Kommuneplan 2009 - 2021 - Sønderborg.dk

Kommuneplan 2009 - 2021
Hovedstruktur
November 2011

Kolofon
Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd 23. november 2011.
Kort: Sønderborg Kommune
Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl.
Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune,
Planafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg
eller findes på www.sonderborgkommune.dk
2
KOMMUNEPLAN 2009-2021

Forord
Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens
udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal
udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes.
Kommuneplan 2009 indeholder de overordnede visioner, mål
og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende 12 år
og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens
virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende
Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for
de emner, planloven omfatter.
Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud
i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og
være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid.
Kommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan
2005 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 2005
for daværende Sønderjyllands Amt.
Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstra-
tegien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer
”Universitetsbyen for alle” og ”Landskabet for Alle” der blev
HOVEDSTRUKTUR
offentliggjort i 2007. Herefter blev der indkaldt ideer og
forslag til kommuneplanen i en debatfolder ”Sønderborg i
udbrud”.
”Universitetsbyen for alle” er med til at styrke områdets
kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt
andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen
er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod
uddannelse og beskæftigelse i ”Grænsetrekanten”.
Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode
bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt
grundlæggende forudsætning for universitetsbyen.
”Landskabet for alle” er en forudsætning for kommune-
planens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke
udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til
landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune.
Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har
derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og
tilgængelighed til naturen og landskabet.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 3

HOVEDSTRUKTUR
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................. 6
1.1 Hvad er en kommuneplan? ..................................................................... 6
1.2 Læsevejledning ........................................................................................ 7
1.3 Kommuneplanen og demokratiet ........................................................... 8
1.4 Økonomi og fysisk planlægning.............................................................. 9
1.5 Væsentlige ændringer i planlægningen ................................................10
1.6 Kommuneplanens forhold til planstrategien........................................11
1.7 Planlægning siden kommuneplan 2005 ................................................12
1.8 Eksterne samarbejdsrelationer ............................................................13
1.9 Befolkningsprognose ............................................................................ 14
1.10 Pendling .................................................................................................15
1.11 Hvad skete der i idéfasen? ..................................................................17
2. Serviceområder ...................................19
2.1 Kultur og fritid ...................................................................................... 20
2.2 Arbejdsmarked og integration ............................................................. 21
2.3 Borgerservice ........................................................................................ 23
2.4 Sundhed og handicap ............................................................................ 24
2.5 Børn og uddannelse............................................................................... 26
2.6 Ældreservice ......................................................................................... 28
3. Klima og energi .................................... 30
3.1 Energipolitik og energistrategi ............................................................ 31
3.2 Klimastrategi ......................................................................................... 33
3.3 Bæredygtig udvikling ............................................................................ 34
3.4 Lavenergibyggeri .................................................................................. 36
3.5 Energiforsøg .......................................................................................... 37
4. Bymønster og byudviklingsprincipper 38
4.1 Bymønster .............................................................................................. 38
4.2 Arkitekturpolitik .................................................................................... 42
4.3 Højhuspolitik .......................................................................................... 43
4.4 Byudviklingsprincipper......................................................................... 44
4.5 Nye boligområder og områder til offentligt formål ........................... 46
4.6 Nye erhvervsområder ........................................................................... 51
4.7 Fornyelse af byområder ........................................................................ 55
4
KOMMUNEPLAN 2009-2021
4.8 Landsbyer og Landdistrikter ................................................................ 57
4.9 Husbåde .................................................................................................. 62
4.10 Detailhandel ......................................................................................... 63
4.11 Bynære grønne områder ..................................................................... 68
4.12 Grønne områder i byerne .................................................................... 70
4.13 Kolonihaver .......................................................................................... 72
4.14 Hvad betyder det for miljøet? ........................................................... 73
5. Erhverv ................................................. 75
5.1 Erhvervsfremmepolitik og -strategi .................................................... 75
5.2 Erhverv ud til motorvejen og Plan09 ................................................... 77
5.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav ................................... 78
5.4 Erhvervshavne og rekreative havne ................................................... 79
5.5 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................. 81
6. Forebyggelse af miljøkonflikter .......... 82
6.1 Konsekvensområder ............................................................................ 82
6.2 Konsekvenszoner ................................................................................ 85
6.3 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................. 88
7. Veje, trafik og tekniske anlæg ............ 89
7.1 Trafik ....................................................................................................... 89
7.2 Trafiksikkerhed ..................................................................................... 93
7.3 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser ........................................ 94
7.4 Kollektiv trafik ....................................................................................... 97
7.5 Kystsikring ............................................................................................. 98
7.6 Biogasanlæg .......................................................................................... 99
7.7 Vindmøller ............................................................................................ 101
7.8 Højspændingsledninger ...................................................................... 105
7.9 Master .................................................................................................. 107
7.10 Rensningsanlæg ................................................................................. 109
7.11 Forsvarets øvelsesterræn ..................................................................110
7.12 Affald ....................................................................................................111
7.13 Varmeforsyning ...................................................................................114
7.14 Hvad betyder det for miljøet? ...........................................................115

8. Turisme og fritidsanlæg ....................116
8.1 Turisme ..................................................................................................116
8.2 Sommerhusområder.............................................................................119
8.3 Overnatningsanlæg ............................................................................ 121
8.4 Lystfiskersøer ...................................................................................... 127
8.5 Større arealkrævende fritidsanlæg ................................................. 128
8.6 Støjende fritidsaktiviteter ................................................................. 130
8.7 Friluftsliv og naturoplevelser ............................................................ 132
8.8 Fritidsområder..................................................................................... 135
8.9 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................ 136
9. Landskab, natur og kulturhistorie .....137
9.1 Landskabet ........................................................................................... 138
9.2 Kystlandskaber .................................................................................... 141
9.3 Bade og bådebroer .............................................................................. 144
9.4 Geologiske interesser ......................................................................... 145
9.5 Skovrejsning ........................................................................................ 147
9.6 Internationale naturbeskyttelsesområder ....................................... 149
9.7 Biologisk mangfoldighed .....................................................................151
9.8 Lavbundsarealer ................................................................................. 157
9.9 Kulturhistorie....................................................................................... 160
9.10 Hvad betyder det for miljøet? ......................................................... 167
10. Landbrug og råstofindvinding ......... 168
10.1 Landbrug ............................................................................................. 168
10.2 Råstofindvinding ................................................................................ 172
10.3 Hvad betyder det for miljøet? ......................................................... 176
HOVEDSTRUKTUR
11. Grundvand og vandmiljø ....................177
11.1 Grundvand .......................................................................................... 178
11.2 Miljøkvalitet i vandløb og søer ......................................................... 180
11.3 Hav og fjord ........................................................................................ 183
11.4 Fiskeproduktion ................................................................................. 185
11.5 Hvad betyder det for miljøet? ......................................................... 186
12. Miljø ...................................................187
12.1 Miljøgodkendelser ............................................................................. 187
12.2 Miljøscreening ................................................................................... 188
12.3 VVM-Pligt ........................................................................................... 189
12.4 Habitatdirektivet ............................................................................... 190
13. Forholdet til andre gældende planer 192
13.1 Statslige interesser i planlægningen ............................................. 192
13.2 Regional UdviklingsPlan ................................................................... 193
13.3 Nabokommunernes planlægning ...................................................... 194
13.4 Andre gældende planer ..................................................................... 194
14. Henvisning til retningslinier ............ 195
Bilag ....................................................... 198
Bilag 1 Oversigt over planer godkendt wfter 2005................................. 198
Bilag 2 Oversigt over fredede bygninger................................................. 201
Bilag 3 Oversigt over bevaringsværdige bygninger ............................... 202
KOMMUNEPLAN 2009-2021 5

HOVEDSTRUKTUR
1. Indledning
1.1 Hvad er en kommuneplan
Kommuneplanen er Byrådets overordnede plan for, hvordan
kommunen skal udvikle sig de kommende 12 år. Planen
indeholder visioner, mål og retningslinjer for byerne og det
åbne land.
Kommuneplanen angiver rammer for byggeri og nye
anvendelser - f.eks. hvor nye bolig- og erhvervsområder,
butikker, veje og grønne områder skal placeres i fremtiden
samt retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet
mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse
af lokalplaner, behandling af landzonesager og administration
af det åbne land.
Hvad består kommuneplanen af
Kommuneplanen består af en hovedstruktur, der er den
overordnede plan for kommunens udvikling og en rammedel
, der angiver indholdet af lokalplaner med hensyn til
bygningers højde, tæthed og anvendelse.
Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens
gennemførelse.
En aktiv kommuneplanlægning
Kommuneplanen revideres hvert 4. år. Der kan opstå behov
for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen
eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner
og præciseringer, der skønnes nødvendige for at
gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af
planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden
i hvert enkelt tilfælde.
Offentlig høring
Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan
eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det
giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med
bemærkninger og forslag til ændringer.
6
Kommuneplan 2009-2021
Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærkninger
og ændringsforslag.
Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden
den endelige vedtagelse.
Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium

1.2 læsevejledning
Hvordan skal kortene læses
Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til
formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om
bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske
sammenhænge i kommunen. I disse afsnit er det derfor ikke
alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning,
men derimod en overordnet udviklingsretning.
For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger
på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for
en enkelt ejendom, henvises der til kommunens hjemmeside,
www.sonderborg.dk, hvor kortgrundlaget findes i digital
form.
Kommuneplanen og anden lovgivning
Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række
af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den
konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor
af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund
heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige
reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land
af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og
miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering,
jordforurening mv.
Planemner der underlægges statslige sektorplaner
Vandplaner og Natura2000-planer udarbejdes af Miljøministeriet
og Statens Miljøcentre. Vand- og Natura2000planerne
er endnu ikke vedtaget og indtil da er det de statslige
gælder Regionplan 2005, som har fået status af landsplandirektiv.
I denne kommuneplan er de områder fra Regionplan
2005-2016 indarbejdet, hvor kommunen har beslutningskompetence.
Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer
for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Disse
retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne.
Kommunen vil udarbejde disse retningslinjer, når der
foreligger en vedtaget vandplan for området.
Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark
Kommuneplanen gengiver dele af retningslinjer fra
Råstofplan 2008 for Region Syddanmark.
Hvad betyder kommuneplanen for miljøet
I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne
påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljøvurderingen
i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering
af Forslag til Kommuneplan 2009 følger forslaget som et
selvstændigt dokument.
læsevejledning til tekst
HOVEDSTRUKTUR
Tekst i bokse
I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper
i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat
i bokse.
Vision
Visionen er Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden
for området i den kommende 12 års periode. Visionen kan også pege på hvilken
proces, udviklingen skal foregå i.
mål
målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste 12 års udvikling inden for
et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil
kunne rumme en begrundelse for visionen.
Handlinger
Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil igangsætte inden for
kommuneplanens tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlinger kan også
have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen
inden for området.
Retningslinjer
En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag
for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende 4 års
periode.
Den øvrige tekst
I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen
til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere
oplysende eller forklarende karakter.
Tabel nr. 1.1: Tabel 1.2.1: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens
Tabel nr. 1.2: hovedstruktur
KOmmUnEPlAn 2009-2021
7

HOVEDSTRUKTUR
1.3 Kommuneplanen og demokratiet
Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der
suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg
Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at
borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende.
Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a.
gennem følgende udvalg:
∞ Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks.
ældreråd og handicapråd.
∞ Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og
andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd.
∞ Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud
og skolebestyrelser på folkeskoler mv.
Borgerinddragelse og fysisk planlægning
Kommunen har valgt at invitere borgerne til at bidrage med
ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8
ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 2009.
Øvrig inddragelse af borgerne
Kommunen inddrager desuden brugere, borgere, organisationer
og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det
drejer sig bl.a. om:
∞ Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget
og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler
mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer.
8
Kommuneplan 2009-2021
VISIOn
Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere,
virksomheder og institutioner i kombination med et
stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab
til at forny og forene demokrati og resultatskabelse
i Sønderborg Kommune.
mÅl
Det er Byrådets mål at:
• Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved
at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse.
• Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse,
som udnytter nye muligheder for kommunikation
og giver borgerne anledning til at tage ansvar
for egen indflydelse på kommunens prioriteringer og
opgavevaretagelse.
• Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne
– ved at skabe en stærk kommune, som etablerer
synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne
i lokalområderne.
HAnDlInGER
Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne:
• Borgerinddragelse og nærdemokrati.
• Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske
arbejde.
• Principper for god offentlig service.
• Internationale relationer.

1.4 Økonomi og fysisk planlægning
Kommuneplanen og økonomien
Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den
fysiske planlægning og udvikling i kommunen.
Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning
er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder
i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig
vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget
og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervsudvikling,
hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer,
der åbner for skabelsen af nye lokale arbejdspladser,
der igen kan være med til at tiltrække nye borgere
til kommunen.
Forår
Sommer
Byrådet kan eventuelt mødes
til temamøder om sommeren for
at blive orienteret om den økonomiske
situation og handlemulighederne
og evt. søge konsensus om en
budgetstrategi .
På baggrund af den opnåede konsensus eller på
baggrund af direktionens oplæg udfærdiger
Økonomiudvalget et budgetforslag til
Byrådet.
Byrådet får de bestilte
analyser forelagt og drøfter
overordnede og langsigtede
pejlemærker for det kommende budget.
Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det
vil sige 1) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel
ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og 2)
skatteindtægter og statstilskud.
Senest 1. juli kommer der besked om størrelsen af statens
tilskud, og de endelige skøn kan laves.
Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktureres
af GPS’en (Godkendt politisk styring), se kapitel 2.
Det økonomiske årshjul
Det overordnede økonomiske ansvar er placeret hos Byrådet
og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og
alle de budgetansvarlige enheder.
Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt
som et årshjul:
Efterår
Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til
ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod
virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der
kan give besparelser, skal med i kataloget.
Sønderborg Kommunes årshjul
Hvert år, senest den 15.
oktober, vedtages næste års
budget, der indeholder de visioner,
udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb,
som udgør de bindende retningslinjer
for næste års forvaltning.
Årets budgetproces evalueres for at udvikle
næste års proces.
Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser
der skal foretages og indgå som baggrundsviden
for næste års budgetlægning.
GPS’en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de
netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det
seneste års regnskab og målopfølgning.
Vinter
GPS’en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop
færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske
basisbudget.
Administrationen forbereder analyser og
processer.
Økonomiudvalget fremlægger forslag til
næste års budgetproces for Byrådet.
HOVEDSTRUKTUR
KOmmUnEPlAn 2009-2021
9

HOVEDSTRUKTUR
1.5 Væsentlige ændringer i planlægningen
Det er Byrådets mål, at planlægningenskal afspejle de
konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor.
Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket
at rette et særligt fokus på CO2-udledning. Det skal sikre, at
der er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre
reduktion af energiforbruget.
Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen,
at den skal indeholde retningslinjer for kommunens arealanvendelse.
Bymønster og byudvikling
Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster.
Gråsten udpeges som udvidet områdeby, sammen med
Rinkenæs og Egernsund og Havnbjerg indgår sammen med
Nordborg.
På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov
udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist
på kortbilag nr. 4.4.1.
Kortbilag 4.4.1 viser endvidere arealudlæg, som ønskes
ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført
til jordbrugsformål.
Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning
af landskabskiler.
Retningslinjer fra Regionplan 2005
Kommuneplan 2009-2021 indeholder en lang række retningslinjer
fra Regionplan 2005 for det tidligere Sønderjyllands
Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven
kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen
og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det
er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler:
∞ Bymønster og byudviklingsprincipper
∞ Forebyggelse af miljøkonflikter
∞ Veje, trafik og tekniske anlæg
∞ Turisme og fritidsanlæg
∞ Landskab, natur og kulturhistorie
∞ Landbrug og råstofindvinding
∞ Grundvand og vandmiljø.
10
Kommuneplan 2009-2021
1. Ændring
Arealudlæg som fremgår af kapitel 4, herunder:
• nye arealudlæg og deres anvendelse.
• Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens
rammer.
• Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg.
2. Ændring
Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 2005 for
Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat
af Byrådet.
3. Ændring
Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger.
nye retningslinjer
Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker
at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes
især på retningslinjer, der handler om:
∞ Klima og energi
∞ Arkitektur- og højhuspolitik
∞ Kolonihaver
∞ Count Down 2000 målsætninger om beskyttelse af arter
∞ Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer
∞ Skærpet hensyn til geologiske interesseområder.
Visioner, mål og handlinger
Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og handlinger,
som Byrådet vil arbejde for de næste 12 år. Visionerne
er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er
den politiske ramme, der skal anvendes for at gennemføre
visionerne.

1.6 Kommuneplanens forhold til planstrategien
Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegø-
relse for sammenhængen med kommunens planstrategi.
Af Planstrategi 2007 fremgår det, at der i 2009 foretages
en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommune-
planforslag er et udtryk for.
Kommunens Planstrategi 2007 angiver kursen for
kommuneplanen ved udpegning af 3 hovedtemaer, der bygger
på kommunens vision samt den Lokale Agenda 21 Strategi.
De tre temaer er ”Politisk lederskab”, ”Universitetsbyen for
alle” og ”Landskabet for alle”.
Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - ”Hvad skal
vi leve af, og hvordan skal det være at leve her”? Kommuneplanens
hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor
og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares.
Med kommuneplanen gennemføres planstrategiens
visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske
og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling,
menneskelig trivsel og kultur.
Politisk lederskab
Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem
samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre
strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Fordebatten
til kommuneplanen og den offentlige høring af planen,
herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces.
Universitetsbyen for alle
Syddansk Universitet er en vækstmotor for erhvervslivet
og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække
studerende, undervisere og forskere afhænger af gode
levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort
sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund
komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en
række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette.
Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og
bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og
landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen
for alle.
HOVEDSTRUKTUR
landskabet for alle
Kommunens landskab er et kulturlandskab med kulturhistoriske
spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor
betydning for vores identitet og værdigrundlag.
Kommunen vil skabe bedre tilgængelighed i og til
landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelsestilbud,
som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere
og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infrastruktur,
natur og landskab understøtter dette.
lokal agenda 21
Agenda 21 strategien indeholder målsætninger om by og
land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på
tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i
strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til
at konkretisere Agenda 21 strategien, herunder gennem:
∞ retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og
land.
∞ anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter.
∞ fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab.
∞ redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input
til kommuneplanen.
Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen
på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske,
miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold.
Særligt kapitlet om ”Klima og energi” viser, hvad kommunen
vil gøre for miljøet og for fremtiden.
KOmmUnEPlAn 2009-2021
11

HOVEDSTRUKTUR
1.7 Planlægning siden Kommuneplan 2005
Byer
I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der
udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og
samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne.
Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur,
og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I
Sønderborg by blev der i 2006 udarbejdet en trafikundersøgelse
i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget.
Siden 2005 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner,
som fremgår af Bilag 1.
Omdannelse
Omdannelse af Augustenborg Havn har været udbudt i
arkitektkonkurrencen Europan 10, og Frank Gehry har
udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge
steder skal omdannelser være med til at skabe grobund for
liv på havnen – i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet
skal opføres som lavenergibyggeri.
Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i
Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv.
Erhverv
Med undtagelse af et nyt mindre område ved Augustenborg
er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 2005.
Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området
tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet
bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende
efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og
Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09
til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl
Erhvervspark) nær den kommende motorvej.
Boligområder
Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle
de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket
omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og
Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder
hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse.
I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket
en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsområder
er omdannet – hovedsageligt til etageboligbebyggelse.
Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdannelse
af tidligere havneområder til boligformål.
12
Kommuneplan 2009-2021
Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende
boligområder fra 1960’erne og 70’erne, og der er udarbejdet
nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter.
Turisme
Sønderborg Kommunes oplevelsesturisme er blevet
væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe.
I 2007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevelsesparken,
og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med
hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbedringer
af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget.
Der er i den forgangne periode udlagt ca. 600 nye
sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med
eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby,
Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og
Mommark.
Interregionale samarbejder
Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord
indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det
er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur
og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg
Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa,
Flensborg og Sønderborg kaldet”Grænsetrekanten”.
Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde
»Si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem
flere europæiske havnebyer.
Sundhed og bæredygtighed
Siden udarbejdelse af kommuneplanen 2005 er der igangsat
en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed.
Der er igangsat planlægning af en idrætsrambla omkring
Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme.
Inden for bæredygtighed indgår kommunen i ProjectZero,
der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klimatiltag,
som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af
CO2-udledning fra kommunens ejendomme. Denne kommuneplan
udvider dette fokus i kapitel 3.
Oversigt over udarbejdede planer siden 2005
En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og regionplantillæg
er listet op bagest i dette dokument som Bilag 1.

1.8 Eksterne samarbejdsrelationer
I Sønderborg Kommune er der er ca. 78.000 indbyggere,
hvoraf ca. 28.000 bor i Sønderborg by. Kommunen har et
samlet areal på ca. 500 km2 , med øen Als på 321 km2 som det
største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og
specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark
tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle
færre indbyggere, som det ses på figuren til højre.
1.1 Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets
grænser.
naboerne
Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa
Kommune består af de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov,
Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på
godt 60.000.
Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med 88.000
indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske
mindretal udgør ca. 20 % heraf.
Varde
49.377
Esbjerg
115.415
Tønder
41.140
Billund
26.076
Vejen
41.350
Vejle
102.529
Haderslev
56.462
Aabenraa
60.151
Kolding
85.986
Hedensted
43.477
Fredericia
49.147
Horsens
76.612
Middelfart
36.113
Sønderborg
76.459
76.459
Assens
41.201
Nordfyns
28.655
Odense
185.871
Ærø
6.939
Samsø
4.125
Kerteminde
23.071
Nyborg
31.009
Faaborg-Midtfyn
51.144
Svendborg
58.354
KOmmUnEPlAn 2009-2021
Langeland
14.223
Den kommunale fordeling den 1. januar 2007 viser befolkningstal i omkringliggende
kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet
Grænseoverskridende samarbejde
Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået
et samarbejde på tværs kaldet ”Grænsetrekanten”. Samarbejdet
skal være med til at skabe dynamiske relationer og
udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme,
arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme,
energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde,
uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde
med udgangspunkt i Flensborg Fjord.
Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold
af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder
hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser.
Det maritime samarbejde
HOVEDSTRUKTUR
Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en
strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at
dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige
kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund,
nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samarbejde
skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er
for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turistaktiviteter
til vands, herunder dykkermuligheder, naturgenopretning
og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og
turistbåde.
13

HOVEDSTRUKTUR
1.9 Befolkning og bosætning
Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige alders-
grupper har stor betydning for kommunens planlægning
på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt
klædt på har kommunen udarbejdet befolkningsprognoser
for perioden 2009-2021. Prognoserne er baseret på den
forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flyttemønsteret
i kommunen.
Kommunen står over for en landsdækkende tendens, som
går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den
arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås
på flere planer, som kommuneplanen vil støtte op om.
Vigtigt at bygge nye boliger
Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre
den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye
boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over 3%,
svarende til 2.600 personer. Samtidig vil antallet af ældre
over 65 stige med mere end 3.400 personer, mens arbejdsstyrken
falder med mere end 800.
Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt,
kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på 1,7%
Antal indbyggere
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
14
0
Årstal
2009
2008
2011
2010
Kommuneplan 2009-2021
2013
2012
66+ år
26-65 år
17-25 år
7-16 år
0-6 år
2015
2014
2017
2016
2019
2018
2021
2020
Diagram nr. 1.1: Diagram nr. 1.9.1: Udviklingen i antal indbyggere fra 2008 til 2021 i
Diagram nr. 1.2: Sønderborg Kommune fordelt på alder
eller over 1.300 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af
ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejdsstyrken
øges med knap 1.000 personer.
Store lokale forskelle i udviklingen
Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er
væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst
forventes i Egernsund 16,7%), Rinkenæs (11,1%), Broager
(0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (5,9%) og Nordborg (5,3%), mens
der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne
forventes et fald i befolkningen på ½-5%.
Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling
i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager,
Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betragtelig
vækst på samlet 2150 personer. Sammen med Ulkebøl
og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige
vækst i befolkningstallet.
Mens den stærke vækst således er koncentreret om
Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke
tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilbagegang
i andre dele af kommunen. Her ligger områder med
mindre tilbagegang blandet med områder i vækst.
Alderssammensætningen
For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdækkende
tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af
børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde
frem mod 2021, mens andelen af ældre over 65 stiger fra 17 til
20%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale
planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med
skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at
tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at
der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan
disse effekter slår igennem varierer meget lokalt.
I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af
befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældrebefolkningen.
Nogle steder falder børnetallet markant - i
Dybbøl falder antallet af 0 - 16-årige med over 300 frem mod
2021. I Nordborg stiger antallet af 0 - 6-årige til gengæld med
næsten 200, mens det i Egernsund stiger med næsten 150.

1.10 Pendling
Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og
trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på
landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere
og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres
som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse.
I den forrige landplanredegørelse fra 2006 er det geografiske
område, der svarer til de nuværende Aabenraa og
Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion,
dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder
inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og
arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som
antallet af udpendlere og indpendlere.
Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet,
mens andelen, der dagligt pendler over
forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan,
hvor 15% pendler mere end 30 km dagligt. Den gennemsnitlige
pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg
kommune er 15,4 km, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet
på 18,1 km. Af diagram 1.10.1 ses det, at næsten
halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end
5 km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser
behovet for transport.
Antal pendlere
15000
12000
9000
6000
3000
0
7 % Ingen pendling
Intern pendling
36 % Indtil 5 km
19 % 5-10 km
21 % 10-20 km
10 % 20-30 km
2 % 30-40 km
1 % 40-50 km
4 % over 50 km
0 % ikke beregnet
Diagram nr. 1.3: Diagram nr. 1.10.1: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg
Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største
del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen
også har deres arbejdsplads her.
Sønderborg busstation
For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken,
at der er tale om en større indpendling end udpendling til
Sønderborg Kommune. 4.518 personer pendler hver dag ind
i Sønderborg Kommune, mens 4.015 personer pendler ud af
kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et
mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har
et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens
egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at
tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen.
Ekstern pendling
HOVEDSTRUKTUR
Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder
et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i
nabokommunen Aabenraa.
Kun 2% af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i
andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste
landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen
for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne 1.10.2
og 1.10.3.
Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som
pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa.
Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen
Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca.
2% af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af
diagrammerne 1.10.4 og 1.10.5.
Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden
mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlingsafstanden
er beregnet som den korteste vejafstand mellem
de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse.
KOmmUnEPlAn 2009-2021
15

HOVEDSTRUKTUR
Antal pendlere
200
150
100
50
16
0
Landsdel København (141)
Landsdel Københavns omegn (76)
Landsdel Nordsjælland (55)
Landsdel bornholm (1)
Kommuneplan 2009-2021
Landsdel Østsjælland (8)
Landsdel Vest- og Sydsjælland (38)
Landsdel Fyn (115)
Landsdel Østjylland (161)
Landsdel Vestjylland (103)
Landsdel Nordjylland (44)
Uden for Danmark (69)
Diagram nr. 1.5: Diagram nr. 1.10.2: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til
Diagram nr. 1.6: destination uden for landsdel Sydjylland
Antal pendlere
2500
2000
1500
1000
500
0
Billund (12)
Esbjerg (101)
Fanø (1)
Fredericia (54)
Haderslev (317)
Kolding (151)
Tønder (205)
Varde (25)
Vejen (38)
Vejle (40)
Aabenraa (2.260)
Diagram nr. 1.8: Diagram nr. 1.10.4: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til
Diagram nr. 1.9: destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland.
Antal pendlere
250
200
150
100
50
0
Landsdel København (128)
Landsdel Københavns omegn (55)
Landsdel Nordsjælland (58)
Landsdel bornholm (1)
Landsdel Østsjælland (18)
Landsdel Vest- og Sydsjælland (42)
Landsdel Fyn (211)
Landsdel Østjylland (213)
Landsdel Vestjylland (48)
Landsdel Nordjylland (87)
Diagram nr. 1.7: Diagram nr. 1.10.3: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg
Kommune fra andre landsdele end Sydjylland
Antal pendlere
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Billund (11)
Esbjerg (52)
Fanø (1)
Fredericia (24)
Haderslev (504)
Kolding (171)
Tønder (260)
Varde (10)
Vejen (40)
Vejle (66)
Aabenraa (2.518)
Diagram nr. 1.10: Diagram nr. 1.10.5: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg
Kommune

1.11 Hvad skete der i idéfasen
Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev
der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og
interesseorganisationer. Debathæftet ”Sønderborg i udbrud”
indeholdt en kort beskrivelse af 6 hovedpunkter, som Byrådet
særligt ønskede at debattere med borgerne. ”Sønderborg i
udbrud” kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside.
Der er blevet afholdt 4 borgermøder med et gennemsnitligt
fremmøde på 80 personer. De bemærkninger,
kommunen fik ved møderne og de 43 skriftlige bemærkninger,
er indgået ved behandling af kommuneplanen.
Her gennemgås kort de 6 punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen:
Hvad ville Byrådet gerne diskutere
Det store overblik
Byrådet har debatteret ”Det store overblik”, som
var et forslag til overordnede principper for udviklingen
i Sønderborg Kommune, hvor der blev
set på forskellige områder gennem temaerne:
turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye
energiformer.
levende byer
Punktet ”Levende byer” er et forslag til et nyt
bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne
både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere
som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister,
oplevelser, kultur og nye borgere.
landsbyer og landsbyliv
Byrådet har sat ”Landsbyer og landsbyliv” til
debat, og har fremsat forslag til udpegning af
bevaringsværdige landsbyer sammen med et
ønske om, at der skal være plads til udvikling og
fornyelse i landsbyerne.
Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige
HOVEDSTRUKTUR
Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udviklingsprincip.
Flere har dog været positive over for især Broager som
forsøgsområde for reduktion af CO2 udledning. Der har været udtrykt
bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder,
med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke
indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret.
I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod
udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark
Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i naturskønne
områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved
Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt.
Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det
er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store
landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil.
De mange landsbylaug har deltaget meget aktivt i denne del af debatten.
Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et
udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes.
Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse
samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet
bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en
del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i
tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen
af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i
SAVE-registreringen.
KOmmUnEPlAn 2009-2021
17

HOVEDSTRUKTUR
18
Hvad ville Byrådet gerne diskutere
landskabet er et åndehul –naturligvis
Byrådet mener, at ”Landskabet er et åndehul”, og
at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed
til landskabet og passe på det, er vigtigt!
Har egnen plads til nyt liv
Byrådet har stillet spørgsmålet: - ”Har egnen plads
til nyt liv?”, og forslag til nye arealudlæg til boliger,
erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogasanlæg
har været debatteret med borgerne.
Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed
Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er
”Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed”.
Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig
kommune med Agenda 21-strategien, mens
ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe
grundlaget for en CO2-neutral kommune.
Øvrige bemærkninger
Kommuneplan 2009-2021
Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen
Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og
bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal
værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen
tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning
til Countdown 2000 (artsbeskyttelse) beskrives.
Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme
af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper). Flere
indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen skal følge med til
turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form
af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen
beskriver konkrete cykelruter, og hvilke principper der bør
være bærende for udbygningen af stier i naturen.
Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af
biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til
placering af vindmøller. Kommuneplanen giver mulighed for begge
dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig:
”Klima og energi”.
Ud over de 6 hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde:
∞ Kommunen modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser
vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik.
De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen
ved en revision eller tillæg.
∞ Kommunen modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen
sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende
prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret
vurdering af tilstanden af trafikanlæggene.

2. Serviceområder
Godkendt politisk styring (GpS)
Kommunens virksomhed er inddelt i 25 politik-områder.
Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag
(GPS), som danner rammen for forvaltningerne i
kommunen.
Du kan læse om budget, regnskab, mål og servicestrategi
inden for hvert politikområde på hjemmesiden
under politik og demokrati.
GPS´en er under løbende revision i takt med at
lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer
sig.
1.
Demokrati
2.
Personale
3.
Økonomi
4.
Klima og
Energi
5.
Bosætning og
Byggeri
6.
Erhverv og
Turisme
7.
Natur og Miljø
8.
Veje og Trafik
9.
Forsyning
10.
Kultur, idræt,
netværk og
landdistrikter
11.
Integration
12.
Borgerservice
13.
Sundhed og
forebyggelse
14.
Dagtilbud til
børn og unge
15.
Undervisning
Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS)
Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af
udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring.
GpS´en og kommuneplanens hovedstruktur
16.
Børn med
særlige behov
17.
Voksne med
særlige behov
18.
Forsørgelse og
beskæftigelse
19.
Sygehus og
genoptræning
20.
Hjælpemidler
HoVeDSTRuKTuR
Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de overordnede
rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling.
Dette kapitel giver en kort information om de områder
i GPS´en, som har betydning for planlægningen, men som
ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retningslinje
for planlægningen.
21.
Hjemmepleje og
madtilbud
22.
Sygeplejen
23.
Plejecentre og
dagtilbud
til ældre
24.
Ledelse, IT,
Kommunikation og
Administration
25.
Kommunale
ejendomme
Kommuneplan 2009-2021
19

HoVeDSTRuKTuR
2.1 Kultur og fritid
Kommunen ejer og/eller støtter økonomisk en lang række
fysiske faciliteter og rammer, som stilles til rådighed for
foreninger og borgere i kommunen, se tabellen herunder.
Kulturelle bygninger: Idrætsfaciliteter:
Hovedbibliotek og 10
lokalbiblioteker
musikskole med hovedafdeling i Sønderborg
og 17 decentrale
undervisningssteder
20
Kommuneplan 2009-2021
17 haller fordelt med 10 kommunale
haller og 7 selvejende haller
3 golfbaner med 18 huller
Sønderborg Teater 2 svømmehaller
mølleparken, open air scene 1 squashhal
Sønderborghus 1 tennishal
alsion 15 tennisanlæg med i alt
52 tennisbaner
Samt biografer, forsamlingshuse og
samlingslokaliteter, museer og lokalhistoriske
arkiver fordelt over hele
kommunen.
Samt ridebaneanlæg, mobil skøjtebane,
skydebaner, go-cart anlæg,
klubhuse med boldbaner, atletikanlæg
samt omklædningsfaciliteter fordelt
over hele kommunen.
Tabel nr. 2.1: Tabel 2.1.1: oversigt over Kulturelle bygninger og idrætsfaciliteter i
Sønderborg Kommune
VISIon
For kultur og fritid er det Byrådets vision, at Sønderborg
i 2017 er europæisk Kulturhovedstad, og at der på havnefronten
er opført et nyt multifunktionelt kulturhus, som
fuldender hele områdets kulturelle infrastruktur.
Det er Byrådets vision, at kommunen er et område, hvor
alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber
samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter.
Det er også Byrådets vision, at elitesportspræstationer
giver borgerne oplevelser og profilerer
området.
Det er Byrådets vision, at kommunen er kendt som et område,
hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for
kunst og idræt.
mÅl
Det er Byrådets mål for kulturen, at:
• I 2018 har mere end 80 % af borgerne, virksomhederne
og institutionerne været med i et udviklingsforløb
med kunst eller kultur som katalysator
• I 2012 afleverer kommunen ansøgningen om at blive
kulturhovedstad.
Det er Byrådets mål for Idrætten, at:
• I 2017 har alle borgere let adgang til tidssvarende og
velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer.
• I 2017 har borgerne gennem deltagelse i de organiserede
og uorganiserede idrætstilbud opnået en
folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks 5 %
bedste kommuner.
Det er Byrådets mål for børn og unges talentudvikling, at:
• I 2017 er der mindst 25 unge i kommunen, der er på
vej til en international karriere inden for kunst eller
idræt. på nationalt niveau er der mindst 50 unge
som har gjort sig positivt bemærket inden for kunst
eller idræt.
HanDlInGeR
på kulturområdet vil Byrådet arbejde for, at:
• Der i 2010 er nedsat et kulturhovedstadssekretariat,
hvis formål er at konkretisere visionerne og indgå
strategiske samarbejdsaftaler med relevante institutter,
organisationer og virksomheder med henblik
på prækvalificering af ansøgning i 2011.
• Der i 2010 kan påbegyndes en opsparing til et multikulturelt
Kulturhus på havnen.
• Sekretariatet i 2012 har udarbejdet en ansøgning,
som kortlægger kommunens vilje til udvikling og
kreativitet samt evnen til innovation.
Inden for idræt vil Byrådet arbejde for, at:
• Støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde
• Igangsætte tiltag, der sikrer, at den brede idræt og
eliten styrker hinanden, så borgerne oplever idræt
positivt.
For børn og unges talentudvikling vil Byrådet arbejde for:
• at kommunen forsætter udviklingen af tilbud af høj
kvalitet inden for områderne billed- og skulpturel
kunst, musik, dans, litteratur, teater og medier
• at kommunen i 2010 sammen med Sønderjyske og
uddannelsesinstitutioner etablerer et idrætscollege.

2.2 arbejdsmarked og integration
arbejdsmarkedet nytænkes
Kommunens indsats inden for forsørgelse, beskæftigelse og
integration indgår i komplekse sammenhænge og involverer
mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunen
har nu ansvar for hele beskæftigelsesområdet, hvilket
betyder, at indsatsen kan tænkes på en fundamentalt anderledes
måde end hidtil. Beskæftigelsespolitikken har ikke
blot betydning for samfundsøkonomien og for, om virksomhederne
kan få den arbejdskraft, de efterspørger. En aktiv
deltagelse på arbejdsmarkedet er også vigtig for den enkelte
borger – både af hensyn til privatøkonomien og af hensyn til
den enkeltes identitet.
Beskæftigelses- og integrationsområdet tænkes sammen
med andre politikområder i kommunen, som f.eks. erhvervspolitik,
innovation, uddannelse, social- og sundhedspolitik
for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Det velfungerende arbejdsmarked
Kommunen prioriterer et velfungerende arbejdsmarked højt
– både for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og for
borgerne - også dem, der ikke umiddelbart har udsigt til et
arbejde.
VISIon
Det er Byrådets vision, at arbejdsmarkedet i kommunen er
velfungerende og effektivt.
mÅl
Det er Byrådets mål for arbejdsmarkedet, at sikre:
• at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft,
de har behov for på kort og lang sigt
• at arbejdsmarked og integration tænkes sammen
• at så mange som muligt er selvforsørgende
• at så mange som muligt, der er på offentlig forførgelse
flyttes fra passiv til aktiv selvforsørgelse.
HoVeDSTRuKTuR
Teglproduktion i Sønderborg Kommune - et af de traditionelle håndværk
Et velfungerende arbejdsmarked omfatter både det ordinære
arbejdsmarked og det rummelige arbejdsmarked, hvor
personer med begrænsning i arbejdsevnen inkluderes.
Andelen af arbejdsstyrken, som er i beskæftigelse, skal
afspejle kommunens befolkningssammensætning.
Kommunen vil yde en samlet indsats over for den enkelte
borger, og der skal så vidt muligt tænkes i helheder, når
kommunen udmønter lovgivningen over for borgerne.
Følgende hovedpunkter har høj prioritet:
∞ At sikre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på
kort og lang sigt
∞ At sikre en målrettet udvikling af de lediges kompetencer
i forhold til arbejdsmarkedet
∞ At forebygge og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet
∞ At sikre borgernes livskvalitet. For personer med begrænsninger
i arbejdsevnen skal det ske via de eksisterende
ordninger (f.eks. via støttet beskæftigelse eller førtidspension,
fleksjob eller brug af personlig assistent).
Den igangværende proces fra industrisamfund til vidensamfund
betyder et stort pres på kommunens mange arbejdspladser
i produktionsvirksomhederne. Presset forstærkes af
den aktuelle konjunkturnedgang, der har medført nedlæggelse
af mange industriarbejdspladser, som ikke alle kan
forventes genetableret, når konjunkturerne atter viser en
stigende tendens.
Kommuneplan 2009-2021
21

HoVeDSTRuKTuR
Væksten i antallet af arbejdspladser vil fremover afhænge
af erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse,
men også af, hvordan arbejdskraftens kompetencer
kan udvikle sig, og ny arbejdskraft kan tiltrækkes.
De beskæftigelsesmæssige udfordringer forstærkes af,
at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og i det
faktum, at uddannelsesniveauet i kommunen ligger under
lands- og regionsgennemsnittet.
Derfor er det særligt vigtigt, at der gøres en strategisk
indsats med fokus på følgende områder:
∞ Opkvalificering / kompetenceudvikling af arbejdskraften
∞ Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling
∞ Forebyggende arbejdsmarkedsindsats
∞ Særlig integrationsindsats, hvor der er plads til alle
– og brug for alle!
Vellykket integration
En vellykket integration af borgere med anden etnisk
baggrund betyder, at kommunen ønsker, at alle borgere er
aktive medborgere. At være medborger indebærer, at man
både har rettigheder og pligter – at være aktiv medborger
indebærer endvidere, at man deltager i og tager ansvar for
det samfund, man er en del af.
Det aktive medborgerskab handler om at sikre lige muligheder
og stille krav – men samtidig anerkende den forskellighed,
som de etniske minoriteter bibringer samfundet.
22
Kommuneplan 2009-2021
VISIon
Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en
mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har
brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode
liv.
mÅl
Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til
at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes
potentiale.
HanDlInGeR
med integrationspolitikken vil Byrådet arbejde for, at:
• Der skabes yderligere dialog med forældre med anden
etnisk baggrund om det danske skolesystem
• 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
Dette gælder også unge med anden
etnisk baggrund.
• Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere
med anden etnisk baggrund.
• erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven
hos borgere med anden etnisk baggrund.
• Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere
mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med
anden etnisk baggrund.
• Borgere med anden etnisk baggrund deltager i
sunde fritidsaktiviteter.

2.3 Borgerservice
Borgerservice har til at opgave at betjene personer inden
for pensioner (udbetaling og personlige tillæg), fleksydelse,
boligstøtte, børneydelser, pas, kørekort, folkeregister,
sygesikring, EU-sygesikring, kassefunktion samt skat ved
personlige henvendelser. Borgerservice udfører herudover
telefonomstilling til hele kommunen.
Det er alene i borgerservice i Sønderborg, at personregister
og opkrævninger betjenes. Vielser foretages i Nordborg,
torsdag og fredag. Øvrige dage i Sønderborg.
Borgerservice varetager ikke betjening på det tekniske
område, pladsanvisning og arbejdsmarkedsområdet.
VISIon
Det er Byrådets vision for borgerservice, at:
• Borgerservicecentrene skal kunne løse ca. 80 % af
alle henvendelser til kommunen.
• Flest mulige opgaver skal borgerne selv kunne løse
elektronisk i kraft af flere og bedre elektroniske
selvbetjeningsløsninger.
mÅl
For borgerservice er det Byrådets mål, at:
• Borgerservicecentrene er fysisk placeret i Gråsten,
nordborg og Sønderborg.
• Borgerservice skal i samarbejde med bibliotekerne
udbrede kendskabet til selvbetjeningsløsninger, herunder
tilbyde borgerne en mobil digital signatur.
Faktaboks
Borgerservice varetager følgende myndighedsopgaver:
Pensioner, fleksydelse, boligstøtte, børneydelser, pas,
kørekort, vielser, folkeregister og personregister. Borgerne
kan her få udleveret blanketter og få hjælp til selvhjælp på
kommunens biblioteker.
administrative job i Sønderborg Kommune
HanDlInGeR
HoVeDSTRuKTuR
• på Borgerserviceområdet ønsker Byrådet, at:
• udbygge digitaliseringsplatform:
Kommunen ønsker at understøtte den digitale udvikling,
ved løbende at følge og vurdere hvilke muligheder
der er, som kan implementeres til gavn for vore borgere.
• udbygge selvbetjeningsløsninger:
• Kommunen ønsker at understøtte, at borgerne får adgang
til selvbetjeningsløsninger, således at så mange
henvendelser som muligt kan klares elektronisk
og uden hensyn til åbningstiderne i Borgerserviceenhederne.
• Gennemføre tilfredshedsundersøgelse:
med indførelse af nyt nummersystem, vil der blive mulighed
for at udarbejde statistik på antallet af personlige
henvendelser samt på tidsforbruget pr. ekspedition.
primo 2010 vil der foreligge statistikmateriale for
første halvår. på baggrund af statistikmaterialet, vil
der blive udarbejdet forslag til fremtidige målepunkter
– f.eks. ekspeditionstid pr. borger, belastningsperioder,
åbningstid m.v.
• Tilfredshedsundersøgelse:
Vi ønsker at holde fokus på, at der leveres en målrettet
servicering af vore borgere. Derfor gennemføres
der i tredje kvartal 2010 en tilfredshedsundersøgelse
hos borgere, som besøger Borgerserviceenhederne.
Kommuneplan 2009-2021 23

HoVeDSTRuKTuR
2.4 Sundhed og handicap
Sundhed
Kommunen har en styrket rolle i det samlede sundheds-
væsen, og sundhed er derfor integreret i kommunens opgave-
varetagelse. Vi vil skabe rammer for sund levevis og etablere
sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger
for borgerne. Det sker blandt andet gennem udmøntning
af sundhedspolitikken og de sundhedsaftaler, kommunen
indgår med Region Syddanmark.
Sunde rammer
I kommunen arbejder vi med det brede sundhedsbegreb,
som inkluderer alle de forhold, som har betydning for befolkningens
sundhed.
Bl.a. derfor tager den politiske organisering udgangspunkt
i, at sundhed skal være en bærende værdi i alle dele af
den kommunale politik.
Sundhed er defineret som det gode liv, uanset om man
er syg eller rask. Sundhed kan omfattes som en ressource,
der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer
og belastninger. Man kan derfor godt være rask, dvs.
ikke syg, uden at være sund, og sund selv om man ikke er rask.
Sundhed er således også et spørgsmål om trivsel, oplagthed,
evnen til at være sammen med andre mennesker og evnen til
at skabe indhold i tilværelsen, kort sagt: et godt liv.
Livet leves af den enkelte inden for rammer, som bl.a.
fællesskabet/kommunen er ansvarlig for.
Projektet Rambla Sønderborg er et forslag til en levende og
mangfoldig aktivitetspromenade fra Verdens Ende, forbi
Sønderborg Slot og ”den sorte strand” ved Idrætshøjskole helt
ud til Sønderskoven.
Ud over den fysiske strækning skal Rambla Sønderborg
udgøres af et væld af aktivitetstilbud som tennis, badeanstalt,
sejlklub, lystbådehavnen, Street fodbold, beachvolley,
basket mv.
Projektet har til formål at sammenkæde allerede eksisterende
og nye aktivitetstilbud sammen via en attraktiv aktivitetspromenade,
som gør tilbud og attraktioner synlige og let
tilgængelige. Slutproduktet er en levende og stærk profil, der
signalerer aktivitet og et sundt liv i Sønderborg.
Ud over aktiviteter i Sønderborg på begge sider af sundet
omfatter Rambla-tankegangen også lignende aktivitetstiltag
– måske i mindre omfang – i resten af kommunen.
24
Kommuneplan 2009-2021
VISIon
Det er Byrådets vision, at kommunen skal kendes på:
• Sunde borgere med lang levetid og høj livskvalitet i
sunde miljøer
• Forebyggelse og sundhedsfremme af høj kvalitet
• Både den enkelte, familien, foreningen og kommunen
tager ansvar for sundhedsudviklingen
• mindskelse af den socialt betingede ulighed i sundhed
HanDlInGeR
Sundhedspolitikken har særlig opmærksomhed på:
• Børnefamilier, pasning og skoler
• Boligmiljøer
• Fritidsmiljøer
• arbejdspladsen
• uden for arbejdsmarkedet
• Ældre
• Trafik og ulykker
• KRam-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion)
• Folkesygdomme
• Særligt udsatte grupper
ud over aktiviteter på begge sider af sundet i Sønderborg omfatter idéen om Ramblaen
aktivitetstiltag i resten af kommunen - om end i et mindre omfang.

Handicappolitik
Kommunens handicappolitik, der er godkendt af Byrådet i
2009, tager udgangspunkt i den eksisterende lovgivning på
området, FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede
fra 1993 og FN’s handicapkonvention om handicappedes
rettigheder fra 2006.
Kommunen udarbejder en gang i hver valgperiode en
plan for udmøntning af handicappolitikken. Der følges op på
planen på baggrund af en løbende evaluering.
Tilgængelighed til alle uddannelsesinstitutioner i Sønderborg Kommune er et af
Byrådets mål for handicapområdet
Udsatte
Kommunen arbejder med udvikling af en udsattepolitik.
Formålet med politikken er at udstikke rammer for
kommunens indsats i arbejdet for at forbedre udsattes
livsvilkår og livskvalitet.
Udsatte borgere er borgere, der oplever, at en eller flere
samtidige af følgende problematikker hindrer borgeren i at få
dækket sine behov. Det drejer sig om misbrug, hjemløshed,
sindslidelse, ensomhed, kriminalitet, herunder vold og
fattigdom. Det at være udsat er ikke et permanent livsvilkår,
men kan forandres over tid, så borgeren i højere grad bliver
inkluderet i samfundslivet.
Det er vigtigt at respektere, at der findes forskellige måder
at leve på, og at relationen mellem de udsatte og kommunen
bygger på gensidig respekt.
VISIon
Det er Byrådets vision, at
• Skabe gode rammer for individuelle tilbud, boliger,
uddannelse og beskæftigelse for borgere med fysisk
og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
mÅl
Det er Byrådets mål for handicapområdet, at:
• mennesker med handicap skal have en tilværelse
så nær det normale som muligt og ud fra borgerens
egne ønsker. Handicappede skal have adgang til
samme tilbud som andre borgere i kommunen.
• Tilbuddene skal tilpasses de individuelle behov, så
mennesker med handicap har samme forpligtelser,
rettigheder og ansvar som kommunens øvrige borgere.
• Kommunen arbejder tværsektorielt og tværfagligt
for at sikre sammenhæng i de offentlige tilbud til
mennesker med handicap og arbejde for inklusion af
borgere med handicap.
HanDlInGeR
Faktaboks
HoVeDSTRuKTuR
For mennesker med handicap retter Sønderborg Kommune
særlig opmærksomhed på:
• Beskæftigelse
• uddannelse
• Bolig
• Tilgængelighed
• Information og ytringsfrihed
FN’s standardregler og konventionen kan findes på Det
Centrale Handicapråds hjemmeside www.dch.dk.
Kommuneplan 2009-2021 25

HoVeDSTRuKTuR
2.5 Børn og uddannelse
Kommunen ønsker at være en dynamisk universitets by, der
kan tiltrække unge, ambitiøse familier og give børn og unge
gode betingelser. Det betyder bl.a., at børn og unge skal have
gode betingelser i deres opvækst.
Kommunen arbejder derfor på at skabe læringsmuligheder,
der fremmer de kompetencer, fremtidssamfundet
efterspørger, og som stimulerer børnene til at være glade,
sunde og nysgerrige. Vi har et højt ambitionsniveau, når vi
taler om livsglæde og livslang læring, og ønsker at vore elever
skal være fagligt og socialt kompetente.
26
mÅl
For Børn og uddannelse er det Byrådets mål, at:
• Sætte fokus på livsglæde og livslang læring, idet vi
mener, der skal skabes det bedste grundlag for børn
og unges dannelse til aktive medborgere.
• Sætte tryghed, trivsel, engagement, flow og meningsfuldhed
i højsædet i børnenes hverdag, så der
skabes livsglæde og lyst til livslang læring.
• Fremme forudsætningerne for at alle børn og unge
fra 0-23 år bliver en del af et inkluderende miljø,
hvor fokus rettes mod udvikling af fællesskaber og
læringsmiljøer, der bygger på udviklingspotentialerne
og mangfoldigheden.
• Børn og unge opnår en forståelse af de tekniske og
naturvidenskabelige sammenhænge ved at arbejde
med science. Der skal gives en grundlæggende
forståelse af, hvordan man kan værne om miljøet på
bæredygtige præmisser.
• Børn og unge får gode miljøvaner og inddrages i arbejdet
med at skabe fremtidens bæredygtige miljø
• Sønderborg Kommune har bæredygtige institutioner
og er blandt Danmarks bedste børne- og folkeskolebyer.
• 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
Kommuneplan 2009-2021
VISIon
For Børn og uddannelse er det Byrådets vision, at
• Kommunen skal være én af Danmarks bedste børne-
og folkeskolebyer.
på baggrund af visionen er der politisk besluttet 9 strategier:
• Sundhedsstrategi
• Sciencestrategi
• læringsstrategi
• Bæredygtig strategi
• Kreativitets- / innovationsstrategi
• Kompetence- / rekrutteringsstrategi
• livsglæde- / trivselsstrategi
• Teknologistrategi
• Internationalstrategi
I kommunen arbejder vi derfor ud fra en helhedsorienteret
opgaveløsning, hvor der skal være:
∞ Helhedsperspektiv i opgaveløsningen 0 – 23 år
∞ Helhed og sammenhæng fra dagpleje til ungdomsuddannelse
∞ Høj kvalitet i det tværfaglige samarbejde
∞ Synlighed via arbejdet med strategier i det horisontale
perspektiv fra 0 – 23 år
∞ Inklusion som udgangspunktet for arbejdet på hele børne-
og ungeområdet
∞ Livsglæde og livslang læring, som en kerneværdi, der skal
præge det samlede arbejde.

HanDlInGeR
For Børn og uddannelse vil Byrådet arbejde for, at:
• Kommunen skaber sundhed og trivsel således, at der
allerede i barndommen etableres sunde holdninger
og vaner.
• Det faglige personale uddannes i metoder, der gør
dem i stand til at støtte familier, så adfærdsændring
er mulig.
• Der iværksættes en tidlig, forebyggende indsats i
dagpleje, daginstitutioner og skoler ved at skabe
sammenhæng og kontinuitet i overgangen mellem
tilbuddene.
• Det tværfaglige samarbejde optimeres, så der skabes
en ”rød tråd” i sagsbehandlingen.
• Der etableres tiltag, som forebygger anbringelse.
• Der gennem project House of Science arbejdes
med bæredygtighed, holdninger og adfærd i forhold
til naturvidenskab, iværksætteri, innovation,
kreativitet, energi og miljø.
Der via projektorienteret tilgang sættes fokus på social
innovation, sociale relationer, mentorordninger og
samarbejdskonstellationer med eksterne partnere bl.a. i
følgende projekter:
• ord der gror, sprogudvikling.
• læringsmiljøer i naturen.
• Højt begavede børn.
• Tosprogs task force.
• mentorordninger.
• Helhedsorienteret byindsats.
og i samarbejde med euC Syd:
• ungdomsklasser.
• erhverv og uddannelse.
• ungdomsdetektiverne.
Faktaboks
HoVeDSTRuKTuR
På Kommunens hjemmeside kan du finde yderligere
beskrivelser af Børne- og uddannelsesområdet i
oversigten ”Godkendt politisk styring” (GPS).
Kommuneplan 2009-2021 27

HoVeDSTRuKTuR
2.6 Ældreservice
Byrådet har vedtaget en ældrepolitik, der baserer sig på
de 3 værdier: nærvær, tryghed og respekt. På grundlag af
værdierne er der identificeret følgende 4 perspektiver for
implementering af ældrepolitikken:
∞ Perspektivet sundhed drejer sig om at stimulere den ældres
udvikling og at forebygge svækkelse
∞ Perspektivet faglighed handler om at styrke medarbejdernes
viden som forudsætning for at kunne levere en
fagligt kvalificeret service over for borgerne
∞ Perspektivet organisering drejer sig om at styrke de nære
relationer mellem medarbejdere og borgere
∞ Perspektivet kommunikation handler om at involvere
borgere, pårørende og frivillige i opgaveløsningen og at
understøtte videndeling og koordinering blandt arbejdere
i organisationen.
Faktaboks
Målgruppen er primært borgere over 65 år.
• Ydelserne er bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje
i hjemmet samt træning og madservice. Desuden
tildeling af pleje- og ældreboliger samt uddannelse
til SOSU-assistent eller -hjælper.
• Ældreservice er organisatorisk inddelt i Myndighed,
som visiterer ydelser til borgerne, og udførerenheder
bestående af plejehjem, hjemmepleje og sygepleje, som
leverer ydelserne.
• Ydelserne kan udføres af enten en privat eller en
offentlig leverandør.
• De 11 kommunale hjemmeplejeområder betjener i alt
ca. 2500 borgere.
28
Kommuneplan 2009-2021
VISIon
Byrådets vision for Ældreservice er, at:
Give borgerne de bedste muligheder for at leve et godt liv.
mÅl
• Det er et mål i Ældreservice, at:
• Der skal være sammenhæng mellem langsigtede planer,
herunder GpS og kompetenceplaner.
• alle medarbejdere skal trives og opleve jobtilfredshed,
som bl.a. udspringer af, at der er sammenhæng
mellem opgaver, uddannelse og realkompetencer.
• opgaverne skal differentieres, så ledere har fokus
på personaleledelse og tid til at fungere som faglige
sparringspartnere for deres medarbejdere. Det vil
resultere i, at der ydes en bedre og mere fagligt
kvalificeret service over for borgerne.
• aTa-tiden skal øges til 50,5% i 2010. I den forbindelse
skal der skabes enheder med så stort et volumen,
at ressourcerne løbende kan flyttes til de områder,
hvor udgiftspresset er størst.
• Borgernes sikkerhed for levering skal sikres – bl.a.
ved at frembringe den fornødne dokumentation og
løbende følge op på ressourcestyringen.
• Borgere og pårørende skal føle sig trygge, idet de er
oplyste og involverede i opgaveløsningen.
HanDlInGeR
I 2010 udarbejdes for første gang en Ældreplan, som gælder
for en 5-årig periode. Ældreplanen tager afsæt i de
politiske mål for ældreområdet i valgperioden 2009-2013
og indeholder bl.a.
• Handlingsplaner for områderne demens, bolig, pårørende,
aflastning og frivilligt arbejde.
• Ældreplanen vil hvert år være udgangspunkt for
formuleringen af målsætninger på en årlig uddannelseskonference.

Kompetencestrategi
I efteråret 2009 påbegynder Ældreservice arbejdet med
kompetencestrategier. Det indebærer, at samtlige kompetencegivende
aktiviteter blandt ledere og medarbejdere er
afledt af enten overordnede målsætninger for organisationen
som helhed eller lokale målsætninger for de enkelte enheder.
Først formuleres de mål, organisationen arbejder hen imod.
Dernæst identificeres det deraf afledte behov for kompetenceudvikling,
hvis målene skal indfries.
Kompetenceudviklingen vil således fremover være
strategisk, idet den kan henføres til en given målsætning,
og systematisk, idet behovet for kompetencer kortlægges
gennem årligt tilbagevendende udviklingssamtaler med
medarbejderne. Arbejdet sker i en fastlagt årscyklus, idet det
hvert år igangsættes og evalueres på en uddannelseskonference.
Trivsel
Trivsel er en overordnet målsætning for arbejdet i alle
enheder og afdelinger i Ældreservice i 2010. Hensigten er
at nedbringe sygefraværet – bl.a. ved at uddanne ledere og
tillidsfolk i at gennemføre sygefraværssamtaler. Desuden skal
alle enheder arbejde med ét af de udfordringspunkter, som er
nævnt i NFA’s (Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø)
kortlægning af arbejdsmiljøet i plejen.
Handlingsplan for plejecentrene 2010-2020
I efteråret 2009 påbegyndes udviklingen af en handlingsplan
for plejecentrene i perioden 2010-2020. Handlingsplanen
kommer med anbefalinger vedrørende det fremtidige udbygningsbehov
for plejeboliger, herunder størrelsen af de enkelte
enheder og den geografiske placering af dem. Desuden
drøftes den fremtidige anvendelse af korttidspladser, og
endelig afdækkes fordele og ulemper ved en fremtidig specialisering
i pleje af specifikke målgrupper på de enkelte plejecentre.
Indsatskatalog
I Myndigheden skal der i 2010 udarbejdes et nyt indsats–
katalog over ydelser til borgerne.
Indsatskataloget skal give den enkelte hjælper professionelt
råderum og mulighed for selv at træffe beslutninger i
samspil med borgeren. Det sker for at kunne imødekomme
borgernesindividuelle ønsker, udvise fleksibilitet og tilbyde
borgeren valgfrihed.
Tilsynsvirksomhed
HoVeDSTRuKTuR
Kommunen gennemfører hvert år lovpligtige, uanmeldte
og anmeldte tilsyn med plejecentrene, mens Embedslæge–
institutionen fører tilsyn med udførelsen af sygeplejefaglige
ydelser i plejen.
I Myndigheden skal der i 2010 udvikles et tydeligt koncept
for den kommunale tilsynsvirksomhed, som skal indarbejdes
i den daglige praksis i udførerenhederne. I den forbindelse
vil Myndigheden have fokus på at udvikle kvaliteten af den
dokumentation, der udarbejdes i plejen.
Kommuneplan 2009-2021 29

HOVEDSTRUKTUR
3. Klima og energi
VISION
Det er Byrådets vision at opnå CO 2 -neutralitet senest i år
2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning
til CO 2 -neutral energi. Byrådet ønsker, at kommunen
skal være en CO 2 -neutral i udvikling og vækst.
MÅL
For klima og energi er det Byrådets mål, at:
• Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den
kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i
forhold til energiforbruget i 2007. Det resterende energiforbrug
skal i 2029 stamme fra CO 2 -neutral energi.
• Kommunen skal være på forkant med udviklingen af
lavenergi byggeri. Indsatsen skal styrke den lokale
byggeindustri og sætte fokus på kommunen som et
progressivt og miljøbevidst område.
HANDLINGER
Byrådet vil arbejde for, at:
• Kommunen som virksomhed går forrest i indsatsen om
at opnå CO 2 -neutralitet.
• Kommunen opfattes som visionær, energirigtig og grøn.
• Borgerne gennem arrangementer og kampagner motiveres
til at tænke og agere energirigtigt.
• Nedbringe mængden af tilført energi til bygningsmassen.
• Kommunen udbygger sin styrkeposition inden for forskning
i energirigtig teknologi.
• Der kan skabes attraktive og CO 2 -besparende alternativer
til privatbilismen.
• CO 2 -neutral energiproduktion og 100 % genanvendelse
bliver et attraktivt alternativ.
• At produktionen af grøn energi sammentænkes med
jordbrugserhvervets drift og udviklingsmuligheder.
Kommunen har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i
2029. Det kræver handling her og nu! Derfor fremhæves
klima- og energiområdet som et centralt emne i kommuneplanen.
30 Kommuneplan 2009-2021
Det er ikke gjort med, at kommunen sætter fokus på emnet.
Vi har brug for, at alle borgere og virksomheder tager aktiv
del i visionen. Hvis vi vil være en foregangskommune kræver
det handlinger.
Kommunen er allerede godt på vej. Der gøres et stort
arbejde for realiseringen af ProjectZero, i form af initiativer
og vidensformidler. Mange virksomheder og borgere har
ligeledes engageret sig i energispørgsmålene. Kommunen
har med sin energipolitik og Agenda 21-arbejdet sat fokus på
energiområdet.
Dagens valg af transportformer får konsekvenser for fremtidens miljø
Hvad er ProjectZero?
ProjectZero er en vision om at skabe økonomisk vækst
i Sønderborg-området baseret på en CO2-neutral
udvikling. Organisationen ProjectZero A/S blev etableret
i sommeren 2007 for at forankre ProjectZero-visionen.
Organisationen er etableret med tilskud fra SydEnergi,
DONG Energy, Danfoss, Nordea Danmark Fonden og
Sønderborg Kommune, og den fungerer som et Offentligt
Privat Partnerskab (OPP).
Sønderborg Kommune har med sit indskud i
ProjectZero og gennem en byrådsbeslutning valgt at
følge ProjectZero visionen. Derfor er der i dag et godt
og nært samarbejde mellem ProjectZero og Sønderborg
Kommune.

3.1 Energipolitik og -strategi
Kommunen har i marts 2008 vedtaget en energipolitik og
-strategi, der slår kommunes engagement i klima- og energiproblematikken
fast. Energipolitikken og – strategien
indeholder en række tiltag og indsatsområder, som
kommunen vil prioritere i de kommende år.
Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden, dvs. til 2021.
Til den tid skal Kommunen have gennemført en række initiativer
for at nå målet om CO2-neutralitet i 2029.
Hvad betyder en CO 2 -neutral kommune?
At kommunen er CO2-neutral i 2029 betyder, at al
den energi, der forbruges i kommunen, stammer fra
CO2-neutral produktion. Hvis det skal lykkes, skal vi
fjerne overflødigt energiforbrug og dække det nødvendige
energiforbrug via CO2-neutrale energikilder.
Energisparetiltag
Allerede nu er der fuld gang i initiativerne for at efterleve
energipolitikken og opnå CO2-neutralitet. Der er oprettet en
energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen, og der
er indført et energiledelsessystem til at styre kommunens
energiforbrug. Ligeledes er alle servicelederne i kommunens
institutioner uddannet i at holde styr på energiforbruget,
og kommunens decentrale indkøbere har fået værktøjer til
lettere at foretage energirigtige indkøb.
Kommunens fremtidige energispareindsats kan f.eks.
omfatte oplysningskampagner, optimeret genanvendelse af
affald og indpasning af energirigtigt byinventar som energibesparende
LED-gadebelysning og lignende.
Byggeri og transport
Det er kommunens mål, at arkitektur, kulturarv og funktionalitet
skal gå hånd i hånd med CO2-neutralitet. Byerne skal
udvikles og værdierne bevares, samtidig med der skabes en
CO2-neutral profil.
Kommunen er ved at udarbejde et informationsmateriale
med gode råd til bygherrer i kommunen.
Der vil løbende blive arbejdet med trafikkens
CO2-udledning. F.eks. skal mulighederne for en mere energibesparende
offentlig transport løbende undersøges.
Affald
18.750 ton
Landbrug
143.300 ton
Energiforbrug
454.850 ton
Opløsningsmidler og
industrielle processer
36.350 ton
Transport
222.500 ton
Diagram nr. 3.12: Diagram nr. 3.1.1: I 2007 var den årlige CO 2 udledning i alt 875.750
ton i Sønderborg Kommune. Diagrammet viser, hvor CO 2 -udledningen stammer fra,
og det er tydeligt, at energiforbruget i bygninger (f.eks. til varme og el) er en væsentlig
post. Bygningernes energiforbrug stammer fra elforbrug (234.000 ton), naturgasforbrug
(163.000 ton), forbrug af fyringsolie (50.350 ton) og den resterende
del fra forbrug af petroleumskoks og andre fossile brændsler.
Landbrug og erhvervsliv
HOVEDSTRUKTUR
Landbruget står for en væsentlig del af energiforbruget
i kommunen (12% svarende til 143.300 ton CO2 årligt).
Kommunen ønsker, at arbejde for tiltag, der kan nedbringe
dette energiforbrug. Et tiltag kan være at stille krav om
udarbejdelse af et energi- og CO2-regnskab for landbrugsejendomme
i forbindelse med miljøgodkendelser. Det vil
gøre driftsherren bevidst om ejendommens energi- og
klimapåvirkning samt give indblik i, hvordan påvirkningen
kan nedbringes. På sigt kan der muligvis også udarbejdes
retningslinjer for CO2-udledningen.
Landbruget spiller en vigtig rolle i Sønderborg Kommunes bestræbelser på at mindske
CO 2 udledningen
KOMMUNEPLAN 2009-2021 31

HOVEDSTRUKTUR
Kommunen har skabt dialog med landbruget om mulige
placeringer af biogasanlæg. Se afsnit 7.6.
Et tilsvarende initiativ kan overvejes indført for erhvervslivet.
Det er vigtigt, at erhvervslivet også bidrager med sin
indsats for at nå CO2-neutralitet.
CO 2 -neutral energiproduktion
Kommunen har givet mulighed for etablering af solvarme
og geotermiske anlæg, som giver en CO2-neutral energiproduktion.
Der vil fortsat være fokus på at give de bedste muligheder
for at udnytte teknologier til CO2-neutral energiproduktion.
Det gælder både for kendte teknologier som vind og solenergi
men også en ny lovende teknologi som brint. Kommunen
ønsker f.eks. at støtte udviklingsprojekter på brintområdet
og løbende tilpasse sin strategi efter de til enhver tid bedste
teknologiske løsninger inden for CO2-neutral energiproduktion
Foregangskommune
Kommunen skal være en foregangskommune på energiområdet
og satse bredt på energiområdet, således at forskning
og uddannelse inden for energiområdet styrkes.
Kommunen har gennem sit tætte samarbejde med
ProjectZero og erhvervslivet en god og unik platform for at
arbejde med energiproblematikken.
Det fremgår af diagram 3.1.3, at der er en udbredt
forsyning af fjernvarme i kommunen. De fossile brændstoffer
udgør dog stadig 20% af opvarmningsmidlerne. En del af
visionen for ProjectZero er at ændre på dette, så de fossile
brændsler udfases og erstattes af andre mere miljøvenlige
energiformer.
Elforbrug og biogasanlæg
Det samlede elforbrug i kommunen var i 2007 på 485.000
MWh. Fordelingen svarer nogenlunde til fordelingen
i Danmark generelt, men dog bruges der i Sønderborg
forholdsvis mere el i industri- og landbrugssektoren.
32 Kommuneplan 2009-2021
38 %
Industri
8 %
Landbrug
og gartneri
15 %
Handel og
service
27 %
Boliger
Diagram nr. 3.13: Diagram nr. 3.1.2: Elektricitetsforbrug
1 %
Halm
2 %
Fast
brændsel
28 %
Naturgas
20 %
Fossilt
brændsel
9 %
Elvarme
11 %
Offentlige
39 %
Fjernvarme
1 %
Anden
1 %
Andre
Diagram nr. 3.14: Diagram nr. 3.1.3: Denne figur viser fordelingen af opvarmningskilder
for det samlede opvarmede bygningsareal i kommunen, der er på 6,4 mio.
m 2 (jf. BBR). Som det fremgår, er der en udbredt forsyning med fjernvarme, men
de fossile brændsler som olie (fl. brændsel) og naturgas (N-gas) har tilsammen en
større andel. Det indgår i ProjectZero visionen at ændre på denne fordeling, så de
fossile brændsler udfases.
Et biogasfællesanlæg kan modtage husdyrgødning fra flere
landbrug og organisk affald fra industri og husholdninger,
og omdanner det til biogas.

3.2 Klimastrategi
Kommunen arbejder med emnet klimastrategi ved at deltage
i et eksempelprojekt om, hvordan klimahensyn kan indarbejdes
i kommuneplanen. Målet er at nedbringe årsagerne til
klimaforandringer.
Projektet søger at vise, hvorledes klima- og energispørgsmål
kan indarbejdes i en kommuneplan, også i andre af landets
kommuner.
Projektet skal give kommunen et godt fundament for at
implementere og efterleve visionen om CO2-neutralitet. En del
af projekterne undersøger, om lovgivningen på nogle punkter bør
ændres, så kommunerne får bedre muligheder for at mindske
påvirkningen af klimaet.
I Sønderborg har hensigten med at arbejde med klimastrategien
været at sætte fokus på tre emner:
1) motivere til at opføre lavenergibyggeri
2) nedbringe CO2-udledningen fra transporten og
3) sikre en mere bæredygtig energiforsyning.
Motivere til at opføre lavenergibyggeri
Når der stilles krav om at opføre lavenergibyggeri frem
for ”standard-byggeri”, er det et ekstra krav, der stilles til
drømmeboligen. Derfor er det vigtigt, at kommunen ikke kun
stiller krav, men også motiverer og informerer om fordelene
ved lavenergibyggeri. Undersøgelser har vist, at borgere
i f.eks. Schweiz og Tyskland som en selvfølge opfører nye
boliger svarende til passiv standard (ca. 80 % under danske
standardkrav). At opføre en bolig, der ikke er et passivhus,
betragtes af de fleste som en forfejlet investering. Vi har lang
vej endnu, før vi når samme indstilling i Danmark – men
Sønderborg er på rette vej.
Kommunen tager mange forskellige initiativer for at
motivere og informere om lavenergibyggeri. Der har i
sommeren 2008 været afholdt en udstilling med eksempler
på, hvordan lavenergibyggeri kan realiseres, og kommunen
har udarbejdet en bygherrevejledning, hvor begrebet lavenergibyggeri
beskrives. Fremtiden rummer endnu flere tiltag.
På baggrund af ønsket om reduktion af energiforbruget,
angives i kommuneplanens rammer, hvilken energiklasse
der er gældende inden for de konkrete rammeområder.
Nedbringe CO 2 -udledningen fra transporten
Det er en stor udfordring at nedbringe CO2-udledningen fra
transporten, fordi det enten kræver reduktion i antal kørte
kilometer eller omlægning til anden teknologi.
Begge dele kræver adfærdsændringer hos kommunens
borgere og virksomheder.
Kommunen vil hjælpe udviklingen i den rigtige retning
ved at opfordre til andre transportformer end privatbilen.
Det er f.eks. et fokusområde at sikre et godt stinet, så det er
attraktivt at cykle eller gå på kortere strækninger. Samtidig
skal vi fremme gode forbindelser mellem stinettet og kollektiv
transport eller samkørselspladser, så det får en effekt på de
længere strækninger. Kommunen har oprettet et transortkontor,
som skal arbejde for en attraktiv, kollektiv transport.
For at fremme omlægning til anden teknologi vil
kommunen arbejde for at udbrede brugen af elbiler i
kommunen. F.eks. er det indført, at hjemmeplejen kører i
elbiler. Mulighederne for opladestationer ved eksisterende
tankstationer og andre tiltag, der kan fremme elbilernes
udbredelse, skal undersøges i fremtiden.
Sikre en mere bæredygtig energiforsyning
En forudsætning for at vi når CO2-neutralitet er, at vores
energiproduktion er CO2-neutral. Derfor vil kommunen være
opmærksom på at støtte tiltag, der gør energiforsyningen mere
CO2-neutral under hensyntagen til forsyningssikkerheden, dvs.
vi skal sikre en driftsikker og økonomisk rentabel energiforsyning
samtidig med konvertering til vedvarende energikilder.
Vi er allerede på vej i den rigtige retning; et solvarmeanlæg
er etableret i Vollerup og i Broager. Desuden etableres
et geotermisk anlæg ved Madeskov. Samtidig planlægges der
for etablering af biogasanlæg.
Kommunen vil i sin varmeplanlægning fokusere på,
at varmeforsyningen skal kunne omlægges til vedvarende
energikilder. Der vil f.eks. blive set på mulighederne for at
udnytte overskudsvarme/energi fra områdets virksomheder.
Der udpeges områder til kollektiv varmeforsyning eller
individuel varmeforsyning i kommuneplanrammerne.
Klimastrategi-projektet
HOVEDSTRUKTUR
Klimastrategi-projektet løb frem til udgangen af 2009 med støtte
fra Plan09-sekretariatet. Projektet blev udført i samarbejde med
Frederikshavn og Albertslund kommuner samt rådgivende
ingeniører fra COWI.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 33

HOVEDSTRUKTUR
3.3 Bæredygtig udvikling
Kommunen har beskrevet sin indsats for en bæredygtig
udvikling i Lokal Agenda 21-strategi. Den seneste strategi
er vedtaget af byrådet i 2008, og beskriver målsætninger for
det fremtidige arbejde med at skabe en mere miljømæssig
bæredygtig udvikling af kommunen. Agenda 21 strategien
indeholder, som planloven foreskriver, målsætninger inden
for følgende 5 indsatsområder:
∞ Miljø – mindskelse af miljøbelastningen
∞ By og land – fremme af en bæredygtig udvikling i byområder
og i landdistrikter
∞ Natur – fremme af biologisk mangfoldighed
∞ Borgerinddragelse – inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
i det lokale miljøarbejde
∞ Koordinering på tværs – fremme af samspil mellem sociale,
trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-,
sundheds- og uddannelsesmæssige forhold
∞ Indsatsområderne er i Agenda 21-strategien fulgt op af en
statusbeskrivelse, en række mål og initiativer. Nedenstående
beskriver det fremtidige fokus i indsatsområderne.
Hvad er bæredygtig udvikling?
Ved bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer
nutidens behov uden at begrænse kommende generationers
muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en
udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer
de biologiske værdier. Find publikationen Lokal Agenda 21
Strategi 2007 på www.sonderborg.dk.
Miljø
Kommunen ønsker at mindske miljøbelastningen gennem
initiativer på forsynings-, trafik- og energiområdet. Det
betyder bl.a., at der skal sikres rent drikkevand af god
kvalitet, at kloaknettet ikke må bidrage til forurening, at
affaldsmængderne skal nedbringes og genanvendelsen øges.
Miljøbelastningen fra energiforsyning og transport skal
nedbringes gennem tiltag på flere områder.
For at nedbringe energiforbruget i bygninger er der
igangsat en energimærkning af alle kommunale bygninger.
34 Kommuneplan 2009-2021
By og land
Kommunen vil gøre byerne mere bæredygtige gennem byfortætning
og fokus på at minimere energiforbruget i bygningerne.
Der skal sikres grønne områder i byerne, så der bliver
et endnu bedre bymiljø. Samtidigt er det kommunens opgave
at beskytte det åbne land mod unødig bebyggelse.
Natur
Sønderborg Kommune har med tilslutningen til Countdown
2010 forpligtet sig til at stoppe nedgangen i biodiversitet. Det
skal bl.a. ske ved at beskytte søer og vandhuller samt egnede
levesteder for særligt beskyttede arter og naturtyper.
Den nærmere planlægning for beskyttelse af naturen skal
f.eks. foregå i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner
samt ved lokalplanlægning, når det er relevant.

Borgerdeltalgelse
Kommunen vil have fokus på dialog med borgerne, det kan
f.eks. være i forbindelse med planlægning af ny byudvikling,
formidling af viden om energibesparelser og inddragelse af
børn og unge i klimaudfordringerne. Borgerdeltagelse kan
være med til at kvalificere beslutningsprocessor, mobilisere
en masse frivillige ressourcer og udvikle kompetencer.
Koordinering på tværs
Kommunen vil fortsætte sine gode samarbejder med f.eks.
borgere, virksomheder og interesseorganisationer for at sikre
koordinering mellem forskellige sektorer, der påvirker miljøet.
Ligeledes skal den kommunale opgaveløsning koordineres
bedst muligt for at fremme en bæredygtig udvikling.
Hvad står der i Agenda 21-strategien?
Visionen i Lokal Agenda 21-strategien er at fremme
en miljømæssig bæredygtig udvikling i Sønderborg
Kommune.
Det skal ske ved:
• At skabe en CO2-neutral udvikling frem mod år 2029
gennem energibesparelser og omlægning af forsyning
til moderne energi.
• At fremme mulighederne for en sund livsførelse.
• At arbejde for øget borgerinddragelse.
• At forbedre de biologiske værdier.
Det er et lovkrav, at kommunen skal udarbejde en Lokal
Agenda 21-strategi hvert fjerde år. Der skal således udarbejdes en
ny strategi i 2010.
Lokal Agenda 21 og ProjectZero
HOVEDSTRUKTUR
Målsætningerne i Lokal Agenda 21 strategien hænger
sammen med visionenerne i ProjectZero. Projektets
vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor
kommunen, borgere og virksomheder gennem læring,
holdningsbearbejdning, byudvikling, nye boligkoncepter
og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på
bæredygtig energiforsyning og optimeret energianvendelse.
Det overordnede mål er at skabe en CO2-neutral
udvikling frem mod år 2029.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 35

HOVEDSTRUKTUR
3.4 Lavenergibyggeri
Lavenergibyggeri er et særligt fokusområde i bestræbelserne
på at nå målene for CO2-besparelser.
Energikrav til byggeri
De skærpede energikrav for byggeri i har en række positive
konsekvenser. Ud over at nedbringe CO2 udledningen og
energibehovet kan det betyde, at kommunens image styrkes,
som et progressivt område, der går foran i klimaproblematikken.
Dette kan have en positiv effekt i forhold til virksomheder
og tilflyttere. Lavenergibyggeri er attraktivt for mange
både af økonomiske og miljømæssige årsager.
Når kravene indføres i hele landet, betyder det en
styrket konkurrencesituation for den lokale byggeindustri
og for byggefirmaer, da de allerede vil være klar til at tilbyde
lavenergiløsninger.
Det må forventes, at merprisen for at udføre byggeri
som lavenergibyggeri vil falde i takt med, at denne teknologi
bliver mere almindelig og bliver den almindelige standard.
Der findes i Danmark, og lokalt, mange byggefirmaer der kan
tilbyde byggeri i lavenergiklasse 1 standard.
Hvorfor lavenergibyggeri?
Ved at vælge lavenergibyggeri frem for standardbyggeri
bidrager du aktivt til nedbringelsen af CO2 udslippet.
Lavenergibyggeri nedsætter behovet for tilført energi, og
gennem byggeriets levetid betyder dette store besparelser
på udgifterne til energi. Lavenergibyggeri kan desuden
give et bedre indeklima end huse bygget efter bygningsreglementets
standardkrav, idet ventilationssystemer
sørger for konstant ren og frisk luft.
En bolig på 150 m2 opført efter bygningsreglementets
standardkrav vil betyde en udledning på cirka 1,6 ton CO2
pr. år, hvorimod en klasse 1 lavenergibolig vil udlede cirka
det halve dvs. 0,8 ton CO2 pr. år. Beregningen er baseret
på anvendelse af fjernvarme, men en lavenergibolig vil
ofte kunne nøjes med at anvende en CO2-neutral energikilde,
og dermed vil udledningen blive endnu mindre.
36 Kommuneplan 2009-2021
Bygherrevejledning
Kommunen har udarbejdet et informationsmateriale til
bygherrer i kommunen. Materialet består af en vejledning
med gode råd og anbefalinger til, hvordan der kan bygges
mere energirigtigt og med mindre miljøbelastning.
Integreret energidesign
Ved at integrere energimæssige løsninger fra starten i en
byggeproces, sikres et helstøbt projekt, som i sidste ende
giver det bedste resultat. Der kan være penge at spare ved
at arbejde med integreret energidesign frem for at indføre
energimæssige løsninger som det sidste i byggeprocessen.
Når du som bygherre skal vælge en hustype, viser
erfaringer, at det er billigere at vælge en hustype, der er
udviklet til lavt energibehov, frem for at skulle tilpasse et
standard typehus til lavenergistandard.
Byplanlægning og klimatilpasning
Sønderborg er en kommune med megen kystlinje. Derfor
behandler kommuneplanen også problematikken med de
forventede ændringer af klimaet - herunder vandstandsstigninger
- som et vigtigt tema, der skal tages højde for fremover.
Kg CO2
2000
1500
1000
500
0
der udledes
1.651 kg CO2
pr. år v/
Standard
energiramme
der udledes
825 kg CO2
pr. år v/
Klasse 1
lavenergiramme
Diagram nr. 3.15: Diagram nr. 3.4.1: Forskellen i årlig CO 2 udledning fra et parcelhus i
standardenenergiklasse jfr. BR-S 2008 og et tilsvarende i lavenergiklasse.

3.5 Energiforsøg
Kommunen ønsker at arbejde med afprøvning af nye
løsninger gennem energiforsøg og initiativer, der nedbringer
CO2-udledningen. Det betyder, at kommunen har særlig
fokus på energiområdet, når nye initiativer skal testes.
Forskning og erfaringer fra ind- og udland viser hele
tiden nye veje, og kommunen kan allerede nu pege på en
række områder, hvor det er muligt at lave energiforsøg:
∞ Energibesparende gadebelysning, der skal testes og vurderes
af borgerne i et område, inden belysningen anvendes
i hele kommunen.
∞ Forsøg med delebiler og ladestationer for elbiler.
∞ Konkurrencer mellem gader eller landsbyer, hvor husstandene
konkurrerer om at spare mest energi.
∞ Overflyvning med termografisk kamera, så varmeudledningen
fra bygningerne kan registreres, og der kan indsamles
viden om, hvor der skal sættes ind først.
Hvis energiforsøgene skal få succes, kræver det også en indsats
og et engagement fra borgerne i kommunen. Borgerne
kan f.eks. fungere som ”testpiloter” på nye tiltag eller organisere
sig i fokusgrupper, der arbejder med specifikke emner.
Læs mere
Kommunens vejledning til bygherrer kan hentes på www.
sonderborg.dk. Den kan også fås i afdeling Byg og Plan.
Og på ProjectZero’s hjemmeside, www.projectzero.
dk, findes mange nyttige oplysninger om blandt andet
projektets aktiviteter.
Termografisk overflyvning
HOVEDSTRUKTUR
KOMMUNEPLAN 2009-2021 37

HOVEDSTRUKTUR
4. Bymønster og byudviklingsprincipper
4.1 Bymønster
Sønderborg Kommunes rådhus midt i Sønderborg by
Bymønster
Bymønstret er udgangspunkt for, hvordan der planlægges for
kultur, service og fritidstilbud samt detailhandel i de enkelte
byer. Bymønstret anviser en rollefordeling mellem byerne,
og udlæg af arealer til byudvikling skal ske i tilknytning til
byerne i bymønstret på en måde, der er afpasset i forhold til
den enkelte bys funktion og rolle i bymønstret.
Det er vigtigt, at udviklingen af de større byer afbalanceres
i forhold til de mindre byer og landsbyer. Et godt samspil
mellem byerne kan medvirke til, at der skabes sammenhæng
og en fælles identitet, der kan medvirke til at løfte udviklingen
i hele kommunen.
38 Kommuneplan 2009-2021
VISION
For bymønstret er det Byrådets vision, at:
• Sønderborg by er hovedby og fungerer som dynamo
for områdets øvrige byer.
• Alle bysamfundene har attraktive rammer for bylivet
med bymiljøer af høj kvalitet.

Aabenraa
!
Kværs/Tørsbøl
! Guderup
! Blans
!
!
! ! Nybøl
Gråsten P Egernsund Egernsund P
Rinkenæs
Kortbilag nr. 4.1.1 Det overordnede bymønster
mÅl
Ullerup/Avnbøl
!
!
Broager
For bymønstret er det Byrådets mål, at:
• Sikre, at befolkningen oplever en så god kvalitet og
adgang til service, arbejdspladser, boliger mv. som
muligt i alle egne af kommunen.
• Der skal være mulighed for at byerne i bymønstret
kan vokse.
• Styrke Sønderborg by som kommunens hovedby
• Sikre en fortsat udvikling i områdebyerne og lokalbyerne.
P
Vester Sottrup
Nordborg
!
Svenstrup
Sønderborg
!
Augustenborg
!
Byernes fremtidige roller
Høruphav
Bymønster
Hovedby P
P Udvidet
!
HOVEDSTRUKTUR
områdeby
! Områdeby ! Områdeby
! Lokalby
Fynshav
Tandslet
! !
Lysabild/Skovby
Lysabild/Skovby
Byernes roller er i forandring, og det medfører ændrede
vilkår for den kommunale planlægning. Bykvalitet anses
i dag for at være et konkurrenceparameter i erhvervs- og
turistpolitikken og som ”driver” for en økonomisk udvikling,
der tiltrækker nye indbyggere og arbejdspladser.
Bymønstret skal understøtte en udvikling, der på den ene
side sikrer Sønderborg bys udvikling som en stærk hovedby
i kommunen og i det østlige Sønderjylland med et attraktivt
udbud af erhverv, boliger, service og oplevelser. Samtidig skal
der sikres en alsidig lokal service, som gør det attraktivt at bo
og arbejde i hele kommunen.
KOmmUNEplAN 2009-2021 39

HOVEDSTRUKTUR
Bystruktur
Bystrukturen i Sønderborg Kommune består af Sønderborg
by som hovedby, Gråsten og Nordborg som udvidede
områdebyer, en række områdebyer som Augustenborg,
Broager, Vester Sottrup og Høruphav samt lokalbyer. Denne
struktur giver Sønderborg Kommune en stor udfordring i
forhold til at udvikle nye byroller, som matcher nutidens
komplekse samspil mellem byer med forskellig størrelse og
specialisering.
Sønderborg havn
40 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinje
4.1.1 Bymønster
• Bymønstret er vist på kortbilag nr. 4.1.1
• By- og serviceudvikling skal ske i tilknytning til byer
i bymønstret.
• Udlæg af arealer skal ske i forhold til de enkelte byers
funktion og rolle i bymønsteret. De enkelte byer skal
styrkes gennem opretholdelse og etablering af det bredest
mulige udbud af centerfunktioner.
4.1.2 Hovedby
• Sønderborg by er egnscenter og kommunens hovedby.
• Her placeres de overordnede servicefunktioner,
uddannelsesinstitutioner og specialiseret udvalgsvarehandel,
som skal betjene hele kommunen.
• Sønderborg er kommunens dynamo og skal styrkes
som en attraktiv ramme for et spændende og
dynamisk byliv.
4.1.3 Udvidede områdebyer
• Gråsten - Egernsund - Rinkenæs og Nordborg -
Havnbjerg er udvidede områdebyer.
• Her kan placeres overordnet privat- og offentlig
service og erhvervs- og boligudvikling.

Retningslinje
4.1.4 Områdebyer
• Broager, Vester Sottrup, Augustenborg og Høruphav
er områdebyer.
• Her kan placeres funktioner inden for offentlig og privat
service, der har de omkringliggende lokalområder
som opland. Områdebyerne skal rumme et bredt udbud
af boliger og erhvervsmuligheder.
4.1.5 lokalbyer
• Byerne Kværs-Tørsbøl, Blans, Ullerup-Avnbøl, Nybøl,
Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet, Lysabild-Skovby
er lokalbyer
• Lokalbyerne udpeges, så der er rimelig adgang til
daglig service og arbejdspladser, skole, dagligvareforsyning
og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder
udenfor de større byers oplande. Der skal
desuden være mulighed for en vis boligudbygning.
for de større byers oplande.
Byerne i bymønstret
HOVEDSTRUKTUR
Sønderborg er hovedbyen i bymønstret. Udviklingen i
Sønderborg skal medvirke til, at der her er det størst mulige
udbud af arbejdspladser, et bredt udbud af erhvervsservice,
andre liberale erhverv, detailhandelsbutikker, uddannelsestilbud
til unge og voksne, sundheds- og socialservice samt
gode overordnede trafikforbindelser.
Gråsten - Egernsund - Rinkenæs og Nordborg - Havnbjerg
er udvidede områdebyer. Disse byer skal supplere Sønderborgs
udbud af detailhandel, arbejdspladser og servicefunktioner for
et større opland.
Broager, Vester Sottrup og Augustenborg er områdebyer,
der rummer dagligvare- og udvalgsvarefunktioner, skoler,
funktioner og tilbud som opfylder behovet i byerne og
oplandet.
Byerne Kværs-Tørsbøl, Blans, Ullerup-Avnbøl, Nybøl,
Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet, Lysabild og Skovby er
lokalbyer i bymønstret og rummer den lokale service i form af
skoler, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder.
I disse bytyper kan der ske en byudvikling med boliger
og erhverv, der som udgangspunkt afstemmes efter byens
størrelse. Jo større by, jo flere udviklingsmuligheder.
KOmmUNEplAN 2009-2021 41

HOVEDSTRUKTUR
4.2 Arkitektur
mÅl
Byrådets mål for arkitektur er at:
• Det landskabelige møde mellem by og vand skal bevares
og forstærkes.
• Der skal bygges videre på den positive udvikling, hvor
der er kommet mere byliv og flere lystsejlere i byerne.
• Derfor skal der sikres mangfoldighed ved at bolig, erhverv,
handel og kulturelle funktioner blandes og der
iværksættes utraditionelle aktiviteter og aktiviteter,
der skaber synergier.
• Der skal sikres bytæthed og varieret bystruktur.
Arkitektur definerer mål for det urbane miljø. Hensigten er
at tage hånd om byudviklingen ved at understøtte arkitektonisk
og bymæssig kvalitet og derved sikre, at hensyn til
f.eks. tilgængelighed, landskab og historiske kvaliteter indarbejdes
i kommende projekter.
De fysiske omgivelser har indflydelse på vores livskvalitet
og oplevelse af kommunen. Når bygninger, bebyggelser,
byer, haver, parker, landskaber og infrastruktur er velplanlagte,
kan de give gode muligheder for udfoldelse og nydelse -
og dermed øget livskvalitet.
Arkitekturen - herunder også byplanlægning, grønne
områder og bydesign - afspejler det samfund og den tid, som
den er skabt i. Derfor udgør arkitekturen en vigtig del af
vores kulturarv, vores historie og identitet. Det, vi bygger i
dag, bliver fremtidens kulturarv og bidrager til historien om,
hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.
Arkitektonisk kvalitet
Arkitektur handler både om det æstetisk smukke og den gode
brugskvalitet. Over de seneste årtier har bypolitiske initiativer
over hele landet medført en højere kvalitet i byrummene.
Trafik, støj og forurening er reduceret, fodgængertrafik og
cykeltrafik er styrket, og på gader, torve og pladser er der
Alsion. Arkitektonisk kvalitet skal tænkes sammen med bæredygtighed
42 Kommuneplan 2009-2021
• Byrummene skal etableres i en menneskelig skala og
orienteres, så de kan være solbeskinnede og tilbyde læ.
• Der skal værnes om karakteristiske landskabstræk,
historiske bygninger og andre historiske og kulturelle
spor, som findes i områderne.
• Havneområderne skal gennem bearbejdning af byrum, arkitektur
og aktiviteter udtrykke det unikke og ekstraordinære,
og pladser og belægninger skal udføres i smukke
og varige materialer.
vokset et nyt byliv frem, som skabes af et væld af bruger-
grupper.
Arkitektur skal sammen med højhuspolitikken, lokal-
planlægningen og regulativer for f.eks. skiltning og udeser-
vering sikre, at såvel bygninger som byrum udformes og
placeres, så det lokale bymiljø styrkes.
Havnerummene i byerne
De centrale havnearealer i kommunen skal i særlig grad
udvikles med en høj bykvalitet og en stor tiltrækningskraft
for øje. De blå rum er særligt synlige i bybilledet og rummer
enestående kvaliteter, der skal forvaltes med omtanke. Der er
i samarbejde med Frank Gehry vedtaget en masterplan, som
danner grundlaget for den videre planlægning og udvikling af
nordhavnen i Sønderborg. Havneområdet i Gråsten er stort
set udbygget. I forbindelse med den fremtidige planlægning
for Augustenborg havn har kommunen deltaget i en arkitektkonkurrence
ved navn ”Europan”. I nogle af de øvrige havne
er der udarbejdet lokalplaner.

4.3 Højhuspolitik
Højhuspolitikken fastlægger de overordnede principper for
placering og vurdering af højhuse. Der er ikke tradition for
at bygge høje huse i kommunen, men på velvalgte steder kan
et byggeri, der bryder med byens skala, tilføre nye kvaliteter.
Høje huse har stor indvirkning på landskabet, bymønstret,
byens skalamæssige sammensætning og på det nære byrum
ved foden af det høje hus. Husene kan ses på afstand og bliver
pejlemærker i bybilledet. Tilsvarende påvirker et højt hus det
nære miljø i form af skygger, ændrede vindforhold, trafikforøgelse
mv. I det omfang der skal realiseres projekter med høje
huse, er der derfor behov for på forhånd at vurdere konsekvenserne.
Som grundlag for vurderingen af placeringsmuligheder
skal der gennemføres en landskabelig og bystrukturel
analyse, som på forhånd udelukker en række områder.
I de områder, hvor høje huse ikke på forhånd udelukkes, vil
byggeri over 6 etager kun kunne tillades, hvis det kvalitativt
understøtter byens profil.
Hvornår er et hus et højhus?
Højhuspolitikken arbejder med to definitioner for, hvornår
et byggeri skal vurderes som efter højhuskriterierne:
1) hvis byggeriet er mindst 2 etager højere, end kommuneplanrammen
for det pågældende område foreskriver.
2) hvis byggeriet overstiger 6 etager eller 20 meter.
Områder, hvor højhuse eventuelt kan placeres omfatter:
∞ Den indre bykerne - Sønderborg by.
∞ Arealer i tilknytning til markante vejkryds.
∞ Byomdannelsesområder.
∞ Havnearealerne - Sønderborg, Gråsten og Augustenborg.
∞ Udvalgte arealer, som har gennemgået en nærmere analyse.
Konsekvensvurdering
Sønderborg Havn er et af de steder, hvor højhuspolitikken giver mulighed for placering af byggeri på mere end 6 etager
HOVEDSTRUKTUR
Som grundlag for vurdering af konkrete forslag om højhusprojekter
anvendes et konsekvensvurderingsredskab, se
skema på kommunens hjemmeside under Højhuspolitik,
www.sonderborg.dk. Heri er det fastlagt, hvilken dokumentation,
bygherren skal tilvejebringe til brug for sagsbehandlingen
og offentliggørelse af forslaget m.v. Denne dokumentation
kan f.eks. omfatte 3D visualisering og skyggediagrammer.
Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse
med andre projekter, der bryder normen og vurderes at
have indflydelse på bybilledet og byens skala.
Der skal ved afgørelser om højhusbyggeri tages særligt
hensyn til kirkernes kulturhistoriske værdi som markante
kendingsmærker i landskabet, og der indhentes inden
afgørelse en udtalelse fra Stiftøvrigheden.
KOmmUNEplAN 2009-2021 43

HOVEDSTRUKTUR
4.4 Byudviklingsprincipper
VISION
For byvækst er det Byrådets vision, at de konkrete arealudlæg
skal understøtte udviklingen af kommunen som
et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder.
mÅl
For byvækst er det Byrådets mål, at:
• Den konkrete planlægning skal imødegå klimaændringer.
• Imødekomme de fremtidige udviklings- og vækstbehov.
• Sønderborg by skal være dynamoen for områdets
udvikling, og kunne rumme det alsidige og kreative
byliv, der gør byen til en attraktion.
• lokalsamfundene skal bygge videre på deres styrker,
identitet og særpræg .
• Byerne udgør et samlet bynetværk, der supplerer
hinanden.
• Udvikling af nye byområder skal ske i områdets hovedby,
områdebyer og lokalbyer.
Byudviklingsprincipper
Arealudlæggene rummer mulighed for kontinuerligt at
imødekomme de fremtidige udviklings- og vækstbehov med
respekt for kvaliteterne i byerne og i det åbne land.
Det er en vigtig del af Byrådets vision, at byudviklingen
sker på en bæredygtig og energibevidst måde. Med klimaændringerne
må der påregnes vandsstandsstigninger, som vil
påvirke kommunens kystarealer væsentligt.
Mange af byerne i kommunen, herunder særligt
Sønderborg, ligger ved kysten. Ved ønske om byudvikling i
områder, der vurderes at være i risiko for oversvømmelse, vil
der derfor skulle iagttages særlige forholdsregler.
Kommunens mange landsbyer ønskes fastholdt som et
bidrag til mangfoldigheden i kommunens bosætningsmuligheder.
Med arealudlæggene i kommuneplanen sikres det, at
der er et varieret udbud af arealer til bolig- og erhvervsformål
med en jævn geografisk fordeling.
Byudvikling, der inddrager nye arealer, skal ske i form af
byafrunding. Den klare grænse mellem byen og det åbne land
kan skabes gennem en grøn strategi, som udlægger grønne
kiler mellem det åbne land og byerne.
44 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinje
4.4.1 Byudviklingsprincipper
• Rummeligheden af arealer til byformål er fastlagt ud
fra et forventet behov i den 12 årige planperiode. Arealer
til byudviklingsformål, der rækker ud over planperioden,
indgår i kommuneplanen som perspektivarealer,
og betragtes ikke som egentlige arealudlæg.
• Byvækst skal ske i tilknytning til eksisterende by efter
udviklingsprincippet ”indefra og ud”.
• Byvækstområder skal så vidt muligt placeres således,
at der er god kollektiv trafikbetjening.
• Bynære landskaber og landskabskiler skal indgå som
rekreative elementer i planlægningen af byvækstområder.
• Ved udlæg af arealer, etablering og renovering af byggeri
og tekniske anlæg med lang levetid skal lokalisering,
udformning og dimensionering ske således, at de
er robuste i forhold til fremtidens klimatiske ændringer.
• Klimatilpasningen skal søges indpasset i planlægning
af byudviklingen.
• Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen
til kommunens arkitektur, højhuspolitik, naturområder,
landskabsinteresser, rekreative og kulturhistoriske
interesser, drikkevandsinteresser og under
hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter.
Der skal således være en klar adskillelse af miljøbelastende
- og miljøfølsom arealanvendelse i bymønstrets
byer, jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter.
• Ved lokalplanlægning skal der redegøres for samspillet
mellem byudviklingsinteresser og landbrugsinteresser,
herunder landbrugsejendommenes udviklingsmuligheder
og begrænsninger i forbindelse med
byudvikling.
Retningslinie 4.a - 4.4.2 Fremtidig byudvikling
4.4.2 Fremtidig byudvikling
• Der udlægges mulige byvækstområder, som angivet
• Der på Kortbilag udlægges nr. mulige 4.4.1. byvækstområder, som angivet
• på Arealudlæg Kortbilag til nr. byformål 4.4.1. skal normalt ske ved overfør-
• Arealudlæg sel til byzone. til byformål skal normalt ske ved overførsel
til byzone.

Kortbilag nr. 4.4.1 Byvækstområder som indeholder nye arealudlæg, ændret anvendelse af rammer og rammer der ændres til jordbrugsformål. De konkrete arealudlæg er
fordelt i hovedstrukturens kapitler efter anvendelse.
De grønne kiler kan derved fungere som integrerede
rekreative elementer i byerne og/eller som spredningskorridorer
for dyr og planter.
I eksisterende byområder skal kvaliteten af nedslidte
bolig- og erhvervsområder højnes. Her er byomdannelse, hvor
der gives mulighed for nye funktioner i nedslidte byområder,
et værktøj, der har vist sit værd, og som Byrådet vil anvende i
kombination med andre tiltag.
Kystnærhedszonen er som udgangspunkt 3 km langs
kysten. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder.
Eksisterende byområder i byzone indgår ikke i
kystnærhedszonen.
Sønderborg Kommunen har en samlet kyststrækning på
ca. 240 km, et areal på 496,57 km2 , og heraf ligger 370,76
km2 inden for kystnærhedszonen. Kommunen består af øen
Als, som er omkranset af kyststrækningerne Lillebælt, Als
Fjord, Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt. Halvøen Kegnæs
ligger omkranset af Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt og
har adgang til fastlandet via en dæmning. Halvøen Broager
HOVEDSTRUKTUR
Land, Gråsten og Sundeved ligger omkranset af Als Fjord og
Flensborg Fjord og grænser op til nabokommunen Aabenraa.
Sønderborg by er beliggende på begge sider af Als Sund og
to broer fører trafikken fra Jylland over til Als”.
For at opretholde en vis dynamik og udvikling i byerne
i bymønsteret er der udlagt nye arealer til byudvikling i
kystnærhedszonen. Begrundelse for de konkret arealudlæg
er nærmere beskrevet afsnit 4.5.
Grundvandet er ved de mulige byvækstarealer beskyttet
af det naturlige lerlags tykkelse.
For alle lokalplaner i områder med særlige drikkevandsinteresser
skal der redegøres for den sandsynlige påvirkning
af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet
og risici for grundvandsforurening. Endvidere skal
lokalplaner indeholde bestemmelser for at afbøde eventuelle
forureningsrisici.
KOmmUNEplAN 2009-2021 45

HOVEDSTRUKTUR
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
VISION
For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen
skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive
og spændende bosætningsområder med fokus på bæredygtighed,
kvalitet og variation.
Byernes centrale boligområder skal udvikles og forbedres
ved bevaring, omdannelse og fortætning.
mÅl
En stor del af klimapåvirkningen stammer fra de bebyggede
områder. Derfor skal vi fremover planlægge, så
klimaet i mindre grad påvirkes negativt. Nye lokalplaner
skal tage stilling til, hvordan påvirkningerne kan mindskes,
samtidig med at områderne bliver attraktive. lokalplanlægningen
skal sikre:
• At der gives mulighed for energirigtigt byggeri, valg
af energirigtige løsninger og valg af bæredygtige
materialer.
• At der forud for krav om anvendelse af bestemte materialer,
armaturer, byinventar mv. sker en vurdering
af deres energiforbrug og bæredygtighedsprofil.
• At der kan etableres energirigtig gadebelysning.
• At der sikres mulighed for en høj grønfaktor i alle
områder og krav herom i boligområder uden for tætbyen,
f.eks. gennem fællesarealer med græs eller
beplantningsbælter i midtbyen f.eks. krav om grønne
tage.
• At der tages stilling til om solceller/-varme kan indpasses
i bebyggelsen.
Faktaboks
I perioden 2000-2006 er der bygget 1556 nye boliger i
kommunen. Denne kommuneplan udlægger 272 ha til
boligformål, svarende til 227 nye boliger pr. år.
46 Kommuneplan 2009-2021
Boligområder
For at sikre gode muligheder for et bredt udsnit af indbyggere,
ønsker Byrådet at planlægge for et varieret udbud af boligtyper
i byer og bysamfund. Det indebærer forskellige bebyggelsestyper,
som tæt/lav, enfamiliehuse og etagebyggeri
og forskellige bymæssige kvaliteter. Erfaringer viser, at
forskellige bebyggelsestyper giver forskellige ejerformer, og
Byrådet sigter således på, at der kan tilbydes både ejer- og
lejeboliger til kommunens borgere.
Det er Byrådets ønske, at der skal være mulighed for at
udvikle boligtyper, som er anderledes, end dem vi kender i dag,
og som har en høj arkitektonisk standard. Lokalplanlægningen
skal sikre, at fremtidens krav til boligen også kan imødekommes.
Retningslinje
4.5.1 Nye boligområder
• De generelle retningslinier for byudviklingsprincipper
skal indgå i planlægningen af nye boligområder.
• Der skal fastsættes rækkefølgebestemmelser, der sikrer
udviklingen indefra og ud.
• Nye boligområder skal have adgang til kollektiv trafik
og sammenhængende stisystemer, der opfordrer til at
cykle eller gå.

Arealudlæg nr. 4 mariegaard / boligformål
Arealudlæg nr. 4, beliggende i den sydlige del af Broager,
udlægges til boligformål i form af tæt/lav og parcelhuse, og
omfatter cirka 3 ha. Der er ikke flere kommunale byggegrunde
i Broager by, derfor ønsker kommunen, at udlægge arealet til
boligformål. Arealet skal ses som en byafrunding af Broager
med mulighed for attraktive byggegrunde.
Arealudlæg nr. 4: Areal til boligformål ved mariegaard
Arealudlæg nr. 5 Guderup / boligformål
Arealudlæg nr. 5, beliggende i den østlige del af Guderup,
udlægges til boligformål i form af parcelhuse, og omfatter
cirka 7 ha. Arealet ligger i forlængelse af de arealer, som de
seneste 5-6 år er blevet bebygget med parcelhuse.
Området er OSD og indvindingsopland til Guderup-Sjellerup
Vandværk. Lokalplanen for området skal redegøre for den
sandsynlige påvirkning af grundvandsressourcen ved at
beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening.
Der skal indarbejdes bestemmelser om forbud mod
brug af pesticider.
Arealudlæg nr. 5: Areal til boligformål ved Guderup
Arealudlæg nr. 6 Vester Sottrup / boligformål
Arealudlæg nr. 6, beliggende ved Vester Sottrup, udlægges
til boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 6 ha.
Arealet ligger i forlængelse af byens nyeste boligområde
”Fredsløkke”.
Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk.
Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige
påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet
og risici for grundvandsforurening. Der skal
indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider.
Arealudlæg nr. 6: Areal til bollgformål ved Vestre Sottrup
HOVEDSTRUKTUR
KOmmUNEplAN 2009-2021 47

HOVEDSTRUKTUR
perspektivareal nr. 7 Vollerup / boligformål
Perspektivareal nr. 7 beliggende ved Vollerup ønskesanvendt
til boligformål, og omfatter cirka 25 ha. Arealet og indgår i en
strukturplan for Vollerup-Hørup med et langt tidsperspektiv.
Arealet er planlagt sådan, at der sikres store brede grønne
kiler mellem boligområderne. De grønne kiler er vigtige
spredningskorridorer for dyr og planter.
ÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏ
Arealudlæg nr. 7: Areal til perspektivareal ved Vollerup
Arealudlæg nr. 12: Areal til boligformål ved Adsbøl
48 Kommuneplan 2009-2021
Spredningskorridor
ÏÏÏÏÏ ÏÏ Ï
Arealudlæg nr. 12 Adsbøl / boligformål
Arealudlæg nr. 12, beliggende ved Adsbøl, udlægges til boligformål
i form af tæt-lav bebyggelse og parcelhuse omfatter
cirka 3 ha. Arealets placering ned til Nybøl Nor giver mulighed
for nogle meget attraktive boligbebyggelser i nærheden af
Gråsten.
Arealudlæg nr. 9 Oksbøl / boligformål
Arealudlæg nr. 9, beliggende ved Oksbøl, udlægges til
boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 3,5 ha.
Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk.
Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige
påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet
og risici for grundvandsforurening. Der skal
indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider.
Arealudlæg nr. 9: Areal til boligformål ved Oksbøl
Arealudlæg nr. 13 Dybbøl / boligformål
Arealudlæg nr. 13, beliggende ved Dybbøl, ændres fra
rekreativt formål til boligformål, og omfatter cirka 2 ha, der
giver mulighed for ca. 15 boliger.
Arealudlæg nr. 13: Areal til boligformål ved Dybbøl

Arealudlæg nr. 20 Søvang ved Nordborg/boligformål
Arealudlæg nr. 20, beliggende Søvang ved Nordborg, ændres
fra Ferie/fritidsformål til boligformål, og vil kunne indeholde
cirka 16 parcelhusgrunde. Arealudlægget omfatter et areal
på ca. 2,5 ha.
Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk.
Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige
påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet
og risici for grundvandsforurening. Der skal
indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider.
Arealudlæg nr. 20: Areal ændres til boligformål ved Søvang tæt på Nordborg
HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg nr. 21 Egernsund sportsplads / ændres til
boligformål
Arealudlæg nr. 21, beliggende på Egernsund sportsplads,
ændres fra offentligt formål i form af skole mv. til boligformål,
og omfatter cirka 1,5 ha.
Arealudlæg nr. 21: Areal ændres til boligformål på Egernsund sportsplads
KOmmUNEplAN 2009-2021 49

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinje
4.5.2 Øvrige byformål
• Ved udlæg af nye arealer til byformål skal det sikres,
at de generelle retningslinier for byudviklingsprincipper
inddrages i planlægningen.
Arealudlæg nr. 22 Benediktesvej i Egernsund / ændres til
offentlige formål
Arealudlæg nr. 22, beliggende Benediktesvej i Egernsund,
ændres fra boligformål til offentlige formål, og omfatter cirka
2,5 ha. Vest for området ligger en § 3 sø med forekomster
af vandsalamanter, grøn frø, butsnudet frø og skrubtudse.
Ændringen skal give mulighed for udbygning af faciliteter i
forbindelse med Egernsund skole eventuelt sportsplads.
Arealudlæg nr. 22: Areal ændres til offentlige formål på Benediktesvej i Egernsund
50 Kommuneplan 2009-2021
Arealudlæg nr. 27 Østerby / offentlige formål
Arealudlæg nr. 27, beliggende i den østlige del af Østerby på
Kegnæs, udlægges til offentlige formål, og omfatter cirka 3
ha. Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Arealudlæg nr. 27: Areal til offentligt formål ved Østerby på Kegnæs

4.6 Nye erhvervsområder
Kortbilag nr. 4.6.1 Eksisterende erhvervsområder og forslag til nye erhvervsområder
Erhvervslivets udviklingsmuligheder skal fremmes ved et
differentieret udbud af erhvervsarealer, der stiller forskellige
krav til omgivelserne, og tilbyder forskellige kvaliteter.
Moderne virksomheder har vidt forskellige behov, som
alle skal kunne imødekommes i et eller flere af kommunens
erhvervsområder. De nye erhvervsarealer udlægges efter
principperne i retningslinierne 4.6.1 - 4.6.6.
Erhvervsområder
Omstillingen fra traditionel, miljøbelastende industriproduktion
til videnvirksomheder med forskning, udvikling
og uddannelsesmiljøer stiller nye krav til lokaliseringen af
kommunens erhvervsområder. Det er derfor Byrådets mål, at
knytte erhvervsudvikling tættere sammen med uddannelsesog
forskningsmiljøet i Sønderborg Kommune.
mÅl
HOVEDSTRUKTUR
For erhvervsområder er det Byrådets mål, at:
• Sønderborg Kommune skal være et vækstområde
inden for videnbaseret erhverv.
• Der skal være ledige erhvervsgrunde, bl.a. motorvejesnære
erhvervsarealer.
• Udviklingen i eksisterende og nye erhvervsklynger
fremmes på et bæredygtigt grundlag.
• Der skabes sammenhæng mellem erhvervslivet og
uddannelses- og forskningsmiljøerne, så innovative
konstellationer understøttes
• Sønderborg udvikles som et attraktivt oplevelses-
og videnssamfund.
KOmmUNEplAN 2009-2021 51

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
4.6.1 Erhvervsområder
• Eksisterende erhvervsområder og forslag til nye erhvervsområder
er vist på kortbilag nr. 4.6.1.
4.6.2 Nye erhvervsområder
• Ved planlægning af nye erhvervsområder skal de generelle
retningslinier for byvækst iagttages, jfr. 4.4.1.
• Arealudlæg til erhverv ved den kommende motorvej,
udlægges i henhold til resultaterne fra Plan09 projektet,
jf afsnit 5.2.
• Øvrige erhvervsområder i bymønstrets byer er primært
forbeholdt virksomhedstyper med et transportbehov
og et arbejdskraftopland i kommunen og/eller
lokalområdet.
• I landsbyer kan der udlægges mindre erhvervsarealer
til lokale, håndværksprægede virksomheder.
4.6.3 Omdannelse af erhvervsarealer
• Eksisterende erhvervsarealer, hvor den hidtidige erhvervsaktivitet
er under afvikling, skal i videst muligt
omfang søges genanvendt til byformål.
• Genanvendelsen af erhvervsarealer skal gennemføres
på en måde, der sikrer, at eventuel forekommende forurening
fra tidligere anvendelse af arealerne erkendes
tidligt i processen og håndteres i overensstemmelse
med gældende regler på jordforureningsområdet.
4.6.4 Forbud mod blandet bolig og erhverv i
erhvervsområder
• I erhvervsområder må der generelt ikke opføres eller
indrettes boliger. Undtagelsesvis kan det dog tillades,
såfremt det kan dokumenteres, at der er en nødvendig
og aktuel sammenhæng mellem virksomhedens drift
og beboelse på virksomheden.
52 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
4.6.5 VVm-pligtige virksomheder
• For miljøbelastende virksomheder eller enkeltanlæg
er det væsentligt, at der ved placering af disse samt
ved ændring af anvendelsen sikres fornøden afstand
til eksisterende og planlagt miljøfølsom arealanvendelse.
Det skal konkret dokumenteres, at der sikres
en sådan afstand til forurenende virksomheder og til
risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt og
andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstillende,
sikkerhedsmæssige forhold. Det skal endvidere
dokumenteres, at væsentlige natur- og miljøinteresser
ikke påvirkes negativt.
4.6.6 Særligt energiproducerende og energiforbrugende
virksomheder
• Nye, særligt energiproducerende virksomheder bør
lokaliseres således, at eventuel overskudsvarme kan
udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet.
I Sønderborg Kommune er erhvervsarealerne fordelt på
mange mindre, lokale erhvervsområder. Nogle af disse
arealer har været udlagt længe, uden at blive udbygget.
Byrådet satser derfor på, at nye bynære erhvervsområder,
som forbeholdes vidensbaserede erhverv, alene lokaliseres i
Sønderborg, Nordborg og Gråsten.
Sønderborg Kommune ønsker, at der er erhvervsarealer
til rådighed, som svarer til efterspørgslen.
Større erhvervsområder lokaliseres i tilknytning til de
større byer i bymønstret, som har gode adgangsforhold og
let forbindelse til det overordnede vejnet. De mindre, lokale
erhvervsområder lokaliseres i tilknytning til områdebyer og
lokalbyer samt enkelte landsbyer, der har en erhvervsprofil.
Vurderingen af arealbehovet er foretaget ud fra
”Temaplan for erhvervsudviklingen maj 2005” og salget af
erhvervsarealer.

Arealudlæg nr. 26 Sønderborg lufthavn / erhvervsformål
Arealudlæg nr. 26 Sønderborg Lufthavn udlægges til
erhvervsformål i form af lufthavnsrelaterede erhverv, jf.
masterplan udarbejdet i 2008. Arealudlægget omfatter cirka
20 ha. Arealudlægget skal bruges til hangar til servisering af
fly, og det vurderes ikke realistisk at placering kan ske andre
steder end netop ved den eksisterende lufthavn.
Bygningernes indpasses i landskabet er der tidligere lagt vægt
på en udformning og et materialevalg, som gør lufthavnens
bebyggelse til et markant element i området.
Arealudlæg nr. 26: Areal til erhvervsformål ved Sønderborg lufthavn
Arealudlæg nr. 24 Tørsbøl / erhvervsformål
Arealudlæg nr. 24, beliggende ved Tørsbøl, udlægges til
erhvervsformål, og omfatter cirka 4 ha.
Udlægget har til formål at sikre fremtidige vækstmuligheder
for virksomhederne i forlængelse af det eksisterende
erhvervsområde.
Området er udpeget som særligt værdifuldt landskab,
hvilket stiller særlige krav til placering og udformning af ny
bebyggelse. Det værdifulde landskab, som arealet indgår i, er
en del af de karakteristiske bakker mellem Kværs og Gråsten
Skovene. Arealet har tidligere været udlagt til erhvervsformål.
Arealudlæg nr. 24: Areal til erhvervsformål ved Tørsbøl
HOVEDSTRUKTUR
KOmmUNEplAN 2009-2021 53

HOVEDSTRUKTUR
Der skal i kommuneplanen redegøres for rummeligheden
i arealudlæg til byformål. Redegørelsen skal godtgøre, at
der ikke i rammerne for lokalplanlægning udlægges areal
til mere end 12 års forbrug. Hvor der findes ledige arealer i
byzone, skal kommunen tilbageføre arealerne til landzone og
udtage dem af kommunens rammedel.
Retningslinje
4.6.7 Arealer, der udtages af rammerne
• Arealudtag nr. 31 Erhvervsareal ved Guderup udtages
af kommuneplanens rammer.
• Arealudtag nr. 32 Boligområde ved Rinkenæs udtages
af rammerne.
Arealudtag nr. 31 Guderup / tilbageføres til jordbrugsformål
Arealudtag nr. 31, beliggende i den nordlige del af Guderup,
tilbageføres til jordbrugsformål, og omfatter cirka 12,5 ha.
I stedet ligger arealudlæg nr. 23 for Plan09-projeketet i
Ragebøl op til en samling af de større erhverv i et erhvervsområde.
Efter tilbageførelsen af området til jordbrugsformål er
den fremtidige erhvervsudvikling stadig sikret med 8 ha.
ledigt erhvervsareal i Guderup.
Arealudlæg nr. 31: Areal som tilbageføres til jordbrugsformål ved Guderup
54 Kommuneplan 2009-2021
Arealudtag nr. 32 Rinkenæs / tilbageføres til jordbrugsformål
Arealudtag nr. 32, beliggende syd for Buskmosevej og nord
for Rinkenæs, tilbageføres til jordbrugsformål, og omfatter
cirka 3 ha.
Arealudlæg nr. 32: Areal som tilbageføres til jordbrugsformål ved Rinkenæs

4.7 Fornyelse af byområder
Bygningsfornyelse
Byrådet kan træffe beslutning om at yde støtte til private
udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger samt ombygning af
bevaringsværdige erhvervslokaler til boligformål.
Støtten ydes i henhold til Lov om byfornyelse og udvikling
af byer. Byrådet kan yde økonomisk støtte til bygningsfornyelse
af private ejer- og andelsboliger fra før 1950, som er
væsentligt nedslidt, eller mangler tidssvarende opvarmning,
wc eller bad i boligen.
Byomdannelse
I områder med store sociale problemer og i nedslidte
erhvervsområder kan Byrådet med støtte fra Staten igangsætte
en udvikling i byområder, som ikke umiddelbart kan
omdannes på markedsvilkår.
I Sønderborg Kommune er der udpeget 3 byomdannelsesprojekter.
Se arealudlæg Nr. 14, 15 og 16 på efterfølgende
sider.
Kondemnering
Kommunerne har via byfornyelsesloven mulighed for at gribe
ind over for dårlige boliger.
Kommunen kan bl.a.:
∞ Give påbud om afhjælpning af kondemnable forhold.
∞ Nedrive ejer- og andelsboliger.
∞ Kondemnere tomme boliger - dvs forbyde ophold eller beboelse
indtil boligen opfylder kommunens krav.
∞ Gribe undersøgende ind i bygningers konstruktioner, når
der er mistanke om sundheds- og brandfare.
∞ Kondemnere sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.
mÅl
For byfornyelse er det Byrådets mål, at:
• Gennemføre byfornyelse i nedslidte by- og boligområder
i bymidten, lokalbyer og landsbyer.
• Byområderne bliver bedre at bo i, arbejde og opholde
sig i.
• Skabe flere og bedre boliger i Sønderborg bymidte
og områdecentrenes bymidte.
• Inddrage borgere og brugere som en aktiv del af
byfornyelsesprocessen.
HANDlINGER
Byrådet vil:
• Udarbejde en handlingsplan for indsatsen mod
tomme og forfaldne huse.
• Udarbejde en strategi for områdefornyelse.
• Udarbejde en strategi for placering af friarealer ved
boligbebyggelse
Retningslinje
4.7.1 Byomdannelse
I Sønderborg Kommune er Nordhavnen, Fiskerikajen og
Augustenborg Havn udpeget som byomdannelsesområder.
Byomdannelse og økonomi
HOVEDSTRUKTUR
Staten tildeler hvert år Sønderborg Kommune en vejledende
udgiftsramme til bygningsfornyelse.
Derudover kan kommunen søge staten om midler til
områdefornyelse efter særlige kriterier.
Byomdannelse løber over en 8-årig periode, hvor
der i omdannelsesprocessen af et område, kan meddeles
lempeligere miljøvilkår.
KOmmUNEplAN 2009-2021 55

HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg fremgår af kortbilag 4.4 .1 Byvækstområder.
Arealudlæg nr. 14 Augustenborg havn / byomdannelse
Arealudlæg nr. 14 Augustenborg havn udlægges til byomdannelse,
og omfatter cirka 2 ha.
Arealet på Augustenborg havn ændres fra havneerhverv
til formentlig blandet bolig og erhverv. Den konkrete
planlægning, som vil angive arealets nærmere anvendelse,
bliver skitseret med afgørelsen af arkitektkonkurrencen
”Europan 2009”.
Arealudlæg nr. 14: Areal til byomdannelse I Augustenborg
Arealudlæg nr. 15 Sundgade / byomdannelse
Arealudlæg nr. 15, beliggende ved Sundgade i Sønderborg,
udlægges ti byomdannelse, og omfatter cirka 1,3 ha.
Området anvendes i dag til havnerelaterede formål. I
Sønderborg Kommuneplan 2005-2017 var området udlagt
dels til bolig, dels til havneerhverv. Dele af havnearealet
ønskes omdannet til erhverv i form af liberalt erhverv, under
forudsætning af at fiskerierhvervet fastholdes i området.
56 Kommuneplan 2009-2021
Arealudlæg nr. 15: Areal til byomdannelse ved Sundgade i Sønderborg
Arealudlæg nr. 16 Sønderborg Nordhavn / byomdannelse
Arealudlæg nr. 16, som er Sønderborg Nordhavn, udlægges
til byomdannelse baseret på Frank Gehrys masterplan for
området, og omfatter et areal på ca. 10 ha.
Området er omfattet af en rammelokalplan og rammerne
justeres i overensstemmelse hermed.
Arealudlæg nr. 16: Areal til byomdannelse ved Sønderborg Nordhavn

4.8 landsbyer og landdistrikter
Kortbilag nr. 4.8.1 Afgrænsede landsbyer i Sønderborg Kommune
landsbyer
Kværs-Tørsbøl
Rinkenæs
Der er 22 landsbyer i kommunen. Mange af landsbyerne er
bevaringsværdige og attraktive landsbymiljøer. Byrådet
ønsker at fastholde og styrke landsbyernes eksisterende
strukturer og kvaliteter.
Landsbyernes beboere skal være bevidste om byens
iboende karakterer og værdier, hvilket kan være med til at
udvikle landsbyen og tiltrække nye beboere. Landsbyerne
skal samlet set opfattes som en mangfoldighed af unikke
bebyggelser, der udgør et anderledes supplement til byernes
bosætningsmuligheder.
!
Gråsten
Adsbøl
!
Blans
!
!
!
Ullerup-Avnbøl
Stenderup
Egernsund
Skodsbøl
Holm
Nybøl
Broager
Mjels
!
!
!
!
!
Vester Sottrup
Dynt
Dybbøl
Skelde
Pøl
Nordborg
Oksbøl
Sottrupskov
Ragebøl
!
!
Stevning
Kær/Ormstoft
Sønderborg
Svenstrup
muligheder for udvikling i landsbyerne
!
Elstrup
Guderup
! Hundslev
! Notmark
! Almsted
Fynshav
Ketting Asserballe
!
!
Landsbyer
! Landsby over 200 indb.
Augustenborg
Høruphav
!
I nogle landsbyer vil der være mulighed for en mindre, naturlig
udvikling med boliger og erhverv, som kan indpasses i landsbymiljøet
- primært i form af huludfuldning og afrunding, der ikke
har karakter af egentlig byudvikling. Landsbyerne skal fremstå
som klart afgrænsede bebyggelser i det åbne land, og der
skal foretages en revision af landsbyafgrænsningerne, for at
afdække nye byggemuligheder.
Nybyggeri skal indpasses harmonisk i det bestående miljø
under hensyntagen til landsbyens og bebyggelsens eksisterende
størrelse, udstykningsmønsteret, de kulturhistoriske
værdier samt natur, landskab og miljø.
!
Sønderby
Østerby
HOVEDSTRUKTUR
Tandslet
Skovby
!
Lysabild
Mommark
KOmmUNEplAN 2009-2021 57

HOVEDSTRUKTUR
VISION
Det er Byrådets vision, at landsbyerne er levende og
eftertragtede bomiljøer med en lokal forankring i Sønderborg
Kommune. livskvaliteten er høj og sammenholdet
stærkt med aktiviteter og fysiske mødesteder.
mÅl
Byrådet vil arbejde for, at:
• landsbyer er organiserede i et landsbylaug
• Nærdemokratiet bidrager til en fortsat opfølgning på
udviklingsplanerne
• Udarbejde bevarende landsbylokalplaner, der tager
hånd om særlige kulturhistoriske værdier.
• Der fortsat er udviklingsmuligheder i landsbyerne,
samtidig med at de bevaringsværdige landsbymiljøer
sikres.
HANDlINGER
For landdistrikterne er det Byrådets mål, at:
• Det er attraktivt at bo og drive erhverv i landdistriktern
• landsbylaugene realiserer deres udviklingsplaner
• Det er fordelagtigt at vælge miljøvenlige og energieffektive
løsninger i landdistrikterne
• Der igennem det digitale medie infoland sikres kommunikation
imellem borgere, landsbylaug, embedsmænd
og politikere
• Landsbyernes fysiske afgrænsning defineres og eksisterende
bebyggelsesstruktur forstærkes
• Der skal være mulighed for en begrænset, naturlig
udvikling med boliger i nogle landsbyer.
• Netværk skal styrkes mellem mennesker på tværes
af grupper i landsbyen for at opnå større tryghed og
sammenhold.
58 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinje
4.8.1 landdistrikter
• Byggeri og anlæg samt ændret anvendelse af eksisterende
bygninger og af ubebyggede arealer i det åbne
land, herunder arealudlæg til jordbrugsparceller, skal
ske i overensstemmelse med de interesser, som fremgår
af kommuneplanens øvrige retningslinjer.
4.8.2 landsbyer
• Landsbyer er samlede, afgrænsede bebyggelser, som
ligger i landzone. Landsbyerne er vist på kortbilag
nr. 4.8.1.
• Den enkelte landsbys særlige karakter skal fastholdes
ved at sikre de bymæssige og miljømæssige kvaliteter.
• Der skal være mulighed for en mindre, naturlig udvikling,
der kan indpasses i landsbymiljøet.
• Der kan indrettes boliger, serviceerhverv og mindre
butikker mv.
Nye erhverv
Det er vigtigt, at der også sikres lokale arbejdspladser i landområderne.
Der skal derfor være gode muligheder for, at landbruget
kan udvikle sig på en bæredygtig måde i harmoni med lokalbefolkningen
og med områdets natur- og miljøinteresser. Langt de
fleste arbejdspladser på landet findes imidlertid i andre erhverv,
og der bør særligt satses på at udvikle og etablere ikke-miljøbelastende
virksomheder i landsbyerne.

Nye bosætningsformer
Bosætning i landdistrikterne skal kunne belønnes gennem
muligheden for alternative boformer, herunder historiske
huse .
landdistriktspolitik
I Sønderborg Kommune er der mulighed for at oprette landsbylaug,
der varetager nærområdets interesser. Landsbylaugene
refererer til et politisk udvalg - landdistriktsudvalget
- og er høringsberettigede. Der afsættes økonomiske midler til
laugenes virke. I dag findes der adskillige velfungerende landsbylaug
og mange ressourcestærke beboere, som i fællesskab
arbejder for, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig på landet.
Til støtte for landsbylaugene og landdistriktsudvalget har
kommunen ansat en landdistriktskoordinator, der fungerer
som service- og sparringspartner med henblik på at styrke
landdistriktsudviklingen. Udviklingen i landdistrikterne skal
gennemføres i samarbejde med LAG Sønderborg, Landby-
forum og andre relevante udvalg og foreninger.lokale udvik-
lingsplaner
Det er et mål, at alle kommunens landsbylaug skal formulere
en lokal udviklingsplan, der løbende udvides og omskrives.
Udarbejdelse af planen kræver borgerdeltagelse og kendskab
til lokalområdet. De lokale udviklingsplaner indgår i den
kommunale planlægning og sagsbehandling, og derved
opnås en langsigtet planlægning med afsæt i lokalområdet
og opbakning fra lokalsamfundene. Udviklingsplanen
indeholder en historisk beskrivelse, analyse, vision, strategi
og handleplan.
Realisering af udviklingen
Kommunen har ansvaret for, at der skabes rammer for
udvikling i landdistrikterne. På baggrund af udviklings-
planerne opnår kommunen et billede af lokalsamfundenes
muligheder og udviklingsønsker, hvilket er med til at sikre
en sammenhæng mellem kommunens planer og lokalsamfundenes
ønsker.
Landsbylaugene skal være med til at realisere en
udvikling, der bl.a. skaber bedre rammer for det sociale
sammenhold og inspirerende oplevelser i landdistrikterne.
Det er afgørende, at landsbylaugene får etableret et godt
samarbejde med kommunens politikere, som understøtter
og motiverer lokalområdets ildsjæle. Dialogen mellem landsbylaug
og politikere skal munde ud i gensidig ansvarstagen og
i, at alle bliver en del af beslutningerne og især implementeringen
af disse. Der skal bl.a. være mulighed for, at en gruppe
borgere eller en forening, som får en god idé, kan få en aftale
og evt. økonomi til i selvforvaltning at realisere idéen.
Digitalt netværk
Digitaliseringen skal udbygges som en genvej imellem land og
by. Det digitale netværk infoland danner et forum for informationsudveksling
mellem lokalsamfund, embedsmænd
og politikere. På infoland kan befolkningen i landdistrikterne
bl.a. nemt kommunikere indbyrdes samt deltage i den
offentlige debat.
Infrastruktur
For at kunne opretholde attraktive landsbysamfund er det
vigtigt, at det er trygt og let af færdes i og omkring landsbyerne
på såvel trafikveje som på rekreative ruter. En effektiv
og fleksibel kollektiv trafik, der sikrer mulighed for at komme
til og fra byerne, på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter
etc. er ligeledes en væsentlig forudsætning for bosætning i
landdistrikterne.
Lige såvel som folk skal kunne komme til byen, så skal
byens faciliteter også fortsat komme til landdistrikterne i
form af f.eks. bogbusser, mobil borgerservice etc.
Det åbne land
Hvilke roller spiller landsbyerne i fremtiden?
HOVEDSTRUKTUR
Byrådet i Sønderborg Kommune har vedtaget, at der skal
udarbejdes en analyse af hvilke roller landsbyer, mindre
bysamfund og andre bebyggelser skal spille i vores kommune,
og hvilke former for service de skal rumme.
KOmmUNEplAN 2009-2021 59

HOVEDSTRUKTUR
landdistriktsudvalget
Sammenlægningsudvalget besluttede i 2006 at oprette
et landdistriktsudvalg, bl.a. med henblik på at få skrevet
en udviklingsplan for alle kommunens landsbylaug. Der
er ansat en landdistriktskoordinator, der fungerer som
service- og sparingspartner for både landsbylaugene og
landdistriktsudvalget.
landsbylaug og landsbyforum
Alle landsbyer har mulighed for at oprette landsbylaug.
Landsbylaugene er landsbyens kontakt til politikerne, og
når landsbylauget har udarbejdet en lokal udviklingsplan
(LUP) og lagt den på hjemmesiden Infoland.dk, kan der
søges kommunal medfinanciering til at realisere udviklingsplanen.
Ved starten af 2009 har Sønderborg Kommune
registreret 24 aktive landsbylaug, der alle er opkoblet det
digitale netværk infoland. Det forventes, at antallet af
landsbylaug vil stige med årene.
Landsbyforum er et fælles forum for landsbyerne med
2 repræsentanter for hver af de gamle kommuner.
lAG Sønderborg
LAG Sønderborg er den lokale aktionsgruppe, som
indstiller projekter til tilskud fra Landdstriktsprogram
2007-2013. LAG Sønderborg har udarbejdet en udviklingsstrategi,
der udstikker rammerne for hvilke projekter
der støttes. Læ s mere på www.lag-sonderborg.dk
60 Kommuneplan 2009-2021
Naturen er en vigtig attraktionsværdi ved at bo i landdistrikterne.
Et øget fokus på kommunens rekreative og landskabelige
værdier i landdistrikterne skal medvirke til at gøre
det mere attraktivt at bo på landet. En bedre tilgængelighed
skal understøtte muligheden for store naturoplevelser i lokalområderne.
De værdifulde landskaber og kulturmiljøer skal
bevares og synliggøres for både besøgende og lokalsamfundene.

Administration af det åbne land
Kommunerne er landzonemyndighed i henhold til
Planloven for så vidt angår meddelelse af tilladelse til
byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse i det åbne land,
herunder i landsbyerne.
Bestemmelserne fremgår af Lov om planlægning.
Endvidere henvises til Landsplanafdelingens vejledning
om landzoneadministration.
planlægning for landsbyer
Vedrørende lokalplanlægning for landsbyer henvises til
”Lokalplanvejledning - Bevarende lokalplaner” Miljøministreriet,
Skov- og Naturstyrelsen 1998.
Sociale relationer
Den vigtigste faktor for mange borgere er kendskabet
og venskabet med folk der bor i området. Mange landsbyer
har gode traditioner for at deltage i byfester, strandrensning,
Skt. Hans bål osv. I mange landsbyer er der tradition for, at
invitere store dele af landsbyen med til runde fødselsdage og
lign. Også familier med en anden adfærd man ellers ikke ville
tage med. Med lukning af skoler, butikker og arbejdspladser
forsvinder gamle mødesteder og kendskabet til hinanden
mindskes. Det er således mindre mulighed for at afstemninger
af normer og adfærd sker mellem grupper på tværs af
sociale skel. Der skal derfor aktivt arbejdes fpå at arrangereaktiviteter
på tværs af sociale grupper, så der dannes traditioner
og netværk, hvor en afstemning af acceptabel adfærd
kan ske. Den bedste sikring af værdier og integritet er gode
sociale relationer til dem i nabolaget.
Hvad er landdistrikter og det åbne land
HOVEDSTRUKTUR
Landdistrikter er det åbne land med bebyggelse i form af
spredt bebyggelse og landsbyer.
Det åbne land er alle landarealer, der ligger uden for
byzoner og sommerhusområder.
KOmmUNEplAN 2009-2021 61

HOVEDSTRUKTUR
4.9 Husbåde
Husbåde er reelt at betragte som boliger, hvortil der er behov
for vejadgang, P- pladser, renovation og andre faciliteter.
Interessen for udnyttelse af vandområderne til boligformål
har de senere år været stærkt stigende. Byrådet finder det
hensigtsmæssigt, at etablering af husbådehavne undersøges
i tilknytning til følgende byer: Sønderborg, Gråsten,
Egernsund og Augustenborg
VISION
For husbåde er det Byrådets vision, at den voksende interesse
for at kunne bosætte sig i alternative boformer,
herunder i husbåde, kan imødekommes.
mÅl
For husbåde er det Byrådets mål, at:
• Der under hensyntagen til landskabs-, miljøbeskyttelses-
og naturbeskyttelseshensyn samt de
eksisterende bysamfund kan findes en eller flere
placeringer til husbådehavne.
Anlæg af en husbådehavn bør ske i områder, der ikke er
omfattet af strandbeskyttelseslinje, da arealinddragelse
inden for strandbeskyttelseslinien kræver dispensation, jf.
Naturbeskyttelsesloven. En sådan dispensation gives kun
i ganske særlige tilfælde, og skal indhentes hos Miljøministeren,
dvs. Miljøcenter Ribe. Derfor er eksisterende havnearealer
et nærliggende valg, hvis etableringen kan ske under
hensyntagen til eksisterende aktiviteter og færdsel i området
på land samt til vands.
Kommunen som planmyndighed har imidlertid ikke
kompetence til at regulere den del af et husbådeanlæg, som
berører søterritoriet. Vandarealet i en havn udgør en del af
søterritoriet, som Kystdirektoratet og højesteret er myndighed
for. Etablering af husbåde forudsætter forudgående tilladelse
fra havnemyndigheden og Kystdirektoratet og kommunen.
Etablering af et plangrundlag for en husbådehavn vil
derfor ske i nært samarbejde mellem Sønderborg Kommune
og Kystdirektoratet.
62 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinje
4.9.1 Husbådehavne
• Etablering af husbådehavne skal ske i tilknytning til
bymønsterets byer i byhavne og kyststrækninger med
byzone
• Etablering af husbådehavne kræver lokalplan.
Hvad er en husbåd?
Vejledning om byggesagsbehandling af husbåde af 1. maj
2004 definerer husbåde som flydende indretninger, der
gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, og
placering er af ikke rent forbigående art.
Definitionen omfatter:
• husbåde, som tidligere har været anvendt som skib
• husbåde, som er bygget med henblik på at blive
anvendt som stationære bygninge
• husbåde, som er forsynet med eget fremdriftsmiddel,
men som anvendes som bygninger
Augustenborg Havn

4.10 Detailhandel
Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune
Analyse af detailhandlen
Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse
af detailhandlen i kommunen. Analysen viser, at butikkerne
samlet set omsætter for mere end borgernes forbrug, hvilket
indikerer at detailhandlen trækker kunder til fra områder
uden for kommunen.
Detailhandlen står især stærkt inden for dagligvarer og
beklædning, mens butikkernes omsætning inden for boligudstyr
og øvrige udvalgsvarer ligger væsentligt under indbyggernes
forbrug.
HOVEDSTRUKTUR
pladskrævende varegrupper
KOmmUNEplAN 2009-2021 63

HOVEDSTRUKTUR
VISION
For detailhandlen er det Byrådets vision, at styrke butiksudviklingen
i kommunen som en væsentlig faktor for
at gøre Sønderborg Kommune mere attraktiv i forhold til
at tiltrække nye tilflyttere, kvalificeret arbejdskraft og
studerende.
mÅl
For detailhandlen er det Byrådets mål, at:
• Sønderborg fortsat skal styrke sin rolle som handelsby
i det regionale opland.
• Detailhandlen i Gråsten og Nordborg skal fastholdes
og styrkes.
• Arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især for
den gående-, cyklende- og kollektive trafik.
• Transportafstande i forbindelse med dagligvareindkøb
er de kortest mulige.
• Bymidterne i de større byer gøres mere spændende
og udvikles med en kombination at butikker, kultur
og oplevelser.
HANDlINGER
Byrådet vil:
• løbende opgradere byrummene i de større byer med
hensyn til facader, belægninger, trafiksaneringer,
opholdspladser, byinventar og generel forskønnelse
af butiksgader.
• Foretage en nærmere planlægning og udvikling af
Sønderborg bymidte.
Detailhandel
Detailhandlen er en vigtig faktor for oplevelsen af byernes
kvalitet som bo- og levesteder og er derfor et vigtigt element i
forhold til at kunne tiltrække nye borgere, kvalificeret arbejdskraft
og studerende. Et stærkt og mangfoldigt butiksliv har
også betydning for den lokale beskæftigelse i kraft af de
arbejdspladser som skabes i detailhandlen. Derudover kan
handelsområder i såvel små og store handelsbyer opfylde
en funktion som fælles mødested for borgerne. En velfun-
64 Kommuneplan 2009-2021
gerende detailhandel med spændende butiksmiljøer i flotte
omgivelser kan derfor bidrage til at skabe attraktive og livlige
byer for både lokalbefolkningen, gæster fra det regionale
opland samt turister.
Nærheden til den tyske grænse har betydning for detailhandlens
udviklingsmuligheder i Sønderborg Kommune. På
grund af bl.a. en lavere tysk moms er tyske varer billigere end
tilsvarende danske. Det er således vanskeligt at konkurrere
på prisen, og der vil fortsat være en vis andel af handelen,
som vil foregå syd for grænsen. I stedet kan der konkurreres
på oplevelser, ved at gøre byer og indkøbsområder mere
oplevelsesorienterede og spændende at være i.
Retningslinje
4.10.1 Detailhandlen i Sønderborg Kommune
• Områder til butiksformål afgrænses som vist på kortbilag
nr. 4.10.1.
• Der fastlægges maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser
i centrene i overensstemmelse med skemaet
i tabel 4.10.1.
4.10.2 Enkeltstående butikker
Inden for Planlovens rammer kan der etableres enkeltstående
butikker til lokalområdets forsyning - fortrinsvist
dagligvarebutikker. For at sikre at butikkerne ikke bliver
en konkurrent til centerdannelserne må enkeltstående
butikker maksimalt have et bruttoetageareal på 1.000 m2 i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser.
4.10.3 Salg af egenproduktion
I tilknytning til en virksomheds produktionslokaler
kan der etableres mindre butiksenheder til salg af egne
produkter. Butikken må maksimalt have et bruttoetageareal
på 500 m2 .

Butiksarealer og -størrelser
Det samlede arealudlæg til detailhandel frem til 2021 er
fastlagt til ca. 33.000 m2 samt 15.000 m2 til butikker med
særlig pladskrævende varegrupper.
Det er Byrådets mål at skabe gode rammebetingelser for
fortsat vækst i detailhandlen i kommunens største detailhandelscentre.
Vækstmulighederne i de største handelsbyer
skal sikre, at kommunen fortsat har en række attraktive
handelsbyer, som kan klare sig i konkurrencen med handelsbyerne
i det regionale opland. Udbygningsrammen til detailhandel
fordeles derfor primært på Sønderborg, Gråsten og
Nordborg i overensstemmelse med byernes detailhandelsmæssige
styrkeforhold og efter en konkret vurdering af
behovet.
Sønderborg bymidte
Sønderborg er kommunens naturlige handelscenter. I kraft
af byens centrale beliggenhed og størrelse trækker den,
jf. detailhandelsanalysen kunder til fra et større opland.
Byrådet vil fastholde og styrke Sønderborgs rolle som center
og drivkraft for handlen i det regionale opland. I den indre
by skal detailhandlen fortsat udvikles og byens position skal
især styrkes inden for specialiserede udvalgsvarebutikker,
der sammen med de to eksisterende varehuse i bymidten
udgør en robust struktur. Som led i denne udvikling skal
der fortsat skabes mulighed for etablering af flere butiksenheder.
Styrkelsen af bymidten sker bl.a. med den igangværende
opførelse af et større bycenter ved Kvickly med et
bruttoetageareal på i alt ca. 19.000 m2 . Når bycentret er
færdigudbygget vil centret være med til at give bymidten en
større mangfoldighed af butikker og mulighed for indpasning
af butikker, som ikke kan indpasses i gågaden.
Hvor mange butikker findes der i Sønderborg?
I Sønderborg bymidte er der omkring 130 butikker fordelt
på 26 dagligvarebutikker, 106 udvalgsbutikker, heraf 53
beklædningsbutikker og 26 butikker med boligudstyr.
Center Øst i Sønderborg
Center Øst er udlagt som et alternativ til butikkerne i Sønderborg
bymidte. Området rummer en række såkaldte megashops, der
primært forhandler større forbrugsgoder og indbyder til storkøb.
Butikstyperne henvender sig derfor især til bilister. Center Øst
fungerer som et supplement til bymidtens detailhandel, hvorfor
den eksisterende fordeling af butikstyper mellem bymidten og
Center Øst skal fastholdes. For at sikre rollefordelingen mellem
Center Øst og bymidten kan der kun etableres butikker på
min. 750 m² i Center Øst.
Ulsnæscenteret i Gråsten
Ulsnæscentret i Gråsten er udlagt som et alternativ til butikkerne
i Gråsten bymidte. Butikstyperne henvender sig derfor især til
bilister.
Bymidteafgrænsning
Planloven giver mulighed for at den gældende afgrænsning af
bymidter, bydelscentre mv. i en kommuneplan opretholdes,
mens udvidelser af bymidter med et detailhandelsareal på
5.000 m2 sker i overensstemmelse med en statistisk model.
Den statistiske model giver en afgrænsning af bymidter i
Sønderborg bymidte, og bymidterne Gråsten, Nordborg,
Augustenborg, Broager og Guderup. Den statistiske
afgrænsning giver alene anledning til mindre udvidelser i
forhold til den tidligere afgrænsning.
En bymidte kan afgrænses med det område, som den statistiske
model lægger til den nuværende bymidteafgrænsning,
med mindre der ligger væsentlige planlægningsmæssige
begrundelser for udvidelsen.
I bymidterne kan der etableres dagligvarebutikker med et
maksimalt bruttoetageareal på 3.500 m2 of udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal på maksimalt 2.000 m2.
lokalcentre
HOVEDSTRUKTUR
I lokalcenterene kan der etableres butikker, der betjener den
enkelte bydel eller by. Der kan etableres butikker til lokal
forsyning med et maksimalt bruttoetgaeareal på 1.000 m2
KOmmUNEplAN 2009-2021 65

HOVEDSTRUKTUR
for dagligvarer og 750 m2 for udvalgsvarer. Det samlede
butiksareal for de enkelte områder fremgår af tabel 4.10.1.
Aflastningscentre
De eksisternde aflastningscentre Center Øst i Sønderborg
og ved Bro i Augustenborg fastholdes med det nuveærende
butiksareal og den nuværende afgrænsning.
Bydelscantre
Bydelscenteret ved Dybbøl fastholdes med den nuværende
afgrænsning.
pladskrævende varer
Lokalisering af nye butikker med særlig pladskrævende varer
som f.eks. tømmerhandler, bilforhandlere, store møbelbutikker
mv., som ikke hensigtsmæssigt kan indpasses i
bymidten, skal primært ske i Tech 21 omkring omfartsvejen
i den nordlige del af Sønderborg by, som hidtil alene har
været forbeholdt teknologiske virksomheder. Formålet med
ændringen er at opbygge et endnu stærkere center for butikker
med pladskrævende varer med en god trafikal beliggenhed. I
alt gives der en ramme til butikker med særlig pladskrævende
varer på 12.000 m2 , i Tech 21, mens der udlægges en mindre
arealramme på 3.000 m2 ved Ulsnæs Centeret i Gråsten.
Herudover skal byen gøres mere attraktiv, hvilket bl.a.
betyder, at byrum løbende skal opgraderes med hensyn til
facader, belægninger, trafiksaneringer, opholdspladser og
byinventar. I den forbindelse skal der i kommuneplanperioden
foretages en nærmere planlægning for bymidten, hvor
bla. muligheden for lokaliseringen af et nyt torv/markedsplads
og en evt. udvidelse af det nuværende gågadesystem
skal undersøges. I forhold til oplevelsesdimensionen i byen
Bymidter afgrænses efter en statistisk metode, som tager
udganspunkt i en række byfunktioner, der er karakteristiske
for bymidterne. Det er stor mangfoldighed i kunde- og publikumsorienterede
funktioner, og de forskellig funktioner er
rent fysisk placeret tæt på hinanden. Det er ikke kun detailhandel,
der er afgørende, men også funktioner som f.eks.
hoteller, restauranter, stationer, banker, forretningsservice,
kulturtilbud, sundhedsvæsen, offentlig administration mv.
Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007.
66 Kommuneplan 2009-2021
og samspillet med detailhandlen skal der ske en mere bevidst
brug af havnefronten, byens seværdigheder og de historiske,
bevaringsværdige bygningsmiljøer, som alle er medvirkende
til at skabe et attraktivt og oplevelsesrigt bymiljø.
Disse elementer vil også indgå i en nærmere planlægning for
bymidten.
Arealudlæg nr. 25 Tech 21 nord / Detailhande
Arealudlæg nr. 25, udlægges til pladskrævende varer, og
omfatter cirka 25 ha. Tech21 arealerne, som er omfattet af
lokalplan nr. 9-0103 erhvervsområde, suppleres til også
at give mulighed for etablering af butikker, der forhandler
særligt pladskrævende varegrupper.Der reserveres areal
mellem de 2 områder til anlæg af vejadgang mellem de 2
områder. Området trafik betjenes via den eksisterende
tilkobling Nørremark nord for rundkørslen ved Grundvigs
Allé. Den præcise tilkobling sker i forbindelse med lokalplanlægningen
og i samarbejde med Vejdirektoratet. Der
vil ikke kunne ske direkte tilslutning til rundkørslen ved
Grundtvigs Allé. Der skal sikres mulighed for, at rundkørslen
kan udvides.
Lokalisering af nye butikker med særlig pladskrævende varer
som f.eks. tømmerhandler, bilforhandlere, store møbelbutikker
mv., som ikke hensigtsmæssigt kan indpasses i
bymidten, skal primært ske omkring omfartsvejen i den
nordlige del af Sønderborg by - Tech 21. I alt gives der en
ramme til butikker med særlig pladskrævende varer på
Arealudlæg nr. 25: Areal til erhvervsformål og detailhandel, Tech 21 nord

Ramme for udbygning 2009-2021
Område Centerkate-
gori
Ramme for arealtilvækst Maks. butiksstørrelser (bruttoetageareal)
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Pladskrævende
Nuværende
areal til dagligvarer
(m 2 )
Nuværende
areal til udvalgsvarer
(m 2 )
Nuværende
areal til
pladskrævende
varegrupper
(m 2 )
Samlet
ramme inkl.
nybyggeri
og omdannelser
til
dagligvarer
og udvalgsvarer
Maksimale
butiksstørrelser
til dagligvarer og
udvalgsvarer (m 2 )
Sønderborg bymidte Bymidte 4.500 17.000 0 28.400 87.500 11.500 137.400 3.500m 2 /2.000m 2
Center Øst lokalplan Aflastningscenter
0 0 0 4.700 27.100 0 31.800 3.500m 2 /2.000m 2
Tech 21 Pladskrævende 0 0 12.000 0 0 0 12.000 5.000m 2
Dybbøl lokalplan Bydelscenter 4.000 0 0 1.000 0 0 5.000 1.000m 2 /750m 2
Dybbøl Lokalcenter 1.000 0 0 500 0 0 1.500 1.000m 2 /750 m 2
Gråsten Bymidte 1.500 3.500 0 10.500 18.200 0 33.700 3.500m 2 /2.000m 2
Ulsnæs Center omr. Bymidte 0 0 0 3.800 1.100 0 4.900 1.000m 2 /750m 2
Ulsnæs Pladskrævende 0 0 3.000 0 0 10.700 13.700 5.000m 2
Rinkenæs lokalplan Lokalcenter 2.000 900 0 100 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Kværs-Tørsbøl Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Nordborg Bymidte 1.000 0 0 6.300 12.200 0 19.500 3.500m 2 /2.000m 2
Langesø Lokalcenter 500 500 0 500 0 0 1.000 1.000m 2 /750m 2
Havnbjerg Lokalcenter 1.000 500 0 1.500 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Svenstrup Lokalcenter 1.000 500 0 0 0 0 1.000 1.000m 2 /750m 2
Guderup Lokalcenter 0 0 0 2.700 1.600 0 4.300 1.00m 2 /750m 2
Augustenborg Bymidte 1.000 900 0 500 1.600 0 3.500 3.500m 2 /2.000m 2
Butikstorv ved Kettingvej
Augustenborg Centeret
ved Bro lokalplan
Lokalcenter 0 0 0 3.400 0 0 3.400 1.000m 2 /750m 2
Aflastningscenter
3.500 1.100 0 0 400 0 5.000 1.000m 2 /2.000m 2
Fynshav Lokalcenter 1.000 450 0 1.500 50 0 2.500 1.000m 2 /750m 2
Høruphav Lokalcenter 0 0 0 3.700 1.000 0 4.700 1.000m 2 /750m 2
Høruphav by Pladskrævende 0 0 1.000 0 0 2.500 3.500 3.500m 2
Kirke Hørup Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Tandslet Lokalcenter 2.000 500 0 200 0 0 2.700 1.000m 2 /750m 2
Lysabild Lokalcenter 2.000 900 0 0 100 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Skovby Lokalcenter 700 1.000 0 1.300 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Kegnæs Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Ullerup-Avnbøl Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Vester Sottrup Lokalcenter 1.000 800 0 1.000 200 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Nybøl Lokalcenter 1500 1.000 0 500 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Blans Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
Broager by Bymidte 0 0 0 4.600 1.000 0 5.600 1.000m 2 /750m 2
Egernsund Lokalcenter 1.800 500 0 200 500 0 3.000 1.000m 2 /750m 2
I alt 40.400 34.200 16.000 76.900 152.150 24.700 304.500 1.000m 2 /750m 2
Kommunen i øvrigt
Tabel nr. 4.1: Tabel 4.10.1: Ramme for butiksudbygningen 2009-2021 og maksimale butiksstørrelser.
HOVEDSTRUKTUR
500m2/200m2
KOmmUNEplAN 2009-2021 67

HOVEDSTRUKTUR
4.11 Bynære grønne områder
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Rinkenæs
Kort 4.11.1 Eksempler på eksisterende bynære landskabskiler og grønne bånd
VISION mÅl
Det er Byrådets vision for de bynære grønne områder, at
landskabskiler og grønne bånd bliver en integreret del af
bysamfundene og boligmiljøerne.
Bynære grønne områder - landskabskiler og grønne
bånd
Det åbne land omkring byerne er udsat for pres fra flere sider.
Ud over byudviklingen skaber væksten i friluftsliv og turisme
et behov for pladskrævende aktivitetsrum som golfbaner,
ridecentre, og efterspørgslen på bynære vandreruter øges.
68 Kommuneplan 2009-2021
Egernsund
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
Sønderborg
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
Høruphav
Landskabskiler
Tandslet
Fynshav
Lysabild
Skovby
For de bynære grønne områder er det Byrådets mål, at:
• Grønne områder, hvor det er teknisk og økonomisk
muligt, integrere regnvandsopsamling, så det tilfører
området kvalitet og oplevelsesværdier
• De grønne korridorer i byerne, som er levesteder for
planter og dyr, bevares og respekteres ved anlæg af
bygninger og vejanlæg
• Der er stor biodiversitet i de bynære grønne
• områder
• Der er kontraster mellem friseret og vild natur
• Der er både områder med rekreative faciliteter og
uberørte områder.

HANDlINGER
Byrådet vil:
• Benytte landskabskarakteranalysen som grundlag
for udpegning af områder til bynær natur i form af
landskabskiler og grønne bånd for at fremme den
rekreative byudvikling og bevare og forbedre naturen.
• Afsætte plads i nye boligområder, så der kan skabe
ny og indholdsrig natur og nærrekreative arealer,
hvis de ikke findes i forvejen
• Værne om eksisterende grønne bånd og landskabskiler
ved etablerede boligområder.
Udviklingen peger i retning af, at der vil komme flere fritidslandmænd
og andre erhverv eller meget store i de bynære
landskaber. Det medfører alt sammen et behov for en
helhedsplanlægning, der sikrer at de bynære grønne bånd og
landskabskiler sikres mod bebyggelse.
Det er kommunens opgave at sikre, at det er muligt at
dyrke et både organiseret og uorganiseret friluftsliv i det
nære bylandskab, og at tilgodese eksisterende såvel som at
skabe nye grønne områder, der både har en et naturmæssigt
indhold, en landskabelig værdi og en sundhedsfremmende
virkning for borgerne.
Den grønne struktur i og omkring de enkelte byer er med
til at give byerne identitet og karakter og gøre dem attraktive
for bosættelse og erhverv.
Amtsbanestien ved Solskrænten på Als
Retningslinje
4.11.1 Bynære grønne områder (landskabskiler)
• Nye byområder skal planlægges, så den eksisterende natur
tilgodeses, og så den eksisterende natur planlægges
i sammenhæng med den natur, der omgiver byområdet.
• Nye byområder skal planlægges, så tilgængeligheden
til det nærliggende landskab bevares og udvides.
• Eksisterende grønne bånd og landskabskiler skal bevares
og forbedres.
Grønne bånd
Det er Byrådets ønske, at der skal være en skarp afgrænsning
mellem byerne og det åbne land for at skabe en klar identitet
mellem de to og sikre muligheden for at skabe bynære rekreative
områder. Afgrænsningen er de grønne bånd omkring
byerne, der kan bestå af dyrkede marker, skove, enge, søer,
nor, vandløb og levende hegn.
landskabskiler
HOVEDSTRUKTUR
Det er ønsket at skabe og sikre grønne kiler mellem bebyggelsen
i byerne og at disse i højere grad indgår i de overordnede
netværk af biologiske korridorer frem for at være isolerede
grønne øer i byen.
Hvor den grønne struktur har karakter af landskabskiler,
der går fra oplandet og ind i byens midte, sikres sammenhængen
med det omkringliggende landskab, og der skabes
en større biologisk autenticitet og mangfoldighed i byens
natur. Landskabskilerne kan bestå at byens parker og grønne
områder herunder søer, vandløb, småskove og levende hegn.
Et eksempel på grønne bånd og landskabskiler er
skovene omkring Gråsten; Dyrehaven, Roden skov og
området omkring slottet, herunder slotssøerne. Herfra
strækker landskabskiler sig ind i byen og ud mod vandet med
Overstjernen, Nederstjernen, og Østersø i den nordøstlige del
og i den sydvestlige del Gottes Grube og det grønne område
syd for Dyrkobbel, der igen har forbindelse med Sildekuleparken.
KOmmUNEplAN 2009-2021 69

HOVEDSTRUKTUR
4.12 Grønne områder i byerne
VISION
For de grønne områder er det Byrådets vision, at byudviklingen
i Sønderborg Kommune skal være præget af en
stærk grøn struktur, der bruger af de grønne elementer i
kreative helhedsløsninger til gavn for borgerne.
mÅl
For de grønne områder, er det Byrådets mål, at :
• Øge andelen af vejstrækninger med en grøn struktur.
• Udbygge de grønne områder, så flest mulige borgere
i deres dagligdag har let adgang til grønne områder
med kvalitet og attraktiv oplevelsesværdi inde i
byerne.
• Nøgleordene i forvaltningen af de grønne områder er
tilgængelighed, livskvalitet og æstetik.
HANDlINGER
Byrådet vil:
Udarbejde en parkpolitik, herunder en grøn strukturplan,
der skal sikre et helhedsorienteret greb, som fastholder
og udvikler byens grønne områder.
Folkesundhed og oplevelsesværdier
I de senere år er der opstået en bevidsthed om, at grønne
områder har en gavnlig indvirkning på folkesundheden.
Forskningen viser nemlig, at ophold i grønne områder
fremmer koncentrationen, mindsker stressniveauet og
lindrer irritationsfølelser, fordi de giver rum for mental
restitution og fysisk aktivitet. Blot det at have udsigt til ”det
grønne” kan have en gavnlig effekt på helbredet og humøret.
Det grønne bør derfor være en integreret del af byernes og
boligområdernes struktur. En dansk undersøgelse fra 2008
viser, at borgerne primært efterspørger stille, rolige og trygge
omgivelser, hvor de dagligt kan følge naturens gang.
Dette svarer til de 4 oplevelsesværdier: Fredfyldt, Trygt,
Artsrigt og Rumligt, som også menes at være de mest afstressende.
Det tilstræbes derfor, at der findes grønne områder tæt
på folks dagligdag, der indeholder disse 4 oplevelsesværdier.
70 Kommuneplan 2009-2021
Den fysiske nærhed er en afgørende faktor for, hvor ofte
de grønne områder benyttes. Skal man gå mere end 500m
reduceres hyppigheden af besøg markant. Det er derfor
væsentligt, at nærrekreative områder indgår som et
parameter ved udvikling af nye boligområder, institutioner
og arbejdspladser.
Byens grønne områder set i et klimaperspektiv
De grønne områder i byen spiller også en vigtig rolle i klimaperspektivet,
da træer og buske kan absorbere og lagre CO2 og
dermed reducere den mængde, der udledes til atmosfæren. De
grønne områder tillader også lokal nedsivning af regnvand,
så konsekvenserne af oversvømmelser kan begrænses. Derfor
kan følgende tiltag overvejes:
∞ At øge antallet eller arealet af de grønne, ubefæstede områder
i byerne.
∞ At regnvand afledes i form af vandløb og søer, som skaber
oplevelsesværdier for borgerne.
Engelske forskningsresultater viser, at 10 % mere grønt kan
sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7
ºC i byens centrum.
Retningslinje
4.12.1 Byens grønne områder
• Eksisterende parker, grønne anlæg og enkeltstående
træer skal så vidt muligt bevares og udvikles som et
aktiv i byudviklingen.
Den store apotekerhave

Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperatur-
stigning DMI forventer frem til år 2080. Ikke mindst træerne,
med deres kølende skygge, har en væsentlig betydning for det
lokale klima.
parker, anlæg og byrum
De gamle kommunale parker og anlæg er typisk anlagt, hvor
naturgivne forhold har besværliggjort byudviklingen, f.eks.
Ahlmannsparken i Gråsten, Byparken i Broager eller hvor
en offentlig institution er nedlagt og overgået til bypark ,
som Kongevejsparken i Sønderborg. Det er steder, der i dag
er præget af gamle træer og et relativt stort naturindhold.
Ringriderpladserne er åbne græsanlæg, der ikke i sig selv
byder på de mest attraktive oplevelsesværdier, men som har
en vigtig funktion til større arrangementer nogle få gange om
året.
Inden for de seneste år, er der anlagt flere nye parkområder
med Sildekuleparken i Gråsten, Bibliotekshaven i Nordborg og
anlægget ved Ridepladsen som de største. Disse anlæg er meget
forskellige, men er alle placeret i områder, hvor der færdes mange
mennesker. Det giver en høj udnyttelse og sikrer, at kvaliteter som
udsigt til vand og grønne områder kommer flest muligt til gode.
By- og vejtræer
Sønderborg Kommune har mange både nye og gamle bytræer
og plantninger langs gader og veje. I byerne indgår træerne
ofte som et arkitektonisk, rumskabende og livgivende element
i samspil med bygningerne. De knudebeskårne Plataner i
Perlegade i Sønderborg og Fredsegen på torvet i Gråsten er
fine eksempler på dette.
Drift af grønne arealer og områdeplaner
Sønderborg Kommune har udarbejdet en kvalitetesbeskrivelse
for driften, der er en samling retningslinjer for plejen
af de enkelte grønne elementer. Sammen med den grønne
registrering er den et nyttigt værktøj til at få overblik over
plejeniveauer og økonomi.
Områdeplaner har til formål at skabe overensstemmelse
mellem den pleje, der udføres i et grønt område,
og den karakter og funktion, man ønsker at tilgodese i
området. Brugerne inddrages så vidt muligt i udarbejdelsen
af områdeplanerne. I 2008 er der lavet områdeplaner
for hegnene langs Borgmester Andersens Vej og
Loddenmosen i Broager.
mÅl
For parker og anlæg er det Byrådets mål, at:
• Der hvert år igangsættes mindst ét renoveringsprojekt
af parker, anlæg og byrum.
For legepladser er det Byrådets mål, at:
• Børnenes uderum indrettes, så de er varierede og
kan opfylde forskellige behov på forskellige alderstrin
• Kvaliteten af legepladserne i Sønderborg Kommune
hæves.
For by- og vejtræer er det Byrådets mål, at:
• Vejtræerne har så gode vækstbetingelser, at de også
i de kommende generationer vil præge Sønderborg
Kommune
• Rapporten ”Vejtræer i Sønderborg” udvides til at
omfatte hele kommunen
• Der laves en fortegnelse over by- og vejtræernes
vækstforhold og sundhed som styringsredskab til
prioritering af indsatsen på området.
HANDlINGER
HOVEDSTRUKTUR
Byrådet vil:
• Arbejde for at tiltræde den frivillige aftale mellem
Kommunernes landsforening og miljøstyrelsen om
pesticidfri drift af de offentlige arealer
• påbegynde arbejdet med en parkpolitik og en grøn
strukturplan
• Udarbejde kvalitetsbeskrivelser for de grønne områder
i Sønderborg Kommune
• Udarbejde konkrete områdeplaner, som vil supplere
kvalitetsbeskrivelserne med konkrete målbeskrivelser
for et geografisk afgrænset grønt område
• Arbejde for at godkende legepladsstrategien
• Udarbejde en designmanual for byinventar.
Vejtræer skaber rum, giver karakter og kan være med til
visuelt at smalne vejen ind så hastigheden sættes ned. Dette
kan man f.eks. opleve langs en del af Grundtvigs Allé og
Dybbøl Banke.
KOmmUNEplAN 2009-2021 71

HOVEDSTRUKTUR
4.13 Kolonihaver
mÅl
For Kolonihaveområder er det Byrådets mål, at:
• Bevare de eksisterende kolonihaveområder
• Give mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i
forbindelse med større boligbebyggelser.
Der er 6 kolonihaveforeninger i Sønderborg Kommune.
Kolonihaveforeningerne Skovly, Sundeved, Sundsmark og
Sønderskov er beliggende Sønderborg byområde. Kolonihaveforeningerne
Katholm og Havnbjerg er beliggende i
Nordborg, og Havnbjerg er omfattet af bestemmelserne i
Lokalplan 127, Kolonihaveområde Havnbjerg.
I 2001 blev der vedtaget en lov, som skal sikre, at kolonihaveområder
fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens
muligheder for rekreativ beskæftigelse i fritiden.
Loven betyder, at kolonihaver ikke må nedlægges uden
tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
kan kun meddele tilladelse, hvis væsentlige samfundsmæssige
hensyn gør det nødvendigt, og at der tilvejebringes
et nyt kolonihaveområde, inden det gamle ryddes.
Faktaboks
”Lov om kolonihaver” (Lov nr. 476 af 7. juni 2001 om
kolonihaver) kan ses på www.retsinfo.dk.
72 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
4.13.1 Beliggenhed af kolonihaver
• I Sønderborg Kommune er der kolonihaveforeninger
i Skovly, Sundved, Sundsmark, Sønderskov, Katholm
og Havnbjerg.
4.13.2 Kolonihaver
Ved planlægning af kolonihaver skal det sikres:
• At kolonihaver bruges til havelodder.
• At der må opføres bebyggelse til dagophold.
• At bygningerne ikke anvendes til helårsbeboelse.
• At havelodderne ikke må være større end 400 m2 og
ikke kan udstykkes.
• At området ikke er en del af et friareal, der tilhører en
bebyggelse.
Kolonihavehus

mIlJØVURDERING
4.14 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget,
vedrørende temaet ”Bymønster og byudviklingsprincipper”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet videreføres retningslinjerne fra regionplanen og
kommuneplanen med meget få ændringer. De væsentligste
ændringer er nye retningslinjer vedrørende klimatilpasning,
byomdannelse, bynære grønne områder og grønne områder i
byerne, samt implementering af lovgivningens regler vedrørende
jordbrugsparceller og kolonihaver i kommuneplanen.
Endvidere foretages arealudlæg til byformål, i form
boliger, erhvervsområder, detailhandel og offentligt formål,
samt udpegning af byomdannelsesområder.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser
i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg.
Retningslinjer
Det vurderes, at udpegning af byomdannelsesområder,
samt en stor del af nye boligområder er planlagt ved anvendelsesændringer
af eksisterende rammeområder, i høj grad
mindsker behovet for, at inddrage nye områder i det åbne
land.
Retningslinjer for klimatilpasning af byudviklingen
vurderes at have positive socioøkonomisk effekter, ved at
afbøde eller afværge konsekvenser ved bl.a. oversvømmelser.
For krav til sikring af bynære grønne områder vurderes
det at kunne medvirke til at opretholde omfanget og kvaliteten
af naturlandskabet i de bynære omgivelser.
Arealudlæg
En række konkrete beskyttelseshensyn og miljøforhold
påvirkes af arealudlæg til byformål. Det vurderes, at det i de
konkrete tilfælde især er lavbundsområder og strandbeskyt-
telseszonen, som er mest sårbare over for byudvikling, da der
i disse typer af områder er tale om, at byggeri og anlæg i høj
grad er uforeneligt med beskyttelseshensynet.
Endvidere er der et sammenfald mellem arealudlæg
til byformål og miljøforhold, der indebærer en risiko for
påvirkning af naturinteresser, grundvandsressourcen,
landskabskvaliteter og kulturværdier i kirkeomgivelser.
På den anden side foregår en meget stor del af byudviklingsmulighederne
i planen ved ændring af eksisterende
rammeområder og ved byomdannelse.
Afbødende foranstaltninger
For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er
nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af arealdisponeringen
og detailplanlægningen.
I tilknytning til detailplanlægningen er der foreslået en
række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages, og som kan
afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser.
Afbødende foranstaltninger er især koncentreret om
afstandskriterier og arealdisponering, samt iagttagelse af
beskyttelses- og bevaringshensyn.
Overvågning
HOVEDSTRUKTUR
En gennemgang af de lokalplaner, der er udarbejdet i planperioden
for at tilse om kommuneplanens mål for varetagelse af
arkitekturpolitik, klimatilpasning mv. opfyldes ved byudviklingsprojekter.
Opgørelser for andel af vedvarende energi i det samlede
energiforbrug i kommunen, samt opgørelser for andel af
nybyggeri, der opføres som lavenergi.
Analyse af de miljømæssige konsekvenser ved indførsel
af lavenergiområder.
Løbende monitorering af befolknings-, bolig- og erhvervsudviklingen
via statistik.
KOmmUNEplAN 2009-2021 73

HOVEDSTRUKTUR
74 Kommuneplan 2009-2021

5. Erhverv
5.1 Erhvervsfremmepolitik og -strategi
Erhvervsfremmepolitikken 2009-2013
Sønderborg Kommune har sat et ambitiøst mål for sit
bidrag til reduktionen af CO2-udledningen til atmosfæren.
Kommunens Erhvervsfremmepolitik skal støtte op om dette
mål og endvidere gå hånd i hånd med satsningen på at understøtte
en grøn erhvervsfremmeudvikling (Bright Green
Business), som skal fremtidssikre virksomheder og arbejdspladser
i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommunes Erhvervsfremmepolitik er blevet
til i et tæt samarbejde med virksomheder, organisationer og
øvrige partnere, som har interesse i, at der sker og skabes en
fortsat udvikling af områdets uddannelses- og erhvervsliv.
I efteråret 2008 inviterede Strategi- og Planudvalget
til en række dialogmøder, som havde det formål at få alle
interesserede samarbejdspartnere inden for bl.a. uddannelse,
erhverv og turisme til at bidrage med deres ideer til
en ny, samlende erhvervspolitisk indsats. Andre samarbejdspartnere
blev opfordret til at komme med deres ideer via
skriftlige input, og der blev via medierne åbnet op for, at alle
VISIOn
For erhverv er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune
skal være blandt de 5 mest attraktive og bæredygtige
områder til udvikling og beskæftigelse af mennesker
i Danmark.
mÅl
Byrådet vil pege på følgende indsatsområder som væsentlige
for at opfylde visionen.
1. Branding
2. Byudvikling
3. Internationalisering
4. Iværksætteri
5. Kommunale serviceområder
6. Transport og logistik
7. Turisme
8. Uddannelse
interesserede var velkomne til at bidrage til den åbne proces.
Ud af dialogmøderne kom følgende sammenfatning af en ny
fælles vision:
∞ Arbejdet med erhvervsfremmevisionen vedrører samtlige
kommunens borgere og arbejdstagere, som skal deltage i
at løfte visionen, før den kan blive til virkelighed. Sønderborg
Kommune som arbejdsplads og offentlig myndighed
vil gå forrest i realiseringen af visionen, og herfra skal initiativerne
brede sig som ringe i vandet.
∞ Byrådet ønsker at fremme koordineringen af erhvervstiltag
på tværs og dermed øge samspillet mellem sociale,
trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds-,
og uddannelsesmæssige forhold. Byrådet vil kort
og godt ”batte” og ikke ”klatte” med ressourcerne ved at
udpege særlige udviklingsmål, der afklares i forbindelse
med årets budgetlægning.
Ønsket er, at synliggøre rammerne for den nye erhvervsfremmevision,
og dette sker ved at opfordre nøgleinteressenterne
til at samles i en ny organisering.
Erhvervsfremmepolitikken har en tilhørende erhvervsfremmestrategi,
som konkretiserer og prioriterer indsatsområder.
Erhvervsfremmepolitikken og -strategien fastlægger
således sammen den fremadrettede og aktive erhvervsfremmeindsats.
I Erhvervsfremmepolitikken peger Byrådet på,
hvordan kommunen kan nå visionen. Politikken revideres i
hver byrådsperiode, mens strategien revideres hvert andet år
- første gang i 2010.
attec Food Tecnology i Tandslet
HOVEDSTRUKTUR
KOmmUnEplan 2009-2021 75

HOVEDSTRUKTUR
Erhvervsfremmestrategien 2009-2011
Erhvervsfremmepolitikken 2009-2013 indeholder en række
initiativer, der skal medvirke til at virkeliggøre Byrådets
vision om erhvervsfremme.
Initiativerne i strategien er ikke opstillet i prioriteret
rækkefølge, og ansvaret for at udvælge og konkretisere initiativerne
i egentlige handlinger placeres hos direktøren med
ansvaret for udvikling, kultur og erhverv. I forbindelse med
budgetlægningsfasen for budget 2010 skal handlinger og
dertil hørende økonomi beskrives. Det kommunale budget
inden for området erhvervsfremme er i 2009 på ca. 21 mio.
kr.
Et af Sønderborg Kommunes mere traditionelle erhverv er teglproduktion
76 Kommuneplan 2009-2021
Erhvervsfremmestrategien er opdelt i de samme 8 indsats-
områder som Erhvervsfremmepolitikken.
Arbejdet med erhvervsfremme hænger snævert sammen
med den indsats for at skabe et velfungerende arbejds-
marked og en vellykket integration, som omtales i kapitel
2.2. Sønderborg Kommune har i dag en af Danmarks mest
dynamiske erhvervsøkonomier og er et samfund på vej ind
i vidensamfundet. Syddansk Universitet, Danfoss, oplevelsesparken
Danfoss Universe og Alsion er spydspidser i denne
indsats, og Erhvervsfremmepolitiken og -strategien skal
være med til at fastholde og udbygge den nuværende styrkeposition.
En vigtig strategisk indsats er i den sammenhæng, at
der allerede inden motorvejens realisering tages hul på en
kvalificeret, erhvervsrettet planlægningen af de eksisterende
erhvervsarealerne ved Ragebøl.

5.2 Erhverv ved motorvejen
Med anlægget af den nye motorvejsgren fra E45 til
Sønderborg, vil adgang til erhvervsområderne langs
omfartsvejen ved Sønderborg blive forbedret, og der vil være
mulighed for nye udlæg i tilknytning til området ved Ragebøl,
hvor der endnu er ubebyggede arealer. Det er i den forbindelse
vigtigt for Sønderborg Kommune, at de nuværende og
fremtidige erhvervsområder udlægges, så de understøtter
erhvervsstrukturen, udnytter infrastrukturen og indpasses i
samspil med de landskabelige værdier.
Sønderborg Kommune deltager på den baggrund i eksempelprojektet
”Erhverv ud til motorvejen?”, der er støttet af
Plan09. Eksempelprojektet skal belyse, hvordan kommunernes
øgede kompetence på planområdet kan forvaltes,
således at motorvejsnære erhvervsbyggerier kan opføres i høj
arkitektonisk kvalitet og med god indpasning i landskabet.
Sønderborg Kommune har gennem arbejdet med eksempelprojektet
”Erhverv ud til motorvejen?” opnået 2 mål:
∞ En mere fokuseret strategisk sammenhæng mellem de
kommunale erhvervsudlæg.
∞ At skabe et arkitektonisk værktøj til sikring af de landskabelige
værdier i erhvervsområder langs større veje.
I kommuneplanens rammer kategoriseres de enkelte områder
indenfor 6 temaer: evne til integration af funktioner, lokali-
Faktaboks
HOVEDSTRUKTUR
Hvis du vil vide mere om resultatet af projektet ”Erhverv
ud til motorvejen” kan du finde mere information på
Plan09’s hjemmeside: www.plan09.dk.
Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og
Miljøministeriet, hvis formål er at bidrage til kvalificering
af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner.
Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af
livskvalitet gennem det bebyggede miljø til gavn for alle
borgere i Danmark.
seringsfaktorer, indpasning og æstetik, egnethed i forhold til
godstransport, miljøklassificering, samt tilgængelighed og
persontransportbehov.
Derved operationaliseres den strategiske sammenhæng
mellem de kommunale erhvervsudlæg. En nærmere
gennemgang af kategoriseringsmetoden findes i kommuneplanens
rammer, hvor der også optages konkrete bestemmelser
på baggrund af Plan09 projektet.
KOmmUnEplan 2009-2021 77

HOVEDSTRUKTUR
5.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Sønderborg Kommune ønsker gennem planlægningen at
sikre de øvrige byområder mod gener fra miljøbelastende
virksomheder og risikovirksomheder. Målet er, at forebygge
miljøkonflikter mellem miljøbelastende virksomheder og
miljøfølsom anvendelse, som eksempelvis boliger og institutioner,
og sikre, at virksomheder, hvis produktion eller anlæg
udgør en sikkerhedsrisiko, placeres hensigtsmæssigt. Derfor
er kommunens erhvervsområder opdelt i flere kategorier, alt
efter hvor belastende virksomheder, de kan rumme.
Af kapitel 6 fremgår det, hvor affaldsforbrændingsanlæg,
lufthavne og flyvepladser, skydebaner, militære øvelsesbaner
og vindmøller er placeret.
Bestemmelser i kommuneplanens rammer
I kommuneplanens rammer opstilles mere detaljerede
bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, udnyttelse
og udformning.
Vitfoss
78 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinje
5.3.1 Klassificering af erhvervsområder
• Sønderborg Kommune har 5 forskellige kategorier
af virksomheder, som er inddelt i miljøklasse 1-7 jf.
tabel nr. 5.3.1.
Klassificering af erhvervsområderne
Sønderborg-områdets erhvervsområder opdeles, under hensyntagen til eksisterende
virksomheder og planlægning, i følgende 5 kategorier:
Kategori 1, miljøklasse 1-2:
Bynære erhvervsområder i kommunecentret (Sønderborg) med optimal placering
i forhold til bymidte, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kollektiv
trafik, stisystem og naturområder.
Områderne forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med højt videnindhold
og stort behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer.
Kategori 2, miljøklasse 1-2:
Bynære erhvervsområder i kommunecentret og de største områdebyer med god
placering i forhold til bymidten, kollektiv trafik, stisystem og naturområder.
Områderne forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med mellemstort
videnindhold og et mindre behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer.
Kategori 3, miljøklasse 4-5:
Større erhvervsområder med tilknytning til bybåndet og med optimal placering
i forhold til det overordnede vejnet, funktionel tilknytning til resten af bybåndet
og passende afskærmning/afstand i forhold til boligområder.
Områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings-, og lagervirksomhed med
nogen miljøbelastning og større behov for varetransport.
Kategori 4, miljøklasse 6-7:
Større erhvervsområder med direkte adgang til det overordnede vejnet og lokalisering
i passende afstand (mindst 300 m.) fra boligområder og institutioner.
Områderne skal afskærmes visuelt i forhold til omgivelserne ved hjælp af en
samlet beplantningsplan.
Områderne forbeholdes produktions- og procesvirksomhed med betydelig miljøbelastning.
Kategori 5, miljøklasse 2-4:
mindre, lokale erhvervsområder med tilknytning til kommunecenter, områdebyer,
lokalbyer eller større landsbyer og med god placering i forhold til vejnet og
byområde, og med passende afskærmning i forhold til boligområder.
Områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings- og servicevirksomhed med
begrænset miljøbelastning og mindre behov for varetransport.
Tabel nr. 5.1: Tabel 5.3.1: Klassificering af erhvervsområder i Sønderborg Kommune

5.4 Erhvervshavne og rekreative havne
Sønderborg Kommune driver følgende havne:
∞ Mommark Havn
∞ Egernsund Havn
∞ Gråsten Havn
∞ Sønderborg Havn
∞ Sønderborg Lystbådehavn.
Derudover er der 10-12 mindre jolle- eller lystbåde-
havne hovedsagelig placeret i beskyttet farvand. Disse havne
drives/ejes hovedsageligt af bådelaug og nogle få er i privateje.
Sønderborg Kommune har tilsynspligt overfor disse, og de er
blandt andet omfattet af miljølovgivningen.
Staten er ejer af Fynshav Færgehavn, der med færger
forbinder Als med Fyn, og inden for overskuelig fremtid
ligeledes Ærø.
Havnenes betydning for Sønderborg Kommune
Fiskeri
Fiskerierhvervet udføres hovedsaglig fra Sønderborg og mommark havne. I 2008
blev der omsat for 6.1 mio. kr. i de to havne. Omsætningen er faldende.
Turistmæssige/rekreative formål (lystsejlads og søsport)
Havnenes rekreative brug er stigende, og de udgør et hovedaktiv for turisterhvervet
i Sønderborg Kommune. Sønderborg Havn og Sønderborg lystbådehavn
havde i 2008 besøg af over 20.000 gæstesejlere, og er dermed den største havn i
Flensborg/Sønderborg området.
Erhverv (godstransport)
Godstilførslen på erhvervshavnen i Sønderborg er stagnerende (i 2008 60.000t.)
jævnfør beslutningen om at omdanne/sælge nordhavnen til havneudviklingsprojektet.
Der tilføres stadig ladninger af olier til dyrefoder samt sten, grus og
gødning. Det må forventes, at havnen vil blive brugt til at losse vejbygningsmaterialer
i forbindelse med motorvejsbyggeriet.
Infrastruktur (færger)
Der er 3 færgeruter i Sønderborg Kommune: alsruten (Bøjden-Fynshav), ”mommark
- Søby” og ”Hardeshøj - Ballebro” (ejet af Sønderborg Kommune).
I den nærmeste fremtid vil Ærø-forbindelsen opgive sejlads på mommark Havn
og flytte til Fynshavn Færgehavn. For alle tre ruter gælder, at de har stor betydning
i forhold til at binde landsdele og lokalsamfund sammen trafikalt. Kun én af
ruterne er udliciteret (Bøjden – Fynshav).
Tabel nr. 5.2: Tabel 5.4.1: Tabellen viser, hvilke aktiviteter der foregår fra havnene
i Sønderborg Kommune
VISIOn
Det er Byrådets vision, at de rekreative havne i Sønderborg
Kommune får en større betydning, med beslutningen
om gradvis afvikling af erhvervshavnene.
mÅl
HanDlInGER
For havnene vil Byrådet arbejde for at:
• Støtte et webbaseret betalings- og booking system
til lystbådehavnen i Sønderborg
• Undersøge muligheden for gæsteliggepladser til
lystsejlere ved alsion
• Renovere Egernsund havn.
For færger vil Byrådet:
• Overvejelse udskiftning og salg af færgen ’Bitten
Clausen’
• Undersøge mulighederne for billetteringsanlæg på
land
• Rette fokus på udviklingsmulighederne for alsruten
• nedlægge færgedriften fra mommark havn.
Kig mod Fiskerikajen på Sundsgade i Sønderborg
HOVEDSTRUKTUR
Det er Byrådets mål, at:
• Tiltrække cruise turister til Sønderborg Kommune
• Sikre tidssvarende serviceområder på Sønderborg
Kommunes havne
• Skabe en attraktiv og velfungerende fiskerihavn i
Sønderborg for gæster og erhvervsdrivende
• arbejde for en modernisering af mommark havn.
KOmmUnEplan 2009-2021 79

HOVEDSTRUKTUR
Færgedrift
Udviklingen og planlægningen af erhvervs-, færge-, og fiske-
rifunktioner på havnene og de hertil hørende funktioner er
reguleret af retningslinje 7.3.2.
Havne
Som opfølgning på de ovennævnte handlinger vil Byrådet
arbejde for, at Sønderborg Lystbådehavn kan tilføres midler,
så havnens serviceområder kan blive tidssvarende. I denne
forbindelse bør mulighederne for at gøre havnen CO2 neutral
ved hjælp af varmepumper og solfangere undersøges. En
målrettet energispareplan, med forbrugsrelateret betaling
for el, kan indgå i dette tiltag.
Byrådet vil medvirke til idéudvikling omkring et
webbaseret betalings- og booking/reservationssystem af
bådepladser for faste kunder og for gæstesejlere i lystbådehavnen
i Sønderborg.
Mulighederne for at tiltrække cruise-turister til
Sønderborg skal undersøges nærmere, eventuelt i samarbejde
med visitdenmark.dk.
Ved at flytte jolleliggepladserne ved Alsion til et samlet
område ved Alssund Broen (Verdens Ende) og i stedet
etablere gæsteliggepladser til lystbåde på Alsion siden, kan
Alsion imødese et højere besøgstal i højsæsonen.
Fiskerihavnen i Sønderborg skal gøres mere attraktiv for
turister og kunder, der tiltrækkes af havnemiljøet - men blive
ved med at være en fungerende fiskerihavn. Egernsund Havn
er forsømt igennem en årrække, og der forestår et større
udviklings- og renoveringsarbejde i denne havn.
80 Kommuneplan 2009-2021
Færger
Sønderborg Kommune ejer og driver færgeruten Hardes høj –
Ballebro, som besejles af færgen BITTEN CLAUSEN. Færgen
er bygget i 2001, og har en forventet afskrivning/levetid på
25 år. Derfor kan der allerede nu påbegyndes overvejelser for
at driftsoptimere ruten. Såfremt kapaciteten på ruten ønskes
udvidet er det teknisk muligt at forlænge færgen med 10
meter, og dermed forøge kapaciteten med 20 pct.
Endvidere kan billetteringensanlæg på land kan effektivisere
færgedriften.
Sønderborg kommune vil sætte fokus på udviklingsmulighederne
for Alsruten i forhold til havneanlæg, færge og
passagerkapaciteten i starten af 2010.
Færgeruten ”Mommark – Søby” bliver primo 2010 til ruten
”Als – Søby”, da ruten har indkøbt et nyt og større skib, der
skal sejle fra Fynshav. Dermed forsvinder færgesejladsen fra
Mommark Havn.
Sønderborg Kommune ønsker, at undersøge nærmere,
hvordan det kan sikres, at der ikke efterfølgende bliver muligt
at bruge denne havn til færgeforbindelse, men at der bliver
mulighed for at anvende arealet til andre formål.
mommark havn

Kig mod Gråsten fra fiskenæs
mIlJØVURDERInG
5.5 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Erhverv”.
nyt i kommuneplanen
For temaet er der alene tale om rettelser og mindre
ændringer, der har til formål at tilpasse regionplanens
retningslinjer for planlægning af nye erhvervsområder til
forholdene i Sønderborg Kommune, i form af retningslinje
vedrørende klassificering af erhvervsområder. Endvidere
foretages arealudlæg til erhvervsformål.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Der er alene foretaget redaktionelle ændringer, ved
at indføje tekst fra hovedstrukturen i det gældende
plangrundlag som retningslinje.
Ændringerne vurderes ikke at medføre væsentlige
påvirkninger af miljøet.
afbødende foranstaltninger
Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed
ingen afbødningsforanstaltninger.
Overvågning
HOVEDSTRUKTUR
Miljøbelastende virksomheder overvåges via miljølovgivningens
krav om miljøgodkendelse og tilsyn. Der foreslås
ikke yderligere overvågning.
KOmmUnEplan 2009-2021 81

HOVEDSTRUKTUR
6. Forebyggelse af miljøkonflikter
6.1 Konsekvensområder
MÅL
Byrådet vil arbejde for følgende mål:
• at skabe udviklingsmuligheder for erhvervslivet på
et bæredygtigt grundlag for miljøet.
• at forebygge og begrænse forurening fra virksomheder
i form af støj, støv og lugt mv.
Konsekvensområder
Kommuneplanen udpeger områder, hvor der, for at forebygge
miljøkonflikter, ikke må ske udlæg af arealer og ændret
arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse. For nogle
områder gælder kravet også for spredt bebyggelse.
Der er udarbejdet retningslinjer for flyvepladser,
forsvarets øvelsesområder, trafikanlæg (veje og jernbaner),
fritidsanlæg (skydebaner og motorsportsbaner), affaldsforbrændingsanlæg,
vindmøller samt øvrige anlæg og virksomheder.
Miljøkonflikter opstår, når nabobeboelser generes af fx
støj, vibrationer eller lugt, der ligger ud over de grænser, der
er fastlagt i lovgivningen.
Forebyggelse af miljøkonflikter sker typisk ved at holde
afstand til genekilden.
Lufthavn/flyvepladser
I Sønderborg Kommune er Sønderborg Lufthavn beliggende
på Kærhalvøen og Nordborg Flyveplads ved Pøl på Nordals.
Begge konsekvensområder er uændrede i forhold til
Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands Amt.
Vindmøller
De viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på
baggrund af retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra
vindmøller fra 1991.
82 Kommuneplan 2009-2021
Støjgrænserne og de tilhørende beregningsmetoder blev
ændret i en ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller
i december 2006. Den nye bekendtgørelse fastlægger
støjgrænser, som anført i retningslinje 6.1.2. Der er ikke
beregnet nye konsekvensområder for vindmøller i henhold til
den nye bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er derfor
valgt at vise de gamle konsekvensområder som vejledende,
indtil der er beregnet nye konsekvensområder.
Ved etablering af spredt bebyggelse, udlæg af arealer
eller ændring af arealanvendelsen i nærheden af de viste
konsekvensområder for vindmøller kan kommunen kræve
dokumentation for, at retningslinje 6.1.2 er overholdt.
Skydebaner
I Sønderborg Kommune er der 5 skydebaner, der anvendes af
civile foreninger, forsvaret og hjemmeværnet. Konsekvensområdet
omkring de respektive baner er indtegnet på kort 6.1.1.
Støjkurven er beregnet konkret ud fra skydebanens indretning
samt de våbentyper og det aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen
foreskriver. Støjkurven afgrænser skydebanens støjkonsekvensområde.
Forsvarets øvelsesområder
Forsvaret har et øvelsesområde på Kærhalvøen nord for
Sønderborg by. Støjkonsekvensområdet udstrækning er
beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår i øvelsesområdet.
6.1

Kortbilag nr. 6.1.1 Konsekvensområder for Lufthavne flyveplads, militære øvelsesområde, skydebaner og vindmølleparker
Definitioner
Konsekvensområder er et fastlagt areal om anlæg,
hvor der i forbindelse med VVM-redegørelse (Vurdering af
Virkninger på Miljøet), miljøgodkendelse eller anden godkendelse
er udført beregninger, som kan fastlægge og afgrænse
anlæggets miljøpåvirkning, som vist på kortbilag nr. 6.1.1.
Hvor der ikke er gennemført konkrete beregninger, som ved
veje og jernbaner, består konsekvenszonen af arealer som er
fastlagt på baggrund af vejledende grænseværdier, som vist på
kortbilag nr. 6.2.1.
Konsekvenser er udtryk for gener på grund af støj, vibrationer,
røg, lugt og/eller øvrige emissioner samt egentlig risiko,
hvor der er fastsat vejledende grænseværdier af f.eks. Miljøstyrelsen.
Konsekvensområder og vejledende konsekvenszoner
HOVEDSTRUKTUR
er udlagt ud fra vejledende afstandskrav, jf. Miljøstyrelsens
Håndbog i Miljø og Planlægning og vejledninger i øvrigt.
Ved udlæg af arealer forstås planlægning af ny arealanvendelse
i kommune- og lokalplanlægningen herunder
inddragelse af arealer fra landzone til byzone. En ændring
af planlagt arealanvendelse vil oftest forudsætte kommuneplantillæg.
Betegnelsen omfatter således ikke arealer, som
udbygges i overensstemmelse med en vedtaget lokalplan.
Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og
sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner,
skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative
områder som parker og kolonihaver samt campingpladser.
KommunepLan 2009-2021 83

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
6.1.1 Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder
• Konsekvensområder for lufthavn, flyveplads, militære øvelsesområde, skydebaner og vindmølleparker er vist på kortbilag
nr. 6.1.1.
• I konsekvensområderne for anlæg, der fremgår af oversigten nedenfor, må der ikke ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelse
til de typer af arealanvendelser, der fremgår af oversigten:
anlæg Typer af arealanvendelse, der ikke må etableres i konsekvensområdet
Sønderborg Lufthavn Rekreative områder med overnatning Boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål
og spredt bebyggelse
nordborg almene flyveplads Boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål og rekreative områder med overnatning
Spredt bebyggelse
Skydebaner (S6, S10, S16, S17 og S18) miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse
Forsvarets øvelsesområde med skydebane ved Kær Vestermark
Øvelsesplads
Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper - jf. retningslinje
7.7.1, 7.7.2, 7.7.3 og 7.7.4
6.1.2 Vindmøller
84 Kommuneplan 2009-2021
miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse
miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse
• Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse
inden for vindmøllernes konsekvensområder. Konsekvensområderne er fastlagt ved følgende støjgrænser
og arealafgrænsninger:
- 39 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og
- 37 dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s.
Grænsen skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i områderne.
• Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske etablering af spredt bebyggelse inden for
(Retningslinie 7.7.4 - Vindmøller )
vindmøllernes konsekvensområder. Konsekvensområderne er fastlagt ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger:
- 44 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og
- 42 dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s.
Grænsen skal overholdes ved udendørs opholdsarealer op til 15 meter fra boliger.

6.2 Konsekvenszoner
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Rinkenæs
Gråsten
Egernsund
Blans
Ullerup-Avnbøl
Nybøl
Broager
Als Fjord
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
Sønderborg
Sønderborg
Bugt
Svenstrup
Guderup
Konsekvenszoner for:
Augustenborg
Høruphav
Motorsportsbaner
Kraftvarmeværk
Affaldsdeponi
Virksomheder
Jernbane og veje
Flensborg Fjord
Kortbilag nr. 6.2.1 Konsekvenszoner for motorsportsbaner, affaldsforbrændingsanlæg, affaldsdeponi, Virksomheder, Veje og Jernbaner.
Konsekvenszoner
Udlæg af areal eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom
arealanvendelse eller etablering af spredt bebyggelse inden
for konsekvenszoner kan kun ske, hvis der gennemføres
afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger
skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres, f.eks. i
form af støjafskærmning omkring støjkilden.
motorsportsbaner
I Sønderborg Kommune er der 3 motorsportsbaner; Als
Go-kart-klub (i Asserballe), Nordals Motor Sport (Vesterlundbanen
i Nordborg) og Sønderborg Motor Klub (Nybølbanen).
HOVEDSTRUKTUR
Fynshav
Tandslet
Lysabild
Skovby
Lillebælt
Der er udlagt en vejledende konsekvenszone på 1 km omkring
banerne.
KommunepLan 2009-2021 85

HOVEDSTRUKTUR
Eventuelle fremtidige udlæg af konsekvenszoner omkring
motorsportsbanerne vil ske på baggrund af revision af de
enkelte baners miljøgodkendelser.
affaldsforbrændingsanlæg
Sønderborg Kraftvarmeværk er pålagt en konsekvenszone på
500 meter, se retningslinje 6.2.2 på næste side.
Veje
Konsekvenszoner for veje er vist på kort 6.2.1 og gælder
for de overordnede veje. Konsekvenszonerne er baseret på
årsdøgnstrafiktal fra 2002. Der er ikke udført nye tællinger
på de kommunale veje, hvorfor det er valgt at vise konsekvenszonerne
uændrede fra Regionplan 2005-2016.
Der kan dog være sket ændringer på årsdøgnstrafiktallene
fra 2002, som medfører ændringer i konsekvenszonerne.
Dvs. at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden
af den viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom
arealanvendelse og spredt bebyggelse.
Retningslinjer
6.2.1 Veje og jernbaner
• Der må ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelsen
til miljøfølsom anvendelse eller spredt
bebyggelse inden for konsekvenszoner, der er fastlagt
ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger:
- L = 58 dB ved eksisterende og planlagte veje og
den
- L = 64 dB ved jernbaner.
den
• Konsekvenszonerne fremgår af kortbilag nr. 6.2.1.
Jernbaner
Som følge af den nye vejledning forventer Miljøstyrelsen at
beregne nye konsekvenszoner for jernbanestrækninger. Når
de nye støjberegninger er udført, vil de blive medtaget i den
næste kommuneplan.
Der er ikke ændret i de viste konsekvenszoner for
jernbaner i forhold til Regionplan 2005-2016.
86 Kommuneplan 2009-2021
Faktaboks
I juli 2007 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om
støj fra veje, samt støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledningen
indfører en ny støjindikator (L ), hvilket medfører
den
nye tilhørende støjgrænser. Støjgrænsen i retningslinie
12.c er rettet som følge heraf.
Miljøstyrelsen oplyser, at samlet set giver den nye
støjgrænse et uændret beskyttelsesniveau, men der kan
dog være mindre ændringer i forhold til de viste konsekvenszoner,
der beror på den tidligere støjgrænse. Dvs.
at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden af den
viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom
arealanvendelse og spredt bebyggelse.
erhverv og øvrige anlæg
Konsekvenszoner skal sikre, at det er muligt for virksomhederne
at overholde de vejledende grænseværdier for støj.
Konsekvenszonerne er udlagt i henhold til de respektive
miljøklasser, som et erhvervsområde er udlagt til, jf. Miljøministeriets
Håndbog om Miljø og Planlægning.
Husdyrproduktion
Miljøgodkendelsesreglerne er ændret, idet der ved etablering,
ændring eller udvidelse på mere end 75 dyreenheder er krav
om miljøgodkendelse. Der er godkendt 2 beregningsmodeller
for lugtgeneafstande (FMK-vejledningen og den nye
OML-lugtvejledning).
Konsekvenszoner i forhold til husdyrbrug fastlægges med
udgangspunkt i de 2 gældende beregningsmodeller i forbindelse
med miljøgodkendelse. For de store husdyrbrug over
500 dyreenheder videreføres den fastlagte konsekvenszone
fra Regionplan 2005-2016 som en minimumsafstand.

Retningslinjer
6.2.2 Vejledende konsekvenszoner
• Der må ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealanvendelse
til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering
af spredt bebyggelse i form af f.eks. boliger, inden
for følgende vejledende konsekvenszoner, medmindre
det af planmyndigheden eller bygherren sandsynliggøres,
at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter:
1) 1 km omkring motorsportsbane M6, M11 og M12.
2) 500 meter fra affaldsdeponi AD3.
3) 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg AF1.
4) For anlæg til husdyrproduktion over 75 dyreenheder
beregnes konsekvenszonen i forbindelse med
miljøgodkendelse ud fra de to gældende vejledninger
til beregning af lugtgeneafstande. Konsekvenszonen
fastlægges ud fra den længste geneafstand. Afstanden
kan ikke være under 500 m for anlæg til husdyrproduktion
over 500 dyreenheder.
5) 50 meter (Klasse 3) og 150 meter (Klasse 5) omkring
virksomheder, der kan medfører miljøgener (f.eks.
støj og lugt) i erhvervsområdet nord for Ullerup, V3.
6) 250 meter fra jernbanestrækningen Tinglev-
Sønderborg og 25 meter fra øvrige strækninger
7) 150 meter fra motorvejen, 100 meter fra veje med
en årsdøgntrafik på over 10.000, 75 meter fra veje
med en årsdøgntrafik fra 4-10.000, 50 meter fra veje
med en årsdøgntrafik under 4.000 (vejledende konsekvenszoner
findes omkring veje i det overordnede
vejnet og afstande regnes fra vejmidte)
8) 50 meter fra luftbårne højspændingsledninger og
10 meter fra vekselstrømsjordkabler, jf. retningslinie
7.8.1 ”Højspændingsledninger”.
9) 50-500 meter ved øvrige anlæg og virksomheder
• De vejledende konsekvenszoner for punkt 1, 2, 3, 5, 6
og 7 fremgår af kortbilag nr. 6.2.1.
Stilleområder
I støjbekendtgørelsen er der givet mulighed for at kommunerne
udpeger stilleområder. Der er ikke udpeget stilleområder
i Sønderborg Kommune.
arealudlæg til miljøbelastende anvendelse
Ved arealudlæg til miljøbelastende anvendelse kan det
normalt ske, hvis Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
for miljøpåvirkning kan overholdes i eksisterende
og planlagte områder for miljøfølsom arealanvendelse og
ved eksisterende spredt bebyggelse, samt hvis arealudlægget
ikke er i strid med øvrige interesser, som f.eks. natur, overfladevand
og grundvand, jf. regionplanens øvrige retningslinier.
Arealudlæg af risikovirksomheder vil ske på baggrund af en
vurdering af risikoforhold.
Retningslinjer
HOVEDSTRUKTUR
6.2.3 arealudlæg til miljøbelastende anvendelse
• Udlæg af nye arealer i landzonen til virksomheder og
anlæg, hvor der af hensyn til forebyggelse af forurening
må stilles særlige beliggenhedskrav; forudsætter
at der udarbejdes kommuneplantillæg.
• I kommuneplantillægget skal der fastlægges konsekvensområder
eller vejledende konsekvenszoner omkring
arealudlægget.
KommunepLan 2009-2021 87

HOVEDSTRUKTUR
88 Kommuneplan 2009-2021
mILJØVuRDeRInG
6.3 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Forebyggelse af
miljøkonflikter”.
nyt i kommuneplanen
For temaet Forebyggelse af miljøkonflikter videreføres
regionplanens retningslinjer, og der er alene foretaget
redaktionelle ændringer som følge af ny lovgivning eller
tilpasning til forholdene i Sønderborg Kommune.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Der er alene foretaget tilpasning til nye grænseværdier
som følge af ny lovgivning, samt tilpasning til allerede
gennemførte ændringer i konkrete områders anvendelse.
Ændringerne vurderes ikke at medføre væsentlige
påvirkninger af miljøet.
afbødende foranstaltninger
Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed
ingen afbødeforanstaltninger.
overvågning
Statens og kommunernes støjhandlingsplaner opgør
antallet af støjbelastede boliger fra større trafikanlæg.
Mindst hvert 5. år revideres planerne, og der gøres status
på udviklingen i antallet af støjbelastede boliger. Der vil
ske en opfølgning på udviklingen i forbindelse med den
næste samlede støjkortlægning, som skal foreligge i juni
2012.

7 Veje, trafik og tekniske anlæg
7.1 Trafik
En fortsat vækst i Sønderborg Kommune og i regionen vil
skabe trafikale udfordringer i den kommende planperiode.
Kommunen har sammen med Staten ansvaret for, at infrastrukturen
opfylder borgernes, erhvervslivets og turisternes
behov for god tilgængelighed og fremkommelighed. Disse
behov skal forenes med hensynet til natur og landskabsinteresser
og Sønderborgs ønske om en minimering af transportarbejdet
og indførelse af mere miljøvenlige transportformer
og initiativer til reduktion af CO2 udledningen.
VISION
For trafikken er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune
i 2021 har en effektiv, miljøvenlig og velfungerende
infrastruktur med en fleksibel og moderne trafikløsning
inden for den kollektive trafik. Gode forhold for cyklismen
skal bidrage til, at bilister bliver til cyklister.
mÅl
For trafikken er det Byrådets mål, at:
• Visionen realiseres i form af et meget effektivt og
attraktivt bussystem med god fremkommelighed for
busser.
• Der skabes sammenhæng mellem stisystemer for
børn og voksne i og omkring byerne, så de daglige
behov kan opfyldes uden bil.
• Der i landsbyer og landområder er mulighed for
spændende og varierede cykelture i fritiden.
• Cykelstier og cykelruter udbygges, så det bliver
attraktivt og nemt at cykle. Der skal udarbejdes en
konkret prioriteringsliste over udbygning, forbedringer
og nyanlæg af stier i Sønderborg Kommune.
• Forbedre trafiksikkerheden ved en koordineret indsats
på baggrund af Trafiksikkerhedsplanen.
• Arbejde for udbygning af statsvejen mellem Alssundbroen
og rundkørslen ved Madeskov til en firesporet
vej, for at sikre en flydende afvikling af trafikken på
strækningen.
• Undersøge muligheden for en fast forbindelse ved
Ballebro/Hardeshøj og Fynshav/Bojden.
Transport i Sønderborg kommune
I forlængelse af Project Zeros masterplanproces, arbejdes
der med et forslag om en internetportal, hvor borgere kan få
information om f.eks. placering af samkørselspladser, cykelstiplaner,
links til busdriften og information om ny teknologi
f.eks. el-biler og ladestationer for disse. På den måde vil
borgerne lettere få overblik over deres aktuelle muligheder
for at gøre deres transport mere bæredygtig.
Den trafikale hovedstruktur
HOVEDSTRUKTUR
Kommuneplanen fastlægger placeringen af den fysiske
trafikinfrastruktur og opkoblingen på den overordnede
infrastruktur (motorveje, færger og jernbane). Den trafikale
hovedstruktur omfatter både vejnet, kollektiv trafik og cykelrutenet.
Kommuneplan 2009-2021 89

HOVEDSTRUKTUR
Aabenraa
Overordnede veje
Kværs-Tørsbøl
Nationale veje
Overordnede trafikveje
Trafikveje
Overordnede lokalveje
Gråsten
Rinkenæs
90 Kommuneplan 2009-2021
Egernsund
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
Kortbilag nr. 7.1.1 Overordnede veje og arealreservationer til veje
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
Nye hovedelementer i infrastrukturen i Sønderborg
Kommune omfatter blandt andet:
∞ En ny trafik- og bymidteplan, hvor der lægges op til nye
belægninger og et cyklistvenligt miljø.
∞ Opgradering af de større indfaldsveje og forbindelsesveje
mellem byerne. Herunder skal der foretages en omprofilering
af Arnkilsgade. Der skal sikres bedre sikkerhed og
tilgængelighed for busser og biler, samt udbygningen af
det overordnede vejnet i Vollerup.
∞ Når der etableres boligområder i mindre bysamfund, skal
lokalveje sikres og udbygges. Det eksisterende vejnet er
typisk ikke udlagt til en øget trafikmængde.
∞ Der planlægges for en omfartsvej ved Mjels. Vejforholdene
til og fra Hardeshøj-Ballebro færgen skal forbedres.
∞ Der planlægges for en omfartsvej ved Ketting.
Sønderborg
Svenstrup
Arealreservation til vejudbygning
Guderup
Augustenborg
Projekteret motorvej
Omfartsvej ved Ketting
Omfartsvej ved Mjels
Høruphav
Tandslet
Fynshav
Lysabild
Skovby
∞ Sønderborg Kommune vil overveje, hvordan trafikforhol-
dene til og fra Pøl enten uden om eller gennem Nordborg
kan forbedres, med særligt fokus på den tunge trafik.
∞ Etablering af sti mellem Kværs og Gråsten.
∞ Udvidelse af Buskmosevej, så den tiltagende tunge trafik
kan betjenes.
∞ Det skal overvejes, hvorledes trafikforholdene ved Avnbøl
- Ullerup - Blans kan løses bedst, i forlængelse af motorvejens
anlæggelse og etablering af en af- og tilkørsel på
Avnbølvejen mellem Avnbøl og Adsbøl.
∞ På grund af stigende trafikmængder skal flere kryds ombygges,
så trafikken kan afvikles gnidningsfrit på den
mest trafiksikre måde. Behovet skal vurderes nærmere.
∞ Der skal etableres sikre cykelstier mellem lokalsamfund
og skoler.

∞ Hovedlandevej 319 Sønderborg-Bovrup-Røllum forventes
nedklassificeret i forbindelse med åbningen af Sønderborg
motorvejen.
Tilgængelighed
I forbindelse med planlægning af ny infrastruktur og nye
funktioner, skal tilgængelighedsaspektet fremover spille en
væsentlig rolle.
Tilgængelighed skal ses på tre niveauer;
∞ den tilgængelige kommune,
∞ de tilgængelige byer, landsbyer og landskaber
∞ de tilgængelige bygninger og byfunktioner.
Sønderborg Kommune ønsker at arbejde med et bredt tilgængelighedsbegreb,
som sikrer god adgang for alle brugergrupper,
og som prioriterer de miljøvenlige adgangsformer
højt.
Tilgængelighed skal også tænkes sammen med intentionerne
i Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik, hvor tilgængelighed
tænkes ind, når der planlægges i stor, mellem og lille
skala. Det betyder, at eksempelvis store infrastrukturanlæg
skal tænkes i sammenhæng med lufthavnen, at der er forbin-
HANDLINGER
• Der skal udarbejdes en tilgængelighedspolitik for
Sønderborg Kommune, med en prioriteret indsats.
• Der skal etableres en høj grad af tilgængelighed til
landskabet.
Retningslinjer
7.1.1 Overordnede veje
• Det overordnede vejnet, der består af den kommende
motorvej og landevejsnettet, er vist på kortbilag nr.
7.1.1.
• Der reserveres areal til anlæg af motorvej mellem
Kliplev og Sønderborg, som vist på kortbilag nr. 7.1.1.
Der henvises til regionplantillæg nr. 27 til Regionplan
2001- 2012.
• Reservation til udbygning af vejen Alssund–Guderup
Nord (§ 5-krydset) opretholdes uændret, som den er
vedtaget i Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997-
2008.
• Linieføring for reservation af nye vejanlæg er vist på
kortbilag nr. 7.1.1.
• Ved planlægning af nye veje skal bestemmelserne i
Kapitel 6 om Forebyggelse af miljøkonflikter respekteres.
7.1.2 Trafikale forhold
HOVEDSTRUKTUR
• Nye byområder skal sikres god trafikal sammenhæng
med den eksisterende by. Dette skal så vidt muligt ske
ad det lokale vej- og stinet.
• Hvor byer afgrænses af omfartsveje eller andre overordnede
veje, bør arealudlæg til byformål som hovedregel
ske på den bynære side af det overordnede vejnet.
• Ved udlæg af nye erhvervsområder vil det i visse tilfælde
være hensigtsmæssigt at tillade direkte adgang
til det overordnede vejnet, hvis der kan sikres separat
stiadgang til eksisterende byområder.
• Nye veje i det åbne land skal anlægges under hensyntagen
til de landskabelige og naturmæssige interesser.
Kommuneplan 2009-2021 91

HOVEDSTRUKTUR
delse mellem landsbyer og landskabet og i den mindste skala,
at der er taget hensyn til de svage trafikanter, kørestolsbrugere
og barnevogne. I forhold til den overordnede tilgængelighed
er det væsentligt, at der fra store dele af Sønderborg
Kommune er god og smidig adgang til det øvrige Danmark og
Tyskland via den overordnede infrastruktur som motorvej,
jernbane, lufthavn og færgehavne.
I bysamfundene prioriteres den kollektive trafik og
cyklismen højt som alternativer til privatbilismen. Øget
brug af disse transportformer kan være med til at forbedre
bymiljøet og begrænse trængslen og behovet for centrale
parkeringspladser.
Som en konsekvens heraf ønsker Sønderborg Kommune,
at cykelstinettet i hele kommunen udvikles og forbedres. Det
skal ses i sammenhæng med
∞ Sønderborg Kommunes overordnede mål om CO2
reduktion
∞ Ønsket om god tilgængelighed
∞ Ønsket om øget mobilitet
∞ Minimering af transportarbejdet
∞ Styrkelse af miljøvenlige transportformer.
I forbindelse med politisk godkendelse af cykelruteplanen i
2009, blev det besluttet at Sønderborg Kommune skulle BY-
PAD-certificeres og at der skulle udarbejdes en cykelhandlingsplan.
BYPAD-certificeringen er afsluttet og Sønderborg
Kommune blev i den forbindelse udnævnt til ”Europæisk cykelkommune”.
Cykelhandlingsplanen er påbegyndt og forventes
afsluttet efteråret 2010.
Mål med cykelhandlingsplanen er, at blive ”Syddanmarks
mest cyklende kommune”.
Der er 6 indsatsområder i cykelhandlingsplanen:
∞ Trafiksikkerhed: Stadig fokus på skoleveje
∞ Fremkommelighed: God fremkommelighed for cyklister,
det skal være nemt, hurtigt og komfortabelt at cykle.
∞ Parkeringsforhold: Der skal være attraktive og sikre parkeringsforhold
for cyklister.
∞ Kampagner: ”Cykelvenligarbejdsplads”, ”Vi cykler til arbejde”
∞ Drift og vedligeholdelse: Cykelstierne skal klassificeres
således der kan ske en bedre drift og vedligeholdelse af
dem.
∞ Cykelturisme: Vi vil sætte stor fokus på cykelturisme og
92 Kommuneplan 2009-2021
forsøge at gøre det attraktivt at være cykelturist i Sønderborg
Kommune. Der skal udvikles en hjemmeside
med ruteplanlægger og hvor man kan se overnatningsmuligheder
og forskellige former for ruter (naturtur, familietur,
mountainbike, ferietur).
Der er udført cykeltællinger i efteråret 2009, her ses top 5.
Cyklister pr. døgn:
Kongevej i Sønderborg: 432
Nordborgvej: 301
Augustenborg skolesti: 290
Løngang: 287
Dybbøl-Sønderborg: 258
Byudvikling og tilgængelighed
Når nye byområder planlægges, skal det ske i tilknytning til
eksisterende byområder og ikke adskilles herfra af større
veje. Fordelene ved at udbygge byen inden for en overordnet
vej fremfor uden for denne er, at man undgår forøgelse af den
krydsende trafik med større uheldsrisiko til følge. Samtidig
undgås det, at vejen kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig
barriere i bymiljøet. Der opnås også en positiv effekt i form af
en vis beskyttelse af det åbne land ved at holde byudviklingen
samlet inden for en afgrænsende vej.

7.2 Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhedsplan
Sønderborg Byråd godkendte den 25. juni 2009 en trafiksikkerhedsplan
for Sønderborg Kommune. Planen er det
politisk godkendte styringsredskab, der angiver hvilke
målsætninger og initiativer, kommunen vil arbejde med i de
kommende år for at øge trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsplanen
beskriver de forskellige trafiksikkerhedsinitiativer,
som Sønderborg Kommune vil gennemføre i de kommende
år inden for trafikantadfærd, fysiske forbedringer og samarbejde
med aktører, brugere og politikere.
For at understøtte Sønderborg Kommunes målsætninger
for CO2 og Project Zero vision, har trafiksikkerhedsplanen
også et sigte på at understøtte en miljøvenlig og bæredygtig
transport. Planen vil være Sønderborg Kommunes information
til borgerne omkring trafiksikkerhedsarbejdet de
næste 8 år frem til og med år 2017.
VISION
Det er Byrådets vision, at ingen må blive dræbt eller
komme alvorligt til skade i trafikuheld i Sønderborg Kommune.
Byrådet vision er desuden, at alle kommunens borgere
skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje
og stier.
mÅl
For trafiksikkerheden er det Byrådets mål, at:
• Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte på de
kommunale veje og stier i 2017 er reduceret med 50
% i forhold til gennemsnittet i perioden 2005-2007.
Det svarer til højest 20 alvorligt tilskadekomne og
dræbte. (Se tabel nr. 7.2.1)
Dræbte og alvorligt tilskadekomne
HANDLINGER
Byrådet vil arbejde for at reducere antallet af uheld og
forbedre trygheden. Trafiksikkerhedsudfordringen for
Sønderborg Kommune er på den ene side at få trafikanterne
til at ændre adfærd, så uheldene undgås, og på den
anden side at sikre, at veje og vejudstyr indrettes på en
måde, så skaderne minimeres, hvis uheldet er ude.
En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal foregå på tre
koordinerede ”hovedfronter”:
• Kontrol
• Kampagne og samarbejde
• De fysiske ændringer på vejnettet og trafiksikkerhedsrevision
af nye vejanlæg
Trafiksikkerhedsaspektet vil indgå som et væsentligt
vurderingsparameter ved alle infrastruktur- og byudviklingsprojekter.
70
60
50
40
30
20
10
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Dræbte og alvorligt tilskadekomne Målsætning
HOVEDSTRUKTUR
Tabel nr. 7.1: Tabel nr. 7.2.1: Tabellen angiver det faktiske antal alvorligt tilskadekomne
og dræbte i Sønderborg Kommune for 2005-2008. Ligeledes er Sønderborg
Kommunes målsætning frem til 2017 illustreret.
Kommuneplan 2009-2021 93

HOVEDSTRUKTUR
7.3 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser
Kortbilag nr. 7.3.1 Trafikanlæg i form af jernbane, havne, lufthavn og flyveplads
mÅl
For jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser er det Byrådets
mål, at:
• Støtte udviklingen af infrastrukturelle anlæg som
jernbaner, havne, lufthavne og flyvepladser, så de lever
op til borgernes og erhvervslivets behov for gode
og effektive transportmuligheder.
• Medvirke til, at der sikres tilstrækkelige arealer til
de nødvendige etableringer og udvidelser af infrastrukturelle
anlæg.
• Sikre, at der i forbindelse med etableringer og udvidelser
tages de nødvendige miljømæssige hensyn,
herunder at der sker forebyggelse af støjgener.
94 Kommuneplan 2009-2021
Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for jernbanenettet,
erhvervshavnen i Sønderborg, færgehavnene i
Ballebro, Hardeshøj, Fynshav og Mommark, Sønderborg
Lufthavn samt almenflyvelyvepladsen ved Nordborg.
Jernbaner
Jernbanenettet skal sikre en hensigtsmæssig og hurtig passagerforbindelse
imellem kommunens større byer og resten af
landet. Samtidig ønsker Sønderborg Kommune, at så store
godsmængder som muligt fragtes via banen. Derfor skal
muligheden for besporing undersøges ved udlæg af erhvervsarealer
til transportkrævende virksomheder. Der henvises
endvidere til sammenhængen til den Regionale Udviklingsplan
for Region Syddanmark og Trafikplan for jernbanen
2008 – 2018.

Retningslinjer
7.3.1 Jernbaner
• Jernbanenettets udstrækning og stationer vist på
kortbilag nr. 7.3.1.
• Der skal sikres mulighed for de nødvendige udbygninger
af jernbanenettet og for opretholdelse af godsbaneforbindelserne
til havne af regional betydning, jf.
retningslinie 7.3.2.
• Der skal sikres god fremkommelighed til og fra jernbanenettets
stationer.
• Nedlagt trafik på jernbanestrækninger skal kunne
genoptages.
• Ved planlægning af nye jernbanespor, skal der tages de
nødvendige hensyn, således at miljøkonflikter i forhold
til de tilgrænsende arealanvendelser kan forebygges, jf.
kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter”.
Havne
Sønderborg havn er kommunens eneste erhvervshavn, hvoraf
store dele er under omdannelse til et nyt byområde med
blandede byfunktioner, bl.a. boliger. P.g.a. havneaktiviteternes
miljøpåvirkning vil de ofte være uforenelige med boligformål,
og kommuneplanen foretager derfor en afvejning af
erhvervshavnens fremtidige muligheder set i forhold til den
øvrige byudvikling.
De konkrete fremtidige udviklingsmuligheder er nærmere
beskrevet i afsnit 5.4 Havne, hvoraf det bl.a. fremgår at fiskerikajen
på Sundgade i Sønderborg fastholdes.
Retningslinjer
7.3.2 Erhvervs- og færgehavne
HOVEDSTRUKTUR
• Nye havneaktiviteter skal placeres i direkte tilknytning til
eksisterende havne, som er vist på kortbilag nr. 7.3.1.
• Erhvervshavnene og færgehavnene skal sikres mulighed
for at opretholde og udføre anlæg og moderniseringer,
som skønnes nødvendige for havnedriften.
• Sønderborg havn skal tilgodeses som fiskerihavn og
færgehavnene Ballebro, Hardeshøj og Fynshav fortsat
prioriteres som vigtige færgehavne.
• Ved planlægning for havnefunktioner og havneaktiviteter
skal der i den kommunale planlægning tages de
nødvendige hensyn med henblik på at forebygge miljøkonflikter
i forhold til de tilgrænsende arealanvendelser,
jf. Kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter”
Kommuneplan 2009-2021 95

HOVEDSTRUKTUR
Lufthavne og flyvepladser
Sønderborg Lufthavn er åben for alle typer luftfart, og
anvendes både til ruteflyvning, charterfly og privatflyvning,
samt helikopterservice. Endvidere er der på lufthavnens
område en del sideaktiviteter i form af bl.a. flyveklub og
faldskærmsklub. Nordborg Flyveplads ved Pøl anvendes til
almenflyvning.
Hvad er en lufthavn og en almen flyveplads?
Ved lufthavne forstås områder, hvor en væsentlig del af
trafikken består af erhvervsmæssig transport af passagerer
og fragt med store fly.
Begrebet almenflyveplads anvendes om pladser, hvor
trafikken primært består af almenflyvning og specielle trafikkategorier
som skoleflyvning med lette fly, faldskærmsflyvning,
flyoptræk af svævefly, ultralet flyvning og lignende.
96 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
7.3.3 Lufthavne og flyvepladser
• Lufthavnen og flyvepladsens beliggenhed fremgår af
kortbilag nr. 7.3.1.
• Sønderborg Lufthavn skal sikres de nødvendige arealmæssige
udviklingsmuligheder, så den fremadrettet
kan opfylde gældende standarder og sikkerhedsmæssige
krav.
• Almenflyvepladsen ved Nordborg (Pøl) kan fortsætte
og udbygge sine nuværende aktiviteter under forudsætning
af, at der ikke sker en øget støjbelastning
af omgivelserne.
• Ved planlægning for arealudvidelser, øgning i antal
starter og landinger eller ændringer af maskintyper,
skal der tages de nødvendige hensyn med henblik på
at forebygge miljøkonflikter i forhold til tilgrænsende
arealanvendelser, jf. kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter”.

7.4 Kollektiv trafik
VISION
Det er Byrådets vision, at der er en fleksibel og moderne kollektiv
trafik 2021 - hvor CO 2 neutralitet også er tænkt ind.
mÅl
Det er Byrådets mål, at den kollektive trafik skal være
under løbende udvikling og indtænkes i den fremtidige
planlægning af såvel by og land som infrastrukturen i
Sønderborg Kommune.
HANDLINGER
Byrådet vil arbejde for, at
• Indføre ny natbusordning
• Køre i mindre busser der udleder mindre CO 2
• Optimere køreplanerne
• Harmonisere skolekørslen
• Tilpasse busdriften med flyafgange fra Sønderborg
Lufthavn.
Kollektiv trafik
Sønderborg Kommunes vision om en fleksibel og moderne
kollektiv trafik søges opfyldt gennem en lang række tiltag:
∞ Transportkontoret
1. april 2009 blev transportkontoret oprettet som en ny
organisatorisk enhed i Sønderborg Kommune – Transportkontoret
– der blandt andet har til formål, at sikre
mest mulig transport for pengene for al kommunalt betalt
kørsel. Det betyder, at såvel lukkede kørselsordninger
(lægekørsel, kørsel til dagcentre og lignende) som den
kollektive trafik, kommer under ”luppen” med henblik på
optimering, samordning og nyudvikling af kontrakter og
udbud, samt indsættelse af nye køretøjstyper.
∞ Gratis kørsel
Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009, at folkeskoleelever
og unge studerende skal kunne befordres gratis
mellem hjem og skole/uddannelsessted.
∞ Mindre busser – mindre CO2
Fra køreplanskiftet 2009 vil der blandt de almindelige 12
og 13,7 meter lange busser være 4 mindre busser. Dette
er et forsøg på at tilpasse busstørrelsen efter det konkrete
transportbehov. Der er planer om, at flere store busser
skal udskiftes til mindre over en årrække.
Derudover er der planlagt en række øvrige tiltag, som
kan styrke busdriften. Den nye køreplan indeholder en række
ændringer, hvor den største ”nyhed” er direkte befordring fra
Gråsten til Nordborg via færgen Bitten. Passagerer kan blive
siddende i bussen, idet denne sejler med over Alssund. Der
indsættes natbusser nætterne efter fredage, lørdage samt den
31/12 til befordring fra Sønderborg og hjem.
Af øvrige tiltag kan nævnes harmoniseret skolekørsel,
intensiveret drift langs bybåndet Gråsten – Nordborg samt
busdrift tilpasset flyene ved Sønderborg Lufthavn.
Kollektiv trafik fremadrettet
Den kollektive trafik er under løbende udvikling og indtænkes
i den fremtidige planlægning for såvel by og land, således at
det er muligt at tilbyde transport dér, hvor der er et behov.
Der skal arbejdes med tiltag, der kan få flere til at benytte
busserne, og der satses på andre bustyper, der kan være
medvirkende til at nedsætte udledningen af CO2.
Der vil løbende blive arbejdet med synliggørelse af trafikudbuddet,
ligesom der skal ske en forbedring af de forhold,
der ligger ud over selve kørslen - det være sig placering af
læskærme, bedre passagerinformation ved hjælp af afgangstavler
og rutekort samt øget fokus på tilgængeligheden for
blinde og gangbesværede.
Efter den ny lov om trafikselskaber skal Staten udarbejde
en trafikplan, herefter skal Trafikselskabet i samarbejde
med Regionen og Kommunerne udarbejde den kollektive
trafikplan som er gældende for hele trafikselskabets område.
Kommunen arbejder med alternative løsninger i forhold til at
drive den kollektive trafik.
Faktaboks
HOVEDSTRUKTUR
Den Kollektive trafik i Sønderborg Kommune drives og
udbydes af trafikselskabet Sydtrafik efter bestilling fra
kommunen.
Kommuneplan 2009-2021 97

HOVEDSTRUKTUR
7.5 Kystsikring
mÅl
For kystsikring er det Byrådets mål, at:
• Beskytte befolkningen og væsentlige samfundsinteresser
mod stormflod og erosion fra havet
• Sikre og forbedre befolkningens adgang til kyster
og strande samt mulighederne for færdsel langs
strandene
• Bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold
• Bevare de naturlige kyster, hvor den frie dynamik og
de naturlige kystprocesser opretholdes
Generelt
Kysterne og de kystnære områder i Sønderborg Kommune
er varierede og udgør værdifulde landskaber, som det er
væsentlige at bevares og udvikle i højere grad, end tilfældet
er i dag. Derfor vil der fremover fra såvel Statens som
kommunens side blive lagt særlig vægt på at opretholde de
naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine
områder, således at de dynamiske processer, som f.eks.
erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe
uhindret, og hensynet til flora og fauna respekteres.
Befolkningens benyttelse af kysten skal afvejes i forhold til
den natur, der samtidig ønskes beskyttet. Det er især aktuelt
ved sommerhusområder og badestrande, men også hvor strande
og kyster repræsenterer andre væsentlige rekreative værdier og
naturoplevelser, som befolkningen skal sikres adgang til.
Etableringen af kystbeskyttelsesanlæg har ofte en negativ
virkning på nærliggende kyststrækninger og forstyrrer de
naturlige kystprocesser.
Kystbeskyttelse
Udførelse af kystbeskyttelse som høfder, moler, diger mv.
reguleres af lov om kystbeskyttelse. Loven administreres
af Kystdirektoratet, der afgør, om der kan gives tilladelse
til kystbeskyttelse. Til brug for denne afgørelse høres en
række instanser, herunder kommunen.
Sønderborg Kommune er således ikke myndighed for
anlæg af kystbeskyttelse, og der er derfor ikke udarbejdet
retningslinjer for kystbeskyttelse i kommuneplanen.
98 Kommuneplan 2009-2021
Derfor skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt
undgås og ske under hensyntagen til planlovens kapitel 2a
om planlægning i kystområderne.
Som hovedregel ønsker Sønderborg Kommune derfor
kun at anbefale udførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger,
når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler herfor.
Kystbeskyttelsesanlæg kan i den forbindelse etableres for at
modvirke erosion på kysten, eller for at sikre mod oversvømmelser
ved stormfloder og lignende.
Sønderborg Kommune vil arbejde for bedre kystsikringsanlæg
i nært samarbejde med Kystdirektoratet efter nedenstående
retningslinjer.
Havdiger
Havdiger, der beskytter befolkningen og væsentlige
samfundsinteresser mod stormflod, skal bevares og vedligeholdes.
Kystbeskyttelse til særlige formål
Kystbeskyttelse kan kun foretages, hvor det tjener til at
beskytte eksisterende helårsbebyggelser, infrastrukturanlæg
eller væsentlige samfundsinteresser.
Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg
Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, der skæmmer
landskabet, er uvirksomme, unødvendige, mangelfulde,
generer nabostrækninger eller hindrer eller vanskeliggør
offentlighedens adgang, bør ombygges eller fjernes. Hvor
et etableret kystsikringsanlæg er blevet uvirksomt eller
unødvendigt vil kommunen anbefale, at ansøgninger om
renovering eller udbygning af kystsikringsanlæg ikke
imødekommes.
Kysten ved Brunsnæs

7.6 Biogasanlæg
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Rinkenæs
Kort 7.6.1 Forslag til lokalisering af biogasanlæg
Egernsund
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
Biogasanlæg indgår som en del af Sønderborg Kommunes
bestræbelser på at indføre en CO neutral energiproduktion.
2
Anlæggene omdanner affaldsprodukter fra landbrug og
slagterier (f.eks. gylle, slagteriaffald m.v.) til energi. Derudover
kan biogasanlæg mindske lugtgener fra udbringning af gylle
og skabe et mere sikkert produktionsgrundlag for landbrugserhvervet
i området.
For at mindske behovet for transport er det væsentligt, at
biogasanlæg etableres i tilknytning til landbrug og slagterier .
Sideløbende med kommuneplanen er Sønderborg
Kommune i gang med udarbejdelse af en ny varmeplan, hvori
biogasmulighederne behandles.
En ny lovgivning på området sikrer en bedre økonomi
for landmændene, idet der kan opnås en bedre afregning på
energien.
Sønderborg
Svenstrup
Retningslinjer
Guderup
Augustenborg
7.6.1 Biogasanlæg
Forslag til lokalisering
af biogasanlæg
Høruphav
Tandslet
HOVEDSTRUKTUR
Fynshav
Lysabild
Skovby
• Placering af biogasanlæg skal ske under hensyntagen
til miljø, natur, landskab og naboer.
• Bygherre skal i forbindelse med godkendelse af et nyt
biogasanlæg dokumentere, at der er sandsynlighed
for at få leverancer af gylle mv., der dækker anlæggets
behov, uden at generere en transportbelastning, der
er væsentlig i forhold til den miljøgevinst, der opnås
ved biogasproduktion.
Kommuneplan 2009-2021 99

HOVEDSTRUKTUR
VISION
For biogas er det Byrådets vision, at denne form for energiudvinding
skal være med til at bidrage til Sønderborg
Kommunes vision om CO 2 neutralitet.
mÅl
Sønderborg Kommunes Byråd vil arbejde for følgende
mål:
• Landbrugets og slagteriernes affaldsprodukter skal
udnyttes lokalt. Derved undgås unødig transport,
der genereres mindre affaldsmængder og forbruget
af fossile brændsler mindskes. Det handler således
om at slutte cirklen: Affald og gylle fra industri/
landbrug -> Energiproduktion -> Kvælstof og fosfor
tilbage til landbruget.
• Gylleseparering skal være med til at mindske miljøbelastningen.
Med en separering af gyllen har man
mulighed for at flytte fosfor til andre arealer, hvor
der ellers skulle have været brugt kunstgødning med
fosfor, som forventes at blive en begrænset ressource
i fremtiden.
HANDLINGER
Sønderborg Kommune vil arbejde for at finde egnede
arealer til at placere biogasanlæg. Konkrete undersøgelser
skal afdække, hvor mulighederne er bedst og generne
mindst.
100 Kommuneplan 2009-2021
Hvordan fungerer et biogasanlæg?
Biogasanlæg giver den største udnyttelsesgrad, hvis
landmændene foretager gylleseparation på sin ejendom,
og kun sender fibrene til anlægget. Den flydende del af
gyllen kan anvendes som gødningsvand på markerne, som
giver færre lugtgener, og som giver mindre udvaskning til
grundvand og overfladevand.
Et biogasanlæg kan omdanne gylle fra svin og kvæg,
gødning fra fjerkræ, slagteriaffald og organisk affald fra
industrien til biogas, som kan anvendes til kraftvarme,
omdannes til fjernvarme eller distribueres i naturgasnettet
efter opgradering. Undersøgelser i de konkrete
tilfælde skal fastlægge den ønskede teknik.
Det er vigtigt for Sønderborg Kommune, at etableringen af
et eller flere biogasanlæg sker i et samspil med de relevante
interessenter. Det foreløbige arbejde er igangsat som et samarbejde
mellem repræsentanter fra Sønderborg Kommune,
Project Zero, Landbrugsorganisationerne, energiselskaber,
slagteriet mv. Det foreløbige arbejde viser, at en placering ved
Slagteriet i Blans og ved Glasager synes at være egnet.
De aktuelle muligheder og behov i kommunen er således
ikke afklaret endnu, hvorfor den konkrete placering vil ske
på bagrund af de ovenstående og vil efterfølgende blive
bearbejdet i VVM-redegørelse, kommuneplantillæg, og
lokalplan.

7.7 Vindmøller
Kortbilag nr. 7.7.1 Lokalisering af vindmøller
Den teknologiske udvikling inden for vindmøller betyder, at
der i dag produceres mølletyper, som har en væsentlig højere
effekt end mange af de eksisterende vindmøller. De nye
landbaserede vindmøller, der er søgt om, er op til 3,6 MW og
har totalhøjder på op imod 150 m.
Staten har bedt kommunerne om at finde arealer til
store vindmøller på 2 x 75 MW i årene 2010 og 2011. På den
baggrund har Sønderborg Kommune planlagt for 2 x 2 80
meter vindmøller. En 2 MW vindmølle kan effektmæssigt
erstatte 13-20 vindmøller på henholdsvis 100-150 kW.
Vindmøller på de angivne placeringer kræver efterfølgende
udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan med
VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet), da
projekterne er omfattet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni
1999 (samlebekendtgørelsen), § 3, stk. 1.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af vindmøller
over 80 m totalhøjde eller grupper med mere end 3 vindmøller
er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 37 og er derfor
VVM-pligtig. VVM-redegørelsen har til formål at beskrive de
miljømæssige konsekvenser af vindmøller i områderne, samt
redegøre for, hvorledes negative konsekvenser kan undgås
eller afhjælpes.
Retningslinje
7.7.1 Vindmøller
HOVEDSTRUKTUR
• Nye vindmølleområder, eksisterende vindmølleområder
og radiokædetracé er vist på korbilag nr. 7.7.1.
Kommuneplan 2009-2021 101

HOVEDSTRUKTUR
VISION
Det er Byrådets vision, at:
• Vindenergi skal medvirke til at reducere udledning
af Co 2.
mÅl
Det er Byrådets mål at:
• Udpege arealer til vindmøller på bagrund af landskabsanalysen.
• Arbejde for placering af havvindmøller .
HANDLINGER
Der skal udarbejdes en temaplan for vindenergi.
Hvad gælder for vindmøller?
Lov om fremme af vedvarende energi (lov nr. 1392 af
27. december 2008) fastsætter nye regler om køberet til
vindmølleandele, grøn ordning til styrkelse af landskabelige
værdier og skrotningsordning.
Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller (cirkulære nr. 100 af 10. juni
1999).
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 1518 af 14.
december 2006)
102 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
7.7.2 Områder til store vindmøller
• Der kan kun gives tilladelse til opstilling og udskiftning
af store vindmøller i udpegede vindmølleområder
til store vindmøller.
• Vindmølleområder til store vindmøller er forbeholdt
vindmøller på minimum 1,5 MW og med en maksimal
totalhøjde til vingespids i top på 150 meter. Der udlægges
2 områder til store vindmøller; ved Vester Sottrup
og ved Mintebjerg, som det fremgår af arealudlæg
nr. 29 og 30.
7.7.3 Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af
møller
• Ved havari af eksisterende nyere vindmøller (under
6 år fra idriftsættelsen) uden for udpegede områder
til store vindmøller eller vindmølleområder kan der
undtagelsesvist gives tilladelse til udskiftning (genopstilling),
hvis der ikke er andre væsentlige landskabelige
interesser, der taler imod.
• Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatteligt
geometrisk mønster. Vindmøller skal opstilles på en
lige linje eller i 2 eller flere parallelle linjer. En gruppe skal
fremstå samlet og klart afgrænset i forhold til andre vindmøller.
Vindmøllerne skal have samme udseende og vingerne
den samme omdrejningsretning og hastighed.
• Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have
et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2.
• Vindmøller må ikke placeres, før det ved nærmere undersøgelse
er godtgjort, at placering og højde af vindmøller
ikke giver anledning til luftfartshindringer. Hvis
der planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 100
meter eller mere, skal Statens Luftfartsvæsen høres.
• Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken
og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige
veje, og således at vindmøller ikke placeres i vejens
sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes
opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

Retningslinjer
7.7.4 Forebyggelse af miljøkonflikter
• Der henvises til kapitel 6 vedrørende ”Forebyggelse
af miljøkonflikter”. Støjkonsekvensområder skal fastlægges
i forbindelse med den konkrete planlægning
for de enkelte vindmølleområder og respekteres.
• Ved opstilling af nye vindmøller skal der lægges afgørende
vægt på, at der ikke skabes miljøproblemer på
nabogrunde eller nabobeboelser.
7.7.5 Radiokædeforbindelser
• Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede
radiokædeforbindelser eller maritime anlæg.
• Inden der planlægges eller gives tilladelse til opstilling
af vindmøller inden for radiokædetracéer skal
den pågældende teleoperatør høres.
7.7.6 Vindmøller ude af drift
• Vindmøller, som har været ude af drift i over et år,
skal fjernes uden udgift for det offentlige.
• Denne betingelse skal tinglyses på ejendommen, og
skal stilles som vilkår i landzonetilladelsen, byggetilladelsen
og/eller lokalplanen. Det er den til enhver
tid værende ejer af ejendommen, der har byrden.
7.7.7 Husstandsmøller
• Husstandsmøller er møller op til 25 m, der opstilles i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• I den konkrete sagsbehandling vurderer kommunen;
- i bymiljø, om der bygningsregulerende, planlægningsmæssige-,
og støjmæssige konflikter eller nabogener,
-i det åbne land, om der er bygningsregulerende,
støjmæssige-, landskabelige-, planlægningsmæssige-,
rekreative-, naturbeskyttelsesmæssige- og kulturhistoriske
konflikter eller nabogener, og i hvor
høj grad husstandsmøllen sammen med den enkelter
ejendoms bebyggelse udgør en helhed i landskabet.
Husstandsmøller
HOVEDSTRUKTUR
Husstandsmøllernes primære funktion er at levere energi
til ejendommens eget forbrug. Husstandsmøller kan levere
op til 25kW, og nogle husstandsmøller kan også tilsluttes
netværket.
Sønderborg Kommune ønsker, at imødekomme ansøgninger
om opstilling af husstandsmøller i byzone, landzone
og sommerhusområder.
I den konkrete sagsbehandling vurderer kommunen, i
hvor høj grad husstandsmøllen sammen med ejendommens
eksisterende bebyggelse udgør en helhed i landskabet eller i
nærmiljøet.
Kommuneplan 2009-2021 103

HOVEDSTRUKTUR
Vindmøller
Placeringen af vindmøller er foretaget under følgende hensyn:
∞ Kystnærhedsafgrænsningen friholdes.
∞ Afstand til boliger på 4 x møllens højde.
Arealudlæg nr. 29 Mintebjerg / vindmøller
Arealudlæg nr. 29, beliggende umiddelbart nordvest for
Mintebjerg, udlægges til to vindmøller på 2.8 MW med en
navhøjde på 80 meter. Nærmere placering af vindmøller skal
afgøres ved udarbejdelse af VVM redegørelse.
Arealudlæg nr. 29: Areal til vindmøller ved Mintebjerg
Arealudlæg nr. 30 Vester Sottrup / Vindmøller
Arealudlæg nr. 30, beliggende syd for Vestre Sottrup,
udlægges til to vindmøller på 3 MW med en navhøjde på 80
meter. I området står i dag to møller på 600 kW. Nærmere
placering af vindmøller skal afgøres ved udarbejdelse af VVM
redegørelse. Den ansøgte placering kræver dispensation fra
Vejdirektoratet mht. afstand til den kommende motorvej.
104 Kommuneplan 2009-2021
Arealudlæg nr. 30: Areal til vindmøller ved Vestre Sottrup

7.8 Højspændingsledninger
Kværs-Tørsbøl
Højspændingsledninger
Rinkenæs
Kortbilag nr. 7.8.1 Højspændingsledninger
Gråsten
Egernsund
Blans
Ullerup-Avnbøl
Nybøl
Broager
Vester Sottrup
Dybbøl
Højspændingsledninger er vitale anlæg for en kommunes
forsyning, og kommuneplanen skal fastlægge reservationer
til fremtidige ændringer/udbygninger af luftledningsnettet
over 100 kV. Sønderborg Kommune har ikke på nuværende
tidspunkt fundet behov for at udlægge nye arealreservationer.
De eksisterende højspændingsledninger fremgår af
kortbilag nr. 7.8.1.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det gennem planlægningen
sikres, at nyt byggeri ikke placeres tæt på vekselstrømshøjspændingsledninger.
Det gælder såvel luft- som
jordledninger. Sundhedsstyrelsen finder dog ikke, at der på
det nuværende grundlag kan fastsættes normer for magnetfelteksponering
fra højspændingsanlæg.
Nordborg
Sønderborg
Svenstrup
Guderup
Højspændingsledninger
Augustenborg
Luftledning 400, 220 og 150 kv
Luftledning 60kv
Jordkabel 150 og 60 Kv
Høruphav
HOVEDSTRUKTUR
Fynshav
Tandslet
Lysabild
Skovby
Højspændingsledningerne er pålagt konsekvenszoner, jf.
kapitel 6 vedrørende ”Forebyggelse af miljøkonflikter”, inden
for hvilke, der som hovedregel ikke må udlægges områder
til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse.
Fravigelse af reglen kan kun finde sted, såfremt planmyndigheden
eller bygherren kan sandsynliggøre, at det kan ske
uden at give anledning til miljøkonflikter.
Høje konstruktioner, vindmøller, antenner, høje
bygninger samt træer, som forventes at opnå en større højde
end ledningsnettet, bør placeres i en vandret afstand fra
højspændingstracéet konsekvenszone, der som minimum
svarer til deres højde over terræn. Det sikrer, at væltende
genstande ikke lægger sig ind over deklarationsbæltet og
forårsager driftsforstyrrelser i elnettet.
Kommuneplan 2009-2021 105

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
78.1 Højspændingsledninger
• Højspændingsledninger er vist på kortbilag nr. 7.8.1.
• Omkring alle luftbårne højspændingsledninger fastsættes
en vejledende konsekvenszone på 50 meter på
hver side af ledningen, se retningslinje 6.2.2.
• Omkring nedgravede ledninger (vekselstrømsjordkabler
på 60 – 150 kV) fastsættes en vejledende konsekvenszone
på 10 meter på hver side af ledningen.
• Inden for konsekvenszonen må der som hovedregel
ikke udlægges områder til miljøfølsom anvendelse,
herunder til spredt bebyggelse.
• Mere detaljerede retningslinjer skal fastlægges i særlige
VVM-tillæg, forud for konkrete projekter til luftledninger
på 2 km eller derover med tilhørende stati-
106 Kommuneplan 2009-2021
Planlægning for højspænding
Den samlede, langsigtede planlægning af højspændingsnettet
sker på grundlag af de principper, der er fastlagt
i rapporten ”Principper for etablering og sanering af
højspændingsanlæg” fra 1995 suppleret med udmeldinger
i regeringens ”Energistrategi 2025” fra juni 2005.

7.9 Master
mÅl
For master er det Byrådets mål, at der sikres en udbygning
af master og antennesystemer, som modsvarer standarden
i de øvrige dele af landet, men som samtidigt tager vide
hensyn til Sønderborg Kommunes landskabsværdier, natur,
kulturhistorie og til naboer.
Maste- og antennesystemer har stor samfundsmæssig
betydning for bl.a. trafik- og transportstyring og mobiltelefoni.
Over de kommende år forventer Sønderborg
Kommune, at der vi ske en udbygning af det eksisterende net
både i byer og i det åbne land med ca. 30 antenne- og mastepositioner.
Forventninger og holdninger
Langt de fleste master forventes etableret på eksisterende
bygninger og anlæg, men for ca. 20% af masterne kan der blive
tale om nyetablering af mastestationer. Hertil kommer forhøjelse
af eksisterende master i ukendt omfang. Masterne i det åbne
land vil, så vidt det kan skønnes, have en højde på mellem 25 og
50 m, og de skal af hensyn til modtageforholdene placeres højt i
terrænet.
Det er Sønderborg Kommunes holdning, at retningslinjer
for placering og opsætning af nye master og antenner skal
danne fælles grundlag for interessenter som ansøgere (teleselskaber,
lodsejere og konsulenter), borgere og kommunen.
Retningslinjerne skal således udgøre en forventningsaftale
mellem ansøgere, borgere og kommunen.
Mere information om master
Få information om krav og vilkår på Sønderborg
Kommunes hjemmeside og læs mere om mastevejledning
på IT- og Telestyrelsen hjemmeside.
Retningslinjer
7.9.1 Generelle bestemmelser for master
HOVEDSTRUKTUR
• Nye master/antenner skal som hovedregel placeres i
tilknytning til byer eller i umiddelbar tilknytning til
bymæssig bebyggelse. Hvis det ud fra hensynet til
dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering
ske i det åbne land og i tilknytning til anden bebyggelse,
anlæg eller hovedfærdelsesårer efter nærmere
vurdering.
• Ved placering af nye master og antennesystemer skal
eksisterende bygningsværker benyttes, hvis det er
muligt. Antenner skal søges placeret på tage eller indarbejdes
i bygningens konstruktion og arkitektur.
• Der tillades kun opstillet nye master, hvor det ikke er
muligt at bruge bygninger eller eksisterende master.
Antenner og master skal tilpasses byens skala.
• Masten skal gøres så lav som muligt uden at tilsidesætte
mulighederne for, at flere operatører kan anvende
samme mast til samme eller andre sendesystemer.
Mastehøjden skal afpasses efter de omkringliggende
bygninger/omgivelsers højde og arealmæssige
udstrækning.
• Langs veje skal mastens placering afpasses synsfeltet
fra vejen, og oversigtsarealer ved vejkryds mm. skal
friholdes.
• Teknikrum skal placeres i eksisterende bygninger eller
tilpasses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg,
farver og anvendelse af afskærmende beplantning.
• Hvor der opsættes nye antennesystemer på eksisterende
lokaliteter skal fritstående teknikkabiner tilpasses
allerede eksisterende kabiners konstruktion,
farver og materialer.
• Placering af antenner og master skal vurderes i forhold
til kulturhistoriske værdier, naturen og landskabets
karakter sammenholdt med antennens betydning for
dækningsgraden.
Kommuneplan 2009-2021 107

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
7.9.2 Master i byområder
• Som udgangspunkt skal antenner og master opsættes,
hvor færrest mennesker opholder sig – eksempelvis
ved idrætsanlæg, åbne arealer, offentlige bygninger
(institutioner undtaget) eller store trafikanlæg
frem for en placering i boligområder.
• Antenner skal placeres, så de syner mindst muligt fra
gader og offentlige områder – enten ved tilpasning af
bærerør, indarbejdet i bygningens konstruktion, eller
camoufleret som eks. en flagstang, lysmast eller pæl.
• Antenner bør ikke placeres, hvor der i en lokalplan er
bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser
om bevaringsværdigt miljø.
108 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
7.9.3 Master i det åbne land
• Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af
master i det åbne land begrænses.
• Antenner og master i det åbne land skal så vidt muligt opsættes
på eksisterende master eller på andre høje bygninger,
f.eks. kirker, industriskorstene, siloer, fabriksbygninger,
højspændingsmaster og andre tekniske anlæg, der egner
sig til formålet. (Ved placering af et antennesystem på
en folkekirke, skal stiftsøvrigheden give tilladelse). Kun
hvis det kan godtgøres, at er ikke er andre muligheder, kan
en anden opstilling i det åbne land accepteres.
• Ved placering af antenner og master skal der tages hensyn
til beliggenheden af boliger i det åbne land, så genevirkninger
for de omkringboende bliver mindst mulige.
• Områder, der er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer,
og som har særlig kulturhistorisk interesse,
skal vises særlige hensyn.
• Der tillades normalt ikke opstillet master i internationale
naturbeskyttelsesområder, naturområder, lavbundsområder,
§ 3-områder, uforstyrrede landskaber,
værdifulde kystlandskaber og øvrige værdifulde
landskabsområder. Hvis det kan godtgøres, at der
ikke er andre muligheder, forudsætter placeringen en
vurdering af miljøkonsekvenserne.
• I skovområder, samt særligt værdifulde landskabelige-
og kulturhistoriske områder kan master kun opstilles
efter en særlig landskabsvurdering.

7.10 Rensningsanlæg
Spildevandsrensningen i Sønderborg Kommune er fordelt
på 11 rensningsanlæg (RA), der hører under Sønderborg
Forsyning A/S.
De 11 anlæg er : Sønderborg, Blans, Broager, Brunsnæs,
Himmark (Nordborg), HUK (Gråsten), Hummelvig (Sydals),
Nybøl, Sønderby, Ullerup og Østerby renseanlæg.
Disse 11 anlæg kan samlet rense en spildevandsmængde
svarende til ca. 152.000 personer. Den gennemsnitlige teoretiske
belastning svarer til ca. 70.000 personer. Rensningsanlæg
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Egernsund
Rinkenæs
Planlægning
Blans
Ullerup-Avnbøl
Vester Sottrup
Nybøl
Broager
Dybbøl
Nordborg
Sønderborg
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
Høruphav
Fynshav
I forbindelse med ”Spildevandsplan 2009–2016” er der
udarbejdet en strukturanalyse for forsyningens renseanlæg,
hvor formålet har været, at disponere renseanlæggenes
fremtidige kapacitet ud fra et teknisk, økonomisk og organisatorisk
perspektiv. Desuden er der taget udgangspunkt i, at
drift af spildevandsrensningen i færre og større enheder, ofte
vil give en økonomisk og ikke mindst en miljømæssig gevinst.
Tandslet
Lysabild
Skovby
I perioden 2009–2012 nedlægges renseanlæggene
Brunsnæs, Østerby og Sønderby. Sidst i perioden 2009–2016
forventes det, at renseanlæggene Blans, Nybøl og Ullerup
skal nedlægges.
Efter 2016 skal det vurderes, om renseanlæggene Broager
og Hummelvig ligeledes skal nedlægges, så spildevandsrensningen
bliver centraliseret på renseanlæggene i Sønderborg,
Himmark og HUK.
For yderligere oplysninger omkring renseanlæg henvises
der til ”Spildevandsplan 2009-2016”.
Rensningsanlæg
HOVEDSTRUKTUR
Kommuneplan 2009-2021 109

HOVEDSTRUKTUR
7.11 Forsvarets øvelsesterræn
Forsvarets øvelsesterræn er arealer, som forsvaret eller
hjemmeværnet permanent bruger eller har reserveret til
træning, kontrol og vedligeholdelse af tropper, træning med
og kontrol af materiel. Det kan f.eks. være øvelsesbaner,
skydebaner, felt- og terrænbaner og bombemål.
I Sønderborg Kommune anvendes Kær Vestermark
Øvelsesplads som militært øvelsesområde / skydebane. Se
kortbilag nr. 6.1.1 i kapitel 6. Der er ikke planlagt nye anlæg.
Statslige interesser
I Miljøministeriets ”Oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen 2009” fremgår det at støjkonsekvensområder
omkring forsvarets øvelsesområder har et
dobbelt formål. De skal forebygge støjgener og samtidigt
hjælpe med til at undgå, at miljømyndighederne på længere
sigt, som følge af klager over støjgener, fastsætter begrænsninger
i forsvarets aktivitetsmuligheder.
Forsvarets øvelsesområder, skydebaner og flyvestationer
skal på samme måde som andre støjende virksomheder
overholde de støjvilkår, der er indeholdt i de enkelte miljøgodkendelser.
Vilkårene er fastsat på baggrund af Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier.
Retningslinjer
7.11.1 Forsvarets øvelsesterræn
• Forsvarets øvelsesanlæg skal søges placeret uden for
naturområder og uforstyrrede landskaber samt områder
med stor almen benyttelse som f.eks. bynære rekreative
områder, udflugtsområder og områder med
turismeinteresser.
• I områder, der er beliggende i landzone og inden for
støjkonsekvenszonerne fra eksisterende øvelses- eller
skydebaner må der ikke ske udlæg af arealer eller
ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse
og etablering af spredt bebyggelse, medmindre det af
planmyndigheden eller bygherren kan sandsynliggøres,
at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter.
Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter.
110 Kommuneplan 2009-2021
mÅl
Det er Byrådets mål, at Sønderborg Kommune arbejder
for, at Forsvarets ønsker om lokalisering eller fastholdelse
af anlæg af enhver art tilgodeses i størst muligt
omfang.
Hvad er et støjkonsekvensområde og en støjzone?
Et støjkonsekvensområde er et bufferområde omkring
et stærkt støjbelastende anlæg, inden for hvilket der kan
opleves støjgener.
Anlæggets miljøgodkendelse eller tilsvarende
dokumenter, som beskriver indretning og drift, udgør
grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte
anlæg. Områdets udstrækning er angivet af de statslige
myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvensområdet
er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig
generet af støjen fra det pågældende anlæg.
En støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt
støjbelastende anlæg, som ikke kræver miljøgodkendelse.
Zonens størrelse er baseret på de vejledende afstande,
som er anført i Miljøstyrelsens ”Håndbog om miljø og
planlægning” og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt.
Grænseværdier fremgår af bekendtgørelse nr. 468 af 28.
juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og
skyde- og øvelsesterræner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr.
8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder.

7.12 Affald
VISION
For affald er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune
skal være på forkant med udviklingen inden for teknologier
som kan håndtere affald på en forsvarlig, lovlig og
miljøøkonomisk måde.
mÅl
Med udgangspunkt i Affaldsstrategien er det Byrådets
mål, at:
• Sønderborg Kommune arbejder for at nedsætte affaldsmængderne.
• Sønderborg Kommune forbedre kvaliteten af det affald,
der dannes.
• Sønderborg Kommune arbejder for øget genanvendelse.
HANDLINGER
Byrådet vil prioritere og dimensionere investeringer i
forhold til sikker viden om klimaforandringer.
Bortskaffelse af affald
Affald fra husholdninger og virksomheder skal håndteres på
anlæg, som kommuneplanen fastsætter retningslinjer for.
Sønderborg Kommunes mål er, at håndteringen, herunder
indsamling, transport, bortskaffelse og nyttiggørelse af
affald, skal kræve så lidt energi som muligt. Ressourcerne i
affaldet skal desuden bruges bedst muligt med færrest mulige
konsekvenser for miljøet. Her har genbrug og genanvendelse
højeste prioritet, forbrænding næsthøjeste og deponering
laveste prioritet.
Kommunen udarbejder hvert fjerde år en affaldsplan,
hvori planerne for affaldshåndteringen er beskrevet.
Som hjælp til kommunernes affaldsplanlægning angiver
regeringen i en affaldsstrategi nogle parametre, som kommunerne
skal for fokusere på ved affaldsplanlægningen. Grundelementerne
i Affaldsstrategi 2005-2008 er stadig gældende:
∞ Ressourcetab og miljøbelastning fra affald skal ned
∞ Væksten i affald skal kobles fra den økonomiske vækst
∞ Mere miljø for pengene – øget kvalitet i affaldsbehandlingen
Indsamling af affald
Retningslinjer
7.12.1 Affaldsdeponi
HOVEDSTRUKTUR
• Arealer må ikke udlægges til virksomheder og aktiviteter
inden for affaldsområdet, som kan medføre risiko
for grundvandsforurening, før hydrogeologiske
undersøgelser og tekniske vurderinger har godtgjort,
at det pågældende anlæg ikke truer væsentlige grundvandsforekomster,
og at fremtidige vandindvindingsinteresser
ikke berøres. I områder med særlige drikkevandsinteresser
skal der udvises særlig forsigtighed.
• Eksisterende virksomheder og aktiviteter indenfor
affaldsområdet kan opretholdes under de samme forudsætninger
som ovenfor. Det gælder også for aktiviteter
på deponeringsanlæg, hvor deponering ophører,
forudsat, at der ikke er planlægningsmæssige hindringer.
I Sønderborg Kommune findes følgende typer affaldsanlæg:
affaldsfyret kraftvarmeværk, deponianlæg, containerpladser
og modtagestation for farligt affald. Vedrørende forebyggelse
af miljøkonflikter henvises der til kapitel 6.
Kommuneplan 2009-2021 111

HOVEDSTRUKTUR
Overskudsjord
Overskudsjord, som ikke umiddelbart kan genanvendes, bør
tilføres et jordhotel med henblik på senere genanvendelse.
Retningslinjer
7.12.2 Overskudsjord
• Der udlægges nye arealer til jorddeponier ved Vesterlund
i Nordborg.
• Inden et bygge- eller anlægsprojekt påbegyndes, skal
det ved en jordbalanceberegning sikres, at projektet
producerer mindst muligt overskudsjord.
• Overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter
bør indgå i overvejelserne ved anlægsprojekter.
Overskudsjord, som ikke kan genanvendes på opgravningsstedet,
skal håndteres på en sådan måde, at
ren jord ikke sammenblandes med forurenet jord, og
at jordpartier forurenet med forskellige stoffer ikke
blandes sammen.
• Jord, som genanvendes i områder med særlige drikkevandsinteresser,
skal være dokumenteret ren, men
det kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis
fraviges.
112 Kommuneplan 2009-2021
Arealudlæg nr. 34, Vesterlund / jorddeponi
Et forladt sand/lergravområde på ca. 0,5 ha. Beliggende
Sydvest for Nordborg på matr.nr. 262 Oksbøl Ejerlav, Oksbøl.
Der er plads til ca. 16.000 m3 . Området er ikke omfattet af en
lokalplan.
Evt. bestemmelser for efterbehandling af det udgravede
område er ved at blive undersøgt.
Arealudlæg nr. 34. Jorddeponi ved Vesterlund ved Nordborg

Restprodukter fra energifremstilling
Anvendelse af sekundære råstoffer som slagger fra affaldsforbrænding
og flyveaske og slagger fra kulforbrænding bør
indgå i overvejelserne ved valg af råstoffer til større byggeog
anlægsprojekter.
Retningslinje
7.12.3 Restprodukter fra energi fremstilling
• Drift af kraftværker skal tilrettelægges således, at
størst mulig andel af restprodukterne kan genanvendes.
HOVEDSTRUKTUR
Kommuneplan 2009-2021 113

HOVEDSTRUKTUR
7.13 Varmeforsyning
Sønderborg Kommune arbejder for at sikre forbrugerne en
sikker og omkostningseffektiv varmeforsyning. Byrådet
ønsker samtidig, at anvendelsen af fossile brændsler i
kommunen udfases og områdets CO2 belastning er fjernet
fuldstændigt i 2029.
En visionær varmeplanlægning, der fokuserer på forbrugerens,
forsyningsselskabernes og kommunens muligheder,
sikrer at målene kan opfyldes.
Situationen i dag
I dag dækker fjernvarmen 34 % af varmebehovet, naturgas
28 % og oliefyr 24 %. Fjernvarmens dækning er relativt lav i
forhold til landsgennemsnittets 46 %.
Fjernvarmeværkerne i Sønderborg Kommune er af
forskellig karakter; fra barmarksværker med stor andel af
fossile brændsler til værker, som primært baseres på vedvarende
energikilder. Flere steder i kommunen er store solvarmeanlæg
koblet til fjernvarmen, og der arbejdes også på
opførelse af et anlæg til geotermisk varme - en nærmest
CO2-neutral energiforsyning.
Sønderborg Kommune ønsker i fremtiden at understøtte
en videre omlægning af fjernvarmeværkernes fossile
brændsler til vedvarende energikilder.
Varmeplanlægning
Sønderborg Kommune har i 2009 udarbejdet en varmeplanstrategi,
der indeholder en lang række analyser og vurderinger
i forhold til den overordnede varmeplanlægning
i kommunen. Den fremtidige varmeplanlægning tager
udgangspunkt i varmeplanens anbefalinger.
I varmeplanstrategien anbefales det blandt andet, at der
arbejdes aktivt for udvidelser af fjernvarmeforsyningens
dækning. Udvidelser vil kunne ske i og omkring de eksisterende
og nye byområder.
I det åbne land, hvor kollektiv fjernvarmeforsyning ikke
umiddelbart er en mulighed, må fokus være på konvertering
fra el-varme og oliefyr til f.eks. individuelle varmepumper og
vedvarende energikilder.
I samarbejde med Project Zero er Sønderborg Kommune
i gang med at udarbejde en samlet energiplan for hele
kommunen. Den kommer til at omhandle energistrømmene
bredt set, inkl. f.eks. energi til transport og procesenergi.
Varmeplanstrategien vil komme til at indgå som et vigtigt
element i denne energiplan.
114 Kommuneplan 2009-2021
40
35
30
25
20
15
10
5
0
VISION
Sønderborg Kommune ønsker miljøbelastningen fra varmeforsyningen
minimeret ved at omlægge til CO 2 -neutral
forsyning.
mÅl
For varmeforsyning er det Byrådets mål, at:
• Anvendelsen af fossile brændsler nedbringes og erstattes
af vedvarende energikilder
• El-varme konverteres til mere bæredygtig og CO 2 -
venlig forsyning.
HANDLINGER
Sønderborg Kommune vil udarbejde varmeplan og energiplan
og arbejde for at etablere et eller flere biogasanlæg
i kommunen og understøtte omlægninger til CO 2 -
neutral forsyning.
Naturgas
Fjernvarme
Varmepumper
El-varme
Halm
Olie
Biobrændsel
Biogas
Solpanel
Andet
Diagram nr. 7.16: Diagram nr. 7.13.1: Fordeling af varmeforsyningen. Kilde: Sønderborg
Kommune 2009

MILJØVURDERING
7.14 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes
af planforslaget, vedrørende temaet ”Veje, trafik og
tekniske anlæg”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i
stort omfang uændret. Væsentlige ændringer er retningslinjer
for placering af biogasanlæg og store vindmøller,
samt retningslinjer, der muliggør opstilling af husstandsmøller.
Desuden er der stillet skærpede krav med hensyn
til beskyttelse af grundvandet ved lokalisering af affaldsanlæg.
Endvidere foretages arealudlæg til vindmøller og
jorddeponi.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser
i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg.
Retningslinjer
Det er målet, at Sønderborg Kommune vil bidrage
til reduktion af anvendelsen af fossile brændstoffer.
Forøgelsen af mulighederne for CO2 neutrale energikilder
er en del af dette mål, og både forøgelsen af vedvarende
energi fra vindmøller og energiproduktion baseret
på biogas er med til at opfylde målet.
Det vurderes, at de nye retningslinjer, der fremmer
forsyning med vedvarende energi, kan få en positiv effekt
på CO2 udledningen.
Det vurderes, at etablering af store og høje anlæg i det
åbne land vil medføre påvirkning af landskabsværdier,
dette vil dog især afhænge af de konkrete anlægs visuelle
placering i forhold til kysten.
Det vurderes, at det skærpede krav til affaldsanlæg
kan få en væsentlig positiv påvirkning af grundvandsinteresser
og -beskyttelse.
Arealudlæg
De konkrete arealudlæg berører en række natur-,
kulturarvs- og drikkevandsinteresser. Indvirkningen
afhænger helt af, hvordan hensyn til beskyttelsesinteresser
inddrages i den efterfølgende detailplanlægning.
Afbødende foranstaltninger
For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er
nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af projekteringen
og den endelige implementering. Er projektet
VVM-pligtigt, vil der i redegørelsen blive peget på
afbødende foranstaltninger.
Yderligere er der i tilknytning til detailplanlægningen
en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og
som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser.
Ved placering af nye anlæg i det åbne land bør der
udarbejdes visualiseringer og landskabsanalyser.
Overvågning
HOVEDSTRUKTUR
Løbende opgørelser for andel af vedvarende energi i det
samlede energiforbrug i kommunen, samt opfølgning på
støjhandlingsplaner for større trafikanlæg.
Miljøbelastningen fra affaldsanlæg overvåges via
miljølovgivningens krav om miljøgodkendelse og tilsyn.
Kommuneplan 2009-2021 115

HOVEDSTRUKTUR
8. Turisme og fritidsanlæg
8.1 Turisme
Sønderborg Kommune har et særligt udviklingspotentiale
inden for turisme med placeringen tæt på den tyske grænse,
Flensborg Fjord, smukke og varierede kyststrækninger og en
kulturarv, som sætter Sønderborg på landkortet.
Dybbøllandskabet er kommunens største historiske
fortælling. At store dele af området i dag er fredet har
medvirket til, at man stadig kan bevæge sig rundt i området
og se de fysiske levn fra dengang Danmark mistede Slesvig-
Holstein i 1864.
Planlægning for turisme skal ske under hensyntagen til de
landskabelige kvaliteter og erhverv som jordbrug og fiskeri,
der er afhængige af områdets ressourcer. De værdier og kvaliteter,
som naturen og landskabet kan tilbyde, skal bevares
og skal fortsat udgøre grundlaget for gode oplevelser for
borgerne og besøgende turister.
Historisk betydning og miljø tiltrækker turister. Her
spiller Sønderborg Kommunes kulturmiljøer, landsbyer og
bygninger en helt særlig rolle. Se evt. kapitel 9, afsnit 9.
Samlede turismepolitiske overvejelser og vurdering af
arealudlæg
Sønderborg Kommunes turismepolitik satser overordnet på
oplevelsesturisme og helårsturisme. Sønderborg Kommune
arbejder målrettet med udvikling af ”Det gode værtskab”,
hvilket vil give erhverv og borgere et kompetenceløft.
Historien – både industriens, hertugdømmernes og ikke
mindst kongerigets – er et naturligt element i oplevelsestilbuddet
til turisterne i Sønderborg Kommune. De organiserede
tilbud tæller Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl
Mølle, Sønderborg - og Gråsten Slot og de naturgivne
tilbud er: Nydam Mose, Gendarmstien. Det medfører et
oplagt potentiale til at udvide turistsæsonen i Sønderborg
Kommune væsentligt. Mulighederne for helårsturisme er
i rivende udvikling inden for temaet læring-gennem-leg,
anført af Danfoss Universe og Historiecenter Dybbøl Banke. I
forhold til helårsturisme, så har Historiecenter Dybbøl Banke
taget beslutning om permanent vinteråbent lørdag/søndage.
116 Kommuneplan 2009-2021
VISION
Det er Byrådets vision, at der udvikles fremtidssikrede
rammer for områdets turister, i form af et bredt udbud af
oplevelses- og overnatningstilbud. Serviceniveauet skal
styrkes med fokus på godt værtskab, så der samlet set
skabes en værdiforøgelse for hele samfundet i Sønderborg
Kommune.
MÅL
For turisme er det Byrådets mål, at:
• Sønderborg Kommune er kendt som stedet, hvor
unge og gamle leger sig til læring. Sønderborg Kommune
har markeret sig som en kulturel, kulinarisk og
livsnydende oase for det voksne par - hele året
• Sønderborg er børnefamiliernes foretrukne ferieregion
i Danmark med temaerne natur, vand,
naturvidenskab og grænselandets historie som omdrejningspunkt
• Sønderborg er den mest attraktive by i Danmark
for erhvervsturister, der vil opleve resultaterne af
ProjectZero.
• Ud- indsigtlinjerne emellem de forskellige vigtige punkter
i landskabet bevares, dvs. området fra Broager land til
Dybbøl banke og skanserne og herfra og ud mod Alssund,
Arnkil, Sandbjerg skovene og ind mod Sønderborg by. Desuden
fra Dybbølskanserne mod Nybøl-Bøffelkobbel.
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Forbedre formidlingen af områdets attraktioner ved
hjælp af viden om læring og brug af IT-teknologi i
pilotprojektet - Læring gennem leg
• Gennem projektet - Læring gennem leg - udforme
en manual og tilbud om læringsforløb til Sønderborg
kommunes store og små attraktioner
• Gennem en helårsturismekonference markedsføre
helsårsturismestrategien overfor turisterhvervets
aktører
• Sætte fokus på ”energi-turisme gennem Projektet
ENERGY SHOWCASE SONDERBORG under ProjectZero
• Rette fokus mod udviklingen af erhvervsturismen
og oplevelsesøkonomien på helårsbasis, som en
naturlig del af Sønderborg kommunes igangværende
brandingproces, hvor turismekvaliteterne udvikles.

Kortbilag nr. 8.1.1 Turismeområder, samt overnatningsfaciliteter mv. i Sønderborg Kommune
Retningslinjer
8.1.1 Turismeområder
• Turismeområderne er vist på kortbilag nr. 8.1.1 Turismeområder
i Sønderborg Kommune.
• Nye ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan sidestiles
med nyanlæg, skal lokaliseres på baggrund af
sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og som
hovedregel uden for kystnærhedszonen.
• I turismeområder kan der gennem kommuneplanlægning
ske udpegning af arealreservationer til nye feriefritidsanlæg.
HOVEDSTRUKTUR
• I kystnærhedszonen kan etablering af ferie- og fritidsanlæg
eller udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg,
alene ske i turismeområder, jf. retningslinje 8.1.1.
• For ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder
endvidere, at etablering skal ske i forbindelse med eksisterende
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
Diverse natur- og landskabsbeskyttelsesbestemmelser
som f.eks. strandbeskyttelseslinien, planlovens
kystbeskyttelsesbestemmelser samt kommuneplanens
retningslinjer for landskab og natur skal administreres
på samme vis inden for, som uden for turismeområderne.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 117

HOVEDSTRUKTUR
Sønderborg Kommune lægger op til en udvikling og
udvidelse af turismeerhvervet med nuværende arealudlæg og
udpegning af nye relevante steder med udviklingspotentiale
i kommuneplanen. Udpegningen skal ske under hensyn til
natur, landskab og kulturarv, som er en nøgleforudsætning
for turisterhvervet. De konkrete nye arealudlæg til større
arealkrævende fritidsanlæg beskrives i det følgende tekst.
Andre
overnatninger
8,7 %
Tyske
overnatninger
35,6 %
Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og
lystbådehavne i december 2008 for Sønderborg Kommune
Andre
overnatninger
22,7 %
Tyske
overnatninger
9,8 %
118 Kommuneplan 2009-2021
Danske
overnatninger
55,7 %
Danske
overnatninger
67,5 %
Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og
lystbådehavne i december 2008 for hele landet
Andre
overnatninger
10,3 %
Tyske
overnatninger
38,5 %
Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og
lystbådehavne i december 2007 for Sønderborg Kommune
Andre
overnatninger
23,6,3 %
Tyske
overnatninger
10,3 %
Hvad er turismeområder?
Danske
overnatninger
51,2 %
Danske
overnatninger
66,2 %
Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og
lystbådehavne i december 2007 for hele landet
Ved turismeområder forstås områder, der har koncentra-
tioner af overnatningsanlæg. I næromgivelser til overnat-
ningsanlæg (gå- og cykelafstand) indgår aktivitets- og
oplevelsesmuligheder, herunder muligheden for naturoplevelser.
Områderne er desuden afgrænset således, at
nærmeste større by/købstad er medtaget.
Ved ferie- og fritidsanlæg forstås feriehoteller,
feriecentre, kur- og wellnesscentre, campingpladser,
vandrerhjem, golfbaner, sommerlande mv.

8.2 Sommerhusområder
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Rinkenæs
Egernsund
Kortbilag nr. 8.2.1 Sommerhusområder i Sønderborg Kommune
I Sønderborg Kommune spiller sommerhusområderne en
vigtig rolle som rekreation for borgerne og turismeerhvervet.
Kommuneplanen søger at værne om sommerhusområdernes
særpræg, så de til stadighed er attraktive og ikke udvikler sig
til parcelhusområder.
Som hovedregel er det ikke muligt at placere nye sommerhusområder
i kystnærhedszonen (indtil 3 km fra kysten). Med
”Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen
i Sønderjylland, april 2007” fik Sønderborg Kommune
lov til at udlægge følgende fem nye sommerhusområder:
∞ Udvidelse af Købingsmark på Nordals
∞ Udvidelse ved Lavensby Mark på Nordals
∞ Udvidelse ved Mommark
∞ Udvidelse ved Sønderby, Kegnæs
∞ Udvidelse ved Østerby, Kegnæs
!
!
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
!
!
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
! !P
Sønderborg
Svenstrup
!
Guderup
Augustenborg
Sommerhusområder
! Eksist. sommerhusområde
Planlagt udvidelse
!P
!
Høruphav
! !P
Tandslet
HOVEDSTRUKTUR
Fynshav
De tre af områderne er i dag lokalplanlagt, mens de to resterende
områder ved Lavensby og Østerby rammeplanlægges
med denne kommuneplan. De konkrete rammer fremgår
også af kommuneplanens rammedel.
Sommerhusområderne skal sikres adgang til et
mindstemål af lokal service, hovedsageligt i form af en lokal
dagligvareforsyning enten i området eller i en nærliggende
by.
!
Lysabild
Skovby
!
!
KOMMUNEPLAN 2009-2021 119

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
8.2.1 Sommerhusområder
• Der er 11 sommerhusområder i Sønderborg Kommune.
Sommerhusområderne er vist på kortbilag nr.
8.2.1.
• Udlæg af nye sommerhusområder skal ske under hensyntagen
til natur-, miljø-, landskabs- og kulturhistoriske
interesser i det åbne land.
• I kystnærhedszonen kan der ikke udlægges nye sommerhusområder
og eksisterende sommerhusområder
skal fastholdes til ferieformål.
• Udarbejdelse af lokalplaner for Lavensby og Østerbyområderne
skal respektere retningslinjerne i ”Landsplandirektiv
for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen
i Sønderjylland, april 2007”. Se kortbilag
nr. 8.2.2 og nr. 8.2.3.
• Udlæg af arealer til sommerhusområder skal tage
hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter
som f.eks. skydebaner, motorbaner med videre.
Sommerhusområde i Sønderborg kommune
120 Kommuneplan 2009-2021
Kortbilag nr. 8.2.2 Sommerhusområde ved Lavensby
Kortbilag nr. 8.2.3 Sommerhusområde ved Østerby
Hvad forstås ved sommerhusområder?
Ved sommerhusområder forstås områder, der i en
bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til
sommerhusbebyggelse, og områder, som i en lokalplan er
overført til sommerhusområde.

8.3 Overnatningsanlæg
Retningslinjer
8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign.
• Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes
placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i
turismeområder. Retningslinien omfatter ikke indretning
af op til 10 ferielejligheder i overflødiggjorte
landbrugsbygninger.
• Nyetablering eller udvidelse af hotel- og restaurationsvirksomheder,
vandrerhjem, feriekolonier og lignende kræver
som udgangspunkt kommuneplanlægning, og skal ske i
respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer.
• Uden for kystnærhedszonen kan der nyetableres eller
ske udvidelse af feriecentre, kroer, hoteller eller lignende
til:
højst 800 sengepladser, hvis virksomheden ligger i
tilknytning til et egnscenter, eller
højst 300 sengepladser, hvis virksomheden ligger i
tilknytning til en af bymønstrets øvrige bytyper (undtaget
landsbyer) eller til et større ferie- og fritidsanlæg.
• Vandrehjem og feriekolonier, som ligger uden tilknytning
til bymønsterets byer (undtaget landsbyer), eller
uden tilknytning til et større ferie- og fritidsanlæg
uden for kystnærhedszonen, kan undtagelsesvist udvides
op til 60 sengepladser, hvis udvidelsen sker i eksisterende
bebyggelse af en vis bygningsmæssig kvalitet.
• Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i
overensstemmelse med retningslinjer for turismepolitikken,
jf. retningslinie 8.1.1 Turismeområder og retningslinie
8.3.2 Campingpladser.
• Eksisterende feriecentre, kroer, hoteller eller lignende
kan udvides til højst 60 sengepladser, såfremt udvidelsen
sker i respekt af kommuneplanens øvrige Retningslinjer
for natur, landskab, kulturhistorie og miljø.
Udvidelser ud over denne grænse samt nyetablering
kræver særskilt kommuneplanlægning.
• Ved etablering og/eller udvidelser af feriecentre, kroer,
hoteller og lignende skal kravene om forebyggelse
af miljøkonflikter, jf. kapitel 6, tilgodeses. Se tabel
8.3.1 der viser lokalitet og størrelse for feriecentre,
kroer, hoteller og lignende.
Feriecentre, hoteller, kroer og lignende
Feriecentre, kroer, hoteller eller lignende, der er blevet – eller
skal – lokaliseres gennem en nærmere planlægning, skal
fastholdes med en arealanvendelse til fortsat ferie-fritidsformål.
Hvad er overnatningsanlæg?
Ved feriecentre, kroer, hoteller og lignende forstås enhver
form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotelog
restaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om
virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel,
ferieby, feriecenter, feriekoloni, vandland, motel, kro,
vandrerhjem eller lignende.
Oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder
for overnatningsanlæg
Lokalitet Maksimalt antal
lejlighedsenheder*
Brændstoft,
Gråsten
Sønderborg Camping
Op til 60 sengepladser
Planlagt Bemærkninger
Kommuneplanramme
Mommark Op til 200 Lokalplanlagt -
Benniksgård,
Rinkenæs
Op til 123 Lokalplanlagt -
* 1 lejlighedsenhed svarer til 4-6 sengepladser.
HOVEDSTRUKTUR
Regionplan 2001
Tabel nr. 8.1: Tabel 8.3.1: Tabellen viser en oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder
for feriecentre, hoteller mv. beliggende i tilknytning til turismeområder.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 121

HOVEDSTRUKTUR
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Campingpladser skal i henhold til campingreglementet
godkendes (have udlejningstilladelse) af kommunen.
Det er ligeledes kommunen, der under hensyntagen til
Retningslinjer
ÆQ
ÆQ
Rinkenæs
Kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser
Gråsten
8.3.2 Campingpladser
• Eksisterende og planlagte campingpladser er vist på
kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser.
• Nye campingpladser skal lokaliseres bynært eller i tilknytning
til ferie- og fritidsanlæg. Lokaliseringen skal
ske under respekt af miljø-, natur-, kulturhistoriske og
landskabsinteresserne, og være i overensstemmelse
med kommunens turistpolitik.
• Udlæg af arealer til nye campingpladser eller større ud-
122 Kommuneplan 2009-2021
Egernsund
np
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
ÆQÆQ
Vester Sottrup
ÆQ
Nordborg
Dybbøl
ÆQ
ÆQ
Sønderborg
ÆQ
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
ÆQ
ÆQ Fynshav
ÆQÆQ
ÆQ
ÆQ
ÆQ
ÆQ
ÆQ
Campingpladser
ÆQ
np
Høruphav
ÆQ
Eksist. campingplads
Planlagt campingplads
ÆQ
ÆQ
natur, landskab og øvrig planlægning, kan give tilladelse til at
opstille hytter samt campingvogne og telte til udlejning.
videlser af bestående pladser kan kun ske ved kommune-
og lokalplanlægning. Hvis pladsen ligger i kystnærhedszonen
skal sagen behandles i forhold til retningslinjerne
for kystnærhedszonen.
• Campingpladser må ikke lokaliseres på en sådan måde,
at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov
mv. begrænses.
• I tabel 8.3.2 er nævnt de campingpladser i kystnærhedszonen,
hvor der kan ske udvidelser. Med hensyn til
arealudlæggenes afgrænsning henvises der til de relevante
kommuneplanrammer.
ÆQ
Tandslet
Lysabild
Skovby
ÆQ

I tilladelser til drift af en campingplads skal der tages konkret
stilling til en arealopdeling af pladsen til mindst følgende anvendelser:
Areal til vintercamping, areal til vinteropbevaring, areal
til korttidscampering i højsæsonen samt areal til hytter.
På campingpladser, som ligger i områder, hvor der ifølge
kommuneplanen, skal tages særlige landskabelige eller kulturhistoriske
beskyttelseshensyn, kan det samlede areal til vintercampering
og vinteropbevaring maksimalt udgøre et areal, der
svarer til, hvad 25 procent af det tilladte antal enheder fylder.
En eksisterende campingplads inden for kystnærhedszonen
kan kun udvides én gang i planperioden, og det under forudsætning
af, at udvidelsen sker væk fra kysten, og ikke påvirker
kystlandskabet væsentligt. Udvidelsen kan således kun ske bag
den eksisterende plads i forhold til kysten, og kun i det omfang,
det bagved liggende areal ikke på grund af terrænforskelle, gør
pladsen mere landskabeligt dominerende end før udvidelsen.
Brugen af et areal til campingplads er en såkaldt miljøfølsom
arealanvendelse, og der skal derfor ved etablering af et areal til
campingplads eller ved anlæg eller anvendelse af et naboareal til
campingpladsen ske iagttagelse af lovgivningens bestemmelser
om støj- og nabogener. Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter.
Placering af nye campingpladser i kystnærhedszonen
skal lokaliseres i turismeområder, jf. 8.1.1.
Campingpladser
Ved campingpladser forstås arealer, som ifølge Lov om
sommerhuse og campering, som erhvervsmæssigt eller
mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i
telte, campingvogne mv.
Ved større udvidelser af eksisterende pladser forstås, at
pladsen ønskes forøget med mere end 50 enheder eller med
mere end 25 % af den hidtidige kapacitet.
Pladser for autocampere er omfattet af campingreglementet.
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden / ferie-fritidsformål
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden, beliggende ved Rinkenæs,
udlægges til udvidelse af eksisterende campingplads, Lærkelunden
Camping, og omfatter et areal på 2,5 ha. Arealudlægget
skal give mulighed for etablering af 50 nye enheder
med tilhørende servicefaciliteter.
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden
HOVEDSTRUKTUR
Regler for camping reguleres gennem Campingreglementet.
Det drejer sig bl.a. om krav til pladsernes størrelse, vintercampering,
campinghytter, pladser til autocampere, vinteropbevaring
mm.
Anlæg til permanente campingpladser er omfattet af bek.
nr. 1335 af 6. december 2006, bilag 2. Det betyder, at der
for permanente campingpladser, der må antages at kunne
få væsentlig indvirkning på miljøet, skal udarbejdes
VVM-redegørelse.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 123

HOVEDSTRUKTUR
Navn Eks./planlagt Antal
enheder
124 Kommuneplan 2009-2021
Turist-områder
Bynær Kystnær
Augustenborg Yachthavn Eksist. 24 Ja Ja
Dreiers Camping Eksist. 25 Ja
Hans Voigt Camping Eksist. 15 Ja
Hertugbyens Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 70 Ja Ja
Lillebælt Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 150 Ja Ja
Naldmose Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 180 Ja Ja
Spar-Es Camping Eksist. 130 Ja
Gammelmark Camping Eksist. 240 Ja
Rinkenæshus Camping Eksist. 65 Ja Ja Ja
Lærkelunden Eksist. 250 Ja Ja Ja
Augustenhof Camping Eksist. + udv. (RP 2005) 190 Ja
Købingsmark Strandcamping Eksist. 138 Ja
Lavensby Strandcamping Eksist. + udv. (RP 2005) 150 Ja
Ballebro Camping Lokalplanlagt 160 Ja
Kegnæs Camping Eksist. 110 Ja Ja
Møllers Camping Eksist. 85 Ja Ja
Sønderkobbel Camping Eksist. + udv. (lokalplan) 132 Ja Ja
Sønderby Strandcamping Eksist. 129 Ja Ja
Drejby Camping Eksist. + udv. (Før 1993) 460 Ja Ja
Lysabildskov Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 200 Ja Ja
Skovmose Camping Eksist.+ udv. (Før 1993) 240 Ja Ja
Sønderborg Camping Eksist. 150 Ja Ja Ja
Madeskov Camping Eksist. 83 Ja
Tabel nr. 8.2: Tabel 8.3.2: Oversigt over godkendte og lovlige campingpladser. Den grå farve viser, at det er en campingplads i kystnærhedszonen med udvidelsesmulighed; RP
1997 betyder, at plangrundlaget stammer fra Regionplan 1997.

Kortbilag nr. 8.3.2 Lystbådehavne
Lystbådehavne
Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planpe-
rioden, hvis de er beliggende i tilknytning til bymæssig
bebyggelse.
Ved udvidelse af lystbådehavne kræves ikke kommuneplanlægning
når:
∞ Udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige
rammer, eller
∞ Udvidelsen er på mindre end 10 % af antallet af bådepladser,
dog højst 25 bådepladser, og der samtidig ikke er konflikter
i forhold til de øvrige interesser i det åbne land.
Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover
kræver kommuneplanlægning.
HOVEDSTRUKTUR
Lystbådehavne bør fortrinsvis placeres i turismeområder,
ligesom der skal tages hensyn til forebyggelse af miljøkonflikter,
jf. kapitel 6.
Af hensyn til vandmiljøet opfordres der til, at planer for
lystbådehavne tager stilling til bl.a. følgende forhold:
∞ Udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for
disse arealer etableres fast bund med afløb og renseforanstaltninger
i sammenhæng med optags/vaskeplads for
bådene.
∞ Oplysning om vidtgående krav til rensning af vaske/ spulevand
fra bundrensning af både ved udledning til havet
eller ved tilslutning af vaskeplads til offentlig kloak.
∞ Hvor der i havnene etableres modtageordninger for toiletspildevand,
for olieholdigt lænsevand og for olie/kemikalie/malingsaffald
med krav om tvungen anvendelse.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 125

HOVEDSTRUKTUR
∞ At der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud
mod udledning og udtømning af toiletspildevand fra bå-
dene og anvises brug af toiletter på land.
Etablering eller udbygning af eksisterende lystbådehavne
kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet.
De eksisterende lystbådehavne fremgår af kort 8.3.2. Af
kortet fremgår det, at der er lystbådehavne i: Augustenborg,
Fynshav, Marina Minde, Egernsund, Gråsten, Fiskenæs,
Dyvig, Hardeshøj, Mjels Vig, Høruphav, Mommark,
Sønderborg og Verdens Ende.
Hardeshøj og Dyvig Kro
Der er reserveret areal til udvidelse af lystbådehavn ved
Hardeshøj på op til 25 pladser. Anvendelsen kræver lokalplanlægning.
Der er udarbejdet en ny lokalplan for Dyvig Kro og ved
denne tilladt etableret op til 55 bådpladser.
Lystbådehavn i Sønderborg kommune
Hvad er en lystbådehavn?
Lystbådehavne er havneanlæg for lystbåde samt de dertil
knyttede landarealer til faciliteter, som parkering, og
vinteroplæg samt butikker, klublokaler, toilet- og badefaciliteter,
telefon mv. Enkeltliggende broanlæg eller bade-/
bådebroer uden sådanne faciliteter vil således ikke være
indeholdt i begrebet lystbådehavne.
126 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
8.3.3 Lystbådehavne
• Eksisterende og planlagte lystbådehavne fremgår af
kortbilag nr. 8.3.2.
• Lokalisering af lystbådehavne skal ske i forbindelse
med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser
og kræver særskilt planlægning.
• Ved etablering eller udvidelse af lystbådehavne skal
der udlægges tilstrækkelige landarealer. De landværts
og søværts beliggende arealer og bygninger skal etableres
under størst mulig hensyntagen til jordbrugs-,
råstof-, landskabs-, kulturhistoriske, naturbeskyttelses-
og miljøinteresser.
Havn Nuværende
størrelse
Eks./planlagt
Augustenborg 600 Lokalplanlagt
Fynshav 200 Lokalplanlagt
Marina Minde 450 Lokalplanlagt
Egernsund 130
Teglværksbyen 60 Lokalplan 68
Gråsten 170
Fiskenæs 150 Lokalplanlagt til 500
Dyvig 195
Dyvig Kro 55 Lokalplan 103-1
Hardeshøj 10 Ikke lokalplanlagt (25)
Mjels Vig 15
Høruphav 300
Mommark 100 Lokalplanlagt
Sønderborg 450
Verdens Ende 100
Tabel nr. 8.3: Tabel 8.3.3: Oversigt over eksisterende og planlagte lystbådehavne
Mommark havn

8.4 Lystfiskesøer (Put & take)
Etablering eller større udvidelser af fiskesøer bør ske
ved lokalplanlægning. Ved større udvidelser forstås en
udvidelse af søarealet på 10% eller mere i forhold til den
gældende tilstand. I lokalplanen bør forhold som disponeringen
af arealet, publikumsfaciliteter, arealets tilplantning,
håndtering af de miljømæssige forhold (toiletforhold, affaldscontainere
osv.), adgangsveje, trafikmængde, parkeringspladser
beskrives. Endvidere bør det sikres, at der tages
hensyn til miljø, natur, kultur og landskabelige forhold.
Lokalplanproceduren sikrer desuden naboer og andre, der
er berørt af projektet, mulighed for at kommentere og præge
projektet inden dets vedtagelse.
Hvad er en lystfiskesø?
Lystfiskesøer er naturlige eller kunstige søer, hvor der
udsættes fisk med henblik på udnyttelse til put-and-take
fiskeri.
Egen Fiskesø
Der godkendes ikke udsætninger af fisk til lystfiskeformål i
målsatte søer, eller søer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3, jf. retningslinje 11.2.2 Nyetablering og genskabelse
af søer.
Retningslinjer
8.4.1 Lystfiskesøer
HOVEDSTRUKTUR
• Etablering af lystfiskesøer skal ske under inddragelse
af de natur-, miljø-, kulturhistoriske og landskabelige
interesser.
• Etablering af lystfiskesøer inden for kystnærhedszonen
kan ikke finde sted.
• Etablering eller større udvidelser af lystfiskesøer forudsætter
altid en nærmere planlægning.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 127

HOVEDSTRUKTUR
8.5 Større arealkrævende fritidsanlæg
Nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal lokaliseres
på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større
ferie- og fritidsbebyggelser. De må ikke stride mod principperne
for kystnærhedszonen.
Planlægningen af større arealkrævende fritidsanlæg skal
ske ud fra en helhedsvurdering og økonomisere med arealressourcerne.
Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder
vil kommunen være meget tilbageholdende med
Hvad er et større arealkrævende fritidsanlæg?
Ved større arealkrævende fritidsanlæg forstås et anlæg
med et arealbehov på over 1 ha. Større arealkrævende
fritidsanlæg er golfbaner, forlystelses- og dyreparker,
større sports- og rideanlæg og lignende.
128 Kommuneplan 2009-2021
at udlægge arealer til større arealkrævende fritidsanlæg, jf.
retningslinje 8.5.1 Større arealkrævende fritidsanlæg.
Fritidsanlæg betragtes som en miljøfølsom arealanvendelse,
hvor der skal undgås forurening fra omgivelserne.
Der udpeges følgende nye udlæg til større arealkrævende
fritidsanlæg:
∞ Areal til udvidelse af Danfoss Universe og
∞ Areal til oplevelsespark/fritidsanlæg på Nordals.
Retningslinjer
8.5.1 Større arealkrævende fritidsanlæg
• Etablering af golfbaner, sommerlande og andre store
arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse
med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
• I kystnærhedszonen skal anlæggene lokaliseres inden
for turismeområderne, jf. retningslinje 8.1.1. Turismeområder.
Anlæggene skal placeres og udformes
under respekt for kommuneplanens miljø-, natur-,
kulturhistoriske-,
skabsinteresser.
landbrugsmæssige samt land-
• De større arealkrævende fritidsanlæg skal i videst
muligt omfang være alment tilgængelige for ophold
og færdsel jf. retningslinje 8.7.2. Offentlighedens adgang.
• Arealudlæg til nye golfbaner skal overholde retningslinerne
beskrevet i rapporten ’Lokalisering af golfbaner,
Miljøministeriet 2006’. Det betyder bl.a. at nye
golfbaner skal placeres efter en helhedsvurdering,
som afvejer de forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser
og rekreative anvendelser, skovrejsning
og vandindvinding.
• Ved etablering eller udvidelse af større arealkrævende
fritidsanlæg skal kravene om forebyggelse af miljøkonflikter,
jf. kapitel 6 Forebyggelse af miljøkonflikter,
tilgodeses.

Oversigtskort over arealudlæg fremgår af afsnit 4.4.
Arealudlæg nr. 1 Oksbøl / ferie-fritidsformål
Arealudlæg nr. 1, beliggende mellem Nordborg by og Oksbøl,
udlægges til ferie-fritids formål, og omfatter i alt 18 ha.
Arealet er placeret i forbindelse med ”Kleinbahn”, og
udlægget skal give mulighed for etablering af nye ferie-fritidsanlæg.
Det er et mål for arealudlægget, at det vil med til at
styrke eksisterende ferie-fritids formål i området.
Arealet er defineret som værdifuldt landskab, hvorfor
der ved en konkret planlægning vil stilles særlige krav om
indpasning i landskabet jf. kommuneplanens retningslinjer.
Arealudlæg nr. 2 Havnbjerg / ferie-fritidsformål
Arealudlæg nr. 2, beliggende ved Havnbjerg, udlægges til
ferie-fritids formål, og omfatter i alt 13 ha.
Arealet ligger i forlængelse af oplevelsesparken Danfoss
Universe, og skal sikre forsat mulighed for udvidelse af oplevelsesparken.
Arealet er afgrænset ved områdets naturlige skel (veje
og markskel). Dette betyder dog at de nordlige cirka 2 ha
af arealet ligger i områder defineret som kystnærhedsafgrænsningen
og værdifuldt kystlandskab. Dermed stilles
der særlige krav om indpasning i landskabet. Området
vandhuller er potentielt omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 beskyttelse. Dette skal vurderes nærmere ved en konkret
planlægning af området.
Arealudlæg nr. 1: Areal til ferie-fritidsformål ved Oksbøl
Arealudlæg nr. 2: Areal til ferie-fritidsformål ved Havnbjerg
HOVEDSTRUKTUR
KOMMUNEPLAN 2009-2021 129

HOVEDSTRUKTUR
8.6 Støjende fritidsaktiviteter
Aabenraa
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Ved nedlæggelse af f.eks. flyvepladser og andre asfaltstræk-
ninger i støjplagede områder, hvor der er udlagt miljøkonse-
kvensområder/zoner skal det overvejes om området er egnet
til afvikling af visse former for motorsport eksempelvis Road
racing.
I Sønderborg Kommune findes syv skydebaner, der
anvendes af civile foreninger og forsvaret. Alle banerne
er miljøgodkendte. På kortbilag nr. 6.1.1 er skydebanerne
angivet, og omkring de respektive baner er der indtegnet
konsekvensområder i form af støjkurver, som er beregnet
konkret ud fra skydebanens indretning samt de våbentyper
og det aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen foreskriver.
På kortet er støjkurven indtegnet; området inden for kurven
kaldes skydebanens støjkonsekvensområde.
I Sønderborg Kommune findes tre motorsportsbaner;
ved Nordborg, Asserballe og Nybøl. Banerne er angivet på
kortbilag 6.2.1. Der er på kortet udlagt vejledende konsekvenszoner
på 1 km omkring banerne.
130 Kommuneplan 2009-2021
Rinkenæs
Kort 8.6.1: Støjende fritidsaktiviteter
Gråsten
Egernsund
Als Fjord
Blans
Ullerup-Avnbøl
Flensborg Fjord
Nybøl
Broager
Als Sund
Vester Sottrup
Dybbøl
Nordborg
Augustenborg Fjord
Sønderborg
Sønderborg Bugt
Svenstrup
Retningslinjer
Guderup
Augustenborg
Høruphav
8.6.1 Støjende fritidsaktiviteter
Støjende fritidsaktiviteter
Motorsportsbane
Motocrossbane
Skydebane
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
• Etablering af støjende sports- og fritidsanlæg kan
som hovedregel finde sted, såfremt etableringen samlet
set medfører miljømæssige forbedringer. Det kan
f.eks. være ved sammenlægning af eksisterende anlæg
eller ved etablering af et anlæg til erstatning for et eksisterende
anlæg. Nye anlæg kan etableres, hvis lokale
kapacitetsmæssige forhold taler for det.
• Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede
støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af
erhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede
veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områder
med stor almen benyttelse eller i områder af særlig
landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyrrede
landskaber, se kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter.

Oversigt over skydebaner med angivelse af dB(A)
Kurve dB(A) Forening Type
64 Broagerlands Skytteforening
Pistolbane, 50 m kortdistancebane
og 200 m langdistancebane.
62 Gråsten Skytteforening 50 m kortdistancebane
63 Danfoss Flugtskydningsklub,
Nordborg*
68 Nordals Skyttekreds,
Nordborg
68 Svenstrup Skytteforening
63 & 55dB(C) Forsvarets Skydebaneanlæg,
Sønderborg
Indregnet i ForsvaretsSkydebaneanlæg
Sønderborg Skytteforening
Flugtskydebane. Jagt- og
trapskydning.
200 m langdistancebane og
50 m kortdistancebane
50 m skydebane
300 m langdistancebane og
50 m kortdistancebane
50 m kortdistancebane
Tabel nr. 8.4: Tabel 8.6.1: Oversigt over skydebaner med angivelse af db(A). Alle
konsekvensområder er indført i regionplan 2001. *Der er lavet nye støjkonsekvensberegninger
for Danfoss Flugtskydningsklub i forbindelse med ny godkendelse.
Faktaboks
HOVEDSTRUKTUR
Støjende sports- og fritidsanlæg er f.eks. skydebaner,
motorsportsbaner, flyvepladser, svæveflyvepladser og
paintball baner og lignende.
Ved områder med stor almen benyttelse forstås bynære
rekreative områder, udflugtsområder og turismeområder.
Støjkonsekvensområde er et område omkring et
stærkt støjbelastende anlæg. Anlæggets miljøgodkendelse
eller tilsvarende, som beskriver indretning og drift, udgør
grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte
anlæg.
Områdets udstrækning er angivet af de statslige
myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvensområdet
er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig
generet af støjen fra det pågældende anlæg.
Støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt
støjbelastende anlæg. Anlægget er ikke miljøgodkendt.
Arealets størrelse er baseret på de vejledende afstande,
som er anført i Miljøstyrelsens „Håndbog om miljø og
planlægning“ og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt.
Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og
sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner,
skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative
områder som parker og kolonihaver samt campingpladser.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 131

HOVEDSTRUKTUR
8.7 Friluftsliv og naturoplevelser
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Rinkenæs
Friluftsliv og naturoplevelser
Friluftslivet og adgangen til naturen er en væsentlig del af det
moderne menneskes opfattelse af livskvalitet. Det er i naturen
mange får plads til at dyrke motion i form af cykel-, vandre-,
ride- og løbeture, og i Sønderborg Kommune ikke mindst
muligheden for at udnytte den lange kystlinje til kajak- og
kanosejlads. Moderne forskning har vist, at adgangen til
natur og grønne områder har stor indflydelse på menneskers
sundhed og trivsel. Jo større tilgængelighed til naturen,
jo større sundhed. Let adgang til natur og grønne områder
spiller en væsentlig rolle i at fastholde Sønderborg Kommune
som et attraktivt sted at bo. Stier og offentlig adgang er
et væsentligt grundlag for at kunne bruge landskabet til
friluftsliv og naturoplevelser.
132 Kommuneplan 2009-2021
Egernsund
Kortbilag nr. 8.7.1 Nationale cykel- og vandreruter
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
Sønderborg
VISION
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
Høruphav
Cykelruter
National rute
Regional rute
Lokal rute
Vandreruter
Gendarmsti
Lokale vandreruter
Tandslet
Fynshav
Lysabild
Skovby
Det er Byrådets vision, at Sønderborg Kommune sikrer
og forbedre tilgængeligheden til naturen, landskabet og
kysterne.
Det er Byrådets vision, at de rige muligheder for udfoldelse
af friluftsaktiviteter i Sønderborg Kommune i 2012
er kendt både regionalt, nationalt og internationalt.

MÅL
Det er Byrådets mål, at:
• Sønderborg Kommune er med til at forbedre borgernes
sundhed, øge mulighederne for aktiviteter i det
fri og dermed fastholde kommunen som et attraktivt
sted, at bo og arbejde.
• Bevare veje og stier, som kan bruges til ture ud i
landskabet, til skov, fjord og hav.
• Sikre og forbedre mulighederne for et aktivt friluftsliv
i Sønderborg Kommune gennem etablering af
sammenhængende stisystemer og offentlig adgang
til naturen og kystområderne.
• Befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur
og miljø understøttes i form af etablering af vandreruter,
samt at der sker en formidling af information
om natur og landskab. Her tænkes blandt andet på
kort der formidler hvordan stierne forløber.
• Stierne skal være let tilgængelige og lette at finde,
og det tilstræbes, at forbedre faciliteterne langs
stierne for deres brugere.
• Anlæg af nye rekreative stier i områder, hvor der i
dag er ingen/få stier og at offentlighedens muligheder
for at komme ned til kysten udbygges.
• Stier skal anlægges med en bredde og udformning,
der er tilpasset deres funktion som f.eks. cykelsti,
vandresti eller ridesti.
• Ved ændringer eller placering af nye anlæg eller
aktiviteter i det åbne land, skal det sikres at befolkningens
adgang til områderne og de naturbaserede
rekreative interesser ikke forringes.
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Etablere et GIS-baseret stiregister i planperioden.
• Anlægge vandresti fra Alsion til Sottrupskov.
• Anlægge Nybøl Nor stien.
• Revidere og udbygge stiplanen løbende.
• Anlægge primitive overnatningspladser langs Alsstien.
Retningslinjer
8.7.1 Vandre- og cykelruter samt veje og stier til
rekreativ færdsel
• Nationale, regionale og lokale vandre- og cykelruter
er vist på kortbilag nr. 8.7.1.
• Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af nationale
og regionale vandre- og cykelruter må ikke foretages.
8.7.2 Offentlighedens adgang
• Offentlighedens adgang til naturområder, kyster,
skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber
skal sikres og udbygges.
Ekstempel på natursti
Offentlighedens adgang
HOVEDSTRUKTUR
I Sønderborg Kommune er der mange muligheder for offentlighedens
adgang til kysten, og der er offentlig adgang til
at færdes på alle strande uanset ejerforhold. Ophold er dog
kun tilladt mere end 50 meter fra beboelse. Naturbeskyttelsesloven
sikrer desuden, at veje og stier, der fører til skove,
udyrkede arealer, udsigtspunkter, kulturminder og lignende
ikke umiddelbart kan nedlægges. Offentlighedens adgang er
en gammel rettighed til, hensynsfuldt, at færdes på veje og
stier i det danske landskab. Det er en altafgørende faktor i
borgernes muligheder for at opleve og forstå sammenhængen
mellem benyttelsen af det åbne land og den fælles interesse i
at beskytte vores natur.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 133

HOVEDSTRUKTUR
Vandre- og cykelruter samt veje/stier til rekreative
formål
Sønderborg Kommune rummer i dag en lang række stistrækninger,
både for cyklende og gående. Der er nationale,
regionale og kommunale cykelruter, stier anlagt ud fra et
trafiksikkerhedsmæssigt formål og stier udlagt med et rekreativt
formål. Desuden er der mange mindre veje, markveje og
stier i det åbne land, der som udgangspunkt er åbne for offentlighedens
adgang efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven.
De kommunale stiforløb er ikke alle koordinerede ud
fra en overordnet planlægning, men det er en målsætning
for Sønderborg Kommune, at dette arbejde påbegyndes i
2009-2010..
Sønderborg Kommune har vedtaget en overordnet stiplan
for nyanlæg af rekreative stier. Planen binder de større
gennemgående stier sammen til sammenhængende ruter,
hvoraf de vigtigste er Gendarmstien og Alsstien, som begge
forløber langs kysten.
Gendarmstien og Alsstien udgør de længste sammenhængende
rekreative stier i Sønderborg Kommune. I lokalområderne
er der flere mindre stier, der har stor betydning
for borgerne i områderne. Undersøgelser har vist, at let
tilgang til natur og grønne områder er medvirkende til at
mindske risikoen for en lang række sygdomme som f.eks.
stress, hjertekarsygdomme og depression.
Sønderborg Kommune vil gennem administration og
planlægning arbejde for at bevare de eksisterende mindre
veje, mark- og skovveje og stiforløb, bl.a. ved at supplere og
udbygge disse vej- og stiforbindelser. Der sigtes mod, at der
i fremtiden vil blive arbejdet på, at der etableres stier for alle
befolkningsgrupper, herunder gangbesværede og handicappede.
Nye stiforbindelser i det åbne land bør understøtte og
forbedre de rekreative og turistmæssige muligheder. Ruterne
bør skiltes under hensyntagen til omgivelser og landskab.
Der kan, så vidt det er muligt, etableres informationsknudepunkter,
rastepladser og arealer til primitiv overnatning.
Overnatningspladserne skal etableres med en afstand på
en dagsvandring, således at der er mulighed for at foretage
vandre- og cykelture af flere dages varighed. Nye stier vil
blive anlagt som cykelstier, vandrestier eller ridestier.
134 Kommuneplan 2009-2021
I de kommende år er der planer om at etablere vandrestier fra
Alsion til Sottrupskov, rundt om Nybøl Nor, fra Sønderborg
til Arnkil, fra Mjang Dam til Notmark, og forbinde Alsstien
og Gendarmstien.
Sønderborg Kommune tilstræber at anlæg af nye stier
sker ved frivillighed. Nye stier i det åbne land skal så vidt
muligt placeres langs hegn eller andre naturlige skel, således
at de er til mindst mulig gene for den almindelige landbrugsdrift.
Der skal tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed
over publikumsbesøg.
Informationsknudepunkt

8.8 Fritidsområder
Kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder
Der er sat særlig planlægningsmæssig fokus på fritidsom-
råderne, for at sikre områderne kan bruges til gavn for det
brede friluftsliv.
Der udpeges et fritidsområde med kommuneplanen. Det
drejer sig om et område sydøst for Skovby mellem Drejby og
Skovmose. Arealet fremgår af kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder.
I området bliver der mulighed for ferie- og fritidsanlæg,
som kan servicere områdets borgere og turister. Området
tænkes anvendt til f.eks. overnatningsformål, vandland eller
andre turistrelaterede anlæg i samspil med sommerhusene i
Skovmose, campingpladsen ved Drejby og stranden Kerneland.
Den konkrete anvendelse skal fastlægges ved en lokalplan, der
også skal tage hensyn til gældende kyst- og strandbeskyttelse.
I forarbejdet til en konkret lokalplan vil behov for blandt andet
miljøvurdering og/eller VVM kunne afklares.
Retningslinjer
8.8.1 Skovmoseområdet
HOVEDSTRUKTUR
• Arealet omfattet af retningslinjen er vist på kortbilag
nr. 8.8.1 Fritidsområder.
• Sydøst for Skovby mellem Drejby og Skovmose, er
der mulighed for igangsætning af planlægning for nye
overnatningsanlæg og turistrelaterede aktivitetsanlæg.
Anvendelse af arealet skal ske i overenstemmelse
med en lokalplan for området, som udarbejdes af
Sønderborg Kommune og indarbejdes i kommuneplanlægningen.
KOMMUNEPLAN 2009-2021 135

HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
8.9 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Turisme og fritidsanlæg”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i
stort omfang uændret, dog er der fastsat nye og skærpede
krav for lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen,
og der er optaget retningslinjer som implementerer
Miljøministeriets anbefalinger for lokalisering
af golfbaner i planlægningen. Endvidere foretages arealudlæg
til ferie- og fritidsformål.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser
i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg.
Retningslinjer
Lokalisering af fritidsanlæg uden for kystzonen vil kunne
have positiv påvirkning af det kystnære landskab, men vil
være afhængig af, hvilke overvejelser der vægtes i turistpolitikken.
Sikring af offentlighedens adgang til fritidsanlæg -
herunder golfbaner - vil øge omfanget af bynære rekreative
områder og dermed mulighederne for friluftsaktiviteter,
der kan bidrage til at fremme folkesundheden.
Arealudlæg
En række konkrete beskyttelseshensyn og miljøforhold
påvirkes af arealudlæg til ferie- og fritidsformål. Det
vurderes, at det i de konkrete tilfælde især er lavbundsområder
og strandbeskyttelseszonen, som er mest sårbare
over for byudvikling, da der i disse typer af områder er
tale om, at byggeri og anlæg i høj grad er uforeneligt med
beskyttelseshensynet.
Endvidere er der et sammenfald mellem arealudlæg
til byformål og miljøforhold, der indebærer en risiko for
påvirkning af naturinteresser, landskabskvaliteter og
kulturværdier i kirkeomgivelser.
136 136 Kommuneplan KOMMUNEPLAN 2009-2021
MILJØVURDERING
Afbødende foranstaltninger
For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er
nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af arealdisponeringen
og detailplanlægningen.
I tilknytning til detailplanlægningen er der foreslået
en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og
som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser.
Afbødende foranstaltninger er især koncentreret om
afstandskriterier og arealdisponering, samt iagttagelse af
beskyttelses- og bevaringshensyn.
Overvågning
Monitorering af i hvilket omfang afbødende tiltag implementeres
i detailplanlægningen, samt af den konkrete og
samlede påvirkning af kystlandskabet som følge af turistpolitik
og lignende.

9. landskab, natur og kulturhistorie
landskabet i Sønderborg Kommune
De frodige og bakkede fjordlandskaber med løvskove og
fede jorder er et vigtigt aktiv for Sønderborg Kommune. Vi
bruger landskabet til en bred palet af rekreative og produktionsrettede
formål, og det sætter sine spor. Men selv foruden
menneskelig påvirkning, sker der hele tiden forandringer af
naturen og landskabet. Nogle af forandringerne er et resultat
af naturens egne kræfter: eksempelvis havets nedbrydning af
kysterne. Landskabet og naturen er en vigtig brik i oplevelsen
af at bo i og besøge vores kommune. Derfor skal der værnes
om kysterne og det åbne land.
Gratelund - landskab med kig til kysten
mange brugsinteresser sætter pres på landskabet
Landbrug, råstofindvinding og en del andre erhverv har
landskabet som arbejdsplads. Disse erhverv er også i
fremtiden meget væsentlige for Sønderborg Kommune,
men er også medvirkende til at ændre landskabet over tid.
Strukturændringerne i landbruget påvirker landskabet med
marker, der bliver stadig større, og hegn og markveje som
forsvinder.
Gennem de senere årtier er anlæggene i landskabet
blevet større og mere “tekniske”, så de i højere grad
springer i øjnene. Det er f.eks. tilfældet med råstofgrave,
landbrugets store driftsbygninger, store lagerhaller, master
med antenner, udvidelse af ”turismeanlæg” og vindmøller.
Anlæggene påvirker det landskab, de bliver placeret i, og da
der bliver stadigt flere af dem, er de med til at “forbruge” og
sløre landskabet visuelt. Tages der ikke hensyn til dette ved
den fremtidige placering af store anlæg, risikerer landskabet
at miste afgørende identitet og oplevelsesværdi.
Hvorfor passe på landskabet?
Sønderborg Kommune har et ansvar for at sikre et godt miljø
og en bæredygtig udvikling med plads til de mange arealinteresser
og en mangfoldighed i brugen af det åbne land. Derfor
er der brug for, at Sønderborg Kommune prioriterer anvendelsen
i forskellige dele af landskabet.
Sønderborg Kommune råder over særligt skønne
landskaber, og her skal der fortsat være mulighed for
aktivitet, ro og afslapning. Friluftslivet gives gode muligheder
- ikke mindst på vandet, hvor den lange kystlinje giver
gode muligheder for sejlads.
Landskabet har en vigtig rolle i formidling af Sønderborg
Kommunes kulturhistorie. Det bærer præg af at have dannet
ramme om egnens historie og om begivenheder, der har
betydning for vores opfattelse af egnens identitet.
Landskaber, der er upåvirkede af store tekniske anlæg er
ved at være sjældne i Danmark. Som helhed er landskabet i
Sønderborg Kommune relativt uforstyrret af store anlæg, og
derfor er de store og små og uforstyrrede landskaber en af
kommunens og landsdelens særlige kvaliteter, der er vigtig
at sikre.
Landskaber med geologiske interesser, som bortgraves
eller bebygges, vil uopretteligt gå tabt. Det er vigtigt, at sikre
disse dele af landskabet af hensyn til forskning, undervisning
og den almene forståelse af landskabets opståen.
For at sikre borgere i kommunen mulighed for at opleve
landskabet, forstå dets tilblivelse og for at bevare landskaber,
der er karakteristiske for Danmark og Sønderborg Kommune,
er der i kommuneplanen udpeget områder, hvor der skal tages
særlige hensyn til de landskabelige værdier.
landskab med vandhul
HoVeDSTRuKTuR
Kommuneplan 2009-2021 137

HoVeDSTRuKTuR
9.1 landskabet
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Kortbilag nr. 9.1.1 Værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber
Værdifulde landskaber
Værdifulde landskaber er en udpegning, der består af tre
sammensatte temaer – 1) landskabsbilleder af enestående og
særlig værdi, 2) geologiske interesser af enestående og særlig
værdi og 3) interesseområder for friluftslivet af særlig værdi.
Udpegningen af værdifulde landskaber skal sikre, at
der tages hensyn til de landskabelige, geologiske og friluftsmæssige
interesser. Udpegningen bygger på regionplanens
registrering af følgende tre emner:
landskabsbilledet
Landskabsbilledet er det sete landskab vurderet ud fra dets
betydning for befolkningens muligheder for rekreative og
æstetiske oplevelser. I registreringen gives hvert område i
landskabsbilledet en værdi.
138 Kommuneplan 2009-2021
Rinkenæs
Gråsten
Egernsund
Blans
Als Fjord
Ullerup-Avnbøl
Nybøl
Broager
Vester Sottrup
Dybbøl
Nordborg
Sønderborg
Sønderborg
Bugt
Svenstrup
Guderup
Værdifulde landskaber
Uforstyrrede landskaber
Augustenborg
Høruphav
Flensborg Fjord
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår i udpegningen
af værdifulde landskaber, heriblandt landskaber, som
er enestående i national og international sammenhæng eller
er særligt karakteristiske for Sønderjylland.
Geologiske interesser
De synlige geologiske overfladeformer og aflejringer, som
har videnskabelig og fortællemæssig værdi i forhold til at
beskrive og forstå landskabets opståen, repræsenterer geologiske
interesser. Der er registreret geologiske interesser i
områder med karakteristiske, geologiske dannelser, som
har både national og regional betydning for såvel forskning
som for den almindelige forståelse af landskabets tilblivelse.
Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår
i kommuneplanens udpegning af værdifulde landskaber, se
afsnit 9.4.

VISIon
For landskabet er det Byrådets vision, at der sikres en
balance mellem forskellige former for brug af landskabet,
så det kan rumme en mangfoldig anvendelse.
mÅl
For landskabet er det Byrådets mål, at :
• De værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at
de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og
landskabsressource.
• menneskeskabte forandringer i det åbne land skal
ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter
sig til landskaberne og skal om muligt medvirke
til at styrke eller genoprette dem.
• landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for de
internationale aftaler, som Danmark har indgået.
• Beskytte landskabet i Sønderborg Kommune, så befolkningen
nu og i fremtiden kan opleve smukke og
markante landskaber samt områder, der er karakteristiske
for kommunen.
• Der fortsat skal være plads til nye aktiviteter i de
værdifulde landskaber, og at disse skal placeres på
steder eller tilpasses forholdene, så der opstår så få
uønskede - eller uoprettelige - skader på landskabet
som muligt.
• Sønderborg Kommunes borgere skal have mulighed
for at opleve ”stille” landskaber uden støj og
tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaber skal
derfor beskyttes mod påvirkningen af større byggeri
og tekniske anlæg. Byrådet finder, at især de små,
bynære landskaber er vigtige som bynære friluftslandskaber.
HanDlInGeR
Byrådet vil:
• udarbejde en landskabsanalyse, der skal give et
overblik over den aktuelle situation og skal omfatte
blandt andet kortlægning af natur- og landskabsressourcer
samt lokalisering af landbrugsbygninger og
andre erhvervsbygninger i det åbne land.
HoVeDSTRuKTuR
Interesseområder for friluftslivet
Områder, hvor der er behov for at sikre og forbedre grundlaget
for befolkningens friluftsaktiviteter og dermed sikre de
rekreative interesser, er at betragte som interesseområder for
friluftslivet. Områderne fra fredningsplanen 1987 er anvendt
med enkelte justeringer. Områder af særlig betydning for
friluftslivet indgår i Kommuneplanens udpegning af værdifulde
landskaber.
Kommuneplan 2009-2021 139

HoVeDSTRuKTuR
Retningslinjer
9.1.1 Værdifulde landskaber
• Værdifulde landskaber er vist på kortbilag nr. 9.1.1.
• I områder, der er udpeget som værdifulde landskaber
skal landskabshensynet tillægges stor vægt.
• De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes
for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser,
der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle,
kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier.
Byggeri og anlægsarbejder, beplantning m.v.,
som kan sløre de geologiske landskabstræk, skal undgås.
• Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres
og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.
Ved placering og udformning af byggeri og
anlæg, skal der tages hensyn til de interesser, der er
knyttet til befolkningens friluftsliv.
• Byggeri, skal som hovedregel opføres i tilknytning til
eksisterende bygninger. Større bygninger og anlæg,
herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning
til eksisterende bygninger, skal afskærmes
af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til
værdierne i det omgivende landskab.
9.1.2 uforstyrrede landskaber
• De uforstyrrede landskaber er vist på kortbilag nr.
9.1.1.
• Etablering af større byggerier, større veje og større
tekniske anlæg i de uforstyrrede landskaber skal
undgås.
• Er etablering af sådanne anlæg nødvendig, skal de
udformes under hensyntagen til værdierne i det omgivende
landskab. Det gælder også i forbindelse med
udbygningen og afgrænsning af byer.
140 Kommuneplan 2009-2021
administration af værdifulde landskaber
Ved planlægning og administration i de værdifulde
landskaber, skal det sikres, at der tages vide hensyn til deres
sårbarhed over for bestemte typer indgreb. Bebyggelse, der
skæmmer landskabet, kan være nye byområder, nye erhvervsbyggerier
og ny enkeltbebyggelse, som har store visuelle
konsekvenser for oplevelsen af de landskabelige værdier.
Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel
fortsættes, og der kan således stadig opføres byggeri, der
måtte være nødvendigt for den erhvervsmæssigdrift i landog
skovbruget.
Nyt byggeri og nye anlæg, som ikke ødelægger eller slører
geologiske dannelser, kan placeres i de værdifulde landskaber,
hvis udpegningen i det pågældende område alene er begrundet
i de geologiske interesser. Ved ombygning, sanering eller
flytning af eksisterende større tekniske anlæg, skal det
tilstræbes, at anlæggenes påvirkning af landskabet reduceres.
Ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger
eller tekniske anlæg uden for de værdifulde landskaber, bør
landskabsinteresserne varetages, hvis landskabsværdierne
inden for udpegningen forringes af de nye tiltag.
Ved tekniske anlæg, der skæmmer landskabet, forstås
nye anlæg, der er store og dominerende f.eks. større veje,
højspændingsledninger, store master, vindmøller, biogasanlæg,
kraftvarmeværker og lignende, som har stor visuel
konsekvens for oplevelsen af de landskabelige værdier.
Inden for de værdifulde landskaber skal der i planlægningen
lægges særlig vægt på at sikre og udbygge offentlighedens
adgang, dels ved at bevare de eksisterende mindre
veje, mark- og skovveje og stiforløb, dels ved at supplere og
udbygge disse vej- og stiforbindelser.

9.2 Kystlandskaber
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Rinkenæs
Egernsund
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
Vester Sottrup
Nordborg
Kortbilag nr. 9.2.1 Værdifulde kystlandskaber og kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen omfatter landzone- og sommerhusområder.
Dybbøl
Sønderborg Kommune består af en ø og to halvøer, og
kommunen har en af Danmarks længste kystlinjer. Kysten
og det omkringliggende farvand udgør et spændende og
mangfoldigt landskab, som indeholder vigtige værdier samt
ressourcer og muligheder i forhold til fritidsaktiviteter,
oplevelser, fiskeri, turisme og kulturhistorie. Byrådet ønsker,
at disse værdier samt ressourcer og muligheder enten skal
bevares eller udvikles i højere grad, end tilfældet er i dag.
Den nuværende viden om kystlandskabet er baseret på et
ældre datagrundlag, som vanskeliggør en opdateret sagsbehandling
i kystnærhedszonen.
Et konkret ønske om yderligere udnyttelse af kysterne
har derfor betydet, at Sønderborg Kommune er gået i gang
med at opdatere viden om kystområderne. Byrådet vil
i den kommende planperiode fremlægge en overordnet
Sønderborg
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
Værdifulde kystlandskaber
Kystnærhedszone
Høruphav
Tandslet
HoVeDSTRuKTuR
Fynshav
Lysabild
Skovby
planlægning for kysterne, der integrerer de idéer, interesser
og problemer, som kortlægningen afdækker.
Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs kysten
i landzonen og sommerhusområderne. Kystnærhedszonen er
fastlagt i planloven.
Kystnærhedszonen og de værdifulde kystlandskaber er
oversigtligt vist på kortbilag nr. 9.1.1. Værdifulde kystlandskaber
omfatter relativt åbne og ubebyggede arealer,
hvorfra vandet kan ses, eller hvor der på anden måde er en
klar oplevelse af kystnærhed. Arealerne skal samtidig være
udpeget som værende af interesse for geologi, landskabsbilledet
eller friluftsliv. Værdifulde kystlandskaber ligger inden
for afgrænsningen af kystnærhedszonen.
Kommuneplan 2009-2021 141

HoVeDSTRuKTuR
Det værdifulde kystlandskab er udpeget ud fra følgende
kriterier:
∞ opfattes kystnært
∞ er relativt åbent og ubebygget
∞ skal have en vis sammenhængende minimumsstørrelse
(5 km2 )
∞ er enten udpeget som værende af interesse for landskabsbilledet,
geologien eller friluftslivet
∞ er beliggende i landzone i kystnærhedszonen
administration af kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en væsentlig natur- og landskabsressource
af national betydning, som skal bevares og beskyttes
imod nyt byggeri og nye anlæg. Der skal værnes særligt om
de værdifulde kystlandskaber, og mulighederne for placering
uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.
Retningslinjer
9.2.1 Kystnærhedszonen
• Kystnærhedszonen, der er vist på kortbilag nr. 9.2.1,
skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg,
som ikke er afhængige af kystnærhed.
• Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes
særligt planlægningsmæssigt eller funktionelt.
Mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen
skal belyses i fornødent omfang.
• For planlægning i kystnærhedszonen gælder i øvrigt:
- at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede
infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde
kan planlægges for bebyggelse og anlæg på
land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet
eller særlig kystbeskyttelse
- at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at
eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til
ferieformål
- at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter
sammenhængende politiske overvejelser og kun i forbindelse
med eksisterende bysamfund eller større
ferie- og fritidsbebyggelser, og
-at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og
udbygges.
142 Kommuneplan 2009-2021
mÅl
For kystnærhedszonen er det Byrådets mål, at:
• de åbne og ubebyggede kyststrækninger beskyttes.
• der skal være mulighed for at etablere nødvendige
anlæg, der ikke kan placeres uden for kystnærhedszonen.
• bevare Sønderborgs naturlige kyster, hvor den frie
dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes.
• bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold.
• sikre og forbedre adgangen til og færdslen langs
kyster og strande.
HanDlInGeR
• Byrådet vil:
• udarbejde en landskabsanalyse, som skal danne
grundlag for udpegning af områder med beskyttelsesinteresser
og bevaringsværdier.
• Forbedre datagrundlaget for udpegning af værdifulde
kystlandskaber.
• udarbejde et administrationsgrundlag for en mere
enkel og smidig sagsbehandling af de forskellige
lovbestemmelser inden for kystnærhedszonen.
• Give klare meldinger vedrørende fremtidige muligheder
for byudvikling og udlægning af sommerhuse
i kystnærhedszonen, herunder sikre vilkårene for
erhvervsudviklingen i bl.a. landbruget, skovbruget,
fiskerierhvervet og turisterhvervet.
• Give forslag til, hvorledes offentlighedens adgangs-
og opholdsmuligheder kan forbedres.
Strand og klint ved mommark havn

Retningslinjer
9.2.2 Værdifulde kystlandskaber
• De værdifulde kystlandskaber, som er vist på kortbilag
nr. 9.2.1, skal som udgangspunkt friholdes for
yderligere bebyggelse og tekniske anlæg.
• Der må ikke opføres byggeri, udføres anlægsarbejder
eller større beplantninger, der kan forringe kystens
naturmæssige-, landskabelige-, kulturhistoriske- eller
rekreative værdi
• Funktionelt begrundet byggeri og anlæg skal placeres
ved eller bag eksisterende bebyggelse og udformes
under særlig hensyntagen til kystlandskabet
• Eventuelt større byggeri, anlægsarbejder eller større beplantninger
skal begrundes planlægningsmæssigt eller
funktionelt og kræver kommuneplanlægning.
• Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsog
skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføres i
tilknytning til eksisterende bygninger.
• Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres
uden tilknytning til eksisterende bygninger skal afskærmes
af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn
til værdierne i det omgivende landskab.
• Ved placering og udformning af byggeri og anlæg skal der
tages hensyn til befolkningens adgangs- og opholdsmuligheder
i de værdifulde kystlandskaber.
Kystnærhedszonen
De nuværende udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen
reguleres af gældende lovgivning. Administrationen er
restriktiv, og afklares af kommunen fra sag til sag.
Planlægningskompetencen for landzonearealer i
kystnærhedszonen og de såkaldt kystnære dele af byzonen
henhører under kommunalbestyrelsen.
Planlægningskompetencen for arealer på søterritoriet
henhører under kystdirektoratet.
Læs mere om kystnærhedszonen på by- og landskabsstyrelsens
hjemmeside www.blst.dk.
Strandbeskyttelseslinien er en cirka 300 m bred zone
langs de danske kyster, som er fastlagt af staten. Beskyttelsesinteresserne
i strandbeskyttelseslinien administreres
meget restriktivt af Miljøcenter Ribe.
adgang til strandarealer
Langs strande kan man færdes til fods døgnet rundt, og
gerne bade fra stranden. På privatejede strande må ophold
og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Så snart man er i vandet er man dog på søterritoriet,
hvor der gælder andre regler.
Offentlighedens adgang må ikke vanskeliggøres eller
forhindres ved f.eks. bomme eller skiltning, der kan
opfattes som om, at færdsel er forbudt. Typisk drejer det
sig om skiltning med teksten ”PRIVAT”, ”Kein Zutritt”
eller lignende. Den type skiltning kaldes ”skræmmeskiltning”
og kommunen er ofte nødt til at kræve sådanne
skilte fjernet.
Ridning kan foregå på den ubevoksede strandbred fra
1. september til 31. maj samt på strande, hvor bilkørsel er
tilladt.
Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor
liggende på strandbredden. Hunde skal af hensyn til fuglelivet
altid holdes i snor fra 1. april til 30. september.
administration af værdifulde kystlandskaber
HoVeDSTRuKTuR
Der kan kun gives tilladelse til byggeri og anlæg, herunder
bade- og bådebroer samt kystbeskyttelsesanlæg, der er af helt
underordnet betydning i forhold til de nationale interesser i
kystområderne.
Nødvendigt byggeri og anlæg skal så vidt muligt placeres
i forbindelse med eller bag eksisterende bebyggelse. Mindre,
almene servicebygninger som f.eks. toiletbygninger, der
anbringes i tilknytning til mindre havne, bade-/bådebroer
eller almene opholdsarealer skal etableres under hensyntagen
til naturen og landskabsbilledet.
Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel
fortsætte som hidtil, og der kan således stadig opføres
erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til
eksisterende bebyggelse.
Kommuneplan 2009-2021 143

HoVeDSTRuKTuR
9.3 Bade- og bådebroer
Bådebro
Overordnet ændrer bade- og bådebroer og kystsikringsanlæg
kystlandskabet betydeligt og bør derfor undgås.
For at sikre afvejningen af modsatrettede interesser i hhv.
et dynamisk uforstyrret kystlandskab og borgeres interesser
for at have adgang til en bade- og bådebro, har Byrådet
vedtaget retningslinier for etablering af bade- og bådebroer
i Sønderborg Kommune.
En tilladelse meddeles på baggrund af en konkret
vurdering af følgende forhold:
∞ Landskab
∞ Nabohensyn
∞ Adgangsforhold og evt. krav til landareal
∞ Badevandskvalitet
I tilladelsens vilkår stilles krav om sikkerhedsstillelse
(bankgaranti) som sikkerhed for vilkårenes overholdelse,
herunder evt. fjernelse af broen ved misligholdelse.
Ved kystejendomme forstås helårs- og sommerhuse
på egen grund, hvor matrikelskellet ligger i kystlinjen. Der
stilles krav om bankgaranti eller tinglysning af tilladelsens
vilkår på ejendommen - herunder, at kommunen i tilfælde af
overtrædelse af vilkårene kan lade broen fjerne på ejerens
bekostning.
144 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
9.3.1 Bade- og bådebroer
• Ved ansøgning om bro giver Sønderborg Kommune
kun tilladelse til at foreninger og lignende kan anlægge
en bro ud for arealer i byzone, landsbyer og sammenhængende
bebyggelse på mere end 5 ejendomme.
Ved foreninger forstås grundejerforeninger, sportsforeninger,
beboerforeninger, landsbylaug eller lignende.
• Ved ansøgning om en bro ud for en kystejendom (enkeltejendom)
i landzone med helårs- eller sommerhusbebyggelse
på grunden kan Sønderborg Kommune
give tilladelse til en bro med en længde på indtil 25
m og en vanddybde ved broens yderende på max 1,25
m uden sidebro og brohoved, når der ikke er væsentlige
landskabelige og miljømæssige forhold, der taler
imod.

9.4 Geologiske interesser
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Rinkenæs
Gråsten
Egernsund
Blans
Als Fjord
Ullerup-Avnbøl
Nybøl
Broager
Vester Sottrup
Kortbilag nr. 9.4.1 Særlige geologiske interesseområder i Sønderborg Kommune
Retningslinjer, som skal sikre de geologiske værdier, har
i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de
landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative
interesser i det åbne land.
Geologiske interesser i landskabet udgør dog en særskilt
interesse udover den landskabelige. Således giver kyststrækninger
med strande, digesvaler, strandtudser og markfirben
viden om de processer, som konstant forandrer kystlinjen.
Dermed har kystlandskabet en særlig geologisk og formidlingsmæssig
værdi, som det er vigtigt at bevare. Morænebakker
fortæller om istidens formning af landskabet og
terrænregulering vil udviske dette landskabsbillede.
Landskaber med varierende geologiske formationer og
særlig geologisk værdi illustrerer Sønderborg Kommunes
geologiske udvikling op gennem tiden samt de geologiske
processer, og de har dermed særlig betydning for forskning
og undervisning samt for vores naturforståelse.
Geologiske profiler, som er blotlagt i forbindelse med
råstofgravning, har ofte en høj forsknings- og formidlings-
Dybbøl
Nordborg
Sønderborg
Sønderborg
Bugt
mÅl
Svenstrup
Geologiske interesseområder
Guderup
Enestående værdi
Særlig værdi
Værdi
Augustenborg
Høruphav
Flensborg Fjord
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
mæssig værdi. Når indvindingen af råstoffer ophører, kan
profilet gro til eller forsvinde i efterbehandlingen af arealet.
En aktiv friholdelse af ”friske” profiler kan være med til at
underbygge viden og formidling om de geologiske processer.
Se særlige geologiske interesseområder vist på kortbilag
nr. 9.4.2-9.4.5 og råstofgraveområder vist på kortbilag nr.
10.3.1.
Det er Byrådets mål, at landskaber, særligt kystlandskaber
med varierende geologiske formationer og særlig
geologisk værdi, bevares.
Fakta
HoVeDSTRuKTuR
Profiler er snit gennem jorden, hvor de geologiske lag
kommer til syne.
Kommuneplan 2009-2021 145

HoVeDSTRuKTuR
HanDlInGeR
Byrådet vil:
• Kortlægge de geologiske interesser, herunder de
værdifulde geologiske, geomorfologiske og kystdynamiske
kystområder
• I den kommende planperiode udbygge og prioritere
udpegninger og retningslinjer. landskabsplanen for
nybøl nor og Iller fra 2003 indarbejdes heri.
Særlige kystnære nationale geologiske interesser i Sønderborg
Kommune
Kystnære nationale geologiske værdier i kommunen er:
Gråsten
Egernsund
Kortbilag nr. 9.4.2, nybøl nor. Her ses et stort vandområde dannet som dødishul og
med issøler langs kysterne.
Broager
Gammelgab
Kortbilag nr. 9.4.3, Vemmingbund. Stensigmose klint. Her ses en inderlavning med
profiler i de omgivende randmoræner. Eem-aflejringer.
Sønderborg Bugt
Kegnæs
Kortbilag nr. 9.4.4, Klintinghoved. Sønderskov ved Sønderborg. Her ses en uformel
typelokalitet for Klintinghoved Formationen.
146 Kommuneplan 2009-2021
Adsbøl
Vemmingbund
Sønderborg
Dybbøl
Nybøl
Sønderborg
Høruphav
Retningslinjer
9.4.1 Geologiske interesseområder
Retningslinie 9.a - Særligt geologiske interesseområder i
Sønderborg Kommune er vist på kortbilag nr. 9.4.1.
• Geologiske profiler af enestående og af særlig værdi i
kystklinter og råstofgrave skal søges holdt åbne og tilgængelige.
• Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv.,
som tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse,
skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende
eller slørende beplantning og bebyggelse.
• Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig
tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske
processer, skal søges bevaret og beskyttet.
• Inden for områder af særlig geologisk interesse skal
hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.
• Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan
sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt
undgås i områder af særlig geologisk interesse.
• Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes
ved råstofgravning, bør søges friholdt.
• Der bør søges bevaret et-to profiler i Nybøl Nor.
• Bakkestrøgene ved Bøgebjerg-Egebjerg bør bevares.
Tandsholm
Tandslet
Mommark
Kortbilag nr. 9.4.5, mommark. Her ses en Sarup komplet marin eem lagserie – muligt kommende
typeprofil.
Hvis du vil vide mere om geologiske interesser
Lillebælt
Læs mere om geologiske interesser i skriftsserien
Geologisk Set (udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og
Geografforlaget), www.geosites.dk eller på www.sns.dk
under emnet Geologiske interesser.
Se kortværk over værdifulde geologiske områder på
By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

9.5 Skovrejsning
Aabenraa
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Rinkenæs
Kortbilag nr. 9.5.1 Skovrejsningsområder
Gråsten
Egernsund
Als Fjord
Blans
Ullerup-Avnbøl
Flensborg Fjord
Nybøl
Broager
Vester Sottrup
Dybbøl
Sønderborg Kommune er fattig på skov sammenlignet med
det øvrige Danmark. Imidlertid har skove en række åbenlyse
fordele, som gør dem egnede i indsatsen for et bedre miljø.
∞ De bidrager til at beskytte og øge grundvandsdannelsen,
og er derfor velegnede i områder med særlige drikkevandsinteresser,
idet der normalt ikke anvendes gødning
og pesticider ved skovdrift.
∞ De fungerer som vigtige levesteder for flora og fauna.
∞ De kan begrænse indholdet af drivhusgasser i atmosfæren
gennem lagring af kulstof i træerne.
∞ De har stor betydning som friluftsområder for kommunes
borgere. Det er påvist, at ture i det grønne nedsætter
stress og en Epinions-undersøgelse peger på, at skoven er
den naturtype, flest borgere ønsker at bo i nærheden af.
Als Sund
Nordborg
Augustenborg Fjord
Sønderborg
Sønderborg Bugt
Svenstrup
Retningslinjer
Skovrejsningsområder
Guderup
Eksisterende skov
Skovrejsningsområder
Skovrejsning uønsket
Skovrejsning uønsket p.g.a. geologi
Augustenborg
Høruphav
9.5.1 Skovrejsningsområder
HoVeDSTRuKTuR
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
• Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområderne
er vist på kortbilag 9.5.1.
9.5.2 områder, hvor skovtilplantning er uønsket
• Omfanget og beliggenheden af områder, hvor skovrejsning
er uønsket, er vist på kortbilag 9.5.1.
Kommuneplan 2009-2021 147

HoVeDSTRuKTuR
VISIon
Det Byrådets vision, at skovarealet i Sønderborg kommune
øges.
mÅl
For skovrejsning er det Byrådets mål, at:
• nye skove skal ligge bynært, bidrage til at skabe
biologiske korridorer og/eller til at beskytte grundvandsressourcerne.
• områder, hvor skovrejsningen vil forringe naturmæssige,
landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske
værdier, skal friholdes for skovrejsning.
• nye skovrejsninger skal bestå af en blanding af
hjemmehørende træer og buske.
• De private skovrejsninger etableres og drives uden
brug af sprøjtegifte, som det er tilfældet på de kommunalt
ejede arealer.
HanDlInGeR
Byrådet vil udpege nye skovrejsningsområder på baggrund
af en gennemført landskabskarakteranalyse
Skovrejsningsområderne
Skovrejsningsområderne er de områder, hvor Byrådet ønsker
at fremme skovrejsningen. Et udpeget skovrejsningsområde,
som endnu ikke er tilplantet, er ikke til hinder for, at området
i stedet anvendes til landbrugsformål, vejanlæg eller lignende
efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Der er
med udpegningen af et skovrejsningsområde ikke gjort op
med anden lovgivning som f.eks. beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven
eller diger beskyttet efter museumsloven.
Der er mulighed for at søge statsligt tilskud til privat
skovrejsning, og ansøgningerne har højeste prioritet. Se
mere om tilskud på www.skovognatur.dk
148 Kommuneplan 2009-2021
uønsket skovrejsning
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er de områder, hvor
det er vurderet, at skovrejsning vil stride mod landskabelige,
geologiske, kulturhistoriske eller naturmæssige
værdier. Der er udpeget en hel række nye områder, hvor
skovrejsning er uønsket fordi områderne i Råstofindvindingsplan
2008–2020 for Region Syddanmark er udlagt som
interesseområde for ler. Inden for områder hvor skovrejsning
er uønsket, kan Byrådet alligevel meddele tilladelse til
skovrejsning, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Der ydes ikke tilskud til privat skovrejsning i områder,
hvor skovrejsning er uønsket.
Skovene i Sønderborg Kommune tilfører både by og land kvalitet
mål for skovrejsning
Det er et statsligt mål, at skovarealet i Danmark skal øges
fra det nuværende ca. 12 % til 20-25 % i løbet af en trægeneration,
som er 80-100 år.
Skovarealet i Sønderborg er i dag på 4075 ha svarende
til 8,2 % af kommunes areal. I 2000 var skovarealet
3508 ha og i 1995 udgjorde skovarealet 3675 ha. Kilde:
Danmarks Statistik.
Hvad er skovrejsning?
Skovrejsning er tilplantning med henblik på at etablere
ny sluttet skov med højstammede træer. Produktion af
pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses ikke for at
være skovrejsning. Plantning af hegn og lignende er ikke
omfattet af forbud mod skovtilplantning.

9.6 Internationale naturbeskyttelsesområder
Kortbilag nr. 9.6.1 Internationale beskyttelsesområder, herunder natura2000
natura 2000 områderne:
Sønderborg Kommune har 6 internationale beskyttelsesom-
råder:
Gråstenskovene er både udpeget som fuglebeskyttel-
sesområde og habitatområde: H83 og F 68 Rinkenæs Skov,
Dyrhaven og Rode Skov inkl. Sø- og Lystkovsarealerne,
Buskmose Skov, Engskov og Tralskov.
Augustenborg Skov er udpeget som habitatområde: H200
Augustenborg Skov.
En Mindre del af Nørreskoven er udpeget som
habitatområde: H189 Lilleskov og Troldsmose.
Flensborg Fjord og Nybøl Nor fra Rinkenæs til Kobbelskov på
Broager land er udpeget som fuglebeskyttelsesområde: F64
Flensborg Fjord og Nybøl Nor.
Hvad er internationale beskyttelsesområder?
HoVeDSTRuKTuR
De internationale naturbeskyttelsesområder er en del af
Natura 2000; et økologisk netværk af beskyttede naturområder
gennem hele EU (EF-habitatområder, EF–fuglebeskyttelsesområder
og Ramsarområder).
I Sønderborg kommune findes 6 internationale naturbeskyttelsesområder,
som er udpeget for at beskytte bestemte
arter af dyr, planter og naturtyper. Der er ingen Ramsarområder
i Sønderborg kommune – se kortbilag nr. 9.7.1.
Mellem de udpegede Natura 2000 områder er der
en særlig streng beskyttelse af en række arter og deres
levesteder som skal gøre det muligt at sikre sammenhængen
i naturnetværket.
Kommuneplan 2009-2021 149

HoVeDSTRuKTuR
Retningslinjer
9.6.1 Internationale naturbeskyttelsesområder
• De internationale naturbeskyttelsesområder, herunder
Natura2000, er vist på kortbilag nr. 9.6.1.
• I internationale naturbeskyttelsesområder må der
ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområder
eller nye større vejanlæg eller sideanlæg i form
af servicestationer, materialpladser og lign, jf. Planog
udlægsforbud (habitatbekendtgørelsens § 5).
• Endvidere må der ikke planlægges nye eller væsentlige
udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg
og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner,
havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg,
vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg
for deponering udlægges nye områder til råstofindvinding
på land.
9.6.2 aktiviteter i forbindelse med internationale
naturbeskyttelsesområder
• Andre aktiviteter samt anden opførelse af byggeri og anlæg,
end nævnt i retningslinje 9.6.1, kan ikke gennemføres
i eller uden for EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder,
hvis det kan indebære en forringelse af områdets
naturtyper og levestederne for de arter, som områderne
er udpeget for at beskytte. Ej heller hvis det kan medføre
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter,
som områderne er udpeget for at beskyttet (udpegningsgrundlaget).
9.6.3 aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf.
eF-habitatdirektivets bilag IV (habitatbekendgørelsen
§ 11)
• Myndigheder må ikke træffe afgørelser, som kan beskadige
eller ødelægge levesteder for arter beskyttet
jf. habitatdirektivets bilag IV. Mindre påvirkninger
kan dog tillades, såfremt en arts bevaringsstatus opretholdes
i det naturlige udbredelsesområde.
150 Kommuneplan 2009-2021
Bredegrund fire km syd for Drejet ved Kegnæs er udpeget
som marint habitatområde: H173 Bredegrund.
Sydlige del af Lille Bælt forventes senest 2010 at være
udpeget som habitatområde for Marsvin.
Internationale beskyttelsesområder
I bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter) er der bestemmelser om
administrationen af de internationale naturbeskyttelsesområder
og af arter beskyttet jf. habitatdirektivets bilag IV.
Retningslinjerne 9.6.1, 9.6.2 og 9.6.3 er formuleret i
overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser
og skal ses i sammenhæng hermed. Retningslinjerne kan
kun fraviges, hvis der foreligger samfundsmæssigt bydende
nødvendige hensyn, og der ikke findes alternative løsningsmuligheder.
Retningslinje 9.6.2 gælder administrative afgørelser og
planforslag, der berører internationale naturbeskyttelsesområder,
herunder godkendelser af husdyrbrug, landzonetilladelser,
dispensationer efter natur- og miljøbeskyttelsesloven
m.v. Retningslinjen omfatter også foranstaltninger, der
ligger uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde,
hvis foranstaltningen har indvirkning på dette. Retningslinjen
forudsætter, at der forud for etablering og ændring af
ethvert anlæg og aktivitet sker en vurdering af konsekvenserne
for området.
Retningslinje 9.6.3 gælder administrative afgørelser og
planforslag, både inden for og uden for internationale naturbeskyttelsesområder,
herunder godkendelser af husdyrbrug,
landzonetilladelser, dispensationer efter natur og miljøbeskyttelsesloven
m.v.

9.7 Biologisk mangfoldighed
mÅl
For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at:
• Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal
standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed
i Sønderborg Kommune øges.
• mængden af naturarealer skal øges, så der skal skabes
sammenhæng i form af biologiske korridorer.
• Der udarbejdes en indsatsplan for de biologiske korridorer
i løbet af planperioden på 4 år
• Der skal ske en særlig beskyttelsesindsats over for
næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer.
• Arealanvendelsen inden for kommuneplanens fire
områdeudpegninger til naturformål reguleres, så den
biologiske mangfoldighed fremmes. Se handlinger.
• Indsatsen prioriteres, så særligt beskyttede arter
tilgodeses.
• Indsatsen prioriteres, så den tilgodeser opretholdelse
eller genopretning af ekstensive lysåbne
naturarealer. Inden for disse arealer skal mulighederne
for naturforbedrende tiltag afdækkes.
• Indsatsen prioriteres, så den tilgodeser arter med
krav om særlig beskyttelse (arter på habitatdirektivets
bilag IV, arter på fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I, fredede arter og arter opført på den danske
gul- og rødliste).
• Registrere de invasive plantearters udbredelse i
Sønderborg kommune og udarbejde indsatsplaner
for forebyggelse og bekæmpelse for de invasive
plantearter i kommunen.
HanDlInGeR
Byrådet vil:
• Fremme den biologiske mangfoldighed inden for
Kommuneplanens fire områdeudpegninger, som er:
naturområder, områder med naturinteresser, biologiske
korridorer, særligt næringsfattige og biologisk
mangfoldige naturarealer.
• Inden for indsatsområder for arter og naturtyper
med krav om særlig beskyttelse have fokus på at
forbedre vilkårene for udpegningsgrundlaget.
Kløvermark
naturforvaltning
Sønderborg Kommune rummer en lang række forskellige
naturtyper med mange forskellige levende organismer.
Denne mangfoldighed og forskelighed udgør fundamentet for
en stor biodiversitet, der danner grundlaget for indholdsrige
oplevelser i naturen. En mangfoldighed i naturen er dog ikke
en selvfølge. Det er Byrådets mål, at Sønderborg Kommune
gennem forvaltning, regulering og pleje gør en særlig indsats
for at bevare, forbedre og udbygge naturens kvalitet.
Hvis du vil vide mere om invasive arter
Se mere om invasive arter på Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside: www.skovognatur.dk/Natur/invasivearter/
Biologisk mangfoldighed
HoVeDSTRuKTuR
Sønderborg Kommune underskrev den 25. januar 2008
den internationale miljøkontrakt ”Countdown 2010” om
biologisk mangfoldighed sammen med Region Syddanmark
og 15 andre syddanske kommuner. Det betyder, at regionen
og kommunerne har forpligtet sig til at understøtte FN’s
2010-mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed
inden 2010. Som konsekvens heraf er der indføjet et mål om
at arbejde proaktivt for, at arter og økosystemer, som er eller
bliver presset bl.a. i forbindelse med klimaændringer, bliver
robuste overfor kommende ændringer. Se nærmere vedr.
Count down 2010 på www.blst.dk/Biodiversitet/
Kommuneplan 2009-2021 151

HoVeDSTRuKTuR
Aabenraa
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Rinkenæs
152 Kommuneplan 2009-2021
Egernsund
Kortbilag nr. 9.7.1 naturområder og biologiske korridorer
Blans
Ullerup-Avnbøl
Broager
Nybøl
Vester Sottrup
Nordborg
Dybbøl
Byrådet lægger stor vægt på at sikre og forbedre de natur-
mæssige forhold i de udpegede områder til naturformål.
Sønderborg Kommune sikrer dette gennem administrationen
af Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, samt Museumslovens
bestemmelser om sten- og jorddiger.
I kommunens administration af VVM-reglerne indgår
hensynet til naturen med betydelig vægt. Herunder de fire
udpegede områdetyper.
Som en del af målopfyldelsen af Miljømålslovens vandog
naturplaner vil Sønderborg Kommune undersøge om
det er muligt, at anvende kommunale arealer til konkrete
indsatser. Arealer, som kan indgå i Natura2000-netværk
mellem habitatområder eller som er egnede levesteder for de
særligt beskyttede arter og naturtyper, vil indgå i vand- og
naturplanlægningen.
Sønderborg
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
Biologisk mangfoldighed
Høruphav
Naturområder
Områder med naturinteresser
Biologiske korridorer
Særlig næringsfattig natur
Tandslet
Fynshav
Lysabild
Skovby
Sønderborg Kommune ønsker at fastholde aftalen med
Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ejede
arealer ikke sprøjtes.
Alle søer, vandhuller og vandløbsstrækninger, som
ligger på arealer ejet af Sønderborg Kommune, skal have
dyrkningsfrie bræmmer på mindst 5 meter. Hvor større
bræmmer er nødvendige af hensyn til recipienten, stilles der
krav herom. De arealer, som ligger op til følsomme recipienter,
hvor næringsstofbelastningen er et problem, vil gødskningen
blive reduceret for at tilgodese de mest følsomme naturtyper.
Artsregistreringer vil blive anvendt til at prioritere
indsatsområder for arter og naturtyper med krav om særlig
beskyttelse, som en del af udbygningen af naturnetværket
mellem Natura2000 områderne.

Hvad er naturområder, områder med naturinteresser
og biologiske korridorer?
”Naturområder” er områder med et særligt stort naturindhold
set i forhold til ”områder med naturinteresser” og
”biologiske korridorer”
”Områder med naturinteresser” er områder, som
hovedsageligt anvendes til landbrug eller skovbrug, og
som vurderes at være særligt værdifulde for naturen, hvis
driften ophører eller ekstensiveres.
”Biologiske korridorer” er spredningsveje for dyr og
planter, som vurderes at være eller kunne blive særligt
værdifulde og funktionelle for vilde dyr og planter, hvis
driften ophører eller ekstensiveres. ”Særligt næringsfattige
og biologisk mangfoldige naturarealer” er visse
moser, heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer
i jordbunden naturligt er lav, og hvor der
samtidig forekommer et alsidigt dyre- og planteliv.
naturområder
Der må ikke ske ændringer af arealanvendelsen i de udpegede
naturområder, som tilsidesætter naturinteresserne.
Uønskede ændringer kunne f.eks. være udlæg af områder til
byformål eller etablering af større tekniske anlæg. Mindre
anlæg, der kan indpasses uden at naturværdierne forringes,
kan etableres. Hvis der undtagelsesvis planlægges etablering
af større anlæg i naturområder med lav naturkvalitet, skal
der tages hensyn til naturværdierne i udformningen af anlæg
m. m. Etableres der større anlæg, skal der skal etableres
erstatningsbiotoper.
Retningslinjen omfatter ikke byggeri, der i medfør af
planlovens bestemmelser om landzoneadministration er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms
drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, og som opføres
i tilknytning til ejendommens hidtidige bygninger.
Byrådet vil lægge stor vægt på at sikre og forbedre de naturmæssige
forhold i de i kommuneplanen udpegede naturområder.
Det sker bl.a. gennem administrationen af Naturbeskyttelseslovens
beskyttede naturtyper og bestemmelser om beskyttelseslinier,
Vandløbsloven, Okkerloven, Vandindvindingsloven,
Museumslovens bestemmelser om sten- og jorddiger
og Planloven. Også natur- og vandplaner, jf. Miljømålsloven
ønskes administreret, så natur- og miljøinteresserne tilgodeses.
Muligheden for, ved genskabelse af naturarealer, naturpleje,
driftsekstensiveringer m.v., at fremme biologisk mangfoldighed
har høj prioritet. Værktøjerne Sønderborg Kommune kan bruge
er frivillige aftaler med lodsejere, tilskud, fredninger og opkøb.
Det er Sønderborg Kommunes opgave, at indsatsen bliver
samordnet med bl.a. skovrejsning, administration af tilskud til
miljøvenlig landbrugsdrift og efterbehandling af råstofgrave.
Funktionelle spredningskorridorer er altafgørende for sammenhængen i naturen
Retningslinjer
9.7.1 naturområder
• Naturområderne er vist på kortbilag nr. 9.7.1.
• I naturområderne skal der tages afgørende hensyn
til naturværdierne. Ændringer af arealanvendelsen,
som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområder,
kræver kommuneplanlægning.
9.7.2 områder med naturinteresser
HoVeDSTRuKTuR
• Områder med naturinteresser er vist på kortbilag nr.
9.5.1.
• Inden for områder med naturinteresser skal der, ved
ændring af arealanvendelsen til andre formål end
jordbrug, tages hensyn til naturinteresserne. Eksisterende
natur skal bevares, og mulighederne for at
genskabe naturarealer bør ikke forringes.
Kommuneplan 2009-2021 153

HoVeDSTRuKTuR
områder med naturinteresser
Generelt ønskes arealdrift ekstensiveret. Med det menes f.eks.
udlægning af opdyrkede landbrugsarealer til afgræsning,
naturvenlig skovbrug, mindsket afvanding af lavbundsarealer
og mindsket brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer.
Den eksisterende lovlige jordbrugsmæssige arealanvendelse
inden for de udpegede områder kan opretholdes i
det omfang, at den ikke strider imod bl.a. bestemmelserne
i Naturbeskyttelsesloven og bestemmelser vedrørende internationale
naturbeskyttelsesområder.
Driftsomlægninger kan således gennemføres under
forudsætning af, at de ikke kræver særskilt tilladelse i forhold
til gældende lovgivning.
Biologiske korridorer
Tekniske anlæg som veje, jernbaner, byer, lufthavne m.m. og
store intensivt opdyrkede landbrugsarealer kan begrænse
den naturlige spredning af dyr og planter. Ved udlæg af
arealer til f.eks. nye byområder, som går væsentlig ind over
eller afskærer en korridor, kan det derfor være nødvendigt
at friholde visse arealer for bebyggelse, for at opretholde en
funktionel korridor.
Ved etablering af nye naturarealer eller ved ekstensivering
af driften af landbrugsarealer kan der skabes nye
funktionelle spredningskorridorer. Hvor korridorer krydser
veje og jernbanelinjer, bør der etableres faunapassager.
Værdifuldt naturområde med våd eng
154 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
9.7.3 Biologiske korridorer
• De biologiske korridorer er vist på kortbilag nr. 9.7.1.
• I forbindelse med de biologiske korridorer må ændringer
i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye
større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og
plantelivets spredningsmuligheder.
• Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende,
der afskærer en biologisk korridor på en måde,
som i væsentlig grad vil påvirke dyrenes spredningsmuligheder,
skal der etableres faunapassager.
Græssende kreaturer er afgørende for at bevare lysåbne naturtyper
Retningslinjer
9.7.4 Særligt næringsfattige og biologisk
mangfoldige naturarealer
• De særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige
naturarealer er vist på kortbilag nr. 9.7.1.
• I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk
mangfoldige naturarealer må der ikke ske etablering
eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet,
som i væsentlig grad forringer den biologiske mangfoldighed.

udpegning af særlige naturområder i kommuneplanen
For at sikre naturens biologiske mangfoldighed er der
i kommuneplanen videreført områdeudpegninger fra
regionplan 2005 med få ændringer.
Indenfor områdeudpegninger med naturområder, områder
med naturinteresser, biologiske korridorer, særlig næringsfattige
og biologisk mangfoldige naturarealer skal der tages
særlige naturhensyn. Områderne indeholder - eller har et
stort potentiale for at kunne indeholde - betydelige naturværdier.
Formålet med udpegningerne er primært at sikre og øge
naturens biologiske mangfoldighed og at målrette økonomiske
midler dertil.
Al natur har betydning for vilde dyr og planter i forbindelse
med fødesøgning, vækst, formering, spredning m.m.
Visse områder vurderes imidlertid at være mere værdifulde
end andre på grund af naturkvalitet, biologisk indhold, beliggenhed,
vandtilførsel og -mætning, jordbundstype, kulturpåvirkning
og størrelse. Udpegning og værdisætning er udført
på baggrund af et kriterium om, at jo mere sjældne, oprindelige,
uberørte, større og sammenhængende naturarealerne
i et område er, des flere karakteristiske dyr og planter vil der
kunne leve, og des større biologisk værdi har området.
Kysten er en vigtig korridor for mange vilde dyr- og planter
naturkvalitet
Naturkvalitet af et givent naturområde kan defineres som:
Vildhed, oprindelighed, kontinuitet og autencitet (oprindelighed).
Af Kommuneplanens fire områdeudpegninger til
naturformål vurderes de biologisk set mest værdifulde
til at være naturområder og særligt næringsfattige og
biologisk mangfoldige naturarealer.
Beskyttede naturtyper
Foruden områdeudpegningerne er flere naturtyper beskyttet
mod tilstandsændringer gennem Naturbeskyttelseslovens
§3. Naturtyperne kaldes ofte for §3 arealer. Formålet er at
sikre levestederne for det vilde dyre og planteliv.
Loven omfatter heder, moser og lignende, strandenge og
strandsumpe, ferske enge, biologiske overdrev, vandhuller og
vandløb. For de enkelte naturtyper gælder særlige kriterier
før de er omfattet af loven. Det er ikke tilladt at ændre på
tilstanden af beskyttede naturtyper uden forudgående
dispensation fra kommunen.
Størstedelen af arealer med beskyttede naturtyper
indgår i en vejledende registrering som kan ses på Danmarks
arealinformation http://kort.arealinfo.dk/. Det er arealernes
faktiske lovlige tilstand som er afgørende for om et areal er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dvs. at selv om et
areal ikke er registreret på kort kan det godt være omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3.
Count Down 2010
Indsatsområder for bilag IV padder og krybdyr
HoVeDSTRuKTuR
Sønderborg Kommune vil som en del af naturforvaltningen
gøre en særlig indsats for at bevare og udbygge det eksisterende
netværk af levesteder for dyr listet på habitatdirektivets
bilag IV. Kommunen vil i forbindelse med konkret sagsbehandling
søge at bevare og forbedre eksisterende levesteder.
Kommuneplan 2009-2021 155

HoVeDSTRuKTuR
Indsats for padder og krybdyr
Alle padder og krybdyr er omfattet af artsfredning.
Derudover har enkelte arter krav på en særlig streng beskyttelse
i henhold til bekendtgørelse 408 af 01/05 2007 som
implementerer dele af EU-habitatdirektivet. Følgende arter
af padder of krybdyr har levesteder i Sønderborg Kommune:
markfirben, stor vandsalamander, klokkefrø, løgfrø, spidssnudet
frø og strandtudse.
Øvrige bilag IV arter i Sønderborg kommune
For de øvrige arter omfattet af habitatdirektivets bilag
IV er der ikke lavet områdeudpegninger. Arternes særlige
beskyttelseskrav varetages i den daglige sagsbehandling og
de er prioriterede i kommunens naturforvaltning.
Der er kendskab til at følgende arter har levesteder
i Sønderborg Kommune og de tilgrænsende farvande:
flagermus, hasselmus, marsvin og andre hvaler. For de
ovennævnte arter er der ikke lavet områdeudpegninger.
Fakta - Særligt beskyttede arter og naturtyper
EU-habitatdirektiv og EF-fuglebeskyttelsesdirektiv
beskytter en række naturligt hjemmehørende arter og
naturtyper. Arter og naturtyper fremgår af bilag til direktiverne.
Enkelte arts- og naturtyperegistreringer kan ses
på Danmarks arealinformation http://kort.arealinfo.dk/.
Derudover indsamler kommunen løbende naturdata, som
anvendes i naturforvaltningen. Oftest omtales de særligt
beskyttede arter som bilag IV arter. Ud over hjemmehørende
arter og naturtyper listet på EU-direktivernes
bilag er der en række hjemmehørende organismer i den
danske natur der er så truet og sjældne at de er omfattet
af artsfredninger og listede på nationale gul- og rødlister.
Det er i udgangspunktet ikke tilladt at påvirke særligt
beskyttede arter og naturtyper negativt.
156 Kommuneplan 2009-2021
Hvor meget fylder naturen i Sønderborg Kommune?
Kommunens areal er ca. 49.570 ha. Naturområderne
udgør ca. 3.825 ha svarende til ca. 8 % af kommunens
areal. Områder med naturinteresser udgør ca. 10.230
ha svarende til ca. 20 % af kommunens areal. Særligt
næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer
udgør ca. 114 ha svarende til ca. 0,2% af kommunens areal.
naturområder
”naturområder” er områder med et særligt stort naturindhold set i forhold til
”områder med naturinteresser” og ”biologiske korridorer”. naturområder er
områder, der vurderes at have et udbredt indhold af biologisk værdifulde naturtyper,
som kan være beskyttet efter Skovloven, naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven
eller anden lovgivning. områderne indeholder eller har stort potentiale
for at kunne indeholde et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Jordbunden i
områderne påvirkes som regel aldrig eller kun sjældent af landbrugs- eller skovdrift.
områderne har oftest været ekstensivt drevet gennem lange perioder og
uden væsentlig direkte påvirkning af sprøjtemidler og gødningsstoffer. mindre
og intensivt opdyrkede arealer, som ligger indesluttet mellem værdifulde naturarealer,
kan indgå i et udpeget område.
områder med naturinteresser
”områder med naturinteresser” er områder, som hovedsageligt anvendes til
landbrug eller skovbrug, og som vurderes at være særligt værdifulde for naturen,
hvis driften ophører eller ekstensiveres. områder med naturinteresser er
områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier, vil have betydelige
fordele for natur og miljø. områderne kan være udpeget både på grund
af eksisterende biologiske forhold, betydningen som beskyttende randområder
omkring naturarealer, eller det at de sammenbinder eksisterende naturarealer.
områderne indeholder typisk både mindre og spredt liggende naturarealer og
intensivt drevne landbrugs- og skovarealer.
Biologiske korridorer
”Biologiske korridorer” er spredningsveje for dyr og planter, som vurderes at
være eller kan blive særligt værdifulde og funktionelle for vilde dyr og planter,
hvis driften ophører eller ekstensiveres. Biologiske korridorer kan være langstrakte
landskabsstrøg, som vurderes at have betydning som spredningsveje for
dyr og planter. Korridorerne ligger typisk langs og imellem naturarealer og landskabstyper
samt i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesområder
og vildtreservater. De udpegede korridorer skal ses som et overordnet spredningsnetværk.
afstandene imellem de enkelte korridorer så stor, at korridorerne
alene ikke sikrer en effektiv spredning af dyr og planter. Der bør altid være
alternative korridorer, sådan at spærring af en korridor ikke endeligt blokerer
for dyre- og plantelivets spredning. optimal spredning kræver talrige korridorer
i landskabet, og også hegn, brede vejrabatter, grøfter, mindre kratområder,
gravhøje m.fl. har betydning.
Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer
”Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer” er visse moser,
heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer i jordbunden
naturligt er lav, og hvor der samtidig forekommer et alsidigt og karakteristisk
dyre- og planteliv. Sådanne naturarealer er ikke længere almindelige i Sønderborg
Kommune.
Tabel nr. 9.1: Beskrivelse af områdeudpegninger

9.8 lavbundsarealer
Kortbilag nr. 9.8.1 lavbundsarealer
Vådområderne kan tilbageholde og omsætte betydelige
mængder af næringsstoffer og har en væsentlig betydning
som levesteder og biologiske korridorer for mange dyr og
planter.
Talrige vådområder er gennem de sidste 150 år helt eller
delvist blevet afvandet – primært med henblik på landbrugsmæssig
udnyttelse. I begyndelsen af 1900-tallet var omkring
20% af Sønderjylland vådområder. I dag er der kun få
procent tilbage. Afvandingen har ændret landskabsbilledet
og forringet natur- og miljøtilstanden i de berørte områder.
Skærpede miljøkrav til landbruget og generel samfundsmæssig
interesse for at forbedre vandmiljøet, bevirker en
stigende interesse for at ekstensivere den landbrugsmæssige
udnyttelse af lavbundsarealerne og for at genskabe de
afvandede arealer som vådområder.
HoVeDSTRuKTuR
Lavbundsarealer bør genskabes som vådområder, hvis det
giver en positiv effekt på natur og miljø, og hvis det er muligt
ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold. Naturgenopretningen
bør styres og støttes, så naturtilstanden bliver
bedst mulig.
Inden for lavbundsarealerne vil der være begrænsninger
ved etablering af nye anlæg og byggerier, som kræver godkendelse
i forhold til planloven og naturbeskyttelsesloven,
såfremt det vil forhindre en fremtidig vandstandshævning.
Der kan også blive tale om, at byggeri m.m. skal udformes
under hensyn til en fremtidig vandstandshævning.
Udpegningen har ingen indflydelse på at områderne
fortsat kan drives jordbrugsmæssigt eller på mulighederne
for at opføre nødvendige landbrugsbygninger og lignende. En
eventuel genopretning af områderne vil ske efter aftale og i
samarbejde med lodsejerne.
Kommuneplan 2009-2021 157

HoVeDSTRuKTuR
mÅl
For lavbundsarealer er det Byrådets mål, at
• medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen
ved at genoprette vådområder på lavbundsarealer.
Det er et mål, at landbrugets andel af den samlede
kvælstofbelastning nedbringes og virkeliggøre om
nedsat kvælstofudvaskning i Vandmiljøplan II og III
virkeliggøres.
• lavbundsarealer, hvor der ved vandstandshævning
kan genskabes områder med stor natur- og miljømæssig
værdi, friholdes for byggeri og tekniske
anlæg.
• lavbundsarealerne indgår som vigtige elementer
i kommunens udbygning af sammenhængende
naturnetværk mellem natura 2000 områder og sammenhæng
mellem dyrepopulationer for at sikre og
opretholde en høj biodiversitet.
• opnå en højere grad af naturlig fordeling og bevægelse
af vand i Sønderborg Kommunes landskab.
I 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMPII). VMPIIlavbundsarealer
er udpeget i henhold til Miljøministeriets
cirkulære nr. 132 af 17. juli 1998 om regionplanlægning og
landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt
egnede som vådområder.
Vandmiljøplan III blev vedtaget i 2004. Det var dels
et grundlag for at videreføre uafsluttede projekter under
Vandmiljøplan II samt en ny VMPIII-tilskudsordning.
VMPIII indeholder en række initiativer, som skal sikre, at
vandmiljøet forbedres yderligere gennem reduktion i udledningen
af kvælstof og fosfor fra landbruget, samtidig med at
naturbeskyttelsen forbedres.
administration af lavbundsarealer
Vådområderne genoprettes ved en koordineret udnyttelse
af de offentlige og private midler, der kan medvirke til at
opfylde formålet. Byrådet lægger ved administrationen vægt
på, at genetableringen af vådområderne sker i forståelse og
nært samarbejde med berørte lodsejere og interesseorganisationer.
158 Kommuneplan 2009-2021
Konkrete projekter til genopretning af vådområder gennemføres
kun, såfremt der er stor lodsejertilslutning, og som
hovedregel kun, hvis lodsejerne vil indgå frivillige aftaler.
I enkeltstående tilfælde kan der være behov for at ekspropriere,
såfremt en enkelt lodsejer ikke frivilligt ønsker at
indgå aftale i forbindelse med et større projekt. Dette gælder
særligt ved projekter i forbindelse med vand- og naturplanerne,
jf Miljømålsloven.
Byrådet vil prioritere indsatsen således, at der opnås
størst mulig reduktion af kvælstofudvaskningen til sårbare
vandområder.
Ved vurderingen af konkrete projekter inden for de
udpegede områder vil Byrådet sikre:
∞ at projektområdets naturværdi øges
∞ at projektet ikke medfører en nettofrigivelse af fosfor.
Byrådet vil i videst muligt omfang inddrage lavbundsarealer
til gennemførelse af projekter som følge af vand- og
naturplanerne, jf. Miljømålsloven
Særligt for VMPII/III-projekter skal Byrådet sikre, at der
sker stor omsætning af kvælstof og at der genskabes naturlige
afvandingsforhold i projektområdet.
Etablering af nyt byggeri og nye anlæg vil ikke blive tilladt
på de VMPII-lavbundsarealer, der er udpeget efter cirkulære
nr. 132 af 15. juli 1998, (se faktaboks) , såfremt genskabelse af
det naturlige vandstandsniveau herved kan forhindres.
Retningslinierne omfatter ikke erhvervsmæssigt
nødvendigt landbrugsbyggeri, såfremt der ikke kræves
landzonetilladelse.
Hvis et VMP II lavbundsareal er udpeget til kulturhistorisk
element eller kulturmiljø skal de kulturhistoriske
interesser tidligt inddrages i planlægningsarbejdet. Der
henvises i øvrigt til afsnit 9.8 Kulturhistorie.
På øvrige lavbundsarealer bør etablering af nyt byggeri
og nye anlæg udformes under hensyntagen til mulighederne
for fremtidig vandstandshævning på arealerne. I disse
tilfælde vil kommunen vurdere, hvorvidt et planlagt byggeri
eller anlæg vil være til hinder for evt. fremtidige vandstandshævninger.
Såfremt dette vil være tilfældet, bør der ikke gives
tilladelse.
For lavbundsarealer, der er ejet af Forsvarsministeriet
sker fastlæggelsen af omfanget af genopretning af lavbundsarealer
gennem aftaler mellem kommunen og Forsvarsministeriet
i forbindelse med ministeriets udarbejdelse af driftsog
plejeplaner.

Retningslinjer
9.8.1 lavbundsarealer
• Lavbundsarealerne er vist på kortbilag nr. 9.8.1.
• De områder, der i kommuneplanen er udpeget som lavbundsarealer,
skal gives en planlægningsmæssig status,
der ikke gør det umuligt eller besværligt at genoprette dem
som vådområder.
9.8.2 Vmp II/III-lavbundsarealer
• VMP II/III-lavbundsarealer skal friholdes for byudvikling
og for byggeri, anlæg m.v., hvortil der kræves
landzonetilladelse, og som kan forhindre, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes.
• For VMP II/III-projekter, der samtidig er udpeget
som internationale naturbeskyttelsesområder eller
ligger i tilknytning hertil, henvises der til retningslinie
9.n Aktiviteter i internationale naturbeskyttelsesområder.
9.8.3 Øvrige lavbundsarealer
• Øvrige lavbundsarealer, hvor der ved vandstandshævning
kan genskabes områder med stor natur- og
miljømæssig værdi, skal som udgangspunkt friholdes
for byggeri og anlæg, som vil kunne forhindre en
eventuel fremtidig vandstandshævning.
Hvad er lavbundsarealer?
HoVeDSTRuKTuR
Lavbundsarealer, der er en samlebetegnelse for VMPII/
III-lavbundsarealer og øvrige lavbundsarealer, er kunstigt
afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge,
moser, lavvandede søer eller fjordarme.
Arealerne kan være:
∞ markante ådale omkring vandløb
∞ pumpelag
∞ visse okkerpotentielle områder
∞ oprindelige tørveområder øst for israndslinjen
∞ områder, som forventes at kunne opfylde kriterierne
for et VMP II/III-vådområdeprojekt.
VMP II-lavbundsarealer er arealer, der er udpeget
efter Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af
17. juli 1998 om lavbundsarealer, om regionplanlægning
og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er
potentielt egnede som vådområder. Arealerne vurderes
at kunne genoprettes som vådområder med henblik på
at tilbageholde kvælstof, som forudsat af Folketingets
Vandmiljøplan II/III.
Øvrige lavbundsarealer er lavbundsarealer, som ikke
er udpeget som VMP II/III-lavbundsarealer. Arealerne
vurderes som biologisk værdifulde og teknisk mulige at
naturgenoprette som vådområder.
Kommuneplan 2009-2021 159

HoVeDSTRuKTuR
9.9 Kulturhistorie
Kortbilag nr. 9.9.1 Kulturhistorie
Hvad betyder begrebet kulturhistorie?
Kulturhistorien viser sig i mange afskygninger. Det kunne
være den gamle stråtækte gård i én længe med typisk alsisk
rødt bindingsværk, som vidner om den tid, hvor stort set
alle var tilknyttet landbruget. En landsbys struktur eller en
egnstypisk husmandskoloni.
Kasernen i Sønderborg (Marinestationen) og kleinbanestationer
vidner om de år, hvor området var tysk (1864-
1920). Bygningerne er ofte bygget med stærke forbilleder i
den tyske arkitektur.
Med genforeningen bliver området igen tilknyttet den
danske arkitektur, og også her i kommunen er der fine
160 Kommuneplan 2009-2021
eksempler på bedre byggeskik, som var en byggeretning,
som blomstre op i 20érne.
Den fremherskende ide var, at det skulle være godt
håndværk og en bevidsthed om, hvad kvalitet var. I
sønderborg området var man ofte meget bevidste om at
bruge dansk byggeskik , dette kan bl.a. ses i Rinkenæs
kirke, som er bygget i 1932.
Alt dette er unikt, og Sønderborg kommune ønsker
at bevare den historie, som viser sig i form af ”fysiske
monumenter” rundt om i Kommunen.

Kulturhistorie
Retningslinjerne 9.9.1 til 9.9.9 har til hensigt at sikre historien
om samfundets udvikling. Sønderborg kommune har en unik
historie, som skal værnes om.
Retningslinien vedrører ikke den almindelige landbrugsdrift,
der som hovedregel kan fortsætte som hidtil. Der kan
således stadig opføres erhvervsmæssig byggeri, som er i
tilknytning til eksisterende bebyggelsen under hensyntagen
til kulturhistorien.
De erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er
i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Sønderborg
Kommune varetager kulturhistoriske hensyn.
Sønderborg Slot
Retningslinjer
9.9.1 Kulturhistorie
• De fysiske spor af kulturarven i Sønderborg Kommune
skal bevares og beskyttes gennem de offentlige
myndigheders formidling, planlægning og administration.
De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i
retningslinjerne 9.9.2 til 9.9.7 skal tilgodeses.
• Retningslinierne er ikke gældende i byzoner og i sommerhusområder.
Byggeri, der er erhvervsmæssigt
nødvendigt for landbrugs- og skovbrugsejendomme,
skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende
bygninger.
VISIon
For kulturarven er det Byrådets vision, at kulturarven
skal bruges som en generator for udvikling. Kulturarven
bliver kun en del af det levende lokalsamfund, hvis den
har beboerne og brugernes ægte forståelse. Dette skabes
igennem dialog og løbende samarbejde med beboere og
brugere.
mÅl
For kulturarven er det Byrådets mål, at:
• De fysiske spor af Sønderborg kommunes historie
skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan
opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles
i kulturlandskabet og byerne.
• Der skal fortsat være plads til fornyelse i byerne og
i landskabet, men fremtidig udvikling skal ske i respekt
og forståelse for den fælles kulturarv.
• Ved at passe på kommunens kulturarv skabes der et
smukt unikt miljø, som kan tiltrække både nye borgere
og turister til området.
HanDlInGeR
HoVeDSTRuKTuR
Byrådet vil arbejde for at kulturhistoriske interesser
bevares ved at:
• udarbejde bevarende lokalplaner for kulturmiljøer
under pres.
• Registrere bevaringsværdige bygninger i de tidligere
Sundeved Kommune, Broager Kommune, augustenborg
og Sydals Kommune.
• arbejde for at kommunens kulturarv bevares.
• arbejde for at skabe stolthed hos ejere af bevaringsværdige
huse igennem oplysning.
• udarbejde et administrationsgrundlag for sagsbehandling
for bevaringsværdige bebyggelser i det
åbne land.
Kommuneplan 2009-2021 161

HoVeDSTRuKTuR
Fortidsmindeområder
Fortidsmindeområderne er forhistoriske fundområder
så som gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfund,
ressourceområder og voldanlæg.
Fortidsmindeområder er omfattet af områdeudpegningen
”Områder, hvor skovtilplantning er uønsket”.
De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er
automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at
fortidsmindet yderligere, er der en beskyttelseszone på 100
meter fra fortidsmindets ydergrænse. Læs mere om dispensation
fra fortidsmindebeskyttelseslinien på Sønderborg
Kommunes hjemmeside.
Alt dette er unikt og Sønderborg kommune ønsker
at bevare den historie, som viser sig i form af ”fysiske
monomenter” rundt om i Kommunen.
Retningslinjer
9.9.2 Fortidsmindeområde
• Fortidsminder, som er omfattet af denne retningslinie,
er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
• Inden for afgrænsningen af retningsliniens udpegede
fortidsmindeområder må der ikke foretages råstofgravning,
etableres nye anlæg eller ny bebyggelse.
Grundvandshævning og grundvandssænkning må
kun foretages, såfremt der ikke herved påføres fortidsmindet
skade.
Bevaringsværdige kulturlandskaber
Retningslinien har til hensigt, at beskytte områdernes
kulturlandskabelige fortællerværdi.
Retningslinien udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der
etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter
sig til områderne. I områder som er udpeget som bevaringsværdigekulturlandskaber
er skovrejsning uønsket.
De bevaringsværdige kulturlandskaber er udskiftningslandskaberne
Brandsbøl og Holm.
Bebyggelse i det åbne land har historisk set været bestemt af
egnskarakteristiske bebyggelser, tilpasset landskabet og de
klimatiske forhold. Disse bebyggelser er eksempelvis længegårde,
de tresidede gårdanlæg og de danske husmandsbrug.
162 Kommuneplan 2009-2021
Retningslinjer
9.9.3 Bevaringsværdige kulturlandskaber
• De udpegede bevaringsværdige kulturlandskaber,
som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag
nr. 9.9.1.
• Inden for afgrænsningen af retningsliniens udpegede
bevaringsværdige kulturlandskaber må der ikke etableres
nye større tekniske anlæg, nye større bebyggelser
eller foretages ny råstofudvinding. Ved naturgenopretning
skal der tages hensyn til områdernes menneskeskabte
kulturpræg.
9.9.4 Infrastrukturanlæg
• Udpegede infrastrukturanlæg er vist på korbilag nr.
9.9.1.
• Ved ophør af nuværende funktion af de udpegede infrastrukturanlæg,
skal i videst mulig omfang anvendes
til anden relevant form for anvendelse.
Infrastrukturanlæg
Retningslinien har til hensigt, at sikre at nedlagte havneanlæg
søges genanvendt til funktioner, der er forenelige med
havneanlæggenes kulturhistoriske værdier.
Ved infrastrukturanlæg forstås jernbaner og havne og havneanlæg.
Som bevaringsværdige havnehanlæg udpeges: Ballebro,
Hardeshøj, Mommark og Kegnæs.

Retningslinjer
9.9.5 Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og
landsbyer
• De bevaringsværdige kvarterer og lokalbyer og
landsbyer, som er omfattet af denne retningslinie,
som er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
• Inden for bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og
landsbyer må bevaringsinteresser ikke tilsidesættes.
De bevaringsværdige bebyggelser skal optages i
kommuneplanen med beskrivelse af de konkrete bevaringsværdier,
der ligger til grund for udpegningen
(SAVE-registrering). Når der lokalplanlægges for lokalbyerne/bebyggelsen/landsbyerne
skal lokalplanbestemmelserne
sikre de pågældende bevaringsværdier.
Lokalplan nr. 9 - 0109 Bilag 2 - Bevaringsværdige sammenhænge
Markant bebyggelse Sigtelinjer Udsigt
Levende hegn Krigergrave Mindesten
Markante træer
Bevarende lokalplaner
Kommunen ønsker at få lavet bevarende lokalplaner for
følgende områder: Jomfrustien, Øvre del af kongevejen,
Augustenborg, Lambjergskov, Elleygade og Nordborg
indre by og for kommunens bevaringsværdige landsbyer.
Hvor kan man finde fredninger?
Oplysninger og overblik over fredninger - f.eks. alleer,
hegn og udsigtsfredninger kan findes på kommunens
hjemmeside www.sonderborg.dk.
Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og landsbyer
Retningslinjen har til hensigt at bevare de spændende bebyg-
gelsesmiljøer, og dermed bidrage til at gøre det attraktivt
at bo i landdistrikterne. Retningslinjen udelukker ikke
nye byggerier og anlæg, der etableres med respekt for de
bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne. Nye som
gamle huse skal tilpasses landsbyernes bebyggelse. Oftest er
der her tale om huse i 1½ plan med røde eller blådæmpede
vingetegl og i øvrigt i materialer, som er typiske for den
egentlige landsby. De bevaringsinteresser, der er omtalt i
retningslinien, er beskrevet i Sønderjyllands Amts kulturhistoriske
baggrundsregistrering.
De bevaringsværdige landsbyer er:
∞ Stationsbyer: Tørsbøl og Vester Sottrup
∞ Fortelandsby: Dyndved
∞ Fiskerleje/fisker-skipperhuse: Sandager
∞ Slyngede vejbyer: Borballe og Kær-Ormstoft
∞ Kirkelandsby: Oksbøl
∞ Landsbyer: Holm, Lambjergskov, Mjang og Stenderup,
Svenstrup-Himmark-Torup, Guderup, Sjellerup.
De bevaringsværdige kvarterer er:
∞ Jomfrustien
∞ Kongevej
∞ Nystaden
∞ Ringgaden og med kvarteret omkring Christian X´s kirke
∞ Parkgade-Ørstedsgade-Sønderlandevej
∞ Langesø
∞ Nordborg indre by.
Retningslinjer
HoVeDSTRuKTuR
9.9.6 Fredede og bevaringsværdige bygninger
• Bygningerne er en stor del af en kommunens identitet.
For at kunne identificere den kulturhistoriske værdig
er en stor del af kommunens bygninger registreret
i SAVE, som er et samlet register over Danmarks bevaringsværdige
og fredede bygninger (https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm
). Det drejer sig om tidligere
Sønderborg -, Gråsten - og Nordborg Kommuner og
desuden bevarende lokalplaner for Augustenborg, Høruphav,
Ullerup og Ketting og en række enkeltregistreringer,
som er foretaget i forbindelse med konkret sagbehandling,
se bilag 2 og 3 bagest i dette hæfte.
Kommuneplan 2009-2021 163

HoVeDSTRuKTuR
Bevaringsværdige husmandskolonier
Husmandssteder er mindre ejendomme på landet, som nu er
synlige minder om en tid, hvor det lille familielandbrug både
var en realitet for tusinder af familier og et ideal for mange i
samfundet.
I Sønderborg Kommune har vi to meget karakteristiske
typer af husmandskolonier: De ældre fra 1500 og 1600 tallet,
som var resultatet af at godsejerne samlede og flyttede de små
husmandssteder i klynger. Ofte er de meget forbyggede, men
man kan stadig genkende strukturen. Husmandsstederne var
så små at en familie ikke kunne ernærer sig ved dem alene. En
del af disse ligger omkring Gråsten og et par stykker på Als.
Disse er som de typiske alsiske gårde karakteriseret ved at
stalden ligger i forlængelse med stuehuset.
Den anden gruppe af husmandskolonier opstår efter ca.
1850, og kan betegnes som husmandsbrug, dvs. de var lidt
større. De er oftest bygget i den tyske tid. De tidlige brug
er anlagt med stuehus og lade i et, senere skiller man laden
fra stuehuset. For at få mere plads benyttede man sig ofte
af høje trempler og blikplader og fik på den måde lavet et
større loftrum. Efter 1920 bliver det muligt at bygge statshusmandsbrug
med statslån på jord lejet af staten. Det er blevet
hævdet at dette blev gjort som en del af en fordanskningspolitik
og brugene blev også udstykket af tidligere preussiske
statsgodser bl.a. Fiskbæk, Romohrsgård, Gammelgård
og Vertemine. Husmandbrugene ligger ofte som perler på
en snor i landskabet og denne struktur genfindes mange
steder i kommunen. De er bygget i den karakteristiske bedre
byggeskik stil.
Retningslinje
9.9.7 Bevaringsværdige husmandskolonier
• De husmandskolonier, som er omfattet af denne retningslinie,
er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
• I de udpegede husmandskolonier må bevaringsinteresserne
ikke tilsidesættes. Ved byggeri og anlæg må
husmandsudstykningernes kulturhistoriske struktur
ikke forringes. De bevaringsværdige husmandskolonier
er optaget i kommuneplanens rammer med beskrivelse
af de konkrete bevaringsværdier, der ligger
til grund for udpegningen, og som skal tilgodeses ved
nyt byggeri og anlæg.
164 Kommuneplan 2009-2021
Værdifulde kulturmiljøer
Retningslinjen har til hensigt at beskytte kultursporenes
landskabelige og naturgivne forudsætninger og indbyrdes
samspil. Ved planlægning eller godkendelse af nye, store
bygninger eller anlæg uden for kulturmiljøerne skal
bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes, hvis bevaringsværdierne
inden for kulturmiljøerne vil blive forringet af de nye
tiltag. Retningslinjen udelukker ikke nyt byggeri og anlæg,
der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der
knytter sig til området. De bevaringsinteresser, der er omtalt
i retningslinjen, er beskrevet i sønderjyllands amts kulturhistoriske
baggrundsmateriale.
De værdifulde kulturmiljøer er:
∞ Ballesbro-Hardeshøj (Færgeleje)
∞ Nydam – Sandbjerg – Alssund – Kær (”1864-kulturlandskab,
offermose, herregårdsmiljø, voldsted/domænegård,
husmandstrykning.)
∞ Dybbølskanser (skanseterræn fra 1864)
∞ Nybøl Nor (teglværkslandskab og teglværksindustri)
Iller Strand (teglværkslandskab og teglværksmuseum)
∞ Bund Sø – Brandsbøl (kulturlandskab m. bopladser/gravhøje
fra oldtiden, landsby og udskiftningsstruktur)
∞ Nordborg Å – Holm ( kulturlandskab m. bopladser fra
oldtiden, middelalderlig landsby, udskiftningsstruktur)
∞ Gråsten Slot – Gråstenskovene (slotsområde m. haveanlæg
og skove, stor mængde gravhøje)
∞ Nørreskoven (skovområde m. gravhøje og bopladser fra
oldtiden, borgruiner og kystbebyggelser)
∞ Sandager (fiskerleje).

Bevaringsværdier
Når der sker ændringer med bygningen, vil karaktererne
ændre sig, og der er derfor løbende behov for at revidere
bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring
eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige
vurdering.
I kommuneplanen betragtes kun bygninger i kategorien
1-6 som bevaringsværdige. For bygninger i kategorien 1-2
kan der ikke opnås tilladelse til nedrivning. For bygninger i
kategori 3-6 gælder, at nedrivning kun kan ske på baggrund
af en politisk beslutning i hvert enkelt tilfælde. Samtidig skal
der ske en forudgående offentliggørelse, inden kommunen
kan give tilladelse hertil (jf. Bygningsfredningsloven § 18).
For bygninger i kategorien 7-9 gælder, at disse alene skal ses
som administrationsgrundlag i forbindelse med kommunens
sagsbehandling og øvrige planopgaver.
Ofte er det små ting som gør at et hus bevarer sin originale
stil. Det kan være en detalje på facaden, eller udformning
af taget. Tit vil man i samarbejde med kommunens byggeafdeling
kunne komme frem til et resultat, som alle er
tilfreds med. Ved at henvende sig til kommunen på et tidligt
tidspunkt, kan man få gode råd til, hvordan man bibeholder
det unikke ved et bevaringsværdigt hus.
Sønderborg Kommune ønsker at hjælpe ejere af
bevaringsværdige huse. Derfor er det muligt at søge tilskud
til tilbageførsel og istandsættelse af facader, hvis bygningen
har opnået en værdi på mellem 1-4 hos kommunens bygningsforbedringsudvalg.
Ofte er det nødvendigt at bevare en sammenhæng
omkring bygningerne for at opretholde en harmonisk helhed.
Til at fastholde disse historiske særpræg kan kommunen
udarbejde bevarende lokalplaner. Ofte er det meget små ting
som kan ødelægge en helhed. Det kan være en nybygning, som
ikke indpasser sig i det eksisterende miljø eller materialer
som er fremmede for et områdes stil. Sønderborg Kommune
har allerede udarbejdet flere bevarende lokalplaner og oftest
er områdets indbyggere glade for dem, da de igennem dem får
en garanti for at det miljø de har købt sig en plads i bibeholdes.
Retningslinje
9.9.7 Værdifulde kulturmiljøer
• De værdifulde kulturmiljøer, som er omfattet af denne
retningslinje, er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
• I værdigfulde kulturmiljøer må bevaringsinteresserne
ikke tilsidesættes. Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse
og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen
eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke finde
sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporerne,
naturgrundlaget og det omgivne landskab må ikke sløres
eller ødelægges. Når der udarbejdes lokalplan inden for
et værdigfuldt kulturmiljø eller dele heraf, skal lokalplanbestemmelserne
sikre de pågældende bevaringsværdier.
Hvad er bevaringsværdi?
HoVeDSTRuKTuR
Bygningernes bevaringsværdier fordeler sig på en karakterskala
fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Vurderingen
er baseret på følgende forhold: Den arkitektoniske værdi,
den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi,
originalitet og tilstand. Sammenfattet giver det den
samlede bevaringsværdig.
Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest
være fredede bygninger eller folkekirker. Disse bygninger
administreres af kulturarvsstyrelsen.
Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som
i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige
udførelse, er fremtrædende eksempler inden for
deres slags.
Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne,
pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og
ombygninger trækker ned i karakteren.
Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte
bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk
betydning. Disse er derfor ikke omfattet af retningslinjen.
Bygningbevaringsværdier fremgår af SAVE-registreringen.
Kommuneplan 2009-2021 165

HoVeDSTRuKTuR
Kirkelandskaber
Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske
monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må
ikke forringes.
Efter lov om naturbeskyttelse er der om næsten alle kirker
på landet en kirkebyggelinie på 300 meter, indenfor hvilken
der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange
kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde
kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m.
Kirkelandskaberne er udpeget for at supplere disse
bestemmelser, således at myndighederne kan sikre, at der
inden for kirkelandskaberne ikke foretages indgreb, som
kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i
landskabet.
I indblikszoner kan selv lave bebyggelser og beplantninger
medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller
forringes.
I baggrundszoner vil lavt byggeri i mange tilfælde ikke
virke forstyrrende i forhold til kirken. Høje bygninger, siloer,
vindmøller og antenner m.v. kan derimod forringe oplevelsen
af kirkerne i landskabet.
Hvis byrådet vurderer, at en lokalplan, der omfatter arealer
i landzone vil påvirke kirkeomgivelserne, vil kommunen høre
de kirkelige myndigheder, inden sagen afgøres.
Vester Sottrup Kirke
166 Kommuneplan 2009-2021
Kirkelandskaber
Kirkelandskabet er kirkens nære omgivelser og består af
en indblikszone og en baggrundszone.
Indblikszoner er arealerne mellem kirken og den vej,
hvorfra indblik er mulig. Baggrundszoner er arealerne,
som i forhold til den vej, hvorfra der er indblik, danner
baggrund for kirken.
Retningslinjer
9.9.9 Kirkelandskaber
• Kirkelandskaber, som er omfattet af denne retningslinie,
er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
• I kirkelandskabet kan der kun opføres bygninger eller
tekniske anlæg m.v., hvis byggeriet eller anlægget
ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken
eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.
• Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket
til kirkerne, skal undgås.
Hvis du vil vide mere om kirkelandskaber
Læs mere om dispensation fra kirkebyggelinien på
Sønderborg Kommunes hjemmeside. Kirkelandskaberne
er vist i “Registrering af kirker og kirkeomgivelser
i Sønderjyllands Amt”, som er udgivet af Sønderjyllands
Amt i 2000. Kirkelandskabet bliver yderligere beskyttet
gennem naturbeskyttelseslovens § 19 om kirkebyggelinien
som er på 300 m målt fra kirkebygningen.

mIlJØVuRDeRInG
9.10 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Natur, landskab og
kulturhistorie”.
nyt i kommuneplanen
For temaet er regionplanens retningslinjer videreført
næsten uændret og suppleret med enkelte nye retningslinjer.
Væsentlige ændringer er, at Count Down 2010 med
målsætninger om bevaring af arter er indarbejdet, at der
er foretaget nye arealudpegninger for biologiske korridorer,
at bevaringsværdige kulturmiljøer er udvidet til
også at omfatte visse kvarterer i større byer, samt at der
stilles skærpede krav for hensyn til geologiske interesseområder.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Inkorporeringen af Count Down 2010 og de øvrige tiltag
for flora og fauna vurderes at give nye muligheder for at
beskytte og udvikle biodiversiteten, især Bilag IV arter.
Udpegningen af nye bevaringsværdige kulturmiljøer
giver en udvidet afbødning af indvirkningen på disse.
Skærpede krav for hensyn til geologiske interesser
vurderes at kunne få positiv påvirkning af geologiske
værdier i landskabet - især i de nyudpegede områder.
afbødende foranstaltninger
Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed
ingen afbødningsforanstaltninger.
overvågning
HoVeDSTRuKTuR
Løbende overvågning gennem CD-2010 indsatsen og
for udbredelsen af de invasive arter - fx. rynket rose og
bjørneklo - for at vurdere om indsatsen er tilstrækkelig til
at bremse udbredelsen.
Kommuneplan 2009-2021 167

HOVEDSTRUKTUR
10. Landbrug og råstofindvinding
10.1 Landbrug
I Sønderborg Kommune er der omkring 500 små og mellem-
store husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Det
betyder, at husdyrtætheden er meget høj i forhold til landsgennemsnittet,
og kommunen rummer bl.a. den fjerde største
produktion af slagtesvin og søer i Danmark.
Set i lyset af, at befolkningstætheden i kommunen også
er højere end landsgennemsnittet, og landbrugsjorden har
en høj dyrkningsværdi, er kampen om arealerne voksende.
Udviklingen peger i retning af at der vil blive færre, men til
gengæld væsentligt større landbrug i Sønderborg Kommune.
Kommunen fører løbende miljøtilsyn med husdyrbrug
og andre landbrug, og Sønderborg Kommune lægger stor
vægt på at fastholde og forbedre dialogen med borgerne og
landbruget om miljøforhold. For at opfylde harmonireglerne
for husdyrbruget (forholdet mellem arealstørrelsen og
antallet af husdyr) har specielt svinebrugene i gennemsnit
brug for ca. 50 % mere areal, end de selv ejer.
Svinebrugenes produktion er således afhængig af
forpagtning af jord og gylleaftaler, der giver landmanden
ret til at benytte andres arealer til udbringning af husdyrgødning.
Dette medfører en øget transport af gylle til områder
uden for kommunen.
Landbrugsjord er en begrænset ressource, som det er
vigtigt at værne om. Landbrugsarealer, der inddrages til
byudviklingsformål, bør derfor søges disponeret med den
størst mulige bebyggelsesgrad og i overensstemmelse med
afsnit 4.4 om byvækst og afsnittets retningslinier.
Hensynet til bevarelse af landbrugsjord er ikke til hinder
for, at der sker en samtidig varetagelse af natur- og miljømæssige-
samt kulturhistoriske interesser, herunder kvalitetssikring
af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser,
VMP II- og III-projekter, naturgenopretning
og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten- og
jorddiger. Disse projekter igangsættes ofte efter en omfattende
dialog med de berørte lodsejere. I forbindelse med
større arealinddragelser af jordbrugsarealer til andre formål,
bør jordfordeling bruges som et middel til at bevare og samle
ejendommenes produktionsmuligheder.
Landbrugets drift og placering skal respektere kommuneplanens
øvrige retningslinier for det åbne land, landskabshensyn,
naturinteresser, internationale beskyttelsesområder,
fortidsminder, kulturhistorie, miljømål osv.
168 Kommuneplan 2009-2021
VISION
Det er Byrådets vision, at der i højere grad anvendes teknologiske
løsninger til begrænsning af miljøbelastningen
fra husdyrbrug, herunder biogasanlæg.
MÅL
For landbruget er det Byrådets mål, at:
• Det skal være muligt at drive et landbrug i Sønderborg
Kommune, der er tilpasset tidens krav og muligheder,
så landmanden kan planlægge og investere
langsigtet.
• Værne om landbrugsjorden, da det er en begrænset
ressource.
• Husdyrbruget drives på en sådan måde, at der tages
størst muligt hensyn til naboer, natur, miljø, landskab
og kulturhistoriske interesser.
• Der sikres den bedst mulige lokalisering af intensive
husdyrbrug i forhold til naboer, varetagelse af vandkvaliteten,
beskyttelse af de lokale og regionale
naturværdier, samt EU-forpligtelser i forhold til
Natura2000 og vandrammedirektiverne og kommuneplanens
retningslinier i øvrigt.
• Landbrugets øgede udfordringer, med store mængder
gylle, skal løses på en hensigtsmæssig måde for
naturen, miljøet og landbrugserhvervet.
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Når der foreligger en jordbrugsanalyse - vurdere,
om der er grundlag for at revidere udpegningen af
de særligt værdifulde landbrugsområder. Desuden
vil Byrådet tage stilling til, om jordbrugsanalysen i
øvrigt giver anledning til at prioritere landbrugsinteresserne
på anden vis i kommuneplanen, herunder
udpegning af arealer til lokalisering af landbrugets
driftsbygninger og -anlæg
• Øge mængden af bedst anvendelige teknologier på
husdyrproduktioner
• Støtte fokus på energieffektivisering og råvareudnyttelse.

Aabenraa
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Rinkenæs
Gråsten
Egernsund
Als Fjord
Blans
Ullerup-Avnbøl
Flensborg Fjord
Kortbilag nr. 10.1.1 Særligt værdifulde landbrugsområder
Nybøl
Broager
Als Sund
Vester Sottrup
Dybbøl
Etablering, udvidelse eller ændre af et husdyrhold kræver
anmeldelse/ansøgning til kommunen. Afhængig af husdyrholdets
størrelse er der forskellige krav til ansøgningens
udformning, og til hvilke faktorer, der skal vurderes, som kan
ses i afsnittet om miljøgodkendelse af landbrug i kapitel 6.
Ansøgningen skal varetage hensynet til:
∞ Anvendelse af den bedst tilgængelige teknik
∞ Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur.
For naturen er det med dens bestande af vilde planter og
dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet
mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt
naturbeskyttelsesområde eller udpeget som
særligt sårbar overfor næringsstofpåvirkning
∞ Begrænsning af evt. gener overfor naboer (lugt-, støj-,
støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.)
Nordborg
Augustenborg Fjord
Sønderborg
Sønderborg Bugt
Svenstrup
Landbrugsjord
Særligt værdifulde landbrugsområder
Guderup
Augustenborg
Høruphav
HOVEDSTRUKTUR
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
∞ De landskabelige værdier.
I forbindelse med etablering, ændring eller udvidelse af
husdyrbrug over grænserne for godkendelse efter § 12 i
husdyrloven (se faktaboks) skal kommunen informere offentligheden
tidligt i beslutningsproceduren.
KOmmUNEpLAN 2009-2021 169

HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
10.1.1 Landbrugsjord
• Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end
jordbrug skal ske under hensyntagen til de berørte
ejendomme, struktur- og arronderingsforhold i området,
investeringer, kulturtekniske anlæg og behovet
for arealer til udbringning af husdyrgødning, så
en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes.
• Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest
muligt og fortrinsvis ske på arealer med begrænset
betydning for jordbruget. Ved inddragelsen skal det
tilstræbes at bevare større, samlede jordbrugsområder.
• Landbrugsjorder, der er planlagt inddraget til andre
formål end jordbrug, skal normalt forblive i jordbrugsmæssig
drift, indtil de faktisk tages i brug til anden
anvendelse.
• Bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. Landbrugsinteressen
kan vige for hensynet til væsentlige
natur-, miljø- og byudviklingsmæssige samt kulturhistoriske
interesser.
10.1.2 Særligt værdifulde landbrugsområder
• De særligt værdifulde landbrugsområder er vist på
kortbilag nr. 10.1.1. I de særligt værdifulde landbrugsområder
gælder retningslinie 10.1.1. Herudover
gælder følgende:
• Når landbrugsjord inddrages til andre formål end
jordbrug, skal det dokumenteres, at der er taget de
størst mulige hensyn til landbruget.
• Arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en
planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for
denne lokalisering.
170 Kommuneplan 2009-2021
Særligt værdifulde landbrugsjorder i Sønderborg Kommune
Retningslinjer
10.1.3 Landbrug og miljø
• Landbrug skal drives og placeres, således at kommuneplanens
bestemmelser om sikring af værdifulde
områder og levesteder for flora og fauna respekteres
i størst mulig grad.
• Etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug
skal vurderes under hensyntagen til natur-, miljø-,
landskabs-, overfladevand- og grundvandsinteresser
i henhold til Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug
og anden gældende lovgivning.
• Ved beslutning om lokalisering af nye miljøfølsomme
arealanvendelser i bedriftens nabolag skal hensynet
til eksisterende landbrugsbedrifter indgå, jf. kapitel 6
om Forebyggelse af miljøkonflikter.
10.1.4 Godkendte husdyrbrug
• Tillæg til regionplanen om husdyrbrug opretholdes,
jf. tabel nr. 10.1.1.
• Tillæggene vil bortfalde i det omfang, ejendommen
opnår en ny godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse
af husdyrbrug.
• Fra 2007 og fremefter har kommunen overtaget hele
ansvaret for at godkende og VVM-behandle miljøansøgninger
på husdyrbrug. Se desuden efterfølgende
afsnit om anmeldelse, tilladelse og miljøgodekendelse
m.v. af husdyrbrug. De godkendte husdyrbrug vil
ikke fremover fremgå af kommuneplanen.

Tillæg
nr.
Matr.nr. Ejerlav Sogn Adresse DE
før
Tillæg til Regionplan 1993 - 2004
6 53 m.fl. Ladegård Kværs Felstedvej 39,
Gråsten
Tillæg til Regionplan 1997 - 2008
13 70 m.fl. Avnbøl Ullerup Avnbølgårdvej
6, Sønderborg
16 21 m.fl. Ulkebøl Ulkebøl Nørremark 22,
Sønderborg
Tillæg til Regionplan 2001 - 2012
10 35 m.fl. Stevning Svenstrup
Redegørelse for Statslige krav og ønsker
I ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
- 2009”, Miljøministeriet, stiller Staten krav om, at kommuneplanen
skal varetage de jordbrugsmæssige interesser,
herunder udpege og sikre de særligt værdifulde landbrugsområder.
De statslige interesser beskrives overordnet i
kapitel 13.
Beskyttelse af landbrugsjorden
For at beskytte landbrugsjorden mod at blive inddraget til
andre formål, er der i kommuneplan 2009-21 udpeget særligt
værdifulde landbrugsområder, samt medtaget retningslinjer
for inddragelse af landbrugsjord generelt og inden for de
særligt værdifulde landbrugsområder.
Særligt værdifulde landbrugsområder
Nordborgvej
149, Nordborg
26 12 m.fl. Ulkebøl Ulkebøl Nørremark 18,
Sønderborg
Tillæg til Regionplan 2005 - 2016
9 14 m.fl. Kværs Kværs Kværsløkke 18,
Gråsten
40 3 m.fl. Hjortholm Kegnæs Nørre Landevej
42-44, Sydals
DE
efter
225 359
248 360
Formålet med udpegningen er at beskytte de betydelige
landbrugsinteresser, der findes i disse områder. Byrådet
fastholder den udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder,
som er foretaget af det tidligere Sønderjyllands
Amt. For Sønderborg Kommune betyder det, at alle arealer i
det åbne land - med undtagelse af skovområder - er omfattet
288
248 313
201 272
214 6,4
9,9 05,8
Tabel nr. 10.1: Tabel 10.1.1 Tillæg om husdyrbrug fra tidligere udgaver af regionplanen
som opretholdes
af udpegningen som særligt værdifulde landbrugsområder.
Udpegningen er vist på kortbilag nr. 10.1.1.
Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end
jordbrug
Hensigten med retningslinjerne er, at landbrugsjord ikke
unødigt inddrages til andre formål, og at der - hvis den
inddrages - tages de størst mulige hensyn til landbrugsinteressen.
Der skelnes mellem almindelig landbrugsjord og
landbrugsjord i særligt værdifulde landbrugsområder. I de
særligt værdifulde landbrugsområder stilles der krav om
dokumentation for, hvordan den landbrugsmæssige interesse
varetages i forbindelse med inddragelse af arealer, og at
interessen tillægges en vis vægt.
Derimod skal landbrugsinteressen i forbindelse med
arealinddragelse af almindelig landbrugsjord alene varetages
på lige fod med andre interesser.
Jordbrugsanalyser
HOVEDSTRUKTUR
For at kunne revidere de udpegede særligt værdifulde
landbrugsområder og retningslinjerne til varetagelse af
jordbrugets interesser, skal der foreligge en analyse af
jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervsog
samfundsøkonomisk og miljømæssigt.
Sønderborg Kommune har sammen med Cowi, som en del
af et Realdania-projekt, været med i et udviklingsprojekt om
kommunale jordbrugsanalyser. Det færdige resultat forventes
at ligge færdigt i løbet af 2009. Projektet har til formål at finde
metoder til udarbejdelse af jordbrugsanalyser på kommunalt
niveau. Metoden skal anvende eksisterende datakilder og
analyser, temakort og tabeller, så jordbrugsanalyser kan
foretages med et begrænset ressourceforbrug.
mulige overordnede indsatser for at fremme en
bæredygtig udvikling i landbruget
Benyttelse af den bedst anvendelige teknologi (BAT ) anses
for at være en indsats, der vil kunne fremme en bæredygtig
udvikling i landbruget. I begrebet ligger underforstået, at der
er tale om økonomisk og praktisk overkommelige løsninger.
Eksempler på delindsatsområder er staldindretning, opbevaringsform
for gylle, nedfældning, mere effektiv udnyttelse
af kvælstof i husdyrgødning og lignende ved f.eks. gylleforsuring
og gylleseparering.
KOmmUNEpLAN 2009-2021 171

HOVEDSTRUKTUR
10.2 Råstofindvinding
Aabenraa
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Kortbilag nr. 10.2.1 Råstofplan 2009
172 Kommuneplan 2009-2021
Rinkenæs
Gråsten
Egernsund
Als Fjord
Blans
Ullerup-Avnbøl
Flensborg Fjord
Nybøl
Broager
Als Sund
Vester Sottrup
Dybbøl
Administrationen af Råstofloven er delt mellem Sønderborg
Kommune og Region Syddanmark. Region Syddanmark er
ansvarlig for den overordnede kortlægning og udpegning af
råstofgraveområder i samarbejde med kommunen. Region
Syddanmark har udarbejdet Råstofplan 2008-2020, som er
endeligt vedtaget den 23. februar 2009 og som skal revideres
hvert 4. år. Råstofplanens retningslinjer er bindende for
kommuneplanen i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommune skal ved ansøgninger om råstofindvinding
administrere efter de retningslinjer, der er
beskrevet i Region Syddanmarks Råstofplan 2008-2020, og
efterfølgende føre tilsyn med råstofgravningen.
Nordborg
Augustenborg Fjord
Sønderborg
Sønderborg Bugt
Svenstrup
Retningslinjer
Råstofgraveområder
Graveområde for gulbrændende ler
Interesseområde for rødbrændende ler
Guderup
Augustenborg
Høruphav
10.2.1 Ressourcebeskyttelse
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
• I råstofgraveområderne vil ændringer af arealanvendelsen
samt byggeri og anlægsarbejder m.v., der kan
forhindre udnyttelsen af råstoffer, kun blive tilladt,
når råstofforekomsterne er fuldt udnyttet, og det er
foreneligt med udnyttelsen af tilstødende forekomster.
• I forbindelse med ændret arealanvendelse, byggeri og
anlægsarbejder m.v. kan der stilles krav om, at eventuelle
råstofforekomster først skal indvindes og nyttiggøres.
• Der skal udvides hensyn til de i retningslinje 9.4.1 udpegede
geologiske interesser.

VISION
For råstofindvinding er det Byrådets vision, at følge miljøstyrelsens
opfordring til genbrug og nyttiggørelse af affaldsprodukter.
Således skal det blandt andet være muligt
at genbrugsmaterialer indgår i forarbejdning af materialer
i råstofgrave, hvor det er miljømæssigt forsvarligt.
MÅL
For råstofindvinding er det Byrådets mål, at:
• Nedlagte råstofgrave kan anvendes til rekreative og
naturmæssige formål, samt at der udlægges boliger
omkring råstofgravesøer.
• Der ved råstofindvinding skal tages hensyn til landskab
og natur. Områder af stor landskabelig værdi
bør derfor friholdes for nye råstofgrave.
• Råstofressourcerne udnyttes optimalt under hensyntagen
til gældende love, direktiver, planer og
øvrige retningslinier.
• Inddragelse af landbrugsarealer til råstofindvinding
skal begrænses mest muligt gennem vilkår i de enkelte
tilladelser og styring af graveaktiviteten.
• Jordfordeling bør anvendes som et redskab til at
skaffe erstatningsjord til landbrug, der afgiver jord
til råstofindvinding.
• Sikre en lokal forsyning af gode råstoffer.
• Importerede materialer i videst mulig omfang skal
erstatte forbruget af sand og grus fra råstofgrave.
HANDLINGER
Byrådet vil indarbejde handlinger i den kommunale planlægning
på baggrund af retningslinierne i ”Råstofplan
2008-2020 for Region Syddanmark”
Flere informationer
Udviklingen i råstofindvinding, forarbejdning og forbrug
af råstoffer, er nærmere beskrevet i Råstofplan 2008-2020
for Region Syddanmark.
Retningslinjer
10.2.2 Indvindingstilladelser
• Råstofgraveområder er oversigteligt vist på kortbilag
nr. 10.2.1.
• I råstofgraveområder kan kommunen som hovedregel
give tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen
til eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandindvinding,
fortidsminder og beskyttede naturtyper
og diger.
• Ved enkeltindvindinger kan inddragelse af nye indvindingsarealer,
kun ske under hensyntagen til andre
arealinteresser. I forbindelse med ansøgninger skal
tilstedeværelsen af råstofforekomster dokumenteres,
og der skal udarbejdes en plan, der viser, hvorledes
indvinding og efterbehandling kan indpasses landskabeligt
i det pågældende område.
• Uden for graveområderne kan der kun i ganske særlige
tilfælde gives tilladelse til råstofindvinding f.eks.
til lokal forsyning, eller ved udnyttelse af specielle råstoffer.
Etablering af nye råstofgrave uden for graveområder
kræver kommuneplanlægning samt accept
fra Region Syddanmark og Miljøministeriets Miljøcentre.
• Det åbne brud i en råstofgrav skal begrænses mest
muligt i udstrækning og skal afskærmes fra omgivelserne
for at mindske de miljømæssige gener. Ved indvinding
af rødbrændende ler må arealerne kun beslaglægges
i én dyrkningssæson.
• Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer,
der udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige
tidspunkter. Kravet om skelgennemgravning
tinglyses på de relevante ejendomme.
Administration af Indvindingstilladelser
HOVEDSTRUKTUR
Som forudsætning for at en indvindingstilladelse tages
i brug, vil Byrådet stille krav til ansøgeren om, at veje,
ledningsanlæg, og eksisterende bebyggelse fjernes, og at søer
og vandløb forlægges i forbindelse med råstofindvinding,
således at der ikke efterlades restforekomster, der ikke kan
udnyttes senere.
KOmmUNEpLAN 2009-2021 173

HOVEDSTRUKTUR
Aabenraa
Aabenraa Fjord
Kværs-Tørsbøl
Retningslinjer
10.2.3 Efterbehandling
174 Kommuneplan 2009-2021
Rinkenæs
Gråsten
Egernsund
Als Fjord
Blans
Ullerup-Avnbøl
Flensborg Fjord
Nybøl
Broager
Als Sund
Vester Sottrup
Dybbøl
Kortbilag nr. 10.2.2 Jordartskort efter kortlægning for forekomster af ler, grus og sand
• Graveområder og interesseområder for ler er vist på
kortbilag nr. 10.2.2.
• Efterbehandling af råstofgrave skal ske i overensstemmelse
med retningslinierne i Region Syddanmarks Råstofplan
2008-2020 og Byrådets egne mål.
• Søer, der opstår som følge af råstofindvinding, skal henligge
upåvirket og må ikke anvendes til udsætning af fisk,
fodring af dyr eller intensive fritidsformål, medmindre
der meddeles særlig tilladelse efter anden lovgivning.
Søer skal efterbehandles med skrå brinker, der sikrer
mod udskridning ved færdsel i området. Der stilles særli-
Nordborg
Augustenborg Fjord
Sønderborg
Sønderborg Bugt
Svenstrup
Guderup
Augustenborg
Jordartskort
Høruphav
Smeltevandsgrus
Smeltevandsler
Smeltevandssand
Fynshav
Tandslet
Lillebælt
Lysabild
Skovby
ge krav til bredudformning, dyrkningsfrie bræmmer, beplantning,
dybdeforhold og anlæg af øer med det formål
at beskytte grundvand og søernes vandkvalitet, samt at
forbedre søernes fremtidige naturindhold.
• Alle søer, der opstår som følge af råstofindvinding, vil blive
omfattet af en generel målsætning for vandkvalitet.
• Efterbehandling på tilstødende arealer skal koordineres,
også når indvinding foregår tidsmæssigt forskudt.
• Region Syddanmark kan dispensere til, at råstofgrave kan
modtage rent jord til efterbehandling i råstofgrave. Region
Syddanmark står for tilsynet med de eksisterende dispensationer
til modtagelse af rent jord. Region Syddanmark skal regelmæssigt
føre tilsyn med de meddelte dispensationer, således at
der ikke sker forurening af grundvandsmagasinerne.

Hvor findes råstofplanen?
Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark, kan
findes på Region Syddanmarks hjemmeside www.
regionsyddanmark.dk eller ved henvendelse til Region
Syddanmark i Vejle.
Før en råstoftilladelse kan udnyttes, skal Byrådet
godkende en grave- og efterbehandlingsplan. Graveplanen
Administration af Indvindingstilladelser (fortsat)
skal indeholde oplysninger om råstoffernes udstrækning,
dybde og kvalitet, graveetaper med tidsfølge, gravedybder,
graveteknik, behandlingsanlæg, lagerplads, til- og frakørsel,
afskærmende jordvolde og mulddepoters placering.
Endvidere vil Byrådet stille krav om økonomisk
sikkerhed i henhold til Råstofloven for overholdelse af vilkår
for indvinding og efterbehandling. Landskabs- og råstofplanerne,
der er vedtaget i af de tidligere kommuner eller Amtet,
samt det nuværende Byråd, skal lægges til grund for indvindingsplaner
og efterbehandling af råstofgrave i de pågældende
graveområder.
Kortlægning af råstofforekomsterne
Region Syddanmark opdaterer løbende kendskabet til de
naturbundne råstoffer gennem råstofkortlægning og tolkning
af geologisk viden.
I Alssundområdet er der kun ganske få tilgængelige
grusforekomster. Stenfrit issøler findes i store mængder ved
Nybøl Nor. I Sønderborg Kommune indvindes der primært
rød- og gulbrændende ler.
Råstofindvindingen følger udviklingen i byggeriet og
større anlægsarbejder, og tabellerne nederst på siden viser
udviklingen i den samlede råstofindvinding i en 10 års
periode.
Kortbilag nr. 10.3.2 viser jordartskort med kortlægning af
forekomster. Kortet er alene af oplysende karakter, da det
ikke er omfattet af en retningslinie.
Sømaterialerne er normalt dyrere end landmaterialer og
anvendes fortrinsvis som tilsætningsmaterialer til beton og
asfalt (klasse A og E ) og til asfalt. Importeret knust granit
kan erstatte sømaterialer, og bliver stadig billigere i forhold
til disse. Anvendelsen af sømaterialer har været aftagende
i en årrække, og der findes ikke naturlige grusmaterialer
i Sønderborg Kommune, der kan erstatte knust granit og
sømaterialer.
Fyldgrus til anlægsformål udgør ca. halvdelen af det
samlede forbrug af råstoffer. Fyldgrus er det billigste
materiale, hvorfor transportomkostninger har relativt større
betydning, end for andre råstoffer. Det betyder, at afstanden
mellem indvindingssted og forbruger får større betydning
end eventuelle forskelle i fyldgrusets kvalitet, de enkelte
indvindingssteder imellem.
Indvinding af ler
Der er 7 teglværker ved Nybøl Nor i Sønderborg Kommune,
hvor der samlet produceres ca. 100 millioner teglsten om året.
Stenfrit ler til gulbrændt tegl indvindes fortsat ved Nybøl Nor
og Iller Strand, mens moræneler til rødbrændt tegl indvindes
i området mellem Bovrup og Gråsten. Indvindingen suppleres
med overskudsler fra byggepladser og vejanlæg.
Råleret til teglværksbrug køres direkte til teglværkerne
og lægges på lager i stakke. Finkornet rødler, som
er en mangelvare i det sønderjyske område, blandes med
grovkornet rødler - typisk i forholdet 1:10.
Den årlige indvinding af sand, grus og sten i 1000 m3 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
1.000 m3 6.755 6.748 7.040 7.399 7.099 6.610 6.959 7.916 8.730 9.820
Den årlige indvinding af ler i 1000 m3 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
1.000 m3 325 304 336 333 276 311 270 265 268 315
Tabel nr. 10.2: Den årlige indvinding af sand, grus, sten og ler i Region Syddanmark. Kilde: Råstofplan 2008-2020
HOVEDSTRUKTUR
KOmmUNEpLAN 2009-2021 175

HOVEDSTRUKTUR
176 Kommuneplan 2009-2021
mILJØVURDERING
10.3 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Landbrug og råstofindvinding”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet er regionens Råstofplan indarbejdet som
erstatning af Regionplanens retningslinier og retningslinierne
for landbrug og skovrejsning er alene ændret for at
tilpasse disse til forholdene i Sønderborg Kommune.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Der er ikke foreslået plantiltag eller ændringer i det
gældende plangrundlag, som vurderes at medføre
væsentlige påvirkninger af miljøet.
Afbødende foranstaltninger
Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed
ingen afbødningsforanstaltninger.
Overvågning
Løbende opfølgning på udviklingen i nye skovarealer og
inddragelse af eksisterende skovarealer.

11 Grundvand og vandmiljø
Vandområdet
Vandmiljøområdet hører efter kommunalreformen hovedsageligt
under Staten, som skal udarbejde overordnede
vandplaner. Indtil de statslige vandplaner foreligger, gælder
Regionplan 2005, som har fået status af landsplandirektiv.
Målene for vandkvaliteten i grundvandsforekomster vil
fremover blive fastsat i de statslige vandplaner. Vandplanerne
skal fastsætte miljømålene for grundvand, vandløb og søer.
Planerne vil indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse
af miljømålene inden 2015. Kommunerne skal udarbejde
handleplaner senest i 2010 for de tiltag, som kommunen vil
iværksætte, for at målene kan opnås i 2015.
Statslige vandplaner
Sønderborg Kommune hører under vanddistrikt Jylland og
Fyn, som vil blive omfattet af én samlet statslig vandplan.
Vandplanen vil bl.a. omfatte de konkrete indsatsområder.
Sønderborg Kommune skal udmønte vandplanen ved at
udarbejde konkrete handlingsplaner i form af sektorplaner i
kommuneplantillæg.
Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt indeholder
retningslinjer for beskyttelse af grundvand og kvalitet
af overfladevand i søer og vandløb. Disse retningslinjer,
målsætninger og udpegninger er gældende indtil vandplanerne
træder i kraft.
VISIon
Det er Byrådets vision at sikre en bæredygtig udnyttelse
af vandressourcerne og skabe sammenhæng mellem beskyttelse
af vandmiljøet og arealanvendelsen.
mÅl
HanDlInGeR
HoVeDSTRuKTuR
• Byrådet vil arbejde for at mindske den intensive
landbrugsdrift i områder med særlige drikkevandsinteresser
(oSD områder), samt i indvindingsoplande
til vandværksboringer.
• mulighederne for skovrejsning skal koordineres tæt
med behovet for grundvandsbeskyttelse.
For Grundvand og vandmiljø vil Byrådet i løbet af planperioden
udarbejde indsatsplaner for grundvand samt anvendelsesbestemmelser
for vandløb, søer og kystvande.
Kommuneplan 2009-2021 177

HoVeDSTRuKTuR
11.1 Grundvand
Indtil vandplanen er endeligt vedtaget gælder mål og
retningslinjer for vandressourcerne i kapitel 6 i Regionplan
2005 for Sønderjyllands Amt. Sønderborg Kommune skal
fortsat arbejde for, at mål og retningslinjer i regionplanen
opfyldes.
Områdeafgrænsningerne kan blive ændret med den
statslige vandplan.
Kommunens fysiske planlægning skal stadig iagttage
drikkevandsinteresserne, og forud for ønsker om arealudlæg
skal der foretages en konkret vurdering af, om den planlagte
anvendelse kan finde sted.
Vurderingen skal blandt andet omfatte en undersøgelse af
alternative placeringsmuligheder, herunder den naturlige
grundvandsbeskyttelse i området, samt mulighederne for
forebyggelse, overvågning og afværgelse af forurening af
178 Kommuneplan 2009-2021
grundvandet.
Udpegning af skovrejsningsområder på de lokaliteter, som
er centrale for grundvandsbeskyttelsen indgår som en del af
denne vurdering.
I forbindelse med godkendelse af virksomheder bliver der
stillet skærpede krav, hvor det er nødvendigt for at sikre
grundvandsbeskyttelsen. I tabellen på den foregående side
er der eksempler på virksomheder og anlæg, der erfaringsmæssigt
kan medføre risiko for grundvandsforurening.
Omvendt kan de nævnte virksomheder og anlæg i visse
tilfælde indrettes og drives, så forureningsrisikoen er
minimeret.
I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser til
landbrug vil kommunen vurdere, om den ønskede produktionsudvidelse
vil kunne medføre en væsentlig miljøpåvirkning,
bl.a. i forhold til grundvandet. Såfremt kommunen
vurderer, at risikoen for forurening af grundvandet er
uacceptabelt høj, skal der ske en begrænsning af forureningsrisikoen.
Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningsrisikoen
til et acceptabelt niveau, kan den ønskede produktion
ikke tillades.
om skovrejsning
Kommunerne har mulighed for at vurdere og justere
de konkrete udpegninger af skovrejsningsområder og
områder, hvor skovrejsning er uønsket samt udlægge nye
områder. Se Kommuneplanens afsnit 9.5 om skovrejsning.
Skovrejsning er et konkret tiltag til beskyttelse af grundvandsressourcen.
Udpegning af skovrejsningsområder
på de lokaliteter, som er centrale for grundvandsbeskyttelsen,
vil derfor være oplagt og hensigtsmæssig.

11.2 Vandløb og søer
Regulering af vandløb, søer og kystvande
Efter kommunalreformen har Sønderborg Kommune fået
kompetence til at fastsætte retningslinier for anvendelsen
af vandløb, søer og kystvande. Det kan for eksempel være
anvendelse til rekreative formål, fiskeri, dambrug eller havneformål.
Anvendelsen må ikke stride mod miljømål fastsat i
Regionplan 2005 eller i de kommende statslige vandplaner.
miljøkvalitet i vandløb, søer, fjorde og havområder
Byrådet og andre myndigheder skal gennem deres
planlægning og administration sikre, at den direkte og
indirekte tilførsel af forurenende stoffer til vandområderne
begrænses i videst muligt omfang.
Vandløb, søer, fjorde og havområder er levesteder for
planter, fisk og smådyr. Hertil kommer, at mange dyrearter,
herunder fugle, padder og pattedyr lever i og af vandet, og de
tilstødende vådområder har stor betydning som spredningskorridorer
for planter og dyr.
Samtidig har vandområderne stor rekreativ værdi for
befolkningen. Anvendelsen af vandområder skal ske under
HoVeDSTRuKTuR
et nøje afvejet hensyn til miljø- og naturmæssige værdier, og
afvejning af at anvendelsen tilgodeser den brede del af befolkningen.
Ved et højt miljø- og naturmæssigt indhold øges
også de rekreative værdier, f.eks ved et forbedret grundlag
for lystfiskeri eller kvaliteten af den oplevelsen ved at færdes
langs eller på vandløb, søer og kystvande.
Ved beslutning om anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande skal der altid indgå en vurdering af konsekvensen
for dyre- og planteliv af den påtænkte anvendelse. Hvis
anvendelsen har et rekreativt formål, såsom badning, fiskeri
og sejlads, skal der iagttages en balanceret hensyntagen til
menneskers sundhed og bevarelsen af et alsidigt dyre- og
planteliv.
Kommuneplan 2009-2021 179

HoVeDSTRuKTuR
VISIon
For Vandløb, søer og kystvande er det Byrådets vision,
at anvendelsen sker på et bæredygtig grundlag, hvor
udnyttelsen af rekreative interesser ikke tilsidesætter et
alsidigt dyre- og planteliv.
mÅl
Det er Byrådets mål, at:
• Vandløb og søer bevares som en vigtig del af landskabs-
og naturoplevelserne, og kan bruges til rekreative
formål så som lystfiskeri og badning
• Søerne indgår som vigtige elementer i kommunens
naturnetværk og sikre borgerne et godt sted at bo
med mulighed for indholdsrige naturoplevelse
• nye søer i boligområder skal skabe attraktive, nærrekreative
kvaliteter, der bygger videre på kommunens
forpligtigelser i Countdown 2010
• Historiske søer skal genskabes
• Fiskeriet i kystvande bør gennemføres på en skånsom
og bæredygtig måde, således at levestederne og
fødegrundlaget for havpattedyr, havfugle, fisk, bunddyr
og planter ikke forringes
• Der kan etableres muslingeopdræt på lineanlæg som
et virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra kystvandene.
180 Kommuneplan 2009-2021
HanDlInGeR
Byrådet vil:
• anvende beplantning som et aktivt værktøj til at
undgå grødevækst.
• Restaurere hårdt regulerede strækninger ved udlægning
af en naturlig varieret vandløbsbund og genslynge
vandløbene, hvor det er fysisk muligt.
• Revidere alle vandløbsregulativer i den kommende
planperiode med henblik på harmonisering og opfyldelse
af kravene i miljømålsloven.
• etablere våde enge mellem søer og landbrugsarealer.
• etablere dyrkningsfrie bræmmer omkring søer.
• Iværksætte periodevise forbud mod udbringning af
husdyrgødning på arealer, som ligger i umiddelbar
tilknytning til søer eller vandløb, som leder til søer.
• arbejde for en ekstensivering af driften på sønære
arealer, hvilket vil mindske næringsstoftilførslen til
søerne. I forbindelse med ekstensiveringen af sønære
arealer kan der oprettes kogræsserlaug, som vil
medføre en tiltrængt naturpleje, så søer og vandhuller
ikke gror til.
Restaurering og vedligeholdelse af vandløb
Byrådet vil fremme vandløbsrestaurering af offentlige og
private vandløb for at genskabe den fri passage for dyrelivet
i vandløbene, fjerne opstemninger, gensno vandløb, genåbne
rørlagte vandløbsstrækninger, udlægge gydegrus og lignende
restaureringsindgreb. Det betyder, at yderligere rørlægning af
åbne vandløb skal undgås, da vandløbets selvrensningsevne
derved forringes og en rørlægning vil være en barriere for
dyre- og plantelivet i vandløbene.
Ved gennemførelse af permanente vandløbsrestaurering
søger Byrådet at forbedre miljø- og naturkvaliteten generelt
og bl.a. skabe fysisk variation og fremme vandløbenes evne
til selvrensning og stofomsætning, samt om muligt reducere
vandløbenes okkerforurening.
Samtidig søges vandløbets vedligeholdelsesaktiviteter
begrænset. Hvor der er gennemført restaureringsprojekter
skal der som udgangspunkt ikke udføres vandløbsvedligeholdelse.
Restaureringsprojekterne skal i videst muligt omfang
gennemføres ved lodsejernes frivillige medvirken og med
inddragelse af flest mulige miljø- og naturinteresser.

nyetablering og genskabelse af søer
Byrådet vil arbejde for etablering af nye søer, f.eks. ved
genskabelse af gamle mølledamme og genetablering af nu
helt eller delvis afvandede søer.
I forbindelse med råstofindvinding og den efterfølgende
udnyttelse af de udgravede områder, samt i forbindelse med
krav til efterbehandling, vil der blive søgt skabt nye søer, som
skal henligge i naturtilstand bl.a. af hensyn til beskyttelse af
grundvandet, med mindre helt særlige forhold taler imod det
Retningslinje
11.2.1 nyetablering og genskabelse af søer
• Søer skal genskabes eller nyetableres i det omfang,
det er muligt. Der godkendes ikke udsætninger af fisk
til ”put & take-formål” i målsatte søer eller i søer, der
er omfattede af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens
§ 3, jf. også afsnit 8.4 om lystfiskersøer.
• Genskabelse eller etablering af søer og vandhuller
m.v. nærmere end 10 km fra Sønderborg Lufthavn,
må ikke finde sted, såfremt der er risiko for at fugle
overflyver flyvepladsen og derved hindrer eller er til
fare for luftfarten.
Sø- og åbeskyttelseslinien
HoVeDSTRuKTuR
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og
åbeskyttelseslinien) er at sikre søer og åer som værdifulde
landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer
for plante- og dyreliv. Søbeskyttelseslinien
er på 150 m. Beskyttelsen gælder for søer med en
vandflade på mindst 3 ha, og for vandløb med regulativmæssig
bundbredde på mindst 2 m, jf. det regulativ der
gjaldt i 1983. De 150 m måles fra grænsen mellem landog
vandvegetation. Sø- og åbeskyttelseslinien indeholder
et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure,
master, campingvogne mv.), anlæg, terrænændre,
beplante og lignende. Kommunen kan dispensere fra
bestemmelsen, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte
ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår bl.a.
hvor tæt projektet er på søen/åen, og om projektet kan
genere oplevelsen af søen/åen eller dyre- og plantelivets
vilkår. Især ved uberørte sø- og åbredder er administrationspraksis
restriktiv.
Kommuneplan 2009-2021 181

HoVeDSTRuKTuR
11.3 Hav og fjord
Kortbilag nr. 11.3.1 Badevand
Hav og fjord
Have og fjorde påvirkes af det vand, som udledes gennem
kommunens mange vandløb og spildevand fra kloaksystemerne.
Siden 1970 er vandkvaliteten langs kommunens
badestrande blevet overvåget, og med udbygningen af kloaknettet
og opførelse af renseanlæg er der gennem årene opnået
gode forbedringer i vandkvaliteten. I de senere år har kvaliteten
af badevandet ved badestrandene igennem sommerhalvåret
generelt været god. Der har alene på ganske få
målestationer været perioder med høje målinger af bakterier.
Der er dog mindre strækninger langs de ca. 220 km kyst i
Sønderborg Kommune, der ikke er omfattet af overvågningen.
182 Kommuneplan 2009-2021
Især ved udløbene fra de mange vandløb er der risiko for
svingende hygiejnisk vandkvalitet på grund af udledninger
af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land.
Indsatsen med forbedret rensning af spildevand i det åbne
land vil ud over en forbedring af vandkvaliteten i de mindre
vandløb også medføre en generel og betydelig forbedring af
den hygiejniske vandkvalitet omkring vandløbenes udmundinger
langs strandene.
Omkring de større byer er der udledninger af urenset
spildevand fra overløb fra kloaksystemerne under regn, som
kan være årsag til svingende badevandskvalitet, afhængig af
nedbør, strøm og solindstråling.

Badestrande med blå flag inviterer befolkningen til badning
ved en strand med et højt rekreativt indhold. Det er vigtigt,
at befolkningen sikres adgang og ophold på de værdifulde
strande, og at forholdene i det hele taget tilgodeser de rekreative
interesser.
Det er Byrådet, der tager stilling til, hvorvidt der kan gives
tilladelse til udledning af vand til hav og fjord. Ved ansøgning
afgrænses nærområdet, og der vil blive fastlagt krav om, at
den hygiejniske badevandskvalitet inde på kysten skal kunne
opfylde kravene til badevand, ligesom Miljøstyrelsens vejledende
krav til vandkvaliteten være opfyldt i nærområdet.
Miljøministeriet har i henhold til bekendtgørelsen om
råstofindvinding på søterritoriet udlagt en række indvindingsområder
i Lillebælt.
Faktuelt om Blå Flag
Det er kommunens intention med Blå Flag at give børn
og unge viden om havets liv og økologi - på en levende og
anderledes måde. For at opnå Blå Flag skal en række krav
være opfyldt. Blå Flag stranden har :
• rent badevand
• toiletter og affaldsspande
• rednings- og sikkerhedsudstyr
• er ren og tilses jævnligt af kommunen
• tilbyder miljø-/naturaktiviteter
• oplyser om kampagnen og de seneste badevandsanalyser
mm.
Sønderborg Kommune har i øjeblikket Blå Flag ved
Sønderborg Lystbådehavn, Sønderborg Badestrand og
Fynshav. I 2010 forventes Vemmingbund at få Blå Flag.
Retningslinje
11.3.2 Badning
HoVeDSTRuKTuR
• Badevandsområder fremgår af kortbilag nr. 11.3.1. I
badevandsområder skal vandkvaliteten kunne leve op
til badevandsdirektivets skærpede krav om ”tilfredsstillende
vandkvalitet”. Kvali-
•
tetsmålet for badevand er iflg. de kommende naturog
vandplaner, at alt udpeget badevand ved udgangen
af 2015 i det mindste skal være klassificeret som ”tilfredsstillende”.
Det vil sige, at tilstanden foruden at
opfylde kravene til god økologisk tilstand tillige skal
opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske
kvalitet.
Ansøgning om etablering af anlæg eller udledning af
forurende stoffer, der kan skade badestranden og badevandskvaliteten
vil ikke blive imødekommet ved
Kommuneplan 2009-2021 183

HoVeDSTRuKTuR
11.4 Fiskeproduktion
Ferskvandsdambrug
Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere ferskvandsdambrug
i Sønderborg Kommune. Det bunder dels i, at det i
praksis vil være umuligt at opretholde en drift af ferskvandsdambrug
på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, der ikke
må forhindre opfyldelse af målsætningerne for vandområderne
eller i øvrigt give anledning til forringelse af vandkvaliteten,
og dels at kommunens vandløb ganske enkelt er for små
og følsomme på grund af den meget begrænsede vandføring.
Retningslinjer
11.4.1 Ferskvandsdambrug
• Driften af ferskvandsdambrug skal ske på et miljømæssigt
bæredygtigt grundlag. Driften må ikke forhindre
opfyldelse af målsætningerne for vandområderne
eller i øvrigt give anledning til forringelse af
vandkvaliteten.
11.4.2 Havbrug og saltvandsdambrug
Der kan ikke placeres saltvandsdambrug følgende steder:
• I fjorde, bugter og øvrige vandområder med begrænset
vandudskiftning
• I områder med skærpet målsætning som ”særligt naturvidenskabeligt
interesseområde” eller ”naturgivent
iltsvindsområde” eller
• Ud for de alment benyttede badestrande med badevandskontrol.
For forureningen med næringssalte fra
saltvandsopdræt af fisk til Lillebælt gælder:
• At den godkendte udledning af kvælstof og fosfor ikke
må overstige 1997-niveauet, og
• At den ledigblevne udledningskvote ved nedlægning
eller ophør af anlæg i Lillebælt ikke vil være til rådighed
for nyanlæg eller udvidelse af anlæg.
• I de øvrige havområder i Lillebælt skal de miljømæssige
konsekvenser ved udlæg af fiskeopdrætsanlæg
vurderes på baggrund af en konkret afvejning af lokale
forhold og den generelle forureningstilstand i kystvandene.
184 Kommuneplan 2009-2021
Havbrug og saltvandsgenbrug
Retningslinje 11.4.2 udgør administrationsgrundlaget
for Byrådets behandling af ansøgninger om fiskeopdræt i
kystvandene.
Ved fordeling af retten til at forårsage en eventuel acceptabel
merbelastning af kystvandene med næringssalte fra
fiskeopdræt foretages en prioritering, således at denne ret
fortrinsvis forbeholdes de produktionsformer, der er miljømæssigt
mindst belastende i forhold til produktionsstørrelsen.
Det er hovedsageligt landbaserede saltvandsdambrug
med etablering af tilstrækkelige rensningsforanstaltninger.
Dambrug udleder store mængder iltforbrugende stoffer
samt diverse medicinrester og andre hjælpestoffer. Danmark
har forpligtet sig til at sørge for, at bl.a. vores kystvande -
hvortil Lillebælt hører - skal have en ”god økologisk tilstand”
senest i 2015 jfr. Miljømålsloven.
De miljømæssige konsekvenser ved udlæg af fiskeopdrætsanlæg
vurderes ud fra en konkret afvejning af lokale
forhold og forureningstilstanden i kystvandene.
Der er ingen havdambrug eller saltvandsdambrug i
Sønderborg Kommune der er i drift på nuværende tidspunkt.

mIlJØVuRDeRInG
11.5 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Grundvand og
vandmiljø”.
nyt i kommuneplanen
For temaet erstattes regionplanens retningslinier ikke
med denne plan, da der efterfølgende skal udarbejdes nye
vandplaner i statslig regi. Når Vandplanen for vanddistrikt
Jylland og Fyn foreligger (forventeligt i 2010),
skal kommunerne efterfølgende udarbejde konkrete
handlingsplaner og anvendelsesbestemmelser for
kommunens vandløb, søer og kystvande.
Væsentlige miljøpåvirkninger
Der er ikke foreslået plantiltag eller ændringer i det
gældende plangrundlag, som vurderes at medføre
væsentlige påvirkninger af miljøet.
afbødende foranstaltninger
Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed
ingen afbødningsforanstaltninger.
overvågning
HoVeDSTRuKTuR
Overvågningen af grundvandet sker via den eksisterende
grundvandsovervågning og -kontrol.
Kommuneplan 2009-2021 185

HoVeDSTRuKTuR
186 Kommuneplan 2009-2021

12 miljø
12.1 miljøgodkendelser
For at tage hånd om miljøet er det et krav, at visse virksomheder,
anlæg eller større landbrug, skal igennem en godkendelsesprocedure,
inden de kan opføres eller udvides.
Det drejer sig om:
- virksomheder og anlæg, der som står opført på listerne i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december
2006 om godkendelse af listevirksomhed, som kræver miljøgodkendelse
i medfør af lov om miljøbeskyttelse § 33 stk. 1.
- etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug
samt ændringer af udspredningsarealer efter Lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug.
Faktaboks
Miljøbeskyttelsesloven’s § 33;
§ 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er
optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed),
må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt
godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke
udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt,
herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen,
på en måde, som indebærer forøget forurening,
før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Virksomheder
Virksomheder af en vis størrelse skal af hensyn til omgivelserne
godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. For en
del virksomheder er det staten, som er den godkendende
myndighed, men en ansøgning skal altid indsendes til
kommunen, bl.a. fordi kommunen kan komme med en
udtalelse til staten om virksomhedens placering set i forhold
til de planlægningsmæssige bestemmelser og interesser i
nærområdet.
Kommunen gennemgår i sin sagsbehandling, hvilken
påvirkning driften af virksomheden må antages at få på
omgivelserne. Det gælder særligt i forhold til emission af
stoffer fra skorstene, støj, evt. lugt, spildevand, affald og
affaldshåndtering samt transporter til og fra virksomheden.
Faktaboks
Miljøgodkendelser af virksomheder (landbrug undtaget)
udføres som en udmøntning af Miljøbeskyttelseslovens
(lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12/2006) Kapitel 5,
hvoraf det fremgår at:
∞ Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget
på listen over virksomheder der skal miljøgodkendes
(listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes,
før der er meddelt godkendelse heraf.
∞ Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med
hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer
forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen
er godkendt.
∞ Godkendelsen efter kapitel 5 fastsætter vilkår for listevirksomhedens
etablering og drift, herunder den kontrol,
som den, der er ansvarlig for virksomheden selv
skal foretage.
landbrug
HoVeDSTRuKTuR
Yderligere viden om miljøgodkendelse af listevirk-
somhed kan ses i Miljøstyrelsens BAT Referenceliste:
http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2006/02/
87-7614-904-8.htm
Fra 1. januar 2007 er husdyrbrug, der etableres, udvides eller
ændres blevet omfattet af Lov om miljøgodkendelser m.v.
af husdyrbrug, som erstatter planlovens regler om VVM for
husdyrbrug og miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse
og revurdering af husdyrbrug. Endelig er planlovens landzonebestemmelser
skrevet ind i loven, således at kommunalbestyrelserne
fremover i en og samme arbejdsgang kan vurdere
og udarbejde en samlet miljøgodkendelse for et husdyrbrug.
Miljøgodkendelser af landbrug udføres som udmøntning
af Husdyrloven (lovbekendtgørelse nr. 1572 af 20/12/2006)
hvoraf det fremgår, at kommunen skal vurdere dyreholdets
forventede påvirkning af omgivelserne, når der er tale om
Kommuneplan 2009-2021 187

HoVeDSTRuKTuR
husdyrbrug over 75 dyreenheder, svarende til f.eks. 2700
slagtesvin årligt eller 75 jerseykøer.
Der bliver ved vurderingen taget hensyn til planlægningsmæssige
forhold som afstand til byzone, landskabelige
værdier, naboer, samlede bebyggelser samt beskyttelseslinjer
i forhold til skov, kyst og diverse fredninger. Ændringer
i dyrehold, arealer eller anlæg, må ikke påbegyndes, før der er
meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget.
Kommunen gennemgår i hver enkelt tilfælde, hvilke
påvirkninger driften af husdyrbruget måtte have på omgivelserne.
Det gælder for emission af stoffer fra skorstene, støj,
spildevand, affald og affaldshåndtering samt transporter til
og fra husdyrbruget. Desuden undersøges påvirkningen fra
anlægget i form af ammoniakemmision som kvælstofnedfald
i nærmeste naturområder samt lugtpåvirkningen i omgivelserne.
Med hensyn til driften af arealerne, undersøges det,
hvorledes den ændrede/nye bedrift vil påvirke recipienter,
dvs. vandløb, søer og havmiljø, omgivende habitatområder.
I godkendelsen af husdyrbruget fastsættes vilkår for dts
etablering og drift, herunder den kontrol, som virksomheden
selv skal foretage.
12.2 miljøscreening
Ifølge miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering nr. 1398
af 22/10/2007 med efterfølgende ændringer) skal planer og
programmer, der udarbejdes af offentlige myndigheder og
ligger til grund for kommunens administration, som udgangspunkt
miljøvurderes inden vedtagelse, hvis de skønnes at få
væsentlig indvirkning på miljøet.
Den følgende beskrivelse tager afsæt i denne lovbekendtgørelse.
Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke
længere være fyldestgørende.
miljøvurdering af planer
Begrebet ”planer og programmer” omfatter de planlægningsdokumenter
m.v. , som kommunen udarbejder. Det er
både planer med hjemmel i lovgivningen, f.eks. kommune- og
lokalplaner og sektorplaner som affaldsplaner, spildevandsplaner
og vandforsyningsplaner, men også midtbyplaner,
master- og dispositionsplaner.
188 Kommuneplan 2009-2021
Yderligere viden om emnet kan findes i Vejledning fra Skovog
Naturstyrelsen om Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af
husdyrbrug.
Husdyrbekendtgørelsen
Reglerne i husdyrbekendtgørelsen tager udgangspunkt i
følgende opdeling;
• Fra 3 til 15 dyreenheder skal der ved etablering, udvidelse
og ændring foretages anmeldelse til Kommunen.
• Fra 15 til 75 dyreenheder skal der ved etablering, udvidelse
og ændring ansøges om tilladelse. For minkfarme
beliggende mindre end 300 m fra visse naturområder
gælder reglerne om tilladelse dog fra 3 dyreenheder.
• Over 75 dyreenheder skal der ved etablering, udvidelse
og ændring ansøges om miljøgodkendelse via hjemmesiden
www.husdyrgodkendelse.dk.
Hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser
for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4 eller hvis
planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder
væsentligt, skal de altid miljøvurderes.
Planer som fastlægger anvendelsen af et mindre område
på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold
til den gældende planlægning skal kun miljøvurderes, hvis de
må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Lokalplaner er et eksempel på en plantype, der kan være
omfattet af denne bestemmelse.
procedurer
Screening af planer er grundlaget for at afgøre om en
plan skal miljøvurderes og dermed om der skal udarbejdes
en miljørapport.
En screening er en oversigtlig vurdering af, om et planforslag

Formål med miljøscreening
Miljøscreeningen af planer og programmer har to
overordnede formål;
• dels skal en screening være med til at klarlægge, hvorvidt
der skal udarbejdes en miljøvurdering
• dels skal screeningen anvise konfliktområder og bidrage
til eventuelle ændringer, der sikrer, at planen tager
mest mulig hensyn til miljø og omgivelser
antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
I screeningen tages udgangspunkt i:
a) planens karakteristika og mulige miljøpåvirkninger
b) de områder, der kan blive berørt.
Screeningen udarbejdes med udgangspunkt i lovgivningens
brede miljøbegreb der omfatter: biologisk mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora,
jordbund, vand luft, klima, materielle goder, kulturarv,
landskab samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
På baggrund af screeningen afgør kommunen, om planen
skal miljøvurderes.
Hvis kommunen vurderer, at planen ikke vil få væsentlig
indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes
12.3 VVm-pligt
Inden større anlæg som f.eks vejanlæg, større eller miljøbelastende
virksomheder, flyterminaler, etc. kan anlægges,
gennemgår kommunen det planlagte anlægs virkning på
miljøet - en såkalt VVM screening.
Kommunen foretager en afgørelse, efter anmeldelse af
anlægget, om hvorvidt anlægget påvirker miljøet væsentligt
og om, hvorvidt der skal laves en vurdering af virkningen
(VVM). Hvis anlægget vurderes at kunne udgøre en
væsentlig påvirkning af miljøet, er anlægget VVM-pligtigt,
dvs. at kommunen har pligt til at udarbejde en vurdering af
virkning på miljøet affattet som redegørelse. VVM-redegørelsen
indgår i kommunens arbejde med at lave kommuneplanretningslinjer
for det område, hvor anlægget skal ligge.
offentliggøres denne afgørelse, inden planen vedtages
endeligt.
Hvis kommunen afgør, at planen skal miljøvurderes,
høres andre myndigheder, inden der tages endelig stilling til,
hvor omfattende og detaljeret miljøvurderingen skal være.
Berørte myndigheder er i denne sammenhæng de myndigheder,
der skal give tilladelse, dispensation eller lign., for at
planen kan realiseres.
En kommuneplan indeholder almindeligvis så omfattende
projekter, herunder nye arealudlæg til byudvikling,
trafikanlæg og naturgenopretning, at denne plantype altid vil
være omfattet af kravet om miljøvurdering.
Nærmere beskrivelse af procedurer og praksis for miljøscreening
er beskrevet i Miljøministeriets ”Vejledning om
miljøvurdering af planer og programmer” fra juni 2006.
Faktaboks
HoVeDSTRuKTuR
Lov om miljøvurdering af planer og programmer er
bekendtgørelse nr. 1398 af den 22. oktober 2007, og lov nr.
250 af den 31. marts 2009.
Kommunens afgørelse af, hvorvidt et anlæg vurderes at være
VVM-pligtigt eller ej, skal offentliggøres. Afgørelsen skal
desuden indeholde oplysninger om:
∞ hvor der kan hentes yderligere oplysninger om projektet,
∞ anmeldelsen af projektet samt
∞ afgørelsen om hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej.
Hvis anlægsprojektet er VVM-pligtigt, fremgår det
yderligere, hvor man kan stille spørgsmål eller aflevere
kommentarer til projektet, hvilken karakter eventuelle
afgørelser eller udkast til afgørelser har, samt hvilken lov
afgørelsen er givet på baggrund af. Det fremgår også, om de
oplysninger, der er indhentet for at lave VVM-redegørelsen, er
til rådighed for offentligheden samt hvornår, hvor og hvordan
Kommuneplan 2009-2021 189

HoVeDSTRuKTuR
de relevante oplysninger stilles til rådighed. Derudover
fremgår det af offentliggørelsen af projektet, hvordan offentligheden
kan deltage i VVM-proceduren.
Den VVM-redegørelse, kommunen udarbejder,
gennemgår bl.a. anlæggets påvirkning på mennesker, flora
og fauna. Dertil gennemgås hvordan jordbunden påvirkes,
hvordan klima og landskab påvirkes samt om omgivelsernes
kulturarv og materielle goder påvirkes.
For at kunne realisere et VVM-pligtigt anlæg, skal
kommunen udarbejde et kommuneplantillæg eller optage
retningslinjer for anlægget i kommuneplanen. Ved offentliggørelsen
af kommuneplantillægget skal kommunen oplyse
om de vigtigste begrundelser og betragtninger bag beslutningerne
og de vigtigste foranstaltninger, der skal til for
at nedbringe, undgå og om muligt, neutralisere, de værste
skadelige virkninger.
Før det planlagte VVM-pligtige anlæg må påbegyndes
skal kommuneplantillægget være endeligt vedtaget.
Nærmere beskrivelse af procedurer og praksis for Miljøog
Energiministeriets vejledning nr. 12392 af 10. oktober
2001 om visse offentlige og private anlægs indvirkning på
miljøet (VVM-Vejledningen).
12.4 Habitatdirektivet
Habitatbekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder,
og er en væsentlig del i implementeringen
af EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver i dansk
lovgivning. Habitatdirektivet beskytter udvalgte naturtyper,
planter og dyr med undtagelse af fugle, som er omfattet af
Fuglebeskyttelsesdirektivet. Efter direktiverne skal EU’s
medlemslande blandt andet udpege og forvalte såkaldte
Natura 2000-områder samt beskytte en række udvalgte
dyre- og plantearter over hele landet.
Direktivets Artikel 6 beskriver hvilke retningslinjer
myndighederne skal følge i deres administration af stats-,
190 Kommuneplan 2009-2021
Faktaboks
Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt,
er omfattet af planlovens VVM-bestemmelser (Lov om
planlægning jf. Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20/10/2008
og senere ændringer heraf).
Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om
vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning fastlægger,
hvilke anlæg, der kan være omfattet af VVM pligt, og
opdeler anlæggene i to kategorier, der fremgår af bekendtgørelsens
bilag 1 og bilag 2.
VVM-bekendtgørelsen knytter sig op på naturbeskyttelsesloven
(lbk. 1042 af 20/10/2008), planloven (lbk. 1027
af 20/10/2008) og råstofloven (lbk. 1025 20/10/2008).
Beskrivelsen i dette afsnit tager afsæt i disse lovbekendtgørelser.
Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen
ikke længere være fyldestgørende.
Ved vurdering af indvikningen på miljøet skal miljø
opfattes bredt som mennesker, sundhed, dyr, planter,
jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder,
kulturarv, transport samt adgangsmuligheder til
landskabet.
kommune-, lokal- og råstofplanlægning, herunder kravet
om konsekvensvurdering af planforslag, som i sig selv eller
i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt. Direktivet er indskrevet
i dansk lov med bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med
senere ændring om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter.
Den følgende beskrivelse tager afsæt i denne lovbekendtgørelse.
Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke
længere være fyldestgørende.

Faktaboks
Habitatdirektivet - Artikel 6(3):
Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet
med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som
i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter
kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne.
På baggrund af konklusionerne af vurderingen af
virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4,
giver de kompetente nationale myndigheder først deres
tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig,
at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de -
hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.
Direktivet og natura2000
Natura2000-områder består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder.
Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttelsesområderne,
og de kaldes tilsammen også for internationale
naturbeskyttelsesområder. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne
under Natura 2000 danner tilsammen et
økologisk netværk af beskyttede naturområder.
Habitatdirektivet er det direktiv fra den Europæiske
Union (”Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992”), der har til
formål at sikre sårbare og truede biotoper (habitater) og
arter. I to bilag findes lister over disse levesteder og arter, og
medlemsstaternes regeringer pålægges at registrere områder,
som kræver overvågning, særlige plejetiltag og beskyttelse.
Betydning for miljøvurdering og VVm
En plan eller et projekt er underlagt VVM-pligt, hvis det kan
have væsentlig effekt på Natura 2000 områder i henhold til
habitatdirektivets artikel 6(3). Effekter skal i den forbindelse
tolkes både som negative og positive effekter. I forhold til
VVM skal projekter og planer forstås i bredeste forstand, og
de er henholdsvis defineret i VVM direktivets art. 1 og i SMV
direktivet.
Det betyder, at stort set alle anlæg og indgreb skal tolkes
som projekter og alle lovbundne planer, herunder eksempelvis
kommuneplaner og lokalplaner, skal vurderes i
henhold til habitatdirektivets art. 6(3), hvis de vurderes at
kunne påvirke et Natura 2000 område. End ikke tidligere
lovlig drift af arealer indenfor Natura 2000 undgår sådanne
vurderinger.
Vurderingerne kan være omfangsrige, idet der kræves en
fyldig begrundelse og vurdering af virkningen i forhold til en
række parametre. Vurderingerne skal bygge på den bedste
videnskabelige viden på området, og der skal tages højde for
kumulative effekter.
Såfremt der ikke kan meddeles tilladelse iht. Habitatdirektivets
artikel 6(3), kan der generelt ikke meddeles VVM
tilladelse. VVM vurderinger og vurdering iht. art. 6(3) i
habitatdirektivet erstatter ikke hinanden.
Vurderingsomfang
Habitatdirektivets art. 6(3) foreskriver, at alle planer og
projekter (tolket i videste forstand), som kan have væsentlig
effekt på udpegningsgrundlaget skal vurderes. Det gælder
både for projekter indenfor og udenfor habitatområdet. For
planer og projekter med negativ påvirkning af habitatområdernes
udpegningsgrundlag gælder, at der udelukkende kan
dispenseres til aktiviteter af national, samfundsøkonomisk
karakter.
Ved sådanne projekter skal der laves passende kompensationsforanstaltninger.
”Effekter” omfatter endvidere både
negative og positive effekter. Vurderinger iht. art. 6(3) er ikke
det samme som vurdering iht. VVM reglerne i planloven.
Vejledning om naturbeskyttelsesområder
HoVeDSTRuKTuR
Der foreligger nu et udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse
nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter”. Heraf fremgår proceduren for
en vurdering af planer og projekter.
Kommuneplan 2009-2021 191

HOVEDSTRUKTUR
13. Forholdet til andre gældende planer
13.1 Statslige interesser i planlægningen
De statslige interesser i kommuneplanlægningen
Nedenstående skema redegør for, hvor i kommuneplanen de
statslige interesser i planlægningen fremgår:
Statslige interesser: Kapitel i Sønderborg
Kommuneplan 2009-
2021:
Byzoner og sommerhusområder Kapitel 4
Forskellige byformål Kapitel 4
Detailhandelsstruktur Kapitel 4
Trafikanlæg Kapitel 7
Tekniske anlæg Kapitel 7
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Afsnit 5.3
VVM-pligtige anlæg Kapitel 12
Støjbelastede arealer Kapitel 6
Fritidsformål Kapitel 8
Landbrug Afsnit 10.1
Skovrejsning Afsnit 9.5
Lavbundsarealer Afsnit 9.8
Internationale naturbeskyttelsesområder Afsnit 9.6
Kulturhistorie Afsnit 9.9
Landskab Afsnit 9.1
Geologi Afsnit 9.4
Vandløb, søer og kystvande Afsnit 11.2
Kystnærhedszonen Afsnit 9.2
Landsplandirektiver Se følgende afsnit
Tabel nr. 13.1: Oversigt over de statslige interesser i planlægningen
Hvor findes landsplandirektiverne?
Alle landsplandirektiverne kan findes via vejledningen om
kommuneplanlægning, som findes på www.blst.dk.
192 Kommuneplan 2009-2021
Landsplandirektiver
Et landsplandirektiv udformes af staten i henhold til
planlovens § 3, og er bindende for kommunens planlægning.
Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune skal
således være i overensstemmelse med gældende landsplandirektiver
og Sønderborg Kommune skal arbejde for deres
gennemførelse.
Ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021 er
Sønderborg Kommune omfattet af følgende landsplandirektiver:
∞ Nr. 408 af 1.5.2007. Bekendtgørelse om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter. Se kapitel 9.
∞ 30.4.2007. Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder
i kystnærhedszonen i Sønderjylland. Se kapitel 8.
∞ Nr. 37 af 20.4.2006. Cirkulære om planlægning af arealanvendelse
inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder.
Se kapitel 12.
∞ 23.6.2005. Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder
i kystnærhedszonen. Se kapitel 8.
∞ Nr. 100 af 10.6.1999. Planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller. Se afsnit 5.9
∞ Nr. 132 af 15.7.1998. Regionplanlægning og landzoneadministration
for lavbundsarealer, der er potentielt egnede
som vådområder. Se afsnit 9.5
∞ Nr. 145 af 10.11.1988. Arealudlæg til placering af specialdepoter
for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker.
Kommuneplanen optager ikke bestemmelser der
giver mulighed for deponering af flyvaske og afsvovlingsprodukter.
Kommuneplan 2009-2021 er samlet set i overensstemmelse
med landsplandirektiverne.
Ud over de nævnte landsplandirektiver er Regionplan
2005 for Sønderjyllands Amt også at betragte som landsplandirektiv.
Direktivets retningslinier erstattes af Kommuneplan
2009-2021 med vedtagelsen af denne.

13.2 Regional Udviklingsplan
Sønderborg Kommune er en del af Region Syddanmark.
Region Syddanmark har udarbejdet ”Regional UdviklingsPlan”,
der er en vision, som rækker frem til 2030, og som
understreger regionens styrkepositioner.
Den regionale udviklingsplan er et nyt plandokument i
det danske plan hierarki. Der er ikke tale om en fysisk plan på
samme måde som de tidligere amters regionplaner, men mere
en vision for udviklingen frem til 2030 og en understregning
af regionens overordnede værdigrundlag og styrkesider. Den
regionale udviklingsplan er et strategisk dokument, som
kommuneplanen skal være i overensstemmelse med.
Den regionale udviklingsplan består af 3 dele:
∞ ”Det gode liv” - som er den overordnede politiske vision
og strategi for udviklingen i Syddanmark.
∞ ”Initiativer” - som er Regionsrådets opfølgning på ”Det
gode liv”
∞ ”Redegørelser” - som består af bilag til ”Det gode liv”
Det gode liv
Regionsrådet giver sit bud på ”Det gode liv” i form af
tre værdier og fem strategier, som er kernen i visionens
udmøntning.
De tre værdier er ”Udsyn”, ”Frisind” og ”Bæredygtighed”
De fem strategier: er ”Bo og leve”, ”Viden og læring”,
”Vækst og velstand”, ”Oplevelser og fritid” og ” Sammenhæng
og tilgængelighed”.
Initiativer
Region Syddanmark satser på følgende 15 Udviklingsinitiativer:
Dialogforum for bo og leve, byanalyse, katalog
over bynære rekreative naturområder, kompetenceløft, fra
grænseregion til vækstregion, indsatsgrupper for erhvervsudvikling,
indsatsgruppe for udviklingsområder, bæredygtig
erhvervsudvikling, countdown 2010, kulturpuljen, mobilitetsråd,
regionale analyser, KONTUR Syddanmark, monitorering
og idéudvikling.
Redegørelser
Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de
initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage for at følge
op på den regionale udviklingsplan, en redegørelse om infrastruktur,
en redegørelse om grænseregionalt samarbejde
samt en miljøredegørelse.
Regional UdviklingsPlan
Initiativer
Regionsrådets opfølgning på ”Det gode liv”
regionsyddanmark.dk
Regional UdviklingsPlan
Redegørelser
Bilag til ”Det gode liv”
regionsyddanmark.dk
Forsider fra Region Syddanmarks Regional Udviklingsplan
Kommuneplan 2009-2021 og Regional Udviklingsplan
Kommuneplanen berører emner, der er sammenfaldende
med Regional UdviklinsPlan, men vurderes at
være i overensstemmelse med principper og visioner heri.
Berøringsfladerne er særligt:
- Det regionale bymønster, som ”Det gode liv” skitserer.
- Forholdet til den styrkede grænseregion, som konkretiseres
i kommuneplanen via samarbejdet ”Grænsetrekanten”.
- De rekreative og trafikale sammenhænge som skitseret
i ”Sammenhæng og tilgængelighed”, ”Det gode liv” og i
”Redegørelser”.
Hvor findes den regionale udviklingsplan?
HOVEDSTRUKTUR
”Det gode liv”, ”Initiativer” og ”Redegørelser” kan findes
på Region Syddanmarks hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk.
KOMMUnEpLAn 2009-2021 193

HOVEDSTRUKTUR
13.3 nabokommunernes planlægning
For de fleste borgere og virksomheder betyder det ikke så
meget, hvilken kommune man hører til. Man bevæger sig
frit over kommunegrænserne i dagligdagen, og bor, arbejder
og handler måske i flere kommuner. For kommunerne er det
imidlertid vigtigt, at planlægningen er koordineret på tværs
af kommunegrænserne.
Kommuneplanlægningen i én kommune kan påvirke
nabokommunernes muligheder for f.eks. byudvikling,
stiplanlægning eller naturbeskyttelse og det kan betyde, at
en kommune skal forholde sig til en øget trafik- eller miljøbelastning
som følge af nabokommunens planlægning. En
del udpegninger i det åbne land går på tværs af kommunegrænser,
f.eks. landskaber og åer, områder til skovrejsning og
stinet til vandring, cykling og ridning.
Det er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen skal
oplyse om kommuneplanens sammenhæng til nabokommunerne.
Det er også med den baggrund, at kommunalbestyrelsen
har mulighed for at fremsætte indsigelse mod en
nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig
betydning for kommunens udvikling.
13.4 Andre gældende planer
Andre gældende planer:
Agenda 21 Strategi planstrategi 2003
Den Regionale Udviklingsplan planstrategi 2007
Råstofplan Kommuneplan 2005
Analyser:
Erhvervsanalyse Detailhandelsrapport 2009
politikker:
Hvidbog om visionen for Sønderborg Højhuspolitik
Kommune
Internationaliseringspolitik Arkitekturpolitik
Sundhedspolitik Erhvervsfremmepolitik og -strategi
Energipolitik og strategi 2008 Kulturpolitisk handlingsplan
Frivillighedspolitik
Ældre politik
Turistpolitisk handlingsplan
Tabel nr. 13.2: Oversigt over andre gældende planer, analyser og politiker i Sønderborg
Kommune. Disse findes på Sønderborg Kommunes hjemmeside eller kan
rekvireres ved henvendelse til Sønderborg Kommune.
194 Kommuneplan 2009-2021
Sønderborg Kommune grænser direkte op til Aabenraa
Kommune, som er den landfaste forbindelse til resten af
landet. I løbet af kommuneplanprocessen har der været
dialog imellem Aabenraa og Sønderborg kommuner samt
med staten, som gennem Miljøcenter Odense holder øje med
en del af den tværkommunale koordinering.
Planlægningen i Aabenraa Kommune er i god overensstemmelse
med kommuneplanens retningslinier, visioner,
mål og handlinger og Sønderborg Kommunes interesser. Der
samarbejdes løbende med Aabenraa Kommune om forhold
der vedrører veje, stier, vand, kultur, beskyttelse af drikkevandsinteresser,
detailhandel, beskyttelses- og afværgeforanstaltninger
der har betydning på tværs af kommunegrænsen
og konkrete projekter når de vurderes at have
betydning nabokommunen osv.
Ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021 for
Sønderborg Kommune angiver tabel nr. 13.3 en oversigt over
gældende planer, visioner, strategier og politiker i Sønderborg
Kommune.
Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune er
i god overensstemmelse med de øvrige gældende planer og
politikker i Sønderborg Kommune.

14 Henvisning til retningslinier
HoVeDSTRuKTuR
4. Bymønster og byudviklingsprincipper ............................................................................................................... 38
Retningslinje 4.1.1 - Bymønster .............................................................................................................................................................................................. 40
Retningslinje 4.1.2 - Hovedby ................................................................................................................................................................................................. 40
Retningslinje 4.1.3 - udvidede områdebyer........................................................................................................................................................................... 40
Retningslinje 4.1.4 - områdebyer ........................................................................................................................................................................................... 41
Retningslinje 4.1.5 - lokalbyer ............................................................................................................................................................................................... 41
Retningslinje 4.4.1 - Byudviklingsprincipper ........................................................................................................................................................................ 44
Retningslinje 4.4.2 - Fremtidig byudvikling ................................................................................................... ........................................................ 44
Retningslinje 4.5.1 - nye boligområder ................................................................................................................................................................................. 46
Retningslinje 4.5.2 - Øvrige byformål .................................................................................................................................................................................... 50
Retningslinje 4.6.1 - erhvervsområder .................................................................................................................................................................................. 52
Retningslinje 4.6.2 - nye erhvervsområder .......................................................................................................................................................................... 52
Retningslinje 4.6.3 - omdannelse af erhvervsarealer ......................................................................................................................................................... 52
Retningslinje 4.6.4 - Forbud mod blandet bolig og erhverv i erhvervsområder ................................................................................................................ 52
Retningslinje 4.6.5 - VVm-pligtige virksomheder ................................................................................................................................................................. 52
Retningslinje 4.6.6 - Særligt energiproducerende og energiforbrugende virksomheder ................................................................................................ 52
Retningslinje 4.6.7 - Tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone ............................................................................................................................... 54
Retningslinje 4.7.1 - Byomdannelse ....................................................................................................................................................................................... 55
Retningslinje 4.8.1 - landdistrikter ....................................................................................................................................................................................... 58
Retningslinje 4.8.2 - landsbyer .............................................................................................................................................................................................. 58
Retningslinje 4.9.1 - Husbådehavne ....................................................................................................................................................................................... 62
Retningslinje 4.10.1 - Detailhandlen i Sønderborg Kommune .............................................................................................................................................. 62
Retningslinje 4.10.2 - enkeltstående butikker ...................................................................................................................................................................... 64
Retningslinje 4.10.3 - Salg af egenproduktion ...................................................................................................................................................................... 64
Retningslinje 4.11.1 - Bynære grønne områder (landskabskiler) ........................................................................................................................................ 69
Retningslinje 4.12.1 - Byens grønne områder ....................................................................................................................................................................... 70
Retningslinje 4.13.1 - Beliggenhed af kolonihaver ............................................................................................................................................................... 72
Retningslinje 4.13.2 - Kolonihaver.......................................................................................................................................................................................... 72
5. erhverv ................................................................................................................................................................ 74
Retningslinje 5.3.1 - Klassificering af erhvervsområder ..................................................................................................................................................... 77
6. Forebyggelse af miljøkonflikter ......................................................................................................................... 82
Retningslinje 6.1.1 - Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder .............................................................................................. 84
Retningslinje 6.1.2 - Vindmøller ............................................................................................................................................................................................. 84
Retningslinje 6.2.1 - Veje og jernbaner .................................................................................................................................................................................. 86
Retningslinje 6.2.2 - Vejledende konsekvenszoner .............................................................................................................................................................. 87
Retningslinje 6.2.3 - arealudlæg til miljøbelastende anvendelse ....................................................................................................................................... 87
7. Veje, trafik og tekniske anlæg .......................................................................................................................... 89
Retningslinje 7.1.1 - overordnede veje .................................................................................................................................................................................. 91
Retningslinje 7.1.2 - Trafikale forhold .................................................................................................................................................................................... 91
Retningslinje 7.3.1 - Jernbaner ............................................................................................................................................................................................... 95
Retningslinje 7.3.2 - erhvervs- og færgehavne .................................................................................................................................................................... 95
Retningslinje 7.3.3 - Lufthavne og flyvepladser .................................................................................................................................................................... 96
Kommuneplan 2009-2021 195

HoVeDSTRuKTuR
Retningslinje 7.6.1 - Biogasanlæg .......................................................................................................................................................................................... 99
Retningslinje 7.7.1 - Vindmøller ............................................................................................................................................................................................ 101
Retningslinje 7.7.2 - områder til store vindmøller .............................................................................................................................................................. 102
Retningslinje 7.7.3 - Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af møller ............................................................................................................................ 102
Retningslinje 7.7.4 - Forebyggelse af miljøkonflikter......................................................................................................................................................... 103
Retningslinje 7.7.5 - Radiokædeforbindelser ...................................................................................................................................................................... 103
Retningslinje 7.7.6 - Vindmøller ude af drift ........................................................................................................................................................................ 103
Retningslinje 7.7.7 - Husstandsmøller ................................................................................................................................................................................. 103
Retningslinje 7.8.1 - Højspændingsledninger ...................................................................................................................................................................... 106
Retningslinje 7.9.1 - Generelle Retningslinjer for master .................................................................................................................................................. 107
Retningslinje 7.9.2 - master i byområder ............................................................................................................................................................................ 108
Retningslinje 7.9.3 - master i det åbne land ........................................................................................................................................................................ 108
Retningslinje 7.11.1 - Forsvarets øvelsesterræn .................................................................................................................................................................110
Retningslinje 7.12.1 - affaldsdeponi ......................................................................................................................................................................................111
Retningslinje 7.12.2 - overskudsjord ....................................................................................................................................................................................112
Retningslinje 7.12.3 - Restprodukter fra energi fremstilling ..............................................................................................................................................113
8. Turisme og fritidsanlæg .................................................................................................................................... 116
Retningslinje 8.1.1 - Turismeområder ...................................................................................................................................................................................117
Retningslinje 8.2.1 - Sommerhusområder ........................................................................................................................................................................... 120
Retningslinje 8.3.1 - Feriecentre, hoteller, kroer og lign. ................................................................................................................................................. 121
Retningslinje 8.3.2 - Campingpladser .................................................................................................................................................................................. 122
Retningslinje 8.3.3 - lystbådehavne .................................................................................................................................................................................... 126
Retningslinje 8.4.1 - Lystfiskersøer ..................................................................................................................................................................................... 127
Retningslinje 8.5.1 - Større arealkrævende fritidsanlæg .................................................................................................................................................. 128
Retningslinje 8.6.1 - Støjende fritidsaktiviteter ................................................................................................................................................................. 130
Retningslinje 8.7.1 - Vandre- og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel ...................................................................................................... 133
Retningslinje 8.7.2 - offentlighedens adgang ..................................................................................................................................................................... 133
Retningslinje 8.8.1 - Skovmoseområdet .............................................................................................................................................................................. 135
9. landskab, natur og kulturhistorie ..................................................................................................................... 137
Retningslinje 9.1.1 - Værdifulde landskaber ...................................................................................................................................................................... 140
Retningslinje 9.1.2 - uforstyrrede landskaber .................................................................................................................................................................... 140
Retningslinje 9.2.1 - Kystnærhedszonen ............................................................................................................................................................................ 142
Retningslinje 9.2.2 - Værdifulde kystlandskaber .............................................................................................................................................................. 143
Retningslinje 9.3.1 - Bade- og bådebroer ............................................................................................................................................................................ 144
Retningslinje 9.4.1 - Geologiske interesser i Sønderborg Kommune ............................................................................................................................... 146
Retningslinje 9.5.1 - Skovrejsningsområder (positiv-områder) ....................................................................................................................................... 147
Retningslinje 9.5.2 - områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativ områder) .................................................................................................... 147
Retningslinje 9.6.1 - Internationale naturbeskyttelsesområder ...................................................................................................................................... 150
Retningslinje 9.6.2 - aktiviteter i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder .................................................................................... 150
Retningslinje 9.6.3 - aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf. eF-habitatdirektivets bilag IV (habitatbekendgørelsen § 11) ............................. 150
Retningslinje 9.7.1 - naturområder ...................................................................................................................................................................................... 153
Retningslinje 9.7.2 - områder med naturinteresser ........................................................................................................................................................... 153
Retningslinje 9.7.3 - Biologiske korridorer ......................................................................................................................................................................... 154
196 Kommuneplan 2009-2021

HoVeDSTRuKTuR
Retningslinje 9.7.4 - Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer .................................................................................................... 154
Retningslinje 9.8.1 - lavbundsarealer ................................................................................................................................................................................. 159
Retningslinje 9.8.2 - Vmp II/III-lavbundsarealer................................................................................................................................................................ 159
Retningslinje 9.8.3 - Øvrige lavbundsarealer ..................................................................................................................................................................... 159
Retningslinje 9.9.1 - Kulturhistorie ...................................................................................................................................................................................... 161
Retningslinje 9.9.2 - Fortidsmindeområde .......................................................................................................................................................................... 162
Retningslinje 9.9.3 - Bevaringsværdige kulturlandskaber ................................................................................................................................................ 162
Retningslinje 9.9.4 - Infrastrukturanlæg ............................................................................................................................................................................ 162
Retningslinje 9.9.5 - Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer, landsbyer og bebyggelser ............................................................................................. 163
Retningslinje 9.9.6 - Fredede og bevaringsværdige bygninger......................................................................................................................................... 163
Retningslinje 9.9.7 - Bevaringværdige husmandskolonier ................................................................................................................................................ 164
Retningslinje 9.9.8 - Værdifulde kulturmiljøer ................................................................................................................................................................... 165
Retningslinje 9.9.9 - Kirkelandskaber ................................................................................................................................................................................. 166
10. Landbrug og råstofindvinding .......................................................................................................................... 168
Retningslinje 10.1.1 - landbrugsjord ................................................................................................................................................................................... 170
Retningslinje 10.1.2 - Særligt værdifulde landbrugsområder ........................................................................................................................................... 170
Retningslinje 101.3 - landbrug og miljø .............................................................................................................................................................................. 170
Retningslinje 10.1.4 - Godkendte husdyrbrug ..................................................................................................................................................................... 170
Retningslinje 10.2.1 - Ressourcebeskyttelse ..................................................................................................................................................................... 172
Retningslinje 10.2.2 - Indvindingstilladelser ...................................................................................................................................................................... 173
Retningslinje 10.2.3- efterbehandling ..................................................................................................................................................................................174
11. Grundvand og vandmiljø ................................................................................................................................... 177
Retningslinje 11.2.1 - nyetablering og genskabelse af søer .............................................................................................................................................. 181
Retningslinje 11.3.2 - Badning .............................................................................................................................................................................................. 183
Retningslinje 11.4.1 - Ferskvandsdambrug ......................................................................................................................................................................... 184
Retningslinje 11.4.2 - Havbrug og saltvandsdambrug ........................................................................................................................................................ 184
Kommuneplan 2009-2021 197

HOVEDSTRUKTUR
15. Bilag
Bilag 1 Oversigt over planer godkendt efter 2005
198
KOMMUNEPLAN 2009-2021

HOVEDSTRUKTUR
KOMMUNEPLAN 2009-2021 199

HOVEDSTRUKTUR
Gældende regionplantillæg udarbejdet i perioden oktober 2005 - 31. december 2006
Tillæg nr. Vedtaget Kort beskrivelse af planen
40 December 2006 Udvidelse af husdyrbrug på Nørre Landevej 42 - 44, Sydals
31 September 2006 Vindmølleområder i Sønderjylland
200
9 December 2006 Udvidelse af husdyrbrug på Kværsløkke 18, Gråsten
KOMMUNEPLAN 2009-2021

Bilag 2 Oversigt over fredede bygninger
Ahlefeldvej 5 (6300) 1
Asylvej 1 (6400) 1
Bagergade 1 (6400) 1
Ballebrovej 17 (6400) 1
Ballebrovej 17 (6400) 5
Ballebrovej 19 (6400) 14
Bjerggade 15 (6400) 1
Bjerggade 17 (6400) 1
Bjørnemosen 1 (6400) 1
Bjørnemosen 1 (6400) 3
Bygaden 13 (6440) 1
Bygaden 13 (6440) 3
Bygaden 13 (6440) 4
Bøgevej 3 (6400) 1
Bøgevej 3A (6400) 6
Christian D.IIs.Gade 10 (6400) 1
Dybbøl Banke 7 (6400) 1
Dybbøl Banke 7 (6400) 2
Elstrup Nederby 4 (6430) 1
Fynshavvej 12 (6430) 2
Fynshavvej 12 (6430) 3
Gammel Guderup 24 (6430) 1
Gammel Guderup 24 (6430) 2
Gammelpøl 7 (6470) 1
Graasten Slot 1 (6300) 2
Graasten Slot 3 (6300) 1
Havbogade 47 (6400) 1
Havbogade 49 (6400) 1
Hørup Bygade 12 (6470) 1
Hørup Bygade 12 (6470) 2
Hørup Bygade 12 (6470) 3
Hørup Bygade 12 (6470) 4
Kalvehavevej 3 (6430) 1
Kalvehavevej 3 (6430) 2
Kalvetoft 1B (6400) 1
Kegnæsvej 5 (6470) 1
Kegnæsvej 5 (6470) 2
Kegnæsvej 5 (6470) 3
Kirke Alle 2 (6400) 1
Kirkegade 8 (6400) 1
Kirkevænget 1 (6440) 1
Kirkevænget 5 (6440) 1
Lambjergskovvej 14 (6400) 1
Liliegade 1 (6400) 1
Løkken 24 (6400) 1
Mariegade 2 (6400) 1
HOVEDSTRUKTUR
Mariegade 6 (6400) 1 Smedegade 25 (6440) 1
Mejeritoften 21 (6400) 1 Smedegade 25 (6440) 4
Møllegade 15A (6430) 2 Smedegade 25 (6440) 16
Møllegade 15B (6430) 3 Stenderup Kirkebakke 4 (6400) 1
Nordborgvej 118K (6430) Stengade 2 19 (6400) 1
Notmark 23 (6440) 1
Notmark 4 (6440) 1
Notmark 4 (6440) 3
Osbækvej 15 (6440) 3
Palævej 1 (6440) 10
Palævej 1 (6440) 11
Palævej 1 (6440) 12
Palævej 1 (6440) 13
Palævej 1 (6440) 13
Palævej 1 (6440) 14
Palævej 1 (6440) 16
Palævej 12 (6440) 25
Palævej 2 (6440) 1
Perlegade 49 (6400) 1
Perlegade 49 (6400) 3
Perlegade 49A (6400) 2
Perlegade 51 (6400) 1
Perlegade 58 (6400) 1
Perlegade 61 (6400) 1
Perlegade 7 (6400) 1
Præstevænget 3A (6430) 1
Ramserl 20 (6440) 1
Ramserl 20 (6440) 2
Ramserl 20 (6440) 3
Rosengade 18 (6400) 1
Rosengade 18 (6400) 2
Rosengade 7 (6400) 1
Rådhustorvet 10 (6400) 1
Sandbjergvej 101 (6400) 1
Sandbjergvej 102 (6400) 1
Sandbjergvej 104 (6400) 1
Sandvej 21 (6430) 1
Sandvej 21 (6430) 2
Sandvej 21 (6430) 3
Sandvej 21 (6430) 4
Sandvej 7 (6430) 1
Sankt Jørgens Gade 1 (6400) 2
Sejrsvej 103 (6300) 1
Slotsalle 10A (6440) 1
Smedegade 15 (6440) 1
Smedegade 21 (6440) 1
KOMMUNEPLAN 2009-2021 201

HOVEDSTRUKTUR
Bilag 3 Oversigt over bevaringsværdige bygninger
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
A D Jørgensensgade 1
A D Jørgensensgade 10
A D Jørgensensgade 11
A D Jørgensensgade 2A
A D Jørgensensgade 2B
A D Jørgensensgade 4
A D Jørgensensgade 5
A D Jørgensensgade 6
A D Jørgensensgade 7
A D Jørgensensgade 8
A D Jørgensensgade 9
Agervang 5
Agtoftsvej 4
Ahlefeldvej 1
Ahlefeldvej 10
Ahlefeldvej 11
Ahlefeldvej 12
Ahlefeldvej 13
Ahlefeldvej 15
Ahlefeldvej 16
Ahlefeldvej 16
Ahlefeldvej 17
Ahlefeldvej 18
Ahlefeldvej 2
Ahlefeldvej 21
Ahlefeldvej 7
Ahlefeldvej 8
Ahlefeldvej 9
Ahlmannsvej 10
Ahlmannsvej 10
Ahlmannsvej 10A
Ahlmannsvej 11
Ahlmannsvej 12
Ahlmannsvej 13
Ahlmannsvej 14
Ahlmannsvej 14
Ahlmannsvej 15
Ahlmannsvej 16
Ahlmannsvej 16
Ahlmannsvej 17
Ahlmannsvej 17A
Ahlmannsvej 18
Ahlmannsvej 18
Ahlmannsvej 19
Ahlmannsvej 2
Ahlmannsvej 20
Ahlmannsvej 22
Ahlmannsvej 22
Ahlmannsvej 23
Ahlmannsvej 24
Ahlmannsvej 24
Ahlmannsvej 25
Ahlmannsvej 26
Ahlmannsvej 27
Ahlmannsvej 28
Ahlmannsvej 29
202
KOMMUNEPLAN 2009-2021
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
5
4
4
4
4
5
4
4
4
4
6
5
5
5
4
4
2
6
5
4
3
4
5
6
5
6
5
5
4
4
4
4
6
4
4
5
4
5
5
6
4
5
4
5
6
5
4
6
5
4
5
5
5
4
Ahlmannsvej 3
Ahlmannsvej 30
Ahlmannsvej 30
Ahlmannsvej 31
Ahlmannsvej 32
Ahlmannsvej 33
Ahlmannsvej 34
Ahlmannsvej 36A
Ahlmannsvej 36B
Ahlmannsvej 38
Ahlmannsvej 4
Ahlmannsvej 4
Ahlmannsvej 40
Ahlmannsvej 40A
Ahlmannsvej 41
Ahlmannsvej 41A
Ahlmannsvej 42
Ahlmannsvej 43
Ahlmannsvej 44
Ahlmannsvej 45
Ahlmannsvej 46
Ahlmannsvej 47
Ahlmannsvej 48
Ahlmannsvej 49
Ahlmannsvej 5
Ahlmannsvej 50
Ahlmannsvej 51
Ahlmannsvej 52
Ahlmannsvej 53
Ahlmannsvej 54
Ahlmannsvej 54
Ahlmannsvej 55
Ahlmannsvej 56
Ahlmannsvej 57
Ahlmannsvej 58
Ahlmannsvej 58
Ahlmannsvej 59
Ahlmannsvej 6
Ahlmannsvej 6
Ahlmannsvej 7
Ahlmannsvej 8
Ahlmannsvej 8
Ahlmannsvej 9
Ahlmannsvej 9
Alsgade 11
Alsgade 11A
Alsgade 11B
Alsgade 11C
Alsgade 13
Alsgade 15
Alsgade 17A
Alsgade 19
Alsgade 21
Alsgade 23
Alsgade 24
Alsgade 26
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
5
5
4
4
4
6
5
6
5
6
5
4
4
5
6
4
4
4
5
4
5
4
4
4
5
4
5
4
6
5
4
5
4
6
5
5
6
5
5
6
5
4
6
5
5
5
5
5
4
5
4
5
3
4
3
Alsgade 28
Alsgade 3
Alsgade 30
Alsgade 34
Alsgade 36
Alsgade 47
Alsgade 49
Alsgade 51
Alsgade 53
Alsgade 57
Alsgade 59
Alsgade 61
Alsgade 65
Alsgade 67
Alsgade 68
Alsgade 69
Alsgade 71
Alsgade 72
Alsgade 73
Alsgade 74
Alsgade 76
Alsgade 77
Alsgade 78
Alsgade 79
Alsgade 80
Alsgade 81
Alsgade 85
Alsgade 87
Alsgade 9
Alsgade 91
Ankersgade 10
Ankersgade 11
Ankersgade 13
Ankersgade 15
Ankersgade 17
Ankersgade 19
Ankersgade 2
Ankersgade 20
Ankersgade 21
Ankersgade 24
Ankersgade 28
Ankersgade 31
Ankersgade 37
Ankersgade 4
Ankersgade 6
Ankersgade 7
Ankersgade 8
Ankersgade 9
Apotekergade 10
Apotekergade 11
Apotekergade 12
Apotekergade 12
Apotekergade 3
Apotekergade 6
Apotekergade 8
Apotekergade 9
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
4
5
4
5
6
5
5
5
5
5
5
5
5
6
6
5
5
5
5
5
6
5
4
6
6
5
5
5
5
5
4
4
4
6
6
4
6
6
4
5
4
6
6
5
5
5
5
5
4
4
4
4
4
4
4
5

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Arnbjergvej 12
Arnbjergvej 13
Arnbjergvej 14
Arnbjergvej 17
Arnbjergvej 17
Arnbjergvej 23A
Arnbjergvej 23A
Arnbjergvej 26
Arnbjergvej 32
Arnbjergvej 34
Arnbjergvej 34
Arnbjergvej 34
Arnbjergvej 38
Arnbjergvej 39
Arnbjergvej 4
Arnbjergvej 42
Arnbjergvej 49
Arnbjergvej 49
Arnbjergvej 6
Arnkilgade 12
Arnkilgade 14
Arnkilgade 15
Arnkilgade 16
Arnkilgade 3
Arnkilgade 5
Arnkilsmaj 1
Arnkilsmaj 13
Arnkilsmaj 15
Arnkilsmaj 15
Arnkilsmaj 15
Arnkilsmaj 21
Arnkilsmaj 21
Arnkilsmaj 7
Arnkilsmaj 7
Arnkilsøre 11
Arnkilsøre 13
Arnkilsøre 13
Arnkilsøre 7
Arnkilsøre 7
Arnkilsøre 9
Arnkilsøre 9
Asylvej 11
Asylvej 13
Asylvej 14
Asylvej 18
Asylvej 3
Asylvej 5
Asylvej 7
Asylvej 9
Augustenborg Landevej 45
Augustenborg Landevej 47
Augustenborg Landevej 49
Augustenborg Landevej 51
Augustenborg Landevej 57
Augustenborg Landevej 61
Augustenborg Landevej 62
Augustenborg Landevej 63A
Augustenborg Landevej 64
Augustenborg Landevej 67
Augustenborg Landevej 73
Augustenborg Landevej 75
Augustenhofvej 1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
3
4
1
1
1
2
4
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
2
2
1
1
2
1
4
5
1
2
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
4
4
4
4
5
4
4
5
4
5
4
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
4
5
5
6
6
4
6
5
5
5
5
5
5
5
4
4
5
5
4
4
3
3
5
2
4
3
6
6
6
6
5
4
4
4
6
6
6
6
5
Augustenhofvej 11
Augustenhofvej 15
Augustenhofvej 21
Augustenhofvej 21
Augustenhofvej 21
Augustenhofvej 25
Augustenhofvej 26
Augustenhofvej 26
Augustenhofvej 28
Augustenhofvej 28
Augustenhofvej 28
Augustenhofvej 3
Augustenhofvej 3
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 33
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 7
Augustenhofvej 7
Avnbølvej 1
Avnbølvej 1
Avnbølvej 1
Avnbølvej 2
Avnbølvej 2
Avnbølvej 3
Avnbølvej 9
Avntoftvej 1
Avntoftvej 12
Avntoftvej 14
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 5
Avntoftvej 5
Avntoftvej 5
Avntoftvej 7
Avntoftvej 9
Avntoftvej 9
Bagergade 5
Bagergade 7
Bagergyden 1
Bagergyden 5
Bakketoft 1
Bakketoft 3
Bakketoft 6
Bakketoft 9
Bakkevang 3
Basmosevej 12
Basmosevej 12
Basmosevej 6
Basmosevej 6
Basmosevej 6
Basmosevej 6
Basmosevej 6A
3
1
1
2
3
1
2
1
2
3
1
2
1
4
5
1
2
3
1
1
3
2
8
1
2
3
4
2
3
2
1
1
1
1
1
2
3
1
4
6
1
3
2
6
5
3
1
1
1
1
1
1
4
1
1
2
1
4
1
5
3
6
5
5
5
4
6
5
4
3
5
5
5
5
4
6
6
5
5
6
4
6
6
6
6
4
5
5
5
5
6
6
6
6
5
6
6
4
4
4
4
6
5
5
5
4
4
5
3
6
4
4
5
5
6
5
6
4
4
4
4
4
4
4
Basmosevej 6A
Batterivej 1
Batterivej 12
Batterivej 15
Batterivej 17
Batterivej 19
Batterivej 21
Batterivej 23
Batterivej 25
Batterivej 27
Batterivej 29
Batterivej 3
Baunbjergvej 11
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 7
Baunbjergvej 9
Baunbjergvej 9
Birke Alle 1
Birke Alle 11
Birke Alle 15
Birke Alle 2
Birke Alle 4
Birke Alle 5
Birke Alle 7
Birke Alle 9
Bjerggade 1
Bjerggade 18
Bjerggade 19
Bjerggade 20
Bjerggade 22
Bjerggade 24
Bjerggade 26
Bjerggade 3
Bjerggade 30
Bjerggade 4
Bjørnemosen 2
Bjørnemosen 3
Bjørnemosen 4
Bjørnemosen 6
Bjørnkærvej 20
Bjørnkærvej 20
Bjørnkærvej 20
Bjørnkærvej 20
Blegen 3
Blegen 5
Blegen 7
Blegen 9
Blomstergade 1
Blomstergade 10
Blomstergade 10A
Blomstergade 11
Blomstergade 12
Blomstergade 13
Blomstergade 14
Blomstergade 15
Blomstergade 16
Blomstergade 17
Blomstergade 18
HOVEDSTRUKTUR
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
6
3
4
1
8
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
17
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
5
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
3
5
5
3
3
3
3
3
3
3
6
5
3
4
6
5
4
6
5
4
6
5
5
4
5
5
5
3
3
3
3
3
3
4
3
3
4
3
1
2
6
4
6
6
3
4
5
6
3
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
KOMMUNEPLAN 2009-2021 203

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Blomstergade 19
Blomstergade 2
Blomstergade 20
Blomstergade 21
Blomstergade 22
Blomstergade 24
Blomstergade 25
Blomstergade 26
Blomstergade 27
Blomstergade 28
Blomstergade 3
Blomstergade 30
Blomstergade 31
Blomstergade 32
Blomstergade 32
Blomstergade 33
Blomstergade 35
Blomstergade 37
Blomstergade 39
Blomstergade 4
Blomstergade 40
Blomstergade 41
Blomstergade 42
Blomstergade 43
Blomstergade 45
Blomstergade 5
Blomstergade 7
Blomstergade 8
Blomstergade 9
Blomstergade 9A
Blomsterlyst 3
Bocks Bjerg 1
Bocks Bjerg 11
Bocks Bjerg 3
Bocks Bjerg 33
Bocks Bjerg 35A
Bocks Bjerg 4
Bocks Bjerg 7
Bocks Bjerg 9
Bojskovskov 18B
Bojskovskov 18B
Bojskovvej 11
Bojskovvej 13
Bojskovvej 15
Bojskovvej 15
Bojskovvej 17
Bojskovvej 17
Bojskovvej 19
Bojskovvej 46
Bojskovvej 46
Bojskovvej 46
Bojskovvej 46
Bojskovvej 50
Bojskovvej 50
Bojskovvej 50
Bojskovvej 52
Bojskovvej 52
Bojskovvej 54
Bojskovvej 54
Bojskovvej 54
Bojskovvej 56
Bojskovvej 56
204
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
2
1
1
2
1
1
2
1
1
2
6
3
3
1
2
1
2
1
2
3
1
2
KOMMUNEPLAN 2009-2021
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
4
4
5
6
4
4
4
4
5
4
4
4
4
4
5
5
4
6
6
6
5
6
5
4
4
4
5
6
5
6
6
5
6
6
5
6
6
6
6
5
6
7
6
6
6
6
6
6
6
6
6
Bojskovvej 58
Bojskovvej 58
Bojskovvej 9
Bojskovvej 9
Bomhusvej 12
Bomhusvej 13A
Bomhusvej 18
Bomhusvej 34
Bomhusvej 38
Borggade 1
Borggade 16B
Borggade 18
Borggade 2
Borggade 20A
Borggade 22
Borggade 24
Borggade 3
Borggade 4B
Borggade 5A
Borggade 5B
Borggade 6
Borggade 7A
Borggade 9
Borrevej 1
Borrevej 10
Borrevej 11
Borrevej 12
Borrevej 13
Borrevej 16
Borrevej 16
Borrevej 17
Borrevej 18
Borrevej 18
Borrevej 18
Borrevej 18
Borrevej 19
Borrevej 2
Borrevej 23
Borrevej 25
Borrevej 25
Borrevej 36
Borrevej 38
Borrevej 4
Borrevej 42
Borrevej 42
Borrevej 5
Borrevej 7
Borrevej 9
Bovrupvej 1
Bovrupvej 1
Bovrupvej 1
Bovrupvej 11
Bovrupvej 11
Bovrupvej 11
Bovrupvej 13
Bovrupvej 13
Bovrupvej 3
Bovrupvej 3
Bovrupvej 7
Bovrupvej 7
Bovrupvej 9
Bovrupvej 9
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
3
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
3
2
4
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
3
2
1
3
2
1
2
1
2
1
2
1
2
6
6
5
6
6
5
3
4
6
4
6
5
5
3
4
3
5
5
6
6
3
6
5
4
3
3
4
3
3
5
4
3
3
5
3
4
6
5
3
3
5
6
6
4
6
4
5
5
5
5
5
4
5
5
6
6
6
6
5
5
4
6
Brandsbølvej 2
Brandsbølvej 2
Brandsbølvej 2A
Brandshøjevej 1
Brandshøjevej 1
Brandshøjevej 1
Brandshøjevej 3
Brandshøjevej 3
Brandshøjevej 4
Brandtsgade 1
Brandtsgade 13
Brandtsgade 3
Brandtsgade 5
Brandtsgade 7
Brandtsgade 9
Brinken 1
Brogade 1
Brogade 10
Brogade 12
Brogade 13
Brogade 14
Brogade 15
Brogade 2A
Brogade 4
Brogade 6
Brogade 7
Brogade 9
Brokbjergvej 1
Brokbjergvej 5
Brokbjergvej 6
Brorsonsvej 1
Brorsonsvej 2
Brorsonsvej 3
Brushøjvej 13
Brushøjvej 21
Brushøjvej 21
Brushøjvej 21A
Bryggerivej 2
Bryggerivej 2
Bryggerivej 4
Brænmosevej 15
Brønd 11
Brønd 11
Brønd 11
Brønd 14
Brønd 14
Brønd 14
Brønd 14
Brønd 14A
Brønd 7
Brønd 7
Brønd 7A
Bundsøvej 2
Bundsøvej 4
Buskmosevej 1
Buskmosevej 10
Buskmosevej 12
Buskmosevej 12
Buskmosevej 12
Buskmosevej 14
Buskmosevej 14
Buskmosevej 16
3
1
2
1
3
4
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
4
2
6
5
1
3
2
1
2
1
1
1
1
1
1
2
3
1
2
2
3
3
3
4
4
4
3
4
4
4
4
4
4
4
4
5
3
4
4
3
3
3
3
3
3
3
3
3
4
4
4
5
3
4
3
5
5
3
3
3
6
3
4
4
4
4
4
4
4
3
3
4
5
5
4
5
3
3
4
5
5
5

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Buskmosevej 17
Buskmosevej 18
Buskmosevej 18
Buskmosevej 19
Buskmosevej 20
Buskmosevej 21
Buskmosevej 23
Buskmosevej 23
Buskmosevej 25
Buskmosevej 25
Buskmosevej 27
Buskmosevej 27
Buskmosevej 27B
Buskmosevej 29
Buskmosevej 31
Buskmosevej 31
Buskmosevej 31
Buskmosevej 31
Buskmosevej 37
Buskmosevej 39
Buskmosevej 43
Buskmosevej 43
Buskmosevej 43
Buskmosevej 45A
Buskmosevej 5
Buskmosevej 5
Buskmosevej 6
Buskmosevej 8
Byllemose 2
Bækgade 10
Bækgade 13
Bækgade 15
Bækgade 16
Bækgade 16
Bækgade 17
Bækgade 19
Bækgade 21
Bækgade 23
Bækgade 25
Bækgade 27
Bækgade 29
Bækgade 31
Bækgade 5
Bækgade 6
Bækgade 7
Bækgade 7
Bækken 10
Bækken 11A
Bækken 11A
Bækken 13
Bækken 13
Bækken 13
Bækken 3
Bækken 5
Bækken 6
Bækken 7
Bækken 9
Bækvej 1
Bækvej 2
Bækvej 4
Bærensmøllevej 4
Bøffelkobbelvej 2
1
3
4
1
6
1
6
1
2
1
1
7
2
4
2
4
1
3
1
1
3
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
2
3
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
6
6
6
6
5
4
6
6
6
5
1
3
4
5
5
6
4
4
6
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
4
3
3
3
4
3
3
3
3
3
1
6
3
6
5
5
4
5
6
5
5
5
5
6
6
4
6
6
4
4
5
3
4
Bøgelyvej 11
Bøgelyvej 3
Bøgelyvej 5
Bøgelyvej 7
Bøgelyvej 9
Bøgestien 1
Bøgestien 2
Bøgestien 5
Christian D.IIs.Gade 12
Christian D.IIs.Gade 14
Christian D.IIs.Gade 16
Christian D.IIs.Gade 16
Christian D.IIs.Gade 16
Christian D.IIs.Gade 2
Christian D.IIs.Gade 5
Christian D.IIs.Gade 6
Christian D.IIs.Gade 8
Dalsgårdvej 12
Dalsgårdvej 13
Dalsgårdvej 14
Dalsgårdvej 17
Dalsgårdvej 18
Dalsgårdvej 2
Dalsgårdvej 20
Dalsgårdvej 21
Dalsgårdvej 21
Dalsgårdvej 22
Dalsgårdvej 24
Dalsgårdvej 24
Dalsgårdvej 24
Dalsgårdvej 26
Dalsgårdvej 28
Dalsgårdvej 4
Dalsgårdvej 4
Dalsgårdvej 4
Dalsgårdvej 5
Dalsgårdvej 8
Dalsgårdvej 8A
Dalsgårdvej 8D
Dalsgårdvej 8D
Dalsgårdvej 8D
Dalsmark 17
Dalsvinget 6
Dalvej 1
Dalvej 1A
Damgade 10
Damgade 14
Damgade 14
Damgade 14
Damgade 16
Damgade 18
Damgade 18
Damgade 20
Damgade 22
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 26
Damgade 28
Damgade 28
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
2
3
1
1
2
1
4
3
1
1
1
3
1
2
1
1
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
3
2
4
1
1
1
1
1
4
4
4
5
4
5
5
6
3
3
4
4
4
3
3
3
4
4
5
6
6
6
4
4
6
5
3
3
3
3
5
5
5
5
5
5
6
5
4
3
4
4
5
4
4
5
3
3
4
4
5
5
4
4
5
5
5
4
4
4
5
5
Damgade 2A
Damgade 2B
Damgade 30
Damgade 32
Damgade 33
Damgade 35
Damgade 36
Damgade 36
Damgade 36
Damgade 36
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39A
Damgade 4
Damgade 43
Damgade 45
Damgade 5
Damgade 55
Damgade 57
Damgade 6
Damgade 6
Damgade 74
Damgade 76
Damgade 8
Damgade 8
Damgade 9
Damgade 90
Damgade 90
Damtoften 5
Damtoften 5
Damtoften 5
Damtoften 8
Degnetoft 1
Degnetoft 18
Degnetoft 20
Degnetoft 21
Degnetoft 21
Degnetoft 28
Degnetoft 3
Degnetoft 5
Degnetoft 9
Degnevænget 2
Dohøjvej 1
Dohøjvej 4
Dohøjvej 5
Domhusparken 1
Drejkobbel 10
Drejkobbel 4
Drejkobbel 4
Dybbøl Banke 10A
Dybbøl Banke 13
Dybbøl Banke 2
Dybbøl Banke 21
Dybbøl Banke 21
Dybbøl Banke 26
Dybbøl Banke 3
Dybbøl Banke 33
Dybbøl Banke 33
Dybbøl Banke 8
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
1
1
2
4
3
1
3
7
4
1
6
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
5
6
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
3
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
4
5
5
4
4
4
5
4
5
3
3
3
3
3
4
3
5
3
4
4
6
6
3
6
4
5
5
6
5
5
3
4
4
5
4
4
5
5
4
6
5
6
3
4
4
5
5
6
4
4
5
5
3
5
5
4
4
5
3
5
5
4
KOMMUNEPLAN 2009-2021 205

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Dybbøl Bygade 1
Dybbøl Bygade 10
Dybbøl Bygade 101
Dybbøl Bygade 11
Dybbøl Bygade 13
Dybbøl Bygade 14
Dybbøl Bygade 15B
Dybbøl Bygade 15E
Dybbøl Bygade 15F
Dybbøl Bygade 19
Dybbøl Bygade 2
Dybbøl Bygade 21
Dybbøl Bygade 21
Dybbøl Bygade 22
Dybbøl Bygade 22
Dybbøl Bygade 23
Dybbøl Bygade 24
Dybbøl Bygade 26
Dybbøl Bygade 29
Dybbøl Bygade 3
Dybbøl Bygade 30
Dybbøl Bygade 31
Dybbøl Bygade 32
Dybbøl Bygade 33
Dybbøl Bygade 34
Dybbøl Bygade 35
Dybbøl Bygade 35
Dybbøl Bygade 36
Dybbøl Bygade 37
Dybbøl Bygade 38
Dybbøl Bygade 4
Dybbøl Bygade 4
Dybbøl Bygade 4
Dybbøl Bygade 40
Dybbøl Bygade 41
Dybbøl Bygade 42
Dybbøl Bygade 43
Dybbøl Bygade 44
Dybbøl Bygade 45
Dybbøl Bygade 46
Dybbøl Bygade 48
Dybbøl Bygade 49
Dybbøl Bygade 49
Dybbøl Bygade 54
Dybbøl Bygade 56A
Dybbøl Bygade 56A
Dybbøl Bygade 58
Dybbøl Bygade 6
Dybbøl Bygade 60
Dybbøl Bygade 73
Dybbøl Bygade 75
Dybbøl Bygade 8
Dybbøl Bygade 8
Dybbøl Bygade 8
Dybbøl Bygade 93
Dybbøl Bygade 97
Dybbøl Tving 1
Dybbøl Tving 2
Dybbøl Tving 4
Dybbøl Tving 5
Dybbøl Tving 6
Dybbøl Tving 6
206
1
1
1
1
1
1
1
5
2
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
2
KOMMUNEPLAN 2009-2021
4
4
2
4
4
6
4
4
4
4
5
5
4
5
5
4
5
3
3
5
3
2
4
3
3
6
6
3
4
6
4
5
3
6
4
5
4
5
4
3
3
5
4
4
3
4
5
5
4
4
1
4
5
5
3
3
3
5
5
4
3
3
Dybbøl Tving 6
Dybbøl Tving 6
Dybbølgade 11
Dybbølgade 11A
Dybbølgade 11B
Dybbølgade 12
Dybbølgade 12A
Dybbølgade 12A
Dybbølgade 12B
Dybbølgade 13
Dybbølgade 14
Dybbølgade 15
Dybbølgade 15A
Dybbølgade 16
Dybbølgade 16A
Dybbølgade 17
Dybbølgade 17A
Dybbølgade 18
Dybbølgade 18A
Dybbølgade 18B
Dybbølgade 19
Dybbølgade 19
Dybbølgade 20
Dybbølgade 23
Dybbølgade 27
Dybbølgade 29
Dybbølgade 44
Dybbølgade 47
Dybbølgade 50
Dybbølgade 68
Dybbølgade 70
Dybbølgade 72
Dybbølgade 74
Dybbølgade 76
Dybbølgade 78
Dybbølgade 80
Dybbølgade 82
Dybbølgade 84
Dybbølgade 86
Dybbølgade 88
Dybbølgade 9
Dybbølsten 11
Dyndved Gade 11
Dyndved Gade 16
Dyndved Gade 18
Dyndved Gade 18
Dyndved Gade 20
Dyndved Gade 23
Dyndved Gade 24
Dyndved Gade 24
Dyndved Gade 24
Dyndved Gade 25
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 30
Dyndved Gade 31
Dyndved Gade 35
Dyndved Gade 36
Dyndved Gade 37
Dyndved Gade 38
5
3
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
1
3
1
5
3
4
1
1
1
1
1
1
1
5
3
5
4
4
4
5
4
4
5
4
3
6
4
4
4
5
4
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
5
4
5
4
5
4
4
5
4
5
5
6
4
5
5
4
4
4
4
5
3
4
5
3
3
3
3
4
5
4
6
4
6
Dyndved Gade 40
Dyndved Gade 42
Dyndved Gade 9
Dyndved Nørregade 1
Dyndved Nørregade 10
Dyndved Nørregade 10
Dyndved Nørregade 10
Dyndved Nørregade 12
Dyndved Nørregade 14
Dyndved Nørregade 16
Dyndved Nørregade 18
Dyndved Nørregade 2
Dyndved Nørregade 20
Dyndved Nørregade 22
Dyndved Nørregade 24
Dyndved Nørregade 4
Dyndved Nørregade 4
Dyndved Nørregade 7
Dyndved Nørregade 7
Dyndved Nørregade 7
Dyndved Nørregade 8
Dyndved Nørregade 9
Dyndved Søndergade 10
Dyndved Søndergade 12
Dyndved Søndergade 14
Dyndved Søndergade 1A
Dyndved Søndergade 2
Dyndved Søndergade 2
Dyndved Søndergade 2
Dyndved Søndergade 3
Dyndved Søndergade 3
Dyndved Søndergade 4
Dyndved Søndergade 5
Dyndved Søndergade 7
Dyndved Søndergade 9
Dyndved Søndergade 9
Dyndved Vestergade 3
Dyndved Vestergade 5
Dyndved Vestergade 5
Dyndved Vestergade 6
Dyndved Vestergade 7
Dyndved Vestergade 9
Dyndved Vestergade 9
Dyndved Vestergade 9
Dyndved Østergade 5
Dyndved Østergade 5
Dyndved Østergade 7
Dyndved Østergade 9
Dyndved Østergade 9
Dyndved Østergade 9
Dyrbækvej 1
Dyrehaven 2A
Dyssevænget 43
Dyvigvej 10
Dyvigvej 10
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12A
Dyvigvej 12B
1
1
1
1
3
5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
3
1
1
1
1
1
1
3
1
4
2
1
2
1
2
1
4
1
10
1
1
1
4
2
1
2
1
1
2
1
5
1
1
1
1
4
5
1
8
4
6
2
3
5
4
6
4
4
6
4
6
6
6
5
5
6
6
6
5
4
5
4
4
5
3
4
6
6
4
6
4
5
5
4
4
4
4
4
4
5
4
4
5
5
4
3
3
4
5
5
4
4
4
3
5
5
5
5
4
4
5
4
6
4
5

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Dyvigvej 15
Dyvigvej 7
Dyvigvej 7
Dyvigvej 8
Dyvigvej 8
Dyvigvej 8
Dyvigvej 8
Egebjergvej 1
Egebjergvej 1
Egebjergvej 1
Egebjergvej 12
Egebjergvej 15
Egebjergvej 15
Egebjergvej 15
Egebjergvej 18
Egebjergvej 18
Egebjergvej 18
Egebjergvej 18
Egebjergvej 2A
Egebjergvej 7
Egedam 1
Egedam 1
Egedam 2
Egedam 3
Egedam 5
Egelykke 12
Egelykke 12
Egelykke 4
Egen Kirkevej 10
Egen Kirkevej 12
Egen Kirkevej 2
Egen Kirkevej 2
Egen Kirkevej 4A
Egen Kirkevej 4B
Egen Kirkevej 4C
Egen Kirkevej 5
Egen Kirkevej 5
Egen Kirkevej 7
Egen Kirkevej 8
Egen Markvej 10
Egen Markvej 8
Egen Møllevej 1
Egen Møllevej 2
Egen Møllevej 3
Egen Møllevej 4
Egetoftevej 4
Egetoftevej 4
Ellehave 10
Ellehave 12
Ellehave 12
Ellehave 12
Ellehave 4
Ellehave 6
Ellehave 8
Ellekobbel 10
Ellekobbel 10
Ellekobbel 10
Ellekobbel 10
Ellekobbel 4
Ellekobbel 5
Ellekobbel 5
Ellekobbel 6
1
3
1
4
1
2
3
1
4
2
1
2
1
4
2
1
4
3
3
1
1
2
2
1
3
1
2
1
1
1
5
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
2
1
18
17
1
1
3
4
1
1
1
4
3
1
2
1
3
1
2
5
9
5
6
4
5
4
3
3
3
5
5
5
5
4
4
4
5
3
4
6
6
8
6
6
4
4
4
5
5
4
3
5
4
5
4
5
4
5
3
5
4
4
4
3
4
3
6
5
5
5
4
6
5
5
6
5
6
5
3
4
5
Elleygade 1
Elleygade 10
Elleygade 12
Elleygade 2
Elleygade 23
Elleygade 8
Elstrup Nederby 1
Elstrup Nederby 12
Elstrup Nederby 12
Elstrup Nederby 12
Elstrup Nederby 12A
Elstrup Nederby 14
Elstrup Nederby 3
Elstrup Nederby 3
Elstrup Nederby 3
Elstrup Nederby 3A
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5A
Elstrup Nederby 6
Elstrup Nederby 7
Elstrup Nederby 8
Elstrup Nederby 8
Elstrup Nederby 8
Elstrup Overby 1
Elstrup Overby 1
Elstrup Overby 10
Elstrup Overby 11
Elstrup Overby 12
Elstrup Overby 13
Elstrup Overby 14
Elstrup Overby 16
Elstrup Overby 16
Elstrup Overby 16A
Elstrup Overby 1A
Elstrup Overby 2
Elstrup Overby 29
Elstrup Overby 3
Elstrup Overby 31
Elstrup Overby 31
Elstrup Overby 31
Elstrup Overby 4A
Elstrup Overby 4A
Elstrup Overby 5
Elstrup Overby 6
Elstrup Overby 6
Elstrup Overby 8
Elstrup Overby 8A
Elstrup Overby 9
Engelshøjgade 22
Engelshøjgade 24
Engelshøjgade 26
Engsletvej 1
Engsletvej 1A
Espehøjvej 10
Espehøjvej 11
Espehøjvej 13
Espehøjvej 13
Espehøjvej 14
Espehøjvej 14
1
1
1
1
1
1
1
1
4
5
2
1
4
2
1
5
3
5
1
6
2
1
1
1
6
3
1
4
1
1
1
1
1
6
5
2
2
1
1
1
1
4
2
3
1
1
1
2
4
3
1
1
2
3
1
2
1
1
4
1
1
3
5
4
4
4
6
3
5
5
6
5
5
5
6
6
4
5
4
4
5
6
4
6
5
5
6
6
4
4
6
4
4
5
6
6
4
4
3
4
6
6
3
3
3
4
6
6
5
8
6
5
4
2
2
2
4
4
4
6
5
5
4
5
Espehøjvej 14
Espehøjvej 15
Espehøjvej 15
Espehøjvej 16
Espehøjvej 16
Espehøjvej 2
Espehøjvej 6
Felstedvej 11
Felstedvej 12
Felstedvej 12
Felstedvej 14
Felstedvej 15
Felstedvej 15
Felstedvej 17
Felstedvej 17
Felstedvej 18
Felstedvej 18
Felstedvej 19
Felstedvej 20
Felstedvej 20
Felstedvej 20
Felstedvej 20
Felstedvej 21
Felstedvej 23
Felstedvej 23
Felstedvej 23
Felstedvej 24
Felstedvej 25B
Felstedvej 25B
Felstedvej 25B
Felstedvej 26
Felstedvej 26
Felstedvej 27
Felstedvej 28
Felstedvej 28
Felstedvej 29
Felstedvej 31
Felstedvej 32
Felstedvej 32
Felstedvej 33
Felstedvej 34
Felstedvej 34
Felstedvej 34
Felstedvej 37
Felstedvej 42
Felstedvej 42
Felstedvej 6
Femvej 1
Femvej 3
Femvej 3
Femvej 3
Femvej 3
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1A
Firhøjvej 4
Fiskbækvej 1
Fiskbækvej 1
Fiskbækvej 10
HOVEDSTRUKTUR
2
2
1
2
1
1
1
5
10
2
1
2
1
1
2
2
1
1
5
1
4
2
1
2
3
1
1
3
1
4
4
1
2
1
2
1
1
1
2
1
3
1
2
1
1
2
1
1
4
2
1
5
6
3
4
5
1
2
1
1
2
2
5
4
4
4
4
5
5
4
6
5
4
4
4
5
5
5
5
5
6
5
6
5
5
6
5
5
5
6
4
6
6
6
6
4
4
6
5
6
6
5
6
4
6
4
5
6
5
5
5
5
3
6
5
4
4
3
3
4
5
6
6
6
KOMMUNEPLAN 2009-2021 207

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Fiskbækvej 10
Fiskbækvej 10
Fiskbækvej 11
Fiskbækvej 12
Fiskbækvej 12
Fiskbækvej 14
Fiskbækvej 14
Fiskbækvej 15
Fiskbækvej 16
Fiskbækvej 16
Fiskbækvej 18
Fiskbækvej 18
Fiskbækvej 21
Fiskbækvej 21
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 25
Fiskbækvej 26
Fiskbækvej 3
Fiskbækvej 35
Fiskbækvej 35
Fiskbækvej 37
Fiskbækvej 37A
Fiskbækvej 37B
Fiskbækvej 39
Fiskbækvej 39
Fiskbækvej 43A
Fiskbækvej 5
Fiskbækvej 7
Fiskbækvej 9
Fiskbækvej 9
Fiskenæsvej 3
Fiskenæsvej 5
Fjordvej 1
Fjordvej 10
Fjordvej 11
Fjordvej 11
Fjordvej 11
Fjordvej 12
Fjordvej 12
Fjordvej 14
Fjordvej 14B
Fjordvej 14B
Fjordvej 16A
Fjordvej 16A
Fjordvej 16B
Fjordvej 18
Fjordvej 2
Fjordvej 2
Fjordvej 20
Fjordvej 22
Fjordvej 22A
Fjordvej 4
Fjordvej 7
Fjordvej 7
Fjordvej 8
Fjordvej 8
Fjordvej 9
Flensborg Landevej 1
208
KOMMUNEPLAN 2009-2021
1
3
1
2
1
1
2
11
1
2
2
1
1
3
3
1
4
2
10
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
5
1
2
3
1
1
1
4
1
2
4
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
2
1
1
6
6
6
5
4
5
4
6
5
5
4
5
2
3
3
3
3
3
4
3
5
5
5
5
5
6
5
5
5
6
5
5
5
4
5
5
6
5
5
5
5
4
5
5
4
3
3
3
6
4
5
5
4
4
4
4
4
4
5
4
3
Flensborg Landevej 10
Flensborg Landevej 10
Flensborg Landevej 10
Flensborg Landevej 4
Flensborg Landevej 5
Flensborg Landevej 5
Flensborg Landevej 5
Flensborg Landevej 5
Flensborg Landevej 6
Flædbækvej 1
Flædbækvej 10
Flædbækvej 11
Flædbækvej 12
Flædbækvej 13
Flædbækvej 14
Flædbækvej 14
Flædbækvej 15
Flædbækvej 17
Flædbækvej 2
Flædbækvej 2
Flædbækvej 2
Flædbækvej 26
Flædbækvej 29
Flædbækvej 29
Flædbækvej 29
Flædbækvej 3
Flædbækvej 31
Flædbækvej 31A
Flædbækvej 32
Flædbækvej 34
Flædbækvej 34
Flædbækvej 34
Flædbækvej 36
Flædbækvej 4
Flædbækvej 4
Flædbækvej 5
Flædbækvej 6
Flædbækvej 8
Flædbækvej 9
Folehave 2
Folehave 2
Folehave 4
Folehave 4
Folehave 5
Folehave 5
Folehave 6
Folehave 6
Folehave 7
Folehave 7
Folehave 8
Fredensgade 1
Fredensgade 16
Fredensgade 2
Fredensgade 22
Fredensgade 24
Fredensgade 3
Fredensgade 3
Fredensgade 5
Fredensgade 7
Fredensgade 8
Fredensgade 9
3
1
2
1
4
5
1
3
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
3
1
3
1
2
1
3
2
1
5
3
1
43
1
2
1
1
1
1
1
2
1
2
2
1
3
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
5
4
4
5
4
5
4
4
3
4
5
5
5
5
5
5
6
5
4
4
4
6
5
4
5
3
5
5
3
5
4
4
3
4
6
5
5
6
5
4
4
4
4
5
5
6
5
5
5
4
5
6
6
3
6
3
6
5
5
4
4
Frederiksgård 14
Fredsmajvej 1
Freltofte 2
Freltofte 4
Freltofte 6
Friheds Alle 42
Fruerhøj 10
Fruerhøj 11
Fruerhøj 13
Fruerhøj 13
Fruerhøj 14
Fruerhøj 18
Fruerhøj 3
Fruerhøj 4
Fruerhøj 7
Fruerhøj 9
Frydenlundvej 5
Frydenlundvej 5
Frydenlundvej 5A
Fynshavvej 10
Fynshavvej 39
Fynshavvej 39
Fynshavvej 6
Fynshavvej 8
Fynshavvej 8
Fæbrovej 7
Fællesstræde 1
Fællesstræde 10
Fællesstræde 11
Fællesstræde 13
Fællesstræde 2
Fællesstræde 3
Fællesstræde 4
Fællesstræde 5
Fællesstræde 6
Fællesstræde 7
Fællesstræde 8
Fællesstræde 9
Færgegang 1
Færgegang 3
Færgegang 5
Færgevej 1
Færgevej 10
Færgevej 2
Færgevej 20
Færgevej 20
Færgevej 22
Færgevej 24
Færgevej 26
Færgevej 3
Færgevej 30
Færgevej 38
Færgevej 39
Færgevej 39
Færgevej 4
Færgevej 4
Færgevej 4
Færgevej 43A
Færgevej 44
Færgevej 45
Færgevej 46
1
23
1
1
1
1
1
2
1
4
1
1
1
1
1
2
3
1
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
3
1
1
3
2
1
1
3
1
3
3
4
5
4
2
3
3
3
3
4
4
4
4
5
3
5
3
3
5
5
5
5
5
5
4
5
5
5
5
6
5
5
4
5
5
5
4
3
3
4
6
5
4
4
6
4
5
5
5
5
5
4
4
5
6
6
3
4
3
2

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Færgevej 46A
Færgevej 46A
Færgevej 49
Færgevej 5
Færgevej 50
Færgevej 50
Færgevej 50
Færgevej 51
Færgevej 54
Færgevej 56
Færgevej 57
Færgevej 58
Færgevej 59
Færgevej 6
Færgevej 6
Færgevej 60
Færgevej 61
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 67
Færgevej 68
Færgevej 68
Færgevej 70
Færgevej 9
Færgevej 9
Færgevej 9
Færgevej 9
Gammel Fabriksvej 1
Gammel Fabriksvej 17
Gammel Fabriksvej 17
Gammel Fabriksvej 17
Gammel Fabriksvej 19
Gammel Fabriksvej 21
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Guderup 1
Gammel Guderup 1
Gammel Guderup 12
Gammel Guderup 13
Gammel Guderup 14
Gammel Guderup 16
Gammel Guderup 17
Gammel Guderup 17
Gammel Guderup 17
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 2
Gammel Guderup 20
Gammel Guderup 23
Gammel Guderup 23
Gammel Guderup 25
Gammel Guderup 26
Gammel Guderup 26
Gammel Guderup 26
2
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
12
1
1
2
1
1
4
3
1
6
5
1
2
3
1
2
5
4
7
3
3
1
4
2
1
6
1
5
7
2
1
1
1
1
1
3
2
1
3
2
5
1
4
1
1
2
1
1
3
4
5
6
4
6
5
4
4
4
5
5
4
5
4
5
4
4
5
5
4
5
4
6
4
5
5
5
4
3
5
5
3
4
4
4
4
4
4
3
3
3
3
3
3
5
5
4
5
6
6
6
3
3
6
3
6
5
3
5
6
4
4
5
6
Gammel Guderup 26
Gammel Guderup 28
Gammel Guderup 5
Gammel Guderup 7
Gammel Aabenraavej 1
Gammel Aabenraavej 12
Gammel Aabenraavej 17
Gammel Aabenraavej 3
Gammel Aabenraavej 5
Gammel Aabenraavej 8
Gammelløkke 8
Gammelløkke 8
Gammelskovvej 14
Gammelskovvej 14
Gammeltoft 1
Gammeltoft 3
Gartnervænget 1
Gartnervænget 2
Georg Hansens Vej 4
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gildbrovej 1
Gildbrovej 3
Gl Færgevej 105
Gl Færgevej 107
Gl Færgevej 11
Gl Færgevej 12
Gl Færgevej 14A
Gl Færgevej 14B
Gl Færgevej 14C
Gl Færgevej 16
Gl Færgevej 18
Gl Færgevej 19
Gl Færgevej 20
Gl Færgevej 21
Gl Færgevej 23
Gl Færgevej 27
Gl Færgevej 29
Gl Færgevej 3
Gl Færgevej 30
Gl Færgevej 30A
Gl Færgevej 31
Gl Færgevej 32
Gl Færgevej 36
Gl Færgevej 37
Gl Færgevej 39
Gl Færgevej 40
Gl Færgevej 41
Gl Færgevej 42
Gl Færgevej 45
Gl Færgevej 46A
Gl Færgevej 5
Gl Færgevej 51
Gl Færgevej 53
Gl Færgevej 54
Gl Færgevej 55
Gl Færgevej 55A
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
2
1
1
1
4
1
9
3
8
5
2
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
5
5
5
5
5
5
6
5
5
5
5
4
4
5
6
5
6
6
1
3
5
1
5
4
3
5
6
5
5
3
4
5
5
6
4
4
5
4
6
4
5
4
4
5
3
5
4
5
5
4
5
6
4
4
4
5
4
4
4
5
5
Gl Færgevej 59
Gl Færgevej 60
Gl Færgevej 61
Gl Færgevej 65
Gl Færgevej 7
Gl Færgevej 71
Gl Færgevej 73
Gl Færgevej 77
Gl Færgevej 79
Gl Færgevej 81
Gl Færgevej 84
Gl Færgevej 87
Gl Færgevej 88
Gl Færgevej 90
Gl Færgevej 92
Gl Færgevej 94
Gl Kirkevej 2
Gl Kirkevej 21
Gl Kirkevej 25
Gl Kirkevej 6
Gl Aabenraavej 3
Gl Aabenraavej 5
Gl Aabenraavej 8
Gl Aabenraavej 8
Gl Aabenraavej 9
Goethesgade 10
Goethesgade 10A
Goethesgade 11
Goethesgade 12
Goethesgade 13
Goethesgade 14
Goethesgade 15
Goethesgade 16
Goethesgade 17
Goethesgade 18
Goethesgade 19
Goethesgade 19A
Goethesgade 2
Goethesgade 20
Goethesgade 21
Goethesgade 21A
Goethesgade 22
Goethesgade 22A
Goethesgade 23
Goethesgade 23A
Goethesgade 24
Goethesgade 26
Goethesgade 3
Goethesgade 32
Goethesgade 5
Goethesgade 6
Goethesgade 7
Goethesgade 8
Goethesgade 9
Grønnekærvej 1
Grønnekærvej 10
Grønnekærvej 10
Grønnekærvej 4
Grønnekærvej 8
Graasten Slot 1
Graasten Slot 1
Graasten Slot 1B
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
5
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
3
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
6
1
1
1
4
3
1
4
5
5
4
5
5
5
5
5
4
5
3
5
3
4
4
4
4
1
6
5
4
4
4
6
4
4
5
4
5
5
5
6
4
6
3
3
3
6
5
6
5
5
6
6
4
4
3
5
5
4
5
3
5
3
5
3
6
4
1
1
2
KOMMUNEPLAN 2009-2021 209

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Gyden 1
Gyden 3
Gyden 4
Gyden 6
Gyden 7
Gyvelvej 13
Gyvelvej 15
Gyvelvej 23
Gyvelvej 25
Gyvelvej 25
Gyvelvej 25
Gyvelvej 27
H.C.Andersens Gade 1A
H.C.Andersens Gade 2
H.C.Andersens Gade 3
H.C.Andersens Gade 4
H.C.Andersens Gade 5
H.C.Andersens Gade 5A
H.C.Andersens Gade 6
Havbo 10
Havbo 11
Havbo 12
Havbo 16
Havbo 17
Havbo 19
Havbo 2
Havbo 25
Havbo 27
Havbo 29
Havbo 29
Havbo 29
Havbo 29
Havbo 33
Havbo 4
Havbo 6
Havbo 7
Havbo 9
Havbogade 31
Havbogade 36
Havbogade 37
Havbogade 39
Havbogade 4
Havbogade 41
Havbogade 50
Havbogade 51
Havbogade 52
Havbogade 58
Havbogade 6
Havbogade 64
Havbogade 66
Havbogade 68
Havbogade 72
Havbogade 74
Havbogade 78
Havbogade 8
Havbogade 80
Havbogade 82
Havnbjergvej 13
Havnbjergvej 13
Havnbjergvej 15
Havnbjergvej 15
Havnbjergvej 17
210
KOMMUNEPLAN 2009-2021
1
5
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
6
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
4
5
5
4
5
4
4
4
4
4
4
4
6
4
6
4
5
5
5
6
5
6
6
4
4
2
4
3
2
3
2
2
5
5
4
4
5
3
4
3
4
4
5
3
3
4
5
3
3
4
3
4
3
5
3
5
3
4
4
5
5
5
Havnbjergvej 2
Havnbjergvej 2
Havnbjergvej 3
Havnbjergvej 4
Havnbjergvej 5A
Havnbjergvej 5B
Havnbjergvej 7
Havnbjergvej 9
Havnegade 2
Havnegade 4
Havnegade 6
Havnegade 8
Havnevænget 17
Hedebyvej 5
Hedetoft 1
Hedetoft 3
Hedetoft 5
Hedetoft 5
Hedetoft 5
Helgolandsgade 11A
Helgolandsgade 15
Helgolandsgade 18
Helgolandsgade 19
Helgolandsgade 19
Helgolandsgade 19A
Helgolandsgade 20
Helgolandsgade 21
Helgolandsgade 22
Helgolandsgade 23
Helgolandsgade 24
Helgolandsgade 25
Helgolandsgade 26
Helgolandsgade 27
Helgolandsgade 29
Helgolandsgade 31
Helgolandsgade 33
Helgolandsgade 35
Helgolandsgade 37A
Helgolandsgade 39
Helgolandsgade 41
Helgolandsgade 5
Helgolandsgade 7
Helgolandsgade 9
Hellesøvej 15
Hellesøvej 15
Hellesøvej 15
Hellesøvej 15
Hellesøvej 2
Hellesøvej 20
Hellesøvej 20
Hellesøvej 20
Hellesøvej 21
Hellesøvej 23
Hellesøvej 23
Hellesøvej 24
Hellesøvej 24
Hellesøvej 32
Hellesøvej 32
Hellesøvej 33
Hellesøvej 35
Hellesøvej 40
Hellesøvej 43
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
2
1
1
1
2
8
1
1
2
1
2
2
1
2
2
5
1
4
5
5
4
5
5
4
4
4
5
6
5
4
5
6
6
6
6
6
3
5
5
5
3
5
5
3
5
3
4
3
5
3
3
3
3
3
3
3
6
4
5
3
6
5
6
4
4
5
6
6
6
5
6
6
6
5
4
4
6
6
4
Hellesøvej 43
Herles 10
Herles 15
Herles 2
Herles 3
Herles 4
Herles 5
Herles 6
Herles 7
Herles 8
Herman Bangs Gade 1
Herman Bangs Gade 3
Herman Bangs Gade 5
Herman Bangs Gade 6
Herrevej 4
Hertug Hans Vej 1
Hertug Hans Vej 11
Hertug Hans Vej 13
Hertug Hans Vej 15
Hertug Hans Vej 17
Hertug Hans Vej 19
Hertug Hans Vej 25
Hertug Hans Vej 27
Hertug Hans Vej 29
Hertug Hans Vej 31A
Hertug Hans Vej 31B
Hertug Hans Vej 33
Hertug Hans Vej 35A
Hertug Hans Vej 35B
Hertug Hans Vej 37
Hertug Hans Vej 39A
Hertug Hans Vej 39B
Hertug Hans Vej 5
Hertug Hans Vej 5A
Hertug Hans Vej 7
Hertug Hans Vej 7A
Hertug Hans Vej 9
Hesselvej 1
Hesselvej 1
Hesselvej 2
Hesselvej 2
Hesselvej 3
Hesselvej 4
Hesselvej 6
Hestehave 10
Hestehave 10
Hestehave 12
Hestehave 12
Hestehave 15
Hestehave 15
Hestehave 15
Hestehave 15
Hestehave 15A
Hestehave 19
Hestehave 19
Hestehave 19
Hestehave 2
Hestehave 2
Hestehave 20
Hestehave 21
Hestehave 21
Hestehave 23
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
1
4
1
1
1
1
2
1
2
5
3
1
4
2
3
1
4
3
1
1
2
1
1
4
3
3
6
4
5
4
3
4
5
5
5
4
4
5
3
5
5
5
4
4
5
5
5
5
5
6
4
4
6
4
4
6
5
4
4
5
6
5
4
4
6
6
5
5
4
5
5
6
5
4
4
4
4
4
4
4
3
3
4
3
4

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Hestehave 27
Hestehave 27
Hestehave 29
Hestehave 29
Hestehave 31
Hestehave 31
Hestehave 8
Hestehavevej 3
Hestehavevej 5
Hestehavevej 8
Hilmar Finsens Gade 1
Hilmar Finsens Gade 10
Hilmar Finsens Gade 10A
Hilmar Finsens Gade 11
Hilmar Finsens Gade 12
Hilmar Finsens Gade 13
Hilmar Finsens Gade 14
Hilmar Finsens Gade 15
Hilmar Finsens Gade 17
Hilmar Finsens Gade 19
Hilmar Finsens Gade 1A
Hilmar Finsens Gade 21
Hilmar Finsens Gade 23
Hilmar Finsens Gade 3
Hilmar Finsens Gade 4
Hilmar Finsens Gade 5A
Hilmar Finsens Gade 6
Hilmar Finsens Gade 6A
Hilmar Finsens Gade 7
Hilmar Finsens Gade 8
Hilmar Finsens Gade 9
Hjejlen 1
Hjortspringvej 1
Hjortspringvej 13
Hjortspringvej 14
Hjortspringvej 16
Hjortspringvej 17
Hjortspringvej 17
Hjortspringvej 23
Hjortspringvej 23
Hjortspringvej 26
Hjortspringvej 26
Hjortspringvej 26
Hjortspringvej 29
Hjortspringvej 29
Hjortspringvej 29
Hjortspringvej 4
Hjortspringvej 4
Hjortspringvej 4
Hjortspringvej 4A
Hjortspringvej 5
Hjortspringvej 5
Hjortspringvej 5
Hjortspringvej 5
Holger Drachmanns G. 1
Holger Drachmanns G. 1
Holger Drachmanns G. 10
Holger Drachmanns G. 12
Holger Drachmanns G. 14
Holger Drachmanns G. 16
Holger Drachmanns G. 3
Holger Drachmanns G. 4
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
2
2
3
3
6
1
1
6
5
1
3
4
10
2
1
3
4
1
2
1
1
1
1
1
1
6
6
3
3
6
5
5
3
4
6
5
5
5
5
5
6
5
6
3
6
5
5
5
4
5
4
4
5
5
6
5
6
3
5
5
6
4
4
4
5
5
4
3
4
4
4
4
5
5
4
5
4
5
6
3
5
5
5
6
4
4
5
Holger Drachmanns G. 6
Holger Drachmanns G. 8
Holmgade 1
Holmgade 11
Holmgade 11
Holmgade 13
Holmgade 14
Holmgade 16
Holmgade 16
Holmgade 17
Holmgade 18
Holmgade 19
Holmgade 2
Holmgade 2
Holmgade 20
Holmgade 20
Holmgade 21
Holmgade 23
Holmgade 24B
Holmgade 25
Holmgade 26
Holmgade 27
Holmgade 4
Holmgade 5
Holmgade 6
Holmgade 7
Holmgade 9
Holmskovvej 11
Holmskovvej 11
Holmskovvej 11
Holmskovvej 11
Holmskovvej 5
Holmskovvej 5
Holmskovvej 5A
Holmskovvej 9
Holmvej 31
Holmvej 32
Holmvej 32
Holmvej 32
Holmvej 32
Holmvej 33
Holmvej 33
Holmvej 34
Holmvej 34
Honninghul 1
Honninghul 3
Honninghul 5
Honninghul 7
Hopsøhøjvej 20
Hopsøhøjvej 20
Hopsømadevej 5
Hopsømadevej 7
Hopsømadevej 7
Hopsømadevej 7
Hopsømadevej 7
Hovgård 3
Huholt 1
Huholt 11
Huholt 11A
Huholt 13
Huholt 13
Huholt 13
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
2
3
5
6
2
1
2
1
2
4
3
47
46
1
2
1
1
1
1
4
1
1
2
5
4
3
1
1
25
1
4
2
3
5
5
4
4
4
6
4
4
5
6
4
4
4
6
3
3
5
5
2
5
5
5
4
5
3
5
3
6
4
6
5
5
4
5
5
4
4
4
5
4
3
3
3
3
3
3
4
4
6
6
5
5
6
6
6
5
6
5
5
4
4
4
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 19
Huholt 19
Huholt 19
Huholt 1A
Huholt 2
Huholt 2
Huholt 2
Huholt 2
Huholt 20A
Huholt 23
Huholt 2A
Huholt 3
Huholt 4
Huholt 4
Huholt 4
Huholt 4
Huholt 5
Huholt 6
Humlehøjvej 1
Humlehøjvej 3
Humlehøjvej 4
Humlehøjvej 5
Humlehøjvej 7
Humlehøjvej 8
Humletorv 1
Humletorv 3
Humletorv 4
Humletorv 4
Humletorv 4
Humletorv 6
Humletorv 7
Højtoft 1
Højtoft 11
Højtoft 6
Højvang 10
Højvang 12
Højvang 2
Højvang 4
Højvang 8
Hønshøjvej 3
Hønshøjvej 3
Hønshøjvej 4A
Hørtoftvej 15
Hørtoftvej 16
Hørtoftvej 16
Hørtoftvej 16
Hørtoftvej 17
Hørtoftvej 17
Hørtoftvej 17
Hørtoftvej 18
Hørtoftvej 2
Hørtoftvej 20
Hørtoftvej 22
Hørtoftvej 4
Hørtoftvej 6
Irisbakken 2
Jernbanegade 1
HOVEDSTRUKTUR
5
1
4
6
3
2
3
1
1
5
3
1
4
1
1
2
1
3
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
2
7
1
1
2
3
1
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
5
5
5
5
5
3
3
3
6
6
6
4
6
5
5
6
5
6
3
3
6
5
4
5
5
5
6
6
5
5
3
2
3
3
4
3
4
3
3
4
4
4
4
4
4
4
3
4
3
5
4
5
6
5
5
4
5
5
5
4
4
3
KOMMUNEPLAN 2009-2021 211

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Jernbanegade 1
Jernbanegade 10
Jernbanegade 11
Jernbanegade 11
Jernbanegade 11
Jernbanegade 13
Jernbanegade 14
Jernbanegade 16
Jernbanegade 17
Jernbanegade 18
Jernbanegade 18
Jernbanegade 2
Jernbanegade 20
Jernbanegade 21
Jernbanegade 21
Jernbanegade 22
Jernbanegade 25
Jernbanegade 27
Jernbanegade 3
Jernbanegade 33
Jernbanegade 35
Jernbanegade 36
Jernbanegade 37
Jernbanegade 38
Jernbanegade 4
Jernbanegade 4
Jernbanegade 41
Jernbanegade 42
Jernbanegade 44
Jernbanegade 46
Jernbanegade 5
Jernbanegade 6
Jernbanegade 6
Jernbanegade 6
Jernbanegade 6
Jernbanegade 7
Jernbanegade 8
Jernbanegade 8
Jernbanegade 9
Jernbanegade 9
Jernbanegyde 2
Jernbanegyde 4
Jernbanegyde 6
Jernbanesti 1
Jomfrusti 1
Jomfrusti 11
Jomfrusti 13
Jomfrusti 15
Jomfrusti 19
Jomfrusti 1A
Jomfrusti 27
Jomfrusti 29
Jomfrusti 3
Jomfrusti 31
Jomfrusti 33
Jomfrusti 35
Jomfrusti 35
Jomfrusti 3A
Jomfrusti 3B
Jomfrusti 3C
Jomfrusti 5
Jomfrusti 7
212
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
12
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
KOMMUNEPLAN 2009-2021
2
3
5
4
5
6
4
3
5
4
6
3
5
6
4
5
5
4
4
5
5
3
5
5
3
6
4
5
5
4
3
5
5
5
3
5
4
5
4
5
5
5
4
6
4
4
4
5
4
6
4
4
3
5
5
5
5
3
3
4
3
5
Jomfrusti 9
Kalvehavevej 2
Kalvehavevej 4
Kalvetoft 2
Kalvetoft 3
Kalvetoft 7
Kalvetoft 8
Kalvetoft 8
Kalvetoft 9
Kanalvej 5
Kanalvej 5
Kanalvej 5
Kaplenivej 1
Kaplenivej 10
Kaplenivej 12
Kaplenivej 14
Kaplenivej 16
Kaplenivej 18
Kaplenivej 20
Kaplenivej 22
Kaplenivej 24
Kaplenivej 4
Kaplenivej 6
Kaplenivej 8
Karlsmindevej 23
Kastanie Alle 11
Kastanie Alle 13
Kastanie Alle 18
Kastanie Alle 1A
Kastanie Alle 20
Kastanie Alle 23
Kastanie Alle 29
Kastanie Alle 3
Kastanie Alle 31
Kastanie Alle 31
Kastanie Alle 33
Kastanie Alle 34
Kastanie Alle 35
Kastanie Alle 37
Kastanie Alle 37A
Kastanie Alle 38
Kastanie Alle 39
Kastanie Alle 4
Kastanie Alle 40
Kastanie Alle 42
Kastanie Alle 44
Kastanie Alle 46
Kastanie Alle 6
Kastanie Alle 8A
Kastanie Alle 9
Kirke Alle 2
Kirke Alle 5
Kirke Alle 7A
Kirke Alle 7B
Kirke Alle 9
Kirke Alle 9
Kirke Alle 9
Kirke Alle 9
Kirkebakken 1
Kirkegade 1
Kirkegade 1
Kirkegade 10
1
1
1
1
1
1
1
2
1
4
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
5
7
1
2
5
1
1
1
1
5
4
4
3
3
3
3
4
4
6
4
6
4
3
3
3
5
5
3
4
4
3
3
3
6
5
5
6
6
6
5
3
5
5
3
3
6
3
3
3
4
3
4
4
4
4
4
6
4
5
3
5
5
6
5
2
3
5
4
5
3
4
Kirkegade 11
Kirkegade 12
Kirkegade 13
Kirkegade 14
Kirkegade 15
Kirkegade 16
Kirkegade 17
Kirkegade 19
Kirkegade 2
Kirkegade 3
Kirkegade 4
Kirkegade 5
Kirkegade 6
Kirkegade 6
Kirkegade 7
Kirkegade 9
Kirkegade 9
Kirkegade 9
Kirkegade 9
Kirkegårdsvej 11
Kirkegårdsvej 15A
Kirkegårdsvej 17
Kirkegårdsvej 21
Kirkegårdsvej 23
Kirkegårdsvej 47
Kirkegårdsvej 49
Kirkegårdsvej 49
Kirkegårdsvej 7
Kirkegårdsvej 9
Kirkepold 1
Kirkepold 10
Kirkepold 12
Kirkepold 13
Kirkepold 14
Kirkepold 18
Kirkepold 2
Kirkepold 20
Kirkepold 3A
Kirkepold 3A
Kirkepold 3B
Kirkepold 4
Kirkepold 4
Kirkepold 5A
Kirkepold 5A
Kirkepold 5B
Kirkepold 6
Kirkepold 8
Kirkestien 1
Kirkestien 13
Kirkestien 13
Kirkestien 13
Kirkestien 15
Kirkestien 17
Kirkestien 21
Kirkestien 21
Kirkestien 3
Kirketoft 10
Kirketoft 4
Kirketoft 6
Kirketoft 8
Kirkevej 11
Kirkevej 16
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
2
1
4
1
1
1
3
4
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
4
5
6
5
4
3
5
5
2
4
2
4
4
2
3
5
4
6
3
4
4
5
4
6
5
6
4
5
6
4
3
4
4
3
2
3
3
2
2
2
2
4
3
3
3
2
3
5
5
5
4
4
3
6
6
4
1
4
6
5
2
3

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Kirkevej 16A
Kirkevej 17
Kirkevej 18
Kirkevej 19
Kirkevej 21
Kirkevej 22
Kirkevej 23
Kirkevej 26
Kirkevej 3
Kirkevej 30
Kirkevej 32
Kirkevej 32
Kirkevej 34
Kirkevej 4
Kirkevej 4
Kirkevej 9
Klinting 3
Klinting 3
Klinting 4
Klinting 6
Klinting 6
Klinting 6
Kløften 1
Knudsmade 1
Knudsmade 13
Knudsmade 17
Knudsmade 5
Knudsmade 7
Kobberholmvej 10
Kobberholmvej 11
Kobberholmvej 12
Kobberholmvej 13
Kobberholmvej 19
Kobberholmvej 20
Kobberholmvej 20A
Kobberholmvej 3
Kobberholmvej 33
Kobberholmvej 33
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 37
Kobberholmvej 5
Kobberholmvej 56
Kobberholmvej 56
Kobberholmvej 56
Kobberholmvej 6
Kobberholmvej 7
Kobberholmvej 8
Kobberholmvej 9
Kokhøjvej 3
Kokhøjvej 3
Kokhøjvej 9
Kongevej 1
Kongevej 10
Kongevej 100
Kongevej 102
Kongevej 106
Kongevej 108
Kongevej 110
Kongevej 12
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
2
1
1
3
2
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
4
1
3
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
3
3
3
3
3
3
2
5
3
3
6
4
1
3
3
3
3
4
4
6
6
4
4
4
3
4
4
5
3
5
5
4
6
6
6
4
4
5
5
4
6
5
6
6
5
6
5
5
4
5
5
5
3
3
3
3
5
4
4
4
3
Kongevej 13
Kongevej 14
Kongevej 15
Kongevej 16
Kongevej 17
Kongevej 20
Kongevej 26
Kongevej 29
Kongevej 3
Kongevej 30
Kongevej 31
Kongevej 34
Kongevej 35
Kongevej 36
Kongevej 37
Kongevej 37
Kongevej 39
Kongevej 4
Kongevej 40
Kongevej 41
Kongevej 42
Kongevej 43
Kongevej 43
Kongevej 44
Kongevej 45
Kongevej 46
Kongevej 47
Kongevej 48
Kongevej 49
Kongevej 5
Kongevej 51
Kongevej 53
Kongevej 55
Kongevej 56
Kongevej 56A
Kongevej 58
Kongevej 59
Kongevej 6
Kongevej 61
Kongevej 63
Kongevej 64
Kongevej 65
Kongevej 66
Kongevej 67
Kongevej 69
Kongevej 70
Kongevej 70
Kongevej 71
Kongevej 72
Kongevej 72
Kongevej 73
Kongevej 73
Kongevej 74
Kongevej 74
Kongevej 75
Kongevej 76
Kongevej 77
Kongevej 8
Kongevej 80
Kongevej 81
Kongevej 84
Kongevej 86
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
3
5
3
5
6
3
3
3
3
6
3
5
1
2
1
3
4
2
4
3
3
4
3
4
3
3
3
3
4
3
3
3
3
2
3
3
3
5
3
5
3
6
3
6
4
4
5
3
4
5
5
4
2
5
6
3
2
6
4
6
Kongevej 88
Kongevej 90
Kongevej 92
Kongevej 94
Kongevej 96
Kongevej 98
Kongshoved 13
Kongshoved 13
Konkel 1
Konkel 10
Konkel 11
Konkel 12
Konkel 13
Konkel 14
Konkel 15
Konkel 17
Konkel 18
Konkel 19
Konkel 2
Konkel 20
Konkel 22
Konkel 23
Konkel 25
Konkel 26
Konkel 3
Konkel 4
Konkel 5
Konkel 6
Konkel 7
Konkel 8
Konkel 9
Krogen 2
Krogvejen 4
Krogvejen 5
Krogvejen 6
Krogvejen 8
Krusåvej 11B
Krusåvej 11B
Krusåvej 13
Krusåvej 15
Krusåvej 17
Krusåvej 17
Krusåvej 17
Krusåvej 6
Krusåvej 6
Krusåvej 6
Krusåvej 6
Krusåvej 8
Kvanløkke 1
Kvanløkke 1A
Kvanløkke 2
Kvanløkke 2
Kvanløkke 2
Kvanløkke 2A
Kværsballe 6
Kværsballe 8
Kværsballe 8
Kværsgade 13
Kværsgade 14
Kværsgade 15
Kværsgade 16
Kværsgade 18
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
1
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
5
2
1
5
6
2
1
3
2
3
4
1
2
1
2
1
1
1
1
1
2
4
5
5
5
4
3
4
4
4
4
4
5
5
4
6
5
6
4
2
6
4
5
6
6
6
5
5
4
5
4
4
2
6
5
4
2
4
5
5
5
6
6
6
2
4
4
4
4
4
4
3
4
3
3
5
6
5
5
3
4
3
5
KOMMUNEPLAN 2009-2021 213

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Kværsgade 18
Kværsgade 19
Kværsgade 23
Kværsgade 27
Kværsgade 31
Kværsgade 32
Kværsgade 37
Kværsgade 38
Kværsgade 39
Kværsgade 39
Kværsgade 40
Kværsgade 41
Kværsgade 46
Kværsgade 50
Kværsgade 52
Kværsløkke 1
Kværsløkke 1
Kværsløkke 1
Kværsløkke 10
Kværsløkke 14
Kværsløkke 14
Kværsløkke 16
Kværsløkke 16
Kværsløkke 18
Kværsløkke 18
Kværsløkke 2
Kværsløkke 22
Kværsløkke 22
Kværsløkke 22
Kværsløkke 24
Kværsløkke 24
Kværsløkke 26
Kværsløkke 26
Kværsløkke 3
Kværsløkke 4
Kværsløkke 4
Kværsløkke 4
Kværsløkke 4
Kværsløkke 5
Kværsløkke 5
Kværsløkke 5
Kær Bygade 1
Kær Bygade 10
Kær Bygade 10
Kær Bygade 13
Kær Bygade 14
Kær Bygade 14
Kær Bygade 20
Kær Bygade 20
Kær Bygade 26
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28A
Kær Bygade 30
Kær Bygade 30
Kær Bygade 30
Kær Bygade 32
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40
214
KOMMUNEPLAN 2009-2021
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
2
1
1
5
2
1
2
1
1
2
1
3
2
1
1
2
1
1
3
2
4
3
2
1
1
1
2
1
2
1
3
6
1
5
6
3
1
2
2
3
1
1
1
5
6
4
5
5
3
4
4
5
5
5
6
5
5
5
5
6
3
3
3
6
5
6
6
6
3
3
5
3
3
3
6
6
5
5
3
5
5
5
5
3
3
3
5
3
5
5
4
4
5
3
5
5
6
4
5
5
6
6
4
6
4
5
4
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40A
Kær Bygade 42
Kær Bygade 44
Kær Bygade 50
Kær Bygade 52
Kær Bygade 52
Kær Bygade 54
Kær Bygade 54
Kær Bygade 56
Kær Bygade 56A
Kær Bygade 58A
Kær Bygade 58C
Kær Bygade 59
Kær Bygade 59
Kær Bygade 60
Kær Bygade 62D
Kær Bygade 62D
Kær Bygade 62D
Kær Bygade 64
Kær Bygade 64
Kær Bygade 66
Kær Bygade 66
Kær Bygade 66
Kær Bygade 66
Kær Bygade 68
Kær Bygade 68
Kær Bygade 68
Kær Bygade 70
Kær Bygade 70
Kær Bygade 70
Kær Bygade 70
Kær Bygade 8
Kærvej 10A
Kærvej 27
Kærvej 31
Kærvej 33
Kærvej 35
Kærvej 36
Kærvej 37
Kærvej 38
Kærvej 39
Kærvej 40
Kærvej 41
Kærvej 42
Kærvej 43
Kærvej 43A
Kærvej 44
Kærvej 61
Kærvej 64
Kærvej 65
Kærvej 66
Købingsmark Strand 3
Købingsmarkvej 1
Købingsmarkvej 27
Købingsmarkvej 29
Købingsmarkvej 29
Købingsmarkvej 3
Købingsmarkvej 30
Købingsmarkvej 30
Købingsmarkvej 40
3
4
2
1
1
1
1
2
2
1
1
1
2
1
1
2
1
3
2
1
1
6
4
5
6
2
3
4
1
1
4
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
3
1
4
4
4
6
4
3
5
6
6
5
5
5
4
4
3
3
6
3
2
3
3
4
4
4
4
4
6
6
4
1
1
1
1
5
5
5
4
5
6
5
5
5
5
5
5
6
5
5
5
5
5
4
5
5
4
4
5
5
6
6
6
1
Købingsmarkvej 41
Købingsmarkvej 41
Købingsmarkvej 41
Købingsmarkvej 50
Købingsmarkvej 50
Købingsmarkvej 50
Købingsmarkvej 53
Købingsmarkvej 53A
Købingsmarkvej 54
Købingsmarkvej 54
Købingsmarkvej 54
Kådnervej 3
Kådnervej 3
Kådnervej 5
Kådnervej 7
Ladegårdskov 10
Ladegårdskov 12
Ladegårdskov 12
Ladegårdskov 13
Ladegårdskov 14
Ladegårdskov 19
Ladegårdskov 5
Ladegårdskov 5
Ladegårdskov 6
Ladegårdskov 6
Ladegårdskov 8
Ladegårdskov 8
Ladegårdskov 9
Ladegårdskov 9
Ladegårdsvej 1
Ladegårdsvej 2
Ladegårdsvej 2
Ladegårdsvej 4
Ladegårdsvej 6
Ladegårdsvej 6
Ladegårdsvej 6
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Lambjergskovvej 1
Lambjergskovvej 1
Lambjergskovvej 12
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5A
Lambjergsned 2
Lambjergsned 4
Lambjergsned 5
Lammehaven 2
Lammehaven 2
Lammehaven 2
Landevejen 1A
Landgang 1
Langager 2
3
2
1
4
3
1
1
2
2
6
1
2
1
1
1
6
2
1
1
2
1
2
1
1
2
2
1
1
2
1
1
2
1
13
6
1
6
4
5
3
1
3
1
1
2
5
1
3
7
5
3
1
2
1
1
1
3
2
1
1
1
1
3
3
3
6
5
5
4
6
5
6
5
5
5
6
5
6
4
4
4
4
4
5
4
5
5
5
6
6
6
6
4
4
5
5
5
3
4
5
4
4
4
5
5
4
5
5
6
5
4
5
5
5
6
4
4
4
4
4
4
4
5
4

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Langager 2
Langager 2
Langager 2A
Langbrogade 15
Langbrogade 16
Langbrogade 18
Langbrogade 20
Langbrogade 20
Langbrogade 22
Langbrogade 23
Langbrogade 27
Langbrogade 28
Langbrogade 29
Langbrogade 33
Langbrogade 35
Langbrogade 37
Langbrogade 39
Langdyssevej 2
Langdyssevej 9
Langdyssevej 9
Lassensvej 10
Lassensvej 12
Lassensvej 13
Lassensvej 5
Lassensvej 6
Lassensvej 8
Lavbrinkevej 10
Lavbrinkevej 12
Lavbrinkevej 2
Lavbrinkevej 4
Lavbrinkevej 5
Lavbrinkevej 6
Lavbrinkevej 7
Lavbrinkevej 9
Lerbjergparken 10
Lervandstedvej 1
Lervandstedvej 3
Lervandstedvej 3
Lervandstedvej 3
Lervandstedvej 3
Liliegade 11
Liliegade 13
Liliegade 15
Liliegade 3
Liliegade 5
Liliegade 7
Liliegade 9
Lille Rådhusgade 10
Lille Rådhusgade 12
Lille Rådhusgade 12A
Lille Rådhusgade 14
Lille Rådhusgade 16
Lille Rådhusgade 20
Lille Rådhusgade 22
Lille Rådhusgade 24
Lille Rådhusgade 26
Lille Rådhusgade 26
Lille Rådhusgade 29
Lille Rådhusgade 31
Lille Rådhusgade 35
Lille Rådhusgade 37
Lille Rådhusgade 39
5
8
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
45
44
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
3
1
6
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
6
6
5
5
4
5
5
4
4
5
6
5
5
5
5
5
5
4
3
3
4
4
5
5
4
5
6
5
6
5
5
6
5
5
3
4
3
3
3
3
3
3
6
4
3
6
3
1
6
5
3
3
5
3
3
6
4
6
4
3
3
4
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 4
Lilleløkke 6
Lillemadevej 1
Lillemadevej 11
Lillemadevej 11
Lillemadevej 2
Lillemadevej 2
Lillemadevej 2
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3A
Lillemadevej 5
Lillemadevej 5
Lillemadevej 5
Lillemadevej 7
Lillemadevej 7
Lillemadevej 9
Lillemadevej 9
Lillemadevej 9
Lillemølle 1
Lillemølle 2
Lillemølle 2
Lillemølle 2
Limbækvej 1
Limbækvej 1
Limbækvej 10
Limbækvej 16
Limbækvej 2
Limbækvej 2
Limbækvej 20
Limbækvej 22
Limbækvej 22
Limbækvej 22
Limbækvej 22
Limbækvej 3
Limbækvej 3
Limbækvej 4
Limbækvej 5
Limbækvej 5
Limbækvej 5
Limbækvej 5
Limbækvej 6
Limbækvej 6
Limbækvej 7
Limbækvej 8
Limbækvej 9
Limbækvej 9
Linbækvej 1
Linbækvej 10
Linbækvej 10
Linbækvej 10
Linbækvej 2
Linbækvej 3
Linbækvej 4
Linbækvej 5
4
3
5
2
1
1
1
1
4
1
3
2
1
1
4
3
2
1
3
2
1
2
1
2
1
3
1
3
1
2
3
2
1
1
1
3
2
6
5
4
1
8
2
1
4
2
3
1
1
3
1
1
4
1
1
1
3
2
1
1
1
1
6
4
4
4
3
5
6
5
5
4
6
5
5
4
4
5
4
5
6
5
5
6
6
5
4
5
2
4
1
2
6
6
5
6
5
5
3
3
3
3
3
6
6
6
6
6
6
4
4
6
5
4
5
5
4
6
6
6
4
5
5
5
Linbækvej 6
Linbækvej 7
Linde Alle 4
Linde Alle 5
Lindevang 1
Lindevang 10
Lindevang 11
Lindevang 11B
Lindevang 11C
Lindevang 14
Lindevang 16
Lindevang 18
Lindevang 18
Lindevang 2
Lindevang 2C
Lindevang 3
Lindevang 4
Lindevang 4B
Lindevang 5
Lindevang 6A
Lindevang 6B
Lindevang 7A
Lindevang 8
Lindevang 9A
Lufthavnsvej 2C
Lundbyesgade 22
Lundbyesgade 7
Lundenvej 12
Lundenvej 12
Lundenvej 12
Lundenvej 21
Lundtoftvej 2
Lundtoftvej 5
Lusigvej 12
Lusigvej 14
Lusigvej 18
Lusigvej 2
Lusigvej 20
Lusigvej 20
Lusigvej 20
Lusigvej 22
Lusigvej 24
Lusigvej 4
Lusigvej 5
Lyngevej 2
Lyngevej 4
Lyngevej 4
Lyngevej 4
Lyngevej 6
Lyngevej 6
Lyngmosevej 1
Lyngmosevej 2
Lyngmosevej 3
Lyngmosevej 5
Lyngmosevej 5
Lyngmosevej 5
Lyngmosevej 5A
Lyngmosevej 9A
Lyngtoft 4
Lyngtoft 4
Lyngtoft 6
Lyngtoft 6
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
1
2
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
1
1
1
1
2
5
1
1
2
1
1
1
5
4
1
3
1
1
4
1
2
5
5
5
5
6
4
4
4
4
5
5
5
5
4
4
2
4
4
2
4
4
2
4
6
6
5
6
3
3
3
4
5
5
5
3
4
4
4
4
4
5
4
5
6
5
4
4
4
5
5
4
4
5
3
3
3
3
3
5
6
6
6
KOMMUNEPLAN 2009-2021 215

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Lysholmvej 10
Lysholmvej 10
Lysholmvej 10
Lysholmvej 10
Lysholmvej 4
Lysholmvej 4
Lysholmvej 4
Lysholmvej 7
Løgtoft 3
Løgtoft 4
Løgtoft 4
Løgtoft 5
Løgtoft 5
Løgtoft 6
Løgtoft 6
Løgtoft 7
Løjtertoft 1
Løjtertoft 10
Løjtertoft 11
Løjtertoft 12
Løjtertoft 13
Løjtertoft 18
Løjtertoft 2
Løjtertoft 20
Løjtertoft 22
Løjtertoft 27
Løjtertoft 3
Løjtertoft 32
Løjtertoft 34
Løjtertoft 36
Løjtertoft 38
Løjtertoft 4
Løjtertoft 4
Løjtertoft 5
Løjtertoft 8
Løkken 20
Løkken 22
Løkken 26
Løkken 32
Løkken 34
Løngang 1
Løngang 10
Løngang 11
Løngang 12
Løngang 12
Løngang 14
Løngang 16
Løngang 16
Løngang 18
Løngang 2
Løngang 20
Løngang 22
Løngang 24
Løngang 25
Løngang 26
Løngang 27
Løngang 28
Løngang 29
Løngang 29A
Løngang 30
Løngang 31
Løngang 32
216
KOMMUNEPLAN 2009-2021
5
1
4
3
4
2
1
1
1
1
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
4
4
4
6
5
3
4
5
5
6
5
6
6
4
5
3
5
5
3
5
4
4
4
6
4
4
3
6
3
3
5
4
6
4
4
5
5
5
5
2
4
4
3
5
3
5
3
3
5
5
5
4
6
5
5
5
4
5
5
5
6
Løngang 33 1
Løngang 37 1
Løngang 4 1
Løngang 6 1
Løngang 7 2
Løngang 7 1
Løngang 8 1
Løngang 9 1
Løngang 9A 2
Lønsømadevej 14 1
Lønsømadevej 15 3
Lønsømadevej 15 4
Lønsømadevej 17 1
Lønsømadevej 18 1
Lønsømadevej 20 1
Lønsømadevej 20 2
Lønsømadevej 21 4
Lønsømadevej 21 1
Lønsømadevej 28 3
Lønsømadevej 28 1
Lønsømadevej 28 2
Lønsømadevej 34 7
Lønsømadevej 34 3
Lønsømadevej 34 2
Lønsømadevej 34 1
Lønsømadevej 34 8
Lønsømadevej 44 2
Lønsømadevej 44 1
Madehusvej 2 1
Madehusvej 2 2
Madehusvej 4 2
Madehusvej 4 1
Madehusvej 6 4
Madehusvej 6 3
Madehusvej 6 1
Madehusvej 7 1
Madehusvej 7 2
Madehusvej 8 1
Madeskov 2 1
Madeskov 5 1
Madeskov 7 1
Mads Clausens Vej 433
Mads Clausens Vej 431
Mads Clausens Vej 43A 2
Majløkke 1 127
Mari Jenses Vej 2 1
Mariegade 1 1
Mariegade 3 1
Mariegade 5 1
Mariegade 7 1
Mariegade 8 1
Mariegade 8A 1
Mariegade 8A 2
Markbæk 5 1
Markbæk 5 2
Mejeritoften 1 1
Mejerivej 15 1
Mejerivej 17 1
Mejerivej 3 1
Mejerivej 4 1
Mejerivej 6 1
Mellemgade 1 1
5
5
3
3
6
4
4
4
5
4
5
5
5
3
5
5
6
5
5
5
5
3
3
4
3
4
5
4
3
3
3
3
4
4
4
3
3
5
6
5
5
3
3
3
4
6
3
2
3
3
4
6
6
3
3
3
4
5
6
5
4
3
Mellemgade 1A
Mellemgade 5
Melskovvej 10
Melskovvej 10
Melskovvej 10A
Melskovvej 10B
Melskovvej 12
Melskovvej 12
Melskovvej 13
Melskovvej 13
Melskovvej 17
Melskovvej 19
Melskovvej 19
Melskovvej 23
Melskovvej 23
Melskovvej 23
Melskovvej 25
Melskovvej 3
Melskovvej 3
Melskovvej 4
Melskovvej 4
Midtborrevej 1
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtvej 1
Midtvej 1A
Midtvej 2
Midtvej 4
Midtvej 4A
Mikkelshave 1
Mikkelshave 4
Minnasvej 1
Mjelsvigvej 1
Mjelsvigvej 3
Mjelsvigvej 5
Mommarkvej 1
Mommarkvej 12
Mommarkvej 12
Mommarkvej 13
Mommarkvej 13A
Mommarkvej 15
Mommarkvej 17
Mommarkvej 18
Mommarkvej 2
Mommarkvej 21
Mommarkvej 23
Mommarkvej 23A
Mommarkvej 26
Mommarkvej 27
Mommarkvej 28
Mommarkvej 29
Mommarkvej 3
Mommarkvej 31
Mommarkvej 36
Mommarkvej 37
Mommarkvej 3A
Mommarkvej 4
Mommarkvej 46
Mommarkvej 50
2
1
3
4
1
2
1
3
1
3
1
3
2
2
1
3
1
1
3
1
4
1
3
4
2
5
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
4
1
10
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
6
3
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
4
4
4
5
4
5
5
6
6
4
4
4
4
4
5
4
4
4
4
6
4
6
4
5
4
4
5
5
4
4
5
5
4
5
3
3
4
4
5
4
6
5
4
6
4
5
5
5
5

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Mommarkvej 8
Mommarkvej 8
Mommarkvej 81
Mommarkvej 81
Mosevej 1A
Munkemøllevej 6
Mølby 10
Mølby 10
Mølby 11
Mølby 13
Mølby 13A
Mølby 13A
Mølby 15
Mølby 17
Mølby 18
Mølby 19
Mølby 20
Mølby 21
Mølby 23
Mølby 26
Mølby 27
Mølby 28A
Mølby 28B
Mølby 30
Mølby 30
Mølby 32
Mølby 34
Mølby 36
Mølby 38
Mølby 40
Mølby 42
Mølby 44
Mølby 46
Mølby 48
Mølby 6
Mølby 8
Møllebakken 16
Møllebakken 18
Møllebakken 20A
Møllebakken 38
Møllebakken 5
Møllebakken 5
Møllebækvej 10
Møllebækvej 10
Møllebækvej 10
Møllebækvej 10
Møllebækvej 14
Møllebækvej 15
Møllebækvej 4
Møllebækvej 4
Møllebækvej 4
Møllebækvej 4
Møllegade 1
Møllegade 1
Møllegade 12
Møllegade 13
Møllegade 14
Møllegade 15
Møllegade 15
Møllegade 16
Møllegade 19
Møllegade 2
2
1
1
2
1
1
1
2
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
5
1
2
2
1
5
2
3
1
1
1
1
1
1
4
1
1
1
1
4
4
5
5
3
4
3
3
5
4
6
5
4
4
4
4
4
5
3
4
3
2
3
3
3
3
3
4
3
3
3
2
2
3
3
3
5
5
6
4
6
5
3
3
3
3
5
5
5
5
3
3
3
5
6
5
3
4
5
4
5
5
Møllegade 2
Møllegade 20
Møllegade 21
Møllegade 27
Møllegade 29
Møllegade 3
Møllegade 3
Møllegade 31
Møllegade 31
Møllegade 33
Møllegade 35
Møllegade 37
Møllegade 4
Møllegade 40
Møllegade 5
Møllegade 53
Møllegade 58
Møllegade 6
Møllegade 6
Møllegade 6
Møllegade 62
Møllegade 63
Møllegade 64
Møllegade 68
Møllegade 68
Møllegade 68
Møllegade 68A
Møllegade 7
Møllegade 71
Møllegade 72
Møllegade 74
Møllegade 74
Møllegade 74
Møllegade 78
Møllegade 79A
Møllegade 8
Møllegade 8
Møllegade 80
Møllegade 81
Møllegade 81A
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 9
Møllegade 95
Møllegade 95
Møllegade 97
Møllegade 99
Møllegade 99
Mølletoften 22
Mølletoften 26
Nalmadebro 12
Nalmadebro 13
Nalmadebro 16
Nalmadebro 2
Nalmadebro 21A
Nalmadebro 4
4
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
6
8
1
1
1
4
1
5
1
1
1
1
1
1
2
5
4
7
9
8
1
6
11
1
2
1
1
1
6
1
1
1
1
1
1
1
1
5
4
4
6
3
6
5
3
4
4
5
5
4
6
5
5
5
5
4
4
5
3
4
4
5
6
5
5
4
5
5
3
5
3
5
5
5
4
4
5
4
4
6
5
4
4
4
6
6
4
5
4
3
3
5
5
6
5
5
5
3
6
Nalmadebro 42
Nalmadebro 44A
Nalmadebro 44B
Nalmadebro 45
Nalmadebro 46
Nalmadebro 46
Nalmadebro 48
Nalmadebro 50
Nederballe 12
Nederballe 14
Nederballe 16
Nederballe 18
Nederballe 2
Nederballe 4
Nederballe 7
Nederballe 8
Nederbyvej 1
Nederbyvej 1
Nederbyvej 107
Nederbyvej 109
Nederbyvej 11
Nederbyvej 119
Nederbyvej 124
Nederbyvej 128
Nederbyvej 129
Nederbyvej 129
Nederbyvej 129
Nederbyvej 13
Nederbyvej 143
Nederbyvej 149
Nederbyvej 15
Nederbyvej 151
Nederbyvej 154
Nederbyvej 168
Nederbyvej 170
Nederbyvej 25
Nederbyvej 30
Nederbyvej 32
Nederbyvej 35
Nederbyvej 51A
Nederbyvej 53
Nederbyvej 63
Nederbyvej 63
Nederbyvej 63
Nederbyvej 64
Nederbyvej 65
Nederbyvej 67
Nederbyvej 67
Nederbyvej 71
Nederbyvej 71A
Nederbyvej 73
Nederbyvej 75
Nederbyvej 76
Nederbyvej 76
Nederbyvej 77
Nederbyvej 80
Nederbyvej 88
Nederbyvej 95
Nederbyvej 95
Nederbyvej 95
Nederbyvej 96
Nederbyvej 96
HOVEDSTRUKTUR
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
4
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
3
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
3
2
1
2
4
6
6
5
4
5
4
4
4
3
4
5
5
5
4
4
3
5
6
6
5
3
5
6
3
4
3
6
6
4
6
6
6
6
5
6
6
6
5
5
4
5
3
4
5
5
3
5
4
6
5
4
5
5
6
5
5
5
6
5
4
4
KOMMUNEPLAN 2009-2021 217

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Nederbyvej 97
Nederbyvej 97A
Nederbyvej 97B
Nederbyvej 98
Nederbyvej 99
Nedergade 13
Nedergade 15
Nedermarksvej 10
Nedermarksvej 10
Nedermarksvej 10
Nedervej 10
Nedervej 10
Nedervej 10
Nedervej 11
Nedervej 13
Nedervej 13
Nedervej 20
Nedervej 24
Nedervej 24
Nedervej 24
Nedervej 24
Nedervej 25
Nedervej 29
Nedervej 29
Nedervej 3
Nedervej 31
Nedervej 31
Nedervej 31
Nedervej 31A
Nedervej 34
Nedervej 6
Nedervej 8
Nordborgvej 100
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104A
Nordborgvej 114
Nordborgvej 116
Nordborgvej 120
Nordborgvej 125
Nordborgvej 137
Nordborgvej 141
Nordborgvej 141
Nordborgvej 141
Nordborgvej 149
Nordborgvej 16
Nordborgvej 163
Nordborgvej 163
Nordborgvej 2
Nordborgvej 2
Nordborgvej 22A
Nordborgvej 24
Nordborgvej 24
Nordborgvej 34
Nordborgvej 44
Nordborgvej 48
Nordborgvej 53
Nordborgvej 6
218
2
4
1
1
1
1
1
9
7
8
1
2
3
1
2
1
1
3
4
2
1
2
1
4
1
4
1
2
6
1
1
1
1
7
6
3
5
1
4
2
1
1
4
1
1
4
1
5
1
1
1
2
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
KOMMUNEPLAN 2009-2021
6
4
5
4
5
4
2
6
5
6
4
6
6
4
6
4
4
4
4
4
4
5
5
5
4
5
5
5
5
5
4
4
4
3
3
3
3
3
3
3
4
3
3
5
4
4
2
4
2
5
5
5
5
3
5
4
4
4
5
5
5
5
Nordborgvej 60A
Nordborgvej 60A
Nordborgvej 61
Nordborgvej 63
Nordborgvej 63
Nordborgvej 63
Nordborgvej 63
Nordborgvej 66
Nordborgvej 68
Nordborgvej 7
Nordborgvej 70
Nordborgvej 71
Nordborgvej 73
Nordborgvej 75B
Nordborgvej 76A
Nordborgvej 77
Nordborgvej 77
Nordborgvej 77
Nordborgvej 78
Nordborgvej 80
Nordborgvej 82
Nordborgvej 90
Nordborgvej 97
Nordborgvej 98
Nygade 15
Nygade 17
Nygade 19
Nygade 20
Nygade 24
Nygade 2A
Nygade 36
Nygade 7
Nygade 8
Nygade 8B
Nygade 9
Nyled 2
Nyled 2
Nyled 3
Nyled 3
Nyled 3
Nyled 5
Nyled 7
Nymøllevej 4
Nymøllevej 6
Nymøllevej 8
Nymøllevej 8
Nyrøjsvej 10
Nyrøjsvej 10
Nyrøjsvej 11
Nyrøjsvej 11
Nyrøjsvej 12
Nyrøjsvej 12
Nyrøjsvej 12A
Nyrøjsvej 13
Nyrøjsvej 19
Nyrøjsvej 2
Nyrøjsvej 2
Nyrøjsvej 21
Nyrøjsvej 29
Nyrøjsvej 31
Nyrøjsvej 4B
Nyrøjsvej 4B
2
1
7
3
1
6
2
1
1
1
1
1
4
1
1
4
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
3
1
1
1
1
5
3
1
3
2
1
1
1
1
2
1
5
1
2
1
1
2
8
5
1
7
1
1
1
1
2
1
5
5
3
3
3
3
3
4
5
5
4
5
6
4
4
6
3
3
4
4
4
5
4
5
3
3
5
6
5
3
4
5
3
5
4
5
5
5
5
5
5
4
3
3
3
3
4
3
5
4
3
4
4
3
4
4
3
3
4
4
4
3
Nyrøjsvej 8
Nyrøjsvej 8
Nyvej 22
Næsvej 36
Næsvej 36
Næsvej 38
Næsvej 38
Næsvej 42
Næsvej 44
Næsvej 46
Nørballe 1
Nørballe 6
Nørballe 6
Nørballe 8
Nørballe 8
Nørballe 8
Nørre Havnegade 18
Nørre Havnegade 66B
Nørre Havnegade 74
Nørre Havnegade 8
Nørre Havnegade 90
Nørre Havnegade 90
Nørrebro 1
Nørrebro 2
Nørregade 1
Nørregade 1
Nørregade 13
Nørregade 13
Nørregade 15
Nørregade 17
Nørregade 2
Nørregade 21
Nørregade 3
Nørregade 3
Nørregade 5
Nørregade 9
Nørrekobbel 5
Nørreløkkevej 14
Nørreløkkevej 14
Nørreløkkevej 14
Nørreløkkevej 16
Nørreløkkevej 16
Nørreløkkevej 24
Nørreløkkevej 24
Nørreløkkevej 24
Nørreløkkevej 24A
Nørremark 16
Nørremark 16
Nørremark 16
Nørremark 18
Nørremark 18
Nørremark 20
Nørremark 20
Nørremark 20A
Nørremark 22
Nørremark 3
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 7
1
3
1
2
1
1
2
1
1
1
1
3
1
3
1
6
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
2
1
2
1
1
1
1
4
1
1
3
1
4
3
4
4
1
5
2
4
2
1
5
1
5
4
6
1
1
4
5
2
1
3
1
3
4
4
5
4
5
5
4
4
5
3
3
3
5
4
5
5
3
6
6
5
4
2
3
3
5
4
5
5
4
5
6
3
5
3
4
5
6
5
6
6
6
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
6
5
4
4
4
5
3
4
4

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Nørremark 7A
Nørremark 8
Nørremark 8
Nørremark 8
Nørremark 8A
Nørremark 9
Nørremark 9
Nørremark 9
Nørremark 9A
Nørreskovvej 11
Nørreskovvej 11
Nørreskovvej 11
Nørreskovvej 13
Nørreskovvej 13
Nørreskovvej 13A
Nørreskovvej 14
Nørreskovvej 21
Nørreskovvej 23
Nørreskovvej 25
Nørreskovvej 37
Nørreskovvej 37
Nørreskovvej 37
Nørreskovvej 38
Nørreskovvej 38
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 8
Nørreskovvej 8
Nørreskovvej 9
Nørreskovvej 9
Nørreskovvej 9
Nørretoft 3
Nørretoft 5
Nørretoft 5
Oehlenschlægersgade 10
Oehlenschlægersgade 11
Oehlenschlægersgade 11B
Oehlenschlægersgade 13
Oehlenschlægersgade 14
Oehlenschlægersgade 15
Oehlenschlægersgade 16
Oehlenschlægersgade 16
Oehlenschlægersgade 18
Oehlenschlægersgade 18A
Oehlenschlægersgade 20
Oehlenschlægersgade 21
Oehlenschlægersgade 22
Oehlenschlægersgade 23
Oehlenschlægersgade 24
Oehlenschlægersgade 24
Oehlenschlægersgade 24A
Oehlenschlægersgade 25
Oehlenschlægersgade 27
Oehlenschlægersgade 28
Oehlenschlægersgade 29
Oehlenschlægersgade 33
Oehlenschlægersgade 35
Oehlenschlægersgade 37
Oehlenschlægersgade 39
Oehlenschlægersgade 4
9
2
4
1
5
9
11
12
10
2
1
4
1
6
2
1
1
1
1
1
3
2
2
1
41
40
39
42
1
5
2
1
4
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
5
5
4
5
5
6
6
6
4
4
4
4
3
4
4
4
4
4
4
6
4
3
3
1
4
1
1
3
4
4
3
4
6
4
4
6
5
6
5
6
6
6
6
6
6
6
6
5
6
6
5
6
6
6
5
6
6
6
5
6
6
Oehlenschlægersgade 8
Oehlenschlægersgade 9
Oksbøl Nørregade 1
Oksbøl Nørregade 1
Oksbøl Nørregade 10
Oksbøl Nørregade 10
Oksbøl Nørregade 10
Oksbøl Nørregade 10
Oksbøl Nørregade 10
Oksbøl Nørregade 10
Oksbøl Nørregade 12
Oksbøl Nørregade 14
Oksbøl Nørregade 1A
Oksbøl Nørregade 5
Oksbøl Nørregade 6
Oksbøl Nørregade 6
Oksbøl Nørregade 6
Oksbøl Nørregade 7
Oksbøl Nørregade 7
Oksbøl Nørregade 9
Oksbøl Nørregade 9
Oksbøl Søndergade 1
Oksbøl Søndergade 1
Oksbøl Søndergade 10
Oksbøl Søndergade 11
Oksbøl Søndergade 11
Oksbøl Søndergade 13
Oksbøl Søndergade 15
Oksbøl Søndergade 17
Oksbøl Søndergade 18
Oksbøl Søndergade 19
Oksbøl Søndergade 2
Oksbøl Søndergade 20
Oksbøl Søndergade 20
Oksbøl Søndergade 20
Oksbøl Søndergade 20
Oksbøl Søndergade 20
Oksbøl Søndergade 20A
Oksbøl Søndergade 21
Oksbøl Søndergade 21
Oksbøl Søndergade 21
Oksbøl Søndergade 24
Oksbøl Søndergade 5
Oksbøl Søndergade 5
Oksbøl Søndergade 5
Oksbøl Søndergade 7
Oksbøl Søndergade 7
Oksbøl Søndergade 7
Oksbøl Søndergade 8
Oksbøl Søndergade 9
Oksbøl Østergade 21
Oksbøl Østergade 3
Oksbøl Østergade 5
Oksbøl Østergade 7
Oksbøl Østergade 9
Oksbølvej 1
Oksbølvej 13
Oksbølvej 15
Oksbølvej 15
Oksbølvej 2
Oksbølvej 34
Oksbølvej 34
1
1
4
1
5
2
4
1
3
6
1
1
2
1
3
2
1
2
1
4
1
1
3
1
1
2
1
1
1
3
1
1
3
2
1
5
9
4
2
1
4
1
2
1
3
1
5
4
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
7
4
5
5
5
5
5
5
5
5
4
6
3
4
5
5
3
3
3
4
4
4
3
5
5
5
4
4
4
6
4
5
5
5
3
3
3
3
4
3
5
5
6
5
4
3
4
3
4
4
5
5
5
5
4
4
5
5
6
4
4
5
4
3
Oksbølvej 34
Oksbølvej 34
Oksbølvej 38
Oksbølvej 51
Oldenorvej 4
Oldenorvej 4
Oldenorvej 6
Oldenorvej 6
Oldenorvej 8
Ormstoft 11A
Ormstoft 13A
Ormstoft 15
Ormstoft 17
Ormstoft 2
Ormstoft 25
Ormstoft 27
Ormstoft 29
Ormstoft 4
Ormstoft 43
Ormstoft 47
Ormstoft 7
Ormstoft 7
Ormstoft 9
Overballe 14
Overballe 14
Overballe 14
Overballe 14
Overballe 15
Overballe 16
Overballe 18
Overballe 18
Overballe 19
Overballe 19
Overballe 19
Overballe 21
Overballe 21
Overballe 3
Overballe 3
Overballe 6
Overballe 9
Overbjerg 1
Overbjerg 2
Overbjerg 2A
Palmose 11
Palmose 2
Palmose 4
Palmose 4
Palmose 4
Parallelvej 1
Parallelvej 1
Parallelvej 1
Parallelvej 1
Parallelvej 1A
Parallelvej 2
Parallelvej 2
Parallelvej 2
Parallelvej 4
Parkgade 10
Parkgade 11
Parkgade 12
Parkgade 13
Parkgade 14
HOVEDSTRUKTUR
3
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
5
1
4
3
2
2
2
1
1
4
3
2
1
1
5
1
1
1
1
2
1
1
2
3
1
2
3
4
5
1
3
1
4
3
1
1
1
1
1
3
3
4
4
5
6
5
5
4
6
6
4
4
5
4
5
4
4
4
5
5
3
6
3
2
3
5
5
3
4
3
4
6
4
6
4
4
5
5
5
4
4
4
6
4
4
6
4
4
3
5
5
3
3
4
3
5
4
5
4
4
4
KOMMUNEPLAN 2009-2021 219

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Parkgade 15
Parkgade 16
Parkgade 18
Parkgade 19
Parkgade 20
Parkgade 21
Parkgade 22
Parkgade 23
Parkgade 24
Parkgade 25
Parkgade 26
Parkgade 27
Parkgade 28
Parkgade 29
Parkgade 30
Parkgade 34
Parkgade 35
Parkgade 36
Parkgade 37
Parkgade 38
Parkgade 39
Parkgade 4
Parkgade 40
Parkgade 41
Parkgade 42
Parkgade 43
Parkgade 44
Parkgade 45
Parkgade 47
Parkgade 49
Parkgade 51
Parkgade 6
Parkgade 60
Parkgade 62
Parkgade 8
Parkgade 9
Pedersbjergvej 1
Pedersbjergvej 5
Perlegade 12
Perlegade 12
Perlegade 14
Perlegade 16
Perlegade 18
Perlegade 20
Perlegade 20
Perlegade 20
Perlegade 20
Perlegade 22
Perlegade 24
Perlegade 28
Perlegade 28
Perlegade 30A
Perlegade 36
Perlegade 4
Perlegade 40
Perlegade 42
Perlegade 42
Perlegade 44
Perlegade 46
Perlegade 54
Perlegade 56
Perlegade 60
220
KOMMUNEPLAN 2009-2021
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
3
1
4
1
1
1
2
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
5
4
4
4
4
4
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
5
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
4
3
5
3
5
3
4
2
5
5
4
4
3
3
4
5
3
3
4
5
3
4
4
4
5
3
4
Perlegade 66
Perlegade 68
Perlegade 68C
Perlegade 70
Perlegade 72
Perlegade 74
Perlegade 76
Perlegade 78
Perlegade 8
Perlegade 80
Perlegade 80
Perlegade 82
Perlegade 86
Perlegade 88
Perlegade 90
Perlegade 94
Persillegade 10
Persillegade 4
Persillegade 5
Persillegade 7
Persillegade 8
Persillegade 9
Piledamsvej 6
Piledamsvej 6
Piledamsvej 8
Piledamsvej 8
Piledamsvej 8
Porsdam 1
Porsdam 1
Porsdam 2
Porsdam 7
Pottemagergade 6
Pottemagergade 8
Povlsvej 1
Præstegårdsvej 1
Præstegårdsvej 2
Præstegårdsvej 3
Præstegårdsvej 4
Præstevænget 3E
Præstevænget 5
Præstevænget 5
Pytgade 10
Pytgade 11
Pytgade 11
Pytgade 17
Pøl Nørregade 1
Pøl Nørregade 17
Pøl Nørregade 20
Pøl Nørregade 20A
Pøl Nørregade 21
Pøl Nørregade 23
Pøl Nørregade 3
Pøl Nørregade 3
Pøl Nørregade 3
Pøl Nørregade 31
Pøl Nørregade 35
Pøl Nørregade 35
Pøl Nørregade 35A
Pøl Nørregade 36
Pøl Nørregade 36
Pøl Nørregade 5
Pøl Nørregade 5
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
2
1
1
1
1
1
6
1
1
3
1
2
1
1
3
2
1
2
3
1
4
6
6
4
3
3
3
3
3
4
4
6
4
4
6
4
4
6
6
4
5
4
6
4
6
6
6
3
3
3
5
6
6
4
2
4
4
4
3
5
5
6
4
4
4
5
6
4
4
4
5
4
3
3
5
5
5
5
4
5
3
3
Pøl Nørregade 5A
Pøl Nørregade 8
Pøl Nørregade 9
Pøl Nørregade 9
Pøl Nørregade 9
Pøl Nørregade 9A
Pøl Søndergade 1
Pøl Søndergade 15
Pøl Søndergade 17
Pøl Søndergade 17
Pøl Søndergade 2
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 29
Pøl Søndergade 29
Pøl Søndergade 3
Pøl Søndergade 6
Pøl Søndergade 9
Pøl Søndergade 9
Pølvej 13
Pølvej 6
Ragebølskovvej 1
Ragebølskovvej 2
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 5
Ragebølskovvej 9
Rambøgevej 10
Rambøgevej 12
Rambøgevej 12
Rambøgevej 12
Rambøgevej 16
Rambøgevej 16A
Rambøgevej 4
Rambøgevej 8
Ramsdam 1
Ramsdam 1
Ramsdam 8
Ramsel 1
Ramsel 1
Ramsel 1
Ramsel 11
Ramsel 11
Ramsel 13
Ramsel 4
Ramsel 5
Ramsel 7
Ramsel 9
Ramserl 10
Ramserl 12
Ramserl 16
Ramserl 5
Ravnsbjergvej 1
Ravnsbjergvej 3
2
1
1
3
2
1
1
1
2
1
1
1
7
4
5
2
1
2
1
1
2
1
1
15
1
1
3
4
11
3
4
1
2
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
2
1
3
4
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
4
5
5
5
4
5
5
6
5
5
4
4
5
5
5
5
6
6
4
5
5
6
5
5
4
5
6
6
4
5
4
5
4
6
5
4
5
5
5
5
5
5
3
3
5
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
6
3
5
5
4
4

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Ravnsbjergvej 3
Ravnsbjergvej 6
Ravnsbjergvej 6
Ravnsbjergvej 6
Ravnskobbel 1
Ravnskobbel 1
Ravnskobbel 1
Ravnskobbel 10
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 14
Ravnskobbel 16
Ravnskobbel 2
Ravnskobbel 2
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 4
Ravnskobbel 4
Ravnskobbel 6
Ravnskobbel 8
Rebslagergade 10
Rebslagergade 12
Rebslagergade 14
Rebslagergade 4
Rebslagergade 6
Rebslagergade 7
Rebslagergade 8
Rebslagergade 9
Redstedsgade 16
Reimersgade 2
Ridepladsen 1
Ridepladsen 4
Ridepladsen 6
Ridepladsen 8
Ringgade 1
Ringgade 10
Ringgade 11
Ringgade 13
Ringgade 15
Ringgade 218
Ringgade 3
Ringgade 6
Ringgade 86
Ringgade 88
Ringgade 89
Ringgade 90
Ringgade 92
Ringgade 93
Ringgade 94
Ringgade 95
Ringgade 95
Ringgade 96
Ringgade 97
Ringgade 98
Ringgade 99
Ringridervej 10
Ringridervej 12
Ringridervej 13
3
1
4
2
3
2
1
1
4
3
5
2
1
1
2
1
3
4
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
4
4
5
6
4
4
5
4
5
5
4
5
6
5
3
3
5
5
5
4
5
4
3
3
5
5
6
5
5
4
5
4
2
4
6
4
3
3
3
5
5
4
5
6
6
3
5
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
5
4
5
Ringridervej 14
Ringridervej 15A
Ringridervej 15B
Ringridervej 16
Ringridervej 17
Ringridervej 18
Ringridervej 19
Ringridervej 2
Ringridervej 20
Ringridervej 21
Ringridervej 22
Ringridervej 23
Ringridervej 24
Ringridervej 25
Ringridervej 26
Ringridervej 27
Ringridervej 28
Ringridervej 29
Ringridervej 32
Ringridervej 33
Ringridervej 35
Ringridervej 4
Ringridervej 4A
Ringridervej 6
Ringridervej 8
Ringridervej 8A
Rojumvej 101
Rojumvej 102
Rojumvej 106
Rojumvej 108
Rojumvej 109
Rojumvej 42
Rojumvej 46
Rojumvej 54
Rojumvej 66
Rojumvej 68
Rojumvej 75
Rojumvej 76
Rojumvej 77
Rojumvej 79
Rojumvej 83
Rojumvej 87
Rojumvej 93
Rojumvej 95
Rosengade 11
Rosengade 13
Rosengade 14A
Rosengade 14B
Rosengade 14C
Rosengade 15
Rosengade 17
Rosengade 19
Rosengade 9
Rugbjergvej 1
Rugbjergvej 10
Rugbjergvej 10
Rugbjergvej 10
Rugbjergvej 13
Rugbjergvej 13
Rugbjergvej 4
Rugløkke 30
Rugløkke 30
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
5
1
2
1
1
3
1
5
6
6
4
6
5
6
5
5
4
6
4
4
6
6
6
5
5
6
5
3
4
5
4
5
5
5
5
5
5
6
5
5
5
4
4
5
4
6
6
5
5
6
6
3
4
3
3
2
3
5
3
3
6
4
5
4
4
4
4
6
5
Rugløkke 49
Rugløkke 51
Rugløkke 53
Rugløkke 53
Rylen 1
Rævehøj 6
Rødenæbvej 2
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 5
Rødenæbvej 6
Rønhavegade 10
Rønhavegade 2
Rønhavegade 4
Rønhavegade 6
Rønhavegade 8
Rønhaveplads 12
Rådhustorvet 1
Rådhustorvet 11
Rådhustorvet 2
Rådhustorvet 3
Rådhustorvet 4
Rådhustorvet 4
Rådhustorvet 4
Rådhustorvet 5
Rådhustorvet 5
Rådhustorvet 6
Rådhustorvet 7
Rådhustorvet 8
Rådhustorvet 8
Rådhustorvet 8
Rådhustorvet 9
Sandagervej 1
Sandagervej 1
Sandagervej 1
Sandagervej 1
Sandagervej 10
Sandagervej 10
Sandagervej 10
Sandagervej 11
Sandagervej 13
Sandagervej 14
Sandagervej 15
Sandagervej 17
Sandagervej 17
Sandagervej 18
Sandagervej 20
Sandagervej 22
Sandagervej 24
Sandagervej 28
Sandagervej 36
Sandagervej 4
Sandagervej 4
Sandagervej 4
Sandagervej 5
Sandagervej 5
Sandagervej 7
Sandagervej 8A
Sandagervej 8B
Sandbjergvej 10
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
4
2
1
1
2
3
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
3
1
2
1
1
1
2
1
3
1
4
1
8
2
3
1
6
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
6
4
1
2
1
1
2
1
5
5
4
4
6
5
5
5
5
5
4
5
5
4
5
5
5
3
4
2
3
3
3
4
3
3
5
3
5
3
6
3
6
3
4
3
4
5
6
6
6
5
5
5
6
6
4
4
5
4
4
4
6
4
6
6
3
3
5
4
5
3
KOMMUNEPLAN 2009-2021 221

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Sandbjergvej 12
Sandbjergvej 12
Sandbjergvej 12
Sandbjergvej 14
Sandbjergvej 18
Sandbjergvej 18
Sandbjergvej 3
Sandbjergvej 3
Sandbjergvej 5
Sandbjergvej 6
Sandbjergvej 7
Sanders Forte 1
Sandvej 1
Sandvej 15
Sandvej 15
Sandvej 15
Sandvej 15
Sandvej 2
Sandvej 22
Sandvej 26
Sandvej 28A
Sandvej 30
Sandvej 33
Sandvej 5
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvigvej 29
Sandvigvej 31
Sandvigvej 7
Sandvigvej 8
Sankt Jørgens Bjerg 1
Sankt Jørgens Gade 1
Sankt Jørgens Gade 14
Sankt Jørgens Gade 16
Sankt Jørgens Gade 17
Sankt Jørgens Gade 19
Sankt Jørgens Gade 3
Sankt Jørgens Gade 41
Sankt Jørgens Gade 43
Scharffenbergsgade 22
Scharffenbergsgade 23
Scharffenbergsgade 24
Scharffenbergsgade 26
Scharffenbergsgade 27
Scharffenbergsgade 29
Scharffenbergsgade 31
Scharffenbergsgade 34
Scharffenbergsgade 36
Sebbelundvej 1
Sebbelundvej 11
Sebbelundvej 11
Sebbelundvej 12
Sebbelundvej 13
Sebbelundvej 14
Sebbelundvej 15
Sebbelundvej 15
Sebbelundvej 16
Sebbelundvej 17
222
KOMMUNEPLAN 2009-2021
2
1
3
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
4
1
6
2
1
1
1
2
1
1
1
5
1
6
2
7
3
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
4
4
4
4
4
4
4
5
4
3
2
3
4
4
4
6
5
4
4
3
5
5
4
4
6
3
3
3
3
3
5
3
5
6
4
1
4
3
3
4
2
4
3
5
6
6
6
5
5
6
6
5
5
5
5
3
4
5
4
4
5
5
Sebbelundvej 18
Sebbelundvej 18
Sebbelundvej 19
Sebbelundvej 2
Sebbelundvej 21
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22A
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 25
Sebbelundvej 26
Sebbelundvej 26
Sebbelundvej 26
Sebbelundvej 28
Sebbelundvej 3
Sebbelundvej 30
Sebbelundvej 30
Sebbelundvej 31
Sebbelundvej 31
Sebbelundvej 31A
Sebbelundvej 32
Sebbelundvej 35
Sebbelundvej 35
Sebbelundvej 35A
Sebbelundvej 39
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 8
Sejrsvej 100
Sejrsvej 100
Sejrsvej 101
Sejrsvej 101
Sejrsvej 101
Sejrsvej 104
Sejrsvej 106
Sejrsvej 107
Sejrsvej 110
Sejrsvej 112
Sejrsvej 112
Sejrsvej 114
Sejrsvej 19
Sejrsvej 21
Sejrsvej 23
Sejrsvej 25
Sejrsvej 27
Sejrsvej 27
Sejrsvej 36
Sejrsvej 40
Sejrsvej 41
Sejrsvej 42
Sejrsvej 44
3
1
1
1
1
3
4
2
1
6
4
3
2
1
5
2
1
4
1
1
2
1
1
2
6
1
3
1
2
1
3
1
4
2
4
2
6
3
1
1
2
5
7
9
1
1
3
1
5
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
6
5
5
5
5
5
3
3
3
3
3
3
3
3
3
5
4
5
4
5
6
5
5
5
5
5
4
3
3
4
4
4
5
4
6
3
3
3
5
5
5
2
2
6
5
5
2
5
5
5
5
5
5
5
5
8
7
4
5
4
4
4
Sejrsvej 52
Sejrsvej 54
Sejrsvej 61
Sejrsvej 62
Sejrsvej 64
Sejrsvej 65
Sejrsvej 66
Sejrsvej 7
Sejrsvej 71
Sejrsvej 73
Sejrsvej 77
Sejrsvej 7A
Sejrsvej 80
Sejrsvej 80
Sejrsvej 80
Sejrsvej 84
Sejrsvej 86
Sejrsvej 88
Sjellerup Markvej 10
Sjellerup Markvej 10
Sjellerup Markvej 10
Sjellerup Markvej 2
Sjellerup Markvej 2
Sjellerup Markvej 2
Sjellerup Markvej 3
Sjellerup Markvej 4
Sjellerup Markvej 8
Sjellerupvej 1
Sjellerupvej 11
Sjellerupvej 11
Sjellerupvej 11
Sjellerupvej 15
Sjellerupvej 19B
Sjellerupvej 19B
Sjellerupvej 21
Sjellerupvej 28
Sjellerupvej 38
Sjellerupvej 38
Sjellerupvej 51
Skadebjergvej 1
Skadebjergvej 2
Skadebjergvej 3
Skadebjergvej 3
Skadebjergvej 4
Skadebjergvej 40
Skadebjergvej 44
Skadebjergvej 46
Skadebjergvej 46
Skadebjergvej 48
Skolebakken 10
Skolebakken 12
Skolebakken 12
Skolebakken 24
Skolebakken 26
Skolebakken 3
Skolebakken 3
Skolebakken 3
Skolebakken 5
Skolebakken 5
Skolebakken 5
Skolebakken 5
Skolebakken 8
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
3
2
1
1
1
1
4
2
2
1
6
1
8
1
1
2
3
1
1
4
1
2
1
1
3
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
3
1
1
1
4
3
1
3
2
4
1
6
7
6
3
5
5
4
3
6
5
5
3
3
4
4
4
4
5
4
5
4
3
3
3
4
3
5
5
4
4
5
4
4
3
3
6
4
5
4
4
4
4
4
4
5
5
4
6
4
4
5
6
4
3
4
5
6
6
6
6
6
4

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Skolegade 10
Skolegade 10
Skolegade 11
Skolegade 12
Skolegade 12
Skolegade 15
Skolegade 17
Skolegade 2
Skolegade 2
Skolegade 27
Skolegade 29
Skolegade 3
Skolegade 3
Skolegade 3
Skolegade 3
Skolegade 31
Skolegade 33
Skolegade 35
Skolegade 35
Skolegade 4
Skolegade 5
Skolegade 6
Skolegade 6
Skolegade 6
Skolegade 7
Skolegade 7
Skolegade 8
Skolegade 8
Skolegade 9A
Skolevej 10
Skolevej 19
Skolevej 22
Skolevej 26
Skolevej 27
Skolevej 30
Skolevej 31
Skolevej 33
Skolevej 34
Skolevej 36
Skolevej 37
Skolevej 38
Skolevej 39
Skolevej 41
Skolevej 8
Skolevænget 1
Skolevænget 11
Skolevænget 15
Skolevænget 17
Skolevænget 17
Skolevænget 17
Skolevænget 17A
Skolevænget 19
Skolevænget 1A
Skolevænget 21
Skolevænget 22
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 24
Skolevænget 26
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
5
9
1
2
1
1
1
1
3
4
1
5
2
1
1
5
3
6
4
3
3
4
5
5
3
6
3
5
3
3
3
5
4
5
3
4
3
3
3
5
3
5
3
4
4
4
4
4
4
4
4
5
4
4
6
4
4
3
4
5
6
4
5
5
4
4
5
4
4
6
6
4
3
3
4
4
4
Skolevænget 3
Skolevænget 8
Skolevænget 9
Skomagergade 1
Skomagergade 10
Skomagergade 11
Skomagergade 12
Skomagergade 13
Skomagergade 3
Skomagergade 5
Skomagergade 6
Skomagergade 7
Skomagergade 9
Skovhuse 11
Skovhuse 2
Skovhuse 2
Skovhuse 3
Skovhuse 9
Skovtoft 3
Skovvej 1
Skovvej 10
Skovvej 11
Skovvej 14
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 16
Skovvej 16
Skovvej 16
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 19
Skovvej 2
Skovvej 21
Skovvej 22
Skovvej 23
Skovvej 26
Skovvej 26A
Skovvej 27
Skovvej 2A
Skovvej 2A
Skovvej 2A
Skovvej 3
Skovvej 30
Skovvej 32
Skovvej 34
Skovvej 35
Skovvej 35
Skovvej 37
Skovvej 39
Skovvej 4
Skovvej 40
Skovvej 8
Skovvej 9
Skråvej 1
Skråvej 3
Skydebanevej 1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
5
1
2
1
3
1
3
1
2
6
1
5
1
1
1
1
2
24
1
2
1
1
1
1
5
4
2
1
3
1
2
1
1
1
1
2
3
4
4
4
5
4
4
5
4
4
3
4
4
6
5
5
4
6
6
4
6
5
5
5
4
5
6
6
3
3
4
4
4
4
5
4
4
5
6
3
4
3
3
5
4
5
5
4
5
5
5
5
6
3
6
4
6
5
5
4
5
4
Skydebanevej 1
Skydebanevej 1
Skydebanevej 1
Skydebanevej 1A
Skydebanevej 3
Skydebanevej 3
Skydebanevej 3
Skydebanevej 5
Skydebanevej 5
Skydebanevej 5A
Skærtoftvej 1
Skærtoftvej 2
Skærtoftvej 5
Skærveagervej 10
Skærveagervej 10
Skærveagervej 10
Skærveagervej 5
Skærveagervej 5
Skærveagervej 5
Skærveagervej 5
Slotsalle 12
Slotsalle 12
Slotsalle 14
Slotsalle 14A
Slotsalle 4
Slotsbakken 10
Slotsbakken 11
Slotsbakken 12
Slotsbakken 15
Slotsbakken 18
Slotsbakken 1B
Slotsbakken 2
Slotsbakken 20
Slotsbakken 21
Slotsbakken 22
Slotsbakken 30A
Slotsbakken 31
Slotsbakken 33
Slotsbakken 35
Slotsbakken 5
Slotsbakken 7
Slotsbakken 8
Slotsbakken 8
Slotsbakken 8
Slotsgade 1
Slotsgade 10
Slotsgade 10
Slotsgade 11
Slotsgade 13
Slotsgade 15
Slotsgade 15
Slotsgade 15
Slotsgade 15
Slotsgade 17
Slotsgade 17
Slotsgade 18
Slotsgade 19
Slotsgade 19A
Slotsgade 19B
Slotsgade 19D
Slotsgade 20
Slotsgade 24
HOVEDSTRUKTUR
3
1
5
4
6
7
8
14
15
16
1
1
1
3
1
2
4
3
1
5
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
4
4
5
4
4
4
4
3
3
3
5
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
3
3
3
2
3
6
5
4
4
4
5
5
6
5
4
5
4
5
5
4
4
4
7
3
8
3
3
3
6
8
8
3
6
3
6
4
4
6
8
7
5
KOMMUNEPLAN 2009-2021 223

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Slotsgade 24B
Slotsgade 26
Slotsgade 3
Slotsgade 4
Slotsgade 4
Slotsgade 4
Slotsgade 5
Slotsgade 6
Slotsgade 6
Slotsgade 7
Slotsgade 8
Slotsgade 8
Slotsgade 9
Slotsgrunden 1
Slotsgrunden 1
Smallegade 1
Smallegade 2
Smallegade 3
Smedegade 1
Smedegade 10
Smedegade 11
Smedegade 12
Smedegade 12
Smedegade 13
Smedegade 13
Smedegade 14
Smedegade 16
Smedegade 1A
Smedegade 2
Smedegade 2
Smedegade 20
Smedegade 20
Smedegade 23
Smedegade 3
Smedegade 36
Smedegade 4
Smedegade 4
Smedegade 5
Smedegade 5
Smedegade 6
Smedegade 7
Smedegade 8
Smedegade 9
Smedegade 9
Smedevænget 14
Smedevænget 14
Snurom 1
Snurom 1
Snurom 1
Snurom 1
Snurom 26
Snurom 3
Snurom 4
Snurom 6
Snurom 6
Snurom 6
Snurom 8
Solbækvej 14
Solbækvej 14
Solbækvej 14
Solvang 1
Solvang 2
224
2
1
1
1
2
3
1
1
1
1
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
3
1
2
4
1
1
1
1
2
3
1
2
1
3
1
1
KOMMUNEPLAN 2009-2021
8
6
3
3
5
5
3
3
3
3
4
4
4
3
2
6
6
6
4
4
3
3
3
3
3
4
5
6
5
6
4
4
6
5
4
3
7
3
4
5
5
6
3
5
4
4
3
3
3
3
5
5
6
5
5
5
5
4
4
4
4
4
Solvang 3
Solvang 31
Solvang 4
Solvang 5
Solvang 6
Solvang 7
Solvang 9
Spanbro 10
Spanbro 10
Spanbro 11
Spanbro 11
Spanbro 8
Spang 1
Spang 10
Spang 11
Spang 14
Spang 14
Spang 14
Spang 25
Spang 25
Spang 25
Spang 25
Spang 27
Spang 27
Spang 27
Spang 29
Spang 29
Spang 3
Spang 5
Spang 7
Spang 8
Spang 9
Spang 9
Spang Vade 25
Spang Vade 3
Spang Vade 7
Spangsmosevej 10
Spangsmosevej 11
Spangsmosevej 12
Spangsmosevej 14
Spangsmosevej 16
Spangsmosevej 17
Spangsmosevej 19
Spangsmosevej 21
Spangsmosevej 26
Spangsmosevej 27
Spangsmosevej 27
Spangsmosevej 28
Spangsmosevej 29
Spangsmosevej 29
Spangsmosevej 29
Spangsmosevej 29A
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 32
Spangsmosevej 34
Spangsmosevej 36
Spangsmosevej 44
Spangsmosevej 8
Spangsmosevej 9
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
4
7
1
1
1
2
1
3
3
4
2
1
1
2
5
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
7
3
5
1
5
2
6
1
1
1
1
1
1
4
2
5
4
4
4
4
4
4
4
6
4
5
5
5
5
5
5
3
3
3
3
3
4
3
3
3
5
6
6
5
5
6
6
6
6
4
5
5
4
4
4
5
3
2
3
3
5
4
4
4
4
4
3
4
6
3
3
3
5
6
5
Stationsvej 29A
Stationsvej 30
Stationsvej 32
Stationsvej 57
Stegvej 2
Stegvej 3
Stegvej 3
Stegvej 3
Stegvej 5
Stengade 11
Stengade 13
Stengade 15
Stengade 17
Stengade 18
Stengade 5
Stengade 7
Stengade 9
Stengeroddevej 1
Stengeroddevej 10
Stengeroddevej 12
Stengeroddevej 13
Stengeroddevej 14
Stengeroddevej 15
Stengeroddevej 16
Stengeroddevej 3
Stengeroddevej 5
Stengeroddevej 6
Stengeroddevej 7
Stengeroddevej 8
Stenholt 1
Stenholt 1
Stenholt 1
Stenholt 1
Stenholt 14
Stenholt 16
Stenholt 16
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 3
Stenholt 3
Stenholt 3
Stenholt 3
Stenholt 4
Stenholt 5
Stenholt 6
Stenholt 6
Stenholt 6
Stenholt 7
Stenholt 7
Stenholt 8
Stenvej 11
Stenvej 15
Stenvej 19
Stenvej 21
Stenvej 26
Stenvej 26D
Stenvej 27
Stenvej 3
Stenvej 36
1
1
1
1
1
2
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
24
1
2
3
2
1
2
1
4
3
1
2
1
1
2
1
3
2
1
22
1
1
1
1
1
1
1
1
1
6
4
4
5
5
5
4
4
4
3
3
5
4
3
2
4
4
5
4
6
5
5
6
4
4
3
5
5
5
5
4
4
5
3
4
5
6
6
6
6
6
5
5
4
6
3
4
6
5
6
4
3
5
5
5
6
5
5
3
5
5
5

Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Stevning Gade 11
Stevning Gade 13
Stevning Gade 17
Stevning Gade 17
Stevning Gade 17
Stevning Gade 18
Stevning Gade 18A
Stevning Gade 21
Stevning Gade 23
Stevning Gade 23
Stevning Gade 23A
Stevning Gade 24
Stevning Gade 28
Stevning Gade 28
Stevning Gade 2C
Stevning Gade 3
Stevning Gade 32
Stevning Gade 32
Stevning Gade 32
Stevning Gade 4
Stevning Gade 6
Stevning Gade 7
Stevning Gade 7
Stevning Gade 8
Stevning Gade 9
Stevning Gade 9
Stevningnorvej 1
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 13
Stevningnorvej 15
Stevningnorvej 18
Stevningnorvej 19
Stevningnorvej 19
Stevningnorvej 19
Stevningnorvej 19A
Stevningnorvej 27
Stevningnorvej 48
Stevningnorvej 49
Stevningnorvej 49
Stevningnorvej 49
Stevningnorvej 6
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8A
Stjernegade 1
Stjernegade 10
Stjernegade 12
Stjernegade 14
Stjernegade 16
Stjernegade 3
Stjernegade 4
Stjernegade 6
Stjernegade 8
Stjernegade 9
Stolbro Gade 10B
Stolbro Gade 11
1
1
5
4
1
1
1
1
1
6
2
1
1
2
1
1
2
1
3
1
1
2
1
1
2
1
1
4
3
2
1
1
1
1
1
4
3
2
1
1
4
2
1
1
9
3
1
5
4
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
5
4
3
5
5
4
4
3
3
4
3
4
3
3
4
4
6
3
4
4
4
6
4
3
5
3
3
5
4
4
4
4
4
5
3
6
5
5
4
5
5
5
5
4
6
5
4
5
5
5
4
3
3
3
4
2
3
3
3
3
4
4
Stolbro Gade 12
Stolbro Gade 12
Stolbro Gade 13
Stolbro Gade 14
Stolbro Gade 14
Stolbro Gade 15
Stolbro Gade 16
Stolbro Gade 17
Stolbro Gade 17
Stolbro Gade 17
Stolbro Gade 2
Stolbro Gade 21
Stolbro Gade 21
Stolbro Gade 21
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 24
Stolbro Gade 25
Stolbro Gade 26
Stolbro Gade 30
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 35
Stolbro Gade 38
Stolbro Gade 38
Stolbro Gade 39
Stolbro Gade 4
Stolbro Gade 43
Stolbro Gade 43
Stolbro Gade 45
Stolbro Gade 45
Stolbro Gade 45
Stolbro Gade 49
Stolbro Gade 6
Stolbro Gade 9
Stolbro Nørregade 10
Stolbro Nørregade 10
Stolbro Nørregade 12
Stolbro Nørregade 12
Stolbro Nørregade 14
Stolbro Nørregade 14
Stolbro Nørregade 14
Stolbro Nørregade 14
Stolbro Nørregade 17
Stolbro Nørregade 17
Store Rådhusgade 12
Store Rådhusgade 13
Store Rådhusgade 13A
Store Rådhusgade 14
Store Rådhusgade 15
Store Rådhusgade 17
Store Rådhusgade 19
Store Rådhusgade 1A
Store Rådhusgade 1A
Store Rådhusgade 2
Store Rådhusgade 21
2
1
1
2
9
2
1
4
1
3
1
1
3
2
3
7
2
1
4
8
1
1
1
1
3
1
2
4
1
2
1
1
1
3
1
1
5
4
1
1
1
2
1
2
1
3
2
2
1
4
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
4
3
4
4
4
4
4
3
3
3
5
4
6
4
3
3
3
3
3
3
4
4
4
4
4
4
3
3
4
3
3
5
4
5
3
4
3
4
3
4
4
6
6
5
5
5
6
5
5
4
4
4
4
5
4
4
6
4
3
5
5
3
Store Rådhusgade 23
Store Rådhusgade 3
Store Rådhusgade 4
Store Rådhusgade 5
Store Rådhusgade 6
Store Rådhusgade 8
Store Rådhusgade 9
Storegade 1
Storegade 1
Storegade 1
Storegade 10
Storegade 10
Storegade 12
Storegade 12
Storegade 13
Storegade 13
Storegade 14
Storegade 17
Storegade 17
Storegade 19
Storegade 20
Storegade 21
Storegade 22
Storegade 23
Storegade 24
Storegade 24
Storegade 25
Storegade 28
Storegade 29
Storegade 29A
Storegade 29A
Storegade 3
Storegade 30
Storegade 30
Storegade 31
Storegade 32
Storegade 32
Storegade 33
Storegade 33
Storegade 35
Storegade 35
Storegade 35
Storegade 36
Storegade 37
Storegade 39
Storegade 41
Storegade 42
Storegade 43
Storegade 44
Storegade 5
Storegade 5
Storegade 50
Storegade 51
Storegade 55
Storegade 56
Storegade 56
Storegade 57
Storegade 58
Storegade 60
Storegade 61
Storegade 62
Storegade 68
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
3
6
4
3
5
4
4
3
3
5
4
6
2
2
6
6
3
5
6
4
4
6
4
5
6
6
5
2
4
5
6
5
6
5
4
4
6
4
6
5
5
6
5
6
6
3
4
5
5
2
6
6
5
5
4
5
5
5
4
4
4
6
KOMMUNEPLAN 2009-2021 225

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Storegade 7
Storegade 70
Storegade 72
Storegade 74
Storegade 75
Storegade 76
Storegade 81
Storegade 82
Storegade 83
Storegade 84
Storegade 85
Storegade 86
Storegade 87
Storegade 88
Storegade 89
Storegade 9
Stovgårdvej 2
Stranderød 1
Stranderød 11
Stranderød 12
Stranderød 13
Stranderød 14
Stranderød 16
Stranderød 18
Stranderød 1B
Stranderød 20A
Stranderød 22
Stranderød 4
Stranderød 6
Stranderød 7
Stranderød 8
Stranderød 9
Stranderød 9
Strandvej 13
Strandvej 15
Strandvej 19A
Strandvej 23
Strandvej 7
Strandvej 9
Strelbjergvej 17
Strelbjergvej 17
Strelbjergvej 17
Strelbjergvej 2
Strelbjergvej 26
Strelbjergvej 26
Strelbjergvej 8
Strelbjergvej 9
Strelbjergvej 9A
Stærbækvej 12
Stærbækvej 12
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Sundgade 10
Sundgade 11
Sundgade 12
Sundgade 13
Sundgade 14
Sundgade 16
Sundgade 18
226
KOMMUNEPLAN 2009-2021
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
4
3
2
1
2
1
1
5
1
2
1
2
5
3
1
4
1
1
1
1
1
1
1
2
5
4
4
5
3
6
2
5
3
4
4
4
4
4
2
6
5
5
5
6
5
5
6
5
3
4
5
4
5
4
3
5
3
3
4
3
3
3
5
4
3
5
3
2
6
4
4
6
4
5
4
5
4
5
5
6
5
6
4
5
5
Sundgade 18A
Sundgade 18B
Sundgade 20
Sundgade 20A
Sundgade 20B
Sundgade 22
Sundgade 22A
Sundgade 26A
Sundgade 29
Sundgade 36
Sundgade 38
Sundgade 42
Sundgade 44
Sundgade 46
Sundgade 52A
Sundgade 54
Sundgade 54A
Sundgade 6
Sundgade 60
Sundgade 60
Sundgade 60A
Sundgade 60B
Sundgade 62
Sundgade 68
Sundkrogen 14
Sundquistsgade 11
Sundquistsgade 13
Sundquistsgade 17
Sundquistsgade 19
Sundquistsgade 2
Sundquistsgade 21
Sundquistsgade 23
Sundquistsgade 25
Sundquistsgade 27
Sundquistsgade 29
Sundquistsgade 3
Sundquistsgade 31
Sundquistsgade 33
Sundquistsgade 35
Sundquistsgade 37
Sundquistsgade 39
Sundquistsgade 41
Sundquistsgade 5
Sundquistsgade 6A
Sundquistsgade 7
Sundsmarkvej 22
Sundsmarkvej 24
Sundsmarkvej 26
Sundsmarkvej 28
Sundsmarkvej 30
Sundsmarkvej 36
Sundsmarkvej 38
Sundsmarkvej 40
Sundsmarkvej 41
Sundsmarkvej 43
Sundsmarkvej 50
Sundsmarkvej 51
Sundsmarkvej 54
Sundsmarkvej 58
Sundsmarkvej 60
Sundsmarkvej 62
Sundsmarkvej 64
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
4
4
5
3
5
4
5
3
3
4
4
4
5
5
5
4
4
6
5
4
5
6
5
6
6
5
5
4
6
5
5
6
5
5
5
6
5
6
6
6
5
5
5
5
4
6
5
6
6
5
3
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
Sundsmarkvej 68
Sundsmarkvej 72A
Sundsmarkvej 8
Surlykke 3
Surlykke 3
Surlykke 3
Surlykke 4
Surlykke 4
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 4
Syrenvej 1
Syrenvej 11
Syrenvej 2
Syrenvej 3
Syrenvej 4
Syrenvej 5
Syrenvej 8
Søholmvej 12
Søholmvej 14
Søholmvej 2
Søholmvej 2
Søholmvej 2
Søholmvej 3
Søholmvej 5
Søholmvej 6
Søholmvej 8
Sølvkobbelvej 3
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 7
Sømadevej 2
Sømadevej 4
Sønder Havnegade 10
Sønder Havnegade 12
Sønder Havnegade 14
Sønder Havnegade 16
Sønder Havnegade 18
Sønder Havnegade 20
Sønder Havnegade 22
Sønder Havnegade 6
Sønder Havnegade 8
Sønder Kettingskov 21
Sønder Kettingskov 25
Sønder Kettingskov 4
Sønderborg Landevej 1
Sønderborg Landevej 1
Sønderborg Landevej 1
Sønderborg Landevej 101
Sønderborg Landevej 104
Sønderborg Landevej 104
Sønderborg Landevej 3
Sønderborg Landevej 3
Sønderborg Landevej 3
1
1
1
3
2
1
2
1
6
12
9
7
3
14
11
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
4
1
2
3
5
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
2
1
5
3
4
1
2
1
1
2
3
1
4
5
3
3
3
5
5
3
3
5
5
4
4
3
5
4
4
5
5
5
5
5
6
3
4
4
4
5
4
4
4
4
5
3
3
4
3
3
4
4
3
3
3
3
3
2
3
3
6
2
2
3
5
5
5
4
6
6
5
5
5
5

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Sønderborg Landevej 4
Sønderborg Landevej 50
Sønderborg Landevej 51
Sønderborg Landevej 51
Sønderborg Landevej 51
Sønderborg Landevej 53
Sønderborg Landevej 53
Sønderborg Landevej 58
Sønderborg Landevej 58
Sønderborg Landevej 6
Sønderborg Landevej 60
Sønderborg Landevej 62
Sønderborg Landevej 67
Sønderborg Landevej 69
Sønderborg Landevej 70
Sønderborg Landevej 70
Sønderborg Landevej 71
Sønderborg Landevej 74
Sønderborg Landevej 82
Sønderborg Landevej 84
Sønderborg Landevej 85
Sønderborg Landevej 87
Sønderborg Landevej 89
Sønderborg Landevej 93
Sønderborg Landevej 95
Sønderborg Landevej 97
Sønderbro 1A
Søndergade 10
Søndergade 12
Søndergade 12
Søndergade 14
Søndergade 14
Søndergade 16
Søndergade 16
Søndergade 18
Søndergade 19
Søndergade 20
Søndergade 21
Søndergade 24
Søndergade 27
Søndergade 28
Søndergade 30
Søndergade 4
Søndergade 4
Søndergade 5
Søndergade 8
Sønderlundvej 10
Sønderlundvej 11
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 9
Søndertoft 1
Søndertoft 12
Søndertoft 31
Søndertoft 32
Søndertoft 33
Søndertoft 34
Søndertoft 39
Søndertoft 41
Søndertoft 45
1
1
2
3
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
1
33
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
3
3
4
5
5
6
6
5
1
4
4
6
3
4
4
6
5
5
5
5
5
5
5
5
1
5
5
3
5
3
4
6
3
5
3
1
3
3
3
3
5
3
6
5
4
5
3
4
4
4
4
4
4
5
6
4
5
5
5
5
6
Søndertoft 45
Søndertoft 45
Søndertoft 49
Søndertoft 51
Søndertoft 51
Søndertoft 53
Søndertoft 53
Søndertoft 55
Søndertoft 57
Søndertoft 57
Søndertoft 6
Søndertoft 60
Søndertoft 64
Søndertoft 66
Søndertoft 70
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 8
Søndre Landevej 1
Søndre Landevej 10
Søndre Landevej 11
Søndre Landevej 12
Søndre Landevej 13
Søndre Landevej 14
Søndre Landevej 15
Søndre Landevej 156
Søndre Landevej 156
Søndre Landevej 156A
Søndre Landevej 156A
Søndre Landevej 158
Søndre Landevej 158
Søndre Landevej 158
Søndre Landevej 16
Søndre Landevej 17
Søndre Landevej 18
Søndre Landevej 2
Søndre Landevej 20
Søndre Landevej 201
Søndre Landevej 202
Søndre Landevej 204
Søndre Landevej 205
Søndre Landevej 207
Søndre Landevej 209
Søndre Landevej 211
Søndre Landevej 214
Søndre Landevej 22
Søndre Landevej 224
Søndre Landevej 23
Søndre Landevej 24
Søndre Landevej 25
Søndre Landevej 26
Søndre Landevej 27
Søndre Landevej 28
Søndre Landevej 28
Søndre Landevej 29
Søndre Landevej 3
Søndre Landevej 31
Søndre Landevej 33
Søndre Landevej 4
4
3
1
2
1
1
4
1
1
2
1
1
1
1
1
2
3
5
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
5
2
2
1
4
1
1
1
1
1
1
36
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
4
1
1
1
1
1
5
5
5
5
3
5
5
5
5
4
5
5
3
5
3
2
3
2
2
4
6
5
6
5
5
5
5
6
6
5
6
5
5
5
5
5
5
5
5
4
2
3
4
4
4
3
4
5
3
6
5
6
6
5
5
5
5
4
6
6
5
4
Søndre Landevej 5
Søndre Landevej 6
Søndre Landevej 7
Søndre Landevej 8
Søndre Landevej 9
Søvang 3
Søvang 3
Søvang 4
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7A
Søvænget 1
Søvænget 7
Søvænget 9
Tandsholm 5
Teglværksvej 14
Teglværksvej 18
Tinggårdvej 8
Tinggårdvej 8
Tingstedvej 1
Tingstedvej 3
Tingstedvej 5
Tingstedvej 5
Tingstedvej 6
Tingstedvej 7
Toften 12
Toften 13
Toften 14B
Toften 16
Toften 18A
Toften 21
Toften 22
Toften 24
Toften 25
Toften 26
Toften 27
Toften 37
Toften 4
Toften 6
Toften 9
Toftvej 1
Toftvej 10
Toftvej 13
Toftvej 14
Toftvej 16
Toftvej 3
Toftvej 5
Toftvej 9
Toldbodgade 1
Toldbodgade 20
Toldbodgade 3
Toldbodgade 6
Tombølgårdvej 2
Tombølgårdvej 2
Tombølgårdvej 2B
Tombølgårdvej 4
Tombølgårdvej 4
Tombølgårdvej 4A
Tontoft 10
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
1
3
2
1
5
7
3
1
4
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
4
1
2
1
6
5
5
5
4
4
5
3
6
4
3
3
4
4
3
3
3
3
4
3
4
3
3
6
6
5
4
4
6
2
2
4
6
4
4
3
3
4
3
4
3
4
6
6
5
6
6
6
5
6
4
4
3
5
5
5
5
5
5
5
5
6
KOMMUNEPLAN 2009-2021 227

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi nr. værdi nr. værdi
Tontoft 10
Tontoft 11
Tontoft 14
Tontoft 16
Tontoft 18
Tontoft 2
Tontoft 2
Tontoft 20
Tontoft 22
Tontoft 24
Tontoft 3
Tontoft 3
Tornholm 1
Tornholm 13
Tornholm 2
Tornholm 2
Tornholm 3
Tornholm 3
Tornholm 3
Tornholm 3
Tornholm 4
Tornholm 5
Tornholm 6
Tornholm 6
Tornholm 7
Tornholm 7
Torup Strandvej 24A
Torvet 1
Torvet 3
Torvet 4
Torvet 5
Torvet 9
Trapgade 10
Trapgade 11
Trapgade 15
Trapgade 16
Trapgade 18
Trapgade 22
Trapgade 23
Trapgade 24
Trapgade 25
Trapgade 4
Trapgade 5
Trapgade 7
Trapgade 8
Trapgade 9
Trappen 2
Trappen 4
Trappen 6
Trekanten 1
Trekanten 3
Trekanten 4
Troldhøjvej 1
Troldhøjvej 2
Troldhøjvej 3
Trympellyngvej 3
Trympellyngvej 4
Tummelsbjerg 1
Tummelsbjerg 1
Tummelsbjerg 2
Tvedgårdvej 4
Tvedgårdvej 4
228
KOMMUNEPLAN 2009-2021
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
2
1
4
3
2
1
1
2
2
1
3
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
2
5
4
5
5
4
5
5
5
4
3
2
6
4
4
5
4
4
4
4
5
6
4
6
5
4
4
5
5
5
5
5
3
4
5
3
4
4
5
6
4
4
4
3
4
4
5
5
5
6
5
5
4
4
4
3
6
6
5
4
5
5
5
Tvedgårdvej 6
Tvedgårdvej 7
Tvedmark 2
Tvedmark 2
Tvedmark 2
Tvedmark 7
Tvedmark 7
Tvendalvej 1
Tværballe 1
Tværballe 3
Tværballe 7
Tværballe 9
Tværvej 1
Tværvej 3
Tværvej 5
Tyremosevej 10
Tyremosevej 10
Tyremosevej 16
Tyremosevej 16
Tørsbølgade 17
Tørsbølgade 18
Tørsbølgade 19
Tørsbølgade 2
Tørsbølgade 2
Tørsbølgade 22
Tørsbølgade 22
Tørsbølgade 23
Tørsbølgade 26
Tørsbølgade 26
Tørsbølgade 26
Tørsbølgade 28
Tørsbølgade 28
Tørsbølgade 3
Tørsbølgade 3
Tørsbølgade 30
Tørsbølgade 30
Tørsbølgade 32
Tørsbølgade 34
Tørsbølgade 34
Tørsbølgade 38
Tørsbølgade 4
Tørsbølgade 45
Tørsbølgade 49
Tørsbølgade 51
Tørsbølgade 52
Tørsbølgade 56
Tørsbølgade 57
Tørsbølgade 59
Tørsbølgade 65A
Tørsbølgade 65B
Tørsbølgade 66
Tørsbølgade 68
Tørsbølgade 70
Tørsbølgade 72
Tørsbølgade 72
Tørsbølgade 74A
Tørsbølgade 74B
Ugebjergvej 1
Ugebjergvej 11
Ugebjergvej 13
Ugebjergvej 22
Ugebjergvej 5
1
1
2
4
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
2
1
1
1
1
3
2
1
1
1
4
3
1
2
3
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
4
4
4
2
4
4
5
4
4
6
5
5
5
5
3
3
4
4
6
5
4
5
4
4
3
5
4
6
6
4
4
6
3
5
6
5
5
8
3
4
6
5
5
5
4
6
6
5
5
4
6
5
4
5
5
5
3
4
4
6
4
4
Ugebjergvej 5
Ugebjergvej 9
Uglebjergvej 1
Uglebjergvej 1
Uglebjergvej 1
Ulbjerggade 1
Ulbjerggade 10
Ulbjerggade 11
Ulbjerggade 12
Ulbjerggade 14
Ulbjerggade 15
Ulbjerggade 16
Ulbjerggade 17
Ulbjerggade 18
Ulbjerggade 19
Ulbjerggade 2
Ulbjerggade 20
Ulbjerggade 21
Ulbjerggade 24
Ulbjerggade 26
Ulbjerggade 27
Ulbjerggade 5
Ulbjergvej 16
Ulbjergvej 16
Ulbjergvej 41
Ulbjergvej 41
Ulkebøldam 10
Ulkebøldam 11
Ulkebøldam 11
Ulkebøldam 14
Ulkebøldam 16
Ulkebøldam 18
Ulkebøldam 18
Ulkebøldam 1A
Ulkebøldam 2
Ulkebøldam 2
Ulkebøldam 2
Ulkebøldam 20
Ulkebøldam 20
Ulkebøldam 21
Ulkebøldam 21
Ulkebøldam 21
Ulkebøldam 22
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3A
Ulkebøldam 4
Ulkebøldam 4
Ulkebøldam 5
Ulkebøldam 6
Ulkebøldam 6
Ulkebøldam 7A
Ulkebøldam 8
Ulkebøldam 9
Ulkebøldam 9
Ulkebøldam 9
Ulkebøldam 9
Ulkebølsten 11
Ulkebølsten 13
Ulkebølsten 13
1
1
2
1
4
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
2
1
1
1
2
1
3
2
1
1
3
3
2
1
1
1
3
2
5
4
2
1
1
2
1
1
1
5
1
3
2
1
2
1
4
5
4
4
5
6
6
6
6
5
4
5
6
5
3
6
5
5
6
3
5
4
5
6
6
4
4
5
5
5
3
4
5
5
6
4
3
5
5
5
3
2
3
4
6
6
3
6
5
4
5
4
4
4
4
4
5
4
4
6
4
4

Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- nr.
nr. værdi nr. værdi
Ulkebølsten 5
Ulkebølsten 6
Ulkebølsten 9
Ulvedalen 2
Vandmøllevej 7
Vandtårnsvej 1
Vandtårnsvej 10
Vandtårnsvej 11
Vandtårnsvej 13B
Vandtårnsvej 5
Vandtårnsvej 7
Vandtårnsvej 8
Vandtårnsvej 9
Vaskilde 3
Vaskilde 62
Vaskilde 62
Ved Gruen 4
Ved Gruen 6
Ved Gruen 8
Ved Gruen 8
Ved Mølledammen 14
Veesbækvej 10
Veesbækvej 10
Veesbækvej 10
Veesbækvej 10A
Veesbækvej 14
Veesbækvej 14
Veesbækvej 14A
Veesbækvej 14A
Vellingtoft 14
Vellingtoft 2
Vellingtoft 4
Vesterballe 1
Vesterballe 10
Vesterballe 12
Vesterballe 13
Vesterballe 15
Vesterballe 17
Vesterballe 18
Vesterballe 19
Vesterballe 19
Vesterballe 19
Vesterballe 22
Vesterballe 3
Vesterballe 3
Vesterballe 3
Vesterballe 3
Vesterballe 4
Vesterballe 7
Vestergade 10
Vestergade 17
Vestergade 2
Vestergade 4
Vestergade 5
Vestergade 5
Vestergade 6
Vestergade 8
Vesterkobbel 10
Vesterkobbel 10
Vesterkobbel 10
Vesterkobbel 6
Vesterled 57
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
3
4
2
3
1
8
6
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
1
3
4
1
2
1
1
1
9
1
1
2
1
1
1
3
1
2
1
2
4
4
3
4
6
5
5
2
5
5
5
2
2
6
6
6
6
6
5
5
3
4
5
4
6
5
5
4
5
3
6
4
4
3
4
4
5
6
5
5
4
4
5
5
2
4
4
4
5
5
5
5
4
4
4
5
4
5
5
9
5
6
Vesterled 57
Vesterled 57
Vesterled 60
Vesterled 62
Vesterled 63
Vesterled 63
Vesterled 65
Vestermark 10
Vestermark 12
Vestermark 12
Vestermark 12
Vestermark 14
Vestermark 14
Vestermark 16
Vestermark 16
Vestermark 20
Vestermark 5
Vestermark 7
Vestermark 7
Vestermark 9
Vestermark 9
Vestermark 9
Vestermark 9
Vestermøllevej 6
Vestermøllevej 6
Vestertoft 3
Vestervej 1
Vestervej 1
Vestervej 1
Vestervej 10
Vestervej 2A
Vestervej 6
Viben 1
Vikkebjergvej 1
Vikkebjergvej 1
Vikkebjergvej 13
Vikkebjergvej 13
Vikkebjergvej 2
Vikkebjergvej 3
Vimmelskaftet 1
Vimmelskaftet 11
Vimmelskaftet 13
Vimmelskaftet 3
Vimmelskaftet 5
Vimmelskaftet 9
Voldgade 10
Voldgade 11
Voldgade 11
Voldgade 11
Voldgade 12
Voldgade 13
Voldgade 13
Voldgade 13A
Voldgade 14
Voldgade 15
Voldgade 16
Voldgade 17
Voldgade 17
Voldgade 18
Voldgade 18
Voldgade 18
Voldgade 18A
3
1
1
1
1
3
1
1
1
3
1
1
2
2
1
1
1
2
1
12
9
13
10
1
2
2
3
1
1
1
1
1
1
2
1
4
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
3
2
7
6
4
4
4
2
4
4
5
5
6
6
5
6
5
5
5
5
5
5
4
3
4
4
4
4
5
5
4
2
5
5
4
6
5
5
5
5
4
5
3
2
4
4
4
4
2
4
4
6
2
3
5
3
2
6
2
4
6
4
4
4
4
Voldgade 20
Voldgade 21
Voldgade 22
Voldgade 2A
Voldgade 2B
Voldgade 2B
Voldgade 2D
Voldgade 2E
Voldgade 32
Voldgade 32
Voldgade 32
Voldgade 32
Voldgade 4
Voldgade 5
Voldgade 5
Voldgade 6
Voldgade 7
Voldgade 8
Voldgade 9
Voldgade 9
Voldstedvej 10
Voldstedvej 3
Voldstedvej 7
Volsballe 1
Volsballe 1
Våninggade 11
Våninggade 13
Våninggade 13
Våninggade 13
Våninggade 17
Våninggade 21
Våninggade 23
Våninggade 5
Våninggade 9
Vårhøj 3
Vårhøj 3
Vårhøj 58
Vårhøj 62
Æblegade 10
Æblegade 11A
Æblegade 5
Æblegade 6
Æblehegnet 1
Ærtebjergvej 1
Ærtebjergvej 10
Ærtebjergvej 10
Ørstedsgade 1
Ørstedsgade 10
Ørstedsgade 11
Ørstedsgade 13
Ørstedsgade 15
Ørstedsgade 16
Ørstedsgade 17
Ørstedsgade 18
Ørstedsgade 19
Ørstedsgade 2
Ørstedsgade 20
Ørstedsgade 21
Ørstedsgade 22
Ørstedsgade 23
Ørstedsgade 23A
Ørstedsgade 24
HOVEDSTRUKTUR
1
1
1
1
2
1
1
1
5
4
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
4
3
5
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
3
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
4
4
5
6
5
5
4
3
3
3
3
5
4
4
3
6
3
4
6
4
4
3
5
6
5
6
5
6
6
6
6
6
4
3
2
6
6
3
3
5
3
3
4
5
5
5
4
4
5
4
4
4
4
4
5
5
4
4
4
5
4
KOMMUNEPLAN 2009-2021 229

HOVEDSTRUKTUR
Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse Bygnings- Bevarings- nr.
nr. værdi nr. værdi
Ørstedsgade 25
Ørstedsgade 26
Ørstedsgade 27
Ørstedsgade 28
Ørstedsgade 28A
Ørstedsgade 29
Ørstedsgade 3
Ørstedsgade 30
Ørstedsgade 30A
Ørstedsgade 31
Ørstedsgade 32
Ørstedsgade 33
Ørstedsgade 34
Ørstedsgade 35
Ørstedsgade 36
Ørstedsgade 37
Ørstedsgade 38
Ørstedsgade 39
Ørstedsgade 4
Ørstedsgade 40
Ørstedsgade 41
Ørstedsgade 42
Ørstedsgade 43
Ørstedsgade 44
Ørstedsgade 47
Ørstedsgade 49
Ørstedsgade 5
Ørstedsgade 50
Ørstedsgade 7
Ørstedsgade 8
Ørstedsgade 9
Østerbakken 4
Østerbakken 6
Østerbakken 8
Østerbakken 9
Østerbakken 9
Østergade 1
Østergade 5
Østergade 9
Østervej 1
Østervej 12
Østervej 15
Østervej 15
Østervej 16
Østervej 17
Østervej 18
Østervej 18
Østervej 7
Aabenraavej 10
Aabenraavej 101A
Aabenraavej 102
Aabenraavej 102
Aabenraavej 102
Aabenraavej 102
Aabenraavej 103
Aabenraavej 104
Aabenraavej 105
Aabenraavej 110
Aabenraavej 112
Aabenraavej 114
Aabenraavej 116
Aabenraavej 116
230
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
1
1
3
2
1
1
1
4
1
6
3
1
1
1
1
1
1
1
2
KOMMUNEPLAN 2009-2021
4
3
4
5
5
4
5
5
5
4
4
4
4
6
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
5
5
4
4
5
4
5
5
6
2
5
5
4
5
5
6
4
5
5
6
5
5
5
5
6
6
5
4
5
4
5
5
5
4
4
Aabenraavej 118
Aabenraavej 118
Aabenraavej 12
Aabenraavej 14
Aabenraavej 16
Aabenraavej 18
Aabenraavej 2
Aabenraavej 20A
Aabenraavej 24
Aabenraavej 26
Aabenraavej 29
Aabenraavej 4
Aabenraavej 42
Aabenraavej 48
Aabenraavej 53
Aabenraavej 53
Aabenraavej 53
Aabenraavej 6
Aabenraavej 8
Årsbjerg 10
Årsbjerg 12
Årsbjerg 12
Årsbjerg 14
Årsbjerg 26
Årsbjerg 8
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
2
1
1
1
6
5
6
5
5
5
4
6
5
6
4
5
5
5
5
6
6
4
5
5
5
5
5
5
5

HOVEDSTRUKTUR
KOMMUNEPLAN 2009-2021 231

Sønderborg Kommune
Planafdelingen
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
T 8872 6400
F 8872 6402
post@sonderborg.dk