Blad 2 2012 - JAK

jak.dk

Blad 2 2012 - JAK

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 2 ∙ april 2012

Bladet

EtAbLERinG Af En

sAMfUnDsbAnK

Et vigtigt element i

syntesetankens pengereform

side 12 En ny tiD vinDEs vED Et

ARbEJDE DERfOR!

Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle

skabe et nyt samfund?

side 14

OptiMisME OMKRinG

syntEsEtAnKEn

Man mærkede en optimistisk stemning,

da næsten 150 mennesker deltog i

konferencen ”pengemagt eller demokrati”

side 4

pEnGEMAGt ELLER

DEMOKRAti

Ole bjergs indledning ved konferencen

på Cbs den 23. januar 2012

side 9

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

JORD

KAPITAL


2

JORD

KAPITAL

JAK bladet

JAK medlemsblad for Landsforeningen

Jord · Arbejde · Kapital

Det er Landsforeningen JAKs formål gennem

oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse

af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse

– samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner

til gennemførelse af dette formål.

Landsforeningens adresse er:

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81

www.jak.dk

E-mail: landsforeningen@jak.dk

Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00

Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør:

Lis Poulsen

Redaktionsudvalg:

Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81

E-mail: jak-bladet@jak.dk

Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30

E-mail: pbusks@mail.dk

Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94

E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk

Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70

E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk

Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88

E-mail: flemming@faerge.dk

Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06

E-mail: neb@bachboesen.dk

Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11

E-mail: mmp@folkesparekassen.dk

Henvendelse til Landsforeningens

ledelse:

Formand: Jakob Mikkelsen,

Broengvej 2, 6840 Oksbøl

Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50

E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk

Næstformand: Helle Munch Oldefar,

Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV

Tlf. 50 55 57 27

E-mail: oldefar@usa.com

Sekretær: Morten Schjøtt,

Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge

Tlf. 42 96 22 20

E-mail: m.schjoett@mail.dk

Layout: Niels Erik Bach Boesen,

Nygade 39 B 8600 Silkeborg,

Tlf. 86 80 07 06

E-mail: neb@bachboesen.dk

I N D H O L D

3 Tanker inden årsmødet den 28. april

Jakob Mikkelsen

4 Optimisme omkring Syntesetanken

Poul Busk Sørensen

6 Hvad er Syntesetanken?

Jakob Mikkelsen

8 Hvordan er det lige, at banker kan lave

penge ”ud af den blå luft”?

Uffe Madsen

9 Pengemagt eller demokrati

Ole Bjergs indledning på CBS den

23. januar 2012

10 Reform af pengeskabelsen

Uffe Madsen

12 Etablering af en samfundsbank

Uffe Madsen

14 En ny tid vindes ved et arbejde derfor!

Jakob Mikkelsen

17 Nyt fra Folkesparekassen

21 Gældsudviklingen i Danmark

Uffe Madsen

24 Uenighed gør stærk?

Finn Bentzen

25 Indbydelse til årsmøde 2012

26 Nyt fra Andelskassen JAK

28 Landsforeningen JAK og

syntesetanken

indbyder til deltagelse

i arbejdsgrupper

Folkesparekassens Lokalråd i

Aarhus indkalder til årsmøde

Deadlines

Nr. 3 udkommer primo juli 2012

Deadline 15. maj 2012

Eftertryk velkommen

ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler

udtrykker ikke nødvendigvis

Landsforeningen JAKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab,

abonnement, artikler og

annoncer:

JAK bladet

Redaktør

Lis Poulsen, Husumvej 5,

8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81

E-mail: jak-bladet@jak.dk


Tanker inden årsmødeT den 28. april

>> af Jakob Mikkelsen formand for landsforeningen Jak

når man ser ud over verden, er der rigtig mange

bevægelser, der arbejder for etableringen af rente-

og spekulationsfrie pengeinstitutter. nogle har skabt

medlemsbanker eller mikrofinansieringsselskaber, men

rigtig mange ser - måske ikke uden en vis misundelse -

mod danmark, fordi vi i Jak har en stærk tradition for

et tæt parløb mellem idé og praksis.

i andre lande er der nemlig også et ønske om at kunne

etablere en lignende konstruktion. det kan jeg godt

forstå, for vi skal være stolte af vore Jak pengeinstitutter,

hvor Jaks idégrundlag danner det idémæssige og

etiske grundlag for driften. selv om der gennem årene

er blevet færre Jak andelskasser, er det som hovedregel

sket gennem fusioner, hvilket kun har styrket det

økonomiske samarbejde. Betydningen af det fælles

grundlag er ikke blevet mindre, nærmere tværtimod!

landsforeningen nyder godt af den økonomiske støtte,

som Jak pengeinstitutterne yder landsforeningen - og

pengeinstitutterne nyder godt af at få tilført nye brugere

og at blive kendt i nye kredse gennem landsforeningens

oplysende arbejde, som det især er sket gennem

de seneste par år.

Jak har arbejdet med oplysning om en retfærdig økonomi

i mere end 80 år. det er altså i dag fjerde generation,

der bærer ideen om en mere retfærdig økonomi.

gennem tiden har Jak arbejdet med at finde den rette

udformning af praktiske funktioner til fremme af formålet.

stærke Jak folk har stået på skuldrene af deres

forgængere og har hele tiden formået at skabe fornyelse

for at bevise, at det kan lade sig gøre at opbygge

fællesskaber til fremme af menneskelig og økonomisk

frigørelse. og selv om vi i dag kun har ganske få Jak

pengeinstitutter i antal, så indeholder de eksisterende

opsamlet energi og ikke mindst akkumuleret kapital fra

de fusionerede. Vi må leve op til, at det er Jak penge,

vi arbejder med i Jak pengeinstitutterne, og skal behandle

dem som sådan!

på samme måde er det med landsforeningen Jak,

hvor vi i dag må huske, at vi ikke kunne være, hvor vi

er i dag, hvis ikke det var for dem, der gik forud, og

hvor vi i dag kan fortsætte, hvor de slap. det er med

ydmyghed og respekt, jeg i dag bærer vore ideer om

en ny og bedre tid frem og præsenterer dem som Jak.

dette nummer af Jak bladet lægger sig i forlængelse af

de foregående, hvad angår indholdet, men kan derudover

bringe en god nyhed: endnu et Jak pengeinstitut

har valgt at bruge Jak bladet som kontakt til andelshaverne,

nemlig andelskassen Jak i slagelse. Vi byder

velkommen til samarbejdet!

Jaks forslag til en pengereform er meget omfattende,

og det kan tage tid, før man forstår virkeligheden

bag pengeskabelsen i samfundet. det samme gælder

etableringen af samfundsbanken og udskillelsen af

bankernes investeringsdel. egentlig er den fremlagte

model i syntesetanken ikke så vidtgående som Jaks

tidligere tanker om en samfundsbank, der skulle stå for

den totale økonomi.

Hvordan stiller det så de nuværende pengeinstitutter?

egentlig ikke så meget anderledes end hidtil. for at

bruge et af de større pengeinstitutters slogan, så skal de

blot ”gøre det, de er bedst til”! det giver også det klare

svar på Jak pengeinstitutters fremtid efter pengereformens

gennemførelse. fortsæt med det, i er så gode til:

ordentlig og anstændig rådgivning og kundebetjening,

hvor det ikke gælder om at tjene mest muligt, men

”blot” om at tjene! efter gennemførelsen af en pengereform,

som vi har foreslået den, vil der blive tydeligere

skel mellem bankernes forretningsmetoder. selv om vi

foreslår udskillelse af investeringsdelen fra omsætningsdelen,

vil bankerne jo stadig skulle servicere kunderne,

altså have den daglige kontakt og rådgivning, og her

kan jeg da kun se Jak pengeinstitutterne stå stærkt

som samarbejdspartnere, hvor man kan føle sig tryg!

Heller ikke den rentefri afdeling behøver at komme

under pres, da der jo fortsat vil være mennesker, som

vil foretrække etik over indtjening og udbytning.

Landsforeningen JAK afholder årsmøde i Odense

lørdag den 28. april. Alle medlemmer af Landsforeningen

kan deltage. Har du ikke tid eller lyst at deltage

i årsmødets formelle del, kan du ”nøjes” med at

deltage fra 14 til 16, hvor vi har fået medlem af Etisk

Råd, professor på Københavns Universitet Mickey

Gjerris, til at komme og tale om etik, økonomi og

visioner om det gode liv. Det bliver interessant!

Husk lige at tilmelde dig som beskrevet i omtalen

side 25!

JAK BLADET APRIL 2012

3


OptiMisME OMKRinG

syntEsEtAnKEn

>> af PoUl bUsk sØRensen

Trofaste læsere af Jak bladet vil ikke

være i tvivl om, at der det seneste år

har været stor aktivitet i arbejdsgruppen

om en bæredygtig demokratisk

markedsøkonomi. landsforeningen

Jak har følt sig i godt selskab ved

udarbejdelsen af et oplæg, der samtænker

en pengereform – som giver

nationalbanken eneret til at skabe

elektroniske penge og lader en samfundsbank

overtage realkreditinstitutternes

virke på nonprofit-vilkår – med

indførelsen af fuld grundskyld og

basisindkomst.

samarbejdet har fået navnet syntesetanken,

der indbød til en konference

den 23. januar 2012 på Copenhagen

Business school (CBs, tidligere Handelshøjskolen

i københavn). næsten

150 mennesker var mødt op for at

høre tankerne bag oplægget og deltage

engageret i en debat om mulighederne

for at fremme tankesættet.

efter selve konferencen, som varede

3½ time, var der mulighed for at

deltage i en uformel drøftelse om de

næste skridt mod det store mål – om

initiativer og evt. personlig medvirken

i fremarbejdet. omkring 70 af konferencens

deltagere benyttede denne

mulighed, og det var opløftende at

konstatere en dybfølt interesse for den

fremtidige udvikling af samfundet. der

blev nedsat en række arbejdsgrupper

for nærmere studium af oplægget – og

til markedsføring af det store projekt.

denne artikel er ikke tænkt som et

detaljeret referat af konferencen. det er

mit ærinde at videregive nogle indtryk

4 JAK BLADET APRIL 2012

Man mærkede en optimistisk stemning,

da næsten 150 mennesker deltog i

konferencen ”pengemagt eller demokrati”

og måske gennem diverse oplysninger

indgyde Jak folk mod til at søge flere

oplysninger, evt. deltage på forskellig

måde.

syntesetankens hjemmeside

konkrete oplysninger om det fremadrettede

arbejde kan følges på: www.

syntesetanken.dk. man kan også

tilmelde sig et nyhedsbrev for at blive

opdateret om udviklingen af reformforslaget

og syntesetankens aktiviteter.

netop hjemmesiden vil være et fornuftigt

første skridt til at skaffe sig mere

viden om det store projekt. Her kan

læses og kopieres et debatoplæg på

47 sider. efter min mening et gennemarbejdet

forslag udarbejdet af

arbejdsgruppen med repræsentanter

fra de tre bevægelser – og med mikkel

klinge nielsen som tovholder (det

moderne udtryk for den person, der

samler trådene).

som appetitvækker kan jeg citere fra

debatoplægget side 40:

Stort skridt hen imod målet.

med penge-, grundskyld- og basisindkomstreformen

tages et stort – og

tiltrængt – skridt hen imod skabelsen

af en bæredygtig demokratisk udvikling.

den samlede reform vil skabe demokratiske

fremskridt, gøre økologisk

bæredygtighed realistisk, samt øge den

sociale retfærdighed og økonomiske

effektivitet.

• Demokratisk fremskridt, fordi

den bl.a. sikrer alle basal økonomisk

tryghed og frihed, fjerner pengesyste-

mets iboende demokratiske skævvridning

og overførselsindkomstsystemets

forskelsbehandling, klientgørelse,

tvang og mangel på retssikkerhed,

samt styrker civilsamfundet og den

demokratiske deltagelse.

• Økologisk bæredygtighed, fordi

den bl.a. fjerner den pengesystemskabte

inflation, det økonomiske

systems iboende vækstkrav og den

systematiske nedprioritering af fremtiden,

samt muliggør en national økologisk

økonomi-reform – og dermed

den nødvendige bæredygtige fysiske

omstilling.

• Social retfærdighed, fordi den bl.a.

fjerner hovedparten af de arbejdsfrie

indtægter (jordejernes og bankejernes),

fordeler arbejdet på flere personer,

gør uligheden mindre, bringer

klassekampen mellem lønmodtagere

og virksomhedsejere ned på et ”naturligt”

leje, reducerer nedslidningen

på arbejdsmarkedet og forbedrer

arbejdernes arbejdsvilkår.

• Økonomisk effektivitet, fordi den

bl.a. fjerner de systemskabte konjunkturudsving,

skaber et fuldstændigt

stabilt ejendomsmarked og gør den

danske økonomi mere robust, sparer

en masse udgifter til administration,

sikrer en bedre allokering og forbedrer

danmarks konkurrenceevne.

som Jak mand fandt jeg ved gennemlæsningen

af debatoplægget stor

interesse i siderne 9-14, som omtaler

pengeskabelsen i samfundet. de fleste

er vel af den opfattelse, at nationalban-


ken skaber pengene til omsætningen

af varer og tjenesteydelser. med klare

argumenter føres bevis for, at nationalbanken

skaber kontanterne (mønter

og sedler), mens over 90 % af pengemængden

i det danske samfund skabes

af bankernes udlån, der overføres

til kundernes anfordringskonti.

man kan tale om fysiske penge og

elektroniske penge.

foredragsaftener

på hjemmesiden kan bl.a. læses, at

syntesetanken har fået lokale på adressen

nytorv 7, københavn k, hvor der

er planlagt en række studiekredse,

foredragsaftener mv.

det kan anbefales løbende at følge udviklingen

og måske deltage i nogle af

arrangementerne. Jeg har selv planlagt

at møde op til fi re foredragsaftener:

15. marts kl. 19.00–21.30: mere om

basisindkomstreformen.

12. april kl. 19.00–21.30: mere om

pengereformen (del 1).

3. maj kl. 19.00–21.30: mere om pengereformen

(del 2).

7. juni kl. 19.00– 21.00: mere om

grundskyldreformen.

adressen er: nytorv 7, pakhuset, 2. sal.

deltagelse er gratis.

du kan også være med!

Jeg håber, at mange læsere af Jak

bladet vil følge og måske deltage i

skabelsen af en bæredygtig demokratisk

markedsøkonomi. der er gode

argumenter at hente i indbydelsen til

den konference, jeg deltog i den 23.

januar:

øko-systemet er ved at bryde sammen.

Uligheden er vokset dramatisk.

Vi er nødt til at:

• Fjerne det økonomisk systems

iboende vækstkrav

• Holde os inden for naturens

bæreevne

• Lade de natur- og samfundsskabte

værdier tilfalde fællesskabet

• Tackle arbejdsløshed og udstødning

JAK BLADET APRIL 2012

5


HvAD ER

syntEsEtAnKEn?

>> af Jakob Mikkelsen

Begyndelsen til syntesetanken skal

findes for år tilbage. i forbindelse med

klimakonferencen december 2009 var

jeg i københavn, og vort daværende

bestyrelsesmedlem Julian friis sonne

præsenterede mig for mikkel klinge

nielsen, som jeg havde en rigtig god

snak med. Julian sagde, at mikkel var

et interessant menneske med synspunkter,

der ville være interessante for

Jak, idet han på sine studier på CBs

(Handelshøjskolen i københavn) havde

skrevet afhandling om rentens skadelige

virkninger i samfundet. det blev

en interessant snak, og jeg kunne se,

at det kunne være interessant at lade

mikkel præsentere sine ideer i Jaksammenhæng.

et interessant møde

landsforeningens bestyrelse besluttede

derfor at invitere mikkel til det

følgende repræsentantskabsmøde i

landsforeningen i april 2010. det blev

et interessant møde, hvor mikkel også

argumenterede for indførelsen af borgerløn,

hvilket gav en del diskussion.

samlet set var det et rigtig interessant

møde mellem mikkel klinge nielsen

og Jak. efterfølgende spurgte mikkel

til Jaks indstilling til samarbejde med

andre organisationer. Vi svarede, som

vi plejer at svare, at vi altid er åbne

for samarbejde med mennesker, der

har visioner om et mere retfærdigt

6 JAK BLADET APRIL 2012

samfund! kort tid efter modtog vi en

invitation til at deltage i et møde i københavn

– jeg tror, det var den 8. maj.

i mødet deltog landsforeningens

formand sammen med ca. 20 repræsentanter

for en lang række alternativt

indstillede bevægelser - samt initiativtagerne

mikkel klinge nielsen og safania

eriksen. der var en bred opbakning

til et samarbejde om at skabe et eller

andet forum for udvikling af fælles

ideer, der spændte lige fra dannelse af

et politisk parti og til opbygning af en

hjemmeside for at komme ud til den

brede befolkning. der var tilslutning til

Jaks synspunkt, at nu havde vi set hinanden,

og vi burde som udgangspunkt

se, hvad vi kunne være enige om.

et andet initiativ

kort efter havde en række mennesker

taget initiativ til et andet møde. de følte

sig dybt frustrerede over de manglende

resultater fra det højt profilerede

klimatopmøde. også her mødtes

repræsentanter fra en række bevægelser,

og enden på det hele blev, at

de to grupper slog pjalterne sammen.

safania og mikkel havde udarbejdet

en køreplan for et toårigt projekt, der

skulle sættes i søen januar 2011. Til

forarbejdet havde folkesparekassen,

Jak-fonden, Jak andelskassen slagelse

og landsforeningen Jak støttet økonomisk.

strukturen i arbejdet var tænkt

sådan, at der via tematiske møder, hvor

alle interesserede var velkomne, ville

udkrystallisere sig små ekspertgrupper,

der hver især skulle arbejde sig ned i

de forskellige emner og i løbet af de to

år komme med problemformuleringer

og løsningsforslag på de forskellige

områder, der så i sidste ende skulle

samarbejdes til ét samlet bud på et

i alle henseender mere bæredygtigt

samfund.

på det første møde, der blev holdt i

august, deltog ca. 20 personer, bl.a.

landsforeningens formand og direktør

Wolmer møller fra andelskassen Jak

slagelse. Her præsenterede mikkel

klinge nielsen sine ideer til en økonomisk

struktur i et rentefrit økonomisk

system, der så blev diskuteret. Både

Jak og merkur var repræsenteret,

så der var mange gode diskussioner.

på de følgende møder var det bl.a.

basisindkomst, grundskyld og økologisk

økonomi, der var på programmet.

Wolmer og undertegnede var blandt

de få, der deltog i alle møderne.

sideløbende med efterårets møder

blev der ansøgt om støtte til projektet,

så der kunne skabes økonomisk

grundlag for at ansætte safania og

mikkel som tovholdere. desværre lykkedes

det ikke at få støtte, og i januar

måned 2011 sad vi ca. 25 mennesker

og skulle finde ud af, hvad vi så skulle

gøre. der var bred enighed om, at


projektet ikke skulle dø, men på den

anden side kunne vi også se, at det

ikke kunne gennemføres uden lønnede

tovholdere.

Økonomisk arbejdsgruppe

resultatet af mødet blev, at der blev

udskilt to arbejdsgrupper, nemlig den

økonomiske bestående af Jak, Basisindkomstbevægelsen

og retsforbundet/Henry

george bevægelsen i den

ene gruppe - og en lang række grønne

bevægelser i den anden, der skulle se

på mulighederne for omstilling til en

mere bæredygtig samfundsindretning

helt generelt.

efter mødet satte mikkel klinge nielsen,

erik Christensen fra Basisindkomstbevægelsen,

poul gerhard Christiansen

fra retsforbundet samt Wolmer møller

og undertegnede sig sammen og

lagde sporene ud for det kommende

års arbejde om et bæredygtigt rentefrit

økonomisk system. mikkel blev

ansat i andelskassen Jak i slagelse

med løntilskud, og med landsforeningens

beslutning om at støtte projektet

med 100.000 kr. var der skabt basis

for projektet. Herudover havde gaia

Trust støttet med 30.000 kr., og Jak

andelskassen i slagelse havde ud over

ansættelsen også skudt et større beløb

i projektet, så det kunne køre frem til

den planlagte præsentation af projektet

i januar 2012. efterfølgende har en af

retsforbundets fonde skudt 60.000

kr. ind, og landsforeningen Jak har

bidraget med yderligere 40.000 kr.

Ud over ovennævnte personer deltog

lars Bækgaard fra retsforbundet i arbejdet,

og Uffe madsen stødte til 1. maj

2011. læsere af Jak bladet har løbende

kunnet følge arbejdet, og i januar 2012

kunne den foreløbige rapport (debatoplæg)

præsenteres, hvilket skete på

CBs den 23. januar i år. se artikler om

emnerne her i bladet!

Projektet syntesetanken

projektet endte med at hedde ”Bæredygtig

demokratisk markedsøkonomi”,

men i forbindelse med præsentationen

på CBs erkendte arbejdsgruppen, at

vi måtte komme op med noget mere

mundret. mikkel havde tænkt noget

over det og foreslog syntesetanken,

idet der er tre teser, der sammen bliver

til en syntese, og da vi er en tænketank,

falder det naturligt at kalde det

syntesetanken. du kan så selv vælge,

hvor du vil lægge trykket: er vi en tank

eller en tanke?

det er mange penge, Jak har skudt

i projektet, ligesom der er investeret

mange arbejdstimer. det er rigtig

mange år siden, landsforeningen

Jak har satset så stort - og samlet set

har Jak vel skudt et godt stykke over

300.000 kr. i projektet. som formand

er jeg nødt til at spørge mig selv, om

det nu også er det værd. Har vi fået

noget for pengene? står udbyttet mål

med indsatsen?

Hvad har vi fået for pengene? der

ligger et rigtig godt og gennemarbejdet

debatoplæg, som vi løbende

modtager anerkendende kommentarer

til. Jaks ideer om, at vi er nødt til at

skabe sammenhæng mellem penge og

værdier i samfundet, samt at økonomien

skal være rentefri, diskuteres nu

seriøst uden for Jak-kredse. radio, tv

og andre medier tager nu løbende

økonomiske temaer op med en anderledes

vinkling, end vi er vant til. ikke at

jeg skal påstå, at det er vor fortjeneste,

men jeg synes at kunne genkende

udtryk og vendinger fra vort arbejde.

der er opstået studiegrupper om

økonomisk teori med udgangspunkt i

alternative økonomiske teorier holdt op

mod Jaks synspunkter.

det har været en fantastisk oplevelse,

at der i den seneste tid har været folk,

som har tilbudt sig med hjælp til arbejdet.

det er folk med kompetencer, som

vi netop står og har brug for i projektet.

som eksempel vil jeg lige nævne:

placeringen af mødet på CBs - samt

bare det, at vi fik adgang til at præsentere

projektet netop dér (i danske Bank

auditoriet)! Tillad mig der ud over at

citere fra en henvendelse:

Jeg har med interesse læst debatoplægget

om en bæredygtig og demokratisk

markedsøkonomi, som ud over at være

flot analytisk og visionært faktisk kunne

være et program for et nyt parti, for

jeg tror, at mange danskere (og andre

folkeslag) er klar til visioner og spørgsmålstegn

ved “business as usual”.

i dag er syntesetanken nået dertil, hvor

der skal mere struktur på. Vi skal hver

især finde ud af, hvordan vi vil forholde

os til det arbejde, som kommer til at

ligge dér. Jak skal tage stilling til, hvor

vi befinder os i syntesetankens univers,

ligesom de to andre bevægelser skal!

Jeg vil til slut rette en meget stor tak

til Uffe madsen og Wolmer møller for

deres indsats i arbejdet for at opdatere

Jaks model, så den er brugbar og

lige nu faktisk danner grundlag for de

væsentligste økonomiske diskussioner

på græsrodsniveau i danmark. det har

vi grund til at være stolte af!

JAK BLADET APRIL 2012

7


HvORDAn ER DEt LiGE, At bAnKER

KAn LAvE pEnGE

”UD Af DEn bLå LUft”?

>> af Uffe Madsen

i danmark har vi (opgjort af

nationalbanken pr. 31.12.2010) en

cirkulerende pengemængde på

800 mia. kr. af disse penge er de

50 mia. kr. mønter og sedler, som

er udstedt af nationalbanken, og

750 mia. kr. er betalingsmidler,

som indestår på vores betalingskonti

(anfordringskonti) i danske

pengeinstitutter.

Til hver en krone af disse penge er

der en forpligtelse til tilbagebetaling

og forrentning. sedler og mønter fra

nationalbanken er sat i cirkulation

i form af lån fra nationalbanken til

pengeinstitutterne, og det er lån, som

skal betales tilbage på et tidspunkt, og

hvoraf der skal betales en rente. sedler

og mønter går videre ud i betalingssystemet

som lån fra pengeinstitutterne

til deres kunder – ligeledes med betingelse

om tilbagebetaling og forrentning

med en højere rentesats.

Tilbagebetalingen af de 50 mia. kr.

til nationalbanken bør ikke være et

problem, hvis ellers ikke de er destrueret

eller gravet ned på et ukendt sted.

men problemet opstår, når nationalbanken

ud over at kræve beløbet

tilbagebetalt også kræver en forrentning,

hvilket i dag ligger på 0,70 %

p.a. det vil sige, at der skal betales en

årlig rente på 350 mio. kr., hvilket er

en umulighed som følge af, at det er

forbudt for private at lave pengesedler.

den påløbende rente kan alene betales

i form af et nyt lån fra national-

8 JAK BLADET APRIL 2012

banken, og dermed giver kravet om

forrentning en stadig stigende gæld til

nationalbanken.

men hvordan forholder det sig så med

de 750 mia. kr., som står på vores betalingskonti

i pengeinstitutterne. Hvor

kommer de så fra?

det er i realiteten elektroniske penge,

som pengeinstitutterne selv har skabt,

og som også er fremkommet i form af

lån, der skal tilbagebetales og forrentes.

rent teknisk sker det på følgende måde:

1. en kunde henvender sig i sit pengeinstitut

og anmoder om et lån

på f.eks. 250.000 kr. til køb af en

bil. lånet bevilges mod en rente

på f.eks. 8 % og afvikling over 5 år.

lånebeløbet indsættes på låntagers

betalingskonto, hvorfra der kan

disponeres til købet af bilen.

2. denne transaktion bevirker, at det

samlede indestående på samtlige

pengeinstitutters betalingskonti i

danmark øjeblikkeligt stiger med

lånebeløbet på 250.000 kr.

3. dagen efter betaler låntager for

bilkøbet og overfører købsprisen

gennem netbanken fra sin egen

betalingskonto til bilforhandlerens

betalingskonto i et andet pengeinstitut.

4. denne transaktion ændrer ikke på

det samlede indestående på betalingskonti

– det er blot en ændring

fra én betalingskonto (bilkøber) til

én anden betalingskonto (bilsælger).

5. når bilkøber begynder at tilbagebetale

på lånet, falder pengemængden

igen og vil ved lånets indfrielse igen

at være på samme niveau som før

købet.

6. men – lånet skal også forrentes til

banken, og renten bliver ligeledes

hævet på betalingskontoen. det

bevirker, at den samlede pengemængde

bliver reduceret med rentebetalingen,

og pengemængden

bliver først status quo, når en anden

kunde har optaget et nyt lån.

set fra det långivende pengeinstituts

synsvinkel forekommer transaktionen

ikke pengeskabende, idet lånebeløbet

dagen efter etableringen overføres

til et andet pengeinstitut. men i den

store helhed – summen af samtlige

pengeinstitutters betalingskonti – er

der skabt nye penge. måske ikke en

pengeskabelse ”ud af den blå luft”,

fordi der kan være stillet sikkerhed for

lånet i form af den købte bil, men ofte

stilles der ikke konkrete sikkerheder for

lån i pengeinstitutterne.

som det fremgår af eksemplet, vil

forrentningen af lånet i pengeinstituttet

kræve nyt lån til betaling af renten,

såfremt pengemængden skal være

uændret. rentebetalingen til pengeinstitutterne

for deres del af pengeskabelsen

ligger i dag på 40 mia. kr. på

årsbasis, og de er på samme måde,

som rentebetalingen til nationalbanken,

medvirkende til infl ation i samfundet.


pEnGEMAGt ELLER

DEMOKRAti

Ole bjergs indledning ved konferencen på Cbs den 23. januar 2012

goddag alle sammen og velkommen

til denne konference om økonomi, som

vi på CBs har været heldige at få både

æren og fornøjelsen af at være vært

for! først og fremmest velkommen til

publikum. det er dejligt at se, at der

er kommet så mange, hvilket dog ikke

overrasker mig. det er jo et superaktuelt

emne, som vi skal snakke om i dag.

også velkommen til syntesetanken,

hvis ideer vi skal høre om i dag.

mit navn er ole Bjerg, og jeg er lektor

på institut for ledelse, politik og fi losofi

her på CBs. en af de ting, jeg forsker i

og måske allermest for tiden, er penge,

og derfor er jeg enormt spændt på

denne konference og at høre de tanker,

som vi skal tale om i dag. Jeg vil

lige sige kort, hvorfor jeg synes, det er

spændende det her!

det første er, at jeg synes, syntesetanken

omtænker forholdet mellem

bæredygtighed og økonomi. oftest

hører vi jo, at bæredygtighed og økonomi

er modsætninger på den måde,

at vi alle er enige om, at vi har nogle

klima- og miljøhensyn, som vi skal leve

op til, men ofte mener vi, at der ikke er

råd til det.

Bæredygtighed bliver en luksus, som

vi skal have råd til! det så vi bl.a. i

00´erne, hvor vi var meget opmærksomme

på miljøkrisen. men så kom

den her fi nanskrise, og det hele blev

lavet om til, at vi desværre ikke har råd

til at gøre noget ved miljøet, så det må

vente, til vi har løst fi nanskrisen.

Jeg ved godt, vi i øjeblikket har en

regering, der taler meget om såkaldt

grøn vækst, hvilket nok er et forsøg

på at forene de to ting. det er jo svært

at være imod det med, at vi skal have

fl ere vindmøller og fl ere el-biler, men

alligevel kan jeg ikke lade være med at

synes, at det her med grøn vækst har

en indbygget modsætning, som man

ikke bare kan løse ved at trække det

sammen til at blive et ord. på engelsk

fi ndes der et anti-krigsslogan, der hedder

”bombing for peace is like fucking

for virginity”. for mig svarer det meget

godt til den måde, jeg har det ”grøn

vækst”, fordi tanken med, at man kan

vækste sig ud af klima- og miljøproblemer,

er jeg ikke sikker på, at man

nødvendigvis kan. netop derfor kan

jeg godt lide syntesetanken, fordi de

kommer med et mere gennemgribende

bud i denne sammenhæng, fordi

økonomi og penge ikke nødvendigvis

bliver modsætningen til bæredygtighed.

i stedet er pointen, at vi skal prøve

at lave om på pengene og på pengesystemet,

således at de bliver et middel til

at transformere økonomien hen imod

noget, der er mere bæredygtigt – hele

grundtanken er måske at afmontere

jagten på evig vækst, som står i vejen

for, at vi kan løse klimaproblemerne.

en anden ting, som jeg også synes er

spændende ved dette initiativ – jeg arbejder

selv som forsker, hvilket handler

meget om at analysere systemerne og

fortælle, hvad der er i vejen med dem,

men når man så kommer til at skulle

foreslå løsninger, får man ofte berø-

ringsangst og trækker sig lidt tilbage

– det er spændende, at syntesetanken

tænker tanken til ende og siger: godt,

hvad kan vi så gøre ved det! og en af

de ting, der kommer ud af at tænke

tanken til ende, er, at vi kan udvide

vores politiske forestillingsevne, og det

tror jeg, vi har enormt meget brug for

i dag!

kritikerne af et forslag som dette siger:

det er meget godt alt det dér, men

det er jo urealistisk! det vil jeg sådan

set give dem ret i: det er urealistisk! Til

gengæld vil jeg fastholde, at vi lever i

en tid, der er urealistisk! Vi lever i en

tid, hvor de gængse politiske løsninger,

der bliver bragt til torvs, de er urealistiske!

altså ”at vi kan løse den europæiske

gældskrise ved at lave en fælleseuropæisk

fi nanspolitik” er for mig at

se urealistisk! forestillingen om, at vi

kan tæmme den her, det mener jeg

også er urealistisk! og hvis man kigger

til Usa: deres gæld er jo i sig selv urealistisk!

Vi lever altså i en tid, hvor der

på denne ene side er et paradoks, hvor

det vil være urealistisk at lave om på

det system, vi har – men det er nøjagtig

lige så urealistisk at forestille sig, at

det her system skal fortsætte, som det

hidtil har gjort.

så på den ene side er det måske en

foruroligende tid at leve i, men det er

også en spændende tid at leve i eller i

hvert fald en spændende tid at tænke i.

det er det, vi skal i dag – og med det

vil jeg gerne give ordet videre!

JAK BLADET APRIL 2012

9


REfORM Af

pEnGE sKAbELsEn

>> af Uffe Madsen

et historisk tilbageblik

for at få et samfund til at fungere, skal

der udstedes penge til brug som betalingsmiddel,

så køb og salg af varer

og serviceydelser kan gennemføres.

penge i form af sølvmønter har været

anvendt i danmark i de seneste 1.000

år, og det har siden starten været en

opgave for kongen at udstyre samfundet

med tilstrækkelige betalingsmidler

for at kunne gennemføre den ønskede

handelsaktivitet. i starten havde mønterne

en egenværdi i form af metallet,

men for at give statsmagten en ekstra

indtjening blev der blandet andre og

billigere metaller i legeringen, hvorved

egenværdien blev svækket. mønterne

blev erstattet af pengesedler, som

ikke havde egenværdi – i stedet blev

værdien dækket af en guldbeholdning,

som nationalbanken havde liggende til

sikkerhed for de cirkulerende penge. i

1931 blev muligheden for ombytning

af penge med guld i nationalbanken

ophævet, og siden har sikkerheden

bag den cirkulerende pengemængde

været tilliden til landets økonomi.

nationalbanken havde på daværende

tidspunkt ikke lovmæssig eneret på at

udstede betalingsmidler, og da Jak

begyndte at udstede egne pengesedler

i 1931, var det fuldt lovligt. Jaks penge

- andelspenge - var sikret gennem pantebreve

i fast ejendom og blev udstedt

uden krav til forrentning af pantebrevene.

man forsøgte på denne måde at etablere

et alternativt og rentefrit pengesystem

som en konkurrent til det obligatoriske og

rentebaserede pengesystem fra nationalbanken.

læs herom i bogen ”Jak- en bevægelse

i og med tiden”, som er skrevet

af Henrik fode og udkom i 2008.

selv om Jaks andelspenge kun udgjorde

en brøkdel af nationalbankens

penge, kunne det etablerede system

ikke leve med en trussel om et alternativt

pengesystem, og derfor fik natio-

10 JAK BLADET APRIL 2012

nalbanken ved lov af 1. januar 1933

eneret på at udstede betalingsmidler.

Pengene i dag

der er sket meget siden 1933, og vores

behov for penge som betalingsmiddel

har ændret sig afgørende. Tidligere

var alle betalingsmidler penge i form af

mønter og sedler fra nationalbanken,

men efterhånden har mere tidssvarende

betalingsmidler taget over, og

i dag består kun 5 % af vores pengemængde

af nationalbankens penge,

idet resten er elektroniske penge, som

står på vores betalingskonti i bankerne

(herunder også sparekasser og andelskasser).

Vi disponerer over disse elektroniske

penge med dankort, netbank

overførsler m.v., og de betragtes også i

dag som lovlige betalingsmidler.

på trods af nationalbankens lovmæssige

eneret til at udstede betalingsmidler

har danske banker nu overtaget

udstedelsen af 95 % af den samlede

pengemængde. pengeudstedelsen er

på denne måde privatiseret og lagt ud

til private banker, som ikke er oprettet

med henblik på at øve en samfundsnyttig

aktivitet, men alene at drive

forretning med størst muligt afkast til

aktionærerne.

der er to problemer forbundet med

privatiseringen af pengemængden. det

ene er, at styringen af pengemængdens

størrelse ikke længere ligger hos

nationalbanken, men i stedet hos private

interesser. det andet problem er

den indtjening, som er forbundet med

at ”slå mønt” – altså udstede betalingsmidlerne.

stort set hele denne indtægt

går nu til de private banker i stedet for

til nationalbanken.

Pengereformen

synteseTanken (www.syntesetanken.

dk), som arbejder med økonomisk nytænkning

ud fra en ”bæredygtig demo-

kratisk markedsøkonomi”, har foreslået

indførelse af en pengereform for at

undgå skadevirkningerne af de private

bankers udstedelse af betalingsmidler.

formålet med pengereformen er dels

at fjerne renten på de cirkulerende

penge og dels at føre pengeskabelsen

tilbage til nationalbanken, således at

der igen kan ske en styring af pengemængden,

og indtjeningen ikke tilfalder

private interesser. denne reform

kan gennemføres på to måder:

1. alle betalingskonti føres fremover

alene i nationalbanken.

2. Betalingskonti fortsætter uændret i

de respektive pengeinstitutter, som

deponerer et tilsvarende beløb i

nationalbanken.

idet anvendelsen af betalingskonti er

en væsentlig del af den enkelte borgers

daglige økonomi, og for at undgå en

monopolisering hos nationalbanken,

er det formålstjenligt at vælge alternativ

2, således at ændringen ikke får

en direkte indflydelse på borgernes

hverdag. de nuværende betalingskonti

fortsætter således uændret i de

pengeinstitutter, som borgerne har

valgt, og som borgerne sandsynligvis

også anvender til alle andre former for

økonomisk virksomhed. Ændringen

får således ingen indflydelse på den

enkelte borger.

i pengeinstitutterne får ændringen

derimod en markant indflydelse. for at

undgå, at pengeinstitutterne anvender

indeståendet på betalingskonti til udlån,

skal de i nationalbanken deponere

et tilsvarende beløb, som der til enhver

tid indestår på betalingskontiene. der

skal hver eneste dag ske ændring i det

enkelte pengeinstituts deponeringskonto,

således at det nøjagtigt svarer til

det samlede indestående på betalingskontiene.


indeståendet på deponeringskonto i

nationalbanken forrentes ikke, hvilket

vil medføre, at pengeinstitutterne heller

ikke forrenter betalingskonti over for

kunderne. for at dække omkostningerne

til drift af betalingskonti og dertil

hørende services må pengeinstitutterne

opkræve gebyrer hos kunderne, hvilket

vil blive genstand for en konkurrence

pengeinstitutterne imellem.

den nuværende indskydergaranti på

100.000 euro i pengeinstitutterne

bortfalder, men til gengæld vil ethvert

indestående på betalingskonti – uden

beløbsbegrænsning - være sikret gennem

deponeringen i nationalbanken.

pengeinstitutterne har pr. 31. december

2010 indestående på betalingskonti

(anfordringskonti) på 749,8 mil. kr.,

hvilket beløb pengeinstitutterne skal

deponere i nationalbanken. de færreste

pengeinstitutter har tilstrækkelig

likviditet til at foretage den krævede

deponering i nationalbanken. derfor

etableres der en rentefri kreditfacilitet

i nationalbanken, hvor pengeinstitutterne

får en trækrettighed svarende til

det deponerede beløb. denne kredit

skal i princippet nedbringes i takt med,

at afdragene på pengeinstitutternes

udlån indbetales. den gennemsnitlige

afdragstid fastsættes til 6 år, hvorfor

kreditten nedbringes over denne periode

med 1/6 årlig.

organisering af nationalbanken

nationalbanken skal som hidtil være

organiseret som en selvejende institution.

Højeste myndighed er et repræsentantskab,

der er bredt sammensat

af regering, erhvervsorganisationer,

faglige organisationer, samfundsbanken

og økonomer.

repræsentantskabet nedsætter en

bestyrelse, som ansætter en direktør til

varetagelse af den daglige ledelse.

nationalbankens opgaver skal være

• At sørge for en stabil økonomi og

tilførsel af den nødvendige og ønskelige

pengemængde til samfundet

uden krav om rente.

• At arbejde inden for en række rammebetingelser,

som folketinget og

regeringen har fastsat.

• At føre kontrol med de private banker

- og overtager dermed kontrolfunktionen

fra finanstilsynet.

• At føre kontrol med Samfundsbanken.

• At varetage de økonomiske interesser

over for udlandet og sørge for en

stabil valutareserve i den fornødne

størrelse.

organisering af

pengeinstitutterne

pengeinstitutternes organisering er

uændret – dvs. aktieselskaber, garantsparekasser

og andelskasser – og

nuværende ”lov om finansiel Virksomhed”

fortsætter indtil videre uændret.

pengeinstitutterne vil fremover fungere

som ”investeringsbanker” uden indskydergaranti,

og for at undgå systemisk

vigtige institutter, der ved et kollaps

kan få en negativ indflydelse på hele

samfundets økonomi, skal der stilles

begrænsninger i størrelsen. en markedsandel

for et enkelt pengeinstitut på

mere end 20 % skal ikke være tilladt.

pengeinstitutternes opgave bliver

fremover:

• Dagligt pengeinstitut for private,

erhvervsvirksomheder, kommuner,

regioner samt offentlige institutioner.

• Finansiering af aktiviteter, som ikke

dækkes af samfundsbanken.

• Modtagelse af indskud på opsigelseskonti

uden indskydergaranti.

• Modtagelse af indskud på betalingskonti,

hvor et tilsvarende beløb

deponeres i nationalbanken. disse

Pengereformen

synteseTanken

indskud er sikret fuldt ud gennem

deponeringen i nationalbanken og

indgår ikke i pengeinstitutternes

balance.

afslutning

man kan undre sig over, at et forbud

mod udstedelse af betalingsmidler

i 1933, der hindrede Jak i at fortsætte

med at udstede andelspenge, i

realiteten er blevet omgået af samtlige

pengeinstitutter i danmark, som gennem

deres velfungerende betalingssystemer

nu står bag udstedelsen af

95 % af betalingsmidlerne i landet. en

udvikling, som er sket uden lovmæssige

ændringer og uden indgreb fra

myndighedernes side.

det er ikke i danmark alene, at denne

ændring i pengeudstedelsen er sket

– det fungerer på samme måde i alle

vestlige lande, men også i andre lande

er der rejst kritik af systemet. Bl.a.

har økonomer i england på højt plan

kritiseret den private pengeskabelse,

men har mødt meget stor modstand

fra de private banker, som ikke ønsker

at blive frataget dette privilegie.

den foreslåede model vil både fratage

bankerne muligheden for at skabe

penge og fjerne renteforpligtelsen

på pengene, hvilket er en nødvendig

ændring for at få et stabilt og sundt

pengesystem i vores samfund.

JAK BLADET APRIL 2012

11


EtAbLERinG Af En

sAMfUnDsbAnK

>> af Uffe Madsen

Problemstilling

de største investeringer, som vi borgere

i danmark går ind i, er oftest køb

af fast ejendom, og når vi vurderer den

samlede værdi af vores samfund, har

værdien af jord og fast ejendom også

en væsentlig størrelse. samtidig er finansiering

af ejendomme også de største

forpligtelser, som vi påtager os. når

vi ser på den samlede gæld, vi har til

danske banker og realkreditinstitutter,

udgør realkreditdelen 64 %. derudover

er der ligeledes foretaget belåning

af fast ejendom med lån i banker. lån

til ejendomme er dermed langt den

største del af dansk kreditgivning.

disse lån skal forrentes, og som det

fremgår af artiklen ”gældsudviklingen

i danmark” i dette blad, er der tale om

betragtelige beløb, der kun kan fremskaffes

gennem nye udlån, såfremt

vi ikke vil dræne vores samfund for

opsparing og likviditet.

derfor har det været vigtigt under drøftelserne

i synteseTanken (www.syntesetanken.dk)

at udarbejde et alternativ

til belåningen af fast ejendom, således

at rente- og spekulationsmotivet fjernes

fra denne del af den finansielle sektor.

løsningen på dette problem er ifølge

syntesetankens pengereform at oprette

en samfundsbank, som har til primær

opgave at finansiere jord og fast ejendom

på non-profit basis efter samme belåningsrammer,

som i dag kendes fra realkreditlån.

samfundsbanken skal dermed

over en periode overtage den finansielle

rolle, som realkreditinstitutterne har i dag.

organisering af samfundsbanken

samfundsbanken etableres med

kapital, der indskydes af staten, og

organiseres som en selvejende institution,

med én lokal afdeling i hver

kommune.

12 JAK BLADET APRIL 2012

med henblik på at opnå en lokal

indflydelse på, hvad indskud fra lokale

kunder anvendes til, har hver afdeling

et ”Bankråd”, som er valgt lokalt, og

som har en række beføjelser, der er

knyttet til den lokale aktivitet. Hvert

lokalt ”Bankråd” udpeger et medlem,

som indgår i samfundsbankens repræsentantskab,

der vælger en bestyrelse.

regeringen udpeger også medlemmer

til bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter

en direktør, der er ansvarlig for den

daglige drift.

argumentet for en decentral organisation

er, at der skal gøres op med

den nuværende situation, hvor penge

suges ud af de områder i landet, hvor

vækst og aktivitet er mindst, for at

blive anvendt i vækstområderne. dermed

skubbes der til udviklingen om

manglende finansieringsmuligheder i

yderdistrikterne. det er forventeligt, at

en decentral organisering af samfundsbanken

kan modvirke denne udvikling

og i stedet skabe grobund for aktiviteter

i yderdistrikterne.

samfundsbankens opgaver

opgaverne er primært at belåne fast

ejendom efter samme belåningsgrænser,

som i dag sker i realkreditinstitutterne.

der sker dog kun belåning af

nyopførelse, ejerskifte og forbedring

– dvs. ingen adgang til belåning af

friværdier.

derudover skal samfundsbanken yde

lån til finansiering af offentlige anlægsprojekter

samt til formål, hvor stat

og kommuner m.v. stiller garanti for

lånene.

Pris på lån i samfundsbanken

lån i samfundsbanken ydes på nonprofit

vilkår – dvs. at låntager skal

betale et gebyr, svarende til bankens

driftsomkostninger samt tab på nød-

lidende udlån. der skal ikke betales

rente af lån i samfundsbanken. når

der sammenlignes med nuværende

driftsomkostninger og tab i realkreditinstitutter,

vil det være overvejende

sandsynligt, at lånene kan ydes til et

løbende administrationsgebyr på 0,30

% p.a.

finansiering af lån i samfundsbanken

Til finansiering af udlån modtager samfundsbanken

opsparingsmidler uden

rente fra private og erhvervsvirksomheder

samt offentlige institutioner, som

ønsker at placere opsparing udenfor de

almindelige pengeinstitutter. alle indskud

uanset størrelse er sikret af staten.

den enkelte afdelings indlån genudlånes

i størst muligt omfang også lokalt.

Yderligere behov for likviditet tilføres

samfundsbanken fra nationalbanken.

forhold mellem Realkreditinstitutterne

og samfundsbanken

realkreditinstitutternes udlånsaktivitet

med belåning af fast ejendom overgår

til samfundsbanken. pr. 31. december

2010 var der et samlet udlån i realkreditinstitutterne

med pant i danske

ejendomme på 2.349 mia. kr., som

skal overtages af samfundsbanken,

hvor eksisterende lån videreføres på

non-profit basis. for dels at være i

stand til at gennemføre konverteringen

arbejdsmæssig og dels for at kunne

håndtere de likviditetsmæssige udfordringer

sker konverteringen løbende

over en periode på 6 år.

fra dag 1 etableres samtlige nye udlån

i samfundsbanken, og realkreditinstitutternes

aktivitet er alene at afvikle

eksisterende lån. lån konverteres i det

omfang, som de forfalder til indfrielse

– dog kun 1/6 af lånemassen kan

konverteres hvert år.


Pengereformen

synteseTanken

når så stor en del af obligationsbeholdningen

gøres likvid hvert år, skal

der ske en genplacering, hvor der kan

tænkes følgende alternativer for obligationsejerne:

• Køb af indenlandske aktier

• Køb af udenlandske aktier og andre

værdipapirer

• Placering i private banker (uden indskydergaranti),

men med mulighed

for forrentning

• Placering i Samfundsbanken (med

fuld indskydergaranti), men uden

rente

det er umuligt at forudse, hvorledes

investorerne vil forholde sig til genplaceringen.

de store midler til genplacering

vil sandsynligvis tiltrækkes af det

indenlandske aktiemarked, men det vil

reagere herpå med stigende kurser,

og dermed bliver aktierne for dyre.

dernæst må overvejelserne primært gå

på risikovillighed, og det er meget tænkeligt,

at en væsentlig del af genplaceringerne

vil ske på opsparingskonti

i samfundsbanken, selv om der ikke

ydes rente deraf.

borgernes valgmulighed på det

finansielle marked

efter gennemførelse af den påtænkte

pengereform vil borgerne – dvs. virksomheder

og private samt offentlige

institutioner – have følgende valgmuligheder

på det finansielle marked:

Placering af likviditet:

• Indsættelse på betalingskonto i

sædvanligt pengeinstitut uden rente.

Beløbet er fuldt dækket i form af bankernes

deponering i nationalbanken.

• Indsættelse på opsparingskonto i

sædvanligt pengeinstitut, der kan

tilbyde forrentning af beløbet, men

der er ikke nogen form for indskydergaranti.

• Indsættelse på opsparingskonto i

samfundsbanken uden rente. Beløbet

er fuldt sikret uanset beløbets størrelse.

behov for lån og kreditter:

• Private og erhvervsvirksomheder belåner

fast ejendom i samfundsbanken

efter samme belåningsregler, som

kendes for realkreditlån i dag. der

ydes dog ikke tillægslån. lånene ydes

uden rente, men mod betaling af et

løbende administrationsgebyr.

• Offentlige anlægsinvesteringer samt

lån mod garanti af stat og kommuner

m.v. ydes af samfundsbanken på

samme rentevilkår.

• Lån til erhvervsvirksomheder – herunder

kassekreditter m.v. – sker i

de private banker på de vilkår, som

tilbydes.

• Yderligere lån til private sker ligeledes

i de private banker.

Hvad forventes opnået gennem

pengereformen?

den del af pengereformen, som

vedrører omlægningen af de største

gældsposter fra forrentede lån i

realkreditinstitutter til non-profit lån i

samfundsbanken, forventes at kunne

gennemføres over en løbende periode

på 6 år. dermed er der sket en omlægning

af 64 % af gælden med store

besparelser for ejendomsbesidderne til

følge.

Hvis der ikke samtidig foretages andre

indgreb, vil denne besparelse øjeblikkelig

udmønte sig i stigende ejendomspriser,

hvilket ikke er ønskeligt.

derimod skal besparelsen komme

samfundet til gode i form af faldende

husleje i lejeboliger, faldende priser

på produktion og faldende lønninger,

således at rådighedsbeløbet for den

enkelte borger er uændret. ligeledes

skal erhvervsvirksomhedernes overskud

heller ikke forøges.

i forbindelse med et sådant markant

indgreb i et samfunds økonomi er

det afgørende, at udlandet bibeholder

en tillid til landet og dets økonomiske

styring, og i den forbindelse er konkurrenceevnen

central for at fastholde

kapitalen inden for landets grænser og

fortsat have en fornuftig balance mellem

import og eksport.

JAK BLADET APRIL 2012

13


en nY Tid Vindes Ved

eT arBeJde derfor!

Hvordan ville vi indrette os,

hvis vi skulle skabe et nyt

samfund?

Jordens pris er en kapitalisering af det

fremtidige forventede afkast til den,

der ejer jorden! derfor svinger jordens

pris med konjunkturerne. det er dog

ikke det eneste, der påvirker jordens

pris. Jorden er en konstant mængde,

hvor man ikke kan øge eller mindske

mængden. derfor vil jordens pris alt

andet lige stige i takt med, at infl ationen

udhuler købekraften, altså stige

i pris. det giver en skævvridning i

kapitalfordelingen i samfundet, bedst

anskueliggjort af friværdistigningerne

i det seneste årti. Hvis vi vil et mere

retfærdigt samfund, bliver vi nødt til

at forholde os til det. fuld grundskyld

er et bud på det - og derfor en del af

syntesetankens forslag til økonomiske

reformer. men hvad er nu det for noget?

skal Jak have en holdning til det?

det ved jeg ikke, men det vil løse en

del problemer i forbindelse med gennemførelsen

af en pengereform, som

Jak foreslår det. Jeg vil her prøve at

beskrive fuld grundskyld, og hvordan

det vil virke!

14 JAK BLADET APRIL 2012

>> af Jakob Mikkelsen

Hvordan ville vi skabe et nyt

samfund?

når vi skal tænke nyt, tror jeg ind

imellem, vi må prøve at tænke forfra.

Hvordan ville vi indrette os, hvis vi

skulle skabe et nyt samfund? Jeg tror,

der er mange ting, vi ville undlade

at gøre eller netop ville gøre. Jeg er

faktisk meget overbevist, at hvis sundhedsstyrelsen

i dag skulle tage stilling

til anvendelsen af tobak som nydelsesmiddel,

ville det blive afvist. nu er det

en kamp fra hus til hus med stærke

erhvervsinteresser på spil. sådan vil det

selvfølgelig også være, når vi vil ændre

på jordejernes privilegier.

når vi skal se på jorden, altså det areal

hver enkelt jordejer råder over, er

situationen den samme. Ville vi have

indrettet os, som vi har gjort det i dag,

hvis vi skulle begynde forfra? Hvis

du kan svare ja til det spørgsmål, tror

jeg, du skulle tage en tur ud i fædrelandet.

se dig godt om og tænk på,

om alt er helt, som du kunne tænke

dig det. det er ikke sikkert, at du vil

være enig med mig i det, jeg skriver,

men så har vi dog et udgangspunkt

for en samtale. den vej, tingene går,

når det ikke styres eller kun styres lidt,

er ikke den bedste! lad os se os om i

verden: i sverige har man den såkaldte

allemandsret, hvor offentligheden

har langt lettere adgang til udyrkede

arealer end herhjemme. ser vi den

anden vej - til Usa - har vi set utallige

fi lm, der viser, hvorfor vi har udviklet

den private ejendomsret til afl øsning af

at betragte jorden som fælles ejendom.

i det hele taget kan vi fi nde rigtig

mange gode eksempler på hvorfor og

hvordan i Usa.

i danmark har jorden heller ikke altid

været privat ejet, men i takt med

udbredelsen af agerbrug og høvdingegårde

har de stærke gjort deres magt

gældende og tilegnet sig arealerne

som ejendom, der kunne handles. i perioder

har disse magtfulde mennesker

endog taget andre mennesker som

slaver for at befæste deres magt. det er

vel ikke sådan, vi ideelt set ønsker, et


samfund skulle udvikle sig? men dengang

var mennesker nok også noget

mere primitive, end vi i dag ser os selv!

Hvordan ville vi fordele jorden?

Hvis vi – ideelt set – tager et ubeboet

danmark, er der jo ingen, der ejer

jorden, altså arealerne. Hvordan ville

vi så fordele jorden mellem os? som

udgangspunkt har vi den som fælles

ejendom! Vi ville selvfølgelig have

forskellige ønsker, men der ville helt

klart være områder, som er langt mere

eftertragtede end andre, hvad enten vi

ønsker at drive forretning, drive have-

eller markbrug eller bare nyde udsigten!

Ville vi ikke stille krav om modydelser

fra dem, der fi k brugsretten

over jorden? Ville vi uden videre uden

modydelse overlade ejendomsretten

til jorden til nogle meget få? det er et

privilegium at have råderetten over

jord, da det er en konstant ”vare”!

med mit kendskab til danskerne ville

vi afholde auktioner over jorden med

klausuler om, hvordan den skulle

anvendes. attraktive steder ville blive

solgt dyrt, og mindre attraktive steder

ville gå tilsvarende billigere, uanset

om det er en grund med udsigt over

øresund på strandvejen, eller om det

er en central grund i et af de større

byers centre. Til gengæld vil en grund

i en lille landsby uden skole, købmand

og offentlig transport ikke være særligt

attraktiv. på samme måde vil landbrugsjorden

kunne fordeles efter dyrkningsmæssig

værdi. det er klart, at de

fede jorde vil indbringe mere end de

magre vestjyske jorde, hvis disse ikke

netop ville blive udtaget til sommerhusbebyggelse.

i stedet for at sælge jorden

kunne vi lægge en afgift på jorden,

en afgift af brugsretten. det er sådan,

jeg forstår begrebet ”fuld grundskyld”,

nemlig at lejen/afgiften har en størrelse,

så det ikke betyder noget, om man ejer

eller lejer.

men nu er vi netop ikke i en situation,

hvor vi kan fordele det hele forfra.

Vi må derfor beskrive et ideal og så

forsøge at nå dertil ved at tænke frit.

Jeg ved godt, at det kræver ret megen

disciplin at tænke frit. det er ikke en

øvelse, der praktiseres meget for tiden.

at tænke frit betyder for mig: at tænke

ud over egne interesser! lad os fi nde

en model, der tilgodeser fl est muligt og

skaber det bedst mulige samfund for

menneskelig udvikling. Vi arbejder for

menneskelig og økonomisk frigørelse,

så vi må gå foran!

Hvad ville vi gøre med pengene

for jorden?

nu har vi fordelt jorden og fået en

masse penge i kassen! spørgsmålet er

så, hvad vi vil gøre med de penge:

• fordele dem proportionalt til borgerne

i forhold til indtægt, hvilket svarer

til at give skattelettelser for pengene.

derved ville de største indkomster få

den største bid af kagen!

• Fordele dem ligeligt mellem alle

borgere. derved ville alle få samme

andel af beløbet. det kunne udbetales

som basisindkomst, en (ubetinget)

grundindkomst til alle, uanset status

og indkomst!

den model, der arbejdes med i syntesetanken,

går på en ligelig fordeling

mellem alle borgere. men vil alt så

ikke gå i stå? er der så nogen, der

overhovedet gider arbejde? nu vil det

jo ikke være sådan, at denne indkomst

vil være fyrstelig. der opereres med ca.

100.000 kr. årligt, hvilket man jo ikke

kommer voldsomt langt med, og ud af

det skal man jo betale sin egen grundskyld,

da vi jo alle beslaglægger jord!

Vi er netop nu i en situation, hvor

man må betragte det som et privilegium

at have et job. Uanset hvordan

man vender og drejer det, er der ikke

arbejde til alle. Jeg ved godt, at der

er en del, der gerne vil have det til at

se ud til, at det er vore medborgere

uden job, som selv er skyld i det, og at

de bare kan tage sig sammen. der er

også den holdning, at de, der ikke har

et job, skal have en stærk økonomisk

tilskyndelse til at søge arbejde, fordi det

er så meget bedre ikke at have et job

end at være en af de hårdtarbejdende

medborgere!

Vort miljø ville ikke kunne holde til,

at væksten øgedes til et niveau, der

kunne sikre fuld beskæftigelse. Vort

valg består for mig at se mellem tre

muligheder:

• Vi kan give pokker i miljøet og skabe

vækst – eller i det mindste forsøge på det

• Vi kan konstatere, at det ikke er

muligt at skabe tilstrækkeligt med

nye jobs og konstatere, at fl exicurity

modellen har spillet fallit. Borgerne

er selv ansvarlige for at forsikre sig

mod arbejdsløshed, og det offentlige

understøtter kun med en begrænset

fattighjælp, såfremt borgeren ikke

selv har nogen forsørgelse fra forsikring

eller ægtefælle

• Vi kan dele arbejdet og indkomsten

ved at sikre den enkelte borger en

indkomst, der sætter ham i stand til at

eksistere og bevare værdigheden og

derved have langt nemmere ved at

komme tilbage på arbejdsmarkedet i

det ønskede omfang

Møde en ny ide med åbenhed!

Udgangspunktet vil være, at man vil

kunne eksistere for denne basisindkomst!

mange vil møde en sådan

model med skepsis, hvilket vi også

skal! men vi skal også møde den med

åbenhed! det skylder vi os selv. ”inden

du forkaster et nyt forslag, bør du fi nde

tre gode grunde til, at det kan lade sig

gøre!”. sådan så jeg et skilt en dag. det

vil faktisk være en god øvelse! men lad

os se på det!

Vil de fl este ikke sætte sig hen og lave

ingenting? Ville du selv? nej vel? det

ville da blive kedeligt. en omfordeling

af grundskylden som en ubetinget basisindkomst

anslås at kunne reducere

skat på indkomst med cirka en tredjedel.

ikke så tosset, vil jeg mene. det

vil gøre det mere attraktivt at arbejde

hvidt, da gevinsten ved sort arbejde bliver

mindre. motivationen for at arbejde

hvidt vil også være der, da alle vil føle

sig som en del af fællesskabet.

Jeg tror, vi skal prøve, for vores egen

skyld, at tænke positivt om basisindkomst.

Jeg er da enig i, at en del vil

arbejde mindre, men det gør da ikke

spor, da der er mange, som gerne

vil have noget mere at lave. Vi må

erkende, at tempoet er ved at blive

for højt i vort samfund – ikke bare det

danske, men generelt i industrisamfundene

og især de postindustrielle

samfund. Væksten kræver det! Tænk

bare på opfordringen til at forbruge

mere under krisen – ikke fordi vi har

brug for det, men for at skabe vækst!

men: det vil således ikke bare blive en

JAK BLADET APRIL 2012

15


omfordeling af indkomster, men

også en omfordeling af arbejde!

omfordelingen af indkomster har

vi jo allerede i dag, og efter min

ringe mening er det ved at forpeste

vort demokrati med misundelse,

mistro og kontrol.

Helt ny dynamik i demokratiet

Jeg tror, at den økonomiske frihed,

som en basisindkomst vil give,

vil give en helt ny dynamik i vort

demokrati. flere vil føle sig som

en del af demokratiet og deltage

(hvilket i øvrigt var årsagen til

udbetalingen af basisindkomst i

det antikke grækenland). Vi ville

blive fri for kontrol, så skellet mellem

at være inde på eller uden for

arbejdsmarkedet ville blive ganske

udvisket. førtidspensionister

vil kunne påtage sig let arbejde i

nogle timer, begrebet flexjobbere

ville med et pennestrøg kunne afskaffes,

ligesom man med alderen

ville kunne nedtrappe sin indsats

i takt med, kræfterne måske ikke

slår til.

den store bekymring går nok på

de unge! Vil de overhovedet være

til at drive ud af sofaen? Hvis jeg

skal være kontant, vil jeg påstå, at

hvis ikke de selv springer op, har vi

opdraget dem forkert og ødelagt

deres nysgerrighed til livet. Jeg er

dog overbevist om, at vi vil få et

langt rigere samfund. det er en

gammel sandhed, at man får det

bedre af at hjælpe andre og ved at

være noget for andre. det er lige så

kendt, at ikke alle har lige store materielle

krav. mange er indstillede

på at realisere sig selv frem for at

have et fuldtidsarbejde for at tjene

til huslejen, bilen osv. dem kan vi

godt kigge lidt skævt til i dag, men

i et basisindkomstsamfund ville de

stå langt mere frit til at gøre det,

de gerne vil, nemlig hjælpe andre.

Vi kender dem alle: de er ildsjælene

i vore foreninger og frivillige

organisationer. der er også dem,

der meget gerne vil udvikle sig

som menneske, men som ikke kan

gøre det i den grad, de ønsker,

fordi de skal tjene til livets ophold

først! min personlige påstand er, at

16 JAK BLADET APRIL 2012

vi vil få et rigere samfund til gavn

for os alle, hvis nogen af os i højere

grad kan hellige sig udvikling. Vi

skal huske, at vort samfund er en

sum af alle medlemmers værd!

deraf følger, at vi alle vil vinde ved,

at flere beskæftiger sig med kunst

og åndelig udvikling! det vil nemlig

blive legalt at sætte sit eget niveau

og fordeling mellem lønarbejde

og frivillig indsats. meget frivilligt

arbejde lider under, at der først skal

lægges et fuldtidsjob, før der bliver

tid til det frivillige foreningsarbejde.

det kender vi også inden for Jak!

Menneskelig og økonomisk

frigørelse

Jeg er også klar over, at mange

relationer vil ændres. det vil kunne

føles utrygt at tænke på, men der

er vel ingen, som synes, det kun

er godt, hvad vi ser i dag, hvor

mennesker ydmyges, fordi der ikke

er arbejde til dem, eller fordi de er

for syge til at arbejde. Vi går i Jak

ind for menneskelig og økonomisk

frigørelse. der står ikke i vore vedtægter,

at vi kun må arbejde på at

gennemføre dette ved rentens afskaffelse!

der står, at vi skal arbejde

for det og for at etablere funktioner

til gennemførelse af formålet.

men misforstå mig ikke:

samarbejdet i syntesetanken består

af tre grene, hvoraf Jak er den

ene, nemlig pengedelen. Vi har

opdateret Jaks forslag til et rentefrit

økonomisk system, så det kan

indføres i dag. mange vil sige, at

det er utopi! Ja, det er utopi, men

kun folk, der er tåbelige nok til

at tro, at de kan forandre verden,

kommer rent faktisk til at gøre det!

Jeg tror på, at vi bliver nødt til at

ændre vor tankegang i takt med,

at vi udvikler os, og at vi må ændre

vort samfund i samme takt. det er

jo netop det, der ligger i den menneskelige

frigørelse: at vi tænker

selv og skaber nyt, som vi altid har

gjort det i Jak.

En ny tid vindes kun ved et

arbejde derfor! ikke ved kunstgreb,

ej heller ved vold, men ved

jævn sund fornuft!

ny MedaRbeJdeR i odense

Helle Banke

ny medarbejder i odense pr. 5. marts

2012.

Helle Banke er ansat som ny

kunderådgiver. Hun tager over efter

marie-louise Vesterboe, som er gået

på efterløn.

Helle Banke blev uddannet sparekasseassistent

i sparekassen faaborg

i 2001. Herefter har hun blandt andet

arbejdet i sparekassens afdeling i

odense, hvor Helle var i fire år. fra

2010 - 2012 arbejdede hun som kunderådgiver

i nykredit Bank i svendborg.

- Jeg glæder mig til at komme ind

i tingene og møde kunderne. især at

lytte og forstå, hvad det er, kunderne

gerne vil og så finde nogle løsninger

på det, fortæller Helle Banke.

Hun er født og opvokset i faaborg

ligesom sin mand, kenneth. de to blev

kærester i 1995, da Helle var 16 år og

kenneth 18. de har to sønner, Jeppe

på 8 år og Jannik på 6 år. kenneth,

der er programmør, tegnede selv huset,

da de i 2008 flyttede i parcelhus.

- min søster har boet i kronprinsensgade

- lige over for folkesparekassen.

så jeg vidste godt, at den eksisterede.

og jeg vidste også godt, at den var lidt

anderledes, forklarer Helle Banke.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor ansøgningen

netop blev sendt til folkesparekassen,

da hun skulle søge nyt

arbejde:

- Jeg ville gerne tilbage til et arbejde,

hvor man er til for kunderne, siger

hun.

Helle Banke bruger sin fritid på at

løbe og dyrke fitness og zumba.


Nyt

fra Folkesparekassen

ny MedaRbeJdeR i Hovedafdelingen,

silkeboRg

Jesper Mørkenborg Kjær

ny medarbejder i hovedafdelingen, silkeborg pr. 1.

april 2012.

Jesper mørkenborg kjær er ansat i en ny stilling

som markedskonsulent og marketingansvarlig i

folkesparekassen. Hans opgave bliver at synliggøre

folkesparekassen udadtil.

Jesper er født og opvokset i svendborg. Han har

boet otte år i odense, hvor han blandt andet læste

Ha og cand. merc. i international markedsføring på

syddansk Universitet. derefter boede Jesper otte

år i aarhus, før han og familien flyttede til gødvad

i det nordøstlige silkeborg, hvor de byggede hus i

2007 - 2008.

Jesper er gift med dorthe, som er supporter i

nykredit silkeborg, og sammen har de to børn,

amalie på 9 år og kristian på 6 år.

Jesper er 40 år og har tidligere arbejdet i lignende

stillinger hos steens furniture og Unimerco.

desuden er han uddannet møbelsælger.

“Jeg havde ikke hørt om folkesparekassen, før

jeg søgte jobbet, og blev overrasket over, at der

findes et pengeinstitut med værdier og holdninger,

der så præcist rammer tendenserne i samfundet

mht. bæredygtighed og social ansvarlighed. i disse

tider med bankpakker, konkurser og fusioner er

der helt sikkert mange, der godt kunne tænke sig

et fornuftigt alternativ til deres egen bank. så det

kan kun gå for langsomt med at øge kendskabet til

folkesparekassen”, siger Jesper.

i sin fritid er det interessen for god mad, hus

og have, der kalder. Jesper løber og har blandt

andet gennemført to halvmaratoner i 2011 (HCa i

odense samt Vejle ådal). derudover cykler han på

sin racer eller mountainbike, når tiden er til det.

TilbageTRækningsRefoRMen ­

Hvad beTydeR deT foR dig?

Af Martin Jokumsen, Folkesparekassen

folketinget har vedtaget en tilbagetrækningsreform, der i

praksis er et sæt nye regler for at få efterløn. den betyder

blandt andet højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode.

Hvis du betaler til efterlønsordningen, har du nu mulighed for

at melde dig ud af ordningen og få dine indbetalinger tilbage.

de væsentligste ændringer af efterlønnen er:

• Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen (hurtigere

end tidligere aftalt)

• Efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år

• Fradraget for pensioner bliver skærpet væsentligt

• Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger

uanset alder og uanset om pensionen udbetales

skal du beholde eller afmelde efterlønsordningen?

du bør blive i efterlønsordningen, hvis du ønsker at bevare

muligheden for at stoppe tidligere med at arbejde end folkepensionsalderen.

men den øgede modregning kan betyde, at

du er nødt til at supplere efterlønnen med en anden opsparing.

du kan også vælge at hæve dit efterlønsbidrag og spare

det op på en privat ordning.

det hele afhænger af flere ting:

• Hvor lang tid du har betalt til efterlønnen

• om du ønsker at benytte dig af muligheden for tidlig tilbagetrækning

• og i høj grad også af størrelse af din egen pensionsopsparing,

da egne pensionsopsparinger i højere grad modregnes

i efterlønnen.

Hvornår kan du få udbetalt dine indbetalte

efterlønsbidrag?

er du ikke fyldt 60 år, og ønsker du at melde dig ud af efterlønsordningen,

vil du i perioden mellem 2. april 2012 og 1.

oktober 2012 kunne få udbetalt dine efterlønsbidrag skattefrit,

maksimalt godt 65.000 kr. Bidrag indbetalt efter 15. maj 2011

og frem til udbetalingstidspunktet beskattes dog med 30 %.

er du stadig i tvivl, så ring og spørg mig (jeg hedder martin

Jokumsen) på 8681 1611 eller kontakt din rådgiver i afdelingen.

se indkaldelse til årsmøde i folkesparekassens lokalråd i

aarhus på side 28.

JAK BLADET APRIL 2012

17


Nyt

fra Folkesparekassen

bEMæRKninGER tiL fOLKEspAREKAssEns

Regnskab præget af tilpasninger til fremtiden

folkesparekassens regnskab er i høj

grad præget af tilpasninger til fremtiden.

de væsentligste er ændring af

organisationen, generationsskiftet i

direktionen samt ombygning af hovedkontoret

i silkeborg. organisationen er

ændret, så den i højere grad kan imødekomme

de stadigt stigende krav fra

myndighederne - og samtidig fortsat

holde fokus på en god og individuel

kundebetjening.

i forlængelse af finanskrisen er alle

pengeinstitutter blevet omfattet af

markant flere regler og indberetningskrav.

mindre pengeinstitutter er med

få undtagelser underlagt de samme

regler som de store. for folkesparekassen

har konsekvensen været, at det har

været nødvendigt at ansatte yderligere

personale.

det har desuden været nødvendigt

at ændre organisationen i en egentlig

kundevendt del og en administrativ

del. silkeborg afdeling blev således i

2011 opdelt i en ekspederende afdeling

og et hovedkontor.

derudover har der været fokus på

ændrede arbejdsmetoder og arbejdsdelinger.

dette for at skabe plads til en

fortsat god, individuel kundebetjening,

men også til en øget tilgang af nye

kunder. folkesparekassen har 6.300

kunder. det er målet, at antallet af kunder

skal øges. dette blandt andet for at

sikre, at der er flere til at bære de administrative

omkostninger. sidst på året

er der opstillet en 4-års plan, plan

2015, med en strategi for fremtiden.

i foråret indtrådte martha petersen som

ny direktør i folkesparekassen. Hun

overtog stillingen efter Uffe madsen,

der efter 28 i chefstolen ønskede at gå

på efterløn. for at få den bedst mulige

18 JAK BLADET APRIL 2012

overdragelse kørte de to direktører

parløb i en periode.

Hovedkontoret i silkeborg er blevet

udbygget og renoveret. det betyder,

at de fysiske rammer er blevet tidssvarende,

og at der samtidig er blevet

plads til fremtidig udvikling. også i

århus er de fysiske rammer blevet

renoveret.

driftsresultatet

resultatet udviser i 2011 et overskud

før skat på 1.346 t/kr. det skal sammenholdes

med et resultat i 2010 på

2.375 t/kr. efter skat er resultatet for

2011 på 1.035 t/kr.

netto rente- og gebyrindtægter er stort

set uændret i forhold til 2010, mens

udgifter til personale- og administration

er steget med 3.386 t/kr. svarende

til 19,2 %. det skyldes, som nævnt,

direktørskifte og organisationstilpasninger.

omkring halvdelen af omkostningerne

kan henføres til ekstraordinære

engangsomkostninger. driftsresultatet

forbedres af en kursgevinst på værdipapirer

på 1.443 t/kr.

folkesparekassen har i modsætning

til mange andre pengeinstitutter ikke

haft uforholdsmæssigt store tab og

nedskrivninger. posten udviser et beløb

på 1.273 t/kr. svarende til 0,4 % af de

samlede udlån og garantier. at tab og

nedskrivninger kan holdes på et fornuftigt

niveau, skyldes en forsigtig udlånspolitik.

derudover tager folkesparekassen

i sin grundholdning afstand fra

spekulation. nedskrivninger er relateret

til kunder, der på en eller anden måde

er blevet ramt af de økonomisk dårlige

tider.

balancen

Balancen er steget med 7,3 % fra

452,1 mio. kr. til 484,9 mio. kr. der

kan konstateres en stigning i indlån

på 11,7 % fra 319,8 til 357,3. der er

dermed sket en væsentlig styrkelse af

likviditeten. Udlån er steget med 1,9

% fra 253,6 mio. kr. til 258,3 mio. kr.

den store indlånsstigning og den svage

udlånsudvikling afspejler i høj grad de

tendenser, der kan ses hos kunderne.

lysten til at gældssætte sig i en økonomisk

usikker tid er meget begrænset,

mens man omvendt sparer op for at

sikre sig.

Ultimo 2011 udgør egenkapitalen 60,4

mio. kr. det er et fald fra 2010 på 0,7

mio. kr. i ændringen indgår et overskud

efter skat på 1,0 mio. kr., et fald

i garantkapitalen på 0,2 mio. kr. samt

nedskrivninger på folkesparekassens

domicil-ejendomme med 1,5 mio. kr.

sparekassens solvensprocent er pr. 31.

december 2011 opgjort til 17,1 %. det

skal vurderes i sammenhæng med et

solvensbehov på 12,3 %. det betyder,

der en solvensmæssig buffer til

dækning af fremtiden udfordringer på

4,8 %.

Under de givne forhold anser folkesparekassens

bestyrelse resultatet som

tilfredsstillende.

det fulde regnskab kan udleveres eller

fremsendes ved henvendelse til folkesparekassen.

regnskabet kan også ses

på sparekassens hjemmeside.

spørgsmål til regnskabet kan rettes til:

Direktør

Martha Petersen

mmp@folkesparekassen

Tlf. 86 81 16 11


åRsRAppORt fOR 2011

RESULTATOPGØRELSE FOR 2011

Afvig.

(i 1.000 kr.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2011 2010 Afvigelse: i pct.:

Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 .120 19 .792 328 1,7

Renteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 .011 4 .205 -194 -4,6

NETTO RENTEINDTÆGTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16.109 15.587 522 3,3

Udbytte af kapitalandele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 20 -7 -35,0

Gebyrer og provisionsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 .311 7 .613 -302 -4,0

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 606 579 27 4,7

NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER . . . . . . . . . . 22.827 22.641 186 0,8

Kursreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .443 1 .054 389

Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 74 121

Udgifter til personale og administration . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 .002 17 .617 3 .385 19,2

Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver . . . . . . . . 601 252 349 138,5

Andre driftsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 1 .674 -1 .431 -85,5

Tab og nedskrivninger på debitorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .273 1 .851 -578 -31,2

ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.346 2.375 -1.029 -43,3

Ekstraordinære indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 0 0

Ekstraordinære udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 0 0

Skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 520 -209

ÅRETS RESULTAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.035 1.855 -820 -44,2

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 Afvig.

2011 2010 Afvigelse: i pct.:

AKTIVER

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 .437 1 .979 30 .458 1 .539,1

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker . . . . . 20 .589 41 .409 -20 .820 -50,3

Udlån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 .307 253 .585 4 .722 1,9

Obligationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 .469 128 .539 13 .930 10,8

Aktier m .v . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 .824 11 .404 420 3,7

Materielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 .453 12 .479 1 .974 15,8

Andre aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 .833 2 .699 2 .134 79,1

AKTIVER IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484.912 452.094 32.818 7,3

PASSIVER

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker . . . . . . . . . . . . . . . 58 .447 57 .815 632 1,1

Indlån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 .308 319 .848 37 .460 11,7

Andre passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 .568 9 .570 -1 .002 -10,5

Hensatte forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 3 .726 -3 .570

Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 .433 61 .135 -702 -1,1

PASSIVER IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484.912 452.094 32.818 7,3

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER

Garantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 .370 113 .076 -14 .706 -13,0

Andre forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 0 0

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT . . . . . . . . . . . . . 98.370 113.076 -14.706 -13,0

Sparekassens soliditet i procent andrager . . . . . . . . . . 17.1 17,4 -0,3 -1,7

JAK BLADET APRIL 2012

19


Nyt

fra Folkesparekassen

En sammenlægning bliver til

det tog ikke mange måneder, fra Martha

Petersen overtog direktørkontoret

i hjørnet på Herningvej 37 i silkeborg,

til hun mødte sin første større udfordring.

i dag er det blevet til en officiel

bestyrelsesindstilling om at sammenlægge

folkesparekassen med J.a.k.

andelskasse varde.

”det hele startede, da jeg var på rundtur

hos andelskasserne. som ny direktør i

folkesparekassen skulle jeg jo rundt for at

hilse på vores samarbejdspartnere, og først

efter sommeren nåede jeg til J.a.k. andelskasse

Varde”, begynder martha petersen.

Hun smiler forlegent, da hun husker

tilbage på mødet i andelskassen. Hun regnede

egentlig med at drikke en kop kaffe

med direktør karen lund nielsen i Varde,

men da hun trådte ind i andelskassen, sad

den samlede bestyrelse og ventede.

”de ville gerne snakke om mulighederne

for en sammenlægning”, og det snakkede

vi så om, husker martha petersen.

Tre scenarier

Hun lovede at tage spørgsmålet med

”hjem” til folkesparekassens bestyrelse. da

de var interesserede i at mødes, blev det

første fælles møde med begge bestyrelser

sat op.

”det blev i silkeborg - her på Herningvej

37. da havde vi også nået at få regnet på

det. Vi regnede på tre scenarier: Ét, hvor vi

gjorde en større indsats i Varde – ét, hvor

vi fortsatte uændret i Varde – og ét, hvor

afdelingen lukkede”, fortsætter martha

petersen.

de to første muligheder måtte vige for

en lukning. prisen for at holde afdelingen

åben ville komme til at koste kunderne

meget mere, end bestyrelserne ville kunne

forsvare over for kunderne.

“og der er jo kun kunderne at sende

regningen til. Bestyrelsen i Varde var selvfølgelig

ked af det, men efter at have tænkt

over det jul og nytår, vendte de tilbage

med den konklusion, at de godt kunne

se, at det var den rigtige beslutning”, siger

martha petersen.

ser sundt ud

alle kunder i J.a.k. andelskasse Varde får i

første omgang egen rådgiver i afdelingen i

silkeborg, flere end halvdelen af kunderne

i J.a.k. andelskasse Varde bor andre steder

end i Varde – for eksempel i københavn,

skanderborg og odense.

“men rent teknisk er det smartest at flytte

20 JAK BLADET APRIL 2012

alle samtidigt til den samme afdeling. Hvis

det bliver til noget, så har vi forberedt os til

en bestemt uge, hvor ingen medarbejdere

i silkeborg får lov til at holde ferie. det skal

gøres manuelt, så den uge skal vi bare

være klar. men derefter er kunder frie til at

flytte til afdelingen i aarhus eller odense

efter behov”, siger martha petersen.

næste skridt i det hidtil hemmeligholdte

projekt blev et møde mellem martha

petersen og karen lund nielsen, for at de

sammen kunne skrive et oplæg til de to

bestyrelser. desuden tog afdelingsleder i

silkeborg, Brian enevoldsen med martha

petersen for at lave det, man kalder en due

dilligence. altså en meget nøje gennemgang

af andelskassen og de forhold, der

ville få betydning ved en eventuel sammenlægning.

”Vi kiggede på bøgerne. det så sundt og

godt ud, og der var styr på tingene. karen

gav frokost, og så købte jeg fastelavnsboller

til kaffen bagefter”, fortæller martha

petersen.

Tæt samarbejde med finanstilsynet

en lille gruppe af medarbejdere har forberedt

selve arbejdet med at føre kunder

fra J.a.k. andelskasse Vardes system til

folkesparekassens. der er blevet lavet et

udkast til en åbningsbalance - altså en beregning

på, hvordan regnskabet ville se ud,

hvis sammenlægningen bliver godkendt.

og midt i januar blev folkesparekassens

jurist, kirsten majgaard Basse, koblet på

processen. Hun har haft tæt kontakt med

erhvervsstyrelsen og finanstilsynet, der

blandt andet skulle godkende den metode,

de to pengeinstitutter vil bruge til sammenlægningen.

“Vi har haft en meget tæt dialog med

finanstilsynet. de har været en stor hjælp

og er meget positive”, forklarer martha

petersen.

200 anbefalede breve

andre detaljer har været en større udfordring.

for eksempel står der i andelskassens

vedtægter, at en indkaldelse ved

sammenlægning skal sendes med anbefalet

brev til andelshaverne.

“Hver gang, man sender et anbefalet

brev, skal man underskrive papirer til

postdanmark. der er 200 andelshavere, og

anbefalede breve koster kassen. men det

kan man ikke komme udenom. det står jo

i vedtægterne. og så er det sådan, det er”,

trækker martha petersen på skuldrene.

flere til at bære

et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig, om

generalforsamlingerne godkender sammenlægningen:

“det håber vi. for ellers er bestyrelserne jo

ude af trit med andelshaverne - for

folkesparekassens vedkommende repræsentantskabet

- og så er arbejdet spildt.

Vi forsøger at fortælle om det gode, en

sammenlægning vil betyde, så alle føler

sig informeret om, hvad det er, man skal

tage stilling til på generalforsamlingerne”,

siger martha petersen.

for kunderne i J.a.k. andelskasse

Varde vil det betyde, at afdelingen lukker,

og karen lund nielsen stopper. i stedet

får hver kunde en ny rådgiver - i første

omgang i silkeborg. der bliver adgang til

flere muligheder. for eksempel pensionsopsparing,

indlån med rente, netbank med

nemid, mobilbanken og konti, der før har

været rentefri, bliver hos folkesparekassen

til konti, hvor man kun betaler de omkostninger,

som folkesparekassen har til at

administrere kontoen.

“i det store hele betyder det, at vi bliver

flere til at bære omkostningerne. Vi skal for

eksempel kun lave et regnskab i stedet for

to. Vores administrationsomkostninger

bliver de samme, men fordelt på flere kunder”,

understreger martha petersen.

sammen løser vi det nye

for hende og hovedafdelingen i silkeborg

har arbejdet med sammenlægningen

været spændende på et helt andet niveau:

“Jeg har oplevet et stort engagement

blandt medarbejderne. det er fedt i en lille

organisation som vores at se, at alle byder

ind med forskellige kompetencer.

nogle kender til administration af andelskasser,

nogle er eksperter i jura, mens

nogle tredje lægger en plan for den praktiske

konvertering af kundeforhold.

Hver især bidrager. ingen kan det hele

selv, men sammen kan vi løse det nye. det

er en fantastisk fornemmelse, hvor jeg kan

mærke, at medarbejderne vokser i fællesskab”,

roser martha petersen.

Hun og bestyrelsen i folkesparekassen

har sat 400.000 kroner af til arbejdet med

sammenlægningen. pengene skal dække

løn til den afgående direktør, revisorer, brochurer

og materiale vedrørende sammenlægningen

- ja, og så de anbefalede breve!


GæLDsUDviKLinGEn i

DAnMARK

>> af Uffe Madsen

landsforeningen Jak har i mange

år gjort opmærksom på, at rente på

penge stiller økonomiske krav, som

umuligt kan opfyldes. den korte

forklaring herpå er, at alle vores penge

kommer ud i form af lån, og at kræve

en betaling for disse lån i form af rente

nødvendigvis vil medføre yderligere

lån til at betale renten med.

i en informationsfolder, som Jak udgav

i 1961, står der bl.a. følgende:

”for nogen tid siden fandtes der i

”information” en grafi sk fremstilling

af gældsbyrdernes vækst i danmark

siden 1874. den var konstrueret efter

statistiske undersøgelser, foretaget af

civilingeniør o. Byrge sørensen, og

den fastslår de påstande, Jak fremsatte

ved sin start i 1931, der gik ud på,

at under det herskende rentesystem

måtte gælden nødvendigvis vedblive

at fordobles, hvilket må give en stedse

stærkere stigende skala, og følgen

heraf måtte blive voksende spænding i

verden – ikke blot inden for de enkelte

nationer, men også mellem nationerne

indbyrdes.

Udviklingen har bekræftet, at således

er det også gået – endda i en grad,

som ingen kunne ane dengang, idet

verden allerede ved den nu herskende

spænding mellem øst og vest er nået

til det punkt, hvor spørgsmålet stilles

skarpest muligt: Vil menneskene forstå,

eller vil de blindt ødelægge hinanden

uden nogen som helst forståelse af den

jernhårde konsekvens, hvormed dette

system virker.”

i Jak Bladet, som udkom den 14. oktober

1961, var forsiden præget af emnet.

langt størstedelen af vores indenlandske

gæld er optaget i banker (herunder

også sparekasser m.v.) og realkredit.

JAK BLADET APRIL 2012

21


det er interessant nu at se, hvordan

den forventede gæld jfr. Jaks forudsigelser

harmonerer med den faktiske

gæld i danmark.

ifølge Jaks prognose fra 1961 ville gælden

i 1970 overstige 70 mia. kr. når vi

nu ser tilbage på den virkelige udvikling

i gælden, blev forventningerne væsentligt

overskredet, idet den faktiske

gæld i 1970 landede på 110 mia. kr. –

det vil sige godt 50 % mere i gæld end

frygtet, og som man i 1961 betragtede

som samfundsødelæggende.

den faktiske gældsudvikling fremgår af

følgende fi gur, hvor gældens størrelse

er angivet hvert 10. år.

Kilde: Danmarks Statistik

danskernes samlede gæld til banker

og realkreditinstitutter andrager i 2010

et beløb på 3.683 mia. kr., hvilket var

en helt utænkelig størrelse i 1961 –

utænkeligt i den forstand, at samfundets

økonomi forinden ville bryde

sammen, eller ansvarlige personer

ville forhindre en sådan udvikling.

men samfundets økonomi fungerer

tilsyneladende stadig, og ingen har vist

ansvarlighed og forsøgt på at stoppe

den eskalerende udvikling.

det helt aktuelle problem omkring

en sådan gæld er, at hver en krone af

gælden skal forrentes. Vi har godt nok

over de seneste år set en historisk lav

rente som følge af den økonomiske

krise, men renten – uanset størrelsen

– skal betales, og det kan kun gøres

gennem nye udlån.

Tænker vi os, at den gennemsnitlige

rente af gælden f.eks. er 4 % p.a., sva-

22 JAK BLADET APRIL 2012

rer det til, at der hvert år skal betales

147 mia. kr. i rente.

som i enhver anden form for økonomi

skal der være en balance mellem gæld,

værdier og indtjening. netop i disse

år ser vi både erhvervsvirksomheder

og private, hvor der ikke er balance

mellem disse faktorer. først bliver der

konstateret, at skyldneren ikke er i

stand til at betale forpligtelserne – dvs.

at der er opstået et misforhold mellem

gæld og indtjening – og når der så

derefter vurderes på forholdet mellem

gæld og værdier, viser det sig ofte, at

værdierne ikke er tilstrækkelige til at

indløse gælden.

i nationalregnskabet er værdien af

samfundets indtjening udtrykt i Bnp

(bruttonationalpro-duktet), og når vi

sammenholder de sidste 3 årtiers gæld

i forhold til indtjening, ser vi følgende

resultat:

År

gæld i

mia. kr.

bnP i

mia. kr.

Tallene viser med stor tydelighed,

at indtjeningen på ingen måde har

fulgt med den store gældsætning i de

seneste 10 år. af den stigende gæld

skal der betales rente, og udelukkende

som følge af den faldende rente på

såvel lån i banker som realkredit har vi

ikke været belastet af væsentlig højere

rentebetaling – vi har dog aldrig haft

større rentebetalinger end på nuværende

tidspunkt.

skrækscenariet går nu på, at renten stiger,

og blot en stigning til niveauet for

10 år siden, hvilket slet ikke er utænkeligt,

vil betyde en årlig rentebetaling

på en fordobling i forhold til dagens niveau.

det vil medvirke et fald i værdien

af ejendomme, som er en væsentlig del

af den sikkerhed, der dækker gælden.

i en sådan situation, hvor de enkelte

debitorer ikke er i stand til at betale

deres låneforpligtelser over for banker

og realkredit, er det afgørende, at vores

kreditinstitutter er så godt polstret med

egenkapital, at de kan bære disse tab.

internationale spekulanter i form af

hedgefonde har fået øje på den stærkt

stigende gældsbyrde i danmark og

den sårbarhed, som det medfører for

vores kreditinstitutter i første led og

samfundet efterfølgende. problemet er,

at vores banker og realkreditinstitutter

som følge af den store gældsstigning i

de seneste 10 år ikke har den fornødne

soliditet til at imødegå en rentestig-

gæld i

pct. af

bnP

gns.

rentesats

Årlig

rentebetaling

i

mia. kr.

1990 975 841 116 11,25 % 110

2000 1.622 1.090 125 6,75 % 109

2010 3.683 1.755 210 3,25 % 120

Kilde: Danmarks Statistik


ning. i november måned 2011 meldte

den amerikanske hedgefond luxor

Capital ud, at danske Bank efter deres

beregninger er så usikker, at den sandsynligvis

vil få behov for økonomisk

hjælp fra den danske stat, såfremt den

skal undgå en konkurs. at de nævner

danske Bank er ikke et udtryk for, at

den er svagere end øvrige banker i

danmark, men udelukkende fordi den

er markant større og har en størrelse,

hvor den danske stat ikke magter at

redde den. danmark risikerer dermed

en situation i lighed med den, som vi

har set på island, hvor gælden også var

blevet for stor i forhold til indtjening og

værdier.

alle bestræbelser på at redde dansk

og for så vidt også europæisk økonomi

går på at sætte produktionshjulene i

gang igen, således at vi dels kan skabe

større beskæftigelse og dels vækst til

at honorere gældsbyrden. såfremt

bestræbelserne så lykkes, vil det afstedkomme

et pres på infl ation og priser,

og dermed er der også åbnet for en

rentestigning, som risikerer et totalt

kollaps af økonomien.

danmark har med de seneste 10 års

ekspansion sat sig i en yderst sårbar

situation, hvor en ønsket aktivitetsstigning

uvægerligt vil medføre et andet

problem, som absolut ikke er mindre

problematisk end den nuværende

situation.

bæREDyGtiG DEMOKRAtisK MARKEDsøKOnOMi

nedenstående er kopieret fra syntesetankens debatoplæg, side 37.

du kan downloade hele oplægget på: www.syntesetanken.dk

b. det nye pengesystem

påvirker nationalbanken, banker og

realkreditinstitutter. den foreslåede

pengereform påvirker nationalbanken,

bankerne og realkreditinstitutterne.

i dag er det bankerne, der skaber

de elektroniske penge (anfordringsindestående)

– som udgør 93 % pen-

gemængden. nationalbanken skaber

kontanterne, og realkreditinstitutterne

fi nansierer fast ejendom.

med pengereformen får nationalbanken

eneret til at skabe penge – og

bankernes mulighed for at skabe

anfordringsindestående forsvinder.

for at undgå denne situation skal der

tænkes helt nye tanker, som ikke fi ndes

i lærebøgerne på handelshøjskoler og

universiteter. de eksisterende økonomiske

modeller giver ikke svar på en

redning af økonomien. Jak påpegede

for over 80 år siden svagheden i den

traditionelle økonomi med vækstkrav

som følge af renten, der skal betales af

gæld, og Jaks løsning med at fjerne

rentekravet er også den eneste farbare

vej ud af det selvforskyldte problem.

desuden oprettes en samfundsbank

på nonprofi t-vilkår, som overtager realkreditinstitutternes

virke. Jf. nedenstående

illustration:

JAK BLADET APRIL 2012

23


UEniGHED GøR stæRK?

>> af finn benTZen

vi lever bestemt i en tid, hvor

vi skal tilegne os ikke alene nye

samarbejder og fællesskaber, men

også nye ord som eksempelvis

”finansPagT”.

oversat til nogenlunde forståeligt

dansk betyder det vel, at europa eller

eU, om du vil, laver og tildanner en

lovgivning, hvor hovedvægten lægges

på tysk opfattelse af økonomisk styring,

og som helt bogstavelig talt straffer

dem, der ikke gør, hvad der bliver sagt.

måske en forenklet fremstilling, men

alligevel tæt på sandheden. ”frihed er

det bedste guld” sang vi allerede, da

vi var små børn. Hvor er denne frihed

ved at forsvinde hen?

som edb-chefen mario draghi klart

har sagt det: ”dette er første skridt

på vej mod en finansiel union. det vil

bestemt styrke tilliden til eurozonen”.

for hvem? for den enkelte borger i

samarbejdet eller for kapitalen?

ønsker vi – i lille danmark – at det

sker, og ønsker vi, det sker, uden at vi

almindelige danskere bliver spurgt til

råds? det mener de fleste folketingspolitikere

inkl. den nye regering. det er

ikke nødvendigt!

Jeg tør godt skrive, at det er jeg ikke

enig i!

Hver eneste dag og måned skæres

der store skiver af vor medbestemmelsesret.

det sker bl.a. ved, at vi overdænges

med dokumenter, papirer, regler og

forordninger og forbud og nye love,

som helt enkelt camouflerer vore chancer

for at kunne danne os en mening.

Undskyld! Jeg tror faktisk, det er

tilsigtet.

Vi ved, at den stramme finanspolitik og

nye store vækstinitiativer på samme tid

er en balancekunst af de helt store. stadig

er først og fremmest grækenland

”problembarnet”. spørgsmålet er her,

om grækenland kommer igennem

med effektive og målbare reformer

og samtidig når de nødvendige aftaler

med private investorer og banker om

voldsomme nedskrivninger af gælden?

24 JAK BLADET APRIL 2012

man kan jo også overveje at skære

helt ind til benet og en gang for alle

erkende, at det var en kæmpefejl at

byde grækenland ind i eurozonen.

Var det ikke storkapitalen og spekulationen,

der stod bag denne indbydelse?

Betaler de samme tilbage for

fejltagelsen, eller er det fællesskabet,

der får regningen? det tror jeg, de

fleste kan svare på!

Vi er – heldigvis – ikke med i det

nuværende €-samarbejde.

kunne det tænkes, at hvis fx

grækenland, portugal og ? forlader

€-zonen, og der opstår en ny €, at lille

danmark kunne være en del af en

ny € ?

så skal menuen efter min opfattelse

sammensættes på en helt anden moralsk

måde. så skal der være enighed

om offentlige budgetter og stramninger,

lukkes ned for spekulationsforretninger

og uartige skattefordele og

i stedet skabes nye arbejdspladser for

sunde og økologiske virksomheder.

det vil igen give grobund for det

private initiativ og for en bevarelse af

privatforbruget.

en statsbankerot pynter ikke på visitkortet.

men der har jo været mange

gennem de seneste århundreder. lad

os bare nævne:

spanien i alt 15 gange fra 1557 til

1936

frankrig i alt 9 gange fra 1558 til 1812

england i alt 3 gange fra 1340 til 1596

man glemmer måske også, at i nyere

tid har både Brasilien (10) og rusland

(7) og indien (3) - ja selv den nuværende

stærke økonomi kina (3) været

igennem denne proces! så der er ikke

tale om et nyt fænomen.

gør uenighed stærk? i hvert fald har den

græske krise, som jo er hele europas

krise, overtaget dagsordenen i mange

lande. der er skabt uenighed omkring

løsningsmodeller i europa. man har fået

opdeling i a-, B- og C-medlemmer i

europa. nogle lande anser vækstpakker

for løsningen, andre gør det ikke.

indtil nu har grækenland modtaget

ca. 110 mia. € i økonomisk hjælp fra

eurolandene. landene er bestemt ikke

enige om, at det er medicinen eller ej.

selv inden for de enkelte €-lande er

der uenighed.

en klog tysker – Wolfgang reitzle -

siger således: ”Hvis ikke kriseramte

lande gennemfører reformer, skal

Tyskland genindføre sin egen valuta i

stedet for at betale for de andre landes

gæld”.

for at vende tilbage til indledningen

af min artikel, så taler vi mere om

disciplin end om ”søstersolidaritet”. er

vi for forskellige? er der for store spring

mellem højtudviklede industrilande og

landbrugslande? er antallet af €-lande

gået for hurtigt, og er der blevet for

mange?

der er mange spørgsmål at svare på i

fremtiden og også for vor lille Jak, som

ikke fylder meget i det store europæiske

økonomiske billede. der er dog en

ting, foreningen og bevægelsen har

fået bevis for:

det er stadig meget nødvendigt, at

der gennemføres en folkelig, en menneskelig

og en økonomisk frigørelse

- som bygger på moral og medmenneskelig

forståelse.

det bliver spændende at følge udviklingen

- ikke alene i danmark, men

også i europæiske sammenhænge den

kommende tid.

sker der en bedring i arbejdsledigheden?

sker der en bedring på økologi- og

miljøområdet?

sker der en bedring i bekæmpelse af

storkapitalen?

er finanspagten et middel hertil?

Ja, spørgsmålene er mange, og

krystalkuglerne er virkelig kommet i

arbejde. det er ikke en kedelig verden,

vi er medlemmer af. spørgsmålet er

bare:

Tager dU også din del af

ansVareT?


inDbyDELsE tiL åRsMøDE 2012

Møderne afholdes i Mødecenter Odense, skibhus 17:48,

buchwaldsgade 48, Odense C

lørdag den 28. april 2012

program for dagen:

kl. 9.30 formiddagsbuffet med kaffe/te og rundstykker

kl. 10.00 generalforsamling i foreningen af Jak pengeinstitutter

kl. 11.00 årsmøde i landsforeningen Jak

kl. 12.00 frokostbuffet inkl. en øl, en sodavand eller isvand

kl. 13.00 årsmøde i landsforeningen Jak fortsat

kl. 14.00 foredrag ved Mickey gjerris, professor og medlem af etisk

Råd, med følgende titel:

”er mennesket et grådigt dyr?

om etik, økonomi og visioner om det gode liv”

kan mennesket ændre sig? spørgsmålet er højaktuelt i disse år, hvor

det bliver mere og mere tydeligt, at vækstsamfundet er på vej mod

et økologisk sammenbrud.

er det indbygget i mennesket, at dets begær hele tiden driver det

videre mod nye erobringer, eller kan det stoppe op og fordybe sig?

er mennesket drevet af egoisme, eller er der rum for tilbageholdenhed

og ydmyghed over for andre mennesker og resten af den

levende verden?

med udgangspunkt i syntesetankens debatoplæg “Vejen til en bæredygtig

demokratisk markedsøkonomi” vil oplægget diskutere de

visioner om “det gode liv”, som strides i disse år.

er det gode liv et liv i fortsat vækst eller et liv med ganske andre mål

- og kan mennesket overhovedet selv vælge sine mål?

data: mickey gjerris, lektor i Bioetik ved fødevareøkonomisk institut,

det natur- og Biovidenskabelige fakultet, københavns Universitet

og medlem af det etiske råd. se mere på www.mickeygjerris.dk

der serveres kaffe og kagebuffet med hjemmebag, chokolade og

frugt i forbindelse med foredraget.

kl. 16.30 forventet afslutning

kl. 17.00 der kan ved tilmelding til møderne bestilles en 2-retters aftenmenu

samt kaffe til 195 kr. pr. person. Husk ved tilmelding at oplyse, om

du er vegetar eller veganer.

dagsorden for møderne kan du finde på www.jak.dk under aktiviteter.

Husk ved tilmelding at meddele, hvad du ønsker at deltage i.

Tilmelding sker senest 19. april til: Jaks sekretariat, tlf. 24 98 86 81 eller på

mail til: landsforeningen@jak.dk eller andelskasseforeningen@jak.dk

JORD

KAPITAL

ny fOLDER

landsforeningen Jak har udgivet

en ny folder, der i korte træk redegør

for, hvordan en pengereform

kan gennemføres. den kan bruges

som et rigtig godt udgangspunkt

for en god snak om Jaks ideer,

som de vil kunne realiseres i dag.

folderen kan rekvireres gratis fra

landsforeningens sekretariat.

syntesetankens debatoplæg

syntesetankens samlede debatoplæg

består af tre dele, nemlig

Jaks forslag til en pengereform,

retsforbundets forslag til gennemførelse

af en jordreform samt Basisindkomstbevægelsens

forslag til en

basisindkomst til alle. syntesetankens

debatoplæg med det samlede

reformforslag kan downloades fra

internettet på syntestetanken.dk.

debatoplægget er på 47 sider!

en lettere tilgængelig udgave af

debatoplægget på ca. 10 sider er

på vej, og denne udgave vil nok

være mere egnet til lokale debatarrangementer!

fOREDRAG

syntesetanken afholder foredrag

ca. én gang om måneden frem til

sommerferien.

på en række møder gennemgås

syntesetankens forskellige reformforslag

mere indgående for alle

interesserede. foredragene holdes

af nøglepersoner i det forberedende

arbejde:

15. marts kl. 19.00 – 21.30:

mere om basisindkomst reformen

(erik Christensen, Bien).

(er afholdt)

12. april kl. 19.00 – 21.30:

mere om pengereformen (del 1)

(Uffe madsen, Jak).

3. maj kl. 19.00 – 21.30:

mere om pengereformen (del 2)

(Uffe madsen, Jak).

7. juni kl. 19.00 – 21.00: mere

om grundskyldreformen (poul gerhard

kristiansen, retsforbundet).

adressen er: nytorv 7, pakhuset,

2. sal. 1450 københavn k. deltagelse

er gratis.

JAK BLADET APRIL 2012

25


Det 200 år gamle pakhus på

Nytorv udgør nogle fantastiske

rammer for Andelskassen JAK’s

tilstedeværelse i København.

26 JAK BLADET APRIL 2012

nu i københavn

andelskassen Jak har åbnet mødekontor

centralt i københavn. det er

indtil videre kasseløst og holder kun

åbent torsdage kl. 10.00-17.00. ring

direkte til din nuværende bankrådgiver

i slagelse-afdelingen eller direkte

til københavnerkontoret på telefon

33669070, hvis du vil aftale et møde

i københavn. adressen er nytorv 7,

pakhuset, 1. sal, 1450 københavn k.

Vores plan er på sigt at opbygge en

regulær afdeling i københavn. Vi har

allerede mange kunder fra københavnsområdet

– og vi forventer at få

mange fl ere i de kommende år.

vi arbejder for en

bæredygtig omstilling

som pengeinstitut er vi selvfølgelig

optaget af at tilfredsstille vores kunders

bankrelaterede behov på bedste vis.

men i andelskassen Jak arbejder vi

også aktivt for en bæredygtig og demokratisk

samfundsudvikling. Ved hjælp af

vores bankvirksomhed – og de muligheder

der udspringer heraf – forsøger

vi hele tiden at fremme den nødvendige

bæredygtige omstilling mest muligt.

Workshops om det ideelle

pengeinstitut

Vi er langt fra det ideelle pengeinstitut

– men vi arbejder hele tiden på at

forbedre os. Vi har mange ideer til nye

produkter og andre tiltag. men vi vil

også meget gerne i dialog med vores

interessenter om, hvad de forbinder

med det ideelle pengeinstitut. Vi har

allerede afholdt en workshop herom –

de næste to foregår i vores nye kontor

i københavn den 10. og 31. maj kl.

19.00-21.30. de er selvfølgelig gratis

og åben for alle interesserede.

nyt fra andelskassen Jak

støttekonti for

bæredygtig omstilling

en bæredygtig og demokratisk samfundsudvikling

kræver fundamentale

økonomiske systemændringer og en

storstilet omstilling af bl.a. landbruget,

industrien, byggeriet, samt energiog

transportområdet. de etablerede

kredse synes ikke at ville denne vej.

Heldigvis arbejder græsrodsorganisationer

som miljøbevægelsen noaH,

klimabevægelsen, frie Bønder, levende

Hav, rådet for Bæredygtig Trafi k,

syntesetanken, occupy og landsforeningen

Jak på sagen. der er gemt

en enorm ekspertise og engagement i

græsrødderne – men deres arbejde er

begrænset af manglende økonomisk

opbakning.

derfor har vi oprettet støttekonti til

fl ere af disse organisationer. sætter

du dine penge ind på en sådan støttekonto,

så donerer vi 1½ pct. af det

gennemsnitlige årlige indestående på

kontoen til den pågældende organisation.

ellers er det en helt almindelig

konto med netbank, mulighed for kort

m.m. men personligt får du hverken

renter af indeståendet eller optjener

lånemuligheder på nonprofi t-vilkår.

køber du andelskapital, kan du også

vælge at give afkald på optjening af

lånemuligheder – og i stedet vælge

en organisation, som vi så hvert år

donerer 3 pct. af din andelskapital

til. Tilsvarende ordninger har vi også

lavet for et landsbyudviklingsprojekt i

ghana. læs mere om støttekontiene

på vores hjemmeside: www.ajak.dk

vi støtter fortsat

syntesetanken

To store donationer – én fra andelskassen

Jak og én fra landsforeningen

Jak – gjorde for godt et år siden dannelsen

af syntesetanken mulig. siden

da har syntesetanken arbejdet på at

afdække det nuværende økonomiske


systems fundamentale problemer og

udforme et samlet løsningsforslag herpå.

den 23. januar i år blev syntesetankens

reformforslag præsenteret og debatteret

på en konference på Copenhagen Business

school. der var næsten 150 deltagere

– og begejstringen var stor. download

reformforslaget fra www.syntesetanken.

dk. det rummer bl.a. en pengereform i

bedste Jak-ånd.

andelskassen Jak støtter fortsat syntesetanken

– bl.a. ved at dele lokaler med

syntesetanken på nytorv i københavn.

Webcast­konference om

samfundsbanker

den 27.-28. april afholder andelskassen

Jak en webcast-konference med titlen

’public Banking in america’ i vores lokaler

i københavn. det sker i samarbejde

med syntesetanken og det amerikanske

public Banking institute. en stor del af

konferencen handler om Bank of north

dakota – som nok er noget af det tætteste,

man kommer på Jak’s tanker om

en samfundsbank i dag. derudover er

der mange spændende talere – bl.a.

ellen Brown (forfatter til ’Web of debt’),

Thomas greco (forfatter til ’The end of

money and the future of Civilization’) og

Hazel Henderson. Vi mødes kl. 13.00 og

slutter omkring kl. 21.30 dansk tid begge

dage. Tilmeld dig på e-mail mkl@ajak.dk

eller tlf. 33669070 – deltagelse er gratis. Andelskassen JAK har støttet udarbejdelsen af et reformforslag, som nyder

tilslutning fra CBS, over miljøbevægelsen til Occupy.

JAK BLADET APRIL 2012

27


landsfoReningen Jak og synTeseTanken

indbyder til deltagelse i arbejdsgrupper

om nye økonomiske

modeller for bæredygtig

samfundsøkonomi

alle med interesse i at medvirke til

udformningen af en bæredygtig

samfundsøkonomi indbydes til deltagelse

i arbejdsgrupper, der oprettes

med baggrund i syntesetankens

visioner.

arbejdsgruppernes fokus vil primært

være pengesystemet, men

også sociale og skattemæssige

spørgsmål vil indgå i drøftelserne.

syntesetanken arbejder med modeller

for indretning af et samfund

ud fra en bæredygtig demokratisk

markedsøkonomi.

Yderligere informationer kan fi ndes

i Jak bladet på www.jak.dk eller på

Opret en rentefri indlånskonto i vores

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed

for grønne og bæredygtige udlån indenfor

miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af

Regnbueforeningen, der er en selvstændig

forening.

Nærmere information:

John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

28 JAK BLADET APRIL 2012

www.syntesetanken.dk, hvorfra også

debatoplægget kan downloades.

kontaktperson: Jakob mikkelsen, tlf.

20 20 70 50

Tilmelding til

jakob.mikkelsen@mail.dk

foredrag og debat om

Pengereformen

odense – i folkesparekassens lokaler

kronprinsensgade 7B, 5000 odense

den 8. maj og 19. juni kl. 19.00

Århus – i økologiens Hus

silkeborgvej 260, 8230 åbyhøj,

i mødelokalet i kælderen

den 1. maj og 12. juni kl. 19.00

glæd dig Til

endnU eT HyggeligT

og indHolds­

RigT ÅRsMØde i

aaRHUs

det bliver grundlovsdag, tirsdag

den 5. juni på friland. Vi mødes

klokken 12.50 ved frilands hovedbygning,

ravnen.

Program:

13.00 Vi mødes ved ravnen

13.00 Velkomst ved formand for

lokalrådet i aarhus,

Chresten H. ibsen

13.10 friland og sorteper

14.00 klovneshow og gåtur på

friland

15.00 kage, kaffe, te, sodavand

mm.

15.30 information fra folkesparekassen

16.00 slut og tak for denne gang

Folkesparekassens Lokalråd


JAK Fonden

Studiekreds i JAK

Region Fyn

Region Fyn inviterer interesserede

til at deltage i en

møderække med bundne

emner med tilknytning til

økonomi og værdi.

Nærmere oplysning om næste

mødedato og emne fås

på mail: m.schjoett@mail.dk

gsfuld kommunikation

mptive communication

munikation semiotisk

tion omtale kurser i

onstræning udvikling

pagner netværkspleje

rksopdyrkning public

s massekommunikation

t writing ord omtale

billeder redigering

tekst skrivearbejde

ter interview intern

nikation ord ekstern

tion firma magasiner

dansk tysk facebook

ider branding design

pper omtale blogging

eblogs youtube viral

markedsføring

er pressemeddelelser

ord journalist web

g krisekommunikation

r flash storytelling

lling pressestrategi

amer industritekster

rhvervskommunikation

der freelancearbejde

pressefotos artikler

t visitkort plakater

mesider mailreklamer

gle AdWords apps ord

omtale grafik design

sservice smartphones

raktarbejde branding

Strandgade 36 A, st. th.

1401 København Ø

Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409

Mobil 2120 9404

E-mail: elmebech@elmabech.dk

Henning Bech Frederiksen

Rådgivende Civiløkonom, HD

En fond der virker for JAKs tanker

– Rentefrie lån

– Fremme af humanitet, tolerance

og næstekærlighed i teori og

praksis

Donationer til fonden kan ske på

mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser

der vil kunne udnyttes til

at yde lavtforrentede lån til unge

mennesker under uddannelse

Læs mere på www.jak.dk

ord omtale tekst billeder

redigering layout corporate

tekst kommunikation skrivearbejde

referater interview foto

ekstern intern strategi

kommunikation pressemeddelelser

omtale engelsk dansk tysk

facebook sider bøger ghost

facebook designs ads grupper

apps omtale blogging blogs

weblogs youtube viral markedsføring

flash mobs reklame mail

nyheder pressemeddelelser

ord nyhedsopdatering kontakt

web pressehåndtering

krisekommunikation

Bedre og mere webreklamer flash

omtale af journalistik

storytelling

din virksomhed

pressestrategier

omtale netreklamer

industritekster

vejledninger

erhvervskommunikation erhvervsnyheder

freelancearbejde ord

pressefotos taler

artikler logo design visitkort merchandise

plakater brochurer hjemmesider

mailreklamer Google Google

AdWords Google seo omtale

grafik design sms smsservice

smartphones kontraktarbejde

branding guerilla marketing

ord apps online spil marketing

gaming budskaber information

finansjournalistik analyser

chib pressebureau

klik www.chib.dk

ring: 31 65 01 89

Opret en

– og dine penge bliver økologisk aktive

• Service/reparation

• Periodisk syn

• Skader

• Dæk

• Person- og varebiler

– alle mærker

Gletcher Energiteknik -

70 22 48 89 · www.gletcher.dk

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg,

solpaneler og solfangere

• Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes

højeste COP værdi på 6

• Opstartsbesøg og årlige eftersyn

• Gør det selv hjælp, dimensionering og

montagevejledning

• Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm

til varmekilde

Beplantning – Træpleje – Beskæring

– Fældning – Hegn – Rådgivning

– Pleje og vedligeholdelse

Anders Matthiessen

Anlægsgartnerfirma

Skudehavnsvej 17 A

2100 København Ø

Tlf. 35 26 70 38

Tilsluttet

Dansk

Teknologisk

Instituts

Værkstedskontrol

Funder Auto Service

Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg

Tlf. 86 85 10 58

JAK BLADET APRIL 2012

29


Folkesparekassen vil

gerne gøre det nemmere

at vælge de grønne løsninger.

For eksempel er

renten på billån ikke afhængig

af udbetalingens

størrelse, men af bilens

brændstofforbrug.

GRØN

BÆREDYGTIG

RENTEFRI

SPEKULATIONSFRI

Folkesparekassen støtter projekter og initiativer,

der holder på den lange bane. Vi går ind for

løsninger, der er økonomisk bæredygtige – både

for samfundet og for kunderne. Folkesparekassen

er kundernes sparekasse. Der er ingen aktionærer

eller andre, der skal tilgodeses.

Hos Folkespare -

kassen kan du vælge

at være rentefri.

Det vil sige, du kan

lade dine indlånskonti

være uden rente.

Det gælder både løn-

og budgetkonti samt

opsparingskonti. I

stedet for at optjene

renter, opsparer du

mulighed for at låne

til en lav rente.

Silkeborg afdeling Tlf: 8681 1611

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Aarhus afdeling Tlf: 8613 5100

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus

Odense afdeling Tlf: 6611 2231

Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense

M: info@folkesparekassen.dk

W: www.folkesparekassen.dk

I Folkesparekassen tager

vi afstand fra spekulation,

da vi mener, det

har en skadelig virkning

for samfundet og for det

enkelte menneske.


JORD

KAPITAL

JAK pengeinstitutter

JAK Andelskassen Østervraa

Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa

Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31

www.jak-oestervraa.dk

E-mail: jakjak@mail.dk

Åbningstid:

Mandag kl. 9.00 – 12.00

Torsdag kl. 15.00 – 17.45

Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag

kl. 9.00 – 12.00

Ebeltoft Andelskasse

Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft

Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64

www.ebeltoft-andelskasse.dk

E-mail: info@ebeltoft-andelskasse.dk

Åbningstid:

Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00

Torsdag kl. 9.30 – 18.00

Fredag kl 9.30 – 12.00

Lånesager ekspederes i ugens første fire

dage fra kl. 9.30 – 16.00

Funder Fælleskasse Andelskasse

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf.: 86 81 15 44

www.funder.faelleskasse.dk

E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk

Åbningstid:

Tirsdag kl. 10.00 – 12.30

Torsdag kl. 15.30 – 17.30

JAK Andelskassen Varde

Storegade 43, 6800 Varde

Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99

www.jak-varde.dk

E-mail: info@jak-varde.dk

Åbningstid:

Tirsdag kl. 13.30 – 15.30

Torsdag kl. 13.30 – 17.30

Foreningen af JAK pengeinstitutter

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75

E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk

Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00

Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Folkesparekassen, Silkeborg

Herningvej 37, Postboks 169,

8600 Silkeborg

www.folkesparekassen.dk

E-mail:

info@folkesparekassen.dk

Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75

Åbningstid:

mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00

torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen, Odense

Kronprinsensgade 7 B,

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31

www.folkesparekassen.dk

E-mail:

info@folkesparekassen.dk

Åbningstid:

Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08

www.folkesparekassen.dk

E-mail:

info@folkesparekassen.dk

Åbningstid:

Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Andelskassen JAK Slagelse

Løvegade 63, 4200 Slagelse

Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57

www.ajak.dk

E-mail: info@ajak.dk

Åbningstid:

Mandag kl. 12.00 – 16.00

Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00

Torsdag kl. 10.00 – 18.00

Brenderup Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse

Brenderupvej 12, 5464 Brenderup

Tlf./Fax: 64 44 13 64

www.ajak.dk/brenderupafdeling

E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk

Åbningstid:

Torsdag kl. 18.30 – 19.30

Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse

Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors

Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64

www.ajak.dk/morsafdeling

E-mail: morsoe@andelskassen-jak.dk

Åbningstid:

Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00

Tirsdag lukket

Torsdag kl. 12.30 – 16.30

Fredag kl. 12.30 – 14.30

Telefonerne er lukket om fredagen, men der

kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse

Frederiksgade 6, 7700 isted

Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44

www.ajak.dk/thistedafdeling

E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk

Åbningstid:

Mandag og onsdag 10.00 – 12.00

Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

JAK BLADET APRIL 2012

31


ID-nr. 42743

www.jak.dk

Besøg JAK

Internettet

Landsforeningen JAK er talerøret over

for offentligheden om bevægelsens

langsigtede mål: Gennemførelse af

det danske folks økonomiske frigørelse

ved oprettelse af en rentefri samfundsbank.

Landsforeningen udgiver

JAK bladet, der stiller tidens økonomiske

problemer under debat og anviser

nye veje og midler til at løse problemerne.

JAK regionerne varetager på det

lokale plan »markedsføringen« af

Landsforeningens ideer om det rentefri

samfund og støtter det til enhver tid

værende praktiske arbejde.

JAK andelskasserne er pengeinstitutter,

der inden for den danske lovgivnings

rammer er et skridt på vejen

mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes

væ sentligste virke er en

m

Medlemskab af

Landsforeningen JAK.

Abonnement på

JAK bladet

Landsforeningen JAK. – for menneskelig

og økonomisk frigørelse – ikke ved vold

– ikke ved kunstgreb – men ved jævn

sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af

Landsforeningen JAK

og/eller abonnement på JAK bladet:

Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet

❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet

❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet

❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet

❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .

På ”www.jak.dk” kan du få en lang

række oplysninger om Landsforeningen

JAK og regionerne samt om JAK

pengeinstitutterne. Nedenfor bringes

et uddrag fra en af siderne.

»rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån

giver mulighed for rentefri udlån (til

dækning af andelskassens omkostninger

betales et administrations-bidrag,

typisk 4-5% om året).

JAK kan ikke løse denne store opgave

alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med

andre bevægelser, foreninger og organisationer

– ligesom JAK opfordrer

ethvert menneske til at overveje, om

der er brug for tanker om økonomisk

og menneskelig frigørelse.

JAK viser een vej og indbyder til

sam arbejde herom.

More magazines by this user
Similar magazines