råstofudvindingen 

afsluttedes på dette område i 2009. 

3. Et område, der ligger i udkanten af de arealer der tænkes inddraget, omfattende 

nu nedlukkede og efterbehandlede deponier til restprodukter fra 

energiproduktion, samt ældre mere uforstyrrede overdrevsarealer på kanten 

heraf. 

Området er besøgt den 21 marts fra kl 13 til 18 samt mellem den 17. og 19. juli 

2012. Derudover er en del af området gennemgået i sommeren 1999 i forbindelse 

med en tidligere VVM-undersøgelse. 

Områderne er gennemgået til fods, og alle arter af højere planter, der kunne erkendes, 

blev noteret. I alt blev der set 195 forskellige plantearter ved de to besøg. Fug- 


Delområde 

3

Eftersøgning for 

markfirben 


le, der opholdt sig på eller over arealerne, blev ligeledes noteret. Spor af pattedyr 

og fund af sommerfugle og en skrubtudse blev også noteret. 

Vejret ved forårsbesøget var lunt for årstiden, solen skinnede, og det blæste 5-8 

sekundmeter. Feltbesøget fandt sted for tidligt på året, til at man kunne registrere 

ynglefugle, sommerfugle og flere arter af padder og krybdyr. Således kunne det 

ikke afgøres med sikkerhed om der er markfirben på området. Markfirben er omfattet 

af EF-habitatdirektivet og kræver streng beskyttelse. Ligeledes var mange af 

de plantearter, der er karakteristiske for området, endnu ikke fremme. Enkelte kunne 

erkendes som vinterstandere, men listerne fra besøget var ikke fuldkomne. 

Ved sommerbesøget var vejret omskifteligt dansk sommervejr med byger og moderat 

blæst, men også med en lang periode på 5 timer med solskin den 18. Ved sommerbesøget 

var der i forhold til forårsbesøget flere blomster fremme, så det var muligt 

at lave en længere artsliste og få et bedre indtryk af områdets kvaliteter og potentiale. 

Den 17. juli blev der lagt nogle plader af krydsfiner på 5cm høje fødder ud i firbenegnet 

terræn. Tilstedeværende firben vil i dårligt vejr søge i ly under pladerne og 

kan på denne måde nemt registreres. Pladerne blev undersøgt og genindsamlet i 

dårligt vejr den 19. juli. Den 18. juli blev vegetationen gennemgået nærmere, og 

områder, der var egnede til markfirben, blev gennemgået i timerne med solskin, 

hvor det ikke var for varmt (under 20 grader), hvor firben kan forventes at være 

fremme for at varme sig i solskinnet. Ved eftersøgning af firben ser man 5-10 m 

frem for sig for at opdage dem inden eller når de løber i skjul. 

5.3.2 Undersøgelsesområdet 

Artslisterne og lokalitetsskemaerne fra feltarbejdet er vedlagt som Error! Reference 

source not found. 

Nedenstående tabel gengiver de fundne overdrevsindikatorer, der er særligt værdifulde 

i forhold til DMUs vejledning - de såkaldte stjernearter, også kaldet positivarter 

på Registreringsskema til overdrev, version 1.04 (jan. 10). 


55


Særlige overdrevsarter Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 

bakketidsel (K*) X X 

brunelle, alm (*) X 

ene (S*) X 

gyldenris, alm. (S*) X 

høgeurt, håret (*) X X X 

hør, vild (K*) X 

jordbær, bakke- (K*) X 

katteskæg (S*) X 

klokke, liden (*) X 

knopurt, almindelig (K*) X 

knopurt, stor (K*) X X 

krageklo, mark- (K*) X X 

kællingetand, alm (*) X X 

ranunkel, knold- (*) X X 

rundbælg (*) X X X 

snerre, gul (*) X X 

stenbræk, kornet (*) X 

stenurt, bidende (K*) X X 

vikke, musse (*) X X 

voldtimian (K*) X X X 

Total 5 13 17 

K: fortrinsvis kalkholdig bund *: positivart. S: fortrinsvis sur bund. Fed skrift: indikatorart. 

Tabel 5-3 Fundne overdrevsarter - feltarbejder 2012. 



5.3.3 Beskrivelse af delområder 

Delområde 1 

Figur 5-12 Området omkring modtagelsen fremstår bypark-lignende. 

Området omfatter administrationsbygningerne/modtagelse og det gamle deponiområde, 

der er færdigbehandlet, aktive områder med deponeringsenheder bl.a. for forurenet 

jord, asbest, shredderaffald og blandet affald, Reno Djurs I/S' sorteringsområde 

med hal, og RGS 90 A/S' jordbehandlingsanlæg. 

På de færdigbehandlede områder er der efterbehandlet med lerjord, flis og andet. 

Vegetationen her er domineret af arter, der trives under næringspåvirkede forhold, 

bl.a. stor nælde, tidsler og andre høje urter. Da jorden har været blandet noget 

rundt, ses der enkelte steder arter af planter, der normalt ses på fugtig bund. Det er 

steder, hvor jorden f.eks. på grund af sammentrykning har dårlige drænforhold. Der 

er plantet visse vejtræer og eksotiske buske omkring administrationsbygningerne, 

og flere arter af haveplanter ses enten plantet eller forvildet fra haveaffald. Alt 

sammen bidrager til at give et bypark-lignende indtryk, der er helt anderledes end 

de overdrev, der tidligere fandtes her. 


57


Figur 5-13 Der er efterbehandlet med flis og næringsrig jord, hvorfor området ikke længere 

har overdrevskvaliteter. 

Det færdigbehandlede område er efterbehandlet i henhold til retningslinjerne i nedlukningsplanen 

for Etape I og den oprindelige tilladelse, der ikke tog sigte på at 

genskabe områdets tidligere overdrevskarakter. I den del af området, hvor der fortsat 

er deponerings- og andre affaldsrelaterede aktiviteter, ses stadig rester af overdrev 

langs kanterne. 

Der blev ved feltarbejdet (i foråret) registreret 60 arter af højere planter. Dette delområde 

har dermed formodentligt det største antal plantearter, hvilket skyldes en 

kombination af flere jordtyper og forekomsten af ikke-hjemmehørende arter. Nedenfor 

er anført de arter, som er særlige overdrevsindikatorer (de såkaldte stjernearter 

på DMUs overdrevsskema, se Registreringsskema til overdrev, version 1.04 

(jan. 10)) og som er fundet i forbindelse med feltarbejdet. 

Som det fremgår af tabellen over fundne overdrevsarter har undersøgelsesområde 1 

den laveste værdi som overdrev, idet der - trods det høje artsantal - er færrest stjernearter. 

Stjernearter indikerer særligt værdifulde overdrev. De få, der blev fundet, 

voksede alle langs kanten til det aktive område, hvor den rå minerealjord stadig 

forefindes. 

Af andre organismegrupper blev der på delområdet registret 19 arter af fugle, bl.a. 

den sjældne rovfugl rød glente. Igen den 18 juli blev der set 2 røde glenter, og arten 

yngler uden tvivl i en skov eller lund i nærheden. Rød glente er en meget sjælden 

ynglefugl i Danmark, den er rødlistet og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets 

bilag I. Ved sommerbesøget kunne det også konstateres, at der på Glatved Strand - 

udenfor projektområdet og selve undersøgelsesområdet - er ikke mindre end 4 

ynglepar af den rødryggede tornskade, af hvilke en enkelt fugl lagde vejen forbi 



hegnet mellem område 1 og 2 og kunne ses fra delområde 3. Den rødryggede tornskade 

er også omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. 

Delområde 2 

Området omfatter det areal, der planlægges inddraget til udvidelsen. Området omfatter 

hovedsageligt tidligere udvindingsområder, der ikke er efterbehandlede, samt 

et ikke-udgravet område, der er landbrugsareal. En del af arealet udgøres af de 

vestvendte, efterbehandlede skråninger af deponierne med restprodukter fra energiproduktion. 

39 arter af planter blev set ved feltbesøget om foråret, mens der i juli kunne registreres 

hele 106 arter på arealet. Af de fundne arter er 45 arter medtaget på DMUs 

registreringsskema for overdrev, heraf er de 13 såkaldte positivarter, der findes på 

mere værdifulde overdrev, se skema ovenfor. 

Benyttes andre definitioner af overdrevsindikatorer er tallet højere, f.eks. vokser 

her også den ualmindelige gule evighedsblomst (som dog lokalt er meget hyppig 

og findes på vejkanter overalt i området) og den sjældne knopnellike (se foto i 

margen). Overdrevet er dog endnu i et tidligt successionsstadie med mange enårige 

planter, da der indtil 2009 har været jordarbejder og forstyrrelser på det meste af 

arealet. Så arealet har ikke alle overdrevsarter, der er kendt fra Glatved, repræsenteret. 

Ligeledes forekommer heller ikke nogle af de særlige indikatorarter, der indikerer 

overdrev i god naturtilstand, hvilket stemmer overens med at overdrevet har 

været forstyrret væsentligt i nyere tid. 

Figur 5-14 Gul evighedsblomst er ualmindelig og knyttet til overdrev og sandede steder, 

men er ikke med i de officielle lister over typiske overdrevsplanter. 


59


Figur 5-15 På den centrale del af delområde 2, som har henlagt nogle få år siden råstofgravningen 

blev stoppet, findes mange overdrevsarter i tidligt successionsstadie. 

Under feltarbejdet noteredes 10 fuglearter i foråret og 16 i sommeren på delområde 

2, men mange af de arter, der sås strejfer rundt mellem de enkelte områder I alt 

blev 33 arter af fugle noteret på alle delområder i undersøgelsesområdet. 



Figur 5-16 Følfod blomstrer under havtornbuske på en af de lidt mere tilgroede dele af 

delområdet 

Af pattedyr blev der set hare, fundet spor af ræv og rådyr, samt fundet en død 

muldvarp. I undersøgelsesområde 2 sås 5 arter af dagsommerfugle, herunder sandrandøje, 

der er lokalt udbredt på tørre og sandede steder. 


61


Figur 5-17 Sandrandøje er en mindre almindelig og lokalt udbredt sommerfugl tilknyttet 

meget tørre levesteder. 

Delområde 3. 

Området omfatter de østvendte skrænter og toppen af DONGs efterbehandlede deponier, 

samt et område nord herfor, som er delvist tilplantet. 

48 forskellige arter af planter kunne identificeres den 21/3, mens der ved sommerbesøget 

kunne findes ikke mindre end 91 arter, selvom kun den berørte nordlige del 

blev undersøgt. Af de fundne planter er de 45 arter medtaget på DMUs registreringsskema 

til overdrev, heraf er 17 særlige stjernearter, som indikerer værdifulde 

overdrev. Se skema oven for under delområde 1. Dette er det højeste antal for de 

tre delområder. Overdrevet her fremstår som mest uforstyrret, og har tilsyneladende 

henligget uforstyrret siden slutafdækningen blev etableret på DONGs deponis 

østvendte skråninger. Det er det eneste af de undersøgte delområder, hvor der er 

fundet en af de arter, der er typiske for overdrev i god naturtilstand - nemlig ene. 

Der er plantet skov på en del af arealet. Det er navnlig den nordlige del, der er tilplantet 

med lige rækker af blandede løvtræer, heriblandt arter som balsam-poppel 

og fjeldribs, der ikke er naturligt hjemmehørende. 

Længere mod syd ses et bredere græsdækket overdrev, som - fordi det ikke er afgræsset 

- er noget tilvokset med højt græs. Her vokser dog stadig en del overdrevsplanter, 

det største antal ud af alle tre delområder. 



Figur 5-18 Der er rejst skov i den nordøstlige udkant af området. Et tiltag, der yderligere 

forringer områdets betydning for den biologiske mangfoldighed, idet overdrev 

er en mindre almindelig naturtype, der rummer flere sårbare arter, end ung 

skov. 

Figur 5-19 Længere mod syd - i den østlige kant af området - ses de ældste overdrevsarealer 

med flest stjernearter, der indikerer værdifulde overdrev. 


63


Bilag IV arter 

Beskyttede fugle 

Der kunne under feltarbejdet kun noteres 7 fuglearter i foråret og 15 ved sommerbesøget, 

men mange af de arter, der sås i det første delområde, strejfer også ind 

over dette område. 

Trods det blæsende vejr havde en enkelt skrubtudse vovet sig frem i foråret, og et 

markfirben havde søgt ly under en af de dertil udlagte plader. 

Kun en meget lille del af dette område er allerede udpeget som § 3- jf. markeringen 

heraf gengivet i Figur 5-11 -, men det vurderes, at hele området har overdrevskarakter 

(se nedenfor). 

5.3.4 Arter omfattet af EU-direktiver 

Arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV er strengt beskyttede arter, der nyder 

beskyttelse uanset hvor de findes. Tilladelse til projektet kan alene gives såfremt 

projektet ikke ødelægger yngle- eller rastepladser for sådanne arter. For mere 

almindelige arter - som f.eks. markfirben - er der dog mulighed for dispensation, 

hvis projektet kan gennemføres således, at den økologiske funktionalitet af et yngle- 

eller rasteområde opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. En dispensation 

skal i givet fald søges hos Naturstyrelsen. 

Af øvrige arter, der er omfattet af bilag IV og som kunne forekomme på Reno 

Djurs I/S' område, skal nævnes: 

› Flagermus 

› spidssnudet frø 

› stor vandsalamander 

Flagermus arterne vand-,brun-,langøret-, syd- og dværgflagermus er kendte fra 

denne del af Djursland og andre kunne også forekomme (f.eks dam-, frynse- og 

skimmelflagermus). Flagermus raster i bygninger, hule træer og grotter, og sådanne 

rastesteder findes ikke i projektområdet. Kun jagende flagermus af arter, der færdes 

i meget åbne områder, vil jage over området. Projektet vil ikke påvirke disse arters 

muligheder for at finde føde, og det konkluderes derfor at der ikke vil være nogen 

påvirkning. 

Spidssnudet frø og stor vandsalamander kan evt. yngle i vandhullet i den sydlige 

del af delområde 3. Vandhullet ligger imidlertid uden for projektområdet og vurderes 

ikke at blive påvirket via luft, overfladevand eller grundvand fra projektet. Der 

er andre og bedre fødesøgnings- og rasteområder tættere på vandhullet (end de områder 

der berøres af projektet). 

Disse arter vurderes således ikke at ville blive påvirket af projektet og er derfor 

ikke nærmere eftersøgt. 

Fugle, der er omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, er underlagt lignende 

krav om streng beskyttelse som bilag IV-arterne i habitatdirektivet. To bilag 



I-fuglearter, rød glente og rødrygget tornskade, yngler i nærheden og bruger området 

i en vis udstrækning til fouragering. 

Figur 5-20 Rødrygget tornskade har en væsentlig forekomst med 4 par på Glatved Strand 

og benytter Reno Djurs I/S' arealer til fødesøgning. Den er omfattet af strenge 

beskyttelseskrav af EU. 

Den røde glente ynder uforstyrrede skove som ynglested, mens den rødryggede 

tornskade er afhængig af varme, tørre områder med spredte tjørne/tornebuske, en 

vegetationstype, man finder på Glatved Strand og til en vis udstrækning i de gamle 

råstofgrave. Det er ikke umuligt at arten kan have ynglet her tidligere, f.eks. i tilknytning 

til de mange havtornebuske. Under feltarbejdet blev der dog ikke observeret 

tegn på at dette er tilfældet nu. Ved besøget i juli sås kun en enkelt han, der 

sandsynligvis er en af ynglefuglene fra stranden, hvor der er 4 ynglepar. Dette er en 

usædvanlig stor tæthed af denne fugl, der er gået meget tilbage i Østdanmark, mens 

den er blevet mere udbredt i Vestdanmark. Det vurderes at der er mellem 1500 og 

3000 par i landet. 

Markfirbens forekomst på Reno Djurs I/S' område 

Den 18. juli kunne konstateres markfirben på delområde 2 i den nordøstlige del, 

hvor en ret stor og tyk hun sås i ret åbent terræn. 

Den 19. juli fandtes et andet individ, en hun under den ene af de til formålet udlagte 

plader på undersøgelsesområde 3 (centralt). 


65


Figur 5-21 Det er svært at få et godt billede af markfirben, men her er et snapshot af en 

hun i delområde 1. 

De anvendte metoder til at finde markfirben kan ikke bruges til at sige ret meget 

om bestandsstørrelsen, men viser først og fremmest at arten findes her. Kombineret 

med det faktum, at området er meget velegnet og ligger i tilknytning til andre velegnede 

områder, er det rimeligt at antage, at der er en væsentlig forekomst af markfirben 

på Reno Djurs I/S' område, også på de dele der inddrages som følge af projektet. 

For at underbygge denne rapports forslag til afværgeforanstaltninger, forklares neden 

for lidt om markfirbens krav til levesteder. 

Markfirben efterstræbes især af fugle, grævling og huskatte. Huskatte er normalt 

den væsentligste fjende, men der er kun få huse i nærheden (hvorfra kattene kunne 

komme). Til gengæld er område 1 så åbent og vegetationsfattigt, at firben er mere 

synlige for f.eks. krager og fasaner. Ved naturlig succession, det vil sige udvikling i 

vegetationsdække og artssammensætning, vil delområde 2 blive mere velegnet efterhånden 

som det gror lidt til, mens område 3 måske allerede næsten er for tæt. 

Delområde 2 er meget sparsomt bevokset, da det har været forstyrret inden for de 

sidste få år. Delområde 3 har ikke været forstyrret i længere tid, og jordbunden synes 

også at være noget mere næringsrig end på 2. 

Det bedst egnede landskab til markfirben vil være et område med variation i et forholdsvist 

sparsomt vegetationsdække. Der skal være enkelte højere stauder eller 

buske, der kan skærme for solen på meget varme dage, og der skal være områder 

med løs, gerne åben jord, hvor markfirbenet let kan grave deres æg ned. En sådan 

naturtype kan opnås enten gennem pleje (med ekstensiv græsning) eller, som det er 

muligt i dette tilfælde, ved at undgå at næringsrig jord og humus ligger øverst. Jo 



renere kalk og bedre dræn, jo mindre tæt vegetation. Rydning af større træer kan 

dog stadig ad åre komme på tale. 

5.3.5 Om overdrev og botanikken på Glatved Strand 

Glatved Strand har haft meget fine overdrev, og flere sjældne planter - der er særdeles 

sjældne på nationalt plan - er kendt fra området. Overdrev er en gammel lysåben 

naturtype, der ofte domineres af græs og blomster, der ikke kan klare sig i 

konkurrence med næringskrævende arter. Overdrev findes derfor typisk på steder 

med en meget lang historie for græsning og på meget næringsfattige jorder. På 

overdrev vokser også gerne enkelte, ofte tornede buske, som husdyrene undgår at 

æde. I gamle dage var det typisk de dårligste jorder man lod afgræsse, de bedre 

egnede sig til dyrkning af afgrøder. Efter at man har kunnet gøde jorden effektivt 

(med indførsel af kunstgødning), er overdrev blevet trængt meget tilbage og er derfor 

omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. I dag findes de bedste overdrev på steder, 

der pga. geologien har meget næringsfattig jord, f.eks. i gamle råstofgrave, og 

de er på grund af mangel på afgræsning ofte truet af tilgroning. 

Kun meget beskedne dele af arealet er af kommunen udpeget som § 3 overdrev, 

idet det dog - jf. ovenstående - fremgår, at også andre dele af undersøgelsesområdet 

har tilsvarende overdrevskvaliteter. Uagtet at arealerne er udpeget eller ej kan arealer 

med overdrev ikke ændres uden at der forinden ansøges om dispensation herfor. 

Da store dele af område 2, hvor udvidelsen af deponeringsanlægget agtes placeret, 

opfylder definitionen for overdrev (bl.a. med forekomst af biotoptypiske planter) 

vurderes det, at der bør ansøges om en sådan dispensation for hele det berørte område. 

De allerede udpegede dele af området, der er udpeget som § 3, fremgår af kortet 

øverst i kapitlet. 

Tidligere feltarbejder COWI har tidligere (sommeren 1999) gennemgået delområde 1 og dets omgivelser 

på et tidspunkt hvor deponeringsanlæggets Etape I stadig var aktiv og de nuværende 

aktive deponeringsenheder - Etape II, A - endnu ikke var blevet etablerede. På 

tidspunktet var der stadig aktiv råstofudgravning i del-område 2, og der var endnu 

ikke gennemført slutafdækning af de vestvendte skråninger af restprodukt deponiet 

på del-område 3. 

Den gang skrev COWI bl.a. (i uddrag): 

"Kalken, der er fremme i overfladen, betinger en helt speciel og enestående flora i 

området. Her vokser mange sjældne, meget sjældne, sårbare lokalt udbredte og 

rødlistede arter sammen med en lang stribe af arter, der er biotoptypiske for overdrev. 

………………………… I området vokser desuden to meget sjældne mosser, 

der hver især kun findes ét andet sted i Danmark (Fakse Kalkbrud og Møns Klint)". 


67


Kategori Arter registreret i og omkring Glatved Kalkbrud 1999 

Registreret v. feltarbejdet Herudover fra litteraturen 

Ex Ingen Kalk-Øjentrøst 

V Ingen Hylde-Gøgeurt 

R Ingen Knop-nellike, Filtet Soløje, Stinkende 

Krageklo, Dansk Astragel. 

A Ingen Opret Kobjælde, Bjerg-Perikon, 

Bakke-Jordbær, Aks-Ærenpris, 

Kattefod, Glat Rottehale, Bakke- 

Gøgelilje, Tyndakset Gøgeurt. 

B Håret Viol, Grådodder, Knoldet 

Mjødurt, Blodrød Storkenæb, Rød 

Kornel, Merian, Gul Evighedsblomst, 

Lav Tidsel, Skov-Høgeurt, 

Stivhåret Borst, Alm. Månerude, 

Bakke-Soløje, Engelsk Visse, 

Smalbaldet Klokke. 

Overdrevsindikatorer 

1) 

Ene, Håret Viol, Hulkravet Kodriver, 

Bidende Stenurt, Knoldet 

Mjødurt, Mark-Krageklo, Rundbælg, 

Blodrød Storkenæb, Vild 

Hør, Alm. pimpinelle, Gul Snerre, 

Mark-Bynke, Gul Evighedsblomst, 

Lav tidsel, Stor Knopurt, Håret 

Høgeurt, Bakke-Soløje, Filtet Soløje, 

Smalbaldet Høgeurt, Lav 

Skorzonner, Fåre-Svingel, Eng- 

Havre, Tanbælg. 

Sand-Frøstjerne, Nikkende Limurt, 

Bakke-Nellike, Stivhåret 

Kalkkarse, Strandkål, Farve Visse 

Alm. Månerude, Sandfrøstjerne, 

Opret Kobjælde, Nikkende Limurt, 

Bakke-Nellike, Alm. Hjertegræs, 

Krat-Fladbælg, Djævelsbid, 

Kattefod, Bakke-Gøgelilje. 

Tabel 5-4: Liste over særlige arter fra Glatved Kalkbrud - udarbejdet i forbindelse med 

feltundersøgelser i 1999. 

Ex: Formodet uddød i Danmark 

V: Rødlistet som sårbar 

R: Rødlistet som sjælden 

A: Arter som er ansvarsarter, fredede eller mere eller mindre sjældne 

B: Lokalt udbredte eller ualmindelige arter 

1): Skov- og Naturstyrelsens system fra 1994 

I forhold til Skov- og Naturstyrelsens system med 62 overdrevsindikatorer blev 18 

arter fundet i delområde 1, hvortil skal lægges de arter der er kendt fra nærområdet, 

eller i alt ikke mindre end 35 overdrevsindikatorer omkring Glatved Kalkbrud. Det 

er over halvdelen af Danmarks overdrevsindikatorer. Ved forekomst af 20 sådanne 

indikatorer klassificeres lokaliteten som I-lokalitet. I-lokaliteter er de vigtigste botaniske 

lokaliteter i Danmark. Lokaliteten opfylder også kriterierne for at være en 

I-lokalitet ud fra forekomsten af kalk og antallet af rødlistede arter. Så hele tre forhold 

gør lokaliteten til en I-lokalitet og i hvert fald af regional, måske af national 

betydning. 


Lang tidsperiode 


I forhold til DMU's nyere system med stjernearter, af hvilke der findes 20, blev der 

ved sidste VVM-undersøgelse fundet 12 af disse. 

COWI anbefalede derfor følgende i forhold til den fremtidige nedlukning af etapen 

(Etape 1): "Det er vigtigt at fyldområderne ved overgang til passiv drift dækkes 

med kalk fra området, og ikke moræneler, desuden at det ikke tilplantes. Mange af 

de meget sjældne arter på lokaliteten vokser langs kanterne af kalkbruddet, og vil 

derfor hurtigt kunne indvandre, hvis deponiet dækkes med kalk." 

Der er i miljøgodkendelsen for de nu aktive dele af deponiet - Etape II, A - stillet 

sådanne vilkår for nedlukningen heraf, der netop sikrer, at der benyttes næringsfattig 

jord til slutafdækningen for at genskabe overdrevskvaliteterne i området. Der er 

indtil nu kun etableret slutafdækning over en enkelt deponeringsenhed (Enhed A - 

delvist - i 2011), hvorfor der endnu ikke er erfaringer for effekten af de påbudte 

afværgetiltag. Det er imidlertid evident fra netop del-område 2 - hvor råstofudvindingen 

sluttede i 2009 og DONGS deponi ligeledes blev slutafdækket på de vestvendte 

skråninger - at overdrevsarterne indfinder sig meget hurtigt på arealerne. 

Dette tilskrives de særlige jordbundsforhold og de tæt tilgrænsende overdrevsområder, 

hvorfra de særlige overdrevsarter nemt kan indvandre. 

Nedlukningen af Etape I var reguleret efter krav fra tidligere miljøgodkendelse og 

har således ikke omfattet af tilsvarende krav. Etapen er derfor blevet slutafdækket 

med næringsrig, muldet eller leret overjord, og er - efter den gældende beplantningsplan 

- beplantet med ikke-hjemmehørende arter. Det således nedlukkede deponeringsområde 

fremstår derfor i dag byparkslignende uden overdrevskvaliteter. 

Det kan konstateres, at overdrevsvegetationen helt er forsvundet fra den nedlukkede 

Etape I af deponeringsanlægget og er ret trængt i den aktive del af delområde 1. 

Kun små rester med få arter forefindes stadig langs kanten af den aktive del. Vegetationen, 

som den fremstår i dag, viser at mængden af overdrevsplanter svinder 

meget med forstyrrelser og forsvinder helt med ved anvendelse af næringsrig jord i 

slutafdækningen. 

5.3.6 Vurdering af udvidelsen 

Efterhånden som deponeringen på anlæggets Etape II, A når endelig fyldhøjde vil 

de enkelte deponeringsenheder blive nedlukkede og slutafdækkede. Dette forventes 

at ske over de næste ca. 10 år. Der vil dermed med de gældende vilkår herfor blive 

etableret nye arealer med næringsfattig, kalkrig overjord over de nedlukkede enheder, 

hvorved overdrevsarterne kan brede sig ind over disse. 

Deponeringsenhederne på den ansøgte Etape III forventes etableret, udnyttet og 

slutafdækket over en længere periode på 50 -75 år. Etapen vil blive anlagt, udnyttet 

og slutafdækket i del-etaper over den lange periode, idet kun enheder til ca. 10 års 

deponering forventes at være i drift samtidigt. Store dele af arealerne på etapen vil 

således henligge i flere år før de inddrages, ligesom de enkelte enheder slutafdækkes 

med næringsfattig og kalkrig mineraljord, så snart de har nået endelig fyldhøjde. 


69


Området er § 3 beskyttet 

Særligt beskyttede 

arter 

Forslag til afværgetiltag 

Det er konstateret, at vegetationen i området opfylder de botaniske definitioner for 

overdrev. Der må derfor - jf. bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3- ikke 

foretages ændringer i tilstanden af disse. Der er dog mulighed for, at Norddjurs 

Kommune i særlige tilfælde kan give dispensation herfor, jf. Lovens § 65, stk. 3. 

Der er ligeledes i området konstateret de overdrevskrævende og særligt beskyttelseskrævende 

arter markfirben (bilag IV art) og rødrygget tornskade (EF fuglebeskyttelsesdirektiv 

bilag 1). Markfirben må antages at yngle i selve området, mens 

området fungerer som jagtområde for rødrygget tornskade, der yngler på selve Glatved 

Strand udenfor projektområdet. Disse arter er begge beskyttede ved EU's habitatdirektiv 

og bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens §29 a. Arterne må således 

ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, hvilket 

gælder i forhold til alle livsstadier af arterne. Der er muligheder for, at Naturstyrelsen 

- jf. Lovens § 65 stk.5 - kan dispensere for denne beskyttelse, når der ikke findes 

et tilfredsstillende alternativ, og når dispensationen ikke hindrer opretholdelse 

af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. 

Sidstnævnte indebærer for især mere udbredte bilag IV-arter - som f.eks. markfirben 

- at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde skal opretholdes 

på mindst samme niveau som hidtil. 

Dispensationen skal endvidere have til formål f.eks. at sikre hensyn til den offentlige 

sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige 

samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art. 

De overdrevsarealer som inddrages ved etablering og drift af den påtænkte udvidelse 

af deponeringsanlægget genskabes ved, at opfyldte deponeringsenheder slutafdækkes 

med næringsfattig og kalkrig mineraljord hvorved, der skabes gode betingelser 

for at overdrevsvegetation og -fauna genindvandrer til området. 

Overdrevsvegetationen kan yderligere understøttes på lokaliteten ved at overjord 

fra de arealer der inddrages udlægges igen på naboarealer, hvor der ikke er overdrev, 

og på de nedlukkede og slutafdækkede deponeringsenheder. Derved flyttes 

den frøbank som rummes i overjorden til nye erstatningsarealer. Frøene fra forskellige 

plantearter har forskellig persistens. Uanset om en planteart måtte have en høj 

persistens eller ej må det antages, at jo længere overjorden ligger i depot inden 

genudlægning, jo større risici er der for at nogle af frøene ikke spirer på den nye 

placering. Det anbefales derfor, at overjorden planlægges håndteret således under 

anlægsarbejderne, at den genudlægges hurtigst muligt og at langvarige oplag i store 

bunker undgås så vidt dette er muligt. 

Den periode, hvori markfirben ikke er nedgravet i dvale eller har begravet æg er 

kun ganske kortvarig (medio maj til medio juni). Det formodes endvidere, at markfirben 

ikke kan nå at flygte fra entreprenørmateriel, der benyttes til anlægsarbejderne. 

Det er således næppe muligt helt at undgå at påvirke markfirben under anlægsarbejderne 

for projektet. 

Den langvarige og etapevise etablering, drift og nedlukning af deponeringsanlægget 

over de næste 30-50 år kan udnyttes til at bevare bestanden af overdrevsarter, 

idet der i lange perioder vil være områder som henligger uudnyttede og områder 

som er slutafdækkede. 


Overdrev på allerede 

nedlukkede anlægsdele? 


Det kan således undlades samtidigt at foretage grave-/påfyldningsarbejder i hele 

delområdet, og i stedet friholde væsentlige dele af området herfor i længere perioder, 

hvorved overdrevsarterne kan etablere sig. Ligeledes bør det sikres, at der er 

forbindelse mellem sådanne henliggende og/eller slutafdækkede områder og eksisterende 

overdrevsområder ved anlæggets afgrænsninger således, at vegetation og 

fauna kan migrere herimellem. 

Det anbefales yderligere, at der af hensyn til markfirben etableres dertil egnede 

jordbunker af løst sand og grus langs Glatved Strandvej. Bestanden kan derved understøttes 

med supplerende leve- og opholdssteder, mens anlægsarbejderne foregår. 

Sådanne bunker bør etableres så tidligt som muligt og gerne 1-3 år før anlægsarbejderne 

påbegyndes. 

Som nævnt ovenfor er deponeringsanlæggets Etape I allerede nedlukket, slutafdækket 

og tilplantet. Dette er ikke sket efter principper, som kan understøtte overdrevskvaliteterne 

på lokaliteten og området fremstår da ej heller med sådanne kvaliteter 

i dag. 

I det omfang, at der ved anlægsarbejderne på delområde 2 opstår et væsentligt 

jordoverskud af egnet mineraljord, er det muligt yderligere at bidrage til bevarelsen 

af lokalitetens overdrevskvaliteter i sin helhed ved at udlægge et lag mineraljord og 

overjord på den allerede nedlukkede Etape I. Dette ville da kunne fremstå med et 

mere autentisk overdrevsudseende, der er fuldt forligeligt med det herregårdslandskab, 

der er i øvrigt er lagt op til i efterbehandlingsplanen for råstofudvindingsområderne 

i sin helhed. 

Konklusion 

Der skal søges og opnås dispensation hos Norddjurs Kommune før de nuværende 

overdrevsområder kan inddrages til projektets gennemførelse. 

Det vurderes, at hvis ovennævnte anbefalinger vedrørende anlægsarbejder og håndtering 

af overjord, samt efterbehandling af områderne følges, vil man kunne bevare 

overdrevsvegetation på lokaliteten i projektets anlægs- og driftsperioder. På tidspunktet 

for ophør af deponering på projektområdet vil områdets overdrevskvaliteter 

være genskabt og udbygget i hele projektområdet. 

Der skal af hensyn til markfirben og rødrygget tornskade søges og opnås dispensation 

hos Naturstyrelsen før projektområdet kan inddrages og anlægsarbejderne kan 

påbegyndes. 

Det kan ikke undgås, at størrelsen af de områder, der i dag indeholder yngle- og 

jagtområder for markfirben og fourageringsområder for rødrygget tornskade, vil 

være reducerede i den periode, hvor deponeringsanlægget anlægges og er i drift. 

Der vil imidlertid med de foreslåede afværgetiltag kontinuert kunne bibeholdes 

større, sammenhængende områder på projektområdet og i dets omgivelser under 

hele driftsperioden. Når deponeringsaktiviteterne ophører, vil hele projektområdet 

igen fremstå som overdrev. 


71


Det vurderes, at gennemførelsen af projektet derved ikke vil være til hinder for bestandenes 

bevaringsstatus på lokaliteten i sin helhed. 

5.4 Overfladevand 

5.4.1 Metode 

Kortlægning – overfladevand 

Overfladevand omfatter i denne forbindelse vandløb, søer og kystvande. 

Kortlægningen af vandløb, søer og kystvande lægger vægt på forekomsternes biologiske, 

kemiske og fysiske forhold. Gældende planforhold, retningslinjer og 

værdisætninger tages ligeledes i betragtning. 

Beskrivelsen af de eksisterende forhold vedr. vandløb, søer og kystvande er baseret 

på tilgængelige data fra følgende litteratur og databaser: 

› Nationale data og data fra det tidligere Århus Amt fra Danmarks arealinformationssystem: 

(Miljøportalen, 2005a) og (Miljøportalen, 2009b) 

› Målsætninger, indsatsprogram og retningslinjer for overfladevand i Norddjurs 

Kommunes planretningslinjer 

Vurdering 

Det er vurderet, om påvirkninger som følge af projektet vil have væsentlige konsekvenser 

for overfladevand og grundvand. En væsentlig konsekvens kan f.eks. være 

tab eller alvorlig forringelse af et vandløb, forurening eller grundvandssænkning 

som medfører forringet tilførsel af vand til følsomme naturområder. 

Vurderingen af konsekvenser er gennemført for henholdsvis driftsfasen og anlægsfasen. 

Påvirkninger som følge af arealinddragelse er beskrevet under driftsfasen (da 

fokus er på at påvirkningen er permanent), selvom påvirkningen allerede sker under 

anlægsfasen. 

De påvirkninger, der er vurderet fordi de potentielt kan have væsentlige konsekvenser 

for grundvand og overfladevand, er: 

› Arealinddragelse. Kan medføre tab af søer eller vandløbsstrækninger. 

› Ændringer i oplandet til søer og vandløb. Arealinddragelser og terrænændringer 

kan medføre, at oplandsarealer til søer og vandløb ændres med deraf følgende 

ændret vandtilførsel. 

› Befæstelse: Det maksimale afløb i forbindelse med nedbør er højere fra befæstede 

arealer end fra landbrugs- og naturarealer. En højere befæstelsesgrad vil 

derfor medføre en større belastning af vandrecipienter, også kaldet hydraulisk 

belastning. Ved befæstelse af områder, hvor der sker grundvandsdannelse, afskæres 

grundvandsdannelsen, og den tilgængelige ressource reduceres. 



› Fysisk barriere/opsplitning: Anlæg af enhver art kan ændre eller opsplitte selve 

overfladevandforekomsten eller oplandet til de enkelte overfladevandsforekomster. 

Ved ændringer af denne art er der stor risiko for indirekte påvirkning 

af vandløb opstrøms såvel som nedstrøms anlægget. 

› Udledning af vand: Såfremt man vælger at tilføre oppumpet grundvand til 

vandløb og søer, kan dette medføre en ændret hydraulisk belastning i drifts- 

såvel som anlægsfasen. Udledning af vand fra befæstede arealer kan ligeledes 

medføre en hydraulisk belastning. 

› Udledning af miljøfremmede stoffer: I driftsfasen kan der ske en udledning af 

miljøfremmede stoffer fra vejanlæg og pladsarealer. I anlægsfasen kan der 

komme miljøfremmede stoffer til vandmiljøet gennem oppumpet grundvand 

samt spild. 

› Forurening med miljøfremmede stoffer ved spild eller udledning kan forringe 

grundvandskvaliteten og have betydning både i forhold til indvinding af vand 

og for tilknyttede naturområder og forekomster af overfladevand. Risiko for 

forurening findes både i anlægsfasen og i driftsfasen. 


Planforhold - overfladevand 

Fersk overfladevand Det tidligere Århus Amt (Miljøportalen, 2005a) anfører om Hoed Å, at den nedre 

del er målsat som laksefiskevand (B1-målsat). Det drejer sig om strækningen fra 

nordvest for Balle og til udløbet. Åen har et meget varieret forløb gennem marker, 

enge og bymæssig bebyggelse. Det fremgår af Norddjurs Kommunes kommuneplan 

(Miljøportalen, 2009b), at det tidligere Århus Amts vandkvalitetsplan og 

grundvandsplan fra 2005, som er sektorplaner under regionplan 2005 med nærmere 

beskrivelse af de enkelte vandområder og grundvandsressourcer, fortsat gælder 

indtil de statslige vandplaners ikrafttræden. 

Hoed Å er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven - ligesom et mindre vandhul i 

strandbeskyttelseszonen - jf. Figur 5-11Error! Reference source not found.. Loen 

beskytter naturtyperne mod ændringer i tilstanden, og eventuelle ændringer 

kræver dispensation for beskyttelse. § 3-områder er yderligere behandlet i afsnit 

om plante- og dyreliv. 

Kystvande Kystvandet langs Glatved Strand er fortsat målsat som ved Århus Amts 

vandkvalitetsplan, dvs. underlagt generel målsætning. Vandmiljøet skal være upåvirket 

eller må kun være svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. 

Områdebeskrivelse – overfladevand 

Hoed Å Hoed Å er relativt klarvandet, og flere steder er der en kraftigt udviklet 

kantvegetation af høje urter og Rør-Græs, der tyder på nogen næringsstofbelastning. 

Hvor åen løber gennem skoven er vandet mere brunt, formodentligt pga. humus. 


73


Strækningen før udløbet ved Glatved Strand er sammen med den øvre del af Hoed 

Å de strækninger, der har det største fald og de mest varierede fysiske forhold. De 

danner derfor også grundlag for den mest varierede og værdifulde fiskefauna, og 

vandløbet har her den bedste vandkvalitet. 

Bunden består på disse strækninger af sand, grus og sten, og flere steder er der en 

veludviklet grøde af Smalbladet Mærke, der giver skjul til fisk og smådyr. Langs 

vandløbet vokser flere steder Rød-El, der giver skygge til vandløbet, befæster brinkerne 

og er levested for fisk. 

Vandhul Det eneste ferske vandområde, der findes i omgivelserne, er et mindre vandhul 

beliggende på forstranden ud for den sydlige del af Reno Djurs I/S' område. Der er 

tale om et lavvandet, temmelig tilgroet vandhul med vegetation domineret af rørgræs 

og buske, der tyder på en vis næringsstofbelastning. 

Kystvandet Glatved Strand ligger ud mod Kattegat. Der er relativt dybt tæt under kysten og 

dybden tiltager hurtigt. Der er ca. 8 m dybt 1 km fra land. 

Vandudskiftningen i Kattegat ud for Glatved Strand er betydelig. Der forekommer 

hyppigt strømhastigheder på op til 1-2 m/s. De dominerende vandbevægelser er 

nordgående (Bro, 1995). Bevægelserne er induceret af tidevand og af forskelle 

mellem densiteterne af vandmasserne, samt meteorologiske forhold, der primært 

påvirker hydrografien i Kattegat. 

Der vurderes, at forekomme en god opblanding af vandmasserne det meste af året. 

Der kan forekomme lagdeling, men kun dybere end 10 meter og primært mellem 

20-30 meters dybde. 

Vestenvind er den mest fremherskende vindretning. Ved Glatved Strand svarer vestenvind 

omtrent til fralandsvind. Den medfører en udadgående strøm i overfladen, 

væk fra land. Samtidig induceres en indadgående strøm langs bunden og ind mod 

kysten. Denne strøm transporterer bundvand fra et område foran kysten ind mod 

land, hvor det løftes op til overfladen helt inde ved kysten. 

Det vurderes, at der er gode iltforhold ned til 10 m dybde. På dybere vand fra 20-30 

m, kan der sensommer og efterår optræde iltsvindslignende forhold. Disse forhold 

skyldes dog iltfattigt bundvand fra Kattegat og vurderes derfor ikke at kunne relateres 

til udledninger fra kysten ved Glatved Strand. 

Intet tyder på, at bundfaunaen ved Glatved Strand har været væsentligt påvirket af 

iltsvind. 

Sedimentet ud for Glatved Strand består primært af lyst finsand fra 2-3 m med lavt 

indhold af organisk stof. Fra kystzonen og 50-75 m ud fra land er der en næsten 

sammenhængende zone med sten. Bundforholdene er i øvrigt varierende med hård 

bund og rest sediment af sand, grus og sten. Den hårde bund er bevokset af fastsiddende 

alger (64 arter) ud til 10-12 m dybde. Vegetationens dækningsgrad vurderes 

til at være væsentligt mindre end 50 % i området foran Glatved Strand. 


Biomonitering af 

kystvandet 

Arealinddragelse 

Oplande til overfladevand 


Forekomsten af bunddyr ud for Glatved Strand er blevet undersøgt fra 5-26 m dybde. 

Biomassen af bunddyr er domineret af muslinger, mens der er flest arter af børsteorm 

(VKI, 1996). Samlet vurderedes bundfaunasamfundene ved Glatved Strand, 

at være varierede, rige på arter og med et stort antal individer. 

Der drives erhvervsfiskeri i området. Der fanges primært rødspætter og torsk, men 

også mange andre arter. Området betegnes som rigt fiskeområde, og der fiskes intensivt 

hele året. 

Der er foretaget deponering af affald i de forladte graveområder ved Glatved i 

mange år. Således er der modtaget kommunalt indsamlet affald og andet affald til 

deponering på den nu nedlukkede Etape I på Reno Djurs I/S' anlæg fra 1980'erne 

og frem til 2009. Ligeledes er der deponeret TASP, aske mv. på DONG's nu nedlukkede 

deponier i perioden 1988 til 2008. 

Alle ovennævnte deponier er etableret uden bundmembran og uden perkolatopsamling. 

Efter nedlukningen af Etape I i 2009 har Reno Djurs I/S modtaget mineralsk, blandet 

og farligt affald til deponering på anlæggets Etape II, A - der alle er etablerede 

med membran- og perkolatopsamlingssystemer. 

I 1990, 1995, 2000 og 2005 og nu senest i 2011er gennemført biomonitering i 

kystvandet ud for deponierne. Formålet med biomoniteringen er at detektere en evt. 

marin forurening fra deponierne. Som moniteringsorganisme anvendes blåmuslinger, 

da muslinger filtrerer store mængder vand, og evt. forurenende stoffer erfaringsmæssigt 

vil blive opkoncentreret i muslinger. Resultaterne af biomoniteringen 

2011 er afrapporteret sammen med en sammenligning med resultaterne fra tidligere 

moniteringer i rapporten "Biomonitering ved Glatved Strand 2011" dateret november 

2011. Rapporten er vedlagt denne redegørelse som Bilag D. 

Det fremgår af rapporten, at der ikke kan konstateres en påvirkning af det marine 

miljø fra deponeringsanlæggene. 


Anlægsfasen 

I forbindelse med projektet og landskabsplanen vil der ikke umiddelbart være tab 

af overfladevandsforekomster ved arealinddragelser. 

Etableringen af den planlagte udvidelse og gennemførelsen af landskabsplanen vil 

ikke ændre nævneværdigt på oplandet til Hoed Å på grund af anlæggets placering 

tæt ved kysten. 

Ligeledes vurderes det, at deponeringsanlægget og udvidelsen heraf ikke at udgøre 

et opland ved overfladeafstrømning til det beskyttede vandhul øst for deponeringsanlæggets 

område. 


75


Fysisk barriere/opsplitning 

Anlæg af enhver art kan ændre eller opsplitte selve overfladevandforekomsten eller 

oplandet til de enkelte overfladevandsforekomster. Projektet kan imidlertid ikke 

opfattes som en ændring af denne art. 

Udledning af vand Der vil ikke ske udledning af vand til Hoed Å eller det beskyttede vandhul. 

Ved lokale tiltag med grundvandssænkning i forbindelse med etablering af bygværker 

under grundvandsspejlet, forventes oppumpet grundvand ledt retur til 

grundvandet via faskine eller lignende. 

Driftsfasen 

I driftsfasen vil der med en grundvandstilstrømning fra deponeringsanlægget kunne 

ske en påvirkning af vandløb, søer og kystvande såfremt grundvandet under anlægget 

belastes med perkolat fra affaldet - enten ved lækage i membransystemet, 

transportledninger, fra perkolattanke og brønde eller ved nedsivning af perkolat 

eller andet belastet overfladevand. 

Risikoen for en lækage gennem membransystemet vurderes at være meget lille på 

grund af opbygningen med et kompositsystem af en geologisk barriere i ler og en 

plastmembran. Alle tanke, brønde og ledninger, der etableres udenfor de membranbelagte 

områder udføres som tætte konstruktioner, som løbende kontrolleres 

og vedligeholdes. Risici for en lækage fra disse konstruktionselementer vurderes at 

være særdeles lille. 

Hoed Å På grund af potentialeforholdene under hele deponeringsområdet vurderes, at 

grundvandsstrømmen generelt vil være rettet bort fra Hoed Å. Kun ved en kraftigt 

forøget og næppe sandsynlig vandindvinding i indvindingsboringer syd for åen, 

kan potentialebilledet evt. vendes, således at påvirket grundvand fra deponeringsanlæggets 

etaper kan påvirke den nederste del af åen. 

Åen ligger ydermere syd for en grænsestrømlinje fra grundvandsstrømmen under 

udvidelsen, hvorfor evt. påvirket grundvand herfra ikke kan nå åen. 

Vandhul Det vurderes på baggrund af vandhullets ringe dybde og tilstand, at vandet heri 

næppe er påvirket af grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget. Eventuelt 

belastet grundvand vil således ikke kunne påvirke vandhullet. 

Kystvandet Grundvand under udvidelsen vil blive ført under DONGs nedlukkede deponier og 

ud i kystvandet. I det omfang grundvandet måtte være påvirket med perkolat fra 

evt. lækager i membransystemet eller fra nedsivning af perkolat i nedsivningsanlæg 

kan der således ske en påvirkning af kystvandet. 

Der er gennemført en JAGG-beregning af den potentielle belastning af kystvandet, 

jf. "Opblandingsmodel for nyt deponeringsanlæg ved Glatved" vedlagt som bilag 

C. Beregningen tager udgangspunkt i at både projektets Etape III, A og området 

syd herfor med mulighed for fremtidig deponeringskapacitet er udnyttet til deponi. 



Ved beregningen er det forudsat, at perkolatet fra enheder med forurenet jord og 

asbest nedsives, idet det antages at sådanne enheder udgør ca. 30 % af det samlede 

areal på udvidelsen. Det er endvidere forudsat, at der fra de øvrige deponeringsenheder 

sker en lækage svarende til 5 % af den dannede perkolat. 

Beregningen viser, at med de givne forudsætninger vil Miljøministeriets kvalitetskrav 

for alle stoffer, hvortil der er stillet krav, overholdes i det marine miljø. Arsen 

er det mest kritiske stof, bl.a. fordi grundvandet naturligt indeholder ret store koncentrationer 

heraf. 

Det vurderes på denne baggrund, at etableringen af udvidelsen af deponeringsanlægget 

ikke vil medføre overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav i kystvandet. 

Det fremgår af den foretagne bio-monitering af kystvandet, at end ikke den påvirkning, 

som der allerede nu sker fra de nedlukkede deponeringsetaper (Reno Djurs 

I/S' Etape I og DONGS TASP depot og øvrige askedepoter, som alle er etablerede 

uden bundmembran og perkolatopsamling) sker en uacceptabel påvirkning. Det 

vurderes derfor, at de nye deponeringsenheder - der alle etableres med bundmembran 

og perkolatopsamling - næppe heller kan medføre sådanne. 


Vurderingen af anlæggets virkninger er lavet i forhold til, hvordan projektområdet 

ser ud ved projektets igangsættelse. 

Udvidelsen etableres umiddelbart op til det eksisterende deponeringsanlæg. Under 

dette anlægs Etape I sker der en diffus udsivning af perkolat til grundvandet, da 

etapen ikke er etableret med membransystem og perkolatopsamling. Endvidere er 

der givet tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til nedsivning af overfladevand 

fra befæstede arealer, perkolat fra deponeringsenheder med asbest og forurenet 

jord, samt fra komposteringsanlægget. RGS 90 har en tilsvarende tilladelse til 

nedsivning af overfladevand fra jordbehandlingsanlægget på deponeringsanlæggets 

fremtidige Etape II, B. 

Potentialeforholdene under det samlede deponeringsanlæg indikerer imidlertid, at 

grundvandsstrømmen under Etape III løber langs en grænsestrømlinje mod grundvandsstrømmen 

under det eksisterende anlæg. Der vil således ikke ske en forøgelse 

af koncentrationerne i kystvandet som følge af en kumulativ effekt mellem udvidelsen 

og det eksisterende anlæg, hvorved gældende grænseværdier overskrides i 

kystvandet. 

5.5 Grundvand 

5.5.1 Kortlægning - grundvand 

Grundvandsforholdene - således som registreret - beskrives ud fra to grundlæggende 

forskellige perspektiver: 


77


› Grundvandsressourcens betydning for vandindvinding og drikkevandskvalitet. 

› Grundvandets betydning for naturen i form af overfladevand og vådområder. 

Kortlægningen af grundvandet er foretaget med udgangspunkt i både kvantitet og 

kvalitet. Begge disse parametre har betydning for såvel vandressourcen som naturen. 

Desuden kan kvantitative påvirkninger også medføre ændringer i grundvandets 

kvalitet. 

Planforhold - vandindvinding og drikkevand 

I vandplanen er foretaget en udpegning af områder med drikkevandsinteresser og 

områder med særlige drikkevandsinteresser, som sker med henblik på at varetage 

betydningen i forhold til indvinding af grundvand til drikkevand. Hverken det eksisterende 

deponeringsanlæg eller udvidelsen heraf ligger i drikkevandsområder, jf. 

nedenstående Figur 5-22. 

Figur 5-22 Planforhold vedr. grundvand - drikkevandsinteresser og registrerede boringer 

Det fremgår af ovenstående figur, at udvidelsen af deponeringsområdet tilsyneladende 

dækker en mindre del af et indvindingsopland for en indvindingsboring på 

Glatved Strandvej 53 nord øst for udvidelsen. 

I forbindelse med behandling af en tidligere klage fra ejeren har Naturklagenævnet 

med en afgørelse af 16. februar 2011 vurderet, at 



"Strømningsforholdene i området er domineret af Kattegatkysten og indvindingen i 

pumpesøerne i området. Generelt er strømningen vinkelret på kysten, men pumpesøerne 

kan skabe en markant sænkningstragt, som gør, at grundvandet strømmer 

imod pumpesøerne. For Glatved Strandvej 53 Vandværk betyder dette, at oplandet 

til vandværkets boring ligger nord og nordvest for boringen. Hvis indvindingen i 

pumpesøerne stopper, vil strømningsbilledet være styret af kysten, og oplandet til 

boringen vil ligge nordvest for boringen. Indvindingen på vandværket er så lille 

(under 10.000 m³/år), at den ikke vil give anledning til en væsentlig sænkningstragt." 

På denne baggrund vurderes, at den pågældende indvindingsboring ikke vil blive 

påvirket af udvidelsen. 

Der er endvidere registreret 2 vandforsyningsboringer på Reno Djurs I/S' nuværende 

deponeringsanlægs Etape II, A. Boringen DGU 81.301 benyttes ikke længere, 

og boringen DGU 81.299 benyttes alene til brandslukningsformål. Sidstnævnte 

ligger desuden uden for grænsestrømlinjen for grundvandet under Etape III og 

dermed ikke nedstrøms i forhold til denne. 

Områdebeskrivelse – grundvand 

De geologiske og hydrogeologiske forhold er beskrevet i " Opblandingsmodel for 

nyt deponeringsanlæg ved Glatved" vedlagt som bilag C, hvortil der henvises. 

I nedenstående figur fra bilaget er resumeret de potentiale- og strømningsforhold, 

der ligger til grund for beregninger og vurderinger. 


79


Figur 5-23 Potentialelinjer og strømning i grundvandsmagasinet 


Anlægsfasen 

Der henvises til vurderingerne i forbindelse med påvirkning af vandløb, sø og 

kystvande i afsnit 5.4.3 ovenfor. 

Driftsfasen 

I driftsfasen kan perkolat, der nedsiver til grundvandet under Etape III enten via 

lækager eller ved nedsivningsanlæggene, påvirke grundvandet under projektet. 

Da der imidlertid ikke er grundvand med drikkevandsinteresser under eller nedstrøms 

deponeringsanlægget vurderes det, at der ikke vil ske uacceptable påvirkninger 

af grundvandet. 

5.6 Materielle goder 

I dette kapitel vurderes projektets konsekvenser i forhold til de materielle goder i 

området, samt konsekvenser i forhold til forurenet jord. 


5.6.1 Metode 


Materielle goder og forurenet jord er kortlagt ud fra informationer fra bl.a. Miljøportalen. 

Materielle goder 

Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store infrastrukturanlæg 

til små offentlige faciliteter. I det følgende beskrives kun få, afgrænsede 

forhold for at undgå overlap med de øvrige behandlede miljøforhold. 

De materielle goder, der behandles i forbindelse med vurderingen af den ændrede 

landskabsplan og udvidelsen af deponeringsanlægget, omfatter: 

› Råstofforekomster 

› Jordbundens bonitet (dyrkningsværdi) 

Med udgangspunkt i kortlægningen er det vurderet, hvorvidt og hvordan projektet 

påvirker de kortlagte materielle goder. Påvirkningerne kan være i form af f.eks. tab 

eller mindsket tilgængelighed. Herudfra er det vurderet, om påvirkningen har væsentlige 

konsekvenser. 

Forurenet jord 

Ren jord kan opfattes som et materielt gode, som i tilfælde af forurening mister sin 

værdi. Forekomsten af forurenet jord og risici herfor som en følge af projektet vurderes 

derfor i det følgende. Der fokuseres på de arealer, der inddrages i forbindelse 

med projektet. 

Der er hentet udtræk fra miljøportalen over ejendomme, som er kortlagt i henhold 

til Jordforureningsloven (V2) og ejendomme, som er kortlagt som muligt forurenede 

i henhold til Jordforureningsloven (V1). Det planlagte projektområde sammenholdes 

med de kortlagte jordforureningsområder. 


Forurenet jord og råstofindvinding er omtalt i Norddjurs Kommunes kommuneplan, 

men omtalen er primært rettet mod hensyn i råstofindvinding. Retningslinjerne 

er derfor ikke gengivet her. 

Der er ikke kortlagt forurenet jord på projektområdet. Langs projektområdets østlige 

afgrænsning findes DONG's nu nedlukkede og slutafdækkede deponier til 

TASP, asker, mv. Disse anlæg er alle anlagt uden bundmembran og perkolatopsamling. 

Deponierne er fortsat regulerede af deres respektive miljøgodkendelser. 

Udvidelsen af deponeringsanlægget er primært placeret i et tidligere udgravningsområde 

for kalk, sten og grus, idet dog ca. 12 ha er placeret i et område, der ikke 

tidligere har været udgravet. Det pågældende område er opdyrket, men vurderes at 

være af en lav bonitet, da overjorden er meget sandet og kalkholdig, mens råjorden 

herunder hovedsageligt er leret, siltet sand. 


81


Den tidligere råstofudvinding på lokaliteten er imidlertid stoppet inden disse områder 

blev inddraget, idet råstofferne anses for at være af tvivlsom kvalitet på grund 

af indhold af mere finkornet materiale som silt og ler, og i øvrigt kun udgør en meget 

lille del af råstofforekomsterne i kommunen. 


0-alternativet 

I 0-alternativet vil de ca. 12 ha landbrugsareal ikke blive inddraget og forekomsten 

af sten og grus på det samme området vil desuden stadig findes uberørt. På grund 

af den lave kvalitet er det dog usandsynligt, at der fremtidigt vil blive foretaget en 

indvinding heraf. 

Vurdering af virkninger i anlægsfasen 

Projektet inddrager permanent 12 ha jordbrugsområde med lav bonitet. Der er i 

kommunen generelt mange jordbrugsområder med tilsvarende eller bedre kvalitet, 

og arealtabet er meget begrænset i den sammenhæng. Det er derfor vurderet, at 

konsekvensen ikke er væsentlig. 

Da der ikke er kortlagt jordforurening inden for projektområdet, vurderes eventuel 

flytning af jord i anlægsfasen ikke at udgøre et miljøproblem. I det omfang, at det 

viser sig nødvendigt, at flytte affald som er deponeret i de nedlukkede deponier for 

TASP og flyveaske, indhentes tilladelse hertil hos tilsynsmyndigheden for disse 

anlæg. Materialerne påregnes indbygget og slutafdækket andetsteds i nævnte deponier. 

Det vurderes, at de involverede affaldsmængder vil være begrænsede og da de 

indbygges igen på lokaliteten under tilsvarende forhold som hidtil vil flytningen 

ikke medføre miljømæssige problemer. 

I forbindelse med anlægsarbejder er der risiko for spild og uheld med forurenende 

stoffer som olie. Sådanne spild eller uheld kan medføre forurening af jorden såfremt 

de ikke oprenses tilstrækkeligt. 

Ingen af konsekvenserne vurderes at være væsentlige, såfremt de nedenfor foreslåede 

afværgeforanstaltninger implementeres i projektet. 

I forbindelse med anlægsarbejderne skal der foretages udgravning og flytning af 

relativt store råjordsmængder fra de ikke-udnyttede råstofforekomster på projektområdets 

nordlige del. Som råstofforekomst vurderes materialet imidlertid at være 

af en relativt ringe kvalitet, men materialerne er anvendelige som fyldjord ved den 

nødvendige profilering af anlæggets bund og sider henholdsvis terræn regulering, 

eller til slutafdækning af enheder, der er/bliver fyldt op eller som driftsmidler i forbindelse 

med deponeringsaktiviteterne. 

Det vurderes således, etableringen af anlægget ikke medfører tab af væsentlige råstofressourcer. 



Vurdering af virkninger i driftsfasen 

Driften af deponeringsenhederne indebærer en risiko for jordforurening. Hvis der 

sker en lækage i membransystemer, transportledninger, perkolattanke mv. eller 

sker spild af perkolat eller andre forurenende stoffer er der risiko for nedsivning af 

miljøfremmede stoffer og jordforurening. 

Sikkerheden mod lækager gennem membransystemer, brønde og transportledninger 

henholdsvis fra perkolattanke vurderes at være meget høj, da: 

› Membransystemer udføres som kompositmembraner med ler og plast 

› Brønde og ledninger udføres som tætte konstruktioner med svejste samlinger. 

› Drænledninger og transportledninger udføres således, at der kan foretages 

vedligeholdelse og inspektion heraf 

› Perkolattanke etableres i tæt konstruktion og over terræn 


Der er ingen kumulative effekter. 

5.7 Luft og klima 

5.7.1 Metode 

Kortlægning - luftkvalitet 

Luftkvaliteten vurderes ud fra luftens betydning for menneskers sundhed og påvirkning 

af vegetation. 

Vurdering - luftkvalitet 

Der er lavet en vurdering af, om påvirkninger som følge af projektet vil have væsentlige 

konsekvenser for luftkvalitet i området. En væsentlig konsekvens kan 

f.eks. være overskridelser af grænseværdier for luftkvalitet, af separate emissionsgrænser. 

Mindre væsentlige konsekvenser vil være lokale midlertidige gener fra 

f.eks. ophvirvlning af støv etc. 

Vurderingen af konsekvenser er udført for henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen. 


Deponeringsaktiviteterne på det eksisterende anlæg udgør et potentiale får emission 

af støv, støj, lugt og luftforurening fra kørende materiel. 

Emission af støj, støv og lugt er reguleret ved virksomhedens miljøgodkendelse, og 

der ikke under driften af anlægget modtaget klager fra omgivelserne. Emission af 

udstødningsgasser mv. fra kørende materiel vurderes ligeledes at være uvæsentligt 


83


i omgivelserne på grund af områdets store åbenhed og den store opblanding på 

grund af anlæggets nærhed til kysten. 


Anlægsfase 

Ved etableringen af udvidelsen vil der ske anlægsaktiviteter som i nogen grad i en 

midlertidig periode kan påvirke luftkvaliteten. Der skal således foretages omfattende 

jordarbejderetableres membransystemer ved tilførsel og indbygning ag ler, udlægges 

grus i perkolatopsamlingssystemet mv. 

Anlægsfasen forventes at tage omkring 9 måneder. 

Den størst potentielle påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes at være 

støv fra opgravning og anden håndtering af materialer samt fra kørsel på ikke befæstet 

vej. Herudover vil der være nogen ekstra emission fra lastbiler og entreprenørmaskiner. 

Nærmeste beboelse ligger i en afstand af over 75-150 m nord for udvidelsen og 

vurderes at være uden for væsentlig påvirkningsafstand. Påvirkningerne vurderes at 

kunne minimeres væsentligt ved brug af de rette afværgeforanstaltninger for støvbegrænsning, 

samt ved at stille krav til emissionen fra transport- og entreprenørmateriel. 

Den forøgede trafik på Nymandsvej og Glatved Strandvej på grund af tilkørsel af 

ler og grus til anlægsområdet kan påvirke trafikanter på vejene og udsætte dem for 

kortvarig trafikal gene. 

Selv om etableringen af udvidelsen vil omfatte flytning af en større mængde jordmaterialer 

indenfor Reno Djurs I/S' samlede anlæg vurderes det, at virkningen heraf 

på det globale klima vil være negligeabelt og der er derfor ikke regnet detaljeret 

herpå. 

Driftsfase 

Emission via luft Den primære påvirkning af luftkvalitet i driftsfasen vil være emission af støj, støv 

og luftforurening i form af forbrændingsgasser fra kørende materiel og lugt fra 

affaldet. Dette vil være af samme størrelsesorden som driften af det nuværende anlæg, 

og vil i øvrigt være reguleret ved vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Det 

vurderes på denne baggrund, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænsede. 

Da anlægget og også udvidelsen heraf med nye Etaper III, A og III, B er godkendelsespligtigt 

vil den nuværende og kommende miljøgodkendelse af anlægget, indeholde 

en lang række vilkår for at styre og begrænse anlæggets miljøpåvirkninger. 

Anlæggets påvirkning af luftkvaliteten i driftsfasen vil ligeledes blive håndteret via 

anlæggets miljøgodkendelse, hvor der fortsat vil blive stillet en række krav med 

hensyn til reduktion af støv og lugt. Blandt andet skal lugt reduceres mest muligt 

og eventuelt lugtende fraktioner skal overdækkes herudover skal støvflugt forebygges 

ved at foretage renholdelse og vanding af køreveje og arealer. 



Det vurderes at vilkår i anlæggets miljøgodkendelse håndterer anlæggets påvirkninger 

af luftkvaliteten således, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænset. 

Som gældende i anlægsfasen er nærmeste beboelse beliggende i en afstand af 75- 

150 m nord for den nye udvidelse og vurderes at være uden for væsentlig påvirkningsafstand. 

Påvirkningerne vurderes at kunne minimeres væsentligt ved brug af de rette og anviste 

afværgeforanstaltninger for støv- og lugtbegrænsning. 

Klima I forhold til klimabelastningen vurderes det, at anlægget efter udvidelsen vil have 

et forbrug på ca. 49 m 3 diesel og omkring 340.000 kWh på et år. Dette svarer til en 

udledning på omkring 254 ton CO2 per år, hvilket igen svarer til udledning fra ca. 

29 gennemsnitsdanskere, mod et nuværende niveau svarende til ca. 25. 

Den forøgede udledning af CO2 fremkommer på grund af et øget strømforbrug til 

pumper, da der skal håndteres betydeligt større mængder perkolat set i forhold til 

det nuværende anlæg. Der vil herudover være behov for udbygning af belysningen 

på anlægget af hensyn til aktiviteter efter mørkets frembrud på de nye arealer. 

Den samlede klimabelastning kan evt. nedbringes ved at energieffektiviteten af 

kørende maskinel og el-forbrugende udstyr som pumper, belysning med videre 

forbedres. 

Den øgede klimabelastning vurderes at være både acceptabel, dels fordi den er 

uundgåelig, da en forøgelse af deponeringsanlæggets areal uundgåeligt vil medføre 

håndtering af større perkolatmængder, og dels fordi forøgelsen vurderes at have en 

uvæsentlig størrelse. 


Der vurderes ikke være nogen væsentlige kumulative effekter med det eksisterende 

anlæg, da deponeringsaktiviteterne her ophører i takt med at de nye deponeringsenheder 

tages i brug. 

5.8 Støj og vibrationer 

5.8.1 Metode 

Der er ved vurderingen taget udgangspunkt i tidligere gennemførte støjberegninger 

i forbindelse med VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen af deponeringsanlæggets 

Etape II, A og her sammenlignet med driftssituationen før og efter udvidelsen. 


Der er med den nuværende drift af deponeringsanlægget ikke modtaget klager over 

støj i omgivelserne. 


85



Støj og vibrationer 

De støjende aktiviteter på deponeringsanlægget vil ikke ændre sig i forhold til den 

eksisterende situation 

Støjende aktiviteter i driftsfasen 

Typisk arbejde på pladsen vil involvere brug af gummihjulslæssere, gravemaskiner, 

kompaktor, samt transporter til og fra deponeringsområderne. Flere af disse 

maskiner vil være i drift hele dagen, mens enkelte kun vil være kortvarigt i drift. 

Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil ske overskridelse af gældende støjgrænser 

i skel og ved nærtliggende beboelser 

Støjende aktiviteter i anlægsfasen 

I anlægsfasen forventes der støjende aktiviteter, der ligner aktiviteterne i driftsfasen. 

Det vil sige arbejde med entreprenørmaskiner på området og transport af materialer 

til og fra pladsen. Anlægsarbejdet forventes ikke at overskride støjgrænserne 

i de nærmeste omgivelser. 

Vibrationer 

Der forventes ingen vibrationsgener i forbindelse med driften eller anlæg af pladsen. 

5.9 Omfang af transport 

5.9.1 Metode 

Oplysninger til brug for vurdering af trafikken til og fra udvidelsen af deponeringsanlægget 

er baseret på faktuelle oplysninger vedrørende det anlæg og de forventede 

transporter til og fra anlægget. 


I 2011 blev der registreret i alt 12.059 transporter på vejerboden til det eksisterende 

deponeringsanlæg. Transporterne til anlægget foregår af Nymandsvej fra Balle til 

anlæggets hovedindkørsel. 


Driftsfasen 

Ved den fremtidige drift af udvidelsen af deponeringsanlægget forventes mængden 

af affald, der skal modtages til deponering, at være af samme størrelsesorden som 

hidtil. Der forventes derfor ikke en væsentlig ændring i antallet af transporter til 

anlægget når udvidelse er taget i brug. 


Anlægsfasen 


I anlægsfasen vil der være en forøgelse af transporterne til anlægget, som følge af, 

at der skal tilkøres ler- og grusmaterialer til anlægsarbejderne. Disse transporter vi 

køre til anlægget via Nymandsvej og der kan derfor i de ca. 9 mdr. anlægsarbejderne 

forventes at pågå være en forøget transportbelastning på denne. 


87


6 Forebyggende foranstaltninger 

6.1 Landskab 

For at begrænse projektets påvirkninger på de landskabelige forhold under driften 

er der indarbejdet en række afværgeforanstaltninger. Ligeledes vil miljøgodkendelsen 

af udvidelsen indeholde en række vilkår for afværgeforanstaltninger. 

Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være behov for yderligere krav. 

6.2 Plante- og dyreliv 

Den etapevise etablering af udvidelsens Etape III, A tilrettelægges således med 

hensyn til tid og arealer, at overdrevsarterne kan indvandre fra naboområderne. Der 

tilstræbes endvidere i så høj grad som praktisk muligt, at overjorden fra arealerne 

flyttes til ny placering og udlægges uden oplægning i depoter, således, at frøbanken 

i disse jordlag kan bevares. 


6.3 Overfladevand og grundvand 

Projektet indeholder en række beskrevne tiltag, der udgør afværgeforanstaltninger i 

forhold til overfladevand og grundvand. Miljøgodkendelsen af udvidelsen vil videre 

indeholde en række vilkår for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse 

af konstruktionselementerne på anlægget. Endvidere vil miljøgodkendelsen 

indeholde krav vedrørende monitering af grundvand op- og nedstrøms i forhold til 

deponeringsanlægget henholdsvis nedsivningsanlæg, samt vedrørende biomonitering 

af den marine recipient. 

Det vurderes, at der ikke vil blive behov for yderligere krav. 

6.4 Materielle goder 

Projektet forventes ikke at have væsentlig indflydelse på erhverv og råstofområder. 




6.5 Jordforurening 

Følgende afværgeforanstaltninger skal implementeres i projektet for at mindske 

risikoen for jordforurening: 

› Oprensning af spild og uheld med forurenende stoffer indarbejdes som en del 

af anlægsfasens miljøhandlingsplan 

I driftsfasen forventes det, at miljøgodkendelsen af anlægget vil indeholde tilstrækkelige 

krav til dimensionering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af membransystemer, 

tanke, brønde og ledninger til at sikre, at jordforurening imødegås. 

Når deponeringsanlægget overgår til passiv drift skal området registreres som en 

forurenet grund uagtet, at det ikke længere er nødvendigt at opsamle og behandle 

perkolat og evt. gas eller at foretage monitering. Dette er dog forudset i den gældende 

lokalplan, da området allerede er udlagt til deponering. 

Der er i projektet indeholdt afværgeforanstaltninger til imødegåelse af forurening 

af jordlagene under projektet, og miljøgodkendelsen af udvidelsen vil ligeledes 

indeholde vilkår herom. 


6.6 Luft og klima 

I anlægsfasen vil støvpåvirkning blive minimeret via f.eks. vanding, overdækning 

af oplag, rengøring mv. 

I driftsfasen forventes, at de nødvendige afværgeforanstaltninger vil blive sat som 

vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse. Ingen yderligere afværgeforanstaltninger 

vurderes at være nødvendige. 

6.7 Støj og vibrationer 

Lokal afskærmning 

Det bør sikres, at støjende aktiviteter på deponeringsområderne enten finder sted i 

et niveau under det omgivende terræn, eller det ved opfyldningsmetoden sikres, at 

der langs områdets afgræsning vil være en lokal afskærmning mod omgivelserne. 


89


7 Evt. mangler ved oplysningerne og 

vurdering af miljøpåvirkningerne 

Det vurderes, at der ikke er væsentlige mangler ved oplysningerne eller ved vurderingerne 

af miljøpåvirkningerne. 



8 Referenceliste 

B. Søgaard & T. Asferg (red). (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets 

bilag IV - til brug i administration og planlægning - Faglig rapport fra DMU nr. 

635. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

Botanisk Forening. (2009). Data fra projektet Atlas Flora Danica. Botanisk 

Forening. 

Bro, C. (1995). Lokalisering af centrale deponeringsanlæg for restprodukter fra 

røggasrensning fra forbrændingsanlæg. Elementerne geologi, hydrogeologi og 

overfladevand. Fase II. Carl Bro Energi & Miljø as. 

Dansk Ornitologisk Forening. (2011). DOFBasen. Database med oplysninger om 

fugle. www.dofbasen.dk. Dansk Ornitologisk Forening 2011. DOFBasen. Database 

med oplysninger om fugle. Tilgængelig på www.dofbasen.dk. 

Foreningen til svampekundskabens fremme. (2010). Danmarks svampeatlas. 

www.svampeatlas.dk. Foreningen til svampekundskabens fremme. 

H. Baagøe & T.S. Jensen. (2007). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 

Lepidopterologisk Forening. (2010). Databasen bugbase. www.lepidoptera.dk. 

Lepidopterologisk Forening. 

Miljøministeriet. (2010). Danmarks Miljøportal. Database med myndighedernes 

miljødata. www.miljoeportal.dk. Miljøministriet. 

Miljøportalen. (2009b). GIS lag og temaer- Norddjurs kommuneplan. 

Miljøportalen. (2005a). Tidligere Århus Amts regionalplan. www.arealinfo.dk. 

Thomas Eske Holm. (2010). Danmarks fugle og natur. Privat database 

www.fugleognatur.dk. Thomas Eske Holm. 

VKI. (1996). Undersøgelse af bundvegetation og bundfauna samt tungmetal 

niveauer i sediment og organismer ved Strand 2 i 1990. Rapport til I/S Midtkraft. . 

VKI. 


91


Bilag A Indretningsplan 



Bilag B Landskabsplan 

Kortbilag fra forslag til Lokalplan 050-707 


93





95





97





99





101





103





105


Bilag C Beregning af belastning på 

kystvandet 



Bilag D Biomonitering ved Glatved Strand 

2011 


107


Bilag E Artslister fra feltundersøgelser 




109





111





113





115





117





119


Bilag F Naboretlige forhold - udredning 

Indledning 

Norddjurs Kommune er påbegyndt en planproces med det formål, at ændre landskabsplanen 

og arealanvendelsen på det tidligere graveområde på og ved Reno 

Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand. 

Det aktuelle område er i forvejen omfattet af lokalplan L116, hvoraf det fremgår, at 

når råstofudvindingen er afsluttet skal områderne for hovedparten benyttes til deponering 

af restprodukter fra kraftværksdrift henholdsvis deponering af affald. Andre 

områder skal efter råstofudvinding overgå til landbrugsdrift. Efter endt råstofudvinding 

og evt. deponering skal langt hovedparten efterbehandles til naturområder, 

mens de resterende arealer skal efterbehandles til landbrug. 

Der er i lokalplanen fastlagt en landskabsplan for det samlede område og herunder 

de retablerede terrænforhold når råstofudvinding og deponering i området er afsluttet. 

Realiseringen af landskabsplanen i den nugældende lokalplan vil medføre og har 

allerede til dels medført, at udsigten fra de nærmeste naboer mod havet er begrænset. 

Reno Djurs I/S har fremlagt et forslag for Norddjurs Kommune med en revideret 

landskabsplan for lokalplanområdet, samt ændringer i arealanvendelsen af visse 

områder i lokalplanen. Den fremlagte landskabsplan lægger op til væsentligt forhøjede 

terrænkoter for overfladen af lokalplanens område, når området er retableret. 

Dette vil samtidigt muliggøre en forøget fyldhøjde i deponeringsanlægget med deraf 

følgende øget deponeringskapacitet i anlægget. 

I forhold til omliggende ejendomme kan en væsentlig forhøjelse af terrænkoterne 

potentielt medføre en forringelse af udsigt fra disse eller en henlæggelse af dele af 

ejendommene i permanent/semi-permanent skygge, hvilket ultimativt kan føre til 

tab af værdi på de enkelte ejendomme. Sådanne forhold er omfattet af den almindelige 

naboret. 

I det følgende redegøres der med udspring i præmisserne for den aktuelle situation 

generelt og kort for den almindelige naborets indhold og praksis, samt for forholdet 

mellem naboretten og den almindelige offentligretlige regulering. Der tages dog 

ikke i nærværende redegørelse stilling til hvorvidt der i den aktuelle situation vil 

være erstatningspligt. 

Offentligretlig regulering af arealanvendelsen 

Den generelle offentligretlige regulering af arealanvendelsen ligger i planloven 

som suppleres af en række lovgivninger af mere specifik karakter (miljøbeskyttelsesloven, 

naturbeskyttelsesloven, råstofloven, m.v.). Det er generelt antaget, at beslutninger 

truffet i medfør af planloven i form af kommune- og/eller lokalplaner er 

erstatningsfri regulering af anvendelse af de ejendomme, der er omfattet af de pågældende 

planer. Det er dog samtidig forudset i planloven, at lokalplaner kan være 

tillagt ekspropriationsvirkning af kommunalbestyrelsen. I sådanne tilfælde vil en 



lokalplans realisering nødvendiggøre at en ejendom eksproprieres for at virkeliggøre 

planens formål. 

Hovedreglen er dog, at vedtagelsen af planer er udtryk for erstatningsfri regulering 

af arealanvendelsen og dermed udnyttelsen af de ejendomme der er omfattet af en 

plan. 

Således vil en ændring af en lokalplanen - og heri af landskabsplanen samt af arealanvendelsen 

indenfor lokalplanens område - utvivlsomt høre til den generelle 

erstatningsfri regulering af arealanvendelsen. 

Naboretten 

Naboretten er en gennem praksis ved domstolene udviklet retsdannelse, der eksisterer 

side om side med den almindelige offentligretlige regulering. Der er selvsagt 

et betydeligt overlap mellem naboretten og den offentligretlige regulering, hvor der 

gennem tiden er sket en gradvis overflytning af de hensyn der varetages i den oprindelige 

naboret til den offentligretlige regulering. 

Der er dog samtidig tale om en sameksistens mellem de to reguleringstyper, idet 

det forhold, at der er vedtaget en erstatningsfri regulering af arealanvendelsen gennem 

en plan ikke udelukker, at realiseringen af planen netop kan udløse en erstatning 

på grundlag af naboretten. 

Naboretten bygger på, at der for en afgrænset gruppe af ejere og lejere gælder en 

beskyttelse af disse mod ulemper fra andre ejendomme. Omfanget af den personkreds 

hvis ejendomme kan være omfattet af beskyttelsen mod ulemper bestemmes 

af ulempens karakter. Dette fører bl.a. til at det ikke nødvendigvis kun er de direkte 

naboer til den forulempende ejendom, der er omfattet af beskyttelsen. Der kan også 

være tale om personer hvis ejendomme ligger længere fra forulempende ejendom. 

Grænsen mellem de der er omfattet af beskyttelsen fastlægges ud fra hvad der i en 

konkret sag må antages at være en ulempe som er generel for alle og en ulempe 

som er særlig for den pågældende ejendom. 

Såfremt der er ejendomme i og ved lokalplansområdet, som ved en ændring af 

landskabet påføres en ulempe i form af tab af udsigt eller delvis henlæggelse af 

ejendommen i skygge, og såfremt en sådan ulempe overstiger en naboretlig tålegrænse, 

har disse ejendomme muligheder for at søge en erstatning for tab af herlighedsværdi, 

m.v. Spørgsmål vedrørende evt. erstatningspligt og størrelse af samme 

afgøres af domstolene. 

Naboretlig tålegrænse 

Indenfor naboretten opereres der med en såkaldt naboretlig tålegrænse. Tålegrænsen 

fastlægges typisk ud fra det konkrete områdes karakter og beskaffenhed. Man 

taler i praksis om, at der reageres mod ulemper som i væsentlig grad overstiger 

hvad der er sædvanligt efter områdets karakter/beskaffenhed. 

Der er generelt store forskelle på hvad man som ejer/lejer skal tåle i forhold til den 

almindelige udvikling i et område, alt efter om området er bymæssig bebyggelse 

eller et landområde. Et eksempel på en nyere retssag om overskridelse af den nabo- 


121


retlige tålegrænse fra Thisted handler om at Thisted Kommune lod opføre et renseanlæg 

på en opfyldning ud i Limfjorden i forlængelse af et eksisterende villaområde. 

Højesteret tildelte en række villaejere erstatning som følge af værdiforringelsen 

på grund af forringet udsigt og risiko for lugtgener. Der lå i forvejen et mindre mekanisk 

renseanlæg på grunden – men den gennemførte udvidelse var ifølge retten 

helt "uforudsigelig". 

Sanktioner ved overskridelsen af tålegrænsen 

Det typiske ved overskridelsen af den naboretlige tålegrænse vil være, at den forulempende 

virksomhed pålægges at nedbringe ulempen i form af støjdæmpning 

eller lignende. I særlige tilfælde kan domstolene skride til at nedlægge et forbud 

mod en virksomhed såfremt det ikke er muligt at nedbringe ulemperne. Dette vil 

dog kun ske i situationer hvor ulemperne er så betragtelige at de antages at veje 

tungere end den samfundsmæssige interesse i virksomheden videre beståen. 

Der vil derfor typisk kunne søges erstatning for den påførte ulempe, som pålægges 

den forulempende virksomhed. Størrelsen af erstatningen kan f.eks. fastlægges som 

svarende til det værditab, som den eller de omliggende ejendomme påføres som 

følge af ulempen. En ofte anvendt opgørelsesmetode er at anmode en eller flere 

ejendomsmæglere fra lokalområdet om at gennemføre en vurdering af de berørte 

ejendomme med og uden den pågældende ulempe. 

Udbetaling af erstatning 

Udbetaling af erstatning for ulemper forvoldt efter naboretten vil typisk ske på det 

tidspunkt hvor ulempens tilstedeværelse vil være konstateret, idet det ellers ikke vil 

være muligt at gennemføre vurderingen af ulempens omfang og karakter.

VVM-redegørelse - Reno Djurs

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

VVM-redegørelse - Reno Djurs

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?