Aon Ajour 3-2012 (pdf)

aon.com

Aon Ajour 3-2012 (pdf)

Aon Ajour

nr. 3 - 2012 / 3. årgang

Optimeret pensionsudbetaling gav 209.000 kr. ekstra

Nogle få timers rådgivning og en dybdegående analyse af pensionsopsparinger, formue,

friværdi m.v. udløste for et ægtepar i 50'erne godt 200.000 kroner ekstra til forbrug som

pensionister.

Værktøjet var Aon Hewitts 55+ Pensionsanalyse, som fokuserer på at optimere pensionsudbetalingen

i forhold gældende love, skatteregler og vilkår for sociale ydelser.

Mand og kone havde gennem årene på arbejdsmarkedet samlet hele 14 forskellige pensionsdepoter

i en skønsom blanding af livrente, rate- og kapitalpensioner. Den ene var

tilmeldt efterlønnen, den anden ikke.

Deres fælles formue løb op i 1,5 millioner kroner og friværdien i boligen var på samme

niveau. Begge ville gerne gå på pension som 65-årige – manden først og konen året efter

– og de satsede på at kunne få udbetalt 350.000 kr. tilsammen om året, indtil de fylder 85

år.

Den oprindelige plan var at få alle kapitalpensioner udbetalt ved pensionering og ratepensionerne

udbetalt over 10 år. Når pengene slap op, ville de trække på formuen for at

holde det samme udbetalingsniveau.

Vores analyse påviste, hvordan ægteparret ved at vælge et mere optimalt tidspunkt for

udbetaling af kapitalpensionerne og en længere periode med udbetaling af ratepensionerne

kunne opnå en gevinst på 209.000 kr. – efter skat – uden at ændre på det planlagte

rådighedsbeløb i alle årene.

Rigtig mange kommende pensionister vil kunne opnå en økonomisk fordel ved en optimering

af pensionsopsparingerne. I nogle tilfælde er pensionsøkonomien dog i forvejen

ret enkel og ligetil, eller også er der forhold, som ikke kan ændres på. I så fald kan der

være grænser for besparelsen ved analysen. For at vores kunder ikke skal købe katten i

sækken, garanterer vi derfor en forbedring på mindst 50.000 kr. ved en 55+ Pensionsanalyse.

Kan det ikke lade sig gøre, bliver rådgivningsgebyret på 6.250 kr. refunderet.

For mere information om om analysen, kontakt venligst vores 55+ pensionsrådgivere Ken

Buntzen og Jacob Boje-Andersen (Sjælland) eller Flemming Beck Jensen og Karen Boye

(Fyn/Jylland) på mailadressen pension@aon.dk.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Nyt bookingsystem til pensionsrådgivning

Aon Hewitt har netop indført et nyt bookingsystem, som sikrer hurtigere adgang til pensionsrådgivning.

Systemet er baseret på geografiske data, så når man fremover booker tid til en rådgivning

på www.minpension.dk/booking, vil man straks kunne se, hvornår der er en af vores

rådgivere i området.


Når en rådgivning er booket, sender vi med det samme en bekræftelse på mail til medarbejderen.

Nogle få dage før mødet sender vi yderligere en mail med en "reminder" om

aftalen.

Nyansatte medarbejdere vil fortsat modtage tilbud om rådgivning fra os, så alle kan få en

pensionsordning, der matcher det personlige behov. Derfor er det vigtigt, at HR løbende

sørger for at tilmelde nye medarbejdere på MinPension. Vi vil også fortsat opfordre til et

pensionseftersyn hvert andet år, så ordningen altid er optimeret.

Alle medarbejdere – både nye og gamle – er naturligvis fortsat velkomne til at ringe eller

skrive en mail til os med andre spørgsmål.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kursværn på vej ud – depotrenter uændret lave

Fremgang på finansmarkederne har efterhånden gjort kål på de kursværn, som Danica,

Skandia og Topdanmark så sig nødsaget til at indføre sidste efterår. Kursværnene betyder,

at kunder som vil flytte selve pensionsopsparingen med til et nyt pensionsselskab –

for eksempel i forbindelse med jobskifte – skal betale en procentdel af opsparingen for at

få lov til det.

Vi anbefaler generelt, at man undlader at flytte opsparingen til kursværnet er væk igen. I

nogle tilfælde kan man dog få en så høj depotrente i det nye selskab, at det godt kan

betale sig at flytte trods kursværnet. I øjeblikket er det dog kun AP Pension, som har en

så høj depotrente, at det – måske – er en god ide at tage pengene med fra det gamle

selskab.

Selskab Kunder i ... Kursværn

Danica Pension Rentegruppe 2 4,7 %

Skandia Pension Bonuspension 0,8 %

Topdanmark Rentegruppe 2 0,8 %

Fremgangen på finansmarkederne har dog endnu ikke fået nogen pensionsselskaber til

at sætte depotrenten op – som man ellers så det i 2010. Så indtil videre må man i de

fleste selskaber fortsat nøjes med en forrentning, der er på niveau med eller lavere end

inflationen.

Er du ramt af kursværn og overvejer du flytning af pensionsopsparingen, er du velkommen

til at søge hjælp hos vores pensionsrådgivere. Ring på tlf. 3269 7070 / 3269 7470

eller skriv på pension@aon.dk / pension.kolding@aon.dk (København/Kolding)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Et æble om dagen ...

Selv om æbler ganske givet er meget sunde, så holder de næppe lægen fra døren. Undtagen,

hvis man kaster dem efter ham. Et godt helbred handler jo ikke kun om sund kost,

men også om at være opmærksom på signaler fra ens krop og vide, hvad de betyder.

Sundhedsforsikringer har været på alles læber i flere år, og det blev ikke mindre, da skattefriheden

for det meget attraktive og populære personalegode blev fjernet ved årsskiftet.

Men som med brand- og tyveriforsikringer er formålet med dem at løse problemer, der

allerede er opstået – ikke at forhindre dem i at opstå.

Forebyggelse har ikke haft den samme store opmærksomhed, selv om det også kan

tilbydes som et attraktivt personalegode med værdi for såvel virksomhed som medarbej-

Vores hold er dit hold Side 2/4


der. Er der tale om de mere begrænsede helbredstjek, der kan udføres på arbejdspladsen,

er det oven i købet skattefrit for medarbejderne, hvis det tilbydes dem alle og på lige

vilkår.

Der har været flere videnskabelige undersøgelser af værdien af forebyggende helbredsundersøgelser,

blandt andet Sundhedsprojekt Ebeltoft, der fulgte knap 1.400 lokale borgere

gennem 15 år. Baggrunden for projektet var en nedlæggelse af det lokale sygehus,

hvorfor der kom fokus på alternativer, herunder forebyggelse. Målet med projektet var at

"... identificere risikofaktorer for fremtidig sygdom på et så tidligt tidspunkt, at der endnu

ikke er tale om egentlig sygdom ...".

Resultaterne taler for sig selv: Blandt alle de deltagere, som tog imod tilbuddet om helbredsundersøgelse,

havde kun hver tiende fortsat en forhøjet risiko for hjerte-/karsygdomme

fem år senere. I kontrolgruppen, som ikke blev undersøgt, var det hver femte.

Især rygere og overvægtige risikerer at blive ramt af hjerte-/karsygdomme, men ikke alle

er i forhøjet risiko, hvis rygningen eller overvægten er moderat. Fem år efter den første

undersøgelse var der fortsat en hel del overvægtige og rygere, men kun 22 % af de overvægtige

og 17 % af rygerne var nu i høj risiko for at blive ramt af en hjerte-/karsygdom. I

kontrolgruppen var 47 % af de overvægtige og 29 % af rygerne fortsat i høj risiko.

En sideeffekt af helbredsundersøgelserne i Ebeltoft har været, at markant flere af deltagerne

har fået en mere positiv opfattelse af deres egen helbredstilstand. Der var på forhånd

en usikkerhed om, hvorvidt undersøgelserne ville få folk til at føle sig sygeliggjorte.

Men det har ikke været tilfældet for langt de fleste.

Alle helbredsundersøgelser blev fulgt op af helbredssamtaler, som gav deltagerne forståelse

for eventuelle problemer og bedre mulighed for at gøre noget ved det. Helbredssamtaler

er også en del af tilbuddet blandt de udbydere af helbredsundersøgelser og helbredstjek,

som Aon Hewitt samarbejder med, blandt andet SundhedsDoktor og Privathospitalet

Hamlet.

Helbredstjekket udføres af sundhedsfagligt personale på arbejdspladsen – og at det foregår

på jobbet, i arbejdstiden og tilbydes til alle medarbejdere, er også en forudsætning for

skattefriheden.

De mest basale tjek omfatter måling af puls, blodtryk, blodsukker, kolesterol og vægt, der

tilsammen kan give et billede af risikoen for at få især livsstilsrelaterede sygdomme. Det

kan udvides med blandt andet hjerte-EKG, kondital, lungefunktion, kuliltemåling samt

syns- og høretest. Alle får som minimum en helbredssamtale, mens personlige risikoanalyser,

rapporter og handlingsplaner kan tilkøbes. Virksomheden kan også få en anonymiseret

rapport, der afdækker den generelle sundhedstilstand blandt medarbejderne.

Deciderede helbredsundersøgelser foregår på privatklinik eller privathospital. Her bliver

man i bogstaveligste forstand undersøgt i alle ender og kanter, og det tager typisk 2-4

timer afhængig af, hvor omfattende undersøgelsen skal være. I modsætning til helbredstjekket

er udgiften skattepligtig for medarbejderen, og derfor er der ikke noget krav om, at

det skal til bydes alle.

Prisen på et basistjek afhænger af virksomhedens størrelse. Ved op til 50 ansatte begynder

den ved 680 kr., mens prisen på en helbredsundersøgelse starter ved 4.200 kr.

Kontakt venligst Health Care-analytiker Tine Riisberg for yderligere information om helbredstjek,

helbredsundersøgelser og skatteregler: tine.riisberg@aonhewitt.com

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Vores hold er dit hold Side 3/4


Nye muligheder på Kontor & Lager-overenskomst

Virksomheder med medarbejdere ansat under overenskomsten mellem DIO II (det tidligere

HTS) og HK Privat/Handel (Kontor & Lager) er – med en enkelt undtagelse – ikke længere

bundet af en bestemt pensionskasse. Det er et af resultaterne af årets overenskomstforhandlinger.

Det betyder, at disse medarbejdere – uanset om det er få eller mange – kan komme ind

under den samme pensionsordning som resten af virksomheden.

Udover muligheden for et ensartet pensionstilbud til alle medarbejdere, vil det også kunne

give en forenkling i administrationen. Men ikke mindst vil det give medarbejderne en

langt større fleksibilitet, både når det gælder opsparing og forsikringer.

Den enkelte undtagelse gælder, hvis de ansattes pensionsordning er placeret i Funktionærpension,

der er ejet af DA, HK og PFA i fællesskab. I så fald er det fortsat ikke

muligt at flytte pensionsordningen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Billigere privatforsikringer via Aon Hewitt

Aon Hewitt har indledt et samarbejde med Selandia Forsikring for at kunne tilbyde vores

kunder et attraktivt alternativ til deres normale privatforsikring – det vil sige forsikringer for

indbo, hus, sommerhus, diverse køretøjer, ulykke osv.

Selandia Forsikring skiller sig ud fra den generelle forsikringsbranche ved helt bevidst at

afvise en masse potentielle kunder og kun satse på såkaldte lavrisiko-kunder. Det betyder

færre og lavere erstatninger end i de store forsikringsselskaber, som typisk tager alle

typer kunder ind. Den økonomiske fordel ved den ringere risiko betyder, at Selandia normalt

kan holde priserne under gennemsnittet.

De fleste forsikringsselskaber definerer risiko – og dermed prisen på forsikringen – ud fra

den ønskede forsikringssum sammenholdt med kundens demografiske baggrund: Alder,

familieforhold, økonomi, bopælstype, køretøj og ikke mindst postnummer.

Postnummeret bruges til at afgøre, om kunden bor i et område med generelt større risiko

for indbrud, hærværk, påkørsler og lignende. Selandia benytter sig af tilsvarende geografiske,

statistiske og adfærdsmæssige data, men på et langt mere detaljeret niveau, hvor

hele Danmark er delt op i små felter på 100 gange 100 meter.

Den detaljeringsgrad betyder f.eks., at man kan vurdere meget nøjagtigt, om risikoen for

vand i kælderen ved et skybrud er højere i den ene ende af en gade end i et tilsvarende

hus i den anden ende. Præcise mål for terrænhøjde, afstrømningsforhold fra omgivende

arealer samt kloakering har indflydelse på risikoen, og det afspejler sig i forsikringsprisen.

Et andet eksempel er indbrud. Der er en tæt sammenhæng mellem risikoen for indbrud

og fysiske forhold omkring boligen. Ligger ens hus tæt på åbne stisystemer, kan indbrudstyve

lettere slippe væk, og ligger det på en blind vej løber tyven en mindre risiko for

at blive opdaget. I Storkøbenhavn er der f.eks. også større risiko for indbrud i nærheden

af S-togsstationer, fordi tyveknægtene lettere kan slippe væk og ikke er afhængige af

eget køretøj. Disse forhold tager Selandia også højde for, når de beregner forsikringsprisen

ved hjælp af såkaldt mikrotariffering.

Via linket til Selandia Forsikring på MinPension.dk kan man få et uforpligtende tilbud på

den nye privatforsikring – og på den måde se, om man er en lavrisikokunde eller ej.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Vores hold er dit hold Side 4/4

More magazines by this user
Similar magazines