KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

SCENARIEANALYSE
Figur 6. Drivhusgasudledningen i 2030 ved forskellige virkemidler
5. ELFORSYNING
Elforsyningen i Guldborgsund kommune er sammenhængende med det resterende østdanske eldistributionsnet
(fra 2010 hænger det via et kabel over storebælt også sammen med vestdanmark).
Principielt kommer initiativer foretaget indenfor kommunen derfor forbrugerne i det resterende
net til gode. Metoden i kommunens opgørelse af drivhusgasudledningen er dog, at effekten
af initiativer, hvor kommunen eller kommunale aktører har haft afgørende betydning, kommer
kommunens opgørelse til gode.
Ifølge kommuneplanen, der er under behandling, ønsker kommunen at fremme vedvarende
energiteknologier til elproduktion. I det følgende behandles udbygning af vindenergi og solenergi.
Biogasanlæg behandles under afsnit 8.
5.1 Vindenergi
Vindenergi er ved at være konkurrencedygtig med fossile brændsler og må sammen med biomasse
forventes at være det virkemiddel på kort og langt sigt afhængigt af regionale, nationale
og globale klimamålsætninger, hvor CO 2-effekten vil være højst pr. investeret kr.
Ifølge vindmølleindustrien viser beregninger, at vinddækningen af elforsyningen kan øges fra dagens
niveau til 50 % i 2025, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres markant.
Der er fordele og ulemper ved både hav- og landvindmøllerne. En havvindmølle kan producere
markant mere energi, men til gengæld er der større omkostninger ved etablering af parken og til
transport af strømmen. I sidste ende betyder det, at det er billigere for forbrugeren at aftage
energi fra landvindmøller end fra havvindmøller. Til gengæld har landvindmøller flere komplikationer
i form af gene for naboer, naturområder mm.
Det er staten, der udpeger placeringerne til havvindmøllerne, mens kommuner efter strukturreformen
har hovedansvaret for at finde nye placeringer til landvindmøller. Det er afgørende for
udbygningen med landvindmøller i Danmark, at de enkelte kommuner får iværksat udbygningsplaner.
19