Andet godt fra havet - Inerisaavik

Muslingeskallen
Bløddyrs skal skiftes ikke som krebsdyrs – den
vokser derimod. Det foregår dels ved, at der
afsættes nyt skalmateriale ved skallens rand,
dels ved at der lægges nye lag på skallens
inderside. Skallen kan have forskellig form:
Den kan være sammentrykt eller hvælvet til
kugleformet. Den kan være rund eller mere
eller mindre aflang. Nogle muslinger har
udviklet tykke skaller som værn mod slid og
som beskyttelse mod rovdyr, mens muslinger
med tynde skaller i stedet lever nedgravede i
sand- eller mudderbunden. De to skaller er
som regel symmetriske og passer nøje sammen.
De er forbundet med et elastisk bånd på
rygsiden. Nedenunder danner de to skaller et
hængsel, hvis funktion er at hindre at skallerne
forskydes indbyrdes. I de ældste dele af
Kapitel 2 side 20
skallen er der som regel et stærkt hvælvet
parti, som kaldes bukkelen eller umbo.
2.6 · Muslingeskallen
Lukkemusklerne er fæstnede på skallens inderside fortil og bagtil. De kan dels
lukke skallerne i og dels holde dem tillukkede i timevis.
Der løber to kraftige muskelbundter på tværs mellem skallerne. Disse muskler kaldes
lukkemuskler. Skallerne lukkes ved at musklerne trækkes sammen – samtidig
med at det elastiske bånd strækkes. Hvis den senere vil åbne sig, behøver den blot
at slappe musklerne. Så snart det sker, sørger det elastiske bånd for, at skallerne
igen åbner sig. Nogle arter som østers mangler den forreste muskel og hos blåmuslingen
er den meget lille.
UMBO
HÆNGSELS-
TÆNDER
FORR. LUKKEMUSK.
BÅND
Muslingeskaller
De fleste muslingeskaller er symmetrisk
opbygget, så den ene halvdel er et spejlbillede
af den anden. Nogle muslinger er
anderledes - f.eks. østers, hvor de to
skaller er forskellige. Den ene er flad og
den anden er hvælvet.
BAG. LUKKEMUSK.
Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.