Kapitel 2 side 16 2.1 ·

More Magazines

Recommendations

Info

Kapitel 2 side 16 2.1 · Krebsdyrs ydre Hos tibenede krebsdyr har kroppen 5 par kropsben/fødder, hvoraf et eller flere par kan være omdannet og bære klosakse. Halen har 5 par halefødder og en svømmeeller halevifte. Halen kan være meget forskellig hos de forskellige grupper af krebsdyr. BAGKROP/HALE SVØMMEVIFTE GÆLLER HALE FØDDER UNGER FORKROP KROPSBEN/ FØDDER KOMPLEKSØJE VANDSTRØM KLOSAKSE ANTENNER ÅNDEPLADE Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen. 2.2 · Krebsdyrs indre Krebsdyrs indre. I kroppen findes de indre organer, der består af en mave, en slags lever, hjerte og kønsorganer. Halen består af muskler, hvor tarmen går igennem. SVØMME HALEVIFTE TARM HALEMUSKEL GÆLLER HJERTE »LEVER« KØNS- ORGAN TYGGEMAVE Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.
Krebsdyr har hudskelet Hudskelettet består af kitin og nogle gange også af kalk. Det er blødt og bevægeligt i leddene, mens den øvrige del er tykt og stift. Hos nogle krebsdyr, f.eks. rejerne, er det hornagtigt og mere eller mindre gennemsigtigt. Hos andre f.eks. hummer, krebs og krabber er det ugennemsigtigt og stenhårdt, fordi der aflejres kalk i skallen. Hudskelettet – eller skallen – kan ikke udvides. Derfor må dyret med visse mellemrum kaste skallen af sig, efterhånden som det vokser. Inden hvert skalskifte dannes en ny blød hud under den gamle skal. Hudskiftet indledes med, at skallen revner mellem krop og hale eller midt i rygskjoldet. Gennem den frembragte revne kryber dyret baglæns ud. Huden er til at begynde med blød, men bliver efterhånden hård. Det er forskelligt <strong>fra</strong> art til art, hvor ofte der skiftes hud. Ordforklaring Kitin: Kitin er et kvælstofholdigt kulhydrat (aminopolysaccharid). Kitin er meget fast og dog elastisk. Det er overordentlig modstandsdygtigt overfor de fleste opløsningsmidler. Skalskifte De store krebsdyr er næsten alle grådige rovdyr, der ikke holder sig tilbage for at æde deres egne slægtninge. Når man f.eks har fanget hummere og har dem gående i hyttefade, gælder det om at fjerne dem, der skal til at skifte skal. Ellers vil de, så snart skalskiftet er foregået, blive ædt af de andre, mens huden endnu er blød. En hummer, der lige har skiftet hud, kaldes en smør-hummer. Kapitel 2 side 17 Krebsdyr har gæller Krebsdyr ånder ved hjælp af gæller, som sidder skjult under skjoldet. En af munddelene er omdannet til en stor åndeplade med en bagudrettet forlængelse, der er besat med hår i kanten. Når denne plade bevæges, strømmer der frisk vand med ilt henover gællerne. Når krebsdyr spiser Krebsdyr er grådige rovdyr, der æder, hvad de kan komme i nærheden af. Klosaksene bruges til at gribe fat og eventuelt knuse skallerne, inden byttet føres hen til munden. På begge sider af munden sidder der kindbarker, kæber og kæbefødder, der er med til flå føden i stykker. Selve »tygningen« finder sted i maven. I tyggemaven findes en mængde sav- og knusetænder, der kan findele føden. Krebsdyr har nogle store grågrønne fordøjelseskirtler, der fungerer som en slags lever, hvor fordøjelsen og optagelsen af næring forgår. Tarmen er et lige rør, der ligger lige mellem halens muskler. Krebsdyr kan svømme eller krybe Hos de svømmende krebsdyr, som f.eks rejer, bruges halefødderne til at svømme med. Med den kraftige hale kan de gøre baglæns spring. Følehornene er særligt store hos de svømmende krebsdyr, de bruges som balancesredskaber. Hos de krybende krebsdyr, som f.eks hummere og krabber, bruges de fire bageste kropsben som gangben. Klosaksene bruges fremstrakt som balanceredskab, som våben og til at gribe og grave med. Krebsdyrs sanser Krebsdyrs øjne er ofte store og sammensat af mange småøjne (kompleksøjne). Øjnenes linser kan ikke fokusere og derved se skarpere. Til gengæld er øjnene stilkede og bevægelige. Kompleksøjne kendes også <strong>fra</strong> insekter. Det ene par følehorn er delt i tre led. I det inderste led af følehornene findes et ligevægtsorgan (statocyst). Statocysten er en blære, der er dannet som en udposning af huden. I bunden af blæren sidder små sansehår, hvor der ligger sammenkittede sandkorn. Alt efter dyrets stilling påvirkes sansecellerne i sansehårene forskelligt, så dyret er i stand til at finde ud af, hvad der er op og ned.
Page 1: Krebsdyr - hvad er det Betegnelsen
Page 5 and 6: 2.4 · Blåmuslingens bløddele VEN
Page 7 and 8: Muslinger har gæller Gællerne hos
Page 9 and 10: 2.10 · Blåmuslinger i aktion En h
Page 11 and 12: Havsnegle har gæller De fleste hav
Page 13 and 14: f.eks sand eller ler. Langt hovedpa
Page 15 and 16: dyrets orientering, men ikke kun p

Andet godt fra havet - Inerisaavik

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Andet godt fra havet - Inerisaavik

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?