Læs side 12-15 i MiljøDanmark nr 3 2006 - Miljøministeriet

mim.dk

Læs side 12-15 i MiljøDanmark nr 3 2006 - Miljøministeriet

FOTO: BIOFOTO/HENRIK PYNDT SØRENSEN

❙ LUFTFORURENING ❙ AF MORTEN ANDERSEN ❙

Exceptionelle vejrforhold

gav usædvanlig ozonvarsel

De fleste danskere nød de usædvanligt varme

og solrige dage i starten af maj. Netop denne

vejrtype, hvor varm luft fra Øst- og Centraleuropa

kommer til at befinde sig i en længere

periode over Danmark, er imidlertid den, der

skaber de største koncentrationer af det sundhedsskadelige

stof ozon ved jordoverfladen.

6. maj nåede koncentrationen op på 186 mikrogram

pr. kubikmeter i det vestlige Jylland –

altså højere end de 180 mikrogram, som er

EU’s grænse for, hvornår befolkningen skal underrettes

om forhøjede værdier af ozon.

De absolut højeste værdier blev målt på

DMU’s nye målestation på Storebæltforbindelsen,

nemlig 220 mikrogram pr. kubikmeter.

Det var imidlertid i godt 250 meters højde,

hvor mennesker ikke var udsat. Målingen

skete natten til 6. maj. Da ozonen nåede Jylland

blev den trukket ned til jordoverfladen på

grund af solopvarmningen. Det gav overskridelsen

af grænsen for varsling lørdag eftermiddag.

Først hvis niveauet er over 240 mikrogram

pr. kubikmeter ved jordoverfladen,

skal der laves en egentlig advarsel.

Det er sjældent, at grænsen for varsling på

180 mikrogram pr. kubikmeter overskrides i

Danmark. Sidste gang var den 21. juni 2001

på Sjælland. Grænseværdien for varsling,

som er baseret på en enkelt måling,

må i øvrigt ikke forveksles med EU’s

grænseværdi for længere udsættelse

(gennemsnit over

8 timer), som er på

120 mikrogram

pr. kubikmeter.

Læs mere om ozon side 14-15.

12 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006


Dansk målestation får

international opmærksomhed

Danmarks Miljøundersøgelsers nyeste målestation for luftkvalitet

er placeret på landets højeste punkt – i toppen af den ene af Storebælt-

forbindelsens pyloner. Målestationen giver enestående muligheder

for at måle den forurening, bl.a. ozon, Danmark modtager fra udlandet.

Målestation med udsigt

Regnvejr indendørs lyder måske som en dårlig spøg, men det var faktisk

et af de forhold, som der skulle tages højde for, da Danmarks Miljøundersøgelser

(DMU) indrettede sin nyeste målestation. Stationen

ligger nemlig indendørs i den ene af de to pyloner, som bærer Storebæltforbindelsen.

Fænomenet skyldes, at den vandmættede havluft afkøles, når den

stiger op inde i pylonen. Som en tommelfingerregel afkøles luften 1

grad pr. 190 meter. Den indvendige højde i pylonen er ca. 250 meter.

Det giver tilstrækkelig stor afkøling til, at der dannes støvregn. Derfor

var DMU’s teknikere nødt til at lave et skur, hvor måleinstrumenterne

står, vandtæt, selvom det er placeret inde i tværbjælken øverst i pylonen.

Toppene af de to pyloner er de højst beliggende punkter i Danmark.

Heldigvis for DMU’s teknikere er der elevator. Alternativet ville være

1220 trappetrin.

– Man skal nok ikke have særlig meget højdeskræk for at arbejde

med målestationen, men selv synes jeg ikke, det er ubehageligt.

Både elevatoren og målestationen sidder i øvrigt indvendigt i pylonen,

så strengt taget behøver man ikke at få fornemmelsen af den store

højde. Men der er mulighed for at gå op oven på stationen, hvor vores

luftindtag sidder. Her er der en utrolig flot udsigt, siger seniorforsker

Finn Palmgren, DMU.

Transporten af udstyret har i sagens natur været noget mere bøvlet

end normalt, men samlet set har det hverken været dyrere eller mere

besværligt at etablere målestationen i forhold til DMU’s andre målestationer.

– Når du etablerer en målestation ved en gade i en by, skal du have

gravet kabler ned, og pladsen omkring stedet kan være trang. Oppe i

pylonen er der god plads, og der var strømforsyning i forvejen. Samtidig

har Storebæltforbindelsen været utroligt behjælpelige med transporten

og andre praktiske ting, krediterer miljøforskeren. >

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006

13


❙ LUFTFORURENING ❙ AF MORTEN ANDERSEN ❙

Vi følger den

grænseoverskridende

luftforurening

Den høje placering er særdeles attraktiv

for DMU, fordi luften her er fri for indflydelse

fra lokale kilder. Derfor kan man

bruge stationen til at se, hvor meget forurening

Danmark modtager fra udlandet.

– Målinger af luftforureningen i stor

højde giver en unik mulighed for at følge

den langtransporterede forurening. Data

fra målestationen vil give et vigtigt bidrag

til forbedring af de modeller, der

anvendes til at beskrive de negative effekter

af luftforurening i hele Europa, siger

funktionsleder Christian Lange Fogh,

Miljøstyrelsen.

– Disse modeller giver samtidig et godt

billede af de positive effekter, der kan

opnås ved at begrænse luftforureningen,

uddyber Christian Lange Fogh og føjer

til, at modellerne allerede er blevet anvendt,

da EU lavede sin strategi for luftforurening.

Strategien blev offentliggjort

i september 2005.

Målestationen koncentrerer sig indtil

videre om kvælstofoxider og ozon, fordi

stofferne netop er gode indikatorer for

hvor meget langtransporteret forurening,

vi modtager.

– Ud over at vi naturligvis gerne vil

kende forureningen med ozon og kvælstofoxider,

som er stærkt sundhedsskadelige

forbindelser, er stationen vigtig for

os, fordi den er med til at teste vores modeller.

Kun ganske få steder i Europa har

14 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006

man målestationer, der i tilsvarende grad

er upåvirkede af lokale kilder. Det betyder

også, at vi mærker betydelig interesse

fra forskere i andre lande for at

modtage data fra stationen, fortæller

Finn Palmgren.

Højt på miljøforskernes ønskeseddel

står en udvidelse, så den højt beliggende

målestation også kan måle forureningen

med partikler, som vi også til en vis grad

modtager fra vore nabolande, og som

også er sundhedsskadelige.

– Her er vi nødt til at se tiden an af

økonomiske grunde, siger Finn Palmgren

med henvisning til, at en monitor for

partikler koster 300-600.000 kroner afhængigt

af ambitionsniveauet.

Også svovlforurening kunne være interessant

at måle, men er heller ikke prioriteret

i første omgang af økonomiske

årsager.

Følg forureningen time for time

Transmission af data finder sted hver time.

Man kan løbende finde aktuelle data på

DMU’s hjemmeside www.dmu.dk – gå ind

under “Luft” og videre ind i “Måling af luftforurening”.

Herfra kan man se en oversigt

over alle målestationerne i Danmark og

vælge at se resultaterne som enten tabeller

eller grafer.

Man skal nok ikke have særlig

meget højdeskræk for at arbejde

på DMU’s målestation,

der er placeret på den ene af

Storebæltsbroens pyloner.

Men udsigten er flot.

Også bedre styr på kvælstofoxider

Ud over ozon måler den nye målestation

på Storebæltforbindelsen luftens indhold af

kvælstofoxider. Det vil sige NO og NO2 –

som for nemheds skyld skrives som NOx.

Kvælstofoxider er medskyldige i dannelse af

syreregn og i øget forekomst af astma og

andre luftvejssygdomme.

Kilderne til NOx-forurening er en blanding

af danske kilder – især kraftværkerne og

trafikken, herunder også skibstrafikken – og

langtransporteret forurening. Målingerne

på Storebæltforbindelsen vil overvejende

vise den langtransporterede forurening og

dermed gøre det nemmere at skelne mellem

hvor store bidrag, der kommer til os

udefra og hvilke, vi selv skaber.

Danmarks samlede udslip af NOx er faldet

med 32 procent fra midten af 1980’erne til

2003. Årsagerne til faldet er dels installation

af lav-NOx-brændere og anlæg til fjernelse

af NOx på kraftværkerne, dels katalysatorer

i nyere biler.

FOTOS: DMU


Med hilsen fra

Centraleuropa

Målestationen på Storebælts-

broen giver markant bedre mulig-

heder for at følge forureningen

med den sundhedsskadelige

forbindelse ozon, som stort set

aldrig dannes i Danmark.

I den øvre atmosfære er ozon til stor

gavn ved at beskytte mod farlig ultraviolet

stråling fra solen, men ved jordoverfladen

er forbindelsen med det ekstra iltatom

et stort sundhedsproblem i mange

lande. I Danmark er problemet mindre

end i Centraleuropa, men alligevel vigtigt

at holde øje med.

For at der kan dannes ozon ved jordoverfladen,

skal der dels være rigeligt

med sollys, dels en kombination af forurening

med kvælstofoxider og organiske

stoffer. Alle tre forhold er så godt som aldrig

opfyldt på samme tid i Danmark.

– Når vi har ozon-episoder i Danmark,

skyldes det oftest, at et længerevarende

højtryk over Centraleuropa sender luft

op til os, forklarer seniorforsker Finn

Palmgren, Danmarks Miljøundersøgelser.

For at gøre tingene yderligere komplekse

sker der en nedbrydning af ozon i

områder, hvor der er forurening med

kvælstofilte, NO. Det betyder, at målestationer

i byområder, hvor trafikken skaber

NO-forurening, kommer til at undervurdere

forureningen med ozon. Derfor får

man et sandere billede af hvor meget

ozon, vi modtager fra udlandet, ved at

have målestationen placeret på Storebæltforbindelsen,

hvor der ikke er nogen

lokale kilder.

Børn og ældre mest følsomme

I de seneste år er der internationalt forsket

meget i ozons betydning for sundheden.

Europæiske data fra perioden 1996-

2001 viser ifølge verdenssundhedsorga-

Ozonkoncentration

(µg/m 3 )

■ < 120

■ > 120 og 150

■ > 150 og 180

■ > 180 og 240

■ > 240




nisationen WHO en kortvarig stigning i

dødeligheden på mellem 0,2 og 0,6 procent,

når niveauet af ozon stiger med 10

mikrogram pr. kubikmeter. Samtidig stiger

antallet af indlæggelser på hospital

som følge af lidelser i luftvejene med

0,5-0,7 procent. Effekterne optræder, når

niveauet af ozon er forhøjet over en periode

på 8 timer.

I øjeblikket arbejder WHO med en

grænseværdi for ozon på 120 mikrogram

pr. kubikmeter. Det bliver yderst sjældent

overskredet i Danmark (gennemsnit

over 8 timer). Men faktisk er organisationens

egne eksperter ikke sikre på, om

man overhovedet kan sætte en værdi for,

hvornår ozon er uskadeligt. Her peger resultaterne

fra forskellige undersøgelser i

forskellige retninger. Desuden er det velkendt,

at især ældre og børn med astma

er mere følsomme over for forurening

med ozon.

I Danmark findes der en fælles arbejdsgruppe

for Sundhedsstyrelsen og

Miljøministeriet, som arbejder med de

sundhedsmæssige aspekter af udendørs

Kortet viser fordelingen af ozonkoncentrationer i

Europa. De højeste koncentrationer findes i Centraleuropa

og de laveste i Skandinavien og de baltiske

lande. Grunden til at områder, som fx Spanien og

Polen, ikke er markeret, skyldes manglen på rapporterede

data fra det pågældende år (2004).

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur

luftforurening. I sin seneste vurdering af

ozon skriver gruppen:

– Der kan hverken ud fra laboratorieundersøgelser

eller fra befolkningsundersøgelserne

fastsættes et nedre ozonniveau

under hvilket, der ikke forekommer

effekter. Dette tilskrives dels store individuelle

forskelle i eksponering og store

forskelle i følsomhed over for de skadelige

effekter, og dels det forhold, at befolkningsundersøgelserne

er meget lidt

egnede til at påvise en eksakt tærskelværdi.

Den danske arbejdsgruppe anbefaler,

at man arbejder med en noget lavere

tærskelværdi end den, som WHO i dag

opererer med.

På miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk kan man finde den nyeste

vurdering af ozons betydning for sundheden

”Vurdering af ozon i udeluft” fra

Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens

arbejdsgruppe om udendørs luftforurening,

februar 2005.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006

15

More magazines by this user
Similar magazines