En menneskelig natur

samples.pubhub.dk

En menneskelig natur

En menneskelig natur

Aktionsforskning for bæredygtighed og politisk kultur


Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen

En menneskelig natur

Aktionsforskning for bæredygtighed og politisk kultur

Med et essay af

Rudolf zur Lippe

– og med bidrag af

Peder Agger

Uffe Beck

Claus Heinberg

Gustav Schaarup

Peter Søndergaard

Børge Sørensen

Frydenlund


Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen

En menneskelig natur. Aktionsforskning for bæredygtighed og politisk kultur

1. udgave, 1. oplag 2006

© Forfatterne og Frydenlund 2006

Sats: Vibeke Lihn

Omslag: Claus Nielsen

Omslagsbillede: Christo and Jeanne-Claude: Running Fence, Sonoma and

Marin Counties, 1972-76. Foto: Wolfgang Volz, © Christo 1976

Tryk: Pozkal, Polen

ISBN 87-7887-413-0

Frydenlund

Hyskenstræde 10

1207 København K

Tlf. 3393 2212 fax 3393 2412

post@frydenlund.dk

www.frydenlund.dk

Alle rettigheder forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun fi nde sted på institutioner, der har indgået

aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.


Indhold

Forord ...................................................................................................................9

Indledning .........................................................................................................15

En menneskelig natur .................................................................................15

Naturpolitik og bæredygtighed ................................................................21

Aktionsforskning og naturpolitik – Projektet i Halkær Ådal ...............27

Bogens opbygning .......................................................................................33

FØRSTE DEL. PRAKTISK

Natur og lokalsamfundsudvikling i Halkær Ådal

Beretning og refl eksioner fra et aktionsforsknings projekt om demokratisk

naturforvaltning

Første kapitel: Naturpolitik fra neden. Lokale fremtidsudkast ..............41

En utopi for Halkær Ådal ...........................................................................41

Aktionsforskningsprojektet: Demokratisering af naturforvaltningen 45

En forhistorie. ”Halkær Ådal som økologisk eksperimentalzone”:

Folkeforeningen Halkær Ådal (Peter Søndergaard) ............................56

Utopiske udkast, praktiske initiativer, offentlighed

Aktionsforskningsprojektets historie ..................................................64

Andet kapitel: Demokrati og viden.

Faglige svar på de lokale fremtidsudkast ...................................................97

Praktisk kritik af ekspertsamfundet .........................................................97

Naturplaner og bæredygtig udvikling (Peder Agger) ...........................107

Håndtering af miljøpolitiske interessekonfl ikter – særligt om

jordfordeling (Uffe Bech og Børge Sørensen) .......................................123

Borgerne i centrum for naturgenopretning (Gustav Schaarup) ............137

Naturovervågning: ”Vores natur” (Claus Heinberg) ..............................143

5


Tredje kapitel: Mellem enkeltinitiativer og fællesskab.

Begyndelser til en demokratisk selvforvaltning .....................................153

Ideen om en samlet natur- og udviklingsplan for et lokalområde ....153

Det fælles. Folkeforeningen i fremtiden ....................................................159

Elementer til en natur- og udviklingsplan for Halkær Ådal ...............167

”Det tager dobbelt så lang tid at gå i Brugsen”.

Erfaringer og forhåbninger .................................................................197

Naturpolitik fra neden? ............................................................................207

MELLEMSPIL. ÆSTETISK

Indhylle – kalde til live

Et essay af Rudolf zur Lippe

Indhylle – kalde til live.

Tanker om og til Christo og Jeanne-Claude ..............................................217

Indføring.......................................................................................................217

Prolog: Er der noget at se? ........................................................................220

Bag forhænget – hos tingene ....................................................................224

Kunst afdækker og skjuler .......................................................................227

Indhylle og erkende ..................................................................................229

Spørgsmål til Christo og Jeanne-Claude ................................................230

Epilog: Se det, der ikke kan ses ...............................................................235

ANDEN DEL. TEORETISK

Livets økonomi: Omorientering mod bæredygtighed

Kritisk teori om samfundsmæssige naturforhold og pluraløkonomi.

Åbninger

Fjerde kapitel: Rigdomsproduktion på grundlag af

naturbeherskelse ............................................................................................247

Det tvetydige fremskridt ..........................................................................247

Naturberskelsens grundlæggende logik ................................................250

Modernisering som udvikling slet og ret ...............................................255

6


Femte kapitel: Modernisering af naturbeherskelsen:

En grøn kapitalisme? .....................................................................................263

Den affi rmative drejning af begreberne om bæredygtighed

og økologi .............................................................................................265

Miljøkonomiens værdisætning af naturen ............................................276

Postfordismens naturpolitiske projekt: Omformning af naturen

til en strategisk ressource ....................................................................283

Økologisk modernisering – et kritisk alternativ? .................................291

Sjette kapitel: Mod en bæredygtig rigdomsproduktion:

En plural økonomi .........................................................................................301

Ideen om en plural økonomi ...................................................................301

Plural økonomi som praksisform ...........................................................315

Plural økonomi – en netværksøkonomi? ...............................................338

Syvende kapitel: Halkær Ådal: Åbninger mod en plural økonomi ...345

Pluraløkonomi: Halkær Ådal – én blandt fl ere begyndelser ..............345

Tolkninger som svar. Læsemåde .............................................................348

Åbninger mod pluraløkonomi i Halkær Ådal ......................................352

Vanskeligheder for pluraløkonomi i Halkær Ådal ...............................379

Ottende kapitel: Universitetspraksis og pluraløkonomi .......................389

Forskningens horisont i dag: Kontekstualisering af viden og

”det almene” .........................................................................................389

Universiteternes ”tredje opgave”: En åbning mod pluraløkonomi? .395

Orientering af forskningen mod den menneskelige

livssammenhæng .................................................................................399

Kritisk forskning og fornyelse af universiteternes

institutionelle kultur ...........................................................................406

Litteratur .......................................................................................................... 411

Folkeforeningen Halkær Ådal – Forfatterne ............................................419

7


Forord

Omdrejningspunktet for vores overvejelser i denne bog er et mindre aktionsforskningsprojekt

om ”demokratisk naturforvaltning” i Halkær Ådal i

Himmerland, som vi som RUC-forskere gennemførte i 2002. Dette projekt

var en del af en større undersøgelse af ”befolkningens holdninger til naturen”,

der blev iværksat af Naturrådet og – efter dettes nedlæggelse ved

regeringsskiftet i 2001 – formelt afsluttet i regi af Danmarks Miljøundersøgelser

(DMU). Den samlede undersøgelse er fremlagt i bogen Naturens

værdi (Agger m.fl . 2003), og heri fi ndes der også en beskrivelse af vores

delprojekt. I forbindelse med en præsentation af det samlede projekt på en

konference på Christiansborg i april 2003 offentliggjorde vi elektronisk en

større rapport om aktionsforskningsprojektet. Fremstillingen i nærværende

bogs første del baserer sig på denne rapport, men er i forhold til den både

revideret og ajourført.

Selv om vi (endnu) ikke har kunnet skaffe forskningsmidler til en videreførelse

af projektet i Halkær Ådal, har vi fortsat det samarbejde med

borgere i Ådalen, som blev indledt med projektet i 2002, og har således kunnet

følge videreudviklingen af de kulturelle, sociale og politiske aktiviteter,

som aktionsforskningsprojektet var med til at udkrystallisere. Det har været

en stor fornøjelse og opmuntring for os at have del i denne sammenhæng,

og det er fortsat med glæde, vi sætter os i RUC-bilen og begiver os ud på

den lange og ikke særligt bekvemme tur til Halkær. Især har Peter Søndergaard

og Asger Andersen som de lokale ”tovholdere” udgjort uvurderlige

orienterings- og holdepunkter for os og i alle henseender været med til at

gøre afstanden mindre.

Et aktionsforskningsprojekt eksisterer kun i kraft af en bred kreds af

deltagere og samarbejdspartnere, som imidlertid kun i begrænset omfang

træder synligt frem i en fremstilling af projektet. I vores arbejde med at tydeliggøre

og konkretisere projektets ideer havde vi både i forbindelse med

etableringen og gennemførelsen af projektet stor gavn af udvekslinger med

Naturrådets sekretariat, repræsenteret ved John Holten Andersen, Hans

9


Peter Hansen og Thomas Nikolaj Pedersen, og ”holdningsundersøgelsens”

følgegruppe, som bestod af en række fagfolk inden for området naturforvaltning

og naturplanlægning. Disse dialoger var især vigtige for os, fordi

vi med dette projekt bevægede os ind på et område, der som forskningsfelt

i væsentlige henseender var nyt for os. Vi har gennem mange år arbejdet

aktionsforskningsmæssigt med demokratisering og myndiggørelse, i større

projekter i relation til storbyens hverdagsliv og til industrielt arbejdsliv, og

selv om bæredygtighed og social fantasi kan siges at være overgribende temaer,

så betød ”naturforvaltning” eller ”naturpolitik” for os altså åbningen af et

nyt felt, hvor vi først skulle fi nde fodfæste. Vi skylder også Jan Holm Ingemann

stor tak for hans beredvillighed til at formidle vores første kontakt

til Folkeforeningen Halkær Ådal og dermed også til at åbne en sammenhæng

for os, som han havde og har en vigtig andel i.

Med henblik på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af aktionsforskningsprojektet

er det ikke en fl oskel at sige, at den omfattende sekretariatsstøtte

fra Hans Peter Hansen var af afgørende betydning – ikke blot i kraft af

Hans Peters uvurderlige indsats som praktisk koordinator, men netop også

i kraft af hans naturforvaltningsfaglige indsigt, som vi også siden hen gennem

Hans Peters arbejde med ph.d.-projektet Demokrati og naturforvaltning

har kunnet nyde godt af. Den vanskelige sekretariatsmæssige omstilling fra

Naturrådet til DMU kom vi som projektansvarlige også let igennem i kraft

af Hans Peters seje og gemytlige varetagelse af koordinatorfunktionen.

Siden har de vigtigste af de forskningsmæssige samarbejdsrelationer,

der for os blev etableret med aktionsforskningsprojektet, fundet en mere

permanent form inden for rammerne af Forskningscenter for Demokrati &

Naturforvaltning, der blev etableret i 2003, og som er placeret ved Institut

for Miljø, Teknologi og Samfund (TekSam) ved RUC. 1 Med udgangspunkt i

dette center har vi i samspil med andre projekter knyttet til centeret arbejdet

videre med spørgsmålet om en ”demokratisk naturforvaltning” – i første

omgang primært i relation til etableringen af nationalparker i Danmark. Vi

har selv været involveret i pilotprojektet for en nationalpark på Møn, hvor

1 Centeret omfatter oktober 2005 følgende personer: Peder Agger, Laura Tolnov Clausen,

Arendse Benedicte Dahlstrøm, Britt Schack Hansen, Hans Peder Hansen, Pia Heike

Johansen, Birger Steen Nielsen, Helle Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Stine Rahbek

Thuesen og Esben Tind.

10


vi har arbejdet med ”borgerinddragelsen”. Men det er en anden historie,

som vi vil fortælle i en selvstændig publikation, planlagt til udgivelse i

løbet af 2006.

Samspillet med de lokale deltagere – og de indbudte fagfolk og eksperter

– i Halkær Ådal (og Hillerød-området, jf. nedenfor) udgør selve substansen i

aktionsforskningsprojektet. De lokale deltagere har ikke blot været formelle

projektpartnere, men er igennem det hidtidige forløb blevet personlige relationer

for os – noget, der selvfølgelig i endnu højere grad gælder for dem

indbyrdes. Det er vores håb, at man i vores fremstilling af projektet kan

fornemme lidt af denne kollektivitet og personlige kvalitet, der netop er så

karakteristisk for aktionsforskningsprojekter, når de lykkes. Samtidig skulle

den individuelle mangfoldighed i arbejdet og læreprocesserne i projektet

også gerne træde frem. Det har vi forsøgt gennem en fremstillingsform,

der godt nok er sammenfattende, men som ved at tage udgangspunkt i de

specifi kke detaljer og forskelligheder i arbejdet også fastholder en konkret

anskuelighed. Yderligere har vi indimellem direkte overladt ordet til andre

af deltagerne. Det omfatter først og fremmest nogle af de indbudte eksperter,

hvad der – som vi senere gør rede for – er en særlig pointe i, men også lokale

deltagere og ”tovholdere”. Disse afsnit kan også læses som selvstændige

bidrag. Herigennem skulle projektet også direkte blive synligt som en fl erhed

af samtalende stemmer.

Omdrejningspunktet for vores overvejelser i bogen er altså aktionsforskningsprojektet

i Halkær Ådal. Men bogen er ikke bare en fremstilling

af dette projekt. Det er kun dens første del. I bogens anden del, som vi har

givet overskriften Livets økonomi: Omorientering mod bæredygtighed, fremlægger

vi teoretiske refl eksioner over nogle af de centrale spørgsmål, der

rejser sig i forlængelse af det praktiske arbejde med at skabe en demokratisk

naturforvaltning. Det er et forsøg på at åbne en kritisk teoretisk tilgang til

naturpolitik” og dermed også at forbinde spørgsmålet om naturpolitik med

spørgsmålet om samfundsmæssige produktions- og herredømmeforhold

til den ene side og med spørgsmålet om individuelle og kollektive dannelsesprocesser,

skabelsen af en politisk kultur til den anden side. Centralt

i diskussionen står en kritik af naturbeherskelsen, der både praktisk og erkendelsesteoretisk

gennemtrænger vores kultur, men også en præsentation

af et muligt alternativ hertil i form af en plural økonomi. I disse teoretiske

refl eksioner kan vi knytte an til bestemte dele af den internationale diskus-

11


sion, som vi dermed også prøver at spille ind i den hjemlige diskussion.

Til sidst betragter vi, med baggrund i den teoretiske diskussion, Halkærprojektet

på ny – med blikket rettet mod uudfoldede konkrete muligheder

og almene perspektiver i projektet.

Som en overgang mellem de to afsnit har vi placeret et essay af Rudolf

zur Lippe, der beskæftiger sig med det amerikanske kunstnerpar Christo og

Jeanne-Claudes arbejde, først og fremmest deres berømte californiske projekt:

The running fence. Dermed bliver der ikke blot alment bragt en æstetisk

dimension i spil, noget der hidtil i alt for høj grad har været uudfoldet og

i hvert fald ikke eksplicit refl ekteret i vores arbejde med aktionsforskning,

men det er vores opfattelse, at essayet tillige på en meget konkret måde

(selvfølgelig indirekte) kaster et overraskende lys over bestemte sider og

muligheder i Halkær-projektet. Samtidig fungerer det også som en inspiration

til en nærmere indkredsning af, hvad vi kan forstå ved ”en menneskelig

natur”, og dermed også til de efterfølgende teoretiske refl eksioner. Rudolf

zur Lippes arbejde har i mange år været en inspiration for os, og vi glæder

os over at have fået lov til at oversætte essayet. Tilsvarende har Christo og

Jeanne-Claudes ”autoriserede” fotograf Wolfgang Volz beredvilligt stillet

forside-billedet af hegnet til rådighed for denne publikation.

Der er således tale om en bog med fl ere dimensioner og fl ere indgange. I

Indledningen er der en mere udførlig oversigt over bogens opbygning og de

enkelte dele, som man kan tage bestik af. Man behøver ikke nødvendigvis

læse fra en ende af. Fremstillingen af Halkær-projektet er lige til at gå til,

mens overvejelserne i Anden del netop er teoretiske, mere fortættede i deres

fremstillingsform og med en del referencer, ligesom man i Mellemspillet må

indstille sig på en anderledes refl eksions- og læsemåde. I forhold til fremmedsprogede

tekster har vi, hvor der ikke foreligger danske oversættelser,

selv oversat alle citater. Jens Christian Elle skylder vi tak for at have taget

sig tid til at gennemlæse og kommentere manuskriptet. Vi håber under alle

omstændigheder, at Halkær-projektet og hele bogen vil virke inspirerende og

afføde svar: videreførelser, tilføjelser, modsigelser – og således bidrage til den

nødvendige samfundsmæssige ”omorientering mod bæredygtighed”.

Billederne: Forsiden: ”The running fence”, foto af Wolfgang Volz. Som

et tegn snor Hegnet sig gennem landskabet og peger på det som en menneskelig

natur. – Titelbladet til Første del: Værkstedsarbejde i Halkær Ådal.

– Titelbladet til Mellemspil: Halkær Å, Vegger Havn. Havnen blev indviet

12


på Folkeforeningens første markedsdag. – Titelbladet til Anden del: Vådområdeprojektet

i Halkær ådal. Pumperne i engen blev stoppet i efteråret 2005,

og vådomrundet er nu under dannelse.

Roskilde Universitetscenter, oktober 2005

Institut for Uddannelsesforskning og Institut for Miljø, Teknologi og

Samfund

Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen

13


Indledning

En menneskelig natur

RØGEN

Det lille hus under træerne ved søen.

Fra taget stiger røg.

Manglede den

hvor trøstesløse var da ikke

hus, træer og sø.

Bertold Brecht 2

Denne bog handler om ”demokratisk naturforvaltning” som en nødvendig

sam fundsmæssig opgave i den historiske situation, vi lever i, og som en

reel mulighed. Erfaringerne fra Halkær Ådal viser, hvordan man med enkle

mid ler kan gå i gang med at demokratisere naturforvaltningen, gøre den

til et fælles ansvar – uden at de på nogen måde aftegner en færdig model

for en demokratisk naturforvaltning. Men de viser også, at selv små skridt

stø der på forhindringer – hvis ikke de første skridt, så i hvert fald de næste.

De mokratisering skabes gennem bevægelser nedefra, men er også henvist

til et imødekommende samspil med samfundsmæssige institutioner (der

om fatter videnskab, politik, massemedier, forvaltning, organisationer) og

kan let indkapsles eller neutraliseres.

Som (aktions-)forskere arbejder vi på gennem praktiske eksperimenter

og kritisk teoretiske refl eksioner at medvirke til at skabe en større bevægelsesfrihed

i dette spændingsfelt, at udvikle den almene bevidsthed om

karakteren af de opgaver, vi står overfor, men også om de muligheder for en

handlings- og erkendelsesmæssig omorientering, der eksisterer eller kan

skabes på grundlag af nyvundne eller genkaldte konkrete visheder og sikker-

2 Digtet, der stammer fra samlingen Buckower Elegien (Brecht 1967), gengives her i Poul

Borums oversættelse (Borum 1966).

15


heder. Det gælder om at udvikle vores virkelighedssans, så vi ikke unødigt

la der os distrahere eller forvirre af de dominerende forestillinger om verdens

be skaffenhed og om, hvad der (ikke) er muligt og realistisk.

Når nødvendigheden af en omorientering i forhold til naturforvaltningen

er sat på den samfundsmæssige dagsorden, hænger det sammen med

naturens miserable tilstand, som forfatteren og journalisten Kjeld Hansen i

sin ”status over Danmarks natur” nøgternt sammenfatter i den paradoksale

for mel: ”en fattig natur i et rigt samfund” (Hansen 2003). Når der opstår en

fattig natur i et rigt samfund, er det et udtryk for grundlæggende ubalancer

i samfundets udviklingsretning og reproduktionsforhold. Den hårde kerne

heri er den økologiske krise, der berører selve samfundets eksistensgrundlag,

men betegnelsen ”en fattig natur” peger på, at der er tale om en mere omfattende

krise, der også omfatter basale kulturelle – symbolske, erkendelsesmæssige

og oplevelsesmæssige – forhold. En fattig natur er også en fattig

kul tur, der fortæller os noget om, hvad målestokken for et menneskeligt

liv er reduceret til i dagens rige samfund. Den økologiske krise er med

en formulering af den tyske fi losof og sociolog Oskar Negt en del af en

grund læggende samfundsmæssig erosionskrise (Negt 1984, 2001). Derfor er

na turpolitik i dag nødvendigvis også samfunds- og kulturpolitik.

Over for denne fattige natur sætter vi forestillingen om en menneskelig

natur – og ikke bare ”en rig natur i et rigt samfund”, som Wilhjelmudvalgets

anbefaling lød (Wilhjelmudvalget 2001). Denne anbefaling er udtryk

for et fromt ønske, der i sig selv selvfølgelig er fornuftigt nok, men som alt

for let risikerer at tilsløre eller stærkere: fornægte den indre sammenhæng,

der eksisterer mellem vores ”rige samfund” og den ”fattige natur”, det

frem bringer. For det er selve rigdomsproduktionens karakter i vores samfund,

både den form, rigdommen antager, og den måde, den produceres på, der

er årsag til den fattige natur. I dag drives rigdomsproduktionen frem gennem

en destruktiv konstellation af produktivisme og konsumisme, hvor det

fælles eller almene systematisk forsømmes, og hvor en voksende ulighed

– og altså også en forarmelse af naturen – er denne rigdomsproduktions

forudsætning og konsekvens. En rig natur får vi ikke, uden at ”det rige

samfund” selv ændrer karakter.

Den økologiske krise, der kendetegner situationen i dag og som manifest

krise blev tydelig i 1970’erne, er uløseligt forbundet med de forudgående

100 års kapitalistiske form for samfundsmæssig moderniseringsproces (og

16


der med rigdomsproduktion), som i første omgang blev dominerende i den

vestlige verden, men som i dag i form af globaliseringen breder sig til hele

verden som bestemmende udviklingslogik. Selvfølgelig har også andre

for mer for udviklingslogikker ført til kriser i de samfundsmæssige naturforhold,

men det er den kapitalistiske form, der er dominerende i verden

i dag, og som er det nåleøje, alle former for udvikling og vækst derfor må

igennem og tilpasse sig.

Et samfunds rigdomsproduktion er identisk med dets økonomi. Men i

dag er økonomi simpelthen i den almene bevidsthed det samme som ”kapita

listisk økonomi”. ”Udvikling” og ”vækst” identifi ceres under etiketten

”mar kedsgørelse” med kapitalistisk baseret ekspansion og modernisering.

Al ternativer stigmatiseres som ”stilstand” eller ”bagudrettethed”. Og der

er ikke noget værre end ikke at ville frem. Alternative former for tænkning

og praksis bliver let fanget ind af denne defi nitionsmagt og de positioner,

den tilbyder som mulige. Man fortaber sig – i den ene ende – i abstrakte

modforestillinger og (måske) militante konfrontationer med ”magtens”

repræsentanter, eller man plæderer – i den anden ende – for reformskridt,

der baserer sig på, at også andet end en økonomisk logik skal tilgodeses,

mens den økonomiske logik som sådan ikke anfægtes.

Vi argumenterer for, at man ikke skal acceptere denne modstilling mellem

”vækst” eller ”stilstand”, mellem ”økonomi” og ”andre værdier” (f.eks.

moralske, æstetiske), mellem radikal kritik og (også små) reformskridt. Disse

abstrakte modsigelser kan ophæves inden for rammerne af en utopisk fremtids

horisont (forstået positivt), hvor den udskillelse og selvstændiggørelse

af økonomien fra den menneskelige livssammenhæng, som er grundlaget

for frisættelsen af den kapitalistiske ekspansionslogik, ophæves. 3 Et modbegreb

til spaltningen mellem økonomi og livssammenhæng er ideen om

en ”livets økonomi”, som den tyske fi losof og æstetikprofessor Rudolf zur

Lippe har arbejdet med i en række værker (Lippe 1978, 1987, 1991). Det er et

begreb, som åbner for en anderledes forestilling om ”vækst”, der fastholder

den billedlige betydning af noget, der vokser frem af og bevarer en rod i

en historisk livssammenhæng – i modsætning til en ekspansionslogik, der

– historieløst og ukontrollabelt – sprænger sig ud af den sammenhæng, der

er dens udgangspunkt. Og det er et begreb, der genkalder sig den tabte

3 Det har vi argumenteret mere udførligt for i Olsén, Nielsen og Nielsen 2003.

17


e tydning af ”økonomi” som ”husholdning” – det græske ”oikos”, der seman

tisk ikke blot er roden i ”økonomi”, men også i ”økologi”.

Når vi taler om ”en menneskelig natur”, skal det ses inden for denne horisont.

Det lille, fortættede digt af Bertold Brecht, som vi har citeret ovenfor, og

som vi også brugte som oplæsningsstykke i aktionsforskningsprojektet i Halkær

Ådal, viser os et billede af en menneskelig natur. Det menneskelige liv er

her indskrevet i en natursammenhæng, og naturen får for den menne skelige

betragter betydning som del af en menneskelig livssammenhæng. Brechts

usentimentale, refl ekterede ”idyl” – det er jo den genre, digtet kom menterer

– er skrevet i 1950’erne. I dag ville dét digt ikke uden videre kunne skrives.

Det forhindrer alene de nutidige betydningsassociationer til ”røg”. Røg er i

dag forbundet med ”udslip”, ”udledning” – ikke noget, der blot ”stiger” eller

”driver”, endda ”yndelig”, som Frank Jæger næsten sam tidig skrev.

Sådanne semantiske forskydninger berører også begrebet ”en menneskelig

natur”. Vi kan ikke uden videre bruge det naivt. Vi må præcisere, at ”en

menneskelig natur” ikke indebærer, at naturen alene skal eller kan an skues

ud fra en rent menneskelig synsvinkel. For er den økologiske krise ikke

for bundet med, at spørgsmålet: ”Hvad kan naturen være for os?” er ble vet

absoluteret – teoretisk og praktisk? Når naturen reduceres til grundlag og

ma teriale for menneskelige projekter og oplevelser, mister vi sansen for

naturens egne lovmæssigheder, dens egenart – og fremmedhed. Naturen

synes kun at få værdi og eksistensberettigelse, i det omfang den er til gavn

for os, og det indebærer, at der i princippet er grønt lys for alle former for

indgreb, reguleringer, eksperimenter osv., der kan formuleres – og legitimeres

– i forhold til menneskelige behov. Dette særlige samfundsmæssige naturforhold,

hvor naturen alene bliver menneskelig gennem naturbeherskelse

er måske selve nerven i den kapitalistiske samfundsmæssiggørelseslogik.

Det var det centrale tema i den klassiske kritiske teori, hos Walter Benjamin,

Max Horkheimer, Theodor W. Adorno, Herbert Marcuse. De viste, hvordan

naturbeherskelsen – både af den ydre natur og den indre natur, den natur,

vi mennesker selv er – førte til den ensidige udvikling og dominans af en

”instrumentel fornuft”. Hvad der i sit udgangspunkt var udtryk for en frigø

relsesbestræbelse, slog om i ufrihed og umenneskelighed.

De kritiske teoretikere fastholdt et begreb om naturen som noget ikke-identisk

i forhold til alle menneskelige tydninger og bearbejdninger, altså de former,

hvori naturen overhovedet er tilgængelig for os. Det er tankevæk ken de,

18


at samtidig med, at den økologiske krise blev manifest – bl.a. er en ”risiko proble

matik” blevet fast inventar på den samfundsmæssige og po litiske dagsorden

– så er denne kritikretning og tankeform blevet margina liseret i den

sam fundsvidenskabelige og humanistiske diskussion – også inden for den

mest prominente videreførelse af den kritiske teori selv, nemlig hos Jürgen

Habermas. Denne fortrængning af den kritiske teoris tematiseringer fra den

almene diskussion er et udtryk for et samfundsmæssigt hukommel ses tab og

må forstås som et moment i den virkelighedsfornægtelse, der er en væ sentlig

side af og afgørende forudsætning for den aktuelle økologiske krise.

De klassiske kritiske teoretikere ville givetvis have været tilbageholdende

med at tale om ”en menneskelig natur”, af frygt for elimineringen af det

ikke-identiske. I forhold til den økologiske krise er det imidlertid vigtigt at

ar bejde med et begreb, der tydeliggør, at vores forvaltning af naturen, der

jo har karakter af en gennemgribende gestaltning (vi danner natur), ikke

kan løsnes fra en gestaltning af vores egen menneskelighed. Og omvendt:

at spørgsmålet om, hvad et menneskeligt liv er og kan være, indbefatter

en naturdimension, som vi ikke ubegrænset kan og skal beherske. Vi må

lære at skelne mellem gestaltning og beherskelse. Hvad vi kan forsøge at

beherske, er reguleringen af de samfundsmæssige naturforhold – ikke naturen

(jf. Görg 2003).

Denne skelnen bliver vidtgående elimineret ikke blot i den naturpolitiske

praksis, men også i de fremherskende former for ”konstruktivistisk” tænkning.

I begejstring over at have opdaget, at der ikke fi ndes nogen ”oprindelig”

natur, og at naturforståelser er historiske og dermed relative, åbnes der

for en kriterieløs relativering af naturpolitikken. Man skulle jo nødig kunne

mis tænkes for at tænke i naturgivne ”essenser”: Der er ikke noget, der er

na tur, for det er jo altid os mennesker, der afgør, ”hvad der er natur(ligt)”.

Når vi her taler om ”en menneskelig natur”, placerer vi os et andet sted.

Vi mennesker er rigtignok kun ”relative”, som konstruktivisterne mener,

men vi ”er ikke relative slet og ret, men i relationer til verden, der kan og skal

bestemmes klart og begrænset og historisk” (Lippe 1997:11). Menne skers liv

er på én gang historisk og universelt, universelt i det historisk sær eg ne, om

man vil. Vi forudsætter derfor heller ikke, at man én gang for alle skulle kunne

fastlægge kriterier for, hvad en rigtig ”menneskelig natur” er, men vi insisterer

på, at en udvej af den økologiske krise alene kan fi ndes, hvis diskussionerne

og beslutningerne om, hvordan de samfundsmæssige naturforhold skal

19


eguleres og gestaltes, bliver forbundet med spørgsmålet om gestaltningen

af den menneskelige livssammenhæng gennem menneskers frie beslutning om,

hvor dan de vil leve. Her er vi i øvrigt et stykke af vejen i over ensstemmelse

med den engelske konstruktivistiske sociolog Bryan Wynne, når han taler

om, at i den nødvendige ”rekonstruktion af politikken” vil ”et centralt tema

sta dig være konstruktionen og autoriteten af uni versaler, men der vil være

ta le om universaler, hvis menneskelige basis også kan erkendes og forhandles

som sådan” (Wynne 1996:47).

Men universalerne kommer til at svæve frit i luften, hvis man alene henvi

ser til deres status som ”forhandlede”. Den grund, det ”fælles tredje”, må

be stemmes og afprøves i forhold til, er netop den menneskelige livssammenhæng

med dens differentierede kulturelle og materielle virkningssammenhænge,

der – især da, når vi taler naturforhold – på en meget konkret måde

for binder det lokale med det globale. En sådan bestemmelse og afprøvning

må i dag nødvendigvis også tage højde for naturvidenskabelige erkendelser,

der godt nok står til diskussion, men som ikke vilkårligt kan ”forhandles”.

Hvor dan naturvidenskabelige erkendelser kan bringes i spil, er et af de

mest påtrængende spørgsmål for en naturpolitik, der orienterer sig efter

ge staltningen af den menneskelige livssammenhæng.

Når livssammenhængen er den grund, en naturpolitik må udvikles i

for hold til, så føres vi tilbage til menneskers hverdagsliv. Hverdagslivet er

na turpolitikkens start- og endepunkt. Det indebærer også, at vi må fi nde

ud gangspunktet for en omorientering mod en bæredygtig naturpolitik i menne

skers hverdagsorienteringer. Det betyder ikke, at vi bare kan forholde os

af fi rmativt til hverdagsorienteringerne. De er ikke noget udvendigt i forhold

til den nuværende krise, men er selv en væsentlig side af dens konstitutionsgrundlag.

Men de rummer samtidig både holdnings- og vidensmæssigt et

potentiale, der peger ud over krisen. Så længe vi lever i vidtgående umyndig

hed i forhold til gestaltning og regulering af vores basale livsbetingelser,

bæ rer vores hverdagsorienteringer også denne umyndigheds signatur. Men

resignationen i forhold til at kunne og ville tage ansvar for de fælles livsbe

tingelser kan brydes. Det er noget, mennesker selv kan gøre – ja, ingen

kan gøre det for dem. Når man sammen med andre begynder at træde

ud af umyndigheden, griber man tilbage til og udvikler de potentialer i

hver dagsorienteringerne, der ligger brak eller kun rudimentært kommer

til udfoldelse til daglig. Det er betydningen af social læring, forstået som

20


en kollektiv dannelsesproces, der fi nder sted gennem udviklingen af en

po litisk kultur.

Begrebet om ”en menneskelig natur” foregriber som ønskeforestilling en

sådan dannelsesproces – og refl ekterer samtidig umiddelbare hverdagsforestillinger,

det er ikke blot en teoretisk konstruktion. Derfor kan vi alligevel

også godt ”naivt” orientere os efter denne forestilling i forhold til arbejdet

med en ”demokratisk naturforvaltning”. Mennesker er stadig – må vi gå ud

fra - i stand til at skelne mellem, hvad der er ”menneskeligt” og ”umenneske

ligt”, selv om denne forskel både i dagligdagens små forhold og for alvor

i storpolitikken i forskrækkende grad negligeres. Vi er heller ikke i tvivl

om, at der ikke er identitet mellem samfund og natur, selv om de udgør en

en hed. Vi kan skelne mellem en skov og en parkeringsplads, selv om der i

dag vel ikke fi ndes en skov uden adskillige parkeringspladser. Vi værdsætter

naturen og ved, at det er noget helt andet end at værdisætte den. Det er

den ne ”naivitet”, som er relateret til en grundlæggende erfaringsviden, (og

som sådan i øvrigt også er den bærende holdning for en kritisk videnskab),

der er udgangspunktet for en demokratisk naturforvaltning.

Naturpolitik og bæredygtighed

Vi har i det foregående afsnit henvist til, at den aktuelle økologiske krise,

der betegner den materielle side af en mere omfattende krise i de samfundsmæssige

naturforhold, hænger systematisk sammen med den kapitalistiske

ud viklingslogik, hvor vækst antager karakter af grænseløs ekspansion. I den

form for kapitalisme, der har været dominerende i størstedelen af det 20.

århundrede, og som man i dag betegner fordismen, har denne udviklingslogik

ma nifesteret sig som ”industrialisme”. Alle samfundsmæssige (produktions-)

områder skulle så vidt muligt industrialiseres så langt som muligt

eller i hvert fald formes i en industriel produktions billede. Et markant eksem

pel er fødevareproduktionen, herhjemme sindbilledligt illustreret med

den over dimensionerede svineproduktion, der ofte får prædikatet, at her er

der ikke mere tale om ”landbrug”, men netop om ”industri”.

I dag er der imidlertid tale om et opbrud væk fra fordismen: kapitalismen

begynder at antage nye former, som man foreløbig sammenfatter i

begrebet ”postfordisme”, et begreb, der fastholder det opbrudsmæssige og

21

More magazines by this user
Similar magazines