Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert ...

dlf.dk

Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert ...

Frøavl

T I D s s k R I f T f o R

D E C E M B E R 2 0 1 2 - J A N U A R 2 0 1 3 I NR. 3 I 101. åRgANg

Generalforsamling 2012

Nyt medlem i DLF bestyrelsen

Forkert tørring koster avlerne penge


2

Indhold

3 Lederen

4 Bestyrelsens beretning

13 Rabobank foredrag

14 Regnskabsgennemgang

15 Regnskabsberetning

16 Referat af debatten

18 DLF informerer

19 Nyt om navne

T I D s s k R I f T f o R

Frøavl

D E C E M B E R - J A N U A R 2 0 1 2 I N R . 3 I 1 0 1 . å R g A N g

Generalforsamling 2011

Nyt medlem i DLF bestyrelsen

Forkert tørring koster avlerne penge

Frømarkerne er hjem for mange levende væsner. Her har edderkopper

i efteråret 2012 spundet en frømark ind i det fineste spind.

Et sandt mesterværk af de små spindlere. I 2012 blev der høstet

hvidkløver, som var udlagt i byg. Kløveren er bortsprøjtet efter høst.

I 2013 og 2014 høstes der engrapgræs i marken.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

17

Medlemsblad for DLF AmbA

Udgiver: DLF AmbA · Oplag: 5.400 stk.

Grafisk produktion: eilenberger.dk · Tryk: Svendborg Tryk

Artiklerne må gengives med kildeangivelse

4

15

19

Redaktion

Stig Oddershede (ansvarshavende) · so@dlf.dk

Tlf.: 4633 0371 · Fax: 4632 0830 · Mobil.: 4030 3248

Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk

Redaktionsudvalg

Godsejer Benny Kirkebække Christensen

Gårdejer Peter Bagge Hansen

Gårdejer Anders Frandsen

Gårdejer Lars Erik Garder

Avlschef Erling Christoffersen · DLF-TRIFOLIUM A/S

Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen · Vestjysk Landboforening

Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l · Videncenter for Landbrug


Truels Damsgaard

Adm. direktør

Lagrene forventes fortsat at blive reduceret i 2013

Med forventning om et lille høstareal i EU til 2013 og en betydelig nedgang

i importen fra USA i denne sæson tror vi på, at EU-lagrene vil være

mindre den 30. juni 2013, end de var på samme tidspunkt i år. Den forventede

lagerreduktion er drevet af en tilpasning af frøforsyningen og

et ikke stigende forbrug. Tværtimod er udsigterne for vækst i græsfrøforbruget

i EU ringe for indeværende år, og de er ikke meget bedre for

de kommende år. Det er med baggrund i et frømarked i god balance

med udsigt til fortsat faste frøpriser, at vi i denne tid planlægger vores

2014 frøhøst, der skal afsættes og leveres i 2015. Markedsforholdene

tillader, at vi samlet set kan planlægge en mindre udvidelse af vores

frøproduktion i 2014.

Vi havde naturligvis gerne set et bedre efterårsforbrug i 2012, da det

havde givet et stærkere fundament for en udvidelse af produktionen i

2014. Forbruget i efteråret var reelt set ganske skidt i flere områder,

men forbrugsnedgangen – tolker vi – var et udtryk for ekstremt vejr i

mange vigtige markeder snarere end en strukturel tilbagegang. Oktober

måned druknede i regn i bl.a. UK og Frankrig, og mange steder er

det dårlige vejr fortsat i november. For indeværende sæson øger det

lille efterårsforbrug behovet for frø i foråret, og det giver anledning til

at tro på et ”normalt” forårssalg til trods for en lav bygge- og anlægsaktivitet

og en presset økonomisk situation i Sydeuropa.

Et Vesteuropa uden vækst betyder, at vi i stigende grad retter fokus

mod andre markeder med større vækstpotentiale. Det gælder en ræk-

ke markeder i Central- og Østeuropa samt Rusland, som kan bidrage til

at skaffe afsætningsfremgang de kommende år. På disse markeder

synes efterspørgsel og forbrug at øges.

Amerikansk og europæisk frø konkurrerer intenst på en række internationale

markeder. Det gælder eksempelvis i Kina. I de senere år har

der været overskud af frø i USA, som man har eksporteret billigt. Vi oplever

nu, at dette overskud er ”spist”. Samtidig stiger kostpriserne.

Derfor er det realistisk, at europæisk frø vil kunne tage markedsandele

fra USA i bl.a. Kina og Sydamerika. Stigende eksport fra EU og faldende

import til EU har den sideeffekt, at det medvirker til at stabilisere det

interne marked i EU.

Kløver- og græsfrøproduktionen indskrænkes i mange lande, hvor udbytterne

i frø ikke er konkurrencedygtige med de nuværende høje

korn- og rapspriser. Når man først har lagt en frøproduktion ned, er den

vanskelig at genstarte, da ekspertisen er gået tabt, og man skal genetablere

og investere i kapacitet til forarbejdningsprocesserne. Der er

efterhånden næsten ingen frøanlæg tilbage i UK eller Frankrig. Det er

klart til dansk frøs fordel.

På årets avlermøder i december vil vi uddybe vores vurdering af frømarkedet,

og fortælle om frøpriserne og vores planer for udlæg i de

enkelte arter. Vi glæder os til en god dialog og håber på et stort fremmøde

på avlermøderne!

” Et

Vesteuropa uden vækst betyder,

at vi i stigende grad retter fokus

mod andre markeder med større

vækstpotentiale ”

3

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Bestyrelsens beretning

4

Privat ejendomsret, afvanding og gødskning

er fundamentet for både bonden og Danmark

Traditionen tro havde DLfs formand Benny kirkebække Christensen landmandskasketten på i første del af sin beretning til

selskabets generalforsamling, der blev holdt i Nyborg den 30. oktober. formanden startede, som han sagde, lidt tilbage i tiden:

Bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen indleder generalforsamlingen

Bønderne udviklede Danmark, staten drev rovdrift på naturen

Vi har i Danmark haft agerbrug i cirka 6.000 år. Det begyndte med en

ægte 100 pct. økologisk produktion. Et stykke skov blev fældet og

træet brændt, hvorefter der blev sået og høstet, indtil marken efter

nogle år gav for lidt. Så blev der fældet et nyt stykke skov og så

videre – vel nærmest idealsamfundet for ministrene Ida Auken og

Mette Gjerskov. Landbruget udviklede sig stille og roligt frem til

vikingetiden. Man lærte af forfædrene, og de stærkeste overlevede.

”Sædskiftet” var græs, korn, jagt, fiskeri, husdyrhold, skibsfart, krige

og plyndringer. Det var et ”sædskifte”, der virkelig styrkede udøverne,

og det var da også bønderne fra Norden, der underkastede sig England

– det var ikke embedsmænd.

De selvsamme bønder udnyttede et gunstigt klima og videreudviklede

agerbruget. Mere og mere jord blev opdyrket. Også dengang

øgede staten sit ressourceforbrug. Jordbruget blev presset til at

fælde skovene. Der skulle produceres flere fødevarer til en voksende

befolkning. I 1750 var der fældet så meget, at kun 10 pct. af landet

var skovdækket. Der var udbredt sandflugt, udpinte marker og våde,

forsurede jorder. Ressourcerne var brugt. I mange, mange år havde

man taget fra jorden og kun tilført den lidt tang, lyng og husdyrgødning.

Resultatet var en økologisk krise med stor fødevaremangel til

følge. Følgevirkningen var en voldsom økonomisk depression.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

En ufattelig stor præstation gennemført på 30 år

I følge Danmarks første folketælling i 1735 var vi dengang godt og

vel 700.000 indbyggere i Danmark. Indtil da havde skovene været

landets vigtigste råstof og energikilde. Når der rigtig er brug for det,

hænder det ofte, at der vises handlekraft. Fire tiltag ændrede Danmark:

1) Man satte alt ind på at stoppe sandflugten

2) Energiforsyningen blev omlagt

3) Gennem en kolossal indsats lykkedes det at styre vandstanden

på markerne og i jorden

4) Der blev indført spansk kløver og dermed tilført kvælstof til

markerne

Sandflugten, der med skovfældningen havde taget sin begyndelse

allerede i 1500-årene, stoppede mange naturlige vandløb med ødelæggelse

af agerjord til følge. Bønderne måtte, for at rette op på statens

overgreb mod naturen, i deres ansigts sved grave 100.000 km

hoved- og bigrøfter for at få vandet væk fra markerne. Det havde den

gavnlige følgevirkning, at jordtemperaturen blev øget og vækst-

sæsonen udvidet fra 100 til 115-120 dage. En evolution var startet.

Det imponerende arbejde blev udført på kun godt 30 år. Det var en

ufattelig stor præstation, hvis omfang næppe mange i dag kan forestille

sig. Miljø- og fødevareministrene kan beviseligt ikke. De er nok

også revnende ligeglade.

” I

er ved at skrotte kulturtekniske

investeringer foretaget af danske

landmænd gennem mere end

10 generationer ”

De fleste politikere forstår ikke naturens gang og krav

Kampen for at bortlede vand har varet lige siden. I dag ligger der under

det danske agerland mere end én million km drænrør. Kampen

må aldrig stoppe! Det er vandreguleringen af Danmarks jord, der er

grundlaget for Danmarks velstand. Det skal regne, ja. Men det er lige

så vigtigt, at for megen regn kan ledes bort. Det har politikerne efterhånden

forstået, når det gælder oversvømmelser i byerne. Hvorfor

kan de ikke fatte, at det dyrebareste vi har, afgrøderne – altså maden

– på markerne, også kan drukne og rådne?

I stedet for at producere fødevarer vil de bestemmende politikere

fremme miljøet for fluer, myg og skrubtudser. Kravet om et højere

vandspejl og flere vådområder medfører uundgåeligt tilbagevendende

oversvømmelser og afgrøder, der rådner op. Sidste år var det tilfældet

i det sydøstlige Danmark, i år i den vestlige del af landet – og


DLFs generalforsamling 2012

det er endda før vandplanernes ikrafttræden! Hvis der ikke radikalt

ændres holdning til bræmmer – og endnu vigtigere til oprensning af

grøfter, bække og åer – så mister Danmark høsten ikke blot fra de

50.000 hektar med bræmmer, men fra yderligere mindst 500.000

hektar.

Parat til at lade mad til fire millioner mennesker rådne

På 11.000 danske heltidsbedrifter fremstilles fødevarer til 16 millioner

mennesker. I en verden, hvor der stadig er sult, er regeringen

parat til at lade mad til fire millioner mennesker rådne op. Den er aktivt

gået i gang med at nedlægge en fjerdedel af al dansk fødevareproduktion.

Det betyder samtidig tab af titusinder af arbejdspladser

i fødevareindustrien samt i eksport- og andre følgeerhverv. Det giver

færre skattekroner og et mindre budget til at betale for undervisning,

social- og sundhedsvæsen, ferierejser, import af biler og ny veje.

Forstå det dog miljøminister fru Ida Auken og fødevareminister fru

Mette Gjerskov. I er ved at skrotte kulturtekniske investeringer foretaget

af danske landmænd gennem mere end 10 generationer.

Vi kan ikke gøre jer juridisk og personligt økonomisk ansvarlige for

jeres kynisme og misgerning. Men det moralske ansvar, det har I – og

det vil eftertiden dømme jer på. Det er mit håb, at nutiden vil dømme

jer ved førstkommende lejlighed/valg.

Mødes med lovbrydere, ikke med en hædersmand

Skiftende regeringer har i de seneste 40 år ikke holdt sig for gode til

at forhandle med besætterne på Christiania, altså lovbrydere. Miljøminister

Ida Auken har foreløbig to gange nægtet at tage møde med

tidligere bestyrelsesmedlem i DLF, hædersmanden Flemming Fuglede,

som i dag er formand for Bæredygtigt Landbrug og repræsenterer

flere tusinde landmænd. Årsagen er en af Flemmings medarbejdere

på en traktor fotograferet mere end 10 meter væk fra åbent

vand. Flemming Fugledes kommentar hertil, at han gør brug af den

sunde fornuft. Måske er det tanken herom, der har skræmt ministeren

fra at mødes... men hvordan skal hun blive oplyst, blive klogere,

når hun nægter at tale med folk, der ved noget om tingene? Det er en

fornærmelse, også mod mig som landmand. Hvad bilder hun sig ind?

Galopheste og elskerinder

I 1973 skrev professor og socialdemokrat Jørgen S. Dich bogen Den

herskende Klasse. Den vakte megen vrede – især i den herskende

klasse og specielt blandt hans egne partifæller. Man kunne ikke lide,

han skrev, at den herskende klasse ved brug af såkaldte eksperter

holder ministre på samme måde, som franske grever tidligere holdt

galopheste og elskerinder. De havde det til fælles, at de var ivrige

efter at nå målet, hvorfor de bød sig til. Beskrivelsen passer på mange

af vore dages politikere. De ville aldrig kunne iværksætte bedrifter

som gravning af 100.000 km grøfter til gavn for samfundet og dermed

redde befolkningen fra sult og fattigdom.

Fra økologisk katastrofe til fremdrift og målrettet udvikling

Med vandstandssænkning ud over det danske agerland blev det muligt

at dyrke spansk kløver, altså en kvælstoffikserende foderplante.

Herefter kunne bønderne næsten fordoble høstudbyttet, og i løbet

af få år steg kløverarealet eksplosivt. Den vigtigste landbrugsinnovation

siden oldtiden, blev der sagt. På kun 50 år blev landet vredet

ud af en økologisk katastrofe.

I 1788 kom bøndernes frigørelse. Historien siden burde være kendt

af de fleste. I dag er vi nået dertil, at vi på ét år på verdensplan bruger

lige så megen energi, som kloden har været 1,5 millioner år om at

producere i kultiden. Samtidig lyder den politiske målsætning, at vi i

Danmark på samme tid skal øge den økologiske produktion og reducere

CO2-udslippet. Begge dele kan imidlertid ikke lade sig gøre. Hver

gang, der omlægges en hektar fra konventionel til økologisk drift,

sker der ganske vist en CO2-udlednings-reduktion – men målt pr.

produceret enhed er det modsat! Et kg høstet økologisk korn udleder

mere CO2 end et kg høstet konventionelt korn. Og vi skal vel have

mad til alle mennesker! Eller finder regeringen det i orden, at de fattigste

skal sulte for økologiens skyld?

I 1850 var vi én milliard mennesker på jorden, i dag syv milliarder.

Forbruget er mange gange større end i 1850. Det kan kun lade sig

gøre, fordi vi bruger energi fra fortidens produktion, bruger kunstgødning

og har reguleret vandstanden gennem dræning og projekter,

såsom Lammefjorden og Kolindsund – i øvrigt alt sammen noget,

som vores regering er imod.

5

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Bestyrelsens beretning

6

Christian Høegh-Andersen, næstformand i bestyrelsen, var dirigent

Plovfure for plovfure fra Nordsøen til Østersøen

Det sidder i rygraden hos enhver landmand, at hvis du vil overleve og

bevare din ejendom, må du passe på din afvanding og holde øje med

dine dræn. Det er en fundamental viden, nedarvet gennem generationer.

Ejendomsretten, retten til at gødske og retten til henholdsvis at tildele

og bortlede vand er de tre fundamentale forhold, som aldrig var

til debat fra vikingetiden og til udgangen af det andet årtusinde. At

pille ved disse rettigheder er at gøre skade på fundamentet for såvel

landmandens som landets succes.

Det er vores eksport, også DLFs eksport, der skaffer udenlandske

varer og råstoffer til industrien. Landbruget er et pligtopfyldende erhverv.

Vi har som stand formet Danmark, har kultiveret landet plovfure

for plovfure fra Nordsøen til Østersøen. Selvom vi i dag er så få,

at vi dårligt kan sætte et mandat i folketinget, så bidrager vi med

over 60 pct. af nettooverskuddet på betalingsbalancen og lander for

hele 2012 formentlig på 70 pct.

” Det

Køber Kina dansk viden eller frø, svinekød og mink?

Fødevaresektoren beskæftiger 140.000, heraf 50.000 i selve landbruget.

Det svarer til henholdsvis godt fem pct. og to pct. af den samlede

beskæftigelse. Jeg fristes til at spørge: Hvad laver de øvrige 95

pct. i grunden? Jeg tænker på de såkaldt kloge hoveder, vi har satset

milliarder på at uddanne og holde liv i – dem, der altid taler om, at

Danmark skal leve af at sælge viden! Dem der taler for vidensindustri

og vidensbeskæftigelse. Hvor mange penge sælger de viden for?

Har de mon øget beskæftigelsen? Passer det slet ikke, når vi hører,

at krisen foreløbig har kostet mindst 160.000 produktionsarbejdspladser

i Danmark?

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

ville være et fantastisk

fremskridt, hvis politikerne holdt

op med at lovgive efter deres

mavefornemmelser og i stedet for

begyndte at bruge hovedet ”

Adm. direktør Triels Damsgaard kigger ud over forsamlingen under bestyrelsens

beretning

Hvad er det, verdens mest fremadstormende land Kina ønsker at

købe fra Danmark? Viden-modeller? Nej, det er noget så enkelt som

frø, svinekød og ikke mindst mink – med den merværdi, vi bønder har

indarbejdet i vore produkter. Hvad er det, de laver, alle vore på-vej-tilat-blive

akademisk uddannede mennesker i regeringen? De sælger i

hvert fald ikke viden, og de har meget få forudsætninger for at drive

forretning. De er til gengæld effektive, når det gælder om at producere

bekymringer og utryghed. De jagter popularitet og stemmer.

Deres værktøjer er følelser, tro og mavefornemmelser. Det ville være

et fantastisk fremskridt, hvis politikerne holdt op med at lovgive på

grund af deres mavefornemmelser og i stedet for begyndte at bruge

hovedet.

Ingen respekt for grundloven, tillader simpelt tyveri

Det burde være strafbart at ødelægge det Danmark, som generation

efter generation har bygget op. Man burde kunne dømmes for at

skade Danmarks interesser og økonomi. Flertallet af lovgiverne er

upåvirkede af, at deres love ikke virker, og de respekterer ikke grundlovens

ord om ejendomsrettens ukrænkelighed. De agerer uden at

kunne pålægges ansvar og uden risiko for egen økonomi.

Spørgsmålet er, om man skal forhandle med tyven, der ikke blot

stjæler vores jord, men også truer os med al landsens ulykker. Ministrene

forventer samarbejdsvillighed, siger de. Samarbejdsvillig –

det var manden i guillotinen, der i første omgang beholdt hovedet,

fordi faldkniven satte sig fast. Han var så samarbejdsvillig, at han

forklarede bødlen, at spærrebolten i faldskinnen skulle tages ud.

Vore lovgivere forventer en tilsvarende samarbejdsvillighed. Personligt

synes jeg, det er lige i overkanten af, hvad man kan forvente

af os.

Når de boglærde uden saglig begrundelse beslutter at fratage landbruget

50.000 hektar til bræmmer og indimellem vil sætte 10 gange

så stort et areal under vand, så er der tale om simpelt tyveri. Holland

må prise sig lykkelig for ikke at blive udsat for lignende tåbeligheder.

Store dele af landet ville forsvinde natten over.

Køb dog landbrug op og start en jordfordeling

Når det gælder CO2-kvoter, kan de købes i Usbekistan og andre lignende

eksotiske steder. Romerkirkens afladssystem har fundet dets

afløser. Hvorfor ikke etablere et lignende fup- og bræmmehandels-


kontor i Usbekistan? Landbruget kan ikke, som industrien, flytte

udenlands. Vi er, fordi jorden ikke er flytbar, bundet til at arbejde under

et af verdens højeste omkostningsniveauer. Samtidig skal vi – i

modsætning til folk i offentlig forsørgelse og beskæftigelse – sælge

vore varer i bl.a. Kina i konkurrence med kolleger, der har helt andre

rammebetingelser. Det er en udfordring, som minister Mette

Gjerskov og hendes kollega Ida Auken ikke har mærket på egen krop,

og det skal de være rigtig glade for.

Vi har kun ét råstof i Danmark, jorden. At inddrage den til mere end

tvivlsomme formål er en hån mod landmændene og tidligere generationer.

Når politikerne arbejder med det, de kalder miljø, når de forærer

brugsretten til jorden til den øvrige befolkning, så glemmer de

at fortælle, at intet er gratis. Andre må betale her og nu, og alle kommer

til det på sigt. For hele Danmark bliver fattigere af at produktionen

reduceres og lagkagen til fordeling bliver mindre.

Prøv at spørge den enkelte borger, om han eller hun er parat til at

betale tusinde kroner om måneden for at få bynker, tidsler, bræmmer

og skrubtudser? Svaret vil helt sikkert medføre markant mindre

miljøkrav – uden at miljøet skades af den grund. Hvis staten alligevel

vil have det, som dens bestyrere kalder for natur, så køb dog gårde

op og start en jordfordeling. Staten kan så beholde alt skrub og ukurante

arealer, mens den gode robuste agerjord overlades til landmanden.

Så vil alle være glade. Det er nemt gjort, for der er masser af

landbrug til salg – og billigt.

Vi kan skabe jobs og værdier, hvis lovgiverne ikke går i vejen

Jeg har i tidligere beretninger sagt, at de fundamentale udsigter for

at drive landbrug i Danmark er lyse. Det gælder stadig. Samtidig er

vore problemer i endnu højere grad end tidligere politiker- og selvskabte.

Jeg er sikker på, at Danmark om 500 år stadig er et landbrugsland.

Tager jeg fejl, er I mere end velkomne til at klage til den tid.

Der synes dog trods alt at brede sig en forståelse for, at vore konkur-

Ny formand skal kæmpe for interesser,

holdninger og landbrugets kultur

Landbrug & Fødevarer skal igen have ny formand. Den, der vælges,

får en ualmindelig stor opgave, som er mere end svær at

løse. Jeg håber, han ikke blot vil kæmpe for erhvervets interesser,

men også for de holdninger og kulturer, som landbruget indeholder,

og som har skabt det Danmark, vi kender. Jeg håber,

han vil være god til at forhandle vores sag – og at han engang

imellem vil have styrke til at sige nej, når kravene er håbløse.

Jeg vil håbe, at Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug

sammen kan arbejde konstruktivt mod nogle gode mål, og

at de to foreninger som minimum kan lade være med at gå i vejen

for hinanden. Målet for begge er vel det samme, nemlig de bedst

mulige rammevilkår. Jeg vil ønske held og lykke til den kommende

formand for Landbrug & Fødevarer samt Flemming Fuglede,

formand for Bæredygtigt Landbrug, med den kæmpe opgave,

det er at skaffe landbruget rimelige arbejdsbetingelser, og jeg vil

takke for en kæmpe indsats indtil nu.

renceforhold skal bedres. Jeg er så naiv at tro, landbrugets flotte tal

på betalingsbalancen gør indtryk. I hvert fald nogle på Christiansborg

kan godt se, at de skal lade være med at gå i vejen for produk-

tionen.

I det forløbne år har landbruget flere gange været stærkt positivt

omtalt i medierne. Det er ikke sket i mange, mange år. Selv jeg kan

nærmest ikke huske noget tilsvarende. Jeg vil nævne nogle eksempler.

Jyllands-Posten havde en fantastisk leder den 12. marts 2012

under overskriften Tak! – et stort ord med kun tre bogstaver. Lederen

går på landbruget som et førende erhverv i Danmark, og der rettes

en stor tak til erhvervet for dets økonomiske bidrag til samfundet.

Børsen har i en leder skrevet, at ”Det miljømæssige, énøjede

præsteskab ikke bør få adgang til at smadre landbruget”. Det fortælles,

at Danmark fra tidernes morgen har været et landbrugsland, og

at dette erhverv skabte velstanden til befolkningen. Også fra fagbevægelsen

har der lydt positive røster, nemlig om at Danmark ved at

investere i landbrug kan skabe 20.000 arbejdspladser i fødevaresektoren.

Sådanne udmeldinger er uvurderlige. Jeg tror, de er resultat af, at

nogle i landbruget er begyndt at sige fra overfor de boglærdes evindelige

nedgøring af os og krav om oversvømmelser og et godt skrubtudsemiljø

på bekostning af produktion og arbejdspladser. Det er på

tide, vi lukker flinkeskolen og kontant tager dialogen ud fra praktisk

viden. Dét er vejen til at give menigmand forståelse for, at landbrugets

interesse er identisk med hele samfundets interesse. Det er jo

også menigmands job og indtjening, der er i fare, når landbruget bliver

gjort til unge politikeres og grønne organisationers sandkasse.

Alle i landbruget må sige fra, når vi møder usagligheden i læserindlæg,

artikler og elektroniske medier. Vi må igen og igen fortælle om

landbrugets nyttevirkning og erhvervets samlede indtjening til samfundet.

Smukke blomster og god

stemning på generalforsamlingen

7

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Bestyrelsens beretning

8

2011/12 blev for DLF et særdeles godt år

I sidste års beretning forudsagde jeg om det da igangværende driftsår,

at det ville være præget af et sundt marked til trods for købstilbageholdenhed,

når det gjaldt plænegræs. I indledningen til beretningen i dag

kunne jeg oplyse, at 2011/12 gav os det bedste driftsresultat nogen

sinde. I bestyrelsen bruger vi betegnelsen særdeles godt om regnskabet,

som DLFs administrerende direktør om lidt vil gennemgå for os.

Jeg vil her nøjes med at nævne nogle hovedtal:

Omsætningen steg med 144 millioner kroner til 2.290 millioner

kroner.

Efter skattebetaling på 54 millioner kroner og otte millioner

kroner til selskabets mindretalsaktionærer er der tilbage på bund-

linjen 134 millioner kroner mod 44 millioner kroner året før – altså

en tredobling.

Egenkapitalen blev øget med 121 millioner kroner til 826 millioner

kroner svarende til 55 pct. af vore samlede bogførte aktiver.

Flere forhold har været afgørende for det fornemme resultat:

Vi har haft et højt prisniveau.

Vi har reduceret varelagrene.

DLF er et meget veldrevet frøfirma.

Resultaterne er skabt af rigtig mange dygtige medarbejdere

rundt om i hele verden.

Det hele er gået op i en højere enhed dygtigt styret af en meget

dygtig direktion med Truels Damsgaard i spidsen. Tak for det!

Høsten Markedet

Kløverfrøarealet i EU blev igen i 2011 reduceret med 15 pct. til

21.000 hektar. Også græsfrøarealet faldt, men dog kun med tre

pct., til 164.500 hektar.

I Danmark høstede vi kløver på knap 3.500 hektar og græsfrø på

godt 55.000 hektar, henholdvis 16 og 2 pct. mindre end året før. I

mængder faldt høsten af kløver og bælgfrø med hele 51 pct.,

mens græsfrøudbytterne samlet blev 15 pct. mindre end året før.

DLF modtog 57.000 tons kløver- og græsfrø, svarende til 86,4

pct. af den danske frøhøst. Heraf var 1.800 ton eller tre procent

økologisk frø.

Set over alle arter var de danske frøudbytter i 2011 på niveau

med 10 års gennemsnitstallene. Vi høstede 1.161 kg græsfrø pr.

hektar mod 1.323 kg året før. I gennemsnit over de seneste 10 år

er der høstet 1.165 kg. pr. hektar.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

Overfører 85 millioner kroner til medlemmernes konti

Pr. dags dato har vi til avlerne betalt de største priser på frø nogensinde.

Derudover indstiller bestyrelsen, at der fra selskabets frie reserver

overføres 85 millioner kroner til medlemmernes personlige konti.

Driftsfond på 20 pct. af egenkapitalen

Ved årets start var avlernes driftsfond på 95 millioner kroner svarende

til 12 pct. af selskabets egenkapital. Der er i årets løb udbetalt

23,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne tilbageholdt

12,1 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. Herudover har

udtrådte medlemmer fået udbetalt 1,7 millioner kroner.

Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 85 millioner

kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 166 millioner

kroner, svarende til 20 pct. af egenkapitalen.

Pr. 30. juni havde 4.036 danske landmænd driftsfondsindestående i

DLF mod 4.504 et år tidligere. 2.724 avlere havde pr. 1. oktober tegnet

frøavlskontrakt med selskabet mod 2.929 året før.

” Landbrugets

interesse er identisk

med hele samfundets interesse ”

DLFs bedste resultat og de højeste frøpriser nogen sinde blev

nået i et marked, hvor hverken vejrliget eller den samfundsøkonomiske

udvikling var med os. På flere af vore vigtigste markeder

faldt forbruget, men samtidig kunne vi notere højere kornpriser

og lagerreduktion af frø. Ud herfra formåede vore sælgere at

hjemtage betydelige prisstigninger. DLFs stærke sortsportefølje,

vore brands og selskabets tekniske formåen samt logistiske

effektivitet er andre vigtige elementer bag rekordresultatet.

Vort selskab er med en global markedsandel på mere end 20 pct.

verdens førende kløver- og græsfrøproducent og repræsenteret

i 70 lande ud over kloden. Det er en position, vi ønsker at fastholde,

hvilket bl.a. ses af, at hver tiende af vore 649 medarbejdere

arbejder med forskning og udvikling.


Sådan gik det DLF i koncernselskaberne

I den udsendte DLF-årsrapport berettes om vore datterselskaber og

salgskontorer i Danmark og ud over verden. Jeg vil nævne følgende

om de enkelte virksomheder:

Rekordhøjt resultat i Holland

Innoseeds B.V. i Holland forsyner primært Benelux og Sydeuropa. En

salgstilbagegang her som følge af et ugunstigt vejrlig i såtiden blev

opvejet af mersalg på øvrige markeder, så rekordsalget i mængder

fra året før blev fastholdt. Innoseeds står for halvdelen af græsfrøarealet

i Holland. Højere priser og som altid vores direktør Gert van

Straalens dygtige ledelse sikrede selskabet et rekordhøjt resultat.

Rekordhøjt resultat i UK

Også DLF-TRIFOLIUM Ltd., som er UKs største græsfrøselskab og

markedsleder, fik et rekordhøjt resultat under Laurence Scowens

ledelse. Fra UK betjener DLF på engrosbasis også Irland. Til trods for

økonomiske stramninger og et koldt forår i England, blev salget tilfredsstillende,

både når det gælder plænesegmentet og på foderområdet.

Samtidig nød vi godt af stigende salgspriser.

Ved OL i London blev rigtig mange guld-, sølv- og bronzemedaljer

hentet hjem til nationer kloden over på DLF-græs. Vores position

som verdens største kløver- og græsfrøselskab ses også af, at flere

og flere store sportsarenaer er dækket af DLF-græs.

Positivt resultat i Frankrig

DLF France S.A.S. i Frankrig mærkede endnu engang et presset sydeuropæisk

marked, hertil kom offentlige nedskæringer på det franske

hjemmemarked. Alligevel udviklede salget af plænegræsser sig

positivt, bl.a. takket være et øget salg i detailsektoren gennem samarbejdspartneren

Vilmorin Jardin. Den samlede omsætning blev

øget, men dækningsgraden reduceret. Et positivt resultat som året

før blev sikret takket være stram styring af omkostningerne.

Godt salg via Tyskland

Med base i Hannover betjener DLF-TRIFOLIUM Deutschland selskabets

engroskunder i Tyskland, Østrig, Polen, Belgien og Luxembourg

under stærk ledelse af Hans-Joachim Buck. Det tyske marked var

præget af et godt vejrlig, en god økonomi og et højt forbrug samt stigende

engrospriser. Flere konkurrenter måtte melde udsolgt af anbefalede

sorter, som DLF kunne levere. Også i salgskontorets øvrige

dækningsområde var der fornuftige afsætningsforhold til fornuftige

priser.

Kontoret i Hannover står for en meget

betydelig del af DLFs salg, og DLF

er områdets største grossist.

Alle leverancer effektueres

fra Danmark.

Betydelig vækst i Tjekkiet

DLF-TRIFOLIUM Hladké Zivotice i Tjekkiet

melder om betydelig vækst i salget til et

landbrug, der er præget af optimisme, et

stabilt salg til plænesektoren, men tilbagegang

i offentlige anlæg. Resultatet blev

rekordstort.

Markant placering i Rusland

DLF-TRIFOLIUM Rusland har øget positionen på det russiske marked

og står nu for to tredjedele af landets import af græsfrø. Vi har et salg

direkte til store landbrug, bl.a. til en af Ruslands største kødproducenter,

et selskab med 100.000 moderkøer. På plænesiden er der

afsætning til halvdelen af fodboldklubberne i Ruslands førende liga,

bl.a. til sidste års mester fra Sct. Petersborg. Der er etableret forædlings-

og testfaciliteter i Rusland, hvor vi overvejer at iværksætte

egen frøproduktion.

Størst leverandør til Kina

Kinas forbrug af såvel foder- som plænegræs faldt i det forløbne år,

bl.a. som følge af tørke. DLF har valgt at satse på kvalitet på det store

marked, og vi har fastholdt positionen som den klart største leverandør

af importeret kløver og græsfrø.

Fordobling i New Zealand

DLF Seeds New Zealand fordoblede afsætningen i det forløbne år og

kom ud med et mindre, positivt resultat. Selskabet forsyner også

markedet i Australien og har et eksportsalg til Europa. Vi har etableret

forsøgsarealer og demonstrationsparceller fem steder i New Zealand

og tre i Australien. Der er på markedet down under også interesse

for DLFs foderroeprogram.

På vej i Sydamerika

DLF-TRIFOLIUM South America med hjemsted i Argentina er stadig i

indkøringsfasen. Vi bruger ressourcer på at undersøge og beskrive

et spændende marked, som vi har forventninger til. Sammen med

lokale distributører sælger vi frø, hovedsageligt fodergræsser, i 10

lande i Sydamerika. Vi kan samtidig glæde os over at have fået etableret

et pænt salg af sportsgræs i både Brasilien, Argentina og Chile.

Rekordresultat i USA

DLF International Seeds USA noterede stigende omsætning og en

fordobling af resultatet, som blev rekordstort. Vi producerer og sælger

frø i Nordamerika og har fra USA også eksport til Kina og Sydamerika.

I et marked med stigende priser har vi ageret rettidigt. Vi forestår

i USA en betydelig forædling af fodergræsser med endofytter.

Det sker i samarbejde med vort selskab i New Zealand.

9


Bestyrelsens beretning

10

DLFs forretninger i Danmark

Fremgang i frø

I Danmark var både den mængdemæssige afsætning af kløver- og

fodergræsfrø og den kronemæssige omsætning stigende og yderst

tilfredsstillende. Der er grund til at sige tak til vore detailsælgere,

nemlig DLG, den lokale andel og Frøsalget.

Økologi

’’I det forløbne år solgte vi 562 tons økologisk frø til det

danske marked, mod 464 tons året før. Eksporten af økologisk

frø blev på 870 tons mod 852 tons året før.

Fremgang i Prodana

Plænemarkedet i Danmark var vigende, men

præget af høje priser. Prodana Seeds øgede

både den kronemæssige omsætning og markedsandelen for græsfrø.

I den professionelle sektor var der fremgang både i afsætning og

omsætning. Efter gennemført omkostningstilpasning præsterede

selskabet et forbedret driftsresultat.

Danespo indfriede forventningerne

Danespo Holding, som DLF og DLG ejer ligeligt, kom

i et vanskeligt marked ud med et tilfredsstillende

resultat. Eksporten af læggekartofler til Nordafrika

indfriede forventningerne, mens afsætningen i Nordeuropa var som

året før, men til faldende priser. Desuden var efterspørgslen i Østeuropa

og Rusland skuffende. Udbuddet af spisekartofler i Danmark

var meget stort og eksportmulighederne begrænsede. Alligevel kunne

Danespo melde praktisk taget udsolgt.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

Uændret Raps-kroneomsætning

DLF ejer Protein- og Oliefabrikken Scanola sammen

med DLA Agro. Ovenpå en meget vanskelig 2010høst

med store kvalitetsproblemer til følge blev en

noget mindre 2011-høst bjærget tilfredsstillende og til en uændret

kronemæssig omsætning. DLF leverer en betydelig del af råvarerne

til Scanola og arbejder på at øge antallet af indtagningssteder for

raps og optimere de bestående anlæg.

Investeringer

Efter regnskabsårets afslutning kunne vi 14. september tage verdens

mest moderne frøanlæg i Højme i brug. Dette nybyggeri til 60

millioner kroner er hovedårsag til, at investeringerne i det forløbne

år steg fra 38 til 85 millioner kroner. Vi har udvidet med 10.000 kvadratmeter.

højlager samt et topmoderne blande- og pakkeanlæg.

Højlageret rummer dobbelt så meget frø pr. kvadratmeter som et

traditionelt kasselager, og systemet muliggør markant lavere omkostninger

pr. håndteret enhed.

Aarhus Festuge med Prodana rullegræs på Frederiks Allé og med Aros i baggrunden

Højmeafdelingen blev indviet den 14. september 2012.

Det indsat billede viser at selv spillemændene

havde de rigtige t-shirts på


Fremtiden kommer af sig selv,

positive resultater gør ikke

Forskning og udvikling

Fremtiden kommer af sig selv, men det gør positive resultater ikke.

Ud fra denne enkle erkendelse bruger DLF mange ressourcer på forædling,

forskning og udvikling. Danmark er forædlingsbasen, hvis

videnbank i samspil med resultaterne fra et globalt forsøgsprogram

giver os en unik konkurrenceposition i verden.

Vi har i det forløbne år iværksat forædlingsvirksomhed i Rusland under

ledelse af en dygtig medarbejder, vi har hentet i Tjekkiet.

Som altid har vi udviklet nye sorter af såvel foder- som plænegræs.

Hovedprojekt og vision

Et hovedprojekt lige nu er Genomisk Selektion, som DLF over tre år

gennemfører i samarbejde med Aarhus Universitet. Vi satser på at

få et værktøj, som sætter os i stand til at forædle flere af plantens

egenskaber i én arbejdsgang.

Godt samspil med Frøsektionen

og Brancheudvalget for Frø

EU er ved at færdiggøre en ny frølovgivning. I udgangspunktet

blev der sat spørgsmålstegn ved, om plænegræs fortsat skal

certificeres. Det skal det heldigvis. Det lykkedes for branchen at

få indflydelse på det forventede resultat, så det bliver til at leve

med. Æren herfor tilfalder ikke mindst Brancheudvalget for Frø

og Frøsektionen under Landbrug & Fødevarer.

Ved arbejdets start var der ønsker om, at grupper af såkaldte

økologi- og naturavlere skulle have lov til at køre på en cykelsti

med lempelige færdselsregler ved siden af den motorvej med

skrappe krav, som den professionelle branche skal færdes på.

Endnu er cykelstien ikke helt nedlagt. Faktisk spøger den stadig

både hos myndighederne i Danmark og andre steder i EU. En

sådan lempelse vil være til skade for alle, som ønsker kvalitetsarbejde,

når det gælder fremavl, forædling og sikring af sortsrettigheder.

Vi håber, at det vil lykkes at få begge tankesæt afvist.

Miljøministeren har foranlediget en omlægning af pesticidafgifterne

ud fra, at skrappere midler skal belastes mere end mindre

skrappe midler. I det store hele er det lykkedes at komme igennem

med en ændring, som ikke forrykker omkostningsforholdet

mellem de forskellige afgrøder, herunder frø. Resultatet er til at

leve med.

11

Sammen med Sejet Planteforædling, LKF Vandel og Nordic Seed har

vi udarbejdet en Vision for Dansk Planteforædling. Ud herfra har vi

gennem Landbrug & Fødevarer foreslået Århus og Københavns universiteter

et forskningssamarbejde. Samfundet og vore virksomheder

skal forholde sig til både klimaforandringer og et stigende behov

for biomasse til såvel fødevareproduktion som energiproduktion.

Både politisk og på vore universiteter har planteforskning og -forædling

i en årrække været nedtonet – til trods for, at vores sektor rummer

et betydeligt vækstpotentiale, som samfundet har brug for. Nu

er vore nye universitetscentre ved at finde deres form efter de store

sammenlægninger.

Der er behov for, at vi nationalt og strategisk prioriterer vore forskningsmidler.

Københavns Universitet, som i dag omfatter Landbohøjskolen,

har udpeget planteforskning som satsningsområde. Det

er positivt, ikke mindst fordi universitetet samtidig udtrykker ønske

om et samarbejde med erhvervsvirksomheder.

Jeg føler trang til at takke formanden for Frøsektionen, Thor

Gunnar Kofoed, for et godt samarbejde igen i det forløbne år. De

resultater, jeg lige har omtalt, er hjulpet godt på vej af en ihærdig

frøsektionsformand, Thor Gunnar Kofoed, som altid forfølger

sine mål og banker på de rette døre både på Slotsholmen og i

Bruxelles. Tak for det!

Der var god stemning i salen til generalforsamlingen

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Bestyrelsens beretning

12

Farvel til et fantastisk år – og tak!

Rent mentalt er det forunderligt nu at skulle tage afsked med et

fantastisk år. Alt gik op i en højere enhed. Vi betalte de højeste afregningspriser

nogen sinde og fik samtidig det bedste driftsresultat

nogen sinde.

Jeg vil rette en stor tak til alle DLFs medarbejdere for dette fantastiske

resultat. Vi har nu lagermæssigt endelig sagt farvel til

finanskrisen og fik samtidig et fantastisk tal på bundlinjen. Det er

en helt usædvanlig præstation.

Tak til vores avlere for opbakning og et altid inspirerende samvær.

En meget stor tak til delegeretkredsen for markant og loyal opbakning

– samt tak for en inspirerende og fornøjelig tur til England

tidligere i år.

Tak til direktionen for igen i år med sikker hånd at have styret hele

virksomheden så godt og sikkert i mål. Tak til økonomidirektør

Morten Andersen, som er her, der og alle vegne. Vi kan altid regne

med dine tal. Tak for en imponerende indsats! En særlig tak til adm.

direktør Truels Damsgaard og et stort tillykke med dette unikke

resultat. Du har gjort det helt forrygende. Tak for samarbejdet!

Til sidst en stor tak til bestyrelsen for et loyalt og godt samarbejde

igen i år. Tak alle sammen!

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

Tror på fortsat

sundt marked

Sjældent har forudsætningerne for priser og afsætning været

bedre, end de var ved indgangen til 2012/13. Til trods for en

langsom start på året venter vi stadig pr. 30. juni 2013 at have et

mindre – og tilpas – lager end ved årets start. Vi både håber og

tror på et fortsat sundt marked.

Jeg vil svinge mig op til at sige, at DLF globalt klart er græsfrøbranchens

mest fuldtandede og stærkeste selskab. Vi vil som

altid gerne bruge vores kræfter på at deltage i branchens konsolidering,

og vi vil arbejde på at tage markedsandele. Det kan vi

gøre samtidig med, at vi bevidst stiler efter et betydeligt lavere

økonomisk resultat i år end sidste år og dermed som altid en optimal

afregning til vore medlemmer.

Smukt græstæppe fra det Olympiske stadion.

DLF var flot repræsenteret med sine græsløsninger i London

Formand og direktør efter veludført gerning på talerstolen


Rabobank foredrag

Flere munde og økonomisk vækst

øger efterspørgslen efter fødevarer

Harry Smit fra Rabobank gav sit bud på udsigterne for produktion

og afsætning i landbruget

Hvad venter der landmanden i fremtiden, og hvordan er de globale udsigter

for produktion og afsætning af fødevarer? Det spørgsmål havde

DLF bedt rådgiver og analytiker Harry Smit, Rabobank i Holland, besvare

i forlængelse af generalforsamlingen i Nyborg 30. oktober 2012.

Smit tog udgangspunkt i forskellige parametre, som vil øge efterspørgslen

efter markens afgrøder og produktionen i staldene.

I tiåret 2011-2021 vil Afrikas befolkning øges med 25 pct., Indiens

med 13 pct. og Kinas med tre pct., i alt svarende til 500 millioner

mennesker. Det svarer til befolkningen i EU i dag. Også andre steder

på kloden øges befolkningstallet – med øget efterspørgsel til følge.

Den økonomiske vækst vil trække i samme retning. Frem mod 2021

vil verden se størst vækst i Kina efterfulgt af USA og EU. Er der penge

til det, spiser familien sig mæt, er der ekstra midler, kommer der

mejeriprodukter og kød på bordet, og er der råd til det, efterspørges

også kvalitet og service.

Produktiviteten må øges

Fra 2005 til 2015 forventes den globale efterspørgsel efter kød øget

med 25 pct. og forventeligt med yderligere 23 pct. frem til 2025.

Verdens dyrkningsareal er på knap 1,4 milliarder hektar og kan kun

øges marginalt. Skal der mad nok på bordet, skal produktiviteten i

landbruget altså øges. EU15, Japan, USA og Kina har god effektivitet

i dag, men må hæve overliggeren – og resten af verden må kopiere

dem, der gør det bedre. Det vil kunne betale sig, for efterspørgselspresset

bliver på mange felter større end produktionsfremgangen.

Det vil stimulere bl.a. den positive udvikling, der allerede er i

gang også i Afrika, hvor en række lande i dag præsterer gode vækstrater.

13

Kina vil bruge 60 pct. af al soja

Vi må forudse kamp om råvarer, sagde Smit og nævnte, at Kina, fra

slet ikke at importere soja takket være stigende velstand er på vej til

at sætte sig på 60 pct. af verdens sojaforbrug.

Tiden med braklægning er forbi. Både regeringer og firmaer vil fokusere

på forsyningssikkerhed.

Afsluttende opstillede Harry Smit et valg, som mange landmænd

kommer til at træffe – valget mellem selvstændighed eller optimalt

afkast opnået i et samarbejde eller gennem alliancer. Det kræver

størrelse at være omkostningseffektiv. Der er et valg mellem at lave

bulkproduktion og forædling – om at beherske et længere stykke ad

vejen fra mark til mund og mave.

Låne hinandens marker

Man kan specialisere sig i at avle frø eller kartofler – og opdage, at

gården så er for lille til det rette sædskifte. Det er en udfordring, som

– også – kan klares ved at lave en jordpulje og bytte fra år til år med

andre landmænd, som ikke dyrker disse specialafgrøder. Det er en

udbredt praksis i Holland. Forædlingen af gårdens produkter kan

også puljes, som det da også sker mange steder i landmandsejede

selskaber. Den enkelte landmand må vælge og tage følgerne af sit

valg.

Otte gange flere landbrug i EU end i USA

I debatten efter sit indlæg mindede Smit om, at der er otte-ni millioner

landmænd i EU, og til sammenligning blot én million i USA. Europa

er langt fra færdig med strukturudviklingen. Både samfundets krav

på f.eks. miljøsiden og de økonomiske optimeringsmuligheder i større

driftsenheder vil trække i én retning.

Kan enkeltpersoner skaffe midler til de meget større virksomheder

– og samtidigt sikre sig, at forrentningen af egenkapital er større

end af lånekapital? Der er stor interesse for landbruget uden for erhvervet,

f.eks. i forsikrings- og pensionsselskaber. Men lån skal forrentes

og placeres sikkert. Lige nu er der gode afgrødepriser, men

holder det? Kan biomasse brugt til energi komme under pres? Det er

jo en produktion, som kun hænger sammen takket være offentlig

støtte – med undtagelse af ethanol baseret på sukkerrør i Brasilien.

Produktiviteten skal øges

Aktuelt udbytte

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Kilde: World Bank 2010

’’Udbyttegab’’

EU15

Japan

Oceanien

Nordamerika

Kina

Indonesien

Indien

Sydamerika

Mexico

EU12

Rusland

Afrika

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Regnskabsgennemgang

14

DLF-koncernens hovedtal

RESULTATOPGØRELSE 1. jULI – 30. jUNI 2012

2011/12 2010/11

tkr. tkr.

Nettoomsætning 2.290.046 2.145.697

Vareforbrug 1.407.569 1.381.808

Dækningsbidrag 882.477 763.889

Andre eksterne omkostninger 367.067 374.938

Bruttoresultat 515.410 388.951

Personaleomkostninger 260.335 265.330

Afskrivninger 46.852 46.690

Resultat før finansielle poster m.v. (EBIT) 208.223

Indtægter af kapitalandele i

76.931

tilknyttede virksomheder 3.769 175

Finansielle indtægter 1.551 2.178

Finansielle omkostninger 20.585 21.380

Resultat af ordinær drift 192.958 57.904

Skat af årets resultat 52.132 13.610

Koncernresultat 140.826 44.294

Minoritetsinteressers andel -666 -602

DLF AmbAs andel i resultat 140.160 43.692

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

BALANCE, aktiver pr. 30. juni 2012

2011/12 2010/11

tkr. tkr.

Immaterielle anlægsaktiver 9.707 12.400

Materielle anlægsaktiver 506.099 466.969

Finansielle anlægsaktiver 10.822 10.619

Anlægsaktiver i alt 526.628 489.988

Varebeholdninger 534.942 467.088

Tilgodehavender 346.314 304.376

Likvide beholdninger 80.858 15.663

Omsætningsaktiver i alt 962.114 787.127

Aktiver i alt 1.488.742 1.277.115

BALANCE, passiver pr. 30. juni 2012

Egenkapital 787.620 652.242

Minoritetsinteresser 12.221 11.839

Hensættelser 41.410 32.027

Langfristede gældsforpligtelser 232.660 236.647

Kortfristede gældsforpligtelser 414.831 344.360

Gældsforpligtelser i alt 647.491 581.007

Passiver i alt 1.488.742 1.277.115

Fra venstre:

Gert van Straalen, adm. direktør Innoseeds B.V.,

adm. direktør Truels Damsgaard, koncernsalgs-

og marketingdirektør Søren Halbye og

økonomidirektør Morten Andersen.

Bag koncerndirektionen ses påfyldningshallen

i den nye afdeling i Odense, hvor 34 siloer

forsyner fem blandingsanlæg. Det sikrer en

hurtig og effektiv proces fra kundeordrer til

ekspedition


Regnskabsberetning

Markedslederskab og prisstigninger

Forud for gennemgangen af regnskabets nøgletal, fremhævede

adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM, i sin regnskabsfremlæggelse

DLFs generalforsamling nogle af forudsætningerne

for det gode regnskabsresultat. Frøfirmaets position som markedsleder

forpligter, og DLF satte sig fra sæsonens start i teten for

at sikre de nødvendige prisstigninger i markedet og øge indtjeningen

til virksomheden i et fornuftigt forbrugsår, som har reduceret varelagrene

betydeligt og gjort driften billigere.

Plus 1.275 kroner pr. hektar

På basis af alle danske frøselskabers indberetninger til Frøafgiftsfonden

kunne adm. direktør Truels Damsgaard fortælle, at DLF i det

forløbne regnskabsår til sine avlere i gennemsnit pr. hektar frø havde

udbetalt 12.529 kroner, eller 1.275 kroner mere end øvrige frøfirmaer

i Danmark under ét. DLFs betaling til landmændene måler sig

også i konkurrence med andre salgsafgrøder ifølge landbrugets

egne afgrødekalkuler.

Højeste pris nogensinde: 10,82 kroner

Pr. kg. leveret frø betalte DLF i gennemsnit sine avlere 10,82 kroner

for høst 2011– den højeste pris nogensinde.

Truels Damsgaard glædede sig over, at det i det forløbne år var lykkedes

selskabet at udnytte sin stærke sortsportefølje, sine stærke

Kr. pr. kg

1,60

1,40

1,20

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0

1,39

1,05

1,12

2008/09 2009/10 2010/11 2011/12

Figur1: Enhedsomkostninger, kr. pr. kg solgt frø 2008/09 – 2011/12,

DLF-TRIFOLIUM

1,01

15

brands og distributionskraft til at sikre en tilfredsstillede afsætningsudvikling

til både landbruget og plænegræskunderne.

Ved en stram styring af produktionen kombineret med et fornuftigt

salg har selskabet formået at reducere lagrene og Damsgaard

nævnte det som medvirkende årsag til et fald i enhedsomkostningerne

pr. kilo solgt frø fra 1,12 kroner til 1,01 kroner.

DLFs adm. direktør omtalte nogle af det forløbne års hovedbegivenheder

samt forhold, der præger indeværende år og fremtiden.

Der blev spillet fodbold og vundet medaljer på DLF-græs, da EM

blev afviklet i Polen og Ukraine samt til OL i London

Frøhøsten 2012 blev øget i Danmark og Holland, der hvor DLF

hovedsageligt har sin frøavl, mens den faldt i det øvrige Europa.

Det viser, at koncernens tilstedeværelse med produktion er rigtig

Importen af frø fra USA til EU steg fra 25.000 til 40.000 tons, men

ventes at falde til 25 -30.000 tons igen i indeværende år, da også

lagrene i Oregon er faldende

EUs lagre var pr. 1. juli under 150.000 tons og ventes ved normalt

forbrug at falde yderligere

Der er udsigt til gode priser for fodergræsser, mens detailmarkedet

stadig er præget af krise – og af indkøbere, der er mere pris-

orienterede end kvalitetsbevidste

Lige nu investerer DLF godt og vel 20 millioner kroner i et nyt frøanlæg

i Edinburgh. DLF er markedsleder på det lukrative britiske

marked

I Rusland er DLF kommet tættere på landbrugskunderne og satser

nu på at trænge dybere ind på plænegræsmarkedet og kom-

me tættere på forbrugerne

I EU satses på kvalitetsfodergræsser, der kan sikre en optimal

grovfoder- og proteinforsyning

I Vesteuropa er branchen præget af overkapacitet og ingen

vækst. Der er behov for en strukturudvikling, som DLF er parat til

at deltage i

Der er vækstmuligheder, ikke blot i Rusland, men også i Centralog

Østeuropa. Det er DLFs mål at arbejde for egen distribution i

disse områder

I Øst – og Sydeuropa er lucerne en betydelig afgrøde, som DLF

skal (vil) interessere sig for

I New Zealand og Australien har DLF nu været etableret så længe,

at der er sket udvikling og salg af egne sorter, som også er inte-

ressante i Sydamerika

” Vi

skal drive virksomheden så

effektivt og rationel som muligt ”

Direktøren sluttede sit indlæg med at indstille regnskabet til generalforsamlingens

godkendelse, herunder overførsel af årets resultat

på 134 millioner kroner til ekstra reservefond – og samtidig overførsel

herfra af 84,6 millioner kroner til medlemmernes personlige

konti, baseret på omsætningen med selskabet gennem de seneste

seks år. Det blev tiltrådt af generalforsamlingen, der også meddelte

selskabets ledelse decharge.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Referat af debatten

16

Det er dejligt at være frøavler!

Det er dejligt at være frøavler! sagde formanden for

Landbrug & Fødevarers Frøsektion, Thor Gunnar Kofoed,

da han traditionen tro besteg talerstolen på

DLFs generalforsamling som den første i forlængelse

af bestyrelsens beretning og regnskabsforelæggelsen.

Kofoed hæftede sig ved, at DLF i gennemsnit pr. hektar betaler

1.274 kroner mere end konkurrenterne. Reelt lander forskellen på

den gode side af 2.000 kroner, når den ekstraordinære overførsel fra

reserverne til medlemskonti medregnes, blev der føjet til. Samtidig

blev der advaret imod for mange frøavlere, overproduktion og prisfald

som følge heraf.

På linje med DLFs formand advarede Kofoed mod EU-regler, der vil

give såkaldte naturavlere mulighed for på meget lempelige vilkår at

dyrke såkaldte bevaringssorter, som gennem årtier har vist, at de er

dårlige både hvad kvalitet og udbytte angår – og måske endda er farlige

for miljø og natur.

Vi skal igen have samfundet med os

Frøsektionens formand glædede sig som altid over klar tale i beretningen

til DLFs generalforsamling. Han tog tråden op fra oplysningen

om, at Danmark i løbet af 30 år formåede at komme ud af en krise

bl.a. ved at grave 100.000 km. grøfter. Hele samfundet hjalp til dengang.

Vi skal igen have hele samfundet med os, sagde Kofoed, som

ser frem til, at Natur- og Landbrugskommissionen afleverer betænkning

15. marts 2013. Han vurderer, at det kan blive begyndelsen til

enden for bræmmer overalt og, at vi i stedet får regler, som åbner for

merproduktion på robuste jorder og større restriktioner på naturfølsomme

områder. Der kan blive vækstmuligheder for 60 pct. af landbrugene.

Der må findes løsninger, som kompenserer dem, der får

skærpede krav.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

Burde i TV2 News

Hans Bonde Hansen, Nr. Alslev, var imponeret over

de 134 millioner kroner på bundlinjen og ønskede

sig, at TV2 News ville give Kirkebække plads til at aflægge

sin beretning over for alle danske forbrugere.

Imponerende

Peter Tillich, Vordingborg, var også tilfreds med

regnskabet og sagde tak for en god delegerettur til

DLFs anlæg i UK. Ude er godt, hjemme bedst, føjede

han til og foreslog besøg på DLFs danske afdelinger,

gerne det ny produktionsanlæg i Højme. Tillich spurgte, om fortsat

dårlig økonomi i Europa kan mindske efterspørgslen og skabe pres

mod DLF. Han fandt det imponerende, at selskabets produktionsomkostninger,

trods danske betingelser, er faldende.

Hvorfor seks år?

Morten Alfastsen, Skibby, var imponeret over, at

årets resultat er skabt over driften og ikke ved eksempelvis

salg af bygninger. Han ville gerne vide,

hvorfor de 85 millioner kroner til medlemmerne fordeles

over seks års samhandel og ikke til leverandørerne i det år, der

har givet resultatet.

Deltog i lageropbygning, belønning nu

Benny Kirkebække Christensen takkede for de rosende

ord om regnskabet. Han havde ikke stor lyst

til at kloge sig vedrørende EUs økonomiske situation,

men forudså dog krise i en årrække endnu. Om

fordelingen af 85 millioner kroner over seks års samhandel hed det,

at DLF siden 2008 har måttet modtage mere frø, end der blev solgt.

Der er bygget lagre op med prispres til følge. Nu er der stort set ryddet

op, og der hentes gevinst. Det er helt rimeligt, at alle, som var

med i lageropbygningen, belønnes.

Størrelse basis for lave enhedsomkostninger

Adm. direktør Truels Damsgaard ventede ikke vækst

i Vesteuropa i de kommende år, men tilføjede, at DLF

på markederne her har en god robusthed. Der vindes

markedsandele i det forløbne år bl.a. i Danmark, og

der satses på vækst uden for Vesteuropa. Hertil kommer, at DLFs

størrelse giver basis for at etablere f.eks. det ny anlæg i Højme og

dermed holde enhedsomkostningerne nede. Det er en måde at agere

på overfor den udfordring, som det høje danske lønniveau betyder.

Det betyder noget, at DLF er mere end dobbelt så stor som den største

konkurrent.

Andelssucces midt i en krisetid

Henrik Juul Jensen, Haslev, har ofte hørt og læst, at

andelsselskaber ikke kan vækste i en globaliseringstid.

DLF beviser det modsatte – og også midt i

en krisetid. Han glædede sig som landmand over at

være med i et sådant fællesskab. Han citerede Kirkebække, der engang

besvarede et spørgsmål om, hvorvidt der i DLF var behov for

eksperter udefra ved bestyrelsesbordet med: ”Nej, jeg tror, vi kan

bedst selv!” Det kan DLFs medlemmer – gennem valg i egne rækker

af en ledelse, der både er i stand til at ansætte de rette ledere og selv

være ledere.

Juul Jensen takkede for en god tur til UK, hvor der blev givet god indføring

i DLFs virke. Han så frem til, at DLF også i Rusland får held med

at trænge dybt ind i markedet.

Er DLF klar til flere efterafgrøder?

Henrik Juul Jensen spurgte til DLFs strategi vedrørende salg af udlæg

som efterafgrøde i korn, et felt, der udvikler sig ud over verden

som følge af miljøkrav. Har DLF de rette sorter også her?

Knud Rabølle Knudsen, Langeland, var helt enig i de

politiske undertoner, der lå i formandens beretning

og så gerne, at en bredere samfundsdebat udsprang

heraf.


Tillykke med medejerskab af jensen Seeds

Jørn Petersen, Vejen, ønskede DLF tillykke med købet

af 50 procent af Jensen Seeds og dermed en solid

position, når det gælder spinatfrø. Han ville gerne

vide, om det kan blive aktuelt at avle lucernefrø i

Danmark. Der lød en opfordring til DLF om at åbne Højme-anlægget

for besøg af alle DLFs medlemmer.

Er opmærksom, også på lucerne

Truels Damsgaard fortalte, at der verden over bruges

en del frø til cover crops, udlæg i andre afgrøder,

f.eks. også i vinmarker i Frankrig. Det er indtil nu ikke

et marked for kvalitetsfrø, men DLF følger udviklingen.

Også når det gælder lucerne er DLF indstillet på at øve sig, især

ude i verden, men også på dansk jord.

” Alt

godkendt

Generalforsamlingen tog enstemmigt beretningen til

efterretning, godkendte årsrapporten med tilhørende

årsregnskab og meddelte bestyrelse samt direktion decharge.

17

Uddrag fra generalforsamlingen

kan genses på www.dlf.dk – søg

efter Generalforsamling 2012

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


DLf-TRIfoLIUM informerer

18

Forkert tørring koster avlerne penge

Knap 60 pct. af årets avl er indvejet, og vi er halvvejs med rensningen,

der forventes afsluttet i april 2013. Det er afsætningen, der afgør,

hvornår de enkelte arter/sorter indtages og oprenses.

Årets høst ligger totalt 2-3 pct. over normaludbyttet, dog har alm. og

ital. rajgræs, engrapgræs og hvidkløver udbytter på 5-10 pct. over

normalen. Engsvingel og rødsvingel har skuffet i år med henholdsvis

10 og 25 pct. lavere udbytter end normalen. Rensesvindet ligger i år

gennemsnitligt en smule over normal.

Tør frøet korrekt – og tjen kassen

Vores konsulenter har de seneste uger opmålt avlerlagre og målt

vandprocent i frøet. Resultatet er langt fra opmuntrende. Der er målt

for højt vandindhold – op til 20 pct. – i over 300 partier. Avlerne har

fået besked så partierne kan blive tørret færdigt med varmetilsætning

hurtigst muligt. Det anbefales derfor at få kontrolleret vandindholdet

inden levering. Man kan indsende en repræsentativ prøve til

modtageafdelingen på 50 gram, og vandindholdet vil blive målt.

Som frøavler er der mange penge at tjene ved korrekt tørring og efterbehandling

af frøet. Korrekt tørring og efterfølgende køling af

frøet optimerer spireevnen og dermed afregningsprisen.

Skade på spirevene sker normalt ikke i marken – men på

tørreriet. Også frø, der er tørret ned i høst, kan have taget

skade, såfremt tørringen ikke er sket optimalt.

Figur 1 viser fordeling af frøpartier efter spireevne i høst 2011. Det

fremgår, at 13 pct. af partierne spirer fra 85 pct. og derunder.

Tidsskrift for Frøavl 3/2012

Afregning den 11. december 2012

Bjarne Sørensen

Avlsadministrator, Roskilde

om efteråret tages vandprøver på de avlerpartier, der venter på levering. Resultatet viser, at der er behov for at have et større

fokus på tørring og efterbehandling. Artiklen giver eksempler på fortjenesten ved korrekt efterbehandling af frø

Korrekt frøtørring sikrer avlerne den bedste frøkvalitet og den højeste afregning

% af partier

60%

50%

40%

30%

20%

10%

21 53 13

1 1 2 3 6

0%


Nyt om navne

Nyt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA

Anders Frandsen blev på DLF AmbAs generalforsamling

den 30. oktober valgt som nyt bestyrelsesmedlem for

region 4 Sjælland. Han er 52 år og har en moderne og veldreven

planteavlsbedrift på Søbjerggård ved Borup, hvor

han dyrker korn, raps og græsfrø, i alt 880 ha. De 200 ha

græsfrø er fordelt på arterne alm. rajgræs, strandsvingel,

rødsvingel og engrapgræs.

Vi vil i det kommende nummer af tidsskriftet bringe et bedriftsbesøg

fra Søbjerggård.

Anders Frandsen afløser Niels Peder Christiansen,der efter

16 år i bestyrelsen, heraf 13 år som næstformand, ikke

ønskede genvalg.

Formanden udtrykte på generalforsamlingen stor anerkendelse

til Niels Peder Christiansen for hans grænseløse

loyalitet og et fantastisk tillidsfyldt samarbejde i formandskabet.

DLF´s bestyrelse nu siger farvel til en af de dygtigste

landmænd i Danmark, og formanden udtrykte stor respekt

for det, som Niels Peder Christiansen har præsteret

med sit landbrug. Formanden takkede for et varmt personligt

venskab og for Niels Peder Christiansens store indsats

for DLF.

Ny frøavlskonsulent

i Nordsjælland

Christian Bencard er tiltrådt som frøavlskonsulent

fra 15. november 2012. Han afløser

Per Raae Hansen, som ud over sine

avlere på Midt- og Sydsjælland nu også skal betjene de østsjællandske

avlere på Stevns.

Geografisk vil Christian dække Nordsjælland, fra Køge-Ringsted

mod syd, til Hornsherred mod vest. Christian er agrarøkonom

fra Næsgaard Agerbrugsskole, og han har drevet

landbrug på Stevns, hvor han specialiserede han sig inden

for dyrkning og rensning af frø.

De seneste tre år har Christian været bosat i Rumænien,

hvor han har været inspektør for en stor planteavlsproduktion.

Christian har med sin arbejdserfaring en rigtig god

baggrund, og vi ønsker ham held og lykke med jobbet.

Anders Frandsen og Niels Peder Christiansen

Nyt om Navne

RUNDE FØDSELSDAGE

50 år:

5. februar 2013

Forsøgsleder Lars Henrik Andersen, Store Heddinge

Søgård-fonden

SØGÅRD-FONDEN yder tilskud til forsøg med frøavl af græsser

og kløver, offentliggørelse af resultater, samt udgifter i

forbindelse med deltagelse i frøkongresser,

Ansøgning skal være fonden i hænde 14. december 2012

– BEMÆRK tidligere dato! Udlodning sker pr. 1. april 2013.

Ansøgning til nem@lf.dk

SØGÅRD-FONDEN, Axeltorv 3, 1609 København V

www.seedcouncil.dk – Att: Nils Elmegaard

19

Tidsskrift for Frøavl 3/2012


Frøavl 2014

Har du tegnet kontrakt?

Sundt marked for frøgræs

Alm. rajgræs - Top tre afgrøde

i 2011 og 2012 - beregnet på DBII*

*Kilde: Patriotisk Selskab, Driftsanalyser 2011/12

DLF-TRIFOLIUM tilbyder:

• Absolut bedste

afregningspriser

• Tidlige og højtydende

plæne- og fodersorter

• Professionel konsulentbistand

To alternativer:

• Udlæg i vårbyg foråret 2013

• Udlæg i renbestand for rajgræs

august 2013

Kontakt din konsulent eller

avlskontor og hør nærmere om

mulighederne.

Avlskontor Vestdanmark:

66 17 02 30

Avlskontor Østdanmark:

57 66 07 34

www.dlf.dk · dlf@dlf.dk

UDgIvERADREssERET

MAskINEL MAgAsINPosT

Stort behov for arealer

med alm. rajgræs til

høst 2014

Generelt gode muligheder for

udlæg i de fleste arter til høst 2014

Afs.: DLf-TRIfoLUIM A/s, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

ID-NR. 42665

More magazines by this user
Similar magazines