Skovtrolden 320 - OK73

ok73.dk

Skovtrolden 320 - OK73

Orienteringsklubben OK 73 Gruben var i 1937 ikke længere rentabel, men blev forpagtet af Wehrmacht, som omdannede den til en underjordisk ammunitionsfabrik for artillerigranater og ditto lager. Desuden opbevaredes Göttingenuniversitetets bogsamling og andre kunstgenstande i sikkerhed i dybet. Torsdag. Mange af os deltog i det sociale arrangement om kulmiler og forstod måske bedre, hvorfor O-kortene havde markeret så mange gamle utydelige kulmilepladser. Delliehausen var simpelthen centrum for trækulsfremstilling fra engang i slutningen af syttenhundredetallet. Man leverede trækul til udvinding af metaller fra minedriften i Harzen, hvor bøgetræ var blevet en mangelvare, samt til brændsel i glashütter. Brændingen er en stor attraktion. Den mile der blev bygget for os rummede kun et par rummeter træ og blev ikke tændt, men illustrerede fint principper sammen med fyldestgørende forklaringer. Fredag Det havde regnet det meste af natten. 100 % luftfugtighed, smattede stier og glatte snublegrene, samt duggede brilleglas generede løberne. Vi havde igen et godt stykke forbi målet og ud til Hennenköpfe. På strækket til post 1, der lå på udløber, havde jeg valget mellem at løbe lige på ca. 20 højdemeter nedover slugten og 60 højdemeter op igen eller at blive på højden og løbe 40 til 50 % længere, men kun 40 meter op. Lige på. Resultatet var, at jeg følte mig ganske udmattet allerede ved første post, og derefter bummede finorienteringen ved post 2, en lille lavning med postskærmen ”nede i”, som lå på den anden side af næste slugt. Denne gang ganske vist kun 20 m ned og 20 m op! Til post 3 var der10 m ned og 30 m op. Derefter uden de store højdeforskelle indtil stræk 8 til 9, hvor man igen kunne vælge uden om eller lige på og 15 meter op. Resten af Skovtrolden 320 - september 2011 - S. 13 vejen til mål var ned ad bakke. Dagens etape var den hidtil mest anstrengende. 120 højdemeter mod de foregående to dage henholdsvis 75 og 70. Misser viste sin styrke ved at blive nr. 1 i D65 og lå nu kun ca. 2½ minut efter klassens nr. ét. Det lover godt! Bent blev nr. 6, men bevarede sin tredjeplads i H70. Jeg selv blev toer, men kom yderligere 2½ minut efter klassens nummer ét, som også vandt i dag. Vi må sætte vor lid til Misser. Longo var fra starten plaget af en dårlig fod, så han gik. Lørdag, Hengstrüen. Vi havde kun ca. 800 m til start, og H70 banen var kun 2,5 km lang, men igen 120 højdemeter. Denne gang valgte jeg ”uden om” til post 1, der lå på den an- den side af en 25 m dyb slugt. Der også var lumske 15 højdemeter eks tra på udenomsvejen. Misser havde det samme stræk og gik lige på. Vi var stort set lige hurtige, men jeg burde nok ha´ været hurtigere. Tom havde bedste dag. Jeg selv blev nr. 3, Er nu nr. to i klassen. Søndag foregik på Eselhütte-kortet: andenpladsen skulle bevares, men tre begynderagtige bum kunne have spoleret denne målsætning. Dårligt vejvalg fra start til post 1, ekstra højdemeter. Fysisk udmattelse gav hjernetræthed, der ved post 5 og 8 medførte yderligere henholdsvis 10 og 15 ekstra højdemeter. Andenpladsen blev dog bevaret med minimale tidstab til forfølgerne. Misser ydede igen en formidabel god præstation ved at vinde dagens D65bane med 12 minutter over den hidtidige etter og blev dermed samlet vinder af D65 med 10 minutter. Bent blev samlet nr. 5 i H70. Søren T J

More magazines by this user
Similar magazines