INDHOLD - Nørre Alslev og Nørre Kirkeby Pastorat

More documents

Recommendations

Info

2 PRÆSTEN HAR ORDET En sund ånd i en sund krop Jo, det er helt rigtigt: det plejer at hedde ”en sund sjæl i et sundt legeme”, og med det motto menes der jo bl.a., at tingene hænger sammen! Hvis den ene del af os, kroppen eller sjælen, bliver syg, så trækkes den anden del med ind i sygdommen. At vi skal ses på som hele mennesker, og hvis vi igen og igen bliver forkølede, så skyldes det måske ikke bare dårligt indeklima eller for kolde sko - men måske også f.eks. et immunforsvar, der er spændt til bristepunktet af et stresset liv. Et stresset liv kan også for mange føre til et overforbrug af fede usunde varer, slik, kager etc., som der nu fra regeringens side er lagt afgifter på i et forsøg på at mindske forbruget. Her tænker jeg ikke på de enkelte kilo, som vi alle helst vil undgå at tage på, men direkte svær overvægt, der gør et menneske sygt. Ligeledes er der i vores samfund et overforbrug af alkoholske drikke, som også kan gå hen og blive en sygdom, som det tager lang tid at blive helbredt for! Mange peger på, at alkoholismen og dens konsekvenser ikke er blevet taget alvorlig nok i forhold til andre rusmidler. I Danmark skønnes der at være omkring 250.000 mennesker, som drikker for meget, dvs. over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. For ikke at tale om ca. 60.000 børn, som lever i hjem med alkohol. Så er der også den gruppe, der måske ikke er stressede, men drikker for meget, og som langsomt glider over i alkoholens helvede, hvor ”Kong Alkohol” langsomt tager magten fra hele mennesket, piner og plager den enkelte ved hele tiden at ”banke på” og ”forlange” at få ”sit stof” og hvor flaskens ”ånd” kan være med til at gøre kroppen til en usund og syg krop, både fysisk og psykisk! Også i kirken er det vigtigt, at vi ses på som hele mennesker. Jesus var meget opmærksom på det. Når han helbredte det menneske, der stod foran ham, så handlede det ikke bare om at borttrylle en fysisk sygdom - Jesus gik altid et spadestik dybere og så, at der ofte - måske altid! - var en sammenhæng mellem kroppen og ånden. Sprogbrugen var en anden dengang, men sagen den samme: Jesus kunne give en mand synet eller hørelsen eller førligheden tilbage og sende manden af sted med et ”Gå nu, og synd ikke mere!” Det betyder på nutidsdansk, at Jesus så på mandens fysiske defekt som udtryk for brud i hans sjæl - som manglende overensstemmelse mellem hans livs-førelse og hans livs-bestemmelse. Og han sendte manden af sted med et vink om fremover at lytte godt til kroppens signaler, når han levede sit liv videre. I det meste af sidste århundrede har vi i kirken været rigtigt dårlige til at lytte til kroppens signaler. Kirken har været et sted, hvor der er blevet stillet store forventninger til folks intellekt - at gå i kirke har været et stykke tænke-arbejde. Og mens hjernen således har været på trosoverarbejde i det sidste århundrede, er kroppen blevet forsømt. Nu, i de seneste år, er der begyndt at ske en ændring i den holdning til at tro - en stigende erkendelse af, at en sund ånd fordrer en sund krop - at tro ikke bare er en sag for hjernen. Vi skal gøre os umage og tilstræbe, at sætte kroppen mere på dagsordenen. Jeg tror, at det er vigtigt, sideløbende med den klassiske højmesse, som der bestemt også kan sættes krop på i liturgien, (gudstjenesteformen), hvor der er rum for det højtidelige og rituelle, en prædiken, som kan give noget at tænke over, og at sætte kroppen mere på dagsordenen til arrangementer og gudstjenester i kirken, så vi kan ”komme i form igen”! Eksempler herfra kan nævnes: Taizégudstjenester, meditation med sindsro, retræter, kirkevandringer, havnegudstjeneste, møllegudstjeneste, baby- og småbørnssalmesang og meget mere, hvor vi forsøger at tage det alvorligt, at vi er skabte, ikke som hjerner med vedhæftet krop, men som hele mennesker, der også har brug for pauser, ro, fordybelse, samtaler og bevægelse! I mange af landets kirker, ja verdens kirker holder fællesskabet Anonyme Alkoholikere, A.A. til, for at samtale og støtte hinanden i håb om, at bevare kampen for ædruelig. (På Nordfalster i Gundslev kirke). På A.A.´s fællesskabsmøder (eller NA, AL ANON, ACA osv.) ca. 30.000 grupper verden over arbejdes der med et såkaldt ”12-trinsprogram”, som mange kender navnet på. Dette ”åndelige program” er udarbejdet af AA´s grundlægger, Bill Willson, der havde været alkoholiker siden sine ungdomsår. Bill Willson forsøgte selv at blive til et ”helt” menneske ved at arbejde med sig selv, tro på Gud og række hånden videre til andre, som er AA´s formål. For 10 år siden beskæftigede jeg mig med at skrive om forholdet mellem AA´s 12-trinsprogram og ”den religiøse dimension i det åndelige program”, herunder Oxfordgruppebevægelse, belyst ud fra en praktisk teologisk og kirkehistorisk kontekst. Jeg fandt frem til, at grundlaget for AA´s fællesskab var inspireret af 1930 érnes kirkelige Oxfordgruppebevægelse, som grundlæggerne af AA var en del af og tog Oxfordgruppebevægelsens principper med over i tilblivelsen af A.A.. Oxfordgruppebevægelsen bliver bl.a. nævnt i tv-serien MATADOR, hvor mange af byens fine damer følger deres råd. Formålet med A.A. er via ”programmerne” at nå til en erkendelse og derved fjerne benægtelsen af egen magtesløshed, som indgår i alkoholikerens ”omvendelse” og overdragelse af sit liv og sin helbredelse (i ordets videste betydning) til en ”højere magt”, som nogle vælger at kalde (den kristne) Gud. Ethvert AA møde afsluttes med en kropslig bevægelse med en sindsrobøn, hvor man tager hinanden i hænderne og beder bønnen sammen: ”Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan magte, mod til at ændre de ting, som jeg kan og visdom til at se forskellen” (En bøn formuleret af teologen Reinhold Niebuhr, iflg. Lars Åke Perssons, ”En liten bok om Sinnesrobönen, 1997). I dag taler man om ”de ny åndelige bevægelser”, som mange mennesker fascineres af, da der er bevægelser, krop og nærvær. Vi har måske glemt kirkens tale om ”Kristi Krop” – vi har måske glemt at være kirke med krop i mere end en forstand? Sognepræst Nina Morthorst KIRKEBLADET For de 8 sogne på Nordfalster Udgives af menighedsrådene: Redaktør Sognepræst Nina Morthorst Torkilstrupvej 16, 4863 Eskilstrup Kirkebladet trykkes i 3.525 eksemplarer og udkommer 4 gange om året. 1. marts, 1. juni, 1. september, og 1. december. Redaktionens medlemmer Nina Morthorst, Torkilstrup-Lillebrænde Christian Henriksen, Nørre Vedby Sognepræst Søren T. Kristiansen, Nr. Alslev kirke Jan Christensen, Nørre Alslev Birthe Kristensen, Nørre Kirkeby Jytte Christensen, Brarup Ella Refsgaard Jørgensen, Stadager Christel Dirksen, sekr. Stadager og Brarup Tina Moos, sekr. Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev Forsidefoto: Torkilstrup kirke Deadline næste gange: 5. september 2012
Foto: istock.com Er det fedt at være 21 år igen? Der findes en begravelsessalme, “Når syn og hørelse forgår” (nr. 527 i den nye salmebog og nr. 617 i den gamle) som næsten aldrig bliver brugt. Hvorfor? Jeg undrer mig over det, for det er en kort og udmærket begravelsessalme, som taler om, at den gamle trygt ved døden skal overlade sin sjæl og sit legeme til Gud til en glædelig opstandelse engang. Kan det være melodien, der er problemet? Næppe, for salmen kan synges på en af de relativt kendte salmemelodier. Nej, jeg tror faktisk, at det er begyndelsesordene, som jo rører ved det faktum, at legemet med årene ikke helt har den friskhed, det engang havde. Hvordan ser egentlig bibelen på legemet? Modsat de gamle grækeres og romeres forestillingsverden som endnu præger manges forestillinger om døden, så er legemet ikke et hylster, hvorfra den døde ånd befries ved døden. Et kristent menneske er, som også jødedommen understreger det, en enhed af sjæl og legeme. At de kristne foretrak fra begyndelsen jordfæstelsen fremfor kremering skyldes, at man ville fastholde helheden af sjæl og legeme som en enhed. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis i vor tid skal foretrække jordfæstelsen fremfor kremeringen. Vi står jo i vores tid og vor kultur ikke i en situation, hvor der nødvendigvis på denne meget konkrete måde gennem jordfæstelsen at markere afstanden til en kultur der mener, at der ved døden frigøres en ånd af højere og bedre kvalitet fra noget som dybest set er et usselt hylster. Vi kan sagtens fastholde tanken om sjæl og legemes ligeværd trods det, at vi nu oftest foretrækker kremering. Mange har hørt om kristne der som hedningene forsagede det legemlige. Mest be-kendt er de græske søjlehelgener, der som Simon Stylites levede på toppen af en søjle, mens de interesserede så til, mens deres legemer visnede hen. Vi skal dog heller ikke gå i den modsatte grøft og prøve, hvad der er forgæves, at standse årenes gang ved at overdrive sund kost, motion og kosmetiske indgreb. Ingen 50 årig bliver 21 igen ved at få indsprøjtninger af botox eller ved at spise helsekost eller slide knæene på en motionscykel. Men vi skal passe på vores legeme, for det er som Paulus har sagt det er Guds tempel. STK KONCERT I NØRRE ALSLEV KIRKE Med tidl. domorganist ved domkirken i København Flemming Dreisig Torsdag den 8. november kl. 19.00 vil den tidligere domorganist Flemming Dreisig sætte sig ved orglet i Nørre Alslev kirke. Flemming Dreisig har gennem en årrække været en af Danmarks mest anerkendte organister og på orgelbænken i Domkirken blev han led i en kongerække af organister der omfatter såvel komponisterne Weyse samt J.P.E. Hartmann. Flemming Dreisig startede i øvrigt sin karriere som domorganist i Maribo som 21 årig. Der kan bestilles kirkebil til koncerten. Nærmere om aftenens program vil fremkomme i Nordfalsters Avis. Har man adgang til computer og internet kan man høre Flemming Dreisig spille variationer over Mozarts ABC på: www.vimeo.com/22559821. Iøvrigt hvis man søger yderligere lydeksempler ligger på You Tube en utrolig smuk fremførelse med Flemming Dreisig af Rued Langgaards Messias. Kirkebil Kirkebil kan nu bestilles til alle gudstjenester i begge sogne hos Bjarnes Taxi tlf. 54 43 55 24 dagen før og senest kl. 12. NR. ALSLEV OG NR. KIRKEBY SOGNE SLÆGTEN LÆNGE LEVE! Foredrag ved Christian Hildebrandt torsdag den 11. oktober i Nørre Alslev Præstegård kl. 19.00 Christian Hildebrandt vil fortælle om Helga Hildebrandt, der var født på Nordfalster, og som havde et nært kendskab til forfatterinden Helene Strange. Der vil blive fortalt om vigtige og spændende begivenheder i hendes liv, ligesom tiden i hendes Helga Hildebrandt som 95 årig (27. juni lange liv som pensio- 1909 - 6. juni 2008) nist vil blive belyst, – en tid hvor hun virkelig realiserede sin store lyst og evne til at fortælle om, og fortolke Helene Stranges forfatterskab. HØSTGUDSTJENESTER Høstgudstjeneste i Nørre Alslev den 9. september kl. 10. Hverdagshøstgudstjeneste i Nørre Kirkeby, onsdag den 12. september kl. 15.30 (kirkebil med lift til kørestol kan bestilles hos Bjarnes Taxi tlf. 54 43 55 24) Høstgudstjeneste i Nørre Kirkeby, den 16. september kl. 10. Der kan bestilles kirkebil til alle høstgudstjenester. Foto: istock.com 3
Page 1: DE 8 SOGNE PÅ NORDFALSTER KIRKEBLA
Page 5 and 6: HØST & FYLD DANMARKS KIRKER 2012 V
Page 7 and 8: REGNSKAB Der er for året 2011 godk

INDHOLD - Nørre Alslev og Nørre Kirkeby Pastorat

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?