DO nr.3.06#final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

DO nr.3.06#final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

03 | april | 2006

Kommentar: Officersprofessionens fremtid

Lønoversigt: Løn og tillæg pr. 1. april 2006

Linieofficerernes Fagblad

Tilfredse unge til

Forsvarets Dag


Linieofficerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen ............................................2

LEDER:

Har Forsvaret et socialt ansvar? ...................5

DEBAT:

Chefansvar kontra „chef-ret“.......................6

KOMMENTAR:

Officersprofessionens fremtid .....................8

Danske officerer – de er rigtig gode ..........12

20-årige Nikolaj

vil i søværnet for at se verden .................. 15

Det første offer ........................................ 18

Målet er større åbenhed ............................19

Opfattelsen af ens egen

kompetenceudvikling ...............................20

INTERNATIONALT:

USA’s Nationalgarde på vej ud af

rekrutteringskrise ......................................22

Rapport giver stof til eftertanke.................25

Mindeord..................................................26

Oversigt over løn og tillæg,

pensioner samt diverse ydelser .................27

En svær balance mellem

nærhed og distance..................................29

Slip for at tænke

på forsikringer, når du rejser .....................31

Fokus på den lokale forhandler .................32

FORSIDEN:

„Du bliver våd, beskidt og meget træt, du når din

fysiske grænse, og du finder med sikkerhed din

stresstærskel“, står der på plancherne, som de

unge møder på Forsvarets Dag.

Danske Officerer havde sat sig for at finde ud af,

hvordan man spotter en kommende officer på den

nye form for session. Læs reportagen fra

Antvorskov på side 15.

Foto: Karsten Weirup

Hjemmeværnets kampagne klar

til foråret

Til foråret starter Hjemmeværnet en ny hvervekampagne,

som skal køre i biografer, radio og dagblade landet over. Kampagnen,

som laves af reklamebureauet Nørgård Mikkelsen, skal

gennem oplysning om Hjemmeværnets mangeartede opgaver

styrke værnets image og søge at flytte danskernes holdning til

Hjemmeværnet samt skaffe nye medlemmer.

Hjemmeværnets nuværende 50.000 medlemmer assisterer

myndighederne ved bl.a. olieudslip, oversvømmelser, fugleinfluenza

osv. Ikke tilstrækkeligt mange danskere kender til disse

opgaver. Her skal Nørgård Mikkelsen være med til at ændre befolkningens

holdning med en kampagne, som griber fat i fordommene

om Hjemmeværnet på en seriøs og kontant måde.

Ledigt legat

Præstens veje er uransagelige. Billedet

er fra den bog og foto-CD, som KFOR

hold 13 har udgivet om deres mission

til Kosovo i perioden Aug. 2005 - Feb.

2006. Billedet viser feltpræst Inge

Frandsen, som er ved at navigere sig

gennem landskabet uden for Camp

Olaf Rye. I bogen omtales feltpræsten

som „en glad dame, som altid har et

smil på læben“. Selvom Inge Frandsen

ofte arrangerede ture for personellet,

kunne det af og til knibe med at finde

vej i området omkring Mitrovica. Som

en overskrift på de såkaldte præsteture

skriver Inge Frandsen: „Vær glade i

håbet og udholdende i trængslen…“

(Paulus’ brev til Romerne 12,12).

„Den Classenske Legatskoles Understøttelsesfond“ uddeler

årligt normalt indtil 20 legat¬portioner til børn af kaptajner/kaptajnløjtnanter

af linien, premierløjtnanter af linien,

chef¬sergenter eller officerer af den tidligere B linie og befalingsmænd

af tidligere tilsvarende kategorier til uddannelse

ved statens højere læreanstalter eller anden videregående

ud¬dannelse.

Legatet tildeles ansøgere, der har behov for økonomisk støtte til

det daglige underhold for at kunne gennemføre den igangværende

uddannelse.

Ansøgninger indsendes til „Den Classenske Legatskole“, Vester

Voldgade 98, 1552 Kø¬benhavn V senest den 15. maj d.å. Legatet

kommer normalt til udbetaling i okto¬ber/november måned.

Ansøgningsskema fås ved henvendelse til skolen, tlf. 33 11 31

09, eller hos overassistent Majken Levin Korf, Forsvarets Personeltjeneste,

Søminegraven, Bygning 24, 1439 København K,

tlf. 32 66 51 08.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved skolen eller major

Frank B. Pedersen, Forsvarets Personeltjeneste, tlf. 33 66 51 02.


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

Ekstremsport og viljestyrke

- Ekstremsport kræver så megen træning og så høj en smertetærskel,

at de fleste ikke gider. Derfor er ekstremsport for mig

karakteriseret ved at være sportsgrene uden bredde, kun elite.

Sportsgrene så vanvittige, at ingen gør det helt for sjov. Man skal

ville, siger den 32 årige faglærer på teknisk skole i Næstved, Karen

Marie Brøgger, som sidst i februar blev nr. seks ved International

Association of Ultrarunners’ (IAU) maraton i Taiwan.

På 24 timer løb hun 213,42 km. og blev den suverænt hurtigste

kvinde i Norden på 24-timersdistancen i mange år. Vinderen

af løbet for kvinder blev japaneren Sumie Inagaki, som løb

237,14 km. Tre russere og yderligere en japaner løb længere end

den danske kvinde.

Karen Marie Brøgger, som er tredobbelt danmarksmester i bodybuilding,

har siden barndommen dyrket flere forskellige former

for ekstremsport – lige fra 24-timersløb til 100 km. udholdenhedsmarcher,

adventure racing, bodybuilding og meget andet.

Hun er udlært som lastvognsmekaniker i Forsvaret, og gennem

tre år var hun udsendt til Bosnien og Kosovo. - Jeg havde

det godt i kampvognseskadronen, det var et godt miljø at træne

i, når ønsket var at blive STOR og BRUTAL, skriver Karen Marie

Brøgger i bogen „Ud til grænsen – Om ekstremsport, udholdenhed

og viljestyrke“ fra Borgens Forlag.

Stigning i Forsvarets sygefravær

Generelt steg sygefraværet i staten til i gennemsnit 8,2 dage pr. ansat i 2005 mod 7,9 dage i

2004. Stigningen af sygedage var fire gange så høj i Forsvaret som i den øvrige del af staten,

nemlig fra i gennemsnit 7,4 dage til 8,6 dage pr. ansat.

I andre dele af staten var sygefraværet dog højere sidste år. F.eks. var det gennemsnitlige sygefravær

under Justitsministeriets område (Politiet) på 10,6 dage i 2005, hvilket var et fald i

forhold til 2004. For Trafikministeriet (DSB) var tallet 10,2 pr. ansat, hvilket var en mindre

stigning. Læs mere her: www.perst.dk

Gripen til Ungarns NATO-styrke

30. marts blev den første Gripen-jager

fra SAAB overdraget til det ungarske flyvevåben.

Sammen med det andet NATO-land,

Tjekkiet, har Ungarn besluttet at anskaffe

det svenske Gripen-fly. Tjekkiets Gripen-fly

indgår allerede i NATO’s QRA-styrke (Quick

Reaction Alert).

Den ungarske overdragelsesceremoni

foregik på flyvestationen i Kecskemét, syd

Karen Marie Brøggers bog

er fuld af gode råd og

beretninger om alt lige fra

tensoplast til løberfødderne,

tøjmærker, som kan

sidde de underligste steder

og raspe huden af, rigelig

brug af gaffatape til at

holde oppakningen fast

under løb, træningsmetoder

samt konkurrence med

andre og med sig selv.

for Budapest. Her har ungarske piloter gennem

et par år fået træning af svenske instruktører.

Det var i 2003, at Ungarn og Sverige

indgik en leasing- og købsaftale omfattende

12 étsædede og 2 tosædede fly. Fra

svensk side øjner man en chance for, at Gripen-flyet

kan komme til at afløse de 26 år

gamle danske F16-fly, der skal udfases om ca.

10 år.

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker

forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

(Foto: Jan Gustafsson)

Opslagstavlen

Mærkedage

Følgende medlemmer

af HOD fylder 50 år i april 2006:

1. april:

Oberstløjtnant Jan Stig Sejerup

5. april:

Major Henrik Dyhr

Oberstløjtnant Flemming Uffe Pørtner

6. april:

Major Claus Eskild Andersen

Oberstløjtnant Helge Frøsig-Jørgensen

7. april:

Oberst Henrik Vedel

12. april:

Kaptajn Leif Johansen

18. april:

Sektionschef Per Eskjær

18. april:

Oberstløjtnant Klavs Henrik Lawes

19. april:

Major Ole Bech Kristensen

22. april:

Kaptajn Christian S. Fabricius

26. april:

Kaptajnløjtnant Jørgen Jensen

28. april:

Kommandørkaptajn Søren Kim Henkel

Hus til leje i Vanløse

Charmerende gammelt hus på 180 m2 udlejes på Toftøjevej

i Vanløse. Huset ligger i særdeles rolige omgivelser ved

Damhusengen. Udlejes snarest og indtil 30. juni 2007.

Se fotos og detaljer på http://www.expresboligudlejning.dk/Danmark.htm


„Sundhedstriaden“ er efterhånden et velkendt

begreb i Forsvaret. Det dækker over

elementerne fysisk formåen, helbred og vaccination,

og er opstået som en helt naturlig

konsekvens af Forsvarets internationale opgaver,

herunder et krav om at alle skal kunne

udsendes i internationale opgaver, bl.a. for

at holde antallet af udsendelser nede på et

acceptabelt niveau.

Ingen kan være uenige i denne målsætning.

Det må være sådan, at vi skal „løfte i

flok“ for at bevare en god arbejdsplads.

Det forekommer rimeligt problemfrit at

tilslutte sig kravene til den fysiske formåen,

når blot disse fra starten er veldefinerede.

Forsvaret har nogle basiskrav, der for de fleste

er velkendte som 12-minutters testen, og

der er nogle funktionelle krav, der skal defi-

neres med baggrund i de funktioner man

skal kunne bestride. Disse sidstnævnte krav

er vel foreløbig kun i stærkt begrænset omfang

definerede, og derfor ret vanskelige at

forholde sig til.

Men hvis vi nu forudsætter, at samtlige

disse krav bliver veldefinerede i nær fremtid,

og videre forudsætter at kravene er logiske

og afbalancerede, samt at vilkårene for at

leve op til kravene også bliver rimelige, så er

det såre fornuftigt alt sammen. Med vilkåre-

ne mener HOD naturligvis også en vurdering

af tidsforbruget til den nødvendige træningsindsats.

Eller er meningen den – i yderste

konsekvens – at man først skal præstere

60-70 ugentlige arbejdstimer, og derefter anvende

sin fritid til at bringe sig i en god træningstilstand?

Hvis dette er kravet fra arbejdsgiverside,

bør det i hvert fald meldes

ud, således den enkelte kan forholde sig til

det, og HOD kan forsøge at sætte en pris på

denne kompetence.

Vaccinationskravene kan næppe diskuteres

af lægdsfolk. Det forekommer noget besynderligt,

at Forsvaret huser grupper af

medarbejdere, der siger „ja“ til udsendelse

men „nej“ til vaccinationer.

Meget mere kompliceret forholder det sig

med de ansattes helbredstilstand.

Det er en kendsgerning, at antallet af skavanker

stiger med alderen, og mangfoldigheden

af store og små gener er næsten uendelig.

Fra problemer med knæ og hofter via

helbredstruende overvægt til sukkersyge,

hjerteproblemer, psykiske problemer m.m.

Regelmæssige helbredsundersøgelser vil

uden tvivl forøge antallet af personer, der

ikke er egnede til udsendelse, og derved vil

en uundgåelig konsekvens altså blive, at der

på det korte sigt vil være færre om at dele

byrden. Det forandrer ikke ved, at man naturligvis

ikke kan udsende personer med

helbredstruende sygdomme; men det er

også vigtigt at gennemtænke konsekvenserne

af denne reduktion af de, der er egnede til

at indgå i udsendelsesstyrken.

Der er naturligvis allerede tænkt på, hvor-

LEDER STEEN G. MARTINUSSEN

Har Forsvaret et socialt

ansvar?

Flest mulige skal være udsendbare, men

denne udvikling rummer rigtig mange

skismaer mellem den ideelle verden og

virkelighedens verden.

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Nr. 3-2006, 15. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s website:

http://www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Oberst Steen G. Martinussen

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 3555 0984

Mobil: +45 2087 3326

E-mail: steen@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Oberst Steen G. Martinussen

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail: AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn Mogens

Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

Kontrolleret oplag: 5.936

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 5761 0433

Privat tlf.: +45 3535 6144

E-mail: ebm@city.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Kontrolleret oplag: 5.936

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-post: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Bladet forbeholder sig at kunne

afvise annoncer, der strider mod

bladets tone og ånd.

05

ledes man kan få folk på „ret køl“, og i det

omfang dette kan lykkes med forskellige

„håndgreb“ er alt såre vel.

Men der vil følgelig blive opbygget en

gruppe, der ikke kan „regenereres“, og den

gruppe tiltrækker sig naturligt HOD’s opmærksomhed.

Afsked på grund af svagelighed, når en

tjenestemands helbredstilstand skaber tvivl

om, hvorvidt en tjenestemand i fremtiden

kan varetage sin stilling, medfører – jf. tjenestemandsloven

– at ansættelsesmyndigheden

skal undersøge muligheden for at

omplacere tjenestemanden til en anden passende

stilling inden for hans ansættelsesområde.

Uansøgt afsked på grund af svagelighed

medfører endvidere, at Nævnet for Helbredsundersøgelser

i Tjenestemandssager

skal høres med henblik på en udtalelse om

tjenestemandens helbredstilstand i relation

til muligheder for at passe sit arbejde, eller i

øvrigt mulighed for omplacering til andet

passende arbejde.

Enhver regering må have som målsætning,

at færrest mulige skal være på overførselsindkomster.

Herefter er det Finansministeren (Personalestyrelsen)

der fastsætter den pågældendes

pensionsforhold, og på denne baggrund

skal ansættelsesmyndigheden så beslutte

sig.

Forudsat altså, at pensioneringen kan rummes

inden for begrebet „saglig begrundelse“,

og forudsat at der ikke kan anvises

andet „passende arbejde“.

Det er ikke formålet med denne leder at

Deadline for stof og annoncer:

Blad 4/06:

18. april. som udkommer 10. maj.

Blad 5/06:

22. maj. som udkommer 13. juni.

Blad 6/06:

24. juli, som udkommer 16. august.

Blad 7/06:

21. august, som udkommer 13. september.

Blad 8/06:

25. september, som udkommer 18. oktober.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

f fortsættes


06 LEDER

diskutere de mangeartede problemstillinger, der herved

bringes til overfladen, men alene at mane til besindighed og

eftertænksomhed i disse i forvejen turbulente tider.

• Hvem ejer egentlig retten til viden om den enkeltes helbred?

• Er Forsvarets læger suveræne i deres afgørelser og vurderinger?

• Vil Forsvaret indgå i drøftelser om erstatningsansvar, hvis

man mister sin „soldier-license“ med afsked til følge?

• Vil Forsvaret konsekvent gå efter afsked af ikke-udsendbart

personel, eller vil man følge tjenestemandslovens

ordlyd om omplacering til en anden, passende stilling?

• Hvad med mindre dramatiske – men alligevel diskvalificerende

skader som idrætsskader, rygskader, o.s.v…?

• Vil man indføre et „helbredsdekrement“ i optagelseskvoterne

på officersskolerne?

• Hvordan er det lige med det „rummelige forsvar“ som et

personelpolitisk slagord?

• Skal den 59-årige major og den 25-årige konstabel leve op

til de samme krav?

HOD kan som sagt kun være enige i intentionerne. Flest mulige

skal være udsendbare, men denne udvikling rummer

rigtig mange skismaer mellem den ideelle verden og virkelighedens

verden.

Kunne man ikke opnå et tilfredsstillende resultat ved en

mere langsigtet og præventiv behandling af disse problemer,

og således undgå en uoverlagt turbulens på en arbejdsplads,

hvor begrebet „jobsikkerhed“ og „socialt ansvar“ er blevet til

historie, og noget som kun dyrkes i et slattent civilt samfund?

Sikkert er det i hvert fald, at en konsekvent og benhård

gennemførsel af intentioner i „Sundhedstriaden“ vil medføre,

at Forsvaret vil bidrage til at forøge antallet af personer på

overførselsindkomster, og på det område er der givetvis både

„duer og høge“ i beslutningskredsen.

HOD appellerer om en afbalanceret beslutning og en afbalanceret

implementering samt en pædagogisk og velforberedt

information om denne vanskelige sag!

Chefansvar

I

I overskriften til deres replik (Danske

Officerer, nr. 1/2006) til mit

indlæg om chefansvar i bladets december-nummer

efterlyser oberstløjtnant

Henrik Lyhne, oberstløjtnant

Kim Nielsen og major Søren

S. Petersen „fakta“.

Min anledning til at forsøge at skabe opmærksomhed

om chefansvarets forvaltning

i Forsvaret i dag var – som nævnt – de oplysninger,

der er fremkommet i forbindelse

med Hommel-sagens behandling i Københavns

Byret.

Højtstående officerer fra Forsvarsakademiet,

chefen for Hærens Operative Kommando

og officerer fra styrken i Irak har

under vidneansvar oplyst at:

- de to udsendte civile, kvindelige tolke

var helt uuddannede. Altså uden nogen

form for militær uddannelse eller uddannelse

om Forsvarets forhold,

- næstkommanderende og chef ved bataljonen

tog tre ugers orlov i forlængelse af hinanden

i juni-juli 2004 med kun en ultra-kort

overlevering (minutter),

- der ikke af nogen myndighed var udstedt

direktiv eller retningslinier for behandling

eller udspørgen af tilbageholdte civile

irakere.

Vidneudsagn må vel siges at være det

nærmeste, man kan komme på „fakta“ i en

straffesag udover egentlige data.

Den opmærksomme læser af mit indlæg

vil have noteret, at jeg i mit indlæg ikke

kommenterede tolkenes faglige indsats,

men udelukkende pegede på det betænkelige

– ja, måske endda strafbare – i planlagt at

anvende uuddannet, civilt personel i patrul


kontra „chef-ret“

jer og enheder, der skal kunne indgå i kamphandlinger.

Indlægsskriverne anfører indledningsvis,

at de ikke vil kommentere emnet i mit indlæg:

Chefansvar og chefvirke, men kommer

så på meget tydelig måde til netop at illustrere

disse forhold ved i deres indlæg at omtale

orlov som en „chef-ret“.

Det kan den efter min mening ikke være.

De kommer til at sammenblande chefansvar

med den almindelige ledelsesudøvelse.

Naturligvis skal officerer og andre udøve ledelse

og gennemføre opgaver uden en chefs

konstante deltagelse eller indblanding, og

der findes i øvrigt udmærkede bestemmelser

for oprykning til kommando, skulle det

komme dertil.

Chefansvar er det overliggende ansvar,

hvor den udpegede chef for en enhed udgiver

sine direktiver, politikker, vejledninger

m.v., „ sætter tonen“ i forhold til det ansvar,

de beføjelser og de opgaver, han har fået tildelt.

Når en enhed er indsat i en opgave,

hvor vilkårene kan ændres dynamisk, radikalt

og med stor hastighed, er det min opfattelse,

at chefansvaret (i modsætning til ledelsesudøvelse)

kun kan varetages ved tilstedeværelse.

Denne forpligtelse sammen med andre

uskrevne pligter adskiller netop chefrollen

fra andre jobfunktioner, hvilket enhver, der

står for at skulle være chef, må være meget

bevidst omkring. Dette anfægter naturligvis

ikke chefers ret til aftalemæssige friheder

m.v., blot må udnyttelsen af disse lægges, så

det passer med chefvirket.

Det lykkedes mig tilsyneladende ikke at

gøre helt klart, at formålet med mit indlæg


var, på baggrund af vidneudsagn i Hommelsagen,

at rette opmærksomheden på det almene

spørgsmål om chefansvar. For at tydeliggøre

problemindholdet vil jeg gerne illustrere

dette med et par eksempler hentet fra

vidnedokumenterede forløb fremlagt i Københavns

Byret:

- Hærens Operative Kommando giver bataljonen

i Irak opgaven at udarbejde direktiv

for behandling af civile, tilbageholdte irakere.

Dette sker ikke.

- Bataljonchefen giver ikke noget direktiv

eller nogen vejledning til den officer, der skal

gennemføre udspørgningerne af civile irakere.

Chefansvaret eksisterer på flere niveauer:

Chefen for Hærens Operative Kommando

(ikke kommandoen som sådan) har et ansvar,

fordi han ikke har sikret sig, at den opgave,

bataljonen (bataljonchefen) fik pålagt,

blev udført, eller at melding om, at den ikke

kunne udføres, kom frem.

Bataljonchefen har et selvstændigt ansvar

for, at der til de opgaver, der er tildelt en officer

eller andre, er tilstrækkeligt klare ordrer,

direktiver eller vejledninger. Er udarbejdelse

af sådanne givet videre til en anden (næstkommanderende,

administrationsofficeren,

m.fl.) og ikke gennemført, bliver chefen selv

ansvarlig, fordi han ikke har ført tilstrækkeligt

tilsyn.

Er der til gengæld udgivet klare og fyldest-

DEBAT

Er der til gengæld udgivet klare og fyldestgørende

direktiver, vejledninger, ordrer, m.v., og officerer eller

befalingsmænd handler imod disse, da er det den

pågældende og ikke chefen, der er ansvarlig.

07

gørende direktiver, vejledninger, ordrer,

m.v., og officerer eller befalingsmænd handler

imod disse, da er det den pågældende og

ikke chefen, der er ansvarlig.

Hvis læserne – officerer og chefer – nikker

ja til ovenstående, er jeg glad og en bekymring

fattigere.

Indlægsskriverne har ved deres indlæg dog

vist, at der kan være forskellige opfattelser af

chefvirket og chefansvaret. En diskussion

om dette blandt officerer og chefer er nyttig

og måske også påkrævet. Derfor mit første

indlæg og – for at stimulere debatten – denne

duplik.

Uanset at indlægsskriverne tillægger mig

andre holdninger, har jeg stor forståelse og

bekymring for de belastninger, det udsendte

personel udsættes for. Der pågår en intens debat

om disse forhold, herunder udsendelsesperiodens

længde og sammensætning, både i

udlandet og herhjemme. I den debat er deres

indlæg da både relevant og oplysende.

Med venlig hilsen

S.Kirkegaard-Sørensen,

kommandør


08

KOMMENTAR

Officersprofessionens fremtid

I denne kommentar til indlægget i forrige blad fra chefen for

Forsvarets Personeltjeneste, generalmajor Jens Frandsen, konkluderer

chefen for Forsvarsakademiet bl.a., at en tidssvarende og

akademisk uddannelse er fundamentet for sikringen af professionens

fremtid

Af generalmajor Karsten J. Møller, chef for Forsvarsakademiet

O

Overskriften i Berlingske

Tidende den 23. januar

antyder, at jeg er stærkt

kritisk over for linieofficersuddannelsen;

det er

imidlertid ikke tilfældet.

Jeg mener generelt, at Forsvarets linieofficersuddannelser

er endog særdeles gode.

Det ligger helt på linie med den evaluering,

som Evalueringsinstituttet afgav i den såkaldte

EVA-rapport fra 2003. Der er tale om

en uvildig vurdering, bestilt af Forsvarsministeriet.

Som det formentlig er bekendt, var rapporten

meget positiv. Man fandt i sammenligningen

med det civile videregående uddannelsessystem,

at officersgrunduddannelsen

i princippet svarer til en bachelor,

idet dog det forhold, at uddannelserne ikke

er tilstrækkeligt forskningstilknyttede, betyder,

at der ikke er fuld ækvivalens. Det samme

gælder for VUT I, der blev sammenlignet

med en diplomuddannelse i det civile

videreuddannelsessystem. For VUT II gjaldt

det, at den i princippet svarer til en masteruddannelse,

idet dog det forhold, at undervisningen

ikke i tilstrækkeligt omfang er

forskningsbaseret, gør, at der ikke er fuld

ækvivalens med en masteruddannelse.

Rapporten indeholder en række anbefalinger,

som de tre officersskoler og FAK er

ved at implementere inden for disse institutioners

formelle kompetence.

Et logisk sammenhængende system

Nogle af de buzzwords, der var fremme i forbindelse

med den ny forsvarsstruktur („Bar

mark-princippet“, „netop tilstrækkeligt“,

„just in time“), spøger også omkring uddannelsessystemet.

Dertil kommer, at både Forsvarsministeriet

og ikke mindst Finansministeriet

antyder, at der må være penge at

spare på dette område.

Netop her bør man skærpe agtpågivenheden.

Ikke fordi vi ikke skal være åbne for nye

idéer og rationaliseringsmuligheder, for det

skal vi til stadighed, vi skal under ingen om-

stændigheder hvile på laurbærrene. Der er

altid noget, der kan gøres bedre og mere

hensigtsmæssigt.

Men man skal gøre sig klart, at Forsvarets

linieofficersuddannelser er udviklet over en

længere årrække gennem omfattende evalueringer

og regelmæssige udvalgsarbejder

med grundige analyser. Uddannelserne udvikles

til stadighed i et snævert samarbejde

med brugerne, f.eks. de operative kommandoer.

Der er, som det så klart fremgår af EVArapporten,

tale om et logisk sammenhængende

system, der langt hen ad vejen er ækvivalent

med det civile videreuddannelsessystem

og dermed transparent i forhold til det

civile samfund.

Hvis man begynder at tage enkelte elementer

ud af fundamentet, risikerer man

meget hurtigt, at sammenhængen i uddannelsen

går tabt. Et af mine vigtigste budskaber

i Berlingske Tidende var, at vi står i et vadested,

hvor der skal træffes nogle meget afgørende

beslutninger, der kan få stor betydning

for officersprofessionens fremtid. Vælger

man et discount-uddannelsessystem, vil

vi efter min opfattelse ikke være i stand til at

løse vores opgaver i en kompliceret, labil og

helt uforudsigelig sikkerhedspolitisk verden.

Kvalitet af personel og uddannelse er helt

essentiel, og livslang læring er et begreb, der

er centralt i et videnssamfund og dermed

også i Forsvaret. Men netop kvaliteten af uddannelsen

vil være afgørende for mulighederne

for at rekruttere de rette personer til

officersuddannelserne, hvilket er nok så væsentligt

i en tid med stor konkurrence om

ungdommens gunst. Dertil kommer, at forringet

kvalitet i uddannelsen risikerer at give

flere tab henset til de opgaver, som dansk

Forsvar skal løse fremover.

Et analysearbejde omkring en mulig uddannelsesstruktur

bør naturligvis tage udgangspunkt

i en analyse af strukturens behov

for officerer, men bør frem for alt tage

afsæt i en analyse af, hvilke krav til uddannelsen

der falder ud af de opgaver, Forsvaret

forventes at skulle løse i fremtiden. Eller sagt

på en anden måde: Hvilke kompetencer skal

officeren være i besiddelse af i fremtiden?

Krav til uddannelserne og

officersgerningen

Det er almindelig anerkendt, at det sikkerhedspolitiske

miljø er komplekst, labilt og

uforudsigeligt.

Vi skal derfor uddanne og træne kommende

officerer til at håndtere det uforudsigelige.

Det indebærer i alt fald to forhold:

For det første at vort kompetencefelt vil

være meget bredt: Vi opererer som bekendt

med tre kompetenceprofiler: Krigeren, diplomaten

og virksomhedslederen; dertil kommer

pædagogen, som er en følge af Forsvarets

omfattende uddannelsesvirksomhed, hvilket

påpeges i EVA-rapporten. Det bør tillige nævnes,

at forsvarsministeren lægger stor vægt på

rollen som kommunikator.

I et tidligere arbejde om officersuddannelsen,

fra midten af 60’erne, arbejdede

man med et koncept, man kaldte „det militærvidenskabelige

grundstudiums model“.


Modellen bestod af en kerne, der baserede

sig på en analyse af officerens centrale virke:

Kernefagene var operationer, forvaltning

(eller virksomhedsledelse, om man vil),

statskundskab, herunder international politik,

samt krigshistorie. Og hvorfor krigshistorie?

Fordi krigshistorien danner det empiriske

grundlag for en videnskabelig behandling

af krigen.

Midlerne til løsning af opgaverne er mennesker

og materiel, og derfor føjer der sig

yderligere to fagområder til den centrale kerne

som vigtige emner, nemlig mennesket,

herunder psykologi, pædagogik og fysiologi,

samt teknik, herunder matematik og fysik.

Dertil kommer så en række færdigheder,

der er nødvendige for at kunne udøve de

centrale funktioner, som f.eks. fysiske færdigheder,

fremmedsprog og manuelle færdigheder.

Denne model er i virkeligheden

stadig gyldig; vægtningen mellem elementerne

kan forskydes, men disse kompetencer

er uomgængelige for officeren. Der er således

tale om et meget bredt kompetencefelt.

– Vi står i et vadested, hvor der skal træffes nogle meget afgørende beslutninger, der kan få stor betydning for

officersprofessionens fremtid, understreger chefen for Forsvarsakademiet, generalmajor Karsten J. Møller.

(Foto: Peter Eilertsen)

Krav til en moderne officer

Det andet forhold drejer sig om dette at uddanne

til det ukendte. Den bedste tilgang til

dette er den akademiske.

Akademisk undervisning er karakteriseret

ved en bestemt holdning til viden: Al viden

er midlertidig og genstand for revision.

Kendskab til anvendte metoder, deres karakteristika,

styrker og svagheder er af største

vigtighed.

Det er nødvendigt hele tiden at forholde

sig kritisk til den frembragte viden, det vil

sige metodisk kritisk, da validiteten af den

frembragte viden er ligefrem proportional

med metoderne, der er anvendt i processen.

Det er vigtigere at vide, hvordan man

frembringer viden, end nødvendigvis at besidde

denne viden.

Dagens viden er som regel svaret på gårdsdagens

spørgsmål.

For en profession som den militære er der

primært to slags viden:

- viden om subjektet krig

- viden om og evnen til i praksis at føre krig.

Der er således tale om en teoretisk og

09

praktisk tilgang. Officersgerningen er som

bekendt en handlingsorienteret profession.

Man skal derfor også kunne sit håndværk.

Den teoretiske og praktiske tilgang er ikke i

modstrid med hinanden, de supplerer hinanden,

men der skal naturligvis findes den

rette balance i de forskellige perioder af en

officers livslange uddannelsesforløb.

De praktiske erfaringer, som den enkelte

studerende bringer med sig, er et vigtigt element

i den videregående uddannelse, og det

skal vi holde fast i, også i fremtiden.

Men der stilles andre krav til en moderne officer:

– Omstillingsevne, kreativitet og det at

tænke uden for boksen.

Det er et af de områder, hvor jeg jævnligt

er ude med riven, og det optræder altid i den

tale, jeg holder til dimittenderne på Stabskursus

II. Vi skulle jo gerne, ikke mindst på

OFU og Stabskursus II, fremme disse egenskaber.

Og det mener jeg også, vi gør. De fleste,

der gennemfører OFU og Stabskursus II,

går derfra med høj haleføring. Nu skal de ud

og gøre en forskel.

f fortsættes


10 KOMMENTAR

Men jeg må ofte konstatere, at når der er

gået et lille års tid, er der en tendens til, at

nogle er blevet konforme, forsigtige grå bureaukrater,

der fokuserer på problemernes

mangfoldighed og vanskeligheder frem for

at fokusere på løsninger og muligheder.

Hvordan kan det være? Lærer vi dem noget

forkert? Det tror jeg dog ikke.

For mange „rygsvømmere“

Med hensyn til citatet i Berlingske Tidende

om vore farveløse bureaukrater skærer jeg

naturligvis ikke alle over én kam, langtfra,

for der er mange fremragende officerer i det

danske Forsvar, men der er stadig for mange

„rygsvømmere“, som den tidligere forsvarschef,

general O.K. Lind, kaldte denne type.

Hvorfor er der så det?

Der er jo meget højt til loftet i vores firma.

Jeg tror, det er, fordi vi bærer rundt på reminiscenserne

af en gammel og forældet virksomhedskultur,

som ikke mindst var præget

af at være en nulfejls-kultur samt et benhårdt

karrieresystem.

Denne kultur vil forhåbentlig være forsvundet

i løbet af en kortere årrække. Det

tror jeg og håber på, bl.a. fordi de yngre generationer

er betydeligt mere kritiske og måske

ikke karrierefikserede på helt samme

måde. Ikke fordi de ikke tænker på deres karriere,

det gør de i allerhøjeste grad. Men man

tænker nok så meget i de udfordringer, som

Forsvaret kan tilbyde, og i de løn- og karrieremæssige

fordele, man på længere sigt kan

få ud af at gøre en ekstra indsats. Der er tale

om en meget selvstændig generation, der

kræver stor opmærksomhed fra foresatte

chefer. Der er færre rygklappere og rygsvømmere.

Det er efterhånden også sjældent, at jeg

ser en rygsvømmer blive udnævnt til chef;

men det sker i ny og næ, desværre.

I Berlingske Tidende omtaler jeg begrebet

tryghedsnarkomaner. Det er bl.a. de officerer,

der har valgt officersgerningen, fordi der

er tale om en tjenestemandsansættelse med

60 års aldersgrænse og en god pension. Måske

skulle de have valgt Post Danmark eller

DSB i stedet, hvor man, alt andet lige, opererer

i mere forudsigelige miljøer. Begge steder

er man da vist iøvrigt ved at forlade tjenestemandsbegrebet.

Dertil kommer de officerer, der holder sig

til regler og bestemmelser og det kendte for

at undgå kritik, der kan skade deres karriere.

Hvert år, når Stabskursus dimitterer, betoner

jeg, godt suppleret af forsvarschefen, at der

ikke er brug for den type officer i de højere

stabe, endsige som chefer.

Tryghedsnarkomani i mere positiv forstand

er forbundet med ønsket om et stabilt

familieliv, hvor hensynet til ægtefælle og

børn spiller en rolle. Men det er ikke altid,

det går i spænd sammen med de udfordringer,

der sætter ens militære professionalisme

på prøve. Det kan være et vanskeligt valg,

der kan få store konsekvenser, hvis man ikke

har de fornødne aftaler med familien. Det at

være officer er efter min opfattelse en livsstil,

der ikke nødvendigvis harmonerer lige

godt med begrebet „det hele menneske“,

som vi hylder i vores personelpolitik. Vores

raison d’être er at lede soldater i kamp eller

under andre ekstreme forhold som fredsskabende

eller fredsbevarende operationer. De

opgaver, vi skal løse i fremtiden, vil kræve

store personlige ofre af såvel den enkelte officer

som af hans/hendes familie. Vi skal

derfor snarest muligt lære af de lande, der

har erfaringer på dette område, f.eks. Storbritannien,

der har en lang tradition for at

håndtere de familiære problemer, som nødvendigvis

opstår i en sådan situation. Vores

styrke under Den kolde Krig var bl.a., at vi

var borgere i uniform. Det er vi, og det skal vi

naturligvis stadig være, men kravene i dag

og i fremtiden gør, at officersstanden og i

virkeligheden alle, der er professionelle soldater,

nøje bør gennemtænke deres fremtidige

rolle og situation. Er dette en livslang

tjenestemandsgerning, eller er der tale om

en afgrænset periode af ens liv, der afløses af

civile udfordringer (som Forsvaret naturligvis

har pligt til at forberede den enkelte til

gennem varierede uddannelsestilbud)? Det

er efter min opfattelse et af de centrale

spørgsmål, der skal tages stilling til inden for

en overskuelig tid.

Værnsfælles kursus

Vi står midt i et vadested. På den ene side har

vi et velbedømt og logisk sammenhængende

system, som sagtens kan gøres bedre ved

at følge anbefalingerne i EVA-rapporten, således

at der bliver fuld ækvivalens imellem

officersuddannelserne og det civile videregående

uddannelsessystem. Det indebærer

bl.a. bachelor- og mastergrader under en eller

anden form.

Det står klart, at officerens grundlæggende

operative specialist- og værnsekspertise gives

under den grundlæggende officersuddannelse

og de første år i praktisk tjeneste og

er det enkelte værns ansvar.

Som jeg ser VUT I, bør det være et værnsfælles

kursus med uddannelse i planlægning og

gennemførelse af deployering og operationer

samt ikke mindst logistik. Det bør det

være, fordi de primære operationer vil finde

sted i multinational ramme som ekspeditionskorps

og derfor vil indeholde en overvægt

af værnsfælles problemstillinger. VUT

I bør derfor ikke forlænges af akademiske

elementer.

Fælles forudsætningsskabende elementer

– almene som professionelle – kan gennemføres

som fjernundervisning forud for deltagelse

på tilstedeværelsesdelen.

Skal opfylde Forsvarets behov

VUT II skal i princippet føre til en mastergrad

ved en kobling til akademiske krav på

kandidatniveau, uden at dette må undergrave

det nødvendige professionelle fokus. Det

er væsentligt at understrege, at det primære

formål for en af Forsvaret sponsoreret akademisk

uddannelse er at give officeren en bredere

horisont og bedre arbejdsmetoder på et

for Forsvaret relevant område: Det sekundære

mål vil være at gøre officerskarrieren mere

attraktiv for kompetente unge, der ønsker at

udvikle sig gennem hele livet.

Det skal dog være klinkende klart, at VUT

II-uddannelsens indhold og formål skal bestemmes

af Forsvarets behov. Uddannelsen

skal ikke skræddersys til at optimere antallet

af akademiske points, der indgår i et muligt

supplerende uddannelsesforløb.

Jeg har til Berlingske Tidende nævnt, at i

mange år har VUT II i for høj grad været

præget af Forsvarets øverste ledelses krav om

at producere et højt antal dimittender, der

kunne opfylde strukturens behov for M331.

Der mangler iøvrigt for tiden ca. 80.

Jeg er nødt til at sige, at det er min klare

overbevisning, at den gennemsnitlige elevstandard

ikke nødvendigvis har fremmet

kursets kvalitet. Eller sagt på en anden og

mere direkte måde: Der kommer for mange

ind, som ikke får det fulde udbytte af uddannelsen.

Mange af disse i øvrigt brave og dygtige

mennesker er ikke interesserede i professionens

mere teoretiske og filosofiske grundlag

– så som Clausewitz, Jomini, Mahan, Corbett,

Sun Tzu m.fl – eller i operative problemer

på det operative og strategiske niveau.

Derimod er de ofte langt mere interesserede

i teknologi og besidder de fornødne matematiske

og fysiske kundskaber til at beskæftige

sig med dette på højt niveau. Vi har


desværre ikke sådanne uddannelser, men fik

vi tilladelse og ressourcer, kunne vi med kort

varsel etablere en særdeles attraktiv masteruddannelse

i teknologiledelse.

Dette skal ikke opfattes som en nedgøring

af tekniske uddannelser. Jeg har dyb respekt

for de mennesker, der har evner til den abstrakte

tænkning, der karakteriserer det matematiske/fysiske

fagfelt. Den evne har jeg

desværre ikke selv og kan næppe løse en 2.

grads ligning. Evner og anlæg er som bekendt

forskellige, og vi derfor skal udnytte

de evner, vi har, optimalt ved at vælge den

rigtige uddannelse, men det forudsætter, at

der er attraktive alternativer til stabskursus

II. De eksisterer ikke rigtigt i dag. Derfor er

det afgørende for ens karriere, hvis man ønsker

at komme i betragtning til udnævnelse

til chefniveauet, at man gennemgår stabskursus

II, hvad enten man har interesse eller

evner. Det har sat sit præg på VUT II–uddannelsen.

Sådan bør det imidlertid ikke være.

Generalmajor Karsten

J. Møller: -De opgaver,

vi skal løse i fremtiden,

vil kræve store personlige

ofre af såvel den

enkelte officer som af

hans/hendes familie.

(Foto: Peter Eilertsen)

Man er heldigvis begyndt at meritere civile

uddannelser, og lad os håbe, at det også får

afsmitning på udnævnelser til chefniveauet.

Et VUT III

På alle trin af officersuddannelsen er sproglige

færdigheder, først og fremmest engelsk,

et ubetinget krav. På VUT II bør det meste af

undervisningen foregå på engelsk. Det ville

blive fremmet af et internationalt miljø

både på lærer- og elevsiden. Men det fordrer,

at vi kan meddele bachelor- og mastergrader,

ellers er vi irrelevante for andre lande;

ækvivalens med det civile videregående uddannelsessystem

og opfyldelse af Bolognakriterierne

er reglen snarere end undtagelsen

i de øvrige NATO-lande.

Det bør også lede til en samordning af officersskolernes

og Forsvarsakademiets

undervisning i fællesfagene ledelse, statskundskab,

international politik med flere.

Niveauet i de tre værn er for uensartet, og

11

det mærker vi, når de tre værns officerer

kommer på FAK. Denne samordning er vi så

småt gået i gang med, men den kunne fremmes

gennem en samplacering af de fire skoler.

Herved kunne der skabes et spændende

værnsfælles miljø, hvor det grundlæggende

håndværk stadig blev lært i værnet og forblev

det enkelte værns ansvar.

Vi bør også have et VUT III, hvor chefniveauet

får en operativ og ledelsesmæssig opdatering,

d.v.s. en udbygning af det nuværende

kursus i helhedsledelse.

De, der mener, at der er alt for lidt gavntjeneste

i forhold til uddannelse, har ikke statistikken

med sig. Gavntjenesten udgør ca. 85

pct. af et normalt karriereforløb, og i den afgørende

periode fra 23-45 år udgør den 80

pct.

En livslang uddannelse

Vores erhverv som håndhævere af statens

voldsmonopol er specielt og fordrer en særlig

og ansvarsbevidst indstilling til professionen

samt en livslang uddannelse. Jeg skal

derfor sluttelig opsummere mine hovedsynspunkter:

- En tidssvarende og akademisk uddannelse

er fundamentet for sikringen af professionens

fremtid.

- Akkreditering og meritering er nødvendig

for sikring af officersuddannelsernes

kvalitet.

- Der skal fastholdes og udvikles en klar

rollefordeling mellem OGU, VUT I og VUT II.

– Vekselvirkningen mellem praktisk tjeneste

og uddannelse, hvor den praktiske tjeneste

er kvalificerende til videregående uddannelse

og forfremmelse, er den eneste effektive

måde at sikre veluddannede officerer.

– Officeren skal uddannes inden for en

international referenceramme; det gælder

for politik, etik og militære færdigheder.

- Der er behov for officerer, der er omstillingsberedte,

kreative og kan tænke uden for

boksen, og som tør sige deres ærlige mening

og stå ved den.

- Officerer skal turde være ledere/chefer

og være sig deres chefansvar og ikke mindst

ansvaret over for deres undergivne bevidst.

- Udviklingen af Forsvarets personel- og

uddannelsesstruktur, herunder udvikling af

en eventuel korttidsofficer, skal funderes på

en stringent analyse af Forsvarets behov, opgaveportefølje

og struktur.


12 KOMMENTAR

Danske officerer –

Af Nils E. Baaring, SHAPE, Budfin, Belgien

MMed generalmajor Jens

Frandsens artikel i

martsudgaven af vores

fine blad blev der igen

taget hul på en længe

ventet og velkommen

debat, som bl.a. vedrører et anliggende, der

burde stå de fleste danske officerers hjerte

nær: Deres uddannelse.

Generalmajoren benyttede i sin meget informative

og velskrevne artikel lejligheden

til at invitere alle officerer til aktivt og konstruktivt

at deltage i løsningen af de udfordringer,

som han behandlede i sit indlæg –

herunder officersuddannelserne. I og med

at jeg antager, at „alle officerer“ også inkluderer

tidligere officerer, tillader jeg mig hermed

at yde endnu et beskedent bidrag.

Opgradering af officersuddannelsen

Man siger godt nok, at beskedenhed er en

dyd, og titlen på generalmajorens artikel ligger

fint i tråd med denne tradition, men

man kan roligt gå et par skridt videre. De

danske officerer er ikke bare „ikke så ringe

endda“, de er gode, rigtig gode, og det ved

enhver, der har arbejdet sammen med dem.

Det, vi skal sørge for, er, at de bliver ved med

at være rigtig gode. Principielt er vi overhovedet

ikke uenige om det. Dér, hvor vi er delvis

uenige, er i, hvordan vi eventuelt kan sikre

os, at danske officerer også fremover ligger

dér i feltet, hvor der deles gule førertrøjer

ud. Lad mig imidlertid først nævne et par

særdeles positive tilkendegivelser, observeret

i generalens indlæg.

Han er kommet til tre vigtige erkendelser,

som kan virke befordrende på en progressiv

udvikling af officersuddannelserne. For det

første må Forsvaret for så vidt angår kompetence

iagttage krav og udviklingstendenser i

det omliggende samfund, og jeg ville tilføje:

tilpasse sig derefter. For det andet skal der

være muligheder for et samspil mellem For-

- Der skal være muligheder for et samspil

mellem Forsvaret og eksterne uddannelsesinstitutioner

med henblik på at tilpasse kompetenceudviklingsaktiviteterne,

skriver Nils E.

Baaring, som er tidligere officer i flyvevåbnet.


de er rigtig gode

svaret og eksterne uddannelsesinstitutioner

med henblik på at tilpasse kompetenceudviklingsaktiviteterne.

For det tredje er der ingen

tvivl om, at civil anerkendelse af kompetenceudvikling

i militært regi vil være et

krav på et stadig mere konkurrencebetonet

arbejdsmarked.

Alt der her er jo gode nyheder, hvorfor der

er grund til at være optimistisk, da det åbner

døren på klem for en opgradering af officersuddannelserne.

Derudover anføres, at

det vil være utopi at forestille sig, at alle officerer

skal være både komplette førere og

fuldgyldige akademikere. Det positive i denne

påstand – for det er faktisk, hvad det er –

er, at hvis ikke alle skal være det, må der vel

være nogle, som skal.

Godt nok er ikke nok

Det knap så positive er selvfølgelig, at de, der

ikke vil blive meddelt denne kompetence,

nødvendigvis vil være dårligere stillet. Hvor

er jeg glad for ikke at skulle tage ansvaret for

at dele mine medarbejdere op i disse to kategorier,

de privilegerede og de andre. Man

kan i øvrigt stille sig selv det spørgsmål, om

en sådan personalepolitik i det hele taget er

holdbar.

Prøv at se tilbage på den officersordning,

som eksisterede før OGU blev indført i begyndelsen

af firserne. Der var A- og B-officerer.

Denne ordning led en krank skæbne,

ikke mindst fordi den udtrykte en uacceptabel

forskelsbehandling. Den var kommet ud

af takt med tiden allerede dengang for næsten

femogtyve år siden. Er det noget i den

stil, vi skal tilbage til? Det er naturligvis et retorisk

spørgsmål, hvor svaret er et indlysende:

nej, det skal vi ikke. Vi skal tilgodese alle

vore officerer, og jeg føler mig ret overbevist

om, at vi alle sammen godt kan indse det,

når vi har reflekteret en lille smule over det.

Officersuddannelserne er tilstrækkelige,

og videreuddannelserne opfylder Forsvarets

behov, som generalen siger. Javist, men er

det nu også alt, hvad der er at sige til det.

Med de mangeartede opgaver, det danske

Forsvar har i dag, opgavernes kompleksitet

og deres vidt forgrenede berøringsflader,

forekommer det både relevant og nødvendigt

at se uddannelse i en større sammenhæng.

Der er en intern dimension, hvor Forsvarets

ledelse uden tvivl ville være godt tjent med

at kunne disponere over både en større bredde

og dybde i rådgivningsbasen, som en udbygning

af det akademiske islæt af officersuddannelsen

ville kunne medføre. Ligeledes

udadtil i den interaktion, som finder sted

mellem det danske Forsvar og eksterne

interessenter, må det være ønskeligt dels at

kunne balancere den formelle kompetence,

dels at kunne billedligt talt træde et skridt til

siden og perspektivere en sag.

De danske officerer uddannes til at indgå

som fuldt integrerede medlemmer af det

samfund, som de tjener ved deres virke, og

der bliver brugt rigtig megen tid, penge og

energi på at uddanne dem. Disse ressourcer

bør selvfølgelig anvendes effektivt med henblik

på at opnå maksimale resultater. Danske

officerer skal ikke have en uddannelse,

der er god nok, de skal have det bedste, der

findes. De skal ikke blot have uddannelsesforudsætninger,

som sætter dem i stand til

at løse deres militære opgaver. De skal kunne

indgå i andre sammenhænge som nyttige

samfundsborgere på lige fod med alle andre,

og det skal vel at mærke være på et passende

niveau.

Så er der en klassiker: I artiklen refererer

generalmajor Frandsen til nogle kundgørelser

for Forsvaret, som stipulerer omstændigheder

vedrørende uddannelse. Det her

handler ikke om, hvad der står i et eller andet

reglement eller en kundgørelse, for man

kan bare skrive kundgørelserne om. Når det

kommer til stykket, er det for så vidt angår

fremtiden ret ligegyldigt, hvad der står i det

eksisterende bestemmelseskompleks.

Det er et udmærket trick, som jeg selv ind

imellem benytter mig af, men jeg falder altså

ikke for det. Vi behøver ikke at drøfte vore

fremtidsvisioner med udgangspunkt i de begrænsninger,

som vi p.t. har pålagt os selv.

Det, som det her handler om, er, hvilke visioner

vi har og hvordan vil vi udmønte vore

strategier, så de kan imødekomme dem. Vi

skal tænke stort, vi skal tænke på langt sigt,

vi skal tænke på andre end os selv, og vi skal

sætte os for at gøre noget, som tjener alles

interesser. Vi skal tilgodese individet, officerskorpset,

Forsvaret og dybest set Danmark.

Det sidste ikke mindst set i lyset af, at

13

det danske Forsvar nu indgår som et aktivt

element i dansk udenrigspolitik.

Generalmajor Frandsens artikel forklarer

på ganske fortrinlig vis status quo. Den forekommer

til gengæld temmelig sky for så vidt

angår fornyelse. Dette giver anledning til at

moderere den førnævnte optimisme.

Officerer med universitetsgrad

Hvor utopisk det er at udstyre alle danske officerer

med en akademisk kvalificeret og

anerkendt uddannelse, samtidig med at de

erhverver nødvendige faglige færdigheder,

kan sandsynligvis vurderes på flere forskellige

måder. Én af metoderne kunne være at se

på, hvad man gør andre steder. Her er nogle

eksempler:

I Norge vil de kadetter, der blev optaget på

et af officersakademierne, vistnok efter sommeren

2004, få en bachelor. Der er flere forskellige

studielinier at vælge imellem. Undtagelsen

for Norges vedkommende er det

tekniske område. Uvist af hvilken årsag får

tekniske officerer endnu ikke meddelt en

universitetsgrad. Norge meddeler sine officerer

en master’s degree i forbindelse med

gennemgang af videreuddannelser, ligeledes

som en følge af indførelsen af den nye

ordning.

I Tyskland tager stort set alle officerer en

universitetsuddannelse på et af de to Bundeswehr-universiteter

beliggende i henholdsvis

München og Hamburg, alt efter

individets valg af studieretning. Man kan

vælge imellem seks–otte forskellige discipliner.

Det er muligt at blive officer i Tyskland

uden en akademisk uddannelse, men meget

få benytter sig af det, for det er til gengæld

reelt set umuligt at gøre karriere og bevare et

ansættelsesforhold ud over en begrænset

tidshorisont. Universitetsdelen tager lidt

over tre år at gennemføre. Dertil kommer

militærfaglig uddannelse, som er tidsmæssigt

afhængig af værn, men som skulle være

under et år under alle omstændigheder.

D.v.s. at det samlede tidsforbrug ligger ganske

tæt på det, vi har.

I USA har officerer enten en universitetsgrad,

når de kommer ind, eller også får de

det på akademierne, en bachelor. F.eks. på

US Naval Academy, som i lighed med de andre

akademier er fuldt akkrediteret som uni-

f fortsættes


14 KOMMENTAR

versitet, tilbydes en række studieretninger.

Flere af disse er oven i købet akkrediteret af

professionelle foreninger så som den amerikanske

pendant til Ingeniørforeningen i

Danmark.

På US Army’s officersskole, West Point, reklameres

med adskillige studerende, som

har udmærket sig i en sådan grad akademisk,

at de har fået scholarships. I et samfund

så intenst konkurrencebetonet som

det amerikanske vidner dette om endog meget

kapable uddannelser og studerende. Det

tager fire år at gennemgå et uddannelsesforløb

på et af de amerikanske akademier, og

det indbefatter samtidig den militærfaglige

del af undervisningen.

Det kan derfor konstateres, at såvel i nabolaget

som indenfor vores region og i den

alliance, vi er medlemmer af, er det, der for

os synes utopisk, ikke alene muligt, men

også praktiseret. Jeg skulle lige hilse og sige,

at det hverken i Tyskland eller USA er en ny

opfindelse. Faktisk er denne praksis så udbredt

indenfor alliancen, at det mere er reglen

end undtagelsen at udstyre officerer

med en universitetsgrad.

Det er ikke en utopi for os, det er realistisk,

ønskeligt og, ville nogle mene, nødvendigt.

Indenfor store dele af den industri, som vores

metier befinder sig i, synes det at være

standarden. Generalmajor Frandsens forbehold

overfor forskning lader ikke til at være

en hindrende faktor for at universitetsuddanne

officerer og burde heller ikke være

det. For det første er forskning ikke nødvendigvis

noget usædvanligt eksklusivt forbeholdt

en lille elite af videnskabsfolk, og for

det andet behøver man ikke at rende rundt

med en hvid kittel på i et laboratorium i ti år

for at tilfredsstille et krav om forskning. Men

det er noget, som kendetegner en akademisk

uddannelsesinstitution og en forudsætning

for en dertil hørende anerkendelse.

Opskriften på en succéshistorie

En anden måde at søge indsigt i mulighederne

for at opgradere danske officerers uddannelse

er at stikke hovedet ud af tårnlugen,

sætte feltkikkerten for øjet og skue ud i det

danske uddannelseslandskab. Her vil man

kunne forsikre sig om, at danske universiteter

tilbyder bacheloruddannelser, som kan

gennemføres på tre år. Når det kommer til

stykket, er det under tre år. De studerende

starter år et i september og dimitterer år tre

sent forår eller tidlig sommer. Derfra kan tillige

trækkes deres ferier. På hvert og et af disse

universiteter og på hver og en af disse ud-

dannelser indgår forskning som et integreret

element, ellers ville de studerende nemlig

ikke blive tilgodeset med en universitetsgrad.

Så på f.eks. Københavns Universitet

kan man godt blive bachelor på under tre år,

hvilket ligger vel inden for tidsrammen af en

OGU.

Hvis vi nu forestiller os, at vore kadetter

skulle gennemgå et tilsvarende akademisk

program, kunne vi godt forlange af dem, at

de skulle arbejde lidt hårdere end en civil

gennemsnitsstuderende, bl.a. fordi vi betaler

dem for det. Vi kunne også godt gøre

dem klart, at de ikke får to eller flere måneders

sommerferie. Derved kunne tidsforbruget

til et akademisk uddannelsesforløb nedbringes

væsentligt. Det vil således være

indenfor mulighedernes rammer at dække

det akademiske uddannelseselement af

mellem to og to et halvt år. Samtidig burde

det vel være muligt at komprimere den militære

del af officersuddannelsen, så den ikke

tager tre et halvt år, hvilket er standarden for

både den akademiske og militærfaglige del

af OGU.

På denne façon kan vi kombinere et universitetsforløb

stilende mod en bachelor og

militær faglighed mere eller mindre indenfor

de eksisterende tidsrammer af officersgrunduddannelsen.

Det er heller ikke umuligt,

at det kan lade sig gøre både at formidle

en universitetsgrad og den militærfaglige

del under de tre et halvt år, vi p.t. bruger på

en OGU. Med andre ord kan det sikkert

uden de store problemer lade sig gøre at

meddele danske officerer uddannelseskvalifikationer

på linje med mange af deres

NATO-kolleger uden at skulle bruge mere tid

på det end nu, uden at skulle betale mere for

det og uden at pålægge kadetterne flere byrder,

end de har påtaget sig nu. Hvis ikke det

er opskriften på en succéshistorie, så ved jeg

snart ikke, hvad der skal til.

Viden skal kunne dokumenteres

Spørgsmålet er, om ikke tiden nu er inde til

at give danske officerer det, de fortjener: den

bedste uddannelse, der kan købes for penge,

én, der bringer dem op på det samme niveau

både reelt og formelt som det, der præsteres i

det omkringliggende samfund, én, der tilsikrer

Forsvaret og samfundet et fremtidssikret

fagligt og akademisk kompetent officerskorps

og én, der indgyder tillid til livslange

erhvervsmuligheder under alle forhold, altså

én, som både individet og Forsvaret kan

drage nytte af.

Det danske Forsvar kan naturligvis dispo-

nere, som det ønsker, og leve med de dertil

hørende konsekvenser, gode såvel som dårlige.

Man skal imidlertid gøre sig klart, at uddannelse,

erhvervsmuligheder og karriere

hører uløseligt sammen og vil blive vurderet

nøje af de unge mennesker, som i disse år

står overfor at skulle træffe valg. I den forbindelse

er det også relevant at erindre sig, at

det, som Forsvaret tilbyder, ikke er „the only

deal in town“. Der er frit valg på alle hylder,

og de fleste unge mennesker kan nok regne

ud, at i et videnssamfund, som er det, vi bevæger

os hen imod, er det utrolig vigtigt ikke

blot at have viden, men også at kunne dokumentere

det. Adgangsbilletten til konkurrencen

er i vid udstrækning dit uddannelsesdiplom

og den forståede bonitet heraf.

Beslutningstagere i alle organisationer

forvalter et ansvar. Beslutningstagere i større

organisationer bærer et tilsvarende større

ansvar. Beslutningstagere i større offentlige

organisationer bærer et endnu større ansvar,

fordi de agerer på vegne af deres nation og

for befolkningen. Derfor er det heller ikke

kun et spørgsmål om at kunne tiltrække og

fastholde sit personale, men også om at forvalte

det ansvar, man har påtaget sig.

Man påtager sig et ganske betydningsfuldt

ansvar, hvis den uddannelse, man meddeler

sine medarbejdere, ikke anerkendes officielt

andre steder og derfor reelt set levner begrænsede

erhvervsmuligheder. Det kan naturligvis

være overordentlig vanskeligt at vurdere,

om tingenes tilstand m.h.t. vores eksisterende

uddannelsesprogram for officerer

kan siges at være tilfredsstillende i så henseende,

men for ligesom at tage temperaturen

på vores mening om det kan vi eller de af os,

som har børn, formulere følgende kontrolspørgsmål:

Kan jeg som en ansvarlig forælder

på de nuværende betingelser anbefale mine

børn at tage en dansk officersuddannelse?

Jeg vil lade det være op til den enkelte for sig

selv at besvare det spørgsmål.

Kilder:

Interviews med internationale militære kolleger

samt følgende hjemmesider:

Det norske forsvar: www.mil.no

Bundeswehr: www.bmvg.de

US Navy: www.navy.mil

US Army: www.army.mil

US Air Force: www.airforce.com og

Københavns Universitet: www.ku.dk


DE UNGE MÆNDS DAG

20-årige Nikolaj

vil i søværnet for at se verden

Af journalist Ingrid Pedersen

Fotos: Karsten Weirup

Nikolaj Weng trak nummer 31.129, så han

bliver ikke indkaldt. Men han kan tænke sig

en karriere som officer til søs, og der er brug for

tekniske officerer. Så selv om han mangler studentereksamen,

skrev han under på en kontrakt.

Danske Officerer havde sat sig

for at finde ud af, hvordan man

spotter en kommende officer på

den nye form for session:

Forsvarets Dag

N

Nikolaj Weng på 20 år vil

gerne ind til søværnet, og

på længere sigt drømmer

han om en civil karriere

som søofficer. Så meget

var han klar over, da han

som én af 50 unge mænd kom til Forsvarets

Dag en mandag midt i februar på Antvorskov

Kaserne i Slagelse.

I løbet af dagen finder han ud af, at der

måske også er mulighed for at blive officer i

søværnet.

– Jeg har i dag fået at vide, at man får en

god lederuddannelse i Forsvaret, så derfor

overvejer jeg den mulighed, siger han.

Han er 20 år og mangler et år i at være fær-

diguddannet som automekaniker.

Nikolaj trækker senere nummer 31.129, så

han bliver ikke indkaldt, men beslutter sig

for at melde sig som frivillig til basisuddannelsen

i Auderød.

Selv om han ikke har studentereksamen,

er hans uddannelse som automekaniker så

attraktiv for Forsvaret, der i høj grad mangler

tekniske officerer, at han alligevel får

chancen. Og han mener ikke, der sker noget

ved at melde sig til de fire måneders basisuddannelse.

– Men udviklingen i bilbranchen er så

hurtig, at man ikke skal være væk i ret mange

år for at være kommet bagud, siger han.

Gerne tjeneste i udlandet

– Jeg er nysgerrig og vil gerne ud at se verden.

I dag er der jo mange flere muligheder

for det indenfor militæret, end der var for

10-20 år siden. Da kunne man jo kun komme

til Cypern, siger han.

Han lader sig ikke afskrække af tanken om

15

en dag at blive sendt til Irak, Afghanistan eller

et andet af verdens brændpunkter.

– Selvfølgelig kan man blive slået ihjel, hvis

man virkelig taler om ekstremer. Men som

håndværker kan du altså også køre galt i din

firmabil, konstaterer han.

På trods af krisen efter Muhammed-tegningerne

og ambassadeafbrændingerne mener

han ikke, at danskerne er en særlig udsat

gruppe.

De andre, der er på session samme dag,

har heller ikke noget imod eventuelt at skulle

gøre tjeneste i udlandet.

– Det kunne være spændende nok. En af

mine venner er lige rejst til Irak, men jeg har

da hørt, at det er hårdt, siger Paw Eliasen på

18 år.

Celal Topcu, der også er 18, har det på

samme måde:

– Muligheden for at gøre tjeneste i udlandet

har skærpet min lyst til at komme ind til

militæret, siger han.

Plancherne i opholdsrummet fortæller

f fortsættes


16 DE UNGE MÆNDS DAG

om de forskellige muligheder indenfor Forsvaret.

De slår på, at man kan gøre en forskel

og opleve et tæt arbejdsfællesskab med andre

unge.

„Du bliver våd, beskidt og meget træt, du

når din fysiske grænse, og du finder med sikkerhed

din stresstærskel“, fortæller plancherne.

Forsøger at spotte de egnede

Kaptajn Allan Therkelsen er den, der skal

fortælle de unge om muligheden for at blive

officer. Nikolaj Weng er den eneste, der i dag

er interesseret i det.

– Jeg skal først og fremmest sprede budskabet

om, at muligheden er der, og det er

klart, at værnepligten skaber grundlaget for

dem, der senere skal uddannes som officerer.

Jeg forsøger at spotte dem, der har overvejelser

i den retning, fortæller han.

– På en dag som i dag er det meget, meget

svært at se, hvem der har potentialet. Men

det skal være nogle med gå-på-mod, robusthed

og selvstændighed, siger han og tilføjer,

at Forsvaret har højt betalte psykologer til at

udvælge de rigtige.

Han nævner også, at den nye uddannelse

af værnepligtige er bygget helt anderledes

op end den tidligere.

- En kæmpe succés! Så kort siges det af

chefen for Personelforvaltningsafdelingen,

oberst Carsten Vejre, da Danske

Officerer beder om en kommentar til den

nye form for session: Forsvarets Dag.

Han fortæller, at der ikke nødvendigvis

vil være kvinder på alle de planlagte

Forsvarets Dage. Til premieren havde

man tilskrevet en relativt lille del af de

ca. 30.000 kvinder på 18 år.

Siden premieren på Forsvarets Dag

den 31. januar i år har i alt 433 kvinder

sagt ja tak til invitationen om at besøge

et af Forsvarets fem rekrutteringscentre

for at høre nærmere om mulighederne

for at gøre tjeneste i Forsvaret.

Forsvarest Rekruttering oplyser, at 130

kvinder indtil videre har været gennem

Forsvarets Dag og heraf har i alt 65

kvinder allerede tegnet kontrakt med

I dag skal de være meget bedre til konflikthåndtering

og til at holde to parter på afstand

af hinanden, hvis der er fare for, at de

ryger i hovedet på hinanden.

– Dem, vi har brug for i dag, skal kunne

noget med fremmede kulturer og diplomati.

Vi skal jo sørge for, at de udsendte ikke er forudindtaget,

og at de bliver en del af løsningen

– ikke en del af problemet, siger han og

tilføjer, at det er de yngste officerer, der har

med uddannelsen at gøre, og at det er en

kæmpe udfordring at få alle officerer „up to

date“ på det her område.

– Men vi skal omstille os til de nye opgaver,

erklærer han.

Tilfredse unge

De unge er tilfredse med den måde, Forsvarets

Dag forløber på. Men de, der kommer sidst

ind til samtale, synes, at ventetiden har været

lidt for lang, selv om der er film, plancheudstilling,

netadgang, sandwich og frugt.

De fleste kan dog forlade kasernen ved

middagstid.

Analysefirmaet Epinion A/S har på Forsvarets

vegne lavet en måling af de unges tilfredshed,

og langt de fleste siger, at de var

mere positivt indstillet overfor Forsvaret, da

de gik, end da de kom. Hele 97 procent fandt

Forsvarets Dag blev en succés

Forsvaret på værnepligtslignende vilkår. Til

sammenligning valgte blot 178 kvinder i

hele 2005 at gøre tjeneste ved Forsvarets

nye basisuddannelser.

På spørgsmålet om, hvorvidt man rammer

unge, som kunne tænkes at blive officerer,

svarer Carsten Vejre, at Forsvarets Dag

ikke er specielt beregnet til at hverve officersaspiranter.

- Formålet med dagen er at få de unge til

at blive værnepligtige. Men der er både

materialer og udstillingsstandere, som oplyser

om officersuddannelsen, fortæller

Carsten Vejre.

En spørgeskemaundersøgelse, som analysefirmaet

Epinion A/S har lavet for

Forsvaret, viser, at Forsvarets Dag bliver

godt modtaget af de indkaldte.

Efter gennemgangen af sessionen deltog

340 tilfældigt udvalgte fra alle fem centre

personalet imødekommende og engageret

og følte, de havde fået en god modtagelse.

Otte ud af ti sagde, at de følte sig godt informeret

om mulighederne for at gå ind i Forsvaret,

og de fleste syntes, at der havde været

en god stemning i løbet af dagen.

Tidligere har Indenrigsministeriet og

statsamterne stået for sessionen, men med

den nye værnepligtslov har Forsvaret selv

overtaget opgaven – og det betyder, at der er

mulighed for at fortælle de unge om mulighederne

for arbejde og en karriere i Forsvaret.

Ifølge Epinions undersøgelse har halvdelen

af de unge især deres viden om Forsvaret

fra de brochurer, de havde fået tilsendt sammen

med indkaldelsen til session. Hver fjerde

havde oplysninger fra familie og venner,

og resten havde oplysninger fra medierne og

fra hjemmesider.

Flere kvinder

Denne Forsvarets Dag og de følgende dage

ser det skidt ud med at få flere kvinder ind i

Forsvaret. Kun få har meldt sig, og her i Antvorskov

er der kun mænd.

Hidtil har kvinderne selv skullet få den

idé at henvende sig, hvis de ville være soldater.

Til de kommende Forsvarets Dage vil

mange af de ca. 30.000 18-årige kvinder få

(heraf 26 kvinder) i en spørgeskemaundersøgelse.

Af disse var 93 procent positive eller

meget positive over for den måde, som

dagen forløb på.

64 pct. gik fra arrangementet med et

„meget mere“ eller „mere“ positivt indtryk

af Forsvaret, end de havde haft, før de

mødte op.

Men kun 16 pct. erklærede sig „helt

enige“ og 29 pct. „enige“ i, at de godt

kunne forestille sig en karriere i Forsvaret.

Til gengæld var 18 og 23 pct. henholdsvis

„uenige“ og „helt uenige“ i spørgsmålet om

en karriere i Forsvaret. Så der er fortsat

behov for en betydelig hverveindsats fra

Forsvarets Rekrutterings side.

hl.


De unge var generelt begejstrede for Forsvarets Dag i Antvorskov. Men Paw

Eliasen, Celal Topcu og Jens Noe synes, at ventetiden er lidt for lang.

en invitation, men det er så nyt, at der ikke

er overblik over, hvor mange der tager imod

invitationen.

Allan Therkelsen er godt klar over, at det

kan være svært at få et stort antal kvinder til

at vælge Forsvaret, selv om der er gode jobog

karrieremuligheder, og det vil være godt

for Forsvaret med flere kvinder.

Oberst Carsten Vejre er chef for Personelforvaltningsafdelingen

ved Forsvarets

Personeltjeneste.

(Foto: Peter Eilertsen)

– Flere kvinder vil helt klart være en fordel.

Deres styrke er større empati, og at de er

gode til konfliktmægling.

– Men eksemplerne på kønskrænkende

adfærd i Forsvaret og sagen om Annemette

Hommel, som mange mener blev gjort til

syndebuk, holder nok en del kvinder væk,

frygter han.

Forsvarets Dag, der fra i år holdes i stedet

for den traditionelle session, finder sted 120

dage om året på fem rekrutteringscentre.

Det er Antvorskov ved Slagelse, Bülows

Kaserne i Fredericia, Høvelte i

Nordsjælland, Flyvestation Ålborg og

Beredskabscentret i Herning.

På hvert center indkaldes 50 unge mænd

hver dag, og flere af de 18-årige kvinder får

en invitation til at deltage. Håbet er, at 15-

20 procent af kvinderne vil tage imod invitationen.

Dagen varer højst seks timer og begynder

klokken otte med en sessionsprøve og en

psykologisk test. Derefter ser de unge en

film om mulighederne indenfor Forsvaret,

og til sidste bliver de kaldt ind til en personlig

samtale og et lægetjek, inden de trækker

et nummer fra den røde metaltromle.

– I dag handler det om værnepligt. Men det er

min opgave at spotte dem, der eventuelt er interesseret

i officersuddannelsen, siger kaptajn Allan

Therkelsen.

17

Det er netop 30 år siden, at Danmarks første

kvindelige officer, major Lene Dorrit Larsen,

begyndte som officerselev. I dag er det hende,

der har ansvaret for Officersskolens personale

og optagelsesprøverne.

Ifølge Forsvarets Personeltjeneste er 13

pct. af Forsvarets ansatte kvinder. Heraf er

5,5 pct. ansat i militære stillinger.

Fem rekrutteringscentre

Forsvaret har i forvejen alle relevante

papirer, lægeerklæringer og lignende om

hver enkelt deltager, og både søværnet,

hæren, flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen

og Hjemmeværnet er til stede, så der er

mulighed for at stille spørgsmål om tilværelsen

i Forsvaret.

(Læs mere om Forsvarets Dag i Danske

Officerer nr. 1/2006)


18 YTRINGSFRIHEDEN

Det første offer

Af journalist Ingrid Pedersen

Foto: Karsten Weirup

En tusindtallig skare af informationsmedarbejdere

i det amerikanske

forsvar har tilsyneladende

ikke haft den store indflydelse

på befolkningens holdning

til Irak-krigen

A

Antallet af informationsmedarbejdere

i det amerikanske

forsvar er sikkert

større end hele det danske

Forsvar, vurderede amerikaneren

William M. Arkin på

en høring for nylig om sandheden som krigens

første offer.

Han er sikkerhedspolitisk ekspert med

speciale i atomvåben samt kommentator på

dagbladet Washington Post. Tidligere har

William M. Arkin været rådgiver for USA’s

hærs efterretningstjeneste.

Høringen blev holdt i Landstingssalen på

Christiansborg i et samarbejde mellem Forsvaret,

Dansk Journalistforbund og Den

danske UNESCO-nationalkommission.

- Men man kan ikke sige, at informationsmedarbejdernes

arbejde har haft den helt

store betydning, eftersom kun 28 procent af

amerikanerne i dag er tilhængere af krigen,

tilføjede William M. Arkin, der selv er særdeles

kritisk overfor USA’s engagement i Irak.

På trods af

Han fremhævede også, at på trods af Bushregeringens

manglende evne til at opdage

og forhindre angrebet 11. september 2001,

på trods af det rod, verdens stærkeste militærmagt

har skabt i Irak, på trods af en menneskejagt,

der ikke kan finde Osama bin Laden,

på trods af en krig mod terrorisme, der

ikke kan forhindre terrorangreb i London,

Madrid og andre steder, på trods af alle beviserne

på regeringens fejl og kluntethed, baserer

de fleste mennesker deres vurdering af

USA på, at den amerikanske regering ved alt

og har en overordnet plan.

- Da jeg for fire måneder siden blev inviteret

til at komme her og tale i dag, regnede jeg

med, at I forventede, jeg ville komme til

„Den lille andedam“ og fortælle om Pentagons

onde propagandamaskine.

I mellemtiden har vi så oplevet en verden,

hvor politiske tegninger kan forårsage opstande

og drab, konstaterede han.

Sandheden

William M. Arkin mener, vi alle går ud fra, at

det eneste, vi har brug for, er sandheden;

men vi har ikke indset, hvor meget verden

har forandret sig.

- Alle siger, at krigen mod terrorisme ikke

kan vindes med militær magt alene, men

den gamle metode med psykologisk påvirkning

er heller ikke nok, sagde han og

fremhævede, at under Den kolde Krig – før

Internettet og globaliseringen – var informationsmodellen

simpel. Kunne man bare

fremvise et amerikansk supermarked til en

kommunistisk sovjetborger, ville han blive

overvældet af de ting, et frit marked kan producere,

og han ville blive overbevist om kapitalismens

overlegenhed i forhold til kommunismen.

William M. Arkin mener ikke, den model

duer mere.

- Islamiske ekstremister og terrorister

kommer ofte fra middel- og overklassen af

det arabiske samfund. De har allerede set

overfloden og luksusvarerne, og de ser det

lige så meget som et udtryk for USA’s og Vestens

dekadence som et håb for masserne.

Han fremhævede, at uddeling af foldere

og andet informationsmateriale var en succés

til at kommunikere med befolkningerne

op til valgene i Afghanistan og Irak.

- Men vil nogens holdninger blive ændret

– uanset hvor mange hjemmesider vi producerer

til muslimske samfund, spurgte han.

- Det nemme svar er, at hvis bare gode regeringer

er gode til at kommunikere og til at

indrømme sine fejl, vil folk se lyset.

Antagelsen er, at de, der hader os, vil hade

os mindre, hvis vi var mere beskedne og følsomme,

sagde han.

Det mener han er naivt i en verden med

hemmelige fængsler, kidnapninger, Guantanamo,

Abu Ghraib og tortur, politiske tegninger

og Koraner, der bliver skyllet ud i toilettet.

- I den verden er spørgsmålet om, hvem

der er ond, og hvem der er god, lige så meget

et offer, som sandheden er, sagde han.

Det var modigt af Forsvaret sammen

med Dansk Journalistforbund og UNES-

CO at invitere den kritiske kommentator

fra Washington Post, William M. Arkin,

til at tale på høringen „Krigens første

offer“. Han lagde ikke skjul på, at han

er særdeles kritisk overfor USA’s engagement

i Irak.

Watergateskandalen

William M. Arkin er debatredaktør på

Washington Post, der er USA's mest

respekterede liberale dagblad. Avisen

spillede en central rolle i afsløringen af

Watergateskandalen i 1974.

William M. Arkin arbejdede i 1974-78

for det amerikanske Forsvar og har

desuden været ansat i Greenpeace og

Human Rights Watch.

Et vendepunkt

Forsvarsminister Søren Gade, som indledte

høringen, fremhævede, at Forsvaret de seneste

par år har været langt mere i pressen

end i de foregående ti år tilsammen.

- Det skyldes selvfølgelig, at Forsvaret har

opgaver langt væk fra de hjemlige himmelstrøg,

sagde han.

Han nævnte også, at ulykken i Kabul i

2002 skabte en forandring i forholdet

mellem Forsvaret og pressen.

- Vi ville godt lige have overblik over situationen,

inden vi meddelte noget til journalisterne.

Men så kontaktede I jo bare jeres

tyske kolleger og fik oplysningerne derfra.

Det var et vendepunkt for, hvordan vi kommunikerer

med pressen, sagde Søren Gade,

der også understregede, at kommunikation

er vigtig for fremtidens militær.


Målet er større åbenhed

Af redaktør Henning Lahrmann

Forsvaret skal være mere åbent og effektivt kommunikerende. HOD

mener, at Forsvaret også har ansvaret for at beskytte privatlivets fred

V

- Vi har i de senere år arbejdet

ihærdigt på at styrke

vores kommunikation på

alle fronter, udtaler forsvarschefen,

general Jesper

Helsø, i forbindelse med,

at Forsvaret har fået en fælles kommunikationspolitik.

- Kommunikation er blevet et

fast punkt på Forsvarets dagsorden. Vi er

også blevet markant bedre. Jeg ser en fælles

kommunikationspolitik som et nyttigt

værktøj til at blive endnu bedre til at kommunikere

både internt og eksternt. Den er et

fælles grundlag for al kommunikation i Forsvaret,

siger Jesper Helsø.

HOD hilser den nye kommunikationspolitik

velkommen og peger på, at Forsvaret

har et ansvar for, at personellets liv, ære og

velfærd ikke krænkes med den større åbenhed.

Målet er, at Forsvaret i løbet af de næste to

år skal udvikle sig til at være en åben og effektivt

kommunikerende organisation. Såvel

medarbejdere som omverdenen kan forvente

åben, klar og hurtig kommunikation

inden for Forsvarets virkefelt, lyder det fra

Forsvaret, som bl.a. har følgende vision:

„Vi er åbne og i dialog med både medarbejdere

og omverdenen. Vores kommunikation

skaber kendskab og forståelse for Forsvarets

mål og resultater, både internt og

eksternt“.

Kommunikationskørekort

Det er en nyskabelse, at Forsvarets chefer og

medarbejdere får et tilbud om uddannelse i

at blive bedre til at kommunikere.

Der indføres et „kommunikationskørekort“.

Konceptet for uddannelsen bliver udviklet

i løbet af 2006 og 2007 og vil omfatte

både obligatoriske og valgfrie moduler til

militære og civile medarbejdere på alle niveauer.

Allerede nu er det klart, at chefer skal

have særlige kompetencer inden for kommunikation.

Det vil i fremtiden betyde, at

udvælgelse og bedømmelse af Forsvarets

chefer fremover også vil forholde sig til deres

kommunikationsevner. Det bliver Forsvarets

nye mediecenter, der skal udvikle et

koncept for kommunikationskørekortet.

Fokus på intern kommunikation

Ét af de fem indsatsområder får særligt fokus

i 2006: Intern kommunikation eller medarbejderkommunikation.

- Midt i en tid med store forandringer i

Forsvaret er der naturligvis et særligt stort

behov for god intern kommunikation. Vi

har alle behov for at vide, hvad det her betyder

for os og vores arbejde. Det stiller krav til

chefernes evne til at oversætte forandringernes

betydning for medarbejderne. siger forsvarschef,

general Jesper Helsø, som mener,

at hvis en virksomhed har en effektiv intern

kommunikation med velinformerede medarbejdere,

så har medarbejderne generelt

også viden til at løse deres opgaver effektivt.

- Med andre ord så tror jeg på, at vi skaber

bedre resultater og styrker trivsel, samarbejde

og ledelse med god intern kommunikation,

siger forsvarschefen.

Den interne kommunikation har samtidig

en afgørende betydning for kommunikationen

med omverdenen. Forsvarets medarbejdere

bidrager alle gennem kontakt med

omverdenen til at skabe forståelse for, hvad

Forsvaret er, og hvordan medarbejderne løser

opgaverne. Det er nødvendigt i en tid,

hvor Forsvaret løser flere og flere af opgaverne

langt fra den danske befolknings hverdag

herhjemme.

- Vi har selv pligt til at fortælle danskerne

om, hvad vi står for, og hvordan vi løser opgaverne

i vores arbejde for fred og sikkerhed

både hjemme og ude. Vi skylder de danske

skatteborgere at fortælle, hvad de får for deres

skattepenge, siger forsvarschefen.

Privatlivets fred skal beskyttes

I tilslutning til forsvarschefens udtalelser om

de ansattes pligt til at fortælle de danske skatteydere

om Forsvarets arbejde for fred og sik-

19

kerhed både hjemme og ude skal opmærksomheden

henledes på HOD’s holdning til

Forsvarets krisekommunikation, som blev

understreget så sent som på hovedbestyrelsesmødet

den 18. august 2005. Holdningen

kom allerede til udtryk i rapporten fra „Arbejdsgruppe

vedr. Forsvarets Informationspolitik“

fra 4. juni 2003. Formålet med arbejdsgruppen

var at undersøge mulighederne

for større åbenhed om Forsvarets forhold,

herunder om Forsvarets indsats i forbindelse

med internationale operationer.

I arbejdsgruppen gav HOD bl.a. udtryk for,

at under visse omstændigheder kan personellet

vælge ikke at opgive navne eller på anden

måde undlade at identificere sig, når ingen almen

interesse taler for offentliggørelse.

Med hensyn til beskyttelsen af personellets

og pårørendes integritet og privatlivets fred

gav HOD udtryk for følgende synspunkter:

- Når Forsvaret informerer om påtænkte,

igangværende og/eller afsluttede operationer,

skal der under hensyntagen til den operationelle

sikkerhed tages hensyn til, at

meddelelser til offentligheden ikke på nogen

måde bevirker, at personellet og/eller

pårørende udsættes for chikane. Endvidere

skal det sikres, at personellets liv, ære og velfærd

ikke krænkes.

- I tilfælde af indtrufne ulykker, hvor der

er tilskadekomne og/eller døde blandt Forsvarets

personel, kan informationerne

bringes så hurtigt som muligt, dog uden angivelse

af personnavne.

- Efterfølgende kan informationer bringes,

når de pårørende er underrettet. Skriftlige

informationer, billedmateriale o.lign.,

som udsendes til massemedierne, skal udformes

under hensyntagen til personellets,

evt. vidners og pårørendes krav på respekt

for den personlige integritet og privatlivets

fred samt til ønsket om beskyttelse mod

ubeføjet krænkelse.

Læs om befolkningens holdning til Forsvarets

Krisekommunikation side 25.


20 KOMPETENCEBAROMETER

Opfattelsen af ens egen kompetenceudvikling

Af journalist Steen Cadan

Fotos: Peter Eilertsen

I 2005 foretog Forsvarskommandoen en undersøgelse af,

hvordan Forsvarets medarbejdere oplever tilrettelæggelsen

og gennemførelsen af egen kompetenceudvikling samt effekten

af denne. Resultatet foreligger nu

S

Specialkonsulent Søren Bo

Husum fra Personeluddannelsessektionen

i Policy- og Rådgivningsafdelingen

ved Forsvarets

Personeltjeneste stiller

velvilligt sin viden til rådighed

for Danske Officerer, idet det er ham,

der har stået for selve undersøgelsen for Personeltjenesten

som et led i Forsvarskommandoens

Styringsgrundlag for 2005 (FKO

STYR). Han siger om undersøgelsen:

- Undersøgelsen er blevet foretaget med et

Internetbaseret værktøj, KompetenceBarometret

– et meget praktisk anvendeligt redskab,

som er blevet stillet til rådighed fra Statens

Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling.

Da vi benyttede barometret blev der

stillet 41 spørgsmål indenfor kategorierne:

Den strategiske tilgang til kompetenceudvikling,

Medarbejderudviklingssamtalen,

Medarbejderens udvikling i jobbet, Samarbejdsrelationer

og Effekten af kompetenceudviklingsindsatsen.

- Målingen blev gennemført som et pilotprojekt

på fire niveau III-myndigheder og en

niveau II-myndighed med deltagelse af i alt

220 af Forsvarets medarbejdere, der alle var

repræsentativt tilmeldt af myndighedens

kontaktperson. Efter en introduktionsmail

kunne deltagerne selv gå i gang med at besvare

de stillede spørgsmål via Internettet,

hvilket tog en times tid, hvorefter skemaerne

anonymt blev returneret elektronisk til

viderebehandling.

- Man kan helt overordnet sige, at erfaringerne

fra alle myndighederne har været

ret positive. Værktøjet har vist sig meget

nemt at anvende, og resultaterne er blevet

præsenteret på en nem og overskuelig måde,

hvilket ikke mindst er fordelagtigt i en videre

kommunikation.

Fællestræk mellem

KompetenceBarometret og AKM

- Med hensyn til det videre arbejde med

kompetenceudvikling har vi senere konstateret,

at der er et stort sammenfald mellem

de spørgsmål, der blev stillet via KompetenceBarometret

og de udsagn, medarbejderne

skal tage stilling til i Arbejdsklimamålingsværktøjet

AKM. Og da AKM allerede er godkendt

til bred anvendelse i Forsvaret, er dette

sammenfald uhensigtsmæssigt, for det bevirker,

at vi spørger en lang række af vore

medarbejdere i Forsvaret om stort set det

samme i to forskellige målinger.

- Det har vi sådan set taget konsekvensen

af, idet vi efterfølgende har rettet henven-

Bolden ligger nu hos myndighedscheferne

for at gennemføre

nogle af de anbefalinger,

der er foreslået som resultat af

den forliggende undersøgelse

vedrørende videreudvikling af

medarbejdernes kompetencer.

Det er konklussionen af denne

samtale med specialkonsulent

Søren Bo Husum fra

Personeltjenesten.

delse til Forsvarsakademiet, der er ansvarlig

for AKM-undersøgelserne, som nu bliver rettet

til, så de vil blive udbygget med hensyn til

kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtale,

altså hvor KompetenceBarometret

havde sin styrke i forhold til AKM.

- Derfor er det Personeltjenestens anbefaling,

at vi ikke fortsætter med at anvende

KompetenceBarometret bredt i Forsvaret,

fordi man allerede er dækket tilstrækkeligt

ind med AKM.

- Men det betyder jo ikke, at den måling,

vi gennemførte i 2005, har været spildt, for

det er altid fordelagtigt at få kompetenceudvikling

på dagsordenen ude i vore myndigheder,

idet kompetenceudvikling af medarbejderne

er et prioriteret område i Forsvaret.

Det er således i sig selv fint, at vi har været

ude at spørge medarbejderne om, hvordan

det så rent faktisk er, at kompetenceudviklingen

opleves af den enkelte.

Fuld anonymitet og ærlige

besvarelser

- Generelt er de målinger, vi har fået frem

her, pæne og positive. Det, der er en styrke

ved dette redskab, er, at kommunikationen

er foregået direkte mellem Statens Center for

Kompetence- og Kvalitetsudvikling og den

enkelte medarbejder via Internettet, hvor

hver enkelt er blevet tilmeldt med en e-mailadresse

og således går uden om chefer og

nærmeste foresatte. Det, mener jeg, er en

stor styrke ved denne undersøgelse. Det, vi

har lagt vægt på fra starten, er, at der ikke er

noget filter, som svarene skal igennem.


Kommunikationen er direkte. Vi har ikke

været interesseret i, at svarene skulle være

„pakket ind“; hvis deltagerne har ment, at

noget ikke var tilfredsstillende, så skulle det

med i besvarelsen. Og det har været tilfældet,

for jeg føler, at svarene virkelig er ærlige.

Dels er der svaret på den række af spørgsmål,

som har været stillet, og dels har deltagerne

også haft mulighed for at komme med bemærkninger,

og dem er der rigtig mange af.

Mange er endda gode og har suppleret besvarelserne

ganske meget.

Nogle resultater

Søren Bo Husum nævner følgende resultater

fra den færdige rapport:

- Medarbejderudviklingssamtalen (MUS)

fungerer ikke tilfredsstillende og gennemføres

ikke konsekvent én gang om året.

- Medarbejderne tager generelt aktivt del i

egen kompetenceudvikling.

- Der er et markant ønske om løbende

kompetenceudvikling, men samtidig vurderes

tiden til rådighed at være under pres.

- Såvel ledere som kolleger skal blive bedre

til at give feedback på idéer og de daglige arbejdsopgaver.

- Samarbejdet på tværs af myndighedens

organisatoriske enheder fungerer generelt

ikke tilfredsstillende. Mere og synlig koordination

efterlyses.

Han fortæller, at man fra starten havde

bedt myndighedschefen om at gennemføre

denne måling med de risici, det måtte indebære

for, at der ville komme nogle „sandheder“

på bordet.

- Derfor skyldte vi også de pågældende myndighedschefer

og medarbejderne at give

dem en sober tilbagemelding. Da undersøgelsesresultatet

forelå i slutningen af 2005,

tog jeg rundt til hver enkelt myndighedschef

og gav en tilbagemelding på to timer,

hvor vi detaljeret gennemgik, hvad målingen

viste. På baggrund af denne samtale forelagde

jeg en række punkter, der kunne danne

baggrund for et videre forløb, altså nogle

anbefalinger.

En professionel, positiv indstilling

- Det blev modtaget meget positivt. Og vi tilbød

iøvrigt i forbindelse med samtalen vor

assistance, hvis myndighedschefen mente,

at han kunne drage nytte heraf. Iøvrigt var

alle myndighedschefer indstillet på at tage

de konstruktive kritikpunkter til sig på en seriøs,

professionel måde.

- Ved én af myndighederne blev jeg efterfølgende

bedt om at komme til en seance,

hvor alle deltagerne i målingen var samlet,

for at komme med en tilbagemelding omkring

måleresultatet. Det førte umiddelbart

til, at både chefen og den kompetenceudviklingsansvarlige

præsenterede medarbejderne

for en handleplan, der direkte var udarbejdet

på baggrund af målingsresultatet.

- Bolden ligger nu hos myndighedscheferne,

for vi fra Personeltjenesten har kun givet

nogle anbefalinger. Vi kan jo ikke gå ud og

sige, at man skal gøre sådan og sådan. Det er

den enkelte myndigheds chefs suveræne afgørelse.

Men jeg går da helt klart ud fra – og

det var da også den tilbagemelding, jeg fik

21

fra mine møder med cheferne for de enkelte

myndigheder -, at de ville tage fat på de forhold,

der var blevet peget på.

- Medarbejderne er meget engagerede i

deres egen udvikling, og de forventer faktisk,

at de bliver kompetenceudviklede. Det

var helt gennemgående en meget markant

konklusion, hvilket er i tråd med tiden. Eksempelvis

var det tydeligt at se, at unge medarbejdere

forventer et andet fokus på kompetenceudvikling

end ældre medarbejdere.

Unge stiller generelt større krav til arbejdspladsen

omkring kompetenceudvikling.

Det er en generel trend, der også gør sig gældende

udenfor Forsvaret.

En meget markant konklusion

- På trods af, at der kom en hel del „sandheder“

på bordet, og at der ikke blev lagt fingre

imellem i besvarelserne, hvor deltagerne

havde lyst til at påpege en eller anden holdning,

foreteelse eller andet, viste det sig ved

det sidste spørgsmål: „Er du alt i alt glad for

din arbejdsplads?“, at svarene fra samtlige

var overvældende positive. Det viser os så, at

der er nogle ting, der skal gøres bedre, men

medarbejderne er glade for at være ansat i

Forsvaret, de er meget opsatte på at blive

kompetenceudviklede, og de er indstillede

på at gøre en arbejdsindsats for at gøre tjenestestedet

til et endnu bedre tjenestested.

Det, synes jeg, er en meget markant konklusion,

siger specialkonsulent Søren Bo Husum.


22 REKRUTTERING OG UDSENDELSESPERIODER

USA’s Nationalgarde på vej ud af

rekrutteringskrise

Af journalist Martin Burcharth, Boston

Hundredetusinder af amerikanere har måttet forlade familie og job for at gøre tjeneste i

Afghanistan og Irak. Ulemperne førte i 2004-05 til et drastisk fald i rekrutteringen, som

først nu bliver rettet op med nye attraktive tilbud til de frivillige soldater

I

Indtil for nogle få år siden havde USA’s nationalgardister

(Army National Guard) ingen kvaler med at rekruttere nye

frivillige. For mange unge amerikanere var frynsegoderne

ganske enkelt for attraktive til at afvise. De fik tilbudt fire års

gratis college samt mulighed for hjælp med afbetaling af

studielånet.

Træningen fandt sted en weekend hver måned og to uger om sommeren.

Den maksimale tjenestetid var seks måneder hvert femte år

og som regel foregik det indenfor USA’s grænser. Den eneste undtagelse

i nyere tid var den første Golfkrig mod Irak i 1991, hvor den professionelle

hær ikke kunne stille med den nødvendige styrke på

500.000 soldater. Nationalgardister og hærens reservister måtte træde

til. Men krigen varede i kort tid. I dag tegner situationen sig radikalt

anderledes.

- Man er næsten sikker på at blive sendt til Afghanistan eller Irak,

hvis man lader sig hverve, fortæller personalechefen i delstaten Maines

National Guard, mastersergeant John Keene, til Danske Officerer.

Et års udsendelse

Denne omstændighed kastede Pentagon ud i en rekrutteringskrise i

2004-05. Unge amerikanske kvinder og mænd var pludselig tilbageholdende,

når de blev kontaktet af en hverveagent. Flere end i gamle

dage sagde nej tak, især dem der havde stiftet familie og var i arbejde.

En væsentlig årsag til denne rekrutteringskrise kan tilskrives Pentagons

beslutning efter terrorangrebene 11. september 2001 om at udvide

nationalgardisternes udsendelsesperiode fra seks til 18 måneder.

Efter Irak-krigen blev den endda hævet til 24 måneder hvert

femte år. I praksis risikerer en indkaldt nationalgardist at være væk

fra familie og arbejde i mere end et år ad gangen.

I delstaten Maine er gennemsnittet i øjeblikket 13-14 måneder.

– Jeg selv var i Irak i 15 måneder, fortæller mastersergeant Keene. I

den lille stat med 1,3 mio. indbyggere har 2.600 nationalgardister

været udsendt til en international mission siden 2001. Siden Irak-krigens

begyndelse i 2003 har 12 af dem mistet livet.

Et fravær på over et år lægger et enormt pres på familier, som aldrig

havde forventet, at én af ægtefællerne skulle i krig. En familie med

nationalgardister (nogle gange er både mand og kone hvervet) lever

som regel et normalt liv med børn, der går i skole, og mindst én, der

har fast arbejde eller driver egen virksomhed.

I tilfælde af fast arbejde er det lov i USA, at virksomheden skal tilbyde

soldaten den samme stilling, når han/hun vender hjem fra

fronten. Men firmaet er ikke pligtig til at fortsætte med lønudbetaling.

Den opgave overtager delstaten, men tillægget er kun på 40.000

dollar om året, og hvis soldaten har haft en højere løn i det civile liv,

bliver forskellen ikke udlignet. Det betyder, at mange lider anselige

økonomiske ofre i udsendelsesperioden.

Endnu sværere kan det være, hvis den udsendte ejer egen virksomhed.

Der er mange historier i amerikansk lokalpresse om, at den

anden ægtefælle har søgt at drive firmaet videre, eller at parret blot

har besluttet at lukke det ned. I medierne rapporteres der om mangel

på brandfolk, politi, skolelærere og bibliotekarer i de små lokalsamfund

rundt omkring i USA.

Skilsmisse fordoblet i militære familier

Nationalgarden er stor. Den består af omtrent 340.000 mænd og

kvinder. På et givet tidspunkt var 40 pct. af de 150.000 soldater, som

var udstationeret i Irak, nationalgardister. De kommer fra alle 50 stater

og Puerto Rico, og deres lange fravær påvirker det amerikanske

samfund i langt højere grad end professionelle soldaters oversøiske

udsendelse.

Den voksende modstand og skepsis i USA mod det militære engagement

i genopbygningen og pacificeringen af Irak kan i vid udstrækning

tilskrives det meget store antal hvervede fra det civile liv.

En enkelt statistik belyser dette forhold: I forlængelse af de længere

udsendelsesperioder er antallet af skilsmisser fordoblet i militære familier.

– Det er et faktum, at både soldaten og den tilbageblevne familie

gennemgår personlige ændringer under det lange fravær, fortæller

mastersergeant Keene. – Ægtefællen, der bliver hjemme med børnene,

overtager alle pligterne og begynder at nyde selvstændigheden

og friheden til at tage beslutninger alene uden at skulle rådføre sig

med partneren. Soldaten fokuserer derimod skarpt på sine opgaver i

krigszonen og glemmer sin rolle i familielivet.

– Efter genforeningen ser vi normalt en 4-5 ugers „hvedebrødsdage“,

hvor alt er nyt, og man endnu ikke er faldet tilbage i det gamle

mønster. Herefter kommer parret på en prøve: Er ægtefællen villig til

at opgive sin nyvundne selvstændighed, og kan soldaten acceptere

den nye magtbalance i hjemmet?

For europæere kan visse aspekter af Pentagons rekrutteringspraksis

virke unødvendigt ufleksible og urimelige. Eksempelvis gives der

aldrig dispensation til kvindelige nationalgardister med nyfødte

børn eller enlige mødre. Under udsendelsen skal enten faderen, bedsteforældre,

venner eller en institution autoriseres til at passe deres

barn eller børn i udsendelsesperioden.

Da mastersergeant John Keene tilbragte 15 måneder i Irak 2004-

05, havde han en enlig, nybagt mor i sin tjeneste.


– Barnet var syv måneder gammelt, da moderen skulle af sted. Det

var frygtelig hårdt for hende. Barnet blev passet af skiftevis bedsteforældrene

og den biologiske far. Hun var i Irak i 15 måneder og fik kun

to ugers orlov i hele perioden til at se sit barn, husker han.

Slår især på folks patriotiske sindelag

Sidste sommer kulminerede Nationalgardens rekrutteringskrise. Flere

soldater forlod tjenesten efter fem år – dvs. hurtigere end man var i

stand til at hverve nye. Særligt indtryk gjorde det på ledelsen, at den

normale hvervning af veteraner fra den professionelle hær gik i stå.

Brigadegeneral Bill Libby, øverstkommanderende i delstaten Maine,

sagde offentligt, at Nationalgarden i den nærmeste fremtid risikerede

„at løbe tør for soldater“.

I juni 2005 slog Nationalgardens nationale øverstkommanderende,

generalløjtnant Steven Blum, alarm:

– Jeg er bekymret over, at Nationalgarden ikke vil være beredt til at

løfte opgaven, næste gang der opstår en nødsituation, advarede han.

Eftersom Army National Guard udgør halvdelen af USA’s samlede

hærstyrke på 700.000 soldater, måtte Bush-regeringen gøre noget

drastisk for at tiltrække nye frivillige. Man vedtog en tostrenget strategi.

En public relations-kampagne blev iværksat med plakater, annoncer

og reklameindslag på tv og i biografteatre landet rundt.

I dag er det umuligt at gå i en amerikansk biograf for at se en spillefilm

uden at skulle igennem en flere minutter lang reklame for Nationalgarden,

inden filmen vises. Til forskel fra tidligere lægger indslaget

ikke kun vægt på frynsegoderne; man slår især på folks patriotiske

sindelag.

Den anden del af strategien er af økonomisk karakter. Efter seks års

tjeneste udbetales en bonus på 15.000 dollar til alle nationalgardister.

Efter tre år 3.500 dollar. Tidligere soldater får udbetalt et honorar

på 2.000 dollar for at hverve et familiemedlem, en kammerat eller en

kollega fra arbejdspladsen.

I løbet af trekvart år synes Nationalgardens rekruttering at være

kommet på ret køl igen. I midten af marts hed det, at 26.000 nye var

blevet hvervet siden oktober i fjor, og at målet på 350.000 soldater i

Nationalgarden til næste oktober nu ventes at blive opfyldt.

Martin Burcharth er Dagbladet Informations USA-korrespondent

Sergent Keesha Wilson fra Florida Army National Guard bevogter

indgangen til koalitionsstyrkernes lejr i Kabul, Afghanistan.

Keesha Wilsons bror, Stokely Palmer, er også med i Operation

Enduring Freedom og udstationeret til Afghanistan.

(Foto: Juanita Chang, Army Images)

En soldat (th) fra Army National Guard's 3rd Battalion, 116th

Infantry Regiment her sammen med en soldat fra Marine Corps

patruljerer på et marked i Ghazni, Afghanistan. Det sker ofte at

soldater fra Nationalgarden arbejder sammen med soldater fra

andre amerikanske enheder i Afghanistan.

(Foto: Vernell Hall, Army Images)

Attraktivt hus sælges

Tjeneste ved DAR, HKS eller HVS?

Her er muligheden for at bo både lækkert og billigt.

188 kvm gennemrestaureret og velindrettet tolænget

hus i aktivt landsbymiljø nær Nørre-Nebel i Ny Varde

Kommune. Her er kvalitet for alle pengene!

Placeret i et smørhul med kun 10 minutter til

Nymindegab (og Vesterhavet) og 20 minutter til

Varde og Oksbøl. Alt dette for under 1,2 mio.

Evt. fremleje med forkøbsret . Se mere på www.home.dk

(sag nr. 716-4923) eller kontakt:

Carl Henning G. Johnsen på 3525 0305, 2163 3646, HOD-003 eller carl@hod.dk

23


GODE

BILISTER

KØRER SIG TIL

REKORDOVERSKUD

Nu kan vi endnu

en gang glæde

medlemmerne

med fordeling af

overskud på vore

bilforsikringer.

Forsikringsklubben

for Officerer i

Forsvaret tilbyder

sammen med GF-FORSIKRING den absolut

billigste bilforsikring ud fra det enkelte

princip: Jo færre skader på bilerne, jo billigere

bliver det for dig. Alle andre forsikrin-

Bonuscheck på 25 % til

medlemmerne af Forsikringsklubben

for Officerer i Forsvaret

ger, som også

kan tegnes i

klubben, kan i

store træk konkurrere

med øvrige

selskaber.

Ved tegning af

tre forsikringer

udover bilforsikringen

gives 10% rabat. Kontakt klubben

og hør nærmere om eventuelle tilbud

på forsikringerne inden for daglig telefontid

mandag - fredag 10-15 eller mail.

Ring 49 17 01 94 eller besøg www.officerer.dk

Forsikringsklubben for Officerer

i Forsvaret

Guldvej 7 · 3060 Espergærde · offi cerer@gf-forsikring.dk


Rapport giver stof til eftertanke

Af redaktør Henning Lahrmann

Danskernes generelle bedømmelse af Forsvaret er positiv, viser ny rapport. Den vigtigste

grund til at få en uddannelse i Forsvaret er, at det er en god lederuddannelse

P

På en skala fra 0-10 ligger Forsvarets omdømme til et

pænt 9-tal – altså i den positive ende, mens forsvarsviljen

ligger på 6,1. Det viser en ny type målinger fra

konsulentfirmaet Epinion A/S, og rapporten konkluderer,

at Forsvaret er på rette kurs, men påpeger også

et behov for at fortælle om Forsvarets opgaver og eksistensberettigelse

især til de unge. Den nye måling erstatter de gamle

forsvarsviljemålinger og skal køre hvert andet år.

Danskernes generelle bedømmelse af Forsvaret er positiv, ligesom

forsvarsviljen er i den positive ende. Sådan lyder én af hovedkonklusionerne

i Epinions nye måling. Mere end halvdelen af befolkningen

mener, at Forsvaret gør det godt i forhold til kommunikationen.

Spørger man befolkningen om dens syn på krisekommunikation, så

er svaret derimod, at Forsvarets krisekommunikation er forbedret,

men stadig kan blive bedre.

Forbedringerne gælder også den digitale kommunikation. De unge

og de pårørende til medarbejdere i Forsvaret bruger i højere grad

Forsvarets hjemmesider, ligesom informationen til de pårørende er

forbedret. Men rapporten påpeger også, at der eksisterer rådvildhed i

forhold til Forsvarets mission, værdier og raison d’être. De unge er

først og fremmest i tvivl om, hvad de skal mene om Forsvaret.

Epinion har foretaget målingen af Forsvarets omdømme og danskernes

forsvarsvilje blandt den almene befolkning, unge mellem 16

og 20 år og pårørende til Forsvarets medarbejdere. Det nye koncept

for målingen knytter sig til Forsvarets nye opgaver og danskernes vilje

til, at Danmark skal engagere sig i missioner i udlandet, og om de

føler, at det tilføjer en større grad af sikkerhed for landet. Konceptet

er dermed markant anderledes fra den gamle forsvarsviljemåling,

der knyttede sig mere til territorialforsvaret.

Konsulentfirmaet Epinion A/S har foretaget målingen af

Forsvarets omdømme og danskernes forsvarsvilje blandt den

almene befolkning, unge mellem 16 og 20 år og pårørende

til Forsvarets medarbejdere. Målingen erstatter de gamle forsvarsviljemålinger

og skal køre hvert andet år.

Læs mere på: www.forsvaret.dk

(Nyt & Presse)

FORSVARSVILJEN

Bred opbakning til internationale opgaver

Der er en forholdsvis bred opbakning til de udenlandske missioner.

Til gengæld er der en vis skepsis, når danskerne bliver spurgt om deres

opfattelse af Forsvarets evne til at beskytte danskerne mod ydre

trusler. Fire spørgsmål indgår i den nye målemetode for forsvarsviljen.

De fire spørgsmål fokuserer på:

- Ydre trusler

- Militær deltagelse ude i verden er med til at sikre freden i Danmark

og Europa

- Danmark bør være med til at sikre sikkerhed, tryghed og demokrati

– også med militære midler

- Det er i Danmarks interesse at være med i internationale militære

operationer i udlandet.

De fire spørgsmål er samlet i et indeks, der sammenfatter de fire dimensioner

af forsvarsviljen i ét tal på en skala fra 0-10. Er forsvarsviljen

0, svarer det til en gennemført negativ holdning i befolkningen.

Er forsvarsviljen omvendt 10, svarer det til en ubetinget og fuldstændig

opbakning til Forsvaret i hele befolkningen. I denne undersø-

25

f fortsættes


26 FORSVARSVILJEN

gelse er forsvarsviljen målt til 6,1 på indekset. Holdningen er derfor

overvejende positiv, men stadig med kritiske røster hist og her.

Tabel 1: Målingen fordelt på grupper

Befolkningen De pårørende De unge

6,10 6,14 4,93

Tabel 2: Kvinder og mænds forsvarsvilje

Kvinder Mænd, Mænd,

der ikke har aftjent der har aftjent

værnepligt værnepligt

5,83 6,07 6,53

Kvinderne har lavere forsvarsvilje end mændene. Samtidig tyder meget

på, at værnepligten er afgørende for forsvarsviljen. Mænd, der

har aftjent værnepligt, har nemlig en højere forsvarsvilje end mænd

uden værnepligt. Lavest er forsvarsviljen hos de unge, og meget tyder

på, at der er behov for at sætte fokus på vigtigheden af at give de

unge en klar fornemmelse af Forsvaret og Forsvarets mission.

Skeptisk befolkning

Krisekommunikationen var Forsvarets akilleshæl i den store målgruppeundersøgelse

i 2004. Det er stadig et område, der påkalder sig

opmærksomhed. Der er dog sket en positiv ændring af resultaterne.

Forsvaret er godt på vej til at forbedre sin krisekommunikation, selvom

der stadig er plads til forbedringer. Krisekommunikation er dog

stadig det svageste punkt i Forsvarets kommunikation ifølge de tre

grupper. Når det gælder troen på, at Forsvaret fortæller hele sandheden,

er befolkningen skeptisk. Billedet er dog ikke éntydigt negativt.

Der er bred opbakning (61 pct.) til, at „Forsvaret fortæller om de ting,

der er vigtige – også selvom de ikke er positive“, ligesom mere end

halvdelen (56 pct.) af befolkningen har indtryk af, at Forsvaret er

hurtigt til at fortælle, hvad der er sket ved ulykker og lignende. Især i

forhold til det sidste parameter er det tale om en klar forbedring i forhold

til målgruppeundersøgelsen i 2004.

Forsvarets karakteristika

„Tradition“ er det karakteristikum, som flest i befolkningen (46 pct.)

knytter til Forsvaret. Lige efter følger „Hierarki“ (33 pct.) og herefter

„Effektivitet“ (30 pct.). Som nr. 4 på Top 5 ligger „Relevans“ efterfulgt

af „Mod“ (26 pct.). Kun et fåtal af befolkningen forbinder For-

Mindeord for major Tony Janis Christensen

Ved en kort højtidelighed i forbindelse med flagparaden kl. 08.30

gik flaget mandag morgen den 16. januar 2006 på halv stang i

Nymindegablejren. Chefen for Hjemmeværnsskolen udtalte i den

forbindelse:

Jeg skal hermed overbringe jer det triste budskab, at major Tony

Janis Christensen ikke mere er iblandt os. Tony blev kun 52 år.

Tony døde lørdag den 14. januar efter i en lille uge at have

kæmpet med at overvinde en hjerneblødning, der indtraf natten

til tirsdag.

Tony kom til Hjemmeværnsskolen i 1988 som kaptajn og virkede

de første år som lærer og kursusleder. Senere blev han skoleofficer

for så at skifte til funktionen som chef for

Kommandantskabssektionen. Med denne funktion fulgte udnævnelsen

til major.

Trods svære odds med en nyresygdom, der førte til transplanta-

svaret med „Åbenhed“ (9 pct.) og „Nytænkning/at være moderne“

(18 pct.). De unge tvivler på Forsvarets relevans og åbenhed, men har

dog et positivt syn på effektivitet (37 pct.).

De unge og lederuddannelse

En tredjedel af de unge kunne forestille sig at tage en uddannelse i

Forsvaret. Lidt flere kunne forestille sig Forsvaret som arbejdsplads.

Den vigtigste grund til ønsket om at arbejde i Forsvaret er det gode

kammeratskab og teamarbejdet (51 pct.) efterfulgt af „Man prøver

sine grænser af“ og „Man gør en forskel“. Derimod er den vigtigste

grund til at ønske sig en uddannelse i Forsvaret, at der er en god lederuddannelse

(50 pct.), der også kan anvendes i erhvervslivet ifølge

de unge. Den militære disciplin og de militære operationer snarere

afskrækker end tiltrækker potentielle unge, viser rapporten, men

samtidig tyder meget på, at de unge, der godt kan se sig selv som ansat

i Forsvaret, „blot“ vælger at se stort på de to elementer.

De pårørende ønsker information

Lidt over halvdelen af de pårørende føler, at de har fået information

nok i forbindelse med udsendelse. De pårørende anvender i større

grad Forsvarets egne hjemmesider, ligesom der er klare indikationer

på, at pårørende-netværkerne har udfyldt et hul i den samlede

mængde information. De pårørende opgiver eksterne medier, pjecer

fra Forsvarsakademiet og de udsendte selv som de vigtigste informationskilder.

Når man spørger de pårørende om deres informationsønsker,

så er svaret klart. De pårørende ønsker information om den

politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i området (28 pct.) og det

daglige liv for de udsendte (33 pct.). Og når det gælder livet efter

hjemkomsten (den udsendte medarbejders hjemkomst), så er det

kun lidt over en tredjedel (37 pct.) af de pårørende, der mener, at de

var godt forberedt.

Forsvarschef, general Jesper Helsø synes, at Epinions rapport giver

stof til eftertanke.

– Den giver os en god pejling i det videre arbejde med Forsvarets

kommunikation. Jeg er glad for, at Forsvaret ifølge rapporten er på

rette kurs, men hæfter mig også ved, at vi skal fastholde fokus på krisekommunikation

og fokus på information til pårørende til vore

medarbejdere. Det skylder vi dem. Endelig konstaterer jeg, at vi skal

være bedre til at fortælle og genfortælle Forsvarets opgaver og eksistensberettigelse

– især til de unge. Her ser jeg Forsvarets Dag som et

positivt skridt i den rigtige retning, siger Jesper Helsø.

tion forrige jul, passede Tony samvittighedsfuldt sin tjeneste som

chef for Kommandantskabssektionen og som sikkerhedsofficer til

det sidste.

Tony var Hjemmeværnsskolens projektofficer vedrørende overførsel

af kommandantskabs- og cafeteriafunktionerne til den ny funktionelle

tjeneste „Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste“.

Ved siden af tjenesten havde Tony overskud til også at være

medlem af kommunalbestyrelsen i Egvad kommune og herunder

at bestride en række udvalgs- og tillidsposter.

Vi vil komme til at savne ham iblandt os – og især hans store

paratviden om forvaltnings- og sikkerhedsmæssige forhold.

Æret være Tony Christensens minde.

Chris S. Christensen, major

Presseofficer


HOVEDORGANISATIONEN AF

OFFICERER I DANMARK

Flyttegodtgørelse

Supplerende godtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2006)

Olof Palmesgade 10

2100 København Ø

Telefon 33 15 02 33 · Telefax 33 14 46 26

Tillæg for tilkaldevagt (Satser pr. 1 APR 2006)

Det særlige vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt

fra hjemmet udgør /FKO område) . . . . . . . . . . . . 349,28 kr. pr. døgn

Øvrige (uden for FKO-område) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318,12 kr. pr. døgn

På en fridag og/eller helligdag dog dobbelt

sats (kun FKO-område) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 698,57 kr. pr. døgn

Ved uansøgt Gifte Enlige

forflyttelse 29.390 kr. 15.280 kr.

Såfremt der ikke er forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse,

fordobles ovennævnte beløb.

Børnepension og børnepensionstillæg (Satser pr. 1 APR 2006)

Børnepension: Udbetales til det 21. år til hvert barn efter tjenestemænd

eller pensionerede tjenestemænd, der er afgået ved døden:

26.966,64 kr. pr. år (til forældreløse børn udbetales dobbelt beløb:

53.933,28 kr. pr. år).

Børnepensionstillæg: Udbetales til det 21. år til hvert barn af pensionerede

tjenestemænd: 14.209,96 kr. pr. år

Oversigt over

løn og tillæg,

pensioner samt

diverse ydelser

Særligt søtillæg (Kadetter) (Satser pr. 1. APR 2006)

Sats I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80,04 kr. pr. dag

Sats II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160,11 kr. pr. dag

Sats III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240,16 kr. pr. dag

Ved ansøgt Gifte Enlige

forflyttelse 15.280 kr. 4.680 kr.

Flyvetillæg (Satser pr. 1 APR 2006)

Pr. døgn Pr. måned

Pilot eller besætningsmedlem i militært fly 135,39 kr. 2.786,32 kr.

I kampenheder, under SAR-mission samt

under flyvning i grønlandsk/færøsk område 271,09 kr. 4.070,01 kr.

Særlig godtgørelse for dobbelt husførelse (4 års aftalen)

(Satser pr. 1 JAN 2006)

I de første 6 måneder oppebæres godtgørelse for dobbelt husførelse

efter samme satser som gældende for udstationering, dog kun mod

dokumentation.

Det maksimale beløb, der kan ydes efter 6 måneder, andrager:

Pr. kvartal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14.837,91 kr.

dog højst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59.351,65 kr.

i 12 på hinanden følgende måneder.

Øvrige pensioner

Folkepension (Satser pr. 1 JAN 2006)

Folkepensionens grundbeløb pr. pensionist:

Årligt: 58.032 kr. Månedligt: 4.836 kr.

NB: Grundbeløbet nedsættes med 30% af det beløb en evt. arbejdsindkomst

(d.v.s. ikke tjenestemandspension) overstiger 246.500 kr. pr. år. Grundbeløbet

bortfalder helt ved en årlig indkomst på 439.900 kr.

Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage

m.fl., indgreb i fridage samt natpenge

(Satser pr. 1 APR 2006) Pr. time

For personel berettiget til militærtillæg kan der for tjeneste på

lørdage efter kl. 14.00 samt mandage og hverdage efter nytårsdag,

Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag,

2. pinsedag og 2. juledag kl. 00.00-04.00,

ydes en særlig godtgørelse på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25,34 kr.

For samme personel kan der, for tjeneste på søn- og helligdage kl. 00-24,

Grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14, ydes en særlig

godtgørelse på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36,37 kr.

For samme personel kan der, såfremt der ved omlægning af tjensten

gøres indgreb i en på forhånd fastlagt fridagsperiode, uden at

betingelserne for at betragte fridagen som mistet er opfyldt, ydes

en særlig godtgørelse på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13,49 kr.

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden

kl. 17-06 ydes natpenge på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17,70 kr.

Tjenesterejser (satser pr. 1 JAN 2006)

Timepenge Dagpenge Hoteldispositionsbeløb Fast nat-tillæg

Hovedstads Øvrige

området land

Diverse ydelser

Vagt-/øvelsestillæg (Satser pr. 1 APR 2006)

For officerer ydes et tillæg på . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.187,45 kr. pr. døgn

Ureducerede satser (1. til 28. dag)

Kr. 14,92 Kr. 358,00 Kr. 905,00 Kr. 745,00 Kr. 179,00

Reducerede satser (Fra og med den 29. dags fravær under udstationering):

Skibstillæg (Satser pr. 1 APR 2006)

Til officerer, der er tilkommanderet de af søværnets skibe,

der berettiger til at oppebære særligt søtillæg, ydes et

skibstillæg på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pr. år: 8.597,78kr.

NB: Tillægget kan ikke oppebæres af kadetter

Kr. 11,19 Kr. 268,50 Kr. 679,00 Kr. 559,00 Kr. 134,25

Såfremt der under tjenesterejsen vederlagsfrit ydes fuld eller delvis

kost, reduceres time- og dagpengene med følgende:

Til officerer, der er tilkommanderet inspektionskuttere af AGDLEK-klassen,

ydes et skibstillæg på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pr. år: 10.866,64 kr.

Morgen- Frokost Middag Fuld Kost

mad

Opdaterede satser kan også ses

på HOD NetMagasin på adressen:

WWW.HOD.DK

Ydelser til FN-personel m.fl.

FN-tillæg (Satser pr. 1 APR 2006)

Til personel på alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for FN

eller anden lignende tjeneste, ydes der som godtgørelse for merarbejde

og ulemper m.v. et tillæg på . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.493.52 kr. pr. måned.

Søtillægsordning (Satser pr. 1 APR 2006)

For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfridag for døgntjeneste.

Ved udbetaling af erstatningsfridage for døgntjeneste (søøvelses-dage)

er satsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 871,72 kr. pr. døgn

Ureducerede satser 53,70 107,40 107,40 268,50

Reducerede satser 40,28 80,55 80,55 201,38

Procentgodtgørelse 104,25 kr. pr. døgn

Udetillæg pr. måned (Satser pr. 1 APR 2006)

For hvert sejldøgn på lørdage og søn- og helligdage optjenes

herudover en fridag.

Ved udbetaling af »fridage til søs« er satsen . . . . . . . 1.187.45 kr. pr. døgn

(APR 2006)

Til personel i Til personel i

styrker under FN øvrige styrker

Oberster/brigadegeneraler 10.105,01 10.380.76

Oberstløjtnanter 9.431,35 9.707.10

Lederniveau 8.703.19 8.978.94

Mellemlederniveau 7.576,30 7.852.05

Manuelt niveau 7.021,55 7.297.30

Transportgodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2006)

Almindelig godkendt kørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 øre pr. km

Kørsel i henhold til bemyndigelse

Indtil 20.000 km . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 øre pr. km

Ud over 20.000 km i et finansår . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 øre pr. km

Kadettillæg (Satser pr. 1 APR 2006)

Kadetter oppebærer i de sidste 12 måneder inden udnævnelsen

til linieofficer et fast månedligt tillæg på . . . . . . . . . . . . . . . . . 696,58 kr.

Kørsel i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 øre pr. km


Der er aftalt følgende:

Premierløjtnanter på laveste funktionsniveau (M312) oprykkes til lønramme 21,

trin 4 i pensionsskyggeforløbet senest ved det 58. år

Kaptajner/kaptajnløjtnanter på højere funktionsniveau (M321) oprykkes til

lønramme 29, trin 3 i pensionsskyggeforløbet senest ved det 58. år.

Majorer/orlogskaptajner på højere funktionsniveau (M322) oprykkes til

lønramme 34 i pensionsskyggeforløbet senest ved det 58. år.

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M331) oprykkes til

lønramme 35 i pensionsskyggeforløbet senest ved det 58. år.

Tillæg pr. måned til egen- og ægtefællepension (Satser pr. 1 APR 2006). Under 65/67-års tillægget oppebæres af pensionister indtil det 67. år såfremt man er

fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. år såfremt man er fyldt/fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere.

Tillæg pr. md. 2.563,99 2.649,46 2.734,92 2.820,39 2.905,86 2.991,32 3.076,79 3.162,26

Beregn din egen pension. Såfremt dine pensionsdata ikke findes i ovennævnte skemaer, kan du selv gå ind på HOD hjemmeside på adressen: http://www.hod.dk/oekonomi/pensioner/IndlaegPens.pdf

og her beregne din pension.

Pension til Basisløn: Personel på basisløn følger i pensionsmæs sig henseende et

»skyggeforløb« der relateres til pensionsbestemmelser efter lønrammeløn.

APR 1997 Årlig Månedlig

35 9.800 11.702,53 975,21

36 14.700 17.553,80 1.462,82

37 19.700 23.524,48 1.960,37

39 24.500 29.256,33 2.438,03

40 29.500 35.227,01 2.935,58

43 34.400 41.078,28 3.423,19

45 44.200 52.780,81 4.398,40

46 46.500 55.527,32 4.627,28

49 54.000 64.483,34 5.373,61

50 59.100 70.573,44 5.881,12

54 100.000 119.413,60 9.951,13

Bemærk: Ved overgang til såvel egenpension som ægtefællepension inden udgangen af 1996 kan der være forskel i de udbetalte pensionsbeløb og ovenfor anførte pensionsbeløb.

Dette skyldes proceduren for omberegning af pensioner efter 1993-pensionsloven, der i nogle tilfælde har betydet udbetaling af

personlige tillæg til pensionen og i andre tilfælde gradvis nedjustering af beregnede pensioner.

1 21.892,49 1.622,03 1.079,70

2 24.877,83 1.622,03 1.801,16

3-trin I 25.673,92 1.622,03 1.801,16

3-trin II 27.465,13 1.622,03 1.801,16

4 29.156,82 1.622,03 3.701,82

Særlige stillingsbestemte tillæg

Sats Grundbeløb Ialt inkl. regulering

Løn- Basis- Militær- Uddannelsestillæg

gruppe løn tillæg OGU-tillæg VUT I-tillæg VUT II-tillæg

*på højeste funktionsniveau

Basisløn (Ny løn) pr. måned pr. 1 APR 2006

Ægtefællepension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37

32 7.897,24 8.138,99 8.380,74 8.541,91 8.703,08 8.864,24 9.025,41 9.186,58

34 8.208,34 8.459,61 8.710,89 8.878,40 9.045,92 9.213,44 9.380,95 9.548,47

36 8.535,93 8.797,24 9.058,54 9.232,74 9.406,95 9.581,15 9.755,35 9.929,56

38 8.884,07 9.156,03 9.427,99 9.609,30 9.790,61 9.971,92 10.153,22 10.334,53

42 9.644,93 9.940,19 10.235,44 10.432,27 10.629,11 10.825,95 11.022,78 11.219,62

44 10.079,05 10.387,59 10.696,13 10.901,83 11.107,52 11.313,22 11.518,91 11.724,61

46 10.537,41 10.859,99 11.182,56 11.397,61 11.612,66 11.827,71 12.042,76 12.257,80

47 11.021,29 11.358,68 11.696,06 11.920,99 12.145,91 12.370,83 12.595,76 12.820,68

48 11.761,53 12.121,57 12.481,62 12.721,65 12.961,68 13.201,71 13.441,74 13.681,77

49 12.581,72 12.966,88 13.352,03 13.608,80 13.865,57 14.122,34 14.379,11 14.635,88

50 13.896,84 14.322,26 14.747,67 15.031,28 15.314,89 15.598,50 15.882,11 16.165,72

51 15.586,98 15.919,08 16.541,28 16.859,38 17.177,49 17.495,59 17.813,69 18.131,79

52 17.361,07 17.730,97 18.423,99 18.778,29 19.132,60 19.486,91 19.841,22 20.195,52

53 19.425,64 19.839,53 20.614,96 21.011,40 21.407,84 21.804,28 22.200,73 22.597,17

54 21.905,17 22.371,89 23.246,30 23.693,35 24.140,39 24.587,44 25.034,48 25.481,52

55 24.685,82 25.211,79 26.197,20 26.700,99 27.204,78 27.708,57 28.212,37 28.716,16

Tjenestemandspension (satser pr. 1 APR 2006)

Egenpension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37

32 11.122,87 11.463,36 11.803,86 12.030,86 12.257,85 12.484,85 12.711,85 12.938,85

34 11.561,04 11.914,94 12.268,85 12.504,79 12.740,73 12.976,67 13.212,61 13.448,55

36 12.022,44 12.390,48 12.758,51 13.003,87 13.249,22 13.494,58 13.739,93 13.985,29

38 12.512,78 12.895,82 13.278,86 13.534,23 13.789,59 14.044,95 14.300,31 14.555,68

42 13.584,41 14.000,26 14.416,11 14.693,34 14.970,58 15.247,81 15.525,04 15.802,28

44 14.195,84 14.630,41 15.064,97 15.354,69 15.644,40 15.934,11 16.223,82 16.513,53

46 14.841,42 15.295,75 15.750,08 16.052,97 16.355,85 16.658,74 16.961,63 17.264,51

47 15.522,94 15.998,13 16.473,33 16.790,12 17.106,92 17.423,71 17.740,51 18.057,30

48 16.565,53 17.072,64 17.579,74 17.917,82 18.255,89 18.593,96 18.932,03 19.270,10

49 17.720,73 18.263,21 18.805,68 19.167,32 19.528,97 19.890,62 20.252,27 20.613,91

50 19.573,02 20.172,19 20.771,37 21.170,82 21.570,27 21.969,72 22.369,16 22.768,61

51 21.953,49 22.421,24 23.297,58 23.745,61 24.193,64 24.641,67 25.089,70 25.537,73

52 24.452,20 24.973,20 25.949,28 26.448,30 26.947,33 27.446,35 27.945,38 28.444,40

53 27.360,05 27.943,00 29.035,16 29.593,52 30.151,89 30.710,26 31.268,63 31.827,00

54 30.852,35 31.509,71 32.741,27 33.370,91 34.000,55 34.630,19 35.259,83 35.889,47

55 34.768,76 35.509,57 36.897,46 37.607,03 38.316,59 39.026,16 39.735,73 40.445,29

Trin Lønramme II III IV V VI

12 6-2 16.692,43 17.034,85 17.271,98 17.614,30 17.851,34

13 8-1 16.982,90 17.333,88 17.576,89 17.927,96 18.170,87

14 9-1 17.281,24 17.641,17 17.890,25 18.250,08 18.499,16

15 9-2 17.587,83 17.956,72 18.212,07 18.581,05 18.836,40

16 9-3 17.822,78 18.201,02 18.462,93 18.841,18 19.103,09

23 18-1 19.902,66 20.319,62 20.608,50 21.025,65 21.314,33

24 18-2 20.224,19 20.629,50 20.910,12 21.315,43 21.596,05

25 18-3 20.552,87 20.945,54 21.217,41 21.610,08 21.881,95

26 18-4, 21-1 20.889,22 21.268,26 21.530,67 21.909,81 22.172,22

27 18-5 21.232,73 21.597,24 21.849,70 22.214,21 22.466,67

28 21-2 21.584,11 21.933,19 22.174,81 22.523,89 22.765,61

30 21-3, 24-1 22.310,64 22.625,59 22.843,62 23.158,38 23.376,41

32 21-4, 24-2 23.069,81 23.346,06 23.537,32 23.813,66 24.004,82

34 24-3 23.862,92 24.095,67 24.256,78 24.489,34 24.650,45

36 24-4 24.691,75 24.875,45 25.002,72 25.186,52 25.313,69

38 29-1 25.572,02 25.703,48 25.794,53 25.926,09 26.017,24

40 29-2, 31-1 26.495,09 26.564,35 26.612,32 26.681,58 26.729,54

Militærtillæg

Trin Pr. måned

12 1.263,79

23 og 24 2.089,74

25 – 36 2.438,03

38 – 47 1.870,81

44- 48* 2.985,34

48 1.214,04

Trin Lønramme Pr. måned

42 29-3, 31-2 27.458,83

44 31-3 28.694,69

47 34 31.377,32

48 35 33.484,77

49 36 35.819,80

50 37 39.563,82

51 38 44.375,59

52 39 49.426,38

53 40 55.304,12

54 41 62.363,35

55 42 70.279,78

Lønrammeløn (Gl. løn) pr. måned pr. 1 APR 2006 (For trin 12 – 40 fordelt på stillingstillægsområder)


En svær balance mellem nærhed

og distance

Af kommandør Kurt Alex Thomsen

Jon Bloch Skipper:

Sømandskongen – en biografi om Frederik IX

1. udgave, 1. oplag 2005 – ISBN: 87-11-11789-3

Aschehougs forlag

383 sider – Pris 299,- kr. incl. moms

BOGANMELDELSE

29

DDet, at kong Frederik IX

mestrede den svære balance

mellem nærhed og distance,

var præcis det, som

gjorde ham elsket og respekteret

af store dele af

Danmarks befolkning. Statsminister, landmand,

lokomotivfører eller arbejder – alle

følte sig favnet af kongens ligefremhed, varme

og ærlighed.

Det må vist være den overordnede beskrivelse

af „Sømandskongen“, kong Frederik

IX, som man kan udlede af bogen af samme

navn.

Bogen „Sømandskongen – en biografi om

Frederik IX“ er skrevet af historikeren Jon

Bloch Skipper, som bl.a. også har skrevet bogen

„Kongeskibet Dannebrog“.

Biografien bygger på en lang række interviews

med kong Frederiks døtre, dronning

Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning

Anne-Marie, samt nære venner, officerskolleger

og medarbejdere.

Kongen som musikdirigent

I alle tilfælde er det folk, som har kendt kongen

særdeles godt, og som stod ham nær på

hver sin måde.

Bogen indeholder en del glimrende fotografier,

som stammer fra dronningens håndbibliotek.

Ud af de mange interviews kommer der

også en række anekdoter om kongen, som

tegner et fuldstændig perfekt billede af denne

helstøbte personlighed, som gennem sine 25

regeringsår forstod at demokratisere og modernisere

monarkiets måde at fungere på, så

at han og kongehuset fremstod som det perfekte

billede på et godt og sundt monarki.

Anekdoterne tegner også billedet af en familiefar,

som var umådelig stolt af og glad

for sine tre døtre og sin hustru, dronning Ingrid,

som med sin sikre sans for god stil støttede

kongen i hele hans regentvirke.

Der er nogle fremragende beskrivelser af

de særlige sider ved kong Frederik. Eksempelvis

hans virke som musikdirigent. Denne

lidenskab for musik gav kongen mange

stunder af stor tilfredshed med at have fuldført

noget, som kun få mestrede.

f fortsættes


30 BOGANMELDELSE

Hans interesse for alt jernbanevæsen førte til den særegne evne, at

han stort set kunne køreplanen for hele landet udenad. En gang havde

kongen timet en sejlads med Kongeskibet Dannebrog sådan, at

skibet skulle sejle under en jernbanebro, samtidig med at toget kørte

over broen. Toget var imidlertid forsinket, hvorefter kongen – som

selv havde kommandoen på skibets bro – til sin ærgrelse konstaterede

fire minutters forsinkelse.

Kong Frederik IX’s legendariske interesse for sejlads med Dannebrog

hang naturligvis sammen med hans uddannelse som søofficer.

Helt naturligt var de ældre officerer om bord ofte officerskolleger eller

i hvert fald officerer, som kongen kendte godt. Det gav en vis indforstået

fortrolighed, uden at kongen på noget tidspunkt satte sin

værdighed over styr.

Hen mod afslutningen af bogen kommer en formulering, som

mere end noget andet beskriver og samler billedet af kong Frederik IX:

„For næppe har en konge i danmarkshistorien passet bedre til sin tid end

ham. Christian IX lærte at leve med sin tid, Frederik VIII døde fra sin tid,

og Christian X forstod aldrig rigtigt de politiske tendenser, der prægede

hans tid.

Frederik IX derimod havde de helt rigtige personlige forudsætninger på det

rigtige tidspunkt og mestrede bedre end sine forgængere kunsten at balancere

mellem en naturlig og ligefrem væremåde og den værdighed, der hører

kongegerningen til.

At han var folkestyrets konge, var ingen i tvivl om, for han forstod fuldt ud

sin konstitutionelle rolles muligheder og begrænsninger“.

Facts om det danske kongehus

Et paradoks ved det moderne massemedie-monarki er, at selv om

kongemagten i løbet af 1900-tallet mistede sin sidste rest af politisk

indflydelse og udelukkende blev repræsentativt og ceremonielt, stilles

der – som museumsinspektør Steffen Heiberg har bemærket –

større krav til monarkens personlige egenskaber end tidligere.

Da dronning Margrethe overtog budstikken efter sin far ved hans

død, videreførte hun den demokratiseringsproces, som hendes far

og mor satte i gang, hvorfor det danske kongehus i dag nyder en folkelig

opbakning uden sidestykke i andre dele af verden.

Det er lykkedes dronning Margrethe at tilpasse monarkiet det moderne

samfund uden at give køb på dets traditionsbundne ophøjethed.

På den måde bliver bogen/biografien om „Sømandskongen“ rundet

smukt af, så hans eftermæle hviler trygt i hænderne på vores stilsikre

majestæt, dronning Margrethe, og nu i vores tid er kronprinsen

så småt ved at træde i karakter i det samme spor.

Det kan anbefales enhver kongetro dansker at købe bogen – den

vil kunne læses som en nydelse og vil desuden være et glimrende

værk til hjælp i diskussioner om sandhedsværdien i de anekdoter om

kongehusets personer, som oftere florerer i befolkningen.

Her er facts at hente om mange ting i det danske kongehus og

blandt dets medlemmer.


Det er altid ærgerligt at få ødelagt gode ferieoplevelser,

men hvad værre er: sygdom,

tilskadekomst og andre uheldige omstændigheder

på rejsen kan komme til at koste

dig dyrt, hvis du ikke er ordentligt forsikret.

Mere end halvdelen af alle voksne danskere

rejser udenlands minimum en gang

om året. Langt de fleste rejser forløber uden

problemer, men nogle gange går det galt. I

de tilfælde er det helt afgørende at have en

god rejseforsikring, som kan sikre, at du slipper

så skånsomt og billigt som muligt. For

én ting er, at der kan gå skår i selve ferieglæden,

hvis uheldet er ude; noget helt andet er,

at et uheld på ferien – f.eks. en tur på hospitalet

eller en hjemrejse i utide – kan blive en

meget dyr „fornøjelse“, hvis du ikke har en

ordentlig rejseforsikring.

Sådan bliver du sikret

Sammen med dit HOD MasterCard kan du

nu få markedets måske bedste årsrejseforsikring.

Forsikringen dækker hele din familie

(husstanden), når I rejser sammen. I er dækket

året rundt på både ferie- og forretningsrejser

i hele verden, så længe jeres rejse ikke

er over 30 dage. Med i forsikringen er både

en afbestillingsforsikring og en dækning på

op til 6.000 kr., hvis din bagage bliver forsinket

mere end 4 timer.

Selvom man er ordentligt forsikret på rejsen,

er problemet ofte, at man ikke ved, hvad

man skal gøre, og hvem man skal kontakte,

når uheldet først er ude. Den nye Master-

Card-rejseforsikring koster kun 395 kr. om

året og indeholder Rejseassistance 24 timer i

døgnet via Falck Euro Service. Det vil sige, at

det er Falck, du skal kontakte, hvis du kommer

i problemer eller skal have klaret andre

praktiske foranstaltninger før eller under rejsen.

Rejseassistancen kan for eksempel hjælpe

dig med at få udbetalt kontanter i en nødsituation,

at lokalisere og eftersende mistet

bagage samt at få koordineret besøg hjemmefra,

hvis du bliver alvorligt syg på rejsen.

Dyrt at forsikre sig på rejsen

Den nye forsikring til HOD MasterCard

dækker alle de mest almindelige rejseformer,

så du og din familie slipper for udgiften

til andre rejseforsikringer, når I skal til fremmede

himmelstrøg. Og der kan være mange

penge at spare. På rejser i Europa, hvor det

gule sygesikringsbevis gælder, vælger de fleste

blot at tegne en rejseforsikring med

„grunddækning“ samt en afbestillingsforsikring

og en forsikring mod bagageforsinkelse.

Alene disse forsikringer løber let op i

over 1.000 kr., hvis en hel familie skal af

sted. Og går turen uden for Europa, bliver

MEDLEMSTILBUD

Slip for at tænke

på forsikringer, når du rejser

EKSTRA VAGT:

Beredskabsstyrelsen Sydjylland har gang i en masse praktiske overvejelser

i forbindelse med DGI`s Landsstævne 2006 i Haderslev en

travl uge i juni/juli. 70.000 gæster og deltagere ventes på plads, og

hvad kan der ikke ske af ulykker og gebrækkeligheder undervejs?

– Vi ligger midt i området i Haderslev, som vil være endnu mere

stærkt trafikeret, og overvejer derfor at flytte noget af vognparken

ud til motorvejen for at sikre fri passage, fortæller kolonnechef

Henning Jensen. Beredskabsstyrelsen vil også være synlige og i

beredskab på sportspladserne med bl.a. 1. hjælpshold. Mange fra

det samlede beredskab var blandt de 140 deltagere, som en vinteraften

holdt generalprøve på „værst tænkelige situation“; en tribune

var styrtet sammen og adskillige kvæstede skulle hjælpes. På billedet

fra ventepladsen evakueres et offer under ledelse af viceberedskabsmester

Carsten Højland. Det var elever fra Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole i Tinglev, der havde ønsket sig en realistisk øvelse som

praktisk prøve. Den fik de!

(Foto: Erik Smedegaard)

Lån & Spar Bank har hovedsæde på

Højbro Plads i København.

31

det først rigtig dyrt at tegne de nødvendige

forsikringer.

Sammen med dit HOD MasterCard kan du

forsikre hele din husstand på rejser i hele verden

for kun 395 kr. om året.

Vil du vide mere om rejseforsikringen, kan

du klikke ind på www.officersbanken.dk,

hvor du også kan læse mere om betingelserne

samt hente et ansøgningsskema. Hvis

du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at

høre mere om dine øvrige fordele, er du velkommen

til at kontakte OfficersBanken på

telefon 33 78 19 76.


Fokus på den

lokale forhandler

Af redaktør Henning Lahrmann

Årets todages introduktionskursus i Fåborg

for nyvalgte lokalafdelingsformænd og bestyrelsesmedlemmer

den 8. - 9. marts blev afviklet

efter et nyt koncept, og generelt blev

det godt modtaget af de 65 deltagere. I evalueringen

fra især de nyvalgte blev det efterlyst,

at kurset i højere grad bør fokusere på den lokale

repræsentants rolle som forhandler og

diplomat. Flere deltagere mente også, at der

bør være mere aktivitet blandt kursisterne.

HOD’s formand, Steen G. Martinussen,

orienterede om erfaringerne for 2005 vedrørende

lokalforhandlingerne samt om det

udmeldte råderum på 120 mill. kroner til lokal

forhandling i 2006.

Forsvarets Personeltjeneste havde for nylig

inviteret alle personelorganisationerne

til et fælles møde, hvor mange sten var blevet

vendt i forhold til de gennemførte forhandlinger

for 2005.

Et af de centrale punkter i de kommende

lokalforhandlinger er en præcisering af områdekonsulenternes

rolle, idet der især fra

hæren er spurgt til konsulenternes kompetence.

- Informationsrammen er jo ikke organisationsopdelt,

og som sådan stillede vi ikke

spørgsmål ved Personeltjenestens beregning

Flere af Sekretariatets medarbejdere er her klar

til at svare på spørgsmål fra de 65 deltagere i

Introduktionskursus 2006.

af organisationernes bidrag til den samlede

pulje i 2005. Regnestykkerne kan jo laves på

mange måder, konstaterede formanden.

Som sådan er HOD tilfreds med resultatet,

der – med lokale udsving – var meget positivt

for medlemmerne.

Lønudvalg og lønpolitik

Personeltjenestens udmelding af informationsrammen

for 2006 bygger på erfaringerne

fra et møde med de lokale chefer og det

fælles møde med personelorganisationerne.

Steen Martinussen viste deltagerne i introduktionskurset

en beregning af råderummet

for 2006, udarbejdet af HOD’s Sekretariat

på baggrund af en skrivelse fra Personeltjenesten.

Det fremgår heraf, at Personeltjenesten

vil indkalde eventuelle rettelser til

antal ansatte inden for de enkelte funktionsniveauer,

så de korrekte informationsrammer

pr. myndighed kan udmeldes.

I sin skrivelse har Personeltjenesten understreget,

at der i år er god tid for den enkelte

myndighed til at etablere lønudvalg og udvikle

en lønpolitik.

Formanden understregede, at medlemmer

i enheder i gammel struktur kun kan tildeles

engangsvederlag.

- HOD er tilfreds med

resultatet af de lokale

forhandlinger i 2005,

sagde formand Steen G.

Martinussen.

(Foto: Peter Eilertsen)

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Bladets ID-nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines